NR. 4 # NOVEMBER 2011

1. Å

RG

. #

NR

. 4 #

NO

VE

MB

ER

201

1

Adventisme ogimmigration

AKTIVE seniorer

Skarrildhus2011

Ansgar Falk er et levende bevis på, at

det ikke alene gælder om at lægge år til

livet, men langt mere at give årene liv.

Foto: Per Arild Struksnes

AKTIVE SENIORERudgives af Foreningen for Danske Adventistseniorer og sendes i 2011 gratis til alle medlemmer i Adventistkirken, der er 60 år +.Et årsabonnement koster for alle andre kr. 75,-

Redaktion: Walder Hartmann (ansvh.), tlf. 7589 5619, walder@hafnet.dk, Birthe Bayer, Doris Jørgensen, Inge Kjeldal, Harry Sættem

Layout: Bente Skov-Hansen, bente.skov-hansen@adventist.dk

Deadline for næste blad: 1. januar 2012Næste blad udkommer: Februar 2012

ISSN: 2244-9930

FORENINGEN FOR DANSKE ADVENTISTSENIORER

Formand: Bent Nielsen, tlf. 6590 2570

Kasserer: Hanne Essendrop, tlf. 5783 4622

Bestyrelsesmedlemmer: Birthe Bayer, Hanne Essendrop, Walder Hartmann, Sonja Bäckström, Elbjørg Meiner Madsen, John Petersen og John Ravnkilde.

Revisorer: Erling Berg og Margit Jeppesen

”Men vort borgerskab er i himlene; derfra venter vi også Herren Jesus Kristus som frelser. Han skal forvandle vort fornedrede legeme og give det skikkelse som hans herliggjorte le-geme med den kraft, hvormed han kan under-lægge sig alt“ (Fil 3,20.21).

Paulus taler her til menigheden om deres til-hørsforhold. De samme tanker fra Paulus gælder også i dag. Det er måske ikke så ofte, vi tænker over, hvor vi skal have vort tilhørsforhold.

Men det er et helt andet borgerskab, Paulus taler om. Et borgerskab, der har evig betyd-ning. Det borgerskab, Paulus taler om, er nem-lig i himlen. Vi har fået et liv på en syndig jord. Satan arbejder ihærdigt hver dag på, at vi skal vælge et andet borgerskab end i himlen.

”Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og leder efter nogen at sluge; stå ham imod, faste i troen, I ved jo, at de samme lidelser rammer jeres brødre her i verden. Og når I må lide her en kort tid, vil al nådes Gud, som har kaldet jer til

sin evige herlighed ved Kristus Jesus, selv udru-ste, støtte, styrke, grundfæste jer“ (1 Pet 5,8-10).

Ingen af os kan undgå hver dag at tage stil-ling til, hvor vort borgerskab skal være. Det himmelske borgerskab er livet med Gud i al evighed. Altså et langt liv i himlen, hvor vi får lov at lære om de mange ting, vi ikke forstod her på jorden. Vi skal se hele Guds herlighed. Vi skal se hele Guds plan med mennesket. Vi skal opleve et nyt liv i hverdagen. Efter 1000 år vil Jesus tage os tilbage til jorden. Vort borgerskab vil i evighed blive på den nye jord. Det er ikke altid så let at forstå det. Vi må tro det.

Jesus har giver os et sandt borgerskab i fremtiden sammen med ham. Har vi valgt det? Gud har givet os en fri vilje til at vælge. Vi må selv vælge. Må vi i vort fællesskab, støtte hver-andre i at vælge det borgerskab, som gælder evigheden.

Med hilsenBent Nielsen

SENIORKONSULENTENS TANKERDet er kun kort tid siden vi har haft valg i Danmark. Vi havde mulig-heden for at vælge. Der er mange partier i Danmark – 9 i alt, så vi har nok valgt forskelligt. Vort valg kan få indfl ydelse på vores hverdag. Vi havde ret til at vælge, fordi vi er danske statsbor-gere, og der er intet forkert i at gøre vor borgerpligt.

3NR. 4 # NOVEMBER 2011

Siden slutningen af Anden Verdenskrig

i 1945 har Europa oplevet dramatiske

begivenheder og drastiske forandringer,

som har haft enestående konsekven-

ser for strukturen i befolkning og øko-

nomi. Hertil kommer, at sekularisering

og immigration i de sidste 30 år i stor

udstrækning har forandret Europas

religiøse liv. Disse positive og negative

udviklingsmønstre har også påvirket

Syvende dags Adventistkirken.

KOLONITIDENS ÆRAKolonisering – også kaldet imperialisme – sker, når et folk ekspanderer på bekostning af et andet folk. Fra begyndelsen af det 15. århund-rede blev Vesteuropa den største kolonimagt i verdenshistorien. De lande, der var med i dette løb, var Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Spanien, Portugal, Italien, Belgien, Holland og endog Danmark.

Resultatet blev hovedsagelig to slags kolo-nier. I enkelte tilfælde var det en mulighed med emigration fra overbefolkede områder i Europa til store og til dels ubeboede områder (Nord-amerika og Australien/New Zealand), hvor ind-vandrerne kunne udvikle nye lande og endog kontinenter. Men kolonisering betød sæd-vanligvis etablering af overherredømme over svagere folk boende i lande, hvor kolonimagten kunne udvinde rige ressourcer, samtidig med at indfødte blev reduceret til et tjenende folk.

Fra begyndelsen af det 16. århundrede foku-serede europæisk imperialisme i særlig grad på Sydamerika, Afrika og Asien.

Opdagelsernes tid, hvor Europa var enga-geret i intensiv opdagelse af verden, gav ikke alene et skub i retning af aggressiv koloni-sering, men blev også et positivt kald til den kristne verden om at engagere sig i mission på verdensplan.

