1. The Holy Bible: Danish TranslationGns GenesisExd ExodusLvt LeviticusNmb NumbersDtr DeuteronomyJsh JoshuaJdg JudgesRth Ruth1Sm 1 Samuel2Sm 2 Samuel1Kn 1 Kings2Kn 2 Kings1Ch 1 Chronicles2Ch 2 ChroniclesEzr EzraNhm NehemiahEst EstherJob JobPsl PsalmsPrv ProverbsEcl EcclesiastesSos Song of SolomonIsh IsaiahJrm JeremiahLmn LamentationsEzk EzekielDnl DanielHsa HoseaJel JoelAms AmosObd ObadiahJnh JonahMch MicahNhm NahumHbk HabakkukZph ZephaniahHgg HaggaiZch Zechariah

2. Mlc MalachiMth MatthewMrk MarkLke LukeJhn JohnAoa Acts of the ApostlesRmn Romans1Cr 1 Corinthians2Cr 2 CorinthiansGlt GalatiansEph EphesiansPhl PhilippiansCls Colossians1Th 1 Thessalonians2Th 2 Thessalonians1Tm 1 Timothy2Tm 2 TimothyTts TitusPhm PhilemonHbr HebrewsJms James1Pt 1 Peter2Pt 2 Peter1Jh 1 John2Jh 2 John3Jh 3 JohnJde JudeRvl RevelationGns 1 1 I Begyndelsen skabte Gud Himmelen og Jorden.Gns 1 2 Og Jorden var de og tom, og der var Mrke over Verdensdybet. Men Guds ndsvvede over Vandene.Gns 1 3 Og Gud sagde: "Der blive Lys!" Og der blev Lys.Gns 1 4 Og Gud s, at Lyset var godt, og Gud satte Skel mellem Lyset og Mrket,Gns 1 5 og Gud kaldte Lyset Dag, og Mrket kaldte han Nat. Og det blev Aften, og detblev Morgen, frste Dag. 3. Gns 1 6 Derp sagde Gud: "Der blive en Hvlving midt i Vandene til at skille Vandenead!"Gns 1 7 Og sledes skete det: Gud gjorde Hvlvingen og skilte Vandet underHvlvingen fra Vandet over Hvlvingen;Gns 1 8 og Gud kaldte Hvlvingen Himmel. Og det blev Aften, og det blev Morgen,anden Dag.Gns 1 9 Derp sagde Gud: "Vandet under Himmelen samle sig p eet Sted, s det fasteLand kommer til Syne!" Og sledes skete det;Gns 1 10 og Gud kaldte det faste Land Jord, og Stedet, hvor Vandet samlede sig, kaldtehan Hav. Og Gud s, at det var godt.Gns 1 11 Derp sagde Gud: "Jorden lade fremspire grnne Urter, der brer Fr, ogFrugttrer, der brer Frugt med Krne, p Jorden!" Og sledes skete det:Gns 1 12 Jorden frembragte grnne Urter, der bar Fr, efter deres Arter, og Trer, derbar Frugt med Krne, efter deres Arter. Og Gud s, at det var godt.Gns 1 13 Og det blev Aften, og det blev Morgen, tredje Dag.Gns 1 14 Derp sagde Gud: "Der komme Lys p Himmelhvlvingen til at skille Dag fraNat, og de skal vre til Tegn og til Faststtelse af Hjtider, Dage og rGns 1 15 og tjene som Lys p Himmelhvlvingen til at lyse p Jorden! Og sledes sketdet:Gns 1 16 Gud gjorde de to store Lys, det strste til at herske om Dagen, det mindste til atherske om Natten, og Stjernerne;Gns 1 17 og Gud satte dem p Himmelhvlvingen til at lyse p JordenGns 1 18 og til at herske over Dagen og Natten og til at skille Lyset fra Mrket. Og Gud s,at det var godt.Gns 1 19 Og det blev Aften, og det blev Morgen, fjerde Dag.Gns 1 20 Derp sagde Gud: "Vandet vrimle med en Vrimmel af levende Vsener, ogFugle flyve over Jorden oppe under Himmelhvlvingen!" Og sledes skete det:Gns 1 21 Gud skabte de store Havdyr og den hele Vrimmel af levende Vsener, somVandet vrimler med, efter deres Arter, og alle vingede Vsener efter deres Arter. Og Gud s, at det vargodt.Gns 1 22 Og Gud velsignede dem og sagde: "Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyldVandet i Havene, og Fuglene blive mangfoldige p Jorden!"Gns 1 23 Og det blev Aften, og det blev Morgen, femte Dag.Gns 1 24 Derp sagde Gud: "Jorden frembringe levende Vsener efter deres Arter: Kvg,Kryb og vildtlevende Dyr efter deres Arter! Og sledes skete det:Gns 1 25 Gud gjorde de vildtlevende Dyr efter deres Arter, Kvget efter dets Arter og altJordens Kryb efter dets Arter. Og Gud s, at det var godt.Gns 1 26 Derp sagde Gud: "Lad os gre Mennesker i vort Billede, s de ligner os, til atherske over Havets Fisk og Himmelens Fugle, Kvget og alle vildtlevende Dyr p Jorden og alt Kryb,derkryber p Jorden!"Gns 1 27 Og Gud skabte Mennesket i sit Billede; i Guds Billede skabte han det, som Mandog Kvinde skabte han dem; 4. Gns 1 28 og Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem: "Bliv frugtbare og mangfoldige ogopfyld Jorden, gr eder til Herre over den og hersk over Havets Fisk og Himmelens Fugle, Kvget og allevildtlevende Dyr, der rrer sig p Jorden!"Gns 1 29 Gud sagde fremdeles: "Jeg giver eder alle Urter p hele Jorden, som brer Fr,og alle Trer, som brer Frugt med Krne; de skal vre eder til Fde;Gns 1 30 men alle Jordens dyr og alle Himmelens Fugle og alt, hvad der kryber p Jorden,og som har Livsnde, giver jeg alle grnne Urter til Fde." Og sledes skete det.Gns 1 31 Og Gud s alt, hvad han havde gjort, og se, det var sre godt. Og det blev Aften,og det blev Morgen, sjette Dag.Gns 2 1 Sledes fuldendtes Himmelen og Jorden med al deres Hr.Gns 2 2 P den syvende Dag fuldendte Gud det Vrk, han havde udfrt, og han hviledep den syvende Dag efter det Vrk, han havde udfrt;Gns 2 3 og Gud velsignede den syvende Dag og helligede den, thi p den hvilede hanefter hele sit Vrk, det, Gud havde skabt og udfrt.Gns 2 4 Det er Himmelens og Jordens Skabelseshistorie. Da Gud HERREN gjorde Jord ogHimmelGns 2 5 dengang fandtes endnu ingen af Markens Buske p Jorden, og endnu var ingenaf Markens Urter spiret frem, thi Gud HERREN havde ikke ladet det regne p Jorden, og der var ingenMennesker til at dyrke Agerjorden,Gns 2 6 men en Tge vldede op at Jorden og vandede hele Agerjordens FladeGns 2 7 da dannede Gud HERREN Mennesket af Agerjordens Muld og blste Livsnde ihans Nsebor, s at Mennesket blev et levende Vsen.Gns 2 8 Derp plantede Gud HERREN en Have i Eden ude mod st, og dem satte hanMennesket, som han havde dannet;Gns 2 9 Og Gud HERREN lod af Agerjorden fremvokse alle Slags Trer, en Fryd at skueog gode til Fde, desuden Livets Tr, der stod midt i Haven. og Tret til Kundskab om godt og ondt.Gns 2 10 Der udsprang en Flod i Eden til at vande Haven, og udenfor delte den sig i fireHovedstrmme.Gns 2 11 Den ene hedder Pisjon; den lber omkring Landet Havila, hvor der findes GuldGns 2 12 og Guldet i det Land er godt, Bdellium og Sjohamsten.Gns 2 13 Den anden Flod hedder Gihon; den lber omkring Landet Kusj.Gns 2 14 Den tredje Flod hedder Hiddekel; den lber sten om Assyrien. Den fjerde Floder Frat.Gns 2 15 Derp tog Gud HERREN Adam og satte ham i Edens Have til at dyrke og vogteden.Gns 2 16 Men Gud HERREN bd Adam: "Af alle Trer i Haven har du Lov at spise,Gns 2 17 kun af Tret til Kundskab om godt og ondt m du ikke spise; den Dag du spiserderaf, skal du visselig d!"Gns 2 18 Derp sagde Gud HERREN: "Det er ikke godt for Mennesket at vre ene; jeg vilgre ham en Medhjlp, som passer til ham!" 5. Gns 2 19 Og Gud HERREN dannede af Agerjorden alle Markens Dyr og Himmelens Fugleog frte dem hen til Adam for at se, hvad han vilde kalde dem; thi hvad Adam kaldte de forskelligelevende Vsener, det skulde vre deres Navn.Gns 2 20 Adam gav da alt Kvget, alle Himmelens Fugle og alle Markens Dyr Navne - mentil sig selv fandt Adam ingen Medhjlp, der passede til ham.Gns 2 21 S lod Gud HERREN Dvale falde over Adam, og da han var sovet ind, tog han etaf hans Ribben og lukkede med Kd i dets Sted;Gns 2 22 og af Ribbenet, som Gud HERREN havde taget af Adam, byggede han en Kvindeog frte hende hen til Adam.Gns 2 23 Da sagde Adam: "Denne Gang er det Ben af mine Ben og Kd af mit Kd; hunskal kaldes Kvinde, thi af Manden er hun taget!"Gns 2 24 Derfor forlader en Mand sin Fader og Moder og holder sig til sin Hustru, og de tobliver eet Kd.Gns 2 25 Og de var begge ngne, bde Adam og hans Hustru, men de bluedes ikke.Gns 3 1 Men Slangen var trskere end alle Markens andre Dyr, som Gud HERREN havdegjort og den sagde til Kvinden: "Mon Gud virkelig ham sagt: I m ikke spise af noget Tr i Haven?"Gns 3 2 Kvinden svarede: "Vi har Lov at spise af Frugten p Havens Trer;Gns 3 3 kun af Frugten fra Tret midt i Haven, sagde Gud, m I ikke spise, ja, I m ikkerre derved, thi s skal I d!"Gns 3 4 Da sagde Slangen til Kvinden: "I skal ingenlunde d;Gns 3 5 men Gud ved, at nr I spiser deraf, bnes eders jne, s I blive som Gud til atkende godt og ondt!"Gns 3 6 Kvinden blev nu var, at Tret var godt at spise af, en Lyst for jnene og godt atf Forstand af; og hun tog af dets Frugt og spiste og gav ogs sin Mand, der stod hos hende, og hanspiste.Gns 3 7 Da bnedes begges jne, og de kendte, at de var ngne. Derfor syede deFigenblade sammen og bandt dem om sig.Gns 3 8 Da Dagen blev sval, hrte de Gud HERREN vandre i Haven, og Adam og hansHustru skjulte sig for ham inde mellem Havens Trer.Gns 3 9 Da kaldte Gud HERREN p Adam og rbte: "Hvor er du?"Gns 3 10 Han svarede: "Jeg hrte dig i Haven og blev angst, fordi jeg var ngen, og sskjulte jeg mig!"Gns 3 11 Da sagde han: "Hvem fortalte dig, at du var ngen. Mon du har spist af det Tr,jeg sagde, du ikke mtte spise af?"Gns 3 12 Adam svarede: "Kvinden, som du satte ved min Side, gav mig af Tret, og sspiste jeg."Gns 3 13 Da sagde Gud HERREN til Kvinde: "Hvad har du gjort!" Kvinden svarede:"Slangen forfrte mig, og s spiste jeg."Gns 3 14 Da sagde Gud HERREN til Slangen: "Fordi du har gjort dette, vre du forbandetblandt al Kvget og blandt alle Markens Dyr! P din Bug skal du krybe, og Stv skal du de alle dit LivsDage! 6. Gns 3 15 Jeg stter Fjendskab mellem dig og Kvinden, mellem din Sd og hendes Sd;den skal knuse dit Hoved, og du skal hugge den i Hlen!"Gns 3 16 Til Kvinden sagde han: "Jeg vil meget mangfoldiggre dit Svangerskabs Mje;med Smerte skal du fde Brn; men til din Mand skal din Attr vre, og han skal herske over dig!"Gns 3 17 Og til Adam sagde han: "Fordi du lyttede til din Hustrus Tale og spiste af Tret,som jeg sagde, du ikke mtte spise af, skal Jorden vre forbandet for din Skyld; med Mje skal du skaffedig Fde af den alle dit Livs Dage;Gns 3 18 Torn og Tidsel skal den bre dig, og Markens Urter skal vre din Fde;Gns 3 19 i dit Ansigts Sved skal du spise dit Brd, indtil du vender tilbage til Jorden; thi afden er du taget; ja, Stv er du, og til Stv skal du vende tilbage!"Gns 3 20 Men Adam kaldte sin Hustru Eva, thi hun blev Moder til alt levende.Gns 3 21 Derp gjorde Gud HERREN Skindkjortlet til Adam og hans Hustru og kldte demdermed.Gns 3 22 Men Gud HERREN sagde: "Se, Mennesket er blevet som en af os til at kendegodt og ondt. Nu skal han ikke rkke Hnden ud og tage ogs af Livets Tr og spise og leve evindelig!"Gns 3 23 S forviste Gud HERREN ham fra Edens Have, for at han skulde dyrke Jorden,som han var taget af;Gns 3 24 og han drev Mennesket ud, og sten for Edens Have satte han Keruberne meddet glimtende Flammesvrd til at vogte Vejen til Livets Tr.Gns 4 1 Adam kendte sin Hustru Eva,og hun blev frugtsommelig og fdte Kain; og hunsagde: "Jeg har fet en Sn med HERRENS Hjlp!"Gns 4 2 Fremdeles fdte hun hans Broder Abel. Abel blev Frehyrde, Kain Agerdyrker.Gns 4 3 Nogen Tid efter bragte Kain HERREN en Offergave af Jordens Frugt,Gns 4 4 medens Abel bragte en Gave af sin Hjords frstefdte og deres Fedme. OgHERREN s til Abel og hans Offergave,Gns 4 5 men til Kain og hans Offergave s han ikke. Kain blev da sre vred og gik medsnket Hoved.Gns 4 6 Da sagde HERREN til Kain: "Hvorfor er du vred, og hvorfor gr du med snketHoved?Gns 4 7 Du ved, at nr du handler vel, kan du lfte Hovedet frit; men handler du ikke vel,s lurer Synden ved Dren; dens Attr str til dig, men du skal herske over den!"Gns 4 8 Men Kain yppede Kiv med sin Broder Abel; og engang de var ude p Marken,sprang Kain ind p ham og slog ham ihjel.Gns 4 9 Da sagde HERREN til Kain: "Hvor er din Broder Abel?" Han svarede: "Det ved