2015 gjøl kirkeblad1

8
GJØL KIRKEBLAD NR. 1 MARTS · APRIL · MAJ 2015 Nytårstanker fra formanden Hvad er en feltpræst? ved Henrik Busk Rasmussen Forårskoncert med Thomas Rewes og Natasha Kutsko-Jensen Thomas Rewes

Upload: eva-hald

Post on 08-Apr-2016

214 views

Category:

Documents


0 download

DESCRIPTION

 

TRANSCRIPT

Page 1: 2015 gjøl kirkeblad1

GJØL K IRKEBL ADN R . 1 M A R T S · A P R I L · M A J 2 01 5

Nytårstanker fra formanden

Hvad er en feltpræst?ved Henrik Busk Rasmussen

Forårskoncert med Thomas Rewes og Natasha Kutsko-Jensen

Thomas Rewes

Page 2: 2015 gjøl kirkeblad1

2

Nyt fra formanden

Godt nytår! Her ved årsskiftet er det tid til at tage afsked med 2014 – og sige velkommen til 2015. Vi kan tage afsked med det gamle år med tak – det har været et spændende år i Menighedsrå-det. Nu skal vi i gang med nye spændende opgaver – Kirken skal tage aktiv del i det store ar-bejde, der gøres for at udvikle vores lokalsamfund – for at gøre Gjøl til et endnu bedre sted at bo og leve.

Vores Kirke – Menighedsrådet i samarbejde med vores præst, skal forstå at være en fortsat levende og nærværende del af folks be-vished i det lokale samfund.

I disse afgørende tider for de små samfund, er Kirken en brik i det samlede hele, som skal få lokal-samfundet i udvikling frem for afvikling. Der er tendenser i hele vores samfund – også lokalt på Gjøl – som går i retning af mere fællesskab, mere lokal sammen-hængskraft, mere fokus for vores næste frem for mig selv! Disse tendenser bør og skal netop appel-lere til den tro og det fællesskab, som vores Kirke repræsenterer! Det skal vi drage nytte af – ikke for Kirkens og præstens skyld – men for menighedens skyld.

Den kristne kirke repræsenterer et budskab, som mange menne-sker søger efter, måske uden at vide, hvad de søger efter, men det kan og skal vi udbrede mere og tydeligere. Vi er kommet et godt skridt i form af de visioner og mål, vi i fællesskab i menig-hedsrådet har drøftet og beslut-tet. Vi har opstillet mange gode handle-forslag. Disse forslag og flere endnu skal vi nu omsætte til hverdags aktiviteter.

Jeg tror, at netop vores forslag om at oprette et frivillig-korps tilknyttet Kirken, vil kunne bi-drage på rigtig mange fronter. Vi kan bruge flere kræfter til fx: mere synlighed om kirkens til-bud og aktiviteter – sikre, at kir-ken er på relevante facebooksi-der i lokalområdet, sørge for at kirken får lavet velkomstmateri-ale, som udleveres til tilflyttere sammen med den velkomstpak-ke, som hele Gjøls foreningsliv udarbejder. Jeg er sikker på, at der kan skaffes frivillige til ar-bejdet med netop fokus på syn-lighed og brug af medier.

Vi skal udbygge på babysalme-sang, vi skal arrangere højskole-aftener, hvor gode kræfter hentes udefra eller vi finder lokale kræf-ter. Skal vi lave aftengudstjenester på hverdagsaftener fx kl. 17.00, hvor man kan kommer med hele familien og få en kort tjeneste – og med gode moderne salmer og derefter et aftensmåltid i Sogne-

gården eller i Kirken. Her kunne man også få folk fra menigheden til at læse tekster fra Bibelen og andre kirkerelevante tekster – må-ske en tekst, den enkelte selv har fundet og gerne vil læse og drøfte.

