velkommen til

2 VELKOMMENTILFRIESKOLERSLÆRERFORENING

Indhold

4 Velkommen til en succes De frie skoler og deres fagforening, Frie Skolers Lærerforening (FSL), har udviklet sig parallelt

6 En RoF-guide til de frie skoler Lær, hvordan du klarer dig bedst på de frie skoler.

8 FLS-medlemmer får den bedste rådgivningFrie Skolers Lærerforening (FSL) er landets bedste, når det kommer til rådgivning.

10 En god skole er et fælles projektPå Broby Fri- og Sportsefterskole arbej-der ledelsen og lærerne sammen om at udvikle den bedste skole.

12 FSL spiller flere rollerEn fagforening som Frie Skolers Lærer-forening (FSL) har mange opgaver og roller.

14 Mød de otte kredsformændDe er kredsformænd. Men også lærere med helt almindelige skemaer og mere eller mindre almindelige hobbyer.

16 Lisbeth Poulsen mødte en juridisk engelDa skolen gik konkurs, var Lisbeth Poul-sen glad for, at Inge-Marie Huusmann Pedersen havde styr på paragraffer og papirer.

18 Idealet skal bruges og diskuteresFSL’s næstformand, Monica Lendal Jørgensen, fortæller, hvorfor det er så vigtigt at gøre sig ideale forestillinger om læreren på de frie skoler.

21 Tjek lige din lønseddelDet kan være en god ide at holde øje med den lønseddel, du får.

22 En særlig fagidentitet kræver en særlig fagforeningDer er brug for os, for vi kan noget helt særligt, siger formanden for Frie Sko-lers Lærerforening, Uffe Rostrup.

24 Sussie Stage brugte livlinenNår det bliver svært, skal man ikke stå alene. Det lærte Sussie Stage.

26 ”Arbejdstiden sejler, hvis vi ikke bruger LærerLog”Du skal glæde dig over dit nye arbejde. Men du skal også passe på dig selv. LærerLog giver dig overblik og ro.

10

4

16

”Velkommen til …” er lavet af Frie Sko-lers Lærerforening (FSL) i sommeren 2015. Magasinet uddeles til nye lærere på de frie skoler.

REDAKTØR MIKKEL HVID.

TRYK OG LAYOUT: VAHLE+NIKOLAISEN

OMSLAG: MALENE RAUHE

Frie Skolers Lærerforening Ravnsøvej 6 8240 Risskov.

Du kan kontakte sekretariatet på telefon 87469110 mail [email protected]

VELKOMMENTILFRIESKOLERSLÆRERFORENING 3

VELKOMMEN

Det er os, der forhandler løn, ansættelsesforhold, pension, barsel, omsorgsdage, kompetencemidler og meget mere. Og det er os, som kan hjælpe dig, hvis du skulle være så uheldig at komme i en eller anden form for klemme i forbindelse med din ansættelse.

Vi er lige præcis så stærk en organisation, som du og vi andre i foreningen gør os til.

Fællesskabet er kun stærkt, hvis vi står sammen om det. Derfor håber jeg, at du vil være med i vores fælles forening, hvor vi fokuserer på at udvikle og forbedre arbejdsforholdene for alle medlemmer af foreningen.

Sammen gør vi godt lærerarbejde muligt.

Hjerteligt tillykke med dit nye job som lærer eller børnehaveklasseleder på en fri skole.

Rigtigt mange af os, som har været ansat på det frie skoleområde i årevis, elsker at arbejde her. Jeg håber, at du også vil blive rigtig glad for dit valg.

Det blad, som du sidder med i hånden, er tænkt som din miniguide til det frie skoleområde. Men det forklarer også, hvorfor du i forbindelse med din nye ansættelse bør melde dig ind i Frie Skolers Lærerforening (FSL).

FSL er den overenskomstbærende fagforening for lærere og børnehaveklasseledere på det frie skoleområde.

Kære nye på de frie skoler

Foto Martin Dam Kristensen

FSL er foreningen for lærerne på de frie skoler

Ifølge den danske model aftales vilkårene mellem arbejds-markedets parter, og på det frie skoleområde er parterne Frie Skolers Lærerforening (FSL) og Finansministeriet.

FSL er den eneste forening, som kan forhandle dine vilkår, og som kan rejse sager og hjælpe dig, hvis du kommer i klemme. Men FSL gør meget andet end at redde kastanjer ud af ilden.

FSL er 7600 kolleger, som arbejder for at gøre det gode lærerarbejde muligt.

FSL er et lokalt fællesskab, som på din skole diskuterer og bidrager til at udvikle skolens professionsforestilling, ar-bejdsmiljøet og arbejdsforholdene. Fordi vi ved, at gode skoler kræver gode arbejdsbetingelser.

FSL er et netværk af kolleger, som du kan snakke med og få råd fra.

VORES VERDEN

FSL er et samlingspunkt, som lokalt og centralt diskuterer, hvor meget forberedelsestid der skal til for at lave god under-visning, hvordan timerne kan tilrettelægges, og hvordan man på de frie skoler tackler udfordringerne med meget ressource-krævende elever.

FSL er stedet, hvor du får hjælp, støtte og coaching på de ting, som kan være svære: dialogen med din leder om årets arbejdsopgaver eller din tidsregistrering.

FSL er talerøret for professionsidealet og lærerarbejdet på de frie skoler.

FSL findes, fordi det ikke altid er rart at stå alene. Du melder dig ind på www.fsl.dk.Hvis du kommer fra folkeskolen og står som medlem af

Danmarks Lærerforening, skal du bede dem om at overføre dig til FSL.

Du kommer til en succes

Som nyansat på en fri skole stempler du ind på et hold, som har succes. Det går godt på det frie skoleområde, både når man ser på antallet af skoler og antallet af elever.

Siden Christen Kold i 1852 etablerede den første frie grundskole – friskolen i Dalby (ved Kerteminde) – og hans elev, Anders Poulsen, i 1879 grundlagde Galtrup Efterskole på Mors, er der poppet nye skoler op på Danmarkskortet. I 2014 var der 555 frie grundskoler og 253 efterskoler – i år er tallene nærmere 575 frie grundskoler og 255 efterskoler. Til gengæld er antallet af folkeskoler faldet faldet fra 1671 i år 2000 til 1313 i 2014.

Også når man kigger på elevtallet, er de frie skoler en succeshi-storie. Fra 2009 til 2014 steg elevtallet på de frie grundskoler med 13 procent, mens efterskolernes elevtal voksede med en lille pro-cent. I den samme periode faldt folkeskolens elevtal 3,2 procent.

Men hvis man kigger i skolernes regnskaber, peger pilen den modsatte vej. Staten har skåret i tilskuddet til de frie skoler. Mange af skolerne klarer sig stadig flot, men der er også hvert år skoler, som drejer nøglen rundt og går konkurs. MHV

De frie skoler har medvind – men ikke altid økonomisk

2.000

1.750

1.500

1.250

1.000

750

500

250

0

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009 20

10 2011

2012

2013

2014

EfterskolerFrie grundskolerFolkeskoler



(Kilde: Arne Pedersen: En fagforeningshistorie – Frie Skolers Lærerforening. Og EL 25 år – et jubilæumsskrift fra Efterskolernes Lærerforening).

1919 Den første fagforening for lærere på det frie skoleområde – De Private Provinsrealskolers Lærerforening (DPPRL) – opstår, efter at lærerne bryder med arbejdsgivernes skoleorganisation. Foreningen har otte medlemmer.

1947 Den nye tilskudslov sikrer lærerne på de frie skole en løn, som svarer til folkeskolelærernes.

1923 Foreningen skifter navn til Den Private Realskoles Lærerforening (DPRL).

1961 De københavnske realskolelærere og lærerne ved realkurserne optages i DPRL, som nu er landsdækkende.

1969 Den nye tilskudslov og tjenestemandsrefor-men åbner for, at DPRL kan forhandle overenskom-ster med staten. Foreningen har 1421 medlemmer.

1974 Lærerne på lilleskolerne, de katolske sko-ler, de tyske mindretalsskoler, de kristne skoler og friskolerne optages i DPRL, som skifter navn til Frie Grundskolers Lærerforening (FGL). Foreningen har nu 1832 medlemmer.

1975 Efterskolernes Lærerforening (EL) etableres. Foreningen, som det første år har 173 medlemmer, har tætte bånd til skoleforeningen, Foreningen for Frie Ungdoms- og Efterskoler. 1981 Efterskolernes Lærerforening organiserer

nu over halvdelen af efterskolelærerne og indgår sin første aftale med Undervisningsministeriet.

1984 Efterskolernes Lærerforening har nu 1095 medlemmer.

1992 FGL indgår en aftale med staten, som be-tyder, at lærerne på de frie skoler ikke længere har samme arbejdstidsregler som lærerne i folkeskolen.

1995 FGL indgår overenskomst med staten og har for første gang selvstændig forhandlings-kompetence (via Lærernes Centralorganisation). Foreningen har 3749 medlemmer.

2006 Frie Grundskolers Lærerforening (FGL) og Efterskolernes Lærerforening (EL) fusionerer og dan-ner Frie Skolers Lærerforening (FSL). Foreningen har 8100 medlemmer – 5400 fra FGL og 2700 fra EL.

2013 Skolelederne, som hidtil har været med i FSL, får en aftale om, at FSL vil arbejde for, at de kan løsrive sig og danne en selvstændig forening, Frie Skolers Ledere. FGL har 9800 medlemmer (inklusive lederne).

2013 Lærerne på de frie skoler bliver lockoutet af modparten, Moderniseringsstyrelsen (MOS). Efter fire ugers lockout griber S-R-SF-regeringen ind. Med lockout-loven – Lov 409 – får lærerne på de frie skoler samme arbejdstidsregler som lærerne i folkeskolen.

2015 Frie Skolers Lærerforening og Moder-niseringsstyrelsen indgår en ny overenskomst. Foreningen har nu 9411 medlemmer.

1954 Skolebestyrerne og lærerforeningen ind-går overenskomst.

LØN- OG ANSÆTTELSESFORHOLD

En RoF-guide til de frie skoler*

DET ER DIN TILLIDSREPRÆSENTANTSom ny har du sikkert mange spørgsmål, og der er masser af ting, man kan være i tvivl om. Så brug din tillidsrepræsentant. Tillidsrepræsentanten er uddannet af FSL og kan svare på mange af dine spørgsmål. Og hvis han eller hun ikke har sva-ret, henviser han dig til den konsulent hos FSL, som har det. Tillidsrepræsentanten er en central brik i den danske model, men frem for alt er en, du kan have tillid til, en du kan spørge og få hjælp fra. Så spørg din tillidsrepræsentant.

HUSK LOYALITETENSom ansat på en fri skole skal du være loyal over for sko-lens pædagogiske, religiøse eller politiske holdning og skolens ledelse. Kravet om loyalitet er større end i folkeskolen og på de fleste andre arbejdspladser, og det er vigtigt, at du er opmærksom på det. Vær opmærksom på, hvilken form for og grad af loyalitet som din skole kræver. Tal eventuelt med din tillidsrepræ-sentant.

TJEK DIN ANSÆTTELSESenest en måned efter at du er blevet ansat, skal du have en ansættelseskontrakt. Læs den grundigt, og tjek, at beskri-velsen svarer til det, I aftalte ved ansættelsessamtalen. Fuld tid eller deltid? Særlige forhold? Er du ansat med prøvetid, må den maksimalt være på tre måneder. Hvis

De frie skoleområde er et specielt område, og som ny er der nogle ting, du skal være opmærksom på

du arbejder på en efterskole og har en tjenestebolig, skal det fremgå af ansættelseskontrakten. Hvis der er noget, du er utryg ved, så kontakt din tillidsrepræsentant eller FSL.

FÅ STYR PÅ LØNNENLønnen på de frie skoler er ofte lavere end lønnen i folkesko-len.

Lønnen består af to dele – en centralt aftalt løn, som afhænger af, hvor skolen ligger (stedtillæg) og din ancien-

Af Mikkel Hvid · [email protected]

Illustration Niels Poulsen


nitet (indplacering på lønskalaen), og en decentral løn, som aftales mellem skolens ledelse og lærernes tillidsrepræ-sentant. Sørg for, at du bliver indplaceret det rigtige sted i anciennitetsforløbet. Og bed din skoleleder om en kopi af skolens lønpolitik og af den lokale lønaftale. Og spørg, hvor meget I får i decentral løn, og hvordan jeres løn er i forhold til folkeskolens.

Hvis du er ansat på en grundskole, skal du have undervis-ningstillæg fra den første undervisningstime. Som eftersko-lelærer får du tillægget fra time 640. Til gengæld får du et kostskoletillæg.

Husk, at du ikke selv kan forhandle din løn. Det gør sko-lens tillidsrepræsentant.

LÆRER, KEND DINE ARBEJDSOPGAVERHvis du er fuldtidsansat, har du cirka 1680 arbejdstimer på et år. Og i løbet af de 1680 timer forventes det, at du løser en række opgaver.

Inden skoleåret starter, skal du have en såkaldt opgave-oversigt. Oversigten beskriver de opgaver, som skolen ønsker, at du løser. Og du og din leder skal have en dialog om opga-verne og skolens forventninger til din løsning.

I den nye overenskomst blev der vedtaget et papir, som beskriver god arbejdsgiveradfærd. Ifølge papiret bør dialogen og beskrivelsen sikre, at det er tydeligt for dig, hvilke opgaver du skal løse, hvor meget tid du har til dem, og hvilken kvalitet skolen forventer af dit arbejde.

Det er vigtigt at huske, at opgaveoversigten ikke er et bindende tilsagn om, hvordan dit skoleår kommer til at se ud. Skolens ledelse har ret til at ændre i oversigten. De kan lægge flere opgaver ind, de kan tage opgaver ud eller ændre i opgaverne. Men – og det er afgørende – du har kun de cirka 1680 timer til at udføre opgaverne. Hvis du kan se, at det ikke er muligt at løse alle opgaverne med de timer, du har til rådighed, skal du hurtigst muligt kontakte skolens leder, som så må hjælpe dig med at prioritere. Du kan også tage en indledende snak med din tillidsrepræsentant.

Det er en rigtig god ide, at du bruger FSL’s LærerLog (se side 26), som hjælper dig med at holde styr på din arbejdstid.

DU SKAL OGSÅ HAVE FRISom lærer har du lige så meget ferie som alle andre lønmod-tagere, men der findes særlige regler om feriens placering.

Spørg skolens leder eller din tillidsrepræsentant, hvornår I holder ferie på skolen. Hvis du er nyuddannet eller kommer fra et andet område, kan du være nødt til at afvikle ferie, hvis din nye skole har lukket en eller to uger i august. Spørg også, hvordan skolen håndterer de særlige feriedage.

TO MÅDER AT ARBEJDE PÅMange lærere på de frie skoler kan selv vælge, hvor og hvor-når de vil forberede sig, rette opgaver osv. Når undervisnin-gen og andre skemalagte aktiviteter er slut, er de selv herrer over deres tid.

Ganske få lærere har det, som kaldes fuld tilstedeværelse. Det betyder, at de skal være på skolen alle 1680 timer. De skal også forberede sig på skolen.

Hvis du er en af dem, som selv administrerer din arbejds-tid, bør du hurtigst muligt få fat i LærerLog – FSL’s app, som hjælper medlemmer med at holde styr på arbejdstiden.

LærerLog giver dig overblik over din arbejdstid og holder styr på, at du ikke arbejder mere, end du skal.

* RoF står for Rådgivning og Forhandling, og det er den afdeling i Frie Skolers Lærer-forening (FSL), som tager sig af overens-komstspørgsmål som for eksempel løn- og arbejdsvilkår


FSL-medlemmer får den bedste rådgivning – hvis de selv skal sige det

Passer beløbene på min lønseddel? Hvad skal jeg gøre, når stressen kommer snigende? Hvad sker der,

hvis skolen går konkurs? Det er spørgs-mål, du kan komme til at stå med som lærer på en fri skole. Men som medlem af Frie Skolers Lærerforening (FSL) står du aldrig alene med dem.

På foreningens sekretariat i Risskov, Aarhus, har 17 konsulenter deres daglige gang. De rådgiver lærere, fører lærernes sager over for skolerne og de tager sa-gerne videre i det arbejdsretslige system,

hvis det er nødvendigt. Og spørger man lærerne, er FSL’s medlemsrådgivning til et 12-tal.

FSL ER BEST PRACTICE Faktisk viser en undersøgelse, som MSI Research har gennemført blandt FSL’s medlemmer, at FSL er den bedste fagforening, når det kommer til medlems-rådgivning, fortæller MSI-direktør Jacob Stammer Larsen:

»Det er et rigtig flot resultat, ingen tvivl om det. Og det viser, at FSL har

Foreningens konsulenter har højt specialiseret viden om arbejdsforholdene på de frie skoler, og foreningens rådgivning blev i 2015 kåret som Danmarks bedste – af medlemmerne selv

Af Jesper Fjeldsted · [email protected]

BENCHMARKING

taget nogle helt rigtige beslutninger – ikke mindst, fordi FSL leverer det flotte resultat på et tidspunkt, hvor foreningen har været presset af lærerlockouten og de økonomiske konsekvenser, den har haft«.

MSI Research har undersøgt over 50 foreninger – heriblandt en række LO- og FTF-fagforeninger – og det er i det fine og stærke selskab, at FSL tager førstepladsen i disciplinen medlemsrådgivning.

