tema! · tema! jubilæum – dau 50 år tidsskrift for dansk automationsselskab 03 • 2012 •...

TEMA!jubilæum

– DAu 50 år

T I D S S K R I F T F O R D A N S K A U T O M A T I O N S S E L S K A B

03 • 2012 • AUGUST

50år

50år

50år 50 år50års

jubilæum 50 årsjubilæum

50år

50år

50år 50 år50års


50år

50år

50år 50 år

50årsjubilæum

50årsjubilæum

2 Fleksible løsninger er vejen frem

3 Et kig frem i 50 året for DAu

4 Landvindinger indenfor automation siden år 2000

6 50 år med automation – 50 år klogere?

8 Automatiseringen de sidste 50 år

9 Automatiseringen de næste 50 år

10 Vi skal satse på at udvikle vores egen automatisering

12 Brugerdrevet innovation – nøglen til succes

13 Fremtidens produktions teknologi – en opdatering fra PLC-leverandørerne

13 Får I nok ud af DAu?

14 Best Practice for IT og automationsprojekter

16 Professionel IT governance anvendt i automationsmiljøet

17 Fra automationsteknologi til industriel IT – tiden er inde

18 Produktionssystemerne skal sikres nu!

19 Automation og industrielle IT-projekter

19 DAu konference: Automation og industrielle IT projekter – Best Practice

SIDE 2 TIDSSKRIFT FOR DANSK AUTOMATIONSSELSKAB • 03 • 2012 • AUGUSTDAu 50 år

50år

50år

50år 50 år50års


50år

50år

50år 50 år

50årsjubilæum

50årsjubilæum

50år

50år

50år 50 år

50årsjubilæum 50års

jubilæum

råt sammen, blevet til 9.600%. Inden for automation har det været hoveddriveren for den stadigt større udbredelse af automati-onsteknologi. Vores opgave som automati-onsfolk er således at omsætte Moores lov til forbedring af bundlinje, processer, miljø og arbejdsmiljø.

Bundlinje forbedringen består i dag i stor grad i at forøge produktiviteten og fl eksibi-liteten. Flere og fl ere virksomheder indfører robotter og fl eksible IT og automationsløs-ninger. Robotterne kan arbejde i døgndrift og kan ofte udføre opgaverne hurtigere end mennesker. De fl eksible løsninger muliggør hurtig introduktion af produktvarianter, ef-fektiv down-grading af materialer og bed-re overblik over fremdriften i produktionen.

Eksempler på procesforbedringen er anven-delse af avancerede reguleringsmetoder og central styring af recepter. Den forbedrede regulering forøger effektivitet og udnyttelse af råmaterialer, samt muliggør helt nye pro-cesser. Central kontrol med recepter giver bedre mulighed for at lave det samme pro-dukt på mere end en fabrik, sammenligne fabrikkers processer med hinanden og være hurtigere til at opskalere pilot processer til fuld skala produktion.

AF ALLAN P. KJÆR, PHD (E), SENIOR SPECIALIST IT & AUTOMATION, COWI A/S

Fleksible løsninger er vejen frem

Dette nummer af DAu bladet er udover at være et almindeligt nummer også et 50 års jubilæumsnummer, hvor vi tager bestik af de seneste 50 års udvikling. DAu har eksi-steret siden de første computere blev an-vendt til automation på en fabrik, og i Dan-mark fulgte vi hurtigt med. Anvendelsen af mikrochippen er derfor et centralt omdrej-ningspunkt i meget af det, DAu beskæftiger sig med. Driveren for anvendelsen af mikro-chippen blev formuleret af en af grundlæg-gerne bag Intel Gordon E. Moore I Elec-tronics Magazine den 19. April 1965 som følger:

” Hvert andet år bliver antallet af tran si-storer fordoblet og prisen halveret.

Det har vist sig, at denne forudsigelse hol-der stik og tidsperioden er nærmere hver 18. måned. Omsat til % svarer dette til en forbedring på 400 % hvert andet år. Det-te overstiger langt samtlige andre materi-ale forbedringer og siden 1965 er forbed-ringen, hvis man bare lægger procenterne

ISSN 1601-6750

Udgiver:Dansk Automationselskab

Sekretariat:DI ITEKHannemanns Allé 252300 København STelefon 3377 [email protected]

Redaktion: Henrik Valentin Jensen, DI ITEK

Layout: Fru Nielsens Tegnestue

Tryk: Kailow Graphic A/S

DAu’s bestyrelse:

Frank Faurholt (formand Chairman)Siemens A/S

John Ammentorp(næstformand)Rambøll

Torsten Olsen (kasserer)Haldor Topsøe

Flemming Schou(ansv. redaktør)Rockwool International A/S

Kasper AgerbækBeckhoff Automation ApS

Hans Morten Henriksen Maskinsikkerhed ApS

Allan P. KjærCOWI A/S

Jesper Knagecp Kelco ApS

Johnny Krogh SørensenChr. Hansen A/S

Per Larsen ABB A/S

Ernst MadsenNovo Nordisk A/S

Leif PoulsenNNE Pharmaplan A/S

Per ThymeRockwell Automation A/S

Hassan YazdiFLSmidth Automation

Miljø- og arbejdsmiljøforbedringerne består af afskaffelse af ensidigt gentaget arbejde, håndtere farlige processer korrekt, og op-timal anvendelse af energi og materialer. Redskaber som grønt regnskab hvor man i den enkelte virksomhed holder øje med for-urening, syge og ulykkesstatistik er en vigtig del af målingen af forbedringerne. Eksem-plerne på dette er mange fra afskaffelse af tunge løft over forhindring af store forure-ningskatastrofer i off-shore sektoren, til vore dages CO2 minimering.

Samlet set gør det faktum, at vi efterhånden har mikroprocessorer i nær sagt alle vores automationskomponenter, at vi har fl ere og fl ere muligheder for at forbedre produktion i bred forstand her i Danmark. Jeg tror, at fordi vi bliver bedre til at anvende de rigtige komponenter, programmere dem rigtigt til de rigtige formål, i fl eksible IT og automati-ons løsninger så vil mere produktion blive i Danmark og måske vil vi endda kunne ud-bygge produktionen indenfor udvalgte om-råder. Det kræver, at vi også er skarpe, når det drejer sig om at drive projekter – og det tema tager vi nu fat på i vores kommende konference, som bladet også lægger op til.

God læselyst!


AUGUST • 03 • 2012 • TIDSSKRIFT FOR DANSK AUTOMATIONSSELSKAB SIDE 3

I dag er det alment anerkendt, at automati-on og industriel IT er med til at fastholde og skabe arbejdspladser i Danmark. Kun ved at øge vores produktivitet, fl eksibilitet og in-novation via bl.a. automation og industriel IT, kan vi sikre en fremtidig dansk industri med både forskning, udvikling og produk-tion i landet.

Vi taler om hightech job, der typisk kræver en længere uddannelse og stor erfaring og altså ikke om de oprindelige arbejdsplad-ser industrien. De nye job er hos systemin-tegratorer, hos maskinbyggere (OEM), hos leverandørerne af automationsprodukterne, i rådgivende ingeniørvirksomheder og selv-følgelig jobs indenfor optimering-, drift- og vedligeholdelses i de producerende virksom-heder.

” Nutidens globale konkurrenceevne handler om hvem der kan bruge teknologierne bedst.

Vores produkter og koncepter er blevet glo-balt tilgængelige, og derfor er konkurrence-parameteren nu at fi nde den optimale brug af disse i forhold til den konkrete opgave og

Nu i 50 året for DAu er det svært at gætte, hvor vi er på vej hen, prøv blot at tænke 50 år tilbage i en auto-mationssammenhæng. Alligevel er der klare pejlemærker.

Et kig frem i 50-året for DAu

sammenhæng. Nutidens globale konkur-renceevne tager altså ikke udgangspunkt i tilgængeligheden af teknologierne, men i hvem der kan bruge dem bedst.

Fremtidens automations og industriel IT arbejdspladserHvis du f.eks. tænker tilbage til f.eks. de før-ste Ford bilfabrikker, var fokus på processen omkring fabrikationen af en bil. Menneske-ne gik fra at være håndværkere til at blive industriarbejdere, hvor de nu indgik som en veldefi neret arbejdsfunktion i en større fa-brikationsproces. Det var bl.a. her, der kom fokus på automation og metodestyring som middel til at øge produktiviteten yderligere. – Automation kunne fjerne farlige og

nedslidende arbejdsprocesser.

– Automation kunne sikre højere kvalitet og ensartethed i de producerede pro-dukter.

– Automation kunne sikre en større ydel-se, da maskinerne nu kunne køre hurti-gere.

– Automation kunne i praksis fjerne men-neskene fra en lang række produktions-processer, hvilket også gav automation og robotter er dårligt ry.

Automation en del af den overordnede strategiDAu kæmper for, at få automation og indu-striel IT til at blive en del af virksomhedernes overordnede strategi. Det er i den sammen-hæng vigtigt, at tage udgangspunkt i de ”pains” og ”business drivers” som en mo-derne og evt. international produktionsvirk-somhed har i dag.

I dag er automation altså meget mere end blot et spørgsmål om, at få en maskine eller et procesanlæg til at producere mere.

Det er kun, når en investering i automation og industriel IT, understøtter virksomhedens strategi og forretningsmodel, at man kan tale om et succesfuldt automationsprojekt.Det er kun, når automation og industriel IT løser et grundlæggende problem for virk-somheden, og ikke kun fjerner et symptom, at investeringen kan retfærdiggøres.

Det er kun, når virksomhedens ”business drivers” bliver understøttet af automati-on og industriel IT, at man kan tale om en reel automationsstrategi og målrettet imple-mentering.

Automation og industriel IT er altså i dag langt mere end blot teknologi. Det skal vi som branche forstå, så vi kan videreudvikle os i en retning som omverden kan se en nyt-te af. Dermed synliggør vi os både i forhold til virksomhedernes topledelser og de unge, der skal vælge uddannelse.

Fremtidens fokusområderOpgaven for DAu er at søge at forudse frem-tidens teknologitrends og arbejdsmetoder. Cloud Computing, virtualisering, virtual re-ality, IT-security, ekspertsystemer, integrated engineering, plant simulation, PLM, MES, ERP etc. Alle er de teknologiområder, vi har fokus på og vil arbejde videre med fremover på vores konferencer og vores blad.

DAu følger med tiden, og vi påvirker ud-viklingen indenfor vores branche, så vores stemme høres i den erhvervspolitiske debat. Det sker nu med udgangspunkt i DI ITEK, hvor vi har en stærk administrativ og fagpo-litisk platform, der er forankret i den danske produktionsindustri.

