vækstindeks 2012

vækstIndeks 2012

PotentIaler og barrIereri samspillet mellem offentlige og private

innovation

DownloaD til print

her

2 vækstIndeks 2012 · Innovation - i samspillet mellem offentlige og private

forordVækstindeks 2012 tager temperaturen på virksomhedernes væsentligste udfordringer og forventninger i Region Sjælland, netop nu. Vækstindekset rummer to adskilte analyser: en omfattende indeksmåling og en temaanalyse af offentlig-privat innovation.

vækstindekset stiller skarpt på offentlig privat innovation (opi)Det boomende velfærdsbehov kræver nye inno-vative løsninger. Ud over at imødekomme en række samfundsudfordringer, har velfærdstek-nologier et stærkt stigende nationalt og interna-tionalt markedspotentiale. Vækstindeks 2012 stiller skarpt på offentlig-privat innovation med en afdækning af de private potentialer, og virksomhedernes svar på de mest afgørende spørgsmål.

sådan gjorde viMed 1.247 virksomhedsinterviews bygger indekset på den største stikprøve til dato. Temaanalysen bygger på to spørgeskema-undersøgelser: én stikprøve blandt alle Region

Sjællands virksomheder, og en særanalyse blandt regionens velfærdsvirksomheder med en svarprocent på 30. Analysen understøttes af dataudtræk på velfærdsteknologi og -serviceområdet, samt andre relevante ud-træk fra Danmarks Statistik. Spørgeskema- undersøgelserne er gennemført i februar og marts 2012, og giver således et aktuelt indblik i de sjællandske virksomheders situation, set med virksomhedsledernes egne briller.

Vækstindekset 2012 er udarbejdet for, og i tæt samarbejde med, Vækstforum Sjælland.

Vi håber at Vækstindekset 2012 vil være til inspiration og gavn.

vækstindeks 2012Udarbejdet af: Analysekonsulent Anne Lind og

Analysekonsulent Christian Kjær Monsson

Væksthus Sjælland for Vækstforum Sjælland.

Design: Phonowerk. Layout: Agnete Schepelern

Oplag: 1.000 stk. April 2012

for yderligere information kontakt:Chef for Viden og Analyse Nina Groes, Væksthus Sjælland,

tlf. 25334144 eller mail [email protected]

Analysekonsulent Anne Lind, Væksthus Sjælland,


Analysekonsulent Christian Kjær Monsson,


Ajour - Vækstforum Sjællands aktuelle vækst-publikation - udkom i februar med et tema om offentlig-privat innovation. Læs mere om OPI inden for de fire regionale styrkepositioner i Ajour www.regionsjaelland.dk/politik/vaekstforum-sjaelland.

” OPI kan være en kIckstarter fOr øget InnOvatIOn I De SjæLLANDSKe VIRKSOMheDeR OG hjæLPe DeM TIL AT UDNyTTe MARKeDS-POTeNTIALeT INDeN fOR VeLfæRDS-INNOVATION OG SKAbe VæKST

3vækstIndeks 2012 · Innovation - i samspillet mellem offentlige og private

indhold

4 de vigtigste pointer

6 indeksmåling 2012

12 velfærdsvirksomheder i region sjælland

18 innovation og samspillet med offentlige kunder

24 markedspotentiale for opi

30 best practice

32 anbefalinger


hvad er den vigtigste strømpil?Vækstindeks 2012 viser at de sjællandske ledere spår større omsætning, men ingen nye job. bygge- og anlægssektorens spirende opsving, der sidste år ledte til mere end 900 nye fuld-tidsstillinger, er aftaget. Til gengæld trækker de videntunge erhverv regionen i den rigtige retning, med stærke forventninger til vækst i omsætning og flere nye job.

er de sjællandske virksomheds-ledere blevet mere optimistiske?ja, forårets måling viser helt generelt at de sjæl-landske virksomhedslederes syn på fremtiden er blevet mere optimistisk. faktisk forventer seks procentpoint flere virksomhedsledere end sidste år at øge omsætningen allerede i løbet af 2012. Men de sjællandske virksomhedsledere forventer generelt ikke at ansætte flere medar-bejdere. Vækstindekset peger dermed på en generel tendens: Regionens virksomheder holder igen med ansættelser, men fokuserer til gengæld på produktivitet, salg og optimering af den nuværende organisation. Dette er en naturlig reaktion på en økonomisk krise, der senere forventes at føre til flere nye job. hvilke sektorer regner med vækst i sjællandsregionen?Der er positive forventninger blandt de sjæl-landske virksomheder i flere af de videntunge brancher såsom farma/Medico, IT og Kommuni-kation samt hos Cleantech-virksomhederne. her er der generelt klare forventninger til vækst i omsætning, ligesom man i enkelte af brancherne også forventer at ansætte flere medarbejdere.

hvilke sektorer trækker væksten ned?Det er særligt inden for den store, sjællandske bygge- og anlægssektor, at virksomhedslederne forudser en afmatning i nyansættelser. Det spirende opsving i job, som første gang blev spået i Vækstindeks 2011, ledte konkret til mere end 900 nye fuldtidsstillinger inden for bygge og anlæg i Region Sjælland sidste år. Men den udvikling ser ikke ud til at fortsætte. Da krisen ramte de sjællandske virksomheder, mistede netop bygge- og anlægssektoren 3.500 job, så med den forventede stilstand i resten af 2012, vil man stadig ligge et godt stykke under niveauet fra før krisen.

Også en anden af Region Sjællands store sektorer har svært ved at komme fri af krisen. Nedturen for handel- og transportsektoren ser ud til at fortsætte i 2012, hvor der er negative forvent-ninger til både omsætning og beskæftigelse.

hvilke særlige kendetegn er der for virksomheder med vækst?Vækstindekset 2012 leverer viden om de særlige kendetegn for vækstvirksomheder på tværs af brancher, størrelse og geografi. Ifølge analysen er vækstvirksomhederne typisk internationalt orienterede. De eksporterer og ind-går i innovative samarbejder med virksomheder og viden- og uddannelsesinstitutioner. Til gengæld er udfordringen med kapitalfrem-skaffelse særligt udbredt blandt de virksomheder, der skaber vækst.

de vigtigste pointer– på 5 minutter

indeksmåling 2012


Vækstindeksets temaanalyse viser at de sjæl-landske velfærdsvirksomheder er få, men at de har interessen og kompetencerne til at indgå i offentlig-privat innovationssamarbejde.

hvordan ser de sjællandske velfærdsvirksomheder ud?De sjællandske velfærdsvirksomheder er få – og ligesom regionens øvrige virksomheder – små. Velfærdsteknologi og -serviceområdet (vts) i Region Sjælland har en omsætning på ca. 4,7 milliarder kr. og beskæftiger ca. 2.400 mennesker. Velfærdsvirksomhederne udgør dermed 2 procent af den samlede beskæftigelse i regionen. 3 ud af 4 medarbejdere arbejder med fremstilling. De sjællandske velfærdsvirksomheder er typisk mindre virksomheder med 1-5 ansatte og har et højt innovations- og eksportniveau. Det er samtidig virksomheder med høje forventninger til vækst. 4 ud af 10 virksomheder forventer at ansætte nye medarbejdere inden for det næste år. De høje vækstforventninger hænger fint sammen med at branchen i 2007 til 2009 præ-sterede en generel stigning i omsætning på 14 procent.

