Tendenser i finanssektoren

Digitalisering, konsolidering og vigende indtjening har samlet set betydet, at beskæftigelsen iden finansielle sektor også faldt i 2012. Faldet i beskæftigelsen har været mest markant indenfor pengeinstitutområdet, mens beskæftigelsen har været nogenlunde stabil inden for båderealkreditområdet og forsikring og pension.

Til trods for at der allerede er sket væsentlige effektiviseringer på pengeinstitutområdet, er derfortsat plads til rationaliseringer. Sammenlignet med de øvrige nordiske lande har danskepengeinstitutter fortsat mange medarbejdere i forhold til antal indbyggere.

Regulering og politisk pres fører fortsat til forhøjede omkostninger

Det forgangne år har budt på stadig mere regulering rettet mod den finansielle sektor. Nyekapitalkrav og fortsatte stigninger i lønsumsafgiften gør det stadig dyrere at drive finansielvirksomhed i Danmark. Den øgede regulering kommer både fra nationalt niveau og fra EU. Dogsynes en stadig stigende andel af tiltagene at komme fra EU-niveau. FA følger derforudviklingen tæt med en lobbyist i Bruxelles.

Fortsat afskedigelser og færre ansatte

Endnu en gang har færre ansatte været et dominerende tema i beretningsperioden.

Talmæssigt er beskæftigelsen på det samlede finansområde faldet fra ca. 87.000 i 2009 til ca.81.000 i 2012, og trenden er fortsat i 2013. Baggrunden er ikke kun de dårlige konjunkturer,men også strukturelle forandringer. Digitalisering, netbanking og fusioner mindsker behovet forantallet af medarbejdere.

Der har været mange afskedigelser begrundet i virksomhedernes forhold. Ganske mangebeskyttede medarbejdere har derfor også modtaget en afskedigelse grundet omstruktureringereller andre forhold. En beskyttet ansat - som fx en tillidsrepræsentant,arbejdsmiljørepræsentant eller medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem - kan først afskediges,efter at det Finansforbundet eller DFL og FA har holdt et organisationsmøde.

FA har i perioden holdt 93 organisationsmøder i forbindelse med afskedigelser af beskyttedeansatte.

OK 12 introducerede et nyt sæt ”spilleregler” på Finansforbundets område i forbindelse medafskedigelser af 3 ansatte i virksomheder op til 100 ansatte og 5 ansatte ved over 100medarbejdere. Samtidig gælder særlige afbødeforanstaltninger, når 2 medarbejdere afskedigesinden for 30 dage, og det skyldes virksomhedens forhold.

Udgangspunktet for det nye regelsæt er, at mest muligt drøftes og forhandles lokalt.Overenskomstparterne har til gengæld præciseret aftalerummet og spillereglerne meredetaljeret end tidligere. De aftalte afbødeforanstaltninger er både minimum- ogmaksimumregler. Afbødeforanstaltningerne virker fornuftigt efter deres indhold, og lokalt giveshverken bedre eller ringere vilkår end det centralt aftalte.

Stadigt stigende uddannelsesniveau blandt de finansansatte

Den finansielle sektors medarbejdersammensætning er under forandring. Andelen af ansattemed en elevuddannelse eller lavere som højest fuldførte formelle uddannelsesniveau falderfortsat. Samtidig stiger andelen af ansatte med videregående uddannelser som højest fuldførteuddannelsesniveau stadig.

Det skyldes i overvejende grad, at en lang række manuelle funktioner især i pengeinstitutterneenten er blevet overflødiggjort af digitale løsninger eller bliver håndteret af kunderne selv.Således falder antallet af fx kassemedarbejdere i pengeinstitutterne fortsat, mens antallet ogandelen af it-medarbejdere stiger.

Det har ændret rekrutteringsmønstret i sektoren og øget efter- og videreuddannelsesindsatsen.Disse trends afspejler sig i et stigende spænd mellem yngre og ældre medarbejderes formellekompetenceniveau.

Blandt de 55+ årige har 68 pct. en erhvervsuddannelse som højst fuldførte uddannelse. Detgælder kun for 28 pct. af medarbejdere under 35 år. Til gengæld har 58 pct. af de unge isektoren en videregående uddannelse. Til sammenligning har kun 15 pct. af de ældre envideregående uddannelse.

Udgivet 03.06.2013

Opfølgning på OK12 og forberedelse af OK14

Finansområdet

Umiddelbart efter OK 12-forliget med Finansforbundet blev der holdt to velbesøgtemedlemsmøder i Vejle og i København. Der var særlig stor interesse for de nyearbejdstidsregler i pengeinstitutoverenskomsten, og på baggrund heraf udbød FA en rækkeworkshops om arbejdstid, timebank og de nye muligheder, der lå i arbejdstidskoncepterne.

Et resultat af de gennemførte workshops var et udbygget Q/A skema, som gav svar på demange spørgsmål fra virksomhederne i kølvandet på de nye regler. Etablering af timebank,aftaler om arbejdstid og udvidet aftalt arbejdstid var helt nye begreber, men som nu - et årefter - er godt indarbejdede i den daglige arbejdstidsadministration.

Arbejdstid var også et emne på både FA’s ajourføringskurser i foråret 2012 og på efterfølgendekurser og møder. Endvidere har FA og Finansforbundet udarbejdet en fælles vejledning omarbejdstid. Den gav vejledning i og svar på de nye regler. Der har kun været ganske fåuenigheder om fortolkningen af de nye regler.

ForsikringsområdetFA og DFL holdt et fælles møde om timebanken. I forlængelse af dette møde blev derudarbejdet en fælles vejledning om timebanken. Vejledningen opsamler hyppigt stilledespørgsmål og svar. FA og DFL arbejder på at revidere vejledningen.

På forsikringsområdet var fristen for at iværksætte timebanken 1. januar 2013. I efteråret 2012var FA i dialog med DFL om dispensation til selskaber, der havde særlige udfordringer med atsætte timebanken i gang pr. 1. januar 2013. Fire selskaber fik dispensation fra starttidspunktettil senest 1. april 2013. Yderligere to selskaber fik dispensation for at imødekomme særligeproblemer ved døgndrift. Herudover er der givet konkrete dispensationer til at lade opsagtemedarbejdere sætte flekstimer i timebanken.

Behandlingen af selskabernes dispensationsansøgninger i forhold til iværksættelsestidspunkt fortimebanken har generelt været imødekommende. Dispensationerne til de selskaber, der havdesærlige problemer med timebanken på grund af døgndrift, krævede dog udførlige begrundelserog forhandlinger med DFL.

Arbejdsgrupper frem mod OK14

Ved OK12 blev der nedsat arbejdsgrupper om bl.a. nye lønsystemer for finans og forsikring.Herudover blev der nedsat arbejdsgrupper om dækningsområdet for specialister påforsikringsområdet samt om socialt kapitel.

Arbejdsgruppen om Ny Løn Finans har gennemført fact-finding i efteråret 2012 og foråret 2013til belysning af lønsystemer i og udenfor branchen samt i Sverige. Arbejdsgruppen har bl.a. hørtoplæg fra Novo Nordisk om deres lønsystemer, fra Axellus om deres lønsamtalemodel og fraDanske Bank i Sverige og Handelsbanken i Sverige. Arbejdet er endnu ikke afsluttet.

På Finansområdet nedsattes en arbejdsgruppe, der skulle se på de geografiske kredse iFinansforbundet og deres virke i forhold til virksomhederne. Arbejdet er endnu ikke afsluttet.

Arbejdsgruppen Forsikringsløn har udarbejdet en rapport om et nyt lønsystem. Rapportenbeskriver, hvad der er enighed om i arbejdsgruppen, og angiver det, der er uenighed om. Denuddyber om det er tekniske uenigheder, uenigheder af økonomisk betydning eller uenigheder afpolitisk karakter. Arbejdet er endnu ikke afsluttet.

På Forsikringsområdet blev der nedsat en arbejdsgruppe om tværnationale samarbejdsudvalg.Den gennemførte en spørgeskemaundersøgelse hos 5 forsikringskoncerner. Den overordnedekonklusion i udvalgets rapport er, at de tværnationale samarbejdsudvalg i koncernerne fungerertilfredsstillende. FA havde dog foretrukket at supplere med et tillægsspørgsmål. Spørgsmåletom, hvorvidt den nuværende tværnationale samarbejdsstruktur er årsag til ekstraordinært ogunødvendigt tidsforbrug, kan være besvaret alene ud fra kendte forudsætninger uden tanke foren mulighed for, at der kan ændres i SU-aftalen mellem FA og DFL.

I arbejdsgruppen om tværnationale samarbejdsudvalg på finansområdet blev der sendtspørgeskemaer ud til 6 finanskoncerner. Gruppens endelige rapport er ikke færdig. Udvalgethar foreløbig konkluderet, at problemstillinger i forhold til en mere smidig tværnationalsamarbejdsstruktur kun forekommer i store koncerner, hvor organisering af opgaver/afdelingersker på tværs af landegrænser.