AF FRANK FAURHOLT, FORMAND FOR DAU

50år

50år

50år 50 år50års


50år

50år

50år 50 år

50årsjubilæum

50årsjubilæum

50år

50år

50år 50 år


jubilæum

50år

50år

50år 50 år50års


50år

50år

50år 50 år

50årsjubilæum

50årsjubilæum

50år

50år

50år 50 år


jubilæum

I automationsbranchen be-fi nder vi os i periferien af IT industrien og vil ofte gerne have at denne branches sex appeal kunne smitte lidt af på os. Og det gør den også i høj grad. Det er nemlig fra IT revolutionen, at vores frem-skridt er kommet her i de før-ste 12 år af det nye årtusinde.

Mobil computerkraft og sociale netværkDer kan sættes et par overskrifter på de store fremskridt i IT siden år 2000. Den ene er mobil computerkraft. Den anden er sociale netværk. Prøv at kigge dig rundt, næste gang du går på gaden og bliv forbløffet over, hvor mange menne-sker, der går rundt og interagerer med deres smartphone. Og sidder du i toget er der nærmest ingen, der ikke lige er i gang med at opdatere sin status på Facebook, checke de seneste nyheder på Børsen el-ler se sammendraget fra gårdagens kamp i Superligaen. Udbredelsen af de sociale netværk bygger på en generel tilgænge-lighed af stor båndbredde, der tilllader kommunikation hvor som helst, når som helst og med hvem som helst. Vi har en

Landvindinger indenfor automation siden år 2000

digital infrastruktur, de alment anerkend-te protokoller og de brugervenlige appli-kationer, der gør det muligt.

Feltbusser og intelligente enhederDen mulighed for ’ubegrænset’ kommu-nikation, der har gjort de sociale netværk mulig er også et af de væsentligste frem-skridt i automations industrien i det nye årtusinde. Feltbusteknologi har været til rådighed siden slutningen af 1980’erne, men efter det internationale standardi-serings arbejde omkring IEC 61158 i be-gyndelsen af det nye årtusinde, har vi set feltbusserne nyde en stadig større inter-nationale anerkendelse og udbredelse. Vi har ikke oplevet en så stor ensretning som omkring internettet og Ethernet, men teknologien er til rådighed, på et økono-misk tilgængeligt niveau og i en robust og pålidelig version.

Muriader af dataDet har banet vejen for stadig mere in-telligente enheder i processen. Det være sig sensorer, aktuatorer, motorer, drev eller motor kontrol centre. De kan alle i dag spytte myriader af data fra sig. Men hvad skal vi buge al den information til? Jeg mødtes for nylig med en indisk kun-de. Han bad mig om råd til, hvordan han

kunne bruge al den information han får om sin fabrik fra sine automations syste-mer. Hvordan kan viden om det enkelte udstyrs ydelse og tilgængelighed sam-menholdes med andre opsamlede pro-cesmålinger og på en simpel måde skabe værdi for ham? Jeg måtte blive ham svar skyldig og kunne ikke lade være med at tænke på, at vi ved en konference i DAu i 2005 om intelligente enheder også havde svært ved at komme med det gode svar på, hvad al den information, der nu er til rådighed, egentlig skal bruges til. Vi mangler således stadig de værktøjer, der kan grave guldet ud af de store mængder data.

OPCVi har siden årtusindskiftet også set, hvor-dan udviklingen af en standard som OPC har fl yttet vores indsats omkring kommu-nikation fra de overordnede kontrolsyste-mer og længere ned i automationshie-rarkiet. Hvor vi for 5-10 år siden brugte vores indsats på at lave kommunikations-programmer til diverse PLC, SCADA og DCS systemer, så kan vi i dag få det behov dækket via OPC og i stedet bruge ener-gien på at udvikle kommunikationsproto-koller til de ovennævnte intelligente en-heder. Udviklingen af OPC tog sin start i midten af 90’erne, hvor 5 konkurrerende

SIDE 4 DAu 50 år

50år

50år

50år 50 år50års


50år

50år

50år 50 år

50årsjubilæum

50årsjubilæum

50år

50år

50år 50 år


jubilæum

udbredelse af modelbaseret kontrol og andre avancerede reguleringsalgoritmer. Mit eget kamera bruger f.eks. avancerede Fuzzy Logic metoder til at finde det bed-ste kompromis mellem lukkertid, blænde og lysfølsomhed. Og hvor det tidligere krævede en særskilt computer at lave MPC kan de beregninger i dag foretages på PLC niveau. Med disse muligheder føl-ger en stadig større industriel udbredelse af avancerede metoder, der tidligere mest fandt anvendelse i forsøgsopstillinger på universiteterne. Dermed får vi mulighed for at implementere bedre styringer og kan så sikre en mere optimal udnyttelse af produktionsapparatet hos vores kunder.

Når DAu fylder 60Der tales nu mere og mere om ’The Post-PC Era’. PC’en er død og computerkraft vil fremover blive leveret på alle mulige andre måder end via en stor boks med blæser, tastatur og klodset skærm. Bli-ver vi i automationsbranchen i stand til at udnytte de muligheder til andet end salgsfremmende sex-appeal? Jeg synes de sidste 10-15 år har vist, at vi formår at følge med. Så mon ikke vi også ved DAu’s næste jubilæum kan se tilbage på – om ikke en række epokegørende landvindin-ger – så en løbende evolution i kølvandet på de generelle teknologiske fremskridt.

KLAUS GADEBERG GENERAL MANAGER

FLSMIDTH A/S

selskaber (Fisher-Rosemount, Rockwell Software, Opto 22, Intellution og Intuitive Technology) gik sammen for at udvikle en standard der kunne udnytte Microsofts OLE-teknologi (Object Linking and Em-bedding) indenfor Process Control. Op igennem det nye årtusinde har flere og flere bakket op omkring denne standard, så der i dag er flere end 400 selskaber der er medlem af ’the OPC Foundation’. De har i øvrigt i slutningen af 2011 taget konsekvensen af at teknologien bag stan-darden i dag dækker mere end OLE og omdøbt akronymet så det nu står for det mere generelle begreb ’OPen Connec-tivity’. Men hvad enten OPC står for det ene eller det andet, er det et forbilledligt eksempel på, hvordan konkurrenter kan gå sammen og skabe noget, der er til al-les bedste.

FjernadgangDe fleste af os kender nok til at få hjælp fra et call center i Indien, og har oplevet

hvordan eksperten i den fjerne tidszone overtager styringen af vores PC for at fin-de ud af, hvorfor Outlook ikke lige opfører sig, som den plejer. På samme måde ser vi disse metoder begynde at blive brugt til at støtte vores kunder rundt omkring i verden. Hos FLSmidth har vi indenfor det seneste år etableret et ICE center (Inter-active Collaboration Environment). Herfra har vi adgang til udvalgte fabrikker rundt omkring i verden og kan ved at udnytte den globale udbredelse af Internettet få adgang til fabrikkernes kontrol systemer og derigennem hjælpe vores kunder. Det har sat os i stand til at lade den eksper-tise, vi har i København, assistere mange fabriksanlæg på en gang. Med den sti-gende båndbredde begynder vi også at få mulighed for at transmittere levende billeder fra fjerne egne af verden hjem til vores eksperter, så de kan være virtuelt til stede næsten hvor som helst.

Rå regnekapacitetDen mobile computerkraft som i dag er til rådighed hvor som helst, er et udtryk for, at vi har adgang til langt mere reg-nekapactitet, end vi havde for 10-15 år siden. Vi har nu om stunder mulighed for at foretage modelberegninger i realtid, som for 10 år siden tog timer at gennem-føre. Det har medført en større og større

” Vi mangler værktøjer, der graver guld ud af de store mængder data.

SIDE 5

50år

50år

50år 50 år50års


50år

50år

50år 50 år

50årsjubilæum

50årsjubilæum

50år

50år

50år 50 år


jubilæum

SIDE 6

50 år med automation – 50 år klogere?

Nok har teknologien udviklet sig med en ra-sende fart fra manuelt monterede relæsty-ringer til millioner af transistorer i enhver mobiltelefon, men brugeroplevelsen har ikke udviklet sig eksponentielt og vi står sta-dig overfor en række vigtige udfordringer med at skabe effektiv og brugervenlig auto-mation, som giver klare forretningsmæssige fordele og samtidig er let at vedligeholde.

Fra reguleringsloops til integreret automationI Dansk Automationsselskab’s barndom, som byggede videre på Servoteknisk Sel-skab og den moderne reguleringsteori, var det en udfordring at fi nde stabil og

På teknologisiden domineres markedet efterhånden af uden-landske leverandører, men dansk automation har et stort potentiale i at udnytte teknologien på en menneskevenlig form ud fra dendanske måde at drivevirksomhed på.

AF VICE PRESIDENT FOR STRATEGY DEVELOPMENT, GERT MØLGAARD, OG SENIOR SPECIALIST FOR AUTOMATION & IT, LEIF POULSEN, BEGGE FRA NNE PHARMAPLAN

Automations-systemerne bliver integre-rede med IT systemerne og skal bidrage til en bedre forretning.

robust elektronik og instrumentering. Et kontrolrum med fjernvisning, skrivere og operatør-logbog for procesværdierne var en væsentlig del af forretningen – men det var manuelle rutiner at viderebringe de få nøgleinformationer fra produktio-nen til beslutningstagerne. I nutidens in-tegrerede automationsløsninger er denne forhindring overvundet, men udfordrin-gen er nu at integrere systemerne og bi-drage til en integreret forretning.

For 50 år siden var det ’outside scope’. I 2012 er det en vigtig forretnings-en-abler. Forretningsprocesser med globalt perspektiv og produktionsprocesser med Lean, Six Sigma og andre moderne effek-tivitetsværktøjer bygger alle på realtids-data. Men vores evne til at anskueliggøre realtidsdata og gøre verden overskuelig, effektiv og målrettet er ikke fulgt med. I mange virksomheder ser man stadig for-retningsprocesser opdelt i øer af informa-tion, som hverken skaber overblik eller effektivitet.

Automationens iPad revolutionUnge er vokset op med integreret infor-mation helt ind i deres sociale liv – uanset om det er sociale netværk, internationale

DAu 50 år

50år

50år

50år 50 år50års


50år

50år

50år 50 år

50årsjubilæum

50årsjubilæum

50år

50år

50år 50 år


jubilæum


50år

50år

50år 50 år50års


50år

50år

50år 50 år

50årsjubilæum

50årsjubilæum

50år

50år

50år 50 år


jubilæum

nyhedsopdateringer, underholdning el-ler børskurser. Alt er på nettet – og lige ved hånden, uanset hvor man er. Vores udfordring i automationsbranchen bliver at lade os inspirere af dét de unge kan og forventer. Et treårigt barn med en iPad kommer aldrig til at forstå, at computere eller informationsadgang er svært. Tvært-imod vokser børn op med, at disse nye medier er spil, information og kommuni-kation, man bruger med et snuptag – og er let at fi nde rundt i. Vi er ikke kommet langt nok i vores arbejde med brugerven-lighed. Automation har endnu ikke ople-vet sin iPad revolution og gjort klart til de næste generationers forventninger. Men det bliver nødt til at ske indenfor de næ-ste ti år – for ellers er vi hægtet af.

