uddannelsesbladet 1, 2015

2 UDDANNELSESBLADET 01 / 2015

Læs mere på praxisonline.dk

NYT LÆRINGSKONCEPT TIL

NY EUD-REFORM 2015

praxisOnline er elevens naviga- tionscentrum og digitale boghylde med adgang til sine læremidler og læringsforløb:

webBog – didaktiseretkernestof med fagspor

iPraxis – interaktivelæringsforløb og opgaver

mobilMission– gamificationmedlæring og bevægelse

Mød os på SKILLSstand 62 i hal H

8.-10. januar iBella Centret

Ann_praxisOnline_210x270mm.indd 1 12/12/14 16.14

UDDANNELSESBLADET 01 / 2015 3

KORT NYT af Lucas V. Engell

Fagforeningen bliver billigereFra 1. januar 2015 er det blevet billigere at være medlem af en fagforening. Mulighe-den for at trække kontingentet fra i skat er nemlig blevet fordoblet fra 3.000 til 6.000 kroner. Det er et resultat af finanslovsaf-talen mellem regeringen, SF og Enhedsli-sten. Siden 2010, hvor den tidligere VK-re-gering halverede fradraget, har grænsen væ-ret 3.000 kroner.

787.000kroner har LB Fonden givet til ni projekter. De fleste er direkte rettet mod børn eller gymnasieelever. Men der blev også givet 50.000 kroner til Zuperfilm Produk- tions dokumentarfilmprojekt om grevinde Danner, 7.000 kroner til Bogen, et liv som ordblind.dk og 50.000 kroner til Audiens, en teaterforestilling på Rosenborg base-ret på Christian IVs efterladte breve.

FORSKERE SKAL FØLGE EUD-REFORMErhvervsuddannelsesreformen, der træder i kraft efter sommerferien, skal få flere unge til at vælge og fuldføre en erhvervsuddannelse. Samtidig skal uddannelserne i højere grad udfordre alle elever, ligesom tilliden og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes. Undervisningsministeriet har bedt forskere fra KORA om frem til 2020 og i samarbejde med Evalueringsinstituttet (EVA) og Danmarks Statistik at følge med i, om målene nås. Der kommer løbende rapporter med resultater fra projektet.

Danske elever blandt de bedste, men de kan for lidt...Knap 1800 danske elever i ottende klasse har sammen med børn fra 20 andre lande deltaget i den første internationale under-søgelse af skolebørns computer- og infor-mationskompetencer (ICILS). Og de dan-ske elever ligger i toppen. Kun elever i Tjek-kiet klarer sig bedre end de danske, mens en række andre landes elever ligger på samme niveau, bl.a. Australien, Norge og Sydkorea.

Men selv om de danske elever samlet set ligger i toppen, kniber det med den mere avancerede brug af computere. Kun to pro-cent af de danske elever kan kontrollere og evaluere kilder på internettet og gennem-skue de kommercielle interesser, som infor-mationer ofte er forbundet med. Og i en digi-tal tidsalder er kildekritik og informations-søgning vigtigere end nogensinde.

Frifundet trods kendskab til fupkurser

Siden efteråret 2012 har Uddannelsesbladet fulgt og omtalt en svindelsag på Skan-derborg-Odder Center for Uddannelse, hvor en række ledere er dømt eller sigtet for bedrageri.

En uddannelseschef, der var sigtet i en del af sagen, der handlede om oprettel-se af fiktive kurser for at få flere tilskud, blev frifundet. Landsretten vurderede, at han ikke aktivt havde medvirket til ulovlighederne, selv om han angiveligt kendte til de fiktive kurser.

Man er altså ikke juridisk forpligtet til at underrette politi eller bestyrelse, selv om man kender til ulovlighederne. Om man så er moralsk forpligtet er en anden sag...

UDDANNELSESFORBUNDETNørre Farimagsgade 15, 1364 København K, tlf. 7070 2722, [email protected], www.uddannelsesforbundet.dk. Telefontid: man-dag-torsdag kl. 9.00-12.00 og 12.30-15.30, fredag kl. 9.30-12.00. Formand: Hanne Pon toppidan. Næstformand: Børge Pedersen. Sekretariatschef: Birgitte Johansen.

UDDANNELSESBLADETRedaktion: ansv. redaktør Lucas Vagn Engell (DJ), journalist Heidi Kvistgaard Güttler (DJ), journalist Signe Dam Lukowski (DJ), journalist Dorthe Plechinger (DJ). Henvendelser til redaktionen: Uddannelsesbladet, Nørre Farimagsgade 15, 1364 København K, tlf. 7070 2722, [email protected]. Design, produktion og tryk: Datagraf. Svanemærket trykkeri, licens 541-166. Annoncer: Allan Christensen, AC Annoncer, tlf. 8628 0315, [email protected]. Annoncepriser, udgivelsesplan, deadlines mv. se www.uddannelsesforbundet.dk. Oplag 11.013. Kontrolleret af Specialmediernes Oplagskontrol. Abonnement: Marianne Jørgensen, [email protected], tlf. 7070 2722.

mener:

JANUAR 2015

de nye arbejdstidsregler har nu virket et halvt års tid. I sidste nummer af Uddannelsesbladet udtaler jeg, at det går overraskende godt, men ufatteligt dår-ligt. Udtalelsen falder på baggrund af en undersø-gelse blandt vore tillidsrepræsentanter to måneder inde i ”år 0 med de nye arbejdstidsregler”. En ny un-dersøgelse gennemført blandt medlemmerne efter yderligere to måneder (men før de store afskedigel-ser ude på erhvervsskolerne blev kendt) gør, at jeg er nødt til at trække mit første udsagn tilbage. Det går ikke overraskende godt. Det går kun ufatteligt dårligt!

Hverdagen på vore arbejdspladser er præget af ”overlæs”, mistillid og dårlig trivsel. Halvdelen af vore medlemmer overvejer at søge væk fra deres ar-bejdsplads. Halvdelen! Det her er katastrofale tal, som bør føre til øjeblikkelig handling hos arbejds-giverne centralt og lokalt.

Jo, der er da steder, hvor det går o.k., men det er et lillebitte hjørne af virkeligheden. Det generelle bil-lede ser helt forfærdeligt ud. Og set i det lys skriger det til himlen, når politikerne siger, at de ønsker at skabe et miljø og en kvalitet i undervisningen, der sikrer, at alle unge får udnyttet deres evner opti-malt - at alle unge får en uddannelse, og at de unge får adgang til erhvervsuddannelser i verdensklasse.

min frygt er, at hvis vi ikke endog meget hurtigt får rettet op på forholdene ude på skolerne vil den nuvæ-rende tendens bare blive forstærket i stigende tempo. Flere vil blive langtidssygemeldt, flere vil søge væk, og resten vil løbe livet af sig i en grad, så de ender med at fralægge sig deres professionelle ansvar.

De lærere, der overlever i systemet, vil være nødt til at sige til sig selv: "Jeg har den tid, jeg har. Kan jeg nå inden undervisningen at finde materialer frem, eleverne kan sidde med, mens jeg lige overvejer næ-

ste skridt?" Og de vil tænke: "Min hverdag skal fun-gere, min arbejdstid skal gå uden for mange ulykker. Og lærer eleverne noget, er det godt. Så har det væ-ret en god dag."

Men helt ærligt, er det den udvikling, vi ønsker?

i uddannelsesforbundet ønsker vi at støtte op om politikernes mål om, at alle skal have en uddan-nelse, og at alle skal udnytte deres potentiale fuldt ud. Men hvis vi skal ud ad den vej, skal vi bruge pro-fessionelle lærere og vejledere, der kan arbejde un-der forhold, hvor deres professionalisme og engage-ment kan udfoldes.

Der ligger et stort ansvar på arbejdsgivernes skuldre, når vi ved, de kommende overenskomstfor-handlinger skal diskutere, hvordan rammerne for or-ganisering af arbejdet ude på skolerne fremadrettet skal indrettes. Vil Moderniseringsstyrelsen og KL åbne for nye rammer om arbejdstiden? Vil de med ly-nets hast sørge for, at der rettes op på, hvordan reg-lerne fungerer ude i virkeligheden? Eller vil de på-tage sig ansvaret for afprofessionaliseringen af det højt besungne danske uddannelsessystem?

I Uddannelsesforbundet finder vi det enormt vig-tigt, at arbejdsgiverne og vi nu får sat os ved et fælles bord og får aftalt, hvordan vi kan sikre attraktive of-fentlige arbejdspladser, der understøtter en profes-sionel opgavevaretagelse.

med denne opfordring vil jeg håbe, at I alle får et godt 2015.

Læs om medlemsundersøgelsen på s. 6-10 og nytårs- interviewet med Uddannelsesforbundets formand på s. 20-24. Længere udgaver af begge dele kan også læses på uddannelsesforbundet.dk

Af Hanne Pontoppidan formand for Uddannelses- forbundet

OVERLÆS, MISTILLID OG DÅRLIG TRIVSEL ER BLEVET HVERDAG

indholdUDDANNELSESBLADET #01 2015

06 arbejdstid: Lærernes arbejdsmiljø ligger i ruiner på grund af lov 409 og nye arbejdstidsregler.

12 oVerenskomst med TV Glad, som har skyhøje ambitioner på elevernes vegne.

18 medier: Færre fagblade og mere Facebook

20 nytÅrsinterVieW med Uddannelsesforbundets formand: "Vi hører lærerne over det ganske land råbe: Overlæs!"

26 pausen

28 kompetenCer: EVA har kortlagt erhvervsskolelærernes kompetencer forud for eud-reformen.

30 sygeHistorie: Faglærer brækkede ryggen og mistede tilliden til kommunen. Men så fik han hjælp fra Uddannelsesforbundet.

33 arketyper: Er du primadonna, præstations-tripper, pragmatiker eller lønmodtager?

36 dagHøjskole-suCCes: Næsten alle kursister bliver mere afklarede, og flertallet går direkte i videre uddannelse.

40 NYE BØGER & ANMELDELSER

43 fagligt aktuelt om nye regler for sygedagpenge

FORSIDE: PLUK FRA MEDLEMSUNDERSØGELSEN

Hvilken type lærer

er du?

33

12

20

36


det psykiske arbejdsmiljø er markant forringet og arbejdsbelastningen er vold-somt forværret, mens forberedelsesti-den til gengæld er skrumpet gevaldigt. Det er nogle af konsekvenserne af de nye arbejdstidsregler, viser en medlemsun-dersøgelse, som Uddannelsesforbundet netop har foretaget.

Resultaterne tegner et meget klart bil-lede. Og det ser slemt ud. Tilliden til le-delserne er vingeskudt, lærerne halser efter opgaverne, og de værnsregler, som blev indført i forbindelse med lov 409 for at sikre lærerne mod det grænseløse ar-bejde, bliver ikke overholdt i praksis. I det hele taget føler lærerne sig så pressede, at mange overvejer at søge nyt arbejde alene på grundt af arbejdsforholdene. Det gæl-der for eksempel mere end hver anden læ-rer på erhvervsskolerne.

Undersøgelsens resultater er yderst nedslående for Uddannelsesforbundets formand Hanne Pontoppidan:

- Det er rystende læsning. Det står mildt sagt dårligt til. Jeg er stærkt be-kymret for både vores medlemmers hel-

bred og for den kvalitet, vores elever og kursister får i undervisningen, siger hun.

Mere undervisning, mindre forberedelse

Noget, som eleverne og kursisterne i hvert fald får, er mere undervisning. Men spørgsmålet er, om lærerne har haft tid til at forberede den. For en stor dels ved-kommende er svaret nej. For selv om 53 procent af lærerne underviser mere, oplever 67 procent, at de har fået mindre eller betydeligt mindre tid til at forberede sig.

19 procent underviser en-to timer mere om ugen, 17 procent underviser tre-fire ti-mer mere ugentligt, mens undervisnings-timetallet for 17 procent er øget med mere end fire timer om ugen.

På erhvervsskolerne er billedet endnu mere markant, for her svarer 60 procent af lærerne, at de underviser mere – og 25 procent har fået forøget deres undervis-ningstimetal med mere end fire timer om ugen. Samtidig melder hele 77 procent af lærerne, at de har mindre eller betydeligt mindre tid til at forberede sig.

LÆRERNES ARBEJDSMILJØ LIGGER I RUINERDe nye arbejdstidsregler efterlader en rygende ruinhob på mange skoler. Lærerne er i dén grad pressede af et stærkt forringet psykisk arbejdsmiljø og manglende sammenhæng mellem opgaver og tiden til at løse dem. Det viser en ny undersøgelse blandt Uddannelsesforbundets medlemmer.

A F H E I D I K V I S TG A A R D G Ü T T L E R

Jeg har haft det psykisk meget dårligt, har søvnproblemer og maveproblemer m.m. Dette har dog "desværre" ikke givet mere sygefravær, da jeg ved, at det så er en i forvejen hårdt belastet kollega, det går ud over. Jeg har mange kollegaer der har det på samme måde.


manglende tid til opgaverne er det mest belastende forhold.

Over halvdelen oplever desuden, at arbejdsbelastningen er blevet større, ef-ter at lov 409 trådte i kraft den 1. august 2014. Igen er billedet på erhvervsskolerne særligt slemt. Her oplever fire ud af fem, at der ikke er sammenhæng mellem op-gaverne og den tid, man har til dem – og 63 procent oplever, at arbejdsbelastnin-gen er blevet større.

Det skal ses i sammenhæng med, at medlemmerne i forbindelse med OK-13 også blev spurgt om deres arbejdsbelast-ning. Her svarede 44 procent, at tiden til opgaverne var utilstrækkelig. Når så mange oplever, at belastningen er mar-kant forøget, er det med andre ord i for-hold til en situation, hvor det i forvejen så skidt ud med belastningen.

- Her ser vi en hel personalegruppe, som er ved at løbe livet af sig, samtidig med at de ikke har nogen jordisk chance for at udfylde jobbet som forventet. Tænk, at vores politikere på den ene side taler om uddannelse i verdensklasse og om store ambitioner for kvalitetsløft, og at vi så på den anden side kan se, at lærerne bli-ver sat til at undervise i stof og situatio-ner, de ikke har haft mulighed for at for-berede ordentligt, lyder det fra en indig-neret formand for Uddannelsesforbundet.

Ingen opgaveoversigter

Men hvad med de værnsregler, som Fol-ketinget vedtog i forbindelse med lov 409? Folketinget vedtog jo, at den enkelte lærer skulle have en opgaveoversigt, som skulle være en del af det værn, der skal beskytte lærerne mod det grænseløse arbejde?

Som medlemmernes tilbagemeldin-ger om arbejdsbelastning mere end anty-der, ser det også ud til at være nødvendigt med den beskyttelse. Men mange får slet ikke den opgaveoversigt, de har krav på – så der er ikke meget værn at hente dér.

Faktisk har næsten hver tredje læ-rer slet ikke fået en opgaveoversigt, og 29 procent har fået en, der opleves som mangelfuld. 60 procent af lærerne ople-ver med andre ord, at værnet ikke efter-

leves i praksis. Dét tal er helt oppe på 83 procent på erhvervsskolerne, hvor 35 pro-cent slet ikke har fået en opgaveoversigt, og 48 procent har fået en mangelfuld op-gaveoversigt.

Uddannelsesforbundets formand kal-der dette faktum for ”en hån mod lærerne”:

- Når 60-80 procent af lærerne fortæl-ler, at opgaveoversigten er en by i Rusland, så må jeg virkelig undres. Det var en af de få centrale værnsregler, som Folketinget ville give os. Den måde, som oversigten forvaltes på nu, giver slet ikke mening.

Konstant dårlig samvittighed parret med træthed samt oplevelsen af en glædesløs atmos- fære på jobbet. Som arbejdsmiljø- repræsentant betror kolleger sig til mig under fire øjne og fortæller bl.a. om søvnproblemer og grådlabilitet. Jeg har aldrig i mit liv arbejdet i et så dårligt psykisk miljø. Det haltede før det nye regime, men nu er det helt galt, desværre.