Arbejdsgruppen om dækningsområdet for specialister har afsluttet sit arbejde med en rapport.

Den konkluderer, at selskaberne enten konkret vurderer, om en stilling er omfattet afoverenskomsten eller bruger objektive stillingsvurderingssystemer hertil. Efter FA’s opfattelseforegår selskabernes vurdering inden for de rammer overenskomsten og hovedaftalen giver.DFL mener ikke, at dette fremgår af udvalgets arbejde, men anerkender, at selskaberneanvender systemer til stillingsvurdering.

Arbejdsgruppen om socialt kapitel har undersøgt muligheden for at etablere et socialt kapitel,der kan bidrage til at fastholde eller ansætte medarbejdere med varig og væsentlig nedsættelseaf arbejdsevnen. Arbejdsgruppen har udarbejdet et sæt fælles anbefalinger, som kan anvendessom socialt kapitel i den periode på 12 måneder, der kræves i de nye fleksjobregler, før der evt.kan bevilges fleksjob.

På forsikringsområdet blev der nedsat en kønsbalance task force. Den skulle tage pulsen påbalancen mellem kvinder og mænd i forsikringsbranchen. Task forcen drøftede årsager tilforskelle mellem mænd og kvinder på arbejdspladsen. Der var enighed om, at kønsbalance eret vigtigt emne, men der blev ikke opnået enighed om, hvordan emnet skulle behandles.

Udgivet 03.06.2013

Sager i beretningsåret

FA har i løbet af beretningsåret repræsenteret medlemmerne i et betydeligt antal tvister omarbejds- og ansættelsesretlige forhold.

Sagerne starter - efter reglerne mellem FA og forbundene - med en forhandling mellem derepræsenterende organisationer. Her afgøres langt størsteparten af de opståede tvister. I 2012har der således været gennemført i alt 134 organisationsmøder. Sagerne har primært drejet sigom afskedigelser og bortvisninger. Mange af afskedigelsessagerne har baggrund i kollektiveafskedigelser eller virksomhedsoverdragelser.

De sager, der ikke afsluttes forligsmæssigt ved organisationsforhandling, videreføres til retligafgørelse. Det retlige forum kan være faglig voldgiftsret, de ordinære domstole ogArbejdsretten. FA repræsenterer medlemmerne i sager ved alle instanser. Se FA’s sagsstatistikfor 2012/2013.

Nedenfor følger et lille udpluk af nogle af de førte sager.

Faglig voldgift af 3. december 2012

FA fik for et forsikringsselskab ved opmandskendelse underkendt en bonusaftale, som fandtes istrid med overenskomsten mellem FA og DFL.

I overenskomsten mellem FA og DFL er det i § 5, stk. 1, bestemt, at ”For medarbejdere ifunktioner, der indeholder arbejdsopgaver, der kan målfastsættes, kan selskab ogpersonaleforening aftale regler for udbetaling af bonustillæg”. Efter stk. 3 foretagesmålfastsættelsen af selskabet og ”kan finde sted i forbindelse med … kvalitet”.

DFL karakteriserede i deres medlemsblad bestemmelsen således: ”Der lægges her op til enkreativ virksomhed i den enkelte personaleforening. Det bliver spændende at se omfanget afaftaler”.

Forsikringsselskabet indgik i april 2012 en lokalaftale med personaleforeningen (som dog togforbehold for aftalens lovlighed) om en bonusaftale, hvor ét ud af fem bonuskriterier drejede sigom udviklingen i medarbejdernes sygefravær: ”Såfremt der i bonusperioden konstateres et faldi medarbejdernes gennemsnitlige (eget) sygefravær (sammenlignet med det forudgående år)udløses 20 point. Såfremt sygefraværet har været uændret eller stigende, udløses ikke point”.

DFL mente, at overenskomsten kun giver mulighed for bonusaftaler, der vedrører målbarearbejdsopgaver, idet formålet er øget produktivitet, når man er på arbejde – og ikke at højnevirksomhedens samlede produktivitet via et reduceret sygefravær.

FA anførte for forsikringsselskabet, at overenskomsten giver mulighed for at anvende kriterier,som både er målbare og af kvalitativ karakter jf. ordlyden af § 5, stk. 3 i overenskomsten.

Opmanden fandt ”det mest nærliggende at forstå bestemmelsen således, at de kriterier, derkan indgås aftale om i en lokalaftale om bonus, knytter sig til et målbart resultat af dearbejdsopgaver, som medarbejderen udfører, og ikke til om de møder på arbejdspladsen for atudføre deres arbejdsopgaver” og at ordet ”kvalitet” ikke kan fortolkes således, at der medhjemmel i overenskomstens § 5 lokalt kan aftales bonuskriterier, som relaterer sig til omfangetaf medarbejdernes sygefravær, hvorfor der gives klager medhold i sin påstand”.

Byretsdom af 21. januar 1013

Københavns Byret frifandt den 24. januar 2013 en medlemsvirksomhed i en sag omafskedigelse begrundet i overtrædelse af selskabets forretningsgange. Den afskedigedemedarbejder havde i forbindelse med et mindre færdselsuheld, som hun var involveret i somskadelidte, påbegyndt skadesbehandlingen af sin egen sag. Det gav dels anledning til en delmisforståelser i autoskadeafdelingen (hvor medarbejderen slet ikke var ansat), dels var detegnet til at påvirke sagsbehandlingen og som sådan helt uacceptabelt for et forsikringsselskabog de lovmæssige pligter, som påhviler selskabet i den forbindelse. På det grundlag varafskedigelsen både saglig og rimelig, og der blev frifundet for kravet på godtgørelse.

Byretsdom af 4. februar 2013Retten i Roskilde frifandt den 4. februar 2013 en medlemsvirksomhed for afskedigelse i stridmed ligebehandlingsloven. Medarbejderen havde rejst et krav om betaling af godtgørelse på910.752 kr.

Medarbejderen, som havde varslet forældreorlov i perioden fra 3. april til 28. maj 2011, var den12. oktober 2010 blevet afskediget for ikke have tilbagebetalt 570.000 kr. netto, som iforbindelse med overførslen af månedslønnen pr. 29. juli 2012 var blevet udbetalt for meget.Fejludbetalingen skyldtes en systemfejl i forbindelse med registrering af rådighedsvagter.

Pengene blev overført til medarbejderens lønkonto, som havde et underskud på 19.677 kr.Herfra blev pengene i den efterfølgende måned flyttet til og fra forskellige konti, herundernyoprettede konti. Det fremgik af en vidneforklaring fra hans bankrådgiver, at overførslerneblandt andet skyldtes et ønske om at få bedst mulig forrentning af pengene, idet ”pengeneskulle stå der et stykke tid”.

Den 11. oktober 2010 var der en restsaldo på 350.000 kr., som herefter blev tilbagebetalt tilvirksomheden. I den forbindelse underskrev medarbejderen et gældsbrev på det resterendeskyldige beløb, som - efter at der var modregnet i medarbejderens løn for september ogoktober måned - udgjorde 170.880 kr.

Igennem denne periode på ca. 2½ måned havde virksomheden forgæves forsøgt at fåmedarbejderen til at tilbagebetale det fejlagtigt for meget udbetalte beløb, men medarbejderenhavde henvist til, at det ikke var muligt, fordi pengene "var røget i et hul".

Retten lagde til grund, at medarbejderen ikke havde sandsynliggjort, at han var afskediget somfølge af den varslede forældreorlov og at medarbejderen derfor selv skulle bevise, at han varblevet afskediget som følge af den varslede forældreorlov.

Retten i Roskilde frifandt virksomheden med blandt andet følgende præmis: "Sagsøger findes athave udvist manglende vilje til at tilbageføre det betydelige beløb, og at have givet sagsøgte etforkert indtryk af årsagen til den manglende tilbagebetaling. Sagsøger har herved udvist ensådan mangel på redelig handlemåde, at sagsøgte med rette har mistet tilliden til ham sommedarbejder".

Faglig voldgiftskendelse af 3. marts 2013En faglig voldgiftsret frifandt en medlemsvirksomhed for et krav fra Finansforbundet om, atvirksomheden skulle anerkende, at selskabet ikke ensidigt kunne ændre i reglerne om ydelse afkørselsgodtgørelse.

I overenskomsten er det bestemt, at medarbejderne var stillet bil til rådighed for tjenstligkørsel mod at modtage kørselstilskud. Om kørselstilskuddet er det i overenskomsten bestemt,at det "udbetales på basis af det registrerede antal kørte erhvervskilometer og udbetalesmånedsvis bagud jf. selskabets regler. Ligningsrådets grænser for satsernes størrelse ergældende”.

Virksomheden gennemførte pr. 1. januar 2013 en ændring af reglerne med det formål at sikre,at reglerne var i overensstemmelse med de skattemæssige regler for ydelse af skattefri

kørselsgodtgørelse.

Foreningen mente, at ændringerne var uretmæssige. Foreningen henviste blandt andet tiloverenskomstbestemmelsens historik, herunder at foreningen havde været inddraget somoverenskomstpart i forbindelse med forhandlingerne i 1993/1994 om ordningen, og atmedarbejderne i den forbindelse via en lønnedgang havde "betalt" for ordningen.