Automatisering og fremtidens procesinformationDen store samfundsmæssige diskussion om automation har gennem alle årene været, hvad automatisering betyder for vore arbejdspladser. I den globaliserede verden er det tydeligt, at enten følger man med tiden og konkurrenceevnen – eller også er man ude. Automation, og nytænkning af automatisering som infor-mationsværktøj, er en afgørende del af en konkurrencedygtig virksomhed. Fak-tisk er der masser af relevante procesin-formationer, som slet ikke kan ses uden avancerede automationsløsninger.

Selv den konservative farmaceutiske in-dustri, som med sine produkter gør stor forskel på ve og vel for masser af men-nesker, er begyndt at arbejde med avan-cerede måle-løsninger, som erstatter fortidens manuelle Good Manufacturing Practice (GMP) rutiner, populært kaldet ”Great Mounts of Paper”, med avance-ret måling af kvalitetsegenskaber med Process Analytical Technology (PAT). Og sundhedsmyndighederne, specielt i USA og Europa, opmuntrer virksomhederne til at anvende disse avancerede procesin-formationer i den daglige kvalitetsstyring. Andre brancher har gjort det længe – og alt dette er kun muligt med vel anvendt automation, som skaber det indblik i den virkelige kvalitet, som siger meget mere end papirdokumentationen.

Optimering og FleksibilitetDen store forskel på 60’ernes tidsstudier og akkorder som effektivitetsværktøjer i industrien og nutiden, er at moderne virk-somheder involverer medarbejderne i at øge effektiviteten løbende med en række

værktøjer som f.eks. Lean og 6-Sigma. Det er begyndt at præge automationsløs-ningerne og Lean tankegangen har ført til, at de automatiserede systemer også bruges til at monitorere, om man er på ret vej og om der er mulighed for yderli-gere forbedringer. Samtidig er det en løf-testang til standardisering/harmonisering af produktionsprocesser, med de driftsfor-dele der ligger heri, både i form af større udnyttelse af ressourcer og en mærkbar reduktion af papirarbejdet.

I løbet af de sidste 50 år har kravene til fl eksibilitet ændret sig meget. Tidligere skete produktfornyelsen kun langsomt. Nu kræves der hele tiden nye produkter eller varianter af produkter. Det betyder, at man må producere i mindre serier og oftere skifte mellem produktvarianter. I praksis kan det være vanskelligt at forene et højt automatiseret anlæg med krav om stor fl eksibilitet. Det gælder både på ud-styrs og på system siden. På udstyrssiden anvendes i stigende omfang robotter og andre programmerbare håndteringssyste-mer og på systemsiden forsøger man at opnå fl eksibilitet ved at anvende konfi gu-rerbare produkt-recepter, som kan tilpas-ses nye produkter uden at ændre i selve styresystemet.

Internettet nærmest en menneskeretSkal vi vælge en enkelt teknologi, som virkelig har revolutioneret automations-branchen gennem de sidste 50 år, må det være internettet. Nu er det ikke bare som en netværksadgang, men nærmest som en menneskeret og overalt. De moderne smart phones gør at vi kan tænke infor-mation og mobilitet på en helt ny måde. For virkelig at være effektiv må viden kun-ne fl yde frit rundt i virksomheden og være tilgængelig, uanset hvor man befi nder sig. Anvendelse af håndholdte computere og smart phones er løsninger på dette behov,

men vi ser dem endnu kun i begrænset omfang i produktionsmiljøet.

I fremtiden bør vi forvente at informa-tion, som man får stillet til rådighed på sin smart phone eller tablet automatisk blive tilpasset til det sted, hvor man befi nder sig.

Dansk automation...?I DAu’s barndom var de fl este automati-onsleverandører danske. Der fandtes et stort antal danske systemleverandører og de fl este var medlem af DAu, som et vig-tigt sted at mødes og udveksle erfaringer med kunder og kollegaer. Gennem 50 år er mange virksomheder kommet og gået. Mange er kun historie – enkelte er ”still going strong”. Men uanset om grundker-nen i automationssystemerne nu er klart domineret af udenlandske leverandører, er der stadig et potentiale for dansk auto-mation.

Menneskevenlig automationFor at værtøjer, viden og forretnings-processer i danske virksomheder under-støttes af automationsløsninger, som videreudvikler den danske måde at drive organisation og virksomhed på. Det kan være svært at beskrive, specielt i tekniske termer, men det er en menneskelig faktor, som der skal regnes med – og måske reg-nes endnu mere med i fremtiden. Auto-mation er både en produktionsteknologi og en informationsteknologi. Menneske-venlig automation er nødvendigt for at få de to elementer til at mødes i en højere enhed. Den udfordring blev diskuteret for 50 år siden, da de ”kybernetiske” syste-mer var nye eller ren science fi ction – men vi diskuterer den stadig. Det skal vi blive ved med, for det vil vedblive at være en udfordring – og en stor del af udfordrin-gen også for de næste 50 år af Dansk Automationsselskab.

Informationerne skal følge med medarbejderne (her via en tablet).


50år

50år

50år 50 år50års


50år

50år

50år 50 år

50årsjubilæum

50årsjubilæum

50år

50år

50år 50 år


jubilæum

Automatisering de sidste 50 årDAu’s historie er en historie om udvikling af industriel IT.

Der blev etableret arbejdsgrupper inden for procesregulering samt maskin- og kontorautomatisering, og sekretariats-funktionen blev lagt ud til Akademiet for de Tekniske Videnskaber, ATV. I 1966 blev foreningens navn ændret til Dansk Auto-mationsselskab, og selskabet blev dansk nationalkomité for International Federa-tion of Automatic Control, IFAC.

DAu fi k sit eget sekretariat i 1969.Det var også i den periode, at fremsynede pionerer indenfor dansk industri så mu-ligheden og nødvendigheden af at bakke op om seriøs forskning og uddannelse af unge indenfor automation og industriel IT.

En højteknologisk grundstenDet lagde grundstenen til, at Danmark er blevet det industri- og senere højteknolo-giland, vi er i dag. En række offentlige og selvejende institution blev oprettet, og de blev det konkrete bindeled mellem indu-strien og forskningen.

Dengang som nu var det tætte samar-bejde mellem forsknings- & uddannelses institutionerne og erhvervslivet udgangs-punktet for, at bringe og holde Danmark i front i den teknologiske udvikling.

Det vil fortsat være en af de helt store prioriteringer for DAu.

ATV stod bag DAuDet er i dette lys, vi skal se, hvad der moti-verede fremsynede mennesker fra Akade-miet for de Tekniske Videnskaber (ATV), Danmarks Tekniske Højskole (DTH), og toppen af dansk erhvervsliv, til at danne det, der senere blev til DAu.

Vi har desværre ikke meget dokumenta-tion tilbage fra de første år, men Dansk Servotekniskselskab, som DAu oprindelig hed, udsprang fra det, der i dag hedder DTU.

Faktisk går vores rødder helt tilbage til 1955, hvor Servoteknisk Forskningslabo-ratorium blev oprettet med det formål at uddanne danske ingeniører indenfor automatiserings- og reguleringsteknik.

Rammerne og det daværende navn er ret beskrivende for DAu’s udgangspunkt. Dengang var elektronik og computere mest science fi ction, og fokus var på me-kanisk, pneumatisk, hydraulisk og elek-troteknisk servo- og reguleringsteknik. Ligeledes var det en tid, hvor forskningen var den drivende kraft i, at undersøge mulighederne for anvendelse af disse tek-nologier, og teorier indenfor de forskel-lige industrielle fagområder, der dukkede op i disse år. I 1962 blev laboratoriet lagt ind under Danmarks Tekniske Højskole (DTH), og kort efter blev Servoteknisk Selskab stiftet for, at øge opmærksomheden for auto-mationsområdet.

Automationsbranchen har været gennem en forrygende udvikling og på den måde været med til at holde fremstillingsindustrien fremme i front.

Tilbage til udgangspunktetVi skal helt tilbage til begyndelsen af 60’erne, hvor Kennedy annoncerede at USA ville sende en mand til månen. Den beslutning var medvirkende til udvikling af computerteknologien, og var der-for med til at skabe grundlaget for den teknologi, vi kender i dag. Det var midt i koldkrigstiden, der på godt og ondt var en af de drivende kræfter for teknologi-udviklingen. Endelig var det også i den tid, hvor industrialiseringen for alvor tog fart i Danmark, og derfor kaldte på nye produktionsteknologier og metoder.

Det er interessant at se, hvordan man dengang så på fremtiden indenfor rum-fart, robotteknologi, automation etc. Du kender selv det, at se en gammel sort-hvid science fi ction fi lm, hvor vi i år 2000 alle skulle fl yve rundt i fartøjer og blive serviceret af menneskelignende robotter. Meget er (endnu) ikke blevet til virkelig-hed, men på andre områder har især IT-udviklingen gjort, at vi er kommet længe-re end man kunne forestille sig dengang.

Fra de første skridt med mekanisk, pneu-matisk, hydraulisk, elektrotekniske kon-struering og design til elektrisk ”program-mering” (nøglediagrammer, relæstyringer etc.). Sidenhen begyndte vi at program-mere via terminaler og computere. I dag er mange af de grundlæggende automa-tionsopgaver indlejret i softwarebibliote-ker eller embedded-systemer, og fokus er igen skiftet i retning af konfi gurering og parametrering af standard hardware og software produkter.

AF FRANK FAURHOLT,

FORMAND FOR DAu

19621973

1964

19741980

19721965

19

66

1967

197519671969

1982

1970

1971

1963

19761977

1981

1979

1978

1983

19931984 1998

20001991

198819681985

2001

19891969

199520081990

1986

1987 1996

1992

1999

1997

20

02

2 0 0 320041985

2 0 0 5

20

07

20

09

2010

2011

2012

2006

1994


50år

50år

50år 50 år50års


50år

50år

50år 50 år

50årsjubilæum

50årsjubilæum

50år

50år

50år 50 år


jubilæum

De kommende års udvikling på automationsområdet bliver at gøre det færdigt, vi er begyndt på.

AF JESPER BO JENSEN,

PH.D., FREMTIDS-

FORSKER, WWW.

