Juridisk Institut

Bachelorafhandling

HA(jur.) skat

Forfatter:

Stine Cortnum Andersen

(300386)

Vejleder:

Lars Kjærgård Terkilsen

Aarhus Universitet, Business and Social Sciences

Maj 2012

Værdiansættelse Valg af værdiansættelsesmetode i et juridisk og økonomisk perspektiv

I

Indholdsfortegnelse

1. Indledning .................................................................................................................................... 1

1.1. Problemformulering .............................................................................................................. 3

1.2. Afgrænsning .......................................................................................................................... 4

1.3. Metode ................................................................................................................................... 5

1.4. Struktur .................................................................................................................................. 6

1.5. Retskilder............................................................................................................................... 6

2. Værdiansættelsesmodeller ......................................................................................................... 10

2.1. Værdiansættelsesvejledningen ............................................................................................ 10

2.1.1. DCF-modellen .............................................................................................................. 10

2.1.2. EVA-modellen ............................................................................................................. 12

2.1.3. Relief from Royalty ..................................................................................................... 13

2.1.4. Multipler....................................................................................................................... 13

2.2. TSS cirkulære 2000-9 og 2000-10 ...................................................................................... 14

2.2.1. TSS cirkulære 2000-10 ................................................................................................ 14

2.2.2. TSS cirkulære 2000-9 .................................................................................................. 15

2.3. OECD Transfer Pricing Guidelines. .................................................................................... 16

3. Markedsværdi – juridisk begrebsanalyse ................................................................................... 19

3.1. Armslængdeprincippet i LL § 2 .......................................................................................... 19

3.2. Andre skatteretlige bestemmelser for markedsværdien ...................................................... 22

3.3. Regelkonflikt mellem Ligningslovens § 2 og kapitalgevinstbeskatningslovene ................ 24

3.4. Delkonklusion ..................................................................................................................... 26

4. Analyse af metodernes anvendelsesværdi.................................................................................. 27

4.1. Vurderingskriterier .............................................................................................................. 27

4.2. Diskussion af SKATs anbefalinger for anvendelse. ............................................................ 28

4.3. Analyse af værdiansættelsesmetodernes anvendelsesværdi. ............................................... 30

II

4.3.1. DCF og EVA ................................................................................................................ 30

4.3.2. Relief from Royalty ..................................................................................................... 32

4.3.3. Multipler....................................................................................................................... 33

4.4. OECD armslængdemetoder ................................................................................................. 35

4.5. TSS cirkulære 2000-9 og 2000-10 ...................................................................................... 36

4.5.1. TSS cirkulære 2000-9 .................................................................................................. 37

4.5.2. TSS cirkulære 2000-10 ................................................................................................ 38

4.6. Udtrykker metoderne markedsværdien ............................................................................... 40

4.7. Delkonklusion ..................................................................................................................... 42

5. Anvendelsesområde for de generelle tjenestebefalinger ............................................................ 45

6. Hvordan afgøres det, når SKAT foretrækker en anden metode end skattepligtige ................... 48

7. Konklusion ................................................................................................................................. 52

8. Abstract ...................................................................................................................................... 55

9. Litteraturfortegnelse ................................................................................................................... 57

Afhandlingens omfang: 115.711 tegn uden mellemrum svarende til 52,60 normalsider (á 2200 tegn)

III

Anvendte forkortelser:

Lovforkortelser

AFL Afskrivningsloven (LBKG 2007-10-11 nr. 1191)

ABL Aktieavancebeskatningsloven (LBKG 2011-06-20 nr. 796)

EBL Ejendomsavancebeskatningsloven (LBKG 2006-08-17 nr. 891)

LL Ligningsloven (LBKG 2011-10-28 nr. 1017)

SKL Skattekontrolloven (LBKG 2011-06-27 nr 819)

Andre forkortelser

Værdiansættelsesvejledningen SKAT: Transfer Pricing; kontrollerede transaktioner;

værdiansættelse

Goodwillcirkulære Cirkulære nr. 2000-10 af 28. marts 2000 om vejledende

(TSS cirkulære 2000-10) anvisning om værdiansættelse af goodwill

TSS cirkulære 2000-9 cirkulære nr. 2000-09 af 28. marts 2000 om

værdiansættelse af aktier og anparter

Værdiansættelsescirkulære Cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om

værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og

ved gaveafgiftsberegning

OECD Organisation for Economic Cooperation and Development

OECD Guidelines OECD Transfer Pricing Guidelines for Multinational

Enterprices and Tax administrations af 22. Juli 2010

Side | 1

1. Indledning

Værdiansættelse er et emne, der fortsat påkalder sig betydelig interesse i national og international

handel. Specielt i forbindelse med handel af unoterede selskaber, er det et helt afgørende element,

idet værdien ikke er givet som følge af en offentlig aktiekurs, men skal estimeres via en

værdiansættelse. Her kan det være afgørende, efter hvilken metode denne værdi estimeres, idet

forskellige metoder ikke nødvendigvis giver den samme værdi. Formålet med værdiansættelsen er

således at finde virksomhedens markedsværdi og principielt kan det betyde forskellen mellem, om

det er sælger eller køber, der høster frugterne, så at sige. Parterne vil derfor have et økonomisk

incitament til at tilgodese egne interesser ved værdiansættelsen, idet eksempelvis køber vil være

interesseret i at opnå en så høj pris så muligt, mens sælger omvendt vil købe så billigt så muligt.

Dette argument er dog under forudsætning af, at de handlende parter ikke har et

interessesammenfald, idet motivet for interesseforbundne parter i stedet kan være at øge den

samlede fortjeneste af en transaktion, hvilket kan gøres ved at placere indkomsten i det land, der

beskattes med den laveste sats. Dette kan illustreres med et eksempel:

Koncernselsab1 (K1) overdrager et produkt til koncernselskab 2 (K2). Hvis K1 tager en høj pris, vil

skattebetalingen primært ligge hos K1. Omvendt, hvis overdragelsen sker til en lav pris, da vil en

større del af skatten falde hos K2. Såfremt skattesatsen er lavere i eksempelvis K2, da vil

selskaberne have et incitament til at forsøge at flytte indkomsten til det land.

Selskabernes incitament behøver dog ikke nødvendigvis være at forsøge at omgå skattereglerne.

Der er således som udgangspunkt ikke noget ulovligt ved at flytte en indkomst til et selskab i et

andet land.1 Overdragelserne kan være besluttet ud fra driftsøkonomiske eller administrative

hensyn. Der er naturligvis en væsentlig forskel på, om koncernindkomsten fordeles fordelagtigt

inden for rammerne af god og fornuftig virksomhedsledelse, eller om fordelingen sker på

manipulerende og ikke-markedsmæssige vilkår, hvilket netop er det, armlængdeprincippet tilsiger.

For koncerner er problemet om at fordreje priserne kendt som transfer pricing. Helt konkret er

transfer pricing den pris og de vilkår, der benyttes ved samhandel mellem koncernforbundne

virksomheder. Problemstillingen er imidlertid ikke udelukkende relevant ved internationale

transaktioner, men ses også ved nationale transaktioner. Her kan virksomheder i stedet ønske at

1 Jf. Aage Michelsen: International skatteret, s. 362.

Side | 2

udnytte underskudsfremførselsreglerne2 eller forsøge sig med maskeret udbyttebetalinger til

aktionærerne.3 Den værdi, der ansættes, får herved en øget betydning, idet ikke kun de handlende

parter har en interesse i værdiansættelsen, men skattemyndighederne vil også have et økonomisk

incitament til, at værdiansættelsen foretages korrekt, således de ikke mister skatteindtægter.

Værdiansættelse ved transaktioner mellem koncerner er endvidere relevant, fordi det i dag udgør en

overvejende del af den samlede verdenshandel. Det skønnes således, at 60 % af verdenshandlen

foregår internt mellem ca. 78.000 koncerner,4 hvilket om noget angiver omfanget og betydningen af

transfer pricing problemet.

Værdiansættelse af transaktioner mellem interesseforbundne parter vil medføre mange relevante

problemstillinger, som kan være interessante at undersøge eksempelvis, hvornår man er

interesseforbundet, hvornår vilkårene i en transaktion opnås som følge af interessefællesskabet eller

alternativt, hvordan gevinsten beskattes m.m.. Denne afhandling vil behandle metodeperspektivet i

relation til valg af værdiansættelsesmetode og de problemstillinger forbundet hermed for

transaktioner mellem interesseforbundne selskaber. Baggrunden for denne interesse er, at der i dag

findes adskillige metoder, som utvivlsomt har hver deres fordele ud fra henholdsvis et økonomisk

eller et juridisk perspektiv. Det er dog ikke problemfrit for virksomheden at gennemskue, hvornår

den ene kan anvendes i forhold til en anden. Der har desuden historisk set ikke været en konsistent

anvendelse af de tilgængelige metoder.5 Udfordringen i forbindelse med metodevalget er således at

finde de værdiansættelsesmodeller, som ud fra både et juridisk og økonomisk perspektiv kan

afspejle markedsværdien, som den juridisk set accepteres.

At værdien skal afspejle markedsværdien følger blandt andet af armslængdeprincippet, hvorefter

værdien findes, som den værdi uafhængige parter ville opnå.6 Bestemmelsen angiver imidlertid ikke

hvilke metoder, der kan siges at frembringe den ønskede værdi. Dette skal i stedet løses ud fra

administrative forskrifter og - praksis samt retspraksis. Armslængdeprincippet er indført med det

formål at give skattemyndighederne en klar korrektionsadgang for alle transaktioner mellem

interesseforbundne parter, såfremt værdien eller vilkårene ikke afspejler, hvad uafhængige parter

2 Underskudsfremførselsreglerne fremgår af LL § 15. Reglerne giver skattepligtige mulighed for at fremføre underskud

til modregning i efterføgelnde indkomstårs positive indkomst, dvs. resultatudjævning. 3 Reglerne om maskeret udbytte findes i LL § 16 A.

4 Jf. Jens Wittendorff: Armslængdeprincippet i dansk og international skatteret, side. 33 ff.

5 Jf. Transfer pricing; kontrollerede transaktioner; værdiansættelse; afsnit 1.1.

6 Jf. Ligningslovens § 2

Side | 3

ville opnå.7 Dansk skatteret anvender endvidere samme definition af armslængdeprincippet, som

international skatteret, mere præcist artikel 9 i OECD’s modeloverenskomst.8 Endvidere henvises

der i forarbejderne til ligningslovens § 2 til de armslængdemetoder OECD godkender.9 Grundet det

internationale islæt vil metodevalget dermed nødvendigvis skulle løses ved inddragelse af

international ret.

Afhandlingens formål er således at behandle problemstillinger vedrørende valg af

værdiansættelsesmodel.

1.1. Problemformulering

Denne afhandling ønsker at undersøge forholdet mellem forskellige værdiansættelsesmetoder.

SKAT og OECD godkender således en lang række værdiansættelsesmetoder, som dog ikke altid

fører til det samme resultat.

Der foretages derfor en analyse af anvendelsesværdien af de forskellige værdiansættelsesmetoder,

som vil munde ud i en diskussion, om metoderne reelt kan siges at udtrykke markedsværdien.

I forhold til at foretage denne analyse, vil det være nødvendigt at analysere den juridiske forståelse

af begrebet markedsværdi, samt hvilke kilder, der kan give anvisning herpå. Det er ligeledes

nødvendigt med en kortfattet gennemgang af teorien for de metoder, der vil blive inddraget i

analysen.

Det ønskes endvidere undersøgt, hvornår de forskellige tjenestebefalinger, som angiver

værdiansættelsesmetoderne, kan anvendes overfor hinanden

Endeligt diskuteres det, hvordan det afgøres såfremt skattepligtige foretrækker en anden metode end

SKAT. Hertil skal retskildeværdien af de forskellige kilder undersøges samt vurdere om der er frit

valg mellem de godkendte metoder.

7 Princippet blev indført efter TfS 1998, 199 H, hvor der opstod et usikkerhedselement for armslængdeprincippets

hjemmel i lovgivningen, som på daværende tidspunkt fandtes ved statsskattelovens §§ 4-6. Med lovfæstelsen ønskede

man at tilvejebringe en retstilstand svarende til, hvad man hidtil har forudsat var gældende. 8 Jf. Jens Wittendorff: Armslængdeprincippet i dansk og international skatteret, s. 476.

9 Jf. Jan Pedersen i Jan Pedersen: Skatteretten 2, side 406

Side | 4

1.2. Afgrænsning

Formålet med afhandlingen er at finde en hensigtsmæssig adfærd i relation til valg af

værdiansættelsesmetode for virksomheder under hensyntagen til de juridiske problemstillinger, de

vil kunne blive mødt. Det vil således være nødvendigt at foretage en del afgrænsninger.

Det ønskes ikke med opgaven at give en uddybende beskrivelse af, hvordan de forskellige metoder

anvendes eller en uddybende forklaring af teorien bag. Til dette formål henvises til

værdiansættelsesvejledningen og FSR’s værdiansættelsesnotat. Metoderne vil i stedet kortfattet

blive redegjort for, således en analyse er mulig. Det er ligeledes heller ikke muligt at inddrage

samtlige metoder angivet i værdiansættelsesvejledningen, hvorfor de metoder SKAT foretrækker,

vil blive inddraget.

Ligningslovens § 2 vil blive behandlet i afhandlingens kapitel 3, der vil dog ikke blive lavet en

analyse af de formelle betingelser i bestemmelsen, herunder hvornår et forhold kan betegnes som et

interessefællesskab. Det forudsættes i afhandlingen, at et sådan består.

Værdiansættelsescirkulæret vil ikke blive inddraget, idet anvendelsen er begrænset som følge af

indførelsen af værdiansættelsesprincipperne efter TSS cirkulære 2000-9, TSS cirkulære 2000-10 og

TSS cirkulære 2000-5 om værdiansættelse for overdragelse af goodwill, aktier og anparter og

overdragelse af fast ejendom mellem interesseforbundne parter. Værdiansættelsescirkulæret finder

således kun anvendelse for overdragelse ved gave eller arv mellem nærtstående omfattet af BAL §

22.

TSS cirkulære 2000-5 som vedrører overdragelse af fast ejendom vil ikke særskilt blive inddraget i

analysen.

De anbefalede OECD armslængdemetoder vil kun kortfattet blive gennemgået og være af sekundær

betydning i forhold til danske anbefalinger. Begrundelsen er, at armslængdemetoderne i OECD

Transfer Pricing Guidelines er rettet med prisfastsættelse af varer og herefter en armslængdetest og

kun sekundært kan anvendes til værdiansættelse af virksomheder og virksomhedsandele.10

Afhandlingen tager udgangspunkt i dansk lovgivning og international lovgivning vil kun i meget

begrænset omfang blive inddraget på et overordnet niveau.

Dokumentations- og oplysningspligten vil ikke blive inddraget i afhandlingen.

10

Jf. Værdiansættelsesvejledningens afsnit 1.1.1

Side | 5

1.3. Metode

Afhandlingen er baseret på en tværfaglig tilgang, hvor der ses på værdiansættelse ud fra både et

økonomisk og juridisk perspektiv. Der er i høj grad overlap mellem de to fagområder, hvorfor

afhandlingen vil inddrage begge perspektiver. Afhandlingen vil følge en metode, hvor juridisk

indsigt integreres med økonomisk finansiel teori for at kunne vælge en hensigtsmæssig adfærd.

Dette betegnes som den erhvervsjuridiske metode.11

Denne tilgang er særlig interessant i forhold til

virksomhedsstyring.12

Metoden synes primært at være tiltænkt den enkelte virksomhed og styring af

denne i stedet for på et brancheniveau eller et mere overordnet plan.13

Det anses dog ikke for at

være et problem i forhold til indeværende afhandling grundet problemformuleringen. Det ønskes

således besvaret, hvorledes forholdet mellem forskellige værdiansættelsesmetoder er samt de

problemstillinger, der er forbundet ved valg imellem disse metoder. Dette kan være specifikt i

forhold til én virksomhed, men kan også forholde sig på et mere overordnet niveau. Besvarelsen

skal angive den mest hensigtsmæssige disposition for virksomheder ex ante, hvilket den

erhvervsjuridiske metode også anvender.14

Ved at anvende økonomisk teori i forbindelse med virksomhedens juridiske beslutninger kan man

foretage en præventiv virksomhedsstyring for at undgå konflikter. Dette kræver, at man har en

kvalificeret viden om gældende ret, hvilket forudsætter, at man behersker den retsdogmatiske

metode. Ved den retsdogmatiske metode er formålet at fastlægge gældende ret gennem en

fortolkning og systematisering af anerkendte retskilder med hensyn til virksomhedens valg af

værdiansættelsesmodel til værdiansættelse af selskaber og andele i et skatteretligt perspektiv og de

problemstillinger forbundet hermed. Den retsdogmatiske analyse vil hovedsageligt blive baseret på

dansk skatteret herunder lovgivning, generelle tjenestebefalinger,15

retspraksis, administrativ

praksis og i begrænset omfang regler udarbejdet OECD samt teori.16

Da dansk skatteret imidlertid

er tæt forbundet med international skatteret gennem bl.a. LL § 2 vil afhandlingen også i begrænset

omfang inddrage det internationale perspektiv.

Opgaven vil anskue problemstillingerne ved valg af værdiansættelsesmetode for virksomheder ud

fra en selvstændig retdogmatisk og selvstændig økonomisk analyse for derefter at sammenkæde de

11

Jf. Ruth Nielsen og Christina D. Tvarnø: Retskilder & Retsteorier, side. 429 12

Jf. Børge Dahl: Erhvervsjura, side. 26 ff. 13

Jf. Børge Dahl: Erhvervsjura, side 26 ff. 14

Jf. Børge Dahl: Erhvervsjura, side 29. 15

Herunder bl.a. cirkulære og vejledninger m.m. 16

Den juridiske teori omhandler artikler, fagbøger og lærebøger.,

Side | 6

to resultater i et præventivt virksomhedsperspektiv. Opgaven vil efterfølgende besvare de

problemstillinger, der findes i den integrerede analyse. Herefter vil det være muligt at konkludere

på, hvordan en virksomhed kan disponere hensigtsmæssigt for at minimere eller eliminere risici

forbundet med valget.

1.4. Struktur

Afhandlingens kapitel 2 vil kortfattet redegøre for de forskellige værdiansættelsesmodeller, som vil

være genstand for afhandlingens analyse, idet det er nogle af de modeller, som den skattepligtige

kan vælge imellem.

Afhandlingens kapitel 3 indeholder en analyse af den juridiske forståelse af begrebet markedsværdi.

Afhandlingens kapital 4 integrerer den juridiske begrebsanalyse og den økonomiske teori og

gennemfører en diskussion af de juridiske og økonomiske problemer ved de forskellige metoder.

Herefter følger en diskussion af, om metoderne udtrykker markedsværdien.

Afhandlingens kapital 5 indeholder en analyse af, hvornår de forskellige generelle

tjenestebefalinger kan anvendes i forhold til hinanden.

Afhandlingens kapitel 6 indeholder en diskussion af, hvordan det afgøres såfremt virksomheden

foretrækker en anden metode end SKAT. Herunder inddrages en analyse af de kilder, der angiver

værdiansættelsesmetoderne, og endeligt om der er frit valg mellem kilderne og metoderne

Afhandlingens kapitel 7 indeholder en konklusion, der opsummerer gældende ret,

anvendelsesværdien og begrænsningerne ved værdiansættelsesmodellerne samt de praktiske

problemstillinger, som selskaberne kan forventes at opleve.

