lsrael i Egypten:Fra Josef til Moses,

Professor Kenneth A Kitchen lra LiverpoolUniversitet har til TEL skrevet en tækkea iklet om lsraels historie i lyset afatkæologiske fund. (Foto: NW-N)

Af professor K. A. Kitchen, Liverpool.Oversættelse ved Ellen Wibe Nielsen.

Fortællingen om Josef ( 1. Mos. 37, 39-50)er en al de mest fængslende beretnrngerfra oldtiden. En moden yngling blev solgtfra Kanaan til egyptisk slaveri ca. 1700 f.Kr af sine misundelige ældre brødre.Gennem sine prøvelser opnåede han dogen overvælderde ragl, der satte håm i

stand til at frelse de selvsamme mændog resten al familien fra sulte døden. Fireårhundreder senere, i det 13. årh. f.Kr.,har vi berelningerne om deres efterkom-meres slavearbejde i iaraonernesEgypten. Her dukkede så N,4oses op, enny leder, der skulle føre dem ud afslaveriet.

Fra slave til landels løtstemand.Omkring 1700 f.Kr. ville en ung mandsom Josef, der blev solgt som slave tilEgypten, komme til et sarnfund langsNilens bredder med en blandet befolk-ning, især når han blev tjener (senerehushovmester) hos embedsmandenPotifar. På bagsiden af en papyrus påBrooklyn l',4useum, New York, tra ca. 1730f.K.., blrver der g vel e1 .iste på 79 tle.lereien stor egyptisk husstand. Heraf er 45veslsemitter liqesom Josef. Den indbe-latter en Menahem, en Job, en Aqab(svarer til Jacob) , en Sh prah o.s.v. Nogle

6

Farao udstyrer sin vesir med fint linned og guldkrave

semitter var beskæftiget med praktiskefærdigheder. En gravsten fra denne tid i

Braziliens National N.4useum i Rio deJaneiro nævner en overordnet håndvær-ker,'den asiatiske Dawdi '(d.v.s. David)og en anden ved navn Eper ( svarer tilEpher, Ephron ). Ligesom Josef til sidstkom helt til tops, var der også andre, dergjorde det, idet de blev højt anseteembedsmænd hos Farao. Sådan gik detfor den kongelige segl-overbringer Hur,som vi kender fra utallige skarabæsegl.Men før Josef nåede det høje embede,måtte han en tur i fængsel takket værehans herres sex-hungrende hustru. Denovennævnte papyrus fra BrooklynMuseum var oprindelig en del af denløbende liste over de indsatte fanger i detstore fængsel ved Theben. Den er typiskbureakratisk, idet den anfører hverforbryder i syv kategorier, fra førsteindregistrering til'sagen af slutlet'.

Fremvisning al det kongelige segl

ffi=="Egyptere, semitler og andrc under fremstilling af mursten.

Fangevogtere, Øverste liwagtel kongeli-ge mundskænke og andre, som vi høreromralt 1. Mos. 39-50, har titler, som vikender fra mange inskriptioner i hierogly-fer. Drømmetydning - som førte Josef fraiængselscellen til Faraos hof - var enternme ig udbredt beskæftigelse blandtoldtidens mennesker. De skrev til og medstandardtekstbØger om emnet medklassificering af drømmene og forslag tilb/dninger. På Brittish N4useum omfatlerPapyrus Chester Beatty lll også et sådantværk. Det grupperer systematisk 'gode'og 'då'l.ge' drømme med en 'ælles-overskrift for hver række: 'Hvis en mand t

en drøm ser sig selv kigge på en fornenrblomst: godt - dette betyder lykke'.'Hvis en mand i en drøm ser sig selv slåen krukke istykker med foden: dårligt -dette betyder kampe'.

Dog passede Faraos drømme ikke ind i

tekstbøgerne. Josel søgte derlor hjælpovenfra. Han lortalte, at der ville kommeoverilod og derpå hungersnød, og omhvorledes man kunne lade overilodenafhjælpe hungersnøden - og såledesnåede han stillingen som førstemand.Detalierne omkring hans udnævnelse ertyplsk for sædvanen ved det egyptiskehof: iklædt fint linned, guldkæde ornhalsen og overgivet det kongelige seglsom symbol på myndighed, præcis somvi ser det gengivet på billeder iegyptiskegrave. N,4ange egyptiske malerier ideali-serer Egyptens gyldne afgrøder. Men hvisNilens oversvømmelse var for høj eller detmodsalte, betød det, at hungersnødenbredte sig i landet, som andre scenerviser det.

