Velkommen til Systime

Sally Thorhauge og Ane Hejlskov Larsen

Kort om bogens forfattereTak til de mange medlæsere,

fotograf Torben Nielsen og Systime

Bogens udspring – et udviklingsprojekt i gymnasieskolen

Bogens målgruppeBogens opbygningMuseumsmodellenEksempler på opgaver til

forskellige fag

Hvem er vi? Og hvordan mødtes vi?

Sally ThorhaugeAne Hejlskov Larsen

Fotograf Torben NielsenDe mange museerKollegaer og familieSystimeBirte Annette NørregaardAnne Marie Nørgaard

Udviklingsprojekt mellem gymnasier og museer i 2005-2006

Undervisning i almen studieforberedelse

Resultater fra projektet: nye praksismuligheder for

gymnasieskolenen platform for tværfakultært og

tværfagligt samarbejdeunge mennesker bliver

museumsbrugereopkvalificering af brugen af

museerne i undervisningen

Unge mennesker 15-20LærereMuseumsansatte der skal

formidle til unge fra en gymnasial uddannelse

Museet som et mødested – eleven møder konkret museet – fysisk eller virtuelt

Museets faglighed og funktion – eleven får indsigt i museumsloven, museumstyper, museet som arkiv og database, det virtuelle museum og meget andet

Museumsanalysemodellen. Eleven analyserer museets indhold, organisation og kommunikationsformer

Kapitel 1: Museet – et mødested for genstande og mennesker

Kapitel 2: Museets faglighed og funktion

Kapitel 3: Museumsanalyse

Genstandsniveau : Udvælgelse og fortolkningspraksisseri f.t. genstande i museumssamlinger

Udstillingsniveau : Formidlings- og udstillingspraksisser

Museumsniveau : De sociale processer og kontekster, hvori museumsrelaterede praksisser udspiller sig

Ko

mm

un

ikation

ssøjlen

Hvem ejer kulturarven? Elever diskuterer ejerforhold og identitet

Skal det være den ægte vare? Eleven lærer at forholde sig kritisk til det historiske materiale – til autenticitet

Tingenes orden. Eleven lærer om, hvordan museerne samler og ordner genstande – før og nu

Hvem bestemmer hvad vi ser? Eleven får redskaber til at reflektere over beskuerpositionen

Kapitel 4: Hvem ejer kulturarven?

Kapitel 5: Skal det være den ægte vare?

Kapitel 6: Tingenes orden

Kapitel 7: Hvem bestemmer, hvad vi ser?

Over 100 billeder i bogen Billederne kan bruges som analysemateriale – billeder i bred betydning fra kunstværker over dokumentationsbilleder til kommunikations- materiale Det er vigtigt at forholde sig kritisk til billederne i bogen, som nogle gange er pressemateriale eller billeder skabt til en anden sammenhæng Billederne kan kommunikere andre udsagn end teksterne – sociale relationer mellem mennesker, udstillingers opbygning, erindringsmateriale m.v.

Navne, steder, svære ordAlfabetisk rækkefølge – navne er

placeret efter fornavneHvis man ikke kan huske, hvad

ordene betyder, kan man slå op i indekset

IICOM (dansk ICOM) 44, 67-68, 71Identitet 8, 63, 103Illerup Ådal 79Immaterielle genstande (ikke-fysiske genstande) 49Immigrantmuseet, Farum 74Indgang/e 15, 30, 61Indsamling 49Induktiv 47Indvandrere 55, 74Indvandrerhistorie 74Inklusion 130Interaktivitet (graden af reaktioner i en kommunikationsproces) 30Interface (brugergrænseflade) 41Ipods 29Island 70Ismer (f.eks. impressionisme) 110

Tekster af forskellig sværhedsgrad

Hjemmesider

Kan bruges i f.m.Skriftlige opgaverUndervisningsforløbMuseumsekskursion

Kapitel 4 Hvem ejer kulturarven?