jegikke; skal jeg vogte min Broder?"Gns 4 10 Men han sagde: "Hvad har du gjort! Din Broders Blod rber til mig fra Jorden!Gns 4 11 Derfor skal du nu vre bandlyst fra Agerjorden, som bnede sig og tog dinBroders Blod af din Hnd!Gns 4 12 Nr du dyrker Agerjorden, skal den ikke mere sknke dig sin Kraft du skal flakkehjemls om p Jorden!"Gns 4 13 Men Kain sagde til HERREN: "Min Straf er ikke til at bre; 7. Gns 4 14 nr du nu jager mig bort fra Agerjorden, og jeg m skjule mig for dit syn ogflakke hjemls om p Jorden, s kan jo enhver, der mder mig, sl mig ihjel!"Gns 4 15 Da svarede HERREN: "Hvis Kain bliver slet ihjel, skal han hvnes;syvfold!" OgHERREN satte et Tegn p Kain, for at ingen, der mdte ham, skulde sl ham ihjel.Gns 4 16 S drog Kain bort fra HERRENs syn og slog sig ned i Landet Nod sten for Eden.Gns 4 17 Kain kendte sin Hustru, og hun blev frugtsommelig og fdte Hanok. Hangrundede en By og gav den sin;Sn Hanoks Navn.Gns 4 18 Hanok fik en Sn Irad; Irad avlede Mehujael; Mehujael avlede Mehujael; ogMetusjael avlede LemekGns 4 19 Lemek tog sig to Hustruer; den ene hed Ada, den anden Zilla.Gns 4 20 Ada fdte Jabal; han blev Stamfader til dem, der bor i Telte og holder Kvg;Gns 4 21 hans Broder hed Jubal; han blev Stamfader til alle dem, der spiller p Harpe ogFljte.Gns 4 22 Ogs Zilla fik en Sn, Tubal-Kajin; han blev Stamfader til alle dem, der smederKobber og Jern. Tubal-Kajins Sster var Naama.Gns 4 23 Og Lemelk sagde til sine Hustruer: "Ada og Zilla, hr min Rst, Lemeks Hustruer,lyt til mit Ord: En Mand har jeg drbt for et Sr, en Dreng for en Skramme!Gns 4 24 Blev Kain hvnet syvfold, s hvnes Lemek syv og halvfjerdsindstyve Gange!"Gns 4 25 Adam kendte p ny sin Hustru, og hun fdte en Sn, som hun gav Navnet Set;"thi," sagde hun, "Gud har sat mig andet Afkom i Abels Sted, fordi Kain slog ham ihjel!"Gns 4 26 Set fik ogs en Sn, som han kaldte Enosj; p den Tid begyndte man at pkaldeHERRENs Navn.Gns 5 1 Dette er Adams Slgtebog. Dengang Gud skabte Mennesket, gjorde han det iGuds Billede;Gns 5 2 som Mand og Kvinde skabte han dem, og han velsignede dem og gav demNavnet "Menneske", da de blev skabt.Gns 5 3 Da Adam havde levet i 130 r, avlede han en Sn, som var ham lig og i hansBillede, og han kaldte ham Set;Gns 5 4 og efter at Adam havde avlet Set, levede han 800 r og avlede Snner og Dtre;Gns 5 5 sledes blev hans fulde Levetid 930 r, og derp dde han.Gns 5 6 Da Set havde levet 105 r, avlede han Enosj;Gns 5 7 og efter at Set havde avlet Enosj, levede han 807 r og avlede Snner og Dtre;Gns 5 8 sledes blev Sets fulde Levetid 912 r, og derp dde han.Gns 5 9 Da Enosj havde levet 90 r, avlede han Henan;Gns 5 10 og efter at Enosj havde avlet Kenan, levede han 815 r og avlede Snner ogDtre;Gns 5 11 sledes blev Enosjs fulde Levetid 905 r, og derp dde han.Gns 5 12 Da Kenan havde levet 70 r, avlede han Mahalalel;Gns 5 13 og efter at Kenan havde avlet Mahalalel, levede han 840 r og avlede Snner ogDtre;Gns 5 14 sledes blev Kenans fulde Levetid 910 r, og derp dde han.Gns 5 15 Da Mahalalel havde levet 65 r, avlede han Jered; 8. Gns 5 16 og efter at Mahalalel havde avlet Jered, levede han 830 r og avlede Snner. ogDtre;Gns 5 17 sledes blev Mahalalels fulde Levetid 895 r, og derp dde han.Gns 5 18 Da Jered havde levet 162 r, avlede han Enok;Gns 5 19 og efter at Jered havde avlet Enok, levede han 800 r og avlede Snner ogDtre;Gns 5 20 sledes blev Jereds fulde Levetid 962 r, og derp dde han.Gns 5 21 Da Enok havde levet 65 r, avlede han Metusalem,Gns 5 22 og Enok vandrede med Gud; og efter at han havde avlet Metusalem, levede han300 r og avlede Snner og Dtre;Gns 5 23 sledes blev Enoks fulde Levetid 365 r;Gns 5 24 og Enok vandrede med Gud, og han var ikke mere, thi Gud tog ham.Gns 5 25 Da Metusalem havde levet 187 r, avlede han Lemek;Gns 5 26 og efter at Metusalem havde avlet Lemek, levede han 782 r og avlede Snnerog Dtre;Gns 5 27 sledes blev Metusalems fulde Levetid 969 r, og derp dde han.Gns 5 28 Da Lemek havde levet 182 r, avlede han en Sn,Gns 5 29 som han gav Navnet Noa, idet, han sagde: "Han skal skaffe os. Trst i vortmjefulde Arbejde med Jorden, som HERREN har forbandet."Gns 5 30 Og efter at Lemek havde avlet Noa, levede han 595 r og avlede Snner ogDtre;Gns 5 31 sledes blev Lemeks fulde Levetid 777 r, og derp dde han.Gns 5 32 Da Noa var 500 r gammel, avlede han Sem, Kam og Jafet.Gns 6 1 Da nu Menneskene begyndte at blive talrige p Jorden og der fdtes dem Dtre,Gns 6 2 fik Gudssnnerne je p Menneskedtrenes Sknhed, og de tog: s mange afdem, som de lystede, til Hustruer.Gns 6 3 Da sagde HERREN: "Min nd: skal ikke for evigt blive i Menneskene, eftersom dejo dog er Kd; deres Dage skal vre 120 r."Gns 6 4 I hine Dage, da Gudssnnerne gik ind til Menneskedtrene og disse fdte demBrn men ogs senere hen i Tiden - levede Kmperne p Jorden. Det er Heltene, hvis Ry nr tilbage tilFortids Dage.Gns 6 5 Men HERREN s, at Menneskenes, Ondskab tog til p Jorden, og at deresHjerters Higen og Tragten kun var ond Dagen lang.Gns 6 6 Da angrede HERREN, at han havde gjort Menneskene p Jorden, og det. skarham i Hjertet.Gns 6 7 Og HERREN sagde: "Jeg vil udslette Menneskene, som jeg har skabt, af JordensFlade, bde Mennesker, Kvg, Kryb og Himmelens, Fugle, thi jeg angrer, at jeg gjorde dem!"Gns 6 8 Men Noa fandt Nde for HERRENs jneGns 6 9 Dette er Noas Slgtebog. Noa var en retfrdig, ustraffelig Mand blandt sinesamtidige; Noa vandrede med Gud.Gns 6 10 Noa avlede tre Snner: Sem, Kam og Jafet.Gns 6 11 Men Jorden fordrvedes for Guds jne, og Jorden blev fuld af Uret; 9. Gns 6 12 og Gud s til Jorden, og se, den var fordrvet, thi alt Kd havde fordrvet sinVej p Jorden.Gns 6 13 Da sagde Gud til Noa: "Jeg har besluttet at gre Ende p alt Kd, fordi Jordenved deres Skyld et fuld af Uret; derfor vil jeg nu udrydde dem af Jorden.Gns 6 14 Men du skal gre dig en Ark af Gofertr og indrette den med Rum ved Rum ogoverstryge den med Beg bde indvendig og udvendig;Gns 6 15 og sledes skal du bygge Arken: Den skal vre 300 Alen lang, 50 Alen bred og 30Alen hj;Gns 6 16 du skal anbringe Taget p Arken, og det skal ikke rage lnger ud end een Alenfra oven; p Arkens Side skal du stte Dren, og du skal indrette den med et nederste, et mellemste oget verste Stokvrk.Gns 6 17 Se, jeg bringer nu Vandfloden over Jorden for at udrydde alt Kd underHimmelen, som har Livsnde; alt, hvad der er p Jorden, skal forg.Gns 6 18 Men jeg vil oprette min Pagt med dig. Du skal g ind i Arken med dine Snner,din Hustru og dine Snnekoner:Gns 6 19 og af alle Dyr, af alt Kd skal du bringe et Par af hver Slags ind i Arken for atholde dem i Live hos dig. Han og Hundyr skal det vre,Gns 6 20 af Fuglene efter deres Arter, af Kvget efter dets Arter og af alt Jordens Krybefter dets Arter; Par for Par skal de g ind til dig for at holdes i Live.Gns 6 21 Og du skal indsamle et Forrd af alle Slags Levnedsmidler, for at det kan tjenedig og dem til Fde."Gns 6 22 Og Noa gjorde ganske som Gud havde plagt ham; sledes gjorde han.Gns 7 1 Derp sagde HERREN til Noa: G ind i Arken med hele dit Hus, thi dig har jegfundet retfrdig for mine jne i denne Slgt.Gns 7 2 Af alle rene Dyr skal du tage syv Par, Han og Hun, og af alle urene Dyr eet Par,Han og Hun,Gns 7 3 ligeledes af Himmelens Fugle syv Par, Han og Hun, for at de kan forplante sig phele Jorden.Gns 7 4 Thi om syv Dage vil jeg lade det regne p Jorden i fyrretyve Dage og fyrretyveNtter og udslette alle Vsener, som jeg har gjort, fra Jordens Flade."Gns 7 5 Og Noa gjorde ganske som HERREN havde plagt ham.Gns 7 6 Noa var 600 r gammel, da Vandfloden kom over Jorden.Gns 7 7 Noa gik med sine Snner, sin Hustru og sine Snnekoner ind i Arken for atundslippe Flodens Vande.Gns 7 8 De rene og de urene Dyr, Fuglene og alt, hvad der kryber p Jorden,Gns 7 9 gik Par for Par ind i Arken til Noa, Han og Hundyr, som Gud havde plagt Noa.Gns 7 10 Da nu syv Dage var omme, kom Flodens Vande over Jorden;Gns 7 11 i Noas 600de Lever p den syttende Dag i den anden Mned, den Dag brast detstore Verdensdybs Kilder, og Himmelens Sluser bnedes,Gns 7 12 og Regnen faldt over Jorden i fyrretyve Dage og fyrretyve Ntter.Gns 7 13 Selvsamme Dag gik Noa ind i Arken og med ham hans Snner Sem, Kam og Jafet,hans Hustru og hans tre Snnekoner 10. Gns 7 14 og desuden alle vildtlevende Dyr efter deres Arter, alt Kvg efter dets Arter, altKryb p Jorden efter dets Arter og alle Fugle efter deres Arter, alle Fugle, alt, hvad der har Vinger;Gns 7 15 af alt Kd, som har Livsnde, gik Par for Par ind i Arken til Noa;Gns 7 16 Han og Hundyr af alt Kd gik ind, som Gud havde pbudt, og HERREN lukkedeefter ham.Gns 7 17 Da kom Vandfloden over Jorden i fyrretyve Dage, og Vandet steg og lftedeArken, s den hvedes over Jorden.Gns 7 18 Og Vandet steg og stod hjt over Jorden, og Arken fld p Vandet;Gns 7 19 og Vandet steg og steg over Jorden, s de hjeste Bjerge under Himmelen stodunder Vand;Gns 7 20 femten Alen stod Vandet over dem, s Bjergene stod helt under Vand.Gns 7 21 Da omkom alt Kd, som rrte sig p Jorden, Fugle, Kvg, vildtlevende Dyr og altKryb p Jorden og alle Mennesker;Gns 7 22 alt, i hvis Nse det var Livets nde, alt, hvad der var p det faste Land, dde.Gns 7 23 Sledes udslettedes alle Vsener, der var p Jordens Flade, Mennesker, Kvg,Kryb og Himmelens Fugle; de udslettedes af Jorden, og tilbage blev kun Noa og de, der var hos ham iArken.Gns 7 24 Vandet steg over Jorden i 150 Dage.Gns 8 1 Da ihukom Gud Noa og alle de vilde Dyr og Kvget, som var hos ham i Arken; ogGud lod en Storm fare hen over Jorden, s at Vandet begyndte at falde;Gns 8 2 Verdensdybets Kilder og Himmelens Sluser lukkedes, Regnen fra Himmelenstandsede,Gns 8 3 og Vandet veg lidt efter lidt bort fra Jorden, og Vandet tog af efter de 150 DagesForlb.Gns 8 4 P den syttende Dag i den syvende Mned sad Arken fast p Ararats Bjerge,Gns 8 5 og Vandet vedblev at synke indtil den tiende Mned, og p den frste Dag idenne Mned dukkede Bjergenes Toppe frem.Gns 8 6 Da der var get fyrretyve Dage: bnede Noa den Luge, han havde lavet pArken,Gns 8 7 og sendte en Ravn ud; den flj frem og tilbage, indtil Vandet var trret bort fraJorden.Gns 8 8 Da sendte han en Due ud for at se, om Vandet var sunket fra Jordens Overflade;Gns 8 9 men Duen fandt intet Sted at stte sin Fod og vendte tilbage til ham i Arken,fordi der endnu var Vand over hele Jorden; og han rakte Hnden ud og tog den ind i Arken til sig.Gns 8 10 Derp biede han yderligere syv Dage og sendte s atter Duen ud fra Arken;Gns 8 11 ved Aftenstid kom Duen tilbage til ham, og se, den havde et friskt Olieblad iNbbet. Da sknnede Noa, at Vandet var svundet bort fra Jorden.Gns 8 12 Derp biede han syv Dage til, og da han s sendte Duen ud, kom den ikke meretilbage til ham.Gns 8 13 I Noas 601ste Lever p den frste Dag i den frste Mned var Vandet trretbort fra Jorden. Da tog Noa Dkket af Arken, og da han s sig om, se, da var Jordens Overflade tr.Gns 8 14 P den syv og tyvende Dag i den anden Mned var Jorden tr. 11. Gns 8 15 Da sagde Gud til Noa:Gns 8 16 "G ud af Arken med din Hustru, dine Snner og dine SnnekonerGns 8 17 og for alle Dyr, der er hos dig, alt Kd, Fugle, Kvg og alt Kryb, der kryber pJorden, ud med dig, at de kan vrimle p Jorden og blive frugtbare og mangfoldige p Jorden!"Gns 8 18 Da gik Noa ud med sine Snner, sin Hustru og sine Snnekoner;Gns 8 19 og alle de vildtlevende Dyr, alt Kvget, alle Fuglene og alt