Slutevaluering

af projekt

”Den fortællende fotograf/tekniker”

gennemført ved

TV / MIDT-VEST

1.2.2005-30.4. 2006

Evaluator: Center for Journalistik og Efteruddannelse

v. fagmedarbejderne Annegrete Skovbjerg og Steen K. Rasmussen as@cfje.dk , sr@cfje.dk

2

Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for og formål med evalueringen 1.1. Indledning 1.2. Evalueringens formål 1.3. Evalueringens tilrettelæggelse 1.4. Evalueringens metode 2. Projektets indhold og aktiviteter 2.1. Indledning 2.2. Målsætninger for projektet 2.3. Udviklingsaktiviteter 2.4. Kursusgennemførelse 3. Deltagernes vurderinger 3.1. Indledning 3.2. Deltagernes baggrund 3.3. Deltagernes vurdering af kurserne 3.4. Deltagernes vurderinger af det faglige udbytte 3.5. Konklusion om kurserne 3.6. Deltagernes vurderinger af afprøvningsfasen 3.7. Konklusion om afprøvningsfasen 3.8. Seminardagen 4. Sammenfatning og perspektiver 4.1. Indledning 4.2. Projektets succeser 4.3. Projektets manglende målopfyldelse 4.5. Projektets erfaringer i et fremadrettet perspektiv 4.6. Forslag til opfølgende initiativer

3

1. Baggrund 1.1. Indledning Regeringsbeslutningen om, at dansk tv skal være fuldstændigt digitaliseret senest i 2007, har medført investeringer i nyt digitalt udstyr på tv-stationerne. Medarbejderne skal samtidig skifte fra at være analoge specialister til at være digitale flerfunktionalister, som sammensmelter tidligere adskilte arbejdsfunktioner i én funktion. Digitale tv-medarbejdere er mere værd ”Digital omstilling i tv-branchen kan gennemføres, så det store flertal af medarbejdere oplever en højere markedsværdi. Et lille mindretal risikerer til gengæld udstødelse af branchen, viser erfaringerne fra TV/MIDT-VEST og TV 2/Bornholm. Det kan lade sig gøre at gennemføre en omstilling til flerfunktionel digital tv-produktion, uden at kvaliteten svækkes betragteligt og med en samtidig betydelig kompetencestyrkelse af medarbejderstaben. Især det sidste har store perspektiver for den enkelte, som vil opleve sin "markedsværdi" stige, og for tv-stationerne, som på lidt længere sigt vil have øget fleksibiliteten markant. Det viser erfaringerne fra et omskolingsprojekt, som er blevet gennemført på de to regionale tv-stationer TV/MIDT-VEST og TV 2/Bornholm, der med EU-støtte i ryggen gennemførte et storstilet uddannelsesprojekt i forbindelse med en total udskiftning af "gammeldags" analogt udstyr til moderne digitalt produktionsudstyr i løbet af 2003. Til gengæld viste projektet også, at det er nødvendigt at tage sig særligt af dele af medarbejderstaben, hvis ikke en udstødelse af arbejdsmarkedet skal blive den naturlige konsekvens for disse mennesker. Især teknikere med en høj specialiseringsgrad risikerer at måtte se sig om efter nyt job i løbet af en årrække, hvis ikke de omskoles til en mere fleksibel funktionalitet." Således konkluderer Steen K. Rasmussen fra Center for Journalistik og Efteruddannelse (CFJE) i sin evaluering af et eksemplarisk kompetenceudviklingsprojekt "Digital tv og flerfunktionelle kompetencer " (socialfondsjour. nr. 02-6310-197), som TV/MIDT-VEST gennemførte i samarbejde med TV2/Bornholm. (Projektets hjemmeside er: http://digitaltv.socialfonden.net/default.asp?id=18) Projektet mødte endog meget stor interesse. F.eks. blev evalueringsrapporten downloadet 570 gange i febr.-marts alene , og projektet havde besøg af bl.a. DR, TV2 Østjylland, TV Danmark, Islands TV og Grønlands TV. Det er udførligt omtalt i relevante mediefaglige tidsskrifter, og de baltiske lande har ønsket viden og oplysninger om digitaliseringens muligheder og de nye arbejdsorganiseringer. Efter projektet redigerer og fotograferer mange journalister nu selv. Samtidig lærer mange redigeringsteknikere at fotografere, og

4

mange fotografer er godt i gang med at redigere. Effekten af en massiv omskoling er nu mærkbar, også i den daglige produktion og arbejdsorganisering. Men: Den restgruppe CFJE peger på, de specialiserede teknikere, fotograferne, har for nogles vedkommende stadig kun én eller to faglige kompetencer. De færreste fotografer og teknikere fortæller selv historier, og de vil med de nye arbejdsorganiseringer i branchen risikere at lide de hedengangne typografers skæbne: overflødiggørelse og udstødelse af arbejdsmarkedet. Dansk Journalistforbunds faglige sekretær Henrik Bruun, var meget positiv omkring et opfølgningsprojekt for teknikerne i den periode han sad som en fagpolitisk ankerperson i styregruppen for "Digital tv og...". Udviklingen i mediebranchen fordrer flerfunktionelle medarbejdere, hvilket er kvalificeret dokumenteret i CFJEs rapport "Flerfunktionalitet og mediekonvergens" fra 2002 og i rapporten "Flerfunktionalitet" fra Dansk Journalistforbund 2002. P.g.a. digitaliseringen udvikles nye sammensmeltede produktionssystemer, og kravet om digitale flerfunktionalister er altså et uomgængeligt og irreversibelt vilkår i mediebranchen, som er underlagt stadig større krav om fleksibilitet og nye arbejdsformer. Ovenstående danner baggrund for projekt "Den fortællende fotograf/tekniker". Den primære målgruppe er 32 fotografer og/eller fotograferende redigeringsteknikere fra 5 regionale tv-stationer. Den sekundære målgruppe er 5 redaktionschefer, 1 fra hver af de deltagende tv-stationer. Den tertiære målgruppe er mediebranchens teknikere, som via erfaspredning og påvirkning fra kolleger og faglige organisationer motiveres til kompetenceudvikling.

1.2. Evalueringens formål Denne rapport er slutevalueringen, som blev gennemført i perioden 1. marts – 30. april 2006. Det er evalueringens fornemste mål er at klarlægge, om dele af projektets overordnede mål er nået igennem den uddannelses- og bearbejdningsindsats, som har fundet sted i projektforløbet. Helt konkret drejer det sig om at evaluere de overordnede projektmål 2, 3, 5 og 6. Mål 1 og 4 ligger for størstepartens vedkommende i forlængelse af selve projektet og er således ikke direkte målbart på nuværende tidspunkt. Projektets seks overordnede mål lyder som følger:

1. at skabe en eksemplarisk model for en motiverende flerfunktionel kompetenceudvikling af specialiserede teknikere i tv-branchen. Modellen spredes til resten af mediebranchen, til den faglige organisation og til de kompetencegivende uddannelser af teknikere.

5

2. at medvirke til at undgå disse medarbejderes udstødelse af arbejdsmarkedet som følge af uundgåelige ændringer i arbejdsorganiseringer i branchen, den digitale udvikling og behovet for multiskilled tv-medarbejdere

3. at nye flerfunktionelle kompetencer implementeres i 5 virksomheder, der således

gives endnu flere muligheder for en fleksibel arbejdstilrettelæggelse

4. at projektets resultater på medarbejder- og ledelsesniveau deles af de 5 virksomheder, som danner et erfaringsudvekslingsnetværk før, under og efter projektafslutning.

