Undervisningsportfolio

Kristian TorpInstitut for Datalogi, Aalborg Universitet

Selma Lagerlöfs Vej 300, DK-9220 Aalborg Østtorp@cs.aau.dk

22. december 2015

Indhold

1 Undervisningsmæssige erfaringer 51.1 Undervisningserfaringer . . . . . . . 5

1.1.1 Projektvejledning . . . . . . . 51.1.2 Kurser . . . . . . . . . . . . . 5

1.2 Undervisningsmæssige huller . . . . . 51.3 Styrker og svagheder . . . . . . . . . 6

1.3.1 Indikatorer for succes og �asko 61.3.2 Vurdering baseret på succes

og �asko indikatorer . . . . . 71.4 Sammenhæng undervisningserfarin-

ger og kommende undervisning . . . 7

2 Sammenhæng mellem forskning og un-dervisning 8

3 Institutionelle rammer 83.1 Fagene database- og programme-

ringssystemer . . . . . . . . . . . . . 83.2 Rammerne for undervisningen . . . . 83.3 De studerende . . . . . . . . . . . . . 9

3.3.1 Kurset i objekt-orienteretprogrammering . . . . . . . . 9

3.3.2 Projekter . . . . . . . . . . . 93.4 Sammenspillet mellem ressource og

forventninger . . . . . . . . . . . . . 10

4 Undervisningsstil og lærerpersonlig-hed 104.1 Undervisningsstil . . . . . . . . . . . 104.2 Lærerrolle . . . . . . . . . . . . . . . 114.3 Styrker og svagheder . . . . . . . . . 12

5 Handlingsplan for modul 2 125.1 Generelle dokumenter . . . . . . . . 125.2 Projektvejledning . . . . . . . . . . . 125.3 Kursus . . . . . . . . . . . . . . . . . 13

6 Selvevaluering af modul 2 146.1 Undervisnings�loso� . . . . . . . . . 146.2 Undervisningsrelaterede spørgsmål . 146.3 Første vejledermøde med dat4 gruppe 146.4 Vejledningsstrategi . . . . . . . . . . 156.5 Tids- og aktivitetsplanlægning . . . . 156.6 Gruppearbejdsfunktioner . . . . . . . 156.7 Plan for MIP eksamen . . . . . . . . 166.8 Spørgeskema for OOP og DB kursus 166.9 Aktivering i forelæsninger . . . . . . 166.10 Plan første kursusgang i OOP . . . . 166.11 Forelæsningensstrategi . . . . . . . . 176.12 Overværelse af andres undervisning . 176.13 Supervision . . . . . . . . . . . . . . 176.14 PUC workshops . . . . . . . . . . . . 176.15 Opsamling på modul 2 . . . . . . . . 18

7 Handlingsplan for modul 4 187.1 Generelle emner . . . . . . . . . . . . 187.2 Projektvejledning . . . . . . . . . . . 187.3 Kursus . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

8 Selvevaluering af modul 4 198.1 Undervisnings�loso� . . . . . . . . . 198.2 Bytte undervisningsportfolio . . . . . 198.3 Evaluering af vejledningskontrakt . . 198.4 Evaluering af tids- og aktivitetplan . 208.5 Kursusspørgeskema . . . . . . . . . . 208.6 Kursusplanlægning . . . . . . . . . . 208.7 Evaluering af 1. kursusgang OOP . . 218.8 Evaluering af forelæsningsstrategi . . 218.9 Supervision . . . . . . . . . . . . . . 218.10 Opgaveregning i hel kursusgang . . . 218.11 Opsamling på modul 4 . . . . . . . . 22

9 Evaluering af adjunktkurset 22

B Undervisnings�loso� 25B.1 Hvad er god undervisning . . . . . . 25B.2 Undervisnings�loso� . . . . . . . . . 25

1

2 INDHOLD

C Observationer og erfaringer 27

D Åbne spørgsmål om undervisning 27D.1 Generelle . . . . . . . . . . . . . . . 27D.2 Projektvejledning . . . . . . . . . . . 27D.3 Forelæsninger . . . . . . . . . . . . . 27

E Erfaringer fra APR's forelæsninger 28

F Erfaringer fra supervision 31F.1 Vejledninger . . . . . . . . . . . . . . 31

G Forelæsninger 32

B Den første kursusgang i OOP 36B.1 Formål . . . . . . . . . . . . . . . . . 36B.2 Spørgsmål . . . . . . . . . . . . . . . 36B.3 Succeskriterier . . . . . . . . . . . . 37B.4 Gennemførelse . . . . . . . . . . . . 37B.5 Evaluering . . . . . . . . . . . . . . . 37B.6 Udvikling . . . . . . . . . . . . . . . 38

C MIP eksamen 39C.1 Formål med strategi og spørgsmål . . 39C.2 Strategi for gennemgang . . . . . . . 39C.3 Generalle spørgsmål . . . . . . . . . 40

C.3.1 Variables . . . . . . . . . . . 40C.3.2 Access modi�ers . . . . . . . 40C.3.3 Methods . . . . . . . . . . . . 40C.3.4 Constructor . . . . . . . . . . 40C.3.5 Class . . . . . . . . . . . . . . 40C.3.6 Object . . . . . . . . . . . . . 40C.3.7 Interface . . . . . . . . . . . . 40C.3.8 Inheritance . . . . . . . . . . 41C.3.9 Exceptions . . . . . . . . . . 41C.3.10 Packages . . . . . . . . . . . . 41C.3.11 Genetics . . . . . . . . . . . . 41C.3.12 Program . . . . . . . . . . . . 41

C.4 Look at each Project . . . . . . . . . 42C.4.1 Classes . . . . . . . . . . . . . 42C.4.2 Constructors . . . . . . . . . 42C.4.3 Documentation . . . . . . . . 42C.4.4 Encapsulation . . . . . . . . . 42C.4.5 Exception . . . . . . . . . . . 42C.4.6 Genetics . . . . . . . . . . . . 42C.4.7 Interface . . . . . . . . . . . . 42C.4.8 Methods . . . . . . . . . . . . 42C.4.9 java.lang.Object . . . . . . . 42C.4.10 Package . . . . . . . . . . . . 42C.4.11 The Program in General . . . 42C.4.12 Standard Library . . . . . . . 43C.4.13 TUI . . . . . . . . . . . . . . 43C.4.14 Variables . . . . . . . . . . . 43

C.4.15 MIP January 2006 . . . . . . 43C.5 Evaluering af strategi og spørgsmål . 44C.6 Udvikling . . . . . . . . . . . . . . . 45

C.6.1 Januar 2006 evaluering . . . . 46

D Forelæsnings strategi 47D.1 Udvikling . . . . . . . . . . . . . . . 47

D.1.1 Ideer til afprøvning . . . . . . 47D.2 Planlægning . . . . . . . . . . . . . . 47

D.2.1 Mundtlig eksamen . . . . . . 48D.3 Gennemførelse . . . . . . . . . . . . 48

D.3.1 Mundtlig eksamen . . . . . . 48D.4 Evaluering . . . . . . . . . . . . . . . 49

D.4.1 Succeskriterier . . . . . . . . 49D.4.2 Spørgsmål før og efter en fo-

relæsning . . . . . . . . . . . 49D.4.3 Spørgsmål til spørgeskema

for de studerende . . . . . . . 50D.4.4 Selvevaluering af forelæsning 50

E Midtvejsevaluering af databasekurset 51E.1 Evalueringsskema . . . . . . . . . . . 51E.2 Evaluering . . . . . . . . . . . . . . . 52

F Slutevaluering af databasekurset 54F.1 Evalueringskema . . . . . . . . . . . 54

G Evaluering af seminar i excep-tionhåndtering 55G.1 Evalueringsskema . . . . . . . . . . . 55

H Aktivering i forelæsninger 56H.1 Formål . . . . . . . . . . . . . . . . . 56H.2 Måder studerende kan aktiveres på . 56

I Find det rette niveau i forelæsninger 57I.1 Åben tavle evaluering . . . . . . . . 57

I.1.1 Succeskriterier . . . . . . . . 57I.2 Andre ideer . . . . . . . . . . . . . . 57

J Dokumenter til kursus 59J.1 Overblik . . . . . . . . . . . . . . . . 59J.2 Eksamensspørgsmål . . . . . . . . . 59J.3 Vurderingskriterier . . . . . . . . . . 59J.4 Eksempler . . . . . . . . . . . . . . . 59J.5 Rækkefølge af dokumenter . . . . . . 59

K Guide til mundtlig eksamen 60K.1 Før eksamen . . . . . . . . . . . . . . 60K.2 Dagsorden . . . . . . . . . . . . . . . 60K.3 Oplægget . . . . . . . . . . . . . . . 60K.4 Databasekursuseksamen . . . . . . . 61K.5 Andre kommentarer . . . . . . . . . 61

INDHOLD 3

L Evaluering af OOP kurset 62L.1 Evalueringskema . . . . . . . . . . . 62

M Møde censor før kursuseksamen 63M.1 Formål . . . . . . . . . . . . . . . . . 63M.2 Udvikling . . . . . . . . . . . . . . . 63M.3 Planlægning . . . . . . . . . . . . . . 63M.4 Gennemførelse . . . . . . . . . . . . 63M.5 Evaluering . . . . . . . . . . . . . . . 63

B Vejlednings strategi 65B.1 Udvikling . . . . . . . . . . . . . . . 65B.2 Planlægning . . . . . . . . . . . . . . 65B.3 Gennemførelse . . . . . . . . . . . . 65B.4 Evaluering . . . . . . . . . . . . . . . 65

B.4.1 Evaluering af projektforslag . 66B.4.2 Evaluering af projektvejledning 66

B.5 Succeskriterier . . . . . . . . . . . . 67B.6 En generisk dagsorden for et vejle-

dermøde . . . . . . . . . . . . . . . . 67B.6.1 En template for en dagsorden 68

C Vejledningskontrakt 69C.1 Krav til jer . . . . . . . . . . . . . . 69C.2 Krav til mig . . . . . . . . . . . . . . 69C.3 Arbejdsblade . . . . . . . . . . . . . 69C.4 Vejledermøder . . . . . . . . . . . . . 70C.5 Krav til ekstern partner . . . . . . . 70C.6 Erfaringer . . . . . . . . . . . . . . . 70

D De første vejledermøder dat4 projekt 71D.1 Formål . . . . . . . . . . . . . . . . . 71D.2 Spørgsmål . . . . . . . . . . . . . . . 71D.3 Succeskriterier . . . . . . . . . . . . 72D.4 Gennemførelse . . . . . . . . . . . . 72D.5 Evaluering . . . . . . . . . . . . . . . 72D.6 Udvikling . . . . . . . . . . . . . . . 73D.7 Det andet vejledermøde . . . . . . . 73

D.7.1 Planlægning . . . . . . . . . . 73D.7.2 Gennemførelse . . . . . . . . 74D.7.3 Evaluering . . . . . . . . . . . 74D.7.4 Udvikling . . . . . . . . . . . 74

D.8 Midtvejsevaluering . . . . . . . . . . 75

E Strategi for �rmabesøg 77E.1 Formål . . . . . . . . . . . . . . . . . 77E.2 Udvikling . . . . . . . . . . . . . . . 77E.3 Planlægning . . . . . . . . . . . . . . 77E.4 Gennemførelse . . . . . . . . . . . . 78E.5 Evaluering . . . . . . . . . . . . . . . 78E.6 Præsentation/Software Demonstration 78E.7 Evaluering af mødet den 24. marts . 79E.8 Evaluering af mødet den 8. september 80

F Projekteksamens strategi 81F.1 Succeskriterier . . . . . . . . . . . . 81F.2 Udvikling . . . . . . . . . . . . . . . 81F.3 Planlægning . . . . . . . . . . . . . . 81F.4 Gennemførelse . . . . . . . . . . . . 81F.5 Evaluering . . . . . . . . . . . . . . . 82F.6 Vurdering af projektrapport . . . . . 82F.7 Selvevaluering . . . . . . . . . . . . . 82

G Guide til projekteksamen 83G.1 Før eksamen . . . . . . . . . . . . . . 83G.2 Dagsorden . . . . . . . . . . . . . . . 83G.3 Oplægget (projektafslutningen) . . . 83G.4 Det gode oplæg . . . . . . . . . . . . 84G.5 Diskussionen . . . . . . . . . . . . . 85G.6 Andre kommentarer . . . . . . . . . 85

H Tids- og aktivitetsplanlægning 86H.1 Grov tidsplanlægning vha. faser i

projektarbejdet . . . . . . . . . . . . 86H.2 Idefasen . . . . . . . . . . . . . . . . 86H.3 Problemanalysefase . . . . . . . . . . 87H.4 Problembearbejdnings- og formid-

lingsfasen . . . . . . . . . . . . . . . 87H.5 Evaluerings- og re�eksionsfasen . . . 87H.6 Evaluering af brugen af tids- og ak-

tivitetsplan . . . . . . . . . . . . . . 87

I Gruppearbejdsfunktioner 88I.1 Spørgsmål . . . . . . . . . . . . . . . 88

B Miniprojekt 89B.1 Formål . . . . . . . . . . . . . . . . . 89B.2 Udvikling . . . . . . . . . . . . . . . 89B.3 Planlægning . . . . . . . . . . . . . . 89

B.3.1 Eksamen . . . . . . . . . . . 89B.4 Gennemførelse . . . . . . . . . . . . 89B.5 Evaluering . . . . . . . . . . . . . . . 89

B.5.1 Succeskriterier . . . . . . . . 89

C Efter- og videreuddannelse 90C.1 Projektvejledning . . . . . . . . . . . 90

4 INDHOLD

5

Resumé

Denne opgave er udarbejdet på adjunktkurset i pæ-dagogik ved Aalborg Universitet. Opgaven beståraf otte kapitler, der følger strukturen ud stukketi modul 1 beskrivelsen. Kapitel 1 omhandler mineundervisnings erfaringer. Kapitel 2 beskriver sam-menhænge mellem min forskning og undervisning.Kapitel 3 beskriver de institutionelle rammer. Ka-pitel 4 giver et bud på min undervisningsstil og læ-rerpersonlighed. I kapitel 5 kommer der en hand-lingsplan for, hvad jeg vil arbejde med i modul 2og en selvevaluering af dette i kapitel 6. Tilsvaren-de er kapitel 7 og 8 handlingsplan og selvevalueringaf modul 4. Tilslut er der min evaluering af ad-junktkurset i pædagogik i kapitel 9.

1 Undervisningsmæssige erfarin-ger

Dette kapitel beskriver mine undervisningsmæssigeerfaringer. Først beskrives, hvad jeg har undervist i.Dernæst fokuserer jeg på de huller, der er i mine er-faringer, når man ser på hele datalogiuddannelseninklusiv basisuddannelsen. Erfaringerne og huller-ne bruges til at vurdere mine styrker og svagheder.Kapitlet afsluttes med at diskutere sammenhængmellem mine undervisningserfaringer og den under-visning jeg skal have på de kommende semestre.

1.1 Undervisningserfaringer

Jeg har splittet dette op i erfaringer med projekt-vejledning og som kursusholder. Jeg vil i den føl-gende refererer til datalogistudiets semester beteg-nelser. En oversigt over disse er vist i tabel 1. Derer på institut for datalogi tre forskellige uddannel-se datalogiuddannelsen, informatikuddannelsen ogsoftware ingeniøruddannelsen. Jeg har tilladt migat behandle disse uddannelser under et.

1.1.1 Projektvejledning

Jeg har undervist forholdsvist bredt på datalogiud-dannelsen. Jeg har været projektvejleder på dat1,dat2, dat4, dat5 og dat6. Det seneste år på dat4,dat5 og dat6.

1.1.2 Kurser

Som kursusholder har jeg givet følgende kurser (1ECTS er normalt lig 5 kursusgange).

• Det grundlæggende kursus i databasesystemerpå dat4 (2 gange, 3 ECTS) + 1 gang på AAUsÅben Uddannelse.

• Det avancerede databasekursus på dat5, det-te er specialisering indenfor databasesystemer.Kurset blev kørt sammen med en eller �ereerfarne kollegaer (3 gange, 1 ECTS (mit bi-drag)).

• Det grundlæggende kursus i objekt-orienteretprogrammering på dat1 (3 gange, 3 ECTS).

• Systemudviklingskurset på AAUs landinspek-tøruddannelse (1,5 ECTS).

Herudover har jeg på andre universiteter givetfølgene kurser.

• Det grundlæggende kursus i databasesystemer,IT-Højskolen, København (1 gang, 3 ECTS),svarende til dat4 niveau.

• Kompilerkonstruktion, Det Færøske Universi-tet (1 gang, 3 ECTS) svarende til dat2 niveau.

Jeg har i foråret 2003 kørt kompilerkonstruktionskurset og i efteråret 2003 kørt det grundlæggendekursus i objekt-orienteret programmering. Jeg reg-ner ikke med at komme til at køre kurser de næsteto semestre.

1.2 Undervisningsmæssige huller

Jeg synes, jeg har et overblik over undervisningen,der foregår på datalogiuddannelsen. Derimod harjeg ikke et overblik over, hvad der foregår på ba-sisuddannelsen fordi jeg kun har været og censorder.Herudover er der i år startet en ny softwareinge-

niør uddannelse, bl.a. med optag direkte fra basis-uddannelsen. Her forlyder det, at de studerende ermere tekniske orienterede og interesserede end destuderende på de eksisterende uddannelser (datalo-gi og informatik). Datalogiuddannelse dat7 og dat8har jeg ingen erfaring med.Angående kurser mangler jeg erfaring med ide-

en om miniprojekter, hvor de studerende laver enstørre opgave, der rækker over �ere kursusgange.Dette har med succes været brugt i �ere kurser pådatalogiuddannelsen. Miniprojektet skal sammen-lignes med, at opgaveregning typisk består af enrække mindre opgaver, der kan løses i løbet af enkursusgang. Herudover er der tanker om at forsøge

6 1 UNDERVISNINGSMÆSSIGE ERFARINGER

Forkortelse Semester for de studerende Kommentar

dat1 3. eller 5. Første datalogi semesterdat2 4. eller 6. Andet datalogi semesterdat3 5. eller 7. Tredje datalogi semesterdat4 6. eller 8. Fjerde datalogi semesterdat5 7. eller 9. Første del af specialetdat6 8. eller 10. Sidste del af specialetdat7 9. Første del industriel rettet datalogi bifagdat8 10. Sidste del industriel rettet datalogi bifag

Tabel 1: Et overblik over semestrene på datalogiuddannelsen.

at lave projekter, der spænder på tværs af grupperog semestre og som skal munde ud i et open-sourceprojekt. Dette er en ny ide for mig som jeg synesvirker spændende.

1.3 Styrker og svagheder

For at kunne vurdere styrker og svagheder vil jegførst de�nere, hvad jeg tager som kriterier for succesog �asko i undervisningen og dernæst koble dissekriterier op i mod min undervisning generelt.

1.3.1 Indikatorer for succes og �asko

Dette afsnit lister en række succes og �asko kri-terier. Disse er alle set ud fra mit synspunkt somforelæser og vejleder.Ved opgaveregningen i kurser har jeg tænkt over

følgende indikatorer for succes.

• Gruppen kan lave opgaverne og spørger om for-skellige faglige aspekter, mens jeg er i gruppe-rummet.

• De studerende kan sammenholde teori, der ergennemgået i kurset, med den opførelse de kanobservere på de systemer de bruger til at løseopgaver med og f.eks. siger "så er det derforsystemet virker som det gør".

Ved opgaveregningen i kurser har jeg tænkt overfølgende indikatorer for �asko.

• Døren til grupperummet er låst og gruppen erder ikke.

• Gruppen er i grupperummet, men spiller påcomputer og er ikke interesseret i at lave op-gaverne.

• Gruppen laver opgaverne, men kan ikke indse,at de kan bruge sto�et der er blev gennemgåeti forelæsningerne.

Ved forelæsninger forstår jeg følgende som indi-katorer for succes.

• Der er spørgelyst og jeg kan få noget lignen-de en dialog i gang. En god spørgelyst eret spørgsmål fra de studerende hvert kvarter,eventuelt med et par supplerende spørgsmål.Dialog varer fra 30 sekunder til et par minut-ter.

• Der er spørgsmål om opgaver i relation tildet, der gennemgåes. Eller der er spørgmåltil, hvorfor de systemer der anvendes til opga-veregning ikke synes at fungere som de teorierder er gennemgået ved forelæsningerne.

• Der er spørgsmål i pausen til det materiale, derlige er gennemgået.

• Der er mange studerende der har hentet slide-ne til forelæsningen, printet dem ud og skrivernoter på dem.

• De studerende kan �nde fejl på slides eller tav-len. Så har de både fortolket og forstået emnet.

Ved forelæsninger forstår jeg følgende som indi-katorer for �asko.

• De studerende kommer ikke til forelæsninger-ne.

• Der er færre studerende ved den første del afforelæsningen end den anden del, der afholdesefter en pause.

• Der er ingen kontakt mellem mig og de stude-rende. De sidder tavse i lokalet og svarer ikkepå de spørgsmål jeg stiller.

1.4 Sammenhæng undervisningserfaringer og kommende undervisning 7

Ved projektvejledning opfatter jeg følgende somindikatorer for succes.

• De studerende har fundet relateret litteraturog stiller spørgsmål til materiale jeg ikke hargivet dem.

• Alle gruppens medlemmer deltager aktivt i dis-kussionen.

• Der er tekniske diskussioner meget gerne meduenigheder blandt de studerende, hvor f.eks.forskellige designs vurderes.

• De studerende bruger en projektdagbog, hvorde nedskriver konklusioner af diskussioner ogvæsentligt valg. Herudover dokumenteres deerkendelsesmæssige "guldkorn"som de har op-nået i projektarbejdet.

• De studerende kender hinanden godt og der eren god "kemi"i gruppen.

Ved projektvejledning opfatter jeg følgende somindikatorer for �asko.

• Der er ingen klar dagsorden for mødet og hvadresultaterne af mødet skal være.

• Arbejdsbladene jeg har fået er ikke gennem-arbejdet. Eller det er længe siden jeg har fåetnogle arbejdsblade.

• Der er kun få af gruppens medlemmer, der ak-tivt er med i diskussionen.

• De studerende forventer at man giver dem detendegyldig og korrekt svar på deres spørgsmål.

• De studerende hakker på hinanden.

• De studerende kommer ikke op til aftalte mø-der.

1.3.2 Vurdering baseret på succes og �askoindikatorer

En styrke ved de kurser som jeg har kørt nu, at deter velafprøvet. Det skal forstås på to måder. For detførste er indholdet afstemt med andre, der har kørttilsvarende kurser. For det andet er det i en form(forelæsninger) som de studerende har stor erfaringmed. Dette baseres på, at de studerende kommer tilforelæsninger og laver opgaverne og spørge interes-seret under opgaveregningen.

Jeg synes selv en stor styrke ved de kurser jeg harkørt senest, at de dækker bredt teknologisk. Jeg harved �ere lejligheder fået positiv feedback fra de stu-derende, så som "sådan havde vi ikke tænkt over atdet var nødvendigt at sætte teknologien sammen",eller "det var nogle anderledes måder at implemen-tere det på". Dette er hovedsageligt baseret på atde studerende spørger interesseret både under op-gaveregningen og under forelæsningen (lidt dialog).En svaghed ved at køre kurserne baseret på den

traditionelle undervisningsform med forelæsningerer, at det bliver endnu et kursus, der skal overstå-es for de studerende, da de �este andre kurser og-så anvender forelæsningensformen. Denne svaghedforstærkes af at f.eks. databasekurset gives på etmeget kursustungt semester og dette kursus eva-lueres som bestået/ikke-bestået, hvorimod de stu-derende får karakter i andre kurser på det sammesemester. Dette er baseret på min egen uformelle oguvidenskabelige spørgerunde blandt de studerende,som siger meget klart, at de helst vil have karakte-rer når de går til kursuseksamner.Det er ligeledes en svaghed, at jeg ikke har væ-

ret projektvejleder på de første semestre af datalo-giuddannelsen (dat1 og dat2) meget længe (siden1997). Det gør, at jeg ikke altid er bevidst om, atjeg som vejleder også er nødsaget til at tænke merepå, hvordan man lærer de studerende at skrive etprojekt. Fordi jeg hovedsageligt har vejledt på desenere semestre har jeg taget som udgangspunkt,at de studerende er erfarne i kunsten/håndværketat arbejde sammen i grupper og skrive et projekt,hvilket jeg kan konstatere ikke altid er tilfældet.

1.4 Sammenhæng undervisningserfarin-ger og kommende undervisning

På kursussiden er der et rimeligt sammenhæng mel-lem det jeg har undervist i. Yderligere er der enuskrevne regel på instituttet, at man må køre etkursus tre gange, hvilket giver kontinuitet.På vejledningssiden er der mulighed for, at jeg

får studerende på de nye dat7 og dat8 semestre.Dette kræver, at jeg får sat mig ind i studieord-ningen for disse semestre. En del af �loso�en bagdat7 og dat8 er et nærmere samarbejde med IT-industrien. Her er jeg usikker på, hvordan det skalgennemføres i praksis og jeg vil diskutere det mederfarne kollegaer. For at hoppe ud i det har jeg etforsøg kørende, hvor en gruppe studerende arbejdersammen men en velkendt partner på et velde�neretproblem.

8 3 INSTITUTIONELLE RAMMER

2 Sammenhæng mellem forskningog undervisning

Jeg er ansat som lektor ved Institut for Datalogi,hvor jeg også har fået både min kandidatgrad i 1994og Ph.D. grad i 1998. Jeg var i perioder 1994-1995og 1999-2002 har jeg været ansat i private virksom-heder.Mine forskningsmæssige interesser ligger inden-

for området datahåndtering og databasesystemer.Specielt interesserer jeg mig for håndtering af man-ge versioner af data. Sådanne data �ndes i de �estedb systemer f.eks. indenfor tele-, bank-, forsikring-og realkreditsbranchen. Jeg er meget interessereti design af algoritmer til håndtering af versioneraf data. En integreret del af dette er performan-cestudier. Performance undersøger jeg hovedsage-ligt vha. kommercielt tilgængelige softwarepakker.Mine undervisningsområder for foråret 2004 er

vejledning af seks afgangsstuderende plus muligvisen enkelt gruppe på dat4 semesteret.Der er for forårssemesteret et godt forhold mel-

lem mine forsknings- og undervisningsmæssige in-teresser. Således har det været for hovedparten afmin ansættelse ved AAU, men der har også væretperioder hvor forholdet ikke altid har været så godt.Som vejleder på afgangsprojekter og de højere

datalogisemestre er der et tæt forhold mellem deprojekter de studerende skriver og det jeg selv laverforskningsmæssigt.

3 Institutionelle rammer

Dette kapitel indeholder først en beskrivelse af ram-merne for min undervisning ved kort at beskriveInstitut for Datalogi. Dernæst beskriver jeg mål-grupperne for min undervisning. Dette deles op i to(1) en målegruppe for det objekt-orienterede kur-sus jeg kører og (2) en målegruppe for de projekterjeg vejleder.

3.1 Fagene database- og programme-ringssystemer

Både database- og programmeringssystemer er fag,hvor der er et meget teknisk fokus, hvor der skalvære en teori, men der skal også være en implemen-tering af teorien. Begge fagene er centrale i data-logiuddannelsen og danner et begrebs- og forståel-sesmæssigt fundament for de studerende (sammenmed andre fag). Påvirkning på fagene udefra skervia de nye standarder, der vedtages og ændringer

i de værktøjer, der anvendes. Disse standarder ogværktøjer er i højgrad påvirket af forskning inden-for fagene. Altså industrien påvirker forskning ogomvendt.

3.2 Rammerne for undervisningen

Institut for Datalogi er delt i �re enheder. Jeg hø-rer ind under Database- og Programmeringssyste-mer (DP enheden). Denne enhed blev dannet ved,at databasegruppen blev slået sammen med pro-grammeringssystemgruppen. Dette var et "fornuft-sægteskab"som fungerer �nt i det daglige. Der eren del politik i undervisningsfordelingen mellem de�re enheder, den virker ikke altid logisk. Jeg hardog for det meste fået en god behandling mht. un-dervisningsopgaver.Mit daglige kollegiale samarbejde foregår hoved-

sageligt indenfor DP enheden. Jeg forsøger at mø-des hverdag til frokost, hvor der diskuteres også fag-lige ting, såsom forskning og undervisning. Hoved-sageligt diskuteres dog ikke-faglige ting så som fod-bold og danske forhold da der er en del udlændingei DP enheden. Jeg vurderer, at der er et fornuftigtfagligt og socialt samspil i enheden. Dette samspil,synes jeg, har en positiv ind�ydelse på min under-visning, da det er let uformelt at udveksle erfaringermed kollegaer.Det forskningsmæssige samarbejde forgår typisk

ved, at �ere er fælles om at skrive en artikel. Det-te samarbejde er en god måde at få erfaringer, derkan anvendes i undervisningen, specielt på de høje-re datalogisemestre, hvor de studerende typisk skri-ver artikler. Konkrete erfaringer er f.eks. hvordanforsøges et problem belyst fra alle sider, hvad er bi-draget af et stykke arbejde til forskningsområdet,og giv alle taletid da alle typiske er gode ideer atbidrage med.Vedrørende kurser er der et uformelt samarbejde

mellem dem, der tidligere har holdt et bestemt kur-sus og den der pt. afholder kurset. Som ny ansat harde tidligere kursusholdere generelt været velvilligetil at stille deres materiale til rådighed samt disku-tere speci�kke emner. Vedrørende vejlederfunktio-ner er der ikke et fast samarbejdsmønster. Erfarnekollegaer er typiske villige til at hjælpe med at tack-le problemer. Dette sker hovedsageligt ved, at mandiskutere dem på to mands hånd.Kontakten til de andre enheder ved instituttet

opretholdes via fælles arrangementer, så som en år-lig pædagogisk dag, et årligt 2 dages institutsemi-nar, foredragsrækker samt sommer- og julefester.

3.3 De studerende 9

Det betyder, at jeg kender de �este ansatte på in-stituttet (sekretære, TAP'er, Ph.D.er, adjunkter,etc.), men ikke har noget forskningsmæssigt samar-bejde med andre enheder. På undervisningssiden erder et samarbejde på alle semestre Hvert semesterhar en semesterkoordinator, som står for den over-ordnede planlægning af semesteret. Herudover ind-kalder semesterkoordinatoren til 3 til 5 semestersty-regruppemøder, hvor alle kursusholdere, vejledereog en repræsentant fra hver gruppe mødes. På dis-se møder diskuteres de problemer der måtte væremed undervisningen.

3.3 De studerende

Jeg vil dele beskrivelsen af målgrupperne for minundervisning op i to dele. En del der beskriver kur-ser og en del der beskriver projekter. For kursusde-len vil jeg fokusere på programmeringskurset, derafholdes på dat1 idet dette kursus er det jeg lige harafholdt. For projektdelen vil jeg fokusere på dat4,dat5 og dat6.

3.3.1 Kurset i objekt-orienteret program-mering

Kurset i objekt-orienteret programmering (OOP)tages som et projektenheds-kursus (PE-kursus),der evalueres gennem projekteksamen og en specieleksamen Miniprojekt i Programmering (MIP).Kurset afvikles på dat1 og på dette semester er de

studerende ikke så erfarne i både SE- og PE-kurser,samt det at studere generelt.Alle tre typer af studerende på instituttet følger

dette kursus og der er stor udsving i de studerendesforhåndskendskabet til faget.Fagligt set stifter de studerende i kurset for første

gang kendskab med et højniveau og meget udbredtsamt kendt programmeringssprog. Af disse årsagerstiller mange studerende derfor med en god portionentusiasme og indlæringsparathed.En lille gruppe studerende har anvendt sproget i

deres projekt på basisuddannelsen, typisk dog på enlidt usystematisk måde. Derfor virker de en anelseafstandtagende og bedre vidende overfor kurset dade har brugt teknologien og har derfor svært ved atforstå, at der kan være mere end det de allerede ved.Disse studerende stiller gerne dette spørgsmål di-rekte ved den første gang opgaveregning (som skerfør den første kursusgang, hvor de følger en megetkonkret opgavebeskrivelse). Her forsøger jeg at for-tælle, at der er en systematisk måde, der skal læres,hvor der også gåes bag om teknologien og kigges på

principper, teorier samt alternativer. Dette genta-ger jeg umiddelbart efter for alle studerende nården første kursusgang afvikles.Socialt set er det besværligt at beskrive de stude-

rende fordi det er meget forskelligt de enkelt grup-per imellem. Jeg forsøger dog alligevel. Langt de�este studerende synes at kende hinanden fra tid-ligere semestre og der er derfor nogen interaktionmellem grupperne. Nogle grupper fungerer bedresocialt end andre lige fra begyndelsen af semeste-ret. Min bedste vurdering er, at det også er dissegrupper, der lærer mest i kurset. Jeg bygger dennevurderingen af det social på observationer som:

• Det er "tilladt"at stille såkaldte dummespørgsmål under opgaveregning til mig uden,at der er nogle, der håner, den der stillerspørgsmålet.

• Der har været faglige diskussioner under op-gaveregningen og uoverensstemmelser kommerop når vi diskuterer det.

• De studerende kommer forbi mit kontor og stil-ler spørgsmål.

• Der er en munter stemning i grupperummet.

Generelt er jeg af den overbevisning, at det soci-ale miljø i gruppen har en stor ind�ydelse på, hvorgodt de studerende lærer. Dette betyder, at jeg for-søger både ved opgaveregning og i forelæsningerneat lægge op til, at det er "tilladt"at stille spørgsmål.Ud fra de studerendes spørgsmål har jeg så forsøgtat skabe en diskussion. Dette har virket bedst un-der opgaveregning og mindre godt under forelæs-ningerne. Denne forskel er naturlig, da der underopgaveregning er færre personer tilstede end vedforelæsningerne.Overordnet synes jeg, at der er gode mulighe-

der for at få de studerende til at beskæftige sigmed teknologien. Det kræver en god introduktiontil hvorfor denne teknologi er nødvendig og interes-sant for en del af de studerende. Derfor gør jeg enstor indsats for at motivere teknologien overfor destuderende ved den første kursusgang.

