www.frederikssund-marineforening.dk

PEDERSHOLM

ROSKILDEVEJ 161

3600 FREDERIKSSUND

Tørdokken er ment som et lokalt medlemsblad for Frederikssund Marineforening,

Ansvarshavende redaktør: Tonny Poulsen

Mølleparken 5, Ganløse

3660 Stenløse

Tlf.: 48 18 10 88

e-mail : toerdokken@webspeed.dk

INDLÆG - FOTO m.m. TIL NÆSTE NUMMER DER UDKOMMER

ULTIMO JUNI 2013 SKAL VÆRE REDAKTØREN I HÆNDE

SENEST D. 1. JUNI 2013 PÅ OVENSTÅENDE ADRESSE.

Forsidebillede:

Afgående næstformand Freddy Lindahl, Formand Kurt Terkelsen og Hædertegnsbelønnet

sekretær Henning Mørch ved generalforsamlingen feb. 2013

I dette nummer kan du bl.a. læse:

Side 3 Formandens 2 minutter.

Side 4 Grillfest 2013.

Side 5 Foredrag om Georg Stage.

Side 6 Kranselægning 4. maj.

Side 7 Kustoder søges.

Side 8 Generalforsamlingen 2013

Side 9 Slopkisten.

Side 10 Kvartalsprogram.

Side 11 Vi kipper med flaget.

Side 12 Det skete for 25 år siden.

Side 13-14 Før turen går til Polen.

Side 15-17 Dagliglivet på en fregat (1968)

Side 18 Fregatten ”JYLLAND”

til Frederikssund.

Side 19 Opslagstavlen.

Side 20 Agterdækket.

Hvor bliver mon foråret af??

Formandens

minutter

25 Koldkrigssteder udpeget

K ulturstyrelsen har udpeget 25 steder på

Danmarkskortet, der kan være med til at

fortælle om livet under Den Kolde Krig.

De 25 fortællinger indeholder blandt andet bun-

kers, depoter, tårne, radarer, kaserner, øvelses-

terræn, flyve- og flådestationer.

De fleste af marineforeningens medlemmer, har

således gjort tjeneste i Søværnet/

marinehjemmeværnet (SVN/MHV), under Den

Kolde Krig og har således megen viden, som

kan understøtte forståelsen af de enheder der

sejlede eller gjorde tjeneste i SVN/MHV, i de

maritime dele af totalforsvaret. Det betyder

blandt andet, at mange områder ikke er særlig

godt belyst i en glohed periode i historien hvor

der døgnet rundt blev holdt øje med Sovjetunio-

nen og dets kommunistiske, østeuropæiske na-

boer i Warszawapagten.

Af de 25 Koldkrigssteder, savner jeg den gamle

flådebase på Holmen i København, hvor man

finder tre af de mest effektive våben fra denne

tid, nemlig skibene SÆLEN (Ubåd), SEHE-

STED (torpedomissilbåd) og PEDER SKRAM

(fregat), som indgår i det maritime museums-

område på Nyholm.

Alle tre skibe har været med til at forsvare og

hævde Danmarks suverænitet i en tid, hvor

atomkapløbet, jerntæppet og spionage domine-

rede avisoverskrifterne. Her får man fornem-

melsen af livet til søs under Den Kolde Krig.

Skibene er en oplagt oplevelse for hele familien.

Her er mange af marineforeningen medlemmer,

som frivillige vagter, der bidrager til at besø-

gende kan få en unik oplevelse, om bord, på

Danmarks sidste koldkrigsskibe. Jeg vil her og-

så nævne Sovjetunionens skræk, torpedomissil-

båden

”Sehested”, søster-

skib til Frederiksunds adoptions-

skib ”Norby” (1978 – 2000), Willemoes-

klassen, som var en skræmmende modstander

på havet med rå, slagkraftig kombination af fart,

ildkraft og elektronisk overvågningsudstyr.

Disse skibe og flådestation Holmen, var grund-

stammen i Danmarks sømilitære koldkrigsfor-

svar og dansk skibsbygningskunst, og et mari-

tim og national klenodie som burde være med

til at give borgerne en større forståelse om Den

Kolde Krigs historie, som burde være udpeget, i

Kulturstyrelsens koldkrigsfortællinger.

Vil her takke Æresmedlem/næstformand, Fred-dy Verner Lindahl, for de 25- år i bestyrelsen og et tillykke til sekretær, Henning Mørch, med Marineforeningens Hæderstegn. I har bidraget med en aktiv indsats og tilføjet foreningen gode idéer, medvirker til at samle medlemmer og al-tid er beredvillig til at udfører et stykke arbejde. Sådanne ’ildsjæle’ er uvurderlig. Vi siger også velkommen til Claus Søren Madsen og Charlot-te Elgaard Jensen i bestyrelsen

Med venlig hilsen

Kurt Terkelsen

lørdag d. 1. juni

kl. 13.00

Som sædvanlig medbringer i selv

det i vil lægge på grillen,

mens bestyrelsen sørger for salat.

Sol, sommer og 95 års stiftelsesfest.

Det inspirerer til en hyggelig og afslappet grillfest,

i Benny’s have, Snerlevej 6 Frederikssund,

under devisen - sammenhold skaber livsglæde.

Der vil blive tændt op i grillen, når vi byder

sommeren velkommen.

I tilfælde af regn eller andre uforudsigelig vejrfæ-

nomener (man kan jo aldrig vide...)

vil bestyrelsen sørge for et telt til hygge og til at søge ly i.