skaber velfærdsvirksomhederne nye produkter og innovation? De sjællandske velfærdsvirksomheder både kan og vil udvikle fremtidens velfærdsløsninger. Inden for de sidste 3 år har hele 80 % af velfærdsvirk-somhederne introduceret nye eller forbedrede produkter. Og de OPI relevante virksomheder har et stort potentiale for yderligere innovation. Spørger vi til anvendte innovationsmetoder benyt-ter 6 ud af 10 virksomheder sig af løbende ind-dragelse af viden og ideer fra brugere. en helt

central innovationsmetode for OPI projekter. Og de sjællandske velfærdsvirksomheder har ikke blot potentialerne; de er også klar. 81 % af virksomhederne har interesse i et innovations-samarbejde med en offentlig kunde. Størst er potentialerne inden for sygehus- og sundheds-området, hvor hver anden virksomhed opererer.

hvilke barrierer ser velfærdsvirksomhederne som de største?Det offentlige må kigge indad og effektivisere egne beslutningsprocesser. Ifølge virksomhederne er processen ganske enkelt for lang. hele 60 % af virksomhederne svarer, at lange beslutnings-processer er den største barriere ved et innovationssamarbejde med offentlige kunder. På anden- og tredjepladsen over største barrierer ligger uhensigtsmæssige udbudsregler og uigennem-sigtige offentlige organisationer. Alt i alt tegner der sig et billede af et stort ønske om samarbejde fra virksomhederne, men også frygt for at havne i bureaukrati og blive ramt af komplekse organisationer og regler.

hvad kan det offentlige gøre for at øge markedspotentialet?Velfærdsvirksomhederne er enige om en ting: Mødet med offentlige kunder skal ske via faste kontaktpersoner. Virksomhederne ønsker en tæt og smidig dialog med de rette kontaktpunkter i det offentlige. Det kan danne grobund for ud-vikling, vækst og eksport.Velfærdsvirksomhederne ønsker større åbenhed overfor nye produkttyper hos offentlige kunder og langt bedre muligheder for at teste prototyper. Det er vejen til at øge markedspotentialet for virksomhederne.

temaanalyse - offentlig-privat innovation i region sjælland


indeksmåling 2012


Vækstindekset 2012 viser at de sjællandske virksomheds-ledere ser positivt på fremtiden. Sammenligner vi med 2011 forudser 6 procentpoint flere virksomhedsledere vækst i omsætningen allerede i år. Virksomhedslederne er imidlertid blevet mere tilbageholdende over for nye ansættelser, og den jobløse vækst ser dermed ud til at intensivere.

Det er særligt inden for den store, sjællandske bygge- og anlægssektor at forventninger til nye ansættelser aftager. I 2011 var bygge- og anlægs-branchen den mest optimistiske. Data fra Danmarks Statistik viser at beskæftigelsen efterfølgende steg med over 900 nye arbejdspladser netop i denne branche.

I Transportbranchen rasler forventningerne ned, både når det gælder omsætning og beskæftigelse. Også handelsvirksomhederne har stadig lave forventninger sammenlignet med de andre brancher, og derfor ser nedturen for handel- og transportsektoren ud til at fortsætte. I 2011 blev de lave forventninger afspejlet i et tab på over 700 fuldtids-stillinger i Region Sjælland, imens der var fremgang på landsplan.

Positive forventninger er der til gengæld hos flere af de videntunge brancher såsom, farma/Medico, IT og Kommunikation, samt Cleantech-virksomhederne.

Styrken Ved VækStIndekSet er at det er VIrkSomhedS-lederne SelV der leVerer InPut tIl analySen. VækStIndekSetS IndekSanalySe bygger På data IndSamlet VIa et elektronISk SPørgeSkema tIl alle tIlgængelIge VIrkSomheder I regIon Sjælland. 1.247 virksomhedsledere hAr deltAget i dette års vækstindeks. analySen faStholder en fordelIng af VIrkSomheder På brancher og StørrelSer matchende regIonenS erhVerVSStruktur. dette mulIggør en dIrekte SammenlIgnIng med SIdSte årS målIng, og VI kan dermed følge virksomhedsledernes forventninger frA år til år.


” vIrksOmheds-lederne ser POsItIvt På fremtIden, MeN MANGe eR STADIG TILbAGehOLDeNDe MeD AT ANSæTTe Nye MeDARbejDeRe

forventninger til vækst

FaldUændretVækst

Forventer du at din virksomhed vil forøge sit internationale engagement inden for to til fire år?

Forventer du at din virksomhed vil forøge sit internationale engagement inden for et år?

Forventer du at din virksomhed vil forøge sin vækst i antal ansatte inden for to til fire år?

Forventer du at din virksomhed vil forøge sin vækst i antal ansatte inden for et år?

Forventer du at din virksomhed vil forøge sin vækst i omsætning inden for to til fire år?

Forventer du at din virksomhed vil forøge sin vækst i omsætning inden for et år?

54%

19%

27%

78%

54%

28%

3%

6%

67%

2%

4%

5%

5%77%18%

40%

69%

43%

På trods af de meget positive forventninger målt blandt virksomhedslederne i 2011, oplevede Region Sjælland et lille fald i antallet af fuldtidsbeskæftigede i den private sektor. Derfor skal de ligeledes meget positive forventninger til 2012 tolkes forsigtigt. Virksomhedernes vækstforventninger er baseret på det nationale marked, idet få virksomheder forventer vækst i deres internationale engagement.

Internationalisering

Ejerskifte

Arbejdskraft og rekruttering

Andet

Udvide kapaciteten

Produktudvikling og teknologi

Strategi og ledelse

Kapitalfremskaffelse

Salg og markedsføring 60%

12%

16%

14%

27%

10%

9%

8%

6%

422214

MILLIARDER BLIVER DER ÅRLIGT OMSAT FORI DANSKE VELFÆRDSTEKNOLOGI OG -SERVICEVIRKSOMHEDER

TUSINDE ER BESKÆFTIGET I DANSKE VELFÆRDSTEKNOLOGI OG -SERVICEVIRKSOMHEDER

% ER OMSÆTNINGENINDENFOR VELFÆRDSTEKNOLOGI OG -SERVICESTEGET MED FRA 2007 TIL 2009 I REGION SJÆLLAND

6 4

PROCENTPOINT FLERE VIRKSOMHEDERFORVENTER VÆKST I OMSÆTNINGEN I ÅR

PROCENTPOINTFÆRRE VIRKSOMHEDERFORVENTER VÆKST I ANTALLET AF ANSATTE I ÅR

4717

% AF DE SJÆLLANDSKE VELFÆRDSVIRKSOMHEDER EKSPORTERER TIL PRIVATE KUNDER

% AF DESJÆLLANDSKE VELFÆRDSVIRKSOMHEDER EKSPORTERER TIL OFFENTLIGE KUNDER

1513

% HØJERE SANDSYNLIGHED FOR AT VÆRE VÆKSTVIRKSOMHED HAR VIRKSOMHEDER DER EKSPORTERER

% HØJERE SANDSYNLIGHEDFOR AT VÆRE VÆKSTVIRKSOMHED HAR VIRKSOMHEDER DER INDGÅR I ET INNOVATIVT SAMARBEJDE MED ANDRE VIRKSOMHEDER

virksomhedernes udfordringer

” salg Og markedsførIng lIgger nummer ét På lIsten OVeR De SjæLLANDSKe VIRKSOMheDeRS UDfORDRINGeR

De mere langsigtede udfordringer som strategi, ejerskifte og produktudvikling er rykket marginalt i baggrunden.

sammenlignet med samme måling

sidste år.


En vækstvirksomhed er her defineret som en virksomhed, hvor virksomhedslederen forventer vækst i antallet af ansatte allerede i år. Svar er baseret på Oxford Research temperaturmåling af alle virksomheder i Region Sjælland.