1.5. Retskilder

Redegørelsen for retskildebilledet for afhandlingen kan indskrænkes til lovgivning og retspraksis,

da retssædvaner og forholdets natur spiller en beskeden rolle inden for skatteretten.17

Alle fire

elementer udgør ellers traditionelt set retskildebilledet.18

Lovgivningen udgør således den primære

retskilde grundet legalitetskravet i Grundlovens § 43, hvorefter ingen skat kan pålægges, forandres

eller ophæves uden lov.19

Lovgivningen vedrører korrektionsadgangen og selve beskatningen, men

17

Jf. Aage Michelsen i Aage Michelsen et al: Lærebog om indkomstskat, side 130. 18

Jf. Ruth Nielsen og Christina D. Tvarnø: Retskilder & Retsteorier, side. 43 19

Jf. Aage Michelsen i Aage Michelsen et al: Lærebog om indkomstskat, side. 101

Side | 7

omhandler ikke opgørelse af værdien. Dette er beskrevet i generelle tjenestebefalinger. Disse

tjenestebefalinger udgøres af interne meddelelser, styresignaler og juridiske vejledninger.20

Tjenestebefalinger er først og fremmest bindende for SKAT, dvs. internt og medarbejderne er

således forpligtet til at følge disse, medmindre de er åbenbart lovstridende.21

Der foreligger

imidlertid to tilfælde, hvorefter de juridiske vejledninger herunder værdiansættelsesvejledningen

ikke er bindende. Det første tilfælde er, hvor indholdet klart ikke er i overensstemmelse med højere

rangerende retskilder, dvs. EU-forordninger, lovgivning, bekendtgørelse, cirkulære, domspraksis,

Landsskatterettens og Skatterådets praksis.22

Mette Holm Høgsbro anfører imidlertid, at det ikke er

korrekt når der i det fælles forord til vejledninger fremgår, at et cirkulære er et højere rangerende

retskilde, idet et cirkulære og en vejledning er på samme niveau i retskildehierarkiet.23

For det andet

er vejledningerne ikke bindende i det omfang, borgerne/virksomhederne kan støtte ret på indholdet

af tidligere års vejledninger.24

Tjenestebefalingerne herunder værdiansættelsesvejledningen er ikke

bindende for klagenævnene herunder Landsskatteretten og er ligeledes ikke bindende for

domstolene. De er ligeledes ikke umiddelbart gældende for borgerne og virksomhederne og kan

således heller ikke forpligte disse.25

De administrative vejledninger om værdiansættelse efter skematiske regler herunder

værdiansættelsescirkulæret, værdiansættelse af aktier og anparter samt værdiansættelse af goodwill

har karakter af vejledende regler for udøvelsen af det skatteretlige værdiskøn, som må træde i stedet

for faktum i tilfælde af bevisnød. Disse skematiske regler er ikke bindende for skatteyderen eller

skattemyndighederne.26

Dette kan medføre en usikker retstilstand, hvor skatteyderen kan følge

cirkulærerne og alligevel risikere at få korrigeret transaktionen. Dette ville sandsynligvis føre til

flere anmodninger om bindende svar fra SKAT eller andre muligheder for at undgå utilsigtede

korrektioner, f.eks. ved at anvende reglerne i ligningslovens § 2, stk. 5 om betalingskorrektion, eller

reglerne i selskabsskattelovens § 31D om skattefrihed for visse tilskud mellem selskaber tilførende

samme koncern, eller reglerne i skatteforvaltningslovens §§ 28 og 29 om skatteforbehold og

20

TSS cirkulærerne faldt bort efter en strukturændring som følge af fusionen mellem den kommunale skatteforvaltning

og ToldSkat og blev erstattet af interne meddelelser og styresignaler Jf. Mette Holm Høgsbro: Skatte- og

afgiftsprocessen, side 63 ff. 21

Jf. Mette Holm Høgsbro: Skatte og afgiftsprocessen, side 64 22

Jf. Mette Holm Høgsbro: Skatte- og afgiftsprocessen, side 65 23

Jf. Mette Holm Høgsbro: Skatte- og afgiftsprocessen, side 65 24

Jf. Mette Holm Høgsbro: Skatte- og afgiftsprocessen, side 65 25

Jf. Aage Michelsen i Aage Michelsen et al.: Lærebog om indkomstskat, side 112 26

Jf. Jens Wittendorff: Armslængdeprincippet i dansk og international skatteret, side 287

Side | 8

omgørelse eller ved en kombination af nogle af de nævnte muligheder.27

Det må dog forventes, at

der ikke vil blive anmodet om udmeldelse af syn og skøn i Landsskatteretten i samme grad som

tidligere, idet der ikke længere gives fuld omkostningsdækning til afholdelse af syn og skøn.28

Omfanget af dette problem er imidlertid ikke så stort, som det ellers kunne fremgå, idet

skattemyndighederne normalt antages kun at kunne fravige en vejledning om udøvelse af

standardskøn ved værdiansættelsen, hvis der findes sikre oplysninger om, at værdiansættelsen kan

foretages på andet grundlag.29

Værdiansættelsesvejledningens praktiske værdi kan dog undervurderes, når man udelukkende ser

det ud fra retskildeværdien. Det skyldes, at Landsskatteretten og Domstolene vil anvende

vejledninger udfyldende, når eksisterende lov, lovforarbejder, bekendtgørelser og principielle

afgørelser ikke dækker den konkrete sags fakta og omstændigheder.30

SKAT og skatteyderen vil

imidlertid kunne argumentere for en anden løsning i en konkret sag uden ovenstående kilder,

hvilket eksempelvis var tilfældet før indførelsen af værdiansættelsesvejledning, hvor SKAT i flere

tilfælde benyttede mere avancerede værdiansættelsesmetoder, selvom der ikke var nogen offentlig

indikation af denne praksis fra SKATs side.31

Administrativ praksis har, til trods for udgangspunktet om lovhjemmel til beskatning, en meget

betydelig rolle ved fastlæggelsen af, hvad der skal anses som gældende skatteret.32

Administrativ

praksis giver sig udslag i afgørelser fra Landsskatteretten, ligningsrådet og skatterådet. Dette er der

imidlertid ikke nogle problemer forbundet ved, fordi Landskatterettens kendelser er yderst

værdifulde eftersom Landsskatteretten er et kontrolorgan uden for det almindelige administrative

hierarki, hvilket betyder at kendelserne får et mere objektivt og dermed autoritativt præg i

modsætning til SKATs og skatteankenævnenes egne afgørelser.33

Skatterådets afgørelser og

bindende svar er ligeledes af stor betydning, fordi der er truffet afgørelse om, at de skal

27

Jf. Eskildsen T. og Bygholm J.: SKATs vejledning om værdiansættelse af 21. august 2009, SR.2009.250 28

Jf. Eskildsen T. og Bygholm J.: SKATs vejledning om værdiansættelse af 21. august 2009, SR.2009.250 29

Jf. Jens Wittendorff: Armslængdeprincippet i dansk og international skatteret, side 287. 30

Jf. Bernsen, Kelstrup og Toftemark: Ny dansk værdiansættelsesvejledning, SU 2009, 364 31

Jf. Eskildsen T. og Bygholm J.: SKATs vejledning om værdiansættelse af 21. august 2009, SR.2009.250 32

Jf. Aage Michelsen i Aage Michelsen et al: Lærebog om indkomstskat, side 115 33

Jf. Aage Michelsen i Aage Michelsen et al: Lærebog om indkomstskat, side 116

Side | 9

offentliggøres34

. Præjudikatvirkningen af ovenstående kan imidlertid diskuteres, både i relation til

administrationen selv og overfor domstolene.35

34

Jf. Aage Michelsen i Aage Michelsen et al: Lærebog om indkomstskat, side 116 35

Jf. Aage Michelsen i Aage Michelsen et al.: Lærebog om indkomstskat, side. 117. Denne diskussion vil dog ikke

blive foretaget i denne afhandling, da det falder uden for opgavens formål.

Side | 10

2. Værdiansættelsesmodeller

Et korrekt værdiestimat er afgørende for, at der sker en korrekt beskatning. Værdien kan være

estimeret misvisende som følge af en dårlig metode, eller i det mindste en metode, som ikke er

anvendelig for den pågældende transaktion, hvorfor metodevalget bliver centralt. For at kunne

foretage en analyse af de forskellige værdiansættelsesmetoder, vil modellernes grundelementer

kortfattet blive redegjort for. De metoder, som vil blive inddraget i denne afhandling findes i:

- Værdiansættelsesvejledningen

- Goodwillcirkulæret

- TSS cirkulære 2000-9

De anerkendte OECD metoder, som redegøres for findes i

- OECD Guidelines

2.1. Værdiansættelsesvejledningen

Værdiansættelsesvejledningen fra 2009 er det nyeste udspil fra SKATs side. Vejledningen bygger

på principperne fra FSR’s værdiansættelsesnotat fra 2002.36

Idet vejledningen er udarbejdet ud fra

værdiansættelsesnotatet, er de anførte retningslinjer og principper begrundet i økonomiske

ræsonnementer. Vejledningen synes dermed at stemme mere overens med en mere teoretisk tilgang

til værdiansættelse. Vejledningen indeholder endvidere SKATs anbefalinger i forhold til anvendelse

af modellerne samt dokumentationskravet. Værdiansættelsesmetoderne er opdelt i 3 overordnede

tilgange henholdsvis indkomstbaseret, markedsbaseret og omkostningsbaseret tilgang. SKAT

opfatter ikke den omkostningsbaserede tilgang for at have stor relevans, idet metoden er baseret på

historiske data og en markedsværdi findes fundamentalt set ved fremtidige betalinger.37

Dette er

ligeledes den generelle opfattelse af praktikere, hvorfor denne tilgang ikke inddrages.

2.1.1. DCF-modellen

DCF-modellen38

er den mest udbredte værdiansættelsesmetode i dag.39

SKAT er ligesom mange

praktikere fortaler for denne metode og anbefaler EVA eller multiple som sanity checks for DCF-

36

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer. Rådgivningsudvalget, Fagligt notat om den statsautoriserede revisors

arbejde i forbindelse med værdiansættelse af virksomheder og virksomhedsandele, 2002. Herefter FSR’s

værdiansættelsesnotat 37

Værdiansættelsesvejledningens afsnit 3.3. 38

Discounted Cash Flow

Side | 11

modellen, dvs. et sikkerhedstjek.40

Baggrunden for modellens attraktivitet er blandt andet, at den er

uafhængig af regnskabspraksis i modsætning til de regnskabsbaserede modeller (f.eks. P/E).41

Værdien af en virksomhed, et aktiv eller et forretningsprojekt opgøres som den tilbagediskonterede

værdi af de forventede fremtidige frie pengestrømme, der kan henføres til det pågældende

værdiansættelsessubjekt. Hermed indikeres således også, at modellen er en indkomstbaseret

værdiansættelsesmodel, som også betegnes som den kapitalværdibaserede tilgang. Under

forudsætning af konstant vækst opstilles ligningen følgende:

FCF = frie cash flow42

WACC = vejede gennemsnitlige kapitalomkostninger43

I praksis oplever virksomheder typisk højvækst perioder, hvorfor en modificeret udgave af

ligningen er nødvendig, hvor budgettet inddeles i to perioder henholdsvis en budgetperiode og en

terminalperiode. Denne ligning opstilles således.

g = konstant vækst i FCF i terminalperioden

Når der i praksis gennemføres en værdiansættelse efter DCF-modellen, skal der således

gennemføres forskellige faser. Det forventede frie cash flow skal således fastlægges for henholdsvis

budget perioden og terminalperioden og skal tilbagediskonteres med den estimerede WACC.

Værdien, der opnås, er opgjort ekskl. ikke driftsmæssige aktiver. For at finde markedsværdien

tillægges værdien af ikke driftsmæssige aktiver og markedsværdien af virksomheden rentebærende

39

I henhold til en empirisk undersøgelse af Holm, Petersen og Plenborg anvender 17 ud af 18 respondenter DCF-

modellen jf. Holm, Petersen og Plenborg: Værdiansættelse unoterede virksomheder med DCF-modellen – En

undersøgelse af praksis. 40

Jf. værdiansættelsesvejledningen afsnit 3,4 41

Jf. FSR’s værdiansættelsesnotat side 43 42

Det frie cash flow er en beregningsteknisk størrelse, der angiver pengestrømmene til selskabet, hvis den ikke har

gæld. 43

WACC’en er kapitaliseringsrate for FCF. WACC’en beregnes som summen af henholdsvis egenkapitalandelen

multipliceret med egenkapitalomkostningen og fremmedkapitalandelen multipliceret med fremmedkapitalomkostningen

Side | 12

gæld fratrækkes. Beregningen af FCF foretages på baggrund af et udførligt budget, som skal passe

til virksomhedens strategiplaner, hvori branchen og konkurrencen nødvendigvis må analyseres.

Derudover udarbejdes en årsopgørelse, som normalt inkluderer resultatopgørelse, balance og

pengestrømsopgørelse. Hvert enkelt af disse elementer kan medføre problemer i forhold til

værdiansættelsen. Det kan være i forbindelse med at fremskaffe den information, der efterspørges

til budgettering af cash flows, finde budgetperiodens længde eller andet.44

For en udførlig

gennemgang af hvert element i modellen samt et regneeksempel henvises til FSR’s

værdiansættelsesnotat.

2.1.2. EVA-modellen

EVA-modellen45

ligner tilnærmelsesvis DCF og bliver opfattet som som et alternativ hertil.

Modellen bygger i modsætning til DCF på begreber fra regnskabsanalysen herunder ROIC og

investeret kapital. Værdien af en virksomhed beregnes som summen af afkastet af den investerede

kapital minus de omkostninger, der er forbundet med kapitalfrembringelsen, hvor dette ganges med

den investerede kapital for perioden. Nutidsværdien findes som bekendt ved at tilbagediskontere de

periodisk beregnede værdier med den fastlagte kapitalomkostning. Endelig tillægges den initialt

investerede kapital. Modellen tilhører ligeledes den kapitalværdibaserede tilgang. Formlen er

følgende:

ROIC = afkast på investeret kapital46

Kap = investeret kapital (bogført værdi)47

44

Jf. Holm, Petersen og Plenborg: Værdiansættelse af unoterede virksomheder med DCF-modellen – en undersøgelse af

praksis. Artiklen indeholder desuden en mere udførlig gennemgang af særlige problemer ved anvendelse af DCF-

modellen på unoterede selskaber. 45

Economic Value Added 46

ROIC opgøres som EBITA / Investeret kapital. ROIC kan opgøres inklusiv og eksklusiv goodwill. Forskellen på om

ROIC opgøres med eller uden goodwill er, at der uden goodwill fokuseres på selskabets evne til at generere driftsafkast

via den investerede kapital, og ved inklusiv goodwill fokuseres der i stedet på det afkast der genereres af investorernes

midler. 47

Investeret kapital opgøres som net working capital (NWC) + materielle anlægsaktiver + immaterielle anlægsaktiver

eksklusiv goodwill – andre hensatte forpligtelser – øvrige langfristede driftsmæssige forpligtelser.

Net Working Capital opgøres som alle omsætningsaktiver minus kortfristede forpligtelser, som er anvendt til eller som

er nødvendige for selskabets drift. NWC skal ikke indeholde likvide beholdninger eller kortfristet gæld.

Side | 13

Under samme budgetforudsætninger giver EVA og DCF det samme resultat.48

Et positivt træk ved

ROIC er, at nøgletallet er uafhængigt af kapitalstruktur, hvorfor det er nemmere at sammenligne

med andre virksomheder.

2.1.3. Relief from Royalty

Metoden anvendes oftest til værdiansættelse af immaterielle aktiver i stedet for værdiansættelse af

selskaber, derfor inddrages metoden kun i meget begrænset omfang. Ved metoden fastsættes

værdien med udgangspunkt i de betalinger, som den, der erhverver det immaterielle aktiv, ellers

skulle have betalt for udnyttelse af aktivet, hvis ikke aktivet var blevet erhvervet. Disse betalinger

tilbagediskonteres ligesom ved de to ovennævnte metoder. Metoden kan ses som en kombination af

markedsbaseret og indkomstbaseret værdiansættelse. Markedsbaseret fordi modellen tager

udgangspunkt i, at der kan findes en markedsbestemt royaltysats for en sammenlignelig uafhængig

transaktion.

Af andre indkomstbaserede værdiansættelsesmetoder kan nævnes multi-period Excess Earnings,

dividendemodellen som DCF modellen er baseret på, residualindkomstmodellen eller Earnings

capitalisation. Da værdiansættelsesvejledningen hovedsageligt koncentrerer sig om DCF og EVA,

vil denne opgave følge samme ræsonnement og derfor vil de resterende metoder ikke blive

redegjort for.

2.1.4. Multipler

En multipel værdiansættelse tilhører den markedsbaserede tilgang. Tilgangen er også kendt som

relative prissammenligninger. Værdiansættelse sker ved at sammenligne selskaber inden for samme

branche (peer gruppe) og på den baggrund udlede, hvilke forskelle der bør være imellem de enkelte

selskabers multiple. For børsnoterede selskaber er multipler kendt, hvilket dog ikke er tilfældet for

unoterede selskab. Den generelle og desuden misforstået opfattelse af multiple som

værdiansættelsesmetode er, at tilgangen skulle være en mere simpel metode til værdiansættelse.49

Det, der overses i forbindelse med multiple er, at der kræves betydelig information til

værdiansættelsen. Der skal således findes virksomheder med samme regnskabsprincipper,

virksomhederne skal have samme rentabilitet og omtrent samme forventede vækst i omsætning og

indtjening og virksomhedernes samlede risiko (driftsmæssig og finansiel) skal være af samme

48

Jf. værdiansættelsesvejlednings afsnit 4.2. 49

Jf. FSR’s værdiansættelsesnotat s. 94

Side | 14

størrelsesorden.50

Derudover kan virksomheders strategiske position medføre at sammenlignelige

virksomheder ikke kan inkluderes i peer-gruppen, f.eks. fordi der er adgang til immaterielle aktiver,

særlige kernekompetencer eller know-how mv., hvilket bør føre til en justering af multiplerne eller

den beregnede værdi. Ovenstående indikerer dermed, at der kræves væsentlig information ved

multipel værdiansættelse ligesom tilfældet var med de kapitalbaserede værdiansættelser.

De forskellige multiple vil ikke blive redegjort for. Overordnet kan det dog nævnes, at fælles for

metoderne er, at der beregnes nøgletal baseret på markedets forventninger. Det beregnede nøgletal

ganges herefter på virksomheden, der skal værdiansættes. Eksempel nedenfor.

Der beregnes ofte nøgletal efter (EV/EBIT), (EV/EBITA), (EV/EBITDA), (EV/OMS.) og (K/IV).51

Inden for markedsbaserede værdiansættelser findes yderligere direkte prissammenligning. Denne

tilgang anbefaler SKAT imidlertid ikke. Her sammenlignes der på absolutte priser, ligesom ved en

CUP-metode,52

dvs. en armslængdemetode efter OECDs Guidelines. Da SKAT anbefaler multiple i

stedet for direkte prissammenligninger, vil de direkte prissammenligninger først blive redegjort for

under en gennemgang af OECDs armslængdemetoder.

2.2. TSS cirkulære 2000-9 og 2000-10

De to danske cirkulære TSS cirkulære 2000-9 og 2000-10 har siden deres fremskomst vundet stort

indpas i skattemyndighedernes praksis.53

Cirkulærerne indeholder beregningsregler for opgørelse af

henholdsvis goodwillværdien og værdien af aktier og anparter.

2.2.1. TSS cirkulære 2000-10

Efter TSS cirkulære 2000-10 (goodwillcirkulæret) værdiansættes goodwill, der handles mellem

interesseforbundne parter, efter et skøn over handelsværdien under hensyntagen til de konkrete

50

Jf. Eskildsen T. og Bygholm J.: SKATs vejledning om værdiansættelse af 21. august 2009, SR.2009.250 51

Jf. FSR’s værdiansættelsesnotat side 94 ff. 52

comparable uncontrolled price 53

Jf. Eskildsen T. og Bygholm J.: SKATs vejledning om værdiansættelse af 21. august 2009, SR.2009.250

Side | 15

foreliggende omstændigheder, dvs. den pris, som en uafhængig tredjemand antages at ville betale

for goodwill under de foreliggende omstændigheder. Endvidere anføres det, at såfremt der

eksisterer branchekutymer eller andre holdepunkter, som ville føre til en mere sikker

værdiansættelse, bør disse anvendes som grundlag for værdiansættelsen. I situationer hvor der ikke

foreligger branchekutymer, som kan danne grundlag for værdiansættelsen, kan beregningsmodellen

efter cirkulæret anvendes.