Omkring kirkens diakoni kunne der måske laves tilbud om sam-vær juleaften i Sognegården – fx kl. 17.30-20.00 med en kort tje-neste af præsten, og så kunne fri-villige tage over – sørge for jule-maden, dele gaver ud og synge julesalmer. Der kunne også tæn-kes i gudstjenester udenfor kir-ken – fx til den årlige sportsfest – til aktiviteter på havnen. Det kunne også være, at gudstjene-sten flyttede til skolen på skolens sidste dag før sommerferien.

Ja – det var så nogle tanker den første dag i det nye år – tanker om, hvordan jeg mener, vi kan gøre Kirken endnu mere synlig i vores lokalsamfund.

Jørn Rytter

Nyt fra MenighedsrådetPå det ordinære møde tirsdag den 28. oktober 2014, har Menig-hedsrådet konstitueret sig i.h.t. Lov om Menighedsråd.Gjøl Sogns Menighedsråd er herefter sammensat således:Formand: . . . . . . . . . . . . . . . . . . Jørn RytterNæstformand: . . . . . . . . . . . . . . Kay WernerKirkeværge: . . . . . . . . . . . . . . . . Jonna UttrupKasserer: . . . . . . . . . . . . . . . . . . Helge JensenSekretær: . . . . . . . . . . . . . . . . . . Eva Werner HaldKontaktperson: . . . . . . . . . . . . . Niels Eske NyhusBygningssagkyndig: . . . . . . . . . Gert AndersenI samme forbindelse vil Menighedsrådet udtrykke sin tak til Bente Skole for hendes store indsats i Menighedsrådet igennem mange år. Bente Skole har valgt at udtræde af Menighedsrådet efter mange års virke.

På vegne af Gjøl Sogns Menighedsråd – Jørn Rytter

Page 3: 2015 gjøl kirkeblad1

32 3

Hvad er en feltpræst?

Der har været feltpræster i årtusin-der. For to generationer siden skrev Harald Sandbæk bogen »Feltpræsten i krig og fred«, som fortæller, at denne institution går langt tilbage i tid. Fra Det Gamle Testamente og fra de keltiske sam-fund ved vi, at når der var krig, var altid en »gudsmand« med.

Kan det virkelig passe, at vore sønner skal dø på slagmarken uden at der er en præst med – hyg-ger de sig bare i deres trygge præ-stegårde? Således skrev en far i et læserbrev under tre års krigen (1848-50). Skuffelsen og forar-gelsen er tydelig i dette læserbrev.

Folkekirke og feltpræsterJeg har selv været feltpræst siden 2005. Jeg er tillige sognepræst. Vi har et særligt syn i Danmark, der siger, når 80 procent er med-lemmer af Folkekirken, så følger præsten gerne med. Vi har ud- og sømandskirker, vi har fængsels-præster og ungdomspræster og sygehuspræster – og feltpræster!

Til daglig er jeg sognepræst ved Hvorup og Nørre Uttrup kirker. Et forstadssogn – og dog et sogn stærkt præget af Aalborg kaser-ner. Min datter går i skole med forældre, der også er soldater. En del har været udsendt. Som felt-præst hjemme har jeg gang på ka-sernen og har træffetider. I grun-den er jeg Chefens rådgiver i reli-giøse spørgsmål. I øjeblikket prø-ver vi at gøre en del for veteraner og tidligere udsendte. Jeg var med i komiteen, der stod bag SOLDA-TERrekreation, der er en del af KFUM’S soldaterhjem i Hvorup.

I de travle år har jeg undervist soldater i, hvordan man kan ud-

fylde »sin sidste vilje« og skrive afskedsbreve. En del gange – og desværre – har jeg været med til at overbringe dødsbudskab.

