svineproducenten april 2015

Medlemsblad for Danske Svineproducenter

APRIL 2015 NR. 2 41. ÅRGANG

Svineproducenten

Sydafrika- læs mere side 6

Svineproducenten41. årgang 2015

UdgiverDanske SvineproducenterKaretmagervej 000 FredericiaTlf. 02 800 - Fax 02 [email protected]

RedaktionHans Aarestrup (ansvarshavende)Søren SchovsboJette HarnbjergMarkus FiebelkornKarsten Ambrosen

UdgivelseSvineproducenten udkommer fire gange årligt i månederne januar, april, september og november.

KontingentAktive svineproducenter: kr. 3.,-(1. år gratis for nyetablerede)Ophørte svineproducenter: kr. ,-Driftsledere: kr. 1.0,-Ekstra abonnement på Svineproducenten (via medlemskab): kr. 00,-Aktive firmamedlemmer: kr. 16.000,-Passive firmamedlemmer: kr. 3.,-

Reklamationerover uregelmæssigheder i levering af bladet sker til det lokale postkontor eller Danske Svineproducenters sekretariat.

Layoutwww.musogco.dk

Trykwww.johansen-grafisk.dk

Distribueret oplag1.300 stk.

FormandHenrik MortensenFaldvejen 2160 LøgstørMobil 208 [email protected]

NæstformandNiels Chr. BorupUlstedvej , Rørholt330 DronninglundMobil 401 [email protected]

BestyrelsesmedlemmerAnders AndersenKlovbygade 48, Ubby440 Jerslev Sj.Mobil 4061 [email protected]

Mikael B. KristensenHarringhedevej 6, Harring2 SnedstedMobil 214 [email protected]

Simon HøjNdr. Hindsigvej 24, Kvong6800 VardeMobil 3028 [email protected]

Claus JørgensenGårdebymarkvej 66360 TinglevMobil 2320 [email protected]

Ulrik VolsgaardAskovvej 263 ØrnhøjMobil 2161 [email protected]

SEKRETARIATETSekretariatets telefontidAlle dage: .00 - 1.00Tlf. 02 800Efter kl. 1.00 kan der ringes direkte:

Hans AarestrupDirektørTlf. 620 · Mobil 2222 [email protected]

Jette HarnbjergSekretæ[email protected]

Søren SchovsboJournalistTlf. 620 3 · Mobil 2843 [email protected]

Markus FiebelkornMarkedsanalytikerTlf. 620 61 · Mobil 2222 [email protected]

Karsten AmbrosenSpecialkonsulentTlf. 620 · Mobil 232 [email protected]

BESTYRELSE

2 SVINEPRODUCENTEN NR 2 2015

Er I enige med fødevareministeren i, at MRSA er et problem, der skal tages alvorligt?

Sådan lød spørgsmålet til forenin-gens direktør en aften på TV-SYD. Det

havde været meget nemmere at svare på, om vi kan tage fødevaremini-steren alvorligt, for dertil er svaret et klart nej. Han har netop offent-liggjort sit forslag til ny handlingsplan mod MRSA. Indholdet af planen blev offentliggjort præcis samtidig med en ekspertgruppes meget grundige gennemgang af udbredelse, farlighed etc.. Mens eksperterne konkluderer, at ”for befolkningen som helhed udgør MRSAcc398 et meget lille sundhedsproblem”, så afskaffer Dan Jørgensen anvendelsen af tetracyklin i dansk svineproduktion og kræver en 15 % reduktion af antibiotikaforbruget.

Gad vide, hvad han ville have gjort, hvis de havde sagt, det var et stort problem?

Dan Jørgensen siger også, at husdyr-MRSA skal ud af Danmark og henviser til, hvad de har gjort i Norge, men i Norge er planen kørt i hegnet. Ud af 30 besætninger, som blev testet på baggrund af et nyt MRSA-fund, er halvdelen i skrivende stund testet positive. Det kan godt være, der går lidt tid, inden man erkender nederlaget i Norge, men ligesom dengang vi forsøgte at udrydde salmonella DT-104, vil også de finde ud af, at det er en kamp, de ikke kan vinde. For Dan drejer det sig om at markedsføre illusionen om, at MRSA kan udryddes, indtil han ikke længere har ansvaret, så han fra bagerste række i Folketinget kan tordne mod den nye fødevareminister over den manglende handling, for da han var minister….

Dan skal være brugsuddeler i Hjallese i en måned. Man kan undre sig over, at han har tid, men det vil sikkert være godt for ham med noget erhvervserfaring. Måske kunne man indføre en pasningsordning for ministeren, så vi tog ham på skift, indtil der kommer en anden regering. Imens kunne brugsuddeleren passe Dans ministerie. Det ville garante-ret være en fordel for hele Danmark. ●

3 Dan – The man

4 Kødprocent som noteringsregulering

6 Bestyrelsestur til Sydafrika - Topresultater trods 10 års genetisk efterslæb

8 Bestyrelsestur til Sydafrika

10 Erfaringsudveksling over landegrænser

14 Moderate prisstigninger på smågrisemarkedet i vente

16 Prisportal: Over 1.200 afregninger i et år

18 12 uger i 2014 meldte Danish Crown om huspriser i Tyskland

20 Lukrativ tysk momsordning vækker opsigt i Venstre

21 Sidste nyt om Initiative Tierwohl

22 Hvordan har danske svin det?

24 Nyt fra VSP

26 Spørgekassen

Af Henrik Mortensen

Dan – The man

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2015 3

Fra maj skærper Danish Crown (DC) kravene til kødpro-centen. Det giver én noget at tænke over i almindelighed, men særligt hvis grisenes

kødprocent er lav, hvilket vil sige omkring og under 59. Så ryger der hurtigt en femmer eller mere pr. gris. En slags økonomisk adfærdsregulering af os slagtesvine-producenter, så vi kan lære det.

Hvad kan man gøre ved det?Det kan man læse om i den landbrugsfaglige presse, hvor DC s egen rådgivning og andre ligeså kommer med gode råd til forbedring af kødprocenten. Her næv-nes lette tiltag som gennemgang og tilretning af foderet for næringsstoffer, herunder særligt proteinindholdet, der indeholder de aminosyrer kødindholdet, bygges af. På fodermiddelsiden skal der vælges fodermidler med lavt energiindhold jo ældre grisene bliver, og har man mulighed for det, skal grisene fodres restriktivt fra ca. 70 kg til slagtning med 2,8 FEs dagligt. Der skal være sikkerhed for avlsniveauet på søerne, og på orne-siden kan man peppe det lidt med Duroc-kød og/eller top-Duroc. Subindekset for kød på disse orner er 0,4 procentpoint højere end gennemsnittet og vil således give en forbedring på 0,2 procentpoint på slagtesvi-nene, - dét redder ikke hele verden. Endvidere ved vi, at høj slagtevægt og kødprocent er en farlig cocktail. Kødprocenten falder 0,1 pr. kg øget slagtevægt, hvilket rimeligvis kan antages at være 0,15 for galtgrise og til-svarende mindre for sogrise.

Hvad kan man ikke gøre noget ved?Man kan ikke gøre noget ved, at man ikke kan måle sine grises kødprocent op imod andre leverandører i DC. DC oplyser ikke gennemsnitskødprocenter.

Skal man analysere sin situation, er det relevant at sammenligne til andre med en lignende produktion. Hvordan er gennemsnittet, hvordan er spredningen? Man kan ikke gøre noget ved kalibreringen og følsom-heden af klassificeringscentrene og sikkerheden for deres måling. Er det reelt, at kødprocenten hos slag-tesvinene er faldet mere, end en eventuelt øget slag-tevægt kan retfærdiggøre? Er det kun mig, der har en fornemmelse af, at antallet af grise med en markant lav kødprocent - under 55 - er højere i forhold til for fem til ti år siden? Endelig kan man som producent heller ikke gøre noget ved, at kødprocenten er venstreskævt normalfordelt, som vist med rødt i figur 1.

Det betyder, at der altid vil være en relativt stor mæng-de grise, som har en markant lavere kødprocent end gennemsnittet. Sådan har det vel altid været? Dette til trods bliver denne fordeling nu brugt som retfær-diggørelse af at bruge kødprocenten til regulering af noteringen. Først kom bruttonoteringen, og så kom alle fradragene, - nu med ekstra minuskødprocent. Hvad er afregningen i forhold til noteringen? Hvordan er gennemsigtigheden i vores handel med vores selskab? Hvordan klarer vores selskab sig i reel afregning til os andelshavere pr. kg kød i forhold til andre selskaber i Europa? Det er spørgsmål, det fortsat bliver sværere at svare på. Hvorfor skal det være sådan? ●

Af Niels Christian Borup

Kødprocent som noteringsregulering

Figur 1

Læs mere om Danish Crowns nye regler for kødprocenter under Nyt fra VSP side 24-25.


SPF-DanmarkDrejervej 7 • 6600 Vejen www.spf.dk +45 76 96 46 00

Fremtidens smågriseproducenter vil indkøbe sopolteFlere levendefødte • Mere ensartede grise • Specialisering • Kvalitet

TJEN 5-10 KR

MERE PR. GRIS

med SlagteDataTjek

Mere info: 73 20 26 00www.sdsr.dk · www.slf.dk

På vores tur til Sydafrika blev vi igen og igen mødt af nøgletallet ”Bedriftens foderforbrug pr. kg tilvækst”. Fra fødsel til slagt alt inklusiv 3,15 kg foder pr. kg gris slagtet. Hvis man regner deres foder til i gennemsnit at inde-holde 105 FEs, svarer det til 3,3 FEs pr. kg slagtekrop eller 273 FEs til at producere 82,7 kg slagtekrop.

Det danske gennemsnit er med udgangs-punkt i grundlaget for den beregnede notering 313 FEs til at producere en gris på den samme størrelse.

Det er ikke en fair sammenligning. De bruger sikkert mere antibiotika. De bruger Paylean (Ractopamin), og de producer hangri-se, og det er en af deres bedre besætninger. Til gengæld er de på grund af importrestriktioner 10 år efter vores genetiske niveau, og de havde stor udskiftning i deres staldpersonale.

Når man skal prøve at se, hvad man kan lære af dem, faldt flere ting os i øjnene. De har en høj sundhedsstatus, og selv om de i Sydafrika er fri for en del af de sygdomme, vi slås med, så er de bare mere oppe på dup-

perne end os, når det gælder intern smitte-beskyttelse. Selv om det var en almindelig produktionsbesætning var deres procedurer på niveau med de grundigste avlsbesætninger i Danmark. Der var utroligt rent, men der får de naturligvis også hjælp af et varmt klima og lave lønninger. En ekstra medarbejder med en højtryksrenser koster ingenting, og grisene er kun glade for, at der går én rundt og pjasker med vand. Deres lave husdyrtæthed og tørre varme klima er begge en naturlig beskyttelse mod sygdomme.

En ting, som nok ikke var selvvalgt var, at deres 12-13 levendefødte ikke skabte behov for ammesøer. Deres søer malkede godt og kunne sagtens passe dem. De var ikke tilfredse, hvis soen ikke kunne fravænne 100 kg på fire uger. Resultatet var nogle meget flotte fravænnede

grise og en høj faringsprocent.

Værn mod sygdommeVi skal naturligvis ikke sigte

efter 12 levendefødte, men omkostningen ved ammesøer er uden tvivl højere, end vi går og tror.