Grundlaget for beregningen tager udgangspunkt i virksomhedens regnskabsmæssige resultat før

skat eller dennes skattepligtige indkomst for de seneste 3 år. For hvert enkelt år korrigeres der for

enkelte poster eksempelvis finansielle poster.54

Der beregnes herefter et vægtet gennemsnit af

indtjeningen for de 3 år, som efterfølgende korrigeres for udviklingstendensen i de 3 år. Dernæst

fratrækkes forretningen af samtlige aktiver i virksomhedens seneste balance forud for overdragelsen

bortset fra driftsfremmede aktiver.55

For personligt ejet virksomheder fratrækkes endvidere

driftsherreløn, som kan antage værdier mellem 250.000 og højst 1.000.000. Der vil således være

tilfælde, hvor der ikke kan beregnes goodwill pga. en høj driftsherreløn. Herefter kapitaliseres det

fundne beløb med kapitalafkastsatsen + 8 %. Kapitaliseringsfaktoren afhænger ligesom WACC’en

af den tidsmæssige levetid af goodwill. Levetiden for goodwill fastsættes i praksis på 7 år. Denne

standardberegning finder kun anvendelse, såfremt der ikke foreligger branchekutymer for

opgørelsen af værdien eller tilstrækkeligt underbyggede sagkyndige erklæringer eller

dokumenterede købstilbud fra fremmede.56

Cirkulæret lister endvidere en række elementer i punkt 4

som kan medføre en justering af ansættelsen. Det kan altså udledes, at man skal være påpasselig

med anvendelse af beregningsmodellen.

2.2.2. TSS cirkulære 2000-9

TSS cirkulære 2000-09, som vedrører værdiansættelse af unoterede aktier og anparter, finder

anvendelse for interesseforbundne juridiske parter, hvor overdragelsen ikke er omfattet af

værdiansættelsescirkulæret.

54

Der kan henvises til goodwillcirkulærets afsnit 3.2 for en mere udførlig opgørelse over de poster der skal korrigeres

for under anvendelse af henholdsvis resultat før skat og den skattepligtige indkomst. Kortfattet er der dog f.eks. tale om

finansielle udgifter og indtægter, ekstraordinære poster, ikke udgiftsført løn eller vederlag til medarbejdende ægtefælle

mm.

Claus Hedegaard Eriksen anfører at korrektionerne i cirkulæret ikke er udtømmende og det vil være nødvendigt i alle

tilfælde afgrænse den pågældende virksomhed, dvs. eksempelvis korrigere for driftsfremmede aktiver. Jf. Claus

Hedegaard Eriksen: Beskatning af immaterielle aktiver side 228 55

Forrentningen fastsættes til den på overdragelsestidspunktet gældende kapitalafkastsats + 3 %. 56

Jf. Lars Karnøe: Immaterialret, indhold – værdiansættelse – skat, s. 103

Side | 16

Værdien af noterede aktier er uproblematisk at finde, idet det kan opgøres som kursværdien på

overdragelsestidspunktet. Værdien af unoterede aktieklasser i børsnoterede selskaber opgøres til

kursværdien på de noterede aktier, medmindre de rettigheder, der knytter sig til de forskellige aktier

adskiller sig markant.57

Mere problematisk bliver det at finde handelsværdien for unoterede aktier i unoterede

virksomheder, og særligt hvis disse aldrig har været omsat før. Er dette tilfældet, anvendes i stedet

cirkulærets hjælperegel. Udgangspunktet for hjælpereglen er, at aktiernes værdi beregnes på

baggrund af et substansprincip, hvor de enkelte aktivposter og passivposter værdiansættes for sig.

Ved udarbejdelse af cirkulæret fandt man, at ikke alle poster kunne ansættes ud fra den bogførte

værdi og disse poster skulle i stedet ansættes efter alternative metoder.58

De relevante poster er

følgende: Goodwill og andre immaterielle aktiver, fast ejendom, associerede selskaber, udskudt skat

og egne aktier. Der henvises til cirkulæret for nærmere beskrivelse af, hvordan de enkelte poster i

stedet opgøres. For goodwill kan dog nævnes, at ovenfor kommenteret cirkulære anvendes.

2.3. OECD Transfer Pricing Guidelines.

OECD anbefaler primært fem armslængdemetoder til prisfastsættelse. Disse metoder er ikke

nødvendigvis direkte anvendelig for værdiansættelser, men er fortrinsvis rettet mod prisfastsættelse

af varer og efterfølgende armslængdetests.59

Det anføres endvidere i et ministersvar, at OECD

Guidelines indeholder generelle retningslinjer for, hvorledes immaterielle aktiver skal

værdiansættes i relation til transaktioner mellem koncernforbundne parter, men at retningslinjerne

ikke direkte kan anvendes på konkrete værdiansættelser.60

Dvs. de metoder, som primært er

anerkendt af OECD, ikke anerkendes til værdiansættelse af virksomheder, virksomhedsandele og

immaterielle aktiver efter national praksis, kun retningslinjerne vil fortsat være anvendelig.

Formålet med de forskellige OECD armslængdemetoder er traditionelt set en kontrol af, om

kontrollerede transaktioner61

iagttager armslængdeprincippet. Dvs. metoderne skal ikke

nødvendigvis anvendes ved prisfastsættelsen, men de er i stedet tiltænkt armslængdetesten.

Metoderne bygger på, at de kontrollerede transaktioner sammenlignes med tilsvarende uafhængige

57

Jf. TSS cirkulære 2000-9 58

Jf. Grothen J. og Søgaard Hansen H.: nye retningslinjer for værdiansættelse af unoterede aktier; SR. 2000.182 59

Jf. værdiansættelsesvejledningens afsnit 1.1.1. 60

Jf. Ministersvar af 2003-04, Skatteudvalget, L 62 – bilag 66. 61

Ved en kontrolleret transaktion forstås transaktioner mellem skattesubjekter inden for et skatteretligt

interessefællesskab, sådan som dette måtte være afgrænset efter den relevante korrektionsregel (LL § 2 for dansk

lovgivning). Jf. Jens Wittendorff: Armslængdepriser i dansk og international ret, side 46

Side | 17

transaktioner, som reelt skal være et perfekt spejlbillede, og at priser eller avancer for disse

uafhængige transaktioner anvendes til at fastsætte armslængdepriser på de kontrollerede

transaktioner. De tre første metoder i OECD guidelines betegnes de traditionelle

transaktionsbaserede metoder (CUP, RPM og CP), og disse metoder er de mest foretrukne af

OECD, fordi de er de mest direkte, og armslængdepriserne dermed kan opgøres med større grad af

sikkerhed.62

Den fri markedsprismetode (CUP) finder markedsværdien ved at sammenligne prisen i en

kontrolleret transaktion og en referencetransaktion.63

Dvs. sammenlignelighedsgrundlaget er

produktet. Metoden bygger ligesom RPM og CP på neoklassisk teori, hvor der under fuldkommen

konkurrence ikke er præference for et produkt over et andet og følgelig, at efterspørgsel er lig

udbud.

Videresalgsprismetoden (RPM) tager udgangspunkt i den markedspris, som en virksomhed opnår

ved videresalg af en vare, der er købt fra en forbunden part. Armslængdeprisen opgøres ved at

fratrække bruttoavancen fra videresalgsprisen. Bruttoavancen skal kompensere selskabet for

omkostningerne forbundet med distributionsfunktionen og efterlade en profit, som afspejler dets

risici og den investerede kapital.64

Herefter fratrækker man evt. andre omkostninger forbundet med

transaktionen, og opnår til sidst armslængdeprisen.

Kostpris plus avancemetoden(CP) finder markedsværdien ved at tage udgangspunkt i de

omkostninger, der medgår i produktionen af et produkt, og hertil lægges den avance, som en

uafhængig part ville opnå ved en sammenlignelig transaktion. Avancen tilgodeser selskabet på

samme som ved videresalgsprismetoden.

De transaktionsbaserede avancemetoder [eller profitmetoderne] betragtes af OECD som sidste

udvej.65

Ved metoderne sammenlignes der på nettoavanceniveau, dvs. hvor også

kapacitetsomkostningerne er fratrukket salgsprisen. Metoderne er mere indirekte end de

traditionelle metoder. Sondringen mellem metoderne er forholdsvis uskarp, fordi

videresalgsprismetoden og kostpris plus metoden er baseret på en måling af bruttomargin, dvs.

profitbaseret.

62

Jf. Transfer pricing; Kontrollerede transaktioner; Dokumentationspligt, bilag 4 63

Ved en referencetransaktion forstås en transaktion mellem indbyrdes uafhængige selskaber, som er sammenlignelig

med den kontrollerede transaktion Jf. Jens Wittendorff: Armslængdepriser i dansk og international ret, side 46 64

Jf. Jens Wittendorff: Armslængdepriser i dansk og international skatteret, side. 833. 65

Jf. Transfer pricing; Kontrollerede transaktioner; Dokumentationspligt, bilag 4

Side | 18

Avancefordelingsmetoden (PSM) tager som navnet indikerer udgangspunkt i at fordele en avance.

Den samlede nettoavance mellem de forbundne parter, dvs. bruttoavance fratrukket

kapacitetsomkostninger for de kontrollerede transaktioner, skal fordeles i forhold til, hvad

uafhængige parter ville forvente at modtage under sammenlignelige omstændigheder.

Ved den transaktionsbestemte nettoavancemetode (TNMM) findes værdien, som den nettoavance

forbundne virksomheder bør have for at udføre funktioner, anvende specielle aktiver og påtage sig

risici. Dette fastsættes ved at anvende nettoavancer for sammenlignelige uafhængige transaktioner.

Som det ses baseres alle metoder med undtagelse af PSM på, at værdien findes ved at sammenligne

en kontrolleret transaktion med en uafhængig transaktion. Armslængdemetoderne minder

tilnærmelsesvis om de markedsbaserede værdiansættelser, som følge af

sammenlignelighedsprincippet.

Side | 19

3. Markedsværdi – juridisk begrebsanalyse

3.1. Armslængdeprincippet i LL § 2

Det overordnede kriterium, når der skal foretages en værdiansættelse, er som anført gennem

opgaven, at det er markedsværdien, der skal findes. For at forstå begrebet markedsværdi, er det

nødvendigt at fortolke de juridiske bestemmelser på det skatteretlige område, som angiver en

definition af markedsværdien. Indledningsvis undersøges ligningslovens § 2, det såkaldte

armslængdeprincip, nærmere.66

Baggrunden for at analysere LL § 2 er, at denne giver

skattemyndighederne hjemmel til at korrigere transaktioner mellem interesseforbundne parter, og

det er således som udgangspunkt denne bestemmelse, som skattepligtige skal overholde ved

kontrollerede transaktioner.

Formålet med ligningslovens § 2 er som nævnt blandt andet at imødekomme transfer pricing

problemet, som netop er kendetegnet ved, at der mellem kontrollerede parter ikke anvendes priser

svarende til, hvad uafhængige parter ville forlange. Problematikken om den interne afregningspris

er relevant i forhold til både internationale handler gennem eksempelvis forskellige skattesatser og

nationale handler, hvor interesseforbundne kan ønske at ændre indkomstfordelingen for at kunne

udnytte evt. underskudsfremførsel i det ene selskab. Udover at LL § 2 hjemler en

korrektionsadgang, er formålet med armslængdeprincippet at sikre skatteretlig lighed og neutralitet

mellem forbundne foretagende og uafhængige foretagende. Hermed menes, at man med

bestemmelsen modvirker konkurrenceforvridende adfærd mellem koncerner og uafhængige

selskaber.

Ligningslovens § 2:

Skattepligtige

1) hvorover fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse,

2) der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer,

3) der er koncernforbundet med en juridisk person,

4) der har et fast driftssted beliggende i udlandet,

5) der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark, eller

66

Princippet blev, som anført tidligere i opgaven, indført for at hjemle en eksisterende praksis, hvorved

skattemyndighederne sikres en korrektionsadgang for transaktioner mellem interesseforbundne parter når disse ikke

overholder armslængdeprincippet.

Side | 20

6) der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med kulbrintetilknyttet virksomhed omfattet af

kulbrinteskattelovens § 21, stk. 1 eller 4,

skal ved opgørelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst anvende priser og vilkår for

handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte parter (kontrollerede

transaktioner) i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var

afsluttet mellem uafhængige parter […]

I lovforarbejder til LL § 2 henvises direkte til OECD. Det anføres heri, at Danmark har tilsluttet sig

OECD Guidelines, som er baseret på armslængdeprincippet, samt at de nye regler er i

overensstemmelse med denne.67

LL § 2 skal dermed fortolkes i forhold til OECD’s Guidelines da

denne er en fortolkning af OECD’s modeloverenskomst artikel 9, hvori armslængdeprincippet

fremgår.

Artikel 9, stk. 1 lyder således:

” [Where] conditions are made or imposed between the two [associated] enterprises in their

commercial or financial relations which differ from those which would be made between

independent enterprises, then any profits which would, but for those conditions, have accrued to

one of the enterprises, but, by reason of those conditions, have not so accrued, may be included in

the profits of that enterprise and taxed accordingly.

Begge bestemmelser angiver, at når den skattepligtige indkomst opgøres, skal der ved

handelsmæssige eller økonomiske transaktioner68

mellem parter, der ikke har modstridende

interesser, anvendes priser svarende til, hvad parter med modstridende interesser ville have anvendt.

Armslængdeprincippet medfører, at der foretages en subjektiv værdiansættelse, dvs. at

armslængdeværdien fastsættes på baggrund af de konkrete aftaleparters forhold.69

Dette er dog

forbundet med store vanskeligheder at udmønte i praksis, pga. forudsætningen om eksistensen af et

sæt usædvanlige handels- og økonomiske vilkår som modsætning til et sæt af reelle og

markedsmæssige vilkår.70

Problemet er endvidere blevet større i takt med mere specialiserede og

teknologisk bedre produkter, aktiver og tjenesteydelser, som reelt påvirkes af mange unikke

67

Jf. LSF 101 Forslag til lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og skattekontrolloven (Lovfæstelse af

armslængdeprincippet og værn mod tynd kapitalisering) 68

Bestemmelsen omfatter alle former for handelsmæssige og økonomiske forbindelser, f.eks. tjenesteydelser,

långivning, overførsel af aktiver og immaterielle aktiver, der stilles til rådighed m.m. jf. LL § 2 med kommentar. 69

Jf. Jens Wittendorff; International skatteret 2011, SR.2011.226 70

Jf. Jan Pedersen i Jan Pedersen et al: Skatteretten 2, side 405

Side | 21

faktorer. En virksomheds værdi afhænger således i dag af en lang række forhold, som kan være

svære at genfinde. Der kan for eksempel være tale om en unik sammensætning af forhold indenfor

likviditet, indtjeningsevne, synergieffekter, regnskabsmæssige og skattemæssige forhold,

driftsrisiko, fremtidig risici, patenter eller andre immaterielle aktiver mm. At der foretages en

subjektiv værdiansættelse bliver således ofte undtagelsen frem for hovedreglen,71

og reelt vil der

oftest foretages en mere objektiv værdiansættelse, hvorefter værdien fastsættes ud fra

gennemsnitlige markedsaktørers forhold.72

Det relevante i forhold til armslængdeprincippet er dog

ikke, om der foretages en objektiv eller subjektiv værdiansættelse, men om prisen eller vilkårene for

en transaktion er betinget af interessefællesskabet.73

Eftersom der med armslængdeprincippet i praksis foretages en mere objektiv end subjektiv

værdiansættelse medfører dette, at armslængdeprincippet er mere overensstemmende med begrebet

handelsværdien, som er det, der ønskes fundet ved andre skattelovgivninger herunder blandt andet

ABL.74

Ved handelsværdien forstås traditionelt det beløb, som det værdiansættende aktiv vil kunne

indbringe ved salg i det åbne marked.75

Begrebet handelsværdi er imidlertid, trods en meget flittig

anvendelse i forskellige skattelovgivninger, ikke redegjort nærmere for i relation til, hvad der

forstås herved, bortset fra at det formentlig kræver en objektiv værdiansættelse.76

Ovenstående argumenter medfører således, at der kun undtagelsesvis vil blive foretaget en subjektiv

værdiansættelse, hvor transaktionen som den faktisk er udformet vil blive sammenlignet med en

referencetransaktion, men at der i praksis foretages en mere objektiv værdiansættelse. Når

transaktionen vurderes, gøres dette i forhold til armslængdeprincippet, hvor det vurderes, om

vilkårene for transaktionen er betinget af et interessefællesskab. Et eksempel på dette fremgår af

SKM2011.412.BR, hvor byretten fandt, at en transaktion ikke kunne korrigeres, fordi vilkårene i

den pågældende transaktion ikke var influeret af et interessefællesskab, idet der var tale om

uafhængige parter.

I den pågældende sag blev en købesum fordelt uden hensyntagen til tilhørende sukkerroekvoter mellem

uafhængige parter. Skattemyndighederne forhøjede indkomstopgørelsen, fordi beskatningen burde foretages

i henhold til den aftalte overdragelsesaftale, hvor der ikke var anført noget om sukkerroekvoterne. Byretten

71

Jf. Jan Pedersen i Jan Pedersen et al: Skatteretten 2, side 405 72

Jf. Jens Wittendorff: International skatteret 2011, SR.2011.226 73

Jf. Jan Pedersen i Jan Pedersen et al.: Skatteretten 2, side 405 74

Jf. nedenfor i afsnit 3.2. hvor aktieavancebeskatningsloven blandt andet vil blive kommenteret på i forbindelse med at

finde markedsværdien 75

Jf. Claus Hedegaard Eriksen: Beskatning af immaterielle aktiver, side 203 76

Jf. Jens Wittendorff: International skatteret 2011, SR.2011.226

Side | 22

fandt ligesom landsskatteretten, at skødets fordeling af overdragelsessummen og den manglende

beløbsmæssige opgørelse af sukkerroekontrakten var bindende og ikke kunne kræves ændret af

skatteyderen.77

Dette begrundes med, at aftalen var indgået mellem uafhængige parter, som havde

modstående økonomiske interesser.78

Som det ses ud fra dommen afgøres det, at den fremkomne værdi må være udtryk for

markedsværdien, fordi der ikke er et interessefællesskab som følge af at parterne har modstående

interesser, og det er underordnet, at fordelingen er åbenlyst forkert. Afgørelsen resulterer dermed i,

at en objektiv forkert værdiansættelse skal lægges til grund i stedet for de reelle forhold, og det

forekommer unægtelig bemærkelsesværdigt.79

3.2. Andre skatteretlige bestemmelser for markedsværdien

Det er endvidere interessant at undersøge andre bestemmelser på det skatteretlige område

vedrørende markedsværdibegrebet, og om der er overensstemmelse med armslængdeværdien. Det,

der nærmere bestemt ønskes undersøgt, er kapitalgevinstbeskatningen, hvori

aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, ejendomsavancebeskatningsloven og

afskrivningslovens bestemmelse om visse immaterielle aktiver samt genvundne afskrivninger

reguleres. På trods af bestemmelsernes forskellighed og deres individuelle detaljeringsgrad,

indeholder de betydelige fællestræk,80

hvorfor de undersøges under ét.81

Kapitalgevinstbeskatningen opstår, når kapitalaktivets afståelsessum afviger fra

anskaffelsessummen, og der opstår en nominel gevinst (fortjeneste). Kapitalgevinstbeskatningen

retter sig endvidere mod eventuelle nominelle tab. Det relevante bliver således at undersøge,

hvordan og til hvad gevinsten eller tabet opgøres. Hovedreglerne for opgørelse af gevinsten/tabet er

ulovbestemt, idet de er udslag af almindelige driftsøkonomiske principper. De kan følgelig udfyldes

af de enkelte særlovgivninger. Overordnet findes dog, at fortjenesten opgøres på grundlag af

værdien i vandel og handel, dvs. handelsværdien.82

77

I den pågældende sag var det således skatteyderen som ønskede at tilsidesætte den aftalte fordeling og ikke

skattemyndighederne. 78

Afgørelsen gav desuden udtryk for at skatteyderen ikke kunne kræve værdiansættelsen ændret, men en sådan ændring

afhænger alene af skattemyndighedernes beslutning om at korrigere aftalen. 79

Afgørelsen er kommenteret af Jane Bolander: udvalgte domme, kendelser og afgørelser. SR.2011.281 80

Jf. Jan Pedersen i Jan Pedersen et al: Skatteretten 1, side. 464 81

Anden hjemmel for priskorrektion efter armslængdeprincippet er Kilbrinteskattelovens § 6A, Tonnageskattelovens §

13 og Statsskattelovens §§4-6 jf. Jens Wittendorff: Armslængdeprincippet i dansk og international skatteret, side 410

ff.. Disse vil dog ikke blive inddraget i ovenstående analyse af markedsværdibegrebet. 82

Jf. Jan Pedersen i Jan Pedersen et al: Skatteretten 1, side 483 ff.

