stold skydeterrÆn4 34sto3ldtkkyyer titel: stoldskydeterræn,drifts-ogplejeplan 2015-2029 udgivelse:...

FORSVAR FOR NATUREN

STOLD SKYDETERRÆNDRIFTS- OG PLEJEPLAN 2015-2029

S T O L D S K Y D E T E R R Æ N 2

3D R I F T S - O G P L E J E P L A N 2 0 1 5 - 2 0 2 9

4 S T O L D S K Y D E T E R R Æ N

Titel: StoldSkydeterræn,Drifts-ogplejeplan

2015-2029

Udgivelse: : ForsvarsministerietsEjendomsstyrelse

2015

Udarbejdelse:: NIRASA/S,LoneGodske,EsbenTind

ogJaneKirkegaard

Kvalitetssikring:: ForsvarsministerietsEjendomsstyrelse,

HenrikOlsenogDarjaAndrejevnaPoles-

huk

Godkendelse:: TorbenGade,vicedirektør,Forsvarsmi-

nisterietsEjendomsstyrelse

Fotos: Hvorintetandeterangivet:Michael

SandogNIRASA/S

Layout og

produktion: RosendahlsA/S,København

ISBN: 978-87-92898-74-6

Internetversion: Planenkanfindesielektroniskformat

påwww.forsvaret.dk


I N D H O L D

INDHOLD 1. RESUMÉ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

2. INDLEDNING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

2.1 Forsvarsministerietsdrifts-ogplejeplaner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

2.2 Konkretimplementering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13

2.3 Konkretomdrifts-ogplejeplanenforStoldSkydeterræn. . . . . . . . . 13

3. MÅLSÆTNINGER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

3.1 Forsvarsministerietsgenerelledrifts-ogplejemålsætninger . . . . . . 15

3.2 Konkretedrifts-ogplejemålsætningerforStoldSkydeterræn . . . . . 16

4. STATUS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

4.1 Historie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

4.2 Landskaboggeologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

4.3 Ejendomsoversigtogkortgrundlag. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19

4.4 Militæranvendelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

4.5 Naturbeskyttelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

4.6 Publikumshensyn. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37

5. ANALYSE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

5.1 Evalueringafdrifts-ogplejeplan1999-2014 . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

5.2 Nyindsats. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41

6. VISIONER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46

7. AKTIVITETER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48

7.1 Rydning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48

7.2 Slåningogopsamlingafslåetmateriale. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49

7.3 Afgræsning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49

7.4 Bekæmpelseafinvasivearter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49

7.5 Publikumshensyn. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50

7.6 Ikkemodelbeskrevneaktiviteter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50

7.7 Monitering. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50

8. REFERENCER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52

9. BILAG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54

9.1 Forsvarsministerietsgenerellevisionerforarealudviklingen. . . . . . 54

9.2 Modeller. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58

9.3 RetningslinjerforForsvarsministerietsanvendelseafskyde-

ogøvelsesterræner. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62

9.4 Høringsnotatvedr.indkomneforslagtil“StoldSkydeterræn

2015-2029.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63

9.5 Høringssvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66


L Æ S E V E J L E D N I N G

LÆSEVEJLEDNING

planogenredegørelseforhvilkennyindsats,derskal

gennemføresiindeværendeplanperiode.Indsatsenbyg-

gerdesudenpådelangsigtedevisionerforlandskabets

fremtidigeoverordnedeudvikling.Iplanengennemgås

deoverordnedevisioner,derknyttersigkonkrettilStold

Skydeterræn,mensgenerellevisionerforForsvarsmini-

sterietsterrænergennemgåsiBilag9.1.

Tilsidstbeskrivesitabelformdekonkreteaktiviteter,

derdannergrundlagetforrealiseringafindsatserne

beskrevettidligere.Aktiviteternebyggerpåenrække

modeller(metodertilnaturpleje),derfindesbeskreveti

Bilag9.2.RetningslinjerforForsvarsministerietsanven-

delseafskyde-ogøvelsesterrænernefremgårafBilag

9.3.Kommentarertildeneksternehøringgennemgås

iBilag9.4,ogdetbeskrives,hvordankommentarerne

eventueltharhaftindflydelsepåplanensaktiviteter.

SelvehøringssvarenefremgårafBilag9.5.

Hvertkapitel(undtagenkapitel1)indledesmedenkort

opsummeringafkapitletsvæsentligsteindhold.Denne

opsummeringfremgårmedkursiv.

Drifts-ogplejeplanengennemgårdeoverordnedemål

forStoldSkydeterræn,statusogendelighvilkelangsig-

tedevisionerfordriften,somdebeskrevneaktiviteter

skalunderstøtte.

Planenbeskriveriindledningenbaggrundenforudarbej-

delseafdrifts-ogplejeplanerpåForsvarsministeriets

terrænerogspecifiktforStoldSkydeterræn.Ikapitel3

ommålsætningerbeskrivesherefterdekort-oglangsig-

tedemålforStoldSkydeterrænopdeltistrategiske,tak-

tiskeogoperationellemålforhenholdsvisdenmilitære

anvendelse,naturbeskyttelsenogderekreativeforhold.

Nuværendestatusforskydeterrænetergrundlagetfor

enanalyseafdenprioriteredeindsats,derskaliværk-

sættes.Kapitel4omstatusindeholdersåledesen

beskrivelseafskydeterrænetshistorie,geologi,ejen-

domsforhold,militæreaktiviteter,arealanvendelse,na-

turværdier,samtenbeskrivelseafpublikumsadgang.

Planensanalysedelomfatterbådeenopsamlingpåden

udarbejdedeevalueringafdensenestedrifts-ogpleje-


L Æ S E V E J L E D N I N G


1 . R E S U M É

1. RESUMÉ

Siden1991erderforenrækkeafForsvarsministeriets

skyde-ogøvelsesområderudarbejdetdrifts-ogplejepla-

nermedhenblikpåatsikrerammerneforuddannelse

ogtræningafmilitæreenhederunderrealistiskevilkår

ogsamtidigtilgodesehensynettilnaturbeskyttelseog

rekreativeinteresser.Planerneudarbejdesihenhold

tilForsvarsministerietsEjendomsstyrelses(tidligere

ForsvaretsBygnings-ogEtablissementstjenestesfor-

kortetFBE)bestemmelsefordrifts-ogplejeplaner(FBE,

2011).MålsætningenfordriftenafForsvarsministeriets

arealerersammensatafmålforhenholdsvismilitær

anvendelse,naturbeskyttelseogpublikumshensyn.

