Hvorfor bliver der eksporteret så mange smågrise? . . . . . . . . . . .3

Jamen, hvad er det dog, der sker i lille Danmark? . . . . . . .4

For skidt til at være sandt . . . . . . .5

Det går jo faktisk meget godt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .5

Tallene skal læses med et gran salt . . . . . . . . . . . . . . .6

En lillebitte forseelse skal ikke have samme vægt som massive overtrædelser . . . . . . . . .7

Flere frasorterede smågrise i eksporten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .8

Dreiländertreffen . . . . . . . . . . . . .10

Elektronisk identifikation på fremmarch . . . . . . . . . . . . . . . .12

Hvor højt kan noteringerne stige? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .14

Krisen er en kæmpe åbning for os . . . . . . . . . . . . . . . . . .16

Hvordan er reglerne for rode- og beskæftigelses- materialer fra januar 2013? . . . 20

Nye krav til gulve i svinestalde gældende fra 2013 og 2015 . . . .21

Eurotier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

Nyt fra VSP . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

Manglende konsekvens hos NaturErhvervstyrelsen . . . . . . . 26

Spørgekassen . . . . . . . . . . . . . . . 27

Medlemsblad for Danske Svineproducenter

DEcEMbEr 2012 NR. 6 38 . ÅrGANG

Svineproducenten

Flere frasorterede smågrise i eksportenLæs mere side 8

FormandHenrik MortensenFaldvejen 219670 LøgstørMobil 2089 0044formand@danskesvineproducenter.dk

NæstformandTorben LundsgaardStatenevej 16 5900 RudkøbingMobil 2178 1541torbenhenriklundsgaard@gmail.com

BestyrelsesmedlemmerNiels Chr. BorupUlstedvej 57, Rørholt9330 DronninglundMobil 4051 3595ncborup@gmail.com

Søren HelmerRingstedvej 2604350 UggerløseMobil 5174 1827 sorenhelmer@gmail.com

Mikael B. KristensenHarringhedevej 6, Harring7752 SnedstedMobil 2145 4737harringgaard@mail.dk

Simon HøjNdr. Hindsigvej 24, Kvong6800 VardeMobil 3028 6611simon@hallumgade.dk

Claus JørgensenGårdebymarkvej 66360 TinglevMobil 2320 7227ingerclaus@bbsyd.dk

Sekretariatet7000 FredericiaTlf. 7025 8070Fax. 7025 8170

Sekretariatets telefontidAlle dage: 9.00 - 15.00

Efter kl. 15.00 kan der ringes direkte:

Hans AarestrupDirektørTlf. 7620 7959Mobil 2222 3611hap@danskesvineproducenter.dk

Jette HarnbjergSekretærjhn@danskesvineproducenter.dk

Søren SchovsboJournalistTlf. 7620 7953Mobil 2843 5157sch@danskesvineproducenter.dk

Markus FiebelkornMarkedsanalytikerTlf. 7620 7961Mobil 2222 3610maf@danskesvineproducenter.dk

Karsten AmbrosenSpecialkonsulentTlf. 7620 7955Mobil 2392 2212kam@danskesvineproducenter.dk

Svineproducenten38. årgang 2012

UdgiverDanske SvineproducenterKaretmagervej 97000 FredericiaTlf. 7025 8070 - Fax 7025 8170info@danskesvineproducenter.dkwww.danskesvineproducenter.dk

RedaktionHans Aarestrup (ansvarshavende)Søren SchovsboJette HarnbjergMarkus FiebelkornKarsten Ambrosen

UdgivelseSvineproducentenudkommer hver 2. måned.

KontingentAktive svineproducenter: kr. 3.795,-(1. år gratis for nyetablerede)Ophørte svineproducenter: kr. 795,-Driftsledere: kr. 1.095,-Ekstra abonnement på Svineproducenten (via medlemskab): kr. 700,-Aktive firmamedlemmer: kr. 16.000,-Passive firmamedlemmer: kr. 3.795,-

Reklamationerover uregelmæssigheder i levering af bladet sker til det lokale postkontor eller Danske Svineproducenters sekretariat.

Layout samt produktionRounborgs grafiske hus, Holstebro

Distribueret oplag1600

Bestyrelse

• Succes-garanti• Egen rekruttering• Sprog og motivation• Into-seminar med tilbud

om medicinkursus• Opfølgende besøg, sociale

events og løbende support

LANDBRUGETS JOBSERVICE

Stilledalsvej 3, Haagerup · DK-5600 FaaborgTlf.: +45 62 80 00 91 · mail: info@lajo.dk

PRAKTIKANTER FRA UDLANDETSVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2012

2

Hvorfor bliver der eksporteret så mange smågrise?Fødevareministeren har sat et analysearbejde i gang, fordi hun gerne vil have svar på det spørgsmål. Bob Dylan synger i en sang: ”You don't need a weatherman to know which way the wind blows", men det gør regeringen åbenbart. Det er så åbenlyst, at det vil være en hån mod jer der læser dette at remse de økonomiske årsager op. Dertil kommer de politiske grunde, som ikke direkte udmønter sig i økonomi, men i bureaukratisk sendrægtighed og nidkær kontrol, som, hvis man er udsat for det længe nok, ville kunne få selv Nelson Mandela til at miste besindelsen.

Der er ingen tvivl om, at nogen har bedt ministeren om at føle sig kaldet til at gøre noget. Om det er de tunge ministre, som har ansvaret for rigets økonomi, eller om det er fagbevægelsen, som har ansvaret for socialdemokratiets ditto vides ikke. Det kan have været begge parter. Det som er stødende er, at hendes akti-vitet består i at give sig til at lede efter det som ligger ligefor i stedet for at gå direkte til biddet og få løst nogle af problemerne, for at hun ikke ved, hvor de ligger, er simpelthen ikke i orden, når der har været sagt og skre-vet så meget om det, som der har. Hun er nødt til at skifte fokus fra økologi og hvordan man får det afsat, hvis det hele ikke kan anvendes til tvangsfodring af børn og gamle i offentlige institutioner, til at bekymre sig om, hvordan hun kan være med til at sikre, at mælk og kød også i fremtiden kan skaffe danskerne noget valuta, man kan købe varer for i udlandet.

I modsætning til Fødevareministeren er slagterierne herhjemme begyndt at røre på sig i forhold til, at de gerne vil have fyldt slagtekæderne op. Danish Crown lagde ud med at sætte 6 – 10 millioner kroner på højkant ved at støtte nybygninger. Planen giver pengene cirka 10 gange igen, da de tomme slagtekroge virkelig koster mange penge. Grunden til, at man ikke gav den en anelse mere gas, må derfor nok findes i repræsentantska-bets frygt for, at dem der ville benytte sig af ordningen kom til at tjene mere end dem som ikke ville benytte sig af ordningen. Den slags uvæsen kan man naturligvis ikke have, selv om alle ville komme til at tjene mere. Ordningens omfang får den til at virke en smule halvhjertet, men det er under alle omstændigheder positivt, at man gør noget.

TICAN barsler i skrivende stund både med en garantipris og en plan om, at de selv vil producere svin. Det første virker som en spændende plan. Det andet lyder også visionært, for det er svært nok som almindelig svineproducent at lave økonomi. Slagteriets egne grise skal sikre både husleje, fuld aflønning af staldpersonale og en fortjeneste til slagteriet. Det lader sig ikke gøre uden en højere notering til dem, hvilket kan medføre en skævvridning. TICAN skal dog også roses for ikke bare sidde med hænderne i skødet og vente på, at den sidste gris er slagtet.

Tilbage til Fødevareministeren. Er jorden virkelig rund, eller er det bare noget, man siger? Vi må hellere få nedsat en analysegruppe! ■

Vi mener...

Af Henrik Mortensen

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2012

3

Nu er slagtesvineproduktion pludselig blevet det, som skal redde hele Danmarks beskæftigelse og danske svineproducen-ters fremtid. Hvor kom den lige fra?

I en årrække har danske stipladser ikke haft betydning for noget som helst. De var et nødvendigt onde, havde man nærmest på fornemmelsen, når man bekymret spurgte ind til modellen omkring de tomme slagtekroge, som set udefra på afregningen så ud til at koste fællesskabet.

Vi er nogle, som mener, der har været ført en underlig poli-tik. Så sent som i sommers blev jeg af en beslutningstager i et af vores andelsselskaber belært om, at man i selskaberne ikke delte bekymringen omkring tomme kroge, nej, det var bedre at reducere slagteugen og i sidste ende tilpasse slagtekapaciteten.

Få måneder efter har slagtesvineproduktionen nærmest udviklet sig til et ludermarked, der handler om, hvordan man kan sikre flest mulige svin til slagterierne, så nu kan der fås tilskud i diverse modeller, skrotningspræmier, prissikring tre måneder frem, og enkelte slagterier vil sågar til at være primær-producenter! Så er det, jeg må spørge: hvor kom den lige fra?

Oven i hatten er politikerne ved at falde over hinanden for at bakke op om diverse aktiviteter for at sikre beskæftigelsen og eksporten. Det er så ikke lige smågriseeksporten, der bak-kes op om, selvom det ellers er en af de eneste succeshistorier under finanskrisen med en eksport i omegnen af ni millioner smågrise i år.

Ovenstående giver selvfølgelig tankebeskæftigelse til os pri-mærproducenter, for hvem skal være med og hvordan skal vi være med, og får vi lov til at være med?

Jeg er af den overbevisning, at vi som producenter skal prøve at tilpasse os mulighederne hele tiden frem for at se begrænsningerne. Det kan i disse år være en næsten uoverkom-

melig opgave, synes man, men ovenstående viser måske også, at der kan være lidt muligheder for at komme videre.

Jeg er sikker på, det er nødvendigt med en stabil slagtesvine-produktion i Danmark, og det glæder mig, at min bekymring for, hvordan den sikres fremadrettet prøves af, - ludermarked eller ej!

Kvæles langsomtEr jeg den eneste, som ikke formår at forrente den investerede kapital med min. 12 % i min virksomhed?

Det tror jeg faktisk ikke, men er det godt nok, når nu vores andelsselskaber sætter den procentsats som minimumfor-rentning af den kapital som investeres i fx. Fællesprojekter? Hvordan kan man som repræsentant i et andelsselskab sidde og nikke til det vel vidende, at man ikke selv formår det i egen butik?

Jeg mener faktisk, at vi som producenter skal stille samme krav til vores andelsselskaber. Vil du købe mine svin eller sælge mig foder mv., så viser min interne kalkule, at prisen skal være sådan eller sådan for, at min minimumsforrentning af den investerede kapital er på samme niveau som i andelsselskabet. Det må vi vel som ejere af selskaberne forlange, og de vil os jo kun det bedste!

Om tanken er dum eller dumdristig vil jeg lade være op til den enkelte selv at bedømme, men jeg synes, vi godt kan udfordre den danske model, for jeg er træt af, at vi som pri-mærproducenter aldrig helt vinder. Vi taber så heller ikke helt, men vi kvæles til gengæld langsomt!

Med håbet om bedre priser i sigte og med mulighed for at tjene penge i de kommende år ønskes I alle en glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår. ■

Af Torben LundsgaardJamen, hvad er det dog, der sker i lille Danmark?

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2012

4

- Det er simpelthen for ringe, at halvdelen af landmændene ikke overholder reglerne. Vi bliver nødt til at passe bedre på dyrene, sagde fødevareminister Mette Gjerskov, da hun i slut-ningen af november åbnede Videnscenter for Dyrevelfærds (ViD) konference om dyrevelfærd.

- Dyrevelfærden i Danmark god, men den bliver aldrig god nok, sagde hun og varslede løsdrift i samtlige staldafsnit.

- Vores fokus er lige nu i løbeafdelingen. Det næste bliver i diegivningsperioden. Ingen tvivl om, at vi også her er på vej frem. Målet er klart: På et tidspunkt skal vi ikke længere have fikserede søer, sagde ministeren.