Det stiller store krav til soen og personalet, og vi kommer til at blande for meget rundt på grisene. Vi skal have fokus på at få søerne til at passe mange grise, med eller uden hjælp af mælkekopper etc. Den udfordring skal vi sim-pelthen have løst.

Vi har mange grise i Danmark og et klima, som giver bedre muligheder for virussygdom-me, så vi er nødt til at op på den store remski-ve med hensyn til sundhedsmanagement og hygiejne. Vi må bare erkende, at vi ikke kun er efter hollænderne, men andre har også over-halet os. Vi har kunnet forlade os på, at SPF-systemet har virket godt for os, men nu skal vi have skeen i den anden hånd, for der findes andet end SPF-sygdomme.

Vi skal producere verdens sundeste grise og har heldigvis mange forudsætninger for, at det vil lykkes os.

Vores landområde er afgrænset af vand på de fleste sider. Vi har et SPF-system, som fun-gerer og som kan justeres efter behov. Vigtigst af alt er det dog, at den enkelte driftsleder får indrettet sin produktion rigtigt og får banket vigtigheden af smittebeskyttelse ind i hovedet på alle ansatte plus børn og aftægtsfolk. ●

Verdens

sundeste

grise

Bestyrelsestur til Sydafrika- Topresultater trods 10 års genetisk efterslæbDer er en verden til forskel på dansk og sydafrikansk svineproduktion, men målt på produktivitet er de ikke langt bagud, og hvad smittebeskyttelse angår, kan mange af os lære noget.

Af Hans Aarestrup

Vi skal naturligvis ikke sigte efter 12 levendefødte, men omkostningen ved ammesøer er uden tvivl højere,

end vi går og tror.

Læs mere om bestyrelsens studietur til Sydafrika side 8-9


Damgade 73B, 6400 SønderborgTlf. 7443 0055, fax 7443 0045www.a-z-trading.dk, [email protected]

Vi har 20 års erfaring i køling og opbevaring af døde dyr, slagteriaffald og blod

Køling og opbeVaring af døde dyr

eUraTainer KøleConTainer

• Til1–6stk.minicontainere• MedenergivenligePropankøleanlæg

KadaVer KølerUM

• Alternativtilkølebrønd• Kanleveresmedcontainerindsats efterønske• Flerestørrelser

nyhed!

• Euratainerkølecontainer kannuleveresmedbagdøre

• Forstørrehygiejniskhåndteringafdødedyr(ren/urenvejs-håndtering)

• Leveresiflerestørrelserfra2-6 minicontainereellerandenindsats

Vieraltidleveringsdygtigeiløsekøleaggregater tilEuratainerogVDKkølecontainersamttil kølebrøndeogrum.

Kontaktosfor den rigTige løsning

tilopbevaringaf dødedyr

GI DINE SMÅGRISE DEN BEDSTE START MED

HAMLET PROTEINwww.hamletprotein.dk

115963_Hamlet_Protein_Annonce_Grise_Svineproducenten_184x134_ART02_AG.indd 1 3/18/15 10:51 AM

På en konference, hvor jeg var inviteret som gæstetaler i efteråret, mødte jeg en sydafrikansk dyrlæge og svineproducent. Efter vi havde holdt vores indlæg, spurgte jeg ham, om han kendte nogen, som kunne arrangere en tur for bestyrelsen til Sydafrika. Det ville han gerne, og han tilbød oven i købet at tage med os rundt. Så var det aftalt.

Den eneste ulempe der er ved at tage til Sydafrika er, at det er langt væk. Det er både billigt at flyve dertil, og det er billigt at opholde sig der. Vejret er fantastisk, og landet er utroligt smukt, men det måtte vi jo tage med, når vi skulle se svineproduktion.

Den sydafrikanske svineproduktion er på godt 100.000 søer i regu-lære besætninger, og 30 – 40.000, der agerer affaldskværne i private husholdninger / små brug på landet.

De 100.000 er fordelt på 80 producenter. Branchen har det godt og er voksende. De producerer stort set kun til hjemmemarkedet, hvor det gennemsnitlige forbrug er lige godt 4 kg pr. person. Det lave forbrug

skyldes, at der er en del af befolkningen, som ikke spiser svinekød af religiøse grunde og en del, der ikke spiser svinekød, fordi de ikke har råd.

Seriøs smittebeskyttelseSydafrika topper flere statistikker. Det er det land i verden, hvor der er størst forskel på rig og fattig. Landet er også ekstremt voldeligt, og selv om apartheid blev ophævet i 1994, er der stadigvæk lang, lang vej. Landet har 11 nationalsprog. Engelsk og Afrikaans (en afart af flamsk) + 9 forskellige afrikanske sprog. Regeringspartiet er ANC. Politikerlede, nepotisme og korruption er udbredt, men når det er sagt er Sydafrika stabilt, specielt efter afrikansk målestok.

Den første besætning, vi besøgte, lå lidt uden for Cape Town. Den var nybygget og taget i brug for et års tid siden. Der var 4800 søer med slagtesvin. Det havde taget seks år at få en byggetilladelse, da der lå et hotel i nærheden (som i inden for synsvidde i klart vejr), men nu var de allerede i gang med at skulle fordoble produktionen. Det første, der mødte os, var kravet om at efterlade alt med undtagelse af briller og underbukser i kontorbygningen. Iført lette overtræksdragter og bade-sandaler blev vi på ladet af en pickup kørt et par kilometer ad en grusvej til soejendommen, hvor vi naturligvis skulle i bad og i nyt tøj fra yderst til inderst. Den procedure med transport, vask og omklædning blev i øvrigt gentaget, både da vi skulle til smågrisene og til slagtesvinene. Der var 44 graders varme den dag, vi besøgte farmen. Dagen efter steg temperaturen til 50 grader, hvilket var den varmeste dag i 75 år.

TopresultaterDe fire besætninger, vi havde lejlighed til at besøge, var alle bygget efter amerikansk forbillede. Skjold havde dog leveret en del fodringsanlæg dernede. De fleste stalde var gardinstalde, og kun drægtige søer, som skal gå løse i otte uger ifølge lovgivningen fra 2020, havde noget fast

Bestyrelsestur til Sydafrika

Af Hans Aarestrup

Det første, der mødte os, var kravet om at efterlade alt med undtagelse af briller og underbukser i kontorbygningen. Iført lette

overtræksdragter og badesandaler blev vi på ladet af en pickup kørt et par

kilometer ad en grusvej til soejendommen, hvor vi naturligvis skulle i bad og i nyt tøj

fra yderst til inderst.


gulv. Alle grise blev fodret med tørfodringsanlæg med pelleteret foder. Der var ingen varmeplader eller huler til smågrise, men kun varmelam-per. Til gengæld var der køling i løbeafdeling og farestalde.

Genetikken var enten PIC eller TOPIGS. Deres udfordring var, at den eneste måde, de kunne få nye gener ind på, var ved at importere sæd, som havde været frosset ned, indtil ornerne var testet fri for sygdomme tre uger efter, de var tappet. Dette var medvirkende til, at de havde et markant genetisk efterslæb. Besætningerne vi besøgte solgte 27 – 29 slagtesvin pr. so, og havde et besætningsfoderforbrug på mellem 3,15 og 3,5 kg foder pr. kg produceret kød. De 3,5 kg svarer stort set til dansk gennemsnit, så det var rigtig gode besætninger, vi besøgte. Det var kun TOPIGS, der kunne levere avlsdyr med højeste sundhedsstatus, så eksempelvis den nystartede besætning havde indkøbt TOPIGS, men krydsede ind med PIC, når de skulle lave nye avlsdyr, da de ville have en PIC-besætning. Deres genetik gjorde, at de ikke havde behov for at lave ammesøer. De fik ikke flere grise end de selv kunne passe. Det gjorde de til gengæld rigtig godt, for pattegrisene var rigtig pæne.

HangriseproduktionDer pågik en diskussion producenterne imellem om i hvilket omfang, man skulle begynde at kastrere eller bruge Improvac. Foreløbigt var der en vis uvilje mod at gøre noget som helst, men man fornemmede en bevægelse mod Improvac. De var helt overbevist om, at det ikke ville give nogen debat blandt forbrugerne. Diskussionen blev drevet af, at mange gerne ville levere tungere grise, og der derfor var blevet stadig større problemer med ornelugt.

Medarbejdersituationen var meget sort/hvid. Alt staldpersonale var sorte. Alle med mellemledere og funktionærer var hvide, så selv om apartheid sluttede for 20 år siden, var livet på farmene stadig opdelt. Lønningerne startede ved 1250 kr. om måneden. En sitemanager fik 15.000 kr. om måneden.

Miljø var bortset fra byggetilladelsen vist ikke noget, man snakkede om. En af besætningerne, som vi besøgte, spredte sin gødning på 15 hektar. Det, mente han selv, var rigeligt til 1400 søer med slagtesvin. De gjorde en dyd ud af at få så meget ammoniak til at fordampe som muligt. De separerede gyllen for at kunne sprinkle den tynde del ud.

God økonomiEn af farmerne havde også 6000 hektar planteavl. De praktiserede reduceret jordbehandling, da øvelsen gik ud på at bevare fugtigheden i jorden. Det var noget helt fantastisk jord, men på grund af for lidt vand var udbytterne begrænsede. De havde alt det mest avancerede grej, og kørte med faste kørespor i et 12-meter system, så det var så højteknolo-gisk, som det kunne blive.

Foderpriserne i Sydafrika er meget på linje med de danske. Afregningspriserne var omkring 2 kr. højere, så med de lave omkost-ninger og solide produktionsresultater blev der tjent rigtig gode penge.

Vi besøgte deres producentorganisation som lå i Pretoria. De beskæftigede sig især med markedsføring, og som allerede skrevet var hangrise kilde til tidens største diskussion. Vores indtryk er, at bran-chen er så lille, at ingen beskæftiger sig meget med dem. Derfor har de fred og ro til at finde ud af, hvordan de får solgt noget svinekød og tjener nogle penge.

Turen sluttede af med besøg i en safaripark, hvor der var lejlighed til at se, men ikke skyde. ●

En af besætningerne, som vi besøgte spredte sin gødning på 15 hektar. Det, mente han selv, var rigeligt til

1400 søer med slagtesvin.


Man kan nå langt på sammenlagt en uges tid, når det gælder opbygning af gensidig tillid og indsigt i forholdene på forskellige svinebedrif-ter. Måske længere end hvad der ofte opnås i traditionelle ERFA-grupper, der har kørt over mange år. Det er erfaringen, efter at en grup-pe danske svineproducenter / driftsledere har tilbragt i alt en uge sammen med en tilsvaren-de gruppe hollandske svineproducenter. I slut-ningen af januar tog danskerne til Holland.

Konceptet er enkelt:1. Fyld en minibus og kør mod Holland en

tirsdag formiddag. Efter 700 kilometers kørsel fra den dansk/tyske grænse kan ERFA-mødet begynde. Danskerne, der ikke kendte hinanden på forhånd, havde snakket sig ind på hinanden, inden vi nåede frem til Holland først på aftenen, hvor vi fik hilst på vore hollandske værter.