Disseforskelligartedemålerformuleretogprioritereti

drifts-ogplejemålsætningernefordeenkelteterræner

ogpågrundlagafForsvarsministerietsøvrigegenerelle

retningslinjerudmøntetienrækkearealtilknyttedepleje-

målsætninger.

Nærværendedrifts-ogplejeplanfastsætterrammen

forudviklingenafStoldSkydeterrænforperioden2015-

2029.Planenfastsætter,sometgrundlæggendemål,

atbevareogudvikleStoldSkydeterrænsometvelfunge-

rendeskydeterræn.Indenforrammerneafdenmilitære

brugafterrænetskalderdesudensøgesatunderstøtte

enmangfoldignatur,herunderskaldenplanlagtedrifts-

ogplejeindsatsværeioverensstemmelsemedNatura

2000-planlægningenforNatura2000-områdenr.154

SejerøBugt,SaltbækVig,BjergeneogBollingeBakke.

Udoverflugtskydningsbanen,dererbeliggendeiden

sydligedelafskydeterrænet,erderibegrænsetomfang

tilknyttetrekreativeinteressertilområdet.

StoldSkydeterrænudgørialt29ha.Påskydeterrænet

gennemføresprimærtskydningermedforskelligehånd-

våbensamtforsøgs-ogtestskydningermedartilleriog

morterer.

Dennyeindsatsrettersigsærligtimodbekæmpelse

afdeninvasiveplanteartrynketrose,derbredersig

voldsomtiterrænetpåtrodsaftidligereforsøgpåbe-

kæmpelse.Dennebekæmpelsegennemføresvedenten

atslåstoredeleafterrænetårligtellervedatetablere

afgræsningmedlettedyrearter(letteracerafkvægel-

lerraceraffårellergeder).Bekæmpelsenkaneventuelt

skesomenkombinationafdissetometoder.Deriværk-

sættesdesudenrydningafisærløvtræindenforden

sårbarehabitatnaturtypeenebærklit.

Dertilladesbrugafnødvendigeadgangsveje(kørespor)

tilskydetekniskeanlægpåterrænet,dogudenatdisse

befæstesellerpåandenmådevedligeholdesudoverden

mekaniskepåvirkningfraalmindeligtbrug.

Selveindsatsenpåterrænetformuleresiplanenska-

pitel7Aktiviteter.Modellerne,forhvordanindsatsen

skalgennemføres,ersomudgangspunktfastlagtudfra

Forsvarsministerietsgenerelleretningslinjerforforvalt-

ningafdeforskelligearealtyper.Modellerneomsættes

tilkonkreteaktiviteter,hvorderforStoldSkydeterræn

jævnførovenståendeertaleomrydninger,sommeraf-

græsninger(4-6uger)ogslåninger.Derudovergennem-

føresderenkelteaktiviteter,derikkeerbeskrevetviaen

fastlagtmodel.


2 . I N D L E D N I N G

Igennemdesidste100årerenrækkeområderiDan-

markblevetudlagttilmilitæreformål,hvorafenstordel

udgørskyde-ogøvelsesterræner.Forsvarsministeriet

rådersåledesidagoveretsamletarealpåca.33.000

ha,hvorafstørstedelenudgøresafnoglefå,megetstore

terræner.Enstordelafarealerneernaturområdereller

tidligerelandsbrugsarealer,derikkefornyligharværet

iomdrift.Dererogsåendelarealer,dererbortforpag-

tettilekstensivtlandbrug,ellerdrivessomskov.Den

primæremålsætningforarealerneeranvendelsentil

militæreuddannelsesformål.Dernæstprioriteresnatur-

beskyttelse,herunderkonverteringtilmerenaturnær

skovdrift.Endeligtgælder,atForsvarsministerietsarea-

leråbnesforpublikum,nårdettekanforenesmedde

militæreognaturmæssigemålsætninger.Forlangsigtet

atkunnetilgodesedeforskelligeinteresser,derertil-

knyttetterrænerne,erdetheltafgørendeatsikreenef-

fektivogmålrettetplanlægning,hvilketerenhøjprioritet

hosForsvarsministeriet.

Fællesforskydeterrænerneer,atdedannergrundlagfor

øvelsermedforskelligevåbentyperogskarpammunition

iterræn.Publikumharderforundernormaleomstændig-

hederikkeadgangmedundtagelseafspeciellelejlighe-

der,herunderf.eks.guidedeture.

2.1 Forsvarsministeriets drifts- og plejeplanerSiden1991erderudarbejdetdrifts-ogplejeplanerfor

Forsvarsministerietsskyde-ogøvelsesterrænermed

henblikpåatsikremulighedernefordennødvendige

uddannelseogtræningafenhederundersårealistiske

2. INDLEDNING

Dette kapitel beskriver baggrunden for drifts- og plejeplaner på Forsvarsministeriets arealer generelt, herunder formålet med planlægningen, planprocessen og retsvirkning af planen. Desuden beskrives den konkrete baggrund for drifts- og plejeplanen for Stold Skydeterræn.

forholdsommuligtogsamtidigtilgodesehensynettil

naturbeskyttelseogpublikumsrekreativeinteresser.Der

foreliggeridag47gældendedrifts-ogplejeplaner.

Drifts-ogplejeplanerneudarbejdesafForsvarsministe-

rietogeretafdevigtigeredskabertilatimplementere

ForsvarsministerietsMiljø-ogNaturstrategi2012-2015

(Forsvarsministeriet,2012)ogtilatgennemføreenare-

alforvaltning,dersikrerdemangeinteresser,derknytter

sigtilmilitæreterræner.



Derermednærværendeplansikret,ateksisterende

lovmæssigebindingereroverholdt.Vednyevæsentlige

bindingerkanplanernetilpasses,eventueltviaettillæg.

Mindreændringer,særligtafmilitærinteresse,kangen-

nemføresudentillæg.Planerneudarbejdesihenhold

tilForsvarsministerietsEjendomsstyrelsesgenerelle

retningslinjerforudarbejdelseafdrifts-ogplejeplaner

(FBE,2011).

Drifts-ogplejeplanerneomhandleriprincippetallefor-

hold,derknyttersigtilforvaltningenafForsvarsministe-

rietsskyde-ogøvelsesterræner.Støjforholdframilitære

aktiviteterbehandlesdogikkeiplanerne,menhenhører

undersærligreguleringviaBekendtgørelsenr.468af

13.juni2002omstøjreguleringafForsvarsministeriets

øvelsespladserogskyde-ogøvelsesterræner.

