t em brug for a r - dansk betonanbefaling, der sætter ruhederne for begge typer rør i området 0,6...

2 ♦ 2004MAJ21. ÅRGANG

BRUG FOR STØRRE RØR

Mere nedbør og en nyfunktionspraksis kræver større rør

BETONRØR DER BARE HOLDER

Betonrør fra 1933 forsynerkøbenhavnerne med frisk vand

MESTERVÆRK AF SORT BETON

Ordrupgaards nye tilbygning bliveren af verdens smukkeste

NY METODE TILLEVETIDSBEREGNING

Bedre muligheder for at vælge denbedste cement

TE

MA

:R Ø R

Nr. 2 · 21. årgang · Maj 2004

Udkommer 4 gange årligt i februar, maj, august og november.

Distribueret oplag: 6500

Dansk Beton henvender sig til alle, der harinteresse og behov for at holde sig orienteretom den betontekniske og industrielle udviklingi Danmark. Bladet har som formål at sikre, atbetonkonstruktioner, bygninger og produkterfår et godt omdømme i offentligheden, og atbeton udnyttes teknisk og økonomisk optimalt.

UdgivereDansk Beton IndustriforeningBetonelement-ForeningenDansk BetonforeningDansk Fabriksbetonforening

RedaktionJan Broch Nielsen (ansvarshavende)[email protected] Beton,Brøndbytoften 11, 2605 BrøndbyTlf. 57 80 78 69 · Fax 57 80 78 65

Produktion og administration Henrik [email protected] Grafik A/SBrøndbytoften 11, 2605 BrøndbyTlf. 36 38 25 25 · Fax 36 38 25 20

Annoncer Media-People ApSLandskronagade 56B, 2100 København ØOle Bolvig [email protected]. 39 20 08 55 · Fax 39 20 08 65

AbonnementsprisIndland kr. 210,- excl. moms (4 numre)Udland kr. 260,- excl. moms (4 numre)Løssalg kr. 60,00 excl. moms

IndholdBevidste beslutninger om vand i kælderen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5Masser af viden om betonrør . . . . . . . . . . . . 8Snart skal rør og brønde CE-mærkes . . . . 10Masser af beton under danskemotorveje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12Standarder for elementer skrider hastigt frem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14Stor professionel udvikling på kloakområdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15København får vand gennem betonrør fra 1933 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16Dansk museum i arkitektonisk verdensklasse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20Kerner af beton skal bære DR’s redaktioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24Bedre beton omkring Golfen . . . . . . . . . . . 26Ny beton til krævende gulve . . . . . . . . . . . 27Ny metode til at beregne betonkonstruktioners levetid . . . . . . . . . . . 28Dancert . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29Betonelement-Foreningen . . . . . . . . . . . . . . 30Nyt fra Betoncentret . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34Fra CtO’s arbejdsmark . . . . . . . . . . . . . . . . . 36Dansk Betonforening, mødekalender . . . . 39

ISSN

010

9-75

8X

Skribenter gør som regel alt for at fastholde læsernes opmærksomhed, så blik-ket ikke flakker hid og tid for aldrig at vende tilbage til teksten.

Men der er undtagelser, og en af dem kommer nu:

Forlad denne leder og kig en gang til på forsiden af Dansk Beton.

Læs derefter videre her.

Forsiden viser et billede af en model af et byggeri, der vil blive omtalt verdenover – og som bliver en fantastisk reklame for mulighederne i beton som byg-gemateriale.

Ikke på grund at bygningens størrelse. Der er trods alt kun tale om beskedne1.150 kvadratmeter. Heller ikke på grund af prisen, selv om mange nok vilmene, at 44 millioner kroner er en hel del for en tilbygning af den størrelse.

Men fordi der er tale om et betonbyggeri i arkitektonisk mesterklasse. Et byggeri, som arkitekturanmelderne allerede har placeret side om side medverdensberømte rejsemål som Guggenheim-museet i Bilbao og Liebeskindsjødiske museum i Berlin.

Den lige så verdensberømte irakisk-britiske arkitekt Zaha Hadid står bag denopsigtsvækkende tilbygning til Kunstmuseet Ordrupgaard. Det sker med to-talt fokus på form og udtryk og med brug af alle de muligheder for fantastiskformgivning, der ligger i beton støbt på stedet.

Teknisk er opgaven langt fra nem for entreprenøren, som vi beskriver det i enartikel inde i bladet. Stort set ingen vinkler er rette, stort set ingen vægge erplane. Sort, selvkompakterende beton skal presses op nedefra i kompliceredeforme for at opnå de foreskrevne krumninger og kurver. Og arkitekten harpå forhånd meldt ud, at overfladen skal være perfekt.

Der findes masser af byggeri og anlægsarbejder, hvor beton er selvskrevet pågrund af prisen eller på grund af styrken. Længere er der mellem bygninger,hvor beton er den eneste mulighed på grund af arkitekturen.

Men sådan er det i Ordrup, som nu kommer på alle arkitekturinteresseredesverdenskort. Det er ganske godt gået af Kulturministeriet som bygherre ogHadid som arkitekt.

Og det er ganske godt gået af beton.

jbn

Betons bedsteambassadør

ForsidenDEN NYE TILBYGNING TIL ORDRUPGAARD ER ET ARKITEKTONISK MESTERVÆRK OG

EN AF DE MEST SPÆNDENDE BETONBYGNINGER, DER NOGENSINDE ER OPFØRT.

4 Dansk Beton · Nr. 2 · Maj · 2004

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk Beton · Nr. 2 · Maj · 2004 5. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Bevidste beslutningerom vand i kælderen

EN NY FUNKTIONSPRAKSIS VED DIMENSIONERING

AF AFLØBSSYSTEMER ER PÅ VEJ. DEN MEDFØRER EN

BETYDELIG OPSTRAMNING PÅ OMRÅDET – OG

BRUG AF STØRRE RØR I EN RÆKKE TILFÆLDE.

Hvor ofte eller sjældent skal der værerisiko for at få vand i kælderen?

Sådan lyder det centrale spørgsmål iforbindelse med en ny funktionspraksisfor dimensionering af afløbssystemer,som efter planen ligger klar til efteråret.De nye retningslinier udarbejdes afDANVA og Spildevandskomiteen underIDA med PH Consult som konsulent.

Udgangspunktet for dimensioneringaf afløbssystemer bliver fremover detserviceniveau, kommunen ønsker athave. Minimumniveauet svarer til da-gens krav, som kort fortalt siger, at deter acceptabelt, at overskride kapacite-ten i separate regnvandssystemer pågrund af opstuvet vand efter regnvejr

TE

MA

:R Ø R

én gang om året – og én gang hvert an-det år i fællessystemer.

Den nye funktionspraksis lægger optil en mere detaljeret vurdering af, hvadder er optimalt.

Tager man udgifterne ved overs-vømmede kældre i boliger og virksom-heder med i betragtning, vil det i man-ge tilfælde være bedst at dimensionereafløbssystemet, så der er længere mel-lem oversvømmelserne.

Dermed tyder meget på, at den nyefunktionspraksis vil føre til brug afstørre rør i danske afløbssystemer.

Genvej til god praksis

Den nye funktionspraksis er et værktøjtil danske kommuner, der har ansvaretfor afløbssystemerne. Formålet er delsat sikre ensartede dimensioneringskri-terier på tværs af kommunegrænser,dels at hjælpe kommunerne med atleve op til god praksis på området.

Baggrunden er en række europæiskeog danske standarder i EN/DS 752-seri-en, der består af syv dele. Del 2 handlerom funktionskrav til afløbssystemer,men den er ikke velegnet til brug i Dan-mark.

Afdelingsingeniør Claus Møller Pe-dersen fra Miljøkontoret i Århus Kom-mune har deltaget i arbejdet med dennye funktionspraksis for DANVA.

“Set med danske øjne er del 2 afstandarden ikke god nok til at sikre et

DEN NYE FUNKTIONSPRAKSIS LÆGGER OP

TIL AT DIMENSIONERE AFLØBSSYSTEMER,

SÅ DER ER LÆNGERE MELLEM, AT

KAPACITETEN BLIVER OVERSKREDET.

FORTSÆTTES SIDE 7


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .


Afløbssystemer bør dimensioneres tilstørre spidsbelastninger, fordi dendanske sommerregn fremover vil blivekraftigere og nærme sig tropiske sky-brud.

Det fastslår rapporten “Effekter afklimaændringer – tilpasninger i Danmark”, som ATV udgav i efteråret2003, Rapporten konkluderer også,at kommunerne skal tage højde forfremtiden allerede nu.

“Det er dyrt at grave kloaknettet opog udskifte rørene. Derfor bør vi alle-rede nu ved nyanlæg eller renoveringbruge rør, der er egnet til de merevoldsomme skybrud, vi må forvente i somrene i de kommende år”, står deri rapporten, som også anfører :

“Det bør overvejes, om der kan ud-vikles nye metoder til dæmpning ogreducering af spidserne af overflade-afstrømningen i byerne.

På baggrund af beregninger af fremtidi-ge nedbørsforhold bør der fastlæggeset nyt grundlag for dimensionering afrør og bassiner. Dette grundlag anven-des ved nyanlæg og ved opgradering iforbindelse med renovering af eksiste-rende anlæg”.

MERE REGNVEJR OG ÆNDREDE

KOMMUNALE RETNINGSLINIER SKABER

BEHOV FOR STØRRE RØR I

KLOAKSYSTEMERNE FREMOVER.

optimalt afløbssystem. DANVA og Spil-devandskomiteen besluttede derfor atudarbejde en moderne funktionsprak-sis, der gør det nemmere at finde de op-timale løsninger. Tidligere har den en-kelte kommune stået alene med sinmåde at gøre tingene på”, siger han.

Politisk beslutning

Efter den nye funktionspraksis begynderdimensionering derfor med, at Byrådetbeslutter, hvor ofte det er acceptabelt, atder forekommer oversvømmelse.

Derefter arbejder funktionsbeskrivel-sen med tre niveauer for selve dimensio-neringen.

Ved enkle afløbssystemer er sæd-vanlige håndberegninger i orden. Vedde største og mest komplekse systemerskal der anvendes avancerede modelbe-regninger.

Dimensioneringen skal altid forgå pådet lavet tilladte niveau af hensyn tilkommunernes omkostninger.

Bevidst valgt sikkerhed

Som noget nyt indfører den kommendefunktionspraksis desuden bevidst valgte

sikkerhedsfaktorer, der belønner validedata.

“Det vil for eksempel sige, at jo bed-re data vi har for nedbørsmængderne,desto mindre skal sikkerhedsfaktorenvære”, siger Claus Møller Pedersen.

Den nye funktionspraksis omfatterogså scenarie-usikkerhed. Hvordan vilbyen for eksempel udvikle sig fremo-ver? Eller meget aktuelt: Hvad vil kli-maforandringer betyde for nedbørs-mængderne?

“Sådanne forhold skal vurderes og ta-ges i betragtning ved dimensioneringen.Det giver et langt bedre beslutnings-grundlag. Skal en kommune bruge ekstrapenge nu og designe til fremtiden – ellerskal den blot dimensionere efter nuti-dens krav? Det sidste kan sagtens værefornuftigt, blot det sker bevidst og medviden om den efterregning, der så vilkomme”, fastslår Claus Møller Pedersen.

Den nye funktionspraksis bliver ud-givet af Spildevandskomiteen i rækkenaf SVK-skrifter. DANVA udgiver ensupplerende baggrundsrapport.

jbn

MERE NEDBØR OM SOMMEREN VIL

FREMOVER GØRE DANMARK ENDNU

GRØNNERE – SAMTIDIG MED,

AT AFLØBSSYSTEMERNE FÅR NYE

UDFORDRINGER.

Fremtidens voldsommeskybrud kræver større rør

FORTSAT FRA SIDE 5


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

HJEMMESIDEN

WWW.BETONRØR.COM

ER EN GULDGRUBE AF

INFORMATIONER

Ved dimensionering af spildevandsled-ninger bør der i mange tilfælde benyt-tes samme ruhed for betonrør og plast-rør.