Mine kolleger græder, jeg har fået en tjenstlig advarsel, fordi jeg har protesteret, mange er stoppet, og over halvdelen overvejer at stoppe.

Dårlig dialog med ledelsen er én for-klaring. I hvert fald svarer næsten hver anden medlem, at dialogen med ledel-sen om tid til opgaveløsningen har væ-ret fraværende eller dårlig/meget dårlig, og lige så mange melder om et forringet tillidsforhold til ledelsen. Hele 55 pro-cent mener, at de har haft begrænset el-ler ingen reel indflydelse på tilrettelæg-gelsen af arbejdet. Der er kort sagt plads til forbedringer.

Det ser også ud til at have konsekven-ser for kvaliteten, for næsten hver anden er utilfreds eller meget utilfreds med planlægningen af arbejdstiden, og hele 53 procent svarer, at den utilfredsstil-lende planlægning har en negativ eller meget negativ indflydelse på, hvor godt man kan løse sine opgaver.

Drukner i opgaver

I det hele taget er lærerne i dén grad pres-sede på tiden. Flertallet oplever en meget stor arbejdsbelastning. Godt syv ud af ti svarer, at der i mindre grad eller slet ikke er sammenhæng mellem de opgaver, man skal løse, og den tid, som er til rådighed. Dette er helt klart det forhold, som flest medlemmer i undersøgelsen har peget på som det mest belastende forhold ved jobbet. Næsten hver anden har svaret, at


Hvad er mest belastende ved jobbet?

Lærerne blev spurgt om, hvilke tre forhold de opfatter som mest belastende ved jobbet. De fem topscorere er:

1. Der er ikke overensstemmelse mellem opgavernes omfang og tiden til at løse dem (45%).

2. Adgangen til at arbejde hjemmefra er begrænset (36%).

3. Ledelsesformen er en belastning (28%).

4. Ufleksibel arbejdstid (27%).

5. Manglende indflydelse på tilrettelæggelse af arbejdstid (24%).

Medlemsundersøgelsen

3.335 medlemmer samt alle tillidsrepræsen-tanter og arbejdsmiljørepræsentanter er ble-vet spurgt om konsekvenserne af de nye ar-bejdstidsregler. 1.487 har svaret.

Reglerne har givet færrest problemer blandt VUC- og produktionsskolelærere, men også her er der markante problemer.

Du kan se hele medlemsundersøgelsen og svar-procenterne på dit eget område på Uddannel-sesforbundets hjemmeside - uddannelsesfor-bundet.dk - under løn og arbejdsvilkår OK15.

Det er en hån mod både lærerne og mod de politikere, der ville sikre os en eller anden form for beskyttelse mod overlæs.

Det psykiske arbejdsmiljø lider

Et andet problem, som lærernes svar bø-jer i neon, er, at det psykiske arbejdsmiljø har det værre end nogensinde. Tre ud af fire oplever, at det psykiske arbejdsmiljø er blevet forringet eller meget forringet – og for erhvervsskolelærerne er dét tal faktisk helt oppe på 85 procent.

- Når så mange lærere melder, at det står grelt til med det psykiske arbejds-miljø, er det simpelthen ikke i orden, og det hænger slet, slet ikke sammen med, at man vil skabe uddannelse i verdensklasse. Hvordan i alverden forestiller man sig, at maste og udmattede lærere skal være drivere for en udviklingsproces? spørger en hovedrystende Hanne Pontoppidan.

Hos hende er der ingen tvivl om, at det er de nye arbejdstidsregler og den måde, de forvaltes på, som er udslagsgivende for den ”fortvivlede situation, vi står med på skolerne”.

Og det tyder da også kraftigt på, at en meget stor del af lærerne ikke længere har lyst til at være en del af dén situa-tion. I hvert fald svarer 42 procent, at de har overvejet at søge nyt job eller sige op alene på grund af de nye arbejdstidsregler – for erhvervsskolelærerne gælder det 52 procent, altså mere end hver anden lærer.

Det kommer ikke bag på Uddannelses-forbundets formand.

- Når man betragter det billede af ar-bejdsforholdene, som undersøgelsen teg-ner, overrasker det mig overhovedet ikke, at så mange svarer, at de overvejer at søge væk. Men det er fuldstændig uholdbart,

at vi står med en sektor, hvor op til halv-delen af de ansatte mentalt eller faktisk er på vej til et andet job! Det burde få ar-bejdsgiverne - både de centrale og de lo-kale - til at tage skeen i den anden hånd og særdeles hurtigt få gjort noget ved si-tuationen, siger Hanne Pontoppidan og fortsætter:

- Fortsætter udviklingen, bliver under-

Alt flyder, vi skal bare arbejde, har igennem længere til haft fuldt skema og har ingen tid til forberedelse.

visningen erstattet af pasningsordninger. Lærerne forbereder ikke længere en un-dervisningstime, hvor der tages hensyn til den enkelte elevs standpunkt, styrker, svagheder og læringsstrategier. De klar-gør undervisningen. Enhver kan jo med sig selv gøre op, hvad der mon sikrer flest elever en uddannelsesbaggrund, de senere i livet kan klare sig på. •

Det er provokerende at skulle udføre et stykke arbejde dårligere, end man fagligt kan være bekendt. Undervisning kan godt finde sted under reglerne, men læring, dannelse, kreativitet og engagement har det meget svært med at passe ind i rammerne.


OMRÅDEERHVERVS-

SKOLE VUCPRODUKTIONS-

SKOLEUNGDOMS-

SKOLEKOMMUNALT

SPROGCENTER

Har du oplevet, at du har haft reel indflydelse på vilkårene for tilrettelæggelsen af dit arbejde?

I mindre grad eller slet ikke 62% 46% 30% 46,5% 57%

Hvor tilfreds er du med planlægningen af din arbejdstid?

Utilfreds eller meget utilfreds 57% 43% 45%

Hvordan oplever du, at planlægningen af din arbejdstid påvirker kvaliteten af dit arbejde?

Negativt 50,5% 44% 36%

Skal du undervise mere – hvor meget tid har du til forberedelse sammenlignet med sidste år?

Undervisningstimer er steget med 2,3,4 timer eller mere 56% 42% 4,5% 53,5% 35,5%

Jeg har mindre eller betydeligt mindre tid til forberedelse 77% 58% 18% 74% 64%

Arbejdsbelastning

Jeg oplever i mindre grad eller slet ikke, at der er overensstemmelse mel-lem arbejdsopgaver og tiden til dem 79% 62% 54,5% 71% 68%

Min samlede arbejdsbelastning er i høj grad eller i meget høj grad blevet større efter 1. 8.2014 63% 38% 19% 57% 42%

Ifølge lov 409 skal du have en opgaveoversigt. Hvad indeholder din?

Jeg har ikke fået en opgaveoversigt 35% 53% 37%

Hvordan har det psykiske arbejdsmiljø udviklet sig efter indførslen af de nye arbejdstidsregler?

Det er forringet eller meget forringet 85% 66% 29% 71% 74%

Har du overvejet at søge nyt job alene på grund af de nye arbejdstidsregler?

Ja 52% 45,5% 31%

UDVALGTE RESULTATER FRA UNDERSØGELSEN:

SCREENING AVU– Flyt fokus fra rettearbejde til målrettet indsats

Med Screening – avu kan du teste dine kursisters faglige niveau online med direkte evaluering til dig og dine kolleger.

Screening – avu dækker fagene:• Dansk• Dansk som andetsprog• Engelsk• Matematik

Indeholder tests i bl.a.: ordforråd, læse- og lytteforståelse, grammatik, tal og algebra, geometri og funktioner. Testene dækker niveauerne basis, G, F, E og D.

Se priser og licenser på shop.systime.dk

Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv [email protected] | Deltag lab.systime.dk

NYHEDER• Mulighed for individuel indretning af testene.• For at øge overskueligheden i det omfattende materiale,

har vi fagopdelt testene i Screening – avu.• Feedback-funktion, så du kan give kursisterne individuel

respons online

På vej • Læsefaglig Screening til G- og D-niveau.

Se også• Screening – Læsning/stavning• Screening – Matematikvanskeligheder

Læs mere på screening.systime.dkScreening


en eleV stÅr i det store køkken og skærer koncentreret og nær-mest rytmisk de små kartofler over i halve: én kartoffel, hak, op i skålen med de to halve - én kartoffel, hak, op i skålen med de to halve. Bag ham lyder en infernalsk larm fra det øvrige stor-køkken, hvor andre er i gang med at forberede cafémaden med de klirrende tallerkner på de hårde stålkøkkenborde samt den mad, der bliver solgt ud af huset til diverse frokostordninger rundt om i byen.

Netop denne elev er et godt eksempel på, hvad Glad Fagsko-les arbejde går ud på, forklarer uddannelseschef Casper Jen-sen, da han viser rundt i huset på Rentemestervej i det køben-havnske nordvestkvarter: Da eleven kom, fik man at vide, at han ikke kunne tåle at arbejde i støjende omgivelser. Men det kan han faktisk godt, hvis bare hans opgave er tilstrækkelig en-kel og fokuseret:

- Jeg synes, at vi her er dygtige til at beskrive hver enkelt elevs kompetencer og formåenhed, og hvad der skal til, for at vedkom-mende kan folde sig ud, siger Casper Jensen og tilføjer, at de af samme grund er påpasselige med, hvor meget de skriver om di-verse diagnoser i deres kompetencebeskrivelser af eleverne.

En diagnose kan være en hjælp, men også et stempel. To elever med nogenlunde ens autisme-diagnoser er jo ikke ens, og derfor handler det om at være helt specifik i beskrivelserne af, hvilke rammer den enkelte elev har brug for til at vise, hvad han eller hun kan.

De unge vokser, når der stilles krav

Så vær velkommen til TV-Glad. Et sted, der stadig sprudler af livsglæde, selv om det nu er 15 år siden, at stedet åbnede som

verdens første tv-station med og for udviklingshæmmede. Og et sted, der allerede dengang tog den Gummi-Tarzanske filosofi til sig om, at alle er gode til noget, men som i dag giver så mange flere muligheder for at finde ud af til hvad og hvordan med til-bud om også køkken- og cafédrift, teater, design og medier. I dag er stedet en såkaldt socialøkonomisk virksomhed samlet i den erhvervsdrivende fond Glad Fonden og med en produktion ud af huset på markedsvilkår.

250 medarbejdere er i dag ansat i fire lokalafdelinger til at uddanne og tage vare på cirka 90 elever, som går på fagskolens særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, stu, og hvor de nu har fået endnu et trin op ad uddannelsesmæssigt i form af forsøg med en ny flexuddannelse: Glad Flex.

Uddannelsesforbundet har netop indgået overenskomst for nogle af lærerne på stedet, blandt andre faglærerne Christian Lørup og Erling Budde Jensen, som vi senere skal møde. Først dog lige et par indledende spørgsmål til uddannelseschefen, for hvorfor er der overhovedet brug for den slags tilbud i den alle-rede vidtforgrenede uddannelsesjungle?

- Generelt er der på uddannelsesområdet for unge med sær-lige behov en manglende ambition. Det synes jeg afspejler sig i stu-loven, som er meget overordnet, siger Casper Jensen og er-kender, at det er en stor målgruppe, loven skal dække, ”men det er ingen undskyldning for ikke at være ambitiøs”, som han si-ger. Målet for Glad Fagskole er derfor at tilbyde uddannelse el-ler praktik, der skal vise, hvor meget man kan opnå ved at have faglige ambitioner på elevernes vegne:

- Vi har et fagligt fokus inden for de enkelte områder, og ved at have det og tage det alvorligt ser vi en udvikling hos vores ele-

Glad Fondens ambitioner er stadig skyhøje på elevernes vegne efter nu i 15 år at have vist, hvad udviklingshæmmede kan, hvis de får de rette rammer at udfolde sig i. Stedet har udviklet sig fra ren tv-station til en større socioøkonomisk virksomhed med både produktion og uddannelse. Vi stiller om til stedet, hvor Uddannelsesforbundet netop har indgået overenskomst for en række lærere.

A F D O R T H E P L E C H I N G E R / F OTO H E L E N E B A G G E R

HER TÆNDER DE ELEVERNES AMBITIONER


- Vi kunne ikke se vores målgruppe i den kombinerede ungdoms-uddannelse. Det var ikke den flexuddannelse, vi havde håbet på, og det var vi skuffede over. Så vores spørgsmål er, hvad de elever så skal ef-ter stu? Vi håber at kun-ne være med til at påvir-ke svaret ved de projek-ter, vi har med flexud-dannelse og projekt Uddannelse til job og hele kompetence-målsætningen for stu og sige, at det her er en vej at gå, hvis man vil have ambitioner på den her gruppe menneskers veg-ne i forhold til, at de kommer tættere på at forsørge sig selv og have indhold i tilværelsen.CASPER JENSENUDDANNELSESCHEF

En socialøkonomisk virksomhed…

… har et samfundsnyttigt formål og ar-bejder for at fremme et socialt, sund-heds- eller miljømæssigt formål fx med beskæftigelse af udsatte grupper, sær-lig uddannelse mv.

… får hele eller dele af sin indtjening gennem salg af produkter eller ydelser, men kan få supplerende tilskud fra pul-jer eller fonde.

… er organisatorisk uafhængig af den offentlige sektor.

Casper Jensen, uddannelseschef på Glad Fagskole


ver også på andre områder: de personlige og de relationelle. Min erfaring er, at de vokser, når de kommer herind, hvor der plud-selig er nogen, der tager dem alvorligt og stiller krav – som de gerne skulle opleve, at de kan honorere, tilføjer han.

Og det ser ud til at være den rette, glade vej. Alle otte stu-af-gangselever fra sommeren 2014 er kommet videre i meningsfuld beskæftigelse: beskyttet beskæftigelse, flexjob, ordinære uddan-nelser eller for eksempel i Glad Fagskoles nye etårige, overbyggende flexuddannelse. Og det er jo en imponerende høj succesrate, mener Casper Jensen, men skynder sig at tilføje, at det ikke er alle år, det sker.

Der er store forhåbninger til, at netop den flexuddannelse, man er i gang med som forsøg kan give endnu flere succes’er. Den skal bygge bro fra stu til for eksempel en erhvervsuddan-nelse. Strategien på Glad Fagskole er at tale om både stu og fle-xuddannelsen som reelle uddannelser, der giver kompetencer, og at beskrive både de læringsmål, som eleverne skal igennem for at nå et bestemt niveau, og at beskrive den enkelte elev, og hvad der skal til for, at han eller hun kan opfylde dem, fortæl-ler Casper Jensen.

Animationsverdenen passer også til unge med autisme

…Men vi lukker nu ned for ham og stiller om til to lærere, der arbejder med at omforme intentioner og ambitioner til prak-sis. Først Erling Budde Jensen, der er faglærer i Animation på stu, men her og nu lige tager en afstikker fra undervisningen for at fortælle, hvad han har gang i. Han er uddannet anima-tionsinstruktør på filmskolen og dermed bekræftelsen på, at man på Glad Fagskole arbejder meget seriøst med, at lærerne

har de rette faglige forudsætninger til arbejdet. Men bestemt også de menneskelige og pædagogiske i forhold til den særlige målgruppe, som Erling Budde Jensen har lært at kende ved at blive kastet ud i det:

- Der er en meget stor livsglæde i jobbet, man skal være me-get tålmodig, og så kræver det, at man virkelig kan differentiere undervisningen. Spændet mellem eleverne på samme hold er meget, meget stort, og det har lært mig meget at skulle brede mig over dem alle, siger han.

