sundheds-, Ældre- og handicapudvalget

I mio. kr.Budget

2022Budget

2023Budget

2024Budget

2025Grundbudg. lovpligtige sociale områderTrykprøvning Særligt dyre enkeltsager - statsrefusioner -3,400 -3,400 -3,400 -3,400Udmøntning VoksenHandicap - Grundbudgettering 16,700 16,700 16,700 16,700Total 13,300 13,300 13,300 13,300

Trykprøvning øvrige driftsområderHandleplan til afvikling af ubalancer 0,000 -0,034 -0,506 0,000Hjemtagelse af opgaver ifbm. etablering af Minilund -2,000 -2,000 -2,000 -2,000Udgifter til hospice 1,200 1,200 1,200 1,200Investeringsprojekt mhp. at nedbringe udgiftspresset på VoksenHandicapområdet

0,000 0,000 -3,260 -3,700

Kapacitetstilpasninger plejeboliger -2,000 -5,300 0,000 0,000Midlertidige pladser på ældrecentrene 2,600 2,600 2,600 2,600Restubalance til overførsel mellem årene -1,700 1,634 0,066 0,000Budgetbehov i Træningsenheden 0,400 0,400 0,400 0,400Vederlagsfri fysioterapi 1,000 1,000 1,000 1,000Total* -0,500 -0,500 -0,500 -0,500

DemografireguleringSundhedÆldre demografi -0,960 -0,890 -0,480 6,300Total -0,960 -0,890 -0,480 6,300

Udmøntning NT-flextrafikpuljeBudgetbehov til finansiering af NT-kørsel 2,920 2,920 2,920 2,920Total 2,920 2,920 2,920 2,920

*Modsvarer trykprøvning af stigende opgavemængde i pensionsteamet under ØKU

Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget

VoksenHandicap tilgang 2022-25 Overordnet type: DRIFT Budgettype: Grundbudgettering lovpligtige sociale

områder Udgiftstype: Serviceudgift Udvalg: SÆH Sektor: Serviceområde (valgfrit): Kontonr.: Klik eller tryk her for at skrive tekst.

Virkning i periode 2022-2025 (i mio. kr.) 2022 2023 2024 2025

Budget ændring 13,300 13,300 13,300 13,300 (’-’ = budgetreduktion / ’+’ = budgettilførsel)

Resumé (til brug i overblik og prioriteringsmodel) Trykprøvning af tidligere års prognoser over tilgang til Voksenhandicapområdet, samt ny beregning af prognose for 2025. Budgetændringen er udtryk for udmøntningen til SÆH fra budgetlagt pulje på Økonomiudvalgets område.

Beskrivelse Jf. den vedtagne Budgetproces 2022-2025 trykprøves tidligere års prognoser over tilgangen til VoksenHandicapområdet, samtidig med, at en ny prognose for sidste overslagsår i budgetperioden udarbejdes.

Trykprøvningen tager udgangspunkt i den budgetlagte tilgang til VoksenHandicapområdet (pulje budgetlagt under ØKU).

Samtidig foretages en trykprøvning af refusionsordningen vedr. Særligt Dyre Enkeltsager.

Tabel 1

Trykprøvning Ny

beregning 2022 2023 2024 2025

Mio. kr. Budgetlagt pulje under ØKU 21,2 38,4 41,8 41,8 Trykprøvning tilgang VH 16,7 37,4 48,8 50,1 Ændret budgetbehov efter trykprøvning -4,5 -1,0 7,0 8,3

Udmøntning til SÆH 16,7 16,7 16,7 16,7

Trykprøvning Særligt Dyre Enkeltsager (refusioner) -3,4 -3,4 -3,4 -3,4

Handicapområdet

Nettoudmøntning til SÆH 13,3 13,3 13,3 13,3

Samlet ændring i budgetbehov efter trykprøvning af tilgang VH og SDE refusioner -7,9 -4,4 3,6 4,9

Tabel 1 viser en forventet tilgang i 2022 som er mindre end budgetlagt. Der er i ØKU-puljen i 2022 budgetlagt en tilgang til VoksenHandicapområdet svarende til 21,2 mio. kr. Dette års trykprøvning viser, at der kun forventes en tilgang svarende til 16,7 mio. kr. i 2022. Der bliver således ”frigjort” 4,5 mio. kr. fra ØKU-puljen i 2022. Trykprøvningen viser samme tendens i 2023, omend ikke helt så markant. I 2023 kan frigøres 1 mio. kr.

Først i 2024 ses en stigning i forhold til det budgetlagte. Denne stigning er dog helt forventelig, idet prognosemodellen har en indbygget tendens til at underestimere tilgangen jo længere ude i fremtiden den bruges. Det gør den fordi den alene tager højde for kendte sager. Og den tilgang, der kommer i de sidste år af en budgetperiode, vil i et vist omfang være borgere som endnu ikke er kendte i dag. Eksempelvis tager prognosen for 2024 udgangspunkt i kendte sager/borgere på BFU, som fylder 18 år i 2024 - dvs. i dag er 14 år. Dermed indfanger den ikke de borgere, som først udvikler et behov for tilbud efter de er fyldt 14 år. Efterhånden som de yderste år i budgetperioden ”rykker frem” vil prognose indfange en større del af den forventede tilgang, og alt andet lige er det således forventeligt, at trykprøvning af 2024 i år viser en større tilgang end ved budgetlægningen sidste år.

