Historien om Kvie Sø

af OVE NØRAGER_NIELSEN

Det er den 30. december 2005. Minkone og jeg har et stort behov for at

komme ud at trave og fi noget frisk luftovenpå julens strabadser. Som så mange

gange før vælger vi at køre ud til Kvie Sø.

Vi parkerer bilen på parkeringsplad-sen ved det nordøstlige t!ørne af søen

og går så med uret rundt om søen ad

naturstien.Turen er på 2,3 km, men kanforlænges med en km, hvilket vi altid gør.

Der ligger ti cm frostsne, og sØen er

dækket af is, men midt på sØen er der en

våge f,rldt med fugle.I)et er en dejlig knirkende sne at gå

i, og medens man går, kan tankerne gå

på langfart i tid og sted, alt medens maniagttager, hvad der sker omkring en. På

den første del af turen ser vi til venstre

en stor åben mark, hvor der er ved at bli-ve gjort klar til ca. 50 sommerhuse. Vihåber, der snart vil blive plantet nogletræer. der kan skiule det. På trods af sne-

en kan vi sagtens følge stien. Der har

været mange før os. Langs østsiden af sø-en er der en $zrreskov. Man kan ane et

par sonmerhuse, men man kan ikke se,

at der ligger over 100 sommerhuse bag-ved. Det er godt lavet.Ved en lille både-bro kan rrran se fuglene i vågen midt isøen.Vi tæller 16 svaner og en masse

gråænder, troldænder og sølvmåger. Etældre ægtepar, som vi møder, fortæller,at der forleden dag havde været 50 svaner.

I den sydlige ende af søen går vi udpå den forlængede rute. Dette or-nråde

er adskilt fra søen ved et dige fra 1945.Sidste gang vi gik turen, så vi en storflok fiskehejrer inde på rnarken til ven-stre. Jeg kommer til at tænke på den

sonrrner, hvor vi plukkede en bunke kan-tareller herude. Helt ude i vandet står

elletræerne med kogler og rakler. Det erellers for det meste birketræer og fyrre-træer, der vokser her. Højt oppe over

nqlc i fi,r på Kuit: So.'i?igrrct df Ouc Nøra.gcr-Niclscrt 2005

'evO': -,ut rn

xa; (t-.'O"4..

t't* l'c:-, "l[ Ll..

?-'CJw C'v

Atcl

l\uddeetud

f,l

^ C;.F\'Lqlilp.. \Æ '/ -c*]i?; a- \

. th c4. \J^,v*. a.v": U\4.. (L

^ L{a#r*;qå;r*r'Li-c^.c,: c^4^ *n c"* % c;"c*+Z O- .'- G* cL*Cr- - ..

"#ffi*:'ryili"ffi

"-.,*#,#i;;r"ffiTffi#ftriffi/,Æi::i "ltiT"*'

+r ;ffiftffiW^rz,(b{f

}''rpi"' frt

ffi%{-;UC)'.&$

Kvie B'

Cr'Ce4ne,.

;c*1

omkring Kvie sø

ca 1800

Kort tc,gnd af Ouc Nøn1qcr-Niclst:rt

(4" '

sØen ser vi en duehøg flyve med lang-sol1lme vingeslag. På den vestlige side afsøen går man gennem en birkeall6. Mender er så stor afstand mellern træerne, at

rnan hele tiden kan se sØen. Der skal lø-bende fældes og beskæres, for at det ikkeskal vokse helt sammen. På venstre side

afstien er der flere store vandhuller.For 30 år siden arbejdedejeg på Sko-

len ved Lillesø -Tippen - sonl ligger tæt

ved. I perioder gik vi med børnene her-hen og fangede gedder. Dengang varder ingen natursti, og området her varen stor sump med en nlasse vandhuller.

Vi undrer os over caprifoliernes grØn-ne blade i sneen, og vi skal lige klemmenogle porsekogler nrellem fingrene ogmærke den herlige duft. I april skal viud at plukke dem til snapsen.

