undervisning*som*persuasiv*handling og andre... ·...
TRANSCRIPT
Speciale(i(Retorik(
Københavns(Universitet(2013(
(
(
(
(
(
(
(
(
(
(
(
UNDERVISNING*SOM*PERSUASIV*HANDLING*–(Et(speciale(om(den(mundtlige(retoriks(berettigelse(i(
læreruddannelsen(
(
(
(
(
(
(
Skrevet(af:( ( ( Malene(Eliassen(
Vejleder:( ( ( ( Jette(Barnholdt(Hansen(
Specialets(omfang:( 191.156(anslag(=(79,7(normalsider(
!
Abstract*
Next( year( the( new( school( reform( comes( into( force,( which( means( that( primary(
school( teachers( will( teach( even( more( hours( each( day.( These( changes( create(
additional( demands( on( the( teachers'( voice( and( body( language( communication(
abilities.( Therefore,( in( this( thesis( I( will( argue( that( the( subject( of( oral( rhetoric(
should( be( a( compulsory( subject( for( new( teachers( during( their( degree,( as( it( was(
before(1997,(in(order(to(fully(prepare(future(teachers(for(the(rhetorical(challenges(
that(await(them(in(the(new(“All(day(school”.(
( This( thesis( aims( to( make( visible( the( impact( oral( rhetoric( has( on( teachers’(
professional( ability( to( master( the( verbal( teaching( situation( seen( in( a( rhetoric(
perspective.(Through(a(qualitative(research(method,(I(have(examined(what(effects(
a(course(in(oral(rhetoric,(with(a(focus(on(the(para\and(nonverbal(parameters,(has(
on( three( teachers'( teaching(practices.( I(have(videotaped( teachers( teaching(before(
and(after(the(rhetoric(course.(The(educational(process(contains(both(a(theoretical(
part( (ars)( and( a( practical( part( (usus).( The( practical( part( has( been( prioritised(
because(the(practical\oriented(approach(is(very(relevant(when(working(with(voice(
and( body( language,( particularly( in( combination( with( such( learning( methods( as(
apprenticeship,(imitation(and(feedback.((
( The( data( I( collected( showed( that( two( of( the( three( teachers( achieved(
visible/audible(effect(in(relation(to(their(individual(challenges(after(participating(in(
the( course.( In( particular,( the( challenges( relating( to( their( body( language( saw(
improvements,(whereas(the(challenges(concerning(the(use(of(their(voice(were(far(
more(difficult(to(address.(Consequently,(there(was(no(visible/audible(effect(for(all(
three( subjects(as( the( third( teacher’s( challenges(particularly( concerned( the(use(of(
her( voice.( Therefore,( it( is( my( conclusion( that( it( requires( significant( time(
commitments( to( first( unlearn( inappropriate( voice( habits,( in( order( then( to( learn(
new(and(appropriate(ones.(Unfortunately,(my(project(had(time(constraints(that(did(
not(allow(for(this(kind(of(commitment.(However,(the(time(it(takes(to(change(these(
habits( is( available( during( a( teaching( degree,( therefore,( I( argue( at( the( end( of( the(
thesis( that( it( is( important( to( make( courses( on( voice( usage( compulsory.(
Furthermore,( these( courses( should( be( taught( using( a( very( practical\oriented(
approach;(including(imitation(and(feedback(exercises.(
(
!
Indholdsfortegnelse*
Forord .......................................................................................................................................1!
Indledning ...............................................................................................................................3!Motivation............................................................................................................................................. 3!Problemformulering......................................................................................................................... 6!Undersøgelsesdesign........................................................................................................................ 6!
Fra*politiske*taler*til*faglig*formidling...........................................................................8!
Mit*didaktiske*udgangspunkt ........................................................................................ 10!
Den*klassiske*didaktiske*retorik.................................................................................. 15!
Didaktisk*teori*og*metode............................................................................................... 18!Imitatio .................................................................................................................................................18!Mesterlære..........................................................................................................................................22!Feedback..............................................................................................................................................25!
Paraverbal*kommunikation ........................................................................................... 29!Transparens/opacitet ....................................................................................................................29!Kairos ....................................................................................................................................................30!Talemomenterne..............................................................................................................................32!
Artikulation ........................................................................................................................33!Melodik ..............................................................................................................................33!Motorik ..............................................................................................................................33!Klang...................................................................................................................................34!Dynamik .............................................................................................................................35!
At(skabe(attention ............................................................................................................................35!
Nonverbal*kommunikation ............................................................................................ 38!Kroppens(betydning(for(stemmen............................................................................................38!
Det!abdominale!åndedræt .................................................................................................38!Støtten................................................................................................................................39!Grounding ..........................................................................................................................39!
Actio(–(kroppens(sprog..................................................................................................................40!Mimik .................................................................................................................................41!Gestik .................................................................................................................................42!
Den*gode*faglige*formidler ............................................................................................. 43!
Empiriindsamling .............................................................................................................. 44!Udvælgelse(og(forbehold ..............................................................................................................44!Pragmatik(i(forhold(til(lockout ...................................................................................................45!Ars(og(usus(i(undervisningsforløbet........................................................................................46!
Præsentation!af!lærerne ....................................................................................................46!Ars!–!den!teoretiske!del .....................................................................................................47!Usus!–!det!praktiske!arbejde..............................................................................................47!
Analyse................................................................................................................................... 48!MT,(1.(Optagelse ...............................................................................................................................49!
Indledning!–!at!skabe!attention .........................................................................................49!
Nonverbal!kommunikation!–!mimik...................................................................................50!Det!kommunikative!fællesskab ..........................................................................................52!Paraverbal!kommunikation ................................................................................................52!Kairos..................................................................................................................................53!Individuel!undervisning!af!MT............................................................................................54!
Jeg!observerer..............................................................................................................................54!Diagnose ......................................................................................................................................55!Undervisningsprogram ................................................................................................................55!
MT,(2.(optagelse ................................................................................................................................56!Indledning!–!at!skabe!attention .........................................................................................56!Nonverbal!kommunikation ................................................................................................57!Det!kommunikative!fællesskab ..........................................................................................58!Paraverbal!kommunikation ................................................................................................59!
JT,(1.(Optagelse..................................................................................................................................60!Indledning!–!at!skabe!attention .........................................................................................60!ParaQ!og!nonverbal!kommunikation...................................................................................62!Stemmens!lyd!og!forankring!i!kroppen ..............................................................................65!Individuel!undervisning!af!JT ..............................................................................................66!
Jeg!observerer..............................................................................................................................66!Diagnose ......................................................................................................................................66!Undervisningsprogram ................................................................................................................66!
JT,(2.(optagelse...................................................................................................................................68!Indledning!–!at!skabe!attention .........................................................................................68!ParaQ!og!nonverbal!kommunikation...................................................................................68!Stemmens!lyd!og!forankring!i!kroppen ..............................................................................71!
LFM,(1.(optagelse..............................................................................................................................72!Indledning!–!at!skabe!attention .........................................................................................72!Paraverbal!kommunikation ................................................................................................73!Stemmens!lyd!og!forankring!i!kroppen ..............................................................................74!Nonverbal!kommunikation ................................................................................................75!Individuel!undervisning!af!LFM ..........................................................................................76!
Jeg!observerer..............................................................................................................................76!Diagnose ......................................................................................................................................76!Undervisningsprogram ................................................................................................................77!
LFM,(2.(optagelse..............................................................................................................................78!To!små!ændringer ..............................................................................................................78!
Konklusion*på*analysen................................................................................................... 80!Udfordringer ......................................................................................................................................80!Min(rolle ...............................................................................................................................................81!Effekt .....................................................................................................................................................83!
Diskussion:*Undervisningsmodul................................................................................. 86!Modulets(indhold(–(ars(og(usus .................................................................................................86!
Ars ......................................................................................................................................86!Teoretisk!indhold .........................................................................................................................87!
Usus....................................................................................................................................87!Imitatio,!mesterlære!og!feedback ...............................................................................................89!
Konklusion ........................................................................................................................... 92!
Perspektivering .................................................................................................................. 94!
!
(
(
!
! 1!
Forord*
Jeg(vil(gerne(sige(tak(til(alle(dem,(der(har(bidraget(til(dette(speciale,(alle(har(de(haft(
indflydelse( på,( at( projektet( er( blevet( realiseret.( Tak( til( de( tre( lærere( fra(
Børneuniversitetet,(der( lod(mig(følge(deres(travle(arbejdsliv:(Marie(Toudal,( Johan(
Tieldow( og( Line( Fløe( Mogensen.( Tak( til( Jette( Svane( for( grafisk( hjælp,( Katrine(
Martinsen( Gottschalcks( for( sparring( og( korrekturlæsning,( Peder( Eliassen( for(
teknisk(support(og(moralsk(og(faglig(idéudvikling,(Susanne(Eliassen(og(Stig(Beltoft(
for( husly,( da( min( familie( var( ramt( af( vandskade( og( til( min( tålmodige( og(
inspirerende(vejleder(Jette(Barnholdt(Hansen.(Sidst,(men(absolut(ikke(mindst(den(
største( tak(af(dem(alle( til(mine( to(børn,(Louis(og(Nanna,(og(min(mand(Danny.(De(
har( de( sidste( mange( måneder( været( mit( faste( og( urokkelige( holdepunkt( og(
ubeskrivelige(tålmodige.( Jeg(har(valgt(at(dedikere(mit(projekt(til(mine(børn,( fordi(
det(er(et(bevis(på,(at(med(kærlighed(er(alt(muligt.(
!
(
(
Indledning!
! 3!
Indledning*
(
Motivation**Læreruddannelsen( diskuteres( i( øjeblikket( som( aldrig( før.( Debatten( har( især( fra(
Dansk(Lærerforenings((DLF)(side(stort(fokus(på(at(højne(uddannelsens(krav(til(de(
studerende( og( ligeledes( give( uddannelsen( et( ”løft”,( således( at( det( bliver( mere(
attraktivt( at( blive( lærer( og( ikke(mindst( at( være' lærer.( Der( er( endvidere( i( denne(
debat( meget( fokus( på( de( faglige( krav,( der( stilles( til( en( færdiguddannet( lærer( i(
grundskolen,(fx(at(en(lærer(skal(have(en(bred(viden(i(flere(fag.(I(denne(debat(mener(
jeg(dog,(at(man(glemmer(formidlingen'af(denne(faglighed(–(en(formidling,(der(synes(
særlig(aktuel(nu,(hvor(der(er( tale(om,(at(den(enkelte( lærer(skal(undervise(mere( i(
fremtidens(”heldagsskole”.((
( Hvis( heldagsskolen( bliver( en( realitet,( skal( en( grundskolelærer( arbejde( hele(
dagen( med( formidling( af( faglig( viden,( hvilket( unægtelig( stiller( større( krav( til(
dennes( formidlerrolle( og( ikke(mindst( stemmebrug.( Før( 1997( var( faget(Mundtlig'
retorik'og'stemmebrug(en(del(af(lærernes(uddannelse.(Faget(var(opdelt(således,(at(
de(studerende(havde(14(timers(stemmebrug,(14(timers(oplæsning(og(14(timers(fri(
mundtlig(fremstilling.1(Dette(timeantal(blev(dog(reduceret(over(årene,(og(med(den(
nye(læreruddannelseslov(i(1997(blev(faget(helt(afskaffet.((
( Det(var(dog(ikke(helt(uden(kamp.(For(flere(fagpersoner,(som(også(var(med(til(at(
få( faget( indført,( kæmpede( for( retorikkens( eksistens.( Blandt( andet( én( af( landets(
første(retorikere,(Claus(Tilling,(som(var(lektor(på(Blaagaards(Statsseminarium,(og(
Christian( Kock,( professor( i( retorik( på( Københavns( Universitets.( Sidstnævnte(
skriver(til(daværende(Undervisningsminister,(Ole(Vig(Jensen,(den(26.(maj(1997(og(
spørger( om( følgende:( ”Hvorledes( sikres( det,( at( alle( skolelærere( uddannet( efter(
aftalen( om( en( ny( læreruddannelse( i( fremtiden( er( i( stand( til( at( formulere( sig(
ordentligt(i(såvel(tale(som(skrift.”(Svaret(fra(ministeren(lyder(således:(”Ud(over(det(
i(svaret(på(spørgsmål(88(anførte,(vil(der(også(i(fremtiden(blive(lagt(vægt(på(skriftlig(
og(mundtlig( formuleringsevne( i( alle( fag( på( læreruddannelsen.(Det( vil( f.eks.( være(
naturligt( at( videreføre( den( allerede( i( dag( gældende( bestemmelse( om,( at( der( ved(
skriftlige(arbejder(”ud(over(det(faglige(indhold(også(lægges(vægt(på(den(skriftlige(
((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((1!Bilag!6!
Indledning!
!4!
fremstilling”,( jf.( den( gældende(uddannelsesbekendtgørelses( §13,( stk.( 3.”(Det( svar(
på(spørgsmål(88,(som(ministeren(nævner,(handler(om,(at(det(er(blevet(besluttet(at(
pålægge(”[…](seminarierne(at(tilbyde(studerende,(der(vælger(matematik,(men(ikke(
dansk,(et(kursus( i( skrivning(og(retorik.”( (Det(betyder( faktisk,(at(der(er(retorik(på(
læreruddannelsen(i(dag,( fordi(alle(studerende,(der(ikke(læser(dansk,(skal(tilbydes(
et(kursus(i(skrivning(og(retorik.(Og(for(de(studerende,(der(læser(dansk(som(linjefag,(
er(retorik(et(’timeløst(fag’.(Et(timeløst(fag(er(betegnelsen(for(fag,(heriblandt(retorik,(
færdsels\(og(seksualundervisning,(der(ikke(indgår(som(selvstændige,(obligatoriske(
fag(i(folkeskolen.(På(seminariet(betyder(det,(at(et(timeløst(fag(blot(inddrages(efter(
behov( alt( efter( underviserens( holdning/lyst( til( faget.( Der( er( altså( ikke( fokus( på(
hverken(mundtlig(formidling,(stemmebrug(eller(kropssprog.((
( Jeg(har( gennem(hele(mit( studie(haft( en( stor( interesse( for(mundtlig( retorik(og(
har(især(en(stor(passion(for(stemmebrug.(Derfor(har(jeg(på(mit(kandidatstudie(på(
Københavns(Universitet(valgt(fagene(Stemmebrugens'didaktik'og(Retorisk'didaktik.(
Gennem(disse(fag(stiftede(jeg(bekendtskab(med(både(læreres(og(lærerstuderendes(
”sult”( efter( mundtlige( formidlingsredskaber.( De( var( i( deres( dagligdag( ofte(
stemmemæssigt(udfordrede(ift.(at(bruge(stemmen(varieret(og(hensigtsmæssigt,(så(
den(understøttede(den(faglige( formidling.(Bl.a.(skulle( jeg( i( faget(Retorisk(didaktik(
udforme( og( afholde( et( kort( undervisningsmodul( i( mundtlig( retorik( for(
lærerstuderende(med(særligt(fokus(på(stemmebrug.(Jeg(henvendte(mig(til(ledelsen(
på( Zahles( lærerseminarium,( der( var( meget( positivt( stillet( over( for( min( idé.( Det(
interessante(var,(at(mit(kursusopslag(kun(var(publiceret(på(deres(intranet(en(halv(
skoledag,(før(51(studerende(havde(meldt(sig.(Der(var(desværre(kun(15(pladser(på(
holdet,(så(jeg(måtte(afvise(de(sidste(36.(Her(blev(jeg(bekræftet(i(min(forudgående(
tese( om,( at( der( er( et( behov( for( genindførelse( af( faget( mundtlig( retorik( på(
læreruddannelsen.( De( studerende( hungrede( efter( at( få( undervisning( i( mundtlig(
retorik(og(individuel(sparring(i(stemmebrug.(Dette(var(stof(til(eftertanke,(og(jeg(har(
ikke( siden( kunnet( slippe( tanken( om( de( 36( studerende,( der( havde( meldt( sig( til(
kurset,(men(som(ikke(fik(muligheden.((
( På( baggrund( af( denne( erfaring( og( i( forlængelse( af( den( højaktuelle( debat( om(
folkeskolen(og(dens(lærere(sammenkoblet(med(min(interesse(for(mundtlig(retorik(
har( jeg( en( tese( om,( at( faget( vil( gavne( lærerstuderende,( når( de( skal( arbejde( som(
lærere.(Jeg(vil(derfor(undersøge,(om(faget(Mundtlig'retorik(kan(bidrage(til(at(hjælpe(
lærerne(i(deres(daglige(formidling(af(det(faglige(stof,(hvilket(betyder,(at(jeg(vil(se(på(
Indledning!
5!
måden,( en( lærer( kommunikerer( på( gennem( de( non\( og( paraverbale2(
kommunikationsparametre.(På(den(baggrund(vil( jeg( finde(ud(af,(om(der(er(behov(
for(at(genindføre(faget(Mundtlig(retorik(på(læreruddannelsen.(
((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((2!Det!paraverbale!er!det!lydlige,!fx!stemmens!tonefald!og!kvalitet.!Se!Onsberg!(2009)!p.!219!
Indledning!
!6!
Problemformulering*Dette(leder(frem(til(følgende(problemformulering:(
I'specialet'vil'jeg'undersøge,'hvilken'effekt'et'praksisorienteret'undervisningsforløb'i'
mundtlig' retorik' med' fokus' på' den' para?' og' nonverbale' kommunikation' har' på'
læreres'faglige'formidling.''
' Derudover'vil'jeg'diskutere,'hvordan'et'potentielt'undervisningsmodul'i'mundtlig'
retorik' på' lærerseminariet' kan' udformes,' så' det' ruster' lærerne' til' at' klare' de'
retoriske'udfordringer'i'fremtidens'”heldagsskole”.(
(
Undersøgelsesdesign*
Jeg( vil( her( redegøre( for( specialets( undersøgelse,( fordi( der( ikke( før( er( lavet(
sammenlignelige(undersøgelser(af(grundskolelæreres(mundtlige(retorik.(Specialet(
har(karakter(af(en(eksplorativ(undersøgelse,(som(er(relativt(begrænset(i(sit(omfang.(
Det(gør,(at(den(naturligvis(ikke(er(fyldestgørende,(men(håbet(er,(at(den(kan(fungere(
som(en(slags(pilotprojekt.((
( Derudover(er(undersøgelsen(pragmatisk,(da(den(på(flere(punkter(er(baseret(på,(
hvad( der( på( tidspunktet( for( udførelsen( af( undersøgelsen( var( realistisk( og(
tilgængeligt.(Dette(ift.(de(tre(case\studier(af(grundskolelærere,(som(undersøgelsen(
omfatter.( Især(har( lærernes( lockout(haft( stor( indflydelse,(hvilket( jeg(vil(uddybe( i(
kapitlet(”Empiriindsamling”.((
( Mit(formål(er(at(finde(ud(af,(om(et(kort(undervisningsforløb(i(mundtlig(retorik(
med( fokus( på( den( praktiske( dimension,( giver( lærerne( en( oplevelse( af( at( kunne(
mestre( den( faglige( formidling( bedre.( Centralt( i( mit( studie( af( de( tre( lærere( står(
brugen( af( videokameraet( som( dokumentationskilde.( Jeg( mener,( at( det( er( den(
eneste(måde,(hvorpå(jeg(er(i(stand(til(at(gengive(lærernes(faglig(formidling(uden(at(
involvere( deres( subjektive( mening,( som( fx( ved( interview( og(
spørgeskemaundersøgelse.(Jeg(ønsker(altså(at(bygge(min(effektmåling(på,(hvad(jeg(
ser(gennem(linsen(før(og(efter(undervisningsforløbet(i(mundtlig(retorik.(Dette(gør,(
at( jeg( efterfølgende( kan( gense( optagelserne( og( sandsynligvis( lægge( mærke( til(
andre( aspekter( af( lærernes( faglige( formidling,( som( jeg( ikke( observerede( i(
undervisningssituationen.(På(den(måde(bygger(min(observerende(del(af(empirien(
på(en(antropologisk(metode,(der(har(været(benyttet(i(cirka(100(år.((
Indledning!
7!
( I( forlængelse(af(overstående(kan(det(virke(problematisk,(at( jeg(både(bestrider(
rollen( som( observatør,( underviser( og( kritikker.( Jeg( kunne( have( valgt( at( finde( en(
ekstern( retorikunderviser,( således( at( min( iagttager\( og( kritikerrolle( blev( mere(
objektiv,( men( her( er( der( to( afgørende( faktorer( på( spil.( For( det( første( den(
pragmatiske(–(hvad(er(realistisk(og(opnåeligt(inden(for(tidsrammen?(For(det(andet(
ønsket( om(at( gøre( dette( projekt( til(mit( helt( eget( og( derigennem( tydeliggøre(min(
professionelle( tilgang( til(projektet.(Desuden( læner(denne( tilgang(sig(op(ad(de( tre(
didaktiske( metoder;( imitatio,( mesterlære( og( feedback,( som( ligeledes( bygger( på(
princippet(om(at(observere,(undervise(og(give(kritik.(
( I( relation( til( de( tre( case\studier( skal( det( bemærkes,( at( jeg( af( hensyn( til( mit(
formål(undlader(at(beskæftige(mig(med,(hvilken(effekt(undervisningen(af( lærerne(
har( på( eleverne.( En( effektmåling( på( eleverne( ville( betyde,( at( før( og( efter(
situationen,( dvs.( før( og( efter( undervisningsforløbet,( skulle( være( identisk( mht.(
elevernes( humør,( deres( interaktion( og( sociale( relationer.( Det( kan( have( stor(
indflydelse(på(fx(læreres(evne(til(at(skabe(ro,(hvilket(humør(eleverne(er(i,(eller(om(
der( har( været( nogle( forudgående( episoder( mellem( dem.( Disse( vil( da( være(
udslagsgivende( for(effekten.(Derfor( fokuserer( jeg(på(den(didaktiske(proces(og(på(
lærernes(evne(til(at(tilgå(den(faglige(formidling(set(ud(fra(en(retorisk(kontekst.(Jeg(
er( klar( over,( at( denne( afgrænsning,( hvor( det( er(mig,( der( vurderer( effekten,( kan(
opfattes(mindre(objektiv,(end(hvis(det(var(elevernes(vurdering.(Men(af(hensyn(til(
tid(har(jeg(været(nødt(til(at(begrænse(min(undersøgelse.(
Fra!politiske!taler!til!faglig!formidling!
!8!
Fra*politiske*taler*til*faglig*formidling**
Et(central(perspektiv(i(specialet(er(at(omsætte(den(viden,(jeg(har(fra(retorikstudiets(
fokus( på( politisk( taler,( til( faglig( formidling.( Selvom( vi( på( retorikstudiet( på(
Københavns(Universitet(anerkender(den(faglige(formidling,(så(er(der(en(tendens(til(
at( fokusere( på( den( deliberative( genre.( Det( hænger( muligvis( sammen( med,( at(
politiske( taler( er(mere( tilgængelige( end(den( faglige( formidling,( der( i( højere( grad(
foregår( i( lukkede( rum( og( derfor( ikke( på( samme( måde( henvender( sig( til(
offentligheden.( Endvidere( kan( selve( genren,( faglig( formidling,( være( afgørende,(
fordi( den( er( knyttet( til( begrebet( transparens,( der( tillægger( indholdet( større(
betydning(end(etos.(Og(etos(er(netop(et(centralt(begreb(på(retorikstudiet.((
( Fafner(har(en(vigtig(pointe(i(forbindelse(med(specialets(fokus:((
( ”Det(er(imidlertid(retorikkens(pædagogiske'konsekvenser,(der(er(og(må(være(de(
vigtigste.(God(undervisning(og(god(fremstilling(hører(sammen.”3((
( Fafners( ord( understøtter,( at( faglig( formidling( forudsætter( den( transparente(
form,( hvor( formidlerens( actio,(modsat( hos( en( taler,( ikke( gør( opmærksom( på( sig(
selv(–(netop(fordi(det(er(indholdet,(der(er(centralt.(Formidlerens(opgave(er(at(gøre(
undervisning( til( en( persuasiv( handling.( Det( er( derfor( undervisningen( og( dens(
kontekst,(der(er(væsentlige(her,(og(ikke(talerens(personlige(agenda.(
( Jeg( er( dog( i( mit( teoretiske( grundlag( relativt( overladt( til( generelle( retoriske(
teorier( om( para\( og( nonverbal( kommunikation,( for( der( stort( set( ikke( er( skrevet(
noget(retorisk(faglitteratur(om(skolelæreres(eller(faglige(formidleres(actio.(Det(er(
derfor( en( udfordring( for( mig,( at( meget( faglitteratur( om( mundtlig( retorik( tager(
afsæt( i(den(politiske(tale(og( ikke(den(faglige( formidling.( Jeg(vil(derfor(gøre(det(til(
mit(projekt(at(konvertere(disse(teorier(og(begreber,(der(omhandler(en(talers(actio,(
til(også(at(gælde(faglig(formidling.((
( ”Når( vi( hører( ordene,( spejder( vi( samtidig( efter( lydlige( og( synlige( tegn( på(
engagement(og(troværdighed,(kvaliteter(som(er(nødvendige(hvis(taleren(skal(nå(sit(
persuasive(mål.”4(
( Citatet(ovenfor(peger(på,(at(de( lydige(og(synlige(faktorer(er(afgørende(for(den(
persuasive( effekt.( Og( selvom( citatet( handler( om( en( talers( actio( og( ikke( en(
lærerstuderendes,(der(skal(praktisere(faglig(formidling,(så(bekræfter(citatet(netop,(
((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((3!Fafner!(2005)!p.!177!4!Onsberg!(2009)!p.!219!
Fra!politiske!taler!til!faglig!formidling!
9!
at( de( para\( og( nonverbale( parametre( er( sammenfaldende( for( begge( felter( ift.( at(
opnå((sit(persuasio(mål.((
(
Men( hvordan( tillæres( disse( lydlige( og( synlige( faktorer,( så( de( understøtter( det(
faglige( indhold?( Her( vender( jeg( tilbage( til( Fafners( pointe( om( retorikkens'
pædagogiske' konsekvenser'og( tager(udgangspunkt( i( begreberne(ars(og(usus(teori(
og(praksis),(som(næste(kapitel(omhandler.((
( Jeg( bruger( altså( begreberne( ars( og( usus( som( specialets( overordnede(
analyseramme( og( supplerer( med( teori( om( de( tre( didaktiske( metoder;( imitatio,(
mesterlære(og( feedback.(Derudover(behandler( jeg( indholdsmæssige(elementer(af(
faget(mundtlig(retorik,(herunder(stemmebrug(og(kropssprog.(
( Aspekter,( der( alle( har( en( afgørende( rolle( i( min( konvertering( af( det( fokus( på(
politiske(taler,(som(ses(på(universitetet,(til(faglig(formidling(på(lærerseminariet.(
(
Mit!didaktiske!udgangspunkt!
!10!
Mit*didaktiske*udgangspunkt*
I( den(klassiske( latinske( terminologi( inden( for( retorik( sondres(der(mellem(ars'og(
usus'–( teori(versus(praksis.(Da(et(af( specialets( formål(er(at(diskutere,(hvordan(et(
undervisningsforløb( i(mundtlig(retorik(skal(udformes,(er( forholdet(mellem(ars(og(
usus( inden( for( den( retoriske( didaktik( af( særlig( vigtighed( for( dette( speciale,( og(
derfor(vil(jeg(i(dette(kapitel(belyse(netop(dette(forhold.((
( Begrebet( ars( (latin)( eller( tekhne' (græsk)( betyder( fag,5( dvs.( teori( om( det(
praktiske.(Ifølge(Aristoteles(handler(ars(om(den(praktiske(udøvers(viden.6((
( Begrebet( usus( er( derimod( den( praktiske( udøvers( handlen.( Den( oprindelige(
latinske(betydning(er(brug(eller(benytte.7'Den(nutidige(definition(er(øvelse(eller(at(
udføre(en(handling(i(praksis.((
( (Vi(lever(i(dag(i(en(skriftsproglig(kultur,(hvor(den(lærte(viden(i(høj(grad(stammer(
fra( en( skolastisk( tradition.( Den( skriftlige( form( har( sin( egen( logik,( ligesom( den(
mundtlige( har( sin.( Dette( aspekt( behandler( Tone( Saugstad,( når( hun( peger( på,( at(
udviklingstendensen(er(gået(fra(mesterlære(til(læring(i(skolen(–(med(andre(ord(fra(
praktisk( kunnen( til( boglig( viden.8( På( den( måde( er( der( en( form( for( dualistisk(
sondring( mellem( på( den( ene( side( talesprog( og( praksis( og( på( den( anden( side(
skriftsprog( og( boglig( viden,( hvor( sidstnævnte( ofte( regnes( for( mest( værdifuld.((
Saugstad( skriver,( at:( ”Talesprogskulturens( indlæringsform( er( overvejende(
erfaringsbaseret,( kontekstbundet( og( dermed( konkret.( Den( foregår( ved( imitation,(
irettesættelse,(prøven(og(fejlen,(ved(øvelse(og(ved(at(leve(i(et(socialt(fællesskab.”9(
Og(netop(disse(indlæringsformer(er(centrale,(når(lærerstuderende(skal(undervises(
i( mundtlig( retorik,( fordi( deres( kommende( virke( som( skolelærere( bygger( på(
talesprogskulturen.( De( skal( lære( at( videregive( viden( gennem( mundtlighed,( og(
derfor(er(det(nødvendigt,(at(de(kender(mundtlighedens(væsen(og(vilkår.(
( Der(er(altså(nogle(uvurderlige,(positive(sider(af(talesprogskulturen,(som(vi(har(
en( tendens( til( at( glemme,( eller( i( hvert( fald( nedtone( ift.( skriftligheden.( Saugstad(
stiller(i(artiklen;(”Om(viden(og(kunnen(–(pædagogisk(set”,(skarpt(på(dette(og(peger(
på,(at(skolen(har(et(”teori\praksis\problem”.10(Hun(uddyber(to(forskellige(tilgange(
((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((5!Aristoteles!(2007)!p.!272!6!Aristoteles,!(2000)!p.!31Q33!7!Den!danske!ordbog!(2005)!p.!384!8!Saugstad!(2007)!p.!223!9!Saugstad!(2007)!p.!224!10!Saugstad!(2007)!p.!226!
Mit!didaktiske!udgangspunkt!
11!
til(at(opnå(overensstemmelse(mellem(teori(og(praksis(i(skoleregi:(For(det(første(er(
teori( normativ( for( praksis,( hvilket( vil( sige,( at( den( viden,( vi( møder( i( skolen,(
automatisk(transformeres(til(en(praktisk(kunnen( i(mødet(med(virkeligheden.(Her(
er(der(fokus(på(ars.(Den(anden(tilgang(er,(at(praksis(er(normativ(for(teori,(dvs.(at(
den( faglige( viden,( vi( lærer( i( skolen,( skal( gøres( mere( anvendelsesorienteret( og( i(
højere( grad( rettes( mod( den( praktiske( virkelighed.( Her( er( der( fokus( på( usus.11(
Problemet(med(begge(disse(praksisproblemer(er,( at(de( ikke(har( forståelse( for(de(
kvalitative( forskelle,( som( de( hver( især( repræsenterer.( Jeg( mener,( at( dette( er(
relevant(for(specialet,(fordi(jeg(gerne(vil(pege(på,(at(disse(to(tilgange(ikke(er(rivaler,(
men(at(de(hver(især(rummer(et(læringspotentiale(afhængig(af,(hvilket(fag(der(skal(
undervises(i.(
( Jeg( ønsker( derfor,( i( tråd( med( Saugstad,( ikke( at( afskrive( den( teoretiske( og(
dermed( også( i( høj( grad( den( skriftsproglige( kultur,( men( i( stedet( at( diskutere(
forholdet( mellem( teori( og( praksis( og( stile( mod,( som( Saugstad( skriver,( at:( ”[…](
styrkesider( og( svagheder( ved( henholdsvis( læring( i( skole( og( læring( i( praksis( […](
derimod( [er]( en( forudsætning( for( at( kunne( etablere( et( frugtbart( samspil(mellem(
disse(to(læringsformer.”12(Jeg(er(derfor(enig(med(Saugstad(i(hendes(mange,(meget(
relevante(betragtninger(vedr.(forholdet(mellem(ars(og(usus.((
( Jeg( finder( det( dog( svært( helt( at( gennemskue( fra( artikel( til( artikel,( hvilken(
definition( hun( har( vedr.( ’skole’?( Jeg( antager( derfor,( at( hun( har( en( meget( bred(
tilgang(til(skole(og(ligeledes(til(begrebet(usus.(Jeg(har(i(modsætning(til(Saugstad(et(
mere(specifikt(og(snævert(ærinde(ift.(denne(kontekst,(som(vedrører(det(konkrete(
fag( mundtlig( retorik.( Vi( har( dog( samme( syn( på,( at( den( praktiske( tilgang( til(
undervisning(bør(opgraderes.(Centralt(for(mig(er(imidlertid(undervisning(i(at(blive(
en( god( faglig( formidler,( hvor( fokus( er( på( de( para\( og( nonverbale(
kommunikationsparametre.( I( forlængelse( heraf( ønsker( jeg( en( form( for(
tilbagevenden(til(nogle(af(de(tanker,(som(Aristoteles(havde(vedr.(usus.(Disse(vil(jeg(
behandle(med(udgangspunkt(i(Saugstads(fortolkning.(
( Ifl.( Saugstad( ophæver( Aristoteles( med( sine( to( kunstskabsforståelser13( det(
dualistiske(skel(mellem(ars(og(usus.(Han(opfatter(dog(stadig(de(to(kundskaber(som(
forskellige,(blot(ikke(i(et(hierarkisk(forhold,(men(i(stedet(som(to(kundskaber,(der(er(
((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((11!Saugstad!(2007)!p.!226Q227!12!Saugstad!(2003)!p.!308!13!Aristoteles’!to!kunstskabsforståelser!er!henholdsvis!teori!og!praksis!(Kilde:!Saugstad!(2007)!p.!231)!
Mit!didaktiske!udgangspunkt!
!12!
knyttet( til( forskellige( livsområder( og( derfor( tjener( hvert( sit( formål.14( Om( den(
teoretiske(viden(skriver(Saugstad:(”Den(teoretiske(viden(er(en(tilskuerviden,(som(
stiler(mod(at(forstå,(forklare(og(systematisere,(hvilket(indebærer(en(evne(til(logisk(
og( abstrakt( tænkning.”15( Om( viden( i( praksis:( ”Den( praktiske( kundskab( er( en(
deltagerkundskab,(som(stiler(mod(kompetencer(mod(at(deltage(i(det(praktiske(liv,(
dvs.(i(det(produktive(og/eller(det(sociale(liv.”16(Forskellen(på(de(to(kundskaber(er(i(
høj(grad,(at(det(praktiske(liv(er(foranderligt(og(til(tider(uregerligt,(hvilket(vil(sige,(at(
det(ikke(kan(systematiseres(eller(regelbindes(på(samme(måde(som(det(teoretiske(
felt(kan.(Ligeledes(er(det(med(retorikundervisning.(Der(er(en(teoretisk(grundviden,(
men( fokus( er( på( at( afprøve( denne( teori( i( praksis,( hvorved( Aristoteles’(
deltagerkundskab(bruges(til(på(sigt(at(skabe(det,(Saugstad(kalder(erfaringsbaseret(
kundskab.(På(den(måde(kan(den(lærerstuderende(gennem(usus(finde(sine(styrker(
og( svagheder.(Og( specifikt( ift.( til( stemmebrug( og( kropssprog( vil( de( i( praksis( øge(
kendskabet(til,(at(det,(der(virker(for(én(studerende,(ikke(nødvendigvis(virker(for(en(
anden.((
( Denne(pointe(er(Saugstad(også(inde(på,(når(hun(fremhæver,(at(der(ikke(findes(
én( teori,( der( passer( til( én( praksis,( netop( pga.( det( praktiske( livs( skiftende(
omstændigheder,(bøjelige(krav(og(det,(som(hun(kalder(””virkelighedens”(kaos”.17'(
( Ars(og(usus(rummer(hver(især(en(forskellig(tilgang(til(læring.(I(relation(til(faget(
mundtlig( retorik( er( ars( vigtig,( men( usus( kan( ikke( undværes.( Med( ars( opnår( de(
studerende(en(deltagerkundskab,(der(gør,(at(de(kender(teorierne(bag(praksis.(Men(
med( usus( opnår( de( den( erfaringsbaserede( kundskab,( der( er( kontekstbundet( og(
konkret.( Usus( ruster( dem( til( den( virkelige( verden( vha.( et( intuitivt( og(
erfaringsbaseret(kendskab( til(mundtlig( formidling,(og(de(er(selv(med( i(processen(
og(finder(gennem(usus(styrker(og(svagheder(inden(for(stemmebrug(og(kropssprog,(
som( er( vigtige( formidlingskilder( i( det( mundtlige( rum.( Tre( læringsmetoder,( der(
bygger(på(usus,(er(imitatio,(mesterlære(og(feedback.(Disse(vil(jeg(behandle(senere(i(
specialet,(da(jeg(mener,(at(netop(disse(metoder(er(gode(ift.(mit(fokus(på(mundtlig(
retorik,(i(særdeleshed(når(det(handler(om(para\(og(nonverbal(kommunikation.((
( ”Kan(man(undervise(i(at(undervise?”18(Spørger(Saugstad(i(sin(artikel(af(samme(
navn.( Selvom(artiklen(oprindeligt( er( henvendt( til( universitetsundervisere,(mener(
((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((14!Saugstad!(2007)!p.!232!15!Saugstad!(2007)!p.!232!16!Saugstad!(2007)!p.!232!17!Saugstad!(2003)!p.!309!
Mit!didaktiske!udgangspunkt!
13!
jeg,(at(den(har(stor(relevans(også(i(denne(sammenhæng,(fordi(lærerstuderende(skal(
undervises(i(at(undervise.(Undervisning(er(som(et(håndværk,(der(kræver(praktisk(
erfaring(og(øvelse.(Det(er(ikke(fair,(at(nyuddannede(lærere(først(skal(lære(det,(når(
de(konfronteres(med(eleverne.(Her(mener(jeg,(at(der(er(mange(andre(fokuspunkter,(
som( fx( det( faglige,( sociale( og( forældre( at( forholde( sig( til.( Saugstad( har,( som(
Quintilian,( en( pragmatisk( tilgang( –( ikke( til( at( blive( en( god( taler,( men( en( god(
underviser,(hvilket(har(et(sammenfaldende(sigte(i(indeværende(opgave,(forstået(på(
den( måde,( at( Quintilian( ift.( den( gode( taler,( beskæftiger( sig( meget( med( både(
stemmebrug( og( kropssprog,( som( jeg( mener,( også( er( vigtige( ift.( den( gode(
underviser,(og(at(disse(opnås(gennem(praktisk(arbejde.((
( Saugstad( beskriver( bl.a.( den( pragmatiske( forståelsesform,( som( bygger( på,( at(
den( gode( undervisers( udvikling( er( sket( via( praktisk( erfaring( i( højere( grad( end(
fagligt( kendskab( til( undervisning.( Dvs.( at( den( gode( underviser( ifølge( dette(
synspunkt( “Opøver( en( intuitiv,( erfaringsbaseret( kundskab.”19' Ligeledes( peger(
Saugstad(på,(at(teori(i(denne(forståelsesform(ikke(kan(skilles(fra(praksis,(fordi(den(
er' praksis.20( Der( er( dog( nogle( fordele( ved( den( organisering,( som( skolen(
almindeligvis( bygger( læringsprocessen( på.( Dels( er( skolen( ikke( bundet( af( tid( og(
sted,( fordi( læringen( ikke( foregår( i(den(kontekst,(hvor(den( skal( anvendes.(Dels( er(
det( muligt( at( videregive( en( relativt( stor( mængde( generel,( teoretisk( og( mere(
almendannende(viden,(der(ikke(knytter(sig(til(anvendelse.(Og(dels,(i(forlængelse(af(
førnævnte,(kan(dette(gøres(til(mange(elever(på(én(gang(uden(hensyntagen(til(den(
enkelte.( Dvs.( en( form( for( standardiseret( uddannelse( inden( for( samme( område.21(
Det(er(altså(nogle(af(de(styrker,( som(ars( indeholder,(og(som( jeg(mener,(også(kan(
bruges(i(tilrettelæggelsen(af(undervisningen(til(lærerstuderende,(fordi(de(har(brug(
for( deltagerkundskaben,( ars,( for( at( kunne( opnå( erfaringsbaseret( kundskab.(
Derudover( mener( jeg,( at( den( standardiserede( ramme,( som( også( findes( på(
lærerseminarierne,(kan(udnyttes;(nemlig(i(relation(til(at(kunne(undervise(mange(på(
én( gang.( Fx( kan( de( studerende( have( stor( gavn( af( at( observere,( når(
retorikunderviseren(laver(øvelser,(fx(stemmebrugsøvelser(baseret(på(imitatio,(med(
en(enkelt(elev(med(det( formål(at(udvikle(dennes( individuelle( læring( i(det( tempo,(
der(er(tilpasset(netop(denne(elevs(niveau.(
(((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((18!Saugstad!(1998)!p.!133!