Josels kar e'e torrsane sandsyrligvistiden ud under det nye, fremmede 15.dynasti af 'Hyksos' konger - vest-semilter som han selv. Han døde 1 10 årgammel, l^vad de'var oeatalderen r

egyptiske øjne. Josef var ikke den enestesemit på den lid, som'balsameret og lagti en kiste't passede slg egyptisk skik ogbrug. Ved Saqqara fandt man en typisk.ektargu æ' k ste, ka det m dlerste flge,tjllavet lor netop en sådan semit ved navnEbed el er Abdu. Da ligel inde i kistenhavde en daggert ved srg forsynet medet andet semittesk navn, Nahman, opståret lille mysterium. Overtog Nahmanafdøde Abdu-s kisie? Eller var dei Abdu,som havde'åel Nahrnans dagge't i sink ste? Det finder vi aldrig ud af.

Lad mil tolk drage ud!Regnet 1a at Jacob slJtlede sig til sinsøn Josef i Egypten, hører vi, at'netop påden dag, da de 430 år var til ende, drogale Herrens hærskarer ud af Egypten'.(2.[,4os.12,41 ).Der skete megel i det tidsrum. Fra 1540f.Kr. (Josef var forlængst død og borte )

var der fra Theben i syd kommet nyekonger af Egypten nordpå, de havdeiorjaget Hyksos og hærgede både rnordog langt nd i Nublen mod syd, hvorvedde grundlagde

'det nye rige'eller det Egyptiske lmperi'um, der strakte sig fra det nordlige Syrientil det nordlige Sudan. Palæstina blev enkannæisk provins iEgypten; mangesemrtter kom til Fgyplen som fanger,handelsfolk eller diplomater og levededer side om side med folk, der ( ligesomhebræerne ) havde overlevet Hyksosherskernes fordrivelse.I det østlige Deltaområde voksedehebræer-familien først til klaner. dernæsttil stamme-grupperinger. Egypterne skarbåde dem og andre af levantisk oprindel'se over en kam som 'asiatere', sommeti-der som (h)apiru, nærmest omstreifere -en betegnelse som omfatter både debibelske hebræere og desuden andrelolk. Efterhånden som de store faraonerpåtog sig større og større bygningspro-jekter ( templer, byer, forsvarsværkero.s.v. ), lik de brug for en stØrre arbejds-styrke til at lave teglsten samt til atudhugge og lransportere sten. Senere i

det 13. årh. f.Kr. satte Sethos log Ram-ses ll nogle af deres egne arbeidere tilimponerende proiekter og bevilligededem forsyninger og hjælpemidler. Menoverfor de fremmede, de havde gjort tiltræ1le, var de mere skånselsløse. Ramsesll beordrede således Viceroy Setau til at'tage trælle fra landet Libyen for at byggeRamses tempel indenfor Amuns domæ-ne'- det nuværende Wadies Sebua

tempel i Nubien. Oppe nordpå, i Memp'his, læser vi om 'Apiru' (arbejdere), somslæber sten til den store port ved Ramsestempel. Så idet kæmpestore forelagendemed at bygge den nye hovedstad Pi-Ramses i det østlige Delta-område,undrer det rkke, al Farao måne udsktveden lokale semittiske befolkning tilteglstenene-'så satle man fogeder overdem til at plage dem med trællearbejde,og de måtte bygge forrådsbyer for Farao.Pitom og Ra amses'. (2.Mos. 1,11). Vedden slags teglstensarbejde blev kvalite'ten af teglstenene bedre ved at blandehalm eller avner i Nil-leret. Vi ser således i

2.Mos.5, da Moses bad Farao om'fri', såhebræerne kunne drage ud for at tilbedeGud, hvorledes den irriterede kongedømte dem til også selv at skaffe halmenog dog sladig udføre hge meget arbejde.Dene afspejler klart arbejdsforholdene I

Egypten idet 13. årh. f.Kr. På papyrusrulle rapporterer en embedsmand medtilfredshed:'Mrt folk tremsltller deresdaglige antal teglsten'. Mens han riversrg r håret, iamrer en anden. 'Der erhverken mænd lil at lave teglslen ellerhalm på disse kanter'. Forskelligeregnskaber over teglsten har overlevet.Ordet 'fri' virkede synligt irriterende påFarao.Det er ikke at undre sig over, når vi læserde optegnelser over egyptiske arbejdere,

Ordet og Israel

I arbejde forlsraelog menigheden

udsendinge i Israelstøtteproiektermøder og stævnermånedsbladetOrdet og lsraelbogudgivelser

Kildevangen B, 8382 HinneruP

86 98 7912

For fremtidens skyld er det vigtigt, atvi i nutiden lærer af fortiden. Detgaelder ikke mindst, når det dreiersig om Bibelen. Arkæologi er envigtig brlk iforsvaret for troen. Mendens resultater er ofte tvetydige ogskal lolkes. Og resultatet afhængeraf tolkningens forudiorståelse.