Så var konferencen skudt i gang, og forholdene i staldene sat til diskussion. Men står det egentlig så skidt til, som mange forestiller sig? Ifølge Fødevarestyrelsens seneste årsrapport fik 51 procent af svinebesætningerne enten indskærpelser, påbud og/eller politianmeldelser i forbindelse med velfærdsbesøg i

2011. Det lyder af meget, men billedet nuanceres af VSP’s gen-nemgang af resultaterne af DANISH-kontrollen. Den viser, at mange af de registrerede overtrædelser af dyrevelfærdsreglerne handler om, at kun et enkelt eller to dyr ud af samtlige dyr på bedriften er blevet behandlet forkert. For eksempel udgjorde problemer med grise der skulle have været aflivet blot 0,03 promille af det samlede antal grise kontrollen havde tilset. Og på området for forkert eller mangelfuld behandling af syge dyr, der ifølge velfærdskontrollen er en af de hyppigste forseelser, viste DANISH-tallene, at syge og tilskadekomne dyr der skulle have været i sygesti udgjorde 0,18 promille, svarende til 18 grise for hver 100.000 kontrollerede dyr.

Vi har bedt Dansk Folkepartis René Christensen, Social-demokraternes Orla Hav og Liberal Alliances Mette Bock om at kommentere opgørelserne fra velfærds- og DANISH-kontrollen og give deres bud på, hvornår vi er i mål. ■

Agrojob DenmarkConnecting people to opportunity

Storegade 14 st. th . DK-6880 Tarm . T: +45 97 36 14 46E: agrojob@agrojobdk.com . www.agrojobdk.com

Udenlandske medarbejdere - rekrutteret med omhu…

For skidt til at være sandtDyrevelfærden i Danmark er god, men den bliver aldrig god nok.

Af Søren Schovsbo

Det går jo faktisk meget godt

Fødevareordfører og formand for Fødevareudvalget, René Christensen (DF)

Hvad er din reaktion på, at over halvdelen ikke overholder reglerne?- Jeg bliver ikke så bange, når jeg hører de her 51 procent, fordi jeg godt ved, at det ikke er et udtryk for, at man kommer ud i besætningerne, og så ligger der 15 søer med skuldersår og dår-lig dyrevelfærd på hele sådan en gård. Det vi gerne vil have er, at når man kommer ud i en besætning, så skal man kigge på, hvordan helhedsindtrykket er. Når man kommer ud, hvor der er rigtig mange dyr, så vil man også kunne finde et enkelt dyr, man ikke har set på sin første runde om morgenen.

Hvordan nuancerer resultatet af DANISH-kontrollen konklusio-nerne fra Fødevarestyrelsens velfærdskontrol?- Det nuancerer det fint, og det var jo også derfor, vi i forbin-

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2012

5

på. Men jeg synes ikke, det er et retvisende billede, hvis man udlægger det som om, der er 51 procent, der ikke kan finde ud af det. Det viser, at vi skal finde et mere nuanceret måle-redskab, og det er det, der er indbygget i det veterinærforlig, vi lige har lavet. Vi skal finde nogle ordentlige målepinde, som er ansvarlige i forhold til dyrene, men som også yder respekt over for den opgave, det er at sikre, at dyrene har det godt. Hvis der er et enkelt dyr, som har pådraget sig en lidelse, man ikke lige har fået registreret og iværksat den helt rigtige behandling af, og de øvrige dyr ellers ser ud til at have det godt, så skal man jo ikke registreres for, at alle besætningens dyr er i risikozonen.

Hvordan nuancerer resultatet af DANISH-kontrollen opgørelsen fra Fødevarestyrelsen?- Det nuancerer billedet på den måde, at man siger, nå ja, ok, vi taler om ét dyr ud af 20.000 eller 5.000, eller hvor mange det nu kan være. For os der kender til vilkårene i produktio-nen betyder det, at vi ikke bliver så forskrækkede, som hvis vi fik at vide, at det drejede sig om en hel besætning. Det bliver jo noget afdramatiseret. Men det er klart, at hvis man slet ikke har kendskab til produktionsdyrs vilkår, så bliver man jo indigneret på ét dyrs dårlige tilstand. Og det er jo den forstå-elseskløft, som dansk landbrug skal være bevidst om, at man også skal kunne stå distancen i.

delse med veterinærforliget brugte så lang tid på at diskutere, hvordan vi kan få et indtryk af, hvordan helhedsbilledet er. Statistik kan jo bruges på mange måder. Man kan bruge det positivt eller negativt. Det vi gerne vil opnå politisk med de aftaler vi laver omkring dyrevelfærd, er at få en dyrevelfærd der er høj. Og det der gør en dyrevelfærd høj er, at de folk som arbejder med dyrene har fokus på det. Når vi ser antal af dyr der er problemer med i forhold til de mange millioner dyr vi producerer om året, så går det jo faktisk meget godt.

Hvor langt kan man komme ned? Hvad styrer vi efter?- Vi kommer aldrig på nul. Det er det samme, når vi snakker antibiotika, vi skal jo heller ikke holde op med at bruge antibi-otika, for så får vi alle mulige andre udfordringer. Vi skal sætte fokus på nogle ting, så de flytter sig, men vi må ikke tro, at der aldrig kommer til at ske mere nu. Når vi har løsdrift, så vil vi indimellem også se søer, der vrider om og som får et dårligt ben, men det er jo en del af det at have den her produktion. Ellers skal vi lade være med at have den, og det er der jo ikke nogen, der ønsker. Vi vil jo se – jeg vil ikke engang kalde det fejl – men der sker jo nogle ting, når dyr er samlet, og det skal vi bare mindske så meget som muligt.

Er det rimeligt, at selv de mindste fejl og enestående fejl indgår i statistikken?- Det kommer meget an på, hvordan man bruger statistik-ken. Som politiker er det rart at kunne se på statistikken og vurdere, hvordan det ser ud. Er der noget, vi skal have fokus på? Hvis vi ikke havde registreret skuldersår, havde vi jo aldrig nogensinde fået sat den proces i gang. Registreringen er god nok, problemet er, hvordan man bruger den. Statistik er godt, men man kan jo kigge på den negativt, man kan kigge på den positivt, eller man kan kigge på den konstruktivt. Der er det vigtigt, at man bruger den konstruktivt. Jeg synes, det sidste veterinærforlig viser, at politikerne godt kan læse, hvad der står.

Mange landmænd er utilfredse med den måde Fødevarestyrelsen registrerer og opgør antallet af overtrædelser på, fordi det minder om nultolerance. - Jeg tror ikke, det går så galt for hverken landmændene, Fødevarestyrelsen eller politikerne. Der hvor det går galt er, når Ekstra Bladet og BT begynder at skrive om de her statistikker. Så skal man forholde sig til statistikken på 15 linjer sammen med et grimt billede af en eller anden pattegris eller so. Det er jo der, statistikkerne bliver voldsomt misbrugt, og jeg tror, at det er det, landmændene reagerer på. Jeg kan berolige med, at os der arbejder med det her politisk godt kan finde ud af at læse de her statistikker. ■

Tallene skal læses med et gran salt

Dyrevelfærdsordfører Orla Hav (S)

Hvad tænker du, når du hører, at over halvdelen af svineprodu-centerne ikke kan finde ud af at overholde reglerne?- Det, synes jeg, lyder træls. Det er jo heller ikke den helt kor-rekte udlægning af teksten. 51 procent af besætningerne har haft et eller flere eksempler på, at der er noget, der ikke har været i orden. Det er jo ikke et udtryk for, at 51 procent af landmændene ikke kan finde ud af det. Så naiv er jeg i hvert fald ikke. Det er klart, at med de store besætninger, vi har efterhånden, så kan der opstå den beklagelige situation, at man overser en hændelse, som man burde have været opmærksom

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2012

6

Er det rimeligt, at blot et enkelt eller to dyr ud af 5.000 dyr skal indgå i statistikken?- Det er rimeligt, at man registrerer de fejl der er, men jeg har også forståelse for, at man ønsker en vis fejlmargin, så det ikke partout skal udlægges sådan, at nu har man ikke forstået, hvad reglerne går ud på.

Det er ingen hemmelighed, at den måde der registreres og føres kontrol på minder nogen om en nultolerance. Vi har hørt mange historier om kontrolbesøg, hvor alt så fint ud, men så fandt man lige et enkelt dyr på vej ud.

- Jeg tror begge lejre skal læse tallene med et gran salt. Dem der slet ikke vil acceptere, at der sker fejl, skal acceptere, at vi har med store bedrifter at gøre, og at der sker fejl, fordi det er menneskeligt. Dem der forsøger at overholde reglerne skal også acceptere, at vi registrerer; ikke for at sætte folk i gabestok, men for at have en sikkerhed for, at man forsøger at leve op til de regler der er. Begge steder skal man moderere sin læseme-tode. Man skal ikke blive fuldstændig demotiveret, fordi man en enkelt gang render ind i en fejl, man har lavet. ■

En lillebitte forseelse skal ikke have samme vægt som massive overtrædelser

Fødevareordfører Mette Bock (LA)

Hvad tænker du, når du hører, at over halvdelen af svineprodu-centerne ikke kan overholde reglerne?- Så tænker jeg, det var godt nok mange, men hvis det så viser sig, at det kun omhandler ganske få dyr, så kommer propor-tionerne med. Dyrevelfærdsloven skal overholdes, det er klart, og derfor skal man også fokusere på problemerne, selvom det er ganske få dyr, det drejer sig om. Men proportionerne er vig-tige, og de skal selvfølgelig også med. Vi har jo en tilbøjelighed til at betragte landbruget som de store syndere, som behandler deres dyr dårligt og sviner på deres jord. Sådan er proportio-nerne faktisk ikke i virkeligheden.

Er det rimeligt, at selv de mindste fejl indgår i en statistik, som viser, at over halvdelen af svineproducenterne ikke kan finde ud af at overholde reglerne?- I et åbent samfund, og også for erhvervets egen skyld, er det vigtigt, at der er fuld åbenhed omring de ting. Det har jeg ikke noget imod. Det jeg har noget imod er, hvis en lillebitte forse-else har samme vægt som massive overtrædelser. Så er propor-tionerne ikke i orden.

Hvad kan man gøre for, at en lillebitte forseelse ikke får samme vægt som en alvorlig overtrædelse?- Det kunne man for eksempel gøre ved at kategorisere, hvad det er for typer overtrædelser, der er tale om, og gøre det tyde-ligt i sin formidling over for offentligheden, hvordan tingene ser ud. Selvfølgelig skal vi have stor åbenhed, det tjener også erhvervet bedst. Omvendt så er det også trist, hvis et helt erhverv bliver lagt for had, fordi proportionerne ikke er med, når man formidler. Det behøver ikke være, fordi lovgivningen er forkert, men det er et spørgsmål om, hvordan det bliver for-midlet.

Der er mange, som mener, den måde kontrollen udføres på og resultaterne fremlægges er udtryk for en nultolerance.- Jamen, det er det jo også. Det er der ingen tvivl om, og det ved jeg også, at man arbejder med. Nogen har oplevet den måde kontrollen foregår på som meget intimiderende og ydmygende, hvor det har drejet sig om fejlfinding frem for rådgivning. Der ser vi gerne, at vi får lavet en drejning, så det primære fokus ikke er fejlfinding, men at vægten bliver lagt over på forebyggende rådgivning. Det ligger i det nye veteri-nærforlig, og man lægger faktisk også vægt på, at man skal uddanne de folk som skal udføre kontrollen bedre, så det bliver oplevet som en positiv situation og ikke bare som om, at der nu kommer nogen, som skal finde så mange fejl som overho-vedet muligt, og hvor der ikke er nogen nedre grænse for, hvad der skal tælle i statistikken.

Hvad er målet? At problemer med dyr, der fejlagtigt ikke er flyttet i sygesti omfatter 0,18 promille virker ikke som mange?- Det er det heller ikke. Men det kan du jo vælge at beskrive på to måder, enten at der findes fejl, eller at det er fantastisk, at vi har nået det niveau vi ligger på nu.