19(Saugstad((1998)(p.(138(20!Saugstad!(1998)!p.!138!21!Saugstad!(2003)!p.!310!
Mit!didaktiske!udgangspunkt!
!14!
Saugstad(mener,( at( der( i( grundskolen( er( det,( hun( kalder( et( ”liv\lære”\problem22,(
hvilket( indebærer,( at( det( faglige( stof( i( skolen( ofte( er( for( abstrakt( og( generelt.(
Samtidig( mener( hun,( at( skolens( læringsmål( er( for( diffuse( og( uigennemskuelige,(
modsat(praksis,(hvor(der(er(en(tydelig(kobling(mellem(læring(og(anvendelse.(Jeg(er(
enig( i( denne( betragtning( og( vil( gerne( tilføje,( at( netop( det,( der( kendetegner(
undervisning(i(mundtlig(retorik,(er,(at(den(teoretiske(viden,(der(gives,(kobles(på(en(
praktisk( tilgang.( Men( igen( mener( jeg,( at( det( afhænger( af,( hvilke( fag( der( skal(
undervises(i(på(hvilket(uddannelsesniveau,(og(det(synes(jeg(som(sagt,(ikke(fremgår(
særlig(tydeligt(hos(Saugstad.((
( For(at(vende( tilbage( til(den(dualistiske(sondring(mellem(praktisk(og( teoretisk(
erfaret(viden,(så(underbygger(ovenstående,(at(den(praktiske(viden(har(en(tyngde,(
som( ikke( bør( underkastes( den( teoretiske.( Dog( er( der( en( tilbøjelighed( til,( at(
skriftsprogskulturen( med( den( skolastiske( tradition( negligerer( usus,( dvs.( den(
erfaringsbaserede( viden,( måske( fordi( den( skriftliggøres( i( form( af( normer( og(
refleksioner,(hvilket(gør(den(mindre(synlig.(Den(er(dog(langt(fra(uvigtig,(fordi(den(
knytter(sig(til,(som(Saugstad(skriver:(”[…](den(sociale(og(etiske(fronesis\kundskab,(
der( indebærer( god( dømmekraft,( situationsfornemmelse( og( evne( til( at( gøre( det(
rigtige( på( det( rigtige( tidspunkt( ud( fra( det( rette( motiv.”23( Dette( er( interessant( i(
relation(til(mundtlighed(og(begrebet(kairos:'et(begreb,(der(stammer(tilbage(fra(den(
klassiske(græske(periode,(og(som(kan(defineres(som(”rette(ord(i(rette(tid”.24(Dette(
bygger( på( at( vide,( hvad( der( er( passende( eller( upassende( i( en( given( situation( og(
særligt( i( den( mundtlige( genre,( hvor( der( kan( opstå( noget( uventet,( og( hvor( man(
derfor(skal(evne(at(være(spontan.(Det(er(et(perspektiv,(som(den(lærerstuderende(
skal( have( redskaber( til( at(mestre.( I( den(henseende( er(praksis( altafgørende,( fordi(
den(studerende(gennem(sin(uddannelse(skal(have(prøvet(at(indgå(i(undervisnings\
situationen( –( både( på( øvelsesniveau( på( seminariet( og( i( den( virkelige( situation( i(
forbindelse(med(praktik.(Med(andre(ord( skal(den( studerende( flere(gange( ”kastes(
ud”( i( undervisningssituationen( for( på( den( måde( at( lære( ”håndværket”( på( egen(
krop.(
(
((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((22!Saugstad!(2003)!p.!311!23!Saugstad!(2003)!p.!315!24!Andersen!(1997)!p.!21Q26!
Den!klassiske!didaktiske!retorik!
15!
Den*klassiske*didaktiske*retorik**
Hele( denne( praksisorienterede( tilgang( til( læring( af(mundtlig( formidling,( som( jeg(
gennem(Aristoteles(og(Saugstad( lægger(mig( i( forlængelse( af,( stammer( tilbage( fra(
den(klassiske(retoriske(didaktiske(tradition.(Jeg(vil(i(dette(kapitel(give(et(kortfattet(
billede( af( den( klassiske( didaktiske( tradition,( fordi( den( er( grundlaget( for( det(
retoriksyn,(som(specialet(bygger(på.(Ligeledes(mener(jeg,(at(denne(tradition(har(en(
relevans( ift.( den( måde,( vi( i( dag( opfatter( didaktik( på.( Nemlig( nogle( meget(
grundlæggende( elementer,( der( knytter( sig( til( den( måde,( vi( anskuer( hele( det(
didaktiske(felt(på,(som(på(trods(af,(at(de(er(gamle,(stadig(er(gangbare(og(relevante(i(
en( nutidig( kontekst.( På( den( måde( er( dette( speciales( retoriksyn( en(
sammentrækning(af(den(antikke(og(moderne(didaktiske(retorik.((
( Retorik( var( –( og( er( stadig( –( et( meget( praktisk( anvendeligt( fag,( som( gennem(
historien( skiftevis( har( været( efterspurgt( og( respekteret,25( men( også( hånet( og(
forbundet(med(manipulation.(Selvom(verden(så(meget(anderledes(ud(i(antikken(for(
cirka( 2500( år( siden( –( både( historisk( og( kulturelt( –( er( der( nogle( aspekter( fra(
datidens( didaktik,( som( vi( bør( have( øje( for,( hvis( vi( skal( forstå( en( mere( nutidig(
tilgang( til( faget( –( især( når( det( drejer( sig( om( undervisning( af( lærerstuderende( i(
mundtlig(retorik,(netop(pga.(den(praksisorienterede(tilgang,(faget(har.((
( Quintilians( tanker( om( didaktik( var( dominerende( i( datiden,( men( de( er( også(
blevet(grundlæggende(for(nutidens(syn(på(den(didaktiske(tradition.(Isokrates((436(
f.Kr.)( var( den( første( af( de( to,( der( så( retorikken( som( grundlæggende( element( i(
uddannelsen(af(unge(mænd.(Hans(pædagogiske(tanke(bestod(i,(at(”Eleverne(lærer(
ved(selv(at(frembringe(tekster.”26'Dette(er(forløberen(til(progymnasmata\læren,(en(
praksisorienteret( teori,(der(havde( til(hensigt(at(udvikle(eleven(ved,(at(denne(selv(
skulle( løse( opgaver( af( stigende( kompleksitet.(Men(hvad( vigtigt( er:( i( kombination(
med(mimesis(–(dvs.(ved(at(”efterligne”(læreren.((
( Progymnasmata(er(et(pædagogisk(”byggeklods\system”,(som(havde(til(formål(at(
udfordre(eleven(ved(at(graduere(i(sværhedsgrad,(efterhånden(som(flere(”klodser”(
blev(kombineret.27(
( Værket(Ad'Herennium( bygger( ligeledes(på(disse(principper( sammen(med(bl.a.(
en( form( for( vejledning,( der( har( til( formål( at( guide( den( studerende( gennem(
((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((25!Kock!(2012)!p.!112!26!Kock!(2012)!p.!31!27!Kock!(2012)!p.!112!
Den!klassiske!didaktiske!retorik!
!16!
retorikkens(fem(faser28.(Ad'Herennium(er(skrevet(i(år(85(f.Kr.(og(er(en(slags(retorisk(
kompendium,(hvor(de(sidste(århundredes(teorier(om(retorik(er(samlet.(Værket(er(
sammen( med( Ciceros29( og( Quintilians( kernen( i( den( latinsksprogede( retorik\
tradition.30(
( Quintilian,(romersk(professor((35\100(e.Kr.),(er(en(af(de(vigtigste(teoretikere(i(
den( klassiske( didaktiske( retorikforståelse.( I( årene( frem( til( 95( skrev( han( sit(
hovedværk(Institutio'Oratoria.(Overordnet(er(værket(en(systematisk(fremstilling(af(
retorisk(teori(og(praksis(i(oldtiden(fra(barndommens(basale(øvelser(til(den(modne(
talers(perfektion.31((
( Quintilian( bidrager( til( den( klassiske( didaktik(med( tanker( om( grundlæggende(
pædagogisk( praksis,( hvor( retorikken( så( at( sige( udvides( til( et( fag,( der( bygger( på,(
hvordan( læreren( skal( undervise.( Quintilian( har( mange( tanker( om,( hvordan(
lærerens( formidlingsevne( i( praksis( virker( over( for( eleverne.32( Han( anvender( en(
elevcentreret(pædagogik,(hvor(eleven(er(i(centrum(for(egen(læring.(Kock(beskriver(
Quintilians(undervisningsstrategi:(”Lærerens(funktion(er(nærmest(at(optræde(som(
en( gartner,( der( fremmer( og( vejleder( den( personlige( udvikling( af( grundlæggende(
menneskelige(evner.”33(Til(denne(form(for(undervisning(benytter(Quintilian(særligt(
to(elementer.(For(det(første(progymnasmata\læren,(der(indeholder(en(graduering(i(
de(retoriske(begreber,(jf.(”byggeklodser”.(For(det(andet(imitatio\princippet,(der(på(
sin(vis(er(indlejret(i(progymnasmata\øvelserne,(ved(at(eleven(efterligner(det(gode(
eksempel.( Dvs.( at( det( er( lærerens( opgave( at( finde( de( gode( eksempler( og(
tydeliggøre,(hvad(der(særligt(skal(lægges(mærke(til(og/eller(udledes(af(disse.((
( Quintilian(peger(på(to(aspekter,(der(ifølge(ham(er(grundlæggende(for,(om(man(
kan(blive(en(god(taler.(Først(og(fremmest(skal(man(være(en(god(mand:(”The(first(
essentiel([…](is(that(he(should(be(a(good(man.”34(For(det(andet(må(man(ikke(være(
doven,(da(det(retoriske(talerarbejde(er(hårdt.((
( Relation(mellem(lærer(og(elev(behandler(Quintilian(i(kraft(af(imitatio\begrebet,(
hvor(der(i(undervisningssituationen(foregår(en(spejling.(Her(betragtes(læreren(ikke(
blot(som(elevens(underviser,(men(også(som(en(autoritet.(Derfor(vil(jeg(i(mit(arbejde(
((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((28!De!fem!faser!er:!Inventio,!dispositio,!eloqutio,!memoria!og!actio!
29(Cicero((106\43(f.(Kr.)(30!Kock!(2012)!p.!112!31!Hansen!(2010)!p.!40!!32!Kock!(2012)!p.!107!33!Kock!(2012)!p.!107!34!Quintilian!(1920)!bog!I,!p.!9!!
Den!klassiske!didaktiske!retorik!
17!
med(de(lærerstuderende(tage(udgangspunkt(i(Quintilians(principper,(men(i(et(mere(
nutidigt( perspektiv.( Jeg( vil( bruge( imitation,( hvor( de( studerende( spejler( mine(
øvelser(for(derigennem(at(give(dem(redskaber(til(at(kunne(skabe(autoritet(over(for(
deres(kommende(elever.(Min(rolle(over(for(de(lærerstuderende(er(ikke(at(fremstå(
som(en(autoritet,(men(som(en(ekspert(inden(for(mundtlig(retorik,(der(vejleder(dem(
ift.,(hvordan(de(bliver(gode(mundtlige(formidlere.(Quintilians(andet(princip(om(at(
være(en(god(mand(handler(for(mig(om,(at(de(lærerstuderende(er(villige(til(at(lære(
nyt(og(ændre(vaner,(der,(selvom(det(er(hårdt(arbejde,(har(til(formål(at(hjælpe(dem(
til( at( mestre( den( faglige( formidling( endnu( bedre.( Her( er( koblingen( mellem( den(
gode(mand(og(den(villige(lærerstuderende(at(være(i(stand(til(at(se(det(nyttige(i(at(
lade(sig(vejlede.(
(
Didaktisk!teori!og!metode!
!18!
Didaktisk*teori*og*metode**
Med( udgangspunkt( i( den( praksisorienterede( læringsstil( –( usus( –( vil( jeg( i( dette(
teori\(og(metodekapitel(diskutere(dele(af(den(didaktiske( tradition(–(klassisk(som(
moderne.(Herunder(har(jeg(udvalgt(tre(fagdidaktiske(metoder,(imitatio,(mesterlære(
og( feedback,( fordi( de( alle( bygger( på( usus( og( derfor( er( relevante( i( relation( til( at(
undersøge,(hvordan(man(bør(undervise(lærere(i(mundtlig(retorik(med(fokus(på(den(
para\(og(nonverbale(kommunikation.((
(
Imitatio**Imitatio\begrebet( har( stor( betydning( hos( Quintilian( og( betyder( direkte( oversat(
’efterligning’.((Ikke(efterligning(for(at(kopiere,(men(for(at(få(inspiration(fra(dem,(der(
allerede(er(mestre(i(faget(og(så(på(den(baggrund(udvikle(noget(nyt.(Herom(skriver(
Quintilian:((
( (”For( there( can( be( no( doubt( that( in( art( no( small( portion( of( our( task( lies( in(
imitation,(since,(although(invention(came(first(and(is(all\important,(it(is(expedient(
to(imitate(whatever(has(been(invented(with(success.(And(it(is(universal(rule(of(life(
that(we(should(wish(to(copy(what(we(approve(in(others.”(35(
( Det(handler(altså(om(at(studere(sine(forbilleder(for(at(se,(hvordan(de(gør,(og(så(
på( den(måde( udvikle( sin( helt( egen( stil,( der( passer( til( en( selv.( Øjvind( Andersen,(
professor( i( retorik,( nævner( i( den( forbindelse,( at( imitatio( ikke( blot( er( kunstens(
princip,(men(også(en(pædagogisk(metode,(der(i(retorisk(pædagogik(regnes(som(et(
fjerde( element( sammen(med( talent,( teori( og( træning.36( Netop( derfor( er( imitatio(
relevant( i( dette( speciale.( Det( er( en( pædagogisk(metode(med( fokus( på( usus,( dvs.(
inddragelse(af(praksis,(som(er(vigtig(her(i(relation(til(det(fag,(der(skal(undervises(i;(
mundtlig( retorik.( Ikke( blot( fordi( retorik( generelt( bygger( på( anvendelighed,(men(
også(i(relation(til(mit(specifikke(fokus,(stemmebrug(og(kropssprog,(som(er(fag,(der(
kan(være(svære(at(arbejde(med(alene.(Her(er( imitatio(særligt(velegnet,( fordi(den(
studerende( gennem( spejling( af( underviseren( i( højere( grad( kan( udvide( sit(
udviklingspotentiale(med(fokus(på(styrker(og(svagheder.(Jeg(bruger(derfor(imitatio(
til(at(vise,(hvordan(det(er(muligt(fx(at(få(en(mere(nuanceret(stemmebrug,(et(mere(
((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((35!Quintilian!!(1920)!bog!X,!p.!75!36!Andersen!(2004)!p.!222!
Didaktisk!teori!og!metode!
19!
alvorligt( kropssprog,( eller( hvordan( læreren( kan( arbejde( med( forskellige( udtryk(
tilpasset(forskellige(situationer.(
( Mundtlighed( er( lærernes( primære( formidlingsredskab.( Derfor( skal(
lærerstuderende( lære( det,( Quintilian( kalder( ”the( art( of( speaking.”37( Det( er( den(
mundtlige( formidling,( som( hele( deres( virke( bygger( på,( og( det( er( vigtigt( i( to(
aspekter:( både( i( relation( til( egen( mestring( af( formidlerrollen( og( i( relation( til,(
hvordan( eleverne( opfatter( og( forstår( den( faglige( viden.( På( den( måde( er(
formen/måden,(hvorpå(en(lærer(ytrer(sig(mundtligt,(lige(så(vigtig(som(indholdet(og(
desuden( altafgørende( for,( om( læreren( evner( at( videregive( den( faglige( viden( og(
delagtiggøre( eleverne( i( stoffet.( I( den( mundtlige( kontekst( er( det( altså( selve(
stemmens(lyd(og(kroppens(måde(at(kommunikere(på,(der(er(væsentlige(at(kende(
for(lærerstuderende,(inden(de(skal(ud(og(arbejde(i(virkelighedens'kaos.38'
( Quintilian(diskuterer( i(bog(X(efterligning(versus(originalitet,(og(selvom(han(er(
fortaler(for(imitatio(med(det(formål(at(frembringe(noget(nyt,(så(har(han(også(nogle(
betænkeligheder(ved(imitatio:((
( ”It( is( rare( for( nature( to( produce( such( resemblance,( which( is( more( often( the(
result( of( imitation.( Bur( the( very( fact( that( in( every( subject( the( procedure( to( be(
followed(is(so(much(more(easy(for(us(than(it(was(for(those(who(had(no(model(to(
guide( them,( is( a( positive( drawback,( unless( we( uset( his( dubious( advantage( with(
caution(and(judgment.”39(((
(
Der( er( derfor( også( en( fare( ved( blot( at( efterligne,( som( retorikunderviseren( skal(
være( opmærksom( på.( Ønsket( er( ikke,( at( den( studerende( skal( opnå( en( en\til\en(
efterligning( af( underviseren,( men( udvikle( sit( eget( potentiale( med(
retorikunderviserens(hjælp.(Quintilian(peger(desuden(på,(at(efterligningen(ikke(må(
blive(kunstig,( således( at( det( ikke(passer( til( det(menneske,(man(er.(Der( skal( altså(
være(overensstemmelse(mellem,(hvem(man(er(som(menneske,(og(det,(man(ønsker(
at( udtrykke,( og( derfor( er( det( ifølge( Quintilian( givtigt( at( have( flere( forbilleder( at(
efterligne,(således(at(man(tager(det(bedste(fra(flere(forskellige.((
( I( en( undervisningssituation( på( lærerseminariet( vil( der( ikke( i( Quintiliansk(
forstand(være(flere(forbilleder(at(bygge(imitatio(på.(Det(stiller(derfor(større(krav(til(
retorikunderviseren,( hvis( ansvar( det( er( at( introducere( flere( forskellige(måder( at(
((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((37!Quintilian!(1920)!bog!I,!p.!11!38!Saugstad!(2003)!p.!309!39!Quintilian!(1920)!bog!X,!p.!75!
Didaktisk!teori!og!metode!
!20!
udtrykke(det(samme(på.(Derudover(kan(det(være(befordrende(i(imitatio\arbejdet,(
at(de(studerende(også(får(lejlighed(til(at(spejle(sig(i(hinandens(tilgang(til(mundtlig(
formidling(for(på(den(måde(at(imitere(med(henblik(på(originalitet.(
( Underviseren( har( i( imitatio\arbejdet( en( betydningsfuld( rolle,( da( det,( som(
Quintilian( påpeger,( er( vanskeligt( for( den( studerende( selv( at( omforme( sine( egne(
naturlige(anlæg.40(Underviserens( rolle(er(vigtig,(da:( ”[…]( it( is( (his( further(duty( to(
foster(whatever(good(qualities(he(may(perceive( in(his(pupils,( to(make(good( their(
deficiencies( as( far( as( may( be,( to( correct( their( faults( and( turn( them( to( better(
things.”41((
( Underviserens(rolle(er(derfor(baseret(på(at(hjælpe(det(bedste(frem(i(eleven(vha.(
imitatio.(Her(har(Quintilian(en(pointe,(i(relation(til(mundtlig(retorik,(som(jeg(deler:(
nemlig( at( retorikunderviseren( skal( kunne( differentiere( undervisningen( mht.(
imitatio\arbejdet(for(at(fremme(den(enkelte(studerendes(individuelle(udvikling:((
”[…]( remedies,( which( are( harsh( by( nature,( must( be( applied(with( a( gentle( hand:(
some(portions(of(the(work(must(be(reason(for(the(alterations(should(however(be(
given,(and(in(some(cases(the(master(will(illumine(an(obscure(passage(by(inserting(
something(of(his(own.”42((
( Retorikunderviseren( skal( derfor( kunne( gennemskue( elevernes( (som( i( mit(
tilfælde(er(lærerstuderendes)(forcer,(således(at(disse(udvikles(og(styrkes(netop(ud(
fra( den( enkeltes( potentiale.( Fx( i( det( konkrete( stemmearbejde( med(
lærerstuderende,( hvor( det( er( retorikunderviserens( opgave( at( udvælge( øvelser,(
hvor(den( lærerstuderende( skal( imitere(underviseren( for( at( få( et( bestemt(udtryk,(
klang( eller( andet( frem( med( den( hensigt( at( bidrage( til( at( udvikle( og( styrke( den(
enkeltes(stemmepotentiale.((
( Quintilian(tillægger(formidlerens(levende'stemme(særlig(pædagogisk(betydning,(
hvilket(vil( sige,( at(der(er( større(pædagogisk( styrke( i( at(have(en( levende( stemme,(
frem(for(en(monoton(stemme,(når(man(skal(tilskynde(og(delagtiggøre(eleverne,(så(
de( tilegner( sig( det( faglige( indhold.( Og( derfor( skal( dette( element( være( tydeligt( i(
stemmebrugsundervisningen(på(seminariet.(
( (
((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((40!Quintilian!(1920)!bog!II,!p.!265!41!Quintilian!(1920)!bog!X,!p.!85!42!Quintilian!(1920)!bog!II,!p.!229!
Didaktisk!teori!og!metode!
21!
(
I( forlængelse( af( overstående( er( retorikunderviserens( egen( stemme( også( vigtig,(
fordi(der(også(her(foregår(en(spejling,(som(bygger(på(den(studerendes(beundring(af(
retorikunderviserens(stemme.(Herom(skriver(Quintilian:((
( ”[…](it(will(still(be(found(that(fuller(nourishment(is(provided(by(the(living(voice,(
as(we(call(it,(more(especially(when(it(proceeds(from(the(teacher(himself,(who,(if(his(
pupils( are( rightly( instructed,( should( be( the( object( of( their( affection( and( respect.(
And(it( is(scarcely(possible(to(say(how(much(more(readily(we(imitate(those(whom(
we(like.”43((
( I( arbejdet( med( lærerstuderende( handler( imitatio( ikke( kun( om( øvelser,( men(
også(om(det( faktum,(at( retorikunderviseren(skal( fremstå(som(det(gode(eksempel(
med( en( levende( stemme.( Deslige( skal( det( indbyrdes( forhold( mellem( den(
lærerstuderende(og(retorikunderviseren(bygge(på(beundring(og(respekt.((
( Tidligere(nævnte(jeg(Quintilians(perspektiv(vedr.(at(den(gode(mand(også(er(den(
gode(taler.(I(citatet(ovenfor(mener(jeg(dog,(at(han(vender(betragtningsperspektivet(
og( tilføjer,( at( den( gode( mand( er( den( gode( retorikunderviser.( Fordi( disse( to(
aspekter(hænger(sammen(–(både(det(at(kunne(sit(fag,(men(også(at(være(i(stand(til(
gennem(”love(and(reverence”(at(få(den,(man(underviser,(til(at(blomstre.(Her(mener(
jeg,(at(der(er(en(tilbagevenden(til(det,(der(adskiller(den(faglige(formidler(fra(taleren,(
nemlig(at(den(faglige(formidling(i(højere(grad(bygger(på(transparens.(Det(er(derfor(
ikke( alle,( der( er( i( stand( til( at( undervise( i(mundtlig( retorik(på( seminariet,( da(der,(
med( et( mere( moderne( udtryk,( skal( være( en( grad( af( god( kemi( til( stede( mellem(
lærerstuderende(og(retorikunderviser(–(et(element,(der(er(svært(at(definere,(men(
som(bygger(på(en(fælles(norm(baseret(på(respekt(og(empati.((
( Imitatio(er(for(Quintilian(et(studie(af(forbilleder(for(at(kunne(tilgå(god(tale,(men(
jeg(mener(altså,(at(de(para\(og(nonverbale(elementer,(som(er(centrale( for(en(god(
taler,( er(vigtige( for(en(kommende( lærer( i( arbejdet(med(at(opnå( fx( en( levende(og(
nuanceret(stemme.((
((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((43!Quintilian!(1920)!bog!II,!p.!!215!
Didaktisk!teori!og!metode!
!22!
Mesterlære**Flere(moderne( didaktiske( teorier( og(metoder( tager( afsæt( i( Quintilians( tanker,( fx(
mesterlære,( hvor( den( person,( der( imiteres,( er( mesterlæreren.( Denne( lærings\
tilgang(er(meget(praksisorienteret(og(baseret(på,(at(erfaring(og(anvendelse( ligger(
til(grund(for(viden.(
( Imitatio( har( også( erfaring( og( anvendelse( som( centrale( elementer,( men( hvor(
imitatio( kan( bruges( i( undervisningslokalet( på( lærerseminarierne,( er( mesterlære(
ikke(en(metode,(der(oprindeligt(finder(sted(i(undervisningslokalet.(Alligevel(finder(
jeg( den( velegnet( til( at( indgå( i( dette( speciale,( fordi( den( som( metode( bygger( på(
relevante( og( brugbare( aspekter( i( sammenhæng( med( lærerstuderendes( under\
visning( i(mundtlig( retorik,( som( fx( at( lærerstuderende( skal( vejledes( og( guides( af(
retorikunderviseren.( Herudover( kunne( det( være( interessant,( hvis( en( lærer\
studerende(kunne(følge(retorikunderviseren,(når(denne(underviste(på(seminariet.((
( Jeg( bruger( metoden( til( at( understrege,( at( læring( sker( gennem( handling( i(
forlængelse(af(usus,( og(derudover(princippet(om,( at( læringen( foregår( i( et( tempo,(
der(passer(til(den(enkelte(lærerstuderendes(udvikling.(I(den(form(mener(jeg(godt,(
den(kan(flyttes(ind(i(undervisningslokalet.(
( John( Dewey( var( repræsentant( for( den( pragmatiske( erfaringspædagogik.( Han(
havde(en(forestilling(om,(at(skolens(indhold(skulle(gøres(mere(erfaringsbaseret(ved(
at(tage(udgangspunkt(i(et(projekt(fra(det(praktiske(liv.44(Dewey(er(fader(til(begrebet(
learning'by'doing,45(en(læringspædagogik,(der(bygger(på,(at(eleverne(lærer(ud(fra(
de(erfaringer,(de(gør(sig.(Deweys(princip(om,(at( læring(sker(gennem(handling(og(
erfaringer(er(én(af( flere( læreprocesser(under(begrebet(mesterlære.(Denne(tilgang(
er(vigtig(i(relation(til(lærerstuderende.((
( Nielsen( og( Kvale( peger( på,( at( mesterlære( som( aktuel( læringsform(
repræsenterer((
( ”[…]( en( form( for( læring,( der( ikke( bygger( på( en( adskillelse(mellem( læring( og(
anvendelse( af( det( lærte.( Oplæringen( sker( i( sammenhæng,( hvor( det( lærte( skal(
anvendes.( Læringen( er( indlejret( i( en( given( social( praksis,( og( den( er( betinget( af(
lærlingens(deltagelse(i(denne(praksis.”46((
((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((44!Saugstad!(2007)!p.!227!45!Sammentrækning!af!Deweys!oprindelige!formulering:!”Learn!to!do!by!knowing!and!to!know!by!doing”.!Se!Muschinsky!!(2007)!p.!626!46!Nielsen!og!Kvale!(1999)!p.!18!
Didaktisk!teori!og!metode!
23!
Der(er(altså(en(direkte(sammenhæng(mellem(viden(og(handling,(som(bygger(på,(at(
lærlingen( er( aktiv( i( denne( proces.( Ligeledes( for( lærerstuderende,( hvor( arbejdet(
med(fx(stemmebrug(er(betinget(af(aktiv(deltagelse(og(det(at(være(trainable.47(Men(
som(Quintilian(fremhæver,(spiller(underviseren(også(en(vigtig(rolle(i(dette(forhold,(
da( den( ene( er( nyttesløs( uden( den( anden:( ”For( as( it( is( the( duty( of( the(master( to(
teach,(so(it(is(the(duty(of(the(pupil(to(show(himself(teachable.(The(two(obligations(
are(mutually( indispensable.”48(Denne(væsentlige(pointe(knytter( sig( til(Nielsen(og(
Kvale:( ”Læring( består( ikke( blot( i( imitation( af( mesteren,( men( er( baseret( på(
mesterens( forhold( til( det( fag,( der( skal( læres.”49(Retorikunderviserens( passion( og(
engagement( for( faget( skal( derfor( have( en( afsmittende( effekt( på( de( studerende,(
hvilket(også(kan(få(positiv(betydning(for(den(sociale(relation(mellem(dem.((
(( Dog(er( jeg( ikke(enig(med(Nielsen(og(Kvale( i,( at(oplæringen(nødvendigvis( skal(
ske( i( sammenhæng( med,( hvor( den( skal( anvendes.( Jeg( mener( godt,( at(
retorikunderviseren( kan( undervise( i( mundtlig( retorik( på( seminarierne,( og( det(
tillærte( derefter( anvendes( i( en( autentisk( kontekst.( Der( er( også( det( særlige( ved(
stemmebrugsundervisning,( at( man( ofte( er( nødt( til( at( overdrive( elementerne,( fx(
artikulation( eller( motorik,( for( at( finde( det( naturlige( leje.( Derfor( er(
undervisningslokalet(et(godt(sted(at(starte.((
( Nielsen(og(Kvale( fremsætter( i(relation(til(min(kritik(også(andre(måder(at( tilgå(
denne( pragmatiske( mesterlærevinkel( på,( bl.a.( at( læring( også( kan( ske( gennem(
observation,( imitatio,( identifikation,( træning,( vejledning( og( supervision.( Dette( er(
jeg(helt(enig(i,(da(det(netop(er(disse(elementer,(undervisningen(i(mundtlig(retorik(
bygger( på.( De( introducerer( også( begrebet( personcentreret' mesterlære,( hvor(
undervisningen(sker(én(til(én.(Her(kan(det(diskuteres,(om(læringen(så(er(indlejret(i(
en(social(praksis.(Det(mener(jeg(dog,(at(den(er(på(seminariet,(fordi(undervisningen(
her( ikke( kun( vedrører( retorikunderviseren( og( den( studerende,( men( også( de(
medstuderende,(der(er(til(stede.(Der(er(derfor(en(høj(grad(af(interaktion(og(dialog(
mellem(underviser(og(studerende,(som(bygger(på(deres(indbyrdes(sociale(forhold.((
Og(netop(dette(sociale(aspekt(er(også(afgørende(ift.( indlæringstempo,(hvor(det(er((
retorikunderviserens(opgave(hele(tiden(at(skærpe(kravene(til(den(lærerstuderende(
efter( Vygotskis( princip( om( nærmeste' udviklingszone.50( Dette( aspekt( af(
((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((47!Eken!(1998)!p.!218.!Betydning:!Modtagelighed!for!undervisning.!48!Quintilian!(1920)!bog!2,!p.!271!49!Nielsen!og!Kvale!(1999)!p.!16!50!Vygotsky.!Se!Muschinsky!(2007)!p.!634!
Didaktisk!teori!og!metode!
!24!
mesterlæremetoden( vil( jeg( have( fokus( på( i( undervisningen( af( lærerstuderende( i(
mundtlig( retorik.( Princippet( har( stor( betydning( i( denne( kontekst,( fordi(
lærerstuderende( har( mange( forskellige( baggrunde( og( grunde( til( at( ville( være(
lærere,(og(derfor(vil(der( i(en(klasse(være( forskellige(niveauer( inden( for(mundtlig(
formidling.(Nogle(vil(have(nemt(ved(det((natura),(mens(andre(vil( finde(det(svært.(
Derfor(er(det(vigtigt(at(arbejde(i(det(tempo,(der(passer(til(den(enkelte,(selvom(det(
foregår( i( plenum.( Jf.( ”stilladsbygnings”\modellen,( hvor( retorikunderviseren( skal(
hjælpe(og(støtte(mindre(og(mindre,(efterhånden(som(den(studerende(selv(kan(løse(
og( regulere( forskellige( arbejdsprocesser.51( Herved( bliver( den( studerende( mere(
bevidst( om( egen( læring.( Inden( for( det( retoriske( fagfelt( minder( dette( om(
progymnasmata\læren.( Her( øges( elevens( ansvar( på( en( mere( indirekte( måde,(
nemlig(ved(at(øge(opgavens(sværhedsgrad.(Progymnasmata(og(begrebet(nærmeste'
udviklingszone'mener( jeg,'er( indeholdt( i(mesterlæreprincippet(og(beror(netop(på(
det,( som( Kock( fremhæver( ved( Quintilian:( ”[…( at]( holde( balancen( mellem(
selvstændig( udvikling( og( vejledning.”52( Den( selvstændige( udvikling( omhandler(
eleven,(mens( vejledningen( er( underviserens( ansvar( og( omhandler( den( anvisning(
og( adfærd,( som( underviseren( har,( hvilket( påvirker( eleven( og( deres( sociale(
forhold.53(
( Nielsen( og( Kvale( behandler( særskilt( begrebet( imitatio( i( deres( artikel.( Dette(
fordi( mesterlæreprincippet( på( baggrund( af( imitation( er( blevet( kritiseret( for( at(
fremme( en(mekanisk,( ( reproduktiv( læring,( hvor( eleven( ikke( er( i( stand( til( kritisk(
refleksion,(fordi(der(er(en(tendens(til,(at(kritisk(refleksion(som(regel(læres(i(verbal(
undervisning( og( diskussion.( Hertil( peger( Nielsen( og( Kvale( på( studier( af(
Nobelpristageres( læring,( hvor( følgende( fremhæves( om( den( videnskabelige(
holdning:((
( ”Den( ( erhverves( ofte( indirekte( og( langsomt( i( den( daglige( forskningspraksis( i(
nær( personlig( interaktion( med( den( erfarne( forsker.( Den( kritiske( refleksion,( der(
forbindes( med( den( videnskabelige( holdning,( formidles( således( mindre( gennem(
forskrifter(end(gennem(eksemplets(magt.”54('
((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((51!Nielsen!og!Kvale!(1999)!p.!17!52!Kock!(2012)!p.!107!53!Kock!(2012)!p.!107!54!Nielsen!og!Kvale!(1999)!p.!22!
Didaktisk!teori!og!metode!
25!
Det( tyder( derfor( på,( at( imitatio( som( metode( i( mesterlære( ikke( fremmer( en(
mekanisk( reproduktiv( læring,( men( tværtimod( øger( refleksion( gennem( praktiske(
eksempler.((
(
Feedback**
Feedback(har(en(central(plads( i(ovennævnte( læringsmetoder,( imitatio(og(mester\
lære.(Quintilian(tydeliggør(vigtigheden(af(begrebet(elevcentreret(undervisning,(der(
bygger(på(bevidst(positiv(holdning(til(elevens(læring.(Feedback(handler(om(at(få(en(
tilbagemelding( eller( respons(på(noget.( I( denne(kontekst( bliver( feedback( givet( på(
baggrund(af( en(præstation( i( forbindelse(med( faget(mundtlig( retorik.( Feedbacken(
har( karakter( af( en( vurdering,( hvilket( for( mange,( og( særligt( i( forbindelse( med(
stemmebrug,( kan( være( et( sårbart( og( personligt( emne.( Dette,( fordi( faget( er( tæt(
knyttet(til(vores(identitet,(hvilket(gør(det(til(en(udfordring(at(give(kritisk(feedback(i(
denne(sammenhæng.((
( Derfor(er(det(relevant(for(specialet,(at(denne(metode(behandles(særskilt,(da(der(
er( mange( udfordringer( mht.( feedback,( som( en( retorikunderviser( skal( være(
opmærksom( på,( ligesom( der( også( er( mange( styrker( ved( feedback,( som( en(
retorikunderviser(bør(have(kendskab( til.( Jeg(bruger(udover(mine(egne(erfaringer(
forskellige(teoretikeres(syn(på(feedback(til(senere(i(specialet(at(kunne(udforme(et(
undervisningsmodul( i( mundtlig( retorik( til( seminarierne.( Her( ønsker( jeg( at( tage(
højde( for( denne( meget( personbundne( karakter,( som( faget( bygger( på,( og( som( i(
forlængelse( af( overstående( gør( faget( meget( menneskeligt,( men( også( til( tider(
skrøbeligt,(netop(fordi(stemmen(er(så(dybt(forankret(i(personligheden.(Feedback(er(
dog(nødvendigt,(fordi(den(har(fokus(på(næste(skridt(i(læringsprocessen.((
( Nielsen( og( Kvale( peger( på( sprogets( betydning( for( feedbackfunktionen:(
”Vejlederens( kommentarer( til( de( studerendes( praktik( bidrager( her( til( at( udvikle(
den(studerendes( refleksion( i(handling.”55(En(del(af( retorikstudiet(på(Københavns(
Universitet(går(ud(på(at(lære(at(give(feedback.(Den(model,(vi(benytter(i(vores(kritik(
af( hinanden,( er( opbygget( efter( ( principperne( om( at( være( kærlig,( konstruktiv( og(
konkret.56( Denne(måde( at( give( feedback( på( stammer( fra( Kocks(meget( relevante(
((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((55!Nielsen!og!Kvale!(1999)!p.!19!56!Kock!(1990)!p.!123!
Didaktisk!teori!og!metode!
!26!
teorier(om(emnet,(hvor(han(bl.a.( fremhæver(bevidst(positive(kommentarer,( fordi(
de:((
( ”[…]( gennemgående( giver( positiv( effekt( på( kvaliteten,( og( i( hvert( fald( på(
elevernes( holdning,( hvorimod( negative( kommentarer( (påpegelse( af( fejl)(
gennemgående(giver(negativ(effekt.”57((
( Dette( er(møntet( på( skriftlig( feedback,(men( jeg(mener,( at( det( også( gælder( for(
mundtlig,(særligt( i( forlængelse(af(Quintilians( tanker(om,(at(underviseren( ikke(må(
være(for(hård.((
( Forfatterne( til( lærebogen( Mundtlighedens' magi,' Carlsen( og( Juul,' lægger(
ligeledes( vægt( på( at( bevidstgøre( de( positive( kommentarer:( ”Vi( fokuserer( på(
muligheder,(ikke(på(fejl.”58((Jeg(har(valgt(at(have(dette(ene(citat(fra(Mundtlighedens'
magi(med,(fordi(jeg(finder(det(meget(rammende(for(den(feedbackkultur,(som(bl.a.(
Kock( lægger(op( til,( og( som( jeg(er(meget(enig( i.(Det(betyder( ikke,( at( fejl( ikke( skal(
italesættes,(men(det(handler(om(måden,(man(gør(det(på.(Derfor(er(det(bl.a.(vigtigt(
også(at(give(ros(og(komme(med(konkrete(løsningsforslag.(Derved(forskydes(fokus,(
og(det(kommer(i(stedet(til(at(handle(om(muligheder(og(ikke(fejl.((
( I(forlængelse(heraf(fremhæver(Horvarth(følgende(om(kritisk(feedback:(
( ”Avoiding(negative,(excessively( judgmental(response( in( favor(of(more(positive(
annotation( does( not,( however,( prohibit( criticism.( A( critical( attitude( […]( will(
indicate( the( intention( to( treat( students’( essays( with( equal( seriousness( and(
respect.”59((
( Horvarth(mener,(at(den(negative(kritik(indikerer,(at(underviseren(har(fokus(på(
seriøs(og(respektfuld(feedback.(Der(kan(dog(argumenteres(for,(at(det(er(lettere(at(
give(negativ(feedback(på(skrift.(Hertil(mener(jeg,(at(hvis(underviseren(vurderer,(at(
den(studerende(har(mulighed(for(at(korrigere(fejlen,(dvs.(at(fejlen(ligger(inden(for(
nærmeste' udviklingszone,( så( skal( den( italesættes,( også( når( det( drejer( sig( om(
mundtlighed.(Når(det(er(sagt,(er(der(forskel(på(skriftlig(og(mundtlig(feedback,(hvor(
det( fx( i( den( mundtlige( feedback( er( vigtigere( at( bruge( det,( der( populært( kaldes(
’feedbackburgeren’.( Denne( betegnelse( dækker( over( først( at( give( positiv( kritik,(
derefter( negativ( og( afslutningsvis( positiv( igen.( Formålet( er( at( gøre( den( negative(
((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((
57(Kock((1990)(p.(118(
58(Carlsen(og(Juul((2009)(p.(220.(
59(Horvarth((2000)(p.(248(
Didaktisk!teori!og!metode!
