Af omatørarkæolog Mendel Nun, Ein Cev

Opdagelsesrejsende fra det 19. årh. og tidl.gik ofte fejl i deres forsøg på at lokaliserehavne fra lesu tid langs bredderne afGenesaret 5ø. I dag er de lokaliseret, daman nu har fundet havnenes moler, prome-nader og bølgebrydere. Der er fundetankre, fortøjningssten og net-lodder, altsammen et vidnesbyrd om livet ved søenfor 2000 år siden.

I dag er der kun 4 moderne havneanlæg langsbredderne af Cenesaret 5ø mod mindst 16 havne

anlæg på NTs tid. Dengang udgjorde disse havneqrundlaget for samfærdsel og transport for rejsen'de, fiskere, handlende og alle andre beboereomkring den lille sø (ca. 21 x 12113 km.)

De litterære kilder vedrørende NTs tid (dvs. NT

ved Genesaret Sø

selv, Josefus skrifter og rabbinske skriller sa sonrTalrnud) ans ar, aL hundredvis af badc p.r den liilpløjede søens vande. Men selv om alle dissc tek

ster nævner bade og liskeri, sa er der ikke en, deromlaler havnene ved søcn I den lrellenisLisl<e, denromerske eller den byzantinsl<e pcrioclc (332 f.Kr.

ti 630 e.Kr.).I dag er resternc af disse havne bloL lag af slen

fundarnenter, 5om er ette at sc lor den Lr;enede

søger, da de I esle slensælfinger cr byggct a1 sorlbasalt; der cr den vulkanske stenart, der findes i

onlradet.

Kursi (Gergesa)lfølge en tidiig kristen tradilion er detLe byen, hvor

lesus landede efter at havc stillel slormen pa søen.

Her mødte h.rn den besatte, uddrcv dænronerneaf harn og til od dcm al[are isvinene, sorr derclter kastede slg i søen

oq drLrknede (LLrk.

8,22 39lf,la <. 5,1 20).I 1970 lykkedes del eldy <l<crho d .rt Lrnde15Ø

qe l(yst inien ucl lor clerqanr e kirke, oq herfandl nra n yderr-nolentil clcn oprlndcligehavn.

Ydermo ef var etnødvencl ig I e ernen t i

Itd lattltl\byrti \kt0tr t dt'isLoikl t1(l nrctl lioYttattKut ,i. llt.n)(,da kaD ttlo])ved ktvvande tlodtg \e dclld 5ta a/l Jlc,ci ra l/ar da, -J

nt. brølt1t, ydannrlt. (lolo

3

Hnr (lu l)('\olll SUAs lrje,nlnre!i.le l)n:

Den nordlige ofslutningpå hovneområdet vedKopemoum er i dag synligud fot den Græsk ofto-dokse kirke. (foto MendelNun @)

alle havneanlæg ved søen. Den danner i stort set

alle tilfælde en kurve fra kystlinien ud ivandet ogrundt om selve havnen for at beskytte bådenemod de pludselige voldsomme storme, der erkendt fra Genesaret 5ø (som stormen i Luk. 8,23,der "f6r ned over søen'r, så disciplenes båd togvand ind).

Kursi havn er idag fyldt med et tykt lag (af er

overflødigt) mudder. I datiden var den et typiskfiskerleje fra den romerske og byzantiske periode.Den 150 m. lange ydermole er opbygget af let til-huggede basaltkampesten og omkranser et smaltområde på 100 x 25 m. Nord for molen er der på

land opbygget en lawandet pool på 3 x 3 m.,som fiskerne formentlig har brugt som et lager forfisk, (et overflødigt "som" er strøget, da der ifor-vejen er et "som" foran "et lager") de havde fang-et med vod. Poolen var pudset på indersiden, så

den kunne rumme det vand, der kom via en aqua-dukt fra en bæk i nærheden. Efter alt at dømme lå

poolen direkte ved anløbsbroen, så fiskerne kunnestå og sælge deres fisk derfra. I dag kan man kunane fundamentet af anløbsbroen sidst på somme-ren ved lav vandstand.