Der er vel ikke nogen, der forventer et nul?- Det kan jo ikke lade sig gøre. Derfor synes jeg, at man skal glæde sig over – og også få fortalt – den gode historie om, at vi faktisk ligger så flot. ■

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2012

7

En ny medlemsundersøgelse blandt Danske Svineproducenters medlemmer viser, at der frasorteres flere smågrise, hvis de eksporteres, end hvis de sælges i Danmark. Mens der frasor-teres næsten fem smågrise pr. 1.000 stk. i gennemsnit, hvis de eksporteres til Tyskland, er det færre end tre smågrise pr. 1.000 stk. i gennemsnit, hvis de sælges på hjemmemarkedet. Det er måske lidt overraskende, at der frasorteres færre smågrise, hvis de går til Polen, end hvis de går til Tyskland, men alligevel er det flere, end hvis smågrisene bliver i landet.

Årsagen til det højere antal frasorterede smågrise i eksporten skyldes ikke nogle undtagelser, hvor få producenter får frasor-teret mange svin, hvilket dermed ville trække gennemsnittet op, for faktum er, at frasorteringen er jævnt fordelt i stikprø-ven. Mens 43 % af de adspurgte der sælger deres smågrise i Danmark svarede, at ingen smågrise blev frasorteret i de sene-ste fire leveringer, var det kun 25 % af de adspurgte, der eks-porterer deres smågrise og svarede det samme. På den anden side svarede 20 % af de adspurgte der sælger deres smågrise i Danmark, at der blev frasorteret flere end fem smågrise pr. 1.000 stk., mens det var 34 % der sagde det samme blandt de eksporterende smågriseproducenter.

En forklaring på forskellene findes i handelspartneren. Hvis man sælger direkte til en dansk slagtesvineproducent, så sorteres færrest smågrise fra. Omsættere skal åbenbart sikre en højere kvalitet i leveringerne og sorterer derfor flere smågrise fra. Der kan imidlertid ikke konstateres en signifikant forskel mellem danske og tyske omsættere. Selvom tyske omsættere frasorterede færre smågrise i stikprøven, er forskellen marginal og statistisk ikke signifikant.

Flere frasorterede smågrise i eksporten

2,85

4,87

3,28

,0

1,0

2,0

3,0

4,0

5,0

6,0

Danmark Tyskland Polen

Frasorterede smågrise pr. 1.000 stk. i forhold til destinationen

2,75

5,08

4,28

,0

1,0

2,0

3,0

4,0

5,0

6,0

Danskslagtesvineproducent

Dansk omsætter Tysk omsætter

Frasorterede smågrise pr. 1.000 stk. i forhold til primære aftager

25%

43%

41%

37%

21%

12%

13%

8%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Eksport

Danmark

Frasorterede smågrise pr. 1.000 stk.

0

0,1 - 5,0

5,1 - 10,0

> 10,0

Af Markus Fiebelkorn

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2012

8

Hvis transporten går over samlestalden, frasorteres flere smågrise, end hvis den ikke går over samlestalden. Hvis små-grisene eksporteres, og transporten går over samlestalden, så frasorteres der i gennemsnit 6,3 smågrise pr. 1.000 stk. Hvis smågrisene eksporteres, og transporten ikke går over samlestal-den, så frasorteres der i gennemsnit kun 2,6 smågrise pr. 1.000 stk. Noget lignende er gældende for en brovægt. Hvis man ikke har en brovægt, og smågrisene skal eksporteres, frasorteres der i gennemsnit 5,7 smågrise pr. 1.000 stk. Hvis smågrisene eksporteres, og man har en brovægt, så frasorteres der imidler-tid i gennemsnit kun 3,6 smågrise pr. 1.000 stk.

Når man kigger lidt nærmere på resultaterne, er det lidt overraskende, at der også frasorteres færre smågrise på udleve-ringsrampen og hos køberen, hvis transporten ikke går over samlestalden. Hvis transporten går over samlestalden, frasorte-res 2,4 smågrise på udleveringsrampen, 2,4 smågrise på sam-lestalden og 1,5 smågrise hos køberen pr. 1.000 stk. i gennem-snit. Hvis transporten ikke går over samlestalden, frasorteres der kun i gennemsnit 2,4 smågrise på udleveringsrampen og kun 0,9 smågrise hos køberen pr. 1.000 stk. ■

Flere frasorterede smågrise i eksporten

Kommentar

- Der kan udledes forskelligt af tabellerne. At der frasorteres flere når grisene skal over en samlestald kan skyldes, at man sorterer mindre grundigt, når man ved, at der også er andre der sorterer, inden de når frem til køberen. Hvis man sælger direkte, føler man sig nok mere ansvarlig for slutproduktet og er sikkert også indstillet på at strække sig lidt længere for at sikre sig, at aftalen varer ved. Det samme gør sig gældende hos modtage-ren. Det kan oven i købet være, man har en aftale direkte mellem de to parter om, hvor-dan man håndterer ”sekunda”-grise.

Undersøgelsens resultater kan udover at vise forskellene også anvendes til at spejle sine egne resultater i, siger Hans Aarestrup, direk-tør for Danske Svineproducenter.

6,3

3,6

2,6

5,7

,0

1,0

2,0

3,0

4,0

5,0

6,0

7,0

Samlestalden Brovægt

Frasorterede smågrise pr. 1.000 stk.

Ja Ja Nej Nej

Basis: Kun eksport

2,4 1,7

2,4

1,5

0,9

,0

1,0

2,0

3,0

4,0

5,0

6,0

7,0

Over samlestalden Ikke over samlestalden

Frasorterede smågrise pr. 1.000 stk.

Hos køberen

På samlestalden

På udleveringsrampe

Basis: Kun eksport

2,6

6,3

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2012

9

Fælles for os er, at vi er en del af det samme marked for levende dyr. Som tingene har udviklet sig er vi også alle tre store eksportnationer. De fleste regler, som vi skal følge, skabes i Bruxelles, og udmøntningen burde være ens. Alt i alt kan vi konstatere, at vi slås med de samme udfordringer, men timin-gen er tit forskellig.

Et eksempel på forskellig timing er, at tyskerne nu kun må sprede gylle på raps og græsjord i efteråret. Det kombineret med, at de nu skal redegøre for al gylle, også det som er fra Holland og fra jordløse brug, har skabt et voldsomt pres på arealerne i de husdyrtætte områder. Prisen for at komme af med gylle her er på niveau med Holland en 15 – 20 euro pr. kubikmeter. Det resulterer i astronomiske forpagtningspriser, og har man en gylletank, man kan leje ud, så kan man få op til fem euro pr. kubikmeter i denne sæson. Det vil naturligvis jævne sig ud, efterhånden som de får tingene til at passe mere sammen. Når de så spørger, om vi har lignende regler, så gør det selvfølgelig indtryk, at vi kan fortælle, at det har vi i store træk haft siden 1988.

Eftermontering af luftrensningPå andre områder giver det store husdyrtryk (groft sagt svaren-de til, at alle vores husdyr var placeret øst for Storebælt) dem nogle udfordringer, vi er foruden. Ud over de store omkostnin-ger til at slippe af med gylle barsles der i både Niedersachsen og Nordrhein-Westphalen med krav om luftrensning på alle staldanlæg med mere end 2000 slagtesvinepladser eller 750 søer. På nye stalde er kravet effektueret, mens der på gamle stalde tales om hhv. to og otte år til at få det eftermonteret. Argumentet for at montere det er ikke, at man skal reducere ammoniakemissionen, men at man vil reducere udledningen af sygdomsfremkaldene bakterier, vira etc. Det hele foregår på et meget tyndt grundlag, men folkestemningen er til, at der ikke skal være flere svin og mere fjerkræ i området nu. Tyskerne er bange for, at de kommende valg skal føre dem fra asken til ilden, da det ser ud til, at SPD og Die Grünen vil fortrænge de sædvanlige forbundsfæller fra CDU. Tyskerne klager dog også over, at de ikke mener at kunne finde mere end fem forbunds-politikere i det hele taget som ikke tager afstand fra ”industri-landbrug”.

I Holland har man reduceret medicinforbruget med 50% på to år. Den primære virkemåde har været forbud mod medi-cineret foder. Derudover har man gennemført andre småting i stil med noget af det, vi også har i DK. Deres ordning er uden statslig indblanding, og det, håber de, kan fortsætte sådan. I Tyskland ruller de en lignende ordning ud nu, hvor alt forbrug skal registreres. De forsøger at komme først med en brancheordning for at undgå, at regeringens beslutning om at lave en ordning efter dansk forbillede bliver ført ud i livet. Tyskernes udfordring på området er nok større end hollæn-dernes, da hollænderne nok gennemsnitligt har et væsentligt højere managementniveau. Umiddelbart slås begge lande dog med det faktum, at dyrlægernes indkomst kommer fra salg af medikamenter.

Ministeren er vegetarHollænderne er på vej på barrikaderne for at komme af med deres særregel om, at søerne skal gå løse fire dage efter løbning. Det er gået op for dem, at det faktisk er en ret kostbar regel. De er imidlertid udfordret af en ny regering, som sætter en ny dagsorden. Den minister som er ansvarlig for landbruget er vegetar. Det system de har haft med statskonsulenter på ambassaderne, som skal hjælpe fødevareeksportørerne, er afskaffet, og de har fået besked på, at den statslige involvering i deres produktionsafgiftsfonde ophører i løbet af et år. Det betyder i praksis, at alle de fælles aktiviteter inden for forsk-ning og markedsføring, som man indtil nu har kunnet tvinge alle til at betale til, nedlægges medmindre man kan enes om en frivillig ordning, som fortsat kan finansiere det. De har svært ved at forestille sig, at dette kan lykkes.

Situationen med VION er svær. De er åbenbart meget mere på hælene end først antaget. De sælger ikke kun ud i UK. De vil også gerne sælge noget i Tyskland. I Holland har de allerede frasolgt en forædlingsvirksomhed, som de har købt inden for de seneste år. ZLTO, som er den landboforening der ejer dem, har fyret 60 ud af 180 ansatte, fordi de ikke regner med at modtage den sædvanlige overskudsbetaling fra VION på cirka 10 millioner euro i de kommende år. ■

Dreiländertreffen Af Hans Aarestrup

NVV i Holland og ISN i Tyskland er organisationer, som på mange måder ligner vores egen, og derfor har vi også i snart 10 år jævnligt holdt møder, hvor vi udveksler erfaringer om ting, som vedrører svineproduktionen. Møderne er meget uformelle og direkte i tonen.

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2012

10

Kort om European Pig Producers (EPP)EPP er et europæisk netværk for svineproducenter og personer med interesse for svineproduktion. Omgangs-sproget er engelsk. Netværksklubben blev stiftet 1. januar 1990 i Herning og har pt. ca. 400 medlemmer på europæisk plan. Formålet med EPP er at udveksle erfaringer og viden om svineproduktionens vilkår og udvikling i de delta-

gende lande og derved blive velorienteret om forholdene i de øvrige europæiske lande. Gennem indsigt i hinandens arbejdsvilkår og ram-mebetingelser søger vi at skabe et kollegialt netværk mellem svineproducenter i Europa. Man kan deltage i den årlige kongres både som med-lem og ikke-medlem af EPP. Prisen er dog differentieret.

Europæisk kongres i DanmarkHvert år i maj/juni afholder det europæiske netværk

European Pig Producers (EPP) en kongres af tre-fire dages varighed. Kongressen er årets højdepunkt i EPP-regiet, og arrangementet går på skift mellem landene. I 2013 er det således igen danskernes tur til at arrangere

kongressen, som afholdes i Vingstedcentret, hvor temaet vil være:

Today’s Pig Production – Optimize the PotentialDer både lyttes, diskuteres, og netværkes intensivt på kongresserne, som altid er en succes, hvorfor mange også kommer igen år efter år.

