tidsskrift fra dansk gas forening • nr. 4 • 2015 · måde, som er fornuftig set i forhold til...

Biogassen tordner frem

Primagaz sender Bio-LPG på markedet

Nyttig viden fraWGC 2015 i Paris

Tidsskrift fra Dansk Gas Forening • nr. 4 • 2015

GasteknikTema: VE-gasser

Hør bl.a. • Otto Brøns-Petersen, CEPOS: Gassens værdi - Samfundsøko- nomiske betragtninger• Troels Albrechtsen, Maersk Oil: Nordsøens potentiale• Morten Buchgreitz, DONG Energy: Hvornår falder prisen på gas?• Anders Mathiasson, Energigas Sverige: Biogas i Sverige• Uwe Klaas, DVGW: Energiewende og gassens rolle i Tyskland

Se programmet på www.gasteknik.dk og reservér tidspunktet!

Vi skal finde energiløsninger, der giver størst mulig værdi for sam-fundet. Hvor forsyningssikkerhe-den er stabil, samtidig med at vi indpasser mere og mere vedva-rende energi. Og hvordan spiller gassen med i disse løsninger?

Gassens værdi for samfundet

Årets Gaskonference

2015

12. november kl. 10.30-19.00 på Hotel Scandic, Sydhavnen i København

Det kan du blive klogere på til Årets Gaskonference, hvor en række nøglepersoner vil fortælle om erfaringer, visioner og mål. En energipolitisk debat afslutter dagens program med efterføl-gende tapas og networking.

OBS - i år kun én dag!

3Gasteknik nr. 4 • 2015

Nordsøen og ny ministerOlie- og gasproduktionen fra Nordsøen er, og vil i mange år fremover, bidrage med milliarder til den danske økonomi. Herudover har Nordsøen også sikret, at Danmark siden midten af 90’erne har været selvforsynende med energi. Nordsøproduktionen har imidlertid været faldende de seneste år, så der er brug for nye initiativer, der kan sikre og måske endda opti-mere indvindingen af olie og gas fra de danske felter.

Tidligere klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen udtalte allerede i foråret 2014, at det vil få stor betydning for det dan-ske samfund, hvis perioden, hvor der hentes olie og gas i Nordsøen, kan forlænges. I prognoserne arbejdes der i øjeblikket med en gennemsnitlig indvindingsgrad på 26 %. Øges indvindingsgraden med bare ét procent-point, vil det øge produktionsværdien med op til 70 mia. kroner. Indvin-dingsgraden vil naturligvis afhænge af både den teknologiske udvikling og prisen på olie og gas. Energistyrelsen forudser, at indvindingsgraden kan øges med adskillige procentpoint i de kommende år.

Den tidligere minister understregede, at der frem mod 2050 fortsat bru-ges olie og gas, og det kan Danmark lige så godt producere selv, hvis det er muligt. Det vil forlænge den periode, hvor landet er nettoeksportør og dermed udskyde det tidspunkt, hvor der skal bruges udenlandsk valuta på at importere olie og gas. På den baggrund igangsatte ministeren et strate-giarbejde for produktionen af olie og gas på Nordsøen. Resultaterne skal munde ud i klare anbefalinger til regeringen. Sommervalget har angiveligt udsat udgivelsen af strategien, men den er forhåbentlig lige på trapperne.

Olie- og gasstrategien kommer til at fokusere på fire områder. Vigtigst er at få undersøgt behovet for at renovere og forny infrastrukturen i Nordsøen i form af produktionsanlæg og rørledninger. Det skal sikre, at eksisterende og nye fund kan udnyttes optimalt. Der skal også kigges på mulighederne for at øge indvindingen fra de kendte felter på baggrund af den nyeste viden, og på hvordan man skaffer kvalificeret arbejdskraft. Det bliver interessant at se resultaterne fra strategien, og ikke mindst hvordan den skal udmøntes.

Mon ikke den nye minister Lars Chr. Lilleholt lader olie- og gasstrategien være en naturlig del af det, som den nye energikommission bl.a. skal kigge på. Regeringsgrundlaget er i hvert fald mere rummeligt, og ministerens udtalelse ”Regeringens klima- og energipolitik bygger på grøn realisme. Det betyder, at der skal være sammenhæng mellem målene i energipolitik-ken og de midler, vi har til rådighed. Den grønne omstilling skal ske på en måde, som er fornuftig set i forhold til udviklingen i Danmark og verden omkring os.” åbner op for en bredere og mere nuanceret dialog. Det bliver spændende at se, om gassen kommer til at spille den rolle i fremtidens energisystem, som gavner samfundsøkonomien, sikrer forsyningssikkerhe-den og forbliver en vigtig trædesten i den grønne omstilling.

Gasteknik nr. 4 September 2015 • 104. årgang

L e d e r

3

4

6

7

8

10

12

14

16

18

20

22

25

26

26

27

Leder: Nordsøen og ny minister

Nettoeksport af gas i mindst ni år

Fynboer satser massivt på bionaturgas

Tredobling af biogas-produktion i 2020

Metanudslip fra bio-gasanlæg skal undgås

Reduktion af svovl-udledning fra biogas

Bio-LPG – et nyt bære-dygtigt alternativ

Certifikatmodel for bionaturgas til eftersyn

Gasfyrede varmepum-per gav stor besparelse

Indtryk fra verdensgas-konferencen 2015

Blandepotter/blande-rør – fungerer de?

Renovering af gaska-vernerne i Ll. Torup

GERG-projekt om odorant i bionaturgas

Masser af bionaturgas på vej til gasnettet

Metanisering af CO2 i biogas på Fyn

86 værker rammes, når treledstarif ophører

I n d h o l d

Af Peter A. Hodal, formand for Dansk Gas Forening

Forsidefoto: Xergi har for NGF Nature Energy i Holsted opført landets hidtil største biogasanlæg, der leverer opgrade-ret biogas til naturgasnettet. Foto: Skovdahl & Skovdahl.

Sponsorer for Gasteknik:

Hør bl.a. • Otto Brøns-Petersen, CEPOS: Gassens værdi - Samfundsøko- nomiske betragtninger• Troels Albrechtsen, Maersk Oil: Nordsøens potentiale• Morten Buchgreitz, DONG Energy: Hvornår falder prisen på gas?• Anders Mathiasson, Energigas Sverige: Biogas i Sverige• Uwe Klaas, DVGW: Energiewende og gassens rolle i Tyskland

Se programmet på www.gasteknik.dk og reservér tidspunktet!

Vi skal finde energiløsninger, der giver størst mulig værdi for sam-fundet. Hvor forsyningssikkerhe-den er stabil, samtidig med at vi indpasser mere og mere vedva-rende energi. Og hvordan spiller gassen med i disse løsninger?

Gassens værdi for samfundet

Årets Gaskonference

2015

12. november kl. 10.30-19.00 på Hotel Scandic, Sydhavnen i København

Det kan du blive klogere på til Årets Gaskonference, hvor en række nøglepersoner vil fortælle om erfaringer, visioner og mål. En energipolitisk debat afslutter dagens program med efterføl-gende tapas og networking.

OBS - i år kun én dag!

Bred energikommission til efteråretDen nye energi-, forsynings- og klima-minister, Lars Chr. Lilleholt (V) vil nedsætte en energikommission.”Jeg har en forestilling om, at det skal være en bred kommission, hvor alle de forskellige interesser er med – aktørerne på området, folk med energiteknolo-gisk viden, folk med økonomiske briller”, siger Lars Chr. Lilleholt ifølge Dansk Energis elektroniske nyhedsbrev.Kommissionen skal forberede et oplæg til energipolitiske mål og virkemidler for perioden 2020-2030 med henblik på at indgå en ny energiaftale i 1917.

Center for Olie og Gas tager formDet nye Center for Olie og Gas på DTU har nu ansat de første 20 medarbejdere.Flere af dem har erfaring fra tunge virk-somheder i den danske olie- og gasin-dustri som fx DONG Energy og Maersk Oil, skriver DTU på sin hjemmeside.Første store opgave bliver at identifi-cere ideer til teknologier, der kan øge olie- og gasudvindingen på oliefelterne Kraka, Dan og Halfdan i Nordsøen.Direktør Bo Cerup-Simonsen forventer at ansætte en ny gruppe medarbejdere i løbet af efteråret og samtidig udvikle samarbejdet med institutioner og virk-somheder, så der over de næste tre år tilknyttes omkring 100 forskere.

DGC i europæisk energisamarbejdeDansk Gasteknisk Center er partner i et nyt europæisk netværk for forskning og udvikling inden for gas og energi. Thea Larsen, adm. direktør i DGC, skrev under på aftalen på World Gas Conference i Paris sammen med repræ-sentanter fra French Gas Association (AFG), German Technical and Scienti-fic Association for Gas and Water (DVGW), Energy Delta Gas Research (EDGaR, Netherlands), Energiforsk – Swedish Energy Research Centre, Swiss Gas and Water Industry Association (SVGW) og Swiss Association of Gas Industry (VSG). Det nye netværk skal guide gassen i overgangsprocessen hen imod et fremtidigt energisystem baseret på vedvarende energi. European Re-search Institute for Gas and Energy In-novation (ERIG) er et nonprofitnetværk for europæisk samarbejde for forskning og innovation inden for bæredygtig og innovativ gasteknologi.

Nettoeksport af gas i mindst ni årDanmark vil være nettoeksportør af naturgas mindst frem til og med 2023, fremgår det af Energi-styrelsens opdaterede produkti-onsprognose for olie og salgsgas.

Prognosen viser også, at Danmark fortsat ventes at være nettoeksportør af olie til og med 2021, men hvis de mulige efter-forskningsressourcer i form af po-tentielle nye fund og skønnede

ressourcer fra forbedret teknologi medregnes, forventes Danmark at kunne være nettoeksportør af både olie og gas til efter 2035.

For 2015 forventer Energi-styrelsen, at produktionen af salgsgas bliver 4,1 mia. Nm3. Det er en stigning på 8 % i forhold til 2014, hovedsageligt som følge af en større produktion på Halfdan-feltet.

Energinet.dk vil vedligeholde endnu en kaverne

Sikkerhedsventiler, rør og andet udstyr, der er med til at sikre, at store mængder gas opbevares sik-kert under jorden, skal skiftes på endnu en af de syv kaverner på Energinet.dk’s gaslager i Ll. Torup.

De underjordiske hulrum, ka-vernerne, hvor gassen opbevares under højt tryk, har 25-30 år på bagen. Derfor skal udstyret skiftes som en del af vedligeholdelsen.

Det kræver, at kavernerne tøm-mes for gas, og det sker lettest ved at fylde dem op med vand.

Vandet, der hentes i en rørled-ning fra den næsten ferske Hjar-bæk Fjord, optager noget af saltet fra kavernen, som dermed udvi-des. Når det salte vand hentes op igen, pumpes det ud i den mere

saltholdige del af Limfjorden.Vedligeholdelsesarbejdet på

kaverne TO-6 går i gang i dette efterår i forlængelse af vedlige-holdelsesarbejdet på kaverne TO-9 – et arbejde, der netop nu er i gang og slutter i foråret 2016. Arbejdet på kaverne TO-6 forven-tes at være færdigt i foråret 2017.

Som et pilotprojekt gennem-førte Energinet.dk i 2011-2013 med myndighedernes tilladelse vedligeholdelse af kaverne TO-8.

På baggrund af erfaringer fra pilotprojektet gav Naturstyrelsen VVM-tilladelse til at fortsætte vedligeholdelsesarbejdet, ligesom Miljøstyrelsen godkendte et til-læg til Energinet.dk’s miljøgod-kendelse. Mere side 22-24

K o r t n y t

4 Gasteknik nr. 4 • 2015

Energiforbruget steg i første kvartal af 2015

Det faktiske energiforbrug steg i de første tre måneder af 2015 med 0,7 % sammenlignet med samme periode i 2014, oplyser Energistyrelsen.

Udviklingen er påvirket af, at vejret har været koldere end i samme kvartal året før med 5 % flere graddage.

Yderligere er energiforbruget påvirket af en lavere vindkraft-produktion i årets tre første måneder som følge af dårligere vindforhold. Det har medvirket til en større elproduktion på de centrale kraftvarmeværker og dermed et større energiforbrug.

Stigningen i forbruget i før-ste kvartal af 2015 dækker over, at forbruget af olie steg 4,1 %.

Samtidig er forbruget af natur-gas, kul og vedvarende energi i første kvartal 2015 reduceret med henholdsvis 1,5 %, 6,5 % og 3,3 %. Det store fald i forbrug af kul skyldes et fald i nettoeksport af el.

Danmark havde i de første tre måneder af 2015 en mindre nettoeksport af elektricitet end i samme periode året før. Når der korrigeres for brændselsforbrug til udenrigshandlen med elektri-citet, er energiforbruget i første kvartal af 2015 steget med 3,0 %.

Produktionen af primær energi var 7,3 % lavere i de første tre måneder af 2015 end i samme periode i 2014. Produktionen af råolie og naturgas faldt hen-holdsvis 4,7 og 13,5 %.

Gasteknik nr. 4 • 2015 5

Flere danske gastankstationerDen 3. juli passerede HMN Naturgas en vigtig milepæl med åbningen af den 10. danske gastankstation med offent-lig adgang. Den nye tankstation ligger på Troensevej 18 sydøst for Aalborg by. Der ligger i forvejen en gastankstation i Aalborg, men den kan kun bruges af de nye gasbusser, som Nordjyllands Trafikselskab (NT) har taget i brug. Yderligere en række nye gastanksta-tioner er på vej i bl.a. i Glostrup, Høje Taastrup, Sønderborg, Aabenraa og Tønder, oplyser HMN Naturgas.”Vi håber, at de ting, vi nu sætter i værk, kan bidrage til at fjerne noget af den usikkerhed om gaskøretøjer, som fortsat hersker herhjemme. I mange EU-lande har man for længst taget gasbilerne til sig, og nu sker der også noget herhjemme”, siger adm. direktør i HMN Naturgas, Susanne Juhl.

Sag om fjernvarme skal gå omEnergiklagenævnet har ophævet Ski-ves Kommunes godkendelse af, at et område i Skive by, som nu er udlagt til naturgas, fremover skal forsynes med fjernvarme. Sagen er derfor hjemvist til fornyet behandling i kommunen. Sagen endte hos Energiklagenævnet, fordi HMN Naturgas mener, at varme-projektet medfører et samfundsøkono-misk underskud. Det er ulovligt.Baggrunden for den usædvanlige afgø-relse er ifølge nævnet, at Skive Kom-mune selv har erkendt, at der mangler en begrundelse i projektet – bl.a. at et af klagepunkterne fra HMN Naturgas ikke var tilstrækkeligt belyst.

Sverige starter skifergasproduktionDet svenske Gripen Oil & Gas AB forventer allerede i år at indlede pro-duktion af skifergas efter langtidstest af tre brønde, som selskabet har boret i Östergötland, oplyser brancheme-diet Wood Mackenzie. Boringerne er gennemført i et lag af alunskifer i en geologisk formation, som også strækker sig ind under Danmark.Fundet forventes at indeholde 51 mia. kubikfod naturgas, svarende til 8,5 mio. olieækvivalenter. Gassen har et metanindhold på 97 %. Selskabet har licens til udvinding af olie og gas på et areal på 2.272 km2 på Gotland, Öland samt i Östergötland.

Madaffald omdannes til biogas i HorsensDaka ReFood er klar til at påbe-gynde opførelsen af Danmarks første fuldt integrerede behand-lingsanlæg til genanvendelse af madaffald.

Anlægget vil blive direkte for-bundet med Horsens Bioenergis eksisterende biogasanlæg og være med til at sikre genanvendelse og optimal udnyttelse af madaffald.

Samtidig bidrager anlægget til at nå regeringens mål om 60 % genanvendelse af det organiske affald fra servicesektoren i 2018.