Krybet, der kryber pJorden, efter deres Slgter, gik ud af Arken.Gns 8 20 Derp byggede Noa HERREN et Alter og tog nogle af alle de rene Dyr og Fugle ogofrede Brndofre p Alteret.Gns 8 21 Og da HERREN indndede den liflige Duft, sagde han til sig selv: "Jeg vil aldrigmere forbande Jorden for Menneskenes Skyld, thi Menneskehjertets Higen er ond fra Ungdommen af,og jeg vil aldrig mere tilintetgre alt, hvad der lever, sledes som jeg nu har gjort!Gns 8 22 Herefter skal, s lnge Jorden str, Sd og Hst, Kulde og Hede, Sommer ogVinter, Dag og Nat ikke ophre!"Gns 9 1 Derp velsignede Gud Noa og hans Snner og sagde til dem: Bliv frugtbare ogmangfoldige og opfyld Jorden!Gns 9 2 Frygt for eder og Rdsel for eder skal vre over alle Jordens vildtlevende Dyr ogalle Himmelens Fugle og i alt, hvad Jorden vrimler med, og i alle Havets Fisk; i eders Hnd er de givet!Gns 9 3 Alt, hvad der rrer sig og lever, skal tjene eder til Fde; ligesom de grnne Urtergiver jeg eder det alt sammen.Gns 9 4 Dog Kd med Sjlen, det er Blodet, m I ikke spise!Gns 9 5 Men for eders eget Blod krver jeg Hvn; af ethvert Dyr krver jeg Hvn fordet, og af Menneskene indbyrdes krver jeg Hvn for Menneskenes Liv.Gns 9 6 Om nogen udser Menneskers Blod, ved Mennesker skal hans Blod udses, thi isit Billede gjorde Gud Menneskene.Gns 9 7 Men I skal blive frugtbare og mangfoldige! Opfyld Jorden og gr eder til Herreover den!"Gns 9 8 Derp sagde Gud til Noa og hans Snner:Gns 9 9 "Se, jeg opretter min Pagt med eder og eders Efterkommere efter ederGns 9 10 og med hvert levende Vsen, som er hos eder, Fuglene, Kvget og alle Jordensvildtlevende Dyr, alt, hvad der gik ud af Arken, alle Jordens Dyr;Gns 9 11 jeg opretter min Pagt med eder og lover, at aldrig mere skal alt Kd udryddes afFlodens Vande, og aldrig mere skal der komme en Vandflod for at delgge Jorden!"Gns 9 12 Fremdeles sagde Gud: "Dette er Tegnet p den Pagt, jeg til evige Tider oprettermellem mig og eder og hvert levende Vsen, som er hos eder:Gns 9 13 Min Bue stter jeg i Skyen, og den skal vre Pagtstegn mellem mig og Jorden!Gns 9 14 Nr jeg trkker Skyer sammen over Jorden, og Buen da viser sig i Skyerne,Gns 9 15 vil jeg komme den Pagt i Hu, som bestr mellem mig og eder og hvert levendeVsen, det er alt Kd, og Vandet skal ikke mere blive til en Vandflod, som delgger alt Kd.Gns 9 16 Nr Buen da str i Skyerne, vil jeg se hen til den og ihukomme den evige Pagtmellem Gud og hvert levende Vsen, det er alt Kd p Jorden." 12. Gns 9 17 Og Gud sagde til Noa: "Det er Tegnet p den Pagt, jeg opretter imellem mig ogalt Kd p Jorden!"Gns 9 18 Noas Snner, der gik ud af Arken, var Sem, Kam og Jafet; Kam var Fader tilKanaan;Gns 9 19 det var Noas tre Snner, og fra dem stammer hele Jordens Befolkning.Gns 9 20 Noa var Agerdyrker og den frste, der plantede en Vingrd.Gns 9 21 Da han nu drak af Vinen, blev han beruset og blottede sig inde i, sit Telt.Gns 9 22 Da s Kanaans Fader Kam sin Faders Blusel og gik ud og fortalte sine Brdre det;Gns 9 23 men Sem og Jafet tog Kappen, lagde den p deres Skuldre og gik baglns ind ogtildkkede deres Faders Blusel med bortvendte Ansigter, s de ikke s deres Faders Blusel.Gns 9 24 Da Noa vgnede af sin Rus og fik at vide, hvad hans yngste Sn havde gjort vedham,Gns 9 25 sagde han: "Forbandet vre Kanaan, Trlles Trl blive han for sine Brdre!"Gns 9 26 Fremdeles sagde han: "Lovet vre HERREN, Sems Gud, og Kanaan blive hansTrl!Gns 9 27 Gud skaffe Jafet Plads, at han m bo i Sems Telte; og Kanaan blive hans Trl!"Gns 9 28 Noa levede 350 r efter Vandfloden;Gns 9 29 sledes blev Noas fulde Levetid 950 r, og derp dde han.Gns 10 1 Dette er Noas Snner, Sem, Kam og Jafets Slgtebog. Efter Vandfloden fdtesder dem Snner.Gns 10 2 Jafets Snner: Gomer, Magog. Madaj, Javan, Tubal, Mesjek og Tiras.Gns 10 3 Gomers Snner: Asjkenaz, Rifaf og Togarma.Gns 10 4 Javans Snner: Elisja, Tarsis. Kitterne og Rodosboerne;Gns 10 5 fra dem nedstammer de fjerne Strandes Folk. Det var Jafets Snner i deresLande, hver med sit Tungeml, efter deres Slgter og i deres Folkeslag.Gns 10 6 Kams Snner: Kusj, Mlizrajim, Put og Hanaan.Gns 10 7 Kusjs Snner: Seba, Havila, Sabta, Rama og Sabteka. Ramas Snner: Saba ogDedan.Gns 10 8 Og Kusj avlede Nimrod, som var den frste Storhersker p Jorden.Gns 10 9 Han var en vldig Jger for HERRENs jne; derfor siger man: "En vldig Jgetfor HERRENs jne som Nimrod."Gns 10 10 Fra frst af omfattede hans Rige Babel, Erelk, Akkad og Kalne i Sinear;Gns 10 11 fra dette Land drog han til Assyrien og byggede Nineve, Rehobot- Ir, KelaGns 10 12 og Resen mellem Nineve og Kela, det er den store By.Gns 10 13 Mizrajim avlede Luderne,Anamerne, Lehaberne, Naftuherne,Gns 10 14 Patruserne, Kasluherne, fra hvem Filisterne udgik, og Kaftorerne.Gns 10 15 Kanaan avlede Zidon, hans frstefdte, Het,Gns 10 16 Jebusiterne, Amoriterne, Girgasjiterne,Gns 10 17 Hivviterne, Arkiterne, Siniterne,Gns 10 18 Arvaditerne, Zemariterne og Hamatiterne; men senere bredte KanaanernesSlgter sig, 13. Gns 10 19 s at Kanaanernes Omrde strakte sig fra Zidon i Retning af Gerar indtil Gaza,i Retning af Sodoma, Gomorra, Adma,og Zebojim indtil Lasja.Gns 10 20 Det var Kams Snner efter deres Slgter og Tungeml i deres Lande og Folk.Gns 10 21 Men ogs Sem, alle Ebersnnernes Fader, Jafets ldste Broder, fdtes derSnner.Gns 10 22 Sems Snner: Elam, Assur, Arpaksjad, Lud og Aram.Gns 10 23 Arams Snner: Uz, Hul, Geter og Masj.Gns 10 24 Arpaksjad avlede Sjela; Sjela avlede Eber;Gns 10 25 Eber fdtes der to Snner; den ene hed Peleg, thi p hans Tid adsplittedesJordens Befolkning, og hans Broder hed Joktan.Gns 10 26 Joktan avlede Almodad, Sjelef, Hazarmavet, Jera,Gns 10 27 Hadoram, Uzal, Dikla,Gns 10 28 Obal, Abimael, Saba,Gns 10 29 Ofir, Havila og Jobab. Alle disse var Joktans Snner,Gns 10 30 og deres Bosteder strkker sig fra Mesja i Retning af Sefar, stens Bjerge.Gns 10 31 Det var Sems Snner efter deres Slgter og Tungeml i deres Lande og Folk.Gns 10 32 Det var Noas Snners Slgter efter deres Nedstamning, i deres Folk; fra demnedstammer Folkene, som efter Vandfloden bredte sig p Jorden.Gns 11 1 Hele Menneskeheden havde eet Tungeml og samme Sprog.Gns 11 2 Da de nu drog sterp, traf de p en Dal i Sinear, og der slog de sig ned.Gns 11 3 Da sagde de til hverandre: "Kom, lad os stryge Teglsten og brnde dem godt!"De brugte nemlig Tegl som Sten og Jordbeg som Kalk.Gns 11 4 Derp sagde de: "Kom, lad os bygge os en By og et Trn, hvis Top nr tilHimmelen, og skabe os et Navn, for at vi ikke skal spredes ud over hele Jorden!"Gns 11 5 Men HERREN steg ned for at se Byen og Trnet, som Menneskebrnenebyggede,Gns 11 6 og han sagde: "Se, de er eet Folk og har alle eet Tungeml; og nr de nu frst erbegyndt sledes, er intet, som de stter sig for, umuligt for dem;Gns 11 7 lad os derfor stige ned og forvirre deres Tungeml der, s de ikke forstrhverandres Tungeml!"Gns 11 8 Da spredte HERREN dem fra det Sted ud over hele Jorden, og de opgav at byggeByen.Gns 11 9 Derfor kaldte man den Babel, thi der forvirrede HERREN al Jordens Tungeml,og derfra spredte HERREN dem ud over hele Jorden.Gns 11 10 Dette er Sems Slgtebog. Da Sem var 100 r gammel, avlede han Arpaksjad, tor efter Vandfloden;Gns 11 11 og efter at Sem havde avlet Arpaksjad, levede han 500 r og avlede Snner ogDtre.Gns 11 12 Da Atpaksjad havde levet 35 r, avlede han Sjela;Gns 11 13 og efter at Arpaksjad havde avlet Sjela, levede han 403 r og avlede Snner ogDtre.Gns 11 14 Da Sjela havde levet 30 r, avlede han Eber; 14. Gns 11 15 og efter at Sjela havde avlet Eber, levede han 403 r og avlede Snner og Dtre.Gns 11 16 Da Eber havde levet 34 r, avlede han Peleg;Gns 11 17 og efter at Eber havde avlet Peleg, levede han 430 r og avlede Snner ogDtre.Gns 11 18 Da Peleg havde levet 30 r, avlede han Reu;Gns 11 19 og efter at Peleg havde avlet Reu, levede han 209 r og avlede Snner og Dtre.Gns 11 20 Da Reu havde levet 32 r, avlede han Serug;Gns 11 21 og efter at Reu havde avlet Serug, levede han 207 r og avlede Snner ogDtre.Gns 11 22 Da Serug havde levet 30 r, avlede han Nakor;Gns 11 23 og efter at Serug havde avlet Nakor, levede han 200 r og avlede Snner ogDtre.Gns 11 24 Da Nakor havde levet 29 r, avlede han Tara;Gns 11 25 og efter at Nakor havde avlet Tara, levede han 119 r og avlede Snner ogDtre.Gns 11 26 Da Tara havde levet 70 r, avlede han Abram, Nakor og Haran.Gns 11 27 Dette er Taras Slgtebog. Tara avlede Abram, Nako og Haran. Haran avlede Lot.Gns 11 28 Haran dde i sin Fader Taras Levetid i sin Hjemstavn i Ur Kasdim.Gns 11 29 Abram og Nakor tog sig Hustruer; Abrams Hustru hed Saraj, Nakors Milka, enDatter af Haran, Milkas og Jiskas Fader.Gns 11 30 Men Saraj var ufrugtbar og havde ingen Brn.Gns 11 31 Tara tog sin Sn Abram, sin Snnesn Lot, Harans Sn, og sin Snnekone Saraj,hans Sn Abrams Hustru, og frte dem fra Ur Kasdim for at begive sig til Kanaans Land; men da de komtil Karan, slog de sig ned der.Gns 11 32 Taras Levetid var 205 r; og Tara dde i Karan.Gns 12 1 HERREN sagde til Abram: "Drag ud fra dit Land, fra din Slgt og din Faders Hustil det Land, jeg vil vise dig;Gns 12 2 s vil jeg gre dig til et stort Folk, og jeg vil velsigne dig og gre dit Navn stort. ogvr en Velsignelse!Gns 12 3 Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig, og forbande dem, der forbander dig; i digskal alle Jordens Slgter velsignes!"Gns 12 4 Og Abram gik,som HERREN sagde til ham, og Lot gik med ham. Abram var femog halvfjerdsindstyve r, da han drog fra Karan;Gns 12 5 og Abram tog sin Hustru Saraj og sin Brodersn Lot og al den Ejendom, de havdesamlet sig, og de Folk, de havde vundet sig i Karan, og de gav sig p Vej til Kanaans Land og nedederhen.Gns 12 6 Derp drog Abram gennem Landet til Sikems hellige Sted, til Sandsigerens Tr.Det var dengang Kanaanerne boede i Landet.Gns 12 7 Men HERREN benbarede sig for Abram og sagde til ham: "Dit Afkom giver jegdette Land!" Da byggede han der et Alter for HERREN. som havde benbaret sig for ham.Gns 12 8 Derp brd han op derfra og drog til Bjergene sten for Betel, og han slog Lejrmed Betel mod Vest og Aj mod st; og han byggede HERREN et Alter der og pkaldte HERRENs Navn. 15. Gns 12 9 Derp drog Abram fra Plads til Plads og nede Sydlandet.Gns 12 10 Der opstod Hungersnd i Landet; og da Hungersnden i Landet blev trykkende,drog Abram ned til gypten for at bo der som fremmed.Gns 12 11 Da han nu nrmede sig gypten, sagde han til sin Hustru Saraj: Jeg ved jo, at duer en smuk Kvinde;Gns 12 12 nr nu gypterne ser dig, og de mener, at du er min Hustru, slr de mig ihjel oglader dig leve;Gns 12 13 sig derfor, at du er min Sster, for at det m g mig godt, og jeg ikke skal misteLivet for din Skyld!"Gns 12 14 Da han s drog ind i gypten, s gypterne, at hun var en sre smuk Kvinde;Gns 12 15 og Faraos Stormnd, der s hende, priste hende for Farao, og s blev Kvindenfrt til Faraos Hus.Gns 12 16 Men Abram behandlede han godt for hendes Skyld, og han fik Smkvg,Hornkvg og sler, Trlle og Trlkvinder, Aseninder og Kameler.Gns 12 17 Men HERREN ramte Farao og hans Hus med svre Plager for Abrams HustruSarajs Skyld.Gns 12 18 Da lod Farao Abram kalde og sagde: "Hvad har du gjort imod mig! Hvorfor loddu mig ikke vide, at hun er din Hustru?Gns 12 19 Hvorfor sagde du, at hun var din Sster, s at jeg tog hende til Hustru? Se, herhar du nu din Hustru, tag hende og g bort!"Gns 12 20 Og Farao bd sine Mnd flge ham og hans Hustru og al deres Ejendom p Vej;Gns 13 1 og Abram drog atter med sin Hustru og al sin Ejendom fra gypten op tilSydlandet, og Lot drog med ham.Gns 13 2 Abram var meget rig p kvghjorde, Slv og Guld;Gns 13 3 og han vandrede fra Lejrplads til Lejrplads og nede fra Sydlandet til Betel, tildet Sted, hvor hans Teltlejr havde stet frste Gang, mellem Betel og Aj,Gns 13 4 til det Sted, hvor han forrige Gang havde rejst et Alter; og Abram pkaldte derHERRENs Navn.Gns 13 5 Og Lot, der drog med Abram, ejede ligeledes Smkvg, Hornkvg og Telte.Gns 13 6 Men Landet formede ikke at rumme dem, s de kunde bo sammen; thi deresHjorde var for store til, at de kunde bo sammen.Gns 13 7 Da opstod der Strid mellem Abrams og Lots Hyrder; det var dengangKanaanerne og Perizziterne boede i Landet.Gns 13 8 Abram sagde derfor til Lot: "Der m ikke vre Strid mellem os to eller mellemmine og dine Hyrder, vi er jo Frnder!Gns 13 9 Ligger ikke hele Landet dig bent? Skil dig hellere fra mig; vil du til venstre, sgr jeg til hjre, og vil du til hjre, s gr jeg til venstre!"Gns 13 10 Da s Lot sig omkring, og da han s, at hele Jordanegnen (det var fr HERRENdelagde Sodoma og Gomorra) var vandrig som HERRENs Have, som gyptens Land, hen ad Zoar til,Gns 13 11 valgte han sig hele Jordanegnen. S brd Lot op og drog sterp, og de skiltes,Gns 13 12 idet Abram slog sig ned i Kanaans Land, medens Lot slog sig ned i JordanegnensByer og drog med sine Telte fra Sted til Sted helt hen til Sodoma. 