Feltpræsten er jævnbyrdigJeg har været udsendt til Afgha-nistan i to omgange, i 2008 og 2012. Landet var det samme, men der var forskel. I 2008 boe-de jeg primitivt i FOB Armadillo og langt væk fra al civilisation. I 2012 boede jeg i Camp Bastion – en kæmpe lejr og den 3. travle-ste lufthavn målt efter engelske forhold. En dansk feltpræst har modsat engelske og amerikanske og norske kolleger ikke rang. Derfor sker et møde og en sam-tale altid »i øjenhøjde«. Feltpræ-sten har tavshedspligt, og er ikke under kommando. Men feltpræst er bevæbnet og har gennemgået et utal af kurser, så man kan ge-bærde sig og klare sig, selv om man er nonkombattant. Det er

ganske enkelt lærerigt, og man lærer meget om mennesker og kulturer. Man lærer også, at når en dansker er presset, så betyder kristendommen meget. Solda-tens bøn på side 900 i Salmebo-gen er blevet så overordentlig vigtig og væsentlig. Jeg har tidligere været fængsels-præst. Men blandt soldater kan jeg føle mig som ungdomspræst og undertiden som sygehuspræst. I 2012 besøgte jeg i flere omgan-ge danske soldater på felthospita-ler i Kabul, Kandahar og mange gange i Camp Bastion. Og under-tiden var jeg ret så økumenisk. Jeg har holdt »katolske gudstje-neste« for filippinske arbejdere; jeg har været prædikant ved en amerikansk gospelgudstjeneste. Det lyder eksotisk, men sådan gi-ver man gerne en hånd med. Når bare man er sig selv, så går det.

Henrik Busk Rasmussen

Feltpræsten på tjeneste i Afghanistan

Page 4: 2015 gjøl kirkeblad1

44

Festl ige juleafslutningerFredag den 19. december var det elevernes sidste skoledag inden jul, og traditionen tro samarbej-dede kirke og skole om juleaf-slutningen. Ikke blot Gjøl Skole, men også Biersted skoles ældste årgange markerede julen med en afslutning i Gjøl Kirke. To meget forskellige oplevelser, men begge festlige, højtidelige og intense.

Gjøl skoles afslutning var base-ret på et krybbespil med indlagte fællessalmer. Ca. 40 af skolens elever deltog i krybbespillet – folk på vej til folketælling, hyr-der, kong Herodes, Josef og Ma-ria, herbergsholdere, bønder og de hellige 3 konger. De var der alle, som vi kender dem fra jule-evangeliet. Det var et fornemt tableau, som samtlige deltagere og de involverede lærere kan være stolte af og tilfredse med. Juleafslutningen blev rundet af med fællessalmen: »Dejlig er jorden«. Alle, der overværede Gjøl Skoles juleafslutning i Gjøl Kirke – elever, lærere og vi »til-

løbere« – kan næppe have ønsket en bedre start på den tilstunden-de jul.

Endnu en juleafslutning i Gjøl Kirke ventede

Da Biersted Kirke ikke kan rum-me alle elever fra Biersted skole til en samlet juleafslutning, har man de seneste år valgt, at de ældste årgange holder juleafslut-ning i Gjøl Kirke. Samarbejdet mellem Biersted Kirke og Gjøl Kirke og det forhold, at elever fra

Gjøl netop flyttes til Biersted skole de sidste skoleår, gør et så-dan samarbejde naturligt. Det af-tvinger stor respekt, at forældre fra Gjøl sørger for morgenmad til alle eleverne, mens forældre fra Biersted sørger for elevtransport til juleafslutningen.

Biersted skoles juleafslutning var mere traditionel. Kirken fyldtes med glade unge mennesker, der tydeligvis var optaget af nu at skulle slippe for skolen og dens udfordringer de næste 14 dage, at ferien stod for døren. Men en forandring skete i det øjeblik, den første tone i præludiet blev slået an – da var hele flokken koncentreret om det kirkelige indhold – salmerne, juleevange-liet, prædiken – det var impone-rende og meget tankevækkende. Organist Kristian Echwald hav-de som postludium valg t titelme-lodien fra DR’s julekalender »Tidsrejsen«, og helt spontant sang mange elever med.