Vi kommer hen til Kvie Sø-pavillo-nen. Den ligger øde hen nu, men når detbliver sommer, myldrer det med folk.Glade børn på legepladsen og ude i van-det, medens de voksne sidder på tæppereller ved bordene med frokostkurve.I)et er en oase. Bagved pavillonen liggercampingpladsen i dvale. På det sidste

stykke af turen ligger en række gamleprimitive sommerhuse fra den gang, dethele startede herude.

En stor tak til dem der lavede dennenatursti.

En øde sø

For blot 70 år siden var der ikke mangei sognet, der havde set sØen. I)en lå om-givet af hede og moser. og ingen veje

gik ud til den.På kortet fra ca. 1800 kan man se, at

den nærmeste ejendor-n dengang varVang-huset, hvor åmilien Vang boede i firegenerationer. | 1842 nævnes Hans Vangsom sognets åttigfoged - eller stodder-konge, som skulle holde andre sognes

åttige væk fia Ansager Sogn. Familien varselv åttig og fik understØttelse af sognet.

I 1880 nedbrændteVanghuset, og åttig-huset kom til at ligge på Kølbanken.

Jorden op til Kvie Sø havde for detmeste tre ejere. Den vestlige og nordligedel tilhørte Uddegård. Den sydlige del,Tiphedegård, og den Østlige del tilhørtel-natr. nr. 5 i Kvie. Både Uddegård ogTiphedegård hører til Kvie ejerlav, r-nen

har altid været de eneste gårde. Det vilsige, at de var uden for landsbyfællesska-

bet og havde det meste af deres jord sam-

let omkring gården.Selve søen havde r-natr. nr.39 a og hør-

te under Tiphedegård.

Ttolden i Kuie Sø

Selvom folk ikke havde set søen, vidstede, den var der, og den blev omgærdetmed mystik.

| 1766 skrev præsten i Ansager,JensSørensen Jessen, et brev til biskop J. Blochi Ribe, hvori han beretter følgende:

>Der har engang været noget;for mine ører

om, at ved fskel<rog skal uære opdragen en

leuende kuie af en sø imellem Ansager og Kuie,

og dette har giuet byen naun.

En anden gammel underlig historie, der

løber om ikkun i mundtlig beretning og mest

i kjællingfabler er, at der i Kuie Sø skal haue

opholdt sig en trold ued naun Nekkus. Som-

me siger, at et par kuier, andre et par stude,

løb løbsk for en plou på Kuie Mark og uend-

Mh*Kwø,,Å"

Ncftftrr.i i Kuic So.Tcptct df Ouc Nøragcr-Niclsu 1995

te med en del a.f ploutø_iet ud i søen og skal idet samme urcre tnlfne på Nekkus, der gav

sig i tog med dem med lmns -fiskespyd, nrcn

de bleu ham for mægtige og uendte til land

og ankom til Kuie By med -fiskestangen heftet

i noget a-f kiæretøjet, lruorouer I'Jekkus i -for-tørnelse har en dag ued kirkesamling posteret

på laukirken og nted -forskrcekkelige skrål og

skrig lyste efter hans spyd eller krog, som justtilpas samme dag var bragt til kirken -for at

sees a-f alle _folk. Den kom lmrn da i lrcende

igjen, og i hans urede har ltan stødt eller re-

uen dermed på det nordøst sideljørne af kir-kenturen, så at muren reunede derued op og

ned. Endntr sees en revne der på murcn, rtg

almuen uil ikke uide anden årsag dertil.<

Et ordsprog svæver endnu i folkemun-de onr passagen: >Kuiekalue dntge kntg qfNeååus hånd.<

10

\a- -Åa

;;,+Æ

I en anden forbindelse skriver præ-sten til biskoppen: rFortælles ellers også at

skal uære set midt ude i Kuie Sø noget imenneskeliglted ouen uande til liuet, og me-

nes denne personage at skulle uære den sø-

trold Nekkus.<

Foråtteren og kunsthistorikeren JustMathiasThiele fik i 1818-23 udgivet etfire-bindsværk om danske folkesagn. Hanhavde brødrene Grimm som forbillede,og hans værk er det første af sin art iDanmark.

