a'. It-

t:*I

ts-ti*-*l;*1

?!l,'I

I

n.

.trt

.d.. t

Over-sigtskort

Her vises

landområder,byer og andregeografiskelokaliteter,der er rele-vante i for-bindelsemed artik-lerne i det-tE TEL.

. Banias/Cæsarea Filipi

'Tel Anafa

Hasor'. Betsaida

sø

I

a Dor Beth-

.$1?'n1i::

oAntipatris

aa

TFI RehorÅ

B

acerasa

laffalloppe

aYavne-Yam .F

Jerikoryp1gV o'

lraq el-Emira

a HerodionJerusalem r WådiQelt

Hyrkania o

ruDA o HerAntnedonAgriPPias.,ur,,u .t.lebron

aAdo-ra '^atJresa

Masada

HAV

01020fI

km

5elskab for Bibelsk ArkaeologiSkovvej 4, Brejning. /080 Bø.1(op

Ttf.:E-Mail:

75 86 17 48ad nr@sba dk.d k

lnternet: l)ttp://home3. inet.tele.dk/sba dk/

Dansk giro: 7 63 96 1lNorsk giro: 0805 1979511

Redaktion:Knud W. Skov (ansv. red.),Carsten V.IlcJ, Mortelr Hønrinq,Harlvig Wagner

For$idefoto: Akvadul(ten i Cii:s.rrca

Foto: Harlvl!J Wagner G)

Lay out:Vindum Grafik, www.vindLrm-dk

Tryk:S. M.Olsens Bogtrykkeri, Holbæk

Artikler iTEL dækker ikke nøclvendigvisredaktionens eller SBA's synspunkter.TEL sendes gratis til medlemmeraf Selskab lor Bibelsk Ark.€ologi.

Kontingent:Danske kr. 1 25, / norske kr. 140,-(For unge rndet 26 at:75, ).Medlemsskabtegnes ved lrenvendelse til SBA.

selskabets bertyrelse:

Cand. mag. Jan Dalsten Sører]sen(formand), f.:39 66 65 40formand@sba dk.dk

Lektor Cand. teol. Carsten Vang(næstformand), tlf .:86 21 54 04nform@sba dk.dk

Rejsekonsulent Hans Hansen (forretningsfører og kasserer), ti[.: 75 8617 48adm@sba-dk.dk

Cand. teol. Annette Wiul Christensen(udgravningskonlakl), tll.:73 65 22 20udgrav@sba-dk.dk

cand. teol. Knud W. Skov (red. af TEL),

tlf.: 86 68 50 90, red@sba'dk.dk

stud. teol. Hans-Ole Bækgaard(lnf ormation5koordinatottlf.:8618 7946info@sba-dk.dk(kontaktes for bestilling af informa-tionsstander og foredragsholdere)

O 5BA og artiklernes forfattere.Ved enhver form for eftertryk/citat skal

kilde angives.rssN 0905 - 5827

V.(ll.r!le ifdl)et.rlifLt\l(ort cr (1n t brucl t !J,rv.r lil \BA, o(J v l)eder orrr crr (Jod q.vc I

.I lre (1r1, TAK

Kontlnqcft v Ior dnn!ke medlerffrrr l) vr opkrxvcl l)n særliq in.ll)ctnl rrrJ\kon, \orrr

5cnde\ il.rnrrnr. Konlifgenl er u..rrdr.t kr. 75 ior unlJc und.r 26.I t)r. L1.2001, kr. 125 lor.rr(lre (oq NKR 140 ior norclnrænd)

Nor\(L'ocj nnclrc riclcnlindskc.boJrn.nler I.| ol)kr.r.vrr r)rJ t bctr nrJ n1 {onl n!Jcnl ved

l,rcjt icl.ttc rrr. n1 IEL

Herodes som bygmester

Kongepaladsel i Jerusalem .......Cæsarea ved Havel . .

Skrifllige vidne5byrd fra Haror .....Arkæologienr perioder ll ........Hasmonæiske bygninger ved Jeriko .

Rpdaktørens \qudre . .

....... side 8

....... side lO

. . . . . . . side ll

side 3

side 4

.. side 6

)2side l2

HerodesAf post. emer. Hartvig Wogner, Herning

som bygmester - I

Kong Herodes den Storekeiser Augustus indebar,ubetinget den største og

(37 - 4 f.Kr.) havde byggeri som sin store lidenskab. Hans tætte forbindelser tilat han kunne få hjælp af Romerrigets dygtigste byggeeksperter. Herodes varmest navnkundige bygherre i den østlige del af Romerriget.

Hans imponerende byggerier varalsidige: Fæstninger, paladser, nye byerog religiøse bygningsværker. Han byg-gede sportsanlæg og teatre. Han anlag-de veje, sindrige vandforsyningsanlægog frugtbare plantager. I grænseområ-

derne byggede han fæstninger til værnmod parterne og nabatæerne, og inde i

landet befæstede han strategiske stederfor at kunne holde indre fjender i skak.

Fæstninger:Vi kender 1 2 ialt: 1) Herodion 12 kmryd for Jerusalem og 5 km sydø:t lorBetlehem og 2) Herodion ved elF'ub-beisa ilordan var hans egne konstrukti-oner. I de fleste andre tilfælde udbyg-gede han tidligere hasmonæiskebefæstninger: 3) Antonio nord for Tem-pelplad:en i lerusalem. 4) Alexandrion i

Jordandalen ca 25 km nord for leriko.5) Kypros i Wadi Qelt lidt vest forletiko. 6) Hyrkonia i Judæas bjergørken5ydvesL lor Qumran. 7) Zif og 8) Cor-

mel i Judæas bjergørken oven over En

Cedi. 9) Adoro og 10) Oreso syd forHebron. 11) Mokærus Øslfot Dødeha-vel. 12) Masada på DØdehavets vestsi-

de, som tidligere er udførligt omtalt i

TEL 1 /1995. Herodion ved Betlehem,Makærus og Masada var samtidig luk-suriøse kongelige paladser.