” VæKST-VIRKSOMheDeRNe eR vIdentunge, samarbejds-OrIenterede, InternatIOnale Og InnOvatIve. OG Så hAR De UDfORDRINGeR MeD AT SKAffe KAPITAL

vækstvirksomheder

Vækstvirksomheder

Eksporterer virksomheden?21%

36%

Samarbejder virksomheden med andre virksomheder

omkring udviklingen af nye produkter og services?

31%47%

Arbejder virksomheden i høj grad med efteruddannelse

af medarbejdere? 16%

24%

Ikke-vækstvirksomheder

Samarbejder virksomheden med videninstitutioner,

universiteter eller uddannelsesinstitutioner?

52%

32%

INTERNATIONALE

INNOVATIONSSAMARBEJDE

VIDENSAMARBEJDE

MEDARBEJDERKOMPETENCER

Er kapitalfremskaffelse en af virksomhedens

hovedudfordringer?33%

25%

KAPITALFREMSKAFFELSE

Figuren viser andel af virksomheder, der har svaret ja til spørgsmålet.

422214




6 4



4717



1513



Vækstvirksomheder


36%



31%47%



24%




52%

32%

INTERNATIONALE


VIDENSAMARBEJDE




25%


Vækstvirksomheder


36%



31%47%



24%




52%

32%

INTERNATIONALE


VIDENSAMARBEJDE




25%



omsætning ansatte

• farma og medico• It og kommunikation• fødevarer

• bygge og anlæg• cleantech• transport

• cleantech• designvirksomheder• turisme og oplevelsesøkonomi

• finansiering og forretningsservice• øvrige erhverv• transport

” DeT eR SæRLIGT De vIdentunge brancher, DeR fORøGeR DeReS fORVeNTNINGeR TIL VæKST

top 3 over ændringer i forventningerne til vækst i forhold til 2011

både blandt farma/Medicovirksomhederne og blandt IT og Kommunikationsbrancherne forøges forventningerne til vækst i omsætningen markant, mens forventningerne til vækst i antal ansatte stiger blandt Cleantech-virksomhederne.I Transportsektoren rasler forventningerne derimod ned. Samtidig ser det ud til at det spirende opsving inden for bygge- og anlægssektoren aftager.

” I 2011 OPLeVeDe byGGe- OG ANLæGSSeKTOReN en fremgang På Over 900 fuld-tIdsbeskæftIgede

beskæftigelsesudviklingen i 2011

Udviklingen i antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere fra 4. kvartal 2010 til 4. kvartal 2011 for udvalgte brancher. Kilde: Baseret på dataudtræk fra Danmarks Statistik

region sjælland landsplan

udvikling 2011 ændring ændring

total privat sektor -443 -0,3% +1,0%

Landbrug mv. +24 +0,5% +2,7%

Industri mv. -871 -2,7% +0,5%

bygge og anlæg +916 +5,1% +4,1%

handel og transport mv. -740 -1,4% +0,3%

IT og kommunikation -88 -3,1% +0,5%

finansiering og forsikring -385 -7,7% -1,8%

erhvervsservice +58 0,3% +0,4%

udvalgte brancher


branchernes forventninger til vækst

Andel af virksomheder efter branche, der forventer vækst i omsætningen inden for et år.

Andel af virksomheder efter branche, der forventer vækst i antallet af ansatte inden for et år.

66%

Transport og logistik

Bygge og anlæg

Handel (detail- og engroshandel)

Fødevarer

Øvrige (herunder anden fremstilling)

Cleantech (energi og miljø)

Finansiering og forretningsservice (revision, konsulent, bank mv.)

Designvirksomheder, møbler og beklædning

Turisme og oplevelsesøkonomi

IT/Kommunikation

Farma/Medico

28%38%

71%

70%47%

58%

64%

60%

58%

55%

52%

50%

48%

47%

56%

56%

63%

49%

39%

46%

45%



Handel (detail og engros)



Fødevarer

Farma/Medico

Bygge og anlæg

IT/Kommunikation



20112012

13%

42%

42%

37%

35%

32%

24%

22%

21%

20%

20%

34%

17%

32%

34%

42%

26%

20%

6%

32%

22%

32%






Fødevarer

Farma/Medico

Bygge og anlæg

IT/Kommunikation



20112012

13%

42%

42%

37%

35%

32%

24%

22%

21%

20%

20%

34%

17%

32%

34%

42%

26%

20%

6%

32%

22%

32%






Fødevarer

Farma/Medico

Bygge og anlæg

IT/Kommunikation



20112012

13%

42%

42%

37%

35%

32%

24%

22%

21%

20%

20%

34%

17%

32%

34%

42%

26%

20%

6%

32%

22%

32%


kortlægning af velfærds-virksomhederi region sjælland


Der bliver stadig flere ældre og samtidig færre i den arbejdsdygtige alder. behovet for nytænkning af tilgangen til effektivisering og besparelser er derfor stort, hvis efterspørgsel og udbud af offentlig service skal nå hinanden i fremtiden. Denne situation rummer et kæmpe markeds-potentiale for virksomheder med fokus på velfærdsteknologiske løsninger.

De sjællandske velfærdsvirksomheder er typisk mindre virksomheder med 1-5 ansatte, og de udmærker sig ved et højt innovations- og eksportniveau. Det er en gruppe af virksomheder med høje vækstforventninger. Således forventer 4 ud af 10 vækst i antal ansatte inden for det næste år. De høje vækstforventninger afspejles i en regional stigning i omsætning på 14 procent inden for velfærdsteknologi og -serviceområdet fra 2007 til 2009.

Temaanalysen tager udgangspunkt i en branchemæssig afgrænsning udviklet af Danmarks Statistik, analysebureauet Damvad og en række eksperter på området. Velfærdsteknologi og -serviceområdet er defineret ud fra 40 brancher der hver især er tildelt en vægt der angiver hvor stor en del af branchens aktivitet der kan knyttes til velfærdsteknologi og -service. Analysen tager afsæt i identificerede virksomheder med en relevansvægt på over 50 % for området, samt øvrige kvalitativt udvalgte virksomheder. Vækstindekset tilbyder dermed den mest relevante og opdaterede viden på området.

Temaanalysen bygger på to spørgeskemaundersøgelser; én for alle regionens virksomheder og én for de sjællandske velfærdsvirksomheder. Analysen understøttes derudover af særlige dataudtræk på velfærdsteknologi og -serviceområdet, samt andre relevante udtræk fra Danmarks Statistik.

de sjællandske velfærdsvirksomheder er få, og dem vi har, er ikke særlig store. Velfærdsteknologi og -serviceområdet i region Sjælland har en omsætning på ca. 4,7 milliarder kr. og beskæftiger ca. 2400 mennesker. Velfærdsvirksomhederne udgør dermed 2 procent af den samlede beskæftigelse i regionen. 3 ud af 4 virksomheder er beskæftiget inden for fremstilling. Vækstindekset stiller skarpt på disse virksomheder og kortlægger dermed det sjællandske potentiale for offentlig-privat innovationssamarbejde.

oPI er et genSIdIgt udVIklIngSSamarbejde mellem offentlIge kunder og PrIVate VIrkSomheder med det formål at udVIkle nye løSnInger På SamfundetS Problemer. oPI tIlgangen forVenteS at gIVe VærdI På tre forSkellIge bundlInjer: • øge kvAliteten af offentlIge VelfærdSydelSer • effektivisere offentlIge organISatIoner • øge væksten hoS PrIVate VIrkSomheder


nøgletal for velfærdsteknologi og -service

” 2 PROCeNT eR beSKæfTIGeT INDeN fOR VeLfæRDS-TeKNOLOGI OG –SeRVICe I ReGION SjæLLAND

422214




6 4



4717



1513



beskæftigelse og omsætning

fraregner vi hovedstaden er Region Sjælland den region i landet med relativt flest beskæftigede inden for velfærdsteknologi og -service.