MISSION OG KOLONISERINGNogle historikere placerer missionærerne i samme båd som imperialisterne og udsætter dem derved for negativ presseomtale. Mis-sionærerne bliver anklaget for at have været imperialismens tjenere og dermed involveret i økonomisk udnyttelse. Uden tvivl har der været nogle få tilfælde, hvor missionærer har fulgt den gradvise koloniseringsekspansion og endda arbejdet under beskyttelse af kolo-nimagtens hære. Men der var også områder, hvor missionærer trængte ind i ukendt land, før kolonimagtens hære kom på banen. Der er optegnelser, som afslører, at der endog var tilfælde, hvor missionærer blev hindret i deres arbejde, sat i fængsel eller hjemsendt af kolonimagter, når sidstnævnte forsøgte at kontrollere missionærernes arbejde.

De omfattende resultater af missionærer-nes indsats skabte ikke kun forandringer i landene syd for Ækvator, men i hele verden. Tidligere missionsmarker blev uafhængige nationer. En verdenskirke var blevet født.

VÆKST OG NEDGANGDe første romersk katolske missionærer kom

ADVENTISME OG IMMIGRATION

SET I FUGLEPERSPEKTIV

AKTIVE SENIORER

på banen omkring 1500 e.Kr. Protestanterne ca. 200 år senere. Missionærernes forkyndelse har været så magtfuld, at vi i dag oplever, at Sydamerika (et tidligerer missionsfelt) over-haler Nordamerika som det stærkeste kristne kontinent, og meget tyder på at om hundrede år overtager Afrika den rolle.

Adventistmissionærer (europæere, ame-rikanere og australiere) engagerede sig ikke i meningsfuld fremmedmission før sidst i 1880’erne. Siden den tid har man nået land efter land med de tre engles budskaber. Man kom til Afrika i 1887, hvor den første dåb sand-synligvis fandt sted i 1893. På det tidspunkt var der ca. 30.000 adventister i de lande, der sendte missionærer ud. I dag har Adventist-kirken på verdensplan 17 mio. medlemmer. Af disse bor 15,5 mio. i tidligere missionsområder (Afrika, Asien og Latinamerika) og kun 1,5 mio. i ”moderlandene“ (Europa, Nordamerika og Australien/New Zealand). Der har været en stadig vækst i ”udviklingslandene“, mens

medlemstallet stagnerer eller går ned i ”industrilandene“.

Der er kun få rapporter om fremgang, og hvor det finder

sted skyldes det hovedsage-lig syvende dags adven-

tister, der kommer som immigranter fra Asien, Latinamerika, Afrika og

Østeuropa.

SEKULARISERINGENS IND-FLYDELSESekularisering defineres som ”det synspunkt, at hensyn-tagen til menneskehedens nuværende velbefindende skal gå forud for religiøse be-tragtninger, når det gælder borgerrettigheder og offent-lig uddannelse“. Med andre ord en proces, hvor religion mister sin indflydelse. Der

foregår forskellige debatter om årsagen til sekulariserin-gen. Den europæiske seku-

lariseringstrend har sin rod i efterkrigstidens (Anden Verdenskrig) tænkemåde, velstand, højere uddannelsesniveau og opkomsten af et multikulturelt samfund. Sekularisering har po-sitive sider, men påvirker kirkelivet på negativ måde, idet moderne kristne faktisk lever i to samfund. De bevæger sig frem og tilbage i to meget forskellige og ofte modstridende verde-ner. De tilhører et mini-samfund, kirken, med dens trossystemer, bibelske etik og regler. Men samtidig arbejder og fungerer de i et sekulært samfund. Begge samfund har regler for, hvor-dan man skal leve, tale og klæde sig.

Den verdslige indflydelse medfører, at et menneskes egne meninger og erfaringer er afgørende, at erhvervelsen af penge er et anerkendt livsmål, at der er frit valg i seksuelle forhold, og at religion er en privat sag. Resul-tatet er, at kirken bliver sekundær og mister sin betydning. Denne sekulariseringstendens har, kombineret med fødselskontrol, også ramt Adventistkirken i Vesteuropa – med et faldende medlemstal som resultat.

På den anden side er udviklingslandene (de tidligere missionsområder) generelt religiøse, ofte i en sådan grad at man næsten kan ikke forestille sig et liv uden religion. Selv kritikere tror, at disse lande vil bevare deres religion, også når de udvikler sig på det uddannelses-mæssige og teknologiske område.

IMMIGRATIONDe fleste vesteuropæiske nationer har de senere år modtaget et stort antal indvandrere, af hvilke mange er af ikke-europæisk oprin-delse. Den enorme udvikling inden for industri, kommunikation og logistik, kombineret med et stagnerende indbyggertal, har i industrina-tionerne skabt et behov for ny arbejdskraft. De blev derfor et eftertragtet mål for folk fra udviklingslandene.

Immigranterne fra muslimske lande kom som flygtninge, asylsøgere og til tider statsløse personer. Generelt flygtede de fra politiske og religiøse samfund, som ikke gav dem mulighed for at få arbejde, uddannelse og lægehjælp. Des-værre kom nogle af dem udelukkende for at få fordel af et veludviklet socialt velfærdssystem.

4

5NR. 4 # NOVEMBER 2011

Denne tilgang af folk, fra mange kulturer og med mange sprog, krævede fredelig sameksi-stens i de tidligere mono-kulturelle nationer. Det betød også, at vest-europæiske kristne, katolikker og protestanter, pludselig fik naboer, der tilhørte andre verdensreligioner. De var hinduer, buddhister og muslimer.

Hovedparten af disse nye ”europæere“ var dog - grundet den korte afstand mellem Europa og Mellemøsten - muslimer. De udgør i dag ca. 25 mio. immigranter fordelt på 15 vesteuropæ-iske lande, der har et samlet indbyggerantal på 366 millioner. Det betyder, at ca. 6,5% af Euro-pas befolkning er muslimer. Disse folk fra de islamiske nationer stillede specielle krav, når det gjaldt hensyntagen til livsstil og religion.

