terror i europa

EU’s papirtiger med vokseværkDen fælles europæiske front mod terror eruden reel slagkraft. Det giver os falsk tryg-hed, for med åbne grænser, kan terrorister inden for EU rejse frit»Side 12-13

Lovgivning i frygtens skyggeDen danske terrorlov er sjusket og bærerpræg af panikvedtagelse. Kun dommerneholder i dag sammen på retssamfundet,mener juraprofessor Jørn Vestergaard»Side 18-19

SEKTION 2

Tirsdag 9. december 2008

www.information.dk

Terror i Europa

Terrorbekæmpelse: Dialog eller jernnæve? #

|64. årgang | Nr. 288

EKSTREMISMENS INDRE DRIVKRAFT

FOTO: AMMAR AWA/REUTERS/SCANPIX

Hvordan bekæmper man terrorisme? Information udgiver et særligt

tillæg i anledning af regeringens handlingsplan om radikalisering og

bekæmpelsen af den. Planen offentliggøres i dag og debatteres på en

konference arrangeret af Integrationsministeriet og Udenrigsministeriet

ESSENSEN AF TERROR er at sprede frygt. Enfrygt, som får befolkning og lovgivere til at rystepå hånden. De åbne, demokratiske samfund i Europa har det svært i en tid, hvor lederne af detglobale al-Qaeda-terrornetværk mødes medhjemmedyrkede wanna be-terrorister i lukkede,password-beskyttede chatrooms. En tid, hvor in-ternettet boomer med bombemanualer og selv-mordsvideoer, som opildner unge til at lide martyrdøden i al-Qaedas kamp mod ‘korsfarereog zionister’. En tid, hvor en tegning i et dagbladi et vores lille land i Nordeuropa kan opildne tilvrede blandt muslimer i Mellemøsten ogCentralasien. En tid, hvor varer og tjenesteydelser – og kriminelle og terrorister – frit kankrydse grænserne i Europa, mens politi og efter-retningstjenester endnu ikke må overskride lan-degrænserne.

SELV OM DE EUROPÆISKE lande med EU ispidsen har iværksat en lang række tiltag på ter-rorområdet, er det endnu nationalstaterne, der isidste instans bærer ansvaret for, at terrorismenbekæmpes effektivt og med respekt for landetslove, herunder borger- og menneskerettigheder.Og det kan være en vanskelig balance. Det harogså vedtagelsen af anti-terrorlovgivningen iDanmark vist. Allerede under lovgivnings-processen lød vurderingen på sjusk og panik-arbejde, og den endelige lovtekst fra 2002 blevkritiseret voldsomt for at ramme for bredt og forvagt. Ikke mindst blev den såkaldte ‘terrorpara-graf ’ i straffeloven, § 114, mødt med kritik. Kritik-ken fortsatte, da regeringens seneste anti-terror-pakke blev sendt i høring i 2006. Både Advoka-trådet, Datatilsynet, Retspolitisk Forening, For-brugerrådet, den liberale tænketank CEPOS ogInstitut for Menneskerettigheder advarede om,at lovforslagene trak Danmark i retning af etovervågningssamfund med meget lidt plads tilden individuelle frihed. Kritikken prellede stortset af på regeringen, som fastholdt, at stramnin-gerne og tilføjelserne var nødvendige.

DE FLESTE EKSPERTER er dog enige om, at ter-ror ikke alene kan bekæmpes med rå magt ellerstrenge straffe. Den lille gruppe af unge ekstre-mister, der er parate til at ofreliv og lemmer i en hellig sagstjeneste, lader sig næppeskræmme af den slags. Derforer det som udgangspunkt posi-tivt, at regeringen nu præsente-rer sit 41 punkter lange katalogaf tiltag, som man håber, kanvirke af-radikaliserende på un-ge, som måske – måske ikke – erpå vej ud ad en tangent. Forselv om den offentlige debatom tiltagene indtil nu primærthar handlet om, hvorvidt manskal føre ‘dialog’ med ekstre-mister eller ej – og i den gradhar afspejlet regeringens mini-stre i splid med sig selv – erpakken af tiltag langt bredere.Den bagvedliggende tese er så-ledes, at den hjemmedyrkedeterrorisme som Europa, herun-der Danmark, har været hjem-søgt af siden 11. september2001, et stykke hen ad vejenskyldes dårlig integration. Ellersom en af de førende holland-

ske forskere på området, Atef Hamdy fra Clin-gendael Instituttet i Haag, udtrykker det, ermange af de unge radikale bærere af en ‘hybrididentitet’, som efterlader dem splittede mellemderes forældres hjemland og det samfund, deselv er vokset op i.

BASALT SET AFSPEJLER tiltagene en klassiskvelfærdstatstænkning, hvor man via værktøjersom SSP-samarbejde, præventive samtaler, men-tor-ordninger, medborgerskabsundervisning,anti-diskriminationstiltag osv. søger at hive engruppe borgere, der befinder sig i periferien afsamfundet, ind under Moder Stats altfavnendevinger. Sat på spidsen er der tale om, at stats-magten via civilsamfundet øger den sociale kon-trol med de grupper i samfundet, som man me-ner, ikke følger den vej, som gode samfundsbor-gere bør følge. Derudover afspejler tiltagene entraditionel oplysningstænkning, hvor man håberpå, at man ved at udbrede fakta og oplysning omdansk indenrigs- og især udenrigspolitik – ikkemindst i Mellemøsten – kan yde sit bidrag i pro-pagandakrigen mellem den radikale islamismeog de åbne, demokratiske samfund. Spørgsmåleter blot, om oplysning og ‘fakta’ virker på tilhæn-gerne af en radikal ideologi – erfaringerne fra ny-nazister, ekstreme nationalister og hårdkogtevenstreorienterede tyder på det modsatte. Herer det nok helt andre tiltag som f.eks. ‘exit-pro-grammerne’, der bør tages i brug.

ET AF KERNEPROBLEMERNE er, at man påverdensplan endnu ikke ved ret meget om, hvadder foregår under en radikaliseringsproces – altså det forløb, hvor en person bevæger sig fraat være radikal i tanke og ord over til at omsættesine ekstreme holdninger i vold. Man ved stortset ikke andet end, at ethvert radikaliserings-forløb efter alt at dømme er individuelt, og påden måde er det naturligvis uhyre vanskeligt atudarbejde tiltag, som skal virke af-radikaliseren-de. Derfor spredhaglene. En yderligere svaghedved regeringens omfangsrige katalog over tiltager, at det ikke indeholder succeskriterier for ind-satsen eller redskaber til, hvordan man kan måle,om tiltagene virker. Der er ingen tidshorisont

for, hvornår resultaterne bør vi-se sig, og hvornår der skal eva-lueres.

Når af-radikaliseringstil-tagene alligevel er udtryk for enpositiv tendens, er det, fordi re-geringen med lanceringen af sinplaner er slået ind på den vej,som også Holland, Storbritanni-en og Canada følger, hvor anti-terrorbekæmpelsens ‘hårdeværktøjer’ – efterretningsvæ-sen, politi, domstole – supple-res af mere ‘bløde værktøjer’. Ik-ke for at være ‘blød’ mod terro-risterne, men for at være mereeffektiv.

Det giver håb om, at den dan-ske anti-terrorindsats med tidenkan komme til at afspejle en reelbalance mellem frygt og fornuft.Hvilket i sig selv vil være en sejri kampen mod terroristerne, dersom et af sine primære mål harat skabe skræk og ubalance.

Jørgen Staun og Søren Heuseler

Den svære balance

2 Tirsdag 9. december 2008 Terror i Europa

LederIndhold

Temaavis – Terror i Europa

Ansv. chefredaktør Palle Weis

Temaredaktør Søren Heuseler – [email protected]

Layout og redigering Jens-Arne Sørensen

Redaktion Malene Fenger-Grøndahl, Karina Søby Madsen,

Jørgen Staun og Charlotte Aagaard

Tryk Dagbladet Ringsted

Oplag 40.000 stk

Dagbladet Information AS

St. Kongensgade 40C,

Box 188,

1006 København K

www.information.dk

Tillægget ’Terror i Europa’ er udgivet med støtte fra Nævnet for

Fremme af Debat og Oplysning om Europa, Dansk Bibliotekscen-

ter samt Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)

Forsidefoto En palæstinensisk dreng titter ud bag en selvmords-

bombemand ved en begravelse af tre martyrer i byen Qalqily på

Vestbredden. Foto: AMMAR AWA/REUTERS/SCANPIX

Dialog side 6-7

PET står fast på dialog med islamisterMuslimerne er en del af løsningenpå det danske terrorproblem, og vier parate til at tale med hvem somhelst, siger hovedarkitekten bagPET’s forebyggende indsats.

Terror af egen avl side 8

Ekstremistens indre drivkraftSelv om der er blevet forsketintensivt i radikalisering, ved manendnu ikke meget om, hvad derforegår i hovederne på spirende,unge terrorister.

Sindelagskontrol side 10

Bør vi forbyde ekstreme synspunkter?Islamistiske synspunkter skal væretilladte, mener terrorismeforsker.Det er demokratiets styrke, at derer plads til anti-demokratiskemeninger, men at vi modgår demgennem dialog. Men al praksis, derbetjener sig af vold, er kriminel ogskal straffes.

Registrering side 14-15

Fælles EU-registre skalopsnappe terrorplanerAlle EU-landene skal opbygge dna-registre. Hvis mistanken lyder påterror, får EU-landenes politi-myndigheder adgang til 40.000danske dna-profiler, fingeraftrykog danske bilers nummerplader.

Fjendebilleder side 20-21

Ses terroristen kun som ond,er kampen tabtHvis vi turde undersøgeterroristernes motivation ogmålsætning, ville vi have langtstørre succes for at få overtaget ikampen mod terror. Mikkel Thoruphar undersøgt anti-terrorismenshistorie.

Mediers rolle side 22-23

Mediernes vagthunde ledt på vildsporAntallet af terrorhistorier ereksploderet. Kritikere mener, atpressen har købt politikernesdagsorden og ofret den kritiskesans på terrorkrigens alter.

De fleste eksperter erenige om, at terror ikke alenekan bekæmpes med rå magteller strenge straffe. Den lillegruppe af unge ekstremister,der er parate til at ofre liv oglemmer i en hellig sagstjeneste, lader sig næppeskræmme af den slags. Derforer det som udgangspunktpositivt, at regeringen nupræsenterer sit 41 punkterlange katalog af tiltag, manhåber kan virke af-radikaliserende på unge, sommåske – måske ikke – er på vejud ad en tangent

”

3Tirsdag 9. december 2008 Terror i Europa

Interview

’Hellerekontakte PETen gang for meget’Regeringens handlingsplan for forebyggelse afradikalisering kan ifølge Peter Skaarup muligvisgive pote på landets skoler. Men at PET skalinvitere imamer på kaffeslabberas og udvekslevisitkort, det er ikke en farbar vej

af Søren Heuseler

I VK-regeringens nye handlingsplan En fællesog tryg fremtid er der beskrevet 41 konkreteinitiativer til at forebygge radikalisering ogekstremisme i det danske samfund. Nøgle-ordene er dialog og inddragelse. Blandt andetskal der være tæt kontakt til de helt unge mus-limer, der befinder sig i farezonen.

– Hvordan skal man konkret opfangefaresignalerne ude på skolerne?

»Det kræver, at skolerne er vågne. Hvis enelev ændrer sig markant, har ekstremistiskeholdninger og agiterer for eksempelvis Hizbut-Tahrir eller al-Qaeda, så skal læreren rea-gere med det samme. Det kan også være enelev, der begynder at komme meget i en be-stemt moské og pludselig ændrer sine ord ogsin adfærd.«

– Kan læreren adskille de unges holdningernefra almindelige teenagemanerer?

»En gymnasielærer for eksempel er jo i tætkontakt med sine elever. Han kan sagtens vur-dere, om det er alvor. Nogle gange vil det selv-følgelig være drengestreger og tomme tøn-der. Det kan være man overfortolker noglesignaler, men jeg synes hellere, man skal kon-takte PET en gang for meget end en gang forlidt.«

– Ingen er født ekstremist, så hvor begynderdet at gå galt efter din mening?

»Der er blevet forsket en del i radikalise-ringsprocesser efter angrebene i London i2005. Her viste det sig, at de unge mænd, derdeltog i terrorhandlingerne blandt andet varkommet i tvivl, om de skulle følge samfundetseller hjemmets normer. Den konflikt skaberen usikkerhed, som gør dem sårbare over forekstremistiske påvirkninger. Der er ofte nog-le radikale elementer, der ansporer til terror,det kan være en imam eller en anden i moske-en, der spotter de unge ’talenter’, spotter ter-rorspirerne.«

– I handlingsplanen fokuseres der på at’modvirke diskrimination’ og ’skabeligeværdige rettigheder og pligter’. Hvordanrimer det med at kalde muslimer for en pestover Europa, som Jesper Langballe fra DanskFolkeparti har gjort i Folketinget?

»Uden at ville gå nærmere ind i enkelte ud-talelser, så har det jo intet med terrorisme atgøre. Jeg er bare glad for, at vi i Danmark har

højt til loftet i udlændingepolitikken. Det erbedre at få diskuteret tingene i åbenhed. Deter for mig at se først, når bliver lagt låg på, atdet hele kan eksplodere.«

– I handlingsplanen lægges der også op til’dialog med trossamfund’. Hvad synes du om,at PET skal være i tæt kontakt med imamer?

»Det er ikke en farbar vej. PET skal over-våge de ekstreme miljøer og tage imod tipsom kommende terrortiltag, ingen tvivl omdet. Men de skal ikke gå ind i en organiseretdialog med imamer med kaffeslabberas, ud-veksling af visitkort og den slags.«

– Regeringen satser nu på mere ’bløde’redskaber som dialog, inddragelse ogdiskriminationsbekæmpelse. Tror duoverhovedet på, at forebyggelse virker?

»Vi er nødt til tro, at vi kan gøre en forskel,men de nye redskaber kan ikke stå alene. Dengode gamle politiefterforskning og -aflytningkommer vi ikke uden om. Det er et ekstra til-tag i terrorbekæmpelsen, og det er positivt.«

– Kommer handlingsplanen i erkendelse af, at den stramme lovgivning ikke alene kanforhindre radikaliseringen af et stigende antalmuslimske unge?

»Ja, det mener jeg. Måske kan man med deher tiltag nogle gange undgå det kæmpe ap-parat, man ellers må sætte i gang med aflyt-ning og overvågning. Måske kan man tidligtfå fat på radikalisatorerne.«

Ingen er blevet krænket af terrorloven– Der har været meget kritik af anti-terrorloven, at terrorpakkerne blev hastetigennem og rammer alt for bredt. Her set ibakspejlet var det så panikparagraffer?

»Nej, det mener jeg ikke. Jeg har ikke ople-vet, at nogle personer er blevet krænkede afterrorlovgivningen. Tværtimod har vi jo setmed alle terrorsagerne, at de virker helt efterhensigten.«

– Så du er godt tilfreds med den dansketerrorlov?

»Ja, men jeg mener godt, der kunne væreendnu flere opstramninger. For eksempel enlangt højere grad af overvågning, ligesomman nu sætter videoovervågning op omkringStrøget i København, det kunne sagtens udvi-des til andre centrale steder i byen.«

– Da regeringens seneste anti-terrorpakkeblev sendt i høring i 2006, mødte den kritik fra

en lang række institutioner og jurister. Deadvarede om, at lovforslagene trak Danmarki retning af et overvågningssamfund. Hvadsiger du til den kritik?

»Det giver tryghed for borgerne, det er detvigtigste. Samtidig skal videobåndene jo kunbruges, hvis der opstår problemer, så den kri-tik deler jeg ikke.«

– De danske anti-terrorpakker er til delsudarbejdet på grundlag af tiltag i EU. Kanman sige, at terrorfrygten efter 11. septemberer blevet udnyttet til at gennemføre tiltag, somEU længe havde lagt op til?

»Der er ingen tvivl om, at nogle vil prøve atsmugle noget mere EU ind, end vi vil have.Dansk Folkeparti har fra start været modstan-dere af indførelsen af den såkaldte arrestor-dre, den bliver brugt til alt muligt under dæk-ke af kampen mod terror.«

»Jeg mener generelt ikke, at EU kan brugestil så meget i terrorbekæmpelsen. Det er langtvigtigere med det internationale samarbejdeog for eksempel udveksling af oplysningermellem efterretningstjenesterne.«

– Men med bestemmelserne i den såkaldtePrüm-traktat, der i juni 2008 blev gjort tilgældende dansk lov, bliver et størresamarbejde mellem efterretningstjenesternenetop muligt. Her forpligter alle EU-landenesig til at opbygge dna-registre og samtlige EU-landes politimyndigheder kan få adgang til dedanske dna-profiler og registreringsnumre påkøretøjer. Hvad synes du som EU-modstanderom, at EU således får endnu mere indflydelse?

»Vi er meget skeptiske i Dansk Folkeparti,og jeg tror faktisk ikke, det får den store be-

tydning. Jeg mener også, man skal passe på, atvi i kampen mod terror ikke bevidstløst over-fører mere magt til EU.«

– Hvordan vurderer du dækningen afterrorområdet i medierne? Er det for hysterisk– hvor reel er truslen?

»Det er bestemt en reel trussel. Det kan vise af sagerne, der ender for en domstol. Denstigende trussel er blandt andet påvirket af, atman i USA kører en så hård politik ved græn-serne. Det betyder, at det bliver nemmer forterroristerne at operere i Europa.«

– Men var der ikke meget større risiko i1970’erne med den venstreorienteredeterrorisme end i dag?

»Tilhængerskaren til miljøerne var måskestørre den gang, men antallet af personer, derønskede at udføre terrorismen, var mindre.Der var jo kun Blekingegadebanden og måskeet par stykker mere. I dag bliver der udklæk-ket flere folk, der vil udføre terrorisme. Deekstreme muslimer er en voksende gruppe.«

Peter Skaarup er retsordfører og udlændinge- ogintegrationsordfører for Dansk Folkeparti samtnæstformand i partiet.

’Det er ikke en farbar vej, at PET skal være i tætkontakt med imamer. PET skal overvåge de

ekstreme miljøer og tage imod tips om kommendeterrortiltag. Men de skal ikke gå ind i en

organiseret dialog med imamer medkaffeslabberas, og udveksle visitkort og den

slags,’ siger DF’s retsordfører, Peter Skaarup.FOTO: JEPPE MICHAEL JENSEN/SCANPIX


Forebyggelse

af Charlotte AagaardEkstremismen skal have kvalificeret mod-spil. Regeringen lancerer i løbet af den kom-mende tid en storstilet indsats for at be-kæmpe radikalisering blandt unge musli-mer. Ved hjælp af forældre, skolelærere, po-litifolk, foreningsledere, imamer og lokaleressourcepersoner skal unge muslimerpræsenteres for et alternativ til ekstremis-men.

Dialog og inddragelse er nøgleordene forhandlingsplanen, der allerede før sin for-melle fødsel har vakt voldsom debat. Rege-ringen vil mobilisere store dele af befolk-ningen for at fremme respekten for fælles-skabet, for demokratiet og for Danmark ogpå den måde mindske antallet af unge, somtiltrækkes af ekstremistiske synspunkter ogi sidste ende terror.

Men indsatsen risikerer at give bagslag,mener flere menneskerettighedsorganisa-tioner og uafhængige eksperter, der adva-rer mod at mistænkeliggøre en hel befolk-ningsgruppe. Det vil blot fremelske præcisde radikale holdninger, som det er målet atundgå.