I 2025 ses en tilgang, der ligger noget højere end det tidligere budgetlagte. Det skyldes, at 2025 ikke tidligere har været særskilt budgetlagt. Budget 2025 har hidtil være ”kørt ligeud” i forhold til Budget 2024.

Den lavere end budgetlagte tilgang i 2022 og 2023 kan henføres til en mindre tilgang fra BFU end tidligere forventet. En væsentlig del af trykprøvningen af tilgangen fra BFU består i at måle om de borgere, der var forudsat at medføre udgifter for VoksenHandicap-området allerede i 2021 faktisk er kommet, og om udgiften svarer til det forventede. Her kan det konstateres at der er kommet lidt færre i løbet af 2020 (og primo 2021) end tidligere forventet. Men især, at de borgere der faktisk er overgået til VH ikke har medført så store udgifter som tidligere forventet.

Refusion for Særligt Dyre Enkeltsager på VoksenHandicapområdet Som følge af Økonomiaftalen for 2021 mellem KL og Regeringen vedr. omlægningen af refusioner for Særligt Dyre Enkeltsager (SDE) blev SÆH-områdets indtægtsbudget forhøjet med 14 mio. kr. i 2021. Omlægningen er under indfasning, og der er derfor brug for en fornyet trykprøvning til Budget 2022.

Omlægningen er udtryk for - nedsættelse af beløbsgrænserne for hhv. 25 og 50 pct. refusion på voksenområdet, så de

følger grænserne på børneområdet. - indførelse af en ny refusionsgrænse på 75 pct. på både børne- og voksenområdet. - fjernelse af aldersgrænsen på 67 år for borgere, der inden det fyldte 67 år er omfattet af

refusionsordningen.

Trykprøvningen af SDE viser en forventet merindtægt svarende til 3,4 mio. kr. i 2022 på VoksenHandicapområdet. Der er ikke foretaget beregninger for overslagsårene, og denne beregning skal således trykprøves igen ved næste års budgetlægning.

Det samlede resultat af trykprøvningen af henholdsvis tilgangen til VoksenHandicapområdet og refusioner vedr. SDE er således, at SÆH-området får brug for 7,9 mio. kr. mindre end tidligere budgetlagt i 2022 og 4,4 mio. kr. mindre i 2023. I 2024 og 2025 vender det den anden vej med henholdsvis 3,6 mio. kr. og 4,9 mio. kr.

Covid-19-effekt Som bekendt har 2020 været et atypisk år pga. Covid-19. Den del af tilgangen til VoksenHandicapområdet, der er defineret som ”Øvrig tilgang” har i løbet af 2020 været usædvanlig lav. I 2019 lå Øvrig tilgang på 6,2 mio. kr., mens den i 2020 lå på 2,9 mio. kr. (historisk har Øvrig tilgang ligget endnu højere).

Prognosen for Øvrig tilgang baserer sig på en fremskrivning af udgiftsniveauet i senest kendte regnskabsår. Med den meget lave Øvrige tilgang i 2020 vurderes det, at der er en risiko for at fremskrive et udgiftsniveau som er lavt pga. Covid-19, og dermed en risiko for at skævvride prognosen. Derfor er Covid-19 effekten neutraliseret ved i stedet at tage udgangspunkt i 2019-niveauet for Øvrig tilgang.

I hvilket omfang Covid-19 har spillet ind på tilgangen til VoksenHandicapområdet i overgangen fra BFU er vanskeligt at sige præcist. Det kan ikke afvises, at forældre eller de unge selv, i de aktuelle Covid-19 prægede omstændigheder, i nogle tilfælde har været tilbageholdende med at påbegynde et nyt tilbud på VoksenHandicapområdet efter det fyldte 18. år. Det er imidlertid ikke muligt at sætte tal på en sådan eventuel effekt, og der er således ikke korrigeret herfor i prognosen.

Handleplan til afvikling af ubalancer Overordnet type: DRIFT Budgettype: Trykprøvning øvrige driftsområder Udgiftstype: Serviceudgift Udvalg: SÆH Sektor: Serviceområde (valgfrit): Kontonr.: Klik eller tryk her for at skrive tekst.


Budget ændring 0,000 -0,034 -0,506 0,000 (’-’ = budgetreduktion / ’+’ = budgettilførsel)

Resumé (til brug i overblik og prioriteringsmodel) Som følge af en hurtigere afvikling af overførte ubalancer fra 2018 og 2019, er der i 2023 og 2024 udisponerede midler, som kan anvendes til øvrige formål.

Beskrivelse I forbindelse med behandling af Årsregnskab 2019, godkendte Byrådet den 25. marts 2020 den af SÆH udarbejdede Handleplan til afvikling af overførte ubalancer fra 2018, samt opstået ubalance i 2019. Handleplanen omfattede en revision af Hjørring Kommunes afregning til boligselskaber for leje af servicearealer, og der blev i den forbindelse aftalt en lejenedsættelse på 0,5 mio. kr. årligt i 5 år, svarende til perioden 2020 - 2024. Derudover blev der godkendt en permanent lejenedsættelse på 0,7 mio. kr. årligt, ligeledes vedrørende leje af servicearealer. Fra 2021 indgår lejenedsættelsen på 0,7 mio. kr. årligt som en del af 3 mio. kr. besparelserne forelagt SÆH udvalget den 3. juni 2020.

2020 2021 2022 2023 2024 Underskud overført til året 2,694 1,484 0,978 0,472 Afvikling af underskud -1,210 -0,506 -0,506 -0,506 -0,506 Rest underskud til fremførsel 1,484 0,978 0,472 -0,034 -0,506

Som følge af ekstraordinær lejenedsættelse i 2020, er der udisponerede midler i 2023 og 2024, som kan anvendes til øvrige formål.