Virksomheden gennemførte ændringerne ensidigt, men valgte at varsle ændringerne med 6måneders varsel overfor de berørte medarbejdere samt at yde en delvis kompensation til deberørte medarbejdere i form af et løntillæg.

Opmanden gav virksomheden medhold i, at ændringen kunne gennemføres ensidigt. Opmandenudtalte blandt andet således: "Det er en selvfølge, at virksomheden ikke kan udbetalekørselsgodtgørelse, der er i strid med skattereglerne - som der ikke her skal tages stilling til -og det kan ikke udledes af bestemmelsen, at medarbejderne, dvs. (foreningen), har krav på atforhandle den nærmere udformning af reglerne om kørselsgodtgørelse, herunder hvad der skalforstås ved "tjenstlig" kørsel, idet fastlæggelsen af dette begreb må ske på baggrund af bl.a. deskatteretlige regler".

Udgivet 03.06.2013

Regulering, Kapitalkravsdirektiv CRD IV,

databeskyttelse etc. samt kvinder i ledelseLønsumsafgift

Lønsumsafgiften blev forhøjet til 10,9 pct. af virksomhedens lønsum med virkning fra 1. januar2013. Forhøjelsen skulle finansiere skattefrihed for unoterede porteføljeaktier (afskaffelse afden såkaldte iværksætterskat). Den politiske aftale bestemte, at lønsumsafgiften frem til 2021skulle stige til 12,3 pct. af virksomhedens lønsum. Denne plan er siden blevet overhalet afregeringens aftale om Vækstplan DK, der vil forøge lønsumsafgiften yderligere for at finansiereen del af nedsættelsen af selskabsskatten. Samlet set skal lønsumsafgiften frem til 2021 stigetil 15,3 pct. af virksomhedernes lønsum.

Fleksjobordningen

Den 1. januar 2013 trådte nye regler om fleksjob i kraft. De nye regler ændrer løntilskuddet, sådet udbetales til medarbejderen, og aftrappes i forhold til medarbejderens indtægt. Der kanhøjst udbetales tilskud svarende til 98 pct. af den højeste dagpengesats.

Arbejdsgiver skal kun betale for det arbejde, en medarbejder i fleksjob yder. Det betyder dels,at der kun skal betales løn for de timer, medarbejderen arbejder, og dels at timelønnen skalnedsættes, hvis medarbejderen ikke er i stand til at arbejde 100 pct. effektivt i de timer,virksomheden betaler løn for. Før en medarbejder kan godkendes til et fastholdelsesfleksjob,skal medarbejderen have været ansat under et socialt kapitel i mindst 12 måneder.

Eksisterende fleksjob påvirkes kun af de nye regler, hvis de aftalte ansættelsesvilkår ændres.

FA har drøftet de nye fleksjobregler med både DFL og Finansforbundet. FA og DFL harudarbejdet fælles anbefalinger for, at ansættelse i fleksjob ikke skal hindres af, atforsikringsoverenskomsten ikke indeholder et socialt kapitel. Det eksisterende sociale kapitel istandardoverenskomsten er blevet drøftet med Finansforbundet, uden at der er nået nogenenighed om en tilpasning af kapitlet som følge af de nye fleksjobregler.

I forbindelse med at de nye regler trådte i kraft, gennemførte FA sammen med Styrelsen forFastholdelse og Rekruttering temamøder i København og Skanderborg.

Ligebehandlingsloven

Den 8. marts 2013 trådte en ændring af Ligebehandlingsloven i kraft. Ændringen gennemførteEU’s forældreorlovsdirektiv fra 2009 i dansk ret. FA’s overenskomster har allerede indarbejdetdirektivets bestemmelser. Med de nye regler kan en medarbejder, der vender tilbage frabarsels- eller forældreorlov, bede om ændrede arbejdsvilkår. Medarbejderen skal fremsætte sitønske skriftligt, og arbejdsgiveren skal svare skriftligt og inden for rimelig tid, dvs. normalt 14dage.

Ligestilling

Den 1. april 2013 trådte den nye lov om måltal og politikker for den kønsmæssigesammensætning i virksomhedernes øverste ledelsesorganer i kraft. FA’s holdning er, at detvigtigste er kompetencer og ikke køn, og at en frivillig indsats for ligestilling altid er atforetrække frem for regulering, der indskrænker ledelsesretten og forøger de administrativebyrder. FA har gennem længere tid haft fokus på ligestilling og opprioriteret området i sinmedlemsservice. FA har bl.a. lavet en særanalyse om mænd og kvinder i finanssektoren[https://www.fanet.dk/Medlemservice/Ligestilling/Artikleroganalyser/4207] og udvidethåndbogen med et kapitel om ligestilling.

EU regulering

EU-Parlamentet og ministerrådet nåede i februar 2013 til politisk enighed om at ændrekapitalkravsdirektivet. Aftalen er blevet omsat til et direktivforslag, der blev førstebehandletden 17. april 2013 i EU-Parlamentet. Forslaget forventes færdigbehandlet i ministerrådet indensommerferien og skal træde i kraft 1. januar 2014. Et lovforslag på grundlag af direktivetforventes sendt i høring i juni måned.

I forhold til reglerne om aflønning af bestyrelsesmedlemmer, direktion og væsentligerisikotagere indeholder det fremsatte direktivforslag et loft over variable løndele for demedarbejdere, der er omfattet af direktivet. I forbindelse med den tekniske udformning afforslaget er der indarbejdet en ændring af bestemmelsen om sammensætning afvirksomhedernes vederlagsudvalg. EU-Parlamentet har tilføjet en linje om medarbejdervalgtebestyrelsesmedlemmer i vederlagsudvalget. Det er uklart, om ændringen får nogen betydning ide danske regler. FA følger forslaget tæt.

EU-Parlamentet behandler også et forslag om ændring af de gældende regler omdatabeskyttelse. I sin nuværende form fjerner forslaget muligheden for, at medarbejdere kangive samtykke til arbejdsgiverens behandling af personoplysninger. Da forslaget er fremsat somforordningsforslag, vil det træde i stedet for den danske databeskyttelseslov. Forslaget er underbehandling i EU-Parlamentets forskellige udvalg og forventes tidligst vedtaget i 2014, hvorefterdet vil træde i kraft i 2016. FA følger forslaget tæt.

Udgivet 03.06.2013

Uddannelse

Kompetenceudvalget

Året bød på mange forskellige uddannelsespolitiske drøftelser i FA’s kompetenceudvalg.Kompetenceudvalget tog krystalkuglen frem og prøvede at kigge ud i fremtiden for at sefremtidens medarbejder og definere hvilke kompetencer og uddannelser, der er brug forfremadrettet.

I samarbejde med FA’s personalechefudvalg tog kompetenceudvalget fat på forberedelserne tilOK 14.

I løbet af året drøftede udvalget også emner som optag, frafald, aftagerpaneler, certificering,anerkendelse af private uddannelser og EU.

Undgå dobbeltuddannelseRegeringen lancerede sin længe ventede reform af SU-systemet og de videregåendeuddannelser. FA’s budskaber om at undgå dobbeltuddannelse, skabe bedre adgang forprofessionsbachelorer til kandidatuddannelser og udvikle en mere åben og systematiskmeritpraksis indgik i reformen. FA vil arbejde videre med at skabe bedre muligheder foranerkendelse af realkompetencer og private uddannelser, som desværre ikke var en del afreformen.

Tanker om finanssektorenTænketanken DEA, der analyserer tendenser inden for uddannelse, forskning og innovation,valgte at sætte fokus på kompetencerne i finanssektoren og gennemførte et projekt meddeltagelse af FA, en håndfuld af FA’s medlemsvirksomheder samt private og offentligeuddannelsesudbydere. Projektet undersøgte fremtidens kompetencebehov og de barrierer, derer i uddannelsessystemet i form af manglende overgange mellem uddannelser og anerkendelseaf private uddannelser.

Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og ProfessionsbacheloruddannelserGennem året har FA fremført finanssektorens synspunkter og ønsker om mere fleksibilitet iuddannelsessystemet, anerkendelse af private uddannelser og bedre match mellemuddannelser og arbejdsmarkedets behov i Rådet for Erhvervsakademiuddannelser ogProfessionsbacheloruddannelser. Rådet er nedsat af uddannelsesministeren og består afrepræsentanter fra arbejdsmarkedets parter, uddannelsesinstitutioner og eksperter. FA har enfast plads i rådet, der har til formål at rådgive uddannelsesministeren om uddannelsespolitiskeemner relateret til erhvervsakademi- og professionshøjskoleuddannelserne.

Rådet for grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser

Praktikpladser, beskæftigelsesfrekvenser og nedlæggelse af trin 1 på finansuddannelsen varblandt de mange emner på dagsorden i Rådet for grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser(REU). REU er et råd nedsat af uddannelsesministeren og består af repræsentanter fraarbejdsmarkedets parter, uddannelsesinstitutioner og eksperter. REU har til formål at rådgiveundervisningsministeren på et overordnet niveau om de grundlæggende erhvervsrettedeuddannelser.