27!
feedback( mere( ”spiselig”.( Dette( er( vigtigt( at( være( opmærksom( på( i( direkte(
mundtlig(feedback,(fordi(der(ikke(er(skriftlighedens(”filter”(imellem.((
( Kock( peger( desuden( på,( at( feedback( skal( være( fokuseret.( Dvs.,( at( korte( og(
præcise( kommentarer60( er( at( foretrække( frem( for( lange.( Det( er( langt( lettere( og(
mere( konstruktivt( for( eleven( at( forholde( sig( til( få,( konkrete( elementer,( der( kan(
forbedres,( end( mange( ufokuserede,( (jf.( elefantbøsse( vs.( spredehagl).61( På(
retorikstudiet( starter( vi( vores( feedback( på( et( generelt( og( globalt( plan.( Herefter(
bevæger(vi(os(dybere(ned(i(emnet(og(giver(feedback(på(et(mere(konkret(og(lokalt(
plan.(Det(nytter(fx(ikke(at(arbejde(med(en(studerendes(klangmæssige(udtryk,(hvis(
hun( har( en( svag( og( utydelig( stemme.( Dette( omtaler( Horvarth( I( sin( artikel( i( The(
Writing( Teacher’s( Sourcebook:( ”[…]( first( address( large\scale( problem( […]( then(
concentrate(on(transition.”62((
( Både(Horvarth(og(Kock(udhæver(et(studie(lavet(af(Hillocks,63(der(har(en(bredere(
forståelse(af(feedbackteorien:(nemlig,(at(det(ikke(udelukkende(er(underviseren,(der(
giver(en(lærerig(feedback,(men(også(de(medstuderende.64(Dette(er(selvfølgelig(kun(
muligt,( hvis( der( er( flere( elever( til( stede,( som( ved( holdundervisning,( men( ift.(
studerende( på( lærerseminariet(mener( jeg,( at( det( er( relevant( og( lærerigt( også( at(
høre(medstuderendes(syn(på(sagen.((
( Linda(Flower,(professor(i(retorik,(peger(i(sin(artikel(”Detection,(Diagnosis,(and(
the( Strategies( of(Revision”( på( et( nævneværdigt( studie( af( skakmestres( evne( til( at(
genkende(op(til(20.000(forskellige(mønstre(og(fremhæver,(at(det(ikke(er(en(evne(til(
at( planlægge( flere( træk( forud( end( en( amatørspiller,( men( i( stedet( en(
genkendelighed,( som( skakmesteren( kobler( til( forskellige( handlemuligheder,( der(
gør,(at(de(bliver(mestre.(Dette(sammenligner(Flower(med(at(forbedre(sin(skrivning.(
Hun( påpeger,( at( det( ikke( er( kendskabet( til( bestemte( terminologier( eller(
intellektuelle( teorier,( der( øger( evnen( til( at( forbedre( sin( egen( skrivning( eller(
feedback(til(andre,(men(en(genkendelighed(baseret(på(handling(og(erfaring.((
( Dvs.,(at(når(der(skal(diagnosticeres(et(problem(i(en(tekst,(bygger(det(på:(”[…](to(
see(a(problem(in(the(text(as(a(meaningful,(familiar(pattern.”65((
((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((60(Kock((1990)(p.(118(61(Kock((1994)(p.(268(62(Horvarth((2000)(p.(245(63!George!Hillocks!Jr.!(1934)!64!Hillocks!(1995)!p.!64!65!Flower!(2013)!p.!48!
Didaktisk!teori!og!metode!
!28!
Jeg(fremhæver(dette(studie,(fordi(jeg(mener,(at(det(også(er(velegnet(ved(mundtlig(
feedback,( især(den( feedback,( som(de( studerende(giver(hinanden(–( at( de( gennem(
erfaring(og(handling(opbygger(en(genkendelighed,(således(at(de(har(mulighed(for(
at(komme(med(konkrete(løsningsforslag.(
(
Paraverbal!kommunikation!
29!
Paraverbal*kommunikation*
På(baggrund(af(overstående(vil(jeg(i(dette(kapitel(gribe(tilbage(til(nogle(teorier,(der(
bygger(på(mundtlighedens(ontologi.(Jeg(mener,(at(følgende(begreber(og(teorier(er(
særligt(relevante(ift.(faglig(formidling.((
• Transparens/opacitet(
• Kairos(
• Talemomenterne(
• Indledning(–(at(skabe'attention'(
(
Transparens/opacitet*Jette( Barnholdt( Hansens( artikel( ”Mundtlighedens( væsen( og( vilkår”( handler( om(
mundtlighedens(ontologi(og(om(de(fordele(og(udfordringer,(der(er(forbundet(med(
den(mundtlige(situation.(Som(skitseret(tidligere,(er(mundtlighed(og(skriftlighed(to(
forskellige( logikker:(Det,( der( gælder( i( den( ene( form,( er( langt( fra( gældende( i( den(
anden.((
( Jeg( vil( her( uddybe( begrebsparret( transparens( og( opacitet( og( ligeledes( kairos,(
som( er( begreber,( der( behandles( i( artiklen.( Disse( skaber( nogle( idealer( for(
stemmebrug(og(kropssprog(ift.(at(opnå(persuasio(i(den(mundtlige(situation.(Jeg(vil(
bruge(disse(til(at(se(nærmere(på(lærerstuderendes(mundtlige(retorik(med(fokus(på(
para\(og(nonverbale(kommunikationsparametre,(fordi(jeg(mener,(at(de(er(med(til(at(
skabe( en( bevidsthed( om,( hvilken( betydning( stemme( og( krop( har( i( den( faglige(
formidling.((
( Transparens( i( relation( til( mundtlighed( er( ifølge( Hansen( forbundet( med(
gennemsigtighed( og( dækker( over( en( slags( neutral( formidler.( Hun( skriver:(
”Stemmen( og( kroppen( fremstår( transparente,( hvis( en( formidlers( actio( ikke( gør(
opmærksom(på(sig(selv.”66(Dvs.,( at( stemme(og(kropssprog(hverken( i(positiv(eller(
negativ(facon(har(indflydelse(på(formidlingen.(Omvendt(opacitet,(der(er(forbundet(
med( uigennemsigtighed,( hvor( formidlerens( stemme( og( kropssprog( gør(
opmærksom(på(sig(selv,(og(på(den(måde(drager( tilhørernes(koncentration( til( sig.(
De(para\(og(nonverbale(elementer(får(derved(en(semantisk(funktion.((
((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((66!Hansen!(2009)!p.!19!
Paraverbal!kommunikation!
!30!
Hansen( peger( på,( at( transparens( er( et( godt( ideal( for( mange( typer( af( mundtlig(
kommunikation.( Især,( mener( jeg,( er( det( et( ideal( for( en( skolelærers( faglige(
formidling,( fordi( denne( er( en( genre,( hvor( det( først( og( fremmest( handler( om( at(
delagtiggøre(og(videregive(det(faglige(stof.(Jeg(mener(dog(ikke,(at(dette(udelukker(
en(personlig(stil.(Den(skal(blot(ikke(”støje”(for(det(egentlige(budskab(–(den(faglige(
formidling.((
(
Kairos*Kairos(er(græsk(og(kan(oversættes(med(at'gribe'nuet.(Øivind(Andersen(peger(på,(at(
kairos(handler(om(at(kunne(sige(lige(de(ord,(som(skal(siges,(til(et(bestemt(publikum(
i(en(særlig(situation.67(Begrebet(er(derfor(tæt(knyttet(til(aptum(og(ikke(mindst(til(
selve( situation,( fordi( det( handler( om,( hvad( der( er( en( passende( ytring( i( en( given(
situation.( Umiddelbart( lyder( kairos( til( at( omhandle( den( verbale( del( af(
kommunikationssituationen(og(altså(hverken(den(para\(eller(nonverbale(del,(som(
dette( speciale( stiller( skarpt( på.( Jeg( har( valgt( at( have( det(med( alligevel,( fordi( jeg(
mener,(at(kairos(også(handler(om(at(sige(noget(på(den(helt(rigtige(måde.(Andersen(
er(dog(selv(inde(på(det(i(kapitlet(”Retorisk(kommunikation”'i(værket(I'retorikkens'
hage,(hvor(han(skriver:(”Hans([Isokrates]retorikk(kan(kalles(en(lære(om(”rette(ord(i(
rette( tid”.(Det(gjelder(både( form(og( innhold”.68( I(den(kontekst(er(kairos\begrebet(
yderst( relevant( i( relation( til( lærerstuderendes(måde( at( formidle(på( jf.( form.( Ikke(
blot( fordi( de( skal( have( fokus( på( formidlingsøjeblikket( og( vide,( hvordan( man(
signalerer( over( for( kommende( elever,( at(man( er( til( stede( i( nuet,(men( også( fordi(
kairos( knytter( sig( til( mundtlighed( på( en( særlig( måde( omvendt( skriftlighed.(
Andersen( fremhæver(gennem(et(citat( fra(Mod'sofisterne'det(modsætningsforhold,(
der(er(mellem(bogstaver(og(levende(ord,(og(han(skriver,(at:(”Det(levende(ordet(skal(
høve(til(tid(og(omstendigheter.(I(kairos'ligger(det'alltid(muligheter.(Det(avgjørende(
er(hvordan(en(utnytter(mulighterne.”69(Dette,(mener(jeg,(handler(rigtig(meget(om,(
hvordan( fx( en( lærerstuderende( vælger( at( udnytte( de(muligheder,( som( situation(
byder(på,(i(samklang(med(stemmebrug(og(kropssprog.((
( Kairos(er(derfor(ikke(blot(knyttet(til(situationen(og(de(levende(ord,(men(også(til(
personen,( der( ytrer( sig( –( i( denne( kontekst( den( lærerstuderende.( Her( er( det(
((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((67!Andersen!(1995)!p.!22!68!Andersen!(1995)!p.!23!69!Andersen!(1995)!p.!23!
Paraverbal!kommunikation!
31!
interessant( at( inddrage( Marie( Gelang,( der( peger( på( rytme( som( forbindelsesled(
mellem(kairos(og(actio:(”[…](som(jag(vill( föreslå(som(sambandet(mellan(actio(och(
kairos,(är(framfõrandets(rytm.”70(Rytme(har(indflydelse(på(den(måde,(vi(fremfører(
det(verbale(på,(og(Gelang(betoner(det( faktum,(at(moderne( forskning(peger(på,( at(
rytme( har( en( betydning( for( den(mellemmenneskelige( kommunikation,( fordi( den(
har( indflydelse(på(de(nonverbale(parametre(som(gestik,(øjenkontakt,(volumen(og(
pausering.71(Og(det(er(altså(disse,(der(er(medvirkende(til(at(skabe(en(form(for(para\(
og( nonverbal( kairos:( ”T.ex.( kan( rytmen( i( talerens( framförande( med( hjälp( av(
pauseringgar( eller( med( en( gradvis( stigande( talvolym( bidra( till,( eller( motverka,(
förutsättning( för( ”rätt( ögonblick”( att( infinna( sig.”72( Dette( faktum,( mener( jeg,( er(
særlig( relevant( i( lærerstuderendes( kommende( erhverv,( fordi( deres( formidling,( i(
modsætning(til(en(taler,(foregår(over(mange(timer,(hvor(elevernes(opmærksomhed(
og(interesse(konstant(skal(holdes(i(hævd.((
( Rytme( i( talesproget( er( ofte( brugt( af( talere,( og( det( er( også( det( udgangspunkt,(
Gelang(har.(Men(rytme(er( ligeledes(gavnlig( i(en( lærerstuderendes(arbejde(med(at(
finde( sit( stemmepotentiale.( Det,( der( også( adskiller( de( to( former( for( retorer( –( en(
taler(og(en(lærerstuderende(–(og(deres(arbejde(med(rytme,(er,(at(førstnævnte(i(høj(
grad(bruger(rytme(med(et(æstetisk(formål(som(en(grad(af(at(skulle(fænge(med(sit(
sprog,( altså(blive(husket.(En( lærerstuderende(har(et( tydeligere(persuasivt( formål(
med(rytme:(nemlig(at(fremlægge(den(faglige(viden(på(en(interessant(og(spændende(
måde,(så(eleverne(lytter(aktivt.((
( Derudover( mener( jeg,( at( kairos( er( et( centralt( begreb( for( mundtlighedens(
situationelle(og( temporale(perspektiv.(Det(betyder,( at(det,( vi( siger,( er( ( knyttet( til(
øjeblikket.(En(ytring(er(flygtig,(og(det(er(ikke(muligt,(som(på(skrift,(at(genlæse(den.(
Derfor( skal( en( kommende( lærer( formidle( det( faglige( stof( på( en( sådan( måde,( at(
eleven(ikke(så(let(mister(koncentrationen.((
Begreberne( kairos( og( transparens' er( i( mundtlighedens( væsen( relevante(
sammen(med(Fafners( talemomenter,(da(det(netop(er( talemomenterne,(der( afgør,(
om(kairos(opstår,(og(om(stemmen(er(transparent.((
((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((70!Gelang!(2008)!p.!138!71!Gelang!(2008)!p.!138!72!Gelang!(2008)!p.!140!
Paraverbal!kommunikation!
!32!
Talemomenterne**”Langt( den( største( andel( i( foredragets( virkning( og( succes( har( dog( uden( tvivl(
stemmen.(En(god(stemme(må(vi(da(derfor(først(og(fremmest(ønske(os.”73(
( Her(peger(Cicero(på(stemmens(betydning(for(actio.(Et(væsentligt(aspekt,(når(en(
kommende( skolelærer( skal( formidle( og( delagtiggøre( eleverne( i( det( faglige( stof.(
Særligt(fordi(en(skolelærer(bruger(mundtlig(formidling(mange(timer(hver(dag.(Det(
er(derfor(ikke(kun(for(elevernes(skyld,(at(stemmen(skal(være(levende(og(nuanceret,(
men(også( for( lærerens(egen,( således(at( stemmen( ikke(slides(unødvendigt.(Derfor(
vil( jeg( her( inddrage( Jørgen(Fafners( talemomenter.( Talemomenterne(dækker( over(
artikulation,( klang,( motorik,( dynamik( og( melodik( og( er( den( fysiske( tales(
karakteristika.(Når(disse(momenter(skriftliggøres,(betegnes(de(som(skrifttekstens(
mundtlighedskriterier.(Fafner(bruger(begrebet( iboende'mundtlighed,( som(netop(er(
disse(karakteristikas(egenskab(både(ved(tekster(og(udsagn.74(
( Talemomenterne' er( medbestemmende( for( den( lydlige( effekt,( en( lærers\
tuderendes(stemme(har.(Fafner(understreger,(at(de(er(uadskillelige(og(skal(ses(som(
et( samlet( hele( i( forhold( til( hensigtsmæssig( tale.( Susanna( Eken,( retoriker( og(
stemmetræner,( skriver,( at( vores( stemme( er( som( et( instrument.75( Ofte( kender( vi(
dog( ikke(vores( individuelle( instruments( fulde(potentiale,(hvorved(det(er(svært(at(
opøve(en(nuanceret,(engageret,(spændende(og(energifyldt(stemme.(Elementer,(som(
efter( min( mening( er( nogle( af( de( parametre( inden( for( stemmebrug,( som( en(
lærerstuderende( skal( kende,( øve( og( gerne( opnå.( En( varieret( stemmebrug( gør(
stemmen(smidig(–(som(gymnastik(for(stemmen(–(således(at(den(ikke(så(let(bliver(
træt,(hæs,(spændt(eller(presset,(hvilket(de(studerende(også(skal(have(redskaber(til(
at(kunne(overkomme.(Dertil(bidrager(talemomenterne(også(til(at(opøve(autoritet(i(
stemmen.(*
((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((73!Cicero!(2003),!IIIQ224,!p.!694Q695!74!Fafner!(2005)!p.!175!75!Eken!(1998)!p.!42!
Paraverbal!kommunikation!
33!
Artikulation*
Merete(Onsberg(peger(på,(at(artikulation(er(et(udtryk(for(det(sted(i(munden,(hvor(
lyden(dannes(vha.(taleorganerne((kæbe,(tunge(og(læber).76(Disse(er(afgørende(for,(
hvor(meget(lyd(der(kommer(ud(af(vores(mund.(Des(mere(artikulation,(jo(mere(lyd,(
fordi(mundhulen(og( læberummet(udvides.(Artikulation(er(et(velegnet(værktøj( for(
lærerstuderende,(både(fordi(de(skal(tale(tydeligt,(så(alle(kan(følge(med,(jf.(at(lyd(er(
flygtig,( men( også( fordi( en( tydelig( artikulation( kan( erstatte( en( højere( volumen,(
således( at( læreren( ikke( behøver( presse( sin( stemme( til( at( overdøve( eleverne.(
Derudover( vil( en( tydelig( artikulation( automatisk( sænke( taletempoet,( som(
afhængigt(af(dialekt(kan(være(ganske(højt.77((
(
Melodik*
Melodik(dækker(over(tonale(forhold,(dvs.(tonehøjde,(tonegang,(tryk(og(toneleje.(De(
forskellige( toner( kan( ved( at( veksle( i( højde( og( frekvens( udvise( et( bestemt(
energiniveau.( Variationen( mellem( de( høje( og( lave( toner,( kan( også( tilskrives(
stemningsprægede( egenskaber,( som( for( eksempel( glad,( trist,( sur( og( vred.( En(
lærerstuderende(kan(i(arbejdet(med(melodik(opøve(en(nuanceret(stemme,(således(
at(der(er(flere(tonale(parametre(i(spil(i(den(samme(formidling.(Dette(for(at(undgå(at(
lyde(monoton.((
(
Motorik*
Motorik(handler(om(tempo(–(ordenes(og(sætningernes(bevægelsesart(–(altså(hvor(
langsomt(eller(hurtigt,(vi(taler.(Fafner(deler(tempo(op(i(ens(og(uens(tempo,(hvor(ens(
tempo(dækker(over(et(enten(langsomt,(middel(eller(hurtigt(sprogbrug,(og(uens(er(
en( vekslen( mellem( de( tre( med( enten( glidende( eller( bratte( overgange.78(
Lærerstuderende( skal( lære( at( skifte( i( tempo,( dvs.( uens( tempo.(Dette( for( at( virke(
mere( levende( og( nuanceret( modsat( monoton.( Onsberg( behandler( i( denne(
forbindelse( pausering( og( fremhæver( vigtigheden( i( at( turde( holde( pauser,( fordi(
pauser(i(flere(situationer(kan(være(meningsdannende.79(Hun(opfordrer(til,(at(man(i(
((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((76!Onsberg!(2009)!p.!246!77!Fx!taler!en!københavner!ofte!hurtigere!end!en!vestjyde.!Taletempo!handler!dog!også!om!både!alder!og!sociolekt.!78!Fafner!(2005)!p.157!79!Onsberg!(2009)!p.!247!
Paraverbal!kommunikation!
!34!
forberedelsesfasen( udfordrer( sig( selv( i,( hvor( langsomt(man( tør( tale,80( eller( hvor(
lange(pauser(man(tør(holde.(At(arbejde(med(pauser(kan(altså(være(meget(givtigt(og(
især(vigtigt(for(en(lærerstuderende,(hvis(opgave(det(er(at(sørge(for(at(eleverne(kan(
følge(med.(Pauser(giver(eleverne(tid(til(at(fordøje(især(vigtige(beskeder.(
(
Klang*
Klang( er( et( vanskeligt( begreb( at( definere,(men( det( har( at( gøre(med,( hvordan( vi(
opfatter( stemmens( lyd.( Denne( lyd( dannes( af( den( luftstrøm,( der( kommer( fra(
lungerne,(og(som(får(stemmelæberne(til(at(svinge.81(Klangen(skabes,(når(denne(lyd(
bevæger( sig( gennem(ansatsrøret,82( og(ofte( taler( vi( om(klangfarve,( hvor( vi( sætter(
prædikater(som(varm,(kold,(skinger,(skarp(eller(mild(på.(Alt(efter(hvor(meget(plads,(
der(er(i(ansatsrøret,(om(det(er(afslappet(eller(anspændt,(er(klangfarven(forskellig.((
( Stemmens(klang( er( vigtig( for(de( lærerstuderende,( da(den( er(medskabende( til(
deres(individuelle(stemmes(særpræg.(Klangen(er(også(vigtig(ift.(at(arbejde(med(at(
få(mere(autoritet(i(stemmen.(En(lærerstuderendes(stemme(kan(være(træt,(hæs(og(
overbelastet(eller(afslappet(og(smidig.(Fafner(taler(om(den(fri(og(den(hæmmende(
stemme( og( om,( at( stemmen( ikke( vil( bære.83( Dette( omhandler( både( fysiske(
forklaringer,(som(træthed,(hæshed(eller(spændinger,(men(Fafner(peger(også(på,(at(
taleren( ikke( er( engageret:( ”Det( er,( som( om( det,( man( siger,( visner( og( taber( al(
interesse.”84(Dette(må(ikke(ske(for(en(kommende(skolelærer.(Derfor(er(det(en(god(
idé(i(klangarbejdet(at(huske(entusiasmen.((
( Generelt(reagerer(de(fleste(mennesker(mere(positivt(på(at(lytte(til(en(lidt(dybere(
stemme,( og( vi( forbinder( ofte( en( dyb( stemme( med( højere( autoritet( end( en( lys,(
skinger(eller(skarp(stemme.85(
(
((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((80!Onsberg!(2009)!p.!246!81!Kock!og!Kleinschmidt!(2010)!p.!28!82!Ansatsrøret!består!af!svælg,!mundhule,!næsehule!og!øverste!og!mellemste!strubehovedrum.!Se!Rørbech!(2010)!p.!87!83!Fafner!(2005)!p.!162!84!Fafner!(2005)!p.!162!85!Katrine!Martinsen!Gottschalcks!speciale!(2012)!p.!96Q97!
Paraverbal!kommunikation!
35!
Dynamik*
Dynamik(dækker(over(betoning(og(variation/intensitetsveksling(i(volumen.(Fafner(
taler( om( emotionelt( og( ikke\emotionelt( sprogbrug,( hvor( tryk( og( accentfordeling(
kan( variere( alt( efter,( hvor( emotionelt( det,( man( siger,( er.( Selvom( en( dynamisk(
stemme( er( levende( og( medrivende( at( lytte( til,( så( kan( der( også( i( en(
lærerstuderendes( kommende( virke( være( situationer,( hvor( en( mere( neutral(
stemme( er( at( foretrække( ift.( autoritet( og( mere( alvorlig( kommunikation.( Den(
autoritære(stemme(er(vigtig(at(arbejde(med,(især(for(lærerstuderende(med(meget(
lyse( og( fine( stemmer.( Hertil( handler( det( også( om( kropsholdning,( åndedræt( og(
grounding.( Disse( aspekter( vil( jeg( behandle( i( næste( afsnit( om( nonverbal(
kommunikation.(
(
At*skabe*attention*
”First( impressions( are( important.”86( Sådan( skriver( Stephen( E.( Lucas( i( artiklen(
”Beginning(and(Ending(the(Speech”.(Mit(fokus(vil(være(på(den(første(del(af(artiklen,(
nemlig( hvordan( man( indleder.( Her( mener( jeg,( at( der( er( nogle( sammenfaldende(
punkter( i( relation( til( faglig( formidling,( hvor( læreren( skal( ”sætte( rummet”,( dvs.(
skabe(opmærksomhed(på(egen(rolle(og(ikke(mindst(det(faglige(indhold.((
( Jeg( har( valgt( at( have( dette( aspekt( af( formidling( med,( fordi( det( ofte( er(
altafgørende( for,( hvordan( resten( af( undervisningen( forløber,( og( dermed( også(
normsættende,( næste( gang( samme( lærer( er( på( skemaet.( Det( betyder,( at( hvis( en(
lærerstuderende( i( sit( kommende( virke( ikke( indleder( eller( sætter( rummet(
ordentligt( fra( start,( så( vil( resten( af( timen( bære( præg( af( det,( hvilket( kan( gøre,( at(
timen(også(slutter(dårligt.(Når(det(sker,(kan(der(hurtig(skabes(et(mønster,(som(er(
svært(at(vende.(Det(betyder,(at(gårdagens(slutning(bliver(morgendagens(start.((
( Jeg(vil(i(det(følgende(uddybe(de(fire(elementer,(som(Lucas(peger(på(vigtigheden(
af,( når(man( skal( ”sætte( rummet”( og( skabe( denne(attention( fra( start.( Disse( tager(
udgangspunkt(i(en(talersituation,(men(jeg(mener,(at(de(i(høj(grad(også(er(gældende(
i( en( faglig( formidlingssituation.( De( fire( elementer( er:( ”Get( the( attention( and(
interest( of( your( audience.( Reveal( the( topic( of( your( speech.( Establish( your(
credibility( and( good(will.( Preview( the( body( of( the( speech.”87( Ift.( disse( elementer(
((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((86!Lucas!(1989)!p.!186!87!Lucas!(1989)!p.!168!
Paraverbal!kommunikation!
!36!
skriver( Lucas,( at( publikum( skal( gøres( ”[…]( suitably( ”primed”( for( the(
entertainment.”88(Med(andre(ord( skal(publikum,( i(min(kontekst( eleverne,( klædes(
på(til(det,(der(skal(til(at(ske.(
( Ligeledes(handler(det(for(læreren(om(at(komme(godt(fra(start,(forstået(på(den(
måde,( at( en,( med( Lucas’( ord,( ”[…]( poor( beginning( may( so( distract( or( alienate(
listeners(that( the(speaker(can(never( fully(recover.”89(Og(herefter(kan(der(ske(det,(
som( jeg( skitserede( fra( start,( at( der( opstår( et( dårligt( mønster,( som( er( svært( at(
vende.( Især( fordi( læreren( er( tilbagevendende,( modsat( den( momentane( taler.(
Endvidere( peger( Lucas( på( talerens( selvtillid:( ”[…]( getting( off( on( the( right( foot( is(
vital( to( a( speaker’s( self\confidence.”90( Dette,(mener( jeg,( er( endnu(mere( aktuelt( i(
relation( til( en( lærerstuderende,( igen( fordi( det( er( længerevarende( og(
tilbagevendende(formidling(over(for(samme(tilhørere:(eleverne.((
( I( artiklen( stiller( Lucas( skarpt( på( det,( der( kan( optræde( som( et(
modsætningsforhold,( nemlig( ”Getting( the( attention”91( versus( ”Keeping( the(
attention”.92(I(relation(til(at(få(”the(initial(attention”(peger(Lucas(på,(at(det(kan(være(
en(god(idé(blot(at(stirre(på(sine(tilhørere(uden(at(sige(noget.(Efter(få(minutter(vil(de(
stoppe( al( snakken( og( være( ”attentive”,( altså( opmærksomme( og( klar( til( at( lytte.(
Dette(er(en(rigtig(fin(måde(at(opnå(stilhed(på,(fordi(den,(der(skal(sige(noget,(viser(
en(form(for(velvilje(over(for(tilhørerne(ved(ikke(at(”forstyrre”.(Ligeledes(bruges(der(
ikke(stemmekraft(på(at(overdøve(tilhørerne.(Jeg(mener,(dette(er(meget(brugbart(for(
lærerstuderende,( således( at( de( dels( skåner( deres( stemme,( dels( indtræder( i(
lærerrollen( på( en( mere( autoritær( og( rolig( måde,( hvor( de( ikke( starter( med( at(
skælde(ud(for(at(få(ro.((
( For( at( vende( tilbage( til( Lucas’( fire( punkter,( så( handler( første( punkt( om,( at(
læreren(indledningsvis(skal(evne(at(skabe(opmærksomhed(og(interesse(for(dagens(
undervisning(–(her(er(modtagerperspektivet(vigtigt.((
Lucas( andet( punkt( handler( om,( at( lærerstuderende( indledningsvis( bør(
informere(eleverne(om(dagens(agenda,(således(at(de(præcist(ved,(hvilke(emner(der(
skal(gennemgås.(Det(skaber(overblik(i(situationen.(I(en(formidlingssituation(vil(jeg(
mene,(at(det(er(en(god(idé(både(at(sige(denne(agenda(højt(og(skrive(den(ned.(Evt.(i(
((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((88!Lucas!(1989)!p.!168!89!Lucas!(1989)!p.!168!90!Lucas!(1989)!p.!168!91!Lucas!(1989)!p.!169!92!Lucas!(1989)!p.!169!
Paraverbal!kommunikation!
37!
den(ene(side(af(tavlen,(således(at(eleverne(kan(følge(med(i,(hvor(langt(de(er.(På(den(
måde(er(fjerde(punkt(inkorporeret(her,(fordi(det(handler(om(at(give(en(forsmag(på(
indholdet.((
( Det( tredje( punkt( er( ligeledes( kerneretorisk( og( af( stor( interesse( for( en(
lærerstuderende.( Det( handler( om( indledningsvis( at( skabe( troværdighed( og( vise(
velvilje.( Troværdighedsparadigmet( –( etos( –( er( et( bredt( felt,( som( ligger( uden( for(
dette(speciales(formål,(og(derfor(vil(jeg(ikke(uddybe(det(yderligere.(Jeg(vil(i(stedet(
pege(på,( at( en( lærerstuderende( skal( være(opmærksom(på( at( fremstå(med(en(vis(
grad( af( autoritet( i( formidlingssituationen.( Så( selv( om( en( lærer( ønsker( at( tage(
udgangspunkt( i( sine( elever,( jf.( et( modtagerorienteret( perspektiv,( så( skal( den(
kommende( lærer( ikke( være( på( lige( fod( i( fællesskabet,( i(modsætning( til( en( taler,(
hvor( det( at( være( en( del( af( publikum( ofte( styrker( det( persuasive( mål.( I( faglig(
formidling( skal( der( være( et( ”skel”( mellem( lærer( og( elev( i( form( af( autoritet.( En(
autoritet,(som(skal(slås(fast(indledningsvist,(jf.(first'impressions'are'important.'(
(
Nonverbal!kommunikation!
!38!
Nonverbal*kommunikation*
I(dette(kapitel(er(der(fokus(på(nonverbal(kommunikation,(som(er(den(synlige(del(af(
formidlingen.(Denne(har(til(formål(at(understøtte(den(verbale(del,(således(at(der(er(
overensstemmelse(mellem(stemme(og(krop.(Dog(er(det(også(vigtigt( at( fremhæve(
kroppens(indflydelse(på(stemmens(kvalitet.(Kroppens(holdning(har(stor(betydning(
for(stemmen(–(fra(føddernes(placering(i(underlaget(til(hovedets(hvilen(på(rygsøjlen.(
På( den( måde( er( hele( stemmeapparatet( et( kompleks( system,( hvor( flere(
komponenter(skal(’passe(sammen’,(for(at(det(tilsammen(virker(optimalt.((
( Kapitlet(er(opdelt(i(to.(Først(handler(det(om(kroppens(betydning(for(stemmen,(
dernæst(om(actio.(Hver(af(disse(afsnit(har(tre(fokuspunkter.((
(
Kroppens*betydning*for*stemmen*
I( dette( afsnit( fokuserer( jeg( på( tre( aspekter,( som( vidner( om,( at( vores( stemme( er(
dybt( forankret( i( kroppen.( Vores( fysik,( muskler,( scener( og( knogler( har( stor(
indvirkning(på(stemmens(lyd(og(kvalitet.(I(den(forbindelse(er(det(vigtigt(at(give(en(
kort( introduktion(til(det(abdominale(åndedræt,(støtten(og(grounding,(da(disse(vil(
indgå(som(analyseparametre(senere(i(specialet.(
(
Det*abdominale*åndedræt*
Diaphragma(og(musculi( intercostales(externi( er(de(primære( inspirationsmuskler,(
og( dem( bruger( vi,( når( åndedrættet( er( lavtliggende.( Dette( kaldes( det( abdominale(
åndedræt,(i(modsætning(til(det(højtliggende((claviculært(åndedræt),(hvor(vi(bruger(
de( sekundære( inspirationsmuskler,( som( bl.a.( er( de( store( bryst\( og( rygmuskler(
tillige(med(halsmuskulaturen.93(Ved(tale(er(det(abdominale(åndedræt(at(fortrække,(
fordi(det(er(mindst(anstrengende(og(mest(økonomisk(for(stemmen.94(Dette(vil( jeg(
komme(nærmere(ind(på(med(støttebegrebet.((
( Det(højtliggende(åndedræt(derimod( fører(ofte( til( spændinger( i( hals,( nakke(og(
skuldre,( hvilket( kan( forplante( sig( til( spændinger( omkring( struben( og( dermed(
((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((93!Rørbech!(2010)!p.!28!94!Kock!og!Kleinschmidt!(2010)!p.!25!
Nonverbal!kommunikation!
39!
forhindre( strubemuskulaturen( i( at( bevæge( sig( frit.( Dette( kan( medvirke( til( en(
uhensigtsmæssig(stemmefunktion,(der(lyder(klemt(og(presset.95((
(
Støtten*
Støttebegrebet(knytter(sig(centralt(til(det(abdominale(åndedræt(og(er(en(spænding(
af( mavemuskler( og( bækkenbund,( der( hjælper( med( at( styre( luftstrømmen( fra(
udåndingsluften.(På(den(måde(holdes(luftstrømmen(konstant,(hvilket(gør,(at(vi(kan(
økonomisere( med( den( luft,( der( er( lydkilde( til( vores( stemme.( Det( er( altså(
udåndingsluften,( der( er( stemmens( energikilde.96( Støttebegrebet( er( derfor( et(
bevidst( og( kontrolleret( samarbejde( mellem( de( muskler,( der( bestemmer(
udåndingens( luft,( kraften( af( stemmelæbernes( sammenstilling( og( kroppens(
rejsning.(Det(handler(om(at(bruge(støtten(som(’motor’(for(stemmen,(således(at(de(
finere(muskler( omkring( hals,( nakke,( strube( og( svælg( ikke( overanstrenges,( jf.( det(
uhensigtsmæssige( højcostale( åndedræt.97( Støtten( bør( altid( være( til( stede,( når( vi(
taler,(ligesom(når(professionelle(sangere(synger,(men(det(kan(være(forbundet(med(
store(anstrengelser(at(indøve(støttebrugen(og(dermed(opnå(en(virkningsfuld(effekt,(
som(kan(høres(og(mærkes.(Fx(er(støtten(meget(brugbar,(hvis(en(lærerstuderende(
lider(af(enten(en(hyper\(eller(hypofunktionel(stemme.98(99(
(
Grounding*
Grounding(betyder(egentlig(at(have(”jordforbindelse”(og(dækker(derfor(over(at(stå(
med( lige( vægt( på( begge( ben,( mærke( grunden( under( fødderne( og( ikke( have(
overstrakte( knæ.( På( den(måde( er( kroppen( i( ligevægt,( hvilket( kan( udstråle,( at( en(
lærerstuderende(hviler( i( sig(selv(–(er( i(balance(–(modsat(at(hænge( i(hoften,(hvile(
mere( på( det( ene( end( det( andet( ben( eller( trippe/svaje.( En( sådan( kropsholdning(
fremmer(nemlig(hverken(støtten(eller(det(dybe(åndedræt,(og(den(solide(udstråling(
((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((95!Rørbech!(2010)!p.!28!96!Kock!og!Kleinschmidt!(2010)!p.!25!97!Rørbech!(2010)!p.!80!98!Rørbech!(2010)!p.!81!99!Hyperfunktionel!stemme:!Fysiologisk!har!stemmelæberne!for!lang!lukkefase,!og!der!kan!være!bagtungepres!og!kæbefiksering,!hvilket!fører!til!en!klemt!strube,!fordi!bagtungen!og!tungeroden!presser!bagud!og!nedad.!Dette!efterlader!meget!lidt!resonansplads!i!ansatsrøret.!Hypofunktionel!stemme:!Fysiologisk!har!stemmelæberne!kort!lukkefase,!samtidig!med!at!der!ikke!er!nok!modstand,!fordi!de!er!slappe!i!lukkefasen!(adduktion).!Herved!lyder!stemmen!blød,!svag,!energifattig!og!luftfyldt!!(kilde:!egne!noter!fra!faget!Stemmebrugens!didaktik!på!KU)!
Nonverbal!kommunikation!
!40!
forsvinder.( En( groundet( kropsholdning( er( generelt( åben(med( løftet( brystben( og(
afspændte(skuldre(og(hovedet(i(forlængelse(af(rygsøjlen.100((
( Den(gode(stemme(er(betinget(af(en(god(kropsholdning,(fordi(stemmens(organer(
herved( får( plads( i( kroppen( til( at( danne( den( mest( hensigtsmæssige( lyd.( En( god(
kropsholdning( opnås( ved( en( balance( mellem,( at( kroppens( muskler( hverken( er(
under\(eller(overspændte.(Det(er(vigtigt(at( stå(oprejst(med(rank(ryg(og(hagen(en(
smule( ind( mod( brystet,( således( at( den( ikke( ”stikker( frem”( og( derved( giver(
nakkespændinger.( En( sammensunken( holdning( mindsker( den( fri( bevægelighed(
omkring( brystet,( hvilket( kan( give( stemmen( en( presset( lyd.( Skuldrene( skal( være(
afslappede( og( en( smule( tilbagetrukne( netop( for( at( undgå( den( sammensunkne(
holdning,( således( for( at( fremme( stemmens( klang,( så( den( bliver( spændende,(
interessant(og( inddragende(at( lytte( til.(For(en( lærerstuderende(bør(der(allerede( i(
studietiden(på(seminariet(skabes(gode,(sunde(kropsvaner.(
(
Actio*–*kroppens*sprog*
I(dette(afsnit(vil( jeg(fokusere(på(mimik(og(gestik,( fordi(de(sammen(med(stemmen(
danner(kroppens(sprog(og(fx(er(med(til(at(styrke(det(autoritære(udtryk.((
Quintilian( og( Cicero( beskæftigede( sig( indgående( med( den( nonverbale(
kommunikation,( men( mange( af( deres( anbefalinger( bygger( på( datidens( normer.(
Onsberg( peger( på,( at( det( er( svært( at( sætte( normer( for( god( actio,( fordi( disse(
anbefalinger(hurtigt(bliver(forældede.101((
Onsberg( fremhæver,( at( ”Kropssproget( hører( sammen(med( sprogfællesskabet.”102((
Dette( synspunkt( er( jeg( enig( i.( Dog( mener( jeg( ikke,( at( en( lærerstuderende( i( sit(
kommende( virke( bør( indgå( i( elevernes( sprogfællesskab.( Der( bør( være( et(
asymmetrisk( forhold( mellem( skolelærerens( sprogfællesskab( og( elevernes,( hvor(
læreren( fremstår( autoritær( og( ikke( lader( sig( ”rive(med”( af( ungdommelig( kultur.(
Dermed( ikke( sagt,( at( læreren( ikke( skal( møde( eleverne( på( deres( sprogplan( jf.(
modtagertilpasning,(men(ift.(kropssprog(og(stemmebrug,(bør(der(være(en(forskel.((
(
((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((100!Koch!og!Kleinsmidt!!(2010)!p.!90!101!Onsberg!(2009)!p.!234!102!Onsberg!(2009)!p.!229!
Nonverbal!kommunikation!
41!
