uddannelsesbladet 5 2015

Læreres tillid til ledere styrtdykker

iPAD HJÆLPER SVAGE ELEVER Forstå dine elever med mentalisering

KLASSELEDELSE

UDDANNELSESBLADET #05 2015

Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv [email protected] | Deltag lab.systime.dk

Se priser og licenser på shop.systime.dk

Til grundforløb og hovedindgangepå EUDFå fri adgang til ALLE iBøger®

Systime giver alle undervisere og elever fri adgang til alle EUD og EUX-henvendte iBøger®.

Prøveperioden løber frem til 1. januar 2016 og gælder kun EUD/EUX-afdelinger.

Skriv til os på [email protected].

Se vores iBøger® på shop.systime.dk

afsc.systime.dk

eo.systime.dk

it-eud.systime.dk

erhvervsfag.systime.dk

idansk.systime.dk

engelskeud.systime.dk

plusfrabasistild.systime.dk

teknologieud.systime.dk

organisation.systime.dk

UDDANNELSESBLADET 05 / 2015 3

KORT NYT af Lucas V. Engell

OVER 10.000 UNGE HAR BRUGT HEADSPACE

headspace Danmark har endnu ikke eksisteret i to år. Alligevel har den grønne bølge spredt sig med lynets hast, og de unge bruger i stor stil headspace, når de mø-der bump på vejen i ungdomslivet: kærestesorger, ek-samensangst, ensomhed, tristhed eller konflikter med vennerne eller familien.

Siden åbningen af headspace i Danmark har mere end 10.000 unge brugt headspace – enten ved at kigge forbi et af de syv centre, klikke ind på chatten eller via headspaces udgående arbejde i ungdomsmiljøer.

headspace er et anonymt og gratis rådgivningstil-bud til børn og unge i alderen 12-25 år, og de unge har i den grad taget tilbuddet om nogen at tale med til sig.

- Vi er selvfølgelig meget glade for, at de unge i den grad har taget headspace til sig, men tallene vidner jo også om, at der er et enormt stort behov for et initiativ som headspace, siger sekretariatschef i headspace Dan-mark Iben Nordentoft.

headspace har over 350 frivillige på landsplan, og i alt har der været afholdt over 30.000 samtaler siden åb-ningen i september 2013.

headspace er et initiativ under Det Sociale Netværk, som Uddannelsesforbundet samarbejder med.

13 %Uddannelse - status 2014-15Institut for Menneskerettigheder har udsendt en del-rapport om nogle af de menneskeretlige udfordringer, som Danmark står over for på uddannelsesområdet. Udfordringerne har enten betydning for mange borge-res uddannelsesvalg og kompetencer, eller de rammer nogle grupper i uddannelsessystemet særligt hårdt.

Udfordringerne er inklusion, tilgængelighed, under-visning i dansk som andetsprog og modersmålsunder-visning, frafald på erhvervsuddannelserne blandt etni-ske minoritetsdrenge, mobning og en handlingsplan for undervisning i menneskerettigheder.

Rapporten behandler især grundskolen og ungdoms-uddannelserne, men berører også de videregående ud-dannelser samt voksen- og efteruddannelser.

Se mere på menneskeret.dk

Danske medaljer ved lærlinge-VMEn sølv- og to bronzemedaljer gik til Danmark ved WorldSkills i Brasi-lien. Sølvmedaljen blev vundet af murer og eux-elev Jens Peter Vester-gaard fra Skive, mens bronzemedaljerne blev vundet af tømrer Thor-bjørn Paw Stryger fra Sakskøbing og bager Stephanie Carbel Svend- gaard fra Brædstrup.

Desuden var der en "Medal of excellence" til otte andre unge dan-skere i fagene autolakerer, tjener, kok, møbelsnedker, bygningssned-ker, karrosseritekniker, maler og flisemurer, fordi de hver scorede over 500 af 600 mulige point.

I alt konkurrerede 18 unge danskere med 1200 andre unge fra om-kring 60 nationer og over 50 forskellige håndværk.

Ungdomsuddannelser skal ses efterMed 105 forskellige erhvervsuddannelser og fire forskellige gymnasiale uddannelser med over 300 forskellige studieretninger kan det være gan-ske svært at finde rundt i de danske ungdomsuddannelser. Samtidig er reformerne i folkeskolen, erhvervsuddannelserne og gymnasiet sket en-keltvis og ikke som en del af en sammenhængende uddannelsesreform.

Derfor vil den nye regering nedsætte en ekspertgruppe, der skal kom-me med forslag til, hvordan ungdomsuddannelsernes indbyrdes sam-menhæng kan styrkes.

Gruppen skal både se på sammenhængen mellem de forskellige ty-per ungdomsuddannelser og på sammenhængen igennem den enkelte ungdomsuddannelse. Ifølge Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, kræ-ver det, at der findes løsninger på fem centrale udfordringer i det nu-værende system:

1. Grundskolen forbereder primært til de gymnasiale uddannelser.2. De erhvervsrettede og de gymnasiale uddannelser er to adskilte spor.3. De unge oplever valget af ungdomsuddannelse som dramatisk og en-

degyldigt.4. For mange havner i restgruppen uden ungdomsuddannelse.5. Samspillet mellem ungdomsuddannelser og videregående uddannel-

ser skal styrkes.

Så mange flere end sidste år havde læreruddannelsen som 1. prioritet, da fristen for at søge ind på de videregående uddannelser udløb i juli i år.

UDDANNELSESFORBUNDETNørre Farimagsgade 15, 1364 København K, tlf. 7070 2722, [email protected], www.uddannelsesforbundet.dk. Telefontid: man-dag-torsdag kl. 9.00-12.00 og 12.30-15.30, fredag kl. 9.30-12.00. Formand: Hanne Pon toppidan. Næstformand: Børge Pedersen. Sekretariatschef: Birgitte Johansen.

UDDANNELSESBLADETRedaktion: ansv. redaktør Lucas V. Engell (DJ), journalist Dorthe Plechinger (DJ), journalist Marie Begtrup (DJ), journalist Marie Dissing Sandahl (DJ). Henvendelser til redaktionen: Uddannelsesbladet, Nørre Farimagsgade 15, 1364 København K, tlf. 7070 2722, [email protected]. Design, produktion og tryk: Datagraf. Svanemærket trykkeri, licens 541-166. Annoncer: Allan Christensen, AC Annoncer, tlf. 8628 0315, [email protected]. Annoncepriser, udgivelsesplan, deadlines mv. se www.uddannelsesforbundet.dk. Oplag 11.013. Kontrolleret af Specialmediernes Oplagskontrol. Abonnement: Marianne Jørgensen, [email protected], tlf. 7070 2722.

mener:

AUGUST 2015

i starten af august begynder de fleste af Uddannel-sesforbundets medlemmer på et nyt skoleår. Starten på et nyt skoleår vil altid indeholde momenter af spæn-ding og forventninger til det nye: Hvordan er eleverne/kursisterne denne gang? Vil man møde nye kolleger? Nye ledere? Er der andre ting, der er forandret, siden man gik på sin længe ventede sommerferie?

For nogle af vore lærere var starten her i august 2015 helt speciel. Den længe ventede og meget om-talte eud-reform trådte i kraft, og de nye elever på grundforløbene mødte op til helt nye forhold. Der er skærpede krav til elevernes kunnen og færdighe-der, hverdagen på erhvervsskolerne er helt ander-ledes i forhold til året før, og kravene på hovedforlø-bet er også skærpet.

Vi har sammen med undervisningsministeriet og arbejdsmarkedets parter det store håb, at refor-men kommer godt fra land, så eleverne får stort ud-bytte af undervisningen, så de kan blive de dygtige håndværkere, som samfundet har så hårdt brug for, og sådan at der igen opstår respekt om erhvervsud-dannelserne. Det skulle så igen gerne føre til, at en større del af de unge søger mod denne del af ung-domsuddannelserne.

også andre medlemmer af Uddannelsesforbundet bliver påvirket af eud-reformen. Ungdomsskolen, VUC og ikke mindst produktionsskolerne vil op-leve, at elever, der ikke kom ind på erhvervsuddan-nelserne på grund af de skærpede adgangskrav, vil søge mod disse skoler og uddannelser - enten for at erhverve sig de nødvendige kvalifikationer eller for at søge andre uddannelsesveje.

Herunder hører også den kombinerede ungdoms-uddannelse (KUU), hvor vi både er spændte på at få et overblik over dette års optag og af uddannelsens videre færd. Ligeledes vil danskuddannelserne uden tvivl blive påvirket af, at vi har fået en ny regering,

som klart har signaleret nye toner over for flygtninge og indvandrere.

Alt i alt store udfordringer for vore lærere.

uddannelsesforbundet håber, at arbejdsgivere og ledelser er bevidste om, at de har et meget stort an-svar for, at lærere og andre ansatte med funktioner i tilknytning til undervisningen kan levere den kvali-tet i undervisningen, som udfordringerne efterspør-ger. Det er ledelsernes ansvar, at rammer og vilkår er til stede, så det professionelle lærerarbejde kan fun-gere kvalificeret. Engagerede og dygtige lærere skal møde tilsvarende ledelser, som tager ansvaret på sig for en velfungerende dagligdag i undervisningen og bidrager konkret hertil.

Det var det, vi stillede krav om ved dette forårs overenskomstforhandlinger, da vi diskuterede ar-bejdstid. Resultatet blev, at vi på alle vore områder fik arbejdstidspapirer, som parterne var enige om.

Dermed gav parterne hinanden håndslag på, at man via samarbejde mellem ledelser og tillidsrepræsentan-ter vil fremme de gode arbejdsforhold. Via dialog og drøftelse af meningsfulde opgaveoversigter udarbej-det af lederen, skal der sikres ordentlig og menings-fuld planlægning for den enkelte og for lærerteamet. Det ser vi i Uddannelsesforbundet meget frem til.

desværre viser nylige undersøgelser af arbejdsmil-jøet, at den er gal igen især på erhvervsskolerne. Der er derfor al mulig grund til at initiere det gode samarbejde på skolerne mellem ledere, tillidsrepræsentanter og lærere, så fokus kan drejes væk fra dårlige arbejdsfor-hold og opslidende problemer med arbejdsforholdene.

Uddannelsesforbundets medlemmer er fagpro-fessionelle. De skal bruge deres ressourcer og energi på at udvikle, forberede og levere fremragende un-dervisning til elever og kursister. Til gavn for os alle.

Held og lykke med det nye skoleår.

Af Børge Pedersen, næstformand i Uddannelses- forbundet

NYT SKOLEÅR – NYE FORVENTNINGER

indholdUDDANNELSESBLADET #05 2015

06 LÆRERES TILLID TIL LEDERE STYRTDYKKER Lærernes vurdering af ledelseskvaliteten på erhvervsskolerne ligger helt i bund i ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

10 tema: Klasseledelse

10 Klasselæreren sKal være

resPeKtfuld – og et rØvhul

11 guide til Klasseledelse

13 Klasseledelse giver tryghed

15 læreren må godt være lidt efter dig

16 Jeg sKal Kende min tavletid

20 nu sKal læreren træde i KaraKter

24 IPAD ER EN STOR HJÆLP I UNDERVISNINGEN

– især for svage elever27 MAN SKAL ALTID HAVE EN PLAN B

27 FRA PAPIRBOH TIL i-BOG

29 Pausen

30 tidsregistrering har gJort

arbeJdsmængden synlig på teknisk skole

32 debat: Læserbrev om udlicitering

34 nye bØger & anmeldelser

42 intervieW med psykolog om mentalisering

FORSIDEFOTO: MICHAEL BO RASMUSSEN

Pluk fra22

10

24

42

WWW

6 UDDANNELSESBLADET 05 / 2015

hvor ofte bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af ledelsen? Det spørges der om i en omfattende undersøgelse af dan-skernes arbejdsmiljø, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø fore-tager hvert andet år.

Undervisere på erhvervsskoler er en ud af 35 jobgrupper, og deres klare svar på spørgsmålet i undersøgelsen fra i år er: Ikke særligt ofte. Kun slagtere og po-litifolk føler sig mindre anerkendte og på-skønnede af deres ledere.

De otte spørgsmål, som undersøgel-sen stiller om ledelseskvalitet, handler også om parametre som "mål forklaret i forhold til opgaver", "beføjelser i forhold til ansvar" og "tillid til udmeldinger fra ledelsen".

Noget er gået galt på erhvervsskolerne i løbet af de seneste år, hvis man skal tro, hvad tallene fortæller. Sammenlig-ner man med de tal, forskningscentret indsamlede i 2012, er undervisere på er-hvervsskoler på to år samlet set gået fra at vurdere ledelseskvaliteten til at være en lille smule under gennemsnittet af de andre jobgrupper til at lægge sig helt ned i bunden af feltet.

Opgaven misforstået

Undersøgelsesresultaterne kommer ikke bag på fællestillidsrepræsentant Leo Schmidt fra Syddansk Erhvervsskole. Han er heller ikke i tvivl om hovedårsagen.

- Vi har fået en ny årgang af absolut kompetente og velmenende ledere, som

" På to år er undervisere på erhvervsskoler samlet set gået fra at vurdere ledelseskvaliteten til en lille smule under gennemsnittet af andre jobgrupper til at lægge sig helt ned i bunden af feltet."

FAKTA

Forud for OK 13 lavede Uddannelsesforbundet en undersøgelse blandt medlemmerne (se Uddannelses-bladet nr. 1, 2015). Den viste, at lærernes psykiske arbejdsmiljø lå i ruiner.

Moderniseringsstyrelsen afviste undersøgelsen. Den er ikke valid og ligner ikke det, vi kender, sagde de.

En stor undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø bekræfter nu Uddannelses-forbundets undersøgelse - især når det drejer sig om det psykiske arbejdsmiljø for lærere på erhvervs-skoler. Se hele undersøgelsen på arbejdsmiljoforskning.dk (Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2012-20)

LÆRERES TILLID TIL LEDERE STYRTDYKKERUndervisere på erhvervsskoler føler sig ikke fagligt respekterede. I ny undersøgelse ligger de lavt i deres vurdering af ledelseskvaliteten.

A F T H O M A S DAV I D S E N

UDDANNELSESBLADET #01 2015

JEG BLEV SYGEMELDT MED STRESS I NOVEMBER

OG TUDER STADIG. DET ER LOV 409.

ALT FLYDERSøvnproblemer maveproblemerDE HAR FRATAGET MIG MIN

FAGLIGE STOLTHED OG ARBEJDSGLÆDE Mine kolleger græder

Jeg har fået en tjenstlig advarsel, fordi jeg har protesteret

Over halvdelen overvejer at stoppe.

Det er provokerende at skulle udføre et stykke arbejde dårligere, end man fagligt kan være bekendt

Undervisning kan godt finde sted ... men læring, dannelse, kreativitet og engagement har det meget svært

Konstant dårlig samvittighed parret med træthed samt oplevelsen af en glædesløs atmos- fære på jobbet

Søvnproblemer og grådlabilitet

Jeg har aldrig før arbejdet i et så dårligt psykisk miljø

Der er ikke tid til at reflektere og få gode ideer

VI ER REDUCERET TIL FABRIKS- ARBEJDERE MED STEMPELKORT


" De steder, hvor man læser Moderniserings- styrelsens retningslinjer tekstnært, går det galt. Så enkelt kan det siges."

HELLE HEIN, SENIORFORSKER

jeg dog mener ofte misforstår lederrol-len. Ikke mindst i forhold til Modernise-ringsstyrelsens styringsfilosofi. Lærerne møder i dag langt mere kontrol end tidli-gere fra ledelsen, når det drejer sig om til-rettelæggelsen af deres arbejde. Det vir-ker som om, det i højere grad handler om et overordnet ideologisk udgangspunkt end om undervisningskvaliteten i hver-dagen, siger Leo Schmidt.

Der er brug for meget større respekt for lærernes fagprofessionalisme, mener han.

- Lærerne udtrykker, at de er kommet til at føle sig som produktionsmedarbej-dere i et låst system, hvor den pædagogi-ske tilgang til elevernes uddannelse går tabt. Det er et problem, at ledere uden un-dervisningserfaring skal afgøre, hvordan og hvornår den enkelte lærer skal tilrette-lægge sin undervisning. Det ved den fag-professionelle bedst selv. Derfor er der akut brug for rammer, som underviserne i me-get højere grad selv kan agere i, siger fæl-lestillidsrepræsentanten fra Vejle.

Største tillidskrise i 25 år

I de 25 år, fællestillidsrepræsentanten på Roskilde Tekniske Skole, Ole Minnet, har arbejdet på erhvervsskoler, har han ikke oplevet en så dyb tillidskrise som den, un-derviserne er i lige nu.

- Der er et kæmpe problem med mang-lende arbejdsglæde. Det har flere årsa-ger, en af de vigtigste er manglende til-lid. Min opfattelse er, at de lokale ledel-ser gør, hvad de kan, for at få tingene til at fungere. Det er blot op ad bakke, fordi Moderniseringsstyrelsen har implemen-teret reformerne med en bulldozer, hvil-ket har gjort lærerne dybt frustrerede - først og fremmest over en grundlæggende følelse af at være blevet sat uden for ind-flydelse. Jeg tror, at hvis man tog den fru-strationsfaktor ud af ligningen, som lov 409 har afstedkommet, så ville bedøm-melserne af ledelseskvaliteten ligge mere normalt, siger Ole Minnet.

Tekstnær læsning går galt

Seniorforsker Helle Hein er netop ved at færdiggøre et projekt på gymnasie- og er-hvervsskoler, som har givet hende et før-stehåndsindtryk af den aktuelle stemning på lærerværelserne. Den negative vurde-

ring af ledelseskvaliteten kommer heller ikke bag på hende.

- Arbejdsglæden, for ikke at sige me-ningen med at gå på arbejde, har fået et ordentligt tryk. Man føler sig underlagt en stærkt nytte-etisk tankegang. Man fø-ler sig set på som en fabriksarbejder frem for en vidensarbejder, siger Helle Hein.

Frustrationen retter sig over en bred kam mod Moderniseringsstyrelsen og ma-nagementkulturen, vurderer hun. Hvor-vidt den lokale ledelse ryger med i købet, afhænger i høj grad af, hvordan den for-tolker Moderniseringsstyrelsens ret-ningslinjer.

- De steder, hvor man læser dem tekst-nært, går det galt. Så enkelt kan det siges. Mange steder kører det fornuftigt. Man tvinger ikke mere end højst nødvendigt ned over hovedet på lærerne, og man lyk-kes med at signalere, at man er på lærer-nes side. Men der er også steder, hvor ek-sempelvis tidsregistrering tages meget bogstaveligt; man fået lavet et system, som gør, at underviseren rent faktisk nu bruger meget tid på at tælle timer, samti-dig med at de føler sig overvågede. Pludse-lige begynder man at blive nærig med sin tid og tænker, om man nu laver en masse, lederen ikke ser. Det slår ikke fejl, at det psykiske arbejdsmiljø går lige lukt ind i en nedadgående spiral, hvis ledelsen går ned ad den vej, siger Helle Hein.

Undervisernes største problem med reformerne er den fulde tilstedeværelse, når de ikke kan se en faglig begrundet me-ning med den, vurderer hun.

- Mange undervisere ser reglerne som et indgreb i den faglige autonomi. For nogle lærere er fuld tilstedeværelse intet pro-blem, det hjælper dem med at adskille ar-bejde og privatliv. Andre typer lærere kan simpelthen ikke levere den samme kva-litet under de nye vilkår og får stressre-aktioner. De føler, de sælger ud, fortæl-ler Helle Hein.