Antal beskæftiget og omsætning i VTS brancher angiver det vægtede antal i forhold til branche-vægtene for velfærdsteknologi og -service i 2009. (Se branchevægtene her: http://detgodeliv.regionsyddanmark.dk/component/zoo/item/temapublikation-velfaerdsteknologi-rapport.) Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

nordjylland1.886 (1,8%)3.466 (1,4%)

VTS-beskæftigelse (årsværk)

VTS- omsætningi mio. kr.

Procenttallene i parentes angiver VTS-andel i forhold til den samlede beskæftigelse og omsætning.

midtjylland3.951 (1,5%)6.012 (1,0%)

syddanmark3.094 (1,3%)5.150 (1,0%)

sjælland2.398 (2,0%)4.662 (1,9%)

hovedstaden10.585 (2,7%)23.075 (2,2%)


VTS-Fremstilling i alt

VTS-Handel i alt

VTS-IKT i alt

VTS-Videnservice i alt

3%1%

73%

23%

beskæftigede inden for velfærdsteknologi og -service i region sjælland

” NæSTeN 3 ud af 4 eR beSKæfTIGeT INDeN fOR fremstIllIng

VTS-videnservice

VTS-IKT

VTS-handel

VTS-fremstilling

Region NordjyllandRegion MidtlyllandRegion SyddanmarkRegion SjællandRegion Hovedstaden

31%

21%

26%

13%9%

39%

20%

9%13%

19%

6%

12% 12%

18%18%

10%7%

5%

54%

60%” regIOn sjælland har færrest vIrksOmheder INDeN fOR SAMTLIGe bRANCheR

” TRefjeRDeDeLe Af OMSæTNINGeN INDeN fOR VeLfæRDS-TeKNOLOGI OG -SeRVICe eR fReMSTILLING I ReGION SjæLLAND. DeTTe eR relatIvt set mere end fOr nOgen anden regIOn I landet

Antal virksomheder i VTS brancher angiver det totale antal i brancher, hvor en del af produktionen er VTS. Dermed er antallet højere end det antal der rent faktisk producerer velfærdsteknologi og -service. Udarbejdet på baggrund af dataudtræk fra Region Syddanmark og Danmarks Statistik.

branchefordeling af velfærdsvirksomheder regionalt

branchefordeling af velfærdsvirksomheder regionalt

Udarbejdet på baggrund af dataudtræk fra Region Syddanmark og Danmarks Statistik.

region hovedstaden 52% 32% 15% 2%region sjælland 76% 20% 3% 1%region syddanmark 51% 41% 6% 2%region midtjylland 45% 34% 17% 4%region nordjylland 73% 19% 7% 0%

vts-fremstilling i alt

vts-handel i alt

vts-Ikt i alt

vts-viden-service i alt

Udarbejdet på baggrund af dataudtræk fra Region Syddanmark og Danmarks Statistik.

VTS-videnservice

VTS-IKT

VTS-handel

VTS-fremstilling

Region NordjyllandRegion MidtlyllandRegion SyddanmarkRegion SjællandRegion Hovedstaden

31%

21%

26%

13%9%

39%

20%

9%13%

19%

6%

12% 12%

18%18%

10%7%

5%

54%

60%


Mere end hver tiende sjællandske virksomhed har samarbejdet med offentlige kunder om innovation. flest virksomheder inden for de videntunge erhverv som Cleantech og farma/Medico, men også Turisme og oplevelsesøkonomi har erfaring med at samarbejde med offentlige kunder om innovations-aktiviteter. Vækstindekset 2012 viser ligeledes, at jo større virksomheden er, desto større er chancen for at den har samarbejdet med en offentlig kunde.

Virksomheder der har svaret ”ved ikke” er ikke medtaget. Svar er baseret på Oxford Research temperaturmåling af alle virksomheder i Region Sjælland.

” de stOre Og vIdentunge VIRKSOMheDeR hAR STøRST eRfARING MeD OPI

de sjællandske virksomheders erfaringer og interesse i opi samarbejde

nej86%

har virksomheden samarbejdet med en offentlig kunde om udvikling af et nyt produkt eller service inden for de sidste tre år?

ja12%

har virksomheden interesse i at samarbejde med

en offentlig kunde om udvikling af et nyt produkt eller service?

nej22%

ja55%

nej43%

ja35%

førte samarbejdet til et tilfredsstillende

salg efterfølgende?


hvem er de sjællandske velfærdsvirksomheder?

den sjællandske velfærdsvirksomhed har 1-5 ansatte.

de mIndre VIrkSomheder kan haVe en udfordrIng I forhold tIl at kommercIalISere InnoVatIVe

løSnInger, da det I mange tIlfælde er en reSSourcekræVende oPgaVe.

VelfærdSVIrkSomhederne har høje VækStforVentnInger.

4 ud af 10 virksomheder forventer vækst i antal ansatte inden for det næste år. VtS-VIrkSomhederne har dermed højere VækStforVentnInger

for den nærmeSte fremtId end VIrkSomhederne generelt

I regIonen.

de SjællandSke VelfærdSVIrkSomheder har I høj grad fokuS På de to

VelfærdSområder Inden for hVIlke der SPåS Stort PotentIale for oPI, nemlIg ældreomsorg og sygehus- og sundhedsområdet. 76 % af de

sjællandske velfærdsvirksomheder opererer inden for dette område.

hver tredjevelfærdsvirksomheder over 20 år gammel.


innovation og samspillet med offentlige kunder


Region Sjælland har brug for nytænkning og innovation i strategiske partnerskaber mellem offentlige og private aktører, hvis regionens virk-somheder skal være med forrest i kapløbet om fremtidens velfærds- teknologier.

Omdrejningspunktet for et succesfuldt OPI projekt er et samarbejde om nye eller forbedrede velfærdsløsninger der rammer brugernes aktuelle og fremtidige behov. Dette kræver en høj innovationsgrad af virksom-hederne, og en høj grad af åbenhed fra de offentlige serviceudbydere over for nye løsninger. OPI skaber nye teknologier – som hverken de private eller offentlige kunne have skabt uden den anden part.

8 ud af 10 af regionens velfærdsvirksomheder har inden for de sidste 3 år enten introduceret et nyt eller et forbedret produkt. de oPI relevante virksomheder har dermed en høj innovationsgrad, og potentialet for yderligere innovationsaktiviteter sammenlignet med regionens andre virksomheder er langt større. hele 81 procent af virksomhederne har interesse i et innovationssamarbejde med en offentlig kunde. Størst er potentialet inden for sygehus- og sundhedsområdet, hvor hver anden virksomhed har deres fokus.