2.1.1 Formål og målgruppe

Formåletmeddrifts-ogplejeplanerneeratsikreetfor

Forsvarsministerietbindendedokument,der

· beskriverdemilitære,naturbeskyttelses-ogpubli-

kumsmæssigemålsætninger,derknyttersigtilter-

rænerne,

· fremlæggerenstatusforterrænernesnaturværdierog

anvendelse,

· foretagerenanalyseaf,hvordanmålsætningerne

bedsttilgodesesogforenes,

· opstillervisionerfordenlangsigtedeudviklingafter-

rænerne,

· fastlæggergenerellemodellerogkonkreteaktiviteter

forforvaltningeniplanperioden,og

· sikrerejerskabblandtsåvelinternesomeksternebi-

dragyderegenneminddragelseitilblivelsesprocessen.

Deprimæremodtagereafdrifts-ogplejeplanerneerden

tilenhvertiddriftsansvarligemyndighedhosForsvars-

ministerietsamtdemilitærebrugere.Hertilkommer

civilemyndigheder,fremforaltkommunerne,sommed

drifts-ogplejeplanenopnåretsolidtogveldokumenteret

udgangspunktforadministrationenaflovgivningpåterræ-

nerne-særligtlovgivningomplanlægning,miljømål,na-

turbeskyttelseogvandløb.Endeligerplanernerettetmod

offentligheden,herunderikkemindstlokaleinteressenter,

derønskeratanvendeterrænernetilrekreativeformål.

2.1.2 Indhold

Drifts-ogplejeplanerneerudarbejdet,sådebliverså

operationellesommuligt.Debeskrivendeafsnitrefe-

rererfortrinsvistilalleredepubliceretellerpåanden

mådetilgængeliginformation,f.eks.tidligeredrifts-og

plejeplaner,derofterummerenstørremængdevær-

difulddokumentation.Samtidigerdethensigten,at

planerne,foratbevarestørstmuligaktualitet,ikke

beskriverforskrifterogmålsætninger,dererstærkt

foranderlige.Dettegælderikkemindstdemilitæremål-

sætninger,derharvistsigatkunneændresoverkort

tid.Drifts-ogplejeplanernereferererundernormale

omstændighedertildestrateginotater,somForsvars-

ministerietsunderliggendemyndighederudarbejderog

løbenderevidererforalleForsvarsministerietsskyde-og

øvelsesterræner.

Drifts-ogplejeplanerneerdenramme,derskalsikre,

atmålsætningerogaktiviteterpådetenkelteterræn

samordnesmeddenkonkreteindsatspånaturbeskyt-

telsesområdet.

Konkreteprojekterskalformuleresseparatogihvert

enkelttilfældevurderesogbehandlesveddentilenhver

tidrelevantemyndighed.Sedesudenafsnit2.1.7.

Drifts-ogplejeplanernefølgerenkapitelstruktur,hvor

målsætningernevægteshøjt,såledesatdissepåbag-

grundafenanalysenemtogoverskueligtkanomsættes

tilegentligeaktiviteter.Engennemgåendestrukturipla-

nerneeropdelingifølgendetreprioriteringer:

1. Militæranvendelse:Uddannelseogtræningafperso-

nelogudviklingafmateriel.

2. Naturbeskyttelse:Bevarelseoggenskabelseafna-

turværdier.Herunderbehandlesfortidsminder.

3. Publikumshensyn:Adgang,informationogformidling.

2.1.3 Revision, ændringer og tillæg

Opdateringogrevisionafdrifts-ogplejeplanernefore-

gårsåledes,atdennyeplantræderikraftsenest,når

planperiodenfordeneksisterendeplanudløber.Der

kandogblivetaleom,atplanernerevidereshalvvejsi

planperioden.Revisionenbestårienevalueringafden



foregåendeplanlægningogindsatssamtenopdatering

afstatus,herunderogsåeventuelopdateringaflovmæs-

sigekrav.Pågrundlagherafindstillesellervidereføres

eksisterendeaktiviteter,ligesomderkangennemføres

nye.Revisionenbestårdesudenafopdateringafkortma-

teriale.

Ændringeriplaner,derikkeumiddelbartforestårre-

vision,kangennemføresafForsvarsministerietefter

behøriginddragelseafeksterneparter,herundercivile

myndigheder.Ligeledeskanderudarbejdestillægfor

specifikke,afgrænsedetemaer.

2.1.4 Planproces

Revisionogudarbejdelseafdrifts-ogplejeplanerne

indebærerenrækkefaser:Igangsættelse,indsamling

afdataogmateriale,formulering,høring,beslutningog

publiceringogendeligimplementering.Internebrugere

ogeksternebidragsydereinddragesviahøringogkonsul-

tationmedhenblikpåidentificeringafforslagogønsker

tilplanlægningensamtindsamlingafrelevantedatafra

forskningsinstitutioner,myndigheder,nabolodsejereog

interesseorganisationer.Inddragelsenskerdelsformelt

ogdelsuformelt.Ansvaretforplanprocessen,derer

nærmerebeskrevetiForsvarsministerietsEjendomssty-

relsesgenerelleretningslinjerforudarbejdelseafdrifts-

ogplejeplaner(FBE,2011),påhvilerForsvarsministeriets

Ejendomsstyrelse.

2.1.5 Planperiode

Planperiodenfordrifts-ogplejeplanerneerfastsattil15

år,ogkonkreteplandispositionertilrettelæggesindenfor

dennetidsramme.Derkanfornogleaktiviteterværetale

omenkortereimplementeringsfrist,hvilketvilfremgåaf

aktivitetsskemaet.

2.1.6 Virkning, retsbaggrund og myndigheds-

inddragelse

Drifts-ogplejeplanerneerikkejuridiskbindende,og

enrækkeafdeaktiviteter,planernebeskriver,kræver

dispensationog/ellertilladelseihenholdtildansklovgiv-

ning,herunderlovgivning,dererenudmøntningafinter-

nationaledirektivermv.Vedinddragelseafinteressenter

itilblivelsesprocessenharForsvarsministerietdogen

berettigetforventningom,atmyndighedsbehandlingen

afsådannedispositionervilskemedudgangspunkti

drifts-ogplejeplanenogdermedsmidigtoghurtigt.Til-

svarendeønskesdet,atplanernekanbliveenplatform

forsamarbejdemellemForsvarsministerietoglokalsam-

fundetogbidragetilgensidigforståelseforterrænernes

drift,plejeogflersidigeanvendelse.