En personlig score

Styringsfilosofien kommer fra Moderni-seringsstyrelsen, drosler derfra ned gen-nem de lokale ledelseslag og videre igen ud til uddannelseslederne, som skal stå på mål for de nyeste management-teo-rier, vurderer Leo Schmidt.

- Det betyder blandt andet, at uddan-nelseslederne ikke er så kollegiale over for lærergruppen i dag, som de har været tidligere, fordi de bruger så meget af de-res energi på at få de nye systemer til at fungere, siger han.

En særlig torn i øjet har det været for undervisere på Syddansk Erhvervsskole, at de på baggrund af interview med en kon-sulent får en personlig score, som efter-følgende indgår i medarbejdersamtalerne.

- Mange lærere udtrykker mistillid over for, hvad det er for kvaliteter, der skal til for at gøre sig godt i sådan en test. Det er langt fra gennemsigtigt.

Jeg tror ikke på, at man kan bedømme hver enkelt med et tal, så det giver mening. Målingerne bliver bare en ekstra belast-ning for underviserne og skaber endnu mere stress og frustration. Jeg har ingen problemer med, at man måler kvaliteten af undervisningen, men "hvem man er" ... det kan man ikke måle. Hvis man ka-ster sig ud i den slags ting uden at have or-dentlig kontakt til medarbejderne, så går det galt, siger Leo Schmidt.

Økonomiske grundvilkår

Direktøren på Syddansk Erhvervsskole, Lars Bregnehøj, er enig i, at der har væ-ret store udfordringer med at føre lov 409 ud i livet.

- Vi har kunnet se på de generelle til-fredshedsundersøgelser, at der er sket et fald. Det tager vi alvorligt. Vi har i sam-arbejdsudvalget besluttet at arbejde med social kapital, som var et forslag fra fæl-


lestillidsmanden. Vi er enige om, at det er en god måde at tilgå samarbejdet mel-lem ledelse og medarbejdere på, siger Lars Bregnehøj.

At der blandt underviserne er util-fredshed med de nye rammer og måden, de er blevet rullet ud i organisationen, er han fuldt ud bevidst om.

- Men det ændrer ikke på, at der er dele af vores virkelighed med 900 medarbej-dere og en økonomi på 600 millioner kro-ner, som foregår i et regneark. Vi har en økonomi, der skal løbe rundt. Det er et vilkår, og alle parter bør have respekt for grundvilkårene, siger Lars Bregnehøj. •

MINISTER:SKOLERNE SKAL SIKRE GODT SAMARBEJDEUndervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) havde ikke tid til at svare på spørgsmål om undersøgelsen, men har i stedet mailet denne kommentar til Uddannelsesbladet:

”Erhvervsskolerne er midt i store foran-dringer både i forbindelse med erhvervs-uddannelsesreformen og undervisernes nye arbejdstidsregler. Det er klart, at det lige nu kan gøre underviserne frustre-rede, fordi forandringerne stiller store krav til både ledere og undervisere. Det er bestyrelserne og ledelserne på erhvervs-skolerne, der har ansvaret for at sikre et godt arbejdsmiljø på institutionerne. De må tage undersøgelsen til efterretning og sikre et godt samarbejde med lærerne de steder, det ikke fungerer så godt. Det er helt afgørende for, at vi når i mål med in-tentionerne med reformen, hvor vi styr-ker kvaliteten af undervisningen.”

den dramatisKe forværring af er-hvervsskolelærernes psykiske ar-bejdsmiljø fra 2012 til 2014 viser ty-deligt, at det er lov 409 og de nye ar-bejdstidsregler, der er årsagen. Det gode samarbejde mellem ledere og medarbejdere er blevet fuldstændig ødelagt.

Så klar er Uddannelsesforbun-dets næstformand Børge Pedersen, når man beder ham kommentere un-dersøgelsen fra Det Nationale Forsk-ningscenter for Arbejdsmiljø. Han un-derstreger dog, at det nogle steder går fint. Men andre steder halter det. Lo-kalt kan lederne nemlig vælge forskel-lige tilgange til ledelse.

- Om man vælger at inddrage til-lidsrepræsentanter og medarbejdere i planlægning, strategi og implemen-tering, eller om man vælger at køre uden om dem, det er et lokalt valg. Og det slår ud på det daglige arbejde. Lederne har fået større ansvar med lov 409, og dermed er det også blevet mere tydeligt, hvordan den enkelte le-der agerer i forhold til medarbejderne, siger Børge Pedersen.

Ikke kun bestemt oppefra

Men næstformanden køber ikke for-klaringen med, at det kun er bestemt udefra eller oppefra. Det er også et lo-kalt valg, påpeger han, og valget har konsekvenser.

- Lærerne har været vant til større selvstændighed. Den er blevet berø-vet dem. Man bruger ikke deres pro-fessionelle tilgang. Mange steder bli-ver de ikke hørt. Og det påvirker folk psykisk, når deres fagprofessiona-lisme tages fra dem.

Forud for overenskomstforhand-lingerne i 2015 lavede Uddannelses-

forbundet en stor medlemsundersø-gelse. Resultatet var dramatisk og nedslående, når det drejede sig om ledelse og psykisk arbejdsmiljø. Mo-derniseringsstyrelsen afviste under-søgelsen. Deres forhandlere hævdede, at den ikke var valid.

Opfordring til ministeren

Undersøgelsen fra Det Nationale Forsk-ningscenter for Arbejdsmiljø bekræf-ter Uddannelsesforbundets undersø-gelse. Det vides ikke, om Modernise-ringsstyrelsen også mener, at den ikke er valid. Men undervisningsministe-ren mener i hvert fald, at skolerne skal tage den til efterretning (se ovenfor).

Til det siger Uddannelsesforbun-dets næstformand:

- Det er godt, at vores undersøgelse nu viser sig at være underbygget og va-lid. Ledelserne skal tage problemerne alvorligt, så lærerne ikke mister gej-sten. Det vil nemlig gå ud over kvalite-ten af undervisningen. Vi håber, at Un-dervisningsministeriet nu vil sørge for, at alle ledere arbejder for gode arbejds-pladser og godt arbejdsklima. Og at det vil gøre det sammen med os, så eud-re-formen kan komme ordentligt i gang.

Børge Pedersen frygter, at eud-re-formen ligesom folkeskolereformen får en dårlig start på grund af mang-lende gejst og motivation. Det vil være for ærgerligt, mener han, fordi der er mange spændende ting i reformen. Derfor slutter han med en opfordring:

- Nu har vi fået en ny minister, der kan se på det her og på området med friske øjne. Jeg vil opfordre hende til at indkalde os og parterne til en drøf-telse om, hvordan vi kan løse proble-merne. Vi har jo et fælles ønske om at få det til at fungere. •

UDDANNELSESFORBUNDET:

LEDELSESSTIL ER OGSÅ ET LOKALT VALGA F LU C A S V. E N G E L L

TIL

DA

NS

KU

ND

ER

VIS

NIN

GE

N

Randager 90, 2620 Albertslund7020 2810, [email protected]

BEGYNDERSYSTEMER

Til modul 1 og 2 og ’Arbejds-markedsrettet Dansk’

DU3:På vej til dansk – trin for trinVidere mod dansk – trin for trin

DU2:Vi taler dansk 1Vi taler dansk 2

DANSK UDTALE

BREVE/SKRIFTLIG FREMSTILLING

DANSK TALESPROG

Alle bøger er velegnede ved klasseundervis-ning, differentieret undervisning, selvstændigt arbejde, gruppe- eller pararbejde.

Læs mere på www.synope.dk

NYHED!


at udØve Klasseledelse er helt fundamentalt at sørge for, at eleverne får de bedste muligheder for at lære noget. Et mål, som de færreste er uenige i. Men alligevel er et af tidens pædagogi-ske modeord håndsæbeglat, når man med få ord forsøger at ind-kapsle, hvad det præcist og håndfast er – og hvordan man som lærer udøver god klasseledelse.

Helle Plauborg forsker i netop klasseledelse på DPU, Aar-hus Universitet, og definerer begrebet bredt. Mange forstår det alene som adfærdsregulering, disciplinering og urobekæm-

Klasseledelse er at skabe gode relationer til eleverne og samtidig styre undervisningen i høj grad. Ifølge eksperter i klasseledelse bør læreren genopdage sin egen autoritet efter års berøringsangst, for at nyde elevernes tillid og respekt står ikke i modsætning til lærerstyring.

A F M A R I E D I S S I N G SA N DA H L

LÆREREN SKAL VÆRE RESPEKTFULD – OG ET RØVHUL

TEMA KLASSELEDELSE

BERLINSPECIALISTENVi er specialister

på grupperejser til BerlinBerlin 4 dg/3 nt. inkl. morgen-mad samt ophold i flersengs-

værelser på valgt indkvartering

fra kr. 790

Lillehøjvej 2 8600 Silkeborg Tlf. 86 46 10 60

www.berlinspecialisten.dk


pelse, men klasseledelse er mere end det, forklarer hun.

- Det handler om, hvordan vi tilrette-lægger læringsmuligheder for eleverne. Hvordan man skaber et læringsmiljø, hvor eleverne er informerede om, hvad der skal foregå i undervisningen, så de forstår meningen med det, og hvorfor de skal gøre sig til deltagere i det. Så klas-seledelse er at rammesætte, motivere og støtte elever til at lære, siger hun.

Den bedste måde at bekæmpe uro blandt eleverne er at sørge for, at de ikke er forvirrede, men hele tiden ved, hvor-dan de løser en opgave trin for trin, hvad der skal foregå bagefter, og hvad læreren konkret forventer af eleverne, forklarer hun. Og dét er klasseledelse.

- Det lyder banalt og indlysende, men det er meget svært at praktisere. For det forudsætter, at du i din forberedelse af un-dervisningen hele tiden er forud i tid. Du skal kunne forudse, hvad der kan give for-virring, og hvor kaos kan opstå - hvor ele-verne vil blive bekymrede eller få svært ved at forstå. Det er slet ikke så nemt, som man skulle tro. For samtidig skal du hele tiden være opmærksom på, at du forhol-der dig respektfuldt til eleverne, så rela-tionen er præget af værdighed. Og ud over det skal du også have styr på det konkrete faglige indhold i undervisningen. Så det er slet ikke så enkelt, tilføjer hun.

Den tabte autoritet

Klasseledelse er en meget central del af lærerens opgave, mener Dorte Ågård, der fra sit bord på Aarhus Universitet, forsker i klasseledelse på blandt andet gymnasiale ungdomsuddannelser og VUC. Hun defi-nerer klasseledelse som organisering af undervisningen, rammesætning af det, som skal foregå, og kommunikationen mellem lærer og elev.

Organisering er, hvordan man prak-tisk griber undervisningen an – om der for eksempel arbejdes i grupper eller par – lyder forklaringen fra Dorte Ågård, mens rammesætningen eksempelvis er at markere start og afslutning på lektio-

GUIDE

KLARE INSTRUKTIONER

Når eleverne skal instrueres i, hvor-dan de skal løse en opgave, så brug ek-sempler – og gerne på en måde, der appellerer til andre sanser end høre-sansen. Vis eleverne, hvordan de skal løse opgaven – og hvad der skal kom-me ud af det.

TYDELIGE FORVENTNINGER

Sig til eleverne, hvad dine forventnin-ger til en konkret opgaveløsning er, så eleverne ved, hvad der skal til for, at de kan gøre det godt. Overvej grun-digt, hvad dine succeskriterier for un-dervisningen er og formulér dem tyde-ligt for eleverne.

GENKENDELIGE RUTINER

Etablér faste rutiner, så eleverne ek-sempelvis ved, hvor de finder nødven-digt materiale, og hvad de skal gøre, når de er færdige. Det giver kontinuitet og momentum i undervisningen.

TYDELIG START OG STOP

Markér tydeligt indledningen og af-slutningen på lektionerne. Undgå at tiden løber af med dig, men sæt tid af til afslutningen, hvor du gør status på, hvad I har nået i dag – og hvor under-visningen starter næste gang. Benyt eventuelt afslutningen på lektionerne til at vise eleverne progressionen i un-dervisningen.

TRIVSEL ER OGSÅ LÆRING

Det sociale og det faglige hænger sam-men: Du kan fremme elevernes socia-le kompetencer og trivsel i din måde at undervise på. Undgå fasttømrede kategoriseringer af eleverne som ek-sempelvis ballademagere eller søde, stille piger. Det er svært for elever-ne at undslippe kategorierne, og det indskrænker deres muligheder for at agere. Husk, at den måde, du opfører dig over for eleverne på, smitter af på den måde, eleverne opfører sig over for hinanden.

Kilde: Helle Plauborg, DPU

nen og overgangene mellem sekvenserne i undervisningen.

- Klasseledelse er en meget praktisk di-sciplin, som handler om, hvordan man gør sin undervisning, altså at omsætte sine ideer til praktisk undervisning. Det er alle de valg, som en lærer træffer for at få tin-gene til at ske og eleverne til at gøre, som man vil. For det er bestemt ikke altid, at eleverne spontant har lyst til at gøre det, læreren vil have dem til – tværtimod, si-ger Dorte Ågård.

Klasseledelse er, forklarer hun, det, man i gamle dage kaldte disciplin, hvor læreren fra den sorte skole brugte psy-kisk eller fysisk afstraffelse til at tvinge eleverne til at makke ret. Klasseledelse er vor tids pædagogiske redskab til at få eleverne til gøre det, som kræves for at lære. Kunsten er at være hjælpsom, ven-lig, tillidsvækkende, respektfuld og aner-kendende – kort sagt danne gode relatio-ner til eleverne – og samtidig bestemme, hvad eleverne skal gøre med veltilrette-lagt og nøje velovervejet undervisning.

For heldigvis blev der i 1970’erne taget et opgør med tidligere tiders dårlige auto-ritet og sorte skolemestre, mener Dorte Ågård, men det har medført et autori-tetstab, hvor lærerne i dag frygter, at det går ud over den gode relation til eleverne, hvis læreren bestemmer det hele.

- Måske har vi smidt barnet ud med badevandet, for vi har stillet spørgsmåls-tegn ved lærerens autoritet, og mange læ-rere har i dag et ubehag ved egen autori-tet. Vi gjorde op med den autoritære læ-rer, og vi skal i dag gentænke læreren som autoritativ. Det er en lærer, der siger "Her er det mig, der bestemmer", men som ind-drager og lytter til eleverne. Læreren skal hjælpe eleverne, men sætte rammerne. Vi har brugt årtier på, at elever og lærere stiller spørgsmål ved egen autoritet, og det er ikke godt for hverken elever eller lærere, at læreren har lidt et stort statu-stab, siger hun og fortsætter:

- Der har hersket en tanke om, at læ-reren ikke skal være en autoritet, men være så god, at eleverne selv gør det, man


vil have dem til. Og der er undervisning i dag, som ville have godt af, at læreren tog mere styring og rammesatte mere tyde-ligt, hvad eleverne skal gøre, og hvad for-ventningerne til eleven er – altså at for-mulere mål og retning med undervisnin-gen tydeligt, siger hun.

Og her kommer klasseledelse ind i bil-ledet. For med klasseledelse lykkes un-dervisningen allerbedst, når den i høj grad er styret af læreren, og der samtidig er god kontakt mellem eleverne og lære-ren, viser moderne forskning, forklarer Dorte Ågård.

Læreren skal også være et røvhul

Gennem klasseledelse skal læreren være omdrejningspunktet i og lederen af under-visningen, forklarer Jens Ager Hansen, der underviser blandt andre erhvervssko-lelærere i erhvervspædagogik - herunder klasseledelse - på VIA University College, og som har bidraget til og redigeret flere bøger om blandt andet klasseledelse på

erhvervsuddannelser. Et godt lærings-miljø opnås ifølge ham, når læreren ak-tivt styrer undervisningen og tydeliggør strukturen og forløbet for eleverne, sam-tidig som hun arbejder på at opbygge og vedligeholde gode relationer til eleverne. Og det kræver, at læreren tager autorite-ten på sig, mener han.

- For problemet er ikke, som Niels Haus-gaard sagde det, at de unge er nogle bandit-ter, men at de voksne ikke vil være voksne og for eksempel være nogle røvhuller ind imellem. Men det er ikke det samme som at bruge den dårlige lektor Blomme-auto-ritet – overhovedet ikke, siger han og un-derstreger, at "at være et røvhul" betyder at få eleven til at gøre ikke-lystbetonede ting for at lære.

For lærerautoritet er ikke lig med knægtelse af selvstændighed, påpeger Jens Ager Hansen og henviser til den dan-ske teolog og filosof K.E. Løgstrups tan-ker om autoritet.

Eleven bør ifølge Løgstrup anerkende,

at læreren ved mere om eksempelvis frem-stilling af bechamelsovs og som sit eget selvstændige valg acceptere at tilskrive læreren autoritet – og tie stille, høre ef-ter og se, når faglæreren viser, hvordan en opbagt sovs skal piskes.

- Det skal man gøre sig fortjent til som lærer. Det kræver gode relationer, tryghed, og at man kan forklare eleverne, hvad me-ningen er med undervisningen. Det kræ-ver også tydelig struktur i undervisnin-gen, at man kan forholde sig til hele holdet og til den enkelte, og at man er en faglig kapacitet og rent faktisk selv kan skifte et hjul, hvis man underviser mekaniker-elever, siger han.

For selve målet med at bruge sin læ-rerautoritet er at støtte, inspirere og ud-fordre både elevernes faglige og person-lige udvikling, og de er to sider af samme sag, understreger Jens Ager Hansen. •

Forlaget AndricoMossøbrå 5 • 8660 Skanderborg • Tlf 86 57 92 19 • [email protected] • www.andrico.dk

FA

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard:• En differentieret engelsk grammatik, 144 sider, 109 kr. • Øvebog, 92 sider, 69 kr.• Facithæfte, 44 sider, 48 kr.• Tea for Two - Games and Activities, 160 sider, 162 kr.• Stifikseren - elektronisk retteprogram, gratis!

• En differentieret engelsk grammatik (e-bog), enkeltlicens: 89 kr, klasselicens: 595 kr for 6 måneder, 895 kr for 1 år, 1.895 kr for 3 år.

Grammatikbogen som en læsebar PDF, hvor man med et enkelt klik skifter hurtigt til fx værktøjskassen.

• Øvebog (interaktiv e-bog), enkeltlicens: 79 kr, klasselicens: 495 kr for 6 måneder, 795 kr for 1 år, 1.695 kr for 3 år. I 2015-udgaven kan eleverne skrive besvarelserne og egne noter direkte i e-bogen. Kan gemmes og evt. sendes til læreren. (se mere på www.andrico.dk)

Priser ekskl. moms

STIFINDEREN

- et komplet system til engelskNYHED! Øvebogen

som interaktiv e-bog

TEMA KLASSELEDELSE


traPPerePosen uden for teorilokalet på første sal giver et glimrende overblik over det seks år gamle autoværksted på EUC Nordvest: I den ene ende står de ældre bi-ler på rad og række til grundforløbsele-verne, i den anden de topmoderne biler til hovedforløbselever, som der i dag står 13 af i gang med at skille og samle motorer.

- Kravene til hovedforløbseleverne er

KLASSELEDELSE GIVER TRYGHED

Faglærer Steen Bojesen Jensen har mangeårig erfaring med ledelse som værkfører og taekwondo-træner. På mange måder kan han bruge sin erfaring herfra til at lede klassen af automekanikereleverne. Og ved at have lært at sætte ord på det, han gør og kan, føler han, at han er blevet bedre til at lede en klasse i praksis. Eleverne? De vil meget gerne styres – hvis det foregår med gensidig respekt.