Det er en af mange nyttige oplysnin-ger på hjemmesiden www.betonrør.com,som Afløbsfraktionen under Dansk Be-ton Industriforening står bag.

Forklaringen er, at en lang rækkeandre faktorer har væsentligt større be-tydning end forskellen i materialeegen-skaber. Lunker, deformationer, ujævnt

fald, indragende dele og aflejringer be-tyder langt mere for driftsruheden endforskellen på beton og plast.

PH-Consult udarbejdede i 2001 enanbefaling, der sætter ruhederne forbegge typer rør i området 0,6 - 3,0 mil-limeter afhængigt af ledningens art.

Ruhederne for betonrør ligger i sam-me område, som de altid har gjort, mensruhederne for plastrør er hævet med enfaktor 2,5-12 i forhold til tidligere anbe-falinger.

I regnvandsledninger anbefales ens ru-hed for plast og beton, mens der for spil-devandsledninger stadig skelnes. For-skellen er dog langt mindre, end hvadder tidligere er blevet anvist i DS 432.

På hjemmesiden kan man blandtmeget andet også læse om miljøfordele-ne ved at vælge betonrør og genbrug afopgravede jordmaterialer.

Desuden er Afløbsfraktionens tema-blade tilgængelige.

jbn

VIL DU VIDE MERE OM SPILDEVANDS-

LEDNINGER OG BETONRØR? SÅ KLIK IND

PÅ WWW.BETONRØR.COM.

T E MA

:R

ØR

Masser af viden om betonrør

SKAKOMAT 600 sikrerdin produktion optimalt

SKAKOMAT 600 SQL styresystem– Pålideligt, fleksibelt og prisvenligt

Hvad gør SKAKOMAT 600 SQL til det styresystem til betonproduktion, der i dag er detmest optimale med en exceptionel kort tilbagebetalingstid?

Den fuldautomatiske løsning:• Godt overblik over processen på yderst informativ grafik• Brugervenlig enkelhed• Fuldt integreret betontransportstyring• Fuldt integreret kontrol over fugtindhold og automatisk vandtilførsel• Høj datasikkerhed• Hotline til SKAKO, også i weekender• Hurtig hjælp via indbygget modem• Windows 2000 styresystem/SQL database• Værktøjer til overholdelse af reglerne i EU norm EN 206

Når først du har prøvet SKAKOMAT 600 SQL, vil det være tydeligt, hvorfor SKAKO har været banebrydende inden for udstyr og løsninger til produktion af kvalitetsbeton siden 1963.

SKAKO A/S • DK-5600 Faaborg • Tel. +45 63 61 61 00 • www.skako.com

Fra den 23. november 2004 skal alle af-løbsprodukter af beton CE-mærkes påbaggrund af nye standarder.

Det vil generelt styrke kvaliteten,idet kravene til rør og brønde er skær-pede. Tæthedsprøvning skal således skemed 50 kPa vandtryk mod nu 30 kPa.Til gengæld skal producenten dog udta-ge færre stikprøver fra hver produktion.

Desuden vil nye krav til kvalitetssty-ring øge omfanget af kontrollen på rør-fabrikkerne.

Kravene er lagt fra ukendte for bran-chen, der i de seneste 10 år med succeshar deltaget aktivt i det europæiskestandardiseringsarbejde. Derfor svarerstandarderne på mange områder til detidligere danske krav.

Mærkning i takt medstandarder

Byggevaredirektivet har i flere år kræ-vet CE-mærkning af en lang række byg-gevarer. Men CE-mærkningen bliverførst en realitet i takt med, at der fore-ligger europæiske standarder med kravtil produkterne.

CE-mærkningen af afløbsprodukterbygger således på to standarder, der nuer taget i brug i Danmark:

• DS/EN 1916: Betonrør og formstyk-ker, uarmerede, armerede og medstålfibre.


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Snart skal rør ogbrønde CE-mærkes

TIL NOVEMBER ER DET OBLIGATORISK AF CE-MÆRKE DE

FLESTE AFLØBSPRODUKTER AF BETON.

T E MA

:R

ØR

RØR OP TIL 1.750 MILLIMETER I DIAMETER

OMFATTET AF KRAVET OM CE-MÆRKNING

I HENHOLD TIL DS/EN 1916. DET SAMME

GÆLDER INSPEKTIONS- OG

NEDGANGSBRØNDE OP TIL 1.250

MILLIMETER.

• DS/EN 1917: Betonnedgangs- og in-spektionsbrønde, uarmerede, arme-rede og med stålfibre.

Hertil kommer et dansk tillæg, DS2420, til de to danske og europæiskestandarder. Tillægget har blandt andetkrav til den maksimale størrelse af over-fladeblærer i rørstammen.

Tredjepart skal kontrollere

Med CE-mærket erklærer producenten,at produktet opfylder de europæiskekrav, der både retter sig mod produktetog producentens kvalitetsstyring.

For at opnå den bedste kvalitet ogstørste troværdighed har Afløbsfraktio-

nen under Dansk Beton Industrifore-ning bestemt, at foreningens producen-ter skal lade sig kontrollere af aner-kendt firma. Det vil sige, at rørene udover CE-mærkning vil være mærketmed logo fra enten Betonvarekontrol-len (trekantmærkning), Dansk BetonCertificering (DBC) eller Bureau Veritas(BVQI).

Kun rør op til 1.750 millimeter i dia-meter omfattet af standarden. Ligeledeser brønde kun omfattet op til en diame-ter på 1.250 millimeter. I alle dimensio-ner er der kun tale om inspektions-og/eller nedgangsbrønde. Armerede rører kun omfattet op til styrkeklasse 165.

jbn

TE

MA

:R Ø R


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

DET ER IKKE TIL AT SE DET, HVIS MAN IKKE LIGE VED

DET – MEN DER LIGGER 3.000 KILOMETER RØR UNDER

DE DANSKE MOTORVEJE.

VAND PÅ VEJBANEN ER FARLIGT. DERFOR

SØRGER 3.000 KILOMETER RØR FOR

AFVANDING AF DE DANSKE MOTORVEJE.

Rigtige formolier siden 1962· · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · · ·

Huskeliste ved indkøb af formolier til betonstøbning:

Benol Aps · Metalgangen 9-11 B · 2690 Karlslunde · www.benol.dk · Tlf. +45 5665 3006 · Fax +45 5665 8191

■■✔Ren afforskalling ■■✔ Ingen lufthuller ■■✔ Ingen misfarvning■■✔ Bedre arbejdsmiljø ■■✔ Biologisk nedbrydelige ■■✔ Pris (vigtigt!)

De danske motorveje lægger ofte asfalttil, når bilturen går til familien i Køben-havn eller kæresten i Århus. Danmarkhar over 1.000 kilometer motorvej ogdermed – sikkert overraskende for defleste – også et cirka 3.000 kilometerlangt rørsystem til afvanding af køreba-nerne.

Det gør Vejdirektoratet til en storkunde hos producenter af betonrør og -brønde. For eksempel leverer IBF i Rin-ge over 500 specialbrønde til den kom-mende motorvej mellem Odense ogRinge.

“Det er korrekt, at vi bruger mangerør og brønde i forbindelse med anlægaf motorveje, som har et mindst lige såeffektivt system til afvanding som veje-ne i byerne. Blot er det ikke så synligtpå motorvejene”, siger ingeniør AnneMunch fra Vejdirektoratet i Skander-borg.

Fire rørledninger

Under en motorvej ligger der de flestesteder fire rørledninger.

I hver side af vejen forbinder en rør-ledning en række regnvandsbrønde, deropsamler vandet. I midterrabatten fin-des en tilsvarende ledning med brønde– og under det ene nødspor ligger ho-vedledningen, der fører regnvandet borttil regnvandsbassiner langs vejen.

Ved ældre motorvejsstrækninger le-des vandet til regnvandsbrøndene i fladegrøfter langs vejkanten. Nyere stræknin-ger har en lav forhøjning langs nødspo-ret, svarende til byvejenes kantsten.

Hovedledningens dimensioner af-hænger af vandmængde og vejenslængdefald og kan være fra 150 milli-meter til 1.000 millimeter.

Vand på kørebanen øger risikoen fortrafikulykker. Derfor er afvandingssy-

Masser af beton underdanske motorveje


stemet forholdsvis kraftigt dimensione-ret ud fra kriteriet, at vandet må nå optil brøndenes overkant teoretisk éngang for hver 25 år.

Altid beton i udbuddet

I forbindelse med nye etaper beder Vej-direktoratet altid om betonrør til ho-vedledninger i udbudsmaterialet.

“Det er det enkleste, fordi betonrøraf forskellige fabrikater passer sammeni dimensionerne, og fordi beton er etveldokumenteret materiale. Det er me-get svært at overskue de mange typerplastrør af forskellig konstruktion og afforskellige materialer, der er på marke-det – og dermed umuligt blot at fore-skrive plastrør”, siger Anne Munch.

Som oftest vender entreprenøren til-bage og foreslår plastrør i de små led-ninger op til måske 350 millimeter.

“Det accepterer vi, for så vidt vi kangodkende den rørtype, entreprenørenpeger på”, siger Anne Munch.

Store miljøkrav

Miljømyndighederne stiller store kravtil regnvandsbassinerne, som både skalforsinke og rense vandstrømmen, førden ledes ud i nærliggende vandløb.Derfor er afløbet fra bassinerne dels be-skedent af omgang, dels neddykket ef-ter samme princip som i en olieudskil-ler.

Regnvandsbassinerne får hurtigt enflora af vandplanter, som kan være medtil at rense vejvandet.

Denne renseeffekt er ikke doku-menteret tilstrækkeligt. I 2003 indgikVejdirektoratet derfor en samarbejdsaf-tale med Aalborg Universitet om et sy-vårigt forskningsprojekt, der skal under-søge forureningen i det vand, der stam-mer fra motorvejen

Det sker på baggrund af, at forsker-ne antager, at regnvandssystemet haren rensende effekt på de stoffer, derstammer fra bilernes udstødning, olie-tab, dæk- og bremseslitage samt slid afasfalten.

Vejdirektoratet bidrager med etable-ring af forsøgsanlæg og bidrager herud-over økonomisk med ca. 2,7 millionerkroner til Aalborg Universitet.

Jbn


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

God

Bedre

Bedst

LECA’s lune ramme beskyt-ter gulvene effektivt modkulde og det ekstra varme-tab, der ellers går gennemfundamentets øverste delog ud i det fri.

Den lune ramme udføres letaf 2 skifter LECA-blokke. Enbedre isolerende løsning eren konstruktion, hvor detøverste skifte er en Leca-term-blok eller alternativtfor lavt byggeri en kon-struktion med 2 skifterLECA-Letblokke. Den bed-ste isolerende løsning er enkombination af 2 skifterLecaterm-blokke og 1 skiftealmindelige LECA-blokke.

Et alternativ til Lecaterm-blokke er LECA-blokke medisolering imellem.

Rekvirer brochuren LECA®

fundamenter – Linietabs-krav og udførelse.

Vil du vide mere? KontaktLECA-Byggeinformation.

Pro

Serv

ice

Tlf.: 87 61 02 [email protected]

R

– i grunden det bedste underlag

LuneDenRamme

NOTER·NOTER

Verdens største borede tunnel bliver kinesisk

En sekssporet motorvejstunnel underYangtze-floden i Kina bliver den borede tun-nel i verden, der har den største diameter.Tunnellen består af to tunnelrør med hvertre spor og en udvendig diameter på 15,2meter

Tunnellen indgår i Chongming RiverCrossing-projektet – en krydsning af Yangtze-floden med en sekssporet motorvej fra detnordlige Shanghai til øen Chongming.Forbindelsen er godt 20 km lang og består afen otte km lang boret tunnel under sydløbetog en otte km lang bro over nordløbet.

