.lål "- ' ",*'' '"''

I uftloto af HaTor scl fø noft1

Nye udgravninger i HazorlJel har va<t op.næ'ksomned og spær r

d ng, at man i sommeren 1990 igen be-gyndte at qrave i byen Hazor i lsrael. Ha-zor hører nemlig til blandt de vigtigste arkæologiske steder i lsrael.

Hazor lrgger idalen nord for Geneza-ret SØ i det nordlige lsrael. Allerede indensraelitlerne erobrede landet, var den enaf de vigtlgste byer i Kanaan, beliggendepå et strategisk vigiigt punkt langs denrute, der forbinder Egypten med Babylonog Syrien. Byen er nævnt adskillige gan-ge r kongelige indskriplioner såvel sor r

de antikke arkiver fra Marl og Tel el Amar

na I Egypten. Bibelen omtaler Hazor somen vigtig by I kongetiden. Hazor er denstØrste bebyggelse fra bibelsk tid, der erfundet rester af i lsrael. I alt dækker denomkring B0 hektar. Det er opdelt i enakropolis (en bebygget høt) på ca. l0hektar og en nedre bydel på 70 hektar.

Yadins udgravning€rStedet blev først udgravet i 50'erne ai ethold under ledelse af Yigal Yadin. Det varde største udgravninger, der nogen slndehar fundet sted i lsrael. Ca. 200 arbejderearbejdede i perioder af 3 måneder. Der

blev åbnet omkring 10 udgravningssektioner i forskellige dele af området, bådepå akropolisen og i den nedre bydel. Deter disse udgravninger, der blev genopta'get af professor Amnon Ben-Tor ka Dethebraiske Universitet i Jerusalem i som-meren 1990. De nye udgravninger lnvol-verede ca. 100 mennesker, hovedsageligfra Israel, USA og Spanien. ProfessorAmnon Ben-Tor har til TEL skrevet enspændende artikel om de genoptagedeudgravninger af Hazor. Læs artiklen side3-4.

oa

Atnnan Ben Tor er prcfessor ved untverslletet i,lentsalem

INVITATION TIL EN AFTEN OMBIBELEN OG ARKÆOLOGIEN

Lørdag den 20. april 1991 kl. 19.30-21.45 på DBl,Frederiksborggade 1 B, København (ved Kuitorvet).

Program

lsrael efter Salomo.Lysbilledforedrag ved cand. teol. et art.Glimt {ra Jerusalem på Jesu tid.Lysbilledforedrag ved cand. teol. et art.Kaffe/theNyt f ra Selskab for Bibelsk ArkæologiOplevelser på Tel Jizreel 1990 ved stud.

FRI ENTRE. ALLE ER HJERTELIGT VELKOMNE.

Nicolai Winther-Nielsen

Ole Andersen

teol. Jan Mortensen

Kaifas-grav opdaget

U cien 196/ er der rJerusalem opdagelen lang række grave fra det andet tem-pels t d (perioden indtil 70 e.Kr.). Forganske nylig blev der fundet endnu engrav lra denne periode. Og denne graver specielt interessant, fordi den har forbindelse til ypperstepræsten Kajfas, derdømte Jesus.

Gravens indholdGraven ligger i Øst Talpiot i den sydligeLdkafl a'Jerusalem I stil og opbygnrrgligner den mange ai de øvrige grave frasamme trd. Det var ret almindeligt i denneper ode, at ligene ved begravelsen blevarb'agr på srerbænke elle' hylder r

gravkammeret. Ornkring et års tid efterbegravelsen, når kødet var rådnet væk,b ev knoglerne samlet sammen og an-

bragt ismå "stenkister", de såkaldte os-suarier. Ofte indgraverede man den aidØ-des navn i stenkisten.

Graven r Øst Ta piot rummede skår fraen række forskelIge stenkister. På en delaf disse skår er der rned gammel hebraisk skr ft rndgraveret navne. Blandt defundne navne er: Bar Kaifas, Yehosaf BarKaifas, Shalom, Shem og N,4irian BarahShimeon

Kailas-lamilienGraven har altså iilhørt medlernmer afKaifas-famillen. Fra Det nye Testamenteved vi, at den ypperstepræst, der dømteJesus, hed Kajfas. Evangelisten Johan'nes fortæller om et møde iSanhedrin, det1ødiske råd. Her sagde Kajfas om Jesus,at det var bedre. at 6t menneske dør for

folket. end at hele folket går til grunde.Fra Josefus ved vi, Kajfas også hed

Josei, og at han må have været ypperste-præst iårene 18-36 e.Kr.