Velkommen indenfor Udgangspunktet for regeringens hand-lingsplan er et katalog med i alt 41 forskelli-ge forslag til forebyggelse af radikalisering,som et embedsmandsudvalg med Integra-tionsministeriet i spidsen har udarbejdet.

Rapporten En fælles og tryg fremtid præ-senteres på en konference i dag den 9. de-cember, men har allerede før sin fremlæg-gelse vakt voldsom debat, især på grund afet kontroversielt forslag om at gå i dialogmed blandt andre antidemokratiske organi-sationer som Hizb ut-Tahrir.

Hovedformålet med de mange forslag erimidlertid en langt bredere forebyggendeindsats, der skal få så mange unge muslimerinddraget i det danske samfund som muligt.Den opgave skal skolelærere, fritidspæda-

goger, fodboldtrænere, politibetjente, ima-mer, forældre og lokale resursepersoner lø-se. De skal være med til at styrke de ungesdemokratiske kompetencer og deltagelse isamfundslivet, »så de får udfoldelsesmulig-heder og medansvar – og dermed et alterna-tiv til ekstremisternes fællesskaber,« somdet hedder i rapporten. Opskriften er un-dervisning i demokrati, rollemodeller,mentor-ordninger og øget dialog om kon-troversielle emner som f.eks. Danmarks en-gagement i den islamiske verden.

Det er også lokale aktører, der skal opda-ge, når enkelte unge er ved at krydse græn-sen til de militante islamistiske miljøer, somder ifølge Politiets Efterretningstjenestefindes en hel del af i Danmark.

Denne indsats skal især ske via det så-kaldte SSP-samarbejde mellem skole, soci-

alforvaltning og politi, der skal hjælpe deunge »tilbage til et normalt liv baseret påskolegang, fritidsliv, uddannelse, arbejdeog andre legitime alternativer til det, somekstremisterne tilbyder.«

KursskifteHandlingsplanen for at forebygge radikali-sering markerer et kursskifte fra den danskeregerings side. De første syv år efter terror-angrebet på World Trade Center i New Yorkhar politikernes hovedfokus været at stram-me terrorlovgivningen og udstyre efter-retningstjenesterne med øgede midler ogbeføjelser.

Når regeringen nu er parat til at satse på»bløde« redskaber som dialog, inddragelseog diskriminationsbekæmpelse, skyldesdet en erkendelse af, at lovgivning ikke kanforhindre radikaliseringen af et stigendeantal muslimske unge.

Terroreksperten Magnus Ranstorp fraDet Svenske Forsvarsakademi roser dendanske regering for initiativet:

»De danske politikere har indset, at manikke kan bekæmpe terror med lovgivningalene. Lovgivningen skal være der, hvis no-gen krydser grænsen, men det fjerner ikketruslen,« siger han og mener helt klart, atdet er det seneste års voksende terrortrus-sel, der har fået politikerne til at satse på fo-rebyggelse.

»I den henseende er Danmark efterhån-

den kommet i samme båd som Holland ogStorbritannien, der som de eneste europæ-iske lande er længere fremme med forebyg-gelse«, siger han og peger især på Muham-med-tegningerne som en accelererende ogudslagsgivende faktor i den proces.

At skelne mellem vold og ikke-voldFlere af de organisationer, der har haft rap-portens forslag til høring kritiserer em-bedsmændene for at skyde med spredehaglmed risiko for at mistænkeliggøre store be-folkningsgrupper. Det gælder bl.a. Institutfor Internationale Studier, der kritisererrapporten for ikke at skelne tilstrækkeligtmellem voldelige og ikke-voldelige ekstre-mister.

»Problemet er, at vi ikke ved ret megetom, hvad der gør, at nogle bliver terrorister,og andre ikke gør. Det afsløres i handlings-planen, der skyder til alle sider med fare forat en stor del af den muslimske ungdom iDanmark vil føle sig mistænkeliggjort,« si-ger terrorforsker Martin Harrow fra DIIS

»Hvis man skal have et korps af opdrage-re ud og tale med skolelærere, idrætsledere,fængselsinspektører, imamer osv., vil detkunne misforstås. Især hvis ikke-muslimerforsøger at fortolke islam. Det kan megetnemt få den stik modsatte effekt,« siger hanmen understreger, at han da godt kan fore-stille sig, at det har en positiv effekt at imø-degå ekstremismen, hvis det gøres »på en

Favntag medekstremisme Dialog og diskriminationsbekæmpelse skalsamle danskerne og mindske terrortruslen. Men regeringens anti-terrorplan risikerer at give bagslag, advarer kritikere. Og denindvandrerfjendske tone i debatten trækker også ned

Det er meget sympatisk, at deunge skal være en del af det danskesamfund. Men det nytter ikke atpåstå, at vi alle er i samme båd, sålænge man opretholderdiskriminerende love som f.eks. 24-års-reglen og starthjælpen

Claus Juul,

juridisk konsulent hos

Amnesty International

”


Forebyggelse

fornuftig måde.« Det er Magnus Ranstorpenig i:

»Det stritter i alle retninger, men det erbedre at komme i gang, end ikke at gøre no-get. Og uanset evt. mangler vil det være enfantastisk stødpude, den dag terroren ram-mer Danmark. Når først en bombe eksplo-derer i hjertet af København, er det afgøren-de at have forbindelserne på plads. Så vilman se en helt anden debat og polarisering,end den danskerne oplever i dag. I øjeblikkethar I en chance for at få forbindelseslinjernei orden og undgå endnu større problemer ifremtiden,« siger han og understreger, atder ikke er noget alternativ.

Ranstorp anbefaler under alle omstæn-digheder den danske regering at gøre sigklart, hvad målet med radikaliseringsindsat-sen er.

»Politikerne bør overveje, hvilket niveauaf ekstremisme, de kan leve med. For ekstre-mismen kan ikke udryddes, uanset hvilkemidler man tager i brug,« siger Ranstorp oganbefaler ligesom mange andre kritikere, atder skelnes skarpere mellem voldelige og ik-ke-voldelige islamister.

»Der er ikke noget galt med at være radi-kal. Det er, når man begynder at handle radi-kalt, at problemerne opstår,« siger han.

Politikerne taler med to tungerFlere af de organisationer, der har kommen-teret handlingsplanen, peger på, at indsat-

sen risikerer at lide skibbrud på grund af denfremmedfjendske politik, som Danmark harført de seneste 10 år.

En af skeptikerne er Amnesty Internatio-nal, der bl.a. peger på en række love, som er idirekte modstrid med det nye budskab omdialog og inddragelse i fællesskabet.

»Det er meget sympatisk, at de unge skal

være en del af det danske samfund. Men detnytter ikke at påstå, at vi alle er i samme båd,så længe man opretholder diskriminerendelove som f.eks. 24-årsreglen og starthjæl-pen,« siger AI’s juridiske konsulent ClausJuul, der mener, at politikerne forsøger bådeat blæse og have mel i munden.

»Det er en strålende idé at slå et slag for,at vi alle skal være solidariske over for hin-anden og samfundet. Men hvis man virkeligmener diskriminationsbekæmpelsen alvor-ligt, er det mærkeligt, at man ikke skriver etord om integration på arbejdsmarkedet – ogi øvrigt nedsætter et særdeles brystsvagtKlagenævn for Etnisk Ligestilling, beman-det med blot to årsværk og uden mulighedfor selv at tage sager op,« fastslår AmnestysClaus Juul. Amnesty International menerogså, Danmark burde håndhæve straffelo-vens forbud mod racistiske ytringer.

»Det nytter jo ikke noget at sige ’Velkom-men om bord’ og så samtidig tillade, at mus-limer beskrives som en pest over Europa,«siger Claus Juul, der understreger, at han sy-nes handlingsplanen er et »hæderligt for-søg« på at tackle den stigende radikalise-ring.

»Udvalget ved godt, hvor skoen trykker,men de kan jo ikke bede om at få skruet nedfor de fremmedfjendske toner.«

Også Martin Harrow mener, regeringentaler med to tunger.

»Der er ikke noget i handlingsplanen,som tyder på, at man griber i egen barm ogtager ansvar for den politiske kurs, der harforarget så mange muslimer. Tværtimodfortsætter man den politiske kurs, Irak(be-sættelsen), 24-års regelen osv., mens manytrer nogle pæne, forholdsvis uforpligtendeting,« siger han.

[email protected]

Problemet er, at vi ikke ved retmeget om, hvad der gør, at noglebliver terrorister, og andre ikke gør.Det afsløres i handlingsplanen, derskyder til alle sider med fare for at enstor del af den muslimske ungdom iDanmark vil føle sig mistænkeliggjort

Martin Harrow,

terrorforsker ved DIIS

”

Fakta 7 satsningerI rapporten ’En fælles og tryg fremtid’ anbe-faler et embedsmandsudvalg i alt 41 konkre-te initiativer for at mindske radikalisering.Initiativerne fordeler sig på følgende indsat-sområder:

Direkte kontakt til de ungeGennem blandt andet det såkaldte SSP-samar-bejde (skole, socialforvaltning og politi) og ud-vikling af mentorkorps skal der skabes en direk-te kontakt til den enkelte unge, ikke mindst meddet formål at samfundet på en helt konkret må-de skal håndtere de unge, der allerede er præ-get af ekstremistiske holdninger. De unge skalhjælpes tilbage til et ’normalt’ liv med skole-gang, fritid, uddannelse, job og andre alternati-ver til det, som ekstremisterne tilbyder dem.

Inklusion, ret og pligtVed at fokusere på ligeværdige rettigheder ogpligter for alle, kan det bidrage til at hæmmeekstremismens grobund og vækstbetingelser.Ved at modvirke diskrimination og fokusere påde unges ansvar og forældrenes rolle som akti-ve borgere mindskes risikoen for, at de unge be-væger sig ud i radikalisering, og båndet mellemindivid og samfund styrkes. Alle skal opleve, dehar frihed, men også ansvar og pligter.

Dialog og oplysningMed rollemodel-besøg på skoler, dialog medtrossamfund og dialog og oplysning i Danmarksåvel som i de muslimske lande om Danmarksengagement i den muslimske verden – ikkemindst med de unge – skal der sættes en nydagsorden, og der skal gives alternativer til eks-tremisternes propaganda. Myten om, at Dan-mark og Vesten skulle være en fjende af musli-mer og islam udfordres med viden om de fakti-ske forhold. Tilsvarende skal racisme, islamofo-bi og myter om indvandring imødegås med oplysning for de unge.

Demokratisk fællesskabGennem gensidig integration i foreningslivet ogundervisning i medborgerskab og demokratiskal alle unges demokratiske kompetencer ogdeltagelse styrkes, så de unge får udfoldelses-muligheder og medansvar – og dermed et alter-nativ til ekstremisternes fællesskaber.

Ghetto-indsatsDen eksisterende indsats for at ændre negativeudviklingstendenser i boligområder skal sup-pleres med yderligere initiativer i udvalgte bo-ligområder for at bryde områdernes og beboer-nes isolation, der kan være en medvirkende fak-tor ved rekrutteringen af unge ind i ekstremisti-ske miljøer.

FængselsindsatsGennem blandt andet efteruddannelse af defængselsansatte, undervisning og demokratisktræning af de indsatte og bedre mulighed foradgang til kvalificerede imamer for indsattemed muslimsk baggrund skal der ske en fore-byggelse af de radikaliseringsprocesser, der fo-regår i de særlige lukkede miljøer i fængsler ogsikrede afdelinger.

Viden og samarbejdeMed en række initiativer om kortlægning ogstyrket viden om problemerne, koordination,partnerskab med moderate og konstruktivekræfter, samlet kommunikationsstrategi, støttetil tidlig, koordineret indsats i lokalsamfund,sammenhæng mellem national og internationalindsats osv. er det tanken at ruste myndigheder,trossamfund og andre aktører bedre til at løfteudfordringerne.

To højprofilerede ministre, Birthe RønnHornbech og Karen Jespersen,skændtes i pressen om, hvorvidt manskal i dialog med ekstreme kræfter.Regeringen siger nu, at den er parat tilat satse på ’bløde’ redskaber somdialog, inddragelse ogdiskriminationsbekæmpelse. Detskyldes en erkendelse af, at lovgivningikke kan forhindre radikaliseringen af etstigende antal muslimske unge. MODELFOTO: LARS BAHL/SCANPIX


Dialog

af Charlotte Aagaard

Skal man gå i dialog med radikale islamistereller kun tale med folk, man er enig med?

Det spørgsmål blev for nylig genstand foren så indædt regeringsfejde, at statsminister

Anders Fogh Rasmussen (V) måtte kalde sineministre til orden. Ifølge integrationsmini-ster Birthe Rønn Hornbæk (V) skal det væremuligt at tale med alle, også islamistiske orga-nisationer som Hizb-ut-Tahrir, men det fin-der bl.a. velfærdsminister Karen Jespersen(V) dybt naivt.

Information har spurgt chefarkitekten bagPET’s forebyggende indsats, Anja Dalgaard-Nielsen, hvorfor Politiets Efterretningstjene-ste (PET) er så forhippet på at komme i dialogmed islamister.

Dialog eller ej– Hvem er det egentlig, PET gerne vil i dialogmed?

»Vi har været i dialog med dele af det mus-limske miljø i årevis, og nu vil vi gerne udvidedialogen. Vi er ikke interesserede i, hvilkenreligiøs overbevisning folk har. Det afgøren-de er, om de har indsigt og indflydelse – streetcredibility – i det miljø hvor de unge færdes,«siger Anja Dalgaard-Nielsen, der chef forPET’s afdeling for forebyggende sikkerhed.

»Vi vil gerne i dialog med folk, som kan ta-le sproget. Vi kan jo ikke selv tage en teologiskdiskussion om, hvordan islam ser på voldmod civile. Det er vi ikke klædt på til.«– Hvad er formålet med dialogen?

»Vi er i første omgang interesserede i atfortælle, hvordan vi opfatter terrorproblemetog høre, hvordan vores dialogpartnere, serdet. Der eksisterer en masse myter om PET,hvad vi kan, hvad vi må, og hvad vi gør. Alenedet at vise ansigt medvirker til at afmystifice-re PET og skabe tillid.«

»På længere sigt er det vores mål at skabeså meget tillid og fokus på radikalisering, atvores dialogpartnere af egen drift griber fat inogle af de unge, der er på vej ud i noget skidt.Vi har brug for folk, der har fingeren på pul-sen i deres lokalsamfund, det er dem, der harde bedste forudsætninger for at vide, hvadder rører sig. Vi er nødt til at arbejde sammenmed andre og få folk til at hjælpe os.«

Den røde streg– Hvor går grænsen for, hvem I vil føre dialogmed?

»Der går en rød streg ved folk, der støttervold. Dem har vi andre metoder overfor.«

– Hvad er det egentlig, PET kan med hensyn tilforebyggelse?

»Vi kan først og fremmest klæde skole-lærere, socialarbejdere og lokale myndighe-der på med den viden, vi har om, hvordan ra-dikalisering foregår. Derudover kan vi føredialog med lokale ledere og på den måde fore-bygge terror.«– Er det også jer, der får folk ud af det militante miljø?

»Vi ved en masse om, hvordan radikalise-ring foregår, men vi er ikke nødvendigvis deklogeste på, hvad man skal gøre ved det. Derer kræfter i lokalmiljøet, som har meget meregennemslagskraft end os og er bedre til atvurdere, hvor der skal sættes ind med fore-byggende tiltag.«

Radikaliseringstegn– Hvem er jeres kernesamarbejdspartnere?

»Det er SSP-samarbejdet (skole, socialfor-valtning og politi). Det er et oplagt sted atstarte, fordi det er folk med lokalkendskab. Dekender både de unge mennesker og deres fa-milier, de har typisk arbejdet i et område ilang tid og er i forvejen opmærksomme påunge, der er på vej ud i noget skidt. Vi bederdem sådan set bare om at være opmærksom-me på endnu en form for bekymringsadfærd,så de kan sætte præventive tiltag i gang.«– Hvad er det, de skal være opmærksom på?

»Vi har en liste over indikatorer på radika-lisme, som vi underviser de lokale myndighe-der i at være opmærksomme på. Det kan væ-

re fysisk fremtoning, religiøst udtryk, hvor-dan man forholder sig til andre. De her tingbehøver ikke at være en advarsel, men hvis deer klumpet sammen, og der er tale om en hur-tig forandring, kan der være fare på færde.«– Hvor tidligt skal man holde øje med deunge?

»Jeg kan ikke sætte nogen alder på, men vivil gerne ind så tidligt som overhovedet mu-ligt. Nogle af de involverede har jo vist sig at

PET står fast på dialog med islamisterMuslimerne er en del af løsningen på det dansketerrorproblem, og vi er parate til at tale medhvem som helst. Det afgørende er ikke folksreligiøse overbevisning, det er deres ’streetcredibility’, siger hovedarkitekten bag PET’sforebyggende indsats, Anja Dalgaard-Nielsen

Fakta Radikaliserings-ABCDet er svært at genkende specifikke tegn påislamistisk radikalisering, men den følgen-de liste over indikatorer kan måske medvir-ke til at skabe begreb om de mulige tegn påen radikaliseringsproces.

1. fase: Før-radikaliseringIngen specifikke tegn på radikalisering

2. fase: Konvertering og identifikationÆndret fremtoning (f.eks. at lade skægget gro)Gradvis afvisning af den vestlige livsstilPersonlighedsforandringer (en gradvis af-standstagen fra hidtidige livsstil)Ændret religiøsitetHyppigere fremmøde i moskeen eller religiøsestudiekredseTilknytningsforhold til ligesindede

3. fase: IndoktrineringRejse til et muslimsk land og især et konfliktområdeDeltagelse i en træningslejrStyrkelse af den kollektive identitet i gruppenØget afstandstagen fra personens hidtidige livMøder på private steder, der er svære at opdageSikkerhedsbevidsthed

4. fase: HandlingAnskaffelse af materialer til bomber eller andetmateriale til terrorPrøvesprængningerSondering af terrænetBevidsthed om ikke at tiltrække sig opmærk-somhed ved klædedragt eller opførsel

KILDE: TOMAS PRECHT: HOME GROWN TERRORISM AND ISLAMIST RA-

DICALISATION IN EUROPE. OVERSAT AF MADS FRESE

Vi har en liste over indikatorer påradikalisme, som vi underviser delokale myndigheder i. Det kan værefysisk fremtoning, religiøst udtryk,hvordan man forholder sig til andre.De her ting behøver ikke at være enadvarsel, men hvis der er tale om enhurtig forandring, så kan der være fare på færde

Anja Dalgaard-Nielsen,

chef for PET’s afdeling for

forebyggende sikkerhed

”


Dialog

Militante islamister kan omvendes tilfredelige borgere, hvis de får et brug-bart alternativ. Det viser erfaringer frahele verden. Danmark anbefales atindføre såkaldte exit-programmer iterrorbekæmpelsen. Partier bakker op

af Charlotte Aagaard

Blot fordi man en gang har valgt Osama bin La-den som sit ideal, behøver det ikke at blive vedmed at være sådan. Ved hjælp af såkaldte isla-miske argumenter og tilbud om en ny tilværel-se, kan man få selv overbeviste islamister til atlægge terroren på hylden. Det dokumentereret internationalt hold af terrorforskere, somnetop har udgivet bogen Leaving TerrorismBehind. Her fortæller de om de positive erfa-ringer, man har med såkaldte exit-program-mer i en lang række lande verden over. Det eren vej, som Danmark bør følge, mener flere afFolketingets partier.