I Animation arbejder man meget digitalt med programmer som Photoshop og Adobe After Effects, som eleverne lærer at kende helt grundlæggende. Ved hjælp af dem kan man få fo-tos og tegninger til at bevæge sig og ”leve”, men det er en eks-tremt langsommelig proces, og man må gerne være rigtig nør-det i det arbejde.

- På den måde passer animationsverdenen også til unge, som har en grad af autisme. Man skal sidde og koncentrere sig i eks-tremt lang tid, forklarer Erling Budde Jensen.

Det ømme punkt er praktikpladser ude i ”den virkelige ver-den”. De er svære at finde, fordi der i filmbranchen ”simpelthen er så meget fart på og hårde deadlines og mange dygtige, ar-bejdsløse animatorer,” siger han, og derfor foregår hele under-visningen på Rentemestervej, om end det foregår med toppro-fessionelt udstyr.

Men hvis spørgsmålet er, om der så er fremtidsperspektiver for elever, der vælger animationslinjen, er svaret ja, det er der faktisk. For eksempel er fire elever blevet ansat i huset i pro-duktionsafdelingen. En enkelt er så dygtig, at han er kvalifi-ceret til Viborg Animationsskole, ”hvor det er meget svært at

Faglærer Erling Budde Jensen (ved tavlen) arbejder med at omsætte intentioner og ambitioner til praksis.


komme ind,” fortæller Erling Budde Jensen og tilføjer, at også uden for huset er der muligheder, hvis man finder nicherne. Lige nu har han for eksempel en elev, ”som kan noget” med programmering og computerspil, og han forestiller sig, at denne elev med tiden kan lære at lave sine egne apps til spilmarkedet.

- Det vil vi stile imod med ham, siger Erling Budde Jensen, der også undervi-ser lidt på flexuddannelsen, hvor han lærer eleverne at lave grafik, tekst til film og for eksempel små logoer med titler til skærmen – også det giver fremtidige jobmuligheder.

Har du selv lært noget ved at arbejde med denne gruppe elever?- Nogle gange er det skønt at arbejde med nogle, der er så ærlige. Der er ikke

noget filter her. Andre gange kan det også være hårdt – hvis de for eksempel er utilfredse med mig, siger han og lyser op i et smil, fordi han pludselig kommer i tanke om en elev, der skulle i praktik på Gyldendal. Hun var ret dygtig til at tegne og fik til opgave som en prøve at tegne til en børnebog. Herefter var hun med Er-ling Budde Jensen til møde med en professionel illustrator på forlaget, som ville give hende en bog, han selv havde illustreret.

- Men hun sagde nej tak, ”jeg interesserer mig ikke for børnebøger”. Og det var ikke så heldigt, griner han, men tilføjer, at eleven faktisk kom i praktik der.

Eleverne skal lave 'rigtig' produktion

Vi bevæger os nu op til Christian Lørups lokale. Han er faglærer på radiolinjen og uddannet tonemester fra Den Danske Filmskole, som ”jo er selve definitionen på en nørd”, som han siger. Men det betyder, at han er uddannet til at arbejde med lydsiden på film. Siden har han taget pædagogisk teori og en master i IKT og læ-ring fra Aalborg Universitet, AAU, samtidig med at han først underviste på film-skolen og nu i fem år på Glad Fondens stu, ligesom han har været med til at ud-vikle stedets etårige flexuddannelse. Ideen med den er, fortæller han, at den skal bindes op på arbejdet i en virksomhed, og at eleverne skal lave en ”rigtig” produk-tion for andre. Derfor har det været oplagt dels at sparre med Metropol om de kompetencer, uddannelsen skal give, og dels at henvende sig til RUC og Aalborg Universitet i København, fordi man her som på TV-Glad arbejder med projekter.

Summa summarum gik flexuddannelsen i AV-Team i luften i marts sidste år:- Vi vidste ikke, hvor mange opgaver vi ville få fra universiteterne, men de er

mildt sagt kommet væltende ind fra RUC, og nu begynder de også at komme fra AAU, siger Christian Lørup og forklarer, at det er nicheprodukter som optagel-ser af ph.d.-forsvar, profiler og lignende, eleverne laver og sælger.

Christian Lørup arbejder også på radiolinjen på stu, og selv om det kan være de samme elever, der efterfølgende vil tage en flexuddannelse, er der store for-skelle i selve uddannelsernes væsen: På stu får eleverne anvist en opgave af læ-reren eller finder på den selv. På flexuddannelsen er det arbejdsgiveren – for ek-sempel RUC – som kommer med en opgave, som eleverne ansættes til at udføre. Det er for at gøre det så virkeligheds- og virksomhedsnært som muligt:

- Det betyder, at udfordringerne også er større. På en skole er man vant til, at sådan gør vi her, og en lærer har måske lige sørget for de ting, man skal bruge. Så-dan foregår det jo ikke ude i virkeligheden. Pludselig sker der noget andet, som man ikke havde forudset, og så må man tage det derfra, fortæller Christian Lø-rup, men understreger, at eleverne ikke bliver overladt helt til sig selv.

Lærerne følger med, men overlader mere og mere til eleven efterfølgende, for ideen er, at de skal glide mere og mere fra.

Vanskeligheder kan vendes til keativ styrke

Christian Lørup er vant til at undervise skæve typer på filmskolen, hvor man gik ef-ter elever, som var lidt uden for systemet, som han siger, og hvor dét, andre kan op-fatte som et handicap eller svagt punkt, med den rette guidning kan vendes til en

danmarkslæringsfestival.dk

3. og 4. marts i Bella Center

Årets faglige mødested!

Tag din kollega med og gå på opdagelse i en verden af læring.

I år med mere fokus påungdomsuddannelser!

40foredrag

200udsTIllere

70oplæg

danmarks læringsfestival

2015


styrke, fordi det kan tvinge en til at finde andre tilgange til en opgave:

- Det finder jeg også her i meget større grad: Det kan godt være, eleven har nogle vanskeligheder, men han eller hun lærer, at det kan man arbejde kreativt med, så det kan blive vendt en styrke. Det kan for eksempel betyde, at man kommer ind på steder, hvor andre har svært ved at få ad-gang, siger han og insisterer på, at vi ser hans Wall of Fame på gangen over de ele-ver, som har fået lov til at interviewe skue-spillerne fra Grease, deltagerne i Vild med dans, Zulu Awards, politikere med flere.

- Glæden er, at der er mange elever, man ser komme videre i livet. Elever, som starter med at krybe langs væggen og har svært bare ved det at skulle spise med an-dre. Pludselig stolprer de rundt og vil være med i det hele. Det er ikke nødvendigvis noget, jeg gør, det er mere noget, stedet gør. Så der er en ånd over stedet og en accept af alle, siger Christian Lørup. •

STU

Den treårige Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (stu) er for unge med forskellige for-mer for funktionsnedsættelse. Gennem en stu opnår nogle unge kompetencer, der gør det muligt for dem at starte på et job eller starte på for eksempel et grundforløb på en erhvervs-uddannelse. Langt de fleste unge har imidlertid brug for mere uddannelse, mener man på Glad Fagskole, og den mulighed eksisterer ikke i dag. Derfor har Glad Fonden igangsat det ambitiøse forsøgsprojekt med kompetencegivende uddannelse på særlige vilkår, som går under navnet: Glad Flex Uddannelse. Projektet er støttet med satspuljemidler indtil 2016.

Uddannelsen er bygget op med flex mellem undervisning i Glad Fagskoles regi og virksom-hedsbaseret produktion. Glad Flex Uddannelse er beskrevet med kompetencemål, der sva-rer til niveau 3 i den nationale kvalifikationsramme samt undervisningsmål og lærings-mål. Det betyder, at de unge selv og de kommende arbejdsgivere eller uddannelsessteder kan se, hvilke kompetencer den unge har opnået i uddannelsen, og under hvilke vilkår den unge fungerer og lærer bedst.

Lige nu er der to Glad Flex-uddannelser som hhv. AV-Team og køkkenuddannelsen.

Glad Fagskole arbejder også med projektet Fra Uddannelse til Job under Beskæftigel-sesministeriet. Her indgår Glad Fagskole i partnerskab med de medvirkende virksomhe-der om uddannelsesforløb. Glad Fagskole står for skoleforløbet og afklarende praktikker i Glad Fondens interne virksomheder. Partnervirksomhederne tager sig af de kompeten-ceudviklende praktikker uden for murene. Målet er at få udformet en manual til det virk-somhedsrettede stu-forløb til uddannelsesinstitutioner og virksomheder – et arbejde, hvor DPU er tilknyttet.

Rasmus Nielsen har været på Medieskolen i Lyngby, før han kom på TV-Glad. Men han kan godt lide, at det er mere ”virksomhedsorienteret” her, som han siger. Rasmus har ved at arbejde med medierne nu fundet ud af, at det er journalistvejen, han vil forfølge, og det med, at ”mennesker fortæller historier”.

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 [email protected]

9433 Alle p

riser er ex mom

s.

SÅDANSådan er et komplet begyndersystem for danskkursister på Arbejdsmarkedsrettet Danskundervisning eller på Dansk- uddannelse 3 modul 1 og 2.

I Sådan følges en systematisk sproglig progression, og væg-ten er lagt på et autentisk, moderne og funktionelt dansk, som matcher nyankomne udlændinges sprogbehov.

På websitet saadan.gyldendal.dk er bogens tekster og øvel-ser indtalt, og der er adgang til onlineopgaver.

DANSK SOM ANDETSPROG

BRUG VORES WEBSHOP PÅ GYLDENDAL-UDDANNELSE.DK

købonline

sepå websitet

bestiltil gennemsyn

BEGYNDERSYSTEM

til DU3 og AD

NYT

Sådan 1 + adgang til website kr. 250,-Sådan 2 + adgang til website kr. 250,-

Udkommer ultimo januar

HUSK bestil katalog på gyldendal-uddannelse.dk

9433_kopiann_uddbladet_nr.1_saadan_nyt_katalog_210x270.indd 1 05/12/14 12.30


FRA VORES EGEN VERDEN:

FÆRRE BLADE & MERE FACEBOOK

der bliVer rokeret lidt rundt på Uddannelsesforbundets me-dier og kommunikationskanaler i 2015.

Uddannelsesbladet vil udkomme med otte numre i stedet for 11 som hidtil. Det vil sige, at der ikke længere er tale om et månedsblad.

De ressourcer, som dermed frigøres, skal først og fremmest bruges på mere digital kommunikation og mere aktivitet på so-ciale medier.

Det er hovedindholdet i en beslutning, som hovedbestyrel-sen traf i begyndelsen af november 2014. Forud var gået et læn-gere forløb om forbundets medier. Anledningen var blandt an-det de erfaringer, som forbundet og ikke mindst kommunikati-onsenheden gjorde under lockouten i foråret 2013. Her stod det klart, at strukturen for forbundets medier kunne geares bedre til en stor arbejdskamp med de særlige kommunikationsbe-hov, der følger med.

"Forbundets medier" var derfor på hovedbestyrelsens dags-orden gennem hele 2014, hvor hvert møde havde sit delemne: fagblad, hjemmeside, sociale medier og så videre. Møderæk-ken blev afrundet med de nyeste undersøgelser om medlem-mers forventninger til kommunikationen i faglige organisa-tioner. Undervejs blev der også lavet en læserundersøgelse af Uddannelsesbladet suppleret med enkelte spørgsmål om hjem-meside og sociale medier - den kan findes på uddannelsesfor-bundet.dk

En ny model for den samlede medlemskommunikation, der lever op til alle hovedbestyrelsens ønsker, ville kræve en med-arbejder mere i kommunikationsenheden. Men da opdraget fra hovedbestyrelsen var, at den nye model skulle være udgiftsneu-tral med hensyn til arbejdskraft, endte det med en model med følgende hovedelementer:

• Uddannelsesbladet går fra 11 til otte årlige numre fra og med 2015. Samtidig lægges bladet på nettet via en ipaper-løsning i stedet for som pdf. Det gør det blandt andet lettere at linke direkte til enkeltartikler, og dermed bliver det lettere at pu-she dem på sociale medier.

• Der oprettes en ny Facebook-side, som omfatter hele forbun-dets virke. Siden skal især bruges til profilering, budskaber, dialog og "push-funktion" for Uddannelsesbladet, forbun-dets konferencer og andre aktiviteter. Moderatorfunktio-nen varetages af kommunikationsenheden.

• Der oprettes en ny Twitter-profil for Uddannelsesforbun-det med især journalister og politikere som målgruppe. Den skal blandt andet bruges til at understøtte formandens Twit-ter-profil og politiske udmeldinger, men også at udbrede ar-tikler fra Uddannelsesbladet, budskaber fra organisationen mv., retweete relevante tweets fra andre og så videre. Profi-len styres af kommunikationsenheden.

• Endelig er målet - i det omfang ressourcerne tillader det - at udbygge journalistikken på hjemmesiden, så der bliver større samspil mellem blad og hjemmeside.

I øvrigt besluttede hovedbestyrelsen, at kommunikationsen-heden kan konvertere besparelser på sit samlede budget til ar-bejdskraft. Hvis det på den måde lykkes at skaffe mere arbejds-kraft, vil den i første omgang blive brugt på at lade kommuni-kationsenheden overtage redigeringen af TR-Posten og Med-lemsposten, at levere mere journalistik til hjemmesiden og at intensivere pressearbejdet. •

I 2015 får du færre numre af Uddannelsesbladet. Til gengæld vil Uddannelsesforbundet blandt andet være mere synlig på sociale medier.

A F LU C A S V. E N G E L L

FRA VORES EGEN VERDEN:

FÆRRE BLADE & MERE FACEBOOK

Randager 90, 2620 Albertslund7020 2810, [email protected]

En grundbog til begynderundervisningen på DU2. Bogen fortsætter, hvor ’Vi taler dansk 1’ slipper. Velegnet til modulundervisning (modul 2) og ’Arbejdsmarkedsdansk’.

• Stort fokus på mundtlighed• Klare kommunikative mål• Naturligt og mundret dansk• Funktionelt dialogsprog• Træning i e-mails / skriftlig dansk• Integreret grammatik• Vægter både fluency og korrekthed• Praktisk udtaletræning• Stor kursistaktivitet

Supplerende materialer på www.synope.dk:

• Lydfiler til lytte- og udtaletræning

• Rettenøgle til selvstændigt arbejde med stoffet

• Repetitionskort med mulighed for at arbejde med stoffet på andre måder

• Projektorsider til brug i klassen

Audio-cd-udgave af bogens lydfiler til brug i klassen kan købes separat.

Vi taler dansk 2af Lisbet Thorborg

VI TALER DANSK 2 – GRUNDBOGISBN: 978-87-91909-16-0Kr. 226,00

VI TALER DANSK 2 – AUDIO-CD-UDGAVEISBN: 978-87-91909-17-7 Kr. 288,00

Priser er ekskl. moms og levering.

NYHED TIL DANSKUNDERVISNINGEN

Udkommer

i januar

2015

VI TALER DANSK 2Fortsættelse til ‘Vi taler dansk 1’


VI HØRER LÆRERNE OVER DET GANSKE LAND RÅBE:

”OVERLÆS”A F D O R T H E P L E C H I N G E R / T E G N I N G A N N E T T E C A R L S E N


På kongressen spurgte vi en række delegerede om, hvilken opgave de synes er vigtigst i den nye kon-gresperiode. Hvad er dit svar?- At vores medlemmer, som er ansat til at løfte vejled-ning og undervisning af unge og voksne, får nogle ram-mer, som betyder, at de kan gøre det med størst mulig kvalitet, og at de får nogle arbejdsvilkår, som gør det sjovt for dem at gå på arbejde. Det kan der vist godt gå tre år med, tror jeg.

Hvad vil de alvorligste konsekvenser af lov 409 vise sig at være for lærerne?