Mimik**
Mimik( dækker( over( ansigtets( udtryk( og( er( en( vigtigt( faktor( i( interaktionen(med(
andre(mennesker.(Onsberg(peger(på,(at:((
( ”Ansigtets( mimik( aflæses( af( tilhørerne( som( udtryk( for( talerens( oprigtighed(
samt( imødekommenhed( og( er( dermed( en( vigtig( faktor( for( vedkommendes(
troværdighed(og(persuasive(mulighed.”103((
( Dette(er(et( centralt(aspekt( for( lærerstuderende,(der( skal( skabe(både(autoritet(
og( persuasio.( Endvidere( fremhæver( Onsberg,( at( øjenkontakt( er( det( vigtigste(
nonverbale( element.( Derfor( kan( der( opstå( stor( forvirring,( hvis( der( er(
uoverensstemmelse(mellem(det,(øjnene(udtrykker,(og(det,(der(udtrykkes(verbalt.(
En( lærerstuderende(skal( i(undervisningssituationen(hele( tiden(holde(øjenkontakt(
med(eleverne.(Dette((signalerer(overskud(og(skaber(nærvær(og(fællesskabsfølelse(–(
Onsberg( skriver( i( den( forbindelse,( ( at( øjenkontakt( bekræfter(det( kommunikative(
fællesskab.(
( Endvidere( er( det( vigtigt( at( kigge( rundt( på( alle( eleverne( og( ikke( enten( kigge(
henover( dem( eller( nedstirre( få,( hvilket( kan( give( anledning( til( utryghed( og(
forvirring.(God(brug(af(øjenkontakt(kan,(ligesom(gestikken(og(emfatiske(tryk,(være(
med( til( at( underbygge( pointer( og( skabe( rytme( i( sproget.104( Onsberg( betoner,( at(
talerens( ansigtsmimik( kan( afsløre( troværdighed( og( engagement( ( til( sagen( og(
publikum.105( Dette( aspekt( kan( ligeledes( bruges( i( relation( til( lærerstuderende,( og(
hertil( vil( jeg( tilføje( autoritet:( et( aspekt,( som( jeg( mener,( også( kan( skabes( med(
øjnene,( fx(med( et( ”fast”( blik,( der( hverken( flakker( eller( er( for( smilende,( da( dette(
ligeledes( kan( forvirre( eleverne.( Der( skal( derfor( være( overensstemmelse(mellem(
øjnene/mimikken(og(det(verbale.((
( Onsberg( peger( også( på( sammenhængen( mellem( mimik( og( talemomenterne:(
”Hertil( kommer( at( en( fastlåst( kæbe( og( læber( der( kun( viser( en( lille( sprække,(
hverken(befordrer(en(tydelig(artikulation(eller(en(behagelig(resonans.”106((
((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((103!Onsberg!(2009)!p.!231!104!Onsberg!(2009)!p.!232Q233!105!Onsberg!(2009)!p.!231!106!Onsberg!(2009)!p.!231!
Nonverbal!kommunikation!
!42!
Gestik*
Gestik(understøtter(ligeledes(det(verbale(og(er(medskabende(til(øget(forståelse(i(fx(
en( undervisningssituation.( Ligeledes( kan( brugen( af( gestik( fremme( en( mere(
nuanceret(stemme,(hvis(der(fx(er(tendens(til(monotoni,(fordi(hændernes(bevægelse(
”smitter( af”( på( stemmen.( Onsberg( nævner( syv( typer( gestus,107( hvoraf( jeg( vil(
fremhæve( to:( For( det( første( den( emblemiske( gestus,( der( omfatter( de( gestus,( der(
erstatter(ord,(eller(bruges(til(at(understrege(den(verbale(mening,(jf.(emfatiske(tryk.(
De(emblemiske(gestus(bygger(på(kulturelle(normer,(dvs.(at(de( forstås(af(de( fleste(
inden( for(samme(kultur,( fx(betyder(en(knyttet(hånd(med( løftet( tommelfinger(OK.(
Disse(kan(en(lærerstuderende(bruge(til(at(understøtte(sit(talte(sprog,(således(at(der(
dels(er(redundans(mellem(gestik(og(sprog,(dels(bliver(givet(den(samme(information(
via(to(sansekanaler:(den(auditive(og(den(visuelle.(
( For(det(andet(de(gestus,( som(kaldes(self\adaptors:(én( type(ud(af( tre(adaptors,(
som( har( karakter( af( talerens( ubehag( ved( situationen.108( Self\adaptor( er( en(
vanemæssige(handling,(man(gør(ved(sig(selv,(som(for(eksempel(at(pille(næse,(klø(
sig( eller( andet.( Dette( kan( medvirke( til( ”støj”( på( formidlingen,( og( derved( få( et(
uhensigtsmæssig(fokus,(fx(for(en(kommende(lærer.(
((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((107!De!syv!gestus!er:!Emblemiske,!dirigerende,!illustrerende,!deiktiske,!affektive,!ledsagende!og!adaptors.!Se!Onsberg!(2009)!p.!232!108!Onsberg!!(2009)!p.!232!
Den!gode!faglige!formidler!
43!
Den*gode*faglige*formidler*
Det(er(hårdt(arbejde(at(lære,(hvordan(man(formidler(faglig(viden(til(morgendagens(
skoleelever.( Mange( aspekter( af( formidlingssituationen( skal( gennemtænkes( og(
afprøves(grundigt.(En(kommende(skolelærer(skal(både(være(empatisk(og(autoritær(
og( samtidig( kunne( skabe( attention( ved( at( ”sætte( rummet”( indledningsvis.(
Derudover(skal(han(eller(hun(kunne(fremme(det( (kommunikative( fællesskab,(dog(
uden(at(blive(en(del(af(elevernes(sociale(fællesskab.((
( Men(ligesom(Quintilian(peger(på,(at(alle(kan(lære(at(blive(en(god(taler,(så(vil(jeg(
plædere( for,( at( de( fleste( kan( lære( at( blive( en( god( lærer.( Og( set( gennem( min(
retoriske(linse,(så(er(retorik,(som(for(den(gode(taler,(vejen(dertil.((
( Det( er(min( påstand,( at( faget( indeholder( nogle( karakterudviklende( elementer,(
der( sætter( fokus(på(de( styrker( og( svagheder,( ethvert(menneske(har( i( relation( til(
verbal(kommunikation(med(fokus(på(para\(og(nonverbal(kommunikation.((
( Mundtlig( retorik( handler( ikke( kun( om( at( have( de( rigtige( ord( til( rette( tid.(Det(
handler(også(om,(at( stemme(og(krop(matcher(den,(man(er,(og(det,(man(gerne(vil(
udtrykke,( således( at( de( to( parametre( komplementerer( hinanden.( Når( dette( er(
tilfældet,( er( formidlingen( transparent,( og( der( er( ingen( ”støjende”( elementer,( der(
overskygger( det( egentlige( formål( –( at( formidle( den( faglige( viden.( Disse( støjende(
elementer(kan(afstedkommes(af(den(lærerstuderendes(stemmebrug,(fx(en(skinger(
eller(monoton(stemme,(men(det(kan(også(være(en(uhensigtsmæssig(mimik,(gestik(
eller(andre(kropssproglige(aspekter,(fx(mangel(på(øjenkontakt(eller(en(self\adaptor(
gestus.((
( En( lærerstuderende( skal( gennem( sin( uddannelse( på( lærerseminariet( gerne(
opnå(en(nuanceret(og(levende(stemmebrug,(der(er(lytteraktiverende.(Men(den(skal(
også( være( sund( og( hensigtsmæssig( og( desuden( forankret( i( det( abdominale(
åndedræt( og( støtten,( som( ”motor”( for( stemmen.( Dvs.( at( der( også( er( en( mere(
fysiologisk( del( af( mundtlig( formidling,( som( er( grundlæggende( for( at( opnå( en(
transparent(formidling,(hvor(indholdet(og(ikke(formidlerens(etos(er(central.(
Emperiindsamling!
!44!
Empiriindsamling*
(
Udvælgelse*og*forbehold*Min( oprindelige( idé( var( at( få( lov( til( at( undervise( og( filme( tre( lærere( fra( tre(
forskellige( folkeskoler.(Dette,( fordi(der( i( folkeskoleregi( er(en(højere(elevkvotient,(
hvilket( jeg( mener,( kan( have( en( negativ( indflydelse( på( lærerens( tilgang( og(
formidling(af(det(faglige(stof,(fordi(der(er(flere(elever(at(tage(hensyn(til.(Derfor(var(
og(er(det(stadig( i(min(store( interesse(at( få( lov(at(gøre(en(forskel( for(disse( lærere,(
således(at(de(bedre(kan(skabe(den(indledningsvise(ro(og(autoritet,(som(jeg(mener,(
er( altafgørende( ift.( at( skabe/sætte( rummet( for(den( faglige( formidling.(Når(det( er(
sagt,(mener(jeg(også,(at(lærere(i(folkeskoleregi,(grundet(den(høje(klassekvotient,(og(
i(nogle(kommuner(også(færre(økonomiske(midler,(bør(have(kendskab(til(retoriske(
værktøjer(ift.(para\(og(nonverbal(kommunikation.109((
( Desværre(var(det(umuligt( for(mig(at( følge(min(oprindelige( idé((hvorfor(vil( jeg(
eksplicitere(i(afsnittet(”Pragmatik(i(forhold(til(lockout”).*Men(jeg(havde(også*andre(
udvælgelseskriterier,(som(jeg(forsøgte(at(få(opfyldt,(bl.a.(at(de(tre(lærere(underviste(
i(samme(fag(og(på(nogenlunde(samme(årgang(for(at(få(et(fælles(udgangspunkt(ift.(
effektmålingen.( Det( lykkedes( mig( at( finde( tre( lærere( fra( en( privatskole( på(
Vesterbro( i( København,( Børneuniversitetet,( der( gerne( ville( deltage.( Fra( start(
ønskede( jeg(også,(at( lærerne(skulle(være(af( samme(køn,(således(at( jeg( i( specialet(
ikke(skulle(forholde(mig(til(de(kønsmæssige(forskelle,(der(er(på(især(stemmen.((
( Kønsforskelle(er(ét(af( tre(forbehold,(som(jeg(vil( fremhæve(ift.(specialet.(De(tre(
lærere,(der(deltager,(er(nemlig(ikke(samme(køn.(Det(er(to(kvinder(og(en(mand.(Jeg(
fandt(de(to(kvinder(først(og(overvejede(herefter,(om(min(undersøgelses(empiriske(
grundlag(kunne(bygges(på(disse(alene.(Jeg(mener(dog,(at(det(var(spinkelt,(hvorfor(
jeg(pga.(det(tidslige(aspekt(valgte(at(inddrage(en(mand.(Dermed(mener(jeg(at(have(
et(bredere( fundament( i(min(undersøgelse.(Dog(har( jeg(valgt( ikke(at(bruge(plads( i(
specialet(på(en(kønsdiskussion(ift.(stemmebrug.(Jeg(behandler(altså(de(tre(læreres(
para\( og( nonverbale( styrker( og( udfordringer( fra( samme( udgangspunkt( i( min(
analyse(og(tager(ikke(hensyn(til(de(stemmemæssige(forskelle,(der(kan(være(i(den(
sammenhæng(qua(de(anatomiske(forskelle(på(mænds(og(kvinders(stemmer.(
((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((109!Som!jeg!har!tydeliggjort!i!indledningen,!så!er!dette!aspekt!særlig!relevant!nu!ift.!fremtidens!heldagsskole!
Empiriindsamling!
45!
Det( andet( forbehold( er( det( faktum,( at( jeg( har( valgt( at( bygge( min( teoretiske(
argumentation( på( lærerstuderende,( mens( det( er( skolelærere,( jeg( bygger( min(
analyse(på.(Dette(hænger(igen(sammen(med(tid.(Det(optimale(havde(været(at(følge(
tre(lærerstuderende(under(studiet(og(efterfølgende(i(deres(virke(som(skolelærere(
for( på( den( måde( at( have( en( mere( sammenhængende( undersøgelse.( Dette( er(
selvfølgelig(ikke(muligt(i(et(projekt(som(dette,(men(for(alligevel(at(være(i(stand(til(at(
undersøge(min(tese(om,(at(det(vil(gavne(lærerstuderende(i(deres(kommende(virke,(
hvis(faget(mundtlig(retorik(blev(genindført(på(lærerseminariet,(mener(jeg,(at(det(er(
væsentligt(og(meget(relevant(at(tage(udgangspunkt(i(lærerstuderende(for(derefter(
at(illustrere(pointerne(ved(at(inddrage(allerede(etablerede(lærere.(Jeg(mener(også,(
at( der( kan( være( en( fordel( forbundet( med,( at( de( lærere,( som( deltager( i( min(
undersøgelse,(har(været(lærere(i(nogle(år.(På(den(måde(har(de(haft(mulighed(for(at(
skabe( et( fagligt( fundament,( hvilket( gør( dem( i( stand( til( at( øge( deres( fokus( på(
stemme(og(krop(i(relation(til(det(faglige(indhold.(I(modsætning(hertil(kan(det(også(
gøre,( at( de( i( den( forbindelse( har( skabt( nogle( uvaner,( som( er( svære( at(
afvende/aflære,(fordi(der(er(gået(mange(år.((
( Derfor(skal(et(tredje(forbehold(nævnes.(Det(er(nemlig(vanskeligt(at(tydeliggøre(
og( dermed( effektmåle( på( så( forholdsvis( kort( tid,( som( denne( undersøgelse( er(
underlagt.( Derudover( er( faget( stemmebrug( og( deslige( de( nonverbale( elementer(
forbundet( med( nogle( personlige( ændringer,( der( ofte( tager( tid( at( inkorporere,(
således(at(der(er(en(synlig(og(mærkbar(effekt.(
(
Pragmatik*i*forhold*til*lockout*
I(foråret(2013(blev(mange(danske(skolelærere(ramt(af(en(konflikt,(der(gjorde,(at(de(
blev( lockoutet( fra( 2.( april( og( 25( dage( frem.( Det( var( netop( i( denne( periode,( jeg(
prøvede( at( finde( de( lærere,( der( skulle( deltage( i( min( empiriske( undersøgelse( og(
dermed( danne( grundlag( for( afprøvningen( af( specialets( tese.( Men( fordi( denne(
lockout(var(varslet,(var(det(meget(vanskeligt(–(nær(umuligt(–(at( finde(lærere,(der(
kunne( deltage.( Jeg( skrev( mange( mails( og( foretog( mange( telefonopkald( til( de(
storkøbenhavnske( folkeskoler,(hvor( jeg(argumenterede( for,( at(mit(projekt(var(en(
enestående(chance(for(lærerne(at(være(med(i.(De(fleste(skoler(meldte(tilbage,(at(det(
lød(rigtig(spændende,(og(at(det(var(et(godt(initiativ,(men(at(de(ikke(havde(overskud,(
fordi(en(mulig(lockout(stod(for(døren.((
Emperiindsamling!
!46!
Jeg(havde(nær(opgivet(projektet,(da(en(lærer(fra(en(privatskole(ringede(og(sagde,(at(
hun( havde( hørt,( at( jeg( ledte( efter( lærere.( Hvis( det( ikke( var( fordi,( at( jeg( allerede(
havde(fået(mange(afslag,(havde(jeg(sandsynligvis(takket(nej(–(fordi( jeg(gerne(ville(
lave(min(undersøgelse(i(folkeskoleregi(–(men(jeg(sagde(straks(ja(tak.((
( Der(var(altså(en(løsning(på(mit(problem,(men(den(var(baseret(på,(hvad(der(på(
det(givne(tidspunkt(var(realistisk,(og(ikke(på(mit(ønske(om,(hvad(der(teoretisk(ville(
passe( til( mit( undersøgelsesdesign.( Jeg( valgte( at( lægge( større( vægt( på(
gennemførligheden(af(min(empiriske(undersøgelse(end(på,(om(det(var(mænd(eller(
kvinder,( nøjagtigt( samme( klassetrin,( og( om( lærerne( underviste( på( en( folkeskole(
eller( en( privatskole.( Jeg( mener( dog( stadig,( at( det( er( paradoksalt,( at( de( skoler(
(folkeskolerne),(der(ville(få(mest(ud(af(sådan(et(projekt,(ikke(har(tid(eller(overskud(
til(at(deltage.((
(
Ars*og*usus*i*undervisningsforløbet**Jeg( vil( i( dette( afsnit( præsentere( lærerne( og( kort( uddybe,( hvilke( overvejelser( jeg(
havde( i( forbindelse( med( undervisningen( af( lærerne.( Jeg( valgte( at( inddele(
undervisningsforløbet(i(en(teoretisk(del((ars)(og(en(praksisorienteret(del((usus).((
(
Præsentation*af*lærerne*
De( tre( grundskolelærere,( som( er( med( i( analysen,( er( alle( lærere( på(
Børneuniversitetet.(Skolen(har(230(elever(fordelt(på(10(klassetrin.(Lærere(er:(
Marie( Toudal( (MT)( er( 34( år( og( har( været( lærer( i( 7( år.( MT( er( uddannet( fra(
Blaagaards(Seminarium.(
( Johan(Tieldow((JT)(er(36(år(og(har(været( lærer( i(10(år.( JT(er(uddannet( fra(N.(
Zahles(Seminarium.((
( Line(Fløe(Mogensen((LFM)(er(43(år(og(har(været(lærer(i(10(år.(LFM(er(uddannet(
fra(Frederiksberg(Seminarium.(
(
Empiriindsamling!
47!
Ars*–*den*teoretiske*del*
Den( teoretiske( del( fandt( sted( på( Børneuniversitetet( d.( 31.( maj( 2013( kl.( 12:00\
15:00.(Her( var( alle( tre( lærere( til( stede( samtidig.(Teoriundervisningen( fandt( sted,(
efter(jeg(havde(filmet(lærerne(første(gang,(hvilket(var(henholdsvis(d.(22.((LFM),(23.(
(MT)(og(27.maj((JT).(
( Ars\forløbet( indeholdte( en( kort( teoretisk( gennemgang( af( retoriske(
grundbegreber.( Dette( valgte( jeg( at( gennemgå( for( at( give( lærerne( en( form( for(
retorisk( basisviden,( som( vi( sammen( kunne( bygger( videre( på( i( det( individuelle(
forløb.((
( I( en( didaktisk( optik( betød( denne( teoriundervisning,( at( jeg( lærte( lærerne( lidt(
bedre( at( kende,( inden( det( individuelle( usus\forløb.( Desuden( opstod( der( mellem(
lærerne(nogle(interessante(diskussioner(og(refleksioner(i(krydsfeltet(mellem(deres(
lærererfaringer(og(den(retoriske(kontekst.((
(
Usus*–*det*praktiske*arbejde*
Den(individuelle(undervisning(varede(1(x(3(timer.(Det(optimale(havde(været(3(x(1(
time(for(alle(lærere,(således(at(læringen(kunne(forplante(sig(lidt(ad(gangen,(hvilket(
ville(have(gjort(det(nemmere(at( inkorporere(den(tilegnede(viden.(Dette(ville(også(
være(i(tråd(med(”stilladsbygnings”\metoden,(som(jeg(jf.(mesterlæreteorien(bygger(
min(undervisning(på.((Det(var(dog(ikke(muligt(for(lærerne(at(strække(forløbet(over(
flere(dage(qua(lockouten.(Undervisningen(fandt(derfor(sted(d.(3.(juni((LFM)(og(d.(5.(
juni((MT(og(JT).(
( I(det(individuelle(undervisningsforløb(arbejdede(jeg(med(de(udfordringer,(som(
jeg(observerede(hos(hver(enkelt(lærer(på(optagelse(1.(Men(pga.(den(begrænsede(tid(
havde(jeg(udvalgt(de(aspekter,(som(jeg(mente,(var(mest(graverende.(Usus\delen(var(
koncentreret(omkring(praktiske(øvelser.110(
( Efter( det( praksisorienterede( forløb( filmede( jeg( alle( lærerne( anden( gang,(
henholdsvis(d.(5.((LFM)(og(10.(juni((MT(og(JT).(
((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((110!Bilag!3!
Analyse!
!48!
Analyse**
Analysen(er(baseret(på(de(videooptagelser,(jeg(har(foretaget,(af(de(tre(implicerede(
læreres(undervisning( i(dansk(på(henholdsvis(5.,(7.(og(8.(klassetrin.( Jeg(har( filmet(
både(før(og(efter(det(undervisningsforløb(i(mundtlig(retorik,(som(jeg(introducerede(
lærerne( for.( Som( udgangspunkt( er( analysen( koncentreret( omkring( videoklip( fra(
undervisningens(begyndelse.(Dvs.,(at(fokus(er(på,(hvordan(lærerne(indleder(timen.(
Dette,( fordi(der( er( en( tilbøjelighed( til,( at( indledningen(ofte( er(udslagsgivende( for(
resten(af(undervisningen,(forstået(således,(at(undervisningen(generelt(bærer(præg(
af,( om( indledning( og( lærerens( evne( til( at( skabe( attention' fra( start( er( god( eller(
dårlig.( Derfor( har( jeg( også( udvalgt( videoklip( fra( andre( tidspunkter( i(
undervisningen.( Meningen( er,( at( de( skal( eksemplificere,( hvor( vigtig( især(
indledningen( på( en( faglig( formidling( er.( Ligeledes( er( dette( skærpede( fokus( på(
indledningerne(med(til(at(øge(min(mulighed(for(at(sammenligne(optagelse(1(og(2(
for(derved(at(udhæve(effekten.(
( Analysen( er( bygget( op,( således( at( jeg( koncentrerer( mig( om( lærerne( én( ad(
gangen,(først(MT,(derefter(JT(og(til(sidst(LFM.(De(identificerede(punkter,(som(jeg(vil(
fremhæve(hos(lærerne(hver(især,(omhandler(den(para\(og(nonverbale(formidling(i(
relation(til(den(verbale.((
( Imellem(analysen(af(henholdsvis(optagelse(1(og(2(med(hver(af( lærerne(vil(der(
være( et( kort( kapitel,( hvor( jeg( beskriver( arbejdet( i( det( individuelle(
undervisningsforløb.(Til(sidst(i(analyseafsnittet(er(der(en(sammenfatning,(hvor(jeg(
evaluerer(lærernes(udfordringer,(min(rolle(og(effekten(af(forløbet.(
(
Analyse!
49!
MT,*1.*Optagelse*(
Indledning*–*at*skabe*attention'*
MT(har( svært( ved( at( ”sætte( rummet”( og( skabe(attention,( da( dansktimen( starter.(
Hun( er( ikke( konsekvens( i( sit( kropssprog,( og( derved( får( hun( ikke( indledningsvis(
styrket(sin(rolle(som(underviser.(Det(gør,(at(hendes(autoritet(svækkes.(Derudover(
er(det(først(efter(7(minutter,(at(hun(skriver(dagens(agenda(på(tavlen,(dvs.,(at(hun(
ift.( timens(faglige( indhold(heller( ikke(fra(start(gør(eleverne(”suitably(”primed”(”(–(
altså(”klæder(elever(på”(til(det,(de(nu(skal(i(gang(med.((
( Lige(inden(timen(starter,(griner(og(pjatter(MT(med(nogle(af(eleverne((dette(er(
desværre( ikke(helt(med(på(optagelsen).(Umiddelbart(efter(prøver(hun(at( fremstå(
autoritær(og(alvorlig,(da(hun(gerne(vil(skabe(ro.(Hun(rækker(armen(i(vejret((dette(
er(signal(til,(at(eleverne(skal(være(stille)(og(siger(i(en(alvorlig(tone:(”7.(klasse!(I(skal(
sætte(jer(ned((sænker(armen(og(sætter(hænderne(i(siden,(herefter(den(ene(arm(på(
ryggen.(Det(er,( som(om(hun( ikke(helt(ved,(hvor(hun(skal(gøre(af( sine(arme),(og( I(
skal( tage( jeres( hæfte( frem.”(Herefter( siger( hun( ud( i( klassen,( hvor( der( er( relativt(
meget(larm:(”Jeg(tæller(ned(fra(10,((MT(kniber(øjnene(og(panden(sammen,(fordi(der(
kommer( høje( skrig( fra( klasseværelset)( 9,( 8,( 7…( (går( rundt( oppe( ved( tavlen,( må(
flytte( sig( for( en( elev,( der( skal( forbi,( hun( tæller( stadig(ned)(6,( 5,( 4..”111.(Da(MT(er(
færdig(med(at(tælle,(lægger(hun(hovedet(på(skrå(og(siger(med(et(neutralt(blik:(”Sæt(
jer( ordentligt.”( Her( virker( hun( meget( resolut( i( sit( kropssprog,( et( lille( nik( med(
hovedet,(som(om(hun(nu(regner(med,(at(eleverne(er(stille.(Der(er(dog(stadig(meget(
uro( og( næsten( kaos( i( lokalet( –( flere( af( eleverne( har( stadig( ikke( fundet( deres(
pladser.(MT(tysser(flere(gange(på(klassen,(dog(uden(held.(Hun(går(tilbage(til(tavlen(
og(rækker(armen(i(vejret((signal(til(ro),(samtidig(med(at(hun(tysser(på(hele(klassen(
og(siger:(”Tie(stille,(tie(stille”112(uden(held.(Der(er(stadig(uro.(MT(fortsætter(med(at(
råbe(eleverne(op(efter(protokollen.(Her(virker(det,(som(om(at(MT(affinder(sig(med,(
at(der(ikke(er(ro.(Selvom(hun(er(meget(resolut(fra(start(og(viser(eleverne(respekt(og(
velvilje( ved( at( tælle( ned,( således( at( de( kan( færdiggøre( det,( de( er( i( gang(med,( så(
lykkes(det(ikke(for(MT(at(skabe(den(ro,(som(hun(gerne(vil(have.(Hun(giver(til(dels(
((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((111!00:17/1!112!0:00Q1:17/1!
Analyse!
!50!
op.(Derudover(går(MT(direkte(fra(at(have(grint(med(nogle(elever,(dvs.(fra(til(dels(at(
være(en(del(af(dem,(til(at(være(den(autoritære,(alvorlige(lærer.((
( Denne( indledning( på( dansktimen( får( konsekvenser( timen( igennem,( og( det( er(
relativt(svært(for(MT(at(komme(fully'recovert113'tilbage(med(selvtilliden(intakt.(MT(
får( hverken( vækket( eleverne( eller( ledt( deres( opmærksomhed( i( den( retning,( hun(
ønsker,(hvilket(flere(episoder(i(løbet(af(timen(bærer(præg(af.(
(
Nonverbal*kommunikation*–*mimik*
Indledningsvis(er(der(en(episode(med(en(dreng,(hvor(MT(ikke(formår(gennem(sit(
kropssprog( at( ”sætte( rummet”( og( gøre( sin( autoritet( klar,( således( at( den( faglige(
formidling( kan( begynde.( Der( er( nemlig( en( livlig( diskussion( i( klasseværelset,( om(
hvorvidt(vinduerne(skal(stå(åbne(eller(ej.(Drengen(vil(åbne(et(vindue,(men(nogle(af(
pigerne(mener,(at(det(er(for(koldt.(MT(kalder(på(drengen(et(par(gange,(opgiver(og(
går(ned(til(ham.(Han(er(på(vej(hen(for(at(åbne(et(vindue.(MT(holder(ham(blidt(på(
skulderen( for( at( få( øjenkontakt( og( siger:( ”Så( går( du(ned( og( åbner( vinduet,( og( så(
sætter(du(dig(på(din(plads.”114(MT(har(øjenkontakt(med(drengen,(mens(hun(siger(
det,(og(har(desuden(et(alvorligt(udtryk(i(ansigtet.(Da(drengen(skal(til(at(vende(sig(
væk( fra( MT,( smiler( hun( til( ham.( MT( giver( altså( drengen( en( kort( og(
handlingsanvisende( besked,( der( både( i( ordvalg( og( tonefald( er( bestemt,( men( så(
afslutter(hun(med(et(smil(og( ’smilende’(mimik,(hvilket( ikke(understøtter(hverken(
tonefald(eller(ordvalg( i(beskeden,(men(som(tværtimod(kan(gøre(den(pågældende(
elev( usikker.( Det( er( et( bemærkelsesværdigt(mønster( hos(MT( at( irettesætte/give(
alvorlige(beskeder(for(derefter(at(smile(sødt(og(venligt.(På(den(måde(sender(hun(et(
mikset( signal( til( eleverne,( der( i( høj( grad(har( tendens( til( at( rette( sig( efter(hendes(
mimik( –( altså( det,( at( hun( smiler,( og( ikke( hendes( verbale( ytring.( Dette( eksempel(
handler(om(MT’s(nonverbale(kommunikation(og(ikke(direkte(om(faglig(formidling.(
Jeg(mener(dog,(at(det(er(altafgørende,(om(hun( formår(at( ”sætte”(det( læringsrum,(
hvori( den( faglige( formidling( skal( foregå( –( og( ikke(mindst( klargøre( for( eleverne,(
hvilken( rolle( hun( har( i( denne( formidling.( Hun( starter( på( det( ”forkerte( ben”,(
hvorved(lærerens(selvtillid(svækkes.(I(ovennævnte(eksempel(mener(jeg,(at(det(ville(
gavne(MT(at(bruge(den(metode,(som(Lucas(peger(på(i(sin(artikel:(blot(at(stå(stille(og(
tavst( stirre( på( eleverne,( indtil( der( er( ro.( På( den( måde( skaber( hun( en( slags(
((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((113!Lucas!(1989)!p.!168!114!0:40/1!
Analyse!
51!
suspence\indledning115,(hvor(hun(så(at( sige(venter(på(elevernes(opmærksomhed,(
men(med(et(roligt(og(afventende(kropssprog,(der(øger(hendes(autoritet,(fordi(hun(
holder( sig( ”udenfor”( deres( elevkultur.( Dermed( ophæver( hun( ikke( det(
asymmetriske(forhold,(der(bør(være(mellem(lærer(og(elever.(
( Retrospektivt(kan(jeg(se,(at(der(er(et(mønster(i,(hvornår(MT(bruger(dette(smil,(
der(bliver(en(slags(støj(på(hendes(formidling.(Dette(gør,(at(MT(momentant(har(en(
actio,(der(bygger(på(opacitet,( fordi(der(er(diskrepans(mellem(den(verbale(og(den(
nonverbale( kommunikation.( Dette( afsluttende( smil,' som( MT( bruger,( er( sødt( og(
venligt(og(minder(om(en(lille,(genert(piges(smil.(Et(smil,(der(i(en(faglig(formidlings(
optik(i(mine(øjne(ikke(er(forbundet(med(at(indgå(i(en(autoritær(lærerrolle,(hvor(der(
er(balance(mellem(krop(og(stemme.((
( Jeg(vil(uddybe(endnu(et(eksempler(fra(MT’s(undervisning,(som(jeg(mener,(kan(
være( influeret( af,( at( hun( ikke( indledningsvist( får( sat( rummet( og( skabt(attention.(
Eksempel(er(i(forlængelse(af(overstående(og(omhandler,(hvordan(”rummet(sættes”.((
( En(piges(mobiltelefon(ringer.(Pigen(svarer(den(på(vej(ud(af(lokalet,(og(man(kan(
høre(hende(sige(”hallo”.(MT(afbryder(den(elev,(hun(taler(med,(og(kalder(to(gange(
pigens(navn(efterfulgt(af:(”…(du(skal(ikke(tale(i(telefon(nu”.(Pigen:(”Det(er(vigtigt”.(
MT:(”Nej,(det(her(er(vigtigt”.(Pigen:(”Jo,(det(er(vigtigt.(Det(er(min(mor”.(MT(giver(op.(
Pigen(er(næsten(ude,( og(døren( smækker( i.(Der(bliver( grint( lidt( i( krogene,( og(MT(
siger(noget(i(retningen(af(”Neej”,(kløer(sig(lidt(usikkert(i(ansigtet,(mens(hendes(øjne(
flakker(lidt,(og(hun(smiler(lidt(genert.(MT(fortsætter(derefter(sin(samtale(med(den(
elev,(hun(afbrød.116(Det(er( tydeligt,( at(MT(har( svært(ved(at( ryste(episoden(af( sig.(
Hun( taber( i( denne( situation( ansigt( til( de( andre( elever( og( ikke( mindst( til( pigen,(
hvilket( ikke( styrker( hendes( lærerrolles( troværdighed.( Desuden( mindskes(
afstanden(mellem(MT’s(lærerrolle(og(eleverne,(fordi(MT(ikke(formår(at(sætte(sig(i(
respekt,(og(derved(bliver(hun( i(højere(grad(”en(af(dem”((eleverne).( Jeg(mener,(at(
denne(episode(kan( ses( i( forlængelse(af,( at(MT( ikke( fra( start( får( ”sat( rummet”,( og(
derved(skabt(en(højere(grad(af(autoritet.((Derudover(har(det(en(negativ(indflydelse(
på( det( kommunikative( fællesskab,( at( MT( gennem( sin( krop( og( stemme( udviser(
usikkerhed.((
( Efterfølgende( opstår( en( ny( episode117,( der( involverer( faglig( formidling.( Her(
bliver(MT( ”hylet(ud(af(den”,( og( igen(er(der( tegn(på(opacitet,( fordi(MT’s( actio(gør(
((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((115!Lucas!(1989)!p.172!116!22:02/2!117!13:06/2!
Analyse!
!52!
tydeligt( opmærksom(på( sig( selv.(MT( står( relativt( længe( i( en( smilende,( usikre( og(
flakkende( position,( hvilket( ikke( styrker( hendes( autoritet( i( øjeblikket.( Ligeledes(
bidrager(det(generte(”lille\pige”\smil(til,(at(MT(via(sin(nonverbale(kommunikation(
indgår(på(lige(fod(med(eleverne(i(sprogfællesskabet.((
(
Det*kommunikative*fællesskab*
Flere( gange( i( løbet( af( timen( opstår( der( episoder,( hvor( MT( ”afbryder”( det(
kommunikative(fællesskab(med(klassen(for(i(stedet(at(fokusere(på,(hvad(en(enkelt(
elev(gør.(Dvs.,(at(MT(i(disse(tilfælde(går(på(kompromis(med(fællesskabet,(fordi(hun(
gerne( vil( holde( øje(med,( hvad(der( foregår( i( krogene.(Det( betyder,( at( hendes( blik(
flakker,(og(at(hun(har(svært(ved(at(koncentrere(sig(og(holde(fokus(på(det(centrale;(
den( faglige( formidling.(MT(har(her(et(dilemma:(Skal(hun( (koncentrere(sig(om(det(
den(enkelte(og(”glemme”(resten(af(klasse,(imens(hun(irettesætter?(Eller(skal(hun(i(
højere(grad(koncentrere(sig(om(klassen(og(den(faglige(formidling?(Dette(kommer(
jeg(ind(på(i(undervisningen(af(MT.(
(
Paraverbal*kommunikation*
MT’s(stemmebrug(bærer(præg(af(spændthed(og(tendens(til(en(lidt(klemt(og(presset(
lyd.(Hun(formidler(det(faglige(stof(med(en(tendens(til(monotoni,(og(der(er(ikke(de(
store(dynamiske(udsving(i(MT’s(stemme(hverken(i(tempo(eller(volumen.(Endvidere(
har(MT(ikke(særlig(meget(artikulation,(sandsynligvis(pga.(spændte(kæber.(Deslige(
har(hun(en(tendens(til(claviculær(vejrtrækning.(Det(virker(ikke,(som(om(hun(bruger(
støtten,( hvilket( kan( hænge( sammen( med( hendes( synlige( utilpashed( i( halsen( og(
manglende( adgang( til( sit( abdominale( åndedræt.( Flere( gange( tager( hun( sig( til(
halsen,( som( om( den( gør( ondt118,( eller( lægger( sin( ene( hånd( på( nederste( del( af(
halsen,(som(for(at(skåne(den.119(MT(har(desuden(nogle(meget(synlige(synk,(som(om(
hun(har( en( ”klump”( i( halsen.120(Der( er( ingen( tvivl( om,( at(hendes(hals( er( spændt,(
men( at( hun( har( vænnet( sig( til( det,( for( hun( fortæller( i( forbindelse( med( den(
individuelle(undervisning,(at(hun(ingen(smerter(har.(Desuden(rømmer(MT(sig(flere(
gange,121(og(efter(blot(20(minutters(undervisning(laver(MT(et(højt(støn(fra(halsen(
((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((118!11:28/2!119!19:05/1!120!18:32/1!121!10:29/2!
Analyse!
53!
efterfulgt( af( en( rømmen,( som( om( hun( har( noget( galt( i( halsen.122( Her( er( MT’s(
halsmuskulatur( meget( spændt,( og( der( ses( en( tendens( til( kæbefiksering.( Et( par(
minutter(senere123(stopper(MT(midt(i(en(sætning,(synker(lidt(anstrengt(og(”slikker”(
sig( diskret( om( munden,( hvorefter( hun( gør( sætningen( færdig.( Dette( tyder( på(
spændinger( i( halsmuskulaturen,( evt.( en( subjektiv( fornemmelse( af,( at( halsen(
”snører( sig( sammen”.( Endvidere( underbygger( det(min( tese( om,( at(MT( har( nogle(
hals\/strubespændinger.(Da(der(er(7(minutter(tilbage(af(undervisningen,(lyder(MT(
mere(hæs(end(ved(begyndelsen(af(timen.(Derudover(lyder(hun(en(anelse(guttural,(
hvilket(betyder,(at(bagerste(del(af(tungen(er(hendes(artikulationsområde.(Baseret(
på( MT’s( stemmekvalitet( har( jeg( en( formodning( om,( at( hendes( stemme( er(
hyperfunktionel.(Jeg(har(desuden(observeret,(at(MT(har(en(tilbøjelighed(til(at(gumle(
eller( køre( tungen( rundt( i( munden.124( Mit( bud( på( dette( er,( at( hun( enten( er( tør( i(
munden,( eller( at( det( er( et( eksempel( på( den( gestus,( som( Onsberg( kalder( self\
adaptors,( som(udspringer(af(MT’s(ubehag(ved( situationen(og(kan(være(blevet( en(
vane.((
( MT’s( kropsholdning( er( rank( og( åben,( således( at( der( er( plads( til( stemmen(
omkring(brystet.(Dog(står(MT(ofte(med(krydsede(ben(eller(med(vægten(på(ét(ben.(
Denne(kropsholdning(er(ikke(fremmende(for(hendes(stemmebrug.(Hun(bør(i(stedet(
stå(med(lige(vægt(på(begge(ben,(således(at(hun(kan(bruge(grounding(og(støtte(som(
motor( for( hendes( stemme.( Dette( vil( gavne( hendes( spændte( halsmuskulatur,( der(
herved(frigøres(fra(at(være(kompensator(for(den(manglende(abdominale(støtte.((
(
Kairos*
I(slutningen(af(timen(sker(der(noget(interessant(og(meget(uventet.(MT(formår(at(få(
afsluttet(timen(med(det,(man(om(en(tale(ville(kalde(et(brag.(Dvs.(en(helt(anderledes(
og( meget( positiv( måde( at( slutte( på( end( den,( hun( brugte( indledningsvis.( MT’s(
stemmebrug(bærer(præg(af(rytme,(der(understøttes(af(hendes(kropssprog,(og(der(
opstår( en( form( for( kairos( i( den( betydning,( Gelang( peger( på.( Det( er( relativt(
kortvarigt,(men(MT(siger:(”Til(næste(gang,(der(skal(I(skrive(på(computer”((imiterer(
skrivning(på(et(tastatur(med(fingrene(i(luften).(”Øøøhhh(cirka”((viser(med(pege\(og(
tommelfingre(et(indrammet(stykke(på(ca.(10(cm.)(Her(afbrydes(MT(af(klassen,(der(i(
((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((122!20:05/1!123!22:41/1!124!5:46,!6:08/2!
Analyse!
!54!
kor(siger:(”Neej,(vi(har(så(mange(lektier.”(MT(stopper(dem(og(siger(tre(gange(efter(
hinanden:( ”Prøv( lige( at( hør,( prøv( lige( at( hør,( prøv( lige( at( hør.”( MT( smiler,( men(
denne( gang( et( lidt( overlegent( smil,( som( om( hun( tænker:( ”I( skal( ikke( løbe( om(
hjørner(med(mig.”(Hun(holder( fast( i( sit(udgangspunkt(og( siger:( ”Nej,( prøv( lige(at(
hør,(hvor(lækker(let(denne(her(lektie(er.”((MT(har(emfase(på(ordene(lækker(og(let).(
MT(fortsætter:(”Den(her(lektie,(Sofie,(det(er(en(gave.(Schyy,(nu(skal(I(høre.(Lyt.(Det(
her( [viser( igen(de(10( cm]( er( ikke( så(meget( vel?(Den(her( lille( lektie,( den(her( lille(
lækre(lektie,(det(er,(at(I(skal(skrive…”.125(Passagen(her(viser,(at(MT(bruger(rytme(og(
allitteration(i(sit(talesprog,(lille'lækker'lektie,(helt(spontant(og(det(lykkes(hende(dels(
at(holde(fast(uden(at(lade(sig(overtale(ift.,(at(de(har(så(mange(andre(lektier(for,(dels(
at(gøre(situationen(positiv,(på(trods(af(elevernes(brok.(Det(er(også(en(passage,(der(
viser,( at( det( faktisk( er( muligt( i( den( mundtlige( formidlingssituation( at( bruge(
allitterationer(og(rytme,(uden(det(nødvendigvis(er(en(gennemøvet(tale.(Derudover(
er( det( vigtigt( at( fremhæve( denne( situation,( fordi( MT( faktisk( får( vendt( en( dårlig(
indledning(til(en(god(afslutning.((
(
Individuel*undervisning*af*MT**
Jeg(startede(med(at(lave(funktionsprøver126(med(MT,(hvor(jeg(først(spurgte(ind(til(
hendes(stemmemæssige(helbred.(MT(ryger(ikke(og(har(ikke(allergi(eller(astma.(MT(
har(for(3(år(siden(fået(stemmetræning,(efter(halslæge,(Svend(Prytz,(havde(sprøjtet(
en( blødgørende( væske( ind( i( stemmelæberne,( fordi( stemmen( var(meget( hæs.(MT(
fortæller,(at(hun(i(dag(ikke(har(nogen(problemer(med(sin(stemme,(men(at(hun(ofte(i(
en( undervisningssituation( har( lyst( til( at( sætte( sig( ned( og( slappe( af(med( hovedet(
mellem(benene.(
(
Jeg*observerer*
MT(har(svært(ved(at(nuancere(sin(stemme,(bl.a.(at(komme(i(randregister,127(hvilket(
hendes(dybtliggende(stemme(og(grin(vidner(om.(Det(er(tydeligt,(at(hun(ikke(bruger(
støtten(til(daglig.(Hendes(stemme(bærer(præg(af(et(højcostalt(åndedræt,(og(hun(kan(
lyde( lidt( forpustet.( Da( jeg( overværede( hendes( undervisning,( observerede( jeg(
deslige,( at( hun( ofte( virker( usikker( i( lærerrollen,( hvilket( ses( på( hendes(mimik( og(
((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((125!40:10Q40:32/2!126!Bilag!2!127!GlissandoQøvelse,!hvor!der!glides!fra!én!tone!til!én!anden.!