Det er utroligt at tænke sig, at en stor del afhavnen ved Kursi rent faktisk er synlig det meste af

året, og dog skulle der en undervandsundersøgelse til, før den blev ordentligt lokaliseret. Det er

også værd at notere sig, at ivinterhalvåret erpoolen og de andre bygningsrester ved havnenunder vand, hvilket kunne antyde, at sØens over-flade har ligget lavere på NTs tid.

Søens overfladeDe fleste havne ved Cenesaret sø var ikke lokalise

ret og identificeret indtil for få år siden, formentligfordi de ligger under vand det meste af aret.

Fundamentet til ydermolerne må være blevel lagt,da vandoverfladen var på sit laveste (l dag: ca.

21 3 m. u.h.o.; tidligere 209 m. u.h.o.). Selv ommolerne har været op mod 3 meter høje fra søens

bund, har bølgerne og tidens slid ødelagt dem, sa

kun fundamenterne er synlige, når vandet står på

sit laveste. Vandet stod formentlig ca 1 meter lave-re end i dag og kystlinien kunne være op til 50meter længere ude. Denne ændring er sket for ca.

1000 år siden, da udløbet fra søen flyttede siq tildet nuværende udløb, et dybere, men smallere

løb, imens det gamle udløb langsomt blev fyldt op med sand oqmudder. Alt i alt førte det til, atsøens overflade kom til at stå ca. 1

m. højere end før

Kapernaum havnlfølqe evanqelierne var Kapernaumudgangspunkt for Jesu forkyndervirksomhed. Her prædikede lesus i

den lokale synagoge (Mark. 1,21)

Kopet noum vot pa te',J lid Pn ltot I ho\ rmed tydeligv i5 mo nge o n lølrmul ig h ede r.

Her i Leen Ritmeyers streg.

*I--T

og helbredte den lamme mand (Mark. 2,3-12).Matthæus antyder, at,esus boede i Peters hus,hvor han ud over at helbrede Peters svigermorogså uddrev ånder og helbredte alle de syge(Matt. 8,14-1 7). De franciskanske arkæologer hargennem det seneste århundrede udgravet mereog mere af Kapernaum. For 50 år siden blev de etforår tvunget til at stoppe deres udgravninger,fordi søen gik over sine bredder og truede med at

oversvømme de laveste huse - ogdet, der antages at have været

Havnen ved Kapernaum straktehedstid op mod en lille kilometerbredden var der en lige så lang hå

der ud mod søen var afgrænseten 3 m bred mur. Der, hvorgravninger og tilstødende bygnin(ier promenaden blevet dækket af

Kastenettet Af Mendel Nun

Kastenettet, kaldet kela på hebraisk, er rundt, kanmåle fra 6-8 meter i diameter og har blylodderfastgjort til kanten. Det blev anvendt af fiskere, derarbejdede alene og som kunne holde det på højrearm og stående på lavt vand eller ien båd kunnede kaste det kraftfuldt ud på vandet, hvor det villelande som en paraply og synke til bunden. Detbedste resultat ville blive opnået, hvis fiskerenkunne komme roligt til stedet uden på nogenmåde at kaste skygge.

Der var to måder at udbyttet fra kastet. Entenkunne fiskere dykke ned til nettet og tage fiskeneud af nettet en efter en eller han kunne samlenettets hiørner og løfte dem nje fra stenene ogtrække net og fangst ind på land eller op i båden.

Hele og anvendelige kastenet har man fundet i

egyptiske grave fra det 2 årt. f.Kr. I Cenesareth sø

var der to typer, der var i anvendelse. Den ene vartil sardiner (med en maskestørrelse på 1 cm) ogkunne samles op ad vandet vha. nogle remme.Den anden type kastenet var bereg-net til de større fisk - den havdestørre netma*3r og tungere bly- .