Evaluering af Erhvervsakademierne

Uddannelsesministeriet er i gang med at evaluere erhvervsakademierne med henblik på atfastlægge uddannelseslandskabets fremtidige struktur. Evalueringen er en integreret del af denpolitiske aftale om etablering af erhvervsakademier og professionsskoler fra 2008.

I aftalen fik erhvervsakademierne lov til at udbyde professionsbacheloruddannelser indenfor detmerkantile og tekniske område, hvis de lavede en partnerskabsaftale med regionensprofessionshøjskole. Af aftalen fremgik det endvidere, at de enkelte erhvervsakademier indenden 1. januar 2015 enten skal fusionere med en professionshøjskole i den region, hvor deligger, eller afgive udbudsretten til sine professionsbacheloruddannelser til enprofessionshøjskole.

Som led i processen frem mod 2015 blev det besluttet, at der i 2013 skulle foretages en eksternevaluering af erhvervsakademierne og deres funktion som vækstlag samt deres udvikling aftekniske og merkantile videregående uddannelser. Rambøll vandt i 2012 udbuddet om

evalueringen og har gennemført en lang interviewrunde i foråret 2013, hvor bl.a. FA hardeltaget.

Rapporten blev offentliggjort i maj 2013 og danner nu grundlag for den fremadrettede procesmod 2015. Rapporten, der i positive vendinger beskrev erhvervsakademiernes rolle, somudbyder af praksisnære korte og mellemlange uddannelser, skal danne grundlag for ministerensog forligskredsens drøftelser i sagen.

FA har i processen fokuseret på at sikre bæredygtige faglige miljøer omkring de finansielleuddannelser. Det vil sige, at Akademiuddannelsen i finansiel rådgivning,finansøkonomuddannelsen og finansbacheloruddannelsen fastholdes samlet for derved at sikrefaglig synergi og progression mellem de finansielle uddannelser. Derfor er FA også skeptiskoverfor, at erhvervsakademierne tvinges til at afgive udbudsretten tilprofessionsbacheloruddannelserne.

AMU2012 bød ikke på større aktivitet under AMU. Det skete trods af en svag opgang i deltagerantalpå den Grundlæggende Finansuddannelse (GFU).

Dette sammenholdt med, at Ministeriet for Børn og Undervisning ændrede metoden foroptælling af aktivitet under AMU’s rammer, betyder, at ingen af de tre skoler, der er godkendttil at udbyde de kurser, der er udviklet direkte til finanssektoren, har opnået den pålagteminimumaktivitet for udbud af kurser. Det kan på sigt betyde, at en eller flere af skolernemister retten til at udbyde de AMU-kurser, der er rettet mod finanssektoren. Dermed kan detbliver vanskeligt at opretholde et udbud, der sikrer afholdelsen af GFU i de kendte rammer.

Der er i 2012 udviklet to nye kurser under AMU: ”Finansiering af energiinvesteringer i boliger”og ”Kompetent rådgivning ved brug af MiFid”.

Finansuddannelsen – herunder Det Faglige Udvalg for FinanssektorenOptaget af finanselever i 2012 var mindre end i de foregående år. På årgang 2012/14 blev deroptaget i alt 157 elever mod 235 på årgangen før. Tallene er eksklusive elever på Færøerne og iGrønland.

Efter ønske fra sektoren blev trin 1 kundemedarbejder nedlagt i 2012. Det har aldrig været etønske fra sektorens side, at trin 1 skulle eksistere, da det ikke afspejler et muligtansættelsesforhold i virksomhederne. Trinnet har alene været benyttet til elever, der er fratrådti utide.

De videregående finansielle uddannelser

Finansøkonomuddannelsen har siden de første hold så dagens lys i 2000 vokset kraftigt. I 2012blev der optaget 1.538 nye studerende på uddannelsen fordelt over hele Danmark.

Finansbacheloruddannelsen blev første gang udbudt i 2008. Da blev der optaget 166studerende på uddannelsen. I 2012 var optaget på 321 studerende, hvilket ca. svarer til enfordobling på 4 år.

Rekruttering af Finansøkonomer til den finansielle sektor

Væksten i antallet af finansøkonomer i sektoren har været stabilt stigende med ca. 200 om åretsiden 2007.

Ifølge Danmarks Statistik var der ansat 1.629 finansøkonomer i den finansielle sektor iseptember 2011. Det svarer til 2,4 pct. af medarbejderne i sektoren.

FA’s Beskæftigelsesundersøgelse viser endvidere, at der i 2012 blev ansat 255 (heraf 250 ipenge- og realkreditinstitutter) nyuddannede finansøkonomer i den finansielle sektor i 2012.Beskæftigelsesundersøgelsen viser også, at der forventes ansat 206 (heraf 200 i penge- ogrealkreditinstitutter) i 2013.

Det er stadig for tidligt at give et nøjagtigt billede af finansbachelorernes fodfæste i denfinansielle sektor. Det skyldes, at dimittendårgangene 2012 og 2013 (februar) endnu ikke erregistreret af Danmarks Statistik.

Uddannelsespolitisk konference 2012: Certificering som værdiskaberDen 4. september 2012 holdt FA sin årlige uddannelsespolitiske konference. Konferencesalenvar fyldt med uddannelses-, personale- og HR-ansvarlige fra hele finanssektoren. Overskriftenpå konferencen var ”Certificering som værdiskaber for virksomheden”. Konferencen bød påspændende oplæg ved Forsikringsakademiet, Nykredit og Finanssektorens Uddannelsescenter,og deltagerne fik god inspiration til, hvordan man får mere værdi ud af at arbejde medcertificering.

Se artikel om Uddannelsespolitisk konference 2012.

Udgivet 03.06.2013

Akademiuddannelsen

Til trods for, at antallet af nye studerende på Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning erfaldet, er uddannelsen med sine 1.417 studerende stadig Danmarks anden størsteakademiuddannelse.

FA forventer, at den faldende trend vil fortsætte som følge af ændret rekrutteringsmønster medansættelse af nyuddannede finansøkonomer og finansbachelorer fremfor finanselever.

Når man ser på sammensætningen af studerende på uddannelsen, er der ca. 60 pct.tilmeldinger fra FA’s medlemsvirksomheder. Ca. 30 pct. kommer fra ejendomsmæglerbranchen,og ca. 10 pct. kommer fra andre brancher.

Der er kommet ny bekendtgørelse. Med den er der nu åbnet mulighed for, at faget FinansielleForretninger kan følges som ajourførings- og efteruddannelsesfag. Der er ikke længere kravom, at man skal have bestået de 4 forudgående fag på uddannelsen. Bekendtgørelsen åbnerogså op for, at der på sigt kan etableres efteruddannelsesfag med kun 5 ECTS-point målrettetfx boligrådgivning, investeringsrådgivning, pensionsrådgivning, forsikringsrådgivning ellerandet.

FA har ajourført privatkompendiet til faget Finansielle Forretninger. FA har indgået en 2-årigaftale med landets erhvervsakademier om samlet levering af privat- og erhvervskompendier frafaget Finansielle Forretninger til brug på finansøkonomuddannelsen. Kompendierne er målrettetbank og realkredit og styrker de studerendes indsigt i branchen.

Udgivet 03.06.2013

Arbejdsmiljø

Den finansielle sektor har i 2012 fortsat været en af de brancher med færrest arbejdsulykker ogerhvervssygdomme. Finansmedarbejdere er ikke udsat for så mange og alvorlige risikofaktorersom andre ansatte. Det påvirker den arbejdsmiljøindsats, som virksomhederne har pligt til efterarbejdsmiljøloven.

For det første har en række virksomheder sammen med deres faglige repræsentanter valgt ateffektivisere arbejdsmiljøorganisationen ved at tilpasse struktur og størrelse til det reelle behov- og uden at det har medført et lavere arbejdsmiljøniveau for medarbejderne. Ofte erorganisationsændringerne blevet kombineret med større opmærksomhed fra virksomhedenstopledelse. Dertil kommer, at flere større virksomheder er gået et skridt videre ved at erstattefinansfaglige med arbejdsmiljøprofessionelle ressourcer, så de opnår bedre problemløsning ogbedre forebyggelse.

For det andet er der en stigende erkendelse af, at et godt psykisk arbejdsmiljø og god trivselhar betydning for virksomhedens bundlinje. Forskningsresultater peger i samme retning. Fokusi arbejdsmiljøarbejdet bliver derfor i højere grad flyttet fra at undgå de klassiske risikofaktorertil at fremme de positive faktorer: Hvordan kan vi reducere sygefravær? Hvordan kan vi øgemotivation og engagement? Hvordan kan vi i det hele taget øge produktiviteten ivirksomheden? Med andre ord: Et godt, produktivt arbejdsmiljø skal ikke alene være et middeltil at rekruttere og fastholde gode medarbejdere. Det skal også være et middel til at forbedrevirksomhedens driftsresultater.