Analyse!
55!
ikke(mindst(kropssprog,(der(ikke(er(groundet.( (Ligeledes(har(hun(synlige(synk(og(
tendens(til(at(rømme(sig(i(undervisningssammenhænge.((
(
Diagnose*
Det(tyder(på,(at(MT(har(en(hyperfunktionel(stemme(og(spændinger(i(både(hals\(og(
nakkemuskulatur.( Deslige( har( hun( tendens( til( kæbefiksering( og(
bagtungespændinger.(
(
Undervisningsprogram*
Jeg( forklarer,( hvad( vi( skal( arbejde(med.( Og(MT( fortæller,( at( hun( gerne( vil( opnå(
større(autoritet(gennem(stemmen(og(generelt(at(turde(noget(mere(–(fx(spontant(at(
bruge(oplæsning(i(undervisningen.(((
( Jeg(bruger( i( undervisningen(af(MT(den(personorienterede(mesterlærevariant;(
”stilladsbygnings”\modellen.(Dvs.,( at( jeg( først( introducerer(hende( for(øvelser,(der(
fremmer(det(abdominale(åndedræt,(derefter(støtten,(og(først(når(disse(elementer(
er(etableret,(arbejder(vi(videre.(Jeg(bruger(denne(slags(byggeklodssystem,(fordi(det(
er(vigtigt,(at(de(elementære(elementer,(som(lavtliggende(åndedræt(og(støtte,(er(på(
plads( først.( Jeg( viser( først( øvelserne,( derefter( laver( vi( dem( sammen,( og( til( sidst(
lykkes( det( hende( at( lave( øvelserne( alene.( På( den(måde(bruger( jeg(min( guidende(
mesterlærerrolle( og( imitatio( i( en( dialektisk( forståelse.(MT( er(meget( trainable( og(
rykker,(på(trods(af(den(korte(tid,(hele(tiden(sin(nærmeste'udviklingszone.'Ligeledes(
udvider( jeg( øvelserne( inden( for( samme( element,( fx( arbejder( vi( både( med(
støtteøvelser( op( ad( væggen,( i( oplæsningssammenhæng( og( i( spontantale.( Selvom(
det(er(mig,(der(udvælger(og(viser(øvelserne,(og(MT(imiterer(mig(efterfølgende,(så(
når( hun( flere( gange( frem( til( sine( egne( erkendelser.( Fx( da( hun( bliver( klar( over(
støttens(effekt(ift.(at(kunne(økonomisere(med(sin(udåndingsluft(og(derved(ikke(føle(
den(ubehag,(det(er( ikke(have( luft(nok.(Det(er(klart,( at(det(umiddelbart(er( lettere,(
fordi(jeg(er(der(til(at(guide(og(hjælpe,(men(det(er(væsentligt,(at(hun(får(følelsen(af(at(
mestre(det,(samt,(at(hun(kan(mærke(forskel.(((
( Endvidere(ser(vi(noget(af(den(video,(som(jeg(har(optaget(af(MT’s(undervisning.(
Hun(bliver(meget(overrasket(over,(at(hun(hele(tiden(smiler,(og(at(det(stort(set(ikke(
virker,(når(hun(bruger(armen(som(signal(til(ro.(Jeg(giver(MT(feedback(undervejs(og(
”fryser”( filmen.( Her( inddrager( jeg( de( tre( k’er;( kærlig,( konstruktiv( og( konkret.(
Derudover(er(jeg(opmærksom(på(at(starte(min(kritik(på(det(globale(plan,(hvor(jeg(
Analyse!
!56!
især(udhæver(MT’s(måde(at(skabe(indledningsvis(attention.'Her(er(MT’s(autoritet(
altafgørende.((
( Vi(arbejder(derfor(videre(med(at(skabe(autoritet(gennem(stemme(og(krop,(bl.a.(
vha.(groundingøvelser(og(ved(at( fremme(en( (mere(neutral(ansigtsmimik.(Gennem(
groundingøvelserne(vil(jeg(fremme(MT’s(evne(til(kropssprogligt(at(udstråle,(at(hun(
står(fast(som(en(klippe,(der(ikke(kan(rokkes.((
( Jeg(råder(MT(til(at(holde(fokus(på(den(enkelte(elev(og(så(bagefter(tage(sig(af(de(
elever,( der( larmer.( Det( vil( give( hende( mere( og( autoritet,( hvis( fællesskabet( kan(
regne(med(hendes(fulde(opmærksomhed.(Jf.(Onsberg,(så(er(et(flakkende(og(uroligt(
blik(ofte(ikke(forbundet(med(oprigtighed(og(imødekommenhed.(
(
MT,*2.*optagelse**
Jeg(har(i(denne(analyse(fokus(på(de(samme(udvalgte(aspekter(som(i(optagelse(1(for(
at(se,(om(der(er(sket(en(forandring(siden(undervisningsforløbet(i(mundtlig(retorik(
og(dermed(for(at(undersøge,(om(forløbet(har(haft(en(effekt.(Det(skal(understreges,(
at( det( blot( er( fem( dage,( siden( MT( modtog( individuel( undervisning( i( mundtlig(
retorik.( Derfor( har( hun( ikke( haft( særlig( meget( tid( til( at( inkorporere( alle( de(
elementer,( vi( trænede.( Det( optimale( havde( været( at( vente( to( uger,(men( grundet(
lockout(og(snarlig(sommerferie(var(det(ikke(muligt.(
(
Indledning*–*at*skabe*attention*
Timen( starter( med,( at( MT( ”sætter( rummet”( ved( at( skrive( dagens( agenda( op( på(
tavlen.(Derefter(giver(hun(signal( til( ro((løftet(arm).(Efter(cirka(20(sekunder( tager(
hun(armen(halvt(ned,(men(ombestemmer(sig(og(holder(den(oppe( i( yderligere(20(
sekunder.(MT’s(ansigtsmimik(er(helt(neutral,(og(hun(står(blot(stille(og(venter.(Hun(
tæller( ikke.( Sådan(står(hun( i(40( sekunder,(og(da(hun( tager(armen(ned,( siger(hun(
”Godt”128( og( starter( derefter( undervisningen( med( at( løbe( agendaen( igennem,(
således(at(eleverne(ved,(hvad(der(skal(ske.((
( Der(er(ingen(tvivl(om,(at(MT(har(udvalgt(signalet(til(ro(som(en(af(hendes(første(
indsatsområder.( Der( er( en( helt( anden( ro( og( autoritet( over( MT( nu( end( ved( 1.(
optagelse.(Hertil(skal(det(siges,(at(denne(optagelse(er(lidt(anderledes(af(to(årsager.(
For(det(første(er(det(et(andet(fysisk(miljø,(fordi(vi(er(i(et(andet(lokale(end(sidst.(MT(
((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((128!02:41/1!
Analyse!
57!
har(et(bedre(overblik(over(klassen,(når(hun(står(ved(tavlen,(fordi(den(er(placeret(på(
lokalets( lange( led,( hvilket( gør,( at( den( fysiske( afstand(mellem(MT( og( eleverne( er(
kortere,(så(hun(ikke(behøver(bevæge(sig(ret(meget(for(at(skabe(et(kommunikativt(
fællesskab.(For(det(andet(kan(der(være(en(forskel(på,(hvordan(eleverne(opfører(sig,(
og(om(det(er(pga.(MT’s(nye(strategi,(eller(om(eleverne(denne(dag(ikke(har(så(mange(
konflikter,(er(umiddelbart(svært(at( sige.(Dog(er(der( ingen( tvivl(om,(at(MT(skaber(
bedre(ro(med(sit(signal,(når(hun(hverken(tysser(på(dem(eller(tæller.((
( I(løbet(af(undervisningen(bruger(MT(signalet(til(ro(yderligere(to(gange.(Den(ene(
gang(efter(cirka(17(minutter,129(den(anden(gang(efter(27(minutter.130(Begge(gange(
står(hun( som(aftalt(helt( rolig(med(neutralt( ansigtsmimik,(og( som(noget(nyt( siger(
hun:( ”Hvis( I( tager(hånden(op,( så(hjælper( I( jeres(sidekammerat(med,(at(de(kan(se(
det.”(Dette(reagerer(eleverne(positivt(på,(og(selvom(det(tager(forholdsvis(lang(tid(at(
få(ro,(så(er(der(mere(ro(end(ved(første(optagelse.(Det(er(derved(lykkedes(hende(at(
skabe( et( læringsrum,( hvor( fokus( ligger( på( det( faglige,( i( høj( grad( fordi( hun(
indledningsvis( har( skabt( attention( med( en( stemmebrug( og( et( kropssprog,( der(
udviser(autoritet.(
(
Nonverbal*kommunikation*
Et(andet(af(MT’s(indsatsområder(er(hendes(ansigtsmimik.(Hun(bruger(stort(set(ikke(
”lille\pige”\smilet(denne(gang.(Og( i(denne(optagelse(er(der( ingen(større(episoder,(
hvor( MT( irettesætter( eller( skælder( ud.( Hun( er( i( stedet( hurtig( til( at( stoppe(
småsnakken( i( krogene( og( virker( mere( autoritær.( Men( om( det( er( det( afgørende(
aspekt,(eller(om(det(er(det(faktum,(som(tidligere(nævnt(–(at(eleverne(blot(opfører(
sig(bedre(denne(dag(–(er(svært(at(bestemme.(Selvom(hun(ikke(bruger(”lille\pige”\
smilet,(er(hun(stadig(smilende,(men(dels(på(mere(velvalgte(tidspunkter,(dels( ikke(
på(den(generte'måde(–(i(stedet(et(mere(autoritært(smil.131(Smilet(understøtter(nu(
hendes(ytringer,(hvorved(hun(opnår(en(mere(transparent(formidling.((
((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((129!17:27/1!130!27:09/1!131!10:10,!13:07/1!
Analyse!
!58!
Det*kommunikative*fællesskab*
Det( kommunikative( fællesskab( bærer( præg( af,( at( MT( har( fralagt( sig( ”lille\pige”\
smilet.( Hun( virker( mere( autoritær,( og( derved( bliver( forholdet( mellem( MT( og(
eleverne( mere( asymmetrisk( –( hun( er( læreren,( der( bestemmer.( Dette( ses( flere(
gange( i( løbet(af(undervisningen,(hvor(hun(meget(kontant(siger( fra(ved(optræk(til(
uro,(eller(når(eleverne(taler(uden(at(være(tildelt(ordet.(Fx:(”Piger,(I(skal(følge(med(
heroppe.”( ”Hånden( op,( jer( der( vil( tale.”132( ”Hånden( op”( (peger( ud( på( én( af(
eleverne).133(Henvender(sig(til(en(dreng:(”Du(skal(ikke(forklare(det(nu.(Jeg(skal(nok(
fortælle( det( til( dem( senere.”( (Tydelig( emblemisk( gestik,( der( understøtter( det(
sagte).134(”Du(skal(tie(stille”.135(I(dette(sidste(eksempel(taler(MT(med(en(anden(elev.(
Inden(hun(tysser(på(pigen,(siger(hun(til(den(elev,(hun(taler(med:(”Lige(to(sekunder.”(
Her(er(MT(eksplicit(omkring,(at(hun(afbryder(eleven,(hvilket(virker(rigtig(godt.((Alle(
disse(ytringer(fra(MT(leveres(med(et(fast(og(neutralt(blik,(i(en(venlig,(men(bestemt(
tone(og(uden(smil.(Hun(virker(mere(sikker(på(sin(egen(lærerrolle(end(sidst,(hvilket(
positivt(påvirker(hendes(evne(til(at(formidle(det(faglige(stof.(
( I(denne(undervisningstime(prøver(MT(også(at(koncentrere(sig(om(den(enkelte(
elev.(I(følgende(episoder(har(eleverne(MT’s(fulde(opmærksomhed,(og(hun(kigger(på(
intet( tidspunkt( rundt.( En( dreng,136( en( anden( pige137( og( en( dreng( igen.138( På( et(
tidspunkt( i( timen( rejser( pigen( fra( optagelse( 1( sig( op( og( går( (hende( med(
mobiltelefonen( der( ringede).( MT( lader( hende( gå( for( ikke( at( afbryde( det(
kommunikative(fællesskab,(hvilket(jeg(mener,(er(en(god(beslutning,(fordi(der(så(er(
mere(flow(i(undervisningen.(MT(fortæller(efter(optagelse(2,(at(det(var(rart(at(have(
fokus(på(de(elever,(der(var(med(i(det(faglige,(i(stedet(for(at(bruge(for(meget(tid(på(
de( andre.( Hun( bemærker( i( øvrigt,( at( det( måske( kan( være( en( årsag( til( mindre(
forstyrrelser(–(at(hun(ikke(gav(dem(opmærksomhed.(
((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((132!3:58/1!133!5:43/1!134!4:42/1!135!18:34/1!136!9:54Q10:27/1!137!11:00Q11:22/1!138!11:28Q12:21/1!
Analyse!
59!
Paraverbal*kommunikation*
MT’s( stemmebrug( er( stadig( hæs( og( spændt,( til( tider( endda( presset.( Men( det( er(
værd( at( bemærke,( at( der( ikke( som(på( optagelse( 1( er( så( stor( diskrepans(mellem(
krop/stemme(og(ytring.((
( MT( har( en( mere( autoritær( stemmebrug,( hvilket( påvirker( hendes( tendens( til(
usikkerhed(fra(første(optagelse.(Særligt(to(gange(er(det(tydeligt,(at(hun(giver(sig(tid(
til(at(trække(vejret(dybt.(Det(er,(som(om(hun(ikke(har(mere(luft.139(Det(betyder,(at(
hun( tænker( over( at( give( sig( selv( plads( til( at( tage( disse( dybe( åndedræt,( men(
samtidig,(at(hun(ikke(er(så(fortrolig(med(støtten,(at(hun(formår(at(bruge(den(til(at(
økonomisere( med( sin( vejrtrækning.( Dette( ses( også,( da( MT( læser( højt.140( I(
slutningen( af( oplæsningsstykket( har( MT( et( lidt( dybere( toneleje( og( er( næsten(
forpustet,(også(selvom(hun(læser(i(et(lavt(tempo.(Efterfølgende(synker(hun(dybt(og(
er(tydeligvis(ikke(tilpas(i(stemmen.(Oplæsningen(er(dog(også(et(positivt(tegn(på,(at(
hun( tør( lidt( mere( med( sin( stemme.( Hun( fortæller( efter( timen,( at( hun(med( vilje(
kastede( sig( ud( i( oplæsningen,( fordi( hun( gerne( vil( opøve( en( mere( klangfuld( og(
nuanceret(stemme.(
( Efter( cirka( 12( minutters( undervisning( har( MT( forholdsvis( spændt(
halsmuskulatur.141(Det( er( dog( kun(den( ene( gang( efter( oplæsningsstykket,( at( hun(
synker( dybt.( Hun( rømmer( sig( heller( ikke( i( denne( undervisningstime,( som( hun(
gjorde( i( optagelse( 1.( ( Til( gengæld( har( hun( i( optagelse( 2( større( tendens( til( self\
adaptive(gestus,(hvor(hun(kører(tungen(rundt(i(munden.142((
( Den(tilstand(af(kairos,(som(MT(skabte(vha.(rytme(og(actio(i(første(optagelse,(er(
ikke(helt( så( tydelig( i( optagelse(2.(Det(vidner(om,(at(MT(er(meget( fokuseret(på(at(
bruge(de(retoriske(værktøjer,(hun(har(fået,(hvilket(kan(have(en(tendens(til(at(gå(ud(
over(det(spontane(og(mere(impulsive(udtryk,(hvor(kairos(ofte(opstår.((
( I( optagelse( 2( har( lokalet( en( betydning( for( MT’s( autoritet( og( ikke( mindst(
stemmebrug,(fordi(indretningen(ikke(indbyder(til,(at(hun(går(nær(så(meget(rundt,(
hvilket(giver(hende(mere(ro(og(nemmere(ved(at(finde(grounding.(Hendes(stemme(
skal(heller(ikke(nå(så(langt(ud,(da(afstanden(til(bagerste(elev(er(meget(kortere.(Det(
betyder,(at(hun(ikke(skal(tænke(nær(så(meget(på(volumen.((((
((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((139!19:24!og!23:37/1!140!7:52/1!141!11:44/1!142!32:34,!32:44,!38:05/1!
Analyse!
!60!
Der(er(som(beskrevet(en(relativt(stor(forskel(på,(hvordan(MT(”sætter(rummet”(og(
skaber(attention'i(optagelse(1(og(2.(Dette,(mener(jeg,(er(udslagsgivende(ift.(resten(af(
undervisningstiden,(der( i(begge(tilfælde(bærer(præg(af(den(indledning,( timen(har(
haft.(I(den(første(optagelse(er(der(meget(støj(og(mange(ikke\faglige(episoder,(som(
virker(forstyrrende(for(det,(der(skal( læres,( i(modsætning(til(anden(gang,(hvor(der(
er(mere(ro(–(og(dermed(mere(faglig(formidling.(
(
JT,*1.*Optagelse*(
Indledning*–*at*skabe*attention'
Timen(starter(med,(at(JT(tæller(til(ro.(Han(bruger(ligesom(MT(det(nonverbale(tegn(
med(armen(løftet(i(vejret(som(signal(til(ro.(Derudover(tæller(JT(samtidig(op(til(13.(
Eleverne(er(stille(efterfølgende.(Det(skal(nævnes,(at(JT(har(et(smileysystem,(der(går(
ud( på,( at( klassen( får( en( smiley,( hver( gang( de( er( stille( efter( tælling.( Har( de( 20(
smileyer(på(en(uge,(vinder(de(en(præmie.(
( JT( går( ofte( rundt,( når( han( bruger( tegnet( og( tæller,( hvilket( vil( sige,( at( der( er(
meget(uro(forbundet(med(det(tegn,(der(har(til(formål(at(skabe(ro.(Derudover(tæller(
JT( ikke(blot(1(2(3(osv.(Han(skifter(ofte(tempo(og(volumen,(når(han(tæller,(hvilket(
umiddelbart( heller( ikke( ( skaber( ro.143( Det( ville( være( interessant,( hvis( JT( kunne(
skabe(ro(på(baggrund(af(ro(og(ikke(bolchepædagogik.(Jeg(mener(med(andre(ord,(at(
denne( måde( gør( eleverne( en( bjørnetjeneste,( der( ikke( fungerer( i( længden( ift.(
vikarer,(nye(lærer(mm.((
( Derudover(kan(det(diskuteres,(om(JT(behøver(den(emblemiske(gestik((armen(i(
vejret),( eller( om( han( blot( kan( nøjes( med( at( tælle.( Selvom( tegnet( visuelt(
understøtter( den( verbale( tælling,( mener( jeg,( at( det( forvirrer( mere,( end( det( gør(
gavn,( fordi( der( er( så(mange( andre( parametre( i( brug.( Dermed( virker( det(modsat(
hensigten.((
( Den( emblemiske( gestik( virker( ofte( godt,( fordi( den( understøtter( det( verbale,(
men(i(kombinationen(med(at(ville(skabe(ro,(mener(jeg,(at(JT(enten(bør(bruge(verbal(
eller( nonverbal( kommunikation.( Dvs.( enten( emblemisk( gestus,( der( erstatter( ord,(
eller( kun( ord( uden( gestik,( mimik( eller( andet( kropssprog.( Onsberg( peger( på,( at(
kropssproget(hører(sammen(med(sprogfællesskabet,(men(når(JT(prøver(at(skabe(ro(
((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((143!00:17,!8:32/1!
Analyse!
61!
via(uro,(så(bryder(han(dette(sprogfællesskab,(der(bygger(på(en(kulturel(norm,(om(
at(ro(skabes(gennem(et(sagte(signal((ofte(pegefingeren(over(læberne(og(et(schyy).(
Da( sådanne( signaler( sandsynligvis( ikke( fungerer,( har( JT( fundet( sin( egen(metode,(
der(går(ud(på(at(belønne(eleverne,(når(de(responderer(på(hans(tegn(og(tælling.(Det(
ville(dog(være(interessant(for(JT(at(afprøve(den(metode(til(ro,(som(Lucas(peger(på(i(
sin(artikel,(hvor(formidleren(blot(står(og(venter(med(at(neutralt(blik(–(uden(nogen(
former(for(understøttende(gestus(eller(stemmebrug.144((((
JT( har( altså( mange( ”effekter”( i( spil,( når( han( ønsker( ro.( Der( betyder,( at( hans(
indledningsvise(måde(at(”sætte(rummet”(på(er(forbundet(med(meget(uro.(Og(timen(
igennem( skaber( han( attention( gennem( uro( og( teatralske( indslag.( Således( er( der(
mere(opmærksomhed(på(hans(etos(end(på(det(faglige(indhold.(
( Et( eksempel( på( dette( er( hans( indledningsvise( præsentation( af( min(
tilstedeværelse,(hvor(han(omtaler(mig(som(”den(mystiske( fremmede”(og(herefter(
giver(mig(ordet.(Jeg(fortæller,(hvorfor(jeg(er(her,(og(siger,(at(de(blot(skal(opføre(sig,(
som(de(plejer.(Hertil(siger(JT:(”Ud(og(hent(automatvåbnene”.145(Altså(ironiserer(JT(
over,( at( jeg( siger,( de( blot( skal( opføre( sig,( som( de( plejer.( Nu( er( ”rummet( sat”,( og(
resten(af(dansktimen( fortsætter( i(dette(høje( tempo,( fyldt(med( ironi(og( teatralske(
eksemplificeringer(af(det(faglige(indhold.(Denne(start,(hvor(JT(får(skabt(et(hektisk(
læringsrum,( er( derfor( meget( udslagsgivende( for( resten( af( timen,( der( foregår( i(
samme(tempo(på(en(næsten(ekvilibristisk(maner.((
( Det( høje( tempo( i( kombination( med( JT’s( fabulerende( stil( gør,( at( hans(
undervisning( virker( ufokuseret( og( til( tider( ustruktureret.( Bl.a.( har( han( skrevet(
dagens(agenda(op(på(det,(de( i(klassen(kalder( tavle(3((tavle(1(er(på( lokalets( lange(
led,( tavle(2(er( til(venstre,(og(tavle(3(er(ved(døren),(men(han(gennemgår(den( ikke(
mundtligt.(Han(fortæller(efter(timen,(at(han(stort(set(kun(bruger(denne(tavle(til(at(
skrive( agendaen(på.(Men( eftersom(han( ikke( bruger( tid( på( at( forklare( punkterne,(
tvivler(jeg(på,(at(den(tjener(overblikkets(formål(for(eleverne.(Jeg(mener,(at(JT(enten(
bør( bruge( agendaen( som( redskab( til( at( strukturere( timen( for( eleverne,( eller( slet(
ikke(bruge(den.((
((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((144!Lucas!(1989)!p.!169!145!1:34/1!
Analyse!
!62!
Para\*og*nonverbal*kommunikation*
I( forlængelse( af( overstående( vil( jeg( gå( i( dybden( med( den( indflydelse,( som( jeg(
mener,(JT’s(indledningsvise(måde(at(”sætte(rummet”(på(har(på(resten(af(timen.(JT’s(
retoriske(udfordring(i(tilknytning(til(persuasio(er(forbundet(med(et(paradoks,(der(
involverer(både(den(para\(og(den(nonverbale(kommunikation,(som(jeg(derfor(har(
valgt( ikke( at( skille( i( denne( analyse.( Paradokset( går( ud( på,( at( JT( netop( har( en(
fabulerende(og(levende(stil,(som(fx(en(taler(ville(misunde(ham.(Dog(passer(den(ikke(
til(genren(faglig(formidling.(Udfordringen(for(JT(er(derfor(overordnet(set(at(skelne(
mellem(to(roller:(faglig(formidler(versus(entertainer.(
( JT’s(kropssprog,(gestik(og(mimik(er(meget(energisk,(levende(og(fabulerende(og(
til(tider(teatralsk,(hvilket(underbygges(af(JT’s(mest(brugte(sætning:(”Mine(damer(og(
herrer”.146(Særligt(kommer(det(teatralske(til(udtryk,(når(JT(ofte(skyder(en(hurtigt(
bemærkning( ind,( hvor( han(metakommunikerer( på( sin( egen( forklaring( af( faglige(
opgaver( ved( pludselig( at( ”spille”( en( af( eleverne.( Fx( forklarer( han( eleverne,( at( de(
gerne(må(hviske(sammen,(mens(han(læser(tekststykket(første(gang:(”Psstt...(der(var(
noget(der.”147(Eller(skurk\/offereksemplet,148(hvor(JT(”spiller”(henholdsvis(en(elev,(
der(mener,(at(personen(i(bogen(er(skurk,(og(en(anden,(der(mener,(at(han(er(offer.(
Her( laver( han( sin( stemme( om,( ændrer( på( sin( gestik( og( sit( kropssprog( for( at( få(
nuancen(frem(mellem(de(to(divergente(fortolkningsmuligheder.((
( JT( har( et( enormt( spekter( af( ansigter,( positurer( og( stemmer.( Der( er( som( før(
nævnt( noget( teatralsk( eller( standupagtigt( over( hans( person,( som( er( meget(
underholdende(og(fascinerende(at(observere.(De(virkemidler,(som(JT(besidder,(er(
alle(misundelsesværdige(isoleret(set,(men(i(denne(sammenhæng(fremmer(de(ikke(
persuasio,( fordi(de(støjer( ift.(det(egentlige( formål.(Det(betyder,(at( JT’s(stemme(og(
krop(opleves(som(værende(forbundet(med(begrebet(opacitet,(hvorved(stemme(og(
krop( får( en( semantisk( funktion( i( formidlingen.( Med( Hansens( ord( gør( actio(
opmærksom(på(sig(selv(og(tager(dermed(opmærksomheden(fra(det(faglige.149(
( Et(eksempel(på(dette(er(en(episode(cirka(9(minutter(inde(i(undervisningen(start.(
JT(læser(højt(fra(danskbogen.(Elevernes(opgave(er(at(holde(papkort(op,(hvorpå(der(
står(de( litterære(begreber,(som(gennemgås( i(historien.(Det( første(minut(af(denne(
begrebsafklaring(er(hektisk:'JT(læser(den(første(linje,(ser(op,(griner,(kigger(rundt,(((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((146!14:48/2!147!2:31/1!148!4:20/1!149!Hansen!(2010)!p.!20!
Analyse!
63!
læser( højt,( hvad( der( står( på( de( kort,( der( holdes( op:( ”Skønlitteratur,(multimodal,(
tilbageblik,( der( var( engang( en( lille( pige,( ikke( dårligt,( Noa,( ikke( dårligt.”( (Kniber(
øjnene(sammen,(tager(et(skridt(frem).(”Og(på(den(står(der(det,(teksten(handler(om.(
Du( har( fuldstændig( ret,(Merle.( Og( det,( teksten( drejer( sig( om…( [laver( lyd( som( en(
trommefanfarer]( jeps(okay(–( jeg( fortsætter.(Vi(er( ikke(kommet(videre(end(til(den(
lille( pige,( okay.”( (Læser( kort( videre.( Stopper.( Peger( rundt)( ”Tilbageblik,( indre(
personkarakteristik,( en(biperson,( hvem(er(biperson?( [elev( svarer;(moren](Det( er(
moren(–(bum.”( (Peger(den(anden(vej( i( lokalet(med(helt( strakt(arm).( ”Der(står( ”3.(
Person”.( Skide(godt,(Egon!”(Laver( fist(bump( i( luften( til( eleven.( ”Sammenligning(–(
hvad(er(sammenligning,(Valdemar?”(Valdemar(svarer.(”Jamen,(jeg(får(helt(gåsehud.(
Fantastisk!”150( Alt( dette( med( variation( i( stemmens( motorik,( dynamik( og( klang.(
Samlet( varer( denne( episode( under( ét( minut,( men( den( er( så( hektisk( og(
komprimeret,( at( der( skal( spidses( ører( for( at( følge( med.( JT’s( kropssprog( og(
stemmeføring,( der( i( øvrigt( komplementeres( af( stilfiguren( onomatopoietikon(
(lydefterlignende( ord),( er( altså( her( forbundet( med( opacitet,( fordi( alle( disse(
virkemidler(i(en(faglig(optik(støjer(for(det(egentlige(formål.((
( Endvidere( er( rytmen( tydelig( her( og( kan( i( høj( grad( sammenkædes( med(
stemmens(motorik( ift.(Fafners(modstilling,( ens(og(uens( tempo.( JT’s( rytme(skabes(
vha.(det(uens(tempo,(fordi(han(veksler(mellem(langsomt,(middel(og(hurtigt(tempo.(
Denne(paraverbale(rytme(og(JT’s(actio(skaber(tilsammen(kairos,(fordi(der(er(en(høj(
grad(af( intensitet(og(samklang(mellem(stemmens(og(kroppens(virkemidler.(Dette(
underbygges(af(den(verbale(humor:(”Skide(godt,(Egon!”,(der(minder(om(standup.(Så(
selvom(JT(gennem(rytme(og(actio(formår(at(skabe(kairos'i(situationen,(så(betoner(
eksemplet(det(førnævnte(paradoks,(netop(fordi(vi(ikke(befinder(os(til(standup,(men(
i(en(faglig(formidlingssituation.((
( Et( andet( eksempel( på( opacitet( er( lidt( senere,( hvor( JT( igen( læser( højt.( Han(
stopper(dog(hurtigt,(fordi(ingen(af(eleverne(holder(det(begrebskort(op,(som(lige(nu(
er( aktuelt( i( historien.( JT( siger:( ”Jaaa,( se( nu( sidder( jeg( så( her( og( venter( lidt.”'Han(
laver(en(sjov(kropsbevægelse(og(mimik(med(løftede(øjenbryn(som(en,(der(venter(
utålmodigt.( JT:( ”Hmmmm.”( Rømmer( sig( kraftigt( og( synker( dybt.( Tager( hovedet(
langt(frem,(kniber(øjnene(sammen(og(kigger(målrettet(over(imod(den(bordgruppe,(
der( burde( holde( et( begrebskort( op.( Laver( en( jeg\holder\øje\med\jer\bevægelse(
med(to(fingre.( JT:(”Noa,(har(du(styr(på(tropperne?”(Læser(stykket(op(igen,( lettere(
((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((150!8:51Q9:39/1!
Analyse!
!64!
karikeret.( Læser( samme( uddrag( igen,( denne( gang( overdrevet( langsomt.( JT:( ”Jaa(
altså…([venter](Der(sker(noget( lækkert(nu,( tror( jeg,(kan( jeg(mærke([smiler].( Jaaa,(
neejjj!”( Sammenbidt( stemme( og( hovedet( på( skrå.( Går( over( mod( bordgruppe.(
Klassen(griner(ad(JT,(der(siger:(”Jeg(går(lige(over(og(kigger.”(Kigger(rundt(på(de(fire(
elever( ved( bordet.( Laver( en( sjov( grimasse.( Klassen( griner( igen.( JT:( ”Forudgreb,(
jamen( jeg( tror( –( mangler( I( nogle( kort( her?”( Alvorlig( stemme:( ”Mangler( I( dem(
herovre?(Hvis(I(lige(kigger(ganske(kort(på(dem(der,(har(I(så(et(bud?”(JT(går(tilbage(
til(sin(oplæsningsplads(bagerst(i(lokalet.(JT:(”Nu(går(det(stærkt.(Vi(andre(sidder(og(
venter(i(spænding.(Jeg(kan(mærke,(pulsen(stiger.”(Intensiteten(stiger(i(JT’s(stemme,(
og(han(tager(sig(til(brystet.(Eleven(svarer.(JT:(”Bum!”(JT(smiler(og(peger(på(eleven:(
”Redet(på(stregen(der,(Louis.(Det(er(nu,(du(kigger(over(på(grøn(leder,(Noa,(og(ser,(
hvordan(tårerne(løber…”(Bruger(emblemisk(gestik(til(at(vise(tårerne,(der(løber(ned(
ad(kinden.(JT:(”…(fordi(han(er(så(stolt(af(dig.(Er(det(ikke(rigtigt,(Noa?”151(
( Eksemplet(her(er(lidt(anderledes(end(det(forrige,(fordi(JT(har(et(skift(mellem(at(
være( fabulerende( og( alvorlig( i( sin( formidlingsstil.( Der( er( næsten( tale( om( et(
”sceneskift”,(der(ville(fungere(godt(på(teatret,(men(ikke(i(formidlingen.((
( JT(har(mange(stemmer(og(kropssprogsmæssige(facetter(at(spille(på.(Dog,(mener(
jeg,( at( JT’s(udfordring(består( i( at( ”kunne( for(meget”( eller( i(hvert( fald(at( ”ville( for(
meget”(på(én(gang.(Jeg(mener,(at(JT(bør(begrænse(sine(mange(virkemidler(og(bruge(
dem(mere(strategisk,(altså(mere(planlagt(og(på(velvalgte(tidspunkter,(således(at(de(
understøtter(hans( faglige( formidling( i( stedet( for,( som(nu,( at(de(bærer(præg(af( at(
være(hans(faglige(formidling.((
( Der(er(flere(eksempler(på(ovenstående,(fx(efter(pausen,152(da(JT(skal(forklarer,(
hvordan( en( opgave( skal( løses.( Dog( er( dette( eksempel( lidt( anderledes,( fordi( det(
indeholder( ironi( i( form( af( amplificatio,( overdrivelse( af( opgaveforklaringen.( Jeg(
mener(dog,(at(ironi(kan(være(forbundet(med(”støj”,(og(at(brugen(af(ironi(kan(skabe(
endnu( mere( forvirring( end( opklaring.( Endvidere( er( der( også( i( dette( eksempel(
bratte( ”sceneskift”,( når( JT( siger:( ”Det( er( der,( hvor( spændingen( virkelig( stiger( i(
berettermodellen.”153( (Ytringen(har( ikke(noget(med(eksemplet(at(gøre,(men(er(en(
metakommentar( til( eleverne(om(noget(de(har( talt( om( tidligere.(Det( samme( sker,(
når( JT( siger:( ”Det( samme( sker( ved( alle( de( andre( borde.”154( ( Altså( en( reel(
((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((151!10:58Q12:22/1!152!5:20/2!153!5:48/2!154!5:56/2!
Analyse!
65!
lærerkommentar(om,(hvad(der(skal(til(at(ske.(Disse(metakommentarer(kan(forvirre(
eleverne,(fordi(der(kan(være(tvivl(om,(hvornår(JT(er(sjov/ironisk,(og(hvornår(han(er(
alvorlig.(Dette(mener(jeg,(ikke(understøtter(det(persuasive(formål.((
( JT’s( hurtige( taletempo( er( en( understregning( af( hans( standupagtige( måde( at(
formidle(på155(og(kan(sammen(med(det(aktivte(kropssprog(mindske(elevernes(evne(
til(at(forstå(budskabet(jf.(opacitet.(
(
Stemmens*lyd*og*forankring*i*kroppen*
JT’s( stemme( ”knækker”( flere( gange,( særligt( når( han( bliver( entusiastisk( og(
engageret( i( sin( undervisning.156( På( et( tidspunkt( griner( eleverne( af( JT’s( stemme,(
fordi(den(”knækker”,157(og(én(kommenterer(det(paraverbalt(ved(at(efterligne(lyden.(
Det(lyder(som(en(form(for(registerbrud(mellem(mellemlejet(og(falset.(Derudover(er(
der( tendens( til,( at( JT’s( stemme(bliver( skinger( i( det( det( høje( toneleje,( hvilket( kan(
hænge( sammen(med( hans( entusiasme( og( indlevelse.( JT’s( stemme( virker( derved(
meget(livlig(og(impulsiv,(netop(pga.(de(høje(toner.((
( JT’s(stemme(rummer(så(mange(facetter,(men(den(har(en(utrænet(lyd,(fordi(disse(
stemmemæssige(aspekter(ikke(er(forankret(i(kroppen.((
( Selvom( JT( er( vellidt( hos( eleverne,( så( mener( jeg,( at( hans( stemmebrugs\( og(
kropssprogsmæssige( virkemidler( ”støjer”( og( derved( mindsker( hans( evne( til( at(
være( persuasiv.( Det( betyder,( at( han( måske( netop( er( populær( pga.( af( hans(
underholdende(momenter(og( ikke(hans( faglige.( Jeg(har(svært(ved(at(vurdere,(om(
eleverne(lærer(noget.(Udfordringen(er(derfor,(at(JT(skal(skabe(mere(ro(omkring(sin(
autoritet(ved(at(inddrage(virkemidlerne(mere(strategisk(og(velovervejet.((
*
((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((155!6:09Q6:24/2!156!8:48,!8:53/1!157!12:37/1!
Analyse!
!66!
Individuel*undervisning*af*JT**
Jeg( startede( med( at( lave( funktionsprøver,( hvor( jeg( spurgte( ind( til( JT’s(
stemmemæssige( helbred.(Han( hverken( ryger( eller( har( astma( eller( allergi.( JT( kan(
godt(lide(sin(stemme(og(synes,(den(lever(op(til(det,(som(han(gerne(vil(udtrykke.(JT(
er(storyteller(og(spiller(teater(i(sin(fritid,(og((han(har(derfor(arbejdet(rigtig(meget(
med(stemme(og(krop.((
(
Jeg*observerer*
JT( har( en( presset( klang( og( tendens( til( knirk( i( slutningen( af( en( fraseringsbue.( I(
optagelse( 1( er( der( flere( gange( tydelige( ”knæk”( i( stemmen(mellem( registrene,( og(
dette(sker(også(under(funktionsprøverne.(JT(taler(meget(hurtigt(og(har(tendens(til(
at( blive( så( engageret,( at( hans( talestrøm( bliver( utydelig.( Ligeledes( bliver( han(
forpustet,( det( tyder( på( et( højtliggende( åndedræt.( Derudover( har( han( et( uroligt(
kropssprog.( Han( står( ofte( på( ét( ben( eller( svajer,( når( han( underviser.( JT( er( ofte(
meget(levende(i(både(krop(og(stemme(samtidig,(hvilket(”støjer”(for(hans(egentlige(
budskab.((
*
Diagnose*
JT( har( et( højcostalt( åndedræt,( og( han( bruger( ikke( støtten,( hvilket(medfører( den(
pressede(klang(og(den(forpustede( lyd.( JT’s(stemme(lyder(hyperfunktionel,(hvilket(
øger(tendensen(til(registerbrud,(når(han(bliver(entusiastisk.(Den(manglende(støtte(
er( desuden( skyld( i( hans( pressede( klang,( knirkene( og( spændingerne( omkring(
halsmuskulaturen,( hvilket( påvirker( stemmens( frie( udfoldelsesmuligheder.( Hans(
meget(urolige(kropssprog,(svajen(mm.,(tyder(på,(at(han(har(svært(ved(at(grounde.((
(
Undervisningsprogram**
Det(er(vigtigt(at(fremme(et(roligt(udtryk(hos(JT.(Vi(starter(med(at(se(optagelserne(
fra(hans(undervisning.(Hans(kommentar(er(rammende:(”Hvor(jeg(simpelthen(ligner(
en(cirkusartist(eller(klovn(eller(standupkomiker.”(Så(bliver(JT(meget(opmærksom(
på(sin(udfordring.((
( Derefter(læner(jeg(mig(op(ad(mesterlærerollen(og(introducerer(det(abdominale(
åndedræt(og(støtten.(Disse(er(vigtige(elementer,(hvis(JT’s(stemme(skal(holde(til(et(
langt(arbejdsliv(som(lærer.(JT(er(lidt(utålmodig,(og(derfor(vælger(jeg(at(lægge(ham(
Analyse!
