1. The Holy Bible in DanishThe Holy Bible NT: Danish TranslationGns GenesisExd ExodusLvt LeviticusNmb NumbersDtr DeuteronomyJsh JoshuaJdg JudgesRth Ruth1Sm 1 Samuel2Sm 2 Samuel1Kn 1 Kings2Kn 2 Kings1Ch 1 Chronicles2Ch 2 ChroniclesEzr EzraNhm NehemiahEst EstherJob JobPsl PsalmsPrv ProverbsEcl EcclesiastesSos Song of SolomonIsh IsaiahJrm JeremiahLmn LamentationsEzk EzekielDnl DanielHsa HoseaJel JoelAms AmosObd ObadiahJnh JonahMch MicahNhm NahumHbk HabakkukZph ZephaniahHgg HaggaiZch ZechariahMlc MalachiMth MatthewMrk MarkLke LukeJhn JohnAoa Acts of the ApostlesRmn Romans1Cr 1 Corinthians2Cr 2 CorinthiansGlt GalatiansEph EphesiansPhl PhilippiansCls Colossians1Th 1 Thessalonians2Th 2 Thessalonians1Tm 1 Timothy2Tm 2 TimothyTts TitusPhm PhilemonHbr HebrewsJms James1Pt 1 Peter2Pt 2 Peter1Jh 1 John2Jh 2 John Page 1

2. The Holy Bible in Danish3Jh 3 JohnJde JudeRvl RevelationGns 1 1 I Begyndelsen skabte Gud Himmelen og Jorden.Gns 1 2 Og Jorden var de og tom, og der var Mrke over Verdensdybet. Men Gudsnd svvede over Vandene.Gns 1 3 Og Gud sagde: "Der blive Lys!" Og der blev Lys.Gns 1 4 Og Gud s, at Lyset var godt, og Gud satte Skel mellem Lyset ogMrket,Gns 1 5 og Gud kaldte Lyset Dag, og Mrket kaldte han Nat. Og det blev Aften,og det blev Morgen, frste Dag.Gns 1 6 Derp sagde Gud: "Der blive en Hvlving midt i Vandene til at skilleVandene ad!"Gns 1 7 Og sledes skete det: Gud gjorde Hvlvingen og skilte Vandet underHvlvingen fra Vandet over Hvlvingen;Gns 1 8 og Gud kaldte Hvlvingen Himmel. Og det blev Aften, og det blevMorgen, anden Dag.Gns 1 9 Derp sagde Gud: "Vandet under Himmelen samle sig p eet Sted, s detfaste Land kommer til Syne!" Og sledes skete det;Gns 1 10 og Gud kaldte det faste Land Jord, og Stedet, hvor Vandet samlede sig,kaldte han Hav. Og Gud s, at det var godt.Gns 1 11 Derp sagde Gud: "Jorden lade fremspire grnne Urter, der brer Fr,og Frugttrer, der brer Frugt med Krne, p Jorden!" Og sledes skete det:Gns 1 12 Jorden frembragte grnne Urter, der bar Fr, efter deres Arter, ogTrer, der bar Frugt med Krne, efter deres Arter. Og Gud s, at det var godt.Gns 1 13 Og det blev Aften, og det blev Morgen, tredje Dag.Gns 1 14 Derp sagde Gud: "Der komme Lys p Himmelhvlvingen til at skille Dagfra Nat, og de skal vre til Tegn og til Faststtelse af Hjtider, Dage og rGns 1 15 og tjene som Lys p Himmelhvlvingen til at lyse p Jorden! Og sledessket det:Gns 1 16 Gud gjorde de to store Lys, det strste til at herske om Dagen, detmindste til at herske om Natten, og Stjernerne;Gns 1 17 og Gud satte dem p Himmelhvlvingen til at lyse p JordenGns 1 18 og til at herske over Dagen og Natten og til at skille Lyset fraMrket. Og Gud s, at det var godt.Gns 1 19 Og det blev Aften, og det blev Morgen, fjerde Dag.Gns 1 20 Derp sagde Gud: "Vandet vrimle med en Vrimmel af levende Vsener, ogFugle flyve over Jorden oppe under Himmelhvlvingen!" Og sledes skete det:Gns 1 21 Gud skabte de store Havdyr og den hele Vrimmel af levende Vsener, somVandet vrimler med, efter deres Arter, og alle vingede Vsener efter deres Arter. Og Gud s,at det var godt.Gns 1 22 Og Gud velsignede dem og sagde: "Bliv frugtbare og mangfoldige ogopfyld Vandet i Havene, og Fuglene blive mangfoldige p Jorden!"Gns 1 23 Og det blev Aften, og det blev Morgen, femte Dag.Gns 1 24 Derp sagde Gud: "Jorden frembringe levende Vsener efter deres Arter:Kvg, Kryb og vildtlevende Dyr efter deres Arter! Og sledes skete det:Gns 1 25 Gud gjorde de vildtlevende Dyr efter deres Arter, Kvget efter detsArter og alt Jordens Kryb efter dets Arter. Og Gud s, at det var godt.Gns 1 26 Derp sagde Gud: "Lad os gre Mennesker i vort Billede, s de ligneros, til at herske over Havets Fisk og Himmelens Fugle, Kvget og alle vildtlevende Dyr pJorden og alt Kryb,der kryber p Jorden!"Gns 1 27 Og Gud skabte Mennesket i sit Billede; i Guds Billede skabte han det,som Mand og Kvinde skabte han dem;Gns 1 28 og Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem: "Bliv frugtbare ogmangfoldige og opfyld Jorden, gr eder til Herre over den og hersk over Havets Fisk ogHimmelens Fugle, Kvget og alle vildtlevende Dyr, der rrer sig p Jorden!"Gns 1 29 Gud sagde fremdeles: "Jeg giver eder alle Urter p hele Jorden, sombrer Fr, og alle Trer, som brer Frugt med Krne; de skal vre eder til Fde;Gns 1 30 men alle Jordens dyr og alle Himmelens Fugle og alt, hvad der kryberp Jorden, og som har Livsnde, giver jeg alle grnne Urter til Fde." Og sledes skete det.Gns 1 31 Og Gud s alt, hvad han havde gjort, og se, det var sre godt. Og detblev Aften, og det blev Morgen, sjette Dag.Gns 2 1 Sledes fuldendtes Himmelen og Jorden med al deres Hr.Gns 2 2 P den syvende Dag fuldendte Gud det Vrk, han havde udfrt, og hanhvilede p den syvende Dag efter det Vrk, han havde udfrt;Gns 2 3 og Gud velsignede den syvende Dag og helligede den, thi p den hvilede Page 2

3. The Holy Bible in Danishhan efter hele sit Vrk, det, Gud havde skabt og udfrt.Gns 2 4 Det er Himmelens og Jordens Skabelseshistorie. Da Gud HERREN gjordeJord og HimmelGns 2 5 dengang fandtes endnu ingen af Markens Buske p Jorden, og endnu varingen af Markens Urter spiret frem, thi Gud HERREN havde ikke ladet det regne p Jorden, ogder var ingen Mennesker til at dyrke Agerjorden,Gns 2 6 men en Tge vldede op at Jorden og vandede hele Agerjordens FladeGns 2 7 da dannede Gud HERREN Mennesket af Agerjordens Muld og blste Livsndei hans Nsebor, s at Mennesket blev et levende Vsen.Gns 2 8 Derp plantede Gud HERREN en Have i Eden ude mod st, og dem satte hanMennesket, som han havde dannet;Gns 2 9 Og Gud HERREN lod af Agerjorden fremvokse alle Slags Trer, en Fryd atskue og gode til Fde, desuden Livets Tr, der stod midt i Haven. og Tret til Kundskab omgodt og ondt.Gns 2 10 Der udsprang en Flod i Eden til at vande Haven, og udenfor delte densig i fire Hovedstrmme.Gns 2 11 Den ene hedder Pisjon; den lber omkring Landet Havila, hvor derfindes GuldGns 2 12 og Guldet i det Land er godt, Bdellium og Sjohamsten.Gns 2 13 Den anden Flod hedder Gihon; den lber omkring Landet Kusj.Gns 2 14 Den tredje Flod hedder Hiddekel; den lber sten om Assyrien. Denfjerde Flod er Frat.Gns 2 15 Derp tog Gud HERREN Adam og satte ham i Edens Have til at dyrke ogvogte den.Gns 2 16 Men Gud HERREN bd Adam: "Af alle Trer i Haven har du Lov at spise,Gns 2 17 kun af Tret til Kundskab om godt og ondt m du ikke spise; den Dag duspiser deraf, skal du visselig d!"Gns 2 18 Derp sagde Gud HERREN: "Det er ikke godt for Mennesket at vre ene;jeg vil gre ham en Medhjlp, som passer til ham!"Gns 2 19 Og Gud HERREN dannede af Agerjorden alle Markens Dyr og HimmelensFugle og frte dem hen til Adam for at se, hvad han vilde kalde dem; thi hvad Adam kaldte deforskellige levende Vsener, det skulde vre deres Navn.Gns 2 20 Adam gav da alt Kvget, alle Himmelens Fugle og alle Markens Dyr Navne- men til sig selv fandt Adam ingen Medhjlp, der passede til ham.Gns 2 21 S lod Gud HERREN Dvale falde over Adam, og da han var sovet ind, toghan et af hans Ribben og lukkede med Kd i dets Sted;Gns 2 22 og af Ribbenet, som Gud HERREN havde taget af Adam, byggede han enKvinde og frte hende hen til Adam.Gns 2 23 Da sagde Adam: "Denne Gang er det Ben af mine Ben og Kd af mit Kd;hun skal kaldes Kvinde, thi af Manden er hun taget!"Gns 2 24 Derfor forlader en Mand sin Fader og Moder og holder sig til sinHustru, og de to bliver eet Kd.Gns 2 25 Og de var begge ngne, bde Adam og hans Hustru, men de bluedes ikke.Gns 3 1 Men Slangen var trskere end alle Markens andre Dyr, som Gud HERRENhavde gjort og den sagde til Kvinden: "Mon Gud virkelig ham sagt: I m ikke spise af noget Tri Haven?"Gns 3 2 Kvinden svarede: "Vi har Lov at spise af Frugten p Havens Trer;Gns 3 3 kun af Frugten fra Tret midt i Haven, sagde Gud, m I ikke spise, ja,I m ikke rre derved, thi s skal I d!"Gns 3 4 Da sagde Slangen til Kvinden: "I skal ingenlunde d;Gns 3 5 men Gud ved, at nr I spiser deraf, bnes eders jne, s I blive somGud til at kende godt og ondt!"Gns 3 6 Kvinden blev nu var, at Tret var godt at spise af, en Lyst for jneneog godt at f Forstand af; og hun tog af dets Frugt og spiste og gav ogs sin Mand, der stodhos hende, og han spiste.Gns 3 7 Da bnedes begges jne, og de kendte, at de var ngne. Derfor syede deFigenblade sammen og bandt dem om sig.Gns 3 8 Da Dagen blev sval, hrte de Gud HERREN vandre i Haven, og Adam oghans Hustru skjulte sig for ham inde mellem Havens Trer.Gns 3 9 Da kaldte Gud HERREN p Adam og rbte: "Hvor er du?"Gns 3 10 Han svarede: "Jeg hrte dig i Haven og blev angst, fordi jeg varngen, og s skjulte jeg mig!"Gns 3 11 Da sagde han: "Hvem fortalte dig, at du var ngen. Mon du har spist afdet Tr, jeg sagde, du ikke mtte spise af?"Gns 3 12 Adam svarede: "Kvinden, som du satte ved min Side, gav mig af Tret,og s spiste jeg."Gns 3 13 Da sagde Gud HERREN til Kvinde: "Hvad har du gjort!" Kvinden svarede:"Slangen forfrte mig, og s spiste jeg."Gns 3 14 Da sagde Gud HERREN til Slangen: "Fordi du har gjort dette, vre duforbandet blandt al Kvget og blandt alle Markens Dyr! P din Bug skal du krybe, og Stv skaldu de alle dit Livs Dage!Gns 3 15 Jeg stter Fjendskab mellem dig og Kvinden, mellem din Sd og hendes Page 3