Procentdelen af kristne immigranter til Vest-europa er ret lav. En af årsagerne til dette kan være, at de europæiske regeringer forsømte at rette opmærksomheden mod det ofte forfulgte kristne mindretal i muslimske lande. Byrden for muslimer, som er blevet forfulgt af andre muslimer, har måske større appel.

ADVENTIST-IMMIGRANTERDe få kristne flygtninge og asylsøgere , som ønsker at være tro mod deres religion, hvad enten de er protestanter, evangeliske, karisma-tiske, romerskkatolske, græskortodokse eller koptere, har fundet trosfæller i Europa og er blevet budt velkommen.

Blandt flygtningene var der også en del syvende dags adventister. Hovedparten kom fra Østeuropa, Rusland og Afrika. Disse adventist-immigranter har vist sig at være en velsignelse for mange vesteuropæiske menigheder og har forbedret ikke alene de forskellige konferen-sers statistikker, men også givet menigheder nyt liv. Disse ”nye medborgeres“ indflydelse er fascinerende og opmuntrende, men det har krævet tilpasning både hos de nyankomne og hos værtsmenighederne.

Storbritannien, historiens største kolo-nimagt, modtog immigranter fra tidligere kolonier – specielt de Vestindiske Øer umid-delbart efter Anden Verdenskrig. Situationen er, at disse immigranter og deres efterkom-mere i tredje og fjerde generation i dag

udgør op mod ca. 80% af de næsten 30.000 medlemmer.

Tyskland har oplevet en forbløffende tilgang af ikke-tyske adventist-immigranter. De åbne grænser har fået østeuropæiske na-boer til at komme i stort tal. Afrikanere, især ghanesere, og filippinere var også velkomne og har stiftet deres egne menigheder. Andre immigranter kom fra Asien og Sydamerika. Af størst betydning var dog russere, som kunne bevise tysk afstamning. De blev budt velkommen af regeringen og fik tilbudt statsborgerskab. Blandt disse var der en hel del adventister, som Stalin under Anden

Verdenskrig tvangsforflyttede til de områder i Sibirien, som efter kommunismens svæk-kelse blev selvstændige islamiske stater med minimal religionsfrihed .

Kirkerne i Italien, Spanien og Portugal har, blandt andre nationaliteter, modtaget et stort antal adventister fra Rumænien, som er det land i Europa, der procentvis har det største antal adventister. Her var sprogforskellene ikke en barriere, da det rumænske sprog, ligesom italiensk, spansk og portugisisk har sin rod i latin.

Lande som Frankrig, Belgien og Holland er blevet velsignet med immigranter fra deres tidligere kolonier. Schweitz, Finland og Skan-dinavien har modtaget immigranter fra alle kontinenter med en procentvis stor del fra muslimske lande. Der kom også nogle få kristne, som fik indflydelse på menighedslivet. I Danmark hører International Church Copen-hagen til unionens mere aktive menigheder. Her deltager afrikanere, filippinere, østeuro-pæere og andre nationaliteter med stor iver i menighedslivet.

ADVENTISTIMMIGRANTER HAR VIST SIG AT VÆRE EN VELSIGNELSE FOR MANGE VESTEUROPÆISKE MENIGHEDER OG HAR GIVET MENIGHEDER NYT LIV.

6 AKTIVE SENIORER

Hensygnende kirker har dog på mere end én måde haft fordel af disse nye medlemmer fra andre kulturer. De har ikke blot hjulpet med at fylde kirkestolene sabbatsformiddag.de har også haft indflydelse på det åndelige liv og loyaliteten over for Adventistkirkens tro og lære. Mange af dem kommer fra lande med kor-rupte regeringer, fattigdom, et utilstrækkeligt sundhedssystem og begrænsede menneske-rettigheder. De har endda sommetider måttet kæmpe for adventtroen i et storsamfund, hvor andre kristne satte dem under pres. De tager

overholdelse af bibelske principper for givet, og det kan af og til være vanskeligt for dem at forstå og acceptere den ofte meget afslappede vestlige adventiststil og liberale teologi. Deres standpunkt har i nogle tilfælde været et eksem-pel og en udfordring i kirkens liv.

MULTIKULTURELLE ADVENTISTKIRKER OG EVANGELISMEI principperne for menighedsvækst påpeges det, at personer i en overgangssituation (tran-sition) er mere tilbøjelige til at acceptere nye

livsværdier og livsstil, når deres åndelige og fysiske behov bliver tilgodeset.

Det hævdes også at ”mennesker foretrækker at være kristne uden at skulle overskride bar-rierer i race, sprog eller klasse“. Immigranter og flygtninge er mennesker i en overgangs-situation. Disse imødekommes bedst, når man bruger princippet om homogene enheder.

Problemet omkring dette er, at en ny gruppe med en anden kultur kan blive så domine-rende, at nationale menigheder får et fremmed præg, der gør at lokale medlemmer ikke læn-gere føler sig hjemme i deres ”egen“ menighed. Samtidig vil man finde, at nationale borgere kun nødtvungent slutter sig til menigheder, hvor immigranter udgør et flertal af kirkens medlemmer.

KAST DIT BRØD PÅ VANDETDe vesteuropæiske nationer er hovedmålet og det mest eftertragtede sted for flygtninge og immigranter. Det er de nationer, som var pio-nerer og aktive i fremmedmision gennem mere end 600 år, men det er samtidig de lande, som i dag har ringe eller ingen menighedsvækst.

”Kast dit brød på vandet, du finder det igen efter lang tid“ (Præd 11,1) er interessante ord fra Skriften. Teksten i Prædikerens Bog kan tol-kes på mange måder. Lad os tolke den profetisk. – Brødet er Guds ord, Kristus, (Joh 6,35). Van-det betyder nationer (Åb 16.5). Her har vi så en vidunderlig profeti, som faktisk beskriver, hvad der finder sted i vor verden, hvor missionærer i over 100 år har bragt Jesus Kristus og Guds ord til mange nationer. Efter lang tid vil missionæ-rernes efterkommere opleve, at immigranterne fra missionsmarken tilbagebetaler velsignelsen ved at komme og være aktive medlemmer i vestlige menigheder, som engang i fortiden udsendte missionærer.