3.3.2 Projekter

Jeg vil her fokuserer på projekterne på dat4, dat5og dat6 fordi jeg senest har undervist på disse se-mestre.På dat4 skal de studerende skrive en artikel (15-

20 sider) i stedet for en rapport (100+ sider). De

10 4 UNDERVISNINGSSTIL OG LÆRERPERSONLIGHED

har skrevet 5 eller 7 rapporter og har derfor storerfaring med denne formidlingsform. Skiftet til ar-tikelform sker ikke altid smertefrit fordi de stude-rende tilsyneladende har holdningen "en god rap-port er en lang rapport". Herudover har de stortbesvær med at skelne væsentlige detaljer fra min-dre væsentlige detaljer.At de studerende ikke har erfaring med artikel-

formen betyder, at de har en forventning om, atjeg som vejleder giver dem "opskriften"på en ar-tikel. Her er jeg så heldig, at der rent faktisk ernoget lignende en "opskrift"på strukturen af en ar-tikel. Denne opskrift bruger jeg en del tid på atdiskutere med grupperne.På dat5 og dat6, som er et sammenhængende for-

løb skal de studerende skrive deres afgangsprojekt.Der er en større individuel eksamen tilknyttet pro-jekteksamen mellem dat5 og dat6.På dat5 er de �este studerende meget begejstrede

over, at nu har de tid til at fordybe sige i et emneog de vil helst beskæftige sig med et forsknings-mæssigt emne, der ikke er nogen der tidligere harbeskæftiget sig med. At de studerende gerne vil laveet forskningsorienteret projekt betyder, at jeg laveren meget klar afgrænsning med dem. Projekterneskal ligge indenfor det område jeg selv beskæftigermig med forskningsmæssigt. De studerende kan ik-ke altid selvstændigt skabe en problemformuleringderfor laver jeg en række oplæg til projekter, somjeg forsøger at begrunde, hvorfor er interessante atstudere nærmere. Et generelt problem på dat5 ogdat6 er at få de studerende til at undersøge den re-laterede litteratur. De er meget fokuseret på deresegne løsningsforslag. Jeg forsøger at forklare, at deter væsentligt "at stå på skulderen af giganter for atnå højere, ikke træde dem over tæerne".

3.4 Sammenspillet mellem ressource ogforventninger

Generelt vil jeg vurdere, at der er et godt sammen-spil mellem ressourcerne og forventningerne, spe-cielt for vejledningen. Dog er der for programme-ringskurset et misforhold mellem ressource og for-ventning på to planer (1) hos de studerende og (2)hos vejleder på dat1 semestret. Disse niveauer be-handles i det følgende.På grund af de nævnte store udsving i forhånds

kendskaber i programmeringskurset er det megetbesværligt som underviser at ramme det rette fag-lige niveau. Jeg forsøger derfor i forelæsninger atlægge et fundament som alle kan følge og klart af-

grænse del af forelæsninger med mere avanceredeemner.For nogle vejledere på dat1 har der været en hold-

ning, at alle programmerings relaterede problemerskal håndteres af mig, da jeg giver kurset i objekt-orienteret programmering. Dette har medført, atder har været enorm mange (5-10) henvendelser omdagen for hjælp fra forskellige grupper. Jeg vil ger-ne hjælpe, men dette er simpelhen for meget og jeghar indskærpet til semester koordinatoren, at pro-jektvejlederne har et ansvar her. Dette har hjulpet.

4 Undervisningsstil og lærerper-sonlighed

I dette kapitel diskuterer jeg først min undervis-ningsstil. Dernæst en beskrivelse af min lærerrolleog mit forhold til de studerende. Disse to sektionerfølges op af en vurdering af styrker og svagheder vedmin undervisningsstil og lærerrolle. Endelig beskri-ver jeg, med udgangspunkt i styrker og svagheder,hvordan jeg gerne vil ændre dele af min undervis-ningsstil.

4.1 Undervisningsstil

Denne sektion beskriver min undervisningsstil. Jegforholder mig til begreberne vejleder funktioner ogvejlederroller, der er diskuteret i [7].Overordnet synes jeg, at mht. projektvejledning,

at så er jeg god til projektarbejdsmetoder, men harikke tænkt over og ikke været bevidst om det, derkaldes gruppearbejdsmetoder i [7].Angående planlægningsfunktioner har der på da-

tabasekurset været traditioner for, hvad det inde-holder. Således var der sidste gang jeg kørte kurset13 ud af 15 forelæsninger med et traditionelt ind-hold (som jeg synes også er et meget godt indhold).De to sidste forelæsninger blev brugt til to gæstefo-relæsninger. Jeg har fået en meget positiv responsfra de studernede vedrørende gæsteforelæsninger-ne. Bemærk dette behøver ikke at være eksterneforelæsere, bare end anden. Sådanne interne gæste-forelæser har jeg også anvendt med succes i kurseti objekt-orienteret programmering.Når det handler om projektfunktioner bruger jeg

meget tid på at bygge det rette "skelet"for projek-tet. Dette synes jeg især har været væsentligt nårde studerende skifter fra rapportformen til artikel-formen på dat4. På det speci�kke faglige niveauhjælper jeg de studerende i gang med at �nde rela-teret litteratur og siger så, at de selv skal forsætte

4.2 Lærerrolle 11

med dette via af disse artiklers litteraturlister ogvia relevante web-sites.Herudover giver jeg naturligvis feedback på de ar-

bejdsblade som de studerende a�everer. Dette skerså hurtig som muligt, typisk dag efter for at vi-se min interesse og parathed mht. deres projekter.Jeg taler også �ere gange ugentligt med de stude-rende på dat5 og dat6 semestrene dog mest, hvis dehar grupperum tæt på mit kontor. Denne snak ermest faglig, men også social. For at de studerendehar en føling med, hvad jeg mener om deres pro-jekt forsøger jeg løbende at orientere dem. Jeg ermeget bevidst om at give positiv feedback, når dehar lavet noget godt. Det er indimellem besværligtat huske som vestjyde.Jeg giver også negativ feedback, hvis et projekt

var ved at løbe af sporet. Det er ikke så behage-ligt, som at give positiv feedback, men jeg gør dettil meget konkrete oplysninger ved at forklare hvorjeg synes problemerne er f.eks. "jeg har ikke set detafsnit om relateret arbejde endnu som vi aftalte jegskulle have i næste uge"og "jeg har tidligere læsteog rettet dette afsnit og de ændringer vi diskuteredeer ikke sket". Jeg forsøger jeg ikke at komme medløsningen på problemet, men spørger de studerendeom hvorledes de synes de problemer jeg bringer opskal løses. Samtidig med at jeg giver negativ feed-back er jeg meget bevidst om at jeg skal være medtil at holde modet oppe hos de studerende og f.eks.at fortælle, at med en større arbejdsindsats og/ellerbedre planlægning kan semesteret gennemføres.Gruppearbejdsfunktioner har jeg ikke været så

beviste om som projektfunktionerne. Dette er til-dels fordi jeg ikke har tænkt over, at der er en for-skel på f.eks. at rette arbejdsblade og så opstille entidsplan. Netop angående tids- og aktivitetsstyringer det noget jeg forsøger at indføre, specielt på desidste semestre af studiet. Dette er fordi der herer en reel fare for, at de studerende bruger alt formeget tid på en for lille del af projektet. Jeg synesdog, at jeg taler for døve øre vedrørende tids- ogaktivitetsplaner. De studerende synes ikke at havelært det på basisuddannelsen/tidligere semestre el-ler så har de glemt det, når de kommer på de sidstesemestre.Yderligere om gruppearbejdsfunktioner har jeg

mest på de lavere semestre (dat1 og dat2) forkla-ret, at arbejdet i projektgruppen skal være sådan,at de samme personer ikke altid laver de kedeligeopgaver. Jeg har ligeledes forsøgt at forklare styr-ken ved at have en stærk gruppeidentitet. Jeg harfra et tidligere arbejde stor positiv erfaring med,

at arbejdet glider meget bedre, når man føler, atman høre til en gruppe, som har en mission/vision.Disse fortællinger skal ses i lyset af, at jeg specieltpå dat1 og dat2 har oplevet dele af det såkaldte in-strumentelle samarbejde. Jeg kan ikke mindes, atjeg har haft en gruppe, hvor samarbejdet har værehierarkisk, eller også har jeg ikke kunnet identi�ce-re det.Om vejlederens sociale funktioner fortæller jeg

de studerende om mit tidligere arbejde og om godeoplevelser og dårlige oplevelser. Dette er studerendegenerelt interesseret i, jeg starter dog aldrig selv oggør meget ud af at dette ikke skal blive til "da jegvar soldat"historier.Hvis jeg yderligere skal prøve at vurdere min un-

dervisningsstil ud fra de projekttyper, der diskute-res i [7], kan jeg sige at jeg aldrig har kørt et opgave-projekt. Det skyldes, at jeg aldrig har undervist påbasisuddannelsen. De �este af de projekter jeg harvejledt ligger et sted imellem disciplin- og problem-projektet. Der er klare rammer indenfor hvilke pro-blemet skal �ndes, men jeg kender på ingen mådeforløbet af projekterne. Desuden har jeg ofte ingenanelse om resultatet af projektet. Det at jeg ikkekender resultatet kan medføre negative kommenta-rer fra de studerende f.eks. hvis den løsning de harfundet i projektet ikke er hurtigere end eksisteren-de løsninger. Det virker som om de studerende harfølelsen af, at deres resultat ikke er godt nok, menglemmer, at de har lært en masse i forløbet.

4.2 Lærerrolle

Denne sektion har jeg baseret på [5]. Her beskrives�re ubevidste kommunikationmønstre disse vil jegforholde mig til for at analysere min egen lærerrolle.Overordnet synes jeg, at i undervisningen er jeg

god til distance (overblik) og at være engageret (jegsynes selv det er meget spændende, det jeg under-viser i). Der hvor den halter er med indlevelse oghermed evnen til at lytte. Dette giver sig også ud-slag i de kommunikationsmønstre, jeg synes, passerbedst på mig.Fra teknikeren har jeg det med at starte for lige

på og hårdt. Det er selvfølgelig præcist og korrektdet der er på mine slides og mine forelæsninger kanblive til "slide-shows", hvis jeg ikke tænker over det.Fra perfektionisten, har jeg det med, at jeg har

tænkt meget over indholdet af slidene. Herudoverhar jeg også lagt energi i at �nde de rigtige ek-sempler, som er forskellige for dem i tekstbogen,der anvendes. Udvælgelse af opgaver er også noget

12 5 HANDLINGSPLAN FOR MODUL 2

jeg kan bruge for meget tid på.Fra turbopædagogen har jeg det med at løbe for

meget rundt i lokalet. Herudover har jeg taget migselv i at blive irriteret på en studerende, der stillerspørgsmål, hvis jeg ikke kan få forklaret det jeg ger-ne vil. Det med at køre i for højt et gear er lidt af etproblem for mig og pga. stoftrængsel kan jeg glem-me at holde korte pauser mellem forskellige emner.Jeg synes, at mit forhold til de studerende er rim-

lig godt. Jeg får besøg af studerende jeg ikke læn-gere underviser som vil hører nærmere om et ellerandet teknologien. Indimellem er det også helt an-dre problemer de har.

4.3 Styrker og svagheder

De styrker der ligger i min undervisningsstil vurde-rer jeg til at være følgende.

• At have et par frie kursusgang i et kursus givermuligheder for gæsteforelæsninger.

• Alt materialet i kurset er på webben plus ste-der at starte med at kigge efter mere informa-tion. Så kan de studerende selv søge uddyb-ning, hvor de synes det er interessant.

Svaghederne vurderer jeg til at være følgende.

• At jeg bliver for venlig overfor de studerendeog har for mange der kommer på mit kontorog stiller spørgsmål.

• Jeg bruger for mange slides og for lidt tavlen iforelæsningerne, dette kan gøre at forelæsnin-gerne bliver for monotone.

• Der er for lidt indlevelse i forelæsningerne, hvorjeg kan tabe for mange tilhører. Herudover vir-ker det med dialogen ikke altid godt nok.

• De manglende indledninger og motivation foret emne gør igen at jeg kan tabe for mange.

• At der ikke er fokus nok på tidsplanlægning idat5/dat6 projekter.

• Jeg lader ikke selv de studerende �nd proble-merne på dat5 og dat6. Det kan betyde at jegbliver for meget "projektejeren".

5 Handlingsplan for modul 2

Dette kapitel består af en række beskrivelser af em-ner indenfor projektvejledning og kursusundervis-ning som jeg vil arbejde videre med i modul 2.Hvert af emnerne vil blive uddybet med et do-

kument, der i detaljer beskriver (1) målene jeg vilopnå, (2) en beskrivelse af hvordan jeg vil opnå må-lene, (3) en liste af succeskriterier samt (4) en eva-luering. Evaluerigen er betinget af, at jeg i modul2 får mulighed for at afprøve emnet i praksis.Inden emnerne for projektvejledning og kursus-

undervisning beskrives kommer en introduktion tilto generelle dokumenter for undervisning som jegønsker at udarbejde i modul 2.

5.1 Generelle dokumenter

Jeg vil i modul 2 udarbejde følgende to dokumen-ter, der dækker både projektvejledning og kursus-undervisning.

• Beskriv min undervisnings�loso� (maksimum0,5 side). Dette dokument skal bruges på tomåder (1) som inspirationskilde til de øvrigeemner (2) som en målestok for de øvrige emner.Det sidste er for at checke om jeg faktisk leverop til min undervisnings�loso�, altså om der eroverensstemmelse mellem det jeg siger og detjeg gør.

• Opret en liste af undervisningsrelateredespørgsmål som jeg gerne vil forsøge at besva-re. Listen skal løbende opdateres. Det er ikkemeningen, at jeg vil svare på alle spørgsmåle-ne i løbet af dette pædagogiskekursus. Det skalvære en liste jeg løbende kan arbejde med.

5.2 Projektvejledning

Jeg har i de sidste fem år hovedsageligt været vej-leder på dat4-6 og jeg vil derfor fokusere på dissesemestre. Når jeg senere kommer til at undervisepå andre semestre skal den viden jeg har fra dat4-6tilpasses disse nye semestre.Jeg vil gerne starte med at udarbejde konkrete

mål (eller planer) som jeg kan afprøve i praksis iløbet af modul 2. Herefter kommer et par mere ab-strakte mål, der skal være baseret på de konkretemål. De abstrakte planer skal bruges til at �ytte mi-ne erfaringer fra projektvejledning på dat4-6 overpå andre semester.Emner indenfor projektvejledning jeg vil se nær-

mere på er følgende.

5.3 Kursus 13

• Lav en konkret plan for hvorledes det førstevejledermøde for en dat4 gruppe skal foregå.Dette skal være en test case for hvordan jeg kanforbedre min vejledning. Jeg underviser megetpå dette semester og det er anderledes, da destuderende skal skrive en kort artikel (de hartidligere skrevet lange rapporter). Fokus på detførste vejledermøde begrundes med, at førstegangs indtrykket er væsentligt for hele forlø-bet [3].

• Lav en plan for hvorledes et typisk vejleder-møde med en dat4 gruppe skal foregå. Vedtypisk mener jeg, at de studerende har givetmig nogle arbejdsblade, som jeg giver kritikpå. Det dominerende punkt på dagsordenen erderfor gennemgangen af arbejdsbladene. Detteer igen for at få erfaring med hvordan vejleder-møder bedre kan planlægges og gennemføressåledes, at både jeg og de studerende synes, atder kommer mest muligt ud af møderne.

• Lav en strategi for hvorledes projektvejledningoverordnet skal foregå. Der skal opstilles målog succeskriterier. For de �re faser udvikling,planlægning, gennemførelse, og evaluering harjeg erfaring med planlægning og gennemførelsemen mindre erfaringer med udvikling og eva-luering og der skal derfor være fokus på disseto faser. Her vil jeg bruge de erfaringer jeg hargjort mig med dat4 gruppen

• Find ud af hvilke faser et projekt er opdelt if.eks. start-, litteratursøgning-, afprøvning- ogskrivefase. Find ud af om vejledermøder skaltilpasses disse faser.

• Lav et dokument der beskriver, hvorledes tids-og aktivitetsplanlægning indføres i en projekt-gruppe. At få det indført i en gruppe på dat4-6, der har indset fordelen ved planlægning erikke et problem. Har gruppen derimod ikke la-vet planlægning siden basisuddannelse, synesjeg, det er besværligt at motivere. Da jeg synesplanlægning er meget væsentlig for de stude-rende vil jeg gerne blive bedre til at få grup-perne til at planlægge.

• Lav et dokument der beskriver, hvorledes jegkan forbedre min vejlednings indsats mht.gruppearbejdsfunktioner.

5.3 Kursus

Da jeg hovedsagelig har givet kurser af 3 ECTSlængde med en efterfølgende eksamen. Jeg vil der-for fokusere på sådanne kurser. Hvis jeg senere skalgive kurser, der er anderledes i længde eller eksa-mensform, skal den viden jeg opbygger her tilpassesde ændrede omstændigheder.Som for projektvejledningen vil jeg gerne starte

ud med meget konkrete tiltag som jeg kan afprøvei praksis for senere at bevæge mig over i at genera-lisere mine erfaringer.

• Lav en plan for hvorledes MIP eksamen fordat1 skal foregå og evaluer på planen. Dette eren speciel eksamensform, jeg aldrig har prøvetfør og som jeg skal forestå i januar 2004. Detteer for at få en konkret erfaring med planlæg-ning af en eksamen og hvad planlægning kanbruges til både for mig selv og de studerende.

• Lav et spørgeskema, der skal anvendes til eva-luering af hele kurset i objekt-orienteret pro-grammering eller databasekurset. Næste gangjeg kører et af disse kurser skal alle de stude-rende så udfylde skemaet efter den sidste kur-susgang.

• Undersøge og opstille en række konkrete for-slag til hvorledes de studerende på forskelligviskan aktiveres i løbet af en forelæsning.

• Find en eller �ere metoder hvormed jeg i etkursus kan evaluere om de studerende �nderdet faglig niveau i forelæsningen passende (ogderefter tilpasse niveauet). Jeg har ved �ere lej-ligheder lagt niveauet for højt så jeg vil gerne�nde en metode der let kan afdække det menskurset kører.

• Lav en plan for hvorledes den første kursus-gang i kurset i objekt-orienteret programme-ring skal foregå f.eks. hvad er mine forvent-ninger til de studerende, hvad er baggrundenefor den litteratur, der er valgt til kurset, for-klar eksamensformen, forklar det videre forløbaf kurset, fortæl om kursets hjemmeside. Somnævnt ovenfor er første gangs indtrykket væ-sentligt for hele kurset [3], derfor er fokuset pådenne første kursusgang. Planen for den førstekursusgang skal så generaliseres til en plan forde senere kursusgange.

• Lav en strategi for hvorledes et kursus skalforegå. Opstil mål og succeskriterier. Som for

14 6 SELVEVALUERING AF MODUL 2

projektvejledning vil jeg her gerne lægge spe-cielt fokus på udvikling og evaluering og lidtmindre fokus på planlægning og gennemførel-se.

6 Selvevaluering af modul 2

Dette kapitel er en selvevaluering af de emner jeghar arbejdet med i modul 2 af kurset fra februar2004 til cirka juli 2004. Emnerne er taget fra hand-lingsplanen, der er beskrevet i kapitel 5. Hvert emnebeskrives separat og følger skabelonen formål medemnet, mine tiltag, mit udbytte og konsekvens formin fremtidig undervisning.

6.1 Undervisnings�loso�

Formål Formålet med undervisnings�loso�en erat gøre det klart, specielt over for mig selv, hvadjeg �nder er god undervisning og på et højt ab-straktions niveau, hvordan jeg kan levere god un-dervisning.

Tiltag Har udarbejdet appendiks B med min un-dervisnings�loso�.

Udbytte Det har været meget svært for mig atskrive denne undervisnings�loso� fordi jeg mener�loso�en skal være kort og dermed være på et højtabstraktions niveau. Samtidig skal �loso�en omfat-te al min undervisning. Jeg synes, det er blevet me-get klarere for mig, hvad det er jeg vil påtage mig atundervise i. Jeg kan endnu ikke beskrive, hvad jegsynes er god undervisning. Hvordan jeg vil levere engod undervisning er jeg blevet mere klar over, menikke direkte ud fra undervisnings�loso�en, men udfra de andre mere konkrete emner jeg har arbejdetmed.

Konsekvenser Som en direkte konsekvens af atskrive undervisnings�loso�en slog det mig, at gen-nemførelsen af projekt eksamener muligvis er om-givet af for meget hemmelighedskræmmeri, set frade studerendes synspunkt. Dette har aldrig væretmin intension. Derfor har jeg lavet et dokument,der beskriver, hvorledes projekteksamener gennem-føres, når jeg er eksaminator. Dette dokument inde-holder også de gode råd jeg tidligere mundtligt hargivet de studerende før en projekteksamen. Denne�Guide til projekteksamen� �ndes i appendiks G.Jeg har udleveret og gennemgået dokumentet medde to dat4 grupper og de to dat6 grupper jeg har

haft til eksamen i sommeren 2004. Til eget brug harjeg også lavet en strategi for projekteksamener, der�ndes i appendiks F.Mere generelt har jeg skelet til undervisnings�lo-

so�en, mens jeg har arbejdet med de andre emner idenne portfolio, men jeg har også løbende tilpasset�loso�en. Jeg synes, at �loso�en mangler en tilføjel-se der mere konkret beskriver hvad er god og dårligundervisning.

6.2 Undervisningsrelaterede spørgsmål

Formål Formålet med en liste af undervisnings-relaterede spørgsmål er at fastholde de generellespørgsmål om undervisning jeg gerne vil stille tilmig selv og andre.

Tiltag Der er udarbejdet en liste af spørgsmål,der �ndes i appendiks D.

Udbytte Dette har været en simpel todo liste,men har virket som en god motivation for mig selv.På listen er mange af de emner jeg har arbejdetmed blevet "født". Listen har også sikret, at jeg erkommet i gang med emnerne.

Konsekvenser Listen skal forblive den centralopsamling af spørgsmål (ideer) jeg gerne vil arbejdevidere med. Brugen af listen skal justeres. Jeg harslettet emner på listen. Dette har vist sig at væreen dårlig ide, da nogle spørgsmål kommer op igenog jeg har glemt nogle af svarene, da jeg ved nær-mere eftertanke fandt spørgsmålet irrelevant. Jegvil i stedet for at slette spørgsmål i fremtiden �yt-te spørgsmålene, der er besvaret til en �har-svaret�sektion og tilføje kort, hvorledes spørgsmålene erbesvaret.

6.3 Første vejledermøde med dat4 grup-pe

Formål Formålet er at sikre, at en konkret pro-jektvejledning starter rigtigt og godt både for destuderende og mig selv. Mine erfaringer skal doku-menteres for at bruges i andre vejledninger.

Tiltag Der er udarbejdet et detaljeret dokument(appendiks D), der beskriver de punkter jeg �nderrelevante for opstart af en vejledning. Listen er spe-cielt rettet mod dat4 semesteret.

6.4 Vejledningsstrategi 15

Udbytte Jeg vurderer, at det har været positivtfor både de studerende og mig selv. Det er blevettidligt afklaret i semesteret, hvad mine forventnin-ger er til de studerende samt hvilke krav de kanstille til mig. Jeg synes, det har gjort vejledningennemmere i løbet af semesteret. Det har dog væretmere arbejdsintensivt at starte vejledningen op.

Konsekvenser Jeg vil forsætte med at bruge ide-en om gensidig afklaring af forventninger først pådat4 og senere på andre semestre. Dette har med-ført, at jeg har lavet en midtvejsevaluering af pro-jektvejledninger. Denne evaluering �ndes i appen-diks D.8.

6.4 Vejledningsstrategi

Formål At sikre en ensartet og god kvalitet afvejledning. Herudover skal erfaringerne fra dat4 se-mesteret bearbejdes og generaliseres.

Tiltag Baseret på de meget konkrete dokumen-ter vedrørende de første vejledermøder på dat4 se-mesteret har jeg nedskrevet min generelle vejled-ningsstrategi i appendiks B.

Udbytte Jeg har brugt den udviklede skabelonpå to dat6 grupper. Dette synes jeg har forbedretkontinuiteten i min vejledning, da det har væretnemt for mig at se hvad der er sket på de enkel-te vejledermøder. Herudover har skabelonen gjortat det var meget nemt at �nd spørgsmål til projek-teksamen. Dem har jeg kunne tage direkte fra minenoter i skabelonerneJeg har benyttet vejledningsstrategien i opstar-

ten af to dat7 grupper og en dat5 gruppe i efteråret2004. Jeg synes, disse projekter er kommet hurtige-re i gang da jeg har haft en strategi for dette.

Konsekvenser Jeg vil gerne bruge denne strate-gi fremover i mine projektvejledninger. For at gø-re dette mere operationelt har jeg lavet en vejled-ningskontrakt i appendiks C, som jeg har brugt i detre vejledninger jeg har i efteråret 2004. Mod slut-ningen af dette semestre vil jeg følge op på om destuderende synes kontrakten har været tiden værd.

6.5 Tids- og aktivitetsplanlægning

Formål At få de studerende til at bruge en pro-jektplan som det centrale omdrejningspunkt for de-res projekt.

Tiltag Baseret på kommentarerne fra supervisio-nen (beskrevet i appendiks F) og diverse materialetilsendt af den pædagogiske vejleder har jeg udar-bejdet en generel tids- og aktiveringsplan. Denne erbeskrevet i appendiks H. Denne plan er udleverettil to dat7 og en dat5 gruppe i efteråret 2004.

Udbytte Jeg har indført en simpel �re fases mo-del for projektet. Dette har været meget nemt atformidle til de studerende. De grupper jeg vejlederi efteråret 2004 er begyndt at anvende tids- og ak-tivitetsplanlægning fordi jeg vægter det højt vedvejledningsmøder. Her er det på som et punkt pådagsorden for alle møder. Dette er blevet modtagetgodt af de studerende. En gruppe af tidligere stude-rende er kommet og bedt om dette dokument, da dehavde hørt, at nogle af mine nuværende studerendehavde fortalt dem, at det var meget brugeligt.

Konsekvenser Jeg vil fortsætte med at brugedenne plan i min vejledning og lægge den onlineså den er tilgængelig for dem der ønsker at anven-de den. Når det nuværende efterårs semester 2004er over vil jeg følge op på om de tre grupper jegvejleder nu har kommentarer til brugen af planen.

6.6 Gruppearbejdsfunktioner

Formål Jeg vil gerne blive bedre til de såkald-te gruppearbejdsfunktioner, der er diskuteret i [7].Det vil sige blive bedre i de mere "bløde"(ikke-faglige) dele af det at være projektvejleder.

Tiltag Jeg har lavet en kort liste af spørgsmål tilmig selv for at afdække, hvordan en projektgruppekører socialt. Listen �ndes i appendiks I. Jeg harikke direkte anvendt spørgsmålene i min projekt-vejledning.

Udbytte Dette tiltag har jeg haft for lidt udbyt-te ad, da jeg kun har haft grupper på de højeresemestre, hvor jeg ikke føler der har været behovfor at jeg skal se på disse gruppearbejdsfunktioner.Jeg synes derfor ikke emnet har været så væsent-ligt som da jeg lavede listen af emner jeg vil arbejdemed i modul 2.

Konsekvenser Når jeg skal vejlede på de laveresemestre skal denne liste udbygges og tænkes bedreind i min vejledning.

16 6 SELVEVALUERING AF MODUL 2

6.7 Plan for MIP eksamen

Formål At sikre en retfærdig og ensartet eksa-men for 39 minigrupper (110 studerende) i kurset iprogrammering (MIP) på dat1. Bevæggrundene erat det er første gang jeg skal være eksaminator ogcensor er forholdvis uerfaren.

Tiltag Der er lavet en længere beskrivelse af,hvorledes eksamen udvikles, planlægges, gennem-føres og evalueres i appendiks C.

Udbytte Eksamensplanen har været en god må-de at diskutere med censoren på. Jeg er megetsikker på, at de studerende har fået en ensartetbehandling. Jeg har fået konkrete erfaringer med,hvordan en eksamen planlægges.

Konsekvenser Denne eksamensguide skal tilpas-ses kommende MIP eksamener. Jeg har også brugtskabelonen som forberedelse til at være censor påC programmeringskurset på basis.

6.8 Spørgeskema for OOP og DB kursus

Formål At afdække de studerendes holdninger tilkurset i databaser på dat4.

Tiltag Der er udarbejdet tre spørgeskemaer (kan�ndes i appendiks E, F og G. Disse to første ske-maer er udleveret til de studerende midt i kursetog ved afslutningen af kurset. Dette er baseret påspørgeskemaer for år 2000 og 2002 som jeg aldrighar bearbejdet i detaljer med.

Udbytte Jeg har fået et bedre indblik i hvad destuderende synes om kurset. Dette er information,der tager meget lang tid at få, da det tager lang tidat taste ind i et regneark. Desuden synes jeg i dag atnogle af mine spørgsmål er for underviserorienteretog ikke undervisningsorienteret nok.Desværre har jeg været nødsaget til at bruge

gammelt data, da jeg i løbet af modul 2 ikke harafholdt kurser, hvor jeg kan bruge resultatet af enspørgeskema undersøgelse mere konkret og fremadrettet.

Konsekvenser Jeg vil blive bedre til at udformespørgeskemaer. Jeg skal have det sat op således, atdet er mindre ressourcekrævende at gennemføre så-danne evalueringer. Jeg har lavet et dokument, der

beskriver alternative måder at få umiddelbare til-bagemeldinger på undervisningen (se appendiks I).

6.9 Aktivering i forelæsninger

Formål At aktivere de studerende i forelæsningerog derved skabe en bedre dialog i forelæsningernesamt en bedre adspredelse. En del af denne aktive-ring er at give de studerende mulighed for at givetilbagemeldinger på niveauet i forelæsningerne.

Tiltag Jeg har lavet en liste af forslag til aktive-ring i forelæsninger. Listen �ndes i appendiks H.Der er ligeledes oprettet et dokument, der beskri-ver hvorledes det rette niveau for forelæsninger kanafprøves under en forelæsning (beskrevet i appen-diks I).

Udbytte Da jeg i løbet af modul 2 ikke har af-holdt forelæsninger har listen kun fungeret som enopsamling af ideer baseret på det materiale jeg harlæst. Listen er derfor meget kort og jeg har ikkebrugt den i forelæsningerne endnu.

Konsekvenser Jeg vil gå igennem Herskinsbog [4] for at kigge speci�kt efter hvordan punkter-ne aktivering og niveau tilpasning kan implemente-res.

6.10 Plan første kursusgang i OOP

Formål At sikre en god opstart af et tre ECTSskursus med 100+ studerende på dat1 samt at givemig konkrete erfaringer med planlægning af fore-læsningens undervisning.

Tiltag Jeg har beskrevet planlægningen og gen-nemførelsen af den første kursus gang i appen-diks B. Dette dokument er brugt for min under-visningsplan for første kursusgang.

Udbytte Da jeg ikke har gennemført den egentli-ge kursusundervisning i modul 2 mangler der i minevaluering at skrive dette dokument. Jeg vil dogmene at dokumentet er meget operationelt, menogså meget speci�kt for det kursus det er rettetimod.

Konsekvenser Jeg vil i modul 4 lave evalueringsog udviklings delene af kursusopstarten for OOPkurset.

6.11 Forelæsningensstrategi 17

6.11 Forelæsningensstrategi

Formål At få samlet og beskrevet en strategi forforelæsnings undervisning. Strategien skal være ba-seret på de erfaringer jeg drager fra f.eks. OOP kur-set.

Tiltag Et udkast til en forelæsningsstrategi �n-des i appendiks D.

Udbytte Jeg har ikke haft forelæsninger i mo-dul 2, men forelæsningsstrategien jeg har formule-ret har hjulpet mig meget i at forholde mig til detmateriale, der er blevet præsenteret på PUC wor-kshops og specielt de ideer, der præsenteres i Her-skins bogen [4]. Specielt synes jeg, at jeg har haftstor glæde af at læse om Herskins ideer om pointer.

Konsekvenser Jeg vil inddrage ideen med poin-ter i kommende forelæsninger. Mit undervisnings-materiale skal tilpasse denne ide.

6.12 Overværelse af andres undervis-ning

Formål At få et indblik i hvorledes kollegaer gri-ber undervisningen an og få ideer til hvorledes jegkan ændre på min egen undervisning.

Tiltag Jeg har overværet tre af min faglig vejle-ders forelæsninger. De erfaringer og ideer jeg harfået ud af dette er dokumenteret i appendiks E.

Udbytte Det har været meget interessant at fålov til at bruge tid på at observere andres under-visning. Dette har været noget af det mest udbytte-rige, da det er konkret. Specielt vil jeg gerne næv-ne (1) bruge af tavlen som jeg har set, hvordankan kombineres med bruge af slides (2) hvordan op-gaveregningen bindes sammen med forelæsningerneved at diskutere løsninger til opgaver som den før-ste del af forelæsningen (3) frekvensen og måde derstilles spørgsmål til de studerende.

Konsekvenser Jeg er specielt begyndt at stille�ere spørgsmål til de studerende i forelæsninger-ne efter at have set, hvorledes dette kan gøres. Jegmangler at se på hvorledes jeg kan bruge tavlenbedre i min egen undervisning. Dette vil jeg se nær-mere på i modul 4.

6.13 Supervision

Formål At få tilbagemelding på hvordan jeg vir-ker både som projektvejleder og som forelæser.

Tiltag Jeg er i løbet af modul 2 blevet supervise-ret tre gange i alt. To gange som projektvejleder forden samme dat4 gruppe og en gang som forelæseri den 6. kursusgang i OOP kurset. De tilbagemel-dinger jeg har fået af den pædagogiske og fagligevejleder er dokumenteret i appendiks F.