4. The Holy Bible in DanishSd; den skal knuse dit Hoved, og du skal hugge den i Hlen!"Gns 3 16 Til Kvinden sagde han: "Jeg vil meget mangfoldiggre dit SvangerskabsMje; med Smerte skal du fde Brn; men til din Mand skal din Attr vre, og han skal herskeover dig!"Gns 3 17 Og til Adam sagde han: "Fordi du lyttede til din Hustrus Tale ogspiste af Tret, som jeg sagde, du ikke mtte spise af, skal Jorden vre forbandet for dinSkyld; med Mje skal du skaffe dig Fde af den alle dit Livs Dage;Gns 3 18 Torn og Tidsel skal den bre dig, og Markens Urter skal vre din Fde;Gns 3 19 i dit Ansigts Sved skal du spise dit Brd, indtil du vender tilbagetil Jorden; thi af den er du taget; ja, Stv er du, og til Stv skal du vende tilbage!"Gns 3 20 Men Adam kaldte sin Hustru Eva, thi hun blev Moder til alt levende.Gns 3 21 Derp gjorde Gud HERREN Skindkjortlet til Adam og hans Hustru ogkldte dem dermed.Gns 3 22 Men Gud HERREN sagde: "Se, Mennesket er blevet som en af os til atkende godt og ondt. Nu skal han ikke rkke Hnden ud og tage ogs af Livets Tr og spise ogleve evindelig!"Gns 3 23 S forviste Gud HERREN ham fra Edens Have, for at han skulde dyrkeJorden, som han var taget af;Gns 3 24 og han drev Mennesket ud, og sten for Edens Have satte han Kerubernemed det glimtende Flammesvrd til at vogte Vejen til Livets Tr.Gns 4 1 Adam kendte sin Hustru Eva,og hun blev frugtsommelig og fdte Kain; oghun sagde: "Jeg har fet en Sn med HERRENS Hjlp!"Gns 4 2 Fremdeles fdte hun hans Broder Abel. Abel blev Frehyrde, KainAgerdyrker.Gns 4 3 Nogen Tid efter bragte Kain HERREN en Offergave af Jordens Frugt,Gns 4 4 medens Abel bragte en Gave af sin Hjords frstefdte og deres Fedme.Og HERREN s til Abel og hans Offergave,Gns 4 5 men til Kain og hans Offergave s han ikke. Kain blev da sre vred oggik med snket Hoved.Gns 4 6 Da sagde HERREN til Kain: "Hvorfor er du vred, og hvorfor gr du medsnket Hoved?Gns 4 7 Du ved, at nr du handler vel, kan du lfte Hovedet frit; men handlerdu ikke vel, s lurer Synden ved Dren; dens Attr str til dig, men du skal herske over den!"Gns 4 8 Men Kain yppede Kiv med sin Broder Abel; og engang de var ude pMarken, sprang Kain ind p ham og slog ham ihjel.Gns 4 9 Da sagde HERREN til Kain: "Hvor er din Broder Abel?" Han svarede: "Detved jeg ikke; skal jeg vogte min Broder?"Gns 4 10 Men han sagde: "Hvad har du gjort! Din Broders Blod rber til mig fraJorden!Gns 4 11 Derfor skal du nu vre bandlyst fra Agerjorden, som bnede sig og togdin Broders Blod af din Hnd!Gns 4 12 Nr du dyrker Agerjorden, skal den ikke mere sknke dig sin Kraft duskal flakke hjemls om p Jorden!"Gns 4 13 Men Kain sagde til HERREN: "Min Straf er ikke til at bre;Gns 4 14 nr du nu jager mig bort fra Agerjorden, og jeg m skjule mig for ditsyn og flakke hjemls om p Jorden, s kan jo enhver, der mder mig, sl mig ihjel!"Gns 4 15 Da svarede HERREN: "Hvis Kain bliver slet ihjel, skal hanhvnes;syvfold!" Og HERREN satte et Tegn p Kain, for at ingen, der mdte ham, skulde sl hamihjel.Gns 4 16 S drog Kain bort fra HERRENs syn og slog sig ned i Landet Nod stenfor Eden.Gns 4 17 Kain kendte sin Hustru, og hun blev frugtsommelig og fdte Hanok. Hangrundede en By og gav den sin;Sn Hanoks Navn.Gns 4 18 Hanok fik en Sn Irad; Irad avlede Mehujael; Mehujael avlede Mehujael;og Metusjael avlede LemekGns 4 19 Lemek tog sig to Hustruer; den ene hed Ada, den anden Zilla.Gns 4 20 Ada fdte Jabal; han blev Stamfader til dem, der bor i Telte og holderKvg;Gns 4 21 hans Broder hed Jubal; han blev Stamfader til alle dem, der spiller pHarpe og Fljte.Gns 4 22 Ogs Zilla fik en Sn, Tubal-Kajin; han blev Stamfader til alle dem,der smeder Kobber og Jern. Tubal-Kajins Sster var Naama.Gns 4 23 Og Lemelk sagde til sine Hustruer: "Ada og Zilla, hr min Rst, LemeksHustruer, lyt til mit Ord: En Mand har jeg drbt for et Sr, en Dreng for en Skramme!Gns 4 24 Blev Kain hvnet syvfold, s hvnes Lemek syv og halvfjerdsindstyveGange!"Gns 4 25 Adam kendte p ny sin Hustru, og hun fdte en Sn, som hun gav NavnetSet; "thi," sagde hun, "Gud har sat mig andet Afkom i Abels Sted, fordi Kain slog ham ihjel!"Gns 4 26 Set fik ogs en Sn, som han kaldte Enosj; p den Tid begyndte man atpkalde HERRENs Navn.Gns 5 1 Dette er Adams Slgtebog. Dengang Gud skabte Mennesket, gjorde han deti Guds Billede; Page 4

5. The Holy Bible in DanishGns 5 2 som Mand og Kvinde skabte han dem, og han velsignede dem og gav demNavnet "Menneske", da de blev skabt.Gns 5 3 Da Adam havde levet i 130 r, avlede han en Sn, som var ham lig og ihans Billede, og han kaldte ham Set;Gns 5 4 og efter at Adam havde avlet Set, levede han 800 r og avlede Snnerog Dtre;Gns 5 5 sledes blev hans fulde Levetid 930 r, og derp dde han.Gns 5 6 Da Set havde levet 105 r, avlede han Enosj;Gns 5 7 og efter at Set havde avlet Enosj, levede han 807 r og avlede Snnerog Dtre;Gns 5 8 sledes blev Sets fulde Levetid 912 r, og derp dde han.Gns 5 9 Da Enosj havde levet 90 r, avlede han Henan;Gns 5 10 og efter at Enosj havde avlet Kenan, levede han 815 r og avledeSnner og Dtre;Gns 5 11 sledes blev Enosjs fulde Levetid 905 r, og derp dde han.Gns 5 12 Da Kenan havde levet 70 r, avlede han Mahalalel;Gns 5 13 og efter at Kenan havde avlet Mahalalel, levede han 840 r og avledeSnner og Dtre;Gns 5 14 sledes blev Kenans fulde Levetid 910 r, og derp dde han.Gns 5 15 Da Mahalalel havde levet 65 r, avlede han Jered;Gns 5 16 og efter at Mahalalel havde avlet Jered, levede han 830 r og avledeSnner. og Dtre;Gns 5 17 sledes blev Mahalalels fulde Levetid 895 r, og derp dde han.Gns 5 18 Da Jered havde levet 162 r, avlede han Enok;Gns 5 19 og efter at Jered havde avlet Enok, levede han 800 r og avlede Snnerog Dtre;Gns 5 20 sledes blev Jereds fulde Levetid 962 r, og derp dde han.Gns 5 21 Da Enok havde levet 65 r, avlede han Metusalem,Gns 5 22 og Enok vandrede med Gud; og efter at han havde avlet Metusalem,levede han 300 r og avlede Snner og Dtre;Gns 5 23 sledes blev Enoks fulde Levetid 365 r;Gns 5 24 og Enok vandrede med Gud, og han var ikke mere, thi Gud tog ham.Gns 5 25 Da Metusalem havde levet 187 r, avlede han Lemek;Gns 5 26 og efter at Metusalem havde avlet Lemek, levede han 782 r og avledeSnner og Dtre;Gns 5 27 sledes blev Metusalems fulde Levetid 969 r, og derp dde han.Gns 5 28 Da Lemek havde levet 182 r, avlede han en Sn,Gns 5 29 som han gav Navnet Noa, idet, han sagde: "Han skal skaffe os. Trst ivort mjefulde Arbejde med Jorden, som HERREN har forbandet."Gns 5 30 Og efter at Lemek havde avlet Noa, levede han 595 r og avlede Snnerog Dtre;Gns 5 31 sledes blev Lemeks fulde Levetid 777 r, og derp dde han.Gns 5 32 Da Noa var 500 r gammel, avlede han Sem, Kam og Jafet.Gns 6 1 Da nu Menneskene begyndte at blive talrige p Jorden og der fdtes demDtre,Gns 6 2 fik Gudssnnerne je p Menneskedtrenes Sknhed, og de tog: s mangeaf dem, som de lystede, til Hustruer.Gns 6 3 Da sagde HERREN: "Min nd: skal ikke for evigt blive i Menneskene,eftersom de jo dog er Kd; deres Dage skal vre 120 r."Gns 6 4 I hine Dage, da Gudssnnerne gik ind til Menneskedtrene og dissefdte dem Brn men ogs senere hen i Tiden - levede Kmperne p Jorden. Det er Heltene, hvisRy nr tilbage til Fortids Dage.Gns 6 5 Men HERREN s, at Menneskenes, Ondskab tog til p Jorden, og at deresHjerters Higen og Tragten kun var ond Dagen lang.Gns 6 6 Da angrede HERREN, at han havde gjort Menneskene p Jorden, og det.skar ham i Hjertet.Gns 6 7 Og HERREN sagde: "Jeg vil udslette Menneskene, som jeg har skabt, afJordens Flade, bde Mennesker, Kvg, Kryb og Himmelens, Fugle, thi jeg angrer, at jeg gjordedem!"Gns 6 8 Men Noa fandt Nde for HERRENs jneGns 6 9 Dette er Noas Slgtebog. Noa var en retfrdig, ustraffelig Mand blandtsine samtidige; Noa vandrede med Gud.Gns 6 10 Noa avlede tre Snner: Sem, Kam og Jafet.Gns 6 11 Men Jorden fordrvedes for Guds jne, og Jorden blev fuld af Uret;Gns 6 12 og Gud s til Jorden, og se, den var fordrvet, thi alt Kd havdefordrvet sin Vej p Jorden.Gns 6 13 Da sagde Gud til Noa: "Jeg har besluttet at gre Ende p alt Kd,fordi Jorden ved deres Skyld et fuld af Uret; derfor vil jeg nu udrydde dem af Jorden.Gns 6 14 Men du skal gre dig en Ark af Gofertr og indrette den med Rum vedRum og overstryge den med Beg bde indvendig og udvendig;Gns 6 15 og sledes skal du bygge Arken: Den skal vre 300 Alen lang, 50 Alenbred og 30 Alen hj; Page 5