SPECIALVIDEN ER TRYLLEDRIKKENFormand for FSL Uffe Rostrup er meget

Lønforhold

Arbejdstid


FSL-medlemmer får den bedste rådgivning – hvis de selv skal sige det

tilfreds med medlemmernes vurdering af den hjælp, de får af foreningens faglige konsulenter. Han tror, at foreningen kan takke specialiseringen for det flotte resultat:

»Vi dækker et meget lille område – nemlig de frie skoler – og det betyder, at vi er eksperter. Der er ingen andre, der kender lovgivningen og vilkårene på skolerne så godt, som vi, og derfor scorer vi højt på individuel rådgivning«, siger han.

Råd & vejledning

Arbejdsforhold


KUN FOR MEDLEMMER Frie Skolers Lærerforening er en medlemsforening, og kun medlemmer

kan få hjælp fra foreningens konsulenter og fra tillidsrepræsentanterne,

og kun som medlem kan du være med i det faglige fællesskab, som FSL

også er. Meld dig ind på www.fsl.dk


XXX

En god skole er et fælles projekt

Et tæt samarbejde mellem lærernes tillidsrepræsentant og skolens ledelse skal sikre en unik skole og en fantastisk arbejdsplads


SKOLEUDVIKLING

Broby Fri- og Sportsefterskole vil være en af landets allerbedste skoler. En skole med en friskole-afdeling, hvor børnene er så glade for at være og lære, at de

bliver der, efter at den sidste time er slut. Med en efterskole-afdeling, hvor usikre unge mennesker udvikler sig sammen og i et trygt samvær med tydelige og nærværende voksne. En

skole med et godt og inspirerende arbejdsmiljø for de dygtige og engagerede lærere. Og en skole, som matcher folkeskolens lønniveau.

Sådan opsummerer skolens leder, Anders Sørensen, visio-nen. Men at blive sådan en skole – det er ikke bare noget, besty-relsen og skolens ledelse klarer, understreger Anders Sørensen:

Foto

Ale

x Tr

an


»På ingen måde. Det er fuldkommen afgørende, at lærerne inddrages, og at de føler ejerskab og bidrager til projektet. Det nytter ikke noget, at lederen løber forrest med fanen, hvis ingen følger efter«, siger han og fortsætter:

»En god skole er altid et fælles projekt«

LÆRERNE SPILLER MEDNetop derfor er lærernes tillidsrepræsentant, Morten Lykke Nielsen, en nøgleperson, og det daglige og tætte samarbejde mellem lederen og tillidsrepræsentanten er afgørende, siger Anders Sørensen:

»Morten har kontakten til kollegerne, og hvis vi gør et eller andet, som lærerne slet ikke kan se sig selv i, så kommer han og siger det, og så finder vi en løsning. Men«, fortsætter lederen, »Morten og lærerne har også modet til at kaste sig ud i projek-ter og være med til at udvikle skolen, og det er vigtigt«, siger Anders Sørensen.

På efterskole-delen har de netop været igennem en proces, hvor der er udstukket en ny mere sports-agtig retning, og Anders Sørensen roser læserne for helhjertet at arbejde for den nye vision.

SNAKKEN BETYDER NOGETOgså set fra Morten Lykke Nielsens side af bordet har de et tæt, konstruktivt og åbent samarbejde på skolen:

»Vi mødes tit, vi taler rigtig meget sammen, og samarbejdet på skolen bygger meget på tillid«, siger han.

Samarbejdet indebærer også mange møder. Det er vigtigt, så parterne kan følge med i, hvad der sker. Og det er vigtigt, så små ting ikke når at udvikle sig til store problemer, siger Morten Lykke Nielsen:

«Samtale, samtale, samtale – det er vigtigt, tror jeg, hvis man skal have et fælles projekt«.

KNASTERNE SLIBESIkke alt er lyserødt. Efter lockouten i 2013 gik der et stykke tid, før lærerne og ledelsen fandt hinanden igen, fortæller Anders Sørensen.

»Lockouten ramte lærerne hårdt, og de var medtaget – det forstår jeg godt«, siger han.

Men også i dag opstår der situationer, hvor ledelsen og

lærerne ikke ser ens på det, siger Morten Lykke Nielsen. »Der er knaster, som skal høvles ned. Men når vi mærker, at

der er konflikter under opsejling, er både Anders og jeg gode til at sige: ”Stop nu. Vi går ikke videre nu her”. Så lader vi det ligge, vi tænker over det hver for sig og vender tilbage. Og det er en god idé at tage et break for at undgå, at det hele bliver for emotionelt«.

Det betyder, at forhandlingerne på skolen kan blive meget langstrakte. Til gengæld går det stærkt, når den endelige aftale skal laves, og der skal skrives under:

»Vi ved jo begge to, hvor vi står, og vi har drøftet alle detaljerne igennem på forhånd, så den sidste fase er hurtigt overstået«, siger Morten Lykke Nielsen.

LØNNEN SKAL PÅ NIVEAUOgså på lønområdet fandt parterne hinanden.

I Broby Fri- og Sportsefterskoles lønpolitik står der, at skolens løn skal matche de omkringliggende skolers. Det er helt naturligt, mener Anders Sørensen:

»Hvis vi vil lave den bedste skole, må vi have de bedste lærere, og så må vi tilbyde de bedste vilkår«, siger han.

Anders Sørensen ved godt, at lærerne ikke kun motiveres af en flot løncheck. Det er ikke engang det vigtigste. Spændende udfordringer og et udviklende arbejde – det er endnu vigtigere.

»Men omvendt er der efter min mening ikke noget i vejen for, at efterskoler skal kunne være lønførende«, siger han.

Skolen er sakket lidt bagefter de seneste par år, og det pro-blem rejste Morten Lykke Nielsen over for Anders Sørensen og skolens bestyrelse.

Det var ikke så svært. Lærerne kunne jo henvise til løn-politikken:

»Det var en klar fordel. Så vidste vi, at vi var enige om målet, og det handlede så bare om, hvordan og hvor hurtigt vi kom derhen«, siger han.

Løsningen blev en aftale, som sikrer, at Broby Fri- og Sports-efterskole matcher de omkringliggende skolers løn den 31. marts 2018, altså når overenskomsten løber ud. Anders Sørensen siger:

»Vi kunne ikke indhente forspringet i et hop. Derfor lavede vi en aftale, så vi får tid til at justere budgetterne, og så lærerne får sikkerhed for, at vi når i mål«, siger Anders Sørensen.

Foto Alex Tran

Selv om de ikke altid er 100 procent enige om kursen,

trækker Anders Sørensen (tv) og Morten Lykke Nielsen

skolen i samme retning. Samarbejdet mellem ledelsen

og lærerne er vigtigt på det frie skoleområde.


FSL spiller flere rollerLÆRERENFSL uddanner tillidsrepræ-sentanter til at tale lærernes sag, indgå lokale aftaler og samarbejde om at skabe gode arbejdsvilkår på skolerne. I dag-ligdagen hjælper vores tillidsrepræ-sentanter medlemmerne på den enkelte skole. Forrige skoleår uddannede FSL:

• 91 tillidsrepræsentanter.• 56 suppleanter.

141 arbejdsmiljøansvarlige er blevet uddannet på den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse i samarbejde med skoleforeningerne.

TOP 5-SPØRGSMÅL17.500 gange om året ringer telefonen på FSL’s sekreta-riat. De fleste gange fordi et medlem ønsker hjælp til et af følgende emner:• Barsel• Løn og pension• Arbejdstid• Stress/dårligt arbejdsmiljø• Ansættelsesforhold

MÆGLEREN»Vi får flere og flere sager, hvor vi bli-ver kaldt ud på skolerne for at hjælpe med at løse konflikter og skabe et godt psykisk arbejdsmiljø«.Henrik Lykø Hansen, overenskomstchef.

RÅDGIVERENNår du skal på barsel, når du stopper på skolen, når du går på pension, er det helt afgørende, hvilken løsning du vælger. FSL’s konsulenter hjælper med at lægge en god barselsplan, sammen finder I ud af, om du har overtid, når du skifter job, og om du har ferie eller fridage til gode. Her er gode råd billige – men de kan være afgørende.

I det seneste skoleår hjalp FSL’s konsulenter:• 256 medlemmer med barselsplaner.• 118 med pensionsover sigter.• 206 med jobskifte.

REVISORENFår du den løn, du skal have? Har du overtid eller ej? Sætter skolen det rigtige beløb ind på din pension? Hvordan regnes søgnehelligdage og særlige feriedage med i din arbejdstidsopgørelse?

Der er rigtig mange spørgsmål, når man begynder som lærer et nyt sted. Hvis du er i tvivl, kan det være en god ide at spørge din tillidsrepræsentant

Der kan være store penge i det.• 4 lærere fik i alt 400.000 kr., fordi skolen

ikke havde indbetalt deres pension korrekt.• 11 efterskolelærere fik i alt knap 400.000

kr., fordi skolen havde beregnet garantitillæg-get forkert.

• 12 lærere på en friskole havde på tre år 3563 timers overtid, da FSL tjekkede arbejds-tidsopgørelserne og lokalaftalerne.*

* »Når skolerne gør særlige feriedage op – f.eks. fordi en lærer rejser fra skolen – er der fejl i cirka hver anden beregning«, siger Michael Sørensen, konsulent i FSL.

BARE ÆRGERLIGT, SONNY-BOYHver dag kontakter flere ikke-medlemmer FSL for at få information, råd eller faglig og juridisk hjælp.

Men de ringer forgæves.

MÆGLEREN

REVISOREN

RÅDGIVEREN

LÆREREN

BARE ÆRGERLIGTSONNY BOY

FORENINGEN


Jeg kan ikke mindes, at læ

rerne nogensinde er blevet

omtalt så dårligt i offentlig

heden, som det sker i øje

blikket. Som lærere kan vi for

svare os med, at den dårlige

omtalte skyldes udefrakom

mende påvirkninger som

lockout, folkeskolereform,

mangel på penge og politi

kernes manglende forståelse

for lærernes arbejde.

Men uanset hvad vores

dårlige omdømme skyldes,

er der kun en gruppe, som

kan gøre noget ved det lige

nu og her, og det er os selv.

Og det er afgørende, at vi gør

noget for at genvinde om

givelsernes respekt. Vores

muligheder for at udføre

vores arbejde som lærere er

nemlig direkte afhængige

af, hvordan omverdenen ser

på os. Vi er afhængige af, at læ

rerne omtales med pænt ved

spisebordene i familierne.

Vi er afhængige af, at politi

kerne synes, at vi er dygtige

fagprofessionelle. Vi er af

hængige af, at der er dygtige

unge mennesker, som stadig

ønsker at tage en lærerud

dannelse.

Det kan godt være, at de

nye arbejdstidsregler, som

Folke tinget gennemtvang

efter lockouten, byder os

imod. Men vi må gøre, hvad

vi kan, for at få skolernes

hverdag til at fungere. Også

for vores egen skyld. Det

er den eneste vej, hvis vi vil

genfinde glæden ved vores

arbejde. Det er vigtigt for alle

mennesker, at de kan finde

mening med deres arbejde,

og det er helt afgørende, når

man er lærer. Vores engage

ment, dedikation, virkelyst

og gnist er afgørende for

vores egen præstation, men

også for børn og unges ind

læring. Når man går på arbejde,

skal der være mange flere

gode end dårlige timer. Der

for er det tvingende nød

vendigt, at vi finder vores

ben i den nye skolehverdag.

Vi skal finde ud af at arbejde

på en anderledes måde.

Men skal vi så finde os i hvad

som helst? Nej, selvfølgelig

ikke. Vi vil gå benhårdt efter

at udforske grænserne for,

hvad man kan og ikke kan

inden for de nye arbejdstids

regler, men på den enkelte

skole må den fornemmeste

opgave være at få alt det nye

til at fungere bedst muligt.

Vi bliver derfor nødt til

at demonstrere, at lærere

er gode til at tilpasse sig

ændrede forhold og kan

arbejde loyalt på trods af

svære vilkår. For vi skal ikke igen stå i

en situation som sidste for

år, hvor store dele af befolk

ningen syntes, at det kun var

ret og rimeligt, at lærernes

privilegerede forhold fik et

skud for boven. Det er vores arbejde alt,

alt for vigtigt til.

Af Uffe Rostrupformand for Frie Skolers Lærer

forening (FSL)

Torsdag 21. august 2014

FyensStiftstidende { 21

Stat

smin

iste

ren

Tørklæder: Fyens Stifts

tidendes chefredaktør, Per

Westergård, forsvarer ret

ten til at bære tørklæde.

Hvor ufølsomt og naivt.

Tænker han slet ikke på de

mange millioner kristne og

ikkemuslimer, som bliver

forfulgt af islamiske bevæ

gelser og regimer? Disse

dødsensfarlige bevægelser

går nemlig ind for tørklæder

og tvinger kvinderne til at

bære det. Denne side af sagen vil

Per Westergård ikke fortæl

le. Han vil hellere være po

litisk korrekt. Med sin spej

derdrengementalitet træder

han på yazidierne, mens de

ligger døende i støvet for fo

den af Sinjarbjerget.

Islamisk Stat (IS) går ind

for tørklæder. IS udrydder

yazidier, shabak og kristne

i Irak, tvangskonverterer

ikkemuslimer eller bruger

kvinderne som sexslaver.

Selv mannequindukker skal

have tørklæder på. Taliban,

der myrder, bomber og for

følger ikkemuslimer, går

ind for tørklæder.

Det Muslimske Broder

skab, hvis morderiske fang

arme er udbredt til det me

ste af jorden, og som i en

kort stund var ved magten

i Egypten, går ind for tør

klæder. AlQaida, der var

stiftet af den kolde og blod

tørstige Osama bin Laden,

går ind for tørklæder. Tyr

kiets stærke og korrupte

mand Erdogan, der slog

hårdt ned på fredelige de

monstranter og er ved at

blive en tyrkisk Führer, går

ind for tørklæder.

Sikket selskab, Per

Westergård er havnet i.

Så når jeg ser islamiske

tørklæder, ser jeg vold, un

dertrykkelse af kristne, ikke

kristne og kvinder. Jeg ser

terrorbomber og intoleran

ce. Jeg ser tyranni og forføl

gelse af anderledes troende.

Jeg ser vildt had og terror.

Mit spørgsmål er derfor:

Hvornår fortæller Fyens

Stiftstidende og Per Wester

gård den mørke historie om

det islamiske tørklæde?

Af Alex Ahrendtsen

MF for Dansk Folkeparti

En ufølsom chefredaktør

ReDakTiOnDebatredaktør Jens Rasmussen,

65 45 51 75, [email protected]

Kronikredaktør Peter Hagmund-Hansen,

65 45 51 76, [email protected]

Angiv altid navn og adresse. Redaktionen

forbeholder sig ret til at forkorte indlæg.

Kort sagt: Højst 50 ord eller 300 anslag.

Læserbrev: Højst 200 ord eller 1000 anslag.

Synspunkt: Højst 500 ord eller 3000 anslag.

Kronik: Højst 800 ord eller 5000 anslag.

VæR MeD i DebaTTen

Debatindlæg og kronikker mailes til

[email protected] - vedhæft gerne foto

Manuskripter kan sendes til

Debatredaktionen, Fyens Stiftstidende,

Banegårdspladsen 1, 5100 Odense C

Din genvej til den fynske debat

[email protected]

Uffe Rostrup

SynSpunkT

Lærerne skal genvinde

befolkningens respekt

[ Vi skal ikke

igen stå i en situation, hvor

store dele af befolkningen syn-

tes, at det kun var

ret og rimeligt, at

lærernes privile-

gerede forhold fik

et skud for boven.

undertegnede har efter bedste evne fulgt med i resul

taterne fra de arkæologiske undersøgelser i Odenses

gamle bymidte. Og jeg har også bemærket fhv. byråds

medlem Alfred Andersens forslag (læserbrev 7. august)

om at hæve fredningen af den såkaldte ruin. Men jeg

må straks indrømme, at jeg kommer til at foreslå det

modsatte.Som bekendt lå Odenses gamle bymidte med de

fornemste ejendomme på det ryddede areal mellem

Over og Vestergade. En del af det forholdsvis brede

gadestræk var simpelthen byens ældste torv. Det strak

te sig mellem Priorgården (tidl. Ulsteds Hjørne i Ve

stergade) og Skjolden mellem Over og Nedergade.

Den østlige del af torvet ses endnu tydeligt mellem

de to husrækker i starten af Overgade. For nylig kunne

man i udgravningen se resterne af en træbelægning, de

såkaldte fiskeskamler/fiskeboder fra højmiddelalderen

forgængeren for Fisketorvet nord for.

På Overgades nordside lå Løveapoteket med Lotzes

Have. På sydsiden en række mindre prangende ejen

domme. Men én af dem, Overgade 3, rummede en

perle, en 600 år gammel, usædvanligt velbevaret sten

kælder vist nok fra en købmandsgård.

De fleste kældre af den type hører til klostre og er

noget yngre. Det er den eneste af sin slags i byen også

på landsplan en sjældenhed.

kælderen blev fredet allerede efter den første frednings

lov fra 1919. I forbindelse med anlæggelsen af Thomas

B. Thriges Gade blev den lidt hovedløst affredet. Det

skete efter sigende på et lyntogsmøde mellem Køben

havn og Sønderjylland uden besigtigelse.

