å.,s"

Udgravningen afJizreel begyndt- vi har ikke fundet noget specieltsensationelt. Men vi har fået en godoversigt over høien. Og ieg har entornemmelse af, at når vi ved mere omstedet, kan vibedreforstå den bibelsketekst, der nævner nogle detaljer sombyens port, tårnet osv.

Ordene er David Ussishkin's. Han erprolessor ved Tel Aviv Universitet ogleder af en af sommerens arkæologi-ske nyheder i lsrael: åbningen af TelJizreel-udgravningen.

En vigtig telTel Jizreel er en ruinhøj i det nordligelsrael. I dag ligger her en moderne kib-butz. For 2.800 år siden lå her en by og etkongepalads, hvor blandt andre kongAkab at lsrael holdt til.

Byen lå strategisk godt placeret vedkanten af Samaria-højlandet og den storeJizreel-slette. En afvejenefra sletten op tilNordrigets hovedstad Samaria kunnebeherskes lra Jizreel. Og også en afvejene fra det vigtige Megiddo-pas gikforbi byen.

I mange år har området ligget øde hen.Men i 1987 begyndte den nærliggendekibbutz et bygningsarbeide. Bulldozernestødte hurtigt ind lto gamle murhjørner.Dermed var startskuddet givet til denudgravning, der begyndte denne som-mer_

Danske deltagereUdgravningen foregik fra den 24. juni tilden 3. august. Hovedformålet med detførste års udgravninger var at få et indtrykaf murenes placering og ruinernes om-fang. I alt blev der gravet fem lorskelligesteder på højen.

tJdgravningen ledes af John Woodheadfra Jerusalem og David Ussishkin. Udover professionelle arkæologer deltogvoluntØrer fra 18 forskellige lande- FraDanmark deltog en gruppe på ca.20voluntører.

Danske voluntører graver i område D(Se skitse side 4)

Dette nummer af TEL sætter lokus påsommerens udgravning iTel Jizreel. Påside 3 bringes en række indtryk fradanske voluntører. På side 4-5 findes etinterview med professor Ussishkin og påside 5 en kort artikelom Jizreel iDetgamle Testamente. oa

TelJizreel tigger ved kanten af Jizreel-sletten.

Der har lige fra begyndelsen afkirkens historie lydt røster, der villeforkaste kristendommens historiskeforankring. Som dengang såledesogså i dag må ethvert forsøg på atgøre kristendommen til en frahistorien løsrevet livsf ilosof i imøde-gås med Bibelens egen tale omGud, som Skaberen og Frelserenog dermed som historiens Herre.Jeg ser derfor betydningen afSelskab for Bibelsk Arkæoloqi i

dette perspekliv: at styrke bevidst-heden om kristendommens histori-ske udqanqspunkt og forankring.En stor og vigtig opgave, som jegglæder mig over nu også varetagesfra dansk side.

SBA stiftetE fenben, gu d og ædelstene hører ikke tilde ting, arkæologer finder hver dag. Men

Alan Millard fra Liverpool Universiteth o ld t sti ft elsesd age n s f o re d ra g.

hvis man sarnler de rigdomme, der erblevet fundet i løbet af de sidste hundredeår, bliver det alligevel til enorme skatte.Det var disse skatte, der var emnet forforedraget ved stiftelsen af Selskab forBibelsk Arkæologi den 1. april i år. Fore-draget holdtes af Alan Mi lard lra LiverpoolUniversitet.

SelskabetUd over Alan Ilillards foredrag bØdstiftelsesmØdet også på en præsentationaf SBA's bestyrelse og repræsentant-skab. I spalten ti1 højre for denne artikelbringes en liste over alle bestyrelses- ogrepræsenlantskabsmedlemmer.

Repræsentantskabet er sammensat, sådet dækkeret bredt udsnit at bibeltro deleaf dansk kirkeliv.

Et at SBA's vigtigste mål er at styrkekendskabet til bibelsk arkæologi i Dan-mark. Viden orn arkæologiske lund kanskabe større forståelse for de bibelskeskrifter og gøre bibellæsningen endnumere spændende.

Samtidig rnener SBA, at det er vigtigt, atder også fra bibeltro side arbejdes seriøstmed bibelsk arkæologi.

oa

SBA,s REPRÆSENTANTSKAB

Bestyrelsen:Cand. teol. et art. Ole Andersen(formand og redaktør)Heimdalsvej 67, 1.tv.,3600 Frederikssund47 38 58 58.