6. The Holy Bible in DanishGns 6 16 du skal anbringe Taget p Arken, og det skal ikke rage lnger ud endeen Alen fra oven; p Arkens Side skal du stte Dren, og du skal indrette den med etnederste, et mellemste og et verste Stokvrk.Gns 6 17 Se, jeg bringer nu Vandfloden over Jorden for at udrydde alt Kd underHimmelen, som har Livsnde; alt, hvad der er p Jorden, skal forg.Gns 6 18 Men jeg vil oprette min Pagt med dig. Du skal g ind i Arken med dineSnner, din Hustru og dine Snnekoner:Gns 6 19 og af alle Dyr, af alt Kd skal du bringe et Par af hver Slags ind iArken for at holde dem i Live hos dig. Han og Hundyr skal det vre,Gns 6 20 af Fuglene efter deres Arter, af Kvget efter dets Arter og af altJordens Kryb efter dets Arter; Par for Par skal de g ind til dig for at holdes i Live.Gns 6 21 Og du skal indsamle et Forrd af alle Slags Levnedsmidler, for at detkan tjene dig og dem til Fde."Gns 6 22 Og Noa gjorde ganske som Gud havde plagt ham; sledes gjorde han.Gns 7 1 Derp sagde HERREN til Noa: G ind i Arken med hele dit Hus, thi dighar jeg fundet retfrdig for mine jne i denne Slgt.Gns 7 2 Af alle rene Dyr skal du tage syv Par, Han og Hun, og af alle ureneDyr eet Par, Han og Hun,Gns 7 3 ligeledes af Himmelens Fugle syv Par, Han og Hun, for at de kanforplante sig p hele Jorden.Gns 7 4 Thi om syv Dage vil jeg lade det regne p Jorden i fyrretyve Dage ogfyrretyve Ntter og udslette alle Vsener, som jeg har gjort, fra Jordens Flade."Gns 7 5 Og Noa gjorde ganske som HERREN havde plagt ham.Gns 7 6 Noa var 600 r gammel, da Vandfloden kom over Jorden.Gns 7 7 Noa gik med sine Snner, sin Hustru og sine Snnekoner ind i Arken forat undslippe Flodens Vande.Gns 7 8 De rene og de urene Dyr, Fuglene og alt, hvad der kryber p Jorden,Gns 7 9 gik Par for Par ind i Arken til Noa, Han og Hundyr, som Gud havdeplagt Noa.Gns 7 10 Da nu syv Dage var omme, kom Flodens Vande over Jorden;Gns 7 11 i Noas 600de Lever p den syttende Dag i den anden Mned, den Dagbrast det store Verdensdybs Kilder, og Himmelens Sluser bnedes,Gns 7 12 og Regnen faldt over Jorden i fyrretyve Dage og fyrretyve Ntter.Gns 7 13 Selvsamme Dag gik Noa ind i Arken og med ham hans Snner Sem, Kam ogJafet, hans Hustru og hans tre SnnekonerGns 7 14 og desuden alle vildtlevende Dyr efter deres Arter, alt Kvg efterdets Arter, alt Kryb p Jorden efter dets Arter og alle Fugle efter deres Arter, alle Fugle,alt, hvad der har Vinger;Gns 7 15 af alt Kd, som har Livsnde, gik Par for Par ind i Arken til Noa;Gns 7 16 Han og Hundyr af alt Kd gik ind, som Gud havde pbudt, og HERRENlukkede efter ham.Gns 7 17 Da kom Vandfloden over Jorden i fyrretyve Dage, og Vandet steg oglftede Arken, s den hvedes over Jorden.Gns 7 18 Og Vandet steg og stod hjt over Jorden, og Arken fld p Vandet;Gns 7 19 og Vandet steg og steg over Jorden, s de hjeste Bjerge underHimmelen stod under Vand;Gns 7 20 femten Alen stod Vandet over dem, s Bjergene stod helt under Vand.Gns 7 21 Da omkom alt Kd, som rrte sig p Jorden, Fugle, Kvg, vildtlevendeDyr og alt Kryb p Jorden og alle Mennesker;Gns 7 22 alt, i hvis Nse det var Livets nde, alt, hvad der var p det fasteLand, dde.Gns 7 23 Sledes udslettedes alle Vsener, der var p Jordens Flade, Mennesker,Kvg, Kryb og Himmelens Fugle; de udslettedes af Jorden, og tilbage blev kun Noa og de, dervar hos ham i Arken.Gns 7 24 Vandet steg over Jorden i 150 Dage.Gns 8 1 Da ihukom Gud Noa og alle de vilde Dyr og Kvget, som var hos ham iArken; og Gud lod en Storm fare hen over Jorden, s at Vandet begyndte at falde;Gns 8 2 Verdensdybets Kilder og Himmelens Sluser lukkedes, Regnen fra Himmelenstandsede,Gns 8 3 og Vandet veg lidt efter lidt bort fra Jorden, og Vandet tog af efterde 150 Dages Forlb.Gns 8 4 P den syttende Dag i den syvende Mned sad Arken fast p AraratsBjerge,Gns 8 5 og Vandet vedblev at synke indtil den tiende Mned, og p den frsteDag i denne Mned dukkede Bjergenes Toppe frem.Gns 8 6 Da der var get fyrretyve Dage: bnede Noa den Luge, han havde lavetp Arken,Gns 8 7 og sendte en Ravn ud; den flj frem og tilbage, indtil Vandet vartrret bort fra Jorden.Gns 8 8 Da sendte han en Due ud for at se, om Vandet var sunket fra JordensOverflade;Gns 8 9 men Duen fandt intet Sted at stte sin Fod og vendte tilbage til ham i Page 6

7. The Holy Bible in DanishArken, fordi der endnu var Vand over hele Jorden; og han rakte Hnden ud og tog den ind iArken til sig.Gns 8 10 Derp biede han yderligere syv Dage og sendte s atter Duen ud fraArken;Gns 8 11 ved Aftenstid kom Duen tilbage til ham, og se, den havde et frisktOlieblad i Nbbet. Da sknnede Noa, at Vandet var svundet bort fra Jorden.Gns 8 12 Derp biede han syv Dage til, og da han s sendte Duen ud, kom denikke mere tilbage til ham.Gns 8 13 I Noas 601ste Lever p den frste Dag i den frste Mned var Vandettrret bort fra Jorden. Da tog Noa Dkket af Arken, og da han s sig om, se, da var JordensOverflade tr.Gns 8 14 P den syv og tyvende Dag i den anden Mned var Jorden tr.Gns 8 15 Da sagde Gud til Noa:Gns 8 16 "G ud af Arken med din Hustru, dine Snner og dine SnnekonerGns 8 17 og for alle Dyr, der er hos dig, alt Kd, Fugle, Kvg og alt Kryb, derkryber p Jorden, ud med dig, at de kan vrimle p Jorden og blive frugtbare og mangfoldige pJorden!"Gns 8 18 Da gik Noa ud med sine Snner, sin Hustru og sine Snnekoner;Gns 8 19 og alle de vildtlevende Dyr, alt Kvget, alle Fuglene og alt Krybet,der kryber p Jorden, efter deres Slgter, gik ud af Arken.Gns 8 20 Derp byggede Noa HERREN et Alter og tog nogle af alle de rene Dyr ogFugle og ofrede Brndofre p Alteret.Gns 8 21 Og da HERREN indndede den liflige Duft, sagde han til sig selv: "Jegvil aldrig mere forbande Jorden for Menneskenes Skyld, thi Menneskehjertets Higen er ond fraUngdommen af, og jeg vil aldrig mere tilintetgre alt, hvad der lever, sledes som jeg nu hargjort!Gns 8 22 Herefter skal, s lnge Jorden str, Sd og Hst, Kulde og Hede,Sommer og Vinter, Dag og Nat ikke ophre!"Gns 9 1 Derp velsignede Gud Noa og hans Snner og sagde til dem: Blivfrugtbare og mangfoldige og opfyld Jorden!Gns 9 2 Frygt for eder og Rdsel for eder skal vre over alle Jordensvildtlevende Dyr og alle Himmelens Fugle og i alt, hvad Jorden vrimler med, og i alle HavetsFisk; i eders Hnd er de givet!Gns 9 3 Alt, hvad der rrer sig og lever, skal tjene eder til Fde; ligesom degrnne Urter giver jeg eder det alt sammen.Gns 9 4 Dog Kd med Sjlen, det er Blodet, m I ikke spise!Gns 9 5 Men for eders eget Blod krver jeg Hvn; af ethvert Dyr krver jegHvn for det, og af Menneskene indbyrdes krver jeg Hvn for Menneskenes Liv.Gns 9 6 Om nogen udser Menneskers Blod, ved Mennesker skal hans Blod udses,thi i sit Billede gjorde Gud Menneskene.Gns 9 7 Men I skal blive frugtbare og mangfoldige! Opfyld Jorden og gr edertil Herre over den!"Gns 9 8 Derp sagde Gud til Noa og hans Snner:Gns 9 9 "Se, jeg opretter min Pagt med eder og eders Efterkommere efter ederGns 9 10 og med hvert levende Vsen, som er hos eder, Fuglene, Kvget og alleJordens vildtlevende Dyr, alt, hvad der gik ud af Arken, alle Jordens Dyr;Gns 9 11 jeg opretter min Pagt med eder og lover, at aldrig mere skal alt Kdudryddes af Flodens Vande, og aldrig mere skal der komme en Vandflod for at delgge Jorden!"Gns 9 12 Fremdeles sagde Gud: "Dette er Tegnet p den Pagt, jeg til evige Tideropretter mellem mig og eder og hvert levende Vsen, som er hos eder:Gns 9 13 Min Bue stter jeg i Skyen, og den skal vre Pagtstegn mellem mig ogJorden!Gns 9 14 Nr jeg trkker Skyer sammen over Jorden, og Buen da viser sig iSkyerne,Gns 9 15 vil jeg komme den Pagt i Hu, som bestr mellem mig og eder og hvertlevende Vsen, det er alt Kd, og Vandet skal ikke mere blive til en Vandflod, som delggeralt Kd.Gns 9 16 Nr Buen da str i Skyerne, vil jeg se hen til den og ihukomme denevige Pagt mellem Gud og hvert levende Vsen, det er alt Kd p Jorden."Gns 9 17 Og Gud sagde til Noa: "Det er Tegnet p den Pagt, jeg opretter imellemmig og alt Kd p Jorden!"Gns 9 18 Noas Snner, der gik ud af Arken, var Sem, Kam og Jafet; Kam var Fadertil Kanaan;Gns 9 19 det var Noas tre Snner, og fra dem stammer hele Jordens Befolkning.Gns 9 20 Noa var Agerdyrker og den frste, der plantede en Vingrd.Gns 9 21 Da han nu drak af Vinen, blev han beruset og blottede sig inde i, sitTelt.Gns 9 22 Da s Kanaans Fader Kam sin Faders Blusel og gik ud og fortalte sineBrdre det;Gns 9 23 men Sem og Jafet tog Kappen, lagde den p deres Skuldre og gik baglnsind og tildkkede deres Faders Blusel med bortvendte Ansigter, s de ikke s deres FadersBlusel. Page 7

8. The Holy Bible in DanishGns 9 24 Da Noa vgnede af sin Rus og fik at vide, hvad hans yngste Sn havdegjort ved ham,Gns 9 25 sagde han: "Forbandet vre Kanaan, Trlles Trl blive han for sineBrdre!"Gns 9 26 Fremdeles sagde han: "Lovet vre HERREN, Sems Gud, og Kanaan blivehans Trl!Gns 9 27 Gud skaffe Jafet Plads, at han m bo i Sems Telte; og Kanaan blivehans Trl!"Gns 9 28 Noa levede 350 r efter Vandfloden;Gns 9 29 sledes blev Noas fulde Levetid 950 r, og derp dde han.Gns 10 1 Dette er Noas Snner, Sem, Kam og Jafets Slgtebog. Efter Vandflodenfdtes der dem Snner.Gns 10 2 Jafets Snner: Gomer, Magog. Madaj, Javan, Tubal, Mesjek og Tiras.Gns 10 3 Gomers Snner: Asjkenaz, Rifaf og Togarma.Gns 10 4 Javans Snner: Elisja, Tarsis. Kitterne og Rodosboerne;Gns 10 5 fra dem nedstammer de fjerne Strandes Folk. Det var Jafets Snner ideres Lande, hver med sit Tungeml, efter deres Slgter og i deres Folkeslag.Gns 10 6 Kams Snner: Kusj, Mlizrajim, Put og Hanaan.Gns 10 7 Kusjs Snner: Seba, Havila, Sabta, Rama og Sabteka. Ramas Snner:Saba og Dedan.Gns 10 8 Og Kusj avlede Nimrod, som var den frste Storhersker p Jorden.Gns 10 9 Han var en vldig Jger for HERRENs jne; derfor siger man: "En vldigJget for HERRENs jne som Nimrod."Gns 10 10 Fra frst af omfattede hans Rige Babel, Erelk, Akkad og Kalne iSinear;Gns 10 11 fra dette Land drog han til Assyrien og byggede Nineve, Rehobot- Ir,KelaGns 10 12 og Resen mellem Nineve og Kela, det er den store By.Gns 10 13 Mizrajim avlede Luderne,Anamerne, Lehaberne, Naftuherne,Gns 10 14 Patruserne, Kasluherne, fra hvem Filisterne udgik, og Kaftorerne.Gns 10 15 Kanaan avlede Zidon, hans frstefdte, Het,Gns 10 16 Jebusiterne, Amoriterne, Girgasjiterne,Gns 10 17 Hivviterne, Arkiterne, Siniterne,Gns 10 18 Arvaditerne, Zemariterne og Hamatiterne; men senere bredteKanaanernes Slgter sig,Gns 10 19 s at Kanaanernes Omrde strakte sig fra Zidon i Retning af Gerarindtil Gaza, i Retning af Sodoma, Gomorra, Adma,og Zebojim indtil Lasja.Gns 10 20 Det var Kams Snner efter deres Slgter og Tungeml i deres Lande ogFolk.Gns 10 21 Men ogs Sem, alle Ebersnnernes Fader, Jafets ldste Broder, fdtesder Snner.Gns 10 22 Sems Snner: Elam, Assur, Arpaksjad, Lud og Aram.Gns 10 23 Arams Snner: Uz, Hul, Geter og Masj.Gns 10 24 Arpaksjad avlede Sjela; Sjela avlede Eber;Gns 10 25 Eber fdtes der to Snner; den ene hed Peleg, thi p hans Tidadsplittedes Jordens Befolkning, og hans Broder hed Joktan.Gns 10 26 Joktan avlede Almodad, Sjelef, Hazarmavet, Jera,Gns 10 27 Hadoram, Uzal, Dikla,Gns 10 28 Obal, Abimael, Saba,Gns 10 29 Ofir, Havila og Jobab. Alle disse var Joktans Snner,Gns 10 30 og deres Bosteder strkker sig fra Mesja i Retning af Sefar, stensBjerge.Gns 10 31 Det var Sems Snner efter deres Slgter og Tungeml i deres Lande ogFolk.Gns 10 32 Det var Noas Snners Slgter efter deres Nedstamning, i deres Folk;fra dem nedstammer Folkene, som efter Vandfloden bredte sig p Jorden.Gns 11 1 Hele Menneskeheden havde eet Tungeml og samme Sprog.Gns 11 2 Da de nu drog sterp, traf de p en Dal i Sinear, og der slog de signed.Gns 11 3 Da sagde de til hverandre: "Kom, lad os stryge Teglsten og brnde demgodt!" De brugte nemlig Tegl som Sten og Jordbeg som Kalk.Gns 11 4 Derp sagde de: "Kom, lad os bygge os en By og et Trn, hvis Top nrtil Himmelen, og skabe os et Navn, for at vi ikke skal spredes ud over hele Jorden!"Gns 11 5 Men HERREN steg ned for at se Byen og Trnet, som Menneskebrnenebyggede,Gns 11 6 og han sagde: "Se, de er eet Folk og har alle eet Tungeml; og nr denu frst er begyndt sledes, er intet, som de stter sig for, umuligt for dem;Gns 11 7 lad os derfor stige ned og forvirre deres Tungeml der, s de ikkeforstr hverandres Tungeml!"Gns 11 8 Da spredte HERREN dem fra det Sted ud over hele Jorden, og de opgav atbygge Byen.Gns 11 9 Derfor kaldte man den Babel, thi der forvirrede HERREN al Jordens Page 8