Paladser:I Øvrebyen i Jerusalem syd for dennuværende Jatfaport byggede Herodes

i år 24 f.Kr. et pragtfuldt palads medtre imponerende tårne mod nord. I

leriko byggede han riL luksuriøse vin-terpalads ved Wadi Qelt. Her døde han

og blev derefter begravet på eller ved

Herodion nær Betlehem.

Byer:Nordrigets gamle hovedsLad Samaria,som makkabæerkongen Johannes Hyr-kan ødelagde i 107 f.Kr., genopbyggeroq befæsler Herodes. lil ære for kejser

Resterne efter læstningen Kypros i Wadi Qeltved leriko (Foto: Hortvig wogner @).

Augustus kalder han den Sebaste(græsk) = Augustus (latin) og reiser i

byen et imponerende Augustustem-pel, hvis rester stadig kan ses (BJ

1,21 ,2 5 403). Ved havet syd for Askal-

on genopbygger han Anthedon ogkalder den Agrippias efter sin velynderAgrippa, Augustus ven og svigersøn(BJ 1,21,8 $ 41 6). På den frodige slettemellem lerusalem og Cæsarea ved

Havet dnlægger han byen Antipal.ri!elis, opkaldt efter sin bror Fasael (BJ

1,21,9 S 418). Den mest imponerendeby, Herodes opfØrte, er havnebyenCæsarea, som nærmere omtales i det-

te nr.

Religiøse bygningsværker:I Hebron reiste Herodes et imponeredebygningsværk over det, der formentliger Makpelas hule (1 Mos 23) medpatriarkernes grave. Bygningen er

bevaret til den dag i dag og giver etklart billede af Herodes' byggestil. lntetisamtiden har dog kunnet stå mål

med Herodes tempelkompleks, somogså vakte disciplenes store forundring(Mark 1 3,1).

Foruden disse byggerier, der vidnerom Herodes umådelige rigdom, omtaler

losefus også Herodes' generØse bidrag tilbyggerier uden for landets grænser. Han

næver byerne: Tripolis, Damaskus, Pto-

lemais, Byblos, Berytos, Tyros, Sidon,

Askalon, Antiokia, og han genopbyggerApollontempel på Rhodos.(BJ r,21,11 t 422-42s). .. BJ = Bellum judaeicum

Kongepaladset i ferusalemHerodes som byg*ester - 2

Straks inden for faffaporten finder man til højre et af den gamlebydels mest imponerende bygningsværker, som i daglig tale kaldes(itadellet. Dets nuværende skikkelse stammer i alt væsentligt fral3oo-tallet, da den ægyptiske garde Mamlukkerne overtog korsfarer-nes borg på samme sted og udbyggede den. I 1540 indføiede Sulei-man komplekset i muren, som han omgav byen med, og som bestården dag i dag kaldet "den tyrkiske mur".

Af post. emer. Hortvig Wagne' Herning

Før HerodesOmrådet blev lagt til byen og omgivetaf den såkaldte "første mur" under has-monæerfyrsten Johannes Hyrkan (.1 34-104 l.Kr.), som også relsle lre tårne i

murværket. Herodes den Store valgtesamme område, da han i år 24 f.Kr.byggede sit nye, imponerende konge-palads, som er udførligt beskrevet af

losefus (Bl V4,3-4 5 156-1 83). Arkæo-logiske undersøgelser viser, at paladsethar strakt sig fra Jatfaporten ogomtrent til den sydlige del af den tyrki-ske mur i det armeniske kvarter.

PaladsetDen eneste synlige rest af Herodes'pal-ads er fundamentet til et af de tre storetårne, som Herodes reiste ipaladsetsnordlige hjørne. Syd for tårnene lå det

egentlige palads, som bestod af tobygninger i anlæg af grønne lunde,kanaler søer og springvand, hvor van-det fossede ud af skønne bronzefigu-rer. Bygningerne rummede kæmpe-mæssige festsale og et uoverskueligtantal gæsterum. Alt var omgivet af en30 alen høl mur. losefus siger, at man i

pragt og udstyr ikke fandt paladsets

maqe, ia det stillede endoq templet i

s kygge.

De tre store tårneKan nu arkæologien bekræfte Josefus'skildring? Udgravninger i Citadelletsgåtd fra 1934-1948 har bl.a. afdækketden hasmonæiske "første mur". Detviser sig korrekt, når Josefus skriver, atHerodes indløjede sine Lre nye Lårne i

"den gamle mur", altså den hasmo-næiske. Disse tårne beskriver han i

detaljer.Hippikos{årnet opkaldte Herodes

efter en af sine venner. Det bestod afen massiv blok på 25x25 alen og 30alen høj. Oven på den lå en 20 alendyb cisterne til opsamling af regnvand.Over den fulgte en to etages beboelsepå 25 alen. Øverst var der mindre tår-ne og et brystværn. Den samlede høj-de var 80 alen.