2. Med transporttiden tirsdag og hele ons-dagen til rådighed for virksomhedsbesøg og andre fagrelevante input, så er karan-tænetiden gået, så man kan komme i gang med det væsentligste om torsdagen:

3. Besætningsbesøget på 5-6 timer. Ideelt er besætningsbesøget to gæster, der går på opdagelse i stalden hos en besøgsvært. Det giver god mulighed for dialog og ”tæt på”-indsigt i det, der foregår i stalden. Gæsterne laver en opsamling af stærke og svage sider af den bedrift de har besøgt og

vurderer trusler og muligheder i forlæn-gelse af staldbesøget. Derudover forbere-der de et par plancher med stikord til den følgende dags drøftelse.

4. Afleveringen af budskaber og den tilhø-rende dialog tages fredag formiddag i den samlede gruppe af hollændere og dan-skere. Så kan dialogen, ideer og løsninger bredes så meget ud som muligt. Ved fro-kosttid er der så blot en køretur hjemad tilbage og nogle uger senere hollændernes besøg i Danmark.

I Holland besøgte vi MS Schippers’ hoved-kvarter i byen Bladel og så deres fabrik, hvor de producerer en bagatel af 180 mio. øre-mærker om året. Derudover besøgte vi deres hovedlager, der er på størrelse med Dyne-Larsens højlager ved Horsens, og ligger lige på den anden side af den belgiske grænse. På den

lokalitet har MS Schippers også produktion af diverse kemi til rengøring og desinfektion mv.

HyCare staldsystem Et højdepunkt var at se det futuristiske stald-system Schippers HyCare. HyCare har været i funktion i et lille års tid. Man kan som gæst ikke komme ind i stalden, men store vindu-espartier gør det muligt at få et godt indtryk af, hvordan det fungerer. Kort fortalt består systemet af en flytbar sti, som anvendes som FT 25 kg. Stien er en faresti, og ved fravæn-ning bliver grisene gående til 25 kg. I farings- og diegivningsperioden står stierne i en sekti-on i gulvniveau, så inspektion af søer og grise kan ske, som vi kender det i en almindelig farestald. Stierne flyttes rundt med en robot, og efter fravænning opbevares stier inklusive grise i et hyldesystem i tre etager ligesom på et lager. Skal der foretages noget med grise-ne henter robotten stien ind i ”værkstedet”, hvor det fornødne kan udføres. De flytbare stier rengøres i en vaskemaskine á la bilvask imellem hvert hold. HyCare teststalden ind-går i forsøg, hvor Wageningen Universitet er involveret, ligesom hollandske myndigheder og dyreværnsorganisationer også følger projektet. Det kan man blive helt misunde-lig over, når man tænker på den retorik alt ikke-økologisk svineproduktion mødes med i Danmark fra de barmhjertige dyrevenner. Indtil videre er det småt med offentliggjorte resultater fra forsøgsstalden, hvilket tilskri-ves involveringen af forskere fra Wageningen Universitet, som på vanlig forskningsmæssig vis ikke vil offentliggøre data, før projektet er nået til vejs ende.

Erfaringsudveksling over landegrænserAf Karsten Ambrosen

Ud af syv var tre i gang med eller havde for nylig afsluttet større projekter, heraf to unge under 25 år, der netop var i gang med generationsskifter og som stod med ansvaret

for henholdsvis 1.200 og 4.000 søer.

Fortsættes side 12

- Fravæn flere grise pr. kuld og fyr en medarbejder, lød rådet fra en af de hollandske producenter.

In touch with the Dutch


Smågriseproduktion - Vejle Slagtesvineproduktion – Hinnerup

Sag 9429. Meget naturskønt beliggende ejendom i udkanten afSandby direkte til Sandby Nørskov, mellem Hinnerup og Hadsten.Jordtilliggendet er på 45,5 ha, heraf 39,1 ha ager god agerjord, 1,4 ha eng og 1,5 ha skov.Staldbygninger med ca. 1200 stipladser til slagtesvin er udlejet.Maskinhus 480 m2, gastæt silo til 3.000 tdr. korn, gyllebeholdere 1.950 m3. Præsentabel rødstenbolig på 200 m2 som er beliggende med skøn ud-sigt over landskabet.

LandbrugsmæglerneBøndergaard & Bruun P/S ejendomsmæglere, valuarer, MDEwww.landbrugsmaeglerne.dk · Telefon 86 24 40 00

Sag 9470. Frøkærhus er en smågriseproduktionsbedrift med et samlet areal på 72,8 ha, hvoraf 67,4 ha er god agerjord. Derudover er ca. 41,5 ha forpagtet. Der er et godt produktionsanlæg og en produktionstilladelse til 300 søer med smågrise på hovedejendommen og en produktion på 1.400 slagtesvin/år på ejendom nr. 2. Besætningen har en god sundhedssta-tus på hovedejendommen er der en god bolig på 162 m2. Bolig på ejendom nr. 2 er udlejet.Ejendommene er beliggende syd for Vejle mellem Jerlev og Gl. Højen.

LandbrugsmæglerneLandbrugsmæglerne

Bøndergaard & Bruun P/S · statsautoriserede ejendomsmæglerne, valuarer, MDEwww.landbrugsmaeglerne.dk · Telefon 86 24 40 00

Landbrug

12-15 - Danske Mælkeprodukcenter - 184x134.indd 1 18-03-2015 14:34:24

SKIOLD A/S · Tel: +45 99 89 88 87 · www.skiold.com · [email protected]

• SKIOLDMaximat foderautomaterdenbedstepåmar-kedettilsmågrise7-30kgsamtslagtesvinoptil120kg

• NySKIOLDESF stationmedfokuspådyrevelfærd

• SKIOLDvolumendoserererinyudgavemedrense-lem

• Restløs vådfodring ,norm&foder-skub-foder

SKIOLD FODRINGSYSTEMER

SKIOLD TØRFODRING, VÅDFODRING OG ESF

KONTAKTJylland: Hans Jakob-40568705Sjælland & Øerne:Henrik-40568724

netop arbejdsforbrug og omkostninger. En af de danske besøgsværter fik da også dette råd med på vejen fra hollænderne: • Wean more piglets per litter• Fire one employee

Vi har brug for at spørge os selv, om alt det, vi går og gør af vane eller uvane, også nød-vendigvis altid er det rigtige og økonomisk optimale.

Sammenligninger kan være en udfordringSelvom vi i den hollandske svineproduktion finder meget vi kan genkende, så står det også klart, at der er mange forskelle. Vil man sammenligne støder man hurtigt i barrie-rer. Vi har forskellig lovgivning på en række punkter. Vi opererer med forskellige foder-vurderingssystemer, forskellige beregnings-metoder i relation til antibiotikaforbrug osv. Medicinforbruget har de vitterligt bragt ned på dansk niveau i løbet af nærmest ingen tid fra et niveau, der var 3-4 gange vores. Men det krævede en hollandsk dyrlæge, bosat og prak-tiserende gennem 20 år i Danmark, at forklare os, at det er sådan, det virkelig hænger sam-men. Vi kommer for tit til kort, når vi vil lave konkrete sammenligninger, fordi vi ikke ken-der hinandens forudsætninger godt nok. Det er her, erfaringsudveksling over landegrænser giver mening, når den baseres på dialog og til-strækkelig tid til også ved selvsyn at have set, under hvilke forhold der produceres og ageres i den daglige drift. ●

ansatte, end vi gængs har i Danmark. En tredje deltager var i færd med at samle sine 2 x 450 søer på en ejendom. Vi så det der var begyndelsen til den nye farestald, som bliver indrettet med løsgående diegivende søer i selv-designede stier. Et vovestykke kan man synes, men når man har tilbragt i alt en lille uge med manden, så fornemmer man, at man ikke skal forudsige for mange fiaskoer på hans vegne. Mere determineret person skal man lede længe efter.

På gensyn iDanmarkHollænderne var på besøg i Danmark midt i marts. For de hollandske deltagere var der udtrykt stor interesse for DanAvl forud for besøget, og for nogle var motivationen til at deltage at få en bedre forståelse for bedste management af DanAvl-søer. Vi brugte karan-tænetiden på indlæg om DanAvl og et besøg hos Hatting. Derudover fik vi tid til at besøge Hamlet Protein og ATR’s nye foderfabrik på Aarhus Havn. Og så nåede vi frem til besæt-ningsbesøgene.

Fyr en medarbejderHollænderne besøgte veldrevne danske besætninger, herunder en opformeringsbe-sætning og skulle give deres vurdering af det, de så. De danske besøgsværter fik mange rosende ord med på vejen. Alligevel er det tydeligt, at dansk og hollandsk indstilling til tingene kan være meget forskellig. Fx så kol-liderer vores brug af ammesøer og mængden af arbejdskraft med den hollandske opfattel-se, der handler så udpræget om at reducere

Selvdesignede farestierTilbage til mødet mellem danske og holland-ske svineproducenter. Der er adskilligt, vi kan lade os inspirere af. At møde disse engagerede og stolte hollændere udfordrer os. I Danmark synes vi at have en situation, hvor der i vir-keligheden sker alarmerende lidt positivt, bortset fra at søerne føder lidt flere grise for hvert år.

Situationen ser lidt anderledes ud i Holland. Der er en ikke ubetydelig fremdrift, selvom de absolut ikke er fritaget for udfor-dringer på miljøsiden mv. Den gruppe hollæn-dere vi mødte afspejlede dette. Ud af syv var tre i gang med eller havde for nylig afsluttet større projekter, heraf to unge under 25 år, der netop var i gang med generationsskifter, og som stod med ansvaret for henholdsvis 1.200 og 4.000 søer. Begge i øvrigt med DanAvl-besætninger, som præsterer over det gennemsnitlige danske niveau. Og de gør det med lavere lønomkostninger, idet de har færre

Vi har brug for at spørge os selv, om alt det vi går

og gør af vane eller uvane, også nødvendigvis altid er det rigtige og økonomisk

optimale?

Fremtidens staldsystem? Interessen for Schippers HyCare er stor, - både under vores besøg i Holland og på Eurotiermessen i Hannover,

hvor dette billede er taget.


www.kws.dk KWS Scandinavia A/S, Lysholt Allé 10, 7100 Vejle / Morten Haastrup M: 2155 2885 / Claus Nymand M: 2321 5974

PollenPlus® Hybridrug - korn til grise

KWS MAGNIFICO PALAZZO KWS BONO

✔ 1.5 ton højere udbytte end 2 års hvede✔ Meget billigere at producere✔ God totaløkonomi på bedriften✔ Vælg altid PollenPlus®, så et lavt indhold af meldrøjer sikres

Peter Kjær Knudsen *

* Allindemagle Landbrug: Kim og Peter Kjær Knudsen, 2200 søer, 70.000 slagtesvin, 975 ha, hvoraf 240 ha med hybridrug. Hele avlen fodres op på bedriften.