9. The Holy Bible in DanishTungeml, og derfra spredte HERREN dem ud over hele Jorden.Gns 11 10 Dette er Sems Slgtebog. Da Sem var 100 r gammel, avlede hanArpaksjad, to r efter Vandfloden;Gns 11 11 og efter at Sem havde avlet Arpaksjad, levede han 500 r og avledeSnner og Dtre.Gns 11 12 Da Atpaksjad havde levet 35 r, avlede han Sjela;Gns 11 13 og efter at Arpaksjad havde avlet Sjela, levede han 403 r og avledeSnner og Dtre.Gns 11 14 Da Sjela havde levet 30 r, avlede han Eber;Gns 11 15 og efter at Sjela havde avlet Eber, levede han 403 r og avlede Snnerog Dtre.Gns 11 16 Da Eber havde levet 34 r, avlede han Peleg;Gns 11 17 og efter at Eber havde avlet Peleg, levede han 430 r og avlede Snnerog Dtre.Gns 11 18 Da Peleg havde levet 30 r, avlede han Reu;Gns 11 19 og efter at Peleg havde avlet Reu, levede han 209 r og avlede Snnerog Dtre.Gns 11 20 Da Reu havde levet 32 r, avlede han Serug;Gns 11 21 og efter at Reu havde avlet Serug, levede han 207 r og avlede Snnerog Dtre.Gns 11 22 Da Serug havde levet 30 r, avlede han Nakor;Gns 11 23 og efter at Serug havde avlet Nakor, levede han 200 r og avledeSnner og Dtre.Gns 11 24 Da Nakor havde levet 29 r, avlede han Tara;Gns 11 25 og efter at Nakor havde avlet Tara, levede han 119 r og avlede Snnerog Dtre.Gns 11 26 Da Tara havde levet 70 r, avlede han Abram, Nakor og Haran.Gns 11 27 Dette er Taras Slgtebog. Tara avlede Abram, Nako og Haran. Haranavlede Lot.Gns 11 28 Haran dde i sin Fader Taras Levetid i sin Hjemstavn i Ur Kasdim.Gns 11 29 Abram og Nakor tog sig Hustruer; Abrams Hustru hed Saraj, NakorsMilka, en Datter af Haran, Milkas og Jiskas Fader.Gns 11 30 Men Saraj var ufrugtbar og havde ingen Brn.Gns 11 31 Tara tog sin Sn Abram, sin Snnesn Lot, Harans Sn, og sin SnnekoneSaraj, hans Sn Abrams Hustru, og frte dem fra Ur Kasdim for at begive sig til Kanaans Land;men da de kom til Karan, slog de sig ned der.Gns 11 32 Taras Levetid var 205 r; og Tara dde i Karan.Gns 12 1 HERREN sagde til Abram: "Drag ud fra dit Land, fra din Slgt og dinFaders Hus til det Land, jeg vil vise dig;Gns 12 2 s vil jeg gre dig til et stort Folk, og jeg vil velsigne dig og gredit Navn stort. og vr en Velsignelse!Gns 12 3 Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig, og forbande dem, derforbander dig; i dig skal alle Jordens Slgter velsignes!"Gns 12 4 Og Abram gik,som HERREN sagde til ham, og Lot gik med ham. Abram varfem og halvfjerdsindstyve r, da han drog fra Karan;Gns 12 5 og Abram tog sin Hustru Saraj og sin Brodersn Lot og al den Ejendom,de havde samlet sig, og de Folk, de havde vundet sig i Karan, og de gav sig p Vej tilKanaans Land og nede derhen.Gns 12 6 Derp drog Abram gennem Landet til Sikems hellige Sted, tilSandsigerens Tr. Det var dengang Kanaanerne boede i Landet.Gns 12 7 Men HERREN benbarede sig for Abram og sagde til ham: "Dit Afkom giverjeg dette Land!" Da byggede han der et Alter for HERREN. som havde benbaret sig for ham.Gns 12 8 Derp brd han op derfra og drog til Bjergene sten for Betel, og hanslog Lejr med Betel mod Vest og Aj mod st; og han byggede HERREN et Alter der og pkaldteHERRENs Navn.Gns 12 9 Derp drog Abram fra Plads til Plads og nede Sydlandet.Gns 12 10 Der opstod Hungersnd i Landet; og da Hungersnden i Landet blevtrykkende, drog Abram ned til gypten for at bo der som fremmed.Gns 12 11 Da han nu nrmede sig gypten, sagde han til sin Hustru Saraj: Jeg vedjo, at du er en smuk Kvinde;Gns 12 12 nr nu gypterne ser dig, og de mener, at du er min Hustru, slr demig ihjel og lader dig leve;Gns 12 13 sig derfor, at du er min Sster, for at det m g mig godt, og jegikke skal miste Livet for din Skyld!"Gns 12 14 Da han s drog ind i gypten, s gypterne, at hun var en sre smukKvinde;Gns 12 15 og Faraos Stormnd, der s hende, priste hende for Farao, og s blevKvinden frt til Faraos Hus.Gns 12 16 Men Abram behandlede han godt for hendes Skyld, og han fik Smkvg,Hornkvg og sler, Trlle og Trlkvinder, Aseninder og Kameler.Gns 12 17 Men HERREN ramte Farao og hans Hus med svre Plager for Abrams HustruSarajs Skyld. Page 9

10. The Holy Bible in DanishGns 12 18 Da lod Farao Abram kalde og sagde: "Hvad har du gjort imod mig!Hvorfor lod du mig ikke vide, at hun er din Hustru?Gns 12 19 Hvorfor sagde du, at hun var din Sster, s at jeg tog hende tilHustru? Se, her har du nu din Hustru, tag hende og g bort!"Gns 12 20 Og Farao bd sine Mnd flge ham og hans Hustru og al deres Ejendom pVej;Gns 13 1 og Abram drog atter med sin Hustru og al sin Ejendom fra gypten optil Sydlandet, og Lot drog med ham.Gns 13 2 Abram var meget rig p kvghjorde, Slv og Guld;Gns 13 3 og han vandrede fra Lejrplads til Lejrplads og nede fra Sydlandet tilBetel, til det Sted, hvor hans Teltlejr havde stet frste Gang, mellem Betel og Aj,Gns 13 4 til det Sted, hvor han forrige Gang havde rejst et Alter; og Abrampkaldte der HERRENs Navn.Gns 13 5 Og Lot, der drog med Abram, ejede ligeledes Smkvg, Hornkvg ogTelte.Gns 13 6 Men Landet formede ikke at rumme dem, s de kunde bo sammen; thideres Hjorde var for store til, at de kunde bo sammen.Gns 13 7 Da opstod der Strid mellem Abrams og Lots Hyrder; det var dengangKanaanerne og Perizziterne boede i Landet.Gns 13 8 Abram sagde derfor til Lot: "Der m ikke vre Strid mellem os to ellermellem mine og dine Hyrder, vi er jo Frnder!Gns 13 9 Ligger ikke hele Landet dig bent? Skil dig hellere fra mig; vil dutil venstre, s gr jeg til hjre, og vil du til hjre, s gr jeg til venstre!"Gns 13 10 Da s Lot sig omkring, og da han s, at hele Jordanegnen (det var frHERREN delagde Sodoma og Gomorra) var vandrig som HERRENs Have, som gyptens Land, hen adZoar til,Gns 13 11 valgte han sig hele Jordanegnen. S brd Lot op og drog sterp, og deskiltes,Gns 13 12 idet Abram slog sig ned i Kanaans Land, medens Lot slog sig ned iJordanegnens Byer og drog med sine Telte fra Sted til Sted helt hen til Sodoma.Gns 13 13 Men Mndene i Sodoma var ugudelige og store Syndere mod HERREN.Gns 13 14 Efter at Lot havde skilt sig fra Abram, sagde HERREN til denne: "Lftdit Blik og se dig om der, hvor du str, mod Nord, mod Syd, mod st og mod Vest;Gns 13 15 thi hele det Land, du ser, vil jeg give dig og dit Afkom til evig Tid,Gns 13 16 og jeg vil gre dit Afkom som Jordens Stv, s at det lige s lidtskal kunne tlles, som nogen kan tlle Jordens Stv.Gns 13 17 Drag nu gennem Landet p Kryds og tvrs, thi dig giver jeg det!"Gns 13 18 S drog Abram fra Sted til Sted med sine Telte og kom til Mamres Lundi Hebron, hvor han slog sig ned og byggede HERREN et Alter.Gns 14 1 Dengang Amrafel var Konge i Sinear, Arjok i Ellasar, Kedorlaomer iElam og Tidal i Gojim.Gns 14 2 l de i Krig med Kong Bera af Sodoma, Kong Birsja af Gomorra, KongSjinab af Adma, Kong Sjemeher af Zebojim og Kongen i Bela, det et Zoar.Gns 14 3 Alle disse havde slet sig sammen og var rykket frem til Siddims Dal,det er Salthavet.Gns 14 4 I tolv r havde de stet under Kedorlaomer, men i det trettende faldtde fra;Gns 14 5 og i det fjortende r kom Kedorlaomer og de Konger, som fulgte ham.Frst slog de Refaiterne i Asjtarot Karnajim, Zuziterne i Ham, Emiterne i Sjave KirjatajimGns 14 6 og Horiterne i Seirs Bjerge hen ad El-Paran til ved rkenens Rand;Gns 14 7 s vendte de om og drog til Misjpatkilden, det er Hadesj, og slogAmalekiterne i hele deres Omrde og liges de Amoriter, der boede i Hazazon Tamar.Gns 14 8 Da drog Sodomas, Gomorras, Admas, Zebojims og Belas, det er Zoats,Konger ud og indlod sig i Siddims Dal i KampGns 14 9 med Kong Kedorlaomer af Elam, Kong Tidal af Gojim, Kong Amrafel afSinear og Kong Arjok af Ellasar, fire Konger mod fem.Gns 14 10 Men Siddims Dal var fuld af Jordbeggruber; og da Sodomas og GomorrasKonger blev slet p Flugt, styrtede de i dem, medens de, der blev tilbage, flyede op iBjergene.Gns 14 11 S tog Fjenden alt Godset i Sodoma og Gomorra og alle Levnedsmidlerneog drog bort;Gns 14 12 ligeledes tog de, da de drog bort, Abrams Brodersn Lot og alt hansGods med sig; thi han boede i Sodoma.Gns 14 13 Men en Flygtning kom og meldte det til Hebreren Abram, der boede vedden Lund, som tilhrte Amoriten Mamre, en Broder til Esjkol og Aner, der ligesom han varAbrams Pagtsfller.Gns 14 14 Da nu Abram hrte, at hans Frnde var taget til Fange, mnstrede hansine Husfolk, de hjemmefdte Trlle, 318 Mand, og satte efter Fjenden til Dan;Gns 14 15 der faldt han og hans Trlle over dem om Natten, slog dem p Flugt ogforfulgte dem op til Hoba norden for Damaskus.Gns 14 16 Derefter bragte han alt Godset tilbage; ogs sin Frnde Lot og hansGods frte han tilbage og ligeledes Kvinderne og Folket. Page 10