A F D O R T H E P L E C H I N G E R

F OTO : M I C H A E L B O R A S M U S S E N

Faglærer Steen Bojesen Jensen på EUC Nordvest i Thisted lærer et hold automekanikerelever, hvordan man måler cylindre.


større, og bremser på de gamle biler lig-ner de nye, siger faglærer Steen Bojesen Jensen lidt undskyldende over denne op-deling af bilmaterialet efter elevgrupper, da han viser rundt på skolens automeka-nikerlinje i Thisted.

Han har dog ikke i dette tilfælde brug for at få et fysisk overblik fra reposen i for-hold til dette ”luksushold”, som han kal-der det. Steen Bojesen Jensen ved nem-lig allerede, hvem af eleverne, der er ”gode til at skrue”, og hvem der er glade for bø-gerne. Han har skabt en relation til de en-kelte i deres tidligere hovedforløb, så han kan tillade sig at gå rundt til de små grup-per og forny denne relation samt give dem hjælp eller sparring – eller blot tale om dagligdagsting, så de ikke kun ser ham som en autoritet:

- Det kan man ikke ved et større og nyt grundforløbshold med 30 elever, så mi-ster man nemt overblikket, siger han, da vi sætter os i teorilokalet, og forklarer, at han der er nødt til at være mere klasseori-enteret og få styr på alle eleverne i hele lo-kalet og på, om alle nu gør det, de skal, og at der ikke sker noget uventet.

Der skal han også i højere grad tage hensyn til sikkerhed og motivationen hos alle, siger han og tilføjer, at det ligger ham meget på sinde at finde ud af, hvor-dan dynamikken vil være i en ny og stor klasse, om der vil være meget uro, og om eleverne tager imod de opgaver, han giver. Han prøver i det hele taget at finde ud af, hvordan han bedst kan navigere i det felt, han er i som lærer.

- Langt hen ad vejen betyder de første ti minutter af en undervisning meget i for-hold til at få styr på klassen og overblik. Der er altid nogle, som har en smart be-mærkning klar, og de skal ikke have lov at fylde for meget. Men de skal også have lov at være her. Og min erfaring er, at man kan blive overrasket. Derfor skal man ikke være for skråsikker i forhold til ele-ven, men være parat til at ændre retning. Pludselig overrasker de med et spørgsmål, og man finder ud af, at han egentlig ikke er den type, som jeg havde regnet med.

Teori styrker praksis

Steen Bojesen Jensen ved noget om le-delse. Både af arbejdspladser og klasser.

Han har været faglærer her i to år, men med en fortid som uddannet automekani-ker i 1991, nødhjælpsarbejder i eks-Jugo-slavien, medejer, værkfører og afdelings-leder på større værksteder som Fiat, Alfa Romeo og Peugeot samt træner i kamp-sporten taekwondo. Så den praktiske og ledelsesmæssige erfaring var på plads, da han blev ansat på EUC Nordvest. Dertil tog han samfundsfag og dansk på gymna-sieniveau samt den obligatoriske PD, så også den teoretiske og pædagogiske bal-last kom på plads. Når det gælder teorien bag klasseledelse, fik han den på plads i forbindelse med projekt Fastholdelseska-ravanen under Undervisningsministeriet. Her deltog han og andre lærere fra EUC Nordvest i blandt andet en temadag om klasserumsledelse, hvor hans egen teo-riundervisning blev overværet. Det var en meget lærerig oplevelse, for på et nor-malt afdelingsmøde har man ikke tid til at reflektere over hver enkelt lærers un-dervisning, siger han.

- Det, at man kommer igennem proces-serne med at prøve sig selv og undervis-ningen af, gør, at man bliver klogere på sig selv. Og PD'en har også hjulpet. Det kan godt være, at du allerede praktiserer nogle bestemte ting som for eksempel klasse-ledelse, men får du sat ord på dem, stiger kvaliteten. Du bliver bedre, fordi du bli-ver klogere på, hvad det er, du gør, og de tanker, der ligger bag.

Klasseledelse i en vekseluddannelse

Undervisningen er delt op i daglig praksis og teori. Og det kan være en udfordring, når det er en elevgruppe, der – med Steen Bojesen Jensens loyale ord – ikke er sko-leglade og ofte vælger automekaniker-faget, fordi de lærer bedst gennem røre-gøre-undervisningen, som han kalder det.

- Men du skal kunne sætte dig ind i nogle nye ting og være skarp på det teore-tiske også, hvis du skal være tekniker på et værksted i dag. Eud er en vekseluddan-nelse, hvor det reelt set er værkstederne, der skal give eleven rutinen og håndelaget. Det kan vi ikke nå her, men vi må prøve at give dem en viden, som er bred nok, men også specifik nok til, at den kan bruges, siger Steen Bojesen Jensen og forklarer, at fejlfinding, elektronik og el fylder me-

get i både den teoretiske og praktiske ud-dannelse, fordi det er så stor og vigtig en del af det håndværksmæssige.

Hænger klasseledelse sammen med vek-seluddannelse?

- Ja, i forhold til vores mesterlæretra-dition, hvor du har en mester eller mester-svend, som viser dig, hvad du skal. Det skal vi jo også som lærere – selv om vi har en hel klasse. Jeg betragter mig selv som en mestersvend. Forskellen på at være tradi-tionel lærer og mestersvend er, at jeg kan komme tættere på eleverne som personer. Vi taler ligeud til hinanden. Og det bliver der plads til, hvis man har styr på klassen. Hvis du ikke har, ryger du hele tiden til-bage i rollen, hvor du skal tale ned til dem, siger Steen Bojesen Jensen.

Han prøver at begrænse det, som vi på jysk kalder røv til sæde-undervisning, for-klarer han inden frokostpausen, der mar-kerer overgangen til dagens teoriunder-visning. Men der er nogle ting, som man bare skal igennem rent pensummæssigt, forklarer han. Så tager han korte sekven-ser og går videre med andre former for un-dervisning - for eksempel quiz. Især hvis han fornemmer, at nogle af eleverne ikke har ”så meget læringsmulighed” tilbage. Eller han tager eleverne ned på værkste-det, hvorefter han igen samler op i teo-rilokalet.

- Og pludselig er det meget sjovere, og de forstår lettere de teoretiske ting. Så vek-selvirkningen og den såkaldte transfer – at de så hurtigt som muligt skal kunne overføre teorien til praksis – er vigtig i denne uddannelse.

Unge med store udfordringer

Når begrebet klasseledelse fylder så me-get i blandt andet eud-reformen, skyldes det efter Steen Bojesen Jensens mening den generation af unge mennesker, som er ”materialet” for erhvervsuddannel-serne. Ikke så meget de elever, der lige nu går i værkstedet og er ved at få sam-let motorerne efter at have renset dem – de har alle lærepladser. Men Steen Boje-sen Jensen har haft skolepraktikelever i hovedforløb, som havde meget store pæ-dagogiske og faglige udfordringer, ”fordi de ikke havde fået samme stimulation, som man får på en læreplads”, siger han.

TEMA KLASSELEDELSE


Mathias Fredholm,

20 år, Salling, er vokset op på en farm og har altid drønet rundt på marker-ne på knallert, ATV (et terrængåen-de køretøj) eller i gamle biler:

”Jeg lærer bedst ved at have ting i hænderne og se, hvordan de funge-rer. Men når vi har haft hænderne i det, lærer vi også noget ved teorien. Læreren må godt være lidt efter dig, men man skal også kunne snakke om fritiden og den gamle bil derhjemme. Han må gerne være glad og smilen-de, men man skal ikke miste respek-ten for ham. Det skal ikke være sjov og spas det hele.”

Matias Pedersen,

18 år, Skive, har glædet sig til at komme i skole efter praktikken, for-di han bor så langt fra de andre:

”Det er altid godt med fem uger her på skolen, men så behøver jeg heller ikke at være her længere!”

Hans far er mekaniker, og han har altid hjulpet med cykler, knaller-ter og biler. Folkeskolen har Matias haft det svært med, fordi han ikke kunne sidde stille og læse en bog:

”Men det er en anden måde, man lærer engelsk på her. Jeg er blevet bedre til engelsk og har fået lyst til at lære det, fordi jeg kan bruge det til noget fagligt,” siger han.

På spørgsmålet om, hvordan en god lærer og undervisning er, sva-rer han:

”Læreren skal kunne snakke om andet end skole og arbejde – der skal være fælles interesser. Men han må gerne være skrap og stop-pe det, hvis man fjoller – uden at straffe.”

casPer hovmØller (tv.), 21 år, og thomas KveJborg, 19 år, kommer fra henholdsvis Thisted og Mors fandt ret hurtigt sammen som makkerpar:

”Vi klinger godt sammen,” som de siger.

Casper Hovmøller har aldrig været glad for at gå i folkeskole og fortæller, at han nærmest blev fritaget for alle fag i 6. klasse og betragtet som lidt dum.

”Men da jeg fortalte min gamle folkeskolelærer, at jeg havde fået 12, 10 og 12 i grundforløbene, græd hun.”

Grundforløbet var ellers ikke ”det sjoveste”, og det er hovedforløbet sådan set heller ikke:

”Men her kan du bare se, at du kan bruge det, du lærer. Det er noget, der skal overstås, så man kan komme videre.”

Thomas Kvejborg: ”En god faglærer skal selv have været mekaniker. Man skal kunne mærke deres interes-se og erfaringer, og at de gerne vil dele det med os. Det gør det nemmere, når læreren går rundt og giver gode råd: 'Hvis jeg var dig, ville jeg gøre sådan og sådan.' Vi passer os selv, så længe vi laver noget, men læreren må gerne vise os, at han har styr på det.”

LÆREREN MÅ GODT VÆRE LIDT EFTER DIG ...


det fØrste, riKKe haugaard belcher gØr , når et nyt hold star-ter, er sammen med hver enkelt af kursisterne at finde ud af, hvor de helst vil sidde og føler sig bedst tilpas i lokalet. Det kan betyde, at nogle af bordene kommer til at stå på tværs, at andre bliver pla-ceret hele nede bagi eller ude ved en af siderne. For det giver ikke bare kursisterne et velbefindende, men også et ejerskab fra begyn-delsen af, lyder hendes erfaring.

- Det kan godt give lidt kaos, men stille og roligt, for der er jo ikke så mange kursister på de her hold, siger hun, der er vejleder og dansk- lærer for den særlige ungelinje på VUC Nordjylland i Hjørring.

Det er hold på ”kun” 19 kursister, der er placeret i en bygning i Hjørring, som specielt er indrettet efter dem og deres behov. Mens der for tre år siden kun var ét af disse hold for de 18-25-årige, er der i år fire, og der kunne have været fem, hvis faciliteterne ellers var til det. Så der er et kæmpe behov for dette særlige tilbud til unge, der af den ene eller anden grund ikke har ”knækket skolekoden”, men som kommer med et uddannelsespålæg og skal have niende klasse i hus.

- Denne gruppe har brug for, at vi tager styringen og er de pro-fessionelle, der leder dem i mål. Jeg har ikke mødt nogen herfra, som siger, ”Vi praktiserer klasseledelse”. Men det er dét, vi gør, og

JEG SKAL KENDE MIN TAVLETIDRikke Haugaard Belcher, vejleder og underviser i dansk på VUC Nordjylland, praktiserer som en naturlig del klasseledelse, selv om det sker uden den store teoretiske overbygning. For det er bare det, der virker. Især i forhold til de særlige ungehold, der ofte kommer med massive svigt og nederlag i bagagen og har et stort behov for, at nogle styrer dem sikkert i mål.

A F D O R T H E P L E C H I N G E R - F OTO : M I C H A E L B O R A S M U S S E N

- Det fyldte meget, fordi de skulle nå de samme ting som holdet i dag. Og det kan give problemer i forhold til aktivitetsni-veauet: Får de lavet det, de skal? Når de det, de skal? Forstår de det, de gør? Som lærer finder man hurtigt ud af, at nogle af dem har behov for længere tid til at nå de samme mål som de andre. Er det til-fældet, genindkalder man dem. Tidligere var det sjældent. Det er genindkaldelser ikke længere.

Hvordan kan klasseledelse hjælpe her?- Klasseledelse giver tryghed både for

mig og for eleven. Og på trods af elevernes forskelligheder, skal de behandles ens og have samme overordnede tryghed og ar-bejdsrammer. Jeg bryder mig ikke om at køre to parallelle spor i en klasse; der skal være sammenhold og samarbejde, og jeg ser det som en vigtig rolle for læreren, at han eller hun leder klassen på en måde, så det bedst kan ske, siger han og tilføjer, at de gode elever stadig skal have lov at ud-vikle sig, men at klassen som dynamisk enhed skal hænge sammen.

- Det kræver meget åbenhed. Vores mål skal være krystalklare, især når der er problemer. Så jeg skal gøre eleverne klart, hvordan jeg ser på dem, hvordan de bliver bedømt, hvordan deres muligheder er for at få ekstra hjælp, og hvor de selv kan el-ler skal yde en ekstra indsats.

- Et af de begreber, jeg har lært, er self-efficacy Det er en slags selvkompetence og evne til at komme videre, når du som elev møder et problem, så du ikke behøver at gå i stå. Det er den måde, vi gerne vil udvikle vo-res elever på. Det er den evne, jeg mener, vi skal stimulere hos både de stærke og svage elever – at de alle får en blanding af selv-tillid og en tro på, at de kan nå deres mål.

Dine elever siger, at læreren gerne må styre og være skrap. Hvad siger du til det?

- Jeg ser styringen som en naturlig ting. Det er mit ansvar at tage styringen som lærer. Heldigvis tror jeg også, at de respekterer det, for jeg forsøger at gøre det på en måde, så de stadig har lyst til at stille spørgsmål og bevarer nysgerrighe-den. Jeg håber da, at jeg kan opleves skrap, for jeg stiller i hvert fald krav og håber, at jeg er autoritær nok til at give dem tryghed i det, de nu laver. De vil jo have en leder – ikke en ven, siger Steen Bojesen Jensen. •

TEMA KLASSELEDELSE


jeg tror, det er grunden til den succes, vi har, siger Rikke Haugaard Belcher og henviser til, at der på holdet sidste år med 16 kursister var 13, som gennem-førte, og flere af dem er nu skrevet op til en 10. klasse.

Ingen er tilbage på overførselsindkomst, og det er et mål i sig selv.

Det er os, der kender vejen

Kursisterne på ungelinjen kommer generelt med meget dårlige skoleoplevelser med flere skoleskift og -svigt samt mange negative forventninger til skolegang. Derfor er det vigtigt for Rikke Haugaard Belcher og de to andre fra teamet, der underviser i engelsk og matematik, at de på forhånd har talt om, hvordan man griber faget, kursisten og undervisningen an. Og der er to ting, de tre lærere er enige om, og som de gør meget tydelige for kursisterne:

- Vi gør ikke det, de forventer – og altså har negative erfaringer med - og vi skælder ikke ud. Vi skal have opbygget tillid og respekt, for de har oplevet så mange svigt. Derfor bliver vi nødt til kun at aftale noget med dem, som vi kan holde, og sætte mål, som de kan nå, siger hun.

Lærerne forsøger at afmystificere faget mest muligt og gøre det meget klart og tydeligt, hvilke krav de stiller i faget, hvad faget handler om, hvilke forvent-ninger de har som lærere, og hvilke rutiner kursisterne får:

- Vi lytter meget til kursisterne, men melder meget tydeligt ud, at vi har en bekendtgørelse, vi skal holde os til, og at vi er meget ambitiøse. De ved, at vi

Buzzwords for lærerne på ungelinjen:

TYDELIGHED, HANDLING, STRUKTUR, GENKENDELIGHED, RUTINE, VARIATION I UNDERVISNINGEN, GENSIDIG RESPEKT, TILPASSEDE KRAV, SUCCESOPLEVELSER, SYNLIGHED, NÆRE RELATIONER, PROFESSIONELLE VOKSNE.

"Vi lytter meget til kursisterne, men melder meget tydeligt ud, at vi har en bekendtgørelse, vi skal holde os til, og vi er meget ambitiøse. De ved, at vi ikke er et dagtilbud, som de kan komme til eller lade være, vi er en eksamensskole," siger VUC-lærer Rikke Haugaard Belcher fra VUC Nordjylland.


TEMA KLASSELEDELSE

ikke er et dagtilbud, som de kan komme til eller lade være, vi er en eksamensskole. Det er super, at de gider at diskutere gram-matikken og metoderne og prøver hypoteserne af, men det er os, der ved, hvordan de skal gøre det her, og os, der har planlagt da-gen. Og det er vigtigt for os at fortælle, at vi kender vejen frem mod målet, siger Rikke Haugaard Belcher.

Det er vigtigt at gøre det modsatte

Kursisterne bliver altså mødt med både tidlige og tydelige krav, og når de har mødt og klaret dem, bygger lærerne lidt mere på. De får for eksempel meget hurtigt en opgave, som lærerne ved, de kan klare, for ”jo mere succes, des mere vender det tilbage til os”, som Rikke Haugaard Belcher siger:

- De blomstrer med krav og vil faktisk meget gerne møde os i dem. De har alt for mange gange oplevet, at der ikke blev stil-let forventninger til dem, eller at de fik krav, som de ikke kunne klare, siger hun og forklarer, at hun faktisk meget sjældent ople-ver uro i klassen, og at hun tror, at det skyldes tydeligheden, de præcise krav og de genkendelige rutiner – og så det, at lærerne forsøger at variere undervisningen.

- Hvis jeg fornemmer, at tærsklen er nået for Jonas nede i hjørnet, bliver jeg nødt til at skifte og variere i min undervis-ning. Det er meget vigtigt, at jeg kender min tavletid, for dermed undgår vi mange problemer. Når han ikke kan mere, handler det

om at gribe ham der – i for eksempel den afbrydelse, han gør – og anerkende, at det nu er tid til noget andet. I klasseledelse er der et begreb, som hedder Rolig nu. Det vil sige, at der er nogle ting, man som lærer lader glide igennem, og andre, som man har fokus på, siger hun.

- Vi går rigtig langt for at undgå konfrontationen. Og for os er det vigtigt, at vi gør det modsatte i forhold til de negative op-levelser, de har, og de negative forventninger, de har til os i be-gyndelsen. For at bevare respekten tager vi den altid lige stille og roligt efter undervisningen og i enrum, siger hun.

Vi er synlige hele dagen

Kursisterne har fem lektioner om dagen - fra klokken 8.50 til 13.25. Lærerne møder hver morgen klokken otte, hvor eleverne kan komme og møde dem, snakke lidt og drikke en kop te eller kaffe, inden undervisningen går i gang. Rikke Haugaard Bel-cher har for eksempel ikke et rum, hun går op på.

- Jeg er der hele tiden, og vi lærere er alle meget synlige i det daglige, siger hun og understreger, at humor og nærvær fra læ-rerens side også spiller en meget stor rolle – at man også har det sjovt, og at læreren demonstrerer, at han eller hun i det hele taget er til stede.

- Men eleverne skal også vide, at vi har en lukketid, at vi er professionelle, understreger hun. •

SPÆNDENDE PROGRAM SMUK OG OVERSET PERLE BILLIGT OG GODT

[email protected] · alfatravel.dk · 8020 8870

SPECIALKAMPAGNE - AER LINGUSI samarbejde med Aer Lingus har vi sammensat et helt unikt tilbud på skolerejser til Dublin. Specialprisen gælder for grupper, der rejser i november/december 2015 samt januar/februar 2016. Pladserne sælges efter “først til mølle”, og der tages forbehold for ledig kapacitet.