Side | 23

Anskaffelsessummen opgøres som udgangspunkt til det nominelle beløb, der rent faktisk er aftalt

mellem køber og sælger. Der foretages endvidere kun kontantomregning, når dette særskilt er

angivet, hvilket er tilfældet ved eksempelvis erhvervelse af fast ejendom efter EBL § 4, stk. 1 og

ved erhvervelse af afskrivningsberettigede aktiver efter AFL § 45, stk. 1. For afståelsessummen

gælder, at den opgøres efter samme principper, idet afståelsessummen reelt er erhververens

anskaffelsessum. En vigtig forskel er dog, at der sker berigtigelse ved udstedelse af gældsbreve

opgøres dette til kursværdi og ikke pålydende som ved anskaffelsessummen.83

Det falder ikke indenfor opgavens formål at gengive de præcise regler for hver enkelt lovgivning i

relation til beskatning af gevinst og tab. Det, der er vigtigt at udlede af ovenstående er, at værdien

findes på grundlag af værdien i handel og vandel, dvs. der sker en objektiv værdiansættelse.

Yderligere er det interessant at bemærke, at de forskellige lovgivninger angiver forskellige

principper for, hvornår gevinsten opgøres. Her tænkes på realisationsprincippet og lagerprincippet

for henholdsvis kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven. Førstnævnte princip angiver, at

beskatningen sker, når eksempelvis fordringen eller aktien realiseres, dvs. at der sker en afståelse.84

Sker der i stedet beskatning efter lagerprincippet, betyder dette, at værdien opgøres årligt og

beskatningen sker således også årligt, selvom aktivet ikke er afstået.

Kapitalgevinstbeskatningen angiver dermed, at der udfindes en objektiv værdi i modsætning til

armslængdeværdien som teoretisk set er subjektiv. At der i praksis anvendes en mere objektiv værdi

for armslængdeværdien gør sammenligneligheden af handelsværdien ved kapitalgevinstbeskatning

mere lig armslængdeværdien. Der er dog ikke noget problem i, at ligningsmyndigheder udfylder

handelsværdien med armslængdeværdien, når dette er muligt, hvilket skete ved TSS cirkulære

2000-5, hvor der kun kunne korrigeres, hvis fordelingen var åbenbart forkert.85

Når der således ikke

foreligger en pris mellem uafhængig parter, forekommer det dermed ikke problematisk at opgøre

værdien ud fra gennemsnitlige markedsaktørers forhold i stedet.

Sammenfattes ovenstående kan ligningsmyndighederne korrigere en kontrolleret transaktion

såfremt den værdi, der er angivet, giver udtryk for vilkår eller en pris, som er betinget af et

83

Jf. Jan Pedersen i Jan Pedersen et al: Skatteretten 1, side 486 ff. 84

Det skatteretlige afståelsesbegreb er ikke entydigt. Eksempelvis angiver SL § 5 at afståelse sker ved salg, mens både

EBL § 1og ABL § 1 angiver afståelse. Begrebet kan dog sammenfattes således, at det omfatter den definitive og

endelige overførsel af tinglige rettigheder over et aktiv fra skattesubjektet til et andet restsubjekt jf. Jan Pedersen i Jan

Pedersen et al: Skatteretten 1, side. 465. 85

Jf. Jens Wittendorff: Armslængdeprincippet i dansk og international skatteret, side 431.

Side | 24

interessefællesskab. Når virksomheder skal værdiansætte korrekt, skal armslængdeværdien findes,

dvs. de skal blot anvende de priser og vilkår, som uafhængige parter ville opnå. Om værdien findes

ud fra en subjektiv eller objektiv ansættelse er dermed underordnet, så længe værdien giver udtryk

for, hvad uafhængige parter ville give. I praksis vil dette grundet komplekse forhold for det

værdiansættende aktiv give sig udslag i en mere objektiv værdiansættelse. Handelsværdien er dog i

modsætning til armslængdeværdien udelukkende objektiv, og den er ikke afhængige af vilkårene

for transaktionen, men at prisen findes ved salg på et åbent marked. Der er derfor ikke

overensstemmelse mellem armslængdeværdien og handelsværdien, og det kunne derfor være

interessant at undersøge rangordnen mellem LL § 2 og kapitalgevinstbeskatningen, hvilket

foretages i afsnit 3.3.

Der kan imidlertid findes flere kritikpunkter ved, at de vilkår en uafhængig køber og sælger ville

opnå, også altid vil være dem som forbundne foretagende skal anvende. Eksempelvis anføres det i

OECD Guidelines, at værdien skal opgøres ekskl. passive forbindelser ved finansielle transaktioner

mellem forbundne foretagender, idet det er de vilkår som uafhængige parter opnår.86

Ved passive

forbindelser ved finansielle transaktioner menes det forhold, at en forbunden virksomhed kan opnå

en bedre credit rating pga. et koncernforhold og dermed opnå bedre låneaftaler, uden at nogen af

selskaberne foretager noget eksplicit, som eksempelvis at stille sikkerhed. Der sker imidlertid en

afsmitning, idet det af den långivende virksomhed må antages, at de forbundne foretagender vil

hjælpe hinanden, hvis der skulle opstå økonomiske problemer med at opretholde aftalen. Det

passive element er dermed denne forventning. I denne situation virker det uforståeligt, at de vilkår

uafhængige parter opnår, skal overføres direkte, idet det havde været mere korrekt at beskatte den

besparelse, der følger af en bedre credit rating, fordi det er betinget af interessefællesskabet selvom

der ikke foretages en fysisk handling.87

Dette kritikpunkt taler dermed for, at den objektive handelsværdi ville være et bedre og mere

korrekt udtryk for markedsværdien ved korrektionsadgangen.

3.3. Regelkonflikt mellem Ligningslovens § 2 og kapitalgevinstbeskatningslovene

Som omtalt ovenfor kan retsfølgen af korrektion efter ligningsloven og kapitalgevinstloven have

forskellige udfald. Dette følger af, at der efter ligningsloven skal anvendes vilkår og priser, som

86

Som anført tidligere er LL § 2 konform med OECDs begrebsforståelse af armslængdeværdien. 87

Jf. Peter H. Blessing: Divergence from third party pricing from arm’s length results i “Tax Polymath” af Philip Baker

og Catherine Bobbett (red.), side 154 ff.

Side | 25

hvis transaktionen var afsluttet mellem uafhængige parter, mens der efter

kapitalgevinstbeskatningslovene skal findes den værdi, der ville opnås ved salg på det åbne marked.

Denne konflikt bearbejder loven imidlertid ikke.88

Korrektionsadgangen i

kapitalgevinstbeskatningslovene omfatter imidlertid kun afståelse ved gave, arveforskud og arv, og

kan ikke udvides til at omfatte koncernforhold.89

Det følger blandt andet af forarbejderne til

bestemmelserne, at de alene omfatter familieforhold.90

Korrektion med hjemmel i LL § 2 kan

imidlertid ikke ske for transaktioner mellem fysiske personer herunder familie.91

Priskorrektion kan

dog alligevel i visse tilfælde ske med hjemmel i både LL § 2 og kapitalgevinstbeskatningslovene jf.

nedenfor. Her vil konflikten skulle løses på baggrund af lex specialis92

og lex posterior93

principperne.

AFL§ 45, stk. 3 og EBL § 4, stk. 6 indeholder en udvidet korrektionsadgang, hvorefter der kan

korrigeres uanset, om der mellem parterne består et interessefællesskab. Her har lovgiver heller ikke

taget stilling til retsforholdet. Følges lex posterior-princippet løses konflikten imidlertid ikke til

fordel for LL § 2. Der kan dog argumenteres for, at konflikten alligevel løses til fordel for LL § 2,

idet det ikke har været lovgivers hensigt at ændre på retstilstanden, hvor både fordeling og

salgssummen kan ændres. Lex specialis princippet vil i denne situation ikke kunne afgøres, idet det

ikke med sikkerhed kan afgøres, at det ene regelsæt er specielt i forhold til det andet, fordi

bestemmelserne omfatter en delmængde af de dispositioner, som er omfattet af LL § 2, mens det

subjektive anvendelsesområde for LL § 2 omfatter en delmængde af de skatteydere, som er omfattet

af AFL § 45, stk. 3 og EBL § 4, stk. 6. I praksis vil konflikten imidlertid blive løst til fordel for LL

§ 2.94

Som anført ovenfor har LL § 2 forrang over kapitalgevinstbeskatningslovene jf. lex posterior og lex

specialis principperne. LL § 2 har ligeledes forrang over eksempelvis TSS cirkulære 2000-9 som

88

Jf. Jens Wittendorff: Armslængdeprincippet i dansk og international skatteret, side 426, hvori retskonflikten mellem

LL § 2 og SL §§ 4-6 anføres. På side 429 angives at samme konflikt og løsning må være gældende for

kapitalgevinstbeskatningslovene, dog med specielle forhold for EBL og AFL. 89

Jf. Jens Wittendorff: Armslængdeprincippet i dansk og international skatteret, side 428, hvor der anføres fire

begrundelser for at kapitalgevinstbeskatningslovene ikke kan anvendes som hjemmel ved priskorrektion i

koncernforhold. 90

Jf. Jens Wittendorff: Armslængdeprincippet i dansk og international skatteret, side 428. 91

Jf. Ligningslovens § 2 med kommentar 92

Retsanvendelsesprincip, hvorefter en lov, der angår en speciel situation, går forud for en generel lov vedrørende

samme område. 93

Retsanvendelsesprincip, hvorefter den yngste lov af to i øvrigt ligeværdige love går forud for den ældste. 94

Jf. Jens Wittendorff: Armslængdeprincippet i dansk og international skatteret, side 432.

Side | 26

følge af lex superior95

princippet. Cirkulærets anvendelsesområde er på overdragelser mellem

interesseforbundne parter, og der sker dermed et overlap i forhold til armslængdeprincippet.

Principielt burde der derfor ske værdiansættelse efter LL § 2 ved interesseforbundne parter, fordi

det er efter armslængdeprincippet, der korrigeres. Alligevel værdiansættes aktier og anparter efter

TSS cirkulære 2000-9, hvorefter handelsværdien skal findes. Dette tyder på at anvendelse af LL § 2

ikke automatisk udelukker anvendelse af cirkulæret eller andre opgørelsesregler. Dette følger

formentlig af, at det som tidligere anført er meget problematisk at finde en uafhængig transaktion

som spejlbillede til den kontrollerede transaktion, og det derfor er nødvendigt i praksis at udfylde

området med andre regler.

Ligningsloven fungerer endvidere som et supplement til den øvrige skattelovgivning, idet

bestemmelsen kun indeholder hjemmel til korrektion og ikke til den efterfølgende beskatning.

Forholdet kan dermed beskrives som gensidig afhængighed i stedet for regelkonflikt.96

3.4. Delkonklusion

Værdiansættelse mellem interesseforbundne parter skal således ske til markedsværdi, herved menes

at vilkårene og værdien skal fastsættes, som var de handlende parter uafhængige. Værdien vil dog

ikke altid kunne opgøres på denne baggrund, hvorfor kapitalgevinstbeskatningens handelsværdi vil

udfylde armslængdeværdien i relation til værdiansættelsesaspektet. Dvs. når skattepligtige

værdiansætter, sker det til handelsværdien og når en transaktion skal kunne korrigeres af

skattemyndighederne, er det armslængdeværdien, dette vurderes ud fra, dvs. om vilkårene og prisen

svarer til hvad uafhængige ville opnå.

Hverken ligningslovens § 2 eller kapitalgevinstbeskatningslovens bestemmelser angiver imidlertid,

efter hvilken metode denne værdi opgøres. Dette følger implicit af bestemmelserne, idet de kun

udtrykker at armslængdeværdien eller handelsværdien skal findes. Det må antages, at OECD

armslængdemetoderne kan anvendes, idet de er forudsat og direkte henvist til i forarbejderne til LL

§ 2 og SKL § 3B.97

Men det er imidlertid interessant at se på anvendelsesværdien af de metoder,

som forefindes i danske vejledninger og cirkulærer, såvel som OECD metoderne.

95

Retsanvendelsesprincip, hvorefter en "højere" regel kun kan ændres ved nye regler på samme eller højere niveau, og

regler på "lavere" niveau må respektere højere regler. Fx er Grundloven højere end de love, som Folketinget vedtager i

overensstemmelse med Grundloven, mens en ministers bekendtgørelser i henhold til en lov er lavere (lat. inferior) end

Folketingets love. 96

Jf. Jens Wittendorff: Armslængdeprincippet i dansk og international skatteret, side. 426. 97

Jf. Jan Pedersen i Jan Pedersen et al: Skatteretten 2, side 406

Side | 27

4. Analyse af metodernes anvendelsesværdi

4.1. Vurderingskriterier

Formålet med indeværende afsnit er at analysere og sammenligne de forskellige

værdiansættelsesmetoder i relation til at finde den eller de modeller, der bedst afspejler

markedsværdien, som defineret ovenfor. Dette foretages ud fra en række relevante kriterier, som

bliver uddybet efterfølgende. SKATs anbefalinger i forhold til anvendelse af de forskellige metoder

skal ligeledes analyseres, idet SKAT kan opsætte forudsætninger, som kan gøre en metode mindre

anvendelig.

De kriterier, som det findes relevant at vurdere de forskellige metoder ud fra, kan betegnes som

fundamentale og kosmetiske.98

De fundamentale krav vedrører selve opbygningen af metoden. En

afvigelse herfra kan reelt resultere i en uheldig investeringsadfærd, hvor der investeres i ulønsomme

projekter, fordi modellen fejler på det grundlæggende plan. De kosmetiske krav omhandler

brugervenligheden af metoden og dens output. Disse kriterier ikke er en udtømmende liste af

punkter en metode kan vurderes ud fra, men er områder, der i forhold til denne opgave er relevant at

vurdere kvaliteten af modellerne ud fra. De fundamentale krav vil have større betydning i forhold til

de kosmetiske krav, netop fordi en afvigelse fra disse krav påvirker lønsomheden af en investering,

hvilket må betegnes som et mere relevant vurderingskrav frem for brugervenligheden.

Når de fundamentale krav skal opfyldes, skal metoden give et korrekt værdiestimat, når inputtene er

estimeret korrekt. Dvs. der må ikke forekomme systematiske fejl i resultatet ved anvendelse af den

pågældende metode. Endvidere skal modellen bygge på realistiske forudsætninger, da outputtet

ellers ikke er pålideligt. Samme kriterium er afgørende for pålideligheden af en statistisk analyse.

De kosmetiske krav omhandler brugervenligheden i forbindelse med en metode, dvs. omfanget af

input (budget, kapitalomkostninger, cash flows, strategiske analyser mm.), tidsforbruget eller andre

relevante faktorer. Derudover skal det vurderes, om outputtet afspejler, hvor værdiskabelsen sker,

dvs. om det er forståeligt og brugbart for analytikeren, aktionæren eller andre brugere. De

kosmetiske krav skal ikke undervurderes idet det kan være et væsentligt vurderingspunkt for ikke

skatterelevante transaktioner. Det kræver dog en konkret vurdering af den pågældende transaktion,

før dette kan vurderes.

98

Thomas Plenborg anvender disse kriterier til at vurdere DDM, DCF, EVA, Earnings-capitalization og relative

værdiansættelsesmodeller ud fra i Thomas Plenborg: Valg af (ideel) værdiansættelsesmodel, 2000, Børsens

ledelseshåndbøger

Side | 28

4.2. Diskussion af SKATs anbefalinger for anvendelse.

Indledningsvis vil SKATs anbefalinger for anvendelse af værdiansættelsesmodellerne blive

vurderet.

SKAT anbefaler i værdiansættelsesvejledningen, at markedsrisikopræmien som udgangspunkt

udgør 4,5 %. For underbyggede og begrundede afvigelser kan præmien antage værdier mellem 4-5

%.99

I FSR’s værdiansættelsesnotat er der imidlertid ikke anbefalet et bestemt niveau for

risikopræmien. Markedsrisikopræmien er et af de elementer, der indgår i WACC’en.100

Der kan

være flere kritikpunkter ved, at markedsrisikopræmien er fastlagt og kun undtagelsesvis kan afvige

fra værdien og dette kun indenfor intervallet. For det første er der ikke noget som indikerer, at

markedsrisikoen har lagt eller vil lægge fast på 4,5 %.101

SKAT anfører således selv i vejledningen,

at der i perioden fra 1950-2004 har været meget store udsving på markedsrisikopræmien. Dog

anføres det som argument, at der gennem en længere årrække har været konsensus om en

markedsrisikopræmie på 4 – 5 %. Dette er i sig selv modsigende. SKAT baserer denne udmelding

på en undersøgelse af markedsrisikopræmiens gennemsnitlige størrelse i praksis.102

Det anføres i

den pågældende undersøgelse, at et vigtigt grundlag for fastlæggelse af markedsrisikopræmien er en

halvårlig undersøgelse foretaget af PWC. Det synes dermed, at der heller ikke i praksis er en fast

aftale om en markedsrisikopræmie på 4,5 %, og at denne kunne variere, såfremt PWC’s

undersøgelse skulle indikere et andet niveau. Et positivt forhold ved denne anbefaling er, at

virksomheden har klare forventninger til hvilket niveau SKAT forlanger. FSR anfører imidlertid, at

det ved fastlæggelse af markedsrisikopræmien er vigtigt at være opmærksom på landespecifikke

forhold, idet andre landes markedsrisikopræmie kan variere betydeligt fra de danske.103

Transfer

pricing er som nævnt ofte et internationalt problem. SKATs anbefalinger forekommer derfor

bemærkelsesværdige. Uafhængige parter er ikke på samme måde fastlåst af et bestemt niveau, om

end ovenstående kommenterede undersøgelse indikerer, at det pågældende niveau i overvejende

grad anvendes mellem uafhængige parter. Dermed forekommer anbefalingen reelt modstridende

med armslængdeprincippet. Markedsrisikopræmien er en faktor i de kapitalbaserede

værdiansættelsesmetoder, hvorfor værdien heraf nedsættes.

99

Jf. værdiansættelsesvejledningens afsnit 4.1.2.3. 100

Jf. værdiansættelsesvejledningens afsnit 4.1.2. 101

Jf. Bernsen, Kelstrup og Toftemark: Ny dansk værdiansættelsesvejledning, SU 2009, 364 102

Undersøgelsen foretages af Holm, Pedersen og Plenborg jf. værdiansættelsesvejledningens afsnit 4.1.2.3. 103

Jf. Bernsen, Kelstrup og Toftemark: Ny dansk værdiansættelsesvejledning, SU 2009, 364.