En tredje tendens er integration af sundhed og arbejdsmiljø. Flere finansielle virksomheder erher gået foran ved at gøre sundhedsfremme til en del af det interne arbejdsmiljøarbejde ogdermed engagere medarbejderne. Sundhedsfremme omfatter her ikke alene en bred palet afindsatser på arbejdspladsen, men kan også stille krav til medarbejdernes indsats udenforarbejdspladsen, fx med hensyn til kost og motion.

FA’s vejledning og rådgivning på arbejdsmiljøområdet har i 2012 haft udgangspunkt i dissetendenser. Herudover har FA bidraget til implementering af initiativer, som har særlig interessefor den finansielle sektor. Som eksempel herpå kan nævnes udarbejdelse af vejledningen: ”Etgodt psykisk arbejdsmiljø - når der sker forandringer på arbejdspladsen.” Vejledningen givervirksomheder og medarbejdere en række gode råd om, hvordan de mere omfattendeforandringer i en virksomhed tackles bedst muligt.

Psykisk og fysisk arbejdsmiljø sidestilles

I forbindelse med beskæftigelsesministerens beslutning om at ligestille psykisk og fysiskarbejdsmiljø har FA taget til efterretning, at virksomheder, der ifølge en afgørelse fra

Arbejdstilsynet har et dårligt psykisk arbejdsmiljø, ikke længere skal have lang respit for selv atløse problemet. FA har derimod i samarbejde med bl.a. KL argumenteret for, at de pågældendevirksomheder ikke udover en ”materiel afgørelse” fra Arbejdstilsynet også pr. automatik skalhave et ”rådgivningspåbud”. Selvom lovændringen om ligestilling trådte i kraft den 15. april2013, har beskæftigelsesministeren endnu ikke taget stilling til den måde, hvorpåArbejdstilsynet skal agere.

Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse

FA samarbejder med Finansforbundet og DFL om at udbyde den obligatoriskearbejdsmiljøuddannelse til sektorens ledere og arbejdsmiljørepræsentanter. I 2012 var der etmindre fald i antallet af udbudte kurser. Det skyldes formentlig, at en række virksomheder harændret på organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet, hvorefter færre har skullet tilmeldes denobligatoriske arbejdsmiljøuddannelse. Kurserne evalueres af Danmarks Evalueringsinstitut.Rapporten herfra viser en høj grad af tilfredshed hos deltagerne, hvilket kan skyldesbranchetilpasningen, dvs. at kurserne tager udgangspunkt i de problemer og udfordringer, somkan opstå hos finansansatte.

Udgivet 03.06.2013

Sektoren og medarbejderne

Finansbeskæftigelsen

Finansbeskæftigelsen fortsætter med at falde. Pr. 1. juni 2012 havde FA’smedlemsvirksomheder 66.389 medarbejdere, hvilket er en nedgang på 1.359 medarbejderesiden 2011. Faldet kan tillægges en nedgang i beskæftigelsen hos pengeinstitutter og pårealkreditområdet. Forsikring oplevede derimod en lille fremgang i beskæftigelsen fra2011-2012.

I forhold til 2008, hvor beskæftigelsen sidst toppede, har der været en samlet nedgang på ca.5.000 medarbejdere.

Forventet nedgang i beskæftigelsen i pengeinstitutterne og forsikringIfølge beskæftigelsesundersøgelsen fra efteråret 2012 forventer pengeinstitutterne yderligerenedgang i beskæftigelsen på 2.400 medarbejdere i 2013, pensions- og forsikringsselskaberneforventer at blive 300 medarbejdere færre, og realkreditinstitutterne forventer uændretbeskæftigelse.

Stadig få indbyggere pr. bankansat

Den danske banksektor har i kølvandet af finanskrisen oplevet et fald i beskæftigelsen.Udviklingen skal ses i lyset af, at Danmark i en lang periode har haft en høj beskæftigelsesammenlignet med de andre skandinaviske lande, også selvom Danmark befolkningsmæssigtikke er det største land. Trods beskæftigelsesfaldet er det stadig kun Island, der har færreindbyggere pr. finansansat. Antallet af filialer er ligeledes faldende i Danmark, men det har ikkeværet nok til, at Danmark nærmer sig samme niveau, som Norge og Sverige ligger på. KunFinland og Island har flere filialer pr. indbygger end Danmark.

IT-medarbejdere

Andelen af it-medarbejdere i den finansielle sektor stiger fortsat, og it-virksomhederne isektoren forventer, at beskæftigelsesfremgangen vil fortsætte i 2013. Ca. 11 pct. afmedarbejderne i finanssektoren har et job inden for it, og ca. 17 pct. af it-medarbejderne pådet samlede private arbejdsmarked er ansat i en af FA's medlemsvirksomheder.

Halvdelen af it-medarbejderne har en videregående uddannelseNår man betragter gruppen af it-medarbejdere, adskiller de sig fra de øvrige finansansatte ved,at det formelle uddannelsesniveau er højere end gennemsnittet. Således har halvdelen envideregående uddannelse, og hele 20 pct. har en lang videregående uddannelse. Det ervæsentligt flere, end tilfældet er for sektoren generelt.

Det skrev vi om beskæftigelsen:Beskæftigelsesundersøgelse 2012Fortsat færre og færre finansansatteFærre deltidsansatte i den finansielle sektorStor del af beskæftigelsestilpasningen sker frivilligtDer er stadig mange bankansatte i DanmarkBeskæftigelsen falder stadigFærre finansansatte i både 2012 og 2013Beskæftigelsen i finanssektoren falder stadigMange bankansatte pr. indbygger

Flere kvinder bliver ledere

Andelen af kvindelige ledere har over en årrække været svagt stigende. Den er steget med ca.et halvt procentpoint om året, fra 26,2 pct. i 2006 til 30,3 pct. i 2012. I samme periode erandelen af kvindelige ledere på overordnet niveau steget fra 16,0 pct. til 24,8 pct.

Kvinder og mænd vælger forskellige jobs

Trods næsten lige kønsfordeling i finanssektoren samlet set er der mærkbar forskel ikønssammensætningen inden for de største jobfunktioner. Jobfunktioner som fx kundebetjeningog kassererarbejde, privatkunderådgivning og almindeligt kontorarbejde er i vid udstrækningdomineret af kvinder. Modsat er jobfunktioner som fx assurandører, it funktioner samtrådgivning af erhvervskunder domineret af mænd.

Mænd har højere uddannelsesniveau end kvinderDer er også markante forskelle i det formelle uddannelsesniveau mellem kvindelige og mandligeansatte i finanssektoren. Færre kvinder end mænd i den finansielle sektor har en videregåendeuddannelse.

Det skrev vi om ligestilling mellem mænd og kvinder

Kønnene er mere lige - men vælger forskellige jobsKvinder og mænd i finanssektorenMænd har højere uddannelse end kvinderHvert år stiger antallet af kvindelige ledere i finanssektoren

FraværI finanssektoren som på det øvrige arbejdsmarked har kvinder større fravær end mænd. Det erisær højere fravær blandt kvinder i forbindelse med egen sygdom, børns sygdom, graviditet ogbarsel, der gør kvinders samlede fravær markant højere end mænds.

Kvinders fravær er næsten det dobbelte af mændsFA Fraværsstatistik 2011 viser, at kvinders fravær udgør 10,7 pct. af den mulige arbejdstid. Tilsammenligning er mænds fravær 5,7 pct. af den mulige arbejdstid.

Højere sygefravær inden for finans end i den samlede private sektor

Tal fra Danmarks Statistik viser, at sygefraværet i 2011, for andet år i træk, var højere ifinanssektoren end i den samlede private sektor. Hvor sygefraværet for den samlede privatesektor i gennemsnittet var 6,75 dage pr. fuldtidsansatte, var det i finanssektorengennemsnitligt på 6,85 dage pr. fuldtidsansatte.

Det skrev vi om fraværFinanssektorens fravær overstiger fortsat private sektorHøjere fravær blandt kvinder i finansLavere sygefravær blandt højtuddannedeFærre sygedage i finanssektoren

Højere lønningerEfter en kort periode fra ultimo 2011 frem til midten af 2012, hvor lønudviklingen ifinanssektoren var lavere end på DA-området, er lønudviklingen igen højere end påDA-området. Dog er forskellen i lønudviklingen mellem finanssektoren og DA-området mindreend i perioden fra 2008 til 2010. Det er værd at bemærke, at lønudviklingen i 2. kvartal 2012 ifinanssektoren både var lavere end lønudviklingen på DA’s område og det offentligearbejdsmarked. Det skyldes, at der på finansområdet ikke var generelle lønstigninger i april2012. I 2011 blev de generelle lønstigninger udmøntet til april, og i 2012 blev de udmøntet tiljuli.

Den beregnede lønudvikling på finansområdet har været ca. 1 procentpoint højere end dencentralt aftalte lønstigning siden 3. kvartal 2011.