Farvel til terrorI al sin enkelthed går idéen ud på at tilbyde denenkelte militante islamist en vej ud af det eks-treme miljø. En af metoderne kan være inten-sive samtaler med en imam, der kan overbevi-se den unge om, at Koranen ikke sanktionerervold mod uskyldige civile.

En anden metode kan være at tilbyde denunge en vej tilbage til samfundet ved hjælp afuddannelse, arbejde, ægteskab, strafnedsæt-telse eller amnesti – alt efter, hvad der er rele-vant i det enkelte tilfælde. Pointen er, at derskal være et brugbart alternativ til det fælles-skab, som den unge islamist forlader, hvis hanbeslutter at vinke farvel til terror.

Professor Tore Bjørgo fra Politihøgskolen iOslo er en af bogens hovedforfattere, og hananbefaler på det varmeste, at Danmark tagerexit-programmer med i den værktøjskasse,som myndigheder anvender for at bekæmperadikalisering.

»Erfaringerne viser, at det i mange tilfældeer muligt at nå islamisterne med den slags til-bud, især hvis dialogen begynder som en reli-giøs samtale, hvor man diskuterer Koranenssyn på terror og lignende spørgsmål,« sigerTore Bjørgo, der har beskæftiget sig indgåen-de med ekstremisme i alle afskygninger og idag fungerer han som koordinator af den nor-ske terrorforskning.

»Der er selvfølgelig islamister, man ikkekan nå, som hverken vil indgå aftaler eller del-tage i en dialog. Men der er også mange, som erdesillusionerede af den ene eller den andengrund. Det kan være, at bevægelsen ikke erblevet det, de havde regnet med. Det kan værede har det dårligt med, at deres aktioner ram-mer uskyldige muslimer, der kan være proble-mer med korruption blandt gruppens ledere,kammeratskabet kan vise sig ikke at være, somde havde regnet med, eller de kan have mistetderes status i gruppen,« siger han. Hvis en el-ler flere af disse forudsætninger er til stede, erdet muligt at komme i dialog.

I bogen Leaving terrorism behind redegørBjørgo og hans kolleger for erfaringerne medexit-programmer i en lang række lande i Euro-pa, Mellemøsten, Sydøstasien og Latinameri-ka. Og konklusionen er entydig. Bevidst afra-dikalisering af enkeltpersoner og grupper vir-ker. I nogle lande er det lykkedes at afradikali-sere hele bevægelser.

»Der er rigtig gode erfaringer fra især Sau-di-Arabien, Columbia, Egypten og Sverige,«siger Bjørgo og henviser til, at det f.eks. er lyk-kedes at få 600 nynazister til at forlade det na-

zistiske miljø i Sverige. I Egypten har de tostørste terrorgrupper Gama’a al-Islamiyya ogIslamisk Jihad opgivet volden og er blevet fre-delige, politiske bevægelser. Bjørgo under-streger, at metoderne selvfølgelig skal tilpas-ses, alt efter om det er en nynazist, en IRA-mand eller en islamist, der skal løsrives fra sitmiljø. Men det er ikke hokus-pokus« .

»Det er mange elementer i denne metode,som i forvejen anvendes til at resocialisere al-mindelige kriminelle. Men vi trækker også påerfaringer fra nyreligiøse bevægelser og fraårtiers terrorbekæmpelse af nationalistisk ogmarxistisk terror,« siger han og mener heltklart, at exit-programmer bruges alt for lidt,både i Danmark og i andre lande, der forsøgerat bekæmpe radikalisering og terror.

»Terrorisme kan ikke bekæmpes medmagtmidler alene. Desværre har politi og ef-terretningstjenester en tendens til at målesucces i antallet af arrestationer og domfæl-delser, i stedet for i antallet af terrorister, somdet er lykkedes at standse. Det burde være om-vendt,« mener han.

Positive politikerePå Christiansborg ser flere partier positivt påidéen om exit-programmer som en del af dendanske terrorbekæmpelse.

»Det er intet mindre end fantastisk, at dernu endelig kommer et videnskabeligt bidragtil anti-radikaliseringsdebatten. Alt for længehar vi savnet et sagligt udgangspunkt, der kun-ne erstatte den rene ideologiske skyttegrav-skrig,« siger Morten Østergaard fra R og tilfø-jer: »Målet er jo at reducere antallet af terrori-ster, og hvis det kan løses med intensiv dialog– med religiøst afsæt, så bør der ikke være no-gen betænkningstid.« Også SF er positiv.

»Hvis Tore Bjørgo har ret i, at vi kan nå no-gen, der ellers er radikaliserede i en sådangrad, at de er militante, så er det jo noget, visom samfund har en stor interesse i,« siger ud-lændingeordfører Astrid Krag.

Også Enhedslistens ordfører JohanneSchmidt-Nielsen mener, at »det giver rigtiggod mening at give folk mulighed for en vejud.«

Dansk Folkepartis Peter Skaarup siger:»Det lyde som en god idé. Vi har jo allerede enmentorordning, som også dækker det. Jeg trorgodt, man lave en u-vending, hvis man bliverhevet ud af kløerne på radikalisatorerne. Man-ge af de unge er i alderen mellem 18-30 år, så dekan stadigvæk nå at komme ud af miljøet.«

Det har ikke været muligt at få en kommen-tar fra S ellerVK-regeringen.

[email protected]

Bombemanden kanblive til bedsteborger

være ganske unge, og jo tidligere vi får fat idem, jo større chance er der for at få dem påret kurs.«

Muslimers rolle– Hvem kan Danmark lære af på anti-terrorområdet?

»Vi kigger bl.a. på, hvad Storbritanniengør. De har gode erfaringer med at samarbej-de med folk i det muslimske miljø. Og de haroprettet en særlig enhed i politiet, den såkald-te Muslim Contact Unit hos Metropolitan Po-lice i London, som består af efterretningsfolkog politifolk, som er praktiserende muslimer.Det giver et meget slagkraftigt team, der f.eks.har succes med at vriste flere moskeer ud afhænderne på de militante.«

»Vi kan også lære af amerikanerne, hvor-dan vi kan udtrykke os præcist om de her tinguden samtidig at styrke ekstremisternes selv-opfattelse. Kalder man f.eks. terrrorister forhellige krigere – jihadister, så er det noget, derpasser al-Qaeda godt, for det er netop sådan,at al-Qaeda ønsker at fremstå.«

Hul igennem– Hvordan undgår man at mistænkeliggøreen hel befolkningsgruppe?

»Vi ser danske muslimer som en del af løs-ningen, ikke som en del problemet. Det erderfor vi fører dialog med dem. Terror er etproblem for os alle, hvis der kommer en ter-rorangreb i Danmark. Det skader også de et-niske minoriteter, hver gang sådan noget

sker.«– Hvordan kan I vide, at dialog ogsamarbejde virker?

»Det er generelt svært at bevise effekten afforebyggende arbejde. Hvis det virker, serman det jo ikke. Omvendt ved vi med sikker-hed, at vores undervisning af lokale myndig-heder virker. Der bliver f.eks. opfanget fleresager.«

»Med dialogen er det mere vanskeligt atmåle effekten. I vores daglige arbejde har viforskellige indikatorer på, at det virker. Fak-tisk er dialogen i sig selv et succeskriterium,fordi det er et tegn på tillid, at de kommer igentil det næste møde. Men der er også ting, derikke lader sig måle. Vi beder f.eks. folk om atagere, hvis de ser noget mistænkeligt, mendet er meget muligt, at vi aldrig hører om,hvad de gør, og det er også helt i orden. Gene-relt oplever vi imidlertid, at der hele tiden bli-ver åbnet nye døre, at et stigende antal folkringer for at vende problemer med os, antal-let af indkommende tips vokser osv. Det er altsammen tegn på, at vi har hul igennem.«

PET har ladet sig inspirere af, hvad briterne gør. Desamarbejder med folk i det muslimske miljø. Og de

har oprettet en særlig enhed under MetropolitanPolice i London, som består af efterretningsfolk ogpolitifolk, som er praktiserende muslimer. Her ses

moskeen i Walthamstow i det østlige London.FOTO: LINDA HENRIKSEN/SCANPIX

I nogle lande er det lykkedes at afradikalisere helebevægelser. F.eks. i Sverige, hvor man har haftheld med at få 600 nynazister til at forlade det

nazistiske miljø. FOTO: ROLF ÖHMANN/SCANPIX


Hjemmedyrkede terrorister

af Jørgen Staun

»Jeres demokratisk valgte regeringer fort-sætter med at begå overgreb mod mit folkover hele verden. Og jeres støtte til dem, gørjer direkte ansvarlige, ligesom jeg er direkteansvarlig for at beskytte og hævne mine mus-limske brødre og søstre … Indtil I stopper medat bombe, gasse, fængsle og tortere mit folk,vil vi ikke stoppe denne krig. Vi er i krig, og jeger en soldat.«

Selvmordsvideoen fra Mohammed Sid-deque Khan, den angivelige leder af den grup-pe islamistiske terrorister, der den 7. juli 2005sprængte adskillige bomber i Londons un-dergrundsbane og i en bus, lader ingen tvivlom, at Khan så sig selv om en soldat i »krig«med Vesten. Et Vesten, som i hans forståelsetruede hans såkaldte brødre og søstre i Um-maen – det verdensomspændende fælles-skab muslimer imellem. Og truslen var så al-vorlig, at han selv greb til handling for at for-svare dem. Vel at mærke ved at sprænge sigselv og de passagerer, der tilfældigvis var tilstede i det londonske undergrundstog den ju-li morgen i 2005, i luften.

Men hvorfor begik den 30-årige Khan, der

af klassekammerater og lærere fra hans folke-skole i Leeds blev betegnet som en stille ogflittig dreng, der aldrig lavede ballade, en så-dan handling? Hvorfor besluttede Khan oghans medsammensvorne, Shehzad Tanweer,Hasib Hussain og Jermaine Lindsay, alle tilsy-neladende velintegrerede andengenerationsbriter, at blive ’soldater’ og ofre deres liv i enaktion, som resulterede i 56 dræbte og flereend 700 sårede?

Uden sikker videnPå trods af, at forskere og efterretningstjene-ster verden over efter al-Qaedas angreb påUSA den 11. september 2001 har været stærktoptagede af, hvad det er, der sker i en radikali-seringsproces, er man endnu kun i stand til attegne forsøgsvise skitser af forløbet.

Ingen ved præcis, hvad der sker, når enperson udvikler sig fra at have radikale tankerog idéer og eventuelt giver udtryk for dem tilat sætte handling bag ordene og begå vold.Meget tyder på, at enhver radikaliseringspro-ces er individuel, og at man allerhøjest kan ta-le om forskellige typer af radikaliserede unge.

Mens Khan, der med sine 30 år var denældste i gruppen – og angiveligt også dens le-der – var den afklarede og ideologisk overbe-

viste, der traf et bevidst valg, så matcher den19-årige Jermaine Lindsays profil bedst tilden lidt usikre medløber, der i gruppen har

fundet den tryghed og det mål i livet, han harsavnet siden sin barndom. Som der stod i denbritiske efterretningstjenestes officielle un-dersøgelse af London-bombemændene, så erder »ikke nogen simpel islamistisk ekstre-mistisk profil i Storbritannien«, og truslenkan »ligeså godt komme fra dem, der synes atvære velintegrerede i det mainstream-briti-ske samfund, med job og unge familier, somfra dem fra de socialt og økonomisk mindrevelstillede dele af samfundet.«

Men selvom der er store individuelle for-skelle – ikke mindst i motivation – har radika-liseringsprocesserne alligevel fællestræk –uanset om der er tale om højre- eller ven-streorienteret ekstremisme, nationalistisk eller religiøs, herunder islamistisk, ekstre-misme.

En gruppe vennerIngen er født ekstremist. Tværtimod har defleste mennesker mange bindinger til det om-kringliggende samfund, til venner og familie,som skal brydes, før radikaliseringsproces-sen for alvor kan tage fart. Ifølge den aner-kendte amerikanske al-Qaeda-ekspert MarkSageman sættes processen ofte i gang ia bunch of guys – en gruppe venner .

Ekstremistens indre drivkraftFattigdom, barndomstraumer eller storpolitik. Selv om der er blevet forsket intensivt iradikaliseringsprocesser, ved man endnu ikke meget om, hvad der foregår i hovederne påterrorister in spe, og hvad der er baggrunden for deres radikalisering

Al-Qaedas folk blev ikkerekrutter, fordi de var fattige,desperate, naive og genereltmodtagelige over for hjernevask. Dervar fra både velstående familier, framiddelklassen og fra de laveresociale lag. Langt hovedparten varuddannede læger, arkitekter, præsterog lærere, men der var ogsåmekanikere, forretningsdrivende ogstuderende iblandt. Til gengæld varmange af dem arbejdsløse.

Mark Sageman,

al-Qaeda-ekspert

”


Hjemmedyrkede terrorister

I et snart klassisk studie fra 2004 af 172 tid-ligere eller nuværende al-Qaeda-medlem-mers vej ind i terror, konkluderer han, at ven-skab og familiebånd var de mest fremtræden-de fælles træk til at forklare, hvorfor de meld-te sig under al-Qaedas faner.

Al-Qaedas folk blev således ikke rekrutter,fordi de var fattige, desperate, naive og gene-relt modtagelige over for hjernevask og re-kruttering til terror. Der var rekrutter fra bå-de velstående familier, fra middelklassen ogfra de lavere sociale lag. Langt hovedpartenhavde gået på universitetet og var uddannedelæger, arkitekter, præster og lærere, men dervar også politi- og militærfolk, mekanikere,mindre forretningsdrivende og studerendeiblandt samt en række uden hverken faglig el-ler boglig uddannelse. Til gengæld var man-ge af dem arbejdsløse. Sageman fandt – somstørstedelen af resten af forskningsverdenen– ingen beviser for, at der blandt al-Qaeda-medlemmerne var særligt mange tilfælde afpsykisk sygdom eller paranoia, ligesom hanikke fandt spor af nogen såkaldt ’terroristiskpersonlighed’.

Ingen traumerEn af Sagemans iagttagelser var, at al-Qaeda-rekrutterne som gruppe betragtet havde haft»overraskende få personlige traumer i deresliv«, når man tog deres baggrund i hovedsa-geligt Mellemøsten i betragtning.

Til gengæld var næsten en tredjedel vok-set op som enten flygtninge, andengenera-tionsindvandrere eller gæstearbejdere, og 99procent var – da de lod sig rekruttere til al-Qaeda – stærkt troende, mens kun halvdelenhavde været troende som barn og ung. Såle-des var hverken Khan eller hans forældrespecielt religiøse, da han var ung – snareretværtimod. Som teenager »glemte« han eftersigende sin muslimske baggrund og forsøgteat »komme af med sin etniske hudfarve«,som et vidne udtrykker det.

Han kaldte sig ’Sid’, gik i cowboystøvler oglæderjakke, og efter et besøg i USA som 15-årig, lovpriste han the American way of life.Tiltrækningen mod den radikale islamismetog først fart efter, at Khan kom på universite-tet – og eskalerede efter 11. september 2001.

Søgen efter identitetMark Sageman har i sin forskning koncentre-ret sig om den såkaldte ’første generation’ afal-Qaeda-terrorister, som deltog i kampe iAfghanistan op gennem 1990’erne. Andreforskere har i stedet fokuseret på fænomenet’hjemmedyrkede terrorister’, som er terrori-ster, der er vokset op i Europa, og hvis radika-liseringsproces har fundet sted i en vestligkontekst.

I undersøgelsen af ’hjemmedyrkede terro-rister’ har fokus primært været på, hvilkenbetydning manglende integration i det om-kringliggende samfund har for radikalise-ringsprocessen. Også den radikale islamis-mes rolle og den rolle, gruppedynamikker ogde såkaldte ’radikalisatorer’ – altså folk, dervirker aktivt for at indoktrinere eller rekrut-tere villige til terror – spiller i et radikalise-ringsforløb, har tiltrukket sig opmærksom-hed.

Ofte konkluderer undersøgelserne dog, atdisse faktorer nok giver radikaliserings-processen næring og retning, men ikke altidforklarer, hvorfor en person overhovedet ermodtagelig for radikale tanker. Nogle af deførende europæiske forskere på området,hollænderne Frank J. Buijs, Froukje Demantog Atef Hamdy, taler således om, at »størrebegivenheder« i ens liv – at flytte til storbyenfor at begynde på universitetet, et dødsfald ifamilien, et alvorligt tilfælde af diskrimine-

ring, en politisk begivenhed for eksempel iMellemøsten – kan virke »udløsende« eller ihvert fald »forstærkende« på en radikalise-ringsproces.

»Mohammed Bouyeri, som stod bag mor-det på filminstruktøren Theo van Gogh, hansmor døde for eksempel kort tid, inden Bouye-ri angreb van Gogh. Og hun var den eneste,som Bouyeri havde et godt forhold til, deneneste han talte med,« siger Atef Hamdy. Efter moderens død gik Bouyeri i gang medaktivt at søge efter noget, der kunne give hamen forklaring på det uforklarlige, altså mode-rens død, og den fandt han i en radikal udgaveaf islamismen.

»Teorien om ’større begivenheders’ ind-flydelse på radikaliseringsprocessen er dognok mest relevant der, hvor man ikke har atgøre med organiserede terrornetværk ellerfolk, som har været i træningslejr eller lig-nende,« siger Atef Hamdy.

Et af de begreber, som de tre hollændere,Buijs, Demant og Hamdy, arbejder med, erideen om den »hybrididentitet«, som mangeandengenerations europæiske muslimerkæmper med:

På den ene side føler de, at de ikke hørerordentligt til i det europæiske land, de er fødteller opvokset i. På den anden side føler deheller ikke, at de hører hjemme i deres foræl-dres eller bedsteforældres hjemland. Hvispersonen så eksempelvis oplever en størrepersonlig krise, igangsættes en aktiv søgenefter identitet og mening med livet, og beggedele kan de radikale grupperinger tilbyde,konkluderer forskerne.

Til gengæld kan en modsatrettet proces,en af-radikalisering, også sættes i gang påbaggrund af ganske få og tilfældige mødermed enkeltpersoner. Ifølge Atef Hamdy kun-ne »en snak med en nabo, et møde med en po-litimand, som de kendte, eller en af deresbørns lærere« virke væsentligt af-radikalise-rende.

Jørgen Staun er ph.d. og projektforsker på DIIS

Fakta Fra idé til terror

Nogle af de førende europæiske forskere påområdet, hollænderne Frank J. Buijs, Frou-kje Demant og Atef Hamdy, har isoleret femkarakteristika, som alle ekstremister deler:

1. De udvikler en idé om, at eksistensen af de-res samfund, nation eller gruppe er truet. Deter en exceptionel situation, der kræver excep-tionel handling. Altså en art sikkerhedslogik –vi er truede og vi må slå tilbage for at overleve.

2. Den eksisterende verdensorden afvisesfuldstændigt, gerne med en underliggende re-ligiøs forklaring om, at den repræsenterer detonde selv.

3. Modsætningen til fjendens onde verdensor-den er det utopia eller den harmoniske ideal-verden, som ekstremisterne selv mener, at derepræsenterer og søger at fremme.

4. For at realisere det utopiske samfund må engruppe – en elite af særligt udvalgte – påtagesig at lede masserne mod målet. Ekstremister-ne mener selv, at de udgør denne avantgarde.

