Vil du være med til at gøre små smil større?

”Jeg kan komme til ham, når … altså lige meget, hvad fanden der sker.”

I 2007 var der i følge Danmarks Statistik over 225.000 børn mellem 0-12 år, der bor hos en enlig forælder. Heraf er langt den overvejende del enlige mødre. Tallet ligger omkring 120.000. Og hertil kommer ca. 19.000 enlige fædre. Mange af disse børn har en fin og tryg opvækst. De og deres forældre har et godt og stærkt netværk med den anden forælder, bedsteforældre, onkler og tanter og forældrenes venner. Men desværre har mange andre børn kun sporadisk eller ingen kontakt med den anden forælder. Børnene og den enlige forælder har ofte en lille familie og kun et spinkelt voksennetværk omkring sig.

I Voksenven-programmet er målgruppen børn ml. 7-12 år, der vokser op alene med deres mor eller far.

I Familieveninde-programmet er målgruppen enlige mødre med børn i alderen 0-6 år. Også her er mødrene ufrivilligt havnet i en situation, hvor de har intet eller et meget spinkelt netværk.

For begge programmer gælder det, at børnene savner kontakt til andre voksne som de kan være fortrolige med og lave aktiviteter sammen med. Børnene er ofte præ-get af ufrivillig ensomhed, isolation og savn af oplevelser og erfaringer med andre voksne end deres mor. De er særligt udsatte for at få personlige, faglige og sociale nederlag, ligesom de kan være udsatte for at blive mobbet eller at mistrives. Det kan blive en ond spiral, der fortsætter i voksenlivet, så de får svært ved at danne relatio-ner – privat såvel som arbejdsmæssigt. Man ser desværre, at barndommens margina-lisering fortsætter.

Det er denne udvikling Foreningen sætter alt ind på at forebygge. Etablering af ven-skaber med ressourcerige frivillige voksne, som har tid og overskud til at involvere sig i et barn eller en lille familie, er vores helt fundamentale byggesten i dette arbejde.

Vi skaber rammerne for venskaber mellem børn med et spinkelt familienetværk ogressourcestærke, frivillige voksne

3

I en presset hverdag er en enlig forældres ønske om at få en voksenven til deres barn forbundet med håb om at kunne gøre mere for barnet. Forældre udtrykker på bar-nets vegne bl.a. ønske om: • en stabil voksenkontakt, der kan tilbyde barnet frirum, tid, ro og tryghed.• at barnet kan opleve en voksen, som er mere og andet end dets forælder, og som

i samværet med barnet kan udgøre et anderledes spejl og være en identitets-skabende rollemodel.

• at mindske barnets følelse af ensomhed og oplevelse af social isolation, f.eks. i kam-meratskabsgruppen.

• at barnet i et trygt samvær med en voksen må blomstre og få ny energi, finde større glæde og blive udfordret af sjove og anderledes oplevelser.

• at en voksenven som et stabilt holdepunkt vil kunne indgyde barnet mere mod på tilværelsen og tillid til at turde møde verden og udvikle sine evner til skabe gode relationer.

• at barnet får lejlighed til at møde et anderledes miljø, andre måder, andre regler, som evt. kan betyde nyt syn på livet og nyt perspektiv i tilværelsen.

• at barnet gennem en voksenven kan inspireres og motiveres for skole og uddan-nelse.

Forældre fortæller ligeledes, at muligheden for lidt “luft” og tid til egne interesser og sysler resulterer i mere overskud til barnet. Som en mor siger: ”Jeg bliver helt varm om hjertet, når jeg ser de to drage af sted, det er bare så dejligt, at voksenvennen også synes, at min søn er helt fantastisk. Det skaber overskud.”

Derfor har den frivillige organisation Børns Voksenvenner siden 1990 skabt ram-merne for at frivillige, ressourcestærke voksne kan bruge deres overskud til at blive en ven for et barn med et spinkelt familienetværk. Ideen er, at den voksne på sigt kan fungere som en rollemodel og derved have positiv indflydelse på barnets sociale kompetencer, skolegang, uddannelsesvalg mm.

Mere overskud i hverdagen

4

”Hver gang de har været sammen, op-lever jeg et barn, som er glad, åben og positiv. Det styrker min datters selvværd, at hun har en anden kvinde at ”spejle” sig i. Hun får et stykke ”værktøj” til at sætte tingene i relief.”