Det skete, for at der kunne anlægges en midlertidig

tilkørselsvej fra Vestergade til gadegennembruddet.

Og det ville bl.a. betyde, at vejfonden kom til at bidra

ge til eksproprieringen af arealerne øst for Rådhuset.

Det var i øvrigt første gang, at der var en så direkte

sammenhæng mellem Overgade og Vestergade. For

bindelsen var tidligere et smalt gadekryds, der blev

kaldt Korsgade. Mod syd løb Albanistræde og mod

nord lå Fisketorvet.

Ved nedrivningen og de arkæologiske undersøgelser

i de gamle bygninger dukkede halvdelen (murene mod

syd og vest) af det tilhørende middelalderlige stenhus

(ruinen) frem af resterne. De to andre mure var for

længst ændret på grund af ombygninger i 151600åre

ne.

Ligesom alfred andersen mangler jeg aktstykker til at

støtte hukommelsen. Men så vidt jeg husker, gik en

aftale ud på, at ruinen med kælderen blev rullet mod

syd væk fra forbindelsesvejen. Det var så tanken, at

den med tiden kunne blive et markant underjordisk

rum i en planlagt udvidelse af Rådhuset. Men det var

før kommunalreform og sammenlægninger.

Jeg synes, at Odense nu skulle benytte lejligheden til

at give den flotte kælder er bedre skæbne på en eller

anden måde inden for de nye funktioner på stedet.

Af Finn Grandt-Nielsen

Stavrevej 27, 5300 Kerteminde

inspektør ved Odense Bys Museer 19672000

Giv ruinkælderen

en bedre skæbne

■Kælderen før udgrav-ning og re-staurering. Foto: Wermund

Bendtsen/Skalk

1971

DEBAT Sjællandske ■ FREDAG 22. AUGUST 2014SEKTION 2

Regionens lokale dagblad – uafhængig af politiske, organisatoriske og økonomiske særinteresser.(Tidligere: Sjællands Tidende, Næstved Tidende, Præstø Avis, Møns Tidende og Vordingborg Dagblad).

Sjællandske udkommer i to lokale udgaver:

Sjællandske Næstved - Faxe - Vordingborg

Sjællandske Slagelse - Sorø - Kalundborg

Abonnenter kan se begge udgaver på www.sn.dk og www.sjaellandske.dk

_______________________________

Chefredaktion:Helge Wedel [email protected]

Torben Dalby Larsen, adm. (ansvarshavende)[email protected]_______________________________

I redaktionsledelsen:Arne Jacobsen, [email protected]_______________________________

Udgiver:

Dania 38, 4700 NæstvedTlf. 7245 1100 - ma-fr 8-16Korsgade 6, 4200 SlagelseTlf. 7245 1400 - ma-fr 8-16_______________________________

Evt. klager over avisens artikler kan sendes til avisen på [email protected] / Sjællandske, Dania 38, 4700 Næstved. Eller til Pressenævnet på [email protected] / Pressenævnet, Adelgade 11-13,4, 1304 København K.Klagefristen er 12 uger._______________________________

Telefax:Chefredaktion ogredaktionssekretariat: 7245 1319Annoncer Næstved: 7245 1219Annoncer Slagelse: 7245 1459Bladsalg/Service Næstved/Slagelse: 7245 1219Direktion: 5767 2262_______________________________

Mailadresser:Redaktion og debatredaktion: [email protected]:[email protected]@sn.dkDirektionen: [email protected] også de direkte telefonnumre,telefaxnumre, mailadresser mv.på lokal- og specialredaktionernepå de respektive redaktioners sider._______________________________

Kopiering af Sjællandskes tekst, fotos og annoncer er ikke tilladt.

Tryk: Provins-Trykkeriet ApS

» DAGENS JULIUS «

14

Der bygges igen biogasanlæg.- Nu skule der være energi nok til, at køre en kogevask Emma.

Dagpenge

Af John LarsenafdelingskassererMetal SydØstÅderupvej 12Næstved

44.000 har mistet dagpenge-retten det sidste halvandet år, heraf 10.000 alene i år. Os der sidder med den direkte kontakt til disse mennesker, kan jo konstatere, at de men-neskelige konsekvenser er enorme. Uanset om de får 60% eller 80% af dagpenge-satsen i udfasende arbejds-markedsydelse, efterfølgen-de.

Jf. 3F’s seneste opgørelse er 9% i Næstved alene røget ud af dagpengesystemet. Et område hvorfra det bl.a. i forvejen er svært at låne i og til hus. Et sted der ad åre også har været præget af virksomhedslukninger.

Det gør sgu ondt hjemme i de sydsjællandske matrik-ler.

Nu må regeringen og de

Radikale i særdeleshed gerne handle. Helst til den kommende fi nanslov, det kan ikke vente. Man kan desværre ikke proppe disse menneskers udfordringer ind i et Excel ark eller for den sags skyld i et søjledia-gram, som I ellers trives bedst med. Det her er ben-hårde menneskelige konse-kvenser.

De Radikales formand, økonomi- og indenrigsmi-nister, Magrethe Vestager konstatere knastørt i mit fjernsyn, at det alene er poli-tiske prioriteringer.

Politiske prioriteringer? Der hvor jeg kommer fra, hænger politiske priorite-ringer og menneskelig vær-dier sammen.

På trods af at de samme

valgte forudsagde, at det kun vil komme til at berø-re 4-5000 ledige, ja så må vi konstatere at, jf. prognose fra AK-samvirke, at ca. 60.000 ledige i alt til og med året 2015 bliver berørt.

Opfordringen herfra ly-der: Erkend nu jeres fatale fejlskøn - om ikke andet så for 60.000 lediges skyld.

Tilbagerul dagpengerefor-men til 4 års dagpengeret og mulighed for ny optjening på 26 ugers arbejde.

Magrethe Vestager du sid-der med aben. Så tag nu at prioriterer menneskeligt og derved også politisk kor-rekt.

Vestager sidder med aben

» Det gør sgu ondt hjemme i de sydsjællandske matrikler. John Larsen

Skolestørrelser

Af Monica Lendal Jørgensen,næstformandi Frie SkolersLærerforening (FSL) og lærer på Vor Frue Skole i Næstved

Naturligvis vil politikerne gøre, hvad de overhovedet kan for at vinde forståelse for deres beslutning om at lukke mange små men vel-fungerende folkeskoler. Det overrasker mig ikke. Men det undrer mig, at skolefor-skere og medier hopper med på den vogn.

Senest bragte LO’s nyheds-brev A4 en artikel med over-skriften: ”Skoleforsker: Luk de mindste skoler for fag-lighedens skyld”. Historien blev citeret af Ritzau og fl ere medier, men der er absolut intet belæg for, at store sko-ler er bedre end små.

PISA-undersøgelser ne i 2004 og 2007 slog fast, at skolens størrelse ingen selv-stændig betydning har. Og professor Svend Erik Nor-denbos konklusion i en stor dansk undersøgelse er klar: ”Vores resultater bør lukke for det pædagogiske argu-ment, at vi skal have større skoler, fordi eleverne her klarer sig bedre, eller at små skoler er bedre end store. I den internationale forsk-ning, som vi har undersøgt, er der hverken belæg for det ene eller det andet syns-punkt”.

Alligevel bruger forskere og politikere pædagogiske hensyn som undskyldning for at lukke de små skoler. Professor Jens Rasmussen, som ugebrevet A4 citerer, forklarer, at det er svært for de små skoler at sikre, at alle klasser undervises af lærere med linjefag – et argument, som ugebrevet

underbygger med en fi gur, som ganske rigtigt viser, at der er en lille smule bedre linjefagsdækning på de sto-re skoler.

Det er logik, at det er let-tere at få specialiserede lærere på store skoler. Men det har ingen betydning for skolens kvalitet. To store undersøgelser viste sidste år, at eleverne ikke bliver dygtigere i de klasser, hvor lærerne har linjefag.

Så hold nu op. Der fi ndes intet pædagogisk argument for store skoler. Eller for lin-jefag. Den evindelige snak om store skoler handler kun om en ting: Politikerne vil spare. Det er derfor og kun derfor, de nedlægger de små folkeskoler.

Måske burde de samme politikere kaste et blik på de frie skoler. Vi har rig-tig mange små skoler i den frie skoleverden. Og vi har mange lærere, som har dyg-tiggjort sig på anden måde end med linjefag. Et af ken-detegnene ved de frie skoler er, at lærerne ikke alle har en læreruddannelse med linjefag. Nogle har en anden type læreruddannelse, nog-le har en lang videregående uddannelse og andre har en helt tredje uddannelse. Lin-jefag er selvfølgelig den mest almindelige måde at opnå undervisningskompetence på, men det er langtfra den eneste.

Er det ikke underligt, at det går så godt for de frie skoler, når mange af dem gør det modsatte af, hvad A4-professoren anbefaler? De frie skoler får fl ere og fl e-re elever, og skolerne ligger i toppen, når de nationale ranglister offentliggøres.

Måske skulle politikerne kigge lidt på, hvad de frie skoler gør. Og måske skulle man lytte lidt til de forældre, som ikke ønsker at sende de-res børn væk fra lokalområ-det for at gå på store skoler i store byer.

Små skoler mindst lige så gode

Sjællandske mener

»Jo før, des bedre« kalder regeringen sit sundhedspolitiske udspil, der bliver en del af næste uges fi nanslovsforslag. Sundhedsvæsnet skal ganske enkelt blive bedre til at opda-ge sygdomme tidligt og dermed sikre patienterne bedre be-handling, bedre livskvalitet og bedre overlevelseschancer.

Der er afsat 1,1 milliard kroner til de kræftsyge, 1,5 milli-ard kroner til de kroniske syge samt penge til at styrke ind-satsen hos såvel de praktiserende læger som på sygehusene. Fem milliarder kroner i alt i årene 2015-2018.

Der er mange gode takter i udspillet og et par stykker, som nok vil kalde på debat.

De fl este vil utvivlsomt bakke op om efteruddannelse, der skal hjælpe de praktiserende læger til hurtigere at kunne

opdage, at en kræftsygdomer under udvikling, og om tiltag, der skal sikre, at lægen

hurtigere end i dag kan henvise til yderligere undersøgel-ser samt sygehusbehandling. Ligeledes må der formodes at være bred opbakning til tiltag, hvis formål er, at kroniske sygdomme som KOL, gigt, diabetes og hjerte- karsygdomme opdages tidligere, og at der sættes ind med behandlingsfor-mer, der forebygger unødigt mange og lange indlæggelser.

Jo før, des bedre.Til gengæld lugter forslaget om en særlig opsøgende ind-

sats overfor mænd med kort uddannelse mere af politik end af saglighed. Det lyder sympatisk, når man nu ved, at denne gruppe lever kortere end mange andre. Men når nu alver-dens undersøgelser viser, at den type helbredscheck abso-lut ingen virkning har, er det måske ikke den mest oplagte indsats. Ydermere virker det mærkeligt, når der lægges op til, at de særligt sårbare skal fi ndes ved hjælp af it-program-

mer, der kobler sygdomssymptomer med social status. Kan it-programmer koble symptomer, lægen ikke selv fanger, når han sidder med patient og journal, bør programmerne vel få en alarmklokke til at ringe uanset patientens køn og uddannelse.

Endelig er der forslaget om, at de praktiserende læger skal til at holde aftenåbent. Det lyder umiddelbart besnærende. Prisen for de lange åbningstider må imidlertid forventes at blive en markant samling i store lægehuse på bekostning af mindre familielægepraksis i de nære samfund. Vi frygter, at det kan føre til, at det bliver andre grupper, der ikke kom-mer til lægen i tide.

Centraliseringen af det primære sundhedsvæsen er alle-rede i fuld gang, og det går hurtigt. Vi ser ingen grund til at fremskynde den udvikling yderligere, for her tror vi ikke, at vendingen »jo før, des bedre« gælder entydigt. BJ

Jo før, des bedre

JYDSKEVESTKYSTEN LØRDAG 4. OKTOBER 2014

DEBAT 19

STATSMINISTEREN

Når vi i denne tid fejrer den danske

skoles runde dag, fejrer vi især

folkeskolen. Men samtidig ind-

førelsen af undervisningspligt

–ikke skolepligt i Danmark.

Lovgiverne ville ikke tvinge alle børn ind i

en statslig skole. De fastholdt, at opdragel-

sen og uddannelsen af børnene er foræl-

drenes ansvar, og derfor har forældrene ret

til at vælge en anden skole, nogle andre

værdier og en anden pædagogik end den,

staten tilbyder. Børnene er nemlig foræl-

drenes, ikke statens eller kommunens.

Og det er på denne baggrund, vi i Sydjyl-

land har en mangfoldighed af privatskoler,

kristne friskoler, skoler for det tyske min-

dretal, internationale skoler, efterskoler og

friskoler – skoler, der bl.a. opstår i det va-

kuum, der dannes, når kommunalbestyrel-

serne nedlægger den lokale folkeskole.

TIL DET KOMMENDE skoleår er der her i

området anmeldt en privatskole i Tønder og

en muslimsk friskole i Esbjerg. For dem alle

gælder det, at de drives efter friskoleloven,

som bl.a. kræver, at undervisningen skal stå

mål med undervisningen i folkeskolen.

Og det er de mange frie skoler, der i sam-

spil med folkeskolen giver Danmark et

unikt, stærkt og mangeartet skolelandskab.

Uden de frie skoler havde folkeskolen været

en statsskole. Nu er det den skole, som de

fleste af os vælger, og som flertallet er enige

om.

DESVÆRRE SKRANTER fødselaren. Der er

nedlagt mere end 300 folkeskoler siden år

2000. Samtidigt er antallet af elever i folke-

skolen faldet med 2 procent, antallet af

lærere med 9 procent og ledere med 14

procent.

Som repræsentant for lærerne ved de frie

skoler er det ikke den udvikling, jeg ønsker

mig. Tværtimod. Vi ønsker os en stærk og

god folkeskole. Det har Danmark behov for.

En folkeskole, som de frie skoler kan være

et alternativ til. En folkeskole, hvor de gode

historier præger dagbladenes forsider. En

folkeskole, som er forældrenes tilvalg.

Med håbet om god bedring ønsker jeg

folkeskolen rigtig hjertelig tillykke med de

første 200 år.

HANS ERIK HANSEN

PRIVATSKOLELÆRER,

AGTRUPVEJ 115,

HADERSLEV

MIN SYNSVINKEL

Tillykke til

folkeskolen

med de 200 år

Desværre skranter fødselaren. Si-

den år 2000 er er antallet af elever

faldet to procent, antallet af lærere

ni procent og ledere 14 procent.

,,

Vi ønsker os en stærk og god

folkeskole. En folkeskole,

som de frie skoler kan være et

alternativ til.

Venstre fremlagde for

nylig sit udspil til

næste års finanslov.

Her fik vi bekræftet, at

Venstres største mærkesag

er nulvækst i den offentlige

sektor. I den forbindelse

indrømmede den ene del af

formandskabet, Kristian

Jensen, da også, at deres

nulvækst vil betyde færre

offentligt ansatte.

Han vil dog ikke sige,

hvor mange og hvem der er

tale om. Er det sygeplejer-

sker, pædagoger eller sosu-

’er, de vil spare på? Vi ved

det ikke endnu.

Men én ting er sikkert.

Hvis Venstre gennemfører

nulvækst frem mod 2020,

vil der være råd til 28.000

færre offentligt ansatte. Og

vi vil få dårligere velfærd.

For det kan godt mærkes,

når der skæres på pædago-

gerne i børnehaven og

sosu’erne på plejehjem-

met. Nye tal viser, at alene

Aabenraa Kommune vil

skulle spare 93 mio. kr. og

fyre 130 varme hænder. Og

Tønder vil skulle spare 65

mio. kr. og fyre 90 ansatte.

Til gengæld har Venstre

lovet velstillede danskere

skattelettelser. Det mener

jeg ganske enkelt ikke er

rimeligt. Særligt ikke i en

tid, hvor vi alle har måttet

holde for. Det er ikke tiden

til at spare på vores vel-

færd – men til at investere i

den. Vi socialdemokrater

lægger derfor op til en mo-

derat vækst i den offentlige

sektor. Den ansvarlige

økonomiske politik, vi har

ført de sidste tre år, giver et

økonomisk råderum, som

vi vil bruge på at udvikle

vores sundhedsvæsen,

ældrepleje og uddannelses-

system. For den spirende

økonomi skal jo helst kom-

me alle danskere til gode.

Ikke kun de rigeste.

Nulvækst betyder luksus

til få og discount til mange

Anne Sina

MF (S), forbruger-

ordfører,

Lemberggade 2,

København, skriver:

FINANSLOV

JydskeVestkystens hold-

ninger – som de kommer til

udtryk i bladets ledere –

kan ind i mellem være gan-

ske fornuftige, som når

Peter Gram (11.8.) siger, at

vi bor i et af verdens rige-

ste og mest velordnede

lande. Han undlader dog at

lave en analyse af grunden

hertil (det kunne jeg godt

hjælpe ham med).

Friis Hansen kører så

19.9. den sædvanlige smø-

re om den alt for store of-

fentlige sektor. Men det er

jo netop den store offent-

lige sektor, der er grund-

laget for, at Peter Gram kan

konstatere, at vi er blandt

de rigeste lande i verden.