- Vi vil se flere og flere stemple ud mentalt – eller fuldstændigt. Jeg tror, vi vil se, at dygtige og engage-rede lærere, som bliver udsat for den her behandling, simpelthen mister gejsten og lysten til det arbejde, de har været så glade for. Nogle vil søge væk, nogle vil blive syge, og nogle vil blive desillusionerede. Det, sy-nes jeg, er et kæmpe samfundsmæssigt spild. Det stør-ste problem i loven er disrespekten i forhold til at se læ-reren som den professionelle og engagerede, der skal have de optimale vilkår for at udføre det, han eller hun rent faktisk er gode til. Det er altså både et ressource-spørgsmål og et holdningsspørgsmål.

På folkeskoleområdet har man oplevet massivt sygefravær og opsigelser en masse. Oplever I det samme?- Ja. Vi kan også se, at folk bliver mere syge, og at de sø-ger væk i større stil. Vi har endnu ikke haft en reform, vi har skullet implementere oven i lov 409 som på fol-keskoleområdet. Men den vil jo komme 1. august for cirka halvdelen af vores medlemmer: erhvervsskole-lærerne. Der frygter jeg, at vi vil se en yderligere op-givenhed ude på lærerværelserne. Der er dyb, dyb, dyb frustration allerede, men i forhold til den reform fryg-ter jeg, at vi har det værste til gode.

Så hvad gør I for at forebygge, at det sker?- Vi har brugt halvandet år på at tage kampen om lærer-

nes arbejdsvilkår. Det har fyldt meget – og med rette. Det vil den også gøre videre frem, men måske på andre måder. Ud over at være en traditionel fagforening er vi også en professionsbåret organisation, og vores med-lemmer er meget engagerede i deres fag og i at udføre det godt. Derfor har vi taget initiativ til en række fyr-aftensmøder med pædagogisk afsæt. Det er klart, at det ikke får problemerne ude på arbejdspladserne til at gå væk, men dels giver det et frirum til at diskutere det, der virkelig interesserer én – indholdet i jobbet – dels giver det nogle argumenter for at tale om sit fag. Og det er måske noget af det, vi skal blive bedre til: at sætte ord på, hvad det kræver at udvikle og udfolde god undervisning. Lov 409 betyder, at man som lærer skal kunne argumentere for den forberedelsestid, man me-ner, er nødvendig. Det forudsætter, at man har et sprog for sin pædagogiske praksis og et fællessprog for det, vi gør, eller præmisserne for god undervisning. Det håber jeg, vi kan hjælpe på vej med den slags arrangementer.

Og hvordan har arbejdsmiljøet det med loven?- Det er et kæmpe problem, at den helt gennemgående dagsorden er, at man vil have mere for det samme – mere undervisning uden at ville betale for det. Og man har ikke til sinds at løfte andre opgaver af lærerne. Tvært-imod fortsætter lærernes situation med at blive mere og mere kompleks. Der er stadig flere krav om indivi-dualisering af undervisningstilbuddet, om at samar-bejde med eksterne folk og så videre. Og det betyder, at den undervisning, lærerne samtidig skal levere, bli-ver snuppet fra forberedelsestiden. Vi hører simpelt-hen lærerne i kor over det ganske land råbe: Overlæs!

Kan I overhovedet som faglig organisation gøre no-get for at forhindre, at tippet læsser for lærerne?- Med værnsreglerne i lov 409 har politikerne villet beskytte lærerne mod det grænseløse arbejde ved at sikre, at de får en klar forventning om, hvad de skal løse inden for arbejdstiden, og det er opgaveoversig-ten en del af. Derfor mener vi, at den skal have en form

Uddannelsesforbundet fortsætter kampen mod de nye arbejdstidsregler og for kvalitet i undervisningen. Forbundet vil dokumentere, synliggøre og arbejde politisk for at af bøde de værste konsekvenser af lov 409, eud-reformen og kommunernes iver for at få sprogundervisning til laveste pris. Det lover forbundsformand Hanne Pontoppidan.


og et indhold, som gør, at læreren kan forholde sig til, hvad der forventes af ham eller hende. Hvis den er til-strækkelig velbeskrevet, kan man som lærer vurdere, at ”her bliver jeg nødt til at skrue ned for ambitionen i min forberedelse”. Eller ”Det her kan jeg simpelthen ikke nå”, og så må man tage en snak med sin leder om, hvorvidt der er nogle ting eller opgaver, der kan løftes af, og om ambitionsniveauet. Men vi må sige, at det er en ualmindelig tynd kop te, vi har set. Nogle steder har man slet ikke fået nogle oversigter, andre steder står opgaverne blot som en side med ord på, hvor store og små ting er linet op uden vægtning. Så det generelle billede er, at øvelsen med at lave opgaveoversigter har det så dårligt. Det betyder, at den enkelte lærer bliver overladt til sig selv i forhold til at vurdere, hvordan man skal få enderne til at nå sammen, og at det er ham el-ler hende, der føler sig utilstrækkelig, når det ikke kan lykkes. Men i virkeligheden handler det om, at nogen har bedt en om at lave mere, end man har tid til at lave. Det er afgørende vigtigt, at der sker noget på området.

Kan I gøre noget?- Vi drøfter det i Lærernes Centralorganisation, vi forsøger at rejse problemet over for arbejdsgiverne –

at vi ikke mener, det er i orden og i overensstemmelse med lovens

intentioner – og vi vil spørge politikerne, om det er det her,

de mente med værnsreglen? De har jo haft en grund til

at sætte den ind.- Vi har også foretaget

en undersøgelse hos til-lidsrepræsentanterne, som vi kan bruge til at gå videre med i det po-litiske system. Når vi udtaler os om, hvordan

lov 409 virker i praksis, er det for mig helt, helt af-

gørende, at det ikke er en von hørensagen, men at vi rent

faktisk ved, hvordan det præ-cist står til på dén ungdoms-

skole eller dét sprogcenter i dén kommune – at

vi simpelthen ved, hvad billedet er, og

hvor hurdlerne er. Det kan vi med undersøgelsen, som har en helt forrygende flot svarprocent.

Det er også et nyt overenskomstår. Hvordan går man overhovedet til forhandlingerne med rank ryg, når det, man allerhelst vil have, ingen gang har på jorden?- Uanset om det har gang på jorden eller ej: Vi er som medlemmernes repræsentanter i dén grad nødsaget til at sørge for, at arbejdsgiverne kender vores med-lemmers holdninger og vilkår. Vi vil fortælle, hvor-dan lov 409 virker ude på arbejdspladsen, vi vil for-tælle, hvilke problemer medarbejderne har, når de skal undervise, og dermed hvilket spild det også gi-ver i forhold til dygtige medarbejdere og deres engage-ment. Arbejdsgiverne bliver altså nødt til at forholde sig til deres ansvar.

- Derfor stiller vi krav om at få en aftale, der sik-rer, at lærerne får et rum til at udfolde deres professi-onelle arbejde. Det krav stiller vi ikke for sjov, der er ganske enkelt et behov for at gøre tingene anderledes, end man gør det i dag. Vores medlemmer fortæller os igen og igen, at de har det forfærdeligt derude, og at loven har voldsomme konsekvenser for både arbejds-miljøet og kvaliteten.

Er der noget, som er anderledes i forhandlingerne denne gang? For eksempel mener arbejdsmarkeds-forsker Mikkel Mailand, at arbejdsgiverne vil for-søge at klinke skårene?- Jamen, det ser jeg da frem til! … Jeg tror ikke, at ar-bejdsgiverne er på vej til konflikt igen, men jeg tror, de vil fortsætte den stærke koordinering, som de viste i 2013. Derfor er jeg også rigtig glad for, at vi er rykket sammen med KTO og Sundhedskartellet i det nye For-handlingsfællesskabet. Behovet for at stå sammen er blevet endnu mere tydeligt.

Er der ting fra 2013, som du – set i bagklogskabens lys – ville have gjort anderledes?- Nej. Nej, det er der ikke… Jeg vil dog sige, at det sid-ste gang viste sig, at mange medlemmer blev meget overraskede over det, der skete. Det har gjort behovet endnu mere synligt for, at vi op til og under forhand-lingsforløbet får en tæt dialog med hele medlemskred-sen om sagens alvor – samtidig med, at vi selvfølgelig respekterer spillereglerne om ikke at referere fra for-handlingerne. Det er vi nødt til at gøre os nogle flere overvejelser om, hvordan vi bliver bedre til.

Hvordan ser det ud med beskæftigelsen – og vil der ske forskydninger inden for de enkelte uddannel-sesområder under forbundet? - Ja, vi vil opleve, at erhvervsuddannelsesreformen for-venteligt vil betyde afskedigelser – vi er begyndt at se de første, og nogen steder bliver det meget voldsomt. Eud-reformen betyder, at der samlet set bliver mindre

TIL

DA

NS

KU

ND

ER

VIS

NIN

GE

N

Randager 90, 2620 Albertslund7020 2810, [email protected]

BEGYNDERSYSTEMER

Til modul 1 og 2 og ’Arbejds-markedsrettet Dansk’

DU3:På vej til dansk – trin for trinVidere mod dansk – trin for trin

DU2:Vi taler dansk 1Vi taler dansk 2

DANSK UDTALE

BREVE/SKRIFTLIG FREMSTILLING

DANSK TALESPROG

Alle bøger er velegnede ved klasseundervis-ning, differentieret undervisning, selvstændigt arbejde, gruppe- eller pararbejde.

Læs mere på www.synope.dk

NYHED!


aktivitet på grundforløbet, samtidig med at den ønskede forøgelse af undervisningen skal ske uden yderligere res-sourcer. Vi vil også forventeligt se, at de uddannelses-forberedende skoler vil opleve en vækst. Når man skal have 2 for at komme ind på erhvervsskolerne, vil mange unge være nødt til at opkvalificere sig. Så jeg forestiller mig, at det bliver på VUC, produktionsskolerne, og forhå-bentlig også på daghøjskolerne. Jeg vil også sige, at den sædvanlige årlige katastrofemelding i forhold til AMU er midlertidigt aflyst. Men det er ikke sådan, at den er af-løst af jubelscener – turen ned ad bjerget er blot standset.

Hvad vil den kommende eud-reform betyde for læ-rerne og deres hverdag? - Her ligger en meget stor ledelsesopgave! Og svaret af-hænger meget af, hvordan ledelsen vil takle opgaven. Den kloge leder vil invitere foreningsformanden og tillidsre-præsentanten helt ind i maskinrummet og fra et meget tidligt forløb drøfte tingene med dem, der er den afgø-rende faktor for, at reformen bliver en succes. I fællesskab med dem kan der blive fastlagt retningslinjer for, hvordan man vil gennemføre implementeringen. Det vil den kloge leder gøre for at sikre, at den kæmpe viden, som lærerne har fra værkstederne, klasselokalerne, fra mødet med elever af mange forskellige baggrunde og fra samarbej-det med virksomhederne, bliver bragt i spil. Dermed vil man undgå en lang række begynderfejl. Men det vil også betyde, at man får en mere tilfreds personalegruppe, hvis den føler sig inddraget. Man er mere tryg, hvis man ved, hvad der skal ske, og i særlig grad, hvis man har haft ind-flydelse på det. Det betyder, at man vil få en robust per-sonalegruppe i forhold til forandringer.

I oplever en stadig større fart på udliciteringen af for eksempel sprogundervisningen for voksne og konse-kvenserne i form af social dumping. Hvad vil I gøre for at forhindre det?- Vi arbejder på at få indført et statsligt taxameter. I vo-res optik er danskuddannelse for voksne et uddannelses-tilbud på linje med alle mulige andre ungdoms- og vok-senuddannelser, som man har valgt at betale gennem et taxameter, derfor mener vi, at det vil være fornuftigt at finansiere det på samme måde. Det vil også betyde, at nogen politisk ville skulle stå på mål for besparelser på området, og dermed havde man muligheden for at adres-sere og holde de ansvarlige politikere oppe på sammen-hængen mellem kvalitet og pris. Vi har ikke noget imod private udbydere, men mod, at uddannelse bliver en vare og behandlet som en slags udsalgsvare. Desværre ser vi lige nu nogle udbydere på markedet, som konkurrerer på medarbejdernes løn- og ansættelsesvilkår, og det er no-get rigtig skidt. Det er en branche, hvor der kun er nogle få muligheder for at skrue på prisen, og der er allerede skruet prismæssigt i forhold til større hold og færre un-

dervisningstimer. Dermed er medarbejdernes løn- og an-sættelsesvilkår efterhånden det eneste resterende om-råde, og det har givet rum for disse nye aktører. Men det er et område, der kræver nogle højt uddannede profes-sionelle lærere, og de lærere skal have nogle løn- og an-sættelsesvilkår, der matcher uddannelsesbaggrunden og den virkelighed, de står i. Ellers må vi jo vide, at de kan søge over i andre brancher, hvor deres uddannelsesbag-grund kan honoreres på et højere niveau.

Vi går ind i et valgår – hvad har været det bedste og det værste, vi har set fra den nuværende regerings side set med lærerøjne? (lang pause)

- Det bedste? Den må jeg lige tænke over… - Det værste er nok den holdning, som ligger bag, at

man overhovedet fremsatte lov 409. Det gælder i for-hold til at respektere de ansattes vidensniveau og bruge det til udviklingen af offentlige arbejdspladser. Det gæl-der også i forhold til respekten for de faglige organisatio-ner som medlemmernes talerør både lokalt og centralt. Denne mangel på respekt havde jeg nok ikke forventet af en socialdemokratisk ledet regering. Det er jo befriende, at Sverige har tænkt sig at rulle hele New Public Ma-nagement-bølgen tilbage, og det ville være så smukt, hvis disse socialdemokratiske tanker ville smitte over sun-det. … altså den ene vej. Det bedste? … Hmmm…. Noget, der er godt, er, at vi fik en minister, som rent faktisk ken-der til resort-området og de udfordringer, vi står med… •

Læs hele interviewet på uddannelseforbundet.dk

Interviewet er lavet, inden den svenske regering ud-skrev nyvalg.

UDDANNELSESBLADET 01 / 2015 25 Se priser og licenser på shop.systime.dk


Dansk fra basis til D – avu

KursusMålstyret undervisning og differentiering i dansk på avu

Dansk fra basis til D – avu iBog® dækker sprog og kommunikation, litteratur og medier – specielt til avu-kursister. Aktiviteter og opgaver tilgodeser alle de faglige mål efter reformen og dertil faglig læsning, brug af it og løbende evaluering med nye, motiver ende metoder.

De enkelte niveauer kan købes særskilt eller samlet.

Nyheder:• Vejledning i genreskrivning• Interaktive opgaver om teksttyper og genrer• Forslag til undervisningsforløb på alle niveauer• Oplæsning af fiktionstekster, fx H.C. Andersen og

Ludvig Holberg.

iBog

Annamette Kjærsgaard Andersen, Anne Damholt Bøndergaard og Susanne Djurhuus | Lene Trolle Schütter (red.)

dbd.systime.dk

15 videoklip | 30 lydfiler | 265 aktiviteter | 75 interaktive opgaver | 120 primærtekster | 150 illustrationer | 580 ordforklaringer | 900 sider | eBog

Skolebaseret efteruddannelse i øjenhøjde med Annamette Andersen, forfatter på Systime og tidligere fagkonsulent.

På kurset præsenteres med udgangspunkt i Dansk fra basis til D iBog® konkrete redskaber til varieret og differentieret undervisning. Konkrete forløb bliver gennemgået, og målrettet fagligt materiale bringes i spil i forhold til fagets faglige mål.

Læs mere og book kurset på systimekurser.dkKursus


A-MENNESKER HAR GENFEJL

Nu kan A-mennesker ikke læn-gere kalde B-mennesker for syvso-vere og dovne. Forskere fra Berlins medicinske universitet har nem-lig fundet ud af, at A-menneskers friskhed skyldes en genetisk fejl.