Side | 29

SKAT angiver endvidere i vejledningen, at der ikke er mulighed for at indregne nedslag for

illikviditet, 104

hvilket kan kritiseres. Formålet med at indregne et sådan nedslag er at kompensere

køber for, at et aktiv kan være svært at omsætte. SKATs begrundelse for denne anbefaling er, at det

kontrollerede miljø netop tilsiger, at virksomheden eller aktivet altid er koncerninternt

omsætteligt.105

Værdien som fremkommer ekskl. nedslag for illikviditet kan dermed overvurdere

den reelle markedsværdi. Idet et likviditetsnedslag anvendes mellem uafhængige parter, bryder

denne anbefaling klart med armslængdeprincippet.106

SKATs anbefaling fraviger her fra FSR’s

værdiansættelsesnotat. Denne anbefaling findes under afsnittet om ”særlige forhold” i forlængelse

af en uddybning af DCF modellen,107

men samme anbefaling er formentlig gældende for de

resterende kapitalbaserede modeller og andre værdiansættelsesmodeller. Dette bevirker, ligesom

markedsrisikopræmien, at anvendelsesværdien af metoderne bliver lavere. Da det imidlertid også

antages at kunne blive et problem for andre metoder, må det have lige stor betydning uanset,

hvilken model der anvendes.

Man kan desuden anfægte SKATs anbefalinger i relation til synergier mellem køber og sælger.108

Her forudsættes det, at en hypotetisk villig køber og villig sælger begge agerer på et oplyst fælles

grundlag. Denne tilgangsvinkel tilsiger, at der ved fastlæggelse af koncernens fælles pengestrømme

ikke indregnes nye synergier, som allerede implicit bør være indregnet som følge af

koncernfællesskabet, dette uanset om det anlægges køber- eller sælgersynsvinkel på ansættelsen.

SKAT anbefaler dermed principielt en ensidet værdiansættelse, dvs. hvor kun den ene part tages i

betragtning. Det fremgår ikke som et krav i forhold til armslængdeprincippet, at der skal foretages

en tosidet værdiansættelse, dvs. hvor begge parters synspunkter tages i betragtning, men

transaktioner mellem uafhængige parter er formentlig tosidet, fordi parterne vil være interesseret i at

tilgodese egne interesser. Denne anbefaling vil dermed kunne medføre problemer med

armslængdeprincippet i flere situationer, og der bør være mulighed for at nuancere anbefalingen.109

Omvendt er OECD’s armslængdemetoder både ensidet og tosidet, og dermed er problemets

udtrækning i praksis sandsynligvis begrænset.

104

Anbefalingen fremgår af værdiansættelsesvejledningens afsnit 4.1.5.1. 105

Jf. Værdiansættelsesvejledningens afsnit 4.1.5.1. 106

Eskildsen og Bygholm kritiserer ligeledes dette punkt i SR.2009.250. Samme kritik findes i SU 2009, 364. 107

Jf. Værdiansættelsesvejledningens afsnit 4.1.5 108

Jf. Værdiansættelsesvejledningen afsnit 4.1.5.2. 109

Jf. Eskildsen T. og Bygholm J.: SKATs vejledning om værdiansættelse af 21. august 2009. SR 2009.250

Side | 30

SKATs anbefalinger i forbindelse med valg af skatteregime, hvor kun skattereglerne i det land, hvor

værdiansættelsessubjektet er hjemmehørende, anvendes, forekommer ikke altid holdbart om end det

vil minimere arbejdsbyrden.110

Dette må dog antages at være gældende uanset, hvilken metode der

anvendes for værdiansættelsen og vil derfor blive tillagt samme betydning, når der vælges mellem

metoderne i værdiansættelsesvejledningen.

4.3. Analyse af værdiansættelsesmetodernes anvendelsesværdi.

Indledningsvist vil de kapitalværdibaserede modeller blive analyseret i forhold til deres

anvendelsesværdi. Metoderne er som bekendt meget værdsat af praktikere, hvorfor det er

interessant at se, hvor anvendelige de reelt er ud fra vurderingskriterierne.

4.3.1. DCF og EVA

DCF og EVA giver begge et middelret værdiestimat under forudsætning af, at der anvendes et

korrekt input.111

dvs. et korrekt og fyldestgørende udarbejdet budget, regnskab,

pengestrømsopgørelse m.m.. Modellerne vil endvidere give samme resultat baseret på samme

beregningsforudsætninger.112

Som udgangspunkt vil der dermed ikke være problemer forbundet

med disse metoder, hvilket også forekommer logisk, som følge af deres store praktiske værdi. I

stedet er det mere interessant at finde, hvilken af de to modeller, som giver det bedste bud på et

middelret værdiestimat, når inputtene ikke er korrekt, dvs. når der værdiansættes baseret på et

upræcist eller forkert budget. Dette kendes som en ”quick and dirty” værdiansættelse. En beregning

foretaget af Thomas Plenborg angiver, at ud af DCF, DDM113

og EVA vil EVA give den mindste

afvigelse mens DCF giver den største afvigelse.114

Beregningen er baseret på et eksempel, hvor væksten ændredes med +/- 2 procent point i de tre

metoder, uden at ændringen blev indregnet i budgettet og samtidig med, at andre budgetvariable

forblev uændret. Resultatet blev således sammenlignet med den korrekte værdi.

EVA tager udgangspunkt i revisors arbejde (investeret kapital) og skal kun finde den overnormale

indtjening. DCF modellen starter i stedet fra bunden og skal både finde normalindtjeningen og

overnormalindtjeningen, hvis samme termer skal anvendes. Udfaldsrummet bliver således større for

DCF modellen. Ud fra dette kriterium er EVA modellen derfor DCF modellen overlegen. Det kan

110

Jf. Eskildsen T. og Bygholm J.: SKATs vejledning om værdiansættelse af 21. august 2009. SR2009.250 111

Jf. Thomas Plenborg; Valg af (ideel) værdiansættelsesmodel for en beregning, der understøtter argumentet. 112

Jf. Værdiansættelsesvejledning afsnit 4.2. 113

Dividendemodel, som DCF modellen er baseret på. Modellen bliver ikke kommenteret særskilt på. 114

Jf. Thomas Plenborg; Valg af (ideel) værdiansættelsesmodel

Side | 31

derfor forekomme mærkværdigt, at DCF modellen er den mest anvendte i praksis, når der netop i

praksis ofte foretages en quick and dirty værdiansættelse.

DCF modellen hviler på en forudsætning om, at al overskydende likviditet115

enten udloddes eller

investeres i projekter, som giver en nettonutidsværdi lig nul, dvs. at afkastet af investeringen er lig

afkastkravet. Et brud på denne forudsætning medfører, at DCF overvurderer værdien.116

I praksis

efterleves denne forudsætning imidlertid,117

hvorfor forudsætningen må antages at være realistisk.

DCF hviler endvidere på en going concern betragtning, hvilket i langt de fleste tilfælde også er

opfyldt. EVA modellen hviler på forudsætningen om clean surplus accounting i budgettet, dvs. at

alle indtægter og udgifter passerer resultatopgørelsen og ikke aktiveres direkte på balancen, hvilket

må siges at være en rimelig forudsætning. En opfyldelse af forudsætningen medfører, at modellen er

ufølsom overfor valg af indregningsmetoder og regnskabsprincipper.118

Såfremt omkostninger

(indtægter) posteres direkte på egenkapitalen i budgetperioden, vil den estimerede pris blive

overvurderet (undervurderet).119

Kriteriet vedrørende realistiske forudsætninger må derfor være

opfyldt for både DCF og EVA. Begge metoder hviler på forudsætningen om, at man som analytiker

uarbejder et fyldestgørende budget, hvor cash flow estimeres i henhold til de vækst og

indtjeningspotentiale, virksomheden forventer under forudsætningen af øvrige strategiske forhold i

branchen samt konkurrenternes position taget i betragtning. Dette vil nok næppe være tilfældet for

mindre virksomheder, idet dokumentationen for ovenstående kan være forholdsvis

ressourcekrævende. Dette medfører således, at inputtene ikke er korrekte, hvilket vil give et

upræcist værdiestimat. Det må imidlertid forventes at være gældende for større virksomheder.

Overordnet må forudsætningen alligevel siges at være overholdt.

Ingen af metoderne er baseret på komplekse beregninger. I stedet foreligger problemerne ved at

opfylde dokumentationskravet, som angivet ovenfor. Der er således en overvejende risiko for, at der

foretages en quick and dirty værdiansættelse. Er det en systematisk adfærd, vil det formentlig

påvirke skattemyndighedernes tilgang til at korrigere DCF og EVA værdiansættelser, hvilket kunne

give virksomhederne større usikkerhed. Metoderne kan således ikke siges at være særlig

115

Overskudslikviditeten defineres som det frie cash flow til ejerne fratrukket dividenden 116

Jf. FSR’s værdiansættelsesnotat, side 46 ff., hvor dette vises med en konkret beregning 117

Jf. Thomas Plenborg, Valg af (ideel) værdiansættelsesmodel 118

Jf. Thomas Plenborg; Valg af (ideel) værdiansættelsesmodel 119

Jf. Thomas Plenborg; Valg af (ideel) værdiansættelsesmodel

Side | 32

brugervenlige og bør formentlig indskrænkes til udelukkende at anvendes ved skatterelevante

transaktioner.120

Et problem ved anvendelse af DCF modellen er, at de forskellige variable i modellen ikke forklarer

værdien i selskabet. Hvert års pengestrømme giver en lille indsigt i virksomhedens performance. Et

faldende cash flow kan både indikere dårlig performance eller store investeringer i fremtiden.121

Et

faldende cash flow er dermed ikke umiddelbart negativt. EVA modellen giver i stedet indblik i,

hvornår og hvor virksomheden skaber værdi og giver som bekendt det samme resultat under samme

budgetforudsætninger.122

EVA modellen er således DCF overlegen på dette område. Cash flow

anses imidlertid som mere anvendelige i forbindelse med værdiansættelse end regnskabsbaserede

tal.123

Baggrunden for dette er, at pengestrømme ikke er påvirket af arbitrære regnskabsallokeringer,

som eksempelvis afskrivninger, skat eller lagerværdi. Afskrivninger er reelt en noncash

omkostning, idet pengene blev taget af kassen år 0 ved investeringen og afskrivningen der

fratrækkes i resultatopgørelsen udjævner således denne omkostning. Pengestrømsopgørelsen viseri,

hvad der reelt anvendes, derfor skal afskrivninger tillægges og investeringen skal fratrækkes.124

På

dette område er DCF således bedre en EVA, idet EVA er baseret på regnskabsmæssige tal.125

Ud fra ovenstående kan man konkludere, at det må være en smagssag, om man vil foretrække EVA

eller DCF. Begge giver som udgangspunkt et middelret estimat, begge modeller bygger på

realistiske forudsætninger og brugervenligheden er lige dårlig for begge. EVA giver dog et mere

forståelig resultat, omvendt udregnes værdien ved DCF på baggrund af pengestrømme som blandt

corporate finance teoretikere foretrækkes over regnskabsværdier. Endeligt giver EVA en mindre

afvigelse fra værdien ved en quick and dirty værdiansættelse.

4.3.2. Relief from Royalty

Relief from Royalty modellen er som anført rettet mod værdiansættelse af immaterielle aktiver,

hvilket SKAT også tilkendegiver i værdiansættelsesvejledningen.126

Det forekommer således

usandsynligt, at metoden ville blive anvendt til værdiansættelse af selskaber. Fordelen ved at

anvende denne tilgang til værdiansættelse af immaterielle aktiver i modsætning til både EVA og

120

Jf. Eskildsen T. og Bygholm J.: SKATs vejledning om værdiansættelse 21. august 2009, SR.2009.250 121

Jf. Tim Koller et al.: Valuation, measuring and managing the value of companies, side 116. 122

Jf. Tim Koller et al.: Valuation, measuring and managing the value of companies, side 116. 123

Jf. henholdsvis Brealey, Meyers and Marcus; Fundamentals of corporate finance, side 55ff. og Simon Z Benninga et

al.: Corporate finance side 89 ff. 124

Jf. Brealey, Meyers and Marcus: Fundamentals of corporate of corporate finance, side 55ff. 125

Se afsnit 2.1.2, hvori ROIC dekomponeres 126

Jf. Værdiansættelsens afsnit 4.4

Side | 33

DCF er, at der kræves mindre dokumentationsarbejde. De betalinger, der oftest anvendes, er således

baseret på en omsætning.127

Da metoden er baseret på samme beregningstilgang som ovenstående to

metoder, må resultatet således være udtryk for en korrekt størrelse under forudsætning af korrekte

input. Modellen hviler på en forudsætning om, at der kan udfindes en markedsbestemt royaltysats,

hvilket forekommer urealistisk. Mere præcist kan det diskuteres, hvorvidt der kan findes et sæt

usædvanlige handels- og økonomiske vilkår som modsætning til et sæt af reelle og markedsmæssige

vilkår. SKAT anfører således i værdiansættelsesvejledningens afsnit 4.4 en række forhold, som kan

være af væsentlig betydning for værdien af aktivet, og det forekommer usandsynligt, at disse kan

genskabes på markedsvilkår, hvorfor forudsætningen kun undtagelsesvis vil være opfyldt. Et af

kendetegnene ved immaterielle aktiver er netop, at de er unikke for virksomheden, og at de som

regel giver virksomheden en konkurrencefordel eller eventuelt kernekompetencer. Det må

konkluderes, at det kun vil være få tilfælde, hvor denne forudsætning ikke brydes.

Umiddelbart vil man argumentere for, at brugervenligheden er stor for modellen, idet det kun er

nødvendigt at finde en markedsbestemt royaltysats for en sammenlignelig transaktion. Dog kan der

være analysearbejde forbundet med at finde netop denne sammenlignelige transaktion, hvis den

eksisterer. Det må imidlertid antages, at analysearbejdet vil være begrænset sammenlignet med det

arbejde, der ville være forbundet med værdiansættelse af et selskab. Derfor vurderes

brugervenligheden hverken at være god eller dårlig, men i stedet neutral. Da det er omsætningen,

der kapitaliseres, afspejler det fremkomne output værdien af aktivet og resultatet vil derfor være

forståeligt for modtageren. Dette er dog under forudsætning af, at royaltysatsen reelt udtrykker

værdien af aktivet.

Sammenfattes ovenstående argumenter har metoden formentlig en stor værdi i forhold til opgørelse

af værdien for immaterielle aktiver, fordi denne er mindre krævende og fordi SKAT i deres

vejledning implicit tilkendegiver, at tilgangen kan accepteres for værdiansættelse af immaterielle

aktiver. Analysen ovenfor indikerer imidlertid, at der er problemer med de fundamentale krav, som

følge af at metoden hviler på urealistiske forudsætninger, hvilket i dette tilfælde betyder, at

værdiestimatet ikke umiddelbart vil være korrekt.

4.3.3. Multipler

I værdiansættelsesvejledningen anfører SKAT, at en multipel værdiansættelse har sine

begrænsninger, idet en anvendelse af metoden kræver indgående analysearbejde i forbindelse med

127

Jf. værdiansættelsesvejledningens afsnit 4.4.

Side | 34

at finde en sammenlignelig virksomhed, såfremt en sådan i det hele taget eksisterer. Denne holdning

er klart understøttet af corporate finance teoretikere. Det anføres således af Tim Koller, at tilgangen

kan være mere anvendelig ved udarbejdelse af forecast for cash flow ved DCF modellen, således

resultatet af DCF modellen bliver mere pålidelig, end tilgangen ville være som selvstændig

værdiansættelsesmodel.128

At finde en virksomhed, som kan indgå i peergruppen kræver, at virksomheden skal være

sammenlignelig på følgende punkter: 1) fremtidig rentabilitet, 2) fremtidigt afkastkrav, 3) fremtidig

vækst og 4) fremtidig regnskabspraksis.129

Det er højst usandsynligt, at der kan findes to

virksomheder, som matcher på samtlige punkter.130

Følgelig er modellen baseret på urealistiske

forudsætninger. Eftersom forudsætningen sjældent kan opfyldes vil metoden give systematiske fejl

og værdiestimatet kan således ikke siges at være udtryk for markedsværdien.

Det forekommer implicit, at brugervenligheden ikke kan antages at være særlig god pga.

dokumentationskravet for analysen. Det er således ikke tilstrækkeligt at foretage en strategisk- og

regnskabsanalyse af selskabet selv, men det er nødvendigt at undersøge branchen for at finde peer

gruppen. Såfremt der alligevel sker en korrekt værdiansættelse, vil brugeren i de fleste tilfælde

sandsynligvis ikke forstå, hvor værdiskabelsen sker, idet man blot har sammenlignet med andre

virksomheder og reelt overført deres værdi.

En multipel værdiansættelse ligner tilnærmelsesvis OECD’s armslængdemetoder, hvorfor man kan

argumentere for, at tilgangen får større værdi ved internationale transaktioner. Omvendt er det ikke

kun nationale praktikere, som er skeptisk overfor modellen, hvorfor det formentlig alligevel ikke vil

være tilfældet.

SKAT vil formentlig kun acceptere denne metode, hvis dokumentationen er yderst fyldestgørende,

hvilket til dels kan ses ud fra det omfattende dokumentationskrav i vejledningen, samt deres skepsis

under beskrivelse af metoden. Et eksempel herpå er landsskatterettens kendelse af 15. August

2011.131

I den pågældende sag klager virksomheden over skattemyndighedernes bindende svar,

hvorefter det angives, at virksomheden værdiansættes ud fra TSS cirkulære 2000-9. Uden at

medsende dokumentation for en multipel værdiansættelse, anfører repræsentanten i den pågældende

128

Jf. Tim Koller et al.: Valuation, measuring and managing the value of companies, side 361 129

Jf. Thomas Plenborg; Valg af (ideel) værdiansættelsesmodel 130

Jf. Thomas Plenborg; Valg af (ideel) værdiansættelsesmodel 131

LSR af 15/08-11, journalnr. 11-00128.

Side | 35

sag, at virksomheden kan ansættes vha. denne metode. Landskatteretten finder imidlertid ligesom

SKAT, at værdien skal findes ud fra cirkulæret.132 Dommen har ikke en særlig præjudikatværdi, men den

angiver ikke overraskende, at en multipel værdiansættelse ikke kan anvendes uden dokumentation.

Højesteret nåede imidlertid et modsat resultat i U.2009.199.H. Her kommenterer Højesteret, at

virksomheden skal værdiansættes som et hele, og at det kan gøres ud fra DCF eller de

multipelbaserede metoder. Højesteret anfører, at muligheden for at benytte DCF metoden kræver

detaljeret budgettering af fremtidig indtjening for flere år, og eftersom denne information ikke er

tilgængelig i den pågældende sag, blev metoden fravalgt. Det kommenteredes i dommen, at

informationskravet til de multipelbaserede metoder er mere begrænset, hvorfor disse metoder i

stedet anvendes. Det synes dermed, at Domstolene er mere tolerant overfor en multipel

værdiansættelse og tilhørende dokumentationskrav end skattemyndighederne er. Præjudikatværdien

af højesteretsafgørelsen må være større end Landsskatteretsafgørelsen.

Skal den multipelbaserede tilgang anvendes, er det anbefalet af corporate finance teorien, at man

anvender multiple med sammenlignelig ROIC og vækstprospekt, at multiple er baseret på

fremtidige estimater og ikke historiske data samt, at man anvender indtjeningsmultipler133

baseret

på EBITDA,134

således resultatet ikke influeres af valg af regnskabspraksis, idet afskrivningerne

ikke får betydning. Sidst anføres det, at multiple skal justeres for ikke driftsmæssige aktiver.135

Konklusionen må blive, at kun i få tilfælde vil metoden give et bedre bud på markedsværdien og

følgelig skal skatteyderen være påpasselig med at anvende denne, da man kunne forestille sig, at

SKAT ville kræve dybdegående dokumentation for valg af denne metode, hvis de ikke skulle

benytte sig af korrektionsadgangen i LL § 2.

4.4. OECD armslængdemetoder

De traditionelle transaktionsbaserede armslængdemetoder er som gennemgået tidligere baseret på

en sammenligning af en kontrolleret transaktion med en referencetransaktion. Som det blev nævnt

under beskrivelsen af armslængdemetoderne, vil denne tilgang sjældent kunne anvendes ved

værdiansættelse af selskaber, men vil være mere anvendelig i relation til varer og tjenesteydelser.