Og så kommer chefre-

daktøren Jørn Broch med et

eksempel, på hvorledes en

udvidelse af den offentlige

sektor kunne gøre os alle

rigere. I sin leder 23.9.

støtter Jørn Broch forslaget

om at afskaffe betaling for

at passere Storebælt. Det

ville ikke bare være en

lettelse for private, det ville

være en enorm samfunds-

mæssig gevinst at få lands-

delene kittet sammen, som

det har været det med alle

de andre broer vi har byg-

get. Broerne er en vigtig del

af den infrastruktur, der er

grundlaget for, at erhvervs-

livet kan blomstre. Så vi

fortsat kan være et af de

rigeste og mest velordnede

lande i verden.

Pengene hertil kommer i

sidste instans fra skatte-

yderne. Det ville betyde en

udvidelse af den offentlig

sektor og det ville være

helt fornuftigt.

JV og den offentlige sektor

Svend Taanquist

fhv. MF (S),

Blåmejsevej 5,

Langesø, skriver:

STOREBÆLT

I JV 2.10. slår Svend Erik

Nielsen (DF) fast, at topskat

ikke er et stort problem.

Intet er desværre mere

forkert! Knapt 600.000

skatteydere betaler efter

Skatteministeriets egne

opgørelser topskat. Masser

af økonomer, herunder

både Finansministeriet og

regeringens egne vismænd

har igennem flere år peget

på at, en fjernelse af top-

skatten vil øge samfundets

produktivitet og ikke

mindst – men nok vigtigst –

øge den samlede velfærd.

Dansk Industri har senest i

en analyse anslået, at en

afskaffelse af topskatten

forventeligt vil øge velfær-

den med helt op til 17 milli-

arder kr., mens det vil ko-

ste omkring 7 mia. at af-

skaffe den. Topskatten

ødelægger velstanden i det

danske samfund. Uden top-

skatten – som er en mis-

undelsesskat – ville Dan-

mark være et rigere land.

Jo, topskat er et

stort problem!

Steen Holm Iversen

folketingskandidat (LA)

i Sydjylland, Lundvej 154,

Varde, skriver bl.a.:

De Konservatives formand

Søren Pape Poulsen har

netop meldt ud, at han er

parat til at tage debatten

om planlovens begræns-

ninger. Det er glædeligt, for

planloven hæmmer ud-

viklingen af vækst og ar-

bejdspladser i flere kom-

muner. I Venstre er vi også

klar til handling. For det er

vigtigt, at vi skaber de

bedst mulige vilkår for

lokal vækst og erhvervsud-

vikling – i hele Danmark.

Det er selvfølgelig posi-

tivt, at planloven er med til

at beskytte de åbne stran-

de, smukke kyststræk-

ninger og grønne natur.

Disse naturperler er med til

at gøre en række kommu-

ner attraktive at bo i, og de

tiltrækker turister. Men vi

skal sætte ind der, hvor

planloven skaber unødven-

dige forhindringer for den

lokale vækst og udvikling.

Planloven

skal ændres

Hans Chr. Thoning

MF (V), turismeordfører,

Lokesvej 3 Oksbøl skriver bl.a:

Medierne oplyser, at An-

ders Fogh Rasmussen, efter

at have forladt posten som

Nato-generalsekretær, har

startet sit eget rådgivnings-

firma, ”Rasmussen Global”,

som tilbyder rådgivning til

politikere og erhvervs-

drivende, og jeg kan forstå,

at Fogh mener, at han er

meget velkvalificeret.

Jeg må indrømme, at jeg

mener, at mange af de

politikere og magthavere,

som træffer beslutninger,

ville have haft gavn af

velkvalificeret rådgivning.

Nu vil jeg gerne vide,

hvilken kvalificeret råd-

givning ”Rasmussen Glo-

bal” ville have givet i føl-

gende tilfælde:

■ 1. Da statsminister AFR i

2003 sammen med Bush og

Blair besluttede at starte

Irak krigen på falsk grund-

lag og uden FN mandat?


2005 nægtede at tale med

de muslimske landes am-

bassadører, som var uroli-

ge over reaktionerne efter

”Muhammed tegningerne”?

■ 3. Da kommunesammen-

lægningen i 2007 blev

gennemført, mens AFR var

statsminister?


2007 sagde til ”De økono-

miske vismænd”, at de

økonomiske lærebøger

skulle skrives om, og han

forårsagede en overop-

hedning af dansk økonomi

med lønstigninger og flyt-

ning af danske arbejds-

pladser til udlande.


2007 sagde ”Ikke mere

Traktatsnak”, og dermed

forhindrede en folkeaf-

stemning om Lissabon

Traktaten, hvilket ifølge en

meningsmåling 70% af

danskerne ønskede?

Hvad ville Fogh

have tilrådet?

Andreas Åbling Petersen

Grænsevej 1,

Løgumkloster, skriver:

6 Onsdag 7. maj 2014 Fredericia Dagblad

Fredericia

Dyr plan om

arbejdspladser til

samtlige lærere

droppes. I stedet

bliver der cirka en

arbejdsplads til

hver anden lærer

Af Klaus Madsen

[email protected]

Fredericia - En regning på

ni millioner til nye lærer-ar-

bejdspladser barberes for-

mentlig kraftigt ned.

Kommunen ville først op-

rette omtrent én arbejds-

plads pr. lærer, når lærerne

efter sommerferien skal

lægge al arbejdstiden på

skolerne på grund af skole-

reformen. Men nu arbejdes

der med en ny model, for-

tæller Susanne Eilersen

(DF), formand for børne- og

uddannelsesudvalget.

- I første udkast gik man

ud fra arbejdspladser til 100

procent. Lærerforeningens

anbefaling lyder på 40 pro-

cent, og vi lægger os lidt

over med 50 procent, siger

Susanne Eilersen.

Ikke nødvendigtKommunens børne- og un-

geafdeling havde først en

plan med cirka 400 arbejds-

pladser til kommunens 450

lærere. Men ifølge Susanne

Eilersen er det ikke nødven-

digt med en arbejdsplads til

hver lærer.- Lærerne er der jo ikke på

samme tid, og vi skal ikke in-

vestere i arbejdspladser,

som ikke bliver brugt, siger

Susanne Eilersen.

Ingen penge på budget

Det første udkast medførte

ifølge forvaltningen en ud-

gift på syv millioner kroner

til bygningsistandsættelse

og ventilation. Desuden

skulle der købes nyt inven-

tar for to millioner kroner.

Men på kommunens budget

for 2014 var der slet ikke af-

sat penge til lærerarbejds-

pladser. Sagen blev udsat,

da børne- og uddannelses-

udvalget holdt møde 8.

april. Nu behandles sagen

på det kommende møde 13.

maj. Det er endnu uklart,

hvor stor udgiften bliver i

det nye oplæg, hvor lærerne

deles om arbejdspladserne.

Men Susanne Eilersen er

overbevist om, at man nu

har fundet frem til en bedre

løsning.- Der er jo aldrig 100 pro-

cent af lærerne, som skal

bruge arbejdspladserne på

samme tid, for så er der jo

ikke nogen til at passe på

børnene. Vi skal ikke bruge

flere ressourcer end højest

nødvendigt, siger udvalgs-

formanden.

Formand: Det haster

Formanden for Fredericia

Lærerkreds, Per Breckling,

mener, det er på høje tid, at

kommunen finder en løs-

ning. Hvis en skole ændrer på

en bygning for at lave ar-

bejdspladser, kræver det en

byggesagsbehandling. Det

tager mellem otte og 12 uger

at få en byggetilladelse.

- Jeg forventer, at vi 1.

august har lærerarbejds-

pladser til alle i Fredericia

Kommune. Det har byrådet

besluttet. Jeg synes jo nok,

at det haster, for der er ikke

lang tid til 1. august. Når læ-

rerne skal være længere tid

på skolen, er det jo en forud-

sætning, at der er arbejds-

pladser til alle, siger lærer-

formanden.Susanne Eilersen (DF) for-

venter, at arbejdspladserne

bliver klar, når skolerefor-

men træder i kraft efter

sommerferien.- Jeg går ud fra, de står klar

1. august, som de skal, siger

hun.

Dropper arbejdspladser til alle lærere

Vejle/Fredericia - Fredericia Kommune er ikke det ene-

ste sted, hvor lærerne skal deles om arbejdspladserne med

kollegerne. I Vejle Kommune satser man på, at fleksible ar-

bejdspladser kan opfylde behovet, når lærerne efter som-

merferien skal lægge al arbejdstiden på skolerne som følge

af skolereformen. Kommunen følger en rapport fra arkitekt-

firmaet Bascon. Heri beskrives flere forskellige typer ar-

bejdspladser. Den personlige arbejdsplads er med et skrive-

bord, hvor man kan arbejde i en time eller mere. Desuden

er der hotspot, flex, lounge, box og meet. Disse arbejdsplad-

ser kan bruges til ”kortvarigt, forbigående arbejde”, som

det står i rapporten.

Rapporten er udarbejdet i samarbejde med pædagoger-

nes forbund BUPL, Frie Skolers Lærerforening, Gymnasie-

skolernes Lærerforening, Handelsskolernes Lærerforening

og Uddannelsesforbundet. Den blev udgivet i september

2013.

km

Vejle satser på fleksible

arbejdspladser

Først skulle alle lærere have en arbejdsplads - nu skal to lærere deles om én plads. I kirstinebjergsko-

lens afdeling på Indre Ringvej findes der et showroom for de kommende arbejdspladser, som afde-

lingsskoleleder Steen Andersen her fremviser. ARkIvfoto: Benny f. nIelSen

Malene Holmskov

Thomsen og

Marielouise

Hansen bag ny

succes

Af Mads Thybo Hansen

[email protected]

TauloV - Søndag fyldte Ma-

lene Holmskov Thomsen og

Marielouise Hansen Elbo-

hallen med markedsstande

og markedsgæster. De to

veninder og naboer på Jens

Thuesens Vej i Taulov arran-

gerede for tredje gang El-

bomarked i Elbohallen, og

tredje udgave af markedet

blev en stor succes. Der var

optræk til parkeringskaos,

og det vrimlede med folk i

begge haller.- Det blev en succes, og

mange af stadeholderne har

allerede meddelt, at de er

klar til at være med igen til

næste år, fortæller Marie-

louise Hansen.

I år kunne markedsgæ-

sterne besøge 100 stande.

Begge haller var taget i brug,

og Elbohallens værtspar

havde etableret en lille café i

stueetagen. I caféen var der også gang

i omsætningen:- Det blev en klar succes.

Vi havde endog meget travlt,

og vi mødte kun glade folk,

fortæller Jon Laugesen fra

hallen. Malene Holmskov Thom-

sen og Marielouise Hansen

ved endnu ikke, om de får

Elbomarkedets 2014-udgave

til at gå i nul:- Vi har ikke fået alle reg-

ningerne endnu, men vi hå-

ber, at det går i nul, under-

streger Marielouise Hansen.

Arrangørerne af Elbomar-

kedet har endnu ikke af-

gjort, om de også vil arran-

gere et tilsvarende marked i

2015:- Nu skal vi lige have vejret

igen, men det bliver svært at

stoppe her, erkender Marie-

louise Hansen.

Marked fyldte Elbohallen

TauloV - Nadja Askegaard,

som spiller badminton for

Elbohallens Badminton-

klub, har vundet et træ-

ningsophold i Kina. Hun er

én af de otte U17-spillere,

som til sommer kan se frem

til en badmintonoplevelse

helt ud over det sædvanlige.

Da DGI badminton afviklede

landsmesterskaber i Vejle

den 15.-16. marts, fik otte

U17-spillere en helt særlig

gevinst med hjem. Under landsmesterska-

berne blev der nemlig truk-

ket lod om hvilke otte, der

var de heldige vindere af et

træningsophold i Kina i

sommeren 2014.

Spiller mod kinesere

Træningsopholdet finder

sted den 30. juni -7. juli. For-

mand for DGI badminton,

Preben Buchholtz Hansen,

fortæller, at de danske bad-

mintonspillere får mulighed

for at spille med og mod ki-

nesere på deres egen alder.

- Kina er et af verdens fø-

rende badmintonlande, og

danskerne kommer til at se

og deltage i træning på ste-

der, hvor nogle af verdens

bedste badmintonspillere er

udklækket. Det bliver en

stor oplevelse, siger Preben

Buchholtz Hansen.De otte unge danskere får

også tid til at være turister

og se nogle af de kulturelle

højdepunkter i Kina.

I alt 98 spillere var med i

lodtrækningen om træ-

ningsopholdet i Kina. Spil-

lerne havde kvalificeret sig

ved at optjene point, når de

deltog i DGI’s stævner og ta-

lenttræningssamlinger. Det

var altså ikke nødvendigvis

de dygtigste spillere, der

havde størst mulighed for at

vinde konkurrencen.

- Med konkurrencen har vi

også prøvet at skærpe inte-

ressen blandt de unge for

DGI’s stævner og talenttræ-

ning, tilføjer Preben Buch-

holtz Hansen.

Badmintonspiller fra Taulov vandt en tur til Kina

Veninderne Malene Holmskov thomsen og marielouise Hansen

fyldte søndag elbohallen med markedsstande og markedsgæster.

ARkIvfoto

IKAST-BRANDE 23Brande-redaktionen: Flemming Thulstrup • Tlf: 96 26 37 04

LØRDAG 29. NOVEMBER 2014

Vigtigt at bevare den sunde og alsidige folkeskole, mener formanden for Frie Skolers LærerforeningAF MIKKEL AHLE HØGH, [email protected]

IKAST-BRANDE De mange elevskift fra folkeskoler til friskoler modtages af Frie Skolers Lærerforenings for-mand, Uffe Rostrup, som alt andet end en positiv udvikling. - Bare fordi denne udvikling giver »kunder i butikken«, ser jeg den ikke som positiv, tværtimod, for selvom jeg er fortaler for friskolerne, ser jeg det samtidig som en nødvendighed, at vi bevarer den sunde og alsidige folke-skole, siger Uffe Rostrup.

Plads til forbedringerDer har været en del forvirring om, hvor folkeskolen er på vej hen. Hertil siger lærerformanden:

- Det eneste, man fra friskolernes side kan gøre, er at opfordre kommu-

nerne og regeringen til at opretholde folkeskolens høje standarter, som i den seneste tid ikke har været så god, som den plejer, siger han.Uffe Rostrup vurderer, at folkesko-lerne sagtens kan gøre det bedre. Han mener, at mange kommuner af sparehensyn har drevet skolerne for admistrativt - alt for mange skoler har udelukkende fokuseret på at lave

den billigst mulige folkeskole uden at tænke på hvilke værdier og visioner, der skal præge folkeskolerne i den en-kelte kommune. - Det er vigtigt, at kommunerne planlægger budgetterne ud fra de politiske visioner, de ønsker at opnå i deres folkeskoler. Jeg har selvfølgelig fuld respekt for, at der skal spares, og at nogle af kommunernes visioner må skæres fra, men alt for mange kom-muner overvejer ikke engang hvilke værdier, der skal præge deres skole, sige Uffe Tostrup.

Lærernes frihedEn anden betydelig årsag til at mange vælger folkeskolen er ifølge lærerfor-manden den usikkerhed, som han for-binder med de reformer, der er trådt i kraft de seneste år.

Han nævner, at friskolerne - i mod-sætning til folkeskolerne - har bevaret lærernes frihed, der jo blev taget fra folkeskolelærerne under lockouten. En anden ting, som han mener, der har skabt forvirring rundt i landets folkeskoler, var den sent udgivede plan for, hvordan den nye folkeskole skulle implementeres. Det blev først offentliggjort sent

i foråret. Derefter kunne hver enkel folkeskole begynde at planlægge sko-leskemaer, mødetider og andet. De frie skoler havde en plan klar i meget bedre tid og kunne derfor hur-tigere og bedre forberede sig på det kommende skoleår.

Pas på med opdelingSpecialisering af forskellige talenter er en af de ting, som folkeskoler i man-ge kommuner arbejder med at indføre. Denne måde at gøre folkeskolen mere effektiv på, mener Uffe Tostrup ikke nødvendigvis er en god idé.

Han forklarer, at hvis folkeskolerne begynder at specialisere sig på samme måde, som det er tilfældet på privat-skoler, kan det blive på bekostning af folkeskolens alsidighed, der tillader, at alle børn, uanset interesser og faglige færdigheder, kan gå i samme klasse. - Hvis man ikke passer på, kan folke-skolerne nemt ende med at blive opdelt i skoler, ud fra om man er interesseret i idræt, drama, naturvidenskab eller andet, og så vil der jo altid være dem, uden faste ambitioner, som vil ende i en form for opsamlerskoler, og det ville være en skam både for eleverne selv, men også for den variation og

forskellighed vi forbinder med folke-skolen, siger Uffe Tostrup.

Alle har lige mulighederEn påstand om friskoler, lærerforman-den vil afkræfte, er, at muligheden for at gå på friskoler har sammenhæng med forældrenes økonomi.

Hvis man har lysten til at gå på en friskole, og forældrenes indkomst er begrænset, findes der en del måder at få tilskud på, så det næsten kan være gratis at gå på friskole. - Det er meget vigtigt, at forældrenes pengepungs størrelse aldrig får ind-flydelse på, hvor god en uddannelse man får. En af kerneværdierne ved det danske samfund er netop, at uddannel-sen er gratis, så alle har lige mulighed for at få en god uddannelse. Jeg håber aldrig, det ender med, at kvaliteten af uddannelsen kommer til at afhænge af forældrenes tegnebog, for så ender vi med at have et engelsk eller ameri-kansk uddannelsessystem, og det er der nok ingen, der ønsker, understre-ger Uffe Tostrup.