Udbytte Det har været meget udbytterigt at fåkommentarer på projektvejledningen. Her vil jeggerne specielt pege på brugen af tidsplan, eksplici�-cering af forventninger mellem studerende og vejle-der samt ansvarsfordelingen mellem studerende ogvejleder. Her synes jeg kort, at jeg er blevet mereafklaret. Dette har manifesteret sig i en tids- og ak-tivitetsplan (appendiks H), en vejledningskontrakt(appendiks C) og en guide til projekteksamen (ap-pendiks G).

Konsekvenser Supervisionen af mine forelæs-ninger har først fundet sted i september 2004 oghar derfor endnu ikke har de store konsekvenserfor, hvorledes jeg forelæser. Dette er et af de emnerjeg vil arbejde videre med i modul 4.

6.14 PUC workshops

Formål At få en teoretisk indførelse i hvordan oghvorfor studerende agere og reagere i forelæsningsog vejledningssituationer.

Tiltag Jeg fulgt 3 PUC workshops i løbet af mo-dul 2. Dette er følgende kurser

• Myer-Briggs kurset den 25. februar 2004.

• Undervisningsmetodik kurset den 1. april2004.

• Træf 15 mødet om essenslæring den 24. maj2004.

Udbytte Mit hovedudbytte af kurset i Myer-Briggs er, at studerende er forskellige og jeg somvejleder skal være opmærksom på dette. Jeg villegerne have haft at kurset var mere praksis rettet.Det var for abstrakt til at være operationelt for mitvedkommende.

18 7 HANDLINGSPLAN FOR MODUL 4

Mit hovedudbytte af kurset i undervisningsme-todik er om evalueringen af de studerende. Jeg erblevet mere bevidst om, at evalueringen har storind�ydelse på de studerende gennem hele semeste-ret ikke blot nogle få dag før selve eksamen.

Kurset i essenslæring var rettet mod undervisereindenfor menneskeprofessionerne så som sygeplejer-sker og fysioterapeuter. Jeg kan konstatere at derer meget stor forskel på hvorledes sådanne perso-ner uddannes og hvorledes datalogiuddannelsen fo-regår. Der var ikke et konkret udbytte af kurset.

Konsekvenser Som en konsekvens af undervis-ningsmetodik kurset bruger jeg nu tid meget tidligi både vejledninger og forelæsninger på at fortælleom eksamen for at gøre det så klart for de studeren-de som muligt, hvad mine forventninger er til demved evalueringen.

Som en konsekvens af Myer-Briggs kurset er jegnu i stand til at vurdere om en studerende er ender siger meget selv eller om det er en studerendejeg skal stille spørgsmål til.

6.15 Opsamling på modul 2

Jeg har nået de �este af de mål jeg har opsat i hand-lingsplanen for modul 2 og beskrevet i kapitel 5.Der har dog været en klar prioritering af projekt-vejledning, da jeg ikke har haft kursusundervisning.Derfor må handlingsplanen for modul 4 være mereorienteret mod kursusundervisning.

Jeg synes, at jeg har været meget aktiv med atarbejde med portfolien i modul 2. Jeg har ikke kun-net holde mig indenfor det antal timer, der er afsat.Mit håb er at dette er en investering, som har etgodt afkast.

Min arbejdsform har været at starte med det kon-krete og lav abstraktion herudfra. Dette synes jegselv har virket godt og gjort mig mere bevidst om,hvordan jeg skal planlægge, gennemføre og evalue-re undervisningen. Specielt synes jeg, det har væretmeget udbytte rigt at gå i detaljer med afholdelse afMIP eksamen samt tids- og aktivitetsplanlægning.Dette skyldes, at her har jeg haft mulighed for atevaluere på brugen. Jeg vil også gerne fremhævesupervision af både egen og andres undervisning.Dette er en af de mest udbytterige dele af modul 2,da der er noget meget konkret at forholde sig til.

7 Handlingsplan for modul 4

Denne kapitel består af en række emner indenforprojektvejledning og kursusundervisning som jegvil arbejde videre med i modul 4. Jeg har i mo-dul 2 fokuseret på projektvejledning, da jeg ikkehar haft kursusundervisning. Af denne årsag er der�ere emner under kursusundervisning jeg gerne vilse på i modul 4.

7.1 Generelle emner

Som for modul 2 er der følgende emner jeg gernevil arbejde med, der er generelle.

• Udvide undervisningens�loso�en med hvad jegmener generelt er god og dårlig undervisning.Dette skal beskrives før selve �loso�en. Jeg vilså lave en vurdering af hvordan mine vurde-ringer af god/dårlig undervisning hænger sam-men med min undervisnings�loso�. Altså om�loso�en leder til hvad jeg synes er god under-visning.

• Bytte undervisningsportfolio med en kollegaog sætte os ned og diskutere den. Hvor er derligheder og hvor er der forskelligheder?

7.2 Projektvejledning

Emner indenfor projektvejledning jeg vil se nærme-re på er følgende.

• Lav en evaluering af de studerendes holdningtil brugen af vejledningskontrakt. Synes de vej-ledningen er blevet mere klar? Synes de at vej-ledningen er blevet bedre? Hvad synes de ommit krav at der skal laves et skriftligt referataf alle vejledermøder, som skal godkendes? Harreferaterne været anvendlige i det viderearbej-de for de studerende?

• Lav en evaluering om de studerendes holdningtil tids- og aktivitetsplanlægning. Har det væ-ret indsatsen værd for dem f.eks. mindre arbej-desbelastning hen mod projekta�evering?

7.3 Kursus

Emner indenfor kursusundervisning jeg vil se nær-mere på er følgende.

• Forbedre spørgeskemaer til undersøgelse af destuderendes holdninger til kurser. Her vil jeg

19

specielt gerne se på OOP kurset som jeg afhol-der i løbet af modul 4.

• Detaljeret planlægning af nye kursusgange.ved først at lave undervisningsmålene og der-efter fastsætte hvad der skal undervises i deenkelte kursusgange. Her skal ideerne fra Her-skin [4] bruges. Som et speci�kt punkt skal detundersøges, hvorledes de studerende aktiveresi en forelæsning f.eks. ved de ideer jeg har omat �nde det rette niveau i forelæsningerne. Dekursusgang der skal planlægges skal være fordet nye kursus i persistens. Der skal i denneplanlægning indgå hvordan tavlen bruges bed-re i forelæsningen.

• Lav evalueringen af dokumentet, der beskri-ver gennemførelsen af den første kursusgang iOOP kurset.

• Lav evalueringen af dokumentet, der beskri-ver min forelæsningsstrategi. Specielt hvorle-des kan pointe begrebet fra Herskin bruges. Enkonkret øvelse er at lave pointe analyse af eneller �ere OOP forelæsninger.

• Forbedring af eksisterende kurser baseret påfeedback fra vejledere. Dette drejes sig om (1)at få mindre materiale på slides f.eks. ved at�ytte materiale fra selve sliden ned i notes fel-tet (2) brug tavlen mere til eksempler (skal sik-re variation i undervisningen) (3) strukturereforelæsninger således at de studerende får detvæsentlige de første 20 minutter og så fylde påmed eksempler i den resterende del forelæsnin-gen (4) få lavet bedre introduktioner til dagensemne (5) få lavet bedre afrundinger både vedførste og anden halvleg af en forelæsning.

• Afprøve ideen med at bruge en hel kursusgang iOOP på at regne en tidligere eksamensopgave.

8 Selvevaluering af modul 4

Dette kapitel er en selvevaluering af de emner jeghar arbejdet med i modul 4 af kurset fra oktober2004 til og med januar 2005. Emnerne er taget frahandlingsplanen for modul 4, der er beskrevet i ka-pitel 7. Hvert emne beskrives separat og følger ska-belonen formål med emnet, mine tiltag, mit udbyt-te og konsekvens for min fremtidig undervisning.

8.1 Undervisnings�loso�

Formål At få det konkretiseret hvad jeg synes ergod og dårlig undervisning og ud fra dette få setom dette passer med min undervisnings�loso�.

Tiltag Jeg har tilføjet en liste til undervisnings�-los�en, der er lavet i modul 2, se appendiks B, medhvad jeg mener er god undervisning.

Udbytte Den konkrete liste har været et godtudgangspunkt for diskussion med både den pæda-gogiske og den faglige vejleder samt kollegaerne imin fagenhed. Jeg synes selv, at jeg er blevet mereafklaret med, hvad jeg synes er god undervisning.Der har ikke været de store ændringer til undervis-nings�loso�en i løbet af modul 4, da jeg mener dendækker, hvad jeg forstår ved god undervisning.

Konsekvenser Min faglige vejleder har forslåetat kigge på ACM/IEEE Code of Ethics for under-visning og holde den op mod undervisnings�loso�-en. Dette er et stykke interessant fremtidigt arbej-de.

8.2 Bytte undervisningsportfolio

Formål At læse en kollegas undervisningsportfo-lio for at få indsigt fra anden side og kunne disku-tere konkrete punkter, hvor der måtte være uenige.

Tiltag Dette har jeg af tidsnød valgt at nedprio-ritere og det er derfor udskudt.

8.3 Evaluering af vejledningskontrakt

Formål At få de studerendes holdning til den vej-ledningskontrakt jeg har udarbejdet og brugt, seappendiks C.

Tiltag Jeg har brugt denne vejledningskontraktpå to projektgrupper. Kontrakten er blevet udleve-ret og introduceret på et af de første vejledermøder.Jeg har bedt de studerende tænke på spørgsmål ogkommentarer til kontrakten til det næste vejleder-møde.

Udbytte De studerende har haft meget fåspørgsmål og ingen kommentarer. Da det har væretstuderende på de senere datalogi semestre har dehellere ikke været nødvendigt i løbet af semesteret

20 8 SELVEVALUERING AF MODUL 4

at tage kontrakten pga. �kontraktbrud� fra de stu-derendes side. Tilsvarende har de studerende hel-lere ikke taget den frem og sagt, at jeg har lavet�kontraktbrud�.

Konsekvenser På trods af de meget få tilbage-meldinger fra de studerende vil jeg vurdere, at destuderende er glade for kontrakten og jeg vil bli-ve ved med at bruge den. Jeg vil gerne diskuterekontrakten med en kollega for at få en andens vur-dering og gensidig inspiration.

8.4 Evaluering af tids- og aktivitetplan

Formål At få de studerende til i projektet at an-vende tids- og aktivitetsplaner bedre, således at deog jeg bedre kan se, at projektet skrider frem. Sam-tidigt skal planerne sikre en lavere arbejdsbelast-ning ved projektafslutning. Tids- og aktivitetspla-nerne er beskrevet i appendiks H.

Tiltag Jeg har diskuteret tids- og aktivitetsplan-lægning med den pædagogiske vejleder og læst endel materiale om emnet. Jeg har så udearbejdeten general plan, der passer på den undervisningjeg har. Jeg har udleveret tids- og aktivitetsplanenpå det andet vejledermøde og bedt de studerendeom at lave disse planer. Planerne har været et fastpunkt på dagsorden til (næste) alle vejledermøder.Jeg har cirka hver 3. gang spurgt om de studerendesholdning til at bruge sådanne planer.

Udbytte De studerende har været glad for atbruge en meget konkret tids- og aktivitetsplan. Ef-ter at de har fundet ud af, at jeg bruger planernei møderne er de også begyndt at tage f.eks. deadli-nes mere seriøse. Jeg synes jeg som vejleder har haftnemmere ved at se, at projekterne skrider fremad.Det har dog ikke lykkedes fuldstændigt at undgå,at arbejdsbelastningen stiger henimod projekta�e-veringen.

Konsekvenser Jeg vil forsætte med at brugetids- og aktivitetsplanlægning. Det gør vejlednin-gen nemmere for mig. Jeg vil også mene, at detklart er til de studerendes fordel.

8.5 Kursusspørgeskema

Formål At lave et generelt spørgeskema til brugi kursusundervisning og afprøve spørgeskemaet påOOP kurset. Jeg skal få tilbagemeldinger om de

studerendes holdning til kurset via spørgeskemaet.Skemaet �ndes i appendiks L.

Tiltag Jeg har sammen med den pædagogiskevej-leder lavet et kort skema uden for mange klassiskefejl f.eks. at bede de studerende at komme med kri-tik på ting de ikke har ind�ydelse på eller bededem at afgive for personlig information. Herudoverhar jeg brugt Cowans ide om at lade de studerendeskrive et brev til næste års studerende.

Udbytte At udforme spørgeskemaet har væretlærerigt. I mine tidligere spørgeskemaer se appen-diks E, F og G har jeg været for fokuseret på migselv som forelæser og ikke så meget på, hvad de stu-derende har lært. Besvarelserne fra de studerendehar også givet mig indsigt i, hvordan de studerendeopfører sig i kurset f.eks. om de læser materialet ogregner opgaverne. Den korte konklusion er, at destuderende kommer til forelæsninger mindre forbe-redte end jeg har troet og at jeg synes de gør forlidt ud af opgaveregningen.

Konsekvenser Der er meget værdifuld infor-mation, der kan trækkes ud af spørgeskemaerne.Desværre tager det 3-4 timer at bearbejde cirka 50besvarelser. Dette vurderer jeg er for lang tid atbruge, så jeg skal �nde en nemmere på at gøre dettepå. Herudover er det nødvendigt i andre kurser jegskal afholde at tilpasse spørgeskemaet for at kunnegøre bruge af denne form for evaluering.

8.6 Kursusplanlægning

Formål At diskutere hvordan et helt kursus de-signes og hvordan en enkelt kursusgang detailplan-lægges.

Tiltag Jeg har givet et helt nyt kursus (PER, 1ECTS) i efteråret 2004. Efter først at have lavet etoverordnet design og diskuteret det i min faggruppevia email har jeg lavet en detaljeret planlægningaf 4 ud af 5 kursusgange. Den generelle plan samtden detaljerede plan for den første kursusgang erfremsendt til den faglige vejleder og diskuteret pået møde. Både den pædagogiske og faglige vejlederhar overværet en af mine forelæsninger i kurset.

Udbytte Diskussionen med den faglig vejledergav et godt og konkret udbytte. En ting jeg vil frem-hæve er bruge af et eksempel, der viser hvorledesman ikke bør gør. Så kan der stilles to spørgsmål

8.7 Evaluering af 1. kursusgang OOP 21

til de studerende 1) hvad er galt her? og 2) hvordanvil i forbedre det? Dette har virket utrolig godt ikurset.

Konsekvenser Fremover vil jeg diskutere ind-hold af kursus mere i dybden med kollegaer, detmener jeg gør at kurset når en mere stabil formførste gang det gives (altså færre ændringer næstegange kurset skal gives og dermed højere genbrugaf materiale). Brugen af �dårlige� eksempler, derforbedres vha. spørgsmål vil jeg indarbejde i andrekurser.

8.7 Evaluering af 1. kursusgang OOP

Formål At undersøge om de noter og detaljeredeplaner, der lægges for en kursusgang kan genbrugesåret efter når en kursusgang gives igen.

Tiltag I efteråret 2003 er der udarbejdet en detal-jeret plan for den første kursusgang i OOP kurset,den plan �ndes i appendiks B. I efteråret 2004 erdenne plan fundet frem for at gennemføre forelæs-ningen.

Udbytte Med en detaljeret plan er det megetnemt at gennemføre den samme eller meget tilsva-rende kursusgange igen med betydeligt mindre for-beredelse. Dog er, at detaljeniveauet for den førstekursusgang alt for dybt og det tager for lang tid atskabe og vedligeholde sådanne planer i forhold tilden tid man sparer.

Konsekvenser I PER kurset som jeg giver lidtsenere på samme semester som OOP kurset harjeg udarbejdet en skabelon for detajlplanlægning afkursusgange baseret på erfaringer fra appendiks B.Denne skabelon er mindre arbejdskrævende at bru-ge og jeg vil mene, at udbyttet er det samme. Derforskal denne skabelon genbruges når jeg giver kurserfremover.

8.8 Evaluering af forelæsningsstrategi

Formål At undersøge om dokumentet i appen-diks D er brugeligt.

Tiltag Jeg har før planlægning af kursusgange ogefter gennemførelsen af forelæsningen i OOP kursetbrugt dokumentet som en checkliste.

Udbytte Ved at bruge dokumentet sikres det, atjeg kommer over alle de emner jeg gerne vil plan-lægge og følge op på. Dokumentet er dog i sin nu-værende form for detaljeret og skal forkortes. Poin-teanalysen har jeg brugt for lidt. Jeg er ikke sikkerpå at jeg har fundet pointen i pointeanalyse.

Konsekvenser Ideen med checklisterne er god,men det skal skrives et kortere mere operationeltdokument.

8.9 Supervision

Formål At få tilbagemeldinger fra vejledere omemner til forandring fundet under supervision i mo-dul 2, se appendiks F, er indarbejdet.

Tiltag Den pædagogiske vejleder har fulgt enkursus gang i PER kurset den 26. oktober 2004og den faglige vejleder 11. november 2005. Dette erfulgt op af et møde, hvor forelæsningerne er blevetdiskuteret.

Udbytte Jeg har fået afprøvet at lave forelæs-ninger udelukkende vha. kridt og tavle. Dette harværet en interessant øvelse. For andre forelæsningerhar jeg reduceret antal af slides fra cirka 30 til cirkadet halve og igen brugt tavlen meget mere aktivt.Jeg er blevet meget mere bevidst om introduktionog afslutningen af forelæsningerne og forsøger atbygge en dagsorden på tavlen, der så refereres til iløbet af forelæsningen. Dette synes jeg selv har væ-ret meget succesfuldt. Det jeg dog er allegladest forer, at jeg kan lave en forelæsning som min fagligevejleder synes virker velforberedt indenfor det an-tal timer jeg har til rådighed. Ideen om at fortællealt det væsenlige i løbet af de første 20 minutter afen forelæsning mangler jeg at afprøve bedre før detindføres generelt.

Konsekvenser Jeg vil generelt bruge tavlen me-re og færre slides. Herudover vil jeg bruge �ereeksempler i forelæsningen, da jeg synes det virkergodt.

8.10 Opgaveregning i hel kursusgang

Formål At bruge en hel kursusgang af OOP kur-set på det forrige års eksamenssæt for at gøre detmere klart for de studerende, hvad kravene til ek-samen er.

22 9 EVALUERING AF ADJUNKTKURSET

Tiltag Jeg har brugt 2 timer opgaveregningen påden centrale del af opgavesættet. Herudover er deri forelæsningen gennemgået tre eksamensbesvarel-ser en god, en middel og en dårlig. Jeg har fortalthvorfor besvarelserne er gode eller dårlige. Endeligthar jeg lagt en længere beskrivelse ud på nettet omhvad jeg kigger efter for at checke om en besvarel-se er god (dette er en delmængde af materialet iappendiks C).

Udbytte De studerende har været positive over-for at bruge en kursusgang på dele et tidligere ek-samenssæt (det kan kun være dele da eksamen eren 48 timers �tag-hjem� eksamen). Jeg synes, ek-samen er gennemført på betingelser, der har værethelt klare fra dag et i kurset. Herudover er procent-satsen af dem der er dumpet til eksamen faldet fracirka 26% til 11%. Dette vil jeg sige især skyldeskravene til opgavene er blevet meget klarer. Jeg vilgerne tilføje, at jeg vil vurdere, at eksamensopga-ven samtidigt er blevet sværere. Tiltrods for detteer færre dumpet.

Konsekvenser At være meget konkret i krave-ne til eksamen virker utrolig godt og dette vil jegforsøge at være fremover i de fag hvor det er muligt.

8.11 Opsamling på modul 4

Jeg har nået alle de mål jeg har opsat i handlings-planen for modul 4 og beskrevet i kapitel 7 und-taget et. I modsætning til modul 2 har der i dettemodul været en klar prioritering af kursusunder-visning. Med prioritering af vejledning i modul 2,synes jeg, at jeg har nået rundt og i dybden medde forskellige former for undervisning jeg har.Jeg synes, at jeg har været meget aktiv med at

bruge de dokumenter jeg har skrevet tidligere samtat følge op på og vedligeholde dem. Jeg har haftproblemer med at holde mig indenfor det antal ti-mer, der er afsat, men jeg synes jeg har fået afvikletnoget af min undervisning hurtigere og bedre vha.portfolioen specielt det nye PER kursus og MIPkurset (eksamen).Jeg vil som for modul 2 gerne fremhæve supervi-

sion af egen undervisning som klart den mest ud-bytterige dele af modulet. Dette giver mulighed forat se konkret på hvad er godt, hvad kan forbedresog hvad er alternativerne.

9 Evaluering af adjunktkurset

Dette er en opsamling af mit udbytte af hele ad-junktkursusforløbet og en evaluering af hele detteforløb.Jeg vil gerne starte med klart at fastslå, at jeg

er tilhænger af, at jeg som underviser skal have etkursus i, hvorledes jeg kan blive bedre til at udfø-re denne del af mit job. Overordnet vil jeg sig, atdette er lykkedes og at min undervisning er blevetforbedret af at følge kurset. Dog er der meget storeudsving i hvilke dele af kurset jeg har haft glædeaf. Dette vil jeg uddybe i det følgende.For begyndelsen af kurset er det i orden at se på

teori om undervisning. Dog bør PUC-underviserneholde sig klart for øje, at jeg blot skal bruge teorien,jeg skal ikke videreudvikle den. Sagt anderledes, jegskal ikke forske i undervisning, jeg skal bruge deresultater, der kommer ud af denne forskning! Dettevil jeg meget står bedre ud specielt i modul 1.Jeg synes modul 1 klart mangler at få forklaret,

hvad slutmålet med kurset er! En �oskel �Start medmålet for øje�. Her vil jeg gerne at kurset er me-get mere konkret. PUC-underviserne bør tage ud-gangspunkt i deres egen portfolio bruge den som eteksempel. Forklar fordele og ulemper ved en port-folio, hvad har virkelig hjulpet dem personligt i atforbedre deres egen undervisning. For at få måletmed kurset gjort klart og gøre kurset mere konkretville en grundig gennemgang af den detaljerede (oggode) portfolio opgavebeskrivelse have gjort måletmed kurset meget klart for mig tidligere i forløbetend det har været tilfældet.I forbindelse med at starte med slutning for øje

giver det også mening, at adjunkterne i detaljer fårat vide, hvad det er for kriterier de evalueres ef-ter af den pædagogiske- og praktikvejleder. I har iintroduktions brevet til modul 4 skrevet følgende:"Herudover udsender PUC en detaljeret vejledningtil formuleringen af udtalelsen". Denne vejledningbør foreligges adjunkterne i begyndelsen af modul1 og gennemgåes!Jeg synes, at den mest udbytterig del af adjunkt-

kurset er supervision af egen og andres undervis-ning. Jeg vil gerne om dette havde haft en stør-re rolle i modul 1 af kurset. Igen for at gøre detkonkret vil det have været godt at have invitereten tidligere deltager i adjunktkurset ind og fortæl-le om vedkommendes erfaringerne med supervisionfra adjunktkurset.For litteraturen der er brugt i kurset synes jeg,

at Herskins bog [4] er god og konkret. Dog mang-

LITTERATUR 23

ler den et indeks så den kan bruges som et opslags-værk. Bogen �Projektpædagogik i udvikling� [8] harjeg haft mindre ud af, i stedet har jeg læst dele af�Problemorienteret projektarbejde � en værktøjs-bog� [9] som titlen siger et denne bog meget me-re konkret og anvendelig for mig. Materialesamlin-gen [6] er okay dog er kapitel 8 for banal og kapitel9 virker noget gammelt.Kurserne/workshoppene har været af meget svin-

gende anvendelighed for mig. Overordnet skyldesdet at jeg ikke synes, at kurserne har taget ud-gangspunkt i hvad jeg som tilhører har haft brugfor at forbedre min undervisning. Tre ord: gør detkonkret! Dog står Cowans kursus som meget anven-delig for mig. I modsatte ende �ndes MBTI kurset,som jeg synes alvorligt trænger til at blive set påom og hvordan det passer ind i adjunktkurset. Somen hyldest til Cowan har jeg derfor skrevet mit egetbrev til de næste, der skal følge adjunktkurset omhvad det er jeg har haft glæde af.

• Mit mål med adjunktkurset: At kunne levere

en god undervisning indenfor det antal timer

jeg får betaling for at lave den pågældende un-

dervisning. Til at begynde med i kurset varmit mål: At kunne levere en god undervisning.Dette er for arbejdskraftkrævende og påvirke-de negativt tiden jeg havde til forskning!

• Gør bruge af supervisionen det er det jeg harfået allermest ud af. Dette gælder både kom-mentarerne fra den pædagogiske og praktiskevejleder.

• Skriv altid en kort evaluering af alle de PUC-kursus aktiviteter du deltager i. Dette skal dualligevel gøre i modul 2 og modul 4. Så bliverdenne aktivitet meget lidt tidskrævende for digat gennemføre.

• Lav gode notater over dine eksperimenter medundervisning. De er guld værd for dig selv, nårman læser dem senere.

• Sørg for at have undervisning, der kan gentagesdvs. undervisning, der kan afprøves to gang iløbet af kurset. Dette giver dig mulighed for atse om du konkret er blevet bedre. Dette virkedemeget bedre for mig end noget andet i kurset.

• Del dokumenterne i din portfolioen op i prak-tisk konkret del og en mere generel del. Et ek-sempel er en meget konkret plan for gennem-førelse af en kursusgang og et andet dokument

med din generelle strategi for forelæsningsun-dervisning bygget med udgangspunkt i bl.a. depraktiske afprøvnings dokumenter. De prakti-ske dokumenter har jeg brugt til at være kon-kret med og til at bygge de mere generelle delaf portfolioen. De generelle del har jeg kunnebruge mere aktivt i anden undervisning.

• Læs Herskins bog den er god at få forstand afmht. kursusundervisning.

Litteratur

[1] Lene J. Andersen, Søren Kruse, Lasse Solheimog Per Rasmusssen. Introduktion til problem,

metode og proces i projektarbejdet ISBN 87-7432-419-6, DSR Boghandel, 1995.

[2] David Boud. Introduction: making the move

to peer learning. Kapitel 5 i [6].

[3] Poul N. Dahl. Forventninger til projektvejled-ning � med focus på vejlederkontrakten. pp.53-66 i [8].

[4] Bjarne Herskin. Undervisningsteknik for

universitetslærere � formidling og aktive-

ring. ISBN 87-593-0825-7, Samfundslitteratur,2001.

[5] Marianne Kristiansen. Professionelt nærvær

� om undervisers ubevidste kommunikation.Kapitel 10 i [6], 2003.

[6] Lone Krogh (red.). Undervisningspædagogik

for adjunkter � Materiallesamling 2003-2005.Pædagogisk Udviklingscenter, Aalborg Uni-versitet, 2003.

[7] Anette Kolmos. Vejlederfunktioner og vej-

lederroller i projektarbejdet. Online påhttp://www.puc.auc.dk/online_ressourcer-/Vejlfunk.htm, 5. december, 2003

[8] Anette Kolmos og Lone Krogh (red.). Pro-

jektpædagogik i udvikling. ISBN 87-7307-665-1,Aalborg Universitetsforlag, 2002.

[9] Poul B. Olsen og Kaare Pedersen. Problem-

orienteret projektarbejde � en værktøjsbog.ISBN 87-7867-023-3 Roskilde Universitetsfor-lag, 1997.

[10] Poul B. Olsen og Kaare Pedersen. At bruge sinvejleder. Kapitel 8 i [9], 1997.

24 LITTERATUR

[11] Paul Ramsden. God undervisning på de vide-

regående uddannelser. Kapitel 2 i [6], 2003.

[12] Pædagogisk Udviklingscenter. Undervisnings-pædagogik for adjunkter � Modul 1 beskrivelse

PUC, Aalborg Universitet, oktober, 2003.

25

B Undervisnings�loso�

Dette kapitel beskriver min undervisnings�loso�.Først kommer en sektion om hvad jeg synes ergod undervisning. Herefter kommer selve undervis-nings�lso�en.

B.1 Hvad er god undervisning

Jeg vil først redegør for hvad jeg synes er god un-dervisningen.En god lærer er karakteriseret ved.

• Kvali�ceret. Ved en masse om emnet dvs.forskningsbaseret undervisning.

• Formidler. Kan fortælle om emnet også det derikke står i bøgerne.

• Engageret. Synes selv at emnet er spændendeat arbejde med og undervise i.

• Kan katalysere de studerendes lysten til at ar-bejde med emnet, således de kan tage ansvarfor egen læring.

Godt læsemateriale til forelæsningsundervisninger karakteriseret ved.

• Velvalgt.

• Passende mængde, der skal hverken være forlidt eller for meget.

• Være vedlagt en beskrivelse, der udpeger decentrale emner og fortæller, hvad der er mereperifert.

• Være vedlagt en beskrivelse, der peger til ste-der, hvor interesserede studerende kan �n-de yderligere relevante oplysninger om emnet.Dette er for at de studerende kan tage højdefor egen læring.

Gode opgaver ved opgaveregning er karakterise-ret ved.

• Skal først give de studerende en grundlæggen-de indførelse i emnet dvs. hvordan bruges em-net typisk. Herefter skal der være mulighed forat arbejde mere specialiseret med emnet.

• Giver de studerende mulighed for både i grup-pen og selvstændigt at arbejde med emnet.

• Er relevant og typiske i henhold til eksamen.Hvad der typiske opgaver skal formidles til destuderende.

• Er varierede således at det ikke er det sammeder foregår 15 forelæsninger i træk.

En god forelæsning er karakteriseret ved.

• Overholder tiden.

• Et overordnet tema for forelæsningen.

• Giver overblik over emnet og forklarer sam-menhænge til andre emner både mellem andrekurser samt tidligere eller kommende kurser.

• Aktiverer de studerende så de er med i fore-læsningen. Ind�ydelse på emnet gennemgået.

• Bruger vekslende formidlingsmåder f.eks. tav-le, slides, kode demonstrationer, program ek-sekveringer, spørgsmål til de studerende, gen-nemgang af udvalgt opgaveregnings opgaver.

B.2 Undervisnings�loso�

Jeg vil undervise forholdsvis bredt i emner jeg �n-der interessante og relevante indenfor mit forsk-ningsområde.Jeg vil i alle undervisningens faser inddrage de

studerendes interesser og i selve gennemførelsen afundervisningen aktivere de studerende mest muligtgennem dialog. Jeg vil i undervisningen tage højdefor både den åbenlyse og den skjulte kritik dialogenafdækker.Jeg vil gøre det meget klart for de studerende,

at de har ansvar for egen læring. Jeg vil fortælle destuderende, hvad dette indbærer for dem og hvorle-des de kan bruge mig til at opnå den indlæring jegforventer.Jeg vil give konstruktiv kritik til de studeren-

de både af positiv og negativ karakter på en ikketruende måde, hvor de studerende tør spørge indtil kritikken, f.eks. hvis de synes der er noget jegmangler at tage højde for i min kritik.Jeg vil i dialog med de studerende altid være med

til at �nde løsningsforslag for de problemer de stu-derende ikke selv magter at løse og vil i videst mu-ligt omfang undgå blot straks at fortælle, hvorledesjeg vil løse problemet.Jeg vil opfordre de studerende til at udvikle

software produkter af god kvalitet med et højt ind-hold af egen fremkommen viden f.eks. produkter

26 B UNDERVISNINGSFILOSOFI

der kan frigives som open source, eller produkterde studerende kan bruge til at starte deres egenvirksomhed med efter endt uddannelse.Jeg vil til eksamen bedømme de studerende ud

fra klare og velkendte krav, således der er så lilleen margin som muligt mellem udfaldet af bedøm-melsen og de studerendes egne forventninger til be-dømmelsen.

27

C Observationer og erfaringer

Dette kapitel indeholder en rækker observationerom undervisning, der ikke sat i sammenhænge end-nu.

• På dat6 er der længere mellem vejledermøder-ne i februar, da projektet og det videre arbejdeher gerne skulle være klart.

• På dat4 det er meget anvendeligt som vejleder,at de studerende projekt log er online.

D Åbne spørgsmål om undervis-ning

Dette kapitel indeholder en række spørgsmål til migselv og andre som jeg gerne vil �nde svar på i løbetaf det pædagogiske kursus, men også i mit viderearbejde med undervisning. Spørgsmålene skal ogsåbruges i diskussionen med kollegaer.

D.1 Generelle

• Hvad er god undervisning (hvad er dårlig un-dervisning)?

• Hvem har ansvar for at de studerende lærernoget?

• Hvordan foregår læring?

• Hvordan evalueres de studerendes indlæring iløbet at et semester uden at de de studerendefølger at det blive til kontrol jvf. diskussion afkontrolvejlederen beskrevet i [10].

• Hvordan vurderer de studerendes deres egenindsats i løbet af et semester? (skal man somvejleder sige dette direkte f.eks. �i er ikke kom-met så langt som vi havde aftalt�, her må entidsplan kunne anvendes),

• Hvordan sættes indlæringsmålene for et seme-ster?

D.2 Projektvejledning

• Hvordan skabes der et godt socialt miljø i engruppe?

• Hvordan og hvornår fastlægges målene for etprojekt? Rent tidsmæssigt kan det ikke ske helttidligt i projektet, da de studerende da ikkekender nok til problemstillingerne.

• Hvordan sikres en faglig progression for de stu-derende i løbet af et projekt og hvordan målesden løbende?

• Hvordan sikrer jeg bedst, at de studerende kanudnytte deres potentiale bedst således? Someksempler, at en top studerende ikke får enmiddelmådig karakter? Her er et underspørgs-mål om ansvarsfordeling mellem mig som vej-leder og de studerende.

• Hvordan laves vejledermøder spændende ogudbytterigt både for de studerende og migselv? De�nere spændende og udbytterigt.

• Hvem leder et vejledermøde?

• Hvem/hvad er i centrum under et vejledermø-de?

• Skal formen på et vejledermøder varieres henover et semester? Der er stor forskel på formenaf det sidste og det første vejledermøde.

• Hvornår skal jeg anvende industrielle kontak-ter til brug i gruppearbejdet?

• Hvordan sikres det, at alle studerende i engruppe får taletid under et vejledermøde?

• Hvordan afdækker og kommenterer jeg på destuderendes arbejdsmetoder i løbet af et pro-jekt?