DUBLIN - 6 DAGE MED FLY FRA KUN KR. 1.998,-Prisen inkluderer: -flyrejse København - Dublin t/r -5 overnatninger på centralt hostel -morgenmad under opholdet -skatter og afgifter

Kontakt en af vores erfarne rejsekonsulenter for en uforpligtende snak om jeres studierejse til Dublin. Vi laver altid et skrædder-syet og uforpligtende rejseforslag, som er tilpasset netop jeres gruppe. Ring GRATIS 80 20 88 70.

Christian Skadkjær Heine Pedersen Juliane Vad

SPECIALTILBUD DUBLIN6 DAGE FRA kr. 1.998,-

SE TILBUD

Annonce_Dublin.indd 1 8/5/2015 9:32:22 AM



Test dine elever og kursister online• Slip for rettearbejdet• Få testresultater og visuelt overblik online• Arbejd målrettet med evaluering og indsatsområder.

Med Screening kan du teste elevernes faglige niveau på avu, hf, hhx, htx og stx.

Materialet er udviklet og testet af erfarne undervisere, læse- og matematikvejledere.

Licenspriser fra 10 til 32 kr.

screening.systime.dk

Ny og brugervenlig platform

Screening


TEMA KLASSELEDELSE

vi har de seneste 10 år levet i skismaet mellem forskellige pædagogiske grundsyn, og det kommer for eksempel til udtryk i henholdsvis den forrige og den nye eud-reform: Mens den tid-ligere eud-reform lidt forenklet lænede sig op ad det angelsaksiske pædagogiske grundsyn, hæl-der den nye mere til det germanske grundsyn.

Det mener afdelingsleder Susanne Gottlieb, Institut for Socialfaglig og Pædagogisk EVU, Nationalt Center for Erhvervspædagogik, der har været med til at udforme de syv områder, hvor eud-lærerne skal have løftet deres kompetencer, og hvor klasseledelse med fokus på ele-vernes læring er ét af dem.

- Jeg er overbevist om, at den store fokus på klasseledelse nu er, at man vender lidt tilbage til noget af det, de gamle lærebøger sagde: Du skal som lærer formulere nogle mål og finde ud af, hvilket indhold og hvilke metoder du skal bruge for at nå disse mål. Det vil sige, at eleven skal kunne genkende, hvad der sker og skal ske. Men der skal også være plads til noget, der er anderle-des. Og det kan kun opstå, hvis strukturen er der, så eleven føler sig tryg ved, at der er tænkt over tingene, siger hun og henviser til den tyske forsker i klasseledelse Hilbert Meyer og hans teorier.

Læreren er den vigtigste enkeltfaktor

Susanne Gottlieb peger på, at mens den tidligere eud-reform i grove træk var baseret på ele-vens ansvar for egen læring – at eleven var sin egen klasse – er den nye baseret på klasseun-dervisning. Og det betyder også, at det i mindre grad er den enkelte elev, der skal guides efter sine individuelle behov, men at læreren skal kunne lede hele klassen i mål på samme fastlagte tid. I det hele taget skal lærerne nu træde i karakter igen og føle, at de har et meget vigtigt job, siger hun og peger på, at den australske uddannelsesforsker John Hattie på baggrund af sine mange undersøgelser konkluderer, at læreren er den vigtigste enkeltfaktor i elevens læring.

- Læreren er virkelig en nøgleperson og kommer nu på banen igen med den nye eud-reform, siger hun og peger på, at de ting, der ligger i for eksempel klasseledelse, er virkelig vigtige for en lærer at kunne.

Vi har bedt Susanne Gottlieb pege på de største forskelle i de to pædagogiske grundformer samt lærerens rolle i forbindelse med blandt andet klasserumsledelse.

NU SKAL LÆREREN TRÆDE I KARAKTER


Læreren får nu igen rollen som det vigtigste element i elevernes læring. Han eller hun skal kunne strukturere og lede klasseundervisningen, så alle eleverne kommer i mål på samme tid. Det er nogle af de grundlæggende tanker i den nye eud-reform, men ligger i det hele taget i uddannelsestrenden lige nu. Læs hvad uddannelsesleder på Nationalt Center for Erhvervspædagogik, Susanne Gottlieb, siger om dette.

” Vores under- søgelser viser, at eleverne har brug for ro. Undervisnings-lokalet skal være et sted, der emmer af læring: Her lærer vi, og du er dygtigere, når du kommer ud, end da du kom ind. Læreren skal skabe en fornemmelse af, at det er seriøst. Der er ikke spildtid her.”


det angelsaKsisKe grundsyn (som i højere grad lå til grund for den forrige eud-reform) er meget be-havioristisk – det vil sige med stimulus og respons: Hvis du gør sådan og sådan, får du sådan og sådan. Der er en mere ydre styring end i den europæiske model. I sin groteske form er det: Du skal have nogle kompetencer i for eksempel at blande farver. Det er ligegyldigt, hvor eller hvordan du lærer det, bare du kan vise, at du kan.

Rent strukturelt blev der i den gamle reform ikke lagt så meget vægt på fællesskabet i klassen. Den var ekstremt individualistisk. Det handlede om den en-keltes uddannelsesplan. Undervisningsstedet var heller ikke særlig vigtigt, eleven kunne for så vidt vise sine kompetencer i et testcenter.

I den angelsaksiske pædagogik er der fokus på læ-ring og ikke så meget på undervisning. Læreren er mere en facilitator/coach for elevernes læreproces. I den gamle reform blev der indført kontaktlærere, der skulle have dialog med eleven og se på, hvordan hans eller hendes læreproces bedst kunne styrkes og styres. I den forrige reform troede lærerne lidt groft sagt, at de bare skulle sidde på lærerværelset og vente på, at eleven kom og spurgte dem. Det var jo ansvar for egen læring.

Det betød også, at hvis eleven havde brug for fem til ti uger til at lære det, der skulle læres, fik han eller hun den nødvendige tid. Eleven skulle selv være op-mærksom på, at han eller hun lærte noget – og må-ske også nogle gange andet end det, der var menin-gen. Hvis en elev fra folkeskolen troede, at han ikke forstod matematik, kunne han pludselig få en øjen-åbner på en erhvervsuddannelse: Her gav det mening at skulle beregne for eksempel spild, hvis han skulle skære en fisk igennem.

den germansKe sKole (som den nye eud-reform i hø-jere grad baserer sig på) handler om livslang læring – at uddannelse/læring er en dannelsesproces – og om helheder. Eleven skal lære kulturen at kende, og det tager sin tid og er mere en socialiseringsproces.

I den germanske skole skal en lærer kunne under-vise! Med Susanne Gottliebs ord har vi haft en gene-ration af lærere, som har haft så meget fokus på læ-ring, at de lidt har glemt undervisning.

- De mere didaktiske dyder har fået en revival. Undervisning og læring er jo to sider af den samme mønt, men det er rigtig svært at få formidlet, at læ-ring styrkes af undervisning, og at god undervisning har fokus på læring, siger hun.

Lærerne skal også som noget vigtigt påtage sig syn-lig ledelse. Eleverne skal i højere grad kunne spille bold op ad dem, og de skal som ordentlige voksne sige, at sådan og sådan kan du gøre. Læreren skal lidt mere være en rollemodel i dag.

Læreren skal lægge mærke til den enkelte elev og til, hvor han eller hun er: Er der hul igennem? Kan vi gøre noget for ham, der bare løber oppe på væggene? Hvordan får vi de stille piger med?

Lærergruppen har været igennem en proces. Da Susanne Gottlieb selv underviste på en erhvervsskole, var der for eksempel nogle blikkenslagerlærere, som ikke kunne forstå, at de skulle være medlem af DTL (nu Uddannelsesforbundet, red.) og ikke blive i Blik & Rør. I dag siger de i stadig højere grad, at ”Godt så, min ballast – dét, jeg overhovedet er blevet ansat på – er min faglighed. Og fordi jeg er en dygtig fagmand, skal jeg lære næste generation at blive dygtige fag-mænd”. De skal finde kernefagligheden i det, de kan, og kunne lære de unge det samt træde mere frem på banen og have mere pondus, siger hun. •

Forskelle mellem de to former

God anderledeshed

Den tyske uddannelsesforsker Thomas Ziehe har skrevet bogen God anderledeshed. Dengang i 70’erne og 80’erne var det et meget antiautoritært projekt at gå i skole: For-ældrene styrede deres børn, og når de kom hen på skolen, var det derfor vigtigt, at de fik deres kreativitet sat fri som en slags god anderledeshed.

I dag er mange børn skilsmissebørn; de er forvirrede, de har haft for mange valg, og de kan slet ikke finde ud af det her. De har simpelthen brug for god anderledeshed i form af mere struktur, og at der kommer noget inden for samme forståelsesramme igen i morgen.

Eleverne skal kunne forvente, at læreren tager hånd om det her, for vi har en gruppe ele-ver, som har hårdt brug for det, og som måske har været vant til en lige lovlig antiauto-ritær holdning i skolerne. De har med Susanne Gottliebs ord brug for nogle rammer.

NU SKAL LÆREREN TRÆDE I KARAKTER


PLUK FRA UDDANNELSESFORBUNDET.DKLæs de fulde tekster og andre nyheder på hjemmesiden WWW

Danskfra basis til D

Udgivelsen dækker sprog og kom-munikation, litteratur og medier.

Aktiviteter og opgaver tilgodeser alle de faglige mål i avu-bekendt-gørelsen og dertil faglig læsning, brug af it og løbende evaluering med nye, motiverende metoder.

De enkelte niveauer – basis, G, F, E, D – kan købes særskilt eller samlet.

NYHEDER:• Mere stof om faglig læsning, læse-

strategier og skriveprocesser

• Behandling af genren ‘Indlæg’

• 8 nye aktiviteter til niveau G.

Udgivelsen er velegnet til avu og andre uddannelser på tilsvarende niveauer fx KUU.

Annamette Kjærsgaard Andersen, Anne Damholt Bøndergaard og Susanne Djur-huus.

Lene Trolle Schütter (red.)

iBog®

dbd.systime.dk

Licenspriser fra kr. 15,-



Kursistens arbejde med at udvikle kompetencer er omdrejningspunktet for denne iBog®.

Kort og klar tekst suppleres af videoer , illustrationer, opgaver, praktiske akti-viteter, quizzer, målskema og oplæg til port folieopgaver.

Kursisten arbejder med 'Naturen i og omkring os' i temaerne:

• Jordkloden

• Vejr og klima

• Kost og sundhed

• Kroppen

• Fremtiden

• Himmelrummet.

Naturvidenskab avu iBog® til-godeser både holdtilrettelæggelser og mere fleksible tilrettelæggelser, hvor kursisten arbejder på egen hånd i en del af undervisningstiden.

Liselotte Ryhding Pedersen og Bjarne Hendrichsen

iBog®

naturvidenskabavu.systime.dk


Naturvidenskab avu

14.08.2015

DE SVAGESTE INDVANDRERE KAN SKYDE HVID PIND EFTER NY SPROGBONUS

De svageste indvandrere og flygtninge vil aldrig komme i nærheden af den sprogbo-nus på 1500 kroner, som den nye regering vil indføre, og som kræver, at man består danskuddannelse på niveau 2 eller 3. An-alfabeter og mennesker uden uddannelse bliver automatisk visiteret til danskuddan-nelse på niveau 1, og da man kun får gratis undervisning i dansk på ét niveau, er rege-ringens nye gulerod dermed reelt umulig at nå for den svageste gruppe, mener Uddan-nelsesforbundet.

- Hvis man virkelig ville give dem en chance for at klare sig på arbejdsmarkedet og få en uddannelse, så burde man give dem al den undervisning, de har brug for, og den samme økonomiske gulerod som alle andre. Der bør være lige muligheder for alle, siger næstformand Børge Pedersen.

De fleste indvandrere visiteres til danskuddannelse 2 eller 3, mens der blandt flygt-ninge og familiesammenførte er langt flere, som bliver visiteret til danskuddannelse 1. I 2014 var det 39 procent af alle flygtninge og familiesammenførte. For at opnå bonus skal de selv betale op til 20.000 kroner for undervisning på endnu et niveau.

06.07.2015

NYT KOMPETENCEUDVIKLINGSPROJEKT PÅ EUD-OMRÅDET

Handelsskolernes Lærerforening; Danmarks Lærerforening; Danske SOSU-skoler, Danske Erhvervsskoler og Uddannelsesforbundet har fået penge fra Kompetencesekretariatet til et fælles kompetenceudviklingsprojekt for lærere og ledere på eud. Projektet løber fra ef-teråret 2015 til marts 2018 og skal sikre, at skolernes strategiske kompetenceudvikling bli-ver forankret i praksis, så den skaber varige kulturforandringer i undervisningen og i rela-tioner mellem lærere og ledere.

Projektet skal munde ud i en manual, der kan vejlede og inspirere hele erhvervsuddan-nelsessektoren.

25-06-2015

HANNE PONTOPPIDAN I MAGTFULDT FELT

Uddannelsesforbundets formand Han-ne Pontoppidan har større indflydelse end statsministeren, undervisnings-ministeren og finansministeren. Det påstod i hvert fald en ny bog om mag-telitens netværk, der udkom i forsom-meren.

Her blev hun placeret som nummer 169 ud af de 423 danskere, der vurde-res at have den største indflydelse og magt. Det var 35 pladser foran daværen-de statsminister Helle Thorning-Sch-midt, 62 pladser foran den daværende undervisningsminister og hele 89 plad-ser foran finansministeren. Og det un-drede Hanne Pontoppidan:

- Hvis jeg virkelig havde større magt end de tre, ville vi jo aldrig have siddet med en lov 409. Det viser, at man skal tage undersøgelsen med et gran salt, siger hun og kritiserer forskernes me-tode.

De har samlet de personer, der sid-der i formelle råd, nævn og bestyrelser, og koncentreret dem, der har indflydel-se flest af disse steder.

- Organisationsfolk sidder i udpræ-get grad i råd, nævn og udvalg, hvad fol-ketingspolitikere ikke gør – alligevel blander man dem her. Så hvis man bru-ger det som et væsentligt parameter til at vurdere deres magt, giver det et skævt billede, siger Hanne Pontoppidan.

Også Uddannelsesforbundet er nævnt i Magteliten: Forbundet placerer sig fint i feltet ved at være repræsenteret i nationale råd, nævn og udvalg, som på-virker 627 andre valgte personer – enten direkte eller indirekte i små netværk. Og det glæder Hanne Pontoppidan sig over:

- Det er afgørende vigtigt for at va-retage medlemmernes interesser bedst muligt, og at vi ved enhver given lejlig-hed forsøger at sikre det ved at være med. Set i det lys er det jo rart, at man bedømmes som magtfuld, siger hun.

Følg Uddannelsesforbundet på Facebook:facebook.com/Uddannelsesforbundet

Danskfra basis til D

Udgivelsen dækker sprog og kom-munikation, litteratur og medier.

Aktiviteter og opgaver tilgodeser alle de faglige mål i avu-bekendt-gørelsen og dertil faglig læsning, brug af it og løbende evaluering med nye, motiverende metoder.

De enkelte niveauer – basis, G, F, E, D – kan købes særskilt eller samlet.

NYHEDER:• Mere stof om faglig læsning, læse-

strategier og skriveprocesser

• Behandling af genren ‘Indlæg’

• 8 nye aktiviteter til niveau G.

Udgivelsen er velegnet til avu og andre uddannelser på tilsvarende niveauer fx KUU.

Annamette Kjærsgaard Andersen, Anne Damholt Bøndergaard og Susanne Djur-huus.

Lene Trolle Schütter (red.)

iBog®

dbd.systime.dk




Kursistens arbejde med at udvikle kompetencer er omdrejningspunktet for denne iBog®.

Kort og klar tekst suppleres af videoer , illustrationer, opgaver, praktiske akti-viteter, quizzer, målskema og oplæg til port folieopgaver.

Kursisten arbejder med 'Naturen i og omkring os' i temaerne:

• Jordkloden

• Vejr og klima

• Kost og sundhed

• Kroppen

• Fremtiden

• Himmelrummet.

Naturvidenskab avu iBog® til-godeser både holdtilrettelæggelser og mere fleksible tilrettelæggelser, hvor kursisten arbejder på egen hånd i en del af undervisningstiden.

Liselotte Ryhding Pedersen og Bjarne Hendrichsen

iBog®

naturvidenskabavu.systime.dk


Naturvidenskab avu


eleverne fiK iKKe deres iPad fra start af. De skulle først gøre sig ”værdige”. Det vil sige vise, at de kunne være stabile, aktive, aflevere deres opgaver til tiden og i det hele taget overholde almindelige aftaler.

- Jeg skulle jo have den igen, som fag-lærer Annette Smed Svanholm siger om forsøget med at udlevere iPad til alle på ALFA-holdet på Skolen for Klinikassi-stenter, Tandplejere og Kliniske Tand-teknikere, SKT, i Aarhus. Og da den del var på plads, fik eleverne overrakt dem på én gang under stor højtidelighed med kontrakter og underskrifter.

- Og så fik vi den her iPad og loggede ind på samme tid ved en seance. Og der blev total forvirring, siger Annette Smed Svanholm og forklarer, at nogle ikke kunne logge ind, mens andre koblede iPad’en på deres mobil og kom på nettet med det samme.

Det var så det: ALFA-holdet var gået online med pomp og pragt og iPads. Et helt nyt pædagogisk værktøj for piger med anden etnisk baggrund på det sær-ligt lange grundforløb til tandklinikas-sistentuddannelsen blev taget i brug. Og det har nu vist sig efter små og store be-gyndervanskeligheder at være et fanta-stisk godt værktøj for denne gruppe, der hidtil ofte er kommet direkte fra folke-skolen med kæmpe huller i den faglige og sproglige viden - og med helt målbare re-sultater. For eksempel overgik to af ele-verne både lærernes og egne forventnin-ger ved den nyligt overståede eksamen.

- Og det er sjovt nok de samme to ele-ver, der mest konsekvent har brugt deres iPad, siger Annette Smed Svanholm, som

har været primus motor i indføringen af det digitale værktøj.

Et særligt, håndholdt forløb

Da Uddannelsesbladet besøger skolen, er der dog endnu to uger til eksamen for det sidste ALFA-hold, da det særlige forløb slutter med den nye eud-reform (se arti-kel på uddannelsesforbundet.dk: "Eud-reform bremser uddannelsessucces for indvandrerpiger"). De ni piger er kon-centreret om at øve sig på onlinetesten Socrative. Her kan de selv – og Annette Smed Svanholm, der har formuleret te-stens spørgsmål – se, om de har forstået den tekst om konstanskontrol, som de har læst i faget røntgen. Gennem multi-ple choice-testen kan de se, om de er ble-vet bedre siden forrige test. Og samtidig kan Annette Smed Svanholm på sin iPad følge med og se, hvor de hver især fejler, el-ler om der er steder, hvor flere af dem gør. Så ved hun, hvad hun skal koncentrere sig om at få på plads hos dem.

- Hey, jeg har kun én fejl, og det var, fordi jeg kom til at skrive forkert, råber 19-årige Merve glad, holder hænderne sejrrigt i vejret og vugger tilfreds fra side til side, da testen er overstået. Og det er ikke bare en klar forbedring i forhold til den tidligere test for hende, men også for alle de andre. Så efter en lidt nervespændt og koncentreret test, breder en afslappet og humoristisk stemning sig. Alle har klaret sig bedre.