Børge Schantz

EFTER LANG TID VIL MISSIONÆRERNES EFTERKOMMERE OPLEVE, AT IMMIGRANTERNE FRA MISSIONSMARKEN TILBAGEBETALER VELSIGNELSEN VED AT KOMME OG VÆRE AKTIVE MEDLEMMER I VESTLIGE MENIGHEDER.

7NR. 4 # NOVEMBER 2011

Det hele begyndte nok med en telefonsamtale. Jeg havde en hyggelig snak med min datter, der udtrykte lidt bekymring over mit aktivitets-niveau. ”Jeg vil gerne have dig længe endnu“, sagde hun.

”Det får du sikkert også“, svarede jeg, ”jeg har planer om at blive 99!“

Da jeg siden kom til at tænke på mit lidt overmodige løfte, begyndte jeg at overveje, hvad det egentlig ville indebære, hvis jeg vir-kelig skulle blive næsten 100 år gammel. Hvad ville jeg komme til at opleve – specielt hvis jeg kunne undgå alvorlig sygdom eller andre skavanker. Tanken tiltalte mig, og er slet ikke umulig, for der bliver flere og flere 100-årige over hele kloden.

Hvis jeg havde den hemmelige kode til et langt liv, ville jeg naturligvis dele den med dig, for jeg vil jo gerne, at så mange af mine venner, som muligt, kan dele dette forunderlige, bro-gede og spændende livsafsnit med mig. Ellers bliver det for ensomt.

STATISTIKKEN ER MED OSFor ikke så længe siden, fandt jeg ud af, at National Geographic har lavet en række ud-sendelser, hvor de har opsøgt netop de steder på jorden, som har mange 100-årige. Samtidigt har de fået en gruppe forskere til at belyse, hvad der kendetegner livsstilen i hvert enkelt af disse samfund. Nogle af de steder de har kig-get nærmere på er f.eks:

• Sardinien med mange aktive mennesker – også i høj alder. Her betyder ældre menne-sker noget i samfundet, hvor de deltager i pasning af børnebørn og oldebørn. De spiser mange grøntsager, brød lavet på fuldkorns-mel og ost, der kommer fra fritgående dyr.

• Okinawas – nordlige del, hvor kosten også

indeholder mange grøntsager, kål og tofu. De ældre fortsætter deres aktiviteter, selvom det er på nedsat blus, og så holder de fast på et netværk af mange venner.

• Syvende dags adventisterne i Californien, hvor man specielt bemærkede, at de holdt sabbat i et døgn hver uge, følger en diæt med mange grøntsager, frø og korn. Dertil kommer at de går mange ture i naturen, har et tæt sammenhold i en lille kultur og holder sig aktive længe.

Det viste sig ved undersøgelsen i Caliornien, hvor 30.000 adventister blev fulgt gennem 12 år, at mandlige adventister lever 7 år længere, og at kvindelige adventister lever 4 år længere end gennemsnitsbefolkningen.

Mange af disse aspekter kendetegner også aktive adventistseniorer i Danmark, så stati-stikken er med os. Hvis vi dertil undlader at overspise, bevarer den daglige kontakt med Gud, og i øvrigt forholder os positivt til tilvæ-relsen er der gode chancer for, at et langt liv kan blive en sidegevinst, som kan glæde både os selv og vore børn.

Walder Hartmann

HVAD SKAL DER TIL FOR AT

BLIVE 100 ÅR?

Ansgar Falk, der denne gang pryder forsiden, er et levende bevis på, at det ikke alene gælder om at lægge år til livet, men langt mere at give årene liv. Ansgar er fyldt 82, men sejler regelmæsssigt ud med sin lille båd for at skaffe fi sk til middagsbordet.

8 AKTIVE SENIORER

Forleden fandt vi på internettet følgen-

de beskrivelse af aktive seniorer: ”De er

typisk aktive i beboer- og forsamlingshu-

se med seniorarrangementer som mu-

sikklubber, madklubber eller bankospil.

Derfor lyder den impulsive tur til Glypto-

teket også som en fremragende idé …

så kigger man i kalenderen, for mandag

skal man vist til svømning og onsdag til

gymnastik, eller var det nu omvendt?“

Vi satte os for at fi nde ud af, om dette

også gælder vore medlemmer...

EN FRISK KOLPORTØRERFARINGJeg besøgte mine venner i Aulum i Hjælpeakti-on, da min bil pludselig gik i stykker, og vandet løb ud af køleren. En dame, en enlig mor til 5 børn, så mit problem fra vinduet og kom ud og spurgte, om hun kunne hjælpe. Hun var utrolig sød og hjælpsom, og vi sad sammen på en bænk i hendes forhave og ventede på Dansk Autohjælp, som så kørte min bil hjem til Faxe.

Efter at bilen havde været på værksted, tog jeg tilbage igen for at gøre mit arbejde færdigt. Nu ville jeg gerne besøge Mona for at sige hende tak for hjælpen. Da jeg tænkte på hendes 5 børn, ville jeg give hende et bind af ”Fra Bibelens Skatkammer“. Vi var blevet rigtig gode venner og fik en god samtale, også om Bibelen og om hendes børn.

Året efter kørte jeg igen til Jylland i Hjæl-peaktion. Jeg besøgte Mona og spurgte hende, om hun ville være med til at give til vort hjæl-pearbejde. Det ville hun gerne, også hendes lille pige, som sad ved siden af, ville være med.