FREMFORSK.DK

Automatisering de næste 50 år

Danmark er et indu-striland, selv om vi er på vej ind i en anden samfundstype end in-dustrisamfundet. Indu-striens indtjening netto til Danmark er på over 65 mia. kroner om året, og udgør sam-men med landbrug og skibsfart de tre hoved-hjørnestene i dansk økonomi. Skal det forsætte, skal danske

virksomheder fortsætte med at automa-tisere og robotisere deres produktionsan-læg. Det er dog ikke blot produktionen, vi skal arbejde med, men også admini-strationen, logistikken, markedsføringen og alle de andre overbygninger. Det kan i et løntungt land som Danmark kun ske gennem effektiviseringer og automatise-ringer.

Fremtiden består på det tekniske område ofte af meget fantastisk billeder som biler, der ruller ud af en sort kasse i eget hjem, biogeneratorer, der fremstiller alt fra mad til kæledyr ved et lille tryk på en knap og teleportation af mennesker millioner af kilometer ud i rummet. Virkeligheden er mere jordnær – selv for fremtidsforskere. Teknologi tager ca. 40 år om at få et gen-nembrud, så de kommende års udvikling på automationsområdet bliver at gøre det færdigt, vi er begyndt på.

Industrien og robotterneFrem mod 2062 vil vi se en meget væsent-lig ændring af måden danske virksom-heder producerer på. Automatisering, robotter og andre mere selvstændige maskiner blive sat ind i produktionen og logistikken. Danske virksomheder er i dag ikke særligt langt på robotområdet, hvor japanerne i mange år har været de føre-nde. Men med de høje arbejdslønninger er robotvejen en klar løsning for mange virksomheder. For nyligt beregnede det engelske magasin The Economist, at sol-celler om 2-4 år i automatiserede fabrik-

ker i USA vil kunne fremstilles til den halve pris, af det de mere manuelle kinesiske fa-brikker i dag gør. Det kunne også være i Danmark.

Hvorfor ikke bare fl ytte det hele ud til Asi-en? Det har mange gjort de seneste 10-15 år, men erfaringerne er, at alt afhængig af hvilket marked man producere til, kan det være alt fra en super god løsning til den rene ruin. Det er meget afhængigt af den enkelte produktion og de krav og specifi -kationer, produktet skal leve op til. På en række områder er standarderne til præci-sion og leverance så høje, at det ikke er en løsning at udlægge det hele. Det er de områder, der i øjeblikket er ved at blive hjemtaget til Danmark eller Europa igen efter et kort visit i Østen. Dertil kommer, at priserne på produktion i Kina er stærkt stigende. Endelig har en del virksomheder ikke lyst til at fi nde kopiprodukter på en række markeder som direkte konkurrent til deres egne. Kopiering er et udbredt problem i Kina og andre af de helt nye produktionslande i Asien.

Dertil kommer at just-in-time produktion og lean management stiller stadig større krav til fuld kontrol over produktion og logistik.

Innovation og produktionInnovation i fremtiden vil ikke foregå uaf-hængigt af produktionen. En række af de vigtigste innovative gevinster skabes når virksomheder sætter produktionslinien til at samarbejde med udviklerne om for-bedringer og nye tiltag. Det sker i fremti-den i rigtig mange virksomheder ved at etablere en serie 0 produktion. Den kan mest hensigtsmæssigt ske i Danmark eller i nærheden. Fremover betyder automati-seringen, at det er både robotter, produk-tionsanlæg og den tilførte arbejdskraft, der skal trimmes, og samarbejdet mellem menneske og robot bliver en meget væ-sentlig komponent. Her er en veluddan-net og selvstændig arbejdsstyrke langt vigtigere end billig timeløn.

Print din bil3D printere og andre maskiner, der di-rekte fremstiller serieproduktion helt ned til serier på et styk til omtrent de samme stykpriser som 1 mio. styk, vil om 20-30 år være helt almindelig hverdag. I de første 10 år vil vi se en forfi ning af teknologien, der allerede i dag kan fremstille kompli-cerede komponenter til visse industri-produkter. Derefter er der næsten ingen grænser for, hvad denne udvikling kan medføre. Men det virkelig spring fremad vil ske to steder – der hvor det kombine-res med mere traditionel produktion og når mange forskellige materialetyper kan ”printes” i samlede forløb – som en bil.Automiseringen af resten af virksomhe-den

Globaliseringen træder i disse år ind i fase 2.0. Her er det viden, service og de administrative funktioner, der udlægges fra vores del af verden til Indien, Polen, Sydafrika og andre dele af verden – også Kina. Derved slipper virksomhederne for mange ekstra omkostninger. Det er på disse områder, vi ikke har skabt tilstræk-kelige effektivitetsgevinster. af hovedsæ-det. En yderligere automatisering af alle disse funktioner vil fører dem tilbage til hovedsædet og bliver den nye bølge i lø-bet af 10-15 år.

Industrilandet Danmark 2062 USA er i dag verdens største industrinati-on i form af samlet industriel produktions-værdi – det er ikke Kina. Danmark vil også være et industriland om 50 år, men vi vil have en robotiseret og stærkt automatise-ret industri og tilsvarende administration, R & D, logistik. Vores høje lønninger vil til den tid blive set som det, der skabte denne udvikling. Det bliver virkeligheden. Den er måske ikke særlig laber og sexet, men det er den vej, dansk produktion må gå, for at vi kan beholde vores status på produktionsområdet.

19621973

1964

19741980

1972

1965

19

66

1967

197519671969

1982

1970

1971

1963

19761977

1981

1979

1978

1983

19931984 1998

20001991

198819681985

2001

19891969

199520081990

1986

1987 1996

1992

1999

1997

20

02

2 0 0 320041985

2 0 0 5

20

07

20

09

2010

2011

2012

2006

1994


50år

50år

50år 50 år50års


50år

50år

50år 50 år

50årsjubilæum

50årsjubilæum

50år

50år

50år 50 år


jubilæum

KRISTOFFER JENSEN,

MUSEUMSINSPEKTØR,

PH.D. DANMARKS

INDUSTRIMUSEUM

Et tilbageblik på de fore-gående årtiers automati-seringsindsats giver anled-ning til at konkludere, at Danmark i længden ikke kan nøjes med at overføre andre landes teknologi, hvis vi vil fastholde produktion i Danmark.

Vi skal satse på at udvikle vores egen automatisering

Danske industrivirksomheder har længe haft fokus på automatisering som en gen-vej til rationalisering og reducerede omkost-ninger. Automatiseringsbestræbelserne har imidlertid til forskellige tider haft forskellig inspirationskilder, og automatiseringen har også haft forskellige forudsætninger i de enkelte industrielle brancher.

Nutidens udfordring for danske produkti-onsvirksomheder er dog, at det ikke læn-gere er nok at hente inspiration til best practice i udlandet. Lave fragtrater og nem udveksling af information giver mere direkte konkurrence på tværs af landegrænser end nogensinde før. Muligheden for at fasthol-de produktion i Danmark med et højt løn-niveau, består i at det lykkes at gøre Dan-mark til et foregangsland, når det handler om automatisering.

Det amerikanske forbilledeI et nyligt afsluttet forskningsprojekt har hi-storikere dokumenteret, hvordan inspiration og økonomisk støtte fra USA fra slutningen af 1940’erne fi k stor betydning for udvik-lingen i den danske industrielle sektor. USA stod både i kraft af indsatsen under 2. Ver-denskrig og landets meget stærke økono-mi i perioden frem til den første oliekrise i 1973/74 som et forbillede for hele den vest-lige verden. Gennem Marshallhjælpen blev der givet støtte til, at danske erhvervslede-re kunne rejse til USA og amerikanske kon-sulenter til Danmark. Disse kulturmøder gav konkret inspiration til, hvordan brugen af ny teknologi sammen med tidsstudier og ak-kordafl ønning kunne øge produktiviteten i Danmark.

Oliekrise og japansk bilproduktionI 1970’erne udstillede først den ene og så den anden oliekrise svaghederne i de vest-lige økonomier. Det blev medvirkende til, at de danske industrielle ledere i 1980’erne vendte blikket mod Japan, når der skul-le hentes inspiration til nye initiativer. Dati-dens japanske bil- og elektronikindustri de-monstrerede, hvordan man med teknikkens hjælp i kombination med selvstyrende grup-per kunne producere varer af høj kvalitet og samtidig leve godt af at sælge dem trods lave priser.

Siden 1980’erne har Japan mistet meget af sin glans, og man har igen måttet fi nde nye inspirationskilder. Problemet er dog, at muligheden for at importere inspiration til automatisering ikke nødvendigvis længere er en mulighed.

Teknologiudviklingen der gik i ståEt nyligt besøg på Egetæppers Vejle-afde-ling illustrerer den udfordring: Egetæpper overtog i 1974 Wittrups spinderi og bygge-de således videre på Vejles traditioner som tekstilby. Egetæpper satsede på automati-sering af produktionen og var på den bag-grund i stand til at reducere medarbejdersta-ben fra ca. 150 til 75 i perioden fra starten af 1980’erne til starten af 1990’erne, mens produktionen beholdt nogenlunde samme omfang. Siden midten af 1990’erne har det i imidlertid vist sig svært at effektivisere Ege-tæppers spinderi yderligere, trods virksom-hedens vilje til at foretage investeringer. Problemet består i, at teknologiudviklingen i branchen er gået i stå.

En stor del af de vestlige landes tekstilin-dustri fl yttede til lavtlønslande i 1990’erne, og de lave lønomkostninger dér betød, at incitamentet til at investere i ny teknologi forsvandt. Dermed forsvandt markedet for tekstilindustriens maskinleverandører også. De virksomheder, der som Egetæpper for-søgte at fastholde produktionsaktiviteterne i lande med høje lønomkostninger, var ef-terhånden ikke mange nok til at udgøre en attraktiv kundegruppe for branchens tekno-logiudviklere, og maskinleverandørerne gik enten konkurs eller holdt op med at videre-udvikle deres produktprogram. Som konse-kvens fl ytter Egetæpper i 2012 spinderi-ak-tiviteterne til udlandet.

Eksemplet Egetæpper illustrerer, at Dan-mark ikke i fremtiden kan regne med, at maskinleverandører i andre lande driver tek-nologiudviklingen og dermed skaber grund-lag for fortsat industriel produktion i Dan-mark.


Vi skal satse på at udvikle vores egen automatisering

Forskning samler erfaringer opI et forsøg på at opsamle og systematise-re forskellige danske virksomheders erfa-ringer med automatisering og udflytning af produktion til udlandet har Aalborg Uni-versitet, Copenhagen Business School og Syddansk Universitet dannet et forsknings-samarbejde under navnet GONE (Global Operations Networks). Et af delprojekterne i GONE er en sammenligning af udviklingen i den dansk tekstil- og beklædningsindustri, møbelindustri og marineudstyrsindustri fra 1970 til nu. Særligt beklædningsindustri-en demonstrerer, at selv ikke en helhjertet satsning på automatisering giver garanti for langsigtet succes.