Vækstindekset tager temperaturen på de oPI-relevante virksomheders innovationsmønstre og ønsker til samspillet med offentlige kunder.

oPI adSkIller SIg fra andre tyPer af offentlIgt-PrIVat Samarbejde Ved en række forhold: • De involvereDe parter inDtager ikke henholDsvis aftager/leVerandør-rollen, men sAmArbejder som gensidige og ligeværdige udviklingspArtnere • løsningen er ikke kenDt på forhånD • et opi-samarbejDe inDeholDer faser hvor Parterne ide- og konceptudvikler sAmmen • en kontrakt er ikke påkrævet i et opi-samarbejDe, lIgeledeS Skal oPI-Samarbejde Ikke nødVendIgVIS I udbud • Det er ikke muligt at uDarbejDe en fulDstænDig funktIonSbeSkrIVelSe/kraVSPecIfIkatIon, da løsningen udvikler sig i tAkt med innovAtionsprocessen


fire rammevilkår der har stor betydning for virksomhedernes innovation: • private og offentlige investeringer i forskning, uDvikling og innovation • aDgang til højtkvalificeret arbejDskraft • konkurrence, åbenheD over for uDlanDet og effektiv regulering • velfungerenDe markeD for risikovillig kapital

” regIOn sjælland lIgger lavt hVAD ANGåR ANDeL Af PRODUKT-INNOVATIVe VIRKSOMheDeR

21,1%Region Syddanmark

Region Sjælland 19,1%

Region Nordjylland 21,4%

24,4%Region Hovedstaden

Region Midtjylland 22,7%

Hele landet 22,6%

Sammenlignet med landets øvrige regioner ligger Region Sjælland lavt når det gælder andel af pro-duktinnovative virksomheder. Udviklingen er dog på rette vej, og statistikkerne viser en fremgang i in-novative virksomheder i Region Sjælland. Innovative virksomheder er mere produktive, og innovation er en central kilde til vækst både for den enkelte virksomhed og for regionen generelt. Innovationer kan tage udgangspunkt i ny viden og teknologi, men kan også være nytænkning af eksisterende viden og teknologier der kan implementeres i en ny kontekst.

Baseret på dataudtræk fra Danmarks Statistik.

virksomhedernes innovationsgrad

Ja, nye produkter/services

Ja, forbedrede produkter/services

Nej

Ved ikke

3%

43%

63%

17%

” ... MeN DeSjæLLANDSKe velfærds-vIrksOmheder hAR en høj InnOvatIOnsgrad

har virksomheden introduceret nye eller forbedrede produkter/services inden for de sidste tre år? (flere svarmuligheder)

Innovative virksomheder har 7 procent højere produktivitet end andre virksomheder ifølge tal fra økonomi- og erhvervsministeriet, 2011.

andel af produktinnovative virksomheder i regionen generelt


velfærdsvirksomhedernes innovationsmønstre

samarbejde om innovation

Mange virksomheder gør brug af flere forskellige innovationsmetoder. 59 % bruger løbende inddragelse af viden og ideer fra brugere. I et OPI-forløb vil der netop blive fokuseret på at følge kunderne/borgerne tæt og dermed få direkte feedback på nye opfindelser og ideer. Virksomhederne vil dermed opnå en viden om brugerne som i høj grad kan optimere deres produkter, så de rammer brugernes behov.

” 59 % Af De SjæLLANDSKe VeL-fæRDSVIRKSOMheDeR Inddrager vIden Og Ideer fRA bRUGeRe SOM DeL Af DeReS INNOVATIONS-PROCeS

” få Af De SjæLLANDSKe VeLfæRDSVIRKSOM-heDeR samarbejder med de OffentlIge kunder

Vækstindekset 2012 viser at hver tredje virksomhed inden for de sidste 3 år ikke har samarbejdet med eksterne partnere om innovation. Virksomheder der undlader at samarbejde med deres kunder eller andre virksomheder om brugerindsigt, kan få svært ved at klare sig i konkurrencen med andre virksomheder, idet en hovedkilde til innovation ligger i samarbejdet med aktører der besidder dyb brugerindsigt. en analyse fra forsknings- og Innovationsstyrelsen viser at virksomheder der sam-arbejder med offentlige forskningsinstitutioner om forskning og udvikling har 15 procent højere produktivitet pr. medarbejder end andre virksomheder.

Markedsanalyser 15%

Løbende indragelse af viden og ideer fra brugere 59%

Interne udviklingsaktiviteter 41%

Prototype-tests 31%

Kundeundersøgelser 33%

Eksternt tilkøbte udviklingsaktiviteter 25%

Andre udviklingsmetoder 27%

Ingen af ovenstående/Ved ikke 13%

GTS'ere, universiteter eller andre højere uddannelses- og forskningsinstitutioner 11%

Eksterne private konsulenter 24%

Kommunale forvaltninger 1%

Andre offentlige samarbejdspartnere 8%

Offentlige serviceudbydere (fx skoler, daginstitutioner og plejehjem) 15%

Andre virksomheder (fx leverandører) 63%

Nej 32%

Andre 15%

benytter virksomheden følgende metoder til udvikling af nye eller forbedrede produkter/services? (flere svarmuligheder)

har virksomheden samarbejdet om udvikling af nye eller forbedrede produkter/services med følgende partnere inden for de sidste tre år? (flere svarmuligheder)


interesse i et opi samarbejde” 81 PrOcent SVAReR eNTeN jA eLLeR MåSKe TIL AT hAVe Interesse I at samarbejde med en OffentlIg kunde Om udvIklIng af et nyt PrOdukt

Måske

Nej

Ja34%

19%

47%

virksomhedernes motivation

” netværk Og referencer I den OffentlIge sektOr MOTIVeReR hVeR ANDeN SjæLLANDSKe VeLfæRDSVIRKSOM-heD VeD eT INNOVATIONS-SAMARbejDe

Få afdækket markedspotentialet 21%

Skabe netværk og referencer i den offentlige sektor 48%

Adgang til brugerkendskab (borgere og medarbejdere) 25%

Adgang til test af prototyper 24%

Andre årsager/Ved ikke 27%

OPI samarbejdet er attraktivt fordi det giver virksomhederne adgang til netværk og referencer hos offentlige kunder. et netværk der anses som en senere salgskanal for virksomhederne, samt giver adgang til vigtig information omkring politiske tendenser.

har virksomheden interesse i at samarbejde med en offentlig kunde om nye produkter/services?

hvad motiverer virksomheden til at indgå i et samarbejde med en offentlig kunde om udvikling af nye produkter/services? (maks. to svar)


” De SjæLLANDSKe VeLfæRDSVIRKSOM-heDeR eR sPredte I deres ønsker tIl samarbejdsfOrm

samarbejdsform

Gennem et længerevarende kontraktlig samarbejde 39%

Gennem et offentligt støttet udviklingsprojekt 31%

Gennem fleksible offentlige udbud(fx funktionsudbud eller konkurrencepræget dialog) 17%

Gennem et kortere uforpligtende samarbejde 34%

Som konsulent/rådgiver 42%

Andre måder/Ved ikke 15%

OPI projekter kan organiseres på mange forskellige måder og med forskellige grader af formalitet og planlægning. Nogle gange opstår nye ideer blot ved tilfældigheder, andre gange kræver det intensiv forskning og samarbejde. Den mest eftertragtede samarbejdsform er som konsulent/rådgiver. Dette skyldes i høj grad IKT branchen der tegner sig for to tredjedele af dette ønske.

fleksible offentlige udbud er den mindst ønskede samarbejdsform. Udbudsformen er for mange af de små virksomheder meget ressourcekrævende, og derfor ikke så eftertragtet.

” 7 ud af 10 SjæLLANDSKe VeL-fæRDSVIRKSOMheDeR eftersPørger faste kOntaktPersOner hOS De OffeNTLIGe KUNDeR

mødet med det offentlige

Info- og dialogmøder 55%

Andre/Ved ikke 14%

Hjemmesider med information om offentlig efterspørgsel 20%

Faste kontaktpersoner 70%

Åbent hus arrangementer 20%

hvordan vil virksomheden helst indgå i udviklingen af nye eller forbedrede produkter/services sammen med en offentlig kunde? (maks. tre svar.)

