LIÅ KVARTALSMAGASIN OKTOBER 2010 UDGAVE #01 - fra studerende til studerende

#04TEMA:

UNDSKYLD VI RODER

TABULA

#04 HISTORIEN OM STUDIENETHvornår stopper rodet, og kommer det famøse studienet nogensinde til at virke ordentligt? Tabula spørger mændene bag teknikken.

#18 TABULA DRAGER UDVi drager til kursus i udeundervisning og får sid-ste nyt fra vores korrespondenter på udlands-ophold. Vi fortæller om seminariets hemmelige lokale: læsesalen.

...UNDER OMBYGNING

Tabula redaktionenså kan du lige tjekke os ud

Andreas Vind Redaktør94897@viauc.dk

Lene KjærgaardKasserer, Korrektur94761@viauc.dk

Daniel OvergaardSkribent 94085@viauc.dk

Anne HammerKorrektur, Skribent140641@viauc.dk

Anders SchunkSkribent@viauc.dk

Mathias NedergaardTegner94096@viauc.dk

Lykke ElmoseTegner, Skribent139679@viauc.dk

Charlotte SøndergaardTegner94886@viauc.dk

Lars KirkegaardLayout, PR140637@viauc.dk

Penille NielsenPR, Skribent108800@viauc.dk

Kirstine LyaSkribent94986@viauc.dk

Trine JungeSkribent94109@viauc.dk

Agnete B. BendtsenSkribent94930@viauc.dk

Jonas BrincherSkribent94237@viauc.dk

Morten ChristensenSkribent94818@viauc.dk

Dorte KølbækSkribent109215@viauc.dk

Anne Sofie VellingSkribent94037@viauc.dk

Asbjørn BundesenSkribent94758@viauc.dk

Jacob ChristophersenSkribent109318@viauc.dk

Indholds

#04 Undskyld her er rodet - Temaet om studienet#05 Er læreruddannelsen i Århus langhåret? - er du? #06 Fjeldaben i fjordlandskabet - Om et udlandsophold#08 Forandring fryder - Akademiker på prøve#10 Identitet under udvikling - Fortælling om dit eget slot#11 Tabukassen - Tabulas egen brevkasse#12 PR-UDVALG - Mød os på Facebook #13 Musik-kanten - Møder Speak the Kings#14 Farvel til hygge - Mød en DPU-studerende#16 Seminariets skitur - En tur der batter!#18 Udeundervisning - Rammer inde og ude#14 Farvel til hygge - Mød en DPU-studerende#16 Seminariets skitur - En tur der batter!#18 Udeundervisning - Rammer inde og ude#19 Anmeldelse - Skriv en god bacheloropgave#20 Anmeldelse - Min kamp#21 Anmeldelse - I misosuppen#22 Skattejagt på læsesalen - Her den så, læsesalen#23 Og, der blev bygget om - Fryder forandring?#24 Tabulas huskok - Mad med kærlighed

#28

Bagsidebulder

“Nutidens børn er rene tyranner. De siger deres forældre imod, sluger deres mad og tyranniserer deres lærere.” Sokrates

Adresse:VIA - Unervisity College Læreruddannelsen, Århus Trøjborgvej 82 8260 Århus N87 55 30 00 94897@VIAUC.DKFB: TABULA - LIÅ

Oplag:300 stk. 15.10.2010-01.11.2010 samt online tilgængelig

Redaktionen af 20/9-10 er afsluttert den d. 04/10-10

Næste deadline til næste nummer som ud-kommer d. 21/12-10 er d. 05/12-10

Alle er velkommen til at bidrage med stof til bladet. Send materialet til, Andreas Vind - 94897@viauc.dk

Forside:Lars Kirkegaard

#25 Tidsfordriv på nettet- 2 underholdende sites

#26 Prik til prik tegning- Kan du se hvad det er?

Lederen af flokkennu med mere på hjertet

Der er en særlig energi blandt lærerstuderende. Man mærk-er det tydeligt, når man går ned langs gangen i kantinen, hvor meterlange opslagstavler vidner om den ene aktivitet efter den anden. Man mærker det til de fleste fredagsbarer og fester. Man mærker det i kantinekøen. Man mærker det i de-batten om fremtidens folkeskole – tonen er skinger, men energiniveauet fejler ikke noget. Heldigvis.

Man mærkede det til Kick-Off i august. Hal, kantine, græs-plæne, pølsevogn sydede af liv og energi, og ved den efter-følgende evaluering kunne alle udvalg melde markant frem-gang af frivillige. Det var en fantastisk fejring af det unikke studiesociale miljø, der lever på LIA, og succesen er heldigvis kommet for at blive.

Også i Tabula har vi mærket denne særlige energi, der flor-erer. Vi har nærmest fordoblet redaktionen, og aldrig før har så mange ideer og initiativer væltet ud af skabet. Vi håber, du kan mærke en forandring, når du læser bladet. Vi er midt en proces, hvor vi gerne vil forny bladets stil, udseende og linje – deraf temaet ”undskyld vi roder”. Vi afprøver en masse nye ting, og vi vil om kort tid spørge dig, hvad du synes om vores nye ideer, for vi tager faktisk denne fornyelse meget seriøst.

Redaktionen er taget på praktik i dette blad. Underforstået, vi afprøver en masse nye ting, og den røde tråd kan måske være svær at se, men den er et sted derude, og den bliver tydeligere fremover – bare vent og se. I dette blad stiller vi bl.a. skarpt på studienet, udeundervisning og udlandsop-hold. Vi fortæller om DPU, anmelder bøger og giver dig let-tilgængelig underholdning, der forhåbentlig gør spisepausen sjovere.

Velkommen til et nyt Tabula, rigtig god læselyst – og undskyld vi roder.

Af: ANDREAS VIND

Opslag-stavlen

”Pisken eller guleroden”LL og Århus Lærerforen-ing har i samarbejde arrangeret foredrag ved børnepsykolog og kon-sulent Bent Hougaard, d. 25. oktober 18.30 - 21.30 i Trøjborgsalen.

SkiturSeminariets skitur i uge 13 bliver en kæmpe succes. Der er snart udsolgt, så man skal være hurtig, hvis man vil nå at melde sig til.

AdventureraceÅrets adventurerace – arran-geret af idrætsholdene – blev afholdt d. 21. september, og deltagerantallet slog rekord med over 120 deltagere.

JulefestFredag d. 10. december byder Festudvalget op til den tradi-tionsrige julefest. Sæt et kryds i kalenderen og undgå jule-frokoster denne aften.

SportsudvalgetUdvalget, der også kaldes ”FFU”, har masser af arrangementer til idrætsglade studerende. Følg med på deres opslagstavle i kantinen eller deres facebookgruppe – søg under ”Foreningen for Fysisk Ud-foldelse”.

ParaplyenAlle udvalgenes ”moder” – Paraplyen – har i år været i gavehumør. Der er blevet uddelt over 150.000 kr. i støtte til det studiesociale miljø på LIÅ, og aldrig før har der været så mange ak-tive frivillige på stedet.

Seminariets skitur- afholder skibar/fredagsbar d. 15. ok-tober kl. 12.00. Kom og hør nærmere om skituren, der arrangeres for og af dine medstuderende på LIÅ.

#03

Studienet, der er det valgte brugersystem på alle VIAs uddannelser, har fået vold-som kritik fra de studerende den seneste tid. Især er det hastigheden og stabiliteten, der har vist sig at være meget svingende. Vi fangede manden bag det hele og spurgte ham, om man som studerende skal affinde sig med situationen, eller der kommer til at ske ændringer.

Du kender det godt. Det er søndag aften, og du skal lige have uploadet en opgave inden deadline. Studienet er nede, og du kan ikke gøre noget. Din un-derviser må næste dag lægge ører til en undskyldning, som in-gen af jer i og for sig kan være tilfredse med. Problemet var for undertegnede og dennes hold ikke ukendt sidste år, og mange ønskede Studienet et vist sted hen. I år har den allerede været gal igen. Over en længere periode i starten af september var systemet stort set konstant nede. For at få svar på hvorfor Studienet er så tungt at danse med, har vi bedt IT-Udviklingsleder for Studi-enet, René Storgaard Madsen, om en forklaring. Han siger blandt andet, at ” VIAs system udgør et af lan-

dets største installationer og i takt med fusionen/udviklin-gen af VIA, må vi konstatere, at vi er vokset ud af rammerne hurtigere end planlagt. Der er dog foretaget en række æn-dringer i systemerne, således at vi nu forventer at have et normalt fungerende Studienet uden problemer”. Han påpeger, at systemet slet ikke har været gearet til alle de brugere, der har været og er, og siger i den forbindelse at der konstant bliver arbejdet på forbedringer. Han er heller ikke bange for at indrømme, at der bestemt er nok at tage fat på. Nye initia-tiver kommer til at se dagens lys inden længe.

Forbedringer undervejs

Udover at Studienet nu tilsyn-eladende fungerer uden prob-lemer, arbejder man med flere nye tiltag. Blandt andet nævner han, at der inden for kort tid bliver fremsat et projekt om-kring SMS-tjenester. Det vil blandt andet betyde, at de stu-derende vil få mulighed for at modtage SMS´er fra under-visere om eksempelvis aflys-ninger, lokaleændringer og så videre. Herudover afslører han, at en større revision af hele systemet er på vej. Denne Stu-

dienet ”Version 2”, som det in-ternt bliver kaldt, vil i høj grad blive til på baggrund af bidrag fra de studerende, som han håber vil være med til at bygge et nyt system op. Denne nye version vil blive til i begyndelsen af 2011.

Fortsat problemer

Omkring Studienettets frem-tid er René Storgaard Mad-sen ovenud positiv. ”Det er ikke forventningen, at der vil opstå flere performanceproblem-er. De problemstillinger, vi har mødt opstår ikke igen, men da vi har med teknik at gøre, kan det ikke 100% garanteres, at der ikke opstår et eller andet siden hen,” siger han. Det har han ret i.For mens disse ord skrives, er Studienet, 4. oktober 2010, enten nede el-ler ustabilt hele dagen indtil kl. 16.00. Umiddelbart er det svært at bevare optimismen, men alt andet end lige har vores ud-dannelse brug for et stabilt og troværdigt system, man kan bygge sine studieaktiviteter op omkring. Om det sker må frem-tiden vise.