Brandtex var den ledende danske beklæd-ningsproducent i 1970’erne og 1980’erne, og deres succes hvilede i høj grad på, at de var foran deres konkurrenter med hensyn til automatisering af både produktion og lag-ring.

Brandtex satsede på automatisering og var villig til at leve med, at forudsætningen var, at deres produktion var standardiseret på få modeller, som kun forandredes lidt fra år til år. Strategien ledte imidlertid virksomheden ind i et problem fra slutningen af 1980’erne, hvor en ny generation af forbrugere fandt Brandtex-bukser uinteressante.

Fleksibilitet og automatisering må kombineresErfaringerne fra beklædningsindustrien er, at det er vanskeligt at kombinere automa-tisering med fleksibilitet. Den masseprodu-cerende del af møbelindustrien har længe klaret sig bedre end beklædningsindustrien, men denne branche ser aktuelt også ud til at være truet af manglende evne til at kom-binere effektivitet med omstillingsparathed.

Moralen i historierne om Egetæpper og Brandtex er, at vi for at fastholde produk-tion i Danmark må arbejde hårdt for at bli-ve ledende med hensyn til automatisering samtidig med, at vi må finde en klog løs-ning på, hvordan automatisering og fleksi-bilitet forenes.

Se robotter på Industrimuseet

På Danmarks Industrimuseum sæt-ter særudstillingen Dyt Båt Robot fokus på robotter, både de, som anvendes i industrien, og dem, som gør livet i hjemmene og sundheds-sektoren lettere. Udstillingen vises fra 2/6 – 31/12 2012. Man kan op-leve robotter af forskellige slags i sving, spille kryds og bolle med ro-bot og man kan prøve at program-mere en robot. Særudstillingen og resten af museet egner sig i høj grad til både børn og voksne.

www.industrimuseet.dk

Skal vi fastholde produktion i Danmark?I den danske beklædningsindustri har man opgivet al fokus på produktionssiden siden 1990’erne og overladt den til udenlandske underleverandører, mens man selv satser på designudvikling og salg. Branchen foretræk-ker derfor i dag betegnelsen modeindustri. Noget kunne tyde på, at møbelindustrien i disse år er på vej i samme retning.

Udenlandsk produktion er en nødvendig-hed i mange brancher, men måske tjener det Danmark bedre, hvis den kan ske via etablering af danske datterselskaber i ud-landet. En sådan strategi har dominerende spillere som Alfa Laval Aalborg, Hempel, Vi-king Life-Saving Equipment, Novenco, Ma-ersk Container Industry og DESMI i marine-udstyrsindustrien tilsyneladende haft held med. Disse virksomheder har etableret sig i Asien tæt på de store skibsværfter, som af-tager deres produkter. Dermed får de forde-len af lave lønomkostninger og tæt kontakt til kunderne, samtidig med at hovedkonto-rerne i Danmark bevarer føling og kontrol med produktionsprocesserne. Fysisk pro-duktion er centralt, og Danmark bliver me-get afhængigt af andre lande, hvis alle dan-ske virksomheder giver helt slip på dette led af værdikæden.


50år

50år

50år 50 år50års


50år

50år

50år 50 år

50årsjubilæum

50årsjubilæum

50år

50år

50år 50 år


jubilæum

get med forskellige standardmåder at vise f.eks. trend kurver, procesværdier og alarmlister. I dette projekt blev det i samarbejde mellem kunde og leveran-dør, tilpasset så kunden kunne anvende det på præcis den måde de fandt mest effektivt. Det resulterede i en ny måde at kombinere trend og alarm data, en måde som inden længe fi nder vej til standard produktet, og dermed til gavn for endnu fl ere.

Leverandørerne bliver således mere og mere en samarbejdspartner, som på bed-ste vis skal supportere og udfordre virk-somhederne til at blive mere og mere produktive, og tilskynde til at anvende automation alle steder, hvor det vil hjælpe til øget produktivitet.

Hvor bringer det os så hen om 3-10 år? De mest succesfulde projekter vil vi se, er dem hvor produktionsvirksomhederne i endnu større grad involverer sig sammen med leverandørerne, og hvor leveran-dørerne virkelig bliver udfordret. Der vil i fremtiden blive meget mere intelligent automation, hvor en stor del af virksom-hedernes knowhow bliver bundet tæt sammen med de produktionssystemer de anvender.

Fremtiden vil derfor sætte store krav til både leverandører og kunder, og ikke mindst til deres vilje til samarbejde. Inno-vation og produktivitet opnås med størst succes gennem konstruktivt samarbejde – kunderne skal være indstillet på at delta-ge aktivt i projekterne, og leverandørerne skal lade dem gøre det.

I automationens barndom, var det i høj grad leverandørerne af automationssyste-mer som satte dagsordnen for, hvordan et automations system var skruet sammen og hvilke funktioner, der var til rådighed for brugerne. Leverandørerne af automa-tionsprodukter og -systemer arbejdede i høj grad med udvikling af nye funktioner ud fra deres egen forskning og udvikling, og ikke mindst ud fra, hvad teknologien formåede. Brugerne kom lidt i anden række. De måtte tage til takke med at vælge det system, de mente bedst dæk-kede deres behov. Dem af os, som har været med hele vejen husker, hvordan de store messer blev brugt til at lancere produktnyheder. Det var nyheder, der blev værnet om indtil den store dag, hvor mes-sen åbnede.

Det har ændret sig drastisk over tiden. Nu er brugernes involvering i automati-ons projekter nøglen til succes for alle. Afhængig af branche er det efterhånden mere reglen end undtagelsen, at projekter er et parløb mellem brugerne og leveran-døren og den teknologiske udvikling har hjulpet godt til her. Mange leverandører af automationssystemer standardiserer på standard hardware- og softwarekompo-nenter, og dermed er stort set alle bru-gere velkvalifi cerede samarbejdspartnere i projekt- og udviklingsarbejdet.

Projekter med stærk involvering er de mest succesfuldeProjekter, hvor der er en stærk involve-ring af brugerne – og ikke kun på krav specifi kations niveau – er ofte de mest succesfulde. Involvering sker på mange niveauer. I nogle tilfælde er det kun i specifi kationsfasen, at brugerne bidrager aktivt sammen med leverandøren, men som regel er brugerne med i den egen-tlige designfase og implementering. Flere og fl ere produktionsvirksomheder opbyg-ger en organisation med et ganske stort know-how om automationssystemer, og har et stort kompetenceniveau. Dette ud-nyttes til at opnå endnu højere produkti-vitet, da de ved siden af kompetencer om automationssystemerne naturligvis ken-der processen i virksomheden indgående.

Dashboard eksempelEt eksempel på, hvordan kunders invol-vering har ført til endnu mere produkti-vitet, er et dashboard system, som skulle anvendes til analyse af data i forbindelse med batch produktion. Dette system er, som mange lignende systemer, opbyg-

AF PER LARSEN,

ABB

Kunder/Bruger

Project/Produkt

Leverandør

Brugernes involvering i auto-

mations projekter er nøglen

til succes for alle. Afhængig

af branche er det efterhånden

mere reglen end undtagel-

sen, at projekter er et parløb

mellem brugerne og leveran-

døren og den teknologiske

udvikling.

Bruger-drevet innovation – nøglen til succes

SIDE 13

Fremtidens produktions-teknologi – en opdatering fra PLC-leverandørerne

trods alt dem, industrien skal arbejde med i de kommende år.

Klassisk kontra softDet evindelige PLC-spørgsmål – klassisk kontra soft – fi k vi godt belyst. Vi blev overbevist om, at stabiliteten nu er løst, og at soft-PLC nu er lige så driftssikre som hard-PLC. Der er almindelig enighed om, at man ikke behøver at være urolig for Windows-styresystemet på de maski-ner, der kører med en soft-PLC. Man skal blot bevare den oprindelige version, der er leveret med. Hvad så med support og nye drivere? Jo, de fl este leverandører af soft-PLC har status som Microsoft Partner, og de fortsætter selv Windows-supporten på deres egne OEM Windows-produkter mange år efter, at Microsoft har indstillet salg og support af det tilsvarende consu-mer-produkt.

Fra hardware til softwareFordelingen af omkostninger er forskudt fra hadware til software gennem de sene-

DAu-konferencen på DTU om fremtidens danske pro-duktionsteknologi gav på en levende måde deltagerne et koncentreret og aktuelt overblik over status set fra PLC-leverandørernes side.

Det lyder måske ikke særligt hightech, men det var bred og værdifuld viden af den meget enkle grund, at samtlige pro-duktionsvirksomheder i Danmark bruger PLC’er, og dermed har de behov for at få et indtryk af, hvor produktionsteknolo-gien bevæger sig hen.

PLC-fabrikanterne holdt måske kortene (for) tæt til kroppen og præsenterede kun det, de kan levere i dag. Det ville have været spændende, hvis leverandørerne havde løftet blot en fl ig af tæppet ind til fremtiden, så vi også kunne have set, hvor trenden ville bevæge sig hen. Men OK, de nyheder, som de præsenterede for os, er

ste 30 år ifølge en oversigt vi så fra McK-insey. I 1970 udgjorde software-prisen under 5% af den samlede projektpris, og i 2000 var software-andelen vokset til 40%. I samme tidsrum er hardware-ande-len faldet fra 88% til 40%. Den trend er med til at initiere en udvikling på softwa-residen, så der kommer bedre værktøjer, der forkorter projekterings- og program-meringstiden.

Men værktøjsudviklingen går i to retnin-ger. Nogle leverandører går mod biblio-tekssiden, så en standard-PLC (klassisk el-ler soft) kan gøres meget branchespecifi k ved hjælp af færdige funktionsblokke. Andre koncentrerer sig om at forbedre programmeringsværktøjerne, så opsæt-ning og selve programmeringen af en PLC bliver hurtigere og mere intuitiv. Samtidig bliver andet automationsudstyr som fre-kvensomformere og HMI integreret under samme paraply.

Får I nok ud af DAu?Ved at være en del af DAu modtager din virksomhed gratis DAu-bladet til de med-arbejdere, som har den faglige interesse i automation. Derudover kan I deltage i DAu’s 4 årlige konferencer til meget at-traktive priser. I har også mulighed for aktivt at tage del i og præge udviklingen i DAu’s i faglige udvalg, herunder Safety gruppen, Uddannelsesudvalg, Medie- og webudvalg samt Konferenceudvalg.