5. at modellen danner afsæt for en fortsat efteruddannelsesstrategi hos de 5

virksomheder

6. at projektet afvikles i et dialogisk samarbejde mellem Dansk Journalistforbund og evaluator, CFJE

Herudover vil denne evaluering fokusere på: - antal deltagere - visitationsprocedure - opnåede kompetencer - konkret opnåede færdigheder - effekter for identitet og selvforståelse - effekter for arbejdsorganiseringen og jobfunktioner - effekter for tv-produktionen og tv-stationerne generelt - konsekvenser for den fremtidige efteruddannelsesstrategi for tv-stationerne Desuden på: - kursusevaluering, konkret - deltagernes evt. barrierer, forventninger og vurderinger af værdien af projektdeltagelse - projektets påvirkninger af eksisterende kultur i teknikergruppen - effekten på de formodede barrierer - synliggørelse af projektets kort- og langsigtede formål Der er foretaget løbende indsamling af evalueringer fra projektets kursus- og implementeringsdele. Der udarbejdes kun slutevaluering, men denne omfatter også en interviewrunde hos de 5 ledere, hvor den totale effekt af projektet vurderes såvel kvalitativt som kvantitativt. Det er vigtigt, at denne evaluering også indeholder mulige opfølgningsstrategier for fortsat efteruddannelse. Undervejs i projektet har de enkelte stationer haft mulighed for at afholde såkaldte midtvejsevalueringer, hvor der var fokus på processen i forbindelse med udviklingsarbejdet og projektets kursusaktiviteter. Denne del har været særdeles lidt benyttet og gentages derfor ikke i denne slutevaluering.

6

Som et led i udviklingsaktiviteterne blev det besluttet at nedsætte en styregruppe, der havde til opgave at følge projektet tæt. Styregruppen bestod af: Henrik Bruun, faglig sekretær, Dansk Journalistforbund Finn Ramsgaard, underviser, Medieskolerne i Viborg Lene Flarup, projektchef, NovaMedia, TV/MIDT-VEST Søren Juul Eriksen, projektkoordinator, TV/MIDT-VEST Per Nielsen, konsulent, DJ, HAKL Steen K. Rasmussen, fagmedarbejder, Center for Journalistik & Efteruddannelse Annegrete Skovbjerg, fagmedarbejder, Center for Journalistik & Efteruddannelse Styregruppens opgave var gennem hele projektet at have fokus på de konsekvenser, som projektet havde for de berørte grupper af medarbejdere. Styregruppens medlemmer har desuden undervejs tilstræbt at inddrage projektets erfaringer og output i andre sammenhænge, hvor det har været muligt. Et meget vigtigt område er projektets muligheder for mainstreaming og erfa -spredning. Styregruppens medlemmer har undervejs været behjælpelige med dette ved at benytte kontakter og netværk. Undervejs i projektforløbet har styregruppen holdt tre møder. 1.3. Slutevalueringens tilrettelæggelse Kilderne til slutvejsevalueringen var følgende:

♦ Projektledelsens skriftlige materiale, herunder statusrapporter og referater af styregruppemøder.

♦ Kursisternes og redaktionschefernes evalueringer – indsamlet v.h.a. elektroniske

spørgeskemaer.

♦ En seminardag med deltagelse af styregruppen, seks redaktionschefer fra de regionale TV 2-stationer samt en fotograf, som har deltaget og efterfølgende brugt værktøjerne fra kurset.

1.4. Slutevalueringens metode

7

På basis af ovenfor nævnte spørgeskemaer, som elektronisk var stillet til rådighed for medarbejderne, uddrages såvel kvalitative som kvantitative konklusioner. Spørgeskemaerne er faldet i to tempi: Første bølge i forbindelse med de enkelte kursus-elementer, anden bølge som en opsamling på og sammenfatning af kursuselementerne og den efterfølgende afprøvningsfase samt som en mere fremadrettet og personligt anskuende fase. Svarene på samtlige spørgeskemaer vedlægges som bilag i anonymiserede og sammentalte udgaver. Desuden inddrages referater fra seminardagen, der omfattede en interviewrunde med redaktionscheferne fra de involverede tv-stationer.

2. Projektets indhold og aktiviteter 2.1. Indledning I dette afsnit redegøres meget kortfattet for indholdet i projekt ”Den fortællende fotograf/tekniker”. I projektbeskrivelsen kan findes en mere uddybet beskrivelse af projektet med en særlig fokus på baggrunden for nødvendigheden for udviklingen af undervisningsredskaberne. Denne evaluering omhandler perioden efter de første udviklingsfasers afslutning, dvs. på det tidspunkt, hvor man var parat til at tage kursister ind. Projektets indhold og fremdrift behandles under følgende temaer:

♦ Målsætninger for projektet ♦ Udviklingsaktiviteter ♦ Gennemførelse af uddannelsesforløb ♦ Fremtidsperspektiver

2.2. Målsætninger for projektet De uddannelsesmæssige formål var i projektbeskrivelsen formuleret som følger (Evaluators sammenfatning):

• ”at 32 teknikere i blandede hold opnår narrative kompetencer, således at de efterfølgende kan producere stærke visuelle billedfortællinger”

• ”at projektets kompetenceudvikling får mærkbare effekter for de deltagernes

faglige selvforståelse og identitet”

8

• ”at 5 redaktionschefer - en fra hver af de deltagende tv-stationer - får indblik i kursusindholdet og efterfølgende kan supervisere, foretage efterkritik og rådgive om tilretninger af konkrete produktioner til egen tv-flade”

• ”at 5 regionale tv-stationer i TV 2-systemmet på tværs af 8 amter samarbejder om

et samlet kompetenceløft for specialiserede teknikere”

• “at projektets kick-off-karakter får konsekvenser for en strategi for videre kompetenceudvikling for de deltagende virksomheder”

Projektet havde således dels et klart færdighedssigte, som tog udgangspunkt i væsentlige forandringsprocesser i en bestemt erhvervsgren og nærmere angivne arbejdsfunktioner. Men herudover ville projektet også teste det udviklede i den aktuelle jobsituation og her konstatere, om indhold, pædagogik og organisation af undervisningen matchede deltagernes samt deres chefers ønsker og krav – og omsatte kompetenceudviklingen til en fagligt mærkbar substans samt satte en udviklingsproces i gang. Projektet gennemførtes fra foråret 2005. Horisonten var frem til 1. april 2006 (senere forlænget til 1. maj 2006), hvor man forventede at kunne gøre status med henblik på en eventuel videreførelse i mere ordinære rammer, herunder eventuelle opfølgningsinitiativer overfor enkeltindivider eller grupper af medarbejdere på de fem (senere seks) involverede tv-stationer. 2.3. Udviklingsaktiviteter Den første del af projektforløbet koncentreredes om at tilrettelægge de tekniske og pædagogiske sider af et samlet læringsforløb i samarbejde med kursustilrettelæggeren John DeTarsio. Projekt "Den fortællende fotograf/tekniker" har som baggrund også et pilotprojekt, som TV/MIDT-VEST gennemførte i foråret 2004. I erkendelse af, at teknikergruppen skal motiveres og inspireres via en særlig pædagogisk og højprofileret indsats, inviterede stationen den prisbelønnede amerikanske reporterfotograf John DeTarsio til på 6 kursusdage at lære 5 fotografer og 4 journalister at fortælle deres egne levende billedhistorier. Kurset blev fulgt op af et produktionsforløb, hvor den enkelte fotograf på egen hånd prøvede kræfter med at fortælle stærke narrative og visuelle tv-historier og dernæst fik en målrettet og personlig evaluering. Pilotprojektet blev en succes. Fotograferne flyttede sig med stormskridt og helt nye fortællende teknikerproducerede indslag blev sendt på skærmen. Motiveringsfaktoren har været afgørende for successen - og den tilskrives John DeTarsio, som i kraft af en sjælden kombination af stor faglig ekspertise, pædagogiske evner og en vindende personlighed har sat ild i fortælleglæde, -evne og -kraft.