5. Vold er et nødvendigt middel, når gruppen(avantgarden) kæmper imod den fjendtligeverdensorden og forsøger at rense verden forondskab.

Et overvågningskamera på Luton Station i London kl. 7.21viser de fire indtil da flinke, flittige, unge mænd, som viste sigat være hjemmedyrkede terrorister, der tog 52 andremennesker med sig i døden den 7. juli 2005. Fra højre: HabibHussain, Germaine Lindsay (med mørk kasket), MohammedSidique Khan (lys kasket) og Shahzad Tanweer bagest. Dehavde kontakter til medlemmer af al-Qaeda, og to af demhavde været i Pakistan kort før bombeangrebene. FOTO: AFP /METROPOLITAN POLICE/SCANPIX

■■ Jeg/vi vil vide mere om Folkebevægelsen mod EU■■ Jeg vil være medlem af Folkebevægelsen mod EU

(250 kr./100 kr. for pensionister, stude rende, arbejdsløseog medl. af Ungdom mod EU)

■■ Jeg vil starte med et halvt års prøvemedlemskab (20 kr.)■■ Jeg vil være medlem af Ungdom mod EU (75 kr.)

(husk fødselsdato: ______________ )■■ Jeg/vi vil gerne tilmeldes Folkebevægelsens nyhedsbrev

(Husk email-adresse)

Navn

Adresse

Postnr. By

Tlf.nr. Email

Ved indmeldelse:

Dato Underskrift

Folkebevægelsen mod EU

+++ 2063 +++

1045 København K

– men brug frimærke,hvis du kan, så sparer vi penge.

Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K

EU’s terrorpolitik skader freden og retssikkerheden

Folkebevægelsen mod EUwww.folkebevaegelsen.dk – 35 36 37 40

“Der er ingen tvivl om at terrorisme skal bekæmpes. Det kan vi f.eks. gøre i gennem Interpol. Men EU’s terrorpolitik er skadelig både for freds -arbejdet og retssikkerheden.” Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet og spids -kandidat for Folkebevægelsen mod EU

“EU’s beslutning om at terrorstemple de tamilske tigre ødelagde fredsprocessen på Sri Lanka. Norge,

der ikke er med i EU, fulgte ikke EU’s terrorstempling.Norge forsøger at gå andre veje til gavn for freden.

Det burde Danmark også gøre.”Ditte Staun, spidskandidat til EU-parlamentet for

Folkebevægelsen mod EU

“EU’s toldmure og handelspolitik er med til at skabe fattigdom. Og fattigdom er en af hovedårsagerne tilterro risme. I stedet for EU’s skadelige terrorpolitikburde Danmark tage fat i en rigtig rodbehandling ogdet kræver at EU’s toldunion nedlægges”.Rina Ronja Kari, spidskandidat til EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU

“En overnational retspolitik i EU vil betyde øget centralisering og afstand mel lem borgere og politikere.

Det tjener hverken demokratiske hensyn eller enbæredygtig indsats mod kriminalitet.

Danmark bør fastholde retsundtagelsen.”Bjørn Elmquist, advokat og

formand for Retspolitisk Forening


Sindelagskontrol

Kommentar

af Lars Erslev Andersen

Terrorisme er heldigvis,hverken i Danmark eller iEuropa, en ofte forekom-mende aktivitet i denkonkrete virkelighed. Si-den terroraktionerne iLondon i juli 2005 er der i

Europa ikke blevet gennemført store terror-aktioner med tilknytning til militant islamis-me. Terrorisme er faktisk på vore breddegra-der et usædvanligt fænomen. Alligevel bru-ger vi begrebet terrorisme med en selvføle-lighed, som om det er en naturlig del af voreshverdag. Med henvisning til terrorisme fåren række politiske initiativer deres naturligebegrundelse, uden det er nødvendigt at gånærmere ind i, hvad der egentlig ligger bagdenne begrundelse.

Der dukker hele tiden nye ord og begre-ber op i det sikkerhedspolitiske sprog. Detseneste skud på stammen er radikalisering.På en måde har begrebet ’radikalisering’ af-løst ‘terrorisme’ som et stærkt politiseretord, der i den offentlige debat er strid om. Tilgengæld er begrebet terrorisme blevet et al-menbegreb, der bruges, som om alle ved,hvad det præcist dækker over. Men som allesamtidig ved betyder noget ganske forskel-ligt, alt efter hvem man er, hvor man er oghvilken politisk sammenhæng, man er en delaf. Når et begreb bliver et almenbegreb, erdet udtryk for, at det fænomen, det beskriver,er blevet normaliseret – forstået som noget,der er en del af den almindelige triviellehverdag.

Fortolkes et planlagt mord i dag som poli-tisk – som en terrorhandling – er der ikkelængere tale om en kriminel handling, menom en usædvanlig kriminel handling. Enhandling, der er til fare for statens sikkerhedog derfor nødvendiggør usædvanlige foran-

staltninger. Anholdelsen af de personer, dermistænkes for at gennemføre det politiskemord – der altså er en fare for statens sikker-hed – er i denne situation ikke et anliggendefor politiet, men for det samlede danske to-talforsvar: Ordenspolitiet, kriminalpolitiet,Politiets Efterretningstjeneste (PET), For-svarets Efterretningstjeneste (FET), HærensOperative Kommando, Beredskabsstyrelsen,Hjemmeværnet og formentlig regeringenssikkerhedsudvalg. Forfølgelsen af de anhold-te er – for så vidt de ikke er danske statsbor-gere – ikke et anliggende for retssystemet,men omgivet af dyb hemmelighed. Straffener administrativ udvisning, og kan den af for-skellige grunde ikke effektueres, må de på-gældende personer underlægges såkaldtecontrol orders.

Statens sikkerhedBegrebet control order stammer fra den bri-tiske anti-terror lovgivning, hvor politiet hartilladelse til efter bemyndigelse fra inden-rigsministeriet at underlægge mistænkeligepersoner en række indskrænkninger i deresdaglige tilværelse. Hvis politiet mistænkeren person for at være involveret i planlæg-ning af terrorisme, men ikke kan bevise det,kan politiet underlægge vedkommende encontrol order, der for eksempel indebærer, athan ikke må forlade sit hjem mere end to ti-mer om dagen, at han ikke længere må se si-ne venner, at han ikke må fortsætte med denuddannelse, han er i gang med, osv. Hvis denpågældende finder dette urimeligt, har hanret til at indbringe sagen for en domstol. Menfår han medhold, og dermed egentlig skullefritages for alle restriktionerne, har politietret til at underlægge ham en ny control or-der.

Disse tiltag sker med henvisning til terro-risme, og i modsætning til før og lige efter 11.september 2001 er det ikke længere alminde-ligt at spørge til, hvad dette begreb dækkerover. De fleste har de voldsomme billeder fraterrorismen i London den 7. juli 2005 på net-

hinden og forbinder ordet terrorisme meddisse billeder. Alle (med undtagelse af terro-risterne, naturligvis) vil undgå, at de blodigebegivenheder gentages, og er det nødvendigtat indføre control orders for at sikre, at detteikke sker, ja, så må de indføres. Hvorefter deglider over i den almindelige hverdag. Der-med bliver det usædvanlige alment – ellernormaliseret om man vil.

Dømt for formodet hensigtDet er indlysende, at terrorisme må betrag-tes som en usædvanlig risiko, der grundlæg-gende truer samfundets orden, og at der der-for er gode grunde til at tage usædvanligeskridt i dens bekæmpelse. Men det er et pro-blem, hvis det usædvanlige bliver alminde-ligt. Ser vi på de danske terrorsager, er delange domme, der er faldet, ikke i overens-stemmelse med de faktiske handlinger, dedømte har begået. Når dommene bliver sålange, skyldes det, at de ikke dømmes for det,de har gjort, men for hvad, de havde til hen-sigt at gøre i fremtiden. Næppe mange er itvivl om, at de dømte var i gang med noget,som det var godt, at PET fik sat en stopperfor. Men mange er i tvivl om, hvorvidt de rentfaktisk havde til hensigt at gennemføre enterrorhandling. I nogle af disse tilfælde kun-

ne det måske være mere hensigtsmæssigt istedet for at se dem som terrorister, så sedem som gemene kriminelle, der var i gangmed at begå kriminelle handlinger. Så villedet måske være lettere at få dem dømt – selv-om straffene nok blev kortere. De ville væresat ud af spillet. Og de ville ikke få statensanerkendelse af, at de er jihadister – en aner-kendelse, som for nogle måske giver en sta-tus af at være martyr og ofre for forfølgelsefrem for gemene banditter.

I Storbritannien har anklagemyndighe-den haft problemer med at få terrormistænk-te dømt, fordi den ikke kunne præstere til-strækkelige beviser – ved britisk ret kan tele-fonaflytninger ikke bruges som bevismate-riale (hvilket vist også ville have gjort detsvært for anklagemyndigheden i de danskesager). Derfor er man i Londons politi i sti-gende grad begyndt at betragte terrormis-tænkte som kriminelle og forfølge dem somsådanne. Efter sigende med en vis succes.Fordelen ved denne praksis er, at flere bliverstoppet eller sat ud af spillet, og færre får denanerkendelse, det er i militante islamistiskemiljøer at blive »ophøjet » til jihadister. Det-te har også afspejlet sig i sprogbrugen. Såle-des kunne direktøren for den britiske infor-mationsafdeling for antiterrorisme, John

Bør ekstreme synspunkterforbydes?Det er vigtigt at fastholde, at islamistiskesynspunkter er tilladte. Det er demokratietsstyrke, at der er plads til anti-demokratiskemeninger, og at vi modgår dem gennem dialog.Men al praksis, der betjener sig af vold, erkriminel og skal straffes. Det store debatemne er:Handler anti-radikalisering om at forhindreterrorisme? Eller om at forbyde meninger?


Sindelagskontrol

Toker, i maj bekræfte, at man fra myndig-hedernes side i stigende grad benævnermilitante islamister som kriminelle og ban-ditter i stedet for som radikale islamisterog jihadister. Og dette er ikke begrundet ipolitiske korrekthed – faktisk tværtimod!

RadikaliseringProblemet er som regel tidsfaktoren. Deter myndighedernes opgave at forhindreterrorisme. Derfor må de gribe ind indenterrorhandlingen er foretaget. Og derforkan de have vanskeligheder ved faktisk atbevise, at der var tale om planlægning afterrorisme, som ville have fundet sted, der-som myndighederne ikke havde stoppetdet. Præcis det samme problem har manmed det nyere begreb radikalisering. Ordetkom for alvor ind i den politiske sprogbrugefter bomberne i London i sommeren 2005.

I første omgang troede man de fire selv-mordere var såkaldte ‘hjemmedyrkede’: Dehavde haft deres opvækst i Storbritannien,hvor de boede og egentlig var ganske velin-tegrerede. De havde tilsyneladende ikkeforbindelse med international terrorismeeller al-Qaeda. De havde med andre ordgennemløbet en proces i Storbritannien,der førte dem til at blive selvmordsbombe-re. Denne proces kaldte man radikaliseringog den store udfordring i antiterrorismevar nu, hvordan man undgår radikalisering.

Men de var ikke 100 procent af ‘egen avl’,for det viste sig efterfølgende, at de bådehavde knyttet kontakter til al-Qaeda-miljø-er i Pakistan og til militante miljøer i Stor-britannien.

Selv om radikalisering efter London-terroren blev lanceret som et nyt fæno-men, der kunne forbindes til islamisme, erdet faktisk velkendt i europæisk historie: IItalien, hvor talrige studerende på de itali-enske universiteter tilsluttede sig den sær-deles voldelige gruppe De Røde Brigader(Brigade Rosso), som stod bag terrorisme iet omfang, hvad angår dødsofre, det endnu(heldigvis) ikke er lykkedes militante isla-mister at gennemføre i det samlede Euro-pa; i Tyskland, hvor et sammenrend af lut-heranske præstedøtre, studerende, play-boys og journalister fandt sammen om atdanne Bader-Meinhof- gruppen. Og i Dan-mark, hvor Blekingegade-banden røvedebanker og lavede anden kriminalitet for atskaffe penge til palæstinensiske terrori-ster. Alle var de radikaliserede.

Og det var de højreekstremistiske oganarkistiske grupper også, ligesom dekristne fanatikere, der i USA sprængerabortklinikker i luften eller dem, der øde-lægger minkfarme for at beskytte dyrenesrettigheder. Alle er de radikaliserede, og al-le er de kriminelle.

Forskellen mellem den dyrerettigheds-

forkæmper, der hader den danske stat, for-di den tillader svinetransporter, salg afgåseleverpostej og sødmælkskalve og den,der brænder minkfarme af er, at sidst-nævnte er kriminel, mens den anden ikkeer.

Det samme kan man sige om forskellenpå en radikal islamist og en radikaliseret ji-hadist. Men hvordan er sammenhængen,og hvordan foretages springet fra den enetil den anden gruppe? Det er der endnu in-gen, der er kommet med en nogenlundefornuftig forklaring på.

SindelagsforbudDet er præcis her, at tidsfaktoren igen bli-ver et problem: En plan mod radikaliseringsigter mod at forhindre terrorisme og velikke i sig selv mod at forhindre, at borgere iDanmark har yderliggående synspunkter –dette er jo tilladt i et liberalt demokrati.Målgruppen for ’anti-radikalisering’ er så-ledes ikke terroristerne, men dem, der for-modes at kunne blive det. Det vil sige dem,der på en række områder deler ideologimed terroristerne. Denne gruppe er mangegange større.

Det betyder, at en plan mod radikalise-ring kommer til at rette sig mod mange fle-re, end der er risiko for, faktisk ville bliveterrorister. Det kan derfor ikke undgås, aten stor gruppe mennesker føler sig mis-

tænkeliggjort på grund af deres synspunk-ter – eller simpelthen blot fordi de er tro-ende muslimer – og ikke på grund af dereshandlinger. Det er nærliggende at antage,at præcis dette kan befordre radikaliseringfrem for at forhindre den. Det er derfor vig-tigt at være i bred dialog med alle målgrup-per for ‘anti-radikaliserings initiativer’,herunder også dem, der betragtes som ra-dikale.

Det er faktisk tilladt at være islamist iDanmark, men det er forbudt at være mili-tant islamist. I bekæmpelsen af terrorismeer det lige akkurat denne forskel, det ervigtigt at holde sig for øje. I et land, derholder ytringsfrihedens fane højt – og ogsåskal gøre det – er det naturligvis vigtigt atfastholde, at islamistiske synspunkter ertilladte. Det er demokratiets styrke, at dethar plads til anti-demokratiske meningerog modgår dem gennem dialog.

Men anti-demokratisk praksis, der be-tjener sig af vold, er kriminel og skal bådeforhindres og straffes. Handler anti-radi-kalisering om at forhindre terrorisme ellerom at forbyde meninger – det er spørgsmå-let i dagens politiske debat.

Lars Erslev Andersen er chef for forskningsenhedenfor politisk vold, terrorisme og radikalisering vedDIIS

Danske politikere har talt om at forbyde den yderligtgåendemuslimske organisation Hizb ut-Tahrir pga. dens verbale an-greb mod demokratiske skikke og love. Takket være demo-kratiet kunne Hizb ut-Tahrir i februar i år gå gennem Køben-havns gader i protest mod ’de hadefulde krænkelser af pro-feten Muhammed’, da en række danske aviser atter valgte at trykke en af de omstridte Muhammed-tegninger, inklusive Information. FOTO: LISELOTTE SABROE/SCANPIX

Den sunde måde at sidde på®

Ring og rekvirer

brochure

Cantate Vega

Multiplus

Sid trygt og godt• Siddehøjde og sædedybde, efter eget ønske.

• Elektriske funktioner f.eks. el-sædeløft og el-ryg.

• Valgfri træfarver.

• Mulighed for oppustelig lændestøtte.

• Stort udvalg i læder & stof.

Casa

RING OG AFTAL TID FOR EN AFPRØVNING EVT. I DERES EGET HJEM

København: Torvegade 55-57 Tlf.: 32 57 28 14 Lyngby: Jernbanepladsen 19-23 Tlf.: 45 87 54 04Roskilde: Sankt Ols Gade 13 Tlf.: 46 32 32 48Hillerød: Helsingørsgade 10 Tlf.: 48 24 81 61

Multibord

barheden af det, man kalder ’kritisk infra-struktur’ – eksempelvis el- og drikkevands-forsyning og it- og kommunikationssektoren.

»Den 11. september åbnede brutalt vore øj-ne. De kræfter, som vi er konfronteret med, erikke forsvundet. Religiøs fanatisme, etnisknationalisme, racisme og terrorisme vinderfrem, og de næres fortsat af regionale konflik-ter, fattigdom og underudvikling,« som manudtrykte det i fælleserklæringen fra EU-råds-mødet den 15. december 2001.

En af EU’s væsentligste nyskabelser varden fælles arrestordre fra 2002, hvor udleve-ring af mistænkte blev en ren formsag.

Ved at hvert land anerkender de andre EU-landes juridiske domme, afskaffes de lang-sommelige udleveringsprocedurer. Arre-stordren trådte i kraft den 1. januar 2004, og al-lerede inden for det første år blev flere end100 personer udleveret fra myndighederne iét EU-land til myndighederne i et andet EU-land. Udleveringsproceduren tog i gennem-snit 45 dage mod tidligere ni måneder.

Handlingsplan mod terrorismeDen livlige aktivitet, som EU lagde for dagenumiddelbart efter 11. september 2001, varededog ikke ved.

Tre dage før al-Qaedas terrorangreb i Ma-drid den 11. marts 2004 viste en rapport ek-sempelvis, at en række af medlemslandeneikke havde gjort noget for at føre anti-terror-samarbejdet ud i livet. Men Madrid-angre-bet, hvor 191 mennesker blev dræbt og over1.800 såret, satte igen fokus på fælles terror-bekæmpelse, og kort efter lancerede EU’sstats- og regeringschefer en ambitiøs Hand-lingsplan mod Terrorisme.

»Terrortruslen er en trussel mod vor sik-kerhed, vort demokrati og vores måde at levepå i Den Europæiske Union. Vi vil gøre alt ivor magt for at sikre vore befolkninger moddenne trussel,« sagde den irske premiermini-ster Bertie Ahem, som på det tidspunkt havdeEU-formandskabet.

Handlingsplanen identificerede syv så-kaldte strategiske prioriteter, som EU skal ta-ge sig af:

Blandt andet skal man forbedre den inter-nationale anti-terrorindsats, ligesom manskal styrke EU-landenes egen evne til at op-dage, forhindre og retsforfølge terrorister.Desuden skal man søge at reducere terrori-

sters adgang til penge, beskytte den interna-tionale transport af varer og sikre en effektivgrænsekontrol og bekæmpe de faktorer, somleder til radikalisering. Som led i handlings-planen satte man ikke færre end 150 forskelli-ge initiativer til bekæmpelse af terror i gang,herunder værktøjer til krisehåndtering ogforbedring af forsvarsberedskabet.

Den hollandske politiker Gijs de Vriesblev udnævnt til EU’s anti-terrorkoordinator– i 2007 blev han afløst af Gilles de Kerchove.Han skal koordinere de mange forskellige til-tag, som bliver vedtaget i EU-systemet.