I graven Øst Talpiot fandt man et kra-nium, hvori der var anbragi en mønt udg -vet af kong Agrippa I i et 42 e.k. I lølgehedensk folkelig tradition skulle møntenbetale for sjælens overfart over dødsf oden. Kun rin gang fø1 iJeriko, har manfundet en jødisk grav, hvor denne he-denske tradition er fu gt. Men ypperstepræsten Kajfas- familie har der altså væ-ret personer, der var så influeret at hedensk tradition, at det gav sig udslag vedderes begravelser.

oa

Nyt fra Gæsarea

Under udgravninger r Cæsarea isommeren 1990 blev der fundet to marmor søjlermed inskriptioner. Fem af de seks lnskr ptioner nævner navnene på en række romerske guvernører og officeret der harboet iCæsarea. Den siette inskription erpå græsk og omtaler en embedsmandmed ansvar for den vigtige havn.

Sø.lerne blev fJldel under udgravn,r-ger i et palads, der sandsynligvis blevbygget af Herodes den Store, der regere-de 37 4 LKr Efter Herodes' død blev pa-ladset brugt af romerske landshØvdingeog mil tære chefer.

Det nye Testamente nævner flere gange Cæsarea iforbrndelse med de 'omerske besættelsestropper. Her boedecenturionen Kornelius, og her var Paulus i

flere år fange under guvernørerne Feliks(52-60 e.Kr.) og Porkius Festus (60 62).Apostlenes Gerninger nævner, at Paulus'fængsel netop var iHerodes'gamle pa-lads.

oa

Cæsarea var residensby for de romerske landshøvdinge

Hazot,alle disse kongerigers

hovedstadAf professor Amnon Ben Tor, Jerusa emOversættelse: Kr sta Andersen

Hazor er det største udgravningsonrrådefra den bibe ske periode lsrael Detdækker I alt onTkring B0 hektar, der er for-de t på en akropolis (ca.10 hektad og ennedre bydel (ca. 70 hektar). Hazor erkendt som en af de mest betydnlngslu debyer i Kanaan, fordi det ligger på et stra'tegLSk vlgt gt sted på den rute, der forb n-der Egypten rned Syrien og Babylon. Dener omtalt adsk llige gange såvel i kongel -

ge indskriptioner som r antikke ark versom dem, der er blevet gravet ud vedMari iSyrien og Tel el-Amarna i EgyptenStedet b ev først udgravet af et hold un-der ledelse af Yigal Yadin for Det hebra s-ke Unlversitet Jerusalem og the lsraelExplorai on Soc ety. Disse udgravningervar de største, der nogensrnde er gennemfØrt i lsrael.

Yadins udgravningerYiga Yadins udgravninger iHazor afdæk-kede mere end 20 lag, der deekker enperiode fra den tidlige broncealder til denhe lenistiske tid. Forsvarsværker, temp er,

beboelseshuse, grave og et væld af for-skellige ting: kanaanæiske, jsraelitiske,

cypriotiske, mycenæiske og egyptiskeblev bragt for lyset. Det viste s g, at mensakropo isen var beboet uafbrudt i heleden periode, stedet har eks steret, varden nedre by kun beboet i det 2. årtusindf.Kr., d.v.s. kun i me lem og sen broncealder. lsiutn ngen af den sene broncealderblev hele stedet, både akropolisen ogden nedre by, ødelagt af en voldsombrand, som Yadin daterer trl slutn ngen afdet 13. århundrede f Kr Han mene( atbrandlaget siammer fra israeltterne, derunder Josuas' ledelse totalt Ødelagdebyen, iordi Hazor på den tid var "alle d s-se kongerigers hovedstad" (Josva 1 1,10).

Udgravnlngerne 11968Udgravningerne i Hazor blev genoptagetaf Yadin i 1968, denne gang im ndre må'estok end sidst. Udgravnrngerne blevhovedsagelig begrænset ti akropolrsen I

område A mldt på akropo isen, som varblevet gravet ud allerede i 50 erne, b evudgravningen udvidet mod vest for at afdække et kanaanæisk tempel, hvrs ind-gang man havde bemærket allerede vedtidligere udgravninger. Man håbede, attemplet blandt andet ville indeho de by'ens arkiver, men det håb blev ikke op-lyldt. Et andet område, der b ev afdækketr 968 var område L på den sydlige skrå

ning, hvor et væld gt vandsystern fra rs

raelitisk kongetid blev afdækket.