67!
på(et(bord(og(give(ham(strubemassage.(Efterfølgende(bemærker(han(en(følelse(af(at(
være(mindre(anspændt(omkring(halsmuskulaturen.(Han(er(nu(mere(afslappet,(og(
derfor(er(det(nemmere(at(arbejde(med(åndedræt(og(støtten.(Jeg(vælger(altså(her(i(
højere(grad(at(styre(end(at(vejlede(med(den(hensigt,(at(JT(skal(blive(mere(bevidst(
om(egen(læring.((
( Ud(fra(”stilladsbygnings”\metoden(udbygger(jeg(oplæsningsøvelsen,(så(der(ikke(
kun(er(fokus(på(støtten,(men(også(artikulation,(for(at(JT(skal(blive(tydeligere.(Dette(
nedsætter(ligeledes(hans(taletempo.(I(øvelserne(imiterer(JT(min(instruktion,(og(jeg(
går(ikke(videre,(før(jeg(er(sikker(på,(at(han(er(klar(jf.(nærmeste'udviklingszone.'
'I(relation(til(feedback(gør(jeg(meget(ud(af(at(give(ham(bevidst(positiv(feedback(for(
at(styrke(hans(motivation.((
( Vi(arbejder(også(med(grounding(gennem(forskellige(øvelser,(hvor(JT(skal(have(
en( fornemmelse( af,( at( stemmen( forankres( i( kroppen.( I( forlængelse( heraf( taler( vi(
om,( hvordan( JT( kan( ”sætte( rummet”( indledningsvis( og( især,( hvordan( han( ved( at(
begrænset(sin(egen(uro(bedre(kan(skabe(ro.((
( Jeg(foreslår,(at(han(bruger(fysiske(steder,(hvor(han(fx(kun(må(fortælle(historier,(
således(at(det(underholdende(moment(isoleres.(JT(er(meget(optaget(af(dette,(og(vi(
laver(en(plan,(som(JT(skal(følge(i(sin(fremtidige(undervisning.(Planen(er,(at(JT(skal(
være(stille,(mens(han(går(fra(tavle(til(tavle,(og(kun(ét(fysisk(sted(i(klasseværelset(må(
han(bruge(teatralske(historier(som(eksempler.((
(
Analyse!
!68!
JT,*2.*optagelse*Det(skal(understreges,(at(det,(ligesom(hos(MT,(blot(er(fem(dage(siden,(at(JT(modtog(
individuel(undervisning( i(mundtlig(retorik.(Derfor(har(han(ikke(haft(særlig(meget(
tid(til(at(inkorporere(alle(de(elementer,(vi(trænede.(
( Derudover(er(der(en(væsentlig(constraint158(i(relation(til(anden(optagelse(med(
JT.(Nemlig(at(det(har(været(svært(at( finde(et( tidspunkt,(hvor( jeg(kunne(optage( JT(
pga.( at(det( snart(er( sommerferie.(Det(betyder,( at(det( ikke(er( lykkedes(at( finde(et(
helt(danskmodul,(hvor(jeg(kunne(filme.(Optagelse(2(med(JT(varer(kun(45(minutter,(
og( størstedelen( af( undervisningstimen( er( gruppearbejde.( Derfor( er( der( ikke( så(
meget(materiale(at(analysere.(((
(
Indledning*–*at*skabe*attention*
Eleverne( er( relativt( rolige.( JT( har( hverken( talt( eller( brugt( signalet( til( ro.( I( stedet(
udnytter( han( den( ro,( som( den( forudgående( læsetime( har( skabt.( Han( behøver(
derved(ikke(at(genskabe(den(indledningsvise(attention(på(det(faglige(stof.(JT(er(ved(
at(høre(eleverne(i(dagens(tekst,(hvilket(han(gør(i(en(forholdsvis(neutral(tone(med(et(
roligt(kropssprog.159(Han(prøver(uden(tvivl(at(skærpe(sit(fokus(på(det(faglige,(som(
vi(har(talt(om,(i(stedet(for(at(underholde.(Igen(har(han(skrevet(dagens(agenda(op(på(
tavle( 3,(men( ekspliciterer( den( ikke.( Dog( sætter( han( ”flueben”( ved( de( overståede(
elementer,(således(at(eleverne(kan(følge(med.(
(
Para\*og*nonverbal*kommunikation*
I(relation(til(ansigtsmimik(prøver(JT(at(beherske(sine(mange(udtryk(og(bruger(ikke(
nær( så( mange( forskellige( mimikker( som( i( sidste( optagelse.( De( kommer( dog(
sporadisk(til(syne,(ofte(i(forbindelse(med(eksempler.(Der(er(dog(ingen(tvivl(om,(at(
JT( har( tænkt( dels( over( det,( vi( sammen( talte( om( med( hans( mange( udtryk,(
virkemidler(og(deslige,(og(dels(over(at(bruge(dem(mere(velvalgt.(Det(interessante(i(
første( del( af( optagelsen( er,( at( JT( bruger( mimikken( sammen( med( et( helt( roligt(
kropssprog.160(Dette(bevirker,(at(hans(formidling(i(højere(grad(er(transparent.(Det(
((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((158!Dette!begreb!stammer!fra!Bitzer!og!betyder!særlige!omstændigheder.!Jeg!vil!ikke!bruge!hans!teori,!men!mener!at!den!terminologi,!som!han!tilbyder!i!forbindelse!med!den!retoriske!situation,!herunder!begrebet!constraints,!er!meget!dækkende!i!denne!optik.!Se!Bitzer,!Philosophy-&-Rhetoric!(pp.!1Q14).!!159!0:50Q1:25/1!160!0:00–2:44/1!
Analyse!
69!
interessante( er,( at( det( faglige( indhold( denne( gang( er( i( fokus.( JT’s( etos( er( derved(
trådt( i( baggrunden.( JT( har( dog( stadig( en(markant( undervisningsstil,(men( han( er(
blevet(opmærksom(på,(hvilken(genre(han(befinder(sig(i.((
( Selvom( JT(er(kommet(godt( fra( start(og( formår(at(bygge(videre(på(den( ro,(der(
indledningsvis(”satte(rummet”(efter(læsetimen,(så*varer(det(ikke(længe,(før(JT(har(
svært(ved(at(holde(fokus(på(planen.(Da(han(skal(fortælle(om(en(karakter(fra(en(bog,(
kommer(både(krop(og(stemme(i(fuldt(vigør.(Her(lægger(jeg(mærke(til,(at(eleverne(
bliver(meget(støjende.(JT(hæver(derfor(stemmen(for(at(overdøve(dem(og(når(at(sige(
det(samme(to(gange,(anden(gang(meget(højt,(inden(han(stopper(op(og(beder(om(ro.(
Dette(viser,(at(JT(hurtigt(bliver(entusiastisk(og(revet(med(af(sine(egne(historier(og(
derfor(har(en( tendens( til( at(glemme(eleverne(og(den( larm,(han(selv(er(med( til( at(
skabe.((
( JT( har( altså( svært( ved( at( bibeholde( den( rolige( indledning( og( lade(
opmærksomheden(hvile(på(det(faglige(indhold.(Efter(cirka(10(minutter(er(det,(som(
om(det(kribler(i(ham,(og(blot(ved(en(kort(ironisk(bemærkning(får(han(”afledt”(den(
attention,(der(er(på(hans(alvorlige(formidling.(I(forlængelse(af(en(opgaveforklaring(
siger(JT:(”Man(må(gerne(snakke(sammen.(Ingen(råben(og(skrigen(og(ingen(dødsfald,(
tak.”161(Dette(siger(JT(med(et(helt(neutralt(kropssprog,(ingen(gestik(eller(mimik,(og(
hans(stemmebrug(er(afdæmpet.(Dog(siger(han(det(i(en(melodisk(rytme,(der(minder(
om(en( standupkomikers( tonefald,(men(på(en( lidt(henkastet(og(nonchalant(måde,(
som(om(det(altid(er(noget,(han(pointerer:( ”Ingen(dødsfald,( tak”.(Der(er(dog( ingen(
tvivl( om,( at( eleverne( er( vant( til( denne( slags( ytringer,( for( de( lader( sig( slet( ikke(
påvirke( af( det.( Og( netop( derfor( har( jeg( valgt( at( inddrage( eksemplet,( da( jeg( ikke(
mener,(at(det(er( til(gavn( for(eleverne,(at( JT(bruger(den(slags( formålsløs( ironi.( Jeg(
mener,( at(ytringen(støjer( for(det(egentlige(budskab(og(derved(går( fra(at(være(en(
besked( om,( at( opgaven( skal( ske( i( god( ro( og( orden,( til( at( blive( et( underholdende(
moment(og(en(potentiel(optrapning(af(uro.(
( I(forhold(til(kropsbevægelse(er(JT(mere(rolig(i(sit(kropssprog.(Hans(bevægelser(
virker(velovervejede(uden(at(være( indstuderede.(Han(er(desuden(bedre( til( at( stå(
stille(et(sted( i( lokalet.(Dog(bevæger(han(sig(rundt(til(bordgrupperne( i( forbindelse(
med( gruppearbejdet,( hvilket( virker( meget( inddragende( og( fremmende( for( det(
kommunikative( fællesskab.( JT( prøver( at( beherske( krop,( gestik( og( mimik( for( at(
holde(fokus(på(elevernes(faglige(præsentation.(Et(par(gange(bruger(han(emblemisk(
((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((161!10:32/2!
Analyse!
!70!
gestik(og(mimik(til(understregning(af(det(han(siger,(men(fordi(han(er(rolig(imens,(
virker(det(passende(i(situationen.((
JT’s( actio( er( i( denne( optagelse( i( højere( grad( knyttet( til( begrebet( transparens,'
dvs.(at(der(nu(er(fokus(på(det'faglige.(I(forbindelse(med(elevfremlæggelser(er(JT(god(
til(at(lytte(og(giver(flere(gange(afkald(på(sin(hektiske(stil(og(høje(tempo.(Det(er,(som(
om( at( JT( hurtigt( bliver( rastløs,( men( denne( gang( er( han( opmærksom( på( det( og(
prøver(derfor(at(”tøjre”(sit(kropssprog.(Fx(er(der(en(episode,(hvor(JT(står(og(lytter,(
men(det(er( svært( for(ham(at(koncentrere(sig.(Først( stå(han(med(hænderne( langs(
siden(og(lytter(blot.(Så(folder(han(hænderne(foran(kroppen,(og(lidt(efter(putter(han(
dem(i(baglommen.(Det(virker,(som(om(JT(prøver(at(passivisere(hændernes(”lyst”(til(
bevægelse.(Lidt(senere(i(samme(eksempel(begynder(han(at(svaje(med(kroppen(og(
står(i(nogle(sekunder(på(tæerne.162(Der(er(ingen(tvivl(om,(at(han(prøver(at(beherske(
sig,(hvilket(er(interessant(at(iagttage.((
( JT( går( roligt( over( i( højre( side( af( lokalet,( da(den( gruppen,( der( sidder(dér,( skal(
fremlægge.( Han( taler( ikke,( når( han( bevæger( sig(mellem( bordgrupperne.( Det( går(
altså( efter(planen.(Der( er( dog( to( gange,( hvor(han( giver( instrukser,(mens(han( går(
mellem(tavlerne.163(Dette(fremmer(ikke(elevernes(ro,(og(ligeledes(er(der(en(risiko(
for,(at(de(elever,(han(går(med(ryggen(til,( ikke(hører(budskabet(–(omvendt(timens(
begyndelse,(hvor(han(var(mere(opmærksom(på(at(huske(det.((
( Én(gang(mellem(to(tavler(siger(JT:'”Mine(damer(og(herrer!”'Det(virker(til,(at(han(
husker(det,(vi(har(aftalt,(og(derfor(venter(med(at(sige(resten,(til(han(står(ved(tavlen.(
På(den(måde(skal(han(ikke(tale(højt(for(at(overdøve(eleverne.((
(
((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((162!32:34,!32:39/2!163!9:37,!17:25/2!
Analyse!
71!
Stemmens*lyd*og*forankring*i*kroppen*
Det(er( tydeligt,( at( JT(er(blevet(mere(bevidst(om(sin( stemmes( tempo(og(volumen.(
Han(bruger(artikulation(i(stedet(for(at(hæve(stemmen,(som(vi(arbejdede(med(i(det(
individuelle( forløb,( og( taler( generelt( i( et( lidt( lavere( tempo.( Desuden( støtter( han(
mere,( hvilket( især( kan( høres( i( forbindelse( med( hans( tendens( til( at( blive( så(
entusiastisk,( at( stemmen( bevæger( sig( op( i( tonehøjde.( Derudover( ”knækker”(
stemme(ikke(som(i(optagelse(1.(JT(har(altså(betydeligt(mere(styr(på(sin(stemme,(der(
i( denne( optagelse( generelt( lyder( mere( rolig,( støttet( og( med( højere( grad( af(
grounding.( Stemmen( er( denne( gang(mere( forankret( i( kroppen.( Dette(mener( jeg,(
giver(JT(en(mere(autoritær(stemmebrug,(og(ligeledes(virker(hans(formidling(mere(
transparent,'fordi(der(ikke(er(den(samme(grad(af(”støj”(på(formidlingen.(
(
Analyse!
!72!
LFM,*1.*optagelse*(
Indledning*–*at*skabe*attention'
LFM( indleder( med( nye( pladser:( ”Det( første( punkt( på( dagsordenen( er( nye(
pladser.”164( Mens( eleverne( gør( klar( til( at( rykke( rundt,( skriver( LFM( dagens( tre(
punkter(på( tavlen.(Hun(siger(dog( ikke(de(andre(punkter(højt.( Sandsynligvis( fordi(
eleverne(har(rejst(sig(og(er(godt(i(gang(med(nye(pladser.((
( Herefter(bruger(LFM,(som(MT(og(JT,(signalet(til(ro(med(armen(i(vejret.(Men(LFM(
hverken( tæller,( tysser( eller( går( rundt,( når( hun( bruger( tegnet.( Hun( står( blot( og(
venter,( til( der( er( ro.( Få( gange( siger( hun:( ”Kig( op!”165( for( at( eleverne( skal( være(
opmærksomme(på(tegnet.(Hendes(mimik(og(kropssprog(er(helt(roligt(og(neutralt,(
og(hun(venter(blot.(Det(virker(rigtig(godt,(og(der(er(efterfølgende(helt(ro.(LFM(har(
fra( start( skabt( attention( omkring( sin( egen( rolle,( et( roligt( undervisningsmiljø( og(
dagens(agenda.(Mens(de(bytter(pladser,(er(der(en(elev,(der(siger(det(samme,(som(
hun( lige( har( sagt.( Dette( slår( LFM(ned( på(med( det( samme.(Hun( peger( direkte( på(
eleven( og( siger( meget( bestemt:( ”Ej( ej( ej( hey( –( du( skal( lade( være( med( at(
kommentere( alt,( hvad( der( bliver( sagt.”166( På( den( måde( indtræder( LFM( i( en(
autoritær( lærerrolle,(der(med(det(samme(gør(klart(over( for(eleverne,(hvordan(de(
skal(opføre(sig.(Hun(”sætter(rummet”(og(skaber(dermed(fra(start(en(attention,'der(
signalerer,( at( det( er( hende,( der( bestemmer.( Denne( start( er( gennemgående( for(
resten(af(timen.((
( Jeg(fremhæver(denne(indledning(hos(LFM,(fordi(hendes(stemme(bærer(præg(af(
at(være(anstrengt.(Men(det(er(altså(ikke(er(pga.(en(larmende(klasse,(at(hun(taler(i(et(
højt(stemmeleje.(Den(lidt(bestemte(og(nøgterne(stil,(som(LFM(bruger(i(relation(til(at(
skabe(ro,(er(gennemgående(for(hendes(generelle(undervisningsstil,(hvilket(gør(den(
transparent,( således( at( det( faglige( indhold( er( centralt.( Dog(mener( jeg,( at( hendes(
stemmebrug(er(uhensigtsmæssig(spændt,(hvilket(på(sigt(kan(give(problemer.((
((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((164!3:08/1!165!5:11/1!166!04:21/1!
Analyse!
73!
Paraverbal*kommunikation*
LFM(retoriske(udfordring(er(hendes(stemmebrug.(Hun(lyder(på(én(gang(både(hæs(
og(skarp(og(har(tydelige(spændinger(i(halsmuskulaturen.167(Endvidere(har(LFM(en(
tendens( til( at( strække(halsen( lidt( op,( som( for( at( ”nå”( de( høje( toner,( hvilket( øger(
spændingen(i(hals\(og(nakkemuskulatur.((
( LFM’s(stemme(bliver(mere(hæs(sidst(i(timen(til(trods(for,(at(der(har(været(en(del(
gruppearbejde,(hvor(LFM(havde(mulighed(for(at(hvile(stemmen.((
( Intonationsmæssigt(har(LFM(en(tilbøjelighed(til(at(starte(højt,(både(hvad(angår(
tone(og(volumen,(og(derfra(bevæge(sig(ned(i(et(dybt(toneleje,(hvor(de(sidste(par(ord(
næsten(sluges:(”Det(kommer(nu,(hvad(den(skal(indeholde.”168(Her(er(det(tydeligt,(at(
LFM(starter(fraseringen(i(en(høj(volumen(og(tone,(hvorefter(den(er(faldende,(og(det(
sidste( ord,( ”indeholde”,( er(meget( dybt,( og( sidste( stavelse( er( næsten( utydelig.( Et(
andet(eksempel(på(dette(er:(
( ”Så(skal(I(lave(2\3(fotos,(der(passer(til(sloganet,(og(som(kan(indgå(i(en(reklame.(
De( fotos,( det( er( nogle,( I( selv( skal( tage.( Det( er( ikke( nogen,( I( skal( hente( fra( andre(
reklamer(eller(nogen,(I(skal(downloade(fra(nettet.(I(skal(selv(have(et(kamera.(I(alle(
grupper(er(der(nogle,(der(har(et(kamera(eller(en(smartphone,( I(kan( tage(billeder(
med.”169(
( I( dette( eksempel( taler( hun( ”op”( på( første( ord,( ’så’,( og( ”ned”( på( sidste( ord( i(
sætningen,( ’reklame’.( Herefter( starter( hun( igen( oppe( på( ordet( ’de’( og( falder( i(
tonehøjde( til( sidste( ord( i( den( sætning,( ’nettet’.( Sidste( sætning( er(meget( dyb:( ”…(
eller(en(smartphone,(I(kan(tage(billeder(med.”(Og(ordet(’med’(udtales(med(en(meget(
klemt( og( presset( klang.( Ligeledes( er( der( enkelte( ord,( hvor( LFM( starter( dybt( og(
hurtigt(kommer(højt(op(i(både(volumen(og(toneleje,(fx(”jaa”.170(De(slugte(endelser(
er(også(ofte(forbundet(med(knirk,(hvilket(gør(det(endnu(sværere(at(høre(det(sidste(
ord(i(sætningen,(fx(’adfærd’.171(
( LFM’s(stemmebrug(bevæger(sig(i(det(samme(mønster(som(beskrevet(ovenfor(og(
er(stort(set(hverken(varieret(melodisk(eller(dynamisk.(Det(betyder,(at(LFM(generelt(
taler( meget( i( samme( fraseringsbuer,( og( det( gør,( at( hun( lyder( monoton.( De( små(
udsving,(der(sporadisk(kan(observeres,(er(ofte(i(forbindelse(med(emfase.((
((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((167!25:20Q26:10/2!168!5:45/2!169!6:45/2!170!4:50,!5:20/2!171!5:52/2!
Analyse!
!74!
Jeg( mener,( at( denne( stemmebrug( mindsker( LFM’s( evne( til( at( være( persuasiv.(
Desuden( kan( den( medføre,( at( eleverne( bliver( trætte( og( uopmærksomme,( fordi(
ytringerne( foregår( i( samme( frekvens.( Derudover( kan( LFM’s( skarpe( klang( efter(
noget(tid(opfattes(irriterende(at(lytte(til.(Der(er(altså(fare(for,(at(eleverne(kan(miste(
koncentrationen,( når( der( ikke( er( så(meget( afveksling( i( hendes( stemme.( Selv( om(
hendes(måde(at(undervise(på(er(transparent,(virker(hendes(stemmebrug(som(støj(
på(formidlingen,(og(den(bliver(derved(forbundet(med(opacitet.(
( Det(virker(dog(ikke(umiddelbart(til,(at(eleverne(bliver(trætte(af(at(lytte(til(LFM’s(
stemme.(Dette(kan(være(influeret(af,(at(der(er(meget(gruppearbejde,(hvilket(giver(
en(afveksling(i(det(auditive(lærings(rum.(Her(går(LFM(blot(rundt(og(taler(afdæmpet.(
Mens(jeg(følger(LFM,(underviser(hun(ikke(i(længere(perioder(end(cirka(15(minutter(
ad( gangen.( Det( betyder( også,( at( hun( får(mulighed( for( at( skåne( sin( stemme( i( de(
”hvileperioder”,( som( gruppearbejdet( skaber.( Ligeledes( kan( dette( også( have( en(
indvirkning( på,( at( LFM( ikke( har( været( påvirket( af( sin( hæse( stemme,( for( set( i( en(
sundhedsoptik,( er( hendes( stemmebrug( ikke( optimal,( hvilket( kan( føre( til( fx(
præstesyge.172(
( Det( sundhedsmæssige( perspektiv( består( også( i,( at( LFM( stort( set( hele( tiden(
bruger( det( samme( stemmeleje,( når( hun( underviser,( hvilket( på( sigt( mindsker(
stemmens(evne(til(mobilitet.(Det(er(derfor(vigtig,(at(hun(indimellem(arbejder(med(
at(udfordre(sin(stemme(og(dens(potentiale,(således(at(hun(ikke(slider(unødvendigt(
på(den.(
(
Stemmens*lyd*og*forankring*i*kroppen*
LFMs( stemme( er( ikke( forankret( i( hendes( krop,( hvilket( gør( at( stemmen( lyder(
overspændt( og( presset.( Dette( fordi,( at( den( manglende( kropsstøtte,( tillige( med(
hendes( slappe( kropstonus( gør( at( halsmusklerne( er( nødt( til( at( kompensere( med(
overspænding( for( at( få( stemmelæberne( til( at( lukke.( Og( dette( bevirker,( at( der( er(
synlige(spændinger(af(halsmuskulaturen,(og(hørbar(skarp(og(hæs(klang.((
((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((172!Præstesyge!er!knuder!på!stemmelæberne:!”Knuder!på!stemmebåndene!kaldes!i!folkemunde!for!sangerknuder!eller!præstesyge,!men!i!virkeligheden!er!lærere!og!pædagoger!blandt!de!mest!udsatte!faggrupper”!se!www.folkeskolen.dk.!
Analyse!
75!
Nonverbal*kommunikation*
LFM(gør(ikke(udpræget(brug(af(nonverbal(kommunikation,(og(hendes(kropssprog(
virker( ofte( lidt( uengageret.( Dette( har( indflydelse( på( hendes( stemme,( der( derved(
har(tendens(til(at(lyde(monoton,(simpelthen(fordi(kropssproget(har(en(afsmittende(
effekt(på(stemmen.((
( Hun(bruger(dog(emblemisk(gestik( til( at(understrege(de(verbale(ytringer,(men(
hverken(mimik(eller(kropsbevægelse(er(fremtrædende.(
( Endvidere(har( jeg( lagt(mærke(til,(at(LFM(har(en(tendens(til(at(slæbe(fødderne(
efter(sig,(når(hun(går,(hvilket(virker(dovent.(Derudover(har(LFM(tilbøjelighed(til(at(
”dukke”(sig(lidt(for(ikke(at(virke(så(høj,(hvilket(giver(en(smule(sammentrækning(af(
skuldrene( fortil,( hvorved( der( er( mindre( plads( til( stemmens( frie( udfoldelses\
mulighed(omkring(brystet.((
( Det( mest( graverende( ift.( LFM’s( kropsholdning( er( dog( det( sundhedsmæssige(
perspektiv,( fordi( hendes( stemmebrug( på( længere( sigt( kan( få( negative(
konsekvenser.(Også(selvom(LFM(har(været(lærer(i(10(år,(og(der(ikke(er(”sket”(noget(
endnu.(((
( På( mange( måder( er( LFM’s( formidling( transparent,( fordi( det( i( høj( grad( er(
fagligheden,(der(er(centrum(for(undervisningen.(Dog,(som(før(nævnt,(kan(stemmen(
–(især(den(skarpe(klang(–(virke(som(en(form(for(”støj”(på(formidlingen.((
( LFM(bevæger( sig( ikke( så(meget( rundt( i( lokalet,( når( hun(underviser.(Hun( står(
ved( tavlen,( som( der( i( øvrigt( kun( er( en( af( i( lokalet.( Jeg(mener,( at( det( ville( gavne(
hendes( stemme( at( bevæge( sig( lidt( mere( rundt,( evt.( have( to( ”platforme”( andre(
steder(i(lokalet,(hvor(hun(også(kunne(undervise(fra.(Det(ville(sandsynligvis(påvirke(
hendes( stemme( positivt( at( bevæge( sig( lidt( rundt,( da( mere( gestik( eller(
kropsbevægelse(kan( fremme(en(mere( levende(stemme.(Det(er(dog(vigtigt,(at(hun(
formår(at(etablere(støtten,(også(selvom(hun(bevæger(sig.(Ligeledes(ville(det(skabe(
en(anden(form(for(klasserum(og(styrke(det(kommunikative(fællesskab,( fordi(LFM(
med(sin(kropstilstedeværelse(i(højere(grad(ville(inkludere(alle(eleverne(og(ikke(kun(
dem,(der(sidder(nærmest( tavlen.(En(anden(væsentlig(effekt(er,(at(LFM(formentlig(
ikke( ville( have( behov( for( den( kraftige( volumen,( fordi( hun( så( er( tættere( på( alle(
elever.((
( Desuden( skal(det(nævnes,( at( klasseværelset( ikke(er( særlig( stort,( så(der( er( fra(
start(ingen(grund(til(at(tale(så(højt(med(denne(skarpe(klang,(som(LFM(har(tendens(
Analyse!
!76!
til.(Det(kan(også((være(lytteraktiverende(for(eleverne(indimellem(at(skulle(”spidse”(
ører(for(at(følge(med.((
( Det(er(væsentligt(for(LFM,(at(hun(er(god(til(indledningsvis(at(”sætte(rummet”(og(
skabe( attention.( Ligeledes( er( det( en( nødvendighed( for( hende( at( være( god( til( at(
skabe( ro,( da( det( vil( have( store( sundhedsskadelige( konsekvenser,( hvis( hendes( i(
forvejen(uhensigtsmæssige(stemmebrug(skulle(tysse(og(tælle(til(ro.(LFM(har(altså(
fået( skabt( et( rum,( hvor( hun( ikke( behøver( den( kraftige,( skarpe( stemme.( Hun(
mangler(derfor( redskaber( til( at( bruge( stemmen(mere(hensigtsmæssig,( således( at(
hun(ikke(får(problemer(på(sigt.(
(
Individuel*undervisning*af*LFM**
Jeg( starter(med( funktionsprøver( og( spørger( ind( til( LFM’s( stemme.( Hun( hverken(
ryger,(har(allergi(eller(astma.(LFM(kan(godt(kan(lide(sin(egen(stemme(og(oplever,(at(
den(passer(til(det,(hun(ønsker(at(udtrykke.(Hun(betegner(sin(stemme(som(dyb.(
(
Jeg*observerer*
Jeg(lægger(mærke(til,(at(LFM’s(stemme(i(forbindelse(med(spontantale(og(oplæsning(
i(funktionsprøverne(ikke(er(nær(så(hæs.(Ej(heller(er(klangen(så(skarp,(som(når(hun(
underviser.( Hun( har( i( spontantale( tendens( til( knirk( og( ligeledes( til( at( snuppe(
endelser(sidst( i(en(sætning.(LFM(bruger(ikke(så(meget(kropssprog,(og(gennem(en(
lidt(sammensunken(holdning((kan(hun(virke(lidt(uengageret.((
(
Diagnose*
Det( tyder( på,( at( LFM( ikke( bruger( støtten( eller( det( abdominale( åndedræt,( hvilket(
har(negativ( indflydelse(på(hendes(evne(til(at(være(groundet.(Det(betyder(også,(at(
hun(har(nogle(spændinger(omkring(hals\(og(nakkemuskulatur,(der(er(forsaget(af,(at(
hun( har( et( højtliggende( åndedræt,( hvor( de( sekundære( inspirationsmuskler( er(
primære(ved(respiration.((
( Disse( spændinger( har( sandsynligvis( forplantet( sig( til( den( indre( hals\( og(
strubemuskulatur,(fordi(hun(kompenserer(ved(at(bruge(indre(og(ydre(halsmuskler(
som( en( slags( krykker( for( stemmen.( Disse( små( muskler( bliver( hurtigt( meget(
spændte,(hvilket(kan(forårsage(indre(spændinger(omkring(strube(og(ansatsrør,(der(
så(igen(påvirker(stemmelæberne(og(dermed(også(stemmens(klang.(Deslige(har(de(
Analyse!
77!
negativ( indvirkning(på(strubens( frie(bevægelighed.(Ved(et(højcostalt(åndedræt(er(
der( tendens( til,( at( larynx( bliver( skubbet( opad,( så( afstanden( mellem( cartilago(
thyeoidea( og( tungeroden( mindskes.( Dette( kan( på( længere( sigt( føre( til(
bagtungespændinger.(Disse(spændinger(har(indvirkning(på(stemmens(klang.((
( Desuden( virker( det( til,( at( hun( ubevidst( presser( sin( stemmen( op( i( toneleje( og(
volumen,(for(at(få(en(følelse(af(bedre(at(kunne(trænge(igennem.(Og(når(dette(gøres(
uden(brug(af(støttefunktionen(tillige(med,(at(der(er(mindsket(plads(i(ansatsrørets(
og(strubens(resonansrum,(så(får(stemmen(denne(skarpe(klang.(Det(interessante(er,(
at(den(skarpe(og(hæse(klang(er(udtalt(i(undervisningssammenhæng(men(mindsket(
både(ved(spontantale(og(oplæsning.(Det(tyder(derfor(på,(at(den(er(ubevidst(tillagt(i(
forbindelse(med(hendes(lærerrolle.((
(
Undervisningsprogram*
Vi(starter(med(at(se(noget(af(optagelsen(fra(hendes(undervisning,(fordi(jeg(har(en(
fornemmelse( af,( at( hun( ikke( selv( synes,( at( hendes( stemme( er( hverken( hæs( eller(
skarp.( Dette( aspekt,( mener( jeg,( er( vigtigt( at( arbejde( med,( og( derfor( skal( det(
bevidstgøres(over(for(LFM.(Det(viser(sig,(at(LFM(stort(set(ikke(kan(høre,(at(hendes(
stemme(er(skarp(og(hæs.(Alligevel(fortæller(jeg(hende,(at(hun(bør(tage(det(alvorligt(
og( prøve( at( afhjælpe( det( gennem( øvelser( og( bl.a.( brug( af( støtten.( Jeg( er( i( dette(
arbejde(opmærksom(på(at(give(hende(feedback(efter(de(tre(k’er.((
( Vi(arbejder(først(med(afspændingsøvelser(for(hals(og(nakke(både(med(udstræk(
og( massage.( Først( viser( jeg( øvelserne,( derefter( laver( vi( dem( sammen.( Vi( øver(
ligeledes( det( dybtliggende( abdominale( åndedræt( ved( at( sidde( på( en( stol( med(
hovedet( mellem( benene.( Her( opfordrer( jeg( LFM( til( at( prøve( at( opnå( et( så( dybt(
åndedræt,(at(hun(kan(mærke(det(i(lænden.(Jeg(oplever,(at(det(er(svært(for(LFM(at(
give(slip(og(slappe(helt(af,(og(derfor(bruger(vi(lidt(længere(tid(på(det.((
( Vi(arbejder(videre(med(støtten.(Det(er(vigtigt(og(relevant,(at(hun(mestrer(den,(
fordi(den(er(så(grundlæggende(for(at(opnå(en(god(og(hensigtsmæssig(stemmebrug.(
Vi(arbejder(med(forskellige(støtteøvelser,(med(at(skabe(plads(i(halsen173(og(deslige(
på(at(få(en(mere(dynamisk(stemme.(((
( Jeg(når(også(kort(at(introducere(artikulation,(således(at(LFM,(i(stedet(for(at(tale(
kraftigere,(øger(fokus(på(tydeligere(tale.(Det,(mener(jeg,(vil(skabe(mere(ro(i(hendes(
((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((173!Bilag!3!
Analyse!
!78!
samlede( stemmeudtryk.( I( forlængelse( af( artikulationsøvelserne( øver( vi( tydelige(
endelser(ved(at(servere(sætningerne(på(et(sølvfad.174((
(
LFM,*2.*optagelse**
Anden( optagelse( med( LFM( er( blot( en( uge( efter,( at( hun( har( fået( individuel(
undervisning.(LFM(underviser(ganske(kort(her(grundet,(at(eleverne(skal(fremlægge(
et(projekt.((
( LFM’s( udfordring( er( som( før( nævnt( hendes( stemmebrug,( hvilken( kræver( et(
længerevarende(undervisningsforløb( for( at(opnå(en(effekt.( I( forlængelse(heraf( er(
der(det(faktum,(at(LFM(især(har(en(uhensigtsmæssig(stemme,(når(hun(befinder(sig(i(
undervisningssituationen.( Så( selv( om( der( er( en(ændring( i( træningslokalet,( så( vil(
hun(hurtigt(indtræde(i(den(gamle(vane,(når(hun(er(i(undervisningssituationen.(Det(
tager(derfor(tid(at(ændre(så(dybt(forankrede(stemmevaner.(Dertil(skal(det(siges,(at(
det( er( yderst( vigtigt,( at( LFM( selv( erkender( problemet.( Ligeledes( kæver( det( et(
mentalt( overskud,( som( LFM( ikke( havde( på( daværende( tidspunkt,( sandsynligvis(
fordi( hendes( arbejdsbyrde( var( blevet( forsinket( pga.( lærerlockouten.(
Stemmearbejdet(kræver(nemlig(tid(og(tålmodighed.(Når(det(er(sagt,(er(der(dog(to(
små(ændringer,(som(jeg(vil(uddybe(nedenfor.(
(
To*små*ændringer**
LFM( er( stadig( meget( spændt( i( halsmuskulaturen175( og( har( næsten( mere( synlig(
højtstående( vejrtrækning( nu( end( på( første( optagelse.176( Der( er( dog( særligt( to(
steder( på( anden( optagelse,( som( er( interessante.( For( det( første( skal( LFM( efter(
elevfremlæggelserne( forklare,( hvordan( eleverne( skal( give( respons( til( hinanden.(
Her( bruger( hun( en( lidt(mere( afdæmpet( og( blød( stemme(uden( den( skarpe( klang,(
hvilket( er( mere( behageligt( at( lytte( til.( Her( er( det( tydeligt,( at( LFM( bruger( mere(
artikulation( i( stedet( for( at( stige( i( volumen,( som( vi( har( talt( om.177( Det( sker( også(
andre( steder,( fx( når( hun( siger:( ”Og( så( skriver( I( en( lille( udtalelse( til( gruppen( på(
((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((174!Bilag!3!175!8:28/1!176!8:54Q9:09/1!177!1:06/2!
Analyse!
79!
bagsiden.”178( og( ”…og( til( sidst( giver( I( respons,( men( det( giver( sig( selv.”179( Det(
betyder,(at(LFM(faktisk(er(i(stand(til(at(blive(hørt(uden(den(skarpe(klang.((
I( et( andet( eksempel,( hvor( LFM( siger:( ”Nøj,( hvor( har( vi( bare( arbejdet( godt(
sammen,”180( bruger( hun( en( dybere( stemme,( og( fordi( den( kommer( lige( efter( en(
længere( periode( med( den( skarpe( stemme,( er( den( meget( tydelig.( Og( selvom( det(
næsten(lyder(anstrengende(for(hende(at(skifte(til(så(dybt(et(toneleje,(er(det(en(rar(
afveksling,( hvor( man( næsten( får( en( fornemmelse( af( at( kunne( hvile( ørene.( I(
kombination(med( en( bedre( grounding( vil( der( ikke( være( dette( ubehag( forbundet(
med( at( bruge( et( lidt( dybere( toneleje.( Dog( er( denne( grounding,( sammen( med(
støtten,(vigtig,(således(at(LFM(ikke(presser(sin(stemme(uhensigtsmæssigt(ned.(
(
((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((178!9:22/1!179!9:30/1!180!7:50/1!
Konklusion!på!analysen!
!80!
Konklusion*på*analysen*
Dette(afsnit(sammenfatter(analysen(og(beskriver(resultaterne,(dvs.,(hvilken(effekt(
undervisningsforløbet(i(mundtlig(retorik(har(haft(på(lærerne.(Endvidere(evaluerer(
jeg( min( rolle( som( underviser( og( kritiker( på( baggrund( af( min( vægtning( af(
henholdsvis(ars(og(usus.(
(
Udfordringer*
MT’s( indledningsvise(måde( at( få( ro( på( i( første( optagelse( var( problematisk,( fordi(
hendes( kropssprog( i( disse( situationer( ikke( var( tydeligt,( og( derfor( opstod( der(
diskrepans( mellem( den( verbale( og( den( nonverbale( kommunikation.( Denne(
udfordring(er(i(høj(grad(udslagsgivende(for(resten(af(undervisningen.((
( Derudover( havde( hun( en( uhensigtsmæssig( brug( af( mimik,( særligt( smil,( i(
alvorlige(situationer.(Dette(smil(brugte(hun(også,(når(hun(blev(usikker,(hvilket(ikke(
fremmede(hendes(autoritet.(Ligeledes(skabte(dette( lidt(generte(”lille\pige”\smil(et(
symmetrisk( forhold( mellem( MT( og( eleverne,( hvilket( gjorde( MT( til( en( del( af(
elevernes(sprogfællesskab.((
( Endvidere( havde( MT( ofte( et( uroligt( og( flakkende( blik,( fordi( hun( gerne( ville(
holde( øje( med( alle( elever( på( én( gang.( Herved( mistede( hun( fokus( på( enten( den(
enkelte(elev(eller(det(kommunikative(fællesskab.((
( Stemmemæssigt(havde(MT(hyperfunktionel(stemme.(Hendes( lyd(var(klemt,(og(
hun(havde(tydelig(spændinger,(clavikulært(åndedræt(og(brugte(ikke(støtten.(
( JT’s(udfordring(handlede(mest(om(det(genremæssige(paradoks,(og(at(de(mange(
virkemidler( tilsammen( støjede( i( den( faglige( formidling.( JT( havde( en( tydelig(
fabulerende(og(levende(stemme,(der(konstant(skiftede(i(dynamik,(motorik(og(klang.(
Hans(nonverbale(kommunikation(understøttede(både(de(verbale(ytringer(og(den(
fabulerende( stemme(med( emblemiske( gestus,(mimik( og( kropsbevægelser( af( ofte(
teatralsk(karakter.(Dvs.,(at(JT(var(den(underholdende(lærer,(der(var(rap(i(replikken(
og(derfor(indtog(klasseværelset(som(en(teaterscene.(Dette(var(problematisk,(fordi(
eleverne( ikke(var(der( for(at(blive(underholdt,(men(undervist.(Deslige( involverede(
JT’s(indledningsvis(måde(at(skabe(ro(og(attention'på(ofte((meget(uro,(således(at(han(
i(stedet(”kørte”(eleverne(op(i(et(højt(gear,(hvor(han(ikke(efterfølgende(kunne(skabe(
ro(uden(at(bruge(belønning.(Han(startede(derfor(med(at(skabe(en(attention,(der(var(
Konklusion!på!analysen!