”Før jeg fik min voksenven, var jeg megetgenert over for fremmede mennesker. Jegturde ikke sige hej til dem og sådan nogleting. Jeg er blevet mere … jeg tror sådanmere på mig selv. Ja, jeg kan gøre ting.Dengang før jeg fik voksenvennen, var jegbare sådan en lille én, der aldrig gjordenoget.”

Forskningen omkring socialt arbejde påviser gang på gang, at fortrolige voksenkon-takter er afgørende for børns trivsel. Derfor hersker der ingen tvivl om, at det at have en voksenven er en effektiv trivselsfremmende indsats, som mange flere børn af eneforsørgere med et spinkelt netværk kan have glæde af.

Nu skal man ikke tro, at samværet med voksenvennen skal være præget at af en masse udadvendte aktiviteter. Det er ikke drageflyvning eller kanoture eller evinde-lige ture i Zoo, der er et succeskriterium for et godt venskab.

Det handler meget mere om samvær. At være der for barnet. At lytte, at gøre dren-gen eller pigen til hovedperson i sit eget liv. Og det sker ikke mindst via dagligdags aktiviteter som madlavning, at vaske bilen, gå i biografen, se tv. Tale sammen, læse sammen, gå tur og måske møde resten af voksenvennens familie.

Forælderen oplever generelt, at børnene “vokser” i løbet af venskabet. Det at have en voksen for sig selv – uden at skulle dele med søster/bror eller de andre børn i skole eller SFO – virker i den grad som et ”boost”.

Børnene er gladere for deres liv, de er mere koncentrerede i skolen og deltager mereaktivt i skolen og til fritidsinteresser. Specielt for drengene er gevinsten synlig. Selv-værdet stiger, når man bliver set og hørt. Desuden kan de snakke med voksenvennen om ting, de ikke normalt snakker med forælderen om.

Venskaber virker

7

Voksenven:

”Da jeg fik kontakt med Phillip, troede jeg, at jeg skulle være den givende, den der skulle yde. Men det gik snart op for mig, at vores tid sammen bød på så mange positive oplevelser, at jeg fik mindst lige så meget ud af sam-været, som han gjorde”.

Vi vokser alle ved at give og kunne modtage. Det at vinde et barns fulde fortrolighed, at føle at man ”bruges” af et barn lægger alen til ens livskvalitet. At yde betyder næsten altid, at man får mere igen. Det er blandt andet det, der gør os til mennesker.

Mange voksenvenner oplever, at det ikke kun er børnene, der har glæde af samværet

8

”Min far gider mig ikke, men det gør Flem-ming heldigvis,” sagde Zazhacarias på 8 år, efter han havde mødt Flemming. Han var han en meget stille dreng, der mest sad på sit værelse og syslede med perler og tegninger. Første gang han så Flemmings trampolin, turde han slet ikke hoppe. Naturen var han helt fremmed overfor. Nu sejler og fisker han og hopper højt i tram-polinen. Han er blevet en rigtig dreng, som hans mor udtrykker det. Han trængte til at komme ud og buldre lidt, sagde hun, det kom han, og det kan ses.”

”Vores forhold kørte så godt, at det bareer fortsat, og han kommer stadig til voresfamiliemiddage. Det, at vi havde en mand,gjorde, at min bror og jeg kunne lavenogle andre ting end dem, vi kunne lavemed vores mor. For eksempel har vi titværet på vandreture med Ole. Vi har ogsåbegge to været på ferier i udlandet medham.”

Socialiseringsprocessen har forskellig betydning for hhv. drenge og piger, da særligt drengene savner modspil fra en voksen af samme køn. Vi skal ikke læne os for meget op ad Freud, men for drengene får en mandlig voksenven stor betydning for de mo-ralske værdisæt, der udvikles i barndommen og teenageårene.

Der er ikke tale om, at moderen svigter, men simpelthen om et naturgivent fænomen: Drenge vil altid måle sig i forhold til mænd. De ønsker at ”lave ‘mandeting”, og de søger enkle svar på, hvad det vil sige at være mand.

Endvidere kan den voksne mand bidrage til, at drengen får et realistisk syn på sin egen plads og rolle i tilværelsen og kan, hvis der er behov for det, medvirke til at korrigere en uheldig adfærd, der måske ukritisk overtages fra omgangskredsen eller skolekammerater.