Det bibelske Hazorlr,lens man bearbejdede fundene lra 50-erne og 60 erne t I oifentliggørelse, blevdet klart, ai man meget hårdt trængte tilyderligere inlormationet Nye data og benytlelsen af redskaber og viden, der erkornmet tll siden 60-erne, vil sætte ark€e-oloqer istand tjl - håber man da på nyat arbejde med spørgsmål som de lØlgende:

Hvordan var den assyriske beboelsepå Hazor, efter at byen i 732 f.Kr. bleverobret af assyrerne under Tiglat Pieserlll? Hvordan var livet iHazor i det 9. årh.i.Kr., særligt iden store bygherre Akabstid og under de konget der fulgte efterham? Var Hazor i det 10. årh f Kr. virkel gbegrærset trl de1 vesll ge ra.voe afakropo isen, sådan som Yadin konklude-rede? Hvilke bygninger kan evt. t llæggeskong Salomon? Det 12.'l 1 . årh. f Kr. hører til de mest probiematiske per oder i lsraels histor e, set fra et arkæologisk synspunkt. Det er den periode, hvor israelitternes erobring af og bosælteLse i landetfandt sted. Efter yderligere udgravningervil vi måske bedre kunne svare påspørqsmå som: Hvem erobrede Hazor?

Hvornår skete det? Var der en tldsperiodemellem Ødelæggelsen af det kanaanæ s-ke Hazor og den lornyede beboelse?Hvilken mater el kultur havde de nye bo-sættere? Hvad er sammenhængen melem det, der skete på Ha,/o'ioerne perode, og det, der skete på det vlgtige nabosted. Tel Dan?

Det kanaanæiske HazorHvao argår det {a1aanærshe HazorHvorledes var den kanaanæiske beboese i det 15.- 13. årh. f.Kr.? B ev byen vrrke-ig stadlg svagere, indtil den endelig medeihed b ev overvundet ai dem. der øde-lagde den? Hv lket forhold var der me lernHazor og de omkringiiggende lande pådette tidspunkt?

Og hvad angår melembroncea de-rens Hazor: Hvornår b ev den by, der kor'responderede med N,1ari oq handledemed t n, sØlv, guld og ædelstene, grundlagt? I område A opdagede Yad n allerede i sO-erne et hjørne af den største bygning, der indt I nu er opdaget på HazorDen blev Øjensyn igt bygget i det 17. årh.f.Kr. og blev brugt indti det14. årh. Det erhØjst sandsynligt kongen ai Hazors pa-lads, og det er planen at aldække dennebyqnlnq i de komrnende sæsoner Der ermulighed fot at de kongel ge arkiver fin

des i dette palads. Hvis det lykkes at fin-de dem, vil det være et meget bemærkel-sesvæ'digt'und. Arkrver fra denne peno.de er blevet lundet i adskillige byer i detantikke nærøsten. men det står endnu til-bage at finde et kongeligt arkiv i lsrael.Antagelsen af, at et sådant arkiv virkeligiindes i Hazot underbygges af dokumen-ter sendt fra Hazor og fundet både i Mariog i Tel-el-Amarne, såvel som af dokurnenter fundet i Hazor selv.

Udgravningen i1990Udgravningerne af Hazor blev genopta-get i 1990. De er sponsoreret af Det he-braiske Universitet og lsraels ExplorationSociety i samarbejde med ComplutenceUniversity N,4adrid og Ambassador Colle-qe i Passadena. Professor Amnon BenTor fra Det hebraiske Universitet er lederaf udgravningen.

I 1990 blev arbejdet koncentreret omto områder, begge på akropolisen: områ-de A, hvor der blev arbejdet i so-erne og60-erne, og område M, hvor arbejdet på-begyndtes i 1968 . I de kommende år viludgravningen hovedsageligt foregå i disse område( der vil blive udvidet væsenlrgt. I område A foregrk udgravnrngen i

1990 i et område, der støder op både til"søjlehuset', som Yadin tillagde hans lagVlll lra det 9. årh. f.Kr., og til det "4-værelses hus", som tillægges lag lV-V fra det Lårh. f.Kr Dette område var valgt for atetablere en forbindelse til de tidligere ud-

gravede lag, og for at kontrollere Yadinslag-inddeling. To store bygninger, utvivl-somt offentlige, blev delvist udgravet(resten af bygningerne vil blive udgravet i

år) sammen med en del privatboliger. Alledisse stammer t.a det 8 årh. f.Kr., og vrfandt mindst tre forskellige lag, hvoraf detene endte ien ødelæggende brand. Enstor mængde potteskår blev fundet i alledisse huse. En glasflaske, måske assy-rrs<, er også værd at nævne.