Brug DAu – det kan betale sig!

ud af DAu?Det får du personligt ud af DAu

– Faglig udvikling og inspiration til nye forretningsmuligheder

– Et unikt branchenetværk blandt førende danske virksomheder inden for automation

– Du får DAu bladet gratis og fuld adgang til http://www.dau.dk

– Deltagelse på DAu konferencer til meget attraktive priser

Det får din virksomhed ud af DAu

– Konferencer – dine medarbejdere kan deltage i DAus konferencer til attraktive priser

– Branding – enten som sponsor af DAu-bladet eller som deltager i DAu’s mini-messer

– Dine medarbejdere bliver fagligt opdateret

– Deltagelse i forenings- og udvalgsarbejde, herunder planlægning af konferencer

Kontakt sekretariatsleder Søren Cajus, [email protected] eller læs mere om fordele og vilkår på

www.dau.dk

Peter Greve, Hareskov

Promotion


50år

50år

50år 50 år50års


50år

50år

50år 50 år

50årsjubilæum

50årsjubilæum

50år

50år

50år 50 år


jubilæum

Best Practice for IT og automationsprojekter

Beskriv omfang og forudsætningerOmfanget og ikke mindst forudsætninger-ne for at opgaven kan løses er altid vigtig at få beskrevet. Baseret på omfanget og forudsætninger skal tid, økonomi og res-sourcer kunne estimeres. Afklar omfang, le-veringsgrænser og krav til den samlede løs-ning som din løsning ofte kun er en del af.

Planlæg og følg op Et minimum af planlægning og opfølgning er nødvendigt for ethvert projekt. Ofte er et excel regneark rigeligt til at anvende som opfølgning og ved større projekter er det nødvendigt at bruge projektstyringsværktø-jer som Microsoft projekt.

Der skal vælges en passende projektmodel. Er det et eksekveringsprojekt, udviklings-projekt, udbudsprojekt eller partnerprojekt bare for at nævne nogle af mulighederne, hvor det enkelte projekt kan indeholde ele-menter fra fl ere modeller. Kontraktformen skal vælges i henhold til valg af projektmo-del.

Det er nødvendigt at nedbryde projektet i pakker, som man kan overskue både mht. tid, risiko, ressourcer og økonomi. Hvis en af disse fi re parametre er uklare, er det ofte en god ide at dele pakken i to. Til sidst sam-menlignes de pakker man har brudt projek-tet ned i, så pakkestørrelsen er nogenlunde ensartet. Pas på med fordybelse i projekt-styringsværktøjerne. Ofte giver det bedre overblik at få talt med de forskellige parter med jævne mellemrum.

I dag er der mindre tid og mere IT i projek-terne. Derfor har man næsten altid paral-lelle forløb i et projekt. Som regel indgår der prototyping og andre IT understøttede de-sign studier, hvor man ofte bliver nødt til at gå tilbage og ændre designet. Mange gan-ge indgår der design og programmerings-aktivteter i lande med lavere løn omkost-ninger fjernt fra det land, hvor projektet skal implementeres. Samlet er det derfor en langt mere parallel og iterativ projekt me-todik, som bliver anvendt i dag. Det stiller større og anderledes krav til projektledelse end tidligere.

Generelt er der ofte problemer med tid, teknik, funktionalitet og budgetter. DAu har derfor fokus på, hvordan vi kan blive bedre til at lave projekter.

Denne artikel er et uddrag af råd og erfarin-ger fra DAu’s bestyrelse – en huskeliste med de vigtigste elementer, når man påtænker at lave et projekt. På DAu.dk kan du se hu-skelisten foldet ud ift. et green fi eld hhv. brown fi eld projekt.

Forklar Business CasenUanset projekttypen så er det altid vigtigt at kunne forklare business casen ved anven-delse af almindeligt sprogbrug. Bare det at kalde det en business case kan virke frem-medgørende for nogle. Ideen og argumen-tationen for denne skal som hovedregel kunne skrives på 1 A4 side, og skal kunne læses, forstås og kommenteres af både operatører og direktører.

Bygherre har ofte ansvaret for delleveran-cer, og disse skal man holde specielt godt øje med. Det er nødvendigt, dels fordi årsa-gen til at bygherren selv har disse leveran-cer ofte er organisatorisk eller teknisk kom-pleksitet, dels at det er vanskeligere at få bygherren til at overholde deadlines, fordi det er bygherren, der i sidste ende betaler regningen.

Hold et vågent øje med manglende res-sourcer hos alle parter. Ofte kan manglende ressourcer hos en leverandør forsinke hele projektet, og der bør man gå aktivt ind og afhjælpe et sådan problem. Ved anvendelse af bygherre ressourcer er der næsten altid et problem med, at bygherrens ansatte i virkeligheden laver mere drift end både de selv og deres chefer tror. Dette kaldes for projektsumpen og kan både være en forsin-kende faktor og en stor risiko.

Kvalitetsikringsystem til større projekterPå større projekter eller projekter med stort regulatorisk indhold er det nødvendigt at anvende et decideret kvalitetssikringssy-stem. Der skal fremstilles en kvalitetshånd-bog, som lister de kvalitetsinstruktioner og metoder, der skal anvendes i projektet in-klusive tidspunktet for anvendelse.

På mindre projekter kan man slippe af sted med at basere sig på sund fornuft og erfa-ring. Det går som regel godt, hvis man med succes har gennemført et lignende projekt for nyligt.


I ”gamle” dage var der mere tid og mindre IT i projekterne. Derfor fungerede det fi nt, at hver enkelt deltager i projektet lavede sin del af projektet færdigt, og derefter gav projektet videre til næste deltager, som jo sad ved skrivebordet lige overfor.

Generelt er der ofte problemer med tid, teknik, funktionalitet og budgetter. DAu har derfor fokus på, hvordan vi kan blive bedre til at lave projekter.


Pas på med programmeringskode som er ”selvdokumenterende”. Det er ofte accep-tabelt for en programmør, men sjældent for det operationelle og det funktionelle ansvarsområde, som har behov for at få forklaret i almindeligt sprogbrug, hvad det er koden gør.

Klart ansvar og organisationDet er som regel altid nødvendigt med et organisationsdiagram for projektet. Er pro-jektet lille, kan diagrammet anvendes til at illustrere interfaces til interessenter. På stør-re projekter er det nødvendigt at supplere med ansvarsbeskrivelser for nøglepersoner.

Både organogram og ansvarsbeskrivelse er vigtige i forhold til intern og ekstern kom-munikation, så alle ved, hvem der laver hvad. Sørg for at der er klare roller og an-svarsfordeling, og håndter dermed det or-ganisatoriske interface.

Involver vedligehold eller den organisation der står tilbage med projektet.

Pas på ny og ukendt teknik Kaster man sig ud i ny teknik, skal man være klar over, at projektet får et større element af udvikling. Hvis udviklingselementet er til-strækkeligt dominerende, skal projektmo-dellen ændres fra en eksekveringsmodel til en udviklingsmodel. Da en sådan ændring er meget vanskelig at gennemføre, når pro-jektet er gået i detaljeret design fase, er det vigtigt, at der er screenet for dette allerede på ide stadiet.

Tænk modularitet ind fra start – I dag ændrer salg/produkter sig hurtigere end nogensinde før, og der vil uden tvivl være behov for ud/ombygninger i nær fremtid.

Prøv så vidt muligt at tænke standardisering ind i produktionsanlægget. Vær opmærk-som på at dette kan være en udfordring med forskellige underleverandører, som hver især ”ved” bedst.

Husk at standardisere programmeringen, HMI interface, installationen og grænse-fladerne, så det er nemt at binde projektet sammen med de andre dele af anlægget.

Interessenter For et lille projekt kan interessent analysen være dækket under ansvar og organisation. For et større projekt bør der laves en selv-stændig analyse. Når projektet eksekveres, skal leverandører og anden ny partner ta-ges med i analysen.

Manglende forventnings afstemning med interessenter udgør en reel risiko på de fle-ste projekter. Det er vigtigt at få talt med interessenterne om håndteringen af deres projektinteresse. Operatører skal inddrages tidligt, og direktører holdes godt opdateret om økonomi og tid.

SamtidighedSamtidighed er vigtig i forhold til andre pro-jekt pakker og i forhold til produktionen.

FremtidenFremtiden er dikteret af, at Danmark er på vej ind i den globale verden og dette vil få yderligere fart i årene der kommer. Så dels vil den globale virkelighed og dels den tek-nologiske udvikling diktere fremtiden. Ne-denunder er det givet et par bud på, hvad dette kan indebære

Business CasePriser på services såsom design og pro-grammering bliver afgørende. I dag ligger prisen mellem DK og Indien på 1 til 5. Bliver vi gode til at udnytte dette kan flere og flere projekter få lavet programmeringen og en del af designet i lavomkostningslande. Det vil muliggøre flere business cases, fordi man får mere for pengene, og vil gøre, at vi kan beholde mere produktion i Danmark.

Round the clock projekter vil få større ud-bredelse, fordi man dermed kan lave et projekt meget hurtigere end hvis man kun arbejder i 8 ud af 24 timer.

Planlægning og opfølgningProjektværktøjer som fungerer på tværs af organisationer og landegrænser bliver vig-tige.

KvalitetAfsæt forholdsvis mere tid til kvalitet i et projekt, fordi man arbejder distribueret.

Forøgelsen af denne tid er acceptabel da det hentes hjem via prisforskel mellem lavt og højtlønslande.

Ansvar og organisation Projektorganisationen bliver distribueret og man skal sikre sig, at projektet fungerer så godt som muligt ved brug af moderne møde metoder fra egen PC. Kommunika-tionsdelen af projektet bliver forholdsvis større pga. den distribuerede projektorga-nisation.

Teknik På den korte bane er teknologier som vir-tualisering, simulering og emulering hastigt på vej ind i branchen.

Vi vil også få mere trådløst og næsten alle komponenter vil kommunikere via ethernet teknologi.

Cloud løsninger vil komme ind flere og fle-re steder. Man vil opleve clouds som tilby-der real time performance, og som dermed er decideret beregnet til vores verden. Ge-nerelt vil man se samme udvikling og sam-me krav til cloud løsninger, som da man begyndte at anvende ethernet i stedet for feltbusser. Det vil sige at clouds, som i dag har en grænse på omkring et par sekunder for kommunikationen mellem 2 enheder, vil få rykket denne grænse ned til under 1 sekund. Dermed kan SCADA løsninger gå på cloud i en bred forstand. Derefter vil man komme under 100 millisekunder, og det vi i dag kalder PLC’ere, vil også kunne fungere på clouds. Som et resultat af dette vil instrumentering være det eneste fysiske lag på en fabrik, og derfor bliver intelligen-sen i instrumentering fokuseret på at gøre dette muligt.

Interessenterne er os selv Os der arbejder i IT og automationsbran-chen er nøgleinteressenter, og vores op-gave er at blive endnu bedre til at lave gode løsninger ved brug af ny teknologi og glo-bale projekt setups.

På DAu.dk kan du se huskelisten

foldet ud ift. et green field hhv.

brown field projekt.