Friskolerne: Det er ikke en positiv udvikling

| Formanden for Frie Skolers Lærerforening efterlyser forbedringer fra folkeskolens side. PR-FOTO

Selvportræt af erhvervspraktikant fra Nøvlingskov EfterskoleAF ERHVERVSPRAKTIKANT MIKKEL AHLE HØ[email protected]

IKAST-AULUM Det at tage på efter-skole har nok været et af de største valg i mit liv, for der hvor jeg kommer fra - Aulum - har altid har været en tryg og sikker base i min ellers, af og til, forvirrende hverdag. Jeg hedder Mikkel Ahle Høgh og er 15 år. Lige nu går jeg på Nøvlingskov Efterskole. Jeg har altid godt kunnet lide, at alt er, som det plejer. Jeg sætter pris på en ensartet og tilrettelagt hverdag uden de store variationer. Nu, hvor jeg så er begyndt på efterskole, har mit syn og tilgang til livet ændret sig meget. Min tryghedsmani er forsvundet, og nu bliver dagen kun bedre, jo flere variationer den er fyldt af.

Denne livsynsændring, tænker jeg, er forbundet med det skifte fra barn til voksen, realiteten om, at tilværel-sen forandres med tiden, som jeg langt om længe har set i øjnene. Specielt den dag, da jeg blev spurgt om, hvor jeg ville hen i erhvervspraktik, var en stor øjenåbner for mig, for jeg har aldrig for alvor overvejet, hvilken retning mit liv skulle tage, når jeg nåede så langt. Pludselig begyndte spørgsmålene at drøne rundt på kryds og tværs i hovedet på mig, og der er siden den dag blevet spenderet mange timer på at overveje fremtiden, livet efter barn-

dommen, der med store skridt nærmer sig min lykkelige og problemsky til-værelse. Det er lidt sjovt at tænke på, at det er grunden til, at jeg sidder her. For det er nok efterhånden ikke nogen hemmelighed, at valget endte med at falde på journalistbranchen, som væk-ker stor interesse i mig. Lige siden barns ben har jeg elsket at skrive historier om alt mellem him-mel og jord. Denne interesse har lige siden ført til gode resultater inden for danskfaget, hvor jeg »hyppigt benyt-tede min gode fantasi og mit enorme ordforråd«, som lærerne formulerede det.

Siden har både fantasien og ord-forrådet udviklet sig betydeligt, og i de seneste år har mine skriveemner ændret sig fra at være fantasifulde og eventyrlignende historier - til at være mere filosofiske, samfundsrelaterede og realistiske værker, der ofte er kom-met til udtryk i artikelgenren. Disse artikler har vakt positiv opmærksom-hed hos mine lærere, og det har vækket lysten i mig til at afprøve livet som journalist. Jeg spurgte hurtigt om en plads hos Herning Folkeblad, fordi jeg tænkte, at det var det mest relevante bud i forhold til det, jeg interesserer mig for, og det gav pote. Få dage senere havde vores er-hvervsvejleder en plads klar til mig. Jeg ved ikke, om jeg som sådan har været besat af journalistdrømmen, men jeg tror bestemt, at det er et er-hverv, der vil spejle sig enormt godt i mine faglige kompetencer. Den pas-sion, jeg har for at skrive, kombineret med min udadvendthed er nok en god start på en mulig journalistkarriere.

Jeg har i mit arbejde med mine fire artikler været vidt omkring i journa-listikkens verden. Både den vidensindsamlende del, med interviews og fordybelse, hvor hjernen fyldes af viden om emnet, der undersøges, og så derefter den del, hvor man tømmer hjernen for brugbart stof og presser det sammen til en artikel. Jeg har fået en masse

erfaringer med i min rygsæk på vej videre i livet og er måske kommet nogle skridt tættere på, hvordan min uforudsigelige fremtid skal se ud. Mit livsmaleri har i hvert fald i løbet af ugen fået nogle markante penselstrøg af fineste journalistiske stil, og noget kunne godt tyde på, at disse strøg bli-ver starten på mit livs mesterværk.

Tryghedsnarkoman med stort ordforråd

| Ikast-redaktionen takker Mikkel Ahle Høgh for den gode indsats under hans erhvervspraktik på Folkeblad og ønsker ham held og lykke fremover. FOTO: KIM KRISTENSEN

POLITIKEN Onsdag 21. januar 2015

6 Debat

G ud være lovet voksede jeg op i etsocialt blandet kvarter. Selv omjeg, lægens datter, boede i her-

skabslejligheden på Frederiksberg, hardet været afgørende for mig, at jeg både imit kvarter og i skolen mødte det omgi-vende samfund. Jeg tør slet ikke tænkepå, hvad der ville være sket, hvis jeg varvokset op i en ghetto i Gentofte med an-dre lægebørn«.

Sådan sagde Tine Bryld, da jeg intervie-wede hende for nogle år siden.

Desværre er den nu afdøde socialrådgi-ver og debattørs mareridt blevet til virke-lighed. Undersøgelser viser, at vi i stigen-de grad isolerer os med sociale kopier afos selv.

Værst ser det ud i København. Her skæ-rer Tagensvej ned igennem byen som et

socialt jerntæppe. Til den ene side bor deprivilegerede med høje uddannelser, tilden anden dem med sociale problemer.

Lektorens og rengøringsassistentensbørn kender ikke hinanden, selv om debor få kilometer fra hinanden.

Uden at det har været målet, forhin-drer vi børn og unge i at møde andre so-ciale lag. Resultat? Social blindhed i top-pen og lav social mobilitet i bunden.

INTET TYDER på, at boligmønstrene vilændre sig, eller at politikerne vil gøre no-get alvorligt ved problemet. Men midt ihandlingslammelsen er der én instituti-on, der bør gøre en kraftanstrengelse forat skabe modvægt til den stærke skæv-vridning: folkeskolen.

Først og fremmest bør der som nogethelt naturligt laves udvekslingsaftalermellem folkeskoler. For eksempel villemange børn fra privilegerede og ikke-pri-vilegerede områder have godt af at bytteskoler og lærere i tre måneder.

Det kunne ordnes gennem busordnin-ger. Halvdelen af 7. a på den ene skole byt-ter med halvdelen af 7. b på en anden sko-le, ja, hvorfor ikke?

Mine egne børn, der nu er store, har gå-et på en international profilskole påØsterbro i København. Det er fint, at dehar lært noget om verden derude.

Men hvorfor ikke gøre skoler i privile-gerede områder som Østerbro til social

profil-skoler, hvor børnene lærer om Nør-rebro, som ligger lige på den anden sideaf Tagensvej, få kilometer væk?

Her bor også mennesker fra Pakistan.Tyrkiet. Libanon. Og ikke mindst fra an-dre sociale virkeligheder end den, minebørn i forvejen kender.

SAMTIDIG BØR elever med privilegeretbaggrund komme ud i job, hvor manbruger sine hænder og lærer at indordnesig under en sjakbajs.

En af de oplevelser, jeg husker bedst framin skoletid, var, da jeg kom i en ugestvungen praktik på en fabrik i Ballerup.Der stod jeg ved min maskine og ventedepå, at det blev pause.

Jeg tænker tit på oplevelsen, der kure-rede enhver form for begyndende skole-træthed. Her fik jeg større indsigt endnok så mange timer i samfundsfag.

Endelig må folkeskolen sætte ’den soci-ale virkelighed’ på skemaet. Være mobil.Det ville være oplagt, at klasser i Virum la-vede projekter om Ishøjs integrations-indsats eller om arbejdsforholdene påbyggepladser. Og omvendt bør elever fraforstæderne i København få et indblik iden verden og det liv, der leves i en ghettosom Charlottenlund. Hvem har sagt, aten folkeskole er en bunke mursten medfast adresse?

Folkeskoleloven taler om »den åbneskole«, der åbner sig op over for lokal-

samfundet. Det er en glimrende idé. Mendels er den åbne skole endnu ikke kom-met i gang, dels er lokalsamfundet forsnævert til en åben skole. For hvem vilskolebørn fra Østerbro, Virum og Char-lottenlund møde i lokalområdet? Andrefra Østerbro, Virum og Charlottenlund.Der skal åbnes meget mere op.

Er det ikke en lappeløsning? Jo da. Menhellere en lap end et kæmpe hul. Jeg på-står bestemt ikke, at en mobil skole er løs-ningen eller nem at skabe. Men ét stedskal vi begynde.

SAGEN ER, at mødesteder mellem socialeklasser konsekvent bliver udraderet. Detgælder ikke kun folkeskolen og den loka-le fodboldklub. Værnepligten bragte førlægens og arbejdsmandens søn sammen,men nu er det reelt afskaffet.

Med fremdriftsreformen på de videre-gående uddannelser tvinges unge til atdroppe rengøringsjobbet, der også kanvære med til at modne et menneske.

Alt tyder på, at fremtidens Tine Bryldvil vokse op i lægehjem i Gentofte og vilgå i den lokale gentofteskole med andrebørn fra andre lægehjem. Men netop der-for må skolen vise hende en verden, derer større end den, hun kender.

Skriv det ind i loven. Gør det til en pligtfor den enkelte kommune, skole og læ-rer. Gør [email protected]

SIGNATURPER MICHAEL JESPERSENVi må have en mobil skole,der flytter eleverne ud af deres eget sociale miljø.

Send østerbrobørn til Nørrebro

Mange børn fraprivilegerede og ikke-privilegeredeområder ville have godt af at bytte skoler og lærere

Wellness

På Herning sygehus har man indrettet en fødestue med spabad, massageudstyr samt musik og levende bagprojektioner efter den fødendes eget valg. Tegning: Mette Dreyer

HVIS DISKUSSIONEN om de frie skoler harudviklet sig til bullshit-bingo, som du på-står, så fik du da fuld plade i lørdags, KimBrinckmann.

1) Du har intet belæg for, at de privateskoler er fluepapir for elitens børn. Alleanalyser – blandt andet fra dit eget uni-versitet – viser, at der ikke er nogen signi-fikant forskel på eleverne i folkeskolen ogpå de frie skoler. Så du lufter sociale for-domme i stedet for fakta.

2) Der findes frie skoler med en megetskæv social profil, ja. Men det kan du ikkebruge som et angreb på skoleformen, fordet samme finder du i folkeskolen. BesøgMalling Skole. Eller Risskov Skole. Eller …Her møder du ikke mange flygtninge/indvandrerbørn eller børn af kontant-hjælpsmodtagere.

FOLKESKOLEN ER ikke den sociale smelte-digel, som du drømmer om. Spørgsmåleter, om den nogensinde har været det i vir-

keligheden. For vi bor i ghettoer. Og der-for kommer vi også til at gå i skole meddem, som ligner os. Det gælder i folkesko-len. Og det gælder de frie skoler. Hvor du– som i din egen skoletid –finder bådeCarsten, Birger og Kim’er. Og lærere, somgerne vil hjælpe dem.

3) Du skriver, at de frie skoler selektererved skoleporten – benhårdt, træfsikkertog asocialt med udgangspunkt i ad-gangsprøver og uigennemskuelige ven-telister. Hvor har du det fra? Ingen steder.Igen: Det er ikke fakta, men von hørensa-gen og billig automatisme, du giver ud-tryk for.

De lærere og skoler, jeg kender, er soci-alt engagerede. De ønsker at hjælpe dem,der har det svært, og give dem en ekstrachance – det er derfor, de blev lærere. Det

er det, som giver dem mening professio-nelt.

Du kan sikkert finde en skole og et parlærere, som bevidst vender de sociale ud-fordringer ryggen. Men du kan ikke findenoget, som forklarer de skævheder, der eri de frie skoler. Og i folkeskolen. Og på en100 procent statsfinansieret uddannel-sesinstitution som din egen, hvis socialeprofil muligvis heller ikke ligner lands-gennemsnittets.

DISKUSSIONEN om grundskolen er vig-tig. Men det gavner den ikke med så billi-ge og udokumenterede indlæg som det,du skrev. Jeg ved godt, at det er in at luftedet forsimplede verdensbillede. Men detmønster – det kunne du godt prøve atbryde.

privatskoler 2

MONICA LENDAL JØRGENSEN, NÆSTFORMAND, FRIE SKOLERS LÆRERFORE-NING

Alle analyser – blandt andet fra KU – viser, at derikke er nogen signifikantforskel på eleverne i folke-skolen og på de frie skoler.

Verden er stor og farverig, Brinkmann

For vi bor i ghettoer. Ogderfor kommervi også til at gå iskole med dem,som ligner os.Det gælder i folkeskolen. Ogdet gælder defrie skoler

KIM BRINCKMANN, vicedirektør på KøbenhavnsUniversitet, har 18.1. et indlæg om privatskolerne,som nok kunne trænge til et par nuanceringer.

Først vil jeg gerne slå fast, at alle – forældre, lærereog ledere på frie grundskoler – faktisk er enige meddig i din indgangsreplik, hvor du fastslår, at folke-skolen er rygraden i det danske velfærdsmirakel ogforudsætningen for mønsterbrud for rigtig mange.Og de frie grundskoler har intet ønske om at mind-ske betydningen eller omfanget af folkeskolen. Lidtkortfattet, men måske så desto mere forståeligt: Fol-keskolen er vigtig – som læringsinstitution og sombærer af såvel kultur- som fællesskabet. Men jeg bil-der mig da ind, at man også på din arbejdsplads,Københavns Universitet, er interesseret i, at de stu-derende har en god faglig ballast med sig, og i atbakke op om den ret, som borgerne (forældrene)har haft i mere end 200 år: at kunne tilbyde deresbørn et anderledes skoletilbud end folkeskolens.Det har ikke undermineret fællesskabet eller øde-lagt sammenhængskraften. Tværtimod.

De frie skoler er en del af grundskolerne og bidra-ger på forskellig vis – og i forhold til mange forskel-lige holdnings- eller idémæssige baggrunde – abso-lut lige så meget til samfundets udvikling. Samtidigudgør de en meget smuk del af en dansk frihedstra-dition og er blevet betragtet som et billede på detrummelige samfund. Man kan næsten fristes tilstolt at hævde, at de mange forskellige grundskolerer et udtryk for den ytringsfrihed, vi alle – herundersåvel folkeskolen som de frie skoler – skal kæmpefor at bevare.

De frie skoler kæmper imod alle platte ensret-ningstendenser – især vedrørende pædagogiske,politiske eller religiøse områder. Det troede viegentlig også, at Københavns Universitet gjorde. OgKU burde i hvert fald glæde sig over, at de friegrundskoler forholdsmæssigt skaber mindst lige såmange mønsterbrydere som folkeskolen. Det kanman ret hurtigt finde ud af ved at nærlæse et parstatistikker og analyser. Men hvis man ensidigt kunforholder sig til eksempelvis Cevea’s af slagsen, mi-ster man nok nogle nuancer – heraf nogle ret såvoldsomme.

I DET HELE taget synes jeg, din argumentation bæ-rer præg af en ringeagt for mennesker med en an-den holdning end din egen. Dette kommer vel isærtil udtryk, når du er »super ærlig« og så påstår, atprivatskolerne sælger ud af egne overbevisninger

og blæser på værdigrundla-get. Hvad ved du om det? Duburde tvangsindskrives til enrunde besøg på en række friegrundskoler. Med hvilken retkan du harcelere over foræl-dre, der har valgt en katolskskole og – med dine ord – så»må udholde katekismen«, el-ler på den grundtvig-koldskeskole »må stå salmerne igen-nem«, eller på St. Petri »må le-ve med Goethe og en overdo-

sis tysk kulturhistorie« eller måske på den etniskeskole må høre om islam eller …

Undskyld, men mage til nedgøren af forældre,der bare vil det bedste for deres børn, har jeg dasjældent hørt!

Du er ligesom forberedt på min indvending ogskriver: »Privatskoleforeningen og dens venner vilsikkert indvende, at det hele er et fint udtryk for mi-noritetsbeskyttelse og den frie ret til at vælge skoleefter værdier og overbevisning. Og svaret er ja, inogle tilfælde – men det er også i stigende grad bull-shitbingo«.

Ak, ja, skal forældres seriøse overvejelser nu redu-ceres til bullshitbingo?! Jeg overlader det trygt tilbørnene og deres forældre at vurdere, hvad der erbullshit, og hvad der er bingo. Og jeg er glad for, atpolitikerne (som altså også er forældre) gennemgå-ende er lige så seriøse, når de træffer deres beslut-ninger om blandt andet skolernes indretning.

For en ordens skyld skal jeg lige slå fast, at privat-skolerne ikke har taget patent på den gode skole. Vilaver en masse »god skole« og mønsterbrydere i tu-sindtal. Nogle af dem ender sågar på KøbenhavnsUniversitet. Det ændrer ikke ved vores grundsyns-punkt, at det er et gode for vort samfund, at vi haren ordning, hvor en stærk og velfungerende folke-skole sammen med en mindre sektor af frie grund-skoler sørger for, at den vigtigste institution –grundskolen – hele tiden udvikles, så alle børn kanblive så dygtige som muligt.