Derpå gik snakken naturligt til ”Fra Bibelens Skatkammer,“ som hun jo havde fået et bind af. Hun spurgte, hvor mange bind der var, og hvad de kostede. Jo, hun villle gerne have alle 10 bind, og hun spurgte, og ville jeg tage dem med næste gang, jeg kom til Aulum?

Derhjemme i kirken i Faxe fortalte jeg en sabbat erfaringer fra Hjælpeaktion, bl.a. om mit besøg hos Mona. Efter gudstjenesten kom en søster i menigheden til mig og sagde, at hun ikke troede, at Mona havde så mange penge, når hun var enlig mor til 5 børn. Hun ville gerne forære hende sættet. ”Hvor gamle er børnene? Burde de ikke også have “Venner for Livet“?“ spurgte hun. Jeg fik et godt tilbud fra forlaget på begge sæt og kørte derpå glad af sted igen med gaven til den dejlige familie.

De var meget taknemmelige og overraskede! Jeg sad derpå ved køkkenbordet sammen med mor og 3 af børnene og læste højt fra ”Venner for Livet“ fra bind 1 og læste historien om lille Moses, hvor børnene så på billederne, og jeg læste bagfra. Noget, som jeg har gjort mange, mange gange før. Det var herligt at se børnenes begejstring og interesse!

Jeg glæder mig til at besøge både Mona og mange andre venner igen, når Hjælpeaktion begynder.

Elinor Larsen

FRA DANMARK TIL GRØNLANDFredag den 1. april drog Kirsten Thomsen, Daugård, af sted til Grønland. Kirsten solgte for nogle måneder siden sin tandlægepraksis i He-densted for at påbegynde sin seniortilværelse. Siden har hun, hver måned, brugt et par dage på at ordne tænder for hjemløse i København, og nu kom altså grønlændere i tre måneder til at nyde godt af hendes kompetente, frivillige indsats.

AKTIVE SENIORER

9NR. 4 # NOVEMBER 2011

Når Kirsten er hjemme i Daugård deltager hun meget aktivt i den lokale afdeling af Amne-sty Internationals arbejde. Vi håber i et senere nummer af AS at kunne bringe et interview med Kirsten Thomsen.

DER SKER NOGET I SILKEBORGSøndag den 20. marts åbnede Adventkirken i Silkeborg sine døre for kristne i Silkeborg og omegn, der havde lyst til et par timers fælles-skab omkring musik og lovsang. Kirken var fyldt til sidste plads, stemmer og instrumenter blev brugt til Guds ære, og snakken gik seriøst på tværs af kirkeskel, da medlemmer fra Silkeborg menighed i pausen bød på et overdådigt kage-bord og kolde og varme drikke efter behag.

Både yngre og ældre var med til at planlæg-ge og gennemføre arrangementet.

SENIORDAG I RANDERSSabbatten den 1. oktober aflagde seniorer fra Vejlefjord besøg i Randers menighed.

Randers menighed, blev stiftet i 1898 af J.C. Raft. Gordon Gronert, fra Silkeborg, som har været leder af HASDA i 10 år, kom med glimt af Randers menigheds historie. Mange har bidra-get med oplysninger om menighedens historie, bl.a. to kendte adventistfamilier, Houmann og Øster. Gordon Gronert havde for øvrigt en frisk hilsen med fra Carl Jørgen Houmann, som har passeret de 90 år.

Gudstjenestens overordnede tema var Kristi genkomst. Den første del, ”Troen på genkom-sten og SDA-historien“, tog Arne Wagenblast sig af. Han berettede bl.a., at adventbudskabet nåede til Danmark i 1872 takket være ”Advent-tidende“, som blev sendt til Danmark fra Ame-rika. I 1877 fulgte redaktøren af bladet efter. Det var den danskfødte John Gottlieb Matteson.

Modtagelsen af adventbudskabet førte til en ændret livsform. Budskabet om at berede sig for Kristi genkomst inspirerede arbejdet på en række områder: undervisning, sund levevis og forlagsarbejde, men det væsentlige har været og er stadig forkyndelsen af adventbudskabet – Jesus Kristus korsfæstet, vor frelser, som snart kommer igen.

Anden del af gudstjenesten tog Kaj Pedersen

sig af. Med udgangspunkt i Jesu ord: ”Og jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig,“ talte Kaj Pedersen om håbet og forventningen om Jesu genkomst som den vigtige sandhed i kristen-troen og en lidende menneskeslægts eneste virkelige håb.

Hvert øje skal se Jesus, når han kommer igen i herlighed og majestæt. Luther formanede sine tilhørere med ordene: ”Vort liv må være sådan i forhold til os selv, til vore naboer og til Gud, at vi tillidsfuldt kan forvente vor Herres tilsyne-komst.“ Og med Johannes fra Patmos beder vi stadig i dag: ”Amen. Kom Herre Jesus!“

Randers menighed havde sørget for serve-ring med velsmagende mad, som vi nød sam-men med menigheden og de besøgende, der var kommet fra menighederne i Lille Nørlund og Viborg.

Det var Walder Hartmann, der stod for efter-middagsprogrammet: ”Adventistkirken – hvor bevæger vi os hen?“ Han omtalte kort nogle af de beslutninger, som vor nuværende verdens-ledelse har taget og nu forsøger at implemen-tere under devisen: Fornyelse og reformation. Desuden pegede han på det glædelige i, at vi i Danmark oplever mange tegn på, at næste generation er parat til at føre evangeliets for-kyndelse videre.

Walder Hartmann sluttede med at minde om at, ”Vi har intet at frygte af fremtiden, medmin-dre vi skulle glemme, hvordan Gud har ledt sit folk i tiden, der gik.“

Birthe Bayer

Seniordagen bød på gensyn mellem mange gamle venner. Her møder Kaj Pedersen én af sine.