Undskyld her er rodet - Et bilk på Studienet

AF : JACOB CHRISTOPHERSEN

photo: brainleadersandlearners.com

#04

Lad være med at læne dig tilbage og vente på tordensk-jolds soldater. Spid det nega-tive og ugidelige med din skin-nende bajonet, og forbered dig på en fireårig kamp for, at gøre din læreruddannelse til lige præcis den, du har drømt om.

Inden jeg selv, for omtrent tre år siden, startede på seminari-et, havde jeg mange spøjse for-estillinger om, og forventninger til stedet og de mennesker, der gik der. Jeg havde vilde drømme om, at min dagligdag nu ville omforme sig til et mekka af kreative projekter, fysisk ud-foldelse, teater, drama, kunst, kultur, spændende diskussion-er, farverige fester, spontane jamsessions og tusind andre ting. Efter at have gået her i 3 år, som for resten er gået alt for hurtigt, har jeg måtte erkende, at selvom dagligdagen på semi-nariet lejlighedsvis lever på til mine utopiske forestillinger, er der selvfølgelig også helt al-mindelige og rutineprægede dage, uden den store glamour. Og gud ske tak og lov for det. Skulle mine vilde forventninger have holdt stik, var jeg nok også død af stress for længst. Det er nemlig i høj grad de studer-

ende selv, der gennem; initiativ, mod, virkelyst, gode ideer og selvfølgelig de studiesociale råd og udvalg, er ansvarlige for, at livet og dagligdagen på LIAA bliver farverig, fjollet, flippet, foranderlig, forundrende og fantastisk. Så hvis du også har en forestill-ing om dit nye studieliv, der går lidt ud over at møde op til pas-siv undervisning og bagefter gå lige hjem og læse lektier, så lad være med at læne dig tilbage og vente på tordenskjolds sol-dater. Træk i din prægtigste og mest farverige uniform, puds tornysteret af, fyld det med gode ideer og storsind-ede planer, spid det negative og ugidelige med din skinnende bajonet, og forbered dig på en fireårig kamp for, at gøre din læreruddannelse til lige præcis den, du har drømt om.

Så når du for 10. gang brok-ker dig over, at der ikke findes en forening der viser noirfilm fra 40’erne, så stop brokkeri-et, hiv fat i paraplyen, og opret den forening. Når du står der-hjemme og overvejer om dit fastelavnskostume er en tand for vovet eller fjollet, så drop overvejelserne, - vov eller fjol! Når du synes pædagogiktim-erne bliver lidt for trivielle og

ensformige, så tænk lidt ud af boksen næste gang du skal holde oplæg, eller ræk hånden op og foreslå en anden under-visningsform. Når du sidder og drikker fredagsøl i gården og tænker, at det kunne være hyggeligt med lidt guitarspil, så løb fluks op i musiklokalet og hent den spade. Når du lig-ger i sengen og mest har lyst til, at droppe dagens studieso-ciale arrangement til fordel for en ekstra time i kassen, så stå op, mød op og gør dit til, at det hele bliver lidt federe. Og når du læser denne artikel og tænker, at det dog er den værste om-gang langhåret prætentiøst sludder du længe har læst, så meld dig under Tabulas faner og forkæl dine medstuderende med en velskrevet artikel eller et kløgtigt debatindlæg.

Kort sagt. Det er dig og mig, der langt hen af vejen, styrer løjerne på seminariet, og der er virkelig få ting, man som stu-derende, ikke kan få indflydelse på. Så gør dig selv og dine med-studerende en tjeneste ved at deltage i kampen for skabe Århus’ bedste studiemiljø, og lad os sammen gøre seminariet lige så langhåret, som det pas-ser os hver især.

Er læreruddannelsen i Århus langhåret?

JONAS BRINCHER NIELSEN

photo: sxc.hu - porahphoto: brainleadersandlearners.com

#05

”Sogndal er det mest fantas-tiske sted”. Et par studer-ende sagde det nærmest i kor på den internationale dag for næsten to år siden – de solgte varen godt, og jeg ved nu, at jeg ikke købte nogen vildkat i en kaffesæk. Velkommen til et indblik i en glad udvekslingss-tudents liv i Norge.

En flække af liv

7000 indbyggere – heraf 2500 studerende. Landsby eller jeg skulle vel hellere sige landlig flække. Sogndal er et lokalsam-fund med fjeld og fjord i ba-ghaven. Kollegiet Studenthei-men er fra august blevet mit nye hjem – her bor jeg sammen med 80 nordmænd, der alle el-sker fester og synes mindre godt om rengøring og lektielæs-ning. Til gengæld er de søde og smilende og har en ganske udmærket musiksmag (hvilket jo er meget elskværdigt, når væggene ikke er lydisolerede). Fem minutters gang fører mig til centrum, hvor der er en park,

enkelte butikker og det fantas-tiske studenthus Meieritet. Her mødes studerende til fester og arrangementer alle ugens syv dage – et dejligt sted. Cam-pus er nybygget og meget in-dbydende og ligger også kun få hundrede meter fra, hvor jeg bor. Her har jeg undervisning, når den da ikke foregår under åben himmel, som den heldigvis ofte gør. Jeg læser friluftsliv på gletcher og fjell, naturkend-skab og friluftslivspædagogik, som er en del af fagene på an-det år af bachelorgraden i fri-luftsliv.

Glade studiedage

Vi er 19 i klassen – alle friluft-slivsentusiaster, der elsker at være aktive udendørs. Dette efterår har vi været meget på tur bl.a. kanotur (3 døgn), højfjeldstur (5 døgn), gletcher-tur (5 døgn) og en del dagsture, hvor vi har fundet svampe og planter, set på landskabsformer og meget andet. I mandags af-sluttede vi første del af semes-

teret med en fem timers skrift-lig eksamen uden hjælpemidler. Jeg nød eksamensstemningen og kunne grine lidt af den nor-ske afslappede kultur, selv når det gælder eksamen. Her må man gerne blive lukket ind 3 minutter efter eksamensstart, hvis man har sovet over sig, og lærerne havde ikke lige fået in-formeret os om, at det i år var muligt at få spørgsmål i zoologi, så alle sad måbende og kiggede på hinanden, da der kom et spørgsmål i lige netop dét. I den kommende uge venter der os et tre dages praksisfor-løb på en skole i nærheden. Her skal vi lave en masse udeskole-undervisning med elever i 1.-7. klasse, hvilket jeg glæder mig meget til. Det er virkelig rele-vant i en dansk skolesammen-hæng, så jeg håber, jeg får en masse ud af forløbet, som jeg kan trække på senere.

I forhold til mine to ugers prak-tik skal jeg undervise på folke-højskolen i Sogndal. Det bliver

Fjeldaben i fjordlandskabet- en kommende lærer samler guld til sin rygsæk

AF: AGNETE BYRIEL BENDTSEN

#06

en kæmpe udfordring at stå for undervisningen af en flok 17-19 årige nordmænd, men jeg glæder mig og føler det som et privilegium at blive kastet ud i en sådan opgave.

Socialt fritidsliv

Jeg har haft en dejlig start som den nye pige i klassen på mit studie. Man kommer meget tæt på hinanden, når man er sammen flere dage i træk på turene, og det gør, at jeg føler, jeg har kendt disse folk meget længere end de 9 uger, jeg har været her. Klassen er social, og der arrangeres både fester, fil-maftener og ture, når vi har fri.Sogndal bugner af fritidstil-bud, så man behøver ikke være bange for at kede sig. Jeg går til volleyball to gange i ugen og benytter mig deru-dover af det helt fantastiske landskab, vi er omgivet af her. I den forløbne uge har jeg besteget tre forskellige fjelde – alle klædt i de smukkeste eft-erårsfarver og det skønneste

solskin. At rejse til Norge med en tom kalender har været en rigtig sundt. Pludselig er der ikke naturligt plottet alt muligt ind, men man må selv gøre en indsats for at skabe sig et spændende, aktivt liv.

Den første uge jeg var her, del-tog jeg i et norsk sprogkur-sus for alle internationale. Her mødte jeg dejlige mennesk-er fra Holland, Tyskland, USA, Zambia og Polen, som nu er en del af mit netværk her. Det er skønt at kende nogen, der også bare er her i en kort periode og har lyst til at nå så meget så muligt i den korte tid, Norge er vores.

Drag ud og slå drager ihjel

I ugen op til min afrejse fra Danmark var jeg virkelig i tvivl, om jeg nu havde taget den rigtige beslutning om at rejse ud. Hvorfor egentlig tage væk fra læreruddannelsen, når jeg er så glad for min klasse, mine fag og det sociale liv på LIÅ? Svarene er mange, men det allermest rammende er: ”Fordi alting får et nyt perspektiv”. Jeg har fået en kæmpe øjenåbner

ved at tage ud. At se, hvordan et andet land driver skole, lever kulturmæssigt og anskuer ver-den, er en helt særlig oplevelse. Og så er jeg endda i Norge, hvis folk jo på mange måder synes at ligne det danske.

Også mit syn på LIÅ har æn-dret sig. Der er så meget, man kan være utilfreds med, men der er også bare så mange ting at glæde sig over f.eks. et fan-tastisk studiemiljø og mange engagerede undervisere. Sidst men ikke mindst har jeg ople-vet mig selv på nye måder, fly-ttet grænser, lært norsk, fun-det ud af, hvor dejligt er liv jeg har hjemme i Danmark og ikke at forglemme fået masser af inspiration til og mod på min vi-dere uddannelse til lærer. Og så er der jo helt unikke muligheder i at få kontakter i et land som Norge - kommende ferier og lejrskoler, pennevenneklasser til ens kommende klasser, job-muligheder osv..

Ens rygsæk bliver tung, men det er heldigvis guldklumperne, der vejer. Jeg har kun tilbage at sige: ”Drag ud”.