,>En god mils uej vest_for Crindsted er der

en sø, sotn hedder Kuie Sø. I denne sø boede

der en trrtld, der var meget velanskreven på

egnen og stod sig godt med alle. Men en dag,

da et par kuier uadede ud i søen,-fik han lyst

til at -få -fat i den ene og slog derfor en båds-

hage i den_for at trække den ned til sig. Han

omkring Kvie sø

1945-CJ*-Cv^ r,- )

-I-- /

nude \

'5xyVj*/l*tr"

+x +ll" ?: 'Y ,^\x* //c,-* ..?-. ,.il'5 cblll (tu*llQa a^^ ^:.lle-- au%

- "-CuCP Cbc+ C*'

{/(e - -\trr>_-c^L\ llo 6,,_ -ttr,- -."* _ i, ll *rættr^,æ r'- ll - c+4il s /t> ll ?w,

5%*r/'=,?H#":

___a*>\ /yC&--\/ t&-rr 4.- q- I

\r'::q\,L3,]W

/**\,J""+-L,ttta, W^ ALiLc* w /ytr,(c!- A4 \,b O-Ll

YÆ\ "P;[Tt"*----\iA \ rlf ("."".t\l'' Åi:!E() '*\' /{15*75't-1 t.

K(t r t t clt I c t al- Olc Nbr4qcr-Niry'-rcri

.fik den inridlertid ikke, .flir bådslrygur blcu

induiklet i tøirct, tt.q da kvicn rur gau sig tilat løbe, trtg dett bådshagcn rncd sig, og derrrrc

bleu da af ltøndernc stillet op ad kirkenutrurs()u1 en mærkurerdiglrcd. Dcttc trtg trttldut nrc-

get -fortrydeligt o1t, rtg da _fitlk dert rtceste sørt-

dag gik op til kirkerr, stod lwr udenfitr ou ltad

om at.få sin bådslmge igør, da ltarr cllers

lmude i sinde at-forladc clnctt. Man gau lnrnden derfitr, rrrctt så srtart lntr lnude .fåct den

i ltrerrde, slog lnn orn sig rned den i urcdt' og

ramte kiykcmrtren, så detr reurtcdc, ltuttrpå

lnn -flø.i bttrt, og Inn blcu aldrig tnerc sct på

dcnne e{rt. Hans kttrtc, dcr bttede i err arrderr

sø i rtrerltcdcrt,.fttrlod t1g-så -rirr sø i urcdc, da

budeme.fandt på at grdue dcn ud -fttr at -fan-gc.fisk.<

Den geologiske historie

Nu har I)GU (Dannurks Geologiske Un-dersøgelse) fernet alt det r-nystiske vedsøen, r1len deres historie er lige så spæn-

dende.Kvie Sø er opstået for 12.000 år si-

den i forbindelse med den sidste istids

ophør, som da havde varet i ca.60.00i)år. Isranden gik ved den jyske højderyg25 krn øst for Kvie Sø. Så området herhar været et smeltevandsonrråde nred

t1

bakkeøer, der ragede op. En kænrpe is-blok, dækket r.r.red flyvesand, har nrulig-vis været starten på Kvie So.

En anden teori, der er nok så plausibel,er, at søen er opstået ved vinderosion,hvor sandet, der er fort væk, nu liggernord og Øst for søen. Kvie Sø ligger på

toppen af en bakke og har for det n.reste

en ringe dybde. Soen har ingen tillob,vandet komnrer fia grundvandet og franedbor. l)en hoje surhedsgrad i vandetgør søen til noset helt specielt i Europa.