Sundheds- og Ældreområdet

Hjemtagelse af opgaver ifbm. etablering af Minilund Overordnet type: DRIFT Budgettype: Trykprøvning øvrige driftsområder Udgiftstype: Serviceudgift Udvalg: SÆH Sektor: Serviceområde (valgfrit): Kontonr.: Klik eller tryk her for at skrive tekst.


Budget ændring -2,000 -2,000 -2,000 -2,000 (’-’ = budgetreduktion / ’+’ = budgettilførsel)

Resumé (til brug i overblik og prioriteringsmodel) Jævnfør SÆH-udvalgets prioriterede udvidelsesforslag til anlæg, er det foreslået at etablere et særligt skærmet afsnit på Ældrecenter Lundgården, kaldet Minilund. Ved etablering af Minilund bliver det, med opkvalificering af medarbejdere, muligt at hjemtage plejeopgaver fra en ekstern leverandør og dermed reducere udgifter til særlige borgersager.

Beskrivelse For at imødekomme behovet for flere særligt skærmede plejeboliger er der, som et separat beskrevet anlægsønske, udarbejdet et forslag om at anlægge en særligt skærmet afdeling på Ældrecenter Lundgården, kaldet Minilund, bestående af tre eksisterende plejeboliger.

Formålet med etableringen af Minilund er at skabe bedre rammer for pleje af borgere med psykiatriske og demenslignende udfordringer med store kognitive og adfærdsmæssige udfordringer i forhold til samvær med andre og deres omgivelser. Lundgården har aktuelt to beboere, som bor på forskellige afdelinger, der med fordel ville kunne tilbydes en særligt skærmet bolig i Minilund.

For nogle borgere vil de rette fysiske rammer medføre, at behovet for personaledækning 1:1 vil blive mindre. Samtidig vil etableringen af Minilund skabe mulighed for en mere rationel udnyttelse af personaleressourcerne på tværs af de tre særligt skærmede pladser, eksempelvis i forhold til nattevagter.

De to beboere på Lundgården, der er i målgruppen for at bo på Minilund, får pt. varetaget deres pleje af en ekstern leverandør med speciale i særligt plejekrævende borgere. Borgerne modtager en meget omfattende pleje, omsorg og støtte herunder en 1:1 personaledækning på grund af udadreagerende adfærd.


Hjemtagelse af den særlige plejeopgave Det vurderes, at etableringen af de rette fysiske rammer i Minilund vil gøre det muligt at hjemtage den meget omfattende plejeopgave. Med ansættelse og opkvalificering af egne medarbejdere vil plejeopgaven kunne løses i samme kvalitet som den eksterne leverandør, men på en mindre ressourcekrævende måde. Dette vil udmønte sig i en besparelse på Myndigheds budget til særlige borgersager.

Det aktuelle udgiftsniveau på de to beboere på Lundgården er ca. 60.000 kr. pr. uge pr. borger, svarende til ca. 6,3 mio. kr. pr. år i alt. Det vurderes, at den samme plejeopgave kan løses på Minilund for ca. 4,3 mio. kr.

Hjemtagelse af den særlige plejeopgave vil ske i dialog med den eksterne leverandør og i takt med, at den eksterne leverandør skifter personale. Borgerne vil således opleve en glidende overgang.

Hvilken borger der tilbydes den tredje bolig i Minilund, er endnu ikke afklaret. Formentlig vil der dog også være en besparelse at hente på denne borger, da en plads på Minilund vil være billigere end 1:1 pleje i hjemmeplejen, pleje ved ekstern leverandør eller køb af plads på et eksternt specialiseret tilbud.

Forslaget forventes at kunne træde i kraft fra 2022, hvis Minilund etableres.

Personalemæssige konsekvenser For at kunne hjemtage den særlige plejeopgave kræver det, at personalet kompetenceudvikles, så de er klædt på til at varetage den særligt krævende plejeopgave. Løbende kompetenceudvikling og supervision er medregnet i budgettet.

Andre afledte konsekvenser Realiseringen af reduktionsforslaget forudsætter, at anlægsønsket vedrørende etablering af Minilund prioriteres og gennemføres.

En reduktion i budgettet til særlige borgersager vil betyde, at visitationsbudgettet på myndighedsområdet fremadrettet vil være mindre robust.

Udgifter til hospice Overordnet type: DRIFT Budgettype: Trykprøvning øvrige driftsområder Udgiftstype: Serviceudgift Udvalg: SÆH Sektor: Serviceområde (valgfrit): Kontonr.: Klik eller tryk her for at skrive tekst.



Resumé (til brug i overblik og prioriteringsmodel) Der er gennem de senere år konstateret en stigning i de kommunale udgifter til hospice. Det er et område, som kommunen ikke har gode styringsmuligheder i forhold til. Kommunens muligheder for at følge aktivitet og udgiftsudvikling har i 2019 og 2020 været begrænset pga. opdatering af Landspatientregisteret (Sundhedsdatastyrelsen). Efter at kommunen igen har fået adgang til data, er det blevet tydeligt, at tendensen fra 2018 er fortsat, og at der derfor er en budgetudfordring i 2022 og frem.

Beskrivelse Borgere henvises til hospice af egen læge, sygehuslæge eller læge fra palliativt team, og borgerens hjemkommune aktivitetsafregnes efterfølgende med en døgntakst.