Men vi gamle marinere, lader os jo aldrig kue af dårligt vejr.

Vi garanterer, at der bliver et hyggelig grillparty uanset regn eller hedebølge.

Tag familie og venner med

Drikkevarerne købes til

Marineforeningens

sædvanlige lave priser.

Husk tilmelding til Kurt på, telf.: 47529946 - 21292641 eller

kurts@mail.tele.dk

eller skriv dig på den fremlagte seddel i Marinestuen.

Senest d. 25. maj 2013

P å vores foredragsaften, d. 28. februar 2013,

fik vi besøg af formanden Peter Armfelt fra

Georg Stage Foreningen, som blev stiftet i 1937

og har samlingslokale og mindestue i restaurant

Rabens Have på Christianshavn. Peter Armfelt

fortalte og viste film, om sin tid som elev på

Skoleskibet Georg Stage i 1960, og kom senere

på Skoleskibet Danmark.

Peter vendte se-

nere tilbage som

styrmand på

Georg Stage og

fortsatte sin karri-

ere til søs som

kaptajn i handels-

flåden.

Skoleskibet Georg Stage tilbyder den maritime

grunduddannelse "ubefaren skibsassistent", som

er første forudsætning for at komme til at arbej-

de til søs.

Uddannelsen om bord på Georg Stage er for

eleverne en oplevelse i systemer og dagrutiner,

som ikke findes på tilsvarende skoler i land. Et

skib er en arbejdsplads, der aldrig sover, og

Georg Stage er ingen undtagelse.

Georg Stage havde i 1960, to opholdsrum eller

banjer. På hver banje sover, spiser og undervi-

ses 40 elever. Man sover i hængekøje, som skal

pakkes væk om dagen. I 1973/74 blev elevan-

tallet reduceret fra 80 til 63, samt en 10 - mands

fast besætning. Siden 1981 er der også antaget

kvindelige elever.

Et spændende foredrag, hvor 18 medlemmer

havde fundet vej til Marinestuen, for at være

med til en utroligt interessant aften,

hvor alle hyggede sig og fik en god snak.

Kurt

Georg Stage i høj sø.

Smukt ser det ud, når Georg Stage går for fulde sejl.

T raditionen tro bliver der igen i år afholdt 4.

maj aften i Frederikssund. og igen i år vil

arrangementet blive afviklet sammen med de

lokale kirker, Oppe Sundby, Frederikssund og

Snostrup kirke, Nordsjælland Gardeforening,

Flyvevåbnets Soldaterforening, De Danske For-

svarsbrødre for Frederikssund og Omegn, De

Blå Baretter Nordsjælland og Frederikssund

Marineforening, som vil stille med faner og

flag.

Ar-

rangementet starter ved minen på havnen klok-

ken 18.30, hvor major, Jørgen Bech, Flyver-

våbnet vil holde en tale, om de faldne i friheds-

kampen i 1940 - 45 og knyttede tråde til dagens

kamp for fred og frihed i flere brændepunkter i

verden, hvor danske mænd og kvinder deltager

i dens kamp – og vil mindes ofrene for denne

indsats. Orlogspræst, Frank Bjørn Christensen,

vil holde en lille andagt "for de danske sømænd

og de danske soldater". Denne dag vil stadig

blive ved at være en ganske særlig historisk

dag. Til sidst lægger, Danmarks Marineforenin-

gen, Distrikt II Nordsjælland’s distriktsformand

Palle Pedersen, en krans ved mindesmærket

"Minen" på Sydkajen.

Klokken 19.30 fortsættes mindeaftenen i præ-

stegården, Kirkegade, hvor der vil blive sunget

fædrelandssange, som var med til at styrke

sammenholdet og holde modet oppe i de van-

skelige år. Der bydes på kaffe og kage og her-

efter film: Enten ”Hvidstens gruppen”,

”Drengene fra Sankt Petri”, eller ”Flammen og

Citronen”.

Når vi her 68 år efter befrielsen, tænder lys i

vinduet, så gør vi det for at de mange danske

søfolk og frihedskæmpere, som gav deres liv,

for at vi andre kunne leve i et frit og demokra-

tisk Danmark. Dette må aldrig blive glemt, uan-

set om vi befinder os på den ene eller anden

politiske fløj, så er friheden det bedste guld.

Aftenen slutter med en fredsandagt i Frederiks-

sund Kirke ved sognepræst Thomas M. Røn-

berg

Orlogspræst, Frank Bjørn Christensen

Vi mangler nogle nye

vagter, til museumsfre-

gatten PEDER SKRAM,

for åbningsperioder 2013.

P EDER SKRAM's Venner har en meget tro-

fast vagt- og omvisergruppe, men nogle af

vores vagter hår måtte stoppe, på grund af alder

og sygdom. Har du lyst til at indgå på frivillig ba-

sis i en vagtordning med 4 mand pr. vagt, hvor du

er med til at vejlede de besøgende, samt føre til-

syn med, at udrustningsgenstande ikke bliver fjer-

net eller udsættes for hærværk. Du bestemmer

selv, hvor mange vagter du vil have, i løbet af en

åbningsperiode. Du vil den første dag, få en grun-

dig introduktion i sikkerhed og vagttjeneste, af én

af vores erfarne vagter.

Vi kan desværre ikke give dig løn for din indsats.