Læs mere om EPP på www.pigproducer.net, hvor der åbnes for tilmelding.

Svineproduktion handler blandt andet om dataopsamling, logistik og lagerstyring. Bedrifternes størrelse og antallet af involverede medarbejdere i produktionen øger behovet for at sikre en ensartet og høj kvalitet af alle nødvendige registre-ringer. I den sammenhæng er perspektiverne for at anvende elektronisk identifikation og automatiseret dataopsamling inte-ressante og teknologien er på fremmarch.

Gennem to årtier er elektronisk identifikation i form af

LF-RFID (Low Frequency - Radio Frequency Identification) blevet anvendt i svineproduktionen i forbindelse med foder-stationer til elektronisk sofodring (ESF). Teknologien har vist sin levedygtighed, men hæmmes også af visse begrænsninger, som fx begrænset læseafstand af øremærker og den manglende mulighed for at opsamle data fra mange dyr på samme tid samt prisen på øremærket.

Elektronisk identifikation på fremmarchAf Karsten Ambrosen

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2012

12

mentprogrammer vil tilbyde løsninger, der kan systematisere de opsamlede data og levere overskuelige rapporter mv., som vil gøre daglige arbejde lettere og sikre et godt overblik over produktionsflowet i besætningen. Dertil kommer muligheden for på besætningsniveau at gennemføre kontrol og overvågning, som overgår hvad vi indtil i dag har været i stand til.

Ser spøgelserPerspektiverne for anvendelse af elektronisk identifikation på individniveau rækker ud over det, der foregår i stalden, selvom det er her, den enkelte svineproducent vil komme til at se for-delene i relation til egen bundlinje. Detailhandlen kan over tid kræve dokumentation for oprindelse af produkterne, og her vil den elektroniske identifikation komme til at spille en rolle, fordi man principielt vil blive i stand til at dokumentere alt, hvad der er foregået omkring individet fra sæd til flæskesteg.

Her vil man med en vis ret kunne pege på et problemfelt set med producentøjne, idet den detaljerede information, som svineproducenten vil kunne opnå på individniveau, vil kunne indeholde informationer, som svineproducenten ikke ønsker at dele med senere led i produktionskæden. Et eksempel herpå kunne være, at en supermarkedskæde fx forlanger udelukkende at få kød fra dyr der ikke er blevet behandlet med antibiotika og derved nedvurderer kød fra dyr der er blevet behandlet. Måske er det bare et spøgelse, man ser. De data der knyt-ter sig til individet og det enkelte ID er lagret hos og tilhører svineproducenten. Dette ejerskab er det imidlertid vigtigt at få defineret og fastholdt, således at det der er væsentlige infor-mationer for producenten i den daglige drift og optimering af produktionen ikke ender med at blive anvendt som en trussel mod ham.

Dengang et klogt menneske opfandt hjulet rystede de fleste sikkert på hovedet og tænkte, at det var der ingen perspektiver i. Det kom til at gå anderledes, og sådan vil det også kunne gå for den elektroniske identifikation. De positive perspektiver for anvendelse af elektronisk ID på enkeltdyrs-niveau er bestemt til stede, og det bliver spændende at se, hvilke anvendelsesmu-ligheder kreative leverandører af udstyr vil lancere i de kom-mende år. Decideret negative perspektiver kan man næppe sige, at der er, men udfordringen for branchen er at få gennem-tænkt perspektiverne og få defineret, hvordan man vil agere i forhold til ejerskab af data, der måtte være akkumuleret om det enkelte dyr, hvis kravet om enkeltdyrs-ID på et tidspunkt kommer fra myndigheder, detailhandel m.fl. ■

Anbefalet til avlsbesætningerGenerelt i industrien er der gennem de senere år sket en massiv udvikling i anvendelsen af UHF-RFID (Ultra High Frequency – RFID). UHF-RFID anvendes i automatiseret procesover-vågning, og der er dannet en global industristandard, der har skabt basis for en synkroniseret udvikling og stor volumen af de produkter, der anvendes i forbindelse med teknologien. Teknologiens force er, at der kan identificeres mange enheder samtidig, og læseafstanden er væsentligt større end LF-RFID. Svaghederne er, at aflæsning skal ske i fri luft dvs., at aflæsning fx ikke kan ske gennem kropsvæv. Sidstnævnte er en udfor-dring ved anvendelse i husdyrproduktionen.

VSP har gennemført projektet ”Pigtracker” med henblik på at udvikle og teste et UHF-RFID-øremærke til brug i svi-neproduktionen. Projektet er afrapporteret tidligere i indevæ-rende år, og på basis af resultater fra projektet og positive erfa-ringer fra testbesætninger anbefaler VSP teknologien til brug i avlssystemet, hvor flere besætninger er i gang med implemen-teringen i samarbejde med relevante leverandører af øremærker og managementprogrammer.

Prisfald forudeI takt med, at der tilbydes funktionssikre løsninger kommer brugen af UHF-RFID ganske givet til at brede sig, ikke bare til avls- og opformeringssystemet, men også til produktions-besætninger. Øremærkerne vil falde i pris i takt med, at flere udbydere støder til, og produktionsomfanget af elektroniske øremærker bliver en serieproduktion af en vis størrelse.

Træerne er dog ikke vokset ind i himlen endnu. Nogle af de fordele som UHF-RFID principielt rummer betegnes af nogle som knap nok på plads, og der efterspørges yderligere udvikling og afklaring. Det gælder fx læseafstand og aflæs-ningssikkerhed. Aflæsningssikkerheden i de første typer af læsere, der blev anvendt, var ikke tilstrækkelig god. Der er sket og der foregår stadig en udvikling, som har bragt tingene i den rigtige retning, og forventningerne er, at man nok skal komme i mål. Sikker identifikation er en forudsætning for at bearbejde data og få noget brugbart ud af det. Skal fx medicinregistre-ring mv. kunne anvendes til noget, må man være sikker på, at der virkelig er tale om det behandlede dyr. I praksis anvendes UHF-RFID for nuværende sammen med håndholdte læsere, og øremærkerne aflæses på relativt kort afstand for at sikre kor-rekt registrering.

Om få år kommer vi givetvis til at se en betydelig udbredelse af teknologien. Øremærkerne kommer til at falde i pris, aflæs-ningssikkerheden vil blive forfinet og leverandører af manage-

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2012

13

FirmaEr som Er mEDlEmmEr aF DanskE sVinEproDucEnTEr:

EGEBJERG INTERNATIONAL A/S • Tlf . 59 36 05 05

Fremtidssikrede løsninger til svineproducenter - nationalt og internationalt

www.egebjerg.com

Landbrugscentre

www.danskebank/landbrugTelefon 70 10 12 22

Landbrugscentre

www.danskebank/landbrugTelefon 70 10 12 22

Højrisallé 89 7430 Ikast T: +45 96 60 64 00 F: +45 96 60 64 36www.ikadan.dk ikadan@ikadan.dk

Brøste A/S FarmCareTlf. +45 45 26 34 12www.broste.com

www.spfportalen.dkTlf 76 96 46 00

SPF-Selskabet

Tlf. 33 68 30 00www.dlg.dk

Efter at den sæsonmæssige nedtur på smågrisemarkedet er overstået, er der for tiden to modstridende kræfter, som bestemmer markedet:

På den ene side bliver udbuddet ringere og det sæsonmæssige prisop-sving burde begynde nu. Imidlertid var de signifikante prisstigninger på slagtesvinemarkedet i september måned allerede i stand til at trække smågrise-

noteringerne op på et forholdsvist højt niveau. Sammenlignet med 2011 ligger smågrisenoteringerne således 75 – 100 kr. højere nu, og vi har heller ikke set en yderligere tilbagegang efter prisstig-ningen. Det beviser markedets styrke og tyder på stigende priser.

På den anden side dæmper udviklin-gen på det europæiske slagtesvinemar-ked udviklingen på smågrisemarkedet.

Med en faldende produktion var slag-terierne – specielt de tyske - nødt til at acceptere kraftige prisstigninger i sep-tember måned, selvom de ikke kunne opnå tilsvarende prisforhøjelser i kød-handlen. Nu giver de tyske slagterier igen med samme mønt. Da udbuddet stiger lidt for tiden, ikke bare truede de tyske slagterier med egne lavere priser (”huspriser”), men de indførte dem

Hvor højt kan noteringerne stige? Af Markus Fiebelkorn

1 . kv . 2013 2 . kv . 2013 3 . kv . 2013 4 . kv . 2013 GNS

Puljenotering kr . 470 kr . 465 kr . 420 kr . 445 kr . 450

beregnet notering kr . 402 kr . 438 kr . 468 kr . 457 kr . 441

Nord-West i Euro € 58,00 € 59,00 € 52,00 € 56,00 € 56,25

Nord-West i kr . kr . 454 kr . 462 kr . 410 kr . 440 kr . 441

MSD Animal Health • Lautrupbjerg 4 • 2750 Ballerup

Telefon: 44 82 42 00 Telefax: 44 82 42 50

www.msd-animal-health.dk

neproducenter 60_25.indd 1 11/12/2012 3:01:33 PM

Agrojob DenmarkConnecting people to opportunity

www.agrojobdk.com

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2012

14

www.skiold.com Tel 99 89 88 87

nykredit.dk/erhverv tlf. 70 22 43 33www.topdanmark.dk/landbrug

Landbrug Kundecenter: 4474 7112

www.jydenbur.dk · jydenbur@jydenbur.dk

Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste

Svinedyrlægerne

Landbrugets VeterinæreKonsulenttjeneste Sund fornuft!

Fynsvej 8, DK-9500 Hobro · T: +45 9852 0044F: +45 9851 0470 · E: lvk@lvk.dk · W: www.lvk.dk

klima for vækstSvinefagdyrlæger & Agronomer

www.porcus.dk - tlf. 62623074

også. Mens denne aktion ikke havde en effekt i september/oktober måned og endog skulle afbrydes, bevirker den nu, at den officielle tyske notering falder, og slagterierne opretholder presset.

Selvom denne udvikling sikkert ikke er ønskelig, må man ikke glemme, at et prisfald på slagtesvinemarkedet på denne årstid er alt andet end usædvan-lig. Smågrisenoteringerne burde allige-vel være i stand til stige, men omfanget er afhængig af udviklingen på slagtesvi-nemarkedet og af slagtesvineproducen-ternes prisforventning. Så længe slagte-svinenoteringen falder, vil prisstigninger på smågrisemarkedet kun være modera-te. Det betyder, at slagtesvinenoteringen vil lægge et ”naturligt” loft over pris-stigninger på smågrisemarkedet, også hvis der skulle mangle mange smågrise i

kedet begrænser opsvinget på kort sigt. I forhold til prognosen i uge 40 hæves prognosen lidt for andet og tredje kvar-tal af 2013. ■

Seneste opdatering: uge 48, 2012

€ 30,000

€ 35,000

€ 40,000

€ 45,000

€ 50,000

€ 55,000

€ 60,000

€ 65,000

1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51

Nord-West notering

Nord-West 2011 Nord-West 2012 Prognose 2012/2013 status uge 48

begyndelsen af 2013. Derfor er progno-sen for smågrisenoteringen fortsat meget usikker og stadig meget afhængig af udviklingen på slagtesvinemarkedet. Vi forventer, at det sæsonmæssige opsving starter nu igen, men at slagtesvinemar-

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2012

15

De seneste års økonomiske nedtur har gjort voldsomt ondt på mange svineproducenter, men mens de ældre generationer vrider sig, åbner krisen mulighed for, at yngre generationer kan etablere sig. Lavkonjunktur og billige, nødlidende gårde har skubbet døren til erhvervet op på klem, og drømmen om en dag at blive selvstændig landmand er kommet inden for ræk-kevidde. Men hvem er de unge, som står derude og banker på? Og er de overhovedet interesserede i at overtage? Svarene søgte vi blandt et par af de studerende på Dalum Landbrugsskoles virksomhedslederuddannelse.