Virksomhedens ønske til mødet med det offentlige i forbindelse med udvikling af nye eller forbedrede produkter/services. (flere svarmuligheder)


markeds-potentiale for opi i region sjælland


Udover at være muligt svar på en række samfundsrelevante udfordringer, udgør markedet for velfærdsteknologier et stærkt stigende nationalt og internationalt markedspotentiale. OPI kan være kickstarter for øget innovation i de sjællandske virksomheder baseret på brugerdreven innovation og offentlig efterspørgsel, og dermed hjælpe regionens virksomheder til at udnytte markedspotentialerne og skabe vækst. Med en god salgsreference i det danske hjemmemarked står virksomhederne stærkere i den internationale konkurrence.

en forudsætning for at søsætte succesfulde OPI projekter er at virksomhederne ser et markedspotentiale i offentlige kunder. Det skal kunne sandsynliggøres, og til en hvis grad dokumenteres, at OPI samarbejdet inden for en kort tidsramme fører til en kommercialisering og at der er en offentlig, købedygtig kunde til produktet. Dette er en stor udfordring på især nye produktmarkeder, hvor markedet stadig er ukendt. Inden for sundhedsområdet er OPI projekterne ekstra udfordret, da produkter her kræver nøje test og dokumentation før en endelig godkendelse, og dermed har en lang kommercialiseringstid.

3 ud af 4 sjællandske velfærdsvirksomheder ser i høj eller nogen grad et markedspotentiale i offentlige kunder. et markeds-potentiale der ifølge virksomhederne selv kan øges ved en større åbenhed overfor nye produkttyper hos offentlige kunder, og bedre mulighed for at teste og afprøve prototyper.

en række barrierer hæmmer direkte tiltrækningen af private virksomheder til oPI. Størst er lange, offentlige beslutnings-processer, der af 6 ud af 10 virksomheder anses som en barriere. Vækstindekset 2012 afdækker markedspotentialet for oPI samarbejde i regionen.


virksomhedernes vurdering af markedspotentialet” 3 UD Af 4 SjæLLANDSKe VeLfæRDSVIRK-SOMheDeR SeR I høj eLLeR NOGeN GRAD eT markeds-POtentIale I OffentlIge kunder

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad25%

49%

26%

” 6 ud af 10 SjæLLANDSKe VeLfæRDSVIRKSOM-heDeR hAR eNTeN bUDT, eLLeR hAR INTeReSSe I AT byDe, På OffeNTLIGe UDbUD

Ja

Nej, men virksomheden har interesse i offentlige udbud

Offentlige udbud har ikke virksomhedens interesse40%

20%

40%

Vurderer virksomheden, at der er markedspotentiale i offentlige kunder?

har virksomheden budt på et offentligt udbud?

offentlige udbud

Kun virksomheder inden for de relevante velfærdsområder.

422214




6 4



4717



1513




Samarbejdet mellem Care2wears egne inge-niører og klinikkerne på hospitalet har været afgørende for produkt- og markedsudviklingen af ECGLink. Men der er behov for flere incitamenter der kan gøre samarbejdet lettere og sikre konkrete gevinster for både offentlige og private.

”Det offentlig-private samarbejde har betydet produktforbedringer i forhold til et mere optimalt design, brugervenlighed, funktionalitet og bedre integration af løsningen i det eksisterende sundhedssystem” fortæller direktør Peter Søby Nielsen.Sådan lyder erfaringen fra Care2wear. OPI er for en virksomhed som Care2Wear en absolut forudsætning for nytænkning. for det danske sundhedsvæsen er offentligt. Velfærdsvirksom-heder som Care2wear skal derfor samarbejde med det offentlige for at skaffe både brugerviden og markedsadgang. Men Care2wear oplever ikke at OPI-samarbejdet fungerer gnidningsfrit.”Der er et behov for indbyggede incitaments-strukturer der belønner læger og andre kliniske medarbejdere for innovation, effektivisering med nye løsninger eller arbejdsgange. Det vil skabe en stærkere lyst til at innovere og sam-arbejde med virksomheder om innovation. Som det er nu føler man sig meget påtrængende som virksomhed” fortæller Peter Søby Nielsen.et andet problem er ifølge Care2wear manglende videnspredning i det offentlige. Godkendte teknologier burde spredes langt

bedre på tværs af de regioner, som driver syge-husene. Det ville forkorte implementerings- processen af et produkt lavet ud fra OPI, og skabe et langt større markedspotentiale. ”Som det er nu kender indkøberne ikke tekno-logien og den skrives derfor ikke ind i udbuds-materialet” uddyber direktør Peter Søby Nielsen. Care2wear efterspørger ligeledes flere fleksible

udbud. Indkøberne følger ifølge virk-somheden ikke med i den teknologiske udvikling. Det bety-der fravær af nye teknologier, hvor det offentlige går glip af gevinster i forhold til effektiviseringer og forbedringer inden for bl.a. sygehus-væsenet.”Den klassiske ud-budsform er ikke gunstig for små inno-vative virksomheder. Udbuddene drejer sig om billige standard-

løsninger der bygger på eksisterende, velkendte teknologier. Udbuddene afspejler ikke hvad der sker på området, slutter Peter Søby Nielsen”.

” der er et behOv fOr Indbyggede IncItaments-strukturer der belønner læger Og andre klInIske medarbejdere fOr InnOvatIOn. sOm det er nu føler man sIg meget Påtrængende sOm vIrksOmhed ”

PeTeR Søby NIeLSeN, DIReKTøR fOR CARe2WeAR.

incitAmenter mAngler for innovAtion i det offentlige

nyudviklet produkt:

ecglink, en nyudviklet teknologi der via elektroder placeret på patientens brystkasse overvåger patientens hjerterytme og sikrer konstant kontakt til hospitalet via en mobiltelefon.

velfærdsproblem løst:

giver færre og kortere hospitalsindlæggelser, hurtigere og mere korrektpatientbehandling, samt en bedre service til patienterne der fort-sat kan passe deresarbejde i en tryg hverdag.

samarbejdspartnere:

forskellige hospitaler, overlæger og syge-plejersker.

geografi:

roskilde.

case: care2wear


For Sorøvirksomheden Danish Care har innova-tionssamarbejdet med det offentlige betydet et langt bedre produkt. Men samarbejdet skal være uden for meget bureaukrati og lange beslutningsprocesser - ellers bliver det for dyrt.

”På plejecentre og hospitaler har frontmed-arbejderne en viden om brugerbehovet vi ikke kan få andre steder”, fortæller jens jørgen eriksen, der leder virksomheden Danish Care fra Sorø. Netop slutbrugernes handlingsmønstre var baggrunden for det samarbejde som Danish Care indledte med Teknologisk Institut gennem en Videnkupon, og en række plejecentre og hospi-taler. Målet var at teste produktet epi-Care der registrerer og alarmerer når epileptiske patienter får anfald.Samarbejdet betød i sidste ende et betydelig forbedret slutprodukt. Den konkrete række-vidde på systemet blev fx øget, fordi testen viste at nogle patienter bevægede sig fysisk længere omkring end det endelige produkt oprindeligt rakte. en forbedring man ikke havde fundet uden et direkte samarbejde med slutbrugerne. Men et offentlig-privat samarbejde er ifølge virk-somheden bestemt ikke uden problematikker. Der må ikke være for meget bureaukrati og for lange beslutningsprocesser. ”Som det er nu, er vejen til enten samarbejde eller salg til en offentlig kunde uigennemskuelig og varierer fra kommune til kommune og fra

plejecenter til plejecenter” fortæller jens jørgen eriksen.hos Danish Care er erfaringen at markeds-potentialet skal sikres før man går ind i et større udviklingsprojekt. I dag mangler der desuden incitamenter blandt de offentligt ansatte for at sætte gang i innovationen. ”Der er en indbygget konflikt mellem hospitals-

verdenen og virk-somhedsinnovation. På den ene side har lægerne ekspert-viden om sygdomme og brugerbehov, men på den anden side motiveres hospi-talerne ikke til at udvikle sammen med v i rksomhederne. Innovative løsninger med behandling i

eget hjem fremfor dyr indlæggelse kan ganske enkelt ikke afregnes. Dette er ærgerligt, slutter jens jørgen eriksen, for der ville være et stort eksportpotentiale og vi har den nødvendige know-how”. Danish Care er en af de virksomheder der har formået at udnytte den internationale rækkevidde for velfærdsprodukter. 90 % af Sorøvirksom-hedens produkter eksporteres til europæiske lande.