Cand. teol. et art.Nicolai Winther-Nielsen(næsttormand og sekretær)Frederiksborgvej 2058,2400 Kbh. NV31 69 79 29.

Lektor, civ. ing. Ole Frederiksen(kasserer)Grævlingestien 17, 2880 Bagsværd42 98 05 60.

Stud. teol. Sanne BojesenNyelandsvei 2B, 2.th., 2000 Kbh. F31 87 2474.

Stud. teol. Jan MortensenRandersvei 3'12, 8200 Aarhus N86 23 09 83.

øvrige repræsentantskabs-medlemmer:Mediesekretær Erik BangUngdomssekretærBirger D. ChrislensenFolkelingsmedlemHenning Lysholm ChristensenRekiamekonsulent Hans EkbergDirektør Hans HansenForfatter Poul HoffmannHøjskolelærerlnger Margrethe Kofod-SvendsenStud. teol. Jens Bruun KofoedLærer Jens Kofoed-NielsenLandssekretær Steen B. KristensenDirektør [.4ogens LarsenStud. teol. Krista Rosenlund LarsenStud. teol. Ole MogensenCand. mag. Eva Ravn MøenbakStud. teol. Vibeke Sode NielsenForstander Olul PaaskeGeneralsekretærlngolf Henoch PedersenAfdelingsleder Samuel RoswallSognepræstJørgen Bækgård ThomsenMF-lærer Carsten VangProgramchet Jakob ZeuthenAdjunkt Peter Øhrstrøm

Med nysgerrighed som drivkraft-Deteren fantastisk oplevelse at stå mednogle potteskår fra jernalderen i hånden.De har været i brug her, mens kong Akabog dronning Jesabel har boet i byen, sigerLars Skibsted Jacobsen.

Lars er fra Nr. Nissum. Han var en af dedanskere, der deltog i sommerens ud-gravninger på Tel Jizreel.

- Jeg l'ar lært en masse om arkæologi.siger han. Jeg har set, hvordan mangraver, hvad man skai lægge mærke til i

jordlagene osv. Bibelens beretninger erblevet spændende på en ny måde for mrg.

NysgerrighedVoluntørernes dagsprogram begyndlemellem kl. 4 og 5 om morgenen. Selvegravearbejdel fortsatte ti middag, hvorvoluntørerne fik fri. Sidst på eftermidda-gen blev der brugt en times tid til at rensede fundne genstande. Det var først ogfremmest potteskår, der skulle vaskes.

De fleste danskere var enige om, atarbejdet var anstrengende. Det synesKrista Rosenlund Larsen også.

-Ja,leg synes, at del var hårdt. Og varmt.Men misforstå mig nu ikke;det er værre atkøre halm ind!

Krista er vokset op i Vestjylland ogstuderer nu teologi iArhus.

- Der er noget fascinerende ved arkæolo-gi, siger hun. Jeg tror, at det har noget atgøre med en basal nysgerrighed. Mansidder og graver i sit lille område, og manved ikke, hvad man finder. Tanken liggerhele tiden i baqhovedet: Hvad er der d6rnede? Det er den nysgerrighed, arkæolo-qien appellerer til.

Solsejl og vanddunke er vigtige redskaber.

FællesskabKrista lægger vaeg't på, at opholdet ikkekun bestod af selve gravearbejdet.

-Det var netop helheden af fællesskab ogarbejde, der gjorde opholdet til en kæm-peoplevelse. Vi havde det dejligt idendanske qruppe, oq det var også spændende at arbejde sammen med voluntørerfra andre lande. Jeg synes, at der var enmeget fin stemning mellem voluntørerne.

Krista arbejdede isærsammen med et parsydafrikanere og nogle svenskere. I altdeltog repræsentanter fra omkring 20forskellige lande i udgravningen.

EDB og gamle stenVoluntørerne rejste til lsrael med megetf orskellig baggrund og forudsætninger.Lars er udlært mekaniker og har sidentaget HF-eksamen. Krista er stud. teol. Entredje volunlør er Niels Erik Jehøj. Hanstuderer datalogi ved Arhus Universitet.Umiddelbart er der et stort spring framoderne computerteknik til 3000 årgamle potteskår. Men Niels Erik synesikke. springet er så stort. Både datalogrog arkæologi drejer sig om at systemati-sere, siger han.