Nedenstående tabel viser, at udgifterne har været stigende igennem de seneste år. Det skyldes primært, at antallet af dage, som borgerne opholder sig på hospice (gennemsnit F-dage pr. cpr.), er stigende. Det vil sige, at mens antallet af borgere er nogenlunde konstant er længden af ophold på hospice steget fra gennemsnitligt 10-11 dag til mere end 15 dage.

Det er ikke muligt for kommunerne at regulere udgifterne på området, da det er egen læge, sygehuslæge eller læge fra palliativt team, der henviser borger til hospice.

Basisbudgettet til hospice i 2022 udgør 1 mio. kr. og der kan således forventes en budgetudfordring på 1,2 mio. kr.


Til orientering kan oplyses, at adgangen til data på kommunernes aktivitet på hospice i en periode har været stærkt begrænset. I 2019 og 2020 er kommunerne derfor blevet afregnet a conto, uden at have haft mulighed for at følge den faktiske udvikling i aktiviteten. Efter at kommunerne i foråret 2021 igen har fået adgang til Sundhedsstyrelsens data er den faktiske aktivitets- og udgiftsudvikling i 2019 og 2020 blevet synlig.

Personalemæssige konsekvenser Ingen bemærkninger.

Andre afledte konsekvenser Ingen bemærkninger.

Investeringsprojekt mhp. at nedbringe udgiftspresse t på VoksenHandiapomr ådet Overordnet type: DRIFT Budgettype: Trykprøvning øvrige driftsområder Udgiftstype: Serviceudgift Udvalg: SÆH Sektor: Serviceområde (valgfrit): Kontonr.: Klik eller tryk her for at skrive tekst.

Virkning i periode 202 2-2025 (i mio. kr. ) 2022 2023 2024 2025 Budget ændring 0,000 0,000 -3,260 -3,700

(’-’ = budgetreduktion / ’+’ = budgettilførsel)

Resumé (til brug i overblik og prioriteringsmodel) Der forventes forsat et øget udgiftspres på det specialiserede socialområde de kommende år, men med et investeringsprojekt er det muligt at sænke udgiftspresset. Der er behov for en konkretisering af indholdet i projektet ved budgetlægningen for 2023-2026.

Beskrivelse Som trykprøvningen i tilgangen på Voksenhandicapområdet viser, så er der forsat tilgang på det specialiserede socialområde. Nedenstående figur viser udgiftsudviklingen og en prognose:

309331 346 364

392 412 412 425448 458 463 482 495 516516 535 555 575

597619

642666

70

170

270

370

470

570

670

770

2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030

mio

. k

r.

Udgiftsudvikling og prognose Voksen-Handicap

Voksenhandicap (regnskab) Voksenhandicap (budget)

Voksenhandicap budgetfremskrivning Alternativ fremskrivning

Fremskrivning er baseret på

den gennemsnitlige tilvækst i

trykprøvningerne af tilgang på

Erfaringer fra tidligere projekter som f.eks. ”Styrket Borgerkontakt” viser, at det er muligt at sænke udgiftsudviklingen med den rette indsats. Derfor vil der være mulighed for et rationale via et investeringsprojekt, som kan være med til at sænke den forventede udgiftsstigning. Dette er illustreret med den grønne graf i ovenstående. Indholdet i et kommende investeringsprojekt på det specialiserede socialområde skal konkretiseres yderligere, men af mulige håndtag kan nævnes hjemtagelse af borgere i eksterne tilbud og øget kapacitet af Hjørrings Kommunes egne tilbud, så borgere ikke skal flyttes ud af kommunen. Af den grund forslås det, at der i forbindelse med budgetlægningen for 2023-2026 skal forelægge og vedtages en konkret beskrivelse af indsatsen. Dertil skal der fastlægges en baseline, som gør det muligt at følge op på effekten af indsatsen, for at sikre at indsatsen reelt nedbringer udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde med det forventede rationale.

Kapacitetstilpasninger plejeboliger Overordnet type: DRIFT Budgettype: Trykprøvning øvrige driftsområder Udgiftstype: Serviceudgift Udvalg: SÆH Sektor: Serviceområde (valgfrit): Kontonr.: Klik eller tryk her for at skrive tekst.


Budget ændring -2,000 -5,300 0,000 0,000 (’-’ = budgetreduktion / ’+’ = budgettilførsel)

Resumé (til brug i overblik og prioriteringsmodel) Ifølge kategori B-forslaget jf. B2021 vedr. omlægning af Smedegården til anden anvendelse (BY, 26. maj 2021), forventes det nye ældrecenter i Sindal ibrugtaget i 2024. Dermed ibrugtages det nye ældrecenter et år senere end tidligere forudsat, og der kan således frigøres budget til den gradvise indfasning af kapacitetsudvidelse i 2022 og 2023.

Beskrivelse Med budgetaftalen for 2020 blev afsat en ramme til kapacitetstilpasning frem mod ibrugtagningen af nyt ældrecenter i Sindal, således at den udvidede kapacitet som det nye ældrecenter medfører, vil være fuldt finansieret ved ibrugtagningen.

Rammen til kapacitetstilpasninger har gjort det muligt at tilpasse kapaciteten fleksibelt frem mod ibrugtagningen, og skal således ses i sammenhæng med de tilpasninger der er sket (eller er på vej til at ske) på Fynsgade og Smedegården.