De højeste arbejdsomkostninger på det private arbejdsmarkedFinanssektorens samlede arbejdsomkostninger pr. præsteret arbejdstime var i gennemsnit453,28 kr. i 2011. Disse omkostninger har i en årrække været de højeste på det privatearbejdsmarked. Det skyldes høje lønomkostninger, men også, at den finansielle sektor er pålagthøje lovpligtige omkostninger. Især lønsumsafgiften fylder i finanssektorensarbejdsomkostninger, hvor den udgør ca. 9 pct. af arbejdsomkostningerne. Forsikring har dehøjeste gennemsnitlige samlede arbejdsomkostninger i finanssektoren. Hvor samledearbejdsomkostninger pr. præsteret time for penge og realkredit i gennemsnit er 445,45 kr., erde samlede arbejdsomkostninger pr. præsteret time for forsikring i gennemsnit 482,27 kr. Detvil sige 8 pct. højere end for penge og realkredit.

Høj lønsumsafgiftSatsen for lønsumsafgiften er af flere omgange blevet sat op. Som en del af skattereformen2012 skal lønsumsafgiften stige gradvist fra 10,5 pct. i 2012 til 12,3 pct. i 2021. Og senest, iforbindelse med Vækstplan DK, er det aftalt, at lønsumsafgiften skal stige yderligere, så denopvejer de selskabsskattelettelser, som er aftalt i selvsamme vækstplan.

Det skrev vi om lønudviklingen og arbejdsomkostninger

Vellønnede it-medarbejdere i finansHøjere lønstigning i dansk finanssektorFortsat høj lønglidningFinansmedarbejdere koster mestFinansmedarbejderne er godt betaltHøje lønniveauer i finanssektorenFA Magasin: Omkostningerne stiger fortsatKun få finansansatte får variabel lønStigende arbejdsomkostninger i den finansielle sektorAnsvar betyder højere løn

UddannelseMere end hver tredje finansansat har en videregående uddannelse. Til sammenligning er detknap 27 pct. af den danske befolkning, der har et tilsvarende uddannelsesniveau. Kunder ogmyndigheders høje forventninger er sammen med mere komplekse opgaver og øget reguleringmed til at trække uddannelsesniveauet op. Uddannelsesniveauet vil formentlig fortsætte med atstige. Andelen af medarbejdere med en videregående uddannelse er i 2011 38 pct. I 1996 varandelen af medarbejdere med videregående uddannelse 14 pct.

Færre medarbejdere med erhvervsuddannelserI samme periode er andelen af medarbejdere med en erhvervsuddannelse faldet. Medarbejderemed en erhvervsuddannelse udgjorde 45 pct. i 2011. Til sammenligning var andelen afmedarbejdere med erhvervsuddannelse 62 pct. i 1996.

Det skrev vi om uddannelseMarkante forskelle i it-medarbejdernes uddannelsesniveauHver 3. medarbejder har nu en videregående uddannelseIt-medarbejdernes uddannelsesniveau stigerUddannelse i finanssektoren slår rekorderBankrådgiverne er både veluddannede og vellønnede

Udgivet 03.06.2013

FA

Ny direktør i FA

Den 1. januar 2013 tiltrådte Mariane Dissing som direktør for FA. Hun afløste Steen A.Rasmussen, som havde været direktør for FA i 21 år. Mariane Dissing er uddannet cand. jur. fraAarhus Universitet og uddannet advokat. Hun har været ansat i FA siden 1993 og fungeredesom underdirektør i FA, indtil hun tiltrådte som direktør.

Nye vedtægterFA har på en ekstraordinær generalforsamling den 6. maj 2013 vedtaget en ændring af FA’svedtægter. Forslaget var fremsat af en enig bestyrelse.

Med vedtægtsændringen er FA’s repræsentantskab afskaffet.

Herudover er vedtægternes bestemmelser om fordelingen af bestyrelsespladser ændret.Således er et pengeinstitutmedlem erstattet af et medlem fra gruppen af ”øvrige medlemmer”(det vil sige et medlem, der hverken er pengeinstitut, forsikringsselskab eller realkreditinstitut).

Baggrunden for forslaget om afskaffelse af repræsentantskabet er ønsket om en mere enkel ogmoderne struktur i FA’s besluttende organer. Det var efter de dagældende vedtægter FA’srepræsentantskab, der godkendte overenskomster og iværksættelse af kampskridt, ligesom detvar repræsentantskabet, der valgte FA’s formand og næstformand. Reelt varrepræsentantskabets funktion imidlertid meget formel og uden reelt indhold.

Med ændringen gives der mulighed for, at medlemmerne i højere grad involveres via dialog.Det vil ske ved efter behov og i relevante fora at involvere medlemskredsens direktører.

Baggrunden for forslaget om at ændre fordelingen af bestyrelsespladser er ønsket om i højeregrad at afspejle FA’s medlemskreds, som den ser ud i dag. FA’s medlemskreds er - gennem desnart 25 år, FA har eksisteret - ændret markant. Således er kredsen af ”øvrige medlemmer”,det vil sige fx medlemmer, der supporterer FA’s mere traditionelle medlemsvirksomheder medit-ydelser, steget betydeligt. Samtidig er antallet af ansatte i den traditionellepengeinstitutsektor faldet.

Med ændringerne er der skabt grundlag for en stærk bestyrelse, der dækker medlemskredsenbredt.

FA og EUI Bruxelles betragtes næsten al interaktion som lobbyisme. Udenrigsministeriet, Kommissionenog EU-parlamentarikere betragter lobbyisme som en måde at dele viden på. Opgaven er at deleviden med de rigtige personer i de rigtige institutioner. FA har de seneste år gjort meget ud afnetop at dele viden.

FA’s EU-lobbyist har som et af sine vigtigste mål at sørge for, at FA er på forkant med de

emner, der bliver sat på dagordenen i Bruxelles. Der skal indhentes mange informationer ogoplysninger for at nå dette mål. Samtidig skal FA sørge for, at EU-Kommissionen, udvalgteinstitutioner og danske parlamentarikere er bekendt med FA’s synspunkter og holdninger.

I det forgangne år har FA haft møder med embedsmænd i EU-Kommissionen og organisationertilknyttet til EU, udvalgte danske EU-parlamentarikere samt EU-repræsentationensmedarbejdere, der forhandler på Danmarks vegne på embedsmandsniveau i EU, og danskejournalister.

Kendskab til FA er nu mere udbredt, og adgangen til ”de hellige haller” i EU er blevet meredirekte. Det er i disse ”haller”, vi kan få indflydelse på udformningen af de initiativer, derudspringer på baggrund af politiske trends eller arbejdsmarkedstendenser. Initiativer, der i defleste tilfælde ender som direktiver eller forordninger, og som kan få betydning for FA’smedlemmer.

Udover opsøgende arbejde, indhentning af oplysninger og informationer har FA haft en megettæt kontakt med EBF (European Banking Federation) og Insurance Europe. I beggebrancheorganisationer har FA aktivt deltaget i EU-projekter, der er relateret til den socialedialog. I bankregi om livslang læring og i forsikringsregi om demografi.

På en studietur i januar måned fik FA’s bestyrelse lejlighed til at møde en række centraltplacerede aktører i EU-systemet og den danske repræsentation.

FA’s medlemsskaber af EFPA og EBTN

FA er fortsat medlem af EFPA (European Financial Planning Association) og EBTN (EuropeanBanking and Financial Services Training Association).

EBTN’s medlemskreds består af bl.a. 29 europæiske lande inklusive Rusland. Manglendekendskab til og forståelse for hinandens virke, erfaringer, traditioner og kultur har været enakilleshæl for samarbejdet. Derfor har EBTN brugt en del tid på medlemsmøder i 2012/2013 forat lære hinanden at kende. Det er sket gennem virksomhedspræsentationer og debat. Denneindsats vil fortsætte.

EFPA

EFPA-Europe har haft nogle turbulente år, men nu er der kommet arbejdsro i foreningen. Den11. december 2012 blev Josep Soler-Alberti fra EFPA Spanien formelt godkendt som nyformand. Josep Soler-Alberti har tidligere været formand i EFPA og kender derfor til deudfordringer, som foreningen møder i forbindelse med udbydelse af finansielle uddannelser tilen sektor ramt af dalende beskæftigelsestal.

EFA- (European Financial Advisor) og EFP- (European Financial Planner) beviserOpdatering af kompetencebeskrivelsen og justeringer i pensum for både EFA og EFP er færdigeog godkendt af EFPA’s bestyrelse. Det betyder, at alle nationale uddannelser nu skalre-akkrediteres efter den nye model. EFPA-Danmark har anmodet om re-akkreditering af dedanske uddannelsesprogrammer. Godkendelse forventes at være på plads i løbet af juni 2013.

EFPA-DanmarkOverordnet set har 2012 været et stille og stabilt år for EFPA-Danmark. EFPA-Danmark har pånuværende tidspunkt udstedt 142 EFP-diplomer og 57 EFA-diplomer.

Bestyrelsen har måttet sige farvel til næstformand Michael Budolfsen fra Finansforbundet. Tilgengæld blev Solveig Ørteby fra Finansforbundet valgt som ny næstformand i EFPA-Danmark.