Nogle A-menneskers indre ur er stillet fire timer længere frem, og deres døgnrytme er derfor unatur-lig. A-mennesker med denne gen-fejl kan dog prøve at snyde hjernen og det indre ur ved at bruge stærk lysterapi. Kilde: MetroXpress

MÆND I FAGFORENING BLIVER NEMMERE GIFT

Mænd har større chance for at blive gift, hvis de er medlemmer af en fagforening. I hvert fald i USA.

Forskere fra Columbia University og University of California, Berkeley, har set nærmere på 12.686 amerikanere født mellem 1957 og 1964. De har blandt andet undersøgt, hvilke forhold der giver de bedste chancer for at blive gift, og her bliver medlemskab af en fagfor-ening fremhævet som en faktor, der gør mænd mere attraktive, når det kommer til ægteskab.

Det skyldes især, at medlemskab af en fagforening signalerer både stabilitet og velstand: "Vi argumenterer for, at et medlemskab af en fagforening øger chancen for, at unge mennesker bliver gift: Enten fordi medlemskabet sikrer økonomiske fordele, eller fordi medlemskabet sender et signal om stabilitet og gode økonomiske udsigter for fremtiden," skriver forskerne.

Om det samme gælder i Danmark vides ikke. Men hvis du har planer om at fri til hende den søde, skulle du måske først lige melde dig ind i Uddannelsesforbundet - for en sikker-heds skyld. Kilde: Fagbladet 3F

FUP eller FAKTA - om sygedagpenge

1. Når man er syg, har man ret til sygedagpenge i op til 52 uger.

2. Hvis man lider af en livstruende, alvorlig sygdom kan perioden med sygedagpenge forlænges uden tidsbegrænsning.

3. Når man ikke længere kan få sygedagpenge, er der mulighed for at få et jobafklaringsforløb. Her skal den sygemeldte gennem et individuelt tilpasset og helhedsorienteret forløb, der skal være med til at udvikle den sygemeldtes arbejdsevne og dermed mulighederne for hurtigt at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

4. Under et jobafklaringsforløb får man en såkaldt ressourceforløbsydelse. Den svarer til kontanthjæl-pen, og derfor modregnes egen formue og en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægt og formue.

5. Den sygemeldte kan sige nej til lægebehandling uden at miste sin forsørgelsesret.

sVar:

1. fup. Den 1. juli 2014 trådte nye sygedagpengeregler i kraft. Nu skal jobcentret efter 22 ugers sygdom tage stilling til, om perioden med sygedag-penge kan forlænges.

2. fakta.

3. fakta. Jobafklaringsforløb skal være så kort som muligt, og kan højst vare i to år. Det er dog muligt at få flere afklaringsforløb, hvis man stadig er uarbejdsdygtig på grund af sygdom.

4. fup. Ressourceforløbsydelsen er uafhængig af egen formue og eventuel ægtefælles eller samlevers indtægts- og formueforhold.

5. fakta. Den sygemeldte skal bidrage til egen helbredelse, så han/hun kan vende tilbage til arbejdsmarkedet hurtigst muligt. Men ingen syge-meldte kan tvinges til at deltage i en behandling, de ikke ønsker.


Som følge af de nye arbejdstidsregler oplever 75% af medlemmerne, at det psykiske arbejdsmiljø er blevet forringet eller endda meget forringet.

NIE

LS B

O B

OJE

SE

N


Udgivelsen indeholder tankevækkende og letlæselige noveller opdelt i følgende emner:• Being different/bullying • Relationship• Discrimination • War or survival• Psychologically different • Identity• Children-parent

Teksterne henvender sig emnemæssigt til unge kursister. Der er oplæsning af teksterne ved native speakers og lytte øvelser

i form af paneldiskussioner. Teksterne består af noveller, sagprosatekster og aktiverende caseopgaver. Der er et om-fattende opgaveapparat.

Alastair Henry

tp.systime.dk

95 interaktive øvelser | 110 lydfiler (tekstoplæsning) | 153 opgaver | 25

illustrationer | 480 ordforklaringer | 50 originaltekster | 320 sider | eBog

Turning points


ENGELSK PÅ AVU

Denne iBog® indeholder emnerne:• Manners and respect • Children and parents• Friends and bullies • Singles and couples

Teksterne henvender sig til voksne kursister og suppleres af oplæsninger ved native speakers. Opgaver træner læse- og kommunikationsstrategier og skriftlighed og mundtlig præ-sentation. Der er også mange interaktive opgaver til træning af ordforråd og grammatik.

Lisbeth Jakobsen

relations.systime.dk

190 lydklip | 180 interaktive opgaver | 270 opgaver | 16 vendespil | 50 primær-

tekster | 120 dokumenter til download | 120 illustrationer | 1200 ordforklaringer

| ca. 360 sider | eBog

208 sider

Relations – grundbog udviklet til avu


Bog

iBog®

iBog®

Bog

iBog®

KORTLÆGNING AF EUD-LÆRERNES KOMPETENCERSom et led i den kommende erhvervsskolereform, skal lærerne på landets erhvervsskoler have et fagligt løft. Inden 2020 skal alle lærere have erhvervspædagogiske kompetencer, der svarer til et modul på 10 ECTS-point fra en pædagogisk diplomuddannelse. Derfor har Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlagt erhvervs-skolelærernes kompetencer for Undervisningsministeriet.

ALDER, KØN OG ERHVERVSERFARING

73% mænd

79% over 40 år

14 års erhvervserfaring i gennemsnit

ANCIENNITET OG ANSÆTTELSE

40% har mere end 10 års anciennitet90% arbejder 37 timer om ugen eller mere

UDDANNELSE

71% har selv en erhvervsuddannelse

25% har en gymnasial uddannelse

75% har gennemført pædagogikum

SE BOKS 1

KOMPETENCEUDVIKLING

67% deltog i kompetenceudvikling i 2013

Lidt mere en halvdelen mener, at deres skole

gør for lidt for kompetenceudvikling

Eud-lærerne mener, at de især har behov for

faglig kompetenceudvikling, mens deres ledere

mener, at der især er behov for pædagogisk

kompetenceudvikling

HVEM HAR BEHOV FOR KOMPETENCEUDVIKLING?

Især mænd over 40 år, der udelukkende underviser på eud og selv har en erhvervsuddannelseI alt skal 72% af de eud-lærere, der blev ansat før 2010, sendes på efteruddannelse, hvis de skal leve op til kravene i erhvervsuddannelses-reformen.

SE BOKS 2

BOKS 1

68 procent af erhvervsskolelærerne har ud over deres ungdoms-uddannelse også taget en videregående uddannelse. Svarene an-giver ikke hvilken type uddannelse, de kan derfor spænde over alt fra et efteruddannelseskursus eller en pædagogisk grund-uddannelse til en masteruddannelse eller et kandidatstudium.

BOKS 2

Selv om det er et krav, har 35 procent af de lærere, som er ansat i 2010 eller senere, ikke gennemført eller er i gang med at gen-nemføre en pædagogisk uddannelse på diplomniveau. 70% af dem svarer, at det er meningen, at de skal i gang med diplom-uddannelsen inden for et år, mens 11% fortæller, at deres leder ikke mener, det er nødvendigt. De øvrige lærere har de nødven-dige kompetencer fra tidligere uddannelser.

A F S I G N E DA M L U KO W S K I

Udgivelsen indeholder tankevækkende og letlæselige noveller opdelt i følgende emner:• Being different/bullying • Relationship• Discrimination • War or survival• Psychologically different • Identity• Children-parent

Teksterne henvender sig emnemæssigt til unge kursister. Der er oplæsning af teksterne ved native speakers og lytte øvelser

i form af paneldiskussioner. Teksterne består af noveller, sagprosatekster og aktiverende caseopgaver. Der er et om-fattende opgaveapparat.

Alastair Henry

tp.systime.dk

95 interaktive øvelser | 110 lydfiler (tekstoplæsning) | 153 opgaver | 25

illustrationer | 480 ordforklaringer | 50 originaltekster | 320 sider | eBog

Turning points


ENGELSK PÅ AVU

Denne iBog® indeholder emnerne:• Manners and respect • Children and parents• Friends and bullies • Singles and couples

Teksterne henvender sig til voksne kursister og suppleres af oplæsninger ved native speakers. Opgaver træner læse- og kommunikationsstrategier og skriftlighed og mundtlig præ-sentation. Der er også mange interaktive opgaver til træning af ordforråd og grammatik.

Lisbeth Jakobsen

relations.systime.dk

190 lydklip | 180 interaktive opgaver | 270 opgaver | 16 vendespil | 50 primær-

tekster | 120 dokumenter til download | 120 illustrationer | 1200 ordforklaringer

| ca. 360 sider | eBog

208 sider

Relations – grundbog udviklet til avu


Bog

iBog®

iBog®

Bog

iBog®


FAGLÆRER BRÆKKEDE RYGGEN – OG MISTEDE TILLIDEN TIL KOMMUNEN

Faglærer Brian Hansen brækkede ryggen for mere end tre år siden. Kommunen har stadig ikke af klaret, om han kan få bevilget f leksjob, selv om EUC Syd gerne vil have ham, og to læger har erklæret, at han ikke kan arbejde på fuld tid. Undervejs i forløbet er han blevet nødt til sammen med Uddannelsesforbundet at køre en klagesag for at få sygedagpenge.

A F M I K K E L K A M P / F OTO K A R I N R I G G E L S E N

søndag den 21. august 2011. Faglærer Brian Hansen har på grund af problemer med knæet skiftet sin normale løbetur ud med en cykeltur. Undervejs styrter han, rammer et træ og brækker ryggen.

Det er ikke bare begyndelsen på syge-meldinger og genoptræning, men også på usikkerhed og kamp for at få Aabenraa Kommune til at acceptere den fleksjob-ordning, EUC Syd gerne vil ansætte ham i. Det er ikke lykkedes endnu.

- Målet var i lang tid at komme tilbage på fuld tid, men det er urealistisk, og der-for er det reduceret til at komme tilbage og yde mest muligt. Det er bedre, at jeg yder det, jeg kan, i stedet for slet ingenting. Fuld tid kan jeg jo ikke, siger Brian Hansen.

Kan arbejde om formiddagen

Brian Hansen har været faglærer på EUC Syd siden 2008. Han er uddannet meka-niker og arbejdede inden for faget, in-den han tog dele af studiet til diplomin-geniør og siden gennemførte en uddan-nelse til lærer.

- Mine medstuderende på adgangskur-set til ingeniørstudiet opfordrede mig til at blive lærer. De sagde, at når jeg havde forstået et emne, var jeg god til at forklare det, fortæller Brian Hansen, der søgte ind

som faglærer og fik jobbet på EUC Syd, in-den studiet var gennemført. Læreruddan-nelsen blev dog gennemført som fjernstu-die, mens han arbejdede som faglærer på autolinjen på EUC Syds afdeling i Tønder.

Hverdagens almindelige trummerum med at pendle fra hjemmet i Aabenraa til Tønder blev dog sat på pause den dag i august 2011, da cykelturen endte galt.

Efter uheldet var Brian Hansen først indlagt, og efter en del genoptræning var han klar til så småt at genoptage arbejdet i januar 2012. Planen var, at han skulle optrappe arbejdstiden til fuld tid. Det gik langsomt.

- Jeg begyndte med nogle få timer om ugen. Nogle gange nåede jeg nærmest kun lige derned, før jeg var nødt til at tage hjem igen, fortæller han.

Omkring et år efter ulykken viste en undersøgelse, at ryghvirvlen endnu ikke var helet, som lægerne og Brian Hansen havde håbet på. Alligevel forsøgte han i august 2012 at forøge timetallet. Det lyk-kedes ikke.

- Jeg arbejdede nogle dage fuld tid, men var efterfølgende nød til at arbejde hjem-mefra eller sygmelde mig nogle dage, for-tæller han.

Teamet, han var en del af, hjalp ham

ved at acceptere, at han nogle dage ar-bejdede hjemme. Men det fungerede ikke med fuld tid, og det fik han også lægens ord for i maj 2013.

- En undersøgelse viste, at den skadede ryghvirvel stadig ikke ville vokse sam-men. Det var første gang, jeg direkte fik at vide, at jeg ikke kunne holde til at ar-bejde på fuld tid, fortæller han.

Brian Hansen begyndte derefter kun at arbejde om formiddagen eller maksi-mum tre til fire timer ad gangen, og både erfaringen og lægernes vurdering viser, at det er niveauet, han skal ligge på, hvis han skal være i stand til at fungere, når han kommer hjem, og ikke igen og igen skal sygemeldes i længere tid.

Fik medhold hos Ankestyrelsen

EUC Syd har hele tiden været forstående over for, at Brian Hansen ikke kan arbejde på fuld tid. Faglæreren fik fuld løn, mens skolen de to første år fik refunderet en del af lønnen, fordi han var blevet tildelt syge-dagpenge, men i september 2013 fik han at vide, at dagpengeperioden ikke ville blive forlænget.

- Begrundelsen var, at det var en ny si-tuation, fordi der ikke længere var udsigt til, at jeg ikke kunne komme tilbage på


FAGLÆRER BRÆKKEDE RYGGEN – OG MISTEDE TILLIDEN TIL KOMMUNEN

fuld tid. Kommunen mente ikke, at der var grundlag for det, da der heller ikke forelå en afprøvning. I perioden indtil jeg i sam-råd med kommunen begyndte at arbejde på cirka halv tid, var det jo blevet prøvet flere gange, om jeg kunne arbejde på fuld tid. Så selv om det reelt var afprøvet, mente man ikke, at der forelå en afprøvning. Vi vidste, hvad jeg kunne og kan holde til, og min arbejdsplads ville gerne ansætte mig på halv tid eller i en fleksstilling, fortæl-ler Brian Hansen.

Brian Hansen havde allerede en er-klæring fra en speciallæge, der slår fast, at han ikke kan holde til at arbejde på fuld tid. Kommunen godtog dog ikke lægeer-klæringen, fordi den mente, at lægen op-trådte som ”patientens advokat”. En ny læ-geerklæring kom dog endnu en gang frem til det samme resultat: Brian Hansen kan godt arbejde, men ikke på fuld tid. Det æn-drede dog ikke kommunens beslutning.

Jeg har to lægeerklæringer, der siger

det samme, men det sidder man overhø-rig. Jeg kan se, at kommunen har lagt til grund, at jeg i perioder har arbejdet fuld tid. Den har så overset, at jeg hver gang har været syg bagefter. Samtidig har jeg i pe-rioderne med fuld tid arbejdet hjemme en femtedel af tiden. Det kan man ikke rig-tig med den nye reform af erhvervsud-dannelserne, siger han.

I samarbejde med Uddannelsesforbun-dets konsulent, ankede Brian Hansen af-gørelsen. Det førte til et længere forløb, som i maj 2014 mundede ud i, at Anke-styrelsen gav Brian Hansen ret, tildelte ham sygedagpenge i 39 uger med tilba-gevirkende kraft og gav ham ret i, at han skulle have været arbejdsprøvet.

Set i bakspejlet ville han gerne have in-volveret Uddannelsesforbundet tidligere.

- Jeg var ikke opmærksom nok på, at forbundet kunne hjælpe mig, og i et godt stykke tid kørte det jo stille og roligt. Det var først i 2013, da kommunen ændrede

Kontakt forbundet i tide

Der er kommet nye regler om sygedagpenge. Det betyder, at kommunen allerede efter 22 uger skal beslutte, om dagpengeperioden skal forlænges. Derfor er det blevet endnu vigtige-re, at kontakte Uddannelsesforbundet for at få råd og vejledning.

Lige op til dette blads deadline i december fik Brian Hansen at vide af Aabenraa Kommune, at han ville få en form for afklaring i løbet af de-cember. Det var ikke sket ved redaktionens slut-ning den 8. december.

adfærd, at forbundet for alvor kom ind i billedet, siger han og tilføjer:

- Jeg er glad for min arbejdsgiver og for forbundet. Hvis jeg havde stået alene med det, havde det virkelig været op ad bakke, siger han.