Med ibrugtagningen af det nye ældrecenter i Sindal et år senere end tidligere forudsat frigøres yderligere 0,4 mio. kr. i 2023. I alt 2,0 mio. kr. i 2022 og 5,3 mio kr. i 2023, jf. tabel 1 herunder:

Tabel 1 2022 2023

Kapacitetstilpasning plejeboliger (inkl. overførsel af restbudget på 1,1 mio. kr. fra 2021)

-5,5 -8,8

Budget Lukning af Smedegården forskydes fra 2023 til 2024

0 0

Genåbning af Fynsgade 3,5 3,5 Udgifter Åbning af ny Sindal forskydes fra 2023 til 2024 0 0 Sum -2,0 -5,3

Konsekvenser i 2024 og 2025 fremgår af beskrivelsen af Kategori B forslaget vedr. Smedegården, jf. Byrådet 26. maj 2021.


Midlertidige pladser på ældrecentrene Overordnet type: DRIFT Budgettype: Trykprøvning øvrige driftsområder Udgiftstype: Serviceudgift Udvalg: SÆH Sektor: Serviceområde (valgfrit): Kontonr.: Klik eller tryk her for at skrive tekst.



Resumé (til brug i overblik og prioriteringsmodel) Pga. blandt andet stigende kompleksitet og en ændret sammensætning af målgruppen til midlertidige pladser på ældrecentrene er den nuværende personalenormering utilstrækkelig ift. at dække plejebehovet samt at sikre tilstrækkelig patientsikkerhed i forløbene. I praksis er det vanskeligt at opretholde serviceniveauet på de somatiske pladser på Skovgården og Vendelbocentret, da presset på de midlertidige pladser ofte imødekommes ved at anvende personaleressourcer fra de somatiske pladser. På rehabiliteringspladserne på Lynggården er der ikke mulighed for at trække på personalet fra somatiske pladser, og dermed et det en udfordring at opretholde serviceniveauet på rehabiliteringspladserne.

Beskrivelse Jævnfør Serviceloven § 84 stk. 2. kan kommunen tilbyde midlertidigt ophold til personer, der i en periode har et særligt behov for omsorg og pleje. Hjørring Kommune har etableret midlertidige pladser på henholdsvis Ældrecenter Lynggården i Hirtshals (20 rehabiliteringspladser), Ældrecenter Skovgården i Hjørring (9 korttidspladser) samt Ældrecenter Vendelbocentret i Sindal (14 korttidspladser).

Derudover er der etableret pladser til rullende aflastning af borgere i eget hjem på henholdsvis Ældrecenter Lundgården (to pladser) og Ældrecenter Skovgården (en plads) samt en selvbookerplads på Ældrecenter Vendelbocentret. Disse pladser indgår ikke i denne sag, da de har et andet flow.

På rehabiliteringspladserne og korttidspladserne opleves det, at der er sket en udvikling i forhold til antallet af borgerne der kræver flere personaleressourcer, særligt flere sygeplejerskeressourcer, end tidligere, hvilket påvirker økonomien på de midlertidige pladser. Behovet for flere personaleressourcer skyldes primært at:

borgernes kompleksitet er steget ændret sammensætning i borgergruppen der er kommet et øget behov for faste vagter


der er kommet et øget flow på de midlertidige pladser.

Borgernes kompleksitet er steget Generelt opleves borgerne på de midlertidige pladser at være blevet mere komplekse i behovet for pleje og genoptræning og har mere forskelligartede behov. Eksempelvis udskrives borgerne tidligere fra sygehuset.

På rehabiliteringspladserne har borgerne ofte meget komplekse sygeplejefaglige problemstillinger, der kræver særlige kompetencer og tæt samarbejde med sygehusenes læger og de praktiserende læger. Derudover ses komplekse ernæringsfaglige problemstillinger, tæt samarbejde med pårørende og konstant motiverende samarbejde med borgeren. Alt sammen udfordringer der kræver både en specialiseret personalesammensætning og mange personaleressourcer.

Ændret sammensætning i borgergruppen Over de sidste år har rehabiliteringspladserne oplevet en stor stigning i antallet af borgere med behov for neurorehabilitering. Varetagelse af neurorehabiliteringsborgere er ekstra ressourcekrævende, og hvis der er flere neorurehabiliteringsborgere på samme tid, har Lynggården ikke ressourcer til at varetage de ”almindelige” rehabiliteringsborgere. Grundforudsætningen for antallet af neurorehabiliteringspladser er fem, men over de seneste år har Lynggården haft 9-10 neurorehabiliteringsborgere pr. år.

Øget flow på de midlertidige pladser Siden 2019 har der været et særligt fokus på bl.a. arbejdsgange og flow i forbindelse med de midlertidige pladser. Det skyldes bl.a. en tendens til, at borgerne tidligere var længere tid på de midlertidige pladser end de 1 til 4 uger, som en midlertidig plads er tiltænkt.

Arbejdet med de midlertidige pladser har medført øget mødeaktivitet samt telefoniske og virtuelle kontakter for personalet til bl.a. målsamtaler med borgeren, evaluering af borgerens formåen samt koordinering og planlægning med pårørende, syge-og hjemmeplejen, sygehus og praktiserende læge.

Samtidig medfører det øgede flow på de midlertidige pladser, at boligerne oftere skal klargøres, hvilket kræver ekstra ressourcer af SOSU-personalet.

Forslag om ændret normering på de midlertidige pladser Sammenlagt bevirker det øgede pres på de midlertidige pladser (både rehabiliteringspladser og korttidspladser), at de er meget pressede ressourcemæssigt.