Det var en intens og varm ople-velse at være til juleafslutning i Gjøl Kirke fredag den 19. de-cember 2014.

Niels Eske Nyhus

Maria og Josef med englekor

Folkemængden skal skrives i mandtal

Page 5: 2015 gjøl kirkeblad1

4 5

Nav ne

Ludvig Lund TorpDøbt den 9. november

Søn af Nanna Lund Jørgensen og Christian Torp Nielsen, Gjøl.

Janus Bech LøkkegaardDøbt den 21. december

Søn af Mette Bech Jeppesen og Kim Løkkegaard, Gjøl.

Magnus RasmussenDøbt den 17. januar

Søn af Lisbeth Rasmussen og Morten Hansen, Gjøl.

Dødsfald

Osvald HansenJohanne Marie Sørensen

Lejf SørensenMaren Edith Andersen

Minna Pedersen

Konfirmander 2015

Oliver Heidemann AndreasenOline Bang AndersenKonstantin BelyankinValdemar Birnbaum

Lærke Winther BreumlundJohanne Marie BurmeisterJosephine Isbach Børglum

Daniel Fredsgaard HermansenJulie Rom HedegaardAnna Winther JensenThea Bredahl Jensen

Pernille Skovgaard LarsenMarkus Lausten

Benjamin MadsbøllSofia Lilballe OlesenMagnus Rasmussen

Minikonfirmander i kirken

Page 6: 2015 gjøl kirkeblad1

6

PalmesøndagDen 29. marts kl. 10.15En festlig familiegudstjene-ste, hvor børn bærer »palmegrene« ind i kirken.Desuden indbydes de børn, der er født i 2009 til få overrakt en boggave fra menighedsrådet.Spirekor, Børne-Ungdomskor og Spejderne medvirker.Efter gudstjenesten er der sodavand, kaffe m.m. i sognegården og æggejagt for børnene.

Sogneaften om pilgrimsvandringOnsdag den 22. april kl. 19.30 i Gjøl SognegårdAnette Søby Hjort Svensson og Kristian Mel-chior Echwald vil denne aften fortælle om de-res oplevelser i forbindelse med deres pil-grimsvandringer på hhv. Caminoen og i Indien. Anette fortæller: En pilgrimsvandring på Ca-minoen byder på store oplevelser, og naturens stilhed indbyder til refleksioner over livet. Her på vej til Apostlen Jakobs grav får de fleste op-levelser af indre og ydre art, som på én eller anden måde ændrer deres liv. Vandring er en langsommelig måde at bevæge sig på, som gi-ver tid til at opleve og nyde, tid til refleksion og fordybelse. Det handler om at leve det enkle liv og erfare, at det er de mest basale ting i livet, der er de vigtigste.

Kristian, vores organist, fortæller om sin og hu-struens pilgrimsvandring i det sydlige Indien. En rejse, der udsprang af en interesse for den indiske visdomstradition, men også blev et møde med en anderledes og hjerte-varm kultur.Vel mødt til en spænden-de aften.

de t s ker

6 7

Voksen- og familiearbejdeOnsdag den 25. februar kl. 19.30Bibeltime v. Ole Steen Hansen, Aabybro.Hos Birgitte og John Myrup, Limfjordsgade 41A, Gjøl.

Onsdag den 25. marts kl. 19.30Bibeltime v. Lise Bremer, Gøttrup.Hos Majbrit og Poul Jensen, Huskærvej 30, Gjøl.

Onsdag den 22. april kl. 19.30Bibeltime v. Poul Erik Tranholm-Pedersen, Hune.Hos Ruth og Frank Kiel, Vestergaardsvej 54, Aabybro.

Onsdag den 20. maj kl. 19.30Bibeltime v. Kristian Gram Schjoldager, Saltum.Hos Hanne og Keld Sørensen, Løvsangervej 30, Aabybro.