I dag er det dybeste sted i soen 3,5nl, rl1en fia starten har det været syv

nreter. l)et ældste lag i sobunden ertørv, der er dannet i begyndelsen af is-blokkens snreltning. Oven på dette lag erder sø-ler og so-dynd, det såkaldte gytje.l)GU har foretaget 31 boringer i sø-

bunden og har analyseret prøverne foroollenindhold.

Kvie Sø er i dag kendt som en af Dan-nrarks 75 tilbageværende lobeliasøerog har endvidere den største forekonrstaf den fredede gulgrønne Brasenføde.DGU's prØver viser, at gulgrøn Brasen-føde også voksede i søen for 4.(X)0 år

siden, or.n end ikke i sanrnre omång.Selvonr vi nu har den viden on1 søen,

er der nok nogle, der stadig hælder tilNekkus, der som en Holger l)anske våg-ner, når sØen er i nød, sonr det fx vartilfældet, da Ølgod Konnrune i 1972 gav

tilladelse til afholdelse af dann.rarksnre-

sterskab i vandski på søen, eller da nos-le i nrisforstået godhed hældte en nrasse

kalk i søen for at forbedre badevar-rdet.

Fra hede til ager

Midt i 1800-ta11et begyndte der at ske

noget i området omkring Kvie Sø. Gård-

i' d.æ-.1-{.dr", 1.r.3ii-: ltr.ji*$

bnrstxl'r )- '-,;,; ;1iy1'=r:.r*;+*!:lb' .:-: --r''l -;i -T.

Pauillttttcrr trd Kuic Sø.

12

mændene i Kvie begyndte at udleje de-res fernest beliggende hedeparceller tilfolk, der ønskede at fi deres eget. Lejenvar ikke stor. En ejendom på 30 tdr. landkunne lejes for to daler, men det var

også kun hede. En åmilie kunne ikkeleve af det, men var nødt til at arbejde

som daglejere hos gårdmændene. Fra star-

ten måtte de bo i hytter, men efter man-ge års hårdt slid kunne de købe jordenogbygge en gård. I begyndelsen af1900-tallet opstod der en lille by n-red køb-mand, mejeri, smed og skole, og områ-det skiftede navn fra Kvie Hede til Kær-bæk. Men det er ikke Kærbæk, jeg vilfortælle om - det må blive en anden gang.

I 1890 brød ejeren af matr. nr. 5 iKvie, Hans Peder Sørensen, sin gård ned

og flyttede den ud ad vejen mod KvieHede. I 1926 overtog hans søn,Jens Sø-

rensen, gården, i 1944 Kristian Larsen og

t 1964 Kaj Kjær. Længere ude ad vejenopførte Emil Lillehok i 1920 sin gård,

nuværende Kvievej 23. Senere ejere er i1956 Jørgen Lilleholt, i 1988 B. N. Kri-stensen og i 1991 Gunnar Friis. Nordfor Kvie Sø opførteJens Hansen sin gård

Søknude på en udsrykning fra Udde-gård. Stuehuset er fra 1913. Hans svi-gersØn N. P. Larsen overtog gården i1920. Senere ejere er Laurids Larsen og

som ferde generation Niels Peter Lar-sen i 1970.

U dflugtsmål med pauillon

En sommerdag i begyndelsen af 1930'-erne korn der nogle folk cyklende fra

Grindsted til Kvie Sø. For at komme der-til måtte man lige forbi gården Søknr"r-

de og videre ad en markvej. Disse folkmå have haft en god dag ved søen, for itiden efter voksede antallet af gæster

berydeligt. Ejeren af Søknude, Niels Pe-

ter Larsen, øjnede en mulighed for at

tjene penge og sendte bud til bageren iAnsager efter nogle forfriskninger.l L932

lod han opføre en pavillon, så badegæ-

sterne kunne komme ind at sidde og ny-de deres mad og drikke. Der blev byg-get et beboelseshus, og der blev byggettil pavillonen. Niels Peter Larsen kunnenu reklamere med: KVIE SØ, første

klasses badested. Sommerrestaurantenblev anbefalet til skoler, foreninger og

selskaber.