I en designkonkurrence for tunnelen fikCOWI-gruppens forslag en andenplads forprojektet som helhed. Den internationalevurderingskomité tildelte desuden forslageten førsteplads for den del, der vedrører denpermanente tunnelkonstruktion og doku-mentation for 100 års holdbarhed.

Samfundets øgede krav til autoriseredekloakmestre afspejler sig nu i en omfat-tende professionalisering af branchen,der er med til at forvalte samfundsvær-dier for milliarder af kroner.

Senest har Dansk Byggeri på sit re-præsentantskabsmøde den 12. maj2004 vedtaget at oprette en kloaksekti-on på linie med organisationens øvrige25 faglige sektioner.

“Formålet med den nye sektion er atkunne yde en bedre service til kloakme-strene, der i stigende grad har brug forviden og efteruddannelse i takt med, atmyndighederne skærper kravene. Se-nest er det blevet obligatorisk at indføregodkendt kvalitetsstyring eller at tilslut-te sig en særlig ordning for tilsyn meddet udførte arbejde”, siger afdelingschefKjeld Almer Nielsen fra Dansk Byggeri.

Sanering af branchen

Kravet om godkendt kvalitetsstyringstammer fra den seneste revision af au-torisationsloven for kloak- og VVS-ar-bejde i 2000. Fra 2003 var det obligato-risk at leve op til de nye krav.

“Det har ført til en sanering og pro-fessionalisering af branchen. Cirka1.000 virksomheder ud af de oprindeli-ge 3.500 har valgt at indstille deres ak-tiviteter på kloakområdet”, siger KjeldAlmer Nielsen.


Stor professionel udvikling på kloakområdetDANSK BYGGERI ETABLERER NY SEKTION FOR KLOAKBRANCHEN.

KLOAKMESTRE HAR I STIGENDE GRAD

BRUG FOR VIDEN OG EFTERUDDANNELSE.

DERFOR HAR DANSK BYGGERI ETABLERET

EN FAGLIG SEKTION PÅ KLOAKOMRÅDET.

Dansk Byggeri har stiftet aktiesel-skabet Kloakmestrenes Kvalitetskontroltil at hjælpe branchen med godkendelseaf kvalitetsstyringssystemerne. Cirka1.800 virksomheder har tilmeldt sig,hvilket Kjeld Almer Nielsen betegnersom en succes.

“Målet er at hjælpe virksomhedernemed at opfylde lovens krav med mindstmuligt bureaukrati og så billigt sommuligt”, siger han.

Revideret kontrolordning for tv-inspektion

Også på området tv-inspektion af kloak-ledninger er der sket nyt. Dansk Byggerihar en interessegruppe for virksomhe-der, der udfører tv-inspektion. I samar-bejde med de fem største kommuner iDanmark har gruppen etableret en vel-fungerende kontrolordning.

“Vi kan nu se, at en række autorise-rede kloakmestre i den nye sektion harbehov for at kunne udføre tv-inspekti-on i begrænset omfang. For dem er kon-trolordningen for omfattende, og derforhar vi nu revideret den”, siger Kjeld Al-mer Nielsen.

Fremover opererer kontrolordningenfor tv-inspektion derfor med to niveauer.

Niveau 1 er for de for de virksomhe-der, der udfører tv-inspektion af rør påop til 160 millimeter i diameter – typiskhusspildevandsledninger.

Niveau 2 er for de virksomheder, derogså inspicerer større rør. Her befinderde oprindelige medlemmer af kontrol-ordningen sig.

Ordningen har cirka 30 virksomhe-der på niveau 2. Kjeld Almer Nielsenskønner, at 100-200 virksomheder vil til-slutte sig på niveau 1 i løbet af et par år.

jbn

T E MA

:R

ØR


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

T E MA

:R

ØR

København gennem be


Vi drejer på hanen og rent vand strøm-mer ud, lige så meget som vi ønsker, tildet varme bad eller et køligt glas.

For danskerne er vand en selvfølge,som alene storkøbenhavnerne hvert år

bruger cirka 60 millioner kubikmeteraf. I de fleste tilfælde uden at skænkedet en tanke, hvordan vandet kommerfrem til hovedstadens vandhaner.

Det ved Nils Wilhjelm til gengæld

får vand tonrør fra 1933

DE ÆLDSTE FORSYNINGSLEDNINGER MED BONNARØR ER

FORTSAT I GOD STAND OG KAN HOLDE MANGE ÅR ENDNU.

KØBENHAVNS VANDFORSYNING

BEGYNDER I DET MINDSTE SYMBOLSK VED

KILDEN, DER UDSPRINGER I DEN SMUKKE

GYRSTINGE SØ NORD FOR RINGSTED. DET

ER DOG KUN I MEGET SJÆLDNE TILFÆLDE

NØDVENDIG AT BRUGE OVERFLADEVAND

FOR AT DÆKKE BEHOVET.

FORTSÆTTES SIDE 18

T E MA

:R

ØR

noget om. Som teknikumingeniør iKøbenhavns Energis afdeling for vand-forsyning arbejder han til daglig medKøbenhavns 1.100 kilometer vandled-ninger, som modtager vand fra syv vær-ker gennem tre store trykledninger afbetonrør.

“De ældste betonledninger er fra1933, men de er fortsat i god stand ogkan holde mange år endnu. Heldigvis,for det er en kostbar affære at skulle re-novere ledningerne”, siger Nils Wil-hjelm.

Transport- og hovedledningerne haren samlet længde på 366 kilometer.Transportledningerne leverer vand fraværkerne i Slangerup, Lejre og Regne-mark ved Køge. Det er nødvendigt athente vand så langt væk, fordi hoved-parten af grundvandet under Køben-havn enten er for saltholdigt eller foru-renet af tidligere tiders industri.

Centrifugalstøbte Bonnarør

De ældste betonledninger er opbyggetaf Bonnarør, som Højgaard & Schultzfremstillede på en fabrik i Nordhavnenfra 1933 til en gang i halvfjerdserne.

Bonnarør har gode styrkeegenskaber– både overfor det indre tryk, som er på40 meter vandsøjle, og påvirkningerude fra.

“Bonnarør er meget holdbare. Derhar ikke været et eneste uprovokeret


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

HOVEDPARTEN AF GRUNDVANDET UNDER KØBENHAVN ER ENTEN

SALTHOLDIGT ELLER FORURENET. DERFOR FÅR HOVEDSTADEN VAND

FRA FORSKELLIGE STEDER PÅ SJÆLLAND.

FORTSAT FRA SIDE 17

København får vand gennem betonrør fra 1933

DET CENTRIFUGALSTØBTE BONNARØR

HAR VIST SIG UOVERTRUFFET TIL

VANDFORSYNINGEN. DE ÆLDSTE RØR I

KØBENHAVNS FORSYNINGSNET ER FRA

1933, OG DE ER FORTSAT I FIN STAND.


brud på et Bonnarør”, siger Nils Wil-hjelm.

Bonnarør består af en 1,5 millimetertyk stålkappe, som både indvendigt ogudvendigt er beskyttet af beton medsåvel længde- som spiralarmering. Røre-ne blev fremstillet ved centrifugal-støbning med indvendig diameter op til1.250 millimeter og længder op til seksmeter.

De første Bonnarør blev samlet medpakgarn og bly, hvorefter samlingenblev omstøbt med beton.

Senere gik man over til at samlerørene med gummiringe, hvoreftersamlingen blev udstøbt med asfaltbitu-men.

Forspændte Sentabrør

Da produktionen af Bonnarør ophørte,kom de såkaldte Sentabrør til. Det er

rør med forspændt armering, og deer efter Nils Wilhjelms opfattelseikke helt på højde med Bonnarøre-ne. På grund af forspændingen kanrørene i nogle tilfælde springe nær-mest som glas ved hårde påvirknin-ger.

I dag anvender KøbenhavnsEnergi plastrør til vandledninger.Blandt andet fordi der ikke er brugfor de helt store dimensioner længe-re på grund af det faldende vandfor-brug.

Det sker med en smule betænke-lighed hos Nils Wilhjelm, hvis hjertetydeligvis banker for Bonnarørene.De stærke betonrør har for længstbevist deres fremragende egenska-ber og lange levetid – og vandforsy-ningen skal bare fungere.

jbn

NOTER·NOTERAlpinister påØresundsbron

Frem til 2005 skal Rambøll gennemføreeftersyn af Øresundsbrons stål- og beton-konstruktioner.Teknikerne skal bl.a. under-søge konstruktionerne for korrosion ogrevner, efterse autoværnets bolte, efterseoverfladebehandlingen på ståldelene samtgennemgå svejsninger. Inspektionen afhøjbroens pyloner sker ved hjælp afuddannede alpinister, som kan kommeomkring i de store højder ved hjælp afklatreudstyr.

Byggebranchen populærblandt unge

6.000 unge valgte sidste år at starte på enuddannelse inden for bygge- og anlægsfa-gene, oplyser Dansk Byggeri i en presse-meddelelse. Dermed kom bygge- og an-lægsuddannelserne ind på en klar første-plads i forhold til de øvrige erhvervsud-dannelser, mens sølvet gik til jern og me-tal-uddannelserne, hvor 4.143 unge søgteind i 2003. Det viser tal fra Undervisnings-ministeriet.

Stadig større udfordringer

Danske producenter stiller stadig større krav til produktivitet, arbejds-miljø og bæredygtig produktion afbeton og betonprodukter.

NBK er en del af Degussa ConstructionChemicals, verdens førende leverandøraf tilsætningsstoffer til beton.

Vore banebrydende løsninger inden fortilsætningsstoffer gør det muligt atsætte nye standarder.

Rising to thechallenge

Adding Value to ConcreteNordisk Bygge Kemi A/S, Hallandsvej 1, DK-6230 Rødekro Tlf.: +45 74 66 15 11, Fax +45 74 69 44 11, www.nbk.dk, [email protected]


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk museum i arkitektonisk ver

PÅ BYGGEPLADSEN ER DET FORBUDT AT SIGE

“VI GØR BARE LIGE….”. FOR DER ER INTET

“BARE LIGE” VED UDVIDELSEN AF KUNSTMUSEET

ORDRUPGAARD. TIL GENGÆLD FÅR DANMARK

ET MUSEUM I INTERNATIONAL MESTERKLASSE.

Sædvanligvis er tonen bramfri på byg-gepladser. Det gælder for så vidt ogsåved udvidelsen af Ordrupgaard i Char-lottenlund, nord for København.

Men en enkelt sætning er blevetbandlyst, selv om den hverken er ob-skøn eller anstødelig. På byggepladsener man blevet enige om aldrig at sige:“Vi gør bare lige….”

“Der er simpelthen ikke noget barelige ved dette projekt. Det er det van-

skeligste, jeg har været med til”, forkla-rer projektleder Tomas Skjold fra Pihl,der er råhusentreprenør.

En rundgang på byggepladsen viser,hvorfor opgaven er lige så svær, som re-sultatet bliver imponerende. Der ernæppe to parallelle vægge og hertilmasser af krumninger og buer med hverderes helt specielle geometri. Det helestøbt in-situ i sort beton.

Anmelderne har allerede udråbt


rdensklasse

DEN VERDENSBERØMTE IRAKISK-BRITISKE

ARKITEKT ZAHA HADID STÅR BAG DEN

OPSIGTSVÆKKENDE UDBYGNING, DER

BLIVER PÅ 1.150 KVADRATMETER TIL EN

SAMLET PRIS PÅ 43,6 MILLIONER KRONER.

DEN VANSKELIGSTE STØBEOPGAVE ER DE

BUEDE VÆGGE, DER BÅDE KRUMMER OP

MOD TAGFLADEN OG IND UNDER GULVET.

DE BLIVER STØBT NEDEFRA MED

SELVKOMPAKTERENDE, SORT BETON.

bygningen til et arkitektonisk mester-værk og sågar kaldt den et “æstetisktempel”.