Normeringen på de midlertidige pladser svarer aktuelt til normeringen på de skærmede pladser (1:0,77) mens normeringen på de somatiske pladser er en smule lavere (1:0,67).

På Skovgården og Vendelbocentret, hvor de midlertidige pladser er placeret som en samlet del af ældrecentret, kan det medføre, at der må hentes ressourcer fra de faste pladser, hvilket forringer servicerammen for de faste beboere (på Lynggården er de midlertidige pladser placeret som en adskilt enhed fra de faste pladser, jævnfør Budget 2021-2024). På Lynggården betyder det, at presset på de midlertidige pladser bliver

mere tydeligt. De ressourcer, der tidligere blev hentet fra de faste pladser, havde tilsvarende konsekvens for de faste pladser på Lynggården.

Uden en opnormering på de midlertidige pladser vil kommunen således ikke kunne opretholde serviceniveauet på de somatiske pladser på Skovgården og Vendelbocentret.

For at afhjælpe presset på de midlertidige pladser foreslår forvaltningen, at de midlertidige pladser tilføres ca. 2,6 mio. kr. årligt for at øge normeringen. Beregningerne tager udgangspunkt i det overforbrug, som de midlertidige pladser, isoleret set, genererede i 2020 og 2021.

En tilføjelse af ca. 2,6 mio. kr. til de midlertidige pladser vil medføre, at normeringen på rehabiliteringspladserne vil stige til 1:0,96, mens normeringen på korttidspladserne vil stige til 1:0,86.

Personalemæssige konsekvenser Ældrecenterområdet oplever, at det aktuelt er svært at fastholde og rekruttere medarbejdere til de midlertidige pladser på grund af det høje arbejdspres. Ved at tilføje ressourcer til de midlertidige pladser vil arbejdsmiljøforholdene for medarbejderne kunne forbedres.

Der vil være behov for en øget fleksibilitet i vagtplanlægningen og ændret sammensætning i personalegrupper på baggrund af borgernes behov.

Andre afledte konsekvenser Ændringen vil give bedre forløb for borgere og pårørende samt større patientsikkerhed i overgangene mellem sygehus, midlertidig plads og eget hjem/plejebolig.

Budgetbehov i Træningsenheden Overordnet type: DRIFT Budgettype: Trykprøvning øvrige driftsområder Udgiftstype: Serviceudgift Udvalg: SÆH Sektor: Serviceområde (valgfrit): Kontonr.: Klik eller tryk her for at skrive tekst.



Resumé (til brug i overblik og prioriteringsmodel) Træningsenheden har over en længere årrække oplevet en stigende efterspørgsel efter træningsydelser. Der er især sket en opdrift i opgaver vedrørende træning til børn (Serviceloven § 44).

Trykprøvningen viser på den baggrund en budgetudfordring på 0,400 mio. kr. fra 2022 og frem.

Beskrivelse Træningsområdet for børn og unge hører under SÆH-området. I de seneste år er der sket en stigning i efterspørgslen efter træning til børn efter Serviceloven § 44.

Antallet af børn, som modtager SEL § 44 er fra 2018-2020 steget fra 161 til 189 borgere. Der er sket en stigning i antal børn fra Specialbørnehaven Viben med træningsbehov. Disse børn har massive fysiske og mentale funktionsnedsættelser, som kræver kontinuerlig træning fra både fysioterapeuter og ergoterapeuter gennem deres tid i børnehaven. Fra 2017 og frem har der været en gradvis udvidelse i antallet af pladser i Specialbørnehaven, og kapaciteten er udvidet fra 7 til 15 pladser. Dette svarer til en stigning på 114%. Der er igangsat byggeri af nye rammer til Specialbørnehaven med 15 pladser, som forventes at blive taget i brug i sommeren 2022. Træningsenheden anvender en stigende mængde ressourcer på dette område, og det er en medvirkende årsag til, at afdelingen er presset.

Ud over en stigning i antallet af henvisninger, ses der også en øget faglig kompleksitet i de problemstillinger, som borgerne henvises med. Det betyder, at der i langt højere grad end tidligere skal to fagligheder til (fysioterapi og ergoterapi) for at give borgeren den rette indsats.

For at imødekomme den øgede efterspørgsel og samtidig sikre fortsat høj kvalitet i ydelsen, har Træningsenheden løbende omlagt deres praksis. Samtidig har afdelingen optimeret de arbejdsgange, hvor der har været potentiale for effektivisering. Nu er Træningsenheden nået til et punkt, hvor det ikke længere er muligt at effektivisere yderligere.


Personalemæssige konsekvenser Budgettilførselen på 0,400 mio. kr. svarer til knap en fultidsnormering. En budgettilførsel vil være med til at sikre et acceptabelt arbejdspres, og have en positiv betydning for arbejdsmiljøet for de enkelte medarbejdere og ledelsen i Træningsenheden.

Andre afledte konsekvenser Manglende ressourcer kan få betydning for kvaliteten af træningsydelserne. Det kan f.eks. blive begrænset, hvor store individuelle hensyn, der fremover kan tages i forhold til de enkelte borgere.

Desuden kan Træningsenheden blive nødsaget til at trække sig fra faglige koordineringsopgaver omkring komplekse borgere, som ellers vil understøtte en koordineret og sammenhængende indsats for borgerne.

Vederlagsfri fysioterapi Overordnet type: DRIFT Budgettype: Trykprøvning øvrige driftsområder Udgiftstype: Serviceudgift Udvalg: SÆH Sektor: Serviceområde (valgfrit): Kontonr.: Klik eller tryk her for at skrive tekst.