10 AKTIVE SENIORER

Mange aktive seniorer drømmer om

at rejse. Ikke mindst danske seniorer

benytter anledningen til at rejse, når et

aktivt arbejdsliv afl øses af en tilværelse

med mere frihed. Vi hører gerne fra an-

dre, der ligesom Sonja Bäckström tager

sig tid til at realisere sit livs rejsedrøm.

Hele mit voksne liv har jeg ønsket at komme til Israel – tænk at få lov at gå, hvor Jesus har gået. Endelig i år lykkedes det!

Jeg troede, Israel var et ret stort land, men det er det slet ikke, næsten kun som Jylland, men der bor ca. 6,5 mio indbyggere.

Vi landede i Ben Gurion lufthavnen i Tel Aviv, og her blev vi mødt af en fantastisk dygtig guide, som var med os på hele turen. Hun var dansk, men havde boet i Israel i 34 år. Hun var gift med en jøde og var selv konverteret til jødedommen.

Vi kørte til Jerusalem, som er en helt anden

by end Tel Aviv, der er en travl moderne by i modsætning til Jerusalem - i hvert fald det gamle Jerusalem. Vi besøgte Oliebjerget og nød den imponerende udsigt over den gamle bydel og Tempelbjerget, ved foden af Oliebjerget ligger Getsemane Have. Ved alle de bibelske steder, tog guiden sin bibel frem og læste bibelteksterne.

Spændende at stå ved grædemuren og se så mange lægge små bønnesedler ind i muren. Siden fulgte vi Via Dolorosa (smertens vej) til Golgata, hvor der er bygget en kirke.

Vi besøgte Bethlehem, hvor vi så Fødsels-kirken og stedet, hvor hyrderne på marken fik budskabet om Jesu fødsel.

Turen fra Jerusalem til Tiberias gik gen-nem ørkenområder. Ørkenen var absolut én af højdepunkterne på turen, Det var så øde, men meget storslået.

Så nåede vi til Genesarets sø, hvor Jesus ud-valgte sine første disciple Peter og Andreas.Her spiste vi Peters fisk. Det var lidt spændende, for det var jo samme slags fisk, som blev fanget på Jesu tid. Vi så Jordan floden, som guiden kaldte en bæk, den var ikke ret stor, men folk kom langvejs fra for at lade sig døbe. Man kunne købe dåbstøj på stedet, og mange gik ned i floden for at blive døbt – men ingen højtidelig-hed – faktisk bare forretning. Nogle gange var det rigtig dåb, men den dag vi var der, fik folk bare vand i håret.

Vi kom til Nazaret, en stor travl by, her så vi Bebudelseskirken, hvor englen Gabriel bebu-dede Jesu fødsel, vi besøgte også Josefskirken, hvor man siger Josefs hus og værksted lå.

Dernæst fulgte Kapernaum, Her tilbragte Je-sus megen tid. Vi ved også, at Peter boede her. Over stedet er der bygget en moderne kirke.

REJSEBREV FRA ISRAEL

Dåb i Jordanfl oden var ren forretning.

FOTO

S: B

ILL

BÄ

CK

STR

ÖM

11NR. 4 # NOVEMBER 2011

Ja overalt er der bygget kirker på de bibelske steder.

Vi fortsatte til Saligprisningernes Bjerg, hvor Jesus holdt sin bjergprædiken. Sabbatsaften var vi i Tiberias, og guiden forstod, vi var meget interesseret i alt, hvad hun fortalte, så hun spurgte, om vi var interesseret i at se, hvordan de fejrer sabbatten m.h.t. mad og drikke. Det ville vi selvfølgelig gerne, så hun kom med brød og vin. Hun brød brødet og gav os vinen. Alle som var med på turen drak af samme bæger, en helt igennem fin oplevelse. Igen tog hun sin bibel og læste sabbatsbudet. Der var helt stille, og jeg tænkte: Hører folk, hvad hun læser? Ingen sagde noget, og ingen stillede spørgsmål.

Turen gik nu tilbage til Jerusalem, hvor vi var inde for at se Holocaust museet. Det gjorde et stort indtryk på os alle, hvilke lidelser jøderne har været igennem. Det må aldrig blive glemt, derfor er det godt med Holocaust museer rundt om i verden.

Dette er bare nogle ganske få af mine oplevelser. Jeg mangler at fortælle om Golan-højderne, Kana, Cæsarea, Joppe (Jaffa) m.fl. Det er bare så svært at gengive på papir, hvad jeg reelt oplevede. Lad mig derfor opfordre dig til, hvis du har mulighed for det, at rejse en tur til Israel. Vi har tidligere rejst i mange lande – men turen til Israel er REJSEN.

Sonja Bäckström

Søndag den 13. november kl. 12-17Adventkirken, Nærum

Søndag den 20. november kl. 12-17Adventkirken, Ll. Nørlund

• Vegetarisk festmiddag• Socialt samvær• Hyggelig underholdning• Inspirerende nyt fra Korea v. Børge Schantz• Sang og musik• Lidt godt at køre hjem på

raditionsrige sammenkomsterSøAd

Sø

�

�

Enhver er velkommen begge steder. Inviter gerne gode venner med.Af hensyn til planlægningen, bedes du snarest tilmelde dig hos:

Else og Bent Nielsen, tlf. 6590 2570 eller bent.nielsen@adventist.dk

12

FOKUS PÅ TID, TEGN OG TRIVSELMange af seniorstævnets deltagere havde set frem til igen at møde rektor fra Andrews University, danskeren Niels-Erik Andreasen. Ingen af dem blev skuffede, og dem, der lyttede til NEA for første gang, kom til forstå, at selv om man til daglig er leder for Adventistkirkens flagskib på uddannelsesområdet, kan man godt fængsle en skandinavisk forsamling, der ikke har siddet på skolebænken i flere årtier.