Men vi kan give dig mange spændende oplevelser

i et dejligt samarbejde med de øvrige vagter. For-

eningen betaler frokost, øl, vand og kaffe, lige-

som du vil få udleveret ka-

sket, poloskjorte og vindjakke

med fregattens våbenskjold

Vagterne møder om bord senest ½

time før åbningstiden, som er kl. 11 - 17,

og fregatten har åbnet i 2013 i skolernes sommer-

ferie fra 29. juni til 11. august, samt kulturnatten

11.oktober. kl. 18 – 24 og skolernes efterårsferie

fra 12. til 20. oktober kl. 11 – 17.

Kan det friste dig at arbejde på vores spændende

og levende museum, som vagt/omviser, må du

meget gerne ringe på tlf.4752 9946 / 2129 2641

eller sende en mail til kurts@mail.tele.dk . Det

samme gælder, hvis du kender nogen, du vil an-

befale til vagttjeneste.

Fregatten PEDER SKRAM's Venner

Kurt Terkelsen

Vagtkoordinator

www.pederskramsvenner.dk

Pin

Å rets Generalforsamling, der fandt sted d. 8.

februar 2013 på Pedersholm, forløb uden

sværdslag, om end der var lagt op til flere æn-

dringer i bestyrelsen. Næstformand Freddy Lin-

dahl takkede af efter 25 år i bestyrelsen, og blev

erstattet af Benny Bengaard Hansen.

Formanden kunne berette om, at der forestår et

jubelår, i det Danmarks Marineforening fylder

100 år d. 27. april 2013 og Frederikssund Mari-

neforening runder 95-års sømærket d. 5. maj

2013. Kursen er stukket ud mod vores 100-års

jubilæum i 2018.

Herefter fremlagde kasserer Henrik Holmgaard

regnskabet, der viste et smukt lille overskud.

På generalforsamlingen blev det vedtaget, ikke

at ændre kontingentet, der således også i 2014

vil være på 300,- kr.

Som allerede nævnt i indledningen, valgte næst-

formand Freddy Lindahl at træde tilbage, efter

25 år i bestyrelen. Formanden takkede på vegne

af bestyrelsen Freddy for det store arbejde, han

gennem årene havde lagt i foreningen.

Som ny næstformand blev Benny B. Hansen,

der tidligere havde bestridt posten som bestyrel-

sesmedlem.

Claus Søren Madsen blev valgt ind i bestyrel-

sen, ligesom Charlotte Elgaard Jensen blev ny-

valgt suppleant.

Kasserer Henrik Holmgaard og bestyrelsesmed-

lem Aksel Højmark-Pedersen blev genvalgt for

to år.

Under punktet ”Eventuelt”, fik sekretær Hen-

ning Mørch af formanden overrakt Marinefor-

eningens Hæderstegn for sit utrættelige arbejde

- ikke mindst omkring foreningens Bankospil

samt planlægning af vores busrejser, men også

for hans aktive indsats i Marineforeningens al-

mindelige virke.

Efter Generalforsamlingen, der blev ledet med

myndig hånd af Birger Tykskov, var der fælles-

skafning og kammeratligt samvær.

Tekst og foto:

Kurt og Tonny

Generalforsamlingen bød på

Hæderstegn og ny næstformand

Formand Kurt Terkelsen flankeret af afgående næstfor-

mand Freddy Lindahl (tv) og den hædertegns belønnet

sekretær Henning Mørch.

Sekretær Henning Mørch blev belønnet med Marinefor-

eningens hæderstegn for sit ihærdige arbejde—ikke

mindst i forbindelse med foreningens bankospil.

Pin

D01 Blazeremblem

SlopkistenSlopkistenSlopkisten

A 04 Mini emblem

A 05 Kendingstegn

D 01 Blazeremblem

D 02 Hue emblem

D 03 Slips

D 04 Blazerknap sæt

D 05 ”Begyndersæt” blazer

D 07 Skulderdistinkt.

D 08 Badges

D 09 Booswik læder bælte, sort

D 10 Lærredsbælter, m-blå, sort

D 11 Seler, blå, sort

D 12 Dametørklæde

F 01 Indkøbspose

F 02 Messeforklæde

F 09 Damenål, broche

F 10000 Vedhæng kendingstegn

F 10100 Vedh. Kendingst. Forgyldt

BR Slipsenål

BR Manchetknapper

RO Autoemblem

AM 05 Nøglering + vognmønt

Herudover sælges der: C 05 Pullover; C 06 Slipover; C 13 T-shirt marine og hvid;

Kasketter, Bordflag + stang.

Priser spørg kassereren.

Varekatalog i farver hos kassereren.

Hvis ikke varen er hjemme, kan der bestilles hos kassereren.

C 01 Sweatshirt, marine

C2 & C21 Skjorter

med korte og lan-

ge ærmer, hvid

eller lyseblå

C23 Windbreaker

Str.: 50 - 56

C02 Cardigan

F01 Indkøbspose

C12 Polo-Shirt

Marine eller Hvid.

Lørdag d. 6. april kl. 08.00

Forårsudflugt: Sjællands odde

Derefter besøg Nykøbing S. Marineforening. Torsdag d. 25. april kl. 19.00

Pudseaften med kaffe

og ostemader

Lørdag d. 4. maj kl. 18.00

Kranselægning v/minen

4.maj arrangement

(Soldaterforeninger og Frederikssund)

Lørdag d. 1. Juni.