Endnu ikke afklaret

Nogenlunde samtidig aftalte Brian Han-sen med skolen, at han skulle skifte sit job i Tønder ud med en stilling på 17,5 timer om ugen i afdelingen i Aabenraa, hvor han nu arbejder med elever i skoleprak-tik. Det skete efter et møde med kommu-nen, hvor embedsmændene påpegede at turen til Tønder er lang. Flytningen har den store fordel, at han ikke længere skal sidde i en bil mellem hjemmet i Aabenraa og arbejdspladsen i Tønder.

Siden sommerferien har han dog mær-ket de økonomiske konsekvenser af, at han ikke kan arbejde på fuld tid. På trods af, at Ankestyrelsen inden sommerferien slog fast, at han har ret til at blive arbejdsprø-vet, er det endnu ikke sket. Derfor er den månedlige udbetaling væsentligt lavere, end da han fik løn for en fuldtidsstilling.

- Jeg er stadig ikke blevet afklaret nu mere end tre år efter ulykken. Kommu-nen bruger oven i købet EUC Syd til ar-bejdsprøvning af andre mennesker i en lignende situation. Det giver ikke me-ning. Den eneste, der er blevet tilgode-set, er efter min mening Aabenraa Kom-mune, siger han. •

Faglærer Brian Hansen ville have involveret Uddannelses- forbundet tidligere, hvis han havde været opmærksom på, at forbundet kunne hjælpe.


af Lucas V. Engell

Lærerne på Hansenberg får ens arbejdstidEfter voldsom kritik i medierne og voldsom kritik fra Uddannelsesfor-bundet - blandt andet med en udtalelse fra forbundets kongres (se Ud-dannelsesbladet nr. 12, 2014) - har ledelsen på erhvervsskolen Han-senberg i Kolding ændret læreres arbejdstid, så den fremover er ens for alle. Og det er dermed slut med at skelne mellem "fuld tilstedeværelse" og "meningsfuld tilstedeværelse". Nu har alle lærere fået samme regler, som blandt andet giver dem mulighed for at arbejde hjemme i op til tre timer om ugen. Læs mere på uddannelsesforbundet.dk

PENSIONSALDEREN STIGER IGEN

Hvis du fylder 60 år i første halvdel af 2015, må du vente med at få folke-pension, til du er 66,5 år, og efterlønsalderen stiger til 61,5 år.

Fylder du 60 år i anden halvdel af 2015, kan du få folkepension, når du er 67 år og efterløn, når du er 62 år.

Det er et resultat af den tilbagetrækningsreform, der blev vedtaget lige før jul for godt tre år siden.

Om halvandet år begynder efterlønsperioden i øvrigt at falde, så den ender med at være tre år i stedet for de hidtidige fem år.

6,5 %bliver depotrenten i Lærernes Pension i 2015. Det er et mærkbart løft i forhold til sidste års 4,4 procent og dermed en af markedets højeste.

I det hele taget er LP's økonomi så god, at prognoserne også tyder på gode depotrenter i de kommende år - også selv om der kommer år med dårlige afkast.

Samtidig sættes prisen på invalideforsikring ned med 25 procent. Det er tredje år i træk, at prisen sættes ned, så den nu er sænket med 55 procent i alt. Det skyldes, at et stigen-de antal af de medlemmer, der får tilkendt invalidepension, vender tilbage til arbejdsmarkedet igen.

LP skriver dog i en pressemeddelelse, at de på trods af prisnedsættelserne er forsigtige, fordi de "kender endnu ikke konsekvenserne af folkeskolereformen".

Forlaget AndricoMossøbrå 5 • 8660 Skanderborg • Tlf 86 57 92 19 • [email protected] • www.andrico.dk

“Step by Step”En engelsk basisgrammatik med øvelseraf Wacher og Kjærgaard

Grammatik til venstre og øvelser til højre så eleven straks kan afprøve sin forståelse uden at skulle bladre rundt i bogen. Hvert kapitel indledes med en “Basics-boks”, som giver en kort indledning til et grammatisk emne. • Step by Step, 80 sider i stort format (A4), 99 kr. • Facithæfte, 44 sider, 48 kr.

• Step by Step som e-bog, enkeltlicens 69 kr., klasselicens: 895 kr. for et skoleår, 595 kr. for 6 måneder.

2. udgave hvor eleverne kan skrive direkte i e-bogen (PDF) og gemme deres besvarelser.

FA

ENGELSK:

Grammatik

med øvelser

(priserne er ekskl. moms)

Se forlagets øvrige engelskbøger på www.andrico.dk

NYHED!


glem alt om den hysteriske primadonna, som kun tænker på sig selv og vil ses og høres hele tiden. Forestil dig i stedet en person, som brændende ønsker at gøre en forskel, som er drevet af passion og enga-gement, og som lever gennem sit arbejde.

Sådan er virkelighedens primadonna på arbejdspladsen ifølge seniorforsker Helle Hedegaard Hein. På baggrund af et femårigt feltstudium på Det Konge-lige Teater har hun udviklet fire arkety-per, som beskriver, hvad der motiverer og driver højtspecialiserede medarbejdere, heriblandt lærere.

- Der er ikke ret mange, der beskæf-tiger sig med motivationsteori. Forsk-ningsmæssigt er det meget underpriori-teret. Men det er sindssygt logisk, at en le-der bør vide, hvad det er, der driver folk. Hvis man skal skabe et resultat i fælles-skab, er man nødt til at forstå, hvorfor folk reagerer, som de gør, siger Helle He-degaard Hein.

Og det er ikke kun ledere, som kan have glæde af at kigge nærmere på Helle Hede-gaard Heins fire arketyper. De kan også bruges som udgangspunkt for at skabe bedre samarbejde blandt medarbejdere.

- I takt med at man uddelegerer mere og mere ledelse, giver det god mening at kigge på typerne. Hvorfor fungerer vores team-møder ikke, hvorfor går jeg galt i byen, når jeg skal samarbejde med min kollega? Det, der ofte sker, er, at man kommer til at op-

høje sin egen arketype til den bedste, og så kan man ikke forstå, at andre ikke fun-gerer på samme måde. Pragmatikerne el-sker for eksempel at holde mange og lange møder, men det er dræbende for de andre arketyper. Når man bliver bevidst om, at vi fungerer forskelligt og går på arbejde med forskellige formål, kan man organi-sere samarbejdet på en måde, som tilgo-deser de forskellige typer.

OK-13 er en katastrofe

I fremtiden skal Danmark leve af de krea-tive og højtspecialiserede medarbejdere, men ifølge Helle Hedegaard Hein er det den gruppe, vi skaber dårligst plads til på de danske arbejdspladser. Og det går i den helt forkerte retning, især i det of-fentlige. Det er forløbet omkring overens-komstfornyelsen i 2013, implementerin-gen af lov 409 og to store uddannelsesre-former et tydeligt eksempel på.

- OK-13 er en katastrofe for undervis-ningssektoren. Lærerprofessionen er ka-rakteriseret ved en høj grad af primadon-naer, og de har brug for fleksibilitet og pau-ser, så de kan få de gode ideer. Primadon-naerne og de introverte præstations-trip-pere kan slet ikke fungere med fuld tilste-deværelse og åbne kontorer. De kan ikke tænke i de rammer – det ved vi fra andre studier. Det er vildt frustrerende for dem, at rammerne for at udføre et godt stykke arbejde ikke længere er til stede. Så dem,

vi har brug for for at implementere refor-merne, dem får vi ikke noget ud af.

- Politikerne tror, at lærernes util-fredshed skyldes almindelig modstand mod forandring, men for de mange pri-madonnaer handler det om tab af livs-mening, altså det at gøre en forskel. Ta-bet af sagen, man arbejdede for. Frustra-tionen over, at man svigter. Lærerne står jo i direkte interaktion med de elever, de skal gøre en forskel for. Det kan blive et næsten dagligt eller ugentligt svigt, de kan gå hjem med.

Helle Hedegaard Hein opfordrer sko-leledelserne til at gå i dialog med lærerne:

- Store reformer medfører ofte en masse praktik, men der er behov for at tale om de store linjer, hvorfor vi skal gøre det her. Lederen skal signalere, at han er der af samme årsag som lærerne. Og læ-rerne skal selv være bedre til at tale om, hvad de har behov for for at fungere i disse rammer. Vi kan godt være mere til stede, men det skal give mening. •

”MANGE LÆRERE ER PRIMADONNAER”

OK-13 er en katastrofe for undervisningssektoren, for lærerstandens primadonnaer kan slet ikke fungere med fuld tilstedeværelse

og fælles arbejdspladser. De har brug for f leksibilitet og pauser for at trives og udvikle nye ideer.

A F S I G N E DA M LU KO W S K I / T E G N I N G E R N I E L S P O U L S E N

Hvilken type er du?


TYPE I: PRIMADONNAEN

- Arbejdet er et kald- Drevet af ønsket om at gøre en forskel- Arbejdet er den primære kilde til identitet og livsmening- Dedikeret, passioneret og engageret- Oplever det som sin pligt at værne om faget

TYPE II: PRÆSTATIONS- TRIPPEREN

Den introverte præstations-tripper:- Drevet af nysgerrighed og

lyst til at blive klogere- Analytisk- Kan lide at fordybe sig for

fordybelsens egen skyld- Vil gerne sparre med og lade sig

inspirere af andre- Optaget af at knække en faglig nød

Den ekstroverte præstations-tripper:- Karrieremenneske- Styret af at præstere og gøre karriere- Vil være dygtigst inden for sit felt- Har brug for offentlig anerkendelse;

andre skal synes og anerkende, at man er bedst

- Lægger vægt på prestigesymboler som høj løn, forfremmelse, frynsegoder m.m.

DE FIRE ARKETYPER


TYPE III: PRAGMATIKEREN

- Går meget højt op i work-life balance- Arbejdet er ikke den primære kilde

til identitet- Konsensussøgende- Har brug for anerkendelse og ros- Trives bedst med lavt konfliktniveau- Det sociale tilhørsforhold til

kollegerne/arbejdspladsen er vigtigt

TYPE IV: LØNMODTAGEREN

- Arbejdet er et nødvendigt onde- Tilfredshed og identitet findes

uden for arbejdet- Kender alle regler for tillæg,

pauser mv.- Vil have mest muligt ud af den

mindst mulige arbejdsindsats- Meget få højtspecialiserede

medarbejdere er lønmodtagere af natur, men de tre andre typer kan regrediere, dvs. ”gå tilbage” til denne type som udtryk for frustration og manglende motivation


DAGHØJSKOLER SENDER UNGE DIREKTE I UDDANNELSE95 procent af kursisterne bliver mere af klarede i forhold til, hvilken uddannelse de vil tage, og f lere end halvdelen går i gang med en uddannelse, når de har afsluttet et forløb på en daghøjskole. Det viser en evaluering af daghøjskolerne i Aarhus.

A F M I K K E L K A M P / F OTO H E L E N E B A G G E R

Elever bliver afklarede

95 procent vurderer, at forløbet på dag-højskolen har hjulpet dem til at blive afklaret med, hvad de skal efter skolen.

Elever begynder på uddannelse eller job

62 procent var i gang med en uddannel-se et år efter forløbet på daghøjskolen.

28 procent var selvforsørgende et år ef-ter forløbet på daghøjskolen.


det store, Åbne lokale emmer af liv. Nogle arbejder bag computere, andre taler afdæmpet, og bag en række skillevægge viser Anne Lahn en ny smykkekollektion, hun har designet. Opslag på skillevæggene viser ideudviklingen og selve processen, mens billeder på sort bag-grund viser en halskæde i træ og fingerringe på en kvindes hånd.

Anne Lahn har lavet projektet på daghøjskolen Kompetencehuset i Aarhus, hvor hun begyndte i august. Forinden havde hun forsøgt at komme ind på Designskolen Koldings nye linje Accessory Design. Det lykkedes ikke i første omgang, selv om hun klarede sig godt og kom langt i optagelsesprocessen. En veninde anbefalede Kompe-

DAGHØJSKOLE GØR DRØMMENE REALISTISKE

Stine Erlang Sloth og Anne Lahn har, siden de fik studenterhuen, taget f lere omveje mod en videregående uddannelse. På daghøjskolen Kompetencehuset i Aarhus er de blevet mere af klarede og oplever, at drømmeuddannelsen er kommet nærmere.

A F M I K K E L K A M P / F OTO H E L E N E B A G G E R

et HalVt År på en daghøjskole giver en god chance for at komme videre i uddannelsessystemet. 95 procent bliver mere afklarede, og ni ud af ti be-gynder enten på en uddannelse eller er selvforsør-gende, efter de har afsluttet forløbet på skolen. Det viser en evaluering af de fem daghøjskoler i Aar-hus kommune.

Undersøgelsen handler om den del af målgrup-pen, som kan få del i folkeoplysningspenge til op-hold på en daghøjskole. Det vil sige, at de typisk har en ungdomsuddannelse og ikke har været i kon-takt med kontanthjælps- eller beskæftigelsessy-stemet op til forløbet.

Netop denne gruppe har Aarhus Kommune i en årrække prioriteret at bruge folkeoplysningsmid-ler på - blandt andet fordi Aarhus tiltrækker mange unge, som ikke alle går i gang med en uddannelse af sig selv, fortæller Steen Devantier, der er for-stander for Kompetencehuset, som er en af kom-munens fem daghøjskoler.

Han er ikke overrasket over resultaterne, men glæder sig over, at effekten af daghøjskolernes ar-bejde bliver dokumenteret.

- 95 procent af de unge siger, at de kan bruge den faglige, uddannelsesmæssige og personlige vejled-ning, de får hos os. Det er et meget højt tal, siger han.

Samtidig hæfter han sig ved, at de unge ikke bare bliver afklarede. De begynder også på en uddannelse.

- Det er en gruppe, som netop ikke er kommet ind på en uddannelse, så det er bemærkelsesværdigt og viser, at vores arbejde har betydning, siger han.

Lærer at tage ansvar

Grundlaget for Kompetencehusets arbejde med at afklare eleverne er at tage dem alvorligt, fortæller Stig Bruun Jespersen, der underviser på Arkitek-tur, Mode og Design, som er en forskole til krea-tive uddannelser.

- Vi tilrettelægger vores undervisning som en konsekvens af, hvad folk gør. Eleverne lærer, at an-svaret sidder hos dem. Ikke alle er vant til det, men når de bliver i stand til at tage ansvar, er det ofte vejen til noget godt, siger han.

Mange har en idé om, at de vil være arkitekter eller designere, men de ved ikke, hvad studiet eller faget reelt indeholder. Det forsøger underviserne at råde bod på.

- De ved, at de for eksempel vil på arkitektsko-len, men ikke hvorfor, og så opdager de her, at både studiet og jobbet er noget andet, end de troede. Det får nogle af dem til at søge ind på flere skoler eller vælge en anden uddannelse, end de troede, de ville, men som bedre matcher det, de i virkeligheden vil arbejde med, fortæller Stig Bruun Jespersen. •

Vi lærer eleverne, at ansvaret ligger hos dem. Ikke alle er vant til det, men når de bliver i stand til at tage ansvar, er det ofte vejen til noget godt, siger underviser Stig Bruun Jespersen.


tencehuset, fordi hun selv havde gået der og bagefter kom ind på sit drømmestudium.

- Det var en lettelse at begynde her. Jeg er omgivet af kompetente lærere og af andre, der vil noget af det samme som mig, fortæl-ler 22-årige Anne Lahn, der blev færdig med gymnasiet i 2011. Siden har hun blandt an-det gået på højskole og et år på teknisk skole på grundforløbet til guldsmed.

Tiden på daghøjskolen har gjort hende mere afklaret.