11. The Holy Bible in DanishGns 14 17 Da han nu kom tilbage fra Sejren over Kedorlaomer og de Konger, derfulgte ham, gik Sodomas Konge ham i Mde i Sjavedalen, det er Kongedalen.Gns 14 18 Men Salems Konge Melkizedek, Gud den Allerhjestes Prst, bragte Brdog VinGns 14 19 og velsignede ham med de Ord: "Priset vre Abram for Gud denAllerhjeste, Himmelens og Jordens Skaber,Gns 14 20 og priset vre Gud den Allerhjeste, der gav dine Fjender i din Hnd!"Og Abram gav ham Tiende af alt.Gns 14 21 Sodomas Konge sagde derp til Abram: "Giv mig Menneskene og beholdselv Godset!"Gns 14 22 Men Abram svarede Sodomas Konge: "Til HERREN, Gud den Allerhjeste,Himmelens og Jordens Skaber, lfter jeg min Hnd p,Gns 14 23 at jeg ikke vil tage s meget som en Trd eller en Sandalrem elleroverhovedet noget som helst af din Ejendom; du skal ikke sige, at du har gjort Abram rig!Gns 14 24 Jeg vil intet have, kun hvad de unge Mnd har fortret, og mineLedsagere, Aner, Esjkol og Mamres Del, lad dem f deres Del!"Gns 15 1 Nogen Tid efter kom HERRENS Ord til Abram i et Syn sledes: "Frygtikke, Abram, jeg er dit Skjold; din Ln skal blive sre stor!"Gns 15 2 Men Abram svarede: "Herre", HERRE, hvad kan du give mig, nr jeg doggr barnls bort, og en Mand fra Damaskus, Eliezer, skal arve mit Hus."Gns 15 3 Og Abram sagde: "Du har jo intet Afkom givet mig, og se, min Hustrlkommer til at arve mig!"Gns 15 4 Og se, HERRENs Ord kom til ham sledes: "Han kommer ikke til at arvedig, men den, der udgr af dit Liv, han skal arve dig."Gns 15 5 Derp frte han ham ud i det fri og sagde: "Se op mod Himmelen ogprv, om du kan tlle Stjernerne!" Og han sagde til ham: "Sledes skal dit Afkom blive!"Gns 15 6 Da troede Abram HERREN, og han regnede ham det til Retfrdighed.Gns 15 7 Derp sagde han til ham: "Jeg er HERREN, som frte dig bort fra UrKasdim for at give dig dette Land i Eje!"Gns 15 8 Men han svarede: "Herre, HERRE, hvorp kan jeg kende, at jeg skal fdet i Eje?"Gns 15 9 Da sagde han til ham: "Tag mig en trers Kvie, en trers Ged og entrers Vder, en Turteldue og en Smfugl!"Gns 15 10 S tog han alle disse Dyr skar dem midt over og lagde Halvdelene overfor hinanden; dog skar han ikke Fuglene over.Gns 15 11 Da slog der Rovfugle ned p de dde Kroppe, men Abram skrmmede dembort.Gns 15 12 Da Solen s var ved at g ned, faldt der Dvale over Abram, og se,Rdsel faldt over ham, et stort Mrke.Gns 15 13 Og han sagde til Abram: "Vide skal du, at dit Afkom skal bo somfremmede i et Land, der ikke er deres eget; de skal trlle for dem og mishandles af dem i 400r.Gns 15 14 Dog vil jeg ogs dmme det Folk, de kommer til at trlle for, og sidenskal de vandre ud med meget Gods.Gns 15 15 Men du skal fare til dine Fdre i Fred og blive jordet i en godAlderdom.Gns 15 16 I fjerde Slgtled skal de vende tilbage hertil; thi endnu erAmoriternes Syndeskyld ikke fuldmoden."Gns 15 17 Da Solen var get ned og Mrket faldet p, viste der sig en rygendeOvn med en flammende Ildslue, der skred frem mellem de snderskrne Kroppe.Gns 15 18 P den Dag sluttede HERREN Pagt med Abram, idet han sagde: "Dit Afkomgiver jeg dette Land fra gyptens Bk til den store Flod, Eufratfloden,Gns 15 19 det er Keniterne, Henizziterne, Kadmoniterne,Gns 15 20 Hetiterne, Perizziterne, Refaiterne,Gns 15 21 Amoriterne, Kanaanerne, Girgasjiterne, Hivviterne og Jebusiterne."Gns 16 1 Abrams Hustru Saraj fdte ham intet Barn. Men Saraj havde en gyptiskTrlkvinde ved Navn Hagar;Gns 16 2 og Saraj sagde til Abram: "HERREN har jo ngtet mig Brn; g derforind til min Trlkvinde, mske kan jeg f en Sn ved hende!" Og Abram adld Saraj.Gns 16 3 S tog Abrams Hustru Saraj sin Trlkvinde, gypterinden Hagar, efterat Abram havde boet ti r i Kanaans Land, og gav sin Mand Abram hende til Hustru;Gns 16 4 og han gik ind til Hagar, og hun blev frugtsommelig. Men da hun s, athun var frugtsommelig, lod hun hnt om sin Herskerinde.Gns 16 5 Da sagde Saraj til Abram: "Min Krnkelse komme over dig! Jeg lagdeselv min Trlkvinde i din Favn, og nu hun ser, at hun skal fde, lader hun hnt om mig; HERRENvre Dommer mellem mig og dig!"Gns 16 6 Abram svarede Saraj: "Din Trldkvinde er i din Hnd, gr med hende,hvad du finder for godt!" Da plagede Saraj hende, s hun flygtede for hende.Gns 16 7 Men HERRENs Engel fandt hende ved Vandkilden i rkenen, ved Kilden pVejen til Sjur;Gns 16 8 og han sagde: "Hvorfra kommer du, Hagar, Sarajs Trlkvinde, og hvorgr du hen?" Hun svarede: "Jeg flygter for min Herskerinde Saraj!" Page 11

12. The Holy Bible in DanishGns 16 9 Da sagde HERRENs Engel til hende: "Vend tilbage til din Herskerinde ogfind dig i hendes Mishandling!"Gns 16 10 Og HERRENs Engel sagde til hende: "Jeg vil gre dit Afkom s talrigt,at det ikke kan tlles."Gns 16 11 Og HERRENs Engel sagde til hende: "Se, du er frugtsommelig, og du skalfde en Sn, som du skal kalde Ismael, thi HERREN har hrt, hvad du har lidt;Gns 16 12 og han skal blive et Menneske Vildsel, hvis Hnd er mod alle, ogalles Hnd mod ham, og han skal ligge i Strid med alle sine Frnder!"Gns 16 13 S gav hun HERREN, der havde talet til hende, Navnet: Du er en Gud,som ser; thi hun sagde: "Har jeg virkelig her set et Glimt af ham, som ser mig?"Gns 16 14 Derfor kaldte man Brnden Beer-lahaj-roi; den ligger mellem Kadesjog Bered.Gns 16 15 Og Hagar fdte Abram en Sn, og Abram kaldte Snnen, Hagar fdte ham,Ismael.Gns 16 16 Abram var seks og firsindstyve r gammel, da Hagar fdte ham Ismael.Gns 17 1 Da Abram var ni og halvfemsindstyve r gammel, benbarede HERREN sigfor ham og sagde til ham: "Jeg er Gud den Almgtige; vandre for mit syn og vr ustraffelig,Gns 17 2 s vil jeg oprette min Pagt mellem mig og dig og give dig etovervttes stort Afkom!"Gns 17 3 Da faldt Abram p sit Ansigt, og Gud sagde til ham:Gns 17 4 "Fra min Side er min Pagt med dig, at du skal blive Fader til enMngde Folk;Gns 17 5 derfor skal dit Navn ikke mere vre Abram, men du skal hedde Abraham,thi jeg gr dig til Fader til en Mngde Folk.Gns 17 6 Jeg vil gre dig overvttes frugtbar og lade dig blive til Folk, ogKonger skal nedstamme fra dig.Gns 17 7 Jeg opretter min Pagt mellem mig og dig og dit Afkom efter dig fraSlgt til Slgt, og det skal vre en evig Pagt, at jeg vil vre din Gud og efter dig ditAfkoms Gud;Gns 17 8 og jeg giver dig og dit Afkom efter dig din Udlndigheds Land, heleKanaans Land, til evigt Eje, og jeg vil vre deres Gud!"Gns 17 9 Derp sagde Gud til Abraham: "Men du p din Side skal holde min Pagt,du og dit Afkom efter dig fra Slgt til Slgt;Gns 17 10 og dette er min Pagt, som I skal holde, Pagten mellem mig og eder, atalt af Mandkn hos eder skal omskres.Gns 17 11 I skal omskres p eders Forhud, det skal vre et Pagtstegn mellem migog eder;Gns 17 12 otte Dage gamle skal alle af Mandkn omskres hos eder i alle kommendeSlgter, bde de hjemmefdte Trlle og de, som er kbt, alle fremmede, som ikke hrer til ditAfkom;Gns 17 13 omskres skal bde dine hjemmefdte og dine kbte. Min Pagt p edersLegeme skal vre en evig Pagt!Gns 17 14 Men de uomskrne, det af Mandkn, der ikke Ottendedagen omskres pForhuden, de skal udryddes af deres Folk; de har brudt min Pagt!"Gns 17 15 Endvidere sagde Gud til Abraham: "Din Hustru Saraj skal du ikke merekalde Saraj, hendes Navn skal vre Sara;Gns 17 16 jeg vil velsigne hende og give dig en Sn ogs ved hende; jeg vilvelsigne hende, og hun skal blive til Folk, og Folkeslags Konger skal nedstamme fra hende!"Gns 17 17 Da faldt Abraham p sit Ansigt og lo, idet han tnkte: "Kan enhundredrig f Brn, og kan Sara med sine halvfemsindstyve r fde en Sn?"Gns 17 18 Abraham sagde derfor til Gud: "Mtte dog Ismael leve for dit syn!"Gns 17 19 Men Gud sagde: "Nej, din gtehustru Sara skal fde dig en Sn, som duskal kalde Isak; med ham vil jeg oprette min Pagt, og det skal vre en evig Pagt, der skalglde hans Afkom efter ham!Gns 17 20 Men hvad Ismael angr, har jeg bnhrt dig: jeg vil velsigne ham oggre ham frugtbar og give ham et overvttes talrigt Afkom; tolv Stammehvdinger skal han avle,og jeg vil gre ham til et stort Folk.Gns 17 21 Men min Pagt opretter jeg med Isak, som Sara skal fde dig om et rved denne Tid."Gns 17 22 S hrte han op at tale med ham; og Gud steg op fra Abraham.Gns 17 23 Da tog Abraham sin Sn Ismael og alle sine hjemmefdte og de kbte,alt af Mandkn i Abrahams Hus, og omskar selvsamme Dag deres Forhud, sledes som Gud havdeplagt ham.Gns 17 24 Abraham var ni og halvfemsindstyve r, da han blev omskret p sinForhud;Gns 17 25 og hans Sn Ismael var tretten r, da han blev omskret p sin Forhud.Gns 17 26 Selvsamme Dag blev Abraham og hans Sn Ismael omskret;Gns 17 27 og alle Mnd i hans Hus, bde de hjemmefdte og de, der var kbt, defremmede, blev omskret tillige med ham.Gns 18 1 Siden benbarede HERREN sig for ham ved Mamres Lund, engang han sad iTeltdren p den hedeste Tid af Dagen.Gns 18 2 Da han s op, fik han je p tre Mnd, der stod foran ham. S snart Page 12