EGEBJERG INTERNATIONAL A/S • Tlf . 59 36 05 05

Fremtidssikrede løsninger til svineproducenter - nationalt og internationalt

www.egebjerg.com

Grisehandel oG eksport

Køb og salg af smågrise, slagtesvin og søer

Tlf: 89113344 · Tlf: 86434100 · www.vinderslev.dk

MSD Animal Health • Lautrupbjerg 4 • 2750 Ballerup

Telefon: 44 82 42 00 Telefax: 44 82 42 50

www.msd-animal-health.dk

neproducenter 60_25.indd 1 11/12/2012 3:01:33 PM

klima for vækstSvinefagdyrlæger & Agronomer

www.porcus.dk - tlf. 62623074

Gi’ dine småGrise en God start med HAMLET PROTEINwww.hamletprotein.dk

Firmaer som er medlemmer af Danske Svineproducenter:

Tlf. 86 24 40 00■ Uffe Baller

■ Gert Lund

Landsdækkende juridisk rådgivning for svineproducenter

Strandvejen 94 · Postbox 161 · 8100 Århus C · Tlf. 87 34 34 34 · www.interlex.dk tlf. 54 84 32 11 www.kws.dk

tlf. 75 36 09 11 www.bigdutchman.dk

I de seneste uger er smågrisenoteringerne ste-get kraftigt. Puljenoteringen (region 2/3 PRRS negativ) er steget med kr. 100 fra kr. 290 til kr. 390, Nord-West noteringen med 10 euro fra 34 euro til 44 euro. Det er uden tvivl nogle markante prisstigninger, men faktisk er der ikke sket noget på markedet, fordi det er præ-cis det sæsonmæssige opsving, som markedet har ventet på længe.

Næsten som altid kom impulsen fra det

tyske slagtesvinemarked. Dér er antallet af slagtninger faldet til under en million pr. uge efter nytår. Allerede sidste år viste det sig, at slagterierne konkurrerer kraftigt om grisene, når der er færre end en million grise pr. uge til slagtning. I denne situation er der ikke tale om ”huspriser”, og priserne kan stige. Når der imidlertid slagtes flere end en million pr. uge, hører man overalt historier om et stort udbud, ”huspriser” og faldende afregningspriser. I

denne situation kan slagterierne næsten dik-tere slagtesvinenoteringen.

EU’s meddelelse om støtteordningen til privat oplagring af svinekød var imidlertid uden effekt. EU’s landbrugsminister tøvede med at introducere den, mens priserne var faldende og på et meget lavt niveau. Han påstod, at han nøje følger markedet, men at

LaDS’ prognose år 2015 1 kv. 2 kv. 3 kv. 4 kv. GNS

Puljenotering (SPF region 2/3) kr. 320 kr. 370 kr. 320 kr. 320 kr. 333

Nord-West (25 kg i Euro) € 37,50 € 44,00 € 39,00 € 37,00 € 39,38

Nord-West (omregn. 30 kg i kr.) kr. 317 kr. 365 kr. 328 kr. 313 kr. 331

Forudsætning, bl.a.: Slagtesvinenotering € 1,37 € 1,46 € 1,50 € 1,40 € 1,43

VSP’ prognose år 2015 1 kv. 2 kv. 3 kv. 4 kv. GNS

Beregnet notering, basis kr. 325 kr. 342 kr. 353 kr. 331 kr. 338

Forudsætning, bl.a.: Slagtesvinenotering kr. 8,88 kr. 9,50 kr. 9,75 kr. 9,25 kr. 9,35

Moderate prisstigninger på smågrisemarkedet i venteAf Markus Fiebelkorn

www.skiold.com Tel

nykredit.dk/erhverv tlf. 70 22 43 33www.topdanmark.dk/landbrug

Landbrug Kundecenter: 4474 7112

www.jydenbur.dk · [email protected]

Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste

Svinedyrlægerne

Landbrugets VeterinæreKonsulenttjeneste Sund fornuft!

Fynsvej 8, DK-9500 Hobro · T: +45 9852 0044F: +45 9851 0470 · E: [email protected] · W: www.lvk.dk

T: 7575 2300 www.vissingagro.dk

Stærkeste leverandør til svineproducenterne

Landbrugscentre

www.danskebank/landbrugTelefon 70 10 12 22

Landbrugscentre

www.danskebank/landbrugTelefon 70 10 12 22

Højrisallé 89 7430 Ikast T: +45 96 60 64 00 F: +45 96 60 64 36www.ikadan.dk [email protected]

DanAvl grise - Vores ekspertise

www.breedersofdenmark.dk

SPF-DanmarkTlf 76 96 46 00

www.spf.dk Tlf. 33 68 30 00www.dlg.dk

Agrojob DenmarkConnecting people to opportunity

www.agrojobdk.com

det – efter hans skøn – ikke var det rigtige tidspunkt. Efter den tyske slagtesvinenotering var steget med 19 cent til 1,47 euro, blev EU’s støtteordning til privat oplagring besluttet. Derefter holdt den tyske slagtesvinenotering op med at stige og faldt endog med fire cent til 1,43 euro.

Hvordan kan EU’s fremgangsmåde for-klares? En mulighed er, at det var den værste timing, man overhovedet kan forestille sig. I dette tilfælde skal man konstatere, at den private oplagring ikke har nogen effekt på markedspriserne, og at hele aktionen derfor er meningsløs. Desuden skal man tvivle på landbrugsministerens kompetence. En anden mulighed er, at der var markedsinteressenter, dvs. slagterier, der kendte til landbrugs-ministerens hensigter allerede flere uger, inden de blev offentliggjort. I dette tilfælde kan aktionen forklare en del af den kraftige prisstigning i de seneste uger, mens man skal stille spørgsmål til forskelsbehandling blandt markedsinteressenterne.

Alt i alt kan vores prisprognose fra februar måned bekræftes. Imidlertid er der lidt mere optimisme i markedet nu. Derfor kan pro-gnosen for det andet og tredje kvartal hæves med ti kroner for puljenoteringen og med en euro for Nord-West noteringen. Ifølge vores prognosemodel betyder det, at Nord-West

noteringen burde fortsætte med at stige til 45-46 euro og puljenoteringen til 400-410 kr. om 2-4 uger. Smågrisenoteringerne burde derefter være i stand til at holde dette prisni-veau op til juni måned, inden sæsonnedturen igen starter.

Seneste opdatering: 9. marts 2015

€ 30,00

€ 35,00

€ 40,00

€ 45,00

€ 50,00

€ 55,00

€ 60,00 Nord-West notering

Nord-West 2014 Prognose 2015

I marts 2014 lancerede Danske Svineproducenter prisportalen, som er en database, hvor både smågrise- og slagtesvineproducenter kan indtaste deres smågriseafregninger. Formålet med databasen er at muliggøre, at man kan sammenligne de faktiske priser (inkl. alle til-læg og fradrag) på smågrisemarkedet. Desuden giver databasen også mulighed for at lege med sammenligningskriterierne, så man kan se, hvilken betydning f.eks. noteringsgrundlaget eller gruppestørrelsen har for prisen.

I 2014 har 87 svineproducenter prøvet systemet og indtastet alt i alt 1.286 afregninger. Da prisportalen blev lanceret, var målet at nå over 1.000 afregninger inden for et år. Derfor kan man godt sige, at vi er kommet godt i mål, men det viser sig imidlertid, at datagrundlaget alli-gevel er tyndt i detaljeanalysen. Så der er kun 44 kontrakter, hvor der er indtastet mindst 10 afregninger. De øvrige 43 svineproducenter har desværre kun indtastet nogle få afregninger, hvilket selvfølgelig ikke er nok til at gennemføre en præcis prissammenligning.

Ikke desto mindre er databasen nu stor nok til at analysere prisfak-torerne, som er vigtigst for smågriseprisen. Denne gang præsenteres faktorerne noteringsgrundlag og region. De øvrige faktorer, som f.eks. gruppestørrelse eller destination, præsenteres i de næste udgaver af Svineproducenten.

Mest med 100 % tysk markedsnoteringDe smågriseproducenter i vores database som afregner udelukkende efter en tysk markedsnotering har fået mest for deres smågrise. Der fin-des også andre noteringskombinationer, hvor smågriseproducenterne har fået en endnu højere pris, men disse indeholder oftest bare andre markedsnoteringer. Desuden er databasen for disse afregninger for-holdsvis tynd, ligesom for 100 % dansk markedsnotering (uspecificeret).

Det er overraskende, at afregningerne med en tysk markedsnotering ligger over 6 kr. højere end afregningerne med en dansk markedsno-tering (PRRS-negativ), især fordi det ikke er specificeret i den tyske

Prisportal:Over 1.200 afregninger i et år

Figur 1a Noteringsgrundlag Antal af afregninger Gns. pris Min. pris Maks. pris

100% Beregnet notering 110 kr. 396,17 kr. 342,66 kr. 443,33

100% Dansk markedsnotering (PRRS negativ) 293 kr. 415,45 kr. 283,96 kr. 517,03

100% Dansk markedsnotering (PRRS positiv) 137 kr. 407,22 kr. 266,68 kr. 505,02

100% Dansk markedsnotering (uspecificeret) 57 kr. 373,35 kr. 239,98 kr. 478,97

100% Tysk markedsnotering 333 kr. 421,78 kr. 251,70 kr. 529,20

50% Beregnet notering og 50% dansk markedsnotering 298 kr. 400,25 kr. 280,34 kr. 506,66

Andre kombinationer 58 kr. 427,45 kr. 266,95 kr. 478,69

Total 1.286 kr. 406,33 kr. 239,98 kr. 529,20

Andre kombinationer

50% beregnet notering og 50% dansk markedsnotering

100% tysk markedsnotering

100% dansk markedsnotering (uspecificeret)

100% dansk markedsnotering (PRRS positiv)

100% dansk markedsnotering (PRRS negativ)

100% beregnet notering

427,45

400,25

421,78

373,35

407,22

415,45

396,17

Figur 1b

Af Markus Fiebelkorn


Nord-West notering, om grisene er PRRS-positive eller -negative. Det betyder, at der indgår både PRRS-positive og PRRS-negative grise i gruppen med tysk markedsnotering. Når man sammenligner SPF’s pul-jenotering (PRRS-negativ) direkte med Nord-West notering, så er der ingen forskel. Begge noteringer var 393 kr. i gennemsnit i 2014. Følgelig er årsagen til, hvorfor smågriseproducenterne som havde en tysk mar-kedsnotering som noteringsgrundlag alligevel fik en højere pris for en 30-kilos smågris end smågriseproducenterne som havde en dansk mar-kedsnotering som noteringsgrundlag, at disse smågriseproducenter i gennemsnit var i stand til at aftale højere kvalitets- hhv. vægttillæg.

Jo tættere til grænsen, desto dyrereNår man undersøger, hvilken betydning afsenderens geografiske place-ring har for prisen, så kan man umiddelbart ikke se en forskel mellem regionerne (figur 2a). I denne sammenhæng giver det imidlertid ikke mening at sammenligne enkelte afregninger, fordi mange indtastninger som baseres på den samme kontrakt vil forfalske resultatet. Desuden skal man sikre sig, at afregningerne er jævnt fordelt over året, så der ikke opstår bias, hvis der f.eks. kun findes afregninger fra foråret, hvor markedsnoteringerne var højest. Derfor indgår kun kontrakter – ikke enkelte afregninger – med mindst 10 indtastninger/afregninger i ana-lysen.

Som vi har set, har noteringsgrundlaget en stor betydning for afreg-ningsprisen. Af denne grund fravælges alle afregninger, som udeluk-kende eller delvist baseres på den beregnede notering, og der analyseres kun kontrakter med en 100 % markedsnotering som grundlag (figur 2b). Ved hjælp af denne fremgangsmåde får man en indikation på, at de

smågriseproducenter som bor tæt til grænsen (Syddanmark og Fyn) får en højere pris end smågrisproducenterne på Sjælland. Imidlertid må man konstatere, at forskellen på dette datagrundlag er marginal og ikke statistisk signifikant. Man kan derfor kun snakke om en indikation, men den virker logisk. I hvert fald er andre faktorer med sikkerhed vig-tigere for smågrisprisen end geografi.