På gode sommerdage var der et nryl-der af mennesker ved sØen, og orn afte-nen blev der afholdt baller. Det var ble-vet et rigtigt åndehul for omegnens be-folkning. Et udflugtsmåI. Som fx i 1945,da mælkekuskene i blomstersmykkedevogne kørte de gamle i Ansager ud tilKvie Sø. til veldækkede kaffeborde i re-stauranten. Men hvor der er vand, er der

også åre, og der er sket flere drukne-ulykker. I 1960'erne badesikrede man

søen ved at udsætte bøjer for at rnarke-re badeområdet.

Feriecenter

Søpavillonen har skiftet ejere flere gan-ge, og hver ny ejer har bidraget medfornyelser og forbedringer. Ejerne har

været: i 1.945 Karl Noetzell, i 1961 Kar-la Christensen,i 1969 Birgit Kærgaard,

i 1995 MogensJørgensen og i2004 Her-reen og HenkVermeulen.

Medens ånrilien Christensen var eie-

l-)

r*&

N ,ll Ltriltt'r/ (rtl 1,/('('1)()re Larsut -litrart pat,illottut rtr/ K|i| So.

re, blev clc'r anskafTct vanclcykler og snrli

både til ucllejning. l)e flk et lille toi4, cier

korte bornene gennenr en evcntyrskov,og de fik sat vippcr og gyngc'r op. Bae-vec'l pavillonen blev cler irbnet ell caln-pingplacls. I)e lancerecle navnet >Ans-

,rgcr l{ivicrr(. \onl :rltlriq ligtig slog .rrrhos clc' beskecfuc' vcst;ycier. I vintererr1965-66 rf.holclt Esbjerg Motor Spor-t

deres forste isbanelob pii Kvie So. l)crblcv kort b:idc nrcci stanclarclvc'rgne, r:l-cerbiler ou nrotorcykler nrec-l sic.levogn.

l)et blev en stor slrcces 7.(XX) fi-ysen-cle tilskuere så til, cle 2.(X)0 var gratister.

I 'l 959 fbrhancllecle Ansaqer Kor.r.u.nu-

ne nred Clrindstecl l{onurune onr slnr-nlell rt hve en beclre tilkorselsvej til socn

sanlt en parkerinusplacls. Clrinclstcd Konr-nlLlnc' vrrr nreget interesseret, cla fi-ilufts-

lr+

baclet i Grindstecl ver blevet lukket afsundhedsnræssise srunde. Kvie Sove.; blevlavet i to etaper. Stykket nrelleur parke-rirrgsplaclsen og l{vievej var færdis i 1962os rcsterl af vejen til Tiphedevej i 1967.

Medens l3ircit Kærcaard v:rr ejer, blevKvie So s:i kendt, :rt cler ogs:i begryndte

:rt konrnre canrpilrggæster fr:r vore nabo-lende. Kvie So blev et ferieccntc'r. Man-gc iilr orrrcgrrerr bor rrrr i c:rrrrpirrgvogrr

hele sonrnreren os tager på arbejcle herfi-a. Canrpingplaclsen blev nroclerniscrctot fcrrsynet nred canrpinul-rytter, og cler

blev anlact c'n nrinigolfb:rne. I\estaurrur-ten blev onrdannet til cafeteria. l)erblev byuget nyt kokken, os kiosken blevudvidet. I)er blev sat borcle og bænkeop til endaussæster, og legeplaclselr blevforbecL-et.Ved hjælp rf unse arbcjdslose

anlagde kommunen i 1980'erne en sti

rundt om hele søen.