13. The Holy Bible in Danishhan fik je p dem, lb han dem i Mde fra Teltdren, bjede sig til JordenGns 18 3 og sagde: "Herre, hvis jeg har fundet Nde for dine jne, s g ikkedin Trl forbi!Gns 18 4 Lad der blive hentet lidt Vand, s I kan tvtte eders Fdder og hvileud under Tret.Gns 18 5 S vil jeg bringe et Stykke Brd, for at I kan styrke eder; siden kanI drage videre - da eders Vej nu engang har frt eder forbi eders Trl!" De svarede: "Gr, somdu siger!"Gns 18 6 Da skyndte Abraham sig ind i Teltet til Sara og sagde: "Tag hurtigttre Ml fint Mel, lt det og bag Kager deraf!"Gns 18 7 S ilede han ud til Kvget, tog en fin og lkker Kalv og gav den tilSvenden, og han tilberedte den i Hast.Gns 18 8 Derp tog han Surmlk og Sdmlk og den tilberedte Kalv, satte det fordem og gik dem til Hnde under Tret, og de spiste.Gns 18 9 Da sagde de til ham: "Hvor er din Hustru Sara?" Han svarede: "Inde iTeltet!"Gns 18 10 S sagde han: "Nste r ved denne Tid kommer jeg til dig igen, og shar din Hustru Sara en Sn!" Men Sara lyttede i Teltdren bag ved dem;Gns 18 11 og da Abraham og Sara var gamle og hjt oppe i rene, og det ikke meregik Sara p Kvinders Vis,Gns 18 12 lo hun ved sig selv og tnkte: "Skulde jeg virkelig fle Attr. nu jeger affldig, og min Herre er gammel?"Gns 18 13 Da sagde HERREN til Abraham: "Hvorfor ler Sara og tnker: Skulde jegvirkelig fde en Sn. nu jeg er gammel?Gns 18 14 Skulde noget vre umuligt for Herren? Nste r ved denne Tid kommerjeg til dig igen, og s har Sara en Sn!"Gns 18 15 Men Sara ngtede og sagde: "Jeg lo ikke!" Thi hun frygtede. Men hansagde: "Jo, du lo!"Gns 18 16 S brd Mndene op derfra hen ad Sodoma til, og Abraham gik med for atflge dem p Vej.Gns 18 17 Men HERREN sagde ved sig selv: "Skulde jeg vel dlge for Abraham, hvadjeg har i Sinde at gre.Gns 18 18 da Abraham dog skal blive til et stort og mgtigt Folk, og alleJordens Folk skal velsignes i ham?Gns 18 19 Jeg har jo udvalgt ham, for at han skal plgge sine Brn og sineEfterkommere at vogte p HERRENs Vej ved at ve Retfrdighed og Ret, for at HERREN kan giveAbraham alt, hvad han har forjttet ham."Gns 18 20 Da sagde HERREN: "Sandelig. Skriget over Sodoma og Gomorra er stort,og deres Synd er sre svar.Gns 18 21 Derfor vil jeg stige ned og se. om de virkelig har handlet s galt.som det lyder til efter Skriget over dem, der har net mig - derom vil jeg have Vished!"Gns 18 22 Da vendte Mndene sig bort derfra og drog ad Sodoma til; men HERRENblev stende foran Abraham.Gns 18 23 Og Abraham trdte nrmere og sagde: "Vil du virkelig udrydderetfrdige sammen med gudlse?Gns 18 24 Mske findes der halvtredsindstyve retfrdige i Byen; vil du davirkelig udrydde dem og ikke tilgive Stedet for de halvtredsindstyve retfrdiges Skyld, somfindes derinde.Gns 18 25 Det vre langt fra dig at handle sledes: at ihjelsl retfrdigesammen med gudlse, s de retfrdige fr samme Skbne som de gudlse - det vre langt.fra dig!Skulde den, der dmmer hele Jorden, ikke selv ve Ret?"Gns 18 26 Da sagde HERREN: "Dersom jeg finder halvtredsindstyve retfrdige iSodoma, i selve Byen, vil jeg for deres Skyld tilgive hele Stedet!"Gns 18 27 Men Abraham tog igen til Orde: "Se, jeg har dristet mig til at taletil min Herre, sknt jeg kun er Stv og Aske!Gns 18 28 Mske mangler der fem i de halvtredsindstyve retfrdige - vil du dadelgge hele Byen for fems Skyld?" Han svarede: "Jeg vil ikke delgge Byen, hvis jeg finderfem og fyrretyve i den."Gns 18 29 Men han blev ved at tale til ham: "Mske findes der fyrretyve i den!"Han. svarede: "For de fyrretyves Skyld vil jeg lade det vre."Gns 18 30 Men han sagde: "Min Herre m ikke blive vred, men lad mig tale: Mskefindes der tredive i den!" Han svarede: "Jeg skal ikke gre det, hvis jeg finder tredive iden."Gns 18 31 Men han sagde: "Se, jeg har dristet mig til at tale til min Herr:Mske findes de tyve i den!" Han svarede: "For de tyves Skyld vil jeg lade vre at delggeden."Gns 18 32 Men han sagde: "Min Herre m ikke blive vred, men lad mig kun taledenne ene Gang endnu; mske findes der ti i den!" Han svarede: "For de tis Skyld vil jeg ladevre at delgge den."Gns 18 33 Da nu HERREN havde talt ud med Abraham, gik han bort; og Abrahamvendte tilbage til sin Bolig.Gns 19 1 De to Engle kom nu til Sodoma ved Aftenstid. Lot sad i Sodomas Port, Page 13

14. The Holy Bible in Danishog da han fik je p dem, stod han op og gik dem i Mde, bjede sig til JordenGns 19 2 og sagde: "Kre Herrer, tag dog ind og overnat i eders Trls Hus ogtvt eders Fdder; i Morgen tidlig kan I drage videre!" Men de sagde: "Nej, vi vil overnattep Gaden."Gns 19 3 Da ndte han dem strkt, og de tog ind i hans Hus; derp tilberedtehan dem et Mltid og bagte usyrede Kager, og de spiste.Gns 19 4 Men endnu fr de havde lagt sig, stimlede Byens Folk, Indbyggerne iSodoma, sammen omkring Huset, bde gamle og unge, alle uden Undtagelse,Gns 19 5 og de rbte til Lot: "Hvor er de Mnd, der kom til dig i Nat Kom herudmed dem, for at vi kan stille vor Lyst p dem!"Gns 19 6 Da gik Lot ud til dem i Porten, men Dren lukkede han efter sig.Gns 19 7 Og han sagde: "Gr dog ikke noget ondt, mine Brdre!Gns 19 8 Se, jeg har to Dtre, der ikke har kendt Mand; dem vil jeg bringe udtil eder, og med dem kan I gre, hvad I lyster; men disse Mnd m I ikke gre noget, siden denu engang er kommet ind under mit Tags Skygge!"Gns 19 9 Men de sagde: "Bort med dig! Her er den ene Mand kommet og bor somfremmed, og nu vil han spille Dommer! Kom, lad os handle vrre med ham end med dem!" Og detrngte ind p Manden, p Lot, og nrmede sig Dren for at sprnge den.Gns 19 10 Da rakte Mndene Hnden ud og trak Lot ind til sig og lukkede Dren;Gns 19 11 men Mndene uden for Porten til Huset slog de med Blindhed, bde storeog sm, s de forgves sgte at finde Porten.Gns 19 12 Derp sagde Mndene til Lot: "Hvem der ellers hrer dig til her, dineSvigersnner, dine Snner og Dtre, alle, som hrer dig til i Byen, m du fre bort fra detteSted;Gns 19 13 thi vi str i Begreb med at delgge Stedet her, fordi Skriget overdem er blevet s stort for HERREN, at HERREN har sendt os for at delgge dem."Gns 19 14 Da gik Lot ud og sagde til sine Svigersnner, der skulde gte hansDtre: "St op, g bort herfra, thi HERREN vil delgge Byen!" Men hans Svigersnner troede,at han drev Spg med dem.Gns 19 15 Da Morgenen s gryede, skyndede Englene p Lot og sagde: "Tag dinHustru og dine to Dtre, som bor hos dig, og drag bort, for at du ikke skal rives bort vedByens Syndeslkyld!"Gns 19 16 Og da han tvede, greb Mndene ham,.hans Hustru og hans to Dtre vedHnden, thi HERREN vilde skne ham, og de frte ham bort og bragte ham i Sikkerhed uden forByen.Gns 19 17 Og idet de frte dem uden for Byen, sagde de: "Det glder dit Liv! Sedig ikke tilbage og stands ikke nogensteds i Jordanegnen, men red dig op i Bjergene, for at duikke skal omkomme!"Gns 19 18 Men Lot sagde til dem: "Ak nej, Herre!Gns 19 19 Din Trl har jo fundet Nde for dine jne, og du har vist mig storGodhed og frelst mit Liv; men jeg kan ikke n op i Bjergene og undfly Ulykken; den indhentermig s jeg mister Livet.Gns 19 20 Se, den By der er nr nok til at jeg kan flygte derhen; den betyder joikke stort, lad mig redde mig derhen, den betyder jo ikke stort, og mit Liv er frelst!"Gns 19 21 Da svarede han: "Ogs i det Stykke har jeg bnhrt dig; jeg vil ikkedelgge den By, du nvner;Gns 19 22 men red dig hurtigt derhen, thi jeg kan intet gre, fr du nrderhen!" Derfor kaldte man Byen Zoar.Gns 19 23 Da Solen steg op over Landet og Lot var net til Zoar,Gns 19 24 lod HERREN Svovl og Ild regne over Sodoma og Gomorra fra HERREN, fraHimmelen;Gns 19 25 og han delagde disse Byer og hele Jordanegnen og alle ByernesIndbyggere og Landets Afgrde.Gns 19 26 Men hans Hustru, som gik efter ham, s sig tilbage og blev til enSaltsttte.Gns 19 27 Nste Morgen, da Abraham gik hen til det Sted, hvor han havde stethos HERREN,Gns 19 28 og vendte sit Blik mod Sodoma og Gomorra og hele Jordanegnen. s hanRg stige til Vejrs fra Landet som Rgen fra en Smelteovn.Gns 19 29 Da Gud tilintetgjorde Jordanegnens Byer, kom han Abraham i Hu og frteLot ud af delggelsen, som han lod komme over de Byer, Lot boede i.Gns 19 30 Men Lot drog op fra Zoar og slog sig ned i Bjergene med sine Dtre,thi han turde ikke blive i Zoar; og han boede i en Hule med sine to Dtre.Gns 19 31 Da sagde den ldste til den yngste: "Vor Fader er gammel, og derfindes ingen Mnd her i Landet, som kunde komme til os p vanlig Vis.Gns 19 32 Kom, lad os give vor Fader Vin at drikke og ligge hos ham for at fAfkom ved vor Fader!"Gns 19 33 De gav ham da Vin at drikke samme Nat; og den ldste lagde sig hos sinFader, og han sansede hverken, at hun lagde sig, eller at hun stod op.Gns 19 34 Nste Dag sagde den ldste til den yngste: "Jeg l i Gr Nat hos minFader; nu vil vi ogs give ham Vin at drikke i Nat, og g du s ind og lg dig hos ham, for atvi kan f Afkom ved vor Fader!" Page 14