9

DRs Udviklingsafdeling har anvendt ham i journalist-udviklingssammenhænge, og herfra udtaler konsulent Hans Christian Andersen, at "John, udover at være en inspirerende og fremragende pædagog er fantastisk til at præsentere og forenkle en række redskaber og tænkninger om "naturlig historiefortælling", som kan integreres i vores produktionshverdag". Gevinsten for tv-stationen er nu en endnu større fleksibilitet i arbejdsorganiseringen. Til gengæld var det i første omgang kun TV/MIDT-VEST, der fik tilført denne gevinst og disse kompetencer og kun omfattende 5 tekniske medarbejdere. Udgiften til pilotprojektet var af en sådan størrelse, at stationen ikke havde mulighed for at gentage det. De fire (senere fem) andre regionale tv-stationer udviste efterfølgende interesse for at skabe et større videns- og erfaringsdelende projekt med en større tyngde og flere deltagere - og udelukkende for teknikere. 2.4. Kursusgennemførelse Den egentlige kursusgennemførelse startede i marts 2005. I løbet af året blev der afviklet tre kurser á seks dage med i alt 32 medarbejdere samt seks redaktionschefer. Indholdet i kurserne omfattede følgende elementer: Fundamental ”Visue l historiefortælling” Praktiske øvelser Efterkritik af øvelsesproduktioner Åbnings- og slutsekvenser i ”Visuel historiefortælling” Lydsidens styrke Efter hvert kursus blev der gennemført opfølgnings- og afprøvningsaktiviteter hjemme på redaktionerne, hvor den enkelte fotograf/tekniker på egen hånd prøvede kræfter med at fortælle 3 små billedhistorier. Det var målet, men ikke et krav at indslagene blev sendt på egen tv-flade. Under hele produktionsforløbet fik deltagerne en målrettet og personlig sparring fra den redaktionschef, der deltog på det første kursus og som optrådte i rollen som stationens tovholder på projektet. 2.5. Mål for kursusaktiviteterne Der blev i projektbeskrivelsen opstillet en række resultatmål for kurserne. Evaluator har opdelt disse under tre punkter: Resultatmålene var, at deltagerne: 1. Får redskaber og inspiration til at fortælle deres egne levende billedhistorier.

- at de bliver mere bevidste om billede/lyd som primære fortællende elementer

10

- at de finder den visuelle ’journey’ i en ”hverdags-historie”/ produktion. - at de opnår større grad af ’narrative kompetencer’(bevidsthed om plot, bærende karakter og dramaturgiske overraskelseselementer). - at de afprøver værktøjer/metoder/teknikker, der normalt anvendes af journalister.

2. Motiveres til kompetenceudvikling og flerfunktionalitet. 3. Bliver klædt på til de efterfølgende træningsdage Som mål den del af projektet, der især vedrører afprøvningsfasen lyder det i projektbeskrivelsen (evaluators sammenfatning): Delmål 1: At der etableres ejerskab til projektet hos deltagerne Delmål 2: At 32 teknikere i blandede hold opnår narrative kompetencer, således at de efterfølgende kan producere stærke visuelle billedfortællinger Delmål 3: At 5 redaktionschefer – en fra hver af de deltagende tv-stationer – får indblik i kursusindholdet og efterfølgende kan supervisere, foretage efterkritik og rådgive om tilretning af konkrete produktioner på egen tv-flade For at kunne evaluere afprøvningsfasen har evaluator spurgt både teknikere og chefer om denne del af projektet. I det efterfølgende har evaluator samlet en række resultater for de to faser af projektet, og disse resultater skal bidrage til et kvalificeret svar på, om projektmålene er nået.

3. Kursisternes vurderinger 3.1. Indledning I alt 32 medarbejdere har deltaget i kurset og den efterfølgende afprøvning på arbejdspladserne. Desuden har seks redaktionelle ledere deltaget i projektet. De har deltaget i dele af de første kursus forløb, samt i afprøvnings fasen. Oprindeligt var der kun fem regionale stationer som projektdeltagere, men da det til sidste kursus viste sig vanskeligt for de medvirkende stationer at finde kursister, blev en sjette station (TV SYD) tilbudt en plads på kurset. Både kursusdeltageren og den redaktionelle leder har deltaget i evalueringen. Projektet er evalueret i tre runder: 1. Kursusevaluering efter hvert kursus (svarprocent på 83) 2. Evaluering i/efter afprøvningsfasen (svarprocent på 59)

11

3. Evaluering med de redaktionelle ledere (svarprocent på 100) Ved hver evaluering har deltagerne udfyldt et elektronisk spørgeskema. Svarprocenten i forbindelse med kurset har været markant højere end i afprøvningsfasen. 3.2. Deltagernes baggrund Kursusdeltagerne har vist sig ret forskellige, på trods af den forholdsvis snævre målgruppebeskrivelse i oplægget til projektet. Her er der lagt an til et forløb for en homogen målgruppe, fotografer med kompetencer i forhold til a t filme og lave tv indslag i samarbejde med en tv-journalist. Flere af fotograferne havde imidlertid årelang erfaring med at lave journalistiske fortællinger, fordi de oprindeligt er journalister, der har lært det fotografiske håndværk. Udgangspunktet var således enfunktionelle medarbejdere med kompetencer på det tv-fotografiske område, men med deltagelse af flere flerfunktionelle medarbejdere. Denne omstændighed kommer til udtryk i evalueringsskemaerne, der er lavet til den oprindelige målgruppebeskrivelse. 3.3. Deltagernes samlede vurderinger af kurserne Læsevejledning: Alle gennemsnitskarakterer nævnt i dette afsnit henholder sig til en 5-skala, hvor 1 er dårligst og 5 er bedst. Svarkategorierne falder i to hovedgrupper.

A) En skala hvor 1 markerer Helt uenig, 2 markerer Nærmest uenig, 3 markerer Lige enig/uenig, 4 markerer Nærmest enig og 5 markerer Helt enig.

B) En skala hvor 1 markerer Meget dårlig(t), 2 markerer Dårlig(t), 3 markerer OK, 4 markerer God(t) og 5 markerer Meget god(t).

De skemaer som har opereret med en skala fra 1 til 10 er forholdsmæssigt regnet om til 5-skalen for at kunne give et samlet retvisende billede. Endelig opereres der i denne oversigt lejlighedsvis med en procentvis sammentælling af karaktererne i top (5) og i bund (1) for at vise, hvor hovedtrykket har ligget bag den gennemsnitlige karakter. Der har generelt været meget stor tilfredshed med kursernes indhold. Eksempelvis når det gælder de opnåede forventninger til kurset er karakteren høj: Spørgsmål: Mine forventninger til kurset blev opfyldt Kursus 1 Kursus 2 Kursus 3 Gennemsnit 3,9 4,4 4,2 Heraf 5-tal: 12,5% - 1-tal 0 % 5-tal: 45 % - 1-tal: 0 % 5-tal 40 % - 1-tal 0 % ”Jeg fik nogle gode værktøjer med hjem, som jeg glæder mig til at bruge. I særdeleshed glæder jeg mig til at fortælle mine kolleger om kurset, så jeg kan få nogle af dem overtalt til at prøve nogle teknikker af i vores nyhedshistorier. Når det gælder mine egne historier skal jeg ikke engang spørge nogen. Så bliver det bare sjovt.”

12

”Vidste ikke hvad jeg skulle forvente – andet end at det skulle give mig energi/mod til at prøve at lave et indslag. Og det har det gjort.” 3.4. Deltagernes vurderinger af de enkelte kurser Deltagernes vurdering af kursusforløbet ”Visual Storytelling” Kurset er gentaget tre gange. De følgende oversigter viser, hvordan de tre kursusforløb er vurderet. Kursussted: Nova Media, TV/MIDT-VEST Varighed: 6 dage a 8 timer Underviser: John DeTarsio Formål: At motivere og inspirere deltagerne til at tage fat på et område af tv-produktionen, der indtil nu i højere grad har været forbeholdt journalister og dv-reportere end fotografer og teknikere. Generelt har der været tilfredshed med den information, der er blevet sendt ud, før kursus-start. Det gælder både formålet med kurset og selve indholdet. Første kursusforløb skiller sig dog ud ved en større grad af utilfredshed med informationsniveauet. Spørgsmål: Hvordan vurderer du informationen om kursets formål & hvordan vurderer du information om kursets indhold Kursus 1 Kursus 2 Kursus 3 Gennemsnit ift. formål 2,9 3,5 3,6 Heraf 5-tal: 0% - 1-tal 0 % 5-tal: 9% - 1-tal 0 % 5-tal: 10% - 1-tal 0 % Gennemsnit ift. indhold 2,8 3,4 3,5 Heraf 5-tal: 0% - 1-tal 11 % 5-tal: 9% - 1-tal 0 % 5-tal: 20% - 1-tal 10 % Blandt kommentarer til informationsniveauet efter første kursus var: ”Vidste ikke hvad kurset gik ud på. Andet end at vi skulle lære noget journalistik.” ”For det første var der meget kort tid til forberedelserne og hvad selve kurset gik ud på var også noget diffust.” Et par kommentarer efter de to næste kurser lød: ”Fra kolleger havde jeg hørt en masse om kurset .” ”Jeg brugte selv en del tid på research vedr. dette.” ”Jeg var klar over, at kurset skulle lære fotografer/teknikere at blive historiefortællere, og inspirere journalister til at blive bedre historiefortællere.”

