udeskole – indspark til hvordan

21
Udeskole – indspark til hvordan Oplæg til debat på Tårnby Naturskole 03.11.2010 Malene Bendix (biolog), koordinator, redaktør og skribent for Skoven i Skolen og Udeskole.dk og Genplant Planeten.

Upload: verity

Post on 23-Feb-2016

45 views

Category:

Documents


0 download

DESCRIPTION

Udeskole – indspark til hvordan. Oplæg til debat på Tårnby Naturskole 03.11.2010 Malene Bendix (biolog), koordinator, redaktør og skribent for Skoven i Skolen og Udeskole.dk og Genplant Planeten . Kort om Skoven i Skolen. Skoven i Skolen blev sat i gang i 1999 af: Dansk Skovforening - PowerPoint PPT Presentation

TRANSCRIPT

Page 1: Udeskole –  indspark til hvordan

Udeskole – indspark til hvordan

Oplæg til debat på Tårnby Naturskole03.11.2010

Malene Bendix (biolog), koordinator, redaktør og skribent

for Skoven i Skolen og Udeskole.dk og Genplant Planeten.

Page 2: Udeskole –  indspark til hvordan

Kort om Skoven i SkolenSkoven i Skolen blev sat i gang i 1999 af: • Dansk Skovforening• Friluftsrådet• Skov- og Naturstyrelsen• Træ Er Miljø• Undervisningsministeriet.

Projektet formidler ideer til og viden om udeundervisning i skov via bl.a.: www.skoven-i-skolen.dk og www.udeskole.dk.

Page 3: Udeskole –  indspark til hvordan

Hvad er udeskole Definition – UdeskoleNet 2008:

Udeskole er pædagogiske arbejdsformer, hvor undervisningen regelmæssigt foregår udenfor skolens mure. • Tilegnelse af viden, færdigheder og holdninger skabes gennem oplevelser, handlinger, dialog og refleksion

• Undervisningen kan foregå i skolens nærmiljø, i naturen, i samfundslivet og i kulturelle institutioner.

• Skolens fag kan aktiveres i en integreret undervisning, hvor undervisningen ude og inde har nær sammenhæng.

Udeskole ________________________________ Udeundervisning

Page 4: Udeskole –  indspark til hvordan

Udeskole i Danmark 2007

Page 5: Udeskole –  indspark til hvordan

Faste rammer men mange forskellige former for udeskole

• Regelmæssighed: 1 dag/uge; sommerhalvår; …• Fast lejrplads + flere i natur & kultur• Fast lærer / lærerteam• Faste rutiner

Page 6: Udeskole –  indspark til hvordan

Skolen uden mureKortlægning af læringsarenaer

SkovForældre med viden

MekanikerLandmand

ByGamle

SøFagfolk

Lokal historieHav

Museer

Page 7: Udeskole –  indspark til hvordan

Rutiner i udeskolen (ex)I klassen•Arbejde med fag

Udedag•Forberedelse, forventning – samle værktøj•Tur til lejrplads•Rutiner•Undervisning (grupper)•Frokost•Undervisning/opsum/lege/dagbog•Tur tilbage til skole•Skole – opsum, bearbejdning, refleksion + alt på plads

Inde•Bearbejdning i et eller flere fagUdeskole på Hammerum Skole

Foto: Frank Juel

Page 8: Udeskole –  indspark til hvordan

Planlægning: ÅrsplanSpørgsmål

• Hvilke dele af læseplanen kan flyttes ud ?

• Hvilke aktiviteter i uderummet kan anskueliggøre det eleverne skal lære ?

• Hvordan passer det med natur og årstid ?

• Forberedelse og bearbejdning inde - Hvordan kobles inde og ude

• Kan udeaktiviteterne kobles på større overordnede temaer og projekter?

Hans og Grete drama. Foto: Niels Tonsbjerg, Udefriskolen i Fabjerg

Page 9: Udeskole –  indspark til hvordan

ÅrstidshjulLutvannskolen, Oslo Årstidshjulet www.skoven-i-skolen.dk

Page 10: Udeskole –  indspark til hvordan

Planlægningsværktøj

Page 11: Udeskole –  indspark til hvordan

Kriterier for det gode udeskoleforløb

• Mål og CKF skal være tydeligt• Arbejdet inde og ude skal spille sammen• Eleverne skal arbejde sammen• Konkret arbejde med synlige mål• Opgaveorienteret• Fordel af uderummet• Sanseoplevelser• Afrunding• Læreren skal kunne sidde på sine hænder

(Karen Barfod og Eva Skytte, Udeskole.dk) (Børn fra udeskole Bybækskolen)

Page 12: Udeskole –  indspark til hvordan

RefleksionUdeskole udvikles i disse år.Læreren, teamet, skolen udvikler sigDet kræver refleksion

Ex:• Hvad lykkedes af det der var planlagt

• Hvilke nye læringssituationer opstod ?

• Hvilke af de planlagte ting lykkedes ikke – og hvorfor.