Tag os på gejsten- Jeg har altid vidst, at jeg ville være landmand. Det har sgu været nemt. Det der med uddannelsessamtaler har jeg ikke brugt meget tid på, siger Jacob Wrang og smiler hen over det runde bord, vi har fundet i en stille krog på biblioteket på Dalum Landbrugsskole.

- I starten tror jeg, det var fascinationen af maskinerne og alt det grej, men så har jeg stille og roligt fået mere og mere lyst til at passe grise, tilføjer han og fortæller videre om sin opvækst på forældrenes gård på Sydfyn.

Jacob Wrang er 23 år og en af de få studerende på virksom-hedsuddannelsen, som håber på en dag at springe ud som selv-stændig svineproducent. I årevis har han sparet sammen til pro-jektet, men trods opsparingen er der ingen garantier for succes.

- Finansieringen er den største udfordring i forhold til at skulle starte op i dag. Og kommer du helt fra scratch, så er den hård. Så skal du ud at snakke med kreditforeningerne i god tid, så de har dig i baghånden. Men du skal også være heldig, at de ikke bare tager en, der er etableret i forvejen, og sætter ham på det i stedet for. Hvorfor skulle de tage ham den nye med en egenkapital på kun 100.000 kroner? Det skal der jo være noget, der taler for, siger Jacob Wrang.Hvad taler for at vælge en som dig?- De skal tage os på den gejst og vilje, vi har. Og så at vi har mange år til at bygge en virksomhed op i. Jeg vil etableres, inden jeg bliver alt for gammel, så jeg har nogle år til at få byg-get virksomheden op. Når du er midt i 40’erne skal du måske allerede til at tænke den anden vej. Så er det afvikling eller udvikling, afhængigt af, om du har nogle børn, der vil overtage, siger den forhåbentlig kommende landmand.

Hans medstuderende, Maria Graff, sidder også med ved bor-

krisen er en kæmpe åbning for osAf Søren Schovsbo

- Få snakket med folk, du møder . Være åben omkring,

hvad du går og laver . Jeg har da også hørt nogen sige,

at de sgu ikke siger, at de er landmænd, når de er i

byen en fredag aften . Sådan har jeg det slet ikke . Jeg

vil gerne fortælle om det . Folk skal vide, hvad vi går

og laver, siger Jacob Wrang .

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2012

16

det og nikker. Hun er 28 år og går selv efter et konsulentjob i rådgivningen, men hun kender udmærket til udfordringerne i forbindelse med etablering.

- Der har været temadage, og vi har haft besøg af Landbrugets Finansieringsbank og Nordea. Når de står der og snakker, lyder det jo simpelthen som om, vi bare skal pege på en ejendom, og så kan vi jo nærmest få den. Virkeligheden er jo lidt en anden, siger Maria Graff.

Tjener pengeDen virkelighed Maria Graff hentyder til er et næsten fastfros-set ejendomsmarked, hvor de færreste sætter noget som helst til salg, med mindre de er absolut tvunget til det. Hvor langt de fleste kreditgivere ønsker en lavere eksponering over for landbrug, og hvor alle afventer bedre tider. Endelig peger pro-gnoserne i den rigtige retning, men økonomien fylder selvsagt stadig meget i den næste generations overvejelser om at træde ind i erhvervet.

- Jeg har da et mål om, at hvis vi skal ud at handle ejendom, så er vi nødt til at se realistisk på det, lige meget, om det er i familien eller hvad det er. Vi må lade være med at tænke så meget med hjertet. Det skal give penge, det vi laver. Det kan ikke nytte noget, at vi arbejder i de der virksomheder, som bare skal gå i nul og så leve af konjunkturstigninger om 15 år. Det er slut det der, og det er der heller ikke noget ved. Hvorfor skal vi ikke tjene penge på det, vi laver? siger Jacob Wrang.

Fokus skal ligge på bundlinjen, og selvom høj effektivitet som regel er en forudsætning for overskud, må gode produkti-onsresultater ikke købes for dyrt.

- Det har været sådan, at effektivitet var alt. Jo flere grise du kunne lave, jo bedre var du, og så var økonomien en sekundær ting. Nu er det blevet mere sådan, at du ikke behøver at lave 35 grise pr. årsso, hvis der ikke er penge i det. Så skal du måske nøjes med 30. Altså, man skal være så god, som man overho-vedet kan blive, og udnytte hvad man har, men det skal ikke være for enhver pris, siger Maria Graff.

Et afgørende skridt i retning af at optimere økonomien er at få hanket op i ledelsesrutinerne, så man er sikker på at få det bedste ud af virksomhedens ansatte.

- Jeg vil gerne have, at der kommer unge mennesker ud i landbruget og får en god oplevelse. Jeg har været nogle steder, hvor jeg i hvert fald har set den leder, jeg ikke vil være, siger Maria Graff og fortæller om sine oplevelser som praktikant.

Den dårlige leder- Jeg arbejdede et sted, hvor der var en driftsleder og en foder-mester, og så var der mig som elev. Jeg ved ikke, om de to havde et horn i siden på hinanden, men stort set det eneste, de kunne blive enige om, var, at alting var elevens skyld. Det var aldrig godt nok. Det var nærmest en personlig hetz. Når jeg havde passet besætningen i weekenden, syntes de altid, det lig-nede lort. Men når de havde haft vagten i weekenden, så så det

faktisk meget værre ud. Det var aldrig godt nok, det gik aldrig hurtigt nok, og sådan var det altid, siger hun og efterlader ingen tvivl om, at den ledelsesstil ikke var særligt motiverende.

Jacob Wrang nikker.- Du skal jo anerkendes for det, du laver. Det er jo lige

meget, hvad du laver, og hvor gammel du er, så skal du have noget anerkendelse for de ting, du går og gør. Ellers er der jo ingen glæde ved at komme igen dagen efter, siger han og tilfø-jer:

- Bare det at få snakket om tingene i stedet for at gøre det til et problem. Få talt om, hvad der kunne gøres anderledes. Huske at rose. Det er ikke så svært. Kommer du først ind i en god periode, hvor det hele kører, så bliver det jo bare winwin. Hvis alle går rundt og føler sig godt tilpas og har det godt med det de gør, så yder de også det ekstra. Men hvis ikke vi føler os godt tilpas, så yder vi heller ikke, siger han.

De to har da heldigvis også gode oplevelser med i bagagen.

Voksede 10 cm- Jeg kom som helt grøn og havde aldrig haft med landbruget at gøre, da jeg startede på landbrugsskole. Efter to måneder på skolen røg vi i praktik i et år, og jeg havde stort set aldrig været i en svinestald før, men efter 14 dage havde jeg passeweekend alene. Det kunne jeg godt, og der fik jeg da ansvar lige fra dag ét, og der blev sat pris på det, jeg gjorde. Det var et kæmpe boost, at man allerede efter 14 dage fik overladt hele den dagli-ge pasning. Der var 450 søer og slagtesvineproduktion. Det var bare at blive kastet ud i det. Så var det bare ærgerligt at komme hen til det der andet sted, hvor man bliver banket ned igen. Så er man lidt tilbage, hvor man startede, siger Maria Graff.

Også Jacob Wrang husker, hvordan det var at stå med ansvaret den første gang.

- Det er 2-3 år siden nu. Jeg var lige blevet udlært og havde været det samme sted i to år, men da jeg kom tilbage igen, lavede vi nogle omrokeringer, så jeg gik fra at have passet både grise og mark til, at jeg fremover skulle stå for marken. Det forår står lige så tydeligt for mig. Altså, dieselolien kom ikke lige af sig selv, og vi skulle også have noget gødning og nogle kemikalier. Det gav en hel masse. Det var helt vildt. Jeg var presset, men det skal man også være for at udvikle sig som-metider. Bare det at få kontakten til folk og få lov til at have noget ansvar, det giver noget helt andet. Du vokser lige 10 cm, og så yder du bare det mere. Og det giver en hel masse selvtil-lid, at du får lov til at gøre det, du godt kan lide, siger han og fortsætter:

- Det er jo en kæmpe cadeau, når du kan se, at noget lyk-kes, og så prøver du mere og mere. Det er noget, man skal tænke meget over, når man kommer videre. Det må også være svært for en arbejdsgiver at give slip, men nu sidder vi på den anden side og ved bare, hvor vigtigt det er. Om vi så kan huske det til den tid, må vi håbe, for det giver bare et kæmpe boost for de ansatte, og de får ydet meget mere, end hvis ejeren går

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2012

17

- Det er en helt anden ting. Du kan faktisk godt møde mennesker, som du kan snakke fornuftigt med om tingene, så de kan se, at der måske er noget om, at det vi går og laver ikke er så farligt, som det bliver gjort til. Det, synes jeg, er rigtig sjovt. Sådan nogle historier har jeg også mange af, men det er de andre historier, der er knap så sjove, når man lige kommer til at støde ind i en fra Dyrenes Venner en fredag aften. Men sådan er det jo, og det skal vi også kunne takle. Vi er jo erhver-vet udadtil. Og hvis vi bare står og øser om os med alle mulige dårligdomme, så er det jo klart, at folk får det billede. Men hvis vi er åbne og fortæller, hvordan det egentlig foregår, så har jeg også en ide om, at de godt forstår det. Sådan virker det i hvert fald, når de går derfra, siger Jacob Wrang.

Både han og Maria Graff er trætte af mediernes fokusering på dårlige historier, men de er samtidig enige om, at erhvervet også selv skal mere på banen.

Lang vej igen- Landbruget skal også selv ud at vise sig frem fra sin gode side. Åbent Landbrug, synes jeg, er et fantastisk koncept, og folk kommer jo væltende til. Når man hører, hvad de siger efter besøget, så har de en helt anden opfattelse af, hvad det vil sige at producere grise i Danmark i en konventionel stald, siger Maria Graff.

Hun så gerne, at endnu flere landmænd påtog sig den opga-ve at bidrage til at forklare omverdenen, hvad det er de laver, og på den måde fungere som ambassadører for erhvervet.

Jacob Wrang er enig.- Vi er stolte af det, vi gør, og de produkter vi laver er kvali-

tet. Det kan vi jo se. Hvorfor aftager eksempelvis englænderne vores svinekød? Fordi de vil have det bedste. Vores egne for-brugere ved det bare ikke endnu, så de køber noget billigt tysk kød. Det er godt nok tankevækkende, og det er det, vi kæmper imod. Mange tror jo, at alt det vi laver er bulkvarer og noget griseri, siger han.

rundt og dikterer alt, hvad der foregår rundt omkring i hjør-nerne.

Et år som fejedrengBegge ser de positivt på den voksende andel udenlandske medarbejdere i staldene, ikke mindst fordi det er så svært at til-trække dygtige, unge danskere til at tage sig af rutineopgaverne i dagligdagen.

- Det er bare svært at finde danske elever, der har lyst til at gå derinde. Det kan jeg da også huske fra mig selv. Men det er jo bare en udvikling, som man skal igennem, og når man kommer ud på den anden side, har man lært noget af det, og det er jo ikke noget, der varer ved. Det er jo ikke værre end at gå og være fejedreng i et år på et værksted, inden man får lov til at skrue i maskinerne. Eller være kontorassistenten der skal gå og kopiere det første års tid. Det er jo lidt lige meget, hvor man er henne, så er der jo mange ting, man bare skal igen-nem som elev, og sådan er det. Det er bare ikke særligt nemt at finde danskere, der vil det, lige nu, siger Jacob Wrang.

En del af forklaringen på den manglende interesse kunne være svineproduktionens dårlige image, hvilket også fylder meget i de studerendes overvejelser.