- en kommende lærer samler guld til sin rygsæk

“Ens rygsæk bliver tung, men det er heldigvis guldklumperne, der vejer. Jeg har kun tilbage at sige: ”Drag ud”.

#07

Jeg har af mange omgange plæderet, at læreruddannelsen på ingen måder må akademise-res. I den tro, at det vil skade en ellers god uddannelse. Tænk om lærerstuderende skulle blive taget gidsler til forelæsninger, hvor det eneste, der kom ud af munden på den Tollundsmands-lignende professor, var teor-etisk støv. Hvor det eneste de studerende skulle var at lytte, tage noter, lytte, tage noter. Hvor de studerende ikke fik lov til at synes eller mene. Nej, sagde jeg førhen. Nej!... den dag læreruddannelsen akademis-eres opgiver vi vores værdier. Jeg tror, jeg tog fejl.

Sagen er den, at jeg pr. 20. au-gust 2010 blev svensk akade-miker. Jeg er rejst til Linnéu-niversitetet i Växjö, hvor jeg tilbringer hverdagen i arvefjen-dens varme og gode favn. Jeg har det godt her. Jeg udvikler mig i samspil med 500 andre internationale studerende fra hele verden og 15.000 blonde, sky og snusindtagende sven-skere. På alle måder har det været berigende at komme ud af den boble, der hedder LIÅ (selv om det er en fantastisk boble). Nye perspektiver, kul-turel indsigt og erfaringer - eksempelvis, er det en ekstrem dum idé at betvivle formand

Mao’s bedrifter i kinesernes nærvær (helt tåbeligt blev det, da jeg påstod han var skyld i et nævneværdigt antal mennesk-ers død). Men ikke kun på dette plan får jeg aha-oplevelser, nej, den akademiske verden har vir-kelig givet mig stof til efter-tanke. Lad mig starte med fagenes kvalitet. Jeg er mildest talt overrasket over, hvor spæn-dende og lærerig en forelæs-ning kan være. Forelæserens formidling er selvfølgelig al-tafgørende, men det kan vi vist også nikke genkendende til på seminariet, hvor jeg bl.a. har hørt studerende brokke sig over, at en bestemt lærers stemmelege forringede under-visningens kvalitet. Til forelæs-ningerne sidder vi ca. 70 stu-derende, hvilket er noget nært tredobbelt så mange, som ved lektionerne på LIÅ. Mit argument imod en akad-emisering var bl.a. dette mas-sive antal studerende, der ikke Forandring fryder

- En lærerstuderende bliver akademiker på prøveAF: KIRSTINE LYA

ville give rum til den enkelte studerende. Som lærerstuder-ende er det vigtigt, at du kon-stant diskuterer, evaluerer og funderer over relevante prob-lemstillinger i samspil med din lærer og dine medstuderende. Det er selve essensen af lære-ruddannelsen. Er dette over-hovedet muligt til en forelæs-ning? Ja og nej. Forelæsningen giver selvfølgelig ikke samme nærvær, men diskussionerne udebliver ikke af den grund. Det gør til gengæld alle de evin-delige personlige anekdoter, syns’ninger og følelser, som jeg personligt synes fylder for meget i undervisningen på LIÅ.

#08

Jeg oplever, at diskussionerne ved forelæsningerne er på et højt niveau, netop, fordi de stu-derende kun siger noget, hvis det er af relevans.

Og trods mit pædagogiske alle-har-noget-vigtigt-at-bidrage-med, så tilstår jeg hermed på skrift, at jeg nyder de person-lige fortællingers udeblivende (selv om jeg ved, de også har en vis relevans for den pæda-gogiske praksis). Endvidere vil jeg også tilføje, at en akade-misering jo ikke kun indeholder forelæsninger. Halvdelen af tiden bruger jeg i et klassev-ærelse, hvor undervisningen afspejler den undervisning, der bliver praktiseret på LIÅ. Men kombinationen af de to un-dervisningsformer er værd at overveje.

En anden ting er eksamensfor-men. Modulerne her på Linnéu-niversitetet er typisk af fem ugers varighed, hvorefter den studerende går til eksamen. Vi bliver altså hver femte uge ”testet” i den viden, vi for-ventes at have tilegnet os i lø-bet af modulet. Fagene er på den måde atomiseret, og jeg befinder mig så at sige kun i et eller to faglige miljø af gan-gen. Min tidligere kritik af dette lød, at det er problematisk, at fagene ikke løbende spiller sammen og udøver kritik af hi-

nanden, som de gør på lære-ruddannelsen. At du som stu-derende ikke danner dig det samlede overblik løbende og i slutningen af året, og forbinder viden fra de forskellige moduler.

Og det kan der være noget om, det mener jeg stadig, men fak-tum er, at mange af os nok des-værre er en flok ansvarsløse studerende, der springer over, hvor gærdet er lavest. Vi ser det ikke som et must, at vi dygtiggør os indenfor alle de forskellige vidensområder, for vi skal trods alt ”kun” op og forsvare et allerede oplyst vi-densområde. Og forstå mig nu ret – jeg er vild med lærersemi-nariets eksamensform, da den virkelig giver den studerende mulighed for, at specialisere sig og fokusere på et specifikt om-råde og forbinde det med andre områder. Jeg mener bare, at denne eksamensform har sine mangler. Min oplevelse er, at alt for mange studerende, rent ud sagt, dovner den hele året, for til sidst at samle et par tråde og gå til eksamen. Hvorimod min oplevelse af eksamensfor-men her på universitetet mo-tiverer de studerende. De stu-derende kommer forberedt, for det er alt for farligt at komme bagud, når de skal til eksamen i løbet af få uger og endvidere ikke har læseferie. Og er det nu i grunden helt grelt med denne

atomisering? Ville danskfaget eksempelvis ikke have godt af, at de studerende eksempel-vis blev ”testet” i de forskel-lige vidensområder indenfor det meget brede faglige felt? Hvor mange af os har egent-lig taget os sammen til at lave alle opgaverne på rodisproget.dk og en gang for alle få styr på grammatikken? Ikke mange tror jeg.

Hermed argumenterer jeg ikke for et endeligt med lære-ruddannelsen, som vi kender den i dag. Jeg bifalder sta-dig seminariets princip om, at være en idealtypisk folkeskole. Men forandring ville fryde, og jeg tror, at hvis vi vil opnå en bedre læreruddannelse, må vi slagte et par hellige køer un-dervejs. Læreruddannelsen kan opnå meget godt af at indgå i et samarbejde med univer-sitetet, hvis det sker på vores præmisser. For læreruddan-nelsen er en lang og gammel tradition, hvilket også betyder, at netop denne institution har den bredeste og mest kom-petente viden, når det gælder om at indrette en fordelagtig uddannelse af lærere. Vi skal ikke nødvendigvis blive en del af universitetskulturen, men nyde godt af deres undervisnings-former og lærerkræfter. Og omvendt. Universitetet er ”sgu ik’ så ring endda”!

“Forelæsningen giver selvfølgelig ikke samme nærvær, men diskussionerne udebliver ikke af den grund.”

#09

Identitet under udviklling

I hver af os eksisterer der en selvreflekterende tankegang omkring vores identitet og personbillede – hvem er jeg og hvem vil jeg gerne være? Man kunne kalde det en slags da-glig renovering af selvet, og byggeplanen er en ustoppelig revurdering af ønsker til dette selv, troen på dets muligheder og håbet om dens bestemte identitet. Det er et projekt, der aldrig vil blive færdigt.

Ifølge sociologen Anthony Gid-dens er identitet udtrykt ved et tankeprojekt, som går ud på at opretholde og revidere fortællingen om os selv. Dette tankeprojekt foregår udeluk-kende i vores eget sind og han-dler om den historie, vi kalder ”mig”. Inden vi fortsætter, lad os da lige se på nogle af disse begre-ber:

Person kommer af det latin-ske ord; Persona, som på an-tikkens teaterscener var den maske som skuespilleren bar og som viste, hvilken rolle han spillede. I dag tænker vi måske vores person som noget mere fastlagt - noget integreret og statisk. Vi er generelt ret sikre på, vi ved, hvem vi er – i hvert fald hvis vi bliver spurgt om det.Ordet identitet kommer af den latinske rod ”idem”, som kan oversættes med ”det samme”. Identitet er altså noget, der forbliver det samme over tid på trods af forandring. Men tager man et nostalgisk tilbageblik i det liv, man indtil videre har le-vet, er det tydeligt præget af forandring. Alting forandrer sig, også os. Derfor må man sande, at identitet er noget af det, der volder os proble-mer i vores byggeprojekt. Den

græske filosof Heraklit sagde netop; ”man kan ikke gå ned i den samme flod to gange” – netop fordi flodens vand er strømmet videre (eller også er man allerede en anden person!).

Til modvægt vil jeg inddrage det franske ordsprog; Plus ca change, plus c’est la même chose ( jo mere det forandr-er sig, desto mere er det den samme ting)

Måske kan man se på de foran-dringer, vi gennemgår i vores liv som en udforskning i, hvad vi altid har været. Som et enormt slot med fløje, sale, spir, kæl-dre, krypter og kamre som vi år efter år udforsker og opd-ager mere og mere af. Netop sådan kan vestfløjen sagtens eksistere på trods af østfløjen og være én del af et enormt slot, selvom ”du” kun kan være

”Livet er ikke et problem, der skal løses, men et mysterium, der skal erfares” c. g. Jung

- Fortællingen om dit eget slotAF: LYKKE FORBECH ELMOSE

#10

et sted af gangen. Et eksem-pel kunne være manden, der ét år studerer økonomi og har store drømme om en Audi TT og næste år sidder til KLM-un-dervisning på VIA UC med tank-er om at være der for 12-årige Bente-brilleabe.