Den verdensberømte irakisk-briti-ske arkitekt Zaha Hadid står bag denopsigtsvækkende udbygning, der bliverpå 1.150 kvadratmeter til en samlet prispå 43,6 millioner kroner.

Den vanskeligste støbeopgave er debuede vægge, der både krummer opmod tagfladen og ind under gulvet. De

Bygherre: Kulturministeriet

Totalrådgiver: Zaha Hadid Ltd.

Underrådgivere: PLH ArkitekterBirch & KrogboeOve Arup &Partners

Råhusentreprenør: Pihl

Beton: Sort Lavabeton fra 4K

Fondsstøtte: Fonden RealdaniaAugustinusfonden


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

CPT A/S, DanmarkKalekovej 50 · DK-5600 FaaborgTel: +45 62 65 20 70Fax: +45 62 65 20 80Email: [email protected]

Stigende omkostninger til deponi af slam og restbetonCPT har løsningen!

Recirkuleringssystemer for restbeton og spulevand for færdigbetonstationer og elementfabrikker– den totale 0-løsning med genanvendelse af vand, slam, grus og sten

CPT A/S, SverigeHolmby 1503 · SE-240 32 FlyingeTel: +46 46 52 784Fax: +46 46 52 786Email: [email protected]

Besøg vores hjemmeside

www.cpt-as.dk

BIBKO’s recirkuleringssystem omfatter kundetilpassede anlæg til genvinding afsand og sten fra restbeton og spulevand fra blandeanlæg, betonkanoner ogbetonpumper – i forbindelse med elementproduktion desuden fra distributionssystem& produktionsmaskiner.Yderligere kan recirkuleringssystemet omfatte klareringsanlæg for genanvendelse i produktionen af renset vand og slam.Alle anlæg er tilpasset skandinaviske klimaforhold for at sikre helårsdrift.

CPT’s omfattende produktprogram af kvalitetsudrustning til betonindustrien in-kluderer desuden:

• Doserings-, blande- og distributionsanlæg - inkl. bl.a. udrustning tilfarvedosering, fugtmåling, vanddosering, rengøring…

• Udrustning til elementproduktion – inkl. bl.a. formborde, magneter,betonudlæggere, armering, overfladebehandling…

• Udrustning til betonvareproduktion – inkl. bl.a. produktionsmaskiner,overfladebehandlings- & håndteringsanlæg…

• Betonbiler & betonbånd

INTEGREREDE LØSNINGER

Vorning Maskinfabrik ApSInternational leverandør af maskiner og automatiske systemer til beton- og teglindustrien

Industrivej 6 – Ørum – 8830 Tjele - Telefon: +45 8665 2900 – Fax: +45 8665 2964 – www.vorning.dk

FingercarVorning Maskinfabrik leverekomplette løsninger af finger-car og kranlæg med laser-styring af kørefunktioner.

BetonblandeanlægBlandanlæg fra VorningMaskinfabrik til færdigbetonog blokstensanlæg. Vi kanlevere totalløsninger, samtspecial-løsninger efter ønske.

ForædlingsanlægPatenteret system med høj kapacitet, leveres online/offline og mobilt bygget istandard 12 m trailer. Evt. som indbygning i eksi-sterende anlæg.

Bloksten og element-produktionVorning Maskinfabrik kanlevere og designe kompletteløsninger til blokstensanlægog elementproduktion

NYT: støbeborde til elementproduktion


KOMPLICEREDE BYGNINGER KRÆVER KOMPLICEREDE FORME. DE BUEDE VÆGGE BESTÅR AF TO BETONSKALLER MED ISOLERING

IMELLEM. BETONEN TIL DEN YDERSTE SKAL PUMPES GENNEM

HULLER I DEN INDERSTE SKAL FOR AT OPNÅ EN JÆVN UDVENDIG

OVERFLADE. BEGGE SKALLER STØBES VED AT PRESSE

SELVKOMPAKTERENDE BETON IND I FORMENE NEDEFRA.

“DETTE BYGGERI ER DET VANSKELIGSTE,

JEG HAR VÆRET MED TIL”, SIGER

PROJEKTLEDER TOMAS SKJOLD FRA PIHL

OG SØN OM UDVIDELSEN AF

ORDRUPGAARD.

bliver støbt nedefra med selvkompakte-rende, sort Lavabeton fra 4K.

Betonen presses op i formene frabunden for at få en overflade med så fåluftbobler som muligt. Arkitekten stillermeget strenge krav til den færdige over-flade.

“Formene skal holde til et megetstort formtryk, og geometrien skal væremeget præcis. Oven i købet skal vi støbeto skaller uden på hinanden, så der erplads til isolering mellem dem”, sigerTomas Skjold.

Byggeriet følger fortsat planen. Beto-narbejdet skal være færdigt til oktober2004 og allerede til foråret 2005 åbnerden nye udstillingsbygning – der på for-hånd bliver placeret i klasse med ver-densberømte bygningsværker somGuggenheim-museet i Bilbao og Liebe-skinds jødiske museum i Berlin.

jbn

Dansk museum i arkitektonisk verdensklasse

FORTSAT FRA SIDE 21


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Bedre beton omkring Golfen

BETONKONSTRUKTIONER I GOLF-LANDENE HAR TRADITIONELT

HAFT PROBLEMER MED HOLDBARHEDEN. MEN EFTERHÅNDEN ER

DER VED AT VÆRE STYR PÅ PROBLEMERNE.

Brug af flyveaske og selvkompakterendebeton vinder nu også indpas i Mellem-østen, hvor kravene til beton er megethøje på grund af det varme klima og etmiljø med meget høje chloridkoncen-trationer i vand og luft.

Det oplyser civilingeniør Carl de Fon-tenay, som er vendt hjem til Danmarkefter en årrække hos COWI-AlmoayedGulf.

“Brugen af flyveaske har taget fart ide seneste år, fordi der efterhånden erdokumentation for flyveaskebetons go-de holdbarhed i varmt klima”, siger Carlde Fontenay.

Finkornet flyveaske erstatter mikrosilica

Flyveasken kommer blandt andet fraSydafrika, hvor nogle producenter frem-stiller en meget finkornet flyveaske. Denfinkornede aske anvendes i kombinati-on med traditionel flyveaske. COWI-Al-moayed Gulf har for eksempel brugtdenne kombination til at erstatte mikro-silica for at nedsætte varmeudviklingenog dermed risikoen for revnedannelse.

I det hele taget udvikler beton sigmeget i Mellemøsten, understreger Carlde Fontenay. Det gælder også udførel-

sen, som traditionelt har været megetoverset på grund af den billige arbejds-kraft.

“Men nu vinder både selvkompakte-rende beton og brug af formdug frem.Begge dele er med til at forbedre hold-barheden markant”, siger Carl de Fonte-nay.

Formdugen (controlled permeabilityformliner) er en tolags, drænende tekst-ildug, som fastgøres på formen. Dugenaf polypropylenfibre tillader, at over-skydende blandevand og luft drænesvæk fra overfladerne i formen. Det be-tyder, at de yderste millimeter af dækla-get får et lavere vand/cement-forhold,så betonen bliver ekstra modstandsdyg-tighed overfor blandt andet saltvand.

COWI-Almoayed Gulf har ved enfuldskala-undersøgelse i Bahrain doku-menteret, at tek-nikken også vir-ker under de ek-streme varme-og fugtforhold iGo l f - l andene .Undersøgelsener udført forFibertex A/S,Aalborg.

Kamp mod korrosion

Armeringskorrosion er det store pro-blem på de kanter. Derfor bliver derbåde til nye konstruktioner og ved re-paration brugt forholdsvis meget rustfriarmering, ligesom katodisk beskyttelse istigende grad vinder indpas.

“Efterhånden er teknikken kommetover børnesygdommene, og der er er-farne leverandører af beskyttelsesanlægpå markedet”, siger Carl de Fontenay.

Helt på linie med lande som for ek-sempel Danmark er Golf-landene dogikke, når det gælder beton. Tempera-turberegninger og strukturanalyser somplan- eller tyndslib bliver ikke i nærsamme omfang brugt til at fremstilleholdbare betonkonstruktioner som her-hjemme.

jbn

STANDARD CHARTERED BANKS HOVEDKONTOR FRA 1980 I

BAHRAIN ER ET BEVIS PÅ, AT VELUDFØRTE BETONKONSTRUKTIONER

GODT KAN KLARE KLIMAET. DEN BÆRENDE BETONKONSTRUKTION

ER STØBT PÅ STEDET AF HAJI HASSAN READYMIX. BETONFACADE-

ELEMENTERNE ER FREMSTILLET AF BAHRAIN PRECAST CONCRETE

CO. OG HAJI HASSAN READYMIX MED HVID CEMENT OG RUSTFRI

STÅLARMERING. DER ER I DAG INGEN TEGN PÅ BETONSKADER.


Gulventreprenører behøver nu ikkelængere selv specificere den beton, deønsker at anvende. Magma beton er enserie nye og veldokumenterede gulvbe-toner fra 4K Beton, udviklet udelukken-de til hårdt belastede industrigulve ogbelægninger med store krav til holdbar-hed og planhed.

“På mange måder er Magma betonen beton, som man lavede den i de godegamle dage. En tilbagevenden til deklassiske dyder, hvor styrken kommerfra et godt stenskelet og en god pulver-kombination med et højt indhold af ce-ment”, siger betonteknolog Jørgen Ska-arup fra 4K.

Magma beton er således baseret påtilslag af høj kvalitet – som minimum

klasse M-sten. Merprisen for Magmabeton er cirka 10 procent i forhold til ensædvanlig beton.

Magma beton er mere robust over-for udtørring end traditionel beton. Detbetyder, at entreprenøren har længeretid til afdækning.

“Det er altid en fordel at dækkeoverfladen af så hurtigt som muligt.Men i forhold til en sædvanlig styrke 35beton i aggressiv miljøklasse har entre-prenøren væsentligt længere tid til af-dækning. Det skyldes, at pulverblandin-gen gør revnerisikoen mindre”, sigerJørgen Skaarup.

Samtidig har 4K optimeret betonensegenskaber. Afbindingstiden er 5-6 ti-mer, og afbindingen sker fra bunden, så

hele den udstøbte masse afbinder mereensartet.

“Dermed risikerer entreprenørenikke at bevæge sig for tidligt ud på enbeton, der ser færdig ud – men hvor detkun er overfladen, der er tørret ud”, si-ger Jørgen Skaarup.

Magma beton leveres som standard istyrkeklasserne 25 MPa, 30 MPa og 35MPa. Betonen kan leveres med arme-ring af plast- eller stålfibre. Ligeledes eg-ner betonen sig både til pudsede og glit-tede gulve, idet den valgte pulverblan-ding nedsætter risikoen for glitteskader.

jbn

MAGMA BETON ER UDVIKLET TIL HÅRDT

BELASTEDE BELÆGNINGER OG

INDUSTRIGULVE MED STORE KRAV TIL

HOLDBARHED OG PLANHED.

PRODUKTNYT:

Ny beton til krævende gulve

TILBAGE TIL DE KLASSISKE DYDER, LYDER DET FRA 4K,

SOM HAR SENDT MAGMA BETON PÅ MARKEDET.


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kerner af beton skal bære DR’s redaktionerDR BYENS FØRSTE SEGMENT SKYDER I VEJRET EFTER PLANEN,

BÅRET AF FIRE STORE KERNER STØBT PÅ STEDET.

Det første af DR Byens fire segmenterhar nået fuld højde på 28 meter overjorden.

Segment 1 er den største bygning iden kommende DR By. Segmentet skalhuse DR’s redaktioner og publikums-studie.

Selve råhuset er stort set færdigt.Det samme gælder de store glasfacadermod universitetskanalen. Arbejdet medstudiefacaderne er netop begyndt.

Bag facaden står bygningens fire in-situ støbte betonkerner, der hver er 33meter høje og opført af 4.200 kubikme-ter beton.