16. Gns 13 13 Men Mndene i Sodoma var ugudelige og store Syndere mod HERREN.Gns 13 14 Efter at Lot havde skilt sig fra Abram, sagde HERREN til denne: "Lft dit Blik ogse dig om der, hvor du str, mod Nord, mod Syd, mod st og mod Vest;Gns 13 15 thi hele det Land, du ser, vil jeg give dig og dit Afkom til evig Tid,Gns 13 16 og jeg vil gre dit Afkom som Jordens Stv, s at det lige s lidt skal kunnetlles, som nogen kan tlle Jordens Stv.Gns 13 17 Drag nu gennem Landet p Kryds og tvrs, thi dig giver jeg det!"Gns 13 18 S drog Abram fra Sted til Sted med sine Telte og kom til Mamres Lund i Hebron,hvor han slog sig ned og byggede HERREN et Alter.Gns 14 1 Dengang Amrafel var Konge i Sinear, Arjok i Ellasar, Kedorlaomer i Elam og Tidali Gojim.Gns 14 2 l de i Krig med Kong Bera af Sodoma, Kong Birsja af Gomorra, Kong Sjinab afAdma, Kong Sjemeher af Zebojim og Kongen i Bela, det et Zoar.Gns 14 3 Alle disse havde slet sig sammen og var rykket frem til Siddims Dal, det erSalthavet.Gns 14 4 I tolv r havde de stet under Kedorlaomer, men i det trettende faldt de fra;Gns 14 5 og i det fjortende r kom Kedorlaomer og de Konger, som fulgte ham. Frst slogde Refaiterne i Asjtarot Karnajim, Zuziterne i Ham, Emiterne i Sjave KirjatajimGns 14 6 og Horiterne i Seirs Bjerge hen ad El-Paran til ved rkenens Rand;Gns 14 7 s vendte de om og drog til Misjpatkilden, det er Hadesj, og slog Amalekiterne ihele deres Omrde og liges de Amoriter, der boede i Hazazon Tamar.Gns 14 8 Da drog Sodomas, Gomorras, Admas, Zebojims og Belas, det er Zoats, Konger udog indlod sig i Siddims Dal i KampGns 14 9 med Kong Kedorlaomer af Elam, Kong Tidal af Gojim, Kong Amrafel af Sinear ogKong Arjok af Ellasar, fire Konger mod fem.Gns 14 10 Men Siddims Dal var fuld af Jordbeggruber; og da Sodomas og Gomorras Kongerblev slet p Flugt, styrtede de i dem, medens de, der blev tilbage, flyede op i Bjergene.Gns 14 11 S tog Fjenden alt Godset i Sodoma og Gomorra og alle Levnedsmidlerne ogdrog bort;Gns 14 12 ligeledes tog de, da de drog bort, Abrams Brodersn Lot og alt hans Gods medsig; thi han boede i Sodoma.Gns 14 13 Men en Flygtning kom og meldte det til Hebreren Abram, der boede ved denLund, som tilhrte Amoriten Mamre, en Broder til Esjkol og Aner, der ligesom han var AbramsPagtsfller.Gns 14 14 Da nu Abram hrte, at hans Frnde var taget til Fange, mnstrede han sineHusfolk, de hjemmefdte Trlle, 318 Mand, og satte efter Fjenden til Dan;Gns 14 15 der faldt han og hans Trlle over dem om Natten, slog dem p Flugt og forfulgtedem op til Hoba norden for Damaskus.Gns 14 16 Derefter bragte han alt Godset tilbage; ogs sin Frnde Lot og hans Gods frtehan tilbage og ligeledes Kvinderne og Folket.Gns 14 17 Da han nu kom tilbage fra Sejren over Kedorlaomer og de Konger, der fulgteham, gik Sodomas Konge ham i Mde i Sjavedalen, det er Kongedalen. 17. Gns 14 18 Men Salems Konge Melkizedek, Gud den Allerhjestes Prst, bragte Brd og VinGns 14 19 og velsignede ham med de Ord: "Priset vre Abram for Gud den Allerhjeste,Himmelens og Jordens Skaber,Gns 14 20 og priset vre Gud den Allerhjeste, der gav dine Fjender i din Hnd!" OgAbram gav ham Tiende af alt.Gns 14 21 Sodomas Konge sagde derp til Abram: "Giv mig Menneskene og behold selvGodset!"Gns 14 22 Men Abram svarede Sodomas Konge: "Til HERREN, Gud den Allerhjeste,Himmelens og Jordens Skaber, lfter jeg min Hnd p,Gns 14 23 at jeg ikke vil tage s meget som en Trd eller en Sandalrem eller overhovedetnoget som helst af din Ejendom; du skal ikke sige, at du har gjort Abram rig!Gns 14 24 Jeg vil intet have, kun hvad de unge Mnd har fortret, og mine Ledsagere,Aner, Esjkol og Mamres Del, lad dem f deres Del!"Gns 15 1 Nogen Tid efter kom HERRENS Ord til Abram i et Syn sledes: "Frygt ikke,Abram, jeg er dit Skjold; din Ln skal blive sre stor!"Gns 15 2 Men Abram svarede: "Herre", HERRE, hvad kan du give mig, nr jeg dog grbarnls bort, og en Mand fra Damaskus, Eliezer, skal arve mit Hus."Gns 15 3 Og Abram sagde: "Du har jo intet Afkom givet mig, og se, min Hustrl kommertil at arve mig!"Gns 15 4 Og se, HERRENs Ord kom til ham sledes: "Han kommer ikke til at arve dig, menden, der udgr af dit Liv, han skal arve dig."Gns 15 5 Derp frte han ham ud i det fri og sagde: "Se op mod Himmelen og prv, omdu kan tlle Stjernerne!" Og han sagde til ham: "Sledes skal dit Afkom blive!"Gns 15 6 Da troede Abram HERREN, og han regnede ham det til Retfrdighed.Gns 15 7 Derp sagde han til ham: "Jeg er HERREN, som frte dig bort fra Ur Kasdim for atgive dig dette Land i Eje!"Gns 15 8 Men han svarede: "Herre, HERRE, hvorp kan jeg kende, at jeg skal f det i Eje?"Gns 15 9 Da sagde han til ham: "Tag mig en trers Kvie, en trers Ged og en trers Vder,en Turteldue og en Smfugl!"Gns 15 10 S tog han alle disse Dyr skar dem midt over og lagde Halvdelene over forhinanden; dog skar han ikke Fuglene over.Gns 15 11 Da slog der Rovfugle ned p de dde Kroppe, men Abram skrmmede dembort.Gns 15 12 Da Solen s var ved at g ned, faldt der Dvale over Abram, og se, Rdsel faldtover ham, et stort Mrke.Gns 15 13 Og han sagde til Abram: "Vide skal du, at dit Afkom skal bo som fremmede i etLand, der ikke er deres eget; de skal trlle for dem og mishandles af dem i 400 r.Gns 15 14 Dog vil jeg ogs dmme det Folk, de kommer til at trlle for, og siden skal devandre ud med meget Gods.Gns 15 15 Men du skal fare til dine Fdre i Fred og blive jordet i en god Alderdom.Gns 15 16 I fjerde Slgtled skal de vende tilbage hertil; thi endnu er AmoriternesSyndeskyld ikke fuldmoden." 18. Gns 15 17 Da Solen var get ned og Mrket faldet p, viste der sig en rygende Ovn med enflammende Ildslue, der skred frem mellem de snderskrne Kroppe.Gns 15 18 P den Dag sluttede HERREN Pagt med Abram, idet han sagde: "Dit Afkom giverjeg dette Land fra gyptens Bk til den store Flod, Eufratfloden,Gns 15 19 det er Keniterne, Henizziterne, Kadmoniterne,Gns 15 20 Hetiterne, Perizziterne, Refaiterne,Gns 15 21 Amoriterne, Kanaanerne, Girgasjiterne, Hivviterne og Jebusiterne."Gns 16 1 Abrams Hustru Saraj fdte ham intet Barn. Men Saraj havde en gyptiskTrlkvinde ved Navn Hagar;Gns 16 2 og Saraj sagde til Abram: "HERREN har jo ngtet mig Brn; g derfor ind til minTrlkvinde, mske kan jeg f en Sn ved hende!" Og Abram adld Saraj.Gns 16 3 S tog Abrams Hustru Saraj sin Trlkvinde, gypterinden Hagar, efter at Abramhavde boet ti r i Kanaans Land, og gav sin Mand Abram hende til Hustru;Gns 16 4 og han gik ind til Hagar, og hun blev frugtsommelig. Men da hun s, at hun varfrugtsommelig, lod hun hnt om sin Herskerinde.Gns 16 5 Da sagde Saraj til Abram: "Min Krnkelse komme over dig! Jeg lagde selv minTrlkvinde i din Favn, og nu hun ser, at hun skal fde, lader hun hnt om mig; HERREN vre Dommermellem mig og dig!"Gns 16 6 Abram svarede Saraj: "Din Trldkvinde er i din Hnd, gr med hende, hvad dufinder for godt!" Da plagede Saraj hende, s hun flygtede for hende.Gns 16 7 Men HERRENs Engel fandt hende ved Vandkilden i rkenen, ved Kilden p Vejentil Sjur;Gns 16 8 og han sagde: "Hvorfra kommer du, Hagar, Sarajs Trlkvinde, og hvor gr duhen?" Hun svarede: "Jeg flygter for min Herskerinde Saraj!"Gns 16 9 Da sagde HERRENs Engel til hende: "Vend tilbage til din Herskerinde og find dig ihendes Mishandling!"Gns 16 10 Og HERRENs Engel sagde til hende: "Jeg vil gre dit Afkom s talrigt, at det ikkekan tlles."Gns 16 11 Og HERRENs Engel sagde til hende: "Se, du er frugtsommelig, og du skal fde enSn, som du skal kalde Ismael, thi HERREN har hrt, hvad du har lidt;Gns 16 12 og han skal blive et Menneske Vildsel, hvis Hnd er mod alle, og alles Hndmod ham, og han skal ligge i Strid med alle sine Frnder!"Gns 16 13 S gav hun HERREN, der havde talet til hende, Navnet: Du er en Gud, som ser;thi hun sagde: "Har jeg virkelig her set et Glimt af ham, som ser mig?"Gns 16 14 Derfor kaldte man Brnden Beer-lahaj-roi; den ligger mellem Kadesj og Bered.Gns 16 15 Og Hagar fdte Abram en Sn, og Abram kaldte Snnen, Hagar fdte ham,Ismael.Gns 16 16 Abram var seks og firsindstyve r gammel, da Hagar fdte ham Ismael.Gns 17 1 Da Abram var ni og halvfemsindstyve r gammel, benbarede HERREN sig forham og sagde til ham: "Jeg er Gud den Almgtige; vandre for mit syn og vr ustraffelig,Gns 17 2 s vil jeg oprette min Pagt mellem mig og dig og give dig et overvttes stortAfkom!" 19. Gns 17 3 Da faldt Abram p sit Ansigt, og Gud sagde til ham:Gns 17 4 "Fra min Side er min Pagt med dig, at du skal blive Fader til en Mngde Folk;Gns 17 5 derfor skal dit Navn ikke mere vre Abram, men du skal hedde Abraham, thi jeggr dig til Fader til en Mngde Folk.Gns 17 6 Jeg vil gre dig overvttes frugtbar og lade dig blive til Folk, og Konger skalnedstamme fra dig.Gns 17 7 Jeg opretter min Pagt mellem mig og dig og dit Afkom efter dig fra Slgt tilSlgt, og det skal vre en evig Pagt, at jeg vil vre din Gud og efter dig dit Afkoms Gud;Gns 17 8 og jeg giver dig og dit Afkom efter dig din Udlndigheds Land, hele KanaansLand, til evigt Eje, og jeg vil vre deres Gud!"Gns 17 9 Derp sagde Gud til Abraham: "Men du p din Side skal holde min Pagt, du ogdit Afkom efter dig fra Slgt til Slgt;Gns 17 10 og dette er min Pagt, som I skal holde, Pagten mellem mig og eder, at alt afMandkn hos eder skal omskres.Gns 17 11 I skal omskres p eders Forhud, det skal vre et Pagtstegn mellem mig ogeder;Gns 17 12 otte Dage gamle skal alle af Mandkn omskres hos eder i alle kommendeSlgter, bde de hjemmefdte Trlle og de, som er kbt, alle fremmede, som ikke hrer til dit Afkom;Gns 17 13 omskres skal bde dine hjemmefdte og dine kbte. Min Pagt p edersLegeme skal vre en evig Pagt!Gns 17 14 Men de uomskrne, det af Mandkn, der ikke Ottendedagen omskres pForhuden, de skal udryddes af deres Folk; de har brudt min Pagt!"Gns 17 15 Endvidere sagde Gud til Abraham: "Din Hustru Saraj skal du ikke mere kaldeSaraj, hendes Navn skal vre Sara;Gns 17 16 jeg vil velsigne hende og give dig en Sn ogs ved hende; jeg vil velsigne hende,og hun skal blive til Folk, og Folkeslags Konger skal nedstamme fra hende!"Gns 17 17 Da faldt Abraham p sit Ansigt og lo, idet han tnkte: "Kan en hundredrig fBrn, og kan Sara med sine halvfemsindstyve r fde en Sn?"Gns 17 18 Abraham sagde derfor til Gud: "Mtte dog Ismael leve for dit syn!"Gns 17 19 Men Gud sagde: "Nej, din gtehustru Sara skal fde dig en Sn, som du skalkalde Isak; med ham vil jeg oprette min Pagt, og det skal vre en evig Pagt, der skal glde hans Afkomefter ham!Gns 17 20 Men hvad Ismael angr, har jeg bnhrt dig: jeg vil velsigne ham og gre hamfrugtbar og give ham et overvttes talrigt Afkom; tolv Stammehvdinger skal han avle, og jeg vil greham til et stort Folk.Gns 17 21 Men min Pagt opretter jeg med Isak, som Sara skal fde dig om et r ved denneTid."Gns 17 22 S hrte han op at tale med ham; og Gud steg op fra Abraham.Gns 17 23 Da tog Abraham sin Sn Ismael og alle sine hjemmefdte og de kbte, alt afMandkn i Abrahams Hus, og omskar selvsamme Dag deres Forhud, sledes som Gud havde plagt ham.Gns 17 24 Abraham var ni og halvfemsindstyve r, da han blev omskret p sin Forhud;Gns 17 25 og hans Sn Ismael var tretten r, da han blev omskret p sin Forhud. 