Anlægget får en kapacitet på 40.000 - 50.000 tons madaf-

fald og vil i første omgang kun håndtere affald fra fødevarepro-ducenter – ikke organisk hus-holdningsaffald, som er omfattet af kvalitetsmæssige problemer og omfattende lovgivning.

1 ton madaffald giver ca. 100 m3 naturgas – energi svarende til 110 liter dieselolie.

Anlægget forventes at gå i drift i 4. kvartal 2015, oplyser selska-bet i en pressemeddelelse.

Daka ReFood er en del af den tyske Saria-gruppen, som opere-rer ReFood-konceptet i en række europæiske lande.

K o r t n y t


Skifergas endnu ikke helt opgivet i DanmarkSelv om franske Total og Nord-søfonden har opgivet at udvinde skifergas fra deres boring i Vend-syssel, er det endnu ikke beslut-tet at opgive licensen, som først udløber i sommeren 2016.

For faktisk blev der fundet ski-fergas ved prøveboringen. Men skiferlaget var tre gange mindre end forventet, og projektet er derfor ikke længere rentabelt.

”Nu skal vi ind i nogle over-vejelser om, hvad vi vil gøre fremadrettet”, siger projektkoor-dinator i Total, Henrik Nicolaisen ifølge DR.dk.

Han ser to muligheder. Enten fortsætter man med en ny prø-veboring et andet sted, eller også stopper man.

”For selvom det ikke kan

betale sig i Nordjylland, så er det stadig usikkert, om der kan være penge at hente andre ste-der i Danmark”, fortæller Niels Schovsbo, der er seniorgeolog ved GEUS, Danmarks Geologiske Undersøgelser.

Han oplyser, at der er flere steder, som via vores kortlægning har vist en høj lødighed af skifer.

I forsommeren droppede selskaberne planer om prøve-boring i Nordsjælland på grund af tilsvarende lav forekomst af skifer – området var ligesom Dyb-vad i Nordjylland et af de steder, som ifølge Geus indeholdt gode muligheder for skifergas.

Til forskel fra USA er der end-nu ikke igangsat kommerciel pro-duktion af skifergas i Europa.

13 mio. kubikmeter bionaturgas.Så meget forventer fynske NGF

Nature Energy årligt at kunne le-vere til naturgasnettet fra sit nye biogasanlæg i Holsted.

Det er dermed det hidtil største biogasanlæg, som er sluttet til naturgasnettet.

Det blev fredag 21. august indviet af den nye energi-, for-synings- og klimaminister, Lars Chr. Lilleholt (V). Anlægget er etableret i samarbejde med lokale landmænd i leverandørforenin-gen Brørup-Holsted Biogas. Det er leveret af det danske firma Xergi, der også har tegnet sig for en ejer-andel på 10 % af anlægget.

Lars Chr. Lilleholt ser anlæg-get i Holsted som et vigtigt led i Danmarks grønne omstilling:

”Jeg glæder mig over, at bio-gassen vinder frem i Danmark. Udviklingen skaber private arbejdspladser og vækst i egne af Danmark, hvor det er tiltrængt, og det gør landbruget til ener-gileverandør. Jeg tror, at biogas kommer til at spille en stor rolle i fremtidens energiforsyning, fordi den grønne gas kan lagres og bru-ges til mange forskellige formål som el og varme, i industrivirk-somheder og til transport.”

To tilsvarende anlæg på FynDet nye biogasanlæg er NGF Nature Energys foreløbigt første større bidrag til Danmarks omstil-ling til grøn energi.

Inden for det næste år sæt-ter NGF Nature Energy endnu to tilsvarende store og helt nye

biogasanlæg i drift på Fyn samt udvider et eksisterende mindre anlæg til omtrent samme størrel-se. Selskabet vil således fra 2016 årligt kunne producere henved 45 mio. Nm3 biogas.

Yderligere forventer selskabet at indgå en aftale om etablering af et økologisk biogasanlæg ved Brande, som netop har opnået de nødvendige tilladelser.

Store forventningerAdministrerende direktør i NGF Nature Energy, Ole Hvelplund, har store forventninger til de nye avancerede biogasanlæg:

”Den nye generation af bio-gasanlæg er grøn omstilling i sin allerbedste udgave: hele biogastanken er jo, at naturens ressourcer indgår i et kredsløb i stedet for bare at blive brugt én gang. Vi producerer energi af det, der ellers var endt som affald fra

industri og landbrug. Det skaber værdi for både samfundet og for de enkelte forbrugere, der med grøn, vedvarende energi kan få glæde af deres investering i et gasfyr mange år endnu.” Fakta om Holsted-anlæggetNGF Nature Energy Holsted er et datterselskab til NGF Nature Energy A/S og er fælleseje mellem den landmandsejede leverandør-forening Brørup-Holsted Biogas A.m.b.a. og NGF Nature Energy.

Anlægget har en værdi af ca. 200 mio. kr. og er leveret af ho-vedentreprenør Xergi, der har en ejerandel på 10 % af anlægget.

Projektet har modtaget an-lægsstøtte på ca. 40 mio. kr. fra statens biogaspulje.

Anlægget kan årligt behandle ca. 400.000 ton biomasse, hvoraf 70 % er gylle fra kvæg, svin og mink fra lokale leverandører

Øvrig biomasse kommer fra bl.a. dybstrøelse, organisk indu-striaffald og energiafgrøder

Al biogas fra anlægget opgrade-res, dvs. renses for CO2, vand og svovl til naturgaskvalitet

Anlægget beskæftiger tre tekniske medarbejdere samt seks fuldtidsansatte chauffører, der henter gyllen til anlægget og fragter gødning i form af afgasset gylle retur til landmændene.

Gassen sælges via NGF Nature Energy under navnet BioGas. Det vil for en privat husstand i snit koste 50 kr. ekstra om måneden.

Læs mere om anlægget på: http://holsted.natureenergy.dk/

B i o g a s

Fynboer satser massivt på bionaturgas

6 Gasteknik nr. 4 • 2015 6

Af Jens Utoft, Gasteknik

Energi-, forsynings-, og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) indviede NGF Nature Energys nye biogasanlæg i Holsted – Danmarks hidtil største med levering af bionaturgas til gasnettet.

Energi-, forsynings- og klimamini-ster, Lars Chr. Lilleholt (V)


NGF Nature Energys biogasanlæg i Holsted blev indviet i overværelse af mere end 150 inviterede gæster.

Energistyrelsen forventer nu en tredobling i produktionen af biogas fra 2012 til 2020, dvs. fra knap 4,4 til mere end 13 PJ.

Det oplyser chefkonsulent Bodil Haarder fra Energistyrelsens Center for Forsyning og ansvarlig for styrelsens Biogas Task Force.

Dermed overgås målsætningen i det seneste energiforlig om en fordobling i 2020.

Energistyrelsen har i august udarbejdet et Danmarkskort, der viser eksisterende og igangsatte biogasanlæg. Det kan ses på sty-relsens hjemmeside, www.ens.dk.

Men faktisk er der en del flere anlæg på tegnebrættet, selv om puljerne med anlægstilskud er brugt op. Hovedparten af væk-sten vil komme fra anlæg, der leverer bionaturgas til gasnettet.

Gasteknik forsøger her at give et overblik over nogle af de hidtil kendte projekter.

Sønderjysk BiogasBiogasanlægget opføres af energi-selskabet E.ON Danmark A/S og leverandørforeningen SønderjyskBiogas Invest A/S (SBI), som forsyner anlægget med gylle fra lokale landmænd.

Samarbejdet bag SBI er et joint-venture (50-50 %) mellem land-mændene og E.ON, som står bag investeringen på en kvart mia. kr.

Projektet har modtaget anlægs-støtte på 48 mio. kr. fra EU og

den danske stats biogaspulje.• Håndterer op til 600.000 tons

biomasse, heraf 425.000 tons gylle og 50.000 tons halm

• Producerer ca. 21 mio. m3 me-tan, opgraderet med Amino-teknik (Purac Puregas AB)

• Leveres til Energinet.dk• Forventes færdig juli 2016.

ENVO Biogas I samarbejde med en argentinsk investor er ENVO Biogas Tøn-der A/S nu i gang med at bygge Nordens hidtil største biogasan-læg i Solvig ved Tønder. Omkring 120 landmænd skal levere gylle og energimajs til anlægget, som forventes færdigt primo 2017.

DONG Energy har indgået af-tale med selskababet om at aftage den årlige produktion på 68 mio. m3 biogas, som skal opgraderes til ca. 35 mio. m3 bionaturgas.

Søsterselskabet ENVO Biogas Aabenraa har modtaget byggetil-ladelse til et tilsvarende biogasan-lægget i Kliplev ved Aabenraa.

Begge anlæg skal levere opgra-deret biogas direkte til Energinet.dk’s transmissionsnet.

NGF-aftale med Arla FoodsNGF Nature Energy, Arla Foods Energy og Xergi har indgået en projektudviklingsaftale med hen-blik på at etablere et nyt biogas-anlæg i Videbæk i Vestjylland.

Arla er blandt landets største

aftagere af naturgas og får med biogasproduktionen dækket op mod 60 % af sit gasforbrug i Arla Foods Arinco ved Videbæk.

Aftalen mellem partnerne trådte i kraft den 26. juni 2015, og NGF Nature Energy indtræder samtidig som medejer i selskabet Videbæk Biogas A/S, der i dag ejes ligeligt af Arla Foods Energy og Xergi. NGF Nature Energy og Arla har samtidig indgået en hensigtserklæring om i fælles-skab at udforske mulighederne for fremtidig fælles drift af nye biogasproduktionsanlæg.

Biogas for 54 mio. kr. i VeggerUnder navnet Energi Vegger er et 27 år gammelt biogasanlæg i den nordjyske by Vegger moderniseret og udvidet for 54 mio. kr., skriver Nordjyske.dk.

Anlægget producerer varme til 155 hjem i Vegger, mens en langt større del af den daglige produk-tion på i alt 15.000 m3 biogas sendes til Arlas mejeri i Bislev.

Solrød Biogas starter produktionEfter fire ugers indkøring har Sol-rød Biogas startet produktionen. Gassen anvendes til kraftvarme.

Anlægget vil årligt aftage 200.000 tons restaffald fra for-skellige industriproducenter. Som noget nyt anvendes tang, men også gylle fra lokale landbrug.

Se mere side 26 > > >

Forventning om tredobling af biogasproduktion i 2020

Et biogasanlæg har mange funk-tioner. Det håndterer og udnytter restprodukter fra bl.a. landbruget.

Det sikrer en bedre udnyttelse af næringsstoffer fra gylle, det re-ducerer luftgener fra landbruget, og – ikke mindst: Biogasanlæg producerer grøn energi.

Klimagassers positive indfly-delse på emissionen kan dog be-grænses af eventuelle metanemis-sioner fra anlæggene.

Sammen har AgroTech og DGC udviklet en metode til bestem-melse af biogaslækager og målt lækagernes størrelse på ni danske biogasanlæg.

Metode til bestemmelse af metantabMetoden består af to trin.

Trin 1 er lokalisering af evt. lækager. Dette sker ved hjælp af et specielt IR-kamera, der er i stand til at registrere forskelle i metankoncentration. Med kame-raet skannes hele biogasanlægget, og evt. utætheder lokaliseres. Se figur 1.

I trin 2 måles mængden af udsivende metan fra de enkelte lækager, der er detekteret i trin 1. Det sker ved at afdække stedet, hvorfra lækagen sker, hvorefter den udsivende biogas opsamles.

Dette er illustreret i figur 2, hvor der ses en opsamlingsenhed, der er placeret hen over en læ-kage. Sammen med luft bortsuges den udsivende gas ved hjælp af en blæser.

Det er vigtigt, at opsam-lingsenheden ikke slutter tæt.

Det vil betyde, at der skabes et undertryk over lækagen, og det kan betyde, at der suges gas ud. Metanbestemmelsen sker efterføl-gende ved at måle flowet af den opsamlede biogas-luftblanding og koncentrationen af metan i blandingen. Flowbestemmelsen sker ved hjælp af en måleblænde, og metankoncentrationen måles med en FID-analysator.

Udvælgelse af anlægCa. 60 gårdbiogas- og biogasfæl-lesanlæg er blevet kontaktet og spurgt, om de ønskede at deltage i projektet. Deltagelsen indebar, at man skulle svare på en række spørgsmål om anlægget, og at AgroTech og DGC skulle bestem-me metanlækagerne med den udviklede metode på deres anlæg.

19 svarede positivt, og af disse blev 10 udvalgt. Anlæggene blev udvalgt, så de bedst muligt var repræsentative for de anlæg, der findes i Danmark.

Et af de ti anlæg trak sig fra projektet undervejs, og derfor

blev der kun gennemført målin-ger på ni anlæg.

I projektet blev der gennemført to målerunder. I første runde blev de udvalgte anlæg skannet for lækager, og tabet fra de enkelte lækager blev bestemt. I anden runde blev anlæggene informe-ret om, hvilke lækager der blev fundet i første runde, og de fik mulighed for at reparere læka-gerne.

Efterfølgende blev anlæggene besøgt igen, og der blev foretaget en ny skanning af anlæggene og en ny bestemmelse af lækagernes størrelse.

ResultaterI første målerunde blev der fun-det lækager på alle de undersøgte anlæg på nær et.

Antallet af og størrelsen af de enkelte lækager varierede meget. Der blev fundet i alt 50 lækager på de ni undersøgte biogasanlæg. Se figur 3.

Der var flest små lækager og enkelte store lækager. 15 % af de

B i o g a s

Metanudslip fra biogasanlæg skal undgås

DGC og AgroTech har sammen udviklet en ny metode til at afsløre lækager og måle udslip af den potente drivhusgas fra biogasanlæg. I et af ni anlæg var tabet over 10 % til en værdi af ca. 1,4 mio. kr.


Af Torben Kvist, DGC ogMartin Nørregaard Hansen, AgroTech

8

Figur 1. En biogasreaktor skannes med et IR-kamera for udsivende metan.


fundne lækager udgjorde 85 % af det samlede metantab, og 85 % af lækagerne udgjorde 15 % af det samlede tab.

Der var stor forskel på, hvor stort tabet var fra de enkelte anlæg. På et anlæg blev der ikke fundet lækager, og på et blev der fundet 14 lækager.

Det samlede tab fra anlæg-gene varierer fra 0 til 10 % af den samlede biogasproduktion. Det samlede biogastab fra de ni anlæg udgjorde 4,3 % af den samlede produktion. Se figur 4.

Det udgør ikke alene et klima-problem. Biogastabet udgør også et betydeligt økonomisk tab. For et af anlæggene repræsenterede tabet en værdi på 1,4 mio. kr./år.

Inden anden målerunde havde anlæggene mulighed for at repa-rere lækagerne, hvilket syv af de ni anlæg benyttede sig af. Ofte stammede de større lækager fra sikkerhedsventiler, vandlåse uden vand mv., hvorfor lækagerne oftest var forholdsvis lette at udbedre.

I et enkelt tilfælde skyldtes en stor lækage en defekt dug, der måtte skiftes.

Resultaterne fra anden måle-runde viste, at det var lykkedes at reducere biogaslækagerne betrag-

teligt. Fra første til anden måle-runde blev lækagerne reduceret fra 4,2 % til 0,9 % af den samlede biogasproduktion. For et enkelt var der dog opstået nye lækager siden første målerunde. Se figur 4.

Projektet er støttet af Energi-net.dk via ForskEL-programmet.

9

Figur 3. Metantab fra alle lækager detekteret i første målerunde.

Figur 2. Illustra-tion af metode til

bestemmelse af metantab fra en

biogaslækage.

Figur 4 Metantabet pga. biogaslækager for ni undersøgte anlæg. Tabet er vist som andelen af den samlede biogasproduktion.

I forbindelse med overgang til et grønt gassystem ønsker man en stor biogasudbygning i Danmark. Biogasproduktionen forventes at stige fra ca. 4 PJ/år i 2012 til ca. 12 PJ/år biogasproduktion i 2020.