“Kernerne er præcisionsarbejde, ogder har været mange udfordringer athåndtere”, fortalte Jesper Frederiksenfra NCC Construction, da Dansk Beton-forening i foråret holdt møde om be-tonudfordringerne i DR Byen.

“Der er over 100 udsparinger i hverkerne, og de er alle placeret med en nøj-agtighed på plus/minus fem millimeter.Det samme gælder indstøbningsdele.Den store nøjagtighed blev opnået meden central laser”, sagde Jesper Frederik-sen.

Kernerne er støbt ved hjælp af entraditionel klatreforskalling – fire meter

ad gangen. Efter hver klatring blev førstde udvendige vægge støbt som en kasse,derefter skillevæggene.

DR Byens fire segmenter bindessammen af en indre gade, som blivermedarbejdernes mødested. Den IndreGade strækker sig fra anden til sjette salsom et glasoverdækket strøg.

Segment 1 blev påbegyndt i juni2002. Huset er færdigt til januar 2005.Indflytning sker i første halvdel af 2006.

jbn


Fakta om Segment 1

Længde:108 m

Bredde:102 m

Højde:28 m

Antal etager:Syv, heraf seks over jorden

Antal etager over jorden:6

Antal rum:Ca. 385

Areal:51.000 kvadratmeter

Arkitekt:Vilhelm Lauritzen AS

Ingeniør:Carl Bro AS

Entreprenører:NCC Construction Danmark A/S,Kai Andersen A/S,DR-Komplet og Bravida Danmarik A/S

Ny metode til at beregnebetonkonstruktioners levetidI MODSÆTNING TIL DEN GÆNGSE OPFATTELSE ER

DET ALKALI OG IKKE ALUMINIUM, DER BESTEMMER

CEMENTPASTAS EVNE TIL AT BINDE KLORIDER.

DET BLÅSTEMPLER HVID BETON TIL AGGRESSIVE

MILJØER.

Betonverdenen får nu bedre mulig-heder for at forudsige levetiden afbetonkonstruktioner og for at væl-ge den bedste cement til en givenopgave.

Det skyldes resultaterne fra etPh.d.-projekt, som civilingeniørErik Pram Nielsen nu er ved at af-slutte. Projektet viser blandt andet,at hvid beton er velegnet i aggressi-ve miljøer.

Projektet er gennemført påBYG•DTU og Aalborg Portland.Det har ført til en ny beregnings-procedure, der kan forudsige en be-tons evne til at binde klorider påbaggrund af betonens mineralogi –hvilket i praksis vil sige den an-vendte cement.

Beregningsproceduren har pri-mært betydning i forbindelse medkonstruktioner til aggressivt miljø.

Det kan for eksempel være konstrukti-oner i forbindelse med havvand.

Her vil klorider fra vandet langsomttrænge ind til armeringen gennem mi-krorevner og gennem selve cementpa-staen. Efterhånden bliver koncentratio-nen så stor, at armeringen ruster – og såmister konstruktionen hurtigt en stordel af sin styrke.

Mangelfulde modeller

I sig selv er det ikke nyt at regne på klo-ridindtrængning.

Det er heller ikke nyt at inkluderecementpastaens evne til at binde klori-der i modeller til levetidsforudsigelse.Dog kvantificeres kloridbinding nor-malt ud fra tidskrævende laboratorie-forsøg, og ydermere giver den sædvanli-ge metode en fejlagtig beskrivelse afkloridindtrængningen.

FORTSÆTTES SIDE 28


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

LILLEBÆLTSBROEN KUNNE GODT HAVE VÆRET OPFØRT AF HVID BETON. HVID CEMENT ER

NEMLIG MINDST LIGE SÅ GOD TIL AT BINDE KLORIDER SOM GRÅ CEMENT. DERMED ER

HVID CEMENT OGSÅ VELEGNET TIL BRUG I BETON TIL AGGRESSIVT MILJØ, KONKLUDERER

CIVILINGENIØR ERIK PRAM NIELSEN I SIT PH.D.-PROJEKT.

Dette kan undgås ved anvendelse afden ny metode, idet kloridbinding ogsammensætning af porevæsken kanforudsiges direkte fra den kemiske sam-mensætning af cementen og blandings-forhold med vand.

“De kendte beregningsprocedurer ermangelfulde på dette punkt, som af-hænger meget af den anvendte cement-type”, siger Erik Pram Nielsen.

Baggrunden er, at mineraler i ce-mentpastaen kan reagere med klorid,som så bliver uopløseligt bundet i pasta-en.

“Det betyder, at indtrængningen gårlangsommere, så betonkonstruktionenfår en længere levetid, jo større klorid-bindingen er. Derfor betyder valget afcement noget for levetiden”, siger ErikPram Nielsen.

For Aalborg Portland har projektetsærlige perspektiver. Virksomhedensatser stort på hvid cement, som beton-branchen er skeptisk over for til brug iaggressivt miljø.

Hvid cement har en anden sam-mensætning end traditionel grå cementog indeholder blandt andet mindre jernog alkali. Aalborg Portlands hvide ce-ment har derudover også et lavt ind-hold af aluminium.

Hvid cement på niveau med grå

Normalt har man forbundet aluminiummed evnen til at binde klorider. Menforsøgene viser, at det er forkert – alu-minium og jern har kun lille indflydelsepå kloridbindingen.

Den afgørende faktor er cementensindhold af alkalier, som modvirker klo-ridbinding. Det taler til gavn for hvidcement, der har et lavt alkaliindhold.

“Hvid cement er mindst lige så godtil at binde klorider som grå cement.Dermed er hvid cement også velegnettil brug i beton til aggressivt miljø”, sigerErik Pram Nielsen.

Hans planer er nu at arbejde videremed at udvikle et beregningsprogram, såforskningsresultaterne også i det prakti-ske liv kan anvendes til at forudsige be-tonkonstruktioners levetid på baggrundaf cementens sammensætning.

jbn

FORTSAT FRA SIDE 27

Dancert

DANAKReg.nr. 5004Reg.nr. 6004Reg.nr. 7001Reg.nr. 7003Reg.nr. 7012

DANAK

MILJØLEDELSE

ISO 9001 CERTIFIKATER72 certifikatindehavere

FÆRDIGBLANDET BETON79 certifikatindehavere

BETONELEMENTER31 certifikatindehavere

BLOKKE4 certifikatindehavere

BETONVARER15 certifikatindehavere

LETBETON7 certifikatindehavere

RETNING AF ARMERING6 certifikatindehavere

SVEJSNING AF ARMERING1 certifikatindehaver

CEMENT2 certifikatindehavere

FLYVEASKE1 certifikatindehaver

MIKROSILICA2 certifikatindehavere

TILSÆTNINGSSTOFFER3 certifikatindehavere

FIBRE2 certifikatindehavere

Dancert er Teknologisk Instituts certificeringsorgan, der dækker de gamlecertificeringsordninger Dansk Beton Certificering, Dansk Træ Certificering,Dansk Grus Certificering og Træpladekontrollen.

Dancert er akkrediteret af DANAK til produktcertificering, systemcertificeringefter ISO 9000-serien og miljøcertificering efter ISO 14001. Desuden erDancert notificeret i henhold til Byggevaredirektivet, således at virksomheder,der certificeres efter harmoniserede standarder, kan anvende CE-mærket påderes produkter.

Klik ind på vores hjemmeside www.dancert.dk og få flere oplysninger om hvordan,du bliver certificeret. Husk også at se på vores side med nyheder, hvor du fåroplysninger om det sidste nye og gode råd og tips om certificering.

På hjemmesiden finder du også en fuldstændig liste over certificerede virksom-heder, produktionssteder og produkter.

Dancert, GregersensvejPostboks 1412630 TaastrupTlf. 72 20 21 60Fax 72 20 21 91e-mail [email protected]

MØRTEL2 certifikatindehavere

BYGNINGSKALK2 certifikatindehavere

BETONTILSLAGSMATERIALER73 certifikatindehavere

SAND, STEN OG GRUS TIL VEJBYGNING5 certifikatindehavere

VARMEISOLERINGSPRODUKTER3 certifikatindehavere

LIMTRÆ10 certifikatindehavere

FINGERSKARRINGER2 certifikatindehavere

PRÆFABRIKEREDE SPÆR17 certifikatindehavere

STYRKESORTERET KONSTRUKTIONSTRÆ1 certifikatindehaver

KRYDSFINER3 certifikatindehavere

SPÅNPLADER13 certifikatindehavere

MDF-PLADER6 certifikatindehavere

ORIENTED STRAND BOARD (OSB)2 certifikatindehavere

De seneste nycertificeringer og ændringer i certificeringer inden for beton- og grusområdet primo februar til primo maj 2004

FÆRDIGBLANDET BETONCertificeret iht. DS 481:1999

• dk-Beton København A/S - Bastionvej 3, Prøvestenen, 2300 København S

• dk-Beton Køge A/S - Søndre Havnevej 13, 4600 Køge

• dk-Beton Århus A/S - Haarup Beton, Haarupvej 3, 8600 Silkeborg- Østjysk Beton, Sverigesvej 5, 8660 Skanderborg

CEMENTCertificeret iht. ISO 9001:2000

• Aalborg Portland - Rørdalsvej 44, 9100 Aalborg

NOTER·

NOTER

Dæmonen står på beton

Tivolis nye rutschebane Dæmonenvender bogstavelig talt op og ned på pas-sagererne flere gange undervejs.

Betonfundamenter og søjler skal optagede store trækkræfter på op til 70 tons, nårvognen farer af sted med op til 80 kilo-meter i timen.

Skanska har støbt 102 fundamenter til at bære søjlerne. Ikke to fundamenter erens. Og alle står nøjagtigt i tre dimen-sioner, for at søjlerne kan monteres. 800bolte er støbt ned i fundamenterne meden tolerance på plus/minus 3 millimeter.

Carl Bro med til atrenovere Hovedbane-gården

DSB har valgt Carl Bro Gruppen sområdgiver ved renovering og ombygning afKøbenhavns Hovedbanegård. Den samle-de byggesum forventes at være på ca.400 mio. kr.

DSB står selv for byggestyring ogarkitektarbejder. Der skal udføres engennemgribende reparation af hoved-banegårdens næsten 100 år gamle haldæk og reparation og forstærkning afforplads- og parallelgadebroerne foranhovedindgangen.

CE-mærkning afbetonvarer

En række betonvarer står umiddelbartforan at kunne CE-mærkes, fordi derelevante standarder er ved at være klar.Det er:

• Skorstensforinger af beton, hvorDS/EN 1857 er godkendt. CE-mærk-ning forventes at være obligatorisk fraapril/maj 2005.

• Skorstensblokke af beton. DS/EN 1858er godkendt. CE-mærkning forventes atvære obligatorisk fra april/maj 2005.

• Belægningssten af beton. Standarden ergodkendt. CE-mærkning har kunnet skefra 1. marts 2004 og er obligatorisk fra1. marts 2005.

• Fliser af beton. DS/EN 1339 er god-kendt. CE-mærkning har kunnet ske fra 1. marts 2004 og er obligatorisk fra1. marts 2005.

• Kantsten af beton. DS/EN 1340 ergodkendt. Det forventes, at CE-mærk-ning vil være obligatorisk fra 1. januar2005.


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

A F S V E N D R Ö T T I G

Tietgen Kollegiet skal indeholde i alt400 boliger og bliver 8 etager højt. Igrundplanen skiller det sig klart ud fraomgivelserne ved at bryde den noget“kasseagtige”, rektangulære arkitekturder præger naboerne. Tietgen Kollegietfår nemlig en cirkulær grundform. Imidten af cirklen er der et stort gård-rum, der er tænkt som et fælles møde-sted for de studerende.

Tulou

Arkitekt Peter Thorsen, der er sagsarki-tekt på byggeriet, fortæller, at man harfundet inspiration til husets udform-ning i de traditionelle Tulou – bebyggel-ser i det sydøstlige Kina. Disse kan be-skrives som mindre landsbyer – fælles-skaber, hver med individuelle boliger ogforrådslagre, samt en række fælles an-læg. Det hele samlet i en præcis formet,ofte cirkulær bygning.