Sogneindsamling 2015Søndag den 8. marts fra Gjøl Sognegård kl. 10-13Folkekirkens Nødhjælp samler ind til verdens fattigste og har bl.a. hjul- pet Lila fra Nepal. Hen- des mand og eneste søn er taget til Indien for at arbej- de, og sender penge hjem til Lila og deres fire døtre. Lila og døtrene har fået hjælp fra Folkekirkens nød- hjælp til at åbne en butik, så de bliver mindre afhængige af mandens arbejde i udlandet. Familien håber nu, at manden og sønnen kan vende hjem igen.I 2014 blev der indsamlet 6889 kr. i Gjøl sogn. Efter indsamlingen afsluttes med suppe i sog-negården.

Du kan melde dig som indsamler til:Jonna Uttrup tlf. 23 66 72 70.

Page 7: 2015 gjøl kirkeblad1

76

FilmaftnerFilmaftenerne er et samarbejde mellem Biersted og Gjøl sogne. Den lokale sognepræst deltager. Efter filmen vil der være mulighed for samtale om filmens ind-hold og temaer samtidig med en lille servering af ost og rødvin/sodavand/kaffe: 30,- kr.Torsdag den 19. marts kl. 19.00 i sognegården i NørhalnePrecious bor i Harlem og er gravid for anden gang med sin far. Hjemme må hun uafladeligt stå på nakken for sin mor, som mis-handler hende både fysisk og psykisk. Skolen er ét stort kaos og Precious gemmer på en frygtelig hemmelighed: Hun kan hver-ken læse eller skrive. Truet med udvisning bliver Precious til-budt muligheden for at blive overflyttet til en alternativ sko-le, og hendes instinkter fortæller hende, at det er den chance, hun har ventet på. En rørende socialrealistisk film som med en karsk humor og tilpas meget håb til tager fat på nogle at de em-ner, som ofte er svære at tale om.Torsdag den 16. april kl. 19.00 i Gjøl SognegårdDen internationalt anerkendte dirigent, Daniel Daréus, afbryder drastisk sin karriere og trækker sig tilbage til sin barndomsby i det nordlige Sverige. Det opdager det lokale kirkekor, der lok-ker det musikalske geni til at kigge forbi til deres øveaftener. Det får konsekvenser. Ikke blot for det hurtigt voksende kor, men bestemt også for Daniel. En film om mennesker og deres forsøg på at leve det liv, de hver især har fået, og om den måde, de prøver at være medmennesker for hinanden på. Forskellen på at støtte og at opbygge – og så at nedgøre og ødelægge.

7

Forårskoncert med Thomas Rewes og Natasha Kutsko-JensenOnsdag den 6. maj kl. 19.30 i Gjøl KirkeNår bladene igen kroner de smukke gamle træer i præste-gårdshaven på Gjøl, er der kon-cert i kirken. Pianisten Natasha Kutsko-Jensen og sangeren Tho-mas Rewes synger vinterens sidste kulde væk med en forårs-koncert. Der vil være kendte forårssange og varme sommer-toner på programmet. De er begge uddannet på Nordjysk Musikkonservatorium i Aal-borg, og Thomas er siden blevet en af de taknemmelige tilflytte-re på Gjøl.

Gud & PastaTirsdag den 14. april kl. 17.30 i Gjøl KirkeVi starter med en kort gudstje-neste i børnehøjde. Derefter går vi i sognegården for at spise sammen.Arrangementet er gratis, men vi vil gerne have en tilmelding se-nest den 12. april til Lone Krogs-gaard tlf. 98 27 70 50 / sms 51 51 46 48 eller [email protected]

Knirkerevyen – se den før din næsteFælles sogneaften torsdag den 12. marts kl. 19.00 i Nørhalne Forsamlingshus, Bygaden 25, Nørhalne

Knirkerevyen spilles af en ko-mikertrio. Den rister Folke-kirken over satirens flammer, hvor der skydes med skarpt mod både præster, menig-hedsrødder, sognebørn og helt almindelige danskere. Knir-kerevyen tager udgangspunkt i kirkelige temaer og tros-

spørgsmål, som angribes fordomsfrit, nærgående og kærligt fra en satirisk vinkel. En aften med godt grin, god musik, provoka-tion og stof til eftertanke. Gratis entré (Dørene åbner kl. 18.30).