Udbygningen skal især ske ved at øge andelen af husdyrgødning, der behandles i biogasanlæg.

Biogas fra husdyrgødning kan have et højt indhold af svovlbrin-te. Dansk Gasteknisk Center a/s har derfor i projektet ”Svovlemis-sioner fra anvendelse af biogas” set på, hvordan svovlbrinte fra biogas kan fjernes med de laveste omkostninger.

Svovlbrinte har en karakte-ristisk lugt af rådne æg og er i selv små koncentrationer giftigt. Yderligere har svovlemissioner en række sundhedsmæssige konse-kvenser og medvirker desuden til forsuring. Udledningen af svovl ønskes derfor minimeret.

I projektet har vi set på, hvor-dan svovlbrinte bedst kan fjernes fra biogassen, afhængig af om gassen anvendes til motordrift eller til opgradering. Til dette har der været kontakt med en række leverandører af svovlfjernelses-teknologier og foretaget målinger på eksisterende svovlfjernelsesan-læg for at fastlægge effektiviteten heraf. Der gives også bud på, hvilke omkostninger svovlfjernel-sen forventes at medføre.

Teknologier i fokusFokus har primært været på teknologier til svovlfjernelse fra biogas, hvor undersøgelsen

baserer sig på tre teknologier til svovlfjernelse, nemlig biologisk skrubber, fældning med jernklo-rid og fjernelse med aktivt kul.

Dertil er der set på anvendelse ved motordrift samt opgradering ved enten Pressure Swing Adsorp-tion (PSA), vand- eller aminskrub-beranlæg. De to sidstnævnte opgraderingsteknologier har mu-lighed for at håndtere større eller mindre mængder svovlbrinte, hvorfor disse også kan benyttes i svovlfjernelsesprocessen.

Effektivitet af eksisterende anlægTil at fastlægge effektiviteten af eksisterende svovlfjernelsesanlæg og teknologier er der målt på svovlbrinteindholdet i biogassen på en række biogasanlæg.

Der er udført tre typer målin-ger. Spotmålinger, hvor der måles en gang på anlægget, ”kontinu-erte” målinger, hvor der foreta-ges målinger i gassen hvert 30. minut, og analyse af gasprøver på gaskromatograf. Hvor det har væ-

ret muligt, er målingerne udført både i den rå og rensede biogas.

Målingerne er fordelt på for-skellige svovlfjernelsesteknologier og er udført på både gyllebasere-de og spildevandsbaserede anlæg.

I Figur 1 ses resultatet af spotmålinger i biogas på gylleba-serede biogasanlæg med biologi-ske svovlfiltre. Målingerne viser generelt en lav koncentration af svovlbrinte efter svovlfjernelse, både ved lave og forholdsvis høje koncentrationer inden rensning.

Biologiske filtre har derfor vist mulighed for at opnå en høj grad af fjernelse. Gennemsnittet af må-lingerne har vist ca. 25 ppm H2S.

For målinger på anlæg, hvor der benyttes jernklorid til at fælde svovlbrinte, blev der målt lidt højere niveauer af svovl-brinte i biogassen. Da fjernelse af svovl på disse anlæg sker direkte i rådnetanken, findes der ikke en egentlig rågas. Spotmålingerne vi-ste her et niveau i gassen imellem 150 og 210 ppm H2S.

B i o g a s

Reduktion af svovludledning fra biogas

Danmark har sat høje mål for biogasudbygningen. Da biogas kan indeholde store mængder svovlbrinte, kan dette potentielt medføre store svovlemissioner.


Af Bjørn K. Eliasen og Torben Kvist, Dansk Gasteknisk Center a/s

10

Figur 1. Spotmålinger af svovlbrinteniveauet i biogas på gyllebaserede bio-gasanlæg med biologisk svovlfilter


Effektive kulfiltreKulfiltre er meget effektive. På de anlæg, hvor DGC foretog målin-ger, både spot- og kontinuerte, kunne der detekteres ingen eller højest ganske få ppm svovlbrinte efter filteret.

Svovlbrinteniveauet i biogas fra biogasanlæg, baseret på spil-devandsslam ligger generelt la-vere end for gyllebaserede anlæg. Her blev målt niveauer omkring 140-210 ppm H2S i rågassen.

For at supplere spotmålingerne blev der også udført kontinuerte målinger på fem biogasanlæg. For et anlæg, hvor fjernelse skete med fældning med jernklorid, blev svovlbrinteniveauet i biogas-sen målt til at ligge imellem 35 til 90 ppm, altså en smule lavere end for spotmålingerne. Generelt var niveauet relativt stabilt.

Biologiske filtre For biologiske filtre var situation dog anderledes. Et uddrag af måledata herfra er vist i Figur 2. Det ses i starten og slutningen af perioden, at filteret opnår høj effektivt med kun ganske få ppm H2S i den rensede gas.

I den mellemliggende periode sker der en stigning i den rå bio-gas, som tilsvarende medfører en stigning i den rensede biogas. Det skyldes, at filteret udsættes for større svovlbelastning, end der er kapacitet til at fjerne.

Der ses også store udsving i den rensede biogas, som sker med lille tidskonstant, uden de

tilsvarende fluktuationer i den rå biogas. Denne hurtige fluktua-tion viste sig at stamme fra varia-tionen i gasflowet, som skyldtes ind- og udpumpning af materiale til reaktortanken.

På grund af de store fluktua-tioner i svovlbrinteniveauet kan der være tilfælde, især hvis man ligger tæt på filterets kapacitets-grænse, hvor spotmålinger ikke vil give et retvisende billede af svovlbrinteniveauet i gassen.

Teknologiernes effektivitetSkal der opstilles en oversigt over teknologiernes effektivt, vil kul-filter være den teknologi, der har mulighed for at opnå de laveste niveauer af svovlbrinte.

Modsat vil fældning ofte være den af de tre teknologier, der opererer med det højeste ud-gangssvovlbrinteniveau. Det vil selvfølgelig afhænge af driftspara-metrene. Fx kan et dårligt drevet og underdimensioneret biologisk filter have langt højere svovl-brinteudgangsniveauer, end der opnås ved fældning.

For både biologiske filtre og kulfiltre er ilttilførsel, ofte i form af luft, kritisk i forhold til proces-sen. Et biologisk filter benytter bakterier til renseprocessen, som kræver ilt, hvor der i et kulfilter kræves ilt for at gennemføre en kemisk reaktion.

Omkostninger til svovlrensningUd fra målinger, leverandøroplys-ninger og krav til teknologierne har projektet opstillet beregnin-

ger over omkostninger til svovl-fjernelse fra biogas. Beregnin-gerne er gjort ud fra forskellige kombinationer af renseteknolo-gier, anvendelse og svovlkoncen-trationer i den rå biogas.

For de fleste anvendelser er fastsat to rensescenarier: et, hvor der sker komplet fjernelse af svovlbrinte, og et, hvor der sker fjernelse ned til det niveau, den billigste rensemetode tillader, dog højst det niveau, som anvendel-sen kræver.

Komplet eller delvis fjernelseEt eksempel på hvor der sker del-vis fjernelse af svovlbrinte, kan være, hvor der kun benyttes et biologisk filter. Hvis dette filter så suppleres med et aktivt kulfilter til efterpolering af gassen, vil der være antaget komplet fjernelse, jf. de målte niveauer.

Da der anvendes forskellige metoder til rensning, vil omkost-ningerne være forskellige, ligesom slutkoncentrationen af svovlbrin-te i biogassen vil være det.

En oversigt over omkostninger-ne til fjernelse af svovlbrinte og variation af omkostningerne ses i Figur 3. Variationen afhænger af teknologi, svovlkoncentration og anlægstørrelse.

Undersøgelsen har desuden vist, at omkostninger til fjernelse af svovlbrinte generelt er lavere, end omkostningerne vil være ved udledning.

Projektet har været støttet af Miljøstyrelsen ved MUDP-projekt 141-00365.

11

Figur 2. Udsnit af måleperiode fra biogasanlæg med bio-logisk svovlrensning. Figuren viser koncentration af H2S i rå og renset biogas.

Figur 3. Variation i omkostninger til fjernelse af svovl-brinte fra biogas.

Læg mærke til navnet: Bio-LPG.Et produkt, som i de kom-

mende år vil markere gassen som det grønne, ansvarlige og konkur-rencedygtige alternativ til blandt andet olie. Produktet er tilmed det eneste nye biologiske brænd-stof, der er udviklet i verden i de seneste årtier.

Det er med to klimafokuserede hovedaktører – SHV Energy, det internationale moderselskab for Primagaz, og Neste Oil – i front, at en række europæiske lande snart får Bio-LPG på markedet – og dermed et markant skridt væk fra udledning af CO2 og afhæn-gigheden af fossile brændstoffer.

Bio-LPG er i virkeligheden – som produktnavnet antyder – en biologisk udgave af LPG, og dan-net af vedvarende energikilder/2. generations biomasse fra planter og andet organisk materiale.

100 % CO2-neutraltHvor den konventionelle LPG er et biprodukt fra produktion af fossil olie og naturgas, er Bio-LPG således et produkt af ikke-fossile energikilder. Det gør Bio-LPG til et bæredygtigt og 100 pct. CO2-neutralt energiprodukt.

”Som et ansvarligt og klima-orienteret energiselskab har vi den overbevisning, at produktion og salg af Bio-LPG vil bidrage markant til at begrænse de skader på miljø og natur, som traditio-nelle produkter forårsager. Derfor har vi udviklet Bio-LPG, og derfor kaster vi mange kræfter i, at det bliver en succes på det danske

marked”, siger Per Nielsen, der er chef for Bulk og energiløsninger hos Primagaz.

I forvejen er LPG-produktet fra Primagaz en meget miljøvenlig energiløsning for erhvervskun-derne. LPG udleder 11 % mindre CO2 end olie, 33 % mindre end kul og 57 % mindre end kon-ventionelt fremstillet el. Det har betydning for kundernes samlede energiomkostninger og -afgifter.

Bio-LPG er en grøn, CO2-neu-tral energiløsning, der fritages fx for CO2-afgifter og har endvidere den fordel, at gassen kan anven-des i de eksisterende LPG-løsnin-ger uden nye investeringer eller tekniske forandringer i anlægget.

Produceres i RotterdamForeløbigt er det planen at produ-cere 160.000 tons Bio-LPG over en fireårig periode. Produktionen foregår på Neste Oils raffinaderi i Rotterdam i Holland.

Foruden det danske og øvrige skandinaviske marked er Bio-LPG i første omgang rettet mod markederne i Frankrig, Tyskland, England og Benelux-landene.

”Det er ingen hemmelighed, at der knytter sig store forvent-ninger til lanceringen af Bio-LPG i netop Danmark. Vores høje miljøprofil og grønne image er blandt de gode grunde til, at vi satser på at få leveret en større mængde af den samlede produk-tion på 160.000 tons. Dette er et fantastisk eksempel på den grøn-ne omstilling i Danmark, som politikere, forskere og eksperter

taler så meget om nødvendighe-den af. Vi er stolte af at kunne løfte dén opgave”, understreger Per Nielsen.

Han peger på en række af de store samfundsøkonomiske for-dele ved Bio-LPG – herunder den enkle og fleksible distribution:

”For det første er Bio-LPG helt og aldeles CO2-neutralt. Og for det andet er produktet mere anvendeligt og fleksibelt end lignende produkter: Det kan op-magasineres i tanke og kan derfor transporteres til øer og yderom-råder, hvor gassen af naturlige årsager i dag ellers har svært ved at slå igennem. Bio-LPG skal ikke ind i nettet, men kan fragtes, lag-res og bruges, når der er behov”.

Opfylder krav til bæredygtighedUd over de samfundsmæssige fordele, giver det også nogle for-retningsmæssige fordele:

”Det er klart, at vi med et produkt som Bio-LPG vil appel-lere bredere end hidtil. Miljø- og klimabevidsthed vil fremover veje stadigt tungere for virksomhe-derne i deres valg af energiforsy-ning. Forbrugerne stiller i stigende udstrækning krav om bæredyg-tighed. Her træder Bio-LPG frem som et stærkt, ansvarligt og grønt tilbud”, siger Per Nielsen.

I første omgang vil Bio-LPG kun kunne leveres som tankgas til større kunder, men senere må-ske også som flaskegas.

Der er endnu ikke fastsat no-gen pris på produktet.

B i o p r o p a n

Bio-LPG – et nyt bæredygtigt alternativ

Primagaz varsler en ny æra for de grønne energiløsninger med sin satsning på CO2-neutral Bio-LPG, der tilbydes over hele landet.



12


Nærenergi er en ledende leverandør af kompletteløsningerforCNGogLNGtankstationer i Norden.

Nanoboxen,somkansespåbilledet,erenkompaktenhedmedhøjkapacitet,som omfatter hele processen medkompressor, intern CNG opbevaringogfyldepistol.Medsimpel,kompaktinstallation og færre interfaces erNanoboxen svaret på fremtidensCNG-distributionDanmark.

VorestankstationsløsningerforLNGerdetoplagtevalgforatlevere brændstof til fremti-dens tung transport i Dan-mark og Skandinavien.

TanksTaTioner for CnG oG LnG

nærenergi

nærenergi

nærenergiFor mere information kontakt: Nærenergi Danmark A/S • Tlf. +45 31144484 • [email protected] • Web:www.narenergi.no

Fakta om Bio-LPG - en form for flydende biogas

Rent kemisk er sammensætnin-gen af Bio-LPG identisk med konventionel LPG. Det har den store fordel, at Bio-versionen kan anvendes i eksisterende anlæg uden nogen form for investering.

I modsætning til en lang række andre gas- og brændselstyper kan Bio-LPG fragtes direkte til slut-brugeren i beholdere, fx flasker eller tanke.

Bio-LPG kan bedst sammen-lignes med biogas, som er metan fra biomasse, men som i modsæt-ning til biogas har den fordel, at det ikke skal opgraderes. Det kan nemt opbevares i flydende form i tanke og kan derfor også bruges uden for naturgasnettet.

Bio-LPG er et biprodukt af fremstillingen af HVO Biodiesel (Hydrogenereret Vegetabilsk Olie), der produceres på baggrund af mange slags organiske materia-ler (fedtstoffer) og vegetabilske/plantebaserede olier. Eksempelvis

overskydende fedt fra industrielle processer i fødevareindustrien (dyr og fisk) og olie fra raps, sojabøn-ner, palmer og majs.

Strenge krav til leverandørerHVO produceres gennem hy-drobehandling af olier, hvor oxygen fjernes ved at behandle olien under højt tryk, og Bio-LPG produceres af restmaterialet fra HVO-biodieselprocessen.

Der stilles strenge krav til leve-randørerne af materialet til pro-duktionen, fx krav om bæredyg-tighed og sociale og miljømæssigt ansvarlige forholdsregler.

Primagaz Bio-LPG produceres af Nestle Oil, som råder over tolv godkendte organiske materialer. 60 % af produktet kommer fra affald og restprodukter af biolo-gisk oprindelse. Det resterende kommer fra vegetabilsk olie, og produktet forventes godkendt som 2. generations biobrændsel.

Nestle Oil er fuldt dedikerede til bæredygtighed og har et sy-stem til dokumentation af mate-rialernes oprindelse, som lever op til EU’s lovgivning på området.

Fremtidssikret STRÅLE-VARME

- på gas eller vand

VEST 7568 8033 ØST 4585 3611

• Kvalitetspaneler • Overholder UNI EN 14037• Energibesparelse op til 40%• Høj komfort - ensartet temperatur• Loftshøjde 3-25 m• Lagerførende• Også luftvarme på vand og gas• Ring for tilbud nu!

Energinet.dk har siden 2011 ud-stedt certifikater for bionaturgas. Certifikaterne er en garanti for, at de certificerede mængder biona-turgas har erstattet en tilsvarende mængde naturgas.