Det fascinerende ved disse bebyggel-ser er, at den underliggende ide’ om fæl-lesskab og ligeværdighed er konsekventog let aflæselig i den arkitektoniskeform, der på samme tid er konstruktivog ressourcemæssig optimal. – Men,hvor Tulou’ens enkelte boliger ikke vi-suelt kan skelnes fra hinanden, ønskervi her, at kollegiets enkelte boliger skalmarkere sig i det arkitektoniske hel-hedsbillede, – at det individuelle og fæl-lesskabet er ligeværdigt.

BETONELEMENT-FORENINGEN

Tietgen Kollegiet

TÆT PÅ UDDANNELSESSTEDERNE I ØRESTADEN I DET

KVARTER DER BENÆVNES UNIVERSITETSBYEN, ER

TIETGEN KOLLEGIET UNDER OPFØRELSE MED NORDEA

DANMARK FONDEN SOM BYGHERRE OG MED BOJE

LUNDGAARD OG LENE TRANBJERG SOM ARKITEKTER

PETER THORSEN


Organiseringen af kollegiets arkitektur

Kollegiebygningen er organiseret efterenkelte principper, underordnet den cir-kulære grundform. Denne grundform eropdelt i fem segmenter, der danner åbnepassager og adgang til det lukkede, cir-kulære gårdrum.

På samtlige etager danner en krumgangzone forbindelse på langs mellemde fem åbne passager med trappe- ogelevatortårne.

På tværs er de forskellige rum dispo-neret med de private funktioner place-ret mod kollegiets yderside, og de merefælles funktioner er orienteret mod detindre gårdrum.

De forskellige segmenter er givet va-rierende dybde med det formål at dan-ne rum af forskellig størrelse, og såledesartikulere bygningens facader som enrelief af rytmisk vekslende udkragnin-ger og recesser.

En udfordring tilbygningsstatikeren

Kigger man på et lodret tværsnit i byg-ningen, får man øjeblikkeligt øje på de

besværligheder, der venter byggerietsstatiker. Meget langt udkragede etager,der tilsyneladende skal svæve ud i rum-met uden at tage synderlig hensyn tiltyngdekraften.

Civilingeniør Peter Bjersing fraCOWI, forklarer hvorledes det bæreren-de råhus er opbygget. I Stueetagen er debærende, radialt – orienterede rammerstøbt i In-situ beton. I de efterfølgendeetager består råhuskonstruktionen heltovervejende af betonelementer til såvelvægge som dæk. I vægskiverne er deretage for etage indstøbt vandret placere-de, korrugerede blikrør til spændliner ioversiden af hver etage. Endvidere erder indstøbt lodrette blikrør således, atder bliver placeringsmulighed for engennemgående armering i den samledevægskives trækzone.

Bygningens stabilitet skal naturligvisvære i orden i det fuldt færdige råhus,men under montageforløbet skal dentemporære stabilitet, lige så naturligtogså være i orden. Peter Bjersing forkla-rer, at der er udarbejdet nøje instruksfor montagearbejdet, udformet som en“tegneserie”, hvor montagearbejdet om-hyggeligt beskrives, skridt for skridt.

I næste nummer af Dansk Beton be-


Fakta om byggeriet

Fonden Tietgen Kollegiet er bygherre tilhvem Nordea Danmark Fonden donerermidlerne.

Arkitekter Boje Lundgaard & Lene Tranbjerg

Projekteringsleder Peter Thorsen

Bygherrerådgiver NIRAS

Totalrådgiver Lundgaard & Tranbjerg

Underrådgiver,

ingeniørarbejder COWI

Byggeriets størrelse 21.000 etagem2 +4.600 m2 kælder

Byggetid ca. 2 år

Indvielsesdato ca. 1. oktober 2005

skrives råhuset nøjere. Det skal dog al-lerede nævnes her, at Betonelement a/shar elementleverance på ca. 15.000 m2

vægelementer. Disse vægge har en gen-nemsnitlig størrelse på 25 m2 og enegenvægt på 15-18 tons. Og – hvad derer usædvanligt: overfladerne skal frem-stå i nøgen “betonlook”. Endvidere be-står leverancen af 15.000 m2 massivebetondæk.

PETER BJERSING, COWI

“Vi ønsker at være kundernes foretruk-ne samarbejdspartner inden for system-løsninger til råhuset”, siger Poul Kirke-gaard, der er administrerende direktørfor koncernen EXPAN A/S. Jeg besøgerham på en af de fem fabrikker, koncer-nen ejer, nemlig fabrikken i Søndersø påFyn. De andre fabrikker finder vi i Brø-rup, Linå; Fiskebæk og Ølsted. Koncer-nen ejer endvidere et datterselskab iTyskland. Hovedkontoret er placeret iVejle.

Den samlede omsætning er på ca.500 millioner kroner, og der beskæfti-ges ca. 500 medarbejdere.

Hvem er EXPAN A/S ?

Dette kan man finde svaret på i en pres-semeddelelse, udsendt her i marts må-ned. Bag historien gemmer sig det fak-tum, at det tidligere selskab H+H Fibo-ment inklusive datterselskaber er blevetsolgt af de to koncerner, H+H Internati-onal og Euroc Beton A/S.

Køberne af godt 90% af aktierne erinvesteringsselskabet Procuritas. De sid-ste aktier indehaves af en kreds af le-dende medarbejdere.

Procuritas er en dansk/svensk inves-tor, der har specialiseret sig i at investerei mellemstore virksomheder og gennemaktivt medlemskab, udvikle disse.

Poul Kirkegaard fortæller, at EXPANskal være kendt for at være en virk-somhed baseret på gode holdninger tilsamarbejde og udvikling med det målfor øje at gøre byggeriet enkelt og billigtuden på nogen måde at gå på kompro-mis med kvaliteten. Vi ønsker at værekundernes foretrukne samarbejdspart-ner inden for systemløsninger til ele-menthuset. Udfordringen ligger i – påden enkelte byggesag – at kombinereletbetons egenskaber med de mulighe-der der ligger i den normale, tunge be-ton. Alt sammen med den hensigt at op-timere projektet.

Tiden er løbet fra det begrænsede ogtraditionelle kunde-leverandørforhold.


A F S V E N D R Ö T T I G

EXPAN A/SBETONELEMENT-FORENINGEN HAR FÅET ET NYT

MEDLEM, EXPAN A/S, MED HJEMSTED I VEJLE


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Betonelement-Foreningen, Kejsergade 2. Postboks 28. 1002 København K. Telefon 72 16 02 68/72 16 02 67. Fax 72 16 02 76

MedlemsfortegnelseBetonelement a/s, Esbjerg, 70 10 35 10 • Betonelement a/s, Hobro, 70 10 35 10 • Betonelement a/s, Ringsted, 70 10 35 10 • Betonelement a/s, Viby Sj., 70 10 35 10

Beton-Tegl A/S, 98 37 21 99 • A/S Boligbeton, 75 65 12 55 • C. C. Brun Betonelementer A/S, 57 64 64 64 • DALTON Betonelementer A/S, 87 45 98 00EXPAN A/S, Brørup, 76 37 70 00 • EXPAN A/S, Søndersø, 76 37 70 00 • EXPAN A/S, Fiskbæk, 76 37 70 00 • Fårup Betonindustri A/S, 86 45 20 88

Gandrup Elementfabrik A/S, 96 54 38 00 • Kähler A/S, 58 38 00 15 • A/S Midtjydsk Betonvare- & Elementfabrik, 97 12 64 66 • Leo Nielsen Elementfabrik A/S, 54 41 85 00PL Beton A/S, 56 96 42 17 • S.E. Beton A/S, 98 38 15 55 • Spæncom A/S, Hedehusene, 46 57 92 00 • Spæncom A/S, Kolding, 79 38 93 00

Spæncom A/S, Aalborg, 99 35 91 00 • Tinglev Elementfarbrik A/S, 72 17 10 00 • U-GE beton A/S, 74 69 89 84


Vi tror på tætte relationer og værdienaf en åben og løsnings orienteret dialog.Et udbytterigt samarbejde bygger pååbenhed og erfaringsudvikling. Derforvil vi gerne sidde med ved bordet, alle-rede når byggeriet disponeres. For deter i planlægnings- og projekteringsfa-sen, at misforståelser kan undgås, og deter her, vi kan øse af vores viden om ele-mentbaserede råhuse.

Vi har en samlet kapacitet svarendetil 1.5 millioner m2 væg-, dæk- og faca-deelementer, fortsætter Poul Kirke-gaard, og vi har ikke behov for at skaffeos yderligere kapacitet. Vores opgavebestår nu i at gå, fra én håndværks-mæssig præget virksomhed, til en indu-strialiseret produktionsform. Det bliverden kommende, store udfordring, vi viltage fat på. Det vil kræve investeringer,og vi er også helt rede til at foretage dis-se investeringer i form af nyt produk-tionsudstyr. Men ny udrustning gør detikke alene. Vi skal også udvikle os på deindre linier. Vores allervigtigste ressour-ce er vore dygtige medarbejdere, og vihar sat fokus på medarbejderudvikling,så vi kan blive endnu dygtigere.

Hvem er Poul Kirkegaard?

Poul Kirkegaard er uddannet bygnings-ingeniør fra Ingeniørskolen i Horsens i1985. Fra 1985 og til 1989 var han an-sat som ingeniør og byggeleder i rådgi-vende virksomhed.

I disse år skyder den en ny bydelop i København. Nærmere beteg-net på Vestamager. Det samledeareal er på 310 hektar. I retningenøst-vest er bredden på 600 meterog nord-syd strækker Ørestadensig over fem kilometer. For Øre-stadens udbygning regner man meden udviklingshorisont på 30-40 år.Til den tid vil der være skabt60.000 nye arbejdspladser, og derbliver plads til 20.000 indbyggere.

Ørestaden har en unik placeringtæt på Københavns centrum ogsamtidig placeret i et knudepunktfor internationale trafikforbindelseri nærheden af lufthavnen i Kastrupog samtidig koblet direkte sammenmed motorvejsnettet, der blandtandet giver direkte adgang til denfaste broforbindelse til Sverige.

Der er også taget hensyn til natu-ren, således vil en tredjedel af detsamlede areal blive udlagt tilvådområder, lysninger, rørsump ogkratbevoksning. Kanaler og spejl-bassiner vil binde Ørestaden sam-men fra nord og til syd. Ørestadener delt op af en række bykvarterer,adskilt med grønne områder.To afdisse bykvarterer er nu under ud-vikling. Det drejer sig om “ØrestadCity”, der ligger hvor motorvejenog jernbanen krydser Ørestad. Deter her det kæmpestore indkøbs-og oplevelsescenter “Field’s netoper blevet indviet. – Og så “Univer-sitetskvarteret”. Dette kvarterligger i områdets nordlige ende,nærmest København. Her er derfuld gang i byggeriet, KøbenhavnsUniversitet på Amager er underbygning, der bliver opført en ny IT-Højskole og en IT-forskerpark.Det er også her Danmarks Radiobygger et kæmpestort mediehus.– Og så er det også her NordeaDanmark Fonden opfører TietgenKollegiet.

Ørestad, Københavnsnye bydel

Fra 1989 har hans professionelle karrie-re set således ud:1989–1991: Teknisk konsulent hos

A/S Fibo1992-1996: Salgschef hos Fiboment1997-1997: Fabrikschef hos

Fiboment i Silkeborg1998-1999: Administrerende

direktør hos Fiboment A/S i Risskov

2000-2003: Direktør hos H+HFiboment A/S i Brørup/Vejle

2004- : Administrerendedirektør hos EXPAN A/S.

Poul Kirkegaaard er i øjeblikket næst-formand i bestyrelsen for Dansk BetonIndustriforenings Elementfraktion; BIH.