Kastenettet qnvendes enten til fods longs søbredden ellerfro båd. Efter kostet somler fiskeren enten fiskene indenkeltvis gennem nettet - eller samler nettets loddernederst.

lodder, så det ville falde hurtigere til bunden. På

den måde kunne end ikke de hurtige store fiskkomme væk. I dag er anvendelsen af kastenettetstort set ophØrt ved Genesareth Sø.

I CT nævnes kastenettet ikke - men der er for-mentlig en række underforståede referencer tildet. Et af de tydeligste steder er Ez. 32,3, hvor derstår: "sådan siger Cud, Herren, Jeg kaster mit netover dig, når de mange folk er samlede, og deskal trække dig op med mit fiskenet ........"

Ka,ttenettet (omphiblestron) nævnes i Mott 4,18-20/-Mark 1 ,l 6-18;vl8 Da Jesus gik langs Calilæas Sø, så han to brø-

dre, Sirn''on- kaldet Peter og hans brorAndreas, i færd med at kaste net i søen; forde var fiskere.

- være oq fulqte ham. I

: Tll gengæld er d€n del af;om ligger nordøst for udgravning-den græsk-ortodokse kirke stort set

ikke skal oversvømmes i

storm, må den være ca 314 m.vandstand. Det gælder f.eks.

i Tiberias. Promenaden i

ca. I m lavere end den i

igen bekræfter søens lavere vand-tid.

',kom til Kapernaum, kunne lægge tilstrakte sig op mod 40 m. ud i

yar der under Herodes Antipasi Kapernaum, hvor den

Matthæus virkede (Matt. 10,3).ikke kun brugt som fiskerihavn,

benyttet af rejsende, der foretrakbehagelige transport på tværs af

i;de ry" kllders byhar fiskerne fra Kapernaum fiskethvor en række varme kilder tiltræk-

r.såkaldte Petersfisk, der er en fisk i

havns ydermole ses når vandstanden er lav. Fra fis-

kerens synsvinkel var dette sted helt perfekt. Deter i dette område, at mushten har sine gydeplad-ser og hvor rigtig mange af dem holder til framidten af oktober til slutningen af marts. Det variflg. den kirkelige tradition på et klippefremspringher, at Jesus mødte sine disciple både første ogsidste gang (Luk 5,1 -7 & lohs 21,1 -8). Siden er

den klippe blevet et symbol på Peters rolle som

kirkens klippe - og der har siden begyndelsen afdet 4. årh. e.Kr. været en form for kirke her

Resterne af "Jesus"-båden frodet første årh. e. Kr. Denærmere undersøgelserof båden viste mær-ker efter romerskepilespidser i træet

- og i mudderet,som båden lå vorder ligeså pilespid-ser. Dertor tilskrivesbåden nu de iødiskeoprørere fra tiden 68-70 e.Kr. (foto ZevRodivøb @)ldag kan resterne af denne lille

ISRAELSRE'SER 2OOIR28 Klassisk mini-rundrejse 14-oktl8 dg

Ann-Mari og sten NielsenKr. 9.995

R29 Efterårstur 28-ok/10 dg

Tove og Jrrgen Btoch Jensen(r. 11.995

R30 Julerundrejse 20-dec/8 dgHans-ole BækgaardKr. 10.495

Rekuirer nott katalog påt s92 20 22 eller besøg os på

www.ftIixreiser.dkcIIJUtLuE

ISRAELSMISSIONlsraelsmissionens avis informerer om

mission blandt jøder og formidlerkendskab til messianske jøders vilkår.

Redaktør: Kaj Kjær-Hansen.

Avisen kan rekvireres gratis fra:

Den danske lsraelsmissionNørregade '14

6070 Christiansfeldrfi.74 56 22 33Giro 3 05 45 00

: .?_ . -la*,, . ,i !._ .