13

”Jeg fik at vide, at der ville blive undervist på flere niveauer, og at jeg kunne få glæde af kurset, selv om jeg er rutineret i at lave indslag som VJ. Jeg vidste ikke, at resten af deltagerne stort set alle var nybegyndere mht. at fortælle historier selv.” Der er ikke noget konkret i besvarelserne, der viser, hvorfor informationsniveauet er blevet vurderet højere ved kursus 2 og 3. Men det fremgår, at kolleger har fortalt en del om kurset, hvilket kan have fungeret som en mere uformel men vigtig informationskilde for de, der stod for at skulle af sted. Generelt var der stor tilfredshed med indholdet af undervisningen. Både balancen mellem teori og praktiske øvelser (gennemsnit: 4,2) og relevansen af indholdet i de teoretiske oplæg (gennemsnit: 4,0) bliver vurderet højt. Især indholdet af de praktiske øvelser bliver vurderet meget positivt (gennemsnit: 4,4). Evalueringen viser, at kursisterne umiddelbart efter kurset vurderer, at den indlærte teori og indholdet af de praktiske øvelser har været muligt at omsætte direkte i praksis på arbejdspladsen. Spørgsmål: Jeg fik lært en række metoder og modeller, som jeg direkte kan bruge i mit arbejde Kursus 1 Kursus 2 Kursus 3 Gennemsnit 4,3 4,5 4,9 For flere af deltage rne var der på kurset tale om, at de fik genopfrisket og genopdaget metoder, som de kendte til i forvejen. Kommentarerne til dette spørgsmål understøttes af et par rammende kommentarer: ”Jeg vil sige, at jeg fik opfrisket en del metoder som jeg kendte til i forvejen og som jeg syntes var godt at få opfrisket. Jeg vil helt sikkert prøve at bruge det som jeg har lært i mit daglige arbejde.” ”I går optog jeg til en historie – som VJ – hvor jeg bevidst brugte meget af det værktøj, som John gav mig. Det ser jeg ingen grund til at holde op med. Problemet er de daglige redaktører, som ALTID er gate-keepere og maskinstormere. Når de hører om det her kursus, får de straks tics og rysteture!” ”Jeg fik frisket nogle metoder op, som jeg kendte i forvejen. Det er altid godt at repetere nyttig lærdom og skærpe fokus omkring best emte måder at lave tingene på…” Evalueringen rummer spørgsmål om den teknik, deltagerne havde til rådighed. Kurset indeholdt en del praktiske øvelser, og de tekniske faciliteter kan derfor have stor betydning for ind læringen. På kurset havde deltagerne mulighed for enten at låne udstyr hos TV/MIDT-VEST eller at medbringe udstyr fra arbejdspladsen. Derfor blev

14

deltagerne bedt om både at vurdere den teknik, de havde til rådighed på kurset, og hvorvidt det havde betydning, om de arbejdede med velkendt teknik fra arbejdspladsen. Kursus 1 Kursus 2 Kursus 3 Teknik til rådighed 3,6 3,9 3,3 Heraf 5-tal: 38% - 1-tal 13% 5-tal: 36% - 1-tal 0% 5-tal: 22% - 1-tal 11% Medbragt teknik 4,0 3,8 4,5 Heraf 5-tal: 33% - 1-tal 0% 5-tal: 40% - 1-tal 0% 5-tal: 63% - 1-tal 0% Som det fremgår af tallene, har tekniske barrierer ikke haft så stor indflydelse på kursusforløbet, at det kommer til udtryk i evalueringen. Dog fremgår det, måske ikke overraskende, at medbragt teknik giver størst tilfredshed. Et faktum, der også kommer til udtryk i kommentarer fra kursusdeltagerne: ”Havde min egen private Mac/Final Cut Pro redigering med. Det virker bare. Måtte arbejde med et DV-kamera. Det var OK, fordi det kun var for sjov og TV2 Østjylland ikke kunne undvære et XD.” ”John DeTarsio lægger vægt på at arbejdet skal være udført professionelt. Det var svært at gøre, når man ikke har det kamera man er vant til at arbejde med. Men han forstod og undlod at kommentere dét han kendte årsagen til.” ”Havde selv medbragt red. Udstyr, for at kanalisere energien i kursusindhold, frem for at bruge energi på at lære et nyt redigeringssystem… meget heldigt i betragtning af at flere kursister ikke havde red. Erfaring, og derudfra sammensat makkerpar.” De positive erfaringer med valg af underviser fra pilotprojektet, der danner baggrund for nærværende projekt, kommer meget tydeligt til udtryk i evalueringerne. Spørgsmål: Underviserens kvalifikationer passede til formålet med kurset. Kursus 1 Kursus 2 Kursus 3 Gennemsnit 4,4 4,7 4,9 Heraf 5-tal: 56% - 1-tal 0% 5-tal: 82% - 1-tal 0% 5-tal: 90% - 1-tal 0% De meget rosende kommentarer til DeTarsios undervisningsform illustreres i et par kommentarer: ”Jeg kendte godt DeTarsio bl.a. gennem Scott Rensburger og fra mit ophold i USA på Oklahoma workshoppen. Derfor glædede jeg mig helt fantastisk til at møde ham ”live”. ”Jeg synes, at hans dynamiske udstråling og engagement smittede enormt meget af på mig. Når jeg bli´r stor, vil jeg være ligesom John DeTarsio!” ”Jeg synes absolut han er en dygtig fotograf, journalist og underviser.”

15

”Hans undervisningsform bevirkede, at jeg føler mig godt rustet til at springe ud i egne opgaver fremover, dog ikke udlært – men temmelig nysgerrig…” ”Ikke så meget at diskutere. Det er hamrende vigtigt at en underviser har prøvet virkeligheden. Det har John – selv om det er et stykke tid siden. Han har dog ikke glemt nyhedsarbejdet.” Kommentarer og karakterer taler næsten for sig selv. DeTarsio har været en succes som underviser. Der var få kommentarer i forhold til at undervisningen foregik på engelsk, hvor enkelte oplevede det som en barriere i undervisningen. Spørgsmål: Mine forventninger til kurset blev opfyldt Kursus 1 Kursus 2 Kursus 3 Gennemsnit 3,9 4,4 4,2 ”Jeg fik nogle gode værktøjer med hjem, som jeg glæder mig til at bruge. I særdeleshed glæder jeg mig til at fortællemine kolleger om kurset, så jeg kan få nogle af dem overtalt til at prøve nogle teknikker af i vores nyhedshistorier. Når det gælder mine egne historier skal jeg ikke engang spørge nogen. Så bliver det bare sjovt.” ”Vidste ikke hvad jeg skulle forvente – andet end at det skulle give mig energi/mod til at prøve at lave et indslag. Og det har det gjort.” Kursisterne blev spurgt til forholdet mellem kursusindhold og længden af kurset. Her var spørgsmålet centreret omkring middelkarakteren 3, som er udtryk for et passende tempo: Spørgsmål: Tempoet på kurset var..: (1 – For lavt, 2 – Lidt for lavt, 4 – Lidt for højt, 5 – For højt) Kursus 1 Kursus 2 Kursus 3 Gennemsnit 2,9 3,0 2,7 Heraf 5-tal: 0 % - 1-tal 0 % 5-tal: 0 % - 1-tal: 0 % 5-tal 0 % - 1-tal 10 % 3.5. Konklusion om kurserne Med udgangspunkt i kursusdeltagernes egne vurderinger af kursusdagene konkluderes det, om delmålene for denne del af projektet er nået. Her opsummeres således, de resultater, der er gennemgået ovenfor og de sammenholdes med projektets opstillede delmål. Delmål 1. Kursister får redskaber og inspiration til at fortælle deres egne levende billedhistorier. Vurdering: Måle t vurderes at være nået tilfredsstillende. Hvad angår konkrete redskaber, der direkte kan bruges i det daglige arbejde ligger karakteren helt i top. Flere deltagere kommenterer i evalueringen, at de direkte kan gå hjem og bruge flere af de redskaber de har lært, og at de tilmed agter at gøre det. Enkelte peger på, at det ikke er helt nye ting de

16

har lært, men at det har været nyttigt at få genopfrisket og skærpet en viden, de på forhånd havde.