- Det her er resultatet af dét, I alle hu-sker, når I ikke er forberedte, siger An-nette Smed Svanholm tilfreds og tager fat på at repetere relevante punkter i testen.

- OG SÅ FIK VI DEN HER iPAD …

På Skolen for Klinikassistenter, Tandplejere og Kliniske Tandteknikere i Aarhus har de haft stor succes med at give eleverne på ALFA-holdet iPads. Det har hjulpet pigerne med anden etnisk baggrund og ofte store faglige og sproglige udfordringer. For lærerne har det været meget lærerigt – og resultaterne taler for sig selv.


F OTO : H E L E N E B A G G E R


Annette Smed Svanholm har efterhån-den tre års erfaring med at bruge iPad i undervisningen. Først med fondsstøtte til de stærke elever fra modul X, hvor den lille digitale firkant viste sig at give et læ-ringsmæssigt boost til undervisningen på mange måder. Og nu med ALFA-holdet, hvor man har lånt iPads ud til pigerne.

- Jeg kan se, at jeres rigtige besvarel-ser er steget fra procenter i 60’erne til 100 nogle steder, siger hun til holdet, før hun ved afslutningen af sin gennemgang har bedt dem alle lukke øjnene og reflektere over, hvornår i forløbet de lærte teksten.

De gode resultater, som ALFA-holdet viser, skyldes især to ting. Dels har pigerne med anden etnisk baggrund med ALFA-forløbet fået et særligt håndholdt forløb over 40 uger, det vil sige det dobbelte af et normalt grundforløb. Den ekstra tid

er blevet brugt til at samle op på og for-bedre deres almene og sproglige kunnen, som der er et ekstraordinært stort behov for hos mange af disse piger, og de har til gengæld kvitteret med bedre resultater og mindre frafald. Dels har iPad’en vist sig som et utroligt godt redskab til at un-derstøtte netop deres behov - blandt an-det via grundbogens i-bogs-version, hvor de med interaktive links kan høre, hvor-dan bestemte ord udtales, bruge billed-delen til at få ekstra oplysninger samt gå direkte til ordforklaringer uden at skulle forlade teksten. I-bogen har også forstå-elsesopgaver og opgaver efter kapitlerne, så eleverne selv har kunnet teste, om de har forstået eller fået noget ud af teksten. Og til sidst i bogen er der en opgave, som man forventes at lave uden for sit pensum.

- Det sker for at bringe det, man har

lært, i spil på en anden måde, forklarer Annette Smed Svanholm, der har været med til at udvikle i-bogen.

It skal give noget ekstra

Hendes kollega, faglærer Susan Burlund, der er kontaktlærer for ALFA-holdet, er også blevet overbevist om iPad’ens mu-ligheder i undervisningen - især fordi eleverne kan bruge den til at arbejde i de-res eget tempo og stille og roligt øve sig.

- Når de finder ud af, at her har de et hul, kan de gå ind og lave de interaktive opgaver, der er knyttet til. Det kunne de ikke før, hvor de bare sad med deres bog, siger hun og tilføjer, at iPad’en også har betydet, at man har kunnet gøre mange andre ting i undervisningen.

- Det kan jo ikke hjælpe, at en under-viser bare står ved en tavle og snakker.

Eleverne er medproducenter af viden via forskellige applikationer og programmer, og deres produkter kan deles med andre. Det er med til at gøre iPad'en til et særligt godt redskab for svage elever.


Der skal være noget variation, der skal ske noget i en time og være flow i under-visningen, ellers taber vi eleverne.

Begge lærere understreger dog, at man kun skal bruge it i undervisningen, hvis det kan give noget ekstra. Det er vigtigt, at man også giver netop disse elever en fornemmelse af at bruge bøger, og blandt andet bruger de fagbogen til at læse op for hinanden af alle de svære latinske ord, fortæller hun.

Eleverne er medproducenter

Annette Smed Svanholm bruger også iP-ad’en til det, hun kalder beautiful mistakes ved for eksempel at lade eleverne filme de-res aktiviteter i forskellige projekter. Ofte vil de selv klippe fejlene fra i deres bear-bejdelse af produktet, men det er netop dem, man lærer af, mener hun.

Er det et særligt godt redskab til svage elever?

- Ja, svarer Annette Smed Svanholm og forklarer det med, at eleverne er medpro-

ducenter af viden via iPad’ens forskellige applikationer og programmer, og at deres produkter kan deles med andre.

Et program som for eksempel Socra-tive er også genialt til at følge en progres-sion i elevernes viden. Når de logger af ef-ter en test, genererer programmet testen, så deres svar fra sidst forsvinder, og de spørgsmål til testen, som Annette Smed Svanholm har udarbejdet, skifter plads. Det gør det nemt for både eleverne og læ-reren at se, om de når de meget tydelige mål, man har sat som lærer.

- Der er meget tydelig feedback og en før- og eftertest, så man kan måle: Hvad vidste jeg, og hvad kom jeg til at vide og kunne? Pigerne husker det resultat, de havde i den første test.

Susan Burlund tilføjer, at eleverne går ”vildt meget op i”, hvor gode de er. Der er lidt et konkurrencemoment i det:

- Men jeg har forklaret dem, at man jo også kan konkurrere med sig selv på iP-ad’en. Jeg har ikke prøver med dem for

at dunke dem oven i hovedet, men for at de selv kan se, hvor de kan forbedre sig, hvad de kan bruge mere tid på og læse op på. Her tror jeg virkelig, at testene gør, at de flytter sig.

Begge lærere håber, at de med iPad’en kan give eleverne mere motivation til og nysgerrighed efter at lære. Med iPad’en har de givet eleverne nogle værktøjer, de kan bruge i enhver situation i erhvervs-livet, uanset hvilke forventninger sam-fundet stiller til dem.

- Det kan godt være, at det, de læser i en bog i dag, er forældet om fem år, men de får den kompetence, der hedder fagfag-lig nysgerrighed, og værktøjet til at finde ud af at opgradere deres viden, hvis den er blevet forældet her. Og hvis de kan det, kan man ikke forlange mere, siger Annette Smed Svanholm. •

Merve, 19 år, vil gerne være tandplejer som sin storesøster, men erkender, at uden iPad’en var hun ikke nået så langt. ”Den har hjulpet mig til at få afleveret opgaverne,” siger hun, der blandt andet har brugt den til at øve udtalen af ord, tage fotos af lærernes noter på tavlen og skrive noter. Og så er den så nem at have med at gøre, når hun sidder i sengen og læser lektier …

Israa, 21 år, der går meget op i sine egne tænder og generelt godt kan lide at arbejde med mennesker, har fundet sin hylde på tandklinikassistentuddannelsen. Hun blev gravid, mens hun gik på hf, og derfor kom hun lidt forsinket i gang med uddannelse. ”Det er altså rart, at jeg ikke skal huske på at slæbe rundt på min grundbog hele tiden,” siger hun, der dog hellere bruger sin computer, hvor de andre bruger iPad, fordi hun er mere fortrolig med den.

Vil du selv i gang?

Se mere om, hvordan du arbejder med e-læ-ring og didaktik på edidaktik/evidencenter.dk

Laeremidler.dk har udviklet en pjece til evalu-ering af digitale læremidler, som du kan down-loade. Den kan bruges, når du/I skal vurdere, om det digitale læremiddel, du sidder med, el-ler det, I måske skal købe, egner sig eller er til at have med at gøre.


eleverne fiK iKKe Faglærer og kontaktlærer Susan Burlund har også selv skullet på skolebænken for at lære at bruge iPad i undervisningen. Annette Smed Svan-holm har hjulpet hende i gang og givet hende kurser.

- Og så er jeg gået hjem og har trænet. Jeg har været nødt til at finde ud af bare det at komme på, når jeg stod i klassen, siger Susan Burlund og erkender, at det var en udfordring, og at der var mange ting, hun skulle lære.

Annette Smed Svanholm supplerer:- Digital didaktik er anderledes. Du skal finde ud af, om I overhovedet kan

komme på nettet, om alle har husket deres iPad, og om de er ladet op. Det kan ske, at wi-fi er nede, så man skal altid have en plan B.

De to faglærere har også lært en anden vigtig lektie: Læreren skal turde give an-svaret fra sig, eleverne er nemlig mange gange dygtigere til de digitale værktøjer.

- Man behøver ikke at være 100 procent ovenpå i forhold til alle programmerne, for man har en klasse, der nogle gange kan dem bedre end en selv, hvis de får lov. Så vokser de også selv ved at kunne hjælpe læreren og andre, siger Susan Burlund.

Det undergraver ikke jeres autoritet som lærere?- På ingen måde. Som lærer er det mit ansvar, at vi ved, hvad vi gør, hvor vi er

på vej hen, og om målene nås. Men jeg har også ”en kasse” med kreativt kaos, og de fede løsninger kommer, når jeg tillader eleverne at gøre noget, vi aldrig har set før. På spørgsmålet om, hvorvidt det er en god ide, er mit svar ofte: Det ved jeg ikke, men vi må prøve den og se, om det virker. De må gerne komme derud i trial and error, hvor det er o.k. at fejle. Man kan ikke gå igennem en erhvervsuddan-nelse uden at lave fejl. Hvis man for eksempel ikke ved, hvad fyldningsmateria-ler gør, når de er rørt forkert ud, hvordan skal man så vide, hvornår de er rigtige? •

MAN SKAL ALTID HAVE EN PLAN B

Man tager en papirbog …

… og udvikler en i-bog. Da hun valgte at satse på iPad i undervisningen, gik det op for Annette Smed Svanholm, at der ikke fandtes ordentlige og relevante i-bøger til netop denne undervisning, og da hun kom i kontakt med erhvervsbogsforlaget Pra-xis, blev hun medudvikler af den.

I-grundbogens tekstuelle indhold er det samme som i papirbogen, men ellers kan underviserne selv videreudvikle i en ver-sion, der passer til deres elevers behov. Hun har selv udviklet interaktive opga-ver og tilføjet fotos samt været sparrings-partner i forhold til layout, opslagsopde-ling, nye link med mere. I-bogen rummer 30 procent flere billeder, som kan bruges til at søge på, end papirbogen. Hun har også fundet de ord, hvor det var nødven-digt med links til ordforklaringer samt udtalehjælp. I-bogen har ligeledes inter-aktive forståelsesopgaver samt efterføl-gende test, der er knyttet til hvert kapitel.

Skal man ikke være it-nørd for at være med til sådan et arbejde?

- Næh, det er jo forlaget, der har sendt en ramme til mig og et udviklerprogram, som jeg har lært at bruge. Jeg har så sendt bil-leder og foreslået, hvor de og opgaverne skulle være i i-bogen. Og sammen med en læsekonsulent i København har jeg sat ramme om de ord, der skulle forkla-res nærmere. Jeg har også set på søge-funktioner, og hvilke ord der logisk hen-viser til andre.

- Det vigtigste er at være fagligt nysger-rig og have vilje til at dykke ned i tingene. For det kræver det altså. Og man skal sy-nes, det er sjovt. Det handler om at hol-de det simpelt og at starte med en ting ad gangen, siger Annette Smed Svanholm.

Hun frygter dog, at nogle går i gang med iPad-undervisning uden at gøre sig tanker om, hvad den reelt kan bruges til - at man for eksempel blot downloader nogle pdf-filer og overfører dem til læsning på iPad.

- Det svarer jo til, at man udleverer en stak papirer på en iPad. Man skal gøre det til et interaktivt redskab de relevante steder, så eleverne kan få gavn af ekstra oplysninger og redskaber og for eksempel selv skrive noter i dem, så de bliver medproducenter af deres egen undervisning, siger Annette Smed Svanholm og tilføjer:

- Jeg tænker, at iPad’ens største udfor-dring er, at nogle ikke bruger den, hvor den gør en forskel, og glemmer at tænke over, hvordan didaktikken er bygget op.

Faglærerne Annette Smed Svanholm (tv.) og Susan Burlund er enige om, at digital didaktik er anderledes, men kan læres.

Lån

& S

par

Ban

k A

/S, H

øjb

ro P

lad

s 9

-11,

120

0 K

øb

enh

avn

K, C

vr.n

r. 13

53

85

30

Hvad med dig? Som medlem af Uddannelsesforbundet kan du få LSBprivat®Løn som giver dig hele 5% i rente på de første 50.000 kr. Og ja, så er der 0% på resten. Det betyder, at du får mere ud af din månedsløn – hver eneste dag.

Sådan får du 5% på din lønkonto – Danmarks højeste rente Du skal være medlem af Uddannelsesforbundet — og have afsluttet din uddannelse. LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services. Derfor skal hele din privatøkonomi samles hos os, så vi kan kreditvurdere den i forhold til den samlede pakke.

Du behøver dog ikke flytte dit eksisterende realkreditlån, men nye lån og evt. ændringer skal formidles gennem Lån & Spar og Total-kredit. Rentesatserne er variable og gældende pr. 4. marts 2015.

Flere og flere medlemmer får allerede mere ud af deres penge

Hos Lån & Spar får du en personlig rådgiver, som investerer tid til at høre dine behov og ønsker og du får klar besked.

Hvis det er det du kigger efter, så ring til os direkte på 3378 1965 – eller gå på lsb.dk/uddannelsesforbundet og vælg ’book møde’, så kontakter vi dig.

Lån & Spar har eksisteret siden 1880. Vi har altid sørget for, at helt almindelige mennesker kan gøre bankforretninger på ordentlige betingelser.

Ring til Lån & Spar: 3378 1965eller book møde på: lsb.dk/uddannelsesforbundet

Fokus på det, der er vigtigt for dig

UDD_150803_5%-D_210x270.indd 1 31/07/15 13.23


Klasseledelse.

Lån

& S

par

Ban

k A

/S, H

øjb

ro P

lad

s 9

-11,

120

0 K

øb

enh

avn

K, C

vr.n

r. 13

53

85

30

Hvad med dig? Som medlem af Uddannelsesforbundet kan du få LSBprivat®Løn som giver dig hele 5% i rente på de første 50.000 kr. Og ja, så er der 0% på resten. Det betyder, at du får mere ud af din månedsløn – hver eneste dag.

Sådan får du 5% på din lønkonto – Danmarks højeste rente Du skal være medlem af Uddannelsesforbundet — og have afsluttet din uddannelse. LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services. Derfor skal hele din privatøkonomi samles hos os, så vi kan kreditvurdere den i forhold til den samlede pakke.

Du behøver dog ikke flytte dit eksisterende realkreditlån, men nye lån og evt. ændringer skal formidles gennem Lån & Spar og Total-kredit. Rentesatserne er variable og gældende pr. 4. marts 2015.

Flere og flere medlemmer får allerede mere ud af deres penge

Hos Lån & Spar får du en personlig rådgiver, som investerer tid til at høre dine behov og ønsker og du får klar besked.

Hvis det er det du kigger efter, så ring til os direkte på 3378 1965 – eller gå på lsb.dk/uddannelsesforbundet og vælg ’book møde’, så kontakter vi dig.

Lån & Spar har eksisteret siden 1880. Vi har altid sørget for, at helt almindelige mennesker kan gøre bankforretninger på ordentlige betingelser.

Ring til Lån & Spar: 3378 1965eller book møde på: lsb.dk/uddannelsesforbundet

Fokus på det, der er vigtigt for dig

UDD_150803_5%-D_210x270.indd 1 31/07/15 13.23


systemet er lidt besværligt at bruge, men lærernes modstand mod at skulle re-gistrere al deres arbejdstid er vendt i løbet af skoleåret. Sådan har formand for Esbjerg Tekniske Lærerforening, Finn Klinkeby Marcussen, oplevet det på Rybners Tekni-ske Skole, hvor han er tillidsrepræsentant.

- Det har jo vist sig, at vi er ude over de evindelige diskussioner om paragraftimer, om hvad der er forberedelse, og hvad der ikke er. Nu får vi timer for det, vi laver, si-ger Finn Klinkeby Marcussen.

Ledelsen på skolen er enig i, at der er gevinster ved tidsregistreringen:

- Det bevirker, at alle medarbejdere får tid for den tid, de arbejder. Og det er mere retfærdigt for den enkelte. Men det vig-tigste for os er at bruge tidsregistreringen som dialogværktøj til at tale med med-arbejderne om, hvordan vi bruger tiden bedst til gavn for eleverne, siger direk-tør Annalise Schmidt.

Mindre tid med eleverne

Tidsregistreringen giver et billede af, hvad tiden bliver brugt til. Ved skoleårets ud-gang er resultatet, at lærernes overtid er faldet lidt sammenlignet med tidligere. Det er svært at sige præcist, fordi opgørel-serne ikke er helt sammenlignelige. Men det er blevet tydeligt, hvad timerne reelt er brugt til, og det har vist sig, at lærerne bruger mindre tid sammen med eleverne, end ledelsen ønsker.

Målet er, at 39 procent af lærernes tid i gennemsnit skal bruges med eleverne.

Det er den samme andel af arbejdstiden, som var målet i den gamle arbejdstidsaf-tale. De 39 procent svarer til 750 arbejds-timer, men for tiden ligger tallet omkring 35 procent.

- Det, der ligger rundt om undervis-ningen som forberedelse, forældresam-arbejde, snakke med mestre og lignende, fylder mere, end vi gerne vil have. Så der skal vi som ledelse ind og se på, om vi sæt-ter for mange projekter i gang, eller hvad det kan skyldes, og så skal vi prioritere, siger Annalise Schmidt.

Finn Klinkeby Marcussen er ikke så overrasket over resultatet:

- 39 procent konfrontationstid er me-get, og jeg synes, det er flot, at vi ligger så højt. Man bliver nødt til at se på, hvad det er for vilkår, vi har for at kunne præstere. Og jeg glæder mig til at komme i gang med diskussionen om, hvordan vi kan få mere undervisning, uden at lærerne føler sig mere presset.

Systemet skal være mere enkelt

Lærerne på Rybners har skullet registrere deres arbejdstid siden 1. august sidste år, hvor lov 409 trådte i kraft. Systemet, de bruger, er et, som HK-gruppen i forvejen brugte. Det var derfor som udgangspunkt ikke skræddersyet til lærerne, og der har været en del børnesygdomme, men nu er systemet stabilt.

- Systemet kan stadig med fordel for-enkles. Det kræver mange klik at regi-strere en enkelt ting og fejlmargenen er

derfor stor. Vi bruger meget tid på det, men de fleste lærere vil ikke undvære at regi-strere deres tid, for det er til vores fordel, siger Finn Klinkeby Marcussen.

Løbende godkendelse af timer

I systemet er det muligt at registrere en vis detaljeringsgrad af arbejdsopgaverne – som for eksempel undervisning, kursus, anden pædagogisk aktivitet og hjemme-arbejde. Planen er, at ledelsen hver uge skal godkende timeregnskabet og gå i dialog med medarbejderne, hvis der bli-ver brugt for mange timer.

- Det er ikke altid, ledelsen når at god-kende hver uge, men der er ingen eksem-pler på, at nogen har fået slettet deres ti-mer. Tilliden er der, siger Finn Klinkeby Marcussen.

Fremadrettet arbejder Finn Klinkeby Marcussen for, at tidsregistreringen bli-ver tættere koblet til en opgaveoversigt, der er mere præcis i forhold til opgaver og tidsforbrug.

- Det vil give mere ro for den enkelte. Det er lettere at overskue hverdagen, når vi ved, hvad forventningen er. Så kan vi gå i en konstruktiv dialog, hvis det vi-ser sig ikke at holde, siger Finn Klinkeby Marcussen.