Grillfest hos Benny

Snerlevej 6 Frederikssund

Søndag d. 16. juni kl. 14.00

Sommerbanko

samt til

Aage Palmer Nielsen

Carl Erik Nielsen

Charlotte Elgaard Jensen

Knud Erik Bjellekjær

Ole Thinghøj

Jan Verner Jørgensen (VØN)

Ole Kristian Skov-Ettrup

Ove Kragh

Sven Holm

Martin Rønn Valentin

Henning Mørch

Benny Krøl

Birger Tykskov

Finn Bager

Poul Olsen

Gunnar Jensen

Poul Jensen

Mogens Roerby

Flemming Mørch

05. april

20. april

22. april

29. april

10. maj

12. maj

13. maj

19. maj

29. maj

30. maj

02. juni

13. juni

14. juni

14. juni

15. juni

22. juni

22. juni

25. juni

27. juni

Et stort og varmt

TILLYKKE til jer alle

...og siger TILLYKKE med fødselsdagen til:

Flemming Wael med de 50 år d. 30. juni

D et er spændende at læse i Frederikssund

Marineforenings gamle protokoller. For at

flere kan få del i den fornøjelse, vil jeg bringe

nogle direkte afskrifter fra bogen i Tørdokken.

Det er i år 25 år siden, at Frederikssund Marine-

forening, kunne holde jubilæumsreception i an-

ledning af 70 års dagen for foreningens stiftel-

se, den 5. maj 1988, i marinestuen på Peders-

holm.

Ved den lejlighed fik foreningen af Danmarks-

samfundet overrakt et nyt flag (Orlogsflaget).

Tilstede var også Danmarks Marineforenings

formand Preben Heise, distriktsformand Ib Hul-

tén samt repræsentanter fra Hundested, Frede-

riksværk, Hillerød, Søllerød, Danmarks-

Samfundet og mange medlemmer med damer,

som ønskede foreningen al mulig lykke frem-

over. Udover foreningens jubilæum kunne Fritz

Flint fejre 25 års medlemskab, og blev af for-

mand Arne Pedersen hædret for sit store arbejde

i foreningen bl.a. da man

holdt til på Hotel Isefjord

som dengang blev drevet af

Fritz Flint.

Formand Arne Pedersen kunne i 1988 fejre 20

år som formand og 25 år i bestyrelsen.

På den ordinære generalforsamling den 18.

marts 1988, kom Freddy Verner Lindahl ind i

bestyrelsen, og har været med i bestyrelsen,

frem til 2013, i alt 25 år.

1988 var også året, hvor man omsider fik tag

over hovedet igen. Foreningen havde siden

1984 været ”hjemløs”, efter man måtte flytte fra

hjemmeværnsgården. I løbet af de fire år dalede

medlemstallet til 28, inden vi fik vores lokale,

sammen med andre foreninger, på Pedersholm.

Siden har håbet været, at få eget lokale, helst

nær havnen…

Redigeret af Kurt

Det skete for 25 år siden.

I forbindelse med vores planlagte rejse til Po-

len, den 6.-11- oktober 2013, følger en histo-

rie om landet der skulle så gruelig meget igen-

nem, det fangede min interesse, da mine egne

aner stammer fra Polen, hvor min mormor, un-

der de dårlige sociale- og økonomiske forhold

der var i landet 1890’erne, bevirkede, at ca. 4

mio. personer, heraf mange jøder, der ofte var

udsat for forfølgelse, udvandrede til især USA

1870 – 1914, på grund af national undertrykkel-

se, gjorde at mange landarbejdere tog på sæson-

arbejde til Danmark, herunder min mormor, der

blev tvunget til at søge fra den fattigste del af det

polske område, mod Danmark.

Min mormor er født i 1887 i en lille by, Berbeki,

ca.25 km fra Lviv, Hun var datter af en ugift

polsk arbejder, Josepha Stypeczka. Galicien,

hvor Polens gamle kongestad Kraków var ind-

lemmet og dermed den vigtigste by sammen

med Lviv 1846, som er en historisk region i det

østlige Centraleuropa, som dengang

hørte under det Østrig-ungarske rige indtil 1918,

hvor riget kollapsede og Polen erobrede området

i den Polsk-Ukrainske krig. Østgalicia med byen

Lviv, blev indlemmet med Ukraine. Under de

forhold måtte min mormor, Maria Stypeczka,

som var omkring 25 år, måtte på grund af, at po-

lakkerne i de vestlige dele af Østgalicja, der var

præget af dårlige sociale og økonomiske forhold,

samt udsat for forfølgelse. Min mormor var ikke

meget for at snakke om den tid, men fortalte mig

dog, at hun boede i usle halvrådene kamre i stal-

dene sammen med dyrene. Det var ganske al-

mindeligt at pigerne på gårdene deles om en

halmseng, hvor rotterne også holdt til. Så nøden

tvang hende til at flygte, sammen med mange

andre landarbejdere, til Danmark i 1912, her fik

hun markarbejde med sukkerroerdyrkning og

optagning af sukkerroer som ”roerpolakker” i

Tingsted på Falster, hvor hun også boede under

dårlige forhold i barakker ude på markerne, men

dog bedre end i Polen.

Derfor er begrebet polak ikke entydigt. For ek-

sempel blev der i polske områder, (Galicien) talt

så forskellige sprog som tysk, polsk, hviderus-

sisk, ukrainsk og til dels slovensk og tjekkisk.