På vej i helvede- Hele vores image, hvordan vi bliver behandlet, og hvordan det kommer til at se ud i fremtiden er rimeligt væsentligt. Nu læser du i avisen næsten ugentligt, at der kommer en eller anden stramning. Hvis de skal skrive det bare fire gange om året de næste 30 år, hvor vi skal være landmænd, så er der mange regler til sidst. Og det er der jo allerede nu. Det er noget, jeg helt sikkert har tænkt meget over, siger Jacob Wrang og forklarer, at det skræmmer mange, at svineproducenterne ikke er velsete i medierne.Hvordan ser man på jer?- Hvis vi tager miljøbriller på, bliver vi vel sommetider kigget på som nogle svin, siger han.

- Og dyrevelfærdsmæssigt er vi jo simpelthen direkte på vej i helvede, tilføjer Maria Graff.

- Når jeg står frem og siger, at jeg arbejder i landbruget og passer grise, så skal jeg forsvare et helt erhverv. Det er jo både mig, der kører sprøjtemidler ud, og det er også mig, hvis køer ikke kommer ud. Jeg mishandler grisene, og mine kyllinger vokser for hurtigt, så de ikke kan nå at udvikle sig. Man bliver bare slået over én kam. Jeg kan jo bare tage min kæreste. Hun har intet med landbrug at gøre og tror simpelthen, at hvis bare der er en lille gris der nyser, så slår vi den ihjel. Jeg tog hende med på arbejde en dag for at vise, hvordan det hele foregår, og så kom der en hel anden og større forståelse for tingene, siger Maria Graff.

Fordommene om ligeglade landmænd, der udelukkende tænker med pengepungen, lever i bedste velgående, - i hvert fald indtil man får folk tættere ind på livet.

Målt på antal studerende på landbrugsskolernes virksomhedslederuddan-nelser er interessen for svin dalende . Da Grindsted Landbrugsskole for nylig samlede samtlige virksomhedslederstuderende fra hele landet, kunne svinefolkene snildt være i et almindeligt klasseværelse, mens de andre driftsgrene stuvede sig sammen i store fælles-lokaler . Og på Dalum Landbrugsskole interes-serer kun seks ud af 42 studerende sig for svin . Ud af de seks drømmer kun godt halvdelen om en dag at blive selvstændig svineproducent .

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2012

18

- Da jeg gik på landbrugsskole for seks-syv år siden, var jeg nærmest i tvivl om, hvorvidt der fortsat ville være svineproduk-tion i Danmark. Alle skulle bare til udlandet og have jord og mange grise. Herhjemme kom der flere og flere regler, og det blev bare sværere og sværere at være i Danmark. Der går ikke mange år, så er der ikke længere svineproduktion i Danmark, tænkte jeg dengang, men sådan ser jeg ikke på det længere. Jeg tror, der altid vil være svineproduktion i Danmark, siger Maria Graff.

Kravene til afkast og rentabilitet er i dag blevet mange gange højere, men det skræmmer ikke de unge, der tror på, at der altid vil være plads til de dygtigste. Om fem år håber Maria Graff så småt at have opnået tilstrækkeligt med erfaring til at kunne søge sit første konsulentjob, og tager Jacob Wrang de positive briller på, forestiller han sig, at han er i fuld gang med at udvikle sin virksomhed, meget gerne med et par ansat-te, for der skal også være plads til det sociale.

- Jeg vil ikke gå der selv, og blive gammel og knotten. Bare det, at der kommer nogen om morgenen har meget at sige. Vi skal også bekræftes i det vi laver, og det er ikke sikkert, at man bliver det henne i banken fredag eftermiddag. Så er man nødt til at have nogen, som man kan snakke med. Og lige så vel som de skal føle sig værdsat, skal vi også, og det er jo hele essensen i at være til. Hvis ikke du udvikler dig, så udvikler du jo heller ikke din bedrift, siger han. ■

Men kritikken retter sig ikke kun mod omverdenens uvi-denhed. Hvor var landbrugets egne folk, dengang folk flyttede til byerne og dermed mistede de tidligere så tætte bånd til erhvervet?

- Der skulle have været gjort en indsats, allerede dengang vi gik fra, at det var åbenlyst for alle hvad der foregik til, at landbruget blev industrialiseret. Nu kommer de (Landbrug & Fødevarer, red.) med nogle reklamer, og det er også fint nok, men det er svært at redde, når der er gået så mange år med dårlig omtale. Der er lang vej, men vi skal kæmpe for det, siger Jacob Wrang.

Han ser arbejdet med erhvervets image som en del af kam-pen for en bedre økonomi.

- Når jeg nævner branchens image som en af de store udfor-dringer, er det fordi jeg mener, at med et bedre image følger også en bedre økonomi. Hvis ikke der er nogen, der vil aftage vores varer, så kan det være lige meget, siger Jacob Wrang.

Han er stolt af den måde, vi gør tingene på i Danmark, og selvom der også fremover skal være plads til nicheproduktion i Danmark, er det et øget kendskab til den store konventio-nelle svineproduktion, som skal være fundament for et bedre omdømme i fremtiden.

- Hvis du ikke kan stå inde for det du laver, så skal du lade være og i stedet lave noget andet, siger han og opfordrer sine kolleger til at bidrage til at sprede det gode budskab. At større åbenhed over for omverdenen generelt er kendetegnende for de yngre landmænd, er de to studerende ikke i tvivl om.

Ikke så sort- Der har jo ikke været megen åbenhed tidligere, og det er da ikke sikkert, at alle ældre landmænd synes, det er vejen frem. Vi hører jo også somme tider nogle udbrydere, når vi er til møder med ældre landmænd, som simpelthen ikke kan forstå, hvad det er for en retning, vi er på vej i. De kan jo finde på at stå og skælde ud over sådan en reklame, som Landbrug & Fødevarer har lavet. Det er da også fint nok, men der skal jo gøres et eller andet. Nu er man så kommet i gang med kam-pagnen, - så lad os da se, om den virker. Du kan da ikke stå og pille sådan noget ned, inden det overhovedet er kommet i gang, siger Jacob Wrang.

Han forstår heller ikke, hvordan tidligere generationer har fået budgetterne til at hænge sammen, når de købte jord til 300.000 kroner pr. hektar, men han glæder sig over, at de dage er omme.

- Det ser jo meget mere fornuftigt ud nu, og det er også der-for, jeg er mere tryg ved at gå ind i det nu. Krisen er en kæmpe åbning for os, siger Jacob Wrang.

For bare få år siden var udsigten til at etablere sig i Danmark nærmest håbløs. Dengang buldrede økonomien der-udaf, og mens de unge kiggede langt efter udsigten til at blive selvstændige landmænd, drømte mange af de ældre producen-ter om at udvide aktiviteterne med produktion i udlandet.

- Da jeg gik på landbrugsskole for seks-syv år siden, var jeg nærmest

i tvivl om, hvor vidt der fortsat ville være svineproduktion i Danmark.

Alle skulle bare til udlandet og have jord og mange grise. Herhjemme

kom der flere og flere regler, og det blev bare sværere og sværere

at være i Danmark. Der går ikke mange år, så er der ikke længere

svineproduktion i Danmark, tænkte jeg, men sådan ser jeg ikke på det

længere. Jeg tror, der altid vil være svineproduktion i Danmark, siger

Maria Graff.

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2012

19

Søer og gylte, drægtige såvel som ikke-drægtige, har været omfattet af overgangsordninger, som udløber ved udgangen af 2012, hvilket betyder, at alle dyregrupper fra januar 2013 skal have adgang til rode- / beskæftigelsesmateriale, uanset stald-type. I nedenstående tabel er de kategorier hvor overgangsord-ningen ophører markeret med orange baggrund.

KO for manglende beskæftigelsesmateriale, men ikke for manglende rodemateriale Lovgivningen der træder i kraft fra januar 2013 er omfattet af krydsoverensstemmelse (KO). Her skal dog bemærkes, at KO alene kan vedrøre lovgivning der hidrører fra EU. Der hvor dansk lovgivning er mere restriktiv end EU-lovgivningen gælder KO ikke. Tilbage i foråret 2011 kom en afklaring ved-rørende dette, der resulterede i, at ca. 150 svineproducenter fik omgjort deres KO-afgørelser, idet Fødevareministeriet efter opfordring fra FødevareErhverv erkendte, at det var en fejl, at der var sket træk i hektarstøtten for manglende rodemateriale.

Krav om rodemateriale er en dansk særregel og kan derfor ikke sanktioneres af KO til forskel fra beskæftigelsesmateriale. Manglende beskæftigelsesmateriale vil udløse en sanktion, men kan altså ikke resultere i KO og træk i hektarstøtten. Har man problemer med at nå i mål inden tidsfristen, kan vi derfor anbefale at starte med at koncentrere sig om beskæftigelsesma-terialet.

Faktisk illustrerer ovenstående det rod, vi i Danmark skal leve med til forskel fra kolleger i de fleste andre EU-lande, hvor rodematerialer ikke er krævet, og materialer af kunststof mv. også accepteres som beskæftigelsesmateriale. Grisene er nok temmelig ligeglade med, om det, de kan rode med og bide i, hedder det ene eller det andet, om det rører jorden eller hænger tre centimeter over. Men de danske regler foreskriver, at rode- og beskæftigelsesmaterialer skal være af naturlig oprindelse og manipulerbare. ■

Siden 2003 har det været et krav, at alle smågrise, avls-og slagtesvin i nyindrettede stalde skal have adgang til rode- og beskæftigelsesmateriale.

Lovkrav om rode- og beskæftigelsesmateriale

Staldafsnit Lovkrav fra

Løbestalde Stalde taget i brug før 15 . maj 2003 1 . januar 2013

(ikke-drægtige søer og gylte) Stalde taget i brug efter 15 . maj 2003 15 . maj 2003

Drægtighedsstalde Stalde taget i brug før 1 . januar 1999 1 . januar 2013

(drægtige søer og gylte) Stalde taget i brug efter 1 . januar 1999 1 . januar 1999

Farestalde 1) 2) Stalde taget i brug før 15 . maj 2003 1 . januar 2013

Stalde taget i brug efter 15 . maj 2003 15 . maj 2003

Poltestier Alle stalde/stier 15 . maj 2003

Ornestier Alle stalde/stier 15 . maj 2003

Smågrisestalde Alle stalde/stier 15 . maj 2003

Slagtesvinestalde Alle stalde/stier 15 . maj 2003

1) Pattegrise i farestald følger søerne, dvs., at der er krav om rode- og beskæftigelsesmateriale til pattegrise i stalde taget i brug efter 15. maj

2003. Mens der i farestalde taget i brug før 15. maj 2003 er krav om rode- og beskæftigelsesmateriale til pattegrise fra 1. januar 2013

2) Bemærk, at det er et krav, at alle søer og gylte i ugen før forventet faring skal have redebygningsmateriale, med mindre dette teknisk ikke kan

lade sig gøre med det gyllesystem, der forefindes.

Hvordan er reglerne for rode- og beskæftigelsesmaterialer fra januar 2013? Af Karsten Ambrosen

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2012

20

Krav pr. 1. januar 2013, fuldspaltegulve af beton

Maksimal spalteåbning, mm Minimum bjælkebredde, mm

Pattegrise 11 50

Smågrise 14 50

Avls- og slagtesvin 18 80

Søer og gylte 20 80

nye krav til gulve i svinestalde gældende fra 2013 og 2015 Af Karsten Ambrosen

*) Drænet gulv er et spaltegulv, hvor åbningsarealet er maks. 10 %. Til sammenligning har almindelig spaltegulvselementer typisk et åbningsareal

på op imod 20 %.

Krav pr. 1. juli 2015 for alle gulve uanset materiale = slut med fuldspaltegulve

Smågrise indtil 10 uger Halvdelen af det til enhver tid gældende mindste arealkrav skal være fast eller drænet gulv .

Gælder stier der ALENE anvendes til smågrise, dvs ., at FrATS-stier følger nedenstående .

Smågrise, avls- og slagtesvin En tredjedel af det til enhver tid gældende mindste arealkrav skal være fast eller drænet gulv .