• Hvordan måles det om et vejledermøde har væ-ret e�ektivt for både mig og de studerende?

D.3 Forelæsninger

• Hvordan afsluttes en forelæsning bedst? Jeghar normalt en opsummeringsslide, hvor jegforsøger at perspektivere. Her føler jeg tit atde studerende er mere interesseret i at få fore-læsningen afsluttet og komme ud. Jeg er godtil at holde tidsplaner så mine forelæsningerog går sjældent over tiden. I [4] er der ikke såmegen hjælp at hente. Claus bruger følgendemodel: (1) Forklar målene med forelæsningeni starten, (2) pointer løbende og (3) pointer tilopsummeringen.

28 E ERFARINGER FRA APR'S FORELÆSNINGER

E Erfaringer fra APR's forelæs-ninger

Dette kapitel beskriver de erfaringer og observatio-ner jeg har gjort ved at følge APR's forelæsningerhhv. den 16.3.2004, den 30.3.2004 og den 27.4.2004.Dette er en del af et 3 ECTS kursus der afholdespå 6. eller 8. semester.For introduktionen til forelæsninger.

• Løsningerne til dagens opgaver skrives på tav-len, og centrale opgaver gennemgåes. Denneide kan jeg godt lide. Det binder opgavereg-ningen godt sammen med forelæsningen. Her-udover giver det de studerende mulighed forat kommentere på forelæserens løsningsforslag.Brugte cirka 12 minutter på dette.

• Agendaen for dagens forelæsningen bygges oppå tavlen og der spørges ind til om de studeren-de kender til nogle af begreberne, der skrives iagendaen. Agendaen står på tavlen under heleforelæsningen og der refereres til den jævnligtfor at vise, hvor vi er henne i forelæsningen li-ge nu. Her mener jeg, at der er et klokkeklarteksempel på, hvor tavlen er bedre at bruge enden overhead.

• Der stilles en del spørgsmål til de studerendefor at afdække deres niveau, "har i hørt omdette emne før?". Der laves håndsoprækningerfor at danne et indtryk af det faglige niveau.Dette kan måske anvendes i OOP kurset, pro-blemet er at der er en mulighed for at der erfor mange studerende 8-10 gange �ere end her.

For at aktiveres de studerende har jeg følgendeobservationer.

• Der stilles mange spørgsmål helt fra gennem-gangen af opgaveregningen til forelæsningenafsluttes. Dette vil jeg blot sikre mig, at jegselv husker, at der kan stilles spørgsmål på al-le tidspunkter.

• Der følges op på forkerte svar. En studeren-de besvarede et spørgsmål noget forkert og detblev placeret i en kontekst og forklaret, hvorforsvaret ikke er rigtigt. Den studerende synes til-freds med behandlingen, jeg tror vedkommen-de svarede på �ere spørgsmål senere i forelæs-ningen. Dette forsøger jeg også at gøre selv.Jeg kan se fra forelæsningen, at dette er med

til at skabe en bedre dialog, at det ikke er en"dødssynd"at svare forkert.

• Der følges op på simple svar fra de studerende.Som et eksempel svaret "du skal brugen en ar-biter"blev besvaret med "korrekt, hvad laveren arbiter?"Dette synes jeg godt om, da detsignalere, at vi søger grundlæggende forståelseikke blot over�adisk viden (eller �otte teknisketermer).

• Der skrives et svar på en opgave fra opgavereg-ningen på tavlen og APR siger "dette vil jeggerne diskutere med jer". Dette siger klart, atde studerende skal være aktiv i forelæsningen.

• De studerende provokeres (på en pæn måde)til at være aktive. F.eks. efter at et svar til enopgave er skrevet på tavlen siges "Er dette heltklart? Det håber jeg ikke!". I en tilsvarendesituation siges "Hvis i ikke spørger, så svarerjeg ikke!". Jeg synes, den pæne provokation eren god måde at få en dialog i gang med destuderende på og at forelæseren opsøger dennedialog.

• Der stilles spørgsmål til emner, der er gennem-gået tidligere i kurset: "kan i huske vi disku-terede resumption semantik for et par gangesiden". Dette synes, jeg kan bruges både til atgive de studerende en sikker platform at svareet spørgsmål ud fra og indikere, at her har viet væsentligt emne, det omtales i �ere forelæs-ninger.

• Beder de studerende om at kigge i bogen pået bestemt side tal og stiller så et spørgsmål.Igen får dette bogen med ind i billedet og mansiger at dette er væsentligt.

• Hvis der er et spørgsmål af mere overhørings-karakter siges dette klart "nu kommer der li-ge et check spørgsmål...". Dette kan holde destuderende aktiv i et emne, hvor forelæseren�nder det besværligt at �nde ikke-overhøringsspørgsmål. Dette kan også indikere at dette eret væsentligt emne for de studrende.

Vedrørende tavle brug har jeg følgende observa-tioner.

• Dagsordenen bygges op på tavlen og der krydsaf så de studerende er klar over, hvor vi erhenne i forelæsningen. Dette synes, jeg virker

29

som en god ide jeg umiddelbart kan bruge. Jegvurderer, at dette vil gøre det mere klart forde studerende, hvor vi er i forelæsningerne.

• Større tegninger bygges op incrementielt, vedgradvis at tilføje �ere detaljer. I mens tegnin-gen bygges op er der en masse små spørgsmåltil de studerende. Dette er en ide jeg gerne viltage til mig. Jeg synes, at en konsekvens af desmå spørgsmål er, at de studerende er aktiveselvom det er forelæseren, der laver tegningen.

• Der bruges pseudo kode for at højne abstrak-tionsniveauet i kodeeksempler. Dette gør detmuligt at fokusere på de centrale kode elemen-ter. Her er jeg meget i tvivl om dette vil virkei OOP kurset, da de studerende er på et nogetlavere teknisk niveau, hvor konkrete eksemplerer bedst.

• Der er fokus på eksemplerne på tavlen for atillustrere teorien.

• Større kode eksempler skrives på tavlen, i ste-det for at have dem med på slides. Det synesjeg selv virker for langsomt når jeg selv fore-læser, men som tilhører virker det faktisk somet passende tempo. Dette kan f.eks. afprøves ikurset i OOP.

• Hvis der stilles et spørgsmål og der er ingen afde studerende der vil svare, så begynd at tegneen afklarende tegning på tavlen. Denne tegningkan så bruges til at gå videre ind i spørgsmålet.

• Der er talrige små eksempler der tegnes på tav-len ind imellem som en del af at bygge en størretegning/kode op.

Vedrørende afslutningen af forelæsningen.

• Agendaen blev brugt til at danne et overblikaf hvad der gennemgået i dagens forelæsning.

• Det bliver kort fortalte, hvad indeholdet er ikommende forelæsninger, som er relaterede tilemnet i dagens forelæsning.

• Lukker kort op for uløste problemer (alterna-tive teknikker).

• Fortæller i bogen at her er et interessant emneog det vil der være en opgave i næste gang.Hermed bindes forelæsningen sammen med deopgaver, der skal regnes næste gang.

Andre bemærkninger

• Bruger meget tid på at fortælle, hvad der ty-pisk går galt. Dette er en ide jeg vil bruge me-re struktur. Jeg har for mange korrekt ting jegviser og generelt for få fejl f.eks. typiske begyn-derfejl. Disse fejl virker også som en god mådeat diskutere med de studerende for at skabe endialog.

• Der laves reference både til tidligere forelæs-ninger og til kommende forelæsninger. Dettesynes jeg virker som en god måde at relateresto�et mellem de enkelte forelæsninger.

• Fortæller hvad der kommer efter pausen i fo-relæsningen. Dette virker som en god "rekla-meblok". Dette er en ide jeg umiddelbart kananvende. Et kode eksempel kører henover pau-sen.

• Skiftet fra at bruge tavle til at demonstrere al-goritmer til at bruge tavlen igen virkede godt.Der kommer afbræk i forelæsningen.

• Fortæller kort om historien og personerne, derhar været involveret i forskningen, der harfrembragt de resultater, der gennemgåes i fo-relæsningen. Uden at det skal være historieun-dervisning tror jeg, at dette er spændende forde studerende at høre, hvordan forskningsre-sultaterne er blevet til, hvad der er gået forud,fejltrinene, personerne involveret etc.

• Fortæller om de centrale steder i bogen. Det-te synes jeg som tilhører virker meget godt.Det er typisk meget lange bøger og at udpegecentrale steder i bogen virker som en god ser-vice for de studerende f.eks. til at læse pensumop. Yderligere kan de studerende så ikke væreoverrasket, hvis der kommer spørgsmål i dissecentrale steder til eksamen.

• Der bruges få men lange besøg (20-25 mi-nutter) hos grupperne under opgaveregningen.Herved kan forelæser/hjælpelærer fremstå somressource for gruppen i stedet for som kontrol-lanter.

• For at variere forelæsningerne bruges der i nog-le forelæsninger meget lang tid (45 minutter)på at gå igennem opgavebesvarelserne. Dettevurderer jeg er specielt anvendeligt i OOP kur-set, da de studerende her meget gerne vil havemange eksempler.

30 E ERFARINGER FRA APR'S FORELÆSNINGER

• Siger klart: "Dette emne er væsentligt."Så kande studerende ikke være i tvivl om at dette em-ne skal de forstå. Som en måde at implemente-re dette på f.eks. i OOP kurset kan 2-3 emnerudpeges til hver forelæsningen til at være såvæsentlige at det skal nævnes til forelæsnin-gen.

• Jeg føler ikke at der her undervises i et kursus,hvor der er stor stoftrængsel. Det virker til atder er prioriteret meget kraftigt i det stof, dergennemgåes i forelæsningen. Jeg synes, dettegiver en ro som jeg også vil tror smitter af påde studerende i form at "dette kursus kan jeghelt sikkert bestå".

31

F Erfaringer fra supervision

Dette kapitel beskriver de erfaringer jeg har fået udaf supervision fra den faglige og den pædagogiskevejleder. Begge disse vejleder har været tilstede vedto supervisioner af et vejledermøde på dat4. Dis-se vejledningssupervisionerne har fundet stede den30.3.2004 og den 21.4.2004. Tilsvarende beskriveserfaringer med supervision af forelæsninger, der erfundet sted tirsdag 21.9.2004.

F.1 Vejledninger

For dagsordenen.

• Gør det klart for de studerende, hvad der ermeddelses-, diskussions- og beslutningspunk-ter på dagsordenen. Det var ikke altid klart afmin vejledning, hvad der er hvad. Konsekvens:tilret den generelle dagsorden for et vejleder-møde, således dette bliver klart.

• Lad de studerende sæt tider på dagsordenen.Konsekvens: de studerende bliver klar og, atder ikke er ubegrænsede ressource til vejled-ning. De studerende kan få lov til prioritere,hvor det er vi skal bruge tiden. Yderligere erdette også meget brugt "i den rigtige verden".

• Gør mere ud af brugen af dagsordenen undermødet, så alle er klar over, hvor vi er henne.Konsekvens: Dette kan give de tavse studeren-de en mulighed for bedre at komme til orde ogderved komme mere med i diskussionen.

• Det skal synliggøres, hvad der er gang i oghvem der har ansvaret.

For gruppens tidsplan.

• Hvis tidsplanen menes alvorlig skal den påsom et punkt på dagsordenen og gåes igen-nem ved hvert vejledermøde. Konsekvens: Det-te skal sættes på den generiske dagsorden.

• Bed de studerende om at kommentere på tids-planen. Konsekvens: kan få gang i de tavse stu-derende. De studerende kan se (eller indse) omplanen holder eller ej. Kommenteringen kan af-dække interne kon�ikter i gruppen.

• Lav opdatering af tidsplanen til en aktivitetunder vejledermødet. Konsekvens: Tidsplanenbliver gjort til et centralt omdrejningspunktfor vejledningen.

• Det skal være de studerendes tidsplan dvs. vej-leder må ikke diktere planen. Konsekvens: destuderende får mere ansvar og føler sig derformere forpligtiget af tidsplanen.

• Tidsplanen skal man være enige om (studeren-de og vejleder). Konsekvens: Så har vejlederennoget at spørg ind til og de studerende kan seom projektet skrider fremad.

Andre emner.

• Jeg tager for stort ansvar for ledelsen af ar-bejdet. Jeg skal stadigt have det overordeneansvar for ledelsen, men der skal uddelegeresansvar til gruppen, således de også er klar overdette aspekt af projektarbejdet. Konsekvens:Jeg skal stoppe op under møderne tænke migom og sikre mig at jeg ikke tager opgaver påmig som de studerende kan løse.

• Gør det meget klart, hvad der skal ske på detnæste møde. Lad de studerende fortælle, hvadde vil levere til det møde. Jeg siger selv, hvadder skal være klart til det næste møde. Det-te skal være de studerendes ansvar. En konse-kvens af at det er mit ansvar er, at de stude-rende følger ikke at det er deres dagsorden dergennemgåes. Konsekvens: Opdatere den gene-riske dagsorden for et vejledermøde.

• Brug tavlen eller et stykke papir til at opsam-le de mange små beslutninger, der tages tagespå mødet. Det er væsentligt at beslutningernefastholds og dokumenteres og at alle er enige ibeslutningerne nu er taget.

• Det skal være mere tydeligt, hvem det er derpåtager sig en opgave. Dette kan f.eks. gøresved direkte at sige hvem tager sig af det?

• Tag ikke beslutningerne for det studerende,men vend det i stedet til spørgsmål til de stu-derende, hvor grundlaget og konsekvenser afforskellige valg diskuteres. Ved at vende det tilspørgsmål bliver det mere de studerendes valgog ikke vejlederens valg.

• Når der drages konklusioner skal det være destuderende der kommer med konklusionerne.

• Som vejleder spørg ind til hvad er opgavernetil næste gang. Konsekvens: Det bliver klart forvejlederen, at de studerende kan fortælle hvorprojektet er lige nu og hvor det skal bevæge sighen mod det næste vejledermøde.

32 G FORELÆSNINGER

• Skelettet for artiklen kan opbygges under vej-ledermødet.

• Arbejde = lyst, energi, tillid og tryghed. Vejle-der skal sikre tillid og tryghed. De studerendeskal sikre de to sidste.

• Vær mere eksplicit i ris og ros. Konsekvens:De studerende får bedre feedback om hvor deer henne.

G Forelæsninger

Dette er tilbagemeldingerne fra den faglige ogpædagogiske vejleder fra forelæsnings supervision.Kommentarene er nedskrevet i mine formuleringer.Tilbagemeldinger er fra den 6. kursusgang ud af15. i objekt-orienteret programmering på dat1, medcirka 90 studerende. Forelæsningen kører 2 x 45 mi-nutters. Der anvendes i forelæsningen hovedsageligtslides og lidt tavlen.Positive ting. Disse vil jeg naturligvis forsøge at

bibeholde.

• Velforberedt til forelæsningen.

• Godt blik for hvad der sker i lokalet og kiggertit op for at se om der er spørgsmål.

• Taler ud i rummet med en klar velartikuleretstemme. Kommentar: dette er jeg meget be-vidst om, da jeg ofte taler for hurtigt.

• God brug af pegepind ved gennemgang af sli-des.

Praktiske råd. Vejlederne komme med en rækkekonkrete gode råd, som jeg vil indarbejde.

• Fjern tasker og lignende fra forelæserens bord,for at der skal være mindre, der forstyrer destuderendes ud syn.

• Rens tavlen for de ting der er skrevet fra førstdel af forelæsningen. Dette er for at det derstår ikke skal forstyre de studerende.

Ting der skal rettes op på.

• Der er for meget materiale på slidene. Jeg gårind imellem ikke slavisk igennem alle de sæt-ninger, der er skrevet. Konsekvens: Gå igen-nem og prioriter slides. Få lavet sætninger påslides der beholdes kortere. Overvej om der ereksempler, der skal gennemgåes på tavlen med

kridt i stedet for på slides. Være mere bevidstom at slides skal indehold stikord, der alle skalgennemgåes i forelæsningen.

• Sørg kun for at det væsentlige er med på slides.Dette skal sikre at der er "rum"på slidene til atdet der er det mest væsentlige står klart fremtvisuelt. I øjeblikket blandes det væsentlige meddet uvæsentlige. Konsekvens: Tag f.eks. de�ni-tioner ud og lave bedre plads til dem. Fyld devæsentligst stikord på. Skriv mindre væsentli-ge ting, eller længere kommentarer i noternetil slidene.

• Svar må ikke stå på slides. Jeg stillede etspørgsmål hvor svaret stod nedenunder på sli-den. Konsekvens: Dette er en fejl som jeg skalundgå.

• Indledningen virker for meget som en sovepu-de. En alternative indledning, foreslået af vej-ledere, er at starte med det større eksempel,der gennemgåes som opstart på anden halvdelaf forelæsningen. Gå igennem dette eksempelsom om de studerende kender alt til de em-ner eksemplet berører. Udpeg herefter hvor destuderende har huller i deres nuværende viden.Skrive dette op som punkter (f.eks. på tavlen)og dette er så dagsordenen for dagens forelæs-ning. Konsekvens: Dette er et alternativ jegikke har tænkt på, men gerne vil afprøve.

• Lav et klare skel mellem de to emner, dergennemgåes i forelæsningen (polymor� og ab-strakte klasser). Når man læser slidene kande studerende misforstå det således, at de toemner hører tæt sammen. Konsekvens: Findanden overskrift for forelæsningen og gør dethelt klart, at de to emner normalt bruges sam-men, men ikke konkret har noget med hinan-den at gøre. (Forslag til titel: Fleksibel bin-ding). Check at dette ikke er tilfældet ved an-dre forelæsninger.

• I stedet for selv at forklare en ændring (i dettetilfælde med notationen på en klassediagram)så spørg ud om der er nogle af de studerende,der kan se ændringen. Dette giver mere dialog.Konsekvens: Dette synes jeg er en god ide somjeg vil forsøge at indarbejde i den måde jeggennemgår materiale på. Jeg skal f.eks. spørge"Var der nogle der lagde mærke til den lilleforskel i diagrammerne?"

33

• Lav en bedre opsamling ved afslutningen afførste halvdel af forelæsningen og forklar hvadden næste halvdel skal omhandle. Dette skalgøre det klarere, at nu er et emne afsluttet ogvi går videre til noget andet. Konsekvens: Jegbruger ikke meget tid på afrunding efter denførste halvdel. Dette vil jeg prøve også for atlave "reklame"for anden halvdel.

• Lav bedre opsamling til slut om hvad der ergennemgået i dag og forklar hvad der skal skenæste gang. Konsekvens: Jeg må få sat noglebedre afslutninger/opsamlinger på. Disse skallukke op til de næste forelæsninger. Dette harjeg tidligere med vilje ikke gjort. Jeg vil af-prøve om dette virker som god "reklame"forkommende emner.

• Tabel opsamling af sammenligninger med an-dre sprog. For at give de studerende et overblikkan der samles op ved at sammenligne medandre sprog. Konsekvens: Dette vil jeg afprø-ve. Jeg har bevidst ikke gjort det for undgå atforevire de studerende. Det foreslåes fra vejle-dere sammenligningen skal foregå uden at visesproglige detaljer fra de andre sprog.

34 G FORELÆSNINGER

35

Denne del omhandler kurserne.

36 B DEN FØRSTE KURSUSGANG I OOP

B Den første kursusgang i OOP

Opstarten af et kursus er væsentligt og derfor be-skriver dette kapitel planlægning gennemførelse,evaluering og udvikling af den første kursusgang forkurset i objekt-orienteret programmering på dat1.Ideen er at få konkrete erfaringer med opstart afkurser og bruge skabelonen i dette kapitel i andrekurser jeg måtte komme til at give senere.Planlægningen består af følgende punkter (1) i

afsnit B.1 beskrives formålet med den første kur-susgang (2) i afsnit B.2 er listet de spørgmål jeggerne vil stille de studerende samt de forventnin-ger jeg har til dem og hvilke krav de kan stille tilmig inklusiv de krav de IKKE kan stille til mig (3)i afsnit B.3 liste med mine succeskriterier for denførste kursusgang. Endelig listes ideer til udviklingi afsnit B.6.

B.1 Formål

Formålet med den første kursusgang er at introdu-cere de studerende til faget, motivere dem for kur-set, orientere om de ressourcer, der er til rådighed,forklare eksamensmål/kursusmål, få dem til at føleat eksamenkravene er overkommelige samt forebyg-ge misforståelser og problemer, der erfaringsmæs-sigt kan opstå i løbet af semesteret. Inspiration tilformålene er bl.a. fundet i Herskin [4, kapitel 10]og [11].Mere speci�kke er formålene de følgende.

• Introduktion til faget, hvordan kan I bruge det-te kursus når I bliver færdig med uddannelsen,hvordan relaterer kurset sig til projektet.

• Introduktion til bogen og bogens hjemmeside.

• Introduktion til mig og hjælpelærere.

• Introduktion til hvorfor Java er valgt som ek-sempel på et objekt-orienteret sprog.

• Introduktion til de værktøjer, der skal bruges ikurset dvs. udviklingsomgivelse, kompiler, bu-ild tools etc.

• Introduktion til kursets hjemmeside.

• Introduktion til opgaveregningen og hvordandenne forløber.

• Introduktion til eksamen og hvordan denneforløber.

• Introduktion til at det er væsentligt at disku-tere programmer sammen i grupperne.

• De�nere min forventninger til de studerende ogde krav de kan stille til mig og hjælpelærerne.

B.2 Spørgsmål

Spørgsmål til de studerende.

• Hvad kender i af programmeringssprog?

• Hvor mange af jer har arbejdet med et objekt-orienteret programmerings sprog som f.eks. Ja-va eller C# på basis eller andre steder?

• Er der nogle af jer der kender hovedforskellenepå f.eks. sprogene C og ML (der lært på basis)og Java som vi bruger i dette kursus? Detteskal gøre klar for de studerende, at jeg ved atde har haft andre programmeringssprog før.

Mine forventninger til jer for dette kursus er føl-gende.

• At I har læst på forhånd. Ideen med dette er atførst læser i om emnerne forud for forelæsnin-gen, dernæst gennemgåes emnerne under fore-læsningen og endeligt vil den næste opgavereg-ning omhandle emnerne. Herved har i på treforskellige datoer haft emnerne til behandlingog i har lært mere om emnerne og kan huskedem.

• At I vil stille spørgsmål under både opgavereg-ningen og forelæsningen, hvis jeg siger noget iikke forstår.

• At I fortælle mig hvis i har fundet en fejl elleren uklarhed på en slide.

Krav I kan stille til kursusholder er følgende.

• At niveauet for forelæsningen er tilpasset, at Ihar læst på forhånd.

• At materialet til en kursusgang er tilgængeligfra kurset hjemmeside en uge før forelæsnin-gen.

• At jeg vil gennemgå et par typiske eksamens-spørgsmål og besvare dem i forelæsningerne.

• At der laves løsningsforslag til opgaverne sombliver o�entlig tilgængelig via kursushjem-mesiden.

B.3 Succeskriterier 37

• At jeg i forelæsningerne fokusere på de centraleprincipielle pointer [4, pp. 112].

• At jeg giver overblik, struktur og bredde i stof-fet [4, pp. 113].

• At jeg forklare sammenhæng mellem pointer-ne.

• At jeg fortæller, hvor i bogen de centrale ideerer forklaret.

• At jeg giver inspiration til videre arbejde [4,pp. 114].

Krav i IKKE kan stille til kursusholder er følgen-de.

• At jeg svarer på spørgsmål vedrørende jeresprojekt udenfor opgaveregningen eller forelæs-ningen. Dette kan være spørgsmål sendt viaemail eller at de studerende møder op på mitkontor.

B.3 Succeskriterier

Mine succeskriterier for den første kursusgang erfølgende.

• At jeg har let ved at engagere mig selv til atgive kurset.

• At jeg føler glæde ved at give kurset og synesat det er gået godt.

• At jeg synes at det faglig indhold i kurset eraf høj kvalitet og relevant for de studerende atlære i henhold til en senere jobsituation.

• At de studerende stiller spørgsmål under fore-læsningen, således at "isen er brudt"og de eropdraget i kurset til at skulle indgå i en dialog.Blot et eller to spørgsmål så er det en succes.

• At een studerende tør stille mere end et spørgs-mål under forelæsningen. Så har jeg besvaretdet tidligere spørgsmål på en så pæn måde atde studerende tør prøve igen.

• At de studerende tør svar på mine spørgsmålefter summemøder.

B.4 Gennemførelse

Til kursusgangen medbringes dette dokument.Dagsorden

• Skriv dagsorden på tavlen og gå igennem den(2-3 minutter). Tik af efterhånden.

• Introduktion af mig selv og hjælpelærerne (4minutter).

• Kurset set i et sammenhæng og dets mål (4minutter).

• Lav en gennemgang vha. slides af de centralebegreber ved objekt-orienteret programmering(17 minutter).

• Lav et summemøde, hvor de studerende skal�nde forskelle/ligheder mellem C/ML og Java(4 minutter)

• Placer objekt-orienterede sprog i forhold til defunktionelle og procedurale sprog som de harlært tidligere ved at skrive på tavlen (10 mi-nutter).

• Forklar hvad der kommer efter pausen (1 mi-nutter).

• Vis kursets hjemmeside og forklar hvad der kan�ndes her ved brug en computer og webbrow-ser (10 minutter).

• Forsæt gennemgang vha. slides af de centralebegreber ved objekt-orienteret programmering(20 minutter).

• Forklar de krav jeg har til de studerende og dekrav de kan stille til mig (5 minutter).

• Forklar eksamensformen og hvorledes tidligereeksamensopgaver vil blive inddraget i kursetbrug tavlen til dette (5 minutter).

• Afrund hvad er der sket i dag (2 minutter) brugdagsorden på tavlen til dette. Forklar at det eroverkommeligt at lære dette fag.

B.5 Evaluering

Under evalueringen er der punkter, der kan evalu-eres direkte på efter den første kursusgang. Det erbasalt set at gå succeskriterierne igennem. Herud-over er der punkter der først kan evalueres i løbetaf kurset og efter kurset er afsluttet.

38 B DEN FØRSTE KURSUSGANG I OOP

• Var der nogle spørgsmål fra de studerende?

• Var der "summen"under summemødet?

• Levede de studerende op til de krav jeg stilledetil dem (set i løbet af hele semesteret)? Tilsva-rende levede jeg op til de krav de studerendekan stille til mig?

B.6 Udvikling

Ideer til udvikling er følgende.

• Er der spørgsmål, der kommer op senere hen ikurset som indikere at der er noget, der mang-ler at blive introduceret ved kurset?

• Brugen af �dårlige� eksempler skal med i hverforelæsning. Altså et eksempel der ikke over-holder nogle af de gode egenskaber som tidli-gere er diskuteret i kurset der er to spørgmåltil de studerende 1) hvad er der galt? og 2)hvordan vil i forbedre? Dette har virket megetgodt i PER kurset jeg giver og kan bruges idette kursus også.

39

C MIP eksamen

Dette kapitel beskriver den planlægning jeg og cen-sor har lagt for cirka 40 miniprojektrapporter i pro-grammering på dat1. Rapporterne skal løse en fastproblemstilling og er derfor meget ens. De stude-rende går til en mundtlig eksamen i minigrupper på2-4 studerende. Gennem denne eksamen er der ogsåen eksamen i et 3 ECTS kursus i objekt-orienteretprogrammering. Dette kursus giver jeg.

I kapitlet er der først en beskrivelse af de formåljeg har med strategien i afsnit C.1. Herefter kom-mer selve strategien samt en række emne op deltespørgsmål i afsnitene C.2 og C.3. Disse er begge påengelsk, da de er diskuteret med ikke-dansk talen-de kollegaer. Afsnit C.4 beskriver koblingen mellemspørgsmålene og gennemlæsning af MIP rapporter-ne. Dette afsnit er ligeledes på engelsk. Afsnit C.5er min evaluering af fordele og ulemper ved strate-gien. Endelig lister afsnit C.6 mit bud til semeste-revaluering, hvorledes MIP eksamen kan udvikles.

C.1 Formål med strategi og spørgsmål

At sikre en ensartet og retfærdig vurdering af allede studerende. Strategien sikrer, at alle eksamener-ne cirka forløber på den samme måde. Spørgsmå-lene er checklister, der sikrer, at alle eksamenernedækker det samme pensum.

Et andet formål er at sikre, at alle de studerendestarter med at få et forholdsvis let spørgsmål så-ledes, at alle kan starte med at svare rigtigt på etspørgsmål. Dette skal tage toppen af de studeren-des nervøsitet og give dem selvtillid.

Herudover er censor uerfaren med denne eksa-mens form (og eksaminer i det hele taget). Derforhar strategien givet os en mulighed for at diskutereforløbet af eksamen og nå frem til en fælles forstå-else af kravene vi stiller til de studerende.

Endelig kan spørgsmålene bruges til at give kri-tik til de studerende. Dette er specielt rettet modkritikken jeg giver når de studerende dumper. Så erdet muligt for mig at gå ind og eksempli�cere, hvorden enkelte studerende er fundet ikke at være godnok til at bestå eksamen.

Slutteligt vil jeg forsøge at bruge spørgsmålene tilat �nde ud af om der er mangler i undervisningenf.eks. hvis der er mange studerende, der har besværved at svare på bestemte typer af spørgsmål, så børdette have ind�ydelse på kurset næste år.

C.2 Strategi for gennemgang

The exam will be conducted using the followingskeleton.

• Giv a demo of the system.

• Explain the class diagram, using BlueJ.

• Explain the Reference class (the top of the in-heritance hierarchy).

• Explain the derived classes (Article, Book,URL).

• Explain the Library class (How many instan-ces?).

• Explore the problems and issues raised in theshort description of the project by the studentsthemselfes.

40 C MIP EKSAMEN

C.3 Generalle spørgsmål

Dette afsnit lister en række spørgsmål, der skal bru-ges til at afdække de studerendes faglige niveau oghvad de burde kunne svare på i henhold til kursetsindlæringsmål. Der er ydereligere en række avance-rede spørgsmål, der kan bruges ved gode grupper.

C.3.1 Variables

• What is the di�erence between an instance va-riable and a local (or method) variable?

• What is a static variable?

• How are constants (�nal) de�ned in Java?

• Do variables always have a �xed type? + dovariables always have a value?

• What is the di�erence between a variabledeclared in the scope of the class and in a met-hod?

• Can variables simply be used or do they needto be declared �rst?

• What is the scope of variables?

• What is a reference to an object?

C.3.2 Access modi�ers

• What are the access modi�ers in Java?

• What is encapsulation (information hiding)?

C.3.3 Methods

• What is a method?

• Are there both functions and procedures in Ja-va?

• How are methods called?

� Formal parameter what is that?

� Actual parameter what is that?

• Method passing mechanisms how many di�e-rent in Java?

• Can there be methods outside a class?

• What is method overloading?

• What is a �nal method?

• What is a static method?

� Do all methods have a body?

• What access modi�ers are available on met-hods?

C.3.4 Constructor

• What is a constructor?

• What is a default constructor (no-arg con-structor)?

• What names can a constructor have?

• Can constructors be overloaded?

• Can constructors be private?

C.3.5 Class

• What is a class?

• What is an abstract class?

• What is the relationship between an object anda class?

• What is the this keyword used for?

• Does a class always have a constructor?

C.3.6 Object

• Which operator is used to create new objects?

• What is the relationship between an object anda class?

• Possible to call static method on an object?

• What is a reference to an object?

C.3.7 Interface

• What is an interface?

• What are the allowed access modi�ers in inter-faces?

• What is the di�erent between an abstract classand an interface?

• Are method bodies possible in an interface?

• Can static methods be declared in an inter-face?

C.3 Generalle spørgsmål 41

C.3.8 Inheritance

• What is inheritance? (superclass and subclass)

• Does Java support multiple inheritance (can itbe "faked")?

• Are all instance variables, methods, and con-structors inherited?

• What is method rede�nition (overriding of amethod)?

• Polymophism/dynamic binding explain thisconcept?

• Constructors and inheritance?

• What is upcast and downcast? Where is it ty-pically used in Java (iterator)

• What is the super keyword used for?

• Does a class always have a superclass?

• What are the advantages of having Object asroot in the inheritance hierarchy?

C.3.9 Exceptions

• What is an exception?

• What is the catch-or-specify principle?

• Does the order of the catch clauses matter?

• Can a programmer de�ne new exceptions?

• What is a checked and an unchecked excep-tion?

C.3.10 Packages

• What is a package?

• What is the default package?

• Can two classes with the same name exist inthe same package?

C.3.11 Genetics

• What is a generic method and class?

• What is the for-each loop?

C.3.12 Program

• How is a program started in Java (the mainmethod)?

• What is the package keyword used for?

• What are imports used for?

42 C MIP EKSAMEN

C.4 Look at each Project

More overall and advanced questions to consider foreach project.

C.4.1 Classes

• Is inheritance used?

• Do the classes have the appropriate super clas-ses?

• Are the appropriate classes abstract?

C.4.2 Constructors

• Is this used where it is not necessary?

• Is a default constructor used?

• Does some constructor take parameters?

• Are constructors used/overloaded?

• Is super() called where appropriate?

• Is return used at end of procedures?

C.4.3 Documentation

• JavaDoc on all public constructions (and rele-vant private)?

• Are comments understandable?

C.4.4 Encapsulation

• Are instance variables private/protected?

• Are access methods used (get/set methods)?

• Are references returned from get methods in-stead of copies?

C.4.5 Exception

• Is structured exception handling used?

• Is the appropriate exceptions used?

• Are new exceptions classes with good namesimplemented?

• Are pre/post conditions used including the as-sert keyword used?

• Are error messages written to System.err?

C.4.6 Genetics

• Are the generic version of the collection libraryused?

• Is the for-each loop construction used?

• Are generic methods de�ned?

• Are generic classes de�ned?

C.4.7 Interface

• Is the Serializable interface used?

• Is the Comparable interface used?

C.4.8 Methods

• Do methods have a reasonable length?

• Are parameters used?

• Are methods overloaded?

• Are method variable used instead of instancevariables?

• Is return used at end of procedures?

• Are the appropriate method static?

C.4.9 java.lang.Object

• Is toString overridden?