Individuel analyseSelvom man kan aflæse nogle generelle pristendenser ved hjælp af databasen, så kræver den enkelte smågrisekontrakt altid en individuel analyse. Prisportalen muliggør, at du kan analysere netop din kontrakt i forhold til alle kontrakter i databasen for at finde ud, om du får for lidt, når du sælger dine grise, eller for meget, når du fylder slagtesvine-stalden. For tiden er der desværre meget få slagtesvineproducenter, der bruger systemet. Derfor viser systemet nu både salgs- og indkøbspriser, så også slagtesvineproducenter får nogle værdifulde oplysninger.

Vi kan derfor kun opfordre alle til at bruge prisportal regelmæssigt. Det er nemt, anonymt og gratis. Desuden tager det heller ikke lang tid at oprette sig som bruger og indtaste afregninger. Efterhånden er databa-sen blevet så stor, at analyserne kan blive mere og mere præcise. Og jo flere svineproducenter der indtaster data, desto bedre bliver systemet. Hvis du har brug for hjælp eller vil have en personlig vejledning, er du altid velkommen at kontakte Markus Fiebelkorn på [email protected].

I næste udgave af Svineproducenten analyseres betydningen af grup-pestørrelsen og samlestalden for smågriseprisen. ●

Figur 2a Region Gns. pris Antal kontrakter* Standard- afvigelse

Sjælland kr. 402,97 3 12,91

Fyn kr. 427,55 3 1,92

Nordjylland kr. 399,82 7 25,42

Midtjylland kr. 400,16 22 44,15

Syddanmark kr. 410,41 9 42,89

Total kr. 404,26 44 38,08

* alle kontrakter med mindst 10 afregninger

Figur 2b Gns. pris Antal kontrakter* Standard- afvigelse

Sjælland kr. 396,13 2 7,28

Fyn kr. 427,55 3 1,92

Nordjylland kr. 415,31 4 20,91

Midtjylland kr. 394,90 14 52,53

Syddanmark kr. 420,42 4 52,96

Total kr. 405,42 27 43,91

* alle kontrakter på 100 % markedsnotering med mindst 10 afregninger


Man kan altid ønske sig en højere notering, men leverandørerne til Danish Crowns slagte-ri i Tyskland har ekstra gode grunde til skæve kritisk til netop deres afregningspris. Hele 12 uger sidste år valgte Danish Crowns slagteri i Tyskland ifølge den tyske producentforening ISN at underkende den officielle notering og i stedet melde om huspriser, hvilket vil sige, at leverandørerne disse uger blev afregnet under den officielle notering.

Pressechef i Danish Crown, Jens Hansen, afviser, at de hyppige meldinger om huspriser i Tyskland skal ses som et forsøg på at presse priserne i Tyskland.

- Vi har en markedsandel på lige omkring fem procent i Tyskland, så at sige, at vi kan drive markedet i hverken den ene eller anden retning er en grov overfortolkning. Vi er en meget lille spiller på det tyske marked, siger han.

Ifølge opgørelsen fra ISN kommer Danish Crown ind på en klar førsteplads i konkur-rencen om oftest at melde om huspriser. 12 meldinger om huspriser på blot et år er markant flere end de nærmeste konkurren-ter. Hollandske Vion måtte ni gange ty til

huspriser, mens de tyske slagterier Tönnies og Westfleish begge kunne nøjes med blot to.

Jens Hansen kan hverken af- eller bekræf-te tallene fra ISN, da Danish Crown ikke fører statistik over hverken egne eller konkurren-ternes husprismeldinger, men han vil gerne fortælle mere om, hvorfor Danish Crown benytter sig af huspriser i Tyskland.

Køber billigt indDet kan virke underligt for en dansk svinepro-ducent at høre om slagterier, der ikke vil rette ind efter noteringen, men det skal ses i lyset af, at det i Tyskland er en gruppe af de største omsættere, der på en ugentlig konference i fællesskab sætter noteringen. Et glimrende setup, tænker du måske, da både omsættere og producenter har en interesse i høje priser, men da omsætterne ofte har forpligtet sig til at afregne svineproducenterne efter den officielle notering, har de ingen interesse i at presse priserne så højt op, at slagterierne springer fra.

- Det er jo sådan i Tyskland, at hvis leve-randørerne står fast på, at de vil have en note-ring på et givet niveau, så kan slagterierne råbe og skrige lige så meget de vil, så bliver noteringen der, hvor landmændene vil have den, siger Jens Hansen.

Men man kan vel ikke tvinge slagterierne til at købe grisene?

- Næ, og det er derfor, der ind i mellem kommer huspriser, tilføjer han.

For Danish Crown handler det om at finde balancen, så man køber billigst muligt ind og stadig har et troværdigt og konstruktivt forhold til leverandørerne. Målet er at tjene penge til de danske ejere, og Danish Crown har umiddelbart ingen problemer med toppe ISN’s undersøgelse.

- De overvejelser der ligger for, hvornår Danish Crown i Tyskland vælger at køre med huspriser, og hvornår vi ikke gør det, det er ting, som vi ikke involverer offentligheden i. Det gør vi ud fra en forretningsmæssig betragtning af, til hvilken pris vi mener, at vi kan købe de grise, som vi skal bruge på vores slagteri i Essen.

I det omfang vi melder om huspriser, er det alene ud fra vores egne overvejelser, og det er ikke noget, vi gør ud fra et kig på, hvad vores kolleger gør, siger Jens Hansen.

Han afviser samtidig, at de hyppige meldin-ger om huspriser kan tolkes som et tegn på, at indtjeningen på slagteriet i Tyskland er presset.

- Danish Crown driver en udmærket forret-ning på slagteriet i Essen, så det kan jeg på det bestemteste afvise, siger pressechefen. ●

Danish Crown afviser prispres:

- Vi kan ikke påvirke prisniveauet i Tyskland

Af Søren Schovsbo

Antal slagteuger med huspriser ifølge den tyske producentorganisation ISN.

■ 2013 ■ 2014

Tönnies Vion Westfleisch Danish Crown

12

10

8

6

4

2

0

Pressechef i Danish Crown, Jens Hansen.


- Vi er en del af det nordeuropæiske marked. Det er her vi producerer vores grise, og når Danish Crown prøver at presse prisen ned i Nordtyskland, på et marked der er så tæt på os, så er de med til at presse prisen på alle grise i området nedad. Uanset, om de bliver slagtet i Danmark eller i Tyskland.

Det vurderer Danske Svineproducenters formand, Henrik Mortensen, og han er derfor utilfreds med at se Danish Crown toppe listen over tyske slagterier, der hyppigst melder om huspriser, hvilket vil sige, at slagteriet ikke afregner leverandørerne efter den officielle notering, men efter slagteriets egen lavere notering.

- Var det sket på et andet fjerntliggende marked, ville det ikke have haft samme ind-flydelse på de danske svineproducenters pris, men når de etablerer slagtning så tæt på os, kan det ikke undgå andet end også at trække den danske pris ned. Det er tyskerne, der sætter prisen i Europa, og derfor kan det ikke være nogen fordel for os danske svineprodu-center, at vi har et dansk slagteri, som sam-menlagt et helt kvartal om året er med til at trække prisen nedad, siger Henrik Mortensen.

Lille, men stærkFormanden er lodret uenig i Danish Crowns melding om, at slagteriet fylder alt for lidt på det tyske marked til at kunne påvirke priserne hverken op eller ned.

- Jeg er helt sikker på, at når et slagteri som Danish Crowns i Essen i så mange uger om året melder ud, at man eksempelvis kun vil give 9,75 kroner, selvom noteringen er 10 kroner, så er man med til at presse prisen. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Tænk på dengang,

hvor Tican var et lille, ubetydeligt slagteri i forhold til Danish Crown, men stadig kunne udbetale en efterbetaling, der var højere end Danish Crowns. Det blev der lagt mærke til alle steder, og Danish Crown stræbte da efter at kunne gøre det samme. På samme vis kunne Danish Crown i dag lægge pres på de tyske slagterier, og det pres, vil jeg umiddel-bart tro, kunne smitte positivt af på noterin-gen i Danmark, siger Henrik Mortensen, som meget hellere så Danish Crown arbejde for at hæve prisniveauet i Tyskland i stedet for at sænke det.

Men ville Danish Crown så ikke lave en dårligere forretning på sit slagteri i Tyskland? Og er det ikke sådan, at jo flere penge Danish Crown tjener i Tyskland, jo flere penge kan det udbetale til sine danske ejere?

- Det er sådan, de vil forsvare sig, det er jeg godt klar over. Danish Crown siger, at de er en ubetydelig spiller på det tyske marked, og de kan ikke være med til at påvirke priser-ne hverken i opadgående eller nedadgående retning, men det tror jeg ikke på. Slagteriet i Essen er da ikke et ubetydeligt slagteri i det område, og når de sammenlagt et helt kvartal om året trækker prisen nedad i forhold til den officielle notering, så påvirker det selvfølgelig også prisen, siger formanden.

Han er overbevist om, at en højere tysk notering i sig selv vil presse den danske notering op, men et andet aspekt kan være noteringens effekt på afsætningspriserne til detailhandlen.

- Hvis det lykkedes at presse den tyske notering op, så må det prispres kanaliseres videre til detailhandlen, og det må alt andet lige også øge indtjeningen på alt det øvrige

danske svinekød, som Danish Crown sælger i Tyskland. Hvis slagteriet investerede i at betale en lille smule mere i stedet for en lille smule mindre for de få millioner grise, det slagter i Tyskland, så ville Danish Crown både kunne presse sine tyske konkurrenter og samtidig hæve prisen på alt det danske svinekød, der eksporteres til Tyskland. Det ville jo være en god forretning, hvis alle danske svin kunne komme til at koste 10 øre mere pr. kg., fordi man valgte at give to cent mere i Tyskland, siger Henrik Mortensen og tilføjer:

- Vi kan kun have interesse i at presse priser-ne så højt op som muligt, - også i Tyskland. ●

Danske Svineproducenter:

- Danish Crowns tyske prispolitik går også

ud over danske slagtesvineproducenter

Af Søren Schovsbo

Formand for Danske Svineproducenter,

Henrik Mortensen.


Tyske svineproducenter har i årevis nydt godt af en særlig moms-ordning, som ifølge beregninger fra Københavns Universitet kan give en gevinst på cirka 27 kroner pr. produceret gris. Gevinsten kan ifølge universitetets beregninger øges ved at udnytte mulighe-den for at skifte mellem almindelig momsafregning de første 10 år og derefter overgå til særordningen. Udnyttelse af denne mulighed vil teoretisk medføre en yderligere gevinst på ca. 21 kroner pr. pro-duceret gris.

Det fremgår af et svar til Venstres fødevareordfører, Erling Bonnesen, som har bedt fødevareministeren om at redegøre for de særlige tyske momsregler.

- Det er jo ganske voldsomt, siger Erling Bonnesen og undrer sig over, hvordan momsordningen overhovedet kan eksistere, når der samtidig gælder en regel om, at momsordningen ikke må medføre, at landbruget får større tilbagebetalinger end momsbelastningen i tidligere led, da dette ville svare til stats-støtte. Han har nu bedt skatteministeren redegøre for, om reglerne i Tyskland er lovlige, og han tøver ikke med at kalde konkurrencevilkårene voldsomt skæve, efter at have læst fødevareministerens første redegørelse.