Også EU’s højtstående koordinator forEU’s sikkerheds- og udenrigspolitik, spanie-ren Javier Solana, har fået sin egen terrorafde-ling, det såkaldte Joint Situation Center (Sit-Cen). Her samler efterretningsfolk fra med-lemslandene informationer om trusselsbille-det fra hvert af de enkelte landes efterret-ningstjenester for dermed at højne det fællesinformationsniveau om terrortruslen modEuropa.

Fortsættes næste side...


EU’s terrorbekæmpelse12 Tirsdag 9. december 2008 Terror i Europa

EU’s terrorbekæmpelse

af Jørgen Staun

En tidlig morgen i november 2003 går det bri-tiske anti-terrorkorps i stilling i St. JamesStreet i Gloucester i det sydvestlige Storbri-tannien, hvor det formodede al-Qaeda-med-lem Saajid Badat bor hos sin familie. Hele om-

rådet er spærret af og op mod 100 huse eva-kuerede. Politiet frygter, at Badat opbevarerstore mængder sprængstof på ejendommen.Men netop som anti-terrorkorpset skal til atstorme huset, sker der noget overraskende.Saajids far, Muhammed Badat, ser afspærrin-gerne for enden af vejen og inviterer betjente-ne indenfor til te.

Saajids forældre står således helt uforstå-ende over for beskyldningen om, at deres sønskulle være i ledtog med al-Qaeda. Selv da po-litiet under Saajids seng finder plastisksprængstof og en detonator magen til den,’sko-bomberen’ Richard Reid havde brugt i sitmislykkede bombeangreb på flyveren fra Pa-ris til Miami i efteråret 2001, kan hverken hansforældre eller familiens naboer tro politietsanklager.

Den pæne terroristDen 25-årige Saajid Badat er tilsyneladendeprototypen på en velintegreret britisk mus-lim. Som 11-årig vinder han en eftertragtetplads på Gloucesters historiske Crypt Gram-mar School for Boys, og ifølge alle udsagn harhan trods sin muslimske baggrund ingen pro-blemer med at passe ind i den britiske Churchof England-skole. Hans tidligere klassekam-merater og lærere beskriver ham som en ven-lig og populær elev. Han er tillige en dygtigfodboldspiller, der i weekenden spiller for etlokalt søndagshold, Asian Stars.

Saajid er Liverpool-fan, og selv om det iføl-ge en striks fortolkning af islam, som han føl-ger, er forbudt at se levende billeder, så finderSajid en løsning: Han følger sit yndlingsholdskampe i radioen. Saajid forlader skolen medlutter topkarakterer og bliver i 1997 optagetpå universitetet i London.

Men sideløbende konspirerer Saajid Badatsammen med et netværk af radikale isla-mister fra hele Europa om at angribe en ræk-ke centrale europæiske og amerikanske mål.Således viser optrævlingen af et vidtforgre-net europæiske terrornetværk omkring Fins-bury Park-moskeen i London, at Saajid Badatangiveligt skulle have været et led i al-Qaedasanden angrebsbølge mod USA efter 11. sep-tember 2001, men at han fortrød sit foreha-vende.

Efterforskningen afslører imidlertid ogsådybe huller i det europæiske anti-terrorsam-arbejde, der, på trods af en lang række fællestiltag efter 11. september 2001, endnu er op-delt i selvstændige nationale enheder, som ik-ke er ovenud lykkelige for at udveksle følsom-me oplysninger. Ikke kun i befolkningerne erder skepsis over for øget EU-samarbejde påområder som sikkerhed og terrorisme. Også iefterretningstjenesterne og i regeringskred-se – eksempelvis i Storbritannien – er der folk,som er stærkt kritiske over for fælleseuro-pæiske tiltag. Enten fordi man mener, at ter-ror ikke er et område, hvor EU bør blande sig.Eller fordi man mener, at værktøjerne ikke eri orden.

Terrorist eller frihedskæmperSelv om en række af de europæiske landelænge har kæmpet mod terrorisme i form afgrupper som for eksempel irske IRA og baski-ske ETA, har terror historisk ikke været etområde, hvor EU har blandet sig.

De europæiske demokratier holdt i tidenefter Anden Verdenskrig fast i princippet om,at når det drejer sig om politiske forbrydelser,så ønskede man – på grund af erfaringerne frakampen mod det nazistiske Tyskland – ikke at

udlevere eftersøgte personer til hinanden. En lille ændring kom i 1977 med Den Euro-

pæiske Konvention om Undertrykkelse afTerrorisme. Heri forpligter staterne sig til en-ten at udlevere eftersøgte terrorister ellerselv retsforfølge dem. Men konventionens in-tention bliver udvandet allerede i artikel 5,der tillader den enkelte stat at nægte at udle-vere en eftersøgt, såfremt man finder, at per-sonen bliver retsforfulgt på grund af race, re-ligion, nationalitet eller politisk holdning.

»De europæiske stater ønskede at fasthol-de deres suverænitet over spørgsmål om na-tional sikkerhed og lov og orden«, som pro-fessor Paul Wilkinson fra Institut for Sikker-hedsstudier i Paris tolker det.

Så på trods af at EF i 1992 blev til EU med fribevægelighed for varer og tjenesteydelser –og dermed også for forbrydere og terrorister– så nåede politiets og anti-terrormyndighe-dernes lange arm i de fleste tilfælde ikkelængere end til den enkelt landegrænse. Detgav et praktisk problem: Der manglede – ogmangler stadig – en fælles europæisk styrketil at jagte de terrorister, som opererer påtværs af landegrænser i EU.

Dagen derpå i EuropaFørst efter al-Qaedas angreb på USA den 11.september 2001 kom der for alvor gang i EU’santi-terrorsamarbejde.

I løbet af få uger blev stats- og regerings-cheferne i EU enige om en fælles definition afterror, en fælles terrorliste, en harmoniseringaf strafferammerne, indgreb mod finansie-ring af terror, ligesom man blev enige omfremover at koordinere de enkelte medlems-landes anti-terrorindsats. Derudover vedtogman at arbejde sammen om at begrænse sår-

EU’s fællesfront modterror udenreelle musklerØget overvågning, fælles terrorliste og tætsamarbejde mellem efterretningstjenesterne.EU har vedtaget en lang række tiltag mod terror,men de har begrænset effekt. For når der er fribevægelighed for varer og tjenesteydelser – ogforbrydere og terrorister – kan ekstremisterikke helt bremses trods fine EU-erklæringer

Fakta Danske EU-forbehold De danske EU-forbehold begrænser Dan-marks muligheder for at deltage i de fællesanti-terrortiltag i EU:

Forbeholdetom retlige og indre anliggenderbetyder f.eks., at Danmark principielt står udenfor anti-terrorsamarbejdet i EU i forhold til for-slag, som ikke er på mellemstatsligt niveau.

På grund af forsvarsforbeholdet kan vi ikke del-tage fuldt ud i f.eks. SitCens efterretningsar-bejde, da vi ikke må bidrage med militære ellercivile efterretninger inden for det sikkerheds-og forsvarspolitiske samarbejde i EU.

Danmark vil heller ikke kunne deltage i freds-bevarende eller fredsskabende militære opera-tioner uden for EU for at gribe ind i et land, somen terrorgruppe bruger som base for angrebmod Vesten, hvis aktionen ledes af EU.

Forbeholdene kan betyde, at Danmark ikke vilkunne blive omfattet af EU’s såkaldte ’solidari-tetsbestemmelse’, som handler om, at med-lemslandene bistår hinanden militært og civilt,hvis et land bliver udsat for et terrorangreb.

Fakta Terrorangreb i EuropaStørre terrorangreb og angrebsforsøg i Europa efter 11. september 2001:

December 2001: Richard Reid forsøger atsprænge et fly mellem Paris og Miami i luftenmed sprængstof gemt i sine sko, men for-hindres af årvågne passagerer.

April 2002: Tysk politi forhindrer en al-Qaedarelateret gruppe i at slå til mod jødiske mål,herunder en jødisk restaurant i Berlin.

Januar 2003: Britisk politi optrævler islamis-tisk, algerisk gruppe med forbindelse til al-Qaeda, der mistænkes for at ville begå etkemisk terrorangreb med giften ricin.

December 2003: Britisk politi arresterer SaajidBadat for at have planlagt en skobombe-aktion magen til Richard Reids.

Januar 2004: Fransk politi arresterer en grup-pe fransk-algeriske militante fra kredsen om-kring den kemiske ekspert Menad Benchellaliog anklager dem for at ville begå et angrebmed botulisme og ricin.

11. marts 2004: 191 dræbte og mindst 1.800 så-rede, da en al-Qaeda-relateret gruppe gen-nemfører et koordineret angreb på flere tog iMadrids morgentrafik.

Februar 2004: Britisk politi arresterer en grup-pe britisk-pakistanske militante og beskylderdem for at planlægge et angreb med gødningsbomber.

Juni og juli 2004: Hollandsk politi arresterer engruppe al-Qaeda inspirerede militante for atplanlægge et angreb mod Amsterdans luft-havn Schipol, mod den hollandske efterret-ningstjenestes hovedkvarter og en hollandskatomreaktor.

7. juli 2005: 56 dræbte og op mod 700 sårede,efter en al-Qaeda-relateret gruppe på fire gennemfører et selvmordsangreb mod under-grunden og bustrafikken i London.

21. juli 2005: Fire unge mænd forsøger igen atbegå et selvmordsangreb mod Londons under-grund og bustrafik. Bomberne detonerer ikke,og alle fire bliver anholdt.

November 2005: Hollandsk politi arresterer engruppe al-Qaeda inspirerede militante, den så-kaldte Hofstad Group, i forbindelse med mordet på filminstruktøren Theo van Gogh.

Juli 2006: To libanesiske studerende i Tysklandefterlader to propan-bomber ombord på lokal-togene mellem Dortmund og Koblenz. Bom-berne går dog ikke af, fordi de var dårligt kon-struerede.

10. august 2006: 24 unge britiske mænd, ho-vedsageligt med pakistansk baggrund, arre-steres angiveligt, fordi de havde til hensigt atsprænge 10 fly mellem Storbritannien og USA iluften. Tre er siden blevet løsladt.

Juni 2007: En al-Qaeda-inspireret gruppe isla-mistiske militante forsøger at bombe natklub-ben Haymarket i det centrale London, men defjernstyrede bilbomber går ikke af. Dagen efterforsøger gruppen at begå et selvmordsangrebmed en bil fyldt med gasbeholdere mod luft-havnen i Glasgow. Bilen gik i brand, men gas-beholderne eksploderede ikke.

September 2007: Tysk politi forhindrer et angi-veligt angreb mod Frankfurts internationalelufthavn og den amerikanske Ramstein-mili-tær-luftbase.

KILDE: PETTER NESSER: ’CHRONOLOGY OF JIHADISM IN WESTERN EU-

ROPE 1994-2007: PLANNED, PREPARED, AND EXECUTED TERRORIST

ATTACKS’, STUDIES IN CONFLICT AND TERRORISM, 31, SS. 924-946.

2008

Øverst med uret: De overlevende passagererbehandles på banelegemet i Madrid kort efterbomberne gik af i marts 2004. United Airlines

Flight 175 fra Boston rammer World TradeCenters sydtårn i 2001. George W. Bush lytter

vantro til beskeden om terrorangrebet i NewYork, mens han er på besøg på en skole i Florida.

En forbrændt kvinde hjælpes ud af AldgateStation i London i juli 2005. ALLE FOTO FRA SCANPIX:

EL PAIS (SPAIN) . SPENCER PLATT (USA), PAUL J. RICHARDS (USA). PHIL

LOFTUS (UK)

Når det gælder terror, kan EU kunhjælpe, men det er medlemslandene,der selv må tage skridtet. Terroristerkan stadig krydse grænsernenogenlunde frit, mens der er klarebegrænsninger, når det gælderpoliti-virksomhed og juridiske regler

Daniel Keohane,

Institute for Security

Studies i Paris

”


Dna-registrering

af Jørgen Staun

Uden den store offentlige bevågenhed vedtogfolketinget i juni i år et lovforslag, der gjordebestemmelserne i den såkaldte Prüm-traktattil gældende dansk lov.

Den nye lov fortjener ellers, at man kasteret blik på den. Blandt andet fordi den giver po-litiet i de andre EU-lande adgang til at søge idet danske register med mere end 40.000dna-profiler, fingeraftryk og registrerings-numre på køretøjer.

Franske politifolk kan dermed sammenlig-ne dna-spor fra et gerningssted i Paris meddna-profiler i samtlige EU-landes nationaleregistre, herunder de danske.

Hvis sporene matcher en profil i det dan-ske register, kan det franske politi bede sinedanske kolleger om at udlevere samtlige op-lysninger om dna-profilens ejer. Det franskeeller andre EU-landes politimyndighederkan ikke ’bladre’ i de danske registre, men ale-ne undersøge om en profil i det danske dna-register matcher det dna-materiale, som manhar indhentet fra gerningsstedet. Derefterskal de kontakte dansk politi for at få udleve-ret materialet.

Politiet i et andet EU-land kan også somled i efterforskningen af en konkret sag bededansk politi om at indsamle DNA-prøver omen mistænkt. Derudover skal myndigheder-ne, hvis de mistænker en eller flere personerfor at planlægge et terrorangreb, automatisk

udlevere dna-materiale til de andre lande –altså uden at nogen har bedt om dem. Her ud-leveres også navne, fødselsdato og fødestedsamt en beskrivelse af årsagen til, at landetmener, at de pågældende personer har til hen-sigt at begå terror.

Risiko for misbrugDen nye lov betyder derudover, at samtlige

EU-landes politimyndigheder har fri online-adgang til det danske register over køretøjer.

Da der endnu ikke er nogen fælles stan-dard for, hvem der optages i dna-registre, erdet stadig de enkelte landes egne regler, dergælder. Men det betyder også, at der i landesom Storbritannien, som har meget fleksibleregler for optagelse i dna-registre, har væreten vis bekymring for beskyttelse af følsomme

Fælles registre skal opsnappeterrorplanerAlle EU-landene har forpligtet sig med Prüm-traktaten til at opbygge dna-registre. Hvismistanken lyder på terror, får samtlige EU-landes politimyndigheder adgang til bl.a. 40.000danske dna-profiler, fingeraftryk ogregistreringsnumre på alle danske køretøjer

Fortsat fra forrige side.

Begge tjenester supplerer det arbejde, somEurojust og Europol – især Europols terro-renhed SC5 – gør for at koordinere hen-holdsvis retsvæsnets og politiets arbejde iEU.

Biometriske data og grænseagenturSamtidig har EU’s stats- og regeringsche-fer vedtaget et program, der skal beskytteborgerne mod trusler fra masseødelæggel-sesvåben, og man har gennemført ensarte-de standarder for lufthavnssikkerhed. Ef-ter amerikansk forbillede og hårdt pres harman indført biometriske data i EU-borger-nes pas, hvorved de bliver langt vanskelige-re at forfalske: I første omgang består debiometriske data af elektronisk scannedebilleder, og fra juli 2009 suppleres de af di-gitalt lagrede fingeraftryk.

Derudover er der oprettet et fælles eu-ropæisk grænseagentur, Frontex, med basei Warszawa. Grænseagenturet skal styrkeovervågningen af den fælles europæiske

ydre grænse. På det seneste har EU endvi-dere med en ny rammeafgørelse styrketindsatsen mod folk, der opfordrer, rekrut-terer eller træner andre til at begå terror.

På det udenrigspolitiske område har EUsiden 11. september 2001 hjulpet en rækkelande uden for EU med at opbygge og træ-ne sikkerhedsstyrker, dommere og fæng-selspersonale.

Samtidig yder man økonomisk støtte tilforskellige lande – i første omgang Indone-sien, Pakistan og Filippinerne – så de bedreer i stand til at leve op til FN’s resolutionerom terrorbekæmpelse. Derudover er derafsat ikke færre end 100 millioner euro (750millioner kr.) til frem til år 2012 at sikre far-ligt materiale, først og fremmest højt beri-get uran og plutonium i det tidligere Sov-jetunionen.

Folketinget sendte endvidere i foråreten ny EU-rammebekendtgørelse om bevis-sikringskendelse til anden behandling. Lo-ven indebærer, at et EU-medlemsland skalkunne udstede en retskendelse, der påby-der et andet EU-land, eksempelvis Dan-

mark, at udlevere allerede eksisterende be-vismateriale i en given kriminalsag, uden atde danske myndigheder skal efterprøve,om der er tilstrækkeligt grundlag for sa-gen. Kun hvis det danske politi eksempel-vis skal ransage en bolig for at fremskaffebeviset, skal de danske domstole involve-res, ellers ikke. Rækken af lovovertrædel-ser, som ifølge forslaget kan være dækketaf ordningen, er omfattende. Ud over ter-ror og organiseret kriminalitet er også sek-suel udnyttelse af børn, bestikkelse, miljø-kriminalitet, racisme og fremmedhad medpå listen.

Papirtiger uden reelle musklerPå papiret ser EU’s anti-terrortiltag impo-nerende ud. Men i virkeligheden spillerEU endnu kun en underordnet rolle i ter-rorbekæmpelsen. Sikkerhed og isærefterretningsarbejde anses i de enkeltelande stadig som noget, der primært hørerhjemme på nationalstatsniveau.

»Når det gælder terror, kan EU kunhjælpe, men det er medlemslandene, der

selv må tage skridtet. Terrorister kan sta-dig krydse grænserne nogenlunde frit,mens der er klare begrænsninger, når detgælder politivirksomhed og juridiske reg-ler,« siger Daniel Keohane fra Institute forSecurity Studies i Paris.

Også beskyttelsen af civilbefolkningenforbliver indtil videre en opgave for de en-kelte stater, og EU har for eksempel ikkemulighed for at udstede fælles, bindenderegler og standarder for udstyr. Det bety-der, at solidaritetserklæringen efter Ma-drid-bomberne i 2004, hvor EU-landenelovede at komme hinanden til hjælp i kri-sesituationer, i praksis har begrænset vær-di. Hvis Sverige eksempelvis i en krisesi-tuation sender udstyr til bekæmpelse afbrande til en katastrofe i Danmark, kræverdet helt basalt, at brandslangerne passer tilde danske brandhaner, og det er der endnuingen garanti for.

Alligevel mener Daniel Keohane, at derer tale om »en succes« i forhold til for blotfå år siden.

»Tænk på opgavens omfang. Det har ik-

EU’s fælles front mod terror...

data. Storbritannien har således mere end 4,1million dna-registreringer, herunder mange,der aldrig har begået nogen form for krimina-litet, eksempelvis 100.000 børn.

Prüm-traktaten presset igennemMen den usikkerhed blev efter EU-rådsmø-det klart afvist af daværende justitsministerLene Espersen: »Vi må stole på alle landene i

EU. De er fuldgyldige medlemmer af fælles-skabet og skal derfor efterleve de krav omretssikkerhed, der er i EU,« sagde Lene Es-persen.

En ny dom fra Den europæiske Menneske-rettighedsdomstol kan dog sætte en stopperfor dna-profiler fra personer, der endnu ikkeer dømt.

Prüm-traktaten er navngivet efter den ty-

ske by Prüm, hvor den oprindelige mellem-statslige aftale blev underskrevet af Tysk-land, Østrig, Belgien, Holland, Frankrig,Luxembourg og Spanien den 27. maj 2005. Påden måde var Prüm-traktaten – også kaldetSchengen III – i første omgang en aftale om atøge anti-terrorsamarbejdet uden om EU.Først og fremmest fordi initiativtagernemente, at beslutningsprocedurerne i Unio-

nen var for langsomme, og fordi landene vur-derede, at de anti-terrortiltag, man kunne bli-ve enige om, ikke var skrappe nok.