20. Gns 17 26 Selvsamme Dag blev Abraham og hans Sn Ismael omskret;Gns 17 27 og alle Mnd i hans Hus, bde de hjemmefdte og de, der var kbt, defremmede, blev omskret tillige med ham.Gns 18 1 Siden benbarede HERREN sig for ham ved Mamres Lund, engang han sad iTeltdren p den hedeste Tid af Dagen.Gns 18 2 Da han s op, fik han je p tre Mnd, der stod foran ham. S snart han fik jep dem, lb han dem i Mde fra Teltdren, bjede sig til JordenGns 18 3 og sagde: "Herre, hvis jeg har fundet Nde for dine jne, s g ikke din Trlforbi!Gns 18 4 Lad der blive hentet lidt Vand, s I kan tvtte eders Fdder og hvile ud underTret.Gns 18 5 S vil jeg bringe et Stykke Brd, for at I kan styrke eder; siden kan I drage videre- da eders Vej nu engang har frt eder forbi eders Trl!" De svarede: "Gr, som du siger!"Gns 18 6 Da skyndte Abraham sig ind i Teltet til Sara og sagde: "Tag hurtigt tre Ml fintMel, lt det og bag Kager deraf!"Gns 18 7 S ilede han ud til Kvget, tog en fin og lkker Kalv og gav den til Svenden, oghan tilberedte den i Hast.Gns 18 8 Derp tog han Surmlk og Sdmlk og den tilberedte Kalv, satte det for demog gik dem til Hnde under Tret, og de spiste.Gns 18 9 Da sagde de til ham: "Hvor er din Hustru Sara?" Han svarede: "Inde i Teltet!"Gns 18 10 S sagde han: "Nste r ved denne Tid kommer jeg til dig igen, og s har dinHustru Sara en Sn!" Men Sara lyttede i Teltdren bag ved dem;Gns 18 11 og da Abraham og Sara var gamle og hjt oppe i rene, og det ikke mere gikSara p Kvinders Vis,Gns 18 12 lo hun ved sig selv og tnkte: "Skulde jeg virkelig fle Attr. nu jeg er affldig,og min Herre er gammel?"Gns 18 13 Da sagde HERREN til Abraham: "Hvorfor ler Sara og tnker: Skulde jeg virkeligfde en Sn. nu jeg er gammel?Gns 18 14 Skulde noget vre umuligt for Herren? Nste r ved denne Tid kommer jeg tildig igen, og s har Sara en Sn!"Gns 18 15 Men Sara ngtede og sagde: "Jeg lo ikke!" Thi hun frygtede. Men han sagde:"Jo, du lo!"Gns 18 16 S brd Mndene op derfra hen ad Sodoma til, og Abraham gik med for at flgedem p Vej.Gns 18 17 Men HERREN sagde ved sig selv: "Skulde jeg vel dlge for Abraham, hvad jeg hari Sinde at gre.Gns 18 18 da Abraham dog skal blive til et stort og mgtigt Folk, og alle Jordens Folk skalvelsignes i ham?Gns 18 19 Jeg har jo udvalgt ham, for at han skal plgge sine Brn og sine Efterkommereat vogte p HERRENs Vej ved at ve Retfrdighed og Ret, for at HERREN kan give Abraham alt, hvad hanhar forjttet ham." 21. Gns 18 20 Da sagde HERREN: "Sandelig. Skriget over Sodoma og Gomorra er stort, og deresSynd er sre svar.Gns 18 21 Derfor vil jeg stige ned og se. om de virkelig har handlet s galt. som det lyder tilefter Skriget over dem, der har net mig - derom vil jeg have Vished!"Gns 18 22 Da vendte Mndene sig bort derfra og drog ad Sodoma til; men HERREN blevstende foran Abraham.Gns 18 23 Og Abraham trdte nrmere og sagde: "Vil du virkelig udrydde retfrdigesammen med gudlse?Gns 18 24 Mske findes der halvtredsindstyve retfrdige i Byen; vil du da virkelig udryddedem og ikke tilgive Stedet for de halvtredsindstyve retfrdiges Skyld, som findes derinde.Gns 18 25 Det vre langt fra dig at handle sledes: at ihjelsl retfrdige sammen medgudlse, s de retfrdige fr samme Skbne som de gudlse - det vre langt.fra dig! Skulde den, derdmmer hele Jorden, ikke selv ve Ret?"Gns 18 26 Da sagde HERREN: "Dersom jeg finder halvtredsindstyve retfrdige i Sodoma, iselve Byen, vil jeg for deres Skyld tilgive hele Stedet!"Gns 18 27 Men Abraham tog igen til Orde: "Se, jeg har dristet mig til at tale til min Herre,sknt jeg kun er Stv og Aske!Gns 18 28 Mske mangler der fem i de halvtredsindstyve retfrdige - vil du da delggehele Byen for fems Skyld?" Han svarede: "Jeg vil ikke delgge Byen, hvis jeg finder fem og fyrretyve iden."Gns 18 29 Men han blev ved at tale til ham: "Mske findes der fyrretyve i den!" Han.svarede: "For de fyrretyves Skyld vil jeg lade det vre."Gns 18 30 Men han sagde: "Min Herre m ikke blive vred, men lad mig tale: Mske findesder tredive i den!" Han svarede: "Jeg skal ikke gre det, hvis jeg finder tredive i den."Gns 18 31 Men han sagde: "Se, jeg har dristet mig til at tale til min Herr: Mske findes detyve i den!" Han svarede: "For de tyves Skyld vil jeg lade vre at delgge den."Gns 18 32 Men han sagde: "Min Herre m ikke blive vred, men lad mig kun tale denne eneGang endnu; mske findes der ti i den!" Han svarede: "For de tis Skyld vil jeg lade vre at delggeden."Gns 18 33 Da nu HERREN havde talt ud med Abraham, gik han bort; og Abraham vendtetilbage til sin Bolig.Gns 19 1 De to Engle kom nu til Sodoma ved Aftenstid. Lot sad i Sodomas Port, og da hanfik je p dem, stod han op og gik dem i Mde, bjede sig til JordenGns 19 2 og sagde: "Kre Herrer, tag dog ind og overnat i eders Trls Hus og tvt edersFdder; i Morgen tidlig kan I drage videre!" Men de sagde: "Nej, vi vil overnatte p Gaden."Gns 19 3 Da ndte han dem strkt, og de tog ind i hans Hus; derp tilberedte han dem etMltid og bagte usyrede Kager, og de spiste.Gns 19 4 Men endnu fr de havde lagt sig, stimlede Byens Folk, Indbyggerne i Sodoma,sammen omkring Huset, bde gamle og unge, alle uden Undtagelse,Gns 19 5 og de rbte til Lot: "Hvor er de Mnd, der kom til dig i Nat Kom herud meddem, for at vi kan stille vor Lyst p dem!"Gns 19 6 Da gik Lot ud til dem i Porten, men Dren lukkede han efter sig. 22. Gns 19 7 Og han sagde: "Gr dog ikke noget ondt, mine Brdre!Gns 19 8 Se, jeg har to Dtre, der ikke har kendt Mand; dem vil jeg bringe ud til eder, ogmed dem kan I gre, hvad I lyster; men disse Mnd m I ikke gre noget, siden de nu engang erkommet ind under mit Tags Skygge!"Gns 19 9 Men de sagde: "Bort med dig! Her er den ene Mand kommet og bor somfremmed, og nu vil han spille Dommer! Kom, lad os handle vrre med ham end med dem!" Og detrngte ind p Manden, p Lot, og nrmede sig Dren for at sprnge den.Gns 19 10 Da rakte Mndene Hnden ud og trak Lot ind til sig og lukkede Dren;Gns 19 11 men Mndene uden for Porten til Huset slog de med Blindhed, bde store ogsm, s de forgves sgte at finde Porten.Gns 19 12 Derp sagde Mndene til Lot: "Hvem der ellers hrer dig til her, dineSvigersnner, dine Snner og Dtre, alle, som hrer dig til i Byen, m du fre bort fra dette Sted;Gns 19 13 thi vi str i Begreb med at delgge Stedet her, fordi Skriget over dem er blevets stort for HERREN, at HERREN har sendt os for at delgge dem."Gns 19 14 Da gik Lot ud og sagde til sine Svigersnner, der skulde gte hans Dtre: "Stop, g bort herfra, thi HERREN vil delgge Byen!" Men hans Svigersnner troede, at han drev Spgmed dem.Gns 19 15 Da Morgenen s gryede, skyndede Englene p Lot og sagde: "Tag din Hustru ogdine to Dtre, som bor hos dig, og drag bort, for at du ikke skal rives bort ved Byens Syndeslkyld!"Gns 19 16 Og da han tvede, greb Mndene ham,.hans Hustru og hans to Dtre vedHnden, thi HERREN vilde skne ham, og de frte ham bort og bragte ham i Sikkerhed uden for Byen.Gns 19 17 Og idet de frte dem uden for Byen, sagde de: "Det glder dit Liv! Se dig ikketilbage og stands ikke nogensteds i Jordanegnen, men red dig op i Bjergene, for at du ikke skalomkomme!"Gns 19 18 Men Lot sagde til dem: "Ak nej, Herre!Gns 19 19 Din Trl har jo fundet Nde for dine jne, og du har vist mig stor Godhed ogfrelst mit Liv; men jeg kan ikke n op i Bjergene og undfly Ulykken; den indhenter mig s jeg mister Livet.Gns 19 20 Se, den By der er nr nok til at jeg kan flygte derhen; den betyder jo ikke stort,lad mig redde mig derhen, den betyder jo ikke stort, og mit Liv er frelst!"Gns 19 21 Da svarede han: "Ogs i det Stykke har jeg bnhrt dig; jeg vil ikke delggeden By, du nvner;Gns 19 22 men red dig hurtigt derhen, thi jeg kan intet gre, fr du nr derhen!" Derforkaldte man Byen Zoar.Gns 19 23 Da Solen steg op over Landet og Lot var net til Zoar,Gns 19 24 lod HERREN Svovl og Ild regne over Sodoma og Gomorra fra HERREN, fraHimmelen;Gns 19 25 og han delagde disse Byer og hele Jordanegnen og alle Byernes Indbyggere ogLandets Afgrde.Gns 19 26 Men hans Hustru, som gik efter ham, s sig tilbage og blev til en Saltsttte.Gns 19 27 Nste Morgen, da Abraham gik hen til det Sted, hvor han havde stet hosHERREN, 23. Gns 19 28 og vendte sit Blik mod Sodoma og Gomorra og hele Jordanegnen. s han Rgstige til Vejrs fra Landet som Rgen fra en Smelteovn.Gns 19 29 Da Gud tilintetgjorde Jordanegnens Byer, kom han Abraham i Hu og frte Lot udaf delggelsen, som han lod komme over de Byer, Lot boede i.Gns 19 30 Men Lot drog op fra Zoar og slog sig ned i Bjergene med sine Dtre, thi hanturde ikke blive i Zoar; og han boede i en Hule med sine to Dtre.Gns 19 31 Da sagde den ldste til den yngste: "Vor Fader er gammel, og der findes ingenMnd her i Landet, som kunde komme til os p vanlig Vis.Gns 19 32 Kom, lad os give vor Fader Vin at drikke og ligge hos ham for at f Afkom ved vorFader!"Gns 19 33 De gav ham da Vin at drikke samme Nat; og den ldste lagde sig hos sin Fader,og han sansede hverken, at hun lagde sig, eller at hun stod op.Gns 19 34 Nste Dag sagde den ldste til den yngste: "Jeg l i Gr Nat hos min Fader; nuvil vi ogs give ham Vin at drikke i Nat, og g du s ind og lg dig hos ham, for at vi kan f Afkom ved vorFader!"Gns 19 35 S gav de atter den Nat deres Fader Vin at drikke, og den yngste lagde sig hosham, og han sansede hverken, at hun lagde sig, eller at hun stod op.Gns 19 36 Sledes blev begge Lots Dtre frugtsommelige ved deres Fader;Gns 19 37 og den ldste fdte en Sn, som hun kaldte Moab; han er Moabs Stamfaderden Dag i Dag.Gns 19 38 Liges fdte den yngste en Sn, som hun kaldte Ben Ammi; han erAmmoniternes Stamfader den Dag i Dag.Gns 20 1 Der P brd Abraham op derfra til Sydlandet og slog sig ned mellem Kadesj ogSjur og boede som fremmed i Gerar.Gns 20 2 Da nu Abraham sagde om sin Hustru Sara, at hun var hans Sster, sendte KongAbimelek af Gerar Bud og lod Sara hente til sig.Gns 20 3 Men Gud kom til Abimelek i en Drm om Natten og sagde til ham: "Se, du skald for den Kvindes Skyld, som du har taget, thi hun er en anden Mands Hustru!"Gns 20 4 Abimelek var imidlertid ikke kommet hende nr; og han sagde: "Herre, vil duvirkelig.sl retfrdige Folk ihjel?Gns 20 5 Har han ikke sagt mig, at hun er hans Sster? Og hun selv har ogs