Opfyldes kravene i ovenfor viste tabel vil man kun have glæde af det indtil 1. juli 2015, hvor fuldspaltegulve forbydes, idet der kræves en vis andel fast eller drænet *) gulv.

I stalde med fuldspaltegulv af beton er det derfor reglerne der gælder fra 1. juli 2015, der skal fokuseres på. Hvis man allerede inden nytår ændrer fuldspaltegulve af beton til et gulv med den fra 1. juli 2015 foreskrevne andel fast eller drænet

gulv, kan man se bort fra kravet der gælder fra 1. januar 2013, da det netop alene vedrører fuldspaltegulve af beton.

Det er da også den løsning, de fleste har valgt. Løsningsmulighederne er flere. Fx overstøbning af en del af arealet, udskiftning af en del af spaltegulvselementerne til dræ-net *) gulv eller montering af skinner i en del af spalteåbnin-gerne eller udlægning af gummimåtter. ■

Måske har krav til gulve stået lidt i skyggen af kravet om løsgående drægtige søer, som gælder fra årsskiftet. Ikke desto mindre gælder der fra 1. januar 2013 også nye regler for spalteåbninger og bjælkebredde for fuldspaltegulve af beton.

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2012

21

Med sine godt 160.000 besøgende og knap 2.500 udstillere fra 51 forskellige lande er Eurotier verdens største messe for husdyrproduktion. Der er kø allerede ved motorvejsafkørslen. Mens tusindvis af biler snegler sig hen mod de store og arki-tektonisk enestående messehaller på jagt efter en ledig parke-ringsplads, åbner det enorme udstillingsvindue for moderne landbrug. Et knudepunkt for alle med interesse og visioner for fremtiden. Et slaraffenland af inspiration og nye opfindelser. Eurotier er imponerende stor, og selvom man mange steder må mase sig frem gennem en mur af mennesker, maskiner og en uskøn blanding af gratis kalendere, småkager, julepynt, salt-kringler osv. falder man også jævnligt over spændende teknik. Som for eksempel den prisvindende optiske vægt, optiSCAN, der – når den ifølge producenten er færdigudviklet og klar til salg i slutningen af 2013 - på få sekunder vil kunne fastslå en gris’ vægt med en fejlmargin på under tre procent. Andre lover energibesparelser på op til 70 procent på ventilationen og helt op til 90 procent på varmeforbruget i smågrisestalden. Der er garanteret også nogen, der lover lidt for meget, men der er højt til loftet, og iderigdommen trives, når fremtiden skitseres. ■

DANSKE SVINEPRODUCENTERS GENERALFORSAMLING

hUSK

Af Søren Schovsbo

Mens projektørerne fejer hen over løsdriftssti-erne og alle de andre teknologiske landvindinger, som Big Dutchman forestiller sig vil være en helt naturlig del af moderne svineproduktion anno 2030, fortsætter højttalerne deres dybe talestrøm om alle de tanker og ideer, man har gjort sig om fremtiden og den måde staldene kunne indrettes på. Flot og imponerende ser det ud, og der er i hvert fald ingen tvivl om, at inventarbranchen er parat til at opfylde kravene i fremtiden.

Hold pistolen over grisens ryg i tre-fem sekunder og aflæs væg-ten med en fejlmargin på under tre procent. Sådan markedsfører tyske Hölscher & Leuschner sin prisvindende nyhed. Apparatet kan ifølge producenten anskaffes for under 10.000 euro, når det efter planen kommer i handlen i medio/ultimo 2013.

EUROTIERSVIN

EPRO

DU

CENTEN

6 • 2012

22

Der er tilsyneladende enighed om, at flere søer i fremtiden kommer til at gå løse også i farestalden, men man kan roligt sige, at der er stor uenighed om, hvordan systemerne skal skrues sammen. Til venstre et bud fra danske Jyden Bur, til højre et bud fra en ukendt tysk producent.

ONSDAG DEN 23. jANUAR 2013I FREDERICIA MESSECENTER

Som dagen skrider frem stiger koncentrationen af mennesker på standene. Over alt går snakken om alt fra kommende krav til rode- og beskæftigelsesmateriale til russiske særregler om firkantede skorstene og opvarmet drikkevand til smågrisene i klimastalden. Med sin størrelse og sit internationale format er messen en glimrende markedsplads for ny inspiration og viden, - og ikke mindst gode historier.

EUROTIER

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2012

23

NY MRSA-vejledningPositive besætninger kan godt fungere som besøgslandbrug. Sundhedsstyrelsen har lavet en ny vejledning om MRSA. De vigtigste ændringer er, at alle der arbejder med svin af Sundhedsvæsenet betragtes som værende i risikokategorierne som mulige smittebærere. Det betyder, at sundhedspersonale fremover skal spørge, om patienter har daglig kontakt med levende svin.

Vigtigt er det, at vejledningen ikke lægger nogen restrik-tioner omkring personers besøg. Hverken i MRSA-positive eller -negative svinebesætninger. Det ligger godt i tråd med, at MRSA398 er særlig knyttet til svin og ikke udgør en helbreds-risiko hos raske personer. Efter et døgn eller to vil hovedparten nemlig have renset sig for MRSA398, der normalt ikke overle-ver længe uden for svin.

Vejledningen lægger også op til, at positive besætninger frit kan modtage besøg og for eksempel fungere som besøgsland-brug.

Nye smågriseoplysninger på VSP’s hjemmesideUnder Beregn DB slagtesvin bliver der nu også beregnet et DB 1 og DB 2 for grise der sættes ind i slagtesvinestalden. Beregningerne er baseret på den forventede afregningspris 13 uger frem. (Se figur 1)

Årstidskorrigeret afregningsprisI perioder er der nogle slagtesvineproducenter, der undlader at købe smågrise til deres slagtesvinestalde, fordi de frygter et lavt dækningsbidrag.

Ved indkøb af smågrise afhænger dækningsbidraget af den notering der er på leveringstidspunktet.

På basis af den sædvanlige årstidsvariation i noteringen samt den trend der i øvrigt er i slagtesvinenoteringen kan der bereg-nes en forventet slagtesvinenotering, fx. 13 uger frem.

Under funktionen Beregn DB pr slagtesvin beregnes der nu også et DB på basis af den forventede fremtidige afreg-ningspris. Der beregnes samtidig et DB 2, som helst skal være

positivt. Et negativt DB2 betyder, at dækningsbidraget ikke bidrager til forrentning af stalden.

Gennemsnit over de sidste 52 ugerMarkedspriser på smågrise svinger meget hen over året i for-hold til den beregnede smågrisepris. Fremover kan gennem-snittet for de sidste 52 uger sammenlignes. Derved fås der et bedre sammenligningsgrundlag mellem noteringerne.

Antonius-tillægPå samme måde som for UK-producenter vises der nu et til-læg til Antonius-producenter. Tillægget er et vejledende til-læg til den basissmågrisepris som parterne har aftalt at følge. Tillægget vil blive reguleret i takt med, at forudsætningerne for Antonius-producenter ændres.

Sammenligning af tyske og danske svineproducenters konkurrenceevne VSP har lavet en ny Tysklandsrapport, der på kort sigt belyser konkurrenceevnen og smågriseeksporten.

Efterspørgslen efter smågrise afhænger på kort sigt af eksi-sterende staldkapacitet samt et forventet positivt indtjenings-bidrag ved at indsætte smågrise i stalden. Staldkapaciteten til-passes på længere sigt ud fra forventningerne til rentabiliteten i slagtesvineproduktionen (nye investeringer i stalde til slagte-svin), hvilket igen får indflydelse på efterspørgslen på smågrise.

På kort sigt vil slagtesvineproducenterne efterspørge smågri-se, så længe indtjeningsbidraget er > 0 kr. pr. slagtesvin. Hvis afregningspris samt foderpris og øvrige omkostninger før renter og afskrivninger pr. slagtesvin kendes, kan den maksimale betalingsvillighed for en smågris beregnes.

Markedsprisen på en smågris, hvor efterspørgslen overstiger udbuddet, er styret af den akkumulerede maksimale betalings-villighed for alle slagtesvineproducenter i et geografisk område. I modellen forudsættes det, at den normale efterspørgsel efter smågrise er 55 millioner for Tyskland og 20 millioner for Danmark i 2013. Modellen bruges i forskellige scenarier ud fra den forudsætning, at afregningsprisen og foderprisen er ens i Danmark og Tyskland, hvis ikke andet er nævnt.

Indtjeningsbidragsmodellen viser, at de tyske slagtesvinepro-

nyt fra VSP Af Nicolaj Nørgaard og Martin Andersson

Figur 1

beregnet smågrisenotering 7 kg Ændring 30 kg Ændring Snit 52 uger

basis 249,71 -5,62 424,27 -8,32 391,39

Antonius - - - -

Priser Egne aktuelle tal Egne alternative tal Gevinst ved alternativ Årstidskorr .

Dc notering 12,4 12,4 0 12,4

Årstidskorrektion til notering -0,35

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2012

24

nødvendigt at forbedre slagtesvineproducenternes tro på frem-tidig rentabilitet. Hvis det nuværende lave investeringsniveau i slagtesvinestalde fortsætter, vil produktionen af slagtesvin være formindsket med 17 pct. eller ca. 3,4 millioner slagtesvin om 10 år.

Det er troen på en fremtidig positiv rentabilitet, som øger investeringslysten. Der er producenter, som har en positiv ren-tabilitet ved at producere slagtesvin i Danmark, men der er for få af dem.

Modellen for følsomhedsberegninger viser, at selv mindre beløb på 15-25 kr./slagtesvin i tilskud eller forbedrede ramme-vilkår enten i primærsektoren eller i slagterisektoren, vil kunne bevare status quo, eller decideret øge antal slagtninger igen i Danmark.

En forbedring af konkurrenceevnen kræver derfor en for-bedring af rammevilkårene for såvel den primære sektor som for slagterierne. Sidstnævnte er en forudsætning for, at slagteri-erne kan betale en afregningspris der er konkurrencedygtig

Hjemmeblander – kontroller hvad du køberSojaskrå er rasende dyrt, og derfor er solsikkeskrå en populær erstatning - også blandt hjemmeblandere.

Men hvor foderstofbranchen har et professionelt kendskab til råvarerne, handler mange hjemmeblandere uden tilstrække-ligt kendskab til den råvare, de køber.

Solsikkeskrå er ikke bare solsikkeskrå. Langt størstedelen af den mængde der omsættes i Danmark er afskallet solsikkeskrå fra Ukraine. Afhængig af hvor afskallet produktet er kan der være stor forskel på, hvor meget træstof der er tilbage i varen. Træstof har stor betydning for, hvor meget energi og hvor meget protein der er i den vare, man køber.

Langt hovedparten af solsikkeskrå sælges i dag med ca. 17 % træstof og ca. 36-37 % protein. Men det er vigtigt at være opmærksom på, hvilken vare man tilbydes, og hvad den koster. Det er ikke ligegyldigt, om der er 17 eller 22 % træstof i varen. Forskellen i energi kan være 15 FEsv/100 kg og ca. 5 % pro-tein. Og så skal prisen selvfølgelig variere.

Når man kaster sig over en ny råvare, er det tilrådeligt at efterspørge aktuelle analyser og eventuelt analysere indholdet i de første to leverancer. Variationen i proteinindholdet i solsik-keskrå er større end den er i sojaskrå, så derfor skal man oftere tjekke, om optimeringerne er tilpasset råvarens næringsind-hold.

Vær opmærksom på, at selv om følgesedlen skal oplyse om indhold af træstof og protein, vil det ofte være en standarder-klæring og ikke nødvendigvis det aktuelle indhold i det parti man modtager. Det vil sige, at proteinindholdet snildt kan være 35 %, selv om følgesedlen siger 37 %. Afvigelsen er inden for lovens rammer, så det eneste, du selv kan gøre, er i købssi-tuationen at efterspørge aktuelle analyser og derefter analysere råvaren med jævne mellemrum.  Afviger proteinindholdet mere end 2 % i råvaren, bør man tilpasse ens optimeringer. Råvaren bør være 10 kr. billigere pr. 100 kg.

