flemmingnissen.files.wordpress.com€¦ · web viewfigur 1 vi fokuserer i noten på den del af...

Forfatter: Flemming Nissen SDU 8. marts 2012 FLN-12-04

Net tariffer

IndledningEnergimarkederne skal primært sikre:

Optimal udnyttelse af eksisterende produktions-, transmissions- og distributionsanlæg (markedet skal sikre, at anlæg, der har lave kortsigtede marginale produktionsomkostninger, producerer før anlæg med højere marginalomkostninger)

Forbrugernes deltagelse i den optimale ressourceudnyttelse (markedspriserne og energisystemets omkostningsstruktur skal være synligt for forbrugerne, og de skal have incitamenter til at reducere deres energiregning ved at de er med til at forbedre udnyttelsen af energisystemet – flytning af energiforbrug, besparelser, mv.)

Incitamenter til effekt drift og vedligeholdelse af de konkurrenceudsatte dele af energisystemet (producenterne skal via konkurrence og mulighed for profit motiveres til at reducere deres omkostninger)

Forbrugernes frie valg af produkter og leverandører (forbrugerne skal kunne vælge forskellige energiprodukter og forskellige risikodækningsmetoder)

Transmissions- og distributionsnettene er monopolområder, og derfor ikke underlagt konkurrence.

Samfundet har dog et ønske om at transmissions- og distributionssystemet også drives ud fra målet om ”Optimal udnyttelse af infrastrukturen”, ”Producenternes og forbrugernes deltagelse i denne optimering” og ”Incitamenter til effektiv drift og vedligeholdelse af infrastrukturen”.

Det er derfor vigtigt for net-selskaberne, at de kender deres omkostningsstrukturer, og at de benchmarker sig op mod hinanden, og derved få inspirationer til effektiviseringer. Samfundet motiverer endvidere til effektiviseringer i net-selskaberne ved at pålægge dem nogle indtægtsrammer.

Ud over af de selv kender nettenes omkostningsstrukturer er det vigtigt, at net-selskaberne sender prissignaler ud til producenterne og forbrugerne, så kunderne får incitamenter til at reagere på omkostningerne, ved f.eks. at flytte forbrug fra spidslastperioder til lavlastperioder.

Denne note handler om, hvordan net-selskaberne via tariffer på de forskellige spændingsniveauer og via tidstariffer sender prissignaler ud til el-forbrugerne som afspejler deres omkostningsstrukturer.

Det er et område, der vil komme meget større fokus på i fremtiden, hvor forbrugerne i langt højere grad forventes at bidrage til at undgå øgede net-udbygninger ved at de f.eks. lader elbilen op i lavlast og slukker for varmepumpen og trækker på varmelageret, når det lokale el-net er ved at blive overbelastet.

Vi fokuserer i noten på den del af elregningen, der vedrører udgifter til transmission og distribution (jævnfør figur 1).

Når vi skifter el-leverandør, ændre vi på hvilket selskab, der er ansvarlig for at sælge strømmen til os. Men vi ændrer ikke på hvilket selskab, der skal stå for transporten af strømmen. Her har vi ikke nogen


valgmulighed. Vi skal under alle omstændigheder betale de udgifter, det lokale net-selskab og Energinet.dk har for at transportere strømmen til det punkt, hvor vi er tilsluttet nettet.

Figur 1 Vi fokuserer i noten på den del af elregningen, der vedrører udgifter til dækning af net-selskabets omkostninger

Hvor er vi i værdikæderneInden vi starter med at gennemgå, hvordan net-tarifferne er opbygget, vil vi lige se på, hvor i energisystemet, vi befinder os. Vi er her (figur 2):

Figur 2. Placering af net-tariferingen i det samlede energisystem


Hvis vi zoomer lidt tættere på Transmission og Distribution, får vi et billede (figur 3), der viser at området er opdelt i to – hvor Energinet.dk er ansvarlig for Transmissionen og net-selskaberne er ansvarlige for Distributionen.

Figur 3 Opdeling i Transmission og Distribution. Energinet.dk er ansvarlig for transmissions-tarifferne og net-selskaberne er ansvarlige for distributionstarifferne

Lovgivningen omkring forbrugernes betaling af net-ydelserAfregningen af omkostninger til transmission og distribution af el er omfattet af ”hvile-i-sig-selv”-princippet, hvilket betyder, at net-selskaberne kun må opkræve de penge fra forbrugerne, der dækker deres nødvendige omkostninger til transmission og distribution.