Udgravninger i område M afsløredefortsætlelsen af den solide forsvarsmurlra det 9. årh. LKr. (Yad'ns Llag), hvis rur.ner blev opdaget alierede i 1968. Muren,som løber langs den nordlige kant alakropolisen, og et tilhørende rektangulærttårn blev ødelagt i den persiske tid. Enbygning, der delvist er bygget af megetstore stene, er placeret langs en brolagtgade, der løber mellem bygningen ogbymuren. Hvad denne bygning var ogdens placering i lagene fra det 8.-9. årh.f.Kr. vil blive undersøgt i 1991.

Hazor-udgravningerne involverede i

'1990 ca. 100 mennesker, der hovedsageligt kom fra lsrael, USA og Spanien. Del-tagerne i udgravningen holdt til i dennærliggende by Hazor Ha-Glilit. Udoverat deltage iselve udgravningen deltogstudenler og voluntører iforskellige foredrag om arkæologi og i ture til arkæolo-giske steder og andre interessante ud-flugtsmål iomegnen.

Hazor i GT

Af Sanne Bojesen, København

"Ved den tid vendte Josua om og indtogHazor, og kongen huggede han ned medsværdet; Hazor var nemlig fordum alledisse kongerigers hovedstad ... Alle disse kongsbyer rned deres konger underwang Josua ... Men ingen af de byer,som lå på deres høje, stak lsrael i brand,alene med undtagelse af Hazor; den stakJosua i brand.' (Jos. 11,10-13).

Rygtet om Josua og israelitternes rnd'trængen var kommet Hazors konge, Ja-bin, for øre. Efter indtagelsen af Jeriko ogdrabet på Jerusalems og andre af syd-landets konger, stod det klart, at de ind-trængende stammer måtte stoppes nu -

ellers blev det for sent.Hazors konge, der rådede over en

række byer i det nordiige landområde,sluttede derpå en forsvarsaftale med deøvrige storkonger iområdet, og ifælles-skab beredte de sig til kamp imod Josua.Tilsammen repræsenterede de hele lan-dets nordlige del, strækkende sig fra Dori vest til Jordandalen syd for GenezaretSø i øst og til Hermon og Libanols biergei nord. Af folkeslag nævner GT amorittelperizine( hivitter, hetrtter og nalurlrgvrskanaanæerne.

Det var en enorm hæ( som ventedeisraelitterne ved N,4eroms vande syd forHazor. Helt overraskende blev det Josua,som angreb først - og alliancen, der blevslået på flugt! På tilbageveien knuser Jo-sua Hazor, hugger indbyggerne ned ogsætter ild til byen. På denne måde under-lægges hele landets nordlige del israelit'terne, der nu reelt har indtaget hele Ka-naan med undtagelse af kystsleften.

Hazor var på dette tidspunkt en by afenorme dimensioner sammenlignet medde øvrige byer iKanaan. Nogle forskerehar anslået, at byen ved slutningen afsenbronzealderen (inden ødelæggelsen)havde omkring 40.000 indbyggere. lro-nisk nok må man læse mellem |nierne i

GT for at få et indtryk af Hazors betyd-ning rsamtiden. Men omlalen af Hazor i

Mari-dokumenterne og Amarna-breveneviser, at byen også internationalt var af envis betydning.

Hazor er også omtalt i Dom. 4. Herlo'lælles om Debora, der var oo.rmer i

lsrael, og som førte krig mod Hazors hærfØrer Sisera (han er også omlalt i 1. Sam.12,9). I 1. Kong.9,1sff forlælles om Ha-zors genopbygning under kong Salomonmed landets tidligere indbygqere somhoveriarbejdere (l). Og 2. Kong. 15,29omtaler assyrerkongens indtagelse afHazor (omkring 730 f.Kr.).

Man behøver ikke at se musikernespille eller følge dirigentens bevæ-gelser for at få rigt udbytte ved athøre et godt stykke musik. Men atse musikerne sammen med deresinstrumenter føjer noget særligt tiloplevelsen af musikken. Bibelsk arkæologi er som det at se musikkensudøvere: De bibelske skikkelser ogheendelser får liv og farve.

Afdelingsleder,formand forOrdet og lsrael

lkke lsrael alene - men Bibelordetsammen med lsrael. Så forstår vibegge dele - og Gud' bedre. Så-dan også når vi graver i Guds land.Hvad arkæologien på den mådekan forklare os om Bibelen, hjælperos til bedre at forstå Gud og hansgerninger. Derfor er jeg med i Sel-skab for Bibelsk Arkæologi.