Med flere aktører og øget han-del med bionaturgas får certifikat-modellen nu et serviceeftersyn, der sikrer, at den fortsat er robust og lever op til markedets behov. Udviklingen foregår i tæt dialog med markedets aktører.

Her beskrives modellen og de udviklingsmuligheder, der er under overvejelse.

Fra producent til forbrugerDen danske certifikatmodel sikrer i dag, at forbrugere kan købe bio-naturgas, ligegyldigt hvor de er tilsluttet det danske gasnet.

Certifikatmodellens sammen-hæng med marked og net er skitseret nedenfor.

Kort fortalt får en biogaspro-ducent opgraderet biogassen til bionaturgas hos ejeren af et opgraderingsanlæg, som tilslut-tes og tilfører bionaturgassen til gasnettet. Netselskaberne sørger for den fysiske fordeling og hånd-tering af gassen.

Energiindholdet i bionaturgas-sen handles på gasmarkedet som al anden gas. Den grønne værdi handles via certifikatmodellen. Certifikaterne udstedes til biogas-producenten og handles mellem certifikatkontoindehavere. Når slutforbrugeren køber bionatur-gascertifikater svarende til sit gas-forbrug, er det således en garanti

for, at forbrugeren har købt den tilførte bionaturgas.

Selve bionaturgassens mole-kyler kan således godt forblive fysisk i distributionssystemet i fx Vestjylland, samtidig med at en forbruger i København ved et antal certifikater får garanti for, at en bestemt mængde gas, som aftages i København, er produce-ret på basis af biogas.

Gælder hidtil kun bionaturgasBiogas er gas, der er produceret ved anaerob forgæring af organi-ske materialer fra fx gylle, slam fra renseanlæg, energiafgrøder eller organisk affald, hvorved der dan-nes en gas, hvor metan og CO2 er de væsentligste komponenter.

Bionaturgas er opgraderet bio-gas, der opfylder de til enhver tid gældende krav, så den teknisk og sikkert kan tilføres og transporte-res gennem det danske gassystem og skal overholde bestemmelser-ne i Gasreglementet C-12.

På nuværende tidspunkt udste-des certifikater kun for bionatur-gas, men modellen er forberedt til at kunne håndtere andre typer VE-gas, i takt med at disse udvik-les, og markedet efterspørger dem.

VE-gasser, der i fremtiden kun-ne omfattes af ordningen, kunne være metaniseret biogas, termisk forgasningsgas fra biomasse og brint. Det kræver, at model og regler videreudvikles.

Certifikatmodellen i dagModellen fungerer i dag således, at certifikater udstedes for den

gas, der opgraderes og tilføres gassystemet.

Certifikaterne gør det muligt at spore hver enhed på 1 MWh bionaturgas, fra den bliver tilført gasnettet, gennem alle handler og til den bliver solgt til forbru-gerne. Køberne får ved at købe certifikaterne dokumentation for, at en vis mængde bionaturgas har erstattet en tilsvarende mængde konventionel naturgas.

Bionaturgascertifikatordningen er baseret på et registreringssy-stem, som er elektronisk og papir-løst. Energinet.dk udsteder ikke fysiske certifikater.

Certifikatmodellen i morgenI dialog med markedets aktører har Energinet.dk identificeret en række mulige udviklingsbe-hov, der i øjeblikket drøftes. De foreløbige tilbagemeldinger er, at Energinet.dk skal starte med mindre justeringer af modellen og rette indsatsen mod:• At indføre en platform, der

sikrer fortsat robust system til større marked

• Bedre fysisk bevis til kunder for køb af bionaturgas

• Flere oplysninger om, hvilke biomasser biogassen er produ-ceret fra

• Retningslinjer eller lignende for sparede drivhusgasemissio-ner

• Mulighed for differentiering af certifikater målrettet transport-brug

• Generelt bedre og øget kom-munikation om modellen.

B i o n a t u r g a s

Certifikatmodel for bionaturgas til eftersyn

Udviklingen foregår i tæt dialog med aktører gennem Grøn Gas Forum.


Af Jeppe Bjerg, Energinet.dk

14


På længere sigt ønskes, at certifikater kan handles interna-tionalt, at der gøres en indsats for etablering af en handelsplatform, og at flere VE-gasser kan få ud-stedt certifikater. Der er mulighed for at deltage i denne proces via Grøn Gas Forum.

Næste møde 23. septemberEnerginet.dk ønsker med Grøn Gas Forum at sikre øget åbenhed og dialog om udvikling af mar-

kedet for bionaturgas og andre grønne gasser.

Det er målet at styrke inddra-gelse, dialog og samarbejde med kunder og interessenter i værdi-kæden fra produktion til forbrug af grøn gas på gasnettet.

Næste Grøn Gas Forum finder sted den 23. september 2015 i Er-ritsø, og deltagelse er gratis. Mø-det har øget fokus på bionaturgas til transport, og især kommuner-nes rolle og erfaringer hermed.

Dette belyses med indlæg af• Kim Røgen, Københavns Kom-

mune: Skraldebiler på gas – erfaringer og perspektiver

• Teresa Rocatis Nielsen, Skive Kommune: Erfaringer med gas til transport (minibusser og hjemmehjælp)

• Arriva: Muligheder for biona-turgas i offentlig bustrafik.

Information og tilmelding: www.energinet.dk/groengasforum

15

DET KRÆVER ET LILLE MIRAKEL AT FINDE NATURGAS. DET KRÆVER 220 VOLT AT ADMINISTRERE DEN.

Sonlinc udvikler løsninger der kører på 220 volt og bringer forsyningsvirksomheder videre. Se hvad Sonlinc kan tilbyde din virksomhed. www.sonlinc.dk

Forsyning i system

Multihuset i Hvidovre Kommune indeholder kontorer, kantine, lager og hjælpemiddeldepot. Det huser bl.a. Plan & Miljø og Ejendomsafdelingen i Kultur, Miljø & Vækst i Hvidovre Kom-mune. Samtidig benyttes en del af forvaltningens lokaler af Teater Vestvolden.

Bygningerne blev tidligere op-varmet af to ældre naturgasfyrede kedler på tilsammen 448 kW. De leverede varme til radiator- og ventilationsanlæg samt til to sy-stemer for varmt brugsvand med brugsvandscirkulation.

Hvidovre Kommune havde igennem de senere år udført energioptimering på Multihuset i form af efterisolering og ud-skiftning af døre og vinduer. Det medførte, at det graddagekorrige-rede gasforbrug faldt fra 81.000 Nm3/år til 57.420 Nm3/år.

Gennemgang af løsningsmulighederEn gennemgang af kedel- og varmtvandssystemet i 2012 viste imidlertid, at det var muligt at reducere gasforbruget yderligere.

Dels ved at skifte de gamle traditionelle kedler ud til én kondenserende gaskedel og dels ved at ændre systemet til varmt brugsvand, således at alt varmt brugsvand fremover blev produ-ceret på syv små, decentralt pla-cerede elvandvarmere i størrelser fra 15 liter til 110 liter.

Denne løsning med de små el-vandvarmere ville spare det store, konstante varmetab, der kom fra

varmerørene mellem kedlerne og de to gamle varmtvandsbe-holdere samt det store rørsy-stem til cirkulation af det varme brugsvand frem og retur mellem beholdere og tappesteder overalt i bygningerne.

Målinger viste, at det samlede gasforbrug til drift af varmtvands-systemet udgjorde ca. 10.800 Nm3/år. Heraf blev kun ca. 950 Nm3/år nyttiggjort til opvarm-ning af varmt brugsvand. De øvrige 9.850 Nm3/år skyldtes varmetabet fra rør og beholdere og røggastab i kedlerne.

I det foreslåede anlæg ville den nye kedel således kun være i drift i fyringssæsonen.

Valg af løsningHvidovre Kommune valgte at følge et forslag om en alternativ løsning, som ville gøre det muligt at spare væsentligt mere gas end løsningen med en kondenserende gaskedel.

Denne alternative løsning gik ud på at erstatte de to gamle kedler med en mindre kondense-rende gaskedel på 210 kW ydelse, suppleret med to gasfyrede luft/

E n e r g i b e s p a r e l s e r

Gasfyrede varmepumper gav stor besparelse

Gasforbruget i Multihuset i Hvidovre blev næsten halveret og nettoinvesteringen vil være tjent hjem på kun 4,5 år.


Af Asger Lakmann Nielsen, HMN Naturgas I/S og Karsten V. Frederiksen, Dansk Gasteknisk Center a/s

16

Figur 1. De to GVP’er i drift den 25. april 2014 kl. 07.15 ved en udetempe-ratur på +8 ˚C. Selve fordamperdelene er delvis iset til. GVP’erne er forsy-net med automatiske afisningssystemer, der selv beregner, hvornår det er nødvendig at foretage afisning. På trods af mange situationer i vinterens løb med delvist tiliset fordamper har disse to GVP’er opnået en årsvirkningsgrad på 141 % på gasdelen (132,6 % inklusive deres elforbrug).


vand-ROBUR-varmepumper (GVP) type E3AHT a 36 kW no-minel ydelse. Herved kan følgen-de drift opnås: Ved fyringssæso-nens start vil den ene GVP være i stand til at dække varmebehovet. Snart vil varmebehovet være så stort, at begge GVP’er skal være i drift. En akkumuleringstank på 1.500 liter sikrer, at GVP’erne får en lang driftstid, selv om varme-behovet ikke netop passer til en eller to GVP’er.

Når varmebehovet overstiger de to GVP’ers ydelse, træder kedlen til (i sæsonen 2014/2015 skete det i slutningen af novem-ber). De to GVP’er er dermed i næsten konstant drift hele fy-ringssæsonen, hvilket giver gode driftsbetingelser for dem.

Hertil kom den tidligere be-skrevne ændring af systemet til varmt brugsvand.

HMN garanterede økonomienDenne løsning krævede en større investering af Hvidovre Kom-mune.

Medvirkende til at træffe beslut-ningen var, at HMN Gashandel A/S tilbød en økonomisk sikker-hed for kommunen, som indebar, at den simple tilbagebetalingstid ikke ville overstige 6,5 år.

Til gengæld skulle anlægget fungere som et demonstrations- og erfaringsanlæg for den dengang

nye varmepumpeteknik. Det inde-bar, at der blev monteret energi-målere udvalgte steder i systemet, således at virkningsgraderne for kedel og varmepumper (inkl. deres elforbrug) kunne måles.

Det nye anlægDet nye anlæg blev leveret og idriftsat af Milton Megatherm A/S i slutningen af 2012. Efter-følgende er der løbende udført justeringer for at optimere driften af GVP’erne.

I det første år blev der også udført målinger af elforbruget til hver af de syv elvandvarmere (både til varmetab og til op-varmning af vand). I sæsonen 2014/2015 har anlægget kørt uden servicetilkald, og efter at anlægget blev sommerstoppet den 15. juni 2015, er årsvirk-ningsgraderne for kedlen og GVP’erne opgjort. Resultaterne kan ses i Figur 2.

I seneste fyringssæson har GVP’erne leveret 83 % af det tota-le varmeforbrug, som var 381.224

kWh. De har brugt 20.650 Nm3

naturgas, mens kedlen har brugt 6.056 Nm3. GVP’erne har brugt 14.180 kWh el, mens kedlen har brugt knap 400 kWh el.

Efter første års drift med det nye anlæg kunne nedenstående regnestykke opstilles (priser uden moms).

Der blev således ikke brug for det økonomiske sikkerhedsnet fra HMN Gashandel A/S. Det nye anlæg overgår dermed Hvidovre Kommunes forventninger, da det har leveret en væsentligt større energibesparelse end løsningen med en kondenserende gaskedel alene.

Med en forventet lavere inve-stering til gasfyrede varmepum-per som følge af større salg og bedre kendskab til forhold ved deres installation må det forven-tes, at der kommer flere og flere gasfyrede varmepumper i Dan-mark fremover. Det vil bidrage til lavere udledning af CO2, samtidig med at installationsejernes øko-nomi tilgodeses.

17

Figur 2. Diagrammet viser de opgjorte virkningsgrader for forskellige perioder i løbet af fyringssæsonen. Kedlen (den grønne kurve) har ikke været i drift i perioden fra 22. oktober til 21. november 2014.

Nøgletal for Hvidovre-anlægTotal investering: 776.000 kr.Energisparetilskud: 122.437 kr.Nettoinvestering: 653.563 kr.Gasbesparelse, graddagekorrigeret: 27.698 Nm3/år (48 %) ell.180.037 kr./årØget elforbrug (GVP + el VVB m.m.): 20.618 kWh/år ell.35.051 kr./årSimpel tilbagebetalingstid: 4,5 år

Under temaet ”Growing together towards a friendly planet” var 4.000 deltagere fra 82 forskellige lande i starten af juni samlet i Pa-ris for at dele viden og synspunk-ter via mere end 550 foredrag, workshops og strategiske paneler om energipolitik, strategi, tek-nologi, økonomi, best practice, miljø, grønne gasser, LNG, etc. Alt med det formål at varetage naturgassens interesser bedst mu-ligt i fremtidens energiforsyning.

400 organisationer og virksom-heder repræsenterede i udstil-lingsområdet alt fra handel med gas, salg af LNG-tankskibe og små plastfittings til gasrør og it-syste-mer til gasindustrien. Mere end 10.000 besøgte udstillingen.

Konferencen har været plan-lagt med udgangspunkt i 4 sær-lige fokusområder• Naturgassen skal være den pri-

mære energikilde i et bæredyg-tigt samfund

• Styrke integration af gas, ved-varende energi og elektricitet

• Udbrede naturgassen til nye områder, især udviklingslande

• Tiltrække kvalificeret arbejds-kraft til gassektoren.Lagring, transport, distributi-

on, gasanvendelse, LNG, marke-ting, uddannelse og rekruttering var også aktuelle emner.

Central rolle for naturgasHovedbudskabet var, at naturgas-sen og vores ledningsnet vil spille en helt afgørende og central rolle i fremtidens energiforsyning og energimix. Der er ingen vej uden

om naturgassen i rigtig mange år, om end den bliver grønnere og grønnere for hvert år der går, for til sidst at blive næsten helt grøn.

Det globale energiforbrug forventes at stige 37 % frem til 2030, og der er fortsat mere end 1 mia. mennesker på Jorden, som ikke har let adgang til en sikker, stabil og systematisk energiforsy-ning. Især Afrika og Asien har et kæmpe potentiale for etablering af infrastruktur og et øget ener-giforbrug, da det jo er oplagt, at alle mennesker på Jorden ønsker sig varme, vand, elektricitet, m.v.

Krav om lavere CO2-udledningProminente politikere og top-chefer fra flere af verdens største energiselskaber holdt ”dunderta-ler” over udledningen af CO2 fra kulfyrede kraftværker. Der mang-ler ganske enkelt en fælles global strategi og politik for fastsættelse af pris på udledning af CO2.

Der efterlyses et ”Global Emis-sions Pricing System”. CO2-ud-ledningens negative påvirkning på klimaet sker langt hurtigere og i større udstrækning, end hidtil antaget.

Der er stor enighed om, at tek-nologier, som understøtter ”low carbon products”, vil vinde på den lange bane – forskning, ud-vikling og investeringer vil blive prioriteret i den retning og mod vedvarende energi. Det anbefa-les i øvrigt, at energibranchen hurtigst muligt vænner sig til, at der vil være skrappere miljøkrav kontinuerligt.

Naturgas skal afløse kulkraftMen den billige pris på kul (og olie) er en udfordring for natur-gassen, især for udviklingslande, som ikke selv råder over naturgas-reserver og må importere ”dyr” naturgas til elproduktion – og efterfølgende sælge elektriciteten billigt, da købekraften i en række lande er ganske lille.