EXPAN’s marked

De markedssegmenter EXPAN typiskkoncentrerer sig om er især landbrugs-byggeri og småhuse, hvor virksomhe-den kan levere fuldt færdige løsninger,der indbefatter alle typer af elementer,montage af råhuse og projektering. Detvil sige: det fuldt færdige monterede ogdokumenterede råhus.

Det er nu ikke hele sandheden, for-tæller Poul Kirkegaard, vi er rykket indi hovedstaden, og i øjeblikket er vi igang med en leverance til Bassinhusenepå Islands Brygge. Det drejer sig om enleverance til et seks etages boligbyggerii høj sikkerhedsklasse på i alt 16.000 m2

betonelementer. Det er den hidtilstørste ordre vi har haft på tunge beton-elementer, slutter Poul Kirkegaard..

Afslutning

I mødelokalet på fabrikken i Søndersøhænger der en planche med teksten:“Udvikling eller afvikling”. Der er næp-pe tvivl om, at Betonelement-Forenin-gens nye medlem, EXPAN A/S, går kraf-tigt ind for det første.

POUL KIRKEGAAARD

NYT FRA BETONCENTRET


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

PRAKTISK VEJLEDNING FOR BYGGEVAREPRODUCENTER TIL CE-MÆRKNING

Det er vigtigt, helt overordnet at for-stå, at CE-mærkning af byggevarerikke er en kvalitetsmærkning – mener et slags pas, der sikrer fri bevæge-lighed mellem landene inden for denEuropæiske Union, samt landene til-knyttet det Europæisk-ØkonomiskeSamarbejde (EØS).

Nu sker det! Efter mange års tilløb er CE-mærk-ning af byggevarer ved at blive enrealitet. Det er nyt og svært stof, ogdet vedrører store dele af byggevare-producenterne og hermed også pro-ducenter af betonprodukter.

Som eksempel kan nævnes, at allere-de fra 1. juni i år skal alle væsentligetilslagsmaterialer til beton (iht. EN12620) være CE-mærket. Efter dennedato kan man, formelt set, ikke sælgesine produkter, hvis de ikke er mær-ket og grundlaget herfor er på plads.Det betyder:• at et produktionsstyringssystem er

implementeret• at nye EN-prøvningsstandarder er

taget i brug, og • at disse er grundlaget for produ-

centens 1. gangs prøvning• at varedeklarationer er udarbejdet,

og

• at virksomhedens produktions-styringssystem, hvor det er krævet,er certificeret af en uvildig 3. part.

Som andre eksempler kan nævnes,at for præfabrikerede, armerede ele-menter af letklinkerbeton med åbenstruktur (EN 1520) er overgangsda-toen 1. august i år, og for armerede oguarmerede betonrør (EN 1916) erdatoen 31. oktober i år.

Samtidig med dette skal konfliktende,nationale standarder trækkes tilbage.

Det er som sagt nyt og kompliceretstof, der vedrører store dele af bygge-varebranchen, herunder også beton-og betonvareproducenterne.

Vi kan hjælpe Teknologisk Institut, Byggeri har net-op gennemført et tværfagligt projekt:“Praktisk vejledning for byggevare-producenter til CE-mærkning”. Hvor-for har Byggeri så følt sig foranledigettil at gennemføre et sådant omfatten-de arbejde, kan man spørge. Svaret erdet enkle, at vi gerne vil skabe over-sigt og overskuelighed alt sammen forat få en større, samlet forståelse for,hvad det egentlig drejer sig om indenfor emnet:“Byggevareproducenter ogCE-mærkning”.Arbejdet afsluttes ul-timo april/primo maj, og vil foreliggesom et website:www.teknologisk.dk/CE-byg.Samtidig vil papirudgaver kunne re-kvireres.

Vi vil kort sagt klæde os på til at kun-

ne give vore kunder professionel assi-stance.Vi er ikke økonomer, juristereller såkaldte “EU-eksperter”. Men vier en række teknikere, der hver forsig har en dybtgående indsigt og spe-cialviden inden for hvert af vore spe-cialområder. Denne viden samler vinu med det formål at kunne tilbydebyggevareindustriens producenter ensaglig, kontant og jordnær assistance,når det drejer sig om at få kundensprodukt eller produkter CE-mærketkorrekt og rettidigt.

Det omtalte projekt er opbygget om-kring tre søjler:

1. søjle: Producentens checklisteIndholdet i denne søjle afdækker væ-sentlige facts om CE-mærkningen afbyggevarer, f.eks.:• Hvad er CE-mærkning og hvad er

dets formål? • Er mit produkt omfattet af Bygge-

varedirektivet?• Hvilket mandat er mit produkt

omfattet af?• Findes der en harmoniseret stan-

dard for mit produkt?

I projektet vises et antal gennemgå-ende eksempler, hvoraf 2 er af direkterelevans for betonprodukter og for til-slagsmaterialer. Det beskrives i kon-kret og præsis form hvilke mandater,der gælder og hvilke harmoniseredestandarder, området er underlagt.

2. søjle beskriver krav og mulighederfor producentens FPC (FPC er en forkortelse for: FactoryProduction Control / Produktionssty-

Teknologisk Institut, Beton

Gregersensvej · Postboks 141

DK-2630 Taastrup

Telefon 72 20 22 26 · Telefax 72 20 23 73

www.teknologisk.dk/beton

ringssystem eller produktionskontrol-system).

Der belyses følgende delemner:• Fabrikkens egen produktionskon-

trol og hvordan et FPC-systemopbygges.

• Hvad er producentens opgaver ogansvar?

• Hvad er certificeringsorganets op-gaver og ansvar?

• Hvordan gennemfører producen-ten et effektivt forløb mod en CE-mærkning?

Betoncentrets bidrag til 2. fase er bl.a.kontante eksempler på procedurer,instruktioner og lignende. Der giveskontante forslag til, hvordan standar-diserede krav kan behandles af be-ton- og materialeproducenter.

3. søjle forklarer, hvilke ydelserTeknologisk Institut, Byggeri kan til-byde i relation til søjle 1 og 2Betoncentret bidrager her med enopdatering af, hvad vi kan hjælpeproducenterne med i CE-mærknings-processen.

Dette sker under fire temaer:• Prøvning• Konsulentvirksomhed• Certificering og kontrol• Sidste tema er formidling og in-

formation så som kurser, artikler,møder m.v.

Mange nye begreberDer optræder mange nye begreber,blandt andet som tidligere omtalt,Factory Production Control (FPC).Overordnet set er kravene til FPC atsikre, at producenten overholder kra-vene til CE-mærkning, at produkterneoverholder specificerede krav samt, atdisse forhold dokumenteres. Hvis derved anvendelse af produktet stilles

høje sikkerhedskrav, kan der stilleskrav om uvildig, ekstern certificeringog overvågning. Denne overvågningskal i så tilfælde gennemføres af etnotificeret organ. Dancert, der er Tek-nologisk Instituts certificeringsorganfor byggevareindustrien, kan tilbydedenne assistance.

Gør gennemførelsen af CE-mærkningen til en positiv procesKravene til CE-mærkede produkteromfatter kontrol af produktionspro-cessen, der skal fange eventuelle fejl iproduktionen. Dette bør være en for-del for alle virksomheder, da fejlbe-hæftede produkter medfører utilfred-se kunder, kasserede produkter ogtab i fortjeneste. Endelig skal detnævnes, at fejlbehæftede produkterogså kan medføre en betydelig sik-kerhedsrisiko, hvor personers sikker-hed og sundhed kan bringes i fare.

Virksomheden skal, helt fra planlæg-ningsstadiet, gøre sig klart, at mangennemfører CE-mærkningen – ikkefor systemets skyld – men for at gav-ne virksomheden, og man tager ud-gangspunkt i virksomhedens produk-tion, ikke i kravene.

Producenten skal gøre meget afarbejdet selvProducenten kender sin egen virk-somhed bedst, han skal selv gennem-føre processen – men med en rådgi-ver som medspiller. Der skal opbyg-ges et system, der fokuserer på deområder, hvor der oftest begås fejleller på områder, hvor fejlene harsærligt store konsekvenser. FPC skalvære et “levende system”, der løben-de forbedres, når der sker ændringer iproduktionen eller der opdages for-hold, der ikke er hensigtsmæssige i sy-stemet etc. Medarbejderne i virksom-

heden skal også inddrages i proces-sen, de ved “hvor skoen trykker”, deskal føle, det ikke er noget, de fårtrukket ned over hovedet.

Betoncentret skal bruges til det,vi er gode tilVi kan, som tidligere nævnt, tilbydehjælp i alle faser, der leder frem til enCE-mærkning af producentens pro-dukter.

Vi kan bruges til at være tovholder ogindpisker. Det er ofte svært for virk-somheden at holde gryden i kog ogholde arbejdet på den rette vej.

Vi har ofte et større kendskab til deformelle krav, der stilles til FPC-syste-met og de enkelte produkter, og vikan med fordel medvirke til at dispo-nere systemet hensigtsmæssigt.

Vi kan udføre prøvning og varetagecertificering og anden ekstern kon-trol.

Vi kan virke som inspirator.

Vi kan, som udefra kommende, stillespørgsmål til elementer i produktio-nen, som personer, der har arbejdet ivirksomheden, tager som en selvfølge.

Vi kan deltage i den projektgruppe,virksomheden med fordel kan ned-sætte for at gennemføre arbejdet medat få virksomhedens produkt ellerprodukter CE-mærket.

Yderligere information:Anette BerrigDirekte tlf.: 72 20 22 20E-mail:[email protected]

Se også: www.teknologisk.dk/CE-byg

Dansk Beton · Nr. 2 · Maj · 2004

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Fra CtO’s arbejdsmark

Et højt teknisk niveau


. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Et højt teknisk niveau

En af hjørnestenene i Aalborg Portlandssamlede ydelse til vore kunder er vorthøje tekniske niveau. Det er vort målløbende at være på forkant med dentekniske udvikling inden for cement-produktion og betonteknologi. Målet erat sikre, at vi løbende kan levere ensar-tede produkter af høj kvalitet, der leverop til vore kunders ønsker. Samtidig atvære i stand til at give vore kunder enkompetent rådgivning. Og endelig væremed til en teknisk udvikling for at sikre,at beton også i fremtiden er det fore-trukne bygningsmateriale.

CtO står for Aalborg Portlands tek-niske rådgivning af vore kunder. For atgive den bedste service trækker CtO påRDC’s eksperter og laboratorium. Menhvad laver RDC?

Aalborg Portlandsinternationale tekniske center

RDC, Research and Development Cen-tre, er Aalborg Portland Gruppens in-ternationale tekniske center. RDC’s ker-nekompetencer favner hele cementenslivscyklus, fra råmateriale over produk-tion til anvendelse. Vore kunder er Aal-borg Portland Gruppens selskaber ogalle andre, der har behov for vore ydel-ser.

Det er vort mål at være verdensførende center for produktionsteknolo-gi og anvendelse af hvid cement. Påsamme tid udnytter vi vore kompeten-cer til service for alle Aalborg Portlandskunder i Danmark. Dette sker ved atCtO trækker på RDC’s eksperter og la-boratorium i rådgivningen af AalborgPortlands kunder.

RDC har en bredt sammensat med-arbejderstab, der omfatter bygningsin-geniører, kemiingeniører, kemikere,

geologer og teknikere. Centret råderover moderne laboratorieudstyr og erbeliggende tæt ved Aalborg Portlandsfabrik i Aalborg. På den måde sikrer vitæt samarbejde med Gruppens produk-tions-, salgs- og servicefunktioner.

Det er RDC’s Cement- og Betonlabo-ratorium (CBL) og vor innovationsind-sats, Aalborg Portlands kunder i Dan-mark stifter mest bekendtskab til.

Cement- og Beton-laboratoriet

CBL har i over 25 år været et kendtnavn i den danske betonsektor. I dag erCBL betegnelsen for RDC’s laboratorier,der rummer udstyr til forsøg og prøv-ning inden for alle grene af produktionog anvendelse af cement.