»Grænseoverskridende kriminalitet ogterrorisme kræver et virksomt og effektivtgrænseoverskridende svar fra politiet ogdomstolene,« sagde den daværende EU-kommissær for retslige anliggender, FrancoFrattini, som forsvar for de nye, skrappereregler.

Under det tyske EU-formandskab i 2007pressede tyskerne hårdt på for at få traktatenført ind som en del af den almene EU-lovgiv-ning. Så hårdt at det ifølge kritikerne under-gravede muligheden for, at offentlighedenkunne diskutere for og imod, som det hørersig til i en demokratisk proces. En rapport fradet britiske Overhus konkluderede i den an-ledning, at det tyske EU-formandskabs hastmed al tydelighed viste, at man eksempelvisikke havde nogen intention om at tage kritikfra Europa-Parlamentet – som det ellers erforpligtet til ifølge Rom-traktaten – med i be-tragtning. Og da traktaten blev sendt i høring,fik Retssikkerhedsfonden kun 10 dage til at ta-ge stilling til den omfattende traktat.

Ingen bevæbnede rutefly-vagterDen oprindelige Prüm-traktat indeholdt øge-de muligheder til politiet for at operere påtværs af grænserne – i særligt presserende til-fælde endda uden at spørge om lov først – li-gesom der var planer for såkaldte air mar-shalls, bevæbnede vagter på flyruter. Mendisse elementer blev efter britisk og irsk prespillet ud af traktaten, da den blev ført ind i EU-lovgivningen.

Til gengæld bibeholdt man politiets mu-ligheder for at udlevere oplysninger på tværsaf grænserne om demonstranter, der formo-des at ville begå lovbrud eller udgøre en trus-sel mod den offentlige orden og sikkerhedved større offentlige arrangementer så som»sportslige begivenheder« eller »Det Euro-pæiske Råds« – EU’s stats- og regeringschef-erns halvårlige – møder.


Dna-registrering

ke været let at harmonisere en så følsomlovgivning som den på terrorområdet. Ogdet ikke har været nogen let opgave at fåefterretningstjenesterne til at samarbej-de,« siger han.

Udveksling af efterretningsoplysningerforegår som regel ud fra et gensidigheds-princip: Møder man op med interessantevarer i kurven, kan man bytte med de an-dre. Ellers holdes informationerne tæt indtil kroppen. Da man ikke kan være sikkerpå, at følsomme efterretninger ikke læk-kes, hvis kredsen, man deler oplysninger-ne med, er stor, er udvekslingen af følsom-me efterretninger stadig begrænset, ikkemindst fordi det fortsat er op til de enkeltelande, hvilke og hvor mange informationerde ønsker at afgive til Europol, Eurojust el-ler SitCen.

Falsk tryghed»Men efterretningstjenesterne samarbej-der faktisk mere i dag. Nok er man endnuvarsomme med følsomme efterretninger,men analyserne deles. Også politisamar-

bejdet er blevet forbedret, her har eksem-pelvis Frontex (EU’s grænseagentur, red.)hjulpet,« siger Keohane. Da Madrid-bom-

berne eksploderede i marts 2004, havdehverken Tyskland eller Italien gennemførtden fælles europæiske arrestordre, og daLondon blev angrebet af al-Qaeda i juli2005, havde Italien netop – som det sidsteland – omsat den fælles arrestordre til na-tional lovgivning. Uden den fælles arrest-ordre ville de britiske myndigheder haveskullet vente op mod ni måneder, før dekunne få en af de formodede deltagere iden mislykkede anden angrebsrunde,Hamdi Issac, der var flygtet til Italien, ud-leveret til afhøring.

Det var i al fald gennemsnitstiden forudlevering, inden arrestordren trådte ikraft.

EU’s anti-terrorkoordinator offentlig-gør løbende lister over, hvor langt de en-kelte medlemslande er kommet med gen-nemførelsen af EU’s anti-terrortiltag. Mendet eneste pressionsmiddel herudover erovertalelsens kraft.

Konsekvensen er, at EU’s mange tiltagender som tomme slag i luften, der tilmedkan give borgerne en falsk følelse af tryg-

hed. Det mener Marlene Wind, leder afCenter for Europæisk Politik på Institutfor Statskundskab ved Københavns Uni-versitet:

»Det er klart, at meget af det her ogsåhandler om, at EU skal vise handlekraft pået så vigtigt område som terror. Problemeter, hvis der ikke er magt bag forslagene. Oghvis det viser sig, at det ikke har nogenkonsekvenser, hvis man ikke følger ret-ningslinjerne. Så kan man reelt set ikke vi-de, om det skaber mere sikkerhed eller ej.EU har sat sig mellem to stole. På den eneside vil man gerne gøre noget, men manhar ikke instrumenterne til det,« sigerMarlene Wind.

Det kan imidlertid ændre sig, hvis Lissa-bon-forfatningstraktaten vedtages på ettidspunkt, mener hun.

»Hvis flere af disse områder bliver gjortoverstatslige – mod i dag mellemstatslige –så får domstolen nogle juridiske instru-menter, så man kan tvinge medlemslande-ne til at leve op til de fælles afgørelser,« si-ger Marlene Wind.

ILLUSTRATION: JESSE JACOB / MEDIEFABRIKKEN

Det er klart, at meget af det herogså handler om, at EU skal visehandlekraft på et så vigtigt områdesom terror. Problemet er, hvis der ikkeer magt bag forslagene. Og hvis detviser sig, at det ikke har nogenkonsekvenser. Så kan man reelt setikke vide, om det skaber meresikkerhed eller ej.

Marlene Wind,

leder af Center for Europæisk

Politik

”


Overvågningssamfund

af Malene Fenger-Grøndahl

Du køber en T-shirt med påskriften Fighters +Lovers. Uden for alvor at være klar over, at de-signerne og producenterne bag T-shirten la-der en del af købsprisen gå videre til den co-lombianske guerillabevægelse FARC (Fuer-zas Armadas Revolucionarias de Colombia)og den palæstinensiske befrielsesorganisa-tion PFLP (Popular Front for the Liberation ofPalestine). Begge organisationer står imidler-tid på EU’s terrorliste, og folkene bag T-shir-tene dømmes efterfølgende for støtte til ter-rorvirksomhed.

Kan enhver således også dømmes for med-virken til terror? Den danske antiterrorlovdefinerer medvirken til terror ganske bredt,og det er politikernes mål med loven, at denskal ramme enhver støtte til terrorvirksom-hed. Samtidig er politiets muligheder for atindhente data om vores forbrugsvaner bedreend nogensinde før. Så muligheden forelig-ger. Du kan risikere at blive sigtet – og måskedømt – efter straffelovens ’terrorparagraf’,nemlig nr. 114.

Eksemplet antyder ifølge jurist og vicedi-rektør ved Institut for MenneskerettighederBirgitte Kofod Olsen, hvor uoverskueligekonsekvenserne af de seneste års anti-terror-tiltag er.

»Jeg ved ikke, hvor realistisk det er, at kø-berne af de nævnte T-shirts bliver retsfor-fulgt. Men tankeeksperimentet giver en idéom, i hvor høj grad vi er ved at underminereborgerens retssikkerhed og den grundlæg-gende personlige frihed, som vi ellers opfat-ter som en af hjørnestenene i et åbent demo-krati,« siger Birgitte Kofod Olsen.

Som jurist med speciale i menneskerettig-heder har hun fulgt regeringens anti-terror-lovgivning tæt og har med stigende bekym-ring noteret sig, hvordan terrorangrebet 11.

september 2001 og den efterfølgende ’krigmod terror’ har medført øget overvågning ogregistrering af borgerne i mange europæiskelande, herunder Danmark.

Overvågningen øgesMed terrorpakkerne i 2002 og 2006 fik politi-et en række nye efterforskningsmidler, somskulle effektivisere deres arbejde. Sideløben-de er der indført videoovervågning af stadigstørre dele af det offentlige rum, så vores fær-den også ad den vej registreres. Desuden harkommunalreformen betydet, at forskelligemyndigheder nu kan udveksle et væld af op-lysninger om borgernes sundhed, sociale for-hold, sygdom, skatteforhold osv.

I kombination med cpr-nummer-syste-met, der fungerer som en nøgle til oplysnin-ger om den enkelte borger, betyder disse nye

muligheder for registrering og overvågninget markant skred i retning af et overvågnings-samfund, hvor det med Birgitte Kofod Olsensord er teknisk muligt at tegne »en meget ak-kurat personprofil af den enkelte borger«.

»Teleudbyderne registrerer, hvem vi taler itelefon med, hvilke hjemmesider vi besøger,og hvem vi sender e-mail til. Politiets Efter-retningstjeneste (PET) kan nu også – udenførst at indhente en dommerkendelse – få op-lysninger om, hvilke bøger, cd’er og film vi lå-ner på biblioteket, og hvilke flyrejser vi køber.PET kan – også uden dommerkendelse – fånavne på de mennesker, der i en bestemt pe-riode har henvendt sig til et socialkontor. Vedat kombinere de mange data, som er knyttettil vores cpr-nummer, kan politiet og andremyndigheder sammenstykke et meget præ-cist billede af hver af os.«

Birgitte Kofod Olsen forklarer, at der er ta-le om et skred på to felter:

»Dels er der overvågningen og registre-ringen, som er mere intensiv end nogensinde.Dels er der spørgsmålet om kontrol med dem,der overvåger os. Det er et bærende princip ien retsstat, at der er uafhængig kontrol medde myndigheder, der overvåger borgerne. Atpolitiet f.eks. skal have dommerkendelse forat indhente personfølsomme oplysninger.Men det princip er der nu en række undtagel-ser fra. Dermed er borgerne ikke er beskyttettilstrækkeligt mod myndigheders vilkårligemagtudøvelse og magtmisbrug.«

Få protester over begrænsningerneDa regeringens seneste anti-terrorpakke blevsendt i høring i 2006, mødte den kritik fra bl.a.Datatilsynet, Retspolitisk Forening, Advoka-trådet, Forbrugerrådet, den liberale tænke-tank CEPOS og Institut for Menneskerettig-heder. De advarede alle om, at lovforslagenetrak Danmark i retning af et overvågnings-

samfund. Kritikken prellede stort set af på re-geringen, som fastholdt, at tiltagene afspejle-de en fornuftig balance mellem hensynet tilretssikkerheden og behovet for at gribe effek-tivt ind over for terrortruslen. Men daværen-de justitsminister Lene Espersen (K) gik dogmed til at ændre på forslaget, så PET frem-over – som udgangspunkt – stadig skal bedeom en dommerkendelse til at aflytte bestem-te telefonnumre. Og hvis efterretningstjene-sten uden at have fået lov alligevel aflytter an-dre numre, så skal domstolene inden 24 timerorienteres om det, hvis ’særlige forhold’ talerfor det. Derudover mente justitsministerenikke, at der var grund til at frygte for konse-kvenserne af den øgede overvågning.

Og samme holdning har flertallet af dan-skerne tilsyneladende. Meget få har proteste-ret over den stigende overvågning, og det un-drer Birgitte Kofod Olsen.

»Måske skyldes det, at det ikke er umiddel-bart synligt. Vi bliver ikke skygget af mænd isorte frakker, som følger efter os, når vi forla-der vores hjem, og vi oplever ikke, at vorespersonprofil bliver offentliggjort i Tv-Avisen.Men overvågningen og registreringen fore-går hele tiden. Vores telefonsamtaler og rej-semønster registreres, og vores læge og sags-behandler kan udveksle oplysninger og vide-regive dem til politiet, uden at vi aner det. Deter faktisk en del af problemet: Vi aner ikke,hvordan og i hvor høj grad de nye mulighederbliver brugt, og det gør det svært at rejse endebat om emnet,« siger Birgitte Kofod Olsen.

Hun mener, at danskerne generelt har stortillid til, at myndighederne handler til borger-nes bedste, og at de derfor ikke ser nogen in-teressemodsætning mellem den øgede over-vågning og borgerens tryghed og sikkerhed.

»Jeg møder ofte det argument, at vi jo allehar interesse i, at politiet kan forebygge og ef-terforske terror effektivt, og at man intet har

Paragraf 114’susynligekonsekvenserFrygten for terror gør, at vi accepterer, at voresvaner, fritidsinteresser og forbrug registreres ogovervåges. Det foregår usynligt og hemmeligt.Vi underminerer dermed retsstaten ogborgernes frihed, siger ekspert imenneskerettigheder Birgitte Kofod Olsen

De fleste reagerer, når de finderud af, at de oplysninger, de har lagtind på Facebook, bliver opbevaret,selv efter at de har slettet deresprofil. Måske vil det langsomt dæmrefor folk, at vi er ved at udviklesamfund, hvor de elektroniske spor, viefterlader, kan samles og bruges påen helt anden måde end vi selv ønsker

Birgitte Kofod Olsen,

jurist og vicedirektør ved

Institut for

Menneskerettigheder

”


Overvågningssamfund

at frygte, så længe man har rent mel i posen.Men dels er der altid risiko for, at enkeltper-soner eller grupper af personer misbruger deoplysninger, de ligger inde med. Dels er detikke ligegyldigt, hvem der definerer, hvad detvil sige at have rent mel i posen. Eksempletmed T-shirtene fra Fighters + Lovers viser detmeget godt. Nogle mener, at de to organisa-tioner er frihedsbevægelser, andre at de erterrororganisationer. Andre igen aner ingen-ting om bevægelserne og køber måske T-shir-ten uden at kende historien bag,« siger Bir-gitte Kofod Olsen.

Danmark i frontHun er klar over, at nogle vil mene, at det kanvære nødvendigt at bryde hævdvundne prin-cipper for retsstaten, fordi vi som samfundstår over for en fjende, som truer os helt fun-damentalt – og at den øgede overvågning i an-dre vestlige samfund gør det nødvendigt, at vifølger trop i Danmark; ellers risikerer vi at gø-re Danmark til terroristernes slaraffenland.Men ifølge Birgitte Kofod Olsen holder argu-mentationen ikke:

»Demokratiske stater har altid stået overfor fjender af demokratiet. Og udfordringenhar altid været ikke at lade sig friste til at bry-de med de demokratiske principper for at for-svare demokratiet. I de EU- og FN-resolutio-ner, som forpligter medlemslandene til at fo-rebygge og bekæmpe terrorisme, understre-ges det, at det ikke må ske ved at ofre menne-skerettigheder og retsstatsprincipper. Des-uden er vi i Danmark allerede foran mangeandre lande, når det handler om at overvågeog registrere. Nogle lande som f.eks. Storbri-tannien har mere omfattende videoovervåg-ning, men de har ikke et personnummerregi-ster, som kan bruges til at kæde overvåg-ningsdata og personoplysninger sammen.Det er den kombination, som gør forholdene

i Danmark til noget særligt.« Birgitte KofodOlsen understreger, at også hun finder detfornuftigt at give politiet efterforskningsmid-ler, der afspejler den teknologiske udviklingog det ændrede trusselsbillede. Men det kansagtens lade sig gøre uden at gå på kompro-mis med retssikkerheden, mener hun:

»I Danmark har politiet omfattende mu-lighed for at overvåge navngivne personer ogpersongrupper, men kun efter domstols-prøvelse og ved konkret mistanke. Det kræ-ver en anden tilrettelæggelse af politiarbej-det, men jeg mener ikke, at det stiler politietdårligere i forhold til at forebygge og efterfor-ske terror. Til gengæld giver det borgerenøget retssikkerhed,« siger hun.

Kombinationen af vores cpr-nummersy-stem og politiets øgede adgang til at hente op-lysninger om os hos myndigheder og privatefirmaer er ifølge Birgitte Kofod Olsens me-ning et stort problem, som bedst løses ved, atborgerne i større udstrækning gives råderetover deres egne personoplysninger.

Selv Facebook overvåges og lagresHun forestiller sig en model, hvor der ikke iudgangspunktet er lagret en masse oplysnin-ger om borgerne knyttet til deres cpr-num-mer. Men at den enkelte borger i stedet selvkan være med til at bestemme, hvilke oplys-ninger myndighederne skal have om ham el-ler hende. Det skulle så være op til den enkel-te, om man vil give myndighederne de oplys-ninger, der er nødvendige for, at det f.eks. kanafgøres, om man har ret til bestemte socialeydelser. Indtil videre anser hun dog den vi-sion for at være ren ønsketænkning.

»Jeg ser ikke tegn på, at det kan lade sig gø-re. Tværtimod bevæger vi os i retning af regi-strering og dermed potentiel overvågning, ogjeg har svært ved at se, hvad der kan få flertal-let af danskerne til at vågne op. Det skulle da

lige være den stigende bevidsthed om, at pri-vate aktører kan udnytte de mange lagredeoplysninger til kommercielle formål. De fle-ste reagerer, når de finder ud af, at de oplys-ninger, de har lagt ind på Facebook, bliver op-bevaret, selv efter at de har slettet deres pro-fil, og at de efterfølgende kan udnyttes tilkommercielle formål. Måske vil det langsomtdæmre for folk, at vi er ved at udvikle sam-fund, hvor de elektroniske spor, vi efterlader,kan samles og bruges på en helt anden måde,end vi selv ønsker eller vælger.«

Lene Espersen understregede dog fleregange i sin tid som minister, at regeringen ik-ke ønskede at skabe et overvågningssam-fund. I forbindelse med lanceringen af VK-re-geringens anden anti-terrorpakke i 2006 sag-de hun blandt andet:

»Ingen ønsker et overvågningssamfund,hvor hvert eneste gadehjørne er overvåget.Men det kan være nødvendig for politiet –hvis der sker et terrorangreb – at kunne iden-tificere gerningsmændene. Det er et spørgs-mål om at finde den rette balance – og målret-te overvågningen til de steder, hvor det er re-levant.«

Læs mere: ’Menneskeret i Danmark – Status 2007’, Institut for Menneskerettigheder, januar 2008. Kan downloades fra http://menneskeret.dk/files/pdf/STATUS%202007%20final.pdf

Birgitte Kofod Olsen og Rikke Frank Jørgensen(red.): ’Overvågning eller omsorg.Privatlivsbeskyttelse i IT-samfundet’Forlaget Thomson, København, 2005.www.menneskeret.dk

Fakta Terrorpakke 1

Som reaktion på terrorangrebet 11. september2001 fremlagde SR-regeringen på opfordringfra USA en antiterrorpakke, som blev vedtaget imaj 2002 under VK-regeringen. Pakken bestodaf ændringer og tilføjelser i en række love, bl.a.straffeloven, retsplejeloven, våbenloven og ud-lændingeloven. Blandt de mest markante elementer i pakkenvar:

En ny terrorismeparagraf, § 114, blev tilføjet i straffeloven. Overtrædelsekan give straf op til fængsel på livstid.

En række paragraffer om støtte af nogen, somkan være indblandet i terrorisme, blev indført.

Alle internetfirmaer og teleudbydere blev pålagt at registrere og opbe-vare oplysninger om brugernes trafik på inter-nettet.

Politiet fik mulighed for at lave flere hemmeligeransagninger på grundlag af en enkelt ransag-ningskendelse.

Asylsøgere kan blive afvist og flygtninge sendtud af landet, hvis PET vurderer, at de udgør ensikkerhedsrisiko for staten.

Fakta Terrorpakke 2

I 2006 blev endnu en antiterrorpakke vedtaget:

Den gav bl.a. politiet mulighed for at indhentepersonoplysninger fra alle offentlige myndig-heder.