2.1.7 Relation til lovgivning

Forsvarsministerietsdrifts-ogplejeplanerbeskriver

ikkedelovmæssigebindinger,derharbetydningfor

detenkelteterræn,herunderdekonkreteforhold,der

gælderiformaff.eks.udpegningafbeskyttedenatur-

typer(naturbeskyttelsesloven),fredskov(skovloven)og

fortidsminder(museumsloven).Loveneerindarbejdeti

Forsvarsministerietsegnebestemmelser,derliggertil

grundfordrifts-ogplejeplanerne.Vurderingenafkrav

ommyndighedsbehandlingerafdrifts-ogplejetiltag,pro-

jekter,anlægmv.erenfastetableretdelafForsvarsmi-

nisterietsEjendomsstyrelsessagsbehandling,hvormed

indholdetafdeenkelteforskrifterikkebehøverennær-

merebeskrivelseidrifts-ogplejeplanerne.Eksempler

påprojekter,derkrævermyndighedsbehandling,erop-

stillingaffasteogmidlertidigeanlæg,etableringafnye

beplantninger,rydningafeksisterendebeplantninger,

deponiafmaterialertilvejvedligeholdmv.

MangeterrænereromfattetafNatura2000-planer,der

ervedtagetnationalt.Nærværendedrifts-ogplejeplan

udgørdenhandleplan,somudmønterdennationaleNa-

tura2000-planforområdetomfattetafStoldSkydeter-

ræn.Forsvarsministeriettræffer,bl.a.gennemdrift-og

plejeplanerne,passendeforanstaltningermedhenblik

påatundgåforringelseafbeskyttedenaturtyperog

levestederforarterpåarealer,dererudpegetsominter-

nationalenaturbeskyttelsesområder.Forsvarsministeriet

træfferdesudenpassendeforanstaltningermedhenblik

påatundgåforstyrrelseafdearter,forhvilkeområderne

erudpeget,forsåvidtdisseforstyrrelserharbetydelige

konsekvenserforopnåelseafbevaringsmålsætningen

fordebeskyttedearter.

Derudoverbeskriverdelandsdækkendestatsligevand-

planerhvilkenindsatsoghvilkevirkemidler,derskal



tilforatsikreetgodtvandmiljøiområdet,ogudgør

desudengrundlagetforopstillingafmålfor,hvordan

miljøtilstandenskalværeiområdetssøer,vandløb,

kystvandeoggrundvand.Forsvarsministerietbidrager

medvirkemidlerne,hvordeterrelevant(f.eks.ændrer

vedligeholdelseellerrestaurerervandløb,etablerernye

vådområderogudlæggerrandzoner).

2.1.9 Relation til generelle retningslinjer

ForsvarsministerietsEjendomsstyrelseharprimo2011

udarbejdet7bestemmelser,derfungerersomgene-

relleretningslinjerforf.eks.skovdrift,driftogplejeaf

landbrugsarealeroglysåbnenaturarealer,samtforebyg-

gelseogbekæmpelseafinvasivearter(FBE,2011).

Disseretningslinjerudgørrammenforforvaltningenpå

detenkelteterræn,ogdeersåledesdirekteretnings-

givendefordrifts-ogplejeplanerne.Detskerfortrinsvis

gennemnærværendeplanskapitel5ogBilag9.2,hvor

deropstillesmodellerfordenkonkreteimplementering

afplanen,oghvordererenmerespecifikreferencetil

bestemmelserne.

2.1.10 Relation til Forsvarsministeriets

strateginotater

ForsvarsministerietsEjendomsstyrelseharsiden2009i

samarbejdemeddeoperativekommandoerogHjemme-

værnskommandoenudarbejdetstrateginotaterforsamt-

ligeterrænerogopdatererdisseengangårligt.Formålet

medstrateginotaterneeratbeskrivedenuværendemili-

tæreforholdpåalleForsvarsministerietsskyde-ogøvel-

sesterrænersamtønskertilanvendelseafområderne

ien25-årigtidshorisont.Desudenbehandlernotaterne

Løvtræerne – her eg – trives i enebærkrattet på Stold Skydeterræn.



Forsvarsministerietsforventningertildefremadrettede

brugsmønstreforområderne.Strateginotaternedanner

grundlagetformålbeskrivelsenafdemilitæreinteresser

iudarbejdelsenafdrifts-ogplejeplanerne.

2.2 Konkret implementeringDrifts-ogplejeplanernevilikraftafderesrelativtlange

gyldighedsperiodekunvanskeligtkunneanvendessom

etiværksættelsesdokumenttildirektedag-til-dag-imple-

menteringafkonkretforvaltning.

Denmyndighed,dertilenhvertidharansvaretforden

specifikkeimplementeringafdrifts-ogplejeplanerne,

omsætterplanensaktivitetsoversigtertilkonkretetiltag

pådetenkelteterrænoghardesudenansvaretfor,at

denenkelteaktivitettilenhvertiderioverensstem-

melsemedgældendelovgivning.Vedeventueltvivlom,

hvorvidtengivenaktivitetkangennemføreslovligt,skal

dettealtidafklaresisamarbejdemedForsvarsministeri-

etsEjendomsstyrelse.

2.3 Konkret om drifts- og plejeplanen for Stold SkydeterrænStoldSkydeterrænliggerpåenlangstraktoddeumiddel-

bartvestforHavnsøiKalundborgKommune.Skydeter-

rænetomfatterialt29ha.

StoldSkydeterrænerklassificeretsomkategoriII-

område,hvorderprimærtgennemføresskydningermed

forskelligehåndvåbensamtforsøgs-ogtestskydninger

medartilleriogmorterer.Vednærværendeplansikraft-

trædenbenyttesterrænetgennemsnitlig2-3gangepr.

0 250 500125Meter Baggrundskort: Copyright KMS

!

¹

Figur 2-1: Stold Skydeterræn.



måned.Terrænetanvendestilskydningmedskarpt,

ogheleterræneterderforafspærretmedhegn.Der

ersåledesikkeoffentligadgang.Påterrænetfindes

enrækkeskydeanlægsamt5ammunitionsmagasiner,

derbl.a.anvendestildeponeringafmateriel.Påden

nordligedelafterrænetbefinder”Lederhuset”sig.Flere

stederpåterrænetfindesskydeanlæg,ogendelighar

lokalejagtforeningeranlagtenflugtskydningsbaneoget

klubhusiterrænetssydligedel.Igennemheleterrænet

løberenanlagtgrusvej,ogdereretableretetgrusbelagt

parkeringsarealidensydligedelafterrænetumiddelbart

indenforhegnet.