Resumé (til brug i overblik og prioriteringsmodel) Hjørring Kommune har en budgetudfordring i forhold til vederlagsfri fysioterapi hos privatpraktiserende fysioterapeuter. På den baggrund ønskes en ressourcetilførsel til området, dels til at dække merforbruget, og dels til at afprøve om Træningsenheden kan nedbringe udgifterne ved at øge indtaget af borgere i det kommunale tilbud.

Beskrivelse Jævnfør Sundhedslovens § 140a er kommunen forpligtet til at tilbyde vederlagsfri Fysioterapi og ridefysioterapi efter lægehenvisning. Målgruppen er personer med svært fysisk handicap eller funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom, og formålet med den fysioterapeutiske indsats er at forbedre funktioner, vedligeholde funktioner eller forhale forringelse af funktioner.

For at få vederlagsfri fysioterapi skal borgeren have en henvisning fra den praktiserende læge. Henvisningen gælder i 12 måneder og kan fornys for 12 måneder ad gangen. Ved udløbet af hver henvisning udarbejder fysioterapeuten i samarbejde med borgeren en statusredegørelse, der videregives til borgerens læge. På baggrund af redegørelsen vurderer lægen i samarbejde med fysioterapeuten og borgeren, om henvisningen skal fornys.

Der er frit valg på området, og udover de private fysioterapeuter i kommunen er Hjørring Kommunes Træningsenhed leverandør af vederlagsfri fysioterapi. Det kommunale tilbud består af holdtræning på sundhedscenteret, bassintræning for børn på regionshospitalet samt den træning kommunale fysioterapeuter udfører på alle kommunens ældrecentre, Specialbørnehaven Viben og NBV (Nordjylland Beskyttede Værksted).

Hjørring Kommune har i en årrække haft og har fortsat et merforbrug på vederlagsfri fysioterapi. I 2020 var der et merforbrug på 0,7 mio. kr. – dette på trods af covid-19 situationen, som sandsynligvis har medført et fald i antal forløb. I 2022 er


budgettet til vederlagsfri fysioterapi på 12,75 mio. kr., og forvaltningen estimerer, at der vil være en merudgift på 1,0 mio. kr.

Mulighederne for økonomistyring på området er begrænsede, idet kommunen hverken har indflydelse på visitationen til vederlagsfri fysioterapi eller indholdet/omfanget af træningsforløbet hos den privatpraktiserende fysioterapeut. F.eks. kan en række af de fysioterapeutiske behandlingsydelser med god effekt gives på hold, og det indgår som en grundlæggende forudsætning i overenskomsten på området, at borgeren som udgangspunkt skal gives et tilbud om holdtræning. Af den seneste praksisplan for Fysioterapi fremgår det imidlertid, at Hjørring Kommunes privatpraktiserende fysioterapeuter har den laveste anvendelse af holdtræning i regionen.

Når borgerne vælger det kommunale tilbud om vederlagsfri fysioterapi, har kommunen bedre styringsmuligheder, idet Træningsenheden kan udnytte de eksisterende fysioterapeutressourcer fleksibelt og sikre mest mulig holdtræning. På den baggrund foreslår forvaltningen, at Træningsenheden tilføres flere ressourcer til vederlagsfri fysioterapi med henblik på at kunne øge indtaget af borgere. Forventningen er, at det kan være med til at nedbringe kommunens samlede udgifter til vederlagsfri fysioterapi.

Helt konkret lægger forvaltningen op til, at Træningsenheden tilføres 0,33 mio. kr., og at de resterende midler anvendes til at dække merudgiften til vederlagsfri fysioterapi. Dette vurderes at være det maksimale Træningsenheden p.t. kan udvide med indenfor de nuværende fysiske rammer.

Forvaltningen vil følge udviklingen tæt både i kommunalt og privat regi med henblik på vurdering af effekten af ovennævnte tiltag.

Personalemæssige konsekvenser Forslaget giver Træningsenheden mulighed for at udvide normeringen til vederlagsfri fysioterapi.

Andre afledte konsekvenser Ingen bemærkninger

SundhedÆldre demografi Overordnet type: DRIFT Budgettype: Demografiregulering Udgiftstype: Serviceudgift Udvalg: SÆH Sektor: Serviceområde (valgfrit): Kontonr.: Klik eller tryk her for at skrive tekst.


Budget ændring -0,960 -0,890 -0,480 6,300 (’-’ = budgetreduktion / ’+’ = budgettilførsel)

Resumé (til brug i overblik og prioriteringsmodel) Trykprøvning af demografi på Sundheds- og Ældreområdet i 2022-2024 samt ny demografiberegning for 2025.

Beskrivelse Jf. den vedtagne budgetproces for Budget 2022-2025 trykprøves tidligere års demografiberegninger på Sundheds- og Ældreområdet, samtidig med, at en ny prognose for sidste overslagsår i budgetperioden udarbejdes.

Demografireguleringen på Sundheds- og Ældreområdet sker helt overordnet på baggrund af en befolkningsmæssig udvikling med flere ældre borgere og især flere ældre 80+ årige i Hjørring Kommune.

Seneste befolkningsprognose viser, at antallet af 80+ årige i Hjørring Kommune frem mod 2030 stiger med 45%. I indeværende budgetperiode forventes antallet af stige med 16%. Befolkningsprognosen er ikke ændret væsentligt i forhold til tidligere år.