- Hvis man læser redegørelsen med venlige briller, kunne det tyde på, at det er regler fra en svunden tid for 40-50 år siden, hvor der var mangel på fødeva-rer. Der var jo sult i Europa efter anden verdenskrig, og der var måske behov for sådan nogle ordninger for at få boostet produktionen blandt andet i Tyskland, men i dagens Europa og i den globaliserede internationale konkurrence, der skal vi i retning af mere lige konkurrencevilkår, så det ikke bliver skævvredne konkurrencevilkår der afgør, hvor produktionen ligger, siger Erling Bonnesen.

Tjek på naboenMed ministerens redegørelse fik Erling Bonnesen bekræftet sin mistanke om de skæve konkurrenceforhold, men i virke-ligheden er oplysningerne slet ikke nye. Også i 2009 regnede Fødevareøkonomisk Institut sig frem til, at gevinsten ved den særlige tyske momsordning var på ca. 32 kroner pr. slagtesvin og

13 kroner pr. smågris, og forskerne skrev dengang direkte i deres rapport ”Landbrugets økonomi 2009”, at momsgevinsten kan betragtes som et indirekte subsidie, der gør det muligt for tyske slagtesvineproducenter at betale en højere pris for smågrise end danske slagtesvineproducenter.

- Ulig konkurrencevilkår er simpelthen dræbende for væksten, siger Erling Bonnesen og taler varmt for Venstres forslag om et systematisk nabolandetjek, som skal bringe overblik over vilkårene i de enkelte lande.

- Lige konkurrencevilkår mellem nabolande bliver vigtigere og vigtigere. Vi lever i en tid med stigende globalisering, og det med globalisering gælder ikke kun i forhold til lande langt væk. Det gælder også i forhold til vores nærmeste lande, og der er i dag en valfart af smågrise sydpå, måske blandt andet på baggrund af det her. Set i et overordnet lys så skal det her indgå i arbejdet med et

nabolandetjek, så vi kan komme i retning af at få mere lige konkurrencevilkår til danske landmænd og danske producen-ter, siger fødevareordføreren.

Langt sejt trækSituationen er alvorlig. Investeringerne i dansk svineproduktion kører på laveste blus og dansk landbrug står med Erling Bonnesens egne ord i en voldsomt alvor-lig økonomisk presset situation.

- De her skæve konkurrencevilkår er jo dræbende for dansk landbrug og dansk produktion, og det hverken kan eller vil

vi sidde stiltiende og se på. Derfor tager jeg sagen op, så vi kan få sat fokus på det her, siger fødevareordføreren, som vil overveje at inddrage Venstres EU-parlamentarikere i sagen.

- Vi har brug for et systematisk nabolandetjek, så vi får afdæk-ket, hvor skævhederne er, og det her er da helt tydeligt en af de slemme. Så skal vi have stillet spørgsmålet, hvad vi kan gøre ved det. Hvis den tyske ordning er lovlig, så er det måske EU-vejen, man skal gå for at få kigget på det, og så må det indgå i nogle frem-tidige forhandlinger, for tyskerne giver nok ikke bare lige sådan slip på det. Men vi skal i retning af mere lige konkurrencevilkår. Vi skal have sikret, at vores danske landmænd og danske producenter har nogle konkurrencedygtige rammevilkår, siger Erling Bonnesen. ●

Lukrativ tysk momsordning vækker opsigt i Venstre Af Søren Schovsbo

Vi har brug for et systematisk nabolandetjek,

så vi får afdækket, hvor skævhederne er, og det

her er da helt tydeligt en af de slemme.


Den 1. april kan man begynde at tilmelde sig Iniative Tierwohl. Tyskerne har meddelt, at alle er velkomne, men fra starten er tyskerne mest velkomne. Det har vi klaget over til de tyske konkurrencemyndigheder, og vi har også skrevet et brev til EU-kommisæren, som har ansvar for konkurrence (Magrethe Vesterager). Det har vi gjort sammen med den hollandske forening NVV.

Det er vist ikke for meget sagt, at de tyske landbrugsorganisationer er blevet en smule fornærmede over det, men det er der så ikke noget at gøre ved. Tyskerne modtager cirka 25 % af deres smågrise fra Danmark og Holland, og hvis svineproducenter i disse lande har

ekstra omkostninger til dyrevelfærd, skal de naturligvis kompenseres på linje med de tyske.

Vi efterlyste besætninger på ugefaxen, som kan leve op til kravet om 1,5 % vinduesareal i forhold til grundfladen. Dem er der ikke mange af, men vi vil forsøge at få en enkelt eller to mast ind i programmet fra starten af, så vi får døren åbnet for dem, der måtte få lyst til at være med på et senere tidspunkt.

Tidsplanen ser ud som følger. Tilmelding i april måned. Så vil der være en kort periode, hvor organisationen skal skaffe sig overblik over omfanget af ansøgninger. I løbet af de næste fem måneder, indtil omkring den 1.

oktober, skal de første audits gennemføres. Det vil sige, at man i sin ansøgning kan skri-ve: ”Jeg er klar med de og de kriterier den 1. september”, og så vil man først dér blive auditeret på det tidspunkt og komme med i programmet derefter. Dem som ikke kan være klar inden 1. oktober kommer på en venteliste til næste gang, man åbner for ansøgninger.

Billedet der tegner sig er, at slagtesvine-producenterne melder sig i stort tal, mens soholderne har problemer med at opfylde kriterierne.

Vi presser på og følger udviklingen tæt. ●

Sidste nyt om Initiative Tierwohl

”Ministeren bedes redegøre for de tyske særregler på momsområdet i relation til tysk svineproduktion, herunder hvor meget de tyske momsregler på området skævvrider konkurrenceforholdene til skade for danske landmænd i forhold til tyske landmænd samt redegøre for, om de tyske regler er i overensstemmelse med EU-reglerne.

Fødevareministerens svar:Med hensyn til spørgsmålet om den tyske momsordning, vil jeg henvise til Skatteministeriet, som har oplyst følgende:

”Som redegjort for i svaret på FLF alm. del spørgsmål nr. 525, giver EU’s momslovgivning medlemsstaterne mulig-hed for at anvende en særordning (stan-dardsatsordning) for landbrug.

Standardsatsordningen, som Tyskland har valgt at indføre, har generelt til for-mål at forenkle momsafregningen i de tilfælde, hvor de almindelige momsregler giver landbruget særlige vanskeligheder. Landbrug, som er omfattet af ordningen, betaler en standardmomssats ved salg af

deres varer, men får til gengæld ikke ret til at fradrage moms, f.eks. ved køb af maski-ner mv. Ordningen må ikke medføre, at landbruget får større tilbagebe-talinger end momsbelastningen i tidligere led, da dette ville svare til statsstøtte.

De tyske skattemyndigheder har oplyst, at der ud over den generelle tyske særordning for landbrug, ikke gælder særlige regler for den tyske svineproduktion. Hvis en tysk svineproducent opfylder de generelle betingelser for at være omfattet af de tyske særregler for landbrug på momsområdet, vil den pågældende efter omstændigheder-ne kunne være omfattet af ordningen.

Der bliver således i hvert enkelt tilfælde konkret vurderet, om svineproduktionen kan være omfattet af særordningen. Det er EU-domstolen, der har kompetence til at afgøre, om medlemsstaternes regler er i overensstemmelse med EU-retten. Dette gælder også i forhold til den tyske særord-ning for landbrug.”

Med hensyn til spørgsmålet om betydning-en for konkurrenceforholdet for danske landmænd, viser tidligere beregninger fra Københavns Universitet, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), at den tyske særordning, standard-satsordningen, kan give en gevinst på ca. 3,50 kr. pr. smågris og 24 kr. pr. slagtesvin (eller i alt ca. 27 kr. pr. produceret gris) i forhold til sæd-vanligt momsregnskab. Gevinsten kan ifølge IFRO’s beregninger øges ved at udnytte muligheden for at skifte fra almindelig momsafregning de første ti år, og derefter overgå til særordningen. Udnyttelse af denne mulighed vil teoretisk medføre en yderligere gevinst på ca. 21 kr. pr. produceret gris.

Den beregnede potentielle gevinst er ikke statisk, men varierer bl.a. med prisholdet mellem afregningspriser og prisen på foder. Beregningerne indgår i ”Rammevilkårsanalyse af dansk landbrug og fødevareindustri- baseret på internatio-nal benchmarking” IFRO, 2011. ●

Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 98 stillet den 21. november 2014 efter ønske fra Erling Bonnesen (V)


Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Fødevarestyrelsen gen-nemfører aktuelt forskningsprojektet ’Udvikling af nationale dyrevel-færdsindekser for kvæg- og svinebesætninger’ (2013-2016).

Målet med projektet er at kunne konstruere et mål for svinenes velfærd i Danmark, der kan illustrere udviklingen af velfærd over tid. En viden, der kan danne grundlag for at kunne måle effekten af tiltag, både fra branchen og fra lovgiverne. Forhåbningen er, at det skal kunne give information, der kan gøre det muligt at tage beslutninger på et godt grundlag på dyrvelfærdsområdet. Projektet gennemføres i regi af Veterinærforlig 2.

Andre protokollerAarhus Universitet og Københavns Universitet har i en årrække samar-bejdet om udvikling af metoder til vurdering af dyrevelfærd på besæt-ningsniveau og har bidraget til de protokoller, der blev udviklet i det store EU-projekt Welfare Quality®. Tanken med Welfare Quality® var at producere velfærdsprotokoller, der kunne bruges i mange forskellige produktionssystemer over hele Europa. Problemet med protokollerne er imidlertid, at det tager meget lang tid at gennemføre en undersøgelse af en besætning i henhold til protokollen, typisk 4-5 timer, afhængigt af størrelsen på besætningen. Vi håber at kunne effektivisere protokollen, dels ved at tilpasse det til danske forhold og dels ved at bruge data, der allerede nu bliver indberettet til forskellige databaser, f eks til kødkon-trollen.

Kontrol og vurderingFormålet med projektet er altså at skabe et billede af tilstanden for dyrevelfærd i landet. Man kan så spørge sig selv, hvorfor data fra dyre-velfærdskontrollen ikke bliver brugt. Der er imidlertid stor forskel på kontrol af overholdelse af lovgivning og velfærdsvurdering. Kontrol af lovgivning tjekker, om minimumgrænser er overholdt, medens en vur-

dering prøver at give et samlet billede, som er meget mere komplet end blot det at tjekke, om minimumgrænser er overholdt eller ej. En vigtig forskel er, at i en vurdering kan man få ”pluspoint” for, at nogle aspekter af dyrevelfærden er rigtig gode. I en vurdering kan man således helt eller delvist kompensere en dårlig score mht. et aspekt af dyrevelfærd med en høj score i et andet aspekt. I en velfærdskontrol kan en over-trædelse af loven ikke opvejes af, at andre forhold er gode, og der tages ikke hensyn til, hvor mange dyr, der er påvirket af et eventuelt lovbrud. Tilstanden hos en enkelt so i en stor besætning kan give et påbud, hvor-imod en velfærdsvurdering prøver at skabe et billede af den samlede velfærd hos alle dyr i besætningen.