Naturgassen skal tage over, og kul skal udfases. Kulkraftværker er dyre at etablere og tager lang tid at bygge, hvor kraftværker til naturgas er billigere og hurtige at bygge. Tillige er der en betydelig ”anden” luftforurening/partikel-udledning ved afbrænding af kul og biomasse end ved naturgas.

Den problemstilling og kra-vene om strategi og koordinering af afgifter på CO2-udledning vil få maksimal fokus, når der i decem-ber er COP 21 i Paris.

Stop for energispildEnergieffektivisering er ikke på dagsordenen i ret mange lande –men flere indlægsholdere frem-hævede, at der verden over er et meget stort energispild, som burde være et indsatsområde for bl.a. at reducere klimapåvirknin-gerne. En af indlægsholderne udtrykte det med følgende: Gas er godt - men energieffektivise-ringer er bedre.

LNG (flydende naturgas) tordner frem i hele verden, og alle taler om, at LNG bliver den store bidragsyder til, at der kom-mer gas ud i alle hjørner. Som

W G C

Indtryk fra verdensgaskonferencen 2015

Globalt skal der arbejdes på energieffektivisering og på at udfase brugen af kul til fordel for naturgas – bl.a. på den forestående COP 21 i Paris.


Af Per Persson,HMN Naturgas I/S

18


en sagde: ”The LNG race has just started”. Men gas importeret fra alle hjørner af verden giver også problemer for slutbrugerne, og det haster derfor med implemen-tering af en europæisk standard for gaskvaliteter – processen pågår og forventes afsluttet i 2015/16. I Danmark har vi god orden på vores gaskvalitet og in-gen problemer hos slutbrugerne.

Forgasning og elektrolysePå det grønne område var der pri-mært fokus på forgasning af bio-masse ved høje temperaturer til produktion af syntesegas og ikke så meget biogas, produceret ved anaerob (iltfattig) forgasning, som er mest udbredt i Nordeuropa.

Opgradering af biogas blev behandlet sporadisk, og på den store udstilling var der ikke no-gen leverandører af opgraderings-anlæg til biogas. Elektrolyse og metanisering, hvor brint fremstil-let med grøn el kan omdannes til metan og bruges i naturgasnettet, blev også behandlet.

Ideen er at lagre energien billigt i gasnettet. Den primære fokus og barrieren for elektrolyse og metanisering er den høje pro-duktionspris for metan og der-med potentialet for at gøre den konkurrencedygtig.

Automatisk måleraflæsningENGIE (tidligere GDF Suez og før det Gaz de France) har igangsat et kæmpe projekt med digitalisering og automatisk måleraflæsning. 11 mio. kunder skal inden år 2022

have udskiftet gasmålere, som vil blive aflæst automatisk hvert halve år. Den samlede pris for pro-jektet beløber sig til 8-10 mia. kr.

Smartgrid og digitalisering påvirker fremtidens forbrugere og industrien, men hvem skal betale? Dertil blev svaret, at opga-ven er at løse kundernes proble-mer og behov – derfor bliver det kunderne – det er en del af den teknologiske udvikling, som er nødvendig. Initiativet til projek-tet er født af den franske pendant til danske Energinet.dk

Gasvarmepumper og -motorerJapan og Frankrig bruger mange ressourcer på at få kommercielle udgaver af gasdrevne varmepum-per på markedet, dels absorp-tionsvarmepumper og dels var-mepumper, drevet af gasmotorer.

Med gasdrevne varmepumper kan der opnås en COP-værdi på min. 3,5, da det med denne tek-nologi er muligt at udnytte spild-varmen fra motoren til at hæve effektiviteten på varmepumpen.

MAN præsenterede en ny mo-tor, som har en elvirkningsgrad på 49 % og en totalvirkningsgrad på 85 %. Motoren findes i stør-relser fra 1 til 20 MW og vil være ideel til backup til fx vindmølle-strøm, da den kun skal bruge 4,5 min. fra start til fuldlast.

Naturgas til transportNGV (naturgaskøretøjer) havde massiv interesse på gaskonfe-rencen, og der var etableret et dialogforum og område med

workshops, hvor der løbende var indlæg og roundtable med debat om naturgas i transportsektoren.

Der er en positiv trend for anvendelse af gas til transport globalt, og det understøtter og fremmer gassens situation på den lange bane.

NGV Rally ”Blue Corridor” 2015 deltog, ved at naturgasdrev-ne køretøjer fra Rusland, Tysk-land, Frankrig, Italien og Tjekkiet rejste 6.800 km på 13 dage og ankom til udstillingen den 3. juni. Initiativet har til formål at henlede opmærksomheden på fordelene ved naturgas som brændstof i transportsektoren.

De danske indlægsholdereFra HMN deltog Thomas Hernø og Per Persson begge med indlæg på gaskonferencen.

Thomas Hernø præsenterede Avedøre-projektet med enzym-baseret biogasopgradering, og hvordan opgraderingsanlægget indpasses i spildevandscentrets eksisterende biogassystem. Per Persson var formand for en ses-sion omhandlende guidelines og best practice for fremtidens gasanvendelse i villaer, erhvervs- og industrivirksomheder.

Tillige var der indlæg fra andre danske deltagere, blandt andre Thea Larsen og Jean Schweitzer fra Dansk Gasteknisk Center, Aksel Hauge Pedersen fra DONG Energy (se side 30) og Jesper Bruun fra Energinet.dk.

Du kan læse mere på www.igu.org og på www.wgc2015.org.

19

DGC’s direktør, Thea Larsen på WGC2015 HMN’s Per Persson på WGC2015

DGC har for nylig gennemført et pilotprojekt på nogle mellem-store gaskedelanlæg i kaskade-installation med blandepotter/blanderør.

Formålet har været at følge funktionen af blandepotteanlæg for at afklare, hvorvidt opblan-ding af varmt kedelfremløbsvand i kedelreturen finder sted. En sådan opblanding vil føre til ringere brændselsudnyttelse, idet ked-lerne da ikke til fulde vil udnytte den ellers mulige kondensation.

Ideen bag blandepotter/blanderørBlandepotter installeres mellem kedler og varmeanlæg (Figur 1).

Blandepotten er grundlæggende et vertikalt rør (blanderør) med fire tilslutningsstudser og direkte forbindelse mellem de to kredse, blandepotten sidder imellem.

Blandepotter installeres for at sikre, at hvis der fra varmean-lægssiden optræder større tem-peraturforskel mellem frem- og returløbstemperatur (delta T), end kedlerne termisk kan klare, da laves opblanding af varmt fremløbsvand i returen til ked-lerne, så kedlerne ikke udsættes for kritisk delta T.

De gaskedler, der indgår i ka-skadeløsninger, er oftest gaskedler med et moderat vandindhold. Disse har typisk en maksimalt ac-ceptabel delta T på ca. 20-25 °C.

Korrekt og anlægsspecifik indstilling/tilpasning af varme-kurven er derfor nødvendig, så der ikke optræder for stor afkø-ling over varmeanlægskredsen. Styring af flowet på kedelsiden

af blandepotten sker normalt ved omdrejningstalsregulering af pumpen/pumperne.

Der er i tidligere undersøgelser set eksempler på anlæg, hvor der sker utilsigtet og betragtelig uop-daget iblanding af varmt frem-løbsvand i returen; simple termo-metre kunne have vist dette og ført til udbedring /1/ og /2/.

ProjektudførelseDGC har i samarbejde med bl.a. HMN Naturgas, kedelleverandø-rer samt installatører udvalgt i alt fire forskellige anlæg med gas-kedler i kaskadekobling og med blandepotte til miniprojektet.

Anlæggene er forskellige mht. antal kedler, alder og hvilken type bygninger, der opvarmes. Anlæggene anvendes til opvarm-ning af boligblokke, plejehjem og hotel/kursuscenter.

Der blev målt fra starten af november 2014 til medio januar 2015. Både perioder med relativt høj udetemperatur (ca. 10 °C) og perioder med nattetemperaturer ned mod –10 °C er indeholdt.

I lange perioder skete der kun

meget kortvarig opblanding af fremløbsvand i kedelreturen på de fleste af anlæggene. Disse konstaterede kortvarige hævnin-ger af returtemperaturen påvirker næppe årsvirkningsgraden for disse anlæg nævneværdigt eller målbart.

For et af de tre anlæg kunne man for situationer, hvor to kedler var i drift, konstatere, at returtemperaturen til kedlerne lå ca. 4-5 °C over anlægsreturen. Varigheden af denne tokedeldrift var dog kort, og det kan tænkes, at kedel- og anlægsretur ville have nærmet sig hinanden, så-fremt styringen havde stabiliseret driften over tid.

For et af anlæggene var der i perioder med ”moderat” udetem-peratur en utrolig god overens-stemmelse mellem anlægsretur og returtemperatur til kedlerne (Figur 2). Men da en periode med koldt vejr satte ind, kunne der konsta-teres opblanding af varmt vand i kedelreturen (Figur 3). Der kunne ligeledes i samme periode også undertiden ses væsentlig opblan-ding af returvand i fremløbsforsy-

S t ø r r e g a s k e d l e r

Blandepotter/blanderør – fungerer de?

DGC-målinger har vist, at en blandepotte er udmærket til at beskytte kedlerne, men energioptimal drift kræver en god pumpestyring.


Af Jan de Wit og Bjørn K. Eliasen, Dansk Gasteknisk Center a/s

20

Figur 1. Principskitse af gaskedelinstallation med blandepotte /3/.


ningen. Begge omtalte situationer viser for stor ubalance mellem de to flow over blandepotten.

KonklusionPilotundersøgelsen har vist, at blandepotter kan fungere fint for gaskedelinstallationer.

Dette betyder, at en velregu-leret og -installeret blandepotte ikke giver unødig opblanding af varmt fremløbsvand i returen til kedlerne og samtidig kan beskyt-te kedlerne mod for stor tempera-turforskel mellem frem og retur.

Ovenstående kræver en god pumpestyring af henholds-vis kedelpumper i forhold til varmeanlægspumpe(r).

Det er ligeledes vigtigt, at man har lagt sin varmekurve (styring af fremløbstemperatur i forhold til udetemperaturen) passende.

Generelt skal varmekurven her lægges, så fremløbstemperaturen er så lav som komfortmæssigt mu-ligt, således at der ikke optræder for stor temperaturforskel mellem frem og retur på anlægssiden.

Produktionen af varmt brugs-vand kræver oftest kedeltempe-ratur på over 60 °C, til tider helt op mod 70 °C. Tilkobling skal ske hensigtsmæssigt, så kedlerne ikke tvinges til i for lang tid at arbejde med forhøjet temperatur; dette kan føre til, at der må ske opblanding af fremløbsvand i kedelretur over blandepotten for at undgå for stor temperaturforskel over kedlerne.

Visse anlæg kan have et stort cirkulationstab og derfor kræve meget hyppig opvarmning af denne kreds fra kedlerne. I sådan

en situation bør tilkobling og var-meforsyning til varmtvandskreds ikke være på sekundærsiden af en blandepotte.

Man kan på enkel vis holde øje med, om der sker opblanding i større omfang. Dette kan gøres ved at installere et termometer på henholdsvis den kolde anlægsre-turledning umiddelbart før blan-depotte og på den kolde kedelre-tur fra blandepotten, se /2/.

Ved henvendelse til DGC kan et notat rekvireres, hvori der er gengivet flere måleresultater, end pladsen her i artiklen tillader.

Finansiering mv. Pilotprojektet har været finansie-ret af gasselskabernes Fagudvalg for Gasanvendelse og Installatio-ner (FAU GI) og Svenskt Gastek-niskt Center (nu Energiforsk).

En række kedelleverandører og installatører har deltaget i forbin-delse med dataopsamling mv.

Tak til HMN, Weishaupt, Milton Megatherm, ”Gasmanden” samt anlægsejere og driftspersonale for assistance til projektet.

Referencer/1/ ”Energiudnyttelse på blok-

varmecentraler”, Jan de Wit, DGC-rapport, november 2010 (http://www.dgc.dk/publikatio-ner/soeg).

/2/ DGC-vejledning nr. 65: Udnyt energien optimalt på natur-gasfyrede blokvarmecentraler, 2012 (http://www.dgc.dk/pub-likationer/vejledninger).

/3/ Gasanvänding i Bostader og Lokaler; SGC Gasakademin, (http://www.sgc.se/Publikatio-ner/Bocker-och-broschyrer/).

21

Figur 3. Temperaturforløb omkring blandepotte i kold periode (22.–31.12. 2014).

Figur 2. Eksempler på målinger over blandepotte fra anlæg #1. Målin-gerne er fra en vejrmæssigt mild

periode. Der er god balance mellem flow på kedel- og varmeanlægsside.

Der sker ikke opblanding.

G a s l a g r i n g

22 Gasteknik nr. 4 • 2015 22

I det vestlige Himmerland ligger Ll. Torup, som på overfladen lig-ner enhver anden dansk landsby, men går man nogle (ganske mange) spadestik dybere, finder man noget knap så sædvanligt.

Godt 300 m under overfladen ligger nemlig en salthorst – en paddehat-formet saltboble, som, over mange millioner år, har presset sig op gennem under-grunden – se Figur 1.

Saltet var oprindeligt havbund, hvor saltaflejringerne er dannet af cykliske gentagelser af for-dampning af havvand efterfulgt af nye oversvømmelser, og siden er saltet blevet dækket af forskel-lige lag af kalk, ler og jord. Da de overliggende lag er tungere end saltet, oplever saltet en opdrift, som får det til at stige op mod overfladen, som en badebold under vand.

Saltet har den gode egenskab, at det er helt tæt for gas, hvilket gør det egnet til gaslagring, så da man i slutningen af 1970’erne ledte efter steder til anlæg af et gaslager, valgte man salthorsten i Himmerland.

Denne placering var ikke den eneste mulighed; der findes flere salthorste i landet, men ud over salthorsten kræves også let adgang til store mængder vand samt gode vandafledningsmulig-heder, og her var Ll. Torup foran, da det ligger tæt på Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning. Des-uden ligger Ll. Torup på et stra-tegisk godt sted, da det befinder sig et godt stykke oppe ad gas-

transmissionssystemets nordlige blindtarm, og kan på den måde medvirke til at sikre forsyningen til Jylland.

Fakta om gaslageretGaslageret består af syv såkaldte kaverner – hulrum i salthorsten. De er skyllet ud med ferskvand, som har opløst saltet, hvorefter det salte vand er pumpet op igen.

Kavernerne ligger i dybder mel-lem 1.000 m og 1.700 m, er godt 300-400 m høje og mellem 40 m og 60 m i diameter – ca. samme størrelse som Eiffeltårnet.

Under drift er trykket i kaver-nerne typisk mellem 80 og 210 bar, hvilket svarer til et tryk på op til ca. 2.100 ton/m2. Gaslageret i Ll. Torup har et samlet geome-trisk volumen på over 3,2 mio. m3 og kan indeholde over 650 mio. Nm3 (normalkubikmeter) naturgas, hvoraf mere end 430 mio. Nm3 (arbejdsgas) kan træk-kes ud. Der skal således altid være mindst 240 mio. Nm3 (cushion-gas) i lageret, til at opretholde minimumstrykket.

KrybningSaltet i horsten er hårdt som sten, men trykket og kræfterne i undergrunden er af en sådan størrelse, at selv det stenhårde salt bliver semiflydende.

Dette betyder, at når arbejds-gassen (den del af gassen som kan trækkes ud, uden at kaver-netrykket kommer under den til-ladte nedre grænse) er trukket ud af kavernen, og det indvendige

gastryk er lavt, kan den tilbage-værende cushiongas (den del af gassen, som altid skal være i ka-vernen for at holde trykket over den nedre grænse) ikke forhindre saltet i at flyde langsomt ind i hulrummet.

Saltet omkring kavernerne lukker altså sammen om hulrum-met, som dermed bliver mindre og mindre, som tiden går. Dette kaldes krybning, fra det engelske creep, og konsekvensen er, at der bliver plads til mindre og mindre gas i kavernerne – lageret krymper.