-Jeg har altid syntes, at arkæologivarspændende. Men det er ikke noget.legfør har beskættiget mrg med. Udgravnrn-gen gav mig en større forståelse afarkæologien. Der kom liv idet. lvoresområde fandt vi mange potteskår fra Detgamle Testamentes tid. Det er spænden-de.

- Også fællesskabet med de andre påudgravningen var vældig godt. I det heletaget var hele turen en stor oplevelse.

Næste årUdgravningen på Tel Jizreel fortsætter i

sommeren 1991 . Ti den tid håber Selskabfor Bibelsk Ark€eo ogi at kunne sende etnyt hold danske voluntører af sted.

Detaljerede oplysninger om priser ogandre praktiske ting foreligger endnuikke. Men de vilforhåbentlig kunnebringeS i næste nummer at TEL, derudkommer i december/januar. oa

Den fundne grav renses.

Situation fra område D.

lnterview medprofessor David UssishkinAf Jan Mortensen

David Ussishkin er protessor i arkæologipå Tel Aviv University. Han er 55 år, ogsiden 1955 har hans hovedbeskæftigelse- og hobby - været arkæologi. Somstudent deltog han iadskillige udgravnin-ger, bl.a. Hazor, Masada, Beersheva oghulerne i Judæas ørken. Efter doktorgra-den i 1962 ledte han udgravningen afdødebyen i Silwan, og i 1973 gik han så i

gang på Lakisj- hans hovedbeskæftigel-se indtil nu. Jeg stillede ham noglespørgsmål ien pause under udgravningenpå Tel Jizreel.

- Hvilket mål havde I for den førstesæson?

Vores hovedmålfor den førsle sæson varat få en "smagsprøve" af tellen. Finde udaf, hvordan viskaltakle denne høj;hvordan det er at arrangere en ekspediti-on iJizreel-dalen osv. Og det er sådanset, hvad vi har gjort. Jeg synes, det harværet et meget succesrigt eksperiment.

- Udgravningen foregår i 5 områder aftellen- Hvilke overvejelser ligger til grundfor at vælge netop disse steder?

Vitog de to hjørner, som blev beskadigelaf bulldozere, for d6r var vi på sikkergrund. Det var vores udgångspunkt. Påbasis af parallel-hovedstaden r Samariamå byen have været enten lirkantet ellerrektangulær. Delo hjørner giver osdermed tre sider: den ene side med frontmod nord med udsigten ned over Jizreel-dalen. De tre andre sider havde åbenbarten voldgrav, hakket ud iklippen. Bulldo-zere blotlagde et stykke af den på denøstlige side.

Så da vi havde de to østlige hjØrner(sydøst: område B; oq nordøst: områdeD), var det naturligt at lave to søgegrøfterlængere mod vest, på midten af tellen, forat se, hvor langt byen strækker sig:område A i sydvest og område C i nord-ves't. A og C ligger lige over for hinanden,så hvis vi engang graver imellem dem, harvi en fin lang søgegrøft lværs over tellen.

Og så udgravervijo også korstarerkirken,som hgger på den vestlige side midt i

ruinerne al den moderne arabiske landsby

Zer'in (område E). Der er gjort et godtstykke arbeide med at rense denneskønne kirke. Ved siden al kirken har viogså åbnet et enkelt tell. Sandsynligvisvar der på Akabs tid en lille landsby vednavn Jizreel netop på den vestlige side afhØjen. Hvem ved, måske ligger den her?

- I havde altså nogle spørgsmå\, før I gik igang. Har I fået nogle svar nu, hvor vihargravet i 4 uger?

Vi er på sikrere grund nu. l\,4en del erfaktisk lørst nu, vi begynder at finde noglestrukturer og rum bag ved volden, Iorenten graver vi på volden udenfor - ellerogså kæmper vi med moderne grave ogsenere materiale på toppen indenfor.Først nu begynder vi at nå ned til jernal-dermalerialet. Måske har vi netop fundetet gulv.

I område A landt vi som ventet voldgra-ven, så vi har den nu på'to sider. Udhug-ningen af voldgraven havde to grunde:først al skabe en voldgrav, og dernæst atfå materiale til at lave en vold til støtte formurene indenfor. Vikan se, at deførst harlagt noget brunt jord og oven på d6t småsten gravet ud af voldgraven. Længden aldenne vold er ca. 15-20 m. Vi har fundetden på de to sider- ikke på siden ud modskrænten (område C). Jeg ved ikke, hvadde havde der, men ikke nogen voldgravog heller ikke nogen vold.