Niels-Erik Andreasen var denne gang blevet bedt om at beskæftige sig med Tid – det eneste vi har. Selv om han gentagne gange gav under-tegnede skylden for, at han skulle beskæftige sig med et så flygtigt tema, fik forsamlingen indtryk af, at han havde et meget personligt forhold til forvaltningen af denne gave fra Gud. Hans fire foredrag satte fokus på både tidsbe-greber, tidernes tegn og trivsel i tiden.

I tillæg til alt dette fik vi en levende skildring af livet på Andrews University, og universitets rolle i Adventistkirkens verdensomspændende uddannelsessystem. Desværre for os kaldte arbejdsrelaterede pligter Niels-Erik Andreasen tilbage til AU før stævnet sluttede. Vi kunne have brugt meget mere tid sammen med ham.

VITAMINER FOR SJÆLENEt team af veloplagte undervisere var i øvrigt med til at give et godt vitaminskud til deltager-nes åndelige liv. Odd-Henrik Olsen hjalp en in-teresseret gruppe til at forstå de menneskelige reaktioner i forbindelse med sorg og tab, mens en anden nordmand, Erik Iversen øste af sine erfaringer som fysio- og psykoterapeut. Begge kunne tage udgangs-punkt i de friske traumer efter terror-dramaet i Oslo og omegn.

Bent Nielsen bladrede sammen med sin

I Aktive Seniorer nr. 3 rapporterede vi, at seniorstævnet på Skarrildhus var en

bragende succes. Dette indtryk er ikke blevet mindre nu, hvor der er gået næ-

sten tre måneder siden stævnets afslutning, men af hensyn til ikke-deltagere, vil

vi her forsøge at skildre lidt fl ere enkeltheder fra programmet, ligesom vi giver

anledning til at se lidt fl ere af Harry Sættems mange optagelser fra stævnet.

SKARRILDHUS 2011 SET I BAKSPEJLET

13

gruppe i Guds store billedbog og fandt masser af hjælp til hverdagens kristendom og forstå-elsen af nogle af Guds hemmeligheder. Ray Stanley understregede Ellen Whites betydning for os som kirkesamfund – og fortalte levende om både egne og andres erfaringer med at tage Guds løfter for pålydende. Kari Petersen, der deltog i stævnet sammen med sin mand Stig, tog sig af sundhedsbefordrende forhold, som har hjulpet både hende selv og en masse andre amerikanere til en fornuftig livsstil. En sund sjæl trives bedst i en sund krop.

Hella Olsen fik sammen med sang- og musikkyndige deltagere hele forsamlingen til at synge, så det gav en forsmag på fremtidens himmelske sang – og alle deltagere hører vel endnu Hellas gengivelse af Aftenklokkerne, som afsluttede en dejlig sabbat og et godt stævne.

Tanker om Adventistkirkens indsats både før og nu, hjemme og ude, fyldte det meste af sabbatsprogrammet godt hjulpet på vej af Bjørn Ottesen og flere andre. Alt sammen med til at understrege flere deltageres vidnesbyrd: ”Seniorstævnet er for os årets åndelige højde-punkt.“

UDFLUGTERNE VAR IKKE BARE TURE UD I DET BLÅBirthe Bayer, der havde tilrettelagt stævnets udflugter, var med til – i samarbejde med Aage Bech, at give deltagerne et par rigtig gode op-levelser. Turen til Brunkulslejerne gav indsigt i en svunden tid, hvor befolkningen lærte at spare på energien; mens turen til Søndervig kaldte på beundring af menneskers kreative evner. Figurer, historiske panoramaer og slotte i sand med efterfølgende køretur langs noget af den jyske vestkyst. Og så er en køretur med Aage Bechs bus jo altid en oplevelse i sig selv.

SÅ MANGE KAN IKKE TAGE FEJLDen sidste aften afleverede næsten halvdelen af stævnedeltagerne et skema, hvor de havde evalueret årets seniorstævne. På en skala fra 1-5 vurderedes informationsniveauet før stæv-net til 4,3; mødestedet til 4,65; forplejningen til 4,7; stævneprogrammet til 4,45 og udflugterne til 4,8. Der er altså plads til forbedring på alle områder, men kun i mindre omfang. Den nye bestyrelse har lovet at lægge sig i selen for, at ønsker på dette område bliver opfyldt. De håber naturligvis at dommen fortsat må lyde: ”Seniorstævnerne er bare alle tiders!“

14 AKTIVE SENIORER

Toril Johansen byder de voksne velkommen til sabbatsskole i en lys og luftig kirkesal. Hun og manden Svein var tidligt på færde. Sådan er det bare, når der er 80 km til kirke. De fleste

af medlemmerne bor i Vadsø, men flere med-lemmer bor så langt væk, at de må bruge tre timer på vej til og fra kirke. Det siger sig selv, at der er længe mellem deres besøg i kirken.

De femten, der er kommet til sabbatsskole denne sabbat midt i marts, hører med til me-nighedens kærne, og mødes så sandt de er i byen. Folk i Finmarken er herligt åbne og direk-te. De diskuterer temaet sygelig afhængighed af sprit, spil og sex uden at nøle. Ingen af delta-gerne i gruppen ser ud til at være bundet af en sådan afhængighed. Det mest ”alvorlige“ er en kvinde, der beretter om sin hang til yoghurt. Latteren runger, da ægtemanden klager over, at det ikke lykkedes ham at sikre en eneste portion i den periode.

Medlemmerne i Vadsø menighed har det godt sammen og kan lide diskussionerne i sabbatsskolen. Børnesabbatsskolen står tom, selv om udstyret er i orden. Der er ingen udsigt til, at den bliver befolket indenfor overskuelig rækkevidde. Gennemsnitsalderen på de 34 medlemmer er 64 år.