I nærværende note har vi fokus på hvordan net-selskaberne sender prissignaler til el-forbrugerne, der afspejler deres omkostningsstrukturer. Den lovgivningsmæssige forpligtelse til dette findes i elforsyningslovens § 69 og 73. Her er det beskrevet, at net-virksomhederne har ret og pligt til at fastsætte deres tariffer, så de afspejler de bagvedliggende omkostninger, som hver enkelt kunde(gruppe) giver anledning til. Net-selskaberne har desuden mulighed for en rimelig forrentning af indskudt kapital.


Ud over at forpligte net-selskaberne til at sende de rigtige prissignaler til forbrugerne, sikre disse paragraffer i loven, at net-selskaberne ikke diskriminere urimeligt mellem kunder.

Net-selskabernes omkostningerNet-selskaberne opdeler deres omkostninger i en fast og en variabel del. Den faste del betaler el-forbrugerne via deres abonnements betaling og den variable del betales via den kWh-afhængige del.

Tabel 1 viser en oversigt over net-selskabernes omkostningselementer, og hvor de er placeret mellem variable og faste omkostninger.

Tabel 1. Netselskabernes omkostningselementer fordelt på faste og variable omkostninger(Dansk Energi)


I tabellen er der refereret til ”Vandfaldsmodellen”. Vandfaldsmodellen forudsætter, at alle kunder, hvis elektricitet ”løber gennem” det pågældende spændingsniveau, skal betale for omkostningerne på dette spændingsniveau. Vandfaldsmodellen afspejler derved, at elektricitet historisk er blevet født ind på de højeste spændingsniveauer, og at kunder tager strømmen ud på de lavere niveauer. Hvis en kunde tager strømmen ud på et højere spændingsniveau, skal han ikke betale for transporten på de lavere spændingsniveauer. Det kommer vi nærmere ind på i næste afsnit.

Omkostningselementerne i tabel 1 relaterer sig til en række beslutninger, der træffes i net-selskabernes værdikæde fra F&U og til daglig drift. Figur 4 viser, hvor i værdikæden, de forskellige beslutninger træffes.

Figur 4. Omkostningselementernes placering i værdikæden

Det er interessant at se, at der i de officielle dokumenter vedr. net-selskabernes omkostninger ikke er medtaget omkostninger til F&U og projektudvikling. Forklaringen må være, at net-selskaberne ikke bruger mange penge på F&U og projektudvikling. Er Smart Grid kun noget de snakker om?

Tarifferne på de forskellige spændingsniveauerEl-transmissions- og distributionssystemet er designet således, at

de store produktionsanlæg føder strømmen ud på højspændingsniveauet de mindre produktionsanlæg føder ind på mellem spændingsniveauet og det er også her, de store

forbrugere tager deres el ud de helt små producenter føder ind på lavspændingsniveauet, og det er også her, de fleste kunder

tager deres el ud


Figur 5 illustrerer, hvordan el-nettet er opbygget med fokus på den del, som Energinet.dk har ansvaret for. Lavspændingsnettene er i figuren vist som luftledninger, men i virkeligheden er langt den største del af dette net overført til kabler og lagt i jorden.

Figur 5. Den del af el-nettet, der styres af Transmission System Operator (TSO). I Danmark er det Energinet.dk. Punktet på elregningen, der vedrører omkostningerne til transmission går til at dække udgifterne til denne del af nettet

Figur 6 viser det tilsvarende billede, hvor der er fokus på Distribution System Operator (DSO). Eksempler på distributionsselskaber er f.eks. Energi Fyn Net, Tre-For Net, mv. I figuren er også vist de tre kundekategorier, som net-selskaberne opererer med.

Figur 6. Net-selskabernes (DSO-ernes) placering i el-nettet og de overordnede kundegrupper, de opererer med


Da omkostningerne (målt i kr./kWh) er betydelig lavere ved at forsyne kunder på de højere spændingsniveauer end på de lavere spændingsniveauer fastlægger net-selskaberne forskellige tariffer til deres kunder, afhængig af kundens tilslutningspunkt i nettet. Man opererer med følgende tre overordnede kategorier af forbrugere:

A-kunde: Aftager elektricitet fra hhv. 60/10- eller 50/10 kV-stationen eller højere liggende spændingsniveau

B-kunde: Aftager elektricitet fra 10/0,4 kV-stationen eller et overliggende spændingsniveau uden at opfylde kriterierne for at være A-kunde

C-kunde: Aftager elektricitet fra lavspændingsnettet (0,4 kV)

Figur 7. Viser et eksempel på hvor mange kunder, et typisk net-selskab har inden for de tre kategorier samt el-forbruget i kategorierne.