Skal Gravhavenundersøges?Fra fortafteren Poul Hoffmann harredakti on en m odtag et fø lg endeindlæq, hvor Poul Hoffmann slårtil lyd for, at bibeltro, danskearkæo log i -i nteresserede og såskal arbejde med mere utraditio-nelle emner inden for det, der kankaldes bibelsk arkæologi- PoulHoffmann har selv i flere af sine

Did"n o"t'ø.sle repræsentantskabsmø-de i Selskab for Bibelsk Arkæologi harder været nogle ting, jeg har haft lyst til atbringe på bane. Det er glædel gt, at sel'skabet og bladet er kommet så fint frastart, og jeg er helt med på engagementet i udgravningerne i lsrael. Men der erogså nogle opgaver af en lidt anden art,som ieg synes, at SBA burde i det minds-te overveje at gå ind i.

Skulle vi ikke prøve at finde ud af,hvordan det nærmere forholder slg medde foreliggende efterretninger fra middelalderen og rygter fra senere lider om, atman faktisk har været ned i hulen undermoskeen i Hebron og konstateret, at pat-riarkerne og formentlig også deres første,hustruer virkelig ligger der? Hvilken tro-værdighed har rapporterne, og er derevt. fremkommet noget nyt inyeste tid?Har israelerne undersøgt noget siden'1967, og kan man i så fald få noget at vi-de om det, eller er det en "politisk hem-melighed'?

Er der muligvis nogen inden for SBA-ssfære, der kunne tænke sig at gøre enbegyndelse til den egentlige videnskabelige undersØgelse af Gravhaven og densomgrve ser, som for længst burde væreforetaget? Det er jo ikke rigtigt, at det ba-re er et flop at sætte de steder iforbindel,se med Jesu korsfæstelse og opstandel-se. Der er vægtige, saglige grunde til det,men de undersøgelser, der hidtil har været anstillet, har jo været få og overfladiske og næsten altid med propagandistiskeundertoner (de ytringer i spørgsmålet,der kommer ka Gravkirkelilhængere, ernæsten endnu mere propagandistiskemed modsat fortegn). Det er, notabene,kke min mening, at vi skal søge at doku-mentere Gravhave-kompleksets autentici-tet, men det må være væsentligt for alleparter at få en fordomsfri undersøgelse atde mange særdeles bemærkelsesværdi-ge omstændigheder omkring det.

Er der evt. unge (eller ældre) fra SBA,der kunne have lyst at tage på sommerfe-r e I lArarat og rråske øve sig lidt i bje/g-bestigning og i hvert fald ved hiemkoms-ten berette nærmere om, hvordan det på

tuger beskæftiget sig med nogleaf disse emner. Redaktionen vilgerne viderebringe Poul Hofl-manns indlæg vel vidende, at detblandt bibeltro kristne og i SBA erforskellige opfattelser af flere afde emner, indlægget behandler(ligesom der er af ting i andreartikler i TEL).

det seneste sl ler srg med etterfo'sknin-gen af det kæmpevrag, som efter alt atdømme virkelig befinder sig på bjerget?

Har vi folk, der vil engagere sig i ar-bejdet med Kristi ligklæde iToflno, knytletil ved Centro lnternazionale di Sindonologia, følge med iforskningen og rapporte-re om dens udvikling og bidrage til atsprede alle de tåger, som de lejlfunderede og notorisk misvisende kulstof 14 analyser i 1988 har hyllet sagen i?

Hvem vil dykke ned iog skrive i "Tel"og andre steder om hele oopart-problemet, fundene af kulturlevn af forske lig art- tilsyneladende endda hele skibe - ind-lelrede igeologiske lag, som efter unifor-mitarianismens dateringer skulle væremillioner af år gamle, formentlig i virkelig-heden levn af præ-syndf lods-kulturer?

Og hvem vil tage den udfordring op,at uanset hvordan man som helhed for-holder srg lrl lmmanuel Verrkovskys teoriel har han fremdraget en lang rækkeubestridelige fund og lorhold, som serstærkt ud til al nØdvendiggØre en gennemgribende revision af oldtidens krono-logi med helt nye synkroniseringe( ogdermed trukket tæppet væk under en ligeså lang række traditionelle indvendingermod den gammeltestamertlrge historie.skrivning? Osv., osv. - adskilligt merekunne nævnes. Som allerede sagt: Det erselvfølgelig ikke meningen, at der i SBAskal gås propagandistisk til værks mednoget af det. Arbejdet skal gøres med re-spekt for alle ægte videnskabelige kriteri'er. Med streg under ægte.