Begrundelsen for dette kan findes i, at forudsætningerne for metoderne er urealistiske. Kun

132

Det vides ikke om afgørelsen af anket til domstolene. Det har ligeledes ikke været muligt at finde det bindende svar. 133

Multiple baseret på enterprise value (EV). 134

EBITA = Earnins before interest, tax, depreciation and amortization. 135

Jf. Tim Koller et al.: Valuation, measuring and managing the value of companies, side 366

Side | 36

undtagelsesvis vil det være muligt at finde et selskab, som er et perfekt spejlbillede, og i denne

situation vil det endvidere kræve, at værdien af det pågældende selskab er kendt. Det forekommer

ikke overraskende, at det vil være forbundet med store vanskeligheder, idet tilgangen reelt er udtryk

for en subjektiv værdiansættelse, og som indikeret i kapitel 3 vil det kun undtagelsesvis være muligt

at finde værdien ud fra en subjektiv opgørelse. Metoden vil dermed systematisk give et

værdiestimat, som ikke udtrykker den reelle markedsværdi. Et andet kritikpunkt er, at tilgangen

ikke inkluderer et fremtidsperspektiv, men baserer værdien på et øjebliksbillede. Det kan således

ikke anfægtes, at der i værdiansættelsesvejledningen tilkendegives, at metoderne kun sjældent vil

kunne anvendes ved værdiansættelse af virksomheder, virksomhedsandele og immaterielle aktiver,

som vejledningen er rettet imod.

Umiddelbart synes brugervenligheden i top, da værdien findes så simpelt som ved at sammenligne

med et andet selskab. Men som det blev anført under de multipelbaserede ansættelsesmetoder og

med samme argumenter er dette indtryk fejlagtigt. Outputtet giver desuden ikke en indikation af,

hvor værdiskabelsen sker.

Konklusionen må blive, at de traditionelle transaktionsbaserede metoder ikke er særlig anvendelige.

Samme argumenter kan reelt bruges i forhold til TNMM metoden, som også er baseret på at finde

værdien ved at finde en sammenlignelig transaktion.

PSM tilgangen adskiller sig som den eneste fra dette udgangspunkt, idet den ikke forudsætter, at der

findes en sammenlignelig transaktion. Metoden bygger i stedet på at fordele en avance som

uafhængige ville have gjort det. I OECD Guidelines er det angivet, at metoden kan finde anvendelse

på varer og immaterielle aktiver.136

Som følge heraf vil anvendeligheden til netop værdiansættelse

af selskaber ikke blive analyseret på.

4.5. TSS cirkulære 2000-9 og 2000-10

Efterfølgende vil de to cirkulære fra 2000 blive vurderet. Siden fremkomsten af cirkulærerne har

skattemyndighederne i høj grad anvendt disse, hvor virksomheder i stedet har anvendt cirkulærerne

når de giver udtryk for passende værdier, og anvendt mere professionelle metoder når disse i stedet

fører til mere passende værdier.137

Det forekommer således interessant at finde anvendelsesværdien.

136

Jf. Transfer pricing; Kontrollerede transaktioner; Dokumentationspligt, bilag 4. 137

Jf. Eskildsen T. og Bygholm J.: SKATs vejledning om værdiansættelse af 21. august 2009, SR.2009.250

Side | 37

4.5.1. TSS cirkulære 2000-9

I TSS cirkulære 2000-9 anføres det, at den regnskabsmæssige post for fast ejendom erstattes med

den seneste kendte offentlige ejendomsvurdering, som finder den værdi, en køber er villig til at

betale for ejendommen i dag.138

Som problemet var med værdiansættelsesvejledningen tages der

således ikke højde for, at aktiver, virksomheder eller evt. ejendomme kan være vanskeligt

omsættelige, hvorfor der i visse tilfælde burde gives adgang til at indregne et nedslag for illikviditet,

hvilket der jo netop gøres for uafhængige transaktioner.139

Dette kan nedsætte anvendeligheden af

cirkulæret.

Det er diskutabelt om hjælpereglen i cirkulæret om værdiansættelse af aktier og anparter giver et

korrekt værdiestimat, fordi hjælpereglen er baseret på substansprincippet,140

hvilket implicit

betyder, at der ikke tages højde for fremtidige indtjeningsforhold og forventet vækstmuligheder

m.m. som følge af, at beregningen ikke foretages ved at tilbagediskontere forventede fremtidige

pengestrømme. Corporate finance teori indikerer netop, at DCF modellen er den bedste, fordi

modellen tager udgangspunkt i de fremtidige pengestrømme, som kan tilskrives det

værdiansættende aktiv.141

DCF-modellen er dog kun så god som den analytiker, der foretager

analysen, dvs. er forecastene ikke estimeret præcist, vil estimatet være forkert og modellen således

uanvendelig og i denne situation vil det foretrækkes at basere værdiestimatet på regnskabsmæssige

tal, da disse opgøres med større sikkerhed. Anvendelse af fremtidige forecast anbefales også i

relation til eksempelvis værdiansættelse af immaterielle aktiver.142

Hjælpereglen giver dermed et

øjebliksbillede af virksomhedens værdi.

Ved udarbejdelse af cirkulæret har man imidlertid været opmærksom på, at enkelte poster ikke kan

estimeres ud fra den bogførte værdi, men skal estimeres på anden vis. Dette gælder således for

goodwill, ejendomme, associerede selskaber mm. Denne mulighed for at ansætte komplekse dele ud

fra andet end regnskabsmæssige tal, medfører større anvendelighed for modellen.

I tilfælde, hvor virksomhedens balance afspejler virksomhedens vækstmuligheder og fremtidig

indtjeningspotentiale, vil modellen give et korrekt estimat for værdien. Dette forekommer oftest, når

virksomheden ikke forventer et vækstpotentiale, og indtjeningsforholdene således er nogenlunde

138

Jf. SKAT: Vurderingsvejledning 2012-1 afsnit A.1 om principperne for den offentlige ejendomsvurdering. 139

Jf. Eskildsen T. og Bygholm J.: SKATs vejledning om værdiansættelse af 21. august 2009, SR.2009.250 140

Ved substansprincippet forstås at aktiernes værdi, dvs. virksomhedsværdien findes som summen af hver enkelt

aktivpost minus summen af hver enkelt gældspost. Herefter tillægges goodwill efter goodwillcirkulæret. 141

Jf. Tim Koller et al.; Valuation, measuring and managing the value of companies, side 361 142

Jf. ovenstående kommenterede ministersvar fra skatteudvalget i afsnit 2.3

Side | 38

konstante. Modellen forudsætter dermed implicit stabil vækst og indtjening, og det er måske ikke

helt realistisk i dag, specielt under betragtning af den økonomiske recession, der plager verden. Der

vil dermed være en overvejende risiko for, at hjælpereglen i flere situationer ikke udtrykker

markedsværdien. Kun i begrænset omfang vil de fundamentale krav dermed antages at være

opfyldt. Omvendt vil man kunne argumentere for, at ikke alle ville være villige til at betale ekstra

for en potentiel stigning i indtjeningsmargin på eksempelvis 1 % om tre år.143

Dette nedsætter

værdien af de teoretisk korrekte kapitalværdibaserede modeller og gør denne tilgang mere

anvendelig. Såfremt der alligevel forventes betydelig vækstmuligheder, må man dog formode, at

sælger ville kræve dette indregnet i salgssummen, hvilket en værdiansættelse efter de skematiske

regler ikke tilgodeser.

En fordel ved modellen er til gengæld, at den er meget brugervenlig, som følge af at modellen er

baseret på regnskabsmæssige tal. Det vil dermed være forholdsvis uproblematisk at værdiansætte ud

fra de informationer, man finder i årsregnskabet. Resultatet er ligeledes forståeligt, det er imidlertid

ikke altid umiddelbart gennemskueligt, hvor værdiskabelsen sker. Her vil det være nødvendigt at

gennemse de regnskabsmæssige tal, hvilket da også burde være muligt.

Sammenfattende kan siges, at metoden er meget brugervenlig at anvende og i mange tilfælde vil

den være at foretrække, dette er specielt gældende for selskaber med nogenlunde stabil indtjening

og vækstforhold. Der er imidlertid en risiko for, at hjælpereglen overvurderer værdien i situationer,

hvor selskabet har ringe eller negativ indtjening, fordi cirkulæret forudsætter en going concern

betragtning.144

Dette sås blandt andet i LSR af 15. august 2011, hvor en anvendelse af hjælpereglen

gav en markant højere værdi end den værdi selskabet havde fundet. I den pågældende sag var det

netop kommenteret, at selskabet havde haft underskud de seneste par år og ikke forventede et

overskud det følgende år. Har afspejlede de bogførte værdier således ikke markedsværdien.

4.5.2. TSS cirkulære 2000-10

Udgangspunktet for goodwillcirkulæret er, at værdien kan findes ud fra branchekutymer eller

lignende, hvilket må antages at give et korrekt værdiestimat, da det netop er specifikt i forhold til

hvert enkelt tilfælde. Mere interessant er det at undersøge beregningsreglen i cirkulæret. Denne vil

kun give et korrekt værdiestimat, såfremt forudsætningerne for beregningen er opfyldt. Disse

forudsætninger er, at virksomheden, skal have samme vækst og afkast, som den historisk har haft

143

Jf. Holm, Petersen og Plenborg: Værdiansættelse af unoterede virksomheder med DCF-modellen – en undersøgelse

af praksis 144

Jf. Grothen J. og Søgaard Hansen H.: Nye retningslinjer for værdiansættelse af unoterede aktier; SR.2000.182.

Side | 39

og virksomheden skal ikke skabe væsentlige immaterielle aktiver, såsom varemærker, patenter,

knowhow og lignende. Det anføres, at det som regel ses ved håndværksvirksomheder eller mindre

erhvervsdrivende virksomheder med relativt stabilt indtjeningsniveau.145

Kun under disse

forudsætninger, vil modellen give et korrekt værdiestimat. Beregningsmodellen har således en

begrænset anvendelsesværdi. Selve beregningen er dog ukompliceret at foretage og

brugervenligheden af modellen er derfor ikke et problem. Resultatet er endvidere forståeligt som

indikator for goodwillværdien. Under stringente forhold vil denne model således være at

foretrække, når goodwillværdien skal findes, fordi den netop er så ukompliceret at anvende. Er

disse forhold imidlertid ikke til stede, vil forudsætningerne være brudt og følgelig vil

værdiestimatet være forkert.

Der findes således også en lang række sager i den juridiske vejlednings afsnit C.C.6.4.1.2. som er

afgjort på baggrund af beregningsreglen. Omvendt er der også eksempler på, at både SKAT og

virksomheden kan fravige beregningsreglen.

I TfS 2000, 256 LR lagde ligningsrådet i en bindende forhåndsbesked vægt på konkrete omstændigheder for

den enkelte virksomhed, hvilket medførte en ansættelse af goodwill til 2 mio. kr., på trods af at denne var

blevet beregnet til 11 mio. kr., efter beregningsreglen i goodwill-cirkulæret.

I SKM2001.190.LR blev den beregnede goodwill nedsat som følge af, at det af en uafhængig køber af

virksomheden måtte antages, at denne ville betinge sig, at ejeren af virksomheden forblev tilknyttet til denne

i en periode.

Goodwillcirkulærets beregningsregel bryder reelt med corporate finance teorien, hvor det

foretrækkes, at værdien findes på baggrund af fremtidige forecast. Beregningsreglen overser

ligeledes markedsmæssige forhold, som kunne give virksomheden vækstmuligheder eller

konkurrencemæssige fordele, som gør goodwillværdien større. Goodwill udgør netop den

merværdi, en køber er villig til at betale udover nettoværdien af de enkelte aktiver i den sælgende

virksomhed. Dette indikerer dermed noget ekstra, som ikke er afdækket i indtjeningen, som

beregningsmodellen jo tager udgangspunkt i.

Man kan endvidere diskutere, om det reelt er armslængde at finde goodwillværdien uden at opgøre

selskabets værdi. Goodwill er unægtelig tæt knyttet til selskabet, og et selskab, som har en lavere

værdi end umiddelbart forventet, kunne man forestille sig ville have en lavere goodwill værdi. På

145

Jf. Værdiansættelsesvejledningens afsnit 2.

Side | 40

denne baggrund kan man anføre, at goodwill i realiteten bør opgøres sammen med virksomheden. I

U.2009.199.H. kommenterer Højesteret, at da der ikke foreligger branchekutymer eller andre

forhold som goodwill kan værdiansættes ud fra, må andre metoder tages i betragtning. Her anfører

Højesteret, at selskabet som et hele skal værdiansættes. Til dette formål anbefaler Højesteret DCF

eller de multipelbaserede metoder til.146

Der bliver ikke i den pågældende sag kommenteret på

goodwillcirkulæret på trods af, at selskabet ikke skaber immaterielle aktiver og ikke umiddelbart

forventer andet vækst- eller afkastniveau.

Gennemgangen af ovenstående to cirkulærer antyder, at cirkulærerne kan have en stor

anvendelsesværdi under specifikke forhold, men at der ligeledes vil være tilfælde hvor

beregningsreglerne er for simple og da vil mere professionelle modeller være mere optimale at

anvende. Der kunne derfor være interessant at undersøge, hvornår de forskellige cirkulærer kan

anvendes, dvs. hvornår SKAT godkender anvendelse af henholdsvis cirkulærer og vejledning, idet

denne retstilstand ved indførsel af den nye værdiansættelsesvejledning stadig er uafklaret.147

Denne

diskussion følger i kapitel 5.

4.6. Udtrykker metoderne markedsværdien

Det er herefter interessant at undersøge, om den værdi, der fremkommer ved anvendelse af metoder

giver udtryk for markedsværdien, som den er defineret i kapitel 3. Her blev det fundet, at når

markedsværdien skal findes, skal de vilkår og den pris, der ligger til grund for transaktionen svare

til hvad uafhængige ville opnå. Som det tillige fremkom, er det kun undtagelsesvis muligt, at

værdien kan findes ved at overføre værdien fra en uafhængig transaktion. Værdien skulle i stedet

være udtryk for gennemsnitlige markedsaktørers forhold. Principielt udfyldes armslængdeværdien

ved værdiansættelsesaspektet af handelsværdien. Dvs. når skattepligtige værdiansætter, sker det til

handelsværdien og når en transaktion skal kunne korrigeres af skattemyndighederne, er det

armslængdeværdien, det skal vurderes ud fra, dvs. om vilkårene og prisen svarer til, hvad

uafhængige ville opnå.

Når det diskuteres, om metodernes værdiestimat generelt kan siges at opfylde markedsværdien,

forudsættes det, at parterne ikke forsøger at omgå skattereglerne.

146

Dommen er ligeledes kommenteret ovenfor i afsnit 4.3.3. 147

Jf. bl.a. Eskildsen T. og Bygholm J.: SKATs vejledning om værdiansættelse af 21. august 2009, SR. 2009.250.

Side | 41

DCF og EVA er to populære metoder blandt praktikere. Metoderne udtrykker som bekendt

virksomhedens værdi ved at tilbagediskontere fremtidige pengestrømme. Når man med denne

tilgang ønsker at finde markedsværdien, vil der være tilfælde, hvor man går på kompromis med

pålideligheden.148

Dette er særligt i forbindelse med små og mellemstore virksomheder, hvor det vil

koste mange rådgivningskroner at efterleve vejledningens anbefalinger ved brug af disse metoder.

Dette kompromis ses ved, at resultatet opnås gennem forudsigelser om fremtiden, og disse

forudsigelser vil ikke altid være korrekte, hvilket medfører forkerte input og dermed medfører at

værdien ikke udtrykker markedsværdien.149

Metoden vil således ikke altid udtrykke

handelsværdien, særligt ved små og mellemstore virksomheder. Dette understøttes også af, at

metoderne er anbefalet i eksempelvis Fundamentals of Corporate Finance af Brealey, Meyers and

Marcus150

som er en bog om finansiel teori tiltænkt store virksomheder på det amerikanske marked

og det kan kritiseres, at disse tilgange så let kan overføres til danske vejledninger, med de

byrdefulde virkninger, det kan medføre. For multinationale koncerner vil de to metoder og

vejledningens anbefalinger ramme plet,151

både fordi disse formentlig har ressourcerne til at

forudsige de fremtidige pengestrømme, og fordi disse formentlig allerede udarbejder budgetter

særskilt fra værdiansættelse.

Kun spørgsmålet om manglende adgang til nedslag for illikviditet kan bevirke, at værdien hverken

udtrykker handelsværdien eller armslængdeværdien. Dette er dog som anført en helt generel

holdning fra SKAT, som ikke er begrænset til disse metoder.

Relief from Royalty er mere brugervenlig og vil derfor være anvendelig for en lang række

virksomheder og ikke kun multinationale selskaber. Metoderne vil derfor i højere grad afspejle

handelsværdien.

En multipelværdiansættelse giver udtryk for armslængdeværdien som den efter ordlyden skal

opfattes. Værdien findes således ved en subjektiv opgørelse. Men da det som angivet ovenfor er

usandsynligt, at en multipel værdiansættelse finder et korrekt værdiestimat, vil prisen ikke være et

udtryk for, hvad uafhængige parter ville give og dermed synes det ikke at være i overensstemmelse

med hverken armslængdeværdien eller handelsværdien. Det samme kan siges at være gældende for

OECD armslængdemetoderne i relation til værdiansættelse af selskaber og komplekse aktiver, som

148

Jf. Jesper N. Christensen: Skattemæssig værdiansættelse af virksomheder og kapitalandele 149

Dette blev fundet ved analysen af tilgangen i afsnit 4.3.1. 150

Brealey, Meyers and Marcus: Fundamentals of Corporate Finance. 151

Jf. Jesper N. Christensen: Skattemæssig værdiansættelse af virksomheder og kapitalandele

Side | 42

også finder værdien ved en subjektiv opgørelse. For mindre forhold som et enkeltstående aktiv vil

armslængdemetoder som bekendt kunne give udtryk for markedsværdien, selvom denne findes

gennem en subjektiv opgørelse.

Goodwillcirkulæret har en begrænset anvendelse og i anbefalingerne til metoden, er det således

allerede anført, hvornår denne udtrykker markedsværdien og hvornår beregningsmodellen skal

fraviges. Når metoden således ikke anbefales er dette fordi værdien ikke udtrykker handelsværdien.

Goodwill er som anført den merværdi en køber er villig til at betale udover nettoværdien af de

enkelte aktiver. Denne merværdi er formentlig et udtryk for nogle konkurrencefordele, der opnås

gennem goodwill. Dette kan afspejles i indtjeningen. Men der kan også være tilfælde, hvor dette

ikke bliver afspejlet i indtjeningen pga. virksomhedens omkostningsforhold. Der kan således være

tilfælde, hvor beregningsmodellen kan finde anvendelse, men alligevel ikke udtrykker

markedsværdien. Dette vil reelt være en risiko, når der tages udgangspunkt i historiske data frem for

fremtidige forecast.

For TSS cirkulære 2000-9 vil samme argument være gældende. Under de forudsætninger, der er

anført i opgaven, vil værdien være udtryk for handelsværdien. Men så snart et selskab opnår ustabil

vækst og indtjeningsforhold, vil metoden ikke længere kunne give et korrekt værdiestimat, fordi

den er baseret på historiske data. Tilgangen er dog i særdeleshed mere brugervenlig, hvilket er en

fordel for specielt små og mellemstore virksomheder. Det vil være en konkret afvejning om

informationerne skal være så relevante (korrekte) som muligt eller så pålidelige som muligt, der

afgør om cirkulæret foretrækkes, eller om indkomstbaserede metoder foretrækkes.

Sammenfattes ovenstående vil ikke alle metoder leve op til armslængdeværdien.

4.7. Delkonklusion

Valg af ideel metode ud fra ovenstående analyse.

Følgende tabel opsummerer, hvordan de forskellige metoder scorer på de forskellige kriterier.

Tabellens formål er at give et overblik over ovenstående diskussion. Der inddeles på en skala fra 1-

5, hvor 5 indikerer en høj score.