2.3.1 Revideret drifts- og plejeplan for Stold

Skydeterræn 2015-2029

Udarbejdelseafnærværendedrifts-ogplejeplanerpå-

begyndti2014ogharinddragetenrækkeinterneog

eksterneinteresseparter.Processenerafslutteti2015

ogharblandtandethaftdentidligeredrifts-ogplejeplan

(Miljø-ogEnergiministerietetal.,1999)sometsærligt

betydendegrundlag.Drifts-ogplejeplanenudgørdesuden

denhandleplan,somudmønterdennationaleNatura

2000-planforområdetomfattetafStoldSkydeterræn.

Iforbindelsemedudarbejdelseafplanenerderforeta-

getindsamlingafdataogmaterialeforatevaluereden

drift,derharværetpåterrænetiløbetafdenforegå-

endedrifts-ogplejeplanperiode.Dererikkeudførtnye

botaniskeregistreringerellernyeregistreringerafdyreli-

vetpåskydeterrænet,udoverhvaddererobserveretved

deøvrigebesigtigelser.

Derharværetafholdtetindledendemødemeddemili-

tærebrugereafterrænetimarts2015.Påmødetblev

enrækkeønskertilterrænetsudviklinggennemgået.Ef-

terfølgendeerdermedudgangspunktidemilitæremål-

sætningerforetagetenafvejningafønskerogbehovfor

udviklingenafterrænet.Planenersendtiinternhøringi

februar2015ogieksternhøringiforåret2016.

”Lederhuset”.


3 . M Å L S Æ T N I N G E R

3.1 Forsvarsministeriets generelle drifts- og plejemålsætningerMålsætningenfordriftenafForsvarsministerietsarealer

ersammensatafmålforhenholdsvismilitæranven-

delse,naturbeskyttelseogpublikumshensyn.Disse

forskelligartedemålerformuleretogprioriteretidrifts-

ogplejemålsætningernefordeenkelteterrænerogpå

grundlagafForsvarsministerietsgenerelleretningslinjer

udmøntetienrækkekortsigtededrifts-ogplejemålsæt-

ningerfordeenkeltedelarealer.

Måleneopdelesistrategiske,taktiskeogoperationelle

mål.Destrategiskemålerlangsigtede,mensbådede

taktiskeogoperationellemålskalsøgesopfyldtindenfor

planperioden.Måleneerindbyrdesforbundetfradet

overordnedeoglangsigtedetildetkonkreteogkortsig-

tede.

3.1.1 Militær anvendelse

ArealernepåForsvarsministerietsskyde-ogøvelsester-

ræneranvendesprimærtafministerietsegneenheder

tiluddannelsesmæssigbrug.Desudenbliverarealerne

anvendtaftotalforsvaretsøvrigemyndigheder,Politiet

oglignende.Arealerneskalfremståsåvarieredesom

muligt,sådeovertidindeholderdeterræntyper,der

førstogfremmesterbehovfortilmilitæreuddannelser.

3.1.2 Naturbeskyttelse

Forsvarsministerietsarealerudgørikraftafmangeårs

ekstensivdriftogmålrettetnaturplejenogleafdemest

værdifuldenaturområderiDanmark.Mangeterrænerer

heltellerdelvistudpegetsomnaturarealerafinternatio-

nalbetydningmedkravomenaktivindsatsforatsikre

gunstigbevaringsstatusforsærligtudpegedenaturtyper

ogarter(såkaldteNatura2000-områder,ialtca.17.000

ha).Dettekanskeigennemenindsatsmodf.eks.

næringsstofberigelse,tilgroning,uhensigtsmæssighy-

drologioginvasivearter.Indsatsenbeskrevetinærvæ-

rendedrifts-ogplejeplanudgørdenhandleplan,somud-

mønterdennationaleNatura2000-plan.Hertilkommer,

atderpåalleterrænerpotentieltforekommerarter,der

kræversærligbeskyttelse,f.eks.odder,flagermus,visse

krybdyrogpaddersamtinsekter.Yngle-ograstepladser

fordyrogplanteromfattetafHabitatdirektivetsBilagIV

(EU,1992)erendviderebeskyttedeifølgenaturbeskyt-

telseslovens§29aog§30,stk.2.

Ifølgevejledningentilnaturbeskyttelseslovenforud-

sættes,”atdestatsligearealforvaltendemyndigheder

løbendetræfferdeforanstaltninger,somernødvendige

foratholdederesarealerienrimeligstand”.Deteren

generelmålsætning,atForsvarsministerietaktivtbidra-

gertilsikringafnaturværdiernepådenaturarealer,der

erbeskyttetafnaturbeskyttelseslovens§3.Forsvars-

ministerietsarealerrummerydermereandrevæsentlige

samfundsmæssigeværdieriformafkulturminder,som

skalbeskyttes.

3.1.3 Publikumshensyn

HovedpartenafForsvarsministerietsarealerertilgæn-

geligeforciviltpublikum,nårarealerneikkeanvendestil

militæruddannelseogøvelser,forsåvelorganiseretsom

3. MÅLSÆTNINGER

Dette kapitel beskriver målsætningen for Stold Skydeterræn på kort og lang sigt. Kort- og langsigtede målsætninger har fungeret som et arbejdsredskab under drifts- og plejeplanens udarbejdelse og er bestemmende for den fremtidige drift og pleje af terrænet.



uorganiseretbrug(jævnførBekendtgørelsenr.58af

11.februar1983omforbudmodopholdpåogfærdsel

gennemforsvaretsskydeområderogandremilitæreom-

råder).Deskalderfortilbydepublikumgodeoplevelser

iforbindelsemedsåvelorganiseretsomuorganiseret

brug.Publikumsadgangskalkanalisereshensigtsmæs-

sigtiforholdtilmilitæreaktiviteterogfacilitetersamt

kulturminder,naturområderogarter,derkræversærlig

beskyttelsemodforstyrrelser.Visseskydeområder,fly-

vestationer,depot-ogtankområder,tekniskeinstallatio-

nermv.kanværepermanentafspærretforpublikumaf

hensyntilsikkerhed(FBE,2011).

3.2 Konkrete drifts- og plejemålsætninger for Stold SkydeterrænDrifts-ogplejemålsætningerneforStoldSkydeterræn

følgerdenoverordnedestruktur-henholdsvismilitæran-

vendelse,naturbeskyttelseogpublikumshensyn.