Arrangører: Biersted menighedsråd i samarbejde med menighedsrådene fra Gjøl, Vedsted og Aabybro

Page 8: 2015 gjøl kirkeblad1

Sognepræst Lone KrogsgaardKirkebakken 7, GjølTlf./fax 98 27 70 50Mobil 51 51 46 [email protected] fridag. Ved ferie- og fridage henvises til sognepræsten i Bierstedtlf. 98 26 80 38

Graver Pia Bejlegaard, KirkegårdskontoretTlf. 98 27 72 90 / privat tlf. 98 27 73 [email protected]æffes bedst på mobil 20 23 74 50Mandag fridag

OrganistKristian Melchior EchwaldTlf. 35 14 90 53 / 20 78 90 53

MenighedsrådsformandJørn RytterGrebjerg 25, GjølTlf. 98 27 71 [email protected]

KirkeværgeJonna Uttrup, tlf. 98 27 74 43

RegnskabsførerJohn StarkKan træffes på tlf. 25 13 06 06

Gjøl SognegårdKirkebakken 26, Gjøl9440 Aabybro, tlf. 98 27 72 91

www.gjoelkirke.dk

facebook.com/gjoelkirke

ADRE S SER G U D S T J E N E S T E R

TEAM

LYN

DERU

P 97

17

34

08

Udgivet af Gjøl menighedsråd. Kirkebladsudvalg: Lone Krogsgaard (ansv.), Jonna Uttrup og Ellen Houlbjerg

FORSIDEFOTO: Børnehavekor til Spil Dansk Dagen 30. oktober

DEADLINE: For næste blad den 30. marts 2015. Stof hertil sendes til Lone Krogsgaard. Udkommer uge 21

205

Menighedsrådsmøder Tirsdag den 24. februar, 31. marts og den 28. april

kl. 19.00 i sognegården

Møderne er offentlige og alle er velkomne.

Indsamling i kirken Marts og april:

Sct. Nicolaitjenesten i Aalborg Maj:

Folkekirkens Mission

LK - Lone Krogsgaard · SGW - Sofie Gjørup Winkel

Kirketaxa: (Aabybro Taxi) tlf. 98 24 11 77 - kan gratis benyttes til alle gudstjenester (gælder også fællesgudstjenester i Biersted Kirke)

og arrangementer i kirken og sognegården, som menighedsrådet indbyder til.

TID ANDET PRÆSTFEBRUARSøndag den 22. 10.15 LK

MARTSSøndag den 1. 9.00 LK Søndag den 8. 9.00 LKSøndag den 15. 10.15 SGWSøndag den 22. 10.15 LKPalmesøndag den 29. 10.15 LK

APRILSkærtorsdag den 2. 10.15 Fællesguds. i Gjøl LKLangfredag den 3. 10.15 Musikgudstjeneste LKPåskedag den 5. 10.15 Sognekoret medvirker LK2. påskedag den 6. 10.15 Fællesgudstj. i Biersted SGWSøndag den 12. 9.00 LKSøndag den 19. 10.15 Fællesgudstj. i Biersted SGWSøndag den 26. 10.15 LK

MAJBededag den 1. 10.00 Konfirmation LKSøndag den 3. 10.15 LKSøndag den 10. 10.15 LKKr. himmelfart den 14. 10.15 Fællesgudstj. i Gjøl LK Søndag den 17. 9.00 SGWPinsedag den 24 . 10.15 Sognekor og Børne- LK

Ungdomskor medvirker 2. pinsedag den 25. 10.15 Fællesgudstj. i Biersted SGW