Pakken gav også Politiets Efterretnings-tjeneste adgang til adskillige oplysninger omflypassagerer.

Den kriminaliserede ikke bare oplæring i og re-kruttering til noget, der kan ende med terror-handlinger, men også det at lade sig oplære el-ler hverve.



Anti-terrorlove


Se et fiskenet for dig. Det er kæmpestort ogbestår af store masker. Du kaster det langt udpå havet i håb om at fange en ny slags rovfisk,som truer hele havets økosystem. Du hivernettet i land og finder et væld af store og småfisk. De fleste må du smide ud igen, og flere afde store rovfisk slipper fri, fordi nettet ikke erstærkt nok. Omtrent sådan er det billede, pro-fessor i strafferet Jørn Vestergaard fra Køben-havns Universitet tegner af virkningerne afden danske anti-terrorlovgivning.

»Anti-terrorlovgivningen er i mine øjneresultatet af en forhastet politisk proces præ-get af panik. Det virker ikke gennemtænkt, ogresultatet er, at vi har en lovgivning, som bådekan ramme meget bredt, men også kan væresvær at bruge til at ramme det, vi egentlig vilbekæmpe,« siger han.

Daværende justitsminister Lene Espersen(K) afviste dog allerede ved lanceringen afden anden terrorpakke i 2006 (den første blevvedtaget i Folketinget i juni 2002, red.), at for-slagene var præget af hastværk:

»Vi har haft en meget, meget grundig pro-ces kørende, så jeg synes bestemt ikke, at derer noget, der er hastet igennem. Vi har arbej-det på det her i ni måneder. Terrorhandlinger-ne i London var i juli 2005. Jeg kunne forstå,hvis der var nogen, der mente, at vi var forlangsomme,« sagde hun dengang.

Kriminelt at oplæreIkke desto mindre er resultatet ifølge Jørn Ve-stergaard ikke overbevisende, fordi lovgiv-ningen både er meget vidtgående og samtidigvag.

»Det sæt af paragraffer istraffeloven, der handlerom terrorisme, gør det ik-ke kun kriminelt at udføreterrorhandlinger, men og-så at medvirke til eller til-skynde andre til terror el-ler oplære nogen i noget,som kan bruges til at udfø-re terrorisme. Det er me-get vagt beskrevet, og detbetyder, at det er megetsvært for borgerne at vide,hvad der falder ind underparagrafferne. Er det ter-rorisme at lave kemifor-søg, som måske kan giveøvelse i noget, der kan bru-ges ved et terrorangreb? Erdet ulovligt at støtte en vel-

gørende organisation, som siden viser sig og-så at have forbindelser med væbnede oprøre-re? Begge dele kan – afhængig af, hvordanman tolker paragrafferne – være kriminelt.Derfor risikerer vi, at anklagemyndighedenføler sig forpligtet til at rejse en lang række sa-ger med meget lidt substans, og hvor det ernæsten umuligt at bevise, at de anklagede harværet i gang med at planlægge eller medvirketil terror. Det er jo meget svært at bevise, atden slags handlinger, vi taler om her, er en for-beredelse eller tilskyndelse til terror,« sigerjuraprofessor Jørn Vestergaard og tilføjer, atflere af de danske terrorsager, bl.a. Glasvej-sa-gen, Glostrup-sagen og Odense-sagen, netophar været præget af, at det har været svært foranklagemyndigheden at bevise de anklage-des skyld, og at der derfor også har været enrække frifindelser.

»Det er positivt, at dommerne ikke ladersig presse til at dømme folk skyldige, når derikke er klare beviser. Men samtidig siger detnoget om, at lovgivningen er så upræcis, atdet kan være svært at få skyldige dømt,« sigerJørn Vestergaard.

Kopieret fra konventionsteksterDe vage formuleringer i straffelovens be-stemmelser om terror stammer for en stor delfra konventioner om terrorforebyggelse og -bekæmpelse fra bl.a. FN, EU og Europarådet.Den danske regering har kopieret dele af kon-ventionsteksterne direkte ind i dansk lov oghar argumenteret for, at det er en måde at sik-re, at Danmark lever op til sine internationaleforpligtelser.

Men det er Jørn Vestergaard uenig i: »Konventionstekster er brede og vage og

egner sig ikke tilat blive skrevetdirekte ind i enlovtekst. Ideenmed konven-tionstekster ernetop, at de kandanne grundlagfor mere præci-se formulerin-ger, som de en-kelte lande kanudarbejde, så depasser til netopderes lovgiv-ning. Den løs-ning har manvalgt i blandt an-det Norge, Sve-rige og Finland,hvor antiterror-

lovgivningen også er ret vidtgående, men me-get mere præcis og gennemtænkt end dendanske,« siger han.

Stadig panikstemningJørn Vestergaard påpeger, at straffelovens pa-ragraffer om terror har stor betydning, fordide også har konsekvenser for, hvordan andenlovgivning om terrorisme bliver tolket.

»Politiets muligheder for at aflytte og ran-sage og indhente oplysninger om borgerneuden dommerkendelse kommer nu til at gæl-de et meget større område, fordi det ikke kunhandler om direkte mistanke om terror, men

også om sager, hvor nogen er i gang med no-get, der måske på en eller anden måde en elleranden gang kan påvirke andre til at planlæggeterror.«

Jørn Vestergaard efterlyser en grundigeredebat om formålet med anti-terrorlovgivnin-gen og opfordrer politikerne til at lytte til dejuridiske eksperter, der op til vedtagelsen afbegge anti-terrorpakker advarede om, at for-slagene var for upræcise. Men han har ikkeden store tillid til, at politikerne vil kigge kri-tisk på deres ’fiskenet’.

»Stemningen er stadig præget af panik oget behov for at vise handlekraft i stedet for at

Terrorlovensparagraffer erskabt i panikDen danske anti-terrorlovgivning er sjusket og vag. Konsekvensen er, at skyldige kan gå fri,samtidig med at alt for mange bliver hevet i retten, vurderer professor i strafferet Jørn Vestergaard

Anti-terrorlovgivningen er i mineøjne resultatet af en forhastet politiskproces præget af panik. Det virkerikke gennemtænkt, og resultatet er,at vi har en lovgivning, som både kanramme meget bredt, men også kanvære svær at bruge til at ramme det,vi egentlig vil bekæmpe

Jørn Vestergaard,

juraprofessor

”

handle velovervejet, og det er klart, at hæn-delser som de seneste i Mumbai her for touger siden er med til at forstærke den stem-ning. Så jeg tror, at der kommer til at gå en rumtid, inden vi får en fornuftig præcisering afterrorlovgivningen,« siger professor i straffe-ret Jørn Vestergaard.


Anti-terrorlove

Fakta Danske terrorsagerTerrorsagen fra Glasvej:To mænd blev i oktober 2008 fundet skyldige iat planlægge et terrorangreb. Mændene havdefremstillet sprængstof. De fik henholdsvis 12 og 7 års fængsel.

Trusler mod avistegner: Tre mænd blev i februar 2008 anholdt på mis-tanke om, at de planlagde at dræbe tegnerenKurt Westergaard, der tegnede karikaturen afMuhammed med bomben i turbanen, somoprindeligt blev trykt i Jyllands-Posten i sep-tember 2005. En marokansk-dansker anholdesi forbindelse med drabsplanen, to tunesere sig-tes for at være til fare for statens sikkerhed ogfrihedsberøves med henblik på udvisning. En errejst frivilligt til ukendt land, en er på tålt op-hold.

Fighters + Lovers:Seks aktivister fra tøjfirmaet Fighters + Loversblev i september 2008 dømt for at have samletpenge ind til oprørsbevægelserne FARC ogPFLP via salg af T-shirts. To personer fik hverseks måneders fængsel. Dommen er anket tilHøjesteret.

Tamil-organisation TRO: Tamils Rehabilitation Organisation (TRO) fik ifebruar 2008 beslaglagt 45.000 kroner, fordiorganisationen mistænkes for at støtte oprørs-bevægelsen De Tamilske Tigre, der står på EU’sterrorliste. Sagen efterforskes.

Foreningen Oprør: Talsmanden for Foreningen Oprør blev i okto-ber 2006 tiltalt for at have overført penge tiloprørsbevægelserne FARC i Colombia og PFLP iPalæstina. Sagen har ligget stillet, bl.a. fordiden tiltalte er syg.

Mansour-sagen: Islamisten Said Mansour blev i april 2007idømt tre år og seks måneders fængsel for atopfordre til terror via film og cd’er, der opildne-de til at deltage i voldelig hellig krig – jihad.

Terror-sagen fra Glostrup: Fire unge mænd blev tiltalt for at have samar-bejdet med en dansk-tyrker og en svensk-bos-nier, der blev dømt for terrorplaner i Sarajevo iBosnien. En af de tiltalte fik syv års fængsel, deøvrige blev frifundet.

Terror-sagen fra Odense:Syv personer blev i september 2006 anholdt iVollsmose og sigtet for at have anskaffet effek-ter til at fremstille bomber. Fire blev tiltalt ogtre kendt skyldige i november 2007. Efter anke-sagen i Højesteret fik to af de dømte 12 årsfængsel, den tredje fik 5 år.

Støtte til Hamas:Foreningen al-Aqsa i Danmark blev i marts2007 frifundet i Byretten for at yde økonomiskstøtte til den palæstinensiske bevægelse Ha-mas, som står på EU’s terrorliste. I februar2008 blev foreningen frifundet for samme sig-telse i Landsretten.

Isra: I sommeren 2005 blev hjælpeorganisationenIndependent Scandinavian Relief Agency ren-set for anklager om at yde støtte til en terror-organisation. Isra var havnet på den amerikan-ske terrorliste i efteråret 2004 og fik dengangindefrosset sine midler til udviklingsprojekter iAfghanistan. Midlerne blev frigivet, da Isra blev renset for mistanske og anklager.

Roj-tv: Dansk politi efterforsker på mindst 3. år denkurdiske tv-station Roj-tv, som har adresse i ogsender fra København til den kurdiske del afTyrkiet. Roj-tv mistænkes for at modtage pen-ge fra den kurdiske separatistbevægelse PKK,der står på terrorlister i USA og EU.

KILDE: RITZAU

Bevæbnet politi i stort tal udkommanderes forande domhuse, hvor de tiltalte i de danske sager om

terrorisme skal prøves. Her ses en del af densikkerhedsforstaltningerne ved retten i Glostrup

under den såkaldte Glasvejs-sag. FOTO: RUNE EVENSEN/SCANPIX

VEJL.249,-

Jeg kan ligeså godt tale rent ud af posen: Dansk Folkeparti er ved at få nok af Hans Jørgen Bonnichsen.

Pia Kjærsgaard

I terrordebatten er Hans Jørgen Bonnichsen blevet

kaldt en „naivist“ og en „lallende idiot“ af sine mod-

standere. Men han har 41 års erfaring „i marken“,

først på Rejseholdet, siden som chefkriminalinspek-

tør i Politiets Efterretningstjeneste. Her forklarer

han, hvorfor han ikke afviser at tale med imamer.

Hvorfor „kammeratlige samtaler“ med radikalise-

rede unge er bedre og billigere end terrorretssag-

er. Og hvorfor fornuften er en bedre rådgiver end

frygten i terrorens tidsalder.

Hans Jørgen Bonnichsen

FRYGT & FORNUFTI TERRORRENS TIDSALDER


Fjendebilleder


»Al-Qaeda er en af de terrororganisationergennem tiderne, som har skrevet og ytret sigmest om sine politiske holdninger og motiva-tionen bag terrorhandlingerne. Derfor er detoplagt at læse deres tekster og analysere demsom politiske budskaber, hvis vi vil forstå bag-grunden for terrorismen og finde frem til denbedste måde at forebygge den på. Men lige ak-kurat den tilgang bliver anset for moralsk an-stødelig. Giver man sig i kast med den slags,risikerer man at blive anklaget for landsfor-ræderi, terrorsympatier eller det, der er vær-re.«

Udmeldingen kommer fra Mikkel Thorup,der er ph.d. og adjunkt ved Institut for Filoso-fi, Afdeling for Idéhistorie på Aarhus Univer-sitet. Han har gennem en årrække beskæfti-get sig med fjendebilleder og antiterrorisme,og det er hans klare overbevisning, at vi i denvestlige verden har tegnet et så endimensio-nalt billede af terroristen, at vi samtidig harmalet os selv op i et hjørne, hvorfra det er me-re end vanskeligt at komme terrorismen tillivs på en konstruktiv og effektiv måde.

Den påstand uddyber Mikkel Thorup:»Det billede, politikere og medier tegner

af islamistiske terrorister, i særdeleshed af al-Qaeda, er et billede af absolut ondskab. Et bil-lede af en gruppe vanvittige islamister, hvisværen er ren ondskab. De er drevet af lyst til atdræbe, intet andet. Vi fratager dem enhver ra-tionalitet og politisk motiveret handlen ogplacerer dem dermed i en kategori helt for sigselv,« siger Mikkel Thorup.

Pirater og giftmordere»Den særlige kategori, som vi placerer terro-risten i, har vi tidligere i historien placeret pi-rater og giftmordere i. Det er en måde at laveen klar skillelinje mellem ondt og godt, somgør det nemmere at bekæmpe fjenden udenmoralske anfægtelser. Ved at beskrive fjen-den som ren ondskab gør vi det legitimt at ud-slette vedkommende uden at overveje, omder er andre muligheder. Vi kan så at sige dræ-be uden at begå mord, og vi kan føre krig udenat føle os forpligtet til at følge krigens regler.«

I tidligere tider blev pirater udpeget somen fjende, der havde sat sig uden for alle kate-gorier, og som det derfor var legitimt at dræbeuden hensyn til almindelige regler for krigs-førelse. Faktisk blev det anset for en pligt foralle stater at udslette piraterne, også i fore-byggende angreb. Samme logik ligger i dagbag krigen mod terror, og konsekvensen erifølge Mikkel Thorup blandt andet skandalenom fangemishandling i Abu Ghraib-fængsletog forholdene på Guantánamo-basen på Cu-ba, hvor Genève-konventionens regler for be-handling af krigsfanger ikke efterleves.

Dansk ramaskrig om PET’s dialogOgså i en dansk sammenhæng er der ifølgeMikkel Thorup eksempler på, at billedet afterroristerne som en særlig kategori af ondeog irrationelle sætter sig spor i den offentligedebat og i konkrete tiltag inden for lovgivningog politik.

»Det viste sig for eksempel i det ramaskrig,der rejste sig, da Politiets Efterretningstjene-ste foreslog, at vi ved at ændre den måde, vi ta-ler om islam og terrorisme, kunne være medtil at forebygge radikalisering af unge musli-mer. Det blev opfattet som moralsk anstøde-ligt og et ’knæfald for terroristerne’. Et andeteksempel er forslaget om at gå i dialog med deekstremistiske miljøer, som også er blevetmødt med fordømmelse. Dansk Folkepartihar jo ligefrem anklaget tidligere PET-chefHans Jørgen Bonnichsen for at være for blød-søden i sin tilgang til radikale kræfter og der-med for at agere landsskadeligt, altså bådeamoralsk og ulovligt,« siger Mikkel Thorup.

»Ser man kampen mod terrorisme som enkrig mod en fjende, som kun forstår voldenssprog, er ethvert skridt i retning af dialog selv-følgelig også ulogisk og farligt. Så de vold-somme reaktioner på dialog-tiltagene er påsin vis forståelige nok. Men spørgsmålet er,om det overhovedet giver mening at fasthol-de ideen om, at vi står over for en fjende, somikke kan tilskrives andet end ondskab og de-struktiv blodrus. Jeg mener ikke, at det givermening, ligesom jeg heller ikke kan tilsluttemig ideen om, at vi er i krig. Vi står over for enudfordring, men vi er ikke i en krigstilstand,og derfor behøver vi heller ikke at gribe til for-

hastede løsninger og nøjes med at benytte osaf militære og politimæssige midler i voresforsøg på at forebygge og bekæmpe terroris-men,« siger Mikkel Thorup.

Han nævner den såkaldte ’tuneserlov’ omudlændinges tålt ophold som et eksempel på,hvordan lovgivning her senest hastes igen-nem med henvisning til, at vi er i en særligundtagelsestilstand, hvor almindelige proce-durer med tid til eftertanke og diskussion kansættes ud af kraft. Også de såkaldte ’terror-pakker’, som af jurister blev kritiseret for atvære forhastede lovændringer, er efter hansmening eksempler på, at vi lader os driverundt i manegen af en stemning, som vi i højgrad selv pisker op.

»Krigsretorikken er kontraproduktiv i for-hold til at arbejde langsigtet med de her ting,

fordi den udgrænser alle forsøg på at forståradikaliseringen. Men det er netop ved at for-stå den, at vi kan udvikle metoder til at forhin-dre den. Vi er nødt til at forstå, hvorfor ungemuslimer i Danmark kan føle sig så anfægtetaf de lidelser, muslimer i Irak udsættes for, atde er parate til at sprænge bomber i Londonsundergrundsbane. Hvorfor tror de, at de kanændre på forholdene i Mellemøsten ved at la-ve terror i Europa? Hvorfor er der unge iVollsmose og København, der mere end flir-ter med tanken om terror og som oplever atvære i en krigssituation, som de føler, driverdem til voldelige handlinger? Der ligger en lo-gik bag, som vi bør forsøge at sætte os ind i. Ik-ke for at undskylde den, men for at få et bedregrundlag at forebygge på,« siger han.

Han påpeger, at al-Qaeda oprindeligt ret-

Ses terroristenkun som ond, er kampen tabtVores billede af terroristen som absolut onddriver os ud i en krig, vi ikke kan vinde. Hvis viturde undersøge terroristernes motivation ogmålsætning, ville vi have langt større succes ikampen mod terror. Det mener idéhistorikerMikkel Thorup, der har undersøgt anti-terrorismens historie


Fjendebilleder

tede deres vrede mod de mellemøstlige regi-mer, som de anså – og stadig anser – for kor-rupte og uislamiske, og som de ønsker udskif-tet med islamiske styrer, der kan være med tilat genskabe en form for islamisk renhedstil-stand.

En krig der aldrig slutterMen efterhånden ændrede al-Qaeda strategiog anser nu en nedkæmpelse af de vestligemagter, der støtter de mellemøstlige regimer,for at være første skridt på vejen.

»Når der sprænger bomber på banegårdeog hoteller i Vesten, tror vi logisk nok, at ter-roristernes vrede retter sig mod os. Vi over-ser, at vi i terroristernes øjne står i vejen fordet egentlige mål. I det hele taget ignorerer vi,at terroristerne har et mål. Vi anerkender

dem ikke som politiske aktører. Det er eftermin mening en stor fejl, for derved udelukkervi politiske løsninger. Tilbage står kun den to-tale udryddelse, hvilket betyder, at vi er i gangmed en krig, der aldrig slutter,« siger MikkelThorup. Helt så galt tror han dog ikke, at detgår. Dels er der tendenser, der trækker i ret-ning af en mere nuanceret forståelse af terro-risterne, dels mener han, at vi vil nå til etpunkt, hvor begge parter i ’terrorkrigen’ vilblive udmattede og gribe til andre, mindre ra-dikale midler.