50år

50år

50år 50 år50års


50år

50år

50år 50 år

50årsjubilæum

50årsjubilæum

50år

50år

50år 50 år


jubilæum

AF JOHNNY KROGH SØRENSEN

IMPLEMENTATIONS MANAGER

CHR. HANSEN A/S

Professionel IT governance anvendt i automationsmiljøet

It governance har været anvendt i administrativ IT i en del år, men det har endnu ikke vundet indpas i automationsverdenen, hvor en mere strukture-ret beslutningsmodel ville kunne styrke det meget teknisk prægede miljø.

It governance kan betegnes som en beslut-ningsmodel på strategisk niveau, og som bevirker, at fl ere af IT-ledelsens beslutnin-ger kan træffes på et mere strukturelt og faktabaseret grundlag. It governance virker begge veje, hvor ledelsen udstikker retnin-gen og får løbende performance feed-back fra de udførende i processen.

Virksomhedens interessenter er repræsen-teret ved bestyrelsen. Bestyrelsen vareta-ger ejernes interesser og er ansvarlig for, at virksomheden opfylder forretningsmå-let om værditilvækst i relation til ressour-ceforbrug og risici. Dette overordnede

mål nedbrydes i et antal delmål, som den daglige ledelse skal opfylde, og her er IT governance et af de håndtag, som ledelsen kan anvende til at opfylde virksomhedens strategiske målsætning. It governance kan på den måde være det værktøj, der skaber sammenhæng mellem virksomhedens for-retningsstrategi og IT-strategien.

Der er mig bekendt kun få, der endnu er begyndt at bruge IT governance på indu-strielle IT-systemer, men principperne er pr. defi nition de samme, uanset om det drejer sig om administrativ eller industriel IT. Uden det skal betragtes som en kritik af industri-folkene, så kunne niveauet af industrielle

IT-projekters succes-rate hæves ved at gennemføre de rette ana-lyser og undersøgelser, således at beslutningsprocesserne føres op på et højere strategisk plan. Jo større og mere komplekst et industrielt IT-projekt bliver, desto mere omfattende vil konsekven-serne af fejltagelser være, og derfor er det relevant at bruge nogle afprøvede og strukture-rede værktøjer for at ramme helt rigtigt første gang.

COBIT 5 (Control Objectives for Information and Related Tech-nologies) er et rammeværk, der med fordel kan anvendes til at fastlægge IT-strategierne for de næste 3 – 5 år. Modellen er udarbejdet af ISACA, som er en global interesseorganisation, der beskæftiger sig med udvikling,

implementering og anvendelse af globalt anerkendt knowhow og praksis for infor-mationssystemer. COBIT kan anvendes som model til ledelse og styring af virksom-hedens IT-processer. Modellen indeholder en række anvisninger på, hvordan forret-ningsbestemte IT-målsætninger udarbej-des, og hvordan IT-processer opbygges. De beskrevne værktøjer er baseret på globalt accepterede principper, praksis, analyse-værktøjer og modeller, der skal hjælpe til at prioritere nye investeringer og udføre aktiviteter baseret på en optimal balance mellem værdi, risiko og ressourceforbrug.

It governance er ikke kun beslutning og gennemførelse af IT-projekter, men om-fatter hele systemets livscyklus. Er der tale om ressourceforbrug, er det især også om-kostninger til drift og vedligeholdelse, der indgår i regnestykket. Meget af det kan forudsiges og kalkuleres, men IT-systemer er også del af en uforudsigelig virkelighed, hvor teknologi ikke mere kan supporteres, og en systemleverandør måske lukker.

Derfor må der fastlægges en IT-strategi, der både afdækker og afklarer forretnings-ønsker og afstemmer kendte og mindre kendte risici i henhold til interessenternes behov og risikovillighed. Strategien kon-verteres til et antal fokuspunkter, der kan bearbejdes efter en struktureret skabelon, således at de prioriterede IT-opgaver kan planlægges og implementeres i budget-terne. En sådan tilbagevendende bearbejd-ning bør ske løbende og gerne i forhold til et fast defi neret årshjul. En måde at kom-me i gang med IT governance i et meget automationspræget miljø er at foretage en vurdering af den nuværende IT-modenhed baseret på fem fokus områder:

Strategisk overensstemmelse: De beslutningsprocesser og -metoder der anvendes til sikring af, at der er overens-stemmelse mellem forretning og IT-stra-tegien.

Værdiskabelse beskriver, hvilke ydelser IT-afdelingen skal levere til virksomheden, herunder bl.a. projektledelse og -styring, -systemer og servicekoncept.

Risikostyring indeholder analyse og vurdering af al risiko relateret til projekter og systemer samt sikkerhedsproblematik og relationer til virksomhedens kvalitets-styring.

Ressourcestyring omfatter aktiviteter inden for projektstyring, systemstyring og kvalitetsstyring.

Performancemålinger er resultat af de prioriterede investeringer og ud-valgte processer med konkrete målinger på fastlagte KPI’er, objektive vurderinger sammenkædet med en vurdering af pro-cesmodenhed.

Stakeholder

IT strategy

Mission

Priority

Key Performance indicators

Focus areas

Vision Strategy

Strength Weakness

Benefit Risk


50år

50år

50år 50 år50års


50år

50år

50år 50 år

50årsjubilæum

50årsjubilæum

50år

50år

50år 50 år


jubilæum

AF JOHN AMMENTORP,

RAMBØLLFra automations-teknologi til industriel IT – tiden er inde

med højniveau sprog og tredje parts pro-grammer, mens fordelene ved traditionelle PLCere er uafhængighed af operativsystem og ingen behov for særskilt PC/server. Når disse fordele er nævnt, er det svært at få øje på udfordringer, som ikke kan løses af begge platforme.

Riv muren ned…Hvor det for 10 år siden var ”dem” og ”os” i relation til IT- og automation- bran-chen bevæger vi os mod en fælles verden, hvor vi kan lære meget af hinanden samt opnå synergier ved samarbejde på tværs. Fx er design af brugerinterface, brug af apps (færdig kode eller kodeblokke), intel-ligent sammenkobling af information samt brug stregkode, GPS-koordinater o.l. til frembringelse/præsentation af information et interssant felt fra IT-branchen. Vi skal fremover være mere modige/risikovillige og tage teknologier fra andre industrier, som også er afhængig af indtjening og levering just-in-time, til os tidligere og opnå de vær-diskabende gevinster som disse teknologi-er kan skabe i form af bedre effektivitet og konkurrenceevne. Måske er begrebet ”Industriel-IT” bedre dækkende for vores branche lige nu, og der hvor vi ønsker at bevæge os hen…

tidligere og komponenter, der kontrollerer hver en bit, som bliver kommunikeret over nettet.

Der er i dag ingen tvivl om, at bussystemer over Ethernet er fremtidens løsning. Efter at have hørt de tre brancheorganisationer: EtherCAT, Ethernet/IP og Profi net, på DAu´s seneste konference, er jeg overbevist om at der vil ske en markant udvikling på dette område. Vi vil i den kommende tid se fl ere instrumenter til Ethernet. Samtidig vil løs-ninger til EX-zoner og komponenter forsy-net via Ethernet være i fokus i udviklings-afdelingerne hos de enkelte leverandører.

Udbredelsen af Ethernet baseret bus-syste-mer i automationsbranchen er stadig rela-tiv ny ift. den erfaring vores IT-kollegaer har opbygget. Deres viden bør vi udnytte, så vi får størst mulig gavn af denne teknologi. Soft og traditionel PLC Forskellen på en soft PLC og en traditionel PLC – er ’næsten ikke eksisterende’ var min konklusion efter seneste DAu konference – men hvert koncept/teknologi har sine små fordele og resten må være et spørgs-mål om kultur og præference. Fordelene ved soft PLCere er hastighed, fl eksibilitet mht. skalerbarhed samt bedre integration

Da jeg startede med at arbejde med auto-mation var det med en oplevelse af at ar-bejde med den nyeste teknologi og være med til at bane vejen for andre brancher. I dag, sådan cirka 15 år senere er rollerne byttet om, og IT- og mobilindustrien har lagt sig forrest i teknologifeltet. F.eks. kan de mere avanceret mobiltelefon mere end mange af de automationsprodukter, som vi benytter i dag. Samtidigt er de så intuitive at benytte, at mange i løbet af den første dag, har koblet den til nettet, installeret de første apps og sendt de første beskeder. It- og mobil branchen behersker teknologier, som vi bør lade os inspirere af i vores pro-dukter og løsninger.

Ethernet fremtidens netværkDa de første ægte busløsninger gjorde de-res indtog i automationsløsningerne, blev de modtaget med en hvis skepsis og fl ere kunne ikke se fordelen og foretrak de tra-ditionelle løsninger baseret på multileder og store krydsfelter og fordelingskasser. Ef-terhånden blev busløsningerne dog, en del af vores hverdag i takt med at fordelene blev åbenlyse – først med decentral IO og senere med intelligente enheder, såsom in-strumenter, operatørpaneler og drives. Det næste springende punkt var bussystemer til EX-zoner og safety kredse, som også i dag er en del af automationsløsningerne.

Alle disse systemer var dog baseret på pro-prietære protokoller og proprietær infra-struktur fra de enkelte leverandører, selvom standardisering altid har været på tegne-bordet. Men allerede ved årtusindeskiftet blev der talt om standardiserede bussy-stemer baseret på Ethernet, som kun blev modtaget med hovedrysten af automati-onsbranchen, som havde været tilskuer til IT-branchens manglende tilgængelig/oppe-tid på systemerne. Og hvorledes kunne der nogensinde leveres realtidskommunikation og dermed determinisme? Teknologien var ikke tilstrækkeligt overbevisende, men har siden taget revanche med hastigheder, som er næsten 100 gange hurtigere end

Rollerne er byttet om, IT er i fører-feltet og vi kan lære meget derfra


50år

50år

50år 50 år50års


50år

50år

50år 50 år

50årsjubilæum

50årsjubilæum

50år

50år

50år 50 år


jubilæum

Produktionssystemerne skal sikres nu!Man skal tænke sikkerhed ind fra starten, når man sætter sine produktions-systemer på netværket – ellers kan det gå galt, viser erfaringerne.

På direktionsgangene har man i årevis noteret sig alle de fordele, man kan have af en god digital infrastruktur i kontormil-jøet – f.eks. effektivisering, videndeling, mobilitet og miljøforbedring. Disse for-dele ønsker ledelsen også fra produktio-nen. Der er derfor i disse år et stigende pres for at få trukket et netværkskabel ud til maskinerne i produktionen. Ved at få produktionen på nettet kan man ide-elt set opsamle realtids data og dermed overvåge og fjernstyre produktionen samt servicere systemerne på distancen.