.1,

Zelotbyen MagdalaMagclalas lorskc lige navne viser dens karakter afIiskerby; Migda Nunieh (hebraisk: fisketarn) ogTarichea (qræsk: stedet, hvor fisk saltes). Det vardenne by, N4.rria Magdalene kaldte for sin hjemby.lfølgc Joscfr,rs var der i Magdala mange skibe,skibsbyqgere og gode f orsyningsmu ligheder forlræ. Under det store jØdiske oprør mod romer-magtcn (66-70 e.Kr.) furrgerede Magdala sombase for zeloterne, cn af de jødiske fraktioner i

oprøreL.Havnen ved Magdala b ev fundet tæt ved et

stccl, hvor der lidligere var fundet gadeanlæ9, en

central plads og restcr af bygninger fra det 1 arh.e.Kr. I et af husene fandt man en mosail< med en

sellb.rd. lkke deslo rnindre blev det, der senereviste sig al være havneomradel, anvendl somd u rn pinqsp ads for udqravninqsmaterialet.

Det græske navn lor Mogdolo er Torikeo og betyder "ste-deL, hvor fiskene saltes" et signal om ot stedet kunnehove hoft en sccrlig betydning for fiskelivet ved søen. Ellers

kendes stedel som Mqia Magdalenes opindelsessted.(folo Mendel Nun @)

Selve havnen var delt i to en havnepromenadeog et beskyttet bassin. Promenaden langs kystengar fra ruinerne af den arabiske landsby Migdal i

ca. 100 m. længde. Nord for promenaden var deren halvcirkelformet mole uden om en del af pro-menaden. Lige nord for havneanlæggene i Mag-dala afdækkede man i 1986 en båd fra det førsteårhundrede - den såkaldte "Jesus-båd" (som nok i

nærmere var en zelolbåd anvendt iforbindelsemed det jødiske oprør - læs nærmere om dennebåd i TEL nr. 411992).

t L

Hellenistiske havnePå østsiden af søen finder man 2 byer,Hippos (aramæisk: Sussita) og Cadera,der hørte til de hellenistiske byer i

Øsllorddnldndet. Begge byer Iå oppe i

højdedragene øst for Cenesareth sø -og blev så udbygget til også at rum-

Et 'ægIe'-pot af fiskeracen 'musht'. Dennefiskeart har det særpræ1, ot fiskene leverparvist i op til ta måneder før end de gravetet hul til ot gyde. Efter at have gydet bærerfisken de befrugtede æg i munden til deudklægges.

7

På denne mønt froCadera fro det 2.

åh. e.Kr. ses etromersk krigs-

skib. Andremøntet fro

Codero henvi-ser til de

rome\ke skibs-spil, som onto-

ges ot hovefundet sted ud

for Codereshovn

me en mindre 'forstad' og en havn nede vedsøbredden.

Hippos havn blev formentlig brugt til at sendelandbrugsprodukter over søen til Tiberias, der varområdets hovedstad i midten af det første årh.e.Kr Til gengæld kan man ud fra de potteskår, derer fundet i havneområdet anslå, at havnen harværet i brug fra 3 årh. f.Kr. og ca. 1

'100 år frem.Hovedmolen er ca 130 m. lang og helt op til 9 m.bred inde ved land. Molen er delt i to, så dennordlige del danner en afskærmning i en stor bue,mens den sydlige dækker sydsiden ud til indsei-lingen og den nordlige ydermole. Yderst har derværet en mindre landgangsbro, som har mulig-giort, at passagerer kunne stå af ogpå uden at deres båd skulle ind i

det fyldte havnebassin.Gadera havn minder om hav-

nen i Hippos - blot er den nærmest dobbelt så stor i moleanlægog med en godt 200 m. lang pro-menade af fint tilhuggede sten.Desuden rummer havneområdetpå land også ruinerne af et tårn ogen stor struktur - måske et havne-