sagt, at haner hendes Broder; i mit Hjertes Troskyldighed og med rene Hnder har jeg gjort dette."Gns 20 6 Da sagde Gud til ham i Drmmen: "Jeg ved, at du har gjort det i dit HjertesTroskyldighed, og jeg har ogs hindret dig i at synde imod mig; derfor tilstedte jeg dig ikke at rre hende.Gns 20 7 Men send nu Mandens Hustru tilbage, thi han er en Profet, s han kan g iForbn for dig, og du kan blive i Live; men sender du hende ikke tilbage, s vid, at du og alle dine erddsens!"Gns 20 8 Tidligt nste Morgen lod Abimelek alle sine Tjenere kalde og fortalte dem dethele, og Mndene blev sre forfrdede.Gns 20 9 Men Abimelek lod Abraham kalde og sagde til ham: "Hvad har du dog gjort imodos? Og hvad har jeg forbrudt imod dig, at du bragte denne store Synd over mig og mit Rige? Du har gjortimod mig, hvad man ikke br gre!" 24. Gns 20 10 Og Abimelek sagde til Abraham: "Hvad bragte dig til at handle sledes?"Gns 20 11 Abraham svarede: "Jo, jeg tnkte: Her er sikkert ingen Gudsfrygt p dette Sted,s de vil sl mig ihjel for min Hustrus Skyld.Gns 20 12 Desuden er hun virkelig min Sster, min Faders Datter, kun ikke min Moders;men hun blev min Hustru.Gns 20 13 Og da nu Gud lod mig flakke om fjernt fra min Faders Hus, sagde jeg til hende:Den Godhed m du vise mig, at du overalt, hvor vi kommer hen, siger, at jeg er din Broder."Gns 20 14 Derp tog Abimelelk Smkvg og Hornkvg, Trlle og Trlkvinder og gavAbraham dem og sendte hans Hustru Sara tilbage til ham;Gns 20 15 og Abimelek sagde til ham: "Se, mit Land ligger bent for dig; sl dig ned, hvordu lyster!"Gns 20 16 Men til Sara sagde han: "Jeg har givet din Broder 1000 Sekel Slv, det skal vredig Godtgrelse for alt, hvad der er tilstdt dig. Hermed har du fet fuld Oprejsning."Gns 20 17 Men Abraham gik i Forbn hos Gud, og Gud helbredte Abimelek og hans Hustruog Medhustruer, s at de atter fik Brn.Gns 20 18 HERREN havde nemlig lukket for ethvert Moderliv i Abimeleks Hus for AbrahamsHustru Saras Skyld.Gns 21 1 HERREN s til Sara, som han havde lovet, og HERREN gjorde ved Sara, som hanhavde sagt,Gns 21 2 og hun undfangede og fdte Abraham en Sn i hans Alderdom, til den Tid Gudhavde sagt ham.Gns 21 3 Abraham kaldte den Sn, han fik med Sara, Isak;Gns 21 4 og Abraham omskar sin Sn Isak, da han var otte Dage gammel, sledes somGud havde plagt ham.Gns 21 5 Abraham var 100 r gammel, da hans Sn Isak fdtes ham.Gns 21 6 Da sagde Sara: "Gud ham beredt mig Latter; enhver, der hrer det, vil le admig."Gns 21 7 Og hun sagde: "Hvem skulde have sagt Abraham, at Sara ammer Brn! Sandelig,jeg har fdt ham en Sn i hans Alderdom!"Gns 21 8 Drengen voksede til og blev vnnet fra, og Abraham gjorde et stort Gstebud,den dag Isak blev vnnet fra.Gns 21 9 Men da Sara s gypterinden Hagars Sn, som hun havde fdt Abraham, legemed hendes Sn Isak,Gns 21 10 sagde hun til Abraham: "Jag den Trlkvinde og hendes Sn bort, thi ikke skaldenne Trlkvindes Sn arve sammen med min Sn, med Isak!"Gns 21 11 Derover blev Abraham sre ilde til Mode for sin Sns Skyld;Gns 21 12 men Gud sagde til Abraham: "Vr ikke ilde til Mode over Drengen og dinTrlkvinde, men adlyd Sara i alt, hvad hun siger dig, thi efter Isak skal dit Afkom nvnes;Gns 21 13 men ogs Trlkvindens Sn vil jeg gre til et stort Folk; han er jo dit Afkom!"Gns 21 14 Tidligt nste Morgen tog da Abraham Brd og en Sk Vand og gav Hagar det,og Drengen satte han p hendes Skulder, hvorp han sendte hende bort. Som hun nu vandrede af Sted,for hun vild i Beersjebas rken, 25. Gns 21 15 og Vandet slap op i hendes Sk; da lagde hun Drengen hen under en af BuskeneGns 21 16 og gik hen og satte sig i omtrent et Pileskuds Afstand derfra, idet hun sagde vedsig selv: "Jeg kan ikke udholde at se Drengen d!" Og sledes sad hun, medens Drengen grd hjt.Gns 21 17 Da hrte Gud Drengens Grd, og Guds Engel rbte til Hagar fra Himmelen ogsagde til hende: "Hvad fattes dig, Hagar? Frygt ikke, thi Gud har hrt Drengens Rst der, hvor,han ligger;Gns 21 18 rejs dig, hjlp Drengen op og tag ham ved Hnden, thi jeg vil gre ham til etstort Folk!"Gns 21 19 Da bnede Gud hendes jne, s hun fik je p en Brnd med Vand; og hun gikhen og fyldte Skken med Vand og gav Drengen at drikke.Gns 21 20 Og Gud var med Drengen, og han voksede til; og han bosatte sig i rkenen ogblev Bueskytte.Gns 21 21 Han boede i Parans rken, og hans Moder tog ham en Hustru fra gypten.Gns 21 22 Ved den Tid sagde Abimelek og hans Hrfrer Pikol til Abraham: "Gud er meddig i alt, hvad du tager dig for;Gns 21 23 tilsvrg mig derfor her ved Gud, at du aldrig vil vre trols mod mig eller mineEfterkommere, men at du vil handle lige s venligt mod mig og det Land, du gster, som jeg har handletmod dig!"Gns 21 24 Da svarede Abraham: "Jeg vil svrge!"Gns 21 25 Men Abraham krvede Abimelek til Regnskab for en Brnd, som Abimeleks Folkhavde tilranet sig.Gns 21 26 Da svarede Abimelek: "Jeg ved intet om, hvem der har gjort det; hverken har duunderrettet mig derom, ej heller har jeg hrt det fr i Dag!"Gns 21 27 Da tog Abraham Smkvg og Hornkvg og gav Abimelek det, og derp sluttedede Pagt med hinanden.Gns 21 28 Men Abraham satte syv Lam til Side,Gns 21 29 og da Abimelek spurgte ham: "Hvad betyder de syv Lam, du der har sat til Side?"Gns 21 30 svarede han: "Jo, de syv Lam skal du modtage af min Hnd til Vidnesbyrd om, atjeg har gravet denne Brnd."Gns 21 31 Derfor kaldte man dette Sted Beersjeba, thi der svor de hinanden Eder;Gns 21 32 og de sluttede Pagt ved Beersjeba. S brd Abimelek og hans Hrfrer Pikol opog vendte tilbage til Filisternes Land.Gns 21 33 Men Abraham plantede en Tamarisk i Beersjeba og pkaldte der HERREN denevige Guds Navn.Gns 21 34 Og Abraham boede en Tid lang; som fremmed i Filisternes Land.Gns 22 1 Efter disse Begivenheder satte Gud Abraham p Prve og sagde til ham:"Abraham!" Han svarede: "Se, her er jeg!"Gns 22 2 Da sagde han: "Tag din Sn Isak, din eneste, ham, du elsker, og drag hen tilMorija Land.og bring ham der som Brndoffer p et af Bjergene, som jeg vil vise dig!"Gns 22 3 Da sadlede Abraham tidligt nste Morgen sit sel, tog to af sine Drenge og sinSn Isak med sig, og efter at have klvet Offerbrnde gav han sig p Vandring; til det Sted, Gud havdesagt ham.Gns 22 4 Da Abraham den tredje Dag s. op, fik han je p Stedet langt borte. 26. Gns 22 5 S sagde Abraham til sine Drenge: "Bliv her med selet, medens jeg og Drengenvandrer der. hen for at tilbede; s kommer vi tilbage til eder."Gns 22 6 Abraham tog da Brndet til Brndofferet og lagde,det p sin Sn Isak; selv toghan Ilden og Offerkniven, og s gik de to sammen.Gns 22 7 Da sagde Isak til sin Fader Abraham: "Fader!" Han svarede: "Ja. min Sn!" Dasagde han: "Her er Ilden og Brndet, men hvor er Dyret til Brndofferet?"Gns 22 8 Abraham svarede: "Gud vil selv udse sig Dyret til Brndofferet, min Sn!" Og sgik de to sammen.Gns 22 9 Da de nede det Sted, Gud havde sagt ham, byggede Abraham der et Alter oglagde Brndet til Rette; s bandt han sin Sn Isak og lagde ham p Alteret oven p Brndet.Gns 22 10 Og Abraham greb Kniven og rakte Hnden ud for at slagte sin Sn.Gns 22 11 Da rbte HERRENs Engel til ham fra Himmelen: "Abraham, Abraham!" Hansvarede: "Se, her er jeg!"Gns 22 12 Da sagde Engelen: "Rk ikke din Hnd ud mod Drengen og gr ham ikke noget;thi nu ved jeg, at du frygter Gud og end ikke sparer din Sn, din eneste, for mig!"Gns 22 13 Og da Abraham nu s op, fik han bag ved sig je p en Vder, hvis Horn havdeviklet sig ind i de ttte Grene; og Abraham gik hen og tog Vderen og ofrede den som Brndoffer i sinSns Sted.Gns 22 14 Derfor kaldte Abraham dette Sted: HERREN udser sig, eller, som man nu til dagssiger: Bjerget, hvor HERREN viser sig.Gns 22 15 Men HERRENs Engel rbte atter til Abraham fra Himmelen:Gns 22 16 "Jeg svrger ved mig selv, lyder det fra HERREN: Fordi du har gjort dette og ikkesparet din Sn, din eneste, for mig,Gns 22 17 s vil jeg velsigne dig og gre dit Afkom talrigt som Himmelens Stjerner ogSandet ved Havets Bred; og dit Afkom skal tage sine Fjenders Porte i Besiddelse;Gns 22 18 og i din Sd skal alle Jordens Folk velsignes, fordi du adld mig!"Gns 22 19 Derp vendte Abraham tilbage til sine Drenge, og de brd op og tog sammen tilBeersjeba. Og Abraham blev i Beersjeba.Gns 22 20 Efter disse Begivenheder meldte man Abraham: "Ogs Milka har fdt din BroderNakor Snner:Gns 22 21 Uz, hans frstefdte, dennes Broder Buz, Kemuel, Arams Fader,Gns 22 22 Kesed, Hazo, Pildasj, Jidlaf og Betuel;Gns 22 23 Betuel avlede Rebekka; disse otte har Milka fdt Abrahams Broder Nakor,Gns 22 24 og desuden har hans Medhustru Reuma fdt Teba, Gaham, Tahasj og Maaka."Gns 23 1 Sara levede 127 r, s mange var Saras Lever.Gns 23 2 Sara dde i Kirjat Arba, det er Hebron, i Kanaans Land. S gik Abraham hen ogholdt Klage over Sara og begrd hende.Gns 23 3 Og da han havde rejst sig fra sin dde, talte han sledes til Hetiterne:Gns 23 4 "Jeg er Gst og fremmed hos eder; men giv mig et Gravsted hos eder, s jeg kanjorde min dde og bringe hende bort fra mit Ansigt!"Gns 23 5 Da svarede Hetiterne Abraham: 27. Gns 23 6 "Hr os, Herre! En Guds Fyrste er du jo iblandt os; jord du din dde i en af vorebedste Grave! Ikke en af os vil ngte dig sin Grav og hindre dig i at jorde din dde."Gns 23 7 Men Abraham stod op og bjede sig for Hetiterne, Folkene der p Stedet,Gns 23 8 og sagde til dem: "Hvis I samtykker i, at jeg jorder min dde og bringer hendebort fra mit Ansigt, s fj mig i at lgge et godt Ord ind for mig hos Efron, Zohars Sn,Gns 23 9 s han giver mig sin Klippehule i Makpela ved Udkanten af sin Mark; for fuldBetaling skal han i eders Nrvrelse give mig den til Gravsted!"Gns 23 10 Men Efron sad blandt Hetiterne; og Hetiten Efron svarede Abraham i HetiternesPhr, s mange som gik ind gennem hans Bys Port:Gns 23 11 "Gid min Herre vilde hre mig! Marken giver jeg dig, og Hulen derp giver jegdig; i mit Folks Nrvrelse giver jeg dig den; jord du kun din dde!"Gns 23 12 Da bjede Abraham sig for Folkene der p StedetGns 23 13 og sagde til Efron i deres Phr: "Om du blot - gid du dog vilde hre mig! Jeggiver dig, hvad Marken er vrd; modtag det dog af mig, s jeg kan jorde min dde der."Gns 23 14 Da sagde Efron til Abraham:Gns 23 15 "Gid min Herre vilde hre mig! Et Stykke Land til 400 Sekel Slv, hvad har det atsige mellem mig og dig? Jord du kun din dde!"Gns 23 16 Og Abraham forstod Efron og tilvejede ham den Sum, han havde nvnet iHetiternes Phr, 400 Sekel Slv i gangbar Mnt.Gns 23 17 Sledes gik Efrons Mark i Makpela over for Mamre i hele sin Udstrkning tilligemed Klippehulen og alle Trerne p MarkenGns 23 18 over i Abrahams Eje i Hetiternes Nvrelse, s mange som gik ind gennemhans Bys Port.Gns 23 19 Derefter jordede Abraham sin Hustru Sara i Klippehulen p Makpelas Mark overfor Mamre, det er Hebron, i Kanaans Land.Gns 23 20 Og Marken med Klippehulen derp gik fra Hetiterne over til Abraham somGravsted.Gns 24 1 Abraham var blevet gammel og til rs, og HERREN havde velsignet ham i alleMder.Gns 24 2 Da sagde Abraham til sin Trl, sit Huss ldste, som stod for hele hans Ejendom:"Lg din Hnd under min Lnd,Gns 24 3 s jeg kan tage dig i Ed ved HERREN, Himmelens og Jordens Gud, at du ikke viltage min Sn en Hustru af Kanaanernes Dtre. blandt hvem jeg bor,Gns 24 4 men drage til mit Land og min Hjemstavn og tage min Sn Isak en Hustruderfra!"Gns 24 5 Da sagde Trllen: "Men hvis nu Pigen ikke vil flge mig her til Landet, skal jeg sbringe din Sn tilbage til det Land, du vandrede ud