Alligevel identificerede de polske arbejdere sig i

høj grad som polakker, når de kom til Danmark.

Ved udbruddet af Første Verdenskrig blev po-

lakkerne "lukket" inde i Danmark. Efter krigen

blev Polen selvstændigt. De fleste polakker tog

hjem, men min mormor havde fundet sig en

dansk mand, og blev gift i ”Hellig Kors Kirke”

Nykøbing Falster (1917), og flyttede senere til

Hatting ved Horsens. Mormor havde aldrig gået

i skole og aldrig fået lært at læse eller skrive, og

kendte kun sit eget modersmål (polsk) og lidt

I dette og de næste par numre af TØRDOKKEN,

vil Kurt skrive lidt om, hvad det er for et land turen går til.

Fortsættes næste nummer

ukrainsk, så stort set enhver form for kommuni-

kation var meget svær, men hendes sans for det

praktiske og hendes rige evner til at lære af giv-

ne situationer, blev hun højt respekteret af alle,

selvom bønderne godt kunne finde på, at kaldte

hende ”Din sorte polak! Min morfar gik alt for

tidligt bort, men mormor, fik arbejde hos jyske

bønder, hvor hun blev sat til at malke kvæg, in-

den det egentlige markarbejde, grave grøfter,

samle sten, sprede møg og andet forefaldne ar-

bejde, man arbejdede fra kl. 5 morgen til 19 om

aftenen, ligegyldig hvordan vejret var, med pau-

ser til frokost, middag og eftermiddag, til en dag-

løn for kvinder 1,15 kr. og samtidig ”alene” om

at passe sine fem børn, blandt andet min mor,

født 1918.

Jeg er meget stolt af min mormor, hun gjorde det

godt. Hun var en hårdtarbejdende kvinde, der

uden pjat passede sin gerning og altid i godt hu-

mør. Et ord var et ord og respekt var noget, man

erhverve sig. Selvom livet ikke har været ”en

dans på roser”, så har jeg har aldrig hørt hende

beklage sig. Som min mormor sagde så mange

gange: ”Hvor har vi det godt i lille Danmark”.

Mormor døde i 1973, 86 år gammel.

Lidt om Polens historie

I 1569 indgik Polen og Litauen Lublinunionen

og dannede "Republikken af to Nationer".

"Republikken" (egentlig "Samvældet") som be-

stod af det nuværende Polen, Letland, Estland,

Hviderusland, dele af Ukraine, dele af Rumæni-

en og dele af Rusland, blev delt mellem nabolan-

dene, Kongeriget Preussen, det Russiske Kejseri-

ge og De Habsburgske Arvelande (Østrig) i

1772, 1793 og endeligt i 1795, hvor Polen for-

svandt fra de europæiske kort, som selvstændig

stat.

Under 1. verdenskrig var der voldsomme kampe

mellem russiske på den ene side og tyske og

østrigske styrker på den anden. Efter russerne

havde slået de østrigske styrker lige efter krigs-

udbruddet i 1914, blev de presset ud af en fælles

tysk-Østrigs offensiv i 1915.

Polen genvandt sin frihed den 11. november

1918 og blev en uafhængig polsk stat, der ube-

strideligt var beboet af polakker, og med sikker

adgang til Østersøen. I 1926 gennemførte gene-

ral Pilsudski et militærkup og indførte diktatur.

Den 1. september 1939 angreb Tyskland, og

hjulpet af sovjetiske tropper den 17.september

1939, Polen. Som følge af Ribbentrop-Molotov

pagten, (underskrevet af Tyskland og Sovjetuni-

onen den 23. august 1939).

Hermed fik anden verdenskrig dybt tragiske føl-

ger for Polen, som dårligt nok havde rejst sig ef-

ter 1. verdenskrig. Blandt andet blev delingen af

Polen mellem Tyskland og Sovjetunionen fuld-

byrdet. Det polske territorium var besat af Sov-

jetunionen og Tyskland frem til 1941,da Tysk-

land angreb Sovjetunionen, og tyskerne erobrede

hele det polske territorium fra Sovjet. Hitlers re-

gime slog ekstra hårdt til mod den polske civil-

befolkning. En femtedel af landet gik tabt, be-

folkningstallet blev reduceret med en tredjedel,

landets elite blev sat i stå. Tyskerne myrdede

over seks millioner polske statsborgere, hvoraf

over halvdelen var jøder. Hertil kom materielle

ødelæggelser: blandt andet Warszawa blev jæv-

net med jorden. Mange af de tyske udryddelses-

og arbejdslejre, som nazismens ofre blev trans-

porteret til, blev opført på polsk jord under den

tyske okkupation. Sovjet undertrykte ligeledes

den polske befolkning, hvorpå massemordet på

titusindvis af polske officerer og mange højtud-

dannede mennesker blev henrettet, og Polen var

et af de lande, der led det størst mennesketab un-

der Anden Verdenskrig.. Dog lykkedes det store

polske troppeskarer (den polske hær) at flygte

gennem de polske skove mod syd. Her nåede de

i sikkerhed i Rumænien og siden til Frankrig.

Da også Frankrig faldt, evakuerede den britiske

flåde 20.000 polakker til England og overtog

kommandoen over de polske tropper, hvorpå tu-

sindvis af polakker kæmpede på allieret side un-

der 2. Verdenskrig. For at støtte kampen mod

tyskerne frigav russerne 83.000 polske krigsfan-

ger og sendte dem til England i1941.