Side | 43

Korrekt

værdi-estimat

Realistiske

forudsætnin

ger

Bruger-

venlighed

Forståeligt

output

DCF % (%)

EVA %

Relief from

Royalty

() ()

Multipler % % % %

Cirk. om aktier

og anparter

() () %

Goodwillcirk. () () %

OECD

metoder

% % % %

Fælles for Relief from Royalty, TSS cirkulære 2000-9 og Goodwillcirkulæret er, at de ikke vil

kunne anvendes i alle situationer. De to cirkulære bør således kun inddrages for virksomheder med

stabil vækst og indtjeningsforhold, idet de er baseret på regnskabstal og ikke fremtidig forecast over

indtjening eller pengestrømme. Relief from Royalty har en relativ stor anvendelsesværdi overfor

immaterielle aktiver, men vil således ikke være anvendelige i forhold til en værdiansættelse af et

selskab, som følge af, at der ikke kan findes en royaltysats for et selskab på samme måde som for et

immaterielt aktiv. Da anvendelsen af de tre tilgange er begrænset scorer EVA og DCF højst på det

generelle plan. Disse modeller er dog meget omkostningskrævende pga. den lave brugervenlighed.

Der er desuden meget vidtrækkende krav i forhold til dokumentation forbundet med anvendelse af

EVA og DCF, som SKAT anfører i værdiansættelsesvejledningen. På denne baggrund bør man

således undgå vejledningen, når det ikke er en skatterelevant transaktion, for da vil det være for

krævende, hvis dokumentationsanbefalingerne skal følges. Man kunne dog anvende vejledningen

og tillige vælge en forenklet metode og søge at undgå korrektioner. Dette er muligt enten ved

anvendelse af reglerne i ligningslovens § 2, stk. 5 om betalingskorrektion, eller reglerne i

selskabsskattelovens § 31D om skattefrihed for visse tilskud mellem selskaber tilførende samme

koncern, eller reglerne i skatteforvaltningslovens §§ 28 og 29 om skatteforbehold og omgørelse.

Alternativt ved at betalingen for overdragelsen sker i form af nyudstedte aktier, hvor i hvert fald en

merpris kan anses for overkurs på aktierne, eller ved en kombination af nogle af de nævnte

muligheder. Involverer transaktionen udlandet, skat det yderligere sikres, at der ikke er utilsigtede

skattemæssige konsekvenser i udlandet.152

152

Jf. Eskildsen T. og Bygholm J.: SKATs vejledning om værdiansættelse af 21. august 2009, SR.2009.250

Side | 44

Vælger man pga. kravene for dokumentation, at værdiansætte ud fra TSS cirkulære 2000-9 er der

naturligvis en risiko for, at cirkulæret ikke afspejler den reelle værdi, fordi cirkulæret som ovenfor

anført ikke tager højde for potentielle vækstmuligheder eller indtjeningsproblemer. Her vil der ikke

kunne gives konkrete anbefalinger, men valget vil nok skulle afgøres ud fra en konkret vurdering på

risikoens størrelse og den besparelse, man vil opnå ved en mere brugervenlig værdiansættelse.

OECD armslængdemetoderne vil trods den direkte henvisning i forarbejderne til LL § 2 ikke være

anvendelige i forhold til værdiansættelse af selskaber. I begrænset omfang vil de synes anvendelig

for værdiansættelse af enkeltstående aktiver både materielle og immaterielle. Armslængdemetoder

er dog tiltænkt prisfastsættelse af varer. SKAT synes endvidere hverken i vejledningen eller andre

administrative anbefalinger at godkende metoden.

Side | 45

5. Anvendelsesområde for de generelle tjenestebefalinger

Som anført tidligere er det ydermere interessant at undersøge, hvornår de generelle

tjenestebefalinger kan anvendes overfor hinanden. Dette er der således ikke taget klar stilling til ved

indførelse af den nye værdiansættelsesvejledning.153

Der foreligger på nuværende tidspunkt flere kilder, der angiver hjemmel til en værdiansættelse. For

aktier og anparter og dermed implicit selskabet findes således følgende muligheder: 1)

formueskattekurser,154

2) 19. maj kurser,155

3) kursfastsættelse efter TSS cirkulære 2000-9 og 4)

værdiansættelsesvejledningen. Derudover findes som bekendt goodwillcirkulæret.

I relation til aktier og anparter er forholdet kun interessant at undersøge for de to sidst nævnte, idet

skattekursen, som er indført i værdiansættelsescirkulæret, blev ophævet pr. 1. januar 1997 og i dag

finder cirkulæret kun anvendelse for overdragelser ved gave eller arv.156

Endvidere vedrører 19. maj

kurser kun personers aktiebesiddelse, hvorfor dette heller ikke er relevant i forhold til indeværende

opgave. Anvendelse af goodwillcirkulæret vil dog fortsat være relevant at inddrage.

Formålet med følgende afsnit er dermed at klarlægge, hvornår TSS cirkulære 2000-9 og 2000-10

kan anvendes i forhold til værdiansættelsesvejledning.

I TSS cirkulære 2000-9 er det udtrykkeligt angivet, at retningslinjerne finder anvendelse på

overdragelser, der ikke er omfattet af gaveafgiftscirkulæret. Overdragelser omfattet af

gaveafgiftscirkulæret er alene overdragelser, der sker ved gave eller arv, som nævnt ovenfor. De

situationer, som ikke er direkte omfattet af gaveafgiftscirkulæret, omfattes dermed af TSS cirkulære

2000-9, hvorved dette cirkulære bliver udgangspunktet. Ved gennemgangen af cirkulæret i afsnit

2.2.2 blev hjælpereglen gennemgået, og skattepligtige kan således vælge at anvende denne.

Cirkulæret indeholder imidlertid også en bestemmelse, som hjemler en adgang for de skattepligtige

til at fravige hjælpereglen i sin helhed eller for enkeltposter, når det er relevant og væsentlig for at

153

Jf. Eskildsen T. og Bygholm J.: SKATs vejledning for værdiansættelse af 21. august 2009, SR.2009.250 154

Skattekursen er en reminiscens fra dengang, personer betalte formueskat, og den blev derfor beregnet for alle

unoterede aktier. Den kan dog med udgangspunkt i et politisk forlig fortsat bruges ved overdragelser omfattet af

gave/arveafgiftscirkulæret fra 1982 jf. Christen Amby: Værdiansættelse af porteføljeaktier i selskaber, SR.2011.216. 155

Med ”19. maj kurser” hentydes til de værdiansættelser, der skulle ske pr. 19. maj 1993 som følge af afskaffelsen

af skattefriheden for mindretalsaktier hos personer i forbindelse med skattereformen i 1993. Bestemmelsen, der

stadig har gyldighed, findes i dag i aktieavancebeskatningslovens § 46, stk. 4. Da der er en omfattende praksis

vedrørende 19. maj kurserne, får denne praksis stor betydning her, selv om 19. maj kurserne vedrørte personers

aktiebesiddelse jf. Christen Amby: Værdiansættelse af porteføljeaktier i selskaber, SR.2011.216. 156

Jf. Bruun T. og Hansen P.: Værdiansættelse af unoterede aktier og anparter ved overdragelse mellem

interesseforbundne parter, SREV2003.4.12

Side | 46

finde et egnet udtryk for værdien.157

For at finde anvendelsesmulighederne for vejledningen må det

dermed undersøges, hvad der skal forstås ved relevant og væsentligt. Indledningsvis må det

forekomme klart, at såfremt der ikke findes et egnet udtryk for værdien, så vil det være relevant og

væsentligt at fravige reglen. Det er dog ikke uproblematisk at afgøre, hvad der forstås ved et egnet

udtryk, idet det er et relativt begreb, som afhænger af analytikeren. Den skattepligtige vil således

formentlig anse dette anderledes end SKAT, hvorfor det bliver mere interessant at undersøge, hvad

der indbefattes ved relevant og væsentligt.

Ved udarbejdelse af cirkulæret har arbejdsgruppen anført, at man ikke har ønsket, at

ligningsmyndighederne skulle rejse sager om uvæsentlige ansættelsesændringer, hvorfor aktionæren

ikke er bundet af, at en fravigelse skal være "relevant og væsentlig". Hvis aktionæren således

ønsker en mere udførlig og derved omstændelig opgørelse, er aktionæren berettiget hertil, selv om

det måske kun medfører en uvæsentlig fravigelse i forhold til det resultat, beregningsreglen

medfører. Det antages imidlertid, at samme beføjelse tilfalder SKAT, hvis aktionæren foretager

denne uvæsentlige korrektion til enkeltposter i kursberegningen.158

Dette angiver således en bred

mulighed for anvendelse af fravigelsesreglen.

Arbejdsgruppen har i sin rapport opregnet en række eksempler på, hvornår en fravigelse af

beregningerne kan komme på tale.159

Eksemplerne er ikke udtømmende.

- Forhold, der vedrører perioden fra senest aflagte årsregnskab frem til overdragelsestidspunktet.

Der kan være tale om ekstraordinært store gevinster eller tab. Der kan også være tale om

indtrådt betalingsstandsning eller konkurs. Endvidere kan der være tale om

eventualforpligtelser, for eksempel erstatningskrav m.m., som det på

kursfastsættelsestidspunktet skønnes relevant at tillægge betydning.

- Udenlandske ejendomme, der er optaget i regnskabet til urealistiske værdier.

- Børsnoterede aktier og obligationer, der er optaget i regnskabet til anskaffelsessummer.

- Beholdninger af unoterede aktier i andre selskaber optaget til anskaffelsessummer.

- Afsat udbytte. Udgangspunktet ved årsregnskabsaflæggelsen er, at afsat udbytte optræder som

et passiv, der formindsker egenkapitalen. Er der ved årsregnskabsaflæggelsen afsat et særligt

stort beløb til udbytte, og er aktieoverdragelsen sket inden udbyttets vedtagelse på

157

Jf. Den juridiske vejledning 2012-1, afsnit C.B.2.14.7 og ovenfor i afsnit 3.2. 158

Jf. Grothen J. og Søgaard Hansen H.: Nye retningslinjer for værdiansættelse af unoterede aktier, SR.2000.182 159

Jf. Grothen J. og Søgaard Hansen H.: Nye retningslinjer for værdiansættelse af unoterede aktier, SR.2000.182

Side | 47

generalforsamlingen, kan det være relevant og væsentligt at inddrage dette forhold ved

kursfastsættelsen.

Det er ikke hensigten med værdiansættelsesvejledningen, at denne skal erstatte TSS cirkulære

2000-9 og TSS cirkulære 2000-10.160

Vejledningens værdiansættelsesmodeller kan i stedet

anvendes, såfremt der er mulighed for at fravige hjælpereglen i cirkulæret, dvs. når væsentlige

forhold bevirker, at der findes en ikke egnet værdi. SKAT tilkendegiver med vejledningen, hvilke

metoder der anerkendes i stedet for hjælpereglen, og hvad der kræves i forbindelse hermed.

Implicit må det således følge, at såfremt SKATs anbefalinger i relation til anvendelse af

vejledningen ikke er efterlevet, må de være nærmere til at afvise og korrigere værdiansættelsen.

I forhold til det indbyrdes forhold mellem goodwillcirkulærets beregningsmodel og en opgørelse

efter værdiansættelsesvejledningen forekommer dette uproblematisk at afgøre, idet SKAT konkret

har taget stilling hertil. Det anføres således i vejledningen, at denne er et supplement til

goodwillcirkulæret,161

som dermed har forrang. Beregningsreglen kan kun finde anvendelse,

såfremt der ikke foreligger branchekutymer eller andre forhold, hvorfor dette bliver hovedreglen.

For at sammenfatte ovenstående analyse vil TSS cirkulære 2000-9 først skulle søges anvendt ved

værdiansættelse af aktier og anparter, hermed selskabet, såfremt denne giver et korrekt billede af

markedsværdien. Giver hjælpereglen imidlertid ikke en egnet værdi eller foreligger der andre

væsentlige forhold, der taler for en afvigelse af hjælpereglen, vil alternative metoder kunne

anvendes. De metoder SKAT i denne situation anerkender forefindes i

værdiansættelsesvejledningen. SKAT tilkendegiver tydeligt, at de foretrækker DCF eller EVA, men

ikke vil afvise de resterende metoder, såfremt der findes et korrekt værdiestimat.

Ovenfor er dermed anført, hvordan virksomheden kan vælge mellem cirkulære og vejledning ved

opgørelse af markedsværdien. Dette leder dog i retning af en ny diskussion om, hvordan det

afgøres, såfremt virksomheden foretrækker en anden metode end SKAT.

160

Jf. Den juridiske vejledning 2012-1, afsnit C.B.2.14.7 161

Jf. Værdiansættelsesvejledningens afsnit 2.

Side | 48

6. Hvordan afgøres det, når SKAT foretrækker en anden metode end

skattepligtige

Afsnittet er tiltænkt en diskussion af, om skattemyndighederne generelt har adgang til at ændre

værdiansættelsesmodel og hvornår de har denne adgang, samt om skattepligtige generelt kan støtte

ret på tjenestebefalingerne og herunder en anden metode. Som følge af at vejledningen stadig er

forholdsvis ny, findes der begrænset retspraksis på området. Der kan derfor ikke siges at være taget

endegyldigt stilling til, om skatteyderen kan anvende vejledningen, selvom SKAT foretrækker en

anden opgørelse.

Af ovenstående kan således udledes, at TSS cirkulære 2000-9 har fortrinsret som følge af, at

værdiansættelsesvejledning skal anses som et supplement og er tiltænkt at give en mere ensartet

anvendelse, når skattemyndighederne værdiansætter ud fra vejledningen.

For at finde virksomheders retstilling, kan det være relevant at foretage en diskussion af

retskildeværdien af vejledningen og TSS cirkulære 2000-9.

Som det er anført i afhandlingens afsnit 1.5 er generelle tjenestebefalinger først og fremmest

bindende for skatteforvaltningen, dvs. internt. De ansatte i SKAT er således forpligtet til at følge

disse, medmindre de er åbenbart lovstridende. Specielt for den juridiske vejledning gælder, at den

ikke er bindende i to tilfælde. For det første, såfremt indholdet klart ikke er i overensstemmelse med

højere rangerede retskilder, dvs. EU-forordninger, lovgivning, bekendtgørelse, cirkulærer,

domspraksis, Landskatterettens og Skatterådets praksis.162

Og for det andet, såfremt borgerne og

virksomheder kan støtte ret på indholdet af tidligere års vejledninger. Klageinstanserne herunder

Landsskatteretten er imidlertid ikke bundet af de generelle tjenestebefalinger, hvilket ligeledes

gælder for domstolene. Tjenestebefalinger er heller ikke umiddelbart gældende for borgerne og

virksomhederne. De kan således heller ikke forpligte disse. Spørgsmålet bliver imidlertid i hvilket

omfang borgerne og virksomhederne kan støtte ret direkte på tjenestebefalingen. Dette spørgsmål er

ikke helt afklaret. Retspraksis og retsteorien har indikeret en tendens til, at virksomheder kan støtte

ret på en tjenestebefaling.163

En værdiansættelse vil dog formentlig kunne korrigeres, såfremt SKAT kan godtgøre, at en sådan

ikke følger armslængdeprincippet. Det antages generelt, at en korrektion kræver, at

162

Et cirkulære og vejledning er på samme niveau i retskildehierarkiet som anført ovenfor i afsnit 1.4. Det er derfor ikke

korrekt, at der ved det fælles forord til vejledninger fremgår, at cirkulæret er højere rangerende. 163

Jf. Mette Holm Høgsbro: Skatte- og afgiftsprocessen, side. 67 ff.

Side | 49

skattemyndighederne kan påvise et interessefællesskab, at skattemyndighederne sandsynliggør, at

en disposition ikke er på markedsvilkår, samt at den usædvanlige disposition netop er et resultat af

interessefællesskabet.164

Overholder skattemyndighederne ovenstående, er det underordnet, at en

værdiansættelse ligger inden for rammerne af værdiansættelsesvejledningen og TSS cirkulære

2000-9 og virksomheden kan støtte ret på denne. Dette følger også af ovenstående, hvoraf det

fremgår, at tjenestebefalinger ikke er bindende, såfremt de er lovstridende, f.eks. strider mod

armslængdeprincippet, som er indført i ligningsloven.

De forhold som taler for, at virksomhederne skal kunne støtte ret på vejledningerne er, at

eksempelvis ligningsvejledningen er en væsentlig retskilde ved SKAT, og den burde kunne

påberåbes. Endvidere indeholder vejledninger ofte forudsætninger for, at der kan træffes en bestemt

afgørelse og endeligt er vejledningerne kendt af virksomhederne som følge af, at de

offentliggøres.165

Det må antages, at TSS cirkulære 2000-9 er en mere væsentlig retskilde for SKAT

grundet hierarkiet mellem denne og vejledningen som fundet ovenfor i kapitel 5, og fordi

vejledningens hensigt er at skabe en ensartet anvendelse af værdiansættelsesmodellerne og således

ikke ændre på en praksis. Dette forhold kan derfor ikke antages at vægte højt i denne sammenhæng.

Imod taler også, at der opstår uorden i det retskildemæssige system, når regler, der er tiltænkt at

have en udelukkende intern virkning ligeledes får en ekstern virkning.166

Når domstolene skal afgøre, om virksomhederne kan støtte ret på de generelle tjenestebefalinger,

inddrages betragtninger vedrørende lighedsgrundsætningen, hvorefter ens forhold skal behandles

lige, dvs. at der stilles krav om lighed mellem skatteyderne. Såfremt forudsætningerne for

lighedsgrundsætningen er opfyldt, kan virksomheden formentlig støtte ret på

vejledningen/cirkulæret.167

Betragtninger vedrørende forventningsprincippet kan ligeledes

inddrages. Der kan ikke gives en klar konklusion på, om virksomhederne og borgerne kan støtte ret

på tjenestebefalinger. Men borgerne og virksomhederne kan formentlig i kvalificerede tilfælde,

navnlig hvis lighedsgrundsætningen kan påberåbes eller der i øvrigt foreligger administrativ praksis,

164

Jf. Claus Hedegaard Eriksen, Myndighedernes adgang til at korrigere i parternes værdiansættelse, s. 9. 165

Jf. Mette Holm Høgsbro: Skatte- og afgiftsprocessen, side. 67 166

Jf. Mette Holm Høgsbro: Skatte- og afgiftsprocessen, side. 67 167

De betingelser, som praksis har angivet, opstilles følgende: 1) der skal være basis for et forvaltningsretligt skøn, 2)

den retstilling, der påberåbes, må ikke være i direkte strid med lovgivningen, 3) der må alene inddrages lovlige hensyn

og 4) tilfældet skal være fuldstændig identisk med det påberåbte tilfælde

Side | 50

der ikke klart strider imod højere rangerede retskilder jf. SKM2009.105.SKAT eller som følge af

berettigede forventninger.168

Virksomhederne har således ikke noget krav på, at værdiansættelsen skal foregå på andet grundlag

end TSS cirkulære 2000-9, fordi de ikke umiddelbart kan støtte ret på hverken denne eller

vejledningen, og fordi der ikke af cirkulæret tydeligt fremgår, i hvilke tilfælde cirkulæret kan

fraviges. Dermed vil det i sidste ende altid være op til SKAT selv at vurdere om et forhold er

væsentlig og relevant, og dermed kan være grundlag for at fravige hjælpereglen. Dette skal

naturligvis gøres i overensstemmelse med ovenstående forvaltningsretlige principper.

Hidtil, dvs. siden fremkomsten af TSS cirkulære 2000-9 har der hersket en situation hvor SKAT har

anvendt cirkulæret ved værdiansættelser, mens virksomhederne kun har lagt cirkulæret til grund,

når det har ført til passende værdier og anvendt andre metoder herunder mere professionelle

metoder, når disse i stedet har ført til passende værdier.169

Eftersom vejledningen ikke ændrer på

retsforholdet, men kun skal ses som et supplement, med det formål at sikre en mere ensartet

anvendelse af værdiansættelsesmodellerne når skattemyndighederne fraviger TSS cirkulære 2000-9,

forventes dette ikke at ændre.