Flere og fl ere truslerVi ser i disse år en udvikling, hvor ondsin-dede personer bliver stadig mere teknisk kompetente og forsøger at udnytte sår-barheder i produkter og produktionsfaci-liteter for egen vindings skyld. Tilsvarende ser vi også, at fremmede landes regerin-ger angriber produktionsmiljøer for at gennemtrumfe egne synspunkter. Stux-netormen, som var designet til at angribe scada-systemer i iranske atomkraftvær-ker, er det mest kendte eksempel.

Der identifi ceres fl ere og fl ere sårbarheder i ICS-systemer og deres delkomponenter.

Vi ser også angreb på ”apparater”, med indbygget intelligens f.eks. pacemakere og insulinpumper. Vi har set de første software kits, hvor man samler en fl erhed af sårbarheder, som brugere uden dyb teknisk viden så kan forsøge at bruge, for at få adgang til eller nedlægge et scada-system.

Virksomhedernes produktionsapparatet har typisk kørt i et isoleret miljø baseret på proprietær software. I takt med at ledelsen vænner sig til, at fl ere og fl ere services lægges ud i skyen, vil der komme et pres for, at man kan tilgå produktions-apparatet remote, som vi kender det fra kontormiljøet. Leverandørerne vil også typisk prøve at holde bagdøre åbne, så de kan servicere systemet på distancen. Denne nye tendens til åbenhed udgør en trussel i sig selv.

Særlige udfordringer i produktionsapparatetProduktionsmiljøet adskiller sig fra kon-tormiljøet på en række punkter. For det første skal produktionsapparatet altid køre. Man kan i mange tilfælde ikke bare lukke det ned og lave opdateringer. For det andet er produktionsmiljøets udstyr bygget til at holde i langt fl ere år end kontormiljøets ditto. Det betyder, at sty-resystemer m.v. typisk vil være forældede i langt størstedelen at udstyrets levetid. For det tredje kan forskellige kontraktlige forhold betyde, at virksomheden slet ikke må pille ved udstyret, når det først er sat i drift.

Holistisk tilgang til sikkerhedDer er i danske virksomheder behov for mere fokus på sikkerhed – nu også i pro-duktionsmiljøet. DI har derfor udgivet et nyt sæt vejledninger, hvor vi adresserer forskellige målgrupper i virksomheden og giver gode råd til, hvordan de kan bidrage positivt til sikkerheden. Vejledningerne kan fi ndes på DI’s hjemmeside. Gode råd til bedre sikkerhed til:Ledelsen– Udpeg sikkerhedsansvarlige

– Lav sikkerhedspolitik og uddybende ret-ningslinjer baseret på risikoanalyse og understøttet af kontroller

– Sørg for, at dine egne produkter er sikre

Produktionschefen– Etabler adgangsbegrænsning til produk-

tionsmiljøet

– Produktionsmiljøet må ikke have inter-netadgang

– Segmenter netværk

– Beskyt segmenter med fi rewalls, som blokerer uønskede porte

– Foretag løbende penetrationstests

Alle chefer der har indfl ydelse på sikkerhed– Sørg for samarbejde om sikkerhed på

tværs i organisationen Personalet skal have de rette kompetencer og kende, forstå og efterleve politikkerne

– Sikkerhed skal baseres på risikoanalyse og klassifi kation

– Tilgangen til sikkerheden skal være holistisk – f.eks. baseret på standarder

AF HENNING MORTENSEN, CHEFKONSULENT, DI ITEK

Mere informationDe tre vejledninger, der er nævnt i artiklen, kan hentes på DI’s hjemmeside. Der er opstillet langt fl ere råd end ovenstående. DI udgiver en fjerde vejledning på området i efteråret 2012. Denne vejledning kommer til at illustrere metoder til, hvordan man indbygger sikkerhed i intel-ligente produkter allerede fra deres fødsel.

Konference DI afholder international konference om emnet den 31. oktober 2012. Til den lejlighed vil vi få fl ø-jet mange internationale eksperter ind (Fra bl.a. USA, Tyskland og Grækenland) til at fortælle om de nyeste tendenser i trusler og muligheder for at beskytte sig. Vi vil også adressere, hvordan hack-ere arbejder og høre om, hvordan store danske virksomheder har beskyttet deres produktion i praksis. Mere information hos Henning Morten-sen, [email protected].

SIDE 19

DAu konference: Automa tion og industrielle IT projekter – Best Practice

Efter at diverse ændringer er håndteret fry-ses designet således at programmeringen og hardware designet kan gå i gang. Æn-dringer efter frys deadlinen stiger kraftigt i pris og ofte bliver disse skudt til hjørne uanset hvor gode ideerne er. Budgettet skal holdes og ditto tiden. Implementeringen af løsningen starter med test af delmoduler ude hos leverandøren. Disse test er sær-deles vigtige, da de er langt mere omkost-ningseffektive fordi der er adgang til kom-petencer og værksteder. Simuleringer bliver ofte anvendt til den del af løsningen, som ikke kan være til stede ved testen og til at illustrere processen opførsel med den givne automationsløsning.

Alt skilles ad og der laves shipping lister og alt sendes til destinationen hvor det hele bliver samlet igen og testen fra leve-randørens site bliver gentaget på kundens site – og dog. Da der er meget af løsningen som ikke kunne afprøves direkte hos leve-randøren er det ofte første gang at en lang række grænseflader mødes i virkeligheden, og test på kunde site kan vise sig at have mange ubehagelige overraskelser, hvor ho-ved reglen er at dette kan man undgå ved veltilrettelagte test på leverandør site.

Løsningen kører efterhånden og træning af operatører og teknikere færdiggøres. Man begynder at ane hvor der kan høstes de gevinster som projektet lovede og hvor de ikke helt kan høstes. Ofte viser der sig nogle sidegevinster som der ikke var tænkt på, og det er meget fornuftigt at afslutte projektet med en optimeringsøvelse hvor den automatiserede proces bliver optimeret ved anvendelse af automationsløsningen.

Konferencen vil uddybe de ovennævnte elementer af projekt strukturen, således at best practice står klart for deltagerne ved dagens afslutning.

Industriel IT og automation er en hovedspil-ler i kampen om at beholde arbejdspladser i Danmark. Udbredelsen af IT og automa-tion er støt stigende og breder sig til flere og flere brancher. Ældrepleje og sygehuse er de nyeste skud på stammen. Det inde-bærer, at der bliver gennemført et flere og flere projekter hvor vi automatiserer et væld af processer. Det skærper kravene til vores evne at gennemføre projekter – vi skal gan-ske enkelt blive rigtig gode til projekter.

Konferencen giver input til de elementer, der skal til, for at et automations projekt bliver godt. Et typisk projekt vil blive gen-nemgået fra fødsel til grav og de forskellige fælder vil blive belyst. Eksempler vil blive gi-vet på opstilling af business cases med for-mulering of hovedformål. En business case giver ofte anledning til et projekt katalog og en gennemførelsen af projekt porteføljer vil blive omtalt, ved anvendelse af projekt mo-delværktøjer og andre styringsredskaber.

I det enkelte projekt skal budget, tid og kompetencer fastlægges og udbudsmo-dellen skal besluttes. Mange firmaer gen-nemfører først projektet, når budgettet er meget præcist, og derfor kan det være en fordel at lave forundersøgelse og proto-typing, som giver input til teknologivalg, tid og økonomi.

Så går startskuddet til projektet og som regel kommer det i gang lidt senere end oprindeligt planlagt. Der kan være brugere der pludseligt kommer på banen med væg-tige argumenter for ændringer. Der kan være salg af nye produkter, salg af firmaer som ændrer de oprindelige forudsætnin-ger og derfor er det nødvendigt at have en indbygget ændringshåndtering i projektet eller i projekt portefølje værktøjerne. Sene ændringer er gift for projekter med mange brugere, fordi det er meget vanskeligt at sikre at alle bruger grupper bliver ordentligt hørt. Derfor er det ofte en fordel at udpege superbrugere, som skal repræsentere bru-gerne i en ændringseffektiv projekt orga-nisation. Projektsponsorer skal på samme måde holdes opdateret og høres ved større ændringer. Hvis der ikke er lagt mekanis-mer ind i projektet til ændringshåndtering fra starten af vil tid og økonomi begynde at skride.

DAu KONFERENCE:

Automation og industrielle it-projekter- Hvordan planlægger og gennemfører du dit projekt optimalt?

Denne konference søger at finde svarene på, hvad du skal være opmærksom på ved planlægning og gennemførelse af et IT- og Automationsprojekt.

Du vil få input til de elementer, der skal til for at gøre dit næste automations-projekt til en succes. PÅ konferencen vil vi gen-nemgå flere cases fra fødsel til grav, og vi vil sætte spot på de typiske projektfælder.Konferencen tager udgangspunkt i føl-gende udfordringer:

– Find den rigtige business case og få den kommunikeret optimalt

– Vælg den rigtige projekt- og udbudsmodel

– Planlæg med korrekt tid, penge og ressourcer

– Styr uden om de typiske fælder for IT- og Automationsprojekter. Klassiske faldgruber vil blive præsenteret

– Lav en god risikovurdering og husk at følge op på den igennem hele projektet

– Få skrevet en målbar kravspecifikation. Hvad er life cycle kravene til projektet?

– Gennemfør projektet som planlagt og husk at få bygget overdragelsen til drift og vedligehold ind

– Shit happens – vær beredt til at håndtere bristede forudsætninger

– Hør om hvordan simulering og emulering kan forbedre dit projekt

– Høst dine lovede gevinster

Sæt kryds i kalenderenKonferencen afholdes tirsdag den 28. august 2012 fra kl. 09.00-16.00 hos COWI i Lyngby. Se det fulde program på www.dau.dk.

AF ALLAN P. KJÆR,

PHD (E), SENIOR

SPECIALIST IT

& AUTOMATION,

COWI A/S

28august2 0 1 2

AFSENDER: DI ITEK / Dansk Automationsselskab – Hannemanns Alle 25 – 2300 Københanvn S

DAu bladet støttes af følgende sponsorer:

Har I lyst til at være med til at sponsorere DAu Bladet? Så send logo i en høj opløselig fil til [email protected]. Det koster 4.000 kr. + moms per fire DAu blade.

Se mere om DAu på

hjemmesiden

Stor virksomhed Lille virksomhed (flere end 20 ansatte) (20 ansatte eller færre)

DAu-medlem

Kontingent 8.500 kr. 3.400 kr.

Konferencegebyr* 1.900 kr. 1.900 kr.

DAu-abonnent

Abonnement 8.500 kr. 3.400 kr.

Konferencegebyr* 2.200 kr. 2.200 kr.

Bliv medlem eller abonnent

* for andre er konferencegebyret 3.900 kr.

tema! · tema! jubilæum – dau 50 år tidsskrift for dansk automationsselskab 03 • 2012 •...

Documents