Og den dialog har ledelsen også fo-kus på:

- Målet er at bruge tidsregistrerings-systemet mere systematisk som et dia-logredskab mellem leder og medarbej-dere, siger direktør Annalise Schmidt. •

TIDSREGISTRERING HAR GJORT ARBEJDS- MÆNGDEN SYNLIGSiden lærerne på Rybners Tekniske Skole i Esbjerg begyndte at registere deres arbejdstid, er det blevet tydeligt, hvad timerne bliver brugt til.

A F M A R I E B E GT R U P

UDDANNELSESTRIVSEL.DK- når læringsmiljø og relationer har betydning

Afprøv Uddannelsestrivsel.dk i 3 måneder

HELT GRATIS og uden efterfølgende bindinger.

Kontakt os på telefon 71 99 08 62 eller [email protected] og læs mere på www.udt.dk.

PRøv I 3 mdR.

ønsker I at•vejledereogkontaktlærerehar

aktuel viden om elevernes indbyrdes relationerogdenenkelteelevssituationogudfordringer,foratkvalificereelevsamtalerogmålretteressourcer?

•automatiskfådannetrelationsfremmende arbejdsgrupperudfrajeresvalgafkriterier?

•allejereseleverharettalerørogathverenkeltelevbliversetoghørt?

•ledelsenharoverblikkettilatkunneudvikleinstitutionenslæringsmiljø?

Med Uddannelsestrivsel.dk har I værktøjetUddannelsestrivsel-undersøgelseropsættesogbesvaresonline,ogværktøjetopsamlerogviserautomatiskelever-nessvarioverskueligeogdynamiskerapportermedsocio–grammer,diagrammerogtabeller-præsenteretbådepåelevgruppe-ogelevniveau.Undersøgelserkangennem–føresoggentagesiklasser,påhold/årgange/afdelingerog/ellerheleinstitutionen.

Systemeterudvikletafundervisereinærtsamarbejdemeduddannelsesinstitutioner,psykologerogforskere.Flereend900 skoler og ungdomsuddannelseriSkandinavienharabonnement.

Flere smil, større glæde, sjovere skoletid. Uddannelsestrivsel.dk – så trives alle i skolen.

Alle skAl trives i skolen


LÆSERBREVE

Er udlicitering af sprogundervisning af flygtninge en god ide?

når flygtninge aKtiveres, foregår det normalt ved en aktivering, som kommu-nen forestår, samtidig med at den aktive-rede lærer dansk på sprogskolen. Herved bruger man jo institutioner, som har åre-lang erfaring med integration og sprog-læring og samarbejde herom. På sprog-skolen har man erfaring med sproglæ-ring, der knyttes til den aktiveredes ar-bejde og til orientering om det danske arbejdsmarked.

Det forekommer derfor uigennem-tænkt når Kolding Kommune påtæn-ker udlicitering af aktivering af flygt-ninge uden at sikre sig, at det firma, der udliciteres til, har lærere uddannet i fa-get dansk som andetsprog.

Firmaet A2B, som man påtænker at ud-licitere til, er ikke medlem af De Danske Sprogcentre, og firmaet ansætter ikke læ-rere på en læreroverenskomst, hvor lærer-ne er medlem af en lærerfaglig organisati-on. Dette tyder ikke på, at den undervis-ningsmæssige faglighed lever op til sæd-vanlig dansk standard.

Efter dårlig erfaring med udlicitering af hjemmehjælp og stor usikkerhed omkring ambulancekørsel i forbindelse med udlici-tering forekommer det at være uigennem-tænkt at ville udlicitere sprogundervisning/aktivering af flygtninge.

Bo Vesterlundsproglærer, Kolding

studieturen begynder påwww.unitasrejser.dk

Tlf. 8723 1245Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborgwww.unitasrejser.dk • [email protected]

Berlin/Dresden/Prag fra kr. 1.355 Barcelona fra kr. 1.650

Bruxelles/Amsterdam fra kr. 1.655 Paris/Normandiet fra kr. 1.945Firenze/Rom fra kr. 2.595 Beijing/Shanghai fra kr. 6.295

Det var ikke en studietur

... det var paradis!

Studerende, Nykøbing Katedralskole

(Studietur i Toscana)”studi

etur

eFormand Lærer Gordon Ørskov MadsenTræffes I sekretariatet efter aftale

SekretariatschefLærer Frank A. Jørgensen

HovedkontorKompagnistræde 32Postboks 22251018 København K

Tlf: 7010 0018 Fax: 3314 3955Email: via hjemmesidenwww.dlfa.dk

KontaktoplysningerRegionscentrene har åbent for personligt fremmøde i a-kassens kontakttid.

Vil du have en personlig samtale, aftaler du en tid ved at ringe på tlf. 7010 0018.

Du kan også sende en mail via hjemmesiden

RegionscentreOdenseKlaregade 7, 1. 5000 Odense CTlf: 7010 0018

EsbjergSkolegade 81, 3. 6700 EsbjergTlf: 7010 0018

Århus – RisskovRavnsøvej 6 8240 RisskovTlf: 7010 0018

AalborgC. W. Obels plads 1 B, 1. 9000 AalborgTlf: 7010 0018

KøbenhavnHestemøllestræde 5 1464 København KTlf: 7010 0018

ÅbningstiderMan - tors: 10.00–15.30Fre: 10.00–14.30

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

Kompagnistræde 32 · Postboks 2225 · 1018 København K

Tlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955 · Email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk

A-KASSE FOR UDDANNELSESFORBUNDET

Få op til 49.600 kroner om måneden – tegn FTF-A Lønsikring. Du får de første tre måneder til HALV PRIS. Få mere at vide om FTF-A Lønsikring. Sms* Lønsikring til 1980, så ringer vi dig op. Eller ring direkte til os på 70 13 13 00. Læs mere på ftf-a.dk


FAGBØGER

GLOBALISERING 1850-1914

Af Martin A. Husted. Systime 2015. 244 s. 250 kr. iBog m/opgaver mv. licenser fra 25 kr.GLOBALHISTORIE

Af Ebbe Kühle. Gyldendal 2015. 220 s. 219 kr.NYE VINKLER PÅ ERHVERVSPÆDAGOGIK

Af Jette Larsen m.fl. Systimer 2015. 124 s. 150 kr. Også som iBogPÅ STUDIETUR TIL SARAJEVO

Af Uffe Andersen. Frydenlund 2015. 110 s. 149 kr.FILM SKAL SES I RELIGION

Af Stine Ballisager & Mimi Olsen. Gyldendal 2015. 176 s. 179 kr.GETTING GRAPHIC (GRAPHIC NOVELS)

Af Bo Høpfner Clausen & Jesper Kaalund. Gyl-dendal 2015. 168 s. 185 kr.MUNDO HISPANO

Af Eva Rosenkilde. Gyldendal 2015. 135 s. 199 kr.DROP AMBITIONERNE - og lav bedre undervisning

Af Per Fibæk Laursen. Hans Reitzels 2015. 125 s. 200 kr.FROM DOMPAS TO DEMOCRACY

Af Karen Bente Holmgaard Andersen & Birger Axen. Gyldendal 2015. 152 s. 179 kr.SIMULATION I SUNDHEDSUDDANNELSERNE

Af Hanne Helleshøj m.fl. Munksgaard 2015. 128 s. 140 kr.EUROPA OG DEN NORDISKE AFTALEMODEL

Af Jens Kristiansen, red. Norden 2015. 220 s. Pris ikke opgivet.RIGTIG DANSK (DU3 BEGYNDER)

Af Karen Bahamondes. Gyldendal 2015. 192 s. 286 kr.ERHVERVSPÆDAGOGISK LEDELSE

Af Claus Madsen. Dafolo 2015. 192 s. 288 kr.SKUMFIDUSTESTEN. Nøglen til selvkontrol

Af Walter Mischel. Klim 2015. 320 s. 299,95 kr.FREMTIDEN ER NU

Af Steen Hildebrandt. Systime 2015. 63 s. GratisDANMARK UNDER FORVANDLING

Af Geert A. Nielsen. Columbus 2015. 240 s. 143 kr.LINKS. LITERATURE PAST AND PRESENT

Af Helle Birk. Columbus 2015. 192 s. 143 kr.DREAM ON? (afrikansk-amerikanernes historie)

Af Nina Holst m.fl. Columbus 2015. 272 s. 174 kr.

ISRAEL 1948-2015

Af David Jano. Frydenlund 2015. 123 s. 139 kr.GODE SKRIVESTRATEGIER

Af Trygve Kvithyld m.fl. Klim 2015. 90 s. 129,95 kr.SKRIVEDIDAKTIK

Af Lene Storgaard Brok m.fl. Klim 2015. 173 s. 199,95 kr.KRITERIEBASERET VURDERING

Af Tor Arne Wølner. Klim 2015 180 s. 249,95 kr.STRATEGIER FOR LÆRING

Af Therese Nerheim Hopfenbeck. Klim 2015. 190 s. 249,95 kr.LITERACY I LÆRINGSKONTEKSTER

Af Dagrun Skjeldbred & Aslaug Veum, red. Klim 2015. 324 s. 349,95 kr.

SKØNLITTERATUR

ONDSKABENS NØGLE. Teenagere

Af Anne Meinert. Turbine 2015. 150 s. 249,95 kr.GRUNDSTØDT. Unge og voksne

Af Seita Vuorela. Turbine 2015. 355 s. 299,95 kr.HVIS DU LYVER. Store børn

Af Thomas Marco Blatt. Turbine 2015. 116 s. 229,95 kr.HILDA OG TROLDEN. Børn

Af Luke Pearson. Turbine 2015. 36 s. 249,95 kr.UBÅDSFLYVEREN. Børn

Af Rasmus Juul. Turbine 2015. 36 s. 249,95 kr.HR. THOMSENS NABO

Af Sara Ejersbo Frederiksen. Turbine 2015. 32 s. 249,95 kr.STRÅLEPIGEN

Af Miina Supinen. Turbine 2015. 324 s. 299,95 kr.DRENGEN, DER MISTEDE HUKOMMELSEN. Børn

Af Kreetta Onkeli. Turbine 2015. 162 s. 249,95 kr.AUTOGRAFJÆGERNE. Børn

Af Andreas Palmaer & Ola Skogäng. Turbine 2015. 95 s. 239,95 kr.BIDDET. Unge

Af Hilde Hagerup. Turbine 2015. 155 s. 249,95 kr.MAN TUDER IKKE I SJETTE

Af Jacques Vriens. Turbine 2015. 192 s. 229,95 kr.REJSEN TIL NØRREBRO. Unge

Af Vibeke Bruun Arildsen. Turbine 2015. 228 s. 269,95 kr.DX CYBERKRIGER

Af Jon Zaar. Turbine 2015. 236 s. 249,95 kr.

Redaktionen har modtaget følgende bøger. Nogle af dem vil blive anmeldt i kommende numre af Uddannelsesbladet.

ANMELDELSER

in Contemporary Britain

Af Jan Erik Mustad m.fl. Gyldendal 2015. 128 s. 149 kr.

Being British er en undervisningsbog, som be-handler seks emner: Nations and Cultural Dif-ferences in Britain, Politics, The Welfare Sta-te, Education, Britain in the World og Multicul-tural Britain på en sådan måde, at dette svært tilgængelige stof bliver forståeligt for eleven. Afsnittene er ikke afhængige af hinanden, og hvert afsnit har en passende længde. Sproget er komplekst, men passende for de gymnasiale uddannelser, som bogen er rettet imod. Bogens afsnit er uden gloselister. Bogen vil også kunne bruges til E- og D-niveau engelsk evt. med en gloseliste til de mere specielle ord og begreber.

Being British er en tekstbog uden arbejds-opgaver eller læsespørgsmål, så disse må un-derviseren selv konstruere, hvis man har brug for det. Til bogen er der en hjemmeside, som indeholder interviews og links til hver emne. Interviewene virker autentiske, og det funge-rer rigtig fint. Dog er det værd at bemærke, at enkelte af de interviewede har en meget kraftig accent og/eller taler lidt hurtigt. For de svage-ste elever vil dette være et problem. Alle inter-viewene er dog transskriberede bag i bogen, så dette vil måske kunne udbedre dette problem. Being British indeholder en del illustrationer og faktabokse, som støtter forståelse af teksten og gør bogen mere spiselig at se på.

Being British er ikke en nyskabelse; den lig-ner mange andre tekstbøger kort sagt. Den vin-der dog ved at være en nyudgivelse, og den be-handler de seks emner på en forståelig måde, som gør det muligt for de fleste at begribe den særlige kulturelle identitet, som præger til bri-tiske samfund.

Mette Kokholm

ELEVERS LÆRING OG UDVIKLING - OGSÅ I

KOMPLICEREDE LÆRINGSSITUATIONER

Af Ole Løw & Else Skibsted, red. Akademisk 2014. 328 s. 399 kr.

Elevers læring og udvikling har bidrag fra atten forskellige forfattere. Alle har en forskningsba-seret og empirisk tilgang til studiet af lærerar-bejdet. Bogens fire hovedtemaer er: Udvikling og udviklingsstøttende relationer - herunder motivation og køn, Læring, kommunikation og klasseledelse, Social forståelse og interventi-on samt Samarbejde, vejledning og inklusion.

I det fyldige forord bliver scenen sat med hele begrundelsen for bogens tilblivelse. Her


fremhæves lærernes opgave med at inkludere elever med "komplekse læringstilgange" som et vilkår for almenundervisningen. Kompe-tencemålene i læreruddannelsen betoner des-uden "underviserens opgave med at igangsæt-te og facilitere læreprocesser med de studeren-des læringsudbytte for øje. Det indebærer, at underviseren skal kunne omsætte og konkre- tisere kompetencemål til læringsmål" (s. 14). Det fremstilles tydeligst, idet hvert kapitel indledes og afsluttes med bud på spørgsmål til refleksion og drøftelse - alene, parvis el-ler i grupper.

Spørgsmålene rækker ind i alle hjørner af skolelivet: lærerrollen, undervisningens ind-hold, didaktiske overvejelser, samarbejde med forældre mv. Der er inspirerende provokatio-ner, som de lærerstuderende efter evne kan og skal forholde sig aktivt til. Et par typiske eksempler til at illustrere dette: "Hvad er du kommet til at tænke over ved at læse dette ka-pitel?" (s. 63), "Hvilke problemvedligeholden-de og problembeskyttende faktorer har der væ-ret i din barndom - i dig selv og nærmiljøet?" (s. 68) og "Hvordan overføres viden mellem lærer og elever?" (s. 255).

Opsætning og indhold i teksten er lige til at gå til for både underviser og studerende. Sprog og begreber understøtter fint hinanden, så alt fremstår klart og begribeligt for læseren. Alle bogens temaer er aktuelle

og relevante i lærerlivet. Noget af det mere under uddannelsen, og andet mest senere i praksis. En sjælden undervisningsbog - ren-set for smarte, pædagogiske vendinger og tom snak. Det skal den have tre stjerner for. Derud-over bidrager alle bogens forfattere med denne udgivelse stærkt til at opgradere indhold og de-bat på læreruddannelsen. Det skal den have to stjerner for. Alt i alt fem stjerner.

Marianne Bindslev

BEING BRITISH. Identity, Politics and Welfare

PÅ TRODS. STEMMER FRA DEN ØKOLOGISKE

PRODUKTIONSSKOLE PÅ NØRREBRO

Af Lene Byriel. Ecopro 2013. 200 s. 199 kr.

De danske produktionsskoler har eksisteret siden 1978 med det grundlæggende formål at skabe et praktisk orienteret læringsmiljø, som kan kvalificere unge mennesker til at gennem-føre en ungdomsuddannelse eller klare sig på arbejdsmarkedet. Denne fine målsætning ta-ger bogen straks op på side 19 ved at tage fat i de ofte hørte fordomme om produktionsskoler:

1) Produktionsskoler er for tabere, der ikke kan finde ud af at tage en uddannelse.

2) Produktionsskoler er for dem, der ryger en masse hash.

3) Der sker ingenting på en produktions-skole; eleverne sidder bare og hygger sig og får penge for det.

Så er der ligesom lagt op til en spændende debat om denne skoleform! Derfor er det også særdeles godt, at vi nu får en bog med dette emne. Det er velsagtens første gang, at en bog på denne måde dokumenterer det store arbej-de, der hver dag foregår i den skoleform, som alt for sjældent anerkendes som andet end en nødløsning, når alt andet glipper.

Vi er nødt til seriøst at forholde os til spørgs-målet om, hvad familien, uddannelsessystemet og samfundet gør med de unge, som ikke direk-te "passer" ind. Vi skal også give dem mulighe-den for et godt liv, så også de kan "bidrage" til samfundet. Denne bog bringer en række gode, konstruktive beskrivelser og vinkler på denne skoleform og nogle af dens elever. Samtidig stil-ler man sig undervejs i bogen gentagne gange spørgsmålet: Hvordan motiverer vi disse unge?

Undertiden mangler de måske et ønske om at engagere sig i et bestemt fagområde, et kon-kret erhverv eller lignende. De har måske hel-ler ikke ønske om på langt sigt at få fast arbej-de. Derfor skal vi også spørge: Har vi de rigti-ge tilbud eller de rigtige uddannelser til dem?

Tallene fortæller, at næsten halvdelen af eleverne på erhvervsskolerne dropper ud, og på gymnasierne meldes om udbredt stress, angst og præstationspres - hver femte ung har så store psykiske problemer, at de har svært ved at gennemføre deres ungdomsuddannel-se. Det danske uddannelsessystem er ikke no-get nemt sted at være ung i...

I bogen inviteres man indenfor, så man mø-der elever, lærere og arbejdsmetoder, der hjæl-per til at styrke de unges personlige, sociale og faglige udvikling på en måde, så de kommer vi-dere i livet. For de fleste af os er produktions-skolerne sikkert en ukendt verden. Derfor gi-ver bogen en solid indsigt i denne skoleform med et konkret udgangspunkt i skolen på Nør-rebro. Bogen er blevet til i tæt samarbejde med skolens elever, lærere og ledelse og bygger på en række interviews, samtaler og observatio-ner. Det samlede indtryk er klart og tydeligt, at eleverne kommer videre i livet.

Alle bogens fotos er taget af skolens elever og lærere - og dermed er de også af stærkt svin-gende kvalitet rent teknisk, men yderst rele-vante og fint beskrivende.

Forfatteren Lene Byriel er journalist, for-fatter og kommunikationsrådgiver og har tid-ligere arbejdet som socialrådgiver med sær-ligt fokus på udsatte unge. Sproget i bogen er frit og ligetil uden en masse fremmedord eller

fancy formuleringer. Det er til at forstå for alle.Bogen anbefales til alle undervisere og de-

res ledere med berøring med unge elever, kur-sister og studerende på alle niveauer. En sær-deles alvorlig bog med et meget nødvendigt budskab. Derfor skal vi kende denne skoleform.

Ole Fournais

DIDAKTISK DESIGN - digitale læreprocesser

Af Birgitte Holm Sørensen & Karin Levin-sen. Akademisk 2014. 192 s. 269 kr.

Bogen er målrettet lærere og lærerstuderende og er skrevet i et sprog, der kræver, at man som læser holder tungen lige i munden, som den type teoretiske bøger klassisk er. Bogen byg-ger alle sine teser på skuldrene af andre teore-tikere, så man ikke er i tvivl om lødigheden af bogens konklusioner, og den vil være en guld-grube i forhold til en opgaveskrivning med et digitalt snit.