FA’s kursusaktivitet702 personer har i beretningsperioden deltaget på FA’s kurser og medlemsmøder. Det er envæsentlig forøgelse i forhold til året forinden. Stigningen skyldes primært OK12-forligene påsåvel Finans- som Forsikringsområdet og opfølgningen på disse ved medlemsmøder, workshopsog kurser.

Men renset for de ekstraordinære møder var der en vækst på mere end 100 flere deltagere påden almindelige kursusvirksomhed i 2012.

FA holdt to grundkurser med fokus på grundlæggende ansættelsesretlige forhold for nye HRkonsulenter. De fandt sted i Vejle og Roskilde med god deltagelse. Tre ajourføringskurser med ialt 94 deltagere var målrettede mod den nye overenskomst - især de nye regler om lokaleforhandlinger- og den nyeste retspraksis fra det ansættelsesretlige område.

Igen i 2012 udbød FA 7 spotkurser om specielle emner, og her var det ferieregler, barsel ogligebehandling samt overenskomstforståelse, der var emnerne. Kurserne blev holdt både påSjælland og i Jylland. Hertil kom to virksomhedskurser i perioden.

HR-dagen var et helt nyt koncept, som fandt sted første gang i 2012. Der er tale om enheldagskonference målrettet mod HR-direktører, HR-chefer og uddannelseschefer. Konferencenhavde 45 deltagere, som hørte på foredragsholdere inden for bl.a. ansættelsesret, arbejdsmiljøog uddannelse og lønsystemer.

Nye medarbejdere i FA

Siden sidste årsberetning er ansat følgende medarbejdere:

Mads Bernstorn (studentermedhjælp)Jakob Cohr ArffmannLars Djernæs

Fratrådte medarbejdere i FAFølgende medarbejdere er siden sidste årsberetning fratrådt:

Anne Mette SkousenAnders FeldtChelina Christensen

Bagerst: Claus Ryde, Charlotte Enevoldsen, Lars Djernæs, Edwin Johansen, Jakob CohrArffmann, Mads Bernstorn, Ravi Sejling.

Midterst: Andreas Thomsen, Merete Preisler, Jane-Mona Pedersen, Susan V. Middelboe, FlemingFriis-Larsen, Hans Jørgen Steffensen, Jette Hartø, Súzanne Hirsch-Fabricius.

Forrest: Jonas Holm Bundgaard, Michael Boas Pedersen, Maria Søndergaard, Kirsten Lemming-Christensen, Mariane Dissing, Aase Asmussen.

Ikke på billedet: Helle Hjort.

FA’s hjemmesideFAnets brugerflade er blevet opdateret i foråret 2013 for at gøre hjemmesiden merebrugervenlig. En række meget søgte oplysninger er blevet gjort lettere tilgængelige. Fx erkontaktoplysningerne på sekretariatets medarbejdere og FA-kurser blevet rykket til forsiden.

Alle artikler har fået en printfunktion, og som et ekstra tiltag har hjemmesiden fåetdelefunktioner, så det nu er muligt at dele artikler direkte fra siden via mail, Facebook ogLinkedIn.

Differentieret medlemsdel

Brugerflade på medlemsdelen er også blevet tilpasset den enkelte brugers profil. Det betyder,at en personaleansvarlig, der logger på medlemsdelen, vil opleve en side, der er designet medde funktioner og oplysninger, han/hun har rettigheder til.

Medlemsdelens brugere er delt op i tre eksterne kategorier:

Almindelige medlemsbrugerePersonaleansvarligeDirektion

Bedre søgefunktionSøgefunktionen på FAnet har også fået et løft. Den generelle søgefunktion har fået et filter, såder kan søges på relevans (søgeordets frekvens i teksten) eller dato. Endelig er der lavetmålrettede søgefunktioner på de enkelte undersider.

Det er fx blevet muligt at søge isoleret i HR-jura Håndbogen.

Ny app giver bedre brugeroplevelseFA’s app gik i luften i den 26. oktober. Med lanceringen af FA’s app blev en række af fanet.dk’smest søgte funktioner tilgængelig på en let overskuelig brugerflade. App’en kan bruges påiPhone og iPad.

Udgivet 03.06.2013

Serviceaftaler

Fem virksomheder har indgået serviceaftale med FA. Efter serviceaftalen stiller FA en rækkeydelser til rådighed for virksomhederne. Det drejer sig om:

FA’s skriftlige informationerAdgang til FA’s lukkede hjemmesideTelefonisk rådgivningDeltagelse i møder mv. i FA

Virksomhedens medarbejdere har desuden adgang til FA’s kurser og øvrigeuddannelsesaktiviteter. Virksomheder kan også deltage i de orienteringsmøder, som FA holder itilknytning til overenskomstforhandlinger. Aftalen indeholder ikke bistand i fagretlige sager ellerved forhandlinger om overenskomst for virksomheden.

Vederlaget er fastsat til to gange minimumskontingentet ekskl. moms.

Minimumskontingentet for 2013 er uændret 10.000 kr.

Serviceaftale er indgået med:

Udgivet 03.06.2013

Bestyrelse

Pr. 1. juni 2013

Koncerndirektør Lars Bonde Tryg Forsikring A/S

Bankdirektør Leif F. Larsen Jyske Bank

Direktør Vagn Hansen Sparekassen Vendsyssel

Direktør Helle Havgaard Danske Bank

Bankdirektør Anders Jensen Nordea Bank Danmark A/S

Direktør Vibeke Krag Codan Forsikring A/S

Direktør John Lundsgaard Spar Nord Bank A/S

Koncerndirektør Bente Overgaard Nykredit Realkredit A/S

Adm. direktør Christian Sagild Topdanmark Forsikring A/S

Bankdirektør Peter Vinther Christensen Salling Bank A/SUdgivet 07.06.2013

Repræsentantskab

Pr. 1. juni 2013

Direktør Jørn Anker-Svendsen

LB Forsikring A/S

Adm. direktør PetterBlondeau

DiBa Bank

Koncerndirektør Lars Bonde Tryg Forsikring A/S

Direktør Jesper Bramming Nets Holding A/S

Personaledirektør Finn BuhlJørgensen

If Skadeforsikring

Sparekassedirektør MogensChristensen

Borbjerg Sparekasse

Direktør Ivan Christiansen Sparekassen Thy

Direktør, Kommunikation &HR Søren Espersen

PFA Pension, forsikringsaktieselskab

Bankdirektør Leif F. Larsen Jyske Bank

Bankdirektør Anders F. Møller Lollands Bank

Juridisk chef Louise Foldager Købstædernes Forsikring

Bankdirektør Lars FrankJensen

Kreditbanken A/S

HR direktør Henrik Gundorph Alm. Brand Forsikring A/S

Vicedirektør Niels GregersHansen

Nordea Bank Danmark A/S

Direktør Helle Havgaard Danske Bank

Personaledirektør LarsHilberg

BRFkredit

Adm. direktør Arne Jakobsen Vestfyns Bank

Direktør Kurt Jensen Frøs Herreds Sparekasse

Bankdirektør Anders Jensen Nordea Bank Danmark A/S

Underdirektør Bent Jespersen Danske Bank

Direktør Vibeke Krag Codan Forsikring A/S

Direktør Ole Kühnel Vordingborg Bank

Adm. direktør Johannes Luef VP SECURITIES A/S

Bankdirektør JohnLundsgaard

Spar Nord Bank A/S

Underdirektør Lars Malmberg Danske Bank

Adm. direktør LailaMortensen

Industriens Pensionsforsikring A/S

Vicedirektør Niels Møllegaard Sydbank

Koncerndirektør BenteOvergaard

Nykredit Realkredit A/S

Adm. direktør Jan Pedersen Danske Andelskassers Bank A/S

Adm. direktør ChristianSagild

Topdanmark Forsikring A/S

Adm. direktør BjarneToftlund

GF-Forsikring A/S

Adm. direktør Bo Uggerhøj SOS International A/S

Ordf. direktør OveVestergaard

Bankdata

Bankdirektør Peter VintherChristensen

Salling Bank A/S

Repræsentantskabet blev nedlagt ved vedtægtsændringenpå den ekstraordinære generalforsamling i maj 2013.

Udgivet 07.06.2013

Interne udvalg

PC-forsikring og PC-finans

Udvalgene drøfter og orienteres om aktuelle emner i sektoren, og erfaringsudveksling er et fastdagsordenspunkt på møderne. Repræsentanter fra udvalgene deltager i de arbejdsgrupper, somforbereder overenskomstforhandlingerne. Medlemmer er personalechefer fra FA's størstemedlemsvirksomheder fra forsikrings-, finans- og realkreditområdet. Udvalgene mødes ca. 5gange årligt med lidt flere møder før og under overenskomstforhandlingerne.

FA's kompetenceudvalg

FA's kompetenceudvalg er et forberedende og konsultativt organ, der refererer til FA'sbestyrelse. Udvalget behandler praktiske og operationelle problemstillinger på detuddannelsespolitiske område for hele finanssektoren.