-Var område C en skuffelse?

Ja, det område lukker vi nu. Men del viseros dog, a't den nordlige side al tellen ereroderet- Det er nok skuftende, men deterdog et svar. Jeg tror, de't skyldes, atderikke var nogen voldgrav d6r og derforheller ikke nogen vold til at støtte murene,hvorfor meget af kanten i denne sideforsvand't.

Alt i alt må vi sige, at vi nu har tåe't en godlornemmelse af højen.

- Hvilke perioder har vi gravet igennemeller fundet spor af på vej ned gennemlagene?

Højen er i grunden - hvad gælder Detgamle Testamente - en 'et-problems-høj". Vi har måske en tidligere landsby ognoget senere stol, men hovedsagelig harvi kun 6t spørgsmål at arbejde med: Denbelæstede by fra kongetiden i lsrael.Ovenover dette lag er der de senererester, som indtil nu - vi ved rkke hvorlor -er i en sØrgelig lorfatning. Nien vi har altsåen iernalder-tæstning, som - del ved vi

l

- Hvorfor startede I udgravningen af TelJizreel?

Jeg hår altid været interesseret i monu-mental kunst og arkitektur ijernalderen.Og vi ved jo fra Bibelen, at et af lsraelskongers paladser lå i Jizreel. Jeg var herengang med min kone, mens jeg endnuvar student, men på det tidspunkt var derintet at se. Så, for 3-4 år siden, fik manden id6 at lave et museum nær tellen.Nogle bulldozere fjernede en del iord påøstsiden af høien, oq to steder stødte depludselig ind inogle store sten og beska-digede, hvad der viste sig at være tohjørner af en bymur lra kongetiden i lsrael.Men de gjorde dog 6n god ting: de gav oset sted at starte, Uden dem havde vi ikkeværet her i dag.

Etaldisse hjørner blevså blotlagt ien kortredningsudgravning af the Depadment olAntiquilies. Og siden blev British SchoolofArchaeology og vi fraTelAviv enige omat gå i gang. John Woodhead var ogsåmed på Laksisj, og vi arbejder godtsammen.

4

I)

Skitse over området ved Tel Jizreel. Bogstaverne angiver udgravningsområderne.

fra Bibelen - må dateres til det 9. årh. f.Kr.Vi må antage, at den blev ødelagt, daTiglat Pileser d. lll anekterede detleområde i 733. Men vi har alligevel fundeten smule senere materiale fra slutningenal det 8. årh. Så har vi materiale lra denpersiske periode, hellenistisk materiale,romersk, byzantinsk, islamisk, mamme-lukisk osv., helt op til moderne tid.

- Ved vi mere om Akab nu, end vi giordefør?Om Akab og hans kære hustru? Nej, mendu ser den udsigt, han så; du kan se, athan havde et tlot palads; du ser hundeneJra kibbutzen, der sandsynligvis nedstam-mer fra hundene, som åd Jesabelsknogler... Nej, indtil videre ved vi jkkemereom ham. Men jeq harenlornemmel-se af, at når vi ved mere om stedet, kan viforstå den bibelske tekst bedre, meddens detalierede historier, der ogsånævner nogle bestemte steder som f.eks.porten, bytårnet osv.

- Harviellers fundet nogle spændendeting?

Nej, vi har ikke tundet noget sensationelt,men det er også for tidligt. Det er hoved-sageligt {orberedende arbejde, der gørespå tellen nu.

Der er fundet nogle perlekæder i dearabiske grave og t.eks. bunden af enolielampe med et erolisk reliel på, mendet vigtigste er, hvad vilinder på deisraelittiske gulve. Jeg kunne også fintleve uden at tinde Akabs guld f.eks.Selvfølgelig ville jeg være glad for nogleline lund, men jeg er ikke så interesseret i

museumsfund, jeg er mere inleresseret i

den historiske og bibelske sammenhæng.Og det synes jeg går meget finl - mereend fint endda. I Samaria fandt man nogleinskriptioner på potteskår. Man fandtogså nogle fine stykker elfenben. Så hvisviJinder det samme her, er det ikke sådårligt.