»Vi har set det med 1970’ernes ’røde’ terro-rister, hvoraf mange blev så udmattede af denkonstante krigsførelse, at de gik ud af bevæ-gelserne. Nogle ændrede sågar holdning ogblev indlemmet i det politiske system, hvorvold ikke er en legitim kampform. Det sammekan ske med nutidens terrorister,« siger hanog peger på, at der i Norge og Sverige forskesi, hvordan tidligere nynazister og radikale is-lamister kan bringes til at ændre holdning.

»Erfaringerne derfra tyder på, at selv demest radikaliserede kan bringes til at ændreholdning. Også i Egypten er der eksempler,som peger i den retning. Der er man begyndtat inddrage statens imamer i en dialog medfængslede islamister. Det er faktisk lykkedesat få en del af disse islamister, som er dømt forvold mod staten, til at afsværge vold somkampmiddel. De har sågar skrevet tekster,som nu bruges til at påvirke unge i de islamis-tiske miljøer.«

Amerikansk tradition vi kan lære afI USA, hvor retorikken på højeste politiskeplan afspejler en total udgrænsning og umen-neskeliggørelse af terroristerne, er der ogsåeksempler på dialogbaserede tiltag.

»Det amerikanske militær har i sine inter-ne instrukser en ret nuanceret tilgang til ter-roristerne og opererer ud fra en forudsæt-ning om, at fjenden er rationelt tænkende oghar en politisk målsætning, som man kan af-kode og basere sit arbejde på. Desuden er deri USA en helt anden tradition for at inddragereligiøst baserede og ekstremistiske grupperi den offentlige og politiske debat. Den tradi-tion mener jeg, at vi kan lære meget af i Dan-mark, hvor kanalerne ind i det politiske liv ivirkeligheden er ret snævre, fordi der er nog-le ganske bestemte koder, man skal overhol-de, for eksempel omkring adskillelse af reli-gion og politik,« siger Mikkel Thorup.

Han understreger, at vores tendens til atudgrænse fjenden kan anskues som en sundreaktion og et forsøg på at bevare et klart mo-ralsk kompas. Men han mener samtidig, at deter nødvendigt at sætte spørgsmålstegn vedde fastlåste fjendebilleder og åbne op for enundersøgende tilgang til terrorismen somfænomen.

»Jeg hævder ikke, at al-Qaeda vil forsvin-de, hvis vi går i dialog med dem. Jeg tror fak-tisk ikke, at vi kan give al-Qaeda-ledelsen no-get, som stiller dem tilfreds. Men jeg tror, at vikan forhindre en fortsat tilgang til bevægel-sen, hvis vi undersøger, hvad der ligger bag ra-dikaliseringen. Vi skal turde kigge på dereskritik ud fra en forudsætning om, at selv ’deonde’ kan have nogle pointer, og at de ligesomos andre handler ud fra en anden motivationen ren ondskab.«

Læs mere: Mikkel Thorup: Pirater, terrorister og stater.Forlaget Klim. 2008.

Mikkel Thorup og Morten Brænder (red.):Antiterrorismens idéhistorie. Stater og vold i 500 år.Aarhus Universitetsforlag, 2007.

Mikkel Thorup: Antiterrorismens idehistorie.(Artikel i 3 afsnit) http://www.historie-nu.dk/antiterror.htm

De fleste er enige om, at al-Qaeda ikke vilforsvinde, hvis vi går i dialog med dem. Men dentotale udryddelse af ekstremister betyder, at vi er igang med en krig, der aldrig vil slutte. Her ses enpalæstinensisk tilhænger af Islamisk Jihad med sinåndelige vejledning, Koranen, i hånden ved enmassemøde i Nablus på Vestbredden.FOTO: ABED OMAR QUSINI / SCANPIX

DANSK BIBLIOTEKSCENTERTempovej 7-11

2750 Ballerup

T: 44 86 77 77

[email protected]

www.dbc.dk- vi formidler viden

- bl.a. terror.

www.faktalink.dk

FaktaLink har lagt

en række dybdegående

artikler om terror ud til

GRATIS DOWNLOAD i

en begrænset periode.

Gå i dybden med terror på


Mediekritik

af Karina Søby Madsen

Onsdag den 15. februar 2006 har et par ungedanske mænd på 30 og 32 år netop fået udleve-ret deres boardingpas i Københavns Luft-havn. De to kammerater skal på solferie tilden spanske by Malaga og er i godt humør.Den 32-årige spørger i sin ven, om han nu og-så har husket bomberne. Politiet bliver til-kaldt, og den 32-årige bliver taget med til afhø-ring på stationen. Efterfølgende afviser fly-selskabet at flyve med den 30-årige kamme-rat, så også han må blive hjemme i det vinter-mørke Danmark.

Efter angrebet på USA den 11. september2001 har terrorfrygten sat sig igennem påmange planer i det danske samfund, og det,der kunne lyde som en uskyldig spøg, blivertaget bogstaveligt og dødsens alvorligt.

Årsagerne til den udbredte terrorfrygt kanvære mange, men medierne har spillet en af-gørende rolle, fordi de ofte har viderebragtselv små og ubetydelige nyheder, alene fordide har en relation til begrebet terror.

Enden er nærDet mener cand.mag. i medievidenskab Mi-

chael Søby Andersen, der i sin specialafhand-ling Terroren er nær! har gennemtrawlet oganalyseret terrorismebegrebet i udvalgtedanske aviser. »Der er ingen tvivl om, at ter-ror er blevet godt stof. Sensationelt og pirren-de. Det betyder selvsagt, at journalisterne fårnoget ud af at holde gryden i kog – simpelthenfordi det sælger aviser.«

En infomediasøgning kan bekræfte ten-densen. En søgning på ordet ’terror’ i seks sto-re danske dagblade viser, at der er en stigningi antallet af artikler om emnet på godt 285 pro-cent, hvis man sammenligner en syvårig pe-riode før 11. september 2001 med en syvårigperiode efter 11. september 2001.

Årsagen til den eksplosive stigning skalifølge Michael Søby Andersen blandt andetfindes i det faktum, at den amerikanske rege-ring efter 11. september 2001 har fået monopolpå at definere det skete og dermed monopolpå det sprog, der skal beskrive det:

»Medierne har simpelthen overtaget poli-tikernes – og altså især George Bushs – dis-kurs«, siger han.

En tilsvarende konklusion drager medie-forskerne Nete Nørgaard Rasmussen ogMark Ørsten i deres analyse af de danske me-diers dækning af Irak-krigen:

»De danske medier forsøgte at præsentereet alternativt og uafhængigt billede af krigen.Men i sidste ende var de ikke i stand til at for-blive uafhængige af hverken de danske ellerde udenlandske politiske dagsordener – elleraf de militære kilder i den koalition, Danmarkvar en del af,« lyder deres konklusion.

Helt konkret betyder det, at de danske medier fra efteråret 2001 har fået en ny dags-orden, som vel at mærke ikke er sat af chef-redaktørerne eller den øvrige redaktionelleledelse:

»Efter det, vi kalder 11. september, fik vi enhelt ny referenceramme, som centrerer sigomkring begrebet terror. Denne reference-ramme indeholder begreber som ’krigen modterror’, »enten er I med os, eller også imodos«, ’terrorens tidsalder’ osv. Der er blevetopbygget en hel sprogpakke til at beskrivedet, vi oplever i verden. Men sproget formerogså verden – og vi indretter os derefter,« si-ger Michael Søby Andersen.

Bushs dagsorden smitter afAt terror er blevet en gangbar referenceram-me i nyhedsstrømmen bliver tydeligt, når ar-tikler ses efter i sømmene. Dagbladet Infor-mation er et eksempel på, hvordan en avis,der i sin redaktionelle linje ofte tager afstandfra den såkaldte ’krig mod terror’, alligevel be-nytter det begrebssæt, der er opstået i kølvan-det på 11. september 2001.

I en leder fra 2006 med titlen »Der kom-

mer flere« benyttes ordet ’terror’ fem gange –som »Vestens krig mod terror«, »Terrorkri-gen«, »terror-prædikatet«, »terrormistænk-te« og »terrorgrupper«. Alle disse udtryk-småder er henvisninger til George Bushs lan-cering af en ’krig mod terror’. Desuden træk-ker en sætning som »for dette drejer sig ikkebare om nogle strategiske og militære styrke-forhold, men om sammenstød mellem kultu-rer og livssyn« veksler på begrebet »civilisa-tionernes sammenstød«, et begreb skabt afden amerikanske politolog Samuel Hunting-ton, der er forfatter til bogen med netop titlenCivilisationernes sammenstød.

Selv om lederen udformes som en kritik afVestens måde at tackle Mellemøsten på og in-direkte af ’krigen mod terror’, får begrebetterror paradoksalt nok til en prominent pla-cering i teksten. Terrorkrigen fremstilles somet faktum, og terroristen dermed også som reelt eksisterende – uden at det ekspliciteresnærmere, hvem terroristen er, ud over at den-ne må være lokaliseret i Mellemøsten.

Angreb uden varselDer findes mange lignende eksempler på,hvordan terrordiskursen skævvrider histori-erne i dagbladsartiklerne. Lektor i medie-videnskab Michael Søby Andersen nævneren artikel fra Politikens hjemmeside den 25.november 2008. Her lyder overskriften »Ritt:Terrorberedskabet er i fare«.

Artiklens hovedbudskab er, at der er ud-sigt til færre ambulancer i København frem-over. Men i stedet for blot at fortælle den hi-storie, indledes artiklen med en terrorrefe-rence.

Et andet eksempel er artiklen »Ny vurde-ring: Øget risiko for terror i Danmark« i Ber-lingske Tidende den 11. april 2008. I artiklenrefereres der til en PET-rapport, der angiver,at truslen især kommer fra områder, hvor mi-litante ekstremister er aktive, Nordafrika,Mellemøsten, Pakistan og Afghanistan. Vedudelukkende at lokalisere ’fjenden’ geogra-fisk, men ikke konkretisere den yderligere,tegnes et billede af en diffus fjende, som po-tentielt kan angribe når og hvor som helst.Dette bliver understreget af, at journalisterneanfører, at et »terrorangreb kan finde steduden varsel«. Det er strengt taget blot en kon-statering af et indlysende faktum, men ved atanføre det direkte pirker journalisterne til enangst for det frygteliges mulige komme.

Artiklen kommer også med et bud på, hvoret eventuelt terrorangreb i Danmark vil findested og angiver ikke overraskende, at det nokvil ske et offentligt sted, hvor mange menne-sker er samlet, eksempelvis trafikknude-punkter – ligesom det var tilfældet i Madrid i2004 og London i 2005.

Der-med italesætter jour-nalisterne en udbredt utryghed idele af befolkningen ved at befindesig eksempelvis i metroen i Køben-havn, og desuden skabes en tæt for-bindelse mellem de tre storbyer: Li-gesom mange hundreder døde vedbombesprængningerne i Madrid ogLondon, vil mange hundrede po-tentielt dø på f.eks. Nørreport i Kø-benhavn. I artiklen citeres PET’stidligere operative chef Hans Jør-gen Bonnichsen også for følgen-de: »Det er en meget markant op-gradering af trusselsvurderingen.«

Men artiklens sidste sætning undermine-rer til dels artiklens generelle billede af enstærkt øget terrortrussel: »Selv om terror-truslen er øget gennem de seneste år, anførerPET i vurderingen af terrortruslen, at mulig-heden for terror i Danmark stadig er megetbegrænset,« hedder det.

Forstærket selvsvingProfessor Ole Wæver er leder af det nyopret-tede tværfaglige Centre for Advanced Securi-ty Theory (CAST) på Statskundskab ved Kø-

Mediernesvagthunde på vildsporSiden 11. september 2001 er antallet af terrorhistorier i de danske mediereksploderet. Kritikere mener, at journalisterne har købt politikernesdagsorden og ofret den kritiske sans på terrorkrigens alter

Fakta Terror i medierneEksplosion i medierneEn Infomediasøgning på ordet ’terror’ i dagbla-dene B.T., Ekstra Bladet, Jyllands-Posten, Politi-ken, Berlingske Tidende og Information for pe-rioden 11.09.1994-11.09.2001 giver 8.258 artik-ler. Mens en søgning for perioden 11.09.2001-11.09.2008 giver 31.855 artikler. En stigning på godt og vel 285 procent.

Danmark som terrormålI en Gallupmåling fra juli 2005 svarede tre ud affire danskere, at de finder det meget eller over-vejende sandsynligt, at Danmark i den nærme-ste fremtid bliver mål for terrorhandlinger ud-ført af fundamentalistiske, islamiske grupper.Mindre end et år tidligere forudsagde kun godthalvdelen af danskerne et tilsvarende angreb. KILDE: ’IRAK-STØTTE TRODS FRYGT FOR TERROR’,

BERLINGSKE TIDENDE, 12.07.2005

Dansk verdensrekord i terrorfrygtI en undersøgelse foretaget af AC Nielseni 2006 hedder det, at danskerne har verdens-rekord i terrorfrygt. Flere end hver fjerde dan-sker nævner terrorisme som en ud af deres tostørste bekymringer i livet.KILDE: ’DANMARK HAR VERDENSREKORD I TERRORISMEFRYGT’,

POLITIKEN, 08.09.2006

Rent diskursivt er terrorsimpelthen kommet til at betydevigtigt. Ordet udløser enforstærkereffekt. De dansketerrorsager får uforholdsmæssig storopmærksomhed. Der er ingenmålestok, der tilsiger, atterrorsagerne skal blæses sådan op.På den måde kan man sige, at der ertale om en form for selvsving i dedanske medier

Ole Wæver,

leder af Centre for Advanced

Security Theory

”


Mediekritik

benhavns Universitet.Her forsøger en række forskere at finde ettværfagligt sprog, der kan gøre, at trusler somterror og klimaforandringer kan vurderes ogomgås på en mere hensigtsmæssig måde. OleWæver udtaler:

»Terror har fået en særligt magisk klang.Det betyder, at hvis ordet indgår i en artikel,så markeres den som vigtig. I vores eget lillefredelige samfund, hvor der sjældent sker no-get virkelig spændende, markerer ordet ’ter-ror’ en abstrakt og apokalyptisk faktor. Rentdiskursivt er terror simpelthen kommet til atbetyde vigtigt. Ordet udløser en forstærker-effekt.«

I forhold til den konkrete dækning af ter-rorsager i landets medier siger Ole Wæver:

»Mens dækningen af den internationaleterror efterhånden – i modsætning til det før-ste årstid efter 11. september 2001 – har fundetet leje, hvor den behandles på linje med andredramatiske begivenheder, så får de dansketerrorsager uforholdsmæssig stor opmærk-somhed. Der er ingen målestok, der tilsiger, atterrorsagerne skal blæses sådan op. På denmåde kan man sige, at der er tale om en formfor selvsving i de danske medier.«

Lukning af åbne samfundEt er dog, at terror er et varmt emne i medier-ne. Noget andet er, om det har indflydelse påsamfundet og på os som mennesker? OleWæver mener, at der er tale om en splittelsemellem, hvad vi accepterer som en politisk

abstrakt måde at skildre verden på, og hvor-dan vi imødekommer den følelsesmæssigt ogpraktisk i vores hverdag:

»Terrorfrygten er mest af alt en politiskvirkelighed, som får indflydelse på os somoffentlige individer på den måde, at vi accep-terer den indførte anti-terrorlovgivninguden den store debat. Til gengæld får den ik-ke nogen indflydelse på os som private – vikører stadig med metroen til Nørreport.«

Michael Søby Andersen understøtter te-sen om, at forventningen om et terrorangrebhar betydning for, hvordan vi forestiller os, atsamfundet kan og bør indrettes:

»Sprog er med til at definere vores virke-lighed. Terroren er nær, lige omkring os – isproget. Det har en betydning, fordi vi formersamfundet efter det, vi frygter, vil ske. Denmåde, vi taler om terror på, er medvirkendetil, at vi gør vores samfund mere lukket. Dener årsag til, at vi for eksempel kun må have 100milliliter væske med i håndbagagen på flyve-turen. Den er årsag til tvivlsom lovgivning ogtil, at det er blevet sværere at komme ind påChristiansborg. Den er desuden medvirken-de til at gøre integrationen mere problema-tisk, fordi vi kommer til at betragte verdenigennem en ’os og dem’-optik, og fordi allemuslimer nemt bliver sat i bås som potentiel-le terrorister.«

Endviderefremhæver han, at terrordis-

kursen kan flytte vores fokus og gøre os para-te til at gå på kompromis med basale rettighe-der: »Det er en udbredt forestilling,atnår no-get er terrorisme, kan motivet kun være van-vid og ondskab. Så hvis noget er terrorisme,skal det bekæmpes – også selv om det bety-der, at vi kommer til at leve i et langt mere luk-ket samfund.«

Hvis vi accepterer præmissen, at terror erblevet synonym med en sprogpakke af betyd-ninger, der definerer de briller, vi betragterverden med, hvordan bør vi så forholde os tilden præmis? Hvordan undgår vi fremover atfalde i terrordiskurs-fælden?

Alternativt sprogbrugIfølge Michael Søby Andersen er et bud, at vihelt undlader at bruge begrebet:

»Det er betænkeligt, at journalister benyt-ter ordet efter forgodtbefindende, især fordidet ikke har nogen entydig definition.«

Den linje valgte det britiske nyhedsbureauReuters allerede i september 2001 at følge, dade besluttede at stryge begrebet »terrorist«fra de ansatte journalisters sprogbrug. IfølgeReuters udenrigspolitiske redaktør, David A.Schlesinger, var baggrunden for beslutnin-gen: »at den enes terrorist er den andens fri-hedskæmper.«

Schlesinger mente simpelthen, at ordetterrorist var for værdiladet, og i en erkendel-

se af det ufor-enelige i begrebets subjektivitet og de journa-listiske krav om tilstræbt objektivitet, optræ-der begrebet i dag kun i tekster fra Reuters,hvis det indgår i direkte citater.

Det danske nyhedsbureau Ritzau har ud-stukket en tilsvarende redaktionel linjeforklarer journalist på udlandsredaktionenHanne Sørine Sørensen:

»Som hovedregel undgår vi at benytte or-det ’terrorist’. Hvis nogen siger terrorist, skri-ver vi det selvfølgelig. Derudover bruger vikun betegnelsen ‘formodet terrorist’, eller vibetegner vedkommende som en, der har be-gået en terrorhandling. Når vi skriver om al-Qaeda, skriver vi terrornetværket al-Qaeda,for det er der vist ikke nogen, der kan være ue-nige i. Men generelt undgår vi ordet ud fraden betragtning, at vi ikke vil stemple no-gen.«

Læs mere: mere:Ole Wæver, ’Krigen mod terror stimulerer terroren’.Information, 11. september 2007,http://www.information.dk/146236

Michael Søby Andersen: ’Terroren er nær! – enanalyse af terrorismebegrebet og terrorismediskursi udvalgte danske aviser.’ Speciale iMedievidenskab, 2006. Kan læses på:www.opgavebank.dk


FORLAGET KLIM • www.klim.dk •

Den førstehåndsdokumentation, Naomi Klein frem lægger i sit kæmpeværk, vil være uvurderlig for fremtidens spekulationer om, hvor den vestlige verdens frihedstriumftog helt præcist gik galt.

LOTTE FOLKE KAARSHOLM, INFORMATION

Det er svært at fi nde huller i denne omfattende bog. Hendes research er enorm, og hun er i stand til at skrive klart og logisk.

HENRIK ØRHOLST, JYLLANDS-POSTEN

667 sider – 349 kr.

NAOMI KLEIN CHOKDOKTRINEN

terror i europa

Documents