fra?"Gns 24 6 Abraham svarede: "Vogt dig vel for at bringe min Sn tilbage dertil!Gns 24 7 HERREN, Himmelens Gud, som tog mig bort fra min Faders Hus og minHjemstavns Land, som talede til mig og tilsvor mig, at han vil give mit Afkom dette Land, han vil sendesin Engel foran dig, s du kan tage min Sn en Hustru derfra; 28. Gns 24 8 men hvis Pigen ikke vil flge dig, s er du lst fra Eden til mig; men i intetTilflde m du bringe min Sn tilbage dertil!"Gns 24 9 Da lagde Trllen sin Hnd under sin Herre Abrahams Lnd og svor ham Eden.Gns 24 10 Derp tog Trllen ti af sin Herres Kameler og alle Hnde kostbare Gaver fra sinHerre og gav sig p Vej til Nakors By i Aram Naharajim.Gns 24 11 Uden for Byen lod han Kamelerne knle ved Brnden ved Aftenstid, ved den TidKvinderne gr ud for at hente Vand;Gns 24 12 og han bad sledes: "HERRE. du min Herre Abrahams Gud, lad det lykkes for migi dag og vis Miskundhed mod min Herre Abraham!Gns 24 13 Se, jeg stiller mig her ved Vandkilden, nu Bymndenes Dtre gr ud for at henteVand;Gns 24 14 og siger jeg nu til en Pige: Hld din Krukke og giv mig at drikke! og siger s hun:Drik kun, og jeg vil ogs give dine Kameler at drikke! lad det da vre hende, du har udset til din TjenerIsak; sledes vil jeg kunne kende, at du har vist Miskundhed mod min Herre!"Gns 24 15 Knap var han frdig med at bede, se, da kom Rebekka, en Datter af Betuel, dervar en Sn af Abrahams Broder Nakors Hustru Milka, gende med Krukken p Skulderen,Gns 24 16 en sre smuk Kvinde, Jomfru, endnu ikke kendt af nogen Mand. Hun steg ned tilKilden, fyldte sin Krukke og steg op igen.Gns 24 17 Da ilede Trllen hen til hende og sagde: "Giv mig lidt Vand at drikke af dinKrukke!"Gns 24 18 Hun svarede: "Drik, Herre!" og lftede straks Krukken ned p sin Hnd og lodham drikke;Gns 24 19 og da hun havde slukket hans Trst, sagde hun: "Jeg vil ogs se Vand til dineKameler, til de har slukket deres Trst."Gns 24 20 S skyndte hun sig hen og tmte Krukken i Truget og lb tilbage til Brnden forat se, og sledes ste hun til alle hans Kameler.Gns 24 21 Imidlertid stod Manden og s tavs p hende for at f at vide, om HERREN havdeladet hans Rejse lykkes eller ej;Gns 24 22 og da Kamelernes Trst var slukket, tog han en gylden Nsering, der vejede enhalv Sekel, og to Armbnd, der vejede ti Guldsekel, og satte dem p hendes Arme;Gns 24 23 og han sagde til hende: "Sig mig, hvis Datter du er! Er der Plads til os i din FadersHus for Natten?"Gns 24 24 Hun svarede: "Jeg er Datter af Betuel, som Milka fdte Nakor;"Gns 24 25 og videre sagde hun: "Der er rigeligt bde af Str og Foder hos os og Plads til atovernatte "Gns 24 26 Da bjede Manden sig og tilbad HERREN,Gns 24 27 idet han sagde: "Lovet vre HERREN, min Herre Abrahams Gud. som ikke harunddraget min Herre sin Miskundhed og Trofasthed! HERREN har frt mig p Vejen til min HerresBroders Hus."Gns 24 28 Pigen lb imidlertid hjem og fortalte alt dette i sin Moders Hus.Gns 24 29 Men Rebekka havde en Broder ved Navn Laban; han lb ud til Manden vedKilden; 29. Gns 24 30 og da han s Nseringen og Armbndene p sin Ssters Arme og hrte sinSster Rebekka fortlle, hvad Manden havde sagt til hende, gik han ud til Manden, som stod med sineKameler ved Kilden;Gns 24 31 og han sagde: "Kom, du HERRENs velsignede, hvorfor str du herude? Jeg harryddet op i Huset og gjort Plads til Kamelerne."Gns 24 32 S kom Manden hen til Huset og tog Seletjet af Kamelerne, og Laban bragteStr og Foder til dem og Vand til Fodtvt for Manden og hans Ledsagere.Gns 24 33 Men da der blev sat Mad for ham, sagde han: "Jeg vil intet nyde, fr jeg harrgtet mit rinde!" De svarede: "Sig frem!"Gns 24 34 S sagde han: "Jeg er Abrahams Trl.Gns 24 35 HERREN har velsignet min Herre i rigt Ml, s han er blevet en velstende Mand,og givet ham Smkvg og Hornkvg, Slv og Guld, Trlle og Trlkvinder, Kameler og slerGns 24 36 og Sara, min Herres Hustru, har fdt ham en Sn i hans Alderdom, og ham harhan givet alt, hvad han ejer.Gns 24 37 Og nu har min Herre taget mig i Ed og sagt: Du m ikke tage min Sn en Hustrublandt Kanaanernes Dtre, i hvis Land jeg bor;Gns 24 38 Men du skal drage til min Faders Hus og min Slgt og tage min Sn en Hustruderfra!Gns 24 39 Og da jeg sagde til min Herre: Men hvis nu Pigen ikke vil flge med mig?Gns 24 40 svarede han: HERREN, for hvis syn jeg har vandret, vil sende sin Engel med digog lade din Rejse lykkes, s du kan tage min Sn en Hustru af min Slgt og min Faders Hus;Gns 24 41 i modsat Fald er du lst fra Eden til mig; kommer du til min Slgt, og de ikke vilgive dig hende, er du lst fra Eden til mig!Gns 24 42 Da jeg nu i Dag kom til Kilden, bad jeg sledes: HERRE, du min Herre AbrahamsGud! Vilde du dog lade den Rejse lykkes, som jeg nu har for!Gns 24 43 Se, jeg stiller mig her ved Kilden, og siger jeg nu til den Pige, der kommer for atse Vand: Giv mig lidt Vand at drikke af din Krukke!Gns 24 44 og svarer s hun: Drik selv, og jeg vil ogs se Vand til dine Kameler! lad hendeda vre den Kvinde, HERREN har udset til min Herres Sn!Gns 24 45 Og knap var jeg frdig med at tale sledes ved mig selv, se, da kom Rebekkamed sin Krukke p Skulderen og steg ned til Kilden og ste Vand, og da jeg sagde til hende: Giv mignoget at drikke!Gns 24 46 lftede hun straks sin Krukke ned og sagde: Drik kun, og jeg vil ogs give dineKameler at drikke! S drak jeg, og hun gav ogs Kamelerne at drikke.Gns 24 47 Da spurgte jeg hende: Hvis Datter er du? Og hun sagde: Jeg er Datter af Betuel,Nakors og Milkas Sn! S satte jeg Ringen i hendes Nse og Armbndene p hendes Arme;Gns 24 48 og jeg bjede mig og tilbad HERREN, og jeg lovede HERREN, min HerreAbrahams Gud, som havde frt mig den rigtige Vej, s jeg: kunde tage min Herres Broderdatter til hansSn!Gns 24 49 Hvis I nu vil vise min Herre Godhed og Troskab, s sig mig det, og hvis ikke, s sigmig det. for at jeg kan have noget at rette mig efter!" 30. Gns 24 50 Da sagde Laban og Betuel:"Denne Sag kommer fra HERREN,. vi kan hverken grefra eller til!Gns 24 51 Der str Rebekka foran dig, tag hende og drag bort, at hun kan: blive din HerresSns Hustru, sledes som HERREN har sagt!"Gns 24 52 Da Abrahams Trl hrte deres Ord, kastede han sig til Jorden for HERREN.Gns 24 53 Derp fremtog Trllen Slv og Guldsmykker og Klder og gav Rebekka dem, ogtil hendes Broder og Moder uddelte han Gaver.Gns 24 54 S spiste og drak han og hans Ledsagere og overnattede der. Da, de var stet opnste Morgen. sagde han: "Lad mig nu fare til. min Herre!"Gns 24 55 Men Rebekkas Broder og Moder svarede: "Lad dog Pigen blive hos os i nogenTid, en halv Snes Dage eller s, siden kan du drage bort"Gns 24 56 Da sagde han til dem: "Ophold mig ikke, nu HERREN har ladet min Rejse lykkes;lad mig fare! Jeg vil drage til min Herre!"Gns 24 57 De svarede; "Lad os kalde p. Pigen og sprge hende selv!"Gns 24 58 Og de kaldte p Rebekka og; spurgte hende: "Vil du drage med denne Mand?"Hun svarede: "Ja. jeg vil!"Gns 24 59 Da tog de Afsked med deres, Sster Rebekka og hendes Amme og medAbrahams Trl og hans Ledsagere;Gns 24 60 og de velsignede Rebekka og sagde: "Mtte du, vor Sster, blive til ti TusindTusinder, og mtte dit Afkom indtage dine Fjenders Porte!"Gns 24 61 S brd Rebekka og hendes Piger op, og de satte sig p Kamelerne og fulgtemed Manden; og Trllen tog Rebekka og drog bort.Gns 24 62 Isak var imidlertid draget til rkenen ved Beerlahajroi, og han boede iSydlandet.Gns 24 63 Da han engang ved Aftenstid var get ud p Marken for at bede, s han op og fikje p nogle Kameler, der nrmede sig.Gns 24 64 Men da Rebekka s op og fik je p Isak, lod hun sig glide ned af KamelenGns 24 65 og spurgte Trllen: "Hvem er den Mand der, som kommer os i Mde pMarken?" Trllen svarede: "Det er min Herre!" Da tog hun sit Slr og tilhyllede sig.Gns 24 66 Men Trllen fortalte Isak alt, hvad han havde udrettet.Gns 24 67 Da frte Isak Rebekka ind i sin Moder Saras Telt og tog hende til Hustru; og hanfik hende kr. Sledes blev Isak trstet efter sin Moder.Gns 25 1 Abraham tog sig en Hustru, som hed Ketura;Gns 25 2 og hun fdte ham Zimran, Joksjan, Medan, Midjan, Jisjbak og Sjua.Gns 25 3 Joksjan avlede Saba og Dedan. Dedans Snner var Assjuriterne, Letusjiterne ogLeummiterne.Gns 25 4 Midjans Snner var Efa, Efer, Hanok, Abida og Eldaa. Alle disse var KeturasSnner.Gns 25 5 Abraham gav Isak alt, hvad han ejede;Gns 25 6 men de Snner, Abraham havde med sine Medhustruer, sknkede han Gaverog sendte dem, medens han endnu levede, bort fra sin Sn Isak, stp til stlandet.Gns 25 7 De r, Abraham levede, udgjorde 175; 31. Gns 25 8 s udndede han. Og Abraham dde i en god Alderdom, gammel og mt afDage, og samledes til sin Slgt.Gns 25 9 Og hans Snner Isak og Ismael jordede ham i Makpelas Klippehule p HetitenEfrons Zohars Sns, Mark over for Mamre,Gns 25 10 den Mark, Abraham havde kbt af Hetiterne; der jordedes Abraham og hansHustru Sara.Gns 25 11 Og da Abraham var dd, velsignede Gud hans Sn Isak. Isak boede vedBeerlahajroi.Gns 25 12 Dette er Abrahams Sn Ismaels Slgtebog, hvem Saras Trlkvinde,gypterinden Hagar, fdte ham.Gns 25 13 Flgende er Navnene p Ismaels Snner efter deres Navne og Slgter: Nebajot,Ismaels frstefdte, Kedar, Adbeel, Mibsam,Gns 25 14 Misjma, Duma, Massa,Gns 25 15 Hadad, Tema, Jetur, Nafisj og Hedma.Gns 25 16 Det var Ismaels Snner, og det var deres Navne i deres Indhegninger ogTeltlejre, tolv Hvdinger med deres Stammer.Gns 25 17 Ismaels Lever udgjorde 137; s udndede han; han dde og samledes til sinSlgt.Gns 25 18 De havde deres Boliger fra Havila til Sjur over for gypten hen ad Assjur til. Ligefor jnene af alle sine Brdre slog han sig ned.Gns 25 19 Dette er Abrahams Sn Isaks Slgtebog. Abraham avlede Isak.Gns 25 20 Isak var fyrretyve r gammel, da han tog Rebekka, en Datter af AramerenBetuel fra Paddan Aram og Sster til Arameren Laban, til Hustru.Gns 25 21 Men Isak bad til HERREN for sin Hustru, thi hun var ufrugtbar; og HERRENbnhrte ham, og Rebekka, hans Hustru, blev frugtsommelig.Gns 25 22 Men da Snnerne brdes i hendes Liv, sagde hun: "Str det sledes til, hvorforlever jeg da?" Og hun gik hen for at adsprge HERREN.Gns 25 23 Da svarede HERREN hende: "To Folkeslag er i dit Liv, to Folk skal g ud af ditSkd! Det ene skal kue det andet, den ldste tjene den yngste!"Gns 25 24 Da nu Tiden kom, at hun skulde fde, var der Tvillinger i hendes Liv.Gns 25 25 Den frste kom frem rdlig og lodden som en Skindkappe over hele Kroppen; ogde kaldte ham Esau.Gns 25 26 Derefter kom hans Broder frem med Hnden om Esaus Hl; derfor kaldte deham Jakob. Isak var tresindstyve r gammel, da de fdtes.Gns 25 27 Drengene voksede til, og Esau blev en dygtig Jger, der frdedes i demarken,men Jakob en fredsommelig Mand, en Mand, som boede i Telt.Gns 25 28 Isak holdt mest af Esau, thi han spiste gerne Vildt; men Rebekka holdt mest afJakob.Gns 25 29 Jakob havde engang kogt en Ret Mad, da Esau udmattet kom hjem fra Marken.Gns 25 30 Da sagde Esau til Jakob: "Lad mig f noget af det rde, det rde der, thi jeg erved at d af Sult!" Derfor kaldte de ham Edom.Gns 25 31 Men Jakob sagde: "Du m frst slge mig din Frstefdselsret!" 