Fasael-tårnet, opkaldt efter en bror,hvilede på en massiv blok på

40x40x40 alen. Oven på blokken varen søjlegang med brystværn. 5å fulgteet tårn med store beboelsesrum og etbadeværelse. Tårnet var det høieste ialt90 alen. losefus bemærker, at det varstørre end fyrtårnet på øen Faros udfor Alexandria, et af verdens syv vidun-dere.

Mariamne-tårnet, opkaldt efterHerodes' yndlingshustru, som han hav-de ladet henrette 5 år tidligere, var kun55 alen hØjt, men udstyret med størreluksus og pragt end de to andre.

Tårnene lå på et høldedrag og varsynlige vidt omkring. josefus siger, atde var lavet af mægtige tilhugne mar-morblokke 20 alen lange, 10 brede og5 i tykkelse, og var sammenføiet så

nØiagtigt, at hvert tårn så ud som eneneste naturlig klippe.

Paladsets videre skæbneEfter Herodes'død år 4 f.Kr blev pa-ladset residens for de romerske proku-ratorer, når de midlertidigt opholdt sigijerusalem. Nogle forskere mener der-lor, at det var her - og ikke i Anlonia-borgen, nord for Tempelpladsenjesus blev dømt af Pontius Pilatus. Ompaladsets videre skæbne fortæller Jose-fus, at "det blev brændt ned af bandit-ter, forbryderiske elementer ivort egetfolk", da opstanden mod romernebrød ud iår 66 e.Kr. Da Titus fire årsenere indtog lerusalem, stod kun detre tårne tilbaqe. Dem lod han stå somet synligt minde om, at hans tapre

Kangepolod5et: Modellen i Vestjerusolem(Foto: Hortvig Wogner ø).

, 1,,

|L'Å!

+-

,',;' |ll

rrrll I'll

-.2

Dqvidstarnet og en hosmon@iske mur(toto: Hattvig Wagnet @).

tropper kunne indtage en så stærktbefæstet by.

"Davidstårnet"På grundlag af josefus' skildring menerman, at det er fundamentet til Fasael-

tårnet, der endnu kan ses i Citadelletsnordøstre hjørne. Her ser man i 16 skif-ter over hinanden de typiske store stenmed smal tilbagetrukken rammeomkring forsiden, der er kendt fraCrædemuren som typiske for Herodes'byggeri. Stenene er ikke af marmor,men af limsten, som sikkert har væretlyse som marmor, da de var nye. som

Josefus skriver, passer stenene beun-dringsværdigt fint sammen. Derimoder de kun halvt så store, som Josefusangiver. De største vejer dog ikke min-dre end 10 tons. Når de fleste forskerealligevel antager, at der er tale omFasael-tårnets fundament, skyldes det,at grundmål og hØide omtrent svarertil Josefus' angivelse. Enkelte mene'dog, at der er tale om Hippikos-tårnetsfundament. Over det herodianske fun-damet ser man Mamelukkernes over-bygning fra 'l 300-tallet.

Tårnet kaldes også "Davids-tårnet".Det skyldes, at man i byzantinsk tidfejlagtigt antog, at Øvrebyen, denvestlige del af den gamle by, hvor Cita-dellet ligger, var identisk med Zion,Davids by. Navnet "Davids-tårnet" harman også hæftet på den minaret, der i

1655 blev rejst ved Citadellets sydligemur. Minareten ser man ofte afbildetsom Jerusalems vartegn.

I det smukt restaurerede Citadel erder indrettet et fint museum, der illu-strerer lerusalems bevægede historiegennem 4000 år.

Litteratur:. Dan Bahat: The Atlas of Biblical Jeru-

salem, Jerusalem 1994. Flavius Josephus, The Jewish War,

Loeb Classical Libary, London 1979. Jack Finegan, The Archeology of The

New Testament, Princeton I992. jerome Murphy-O'Connor, The Holy

Land, Oxford '1998 I

H

smffi 29,e,9029 Konger i Israel

T. og J. B. Jensen 26 okt/l I dg

030 lulerundrejse - lsrael

Hans-Ole Bækgaard 2l -clec/B dg

t 75922022

A.><FT SRADIO OG TV

Nørresundby. Ttf. 98 17 31 67.

LÆS

lsrael er i centrum. TV og aviser inter-esserer sig for, hvad der sker i lsrael.

Med god grund! lkke blot fordi poli-tik, kulur og religion støder sammen i

lsrael, men først og fremmest fordilsrael er det folk og det land, Cud harudvalgt som redskab til gennemførel-

sen af hans frelsesplan.

også i fremtiden vil lsrael stå i cen-trum. Her skal der ske vigtige begiven-heder i tiden frem til Jesu genkomst.

En af de måder, DU kan holde dig ori-enteret om lsrael på, er ved at læse

månedsbladet 'Ordet og lsrael'.Læs bl.a, om:. Aktuelle nyheder fra lsrael. De bibelske profetier. Messianske iøder. Arkæologi. Nyt fra Ordet og lsraels arbejde

i Jerusalem og Tiberias

Rino oo bestllordet 69 6rael i dag

ISRAELSMISSIONlsraelsmissionens avis informerer om

mission blandt Jøder og lormidler kend-skab til messianske jøders vilkår.

Redaktør: Kaj Kjær-Hansen.

Avisen kan rekvireres gratis fra:

Den danske lsraelsmissionNørregade 14

6070 Christiansfeldrft.74 56 22 33Giro 3 05 45 00

www.felixrejser.dk

Cæsor%havetHerodes som byg*ester - 3Cæso reo M ariti m a / Cæso reo vedftovet blev hurtigt det officiellenavn på Herodes' ambitiøse ogstorslåede byggeprojekt ved Mid-delhavets kyst til forskel fraCæsareo Filippi, navnet på den nyehovedstad, Herodes' søn Filip byg-gede i Banias, den gamle Pan-hel-ligdom ved en af lordans kilder inord. (Matt 16,13). Begge byerfik navnet Cæsarea til ære forkejseren.