Idet området er udfyldt med vejledninger indeholdende skematiske opgørelsesmetoder i stedet for

klar lovgivning, vil der ikke kunne opsættes nogen helt generelle situationer og regler for, hvornår

SKAT godkender en metode frem for en anden. Det vil være afhængig af en konkret vurdering. Der

har således været eksempler på, at SKAT i nyere tid har støttet sig på beregninger baseret på

goodwillcirkulæret for overdragelse af større virksomheder,170

hvilket jo langt fra er i

overensstemmelse med de retningslinjer der foreligger i vejledningen. Omvendt har der også været

situationer, hvor mere avancerede værdiansættelsesmetoder har været anvendt i forbindelse med

værdiansættelse af større selskaber.171

Ved værdiansættelse mellem interesseforbundne parter vil

der således altid være en risiko for, at SKAT mener, at en anden værdiansættelse er mere korrekt.

Virksomheden vil dog kunne søge at undgå uønskede skattemæssige korrektioner ved anvendelse af

selskabsskattelovens § 31D, ligningslovens § 2, stk. 5 eller skatteforvaltningslovens §§ 28 og 29.172

168

Jf. Mette Holm Høgsbro: Skatte- og afgiftsprocessen, side 74. 169

Jf. Eskildsen T. og Bygholm J.: SKATs vejledning om værdiansættelse af 21. august 2009, SR.2009.250 170

Jf. Eskildsen T. og Bygholm J.: SKATs vejledning om værdiansættelse af 21. august 2009, SR.2009.250 171

Jf. Eskildsen T. og Bygholm J.: SKATs vejledning om værdiansættelse af 21. august 2009, SR.2009.250 172

Disse muligheder blev kommenteret nærmere på i afhandlings afsnit. 4.5

Side | 51

Som anført i afsnit 1.5. er skattemyndighederne ikke bundet af de skematiske opgørelsesregler, der

foreligger i de to cirkulærer, og vil således kunne fravige disse, når værdien ikke finder et egnet

udtryk for handelsværdien.

De kriterier, som kunne tale for, at SKAT vil korrigere, fordi værdien ikke svarer til, hvad

uafhængige ville give, skulle være i situationer, hvor den fremkomne værdi ikke er udførligt

dokumenteret. Det er således som udgangspunkt skatteyderen, som har bevisbyrden vedrørende

faktum, herunder indholdet af den kontrollerede transaktion.173

Såfremt nogle værdier afviger fra

den bogførte værdi, er det således virksomheden, som skal løfte beviset for denne afvigelse. Formår

virksomheden ikke at løfte dette bevis, må SKAT være tilbøjelig til at korrigere værdien.

Modsætningsvis tilfalder bevisbyrden for retsfaktum som udgangspunkt SKAT.174

Med retsfaktum

menes her, at prisen afviger fra armslængdeværdien, og at parterne er omfattet af

interessefællesskabet. Har parterne indregnet nedslag for illikviditet, forekommer det endvidere

sandsynligt, at SKAT vil korrigere dette som følge af den klare anbefaling i vejledningen, selvom

dette ikke bryder med armslængdeprincippet.

Som ovenstående indikerer, kan der ikke udstikkes generelle regler for, hvornår SKAT godkender,

at virksomheden anvender vejledningen og hvornår dette afvises. Virksomheden har dog krav på, at

de forvaltningsretlige regler overholdes, og det er endvidere SKAT, der skal løfte bevisbyrden for

retsfaktum. Når SKAT ikke overholder dette, vil virksomheden have en god sag at indbringe for

klageinstanser eller domstolene.

Det synes i praksis, at landsretterne har indrømmet skattemyndighederne en betydelig margin

for værdiskøn, imens det tyder på, at Højesteret har indskærpet denne margin.175

Såfremt der

indrømmes skattemyndighederne et vist skøn, vil det under en sag være svært for virksomheden at

argumentere for en valgt armslængdemetode, såfremt SKAT foretrækker en anden metode, der stort

set giver samme resultat på trods af, at den juridiske ramme tillader virksomheden at anvende en

anden metode. Det må dog alligevel antages, at såfremt virksomhedens dokumentation er udførligt

udarbejdet, og værdiansættelsen i øvrigt sker inden for rammerne af tjenestebefalingernes

anvendelse som gennemgået i kapital 5, da vil det være svært for SKAT at påvise, at en disposition

ikke er på markedsvilkår, samt at den usædvanlige disposition netop er et resultat af

interessefællesskabet, som var betingelserne jf. ovenfor.

173

Jf. Jens Wittendorff: Armslængdeprincippet i dansk og international skatteret, side. 302 174

Jf. Jens Wittendorff: Armslængdeprincippet i dansk og international skatteret, side. 302 175

Jf. Malene Kerzel: Det skattemæssige værdiskøn, TfS 2005, 497

Side | 52

7. Konklusion

Formålet med afhandlingen har været at analysere de forskellige metoder, hvorefter virksomhedens

værdi kan opgøres og efterfølgende vurdere om resultatet generelt udtrykker markedsværdien, som

begrebet ud fra en juridisk analyse skal forstås. I forbindelse med at analysere værdien af de

forskellige metoder, har der været nogle interessante problemstillinger herunder, hvornår

vejledningen er tiltænkt anvendt overfor TSS cirkulære 2000-9 og 2000-10, samt en diskussion af

hvordan det afgøres, når SKAT foretrækker en anden metode end virksomheden.

Analysen af de forskellige metoder har angivet, at der kan være både fordele og ulemper forbundet

med de forskellige metoder.

De to populære og meget praktisk anvendte kapitalværdibaserede modeller DCF og EVA stiller

store krav i forbindelse med det omfattende dokumentationskrav, der er forbundet med udarbejdelse

af inputtene til metoden. Dette medfører, at metoderne bliver et dårligt valg for små eller

mellemstore virksomheder, fordi der er i mange situationer vil være ikke ubetydelige

rådgivningsomkostninger forbundet med værdiansættelsen. Slækkes der på pålideligheden af

inputtene, påvirker det formentlig resultatet, hvilket kan betyde, at værdiestimatet ikke afspejler

markedsværdien. Omvendt inddrager metoderne et fremtidsperspektiv, som i højere grad tilsiger, at

forventet indtjeningspotentiale og vækstmuligheder også bliver indregnet. Dette sidste punkt

overser TSS cirkulære 2000-9 fuldstændig. Den opgør i stedet værdien på baggrund af regnskabstal,

hvorfor der vil være tilfælde, hvor denne ikke kan sige at udtrykke markedsværdien, særligt når

virksomheder oplever store vækstmuligheder eller forventer øget indtjening som følge af strategiske

muligheder i markedet. Det positive er således, at metoderne til dels komplimenterer hinanden.

Cirkulæret er således mere anvendeligt for små og mellemstore virksomheder pga. et mildere

dokumentationskrav. Det er dog vigtigt at bemærke, at mindre virksomheder også kan opnå store

indtjeningsmuligheder eller have en høj vækst, og i sådanne tilfælde vil cirkulæret ikke afspejle den

reelle markedsværdi, når de vækstmuligheder er så betydningsfulde, at en køber vil være villig til at

betale mere.

En værdiansættelse på baggrund af multipler angav imidlertid store problemer både i relation til at

udtrykke markedsværdien og i forhold til omfanget af påkrævet information. Denne tilgang vil

dermed ikke foretrækkes i nogen situationer, uanset om der er tale om små eller store virksomheder.

OECD armslængdemetoderne viste overordnet set de samme problemer som multiplerne. Problemet

ved de to tilgange er, at værdien findes ud fra en markedsbaseret tilgang, hvor der skal udfindes

Side | 53

sammenlignelige virksomheder, hvilket realistisk set ikke kan lade sig gøre, grundet virksomheders

kompleksitet. Modellerne hviler dermed på urealistiske forudsætninger.

Goodwillcirkulæret og Relief from Royalty har begge en begrænset anvendelse, idet de er tiltænkt

værdiansættelse af henholdsvis goodwill og immaterielle aktiver. Førstnævnte kan kun siges at være

et godt valg under meget specifikke forhold. Relief from Royalty vil imidlertid være et godt valg

ved værdiansættelse af immaterielle aktiver, men vil være mangelfuld i forhold til en

værdiansættelse af selskaber.

Den integrerede analyse fandt således, at et valg af værdiansættelsesmetode burde stå mellem TSS

cirkulære 2000-9 og DCF og EVA. Valget herimellem ville skulle foretages ud fra en konkret

vurdering. Når denne vurdering foretages, skal det overvejes, om den indbyrdes anvendelse mellem

cirkulæret og vejledningen kan afgøre problemstillingen.

Det blev således fundet, at vejledningen skal opfattes som et supplement til cirkulæret, som kan

finde anvendelse, når cirkulæret ikke udtrykker markedsværdien, og at vejledningen således ikke er

tiltænkt at ændre praksis, men blot sikre, at i tilfælde hvor eksempelvis DCF anvendes, så anvender

skattemyndighederne metoden ensartet. Vejledningen skaber således sikkerhed for skatteyderen.

Der blev ved analysen fundet nogle eksempler, hvor hjælpereglen var tiltænkt at skulle fraviges.

Udgangspunktet er dermed TSS cirkulære 2000-9, hvilket også har været skattemyndighedernes

udgangspunkt siden fremkomsten af cirkulærerne.

Problemstillingen var således i stedet, hvordan det ville blive afgjort, såfremt SKAT foretrak en

anden model end virksomheden. En retskildeanalyse angav, at borgerne/virksomheden ikke altid

ville kunne støtte ret på henholdsvis cirkulæret og vejledningen. I de tilfælde hvor det var muligt,

var det pga. forvaltningsprincipper som lighedsgrundsætningen og berettiget forventninger.

Skattemyndighedernes adgang til at korrigere en transaktion følger af armslængdeprincippet i LL §

2. Her anses det generelt nødvendigt, at skattemyndighederne kan påvise et interessefællesskab, at

skattemyndighederne sandsynliggør, at en disposition ikke er på markedsvilkår, samt at den

usædvanlige disposition netop er et resultat af interessefællesskabet, førend skattemyndighederne

har beføjelse til at korrigere en transaktion. Grundet skattemyndighedernes i praksis relative brede

skønsudøvelse fra landsretten og højesteret, må skattemyndighederne i de fleste tilfælde have

mulighed for at korrigere en transaktion, fordi denne mener, at en anden metode bedre udtrykker

Side | 54

markedsværdien. Selvom højesteret har indskrænket den fra landsretten givet adgang til at udøve

skøn, forekommer skønsudøvelsen stadig bred.

Som udgangspunkt vil skattepligtige dermed frit kunne vælge mellem metoderne, det er dog altid

med risiko for at SKAT korrigerer transaktionen.

Side | 55

8. Abstract

As the value of the company is not given from the price of the share, but will have to be estimated,

valuation of companies is a topic of great importance especially for transactions of unlisted

companies. It is assumed that parties with opposite interest estimate the price on the basis of their

own interest. This is not always the case for transactions between related parties, as parties can have

a tax related interest in moving revenue to lower taxed countries. To counteract this problem the

taxation authorities have the opportunity to right the transaction when the price and the terms of the

transactions don’t comply with that of unrelated parties. This authority is given in section 2 of the

Danish Tax Assessment Act. The section, however, does not specify how this price should be

estimated, which can cause problems since each valuation approach can produce different values.

The purpose for this paper is therefore to analyze the different valuation methods from a legal and

financial perspective and answer corresponding questions that may follow.

Section 2 states that the value should be corresponding with the price and terms that unrelated

parties obtain. This means that in the valuation process the objective is to find the market value of

the company, as this is expected to reflect the terms and prices unrelated parties obtain. The market

value can be obtained through a subjective valuation approach where two perfectly similar

companies are compared. It will, however, only in rare cases be possible to find two similar

companies due to the complexity of different companies. Therefore, a professional approach where

the value is calculated on market based terms, will more often be used. This approach is known as

an objective approach.

The methods to achieve the market value can be found in different national administrative

regulations as well as OECD Guidelines. In Denmark, a new valuation guideline indicates that the

value must obtained through more professional and financially approved methods, while the old

guidelines still valuate the company based on book values. The analysis has indicated both

advantages and disadvantages of each method. In the new valuation guideline the discounted cash

flow and the economic value added approach give the best reflection of the market value.

Nevertheless, they are very expensive to apply and hence they are not recommendable for small and

medium sized companies. Valuation based on multiples has shown some limitations. First the

method is not based on unrealistic assumptions which mean that the value produced does not reflect

the market value. Second, the method demands significant documentations, when the method is

applied correct. The OECD valuation methods have indicated the same problems. This is mostly

Side | 56

due to the fact that the methods are intended for pricing goods and not companies, which are much

more complex to valuate. The traditional guidelines obtain the market value through book value.

Hence, the method does not capture the increased value from market conditions or excess growth

opportunities. The approach is therefore only recommendable for companies with stabile earnings

and growth conditions.

As seen, there will be cases when the methods do not reflect the market value, either when the

inputs of the model are incorrect or when the method does not capture growth opportunities.

The purpose of the new guidelines is not to create a new legal practice but to ensure consistent use

from the taxation authorities. Therefore, the value of a company should be estimated from the

traditional guidelines and only when failing to reflect the market value the new guidelines can be

applied. This is, however, with the risk of the transaction being corrected by the taxation authorities.

In general, the companies do not have the ability to claim one valuation approach over another. That

option lies with the taxation authorities. Nevertheless, it is the responsibility of the taxation

authorities to prove that the value does not reflect the price and the terms that unrelated parties

would obtain. When exercising this right the taxation authorities are under the legislation of

administrative law.

In principle, the companies can choose any method as long as the terms still reflect that of unrelated

parties and the documentation are sufficient. Then the taxation authorities will have difficulties

proving that the transaction does not comply with the arm’s length principle.

Side | 57

9. Litteraturfortegnelse

Bøger og artikler

Amby, Christen: Værdiansættelse af porteføljeaktier i selskaber. SR skat, 2011. (SR.2011.216)

Benninga, Simon Z. and Sarig H. Oded: Corporate finance a valuation approach. The McGraw-

Hill Companies, Inc., 1997

Bernsen, Jonathan, Asger M. Kelstrup og Kasper Toftemark: Ny dansk

værdiansættelsesvejledning. Skat udland, vol. 2009, nr. 10, s. 703-708. (SU 2009, 364)

Blessing, Peter H: Divergence from third party pricing from arm’s length results i bogen ”Tax

Polymath” af Philip Baker og Catherine Bobbett (red.)

Bolander, Jane – udvalgte domme, kendelser og afgørelser SR-Skat 2011. (SR.2011.281)

Brealey, Richard A., Stewart C. Meyers and Alan J. Marcus: Fundamentals of Corporate

Finance, fifth edition. McGraw-Hill/Irwin international edition

Bruun, Thomas og Poul Hansen: Værdiansættelse af unoterede aktier og anparter ved

overdragelse mellem interesseforbundne parter. SRF Skattefagligt, 2003, Nr. 4, tema: Aktier og

aktionærbeskatning. (SREV2003.4.12)

Christensen, Jesper Nørgaard: Skattemæssig værdiansættelse af virksomheder og kapitalandele,

2009 Årg. 78, nr.12, side 62-68.

Dahl, Børge: Erhvervsjura – i et markedsøkonomisk perspektiv, 10. udgave ved Børge Dahl,

Peter Møgelvang-Hansen og Thomas Riis, Handelshøjskolens Forlag, 2008

Eriksen, Claus Hedegaard: Myndighedernes adgang til at korrigere i parternes værdiansættelse,

2005

Eriksen, Claus Hedegaard: Beskatning af immaterielle aktiver. Jurist- og Økonomforbundets

forlag, 2007

Eskildsen, Thomas og John Bygholm: SKATs vejledning om værdiansættelse af 21. august

2009. SR-skat, vol. 21, nr. 5, s. 250-256. (SR.2009.250)

Side | 58

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer. Rådgivningsudvalget 2002, Fagligt notat om den

statsautoriserede revisors arbejde i forbindelse med værdiansættelse af virksomheder og

virksomhedsandele, Rådgivningsudvalget, FSR, Kbh.

Grothen, Jan og Hanne Søgaard Hansen: Nye retningslinjer for værdiansættelse af unoterede

aktier. SR-Skat 2000. (SR.2000.182)

Holm, Morten, Christian Petersen og Thomas Plenborg: Værdiansættelse af unoterede

virksomheder med DCF-modellen – En undersøgelse af praksis, Revision og Regnskabsvæsen,

2005, nr. 1, Årg. 74, S. 26-37

Høgsbro, Mette Holm: Skatte og afgiftsprocessen. Jurist og Økonomiforbundets Forlag, 2010

Karnøe (red.), Lars Barslev, Jakob Bundgaard, Tinus Bang Christensen, Mikkel Gudsøe, Anders

Lotterup, Mads Mortensen og Peter Koerver Schmidt: Immaterialret – indhold, værdiansættelse

og skat, 1. udgave. Thomson Reuters, København 2008.

Kerzel, Malene: Det skattemæssige værdiskøn, Tidsskrift for skatter og afgifter, vol. 25, s. 1963-

1973. (TfS 2005, 497)

Koller, Tim, Marc Goedhart and David Wessels: Measuring and managing the value of

companies, fourth edition, McKinsey & Company, 2005

Michelsen, Aage et al: Lærebog om indkomstskat, 13. udgave, Jurist- og Økonomforbundets

Forlag, 2009

Michelsen, Aage: International skatteret, 3. udgave, Thomson - GadJura, Kbh, 2003

Nielsen, Ruth og Christina D. Tvarnø: Retskilder og Retsteorier, 2. reviderede udgave, Jurist og

Økonomiforbundets forlag, 2008.

Pedersen, Christian V og Thomas Plenborg: Værdiansættelse – Et overblik over modeller til

værdiansættelse, Revision og Regnskabsvæsen, 2003, nr. 9, Årg. 72, side 24-34

Pedersen, Jan et al: Skatteretten 1, 5. udgave. Thomson Reuters, 2009

Pedersen, Jan et al: Skatteretten 2, 5. udgave. Thomson Reuters, 2009

Side | 59

Pedersen, Jan: Transfer Pricing – i international skatteretlig belysning, Jurist og

Økonomiforbundets Forlag, 1998

Plenborg, Thomas: Valg af (ideel) værdiansættelsesmodel (Børsens ledelseshåndbøger), Børsens

Forlag, 2000

Wittendorff, Jens: Armslængdeprincippet i dansk og international skatteret, 1. udgave, Thomson

Reuters, København 2009

Wittendorff, Jens: International skatteret 2011, SR-Skat 2011, (SR.2011.226)

Øvrige publikationer

Cirkulære nr. 2000-9 af 28. marts 2000 om værdiansættelse af aktier og anparter

Cirkulære nr. 2000-10 af 28. marts 2000 om vejledende anvisning om værdiansættelse af

goodwill

Ministersvar af 2003-04, Skatteudvalget, L 62 – bilag 66

OECD 2010, OECD transfer pricing: guidelines for multinational enterprises and tax

administrations 2010, OECD Publishing, Paris.

SKAT – Den juridiske vejledning 2012-01

Transfer Pricing; kontrollerede transaktioner; værdiansættelse

Transfer Pricing; kontrollerede transaktioner; dokumentationspligt

Love

AFL Afskrivningsloven (LBKG 2007-10-11 nr. 1191)

ABL Aktieavancebeskatningsloven (LBKG 2011-06-20 nr. 796)

EBL Ejendomsavancebeskatningsloven (LBKG 2006-08-17 nr. 891)

LL Ligningsloven (LBKG 2011-10-28 nr. 1017)

Side | 60

SKL Skattekontrolloven (LBKG 2011-06-27 nr 819)

Lovforarbejder

LSF 101 - Forslag til lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og

skattekontrolloven (Lovfæstelse af armslængdeprincippet og værn mod tynd kapitalisering)

Domme og afgørelser

LSR af 15/08-11, journal nr. 11-00128

SKM 2001.190 LR goodwill, kvalifikationer, kundekreds

SKM 2009.105 SKAT Styresignal og SKAT-meddelelser

SKM 2011.412 BR Salg af landbrugsejendom - fordeling af afståelsessum - uafhængige

parter - værdi af sukkerkvoter

U.2009.199H Ophævelse af forhandlerkontrakt ikke berettiget.

TfS 2000.256.LR Bindende forhåndsbesked - Goodwill - Værdiansættelse