John Locke mente, at en per-son netop var den samme, fordi hans erindringer bandt en-keltøjeblikkene i livet sammen. Fandt man sig selv stående i vestfløjen, var man stadig den samme som man var i østfløjen, fordi man havde erindringer om den lange gang imellem dem. Der er altså ikke tale om to personer. Du er altid én, fordi dine erindringer binder dit liv sammen.Hele det her slot er altså mig. De spindelvævsbehængte kælderrum og de smukke spe-jlsale. Hvert kammer jeg i mit liv har trådt ind i, er en del af den person jeg er, og som sådan kan jeg kun blive rigere med disse uundgåelige foran-dringer. ”Fortællingen” er altså hele oplevelsesforløbet i udfor-skningen af dette slot, som er mig – eller dig, kære læser.

Så herfra kan jeg kun sige; god fornøjelse med at gøre jeres fortælling spændende, medriv-ende og overbevisende og nyd det fantastiske slot i er ved at udforske!

Ordet identitet kommer af den latin-ske rod ”idem”, som kan oversættes med ”det samme”. Identitet er altså noget, der forbliver det samme over tid på trods af forandring.

Tabukassen- Tabulas egen brevkasseMED/AF: PENILLE NIELSEN

I brevkassen kan du stille spørgsmål om alt mellem himmel og jord til vores brevkasse administrator Penille Nielsen, eller en af vores andre medarbejder på redaktionen. Vi har alle vores egen livs-erfaring med som baggrund for besvarelsen, og hvis der er noget vi ikke ved, er vi parat til at undersøge det.

Hvem får svar?

Brevkassen behandler dit spørgsmål inden næste udgave af Tab-ula. I avisen vil der blive vist 3-4 af spørgsmålene, men alle vil få svar via mail.

Da dette er vores første udgave med en brevkasse, har vi valgt på redaktion at stille nogle spørgsmål til os selv, som vi tænker ville være relevante for jer læsere at vide.

1. spørgsmål: Hvem er Penille?

Penille Nielsen er 1. års studerende her på Læreruddannelsen i Århus, hendes 1 valgfag er Dansk og går på hold 10.08. Privat er hun enke og mor til 2 dejlige drenge på henholdsvis 6 og 5 år. De bor i en lejlighed i Randers, hvor de har boet de sidste 5 år.

2. spørgsmål: Hvilke spørgsmål kan man stille? Det er tilladt at spørge om alt imellem himmel og jord. Vi be-grunder vores svar på baggrund af vores egen livserfaring, og ellers undersøger vi selvfølgelig sagen, hvis spørgsmålet kræver det. Hvis man ønsker at være anonym, skriver man bare dette i brevet og ellers er man velkommen til at sende et billede af sig selv med.

3. spørgsmål: Hvor skal jeg aflevere mit spørgsmål?

Spørgsmålene kan sendes til Penille 108800@viauc.dk, eller af-leveres i den snarligt opsatte postkasse ved glaskantinen, eller spørgsmålet kan stilles på vores nye facebook gruppes hjemme-side.

?

#11

Tabula nu med PR-udvalgså vil du altid være informeret!Af: peNILLe NIeLSeN, ANNe hAmmer og LArS KIrKegAArD

Tabula har fået et nyt PR-udvalg, som primært vil stå for at sprede budskabet om bladet. Dette kommer til at ske gennem små events vedr. ud-deling af Tabula og ikke mindst gennem Tabulas facebook.

Her kan du blandt andet, følge med i bladets arbejde, skrive til brevkassen eller deltage i de-batter med andre studerende samt komme med ris og ros til bladet. Vi vil bestræbe os på at der forud for release af Tabula vil komme en videoteaser.

Følg, følg, følg…

Musik-kanten har snakket med bandet Speak the Kings, der har rødder til seminariet gennem trommeslager, Anders Nygaard. Bandet er hårdt-slående og spiller god gedigen rock fra bedste pose. Vi har sn-akket med trommeslager An-ders, og fået præsenteret det rock, som Speak the Kings har brygget på de sidste par år.

Bandet, i dets nuværende kon-stellation, blev samlet i som-meren 2008 omkring guitaris-ten Mads. Mads havde mødt de enkelte medlemmer på diverse efter- og højskoler rundt om i det ganske land. Vi havde aldrig spillet/mødt hi-nanden før Mads fik os samlet, men der var bred enighed om at projektet skulle handle om rockmusik med fokus på den enkeltes kreative frihed.

Hvad? Inspiration…

Radiohead, Queens of the Stone Age, Nick Cave, Kash-mir, Tom Waits, Björk, Eagles of Death Metal, Mugison, Jimi Hendrix, Kaizers Orchestra, Led Zeppelin and many more.Der er altså mange forskel-lige kunstnere og stilarter repræsenteret i vores bagland,

og derfor er det også meget svært at putte os i en gen-rebås. Vi plejer bare at sige vi spiller ROCK!

Vores første demo blev i GAFFA kaldt postrock! Vi kendte slet ikke den genre, så vi var egen-tligt lidt imponerede over at vi kunne spille noget vi ikke anede eksisterede. Det viser vel bare lidt om hvor subjektivt genre betegnelser kan være.

Hvorfor? Meningen…

Jeg synes teksten nedenunder besvarer det spørgsmål ret godt. Vi spiller rockmusik fordi vi synes det er fuckin’ sjovt! Specielt? Nix…

Hvornår? Fremtiden…

Lige nu arbejder vi på at få færdigg jort vores nye EP med 5 numre på, så vi ligger lidt stille på live fronten. Også fordi vi i løbet af sommeren har spillet en hel del koncerter i Århus, så markedet er lidt mættet for tiden. Anders fra festudvalget har dog spurgt os om vi ikke vil spille i loungen til en seminarie fest i løbet af året, så skal vi da nok lige sige til i god tid, så folk kan nå at få fingre i en bil-let. Men vi er selvfølgelig altid på udkig efter nye jobs, hvis folk mangler et band der altid spiller op til fest og ballade...

Har i prøvet musik-kanten?

Der skal man måske lige lytte efter teksten på vores nummer “GangBang” som også vil være at finde på den nye EP. (og muligvis også på myspace osv.)

Musik-kanten møder Speak the Kings

Af: JoNAS thAUDAL JAKobSeN og Jeppe LINDStrøm JeNSeN

www.MySpace.com/SpeakTheKingswww.speakthekings.dk og Facebook (Speak the Kings)

“In it for the Love” af Speak the King’s

It’s an undeniable truththat a man looks enviously good under a stage light.And that is a fact that we do considerwhen we get on stage every night.

It’s not recognitionIt’s not artistic ambitionor the thankful crowd’s applaus

Show us your affectionor show us the doorWe are in it for the love

Hvem? Mennesker…

Anders Nygaard: Trommer

Mads Elming: Guitar og keys

Asbjørn Hvelplund: Vokal og guitar

Jonas Andersen: Bas

#13

Farvel til hygge- goddag til selvdisciplinAf: ANDreAS VIND

Overgangen fra livet på lære-ruddannelsen til et teoretisk universitetsstudie er ud-fordrende. Du står pluselig alene uden for seminariets beskyttende mure, men til gengæld venter masser af fa-glig fordybelse.

”Der er altså en særlig atmos-fære her”, udbryder Anne Kris-tine Yde med et smil, da jeg møder hende i seminariets kan-tine. Lotte har netop smækket døren og lukket kantinen, og den sædvanlige markante duft af madpakker og kaffe domi-nerer lokalet. Alligevel er det tydeligt, at Anne Kristine nyder gensynet med det gamle semi-narium.

Anne Kristine Yde dimitterede for to år siden fra lærerud-dannelsen i Århus, og selvom hun blev færdiguddannet i en tid, hvor der var jobs til alle, og alle skreg lærermangel, så valgte hun at læse videre med det samme på DPU – Danmarks Pædagogiske Universitetskole, Aarhus Universitet. Hun læs-er en kandidat i pædagogisk filosofi.

Anne Kristine var glad for at læse til lærer, men allerede på 2. år fandt hun ud af, at hun ikke skulle være lærer i folkeskolen, og de følgende år på LIÅ bar præg af, at hun vidste, at hun ville videre på DPU.

”Jeg var måske ikke så en-gageret i praktikken som mine medstuderende, men ellers påvirkede det mig ikke, at jeg vidste, at jeg skulle læse vi-dere. Jeg var rigtig glad for lærerstudiet, og jeg var vild med formidlingsaspektet og de pædagogiske fag”, fortæller hun og uddyber, at hun tænker tilbage på lærerstudiet som en god tid, hvor man fik lov til at prøve det hele i et trygt og so-cialt miljø.

Fokusér på de pædagogiske fagAnne Kristine var spændt på kontrasten, da hun var færdig på læreruddannelsen og trådte ind i en helt ny verden – univer-

FAKTA-BOKS:Anne Kristine Yde, Århus, 27 år.Dimitteret fra LIÅ i 2008.

Læser en kandidatgrad i pædagogisk filosofi på DPU i Århus.Forventer at blive færdiguddannet cand.pæd.phil i februar 2011.

Uddannelsen er SU-berettiget. Man optages udelukkende på sit gennemsnit.

Forbered dig på:- faglig fordybelse og stor læsemængde- engelske og tyske primærtekster- udfordringer og mindre hygge

Læs mere på www.dpu.dk

#14

sitetsverdenen. Tiden har dog vist hende, at hun var over-raskende godt klædt på til at starte på universitetet.”Jeg følte mig godt rustet, da jeg startede på DPU – ikke mindst i forhold til mine meds-tuderende fra andre lærerud-dannelser i landet. Jeg havde lavet en masse selvstændige opgaver, skrevet synopser og fået vejledning, og det er vigtige ting at beherske, når man tag-er en universitetsuddannelse,” forklarer hun og understreger, at det helt klart er de pæda-gogiske fag, hun har brugt på DPU. Hun husker linjefagene som meget fagfokuserede, og hun råder alle studerende, der overvejer en kandidatuddan-nelse, til at gøre sig ekstra um-age i de pædagogiske fag, da de giver en god ballast til det videre studium.