Af post. emer. Hortvig Wogner, Herning

HistorieHerodes valgte at placere sin nye byog havn ved en lille by med en nær-mest ubrugelig havn. Stedet hed Stra-tos Tårn og lå 16 km syd for den bibel-ske by Dor og 56 km nord for Joppe.Begge havde beskedne havne. StratosTårn har antagelig navn efter en fønik-

isk konge Strato, som i4. årh. f.Krgrundlagde byen. Arkæologen Rami

Arav mener derimod, at navnet erudledt af det græske ord strotopedon =militærlejr med ankerplads. En sådananlagde egypterkongen Ptolemæus llpå kysten imidten af 3. årh. f.KrRomerne erobrede byen i 63 LKr. År30 f.Kr. overdrog Augustus sin tro vasal

Herodes Saronsletten langs kysten ogdermed Stratos Tårn.

Herodes valgte stedet for at kunnenyde godt af den livlige skibstrafik mel-lem Fønikien og Egypten og for at få etbrohoved for den livsvigtige forbindel-se til Rom, der kunne nås på 10 dage.

Josefus har begejstret beskrevet Hero-des'store projekt, som blev fuldført i

årene 22-10 f.Kr. (Bl 1,21,5-8 5 408-41 5; Ant XV9,6 $ 331-341). I de føl-gende afsnit vendes tilbage hertilunder omtalen af de respektive arkæo-logiske undersøgelser.

Da Herodes søn og efterfølgerArkelaos blev forvist af Augustus i år 6e.Kr, blev Cæsarea residens for deromerske prokuratorer bl.a. Pontius Pila-

tus, Felix og Festus. Der opstod tidligten kristen menighed iCæsarea. Filipprædikede i Cæsarea og opholdt sig der(ApC 8,40; 21,8). Peter døbte Kornelius(ApC 10; 1 1,1 1-1 8). Paulus var i Cæsa-

rea på vej til Tarsus (ApC 9,30) og igenpa tilbageve,en frd de Lo sidsle mirsions-rejser (ApG 18,22; 21 ,8) og var fængs-let der fra 58-60 (ApC 23,33-17,2).

Forkloing til kortskitsen over Cæsoreo:1. Den høitliqqende okvodukt. 2. Byzantinskemur. 3. Romerske mur.4. To runde tdrne. 5.Synoqoqeruin. 6. Korsfqrernes f{pstningsmut.7. Korsforebyen. 8. Herodes' hqvn underhovet. 9. Den moderne havn. 10. Nordmolen.ll. Sydmalcn med bølgebrrder mod hovet.12. Pod;eL, hvot Augu\Lut/Romo lemplel ttod.I L ByzonLinst promenode med to ;toluer horomersk tid. 14. Byzontinsk bodehus. 15. Hip-podrom fro rcmersk tid. 16. Herodionsk omfi-teolet. 17. Hercde| palodt. 18. Ieolctcl.

I Cæsarea udbrød det jødiske oprørmod romerne (66-70 e.Kr.) I begyndel-sen af 3. årh. blev en rabbinerskolegrundlagt, og i slutningen af århundre-det var Cæsarea et vigtigt kristent cen-ter. Kirkefædrene Origenes (.1 85-254)og Pamphilius (240-309) virkede her,og kirkehistoriens grundlægger Euseb(260-340) var byens biskop, da kristen-dommen blev offentlig religion i

Romerriget.I 640 indtog muslimerne Cæsarea,

som i 1101 blev erobret af korsfarerne,men i

.l .l82 indtog Saladin byen og

gjorde det af med de kristne indbygge-re. I 125'l tilbageerobrede korsfarernebyen og byggede den fæstning, derses idag. Byen blev endeligt ødelagt i

I 291 . Sidst i 1 800-tdlleL slog muslimerfra Bosnien sig ned i området til 1948.Efter staten lsraels opretlelse gik man i

gang med at undersøge, hvad dergemte sig ide høje sandklitter. lkkemeget var at se.

Havnenjosefus fortæller, at Herodes besejredenaturen og anlagde en havn, der varstørre end den i Piræus. For at dæmmeop mod de stærke strømme langskysten byggede Herodes en 200 fod(60 m) bred og 650 m lang sydmole,der et stykke ude drejede mod nord ogendte i et højt fyrtårn. Her var dennordvendte indsejling mellem fyrtårnetog den vestlige ende af en 200 m langnordmole. På begge sider af indsellin-gen var der på to sokler opstillet 3

kæmpestdLuer. Jo5e[us [ortæller, dL

molerne blev bygget på store sten dermålte 50x9x10 fod, og at der på

molerne var boliger til søfolkene og enpromenade ud mod kajerne.

Herodes havn ligger nu 5-l munder havoverfladen. Siden 1960 harundervandsarkæoloqer qiort fantastiske

CÆ5AREA

Middelhavetlo

a

/1-----2

/'r

U lrc14I

l6

II

I

fund, som langt på vej bekræfter Jose-fus' oplysninger. Både den sydlige ognordlige mole og soklerne til statuerneer fundet. Endvidere gigantiske sten-blokke på 20-30 tons og træværkomkrinq store sænkekasser fyldt meden særlig beton, der kunne hærdeunder vand. Denne beton indeholdertuf fra Vesuv. Man har ment, at såkaldthydraulisk cement er en moderneopfindelse, men teknikken er beskrevetaf den romerske drkitekt og militærin-geniør Vitruvius ca. 25 f.Kr Herodeshar haft sine forbindelser i orden. Man-ge andre genstande er fundet, somkaster lys et blomstrende handelsliv oglivlig kommunikation. I byen har manf.eks. fundet kinesisk porcelæn.