• Is clone overridden?

• Is equals overridden where appropriate?

C.4.10 Package

• Are packages used?

C.4.11 The Program in General

• Do classes/methodes/variables/parametershave reasonable names?

• Is existing code (Console.java) changed?

• Is the iterator design pattern used instead offor loops?

• Is code repeated, i.e., has copy-paste been usedanywhere in the program?

• Are the hardwired or "magic"values in the pro-gram?

C.4 Look at each Project 43

• Is the String data type used for dates?

• Polymorph call of methods used e.g., toString?

• Is the business logic of the program implemen-ted?

• Are coding and naming conventions used?

• Is the control �ow readable? (not too manybreak/continue/return)

• Is the program robust to small changes, e.g.,no players on team, �le names.

C.4.12 Standard Library

• Is the Scanner class used for reading input?

• Is the collection library used?

C.4.13 TUI

• Is there good procedural abstraction?

• Is the TUI divided into small readable met-hods?

• Are the TUI methods private?

• Is UI code mixed with "core"code (if UI ischanged then also necessary to change coreclasses)?

• Is the UI recursive without pops on the callstack?

C.4.14 Variables

• Are instance variables private/protected?

• Are class variables really class variables?

• Are �constants� declared �nal?

C.4.15 MIP January 2006

• Ændres til GUI hvor meget af model kan gen-bruges?

• Ændres til 11 mands fodbold, hvor mange ste-der skal skiftes?

• Hvor mange klubber er der?

• Hvordan sikre i at ID er unikt?

• Hvordan tilføjes 2 x 500,00 DKK for en sup-porter på et år?

• Hvordan sikre I at forretningslogik overholdes?

1

44 C MIP EKSAMEN

C.5 Evaluering af strategi og spørgsmål

Baseret på eksamener for 39 minigrupper med110 studerende, (80 bestået, 29 dumpede og 1 ik-ke fremmødt) er min evaluering af strategien ogspørgsmålene følgende.

• Strategi og spørgsmål var en meget god mådeat komme i faglig dialog med censor, som ogsåvirkede meget glad for initiativet.

• Jeg synes, at censor og jeg var meget enigeom hvorledes eksaminer skulle forløb alleredefra den første eksamen og at der ikke var tvivlom, hvad vi skulle spørge om.

• Jeg synes, at eksamenerne har forløbet megetensartet fra den første til den sidste. Betydeligtbedre end hvis vi ikke havde lavet en strategi.Herudover synes jeg, at vi var meget godt for-beredt, der var ingen ændringer i til strategifor gennemgang. Der var dog tilføjelser af �ereåbenlyse spørgsmål som vi ikke havde tænktpå.

• Jeg synes, at alle de studerende har fået enretfærdig behandling. Vi har dog fået to klagerse også nedenfor.

• Listen af spørgsmål havde en positiv bivirk-ning, at det var meget hurtigere at læse demange miniprojekter, idet jeg viste hvad jegskulle lede efter for at kunne stille spørgsmå-lene med udgangspunkt i de studerendes rap-port. Censor berettede om den samme positivee�ekt. Det vil sige, at tiden brugt på til plan-lægning af eksamen er blevet vundet ind igenvia en hurtigere gennemlæsning af rapporter-ne.

• For 3-4 meget gode grupper var listen afspørgsmål for kort. Der skal tilføjes �ere avan-cerede spørgsmål.

• Listen af spørgsmål er meget god til at huske,hvorlangt man er kommet i eksamen og hvadman har spurgt om. Dette er specielt et pro-blem når man har haft 3-4 grupper oppe, såbegynder jeg ind imellem og blande gruppersammen.

• Jeg frygtede, at strategi og spørgsmål ville le-de til for stereotype eksaminer. Jeg synes, jegoplevede det modsatte, fordi der var en klarstrategi kunne jeg tillade mig at hoppe rundt,

hvis det var naturligt for den enkelte eksamen.Strategi og spørgsmål gav mig et mentalt land-kort for eksamen som jeg havde et godt over-blik over, hvilket gav frihed til improvisation.

• Jeg frygtede, at de studerende hurtigt ville af-læse strategi og spørgsmål og tale sammen påtværs af minigrupperne, således de studerendepå papiret blev dygtigere fra den første til densidste eksamen. Dette synes ikke at være til-fældet og kan i hvertfald ikke ses ud fra hvemder dumpede.

• Det er for ambitiøst at forsøge at bruge eksa-mensituationen til at forsøge for mig selv de-taljeret at samle op, hvorledes undervisningenkan forbedres til næste år. Detaljerne til næ-ste års undervisning kan jeg ikke holde styrpå samtidig med at jeg skal være eksaminator.Tilgengæld er der �ere gennemgående ting jegkan huske efter alle eksaminer, der vil få ind-�ydelse på næste års undervisning.

Vi har efterfølgende fået to klager fra to stude-rende i den samme gruppe. Dette er selvfølgelig tr-æls, jeg vurdere at årsagerne til klagerne er de føl-gende.

• De studerende syntes selv, at det var et me-get godt program de havde a�everet. Censorog min vurdering af programmet er at det ermeget dårligt. Programmet er i sig selv til be-dømmelsen ikke bestået. På en 13 skala vil jegvurdere det til et lille 5 tal.

• Jeg forsøgte gennem hele eksaminationen atstille spørgsmål med udgangspunktet i pro-grammet, der belyser de centrale dårlige ele-menter i programmet og fortælle, at dette erdårligt og grundene til dette. Dette må jeg vur-dere at jeg været for dårlig til at ramme detrigtige niveau for mine tilbagemeldinger, da destuderende efter eksamen stadig tror, at deresprogram er godt.

• Under den mundtlige tilbagemelding til destuderende bruger jeg spørgsmålene fra sek-tion C.3 til give eksempler på, hvad det er demangler i diskussion med dem under eksami-nation og hvad der mangler i deres program.Baseret på klagernes indhold kan jeg konstate-re at det også kan misforståes. Herudover sagdejeg cirka følgende "i er hellere ikke langt fra atbestå". Jeg ville gerne holde humøret oppe hos

C.6 Udvikling 45

de studerende og det der står mellem linjerneer at eksamen er til et 5 tal ikke et 3 tal. Jegmå konstatere, at denne formuleringen er dår-lig og kan misforståes af de studerende. Af minfaglige vejleder har jeg fået foreslået at tilbagemelding bør være "Programmet er meget ringeog I havde næsten ingen mulighed for at retteop på det".

C.6 Udvikling

Udviklingen af MIP eksamen er delt i to. Den førstedel nedenfor er en liste af ting, der kan bruges tilden næste MIP eksamen og til andre eksamener.Listen er mest til mit eget brug. Den anden del ero�entlig og er mit bidrag til semesterevalueringen.

• Overvej at have en række eksempler med UMLklassediagrammer, der kan anvendes under ek-samen som eksempler, når de studerende skaluddybe et punkt. Dette må ikke ændre på, ateksamen skal have udgangspunkt i de stude-rendes rapport.

• MIP eksamen er for speciel både i optaktenog gennemførelsen af eksamen til, at de goderesultater umiddelbart kan overføres til andreeksamener. Dog kan ideen med de emne opdel-te spørgsmål �nt genbruges.

• De mest gennemgående dårlige kodeeksemplerfundet i �ere af MIP rapporterne kan brugessom eksempler i kurset i objekt-orienteret pro-grammering. Efter at have gennemgået et em-ne så spørg de studerende om de kan se hvadder er galt her.

• Brug en hel eller halv kursusgang med opga-veregning til at løse tidligere opgaveregningssæt. Til kursusgangen skal så gennemgåes enmeget god besvarelse, en middel besvarelse ogen dårlig besvarelse. Så kan de studerende dan-ne sig et grundlag for at vurdere deres egneprogram.

• Meld klart ud når studerende dumper. Sigf.eks. "vi vurdere at din præsentation er til etklart 5 tal (eller 3 tal)". Den studerende kanså ikke være i tvivl om hvor vedkommende lig-ger på karakterskalaen og at en eventuel klagebetyder at man kan hive en karakter på 5,45op til 5,51 som er et ændring i bedømmelsenfra ikke bestået til bestået.

Det følgende er mit bidrag til semesterevaluerin-gen for dat1 vedrørende MIP eksamen.Der er generelt brugt for mange linjers kode (og

energi) på at skabe en tekstbaseret brugegrænse-�ade som ikke er særligt objekt-orienteret. Derforforeslåes det, at der med MIP opgaveteksten levereset skelet af en brugergrænse�ade som de studerendeså skal bygge de kerneklasser, der ligger bag. Derskal i skelettet være indsat stubbe som de stude-rende så skal skifte ud med "rigtige"kald. Fordelenved dette er, at de studerende så kan bruge meretid på det, der er kerne i objekt-orienteret program-mering. Yderligere kan vi så også forlange, at denkode de har udviklet er nem at vedligeholde, udvideog genbruge. Herved kan vi forlange at projektet erbygget efter bedre software engineering principperså som følgende.

• at koden skal være i en eller �ere packages (derer for mange der anvender default package)

• at der ikke bruges instanceof til at checke klas-sens type, men at polymor� anvendes i stedet

• at variable nederst i et nedarvings hierarki ikkehar package access eller at metoder her er �nal

• at der ikke anvendes hardwired værdier ellermagiske konstanter

• at Suns kode standard er overholdt

• at alle constuctors/method/interfaces/klasserhar JavaDoc kommenterer. Yderligere skal alleo�entlige variable have JavaDoc kommentarer,ligeledes for væsentlige private variable. (Deter indimellem besværligt at �nde ud af hvadder foregår). JavaDoc skal ikke udskrives ogputtes i rapporten men være på det medie dera�everes

• at koden skal være pæn at se på når den skri-ves ud, altså maksimum linje brede på 80-100tegn. Dette går det meget lettere at reviewekoden. Yderligere vil udskrift i farver være atforetrække.

• at der skal laves unit tests.

• at toString metoden skal overskrives i ker-ne klasserne. Dette er for at tvinge stude-rende til at huske at man altid arver fra ja-va.lang.Object. Der laves mange "alternati-ve"løsninger for at skrive ud alligevel.

• at der skal sorteres vha. en Comperator.

46 C MIP EKSAMEN

Herudover af praktiske årsager mener jeg at føl-gende skal forlanges.

• Tving alle til at bruge BlueJ. Dette gør afvik-ling af koden til eksamen nemmere (og alle kanlet få et UML klassediagram)

• Forlang at der skal være et UML klassediagramfor alle klasser, der er udviklet i projektet. Det-te er et meget godt udgangspunkt for at startediskussion med gruppen og alle studerende harhaft kurset OOA&D for UML klassediagram-mer introduceres (bruges også meget i OOPkurset)

• Forlang at der skal være sidetal og linjenumrepå alle kode der a�everes som udskrift.

Ting at fortælle til de studerende før eksamen.

• Hvis der er en faglig term (eller emne) som Ihar glemt og som I bliver stillet et spørgsmål,så fortæl med egne ord hvad det drejer sig om.

• Vi spørger selvfølgelig ind til det centrale if.eks. et program. Alle almindeligehederne erder ikke tid til at diskutere ved eksamen.

• Sørg altid for at I har nøjagtig den sammeudskrift med til eksamen, som i har a�everettil censor og eksaminator.

C.6.1 Januar 2006 evaluering

• Brug af kommandodrevet TUI istedet for me-nu, dette er mere realistisk og �ytter fokus tilmodel og ikke TUI

• For lang at model delen skal laves generalt sårobust mod mindre ændringer i kundens kravtil system.

• Skriv det et væsenligt at forretningslogik over-holdes.

47

D Forelæsnings strategi

Dette kapitel beskriver en strategi for forlæsningsundervisning og er delt ud på de �re aktiviteter ud-vikling, planlægning, gennemførelse og evaluering,disse �ndes i sektion D.1 til sektion D.4. Hvor deter muligt er målene og succeskriterier listet.

D.1 Udvikling

For at skabe udvikling i et kursus er her en liste afpunkter jeg vil gennemgå på forskellige tidspunk-ter. Herudover listes en række tiltage jeg gerne vilafprøve når jeg igen skal have forelæsningsunder-visning.Efter hver kursusgang.

• Noter efter hver forelæsning forslag til nye

spørgsmål, der er dukket op under dialoger iforelæsningen eller direkte via spørgsmål fra destuderende i pausen eller efter forelæsningen.

• Noter efter hver forelæsning nye ideer til ek-sempler, der kan illustrere teorien f.eks. ek-sempler, der er kommet op under forelæsnin-gen og som er bedre, alternativer eller udvidel-ser til eksisterende eksempler.

• Noter i slidene forslag til ændringer til næsteår baseret på dette års erfaringer.

Før semesterstart.

• Udskriv og læs den seneste semesterevaluering.Undersøg om den sidste kursusholder har lavetandre evaluering af kurset end semesterevalu-eringen.

• Undersøg om de bøger forlæggere har tilsendter bedre end de bøger, der anvendes i øjeblik-ket.

• Hvis kurset er givet før så gå igennem egnenoter om kurset.

Resultatet af denne gennemgang skal være en re-videret plan for kurset.På andre tidspunkter.

• Opbyg en prioriteret liste af litteratur om fo-relæsningsteori som jeg gerne vil læse.

• Læs en artikel om forelæsningsteori pr. seme-ster.

• Efter hvert semester gå igennem dette doku-ment.

D.1.1 Ideer til afprøvning

Denne sektion indholder en række forslag til kon-krete ting jeg gerne vil afprøve i forelæsninger næstegang jeg kører det kursus som forslaget er knyttetop til. Forslagene er konkrete eksempler på udvik-ling af et kursus.

• Afprøv ideen med summemøder [4, kapitel 12]for at lave afbræk i undervisningen. Dette skalses som et forsøg på at få mere dialog ind iforelæsningerne.

• I kurset i objekt-orienteret programmering pådat1 i stedet for kun at vise små stumper afdårlig kode, så addere et par større eksemplerpå rigtig dårlig kode og lad de studerende for-klare, hvordan denne kode kan forbedres. Det-te kan anvendes både under forelæsninger ogunder opgaveregning. Den dårlige kode kan �n-des ved at ændre nogle af de dårlige eksemplerfra MIP eksamen.

• I kurset i objekt-orienteret programmering pådat1 virker miniprojektet som en interessantide at afprøve. At bruge et gammelt eksamens-sæt fra en MIP eksamen virker oplagt. Det-te ville kun motivere de studerende samtidigtmed, at det vil gøre det meget håndgribeligtfor de studerende, hvad kravene til eksamener.

• Addere til den afsluttende slide web-steder,hvor der kan �ndes mere information om emnetgennemgået i dag og gode ting man kan foreta-ge sige uden for timerne for at forstå emnernebedre.

D.2 Planlægning

For at planlægge et kursus er her en liste af punkter,der skal gennemgåes.

• Kontakt mulige gæsteforelæsere, tag højde fordisse i programmet. Jeg har tidligere haft suc-ces med at inddrage andre i undervisningen.Det giver et godt afbræk.

• Læse studieordningen og �nd ud af hvad dereelle indlæringsmål for kurset er.

• Check hvor stor en procentdel af de studeren-de der dumpede kurset sidste gang det blevafholdt.

48 D FORELÆSNINGS STRATEGI

• Find ud af hvad de studerende har lært på tid-ligere semestre som er relevant for dette kur-sus. Dette skal sikre, at niveauet for undervis-ningen er rigtigt.

• Lav en prioriteret liste af spørgsmål til hverenkelt kursusgang. Det skal ikke være overhø-rings spørgsmål som omtalt i perfektionistenskommunikationsmønsteret fra [5]. Gå igennemspørgsmålene med en kollega. Dette skal sikreat der er en dialog.

• Lav for hver kursusgang en detaljeret skitseover hvad der skal gennemgåes på tavlen. Det-te skal sikre, at tavlen bruges, at der skiftesmellem slides og tavle, at der er en god tavle-orden, at antal slides pr. forelæsning går ned.

• Lav minimum to motiverende eksempler på sli-des, der kan eventuelt tilføjes �ere eksemplertil enden af slidene, som ikke gennemgåes mensom de studerende får når de henter slides frahjemmesiden. Dette skal sikre, at der er ind-ledning og motivation til hver forelæsning sombeskrevet i [5].

• List egne erfaringer fra industrien med emner-ne forelæsningen dækker f.eks. hvad jeg hargjort som er viste sig at være godt og hvadsom viste sig at være dårligt. Dette skal sikreindlevelse fra min side og forbedre det profes-sionelt nærvær [5].

• Lav til hver opgaveregning en tegning jeg kantegne på tavlen i grupperummet. Tegningenskal vise en central problemstilling i de op-gaver, der regnes. Dette skal sikre, at der eren dialog i grupperummet, at der er en ekstragrund til at regne opgaven for de studerende.

• Lav en plan for hvorledes kurset skal evalueresaf de studerende, mens kurset kører og hvordankurset skal evalueres efter afslutningen af destuderende. Kig i appendiks E, F og G.

• Til hver kursusgang udvælg en opgavebesva-relse for opgaveregningen, der skal gennemgåespå tavlen.

D.2.1 Mundtlig eksamen

Denne sektion beskriver, hvorledes en mundtlig ek-samen skal planlægges.

• Udarbejd pensum liste og gå igennem dennemed de studerende.

• Gå igennem kurset hjemmeside for at se hvadder ligger til brug for de studerende til eksa-men.

• Kontakt censor og udarbejd plan for hvorle-des eksamen skal gennemføres og udarbejd endetaljeret list af spørgsmål til de studerende.

• Lav en plan for hvorledes eksamen skal forløbe.Tag udgangspunkt i appendiks C som beskri-ver erfaringer fra MIP eksamen.

• Lav liste af spørgsmål til hvert enkelt eksa-mensspørgsmål. Denne liste skal indeholde enrække små eksempler, der skal anvendes til atafdække de studerendes forståelse af sto�et.Igen tag udgangspunkt i appendiks C, der be-skriver MIP eksamen.

D.3 Gennemførelse

• Medbring til hver forelæsning på papir liste afspørgsmål, der kan stilles til de studerende.

• Spørg de studerende under opgaveregning omde kan huske de motiverende eksempler fra fo-relæsningerne, hvis der er �ere eksempler spørgom de har set på dem. Medbring disse eksemp-ler på papir.

• Afprøv ideen med ramme det rigtige niveaubeskrevet i Appendiks I.

• Fortæl om eksamensforløbet meget tidligt ikurset (senest tredje kursusgang), få afklareteksamen klart før tredje sidste kursusgang.

• Hav materialet klart på hjemmeside til de af-talte tider.

D.3.1 Mundtlig eksamen

Denne sektion beskriver, hvorledes en mundtlig ek-samen skal planlægges.

• Diskuter pensum med de studerende på dentredje sidste kursusgang. Publicer pensum påkursushjemmesiden.

• Forklar de studerende, hvorledes en typisk ek-samen vil forløbe.

• Forklar de studerende om spørgsmålene dertrækkes lod imellem eller eksamenopgaven.

D.4 Evaluering 49

• Forklar de studerende om de krav der er tildem og hvilke krav de kan stille til eksaminatorog censor.

• Afhold en spørgetime 2-3 dage før selve eksa-men starter. Dette er kun hvis de studerendeønsker en spørgetime

For en mundtlig eksamen ser vi typisk følgendegode teknikker.

• Den studerende har maksimum en sides over-blik note og eventuelt mange siders detaljeredenoter. Den studerende læser hurtigt overbliksnoten og lægger så noterne på bordet.

• Den studerende skriver 3-6 stikord på tavlensom dagsordenen og går så i gang med det før-ste punkt.

• Den studerende søger ind til det centrale ispørgsmålet.

• Den studerende opbygger et simple eksempel,der illustrerer teorien.

• At skrive på tavlen er en god måde at kommei gang på og få en kort tænkepause.

D.4 Evaluering

Denne sektion beskriver hvorledes jeg vil evalueremin undervisning.Efter hver forelæsningen selvevaluere følgende.

• Løb igennem listen med succeskriterier for enenkelt forelæsning og notere afvigelser. Detteskal operationaliseres.

• Noter efter hver forelæsning kort om hvert en-kelt planlagt spørgsmål til de studerende vir-kede godt eller dårligt og eventuelt hvorfor.

• Noter om brugen af tavle, overhead og power-point gik som planlagt.

På andre tidspunkter.

• Lav tre til fem forståelsesmæssige spørgsmålindenfor emner gennemgået i den tidligere fo-relæsningsgang som de studerende skal svar påanonymt. Dette skal sikre at undervisning pårette niveau og at de studerende kan måle sigselv inden eksamen. Dette skal gøres let at gen-nemføre f.eks. via web.

• Lav en spørgeskemaundersøgelse til alle stude-rende om kurset både i løbet af kurset og efterden sidste kursusgang. Kig i appendiks E, Fog G for inspiration.

• Undersøg om de studerende bruger kursetshjemmeside ved at kigge i webloggen.

• Lav detaljeret evaluering af eksamen, hvis deter et SE kursus. Hvad gik godt og hvad gikmindre godt. Addere denne eksamenevalueringtil undervisningsportfolio.

• Lav en detaljeret semesterevaluering. Denneevaluering skal lægges sammen med andet ma-teriale for kurset kørt det pågældende seme-ster.

D.4.1 Succeskriterier

For at kunne evaluere en forelæsningen er her listetmine succeskriterier til en god forelæsning.

• At de studerende vil besvare de spørgsmål, jegstiller under gennemførelsen af undervisningenog gerne har ekstra spørgsmål. En god dialogvarer mellem 30 sekunder og 3 minutter underen forelæsning. Hvis den bliver længere og ikkeer planlagt vil den bryde for meget ind i denundervisning, der er planlagt.

• At studerende tør række hånden op under enforelæsning og stille spørgsmål.

• At de studerende kommer til mig i pausen afen forelæsningen eller umiddelbart efter fore-læsningen og stiller spørgsmål.

• At der ikke er et meget stor frafald af de stu-derende efter en pause i forelæsningen.

• At der er studerende der direkte kommer tilmig og siger, at de synes et kursus har væretspændende.

• At de studerende bruger kursets hjemmesideaktivt og stiller spørgsmål til materialet her.

D.4.2 Spørgsmål før og efter en forelæsning

Dette afsnit indeholder en række spørgsmål der kanstilles før og efter alle foreslæsninger for at selveva-luere på den enkelte foreslæsning.Før hver forelæsning.

• Er dagens emner motiverede (hvor skal vihen)?

50 D FORELÆSNINGS STRATEGI

• Er der variation i undervisningen f.eks. brug afbåde tavle og overhead?

• Er sto�et på det rette forståelsesniveau for destuderende?

• Er der klare intensioner med forelæsningen [4,pp. 24]?

• Er der for meget stof, der gennemgåes?

• Er rækkefølgen af emnerne præsenteret i enrækkefølge der er logisk for de studerende?

• Er der både konkrete eksempler og abstraktebeskrivelser af hvert emne?

• Er der emner fra opgaveregningen, der skalmed ind i forelæsningen?

Efter hver forelæsning.

• Var der mange spørgsmål om emner der blevintroduceret kort efter, dette er et tegn på fag-logisk struktur i forelæsningen [4, pp. 34]?

• Var der interessante/overraskende forkertesvar på nogle af spørgsmålene?

• Hvordan blev dagens budskab modtaget?

D.4.3 Spørgsmål til spørgeskema for destuderende

Denne sektion lister en række spørgsmål der kanbruges til et spørgeskema for et kursus for at af-dække i løbet af kurset om kurset lever op til destuderendes forventninger. Spørgeskemaet skal ud-leveres seneste femte kursusgange og igen i en mo-di�ceret udgave efter 10 kursusgang (for et 3 ECTSlængde kursus)

• Hvordan er det faglig niveau i forelæsningertaget i betragtning at det forventes, at duhar læst sto�et inden forelæsningen (alt forlavt/for lavt/passende/for højt/alt for højt)

• Føler du glæde ved at lære dette fag?

• Hvad synes du om kvaliteten af mine tilbage-meldinger?

• Synes du at kurset har klare mål?

• Finder du kurset fagligt udforderende?

• Hvor stor synes du arbejdesbyrden ved kurseter?

D.4.4 Selvevaluering af forelæsning

Dette afsnit indeholder en række spørgsmål til migselv om den enkelte forelæsning.

• I hvilken situation i fremtiden kan de stude-rende bruge teorien [4]pp.37?

• Hvad skal de gøre i disse situationer [4]pp.37?

• Hvilke pointer skal forelæsningen indehold forat de studerende opnår den tilstrækkelige for-ståelse [4]pp.40?

• Hvilke pointer skal forelæsningen indeholdfor at neutralisere vidensmæssige eller hold-ningsmæssige blokeringer hos de studeren-de [4]pp.43?

• Hvilken rækkefølge skal pointerne komme i forat forløbet er deltager logisk [4]pp.45?

• Hvilke faser skal forelæsningen indehol-de [4]pp.45?

• Hvilke forståelsesværktøjer skal udløse hverpointe [4]pp.46?

• Er indlæringsmålene klar for mig selv for kur-susgangen?

• Er der et godt eksempel der sætter undervis-ningen igang?

• Har den pædagogiske planlægning fokus påhvordan og ikke hvad [4]pp.39?

• Er der stoftrængsel i forelæsningen?

• Er der plads til spørgsmål til de studerende?

• Er der en god indledning og afslutningen påforelæsningen og hvordan er overgangene mel-lem de forskelle faser?

51

E Midtvejsevaluering af databa-sekurset

Dette kapitel beskriver et spørgeskema, der er udle-veret til de studerende i databasekurset. Skemaet erudleveret på den 8. af i alt 15 kursusgange. Kurseter gennemført i efteråret 2000. Selve spørgeskema-et er listet i sektion E.1. Min evaluering �ndes isektion E.2.

E.1 Evalueringsskema

Midtvejsevaluering af databasekurset

Jeg laver denne evaluering for at kunne �nde udaf, hvad du synes om de forskellige aspekter af kur-set, således at jeg herigennem kan forbedre under-visningen (og kurset som helhed).Med mindre jeg angiver andet vil jeg bede dig

om at besvare spørgsmålene med point på en skalahvor 1 er dårligst, 3 er neutralt og 5 er bedst. Skrivgerne ekstra uddybende kommentarer.Der vil komme yderligere én evaluering ved slut-

ningen af kurset. Din besvarelse er naturligvis ano-nym.Kursusmaterialet

• Hvordan vurderer du omfanget af kursuslitte-raturen (1 = for meget, 3 = passende, 5 = forlidt)?

• Hvordan vurdere du kvaliteten af lærebogen?

• Læser du kursets hjemmeside (ja/nej)?

• Hvordan vurderer du kurset hjemmeside sominformationskilde til kurset?

• Bruger du de ekstra links, der er lagt ind til påhjemmeside til relateret litteratur (ja/nej)?

• Hvordan vurderer du slidene, der bruges i fo-relæsningerne?

• Læser du slidene (ja/nej)?

• Hvordan vurderer du kvaliteten af opgaverbe-svarelserne?

• Læser du opgavebesvarelserne (ja/nej)

• Andre kommentarer til kursusmaterialet kandu skrive her.

Forelæsningerne

• Hvordan vurderer du forelæsningernes tids-mæssige omfang?

• Hvis du er en af dem der har stillet spørgsmål,hvordan er du så tilfreds med de svar du harfået (begrund også gerne)?

• Overvejer du spørgsmål hjemmefra?

• Hvis du er en af dem der ikke har stillet spørgs-mål, hvad fornemmer du da er grunden til atdu ikke har stillet spørgsmål

� Jeg læser som regel ikke teksten indenkursusgangen

� Jeg er bange for at stille dumme spørgs-mål

� Jeg har meget at spørge om, men sværtved at formulere spørgsmålene?

� Jeg har ingen forståelsesmæssige proble-mer med teksten og derfor ikke noget be-hov for at spørge

� Andet (hvad)?

• Bruges der for mange slides til forelæsningerne(ja/nej)

Opgaveregningen

• Hvordan vil du vurdere opgaveregningen somundervisningsform?

• Hvordan vil du vurdere opgavernes sværheds-grad?

• Hvordan vil du vurdere antallet af opgaver (1= for mange, 3 = passende, 5 = få)?

• Hvordan vil du vurdere dit udbytte af dennedel af kursuset?

• Hvordan vil du vurdere opgaveregnings tids-mæssige omfang?

• Hvor tilfreds er du med assistancen ved opga-veregningen?

• Hvis din gruppe ikke regner opgaver, hvorforregner I da ikke opgaverne, sæt kryds ved allede grunde du er enige i og uddyb gerne

� Vi har ikke lyst

� Vi vil hellere regne opgaver hver for sig

� Opgaverne er for nemme

52 E MIDTVEJSEVALUERING AF DATABASEKURSET

� Opgaverne er for svære

� Andet (hvad)

• Hvad synes I om brugen af Oracle DBMSeni opgaveregningen? (1=meget dårligt, 3=neut-ral, 5=meget godt)

• Hvordan vil du vurdere antallet af opgaverder bruger Oracle (1=for mange, 3=passende,5=for få)?

• Andre kommentarer vedrørende opgaveregnin-gen

Kurset som helhed

• Er der pause nok i løbet af forelæsningen?

• Hvordan vurderer du kursusholderens forbere-delse?

• Hvordan vurderer du kursusholderens tavleor-den?

• Hvor godt motiverer kursusholderen, at emner-ne i kurset er væsentlige?

• Hvordan vurderer du kursusholderens engage-ment?

• Hvor vigtigt vurderer du at dette kursus er iforhold til dit videre studium

• Hvor vigtigt vurderer du at dette kursus er iforhold til et kommende arbejde?

E.2 Evaluering

Der er modtaget 32 spørgeskema dette er en svarrate på cirka 60%. Svarene er indtastet i et Excelregneark. Min evaluering er den følgende.Vedrørende kursusmaterialet er der 27%, der sy-

nes det er lidt for meget eller for meget. 73% sy-nes det er passende. Dette vurderer, jeg til at væregodt. Der er mange, der synes det er passende ogingen der synes det er for lidt. Lærebogen er der og-så stor tilfredshed med 87% er neutrale eller synesden er god. Kurset hjemmeside er brug af næste al-le som informationskilde og 97% vurdere hjemmesi-den som neutral/god/meget god. De ekstra links,der er langt ind på hjemmesiden, bruger kun 39%.Disse links er en ren service for de studerende ogdet vil jeg betragte som ok og klart en service jegvil fortsætte med at udbyde for at de studerendekan styrke egen læring. Mine slide er der 21% der�nder dårlige og 3% meget dårlige dette skal vægtes

mod 41% passende, 28% god og 7% meget god. Forslidene vil jeg lægge en ekstra indsats. Brugen afslidene er høj 84% fortæller de læser slidene, så jegvurderer det som indsatsen værd at o�entliggøreslidene.Alle opgavebesvarelse er online, 73% �nder dem

passende 13% gode og kun 14% dårlige eller megetdårlige. Tilgengæld er der kun 32% der læser opga-vebesvarelserne. Jeg vil gerne �nde ud af, hvorfordette tal er så lavt.Angående selve forelæsningerne så er henholdvis

65% og 19% neutrale eller god mht. det tidsmæssi-ge omfang 12% og 4% synes dårlig og meget dårlig.Det vurderer jeg selv som et godt resultat og dettidsmæssige er ikke et område jeg vil justere megetpå. Der er ingen, der synes, at svarene de har fåetpå spørgsmål er dårlig eller meget dårlig. Dette erjeg selvfølgelig meget glad for. Jeg gør meget udaf at besvare de studerendes spørgsmål og er gladfor at dette klart kan se af evalueringen. Angåendedem der ikke stiller spørgsmål svare 54% at det erfordi de ikke læser før forelæsningen. Her har jeg enopgave at forklare at dette er væsentligt og tilpas-se niveauet af forelæsningerne dette. Eller også skalundervisningen lægges om ikke antage at de stude-rende har læst på forhånd. 60% svarer at der ikkebruges for mange slides, mens 40% svarer at det gørder. Her har jeg en opgave med at reducere antalletaf slides og f.eks. bruge tavlen i stedet. 87% synesat der er pauser nok i forelæsningerne (et kvartermidt i).Angående opgaveregningen synes 96% at dette

tidsmæssigt er passende (neutral/god/meget god).Baseret på dette skal der ikke laves meget om her.Jeg er lidt overraskede over at de studerende er såglade for opgaveregningen. Assistancen ved opga-veregningen synes 13% er dårlig og 4% meget dår-lig. 37%, 33% og 13% siger henholdsvis neutral, godog meget god om assistancen. Jeg vil gerne �nde udaf hvor 17% �nder opgaveregning dårlig eller me-get dårlig. Der er i opgaveregningen brugt et stortog noget kompleks kommercielt DBMS dette synes67% er god eller meget godt. Kun 6% synes dår-lig eller meget dårlig. Angående tidsforbruget medDBMSen så synes 50% at det er for lidt eller altfor lidt. Baseret på dette vil jeg vurdere, at ekspe-rimentet med at anvende en DBMS i opgaveregnin-gen har været en stor succes.Vedrørende kurset som helhed synes 33%, 38%

og 22%, at jeg er neutral, god eller meget godt for-beredt. 7% synes jeg er dårlig forberedt. Jeg synesselv, at jeg tager forberedelsen alvorligt og er glad

E.2 Evaluering 53

for at dette kan ses, så angående min forberedel-se vil jeg ikke ændre noget. Tavleordenen vurderer58% som neutral, mens 21% siger god og 7% sigermeget god; 14% siger dårlig. Dette er en bedre vur-dering end jeg havde regnet med. Det skyldes mu-ligvis, at tavlen ikke bruges så meget. Vedrørendemin motivation af emner i forelæsningerne er 56%neutrale, 32% god og 8% meget god. 4% synes jegmotivere emnerne meget dårlig. Der er mange derer neutrale og dette tal vil jeg gerne forbedre. An-gående mit engagement siger 16% neutral, 24% godog 56% meget god; 4% siger meget dårlig. Dette erjeg selv meget godt tilfredsmed. Jeg vil gerne tilfø-je, at jeg synes, at databasekursets indhold er megetspændende og jeg er glad for, at dette skinner igen-nem i min undervisning. Angående hvor vigtigt destuderende vurderer databasekurset for deres vide-re studie siger 18% neutral, 45% god og 18% megetgod; kun 5% og 14% siger dårlig eller meget dårlig.Denne vurdering er jeg meget godt tilfreds med.Angående kurset i forhold til et kommende arbejdesiger 24%, 48% og 24% hhv. neutral, god og megetgodt. Kun 4% siger meget dårlig. De studerendesynes altså kurset er meget relevant for deres frem-tidige karriere.