Blandt de mere negative kommentarer, der til dels vedrører dette delmål, er modstanden mod den amerikanske fortællestil, som DeTarsio repræsenterer. Der bliver ikke spurgt konkret til denne i evalueringen, men de negative kommentarer dukker op et par steder under andre spørgsmål, og et par af kursisterne mener, at det er svært at overfører denne fortællestil på danske forhold, hvilket kan lægge en dæmper på oplevelsen af at være inspireret. Det er dog vigtig at understrege, at det ikke er den dominerende holdning i evalueringen. (se bilag 1).

Delmål 2. Kursisterne motiveres til kompetenceudvikling og flerfunktionalitet. Vurdering: Konklusione n vedr. dette delmål hentes i kursisternes vurdering af DeTarsios evner til at motivere kursisterne via undervisningsform og –indhold. Målet må siges at være nået med tilfredsstillende resultat. Som det ses ovenfor har underviseren formået at skabe interesse og nysgerrighed hos flertallet af deltagerne, og givet dem mod og lyst til at arbejde videre med redskaberne efter kurset. Flere giver i evalueringen udtryk for, at de har fået mod på at prøve kræfter med rollen som visuelle fortællere, dvs. at gå ind i en mere journalistisk rolle, hvilket meget fint illustrerer, at i hvert fald en del af kursisterne har fået modet til at bryde faggrænser. Flere af kursisterne giver udtryk for at de stadig mangler journalistiske redskaber som eksempelvis at skrive speaks og interviewteknik, hvilket kan konkluderes både at være en svaghed ved kurset, men også skærpet opmærksomhed på, hvilke konkrete kompetencer, de har brug for at udvikle efterfølgende (se bilag 1). Delmål 4. Kursisterne bliver klædt på til de efterfølgende træningsdage. Vurdering: Konklusionen på, om dette delmål er nået, kan ikke findes ved udelukkende at kigge på kursusugen. Dette delmål ligger tæt op ad delmål 1, hvad angår de tillærte redskaber, og her er delmålet som nævnt nået. Men spørgsmålet om, hvorvidt kursisterne bliver klædt tilstrækkeligt på, må nødvendigvis også besvares ved at se på afprøvningsfasen, hvor de netop får mulighed for at svare på, om de var klædt på eller om der var redskaber de manglede. I forhold til svarene, kan det konkluderes, at kursisterne kun i ret ringe grad mener, de har manglet redskaber i afprøvningsdagene (karaktergennemsnit: 1,6). Dog har flere som nævnt ovenfor givet udtryk for, at de har manglet grundlæggende journalistiske færdigheder, så som interviewteknik og at skrive speaks. 3.6. Deltagernes vurderinger af afprøvningsfasen Til at belyse det samlede udbytte af kursus + afprøvningsfasen fik deltagerne tilsendt et spørgeskema en måned efter det sidste kursus med John DeTarsio. Her blev deltagerne bedt om at besvare en række spørgsmål om afprøvningsfasen på arbejdspladsen. Spørgeskemaet blev sendt ud til samtlige deltagere på én gang, og der var således stor

17

forskel på, hvor lang tid deltagerne havde arbejdet med de tillærte værktøjer, dog havde alle haft mulighed for at have gennemført den afprøvningsfase, der er en del af projektet. Skemaet sigtede mod at tage temperaturen på kursernes samlede indhold og effekt – især set i relation til delmålenes forventninger og til den virkelighed, som var fulgt i halen på kursusforløbet. Besvarelserne fra kursusdeltagerne (svarprocent på 59) viser da også at alle har lavet egne tv-historier efter kurset med undtagelse af en enkelt, der har været på et skoleophold. Der er til gengæld stor forskel på om deltagerne kun har lavet det antal indslag, der var lagt op til i projektbeskrivelsen. Eksempler på dette store spænd kommer til udtryk i kommentarer til spørgsmålet: Har du lavet egne tv-historier efter kurset med John DeTarsio? ”Som opfølgning på kurset lavede jeg ét indslag selvstændigt.” ”Jeg har arbejdet efter forskellige modeller, hvor jeg har afprøvet mange af Johns ideer: Rene nyheder, features, baggrundshistorier og VJ-indslag.” ”Jeg har lavet ca. 20 VJ-indslag siden kurset.” Et par deltagere er blevet medlem af en af regionernes dokumentargruppe. Desuden var der deltagere, der allerede før de kom på kurset arbejdede som VJs. Til spørgsmålet om, hvorvidt de har kunnet bruge de værktøjer de blev præsenteret for på kurset, viser svarene et gennemsnit der ligger lige imellem ”til en vis grad” og ”i ret høj grad” (karaktergennemsnit 3,4). Dette gælder også når deltagerne arbejder sammen med en journalist, dvs. når de arbejder som fotografer og ikke har hovedansvaret for indholdet af historien (karaktergennemsnit 3,2). Svarene viser således, at en del af deltagerne både har kunnet implementere de nye værktøjer i forhold til deres trad itionelle arbejdsrutiner og i forhold til den nye rolle som fortællende fotograf. Cheferne er i evalueringen blevet spurgt tilsvarende om deres vurdering af, om redskaberne er blevet brugt i praksis. Her ligger gennemsnittet på 3,7, men i kommentarerne peger flere af cheferne på, at deltagernes forudsætninger har haft betydning: ”I ret høj grad hvad angår de kursusdeltagere, der havde journalistiske forudsætninger inden kursusstart. Til gengæld i meget lille omfang hvad angår de kursusdeltagere, der ikke havde journalistiske forudsætninger før kursusstart. Og som udelukkende har produceret i forbindelse med kursets afprøvningsdel.” ”I mindre grad fordi den journalistiske barriere har været for stor.” ”Kurset har været inspirerende.”

18

I forlængelse af ovennævnte spørgsmål er cheferne blevet bedt om at tage stilling til, om der er redskaber, som deltagerne har manglet for at kunne lave tv-historier. Her vurderer cheferne, at det kun til en vis grad er tilfældet (gennemsnit: 2,7). I kommentarerne til dette spørgsmål peger flere af cheferne på manglende journalistiske færdigheder: ”I meget høj grad hvad angår de kursusdeltagere, der ikke havde journalistiske forudsætninger før kursusstart. De er ikke i forbindelse med kurset blevet forsynet med nødvendige elementære redskaber som f.eks. research, kildekritik, interviewteknik, og speak.” ”Journalistiske rutiner. Bl.a. Noget for en journalist så simpelt som at tage en telefon og researche.” Deltagerne selv vurderer at de kun i mindre grad har manglet håndværksmæssige færdigheder efter kurset (gennemsnit: 1,6). Enkelte peger på journalistiske værktøjer som eksempelvis at lave en speak. I projektbeskrivelsen forudsætter afprøvningsfasen, at der blev afsat tid til at afprøve de tillærte redskaber. I evalueringen er opfattelsen af, om dette har været tilfældet, ret spredt. Selv om det samlede resultat ligger på 3,4, ligger der bag dette tal en ret stor spredning. 1 ud af de 18 besvarelser har slet ikke opfattelsen af, at der har været afsat tid, 2 svarer i mindre grad og 8 til en vis grad. 4 ud af de 18 føler, at der i meget høj grad har været afsat den fornødne tid, hvilket er med til at give det positive gennemsnit. I kommentarerne uddyber flere deres svar: ”Jeg bruger hele min arbejdstid på at lave egne indslag, og jeg kan selv bestemme hvilke værktøjer, jeg anvender til de indslag jeg laver.” ”Det er selvfølgelig nemmere LIIIGE at vagtsætte mig til de ting jeg plejer. Ellers mangler der jo en mand.” ”Jeg vælger at tro på, at det er fordi, at ledelsen har tænkt på, at det er i dagligdagens produktion, at ideerne og værktøjerne skal afprøves… Sandsynligheden for at det ikke er tilfældet er ret høj!”