Selvom Anne Kristine følte sig rustet til at starte på kandida-tuddannelsen, så var det stadig en stor omvæltning. Hun følte i begyndelsen, at undervisningen på seminariet havde skøjtet på overfladen af størstedelen

af indholdet, og hun følte ikke rigtig, der havde været plads til faglig fordybelse, og dét savnede hun i bagagen, da hun startede på DPU. Det var også en stor omvæltning at komme fra et socialt miljø, hvor fred-agsbaren og alle de sociale ud-valg giver en fantastisk stemn-ing, til universitetsverdenen, hvor forelæsninger og original-tekster stiller krav til ens selv-disciplin.

”Man bliver taget i hånden på læreruddannelsen, og man er pludselig meget alene på universitetet. Skrivestilen, forelæsningerne og opgaverne er markant anderledes, og på UNI lærer man, at en aflever-ingsfrist rent faktisk skal over-holdes. Så vidt jeg husker, var det noget mere slapt på semi-nariet,” fortæller Anne Kristine med et smil.

Den virkelige verden kalderOm et halvt år forventer Anne Kristine at aflevere sit speciale, og så venter en virkelighed, som både er skræmmende og tiltrængt.

”Jeg glæder mig rigtig meget til at komme ud – til at prøve alle teorierne af. DPU har vir-kelig givet plads til fordybelse, men jeg trænger også til at opleve virkeligheden nu. Jeg vil ud og bruge det, jeg kan”.

Hun understreger da også, at man skal have lyst og energi til mere teori og undervisning, hvis man vil læse videre direk-te efter læreruddannelsen, og man skal overveje, om man ikke har brug for at prøve sin ud-dannelse af i virkeligheden, in-den man sætter sig på skole-bænken igen.

Anne Kristine har dog ikke for-trudt sit valg, selvom hun er spændt på at se, hvad frem-tiden bringer hende. Hun drøm-mer om en stilling som projek-tleder i en hjælpeorganisation eller i hvert fald en stilling, hvor hun bruger alt det, hun ved om læring, børn, etik og pædagogik.”Måske jeg engang ender som seminarielærer,” slutter Anne Kristine med et smil om læben, inden hun må hjem til bøgerne og specialet.

“”Jeg glæder mig rigtig meget til at komme ud – til at prøve alle teorierne af.

#15

Seminariets skitur… gå glip af en skitur der batter?

fortryllelse, øl og skiløb

Det starter allerede med at krible i fødderne nu, og tanken om det, får mig til at smile. Jeg har været af sted 2 år i træk og meldte mig til igen i år, lige da jeg så, at turen blev udbudt. Det er en fantastisk tur, om man har stået på ski før eller ej.

Klik klak, klik klak! Skistøvler har aldrig været hverken elegante eller lette at gå i. Så er det ned på de 3 satans djævle. Rød i kinderne af den friske luft, rød på næsen af den varme forårssol og ømme ben – alt sammen et resultat af en hel dag på ski. Man har kun lige stillet skiene ved lejligheden, og så skal man på afterskiing, før man skal hjem og lave aftensmad.

På den korte vej fra ens lej-lighed og hen til stambaren, møder man en masse fra turen, som hilser venligt – om man har snakket med dem før eller ej. Efter et par øl, er lysten til at gå tilbage i lejligheden der ikke rigtig, da alle, man snakker med i baren, er varme og åbne. Nogen dage glemmer man tiden og aftensmaden, og andre dage smutter man hjem efter et par øl, spiser aftensmad, holder fest med naboerne, og tager måske tilbage til baren, eller hen på diskoteket, hvis barerne når at lukke. Næste dag står man op igen, ud og skiløbe tømmermændene væk, lege på skiene, på boardet, i sneen. Nyde man har fri og har givet sig selv lov til at tage en pause fra hverdagens trum-merum.

Uge 13 er en hel uge af fort-ryllelse, udmattelse, beruselse, varme og sne. Skynd jer at meld jer til og få en fantastisk oplev-else!

SEMINARIEGUIDERNE BESVARER FAQ…

- HVOR & HVORNÅR? VALmeINIer/VALLoIre I frANKrIg, 25/3-3/4 2011

- HVAD ER INKLUDERET I DE 3050,-?trANSport & boLIg I 6-8 perS. LeJLIgheDer meD eget KøKKeN & bAD, 7-DAgeS LIftKort tIL 150 Km. pISter SAmt pIcNIc m.m.

- HVAD KOSTER DET HVIS MAN SKAL LEJE UDSTYR? cA. 600 Kr for 7 DAge

- HVAD KOSTER SKISKOLE?3*3 tImer pÅ SKISKoLe KUN for bAttertoUr´S DeLtAgere. mANge NIVeAUer og VeLUDDANNeDe INStrUKtører. cA. 500,-

- NICE, HVORDAN KOMMER JEG MED?SeND NAVN, mAIL & mobIL tIL: skiuge13@gmail.com (førSt-tIL-møLLe!)

SKIBAR D. 15. OKTOBER

SYNES DU OGSÅ EFTERÅRET ER NEDEREN…

… SÅ SES VI TIL SKIBAR I SVEDEREN!

Af: mette eNgberg-SøNDerSKoV, ArrANgør

photo: Lars Kirkegaard

#16

Seminariets skitur… Hvorfor vil man ikke?

Se også Face-gruppen ”Skitur uge 13 til Valm

einier 2011”

DORTE KØLBÆK”Sidste år var en succes, og det sku gerne vare ve’Ski og øl og sol og sne, pak dit grej og lad det ske”

”Nye venner, god stemning, fri leg,hvem skal med på skitur – det skal du og jeg”

Sidste års skitur med Lærerseminariet var fan-tastisk – masser af nye bekendtskaber, sjove dage på ski, fede fester og go stemning. Så kom og vær med. Det skal jeg!

CASPER LAURSENDet skal man simpelthen, fordi man får det fedeste/bedste sammenhold, med dem man bor i lejlighed med.

Man kommer til at lære en masse andre mennesker fra seminariet at kende, andet end dem man lige går i klasse med.

Man har det super sjovt 24/7 i det kolde vinterland, der er gode priser i after-skibaren og så er ski bare noget alle kan stå på:)

THEA LYKKE NIELSENSkituren til Valmeinier var en skøn oplevelse - man lærte folk at kende på en ny måde og turen gav et rigtig godt fællesskab.

Jeg havde selv tænkt lidt med ængstelse på bus-turen, men den føltes fak-tisk overhovedet ikke så lang som den rent faktisk var.

Hele oplevelsen er noget jeg alt i alt vil anbefale til andre.

LEA N. STIDSENMOBIL: 25 21 42 64

METTE SINNBECKMOBIL: 22 25 55 52

TÆNKER DU VALMEINIER BLIR’ FEDEREN…

… SÅ KOM OG VARM OP MED ALLE OS ANDRE I SVEDEREN!

SYNES DU OGSÅ EFTERÅRET ER NEDEREN…

… SÅ SES VI TIL SKIBAR I SVEDEREN!

KAN DU IKKE VENTE MED AT DRØNE NED AF PISTERNE…

… SÅ KOM I SVEDEREN MED RESTEN AF TURISTERNE!

photo: Lars Kirkegaard

#17

Hvad kan rammerne i udeun-dervisningen gøre for begre-ber som inspiration, kreativ-itet og læring? Hvad g jorde rammerne for min oplevelse af udeundervisning? Det var to af de spørgsmål, jeg filosoferede over, da jeg søndag klokken femten, efter en weekend med luft, bål og blæst, stinkende træt smed mig ned i den bløde sofa. Fredagen forinden mød-te jeg op på friluftsgården MATERIA, og tænkte:… Oh my God! Jeg var forstenet over den mark, hvor to store rustne con-tainere, to træ-overdækninger uden mure, sygt mange bålst-eder, skulpturer, stenbunker og hukkeblokke, en barak og et smedjehus, tilfældigt dannede rammerne og forsøgte at af-grænse det ”rum”, der var tiltænkt som kursussted og læringsplads. Jég tænkte bare: Hold kæft noget gammelt lort!

Men som kurset gik, og jeg på ler-workshoppen fordybede mig i at forme elefantskulptur med bind for øjnene, alt imens

jeg kunne høre blæsten, stil-heden og den anden gruppes spadestik til jordovnen, gik det op for mig, hvordan de åbne og tilfældige rammer var med til at skabe fantasi og skærpe mine sanser.

Skærpelse af sanserne

Udeundervisningen handler jo netop om at bringe mennesker ud af den kontekst, de kender, og ind i nye rammer for ska-belse af ny erfaring, fordybelse og inspiration. Så alt imens jeg lod mine hænder udforme leret til en glad elefant med snablen i vejret, forestillede jeg mig inde bag lukkede øjne, hvordan ele-fanten ville overdøve alle lyde med sine sprudlende… trut trut!!

Jeg brugte naturens lyde som inspiration til at lave min skulp-tur. Jeg brugte mine medstu-derendes glædesudbrud til at finde ud af, hvilket humør min elefant var i - alt sammen inspi-ration, som kom fra den energi, som udeundervisning giver.

Konteksten er fri og fantasi-fyldtNår man er ude bliver kontek-sten sat fri. Der er ingen sæd-vanlige klassenormer, struktur-er og uskrevne regler. Der er frit og fantasifyldt. Min verden var på en måde reduceret og forenklet - men samtidig in-spireret af naturens larmende stilhed.

Hver enkelt installation og in-strument på MATERIA havde sin historie. Så selvom pladsen var rodet og uoverskuelig, var det med til at skabe en pir-rende ramme for at gå ud på opdagelse, lade sig inspirere og bruge sin fantasi til at falde ind i historier og lære nyt om mær-kelige dingenoter og apparater.

Ude rammer inde

Mit førstehåndsindtryk om stedet, hvor jeg skulle tilbringe weekenden på kurset, var et helt andet end min holdning til stedet, da jeg forlod det. For efter en weekend ude i den frie luft, havde jeg oplevet, hvordan stedets vidde, tilfældige ram-mer var med til at skabe plads for fordybelse, fantasi, inspira-tion og kreativitet inde i mig.