Figur 7. Antal kunder og deres samlede elforbrug i de tre kategorier for et typisk net-selskab (kilde: Dansk Energi - Vejledning til tarifberegningsmodel, september 2005)

Det er især net-tabene, der er forskellige på de forskellige spændingsniveauer.

Ifølge ”vandfaldsmodellen”, skal storforbrugerne, der er tilsluttet mellem-spændingsniveauet, ikke betale for net-tabene på lavspændingsniveauet, idet det antages, at de forsynes med el fra de højere spændingsniveauer. De skal derfor ikke betale så meget til net-tab.

Tabel 2 giver et billede af de typiske net-tab på de forskellige spændingsniveauer. Tallene er taget fra Energinet.dk´s beregning af treledstariffen. Treledstariffen forklares nøjere i næste afsnit.

Tabel 2 Net-tabene på de forskellige spændingsniveauer fordelt på tre belastningsperioder (Tallene er fra Energinet.dk´s beregning af treledstariffen)


Tabel 3 viser Tre-For´s tariffer til de tre kundesegmenter. Tallene i tabellen er midlet ud fra de treledstariffer selskabet har meldt ud – samt fra typiske forbrugsprofiler.

Tabel 3. Net-tariffer i Tre-For´s område for de tre kundegrupper. Tallene er midlet ud fra den udmeldte treledstarif og typiske forbrugsprofiler

TreledstariffenVi har i det foregående afsnit set på, hvordan net-selskaberne sender prissignaler ud til deres kunder, der viser, at det er billigere at slutte sig til nettet på de højere spændingsniveauer, fordi man herved undgår de net-tab, der er på de lavere spændingsniveauer.

I dette afsnit vil vi se på, hvordan net-tabene også afhænger at på hvilke tidspunkter, man tager strømmen ud af nettet, og hvorfor tarifferne derfor også skal være tidsopdelte, når forbrugerne skal have prissignaler, der afspejler net-selskabernes omkostninger.

Der er en entydig sammenhæng mellem belastningen af nettene og net-tabene. På de tidspunkter, hvor nettene er mest belastet (fordi forbruget er højt), er net-tabene højest.

Energinet.dk har lavet en analyse af belastningerne i transmissionsnettet. Analysen viser, at belastningen varierer tilfældigt over døgnet og året uden sammenhæng med tiden. Dette skyldes, at det mest er udbudssiden, som afgør belastningen. Energinet.dk finder heller ikke sammenhæng mellem forbrugets størrelse og transmissionsnettets udnyttelse, hvilket indebærer, at man ikke forlods kan udpege bestemte tidsrum som særligt kritiske eller dimensionerende for transmissionsnettets udbygning.

Energinet.dk fastsætter derfor net-tariffen som en enhedstarif uafhængig af tidspunktet, forbrugerne tager strøm ud af nettet.

På distributionsniveauet er der derimod en klar sammenhæng mellem belastninger af nettet, og tidspunkterne på dagen.

I distributionsnettet deler man belastningen op i tre følgende niveauer:

Lavlast fra kl. 21 -6 i sommerhalvåret Højlast fra kl. 6 – 8 og fra kl. 12 – 21 i sommerhalvåret Spidslast fra kl. 8 – 12 i sommerhalvåret

Tidspunkterne er lidt anderledes i vinterhalvåret (jævnfør figur 8).

Figur 8 viser en typisk døgnbelastningskurve, hvor tarifperioderne er indtegnet.


Figur 8. Fordelingen af de tre belastningsniveauer i vinterhalvåret

I forbindelse med treledstariffen vurderer man også, hvilke tidspunkter, der er ansvarlige for at nettet skal yderligere udbygges. I den tarif, der bruges over for de decentrale kraftvarmeværker forudsætter man, at forretning og afdrag af net-investeringerne placeres i højlast og spidslast med 50 % til hver.

Når man både tager hensyn til spændingsniveau og tidpunktet på dagen, hvor man tager strømme ud af nettet, kan man få følgende net-tariffer, der er gældende for Tre-For i år 2012:

I ovenstående tariffer er også indregnet omkostninger til Energinet.dk´s balancering af produktion og forbrug. Det er det element, der kaldes ”Eltra System”. (Eltra er navnet på TSO-en i Vestdanmark, inden Energinet.dk blev dannet)

flemmingnissen.files.wordpress.com€¦ · web viewfigur 1 vi fokuserer i noten på den del af...

Documents