Typer af målI en velfærdsvurdering inddrages typisk forskellige typer information. Det kan man gøre ved enten at bruge mål for ressourcer, såsom belæg-ningsgrad eller proportion af fast gulv i en boks, eller alternativt ind-drage såkaldte dyrebaserede mål, der, som navnet siger, foregår ved at foretage målinger direkte på dyret eller sagt på en anden måde, under-søge den effekt, som ressourcerne har på dyrene. Hver type af infor-mation har sine fordele og ulemper. Fordelen ved at se på dyrene er, at det er dyrenes oplevelse af god eller dårlig velfærd, som vi vil kunne måle. Det giver også landmanden mere fleksibilitet i de løsninger, som han kan vælge for at opnå et givent niveau af de dyrebaserede mål. Det er i højere grad op til den enkelte landmand, hvordan han vil løse et eventuelt problem og i mindre grad ”millimeterstyring” af, hvordan han gør det. Bland andet derfor blev dyrebaserede mål brugt i Welfare Quality®. Dyrebaserede mål kan dog variere betydeligt mere over relativt kort tid, end hvad ressourcebaserede mål gør, og det tager også længere tid at registrere de dyrebaserede mål. Til gengæld giver res-sourcebaserede mål typisk landmanden mere direkte information om, hvordan velfærden kan forbedres, idet der her fokuseres på risikofak-

Hvordan har danske svin det?Kan vi konstruere et indeks, der giver et overblik over dyrevelfærden hos danske svin?

Af Björn Forkman og Hans Houe, Institut for Produktionsdyr og Heste, Københavns Universitet

Jan Tind Sørensen og Tine Rousing, Institut for Husdyrvidenskab - Epidemiologi og management, Aarhus Universitet


torer for dårlig dyrevelfærd. I vores projekt vil vi bruge en kombination af dyrebaserede og ressourcebaserede mål, da vi har brug for noget, der ikke tager alt for lang tid og som alligevel fokuserer på dyrets oplevelser.

Eksempler på mål, der indgår i indeksprojektetStereotypier hos søer: Stereotypier er ensartede gentagne bevægelser, der er et tegn på dårlig dyrevelfærd. En veludviklet stereotypi kan fylde en meget stor del af et dyrs døgn. Vi observerer et mindre antal dyr i en relativt kort tidsperiode for at se, hvorvidt de viser tegn på stereotypier.

Sår på forknæene hos pattegrise: Både åbne sår og sårskorper note-res. Sår på forknæene er tegn på, at underlaget ikke er egnet.

Rodemateriale hos slagtesvin: Der er en meget stor forskel på, hvad grise foretrækker som rodemateriale. I vores indeksprojekt noterer vi derfor ikke kun, hvorvidt lovkravet er opfyldt, men giver også mulighed for at få ekstra point for ”luksusmaterialer”.

At lægge æbler og pærer sammenSom ses af ovenstående, så inkluderer velfærdsvurderingen mange forskellige typer af mål, og et af problemerne er, hvordan vi kan lægge disse sammen, sådan at vi får et overordnet mål for velfærden i Danmark. Mange af de traditionelle metoder til at vurdere, hvilke behov dyr har, og hvilken velfærd, de har i det enkelte tilfælde, er svære at bruge for at sammenligne forskellige ressourcer eller grad af sundhed.

Opgaven er kompliceret, og derfor er den metode der generelt bliver brugt at stole på eksperters vurdering af forskellige tilstandes konse-kvenser for dyrevelfærden. For at gøre det hele mere sikkert og give en mere objektiv vurdering vil vi i projektet bruge en bred vifte af eksper-ter fra forskellige områder såsom rådgivere, velfærdsinspektører og forskere. I projektet efterstræbes det, at måden at lægge de forskellige mål sammen bliver så transparent som overhovedet muligt for at lette fortolkning og brug af de resultater der kommer ud af projektet. ●


Ny Godkendelsesbekendtgørelse sikrer bedre udnyttelse af staldene En ændring af godkendelsesbekendtgørelsen er sendt i høring. Ifølge denne åbnes der op for, at eksisterende husdyrbrug på et enkelt grund-lag kan anmelde en produktionsudvidelse svarende til seneste fald på ca. 8 % i udskilt kvælstof/DE. Den forventes at træde i kraft i april 2015, og bruges mulighederne i den nye bekendtgørelse, vil det i 2015 være muligt at producere 500.000 - 600.000 ekstra slagtesvin i eksisterende stalde.

Mere end 80 % af slagtesvinene er i dag opstaldet i små og mellemstore stalde bygget før 2007. Fremgang i effektivitet gør, at det særligt er i disse stalde, der er plads til at øge produktionen, uden at naturen stilles ringere end dengang, landmanden fik sin oprindelige godkendelse eller produktionstilladelse. Ifølge det genberegnede grundlag for én dyreen-hed (DE), bliver det muligt at udvide mellem 8 - 19 %, afhængigt af, om der tidligere er anmeldt for ”fulde stalde” eller ej.

For at kunne bruge denne ordning skal en række regler overholdes. Eksempelvis kræves det, at regler i lugtvejledningen fra 2007 over-holdes. Derudover vil husdyrbrug med bopæl i vandoplande med sti-gende husdyrtryk være afskåret fra at bruge denne anmeldeordning. Udfordringen med stigende husdyrtryk forventes løst ved skift til ny regulering af arealerne pr. august 2016.

Regneark til vurdering af rentabilitetPå www.VSP.lf.dk finder du opdaterede regneark til at beregne rentabi-liteten ved et byggeprojekt af henholdsvis en ny soejendom eller en ny slagtesvineejendom baseret på langsigtede realistiske forudsætninger.

Regnearkene kan anvendes til nulpunktsberegninger med hensyn til bl.a. notering, foderpris, renten samt investeringssum. Begge regneark indeholder driftsresultat, følsomhedsberegninger, nulpunktspriser, nøgletal samt tilbagebetalingstid.

I selve regnearket er der en vejledning til anvendelsen af de forskellige ark, det er opbygget af. Derefter følger en gennemgang af de vigtigste forudsætninger for tallene i regnearket, dvs. priser, produktivitet, løn, kapacitetsomkostninger, investering, miljø samt beregningsmæssige forhold.

Handlingsplan for husdyr-MRSASiden 2009 har de danske landmænd reduceret forbruget af antibiotika til grise med 17 pct., og erhvervet har en målsætning om at reducere med yderligere 5 pct. inden 2020. I forvejen bruger de danske land-mænd og dyrlæger meget mindre antibiotika end landmænd i de fleste andre lande. Erhvervet tager på den måde ansvar for, at der i fremtiden er mindre risiko for, at resistente bakterier opstår i de danske grisestal-de - som det f.eks. er sket med MRSA cc398.

MRSA vil ikke forsvinde på kort sigt, fordi antibiotikaforbruget redu-ceres, men det er vigtigt at sikre, at antibiotika også i fremtiden har den ønskede effekt og kan anvendes, når mennesker og dyr bliver syge - derfor vil danske landmænd gå langt for at yde et bidrag, og det gør de allerede.

Der er flere fornuftige og relevante tiltag i Fødevareministeriets hand-lingsplan for husdyr-MRSA. Men fødevareminister Dan Jørgensen læg-ger også op til en reduktion i antibiotikaforbruget på 15 pct. inden 2018. Det er ikke realistisk at reducere forbruget så meget så hurtigt, og det er heller ikke fagligt funderet. Det er vigtigt at behandle de dyr, der bliver syge, så ikke dyrevelfærden sættes over styr. Den mulighed skal og bør landmændene og dyrlægerne have også i fremtiden.

Handlingsplanen fokuserer i øvrigt, ligesom VSP og branchen selv gør, på behovet for at skabe mere viden om MRSA - der er bl.a. afsat forsk-ningsmidler til forskning i smitteveje og bekæmpelse af MRSA, og der gennemføres projekter på både DTU og i GUDP-regi. Det er glædeligt, at der på flere fronter arbejdes på at skabe ny viden om MRSA.

Derudover lægger handlingsplanen op til, at der fortsat lægges pres på EU for at indføre tiltag og fremme en fælles EU-strategi på MRSA-området. Det er noget, som erhvervet har råbt på i lang tid - vi er nødt til at løse MRSA-problematikken på tværs af landegrænser, og det kan Danmark ikke gøre alene.

Større fradrag ved lav kødprocent Danish Crown indfører pr. 4. maj 2015 nye regler for kødprocent. De nye regler vil betyde, at fradragene for lav kødprocent bliver større, end de er i dag. Jo dårligere gennemsnitlig kødprocent, desto mere kommer den nye afregningsmaske til at koste producenten - se tabel 1.

Af Martin Andersson

og Bent Ib Hansen


tionsværdi pr. stiplads pr. år sammenlignet med dansk enhedsfoder set over hele slagtesvineperioden ved samme foderpris. Resultatet skyldes især en stor, positiv effekt i perioden 30-50 kg.

På grund af en høj pris på det hollandske foder var produktionsværdien lavere med hollandsk foder, når der blev beregnet med aktuelle priser.

Højt indhold af aminosyrer er muligvis en del af forklaringen på, at det hollandske foder gav bedst produktivitet. Den anden del af forklaringen er et ulovligt højt indhold af kobber i startfoderet på et niveau, der giver en betydelig vækstfremmende effekt.

Det hollandske to-fasefoder var grundlæggende anderledes end dansk fasefodring. Såvel indholdet af energi som fordøjelige aminosyrer var betragteligt højere i slutfoderet end dansk norm og dermed dansk prak-sis for samme vægtgruppe. ●

Lav kødprocent kan skyldes flere ting: • At foderet ikke indeholder tilstrækkeligt med protein/aminosyrer,

hvilket giver lav kødprocent og måske er iblandingen af sojaskrå reduceret på et tidspunkt pga. diarré, og dette er så fortsat, uden at der måske er behov for det mere.

• Måske er der ikke indregnet tab af syntetiske aminosyrer i vådfode-ret.

• Måske fungerer blandeanlægget ikke som forventet. • At foderstyrken er højere end grisenes potentiale til kødaflejring. • At der ikke er tilstrækkeligt godt styr på grisenes genetiske niveau i

besætningen. • At der leveres mange overvægtige grise.

Sammenligning af dansk og hollandsk slagtesvinefoderSEGES, Videncenter for Svineproduktion har sammenlignet dansk og hollandsk slagtesvinefoder. Det hollandske foder var indkøbt via en dansk svineproducent uden det producerende firmas vidende.

Hollandsk to-fasefodring, der repræsenterede hollandsk praksis for slagtesvineproduktion, gav en statistisk sikker bedre tilvækst og foder-udnyttelse. Kødprocenten var statistisk sikkert højere i gruppen med dansk enhedsfoder. Brug af hollandsk foder medførte en bedre produk-

Tabel 1. Økonomisk konsekvenstabel. Konsekvenserne af lav kødprocent øges, når der tages højde for kødprocent-spredning

Kødprocent på Nuværende fradrag Nuværende effekt Ny fra maj 2015 Ny med effekten Tabt DB pr. slagtesvin

individniveau eller som be- på niveau på besætningsniveau fradrag på individniveau på besætningsniveau når ny maske sammen-

sætningens gennemsnit lignes med eksisterende

Procentpoint Øre/kg Øre/kg Øre/kg Øre/kg Kr./slagtesvin

63 20 17,7 20 17,5 0,1

62 10 8,5 10 7,8 0,5

61 0 -1,6 0 -3,3 1,5

60 -10 -12,7 -10 -16,2 3,0

59 -20 -25,0 -20 -31,1 5,1

58 -30 -38,7 -35 -47,9 7,8

57 -40 -53,5 -50 -66,3 10,8

56 -60 -69,0 -75 -85,8 14,1


Jeg arbejder i en svinestald, hvor der kan være MRSA. Hvordan undgår jeg at sprede MRSA fra stalden?Hvis du arbejder i en stald med MRSA, er risikoen for at få MRSA stor. MRSA vil især være i støvet og på svinene, og du risikerer derfor at transportere MRSA fra sted til sted med dine hænder og dit arbejdstøj. Men der er flere ting, du kan gøre for ikke at tage MRSA-bakterier med hjem.