19

Cheferne har fået stillet et tilsvarende spørgsmål i deres evaluering af projektet, og her er resultatet 3,7. Èn har svaret ”i meget høj grad”, 3 svarer ”til en vis grad”, og de to sidste svarer henholdsvis ”i mindre grad” og ”til en vis grad”. Der er således ingen af cheferne, der har opfattelsen af, at der slet ikke har været afsat den fornødne tid, hvilket peger på, at det på i hvert fald en af arbejdspladserne har været uklare tidsrammer for afprøvningsfasen. Den chef, der har svaret, at der kun i mindre grad har været afsat den aftalte tid, uddyber sit svar med, at det skyldes et tidspres på deltagerne i anden produktion.

I afprøvningsfasen har det som en del af projektet været meningen, at cheferne skulle deltage i forløbet som sparringspartner og give deltagerne konstruktiv kritik på deres tv-historier. Besvarelserne på dette forhold er overvejende positiv (3,5), og på spørgsmålet om, hvorvidt det er sket på chefens initiativ er svarene ligeledes positive (3,2). Dette svarer nogenlunde til, hvordan cheferne selv har opfattet deres rolle. Dog er de tilbøjelige til at mene, at de har været lidt mere flittige med efterkritikken end deltagerne oplever det (gennemsnit: 3,8) Som et led i den centrale rolle cheferne blev tildelt i afprøvningsfasen, skulle de deltage i det første kursusforløb. Både deltagere og cheferne selv er i evalueringen blevet spurgt om betydningen af, at cheferne deltog i dele af den første kursusuge. Resultatet viser, at kursisterne har tillagt chefernes deltagelse en mindre betydning (gennemsnit: 2,3). Til gengæld har cheferne selv vurderet værdien af egen deltagelse noget højere (gennemsnit: 3,2). De har til dette spørgsmål suppleret med bl.a. følgende kommentarer: ”Til en vis grad. Har givet en udmærket forudsætning for den efterfølgende kommunikation med kursusdeltagerne.” ”Jeg har set mange af de samme indslag som fotograferne på kurset, og det betyder meget, når vi refererer til, at vi vil prøve at gøre ligesom det blev gjort i det og det indslag.” ”Har ikke fået DeTarsios metoder helt op under huden. En dag var noget og ingenting. ” Den samlede vurdering fra deltagerne af kursusforløbet som en blanding af indlæring ser i evalueringen ud til at have været en succes (gennemsnit 4,2). 72% af deltagerne mener, at denne form har fungeret godt, mens to i den anden ende af skalaen vender tommelfingeren nedad. 3.7. Konklusion om afprøvningsfasen Mens konklusionen på kursusdelen næsten udelukkende bygger på evalueringer fra tv-teknikerne, vil konklusionen om afprøvningsfasen inddrage chefernes vurderinger. Konklusionen tager afsæt i de tre delmål for afprøvningsfasen og de vil blive vurderet enkeltvis. Delmål 1: At der etableres ejerskab til projektet hos deltagerne.

20

Vurdering: Konklusionen på hvor vidt dette delmål er nået bygger primært på de kommentarer, som både kursister og chefer fremkommer med forskellige steder i spørgeskemaet. De er med andre ord ikke blevet spurgt om, i hvor høj grad de føler ejerskab til projektet. Det bedste parameter til at vurdere ejerskabet i evalueringsskemaerne er spørgsmålene , om hvor vidt kursister og chefer mener, at der været afsat den fornødne tid i afprøvningsfasen, og at der hos begge parter har været en vilje til at få afprøvet de tillærte værktøjer med sparring og vejledning undervejs. Her vurderes målet nået, da vurderingerne fra både kursister og chefer ligger mellem ”til en vis grad” og ”i ret høj grad”. Delmål 2: At 32 teknikere i blandede hold opnår narrative kompetencer, således at de efterfølgende kan producere stærke visuelle billedfortællinger. Vurdering: Dette delmål vurderes at være nået tilfredsstillende med visse forbehold, hvad angår de narrative kompetencer. De producerede indslag fra afprøvnings fasen er ikke blevet vurderet, og det ligger derfor udenfor denne del af evalueringen at vurdere kvaliteten af de billedfortællinger, deltagerne har produceret. Der er en vis forskel på kursisternes og chefernes vurdering af, om deltagerne har manglet redskaber i forbindelse med afprøvningsfasen. Kursisterne vurderer, at de kun i ringe grad (gennemsnit: 1,6) har manglet andre værktøjer end dem, DeTarsio præsenterede dem for, mens cheferne vurderer dette spørgsmål lidt anderledes (gennemsnit: 2,7). Her vurderes det, at deltagerne til en vis grad har manglet værktøjer og i kommentarer specificeres det, at de skulle have været forsynet med nødvendige elementære journalistiske redskaber som f.eks. research, kildekritik, interviewteknik og speak. Denne uoverenss temmelse kan hænge sammen med, at delmålet drejer sig om at kunne producere visuelle billedfortællinger mere end at kunne lave mere komplicerede journalistiske historier, og at kursisterne føler de netop har fået værktøjerne til at kunne lave visuelle forløb og kreative løsninger. Hvad dette angår vurderes delmålet at være nået, dog med det forbehold at flere, både kursister og chefer, flere steder kommenterer på manglen på journalistiske færdigheder, hvor visse også må betragtes at være helt grundlæggende og en forudsætning for at kunne lave visuelle billedfortællinger. Delmål 3: At fem redaktionschefer – en fra hver af de deltagende tv-stationer – får indblik i kursusindholdet og efterfølgende kan supervisere, foretage efterkritik og rådgive om tilretning af konkrete produktioner på egen tv -flade. Vurdering: Flere af cheferne skriver, at deres deltagelse i det første kursusforløb havde betydning for deres forudsætninger for at kommunikere og sparre med kursusdeltagerne i afprøvningsfasen. Her vurderes de t, at det til en vis grad (gennemsnit: 3,2) er lykkedes at give cheferne det fornødne indblik i kursusindholdet til at kunne følge op med sparring og efterkritik i afprøvningsfasen. Når vurderingen konkluderer, at dette delmål kun er lykkedes til en vis grad, skyldes det, at et par af cheferne giver udtryk for, at den tid de tilbragte på kurset ikke havde tilstrækkeligt relevant indhold, og at det faglige indhold, de fik om DeTarsios metoder ikke var nok til at de var klædt på til afprøvningsfasen. 3.8. Seminardagen

21

I tilknytning til projektet blev der afholdt en såkaldt seminardag den 14. marts 2006 på TV / MIDT-VEST i Holstebro. Formålet med seminardagen var dels at udbygge netværksdannelsen og dels at evaluere på forløbet. I denne sammenhæng er det sidstnævnte, der er i fokus. De deltagende redaktionschefer var: TV / MIDT-VEST: Eigil Salling TV 2 / SYD : Lars Feldthaus TV 2 / ØSTJYLLAND: Morten Brøcker TV 2 / NORD: Michael Andersen TV 2 / LORRY: Vigdis Hansen TV 2 / FYN : Marianne Holst Hyrlov I en interviewrunde, som blev gennemført af CFJE, blev alle redaktionschefer bedt om at svare på spørgsmål i tre kategorier:

1. Overordnet gennemgang af de enkelte stationers opfattelse af projektet 2. Succes- og problemhistorier 3. Generelle sammenfatninger og opsummeringer

Svarene viste sig at koncentrere sig om tre temaer:

• Visiteringen til kurserne • Succes- og problemerfaringer • Behovet for kurser/træning i journalistik

Om visiteringen til kurserne var der generel enighed om, at spredningen med hensyn til deltagernes forudsætninger og niveau har været meget store. Mens f.eks. deltagerne fra TV 2 / ØSTJYLLAND har arbejdet med VJ- formen (VJ = Video Journalist) i årevis og primært havde behov for at få et løft i forhold til allerede indlærte kompetencer på området, så kom en række af de øvrige deltagere uden erfaring overhovedet med selv at fortælle historier. ”Vore deltagere kom med nogle voldsomme forudsætninger i forhold til nogle af de øvrige deltagere – og det har da klart medført frustrationer. Det skuffede nogle, at de ikke var sat sammen med folk med samme standard/niveau”,

Morten Brøcker, TV 2 / ØSTJYLLAND.