54 F SLUTEVALUERING AF DATABASEKURSET

F Slutevaluering af databasekur-set

Dette kapitel beskriver et spørgeskema der er brugttil evaluering af et databasekursus på seks gange.Kurset er afholdt, mens jeg har været ansat i etprivate �rma. De �studerende� er 27 kollegaer, derhar fået en opfriskning et emne, der af �rmaet ervurderet som centralt for deres arbejde. Kurset erafholdt i foråret 2002.

F.1 Evalueringskema

Evaluering af databasekursus

For at afdække udbyttet af databasekurset harjeg lavet dette spørgeskema som jeg håber du viludfylde og a�evere i mit dueslag. Din besvarelse ernaturligvis anonym. Jeg udsender en opsamling afsvarene til jer alle.Med mindre andet er angiver bedes du besvare

spørgsmålene med point på en skala fra 1 til 5, hvor1 er dårligst, 3 er neutralt og 5 er bedst. Skriv gerneuddybende kommentarer.Hilsen KristianKursusmaterialet

• Har du læst i bogen (1 = aldrig, 3 = 50% afgangene, 5 = hver gang)?

• Hvordan vurderer du omfanget af kursuslitte-raturen (1 = for meget, 3 = passende, 5 = forlidt)?

• Hvordan vurderer du kvaliteten af bogen?

• Er bogen for akademisk/teoretisk (ja/nej)?

• Kan du bruge bogen i dit videre arbejde (1 =aldrig, 3 = af og til, 5 = ofte) ?

• Hvordan vurderer du kvaliteten af slidene?

• Kan du bruge slidene i dit videre arbejde (1 =aldrig, 3 = af og til, 5 = ofte)?

• Andre kommentarer til kursusmaterialet kandu skrive her:

De enkelte kursusgange

• Hvordan vurderer du kursernes tidsmæssigeomfang (1= for lange, 3 = passende, 5 = forkorte)?

• Var kursusgangene for teoretiske (ja/nej)?

• Bruges der for mange slides (ja/nej)?

• Hvordan vurderer du omfanget af opgaverne (1= for få, 3 = passende, 5 = for mange)?

• Andre kommentarer til seminarerne:

Kurset som helhed

• Hvor mange gange var du der til kurset (1-6)?

• Hvordan vurderer du antallet af kursusgange(1 = for få, 3 = passende, 5 = for mange)?

• Hvordan vurderer du kursusholderens forbere-delse?

• Hvor godt motiverer kursusholderen, at emner-ne i kurset er væsentlige?

• Hvordan vurderer du kursusholderens engage-ment?

• Hvor vigtigt vurderer du at kursuset har væreti forhold til dit arbejde?

• Vil du foretrække en eksterne kursushol-der, altså en der ikke er ansat i �rmaet(ja/nej/ligegyldigt)

• Hvordan vurderer du generelt dit udbytte afkurset?

• Vil du melde dig til et tilsvarende kursus i etandet emne i �rmaet en anden gang (ja/nej)?

• Andre kommentarer til kurset som helhed:

55

G Evaluering af seminar i excep-tionhåndtering

Dette kapitel beskriver et spørgeskema der er ud-leveret til de studerende der har deltaget i et halv-dagsseminar om exceptionhåndtering. Seminaret erafholdt mens jeg har været ansat i et privat �rma.De "studerende"er 14 kollegaer. Seminaret er af-holdt i sommeren 2002.

G.1 Evalueringsskema

Evaluering af exception seminar

Generelt

• Hvad er din overordnede vurdering af semina-ret (1 = dårlig, 3 = middel, 5 = god)?

• Andre generelle kommentarer er velkomne her

Emnet

• Hvor nyt var emnet for dig (1 = intet nyt, 3 =middel, 5 = helt nyt)?

• Hvor relevant er emnet for dig din hverdag (1= intet, 3 = middel, 5 = meget)?

• Andre kommentarer til emnet er velkomne her:

Materialet

• Har du kigget på slidene og eksemplerne førseminaret (ja/nej)

• Har du fundet et kode eksempel før seminaret(ja/nej)

• Hvordan vurderer du omfanget af materialetgennemgået (1 = for meget, 3 = passende, 5= for lidt)?

• Hvordan vurderer du antallet af slides (1 = formange, 3 = passende, 5 = for få)?

• Hvordan vurderer du kvaliteten slidene (1 =dårlig, 3 = middel, 5 = god)?

• Regner du med at kunne bruge slidene i ditvidere arbejde (1 = bestemt ikke 3 =middel5= helt sikkert)?

• Andre kommentarer til materialet er velkomneher:

Selve seminaret

• Hvordan vurderer du hele seminaret tidsmæs-sige omfang (1 = for langt, 3 = passende, 5 =for kort)?

• Hvad synes du om ideen først noget at gen-nemgå noget via slides og så at afprøve det ipraksis ved en computer (1 = dårlig, 3 = neut-ral, 5 = god)

• Hvad synes du om det tidsmæssige omfang afgennemgang af slidene (1 = for langt, 3 = pas-sende, 5 = for kort)?

• Hvad synes du om det tidsmæssige omfang tilat afprøve teorien i praksis (1 = for langt, 3 =passende, 5 = for kort)?

• Andre kommentarer og forslag til forbedringermodtaget gerne her:

Andre aspekter

• Er der pause nok i løbet af dagen? (1= for få,3 = passende, 5 = for mange)?

• Hvordan vurderer du oplægholderens forbere-delse (1 = dårlig, 3 = middel, 5 = god)?

• Hvor godt motiverer oplægholderens, at em-nerne er væsentlige (1 = dårlig, 3 = middel, 5= god)?

• Hvordan vurderer du kursusholderens engage-ment(1 = dårlig, 3 = middel, 5 = god)?

• Andre kommentarer er velkomne her:

56 H AKTIVERING I FORELÆSNINGER

H Aktivering i forelæsninger

Dette kapitel beskriver en række måder jeg vil for-søge at aktivere de studerende under en forelæs-ning.

H.1 Formål

Jeg har �ere formål med at lave aktivering i fore-læsninger. Jeg vil beskrive og argumentere for dissei det følgende.

• At bibeholde fokus for de studerende, man kankun koncentrere sig om en ting i 20 minutterså skal der ske noget andet.

• At undgå det der kaldes publikumssyndromet

i [4].

• At fremme en dialog og vænne de studerendetil at stille spørgsmål.

H.2 Måder studerende kan aktiveres på

• Planlæg at stille 3-5 spørgsmål under en fo-relæsning. Estimer hvorlang tid dialogen vedhvert spørgsmål vil tage og forbered uddyben-de spørgsmål for at få dialogen i gang.

• Afprøv ideen med summemøde, dette kan pas-sende gøres med dårlige kode eksempler i kur-set i objekt-orienteret programmering.

• Lav en hurtig afstemning vil I nu høre om em-ne A eller emne B. Det kan f.eks. være, at destuderende kan vælge mellem at et ekstra ek-sempel bliver der gennemgået eller at der blivergennemgået yderligere faglige detaljer.

57

I Find det rette niveau i forelæs-ninger

For løbende at kunne �nde det rette faglige niveaui forelæsninger er der brug for metoder, der hur-tigt og nemt kan afdække det. Jeg vil gerne afprøvede følgende metoder, som vil virke både på kurset iobjekt-orienteret programmering og i database kur-set.

I.1 Åben tavle evaluering

Fem minutter før en pause i forlæsningen stilles trespørgsmål til de studerende. Spørgsmålene kan æn-dres fra gang til gang. Jeg mener, de nedenståendespørgsmål passer til den første eller anden kursus-gang både i objekt-orienteret programmering og idatabase kurset.

• Hvad synes du om motivation af dagens emne(for lidt /passende/ for meget)?

• Hvad synes du om det faglige niveauet i fore-læsningen (for lavt/passende/for højt)?

• Hvordan er tidsforbruget for kode eksempler(for langt/passende/for kort)?

Herefter er protokollen for at �nde det rette ni-veau følgende.

• Udpeg tre studerende de skal tælle stemmer(ved håndsoprækning) og skrive resultatet nedpå tavlen.

• Jeg går selv udenfor døren, så afstemingen erforelæser anonym.

• Når de er færdige med afstemingen er der pau-se i forelæsningen.

• Efter pausen drøftes resultatet kort, de stude-rende må meget gerne have ekstra kommenta-rer som de kommer frem med.

• Jeg fortæller, hvorledes jeg vil tage højde forevalueringen i de efterfølgende forelæsninger.

Fordele ved metoden.

• Resultatet af evalueringen er umiddelbart til-gængelig for de studerende og forelæseren.

• Der er umiddelbart feedback fra de studerendetil forelæseren.

• Det giver afbræk i undervisningen.

• De studerende har direkte ind�ydelse på un-dervisningen (online semesterevaluering ellerdeltager bestemt undervisning som diskutereti [5]).

• Det kræver tidsmæssigt en overkommelig ind-sats for forelæseren.

• Alle de studerende er med i evalueringen.

Ulemper ved metoden.

• Det tager tid fra undervisningen. Det vil altevaluering gøre så det skal sikres, at de stude-rende synes det er relevante spørgsmål.

• Antallet af spørgsmål der kan stilles er mini-malt jeg vil tro at tre er det maksimale antalspørgsmål.

• Det er kun de studerende, der kommer til fo-relæsningen, der deltager i evalueringen, såspørgsmålet �hvorfor kommer du ikke til fo-relæsningerne?� giver ikke mening med denneevalueringsform.

I.1.1 Succeskriterier

Succeskriterierne for åben tavle spørgsmålene erfølgende.

• De studerende giver udtryk for, at det er rele-vant spørgsmål de skal besvare.

• De studerende vil uddybe kritikken direkte tilmig i den efterfølgende dialog om evalueringen.

• De studerende giver udtryk for, at deres eva-luering tages alvorligt og påvirker undervisnin-gen direkte.

I.2 Andre ideer

Denne sektion er en liste af ting der kan afprøvesfor at afdække niveauet.

• Lav anonym web quiz (ulemper: quizen skalprogrammeres fordele: alle er med, nemt at la-ve data behandling, kan genbruges i alle kur-ser).

• Konskventspørgsmål. Medbring til opgavereg-ningen et spørgsmål der er en konsekvens af

58 I FIND DET RETTE NIVEAU I FORELÆSNINGER

den tidligere forelæsningsteori og se om de stu-derende kan se hvorfor. (ulemper: er på gruppeniveau, det kan kun være et spørgsmål. fordele:kan gå i dialog).

59

J Dokumenter til kursus

Dette afsnit beskriver de dokumenter der skal værelaves for et kursus f.eks. database kurset på dat4.

J.1 Overblik

• Eksamensspørgsmål. Et dokument hvor der forhvert eksamens spørgsmål er listet hints til destuderende. Skal bruges af de studerende underden mundtlige eksamen.

• Vurderingskriterier. Et dokument der for hverteksamens spørgsmål lister i detaljer hvad derskal til for at (a) bestå kurset (b) få en mellemkarakter (c) få top karakter.

J.2 Eksamensspørgsmål

Formål

• At undgå at de studerende læser i deres noterunder den mundtlige eksamen.

• At give samtlige studerende de samme ledet-råde under eksamen.

J.3 Vurderingskriterier

Formål

• Skal sikre at der er enighed mellem censor ogeksaminator hvad der er en tilstrækkelig, enmiddel og en top eksamination.

• Danne grundlag for hvad der præsenteres vedde enkelte forelæsninger.

J.4 Eksempler

I databasekurset anvendes tre gennemgående ek-sempler

• Videobutik på slides

• Fodboldturnering til opgaver

• Bibliotek til eksamensspørgsmål (mundtlig ek-samen)

J.5 Rækkefølge af dokumenter

Det er tidskrævende at skabe alle dokumenternebeskrevet ovenover. Derfor kan det gøres i følgenderækkefølge.

• Lav eksamensspørgsmål og vurderingskriteri-er. Start med målet for øje. Disse to dokumen-ter skal drive skabelsen af de øvrige dokumen-ter

• Lav skitse for hvad hver forelæsning skal inde-holde.

• Udvælg øvelsesopgaver til hver kursusgang.Der kan bruges opgaver fra en lærebog, da deter tidskrævende selv at skabe øvelserne. De ef-terfølgende gange kurset gives kan egne opga-ver skabes.

• Lav en opgavebesvarelse til hver kursusgang.Som en start kan dette laves i hånden og gen-nemgåes i forelæsningen.

• Lav slides.

60 K GUIDE TIL MUNDTLIG EKSAMEN

K Guide til mundtlig eksamen

Denne note beskriver, hvorledes en typisk mundtligindividuel eksamen foregår. Herudover indeholdernoten gode råd til brug før og under eksamen.

K.1 Før eksamen

Før selve eksamen er det en god ide at gøre følgen-de.

• Læs grundigt på spørgsmålene og afstem detmed det opgivne pensum. Check at forelæse-ren ikke stiller spørgsmål i stof, der ikke er ipensum.

• Lav en (og kun en) side med noter til hvertspørgsmål. Disse noter skal indeholde småkonkrete og illustrative eksempler.

• Lav en tidsplan for hvordan du vil læse pensumop!

• Øv på hvert af spørgsmålene meget gerne medandre studerende. Giv feedback til hinanden,check at tiden overholdes, udvikl små konkreteksempler.

• Det skader ikke at gå efter en topkarakter! Søgind til kernen for spørgsmålet spring alt detsimple over. Eksaminator/censor skal nok stillekontrol spørgsmål så de ved, at du også kenderdet simple.

• Mød op pæn påklædt til eksamen.

• Det er ok at være nervøs før eksamen, men ladvære med at overdrive det!

K.2 Dagsorden

Gennemførelsen af en individuel mundtlig eksamenforegår cirka som følgende. Disse er typisk 20 mi-nutter. Den studerende har 14-16 minutter til atholde sit oplæg og svare på spørgsmål.

• Eksaminator kalder den studerende ind og denstuderende trækker et spørgsmål f.eks. vedbrug af et sæt kort.

• Den studerende får et minut til at kigge på sinenoter (derfor skal det kunne være på en side).

• Den studerende lægger noterne på bordet ogholder sit oplæg ved tavlen.

• Eksaminator og censor stiller afklarende og ud-dybende spørgsmål.

• Vortering og karaktergivning (1-2 minutter).

• Meget kort kritik og kommentarer til den stu-derende (1 minut).

K.3 Oplægget

Der skal være et oplæg fra den studerende, her skaltavlen bruges. Der må ikke bruges egne noter el-ler slides. Under oplægget kan eksaminator/censorstille spørgsmål. Dette kaldes her for en diskussion.Til denne oplægget og diskussion er der følgenderåd.

• Skriv evt. de 3-5 punkter du vil gennemgå påtavlen (max. 1 minut)

• Gør i stor udstrækning brug af forkortelser, derer relevante for spørgsmålet/konteksten. I da-tabasekurset f.eks. SFW for SELECT FROMWHERE, S/X for shared og exclusive locks,R/W for read og write.

• Brug korte konkrete eksempler til at vis for-ståelse for de abstrakte emner.

• Kom med korte bemærkninger relateret tilemner fra andre spørgsmål. Hvis eksamina-tor/censor vil vide mere spørger de. Når dukommer med disse korte bemærkninger fortæl-le du �dette emne er ikke indenfor dette spørgs-mål, men spørg mig bare for det ved jeg ogsåalt om!�

• Fokuser på emner, som er væsentlige forspørgsmålet. Det trivielle udelades dvs. denstuderende har spurgt sig selv om hvilke emnerer væsentligt for eksamens spørgsmålet.

• Brug den terminologi, der er anvendt i kurset.Dette gør det meget nemmere at diskutere pået teknisk niveau.

• Sammenligne emner. I OOP kurset kan detf.eks. være at sammenligne abstrakte klasserog interfaces. Dette viser overblik og indsigt.

• Søg ind hvor kernen er når der stilles et spørgs-mål. Lad være med kun at svare på den lettedel af et spørgsmål. Det er meget tilladt at gåi relaterede retninger. Ellers føles det som omat viden skal �hives� ud af den studerende.

K.4 Databasekursuseksamen 61

K.4 Databasekursuseksamen

Kommentarer der er relateret speci�kt til databa-sekurset.Typiske sekvenser.For et spørgsmål relateret til SQL.

• Den studerende skriver på tavlen:

SELECT r1.A1, ... rm.Ax

FROM r1, ... rm

WHERE Predicate

• Eksaminator: Tegner to små tabeller på tavlenmed tre kolonner i hver og spørger kan du laveet natural-join af disse to tabeller.

Problemet er, at den studerende ikke er konkret.Derfor spørges ind til et centralt emne (joins).I stedet for ovenstående tegne to små tabeller på

tavle R(A,B,C), S (A,D). Skriv herefter et natural-join på tabellerne R og S. Forsæt f.eks. med outer-joins (relateret emne, der er �kød� på).For et spørgsmål relateret til transaktioner. Den

studerende skriver følgende transaktion på tavlen:

read(A)

A = A - 100

write(A)

read(B)

B = B + 100

write(B)

Problemet er, at dette er et banalt eksempel påen transaktion, der tager lang tid at skrive på tav-len. Der er ikke brugt forkortelser og uinteressanteoperationer er taget med (+ og -). Herudover visereksemplet ikke noget om concurrency control, somer relevant in konteksten.I stedet burde den studerende skriv et schedule

på tavlen lignende det følgende.

T1 T2

r(A)w(A)

r(B)w(B)

r(B)... ...

Her vises schedule, hvor der kun ses på de væ-sentlige operationer read og write, som vises medforkortelserne r og w. Det eksempel er ligeså hur-tigt at skrive som den enkelte transaktion ovenover,

men der er meget mere at diskutere ud fra. Efterkort at have introduceret eksemplet kan den stu-derende gå videre med at tale om operationer derkon�ikter, swap, con�ict serializable schedules (ogom eksemplet er det eller ej?), view serializable ogen høj karakter :-).

K.5 Andre kommentarer

Diverse andre kommentarer.

• Der stilles aldrig �trick� spørgsmål. Hvis etspørgsmål er besværligt eller indeholder mereend det lyder til, så siges dette sammen medspørgsmålet.

• Eksaminator og censor ved at eksamensspørgsmål har forskellige sværhedsgrader. Det-te tages det højde for i karaktergivningen.

• Eksaminator og censor skal �nde den studeren-des maksimum niveau og det betyder, at derstille spørgsmål den studerende eventuelt ikkekan svare på. Det er f.eks. spørgsmål, hvor denstuderende kan vise, at vedkommende virkelighar forstået et emne. Lad være med at gå i pa-nik, hvis der er et spørgsmål du ikke kan svarepå.

• Hvis du for din del af oplægget har forberedttre god pointer du gerne vil fortælle og du hu-sker at fortælle de to så er det en stor succes!Der er altid noget, man synes er væsentligt somman glemmer at fortælle.

• Tag dig ikke af, at censor (og evt. eksamina-tor) skriver noter under oplægget. Dette gøresfor at �nde gode spørgsmål og for at fastholdeindtryk.

62 L EVALUERING AF OOP KURSET

L Evaluering af OOP kurset

Dette kapitel beskriver et spørgeskema der er brugttil slutevaluering OOP kurset. Kurset er afholdt pådat1 (3. semester) med cirka 90 studerende. Kurseter 3 ECTS og afholdt i efteråret 2004.

L.1 Evalueringskema

Spørgeskema OOP kurset efteråret 2004

Materialle til kurset

• Hvordan vurderer du omfanget af kursusmate-rialle du skal læse (1=alt for lidt, 2=noget forlidt, 3=passende, 4=lidt for meget, 5=alt formeget)?

• Hvor mange gange har du brugt de ekstralinks, der er sat ind til emner på hjemmesi-den? (1 = 0-3 gange, 2 = 4-6 gange, 3 = 7-9,4 = 10-12 gange, 5 = 13-15 gange)

• Hvor mange gang har du udskrevet du på papirslidene, der bruges i forelæsningerne? (1 = 0-3 gange, 2 = 4-6 gange, 3 = 7-9, 4 = 10-12gange, 5 = 13-15 gange)

• Hvor mange gange har du læst eller afprøverdu løsningesforslagene til opgaverne? (1 = 0-3gange, 2 = 4-6 gange, 3 = 7-9, 4 = 10-12 gange,5 = 13-15 gange)

Forelæsninger

• Hvor mange forelæsninger har du været til? (1= 0-3 gange, 2 = 4-6 gange, 3 = 7-9, 4 = 10-12gange, 5 = 13-15 gange)

• Hvor mange gange har du læst materiallet føreller efter forelæsningen? (1 = 0-3 gange, 2 =4-6 gange, 3 = 7-9, 4 = 10-12 gange, 5 = 13-15gange)

• Hvor mange forelæsninger har du set på nettet(0-15)? (1 = 0-3 gange, 2 = 4-6 gange, 3 = 7-9,4 = 10-12 gange, 5 = 13-15 gange)

Opgaveregning

• Hvor mange gange har du regnet opgaver i ti-den der er sat af til dette? (1 = 0-3 gange, 2 =4-6 gange, 3 = 7-9, 4 = 10-12 gange, 5 = 13-15gange)

• Hvor mange opgaver når du typiske at regne?(1=meget få, 2=få 3=halvdelen, 4= næsten al-le 5=alle)

• Hvor mange gange har du regnet nogle af ek-stra opgaverne? (1 = 0-3 gange, 2 = 4-6 gange,3 = 7-9, 4 = 10-12 gange, 5 = 13-15 gange)

Kommentarer til næste års studerende.

I dette felt kan du skrive de kommentarer til næ-ste års studerende som du gerne ville have haft førdu begyndte dette kursus.

63

M Møde censor før kursuseksa-men

Dette dokument beskriver hvorledes et kort mødemed en intern censor før en kursuseksamen skalgennemføres.

M.1 Formål

Formålet med mødet er at afklare med censor hvor-ledes eksamen skal forløbe. Herudover skal de gene-relle evalueringskriterier for selve eksamen diskute-res. Mødet skal også tydeligt afdække censors rolleunder selve eksamen og de ting censor skal doku-menterer for hver studerende.

M.2 Udvikling

• Spørg censor efter eksamen om der er ting derskal ændres til eksamensspørgsmål og karaktergrundlag.

M.3 Planlægning

• Find eksamendatoerne (både ordinære og re-eksamen).

• Find statestik for hvordan eksamen gik sidstegang.

• Find ud af om der var klager fra studerendesidste gang.

• Hvis muligt gennemgå eksaminators og censorsnoter fra sidste eksamen.

• Find og gennemgå andre relevant ændriger frasidste gang.

• Send relevante dokumenter/url er til censor viaemail.

M.4 Gennemførelse

Mødet skal tage maksimum 30 minutter.

• List eksamens datoer samt hvornår der er re-eksamen.

• Vis censor eksamenspensum og eksamens-spørgsmål.

• Hvis der er en eksamen guide gennemgå denne.

• Gennemgå hvorledes eksamen vil forløbe.

Bestået/ikke-bestået vs. karakter.

• Udlever eksamens guide og fundament for ka-raktergivning dokumenter.

• Fortæl hvorledes eksamen forløber

Ændringer denne gang og hvorfor

• Gennemgå forventninger til hvad censor doku-menterer for hver studerende.

Forklar at dette skal bruges til at sikreen ensartet, retfærdig eksamen plus håndtereeventuelle klager.

• Hør om censor har uikkerheder vedrørende op-gaven.

M.5 Evaluering

Brugt ved DBS eksamen 2008.

• Opstarts mødet er specielt godt når censor eruerfaren med opgaven.

• Mødet kan afviklet fornuftigt på 30 minutter.

• Mødet var 14 dage før selve eksamen. Dettevirker passende.

64 M MØDE CENSOR FØR KURSUSEKSAMEN

65

B Vejlednings strategi

Dette kapitel beskriver en strategi for projektvej-ledning delt ud på de �re aktiviteter udvikling,planlægning, gennemførelse og evaluering. Disse �-re aktiviteter er beskrevet i afsnit B.1 til B.4.Bemærk at kapitel F er en separate strategi forprojekt-eksamener.Herefter kommer en liste af mine succeskriteri-

er for projektvejledningen i afsnit B.5. I afsnit B.6giver jeg et bud på en generisk dagsorden for etvejledermøde.

B.1 Udvikling

For løbende at skabe udvikling i den måde jeg erprojektvejleder på skal følgende punkter gennem-gåes før opstarten på et nyt semester.

• Udskriv og læs den seneste semesterevaluering.Afklar relevante uklarheder med kollegaer, derunderviste på semesteret sidst. Tag højde forden kritik, der er rejst i planlægningen af detnye semester.

• Tag kontakt til relevante industri samarbejds-partnere for at afdække om der er ændringer i,hvordan de udvikler software. Dette skal sikre,at der er relevans i projektforslag og projekt.

På andre tidspunkter skal følgende gøres.

• Afsæt en dag i januar og i juni til at evaluere pådet afsluttede semesteret. Gem evalueringen isemestermappe med andre dokumenter speci-�kke for dette semester. Tilpas undervisningsportfolioen til resultaterne af evalueringen.

• Oprette en prioriteret liste af materiale om vej-ledningsteori jeg gerne vil læse.

• Læs en artikel om vejledningsteori pr. seme-ster. Artiklen skal være den øverste på den pri-oriterede liste.

B.2 Planlægning

For at planlæggen en projektvejledning skal følgen-de punkter gennemgåes.

• Læse studieordningen og �nde ud af, hvad deformelle krav til semesteret er. Check om derer en studievejledning eller lignende.

• Lav en liste af emner der skal gennemgåes tildet første vejledermøde. Her foreligger der endagsorden og en række spørgsmål for det førstevejleder møde på dat4, se appendiks D.

• Lave en grovplan for projektet som beskreveti appendiks H. Find skæringsdatoer for hvor-når de forskellige faser bør afsluttes. Dette skalgøre de studerende bevidste om tids- og akti-vitetsplanlægning.

• Hav minimum to relevante artikler/bøger klartil første vejledermøde som de studerende kanstarte med at læse og �nde mere relateret ar-bejde ud fra.

B.3 Gennemførelse

For gennemførelsen af projektvejledningen skal føl-gende punkter gennemgåes.

• Afdæk hvilke erfaringer de studerende har medhovedemnet for projektet. Dette skal sikre, atniveauet for vejledningen er korrekt. Dette skalstarte på det første vejledermøde og afsluttes iløbet af de første 3-4 uger af semesteret.

• Efter hvert vejledermøde dokumenter de væ-sentligt spørgsmål, der er blevet diskuteret.Denne liste af spørgsmål skal danne grundla-get for de generelle spørgsmål, der stilles tilprojekteksamen. Dette skal sikre relevante oggode spørgsmål til eksamen.

• Når de studerende kommer forbi mit kontormed et problem så husk altid at spørge om dehar diskuteret det i gruppen og hvad resulta-tet af denne diskussion er. Dette skal brugestil at sikre, at alle i gruppen er klar over detproblem gruppen har. Herudover tvinger detde studerende til at tænke i løsningsforslag.

• I hvert vejledermøde sikre, at tidsplanen forprojektet bliver diskuteret.

B.4 Evaluering

Evalueringen er delt ud på �ere punkter. Først kom-mer der en række punkter jeg vil gå igennem forhver projektvejledning for at evaluere min og destuderendes indsats. Herefter kommer der en rækkespørgsmål, der kan anvendes til evaluering af pro-jektforslag før de sendes ud til de studerende. Til-svarende er der en række spørgsmål, der kan stilles

66 B VEJLEDNINGS STRATEGI

til de studerende så de kan vurdere på mig somprojektvejleder.For at evaluere min projektvejledning skal følgen-

de punkter gennemgåes.

• Før en projektdagbog med tiltag, der kan gen-nemføres både for det konkrete projekt og minprojektvejledning generelt.

• Lav et bidrag til semesterevalueringsrapport.Dette skal sikre at semesterevalueringsrappor-ten forbliver et godt værktøj til udvikling afundervisningen på instituttet.

• Lav en kort skriftelig evaluering af gruppensarbejde. Dette skal danne grundlaget for pro-jekteksamen. Dette skal bruges i diskussionenmed censor og til at give feedback til de stude-rende. Yderligere skal de sikre en så retfærdigprojekteksamen som mulig.

B.4.1 Evaluering af projektforslag

For at evaluere projektforslag inden de udsendes tilde studerende er der i dette afsnit en række spørgs-mål, der skal bruges til at evaluere projektforslaget.Spørgsmålene er generelle og kan bruges til projekt-forslag på alle semestre. Listen er ikke prioriteret.Formålet med listen er at sikre, at jeg stiller god oggennemarbejdede projektforslag.

• Lægger projektemnet indenfor det område jegvil vejlede i?

• Synes jeg selv at projektemnet er spændende?

• Er problemet klart og relevant for de studeren-de på dette semester?

• Indeholder det innovative elementer [4, pp.128]?

• Er de centrale faglige elementer for semesteretdækket?

• Er der teori nok i projektet?

• Er der mulighed for at afprøve nye teknologierf.eks. den sidste nye software pakke eller denseneste hardware dims?

• Er det relevant for vejleders eget arbejde(forskningsbaseret)?

• Er der overlappende open-source produkter?

• Er der frihedsgrader for de studerende i pro-jektet, kan de studerende påvirke problemfor-muleringen?

• Kan der laves eksperimenter i projektet?

• Er der lavet use-cases for projektet? (skal bru-ges som forklaringer ved det første vejledermø-de).

B.4.2 Evaluering af projektvejledning

For at evaluere min projektvejledning vil jeg lavespørgeskemaer til de studerende. Dette afsnit inde-holder en række spørgsmål jeg gerne vil stille tilde studerende for i løbet af et semester samt eftersemesteret at evaluere min projektvejledning. Allespørgsmålene skal ikke stilles på en gang.

• Hvordan vurderer du projektforslaget?

• Hvordan vurderer du samarbejdet i gruppen?

• Hvordan vurderer du gruppens arbejds ind-sats?

• Hvordan vurderer du arbejdsbelastning afgruppearbejdet?

• Hvordan vurderer du projektarbejdet er orga-niseret?

• Hvordan vurderer du, at arbejdet i gruppen erfordelt?

• Hvordan vurderer du din egen indsat i projekt-arbejdet?

• Hvordan vurderer du målene med jeres pro-jekt?

• Hvordan vurderer du det sociale liv i gruppen?

• Hvordan vurderer du vejlederens engagement?

• Hvordan vurderer du vejlederens forberedelse?

• Hvordan vurderer du svarene vejlederen giverpå spørgsmål?

• Hvordan vurderer du gruppens muligheder forat få lov at afprøve egne ideer?

• Hvordan vurderer du gruppens muligheder forat kommenterer på vejlederen kritik?

B.5 Succeskriterier 67

B.5 Succeskriterier

Mine succeskriterier for et god projektvejledningset over et helt semester er følgende.

• At der er studerende, der vælger mig som vej-leder og at de ikke bliver på tvunget mig somvejleder.

• At der er gode diskussioner i gruppen, mensjeg er tilstede. God betyder alle deltager, atder er uenighed, at de studerende er enig omat være uenige, at de studerende tør være uenigmed vejlederen, at det det er saglige og fagligeargumenter, der bruges i diskussionen.

• At lokale �rmaer er interesseret i at samarbej-de med projektgrupper jeg vejleder.

• At de studerende udvikler software, der kanbruges som open source f.eks. af virksomhederde har samarbejdet med.

• At de studerende selv er i stand til at �ndeproblemerne indenfor det område de arbejdermed.

• At de studerende er i stand til at lave en tids-og aktivitetsplan og holde denne plan.

• At de studerende holde indgåede aftaler f.eks.at arbejdsblade kommer til de aftalte tids-punkter og at de studerende har en dagsordenfor vejledermøder.

• At de studerende vurderer, at de har lært nogeti løbet af semesteret.

• At de studerende selv tager initiativ til eva-luering både i løbet af semesteret og efter se-mesteret.

• At jeg selv synes, at emnet for projektet erspændende.

B.6 En generisk dagsorden for et vejle-dermøde

Dette afsnit indeholder en generisk dagsorden for etvejledermøde efter, at projektet er starte op og atde studerende er begyndt at a�evere arbejdsbladetil mig som jeg skal kommentere på. Den generi-ske dagsorden er bl.a. lavet ud fra erfaringerne medopstarten af et projekt på dat4 semesteret, se ap-pendiks D.

Den generiske dagsorden skal formidles til de stu-derende så de er klar over, hvad jeg har af forvent-ninger til dem for et vejledermøde.

• Indgangsspørgsmål til de studerende (meddel-sespunkt)

� Hvad har i fundet ud af siden sidst?

� Hvor er vi i tidsplanen? Holder tidspla-nen? Hvordan skal tidsplanen tilrettesnye omstændigheder?

� Hvad er den overordnede status for pro-jektet? (brug projektloggen)

• Opsamling fra sidste vejledermøde. Er der no-get de studerende har lovet at kigge nærmerepå? Er der noget jeg har lovet at �nde ud af?(meddelsespunkt)

• Gå igennem de arbejdsblade jeg har læst oggiv kritik. (diskussion eller beslutningspunkt).

� Sørg for at have spørgsmål til de stude-rende til arbejdsbladene.

� Lad de studerende uddybe, hvis der eremner jeg ikke forstår.

• Kig på tids- og aktivitetsplan for den nærmestfremtid. Afgør om planen skal tilpasses.

• Aftal hvad jeg får tilsendt næste gang og omder er specielle ting, der skal på dagsorde-nen (altså tilføjelser til denne generiske dags-orden).

• Aftale tidspunkt og længde af næste vejleder-møde.