En billig råvare er kun billig, hvis den ikke reducerer grise-nes produktivitet på grund af forkert næringsindhold. ■

ducenter på grund af en særlig momsfordel, har en større mak-simal betalingsvillighed for en smågris end de danske. Faldet i antal slagtninger vil derfor blive væsentligt større i Danmark end i Tyskland, hvis udbuddet af smågrise er mindre end efter-spørgslen.

Under forudsætning af, at efterspørgslen/staldkapacite-ten i 2013 svarer til 75 millioner slagtninger i Danmark og Tyskland, vil en reduktion i udbuddet af smågrise i Danmark og Tyskland på hhv. 5, 3 og 0 pct. medføre en samlet nedgang i slagtninger på hhv. 3,75 og 2,25 eller 0 millioner slagtninger. Afhængigt af afregningspriserne og foderprisernes endelige udfald i 2013, beregner modellen sig frem til følgende kon-sekvenser for dansk svineproduktion, via tre prisscenarier for foderpriser og afregningspriser med et bytteforhold på hen-holdsvis 6,9; 5,49 og 6.

Et fald i udbuddet af smågrise på 5 pct. vil medføre, at slagtninger i Danmark falder med 2,4 millioner stk. Med sti-gende foderpriser fra 1,7 til 2,15 kr./FEsv, vil faldet kun blive 0,77 millioner.  Hvis afregningsprisen stiger fra 11,8 kr./kg til 13 kr./kg, vil tabet af slagtninger i Danmark igen stige til sam-let 1,72 millioner.

Et fald på 3 pct. i udbuddet af smågrise vil betyde et min-dre fald. For de tre prisscenarier bliver faldet hhv. 1,47 millio-ner, 0,4 millioner og 1 million færre slagtninger i Danmark.

Det er påvirkningen af Pauschal, foderpriser og afregnings-priser, der gør, at modellen kan variere så meget. Årsagen til det relativt større fald i slagtninger i Danmark end i Tyskland, når efterspørgslen på smågrise er større end udbud-det, skyldes, at de tyske producenter hovedsageligt benytter ”Pauschalbesteuerung”. Pauschal er et specielt momssystem for tyske landbrug. Systemet betyder, at disse slagtesvinepro-ducenter har en højere betalingsvillighed på op til 38 kr. mere pr. smågris sammenlignet med danske slagtesvineproducenters betalingsvillighed. Tyske regelmomsproducenter og danske slagtesvineproducenter har samme ”maksimale” betalingsvil-lighed for en smågris. Når der er et højt bytteforhold mellem afregningspris og foderpris, har de tyske slagtesvineproducenter fordel af den høje tyske slagtevægt og det, at momsfordelen øges ved stigende priser. Omvendt betyder stigende foderpriser uden at afregningsprisen stiger, at den danske konkurrenceevne stiger. Hvis der ikke er nogen ændring i udbuddet af smågrise i 2013, forventes der heller ikke nogen ændring i antal slagtnin-ger de to lande imellem.

På langt sigt er rentabiliteten afgørende for konkurrence-evnen, dvs. forholdet mellem nulpunktsomkostningen pr. kg slagtekrop og afregningsprisen. Danske slagtesvineproducenter har ifølge analysen stort set samme nulpunktsomkostning som tyske Pauschal-producenter og en lavere nulpunktsomkostning end tyske regelmomsproducenter.

Slagtesvineproduktionen er i modsætning til i Danmark steget kraftigt de seneste 10 år i Tyskland. Rentabiliteten i nye projekter ser god ud, og det forbedrer investeringslysten. Den gode rentabilitet er en kombination af lidt højere afregningspri-ser i Tyskland end i Danmark i perioden, Pauschal, samt støtte til biogas, solceller på tagene og investeringsstøtte generelt.

Hvis man ser på investeringen i danske slagtesvinestalde for specialiserede slagtesvineproducenter, er den halveret siden 2006. For at bevare slagtesvineproduktionen i Danmark er det

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2012

25

Hvis NaturErhvervstyrelsen vurderer, at en landmand har overtrådt krydsoverensstemmelsesreglerne, sker der, som de fleste ved, ofte to ting:

Dels meddeles der en sanktion fra NaturErhvervstyrelsen i form af, at der sker en nedsættelse i landmandens landbrugs-støtte, og dels - hvis forholdet samtidig vurderes at udgøre en overtrædelse af en strafferetlig regel – indgives en anmeldelse til politiet, der indleder en efterforskning af sagen, som kan føre til, at der rejses en straffesag mod landmanden.

Landmanden ”rammes” således på to fronter, fordi den handling, der udløste krydsoverensstemmelsessanktionen udgør en overtrædelse af to regelsæt, der administreres af to forskellige myndigheder. De to er som sådan adskilte enheder og vurderer uafhængigt af hinanden, om den relevante regel er overtrådt.

Det er dog almindeligvis sådan, at i det omfang sagen hos politiet ender med en frifindelse af landmanden, har denne frifindelse en ”afsmittende virkning” på sagen hos NaturErhvervstyrelsen, således at NaturErhvervstyrelsens krydsoverensstemmelsessanktion bortfalder, og landmanden tilbagebetales det han er blevet trukket i landbrugsstøtte.

Dette er ikke overraskende. Forud for en afgørelse i en straf-fesag er gået en grundig politimæssig efterforskning af forhol-det. Når en dommer efter en sådan undersøgelse vurderer, at landmanden ikke har gjort noget forkert, er det kun naturligt, at NaturErhvervstyrelsen ”retter ind” og tager dommerens vur-dering til efterretning.

I nogle tilfælde kommer politisagen aldrig så langt, at en dommer får lejlighed til at vurdere forholdet. Mange sager ender med at politiet allerede under den indledende efterforsk-ning vurderer, at sagen er så ”tynd”, at det ikke kan forventes,

manglende konsekvens hos naturErhvervstyrelsen i krydsoverensstemmelsessager, der også er genstand for strafferetlig behandling

Af advokaterne Pernille Jespersen og Gert Lund fra Interlex Advokater

at landmanden vil blive fundet skyldig i en overtrædelse. I et sådant tilfælde får landmanden besked om, at sigtelsen mod ham opgives.

I disse sager er politiet med andre ord af den opfattelse, at sagen ikke kan føre til, at en dommer vil dømme for en over-trædelse af straffelovgivningen.

Her synes der at være så meget mere grundlag for et samti-digt bortfald af krydsoverensstemmelsessanktionen.

Til trods herfor er det i disse sager imidlertid ikke nød-vendigvis sådan, at opgivelsen af tiltalen smitter af på NaturErhvervstyrelsens opfattelse af forholdet med det resultat, at krydsoverensstemmelsessagen afsluttes, og støtten betales tilbage.

Dette forekommer besynderligt. NaturErhvervstyrelsens tilbagebetaling af støtte i tilfælde hvor landmanden bliver frifundet af politiet giver god mening, idet den må antages at bero på en erkendelse af, at politiet har kompetencer inden for efterforskning og bevisvurdering, som NaturErhvervstyrelsens medarbejdere ikke besidder.

Under politiets efterforskning af sagen tilgodeses desuden de almindelige regler for landmandens retssikkerhed, hvilket giver politiets konklusion endnu en styrke og troværdighed, som NaturErhvervstyrelsens afgørelse i sagen mangler.

NaturErhvervstyrelsens ræsonnement bag denne inkonse-kvens er således ikke umiddelbart til at få øje på.

Under alle omstændigheder er det opsigtsvækkende og bekymrende, at landmanden risikerer at blive sanktioneret af NaturErhvervstyrelsen, efter at være blevet ”frifundet” af politiet, og uden at kunne fremføre som argument, at ankla-gemyndigheden har vurderet, at der ikke er grundlag for straf, endsige grundlag for en nærmere undersøgelse af forholdet. ■

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2012

26

Hele den europæiske slagtesvineproduktion står over for en udfordring, som der er begrænset tid til at finde løsninger på, såfremt de udmeldte deadlines for et kastrationsstop i Danmark og EU fastholdes. Det der imidlertid også hører med til billedet er, at der i en del lande i og uden for Europa allerede slagtes en del hangrise, inklusive i Danmark, hvor ca. 5 % af produktionen er hangrise. Problematikken med eliminering af hangriselugt i kødet søges i dag løst via flere forskellige teknik-ker. Skatolmetoden, som er udviklet og anvendes i Danmark, human nose-metoden som anvendes i andre europæiske lande, og vaccination med Improvac, som blandt andet anvendes i Belgien, Australien og Brasilien. I de to sidstnævnte lande er i omegnen af 40 % af de slagtede hangrise vaccineret med Improvac. Skatolmetoden og human nose-metoden er baseret på, at hver enkelt slagtekrop testes. Vaccinationsmetoden er baseret på, at samtlige hangrise vaccineres to gange i løbet af vækstperioden. Derudover arbejdes der forskningsmæssigt med udvikling af nye metoder til måling af hangriselugt, der er sikre.

Skatolmetoden og human nose-metoden resulterer i, at en del af hangrisene frasorteres, og kødet kun kan anvendes til produkter der typisk serveres kolde, idet hangriselugten netop er problematisk ved opvarmning / stegning af kødet.

Vaccination af hangrise med Improvac kan i mange hense-ender derfor lyde som en interessant mulighed, da der ikke er nogen frasorterede svin ved slagtning. Metoden har været anvendt siden sidst i 1990’erne. Vaccinen er godkendt i alle lande der har en betydelig svineproduktion, og hvor der er et forbrug af svinekød af betydning, inklusive Japan. Vaccinen er udviklet i Australien, hvor den har været anvendt siden 1998. Vaccinens virkemekanisme består i, at vaccinen forhindrer dannelsen af androstenon, der er en væsentlig faktor i relation til hangriselugt.

I DK er der i slagteribranchen en relativt afvisende holdning til brug af vaccinen med henvisning til, at detailhandelen ikke vil købe kød fra vaccinerede hangrise. Ikke desto mindre bliver de belgisk producerede hangrise der vaccineres netop solgt af en supermarkedskæde der bevidst har valgt denne løsning frem for traditionel kastration, og det forlyder, at der fra Australien eksporteres svinekød til Japan hidrørende fra besætninger der vaccineres. Vaccinationsmetoden kunne måske derfor godt fortjene lidt mere opmærksomhed, idet der også knytter sig velfærdsmæssige fordele til metoden, som man som slagtesvi-neproducent bør kunne få øje på, herunder blandt andet, at vaccinerede hangrise er mere rolige og derfor ikke skader hin-anden eller rider på hinanden som ukastrerede hangrise. ■

I EU er der planer om et stop for kastration i 2018, og det danske fødevareministerium har meldt ud, at der allerede i 2014 vil blive sat initiativer i gang i Danmark med henblik på stop for kastration. Hvad er perspektivet for mig som slagtesvineproducent?

SVINEPR

OD

UCEN

TEN 6 • 2012

27

Afs

ende

r: D

ansk

e Sv

inep

rodu

cent

er ·

Kar

etm

ager

vej 9

· 70

00 F

rede

rici

a · B

lad

nr. 4

6108

Er du dygtig nok til at levere svin til Tican?– for andelshavere i verdensklasse!

Tican er en moderne og globalt orienteret fødevarevirksomhed med hovedsæde i Thisted • www.tican.dk

Tican ønsker at sælge værdiforædlede produkter til vore kun-der verden over og har således stor fokus på at øge kvaliteten af kødet. Det kræver de rigtige samarbejdspartnere.

Vi belønner derfor de andelshavere, der leverer sunde grise af høj kvalitet.

Er du i stand til det, så kontakt Henrik Bækstrøm, Chef for Ejer- og leverandørsupport, for yderligere oplysninger på telefon 5117 8254 eller pr. e-mail: hbl@tican.dk.