81!
forbundet(med(uro(og(spænding,(og(underbyggede(den(timen(igennem.(Derudover(
var(JT’s(stemme(til(tider(lidt(klemt,(og(halsmuskulaturen(spændt.(Han(brugte(ikke(
støtten,(hvilket(kunne(høres,(fordi(hans(stemme(havde(tendens(til(at(”knække”,(når(
han(blev(for(entusiastisk.(
( LFMs(udfordring(var(hendes(paraverbale(kommunikation,(fordi(hendes(stemme(
var(hyperfunktionel.(Den(lød(meget(hæs(og(klemt,(og(til(tider(virkede(det,(som(om(
hun( pressede( sit( fuldregister( op( i( randregister,( hvilket( gav( en( skarp( klang,( der(
kunne( være( anstrengende( og( irriterende( at( lytte( til( i( længere( tid.( LFM’s(
stemmebrug( var( en( udfordring,( fordi( den( påvirkede( hendes( formidlingsevne(
negativt.( Stemmens( lyd( blev( derfor( forbundet( med( begrebet( opacitet,( fordi(
stemmen( støjede( i( en( sådan( grad,( at( det( faglige( budskab( distraheredes.( LFM’s(
kropsholdning( var( uengageret,( hvilket( ikke( fremmede( en( levende( og( varieret(
stemmebrug,( og( hun( brugte( ikke( støtten( som( fundament( for( stemmen.( På( den(
måde(var(der(ikke(balance(mellem(LFM’s(stemme(og(krop.(
(
Min*rolle**
Min(rolle(som(underviser(var(i(høj(grad(at(agere(den(erfarne(retorikunderviser,(jf.(
mesterlærerollen,(som(lærerne(kunne(imitere(mht.(øvelser.(Jeg(var(opmærksom(på(
at(styrke( lærernes(potentialer(og(kompetencer(ved(at(vælge(øvelser,(der(hverken(
var( for( nemme( eller( for( svære,( og( som( samtidig( foregik( i( deres( individuelle(
læringstempo,(jf.(nærmeste'udviklingszone.''
( Endvidere( introducerede( jeg( øvelser(med( stigende( sværhedsgrad( og( var( ikke(
nervøs( for( at( kaste( lærerne( ud( i( det,( så( længe( jeg( var( tryg( ved,( at( de(mestrede(
opgaven.( Jeg( ønskede,( at( de( skulle( opnå( en( fornemmelse( af( at( rykke( sig.( I(
forlængelse(heraf(skal(det(nævnes,(at(jeg(i(det(praktiske(arbejde(med(lærerne(var(
opmærksom( på( vores( indbyrdes( forhold,( hvor( langt( jeg( kunne( presse( dem,( og(
hvilke(ord(jeg(brugte(i(min(feedback.(Jeg(var(klar(over,(at(jeg(fra(start(skulle(skabe(
et(trygt(rum,(hvor(de(havde(tillid(til(mig(som(underviser(og(ekspert(og(derfor(ville(
følge(mine(anvisninger.( I( forhold( til(at(give( feedback(var( jeg(meget(bevidst(om(at(
give( især(positive(kommentarer.( Jeg(var(deslige(opmærksom(på(at(starte(med(de(
mest(graverende(udfordringer(jf.(det(globale(plan.((
( I( undervisningen( bidrog( ars( til( en( grundlæggende( forståelse( af( retoriske(
begreber( og( teorier,( en( abstrakt( viden,( jf.( Aristoteles.( Usus( bidrog( derimod,(
Konklusion!på!analysen!
!82!
gennem( øvelser,( til( at( afprøve( det( på( egen( krop( med( egen( stemme,( hvilket( gav(
lærerne( en( større( forståelse( for( fx( stemmens( potentiale( og( kropssprogets(
indvirkning(på(formidlingen.((
( Ususdelen(fyldte(betragteligt(mere(end(arsdelen.(Dette(var(et(bevidst(valg,(fordi(
jeg( ønskede,( at( de( skulle( kastes( ud( i( det( og( på( den( måde( mærke(
forskellen/forandringen(med(det(samme,(mens(jeg(var(der(til(at(guide(dem.(Det(er(
præcis( den(usustilgang,( som( jeg( gerne( vil( overføre( til( lærerstuderende:( at( de( får(
mulighed( for( gennem( øvelser( at( afprøve( deres( styrker( og( svagheder( ved( fx(
stemmens( kvalitet,( mens( en( retorikunderviser( guider( dem,( således( at( de( ikke(
overgør(øvelserne,(men(i(samspil(med(deres(retorikunderviser(finder(det(passende(
tempo(og(niveau(i(relation(til(deres(individuelle(udviklingszone.(
Min( mesterlærefunktion( mindede( mere( om( en( vejleder,( fordi( de( jo( ikke( havde(
mulighed(for(at(følge(mig(gennem(længere(tid(og(på(den(måde(i(traditionel(forstand(
imitere,(hvordan(jeg(underviste.((
( MT( var( med( på( alle( de( øvelser,( jeg( introducerede.( Jeg( pressede( hende(
forholdsvis(meget(og(kastede(hende(fx(ud(i(at(læse(op(af(et(digt,(mens(hun(stod(på(
skolens( balkon,( hvilket( var( grænseoverskridende,( fordi( hun( både( skulle( tale(
tydeligt,(være(levende(og(i(den(grad(være(på.((
( Omvendt( var( JT( svær( at( få( til( at( lave( øvelser,( og( jeg( skulle( vise( dem(mange(
gange.(Det(havde(jeg(ikke(ventet.(Derfor(brugte(vi(lang(tid(på(at(se(optagelse(1.(Det(
fandt(han(meget(lærerigt.(Derefter(lavede(vi(den(plan(med(fokuspunkter,(som(han(
skulle(prøve(at(følge.((JT(satte(i(den(forbindelse(store(krav(til(sig(selv,(og(jeg(skulle(
have( rådet( ham( til( at( starte( med( et( punkt( ad( gangen,( for( det( var( umuligt( at(
inkorporere(alle(fokuspunkter(på(én(gang,(hvilket(er(en(af(grundene(til,(at(der(ikke(
er(så(stor(effekt(på(optagelse(2.(
( LFM(virkede(fra(begyndelsen(lidt(tøvende.(Derfor(lavede(jeg(øvelserne(sammen(
med( hende,( hvilket( er( konkret( brug( af( imitatio.( Jeg( var( her( opmærksom( på( at(
forklare(øvelserne(grundigt.(Da(vi(efterfølgende(så(optagelse(1(sammen,(fortalte(jeg(
hende,(at(hun(havde(en(klemt(og(hæs(stemme(med(en(skarp(klang.( Jeg(satte(med(
vilje(problematikken(lidt(på(spidsen(og(fortalte(om(mulige(konsekvenser,(fordi(hun(
virkede(til(ikke(at(tage(det(alvorligt.(Det(var(med(LFM(vigtigt(at(få(etableret(støtten,(
det( abdominale( åndedræt( og( at( skabe( plads( og( åbenhed( i( halsen.( LFM( var(
overrasket(over(artikulationsøvelserne(og(konstaterede(selv,(at(nu(behøvede(hun(
ikke(at(tale(så(kraftigt.(((((
Konklusion!på!analysen!
83!
Min(undervisningstilgang( til(de( tre( lærere(var( forankret( i(de( tre( læringsmetoder,(
som( jeg( tidligere(har(uddybet.(Dog(havde( jeg,( som( før(nævnt,(mere( en( rolle( som(
coach(og(inspirator(end(mesterlærer.(Imitatio(og(feedback(viste(sig(at(være(to(rigtig(
brugbare( metoder( i( de( individuelle( forløb,( hvor( der( var( fokus( på( usus.( Og(
retrospektivt( fungerede( det( rigtig( godt( at( bruge( dem( dialektisk,( altså( som( en(
vekselvirkning(mellem(imitatio(og(feedback.((
( Et( undervurderet( aspekt( i( forbindelse( med( feedbacken( var( lærernes( gavn( af(
gennemsynet( af( optagelserne.( Dette( var( forbundet( med( stor( selverkendelse( for(
lærerne.( Her( kan( det( diskuteres,( om( jeg( på( den( måde( gjorde( min( egen( rolle(
overflødig.( Det( mener( jeg( dog( ikke.( Jeg( ”frøs”( ofte( optagelserne( og( fremhævede(
gode(og(mindre(gode(aspekter(af(lærernes(formidling.((
( Ligeledes( måtte( jeg( fortælle( LFM,( hvilke( konsekvenser( hendes( stemmebrug(
kunne(få(på(sigt.(Sådan(en(situation(er(ikke(behagelig,(men(nødvendig.(Det(er(en(del(
af(at(undervise(i(mundtlig(retorik.((
( Selvom(mesterlærerfunktionen(er( en(udfordring( for(mig,( fordi( jeg(på(én(gang(
har(rollen(som(observatør,(underviser(og(kritiker,(så(er(det(en(spændende(tilgang,(
der(virker(naturlig,(når(man(er( ”midt( i(det”.(Dette(mener( jeg(særligt(har(noget(at(
gøre(med( faget,( der( undervises( i,( fordi( det( netop( kræver,( at( der( er( opbygget( et(
trygt,(respektfuldt(og(empatisk(forhold(mellem(min(elev(og(mig.((
(
Effekt*
Analysen( viser,( at( det( har( en( positiv( effekt( på( især( to( ud( af( tre( læreres( faglige(
formidling( at(modtage( undervisning( i(mundtlig( retorik.( To( af( lærerne,(MT( og( JT,(
har( opnået( en( forbedring( af( deres( individuelle( faglige( formidlingsevner,( fordi( de(
benyttede(de(retoriske(redskaber,(som(de(hver(især(fik(undervisning(i.(Dvs.,(at(de(
har( ændret( deres( undervisningspraksis( på( op( til( flere( områder.( Én( lærer,( LFM,(
udviser(stor( set( ingen(effekt(efter(undervisningen( i(mundtlig( retorik.(Der(er(med(
andre(ord(ikke(den(samme(synlige(og(hørbare(effekt(hos(alle(tre(lærere,(hvilket(der(
er(flere(forskellige(grunde(til.(Disse(omfatter(bl.a.(tid,(trainability,(personlighed(og(
anerkendelse( af( udfordringer.( Ligeledes( kan( der( selvfølgelig( også( være(
omstændigheder,( der( omhandler(min(måde( at( undervise( på.( Det( vil( jeg( bestemt(
ikke(udelukke,(selvom(jeg(kun(har(fået(positive(tilbagemeldinger.((
Konklusion!på!analysen!
!84!
Det( har( haft( stor( indflydelse( på( mit( resultat,( at( jeg( valgte( at( filme( lærernes(
undervisning.(Det(betød,(at(jeg(efterfølgende(kunne(gense(optagelserne(og(derved(
tydeliggøre( deres( individuelle( udfordringer,( fordi( jeg( dels( hørte/så( dem( flere(
gange,( dels( havde( mulighed( for( at( skille( de( to( kommunikationsparametre( ad( –(
henholdsvis( den( paraverbale( del( og( den( nonverbale( del.( Derved( opfangede( jeg(
aspekter,(som(var(mindre(tydelige,(mens(jeg(foretog(optagelserne,(hvorved(jeg(var(i(
stand( til( at( udpege( de( mest( graverende( udfordringer,( som( lærerne( havde( i(
forbindelse(med(at(mestre(den(faglige(formidling,(som(jeg(så(bedre(kunne(afhjælpe.((
( Bl.a.(udviste(MT(og(JT(særligt(synlig(og(hørbar(effekt:(MT(virkede(mere(rolig(og(
harmonisk( i( optagelse( 2,( end( hun( gjorde( i( optagelse( 1.(Derudover( havde( hun( en(
mere(transparent(formidlingsform,(hvor(der(ikke(var(de(støjende(aspekter,(som(var(
til(stede(før.(Her(tænker(jeg(på(smilene(og(det(paraverbale(aspekt(sammen(med(det(
nonverbale(signal(til(ro.(På(den(måde(opnåede(hun(mere(autoritet(og(derved(også(
et(mere(asymmetrisk(forhold(mellem(sig(selv(og(eleverne.(Hun(var(ikke(på(samme(
måde( en( del( af( elevernes( sprogfællesskab( via( sit( kropssprog,( og( flere( gange(
formåede( hun( at( holde( fokus( på( den( elev,( hun( talte(med( og( fravalgte( dermed( at(
kunne(holde(øje(med(alle(på(én(gang.((
( JT( havde( i( særlig( grad( succes(med( at( beherske( sin(mimik( og( til( dels( også( de(
teatralske( historier,( hvilket( generelt( gjorde( ham(mere( rolig( og( fokuseret( og( ikke(
mindst(mindre(rap(i(replikken.(Endvidere(prøvede(JT(at(sætte(sit(taletempo(ned,(og(
flere(gange(observerede(jeg,(at(han(reflekterede(over(sin(måde(at(formidle(på(uden(
alle(de(virkemidler,(som(han(mestrede,(men(som(støjede.(Jeg(mener(derfor,(at(der(
var( en( mindre( synlig( effekt,( men( især( hæftede( jeg( mig( ved( den( refleksion( og(
proces,(der(var(igangsat(hos(JT.((
( LFM( udviste( som( før( nævnt( hverken( synlig( eller( hørbar( effekt.( Der( er( flere(
elementer,(der( i(den(sammenhæng(er(afgørende.(For(det( første(var(det(svært( for(
hende( at( arbejde( med( stemmen( og( kroppen( som( integrerede( elementer.( I( det(
individuelle( arbejde(med(hende(virkede(hun( stresset(og( fortravlet(og(havde( ikke(
meget( overskud.( Dernæst( havde( hun( en( tendens( til( at( underkende,( at( hendes(
stemme( fx( var( skarp( og( presset,( fordi( hun( ikke( syntes( at( have( fysiske( gener( i(
forbindelse(med(den.(Min(konklusion(er,(at(vi(havde(for(lidt(tid(sammen.((
( Selvom( forløbet( i( mundtlig( retorik( ikke( havde( en( tydelig( effekt( på( alle( tre(
lærere,( er( jeg( alligevel( tilfreds(med(mine( resultater.( MT( og( JT( udviste( en( større(
Konklusion!på!analysen!
85!
effekt,(end(jeg(havde(håbet(på,(i(relation(til(den(korte(tid,(vi(havde(sammen,(og(som(
de(havde(til(at(implementere(de(nye(vaner.((
( LFM( er( et( bevis( på,( at( stemmebrugslære( er( pragmatisk( i( relation( til,( hvilket(
menneske(der(arbejdes(med,(deres(bevidsthed(vedr.( emnet(og( tidsfaktoren:(hvor(
meget(tid(er(der(til(rådighed.((
( Med(denne(effekt(in(mente(vil(jeg(i(specialets(næste(kapitel(diskutere,(hvordan(
et(potentielt(modul(i(mundtlig(retorik(i(så(fald(kan(udformes.(
Diskussion:!Undervisningsmodul!
!86!
Diskussion:*Undervisningsmodul**
I(dette(kapitel(vil(jeg,(med(udgangspunkt(i(mine(empiriske(erfaringer(og(resultater(
fra( analysen,( diskutere,( hvordan( et( potentielt( undervisningsmodul( på(
lærerseminariet( kan( udformes,( så( det( ruster( fremtidige( lærere( til( at( klare( de(
retoriske(udfordringer,(som(den(nye(skolereform(–(heldagsskolen(–(sandsynligvis(
vil(føre(med(sig.((
( I( kapitlet( indgår( en( stillingtagen( til( og( diskussion( af( for( det( første(
undervisningens( indhold:( Hvad( skal( de( lærerstuderende(vide( om(mundtlig( teori(
(ars),(og(hvor(meget(stemmebrugsundervisning(og(mundtlig(praksis(skal(der(være(
i(undervisningsmodulet((usus)?(Og( for(det(andet(de(didaktiske(metoder:(Hvordan(
og( hvor( meget(skal( imitatio,( mesterlære( og(feedback(indgå( i(
undervisningsforløbet?(
(
Modulets*indhold*–*ars*og*usus*
(
Ars*
Arsdelen( skal( bidrage( til( at( give( lærerstuderende( et( teoretisk( fundament,( som(
indebærer(en(form(for(introduktion(til(retorikkens(fagfelt.(Denne(har(til(formål(at(
gøre(de(studerende(bekendt(med,(hvad(retorik(er(og(deslige(introducere(retoriske(
grundbegreber.( Disse( skal( danne( grundlag( for( praksisdelen,og( skal( derfor(
tidsmæssigt(ligge(før(denne,(fordi(arsdelen(bidrager(med(en(form(for(forforståelse,(
der( gør( det( praktiske(nemmere( at( gå( til.(Nedenstående( teoretiske( emner,(mener(
jeg,( lægger( op( til( ususdelens( praktiske( arbejde,( fordi( de( indeholder( nogle(
teoretiske( redskaber,( som( de( studerende( efterfølgende( kan( omsætte( i( det(
praktiske(arbejde.(Desuden(vil(der(med(teorien(opstå(et(kendskab(til(faget(og(dens(
terminologi,(som(ligeledes(tages(videre(med(i(den(praktiske(del.(På(den(måde(skal(
modulet( ses( som( en( on?going' proces,( hvor( der( hele( tiden( stables( flere(
”byggeklodser”(oven(på(hinanden(jf.( ”stilladsbygnings”\metoden/progymnasmata,(
først(med( teorien,( dernæst(med(den(praksisorienterede(del.(Når( det( er( sagt,( har(
teoridelen(også(den(pædagogiske(funktion(at(gøre(de(studerende(mere(trygge(ved(
hinanden( og( underviseren,( hvilket( fremmer( ususdelens( personlige( arbejde( med(
stemme(og(krop.(
Diskussion:!Undervisningsmodul!
87!
Teoretisk*indhold*
• Den(retoriske(situation(
• Appelformerne(
• Argumentation(
• Mundtlighed(
• Para\(og(nonverbale(parametre(
(
Usus*
Den( mundtlige( formidlingsform( er( central( i( læreres( virke,( og( derfor( skal(
lærerstuderende( gennem( et( praksisorienteret( forløb( i( mundtlig( retorik( lære,(
hvilken(indvirkning(deres(stemme(og(krop(har(på(deres(faglige(formidling.(Denne(
ususdel( ligger( i( forlængelse( af( ars( og( indeholder( konkrete( stemmebrugsøvelser,(
der(er(tilpasset(den(enkeltes(behov(og(individuelle(potentiale.(Stemmebrugsdelen(
af( faget( mundtlig( retorik( bør( vægtes( på( læreruddannelsen,( fordi( en( kommende(
lærer(bruger(sin(stemme(hele(dagen.(Og(som(jeg(tidligere(har(påpeget,(handler(det(
om,( at( lærerstuderende( skal( aflære( uhensigtsmæssige( stemmevaner,( der( rent(
formidlingsmæssigt( kan( virke( som( ”støj”,( jf.( at( den( faglige( formidling( er(
transparent.( Ligeledes( kan( den( lærerstuderendes( kropssprog( eller( etos( være(
”støjende”(i(relation(til(det(faglige(indhold,(hvilket(der(i(dette(modul(også(vil(blive(
vejledt(i.((
( Spørgsmålet( er,( hvor( meget( etos( og( personlighed( man( skal( fratage( en(
lærerstuderende?(Det(er(vigtigt,(at(der( i(den( faglige( formidlingssituation(er( fokus(
på( indholdet( og( i( mindre( grad( personen,( der( formidler( det.( Omvendt( skal(
lærerstuderende(også(med(både(kropssprog(og( stemme(være( i( stand( til( at( fange(
elevernes( opmærksomhed,( således( at( de( bliver( delagtiggjort( i( det( faglige( stof.(
Derfor(er(der(i(faglig(formidling(fokus(på,(at(stemmens(lyd(og(kroppens(bevægelser(
skal( være( ”redskaber”( til( at( formidle( viden( –( ligesom( bogen( er( ”redskab”( i( en(
arskontekst( og( også( gerne(må( se( indbydende(og( interessant( ud,(men( stadig( ikke(
overskygge(det(egentlige(formål.(
( Ligeledes(kan(uhensigtsmæssige(vaner(være(medvirkende(til(en(usund(stemme,(
hvilket(kan(få(store(konsekvenser(for(en(skolelærer.(I(arbejdet(med(stemmebrug(vil(
den( studerende( lære( sit( fulde( stemmepotentiale( at( kende,( således( at( der( fx(
kommer(mere(variation(og(klangfarve(i(stemmen.(Dette(for,(at(den(studerende(ikke(
slider( uhensigtsmæssigt( på( stemmen.( I( forlængelse( heraf( er( det( vigtigt( at(
Diskussion:!Undervisningsmodul!
!88!
introducere(støttebegrebet,(det(abdominale(åndedræt(og(grounding,(således(at(de(
studerende(opnår(gode,( sunde(vaner(–(både( for(krop(og( stemme(–( inden(de( skal(
bruge(stemmen(professionelt(hver(dag.(Jeg(har(derfor(gennemgået(disse(begreber(i(
dybden(tidligere(i(specialet.(((
( Men(hvorfor(skal(ususdelen(fylde(så(meget?(Særligt(når(jeg(tidligere(i(specialet(
har(skrevet,(at(jeg(ikke(ønsker(at(se(ars(og(usus(som(konkurrerende(læringsformer,(
men( i( stedet( som( to( kvalitative( tilgange,( der( hver( især( bidrager( til( en( samlet(
helhed?(Alligevel(er(mit(udgangspunkt,(på(baggrund(af(analysen,(at(usus\delen(skal(
tildeles(flere(lektioner(i(modulet(end(arsdelen?(Hænger(det(sammen(med(at(se(dem(
som(ligeværdige(læringsformer(i(en(samlet(helhed(jf.(Saugstad?(Jeg(mener(godt,(at(
ars(og(usus(kan(bidrage(til(et(samlet(hele,(selvom(de(ikke(fylder(det(samme.(Der(er(
stor( forskel(på(at( tilegne(sig(en( tilskuerviden( gennem(ars(og(en(deltagerkundskab(
gennem(usus.( Sidstnævnte( involverer( ifølge(Aristoteles(det' praktiske' liv,' ( som( er(
foranderligt( og( uregerligt.( Ligeledes( indeholder( det( praktiske( liv( menneskers(
individuelle(handlen,(som(ligeledes(er(foranderlig(og(uregerlig.(Det(mener(jeg,(der(
bør(tages(hensyn(til.((
( I( min( empiriske( undersøgelse( var( der( stor( forskel( på( lærernes( tilgang( til(
henholdsvis(ars\(og(ususdelen.(Den(abstrakte(arsdel(var(nemmere(og(hurtigere(at(
gå( til( for( lærerne(end(den(praktiske(og(mere(konkrete(ususdel.(Dette(er(muligvis(
forbundet(med,( at(den(praktiske(del(handler(meget(om(det(personlige(udtryk(og(
derfor(ofte(er( tæt( forbundet(med(personlige(grænser,(der(skal(overskrides.(Først(
derefter(bliver(det( tydeligt,(hvilken(positiv( indvirkning(stemmearbejdet(har,(men(
det( tager( tid.( Jeg( mener,( at( den( tid,( som( bruges( på,( at( lærerstuderende( træner(
deres(stemme,(er(godt(givet(ud,(således(at(de(ikke(senere(i(livet(får(vanskeligheder.(
Endvidere(skal(arbejdet(med(stemmebrug(ikke(koncentreres(på(ét(semester,(men(
foregå(løbende,(så(de(studerende(får(en(forståelse(for(fagets(alvor.(
( I( forlængelse( heraf( er( der( måske( en( tendens( til,( at( den( del,( som( Aristoteles(
kalder(den(abstrakte(del,(dvs.(den(teoretiske(del,(vil(synes(mere(konkret(og(lettere(
tilgængelig( for( mange( lærerstuderende( end( den( praktiske( og( konkrete( ususdel?(
Således(at(de(to(tilgange(har(skiftet(fortegn(–(qua(den(skolastiske(tradition?((
( Traditionelt( set( forbindes( ars(med( læring( i( skolen,(mens( usus( forbindes(med(
læring(i(praksis,(altså(ude(i(den(praktiske(livsverden.(Betyder(det,(at(ususdeles(ikke(
kan(tilegnes(på(seminariet?(Og(er(det(derfor,(at(der(i(dag(ikke(er(mundtlig(retorik(
på(skemaet(for(lærerstuderende?(Min(tilgang(til(usus(er(ikke,(som(hos(Aristoteles,(
Diskussion:!Undervisningsmodul!
89!
domineret( af( det( praktiske( liv,( men( af( at( afprøve( praksis( i( nogle( konstruerede(
øvelsesrammer.( Jeg( mener( faktisk,( at( sådanne( opstillede( rammer( er( den( eneste(
måde,( hvorpå( en( lærerstuderende( kan( undervises( i( faget( stemmebrug,( og( bedre(
end( i( en( rigtig( undervisningssituation,( hvor( de( samtidig( skal( holde( fokus( på( det(
faglige(indhold,(elevernes(diversitet(og(det(sociale(liv(i(klassen.(Selvom(jeg(tidligere(
har( skrevet,( at( lærerstuderende( skal( ”kastes”( ud( i( virkelighedens' kaos,( er( jeg(
gennem(min(undersøgelse(blevet(bestyrket( i(min(opfattelse(af,(hvor(vigtigt(det(er(
først( at( gøre( de( studerende( trygge( og( komfortable( med( egne( evner.( Min(
umiddelbare(tilgang(til(usus(er(derfor(lidt(anderledes(end(den(traditionelle.(Der(er(
dog( ingen( tvivl(om,(at(min( tilgang(på(sigt,(dvs.(efter(endt(uddannelse(og(deslige( i(
forbindelse(med( praktikperioder,( skal( implementeres( i( den( livsverden,( hvor( den(
skal( bruges.( Jeg(mener(blot( ikke,( den(nødvendigvis( skal( erhverves(dér,( hvor(den(
skal(anvendes.((
( På(baggrund(af(min(analyses(resultater(mener(jeg,(at(ars(er(vigtig,(men(usus(er(
altafgørende(ift.(en(lærerstuderendes(kommende(arbejde.(Og(derfor(bør(ususdelen(
vægtes(betydeligt(i(modulets(indhold.(
(
Imitatio,*mesterlære*og*feedback*
Endvidere( er( spørgsmålet,( hvordan( og( hvor( meget( de( tre( didaktiske( metoder,(
imitatio,( feedback( og( mesterlære,( skal( indgå( i( undervisningen?( Mens(
mesterlæreprincippet(er(forbundet(med(retorikunderviserens(rolle,(så(er( imitatio(
og( feedback( i( denne( henseende( uundværlige( arbejdsformer.( Men( hvad( kan( den(
traditionelle(mesterlærerrolle(bidrage(med(i(denne(situation,(hvor(der(er(mere(en(
én(elev?(Og(kan(det(overhovedet(kaldes(mesterlære,(når(eleverne(ikke(følger(den(
erfarne(mester?( I( modsætning( til( min( undervisning( af( de( tre( lærere( i( empirien,(
hvor( jeg( underviste( én( til( én,( altså( i( mere( traditionel( forstand,( har(
retorikunderviseren(på( seminariet( flere(elever.( Jeg(mener(dog(alligevel,( at(denne(
didaktiske( metode( har( sin( berettigelse( i( denne( sammenhæng,( fordi( den( med(
learning' by' doing\tilgangen( tillige( med( hele( progymnasmata/”stilladsbygnings”?
teorien( og( nærmeste' udviklingszone( indeholder( nogle( fundamentale( didaktiske(
traditioner( om,( at( den( studerende( skal( guides( og( inspireres( til( udvikling.( På( den(
måde( bruges( mesterlæretilgangen( her( i( det,( man( kunne( kalde( en( fornyet( eller(
moderne(udgave,(hvor(mesterlære(skal( rumme(mange(studerende(på(én(gang(og(
samtidig(have(blik(for(den(enkelte.((
Diskussion:!Undervisningsmodul!
!90!
I(relation(til(den(traditionelle(mesterlærerrolle,(hvor(eleverne( følger(mesteren(og(
observerer,(hvordan(denne(fx(underviser,(så(er(dette(netop(muligt,(når(der(er(flere(
studerende(på(holdet.( For(når(mesteren,(dvs.( retorikunderviseren,(underviser(én(
til( én,( så( kan( de( andre( studerende( spejle( undervisningen.( Omvendt( er( det( nogle(
helt(andre(fag,(lærerstuderende(skal(undervise(i.(Er(der(så(tale(om(reel(imitatio(ift.(
retorikunderviseren?( I( forhold( til( fagene( mener( jeg,( at( der( er( en( stor( didaktisk(
gevinst( forbundet( med( at( observere( en( andens( undervisning,( uanset( fag.( For(
selvom(der(skal(være(fokus(på(indholdet(i(faglig(formidling,(er(det(gennem(måden,(
der(undervises(på.(Dvs.,(at(det( for(den(studerende(handler(om(at( iagttage(måden,(
hvorpå( det( faglige( indhold( formidles( og( delagtiggøres.( Læreren( er( en( form( for(
bindeled( mellem( den( faglige( viden( og( eleverne,( hvilket( gør,( at( lærerens( etos( er(
mindre(centralt.(
( Derudover(mener(jeg,(at(det(også(i(denne(sammenhæng(er(en(fordel,(at(det(er(et(
hold(og(ikke(kun(én(enkelt(studerende,(fordi(de(studerende(i(høj(grad(lærer(noget(
af( at( se,( hvordan( deres( medstuderende( udvikler( sig( i( forbindelse( med( den(
feedback,(de(får(fra(retorikunderviseren(og(hinanden.(
( Og( netop( imitatio( og( feedback,( mener( jeg,( tilfører( mesterlæreprincippet( stor(
værdi( i( den( moderne( udgave,( fordi( disse( to( didaktiske( metoder( ikke( kun( er(
redskaber( for( underviserens( praksis,( men(med( tiden( også( for( de( studerendes( –(
forstået( på( den( måde,( at( de( studerende( internt( i( en( gruppe( både( vil( imitere(
hinanden(og(give(hinanden(feedback(ud(fra(den(konkrete,(konstruktive(og(kærlige(
metode,( som( mesterlæren( bygger( på.( Dette,( mener( jeg,( er( med( til( at( højne(
kvaliteten(af(undervisningen(og(den(enkelte(studerendes(egen(læring.(
( Tillige( vil( de( i( feedbacken( opdage,( hvor( givtigt( det( er( at( sætte( ord( på( andres(
fremlæggelser.( Hertil( skal( det( nævnes,( jf.( Flower,( at( de( studerende( opbygger( en(
form( for( genkendelighed( i( feedbackarbejdet( på(baggrund( af( deres( egne(og(deres(
medstuderendes(erfaringer(og(handlinger,(der(gør(dem( i( stand( til( selv(at(arbejde(
videre(og(deslige(bruge(disse( erfaringer( i( deres( fremtidige( virke( som( lærere.( ( Så(
selvom( de( studerende( på( seminariet( ikke( undervises( ude( i( den( praktiske(
livsverden,( så( er( der( stadig( tale( om( en( undervisningssituation,( hvor( deres(
medstuderende(ofte(vil(agere(tilhørere.(Ligeledes(vil(de(få(feedback(som(en(naturlig(
del(af(deres(undervisning.(
( Med( hensyn( til( imitatio,( giver( det( da(mening( at( imitere( andre,( når( alle(mere(
eller( mindre( har( deres( egen( måde( at( tilgå( en( situation( på?( Imitatio( af( ens(
Diskussion:!Undervisningsmodul!
91!
underviser(og(medstuderende(har(en(dynamisk(effekt(i(en(undervisningssituation,(
fordi(vi(ikke(blot(bruger(imitatio(til(at(udvide(vores(erfaringsgrundlag.(Imitatio(er(
også(forbundet(med(den(del(af( feedbacken,(der(bygger(på(at(være(konstruktiv(og(
komme(med( løsningsforslag.(Med( imitatio(kan(et(bestemt(aspekt( af( formidlingen(
ændres(til(det(bedre(ved(at(imitere(andres(vejledning(og(forslag(for(på(den(måde(at(
finde(inspiration(inden(for(en(isoleret(del(af(præsentationen.((
( Imitatio( kan( derfor( også( forekomme(mellem( to( studerende.( På( den( måde( er(
imitatio( i( mesterlæremetoden( også( justeret,( så( den( passer( til( en(mere(moderne(
holdundervisning.(Jeg(mener,(at(det(er(mere(givende(for(de(studerende,(at(de(også(
kan( spejle( sig( i( hinanden( og( ikke( blot( underviseren.( Igen( er( tilgangen( mere(
dynamisk(pga.(de(mange( studerende(og( ikke(kun(en(enkelt,( som(var( tendensen( i(
den(antikke(tid.(
( I(dette(arbejde(med(feedback(og(imitatio(kommer(det(de(studerende(til(gode,(at(
de( på( forhånd( har( haft( arsdelen,( hvor( de( netop( har( opnået( de( grundlæggende(
retoriske(kompetencer,(der(skal(til(for(at(kunne(give(denne(form(for(feedback.(Dvs.,(
at(de(ikke(blot(har(tilegnet(sig(en(teoretisk(viden(om(retorikkens(felt,(de(kan(også(i(
ususdelen( bruge( den( til( at( metakommunikere( og( reflektere( over( egne( og(
medstuderendes( præstationer.( På( den( måde( bliver( de( teoretiske( begreber(
sammenkoblet(med(praksis,(og(herved(opstår(det(frugtbare(samspil,(jf.(Saugstad.(
( Afslutningsvis( vil( det( være( meningsfuldt( at( tænke( indholdet( ind( i(
lærerstuderendes( praktikopholdet.( Fx( ved( at( retorikunderviseren( overværer( en(
undervisningsgang( i( praktikforløbet.( Således( kan( den( studerende( få( feedback(
baseret( på( en( virkelighedsnær( undervisningssituation.( Endvidere( bør( man(
overveje,( om( der( efter( modulet( burde( være( en( eksamen.( Denne( kan( med( stor(
relevans(foregå(i(netop(praktikklassen.(På(den(måde(er(der(en(tydelig(struktur(og(
samklang(mellem( det( retoriske(modul,( de( studerendes( faglig( formidling( i(mødet(
med(praktikken(og(eksamen.(
Konklusion!
!92!
Konklusion**
I(dette(speciale(har( jeg(ønsket(at(undersøge,(hvilken(effekt( faget(mundtlig(retorik(
har(på(læreres(evne(til(at(mestre(faglig(formidling.(Gentagende(gange(i(løbet(af(min(
uddannelse(er(jeg(blevet(bevidst(om,(at(det(er(et(problem,(at(faget(mundtlig(retorik(
ikke( har( eksisteret( på( læreruddannelsen( siden( 1997.( Et( problem,( fordi( lærers(
stemmebrug(og( kropssprog(har( stor( betydning( for( om(eleverne(delagtiggøres( og(
dermed(overtales(til(at(lære(den(faglige(viden.(Derfor(har(målet(med(dette(speciale(
været(at(bevise,(at(faget(også(i(dag(har(en(berettigelse(på(læreruddannelsen(og(bør(
genindføres.( I( den( kontekst( har( jeg( også( villet( diskutere,( hvordan( et(
undervisningsforløb(i(mundtlig(retorik(på(seminariet(potentielt(kunne(udformes.((
Min(undersøgelse(af(tre(skolelærere(peger(særligt(på(tre(interessante(perspektiver,(
som( har( stor( relevans( for( det( samlede( resultat.( Alle( er( de( dybt( forankret( i(
retorikken.(Det(første(omhandler(den(effekt,(det(har(på(undervisningen,(at(læreren(
er(i(stand(til(indledningsvis(at(skabe(attention.(Altså(at(”sættes”(læringsrummet(fra(
start(og(gøre(eleverne(suitable(primed(til(den(faglige(formidling.(At(komme(dårligt(
fra(start(viste(sig(nemlig(at(have(store(konsekvenser(for(to(af(lærerne,(og(timerne(
var( efterfølgende( præget( af( støj( eller( konflikter( og( fokus( var( derfor( ikke( på( det(
faglige( stof.( Hermed( blev( indledningen( udslagsgivende( for( resten( at( timen.(
Resultatet( af( det( praktiske( arbejde( i( undervisningsforløbet( var( slående.( Begge(
lærere(ændrede(særligt(deres(nonverbale(kommunikation,(hvilket(havde(en(tydelig(
effekt.( Det( var( relativt( små( justeringer,( men( forskellen( var( stor.( Og( de( var( ikke(
blevet(opmærksomme(på(dette(uden(retorikkens(hjælp.((
( Det( andet( perspektiv( er( rettet( mod( lærernes( stemmebrug.( Alle( havde( de(
forskellige( udfordringer( vedr.( stemmen,( men( særligt( én( af( de( tre( lærere( havde(
store( problemer.( Det( viste( sig( dog,( at( sådanne( stemmemæssige( udfordringer(
kræver( tid(at(ændre.(En(væsentlig(grund( til(det(er,( at( stemmen(er( tæt(knyttet( til(
vores( identitet( og( følelsesliv.( Det( betød( i( denne( undersøgelse,( at( der( ikke( var(
udpræget(effekt(af(det(individuelle(undervisningsforløb(med(netop(denne(lærer.(Og(
det( selvom( vi( arbejdede( meget( intenst( med( hendes( stemme.( Det( for( mig( til( at(
konkludere,( at( der( er( en( tendens( til,( at( paraverbale( elementer( i( kontrast( til(
nonverbale( ofte( er( meget( mere( tidskrævende( at( ændre( på.( Selvom( de( para\( og(
noverbale( parametre( hænger( uløseligt( sammen,( så( er( det( utrolig( vigtigt( for( en(
Konklusion!
93!
kommende(lærer(med(en(god(stemmefunktion,(fordi(lærer(bruger(deres(stemme(i(
mange(timer(hver(dag.((
( Det( tredje( perspektiv( omhandler( de( tre( læringsmetoder,( jeg( havde( valgt( at(
bruge,( som( tilgang( til( min( egen( undervisning( af( lærerne:( henholdsvis( imitatio,(
mesterlære( og( feedback.( De( komplementerede( hinanden( godt( og( kunne( bruges(
dialektisk.( Især( var( de( eminente( i( denne( kontekst,( fordi( de( tager( højde( for( den(
uvante(og(personlige(situation,(som(det(kan(være(at(arbejde(med(fx(stemmen.(Vha.(
feedbackteorien(opnåede(jeg(et(skærpet(fokus(på(lærernes(potentialer(frem(for(fejl(
ved(at( fokusere(på( løsningsforslag.( Imitatio\tilgangen(skabte(et( trygt( læringsrum,(
hvor(lærerne(følte(sig(tilpas(og(havde(tillid(til(mig(som(underviser.(Herved(opnåede(
vi(hurtigere(mindre(delmål.((
( I( relation( til( et( potentielt( undervisningsmodul( for( lærerstuderende( er( jeg(
desuden(blevet(opmærksom(på,(at(metoderne(mesterlære(og(imitatio(skal(ses(i(et(
mere( moderne( perspektiv( for( at( passe( til( seminariets( holdundervisning.( Det,(
mener(jeg,(dog(ikke(svækker(dem,(for(i(mødet(med(fx(Flower(og(Kocks(teorier(om(
feedback(er(der(netop(store(resultater(ved(også(at(få(feedback(fra(medstuderende(
og( ikke( kun( fra( retorikunderviseren( og( ligeledes( ved( at( imitere( andre( end(
underviseren.( Desuden( bør( den( praktiske( usustilgang( med( fordel( vægtes( på(
læreruddannelsen.(Det(praktiske(arbejdet,(dvs.(ususdelen(med(konkrete(øvelser,(er(
uundværlig( for( lærerstuderende,( der( bør( have( en( levende,( nuanceret( og( ikke(
mindst(sund(stemme.((
( Arsdelen(er(også(vigtig,(men(den(er(med(den(skolastiske(tradition(blevet(mere(
konkret( og( dermed( mere( tilgængelig( end( ususdelen.( Derfor( denne( vægtning( af(
usus.((
( Selvom(undersøgelsen(samlet(set(viser,(at(forløbet(ikke(havde(så(stor(effekt(på(
lærernes(stemmemæssige(udfordringer,(så(understøtter(dette(min(tese(om(at(faget(
mangler(på( læreruddannelsen,( fordi(de( tre( lærere( ikke(har( fået(undervisning( i( fx(
stemmebrug.( Ligeledes( mener( jeg,( at( fordi( det( kræver( tid( at( indlære( god(
stemmefunktion,(så(bør(det(gøres(på(seminariet(inden(de(studerende(skal(arbejde(
som( lærere.(Mine( resultater( viser( derfor,( at( jeg( havde( ret( i(min( antagelse( om,( at(
faget(mundtlig( retorik( bør( genindføres( på( læreruddannelse.(Mit( praktiske( forløb(
har( haft( stor( virkning( på( især( den( nonverbale( del,( og( jeg( er( blevet( endnu(mere(
opmærksom(på,(hvor(tidskrævende(stemmearbejdet(er(og(derfor(også(vigtigheden(
i(at(fremme(dette(fokus(med(den(rette(retoriske(undervisning.(
Perspektivering!
!94!