Mange af de øvrige polske soldater var blevet

tvangsindskrevet i den tyske hær efter invasio-

nen i 1939. De deserterede siden for at slutte sig

til de allierede.

2. del

Dagliglivet på en fregat (1968):

Ikke kun høj fart samt krudt og kugler Beretningen er skrevet af Svenn Storgaard og tilrettet af cand. mag. Søren Nørby

Artiklen bringes med venlig tilladelse fra Johnny Balsved’s hjemmeside

Flådens Historie

Første togt

H ERLUF TROLLE afgik på togt i de in-

dre danske farvande 26. januar med første

anløb af Fredericia på weekend. Vi sejlede un-

der Lillebæltsbroen, hvor det fra dækket så ud

til at toppen på formasten ville blive revet af,

men det gik (naturligvis).

Besøgte Aarhus, Frederikshavn, Esbjerg og

Kolding samt ankring rundt om i bl.a. Sand-

bjerg Vig ved Juelsminde, Nivå Bugt, Odense

Fjord, Hundested, Ebeltoft Vig og Grenå.

Derefter afgang til Rotterdam nord om Skagen

og løb ind i noget kraftigt vejr i Nordsøen.

Man stillede ikke så store krav til folk i sådan

noget vejr, og køen i kantinen var ikke så lang

som til daglig, men jeg havde lært, at det var

godt at spise, så det gjorde jeg som regel. Man-

ge opholdt sig mest på køjen, men der var bedst

på dækket.

Vi ankom til Hoek van Holland og fulgtes

med TRITON ind til Rotterdam, hvor vi fortø-

jede nedenfor Euromast ved rederiet van Om-

meren's kontor på nord siden af floden.

Vi var nogle værnepligtige og konstabler fra 3.

skifte som lejede en bil og tog en tur rundt i

omegnen og ud til kysten.

I de tider måtte menige ikke gå i land i civil i

udlandet, så der var en del steder indenfor for-

nøjelsesindustrien, hvor vi ikke kunne komme

ind, men så var der de mere ydmyge steder på

den anden side af floden, et kvarter ved navn

Kattendrecht, hvor vi var velkomne.

Dog skulle de lige have rede på hvorfra vi kom,

de troede først vi var amerikanere og det var

ikke populært, heller ikke dengang.

Da de hørte vi kom fra Danmark, var det en helt

anden sag, så var det Ole Madsen (med hårdt

d), som var kendt fodboldspiller i Sparta Rot-

terdam, så var vi næsten i familie.

Fodboldkamp og fartprøver

Vi var også inviteret til fodboldkamp hos Spar-

ta, begge besætninger, og det gik ikke stille af,

for nogle fra TRITONs besætning havde frem-

skaffet et tågehorn med håndsving, vistnok fra

skibets nødudstyr, og den blev benyttet flittigt.

Om aftenen var der cocktailparty ombord, bl.a.

med deltagelse af Ole Madsen, det var selvføl-

gelig kun for officererne, mens vagtholdet del-

tog i serveringen. Eleverne dannede et honnør-

kompagni, som gik til den dansk-svenske sø-

mandskirke.

Herefter forlagde vi så hjemad og på vej ud af

floden mødte vi en engelsk flådestyrke, bestå-

ende af fem fregatter og en ubåd, for indadgå-

ende, så der blevet pebet "front" nogle gange

her og gik så til Aarhus, Frederikshavn og Hol-

men.

Fartprøver blev udført på "Vinga"-milen ved

Göteborg og det blev overvåget af svenskerne,

for en enkelt gang var vi nok kommet for tæt på

forbudt (svensk) område, for der dukkede en

svensk patruljebåd op og viste os vej længere

bort fra kysten.

Vi gik altid i og af havn med hjælp af bugser-

båd, sikkert fordi det lange skib var svært at

vride rundt med skruerne, samt den store over-

bygning, der fik den til at drive for vinden.

Der var dog én gang, hvor vi gik i havn uden

hjælp og det var en dag, hvor vi havde forladt

Frederikshavn og der en times tid ude, skete et

uheld, hvor en maskinmand fik en luge ned

over fingrene, som blev ilde tilredt. Så gik vi på

turbiner mod land og gik lige til kaj på flådesta-

tionen uden nogen hjælp.

Pas op for slingerage

Vi havde også en del sejladser med repræsen-

tanter for udenlandske mariner og med journali-

ster, der skulle se hvad den kunne præstere og

så blev der sejlet med turbiner og fuld fart, samt

det "sture" nummer, standsning på et par skibs-

længder fra fuld fart.

Det var voldsomt og man kan forestille sig at

det var nogle voldsomme påvirkninger på ma-

skineriet. Der blev også prajet "pas op for slin-

gerage" el. lign. for at undgå personskader, hvis

man ikke holdt fast.

Som man kan se af billeder under fart havde de

en meget kraftig "nose-up attitude" under stor

fart, specielt på lavt vand, og trak en stor hæk-

bølge efter sig.

Under en af sejladserne havarerede et af geare-

ne og vi måtte sejle på én maskine og det bevir-

kede at skibet vred sig så maskinfolkene fik

travlt med at tætne lække brandledninger.

De blev senere monteret med fleksible samlin-

ger for at undgå det. Vi blev overhalet af depot-

skibet HJÆLPEREN på vej hjem fra Aarhus,

hvilket var den ultimative ydmygelse.