• Eventuelt.

• Evaluering af mødet. Udbytte og formen.

• Afsluttende spørgsmål til gruppen.

� Forklar mig, hvad de næste problemer iprojektet i skal løse er?

� Forklar mig, hvordan i vil starte med attackle de næste problemer i projektet?

Det er forsøgt at få de studerende til at starte dis-kussionerne ved at have et fast indgangsspørgsmålog formulere del af min kritik af deres arbejdsbladesom spørgsmål jeg stiller til dem.

68 B VEJLEDNINGS STRATEGI

B.6.1 En template for en dagsorden

For at sikre at vejledermøderne forgår som det erbeskrevet ovenfor er der udarbejdet en template foret vejledermøde dvs. et stykke papir inddelt i felter.Templaten skal udfyldes for hvert vejledermøde afmig selv og bruges som min projektlog for grup-pen. Templaten kan udfyldes løbende mellem vejle-dermøderne, mens jeg læser arbejdsblade og underselve vejledermødet.I templaten er der følgende felter.

• Gruppen's navn. Formål: identi�kation af grup-pen.

• Tidspunkt for vejledermødet samt det antal ti-mer jeg har brugt på forberedelse til mødet.Formål: at opsamle og styre mit timeforbrugpå gruppen.

• Dato for vejldermødet. Formål: at kunne læggetemplatene i rækkefølge og kigge på udviklin-gen i projektvejledningen.

• Dagsorden for mødet. Formål: at styre, at viunder mødet kommer rundt om alle emner, derskal diskuteres

• Spørgsmål jeg vil stille til gruppen. Formål: atskabe diskussion under mødet. Spørgsmåleneskal også danne grundlag for mine spørgsmåltil gruppen ved projekteksamen.

• Noter et felt til diverse noter om mødet. For-mål: at kunne skriv et sted alt, hvad der ikkepasser ind i de andre felter.

• Næste gang et felt til at udfylde, hvad der skalske på det næste vejledermøde. Formål: at sik-re, at jeg husker, hvad der skal ske næste gangog at der er kontinuitet i min vejledning.

• Evaluering min evaluering af mødet. Formål:at sikre en opfølgning og forbedring af min vej-lednings indsats.

Templaten er realiseret og taget i brug den 18.februar 2004.

Evaluering Min evaluering af brugen templatetil vejledermøder er følgende.

• Der mangler et felt i templaten med feedbacktil gruppen, hvori jeg kan dokumentere, hvadjeg synes, er godt og skidt ved projektet. For-målet er at sikre en løbende feedback til grup-pen.

• Overvej at fortrykke den generiske dagsordenfra afsnit B.6 ind i templaten, således, at derer mindre arbejde i at udfylde templaten.

• Tidsplanen skal på dagsordenen, således destuderende ved at denne er væsentlig (fra su-pervision).

• Afslutningen skal vendes til spørgsmål til destuderende som de så skal besvare det skal ikkevære mig der besvarer dem.

69

C Vejledningskontrakt

Dette dokument er en vejlederkontrakt, hvis hoved-formål det er at sikre, at i som studerende og jegsom vejleder får det bedst mulige ud af vort sam-arbejde.Kontrakten indeholder krav vi kan stille til hin-

anden. Dette er for at afstemme forventninger. Her-udover er der �ere praktiske detaljer vedrørende sel-ve vejledningen beskrevet.Hvis i �nder at der er fejl og mangler ved denne

kontrakt vil jeg meget gerne vide det for løbendeat kunne forbedre den.

C.1 Krav til jer

Min generelle krav til jer er følgende.

• At i læser og forholder jer til denne vejleder-kontrakt.

• At i arbejder seriøst.

• At i er ærlige.

� Specielt mht. citeringer af andres arbejde.

• At i selv tager initiativ til følgende.

� at de�nere det problem, der skal arbejdesmed i projektet

� at afgrænse problemet i arbejder med

� at søge relevant litteratur

• At i alle deltager og er aktive i vejledermøder-ne.

• At i samler op på det i gør. En meget god mådeat lære på er re�eksion over handlingsbaseredeerfaringer. Derfor er opsamlingen vigtig!

• At i diskuterer i gruppen. Re�eksion er baseretpå og udvikles igennem dialog, faglig diskus-sion er væsentligt.

• At hvis der er et problem så forsøger i førstselv at �nde forskellige løsningsmodeller. Nårdisse modeller er diskuteret igennem i grup-pen, og der stadigt er problemer, så laver viet møde, hvor i fremlægger de løsningsmodel-ler i har fundet og de problemer, der er medløsningsmodellerne. Per de�nition sidder i fasti et punkt når det ikke kan løses på 2 timer,snak så med de andre i gruppen. Hvis i stadigtikke kan løse det i løbet af en time dokumenterkort, hvad i har lavet og kom forbi mit kontor.

• At i samler op og laver status, når dette aftales.

• At i overholder indgåede aftaler.

• At i laver en fornuftigt semesterevaluering.

C.2 Krav til mig

De generelle krav i kan stille til mig er følgende.

• At jeg gennemgår denne kontrakt med jer veddet første vejledermøde.

• At jeg svarer hurtigt på emails.

• At jeg overholder de aftaler jeg laver med grup-pen.

• At jeg er velforberedt til alle møder.

• At jeg sørger for, at det faglige niveau er såhøjt som muligt for gruppen.

• At jeg melder tilbage på både gode og dårligeting ved jeres arbejde på en anstændig måde.

• At jeg i løbet af den første måned lærer jeresnavne.

• At jeg på et af de sidste vejledermøder fortæl-le, hvorledes eksamen vil foregå og hvilke kravog forventninger jeg har til de jer ved dennelejlighed.

• At jeg til eksamen forsøger at afdække jeresmaksimum niveau.

• At jeg laver et fornuftigt bidrag til semestere-valueringen.

C.3 Arbejdsblade

Mine krav til de arbejdsbladene i a�everer til miger følgende.

• At alle arbejdsblade er jeres eget arbejde og ati citerer, hvis i bruger andres arbejde. Ellers erdet akademisk uredeligt!

• At i a�everer arbejdsblade der er læselige, det-te gælder specielt for �gurer Arbejdsbladeneskal være i et format der er nemt at bruge f.eks.tekst, pdf, Word eller lignende.

• At i fortæller hvilke del af arbejdsbladene, derer lavet om i siden sidst og hvor jeg skal foku-sere min kommentarer.

70 C VEJLEDNINGSKONTRAKT

• At i oplyser modenheden (�rå, medium ellergennemstegt�) af arbejdsbladene f.eks. er detopsamling efter en brainstorm eller er det rap-portklart materiale.

• At mine tidligere kommentarer alle er indar-bejdet. Ellers skal vi diskutere, hvorfor de ikkeer det.

De krav i kan stille til mine kommentarer til ar-bejdsblade er følgende.

• At jeg følger de anvisninger i har givet for ar-bejdsbladene.

• At i må beholde de kommentarer jeg har skre-vet og at i kan læse dem.

• At jeg dybde læser alle jeres arbejdsblade eengang i løbet af semesteret. Bemærk der ståreen gang!

C.4 Vejledermøder

Vejledermøder afholdes efter behov. Et godt ud-gangspunkt er cirka en gang om ugen. Et vejleder-møde varer en time, med mindre andet er aftalt.Følgende er gældende for vejledermøder.

• I skal udsende en dagsorden i god tid såledesjeg kan forberede mig. Der skal afsættes, hvor-lang tid i vil bruge på hvert punkt på dagsor-denen. En dagsorden skal minimum indeholdefølgende.

� Godkendelse af referat fra sidste møde.

� Diskussion af jeres tidsplan.

� Jeres konkrete punkter

� Hvad er klart til det næste møde.

• Efter hvert møde skal der laves et referat. Det-te skal minimum indeholde følgende.

� dagsorden

� beslutninger dvs. valg/fravalg plus kortargumentation hvorfor

� aftaler hvem gør hvad inden næste møde(jer/mig)

• Referat fra sidste måde udsendes med dagsor-denen.

C.5 Krav til ekstern partner

Hvis der i projektet indgår samarbejde med ekster-ne partnere er der følgende krav.De krav et �rma kan stille til os.

• At vi kun kontakter dem når det er relevant.

• At vi overholder indgående aftaler.

• At vi svarer hurtigt på emails.

De krav vi kan stille til et �rma er følgende.

• At de bruger 20-40 timer på et semester.

• At der er en rimlig responstid på emails.

• At vi har een kontaktperson vi kan henvendeos til

C.6 Erfaringer

Afprøvet på dat7 gruppe med tre studerende den2. september 2004. Denne gruppe har jeg haft et åri forvejen, så det var velkendte studerende. De vir-kede ikke overraskede over initiativet De var over-vejende positive, dog var det selvfølgelig lidt tristfor mig at sige at jeg ikke må bruge så meget tidpå dem og deres projekt som tidligere.Vedrørende brugen af dagsorden og referat virke-

de dette til at dette havde de studerende ikke nogetproblem med. Da jeg fortalte at sådan har jeg væretvant til at arbejde andre steder i det private virkededette motiverende på de studerende.Husk at fortælle, at jeg synes projektet lyder me-

get spændende.2009 Dat4 gruppe med to personer: De studeren-

de er generelt glade for at få eksplici�ceret hvadmine forventninger til dem er. De virker overraske-de over hvilke krav de kan stille til mig.

71

D De første vejledermøder dat4projekt

Opstarten af et projekt er væsentligt og derfor be-skriver dette kapitel planlægning, gennemførelse,evaluering og udvikling af det første vejledermødemed en dat4 gruppe. Dat4 semesteret er valgt fordijeg underviser på dette semester. Skabelonen i den-ne sektion skal genbruges til de andre semestre jegmåtte komme til at undervise på senere.Planlægningen består af følgende punkter (1) i

afsnit D.1 beskrives formålet med mødet (2) i af-snit D.2 er listet de spørgmål jeg gerne vil stille destuderende samt de forventninger jeg har til demog hvilke krav de kan stille til mig (3) i afsnit D.3liste med mine succeskriterier for det første vejle-dermøde.Hvordan gennemførelsen skal ske er beskrevet

kort i afsnit D.4 sammen med en dagsorden. Minevaluering af mødet �ndes i afsnit D.5. Denne eva-luering er baseret på succeskriterierne. Endeligt iafsnit D.6 beskrives, hvordan det første mødet kanudvikles. I afsnit D.7 er der en gennemgang af detandet vejledermøde, da dette møde stadigt er endel af opstarten af projektet. Slutteligt er der enmidtvejsevaluering.

D.1 Formål

Formålet med det første vejledermøde er at få intro-duceret de studerende til emnet de har valgt og gi-ve dem den litteratur de skal begynde med at læse,samt fortælle, hvor de selv kan �nde mere litteratur.Herudover skal mine forventninger til de studerendefremlægges og jeg vil høre om deres forventningertil mig. Endelig skal dialogen mellem dem og migsættes i gang.Da de studerende (projektet) skal sættes i gang

af vejlederen er det min opgave at sætte den førstedagsorden som er vist nedenfor.

D.2 Spørgsmål

Spørgsmål til de studerende.

• Fortæl om jeres relevante faglige baggrunde fordette projekt.

• Hvad vil I gerne have lært og på hvilket niveaunår semesteret er over? Det vil sige hvad erjeres succes kriterier for det I skal lære?

• Hvad forventer I af mig?

Mine forventninger til jer er følgende.

• Sæt spørgsmålstegn ved alle de udsagn jegkommer med og fortæl mig, hvis I er enige,men specielt hvis I ikke er enige.

• Jeg vil give jer noget litteratur (relateret ar-bejde), hvor i kan starte med at søge efter in-formation. I skal herefter selv søge yderligererelateret arbejde. Naturligvis vil jeg kommen-tere på det relaterede arbejde i �nder og ogsåpege i andre retninger, hvis der er noget jegsynes i har overset.

• Jeg har ikke en facit liste, så spørgsmål som�er dette rigtigt?� kan jeg ikke besvare.

• Hvis I løber ind i et problem så er måden detforsøges løst på først at forsøge at løse det igruppen. Hvis dette ikke virker så aftaler viet vejledermøde, hvor i beskriver problemet sånøjagtigt som muligt, de løsningsforslag i harafprøvet og hvorfor de ikke virker, samt i hvil-ken retning I tror løsningen ligger.

• At I fortæller mig, hvis det faglige niveau jeglægger er for lavt eller for højt.

• De arbejdsblade I a�everer til mig har I selvhaft op til diskussion i hele gruppen og gen-nemgået. I må meget gerne skrive noter i dissearbejdsblade om f.eks. �dette emne er vi dybtuenige om i gruppen� eller �her er vi usikre påom dette er en holdbar løsning�.

• Jeg vil have en kort dagsorden før hvert mødesamt, hvor lang tid hvert punkt på dagsorde-nen skal tage.

• At I laver og vedligeholder en projektplan gen-nem hele projektet. Denne plan skal være etfast punkt på hvert vejledermøde, hvor denskal bruges til at �nde ud af, hvor vi er ogom tidsplanen stadig er realistisk eller skal til-passes.

• At I fører en projektdagbog, hvor dagsordenfra vejledermøder er sat inde. Yderligere ind-hold i dagsorden er små referater af væsentligebeslutninger, tegninger af eksempler fra tavlensom i muligvis skal bruge i projektet.

• At der ikke er nogen form for kopiering i rap-

porten!!!

Krav I kan stille til vejlederen.

72 D DE FØRSTE VEJLEDERMØDER DAT4 PROJEKT

• I er altid velkomne forbi, hvis I har et problem(og et forslag til en løsning).

• Jeg vil læse og kommentere på jeres arbejds-blade og bestræbe mig på at skrive kommenta-rer, der er læselige for jer. Jeg vil ikke læse allearbejdsblade n gange, men have en læsevejled-ning, hvor der står beskrevet hovedændringerfra sidste gang og hvad jeg skal fokusere på.

• Jeg vil hurtigt give kommentarer på arbejdes-blade. Hvis det er muligt vil jeg gøre det dagenefter jeg har modtaget arbejdsbladene. Detteskal forhindre den situation, hvor I har ændretpå de arbejdsblade vi gennemgår på et vejle-dermøde.

• Jeg vil hjælpe med de faglige problemer, dermåtte opstå i løbet af projektet, som i selvikke kan løse.

• Jeg vil hjælpe med at få bygget strukturen afartiklen op efter gængs standard. Dette har er-faringsmæssigt vist sig at være vanskeligt.

D.3 Succeskriterier

Mine succeskriterier for det første vejledermøde erfølgende.

• Alle de studerende stiller spørgsmål.

• Der er spørgelyst til emnet i projekt.

• De studerende stiller forventninger til mine rol-ler i projektet.

D.4 Gennemførelse

Til mødet medbringes dette dokument, to artiklersom skal bruges til opstart samt web-links til, hvorde kan �nde mere relateret arbejde. Herudover laveset par use cases, som beskriver projektet. Disse viljeg tegne på tavlen.

• Fortæl om ideen, muligheder og perspektivernei det valgte projektforslag.

• Giv konkrete eksempler på anvendelseområdefor projektforslaget.

• Fortæl om min baggrund.

• Spørg de studerende om deres forventninger tilprojektet og vejlederen.

• Fortæl om mine forventninger til de studeren-de.

• Udlever artikler som de studerende skal startemed at læse og fortæl kort om dem. Fortælhvor de studerende kan �nde mere litteratur.

• Afklar hvad der skal ske på det næste vejleder-møde og �nd et tidspunkt.

Bemærk at dette kun er en skabelon for, hvorle-des mødet skal foregå. For de enkelte punkter skalder �ndes materiale, som er speci�k til projektem-net.

D.5 Evaluering

Ovenstående er afprøvet den 10. februar på en sekspersoners dat4 gruppe. Jeg synes selv, at det gikrigtig godt. Dette er baseret på følgende observa-tioner holdt op imod succeskriterierne.

• Der var en meget god spørgelyst fra alle destuderende, naturligvis var der �ere spørgsmålfra nogle, men alle var med i diskussionen.

• Inden jeg selv nåede til punktet om mine for-ventninger til dem bragte de studerende detselv på banen. Her virkede de meget glade for,at jeg havde nogle forholdsvis konkrete for-ventninger til dem.

• Angående de studerendes forventninger til mighavde de ikke yderligere forventninger enddem, der er listet oven over. De var ikke i standtil at forklare, hvad de gerne vil have af vejlede-ren, men kunne forklare at de tidligere tilsyne-ladende havde haft en laissez-faire [10] vejlederog at de syntes at det var dårlig vejledning.

Andre observationer der får mig til at synes, atmødet gik godt.De studerende havde haft dårlige erfaringer med,

at de syntes ikke de havde haft travlt nok mod slut-ningen af et projekt, hvor de fortalte, at de to sidsteuger havde de kun lavet korrekturændringer. Jegsvarede, at en af min fornemste opgaver er at sørgefor at de ikke keder sig fagligt.De studerende vil gerne have både den positive

feedback, men også den negative feedback. Specieltmå den negative feedback ikke være pakket for me-get ind, den skal være direkte. De studerende havdedårlige erfaringer med, at en vejleders negative fe-edback havde været pakket så meget ind, at de ikke

D.6 Udvikling 73

havde forstået, at det var negativ feedback og varblevet overraskset ved eksamen over, at vejlederennu var mere direkte i kritikken og henviste til, atkritikken også var fremsat under vejledermøderne.De studrende virkede meget tilfreds med at få

de to artikler med relateret arbejde og var klartindforstået med, at de selv skal ud og �nde mererelateret arbejde. De virkede ivrige for at komme igang med projektet.De studerende virkede opsatte på at bruge ideen

med en projektdagbog som de kaldte en projektlog.Dette havde de på tidligere semestre været vant til.Deres log er online og tilgængelig for gruppen ogvejlederen.Jeg synes, der var en helt klar struktur i mødet

baseret på dagsorden. Jeg føler også, at de stude-rende syntes, at der var styr på, hvad der blev gen-nemgået og at der var en styret dialog, hvor tidenblev brugt godt og målrettet.

D.6 Udvikling

Da jeg helt klart synes, at mødet var en succes skaldette gentages næste gang jeg opstarter en dat4gruppe.Ideer til udvikling er følgende.

• Brug skabelonen for dagsorden til at lave endagsorden for et typisk vejledermøde.

• Rids en grov tidsplan op for de studerende ba-seret på faserne beskrevet i appendiks H. Sætdatoer på i form af uge numre således de stude-rende kan danne sig et overblik. Dette er ligele-des for at gøre de studerende det klart, at pro-jektet virker langsomt til at begynde med, menat der mod slutningen af semesteret er megentid, der udelukkende skal bruges på projektet.

• De studerende havde desværre ikke nogen tavlei rummet så det var ikke muligt at tegne et parsmå use cases diagrammer. Disse diagrammerkunne give et overblik over projektet og somvil blive i rummet til inspiration efter mødeter slut. Ideen med use cases skal tages op ogprøves på næste møde.

• Ideen om peer learning [2] synes jeg ikke jeg�k introduceret godt nok. Dette skal tilføjestil mine forventninger til de studerende, at detat diskutere og lære fra hinanden er meget væ-sentligt i projektarbejdet. Det giver ikke me-ning i projektarbejdet at holde viden skjult for

de andre gruppemedlemmer. Herudover er pe-er learning en win-win situation. Den der fårnoget forklaret lærer direkte noget nyt og dender forklarer bliver bedre til kommunikationog �nder ud af om man virkelige har forståetemnet.

• Tilføj et tips om, hvorledes man kommer igen-nem meget litteratur hurtigt i en gruppe. Delalle artiklerne ligeligt ud (der skal være mini-mum to artikler til hver). Gå hjem hver isærog lave et kort referat af hver artikel. Frem-læg referatet på det næste gruppemøde og for-tæl hvilke artiklerne er mest relevant. Hermeder antallet af artikler i hvertfald halveret. Jegvil også mene dette er et eksempel på peer-learning.

• Mange af ideerne beskrevet her kan bruges tilopstart af studenter projekter på andre seme-stre f.eks. dagsorden, succeskriterierne, krave-ne til de studerende, kravene de studerende kanstille til mig.

D.7 Det andet vejledermøde

Det afsnit beskriver, hvorledes det andet vejleder-møde på dat4 skal foregå. Det andet vejledermødeer inkluderet her i opstarts dokumentet, da det sta-digt er en del af starten på semesteret.På det første vejledermøde er der udleveret to

artikler som er introducerende for emnet, der skalarbejdes med i projektet.

D.7.1 Planlægning

Dagsorden for det andet møde er.

• Vejleder tegner billede af rammen for projektetpå tavlen.

• Vejleder og studerende går igennem de to udle-verede artikler, start med at spørge om der ernogle overordnede spørgsmål til artikler. Brugderefter artiklerne som udgangspunkt for dis-kussion og �nde hovedspørgsmål med projek-tet.

• Lav en liste af hovedspørgsmål til projektet påtavlen.

• Diskutere hvad er målene/formålene med pro-jektet.

• Fortæl om udviklingen på industrikontakten.

74 D DE FØRSTE VEJLEDERMØDER DAT4 PROJEKT

• Find relevant spørgsmål til artikler udleveret.

Find en artikel om industrirettet benchmarking.

D.7.2 Gennemførelse

Det andet vejledermøde blev afholdt den 18 februarfra 10.15 til 12.10. Forløbet for mødet var følgende.

• Udleverede den ny industrirettede artikel oggiv kort kommentar til den.

• Fortalte kort om udviklingen på industrikon-takten, da dette blev bragt op af de studeren-de.

• Tegnede billedet af rammen for projektet påtavlen og forklarede billedet.

• Bad en af de studerende om at skrive hoved-spørgsmål på tavlen som de kom frem i diskus-sionen.

Mod slutningen af mødet spurgte jeg de stude-rende om de synes, at gennemgangen af de to ar-tikler og spørgsmålene på tavlen er en god måde atstarte et projekt op på. Dette var der udelukkendepositiv respons på.Jeg gav de studerende respons på deres deltagelse

i vejledermødet og fortalte, at jeg er meget tilfredsmed deres meget aktive deltagelse og at jeg gerneser, at de forsætter med at stille spørgsmål.Jeg fulgt op på deres brug af projektlog, som

gruppen har god styr på og bruger aktivt i pro-jektet. Loggen er tilgængelig via weben og jeg kanse udviklingen af projektloggen.Jeg spurgte til sidst om de studerende er klar

over de næste opgaver de har i projektet og omde vidste, hvordan de skal starte med at løse disseopgaver.

D.7.3 Evaluering

Mine evaluering af det andet møde er følgende.

• Den nye artikel skal ikke a�everes først, mensidst da de studerende ellers sidder og bladrei den og stiller spørgsmål til den. Dette virkerforstyrende for dagsorden for mødet.

• Ideen med at tegne et billede af projektetsrammer på tavlen var god. Det satte gang i dis-kussionen med de studerende, som havde man-ge spørgsmål til, hvad jeg mente med billedet.Desværre havde de studerende kun en tavle så

billedet kunne ikke blive stående på tavlen helemødet.

• I mit oplæg fra det første møde skal det væremere konkret, hvad det er de studerende skalkigge efter i artiklerne de har fået udleveret oghvad det er jeg vil bruge artiklerne til på detnæste vejledermøde.

• At starte med overordnede spørgsmål til artik-lerne virkede godt, da der dermed hurtigt komgang i dialogen og at det var de studerende,der styrede den.

• Gennemgang af artiklerne gav god mulighedfor at diskutere mange forskellige emner medde studerende og gav mig gode muligheder forat fortælle om historierne, der ligger bag. Alt-så at forsøge at placere projektet i en kontekst.Jeg synes, at jeg sagde for meget under dennegennemgang, men der var også mange spørgs-mål fra de studerende. Jeg mener, det er na-turligt, at det er mig der fortæller mest her igennemgangen.

• Det virkede godt med at lade en af de stude-rende skrive spørgsmålene på tavlen. Det fast-holder det videre arbejde i projektet i de stu-derendes eget sprog. Herudover skal jeg ikkekoncentrere mig om at skrive på tavlen, menudelukkende på dialogen med de studerende.

• De studerende virkede glade for, at jeg meldtud om deres deltagelse i mødet og at jeg synesden havde været meget tilfredsstillende.

• De studerende virkede glade for, at projekteter udviklet i samarbejde med et �rma og at dekan afprøve en sådan samarbejdsform.

• Jeg �k ikke holdt godt nok øje med at alledeltog ligeligt i diskussion eller �k mulighedfor at deltage ligeligt.

• Mødet blev for langt, der var for mange detal-jer jeg havde oppe at vende. Hold bedre øjemed tiden.

D.7.4 Udvikling

Ideerne til udvikling generelt og speci�kt for dat4opstarten er følgende.

• Stil mere konkrete krav til de studerendes gen-nemlæsninger af artiklerne udleveret på detførste møde.

D.8 Midtvejsevaluering 75

• Brugen af tavlen til at tegne et billede skalklart genbruges på andre semestre.

• Brugen af tavlen til at samle spørgsmål op meder en god måde at få en dialog i gang på og skalogså genbruges.

• Jeg skal vælge bedre ud i artiklerne og hvad derskal diskuteres, således mødet slutter til tiden.

• Sæt antal minutter til hvert punkt på dagsor-denen.

• Hvordan sikres det at alle er med i dialogen?

D.8 Midtvejsevaluering

Som et forsøg er der den 25. marts lavet en spør-geskema undersøgelse for at �nde ud af hvordan destuderende synes, at projektet kører. De studerendeskulle give karakter (1-5) på en række spørgsmål.Vedrørende projektetsopstart så har de studeren-

de godt kunne lide projektforlaget (3,83). Der er enenkelt der syntes, at projektforslag var meget dår-ligt. Dette vil jeg mene er et godt resultat og etgodt grundlag for en god vejledning, at de stude-rende synes med det samme at emnet er interessant.For projektarbejdet og gruppen synes gruppen,

at der er klare mål (4,00) med projektet og at dehar en god projektplan (4,00). Vi har gjort en delud af at diskutere målene ved vejledermøder, detsynes jeg klart slår igennem. At projektplanen ergod er de studerendes fortjeneste, da de generelter gode til at planlægge. Samarbejdet i gruppen erogså meget godt (4,50). Dette har også klart mitindtryk og jeg har ikke haft dette som et fokus-punkt. Generelt synes gruppen, at deres arbejds-indsats indtilvidere har været okay/god (3.50), destuderende siger næsten det samme om deres egenarbejdsindsats (3,66). Dette er lidt lavere end jeghavde regnet med, men jeg antager det skyldes, atde studerende har haft mange forelæsninger og kunbegrænset tid til projektarbejdet. Vedrørende detsociale liv i gruppen giver de sig selv topkarakter(5,00). Dette er jeg naturligvis glad for, men det erhøjere end jeg havde regnet med. Jeg synes, der harværet nogle, der er mere stille end andre. Slutteligter de studerende glade for at arbejde sammen medet �rma (4,00). Dette er bedre end jeg havde hå-bet, da kontakt personen i �rmaet har været syg ogsamarbejdet derfor er kommet sent i gang.For vejledermøderne synes de studerende, at

længden er passende (3.10) gående mod lidt for lan-ge. Det passer godt til mit eget indtryk. Vi har haft

en del lange møder for at komme i gang, men jegsynes det har været relevant, at møderne har væ-ret lange. Generelt er der studerende godt tilfredsmed mine kommentarer på arbejdsblade (4,33). Hersynes, jeg altid forsøger at møde velforberedt slårklart igennem. De studerende synes at der er me-get gode muligheder for at afprøve egne ideer (4,83)dette er overraskende højt. De studerende er ogsåmeget godt tilfreds med de muligheder der har forat stille spørgsmål under vejledermøder (4,83). Det-te er lidt højere end jeg havde regnet med, men må-ske en naturlig konsekvens af, at møderne har væretforholdsvis lange. Svarende jeg giver på spørgsmåler generelt vurderet som gode (4,17). Min forbere-delse og engagement er de studerende generelt godttilfreds med (4,50 og 4,67). Jeg synes selv emnet erspændende og det er jeg glad for at dette skinderigennem til de studerende.Min feedback til de studerende baseret på spør-

geskemaet er følgende.

• Jeg er glad for at I generelt synes at emnet erspændende. Det gør vejledningen nemmere formig.

• Målene og plan er i godt med og det synes jeger jeres egen fortjeneste. I har været gode tilat planlægge og jeg har ikke behøvet at argu-mentere, hvorfor planlægning er væsentlig.

• Jeg synes, at gruppen fungerer godt og er gladfor at se, at i alle synes at samarbejdet og detsociale liv i gruppen kører meget godt.

• Jeres arbejdsindsats måske lidt for lavt vurde-ret, det har jo været kursustungt. Jeg havdegerne set at I havde gjort mere ud af relate-ret arbejdet end jeg har set endnu. Herudoverteoridelen mangler at blive diskuteret. Det måikke ende som et rent udviklingsprojekt.

• Glædeligt at i kan lide at arbejde sammen med�rma. Jeg er selv positivt overrasket over �r-maet.

• Vi har haft en del lange møder. Jeg har synesat de har været for lange, men der har væretmasser af tale om. Mit håb er altid at en tidliginvestering giver et godt afkast.

• Arbejdsblade kommentarer er I godt tilfredsmed. Vi har ikke haft så mange endnu. Jeg sy-nes, I har været gode til at få a�everet arbejds-blade og komme med dagsorden. Dette håberjeg vil fortsætte.

76 D DE FØRSTE VEJLEDERMØDER DAT4 PROJEKT

• Spørgsmål mener i at i altid kan stille. Deter jeg glad for. Jeg kan selvfølgelig observererat der er nogle der stiller �ere spørgsmål endandre, men jeg synes at det allerede er blevetudlignet en del.

• Forberedelse og engagement glade for jeres til-bage melding. Jeg synes selv det er et spæn-dende projekt og et spændende �rma vi harfundet.

• Generelt virker I interesseret og engageret.

• Pas på det ikke bliver alt for meget gode (for-gyldning af produktet)

Egne kommentarer til evalueringen.

• Sæt selv gennemsnit på med hvad jeg forventerog undersøg om der er afstand mellem mineforventninger og det faktiske resultat.

• Spørg de studerende og spørgeskema er en godide.

77

E Strategi for �rmabesøg

Dette kapitel beskriver en strategi for, hvordan etbesøg hos et �rma med studerende skal afvikles.Kapitlet er fortrinsvis rettet mod det første besøgi et �rma i forbindelse med projektvejledning.Afsnit E.1 omhandler formålet med at besøge

�rmaet. Herefter komme strategien for afviklingenaf besøget delt ud på de �re aktiviteter udvikling,planlægning, gennemførelse og evaluering. Disse �-re aktiviteter er beskrevet i afsnitene E.2 til E.5.Herudover kommer der i afsnit E.6 en række

spørgsmål, der skal stilles til en præsentation el-ler en software demonstration inden �rmabesøgetgennemføres.Strategien er afprøvet den 13. februar 2004 med

to dat6 studerende hos et lokalt software�rma samtden 24. marts med fem dat4 studerende hos et an-det lokalt software �rma. En evaluering for det sid-ste besøg �ndes i afsnit E.7.

E.1 Formål

Formålet med selve dette dokument er følgende.

• At sikre at alle (de studerende, vejleder og �r-ma) er tilfredse med besøget og får det udbyttede forventer.

• At universitet fremstår som en professionelsamarbejdspartner for �rmaet.

• At konkretisere de forventninger vejleder hartil de studerende for et �rmabesøg.

• At sikre, at �rmaet en anden gang vil have be-søg af og samarbejde med studerende og uni-versitet i det hele taget.

Formålene med selve besøget er følgende.

• At de studerende får mulighed for at arbej-de sammen med et �rma i deres projekt forder igennem at motivere de studerende og gø-re projektet mere relevant for en kommendejobsituation.

• At de studerende får mulighed for at kommeud og dufte til atomsfæren i et �rma.

• At opfylde forventningerne fra Videnskabsmi-nisteriet om, at der skal være mere samarbejdemellem universiteter og erhvervslivet.

• At undersøger om der kan skabes et samarbej-de med �rmaet på andre områder end studen-terprojekter.

E.2 Udvikling

• Kig på referater af tidligere møder med detsamme �rma eller lignende �rmaer.

• Efter nye �rmabesøg at opdatere dette doku-ment med relevant oplysninger.

E.3 Planlægning

I planlægning af et �rmabesøg med studerende skalfølgende punkter gennemgåes i planlægning.

• Send email med mulige dage og tidspunkterfor, hvornår vi kan mødes til �rmaet i god tid.

• Gør det klart for �rmaet, hvad vi gerne vil haveud af besøget, fortæl kort om projektet og destuderendes niveau, samt hvad vi fra universi-tetet håber, at �rmaet kan få ud af besøget.

• Spørg om baggrund for de personer fra �rmaet,der skal deltage. Dette er for, at vi f.eks. kantilpasse præsentationer og software demonstra-tioner.

• Send præsentationen til �rmaet før selve besø-get, hvis det giver mening. Dette gøres sammemed de spørgsmål vi har til �rmaet.

• Præsentation og software demonstration skalvære øvet i sin helhed minimum to gange.

• Klargør en liste af spørgsmål, som skal stillestil �rmaet. Disse spørgsmål skal være selvind-holdene, således �rmaet senere kan læse og for-stå spørgsmålene. Herved kan �rmaet evt. sva-re senere pr. email.

• Udarbejd en liste af succeskriterier for besøgetset med vores øjne (studerende og vejleder).

• Lav en kort præsentation af Instituttet for Da-talogi's database- og programmeringssystemsgruppe og de projekter som virker relevant for�rmaet. Denne skal bruges som en del af intro-duktion til mødet.

• Meddel �rmaet hvem (og dermed hvormange)der kommer med på besøget.

• Gå �rmaet hjemmeside igennem for at �nd udaf hvad �rmaet laver. Dette er væsenligt.

• Møde soigneret og passende påklædt op på da-gen for besøget.

78 E STRATEGI FOR FIRMABESØG

E.4 Gennemførelse

Dette afsnit beskriver kort, hvorledes et �rmabesøgskal gennemføres.