32. Gns 25 32 Esau svarede: "Jeg er jo lige ved at omkomme; hvad bryder jeg mig om minFrstefdselsret!"Gns 25 33 Men Jakob sagde: "Du m frst svrge mig det til!" Da svor Esau p det ogsolgte sin Frstefdselsret til Jakob.Gns 25 34 S gav Jakob Esau Brd og kogte Linser, og da han havde spist og drukket, stodhan op og gik sin Vej. Sledes lod Esau hnt om sin Frstefdselsret.Gns 26 1 Da der opstod Hungersnd i Landet - en anden end den forrige p Abrahams Tid- begav Isak sig til Filisterkongen Abimelek i Gerar.Gns 26 2 Og HERREN benbarede sig for ham og sagde: "Drag ikke ned til gypten, menbliv i det Land, jeg siger dig;Gns 26 3 bo som fremmed i det Land, s vil jeg vre med dig og velsigne dig; thi dig og ditAfkom vil jeg give alle disse Lande og stadfste den Ed, jeg tilsvor din Fader Abraham;Gns 26 4 og jeg vil gre dit Afkom talrigt som Himmelens Stjerner og give dit Afkom alledisse Lande, og i din Sd skal alle Jordens Folk velsignes,Gns 26 5 fordi Abraham adld mine Ord og holdt sig mine Forskrifter efterrettelig, mineBud, Anordninger og Love."Gns 26 6 S blev Isak boende i Gerar.Gns 26 7 Da nu Mndene der p Stedet forhrte sig om hans Hustru, sagde han: "Det ermin Sster!" Thi han turde ikke sige, at hun var hans Hustru, af Frygt for at Mndene der p Stedetskulde sl ham ihjel for Rebekkas Skyld; thi hun var meget smuk.Gns 26 8 Men da han havde boet der en Tid lang, hndte det, at Filisterkongen Abimeleklnede sig ud af Vinduet og s Isak krtegne sin Hustru Rebekka.Gns 26 9 S lod Abimelek Isak kalde og sagde: "Hun er jo din Hustru; hvor kunde du dasige, at hun er din Sster" Isak svarede: "Jo, jeg tnkte: Jeg vil ikke udstte mig for at miste Livet forhendes Skyld."Gns 26 10 Men Abimelek sagde: "Hvad er det dog, du har gjort imod os! Hvor let kunde detikke vre sket, at en af Folket havde ligget hos din Hustru, og s havde du bragt Skyld over os!"Gns 26 11 S bd Abimelek alt Folket: "Hver den, der rrer denne Mand eller hans Hustru,skal lide Dden."Gns 26 12 Isak sede der i Landet og fik samme r 100 Fold; og HERREN velsignede ham,Gns 26 13 s han blev en mgtig Mand og stadig gik frem, indtil han blev sre mgtig,Gns 26 14 og han havde Smkvg og Hornkvg og Trlle i Mngde. Derover blevFilisterne skinsyge p ham.Gns 26 15 Alle de Brnde, hans Faders Trlle havde gravet i hans Fader Abrahams Dage,kastede Filisterne til.og fyldte dem med Jord;Gns 26 16 og Abimelek sagde til Isak: "Drag bort fra os, thi du er blevet os for strk!"Gns 26 17 S drog Isak bort og slog Lejr i Gerars Dal og bosatte sig der.Gns 26 18 Men Isak lod atter de Brnde udgrave, som hans Fader Abrahams Trlle havdegravet, og som Filisterne havde tilkastet efter Abrahams Dd, og gav dem de samme Navne, som hansFader havde givet dem.Gns 26 19 Da nu Isaks Trlle gravede i Dalen, stdte de p en Brnd med rindende Vand; 33. Gns 26 20 men Gerars Hyrder yppede Kiv med Isaks og sagde: "Dette Vand tilhrer os!"Derfor kaldte han Brnden Esek, thi der stredes de med ham.Gns 26 21 S flyttede han derfra og lod grave en ny Brnd; og da de ogs yppede Kiv omden, kaldte han den Sitna.Gns 26 22 S flyttede han derfra og lod grave en ny Brnd; og da de ikke yppede Kiv omden, kaldte han den Rehobot, idet han sagde: "Nu har HERREN skaffet os Plads, s vi kan blive talrige iLandet"Gns 26 23 S drog han derfra til Beersjeba.Gns 26 24 Samme Nat benbarede HERREN sig for ham og sagde: "Jeg er din FaderAbrahams Gud; frygt ikke, thi jeg er med dig, og jeg vil velsigne dig og gre dit Afkom talrigt for minTjener Abrahams, Skyld!"Gns 26 25 Da byggede Isak et Alter der og pkaldte HERRENs Navn; og der opslog han sitTelt, og hans Trlle gravede der en Brnd.Gns 26 26 Imidlertid kom Abimelek til ham fra Gerar med sin Ven Ahuzzat og sin HrfrerPikol.Gns 26 27 Isak sagde til dem: "Hvorfor kommer I til mig, nr I dog hader mig og har jagetmig bort fra eder?"Gns 26 28 Men de svarede: "Vi ser tydeligt, at HERREN er med dig, derfor har vi tnkt: Ladder blive et Edsforbund mellem os og dig, og lad os slutte en Pagt med dig,Gns 26 29 at du ikke vil gre os noget ondt, ligesom vi ikke har voldet dig Men, men kunhandlet vel imod dig og ladet dig fare i Fred; du er og bliver jo HERRENs velsignede!"Gns 26 30 S gjorde han et Gstebud for dem, og de spiste og drak.Gns 26 31 Nste Morgen svor de hinanden Eder, og derefter tog Isak Afsked med dem, ogde drog bort i Fred.Gns 26 32 Samme Dag kom Isaks Trlle og bragte ham Melding om den Brnd, de havdegravet, og sagde: "Vi har fundet Vand!"Gns 26 33 S kaldte han den Sjiba; og derfor hedder Byen den Dag i Dag Beersjeba.Gns 26 34 Da Esau var fyrretyve r gammel, tog han Judit, en Datter af Hetiten Beeri, ogBasemat, en Datter af Hetiten Elon, til gte.Gns 26 35 Det var Isak og Rebekka en Hjertesorg.Gns 27 1 Da Isak var blevet gammel og hans Syn slvet, s han ikke kunde se, kaldte hansin ldste Sn Esau til sig og sagde til ham: "Min Sn!" Han svarede: "Her er jeg!"Gns 27 2 Da sagde han: "Se, jeg er nu gammel og ved ikke, hvad Dag Dden kommerGns 27 3 tag derfor dine Jagtredskaber, dit Pilekogger og din Bue og g ud p Marken ogskyd mig et Stykke Vildt;Gns 27 4 lav mig en lkker Ret Mad efter min Smag og bring mig den, at jeg kan spise, frat min Sjl kan velsigne dig, fr jeg dr!"Gns 27 5 Men Rebekka havde lyttet, medens Isak talte til sin Sn Esau, og da, Esau varget ud p Marken for at skyde et Stykke Vildt til sin Fader,Gns 27 6 sagde hun til sin yngste Sn Jakob; "Se, jeg hrte din Fader sige til din BroderEsau: 34. Gns 27 7 Hent mig et Stykke Vildt og lav mig en lkker Ret Mad, at jeg kan spise, fr atjeg kan velsigne dig for HERRENs syn fr min Dd.Gns 27 8 Adlyd mig nu, min Sn, og gr, hvad jeg plgger dig:Gns 27 9 G ud til Hjorden og hent mig to gode Gedekid; s laver jeg af dem en lkkerRet Mad til din Fader efter hans Smag;Gns 27 10 bring s den ind til din Fader, at han kan spise, for at han kan velsigne dig fr sinDd!"Gns 27 11 Men Jakob sagde til sin Moder Rebekka: "Se, min Broder Esau er hret, jegderimod glat;Gns 27 12 st nu, at min Fader fler p mig, s str jeg for ham som en Bedrager oghenter mig en Forbandelse og ingen Velsignelse!"Gns 27 13 Men hans Moder svarede: "Den Forbandelse tager jeg p mig, min Sn, adlydmig blot og g hen og hent mig dem!"Gns 27 14 S gik han hen og hentede dem og bragte sin Moder dem, og hun tillavede enlkker Ret Mad efter hans Faders Smag.Gns 27 15 Derp tog Rebekka sin ldste Sn Esaus Festklder, som hun havde hos sig iHuset, og gav sin yngste Sn Jakob dem p;Gns 27 16 Skindene af Gedekiddene lagde hun om hans Hnder og om det glatte p hansHals,Gns 27 17 og s gav hun sin Sn Jakob Maden og Brdet, som hun havde tillavet.Gns 27 18 S bragte han det ind til sin Fader og sagde: "Fader!" Han svarede: "Ja! Hvem erdu, min Sn?"Gns 27 19 Da svarede Jakob sin Fader: "Jeg er Esau, din frstefdte; jeg har gjort, som dubd mig; st dig nu op og spis af mit Vildt, for at din Sjl kan velsigne mig!"Gns 27 20 Men Isak sagde til sin Sn: "Hvor har du s hurtigt kunnet finde noget, minSn?" Han svarede: "Jo, HERREN din Gud sendte mig det i Mde!"Gns 27 21 Men Isak sagde til Jakob: "Kom hen til mig, min Sn, s jeg kan fle p dig, omdu er min Sn Esau eller ej!"Gns 27 22 Da trdte Jakob hen til sin Fader, og efter at have flt p ham sagde Isak:"Rsten er Jakobs, men Hnderne Esaus!"Gns 27 23 Og han kendte ham ikke, fordi hans Hnder var hrede som hans Broder Esaus.S velsignede han ham.Gns 27 24 Og han sagde: "Du er alts virkelig min Sn Esau?" Han svarede: "Ja, jeg er!"Gns 27 25 Da sagde han: "Bring mig det, at jeg kan spise af min Sns Vildt, for at min Sjlkan velsigne dig!" S bragte han ham det, og han spiste, og han bragte ham Vin, og han drak.Gns 27 26 Derp sagde hans Fader Isak til ham: "Kom hen til mig og kys mig, min Sn!"Gns 27 27 Og da, han kom hen til ham og kyssede ham, mrkede han Duften af hansKlder. S velsignede han ham og sagde: "Se, Duften af min Sn er som Duften af en Mark, HERREN harvelsignet!Gns 27 28 Gud give dig af Himmelens Vde og Jordens Fedme, Korn og Most i Overflod! 35. Gns 27 29 Mtte Folkeslag tjene dig og Folkefrd bje sig til Jorden for dig! Bliv Herskerover dine Brdre, og din Moders Snner bje sig til Jorden for dig! Forbandet, hvo dig forbander;velsignet, hvo dig velsigner!"Gns 27 30 Da Isak var frdig med at velsigne Jakob, og lige som Jakob var get fra sinFader Isak, vendte hans Broder Esau hjem fra Jagten;Gns 27 31 ogs han lavede en lkker Ret Mad, bragte den til sin Fader og sagde: "Vil minFader stte sig op og spise af sin Sns Vildt, for at din Sjl kan velsigne mig!"Gns 27 32 S sagde hans Fader Isak: "Hvem er du?" Og han svarede: "Jeg er Esau, dinfrstefdte!"Gns 27 33 Da blev Isak hjlig forfrdet og sagde: "Men hvem var da han. der bragte mig etStykke Vildt, som han havde skudt? Og jeg spiste, fr du kom, og jeg velsignede ham og nu er og bliverhan velsignet!"Gns 27 34 Da Esau hrte sin Faders Ord: udstdte han et hjt og hjerteskrende Skrig ogsagde: "Velsign dog ogs mig, Fader!"Gns 27 35 Men han sagde: "Din Broder kom med Svig og tog din Velsignelse!"Gns 27 36 Da sagde han: "Har man kaldt ham Jakob, fordi han skulde overliste mig? Nu harhan gjort det to Gange: Han tog min Frstefdselsret, og nu har han ogs taget min Velsignelse!" Og hansagde: "Har du ingen Velsignelse tilbage til mig?"Gns 27 37 Men Isak svarede: "Se, jeg har sat ham til Hersker over dig, og alle hans Brdrehar jeg gjort til hans Trlle, med Horn og Most. har jeg betnkt ham hvad kan jeg da gre for dig, minSn?"Gns 27 38 Da sagde Esau til sin Fader: "Har du kun den ene Velsignelse. Fader? Velsignogs mig, Fader!" Og Esau oplftede sin Rst og grd.Gns 27 39 S tog hans Fader Isak til Orde og sagde til ham: "Se, fjern fra Jordens Fedmeskal din Bolig vre og fjern fra Himmelens Vde ovenfra;Gns 27 40 af dit Svrd skal du leve, og din Broder skal du tjene; men nr du samler dinKraft, skal du sprnge hans g af din Hals!"Gns 27 41 Men Esau pnsede p ondt mod Jakob for den Velsignelse, hans Fader havdegivet ham, og Esau sagde ved sig selv: "Der er ikke lnge til, at vi skal holde Sorg over min Fader, s viljeg sl min Broder Jakob ihjel!"Gns 27 42 Da nu Rebekka fik Nys om sin ldste Sn Esaus Ord, sendte hun Bud efter sinyngste Sn Jakob og sagde til ham: "Din Broder Esau vil hvne sig p dig og sl dig ihjel;Gns 27 43 adlyd nu mig min Sn: Flygt til min Broder Laban i KaranGns 27 44 og bliv s hos ham en Tid, til din Broders Harme lgger sig,Gns 27 45 til din Broders Vrede vender sig fra dig, og han glemmer, hvad du har gjort ham;s skal jeg sende Bud og hente dig hjem. Hvorfor skal jeg miste eder begge p een Dag!"Gns 27 46 Men Rebekka sagde til Isak: "Jeg er led ved Livet for Hets Dtres Skyld; hvisJakob tager sig sdan en hetitisk Kvinde, en af Landets Dtre, til Hustru, hvad skal jeg da med Livet!"Gns 28 1 Da kaldte Isak Jakob til sig og velsignede ham, idet han bd ham: "Du m ikketage dig en Hustru blandt Kanaans Dtre.Gns 28 2 Drag til Paddan-Aram, til din Morfader Betuels Hus, og tag dig der en af dinMorbroder Labans Dtre til Hustru! 36. Gns 28 3 Gud den Almgtige velsigne dig og gre dig frugtbar og give dig et talrigtAfkom, s du bliver til Stammer i Hobetal.Gns 28 4 Han give dig og dit Afkom med dig Abrahams Velsignelse, s du fr dinUdlndigheds Land i Eje, det, Gud sknkede Abraham!"Gns 28 5 S lod Isak Jakob fare, og han drog til Paddan-Aram, til Arameren Laban,Betuels Sn, som var Broder til Rebekka, Jakobs og Esaus Moder.Gns 28 6 Men Esau fik at vide, at Isak havde velsignet Jakob og sendt ham til Paddan-Aram for at tage sig en Hustru der, og at han, da han velsignede ham, havde plagt ham ikke at tage sigen Hustru blandt Kanaans Dtre,Gns 28 7 og at Jakob havde adlydt sin Fader og Moder og var draget til Paddan-Aram.Gns 28 8 Da sknnede Esau, at Kanaan