Vi anbefaler, at du • i løbet af dagen regelmæssigt vasker hænder med vand og sæbe• efter endt arbejde tager bad og skifter til rent tøj i et rent område. Opbevar det

rene tøj i et lukket skab eller i en plastpose, således at det ikke ”forurenes” af MRSA fra støvet

• undgår at bringe ting fra staldområdet ind i husstanden, fx privat-mobiltelefoner, pc’er o.l.

• vasker dit arbejdstøj i staldområdet ved mindst 60 grader C• følger Branchevejledningen om MRSA 398 i svinebesætninger

Hvornår kan jeg bruge hånddesinfektion, når jeg arbejder i en stald?Det kan du, hvis dine hænder ikke er synligt snavsede eller våde – fx efter kontorarbej-de. Arbejde i stalden er dog ofte lig med snavs på hænderne, og derfor skal du først vaske hænder med vand og sæbe. Derefter kan du supplere med håndsprit på de rene, tørre hænder.Hvordan udfører man hånddesinfektion?Hånddesinfektion kan kun udføres på synligt rene og tørre hænder.Påfør desinfektionsmidlet i så stor mængde, at det tager mindst 30 sekunders ind- gnidning, før hænderne ikke er fugtige mere. Indgnid håndfladerne, mellem fingrene, fingerspidserne, tommelfingrene, håndryggene, og håndleddene grundigt.

Kan mit barn deltage i gårdbesøg (fx med børnehaven eller skoleklassen)?Ja, kortvarige/enkeltstående besøg i en svinebesætning er ikke en væsentlig risiko-faktor i forhold til at blive bærer af MRSA. Børn og voksne vil med stor sandsynlighed blive fri for MRSA inden for få dage (taber bakterien spontant). Ud fra et forsigtig-hedsprincip har Sundhedsministeren dog i efteråret 2014 indført, at gårde hvor der er påvist MRSA ikke må benyttes som besøgsgårde.Ved besøg på besøgsgårde skal gårdejeren sikre, at en række hygiejniske forholdsreg-ler overholdes:• Der skal anvendes overtrækstøj.• Brug gummistøvler eller andet fodtøj, der kan rengøres og desinficeres eller

éngangsstøvleovertræk, der efterlades på ejendommen.• Der kan evt. bruges éngangshue for at undgå støv i håret.• Der kan evt. bruges éngangshandsker for at minimere snavs på hænderne.• Dyr kun berøres i begrænset omfang.• Sørg for grundig håndvask efter besøg.• Forholdsreglerne fremgår af Fødevarestyrelsens hjemmeside, hvor man også kan

læse mere om besøg i besætninger – herunder besøgsgårde for børnehave eller skoleklasse.

Hvad er smitterisikoen for de familiemedlemmer som ikke kommer i stalden?Personer der bor sammen med en ansat i svineproduktionen har en øget risiko for at blive bærer af MRSA.Omkring 15-20 % af de personer der blev konstateret smittet med husdyr MRSA i 2013 havde ikke selv direkte kontakt med levende svin, men var samboende med en, der arbejder med svin. Hvis der bliver konstateret MRSA hos ansatte eller i besætningen anbefales det, at alle i husstanden undersøges (podes) for MRSA.

Jeg arbejder i en svinestald og har fået et sår, der ikke rigtig vil hele – kan det være pga. MRSA?Ja, hvis du har et sår, som ikke vil hele ved almindelig vask med vand og sæbe, så kan det være, fordi du har en MRSA-infektion. Så skal du kontakte din læge for at få det undersøgt. Det er vigtigt, at du fortæller lægen, at du har risiko for MRSA. Det samme gæl-der, hvis du får mere alvorlige infekti-oner i huden.Oplysningen til sundhedsvæsenet om risikoen for MRSA skal sikre, at lægen (om nødvendigt) ordinerer et antibiotikum, som virker, og i tilfælde af indlæggelse, at personalet kan tage forholdsregler, så de undgår smitte-spredning på hospitalerne.

Jeg har en svinefarm og spekulerer på, om gæster der alene kommer på besøg i vores stuehus risikerer at få MRSA?Risikoen for at få MRSA ved besøg i gårdens stuehus er meget lille. Der er således ikke behov for, at du eller dine gæster tager særlige forholdsregler.


Hvordan skal håndværkere, dyrlæger, konsulenter o.l. som kommer på en ejendom med svin forholde sig?Svaret afhænger af, om arbejdet foregår inde i staldene eller ej.Håndværkere, dyrlæger, konsulenter o.l. som IKKE arbejder i staldene: MRSA-risikoen er yderst begrænset. Efter besøget skal hænderne blot vaskes grun-digt eller desinficeres med ethanolsprit 70-85 % tilsat glycerol. Sprit kan kun anven-des, hvis hænderne ikke er synligt snavsede eller våde (Se Håndhygiejne).Håndværkere, dyrlæger, konsulenter o.l. som arbejder inde i staldene:Hvis man arbejder i en stald med MRSA, er risikoen for at blive forurenet med MRSA stor. MRSA vil især være i støvet og på svinene, og du risikerer derfor at flytte MRSA fra sted til sted med dine hænder og dit arbejdstøj. Men personer der ikke kommer dagligt i en stald har gode muligheder for at undgå at tage MRSA-bakterien med hjem.

Vi anbefaler, at du: • bruger en overtræksdragt, fx kedeldragt. Engangsdragter kasseres efter besøget,

flergangsdragter vaskes ved mindst 60 grader C.• bruger gummistøvler eller andet fodtøj, der kan rengøres og desinficeres eller

engangsstøvleovertræk, der efterlades på ejendommen. Ved brug af sko/støvler der findes i stalden, dækkes egne strømper af en plastpose.

• eventuelt bruger handsker for at minimere snavs på hænderne eller arbejdshandsker for at undgå hul på huden. Sår øger risikoen for infektion.

Efter besøget anbefaler vi, at• du tager et bad og skifter til rent tøj i et rent område. Opbevar det rene tøj i et luk-

ket skab eller i en plastpose, således at det ikke ”forurenes” af MRSA fra støvet.• éngangsudstyr kasseres på ejendommen, og flergangsudstyr rengøres og aftørres

med sprit (ethanol 70-85 %) eller Virkon S 1 %.• du vasker dine hænder grundigt og derefter desinficerer dem med ethanolsprit

70-85 % tilsat glycerol.

Hvordan fjerner jeg MRSA fra arbejdstøj? (Krav til tøjvask)Du bør vaske arbejdstøj i staldområ-det og ved mindst 60 grader C.Hvis det ikke er muligt at vaske tøjet i staldområdet, kan du fylde det i en plastpose, der lukkes, før arbejdstø-jet tages med hjem. Når du vasker tøjet privat, skal du undlade at hvirvle støv op (ikke ryste tøjet), før det vaskes. Pas også på, at arbejdstøjet ikke berører dit rene tøj. Lågen på vaskemaskinen skal tørres af med en sæbeklud, som vaskes sammen med arbejdstøjet, og der vaskes hænder med vand og sæbe. Du bør ikke vaske arbejdstøjet sammen med husstan-dens øvrige tøj.

Er MRSA-forurening af mobil-telefoner, PC’er o.l. et problem?Mobiltelefoner, PC’er o.l., der har været inde i staldområdet, risikerer at blive forurenet med MRSA. Undgå derfor så vidt muligt at tage din pri-vate mobiltelefon med ind i staldom-rådet.Er du nødt til at have mobilen med i stalden, så opbevar den i en plastpose i lommen eller sørg for at aftørre den med en spritserviet (hvis mobilen kan tåle sprit), før du tager den med hjem.Hvis du anvender spritservietter til aftørring af elektronisk udstyr, skal de indeholde ethanol 70-85%. Flergangsspritpakker skal kunne luk-kes tæt, så spritten ikke fordamper fra servietterne.

Hvordan skal sundhedspersonale for-holde sig, hvis de privat har kontakt til svineproduktion?Sundhedspersonale*, der bor på gård med svinebesætning, skal testes to gange om året, såfremt en person i husstanden er fundet MRSA-positiv (om svinene er testet og er fundet positive eller ej, er således ikke et kriterie for undersøgelse).Sundhedspersonale der selv har fået påvist MRSA skal oplyse arbejdsgiver om det. Sundhedspersonale med MRSA-bærertilstand må som hovedregel møde på arbejdet, når de har modtaget mundtlig og skriftlig instruktion fra klinisk mikro-biologisk afdeling/infektionshygiejnisk enhed og er startet behandling. Man må dog ikke have symptomer på akut sygdom som luftvejsinfektion med feber, sår eller bylder.Læs mere i Sundhedsstyrelsens vejled-ning: ”MRSA hos sundhedspersonale”.* Med sundhedspersonale menes alt per-sonale, der varetager opgaver med pleje (inklusiv rengøring, patienttransport mv.), undersøgelse og behandling af mennesker.

Jeg arbejder i en stald med MRSA og er blevet bærer af bakterien - hvordan omgås jeg venner og familie?Som du gør normalt, da risi-koen for at smitte andre uden for husstanden er ubetydelig. Sundhedsstyrelsen understre-ger, at personer med MRSA kan deltage som andre i sociale akti-viteter og kan komme i skoler og daginstitutioner, med mindre de har symptomer på akut sygdom som luftvejsinfektion, sår eller bylder.Du skal naturligvis være omhyg-gelig med din hygiejne (tage bad, skifte tøj o.l.) når du forlader stal-den. Bad og skift af tøj fjerner dog ikke evt. MRSA fra næsen, og derfor skal man generelt være omhyggelig med at vaske hæn-der i dagens løb, fx efter man har rørt ved sin næse (pudset næse o.l.), eller før man rører ved sår.

Kan man behandle MRSA-infektioner hos mennesker?Ja, MRSA-infektioner kan behandles.Betændelse i overfladiske rifter og hudlæsioner udgør de hyppigste MRSA-infektioner, og her er vask med vand og sæbe den vigtigste behand-ling. Ved andre alvorligere infektioner skal man søge læge for en vurdering af, om man skal i antibiotisk behand-ling. Valg af evt. antibiotikabehandling baseres på laboratoriesvar for bakte-riestammen. Bylder behandles først og fremmest kirurgisk.

Kilde: Statens Serum Institut. Læs flere spørgsmål og svar på www.bit.ly/spørgsmålomMRSA


Afse

nder

: Dan

ske

Svin

epro

duce

nter

· Ka

retm

ager

vej 9

· 70

00 F

rede

ricia

· B

lad

nr. 4

6108

Vestre Ringvej 101 I 7000 Fredericia I +45 7592 2566 I [email protected] I www.messec.dk

Se mere på

nutrifair.dk

Danmarks specialiserede

landbrugsmesse

Book StanD nu

20. - 21. januar 2016

svineproducenten april 2015

Documents