Man kan reducere krybningen betragteligt ved at holde trykket i kavernerne højt, men skal man have gassen ud af lageret, falder trykket uundgåeligt.

Man kan i teorien også udvide kavernerne ved at øge gastrykket, så det overstiger trykket i saltet og skubber saltet udad, men det vil kunne medføre revner i saltet, og dermed risikerer man, at gassen slipper ud af kavernen, hvilket naturligvis ikke må ske. Derfor holdes trykket i kaverner-ne altid langt under salttrykket.

KapacitetsberegningerEt gaslager skal kende sine gas-mængder og lagerkapaciteter, og det betyder, at kavernernes krybning skal overvåges og frem-skrives, så man til enhver tid ved, hvor stort et volumen man har.

Til det formål opmåles kaver-nerne med jævne mellemrum ved at sende et ekkolod ned i kaver-nerne for at måle afstanden fra ekkoloddet til saltvæggen. Disse

Renovering af gaskavernerne i Ll. Torup

På overfladen ser et gaslager ikke nødvendigvis ud af meget, men under overfladen er det en stor konstruktion, som kræver nøje overvågning og komplicerede analysemetoder at drive optimalt.

Af Rune H. Gjermundbo, Energinet.dk


målinger kan efterfølgende omsættes til et billede som vist i Figur 2 og dermed en beregning af kavernens geometriske volumen. En sådan ekkoopmåling er imidlertid en bekostelig affære, så i peri-oderne mellem opmålingerne estimeres kavernernes volumen med en compu-termodel, som simulerer kavernernes krybning som funktion af, hvordan gastrykket i kavernen har varieret siden sidste opmåling. På denne måde ken-des hver kavernes volumen til enhver tid. I Figur 2 er denne computermodels repræsentation af en kaverne vist.

ComputersimuleringerNår gasindholdet i en kaverne skal be-regnes, er det dog ikke nok at kende det geometriske volumen af kavernerne.

Alle, der har haft naturvidenskab i skolen, vil vide fra idealgasligningen, at gasmængden ikke bare er givet ved vo-luminet, men også afhænger af tryk og temperatur. Gas på højt tryk opfører sig ikke som en idealgas, og der kræves der-for mere komplicerede beregningsmeto-der, når gasmængden skal bestemmes, og disse beregninger kræver yderligere detaljerede informationer om gassam-mensætningen i kavernen.

Da temperatur, tryk og gassammen-sætning ikke umiddelbart kan måles i kavernen, må de estimeres, og dette gøres med computersoftware, som kan simulere termodynamikken i kavernen, for en given driftshistorik. Disse simu-leringer kalibreres med temperatur- og trykmålingerne foretaget i forbindelse med ekkoopmålingerne, så med disse målte fikspunkter, og simuleringssoft-

ware til at udfylde hullerne, opnås et billede af temperatur- og tryk-fordeling i kavernen.

Hermed kan disse parametre estime-res for fyldningsgrader, som afviger fra forholdene under opmålingen som vist i Figur 3 – dette kan siden omregnes til kavernens samlede gasindhold.

VedligeholdAt få gassen ind i og ud af kavernen på en sikker måde, så intet gas undslipper til atmosfæren, kræver en veludviklet brøndkonstruktion, dvs. forbindelsen fra overfladen til kavernen.

Kavernerne er bygget fra slutningen af 1980’erne, og siden da har teknolo-gien udviklet sig, så man i dag har mere sofistikerede brøndinstallationer til rådighed.

For at bringe brøndteknologien op på det seneste udviklingstrin og for at ud-bedre slitage skal brøndene derfor vedli-geholdes og dele af brøndinstallationerne udskiftes. Dette lader sig ikke gøre med gas i kavernen, så inden denne operation kan gennemføres, skal kavernen tømmes helt for gas.

Hvis man uden videre lukker al gas-sen ud i transmissionsnettet, bliver trykket i kavernen dog meget lavt, og man risikerer dermed, at den kollapser, da der så ikke er noget modtryk til saltet omkring kavernen.

For at undgå dette katastrofale ende-ligt fyldes kavernen med vand, således at trykket i kavernen opretholdes af vandsøjlen fra overfladen til kavernens bund. Dette tryk ligger inden for de nor-male driftstryk, og kavernen lider derfor ingen overlast.

Figur 1. Skitse af salthorsten i Ll. Torup.

Figur 2. Krybemodellens repræsentation af en kaverne. >>>

G a s l a g r i n g

24 Gasteknik nr. 4 • 2015 24

Af hensyn til markedets behov for gaslagring foregår vandfyld-ningen altid om vinteren og i foråret, og derfor er vandet, som fyldes i kavernen, typisk 2-5 °C varmt. Det er 30-40 °C under kavernens normale temperatur, og pga. den store varmekapacitet i saltet vil kavernens, og dermed også gassens, temperatur være på-virket af vedligeholdelsesudskyl-ningen i flere år fremefter, hvilket tilføjer endnu en dimension til kapacitetsberegningerne.

En sidegevinst ved at fylde kavernen med vand er, at vandet

opløser noget af saltet, som siden bliver pumpet med op, og kaver-nens volumen stiger dermed med ca. 15 %. I Figur 4 ses, hvordan den gennemsnitlige radius er steget i forskellige dybder efter vedligeholdelsen af en af kaver-nerne i 2012/2013.

Driver nu begge danske gaslagreEnerginet.dk overtog i starten af 2015 Stenlille Gaslager fra DONG, et lager, som byder på helt andre udfordringer end Ll. Torup Gasla-ger, da gassen i Stenlille lagres i en vandfyldt sandstensformation ca. 1.500 meter under overfladen.

Dette stiller fundamentalt anderledes betingelser for driften af lageret, og de to lagre er et per-

fekt match for en lagerforretning, da kombinationen af de to giver et bedre lagerprodukt end sum-men af lagrene hver for sig – de to forskellige typer gaslager har forskellige styrker og svagheder, således at de supplerer hinan-den særdeles godt. Men arbejdet med at integrere et så stort aktiv i en eksisterende virksomhed og optimere samdriften mellem de to forskellige lagre er stort og udfordrende. 2015 byder derfor på mange nye og spændende ud-fordringer for Energinet.dk, hvad gaslagring angår.

Se mere på gaslager.energinet.dk og i Gas i Danmark 2015 på energinet.dk/da/gas

Renovering af gaskaverner ...

Figur 3. Temperatur og trykvariation ned gennem en udvalgt kaverne. De estimerede værdier er større end de målte, da de repræsenterer en fyldt kaverne, hvorimod de målte værdier er for en halvfuld kaverne – en fuld ka-verne har højere tryk, og kompressionen har varmet gassen op. Ekspansions-faktoren angiver kompressionsforholdet af gassen, mellem det aktuelle tryk og atmosfæretryk, så E = 200 betyder, at gassen vil fylde 200 gange mere ved atmosfæretryk og en temperatur på 0 °C, end den gør i kavernen.

Figur 4. Radiusændringen som følge af genudskylningen


Gasselskabernes Fagudvalg for Gastransport (FAU GT) har delta-get i GERG-projektet Examining the impact of biomethane on odouri-sation in gas distribution.

Der er i projektet samlet in-formation om, hvorledes odo-rantniveauet kontrolleres i 20 lande. Kontrollen varierer fra at anvende et lugtpanel af professio-nelle næser/lugtdommere til den danske version, hvor koncentra-tionen af odoranten måles med fx gaskromatograf.

Der er desuden også foretaget en sammenligning af de forskel-lige odorantstoffer, der benyttes. Odorantstoffer lugter ikke ens, og det er vigtigt, at befolkningen ved, hvordan gas skal lugte i det pågældende land, da der ellers kan opstå potentielt farlige situa-tioner.

Da Belgien skiftede odorant, var der en større kampagne rettet mod offentligheden, så folk blev klar over skiftet.

I Frankrig og Storbritannien er der særlige krav til kontrol af odorant, når der tages nye led-ninger i brug.

Hvordan lugter biometan?Projektet har set på, hvilke lugt-stoffer biometan kan indeholde, og hvor kraftig deres lugtstyrke er.

De forventede lugtstoffer kan opdeles i fire hovedgrupper:• svovlbrinte, • mercaptaner (svovlholdige

forbindelser), • methylethylketon og • terpener.

Der er dog ikke nogen erfaring for, hvorledes de forventes at interagere med lugten fra odo-ranten. De vil dog i en given koncentration kunne gå ind og maskere odorantlugten.

Koncentrationen, der skal til for at maskere odoranten, er ikke kendt og afhænger bl.a. af de enkelte lugtstoffer.

Hvis odoranten overdøvesKun i Holland og Storbritannien blev der set specifikt på effekten af andre lugtstoffer i gassen.

I Holland gav det problemer på et biogasanlæg, som blev tilført mange frugtrester, da det viste det sig, at odoranten blev maske-ret af stoffet limonen.

I Holland er der derfor krav om, at odorantlugten kontrol-leres minimum hver 6. måned. Dette gøres ved brug af en lugt-dommer, som karakteriserer gassen i en af fire lugtkategorier: naturgas, naturgas med et strejf af biogas, biogas med et strejf af naturgas og ren biogas.

Såfremt gassen ligger inden for de to første lugtkategorier, er odoranttilsætningen tilstrække-lig, ellers tilpasses odorantmæng-den. Tests har vist, at helt ned til 4 ppm af lugtstofferne hørende til gruppen terpener kan maskere odoranten (THT).

I Storbritannien er der krav om, at når et nyt biometanan-læg tilsluttes nettet, kontrolleres lugten hver time, indtil den synes stabil. Efterfølgende kontrolleres odorantniveauet hver måned.

Fortsatte undersøgelserProjektet har identificeret fire områder, hvor der ikke er til-strækkelig viden, og som derfor bør undersøges videre. Det drejer sig om følgende:• Forudsigelse af grænseværdier

for lugtstoffer, der har en ma-skerende effekt. Dette kræver understøttelse ved hjælp af eksperimentelle forsøg.

• Effekten af at blande lugte samt gassammensætningens indvirkning på opfattelsen af lugt er ikke tilstrækkeligt kendt.

• Sammenhængen mellem ændringer i råstof og lugten af den producerede biometan.

• Maskeringseffekten er ikke bredt anerkendt i Europa og kan medføre sikkerhedsrisici ved distribution af biometan. Der skal derfor sættes fokus på maskeringseffekten. Det forventes, at der udarbej-

des et opfølgende projekt, hvor de kvantitative effekter af udvalg-te lugtstoffer afdækkes.

GERG-projekt om odorant i bionaturgas

Gas lugter ikke ens i de forskellige lande, og lugten kan overdøves eller ændres af de råvarer, som anvendes til biogasproduktionen.

Af Betina Jørgensen, Dansk Gasteknisk Center a/s

Limonen i Solrød?Hos Solrød Biogas, som i øjeblikket er under etablering, forventes det, at en stor del af råstoffet bliver citrusskaller, som er en kilde til limonen i gassen.

Anlægget har dog p.t. ikke planer om at skulle injicere gas på naturgasnettet. Se mere på

http://www.solrodbiogas.dk

B i o g a s

Med udgangen af 2016 vil mere end 5 % af gassen i det dan-ske naturgasnet – ca. 180 mio. m3 – bestå af opgraderet biogas, også kaldet bionaturgas. Allerede ved udgangen af 2015 forventes mængden at overstige 75 mio. m3.

Det fremgår af en oversigt, som HMN Naturgas udarbejdede i foråret 2015. Oversigten omfatter følgende anlæg:

Eksisterende anlæg• Fredericia Renseanlæg: ca. 3

mio. m3/år (aug. 2011). Nettil-slutning: DONG Energy.

• LBT Agro, Hjørring: 6 mio. m3/år (jan. 2014). Nettilslutning: HMN Naturgas I/S.

• Horsens Biogas (Bigadan): ca. 7 mio. m3/år (juli 2014). Nettil-slutning: DONG Energy.

• Hjørring: ca. 2,2 mio. m3/år (aug. 2014) Nettilslutning: HMN Naturgas I/S.

• Madsen Bioenergi I/S Skive: ca. 4 mio. m3/år (okt. 2014). Net-tilslutning: HMN Naturgas I/S.

• Brønderslev: ca. 6 mio. m3/år (dec. 2014). Nettilslutning: HMN Naturgas I/S.

• NGF Holsted: ca. 13 mio. m3/år (august 2015). Nettilslutning: DONG Energy.

Anlæg under etablering• Combigas, Hemmet ved Tarm:

ca. 6,7 mio. m3/år (medio 2015). Nettilslutning: HMN Naturgas I/S.

• Aalborg: ca. 9,3 mio. m3/år (medio 2015). Nettilslutning: HMN Naturgas I/S.

• Rybjerg Biogas v. Skive: ca. 4 mio. m3/år (nov. 2015). Nettil-slutning: HMN Naturgas I/S.

• LinkoGas i Rødding ved Vejen: ca. 6 mio. m3/år (ultimo 2015). Nettilslutning: DONG Energy.

• Heden/Midtfyn: ca. 13 mio. m3/år (ultimo 2015). Nettilslut-ning: NGF Nature Energy.

• ENVO Tønder: ca. 35 mio. m3/år (primo 2016). Nettilslut-ning: DONG Energy.

• Bogense Biogas: ca. 9 mio. m3/

år (forår 2016), Nettilslutning: NGF Nature Energy.

• ENVO Aabenraa: ca. 35 mio. m3/år (medio 2016). Nettilslut-ning: DONG Energy.

• Avedøre Renseanlæg: ca. 2,5 mio. m3/år (medio 2016). Net-tilslutning: HMN Naturgas I/S.

• Sønderjysk Biogas, Vojens (E.ON): ca. 21 mio. m3/år (medio 2016). Nettilslutning: Energinet.dk.

Anlæg under planlægningEtablering af et planlagt bioraf-finaderi til fremstilling af 2. gene-rations bioetanol ved Maabjerg-værket i Holstebro vil medføre, at produktionen af biogas øges med 50 mio. m3, hvoraf størstedelen forventes opgraderet til naturgas-kvalitet og sendt på gasnettet.

Desuden har også Ribe Biogas, der årligt producerer 8.500.000 m³ biogas til kraftvarme, planer om at udvide produktionen og opgradere gassen til bionaturgas.

Men der er sikkert flere på vej ...

B i o n a t u r g a s

Masser af bionaturgas på vej til gasnettet

Eksisterende og planlagte projekter – opgjort af HMN Naturgas april 2015

26 Gasteknik nr. 4 • 2015 26

NGF med til at udvikle metanisering af CO2 i biogasDanmarks Tekniske Universitet har nu sikret sig støtte fra Ener-ginet.dk’s ForskEL til at gennem-føre fase 2 af udviklingsprojektet MeGa-stoRE, som sidste år blev gennemført med stor succes på Lemvig Biogas, bl.a. i samar-bejde med Aarhus Universitet og GreenHydrogen.dk fra Kolding.

Projektet går ud på at metani-sere CO2-indholdet i biogas ved tilsætning af brint i en såkaldt Sabatier-reaktor.

Anlægget i Lemvig var i stand til at behandle 1 Nm3 biogas i timen og reducere CO2-indholdet fra 35 % til under 1 % ved at omdanne det til metan.

Denne gang gennemføres projektet i samarbejde med NGF Nature Energy i forbindelse med det nye store biogasanlæg, som dette selskab er ved at etablere ved Heden på Midtfyn.

I forhold til anlægget i Lemvig vil kapaciteten denne gang være tidoblet. Det kræver dels en stærk finansiel samarbejdspartner og dels en mulighed for at afsætte den opgraderede biogas til gas-nettet.

Smartere og billigereFørste fase af projektet er ifølge nyhedsbladet Dansk Energi al-lerede gået i gang og handler om at designe smarte og billigere metaniseringsmoduler.