Mogens Jørgensen og Anne MarieClemmensen havde mange planer og

id6er til Natur- og Fritidscenteret ved

Kvie Sø, men de ville gerne have ØlgodKommune til at tage mere del i det. I de-res tid som ejere blev der afholdt mange

arrangementer ved sØen, såsom kunst-håndværkermesse, messer for alternativmedicin og behandling, børneloppemar-ked, musikalske aftener med spisning og

dans, St. Hansaftener med musik og grill-mad, foredragsaftener, handicapmarchm. m. De fik ombygget pavillonen og

indrettede selskabslokale, de fik lavet et

lille bibliotek for campinggæster og

etablerede primitive skovhytter til lejr-skoler.

Herreen og Henk Vermeulen måtte

starte med at reparere huset efter omfat-

tende rørskader. De vil nu satse på ser-

vering afhollandske pandekager i deres

Pandekagehus. Status for Kvie Sø er, at

der på campingpladsen er 46 pladser,

der kan være ca. 100 gæster i selskabslo-

kalet og 70 gæster i restauranten.

Sommerhuse, tøruegrauning og

fredningVed siden af pavillonen blev der midt i1930'erne bygget en halv snes somnter-huse. Et af dem blev bygget i fællesskab

af fofatteren Salomon Frifelt og lærer

Holger ØllgaaÅ. Huset blev opdelt i tomed en skillevæg. Dr. Steffensen fra Ans-ager havde også et sommerhus ved den

nordøstlige side af søen. Han fik endvi-dere lavet en tennisbane derude.

Men der var andre interesser i KvieSø. Fra gammel tid har man gravet tØrv

T,

Doktor Steffen.sens sommerlnts ucd Kvie Sø 1960

15

i moserne omkring søen, men underanden verdenskrig eskalerede tØrvegrav-ningen. Sognerådet havde pligt til at

melde om ubenyttede tØrvenloser til nri-nisteriet.

Tørvegraverne havde t 1943 besluttetat tØmme Kvie Sø for vand for at få åti tørvedyndet i mosen og i søen.Vandetskulle ledes gennem en kanal sydpå tilNørrebæk (Kærbæk). | 1944 gik man igang.

Da vandstanden i søen var sænket

med en meter, og en trediedel af søen lå

som en sandstrand med hvidt flyvesand,var der en person i Ansager (eller var det

Nekku$, der syntes, det var for galt ogmeldte det til Ribe Amt. Naturfrednings-nævnet indkaldte alle lodsejere, bredeje-re, panthavere, repræsentanter fra RibeAr-ntsråd og Ansager Sogneråd til et rnø-de i pavillonen ved Kvie Sø.Ved en be-sigtigelse af søen og området omkringden fandt man ud af, at rnan, ved at byg-ge en dænrning, der adskilte søen fra mo-sen, kunne tilfredsstille begge parter. Fred-ningen kunne iværksættes uden erstat-ningskrav fra lodsejerne. Hele sagen vardog ikke problemfri, så lodsejerne dan-nede en samnenslutning I/S Kvie Sø,

hvis bestyrelse kunne forhandle rned Fred-ningsnævnet og Landvæsenskommissio-nen.

Konklusionen blev, at Kvie Sø og detomliggende land, i en afstand af 100

meter fra bredden, blev fredet uden er-statninger. I søens sydvestlige hjørneskulle der bygges en dær-nning. Det fra-skårne areal skulle afvandes som hidtil.Udgifterne til digets bygning skulle

dækkes af Ansager Sogneråd med en

16

trediedel og Ribe Amt med to tredie-dele.Vedligeholdelsen af diget de førstefem år skulle dækkes afAnsager Sogne-råd med to trediedele og I/S Kvie Sø

med en trediedel. Efter de fem år skulleI/S Kvie Sø stå for det alene.