Jørgensen, Helle: ”Indfødte folk og humant materialepå museums – en voksende etisk og museumspolitiskdebat. En repatrieringssag fra DanmarksNationalmuseum”, artikel i tidsskriftet NordiskMuseologi nr. 2 2005, s. 45-60.

Nationalmuseet: http://www.natmus.dk/sw4509.asp.

ICOM’s etiske regler (2006). Udgivet og oversataf ICOM Danmark: http://icom.natmus.dk/

Museer eller private samlinger i nærmiljøet

kan bruges sammen medEgne samlinger eller udstillingerUdstillinger på andre museer Udstillinger i andre sammenhænge

– fx på det lokale bibliotek m.v.Undersøgelser af andre

udstillingsmedier – fx webmuseer, museernes hjemmesider m.v.

Elevens egne erfaringer inddrages Eleven opfordres til at reflektere

over og analysere historiske processer

Eleven gives praktiske øvelser, der følges op med analyse

Eleven arbejder med analyser, der følges op med praktiske øvelser

OPGAVERNE SKAL SÅ VIDT MULIGT KOBLES SAMMEN MED

MUSEUMSBESØG!

Opgave 1.3 (Museet – et mødested for genstande og mennesker)Gå sammen med en klassekammerat og besøg flere museer i lokalområdet (seevt. kortet og fortegnelsen over museer sidst i bogen). Tag billeder af museernesfacade, indgang, foyer og billetskranke. NB: Husk at spørge skrankepersonaletom tilladelse til at fotografere, inden I tager billeder! Print billederne ud og læg dem ved siden af hinanden for at sammenligne dem ud fra spørgsmål som: Hvordan harmonerer museets facade med andre nærliggende bygningersfacader? Hvilket indtryk får man af museet ved at undersøge dets facade? Erindgangen meget markeret dvs. fremhævet i forhold til resten af facaden, ellerikke, og hvilken virkning har dette? Hvordan er foyeren m.h.t. lys, størrelse,møblering etc.? Er der langt fra indgangsdøren til billetskranken? Find selv påflere sammenligningspunkter. Hvilke konklusioner kan drages om museerne udfra jeres observationer og sammenligninger?

Opgave 2.5 (Museets faglighed og funktion)Undersøg Statens Museum for Kunst s (SMKs) organisation. Prøv at regne ud, hvilke afdelinger der har den største indflydelse på museets virke. Kan man sige noget om den enkelte afdelings status i det samlede billede af SMKs organisation?

Opgave 3.2 (Museumsanalyse)Solvognen , vikingeskibet Skuldelev 2, Christen Købkes maleri ”Efterårsmorgenved Sortedamssøen”, Grauballemanden, Merz-refraktoren, meteoritten Mern,Mosasaurtanden, Bjørn Nørgaards skitser til dronningens gobeliner. Gå sammeni par og vælg mindst to af disse genstande. Find alle de oplysninger, som I overhovedet kan om dem. Husk at notere, hvor og hvordan I finder oplysningerne.Lav for hver af genstandene et ”stamtræ”, som illustrerer genstandens vej fra sin oprindelige kontekst til dér, hvor den befinder sig nu.

Opgave 3.4 (Museumsanalyse)Gå sammen med en klassekammerat og besøg to eller tre museer i lokalområdet. Hvis det er muligt, besøg alle tre museumstyper.

Undersøg på hvert museum flere udstillinger for at afdække, hvilke kommunikations-strategier (laissez-faire, transmissionstilgang etc.) udstillingsarrangøren har brugt som sit formidlingsmæssige grundlag. Husk at der oftest vil være blevet brugt mere end én strategi, men prøv at afgøre, hvilken strategi er den dominerende i hver udstilling. Lav en skitse over udstillingsrummet og tegn de udstillingselementer ind, som sporer jer ind på den dominerende kommunikationsstrategi på udstillingen.