Og til allersidst: Tal og statistik skal behandlesmed forsigtighed. Det er rigtigt, at de privategrundskoler har oplevet en samlet stigning i elev-tallet de senere år, men det er altså kun godt 16 pct.af alle børn, der går i privatskole. Samtidig hængerdu en række skoler ud ved navn, og for en lille sidstenuancerings skyld kan jeg da oplyse, at kun to ud afsyv navngivne ’private’ skoler er medlem af Dan-marks Privatskoleforening.

privatskoler 1

KURT ERNST, FMD. DANMARKS PRIVATSKOLEFORENING.

Det underminerer ikke folkesko-len, at der er andre skoletilbud.

Frie skoler bidrager ligesom folkeskolen

For en ordensskyld skal jeg li-ge slå fast, atprivatskolerneikke har tagetpatent på dengode skole

Sjællandske n TIRSDAG 13. JANUAR 20153

sektion 1

med deltagelse af:

Kirsten Devantier, der er formand for Sundheds- og

Psykiatri udvalget i Næstved Kommune og formand for

udvalget for Psykiatri og Tværsektorielt samarbejde i

regionen, samt Jette Leth Buhl, der er formand for

Omsorgsudvalget i Næstved Kommune og medlem af

Psykiatriudvalget i Næstved Kommune.

Aftenens tema er: Hvordan vil fremtidens psykiatri blive

påvirket af de ændringer, der i disse år sker indenfor

Sundhedsvæsenet - herunder nedlæggelserne af en del af

de nuværende tilbud?

Oplæg ved Kirsten Devantier.

Mødet fi nder sted tirsdag den 20. januar 2015 kl. 19-21

i Futuracaféen, Farimagsvej 22 i Næstved.

Alle er velkomne.

Der er gratis adgang Sind, Næstved Lokalafdeling

Afholder møde om den fremtidige

psykiatri i Region Sjælland

Sind, Næstved Lokalafdeling

Næstved Lokalkomité

Brænder du for at give en

frivillig hånd til hjerterne,

så kom og vær med

I den lokale afdeling af Hjerteforeningen i

Næstved søger vi bestyrelsesmedlemmer der:

• har gåpåmod og godt humør

• kan samarbejde

• har ledige timer

Vi kan tilbyde:

• et godt fællesskab

• en vigtig sag at arbejde for

• relevante kurser

• introduktion til Hjerteforeningen og det lokale

arbejde

Gennem årene har Næstved Lokalkomité blandt andet

arrangeret foredrag, motionsløb, vandreture og kurser i liv-

reddende førstehjælp.

Hjerteforeningens frivilligkonsulent Charlotte Enghusen

Andersen er klar til at fortælle mere om det frivillige,

lokale engagement på telefon 24 98 19 00 eller mail

[email protected]

Synspunkt

NÆSTVED: Det overra-

sker mig ikke, at 10% af

forældrene i Næstved

vælger en fri skole til de-

res barn (Sjællandske 9.

januar). Næstved er den

kommune i Danmark,

som bruger færrest pen-

ge på folkeskolen, så

naturligvis vil en del af

forældrene vælge folke-

skolen fra.

At tro, at der ikke er en

sammenhæng mellem

udgiften til skolen, og

den kvalitet, som sko-

len leverer, er jo som at

påstå, at man kan købe

lige mange gode bolsjer,

uanset om man har 5 el-

ler 10 kroner på lommen.

Man kan sikkert godt få

det samme antal bolsjer –

men bruger du kun 5 kro-

ner, bliver det dem uden

fyld.Der kan være mange

grunde til, at en folke-

skoleelev ikke koster det

samme i alle kommuner,

men når man som Næst-

ved Kommune afsætter

mindre end halvdelen af,

hvad man bruger i den

kommune, der har den

dyreste folkeskole, så må

alarmklokkerne ringe.

Friskoler - et alternativ

Den generelle vandring

af forældre og elever fra

folkeskolen og over i de

frie skoler, gavner in-

gen, og de frie skoler har

ingen interesse i, at det

går skidt i folkeskolen.

De frie skoler skal og vil

være et pædagogisk, ide-

ologisk eller religiøst al-

ternativ til en velfunge-

rende folkeskole. De frie

skoler skal være et til-

valg for de forældre, som

mener, at netop deres frie

skole er den bedste for

netop deres barn.

Den frie skole skal ikke

bare være en bedre fun-

gerende ”fri folkeskole”,

som kan vælges, hvis

man har råd til det.

Det er politikernes an-

svar, at der er økonomi

til at drive en rigtig god

skole, uanset om det er en

folkeskole eller en fri sko-

le. Vi skal ikke have a- og

b-skoler i Danmark, men

alle forældre skal have

frihed til at vælge den

skole, som de finder bedst

for deres barn.

Man skal ikke kigge på

de frie skoler for at finde

årsagen til folkeskolens

problemer. Man skal kig-

ge ind i folkeskolen og se

på, om de forventninger,

som man har til, hvad

skolen kan levere, fak-

tisk står mål med, hvad

man er parat til at inve-

stere i skolen.

Vi kan ikke leve med en

ringe folkeskole – det har

vi simpelthen ikke råd

til.

Monica Lendal Jørgensen

næstformand Frie

Skolers Lærerforening

Flinttoftevej 2, Næstved

Når politikere ikke prioriterer folkeskolen

Debat

NÆSTVED: Tak endnu en-

gang til de personer, der

hjalp min el-kørestol og

mig hjem den 2. januar.

Jeg kommer kørende

fra Kvickly, skal over

fodgængerovergangen

mod OK-tanken, går i stå

ude midt i overgangen for

mine fodstøtter er vippet

ned på asfalten. Kan ikke

få dem op, så jeg kan køre

videre. Der kommer 4-5 perso-

ner og spørger om de kan

hjælpe mig. Jeg siger ja

tak, el-kørestolen skal

ind på fortorvet (så biler-

ne kan komme forbi). De

støtter mig derind.Tager

så min 180 kg tunge stol

og løfter den ind ved si-

den af mig, så jeg kan

sætte mig ned igen, for

jeg kan ikke stå ret længe

pga. polio.Jeg prøver med joy-

sticket igen og får fod-

støtterne vippet så meget

op at de lige går fri af as-

falten. Tre personer hol-

der på mig, så jeg ikke fal-

der af og hjælper stolen

og mig over fodgænger-

overgangen fra tanken

over til Dehnsparken,

hvor jeg bor.

Som skrevet TAK for

besværet.Bedste hilsener

Hanne Stampe,

Dehnsvej 12, 2.tv.

Næstved.

Stor tak for hjælpen

med min el-kørestol

SR-DESIGN: 34 rets-

dage til at gennem-

gå økonomisk kri-

minalitet i byggefir-

maet SR-Design er

ikke nok. Retssagen

trækker yderligere

ud.

Af Anna C. Møhl

NÆSTVED: På trods af, at der

er sat hele 34 retsdage af til

at behandle en sag om sorte

penge, indbrud og socialbe-

drageri, så er anklagemyn-

digheden i bekneb for tid.

Retsformand Lene Sig-

vardt afgjorde i går, at an-

klager Rashid Elkott kan få

en ekstra dag. Ikke to, som

han havde bedt om.

Det er maratonsagen om

anklager om fusk og hum-

bug i byggefirmaet SR-De-

sign, der trækker yderligere

ud.

Et større puslespil

Retssagen begyndte i sep-

tember 2014 og alt var timet

og tilrettelagt.

34 dage var krydset af i ka-

lenderen og det var menin-

gen, at sagen skulle rundes

af 26. januar. Altså godt et

halvt år efter den var be-

gyndt. Men det har nu vist sig

ikke at være nok.

Alene puslespillet med

at finde en dag, hvor alle

kan møde i retten, er noget

af et mareridt. Syv travle

forsvarsadvokater, doms-

mandsretten og anklageren

- ialt 11 mennesker - skal

kunne møde op i retten. Det

er uendelig svært og dom-

meren luftede muligheden

for, at den ekstra retsdag

kunne blive en lørdag.

- Lad mig minde om, at

ugen har syv dage, sagde

hun.Sagens hovedperson er

grundlæggeren af SR-De-

sign, Steen Richard Ander-

sen. Hans navn går igen og igen

i det fyldige anklageskrift.

Konkurs i 2009

Han er tiltalt for en blandet

landhandel af økonomisk

kriminalitet i millionklas-

sen, indbrud, sorte penge og

socialt bedrageri.

Yderligere seks er til-

talt - dog slet ikke i samme

omfang som den tidligere

byggekonge fra Vester Eges-

borg.SR-Design gik konkurs i

2009.

Maraton-sag bliver

endnu længere » Lad mig minde om,

at ugen har syv dage.

Lene Sigvardt, retsformand

NÆSTVED: Næstvedegnens Grænseforening starter årets

aktiviteter fredag den 16. januar kolkken med grønlang-

kålsspisning. Det foregår i VISP’s cafeteria på Birkebjerg

Alle 3, i Næstved. Efter maden underholder den sydslesvig-

ske duo »Rødkål og Sauerkraut« med deres humoristiske

sange. Nytårsfesten strarter klokken 18.

Rødkål og sauerkraut

Retssagen mod Steen Richard synes uendelig. Nu skal den fallerede

byggedirektør yderligere en dag i retten. Arkivfoto

34 lange retsdage er ikke nok.

Sagen mod byggedirektør Steen

Richard Andersen vil vare endnu

længere.

FSL FØRER ORDETI efteråret, da bølgerne gik højt, og kritik-ken haglede ned over de frie skoler, var det Uffe Rostrup, som Nynne Bjerre Christen-sen inviterede i Deadline-studiet for at tale lærerne og de frie skolers sag. Og hvis du søger i mediernes databaser, får du flere hundrede hits, hvor der står Frie Skolers Lærerforening (FSL) efter forfatternavnet eller interviewpersonen. Kronikker og læ-serbreve i aviser og tidsskrifter, debatind-læg på blogs og hjemmesider, interviews og kommentarer i tv og radio.

Og formanden for FSL, Uffe Rostrup, mener, at det er vigtigt, at en fagforening som FSL har en tydelig stemme i debatten:

»Vi er de eneste, der konsekvent taler de frie læreres sag. Og det er vigtigt, at der er nogen, som varetager lærernes politiske interesser i medierne. Medier spiller en større og større rolle politisk, og derfor skal vi også præge debatten«, siger han.

FSL blander sig også i diskussionen om de frie skolers økonomiske, organisatori-ske og pædagogiske forhold, og det er der en god grund til, mener Uffe Rostrup:

»Vi er den eneste forening, som er re-præsenteret på alle de forskellige skolefor-mer. Vi har medlemmer på friskoler, efter-skoler, privatskoler, Rudolf Steinerskoler, store skoler og små skoler, og deres vilkår påvirker vores medlemmer, så derfor blan-der vi os i debatten. Når de økonomiske, pædagogiske eller organisatoriske forhold på skolerne ændrer sig, har det ofte meget store konsekvenser for lærerne«.

FORHANDLERENPå de knap 90 skoler, hvor der ikke er en tillidsrepræsen-tant, som kan løfte opgaven, er det FSL's konsulenter, som forhandler lønnen og arbejdstiden på plads for lærerne og børnehaveklasselederne.

Desuden er FSL repræsenteret, når parterne på det statslige område forhandler overenskomst for alle lærere, børnehaveklasseledere og ledere på de frie skolers område.

16,5 MIO. KR.har FSL skaffet medlemmer, der er blevet usagligt afskediget i forrige skoleår. Beløbet dækker både

erstatningen og værdien af fx fritstilling.

OPRYDDEREN• 14 gange i forrige skoleår var

FSL ude ved konkurser. FSL holder orienteringsmøde for de konkursramte medlemmer og hjælper dem med at få penge fra Lønmodtagernes Garanti-fond.

• 112 medlemmer fik i forrige skoleår hjælp ved konkurser.

• 390 lærere/børnehaveklas-seledere blev sidste skoleår afskediget fra de frie skoler.

VIDSTE DU AT …• dit arbejdsliv reguleres af aftaler, som FSL indgår

direkte eller indirekte. Bortset fra Ferieloven og enkelte andre love, som gælder for alle danskere, aftales alle vilkår mellem arbejdsmarkedets parter.

• på en skole med 52 FSL-medlemmer vil der hvert år i gennemsnit være to, som får hjælp fra FSL’s konsulenter i forbindelse med enten en konkurs, en krise (f.eks. stress, udbrændthed etc.) eller en social sag (sygdom, jobfast-holdelse osv.). Dertil kommer alle dem, som har talt med FSL’s konsulenter for at få hjælp til jobskifte, feriepenge, tjek af lønsedler, beregning af arbejdstid mv.

FORHANDLEREN

OPRYDDEREN

TALERØR

TALERØRET



Mød de otte kredsformænd – og lærere på frie skolerKredsene er din lokale kontakt til Frie Skolers Lærerforening, og bestyrelserne består og vælges af lærere ligesom dig. Din kreds står blandt andet for lokale medlemsarrangementer, udsendelse af lokale nyheder og uddannelsen af lokale tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter. Du er altid velkommen til at benytte din kredsformand som kontakt til FSL.

Lars Holm• Bor i Aalborg SV• Underviser i matematik og fysik/kemi i

udskolingen på Klostermarksskolen• Har løbet Hamborg Marathon i tiden

2.59.37 og vandret på El Camino Fran-cés i Nordspanien

Kreds 1

Rikke Josiasen• Bor i Horsens• Underviser i matematik og fysik/

kemi i udskolingen på Flemming Efterskole

• Har gået på Den Kinesiske Mur, sejlet på Nilen og set Jack Nicholsons hus i Hollywood

Kreds 3

Hans Erik Hansen• Bor i Haderslev• Underviser i matematik, specialunder-

visning og madkundskab i udskolin-gen på Haderslev Realskole

• Forsøger sammen med pensione-rede kolleger at holde styr på en god håndfuld dronninger og en halv mio. arbejderbier

Kreds 4

1

3

45

2


Læs mere på fsl.dk/kredse

Ricky Bennetzen• Bor i Odense• Underviser i idræt, matematik,

sejlsport og løb i udskolingen på Broby Fri- og Sportsefterskole

• Har cyklet tværs gennem Australien, besteget Kilimanjaro og krydset både Atlanterhavet og Stillehavet i sejlbåd

Kreds 5

Rikke Friis• Bor i Skanderborg• Underviser i engelsk og

matematik i udskolingen på Skanderborg Realskole

• Er medlem af en kulturklub, der til dato ikke har lavet noget kulturelt

Kreds 2

Annie Storm• Bor i Husum • Underviser i matematik, natur/

teknik og engelsk på mellemtri-net på Roskilde Lille Skole

• Er passioneret chilidyrker og bruger egne chilifrugter i alt fra varme retter til honning, syltetøj og te

Kreds 8

Minna Riis• Bor i Humlebæk• Underviser i biologi og kristen-

dom på mellemtrinnet og i udskolingen på Rygaards Skole

• Elsker Tintin og har læst Mario Puzos Godfather på fire sprog, men kan ikke køre bil

Kreds 7

8

76

Kreds 6 Hanne Lindbjerg Kristensen• Bor på Bogø• Underviser i fysik i udskolingen

på Bogø Kostskole• Morgen- og vinterbader i

Grønsund og er farmor til to pragtfulde drenge


Lisbeth Poulsen mødte en juridisk engel

K ompetence- og naturfagslærer Lisbeth Poulsen ligner en, der er god til at klare sig selv. Hun udstråler den naturlige autoritet og handlekraft, som er en lærers

stærkeste force. Men 2014 blev året, hvor hun alligevel fik brug for hjælp.

SIKKE ET CIRKUSI starten af 2014 begyndte skolen, hvor Lisbeth Poulsen har ar-bejdet i 22 år, at døje med dårlig økonomi og hyppigt skiftende ledelse. Efterhånden haltede det også med arbejdsmiljøet.

»Tingene blev trukket ned over hovedet på os, og flere gange blev jeg så vred, at jeg var på nippet til at sige op«, hu-sker Lisbeth Poulsen, der indimellem måtte samlæse med fire klassetrin på én gang for at dække vikartimer.

For at gøre ondt værre sandede papirarbejdet på skolen også til: Opgaveoversigter og arbejdskontrakter blev ikke opdateret, men henvendelser til bestyrelsen førte bare til, at lærergruppen måtte stå skoleret og fik at vide, den skulle give lederen arbejdsro.

Også forholdet til fagforeningen skrantede nu – for hvad nytter det at have en fagforening, når regeringen alligevel kan gribe ind i en konflikt med et lovindgreb, og skoleledelsen herefter tilsyneladende kan gøre, som det passer den, funde-rede Lisbeth Poulsen, der ellers havde været medlem, siden hun blev færdiguddannet i 1993.

»Sikke et cirkus! Sådan tænkte jeg næsten hver eneste dag«, mindes hun.

Da Lisbeth Poulsens arbejdsplads gik konkurs, trådte juridisk konsulent Inge-Marie Huusmann Pedersen til, så medlemmerne fik deres løn

DET VARME OVERBLIKDen 10. oktober 2014 ankom tre af skolens lærere til fagfor-eningens sekretariat i Risskov.

I den forløbne tid var skolens elevtal dalet fra 80 til 46, bestyrelsen havde trukket sig kollektivt, og ingen anede, hvor-dan fremtiden ville se ud.

Det var her, den frustrerede lærergruppe mødte Inge-Marie Huusmann Pedersen for første gang.