Alt for mange drenge vokser op uden en mandlig rollemodel

11

“Fra voksenkammeratskab til voksenvejledning” er en forskningsrapport fra Aalborg Universitet, der sætter fokus på, hvilken betydning, det har for en ung at have – eller have haft – en voksenven.

Undersøgelsen tager afsæt i interviews med unge, der alle er i starten af tyverne. Gennem de unges fortællinger tegnes et billede af, hvorfor et barn får en voksenven, hvilken betydning voksenvennen har i barndommen, og hvad voksenvenskabet betyder på længere sigt.

Forskningsrapportens konklusion er klar. Foreningen er blevet bekræftet i, at det har haft en afgørende indflydelse for disse unge at have haft en voksenven. Alle inter-viewede siger samstemmende, at voksenvennen har haft en stor betydning for dem igennem opvæksten.

De fleste af de interviewede har fortsat kontakt til “voksenvennen”, som i dag er en stabil støtte, når livet bliver kompliceret. Et hovedtema i interviewene er bl.a., hvor vigtigt det har været at have haft en ‘ekstra’ voksen for sig selv, når man har boet alene med sin mor. De unge har f.eks. fortalt, at voksenvennen har fungeret som en ekstra ‘forælder’, de kunne komme til, når der var problemer. Emner det var svært at tale med sin mor om. En slags ‘ventil’ i teenageårene.

Fra samvær til samtale

12

”Det er super hyggeligt, når man så har været sammen med familien, f.eks. da voksenvennens barn blev døbt, da kom hele familien. Jeg er jo aldrig vokset op i en familie, sådan at være med til fami-liefødselsdage, og den der dåb. Jeg kan bare tydeligt huske den dåb, fordi jeg sad i familierækkerne. Det er jeg jo ikke vant til. Så det synes jeg... der følte jeg mig tryg.”

”Barnet er simpelthen det bedste. Jeg bliver mere spontan og kan fjolle rundt på legepladsen, som man som voksen måske er lidt generet over at gøre. Barnet giver mig nogle barnlige ting i min voksne alder.”

Den første opgave for foreningen er at udvælge og matche egnede frivillige voksen-venner til de børn, som via deres forælder melder sig til at få en voksenven. Det foregår således:

1 Udvælgelse af voksenvenner og familier: I denne fase besøger 2 med arbejdere såvel de frivillige som familierne.

2 Der bliver indhentet straffeattest og børneattest for alle voksenvenner.

3 Herefter kommer voksenvennen på kursus.

4 Derefter sker match mellem barn og voksenven. I matchningen lægges vægt på kemi, fælles interesser og geografi.

Det første år følger Børns Voksenvenner venskabet ved at have de frivillige på erfarings opsamlingskursus hver anden måned. Samtidig kontaktes forældrene for at blive interviewet vedr. barnets venskab med den frivillige.

Det er vigtigt at understrege, at voksenvennen på ingen måde – og naturligvis ikke juridisk – er bundet af aftalen. Viser det sig, at samværet ikke fungerer eller kemien er forkert, ja, så må parterne skilles. Længere er den ikke. Begge parter skal have glæde af ordningen. Samværet må aldrig blive en belastning – det har hverken voksenven-nen eller barnet nogen glæde af.

Sådan bliver du voksenven

15

Når du træder til, forbedres barnets evne til social kontakt, og dets syn på livet og verden udvider sig. Som supplement til moderens eller faderens omsorg får barnet en voksen, der har både lyst, tid og overskud til at være sammen med det, tale med barnet og hjælpe i svære situationer. Det er endvidere erfaringen, at venskaberne holder i mange år.

Selvom vores koncept drejer sig om normale børn, som mangler voksenkontakt, så vil venskaberne i mange tilfælde forhindre, at der opstår problemer, som senere kan føre til vanskeligheder i forhold til det omgivne samfund.

Og vær opmærksom på, at foreningens grundfilosofi sigter på at hjælpe normalt fungerende – ikke behandlingskrævende børn.

Vi glæder os til at høre fra dig. Ring eller mail, så du kan få svar på eventuelle spørgs-mål, og vi kan aftale, hvordan vi kommer videre i det praktiske forløb. Besøg også www.voksenven.dk

Vi har brug for dig

www.voksenven.dkTlf. 3536 0126laf@voksenven.dk