- Har I allerede nu planer for næstesæson?Jeg tror, atvinæste sæson vilstarte, hvorvi stoppede nu. Vi har ikke udtØmt de tohjørner - område B og D. Der er nokarbejde der til endnu en sæson. Vi vilgerne have renset området fra muren nedtil og over voldgraven. Og hvis rummeneer lovende, kan vi altid udvide Iidt ddr.

I område A når vi ikke at blive færdige, forder ønsker vi at studere hele stratigrafien,og igen skal vi krydse voldgraven modsyd - vi rører kun lige kanten al den nu.

N4ange basale spørgsmål står åbneendnu: hvorstorer byen? Er den firkanteteller rektangulær? Hvor er porten? Hvorer paladset og bygningerne? Detspringen-de punkt er dog atfinde den fjerde side ogderfor åbnerviet nyt område næste år. Enmulighed består i at skære en ny søge-grøft på den sydlige side længere modvest. En anden muliqhed er at grave i

midten af højen - jeg vil stemme på detsidste alternativ.

Så er der også spørgsmålel, om dereksisterede en landsby herfør Akabs tid -eller om der lå en by ved siden at? Måskekan område E give svar på det.

Endelig er der kirken, hvor jeg håber,udgravningen fortsætter.

- Hvor længe regner I med, at udgravnin-gen fortsætter?

Jeg ved det ikke. Vivil grave næste åromtrent efter samme mønster som i år: boi samme kibbutz; det samme antalfolk;samme periode på 6 uger. Vi har alleredesat nogle foreløbige daloeri 27 /6-2/8. Vier også så småt begyndt at kigge på delølgende 3 sæsoner. Til den tid lår viså se.

- I har en meget kvalificeret stab.

Ja, jeg synes, at vi har en meget godgruppe. Vi er alle kolleger fra udgravnin-gen på Lakrsj. og jeg må også sige. atvoluntØrerne udgør den bedste gruppe,jeg nogen sinde har set ien arkæologiskudgravning. Og så er der folk fra 18forskellige lande. Det er med tilat gøre detspændende.

-Vi har også haft en dansk gruppehernede. Vil I være interesseret i at få endansk gruppe til at komme igen i dekommende sæsoner?Helt sikkert. Den danske gruppe har ydetet godt bidrag, og så er det meget beha-geligefolk. lvlen det er bare en skam, at deikke bliver her hele sæsonen. Del villevære godt for os og godt for dem. Vi vilbyde dem meget velkommen naestesæson - i større antal og en længereperiode.

Ussishkin diskuterer dagens høst af potteskår med voluntører.

Jizreel i GT

Af Sanne Bojesen

I bunden af Jizreeldalen, hvor Kar-mels bjerg ender og Gilboas bjergebegynder, findes endnu ruinerne afden arabiske landsby, der indtil 1948,hvor den blev torladt, bar navnetJizreel. Her findes også resterne af enkirke fra korsfarertiden. I daq ligqerder lidt ves't for højen en kibbutz -Kibbutz Yizreel. Nord for højenstrækker dalen sig mod øst og vest.Øst lor højen rejser Gilboas karakteri-stiske forbjerg sig med det skarpeskel mellem den træbeklædte nordsi-de og den golde sydside. Mod sydfortsætter dalen mod Samariashøjland.

Det var her på Gilboas bjerge, at Saulog Jonatan blev dræbt i kampen modfilistrene omkr. 1000 år f.Kr. De havdesamlet israelitterne ved Jizreel for alkæmpe mod filisterne, men disse varfor stærke, og Saul måtte flygte tilGilboas bjerge, hvor han og mangeandre blev dræbt.

Det åbne spørgsmåler, om der var enby lorud for kongebyen Jizreel. GTantyder dette både i Jos. 19,17-23 ogi Sam. 29-31, hvor beretningen omSauls død og slaget i dalen er hen'tetfra. Desuden fandt vi iår ved enstikprøveundersøgelse potteskår,der repræsenterer perioder helttilbage fra kalkolitisk tid (4000 f.Kr.)og op til idag.

Den by, der altså evt. har været herved kilden, må dog have været afmindre betydning. Den nævnes ikke i

kilderne fra samtiden, og Bibelenomtaler den især i forbindelse med,at Akab og hans sønner valgte at boheriperioder. Det var her, begivenhe-derne omkring Jehus magtovertagel-se og Omri-dynastiets tald i 842 f.Kr.fandt sted (2. Kg. 8,25-9,37).