Som konsulent i den juridiske enhed er hun beskæftiget med alt det, der har med opsigelse, bortvisning og konkurser at gøre. Som person er hun indbegrebet af det varme overblik.

»Min mission er at hjælpe medlemmer i en uoverskuelig og juridisk kompleks situation for at sikre deres retsstilling så godt som muligt«, fortæller Inge-Marie Huusmann Pedersen om sit arbejde.

Den oktoberdag forklarede hun roligt og omsorgsfuldt de tre ulykkelige lærere, at situationen kunne ende med en kon-kurs, og hun forklarede dem også, at hun og hendes kolleger kunne hjælpe. For der er selvfølgelig en vej.

»Inge-Marie blev min engel i regeljunglen«, udbryder Lis-beth Poulsen her trekvart år senere, hvor de to er sat stævne for at fortælle om forløbet.

»Jeg kom simpelthen gennem hele følelsesregistret i løbet af processen. Ud over at være vred og chokeret, så var jeg også ked af det, for skolen var jo også mit livsværk! Men samtidig blev jeg bare så glad og taknemmelig over den hjælp, vi fik af Inge-Marie«, fortæller hun.

SAGEN KORT Efter en lang periode med hyp-

pigt skiftende ledelse gik den

friskole, hvor Lisbeth Poulsen

havde været ansat i 22 år, konkurs

i efteråret 2014. Oven i chokket

over at miste deres arbejdsplads

måtte medarbejderne indse,

at manglende eller upræcise

papirer fra skolens administration

gjorde det svært for dem at gøre

deres lønkrav gældende over for

Lønmodtagernes Garantifond.

Juridisk konsulent Inge-Marie

Huusmann Pedersen hjalp FSL’s

medlemmer igennem regel-

junglen og sikrede dem hver en

lønkrone og feriedag, de kunne

gøre krav på.

MEDLEMSRÅDGIVNING

Af Elisabeth Lykke Nielsen · [email protected]


NØGLEORDET ER DOKUMENTATIONIfølge Inge-Marie Huusmann Pedersen er nøgleordet for en god sagsbehandling i konkurssager dokumentation. For der skal være konkrete holdepunkter, hvis Lønmodtagernes Garantifond skal udbetale noget.

»Desværre kan vi ikke udrette mirakler, og vi oplever ofte, at konkurstruede skoler også har rod i papirarbejdet. Det kan ramme de ansatte hårdt, når de bagefter skal have udbetalt deres erstatning«, fortæller hun.

Derfor er hendes råd til lærere på økonomisk trængte skoler, at de skal være ekstra omhyggelige med at tjekke løn-sedler, opgaveoversigt og den slags:

»Der er rigtig mange regler på området, men når først konkursdekretet er afsagt, mødes vi med vores medlemmer og hjælper med anmeldelsen, og her er det afgørende, at der er or-den på papirerne «, fortæller Inge-Marie Huusmann Pedersen.

I dag tvivler Lisbeth Poulsen ikke længere på, om hun skal blive i fagforeningen, for hun havde aldrig haft kræfter og indsigt til at føre sagen til dørs alene.

»Og som en bonus har jeg mødt Inge-Marie! En fagligt dygtig og samtidig empatisk person, som altid har været der for os, når der var brug for det«, udbryder hun, der kun har et enkelt råd til kolleger på økonomisk trængte skoler:

»Sørg for at være medlem af en fagforening«.

ER DIN SKOLES ØKONOMI DÅRLIG? SE HER, HVORDAN DU SIKRER DIG.

• Tjek dine lønsedler• Sørg for at få en dækkende opgaveoversigt• Sørg for at have en retvisende ansættelseskontrakt• Sørg for dokumentation for særlige feriedage• Sørg for dokumentation for overtid• Tjek, at pensionen bliver indbetalt – for eksempel på

lppension.dk• Ryk skriftligt for manglende opgørelser og indbetalinger• Book eventuelt et møde med en juridisk konsulent fra FSL

HVIS DU VIL VIDE..

... hvad der sker, hvis en skole går konkurs, kan du finde pjecen Kan en fri skole gå konkurs – JA! under Foldere på FSL’s hjemmeside.

Lisbeth Poulsen

(th) tror ikke, at

hun var kommet

igennem konkursens

papirarbejde uden

hjælp fra Inge Marie

Huusmann Pedersen.

Foto

Mar

tin D

am K

riste

nsen


Idealet skal bruges og diskuteres

Hvad er det særlige ved at være lærer på en fri skole? Hvad kan du og dine kolleger? Og hvad vil I stå for? Det sætter Frie Skolers Lærerforening (FSL) ord på i

professionsidealet. Lærerne på de frie skoler er engagerede, er kompetente og loyale, lærerne tager stilling og tager ansvar.

Store og flotte ord, som du og dine kolleger på de frie skoler hver dag arbejder jer i retning af uden nogensinde helt at nå i mål. For i begrebet ideal ligger netop, at man aldrig op-fylder det hundrede procent. Et ideal er retningsgivende, det er noget, man arbejder sig hen imod, fortæller næstformand Monica Lendal Jørgensen:

»Professionel er ikke noget, man bliver én gang, og så er man det resten af livet. Det at være professionel betyder, at man drøfter sin profession med andre for at udvikle sig«, siger hun.

Som næstformand for FSL var Monica Lendal Jørgensen med til at udforme professionsidealet, der blev vedtaget på re-præsentantskabsmødet i november 2014. Det var en periode, hvor mange lærere efter lærerlockouten og nye arbejdstids-regler oplevede, at der var meget lidt forståelse og respekt for lærerarbejdet. Professionsidealet skal derfor udadtil signa-lere, at lærerne på de frie skoler er professionelle, og at det kalder på respekt. Samtidig skal det indadtil øge selvrespek-

FSL's professionsideal skal skabe respekt om og forståelse for lærerarbejdet og være retningsgivende for det fagpolitiske

arbejde. Derfor skal det bruges og diskuteres på skolerne

ten og selvbevidstheden blandt lærerne. Næstformanden er dog bevidst om, at professionsidealet ikke kan noget i sig selv. Det virker kun, hvis det bliver brugt og diskuteret på skolerne og i kredsene.

GRUNDLAG FOR DET FAGLIGE ARBEJDEOg det er netop debatten om, hvad der er særligt ved at være en professionel lærer på en fri skole, og hvordan vi kan styrke professionen, som professionsidealet skal være katalysator for. Derfor er professionsidealet så kort, at det principielt kan stå på et A4-ark. Det skal ikke være et langt og indviklet dokument, som kan stå på en hylde og støve til, men et ideal, der kan hænges op på lærerværelset, og som det er overkom-meligt at læse og forholde sig til.

Debatten er også afgørende for foreningen, fordi FSL er en professionsfagforening for lærerne på de frie skoler, fortæller Monica Lendal Jørgensen:

LÆRER OG PROFESSION

VI TAGER ANSVAR Som lærere er vi ansvarlige for, at

eleverne får et godt skoleliv med stort fagligt og socialt udby8e. Vi ved, at

læreren er den vig:gste person i forhold :l elevens læring, og vi vil :l enhver :d leve op :l det ansvar. Vi er i høj grad medansvarlige for den kommende

genera:ons dannelse og demokra:ske udvikling, og vi er :l stadighed

opmærksomme på, at kundskaber og egenskaber, individ og fællesskab er nøgleord for elevernes udby8e af

skolen.

Af Lone Amdi Boisen · [email protected]

VI TAGER ANSVAR Som lærere er vi ansvarlige for, at

eleverne får et godt skoleliv med stort fagligt og socialt udby8e. Vi ved, at

læreren er den vig:gste person i forhold :l elevens læring, og vi vil :l enhver :d leve op :l det ansvar. Vi er i høj grad medansvarlige for den kommende

genera:ons dannelse og demokra:ske udvikling, og vi er :l stadighed

opmærksomme på, at kundskaber og egenskaber, individ og fællesskab er nøgleord for elevernes udby8e af

skolen.


»Det er vigtigt for os at beskæftige os med, hvad professio-nen er og bør være, fordi vi er en professionsfagforening. Det er vores legitimitet. Alt, hvad vi gør som forening, er tilpasset professionen. Når vi forhandler løn og arbejdstid, og når vi udbyder kurser, er det tilpasset lærerarbejdet på de frie skoler.

VI ER KOMPETENTE Vi er lærere på frie skoler, fordi vi har de nødvendige kompetencer :l at udføre vores arbejde. Vi bygger vores undervisning på den viden, som er opnået via uddannelse og erfaring. Vi ved, at undervisningen i skolen er i konstant dialog med udviklingen i det øvrige samfund, og derfor ophører vi aldrig med at uddanne os, men holder fokus på egne kompetencer og søger løbende at opnå ny viden og nye færdigheder, så det faglige, didak:ske og pædagogiske niveau al:d er

op:malt. Sammen med kollegerne :legner vi os de kompetencer, der er behov for i en verden under stadig forandring.

Det handler om at få optimale rammer for at lave undervis-ning, for det er vores profession«, siger hun.

ET RUMMELIGT IDEALForestillingen om den ideelle lærer ser meget forskellig ud på de frie skoler, fordi de har forskellige værdigrundlag. Det var en udfordring ved formuleringen af idealet, fordi det skulle være bredt nok til at rumme alle. I forhold til folkeskoles pen-dant er frie skolers professionsideal derfor langt mere ukon-kret, og det er helt bevidst, siger Monica Lendal Jørgensen:

»Vi var godt klar over, at professionsidealet ville blive tem-melig luftigt og ukonkret for at rumme alle lærerne på vores område. Men konkretiseringen skal jo ske ude på skolerne. Lærerne skal tage diskussionen om, hvad der er vigtigt for dem på deres skoler. Det er den diskussion, vi gerne vil være med til at sætte i gang«, siger hun.

FORPLIGTET PÅ SKOLENS VÆRDIGRUNDLAGEt andet særtræk ved de frie skoler er det skærpede loya-litetskrav. Når man bliver ansat som lærer på en fri skole, forpligter man sig på et værdigrundlag. Derfor indeholder professionsidealet et afsnit om loyalitet. Det var omdiskuteret, da professionsidealet blev vedtaget, for en fagforening skal

”Vi når ikke nødvendigvis idealet, men det er

vigtigt, at vi har noget at stræbe efter”, siger

næstformand Monica Lendal Jørgensen.

VI TAGER STILLING Som pro

fessionelle lærer

e er vi i stand :l

at afveje pædago

giske, didak:ske

,

individuelle og so

ciale hensyn og

begrunde vore va

lg. Vi træffer hver

eneste dag beslu

tninger, som har

betydning for ele

verne og for os se

lv, og

derfor forholder v

i os kri:sk :l skol

en og

vores egen praks

is. Vi ved, at gode

arbejdsforhold fo

r både elever og

lærere

er nødvendige, fo

r at skolen skal lyk

kes,

og vi forholder o

s ak:vt :l elevern

es

læringsmiljø og vo

res eget arbejdsm

iljø.

VI TAGER STILLING Som professionelle

lærere er vi i stand :l

at afveje pædagogiske, didak:ske,

individuelle og sociale hensyn og

begrunde vore valg. Vi træffer hver

eneste dag beslutninger, som har

betydning for eleverne og for os selv, o

g

derfor forholder vi os kri:sk :l skolen

og

vores egen praksis. Vi ved, at gode

arbejdsforhold for både elever og lærer

e

er nødvendige, for at skolen skal lykke

s,

og vi forholder os ak:vt :l elevernes

læringsmiljø og vores eget arbejdsmilj

ø.

jo også støtte lærerne, når de er i konflikt med ledelsen. Men derfor står der også, at vi forholder os til værdigrundlaget, fremhæver Monica Lendal Jørgensen:

»Der står netop, at vi forholder os til værdigrundlaget. Men den skærpede loyalitet er særegent for lærerne på de frie skoler, og derfor er det med«, forklarer hun.

LÆRERNE SKAL BESTEMME Som særlig vigtigt fremhæver næstformanden også afsnit-tet om, at lærerne er kompetente og aldrig ophører med at uddanne og udvikle sig. Bare fordi man én gang har fået en læreruddannelse, betyder det jo ikke, at man er færdiguddan-net for resten af sin karriere. For at løfte opgaven med at lave

den bedste skole skal vi sikre midler til efter- og videreud-dannelse, så lærerne bliver så kvalificerede som overhove-det muligt, fortæller hun.

Ligeledes er det vigtigt, at idealet understreger, at lærerne er professionelle, siger Monica Lendal Jør-gensen. Det kan være med til, at lærerne retter ryggen i forhold til alle de krav, der bliver stillet:

»Der har i årevis været diskussion om, hvem der skal bestemme, hvad der

skal ske i skolen og i klasseværelset. Der må man sige, at det skal først og fremmest lærerne, fordi de er fagprofessionelle. Bevidstheden om, at man er professionel og derfor har en viden, som andre ikke har, er i høj grad et mål«.

VI ER LÆRERE PÅ FRIE SKOLER … Vi er lærere, fordi vi brænder for at lave en skole, som giver mening for os og skaber mening for vores elever. Vi ved, at det er af stor betydning for elevernes udbytte af under-visningen, at vi er reelt interesserede i den enkelte elevs udvikling og har ambitoner på den enkeltes og fællesska-bets vegne. Det at gøre en forskel for vores elever motiverer os, således at vi bringer os selv i spil i undervisningssituato-nen. I samarbejde med elever, forældre, ledelse og kolleger arbejder vi hver dag for at skabe den bedste skole.

VI ER KOMPETENTE Vi er lærere på frie skoler, fordi vi har de nødvendige kompetencer til at udføre vores arbejde. Vi bygger vores undervisning på den viden, som er opnået via uddannelse og erfaring. Vi ved, at undervisningen i skolen er i konstant dialog med udviklingen i det øvrige samfund, og derfor ophører vi aldrig med at uddanne os, men holder fokus på egne kompetencer og søger løbende at opnå ny viden og nye færdigheder, så det faglige, didaktiske og pæda-gogiske niveau altid er optimalt. Sammen med kollegerne tilegner vi os de kompetencer, der er behov for i en verden under stadig forandring.

VI ER LOYALEVi er loyale og bakker op om skolens værdier og målsæt-ning. Ligesom forældrene har vi som lærere aktivt besluttet at være en del af en fri skole med særlige værdier og holdninger. Vi forholder os til stadighed til skolens værdier, og vi arbejder aktivt for at bidrage til at realisere skolens målsætning.

VI TAGER STILLINGSom professionelle lærere er vi i stand til at afveje pæ-dagogiske, didaktiske, individuelle og sociale hensyn og be-grunde vore valg. Vi træffer hver eneste dag beslutninger, som har betydning for eleverne og for os selv, og derfor forholder vi os kritisk til skolen og vores egen praksis. Vi ved, at gode arbejdsforhold for både elever og lærere er nød-vendige, for at skolen skal lykkes, og vi forholder os aktivt til elevernes læringsmiljø og vores eget arbejdsmiljø.

VI TAGER ANSVARSom lærere er vi ansvarlige for, at eleverne får et godt sko-leliv med stort fagligt og socialt udbytte. Vi ved, at læreren er den vigtigste person i forhold til elevens læring, og vi vil til enhver tid leve op til det ansvar. Vi er i høj grad medansvar-lige for den kommende generations dannelse ogdemokratiske udvikling, og vi er til stadighed opmærksom-me på, at kundskaber og egenskaber, individ og fælles-skab er nøgleord for elevernes udbytte af skolen.


Professionsidealet

Som fagforening arbejder vi for at gøre godt lærerarbejde muligt, så professionsidealet er også retningsgivende for vores indsats.


K ast lige et kritisk blik på din lønseddel, når den duk-ker op. For der er en pæn stor risiko for, at der er fejl i den.

Frie Skolers Lærerforening (FSL) gennemførte i december 2014 en kampagne, som satte fokus på lønsedlerne og dermed skolernes lønadministration. Og der var fejl i rigtig mange af de lønsedler, som blev sendt ind. Faktisk fandt foreningens konsulenter fejl i over 25 procent af de indsendte lønsedler.

En del fejl var uden den store økonomiske betydning, men der var også mange, hvor lærere stod på et forkert løntrin, hvor skolen i årevis havde udbetalt for lidt pension, og hvor der manglede tillæg, som lærerne skulle have.

Og det løber op, det hele. Den samlede værdi af de fejl, som blev fundet under løntjek-kampagnen, var på over fem millioner kroner.

På FSL’s hjemmeside kan du som medlem læse, hvordan en lønseddel bør se ud, og hvilke tillæg og beløb du skal kunne finde på den. Gå ind under ”Find Svar”.

Hvis du ikke forstår lønsedlens oplysninger, bør du kon-takte din tillidsrepræsentant, som kan hjælpe dig.

Tjek lige din lønseddelEn kampagne i efteråret afslørede fejl i hver fjerde lønseddel

DU OG DIN LØN ER I FOKUS

Din løn bliver den helt store udfordring for Frie Skolers Lærerforening (FSL) i de kommende tre år. Lærerne på de frie skoler får i gennemsnit en lavere løn end folke-skolelærerne, og det vil vi have gjort noget ved. Derfor vil du i den kommende tid møde en lang ræk-ke tiltag, som skal hæve din og dine kollegers løn. Du vil støde på annoncer, som fortæller, at der er noget galt med vores løn. Du vil sandsynligvis også opdage indlæg i både landsdækkende og mere lokale me-dier. Din tillidsrepræsentant vil måske invitere dig og de andre medlemmer på din skole til møder om de lokale lønforhandlinger. Der kommer videokonferencer og en lang række andre aktiviteter. For som lærere vil vi ikke betale for at arbejde på en fri skole. Vi skal stå mål med folkeskolen – også på lønsedlen. MHV

Illus

trat

ion

Boe

l Ree

tz


Som lærer på en fri skole taler man ikke om »mit ar-bejde« men om »min skole«. Man lægger lige så meget identitet i skolens værdigrundlag som i selve lærerger-

ningen. Og man har nogle særlige løn- og ansættelsesvilkår i forhold til kollegerne i folkeskolen.