Der blev gravet tørv sydvest for KvieSø indtil midt i 1960'erne. I/S Kvie Sø

havde sin afsluttende generalforsamlingi december 1966.Før søen blev fredet, ijuni 1944, blev der afholdt en gymna-stikopvisning ved Kvie Sø af gymnasterfra 2. hovedkreds, i alt 180 gymnaster.Det foregik på den dejligste sandstrand,

hvor man nu bader i søen.

Selve søen ejedes fra gammel tid afejeren på Tiphedegård, men søen blevopkøbt af I/S Kvie Sø, sonr i sonrmeren1963 solgte den videre til ostegrosserer

K. Dalgaard fra Vanløse for 30.000 kr.Han havde planer om at lave et sommer-husområde ved søens sydvestlige hjørne,tæt ved Tiphedevej. Efter planen skulleder være 32 huse. Id6en blev forelagtAnsager Sogneråd, og de var positivt ind-stillet men mente, at placeringen af som-merhuse i dette område var uheldig.Der var for sumpet. K. Dalgaard villeplacere sommerhusene på østsiden afsØen, men det kunne heller ikke lade sig

gøre. Sognerådet var så heldig at fi be-søg af kulturminister Bodil Koch, ogsammen beså de søen. Hun var enig i, at

Ansager Kommune burde stå som ejere

af søen og det fredede område, og hunbevilgede et tilskud til formålet. Detteskete samtidig med, at Ansager blev en

del af Ølgod Kommune. Den 12. april1969 fk Ølgod Kommune skøde på

sØen og bredderne for 60.000 kr.

omkring Kvie sø

2005

*

Lix*'VFyrr Søknude

vievej 23

plantage

*l.F:f t

Kort tcgtrct a-f Ovc Noragcr-Nic/.scn.

Grundejerforening og

sommerhuse

Ansager blev i komn-runeplanlægningenudlagt som rekreativt onrråde, uden at

folk i Ansager mærkede neget til det. Ibegyndelsen af 1970'erne tog Kaj Kjær

på Søgård sagen i egen hånd og udsryk-kede en del af sin jord til sommerhuse.I septenrber 1971 blev der dannet en

grundejer{orening ved Kvie Sø. I 1981

var der 170 grunde, hvoraf de 107 var

bebyggede. I dag er der .l 60 sommerhu-

se, og der er planer onr flere. Foruden

Vxx*\1, xx x?t , y*

f lt.*jj+. iF;' +

1r-airpii- -.

,-f;?<,x.rx(a^'(l'l

17

somnlerhusområdet, sonl ligger gelllt ien fi'rreplantage, har Kaj Kjær tilplantetet stort område Øst for Kvievej nred skov.

l)et bliver grØnt onrråde.I 2005 udsrykkede Gunner Friis på

Kvievej 23 sin mark mod Kvie Sø tilsonurrerhusgrunde. I alt 54 parceller. I

februar 2(X)6 blev det første somnrerhus

bygget - selv onr tilkørselsvejen ikke er

lavet endnu. I)et er en stor by, der er

skudt op ved Kvie Sø, og det nrå forret-ningerne i Ansager nok kunne tnærke.

For at kunne godkende den planlagte

sonrnrerhusbebyggelse, hvilket vil nred-føre næsten en fordobling af den nu-værende bebyggelse, skulle kortutlLlnenudarbejde en nriljøvurdering. I\apporten

blev fremlagt for ofFentligheden nridt ifebruar 2006. Man er bange for, at de

mange flere sonrnrerhusbeboere vil med-føre en større nedslidning af søbundens

planter og af naturstien, og tuan er ban-ge for, at de flere badende vil forringebadevandets kvalitet. De sidste ti års

kontrol af badevandet har vist, at vand-kvaliteten er tilfredsstillende men dogikke god nok til, at man kan fi et blåtbadevandsflag. I perioder har der været

for r.nange colibakterier, og tlan kan

forudse, at nran i perioder må lave bade-

forbud. Rapporten anbefaler en forøgetkontrol af badevand, sejlads på snen og

færdsel i området.

18