Byenlosefus fortæller, at den prægtige byvar bygget af hvide (marmor)sten.

Fundene bekræfter det. Under et typisknet af lige gader har man fundet sporaf et stort kloakanlæg, som ifølge jose-

fus har kostet samme enorme arbejds-indsats som bygningerne over jorden.Tidevandsetfekten blev udnyttet bådetil at skylle kloakkerne rene og til atfjerne sand fra havnen gennem sluse-anlæ9. Mange hvælvede forrådskamreog andre bygning:rester er [undet,bl.a. røde portyrsøiler, hvis materiale erfra Aswan i Egypten. På et stort podi-um ud mod havnefronten rejste Hero-des et tempel for Augustus og Roma.Keiserstatuen i templet stod ikke tilba-ge for Zeusstatuen iOlympia, der iføl-ge josefus var dens forbillede. En mar-morfod på 90 cm er fundet og stam-mer muligvis fra en af templets to sta-tuer

TeateretJosefus omtaler både et teater og et

amfiteater. Teateret et stykke syd forhavnen er nu Cæsareas måske størsteattraktion. Herodes lod det udhugge afklinten. ltalienske arkæologer begyndtei .1959

at grave det frem af sandet. Dethar kunnet rumme 4000 tilskuere oghar i de lØr5te 300 år gennemgaetrenoveringer Under en af disse harman ved en trappe genanvendt ensten på 82x68x20 cm, som tydeligtbærer Ponl.ius Pilatus' og kejser Iiberi-us' navn. Stenen blev fundet i 1961.Selv om venstre side er skråt afhugget,kan indskriften lyder "Pontius Pilotus,

prcefekt i Judæo, indviede til indbyggernei CrBsoreo et tempel til ære for Tiberius".

Maske var det på Leateret, kong Agrip-pa I blev hyldet som guddom med enplud:elig vold:om død til lø19e. Begi-venheden er omtalt både hos josefus

og i Ny Testamente (Ant XlX,8,2

5343-352, ApC 1 2,21 -23).Amfiteateret er også fundet. Det

ligger mellem teateret og havnen oghar været anvendt til hestevæddeløb,gladiatorkampe og idræt. Josefusberetter om den storslåede indvielses-fest, der blev indledningen til lignendestore festligheder hvert 4 år med delta-gere og gæster fra indland og udland.

PaladsetPå en lille klippepynt, som rager ud i

havet omtrent ud for teateret, har mantundeL resLerne at et prægligt bygningsværk centreret omkring et 35x18m stort bassin. Man antager, at detdrejer sig om Herodes' palads, somsenere har væreI prokuratorernes resi-

dens. Fundet er beskrevet iTEL211998.

Akvadu ktenNord for Korsfarerfæstningen tæt ved

strandbredden har man udgravet et

t\ ' .'

I

Pilatusstenen(Foto: Hortvig Wognet ø).

stykke af en hØJtliggende akvaduktbåret regelmæssige hvælvinger ogmed to vandkanaler. Den østligemenes at stamme fra Herodes' vandfor-syning. Den har ført vand fra Sunikil-derne ved foden af Karmelkæden 10km nordøst for Cæsarea. Den vestre

kanal har kejser Hadrian bygget til iføl-ge tydelige inskriptioner på akvaduk-ten. Denne kanal kan spores til kilderved Ammiqam 10 km længere modnordøst. I 4. årh., da byen var voksettil måske 100.000 indbyggere, supple-rede man vandforsyningen ved hjælpaf en lavtliggende akvadukt, der tientesom indfaldsvej for de muslimske ero-brere i 640. Brudstykker af denne akva-dukt ses øst for den høje.

Litteratur:Caesarea, Queen of the Coast, lsraelNational Parks Authority, 1996Abraham Rabinovjch, Caesarea,Palphot. Uden årstal

John J. Rousseau, Rami AraV Jesusand his World, Mineapolis 1995

Jerome Murphy-O'Connor,The Holy Land, Oxford

.1998

Jack Finegan, The Archeology ofThe New Testament, Princeton 1992Alan Millard, Fund fra jesu tid,Fredericia 1994Roberta l. Harris, Bibelen: verden,København 1995 I

Teateret fra hav5iden.(Foto: Hartvig Wogner @)

.:tl\'' t

bf

Skriftlige vidnesbyrdfra HasorAf efterskolelærer, cdnd. Theol.

Anette Wiuff Christensen, 6råsten

Clæden var stor på Hasor denne som-mer. Hakken stødte på to inskriptioner.Efter to ugers arbejde blev der fundetet stykke af en skå|, udhugget i basalts-ten. Det blev fundet i området på

skrænten mellem Hasors øvre og nedreby. Stenen blev først overseu men etfornyet blik vakte interesse. Pludselig

stod fire indridsede linier med kileskrifthelt tydeligt frem.

Under den sidste uges anstrengel-ser dukkede en lertavle frem ved fæst'ningsmuren omkring paladset. Dennelille lertavle, som er intakt, bærer ogsåkileskrift.

Begge tavler er under ekspertersbehandling og endnu ikke tilgængeligelor offenLligheden; men alle deltagere i

udgravningen venter spændt på nysom del sensationelle, de har væretmed til at finde dette år.