Jeg er naturligvis opmærksom på, atden blotte beskæftigelse med disse ogl,gnende spørgsmål kan br rge os r mrskredit hos og konflikt med lejre idet ar-kæologiske - og teologiske - establish-ment, hvor selve det at bevæge sig udenfor det konventionelle anses for videnska-beligt diskvalificerende, navnlig når detdrejer sig om opsigtsvækkende bekræf-telser på noget i Bibelen. Men rent udsagt: Hvad angår det os? Det er jo blotden eksistentielle situation, vi i det heleragel står r som brbeltro kr stne. SBA er Ioligefrem pr. definition i konfl kt med disse

En lordumsfri undersøgelse al'Gravha-ven' i Jerusalem er et af de forslag, PoulHoffmann stiller

lejre, stiftet for at imødegå deres amputerede virkelighedsopfaltelse og de ulykke-lige konsekvensel den har haft i forskning og erkendelse. Vi skal lykkeligvis k'ke tækkes noget establjshment, men alene stræbe efter sandheden.

Kort sagti Det forekommer mig, at detat grave i Hazor mm. giver os luft underden ene vinge. Lad os se også at få luftunder den anden. Så er jeg for øvrigt sik-ker Då, at vi også vi lå al fornøden oo-bakning fra alle bibeltro kristne i Danmark.

Hjertelig hilsen Poul Holfmann

larbejde lorlsrael og menigheden

udsendinge ilsraelstøtteproiektermøder og stævnermånedsbladetOrdet og lsraelbogudgivelser

Fra Egypten til JordanAf professor K. A. Kitchen, LiverpoolOversættelse: Krista Andersen

II det 13. årh. f.Kr. va. Egyplens østdeltautuivlsomt stedet, hvor folk mødtes. FaraoRamses lls palads funklede med "skønnebalkoner og strålende haller af lapis ogturkis,' som samtidige forfattere beskriverdet. Der, hører vi, er "de unge i højtids-stemning hver dag, når de med løvgrener hænderne venter på den morgen, hvorFarao ankommer til festen. alle i konkur-rence om at komme til at aflevere deresbegæring fØrst." Rundt om denne splin-ternye by "er markerne frodige med urter,og me orerre smager som honnrng ...dets siloer er fulde af byg, der strækkersig helt op til himlen ... Dets skibe sejlerud og kommer hjem, så der er dagligelorsyninger af mad og andet. Glæden border, ingen siger 'havde jeg dog bare det-te eller hint . Bo der, vær glad, gå om-kring og lad dig aldrig forjage derfra".

Fra overdådig trældom til ørkenlrihedArkæologiske spor af dette store palads,af mangefarvede, glaserede fliser fratronrumrnet, af høje limstenssøjlet, al døt-poster fra huse, der engang trlhørte pnnser, vislrer og andre betydningsfuldemænd, al massive rester af engang storetempler, der nu er spredt fra Tanis i nordtil Bubastis isyd, alle disse ting vidnerom Pi-Ramses' forsvundne rigdomme.

Pi Ramses var delta-hovedstad forRamses ll, den farao, der er nævnt i 2.i\,los. 1,1 1 . I Pi-Ramses var alt godt, hvisman havde en god shlhng, en lin vilja ogfrihed til at nyde livet. Men ikke hvis manvar en hebraisk eller anden slave, dersled i det som bygningsarbejder underen brændende sol og en piskesnert i detrnudrede ler. Og alligevel, da fØrst denstore by var blevet forladt, kunne selvhebræerne iørkenen knurre og længeseher "frskene, vr tik at spise for intet I

Egypten, og agurkerne, vandmelonerne,porrerne, hvidløgene og skalotterne' (4.|V1os.11,5). Denne nostalgiske liste er somet ekko af de egyptiske forfatteres lov-prisning af Pi-Ramses' overflod: "løg ogporrer, salat, granatæbler, oliven, figner,sød vin, røde fisk fra søen".

Herfra llygtede hebræerne under Mo-ses isyd-østlig retning mod Sukkot (påegyptisk Tjeku) langs Wadi Tumilats fers-ke vand oq ud til de "bitre søer'. Der"drev Herren vandet bort med en stærkøstenstorm, der blæste hele natten, oghan gjorde havet til tørt land" (2.N,4os.14,21), så hebræerne kunne krydsehavet, mens vandet skyllede Faraos for-følgende hær væk. Sådanne skift er ople-vet på Egyptens søer også I moderne tid.