Udeundervisningen rammer- inde og ude

AF: LENE KJÆRGAARD

#18

FAKTA:- På kurset kunne man i år melde sig til forskellige workshops lige fra svampejagt til kanindræberkursus. Desuden var der deltagelse i GPS-løb, morgenmadlavning, udesidning, faglige oplæg og diverse selv-start ede aktiviteter. - Kurset spænder over faglige betragtninger om udeundervisning i skolen, praktiske tiltag, workshops som eksemplificering og et udpræget socialt element.- Kurset er frivilligt mod en brugerbetaling, og arrangeret af undervisere fra Læreruddannelsen, i samarbe jde med foreningen Copernicus.- Tidsperspektivet spænder over en weekend, samt tre eftermiddage i ugerne optil og efter weekendkurset.- MATERIA ved Randers drives af Peter Knøss. Se mere på www.materia.dk

Anmeldelse- Skriv en god bacheloropgaveAf: trINe JUNge peDerSeN

Sidder du, netop nu, og har alt andet end styr på, hvordan du nogensinde skal få skrevet en 25-35 siders lange bachelorop-gave? Til dette formål vil Tabula gerne anbefale bogen af Bine Nass og Signe Ravn, ”Bach-eloropgaven – en guide til lær-erstuderende”, som kan hjælpe dig med at skrive en god bach-eloropgave.

”Bacheloropgaven – en guide til lærerstuderende” er en spritny udgivelse i ”Seminarie-serien” fra Gyldendal, 2010. De knap 100 sider gør bogen hur-tigt læst, og den egner sig til at blive læst løbende, alt efter hvor i skriveprocessen man be-finder sig.

Den store styrke ved bogen er, at den er bygget op, så den tager dig i hånden gennem hele skriveforløbet fra idé til færdig opgave. De indledende afsnit sporer læseren ind på, hvor-for det overhovedet er vigtigt, og hvorfor man i læreruddan-nelsen har valgt, at bruge tid på en bacheloropgave. Desuden kastes man ud i en gennemgang af bacheloropgaven som genre, herunder en gennemgang af de formelle og uformelle krav der stilles til bacheloropgaven.

I bogen præsenteres man derefter for i alt tre konkrete arbejdsmodeller. En over bach-eloropgavens grundelementer, som efterfølgende kan bru-ges som læserens egen arbe-jdsmodel. Desuden en om hvad det vil sige, at arbejde under ”videnskabelig metode”, samt en kaldet ”kompetencetrap-pen”, som kan være nyttig i forhold til at sikre kvalitet i op-gaven.

Bogen gennemgår derefter systematisk hvert enkelt led i skriveprocessen fra ”Find et emne” over ”Problemformuler-ingen”, ”Empiri”, ”Faglige redsk-aber”, ”Dokumentation” og ”Me-todekritik” – for blot at nævne nogle eksempler, endende ud i et forslag til en konkret ind-holdsfortegnelse for din op-gave. Altså en meget udførlig håndsrækning til dig, der man-gler det forkromede overblik.

Med de knap 100 sider og den stramme struktur, er bogen særdeles overskuelig at komme igennem, og som det fremgår, er det en bog man bør læse og bruge løbende til støtte, alt efter hvor man er henne i sit eget bachelor-forløb. Per-sonligt blev jeg især fanget af

bogens introduktion til feltet ”akademisk skrivning”, hvor det bliver penslet ud, hvad det egentligt vil sige, at arbejde under ”videnskabelig metode”. Det kommer der bud på, fra det overordnede og helt ned på ord og sætningsniveau og med en oversigt over ”Videnskabelig og uvidenskabelige” udsagnsord.

Alt i alt en uundværlig bog til bacheloropgaveskrivningen.

Pris: 168,-

#19

Anmeldelser- Min kamp - Karl Ove Knausgård

AF: ANDERS SCHUNK PEDERSEN

En af Norges måske mest om-diskuterede og iøjnefaldende romanudgivelser der sidste år, udkom dette forår på dansk. Der er tale om ekstremt in-tens hyperrealisme, der i hjemlandet, af familien, bliver omtalt som judaslitteratur og af flere anmeldere udråbes til, ganske enkelt, skøn, skøn skønlitteratur.

Dette er årets bog – ingen tvivl om det! Hvis man bare har ful-gt en lille smule med i diverse mediers dækning af det skøn-litterære marked det sidste halve år, vil man utvivlsomt have stødt på den bemærkelsesvær-dige og foruroligende bogtitel Min Kamp. Bogen er den norske forfatter Karl Ove Knausgårds første del af et seksbindsværk, der tager udgangspunkt i hans eget liv. Min Kamp 1 er en beg-yndelse, man ikke må snyde sig selv for at læse.

Livet er en gamp

Bogen skildrer historien om Karl Ove og hans opvækst i 1970’er-nes Norge, i en familie hvor to brødre, en mor og en far lever et umiddelbart helt almindeligt middelklasseliv. Et liv, ”der som en båd i en sluse langsomt og ufravigeligt løftes op af tiden som jævnt risler ind alle vegne fra” (for at beskrive det med fortællerens egne ord) og et liv, der som alle andre liv rammes af de tragedier, der altid, trods den store sorg de medfører, nådesløst er udsøgt romanstof: Morens fysiske fravær, farens

fravær på alle tænkelige måder, forældrenes skilsmisse og ikke mindst farens afføringsind-hyllede, ildelugtende og pis-plettede drukdød i farmorens totalhærgede hus. ”Livet er en gamp, sagde kællingen, hun kunne ikke sige k.”.

Erindringens to dele

I romanens første del præsen-terer fortælleren sig selv, som den 39-årige Karl Ove Knaus-gård, bosat i Malmø, med tre børn og for anden gang gift. Han ser tilbage på tiden i gym-nasiet. Den tid, hvor det, der fyldte, var vanskelighederne ved at smugle alkohol med til en nytårsfest, begyndende rygn-ing, piger, bumser og rockmusik. Klassiske ungdomsskildring-er på alle måder. I anden del skifter stemningen. Handlingen er rykket ti år frem i tiden og Karl Oves far er død. Her bliver bogen for alvor intens. Ikke i tempo eller handlingsskift – nej, tværtimod stopper vi helt op. Men Karl Oves betragtninger og oplevelser i arbejdet med at skulle rydde op i det hjem, hvor hans far de sidste år har druk-ket sig selv ihjel, er noget af det mest dramatiske og autentiske jeg har læst.

Et liv i seks bind

Knausgård har færdigg jort fjerde og femte bind, som udgives i Norge i denne tid, og sjette bind skal han til at skrive. Hele værket er et ambitiøst erindringsprojekt, hvor Knaus-

gård forsøger at skildre dele af sit liv uhyggeligt tæt. Man kan tale om hyperrealisme, der går så tæt på virkeligheden, at folk (ude i den virkelige verden) kan føle sig udleveret. Selv reak-tionerne ved modtagelsen af værkets første bind vil blive en del af senere bind. Der bliver nådesløst taget af hovedsto-len, og man kan forestille sig, at forfatteren er ved at tømme sit liv fuldstændigt for erindringer og lave dem om til romanstof. Det bliver en fornøjelse at følge Knausgårds selvudlevering, når Min kamp 2 udkommer dette efterår. Efter læsning af første bind tegner det til at blive en virkelig interessant læseoplev-else.

Pris: 349,95

#20

Anmeldelser- I misosuppen

Ryu Murakamis bog I misosup-pen er en skræmmende skil-dring af tre ekstremt blodige døgn i Tokyos sexindhyllede natteliv. Flere gange skammer man sig næsten over at læse videre, og alligevel er bogen læst på en fridag.

Efternavnet Murakami får nok de fleste til at tænke på bogti-tler som Kafka på stranden og Trækopfuglens krønike. Men lad ikke efternavnet lede, forvirre eller lokke – Ryu Murakami er en helt anden læseoplevelse end landsmanden Haruki. Og hvilken læseoplevelse. Det er lang tid siden, at jeg har læst en bog som I misosuppen og følt mig så underholdt.

Sexguide i Tokyo

I Tokyos hektiske natteliv ar-bejder den tyveårige Kenji som guide for udenlandske turister, der er på jagt efter god sprut og billige piger. I dagene før ny-tårsaften bliver Kenji kontaktet af den overvægtige, amerikan-ske forretningsrejsende Frank, der hyrer den unge guide for de sidste tre dage i året. Det er gode penge, og Kenji ac-cepterer. Som i enhver thriller bemærker vi hurtigt, at der er noget helt galt. I Tokyos gader bliver en gymnasiepige og en hjemløs mand brutalt myrdet, og den overvægtige Frank bliv-er gang på gang taget på fast gerning i at lyve om sit foreta-gende i Japan, sin fortid og sine hensigter med natten. Frank bliver ikke mindre mistænke-

lig ved, at han bærer rundt på et bundt pengesedler tilsmud-set med, hvad Kenji fastslår må være, blod.

At skabe mystik

Vi har at gøre med en thrill-er. Ingen tvivl om det. Og den første del af bogen arbejder da også voldsomt med at skabe en stemning af mystik.

Læserens indtryk af Frank bliver konstant påvirket af den ultra-paranoide Kenji, der fra starten er mistænksom. Men som læs-er kan man ikke lade være med at blive en smule utålmodig. Det hele kommer nemlig hurtigt til at virke ret så (gyser/krimi)banalt. Der lægges næsten for meget op til, at ham Frank ikke har rent ris i posen. Der læg-ges faktisk så meget op til det, at man på et tidspunkt synes, at det vil være lige lovligt An-ders And og Bjørne Banden på skattejagt, hvis Frank virkelig er skurken, og hvis Kenji derved havner i misosuppedasen (!!! ja, jeg ved det godt, den var let…). Men det, der virker banalt, bliv-er langsomt en stil. Som i en drøm begynder man at acceptere det, der sker i teksten, og pludselig virker selv det mest absurde indlysende og det mest indlysende ge-nialt. Denne forvandling, hvor man begynder at acceptere, gennemgår både romanens karakterer og romanens læser en udvikling, og efter de første 100 sider kunne jeg ikke stoppe med at læse igen.