Bogen gennemgår teorier omkring læring med digitale læringsmidler, dog er bogens teo-rier testet på tredjeklasser, og derfor er der sto-re dele af bogen, hvor man som underviser af unge og voksne selv skal graduere teori og ca-ses, så de kan tilpasses ældre elever.

Bogen vil kunne bruges som inspiration til udviklingen af multimodale og digitale under-visningsforløb, hvis man som underviser kan finde rundt på nettet, og alle kan anvende alle de tjenester, der ligger derude. Det er på den måde en bog til de, som allerede er i gang med netbaseret og it-baseret undervisning. Bogen indeholder ikke færdige forløb, men en masse tanker, didaktiske overvejelser og ideer til un-dervisning, som helt sikkert kan bruges.

Mette Kokholm

MARGINALISERING, METODE,

VIDENPRODUKTION. Billeder på velfærds-

professionernes arbejde med børn i udsatte

positioner

Af Anne Marie Villumsen & Andy Højholdt, red. ViaSystime 2014. 255 s. 295 kr.

Denne antologi henvender sig til studerende ved for eksempel professionshøjskolerne. An-tologiens hensigt er blandt andet at introdu-cere forskellige metodiske tilgange til margi-naliseringsbegrebet. Alle bidragene i antolo-gien er baseret på egentlige forsknings-/ud-viklingsaktiviteter i professionshøjskoleregi. De forskellige forfattere har dermed været in-volveret i konkrete projekter, hvor undersøgel-


ANMELDELSER

sesfeltet har været marginaliseringsprocesser blandt børn og unge.

I hvert kapitel redegør den enkelte forfat-ter for, hvordan den pågældende viden er pro-duceret: Hvilke metoder/teorier har forskeren brugt? Hvad har præcist været udgangspunktet eller genstanden for forskerens undersøgelser?

I antologien gennemgås anvendelsen af flere metoder og teorier, som den studerende selv kan bruge i sine undersøgelser. Der gen-nemgås her den erkendelsesteoretiske analy-se, metode- og kildetriangulering, dokument-analysen og vignetundersøgelsen. Derudover bliver praksisfortællingen som analyse gen-nemgået, men også det dynamiske perspektiv samt betydningen og brugbarheden af den na-turlige observation.

Antologiens klare styrke er, at den ikke blot er en teoribog. Hver metode er koblet sammen med et tydeligt forskningsprojekt, som så også gennemgås. Teorien bliver således koblet sam-men med en praktisk anvendelighed på det so-cialpædagogiske/pædagogiske område. Anto-logien bringer dermed også den studerendes vi-den i forhold til marginaliseringsbegrebet. Som redaktørerne selv skriver, så vil de forskellige

problemstillinger dermed "også give studeren-de ved grunduddannelserne et blik på, hvordan praksisfeltet ser ud, og hvilke udfordringer man kan møde i sit virke". (s. 8)

Antologien har en meget overskuelig opbyg-ning. Hvert kapitel begynder med et oprids af kapitlets tema, de særlige styrker, det pågæl-dende kapitel har, og hvordan kapitlet eller ar-tiklen kan anvendes i en undervisningssam-menhæng. Samtidig afsluttes hvert kapitel med en gennemgang af den pågældende metodes styrker og udfordringer. Disse styrker/udfor-dringer er - rent grafisk - indsat i indrammede kasser/celler i teksten og opsat med punkttegn.

Ud over at være en metodisk gennemgang, ønsker redaktørerne også at skabe debat om, hvad marginalisering egentlig er - og især, hvor-dan den opleves og skabes. Dette er i den grad lykkedes. Der er en fælles rød tråd i de fleste tekster, der går på, at det faktisk er systemer-ne og velfærdsprofessionerne selv, der er med-skabende i marginaliseringen af børn og unge. Antologien bliver dermed også et kritisk blik på bidragsyderens egen faglige position og denne indsigt må skabe debat inde i undervisningslo-kalet, hvor den studerende sidder. Kan debat-

ten sprede sig ud i det professionelle liv så at sige, vil dette dog også være interessant.

Denne interessante antologi, bringer der-med ikke kun en introduktion til forskellige metoders anvendelighed på det pædagogiske felt, men også en del ny viden om marginali-sering og eksklusion. Og trods manglende r’er i nogle ordendelser (fx s. 9), så får værket her mine varmeste anbefalinger.

Lotte Max Bank

SUPER G - GRAMMATIK MED ØVELSER

Af Joanna Haskiel & Kirsa Freimann Olesen. Alfabeta 2013. 160 s. 200 kr.

Ofte har undervisere hørt elever sige, at gram-matik er svært og kedeligt og "Hvad skal vi bru-ge det til?". Denne bog prøver at gøre gram-matik sjovt!

Bogen er udviklet og rettet direkte til dan-skuddannelserne på vore sprogskoler. Tanken er, at kursisterne øvelse for øvelse arbejder sig gennem den danske grammatik - altså med et fornuftigt begrænset indhold i hvert afsnit. De

Har I behov for at tilbyde jeres elever læsetræning? Vi kan nu tilbyde jer et nyt digitalt læsetræningsværktøj, der kan anvendes i undervisningen og til selvstudie.

Frontread er et nyt digitalt læsetræningsværktøj, som træner elevernes grundlæggende læsekompetencer. Træningen er ekstra motiverende for eleverne, fordi den bygger på spilelementer. Med Frontread kan I øge elevernes læse hastighed, give dem bedre læsevaner og bedre tekstforståelse. Alt sammen på kun 10-12 timer.

Frontreads læsetræningsværktøj kan:

•Gøre usikre læsere til sikre læsere

•Gøre sikre læsere til superlæsere

•Bruges i undervisningen og til selvstudie

•Indgå i skolens læsehandlingsplan

•Indgå i skolens fastholdelsesplan

Nyt digitalt læsetræningsværktøj

FRONTREAD – LÆS BEDREStyrk jeres elevers læsevaner og læseforståelse

Tilmeld dig vores gratis introduktions - kurser. Se datoer på praxis.dk

FrontRead - Annonce - Uddannelsesbladet - 2015 - B210 x H130 + 5 mm.indd 1 24-04-2015 14:19:02


velvalgte øvelser kan løses alene, parvis eller i hele klassen.

Bogen er klassisk opbygget med følgende emner: substantiver, pronominer, verber, ad-jektiver, adverbier, præpositioner, konjunktio-ner og ordstilling. Det kan dog undre denne an-melder, at man ikke også anvender de danske betegnelser som navneord og lignende.

Forfatterne skal roses særdeles meget for de vældig gode billeder og endnu mere for de sjove tegninger af Gitte Skov. Desuden er det meget relevant, at man har valgt en lang ræk-ke situationer fra hverdagen; det fremmer for-ståelsen og letter indlæringen. Et andet yderst positivt emne er, at opgaverne virker enkle med klare og tydelige formuleringer.

Denne glimrende bog vil kunne bruges på alle vore sprogskoler, men vil uden tvivl også kunne bruges på mange andre uddannelsesin-stitutioner. Overalt møder vi elever, kursister og studerende med dansk baggrund, som er noget eller temmelig svage på grammatikken. Derfor kan bogen være til megen gavn også for dem. Bogen anbefales på det varmeste!

Ole Fournais

DET ARABISKE FORÅR

Af Anders Schultz & Lars Døssing Rosenmeier. Systime 2014. 152 s. 168 kr.

I de sidste mange år har situationen i Mellem-østen fået større og større plads i den politi-ske debat i den vestlige verden. Jævnligt har journalister og politikere dog måttet erkende, at kendskabet til dette område tæt på Europa er for unuanceret - og at diverse arabiske eller mellemøstlige forhold er dybt komplicerede.

Det kan denne glimrende bog rette op på.Med en fint afstemt beskrivelse af både den

historiske, politiske og religiøse baggrund fører forfatterne eleverne og de studerende frem til den aktuelle situation i Mellemøsten, hvoref-ter bogen beskriver udviklingen i tre udvalgte lande: Ægypten, Tunesien og Syrien efter det arabiske forår med fokus på de politiske stri-digheder i landene, religionens rolle og de ara-biske kvinders stilling og status.

På trods af det beskedne sidetal kommer bo-gen grundigt om ved følgende emner: forløbet af det arabiske forår 2010-2011, forhistorien år 570-1945, de arabiske nationalstater 1945-1970, kapitalisme, islam og politistater 1970-2010 og det arabiske forår 2011 - 2014. Deref-ter følger et næsten 40 sider langt og spænden-de afsnit med kilder, hvoraf de fleste ikke tidli-gere har været tilgængelige på dansk. Derfor er denne del af bogen af meget stor betydning. Et

afsluttende fyldigt register og en grundig litte-raturliste trækker ligeledes op.

I undervisningssammenhæng tæller det voldsomt positivt, at de enkelte tekster er korte og letlæselige. Desuden er bogen logisk bygget op med klare inddelinger, hvilket tilsammen gør bogen langt mere anvendelig for vore elever, kursister og studerende. Samtidig er teksterne krydret med særdeles gode og relevante bille-der, som ikke bare er de sædvanlige portrætbil-leder af politikere, statsmænd og lignende. Her vises personerne i en relevant situation eller i afgørende øjeblik som på side 59 med foto af Sadat og Mubarak lige før snigmordet på først-nævnte. Endelig rummer bogen også en række glimrende landkort, som kan gøre de ofte kom-plicerede interne forhold i Mellemøsten bare lidt mere overskuelige.

I 2010 og 2011 gik millioner af menne-sker på gaden i en række arabiske lande for at demonstrere mod årtiers undertrykkelse og korruption. Disse overvejende unge men-nesker krævede "brød, frihed og retfærdig-hed" - og nogle af dem også demokrati og re-spekt for menneskerettigheder. I den vestli-ge verden blev hurtigt brugt betegnelsen det arabiske forår.

Siden er sket særdeles meget i alle lande i Mellemøsten - og i flere lande som Syrien og Libyen er mange forhold aldeles uafklarede. Men denne glimrende bog kan give vore elever og kursister et langt bedre overblik over områ-dets historie, kultur og udvikling - og kan må-ske få dem til at se på disse "eksotiske" lande med lidt andre øjne. Bogen vil kunne bruges på mange niveauer på det almene gymnasium, hf, avu, htx m.m.

En enkelt anke skal dog nævnes: Hverken på bogens omslag eller i det medfølgende materi-ale fra forlaget oplyses noget om de to forfatte-res baggrund. Denne anmelder vurderer, at de begge må have lang erfaring med undervisning og med indsamling af kilder til undervisnings-brug på de nævnte niveauer. Denne mangel må da vist være en lapsus fra Systime, som ellers skal have megen ros for at udgive denne bog.

Ole Fournais

SOCIALE MEDIER, SOCIALE DILEMMAER

Af Jacob Brøndum Pedersen m.fl., red. Fry-denlund 2015. 95 s. 149 kr.

I korte og letlæste kapitler fortæller bogens forfattere om, ”hvad der er op og ned på web 2.0, Wikipidia, sociale medier som Facebook, og hvad vi skal være opmærksomme på, når vi færdes på nettet” (fra forlagets pressemedde-

lelse). Bogen diskuterer spørgsmål som: Kan man stole på nettet? Bliver vi afhængige af Facebook? Gør de sociale medier os selvop-tagede? Er det respektløs altid at have sin te-lefon fremme?

Bogens forfattere er alle tilknyttet Cen-ter for Digital Dannelse og besidder tydelig-vis stor viden om kommunikation og digitale medier. Den grundlæggende forståelse for bo-gens tekst er, at det, der sker i den digitale ver-den, har betydning for det, der sker I den vir-kelige verden: “De to verdner overlapper og gri-ber ind I hinanden”. (s. 6)

I forordet opfordrer redaktionen læseren til "selv at tænke med og tænke videre”. Bogen kan læses og bruges af både unge og ældre ele-ver – digitale begyndere og let øvede. Både dis-kussion og dilemmaer virker relevante og ræk-ker ud i en hvilken som helst undervisnings-sammenhæng.

Desværre bliver teksten fortløbende (det skrives her med fare for at blive misforstået) nærmest forfladigende “imødekommende” over for en hvilken som helst tilkendegivelse. Et eksempel er et vigtigt spørgsmål om takt og tone som forbruger: Er det uhøfligt at besva-re sms'er, mens man snakker med en anden?

Dilemmaerne i bogen fremføres for det me-ste som modsætninger mellem aldersgrupper - moderne versus tradition - hvor “der ikke er nogen sund fornuft, naturlig tilstand. Selvom mange ældre tager fejl og tror, der er. Men det, der er naturligt for en generation, kan være uhøfligt for en anden” (s. 38). Og senere på sam-me side: “Det er langtfra alle, som har forstå-et det – endnu. Så husk at fortælle og forklare det, næste gang din far eller din lærer brokker sig over, at du er uhøflig og ikke er nærværen-de, fordi du tjekker din telefon, mens de taler til dig. Det er nemlig også tæt på manglende re-spekt og i hvert fald mangel på forståelse, når nogle “ældre” mennesker bare pr. automatik af-færdiger “de unges” måde at være sammen på som mindre værd end deres måde”.

Dette fyldige citat fra bogen, fordi det er et meget typisk eksempel på, at alle temaer be-handles som “på den ene side og på den anden side”; der er fordele og ulemper ved alt, og set fra hver deres synsvinkel er det ene ikke bedre end det andet. Det illustrerer for denne anmel-der fraværet af egentlig stillingtagen til de pro-blemer, som bogen diskuterer. Der er jo altid et sæt spilleregler, en etos og nogle følelsesmæs-sige aspekter, som bevirker, at den ene positi-on foretrækkes. Det giver den ikke almen gyl-dighed, og det er ikke en evig sandhed.

Et af bogens temaer handler om, at hvis ens viden og informationer først og fremmest hen-tes fra nettet, kan resultatet være en bredt ori-


ANMELDELSER

enteret, men overfladisk person. Det kan jo godt være rigtigt. Det kan også være forkert. Men bo-gens form forplumrer desværre en stor del af stoffet. I en undervisning er målet altid en vis indsigt og praktisk anvendelse. Her ender det hele som at trække i en elastik og træde van-de: Du kan lide ketchup, og jeg kan lide sennep.

Godt at vide, at vi er forskellige, men hvad betyder det for vores måde at arbejde sammen på og for de valg, vi selv skal træffe? Der er ingen hjælp at hente i den ellers velovervejede tekst. Hermed opstår en klar udfordring til kvikke elever og modige undervisere med at lede dis-kussion og meningsdannelse “ud på åbent hav” i fri tale og verbal kappestrid.

På en af de sidste sider i bogen ridser forfat-terne op: “Vi må bestræbe os på at udnytte in-ternettets store potentiale til at oplyse os på en bred og nuanceret måde, og vi må udvise kritisk sans over for de udviklinger, der sker på nettet.”

Med disse ord vil undertegnede give bogen fire stjerner. Den præsenterer på en let tilgæn-gelig måde en vigtig diskussion, som vedkom-mer os alle i dagens Danmark.

Marianne Bindslev

FRA FORTID TIL HISTORIE - historiefagets

identitet og metoder

Af Anders Hassing & Christian Vollmond. Columbus 2013. 144 s. 129 kr.

Bogen tager sit udgangspunkt i de helt enkle, men uhyre vigtige spørgsmål: Hvad er historie? Hvad er historisk metode? Hvordan bruger vi historie som individer og samfund? Hvornår og hvordan er historie et humanistisk eller et sam-fundsvidenskabeligt fag? Men lad det straks være slået fast: Det er en fremragende håndbog!

Med opstillingen af teksten i to letlæselige spalter på hver side giver bogen særdeles gode muligheder for også de lidt læsesvage elever. De relativt korte tekster sat op i tydeligt mar-kerede afsnit plus ikke mindst de gode figurer kan også gøre det måske noget komplicerede stof mere spiseligt. Desuden ledsages tekster-ne af en lang række glimrende farvelagte in-fo-bokse, som i sig selv er spændende læsning.

I et dejligt enkelt og letlæseligt sprog kom-mer forfatterne med disse emner langt om-kring: 1) Historie som livsvilkår og fag: fra for-tid til historie, introduktion til historisk me-tode, hvordan fremstiller man historie samt misbrug af historie. 2) Historie som videnskab: hvad er historisk videnskab, historie og huma-niora, historie og samfundsvidenskab samt hi-storie og naturvidenskab. Desuden arbejds-spørgsmål til materialet samt indeks.

De medfølgende opgaver er sjældent set bedre i en sådan undervisningsbog! Bogen vil med stort udbytte kunne bruges på gymnasie-niveau, VUC, hf, KVU, htx, hhx - men også eud. De to forfattere viser med denne bog deres sto-re erfaring med undervisning på flere niveau-er, og de demonstrerer ligeledes betydningen af klare pædagogiske vinkler på det teoretiske be-grebsapparat. Hele bogens indhold virker me-get velfunderet og velafprøvet.

Forlaget Columbus fortjener vanen tro me-gen ros for også denne udgivelse. Dog burde for-laget have sørget for, at de små fotografier blev erstattet af et større format; de store er fine, men de små duer ikke!

Bogen gives hermed de bedste anbefalinger.Ole Fournais

PLATON I UDVALG IV. Phaidros, Charmides, Ion

Af Christian Gorm Tortzen. Gyldendal 2015. 184 s. 122 kr.

PLATON I UDVALG I-III

Af Jørgen Mejer & Chr. Gorm Tortzen, red. I - Staten: 440 s. 129 kr., II - Symposion, Alkibiades: 176 s. 129 kr., III - Protagoras, Den lille Hippias: 150 s. 129 kr.

Gyldendal er på næsten alle områder landets førende forlag - og med denne udgivelse under-streges dette forhold. Det er yderst ambitiøst, at Gyldendal nu udgiver et seksbindsværk med Platons samlede værker i en tid med flere og fle-re digitale udgaver.

De første fire bind rummer følgende værker: Staten, Symposium, Alkibiades, Protagoras, Den lille Hippias, Phaidros, Charmides og Ion.

Men hvorfor læse værker skrevet i Athen for cirka 2.400 år siden? Første gang man mø-der Platons dialoger, kan de godt virke vanske-lige at trænge ind i og underlige i deres tanke-gang. Hvad mener han egentlig, og hvorfor si-ger han det ikke bare lige ud i stedet for at lade Sokrates og nogle andre mennesker diskutere side op og side ned uden at nå et klart resultat, som man kan forstå?

Det korte svar ifølge dette værks indledning er, at Platon vil have fat i de læsere, der ikke la-der sig skræmme af at skulle tænke selv uden at få færdige resultater serveret. Platon vil med andre ord lære læseren at tænke filosofisk...

Men stadigvæk: Hvorfor læse Platon? Fak-tum er, at Platon er en af den vestlige verdens mest betydningsfulde filosoffer, og hans vær-ker læses af mange elever på diverse ungdoms-uddannelser og af studerende på universiteter. Men hidtil har kun et mindre udsnit af hans

dialoger været tilgængelige i moderne udgaver.Derfor udsender Gyldendal nu disse studie-

udgaver af de mest læste dialoger i nye over-sættelser. Til hver tekst er lavet indledninger og oversigter, ligesom der er skrevet en sær-deles fin generel introduktion til det klassiske athenske samfund og til Platon og hans værker.

Kan vi så bruge værkerne på vore uddan-nelser? Ja, der er ingen som helst tvivl om, at alle elever på gymnasiale uddannelser vil kunne få megen gavn af denne udgave. De nye oversættelser er skrevet i et langt mere læse-venligt sprog med mange moderne ord og be-greber, som gør det hele enkelt og forståeligt. Samtidig er den fælles indledning i bind I til hele udgivelsen en fremragende introduktion til Platons samtidige samfund. Således beskri-ves den politiske udvikling i 400-tallets Athen, og de berømte filosoffers rolle sættes ind i en fin sammenhæng.