Efter hvad vi hørte havde chefen fra HJÆLPE-

REN sendt et signal til HERLUF TROL-

LE for gnide lidt salt i såret, da de sejlede forbi.

Der var to gange familiedag, hvor besætningens

familier fik en eftermiddag til søs, ud af hhv.

Aarhus og Langelinie med standard servering:

røde pølser, varm kartoffelsalat og varm kakao.

Det var det måltid, som vi altid fik, efter øvelser

eller andre strabadser, uanset tid på døgnet.

HERLUF TROLLE deltog i en dansk-tysk

øvelse, hvor vi sejlede med de tyske

KÖLN klasse fregatter, med lignende maskine-

ri som vores. Herunder besøgte vi Kiel og Tir-

pitzhafen.

Det var foråret 1968 og et rigtig fint ophold,

sammen med engelske, norske og tyske enhe-

der. Der blev drukket en del rom i kantinen på

flådestationen og byttet huebånd med de frem-

mede matroser.

På vej hjem til Holmen gik vi syd om Gedser og

blev fulgt af en østtysk korvet hele vejen langs

Østtyskland’s søgrænse og den blev erstattet af

en polsk motortorpedobåd, som så fulgte os op

til Møen.

Torpedoskydning

I april-maj fik vi installeret et enkelt torpedoap-

parat på bagbord sidedæk, med to slisker til re-

servetorpedoer, samt et hejsearrangement for

samme, ophængt hvor normalt den lille motor-

båd hang.

Så gik man i gang med skydninger ved Hesselø,

sammen med torpedotransportski-

bet SLEIPNER.

Det skete på den måde at vi stilleliggende eller

med lav fart afskød en torpedo og så speederen i

bund efter den og så observere, hvor torpedoen

Fregattens hækbølge.

(Foto: Svenn Storgaard)

Forsøgs-

torpedorøret

på HERLUF

TROLLEs

bagbord side

gøres klar til

skydning under

stor bevågen-

hed.

(Foto: Svenn

Storgaard)

stoppede og stak sin orange snuden i vejret, og

så afvente at SLEIPNER nåede frem og samle-

de den op.

Vi deltog også i Danex øvelse med start fra

Langelinie, det var dengang der var mange ski-

be, hele Langelinie fyldt op med de mindre en-

heder og HERLUF TROLLE, et par spaghetti-

både og to minelæggere af FALSTER-

klassen ved bøjer i havnen.

Under en natøvelse blev vi angrebet af en grup-

pe MTB'er og som udkik fik man først øje på

dem, når de var meget tæt på, så man må håbe

at radaren havde fanget dem meget tidligere.

Der blev også øvet helikopter transfer fra agter-

dækket udført af en af Søværnets Alouette III.

Flyvevåbnet deltog også med luftangreb og fo-

torecce med jagere.

Efter Danex gik hele styrken til Oslo for en for-

længet weekend. Vi ankom til Oslofjorden og

gik et stykke op i den, her ankredes for klargø-

ring til ankomst Oslo, et ret flot syn med skibe

så langt øjet rækker.

Der var også badning i fjorden fra ski-

bet. HERLUF TROLLE havde en del af tam-

bourkorpset ombord og det var en blandet for-

nøjelse, idet man fik den gode ide, at morgen-

vækning over intercom-anlægget skulle ske

med trompetmusik, mod den sædvanlige væk-

ning med bådsmandspibe.

Tilbage til Holmen og besætningen gik på ferie.

Klar til kommandoskift

I sidste del af juli afgik HERLUF TROLLE til

Frederikshavn for afrigning.

På turen derop afprøvede vi kemisk tågeudlæg-

ning, det så meget effektivt ud, men noget ube-

hageligt stads at arbejde med. Dyser skulle ren-

gøres bagefter og det krævede beskyttelsesgrej

for ikke at få tågesyren på huden.

Her lå vi 2-3 uger og afriggede, det var næsten

som en anden ferie, efter fyraften drog vi til de

forskellige strande i omegnen.

I mellemtiden var PEDERSKRAM afleveret

fra værftet nu fuldt udrustet med radar og ildle-

delse, samt forlænget udstødningsrør for gastur-

binerne monteret på begge skorstene.

Disse rør blev senere skjult af at toppen på skor-

stene blev forhøjet.

Båden var i en frygtelig tilstand, snavset, for at

sige mildt, overalt og rustent dæk og havde et

alvorligt behov for maling udenbords og oven-

bords.

Dette blev så vores opgave de næste par måne-

der, som blev afsluttet med admiralsinspektion i

Aarhus bugt, inden vi afgik fra et skib i rimelig

god forfatning og kunne overlade det til en tre-

årsbesætning.

15. august 1968 havde vi skiftet kommando

fra HERLUF TROLLE og PEDER SKRAM,

og efter endelig afrigning, var vi en lille del af

Torpedoer tages om bord fra

transportskibet SLEIPNER.

(Foto: Svenn Storgaard)

Et – desværre rystet – fotografi af en affyring

af PEDER SKRAMs forreste 127mm kanon.

(Foto: Svenn Storgaard)

besætningen, som sejledeHERLUF TROL-

LE til Helsingør og fik den placeret i tørdokken

og så med bus hjem.

Forhøjet beredskab

I august 1968, mens vi lå ved Orlogsværftet,

skete revolutionen i Tjekkoslovakiet og den dag

da Sovjetunionen gik til angreb i Prag, var vi i

forhøjet beredskab og nægtet landlov.