Afsåvel2. Kong. 10 af kongebøgernei Øvrigt fremgår det, at Samaria varden mest betydningsfulde af de tokongebyer. Her fandtes våbendepo-terne og stridsvognene (2. Kg. 10,2),og selv om Akab står der, at "hanherskede-.. over lsrael i Samaria"(1 . Kg. 16,22). og at han begravedesder (1.K9.22,371. Man kan derforikke udelukke, at kongerne også efterJehus revolte helt indlil 7 22 l.K't., hvotNordriget indtages af assyrerne,boede i Jizreel i perioder. Dette vilarkæologien med tiden kunne belyse.Måske vil den også kunne give svarpå, hvilken rolle Jizreel spillede i

forhold til Samaria, og hvodor lsraelskonger valgte at residere også her.

Patriarkernes verden

At K. A. Kitchen, Liverpool Universitet

I manoe århundreder har Abraham som"troens fader" været det fælles udgangs-punkt for tre al verdens slØrsle levendereligioner: jØdedommen, kristendommenog islam. Derfor er del interessant at setilbage på den verden, som Abåham oghans efterkommere levede i, så vi bedrekan forstå deres liv.

Disse omfattende vandringer hørerhjemme i tiden omkring 2000- 1 700 f.Kr.Kun dn gang er patriarkerne iforbindelsemed international storpolitik- I 1, Mos. 14er Abraham involveret i et sammenstødmellem to internationale alliancer: Fireøstlige konger mod lem oprørske lokalre-genter iTransjordan. Endnu er ingen af

navnene på disse konger fundet i deforskellige, men meget ufuldstændigekilder fra denne periode, men navnene eraf typer, der er kendt fra netop detteområde på denne tid.

Ailiancer mellem forskellige regenteropstod i Mesopotamien først efter omkr.20001.Kr. (Uas fald). Omkr. 1 750 genfore-nede Hammurabi af Babylon Mesopotami-en. så hele området blev styret af tvillinge-

rigerne i Babylon og Assyrien og ikkelængere af by-stater. Men i perioden2000- 1 750 blomstrede alliancerne. Enembedsmand skrev fØlgende til sin herre,kongen af Mari:

"Der er ingen herre, der er stærkest alene.Ti eller femten konger følger Hammurabiaf Babylon, lige så mange følger Rim-Sinaf Larsa, lbal-pi-el af Eshunna og ...Amut-pi-el af Qatna, mens tyve kongerfølger Hammurabi af Yamkhad."

Også mange mindre forbund mellem fire,fem eller seks konger er nævnt - netopsom dem i 1. L4os. 14.

ArkiverneMange oplysninger om denne periodekommer fra de enorme arkiver (20.000lertavler), der er fundet i det store konge-palads (300 rum) i l/ari ved Eutrat.Ligesom den elami'tiske kong Kedorla-omer(1. Mos. 14.1) kunne intervenere i

vesten, læser vi i Mari-arkiverne om enendelØs trafik af udenlandske udsendinge(og underiiden konger) også fra det fjerneElam ved golfen. Bahdilim skriver tilkongen af Mari: "Udsendinge fra Elam ogOatna er kommet hertil undervejs modQatna. Jeg har tilbageholdt dem - skrivog sig, om jeg skal lØslade dem eller ej."Svaret var tilsyneladende positivt, forsenere vender de samme udsendingetilbage fra Qatna i Syrien på vej modElam, og den pligtopfyldende Bahdi-limlorhører sig igen hos sin herre: "Skaljeglade dem passere?"

Vi har tavler, der fortæller om paladsetsforsyninger. BrØd og kager kunne bages i

elegante torme og sØdes med dadler oghonning. Selv isafkØlede drikke harmuligvis været på menuen, for kongen aJ

Karkemish skriver til lvlari: "l Ziranum kanman nu få is islore mængder. Få dinetjenere ddr lil at se efter det... og hvis duikke kan få god vin d6r, så lad mig detvide, og jeg vil sende dig noget god vin atdrikke."

Rekonstruktion af poftanlæggetved Laish (Tel Dan).