Hvis det kan lade sig gøre, henvend jer derefter til en museumsinspektørpå stedet for at finde ud af om dét, I har fundet frem til, stemmer overens medmuseets hensigter med udstillingen.

Opgave 4.1 (Hvem ejer kulturarven?)Lav en liste over alt dét, som du synes hører til den danske kultur. Sammenlign listen med dine klassekammeraters. Er der forskel på drenges og pigers lister? På etniske danskeres lister og dem lavet af danskere med anden etnisk baggrund? På listerne lavet af dem som kommer fra landet og dem lavet af byboere?Reflektér over evt. forskelle og ligheder.Opgave 4.2I 2003, efter 13 års forhandlinger, indgik Canadas regering en aftale med okanagan-indianerne i British Columbia, hvilket blandt andet sikrede disse menneskers ret til at bestemme over deres sprog og kultur, herunder procedurer til tilbageførsel af kulturelle genstande, uanset hvor disse genstande befandt sig. Undersøg denne sag og lav en historisk tidslinje, der illustrerer dens udvikling og resultat.

Opgave 5.1 (Skal det være den ægte vare?)Slå ”Den Kongelige Afstøbningssamling ” og ”The Cast Courts V&A” op på Google og læs om gipssamlingernes historie, funktion og om afstøbningsteknikkerne.Overtal en billedkunstlærer eller værkstedslærer på dit uddannelsessted til at hjælpe med at lave gipsaftryk af f.eks. fodspor eller dækaftryk i sand eller jord.

Opgave 6.1 (Tingenes orden)Diskutér den engelske talemåde ”To name it is to tame it” med udgangspunkt i, hvordan vi mennesker ordner verden.

Opgave 7.3 (Hvem bestemmer hvad vi ser?)En sammenligning af de to billeder nedenfor afslører, hvor forskellige tomaleriudstillingsrum kan fremstå. På billedet fra Statens Museum for Kunstvirker det, som om der er færre værker udstillet end i billedet fra Dulwich Picture Gallery, selv om det ikke er tilfældet. Dette har ikke alene noget at gøre med værkernes udseende.1) Lav en liste over de paratekster, som påvirker vores oplevelse af de to udstillingsrum, f.eks. væggenes farve.2) Forestil dig og sæt ord på, hvordan værkerne fra SMK ville virke i Dulwich Picture Gallery og omvendt.3) Undersøg begrebet ”den hvide kube”. Diskutér fordele og ulemper ved denne udstillingsmåde.

Opgave 7.3 (fortsat)

At gøre museerne mere levende for eleverne

At inddrage elevernes baggrunde og udvikle dem erfaringsmæssigt

At gøre eleverne historisk og analytisk bevidste, når de besøger et museum

At gøre eleverne bevidste om fagenes historie og videnskabelige udvikling

At lære eleverne at tænke på tværs af fag

Almen viden om kulturinstitutioner, kulturpolitik, kulturarv Kritisk-refleksiv holdning til museumsinstitutionen samt kendskab til musealiseringsprocesser (empowerment af eleverne i f. t. museums- institutionen) Kritisk-refleksiv holdning til sig selv i forhold til museumsinstitutionen – at kunne sætte sig selv og sin personlige verden ind i en større sammenhæng, historisk, kulturpolitisk, erkendelsesmæssigt… Bevidsthed om koblingen mellem læring og oplevelse

Bearbejdelse og verbalisering af sansebaserede indtryk (skærpelse af sproglig bevidsthed) Begyndende ”museum literacy” (museumskompetence), d.v.s. evnen til at tyde og formulere sig om udstillings- praksis og genstandenes komplekse betydningsspil Indblik i den faglige organisering af viden og kompe- tencer i en institution uden for skolen Forståelse for skiftende tiders tankemønstre, sam- fundsmæssige problemstillinger m. m., spejlet i og fortolket igennem museumsgenstande og -samlinger Indsigt i samspillet mellem teoretisk og anvendt viden