”Vi skal finde ud af, hvordan modulerne skal se ud, så vi i fremtiden har et færdigt produkt, der kan masseproduceres og sælges på markedet ligesom nød-strømsanlæg”, siger siger projekt-leder Lars Yde, der nu er blevet tilknyttet DTU MEK.

Målet er at kunne levere et produkt, der er tænkt igennem

fra produktion over installation til drift og service.

Mindre afhængighed af støtteIfølge NGF Nature Energys anlægschef, Hans Henrik Dahl Andersen, er formålet med pro-jektet, at biogas skal gøres mindre afhængig af støtte fremover.

Udnyttelse af CO2-indholdet i biogassen betyder mere grøn gas af den samme mængde biologiske materiale, uden at det belaster miljøet yderligere, hvis brinten produceres effektivt.

Dermed vil metoden også være en effektiv og billig måde at oplagre overskydende vindkraft, som ellers må sælges med tab.

Ifølge Aksel Mortensgaard, fhv. direktør for Partnerskabet for Brint og Brændselsceller, er et konver-teringstab på blot 10 % fra el til brint inden for rækkevidde.


For 25 år sidenPluk fra Gasteknik 4-1990

Uddrag fra lederenDecentral kraftvarme er et af nøgle-ordene i 90’ernes energipolitik. Den overordnede målsætning er at sikre en bæredygtig udvikling, dvs. en udvikling, som skaber de nødven-dige besparelser i energiforbruget og dermed den nødvendige reduktion af energisystemets miljøbelastning – uden at det går ud over en fortsat økonomisk vækst.Med vedtagelsen af den nye varme-forsyningslov, som trådte i kraft 15. juni i år, har Folketinget skabt grund-lag for omlægning af det eksisterende energisystem. Loven indebærer bl.a., at et betydeligt antal kul- og na-turgasfyrede fjernvarmeværker i de mellemstore og mindre byer i løbet af 90’erne bliver omstillet til decentrale kraftvarmeværker.Jens Bilgrav Nielsen, Energiminister

Ny norsk gasledning i NordsøenNorge har gennem Statoil bestilt en 40” Mannesmann stålledning, som skal forbinde Sleipners boreplatforme med Zeebrugge i Belgien. Dermed satser nordmændene på en hurtig afsætning af de meget store natur-gasmængder, der er fundet ud for Bergen. Herudover er der bestilt en 30” ledning til at forbinde Sleipner-ledningen med EKO-fisk ledningen til Emden, således at Sleipnergassen også kan føres direkte til Tyskland.

Det første minikraftvarmeværkDen 15. juni indviede energimini-ster Jens Bilgrav Nielsen (R) landets første gasmotordrevne minikraftvar-meværk hos Gladsaxe Almennyt-tige Boligselskab, Afdeling Værebro Park. Anlægget til 2,2 mio. kr. har en indfyret effekt på 890 kW og skal levere grundlast til afdelingens eksisterende kedelcentral, der leverer varme til 1329 lejligheder, et hotel, et butikscenter og tre daginstitutioner. Forundersøgelser indikerede ellers grundlag for et anlæg med dobbelt så stor kapacitet, men usikkerhed på aftalegrundlaget for el- og gaspriser afgjorde valget af anlægsstørrelse. Elproduktionen afsættes til NESA.


Det kan blive en dyr affære for fjernvarmeforbrugere på en række mindre gasfyrede kraftvarmevær-ker, når den såkaldte treledstarif forsvinder fra 1. november.

Ordningen har hidtil garante-ret de små værker med en kapa-citet på under 5 MWel en aftalt mindstepris for den producerede elektricitet, afhængig af tids-punktet på døgnet. Fremover vil de ligesom andre kraftvarmevær-ker skulle levere til en (væsentlig lavere) markedspris.

”Status lige nu er, at i alt 86 kraftvarmeværker og industrielle værker er på treledstarif, heraf 65 værker i Vestdanmark og 21 værker i Østdanmark. Den sam-lede elkapacitet af disse værker er 103 MW, fordelt med 88 MW i Vestdanmark og 15 MW i Øst-danmark”, oplyser chefkonsulent Henning Parbo fra Energinet.dk, som administrerer ordningen.

Alle disse værker skal over på markedsvilkår, da ordningen med treledstarif betragtes som statsstøtte og derfor skal godken-des igen af EU efter de nye mil-jørammeregler. Det har parterne i det seneste energiforlig ikke forventet vil være muligt.

Afløses af grundbeløbOvergangen fra treledstarif til markedsvilkår må forventes at ændre værkernes driftsmønster, idet værkerne efter treledstariffen får ca. 20 øre/kWh for produk-tion i lavlastperioder (nat og weekend), ca. 50 øre/kWh i høj-last og ca. 70 øre/kWh i spidslast.

Når værket kommer på mar-kedsvilkår, skal produktionen sælges til markedet, og her for-ventes spotprisen at ligge på ca. 20 øre/kWh i det kommende år.

Til gengæld modtager anlægs-ejeren på markedet så et fast støt-tebeløb pr. installeret MW, kaldet grundbeløb, for at stå til rådig-hed med backup til elsystemet.

Dette grundbeløb fortsætter frem til udgangen af 2018. Med det nuværende prisniveau på spotmarkedet, udgør grundbelø-bet ca. 1 mio. kr. pr. MW pr. år (gennemsnitstal).

Hvam skifter til gaskedelEt af de små kraftvarmeværker, der rammes af ændringerne, er Hvam-Gl. Hvam Kraftvarmeværk nord for Viborg. Her siger for-manden Bent Stick:

”Vi investerede i en ny gasmo-tor i 2013. Det havde vi aldrig gjort, hvis vi vidste, hvad der ville ske”.

Det er en GE Jenbacher, som kan levere 1131 kWel og ca. 1.500 kW varme. Hidtil er der solgt el for ca. 1,5 mio. kr. årligt.

Værket er dog så heldigt også at have en Danstokergaskedel med Weishaupt-brænder, som kan levere 3.500 kW varme og derfor normalt er i stand til at dække det meste af varmebehovet, som er på godt 5.000 MWh om året.

Derfor er værket allerede fra 1. juni overgået til at få udbetalt grundbeløbet og håber på den måde foreløbigt at kunne fast-holde de nuværende priser på 687,50 kr. pr. MWh inkl. moms og en fast årlig afgift på 5.625 kr.

Undersøger alternativerHvad der så skal til for at fast-holde prisen, når grundbeløbet bortfalder efter 2018, er værket ved at undersøge i samarbejde med ingeniørfirmaet Niras.

En ny kedel til afgiftsfrit brændsel eller evt. en stor varme-pumpe indgår i overvejelserne.

Formentlig vil man også have en næsten ny gasmotor til salg, hvis der ellers er et marked.

Hvam-Gl. Hvam Kraftvarme-værk forsyner ca. 140 private forbrugere, som aftager knap halvdelen af den årlige varme-produktion. Resten afsættes til pumpefabrikken Grundfos, som har en stor afdeling i landsbyen.

B r a n c h e n y t / G a s h i s t o r i e

86 små kraftvarmeværker rammes økonomisk, når treledstarif ophører

Kosan Crisplant solgtDen Århus-baserede virksomhed Kosan Crisplant er fra 19. august overtaget at den saudiarabiske investerings- og entreprenørvirksomhed Al-Ayuni fra den hidtidige ejer, Seera Investment Bank B.S.C., oplyser selskabet. Al-Ayuni over-tog i 2013 det franske firma Siraga, som er førende virksomhed inden for LPG, og forventer betydelige synergieffekter ved integration af de to selskaber. Den opgave skal varetages af Kosan Crisplants adm. direktør Anders C. Anderson gen-nem det nyoprettede Makeen Energy, som får base i Danmark. Kosan Cris-plant har siden 2008 været ejet af den islamiske investeringsbank Seera Invest-ment Bank B.S.C i Bahrain sammen med en gruppe af investorer.

H2 Logic solgt til norsk selskabHerning-virksomheden H2 Logic A/S, en førende producent af brinttankstationer, er blevet en del af det norske NEL ASA, som fremstiller elektrolyseanlæg til pro-duktion af brint. Transaktionen inklu-derer en kontantbetaling og nye aktier i NEL for samlet 300 mio. NOK (260 mio. DKK) til H2 Logics aktionærer og stiftere. Fremadrettet vil NEL og H2 Logic agere som en global leder inden for brintpro-duktion og optankning til brintbiler fra de internationale bilproducenter, oplyser selskabet. H2 Logics stiftere, heriblandt adm. direktør Jacob Krogsgaard, vil gen-nem deres ejerandel af NEL og fortsatte ansættelse i H2 Logic bidrage til firmaets langsigtede kontinuitet og vækst.

DONG opjusterer forventningerDONG Energy A/S havde i 1. halvår 2015 et driftsoverskud (EBITDA) på 10,4 mia. kr. mod 9,8 mia. kr. i 1. halvår 2014. Stigningen skyldes en positiv udvikling i den underliggende forretning samt er-statninger, delvist modsvaret af frasalgsa-vancer i 2014. Den positive driftsudvik-ling i forhold til samme periode sidste år skyldtes højere produktion fra havmøl-leparker, afsluttet genforhandling af en olieindekseret gaskøbskontrakt og lavere omkostninger i E&P-forretningen, delvist modsvaret af olieprisfaldet og lavere olie- og gasproduktion fra Ormen Lange-feltet som følge af en planlagt nedlukning på 42 dage. Forventningen til EBITDA for 2015 opjusteres med 1,5 mia. kr. til 17,0-19,0 mia. kr., oplyser selskabet.

HMN vil lave flydende naturgasNye, skærpede miljøkrav til for-urening fra skibe betyder, at flere og flere færger og andre skibsty-per fremover kommer til at sejle på naturgas i stedet for olie.

Herhjemme sejler der lige nu tre færger på flydende naturgas - også kaldet LNG. Og antallet forventes at stige. Problemet er bare, at den flydende naturgas skal fragtes hertil fra udlandet, hvilket nemt øger prisen med mere end 25 %.

Det er baggrunden for, at HMN Naturgas nu har indgået en aftale om at undersøge muligheden for at etablere et anlæg i Hirtshals, der allerede om to år kan produ-cere flydende naturgas.

Aftale med rederi og havnDer er tale om en foreløbig aftale - et såkaldt letter of intent - der betyder, at parterne har afsat de første midler og arbejder hen mod en endelig aftale om opfø-relse af anlægget. Bag aftalen står HMN Gashandel A/S, rederiet Fjord Line A/S og Hirtshals Havn. HMN Gashandel A/S er et dat-terselskab i den kommunalt ejede HMN Naturgas-koncern.

”I Danmark har vi et vidt ud-bredt naturgasnet. Vi kan tappe den luftformige gas direkte fra nettet og lave den om til fly-dende naturgas ved at køle den ned. Det virker jo lidt absurd, at

vi skal importere det fra udlan-det, når vi selv kan producere flydende naturgas af gas ude fra Nordsøen”, siger Henrik Iversen, direktør i HMN Gashandel A/S.

”Som det er nu, kan Danmark gå glip af indtægter fra udenland-ske gasskibe, som sejler gennem de danske farvande”, tilføjer han.

LPG løser skærpede miljøkrav Det nye anlæg på Hirtshals Havn skal i første omgang producere flydende naturgas til de gas-drevne cruisefærger, som rederiet Fjord Line har indsat på ruterne mellem Hirtshals og Stavanger-Bergen samt mellem Hirtshals og Langesund. Foreløbigt har rede-riet etableret en tank i Hirtshals til 500 m3 LNG.

Men også andre skibe kan gøre brug af gassen, idet skærpede krav til udledning af svovl og partikler i både Nordsøen, Kat-tegad og Østersøen har gjort LNG konkurrencedygtig til skibsfart.

”Produktionsanlægget vil være kronen på værket i Fjord Lines grønne strategi, som vi søsatte for fem år siden. Med egen pro-duktion af LNG kan potentialet i strategien for alvor udnyttes. Det betyder, at vi kan optimere driften af vores to nye LNG-drev-ne cruisefærger”, siger Morten Larsen, som er adm. og teknisk direktør i Fjord Line Danmark.

Flonidan sælger én mio. gasmålere til HollandHorsens-firmaet Flonidan har landet en ordre på foreløbigt 1 mio. gasmålere til Holland.

De skal leveres i et joint ven-ture med den slovenske producent Iskraemeco, der leverer smarte el-målere. Der er samtidigt option på en fordobling af antallet af målere, oplyser energysupply.dk.

Kontrakten understreger Floni-dans førende position og kompe-tence inden for smarte gasmålere.

”Vi er beærede over den tillid, der er vist os, og vi er glade for at kunne bidrage med at realisere den nye vision, som samtidig fal-

der i tråd med vores egen vision om at være førende innovative og altid møde vore kunders krav og forventninger”, siger admini-strerende direktør Hans Ottosen i en pressemeddelelelse.

Det er ejerne af det hollandske naturgasforsyningsnet bestå-ende af Liander, Stedin, DELTA Netwerkbedrijf og Westland, der giver Flonidan ordren.

Den massive udrulning af gasmålere sker fra begyndelsen af 2016 til 2021, og der er mulighed for forlængelse af kontrakten til 2026, oplyser Flonidan.

B r a n c h e n y t


Direktør for Frederiksberg ForsyningSøren Krøigaard, tidligere direktør i Sik-kerhedstyrelsen i Esbjerg, er tiltrådt som direktør for Frederiksberg Forsyning.Den 57-årige Søren Krøigaard har en solid faglig og ledelsesmæssig ballast fra både det private og det offentlige. Han var senest direktør i Ballerup Kommune og har mange års erfaring fra forskellige chefstillinger i det private erhvervsliv. Han er uddannet civil-ingeniør og har en executive MBA.

Ny ledelse for DEBRABestyrelsen for Dansk Energi Branchefor-ening har efter foreningens generalfor-samling 28. maj 2015 konstitueret sig med Christian Gulløv som ny formand. Han er til daglig adm. dir. i Electro Energy.Formandsskiftet kommer, efter at den man-geårige formand, Per Langkilde fra Gastech, valgte at ”overlade posten til friske kræfter.”Peter Hansen fra Dansk Varmeservice A/S er ny næstformand. Han afløser Esben Pedersen fra Twinheat, der har trukket sig som formand for branchegruppen for biobrændsel. På denne post afløses han af Hans Martin Søren fra HS Tarm. Peter Aller fra Vaillant vil fremover bestride formand-skabet for branchegruppen for gasudstyr.

Tekniq fik ny formandInstallatørernes brancheorganisation Tekniq har på sin generalforsamling i Aalborg 30. maj valgt den 49-årige direktør Henrik Fug-mann som ny formand for organisationen. Han var i forvejen medlem af Tekniqs besty-relse og afløser Søren Skræddergaard, der valgte at stoppe efter otte år på posten.Henrik Fugmann er bl.a. indehaver af installationsvirksomheden Fugmann A/S i Valby, som er en af Københavns førende el-installationsvirksomheder med 80 ansatte.

Ny direktør for brint og brændselscellerPartnerskabet for Brint og Brændselsceller har ansat 35-årige Tejs Laustsen Jensen som ny direktør. Han kommer fra en stilling i PFA Pension, hvor han har haft ansvar for public affairs. Partnerskabet samler virk-somheder og forskningsinstitutioner inden for produktion og udvikling af brint- og brændselscelleteknologi.Tejs Laustsen Jensen har tidligere arbejdet en årrække i brancheorganisationen De Danske Bilimportører. Han afløser Aksel Mortensgaard, der har været direktør siden partnerskabets stiftelse i 2007, og som nu har valgt at gå på pension.

Henrik Iversen har afløst Ole AlbækVicedirektør i HMN Gassalg A/S, Henrik Iversen, har fra 1. septem-ber afløst Ole Albæk Pedersen som direktør for selskabet.