Omvendt kom det bag på Marianne Holst Hyrlov fra TV 2 / FYN, at visiteringen skulle have givet problemer. Hun havde oplevet, at de fire deltagere kom hjem fra kurserne og var meget motiverede. Deres forudsætninger var til gengæld også i den modsatte ende af skalaen i forhold til deltagerne fra TV 2 / ØSTJYLLAND, idet de ikke havde arbejdet ret meget med at lave selvstændig journalistik før kurset.

22

I mellem disse to yderpoler kom deltagerne fra TV 2 / LORRY. De i alt ni deltagere dækkede spektret fra den tidligere filmfotograf, der aldrig havde været alene af sted for at lave indslag til unge dygtige DV-journalister, (DV = Digital Video) der laver alt selv. En meget stor spændvidde, som også afspejles i de tilbagemeldinger deltagerne fra TV 2 / LORRY er kommet med. ”Men i virkeligheden afspejler det jo meget godt den hverdag, som vores medarbejdere må fungere i allerede. Den store spændvidde på kurserne her er virkeligheden ude på stationerne fra i morgen. Vi bør ikke lade os skræmme af det – det er sådan vi skal arbejde sammen. Vi er alle sammen programmedarbejdere. Folk skal arbejde sammen selv om de har vidt forskellige forudsætninger”.

Vigdis Hansen, TV 2 / LORRY

Svarene fra og diskussionen mellem redaktionscheferne viste også, at succes- og problemerfaringerne var meget delte. Sammenfattende for alle var dog en klar fornemmelse af, at enkeltdeltagere fra alle stationer havde haft nogle meget succesfyldte oplevelser ud af kurset, afprøvningsfasen og den efterfølgende ”nye” hverdag. Tydeligst i den sammenhæng stod Jesper Sterum fra TV 2 / ØSTJYLLAND, som fortalte om sine erfaringer ved seminardagen. Her stod det klart, at kurset virkelig havde givet en medarbejder et betydeligt kompetenceløft, som havde resulteret i en stærkt kvalitetsforbedret arbejdsglæde og - indsats. Men også fra de øvrige redaktionschefers side blev der berettet om deltagere med succesoplevelser: ”Vi har en medarbejder, der har arbejdet som fotograf og redigeringstekniker tidligere. Det har betydet at han er fantastisk god i gænge. Leverer rigtigt meget godt og opmuntrer de andre. Han er helt flyvende.”

Vigdis Hansen, TV 2 / LORRY ”DeTarsio bruger udtrykket at man altid skal have ”en klump ler” at arbejde med. Det har ham her. Han bruger f.eks. de perioder, hvor fotografer sidder og venter på journalisterne til at arbejde videre med sin ”klump ler”, så han virkelig er godt forberedt når han skal på opgaven for alvor”.

Marianne Holst Hyrlov, TV 2 / FYN

”Vi har to VJ’s i reportagegruppen, som efter forløbet her virkelig har fået et nyt løft. De laver det ene gode indslag efter det andet”.

Michael Andersen, TV 2 / NORD

”Vi har jo kun haft en enkelt deltager med i forløbet. Det er vores eneste historie – men en succeshistorie. I løbet af relativt kort tid vil han kunne udfylde rollen som selvkørende”.

Lars Feldthaus, TV 2 / SYD

23

I den anden ende af skalaen kom der dog også nogle beretninger frem. Her har det især knebet for de deltagere, som ikke har haft de journalistiske værktøjer ”lige ved hånden” – og det har især knebet at holde fast efter selve afprøvningsperioden: ”Jeg tvivler faktisk på, at vi har ramt rigtigt med hensyn til målgruppen. Det har primært været meget unge teknikere, som tydeligvis ikke har haft den samme motivation som ældre kollegaer: Nu er jeg nødt til at gøre noget – ellers står jeg yderst i rækken. Den manglende motivation i forlængelse af kurset har medført, at de er gået lidt i stå igen”.

Eigil Salling, TV Midt-Vest

Stort set samme oplevelse har der været hos TV 2 / FYN : ”Jeg skal have et møde med de fire deltagere i morgen. Emnet er, hvordan vi skal komme videre og hvordan vi sikrer os, at det her ikke går tabt. Efter afprøvningsforløbet er de blevet vagtsat som VJ’s – men de sidste tre der har haft de vagter har ikke været den store succes: Én var blevet syg. Èn havde ikke forberedt sig – og var syg dagen efter. I går skete det samme igen”.

Marianne Holst Hyrlov, TV 2 / FYN

Ét af de forslag, som redaktionscheferne diskuterede mest ivrigt som en mulig løsning for såvel visiterings- som opfølgningsproblemerne var behovet for kurser eller træning i journalistik. Overordnet set var der enighed om, at selve kursusdelen ville have været endnu bedre og kunne have været endnu mere fokuseret på de rent visuelle elementer, hvis flere af deltagerne havde gennemgået en slags forkursus eller deltaget i noget journalistisk træning: ”Det kunne have hjulpet utroligt meget med et journalistisk kursus forinden. Måske vil vi prøve at hive noget i land: Ved at give et efterkursus for dem der har været af sted”.

Eigil Salling, TV Midt-Vest

”Med de mange deltagere (ni stk.) repræsenterer jeg nok to slags tilbagemeldinger. A – uden journalistisk erfaring: Vi havde fået mere ud af det, hvis vi havde haft større journalistiske forudsætninger, og B – med journalistisk erfaring: Vi har fået meget ud af det som inspiration og reminder – især m.h.t. at huske på de gode billeder”.

Vigdis Hansen, TV 2 / LORRY

Selve måden at opkvalificere journalistisk blev også diskuteret. Mens TV 2 / LORRY i øjeblikket har gode erfaringer med at sende de tekniske medarbejdere på journalistiske kurser, så stiller flere af de øvrige stationer sig mere tvivlende overfor den løsning: ”De medarbejdere jeg kender til ville klart have fortrukket, hvis vi kunne lave noget in house-træning med vore egne journalister. Dermed ikke sagt, at vi ikke gerne ville sende folk på sådan et kursus som det her, hvis det indeholdt noget rent journalisttræning, men jeg ved godt, hvad deltagerne ville foretrække.”

Marianne Holst Hyrlov, TV 2 / FYN

24

”Var det ikke løsningen? At starte med noget in-house træning i journalistik? Og i tryghed lære tingene hjemme på redaktionen først? Det kunne jeg sagtens forestille mig ville blive godt modtaget.”

Lars Feldthaus, TV 2 / SYD

4. Sammenfatning og perspektiver 4.1. Indledning Som nævnt i indledningen er det evalueringens fornemste mål er at klarlægge, om dele af projektets overordnede mål er nået igennem den uddannelses- og bearbejdningsindsats, som har fundet sted i projektforløbet. Helt konkret drejer det sig om at evaluere de overordnede projektmål 2, 3, 5 og 6. Mål 1 og 4 ligger for størstepartens vedkommende i forlængelse af selve projektet og er således ikke direkte målbart på nuværende tidspunkt. Projektets seks overordnede mål lyder som følger:

1. at skabe en eksemplarisk model for en motiverende flerfunktionel kompetenceudvikling af specialiserede teknikere i tv-branchen. Modellen spredes til resten af mediebranchen, til den faglige organisation og til de kompetencegivende uddannelser af teknikere.

2. at medvirke til at undgå disse medarbejderes udstødelse af arbejdsmarkedet som

følge af uundgåelige ændringer i arbejdsorganiseringer i branchen, den digitale udvikling og behovet for multiskilled tv-medarbejdere

3. at nye flerfunktionelle kompetencer implementeres i 5 virksomheder, der således

gives endnu flere muligheder for en fleksibel arbejdstilrettelæggelse

4. at projektets resultater på medarbejder- og ledelsesniveau deles af de 5 virksomheder, som danner et erfaringsudvekslingsnetværk før, under og efter projektafslutning.