• Medbring en papirkopi af præsentation som af-leveres til �rmaet. Dette er for at �rmaet evt.kan arbejde med projektet, efter at vi er tagetafsted igen.

• Minimum en skal have ur på og skal følge medi tiden. Denne person skal diskret bryde ind,hvis et af punkterne på dagsordenen tager forlang tid.

• Der skal udpeges to studerende, der skal ta-ge noter under besøget. Det skal ikke være enperson da denne person ellers får for lidt ud afmødet.

• Møde altid præcist. Det er en forkert både atkomme for tidligt og for sent.

• Hav en dagsorden med som er aftalt med �r-maet inden besøget, hvor der er afsat minutteraf til hvert punkt.

• Hav en præsentation med i to elektroniske for-mater f.eks. powerpoint og pdf, for at være klarpå, at alt kan fejle.

• Sig pænt goddag og farvel ved besøget til allefra �rmaet, der er tilstede.

• Tag noter for at fastholde indtryk og ideer. In-klusiv navn på personer ved mødet og hvadderes arbejdsopgaver er.

• Sørg for at overholde tidsplanen.

E.5 Evaluering

For at evaluere besøger skal følgende punkter gen-nemgåes.

• Send en email der siger tak for besøget og somsamler op på, hvad vi har lært samt forslag tilde næste skridt i det videre samarbejde.

• Det første vejledermøde der kommer efter �r-mabesøget skal være en evaluering af besøget.Først skal de studerende komme med deres eva-luering. Herefter skal vejleder komme med sinevaluering.

• Lav en skriftelig evaluering af besøget som sæt-tes ind i de studerendes projektlog.

� Virker projektet relevant for �rmaet?

� Var �rmaet engageret?

� Hvordan virkede præsentation på �rma-et?

� Var der både negativ og positiv feedbackfra �rmaet?

� Hvilke ting sagde �rmaet var væsentlige?

� Hvilke ting sagde �rmaet var uvæsentli-ge?

� Hvilke produktnavne brugt �rmaet (jar-gon i �rmaet)?

� Var de studerende interesserede og enga-geret?

• Gik præsentation og software demonstrationgodt?

• Find ud af hvordan det videre samarbejde med�rmaet skal foregå.

• Det koster 1000 kr/time per medarbejder, varmødet de penge værd for �rmaet?

E.6 Præsentation/Software Demon-stration

Dette afsnit indeholder en række spørgsmål tilen præsentation eller en software demonstration.Spørgsmålene skal besvares inden �rmabesøgetgennemføres. Formålet med spørgsmålene er at sik-re en god kvalitet af præsentation og software de-monstration.Spørgsmålene til en præsentation er følgende.

• Er præsentation professionel og tiltalende?Virker det som om at vi har gjort os umage?

• Hvem er modtager gruppen for præsentation?(teknikere eller ledelse?)

• Er præsentation set fra �rmaets vinkel, hvadkan de få ud af jeres projekt?

• Er visionerne med jeres projekt klare og for-klaret vha. små forretningseksempler, der be-skriver, hvordan I tror jeres projekt kan brugesaf �rmaet?

• Er der konkrete eksempler med i præsentationsom er nemme at forholde sig til og giver re-spons på? Sagt anderledes præsentationen måikke være for abstrakt.

E.7 Evaluering af mødet den 24. marts 79

• Er antagelserne for jeres projekt klart trukketfrem. Det er godt at spørge �rmaet om detteer antagelser de kan leve med?

• Er begrænsningerne ved jeres projekt klarttrukket frem. Det er godt at spørge �rmaetom dette er begrænsninger de kan leve med?

Spørgsmålene til en software demonstration erfølgende.

• Er der en slide (eller et stykke papir), der be-skriver hovedpunkterne i demonstrationen?

• Er der et GUI interface til jeres software. Den-ne må gerne være meget simpel?

• Er det der demonstreres kerne funktionalitetfor jeres software detaljerne er der ikke tid til?

• Bruges der data fra �rmaet, så de kan validererberegninger og føle sige bekendte med data?

E.7 Evaluering af mødet den 24. marts

Evaluering af møde med �rma den 24. marts 2004kl. 13.30 til 14.50 med 5 dat4 studerende.

• Vi var der 8 minutter for tidligt. Det var kortog godt dumt.

• De studerende opførte sig professionelt og vir-kede engagerede.

• Firmaet var ikke særlig godt forberedt. Vi �ken generel introduktion til, hvad �rmaet laver,som var helt okay.

• De studerende lavede et okay oplæg ved brug af�re �gurer. Det tog for kort tid kun 6 minutter,der var afsat 15 minutter til dette. Generelt varoplægget godt, da det var tragteformet: Hvadantager vi de laver i �rmaet nu? Hvad er ho-vedproblemet for �rmaet? Hvordan vil vi ger-ne hjælpe �rmaet med dette hovedproblem?.Jeg havde med vilje overladt præsentation tilde studerende. Dette ansvar havde de forvaltetgodt. Forbedringer til oplægget: (1) titlen påartiklen �An Application Speci�c BenchmarksTool� (2) kontekst/relateret arbejde f.eks. Wi-sconsin Benchmark, TPC-C, altså de ting vitror �rmaet ved noget om i forvejen.

• Det virkede negativt ind på �rmaets holdning,at nogle af �gurene var håndtegnede. Dette

havde jeg ikke regnet med, da vi er i en af-dækningsfase. Dette må jeg som vejleder tageansvaret for, da jeg i stedet troede det villelægge bedre op til diskussion, når vi signalere-de, at vi er i en idefase.

• De studerende havde medbragt spørgsmål til�rmaet som de udleverede. Spørgsmålene varikke klar nok ud af kontekst. Hvis spørgs-mål skal a�everes til �rmaet, så skal det væremed tydelig angivelse af universitets- og insti-tutnavn, gruppenavn, mødedato, formål etc.Yderligere skal spørgsmålene være selvforkla-rende, så �rmaet senere selv kan læse spørgs-målene og gerne sende svar til os.

• Efter fremlæggelserne var der cirka en timesdiskussion. Denne startede meget trægt. Jegtror det var fordi, at �rmaet ikke helt kunneforstå hovedideen i det de studerende fremlag-de. For at forbedre dette skal der næste gangvære meget konkrete eksempler som �rmaetkan forholde sig til. Oplægget fra vores sidevurderer jeg til at have været for abstrakt fordem.

• Projektet virkede som relevant for �rmaet ogsom diskussionen skred frem blev den bedre.Firmaet turde melde ud, at der var nogle tingi projektet det tror de ikke kan bruge. Dettekan skærpe fokus for gruppen.

• De studerende havde lavet en kort liste medsucceskriterier for gruppen. Dette virkede godtpå �rmaet.

• Begrænsninger og antagelser for projektet vir-kede klar for �rmaet, men burde have væretputtet på en slide.

• En kopi af slidene burde have været givet til�rmaet.

• Vi �k aftalt en god måde at fortsætte samar-bejdet på. Dette blev der lagt en plan for.

• Jeg fortalte kort om hvad universitet laver påområdet som jeg troede var relevant for �rma-et. Her ramte jeg ved siden af på nogle områ-der. Det skyldes, at jeg ikke var klar over hvad�rmaet laver.

• Da diskussion skred noget dårligt frem gik jegtil tavlen og lavede en tegning, der skulle visede ting vi diskuterede. Dette virkede okay. Det

80 E STRATEGI FOR FIRMABESØG

er en god ide at have en bedre plan B, hvisdiskussionen kører dårligt.

Faglige punkter

• Dette virker som et spændende �rma, set fraprojektet synspunkt. Det er et rent server-orienteret �rma. De tynde klienter har de intetat gøre med, udover at teste op imod dem.

• Simulering af load er væsenligt (dbms_job,transaktion per time med forskellige fordelin-ger)

• Har et styk egen udviklet applikation (digitaldownload engine), resten er avanceret hosting.

• Deres hovedproblem er optimering. De har til-syneladende ingen strategi for dette i øjeblik-ket. Værktøjet (Oracle Enterprise Manager) deanvender til overvågning af performance er ba-seret på snapshots.

• Mest interesseret i forspørgelser ikke modi�ka-tioner. Dette kalder de discovery delen.

• Hvordan bliver load realistisk var vigtigt. Detskal være peak load der modelleres.

• At køre benchmark må højest tage en time.

• Har queries og stored procedures der afvikles.

• Har to bruger typer, simple lette forespørgelse(mobilkunder) og tunge brugere (mobil tele-fonselskaber).

• Udtræk til data warehouse ikke interessant for�rmaet set med performance øjne.

• Caching vs. precomputation væsenligt for dem.

• Bruger ikke Oracle hints.

• Web logs ikke interessant for �rmaet.

• Application server ikke interessant for �rmaet.

E.8 Evaluering af mødet den 8. septem-ber

Evaluering af møde med �rma den 8. sepetember.3 studerende på dat7.

• Send dagsorden i forvejen. Generisk dagsorden

� AAU orientering om semesteret + voreside med at være her (5 minutter)

� Hvad laver �rmaet generelt (10-15 minut-ter)

� Hvad er problemet der skal løses (30 mi-nutter)

� Hvad er de næste trin (3-5 minutter)

� Eventuel rundvisning på �rma.

• Forbered de studerende på dagsordenen. Spe-cielt introduktionen til hvad �rmaet laver.

• Væsenligt at komme præcist.

• Rundvisningen på �rmaet er en god ide speci-elt hvis det er en produktionsvirksomhed. Såer det lettere danne sig et billede af hvad delaver.

81

F Projekteksamens strategi

Dette kapitel beskriver en strategi for projektek-samener. Først beskrives mine succeskriterier foren projekteksamen i afsnit F.1. Dernæst beskrivesstrategien delt ud på de �re aktiviteter udvikling,planlægning, gennemførelse og evaluering. Disse �-re aktiviteter er beskrevet i afsnit F.2 til F.5. Slut-teligt lister afsnit F.6 en række spørgsmål, der kananvendes til vurdering af en projektrapport.

F.1 Succeskriterier

Mine succeskriterier for en projekteksamen er defølgende.

• At eksamen foregår på kendte præmisser forbåde censor og de studerende.

• At eksamen cirka tager den tid, der er afsat.Hvis den er for kort bliver eksamen over�adiskog hvis eksamen er for lang bliver de studeren-de for nervøse.

• At der i løbet af diskussion kommer igennemalle afsnittene i rapporten, således at de stude-rende føler, at de er blevet eksamineret i helerapporten.

• At alle de studerende få r et eller �ere spørgs-mål, der kan trække op på karakterskalaen,hvis spørgsmålet besvares fyldesgørende.

• At alle de studerende får stillet et perspekti-verende spørgsmål, hvor de får lov til at givebud på implikationer af f.eks. ændringer ellerudvidelser til det eksisterende arbejde.

• At jeg som eksaminator løbende giver kom-mentarer til de studerende om kvaliteten afrapporten og deres fremlæggelse således, at destuderende bliver så lidt overraskede over denkarakter de får som muligt.

• At centrale tekniske emner diskuteres i detaljersåledes, at de studerende føler, at der er bådebredde og dybde i eksamen.

• At de studerende eksamineres individuelt vha.direkte spørgsmål således, at der er et grundlagfor at give individuelle karaktere.

• At de studerende efter karaktergivningen givesen fornuftig tilbagemelding på, hvorfor de harfået en given karakter.

F.2 Udvikling

For løbende at skabe udvikling i den måde jeg gen-nemfører projekteksamener på skal følgende punk-ter gennemgåes før og efter en eksamen.

• Læs egne noter fra de sidste eksamener på sam-me semester for at læse, hvad der er gået godtog skidt.

• Får og efter hvert job som censor på et projektløb relevante dokumenter igennem og opdateredem med observationer fra selve eksamen.

• Under eksamen noter eksempler eller lignende,der er generelle og som bør adderes til portfo-lioen.

F.3 Planlægning

For at planlægge en projekteksamen skal følgendepunkter gennemgåes.

• Lav et tidsplan for eksamen, f.eks. hvor langtid skal der bruges i hvert kapitel af rapporten.

• Lav en kort skriftelig evaluering af gruppensarbejde. Dette skal danne grundlaget for pro-jekteksamen. Dette skal bruges i diskussionenmed censor og til at give feedback til de stu-derende. Yderligere skal evaluerigen sikre enså retfærdig projekteksamen som mulig. Dettekan blot være en liste af stærke og svage siderved rapporten.

• Kontakt censor og spørg der vedkommende harnogle spørgsmål eller om der er specielle hen-syn til den forestående eksamen.

F.4 Gennemførelse

Denne gennemførelse er beskrevet fra eksaminatorsside og dækker også, hvad der skal gennemføres førselve eksamen med projektgruppen.

• Før selve eksamen udlevere Guide til projektek-samen, der er beskrevet i kapitel G.

• Diskuter Guide til projekteksamen ved et af desidste vejledermøder. Husk specielt at fortæl-le hvilke noter de er jeg tager under eksamensamt hvad disse noter bruges til.

• På selve dagen fortæl om den dagsorden, derer beskrevet i kapitel G.

82 F PROJEKTEKSAMENS STRATEGI

• Hvis en studerende ikke kan svare på et spørgs-mål, så lad det gå videre til en studerende dertidligere har været overhørt, men som har vistsvagheder.

• Undgå at stille �gæt hvad jeg tænker på spørgs-mål�.

• Hvis der skal tegnes eksempler på tavlen, såhold disse så tæt på den måde de studerendehar lavet lignende eksempler f.eks. de stude-rendes notation eller navngivning.

• Lad være med at spise under eksamen.

• Ved tilbagemelding til studerende der er dum-pet, gør det klart at vedkommende klart erdumpet. Sig �du kunne vel godt mærke hvordet bar hen ad?� for at gøre det tydeligt at despørgsmål der er blevet besvaret ikke er nok tilat bestå eksamen.

F.5 Evaluering

• Lav en kort skriftelig evaluering af selve eksa-men. Beskriv hvad der gik godt og hvad derkig skidt.

• Gå igennem Guide til projekteksamen før ogefter brug for at tilpasse den.

F.6 Vurdering af projektrapport

Dette afsnit indeholder en række spørgsmål, derkan bruges til vurdering af en projektrapport ogprocessen bag den. Listen af spørgsmål kan bådebruges som eksaminator som censor.

• Er der re�ekterende observationer [8, pp. 135]?

• Er projektet abstrakt begrebsliggørende [8, pp.135]?

• Er der aktiv eksperimentering i projektet?

• Kan gruppen vurdere, argumentere, diskutere,konkludere og perspektivere?

• Har gruppen opnået kendskab til nye sammen-hænge og relationer[1, pp. 93]

• Er der påstande, der ikke er underbyggede?

• Er antagelser tydeligt listet eller er der impli-citte antagelser?

• Er begrænsninger ved teori/praksis listet?

• Er relevant (og nye) kilder brugt?

F.7 Selvevaluering

I forbindelse med projekteksamen på dat4 brugt vicirka en halv time på et vejledermøde til at disku-tere projekteksamens guiden fra kapitel G. De stu-derende virkede meget glade for at få konkret videnom, hvordan jeg ønsker eksamen skal foregå samtde typiske fejl de studerende skal forsøge at undgå.Gennemgang af denne guide skal være et fastpunktfor et af de sidste vejledermøder.

83

G Guide til projekteksamen

Denne note beskriver, hvorledes en typisk projek-teksamen foregår. Herudover indeholder noten goderåd til brug før og under projekteksamen.

G.1 Før eksamen

Før selve eksamen er det en god ide at tænke overde følgende punkter.

• Efter a�evering af projektet så lad rapportenligge et stykke tid. Tag den så frem igen oglæs den når I forbereder jer til projekteksa-men. Ideen er at få afstand til det I har skrevet.Herefter kan I bedre se gode ting, udvidelses-muligheder samt fejl og mangler.

• Udarbejd en liste af, hvad I tror er gode spørgs-mål at stille til det I har skrevet. Diskuterspørgsmålene i gruppen og nedfæld i stikord je-res svar. Leg �djævlens advokat� for jeres egenprojektrapport stil spørgsmål ved alt, misfor-tolk alt.

• Hav navneskilte med. Sæt jer i den rækkefølgeI skal præsentere i. Dette giver færrest forstyr-relser under oplægget.

• Det er unødvendigt at møde op med en liste afrettelser til projektrapporten, som a�everes tilcensor og eksaminator. Hvis I �nder fejl skalI naturligvis notere det og diskutere fejlene igruppen. Ligeledes skal I fortælle, at der er enfejl, hvis der spørges ind til et emne, hvor Ived, at der er en fejl i rapporten.

• Øv minimum to gange på hele oplægget, hvorhele gruppen er samlet. Giv konstruktive kom-mentarer til hinanden.

• Det skader ikke hvis man går efter en topka-rakter!

• Mød op pænt påklædt til eksamen.

• Det er ok at være nervøs før eksamen, men ladvære med at overdrive det!

G.2 Dagsorden

Gennemførelsen af en projekteksamen med oplægforegår cirka som følgende.

• Eksaminator byder de studerende velkommen.

• Censor introduceres. Jeg plejer at spørge omcensor må stille spørgsmål direkte til jer stu-derende. Hvis dette er muligt plejer eksamenat glide mere naturligt.

• Eksaminator overlader ordet til de studerende.

• De studerende holder deres oplæg. Her kan fo-rekomme korte afklarende spørgsmål.

• De studerende forlader lokalet og der holdesen pause, hvor strategien for resten af eksamendiskuteres mellem eksaminator og censor.

• For hver studerende:

� Med udgangspunkt i den studerendes op-læg stilles der 2-3 spørgsmål.

� Generel diskussion af projektet.

� Vortering af den enkelte studerende

• Karaktergivning individuelt eller i gruppen.

• Konstruktiv kritik og kommentarer til rap-port, oplæg samt diskussionen fra eksaminatorog censor. Der kan evt. være korte afklarendespørgsmål fra jer.

G.3 Oplægget (projektafslutningen)

Der skal være et oplæg fra de studerende ved pro-jekteksamen. Det antages her, at gruppen fremlæg-ger deres projektrapport vha. slides f.eks. ved brugaf PowerPoint, Latex Beamer eller et lignende pro-dukt.

• Oplægget skal ikke være en ny projektrapport,men en fremlæggelse af de mest interessan-te/spændende/bedste dele af det projekt, derer a�everet.

• For at �nde emner til oplægget er det en godide at tage jeres projektrapport og så gå igen-nem den og tænke på følgende ord: vurdere, ar-gumentere, diskutere, perspektivere, sammen-lign og konkluder

• Alle skal deltage nogenlunde ligeligt i fremlæg-gelsen (x minutter pr. studerende).

• Der skal ikke være for mange skift. Ideelt frem-lægger en studerende kun een gang. Det giverfor meget forvirring for eksaminator og censor,hvis hver studerende har �ere korte fremlæg.

84 G GUIDE TIL PROJEKTEKSAMEN

• Alle (censor, eksaminator og studerende) harlæst projektrapporten, så niveauet for materi-alet på slidene skal tilpasses dette. Det må dogikke antages at censor og eksaminator kenderalle detaljer i rapporten så godt som I gør.

• Hvis der er en software demonstration så af-slut oplægget med den. En demonstration ertypisk en god måde at starte diskussionen på.Censor og eksaminator er klar over, at det ersvært at ramme tastaturet, når man er nervøs.Det hjælper hellere ikke på nervøsiteten, atmedstuderende kommer med �gode råd� omkeyboard short cuts.

� En demonstration er som TV-køkken:Forbered så meget som muligt i forvejenog vis kun de mest interessante dele.

� Lav en slide, der på punktform beskri-ver, hvad software demonstrationen viser.Skriv denne ud på papir, så det kan a�e-veres til censor og eksaminator. Lyskanoner jo i brug til selve demonstrationen.

• Der skal både være overblik og dybde i emner-ne, der gennemgåes. Dette er illustret i �gu-re 1 som viser et oplæg med et generelt højtabstraktionsniveau og to tekniske dyk.

• Der skal både være eksempler og teori på sli-dene.

• Slidene skal se ens ud, så gruppen ser homogenud.

• Hvis du for din del af oplægget har forberedttre gode pointer du gerne vil fortælle og duhusker at fortælle de to så er det en stor succes!Der er altid noget, man synes er væsentligt somman glemmer at fortælle.

• Overhold den tidsramme der er for oplægget.Dog er det typisk, at en demonstration bliverlængere end planlagt pga. spørgsmål fra cen-sor og eksaminator. Når dette sker behøver detikke kun at være vedkommende, der laver de-monstrationen, der svarer på spørgsmålene.

G.4 Det gode oplæg

Det er svært at beskrive generelt, hvad et godt op-læg ved projekteksamen er, men jeg vil her forsøgeat beskrive, hvad jeg mener karakteriserer et godtoplæg.

Figur 1: Oversigt og dybde

• Der trækkes under hele oplægget paralleller tilprojektrapporten og til de erfaringer gruppenhar draget i projektperioden. Som et eksem-pel �brugen af pair programmering har fået ostil at browse mindre på nettet og drikke færrecolaer�. Dette kan ikke læses i en lærebog omsoftware engineering!

• Projektets hovedproblemstilling motiveres ogplaceres i en kontekst. Det kan f.eks. være ende�nition af problemstillingen. Det kan ogsåvære en listing af problemer med eksisterendeløsninger.

• Projekts bidrag dvs. hvordan er verden blevetberiget. Eksempel �vi har lavet en generisk da-ta generator, de gør det meget lettere at atloade syntetisk data ind i en eksisterende da-tabase. Generatoren bør ikke anvendes til datamængder større end 100 MB.�

• Begrænsninger ved projekts løsningsforslagdiskuteres. Det kan f.eks. være �løsningen vir-ker kun i 2 dimensioner og ikke i n dimensio-ner. Hvis mere end 2 dimensioner så brug enaf de eksisterende metode A, B eller C somer beskrevet i afsnittet om relateret arbejde�.Overblik, indsigt og relatering til projektrap-port!

• Der fokuseres på emner, som er væsentlige forprojektet. Det trivielle er udeladt dvs. grup-pen har spurgt sig selv om emnet er væsentligtinden eksamen.

• Der er passende antal slides og gruppen harøvet sig �ere gange på, hvor lang tid fremlæg-gelsen tager.

• Der er kun medtaget materiale på slidene dergennemgåes. Som et typisk eksempel er en

G.5 Diskussionen 85

større �gur medtaget, da den er central for pro-jektet. Da �guren er kompleks forklares den idetaljer, dette tager 4 minutter.

• Der er brugt en skrift med en størrelse på 20punkter eller derover. Censor eller eksaminatorkan nemt læse skriften selvom de evt. både erfarveblind og nærsynet.

• Det der er dynamisk gennemgåes vha. de avan-cerede animations egenskaber i f.eks. PowerPo-int. Simple �gurer og tekst vises blot.

• Der gennemgåes et kodeeksempel, hvor der erfokus på det væsentlige. Der er f.eks. skrevet�snip� i koden, hvor den er triviel eller irrele-vant.

• Alle væsentlige tegninger eller skærmbillederer lavet/skitseret i PowerPoint så de evt. kanpræsenteres dynamisk et element af gangen.

• Der er materiale nok på slides til at guide tale-ren gennem oplægget uden brug af manuskript,der holdes i hånden. Der er så lidt materiale attaleren ikke læser op fra slidene.

G.5 Diskussionen

Efter at I har lavet jeres præsentation er der endiskussion med udgangspunkt i projektrapporten.For denne diskussion er der følgende gode råd.

• Medbring din personlige kopi af projektrap-porten.

• Virk engageret og interesseret i diskussionen.

• For hvert spørgsmål søg ind hvor kernen er.Lad vær med kun at svare på den lette delaf et spørgsmål. Det er meget tilladt at gå irelaterede retninger.

• Brug meget gerne tavlen til at forklare et em-ne.

• Hvis I har a�everet en CD med kode brug, �ndgerne et stykke kode til at forklare et spørgs-mål.

• Eksaminator og censor skal �nde jeres niveauog det betyder, at de kan stille spørgsmål I ikkekan svare på. Det er f.eks. spørgsmål, hvor mankan vise, at man virkelig har forstået et emne.Lad være med at gå i panik, hvis der er etspørgsmål som du ikke kan svare på.

Figur 2: Uformelt niveauer i 7-skalaen

G.6 Andre kommentarer

Diverse andre kommentarer.

• Tag jer ikke af, at eksaminator og censor skri-ver noter under jeres oplæg og under diskussio-nen. Dette gøres for at �nde gode spørgsmål ogfor at fastholde indtryk så der kan gives kon-struktiv kritik på oplæg og diskussionen.

• Hvis der er a�everet en CD eller lignende medkode for projektet sørg for at alle let kan bladrerundt i koden. Det vil f.eks. sige alle skal kendepassword til computeren.

• Der stilles aldrig �snyde� spørgsmål der kanmisforståes. Hvis et spørgsmål kan fortolkes på�ere måder vil dette klart blive angivet. Bedgerne om at få et spørgsmål reformuleret, hvisdu ikke forstår det.

• En software demonstration skal ikke bruge me-re hardware end at hardwaren hurtigt kan stil-les op (under 5 minutter).

• Diskussionen mellem eksaminator og censorom karakter tager typiske udgang i en høj,mel-

lem og lav som vist i �gur 2

86 H TIDS- OG AKTIVITETSPLANLÆGNING

H Tids- og aktivitetsplanlægning

Dette kapitel beskriver, hvorledes jeg vil argumen-terer overfor de studerende i en projektvejledningssituation, hvorfor det er centralt for deres projektat have en tids- og aktivitetsplan.Hovedårsagen til, at jeg skriver dette kapitel er,

at jeg har erfaret at grupper, der ikke anvender tids-og aktivitetsplaner er mere besværlige at vejlede ogat de studerendes indlæring er for dårlig i forholdtil, hvad jeg vurderer de kunne opnå. Den dårligereindlæring smitter naturligvis af på projektet somde så får en dårligere karakter for.Kapitlet er bygget op som følgende. I den næste

afsnit H.1 gennemgåes en grovplan for et helt se-mester. Denne grov plan består af �re faser. Dissefaser er beskrevet i detaljer i afsnittene H.2 til H.5.For hver af faserne er der listet aktiviter for fasen,spørgsmål til besvarelse efter fasen er afsluttet samtprodukter af fasens arbejde.

H.1 Grov tidsplanlægning vha. faser iprojektarbejdet

For at kunne lave en grov tidsplan for et projekter projektet delt ind i faser. Disse faser er base-ret på [1]. Grunden til at Andersen et al er valgtskyldes, at der her kun er �re faser. Dette gør detnemmere at overskue hele projektet og forklare fa-serne til de studerende. De procentsats der er satpå er mine egne og er estimater, der skal tilpassesde erfaringer jeg drager.

• Idefase (25%)

• Problemanalysefase (25%)

• Problembearbejdnings- og formidlingsfase(40%)

• Evaluerings- og re�eksionsfase (10%)

Ideen med grovplanen er at skabe et overblik spe-cielt for de studerende, men også klart for vejlede-ren. Grovplanen skal formidles til de studerende pået af de første vejledermøder.Grundene til at have en tids- og aktivitetsplan er

følgende.

• Giver overblik ("is i maven"og god nattesøvn).

• Får afsluttet dele af projektet løbende i se-mesteret så der ikke er utrolig meget arbejdehen imod slutningen af semesteret.

• Er meget relevant for, hvordan projekter køresi "den rigtige verden".

De �re faser beskrives i detaljer i den næste �reafsnit.

H.2 Idefasen

Idefasen strækker sig over cirka 5 uger for et dat4projekt, idet dette semester er meget kursustungt ibegyndelsen.Aktiviteter for fasen er følgende.

• Diskussion af projektforslag.

• Afklaring af forventninger til hinanden(vejleder<->studerende).

• Gennemgang af litteratur der er udgangspunktfor projektet.

• Skabelse af problemformulering.

• Begyndende litteraturstudier.

• Planlægning af problemanalysefasen.

Spørgsmål til besvarelse ved fasens afslutning.

• Hvad er målene og visionerne med projektet?

• Hvad er succeskriterierne for hele projektet?

• Hvilke produkter foreligger når projektet er af-sluttet?

• Er der større usikkerheder tilbage i projektet?

• Er der en klar kommunikation i gruppen omprojektets mål?

• Hvem vil kunne bruge resultaterne af projek-tet?

Produkter for idefasen er følgende.

• En problemformulering for projektet.

• En "elevatorsætningen"for projektet.

• Liste af succeskriterier for projektet.

• En grov plan for problemanalysefasen.

H.3 Problemanalysefase 87

H.3 Problemanalysefase

Aktiviteter i problemanalysefasen er følgende.

• Hoveddelen af litteraturstudiet.

• Beskrivelse af relateret arbejde.

• Beskrivelse af teorier (dette skal ikke være af-sluttet).

• Skrive udkast til introduktions kapitel for pro-jektet.

• Klarlægge eksperimenter der skal foretages inæste fase.

Spørgsmål til besvarelse ved fasens afslutning.

• Er der et overblik af den fulde projektrapport?

• Er der et klart billede af, hvorledes dette pro-jekt er forskelligt fra eksisterende projekter?

Produkter for fasen er følgende.

• Relateret arbejd sektion til rapporten forliggeri (næsten) færdig udgave.

• Introduktions sektionen til rapporten. Detteskal være et udkast der færdiggøres i den ef-terfølgende fase.

• En revideret og endelig problemformulering forprojektet.

• Et skelet for projektrapporten.

• En revideret liste af succeskriterier for projek-tet.

• En liste af web-links med relateret arbejde.

• En grov plan for problembearbejdnings- og for-midlingsfasen.

H.4 Problembearbejdnings- og formid-lingsfasen

Aktiviteter i fasen er følgende.

• Gennemførelse af eksperimenter.

• Analyse af eksperimenter.

Produkter for fasen er følgende.

• En projektrapport minus abstrakt og konklu-sion.

H.5 Evaluerings- og re�eksionsfasen

Spørgsmål til besvarelse ved fasens afslutning.

• Er der et sammenhæng mellem abstrakt, in-troduktion og konklusion.

• Kan en kompetent person genskab de resulta-ter der er beskrevet i rapporten?

Produkter for fasen er følgende.

• Abstrakt og konklusion.

• Semesterevalueringsrapport både fra de stude-rende og vejleder.

H.6 Evaluering af brugen af tids- og ak-tivitetsplan

Tids- og aktivitetsplan er introduceret for en dat4gruppe den 3. marts 2004. Min evaluering af detteer følgende.

• Gruppen er lidt atypiske i forhold til tidligeregrupper jeg har vejledt, da de har meget godtstyr på tids- og aktivitetsplanlægning.

• De studerende virkede glade for at planen blevdiskuteret og at jeg som vejleder bruger tid påikke blot at se på produkter, men også hvordanprodukterne bliver til.

• Find �ere eksempler på motivation for brugaf tidsplan, eventuelt egne erfaringer, eller entidsplan for et typiske projekt i f.eks. MicrosoftProject.

88 I GRUPPEARBEJDSFUNKTIONER

I Gruppearbejdsfunktioner

Dette kapitel tager udgangspunkt i afsnittet "Grup-pearbejdsfunktion"i [7].

I.1 Spørgsmål

En række spørgsmål til mig selv for at afdække de"bløde"(ikke-faglige) værdier i en projektgruppen.

• Er alle de studerende tilstede ved vejledermø-det? (spørg til hvis der er nogle der mangler).

• Er alle de studerende med i diskussionen undervejledningsmødet?

• Er der store faglige udsving i svarene fra destuderende?

• Er der en god tone i diskussionen mellem destuderende? Gives der fornuftige svar mellemde studerende, hvis det er spørgsmål ikke rettettil vejlederen?

• Får alle studerende lov til at tale, uden at bliveafbrudt?

• Er der enkelte studerende der dominere diskus-sionen?

89

B Miniprojekt

Dette dokument beskriver formålet med minipro-jektet på voksenuddannelse. I førsteomgang ertænkt på IT-Vest uddannelsen

B.1 Formål

At design en case der kan bruges som et løbende ek-sempel i kurset til at introducere de studerende forde centrale emner. At give de studerende en prak-tisk indgangsvinkel til godt design af databaser.

B.2 Udvikling

• Gå igennem de a�everede opgaver og set eftertypiske fejl og mangler.

• Opdatere præsentation med casen.

B.3 Planlægning

• Find case

• Få lavet ER diagram

• Få lavet create table scripts

Emner der skal dækkes for create table statement

• Brug af string, numeriske og dato data typerne

• Primary key (og unique key)

• NOT NULL

• Navngivning af constraints

• Default værdier for kolonner

• Sammenkobling af tabeller vha. foreign-keyconstraints.

• Simple check statements

B.3.1 Eksamen

Hvorledes miniprojekt skal inddrages i eksamen.

• For ER diagrammer diskutere de studerendesdiagrammer.

B.4 Gennemførelse

• Introducer case på første seminar

• I ugebreve følg op på hvad der skal være sketmed case

• Ved senere seminare diskutere case og hvor-langt de studerende er kommet med case.

B.5 Evaluering

B.5.1 Succeskriterier

• De studerende bliver fortrolige med at designog skabe små databaser.

• De studerende får brugt DBMS og værktøj, derer valgt for kurset.

• Miniprojektet dækker hovedparten af de cen-trale emner for kurset.

• Miniprojektet diskuteres som en integreret delaf eksamen.

90 C EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE

C Efter- og videreuddannelse

Dette kapitel beskriver råd og erfaringer med vej-ledning af studerende i et efter- og videreuddanel-ses forløb. Studerende på EVU er typiske ældre endde studerende på de interne uddannelser og har enstørre erfaring indenfor faget. Herudover er grup-perne typiske mindre. Af disse årsager skal vejled-ningen gribes anderledes an.

C.1 Projektvejledning

• Til alle vejledningsmøder skal der modtagetmaterial, en læsevejledning og en dagsorden.

• Materialet til vejledningsmøder skal modtagesen arbejdsdag før mødet.

• Send en email at materiale til vejledermøde ermodtaget.

• Til det første møde afdæk den studerendesbaggrund.