Skiftet er en følge af, at repræ-sentantskabet for HMN Naturgas I/S 16. juni 2015 vedtog, at HMN Gassalg A/S fra 1. januar 2016 overgår fra at være et selvstæn-digt selskab med egen politisk valgt bestyrelse til et egentligt datterselskab under HMN Na-turgas I/S. På den baggrund har Ole Albæk indgået en aftale om at fratræde som adm. direktør tidligere end ellers planlagt. Han står dog til rådighed for HMN Naturgas resten af året.

I en intern meddelelse siger Ole Albæk bl.a.:

”Jeg har altid været glad for at arbejde i HNG I/S, senere HMN Naturgas I/S og senest HMN Gas-salg A/S og Gashandel A/S. Jeg er stolt over det, vi over årene har opnået: Et næsten gældfrit distri-butionsselskab med de laveste distributionstariffer og det nu langt største gassalgsselskab med en markedsandel, som nærmer sig 50 %. Jeg er glad for, at Hen-rik Iversen overtager jobbet som ny direktør. Vi har arbejdet tæt sammen siden 1989 med korte pauser, først med finansieringen af naturgasudbygningen og siden med etableringen af et konkur-rencedygtigt gassalgsselskab”.

50-årige Henrik Iversen er oprinde-ligt fra Holstebro og ligesom Ole Albæk uddannet økonom fra Århus Universi-tet, hvor han blev færdig i 1989. Her blev han straks ansat i HNG I/S med ansvar for låneoptagelse, swaps, terminer og likviditetssty-ring. I 1994 blev han udnævnt til salgschef, og efter en afstikker til først Amsterdam i 2001-2002 og derfra til DONG Energy, vendte han i 2003 tilbage til HMN som vicedirektør for HMN Gassalg.

Fritiden bruger Henrik Iversen sammen med hustruen Ann Mari og deres 12-årige datter på sit lille landsted lidt uden for Fredens-borg med heste, høns, og en kat.

Den nu 63-årige Ole Albæk har arbejdet for de kommunale gasselskaber siden februar 1979. Først i Komgas og fra maj 1983 i HNG I/S. Han har været admi-nistrerende direktør for HMN Gassalg A/S og HMN Gashandel A/S fra selskabernes etablering i 2002, og før da økonomidirektør i HNG I/S fra 1986 til 2007.

Ole Albæk har desuden i en årrække bestridt en række til-lidsposter inden for gassektoren, herunder fire år som formand for Dansk Gas Forening, hvor han fortsat er medlem af bestyrelsen.

Jens Grønlund ny formand for GASmuseetJens Grønlund, næstformand i HMN Naturgas og byrådsmedlem i Skanderborg, har afløst Bent Kornbek som formand for GAS-museet i Hobro.

Jens Grønlund er af HMN Naturgas udpeget til GASmuseets bestyrelse og repræsentantskab.

Den nu 75-årige Bent Kornbek har været museets formand gen-nem 17 år. Han var som politiker og næstformand i det daværende Naturgas Midt-Nord i 1995 ini-tiativtager til dannelsen af Gas-historisk Selskab med det formål at etablere et museum for gassens

historie i Danmark, ligesom han tog initiativ til en gas historisk udstilling ved Verdensgaskonfe-rencen i København.

De første tanker blev tænkt i 1992 i anledning af 10-års jubi-læet for naturgassens indførelse i Danmark. De andre gasselskaber var positive over for at gå med i projektet. På kun tre år lykkedes det at få etableret museet i det tidligere bygasværk i Hobro, som løbende er restaureret og moder-niseret til formålet.

Bent Kornbæk fortsætter som formand for GASmuseets Venner.


N a v n e n y t

Årets konference i Paris var den 26. i rækken af verdensgaskonfe-rencer, og for mit vedkommende nok også den sidste. Jeg har nu deltaget i alle WGC’er siden 1982, dvs. 12 i alt – næsten halv-delen af alle konferencer.

Man må sige, at der er sket en udvikling over årene med stadigt større og flottere – og ikke mindst dyrere – konferencer.

Hovedtemaet har også skiftet en del. Tidligere var der hoved-sageligt fokus på den gasformige naturgas alene, men i dag er det den flydende naturgas, der i langt højere grad stjæler billedet, og ”renewables” er ved at gøre sit indtog som et emne i de interna-tionale gaskredse.

På trods af et stadigt stigende naturgasforbrug vokser de kendte reserver fortsat, primært med baggrund i nye boreteknikker.

Denne gang var ”fracking” det nye ”hotte” debatemne, hvor de europæiske lande blev ”skoset” af specielt amerikanerne for deres tilbageholdende attitude til an-vendelsen af denne boreteknik.

Færre antal deltagereDeltagermæssigt toppede WGC i 90’erne ved afslutningen af ener-gisektorens monopoltid. Siden indførelsen af det liberaliserede og konkurrenceudsatte natur-gasmarked med stadigt stigende konkurrence, og dermed også langt større fokus på omkostnin-ger, er deltagerantallet faldet.

Denne gang var der 3.500 del-tagere, hvilket var ca. 500 under den fastsatte målsætning.

Deltagerprisen rundende denne gang de 20.000 kr., hvilket selvfølgelig er en del af forklarin-gen på de relativt få deltagere.

Fra Danmark deltog kun 15– 20 delegerede og en udstiller, hvor vi til og med sidste verdens-gaskonference kunne mønstre såvel en stor dansk udstilling plus nogle mindre og ofte 50-100 del-tagere fra den danske gasindustri.

Selve konferencen var dog som alle de tidligere år lagt på et sær-deles højt professionelt niveau. Toppen af gas- og energiverdenen var til stede, og alle væsentlige direktører og bestyrelsesformænd fra de store internationale ener-giselskaber gav deres bud på na-turgassens fremtid. Her var ingen slinger i valsen, der ER en fremtid for naturgasindustrien, og na-turgasreserverne stiger fortsat. Flere af de fremtrædende ledere udtalte at naturgassen er broen til fremtidens energimix med fortsat reduktion i CO2-emissioner, og de efterlyste en global CO2-pris, der kunne fastlægges ud fra en for-retningsmæssig dialog (altså en langt højere CO2-pris end i dag, så kullene og delvist olien kunne blive udkonkurreret). Holdnin-gen i toppen af de internationale naturgaskredse er, at fremtidens brændsel bliver et mix af natur-gas og fornybar energi.

Lille dansk islæt på udstillingenUdstillingen har altid været et udstyrstykke med kæmpe pavil-lioner fra de store energiselskaber.

Denne gang helt det samme billede, men for første gang i min tid uden en samlende danske pa-villion. Der var fra Danmark kun Xergi og EC-Power, der havde slået sig sammen om en enkelt stand. Til gengæld var de væsent-ligste større internationale gas/energiselskaber repræsenteret med store og virkeligt flotte ud-

stillingsstande. Og der manglede ikke noget. Næsten alle de større stande tilbød mad og drikke til dem, der viste bare en smule inte-resse for netop deres stand.

Workshop om Power to GasMit væsentligste bidrag til konfe-rencen var at lede og præsentere resultatet af de sidste tre års arbej-de i arbejdsgruppen Renewable Gas – eller ”Power to Gas”, som arbejdsgruppen var omdøbt til undervejs. Hovedrapporten inde-holder en global status for:

1. Opgradering af biogas2. Elektrolyse3. Injektion af brint i gasnettet4. Økonomi for Power to GasSelve hovedrapporten på ca.

100 sider kan rekvireres ved hen-vendelse til forfatteren.

Ud over denne rapport, som jeg selv og min kollega Koen Wiersma fra Gasunie stod for, indeholdt workshoppen en gennemgang af fem fremsendte papers. I disse blev gennemgået flere cases for Power to Gas i Tyskland, som er det primære sted for denne teknologi, samt flere internationale ”cases” med opgradering af biogas.

Workshoppen havde mere end 100 tilhørere, hvilket må siges at være ganske flot i betragtning af alle WGC’s parallelle tilbud.

Den efterfølgende debat viste, at primært spørgsmålet om gaskvalitet ved iblanding af brint er et hovedtema. Flere selskaber med aquifere gaslagre frabad sig, at der overhovedet var brint i den gas, der skulle lagres. Er der blot den mindste smule svovl i et lager tilknyttet nettet, vil der dannes en sur gas (H2S) med uoverskuelige konsekvenser.

I G U - n y t

Min 12. Verdensgaskonference


Af Aksel Hauge Pedersen, DONG Energy/Hauge Consult

D a n s k G a s F o r e n i n g

31Gasteknik nr. 4 • 2015

Gasteknik

RedaktionsudvalgetJan K. Jensen, DGC, formand Bjarne Nyborg Larsen, Qgas.dkArne Hosbond, SikkerhedsstyrelsenAsger Myken, DONG EnergyChristian M. Andersen, Energinet.dkFinn C. Jacobsen, DONG EnergyCarsten Cederqvist, Max WeishauptCarsten Rudmose, HMN NaturgasMichael Westergaard, Gastech-EnergiSøren S. Thomsen, NGF Nature Energy Per Nielsen, Primagaz

Redaktion og layoutJens Utoft, redaktør Profi KommunikationÅstien 3, 7800 SkiveTlf.: 4046 8666 [email protected]

AnnoncesalgRosendahls Mediaservice Heidi B. Laurberg, tlf. 7610 [email protected]

AbonnementPris: kr. 330,- pr. år inkl. momsHenvendelse til sekretariatet:[email protected] • tlf.: 2035 0228

Tryk: Rosendahls, Esbjerg

Distribution: Post Danmark

Oplag: Distribueret 3.550

ISSN 0106-4355

Udgives 6 gange årligt: Ca. 8/2 - 1/4 - 8/6 - 10/9 - 1/11 og 15/12

Næste nr. af GasteknikUdkommer i uge 44 - 2015

Materiale til næste nr. sendes på mail til [email protected] inden mandag den 12. oktober 2015.

Bestyrelse

Formand: Peter A. HodalEnerginet.dkTlf.: 7010 [email protected]

Sekretær: Jette Due GudmandsenDansk Gasteknisk Center a/s Tlf.: 2146 6256

Næstformand:Flemming JensenDONG Energy

Øvrige medlemmer:

Ole Albæk PedersenHMN Gassalg A/S

Anders ZeebergVaillant A/S

Henrik RosenbergMogens Balslev A/S

Per LangkildeGastech-Energi A/S

Henrik AndersenAalborg Forsyning

Hans Henrik Dahl AndersenNGF Nature Energy

Thea LarsenDansk Gasteknisk Center a/s

Sekretariat

c/o Dansk Gasteknisk Center a/sDr. Neergaards Vej 5B2970 HørsholmTlf.: 2016 [email protected]

Kasserer

Mette JohansenDansk Gasteknisk Center a/sTlf.: 2146 [email protected]

Gastekniske Dage

Projektleder:Michael LarsenDansk Gasteknisk Center a/sTlf.: 2913 [email protected]

Forslag eller ideer til andre faglige arrangementer er velkomne.Kontakt Jette Due GudmandsenDansk Gasteknisk Center a/s Tlf.: 2146 [email protected]

Kommende arrangementer

Generalforsamling i Dansk Gas Forening12. november 2015 kl. 09.00Scandic Hotel Sydhavn, København

Årets Gaskonference 201512. november 2015 kl. 10.30Scandic Hotel Sydhavn, København

Gastekniske Dage3.-4 maj 2016Hotel Legoland, Billund

DGF på internettet

www.gasteknik.dk• Ansøgning om medlemskab• Tilmelding til konferencer• Links til gasbranchen• Tidligere udgaver af Gasteknik

Fødselsdage

75 år25. september 2015B. Bryde PetersenFalkevej 7, 2670 Greve

70 år6. oktober 2015Ole BramStærevang 15, 3450 Allerød

60 år4. oktober 2015Knud PedersenDong Energy Sales & Distributrion A/SBoserupvej 104, 3050 Humlebæk

9. oktober 2015Leif Lindegaard PedersenEnerginet.dk Gaslager A/SHans Egedes Vej 21, 9600 Års

25. oktoberKristian AsmussenEnerginet.dk, Stenlille Gaslager A/SKirkebakkevej 48, 4190 Bjergby Alle runde fødselsdage for foreningens medlemmer bringes i Gasteknik, baseret på oplysninger i foreningens medlems kartotek.

Nye medlemmer

Peter DrewsenTeknikerEnerginet.dk, Stenlille Gaslager A/SSkovtoftevej 28, 4350 Ugerløse

Martin HartvigIngeniørEnerginet.dkJordbærvej 47, 2400 København NV

Klaus HjulerProjektleder Dansk Gasteknisk CenterGranvej 4, Sørup, 3480 Fredensborg

Lund

strø

m &

Par

tner

s

Landsdækkende 24 timers service året rundt

unikke løsninger

O (%)

CO

G20CH 100%

ca. 120 sek

60

40

20

0

6,5

6,0

5,5

5,0

2

4

G231CH 85%/N 15%

ca. 120 sek

4 2

G21CH 87%/C H 13%

ca. 120 sek

4 3 8

G20

ca. 120 sek

(ppm)

Max Weishaupt A/S

Aalborg Tlf: 98156911

[email protected] • www.weishaupt.dk

Erhvervsvej 10 • GlostrupTlf: 43276300

Silkeborg Tlf: 86810500

Haderslev Tlf: 74522117

Næstved Tlf: 55750215

Odense Tlf: 66121070

Landsdækkende 24 timers service året rundt

Weishaupt Thermo CondensDet sikre valg af kondenserende gaskedel med SCOT-regulering som standard

De kondenserende gaskedler fra Weishaupt har SCOT-regulering som standard. Det er en unik og patenteret regulering med en række fordele:

Automatisk regulering ved variationer i:• Gassammensætning• Forbrændingslufttemperatur• Luftfugtighed• Barometerstand

Som betyder:• Høj virkningsgrad• Optimal forbrænding• Minimalt udslip af CO, NOx og CxHy

• Sikkerhed mod aftræksfejl og for korrekt lufttilførsel

4

2

3

1

Lund

strø

m &

Par

tner

s

unikke løsninger

3

1

4

2

LuftGasarmatur

Omdrejningsreguleretblæser

SCOT-elektrode

Strålingsbrænderaf Fecralloy

Gas

SCOT-regulering

Mød os på Stand AF 6540

Max Weishaupt A/S

Erhvervsvej 10 • GlostrupTlf: 43276300

Aalborg Tlf: 98156911

Fredericia Tlf: 75101163

[email protected]

GA

Sk

ed

le

rS

olv

Ar

Me

ol

iek

ed

le

rd

øG

nS

er

vic

evA

rM

ep

uM

pe

r

Weishaupt Thermo condens

Det sikre valg af kondenserende gaskedel med SCOT-regulering som standard

De kondenserende gaskedler fra Weishaupt har SCOT-regulering som standard.

Det er en unik og patenteret regulering med en række fordele:

Automatisk regulering ved variationer i:• Gassammensætning• Forbrændingslufttemperatur• Luftfugtighed• Barometerstand

Som betyder:• Høj virkningsgrad• Optimal forbrænding• Minimalt udslip af CO, NOx og CxHy

• Sikkerhed mod aftræksfejl og for korrekt lufttilførsel

varierende gaskvalitet er ikke et problem for en kedel med ScoT-regulering

I diagrammets 1. fase er udgangspunktet naturgas (G20). Ved tilførsel af naturgas som kræver (fase 2) mindre luft. (G231) stiger røggasens O2-indhold omgående.

Indenfor få sekunder regulerer SCOT gasmængden til det korrekte O2-indhold.

I fase 3 tilføres naturgas (G21) som kræver mere luft, omgående regulerer SCOT gasmængden til det korrekte O2-indhold.

I fase 4 tilføres igen naturgas (G20), hvor det igen ses at SCOT omgående regulerer gasmængden til det korrekte O2-indhold.

GasteknikNr. 4 • sept. 2015Returadresse: Dr. Neer gaards Vej 5B, 2970 Hørsholm

tidsskrift fra dansk gas forening • nr. 4 • 2015 · måde, som er fornuftig set i forhold til...

Documents