15. The Holy Bible in DanishGns 19 35 S gav de atter den Nat deres Fader Vin at drikke, og den yngste lagdesig hos ham, og han sansede hverken, at hun lagde sig, eller at hun stod op.Gns 19 36 Sledes blev begge Lots Dtre frugtsommelige ved deres Fader;Gns 19 37 og den ldste fdte en Sn, som hun kaldte Moab; han er MoabsStamfader den Dag i Dag.Gns 19 38 Liges fdte den yngste en Sn, som hun kaldte Ben Ammi; han erAmmoniternes Stamfader den Dag i Dag.Gns 20 1 Der P brd Abraham op derfra til Sydlandet og slog sig ned mellemKadesj og Sjur og boede som fremmed i Gerar.Gns 20 2 Da nu Abraham sagde om sin Hustru Sara, at hun var hans Sster, sendteKong Abimelek af Gerar Bud og lod Sara hente til sig.Gns 20 3 Men Gud kom til Abimelek i en Drm om Natten og sagde til ham: "Se, duskal d for den Kvindes Skyld, som du har taget, thi hun er en anden Mands Hustru!"Gns 20 4 Abimelek var imidlertid ikke kommet hende nr; og han sagde: "Herre,vil du virkelig.sl retfrdige Folk ihjel?Gns 20 5 Har han ikke sagt mig, at hun er hans Sster? Og hun selv har ogssagt, at han er hendes Broder; i mit Hjertes Troskyldighed og med rene Hnder har jeg gjortdette."Gns 20 6 Da sagde Gud til ham i Drmmen: "Jeg ved, at du har gjort det i ditHjertes Troskyldighed, og jeg har ogs hindret dig i at synde imod mig; derfor tilstedte jegdig ikke at rre hende.Gns 20 7 Men send nu Mandens Hustru tilbage, thi han er en Profet, s han kang i Forbn for dig, og du kan blive i Live; men sender du hende ikke tilbage, s vid, at duog alle dine er ddsens!"Gns 20 8 Tidligt nste Morgen lod Abimelek alle sine Tjenere kalde og fortaltedem det hele, og Mndene blev sre forfrdede.Gns 20 9 Men Abimelek lod Abraham kalde og sagde til ham: "Hvad har du doggjort imod os? Og hvad har jeg forbrudt imod dig, at du bragte denne store Synd over mig ogmit Rige? Du har gjort imod mig, hvad man ikke br gre!"Gns 20 10 Og Abimelek sagde til Abraham: "Hvad bragte dig til at handlesledes?"Gns 20 11 Abraham svarede: "Jo, jeg tnkte: Her er sikkert ingen Gudsfrygt pdette Sted, s de vil sl mig ihjel for min Hustrus Skyld.Gns 20 12 Desuden er hun virkelig min Sster, min Faders Datter, kun ikke minModers; men hun blev min Hustru.Gns 20 13 Og da nu Gud lod mig flakke om fjernt fra min Faders Hus, sagde jegtil hende: Den Godhed m du vise mig, at du overalt, hvor vi kommer hen, siger, at jeg er dinBroder."Gns 20 14 Derp tog Abimelelk Smkvg og Hornkvg, Trlle og Trlkvinder og gavAbraham dem og sendte hans Hustru Sara tilbage til ham;Gns 20 15 og Abimelek sagde til ham: "Se, mit Land ligger bent for dig; sl digned, hvor du lyster!"Gns 20 16 Men til Sara sagde han: "Jeg har givet din Broder 1000 Sekel Slv, detskal vre dig Godtgrelse for alt, hvad der er tilstdt dig. Hermed har du fet fuldOprejsning."Gns 20 17 Men Abraham gik i Forbn hos Gud, og Gud helbredte Abimelek og hansHustru og Medhustruer, s at de atter fik Brn.Gns 20 18 HERREN havde nemlig lukket for ethvert Moderliv i Abimeleks Hus forAbrahams Hustru Saras Skyld.Gns 21 1 HERREN s til Sara, som han havde lovet, og HERREN gjorde ved Sara,som han havde sagt,Gns 21 2 og hun undfangede og fdte Abraham en Sn i hans Alderdom, til den TidGud havde sagt ham.Gns 21 3 Abraham kaldte den Sn, han fik med Sara, Isak;Gns 21 4 og Abraham omskar sin Sn Isak, da han var otte Dage gammel, sledessom Gud havde plagt ham.Gns 21 5 Abraham var 100 r gammel, da hans Sn Isak fdtes ham.Gns 21 6 Da sagde Sara: "Gud ham beredt mig Latter; enhver, der hrer det, ville ad mig."Gns 21 7 Og hun sagde: "Hvem skulde have sagt Abraham, at Sara ammer Brn!Sandelig, jeg har fdt ham en Sn i hans Alderdom!"Gns 21 8 Drengen voksede til og blev vnnet fra, og Abraham gjorde et stortGstebud, den dag Isak blev vnnet fra.Gns 21 9 Men da Sara s gypterinden Hagars Sn, som hun havde fdt Abraham,lege med hendes Sn Isak,Gns 21 10 sagde hun til Abraham: "Jag den Trlkvinde og hendes Sn bort, thiikke skal denne Trlkvindes Sn arve sammen med min Sn, med Isak!"Gns 21 11 Derover blev Abraham sre ilde til Mode for sin Sns Skyld;Gns 21 12 men Gud sagde til Abraham: "Vr ikke ilde til Mode over Drengen og dinTrlkvinde, men adlyd Sara i alt, hvad hun siger dig, thi efter Isak skal dit Afkom nvnes;Gns 21 13 men ogs Trlkvindens Sn vil jeg gre til et stort Folk; han er jodit Afkom!" Page 15

16. The Holy Bible in DanishGns 21 14 Tidligt nste Morgen tog da Abraham Brd og en Sk Vand og gav Hagardet, og Drengen satte han p hendes Skulder, hvorp han sendte hende bort. Som hun nu vandredeaf Sted, for hun vild i Beersjebas rken,Gns 21 15 og Vandet slap op i hendes Sk; da lagde hun Drengen hen under en afBuskeneGns 21 16 og gik hen og satte sig i omtrent et Pileskuds Afstand derfra, idethun sagde ved sig selv: "Jeg kan ikke udholde at se Drengen d!" Og sledes sad hun, medensDrengen grd hjt.Gns 21 17 Da hrte Gud Drengens Grd, og Guds Engel rbte til Hagar fra Himmelenog sagde til hende: "Hvad fattes dig, Hagar? Frygt ikke, thi Gud har hrt Drengens Rst der,hvor,han ligger;Gns 21 18 rejs dig, hjlp Drengen op og tag ham ved Hnden, thi jeg vil gre hamtil et stort Folk!"Gns 21 19 Da bnede Gud hendes jne, s hun fik je p en Brnd med Vand; og hungik hen og fyldte Skken med Vand og gav Drengen at drikke.Gns 21 20 Og Gud var med Drengen, og han voksede til; og han bosatte sig irkenen og blev Bueskytte.Gns 21 21 Han boede i Parans rken, og hans Moder tog ham en Hustru fra gypten.Gns 21 22 Ved den Tid sagde Abimelek og hans Hrfrer Pikol til Abraham: "Gud ermed dig i alt, hvad du tager dig for;Gns 21 23 tilsvrg mig derfor her ved Gud, at du aldrig vil vre trols mod migeller mine Efterkommere, men at du vil handle lige s venligt mod mig og det Land, du gster,som jeg har handlet mod dig!"Gns 21 24 Da svarede Abraham: "Jeg vil svrge!"Gns 21 25 Men Abraham krvede Abimelek til Regnskab for en Brnd, som AbimeleksFolk havde tilranet sig.Gns 21 26 Da svarede Abimelek: "Jeg ved intet om, hvem der har gjort det;hverken har du underrettet mig derom, ej heller har jeg hrt det fr i Dag!"Gns 21 27 Da tog Abraham Smkvg og Hornkvg og gav Abimelek det, og derpsluttede de Pagt med hinanden.Gns 21 28 Men Abraham satte syv Lam til Side,Gns 21 29 og da Abimelek spurgte ham: "Hvad betyder de syv Lam, du der har sattil Side?"Gns 21 30 svarede han: "Jo, de syv Lam skal du modtage af min Hnd tilVidnesbyrd om, at jeg har gravet denne Brnd."Gns 21 31 Derfor kaldte man dette Sted Beersjeba, thi der svor de hinandenEder;Gns 21 32 og de sluttede Pagt ved Beersjeba. S brd Abimelek og hans HrfrerPikol op og vendte tilbage til Filisternes Land.Gns 21 33 Men Abraham plantede en Tamarisk i Beersjeba og pkaldte der HERRENden evige Guds Navn.Gns 21 34 Og Abraham boede en Tid lang; som fremmed i Filisternes Land.Gns 22 1 Efter disse Begivenheder satte Gud Abraham p Prve og sagde til ham:"Abraham!" Han svarede: "Se, her er jeg!"Gns 22 2 Da sagde han: "Tag din Sn Isak, din eneste, ham, du elsker, og draghen til Morija Land.og bring ham der som Brndoffer p et af Bjergene, som jeg vil vise dig!"Gns 22 3 Da sadlede Abraham tidligt nste Morgen sit sel, tog to af sineDrenge og sin Sn Isak med sig, og efter at have klvet Offerbrnde gav han sig p Vandring;til det Sted, Gud havde sagt ham.Gns 22 4 Da Abraham den tredje Dag s. op, fik han je p Stedet langt borte.Gns 22 5 S sagde Abraham til sine Drenge: "Bliv her med selet, medens jeg ogDrengen vandrer der. hen for at tilbede; s kommer vi tilbage til eder."Gns 22 6 Abraham tog da Brndet til Brndofferet og lagde,det p sin Sn Isak;selv tog han Ilden og Offerkniven, og s gik de to sammen.Gns 22 7 Da sagde Isak til sin Fader Abraham: "Fader!" Han svarede: "Ja. minSn!" Da sagde han: "Her er Ilden og Brndet, men hvor er Dyret til Brndofferet?"Gns 22 8 Abraham svarede: "Gud vil selv udse sig Dyret til Brndofferet, minSn!" Og s gik de to sammen.Gns 22 9 Da de nede det Sted, Gud havde sagt ham, byggede Abraham der et Alterog lagde Brndet til Rette; s bandt han sin Sn Isak og lagde ham p Alteret oven p Brndet.Gns 22 10 Og Abraham greb Kniven og rakte Hnden ud for at slagte sin Sn.Gns 22 11 Da rbte HERRENs Engel til ham fra Himmelen: "Abraham, Abraham!" Hansvarede: "Se, her er jeg!"Gns 22 12 Da sagde Engelen: "Rk ikke din Hnd ud mod Drengen og gr ham ikkenoget; thi nu ved jeg, at du frygter Gud og end ikke sparer din Sn, din eneste, for mig!"Gns 22 13 Og da Abraham nu s op, fik han bag ved sig je p en Vder, hvis Hornhavde viklet sig ind i de ttte Grene; og Abraham gik hen og tog Vderen og ofrede den somBrndoffer i sin Sns Sted.Gns 22 14 Derfor kaldte Abraham dette Sted: HERREN udser sig, eller, som man nutil dags siger: Bjerget, hvor HERREN viser sig.Gns 22 15 Men HERRENs Engel rbte atter til Abraham fra Himmelen:Gns 22 16 "Jeg svrger ved mig selv, lyder det fra HERREN: Fordi du har gjort Page 16

17. The Holy Bible in Danishdette og ikke sparet din Sn, din eneste, for mig,Gns 22 17 s vil jeg velsigne dig og gre dit Afkom talrigt som HimmelensStjerner og Sandet ved Havets Bred; og dit Afkom skal tage sine Fjenders Porte i Besiddelse;Gns 22 18 og i din Sd skal alle Jordens Folk velsignes, fordi du adld mig!"Gns 22 19 Derp vendte Abraham tilbage til sine Drenge, og de brd op og togsammen til Beersjeba. Og Abraham blev i Beersjeba.Gns 22 20 Efter disse Begivenheder meldte man Abraham: "Ogs Milka har fdt dinBroder Nakor Snner:Gns 22 21 Uz, hans frstefdte, dennes Broder Buz, Kemuel, Arams Fader,Gns 22 22 Kesed, Hazo, Pildasj, Jidlaf og Betuel;Gns 22 23 Betuel avlede Rebekka; disse otte har Milka fdt Abrahams BroderNakor,Gns 22 24 og desuden har hans Medhustru Reuma fdt Teba, Gaham, Tahasj ogMaaka."Gns 23 1 Sara levede 127 r, s mange var Saras Lever.Gns 23 2 Sara dde i Kirjat Arba, det er Hebron, i Kanaans Land. S gikAbraham hen og holdt Klage over Sara og begrd hende.Gns 23 3 Og da han havde rejst sig fra sin dde, talte han sledes tilHetiterne:Gns 23 4 "Jeg er Gst og fremmed hos eder; men giv mig et Gravsted hos eder, sjeg kan jorde min dde og bringe hende bort fra mit Ansigt!"Gns 23 5 Da svarede Hetiterne Abraham:Gns 23 6 "Hr os, Herre! En Guds Fyrste er du jo iblandt os; jord du din dde ien af vore bedste Grave! Ikke en af os vil ngte dig sin Grav og hindre dig i at jorde dindde."Gns 23 7 Men Abraham stod op og bjede sig for Hetiterne, Folkene der pStedet,Gns 23 8 og sagde til dem: "Hvis I samtykker i, at jeg jorder min dde ogbringer hende bort fra mit Ansigt, s fj mig i at lgge et godt Ord ind for mig hos Efron,Zohars Sn,Gns 23 9 s han giver mig sin Klippehule i Makpela ved Udkanten af sin Mark;for fuld Betaling skal han i eders Nrvrelse give mig den til Gravsted!"Gns 23 10 Men Efron sad blandt Hetiterne; og Hetiten Efron svarede Abraham iHetiternes Phr, s mange som gik ind gennem hans Bys Port:Gns 23 11 "Gid min Herre vilde hre mig! Marken giver jeg dig, og Hulen derpgiver jeg dig; i mit Folks Nrvrelse giver jeg dig den; jord du kun din dde!"Gns 23 12 Da bjede Abraham sig for Folkene der p StedetGns 23 13 og sagde til Efron i deres Phr: "Om du blot - gid du dog vilde hremig! Jeg giver dig, hvad Marken er vrd; modtag det dog af mig, s jeg kan jorde min ddeder."Gns 23 14 Da sagde Efron til Abraham:Gns 23 15 "Gid min Herre vilde hre mig! Et Stykke Land til 400 Sekel Slv, hvadhar det at sige mellem mig og dig? Jord du kun din dde!"Gns 23 16 Og Abraham forstod Efron og tilvejede ham den Sum, han havde nvnet iHetiternes Phr, 400 Sekel Slv i gangbar Mnt.Gns 23 17 Sledes gik Efrons Mark i Makpela over for Mamre i hele sinUdstrkning tillige med Klippehulen og alle Trerne p MarkenGns 23 18 over i Abrahams Eje i Hetiternes Nvrelse, s mange som gik indgennem hans Bys Port.Gns 23 19 Derefter jordede Abraham sin Hustru Sara i Klippehulen p MakpelasMark over for Mamre, det er Hebron, i Kanaans Land.Gns 23 20 Og Marken med Klippehulen derp gik fra Hetiterne over til Abraham somGravsted.Gns 24 1 Abraham var blevet gammel og til rs, og HERREN havde velsignet ham ialle Mder.Gns 24 2 Da sagde Abraham til sin Trl, sit Huss ldste, som stod for helehans Ejendom: "Lg din Hnd under min Lnd,Gns 24 3 s jeg kan tage dig i Ed ved HERREN, Himmelens og Jordens Gud, at duikke vil tage min Sn en Hustru af Kanaanernes Dtre. blandt hvem jeg bor,Gns 24 4 men drage til mit Land og min Hjemstavn og tage min Sn Isak en Hustruderfra!"Gns 24 5 Da sagde Trllen: "Men hvis nu Pigen ikke vil flge mig her tilLandet, skal jeg s bringe din Sn tilbage til det Land, du vandrede ud fra?"Gns 24 6 Abraham svarede: "Vogt dig vel for at bringe min Sn tilbage dertil!Gns 24 7 HERREN, Himmelens Gud, som tog mig bort fra min Faders Hus og minHjemstavns Land, som talede til mig og tilsvor mig, at han vil give mit Afkom dette Land, hanvil sende sin Engel foran dig, s du kan tage min Sn en Hustru derfra;Gns 24 8 men hvis Pigen ikke vil flge dig, s er du lst fra Eden til mig; meni intet Tilflde m du bringe min Sn tilbage dertil!"Gns 24 9 Da lagde Trllen sin Hnd under sin Herre Abrahams Lnd og svor hamEden.Gns 24 10 Derp tog Trllen ti af sin Herres Kameler og alle Hnde kostbare Page 17