Fængslende næseafbrænding I scener, hvor menneskeparter-inger beskrives ekstremt de-taljeret, måtte jeg flere gange spørge mig selv, hvorfor jeg dog sad og læste, hvad jeg læste, og om jeg overhovedet havde lyst til at læse videre. Jeg skammede mig næsten over, hvor opslugt jeg blev af at læse om, hvordan en mand måtte være vidne til, at hans egen næse blev brændt af med en lighter og dryppede som stearin fra hans ansigt. Men det er en af thrillerens styrker, at man skræmmes så meget, at man ikke tør lægge bogen fra sig. I misosuppen skal læses hurtigt og råt. Det er en bog, der skal gøre et voldsomt indtryk og underholde med sin skingrende sindssyge.

Pris: 269,-

#21

AF: ANDERS SCHUNK PEDERSEN

Ryu Murakamis

Skattejagt på læsesalen- Her er den så, læsesalen!

Af: JONAS BRINCHER NIELSEN

Brug den, - og vind fede præmier til kantinen, hvis du går på skattejagt i seminari-ets nye læsesal. Men husk at være stille mens du gør det!

Et evigt tilbagevendende tema og diskussionsemne har både i dagligdagen, på møder og i Tabulas spalter, selv før vi hed Tabula, været den manglende læsesal på LIAA. I fjor besøgte jeg vores nyligt pensionerede rektor Andreas Striib, for at undersøge, om det var noget man fra ledelsens side, var op-mærksom på og tog seriøst. Her refererede Striib til en brugerundersøgelse af stud-ieforholdene på seminariet, og fortalte mig, at præcis denne manglende læsesal lå i top-

pen af listen over ønskede forbedringer af mangler.

Her lidt over et halvt år senere er denne læsesal vokset, fra papirerne med de studerendes tilsagn, i tal og procenter, til en hyggelig og rolig oase øverst i A-bygningen, under de mos-grønne og orange teglsten. Nærmere betegnet A401, som er det gamle håndarbejdsloka-le. Her er god plads, stilhed og god akustik, masser af strøm-stik til computere og godt lys til fordybelse i lærergerningens mange facetter.

Så nu gælder det bare om, at tage den i brug og få skabt en god kultur for at kunne læse i fred på seminariet. Det vil vi i

Tabula selvfølgelig gerne gøre vores til, og har derfor strikket en lille skattejagt sammen, så du har en undskyldning for at gå op og kikke nærmere på fa-ciliteterne, selvom du ikke skal læse. Svar rigtigt på følgende spørgsmål, og deltag i konkur-rencen om 10 stk. madkupon-er og 10 stk. kaffekuponer til seminariets kantine. Vi træk-ker lod blandt de rigtige svar, og afslører vinderen af disse prægtige skatte i næste ud-gave af Tabula. Husk at vise hensyn overfor de studerende, når du drager ud!

God Skattejagt!

Spørgsmål: 1. På vej op af trappen fra A401 indgangen hænger en plakat. Hvilket flag er i nederste venstre hjørne?2. Hvor mange trin er der på trappen op til lokalet?3. Hvor mange stole kan du finde i lokalet?4. Over indgangen, til det lille rum med det ovale bord, hænger et ur. Hvad er mærket på dette ur? (hint: det er ikke Quartz)5. Hvor mange læsepladser er de tre store borde i midten af hovedlokalet inddelt i?6. Hvis du kikker ud af et af de to vinduer i det lille separate lokale, hvilken skole ser du da på din venstre side?7. Kravl op på den lille stige til venstre for hovedlokalets midte. Hvor mange jerntremmer er der på gelæn deret uden for vinduet?8. Find vindeltrappen bagerst i hovedlokalet. Hvis du går ned af den, gennem den lille dør og til højre. Hvor kommer du så hen?9. Hvor mange strømstik med jord (3 huller) er der tilsammen i lokalet?10. Hvilke former har hhv. lokalet og det lille vindue i det mystiske lille rum bagerst i det store lokale?

Mail dine svar til 94237@viauc.dk God jagt!

photo: sxc.hu - lusi

#22

Og, der blev bygget om- fryder forandring?

Af: ASbJørN bUNDeSeN

Udsigten her langt oppe giver ham et sug i mavenHan var blevet ansat som un-derskolelærer. Lærer. Det var snart mere end en menneskeal-der siden, han for første gang var trådt ind i den gamle røde murstensbygning, der med de høje vinduer og små karnap-per så helt majestætisk ud. Det var dengang. Nu så skolen an-derledes ud. Den gamle bygn-ing stod godt nok endnu, men meget var sket i den tid, der var gået. Der var bygget til; der var blevet ændret. Nye tider an-gav nye forhold, der skulle af-spejles i bygningens udseende og brug. Nu lignede den en-gang så majestætiske bygning mere et puslespil fra de sid-ste 50 års ideer, og med den nyeste tilføjelse, en læringss-tilsaula, der mere lignede en af de nye beton-, stål- og glaskolosser fra havnen, kunne det majestætiske ligge på et meget lille sted. I hvert fald hos Læreren.

Vindens susen heroppe lyder højt som bølgernes brusen langt under hamHan havde virket som lærer i lidt over fyrre år. Fyrre år! Det virkede ikke lige så længe, som det lød. Tiden var fløjet afsted, og de mange tusinder af elever, han havde undervist, var nu selv blevet voksne. Ja, en del af dem var sågar blevet lærere, som

ham selv. Han havde nydt at un-dervise. Dengang. Han tænkte ofte på den tid, der var gået, siden han var gået ind af døren første gang. Da han første gang så de 18 hoveder, 36 øjne stirrende forventningsfuldt op imod ham. Det havde givet ham et sug i mellemgulvet – et ’kick’ kaldte de det vist nu om dage. Han havde i hvert fald nydt det.

Luften eller noget andet presser tårer frem i øjneneHan havde nydt det. Det var en sætning, der var gået igennem hans hoved utallige gange de senere år. Han havde set dem komme og set dem gå – de gode tider. De gode elever. De gode kolleger. De gode ledere. De gode tiltag. De dårlige.

Han havde troet, at afsættet var det sværeste. Nu forekom det ham nemtDet var startet i det små. Små ideer der blomstrede op på lærerværelset. Nye ideer. Nogle var gode, men kun gode som ideer. For hvordan kunne Lær-eren implementere dem i sin undervisning? Han havde g jort tingene på sin måde. Sin helt egen måde, som var opstået som et miks af erfaringer, og det han havde lært gennem sine studier. Jo, han havde måske været stædig. Jo, han havde måske været rigid. Men han havde sin integritet. Eller

det troede han, at han havde haft.

Det var næsten lidt for nemtHan havde mærket forandrin-gen andre steder. Det var som om, den måde han blev behan-dlet på forværredes. Som om respekten omkring hans per-son blev slidt. At de mange år havde tæret hans person, som havet tærer på klinten. Han havde ikke været i stand til at dæmme imod det. Som en tidevandsbølge havde alle hans forsvarsværker, de metoder han havde brugt tidligere, for-vitret i tidens løb. Han havde været forsvarsløs. Han var blevet aggressiv som et sid-ste forsøg. Et sidste desperat forsøg på at få ro, få ordet, få tankerne på gled, få læring til at finde sted.

Fortrydelse flyder igennem ham - ikke mod den endelige beslutning – mere mod ham selvSlutteligt var apati det enes-te, han havde. En ligegladhed, der gennemsyrede hele hans væsen, og alt hvad han foretog sig. Han var blevet oversvøm-met, kravene blevet for store, udfordringen for uoverskuelige. Hans identitet var at lære fra sig. Det var hele hans liv – havde været.

Knusende stilhed.

photo: sxc.hu - lusi

#23

Går vejen til en kvindes hjerte gennem hendes mave?

Mad og kærlighed har mange ting til fælles. Udover at være basale menneskelige behov, så er begge dele kilde til megen nydelse og sjov, hvor alle san-ser er i spil. Med mad kommu-nikerer vi også til andre, om vi er glade hedonister på jagt efter det næste foi gras-rush, er sofistikerede veganere, som sværger til raw food, eller er i gang med at brande os selv gennem Løgismoseprodukter og citronmåne. Ikke mindst på første middagsdate er maden en joker, som kan ende med at være enten trumf eller sortep-er.Står du med planer om at in-vitere drømmekvinden på mid-dag, er det aldrig for tidligt at planlægge dette vigtige skridt i jeres forhold. Falder valget på et restaurantbesøg eller en hyggelig middag hjemme hos dig? Her må du tage stilling til, om du vil bruge dine SU-penge til en dyr, men lækker aften på restaurant, hvor du bare kan læne dig tilbage og nyde hende og maden. Eller du hellere vil slå dig løs i køkkenet og give hende en unik oplevelse, som du står

100 % for. Den sidste løsning er naturligvis den optimale, når det drejer sig om kærlighed, for hvilken kvinde vil ikke blive smigret af, at man viser hende den helt personlige omsorg, interesse og forkælelse, som en hjemmelavet middag sig-nalerer? Men, men, men ... denne løsning er ikke uden faldgruber. Den værste faldgrube, du skal undgå, er dårlig planlægning. Dårlig planlægning er ophav til alle middagslidelser: Du er kommet for sent i gang med madlavningen, og når din date ringer på, står du og lugter af mados og stress, mens du pga. tunnelsyn ikke kan være nærværende og give din drøm-mekvinde den opmærksomhed, som hun fortjener. Omvendt kan du også risikere, din mad brænder på, fordi du bliver så optaget af din kvinde, at du glemmer at fokusere på mad-lavningen – og så har du truk-ket nitten. Hverken Just eat el-ler Den Blå Paraply kan redde dig. God planlægning er derimod din ven. Lav alt hvad du kan i forvejen, så du har tid til at koncentrere dig om speci-fikke enkeltheder. Her tænkes på borddækning, oprydning og

rengøring (det sure med det søde). For er der noget, kvinder lægger mærke til, så er det alle de små detaljer, som, du aldrig har troet på, g jorde en forskel. På plussiden kan du til gengæld indkassere point, når du selvs-ikkert og overskudsagtigt by-der hende velkommen med et lille glas og klarer middagen som en leg. Hvis hun tilbyder at hjælpe dig, skal du selvfølgelig ikke afslå, men derimod anvise hende lette og hurtigt lavede småopgaver, som ikke på nogen måde kan opleves ubehagelige. At hakke løg er f.eks. bandlyst. Dels kommer hendes hænder til at lugte i længere tid, og dels er der risiko for, hendes øjne løber i vand og ødelægger hen-des makeup. Det er ligeledes også ganske malplaceret at sige til hende, hun bare kan tage opvasken, når I er færdige med at spise.

