udeskole – indspark til hvordan
DESCRIPTION
Udeskole – indspark til hvordan. Oplæg til debat på Tårnby Naturskole 03.11.2010 Malene Bendix (biolog), koordinator, redaktør og skribent for Skoven i Skolen og Udeskole.dk og Genplant Planeten . Kort om Skoven i Skolen. Skoven i Skolen blev sat i gang i 1999 af: Dansk Skovforening - PowerPoint PPT PresentationTRANSCRIPT
Udeskole – indspark til hvordan
Oplæg til debat på Tårnby Naturskole03.11.2010
Malene Bendix (biolog), koordinator, redaktør og skribent
for Skoven i Skolen og Udeskole.dk og Genplant Planeten.
Kort om Skoven i SkolenSkoven i Skolen blev sat i gang i 1999 af: • Dansk Skovforening• Friluftsrådet• Skov- og Naturstyrelsen• Træ Er Miljø• Undervisningsministeriet.
Projektet formidler ideer til og viden om udeundervisning i skov via bl.a.: www.skoven-i-skolen.dk og www.udeskole.dk.
Hvad er udeskole Definition – UdeskoleNet 2008:
Udeskole er pædagogiske arbejdsformer, hvor undervisningen regelmæssigt foregår udenfor skolens mure. • Tilegnelse af viden, færdigheder og holdninger skabes gennem oplevelser, handlinger, dialog og refleksion
• Undervisningen kan foregå i skolens nærmiljø, i naturen, i samfundslivet og i kulturelle institutioner.
• Skolens fag kan aktiveres i en integreret undervisning, hvor undervisningen ude og inde har nær sammenhæng.
Udeskole ________________________________ Udeundervisning
Udeskole i Danmark 2007
Faste rammer men mange forskellige former for udeskole
• Regelmæssighed: 1 dag/uge; sommerhalvår; …• Fast lejrplads + flere i natur & kultur• Fast lærer / lærerteam• Faste rutiner
Skolen uden mureKortlægning af læringsarenaer
SkovForældre med viden
MekanikerLandmand
ByGamle
SøFagfolk
Lokal historieHav
Museer
Rutiner i udeskolen (ex)I klassen•Arbejde med fag
Udedag•Forberedelse, forventning – samle værktøj•Tur til lejrplads•Rutiner•Undervisning (grupper)•Frokost•Undervisning/opsum/lege/dagbog•Tur tilbage til skole•Skole – opsum, bearbejdning, refleksion + alt på plads
Inde•Bearbejdning i et eller flere fagUdeskole på Hammerum Skole
Foto: Frank Juel
Planlægning: ÅrsplanSpørgsmål
• Hvilke dele af læseplanen kan flyttes ud ?
• Hvilke aktiviteter i uderummet kan anskueliggøre det eleverne skal lære ?
• Hvordan passer det med natur og årstid ?
• Forberedelse og bearbejdning inde - Hvordan kobles inde og ude
• Kan udeaktiviteterne kobles på større overordnede temaer og projekter?
Hans og Grete drama. Foto: Niels Tonsbjerg, Udefriskolen i Fabjerg
ÅrstidshjulLutvannskolen, Oslo Årstidshjulet www.skoven-i-skolen.dk
Planlægningsværktøj
Kriterier for det gode udeskoleforløb
• Mål og CKF skal være tydeligt• Arbejdet inde og ude skal spille sammen• Eleverne skal arbejde sammen• Konkret arbejde med synlige mål• Opgaveorienteret• Fordel af uderummet• Sanseoplevelser• Afrunding• Læreren skal kunne sidde på sine hænder
(Karen Barfod og Eva Skytte, Udeskole.dk) (Børn fra udeskole Bybækskolen)
RefleksionUdeskole udvikles i disse år.Læreren, teamet, skolen udvikler sigDet kræver refleksion
Ex:• Hvad lykkedes af det der var planlagt
• Hvilke nye læringssituationer opstod ?
• Hvilke af de planlagte ting lykkedes ikke – og hvorfor.