Guder og symbolerUd over kileskrift bød denne sæson

især på religiøse symboler To potteskårmed treforken, stormguden Hadadsemblem, blev f undet i et område tætpå Hasors palads. I naboområdet 42,hvor undertegnede arbejdede, fandtman i sæsonens første uge en lille kob-

Inskriptioner med kile skriftberslange på ca. 15 cm. Alt tyder på

høj kultisk aktivitet her, og det overra-sker ikke. Dette område ligger midtimellem to templer. Det ene tempel erudgravet over de to seneste sæsoner,mens det andet blev udgravet af pro-fessor Yigael Yadin i 1968. Dette tem-pel har imidlertid ikke været synligt foroffentligheden i mange år, idet jorden

og murene er skredet sammen. Kun

dørtærsklen til templet er synlig. Den

er af basalt og ligger bevaret underKong Salomos monumentale byport. I

år blev Yadins tempel udgravet påny,

og man ser nu sammenhængen mel-lem 60,ernes og 90,ernes udgravnin-ger. En generation af arkæologer tagerden anden ihånden.

Tempelbrug istorbyen HasorDa Hasor var en storby fra 3000 til1500 f. Kr., indeholdt byen ikke blot etbemærkelsesværdigt administrationssy-stem men også et veludbygget kultiskliv med flere templer. Yiqael Yadin

fandt ved sine udgravninger tre storelempelkomplekser. To af dem ligger i

den nedre by. Et iden yderste nordligeende, det andet på vestsiden op adbymuren. Det tredje tempel var netopdet, som blev udgravet igen dette år i

paladsets umiddelbare nærhed. Byenhavde altså flere templer og sandsyn-

ligvis også flereguder

I 1991 fandtman en lertavlemed I9 person-navne, hvori derindgår tre kanaa-næiske gudenav

Druser ones pd or-bejde nede i tem-plets fovissoe, offer-qrube. Dybden er potre meter.(Foto: Annette WiulChristensen A).

Prcfe\\ot Amnon Ben.lor ',t<pt tloll doqe4'lund ltpm. lt ,|yk/.c ot ?n bo\alt\l,at med-kitp-skrift indridset pd yrlersiden.(Foto: Annette Wiuf Chtistensen @).

ne. Der er tale om måneguden Sin,

stormguden Hadad og hovedgudenIor det kdnadnæi\ke pdnLeon, fl. Teori-

er går p;i, at disse guder var repræsen-teret ved hver deres helligdom i byen.

Det nordlige tempel i den nedre byer for Hadad. Det vestlige tempel til-hører høist sandsynlig Sin, fordi der erfundet symboler med en solskive og en

halvmåne. Templet tættest på paladset

i den øvre by må i saqens natur tilhøreden øverste gud, El. Flere små tyrefigu-rer er fundet i nærheden af dette tem-pel, hvilket stemmer med, at dettesymbol ofte ledsager denne gud. Dogskal man være opmærksom på, at flereforskellige symboler udmærket kan føl-ge den samme gud og derfor befindesig i det samme tempel.

Ved siden af det tempel for hoved-guden El, som Yadin udgravede, befin-der siq nu et andet tempel. Efter den-

ne sæson har det vist sig, at det erstørre og bedre bevaret end det første.Alligevel er det ældre - mellem 2200og 1550 t.Kr. Måske er delte det oprin-delige, måske er det blevet erstattet afet nyere, eller også er det nye et tvillin-getempel for gudinden. Det mestbemærkelsesværdige er templets instal-lation i midten. Det ligner en brønd;men sandsynligvis er det en såkaldtfavissae, en qrube, der benyttes tilofringer Den har en dybde på tremeter, og store mængder af ben ogpotteskår fra kultiske kar blev gravet udherfra denne sommer.

Endnu en sæson på HasorDer mangler stadig svar på mangespørgsmål på Hasor Professor AmnonBen-Tor har netop fået qrønt lys til atlede endnu en sæson på Hasor. Derforhar TELS læsere stadig en mulighed forat tage på et enestående eventyr i

Hasors stØv næste sommer. Skulle manistedet have lyst til at besØqe Hasorsom turist, er der også garanti for en

fantastisk oplevelse. Ruinerne restaure-res fortsat, og der arbejdes på høitrykfor at pakke paladset ind, så det beva-res for eftertiden. I

Tårn frq 8. årh. f. Kr., restoureret sidste år,trællet m7nqe tutistet til.(Foto: Annetie Wiut' Chrislensen @)

Er der noget om sagen?5BA har i samarbejde med Åthus Kristne TVlavet en serle af udsendelser om Bibelen ogarkæologien. Nu kan denne serie på 22udsendelser erhverves som købevldeo.

I\ et er blevel til mere end 11 timer, hvor yderstI lkomoetente mennesker stiller deres viden till/ radighed og krydrer den med gode illustratio-ner. Emnerne dækker det basale kendskab til arkæo-logiens metoder, historiens forløb i Gammel Testa-mente, tematiske nedslag i Ny Testamente og selv-følgelig en særlig omtale af de to hovedbegivenhe-der: Jul og Påske. Du kan altså hjemme i din stue fåserveret en masse viden om bibelsk arkæologi.