5. at modellen danner afsæt for en fortsat efteruddannelsesstrategi hos de 5

virksomheder

6. at projektet afvikles i et dialogisk samarbejde mellem Dansk Journalistforbund og evaluator, CFJE

Den overordnede konklusion på baggrund af medarbejdernes besvarelser af spørgeskemaer og evaluatorens vurdering af projektets gennemførelse, er, at projektets overordnede mål er nået i ønskeligt omfang, når det gælder projektmål 3, 5 og 6. Når det gælder projektmål 2 er målsætningen nået i et omfang som omfatter store dele af medarbejderstabene. Samtidig må det konstateres, at der stadig er en restgruppe af

25

medarbejdere, som risikerer udstødning af arbejdsmarkedet på længe re sigt, hvis der ikke etableres opfølgningsinitiativer eller grundlæggende kompetenceafklaringer for de pågældende. Samtidig skal det slås fast, at projektets samlede procesforløb har været hensigtsmæssigt gennemført, hvilket har betydet, at forløbet har medført målbare og konkret opnåede færdigheder og kompetencer for såvel grupper af medarbejdere som for enkeltindivider. Endvidere har processen været præget af løbende justering af uhensigtsmæssige forhold samt af åbenhed og synliggørelse af ulemper og fordele ved projektets såvel kort- som langsigtede formål. Det faglige udbytte af projektet har klart været positivt og udbytterigt. Samtidig har svarene på spørgsmålene tydeligt vist, at ét er kurser og teori – noget andet er det at få implementeret færd ighederne i hverdagen. På den led deler dette projekt skæbne med en lang række af tilsvarende forløb. Erfaringerne viser, at perioden, hvor nye færdigheder skal implementeres er længere og sværere end det ofte kan lade sig gøre at forudsige på forhånd. Samtidig viser projektet med stor tydelighed, at det er endog meget svært at gøre op med indøvede jobrutiner – uden at det opleves som en problematisk og vanskelig proces. Intentionerne bag dette projekt har i den henseende været meget ambitiøse, idet ønsket om at kunne indøve nye rutiner og funktioner har skullet gå hånd i hånd med ønsket om at bevare og efteruddanne/omskole den aktuelle medarbejdergruppe. Endelig er det værd at påpege, at projektet har ført meget store individuelle forskelle med sig for deltagerne. Eksempelvis har førnævnte Jesper Sterum fra TV 2 / ØSTJYLLAND udover at have fået en ny og større arbejdsglæde også fået en ny jobfunktion som intern coach for alle stationens VJ’ere. Omvendt har andre af deltagerne slet ikke fået forandret deres hverdag på baggrund af projektet. På minussiden kan det desuden konstateres, at processen har været præget af nogen uklarhed omkring visitationsproceduren. 4.2. Projektets succeser Den mest åbenlyse og meget synlige succes har været selve kursusdelen med underviseren John DeTarsio som omdrejningspunkt. Underviserens pædagogiske og menneskelige egenskaber kombineret med en stærkt professionaliseret tilgang til emnet har skabt forudsætningen for nogle meget vellykkede kursusforløb. Samtidig har kurserne vist sig som et endog meget inspirerende afsæt for afprøvningsfasen hjemme på stationerne. En anden åbenlys succes er at det er lykkedes at give redaktionscheferne ejerskab til projektet. Selv i en meget travl og presset hverdag er der tilsyneladende brugt tid og kræfter på at supervisere og give efterkritik til de involverede medarbejdere.

26

Disse succeser har banet vejen for, at delmålene vedrørende opnåelse af konkrete færdigheder og kompetencer for størstepartens af deltagerne er nået som forudsat i projektansøgningen. Endelig må det betragtes som en succes, at det på nuværende tidspunkt ser ud til at det er lykkedes ”at projektets resultater på medarbejder- og ledelsesniveau deles af de 5 virksomheder, som danner et erfaringsudvekslingsnetværk før, under og efter projektafslutning”, som det hedder i delmål 2. Redaktionscheferne vil givetvis også fremover dele erfaringer på dette område, ligesom enkelte af deltagerne på tværs af stationerne holder kontakten ved lige og erfaringsudveksler om udviklingen. 4.3. Projektets manglende målopfyldelse Som tidligere nævnt er målsætningen for projektmål 2 nået i et omfang som omfatter store dele af medarbejderstabene (Projektmål 2: At medvirke til at undgå disse medarbejderes udstødelse af arbejdsmarkedet som følge af uundgåelige ændringer i arbejdsorganiseringer i branchen, den digitale udvikling og behovet for multiskilled tv-medarbejdere.) Tilbage står imidlertid stadig en restgruppe af medarbejdere, som risikerer udstødning af arbejdsmarkedet, hvis ikke der sker en ændring af de pågældendes kompetenceudvikling. Det drejer sig om en gruppe af fotografer/teknikere, som ikke for alvor er kommet i gang med at overtage og udføre journalistiske/storytelling funktioner i forlængelse af afprøvningsfasen. Problemet har for en dels vedkommende at gøre med nogle barrierer af nærmest psykologisk karakter, som naturligvis bunder i en manglende håndværksmæssig sikkerhed når det gælder almen journalistisk praksis (”nogle tør ganske enkelt ikke tage telefonen og ringe til en kilde”, som et af citaterne fra seminardagen lød.) I det hele taget har en del af problemet at gøre med manglende basale journalistiske redskaber. Som det har været diskuteret tidligere i denne rapport kunne løsningen være korte, målrettede kurser/in house-træning i journalistiske værktøjer. 4.5. Projektets erfaringer i et fremadrettet perspektiv De erfaringer som projektet har medført falder i to stort set lige vigtige halvdele, når det handler om at kigge fremad:

a) Det KAN lade sig gøre at implementere fotografer/teknikere som visuelle historiefortællere med en samtidig betydelig kvalitetsforbedring af tv-stationernes sendeflader hvad angår visuelle/dramaturgiske effekter samtidig med en betydelig kompetencestyrkelse af medarbejderstaben. Det sidste ha r store perspektiver for den enkelte fotograf/tekniker, som givetvis vil opleve en større faglig

27

selvforståelse og identitet, og for tv-stationerne, som på længere sigt vil have øget fleksibiliteten markant.

b) At der SKAL skabes opfølgningsaktiviteter for dele af medarbejderstaben, hvis IKKE en udstødelse af arbejdsmarkedet skal blive den naturlige konsekvens. I den forbindelse er det vigtigt, at der tages initiativer til at få foretaget såkaldte ”kompetenceafklaringer” for medarbejderne. Det nytter ikke noget at prøve at tvinge enkeltmedarbejdere ind i en ny rolle som visuel historiefortæller, hvis der hverken er motivation eller interesse herfor. Kompetenceafklaringerne skal hermed sigte mod at forsøge at finde opgaver som tilgodeser begge parter.

4.6. Forslag til opfølgningsaktiviteter

1) Kursus eller sidemandsoplæring i ”Journalistisk fortælleteknik” for fotografer og teknikere.

2) En slags ”sandkassemiljøer” for ”Visual storytelling” for fotografer/teknikere – og gerne i kombination med journalister/redaktionssekretærer, som på den måde kan få metoderne ”ind under huden”.

3) Som det fremgår af projektansøgningen kan og bør projektets læringsformer udbredes til andre tv-stationer i lignende situationer og mediebranchen generelt. I den forbindelse bør det kraftigt overvejes at udvikle en ”dansk” udgave af kursusaktiviteterne. Dels af hensyn til de økonomiske rammer og dels af hensyn til at få udviklet en praksis, som mere sigter på at virke i en dansk end i en nordamerikansk kontekst.

4) En egentlig holdningsbearbejdning af fremtidsperspektiverne for enfunktionelle medarbejdere bør styrkes og udbygges og målrettes fotografer og øvrige teknikere.

5) Med afsæt i projektets gode erfaringer med coaching- og sparring foreslåes det, at funktionen formaliseres på redaktionerne, så det det sikres, at der afsættes den nødvendige tid til at vejlede de visuelle historiefortællere.