38834519

5612

0

1000

2000

3000

4000

5000

6000

2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030

80+ årige Hjørring Kommune


Den demografisk betingede opdrift på Sundheds- og Ældreområdet er beregnet på baggrund af de 5 udgiftsområder, der vurderes at være mest direkte påvirket af demografien. Det drejer sig om:

Hjemmeplejen Sygeplejen Aktivitetscentre Hjælpemidler Sundhedscentret (Træningsenheden og Borgersundhed)

På hvert udgiftsområde beregnes på baggrund af senest kendte regnskabstal en enhedsomkostning pr. borger fordelt på alder, og denne enhedsomkostning danner så udgangspunkt for en fremskrivning i henhold til seneste prognose for den demografiske udvikling (COWI).

Store rammestyrede områder som plejecentrene indgår ikke i beregningsgrundlaget for den demografisk betingede opdrift på Sundheds- og Ældreområdet. Udgifterne på rammestyrede områder påvirkes ikke af marginale ændringer i antallet af brugere, idet det alene er i takt med strukturelle omlægninger (f.eks. tilpasninger af plejeboligkapaciteten), at udgifts- og budgetbehovet ændres.

Et andet budgettungt område som aktivitetsbestemt medfinansiering indgår heller ikke i den demografisk betingede opdrift på Sundheds- og Ældreområde.

Årets trykprøvning: resultatet Resultatet af årets trykprøvning viser, at den demografisk betingede udgift på Sundheds-og Ældreområdet stiger marginalt svagere end tidligere beregnet og indarbejdet i det eksisterende budget for 2022-2024. I 2025, som ikke tidligere er budgetlagt ses en udvikling, der svarer nogenlunde til tidligere år.

Trykprøvning Ny

beregning 2022 2023 2024 2025

Mio. kr. Tidligere indarbejdet i budgettet 6,10 11,40 17,90 17,90

Trykprøvning og ny beregning 2022-2025 -0,96 -0,89 -0,48 6,30

Demografi i alt SundhedÆldre 5,14 10,51 17,42 24,20

Tilvækst pr. år 5,14 5,37 6,91 6,78

Prognose korrigeret for Covid-19 påvirkning Sundheds- og ældreområdet har generelt i 2020 været påvirket af Covid-19 situationen. Metoden til beregning af prognosen for demografisk udvikling på Sundheds- og Ældreområdet tager normalt udgangspunkt i senest kendte regnskabstal med henblik på at beregne en enhedspris, som herefter fremskrives med befolkningsudviklingen. 2020 og dermed senest kendte regnskabstal har været påvirket af Covid-19. For at

neutralisere Covid-19 påvirkningen af prognosen, er der derfor i stedet taget udgangspunkt i regnskabstal for 2019.

Kontrolberegninger viser imidlertid, at der kun er en ganske marginal effekt af korrektionen – mellem 0 og 0,1 mio. kr. i hvert af budgetårene. Forklaringen er, at forskellene i regnskabstal 2019 og 2020 på de demografipåvirkede områder relativt set har været lille.

Budgetbehov til finansiering af NT-kørsel Overordnet type: Drift Budgettype: Udmøntning NT-FlextrafikpuljeUdgiftstype: Serviceudgift Udvalg: SÆH Sektor: Serviceområde (valgfrit): Kontonr.: Klik eller tryk her for at skrive tekst.



Resumé (til brug i overblik og prioriteringsmodel) Som følge af udbud i 2019 på Nordjyllands Trafikselskabs flextrafik er der øgede udgifter på området.

På Sundheds-, Ældre- og Handicapområdet forventes et budgetbehov på 2,92 mio. kr. i 2022 og frem.

Økonomiudvalget afsatte i maj 2019 en pulje på 3,5 mio. kr. til at imødegå de forventede merudgifter på området fra 2020 og frem.

Beskrivelse I 2019 blev Nordjyllands Trafikselskabs (NTs) flextrafik udbudt i samtlige nordjyske kommuner. Som følge af dette udbud er der øgede udgifter til NT-kørsel i Hjørring Kommune.

De øgede udgifter hænger sammen med en stigning i operatørudgifterne, en øget efterspørgsel på kørselsordninger fra kommunerne samt, at der er taget højde for den forventede prisudvikling.

Økonomiudvalget behandlede sagen på møde den 27. maj 2019, og besluttede at der ved budgetlægningen 2020 og frem afsættes en pulje på 3,5 mio. kr. til at imødegå de forventede merudgifter på området. Puljen er målrettet de fagudvalg, som grundet udbuddet oplever øgede udgifter til NT-kørsel.

På Sundheds-, Ældre- og Handicapområdet (SÆH-området) anvendes der NT-kørsel på følgende fem områder:

Genoptræning (Flexlæge) Lægekørsel (Flexlæge) Individuel handicapbefordring (Flexhandicap) Dag- og aktivitetscentre (Flexaktivitet)

Sundheds- og Ældre-, Handicapområdet

Kørsel til dagtilbud NBV (Flexaktivitet) NT har budgetlagt en indtægt på 15,1 mio. kr. på de områder af kørslen for Hjørring Kommune, som ligger på SÆH-området. Budgettet er lagt under forudsætning af uændret aktivitetsniveau. Det eksisterende budget på SÆH-området til NT-kørsel udgør 12,2 mio. kr. Lægges NT’s budget til grund, vil SÆH-området således mangle 2,9 mio. kr. til finansiering af NT-kørsel fra 2022 og frem.

Personalemæssige konsekvenser Ingen bemærkninger.

Andre afledte konsekvenser Ingen bemærkninger.

sundheds-, Ældre- og handicapudvalget

Documents