Derfor skal en fagforening for lærerne på landets frie skoler være lige så fleksibel, alsidig og nærværende, som medlemmerne er det. Det mener formanden for Frie Skolers Lærerforening (FSL), Uffe Rostrup.

STORE FORSKELLE PÅ DET PRAKTISKE OMRÅDEUffe Rostrup læner sig frem i stolen og truer med at tale resten af dagen, når man spørger til det, der adskiller en lærer på en fri skole fra en folkeskolelærer. Han gestikulerer ivrigt og bygger små luftskoler over bordpladen foran sig.

»På det praktiske plan har lærerne på de frie skoler nogle helt særlige vilkår og interesser. For eksempel er lønnen bestemt af, hvilke arbejdsopgaver du løser, og ikke af din uddannelse. Uddannede og ikke-uddannede får samme løn på en fri skole, hvilket ikke ville være tilfældet i folkeskolen«, begynder han.

»Så er der den kæmpe forskel, at vi er ansat i en privat virksomhed, hvor vi bliver nødt til at levere hver eneste dag. Husk på, at en fri skole i modsætning til en folkeskole kan gå konkurs. Og endelig er der det kendetegn, at vi har en samar-bejdskultur på de frie skoler, som går ud på at få tingene til at fungere i fællesskab«, fortsætter formanden.

Som eksempel minder han om arbejdstidsaftalen, som i øjeblikket ganske vist volder store vanskeligheder både i folke-skolen og på de frie skoler, men at der blandt FSL’s tillidsrepræ-sentanter er optimisme i forhold til at løse udfordringerne.

SKOLENS VÆRDIGRUNDLAG SPILLER INDSå er der skolens værdigrundlag. Når man er lærer på en fri skole, er skolens værdigrundlag helt inde under huden. Man ER skolen.

»Vi har en helt særlig fagidentitet, som ikke bare knytter sig til lærergerningen, men til skolens værdigrundlag. Det skal man kunne arbejde loyalt inden for. Derfor ser vi også sager, der knytter sig til skolernes værdigrundlag, og som man ikke ville opleve i folkeskolen. Den slags kan vi håndtere – og vi er vant til det«, siger Uffe Rostrup og nævner en ældre sag om en kvindelig fraskilt lærer på en kristen friskole, som fik herre-besøg på privaten. Den form for livsførelse stred mod skolens værdigrundlag, og derfor blev hun fyret.

FSL SKAL VÆRE EN FAGFORENINGMen hvad skal en særlig fagforening for en særlig slags lærere derudover kunne?

Det korte svar er, at foreningen skal varetage medlemmer-nes interesser.

Men så kort svarer Uffe Rostrup ikke, og nu ryger hænder-ne frem igen – denne gang for at tælle på fingrene, efterhån-den som han remser op.

»På nationalt og internationalt plan skal vi markere en po-litisk retning, pleje vores gode forbindelser og sikre ordentlige løn- og ansættelsesvilkår for vores medlemmer. Det første kræver noget hjælp, fordi meget er styret af europæisk lovgiv-ning, og derfor er vi medlem af hovedorganisationen FTF«.

Men vender man blikket den anden vej, har foreningen også vigtige opgaver at løse helt ud på den enkelte skole og i forhold til hvert enkelt medlems daglige udfordringer. Her nævner Uffe Rostrup hjælp i forbindelse med ansættelse, syg-dom, barsel og karriereskift, inden han kommer til afdelingen for fremtidsvisioner.

»Vi skal blive bedre til at lave faglig sparring. Vores lærere er rigtig optaget af deres fag, og her kan vi fungere som inspirator og motivator, så folk får lyst til at udvikle sig. Vi kan for eksempel arrangere workshops og fagfesti-valer, hvor lærerne kan udveksle faglig viden. Kort sagt: Vi vil være en rigtig FAGforening i øjenhøjde med medlem-merne«, lyder det.

En særlig fagidentitet kræver en særlig fagforeningDet frie skoleområde adskiller sig på en række områder fra andre private og offentlige områder, og derfor er viden og erfaring så afgørende

FAG OG FORENINGAf Elisabeth Lykke Nielsen · [email protected]


HVAD FREMTIDEN BYDER PÅSelvom blækket på overenskomsten for 2015 dårligt er tørt, er støbeskeen allerede varmet op til en række kampagner, som skal køre frem til overenskomstforhandlingerne i 2018, lover Uffe Rostrup.

Det ene er den lønkampagne, som kom som en direkte konsekvens af Lov 409. Foreningen har sat sig som mål, at alle skoler skal have en tillidsrepræsentant, som skal klædes på til at slå de slag, der skal slås – herunder om decentral løn.

En anden vigtig kampagne handler om arbejdstidspapiret. Her er det intentionen, at skolerne får styr på timeregnskabet, enten ved at læreren registrerer timeforbruget, eller at der kommer en aftale med lederen om, hvor lang tid det må tage at løse en given opgave. Ellers risikerer elastikken at blive trukket for langt ud og lærerne at arbejde meget mere, end de får løn for. Eller har kræfter til.

Men der ligger også andre opgaver og venter, siger Uffe Rostrup:

»Vi har massive udfordringer på lejrskoleområdet, som vi skal håndtere, og så skal vi have talt lærerjobbets anseelse op i

folks bevidsthed. En af måderne, vi kommer til at gøre det på, er ved at udvikle en kursusrække, der sætter professionsidea-let til debat, så der er mulighed for at blive klædt endnu bedre på til arbejdsopgaverne«.

I LYST OG NØDFormanden lægger ikke skjul på, at de seneste år har budt på mange skuffelser for alle landets lærere, og for lærerne på de frie skolers vedkommende er en række af de forbedringer, som var opnået gennem tiden, blevet rullet tilbage.

»I øjeblikket kæmper vi for at forsvare de ting, vi fik i de gode tider, og på mange områder føles det, som om vi må starte helt forfra igen. Men så er det dét, vi gør. For et fælles-skab som vores er noget, vi selv skaber, og det gælder både i lyst og i nød«, slutter Uffe Rostrup og prikker spidsen af pegefingeren to gange ned i bordet.


”Ingen anden fagforening kender de frie skoler,

ingen anden fagforening brænder for de frie

skoler på samme måde som vi, og derfor er det

vigtigt, at vi er her”, argumenterer Uffe Rostrup.

SAGSBEHANDLING

Sussie Stage brugte livlinenDa det strammede til, var Sussie Stage glad for, at der var hjælp at hente i den anden ende af røret


I 2014 blev Sussie Stage sygemeldt, og hun fratrådte efterfølgende efter seks et halvt år som lærer og to år

som tillidsrepræsentant. Både før, under og efter fratrædel-

sen brugte hun Frie Skolers Lærerfor-enings (FSL) konsulenter flittigt, og det er hun glad for i dag.

»De hjalp mig rigtig meget, og jeg

»Når man får problemer på jobbet, er det vigtigt, at

man har rådgivere, som kender juraen og formalia,

for der er så meget, der kan gå galt«, siger Sussie

Stage. Hun er på vej tilbage til lærergerningen

efter en afskedigelse og en sygeperiode.

Når du bliver syg eller rammes af en ulykke, har du ikke selv overskud til at overskue de muligheder, der findes. Det er derfor, FSL er her.

FSL’s konsulenter kender lovgivnin-gen og har kræfterne til at holde møder med skolen, lægerne og forvaltningen og slå i bordet for at sikre medlem-met den bedst mulige løsning. Der er sjældent hjælp at hente fra kommunens socialrådgivere. Forrige år skaffede en af FSL’s konsulenter:• 871.000 kr. til fem medlemmer,

som fik sygedagpengeforlængelser.


Sussie Stage brugte livlinen

Selv om sagerne sjældent når så langt, fører FSL’s jurister hvert år en række sager for medlemmerne.

Forrige skoleår vandt FSL fem ligebehandlingssager til en samlet værdi af 1.485.000 kr. I samme periode behandlede FSL 95 arbejdsskadesager. En række af dem er allerede afgjort, og de sikrede FSL-medlemmer:

• 520.209 kr. i godtgørelse for varige men.• 14.229.282 kr. i erstatning for tabt erhvervsevne.• 962.570 kr. til efterladte efter FSL-medlemmer.

126 FSL-medlemmer nød sidste år godt af FSL’s krisehjælpsordning.

er sikker på, at det betød, at jeg kom bedre gennem den personlige krise, som jeg var i«, siger hun.

Og i et langt forløb, som det Sussie Stage oplevede, har man brug for mange forskellige typer hjælp, og det fik hun, fortæller Sussie Stage.

»I begyndelsen støttede og coachede FSL’s konsulenter mig, og de gav mig viden og redskaber, som gjorde det let-tere for mig at klare de forskellige forhandlinger og udfor-dringer, som jeg stod i som lærer og tillidsrepræsentant. Støtten betyder, at jeg i dag kan se tilbage på forløbet og sige til mig selv, at jeg gjorde det godt. Jeg var konstruktiv og samarbejdsvillig, og det er jeg glad for, at jeg kan sige«.

Da Sussie Stage blev sygemeldt og siden fratrådte, fik hun krisehjælp fra foreningen:

»Det hjalp mig virkelig meget at få forløbet talt igennem

med en professionel. Det har man brug for, når ens verden ramler«, siger hun.

Til sidst kunne Sussie Stage ikke overskue alle de møder og mails, hun skulle holde styr på i sit sygeforløb, og FSL’s konsulenter gav derfor Sussie Stage assistance i forbindelse med møder og korrespondance med skolen og kommunen:

»Det var en kæmpe lettelse«, siger Sussie Stage.I dag er forløbet på afstand, og hun har haft overskud til

at se fremad. Hun har brugt skoleåret på at tage et ekstra linjefag i

specialpædagogik, og nu glæder hun sig til at søge job og komme tilbage til lærergerningen:

»Jeg elsker at være lærer, og jeg elsker det pædagogiske arbejde med børnene – og især dem, der har det svært«, siger hun.

• 2.027.000 kr. til ni medlemmer, som fik svagelighedspensioner.*

• 1.128.000 kr. til seks medlemmer, som overgik til efterløn/flexydelse.*

• Offentlig førtidspension til et medlem.• Fem jobs på særlige vilkår og dermed

afværget fem afskedigelser.* Beløbet er værdien af aftalen, det første år efter at den er indgået.

FSL har tre konsulenter, som varetager de cirka 125 sociale sager (sygdom, ar-bejdsfastholdelse mv.), som foreningen får på et år.


Foto

Mar

tin D

am K

riste

nsen


”Arbejdstiden sejler, hvis vi ikke bruger LærerLog ”Det kræver en indsats, men det er umagen værd, for LærerLog giver ro, overblik og et godt fundament for din dialog med ledelsen, siger Rikke Josiasen

»Jeg starter lige fra slutningen«, siger Rikke Josiasen, »for det viser, hvorfor LærerLog er så betydningsfuld«.

Rikke Josiasen er formand for Kreds 3 i Frie Skolers Lærerforenings (FSL), og så er hun den, som ved mest om og brænder mest for LærerLog – det netbaserede program, som FSL har udviklet for at hjælpe medlemmerne med at holde styr på deres arbejdstid.

Rikke Josiasen åbner programmet og klikker på fanebladet ”Beskæftigelsesgraf”, og straks ser man to grafer, en grå og en rød. Den grå, som starter ved 0 den 1. august og slutter ved 1680 den 31. juli året efter, viser det antal timer, Rikke Josia-sen skal præstere i løbet af skoleåret. Hun er fuldtidsansat, og derfor skal hun op på 1680 timer.

Den røde graf viser de timer, som hun allerede har arbej-det, og de timer, som er planlagt i hendes opgaveoversigt og hendes skema.

Men det er gabet mellem den grå og den røde linje, som er interessant, forklarer Rikke Josiasen.

»Læg mærke til mellemrummet, og hvordan det udvikler sig«, siger hun og peger med musen på de to grafer.

»Det viser, at jeg har rigtig travlt i øjeblikket. Jeg har haft flere timer, end jeg skal. Men det udligner sig«, fortæller Rikke Josiasen og viser, hvordan den røde linje senere på året bliver indhentet af den grå.

Men det skal den også, understreger Rikke Josiasen. For af-standen mellem de to grafer svarer til den tid, som hun kan bruge til forberedelse og efterbehandling og ikke-planlagte opgaver.


TEMA: STYR DIN ARBEJDSTID

Illus

trat

ion

Nie

ls P

ouls

en


LÆRERLOG GIVER OVERBLIKIfølge Rikke Josiasen er LærerLog et afgørende redskab for læ-rerne. Ikke mindst for nye lærere. For LærerLog giver overblik og tryghed:

»Når du lægger alle dine opgaver ind i LærerLog, så kan du se, hvordan dit arbejdsår udvikler sig. Du kan se, i hvilke perioder du har travlt og arbejder mere, end du skal, men du kan forhåbentlig også se, at der er perioder, hvor du arbejder mindre, og at det hele går op til slut«, siger Rikke Josiasen.

I lærerjobbet er arbejdsbyrden ujævnt fordelt over året. Men hvis du har perioder med et stort arbejdspres, er det vigtigt, at du også har perioder, hvor du ikke har så meget at se til.

Men alt det bliver du først opmærksom på, når du lægger dine opgaver ind i programmet, og når du hele tiden registre-rer, hvor meget tid du faktisk bruger på de forskellige opgaver.

Medmindre I på jeres skole har en lokalaftale om forbere-delsestiden, eller der er sat tid af til forberedelse og efterbe-handling, så skal du også selv registrere de timer, du bruger på de to opgaver, i LærerLog. Det er jo en del af dit arbejde, og hvis du ikke sørger for at holde øje med, hvor mange timer du forbereder dig, risikerer du at komme til at arbejde gratis.

HOLD FAST I DIALOGENHvis LærerLog viser, at du bruger flere timer, end du har på din årsnorm (og det vil sige, at den røde linje ligger over den grå), kan du bruge LærerLog-oplysningerne til at tage en snak med din leder. Det er pointen i den nye arbejdstidsaftale: Du skal have en løbende dialog med din leder om dit timeforbrug og om dine opgaver.

Dialogen kan betyde, at lederen fjerner nogle opgaver fra din opgaveoversigt, og så vil de to linjer nærme sig hinan-den. Men det kan også betyde, at han siger, at du skal bruge mindre tid på opgaverne. Måske ønsker han, at du skal bruge mindre tid på at forberede dig eller på at tale med forældrene.

Det er i sidste ende lederen, som bestemmer, hvilken kvalitet undervisningen på jeres skole skal have. Og hvis han ønsker et dårligere produkt, så er det hans beslutning.

Det kan være en rigtig god ide, at du vender problemstillin-gen med din tillidsrepræsentant (hvis du har sådan en) eller kontakter FSL’s sekretariat, inden du taler med skolens leder.

TIDEN SKAL REGISTRERES Din skoleleder har faktisk også en tredje mulighed ud over de to, der allerede har nævnt – nemlig at fjerne opgaver fra din opgaveoversigt eller at bede dig løbe hurtigere. Han kan også acceptere, at du får de ekstra timer som overtid.

Men, understreger Rikke Josiasen, det forudsætter, at du og din leder taler om det i god tid:

»Du kan ikke bare komme ved skoleårets slutning og sige, at du har arbejdet alt for meget. Så er det ikke givet, at skole-lederen accepterer dit tidsforbrug. Nej, når LærerLog viser, at

HVORDAN FUNGERER LÆRERLOG?

• Som medlem af Frie Skolers Lærerforening (FSL) får du gratis og automatisk adgang til LærerLog.

• Som i en kalender beskriver LærerLog alle dine arbejds-opgaver. Derudover viser LærerLog, hvor mange timer du har brugt i forhold til planen (Beskæftigelsesgraf) og den kan vise dig, hvor meget tid du bruger på de forskellige opgavetyper.

• Når du har lagt dine opgaver og dit skema ind i program-met, beregner LærerLog dit undervisningstillæg, det advarer dig, når du har for få ferie- og fridage. LærerLog viser også, når du er i overtid, og det registrerer alle dine opgaver, så du kan have en god og konkret dialog med din leder om dine opgaver og dit tidsforbrug.

• Du kan styre LærerLog fra din computer og fra din smartphone.

• Du kan synkronisere oplysningerne i LærerLog med forskellige web-baserede kalendere til din smartphone og din computer.

• I kan på skolen indlæse et fælles skema i LærerLog, så der bliver mindre arbejde for dig.

(Læs mere på www.fsl.dk/lærerlog)


du er på vej mod overtid, så skal du fortælle din leder, at I har et problem, og så må I finde ud af, hvad du skal gøre ved det. Men«, siger Rikke Josiasen, »du bliver først opmærksom på, at du er i overtid, hvis du fører LærerLog. For uden LærerLog sejler arbejdstiden«.

velkommen til

Documents