Vi kunne dog ikke have sejlet nogen steder pga.

værftets arbejder ombord.

Efter klargøring og den utroligt irriterende støj

fra lufthamre, som blev brugt til at fjerne ma-

ling og rust fra dækket, samt behandling

af dæk med maling og anti-skrid behandling på

gangarealerne, foretog vi sejladser i Sundet og

nord for Sjælland.

Her havde vi rendezvous med et par gasturbine-

både af SØLØVEN-klassen, som havde en

gruppe hærofficerer med på tur.

Der var forskel på maskineriet i de to bå-

de, PEDER SKRAMs turbiner røg kraftigt un-

der sejlads, mens HERLUF TROLLEs turbi-

ner var stort set røgfri.

En del af vedligeholdelsen af turbinerne bestod

i vask for at fjerne saltbelægning i maskineriet

og viste sig ved kraftig hvid røg/damp. Bådene

var forsynet med KAMEWA variable pitch pro-

peller og de havde den egenskab, at hvis man

mister kontrollen med dem gik de automatisk i

bak og det prøvede vi en eller to gange.

Her slutter så Svenn Storgaard’s beretning om

dagliglivet i Søværnet.

HUSK at TØRDOKKEN også meget gerne

bringer DIN beretning.

D a Hillerød Marineforening er lukket, den

19. november 2012, blev Marineforenin-

ger i Distrikt II, inviteret for at afhente deres

effekter den 9. februar 2013. Frederikssund

Marineforening var heldig, at få en model af

fregatten JYLLAND, til udsmykning af marine-

stuen.

Denne model fik Hillerød Marineforening, ved

deres 50 års jubilæum i 1978, af én af deres

medlemmer, fhv. skibsfører Chr. Luchow, som

selv havde bygget den.

Evnen og lysten til at kaste sig over sejlskibs-

modeller har Chr. Luchow gode forudsætninger

for. Han oplevede i sin ungdom, hvor sejlskibe-

ne stadig udgjorde en del af skibsfarten bl.a. at

være forhyret på Grønlandske Handels barkski-

be, der i sommermånederne besejlede Grøn-

land. Chr. Luchow udførte modellen efter origi-

nale tegninger, og der er tale om håndarbejde

helt igennem, lige bortset fra visse småting,

som kan købes i hobbyforretninger.

Fregatten JYLLAND blev bygget i Danmark i

1860, og var det første danske orlogsskib med

fuld maskinkraft. Deltog i Slaget ved Helgoland

i 1864. I 1874 og 1876 fungerede JYLLAND

som kongelig yacht for Kong Christian IX og

hans familie.

Kurt

Fregatten Jylland til Frederikssund

Modelen af fregatten ”JYLLAND” smykker nu vores

Marinestue.

Søndag d. 16. JUNI kl. 14.00

I MARINESTUEN PÅ

PEDERSHOLM

Frederikssund Marineforening

Byder velkommen ombord til:

Tag godt imod vore nye kammerat.

Ole Kristian Skov-Ettrup Overflyttet fra Kgs. Lyngby

Formand Kurt Terkelsen 47 52 99 46 kurts@mail.tele.dk

Næstformand Benny Hansen 47 31 13 74 bennyh6@hotmail.com

Kasserer Henrik Holmgaard 30 49 25 36 hcholmgaard@sport.dk

Sekretær Henning Mørch 20 12 04 93 aase41@paradis.dk

B-medlem Claus Madsen 47 31 77 92 cs.madsen@get2net.dk

B-medlem Carl Erik Nielsen 47 31 33 41 carlbir@comxnet.dk

B-medlem Aksel Højmark 27 26 92 47

Suppleant Charlotte E. Jensen 28 72 93 93 elgaard@jensen.tdcadsl.dk

Den krig er ovre på to måneder, sagde Pedersen

selvsikkert, til sin nabo, da de stod og snakkede hen

over hækken.

Hvordan kan du vide det? spurgte naboen.

Jo svarede Pedersen, min søn Johnny meldte sig til

flåden i går, og han har aldrig i hele sit liv været i

stand til at have et job mere end to måneder. .

Manden på apoteket: - Jeg vil gerne have lidt arsenik til min svigermor.

- Har de recept?

- Nej, men jeg har et billede .

Carl Erik ringede til bedemanden for at

bede ham arrangere det nødvendige i for-

bindelse med sin svigermors begravelse.

- Skal afdøde begraves eller brændes ?

spurgte bedemanden.

- Begge dele, svarede Carl Erik efter kort

betænkningstid. Jeg tager ingen chancer !.

Soldaten er i Irak: Kæresten skriver til

ham, at det er slut, grundet afstanden +

hun har bollet udenom 2 gange. Og nu vil

hun gerne ha sit billede retur!..

Han tænker lidt over det. Og får billeder

af 20 af sine kollegaers kærester. Sender

dem alle til hende, med teksten: "Jeg kan

ikke huske dig, ta’ dit billede og send re-

sten retur." .

Hivende efter vejret kommer

orlogsgast, Carl Erik, løbende

hen af kajen på Holmen. Med

en kræftanstrengelse kaster

han sin køjesæk over på minelæggeren

"Langeland" og springer med sine sidste

kræfter over rælingen og lander på dækket.

- Pyha, jeg nåede det, stønner han.

- Ja, det ser jeg, sagde banjemesteren, men

hvorfor ventede du ikke bare til vi havde

lagt til kaj?