Kompetenceudvalget holder ordinært møde 4 gange om året. Der holdes ekstraordinære møderefter behov.

Udvalget for arbejdsmiljøansvarligeUdvalget er forum for formidling af ny viden og erfaringer blandt arbejdsmiljøansvarlige i FA'sstørste og mellemstore medlemsvirksomheder. Udvalget dækker både finans og forsikring ogmødes 2-3 gange om året.

Udvalget vedrørende Akademiuddannelsen i Finansiel RådgivningUdvalget vedrørende Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning (også kaldetAkademiudvalget) behandler forhold vedrørende drift og udvikling af Akademiuddannelsen iFinansiel Rådgivning. Der er tale om rent operationelle og praktiske forhold om uddannelsen.Der holdes ca. 2 møder om året.

Statistikgruppen

Gruppen drøfter forslag til statistiske analyser og publikationer under hensyntagen til FA ogvirksomhedernes ressourcer. I Statistikgruppen drøftes resultater af analyser og publikationer.Det kan dreje sig om eventuelle nye statistikpublikationer, spørgeskemaundersøgelser ogad-hoc analyser.

Gruppen består af medarbejdere fra de virksomheder, der er medlem af PC-finans ogPC-forsikring samt FA's statistikansvarlige. Statistikgruppen refererer til PC-finans ogPC-forsikring. Der holdes ca. 4 møder om året.

Faste udvalg med B-siden

Samarbejdsrådet

I rådet drøfter FA, DFL og Finansforbundet temaer, som parterne har fælles interesse i atsamarbejde om - centralt og lokalt. Eksempler på dette er: Kompetenceudvikling, sygefravær,integration m.m. Rådet samles 2-3 gange om året.

Det faglige udvalgDet Faglige Udvalg for Finanssektoren er udvalget for Finansuddannelsen i den finansiellesektor. Udvalget definerer Finansuddannelsens mål, varighed, struktur, bedømmelsesplaner ogpraktikuddannelse. Udvalget indstiller forslag til godkendelse i Undervisningsministeriet, derfastsætter regelsættet for uddannelsen.

Udgivet 07.06.2013

Udgivelser fra FA

FAktaer

02.12: Fagretlige Afgørelser 04.10.12

Analyser

Nr. 62 Kvinder og mænd i finanssektoren 08.03.13

Nr. 61 Variabel løn i den finansielle sektor udgør 4% af lønsummen 11.09.12

FA Magasinet

FAMagasin om uddannelse 06.06.13

FA Magasin om arbejdsmiljø 19.03.13

Nye forretningsmodeller kræver nye kompetencer 19.12.12

FA Magasin: Omkostningerne stiger fortsat 27.09.12

FA Magasin: Fra forhandlingsbord til dagligdag 20.06.12

Udgivet 07.06.2013

Forsikringer

FA’s overenskomster med Finansforbundet og DFL indeholder 3 gruppeforsikringsaftaler forforskellige grupper af medarbejdere. Det er obligatorisk for virksomhederne at tilmeldeoverenskomstomfattede medarbejdere til en af disse forsikringer.

Derudover tilbyder FA en gruppelivsforsikring for ledende medarbejdere. Virksomhedernebestemmer selv, hvem der skal have denne forsikring tilbudt. Den dækker dødsfald og vissekritiske sygdomme. De kritiske sygdomme omfatter bl.a. de fleste ondartede kræftformer,blodprop i hjertet, hjerneblødning, visse godartede svulster i hjerne og rygmarv, størreorgantransplantationer og AIDS. Forsikringssummerne reguleres hvert år. 4.315 ledendemedarbejdere er omfattet af forsikringen.

Valget af beskatningsform har indflydelse på, om en forsikringssum beskattes ved udbetaling.Ved skattereformen, der trådte i kraft pr. 1. januar 2013, bortfaldt fradragsretten for indskudpå kapitalpension. Herefter skulle de forsikrede tage stilling til, om forsikringen skattemæssigtskulle behandles efter reglerne om rateforsikring i pensionsøjemed eller som livsforsikring udenfradragsret. Forsikringerne er placeret i Forenede Gruppeliv. FA udgiver hvert år i samarbejdemed Forenede Gruppeliv en detaljeret vejledning på både dansk og engelsk om denneforsikring.

FA tilbyder endvidere en røveriforsikring, der dækker standardoverenskomstens aftale omerstatning ved arbejdsrelateret røveri, røveriforsøg, overfald o.l. I tilknytning til dennerøveriforsikring kan tegnes en heltidsulykkesforsikring med to forskellige dækningssummer. Forledende medarbejdere er der derudover mulighed for at tegne en heltidsulykkesforsikring forægtefælle og børn under 18 år. FA samarbejder her med Topdanmark.

Forsikringssummerne for røveri- og heltidsulykkesforsikringerne reguleres ikke automatisk. Vedoverenskomstforhandlingerne i 2012 er summerne for røveriforsikringen aftalt til 1,3 mio. kr.ved død og til 2,6 mio. kr. ved fuld invaliditet. 75 medlemsvirksomheder med 12.777medarbejdere har tegnet røveriforsikring gennem FA. Af disse er 20 virksomheder med 1.088medarbejdere også omfattet af en heltidsulykkesforsikring. 6 virksomheder har tegnetheltidsulykkesforsikring for ledende medarbejderes ægtefælle og børn.

Forsikringerne i finanssektoren er beskrevet i FAktaen ”Finansansatte er godt forsikret”.

Ordning ForsikringssummerGruppelivsforsikring for ledende medarbejdereHovedforsikringssum 954.032 kr.Ægtefælledækning 477.016 kr.Børnesum 95.403 kr.Kritisk sygdom 154.349 kr.Røveriforsikring 1,3 mio.kr./2,6 mio.kr.Heltidsulykkesforsikring ordning a 350.000 kr./700.000 kr.ordning b 700.000 kr./1,4 mio. kr.ægtefælle 350.000 kr./700.000 kr.børn under 18 år 10.000 kr./500.000 kr.Udgivet 03.06.2013

Regnskab

FA ekskl. Akademiuddannelsen

Resultatopgørelse i t.kr. 2012 2011 Indtægter

Kontingenter, indskud og serviceaftaler 24.167 24.294Finansielle indtægter 4 63Diverse indtægter 139 25Indtægter i alt: 24.310 24.382Udgifter Gager og pensionsbidrag 17.262 14.709Administrationsudgifter, inkl. lokaler, samt anskaffelser og vedligeholdelseaf driftsmidler

7.823 5.522

Arbejdsmiljø og uddannelse 267 222Mødearrangementer, rejser og repræsentation samt konferencer mv. formedlemmer

650 954

Fagretlige sager mv. 32 59Uddannelsesvirksomhed 37 63Udgifter i alt: 26.071 21.529Resultat før skat: ÷1.761 2.853Foreningsskat - -Årets resultat, der overføres til FAs formue: ÷1.761 2.853Note til regnskabet for FA ekskl. akademiuddannelsenKontingentet er for 2012 uændret 350 kr. pr. medarbejder årligt. Minimumskontingentet eruændret 10.000 kr. Ultimo 2012 er der 202 medlemsvirksomheder med 67.757 medarbejdere.Af disse betalte 58 virksomheder med 818 medarbejdere minimumskontingent.Medarbejderantallet ultimo året er 198 lavere end året før.

Akademiuddannelsen

Resultatopgørelse i t.kr. 2012 2011Indtægter Bidrag fra pengeinstitutter - -Uddannelsesaktiviteter 2.799 4.982Indtægter i alt: 2.799 4.982Udgifter Gager og pensionsbidrag 1.779 2.988Administrationsudgifter, inkl. lokaler samt anskaffelser og vedligeholdelse afdriftsmidler

834 1.384

Mødearrangementer, rejser og repræsentation 1 10Udgifter i alt: 2.614 4.382Internationale bankfinansierede aktiviteter ÷56 ÷65Årets resultat, der overføres til AUs formue: 129 535Note til regnskabet for FA ekskl. akademiuddannelsenAkademiuddannelsen og internationale bankfinansierede aktiviteter er udskilt fra FA’s regnskab,da både uddannelsen og internationale bankfinansierede aktiviteter betales alene af penge- ogrealkreditinstitutter.

BALANCE PR. 31. DECEMBER

Resultatopgørelse i t.kr. 2012 2011Aktiver Likvide beholdninger 19.223 17.837Deposita 1.654 1.715Diverse tilgodehavender og forudbetalte omkostninger 1.369 2.188Aktiver i alt: 22.24621.740Passiver Gæld: Kreditorer og skyldige omkostninger 5.370 3.232Skyldig foreningsskat - -Gæld i alt 5.370 3.232Formue - Akademiuddannelsen: Primo året 3.040 2.505Årets resultat 129 535Ultimo året 3.169 3.040Formue - FA ekskl. Akademiuddannelsen: Primo året 15.468 12.615Årets resultat ÷1.761 2.853Ultimo året 13.707 15.468Passiver i alt: 22.24621.740Eventualforpligtelser: Ingen Udgivet 03.06.2013