18. The Holy Bible in DanishGaver fra sin Herre og gav sig p Vej til Nakors By i Aram Naharajim.Gns 24 11 Uden for Byen lod han Kamelerne knle ved Brnden ved Aftenstid, vedden Tid Kvinderne gr ud for at hente Vand;Gns 24 12 og han bad sledes: "HERRE. du min Herre Abrahams Gud, lad det lykkesfor mig i dag og vis Miskundhed mod min Herre Abraham!Gns 24 13 Se, jeg stiller mig her ved Vandkilden, nu Bymndenes Dtre gr ud forat hente Vand;Gns 24 14 og siger jeg nu til en Pige: Hld din Krukke og giv mig at drikke! ogsiger s hun: Drik kun, og jeg vil ogs give dine Kameler at drikke! lad det da vre hende, duhar udset til din Tjener Isak; sledes vil jeg kunne kende, at du har vist Miskundhed mod minHerre!"Gns 24 15 Knap var han frdig med at bede, se, da kom Rebekka, en Datter afBetuel, der var en Sn af Abrahams Broder Nakors Hustru Milka, gende med Krukken pSkulderen,Gns 24 16 en sre smuk Kvinde, Jomfru, endnu ikke kendt af nogen Mand. Hun stegned til Kilden, fyldte sin Krukke og steg op igen.Gns 24 17 Da ilede Trllen hen til hende og sagde: "Giv mig lidt Vand at drikkeaf din Krukke!"Gns 24 18 Hun svarede: "Drik, Herre!" og lftede straks Krukken ned p sin Hndog lod ham drikke;Gns 24 19 og da hun havde slukket hans Trst, sagde hun: "Jeg vil ogs se Vandtil dine Kameler, til de har slukket deres Trst."Gns 24 20 S skyndte hun sig hen og tmte Krukken i Truget og lb tilbage tilBrnden for at se, og sledes ste hun til alle hans Kameler.Gns 24 21 Imidlertid stod Manden og s tavs p hende for at f at vide, omHERREN havde ladet hans Rejse lykkes eller ej;Gns 24 22 og da Kamelernes Trst var slukket, tog han en gylden Nsering, dervejede en halv Sekel, og to Armbnd, der vejede ti Guldsekel, og satte dem p hendes Arme;Gns 24 23 og han sagde til hende: "Sig mig, hvis Datter du er! Er der Plads tilos i din Faders Hus for Natten?"Gns 24 24 Hun svarede: "Jeg er Datter af Betuel, som Milka fdte Nakor;"Gns 24 25 og videre sagde hun: "Der er rigeligt bde af Str og Foder hos os ogPlads til at overnatte "Gns 24 26 Da bjede Manden sig og tilbad HERREN,Gns 24 27 idet han sagde: "Lovet vre HERREN, min Herre Abrahams Gud. som ikkehar unddraget min Herre sin Miskundhed og Trofasthed! HERREN har frt mig p Vejen til minHerres Broders Hus."Gns 24 28 Pigen lb imidlertid hjem og fortalte alt dette i sin Moders Hus.Gns 24 29 Men Rebekka havde en Broder ved Navn Laban; han lb ud til Manden vedKilden;Gns 24 30 og da han s Nseringen og Armbndene p sin Ssters Arme og hrte sinSster Rebekka fortlle, hvad Manden havde sagt til hende, gik han ud til Manden, som stod medsine Kameler ved Kilden;Gns 24 31 og han sagde: "Kom, du HERRENs velsignede, hvorfor str du herude? Jeghar ryddet op i Huset og gjort Plads til Kamelerne."Gns 24 32 S kom Manden hen til Huset og tog Seletjet af Kamelerne, og Labanbragte Str og Foder til dem og Vand til Fodtvt for Manden og hans Ledsagere.Gns 24 33 Men da der blev sat Mad for ham, sagde han: "Jeg vil intet nyde, frjeg har rgtet mit rinde!" De svarede: "Sig frem!"Gns 24 34 S sagde han: "Jeg er Abrahams Trl.Gns 24 35 HERREN har velsignet min Herre i rigt Ml, s han er blevet envelstende Mand, og givet ham Smkvg og Hornkvg, Slv og Guld, Trlle og Trlkvinder,Kameler og slerGns 24 36 og Sara, min Herres Hustru, har fdt ham en Sn i hans Alderdom, ogham har han givet alt, hvad han ejer.Gns 24 37 Og nu har min Herre taget mig i Ed og sagt: Du m ikke tage min Sn enHustru blandt Kanaanernes Dtre, i hvis Land jeg bor;Gns 24 38 Men du skal drage til min Faders Hus og min Slgt og tage min Sn enHustru derfra!Gns 24 39 Og da jeg sagde til min Herre: Men hvis nu Pigen ikke vil flge medmig?Gns 24 40 svarede han: HERREN, for hvis syn jeg har vandret, vil sende sinEngel med dig og lade din Rejse lykkes, s du kan tage min Sn en Hustru af min Slgt og minFaders Hus;Gns 24 41 i modsat Fald er du lst fra Eden til mig; kommer du til min Slgt, ogde ikke vil give dig hende, er du lst fra Eden til mig!Gns 24 42 Da jeg nu i Dag kom til Kilden, bad jeg sledes: HERRE, du min HerreAbrahams Gud! Vilde du dog lade den Rejse lykkes, som jeg nu har for!Gns 24 43 Se, jeg stiller mig her ved Kilden, og siger jeg nu til den Pige, derkommer for at se Vand: Giv mig lidt Vand at drikke af din Krukke!Gns 24 44 og svarer s hun: Drik selv, og jeg vil ogs se Vand til dineKameler! lad hende da vre den Kvinde, HERREN har udset til min Herres Sn! Page 18

19. The Holy Bible in DanishGns 24 45 Og knap var jeg frdig med at tale sledes ved mig selv, se, da komRebekka med sin Krukke p Skulderen og steg ned til Kilden og ste Vand, og da jeg sagde tilhende: Giv mig noget at drikke!Gns 24 46 lftede hun straks sin Krukke ned og sagde: Drik kun, og jeg vil ogsgive dine Kameler at drikke! S drak jeg, og hun gav ogs Kamelerne at drikke.Gns 24 47 Da spurgte jeg hende: Hvis Datter er du? Og hun sagde: Jeg er Datteraf Betuel, Nakors og Milkas Sn! S satte jeg Ringen i hendes Nse og Armbndene p hendesArme;Gns 24 48 og jeg bjede mig og tilbad HERREN, og jeg lovede HERREN, min HerreAbrahams Gud, som havde frt mig den rigtige Vej, s jeg: kunde tage min Herres Broderdattertil hans Sn!Gns 24 49 Hvis I nu vil vise min Herre Godhed og Troskab, s sig mig det, oghvis ikke, s sig mig det. for at jeg kan have noget at rette mig efter!"Gns 24 50 Da sagde Laban og Betuel:"Denne Sag kommer fra HERREN,. vi kan hverkengre fra eller til!Gns 24 51 Der str Rebekka foran dig, tag hende og drag bort, at hun kan: blivedin Herres Sns Hustru, sledes som HERREN har sagt!"Gns 24 52 Da Abrahams Trl hrte deres Ord, kastede han sig til Jorden forHERREN.Gns 24 53 Derp fremtog Trllen Slv og Guldsmykker og Klder og gav Rebekkadem, og til hendes Broder og Moder uddelte han Gaver.Gns 24 54 S spiste og drak han og hans Ledsagere og overnattede der. Da, de varstet op nste Morgen. sagde han: "Lad mig nu fare til. min Herre!"Gns 24 55 Men Rebekkas Broder og Moder svarede: "Lad dog Pigen blive hos os inogen Tid, en halv Snes Dage eller s, siden kan du drage bort"Gns 24 56 Da sagde han til dem: "Ophold mig ikke, nu HERREN har ladet min Rejselykkes; lad mig fare! Jeg vil drage til min Herre!"Gns 24 57 De svarede; "Lad os kalde p. Pigen og sprge hende selv!"Gns 24 58 Og de kaldte p Rebekka og; spurgte hende: "Vil du drage med denneMand?" Hun svarede: "Ja. jeg vil!"Gns 24 59 Da tog de Afsked med deres, Sster Rebekka og hendes Amme og medAbrahams Trl og hans Ledsagere;Gns 24 60 og de velsignede Rebekka og sagde: "Mtte du, vor Sster, blive til tiTusind Tusinder, og mtte dit Afkom indtage dine Fjenders Porte!"Gns 24 61 S brd Rebekka og hendes Piger op, og de satte sig p Kamelerne ogfulgte med Manden; og Trllen tog Rebekka og drog bort.Gns 24 62 Isak var imidlertid draget til rkenen ved Beerlahajroi, og hanboede i Sydlandet.Gns 24 63 Da han engang ved Aftenstid var get ud p Marken for at bede, s hanop og fik je p nogle Kameler, der nrmede sig.Gns 24 64 Men da Rebekka s op og fik je p Isak, lod hun sig glide ned afKamelenGns 24 65 og spurgte Trllen: "Hvem er den Mand der, som kommer os i Mde pMarken?" Trllen svarede: "Det er min Herre!" Da tog hun sit Slr og tilhyllede sig.Gns 24 66 Men Trllen fortalte Isak alt, hvad han havde udrettet.Gns 24 67 Da frte Isak Rebekka ind i sin Moder Saras Telt og tog hende tilHustru; og han fik hende kr. Sledes blev Isak trstet efter sin Moder.Gns 25 1 Abraham tog sig en Hustru, som hed Ketura;Gns 25 2 og hun fdte ham Zimran, Joksjan, Medan, Midjan, Jisjbak og Sjua.Gns 25 3 Joksjan avlede Saba og Dedan. Dedans Snner var Assjuriterne,Letusjiterne og Leummiterne.Gns 25 4 Midjans Snner var Efa, Efer, Hanok, Abida og Eldaa. Alle disse varKeturas Snner.Gns 25 5 Abraham gav Isak alt, hvad han ejede;Gns 25 6 men de Snner, Abraham havde med sine Medhustruer, sknkede