Codt 300 m. under byen Sussito(Hippos) findes byens hovneonlæg vedsøbredden. Byen og dens område omta-les i øvrigt i Tolmud som søens brcdkutv(foto Mendel Nun @)

kontor el.lign. Pudsigt nok viser byens mønterindgraveringer af krigsskibe og refererer til enform for søslag, der fandt sted ved byen. Det harmedført en del spekulation om, hvor der i nær-heden af Cadera kunne finde sådanne søslagsted et forslag har været på larmukJloden sydfor Cenesaret 5ø. Det er dog lige så sandsynligt,at det var på selve søen disse søslag fandt sted -idet promenaden og molen, som tilsammen ud-g 600 m, kan have været en oplagt tilskuerplads. Desuden har havnen nok været benyttet afde mange besøgende til de berømte bade i

Hamat Gader, knap 8 km. sydøst for søen.

Hovedbyen TiberiasBetydningen af Tiberias fremgår af, at NT refererertil Cenesaret Sø som Tiberias sØ 1ohs 6,1;21 ,1).lohannes taler også om både fra Tiberias (Johs

6,23). På mønler I ra Tiberias indgår symboler somankre, skibe og andre skibssymboler så vel somden græske gud for havet og beskytter af fiskereog sømænd: Poseidon. Af selve havneanlæggetkan man i dag se godt 150 m., der ligger syd forbyens byzantinske forsvarsmur fra det 5. årh. e.Kr.

Her ligger resterne af en promenade langs denmoderne vej. Lige syd for resterne af promenadener der i kystlinien seks rækker af sØiler (nogle star-

ende, andre væltet eller gået itu) fordelt over ca.

30 m. I 1047 omtaler en persisk rejsende, at en

række forlystelseshuse var bygget ovenpå søjler af I

Søjler fro \trondbredden, derviser, hvot glamorøs Iivet ibyen har været.

firarmor, der stod op afvandet formentlig deleaf en tidligere eleganthavnepromenade.

Ud for promenadenvar det under tørken i

.1989-91 muligt at findestenankre, fortØjningssten og hundredvis af sten-lod til fangstnet. Sten imassevis med udboredehuller blev fundet ivægtgruppen fra godt 500 g.

til 21 l2 kg alle med et tydeligt tilhørsforhold tilfiskeriet. Dvs. selv om der ikke er fundet noget for-tøjningsområde, en ydermole eller et egentligthavneanlæg ved Tiberias, så er der tungtvejendeargumenter for, at også denne by på NTs tid harværet en vigtig fiskerby.

Livet ved søenAlle bosættelserne langs med Cenesaret Sø, selv

de allermindste, byggede passende havneanlæ9.Disse havne var ifuld funktion op igennem denbyzantinske periode (324-638 e.Kr.), men mistedederes betydning ef[er de arabiske erobringstogter i

de efterfølgende århundreder. Stormene på sØen

fik lov til at ødelægge molerne, imens beboernelangs kysten genbrugte sten fra havneanlæggene

Mønter tra Tibeios fro det 2. årh.e.Kr. hvor et romersk onker og engolloi viser lidt on den moritime

tankegong, der prægede byen. (fotozev Rodovon @)

til byggeri på land. De nuværende spredte og sør-gelige rester vidner om en storslået tid med højkvalitet i i byggeriet - især af promenader og hav-neanlæ9. Bl

Oversættelse og beorbejdning: K. Skov

Kilder:. Mendel Nun, Cast Your Net upon the Waters,

BAR 6/1 993. Mendel Nun, Ports of Galilee, BAR 411999

Du kon læse mere om livet ved Genesoret Sø ifølgende numre af TEL:. Historien om Jesusbåden (4/1992). Livet på søen for 2000 år siden (411992). Betsaida-en nyopdaget juvel i Golan (211997)