Videoserien på tre bånd kan købes for 298,- kr. ekskl.porto (levering vil ske inden jul så langt lageret ræk-ker ). Bestilling kan ske iil tlf. 7586 1748 eller tiladm@sba-dk-dk

Hvad er bibelsk arkæologi?Hvordan arbeider manarkæologisk?Patriarkernelsraelitterne i EgyptenUdvandringen fra EgyptenØrkenvandringenlndtagelsen aI det forjættede landDommertidenKongetiden: 5aul, David og SalomoDet delte rige. NordrigetDet delte rige. SydrigetDet babyloniske eksil

Jesu fødsel

Jesu sidste påske

Jerusalem på,esu tidHerodes den Stores eftermæleFund fra Jesu tidDødehavsrullerne og QumranRomernes verdenlMasadaPaulus' missionsrejser

Johannes Åbenbaring og de syv menigheder

t.2.

3.4.5.6.7.E.9.to.t1.12.t3.14.t5.16.17,1a.79.20.21.22.

ARKÆOLOGIENSPERIODER 11

reelt strækker sig frem til romernesmagtovertagelse i år 63 f.Kr Vi haringen bibelske skrifter fra 9ræsk tid.Dog beskriver flere apokrfe skifter(f.eks. 5iraks Bog, 1.-2. Makkabæer-bog) slutningen af denne epoke.

Græsk påvirkningCræsk kultur, byggestil, religion og leve-vis øvede en massiv indflydelse. Cræskblev snart det foretrukne sprog. 6ræskemønter og tekster dukker op istadigtstigende omfang. På den såkaldteRosetta stele (nær Alexandria i Egypten,fra ca. 196 f.Kr.) finder vi den sammetekst skrevet på græsk, demotisk og hie-rogllskrift. Cræske byer grundlægges i

jødeland for pensionerede græske leje-tropper Andre byer udvides efter græsk

stil med lige, parallelle gader og med etstort torv i centrum. Byernes huse,

gader og torve præges af græsk inspire-ret arkitektur. Bet Shean bygges som engennemgræsk by ved foden af dengamle bibelske byhøj. Cerasa får et stortforum. Fønikiske befolkningsgrupperslår sig ned i byerne på Kystsletten(Marisa; Dor; Yavne-Yam). Andre ikke-jødiske byer grundlægges (f.eks. Tel

Anafa). Omkring 250 f.Kr. etableres en

kult for den græske gud Pan ved Banias(tæt på det bibelske Dan), senereopføres en by på stedet.

Byen Marisa som eksempelMarisa på Kystsletten (periodensstØrste græske by) udgør et godteksempel på græsk bykultur. Byen blevkraftiqt udvidet idenne periode, medlige gader og et stort torv i midten afbyen. Mange af husene havde storeunderjordiske rum hugget ud i kalk-klippen, hvor man især fremstillede oli-venolie i stor stil. I andre underjordiskerum i omegnen opdrættedes tusindvisaf duer. Begge dele blev eksporteret tilEgypten. Marisas imponerende grav-kompleks viser store dekorerede grave,

med illustrationer fra dyreverdenen ogfra den græske mytologi.

Af lektor cand. theol.Corsten Vong, Århus

Da makedonerkongen Alexander denStore i året 331 gør det endeligt afmed det persiske storrige, indvarslerdet starten på den græske periode,historisk som arkæologisk. Alexandersimperium går i opløsning efter hansdød i 322 f.Kr. To af hans generalertager efterhånden magten over hen-holdsvis Egypten og det syrisk-meso-potamiske område. Det gamle jødiske

land blev i begyndelsen slyrcl af ptole-mcperne i Egyplen, men efter slagetved Banias i 198 blev landet underlagtde seleukidiske konger i Antiokia. Beggedynastier f remmede græsk kultur,sprog og levevis. I åreI164 lykkes detjøderne under hasmonæernes ledelseat opnå en vis politisk selvstændighed.Den efterfølgende periode kan derforkaldes hasmonæisk Dette gælder imid-lertid kun judæa. Arkæologisk og kul-turelt fortsætter den græske indflydelseuhindret både iJudæa og udenfor.Mange finder derfor, at "græsk tid"

Olivenpresse i kælder undet el hus i byenMarisa. (foto: R. Nowitz/BAR)

De jødiske områderl\4ens Kystslettens byer gennem heleden græske periode oplevede stor øko-nomisk fremgang, synes de jødisk

beboede bjergområder generelt atvære tilbagestående. Det centrale bjer-gland og Calilæa var kun sparsomtbeboet, kulturen var fattig, og dengræske påvirkning iform af importeretkeramik synes beskeden. Samaritaner-ne grundlagde efter 200 f.Kr. en by på

Carizims bjerg, senere også et tempel.I den første del af perioden var

lerusalem en ganske lille by, kun lidtimporteret keramik er fundet. Fund afmange hanke til krukker med påskrif-

ten YHD (= Judæa) tyder på, at deegyptiske herskere opkrævede skatter i

form af naturalier (korn, oliven m.m.),men ikke irede penge som ide græske

byer på sletterne. Templet fik ret til

NAVN DATERING

Hellenistisk tid 331 - 63

,T_TTt

møntslagning medhebraisk påskrift.Da seleukiderne togover (efter 198), fårmange en voksendesympati over forgræsk kultur lerusa-lem udvides mod vest(Zionsbierget), dennye bydel anlæggesefter græsk mønster(torv, lige gader), etgymnasium (til legem-søvelser - endnu kunkendt fra skriftlige kil-der) opføres. Seleuki-derne lægger underkong Antiokus lV etstærkt militært og reli-giøst pres på lerusa-lem (borgen Akra).Omfattende fund afvinkrukker fra Rhodosantyder storstilet import.