JESPER SAND DAMTOFT

UNDERDIREKTØR, UDVIKLINGSCHEF

RDC’S ELEKTRONMIKROSKOP ER ET AF EN SÆRLIG TYPE, DER ER

VELEGNET TIL UNDERSØGELSER AF BETON

RESEARCH AND DEVELOPMENT CENTRE LIGGER I EGEN BYGNING

TÆT PÅ AALBORG PORTLANDS FABRIK I RØRDAL



Prøvning af cement og andredelmaterialer

Prøvning til kvalitetskontrol af cement,der bliver produceret i Aalborg, foregårpå RDC. De fleste af prøvningerne kanudføres som akkrediteret prøvning ihenhold til enten EN eller ASTM.

Ud over cementprøvning udfører vianalyser af både vand, jord, brændslersamt diverse råmaterialer og hjælpepro-dukter. Analyserne omfatter kornkur-ve, grundstofsammensætning, herundertungmetaller, vandopløseligt krom ogbrændværdi.

Via vort samarbejde med AalborgPortlands produktionslaboratorium, derråder over et røntgen-fluorescens-appa-rat, kan vi tilbyde analyser inden forstort set hele det uorganiske spektrum.

Strukturanalyser ogmineralogi

En af RDC’s stærke kompetencer liggerinden for strukturanalyser og mineralo-gi af cementklinker og beton. Gennemvor teoretiske viden og avancerede ud-styr, bl.a. elektronmikroskop og rønt-

gendiffraktometer, er RDC på forkantinden for dette område. Laboratoriet rå-der over udstyr til at fremstille både po-lérprøver og tyndslib og har et bredtudvalg af lysmikroskoper til petrografi-ske undersøgelser.

Betonteknologi

RDC udvikler og undersøger betonre-cepter til alle anvendelser. RDC’s labo-ratorier kan undersøge den friske be-tons konsistens og egenskabsudvikling.Vi bruger avanceret udstyr som f.eks.ICT tester og BML viskosimeter.

Vi gennemfører fysisk prøvning aftilslag, flyveaske og beton og kan be-stemme tryk- og trækstyrker af alle ty-per beton i alle styrkeklasser. Endviderehar vi udstyr til slidprøvning af belæg-ningssten.

Laboratorierne er i stand til at gen-nemføre alle betydende holdbarhed-sprøvninger. Ud over laboratorieprøv-ningen er RDC i besiddelse af en ekspo-neringsplads i Hirtshals havn, hvor be-tonprøver udsættes for havmiljøet i lan-ge perioder.

Holdbarhed

RDC er i besiddelse af faglige kompe-tencer inden for betons holdbarhed. Fo-kuspunkter er sulfatbestandighed, mod-standsdygtighed mod chlorid og frost-bestandighed. Et andet fokuspunkt eræstetisk holdbarhed af betonoverfladermod smuds, alger osv.

Innovation

Innovation er et nøgleord for AalborgPortlands aktiviteter. Vi arbejder mål-rettet i samarbejde med vore kunder påat udvikle brugen af beton og sikre, atbeton også i fremtiden er et konkurren-cedygtigt materiale. For at nå måletsamarbejder vi på internationalt plan ogi Danmark med førende universiteter,institutter og arkitektskoler.

RDC’s innovationsaktiviteter, derhar til formål at øge konkurrenceevnenaf beton kan sammenfattes i en rækkehovedområder.

Holdbarhed

Fysisk holdbarhed af beton i aggressive

DER ARBEJDES OGSÅ MED SELVKOMPAKTERENDE BETON PÅ RDCFREMSTILLING AF CEMENTKLINKER I RDC’S MINI-CEMENTOVN


38. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

miljøer som havvand og langs veje, hvorder er salt tilstede, er et naturligt ind-satsområde for RDC.

RDC har forsket i holdbarhed af be-ton gennem 25 år, og meget af arbejdetvidereføres endnu. Det sker bl.a. gen-nem langtidsforsøg med betonprøverplaceret udendørs ved RDC og på Hirts-hals havn.

Der er bl.a. gennemført et størreforskningsprojekt og flere Ph.D.-projek-ter om holdbarhed af beton overfor klo-rid- og sulfatangreb.

Bearbejdelighed

Forståelse af frisk betons bearbejdelig-hed er nøglen til veludført betonarbej-de. På RDC er der gennem de seneste 10år konstant arbejdet med betons bear-bejdelighed.

Den indsamlede viden anvendes nutil forskning i selvkompakterende beton(SCC), idet RDC indgår i det danskeSCC-konsortium, der gennem de næste4 år skal løfte den danske betonbran-ches viden og færdigheder på dette om-råde.

Beton og miljø

De seneste 10 år har budt på en stadigstørre bevidsthed om, og fokusering påat nedbringe miljøbelastning fra bygge-riet. RDC har med stor energi deltaget idette arbejde.

Udgangspunktet er, at beton er etmiljøvenligt materiale, der brugt rigtigt,vil medvirke til miljøforbedringer i byg-geriet.

Bl.a. har Aalborg Portland udvikletmere miljøvenlige cementtyper, såkaldtmineraliseret cement, hvor cementenssammensætning ændres, så den kanfremstilles med mindre energiforbrug.

Der forskes fortsat i at nedbringemiljøbelastningen fra cementog beton-fremstilling. RDC deltager i dag i danskeog nordiske netværk, hvor der samar-bejdes med cementog betonbranchen

og forskningsinstitutter om at udnyttebetonens egenskaber til gavn for mil-jøet.

Tørmørtel

Færdigblandet puds, flisefugemørtler ogandre mørtler udgør en stor del af an-vendelsen af hvid cement i dag. Typiskindeholder tørmørtler både organiskeog uorganiske tilsætningsstoffer, samtfiller.

Udvikling og rådgivning om tør-mørtler forudsætter stor forståelse fortilsætningsstoffernes indvirkning påmørtlens egenskaber.

Derfor foretages kunderådgivning ogudvikling inden for tørmørtler i et sepa-rat laboratorium, med udstyr til at un-dersøge alle væsentlige mørtelparame-tre: Aftræksstyrker, evne til vandtilba-geholdelse, bearbejdelighed mv.

Gennem de seneste 5 år har vi gen-nemført en række undersøgelser af til-sætningsstoffers betydning for disseegenskaber, og resultaterne af flere afdisse undersøgelser er publiceret inter-nationalt.

Æstetik

Gennem de seneste 5 år har det æsteti-ske aspekt i byggeri fået større og størrefokus i branchen. RDC har derfor afsaten stadig større indsats til forskning idette område, særligt inden for hvid be-ton og mørtler.

Således er der på RDC udviklet enunik automatisk farvemåler til registre-ring af beton- og mørtelfarve. Vha. det-te udstyr er betydningen af betonsam-mensætning og udstøbningsforhold forbetonfarven undersøgt.

Æstetisk holdbarhed, dvs. en overfla-des evne til at fastholde et givet udtrykover tid, er et andet vigtigt område. Tilvurdering af æstetisk holdbarhed er deretableret pladser til æstetisk langtids-ældning, samt udstyr til accelereretæstetisk ældning i form af en klimakar-

rusel. Karrusellen accelererer overflade-ældning, så en måned i karrusellen sva-rer til ca. 1 års naturlig ældning.

RDC i dag

Det er vores ambition, at vore kunderser RDC som en kompetent, troværdigog kundeorienteret samarbejdspartner.Vi lægger vægt på kvalitet, effektivitetog fleksibilitet og udvikler løbende vorekompetencer i en dynamisk organisati-on, hvor alle medarbejdere deltagerkreativt med ansvar for eget arbejde i etteamorienteret samarbejde.

Vil man vide mere om RDC kan manbesøge vore nye sider på www.aalborg-portland.dk/RDC.

RDC HAR UDSTYR TIL PRØVNING AF

FRIKTION OG SLID AF BETONVARER

CtO - Cementteknisk Oplysning

Postboks 165 • DK-9100 AalborgTel. +45 99 33 77 54

www.aalborg-portland.dk

Alle møder kræver tilmelding til IDA senest ugedagen før mødetBenyt venligst website: www.dbf.ida.dk (klik på DBF-møder) eller tlf. 33 18 48 18 Programmer udsendes til DBF’s medlemmer og kan ses på www.dbf.ida.dkeller rekvireres på 33 18 46 43 (Inga Wagner) / [email protected]

Dansk Betonforening

Mødekalender efterår 2004

K Ø B E N H A V N

Dansk Betondag 2004 afholdes torsdag den 23. september på Hotel Svendborg og der erekskursion fredag den 23. september tilLangelandsbroen og de andre sydfynske broer.

Følgende datoer er reserverede til foredrag i Ingeniørhuset (alle kl. 15-18)

6. oktober, 27. oktober, 17. november og 8. december.Se DBF’s website, der løbende opdateres.

P R O V I N S E N

Alle møderne annonceres i Ingeniøren. Detaljerede programmer udsendes til DBF's medlemmer i de respektive områder.

Der forventes afholdt møde i Aalborg, Århus, Esbjerg, Herning ogOdense.

Se DBF’s website, der løbende opdateres.

Dansk Beton · Nr. 2 · Maj · 2004

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Nyhed!Nyhed!

“Vil du have e-mail, når der er møder i DBF?”

■ Gå ind på www.dbf.ida.dk

■ Klik på Tilmelding til “DBF-nyt” pr. e-mail

■ Tilmeld dig (se nr. på dit medlemskort)

– og du vil få e-mail ca. 3-4 uger før et møde i DBF

www.danskbetonforening.dk

NOTER·NOTERNy bestyrelse i DanskBetonforening

På generalforsamlingen i marts 2004 valg-te Dansk Betonforening ny formand ogbestyrelsesmedlemmer. Foreningens be-styrelse har nu følgende sammensætning.Årstallene i parentes er valgperioden.

• Formand: Civilingeniør Erik Stoklund Larsen,COWI (2004-2007).

• Næstformand: Akademiingeniør Jacob Bjerre,GH-Beton A/S (2002-2005).

• Kasserer: Civilingeniør, lic.techn.Per Golterman,Rambøll (2002-2005).

• Ingeniør Tommy B. Jacobsen,Teknologisk Institut,Beton (2002-2005).

• Akademiingeniør Carsten Faber Henriksen,Vejdirektoratet (2002-2005).

• Akademiingeniør Anne Kirstine Gjaldbæk (2001-2004)

• Akademiingeniør Ewa P. Nielsen,Odense Kommune (2004-2007).

• Akademiingeniør Jørgen Schou,Fosroc A/S (2004-2007).

• Civilingeniør Brian Dürr Pedersen,CtO, (2003-2005).

• Carsten Schjørring,Christiansen & Essenbæk, (2002-2005).

Nu skal tilslag have CE-mærke

Fra den 1. juni 2004 skal producenterneCE-mærke tilslag til beton. CE-mærket erproducentens erklæring om, at tilslagetoverholder Byggevaredirektivets krav, somde er udmøntet i de europæiske standar-der i DS/EN 1097-serien.

Dansk viden til polskestuderende

Ingeniørdocent, lic.techn. Bjarne Chr.Jensen fra Ingeniørhøjskolen OdenseTeknikum skal skrive en lærebog i beton-konstruktion til polske ingeniørstuderendesammen med professor Andrzej Lapko fraBialystok Technical University i det østligePolen.

Lærebogen bliver et af de første konkreteresultater af Ingeniørhøjskolen OdenseTeknikums samarbejde med det polskeuniversitet i Bialystok, hvor Bjarne Chr.Jensen har været gæsteprofessor.

Det danske bidrag til bogen bliver deplastiske beregningsmetoder, som er inklu-deret i de kommende fælles europæiskekonstruktionsnormer.

AfsenderDansk BetonBrøndbytoften 112605 Brøndby

MagasinpostReturneres ved vedvarende adresseændring B

t em brug for a r - dansk betonanbefaling, der sætter ruhederne for begge typer rør i området 0,6...

Documents