Lærerroller
Kristian Abelsen: ”Uteskole og lærerprofessionalitet – Visioner og virkelighet”
Udeskolelæreren
• Børnehavetanten:Giver plads til børnenes egne lærerprocesser
• Spejderlæreren:Viden om natur og friluftsliv
• Flyt ud læreren:Faglighed og fokus – men fleksibilitet
Tokke skole – et norsk exLærer synlig før udedag
• Egen faglig og praktisk forberedelse – finde praktiske opgaver, der kan anskueliggøre det faglige indhold.
• Organisering af opgaver, så eleverne kan arbejde selvstændigt i grupper.
• Arbejde med emne i klassen i dage op til udedag.
• Forberedelse af udedag i klassen + fordeling af opgaver.
Lærer usynlig
• Is i maven og kaffe på koppen• Overlader arbejde, organisering,
praktiske opgaver, indsamling af data osv. til elever
• Støtter og udfordrer hvis behov
Lærer synlig• Samlinger i løbet af udedagen• Opsamling af udedagen ude og
indeFra Peter Bjerg Jørgensen ”At stikke hovedet ind i naturen”, 1999
Nysgerrighed som drivkraftLærer
2. Beslutter
1. Opdager
3. Planlægger5. Evaluerer
4. Udfører
Elever
Nødvendigheden som drivkraft
”Den disciplin og beherskelse, som enhver læreproces kræver, er således ingen byrde, når nødvendigheden er til stede. Ja, så fremtræder situationen slet ikke som en læreproces, men der bliver en direkte forbindelse mellem selve anstrengelsen og det mål, man vil nå.
Pinagtigheden opstår først, når nødvendigheden ikke længere er til stede. Så falmer et autentisk og dramatisk livsøjeblik til gusten indlæring.”
Hjerneforsker Steen Larsen i sin bog ”Den vidensskabende skole”.
Brug aktiviteter, som bygger på nødvendighed:
Ex:• Friluftsliv – bål, brænde, ly, heik, fiske, cykle, bygge• Læse kort og finde vej• Sy egen felttaske• Historiske teknikker, uld, ler, jern• Beregne og indkøbe mad til turen – så der er nok• Måle og læse vejr•Klima, handling, innovation
Hvorfor udeskole – nu ?
Børneliv i institutioner
1975: 7 – 10.000 timer2005: 26 – 27 timer16.000 – 20.000 timer
mindre til at lege og udforske verden alene og sammen med forældre.
Børneforsker Erik Sigsgaard, bl.a. i artiklen ”Børn, natur og læring” på udeskole.dk.
Udeskolens kvaliteter
Udvikling af:• Samarbejdsevner• Konfliktløsning• Ansvar• Moral• Fællesskabsfølelse
•Opmærksomhed stimuleres•Sansning stimuleres•Forundring over naturen•Trang til at udforske natur
•Stimulering til skabende arbejde•Praktisk arbejde med værktøj•Kundskab knyttet til handlemåder og bevægelsesmønstre
•Alsidig fysisk aktivitet•Motorik: Balance, koordination, hurtighed, styrke•Mestring•Lege•Kappestrid med•På tværs af køn
De 3 huskeknagerBørn lærer gennem oplevelse, handling og forståelse
Den personlige hukommelse• Oplevelser v. sansning og aktivitet• Knyttet til tid, sted og følelser.• Skal kun læres en gang.
Handlingshukommelse• Den praktiske hukommelse• Alt der udøves med kroppen –
håndværk, kunst, idræt, friluftsliv..• Det der er lettest at lære ved at
gøre det – og af et andet menneske (mesterlære)
Semantisk hukommelse• Teoretisk forståelse• Faglig viden, fakta, udenadslære• Alt der kan formidles med tegn og
symboler
Husk det du lærer: Alle 3 huskeknager skal i spil.
Udeskole giver mulighed for det:
Inde – ude - inde
Hjerneforsker Kjeld Fredens, Når tingene taler til os, Udeskole.dk, 2006.
Udeskole i Tårnby - hjælpereStartkit• Tårnby Naturskole – sparring,
kurser• Andre udeskolelærere –
sparring• Andre lokale aktører • Frederiksberg Sem.• www.skoven-i-skolen.dk
www.udeskole.dk mfl. (artikler om at komme i gang)
• Bøger om udeskole (liste)• UdeskoleNet• Skole, kolleger, forældre
Den døde solsort på vejen. Udeskolebørn og lærer fra Kvaglundskolen i Esbjerg.