3.2.1 Militær anvendelse

DeteretgrundlæggendemålatbevareogudvikleStold

Skydeterræn,sådetogsåfremoverkandannerammen

omskydningmeddiversehåndvåben,samtikkemindst

fungeresometområdetiltestafammunitiontileksiste-

rendeognyeskytssystemer.Områdetervigtigtiforbin-

delsemedforsøg,somkrævernøjagtigbestemmelseaf

nedslagspunkter.Skydeterrænetanvendeshovedsagligt

afHæren,menanvendesdesudenafHjemmeværnet,

Søværnetogpolitiet.

Strategisk Taktisk Operationelt

StoldSkydeterrænskalopfyldeFor-svarsministerietsbehovforuddan-nelsesaktiviteter.IdenforbindelseerterrænetenubetingetnødvendighedforHærensforsøgsskydningermedartilleriogmorterer.

Medhenblikpåatopnådebedstmu-ligeuddannelsesresultaterskalterræ-netsnuværendestrukturbevares.

Skydeterrænetgivergodemulighederforskydningmeddiversehåndvåbensamtgennemførelseafdiversetest-skydningermedartilleriogmorterer,hvordererbehovforlangeobservati-onsafstande.

Medhenblikpåogsåfremoverattilgodesebrugsbehovet,skaldenu-værendebetingelsersamtanvendel-sesmulighederfastholdes.

Detsikresvedrydninger,afgræsningogbekæmpelseafinvasivearter,atskydeter-rænetsnuværendeanvendelsesmulighederfastholdes.

Markørdækning til langdistancebanen.



3.2.2 Naturbeskyttelse

MålenefornaturbeskyttelseerblandtandetaffødtafNatura2000-planensbindendemålsætningforudvalgtenatur-

typerogarter(Naturstyrelsen,2016).Desudeneropstilletmålforenrækkeøvrigenaturtyperogarter.


Denplanlagtedrifts-ogplejeindsatsskalværeioverensstemmelsemedNatura2000-planlægningen.Naturtyperogarterpåudpegnings-grundlagetskalhavegunstigbeva-ringsstatus.

Drifts-ogplejeindsatsenudarbejdesmedudgangspunktiNatura2000-pla-nenforNatura2000-områdenr.154.

Habitatnaturtypernepåudpegningsgrundla-getforNatura2000-områdenr.154(ene-bærklit,strandeng,grå/grønklit,klithedeogkalkoverdrevsamtstrandvoldmedflerårigeplanter)ryddesforuønsketopvækstefterbehov.Derersærligopmærksomhedpåryd-ningaftilgroningmedløvtræerpåområdetudpegetsomenebærklit.

Derforetagesenmålrettetfjernelseafryn-ketrosepåheleterrænet.

Drifts-ogplejeindsatsenskalunder-støtteraste-oglevestederforarterpåHabitatdirektivetsBilagVI.

Vedgennemførelseafdrifts-ogplejetiltagvilderbliveindarbejdetforanstaltningerforatsikre,atdenøkologiskefunktionalitetafeventu-elleyngle-ograsteområderforBilagIV-arterpåterrænetikkepåvirkesnegativt.

Potentielleleve-ograstestederfor,markfir-ben,storvandsalamander,spidssnudetfrø,grønbrogettudse,strandtudseogarteraffla-germusskalsikresigennemhensigtsmæssigdriftogpleje.

Indenforrammerneafdenmilitærebrugafterrænetskaldetgenereltsøgesatunderstøtteenmangfoldignatur.

Tilstandenafdebeskyttedenatur-typerhede,overdrev,strandengogsøer/vandhullerskalbevaresellerforbedres.

Naturtyperogartersikresgenereltgennemenlangsigtetbekæmpelseafinvasivearter.

Derfjernesopvækstpåbeskyttedenaturom-råder,såledesatdebevaressomlysåbnenaturtyper.

Derforetagesenmålrettetfjernelseafryn-ketrosepåheleterrænet.

3.2.3 Publikumshensyn


StoldSkydeterrænskalfortsatkunnedannerammenomoffentligearrange-menterunderhensyntiløvelsesakti-viteterne.

Afholdelseafoffentligearrangemen-terskerpåbasisafhenvendelserfrabl.a.skolerogforeninger.

Antalogtidspunktforoffentligetureplan-læggessåledes,atdertagesvidtgåendehensyntiløvelsesaktiviteterneogtilyngleti-derforfuglepåfuglebeskyttelsesområdetsudpegningsgrundlag.


4 . S TAT U S

4. STATUS

sidenværetstatsejetskydeterrænogernuejetunder

Forsvarsministeriet.Forsvarsministerietintensiverede

brugenafterræneti50’erne,ogderersåledesi1952

og1956opført5ammunitionsmagasiner.

StoldSkydeterrænhørerindunderKompetancecenter

Skyde-ogØvelsesterrænerDanmark(KCDK),somer

hjemmehørendeiOksbøl.Dendagligedriftvaretages

afpersonelfraJægersprislejren,somogsåhørerunder

KCDK.Jægersprislejrenerforvaltendemyndighedfor

skydeterrænetbortsetfraskydebaneanlægget,derfor-

valtesafHjemmeværnsdistrikt51.

4.2 Landskab og geologi StoldSkydeterrænliggeriKalundborgKommuneud

tilSejerøbugten.Skydeterrænetudgøresafenhalvø,

somerca.1kmlangog300meterbred.Områdeter

geologisksetentangeafhævetstenalderhavbund,og

bestårderforprimærtafaflejringerafsaltvandsgrusog

saltvandssand.Langsdencentraledelafhalvøeniet

nord/sydgåendebælteerderdogetområdemedmin-

dreklitdannelserafflyvesand.Pånordspidsenerderen

mindreknoldafmoræneler.Knoldenharistenalderen

liggetsomenøihavet,menmedtidenerdelavvandede

områdermellemøenoglandsandettil,ogerblevettil

ensammenhængendehalvø.

Landskabeterkarakteriseretvedetovervejendeåbentog

fladtterrænmedenlavvegetationogenkeltemarkante

kraterdannelserfragranatnedslag,dervidneromområ-

detsmilitæreøvelsesbrug.Langsøstsidenerlandskabet

prægetaftørrelavtliggendestrandoverdrevmedmere

Udarbejdelseafstatusidennedrifts-ogplejeplanbyg-

gerpåetbredtgrundlagafdataoginformation,herun-

deroplysningerfradenudløbnedrifts-ogplejeplanfor

StoldSkydeterræn(Miljø-ogEnergiministerietetal.,

1999)samttillægtildrifts-ogplejeplan2012-2014

(FBE,2012),DanmarksMiljøportal,Natura2000-pla-

nerneogdengældendevandplan.Hertilkommerinfor-

mationfralokaleressourcepersoneroginstitutioner.