Alt dette gør til en vis grad den komplice-rede filosofi og de undertiden mærkelige pro-blemstillinger mere nærværende og dermed relevante - også for vore unge elever. Men brugt med omhyggelig omtanke kan Platons værker også fint bruges på andre områder som for ek-sempel hhx, htx, hf og KVU. Naturligvis ikke i fuld længde - alene Staten fylder i denne udgi-velse 380 sider - men i udvalg tilpasset det en-kelte undervisningsforløb.

Til hver dialog er her skrevet en særdeles læsevenlig, nyttig og vigtig indledning, som nok vil være nødvendig læsestof for eleverne eller måske som lærerens indledning til selve teksten. Det fortjener de forskellige fagperso-ner megen ros for!

Forlaget skal også have megen ros for en helstøbt udgivelse af et efterhånden noget ef-terspurgt værk i næsten nutidssprog. Desuden er teksten forsynet med en række noter, som forklarer de måske ukendte eller uforståelige ord og begreber. Værket kunne dog godt have haft flere noter for at tydeliggøre og forklare de vanskelige tekster.

Måske vil mange undervisere inden for vore skoler tøve noget med at inddrage Platons dia-loger, men med denne udgivelse har alle - ele-ver, studerende og lærere - fået en særdeles hjælpende hånd.

Ole Fournais

MOTIVATION

Af Dorte Ågård. Frydenlund 2015. 89 s. 149 kr.

Det må formodes at være en almen erfaring, at mennesker altid er "ude på noget". Enten ale-ne eller sammen med andre. I sammenhængen


Skal I se på mode i Milano, bygningsværker i Beijing eller tydeteater på Broadway?Vi tilrettelægger studierejser til hele verden ud fra jeres ønskerog behov og er med jer under hele processen - fra idé til den vel-overståede rejse. Vi kan lave et komplet program til jer, som sikreren god pris og at det faglige indhold på turen er i top.

Priserne er frapriser og er pr. pers. v/min. 10 pers.

Læs mere på www.jr.dk

fra kun kr.

pr. pers. i en gruppe

Få en udbytterig studierejse

5.595New York i 7 dage Prisen er inklusiv: • Flybillet København – New York t/r • 6 overnatninger inkl. morgenmad

RejsekonsulentCarsten Banke Hansen”Jeg har rejst i 27 lande og har speciale i studierejser. Ring eller skriv til mig og få hjælp til at sammensætte en studierejse der passer til netop jeres ønsker og behov.”Kontakt: 86 20 77 80 | [email protected]

Andre eksempler på studierejser m/fly

70 20 19 15 www.jr.dk

Rom, 5 dage fra kun kr. 2.495Barcelona, 5 dage fra kun kr. 2.595Beijing, 8 dage fra kun kr. 5.995London, 6 dage fra kun kr. 1.995

Studierejsertil hele verden

NR_02_Uddannelsesbladet_178x111mm.indd 1 22-01-2015 10:24:45

med skole og undervisning har det alle dage være vigtigt og interessant, hvad der kunne få den lærende i gang med at lære - og herefter fastholde koncentrationen om emnet. For det meste også at kunne bruge det lærte på en re-levant og godkendt måde. Derfor har begrebet motivation altid været en vægtig del af pæda-gogisk teori og praksis.

I nærværende bog samler Dorte Ågård forskningsresultater, teori og praktisk pæda-gogik. Dorte Ågårds pointe er, at ”elevers moti-vation er et resultat af deres skoleerfaringer og oplevelser af læreren. Derfor har man som læ-rer stor indflydelse på, hvordan eleverne væl-ger at engagere sig i skolearbejdet.” (forlagets pressemeddelelse)

Motivation henvender sig til undervisere, der gerne vil blive klogere på begrebet moti-vation. I bogens forord gøres det klart, at ind-holdet er motivation set fra skolens vinkel. Perspektivet er dansk, men præsenterer ”teo-ri, som hidtil ikke har været kendt eller brugt i Danmark, og [som] er udviklet og afprøvet i international motivationsforskning. Teorien bliver her fremstillet med henblik på at skulle

bruges i en dansk uddannelseskontekst” (fra bogens indledning).

Forfatteren præsenterer sin tekst som en henvendelse til undervisere, der gerne vil bli-ve klogere på begrebet motivation. Alle bo-gens teoretiske afsnit afsluttes med opsam-ling af stoffet og oplistning af ”Hvad betyder teorien i praksis?”.

Trods emnets tyngde og afgørende vigtig-hed for enhver sammenhæng, der indeholder den mindste smule indlæring, er bogen let læst og overskueligt sat op.

Hvad giver mennesker lyst til at lære no-get/dette? Hvad kan hæmme/fremme indlæ-ring? Hvilken betydning har arbejdsform og fornemmelse af nytte og mening for, at man kan lære noget nyt? Betydningen af orden, sy-stemer og gode vaner i det daglige skolearbej-de. Lærerens evne til at skabe et kritisk og an-erkendende arbejdsklima. Hvem har ansvaret for elevernes motivation?

Disse og mange flere motivationsemner fremlægges og behandles i denne lille bog. Ba-gerst i bogen er der en ambitiøs litteraturliste for interesserede.

Det samlede indhold kunne være fremkom-met ved brainstorm på ethvert pædagogisk se-minar for spejderledere, fodboldspillere, pæda-gogmedhjælpere og skoleelever. Fremme i ly-set og i et reelt interesseret forum, har vi alle erfaringer med at lære noget nyt. Vi har også alle en mening om, hvad der kan igangsætte og fastholde motivationen. Uanset om det er en-gelske gloser eller computerspil.

Denne bogs styrke er, at den tager læseren alvorligt. Man bliver taget ved hånden og på en tur rundt i motivationens univers. Sammen kan teksten, læseren og teorien omsat til prak-sis skabe en nyttig viden og bevidsthed om det slidstærke emne: motivation i skolen.

Marianne Bindslev


Lærernes Centralorganisation har iværksat blo-kade over for UCplus' sprogcentervirksomhed i forlængelse af gentagne mislykkede forsøg si-den primo 2012 på at opnå overenskomstdæk-ning med UCplus. Blokaden omfatter samtlige medlemmer af LC's medlemsorganisationer - herunder Uddan-nelsesforbundet - og indebærer, at intet medlem må søge eller lade sig ansætte i stillinger ved UC-plus. Blokaden trådte i kraft ved døgnets begyn-delse den 10. juni 2014. Det samme gælder for Dansk Magisterfor-ening og GL, som har iværksat sympatiblokader.

BLOKADE MOD UCPLUS'

SPROGCENTERVIRKSOMHED

Tjenestemændenes Låneforenings halvårsresultat 2015Udlånsrenten har siden 01.10.2014 været på 6 % p.a. Der er fort-sat ingen gebyrer eller stiftelsesomkostninger. Lånet kan altid indfris uden omkostninger.

Hovedtal 1. halvår 2015 1. halvår 2014

Antal lån 2273 2.454mill.kr. mill.kr.

Udlånssum 265,4 281,1

Samlet udlån 1.324 1.394

Omkostninger 5,1 5,3

Tab og hensættelser 1,8 3,6HALVÅRETS RESULTAT 7,2 7,4

Egenkapital 257,2 244,2

Det samlede udlån er faldet med cirka 70 millioner kroner og skyldes, at flere lån indfris før normalt udløb. Det gennemsnit-lige lån er på cirka 116.750 kroner.

Færre får afslag på lån: 118 mod 142 sidste halvår.Det er andet år i træk, at låneforeningen har så stort over-

skud. Det skyldes især en positiv udvikling i foreningens værdi-papirer og tilbageførsel af hensættelser på grund af færre udlån.

Værdipapirerne har i første halvår 2015 bidraget med cirka 3,4 millioner kroner mod 4,3 millioner kroner for første halvår 2014.

Det forventes, at helt 2015 vil give et overskud på cirka 11 mil-lioner kroner. Egenkapitalen udgør nu 257,2 millioner kroner.

LÆRERSTEMMER:Følg fem læreres arbejdsliv efter eud- reformenNår erhvervsskolerne slår dørene op efter sommerferien, er det med helt nye vilkår for både undervisning og arbejdsliv. Fem erhvervsskolelærere vil i den første tid efter reformen blogge om nye muligheder, frustrationer og refleksioner på uddannelsesforbundet.dk - og dermed give indblik i virke-ligheden med eud-reformen fra første parket.

Læs med på bloggen Lærerstemmer fra de nye erhvervs-uddannelser på uddannelsesforbundet.dk/uddannelsesbla-det/blog eller scan QR-koden nedenfor.

Sådan gør du:Download en app, som kan læse QR-ko-der, på din smartphone/iPhone eller tab-let/iPad, som fx den gratis app Scan- Life eller QRReader. Åbn app’en og hold din smartphones kamera henover QR-koden.

Du kan også følge Uddannelsesforbundet på Facebook, så får du besked, hver gang der er et nyt indlæg.

UNDERSTØTTELSER

Medlemmer af LB Foreningen (Lærerstandens Brandforsikring) kan inden 1. oktober ansøge om tildeling af understøttelser.

Efter bestyrelsens skøn tildeles understøttelser fortrinsvis til:1. Ældre medlemmer eller disses pårørende, der er i økonomisk trang på grund af sygdom eller på grund af andre ganske særlige omstændigheder.2. Andre medlemmer eller disses pårørende, der er i økonomisk trang på grund af sygdom, forsørgertab eller på grund af andre gan-ske særlige omstændigheder.

Arbejdsløshed eller status som uddannelsessøgende betragtes ikke i sig selv som ganske særlige omstændigheder. Der ydes ikke tilskud til børn under uddannelse.

Ansøgningsskema rekvireres ved henvendelse til LB Forenin-gen, Farvergade 17, 1463 København K, tlf. 3395 7584 eller e-mail: [email protected]


STILLING

Sprogcenter Midt er en veldrevet selvejende institution, som arbejder uafhængigt af politiske og økonomiske interesser. Vi har sprogcentre i Horsens, Silkeborg, Skanderborg, Odder og på Samsø. Med mere end 120 medarbejdere er det vores mål at være blandt landets førende både inden for pædagogisk udvikling og professionsrettet dansk-undervisning. Vi har udviklet curricula til alle danskuddannelsernes moduler og arbejder konsekvent efter disse. Derudover arbejder vi på, at principperne for Målstyret og Synlig Læring kommer til at udgøre en fælles pædagogisk platform.

Vi søger lærere til – opgaver i Erhvervsafdelingen– vores Ungeuddannelse– danskuddannelse 1 og 2 (indskolingserfaring en fordel)

Du har – ’uddannelsen til underviser i DsA for voksne’ eller vil påbegynde

den snarest– lyst til at undervise efter curriculum og principperne for

synlig læring – en reflekterende og udviklende tilgang til din egen

undervisningspraksis– lyst til videndeling og til at arbejde i selvstyrende teams– lyst til at arbejde i et dynamisk og udviklingsorienteret miljø– en fleksibel indstilling til arbejdstid (vi underviser dag, aften

og lørdag) og er mobil

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med Uddannelsesforbundet.

Dit arbejdssted er på én eller flere af afdelingerne i Horsens, Silkeborg, Skanderborg og Odder.

Tiltrædelse snarest eller efter aftale.

Ansøgningsfrist: 20. september. Vi indkalder dog løbende til samtaler.

Ansøgning og CV mailes til souschef Line Thingholm på [email protected].

Læs mere på www.sprogcentermidt.dk

SPROGCENTER MIDT SØGERLÆRERE


FORSTÅ ELEVERS ADFÆRD MED MENTALISERING

Mentalisering er et redskab til bedre at forstå sig selv og andre. Undervisere kan

blandt andet bruge det til at forstå, hvad der udløser elevers handlinger og i sidste ende

lave bedre undervisning, fortæller psykolog Janne Østergaard Hagelquist, der har

skrevet f lere bøger om emnet.


FORSTÅ ELEVERS ADFÆRD MED MENTALISERING

A F M I K K E L K A M P - F OTO : H E L E N E B AG G E R

elever Kan forstyrre, mangle motiva-tion og tilsyneladende ikke være i stand til at lære. Det er let at fokusere på ele-vers nogle gange negative adfærd. Men for at give eleven de bedste muligheder for at lære, er det afgørende at forstå år-sagerne til handlingerne og ikke mindst vide, hvad man selv kan gøre for at hjælpe eleven. Det kræver, at man også forstår sig selv. En vej til det er mentalisering, for-klarer psykolog Janne Østergaard Hage-lquist, der i en årrække har specialiseret sig i metoden.

Hvad er mentalisering?- Mentalisering handler om at have fokus på mentale tilstande hos sig selv og an-dre, især i forbindelse med forklaring af adfærd. Det er en metode til at gå bagom menneskers adfærd og i stedet kigge på de følelser og tanker, der er årsagen til adfærden. I sagens natur kan man ikke vide, hvad der foregår i hjernen på en an-den person, men via mentalisering kan man arbejde med mange hypoteser om, hvad en anden tænker i stedet for at låse sig fast på én udlægning. Vi mentalise-rer alle, når vi interagerer med hinanden, men vi er sjældent opmærksomme på, at vi gør det. Mentalisering foregår for ek-sempel ubevidst, når samspillet med hin-anden glider glat. Vi er ikke bevidste om det, men vi er hele tiden opmærksomme på vores egne og den andens mentale til-stande og tilpasser vores handlinger. Når den andens adfærd ikke længere synes at give mening kan man mentaliserere mere bevidst. Det kaldes kontrolleret mentali-sering, når man bevidst reflekterer over sine egne og den andens mentale tilstande.

Er det anderledes end empati?- Empati og mentalisering minder om hin-anden, men er ikke det samme. Empati kan groft sagt forstås som halvdelen af menta-lisering. Empati handler om forståelse af andre, mens mentalisering også handler om at forstå sig selv. Man skal lære sine egne følelser og antagelser at kende for at

få bedre kontrol over sine egne handlin-ger. Samtidig giver det bedre mulighed for at holde fast i, hvem man selv er. Når man har stærke følelser, er det svært at menta-lisere, men når man mentaliserer, skruer man ned for følelserne, så det er nemmere at agere professionelt.

Hvorfor er mentalisering relevant for undervisere?- Det giver et sprog for det, som gode un-dervisere altid har gjort. Man skal vide, hvor eleverne er. Hvad kan de fagligt? Har de problemer i privatlivet eller andet, der har indflydelse på, hvor læringsparate de er? Samtidig er en væsentligt del af men-taliseringen, at man fokuserer på, hvor-dan man selv fremstår. Fungerer under-visningen i en klasse ikke så godt, kan man lære af de dårlige erfaringer. En del af det er ikke så overraskende, men vi gi-ver en sprogramme, som underviseren kan bruge, også når hun er stresset og presset. Det er i de situationer, man ofte glemmer at sætte sine mentaliseringsevner i spil.

Hvor kommer tankerne bag mentali-sering fra?- Det er et psykoanalytisk begreb, som har været brugt sporadisk de seneste 100 år. Man har fundet ud af, at mentaliserings-evnen kan udvikles gennem livet, og at bedre mentalisering fører til, at foræl-dre kan få mere positive tilknytnings-mønstre til deres børn. Tidligere mente man, at havde man et bestemt tilknyt-ningsmønster til sine forældre, ville det gå i arv, når man selv fik børn. Men man fandt ud af, at tilknytningsmønstre kunne ændres via mentalisering. Senere fandt man ud af, at metoden virkede godt i for-hold til mennesker med personligheds-forstyrrelsen borderline. Man fandt ud af, at det at arbejde fokuseret med udvikling af mentaliseringsevnen var meget virk-somt i behandling i forhold til borderline patienter, og så har det taget fart i dette århundrede og bliver brugt i blandt andet terapi, pædagogik og ledelse.

Hvad kræver det at gå i gang med men-talisering?- Først og fremmest handler det om at have fokus på mentalisering og tro på, at det virker. Man kan begynde med at tænke på, hvordan man fremstår set ude-fra. Fremstår man som en person, der kan og vil lære eleverne noget? Derefter kan man overveje, hvordan man får et bil-lede af, hvem eleverne er, og hvordan de lærer. Det er det grundlæggende, og det kan fungere som et supplement til det, man i forvejen gør som underviser. Går man dybere med mentalisering får man en mase viden om, hvorfor folk handler, som de gør. Det er viden om blandt andet tilknytningsmønstre og traumer, som kan være årsag til, at unge for eksempel ikke er læringsparate.

Man taler om, at det er vigtigt at være autentisk som underviser. Kan man være det, hvis man skruer ned for sine følelser?- Ja. Det handler netop om at være auten-tisk også med sine følelser, men med vel-regulerede følelser. Hvis man bliver rig-tig vred, kan man ikke agere rationelt og indgå i et ordentligt læringssamspil. Er man rigtig vred, kan man sandsynlig-vis slet ikke huske, hvad der skal til for at lære eleverne at mure eller svejse, li-gesom eleven vil være påvirket følelses-mæssigt og derved heller ikke vil være i stand til at lære optimalt.

Kan man bruge mentalisering forkert?- Tidligere blev mentalisering opfattet som en modsætning til struktur og ad-færdsregulering, men hvis man kun bru-ger den ene del af mentalisering – altså kun er empatisk og forstår dem, man ar-bejder med - kan det blive for meget følel-sessuppe. Man skal finde en balance mel-lem adfærdsregulering og empati, og det kan dygtige lærere. Mentalisering hjæl-per dem bare med at få sprog for det, de gør, når undervisningen går godt.•

magasinpost-SMP · ID NR. 42162

Vognmagergade 11 · 1148 København K · Telefon 3691 7070 · [email protected] · alfabetaforlag.dk

1872

17, U

dd.b

lade

t 5, 2

015

- Alle

pris

er e

r eks

kl. M

oms.

Forb

ehol

d fo

r pris

stig

ning

er o

g tr

ykfe

jl.

Fokus 1 er et helt nyt grundbogsmateriale beregnet til modul 1 på danskuddannelse 2 og til første halvdel af forløbet i den arbejdsmarkedsrettede danskundervisning. Fokus 1 giver kursisterne mulighed for hurtigt at opbygge en bred kommunikativ kompetence samtidig med at de opnår begyndende indsigt i danske kultur- og samfundsforhold.

Fokus 1 er Fanny Slotorubs seneste grundbog af gennemprøvet og høj kvalitet. Bogens mange fotos og illustrationer samt et gennemtænkt layout, hjælper kursisterne bedst muligt igennem de første mange timers danskundervisning. Bogen er pædagogisk tilrettelagt for kursisterne og med noter til læreren til de enkelte opgaver nederst på siden – lige til at gå til.

Fokus 1 er velegnet til at engagere kursisterne og bidrager til en interaktiv og levende undervisningsform.

Læs mere på alfabetaforlag.dk

Til bogen hører: • Et interaktivt website (alfabetadigital.dk/fokus1) med supplerende og understøttende opgaver, som giver rig mulighed for differentieret og fleksibel sprogundervisning. Websitet koster 40 kr. • En fyldig lærervejledning med kopisider (145 sider, 380 kr.) • Gratis lyd ( findes på alfabetadigital.dk)

Bogen findes også som Flexbog (200 kr.)

Fokus 1 – ny grundbog med interaktivt website

Få vores bøger i nyt digitalt format: Læs mere på alfabetaforlag.dk/flexbog-alfa

DU 2

NYHED

uddannelsesbladet 5 2015

Documents