Menuen er din signatur til hen-de, hvor du kommunikerer, hvem du er. I kærlighed og god mad gælder alle kneb, men nogle er selvfølgelig mere velvalgte end andre. Alt efter gastronomisk interesse og praktisk erfaring må du vælge, hvad du vil ser-

Mad med kærlighed- Tabulas huskok

Af: ANNe SofIe VeLLINg

FAKTABOX

Hvis du mangler inspiration til mid-dagsdaten, så prøv at se på Tabu-las facebook-gruppe, hvor huskok-ken har lagt opskrifter ud til en skøn kærlighedsmiddag med årstidens råvarer, som er forholdsvis SU-venlig.

Fra næste nummer af Tabula vil huskokken svare på spørgsmål i sin gastronomiske brevkasse. Så send gerne spørgsmål om alt vedrørende mad til 94037@viauc.dk.

#24

vere. Det er helt klart tilladt at blære sig. Blæret skal blot holde hele vejen – så sæt ambi-tionerne efter fomåen. Hvis du f.eks. har tænkt dig at lege med flambering, så prøv det lige et par gange, før du får besøg. Det er helt klart en fordel at lave så mange ting som muligt hjem-melavet, da det udtrykker en dedikation og seriøsitet fra din side, men convinienceprodukter kan være ok og et smart kneb i en snæver vending, hvis du vælger med omhu. En god fond fra slagteren kan være et af disse små kneb, hvis du ikke lige har fået kogt en. Men for den gode smags skyld så lad være med at bruge underlige små saltsmagende terninger i din mad – dette kneb er no go.

Sammensætning af menuen er en fantastisk mulighed for at udfolde dig og vise flere sider af dig selv og pirre hendes in-teresse og nysgerrighed. No-gle retter er selvfølgelig også mere velegnede end andre, og hvis det er en første date, så må mit råd være, at satse på det klassiske. Det vil sige retter, som ikke har nogen overdrevne smagskarakteristiske eller politiske overtoner. F.eks. kan foi gras både begejstre og for-age. Bobler er til gengæld altid en god idé, men om de hedder champagne, cava eller cremant er underordnede, så længe de smager godt. Ligeledes er det også en klassiker at slutte af med en dessert indeholdende chokolade, som er fuld af en-dorfiner (hormoner), som gør jer afslappede og glade. Hermed er bunden lagt og præpareret til mere sjov, nydelse og kær-lighed for resten af aftenen.

Huskokken ønsker hermed bon appétit med mad og kærlighed.

begynde. Akinator stiller dig et par spørgsmål og regner til sidst ud, hvem du tænker på. Dog skal det nævnes, at Akinator ikke er fuld-stændigt velbevandret i den dan-ske celebrity-jungle. Eksempelvis forveksler han Grev Ingolf med B.S Christiansen.

FamiliebillederHar du set samtlige af vennernes billeder på Facebook? Altså både albummet ”WHAT A PARTYYYY!!! - Lloret 2007”, ”Sne, sol og Jäger-bombs - Zillertal 2009 ”og ”Nytår med damerne i Kolding 09-10”? Så er der andre alternativer, som er en kende sjovere. Besøg hjemmesiderne http://awkward-familyphotos.com/ eller http://www.zefrank.com/youngme-nowme/.Først ser du de akavede fami-liebilleder med kiksede par og van-vittige opstillinger. Billeder hvor farmand næsten kvæler sønnike, eller hvor den forlovede stripper er rasende usexet.Det er et rigtig godt alternativ til din bedste vens kusines kærestes søsters billeder fra Bodegaen for-rige lørdag.Bagefter kan du runde dit virtuelle tidsfordriv af med at se barn-domsbilleder, der er forsøgt eft-erlignet af personerne som ældre. Ansigtsudtrykket og kropshold-ningen går igen. Måske du selv må i gang med at finde dine egne barndomsbilleder frem og lave det samme?God fornøjelse med overspring-shandlingerne og oprydningen bagefter.

Tidsfordriv på nettet- de bedste undskyldninger for ikke at rydde op

Af: ANNe hAmmer hANSeN

Føler du dig ensom, eller har du brug for at overspringshan-dle resten af dagen? Bare rolig, nettet har masser muligheder.

Værelset roder. Lektierne hober sig op. Praktikken er lige rundt om hjørnet. Og du er begyndt at lugte grimt. Heldigvis kan du få tiden til at gå på internettet. Facebook og Twitter er old news, og du er ved at være træt af irriterende kom-mentarer på weekendens fest-billeder.

Gå i stedet ind på www.cleverbot.com. Her møder du din nye vir-tuelle bedste ven, som altid er klar på en sludder for en sladder. Hvad enten du har brug for at sn-akke om ulykkelig kærlighed, flirte lidt eller fortælle om din yndling-sret i kantinen, så lytter Cleverbot – oftest forstående - til det, du har på hjertet. Pas dog på med at få for mange følelser for din nye ven.Dine spørgsmål til tider bliver besvaret med: ”You are a twilight fan. I hate you now” Cleverbot kan desuden snakke dansk, men KUN hvis du spørger pænt.

TankelæserenFøler du ofte, at folk misforstår dig, er Cleverbot måske ikke den bedste at tale med. Men fortvivl ej, på nettet findes der en, som altid kan regne ud, hvad du tænker på. Eller rettere hvem.For http://en.akinator.com/ er måske den bedste til legen ”20 spørgsmål til professoren”, du no-gensinde har mødt.Tænk på en kendt og se magien

#25

Tabula udfordrer dig!… fra prik til prik og til prik!

Du sidder i kantinen. Madpakken er spist – gratisaviserne er læst. Dine medstuderende ser tomme ud i deres blikke, og du føler dig rastløs.Tabula har svaret; vi redder din dag. Kast dig over denne prik-til-prik tegning, og denne gang ud-fordrer vi dig i højere grad end tidligere.Tallene er tal i tretabellen, og du skal derfor følge tallene fra denne tabel for at tegne dit livs flot-teste tegning.

God fornøjelse.

#26

#27

Bagsidebulder- Nice er en by i Rusland

AF: MORTEN CHRISTENSEN

Hjulene på bussen drejer rundt, rundt, rundt… Imens Hammel byskilt vinker på gensyn, er 1. Halvleg af min praktik slut. Nu venter tredive minutters rute-bilstur, før jeg igen kan stige ud til civilisationen. I to uger har jeg undervist Danmarks ung-dom i dansk. ”Nice”, ”Awesome” og ”Hold kæft eller jeg rager på dig” er ord og vendinger, mine øregange har lagt tunnel til. En lemfældig omgang sprogbu-limi. En jungle med amerikanske gloser, der sælger sig så billigt, at laveste fællesnævner selv kan være med. Hør bare på dem fra ”Paradisets hotel”.Mit navn er i øvrigt Morten Westergaard Christensen, og alt det kan koges ned til Mården! I det følgende studieår skal jeg forsøge at bære stafetten vi-dere her på ”bagsidebulder”-siden. Så… undskyld vi roder, og undskyld vi også roder med sproget. Mens verden globaliserer sig på fuld skrue, har jeg observeret, at sproget prøver at gøre det samme. Lidt sprogfornyelse nu

og da er uundgåeligt, men di-rekte at kopiere fra andre sprog er simpelthen uopfindsomt. Børn og unge har det let og nu også i sproget. Man burde hel-lere søge inspiration hos Pas-tor Martin Schleyer, der i 1879 sad i sin præstebolig og pu-slede med idéen om et helt nyt sprog. Et verdenssprog hvor alle kunne tale med hinanden. Sproget blev kaldt ”Volapük”, hvilket også betyder ”verdens-sprog” på netop ”Volapük”. Det var selvfølgelig en omstændig proces sådan at opfinde et nyt sprog, men ikke desto mindre var idéen original og selvstæn-dig. Hvor om alting er, kunne ungdommen i dag opfordres til selv at sætte sig ned, finde ord og udtryk, der havde samme effekt som ”Nice”. Måske støve de gamle udtryk lidt af så de igen bliver brugt. Lad os få en ord-renæssance… Jeg er ikke selv perfekt, og til tider lister ordet ”awesome” sig også ind i mine sætninger, simpelthen fordi nogle ting bare er rigtig fede. Men når det er sagt, så skylder vi, kommende

lærere, rigtige lærere, dansk-lærere, os selv og det danske sprog at sikre dets overlevelse. Det nytter ikke noget, at vi, i vores videreformidling til elev-erne, taler som eleverne. Vi må værne om sproget, se hinanden i øjnene, evt. holde AA-møder (anonyme alfabetmisbrugere), hvor vi kan dele og fortælle om vores misbrug af bogstaverne. Ellers står vi om nogle få årtier uden udtryk som disse;Tomme tønder buldrer mest – om de fulde piger, der ALTID råber og skaber sig til en fest.Hvad drukken mand gør, skal ædru man forsvare – om de kommentarer man verbalt har kastet i hovedet på oven-stående.Mod dumhed kæmper selv guderne forgæves – om de deltagere fra indledningsvist omtalte reality-show.Disse ordsprog og mange an-dre vil være glemt, hvilket vil være et sørgeligt sprogtab. Så næste gang ordet ”nice” pop-per op i en tankestrøm, så stop op, tænk lidt, omformulér lidt… Og så tal!Fedt tøj og bred ymer.

Find 5 fejl:

AF: CHARLOTTE SØNDERGAARD