DerhenvisesiøvrigttilForsvarsministerietshjemme-

sideforoplysningeromForsvarsministerietsnaturfor-

valtning.

4.1 HistorieI1934indgikdetdaværendeKrigsministeriumenle-

jekontraktmeddelokalelodsejereombenyttelseaf

Stold-halvøensomskydeområde.I1949blevarealet

imidlertideksproprieretafKrigsministeriet,ogdethar

Dette kapitel giver en status for forholdene på Stold Skydeterræn ved planperiodens start. Status indeholder en beskrivelse af ejendomsforhold, militære aktiviteter, arealan-vendelse, naturværdier og publikumshåndtering. Hele terrænet er udpeget som Natura 2000-område, og dette beskrives ligeledes.

De sidste års vinterstorme har gjort et stort indhug på

den stenede kystskrænt.


4 . S TAT U S

vådestrandsumpeogstrandenge,mensområdetimod

sydgåroverietmindrehedeområdemedenebærkrat.

Landskabetharkunfåkulturtræk,ogbebyggelsen

bestårafenkeltemindrehuseogenrækkeammuniti-

onsmagasiner,derliggersomsmåbakkerlangsområ-

detsenestegennemgåendevej.Derudovererderiden

sydligedelafområdetenflugtskydningsbanemedtilhø-

rendeklubhus.

Områdetshøjestepunktermoræneknoldenpånordspid-

sen.Knoldenerdoglangsomtvedatblivenedbrudtaf

havet,hvilketsesiformafdeeroderedelerskrænterud

imodkysten.Langssydvestkystenfindesenkortstræk-

ningmedsandstrand,imensdenøvrigekyststrækning

erdomineretafstenstrand.Storedeleafterrænetkani

vinterperiodenståundervand.

4.3 Ejendomsoversigt og kortgrundlag4.3.1 Terrænet og dets inddeling

StoldSkydeterræneromfattetafénafdeling.Som

grundlagforplanlægningenafdriftogplejeerafdelin-

geninddeltienrækkelitra,dvs.driftsenheder,derer

ensartedemedhensyntilterræn,naturtype,anven-

delseogvækstforhold.Minimumsstørrelsenforenlitra

ersomhovedregelforubevoksedearealerca.1,0ha.

Markante,mindrebevoksningerellerandrearealer(her-

underlavbundsarealer),derikkeønskesadskiltsom

selvstændiglitraf.eks.pågrundafstørrelsen,men

alligevelønskesmarkeretpåkortet,erindtegnetmed

prikketlinje.

Denregistreringafnaturtyper,somervistpågrundkor-

tet(Kortbilag1),modsvarerdenvejledenderegistrering

afbeskyttetnatur,herunderhede,overdrev,strandeng

ogsøer,somvargældendeveddenneplansudarbej-

delse.Debeskyttedenaturtypererbeskrevetiafsnit

4.5.4.

4.3.2 Arealfordeling

ArealfordelingenpåStoldSkydeterrænpåtidspunktet

foropstartafplanlægningsarbejdet(2014)fremgårafFi-

gur4-1.Detfremgåraffiguren,atoverdrevudgørhoved-

partenafarealet,menogsåatstrandengoghedeudgør

enstordelafdetsamledeareal.

Overdrev14ha

Vej0,5ha

Strandeng5,1ha

Hede3,6ha

Strandbred3,0ha

Strandsump2,6ha

Skydebane0,2ha

Figur 4-1: Overordnet arealanvendelse på Stold Skydeterræn. Kilde: Grundkort, kortbilag 1.


4 . S TAT U S

4.3.3 Naboforhold

StoldSkydeterrængrænsermodsydoptiletstørre

strandengs-,hede-ogklitområde,dererejetafVester-

lyngEjerlaugI/S.Terrænetafgrænsesderudoverisin

helhedafNekseløBugt/SejerøBugtogdenmindre

bugt,Tranevejle,østforskydeterrænet.

4.3.4 Kortmaterialer

Pågrundlagafluftfotos,markgennemgang,matrikelkort

ogtidligerekorterderudarbejdet2korttildennedrifts-

ogplejeplan.

· Grundkort(Kortbilag1).

· Aktivitetskort(Kortbilag2).

4.3.4.1 Grundkort, kortbilag 1

Grundkortetviserstatusforarealanvendelsenpåtids-

punktetforopstartafplanlægningsarbejdet(2014).I

princippetmedtagesaltafbetydningfordrifts-ogpleje-

planlægningen.Kortetanvendessomgrundlagforakti-

vitetskortet,samtfortemakort,udarbejdetitilknytning

tilplanen.

4.3.4.2 Aktivitetskort, kortbilag 2

Aktivitetskorteterengrafiskillustrationafdefremtidige

forskrifterogretningslinjerbeskrevetsomaktiviteter

idrifts-ogplejeplanen.Systematikkenerher,atder

medfarverogsærligesignaturerangivesdeområder,

hvordergennemføressærligeaktiviteterogplejeforan-

staltninger.Enhomogenfarveangiveraktiviteter,derer

tilbagevendende,f.eks.slåningerogafgræsning,mens

skraveringangiverengangsindgreb(projekter).Ivisse

tilfælde,f.eks.vedaktivitetermedmegetbegrænset

arealstørrelse,ellerhvoraktivitetendækkerheleskyde-

terrænet,ertiltageneudeladtafdettryktekort.

4.4 Militær anvendelseStoldSkydeterræneretafForsvarsministerietssmå,

menivissehenseendervigtigeskydeterræner.Terrænet

erindrettetmedenrækkefastestandpladser,hvorfra

mankanskydemeddiversehåndvåben,menførstog

fremmestudmærkerterrænetsigvedmulighedenfor

megetlangepejleobservationsafstande,hvorfordeter

detvigtigsteskydeterrænfortestafartilleriogmorterer

samtammunitionstyperknyttethertil.