- Før tænkte jeg, at det ville blive en ny epoke i mit liv, hvis jeg kom jeg ind på Design-skolen i Kolding. Men jeg tænkte også, at hvis jeg ikke kom ind, så ville jeg finde ud af no-get, ligesom jeg plejer. Nu ved jeg, at jeg rigtig gerne vil det her. Og jeg har lært en masse, så det er blevet mere realistisk, siger hun.

Søger ind på flere studier

Stine Erlang Sloth på 21 år har en lignende historie. Hun er i gang med sit tredje sabbatår efter gymnasiet og har haft svært ved at finde ud af, hvad hun ville.

- Jeg troede, jeg ville finde ud af det, mens jeg rejste og gjorde andre ting i mine sabbatår, men det skete ikke rigtig, og det var ved at blive lidt stressende, fortæller hun.

Hendes mor fortalte om Skolen for visuel kommunikation i Haderslev, som vakte Sti-nes interesse. Et besøg til åbent hus bekræf-tede hende i, at skolen kan være det rigtige. Hun vurderede selv, at hun manglede nogle færdigheder og blev anbefalet af en lærer på skolen i Haderslev at søge ind på den aarhu-sianske daghøjskole.

- Hun sagde, at mange på skolen i Hader-slev har gået her først. Og det har også været rigtigt for mig. Det har gjort mig mere sik-ker på, hvad jeg vil, og så har jeg lært så me-get, at det er blevet en reel mulighed nu, si-ger Stine Erlang Sloth og fremhæver, at hun har lært metoder til at styre kreative proces-ser og samtidig få et projekt færdigt til tiden.

Hun tager endnu et halvt år hos Kompe-tencehuset, men søger samtidig ind på drøm-mestudiet, som i løbet af de seneste måneder er blevet til flere studier.

- Skolen for Visuel Kommunikation er sta-dig min førsteprioritet, men jeg tror også, jeg søger Mediehøjskolen i København, og så sø-ger jeg også ind på Designskolen Kolding. Det havde jeg ikke gjort, hvis jeg ikke havde gået her, siger Stine Erlang Sloth. •

Anne Lahn (øverst) og Stine Erlang Sloth (nederst til højre) mangler de sidste færdigheder for at komme ind på drømmestudierne. Dem har de valgt at tilegne sig i Kompetencehuset.

Formand Lærer Gordon Ørskov MadsenTræffes I sekretariatet efter aftale

SekretariatschefLærer Frank A. Jørgensen

HovedkontorKompagnistræde 32Postboks 22251018 København K

Tlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955Email: via hjemmesidenwww.dlfa.dk

KontaktoplysningerRegionscentrene har åbent for personligt fremmøde i a-kassens kontakttid.

RegionscentreOdenseKlaregade 7, 1. · 5000 Odense CTlf: 7010 0018

EsbjergSkolegade 81, 3. · 6700 EsbjergTlf: 7010 0018

Århus – RisskovRavnsøvej 6 · 8240 RisskovTlf: 7010 0018

AalborgC. W. Obels plads 1 B, 1. · 9000 AalborgTlf: 7010 0018

KøbenhavnHestemøllestræde 5 · 1464 København KTlf: 7010 0018

ÅbningstiderMan - tors: 10.00–15.30Fre: 10.00–14.30

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

Vil du have en personlig samtale, aftaler du en tid ved at ringe på tlf. 70 10 00 18.

Du kanogså sende en mail via hjemmesiden.

UDDANNELSESBLADET 01 / 2015 39A-KASSE FOR UDDANNELSESFORBUNDET

Få op til 49.600 kroner om måneden – tegn FTF-A Lønsikring. Du får de første tre måneder til HALV PRIS. Få mere at vide om den nye FTF-A Lønsikring. Sms* Lønsikring til 1980,

så ringer vi dig op. Eller ring direkte til os på 70 13 13 00. Læs mere på ftf-a.dk

ftfa_loensikring_uddannelsesforbundet_210x270mm.indd 1 02/12/14 13.50


Dansk er svært – men du skal nok få det lært!AF LISE BOSTRUP. FORLAGET BOSTRUP 2012. BOG 100 S. + 2 CD. PRIS IKKE OPGIVET

Denne bog henvender sig til voksne udlændin-ge, der er ved at lære dansk, og hovedfokus er den danske udtale. Bogen består af 29 ens ka-pitler, der hver især tager udgangspunkt i bog-staverne i det danske alfabet. Hvert kapitel bringer de forskellige bogstavers udtalemæssi-ge varianter samt en kort hverdagsdialog, hvori eksemplerne anvendes. Den røde tråd i disse samtaler er de samme otte danskere, som læ-seren møder i forskellige sammenhænge. Dis-se otte let karrikerede danskere er Maria, Ly-dia, Max, Liselotte, politibetjenten samt bed-steforældrene. Samtalerne illustrerer de fo-netiske regelmæssigheder i det danske sprog, men altså også forskellighederne.

Hvert kapitel inviterer til ekstra opmærk-somhed i forhold til nogle generelle ting, man skal lære, når man skal lære et nyt sprog. Her kan bl.a. nævnes basisintonation, vokallyde, tryk og stød i fremmedord såvel som i verber, sammensatte ord m.m. I disse kapitler kan den studerende dermed iagttage, men også selv træne spidsfindighederne i forhold til de dan-ske udtaleregler. Disse øvelser er bl.a. udformet som skemaer, som den studerende selv skal ud-fylde med de forskellige udtalemåder. Bagerst i bogen er udfyldte skemaer, så den studerende kan tjekke efter, om han/hun har udfyldt ske-maerne korrekt.

Forrest i bogen er der en arbejdsplan, hvori Lise Bostrup laver en gennemgang af, hvordan den studerende kan arbejde målrettet med den danske udtale samt øvelserne og samtalerne i bogen. Det handler her om, som Lise Bostrup skriver, at få de studerende til at indlære ud-talearbejdet i deres aktive sprog (s.5). Alle bo-gens samtaler og øvelser er i øvrigt indtalt på cd, og der medfølger et mp3-link til compute-ren. I Bostrups forslag til en arbejdsplan, lader hun da også den studerende veksle mellem at lytte og selv læse materialet.

Bogen virker lidt stor og klodset i sit A4-for-mat, men indholdsmæssigt er den rigtig over-skuelig at navigere rundt i. De enkelte, konstru-erede dialoger er meget virkelighedstro, prak-sisnære og endog underholdende. Denne rig-tig gode bog kan med fordel bruges på modul 2 og 3 eller dansk 2 og 3 samt dansk som an-detsprog på avu.

Lotte Max Bank

Fokus på læring 3.0 – om læringsstile i dagligdagenAF OLE LAURIDSEN. AKADEMISK FORLAG 2012. 200 S. 269 KR.

På trods af at det efterhånden er anerkendt, at mennesker har forskellige præferencer i for-hold til en læringssituation, ved de fleste fak-tisk ikke, hvordan de lærer og arbejder bedst. I dag er der dog stadig mere fokus på dette på skoleområdet og denne bog beskriver, hvordan læringsstile også gør sig gældende i den voks-nes arbejdsliv. Fokus på læring 3.0 henvender sig til studerende på voksenuddannelserne, men kan også anvendes af fx HR-folk eller an-dre fra erhvervslivet. Kort fortalt, så handler denne bog om en læringsstilsmodel, BE-pro-filen, der er udviklet specifikt til voksne af bl.a. den amerikanske professor Rita Dunn.

Bogen er utroligt klar og præcis. Den er skrevet i et tydeligt sprog og har en meget fast struktur i sin opbygning.

Bogen indledes først med et generelt kapitel om læring. Dernæst er der et kapitel om Dunn og Dunns læringsstilsmodel, som Ole Laurit-sen så sætter ind i et neurologisk perspektiv. Til sidst i dette kapitel gennemgår Lauritsen præ-misserne for selve BE-profileringen. De næste kapitler handler om den enkelte og de forskel-lige læringsstile: Hvordan kan man bruge sin viden om ens egen læringsstil, og hvordan kan man i en arbejdsrelation blive klogere på hin-anden ved at kende til hinandens læringsstile? Endelig slutter Lauritsen bogen af med at skri-ve, at arbejdet med læringsstile kan være kræ-vende. Trods dette må man endelig ikke give op, og man skal nok komme ordentligt i mål (s. 147-148). Bagerst i bogen er der i øvrigt tre appen-dikser med forskelligt materiale.

Fokus på læring er meget alsidig i dens kom-munikationsform. I bogen indgår forskningsre-sultater. Der er også en række story cases, som underbygger forfatterens pointer. Disse cases er både fra scener på hjemmefronten og fra arbejdslivet. Samtidig indeholder bogen nog-

Redaktionen har modtaget følgende bøger. Nogle af dem vil blive anmeldt i kommende numre af Uddannelsesbladet.

Sygt sund! Perspektiver på sundhed og samfundAF RASMUS TRANEGAARD ANDERSEN & JES-PER ENGSTED. COLUMBUS 2014. 144 S. 129 KR.

Danmarkshistorie mellem erindring og glemselAF KRISTIAN IVERSEN & ULLA NEDERGÅRD PEDERSEN. COLUMBUS 2014. 144 S. 129 KR.

Kvinderne i Trachis. Herakles' dødAF SOFOKLES (NY OVERSÆTTELSE). SYSTIME 2014. 96 S. 118 KR. FÅS OGSÅ SOM IBOG M/DIV. EKSTRA.

Filmisk litteraturhistorieAF MIMI OLSEN & NEEL SCHUCANY. GYLDENDAL 2014. 168 S. 169 KR.

Chineasy - lær at læse kinesisk på en ny mådeAF SHAOLAN HSUEH. TURBINE 2014. 192 S. 279,95 KR.

Feedback i erhvervsuddannelserneAF KARIN HARTJE JAKOBSEN M.FL. DAFOLO 2014. 88 S. 188 KR.

Postmoderne filmAF PER HELMER HANSEN. FRYDENLUND 2014. 159 S. 199 KR.

Puls 2 - lærervejledningAF FANNY SLOTORUB & NEEL JERSILD MOREIRA. ALFABETA 2014. 109 S. 372 KR.

Den russiske revolutionAF DENNIS LUNDING NIELSEN. FRYDENLUND 2014. 136 S. 139 KR.

Det rykker! DU3AF BODIL JEPPESEN & GRETHE MARIBO. ALFABETA 2014. GRUNDBOG 136 S. 320 KR. ØVEBOG 68 S. 55 KR. LÆRERVEJLEDNING 178 S. 499 KR.

BERLINSPECIALISTENDanmarks førende i grupperejser til Berlin

Kombinerer studietur og undervisning · Opgaver og idéoplægTlf. 8646 1060 · [email protected]

www.berlinspecialisten.dkNU OGSÅ BILLIGE TURE TIL FLENSBURG OG HAMBURG


le visuelle figurer, piktogrammer mv. Bogen er dermed tiltænkt flest mulige læsere – forskel-lige læsere med mange forskellige præferen-cer i forhold til det at optage ny viden. Bogens formudtryk helliger dermed budskabet: at der er mange forskellige måder, hvorpå folk fore-trækker at optage ny viden.

Ole Lauritsen fører læseren stille og roligt gennem læsningen. Enkelte steder er han også kritisk og opfordrer til, at man ikke bare skal bruge læringsstilene for enhver pris. Meget af dette handler også om sund fornuft. Samtidig kan ens læringspræferencer ændre sig i for-hold til fag, over tid osv.

I essensen handler læringsstilene om, som Lauritsen skriver, at der ikke findes én rigtig måde at lære på. "Den rigtige måde at lære på er min og din måde at lære på..." (s. 18). Menne-sket går gennem livet og lærer konstant. Her er det afgørende i læringssituationen at tage af-sæt i noget konkret og velkendt.

Bogen her guider én frem til, at man kan få lavet sin egen læringsstilsprofil og en teamlæ-ringsprofil. Samtidig kan du blive klogere på dig selv og verden omkring dig. Bogen er fan-tastisk og kan varmt anbefales.

Lotte Max Bank

Deltagelse & forskellighed. En grundbog om inklusion og special-pædagogik i lærerpraksisAF METTE MOLBÆK M.FL., RED. VIASYSTI-ME 2014. IBOG M/VIDEOER, OPGAVER MV. 169 S. 195 KR. FOR 4-ÅRIG LICENS. BOG KUN SOM TILKØB 169 S. 80 KR.

Deltagelse og forskellighed – en grundbog om in-klusion og specialpædagogik i lærerpraksis til-byder en indføring i det inklusions- og special-pædagogiske fagområde. Indholdet er tænkt som såvel en generel introduktion til inklu-sion for færdiguddannede lærere og som en grundbog for lærerstuderende til basismodu-let Specialpædagogik. Ifølge forordet er bogens formål ”at bidrage til udviklingen af en kom-petenceorienteret læreruddannelse og prak-sis, da den understøtter læseren i at være ak-tiv i at søge viden, som kan kvalificere de valg, læreren træffer før, under og efter undervis-ningen.” Og senere: ”Det er en ambition med bogen at sætte fokus på de dilemmaer og den kompleksitet, som lærerarbejdet rummer, når lærere skal træffe begrundede, didaktiske valg i undervisningen.”

Bogens opbygning og indhold er på smuk-keste vis et spejlbillede af god. akademisk op-

gaveskrivning (altid en god bonus i en lære-bog): Forord med prolog, afsnit om bogens bag-grund og udgangspunkt. Klar oversigt over ka-pitler og deres indhold, begrundelse for valg af tema. Herefter følger en redegørelse for bogens centrale begreber og pointer, og derefter den egentlige brødtekst. Af kapiteloverskrifter kan nævnes: Det inkluderende perspektiv i folke-skolen og i læreruddannelsen, Niveauer af ind-satser, støttesystemer og læremidler, Inklusion og specialpædagogik i praktik og BA-opgaven.

Et samlet vue hen over for eksempel kapi-tel otte, Kommunikation og samarbejde, be-kræfter både det umiddelbare indtryk og det indtryk, som en grundig nærlæsning efterlod i hvert fald denne anmelder med. Det personli-ge møde og samarbejdet mellem elever, lærere og forældre blev med 1993-skoleloven formu-leret som et yderst afgørende middel til at op-fylde skolens formål. Alligevel er der nok ikke noget samarbejde, der nogensinde kan komme til ”at sidde på rygmarv”. Derfor er indholdet i dette kapitel evigt aktuelt.

Det virker befriende, at de såkaldt grund-læggende antagelser for kommunikation for-muleres åbent og diskuteres. Også i dette kapi-tel lykkes det forfatterne at slippe rigtig godt fra at opsummere lødige påmindelser for læseren. For eksempel: ”I dette møde med eleven spil-ler den kropslige og nonverbale kommunikati-on en stor rolle” (s. 134) eller ”… de spørgsmål man stiller, kan også være med til at skabe nye åbninger og muligheder” (s. 137).

Lærer-, elev- og forældreperspektiv og sam-arbejde behandles i hver deres afsnit. Præsen-tation og forståelse af spørgsmålstyper i det, der i bogen kaldes domæner. Vurderingens, for-ståelsens og handlingens domæne refererer til de forskellige fokus, som en samtale kan have.

Skudt ind i kapitelteksten er henvisninger til relevante videoer fra forlaget, som kan hen-tes ned på inclusion.systime.dk. Eksempler: Tre elever fortæller om en god skoledag, om, når samarbejdet bliver svært, om samarbejdet med de andre elever og om samarbejdet med lærerne. Disse optagelser er ikke ment som op-læg til fri eller forventet kopiering af en given pædagogisk metode eller didaktik. Snarere et tilbud om at blive klogere på andre indsigter og oplevelser. Kapitlet afsluttes med Spørgsmål til refleksion og diskussion og en litteraturliste med forslag til videre læsning.