Page 13: Udeskole –  indspark til hvordan

Lærerroller

Kristian Abelsen: ”Uteskole og lærerprofessionalitet – Visioner og virkelighet”

Page 14: Udeskole –  indspark til hvordan

Udeskolelæreren

• Børnehavetanten:Giver plads til børnenes egne lærerprocesser

• Spejderlæreren:Viden om natur og friluftsliv

• Flyt ud læreren:Faglighed og fokus – men fleksibilitet

Page 15: Udeskole –  indspark til hvordan

Tokke skole – et norsk exLærer synlig før udedag

• Egen faglig og praktisk forberedelse – finde praktiske opgaver, der kan anskueliggøre det faglige indhold.

• Organisering af opgaver, så eleverne kan arbejde selvstændigt i grupper.

• Arbejde med emne i klassen i dage op til udedag.

• Forberedelse af udedag i klassen + fordeling af opgaver.

Lærer usynlig

• Is i maven og kaffe på koppen• Overlader arbejde, organisering,

praktiske opgaver, indsamling af data osv. til elever

• Støtter og udfordrer hvis behov

Lærer synlig• Samlinger i løbet af udedagen• Opsamling af udedagen ude og

indeFra Peter Bjerg Jørgensen ”At stikke hovedet ind i naturen”, 1999

Page 16: Udeskole –  indspark til hvordan

Nysgerrighed som drivkraftLærer

2. Beslutter

1. Opdager

3. Planlægger5. Evaluerer

4. Udfører

Elever

Page 17: Udeskole –  indspark til hvordan

Nødvendigheden som drivkraft

”Den disciplin og beherskelse, som enhver læreproces kræver, er således ingen byrde, når nødvendigheden er til stede. Ja, så fremtræder situationen slet ikke som en læreproces, men der bliver en direkte forbindelse mellem selve anstrengelsen og det mål, man vil nå.

Pinagtigheden opstår først, når nødvendigheden ikke længere er til stede. Så falmer et autentisk og dramatisk livsøjeblik til gusten indlæring.”

Hjerneforsker Steen Larsen i sin bog ”Den vidensskabende skole”.

Brug aktiviteter, som bygger på nødvendighed:

Ex:• Friluftsliv – bål, brænde, ly, heik, fiske, cykle, bygge• Læse kort og finde vej• Sy egen felttaske• Historiske teknikker, uld, ler, jern• Beregne og indkøbe mad til turen – så der er nok• Måle og læse vejr•Klima, handling, innovation

Page 18: Udeskole –  indspark til hvordan

Hvorfor udeskole – nu ?

Børneliv i institutioner

1975: 7 – 10.000 timer2005: 26 – 27 timer16.000 – 20.000 timer

mindre til at lege og udforske verden alene og sammen med forældre.

Børneforsker Erik Sigsgaard, bl.a. i artiklen ”Børn, natur og læring” på udeskole.dk.

Page 19: Udeskole –  indspark til hvordan

Udeskolens kvaliteter

Udvikling af:• Samarbejdsevner• Konfliktløsning• Ansvar• Moral• Fællesskabsfølelse

•Opmærksomhed stimuleres•Sansning stimuleres•Forundring over naturen•Trang til at udforske natur

•Stimulering til skabende arbejde•Praktisk arbejde med værktøj•Kundskab knyttet til handlemåder og bevægelsesmønstre

•Alsidig fysisk aktivitet•Motorik: Balance, koordination, hurtighed, styrke•Mestring•Lege•Kappestrid med•På tværs af køn

Page 20: Udeskole –  indspark til hvordan

De 3 huskeknagerBørn lærer gennem oplevelse, handling og forståelse

Den personlige hukommelse• Oplevelser v. sansning og aktivitet• Knyttet til tid, sted og følelser.• Skal kun læres en gang.

Handlingshukommelse• Den praktiske hukommelse• Alt der udøves med kroppen –

håndværk, kunst, idræt, friluftsliv..• Det der er lettest at lære ved at

gøre det – og af et andet menneske (mesterlære)

Semantisk hukommelse• Teoretisk forståelse• Faglig viden, fakta, udenadslære• Alt der kan formidles med tegn og

symboler

Husk det du lærer: Alle 3 huskeknager skal i spil.

Udeskole giver mulighed for det:

Inde – ude - inde

Hjerneforsker Kjeld Fredens, Når tingene taler til os, Udeskole.dk, 2006.

Page 21: Udeskole –  indspark til hvordan

Udeskole i Tårnby - hjælpereStartkit• Tårnby Naturskole – sparring,

kurser• Andre udeskolelærere –

sparring• Andre lokale aktører • Frederiksberg Sem.• www.skoven-i-skolen.dk

www.udeskole.dk mfl. (artikler om at komme i gang)

• Bøger om udeskole (liste)• UdeskoleNet• Skole, kolleger, forældre

Den døde solsort på vejen. Udeskolebørn og lærer fra Kvaglundskolen i Esbjerg.