Af den grund er det afgørende, atder drives arkæologi ud fra Kristus -

troens lo'Josætrrng og med brbelskbasis

Derfor stØtter jeg Selskab lor BibelskArkæologi.

der var beskæftigede på kongegravene i

kongernes dal. lde daglige optegnelserkan man gang på gang læse, at folk er'borte', 'borte', 'borte' fra arbejdet,undertiden ligeså tlt som der står'påarbejde'. Man kan undre sig over,hvorledes de store grave nogensindeblev færdlge (og nogle blev det hellerikke). Endnu rnere fascinerende er demere detal jerede fortegnelser, deropgiver årsagen tll balsamering ellerbegravelse af en afdød ( det, der nusvarer til 'på grund af min tantes begra-velse' ), 'brygger øl med chefen','fød-selsdagsfejring' (tit efterfulgt af endnu enkidag - tømmermænd ? ) eller 'skal of retil deres Gud', ganske som Moses ogisraelitterne. Så intet under at Farao blevophidset.Som vestlig semit i det egyptiske sam-fund og også ved hoffet har i,4oses haftmange kolleger. Fra det 15. til det 12. årh.LKr. tjente mange udlændinge ved hotfetso- mJ4dskænke. Typ,sk er Pe1 Ha,,ori,'Han fra Hazor', en kendt by idet nordlige Kanaan. En anden var Ben-Ozen fraBashan iTrans Jordanien. En af Ramsesll's yngre sønner. S. Montu (som tog sigal vrrgå.dene veo N,4emphis ) gitlede sigmed en kananæisk kvinde, datter af enskibskaptajn, Ben Anath - hvilken roman-lrsk hrstorie har der rkke b'omstret her I

vingårdene eller ved kajerne. Det kanman kun gætte sig til. Vest semilter (ogandre grupper ) har lokalt gjort derestjeneste på alle plan, lige fra hoffet ned tilslaverne. Nogle af dem nedskrev til ogmed små notater med deres egne tidlig-kananæiske skrifttegn, ( via fønikisk )

direkte forløber for vort eget alfabet.Sådan et lille fragment bevarer stadigordene amahot og sigot d.v.s. 'slavinde'og 'strid'- forhåbentlig er der ikke nogendirekte forbindelse mellem ordene ! MenMoses er mere kendt for at føre lsraelsfolk ud af Egypten end for at have boet i

Egypten. I 2. N,losebog er hans bønner tilkongen for folkets befrielse sat ind i

rammen af Egyptens ti plager, derbegynder med en kamp om magi mellemFaraos magere og Moses og Aron. Atforvandle kobraslanger til 'stave'( ved ettryk på deres hals ) er et trick, som erkendt helt op til moderne tid. De første niplager repræsenterer en række naturfæ-nomener, som ikke er ualmindelige i

Nildalen - men her er de af en heltusædvanlig voldsomhed.Således dræbterØde mikroorganismer alle fisk, hvis lig såinficerede frøerne med dødbringendebaciller, derpå myg, fluer og bylder pådyr og mennesker. Hagl ødelagde dentidlige afgrøde, og andet blev overladt tilgræshoppesværme, mens det 'tættemørke' måske har været den berygtedeKhamsin vind, der indtræffer i martsmåned og er helt kompakt af støv så alsigtbarhed forsvinder, så længe den stårpå. Disse plager var baggrunden for denstore redning ved udvandringen alEgypten.

E Ja,jeg vil gerne være støttemedlem af Selskab for Bibelsk Arkæologi

Jeg har indbetalt kr. 100,- for 1991 til:giro 7 63 96 43Selskab for Bibelsk ArkæologiGrævlingestien 172880 Bagsværd

Navn

Adrese:

IIIIIIIIII\

(sendes til Selskab for Bibelsk Arkæologi)

III

Kontakt Felix Rejserhvis det drejer sig om

. Rejse eller ophold i lsrael

. Kibbutz/moshavopholdfra kr. 4305,-

. Ungdomsbillel t/r Tel Aviv kr.3835,-

. Kombinationsbillel lsrael og Cairo,Athen, lstanbul, Nairobiftakt.4240,-

. Voluntørophold på plejehjem i

Jerusalem. Rundrejser,

8, 9, 10, 11, 12 og 15 dage. Besøgsrejser for

volontørforældre m.fl.. Besøgsbilletter fra kr 3195,

Ring og få et godt tilbud

TELudgives afSelskab for Bibelsk ArkæologiGrævlingestien 17, 2880 Bagsværd,Giro 7 63 96 43

Redaklion:Ole Andersen (ansv. red.)Nicolai Winther-NielsenSanne Bojesen

fiyk:S.M.Olsen, Holbæk

Artikler i IFI dækker rkke nødvendrg-vis redaktionens eller SBA's syns-punkter.

TEL sendes gratis til alle støttemed-lemmer af Selskab for Bibelsk Arkæologi.

Selskabet. bclttrreltercand. teol. Ole Andersen(formand)

cand. teol. et art.Nicolai Winther'Nielsen(næstformand oginternational sekretær)

civ. ing. Ole Frederiksen(kasserer)

stud. teol. Sanne Boiesen

stud. teol. Jan Mortensen(voluntørkontakt)

lssN 0905 - 5827