Alle kristne menigheder i Finmarken oplever nedgang i medlemstallet, men det er ikke nogen trøst for adventisterne i Vadsø. De længes efter at fylde dåbsbassinet igen. Den sidste, der blev døbt i menigheden er Tatjana

Aronsen. Hun kom fra Murmansk for fjorten år siden og giftede sig med en af mændene i menigheden. For fire år siden blev hun døbt. Det var en kæmpeforskel for hende at gå fra den ortodokse kirke og blive adventist. – Det er meget strengere at være adventist end at være ortodoks, fortæller hun med et bredt smil. Hun er glad for, at det er sådan. – Jeg trives vældig godt i menigheden, siger hun. Vi adventister tager troen meget mere alvorligt. Vi drikker ikke, og vi læser dagligt i Bibelen. Selv om hun læser både norsk og russisk foretrækker hun at læse Bibelen på russisk. – Det er lettere for mig at forstå, når jeg læser på russisk, indrømmer Tatjana.

Hun ved ikke, hvad der skal til, for at andre kan blive lige så begejstrede for troen, som hun selv er. Indvandring ser heller ikke ud til at give nogen særlig menighedsvækst. Sammen med Edward Jordan fra Liberia er Tatjana de eneste flerkulturelle i menigheden.

Uden en pastor i hele Finmarken må med-lemmerne stort set selv sørge for sabbatspro-grammet. Det er ikke så helt let ved siden af fuldtids job. De længes efter DVD’er med taler fra steder, hvor pastorernes tæthed er betyde-ligt højere. De sidste år har menigheden haft besøg tre gange om året.

Selv om medlemstallet i Vadsø menighed er dalet gennem de seneste ti år, har de en ukuelig optimiske. Vi, der er tilbage, holder ud, forkla-rer Bjørg Huru smilende, men jeg ved ikke hvor længe. Bjørg er 90 år gammel!

Hentet fra www.adventistinfo.no

LÆNGES EFTER AT FYLDE DÅBSBASSINETDet er længe siden, der var vand i dåbsbassinet i Vadsø menighed.

Men menighedens medlemmer har ikke opgivet håbet om nye med-

lemmer, selv om en generation af unge adventister er fl yttet fra byen,

og det er længe siden, der var fast børnesabbatsskole i kirken.

TOR TJERANSEN BERETTER FRA FINMARKEN:

15NR. 4 # NOVEMBER 2011

Tag tolv smukke, hele måneder – se til, at de er fuldstændigt fri for alle gamle, bitre minder, vrede, had og misundelse; rens dem nøje for al uvilje, der måtte hænge ved dem, fjern ethvert spor af vrangvilje og smålig-hed. Kort sagt: Se til, at disse måne-der befries for alt det gamle, at de er friske og rene, således som de kommer fra tidens store skatkammer.

Del hver af disse måne-der i 30 eller 31 lige store dele. Tilsammen udgør de nøjagtigt et år. Forsøg ikke at forberede alle dage på en gang – mange mennesker ødelægger det hele på den måde – men forbered én dag ad gangen på følgende måde:

Læg til hver dag tolv dele tro, el-leve dele tålmodighed, ti dele frimodighed, ni dele pligttroskab – enkelte udelader denne

ingrediens og ødelægger derved de øvri-ges aroma – otte dele håb, syv dele ar-bejde, seks dele fordomsfrihed, fem dele venlighed, fire dele hvile – at glemme denne tilsætning er som at undlade at have olie i salaten: gør ikke det – tre dele

bøn, to dele betænksomhed og en del nøje udvalgt beslutsomhed. Har du

ingen samvittighedsskrupler, så tilsæt omtrent en teskefuld

godt sindelag, en tanke spøg, en lille smule leg og en top-fyldt kop godt humør.

Tilsæt endelig til alt dette, kærlighed efter behag og bland det hele godt sammen. Kog det

godt over stærk varme, garner det hele med masser

af smil og megen glæde. Server så retterne med ro, uselviskhed

og omsorg for andre, og du kan være forvisset om et godt nyt år.

Afprøvet og indsendt af Harry Sættem

GODT NYTÅR

Fra vore norske venner har vi nu modtaget melding om, at se-niorstævnet 2012 vil blive afholdt på Sundvolden Hotel udenfor Oslo. Sundvolden Hotel ligger idyllisk midt imellem Steinsfjor-den og Tyrifjorden med Krokskogen og Kongens utsikt i ryggen. Hotellet blev kendt i Danmark i forbindelse med dramaet på Utøya i juli måned, men er ellers et historisk og meget komfor-tabelt kursussted, hvor der vil være plads til alle, som ønsker at deltage. Værelserne er alle moderne indrettet og vil tilfredsstille enhver dansk senior. Prisen for stævnet er NKR 3510,- Reserver din plads allerede nu hos bent.nielsen@adventist.dk

RECEPT PÅ ET

SENIORSTÆVNE I NORGE 24.-29 JULI 2012

e

Dansk Bogforlag, Concordiavej 16, DK-2850 Nærum

GUD SKABTE TIDEN

Djævelen opfandt travlheden.Der står ikke, at du skal springe,du skal vandre i de gerninger,som er lagt foran dig.

Herre, du skabte tiden og satte os midt i den.Arbejdet gav du – og siden tid til at hvile i.Satan ej undte os glæden ved rytmen i døgnets gang.Så opfandt han travlheden og satte dens hjul i gang.

Åh, hvor vi haster og jager.Hvorfor – vel ingen rigtigt ved, –men vore timer og dage sluges af travlhed.

Herren bød os at vandre, hvor han har sin gerning beredt,hvor vi kan tjene hverandre midt i vor fortravlethed.

Herre, den dræber glæden,og hjerternes varme glød slukkes i travlheden,forgæves dit budskab lød.

Lyt gennem travlheden,hør en stemme så mild:Glemmer du kærligheden,Da er din tid helt forspildt.

Frels mig fra fortravletheden.Den stjæler hver stille stund,den røver mig hjertefreden,og hvilen på Ordets grund.

Fri mig blot fra travlheden,Giv mig en stille stund i dag, Herre,i ensomhed alene med dig,midt i tidens jag.

Ingeleiv Seljevoll Høvik