6

Sk|Katarina Kloslret ved Ioden af Sinai Bjerg

Endelig lrie istemte hebræerne en Jovsang (2. Mos. 15) en triumf-hymne, etmodslykke til mange sådanne triumthymner til faraonerne. Så bevægede deslg sydpå ad en ørkenvej til Sinai. Det varblevet dem forbudt at tage nordvejen, forat de ikke skulle blive involveret i krig (2.N4os. 13,17). Det kan ikke undre os, da vived, at Egypten på denne tid havde enhel række forter langs nordvejen til Gaza.

Lov og pagt ved SinalLangs den sydvestlige kyst på Sinai lan-dede (som senere også på den sydøstli-ge kyst) iforårsaftener mange vagtler(hvilket de i øvrigt stadig gør). Disse blevet tilskud til hebræernes mad (2.N4os.16,11-13 og 4. lvos. 11,31-34). Dahebræerne drelede ind ilandet mod øst,lulgte de sandsynligvis den frodige oaseWadr Ferran på deres vej mod Sinarbjer-get. Men hvor lå Sinaibjerget? Der er sta-

dig forskellige meninger, men Gebel Ny'u'

sa (ved Skt. Katarina-klosteret) fØrer rnedet hestehoved foran Gebel Serba i popu-laritetsmålingerne.

Hvor mange hebræere stod ved fo-den ai biergel. mens Moses opholdt srg.del høje? 2. lV1os.12,37 skriver "600.000mand til fods foruden kvinder og børn, ogi 4. N,4os. 1'3 og 26 fremkommer der meredetaljerede tal, der kunne angive, at i altca. 2 millioner forlod Egypten. Det er etmeget høit lal, men forskellige spænden-de iænomener kunne anryde, at rnerrngen måske er en anden. Det hebraiskeord for 1000 (Elef) kan også betyde offi-cer elier trænet soldat tll fods eller familie.Forstået på denne måde bliver tallenehelt anderledes. Det samlede antal i 4.lvos. 2,31 på 603650 mand betyder så580 off,cerer rned 23 de'irge'under sig.hver på ca. 50 mand. Alle de andre talkan forstås på samme måde. Resultatet

er da en exodus på ca. 70.000 og ikke 2millione( hvilket bedre passer med Sinaisskiftende befolkningstal (mellem 8.000 og80.000 i nyere tid) og med den af arkæo-loger anslåede befolkning på omkring70.000 i det erobrede Kanaan unde'dommerne nogen tid senere.

På Sinai gav i,4oses det antikke lsraelloven. Men det skete ikke i et vakuum. I

det 13. årh. f.Kr. var den bibelske verdenallerede gennemtrængl af en arv af love,diplomati, skikke og reglei der gik flerehundrede år tilbage. I emner og ivæsenhar loven fra Sinai meget til faelles medlovene fra Hammurabi og andre megetældre lovsamlinger. Det karakteristiske forden bibelske lov er dens vægtlægning påværdien af menneskeliv og ikke kun påmaterielle værdier som i andre love fradet nære østen. Den form, loven fra Sinaifik (og som også gælder de lidt senerelove fra Moab i5. Mos.), svarer til enform, der kun blev brugt i det 14. årh.f.Kr. Det fremgår tydeligt af samtidigetraklater mellem folk og konger. Meningen med al bruge denne fo'rr var at vise,at Herren var lsraels suveræne regent,som lsraels ledere var underlagt og an-svarlige overfor.

HelligdommenVed Sinai blev tjenesten for Herren, folkets konge, organiseret. Et adskilleligtstativ af forgyldte træstave, overdækketmed larvede gardiner udgjorde et trans-

portabeit tempel: Tabernaklet, hvor devigtigste ofre kunne bringes. Ved fremstillingen af denne beskedne helligdom (ca6 x 15 m) kunne N4oses og hans med-hjælpere trække på en velkendt egyptiskteknologi til at lave sådanne forgyldte,sammenfoldeli ge træstrukturel der fr a tørpyramidernes tid var blevet brugt til bådereligiøse og sekulære formå|. Af disse erden mest bemærkelsesværdige den fantastiske guld-overtrukne tronhimmel, derengang tilhørle dronning Hetephe'es(2600 f.Kr.) og nu står på Cairo i.4useum.Fra Moses' egen tid eller lige efter harman ved Timna (ved den vestlige udkantaf Sinai) fundet resterne af en ørken telt-helligdom, som har været brugt af midia'nitterne. Selv dele af dets gule og rødeuldne klæde har man fundet.

cennem Edom og MoabEndelig, etter en hel generations tid,vandrede lsrael gennem de små staterEdom og N,loab, der grænsede op tll Dø-dehavet, og nåede til sidst Jordans slet-ter, hvor Moses tog afsked med dem elterat have iornyet paqten (5. N4os.). Disse tostaters eksistens er blevet bedre bevid-net ved opdagelsen af steder lra den se-ne bronzealder lTransjordanien. For disse stater var lsrael kun 6t af problemerne.lngen mindre end Ramses llhavde belej-ret dem, før lsrael kom så langt.