De første fire stjerner vil undertegnede til-dele for den seriøse og inspirerende brødtekst. Men ved at inddrage flere synsvinkler fra det umiddelbart levede skoleliv gør den sig fortjent til den sidste af i alt fem opnåelige. Et materia-le, der ”taler op” til læseren.

Marianne Bindslev

Serviceleverance. Vejen til service i verdensklasseAF JAN ERIK DAHL & JØRGEN KJÆRGAARD. AKADEMISK 2014. 304 S. 399,95 KR.

Forfatterne til Serviceleverance har valgt en glitrende forsideillustration med to springende delfiner i det klare blå ocean. Jan Erik Dahl og Jørgen Kjærgaard præsenterer selv dette valg som udtryk for, at en flok delfiner besidder de samme vigtige karakteristika som ethvert ser-viceteam i verdensklasse, ”fordi delfiner er in-telligente dyr, der både arbejder sammen og har det sjovt sammen, er hurtige og adrætte, sprin-ger højt og er effektive og sympatiske”.

Fra den græske mytologi kender vi ellers delfinen som ”Frelseren”, den der redder søfolk i havsnød, og i nutiden som logo for universite-tet. Mon det er en helt anden sag?

I forordet vedgår forfatterne selv, at de har haft svært ved at fokusere på en bestemt mål-

erhvervsskolelæreren1/2008

andre laver, og laver noget sammen med dem. Vi bruger jo også deres produkter, så det er interessant at få et indblik i, hvor-dan sådan noget bliver til.”

En anden elev siger, at:”Det er godt at få sat nogle billeder på

de forskellige ting, så man har noget at henvise til, når man senere snakker om for eksempel udskæringer og sådan noget. Man skal finde ud af, hvad der har rele-vans for de forskellige fag på de enkelte værksteder.”

Baggrunden for at tænke i aldersin-tegration i form af samarbejde mellem eleverne på grundforløbet og mellem grundforløbselever og hovedforløbsele-ver kan findes i den kognitive forskning og neuroforskningen. Mange af syns-punkterne fra den kognitive forskning er formidlet gennem professor i kognitions-psykologi Howard Gardner, der taler om den individcentrerede skole, der tager et mangesidet syn på intelligens alvorligt. Med baggrund i den store spredning mellem eleverne på såvel grundforløb

som hovedforløb argumenterer han for, at skolen må indrettes til at udvikle intelli-genser og hjælpe mennesker til at nå mål, der svarer til deres særlige spektrum.

Dette står i kontrast til en uniform skole og planlægning, hvor eleverne marcherer i flok: ”først modul 1 for klassen, så modul 2 for klassen, og når du har bestået modul 3, må du komme videre til modul 4”.

Især erhvervsskoler må kunne rumme stor variation i elevernes kognitive og følelsesmæssige udvikling.

Mange elever på teknisk skole har van-skeligt ved at medvirke i en skole, hvor de til stadighed konfronteres med deres egen utilstrækkelighed eller mangler på udfor-dringer. Rammerne i form af værksteder og teorilokaler, materialer og indhold må inddrages i en tilrettelæggelse, der bedst tilgodeser de individuelle og de overord-nede mål for alle elevers læreproces.

En konklusionEleverne i erhvervsuddannelserne er meget forskellige, og de udvikler sig

forskelligt. Af interviews med mange, mange elever på såvel tekniske skoler som handelsskoler fremgår det tydeligt, at undervisningsdifferentiering ikke er et princip, man kan vælge til eller fra.

Det er selve nøglen til, om undervis-ningen og uddannelsen lykkes. Alt står og falder med, at det lykkes at engagere hver enkelt elev i en faglig og personlig udviklingsproces, der kan løfte ham ud over det, han i forvejen kan som følge af sin baggrund.

Bedre differentiering kan nødvendig-gøre, at klassebegrebet udgår og erstattes af fleksibel, aldersintegreret, tværgående og ofte niveaudelt organisering i og om-kring værkstederne og teorilokalerne. Når vi skifter fokus på forskellighed, evner og rummelighed, må organisering, indret-ning og undervisningsplanlægningen følge med. Det gør det nødvendigt med en helt anden organisering af undervisnin-gen.

19Kronik

Der skal nok fyres lærere. Og vi skal sælge bygninger.

Det var årets julehilsen fra ledelsen på Aarhus tekniske Skole, som umiddelbart før jul fortalte, at skolen havde et rekord-stort underskud på 20 millioner kroner.

Ifølge skolens direktør, Annette Lau-ridsen, har skolen mistet 500 årselever siden 2005. Det er primært de voksne, der udebliver. Ifølge direktøren, fordi de ikke har tid til at tage på efteruddannelse på grund af travlhed i virksomhederne. Af samme grund er der kun få ledige, der skal på kursus.

Desuden er der mindre skolepraktik end tidligere, og det koster også tilskud og dermed beskæftigelse for lærerne.

Først efter nytår kan direktøren sætte endeligt tal på fyringerne.

Skolen arbejder med en plan, der skal

genoprette økonomien på fire år. I den pe-riode skæres der 90 stillinger væk, men en del kan ske ved såkaldt naturlig afgang – det vil især sige lærere, der går på pension, uden at deres stillinger genopslås. Andre stillinger kan nedlægges, når lærere får nyt job. Men både AMU- og eud-delen bliver berørt.

Ud over fyringerne skal skolen sælge lidt mere end en femtedel af sine bygnin-ger.

lucas

Aarhus tekniske Skole fyrer lærere


gruppe, men ”Vi tænker, at der er inspiration og nye perspektiver at hente for både mellemle-dere, specialister, topledere og studerende, som nok vil have fokus på forskellige kapitler i bogen”.

En vigtig del af bogens grundlag er dog klart formuleret til at være, at det er muligt at ud-nytte et betydeligt potentiale til gavn for sam-fundsøkonomien, når vi som kunder modtager service. Denne personlige præmis præciseres på side ni ved erkendelsen af ”at koblingen til de gode gamle service management-tanker fra 1980'erne samt vigtigheden af et mere holistisk syn på serviceleverance”.

Hvis læseren kløjes – og det er faktisk ær-gerligt - i de mange ord om service i verdens-klasse, kunderejser, oplevelsesindlæg, service operations, Service Profit Change og lignende, kan det anbefales at springe direkte til side 77 og læse fra ”Fem karakteristika ved den gode servicepakke”.

I denne del af bogen fremlægges erfaringer fra det virkelige liv, som vil være genkendelige for alle. Uanset om temaet/casen handler om kødannelse i lufthavnen, antallet af inkludere-de børn i skolen eller salg af pumper fra en stor virksomhed, er der tale om et møde mellem fle-

re parter, der gerne skal medføre udvikling, læ-ring, tilfredshed og gode oplevelser.

Spørgsmålene er: Hvem skal modtage ser-vicetilbuddet? Hvad skal tilbuddet indeholde? Hvordan skal processen realiseres?

Serviceleverance henter teoretisk inspira-tion fra ikke mindst antropologien og pæda-gogikken. I sig selv en demonstration af bred-den og kompleksiteten i forståelse og design af moderne service. Derfor er denne bog god at få forstand og forståelse af.

Der er som ventet aspekter af serviceleve-rancer, der gås let hen over i denne bog. Når et godt samspil mellem systemer og mennesker også må og skal omfatte økonomiske overvejel-ser og kundernes personlige, sympatier og øn-sker, vil en pæn portion puffen, skubben, mani-pulering vel altid være en del af historien. Den udfordring berøres ikke i bogen.

Eksempler fra kødannelser i lufthavnen, nethandel og besøg på restauranter viser gan-ske vist tydeligt, at kundetilfredshed er et be-greb, der bliver taget alvorligt, men underteg-nede savner en diskussion af, hvordan kritik af servicen kan komme til udtryk. Hvis status er ophobning af passagerer ved paskontrollen

i lufthavnen, er den eneste forandring, der kan diskuteres, så flere indgange, tekniske forbed-ringer eller mere personale? Forbedring og ud-videlse af venteafsnittet for passagererne kun-ne måske også tages i betragtning?

Hvis det bliver uholdbart og utilfredsstil-lende at handle konkret og ”gammeldags” per-sonligt i butikker, er det så udtryk for et frit valg for kunden at overgå til nethandel eller er det af nød? Butikkernes åbningstider, personalets uddannelse eller andet?

Hvad enten man læser denne bog fra ende til anden eller som foreslået ovenfor måske bryder ind – og selvfølgelig vender tilbage til begyndelsen af teksten - smitter forfatternes engagement og viden hurtigt af på læseren. På grund af sin basis i en praktisk virkelighed, som vi alle er en del af som borger i kommunen, kun-de i butikken, besøgende på en musikfestival, gæst på restauranten eller beboer på en institu-tion kan Serviceleverancer være til gavn og nyt-te i mange forskellige sammenhænge. I uddrag eller som inspiration til fremtidsfantasier både på højere uddannelser og i kulturhus og initia-tiver med seriøs borgerinddragelse.

Marianne Bindslev

Dialog med undervisningsministeren og NNS-formandskabet om ny ansøgningsrunde

til Ny Nordisk Skole 0-18 år i 2015 – også for erhvervsuddannelser:

12/1 i Slagelse og København

15/1 i Aarhus

19/1 i Viborg og Aalborg

26/1 i Kolding

Tilmelding, tid og sted på nynordiskskole.dk

Dialogmøder

Vær med til at udvikle – Bliv en del af Ny Nordisk Skole

Bliv en del af Ny Nordisk Skole

Lærernes Centralorganisation har iværksat blokade over for UCplus' sprogcentervirksomhed i for- længelse af gentagne mislykkede forsøg siden primo 2012 på at opnå overenskomstdækning med UCplus.

Blokaden omfatter samtlige med-lemmer af LC's medlemsorganisa- tioner - herunder Uddannelses-forbundet - og indebærer, at intet medlem må søge eller lade sig ansætte i stillinger ved UCplus. Blokaden trådte i kraft ved døgnets begyndelse den 10. juni 2014.

BLOKADE MOD UCPLUS' SPROGCENTER- VIRKSOMHED


AF ANNE-MARIE BOELT, KONSULENT I UDDANNELSESFORBUNDET

HVAD SKER DER, HVIS SYGEDAGPENGENE IKKE KAN FORLÆNGES?

den 1. juli 2014 trådte nye sygedagpen-geregler i kraft. Når man har været syg i 22 uger skal jobcentrene tage stilling til, hvorvidt der er mulighed for at forlænge sygedagpengene.

Der er følgende syv muligheder

for forlængelse:

1) Hvis det er overvende sandsynligt, at man kan revalideres til beskæftigelse – herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den syge kommer tilbage til det ordinære arbejdsmarked.

2) Hvis det er nødvendigt med en afkla-rende indsats – herunder en helbreds-mæssig afklaring – for at afklare den sygemeldtes arbejdsevne, kan sygedag-pengeperioden forlænges op til 69 uger.

3) Hvis den sygemeldte er under (eller ven-ter på) lægebehandling, og lægen vur-derer, at den sygemeldte kan komme i arbejde igen inden for 134 uger – reg-net fra det tidspunkt, hvor man revur-derer situationen.

4) Hvis kommunen vurderer, at sagen skal behandles i rehabiliteringsteamet, for at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb,

fleksjob eller førtidspension. Sygedag-pengeperioden forlænges, indtil kom-munen har truffet afgørelse.

5) Hvis man lider af en livstruende, al-vorlig sygdom. Forlængelsen har ingen tidsbegrænsning.

6) Hvis der er rejst sag om en arbejdsska-deerstatning. Sygedagpengeperioden forlænges, indtil Arbejdsskadestyrel-sen er nået frem til en afgørelse.

7) Hvis kommunen har modtaget ansøg-ning om førtidspension.

Jobafklaringsforløb

For de sygemeldte, der ikke kan få forlæn-get sygedagpengene, er der indført mulig-hed for at overgå til et jobafklaringsforløb. Formålet med et jobafklaringsforløb er, at den sygemeldte skal have en individuelt tilpasset og helhedsorienteret indsats, der skal bidrage til at udvikle arbejdsevnen.

Et jobafklaringsforløb er som udgangs-punkt så kort som muligt, med fokus på den sygemeldtes situation. Hensigten er, at den sygemeldte ikke skal være langva-rigt i jobafklaringsforløb. Derfor kan job-afklaringsforløb maksimalt løbe i op til to år ad gangen, når personen er uarbejds-

dygtig på grund af sygdom. En person kan få et nyt jobafklaringsforløb, hvis perso-nen fortsat er uarbejdsdygtig.

Ressourceforløbsydelse

I jobaf klaringsperioden vil den syge-meldte modtage ressourceforløbsydelse - en ydelse på kontanthjælpsniveau. Res-sourceforløbsydelsen er uafhængig af egen formue og eventuel ægtefælles eller sam-levers indtægts- og formueforhold.

Lægebehandling

Med de nye sygedagpengeregler har man som sygemeldt mulighed for at sige nej til lægebehandling uden at miste sin for-sørgelsesret. Den sygemeldte skal bi-drage til egen helbredelse, så han/hun kan vende hurtigst muligt tilbage til ar-bejdsmarkedet, men ingen sygemeldte bliver tvunget til at deltage i en behand-ling, de ikke ønsker.

Obs!

Hvis du har problemer med hensyn til forlængelse af sygedagpengene, så kon-takt Uddannelsesforbundet så hurtigt som muligt. •

Mød os påfacebook.com/TeamBenns

Vores fokuspunkter er:Tid: Vi klarer alt det praktiske - og du sparer tidenSikkerhed: Gennemprøvet koncept - vi er hele vejenFaglighed: Det centrale element i enhver studierejse

Top faglige besøg i Athen:• Virksomhedsbesøg • Foredrag om det moderne Grækenland • Vagonetto-Fokis Mining Park

Pris er p.p. i flersengsværelse på hostel

Kompetent rådgivning til jeres studierejse

2.290pr. person5 dg / 4 nt.

ATHEN M. FLY fra kr.

Kontakt Helle på tlf: 46 91 02 [email protected]

Andre rejsemål:Lissabon, fly, 5 dg/4 nt fra kr. 2535,-Amsterdam, fly, 4 dg/3 nt fra kr. 1750,-Prag, fly, 5 dg/4 nt fra kr. 1525,-Rom, fly, 5 dg/4 nt fra kr. 1990,-New York, fly, 7 dg/5 nt fra kr. 5375,-I bor på selve Manhattan

44 UDDANNELSESBLADET 01 / 2015Vognmagergade 11 · 1148 København K · Telefon 3691 7070 · [email protected] · alfabetaforlag.dk

Bestil bogen på alfabetaforlag.dk

DU 1 DU 2 FVU

Læs verden består af 32 spændende, leksikale tekster. Alle teksterne er læsebearbejdede og ligger alfabetisk, men bindes sammen i ti overordnede emner. I Læs verden er målet at udfordre og udvikle kursisternes læsefærdigheder ved at inddrage smartphones, tablets og computere, så de opnår fortrolighed med at søge viden på internettet.

Til alle tekster er der således udarbejdet en række forskel lige netopgaver; man kan fx google ord, artikler og billeder og søge på YouTube efter relevante klip. Til yderligere støtte for læseprocessen er alle tekster suppleret med flotte fotos samt de mere velkendte forforståelsesopgaver, læseforståelsesspørgsmål og orddelingsøvelser.

(204

87 ·

listk

om.d

k)-B

S-U

DB

-JAN

-201

5-Al

le p

rise

r er

eks

kl. m

oms-

Forb

ehol

d fo

r pr

isst

igni

nger

og

tryk

fejl

af Christina Helleshøj, Louise B. Emmering og Hanna Niemann

160 siderKr. 225,-

Nye emner at tale om – og klikke på! På alfabetadigital/laesverden.dk er lærervejledning,

ekstraopgaver, de indtalte tekster samt skærmguides til at google og til at søge på YouTube.

YouTube

magasinpost-SMP · ID NR. 42162

uddannelsesbladet 1, 2015

Documents