Perspektivering*
I(et(tidsbegrænset(projekt(som(dette(kan(jeg(retrospektivt(se,(at(jeg(fx(i(forbindelse(
med( empirien( tog( nogle( valg,( baseret( på,( hvad( der( på( daværende( tidspunkt( var(
realistisk( i( relation( til( at( være( realiserbart.( Dvs.,( at( tidsafgrænsningen( på( nogle(
punkter( blev( en( begrænsning.( Omvendt( er( der( også( en( omfangsbegrænsning( ift.(
sideantal,( og( i( den( kontekst( er( tidsperspektivet( rimeligt.( Det( er( simpelthen( ikke(
muligt(at(brede(rammen(mere(ud,(hvilket( ,(når(man(er(engageret(og(opslugt(af(sit(
emne.((
( Derfor(er(det(en(inspirerende(tanke(at(se(på(projektets(muligheder(uden(et(så(
snævert( tids\( og( omfangsafgrænset( perspektiv.( Men( hvordan( skulle( et( mere(
omfattende(projekt(gribes(an?((
( I( et( sådan( projekt( skulle( de( to( målgrupper,( lærerstuderende( og( lærere,( ikke(
være( adskilt.( Dvs.,( at( et( mere( omfangsrigt( projekt( skulle( følge( en( gruppe( af(
lærerstuderende,( mens( de( uddannede( sig,( og( videre( i( deres( efterfølgende( virke(
som( lærere.( Projektet( skulle( strække( sig( over( tre( år,( fordelt( på( de( studerendes(
sidste(to(år(på(seminariet(og(første(år(som(lærere(i(erhvervslivet.(Projektet(skulle(
have(en(kontrolgruppe,(således(at(fx(to(seminarieklasser(blev(udvalgt(til(at(deltage.(
Den( ene( klasse( skulle( på( forsøgsbasis( modtage( undervisning( i( faget( mundtlig(
retorik( (evt.( indrettet( som( undervisningsmodulet( er( beskrevet( i( dette( speciale).(
eksempelvis(10\15(timer(pr.(semester.(Her(skulle(der,(som(jeg(tidligere(har(lagt(op(
til,( være( fokus( på( stemmebrug( med( udgangspunkt( i( en( praksisorienteret(
læringstilgang.( I( den( del( af( projektet,( der( foregår( i( erhvervslivet,( skal( både(
projektklassen( og( kontrolklassen( følges( og( interviewes( med( henblik( på( at(
undersøge( effekten( af,( at( projektklassen( har( modtaget( undervisning( i( mundtlig(
retorik.(Dette(med(henblik(på(at(dokumentere,(om(mundtlig(retorik(giver(lærerne(
en( bedre( forudsætning( for( at( mestre( faglig( formidling( sammenlignet( med(
kontrolklassen.((
( Mens( jeg( har( skrevet( specialet,( er( den( nye( læreruddannelse( trådt( i( kraft.( Det(
nye( er,( at( de( studerende( har( tre( linjefag( og( ikke( to( som( før.( Det( betyder( større(
fokus( på( obligatorisk( faglighed,( mindre( tid( til( timeløse( fag,( herunder( retorik.(
Derudover(træder(den(nye(skolereform(i(kraft(d.(1.(august(2014,(hvilket(betyder,(at(
der( skal(undervises(hele(dagen.(Det(er( i(den( forbindelse,( jeg(håber,(dette(projekt(
kan(være(med(til(at(hjælpe(fremtidens(lærere.((
Perspektivering!
95!
Derfor( vil( jeg( gå( i( Claus( Tillings( og( Christian( Kocks( fodspor( og( føre( an( i( anden(
runde( af( kampen( om( at( genindføre( faget( mundtlig( retorik( på( læreruddannelse.(
Således( at( fremtidens( lærere( gennem( retorikken( rustes( til( at(mestre( den( faglige(
formidling(på(en(persuasiv(måde.((
(
!
!
(
(
Litteraturliste!
97!
Litteraturliste*(APA)* *
• Andersen,(Ø.((2004).(I'retorikkens'hage((5.(udg.).(Oslo:(Universitets(Forlaget.(
• Andersen,(Ø.((December(1997).(Rette(ord(i(rette(tid.(Rhetorica'Scandinavica((4),(s.(21\26.(
• Aristoteles.( (2000).(Etikken.( (P.( Thielst,( Red.,( &( S.( Porsborg,( Ovs.)( København:(Det(lille(Forlag.(
• Aristoteles.( (2007).( Retorik( (5( udg.).( (T.( Hastrup,( Ovs.)( København:( Museum(Tusculanums(Forlag.(
• Bak,(A.((25.(oktober(2001).(Stemmen,'der'blev'væk.(Hentede(21.(august(2013(fra(www.folkeskolen.dk:( http://www.folkeskolen.dk/10553/stemmen\der\blev\
vaek.dk(
• Bingen\Jakobsen,(A.( (2008).(Øvelseskompendium.(Almen'stemmedannelse( ,(1\7.(København:(Københavns(Universitet.(
• Bitzer,(L.(F.((1968).(The(Rhetorical(Situation.(Philosophy'and'Rhetoric((1).(
• Charlotte(Jørgensen,(C.(K.((1994).(Retorik'der'flytter'stemmer.(Gyldendal.(
• Dorte(Kock,( L.(K.( (2010).(Find'din' stemme( (1.( udg.).(København:(Hans(Reitzels(Folag.(
• Ebba(Hjorth,(K.(K.((2005).(Den'danske'ordbog( (Årg.(6).(København:(Det(danske(sprog\(og(litteratur(selskab(og(Gyldendal.(
• Eken,(S.((1998).(Den'menneskelige'stemme.(København:(Hans(Reitzels(Forlag.(
• Fafner,( J.( (2005).(Retorik'klassisk'og'moderne( (9.(udg.).(København:(Akademisk(Forlag.(
• Flower,(L.((February(1986).(Detection,(Diagnosis,(and(the(Strategies(og(Revision.(College'Composition'and'Communication((Volume(37,(no.(1),(s.(16\47.(
Litteraturliste!
!98!
• Gelang,( M.( (2008).( Actiokapitalet' ?' retorikens' ickeverbale' resurser.( Örebro,(Sverige:(Retorikförlaget.(
• George( Hillocks,( J.( (1995).( Environments( for( Active( Learning:( A( Vygotskian(Perspective.( I( J.( George( Hillocks,( Teaching' Writing' as' Reflective' Practice' .(
Teachers(college(Press.(
• Gottschalcks,(K.(M.((2012).(Stemme'som'troværdighedsbarometer.(Speciale.(
• Hansen,( J.( B.( (2009).( Mundtlighedens( væsen( og( vilkår.( I( M.( J.( Vibeke( Boelt,(Mundtlighed'?'teori'og'praksis((s.(11\27).(Århus:(KvaN.(
• Horvath,( B.( K.( (2000).( The( Components( of( Written( Response:( Apractial(Synthesis(of( current(Views.( I(N.(M.(Edward(P.( J.(Corbett,(&(E.( J.(Corbett( (Red.),(
The' Writing' Teacher'sSourcebook( (4.( udg.,( s.( 243\257).( Oxford:( Oxford(
University(Press.(
• Klaus( Nielsen,( S.( K.( (1999).( Mesterlære( som( aktuel( læringsform.( I( S.( K.( Klaus(Nielsen,( Mesterlære' ?' læring' som' social' praksis( (s.( 11\31).( København:( Hans(
Reitzels(Forlag.(
• Kock,(C.((1990).(Hvilken(skriveundervisning(virker?(I(C.(Kock,(Sprog'og'kvalitet((s.(113\125).(København:(Hans(Reitzels(Forlag.(
• Kock,(C.((2012).(Ordets'magt((1.(udg.).(København:(Samfundslitteratur.(
• Lars( Jacob( Muschinsky( (Red.),( P.( Ø.( (2007).( Klassisk' og' moderne' pædagogisk'teori((1.(udg.).(København:(Hnas(Reitzels(Forlag.(
• Lucas,( S.( E.( (1989).( Beginning( and( Ending( the( Speech.( I( S.( E.( Luas,(The' Art' og'Public'Speaking((3.(udg.,(s.(222\245).(New(York:(Random(Hause.(
• Møhl,(P.((2003).(Synligørelsen.(Med(kameraet(i(felten.(I(K.(H.((Red.),(Ind'i'verden.'Grundbog'i'antropologisk'metode((1.(udg.,(s.(163\184).(København:(Hans(Reitzels(
Forlag.(
• Onsberg,( M.( (2009).( Fremførelse.( I( L.( V.( Charlotte( Jørgense,( Retorik' teori' og'praksis((1.(udg.,(s.(219\236).(København:(Samfundslitteratur.(
Litteraturliste!
99!
• Onsberg,(M.((2009).(Oplæsning.(I(L.(V.(Charlotte(Jørgense,(Retorik'teori'og'praksis((1(udg.).(København:(Samfundslitteratur.(
• Quintilian.( (1920).( The' Institutio' Oratoria.( (H.( E.( Buthler,( Ovs.)( Cambridge:(Harvard(University(Press.(
• Rørbech,( L.( (2010).( Stemmebrugslære( (5.( udg.).( Herning:( Special\pædagogisk(Forlag.(
• Saugstad,( T.( (1998).( Kan( man( undervise( i( at( undervise?( I( P.( F.( Laursen,( At'undervise'i'Humaniora((1.(udg.).(København:(Samfundslitteratur.(
• Saugstad,(T.((2003).(Læring(i(skole(og(praksis.(I(S.(K.(Klaus(Nielsen,(Praktikkens'læringslandskab'?'at' lære'gennem'arbejde((s.(307\321).(København:(Akademisk(
Forlag.(
• Saugstad,( T.( (2007).( Om( viden( og( kunnen( \( pædagogisk( set.( I( T.( E.( Peter(Østergaard( Andersen,( Klassisk' og' moderne' pædagogisk' teori( (1.( udg.,( s.( 217\
238).(København:(Hans(Reitzels(Forlag.(
• Sine(Carlsen,(H.(J.((2009).(Mundtlighedens'magi'?'retorikkens'didaktik,'filosofi'og'læringskultur((1.(udg.).(København:(Handelshøjsskolens(Forlag.(
• Tanja( Juul( Christensen,( J.( G.( (2010).( Talens' magt( (2.( udg.).( København:( Hans(Reitzels(Forlag.(
(
!
!
Bilag!
! 101!
Bilag*
*
Bilag*1*
*
Videooptagelserne,*som*udgør*specialets*empiri,*findes*på*det*vedlagte*USB\
stik.**
Disse(refereres(til(på(følgende(måde:((
(
Da( jeg( behandler( lærerne( individuelt( har( jeg( valgt( ikke( at( bruge( deres( initialer( i(
tidsangivelserne.(Disse(tidsangivelser(står(som(fodnote.(Optagelse(1(og(2(med(JT(og(
LFM(er( inddelt( i( to(optagelser( (grundet(en(pauser,(hvor( jeg( ikke( filmede).(Der(er(
derfor(sammen(med(tidsangivelse(et(ét\(eller(to\tal,(der(indikerer,(hvilke(optagelse(
det( er.( Der( er( i( alt( fire( filmoptagelser( JT( og( LFM,( to( før( og( to( efter((
undervisningsforløbet.(Med(MT(er(der(tre,(to(før(og(én(efter(undervisningsforløbet.((
(
Eksempel(på(tidsangivelse:(0:3:45/1(eller(0/3:45/2.(
(
Bilag!
!102!
(
Bilag*2*
*
Funktionsprøver*(indledningsvis*i*det*individuelle*undervisningsforløb)*
Auditiv( vurdering( af( den( individuelle( lærers( stemmefunktion( i( relation( til(
spontantale(og(professionel(stemme.(
Spørgsmål(vedr.(stemme:(
• Hvordan(har(din(stemme(det(i(dag?(
• Lider(du(af(astma(eller(andre(sygdomme,(hvor(du(får(medicin?(
• Ryger(du?(
• Har(du(ofte(ondt(i(halsen(eller(er(forkølet?(
• Bliver(du(let(hæs?(
• Har(du(spændinger(i(hals,(skuldre,(nakke(eller(kæbe?(
• Har(du(fået(stemmebrugsundervisning(før?(
• Hvordan(opfatter(du(din(stemme?(
• Passer(den(til(det,(du(ønsker(at(udtrykke?(
• Hvilke(krav(stiller(du(til(din(stemme?(
• Opnår(du(disse(krav?(
• Føler( du( dig( nogle( gange( begrænset( af( din( stemme?( –( I( professionel(
sammenhæng(eller(fritid?(
(
Efterfølgende( ville( jeg( normalt( benytte( oplæsning( for( at( høre( elevens(
professionelle( stemme,( men( fordi( jeg( allerede( har( hørt( lærernes( professionelle(
stemmer,(springer(jeg(videre(til(funktionsprøvernes(øvelser.(Disse(har(til(formål(at(
finde( stemmens( potentialer( og( udfordringer.( Jeg( er( allerede( bevidst( om( disse(
aspekter,(men(valgte(at(gennemgå(øvelserne(alligevel(for(at(skærpe(mit(indtryk(fra(
deres( undervisning( og( for( at( komme( i( gang.( Derudover( kan( der( være( forskel( på(
stemmebrugen,( fordi(dette( ikke(er(undervisningslokalet,(men(et(andet( fysisk(sted(
(mødelokale( på( skolen),( dvs.,( at( de( ikke( er( i( deres( normale( fysiske( rammer.( Det(
betyder,(at(de(i(denne(kontekst(måske(ikke(har(de(samme(stemmemæssige(vaner.((
Bilag!
! 103!
*
1)( Udholdt( vokal( ”a”( på( en( behagelig,( selvvalgt( tone( –( hold( tonen( så( længe( så(
muligt((helst(mere((end(12(sekunder).(Dette(for(at(høre,(om(der(er(luft(på(stemmen,(
og(ligeledes(hvor(meget(luft(de(har,(og(endelig(deres(naturlige(leje.(
*
2)(Glidetone(nedad:(Ud( fra( stemmens(gennemsnitsleje(afprøves(et( ”a”,(der(glides(
ned(i(register((”a”(er(nemmest(ift.(fuldregister).(Overanstrenges(stemme?(
*
3)(Glidetone(opad:(Ud(fra(stemmens(gennemsnitleje(afprøves(et(”u”,(der(glides(op(
(”u”(er(nemmest( i( randregister).(Hvis( randregistret( ikke(umiddelbart(er( til( stede,(
prøv(da(at(bede(eleven(om(at(imitere(et(dyr,(evt.(en(mus,(der(piber.(
*
4)( Herefter( afprøves( stemmens( kapacitet( ved( styrkeregulering:( Tæl( til( fem(med(
stigende( volumen( og( ned( igen( med( faldende( volumen.( Her( afprøves(
volumenstyrken( og( elevens( evne( til( at( imitere.( Det( er( derfor( vigtigt,( at(
underviseren(viser(denne(øvelse(først.(
*
5)(Evt.(afprøv(også(råbefunktion(ved(at(få(eleven(til(at(råbe(”hey\hey”.(Her(er(det(
omvendt(den( forrige(øvelse(vigtigt( ikke( først(at(vise(hvordan.(Dette( for(at(eleven(
ikke(skal(imitere.(Det(er(vigtigt(at(finde(ud(af,(om(eleven(kan(råbe.(
*
6)( Adduktion:( Her( afprøves( stemmelæbernes( lukkefunktion,( ved( at( eleven( først(
siger(”Arne”.(Derefter( isoleres(glottisslagene,(således(at(der(kun(bliver(sagt(”a”( til(
sidst,(men(ikke(med(lyd,(kun(lyden(i(halsen.(Hvis(det(er(svært(for(eleven,(kan(man(
bede(dem(om(at(hoste(–(ingen(af(lærerne(havde(dog(problemer.(
*
7)( Herefter( afprøves( hviskestemmen:( ”Der( er( intet( i( verden( så( stille( som( sne”( –(
først(hvisker(underviseren(derefter(eleven.(Dette(for(at(se(om(eleven(er(i(stand(til(
at(hviske.(
*
8)( Efterfølgende( tjekkes( elevens( holdning:( Rygkurve,( bækkenhældning,(
hoved/nakke,(skulderspændthed(og(overstrakte(knæ.(
Bilag!
!104!
(
Manuel(undersøgelse:(
• Larynxposition:(høj(eller( lav(–(her(mærker( jeg(med(tommel\(og(pegefinger(
for(at(mærke(afstanden(mellem(strube(og(tungerod.(
• Suprahyoide(område((over(tungebenet):(Er(der(ømhed(eller(smerter(
• Os(hyoideum((tungebenet):(Ømhed(eller(smerter(
• Afstand(mellem(cartilago(thyreoidea((skjold)(og(cartilago(cricoidea((ring)(
(
Jeg(giver(efter(funktionsøvelserne(feedback(i(relation(til:(
• Åndedræt(
• Støtte(
• Grounding(
• Stemmens(kvalitet:(Hypo,(hyper,(registerfunktion((rand,(mellem(eller(fuld),(
registerbrud,(styrke,(melodik,(tempo,(artikulation(og(ansatser.((
(
Herefter(laves(øvelser(efter(den(enkeltes(behov,(karakteristika,(stemmefunktion(og(
\udfordringer.( I( arbejdet( med( flere( af( disse( aspekter( er( Fafners( talemomenter(
meget(relevante(at(inddrage.(
(
I(relation(til(at(arbejde(med(stemmebrug(er(det(vigtigt(at(huske(på(det(faktum,(at(
uvaner(først(skal(aflæres,(før(de(nye,(sunde(stemmevaner(kan(indlæres.(
Bilag!
! 105!
(
Bilag*3*
*
Øvelsesoversigt181*(udvalgte)*
*
Strækøvelser* for* nakke* og* ydre* halsmuskler:( Højre( øre( lægges( mod( højre(
skulder.(Strækket(holdes(i(cirka(15(sek.(Derefter(venstre(øre(mod(venstre(skulder.(
Efterfølende(bøj(hovedet(mod(brystet(i(15(sek.(Og(til(sidst(lægges(hovedet(forsigtigt(
bagover,( således( at(man(opnår( et( stræk(på( forsiden(af( halsen.(Evt.( kan(man( lave(
underbid(eller(imitere,(at(man(kysser(loftet.(Dette(ligeledes(i(15(sekunder.(
*
Afspænding*af*nakke*og*skuldre:*Stå(solidt(med(en(hoftebredtes(afstand(mellem(
fødderne.( Bøj( derefter( hoved( og( overkrop( mod( gulvet,( benene( er( let( bøjede.(
Armene( hænger( mod( gulvet( helt( løse( og( slappe.( Vær( opmærksom( på( ikke( at(
spænde( i( nakken.( Tag( nogle( dybe( vejrtrækninger,( således( at( det( kan( mærkes( i(
lænden.(Giv(lidt(mere(slip(ved(hver(udånding.(
*
Udstrækning*af*kæbe:*Gab(højt.(Mærk,(at(tungen(ligger(flad(og(afspændt(i(bunden(
af(munden.(Hold(dette(i(20(sek.(Husk(at(trække(vejret.(Lad(kæben(komme(tilbage,(
men( hold(munden( åben( et( øjeblik.( Luk( derefter( munden( langsomt,( og(mærk,( at(
kæberne(er(afspændte.((
*
Respirationsøvelse* for* det* dybe* åndedræt:* Sid( på( kanten( af( en( stol( (ikke(
lænestol).( Albuerne( skal( hvile( på( knæene( og( nakken( skal( være( lang( og( lige( i(
forlængelse(af(rygsøjlen.(Træk(vejret(roligt(ind(gennem(næsen.(Ånd(ud(med(lyd(på(
”pyhhh”.( Mærk,( som( ved( øvelsen( med( afspænding( af( nakke( og( skuldre,(
vejrtrækningen(i(lænden.(
*
Læberul/tungerul:* Først* læberul( og( derefter( tungerul.( Dette( fremmer( støtte,(
artikulation(og(er(desuden(godt(for(kæbespændinger.(Øger(ansigtets(mimik.(
*
((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((181!Alle!øvelser!er!beskrevet!med!inspiration!fra!Kock!og!Kleinschmidts!lærebog:!Find-din-stemme!
Bilag!
!106!
Propøvelsen*for*tydelig*artikulation:(Hold(en(korkprop(fast(mellem(fortænderne(
i(over\(og(undermund.(Derefter(udsiger(man(et(kort(vers(fx:(”Ane(lagde(anemoner(i(
kanonen(på(Trekroner,(ved(det(allerførste(skud(sprang(Anes(anemoner(ud.”(Gentag(
verset(uden(prop(i(munden,(og(mærk(forskellen.(Dette(giver(en(bevidst(aktivering(
af(artikulationen(og(fremmer(en(mere(tydelig(tale.(
(
Artikulations\*og*klangøvelse:*Sig(dette( vers(med(mange(vokaler:( ”Ormene'har'
ingen'øjne,'ingen'ben'og'intet'hår,'ormene'er'ganske'nøgne'og'må'kravle'når'de'går.'
Ormene'kan'ikke'tale,'ormene'har'ingen'tænder,'ormene'er'kun'en'hale,'der'er'ens'i'
begge'ender.”(Dette(fremmer(en(bedre(mundhuleklang.(
(
Støtteøvelse*1:*Stå(solidt(med(let(bøjede(knæ.(Sæt(hænderne(i(siden.(På(en(”ksss”\
lyd(åndes(der(ud,(og(lungerne(”tømmes”(for(luft(–(maven(”hjælper”(med(at(presse(
luften(ud.(Når(der(er(brug(for(en(indånding(tages(luft(ind,(og(der(”slippes”(i(maven,(
der(”buler”(ud(og(er(blød.((
*
Støtteøvelse*2:*Stå(som(før(med(hænder(i(hoften(under(de(nederste(ribben.(Prøv(
at( sig( små( korte( ”kss”,( ”kss”( efter( hinanden.( Mærk( både( støtten( og( slippet,( når(
mavemusklerne(bruges(som(”stemmemotor”.((
*
Støtteøvelse* 3:* Dette( er( en* tomandsøvelse.( Stå( side( ved( side.( Hold( hinanden( i(
hænderne,( som( er( krydset,( således( at( håndryggen( rør( den( andens( mave.( Lav(
herefter( støtteøvelse( 1.( Øvelsens( formål( er,( at( eleven( får( en( mere( sanselig(
fornemmelse(for(støtten/slippet(ved(at(mærke(det(på(instruktørens(mave.(((
*
Chokoladeskildpadde*\*stående:*Stå(med(ryggen(op(ad(en(væg(med(benene(i(en(
hoftebredtes(afstand(og(ca.(30(cm(fra(væggen.(Lårene(er(bøjet(i(90(grader.(Lænden(
presses( op( ad( væggen,( bækkenet( er( let( kippet.( Forestil( dig,( at( der( ligger( en(
chokoladeskildpadde( i( det( lille( ”hulrum”( mellem( væg( og( ryg,( som( skal( mases.(
Nakken( skal( være( lang( og( lige.( Herefter( laves( enten( støtteøvelse( 1( eller( en( kort(
oplæsning.((
*
Bilag!
! 107!
*
Fri*og*åben*stemme:*Udsig(et(vers.(Fokusér(på(et(aftalt(punkt(rundt(i(rummet,(og(
forestil(dig,(at(du(sender(ordene(af(sted(mod(punktet.(Vær(opmærksom(på(at(have(
lige(meget(vægt(på(begge(fødder,(et(åbent(bryst(og(lang,(lige(nakke(–(som(en(stolt(
afrikaner,(der(bærer(en(krukke(på(hovedet.((
*
Grounding:*Stå*solidt*med(lige(meget(vægt(på(begge(fødder.(Fjedrede(knæ.(Lang.(
lige(nakke(og(åbent(bryst.(Forestil(dig,(at(du(ikke(er(til(at(rokke,(men(er(en(statue.(
Mærk(føddernes(placering(i(underlaget.(Træk(vejret(rolig.(((
*
Servere*en*sætning*på*et*sølvfad:182*Sig(en(sætning,(mens(den(ene(hånd(glider(fra(
samme( skulder( og( til( udstrakt( position.( Når( hånden( og( armen( er( helt( strakt,(
”serveres”(det(sidste(ord(eller(den(sidste(stavelse(på(et( ”sølvfad”(–(hånden.(Dette(
for(ikke(at(sluge(sidste(ord(eller(sætning.(
*
Åben*i*hals/klang:*Forestil(dig,(at(du(skal(ånde(på(et(spejl.(Ånd(evt.(på(din(hånd.(
Mærk(den(åbne(fornemmelse,(der(skabes(i(halsen.(Prøv(evt.(også(at(imitere(et(gab.(
Det(skaber(ligeledes(denne(åbne(fornemmelse(i(halsen.(
((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((182!Denne!øvelse!har!jeg!lært!af!Jette!Barnholdt!Hansen.!
Bilag!
!108!
(
Bilag*4*
*
Kort*introduktion*til*stemmeapparatet*
(
Struben( (larynx)(består( af(nogle( indre183(og(ydre184(muskler.(De( indre( regulerer(
stemmelæbernes( bevægelse,( mens( de( ydre( støtter( struben( og( bestemmer( dens(
placering( i( svælget.(Der( er( to( strubemuskler,( som(er( særlig( vigtige( ift.( stemmens(
kvalitet:(m.(thyreoarytenoideus((den(indre(spænder)(spænder,(forkorter,(fortykker(
og( adducerer( stemmelæberne.( Og( m.( cricothyreoideus( (den( ydre( spænder)(
spænder,( forlænger,( slanker( og( adducerer( stemmelæberne.( Disse( to( muskler( er(
antagonister,( fordi( de( henholdsvis( øger( stemmelæbemassen( pr.( længdeenhed( og(
mindsker( stemmelæbemassen( pr.( længdeenhed.185( Denne( funktion( regulerer(
stemmens( tonehøjde.(De(muskler,(der( sidder( rundt(om(struben,(kan(bevæge(den(
vertikalt(på(to(måder:(dels(op(og(ned,(hermed(bliver(yderstillingerne(henholdsvis(
højstående(eller(lavtstående'strube.(Dels(kan(tungeben(og(skjoldbrusk(bevæge(sig(i(
forhold( til( hinanden,( og(derved(bliver( yderstillingerne(henholdsvis(udstrakt( eller(
klemt(strube.186((
(
Resonansrum(dækker(over(hulrum(i(bl.a.(bryst,(kranie,(næse(og(mundhule.(Det(er(
størrelsen( på( rummene,( der( er( medbestemmende( for( stemmens( klangfarve.( Et(
stort(resonansrum(giver(en(mørkere(stemme,(og(et(mindre(en(lysere(stemme.(Dog(
spiller(det(også(en(rolle,(hvilket(register(tonen(er(dannet(i(–(kort,(rand,(mellem,(fuld(
eller( lavregister.187( 188(Hvis(en(stemme(kun(råder(over( rand\(og( fuldregister,(kan(
der( opstå( registerbrud,( hvis( personen( taler( i( en( stigende( tonerække.( Bruddet(
mellem(registrene(kan(tydeligt(høres,(og(stemmen(lyder(påfaldende(med(abrupte(
og( ukontrollerede( skrift.( Dette,( fordi( stemmelæberne( skifter( fra( spændt( tilsand( i(
fuldregister( til(pludselig(at(være(afspændt( i( randregister.189(Registerbrud(vil(ofte(
regnes(som(støj(på(formidlerstemmen(afhængigt(af,(hvor(udtalt(de(er.((
((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((((183!De!indre!strubemuskler!har!både!udspring!og!fæste!på!struben.!184!De!ydre!har!et!tilhæftningspunkt!på!struben!og!et!uden!for!struben.!185!Rørbech!(2010)!p.!62Q63.!186!Rørbech!(2010)!p.!78.!187!Rørbech!(2010)!p.!68.!188!Det!er!ikke!alle!mennesker,!der!har!kortQ,!mellemQ!og!lavregister.!189!Rørbech!(2010)!p.!69.!!
Bilag!
! 109!
Stemmeapparatets( anatomi,( kroppens( holdning( og( spænding( er( afgørende( for,(
hvilken( lyd( vores( stemmen( har.( En( lyd,( der( for( lærerstuderende( bør( være( både(
interessant,( levende( og( behagelig( at( lytte( til.( Men( ligeledes( skal( netop(
lærerstuderendes(stemmer(trænes,(således(at(de(i(et(sundhedsmæssigt(perspektiv(
også( kan( klare( at( være( lærernes( primære( redskab( i( et( travlt( og( hektisk(
læringsmiljø,(hvor(der(skal(undervises(i(mange(timer(hver(dag.((
Bilag!
!110!
Bilag*5*
(
Forhenværende* undervisningsminister* Ole* Vig* Jensens* svar* på* professor* i*
retorik* ved* Københavns* Universitet* Christian* Kocks* spørgsmål* vedr.* ny*
læreruddannelse**
(
Uddannelsesudvalget(((L(162(\(bilag(132)(((Offentligt)(
Folketingets(Uddannelsesudvalg(
28.(maj(1997(
(
Ad(L(162(Forslag(til(lov(om(ændring(af(lov(om(uddannelse(af(lærere(til(folkeskolen(
(Ændring( af( uddannelsens( fagkreds( m.v.)( Folketingets( Uddannelsesudvalg( har( i(
brev(af(26.(maj(1997((L(162(\(bilag(123)(stillet(mig(følgende(spørgsmål:(
'
Spørgsmål' 88:("Ministeren( bedes( kommentere( henvendelsen( af( 26.(maj( 1997( fra(
Professor(Christian(Kock,(Københavns(Universitets(Institut(for(Filosofi,(Pædagogik(
og(Retorik,( jf.(bilag(122."(Svar:(Efter(drøftelse(med(ordførerne(har(jeg(besluttet(at(
stille( et( ændringsforslag,( der( pålægger( seminarierne( at( tilbyde( studerende,( der(
vælger(matematik,(men(ikke(dansk,(et(kursus(i(skrivning(og(retorik.(
'
Spørgsmål'89:("Hvorledes(sikres(det,(at(alle(skolelærere(uddannet(efter(aftalen(om(
en(ny(læreruddannelse(i(fremtiden(er(i(stand(til(at(formulere(sig(ordentligt(i(såvel(
tale(som(i(skrift."(Svar:((Ud(over(det(i(svaret(på(spørgsmål(88(anførte,(vil(der(også(i(
fremtiden( blive( lagt( vægt( på( skriftlig( og( mundtlig( formuleringsevne( i( alle( fag( i(
læreruddannelsen.( Det( vil( f.eks.( være( naturligt( at( videreføre( den( allerede( i( dag(
gældende( bestemmelse( om,( at( der( ved( skriftlige( arbejder( "ud( over( det( faglige(
indhold( også( lægges( vægt( på( den( skriftlige( fremstilling",( jf.( den( gældende(
uddannelsesbekendtgørelses(§(13,(stk.(3.(
(
Med(venlig(hilsen(
Ole(Vig(Jensen(
Ministeren(
Frederiksholms( Kanal( 21( 1220( København( K( ÈFax( 3392( 5547( ÈTlf.( 3392( 5000(
(Løbenr.(18572)(
Bilag!
! 111!
Bilag*6*
*
Mailkorrespondance*mellem*Claus*Thilling*og*Malene*Eliassen**
From:(Malene(Eliassen(Sent:(Saturday,(October(05,(2013(6:38(PM(To:(Claus(Tilling(Subject:(Re:(Retorik(på(læreruddannelsen.((
Kære(Claus((
Jeg(har(været(nødt(til(at(skære(i(mine(ambitioner(vedr.(mit(speciale,(hvilket(
betyder,(at(jeg(nu(baserer(det(udelukkende(på(min(allerede(indsamlede(empiri(og(
udelader(interviews(–(desværre(også(med(dig,(selvom(det(helt(sikkert(havde(været(
interessant.(
Men,(jeg(vil(høre(om(du(kan(bekræfte(følgende:(For(lang(tid(siden,(da(vi(talte(
sammen(i(telefonen,(nævnte(du,(hvad(faget(bestod(af(før(1997.(
Er(det(rigtig(forstået,(at(det(bestod(af:(
• 7(timers(stemmebrug(
• 14(timers(oplæsning(
• 14(timers(fri(mundtlig(fremstilling(
Jeg(har(tallene(med(i(min(indledning,(og(vil(gerne(være(sikker(på,(at(jeg(hørte(rigtigt(
dengang(vi(talte(sammen.(
(
De(bedste(hilsener,(Malene(
((
Kære(Malene(
(
Ifølge(1966\loven,(der(blev(implementeret(i(1969,(skulle(retorik(have(i(alt(42(timer(
(med(80%(mødepligt),(fordelt(som(du(skriver(det,(men(altså(med(14(timer(til(
stemmebrug.(Vi(havde(lov(til(at(undervise(på(halve(hold,(dvs(14(personer,(i(
oplæsning(og(fri(mundtlig(fremstilling,(mens(stemmebrug(var(nede(på(kvarte(hold,(
dvs(7(personer.(Det(blev(så(ændret,(både(fordi(det(var(for(kostbart,(og(fordi(det(
fyldte(for(meget(på(skemaet(og(gav(uønskede(mellemtimer.(Vi(var(2(lærere(ad(
gangen,(når(der(var(undervisning(på(halve(hold,(så(ingen(studerende(fik(
mellemtimer(af(den(grund.(Jeg(kan(ikke(sige(dig(hvornår,(men(det(skete(over(flere(
omgange.(
(
Tillykke(med(at(du(nærmer(dig(færdiggørelsen!(
(
Venlig(hilsen(
Claus(
Bilag!
!112!
Bilag*7*
*
PowerPoint\slides**med*mine*kommentarer.*Brugt*i*arsdelen*af*de*tre*
implicerede*læreres*undervisning*i*mundtlig*retorik**(
Slide(1(
(
Undervisnings\slide:(Den(gode(
underviser(
Gennemgang(af(retoriske(
grundbegreber(
(
(
Slide(2(
(
Dagens(agenda(
(
(
Bilag!
! 113!
Slide(3(
(
Hvad(er(retorik?(
(
(
Slide(4(
(
Retorik(er(en(procesorienteret(
tilgang.(Faserne(gennemgås((
(
(
Slide(5(
(
Situation*og*mål:*Hvorfor(skal(du(overhovedet(undervise?(Hvad(vil(
du(gerne(opnå?(
Afsender:*Hvordan(vil(du(gerne(fremstå?(Varetager(du(den(enkelte(
eller(fællesskabets(interesser?(
Hvordan(opfatter(eleverne(dig(
generelt?(
Modtager:*Hvem(er(de(konkrete(elever?(Hvad(forventer(eleverne(af(
undervisningen?(Hvad(ved(
eleverne(om(emnet?(Hvad(er(
elevernes(holdning(til(emnet?(
Emne*og*særlige*omstændigheder:*Hvad(er(dit(hovedbudskab(i(undervisningen?(
Hvad(er(dine(argumenter?(Emnets(
karakter?(
Særlige(omstændigheder(
(Faktorer(der(kan(have(positiv(
eller(negativ(indflydelse(i(
Bilag!
!114!
undervisningssituationen(=(tid,(
sted,(særlige(behov,(konflikter,(
teknik)((
Sprog:(Sproget(skal(afstemmes(efter(undervisningens(andre(
faktorer.(Sproget/sprogtonen(er(
en(forudsætning(for(læringen.(
Mundtlighed(–(tid(og(rum(–(kairos.((
Slide(6(
(
Ud(fra(hvilke(appelform(bør(du(
vægte(din(argumentation?(Vi(ser(
videoklippene:((
• Logos:(Liberal(Alliances(valgvideo(fra(2011(
http://www.youtube.com/wat
ch?v=5D\ncmxmi9c((
• Patos:(Dansk(Folkepartis(valgvideo(fra(2007:(
http://www.youtube.com/wat
ch?v=jBSoMiG94Es((
• Etos:(Bill(Clintons(tale(på(Ny(Torv(i(København(i(1997:(
http://www.youtube.com/wat
ch?v=nA8546n2I\A(((
(
(
(
Slide(7(
(
Etos(er(en(dynamisk(størrelse,(der(
hel(tiden(ændre(sig.(
Etos(består(af(disse(tre(elementer,(
der(hver(især(har(indflydelse(på,(
hvor(høj(afsenders(etos(er(hos(
modtager.(Det(er(altså(modtager(
der(”bestemmer”(afsenders(etos(
ud(fra(tillid,(troværdighed(og(
autoritet.(Dette(bestemmes(ud(fra(
phronesis((uddannelse,(
kompetencer,(arbejdsmæssig(
erfaring(og(sund(fornuft),(Arete(
(gør(afsender(selv,(som(han/hun(
prædiker.(Fx(Mette(Frederiksen,(
der(taler(for(folkeskole,(samtidig(
med,(at(hun(sender(sin(datter(i(
privatskole),(Eunoia((velvilje(over(
for(modtager(–(skab(
identifikation/fælles(ståsted).(
Derudover(tillægger(modtageren(
Bilag!
! 115!
afsender(en(form(for(start\etos(
(initial(ethos),(et(afledt\etos(
(derrived(ethos)(dvs.(under(
kommunikationssituationen(og(et(
slut\etos((terminal(ethos).((
Etosøvelse:*Hvor*høj*er*din*etos?*Og*kan*du*arbejde*endnu*mere*strategisk*med*den?*(
(
Slide(8(
(
Vi(ser(videoklip(fra(2009(med(
daværende(justitsminister(Brian(
Mikkelsens(redegøre(for(politiets(
håndtering(af(autonome:(
http://www.youtube.com/watch?
v=y2n4SkWQiNc((
Slide(9(
(
Toulmins(argumentmodel(
(
(
Bilag!
!116!
Slide(10(
(
Eksempel(med(Toulmins(
argumentmodel(
(
(
Slide(11(
(
Modargumentation(
(
(
Slide(12(
(
Hvad(giver(belægget(vægt?(
(
(
Bilag!
! 117!
Slide(13(
(
Hvad(giver(belægget(relevans?(
(
(
Slide(14(
(
Fokuser(din(argumentation(
(
(
Slide(15(
(
Det*mundtlige*rum*kræver*at*du:*• Taler(i(korte(sætninger((Alfons(
Åberg)(
• Tager(modtager(i(hånden(
(Clinton)(
• Gentager(dine(pointer(
• Bruger(masser(af(billeder(
(evidentia)(og(eksempler.(
Eksempler(har(stor(magt,(og(
det(er(ofte(dem(vi(husker(
efterfølgende.(
• Bruger(enkel(ord(–(vær(konkret(
–(abstraktionsstigen((fx(fra(
offentlige(transportmidler(til(
IC3\toget(med(graffitibilledet(af(
dragen).(
• Bruger(humor(\(lune((pas(på(
med(ironi(og(sarkasme(her(skal(
man(kende(sine(modtager(
rigtig(godt)(
Bilag!
!118!
Vi(ser(Søren(Pinds(tale(på(Venstres(
landsmøde(2010:(
http://www.youtube.com/watch?
v=dqc0OkcZYfw((
(
(
Slide(16(
(
Kropssprog*appellerer*til*modtagers*øjne*• Vores(kropssprog(
kommunikerer(meddelelser(til(
andre(
• Vores(kropssprog(har(stor(
betydning(for(hvordan(andre(
opfatter(os(–(og(dermed(også(
indholdet(af(det(vi(siger(
• Derfor(har(vores(kropssprog(
stor(betydning(for(vores(etos(
Stemmen*appellerer*til*modtagers*øre*• Stemmen(er(dit(vigtigste(
kommunikationsmiddel(
• Når(du(taler(sender(du(signaler(
til(andre(om(din(
følelsesmæssige(tilstand(
• Når(du(har(styr(på(din(stemme,(
har(du(overskud(til(at(
koncentrere(dig(om(indholdet((
• Stemmens(lyd(har(betydning(
for(din(etos(
(
(
(
(
7%#
38%#55%#
Det#vi#siger##
Stemmen#
Kropssprog#
Bilag!
! 119!
Slide(17(
(
Stemmeapparatet*har*betydning*for,*hvilke*lyd*vi*hver*især*har*• Hvordan(lyder(vores(klang?(
• Taler(vi(hurtigt(eller(langsomt?(
• Holder(vi(pauser?((
• Med(hvilken(volumenmæssig(
styrke(tale(vi?(
• Bruger(vi(tryk(for(at(
understrege,(at(noget(er(
vigtigt?(
• Taler(vi(tydeligt?(
(
(
(
Slide(18(
(
Kropssproget*signalerer*budskaber*• Bruger(vi(tilpas(gestik?(
• Bruger(vi(tilpas(mimik?(
• Har(vi(en(tilpas(levende(krop?(
Alle(tre(parametre(kan(blive(for(
meget,(hvorved(det(”støjer”(for(
budskabet.(
(
(
Slide(19(
(
! Få*kraft*på*stemmen*! Tal*klart*og*tydeligt*! Fokuser*på*
publikum/modtager(
(
(