Længere mod syd, i det nordvestligeArabien, lå midianitternes rige, hvor Mo-

ses' gamle ven Jetro kom fra (2. Mos.1B). Disse lolk arbejdede sammen medegyptere i kobberminerne ved TimnaBåde der, og specielt ved Ourayya i hjertet af Midian, er der fundet meget karakteristisk midianittisk keram k. Glade flgu-rer af strudse og andre ting i rødt, bruntog sort på en cremefarvet baggrund. Ou-rayya havde en muromkranset bebyggel-se og et citadel på en klippe, og ligeledes muromkransede marker med vandingsanlæg og et sæt ovne, hvor denfestliqe keramik blev lavet. Fremover vrlarkæologiske udgravninger i Jordan ogArabien måske kunne fortælle os mereom hebræernes naboer mod syd og øst.

Medianittisk keramik

Rekonstruktion af telthelligdom fra Timna.

ISRAEL * MISSIONtSRAELSiltSStONlsraelsmissionens avis informe-rer om mission blandt jøder oglormidler kendskab til messians-ke jøders vilkår.

Redaktør : Kai KjærHansenAvisen kan rekvireres gratis fra:

Den Danske lsraelsmissionBox 35,6070 ChrlstiansfeldTll. 7 4 56 2233.Giro 3 05 45 00

Dronning Hetepheres' transportablepavilion

A._><Ik---,I__SR.ADIO OG TV

Nørresundby. Ttf. 98 17 31 67.

Så er vort f lotte farvekatalogmed 33 oplevelsesrige rejse-mål lil 22lande udkommet.

Foruden et af snit omlsrael/Egyptens-rejserindeholder kataloget mangespændende rejser til såvelgamle som nye rejsemå|.

Ring efter gratis katalog.

FERIE MED FELIX -FERIE MED INDHOLD

lel Jlzrcel 1990: Efter formtddagens arbejde er der alslapning ved swimmingpoolen.(Folo: Jan Mortensen)

Sidste udkaldKrigen icolfen har haft ndilydelse påp anlægn rger af SBA s deltagelse r

sommerens udgravninger i lsrael. Se skabet havde ellers lagt op til en udvidelse afakt v teterne i år. Ud over igesom i 1990at sende et hold vo untører ti Tel Jizreelvar det planen at sende danske voluntører I Jdg'avnrnge'ne r Ha.ao'. Men krgenl-a.'ået mange tnteresserede ttl at se tt

den an og vente rned tilmeldingen.-Vi håber og regner stadig rned, at vi

kan rejse til lsrael til sommer, siger JanN/ortensen fra SBA's bestyrelse. Men på

grund af krigen har vi udskudt fristen fortilmeldinger. Så der er a tså endnu enchance! lnteresserede bør snarest muligthenvende s g til Jan, også selv om deendnu ikke har besluttet sig endeligt forat tage afsted.Jan kan dagtimerne træffes påtelf.86 16 61 43 (Menighedsfakultetet),eilers på adressen:Rande"rsvel 312,8200 Arhus N.86 23 09 83.

E Ja,IIIIjeg vil gerne være støttemedlem af Selskab for B belsk Arkæologi

Jeg har indbetalt kr. 100,- for 1991 til:giro 7 63 96 43Selskab for Bibelsk ArkæologiGrævlingestien 1728B0 Bagsværd

Navn:

Adrese

(sendes tl Selskab for B belsk ArkæoloOi)

III

TELudgives afSelskab tor B belsk Arkæo oqiGræv ingestien 17, 28B0 Bagsværd,Giro 7 63 96 43

Redaktion:Ole Andersen (ansv. red.)Nicoiai Winther NielsenSanne Bojesen

Tryk:S.M.Olsen. Holbæk

Artikler iTEL dækker kke nØdvendigvis redaktionens eller SBA's syns-pu n kter.

TEL sendes gratis ti al e stØttemedlemmer af Selskab for Bibelsk Arkæologi.

Selskabets bertyrelsercand. teol. Ole Andersen(formand)canal ieol et artNicolai W nther-Nielsen(næstformand oginternationa sekretær)

civ. ing. Ole Frederiksen(kasserer)

stud. teol. Sanne Bolesen

stud. teol. Jan Mortensen(vo untørkontakt)

lssN 0905 - s827