Tobiadernes palads (efter 200) ilraqel-Emir (Jordan) vidner om, hvor ivrigtvisse velhavende jøder tillagde sig græsk

stil: en af bygningerne har facade medsØiler og korinthiske søjlehoveder, ovenover er der frise med dyrefigurer.

Litteratur:. Andrea M. Berlin, "Between Large

Forces: Palestine in the HellenisticPetiod" , Biblicol Archdeologisl 60(1997), 2-s1 .

lmponerende grovkammer [ro byenMorin i Judeo. (Foto: R. Nowiu'BAR)

. A. Kloner, "Underground Metropolis:The Subterranean Wodd of Mare-sha', Biblinl Archoeology Review

2312 (1997),24-3s.67 .

Hasmonæiskebygninger ved lerikoAf post. emer. Hortvig Wagner, Herning

Den hasmonæiske periode, der omta-les ved siden af, blev indledt medvæbnet modstand imod den syriske

konge Antiokus Epifanes lV som for-søgte at kvæle den jødiske tro og livs-stil og istedet indføre den hellenistiskekultur på alle områder. Særlig betyd-ning fik Judas Makkabæus' generobringaf jerusalems tempel 164 f.Kr. eftersyrerkongens vanhelligelse. Kampengjaldt den fremmede kultur. Men somtiden gik, blev judas efterfølgere ogslægtninge, hasmonæerne, selv smittetaf den kultur, de samtidig bekæmpedenok mest af politiske grunde.

Det viser fund af hasmonæiske byg-ningsværker i Wadi Qelt ca. 1,5 kmvest for det moderne Jeriko. Et anseligtpalads med stor swimming pool, helt i

5til med helleni5liske paladser iLilleasi-

en og Makedonien, tilskriver man mak-kabæerfyrsten Alexander Jannæus(103-76 f.Kr.), der udstrakte sitdomæne til et område som Salomoskongerige. Hans enke Alexandra Salo-

me, der overtog magten efter sin

mand og regerede dygtigt og klogt(76-67 f .Kr.),

havde to sønnerHyrkan ll og Ari-stobul ll, somefter moderensdød bekæmpedehinanden støttethenholdsvis affarisæerne ogsaddukæerne.Det endte i renborgerkrig.

Arkæologen,professor EhudNetzer formo-der, at det has-

monæiske dobbeltpalads, som han harudgravet iWadi Qelt, kunne være byg-get af salome Alexandra i et forsøg på

at dele sol og vind lige mellem sine tosØnner.

Litteratur:lohn J. Rousseau, Rami Arav, Jesusand his World, lvlineapolis 1995

Jack Finegan, The Archeology of TheNew Testament, Princeton 1992Hartvig Wagner, NytestamentligTidshistorie, En oversigt. Herning1994 4

_11\

BIBELENSECEN KRONOLOCI

ARKÆOLOCISKEPERIODER

33OO f.KrÆLDRE BRONZE

2OOO f. KrMELLEM BRONZE

. c.2165-186O:' Patriarkernes tid

l55O f .KrYNCRE BRONZE

(. 1875-1450:. lsraelitterne i Egypten

c. l4OO-l O30:lndvandrings- og dommertid

12OO f .KrIERNALDEREN log ll(1200 , 1000 & 1000 586)

. c. lO0O: Kong David' c. 955: Salomos tempel

<. 722: Samarias fald

586 f.KrPERSISK TID

c. 586: Jerusalems fald

.. (. 586-537: Eksil i Babylon

c. 517 / 525:Hjemkomst fra eksilet

331 f.KrHELLENISTISK TID

HENVISNINCERTIL TEL 4, 2OOO

Side a,Basaltskål fradet 15. 16.årh. f. Kr.

Sidc 9Tårn fra det 8.årh. f.Kr.særlig indbetalingskorf som sendes i ianuar. Kontingent er

uændret kr. Z5 for unge under 26 åt pt. 1.1.200'l, kr. 125 forandre (og NKR 140 for nordmænd).

Norske og andre udenlandske abonnenter får opkrævning

til betaling a{ kontingent vedlagt i dette nr. af TEL.

5por efter lyndfloden i Det Sorte Hav

På det seneste har der verseret notitser om, at havarkæolo-gen Ballard har fundet spor efter syndflodens ødelæggelserpå havbunden i det Sorte Hav. Der er tydelige rester efter

huse og andre elementer fra et organiseret samfund. Ud fra

de foreløbigt sparsomme oplysninger der er kommet omhans fund - og dateringen af disse, er det endnu ikke

muligt at af- eller bekræfte hans teori. En saglig vurdering af

emnet må også inddrage de andre mulighedel der kunne

være til at en større beboelse pludselig er endt langt underhavets overflade. Vi ved at området omkring Bosporusstræ-

det er et aktivt iordskælvsområde. En mulig forklaring på

den druknede by kunne være, at Det sorte Hav blev dannetiforbindelse med at Bosporusstrædet åbnede sig under etkraftigt iordskælv. Det behøver ikke at udelukke, at byen kan

være fra før Synd{loden - eller at ødelæggelserne kan stam-

me fra denne, fordi iordskælvet evt. kom iforbindelse med

Syndfloden. Der vil formentlig også dukke teorier op om, atdenne by kunne være det sunkne Atlantis. Vi må spændtvente. I

Side lOOlivenpressefra det 3. årh.f.Kr.

63 f.ROMERSK

KrTID

. c. 7: lesu fødsel

c. 30 e.Kr: jesus korsfæstesSide 4KongepaladsetiJerusalem

om en god gave til arbejdetKontingent vil for danske medlemmer blive opkrævet på

-T_T7

135 e.Kr