” der er en Indbygget kOnflIkt mellem hOsPItalsverdenen Og vIrksOmheds-InnOvatIOn,”

jeNS jøRGeN eRIKSeN, DAGLIG LeDeR I DANISh CARe.

inddrAgelse Af brugerviden øgede rækkevidden

nyudviklet produkt:

epi-care free er et trådløst system der registrerer og alarmerer når brugere får et epileptisk anfald.

velfærdsproblem løst:

tryghed for at alvorlige anfald ikke overses. mindsker risiko for skader ved anfald.

samarbejdspartnere:

teknologisk Institut, en række hospitaler og plejecentre.

eksportandel:

90 % af danish cares produkter eksporteres.

geografi:

Sorø.

case: danish care

Jeanne har altid sit epilepsiarmbånd på og for social- og sundhedsassistent Bettina Dyred og kollegaerne på Bo-tilbuddet Palleshave, er det en stor tryg-hed at vide, at der kommer et kald når Jeanne får et af sine alvorlige, epileptiske anfald.


” De SjæLLANDSKe VeLfæRDSVIRKSOM-heDeR efTeRSPøRGeR en større åbenhed OverfOr nye PrOdukt-tyPer blandt Offent-lIge kunder, hVIS MARKeDSPOTeNTIALeT SKAL øGeS.

velfærdsvirksomhedernes top 3 over aktiviteter der kan øge markedspotentialet

Finansiel støtte til produktudvikling 48%

Støtte til projektledelse 7%

Rådgivning til produktudvikling 10%

Rådgivning til markedsudvikling af det udviklede produkt/service 13%

Finansiel støtte til markedsudvikling af det udviklede produkt/service 38%

Virksomheden ønsker ingen støtte 24%

Anden støtte/Ved ikke 11%

Usikkerhed om immateriale rettigheder

Virksomheden ser ingen barrierer

Svært at vurdere markedspotentialet

Andre/Ved ikke

Svært at finde finansiering til udviklingsaktiviteter

Uigennemsigtige offentlige institutioner

Uhensigtsmæssige udbudsregler

Lange offentlige beslutningsprocesser

18%

60%

31%

38%

19%

8%

9%

11%

” VIRKSOMheDeRNe øNSKeR fInansIel støtte TIL PRODUKT- OG MARKeDSUDVIKLING

hver fjerde velfærdsvirksomhed ønsker ingen støtte til innovationssamarbejde med offentlige kunder.

” lange OffentlIge beslutnIngs-PrOcesser hæmmer OPI POtentIalet. 6 UD Af 10 VeLfæRDS-VIRKSOMheDeR PeGeR På PRObLeMeT

hvordan ønsker virksomheden at modtage støtte i et udviklingssamarbejde med det offentlige? (maks. to svar)

hvilke barrierer ser virksomheden som de største ved at indgå i et samarbejde med en offentlig kunde om udvikling af nye eller forbedrede produkter/services? (maks. tre svar)

barrierer

ønsker til støtte

mest efterspurgte mindst efterspurgte

• Større åbenhed overfor nye produkttyper blandt offentlige kunder.• mulighed for at teste eller afprøve produkter/services hos det offentlige.• Større gennemsigtighed i offentlige indkøbsprocedurer.

• mere viden om det offentliges efterspørgel.• flere fleksible offentlige udbud.• bedre forståelse for den offentlige organisation og dermed de rette kontaktpersoner.


best practiceerfaringer fra OPI projekter peger på en række oplevede barrierer - både hos den offentlige og den private part. barrierer der skal tages hånd om, hvis virksomheder og offentlige serviceudbydere skal opnå de potentielle store gevinster ved offentlig-privat innovation.

Vækstindekset 2012 præsenterer de mest oplevede barrierer og gode råd til kommende OPI samarbejder.

tre centrale regelsæt der er vigtige at have styr på, når offentlige og private parter indgår i et udviklingssamarbejde • udbudsreglerne: har tIl formål at SIkre, at det offentlIge Så VIdt mulIgt køber det meSt konkurrencedygtIge Produkt, og dermed SIkrer den meSt effektIVe brug af de offentlIge mIdler • statsstøttereglerne: har tIl formål at SIkre, at konkurrencen På det Indre marked Ikke forVrIdeS Ved at offentlIge myndIgheder gIVer VISSe VIrkSomheder eller ProduktIoner fordele frem for andre • rettighedsreglerne: regulerer hVem der har ret tIl at udnytte den kommercIelle geVInSt af udVIklede Idéer og Produkter kIlde: oPIguIde


barriere anbefaling

det private udgangspunkt • Private og offentlige parter har forskellige udgangspunkter og forskellige formål med et samarbejde.

• OPI samarbejde skal konstrueres så det understøtter kommerciel forankring.

• Vigtigt at anskueliggøre markedspotentialet.

jura • De juridiske rammer er ikke skabt til at håndtere et OPI samarbejde.

• juridisk rådgivning til begge parter.

• brug OPIguide.

ressourcer og forankring • OPI/innovation er ikke integreret i de offentlige arbejdsgange og bliver ofte drevet af ildsjæle, hvilket kan give en udfordring i forhold til forankring af projektet og projektets resultater.

• OPI skal prioriteres og forankres i den offentlige organisation.

• frontmedarbejdere og andre offentlige medarbejdere skal gives incitamenter og ressourcer til innovationssamarbejde.

de rette aktører • OPI partnere/projektdeltagere bliver ofte sammensat tilfældigt.

• Matchmaking mellem parterne.

proces • Lange offentlige beslutningsprocesser og komplekse offentlige organisationer gør OPI processen lang og træg og anses af virksomhederne som nogle af de største barrierer.

• Projektledelse skal sørge for en hurtig, smidig og resultatorienteret proces med fokus på brugerbehov og kommercialisering.

• Der skal skabes tillid mellem parterne og gennemsigtighed i samarbejds- relationerne.

drift og udvikling • OPI projekter mangler ofte en kobling til indkøbere/beslutningstagere i kommune/region, hvilket gør det svært at gennemskue det egentlige markedspotentiale

• OPI skal knyttes til både udvikling og driftsafdelinger for at sikre og sand- synliggøre det kommercielle potentiale for det udviklede produkt.

• Projekter skal være fokuseret på at ligge inden for den kommunale/ regionale/nationale strategi og dermed kerneopgaver der er indkøb bag.

finansiering • Store udviklingsomkostninger for mindre virksomheder på et usikkert produktmarked.