Konger og folkI 1 . Nlosebog hører vi, at Abrahams familieflytter fra Ur i det sydlige lvlesopotamien(lrak) mod nordvest til Karan. Der slog endel af familien sig ned, mens Abrahamfortsatte mod sydvest til Kanaan og forenkon tid til Egypten. Han søn lsak slog signed iKanaan. Det samme gjorde hansbarnebarn Jakob, indtil en hungersnødtvang lamilien til Egypten, hvor JakobssØn Josel allerede boede.

A-><E-,r--SR.ADIO OG TV

Nørresundby. Tlf. 98 17 31 67.

MFmphis

Kanaan og EgyptenDet Kanaan, patriarkerne rejste ind i, varpå denne lid (mellem-bronzealderen) etland med små belæstede byer som Laish,Sikem og Jeriko.

Det store podanlæg ved Laish [fel Dan)viser os, hvor omtattende byernes fæst-ningsanlæg var på denne tid. Sikem blevødelagt af Sesostris lll af Egypten omkr.1850 l.Kr. og dukker igen op (sammenmed mange andre byer) omkr. 1800 J.Kr. i

"f orbandelses-teksterne". Disse teksterer en række forbandelser, der blev ned-kaldt aflaraonerne overfolk i Kanaan, dervovede at sætte sig op mod taraosautoritet. I Jeriko har velbevarede graveatsløret lorbløifende detaljer om byensliv: træværk, træ med indlagt ben, ja, selvmadvarer.

Abraharir og Jakob var ikke de enestevandrere, der nåede Egyptens øst-delta i

denne periode. Et berømt billede fraBeni-Hasan fra ca. 1865 LKr. viser os engruppe handlende i mangefarvedeklæder, der bringer øjensalve til Egypten.Deres leder har et godt vestsemitisk"proto-hebraisk" navn: Absharru (sam-menlign med Abra(ha)m). Kvinderne påbilledet hjælper os til at forestille os dentids Sara'er, Flebekka'er og Lea'er.

FamilielivDengang (som undertiden 09så idag)varægtepar kun lykkelige, hvis de havdebørn. I de senere arkiver i havnebyenUgarit i Syrien er der bevaret en fortællingfra denne periode om en kong Keret, derhar mistet sin lamilie og længes efter enarving:

Fuldstændig blev en tamilie udslettet,helt og fuldt dens arving.(Keret's) tårer strømmersom shekel tiljordensom lem-styks-mønter på hans seng.

Abraham havde samme problem. FørstforsØgte han at løse problemet ved atadoptere en Eliezer til arving (1. N4os.15,2). Adoption var ikke ualmindeligt pådennetid. I en juridisk tekst fra Mari læservi: "Yahatti-el er nu søn af Hillalum ogAlitum, han skal dele deres glæder ogsorger. Hvis Hillalum og Alitum siger tilderes søn Yahatti-el: "Du er ikke voressøn", skal de miste hus og ejendom. Oghvis han sigertil dem: "l er ikke min lar ogmor", skal de lade ham barbere og sælge.Hvor mange sønner, Hillalum og Alitumend får, er Yahatti-el deres hovedarving."

Men undertiden kunne en ljenestepige,hvis hustruen var gold, løde mandensbørn, så at sige på fuldmagt. Denne skiker baggrund lor lshmael's fødsel (1. Mos.16). Abraham beder om anerkendelse aIlshmael (1 . Mos. 1 7,18), og senere måhan have Guds direkte belaling, før hankan sende Hagar og lshmael væk, efter atSara har lødt lsak (1 . l\y'os. 21). Denne

periodes love beskyttede nemlig enanden-hustrus og hendes børns ret til atforblive ilamilien. Det kan ses ide kendtelove Jra Hammurabi, paragraf 146: "Hvisen mand gifter sig med en 'tempelkvinde,

og hun giver manden en slavepige, somså løder bØrn - hvis slavepigen kræverligere't med hendes ejerinde på grund afbørnene, så må ejerinden ikke sælgehende-.."

Asiatiske handlende kommer til Egypten(Fra gravkammer i Beni Hassan).

I dette såvel som i andre spørgsmålaf spejler beretningerne om patriarkernesandJærdigt skik og brug på denne tid (ogdele af denne skik og brug blev senereændret). Som den kendte udgraveraf Ur i

Kaldæa, afdøde Sir Leonard Wolley formange år siden sagde til forfatteren aldenne artikel: "Selvlølgelig var Abrahamen virkelig person - se blot på alle hansproblemer med hustruen".

Det er selvlølgelig hel't rigtigt, at viskal høre om de utroliqt spændendeudgravninger og fund i Bjbelensland, oq vi skal hiælpe unqe danske-re til selv al opleve udgravningerne.Sådan vil Selskab tor BibelskArkæologi kunne hjælpe os tildybere BibeFlorståelse og størreBibel-kærlighed.

Det er bare en skam. at det ikkestartede lor 20 år siden!

C. A. Wilson:

ARKÆOLOGIEN OGBIBELENS PÅLIDELIGHED

144 sider, 1982, nu . 2Or-r porto

Rolf W. Jørgensen:

KAMPEN FOR ET FRISTED- den moderne zionisme i gliml

80sider, 1990,kun ...... 40r-+ porto

Kildevangen 8, 8382 Hinnerup

86 98 79 12

Nye fund i DødehavetGideon Hadas, der er medlem af kibbutzEin Gedi, gjorde for nylig helt tilfældigt etspændende fund. Han blev opmærksompå nogle store sten, der på grund af den

lalt blev derfundettre store stenankre. Toaf ankrene havde endnu velbevarederester af fortøiningsrebene. Disse reb-stumper har gjort det muligt at datereankrene ved hiælp af kulstof- 14 metoden.Weizmann-instituttet nåede ved dennemetode frem til, at ankrene er fra det 3.århundrede f.Kr-

Ankrene kan ikke sættes iforbindelsemed nogen bibelsk begivenhed. lvlen Dr.Arie Nissenbaum f ra Weizmann-instituttetmener, at ankrene kan være gået tabt i et

lave vandstand i Det døde Hav var kom-met til syne ca. 50 meter fra kysten.Stenene viste sig at være ankre fraoldtiden.

søslag på Dødehavet i 312 l.Kr. Denganglorsøqte den syriske kong Antigonusforgæves at erobre kontrollen medastaltudvindingen ved Det døde Hav.Usikkerheden ved kulstof-1 4 metodengør en sådan datering mulig.

Det er det høje saltindhold i Dødehavet,der er skyld i, at rebene er så velbevarede.Detteforhold får arkæologer til al håbe påflere spændende fund i Det døde Hav i

Iremtiden.oa

[] JA,jeg vil gerne være støttemedlem af S€lskab for Bibelsk Arkæologi

Jeg har indbetalt kr. 50,- for resten af 1990 til:giro 7 63 96 43Selskab for Bibelsk ArkæologiGrævlingestien 17, 2880 Bagsværd

Navn:

Adresse:

(sendes til Selskab lor Bibelsk Arkæologi)

IIIIIIIIIIII

IIIIIIIIIIII

Kontakt Fellr Relrerhvl. d.t dreje: rlg om. Rejse eller ophold i lsrael. KibbuE/moshavophold

fra kr.4.060,-. Ungdomsbillet Vr Tel Aviv kr.3.590,-. Kombinationsbill€t lsrael og Cairo,

Athen, lstanbul, Nairobifra kr. 4.160,-

. Voluntørophold på plejehism i

Jerusaiom. Rundrejser,

8, 9, 10, 1 1, 12 og 15 dage. Besøgsreiser for

volontørforældre m.fl.. Besøgsbilletter (rute eller charter)

fra kr. 2.198,'

Ring og få et godt tilbud

Et af stenankrene, der er dateret til det 3. årh. f.Kr.

TELudgives afSelskab for Bibelsk ArkæologiGrævlingestien 17,2880 Bagsværd,Giro 7 63 96 43

Redaktlon:Ole Andersen (ansv.red.)Nicolai WintherNielsen

LsyoutWiirtz Design . 31 38 18 42

Tryk:S.M.Olsen, Holbæk

Artikler iTEL dækker ikke nødven-digvis redaktionens eller SBA'ssynspunkter.

TEL sendes gratis til alle støtte-medlemmer af Selskab for BibelskArkæologi.

Selskabots b.atyrelae :cand- leol. Ole Andersen(formand)

cand. teol. et art.Nicolai Winther-Nielsen(næstformand oginternational sekreteer)

civ. ing. Ole Frederiksen(kasserer)

stud. teol. Sanne Bojesen(voluntørkontakt)

stud. ieol. Jan Mortensen

lssN 0905 - 5827