• finansiel støtte til produkt- og markedsudvikling


anbefalinger


fremme af offentlig-privat innovation i region sjællandVækstindekset 2012 viser en stor interesse i at indgå i et offentlig-privat innovationssamarbejde. De sjællandske velfærdsvirksomheder er få, men de har det innovationspotentiale og forretnings-fokus der skal til for at indgå i udviklingen af fremtidens velfærdsløsninger. Vækstindekset peger på en række tiltag der kan fremme OPI i Region Sjælland.før en offentlig aktør overvejer at indgå i et OPI samarbejde, bør det gennemtænkes om organisa-tionen har ressourcerne, og om det i så fald er den bedste løsning. OPI stiller store krav til den offentlige kundes involvering og bør derfor kun vælges når den løbende inddragelse af offentlig viden er nødvendig.

I forhold til finansieringsstøtte i et OPI samarbejde er det vigtigt at gøre sig klart hvilke ulemper og risici der kan være ved ekstern finansiering. Umid-delbare ulemper kan eksempelvis forekomme i form af en langvarig og ressourcekrævende ansøgningsproces, løbende administration og efterfølgende evaluering. De mere langvarige risici bunder i at ekstern finansiel støtte gør at fuld ledelsesopbakning til OPI projektet bliver unød-vendigt. Dette kan lede til isolerede enkeltprojekter, der mangler ledelsesopbakning og ikke er koblet op på kommende indkøb. Innovationsresultater fra sådanne enkeltprojekter kan være svære at skalere, udbrede, og kommercialisere. Det anbefales at anvende den nyligt udgivne

opiguide når man som offentlig aktør arbejder med, eller overvejer, at gå i gang med et OPI samarbejde.

opi vejkort – kortlægning af eksisterende relevante aktører og initiativerDer er behov for et samlet overblik over eksisterende støttemuligheder og relevante aktører på OPI og velfærdsområdet. Det skal føre til en bedre regional udnyttelse af disse støttemuligheder, både af virksomheder og offentlige kunder. en kortlægning af eksisterende initiativer og aktører skal kom-munikeres på en enkel og forståelig måde, fx i stil med Vækstkortet der er et fysisk oversigts-kort, der viser de sjællandske virksomheder vejen til vækstmidlerne i form af de vigtigste puljer og støtteordninger.

Ét kontaktpunktVækstindekset 2012 viser at de regionale virk-somheder har klare ønsker til mødet og samarbejdet med offentlige kunder. Virksomhedernes møde med offentlige kunder skal ske via faste kontaktpersoner, og de skal være kendetegnet ved en hurtig og smidig beslutningsproces. Det skal være nemt og overskueligt for den private virksomhed med innovationsideer at samarbejde og finde vejen til den rette kontaktperson og den nødvendige brugerviden. for virksomheder der ønsker et innovations-samarbejde eller ønsker at bruge det offentlige som testlaboratorium, skal ét kontaktpunkt, ud over at lette virksomhedernes proces

CeNTeR fOR bRUGeRfOKUSeReT INNOVATION sundhedsInnOvatIOn sjælland ICPh INVIA AMbIeNT ASSISTeD LIVING (ALL) sundhedsfabrIkken CAReNeT OPI-lab LeV VeL COPeNhAGeN LIVING LAb MINDLAb fOnden fOr velfærdsteknOlgI CeNTeR fOR SOfTWARe INNOVATION UNIKPrOgram fOr brugerdreven InnOvatIOn INNOVATION LAb WeLfARe TeCh fOrnyelsesfOnden MeDICO INNOVATION RObOCLUSTeR

relevante aktører Og InItIatIver Inden fOr OPI


med at finde de rette kontaktpersoner, ligele-des bistå med juridisk rådgivning samt fungere som et løbende opsamlingsled der følger OPI samarbejdet til dørs.

effektive incitamentsstrukturerDer skal indbygges incitamentsstrukturer hos offentlige serviceudbydere, således at innovationsinitiativer og teknologiudbredelse i højere grad belønnes økonomisk. Ved udviklingen, implementeringen og udbredelsen af nye tekno-logier, skal den offentlige aktør – både ledere og medarbejdere - kunne mærke en økonomisk gevinst på eget budget. en indbygget incita-mentsstruktur vil give frontmedarbejdere og andre offentlige medarbejdere incitamenter til at dele deres brugerviden med OPI-relevante virk-somheder og dermed fremme udviklingen af fremtidens velfærdsløsninger. en større viden- deling og udbredelse vil ligeledes øge markedspotentialet for virksomhederne.

regional mikrofinansieringsfondVækstindekset 2012 viser at vækstvirksomheder generelt står med de samme udfordringer som ikke-vækstvirksomheder. Men på et afgørende punkt skiller vækstvirksomhederne sig ud: Ud-fordringer med kapitalfremskaffelse er langt mere udbredt, og dette især hos mikrovirksomhederne.

Vækstindeks vinter 2012 viste at de sjællandske virksomheder har specielt vanskeligt ved at opnå kapital. Og det er særligt kapital for under 1 million der bliver efterspurgt. forårets måling under-bygger denne analyse: Det er blandt de helt små virksomheder at udfordringerne er størst, særligt når de ønsker at beskæftige nye med-arbejdere.

Den sjællandske erhvervsstruktur med meget få store virksomheder, betyder at mikrovirksom-hederne står for en langt større andel af be-skæftigelsesudviklingen end tilfældet er i andre regioner. Manglen på mikrofinansiering er en direkte hæmsko for virksomhederne og dermed også for beskæftigelsesudviklingen i regionen.

en regional mikrofinansieringsfond vil komme mange af de sjællandske mikrovirksomheder til undsætning. Når kapitaludfordringerne er så udbredte blandt mikrovækstvirksomhederne er det et tegn på, at der ikke er et fyldestgørende udbud. en regionalt støttet mikrofinansierings-fond med risikovillig kapital, netop til virksom-heder med små kapitalbehov kan løsne denne hårdknude og hjælpe væksten på vej i Region Sjælland.

Vækst

Ikke-vækst

Mikrovirksomheder med 1-10 ansatte 5%

36%28%

23%

20%SMV'er med

11-250 ansatte

En vækstvirksomhed er her defineret som en virksomhed hvor virksomhedslederen forventer vækst i antallet af ansatte allerede i år.

andel af virksomhedstyper, der har angivet kapitalfremskaffelse som Én af deres hoved-udfordringer

vækstforum sjælland

Region SjællandAlleen 154180 Sorø

Tlf: 5787 5952vaekstforum@ regionsjaelland.dk

væksthus sjælland

Marienbergvej 132, 2. sal4760 VordingborgTlf.: 55 35 30 35

[email protected]

Vækstforum Sjælland skaber og udvikler rammerne for erhvervs-udviklingen i Region Sjælland. Det sker i samspil mellem erhvervsliv, kommuner, regionen, uddannelses- og forsknings-institutioner og parterne på arbejds-markedet. Målet er økonomisk vækst i Region Sjælland og midlet er at udvikle rammebetingelserne, så de matcher fremtidens krav og sikrer grundlaget for velfærd i vores samfund.

årligt arbejder Væksthus Sjælland med 500 virksomheder. en række vækstkonsulenter tager turen rundt til de sjællandske virksomheder for gennem et vækstforløb at kortlægge virksomhedens udfordringer og tilbyde konkret sparring omkring mulighederne. Væksthuset samarbejder med alle relevante private og offentlige rådgivere og aktører. Derudover driver Væksthuset en række projekter i samarbejde med forskellige erhvervsaktører. fokus er at skabe vækst i Region Sjælland.

vækstindeks 2012

Documents