4.5 Naturbeskyttelse DererstorenaturmæssigeinteresserpåStoldSkyde-

terrænpåtrodsafterrænetsbeskednestørrelse.Hele

terrænetbortsetfrastrandbredderneerregistreretsom

beskyttetnaturjævnførnaturbeskyttelseslovens§3

(overdrev,hedeogstrandeng).Endvidereindgårhele

StoldSkydeterræniNatura2000-områdenr.154–

SejerøBugt,SaltbækVig,BjergeneogBollingeBakke,

beståendeafhabitatområdeH135(SejrøBugtogSalt-

bækVig)ogH244(Bjergene,DiesebjergogBollinge

Bakke)ogfuglebeskyttelsesområdeF94(SejrøBugt

ogNekselø)ogF99(SaltbækVig).Størstedelenafdet

samledeNatura2000-områdeudgøresafvandarealet

iSejerøBugt,ogkuncirka10%erlandareal.HeleNa-

tura2000-områdeterspecieltudpegetforatbeskytte

områdetskystnatur,herunderlagunedannelser,kysts-

krænter,klitterogstrandvoldesamtnaturtyper,dyrog

planterknyttetsærligttildisselandskabstyper.Stold

Skydeterrænudgørmedsine29hakunenmindredel

afdetialt44.500hastoreNatura2000-områdeog

indgårkunihabitatområdeH135ogfuglebeskyttelses-

områdeF94.

FuglemæssigtudgørStoldSkydeterrænetvigtigtom-

rådeforynglendeogtrækkendevand-ogstrandengs-

fugle,ogerpådennebaggrunddesudenudpegetsom

endelafetinternationaltbetydningsfuldtvådområde

Ramsarområdenr.18(SejerøBugt,NekseløBugtog

SaltbækVig).

Dergivesidetfølgendeenstatusfornaturværdierne

påStoldSkydeterræn.Rækkefølgenafbeskrivelserne

følgerbeskyttelsesniveauet,såledesatnaturværdier

meddethøjestebeskyttelsesniveaubeskrivesførst.Til

slutbeskrivesøvrigetemaer,herunderinvasivearter.Se

Figur4-2.

4.5.1 Natura 2000-områder

Natura2000bestårafetnetværkafinternationalena-

turbeskyttelsesområder,somomfatterdesåkaldtehabi-

tatområderogfuglebeskyttelsesområder.Områderneer

udpegetforatbeskyttelevestederograsteområderfor

fugle,bestemtebeskyttedenaturtypersamtbeskyttede

truede,sårbareogsjældnearterafplanterogdyr.


4 . S TAT U S

Natura2000-planerneerensamletplanfor,hvordan

mansikrerellergenopretterengunstigbevaringsstatus

fordearterognaturtyper,somområderneerudpegetfor

atbeskytte.Natura2000-planernefor2016-21ervedta-

getiforåret2016.

Natura2000-planernebestårafendelplanforhvertNa-

tura2000-område.Delplanenudarbejdespågrundlag

afenbasisanalyse,ogplanenopstilleretlangsigtetmål

forområdetsnaturogetindsatsprogramforen6-årig

periode(dog12-årigfortræbevoksedefredskovpligtige

arealer).Basisanalysenindeholderbl.a.kortlægning

afhabitatnaturtyperoglevestederforarter,somom-

råderneerudpegetfor,samtvurderingaftilstandog

foreløbigvurderingaftruslerforområdetsudpegnings-

grundlag.

EfterdenendeligevedtagelseafNatura2000-planerne

udarbejdesenhandleplanfor,hvordanindsatsenreali-

seres.Handleplanenbeskriverdenkonkreteoglokale

indsatsiNatura2000-områderne,ogdeoverordnede

bestemmelserfordetteerfastlagtimiljømålsloven

(Bekendtgørelsenr.932af24.september2009aflov

ommiljømålmv.forvandforekomsteroginternationale

naturbeskyttelsesområder).Miljømålslovenfastsæt-

tersometoverordnetmål,atnaturtyperogarter,som

Natura2000-områderneerudpegetfor,skalhaveen

gunstigbevaringsstatus.

Natura2000-planerneerbindende,såledesatalle

myndighederideresarealdrift,naturforvaltningellerved

udøvelseafderesbeføjelserihenholdtillovgivningen

iøvrigtskallæggeNatura2000-planernetilgrund.Of-

fentligelodsejereerbundetafplanerneslangsigtede

målsætningerogkanvælgeatgennemføredissedirekte

iegnedrifts-ogplejeplaner.

ForsvarsministerietforestårNatura2000-planlægningen

gennemdrifts-ogplejeplanerne.Drifts-ogplejeind-

satsenpåForsvarsministerietsterrænerskalsåledes

tilpassesihenholdtilNatura2000-lovgivningen.Dette

medførerblandtandet,atderidrifts-ogplejeplanerne

skalgennemførespassendeforanstaltningermedhen-

blikpåatundgåforringelseafbeskyttedenaturtyperog

levestederforarterpåudpegningsgrundlagetforNatura

2000-områderne.

Natura 2000-områder

Nationalt beskyttet natur og vandløb

Fredede arter

Fredninger

Beskyttede sten- og jorddiger

Fredskove

Øvrige naturtyper

Højt Beskyttelsesniveau Lavt

Ikke beskyttede dyre- og plantearter

Invasive arter

Vandplaner

Fredede fortidsminder

Beskyttede arter(bilag IV)

Figur 4-2: Grafisk illustration af niveauerne for naturbeskyttelse på Forsvarsministeriets arealer.


4 . S TAT U S

PåbaggrundafNatura2000-planerneerdertidligere

udarbejdetettillægtildrifts-ogplejeplanenforStold

Skydeterræn(FBE,2012),hvorforholdvedrørendedrift

ogplejeiperioden2012-2014erbeskrevet.

4.5.1.1 Habitatområde H135

Idetfølgendeerderudarbejdetenkortfattetbeskrivelse

afdethabitatområdeogfuglebeskyttelsesområde,som

omfatterskydeterrænet,ogsomderforerrelevanteifor-

holdtildriftenafognaturplejenpåterrænet.

Tilbeskrivelserogvurderingafindsatsenanvendessom

udgangspunktdengældendeNatura2000-plan2016-

21medtilhørendedokumenter(Naturstyrelsen,2016)

samtdenopdateredebasisanalyse2016-21(Natursty-

relsen,2014).

Dearealmæssigtvigtigsteterrestriskenaturtyperiha-

bitatområdeH135SejrøBugtogSaltbækVigerstran-

deng,grå/grønklit,rigkærogsurtoverdrev.Særligt

bemærkelsesværdigerdeforholdsvisstoreforekomster

afrigkær,enebærklit,klithede,strandvoldmedflerårige

plantersamtdenrelativtsjældnenaturtypetørtkalk-

sandsoverdrev.

DererpåStoldSkydeterrænkortlagtca.28hahabitat-

naturtyper.Dererkortlagtsyvafdeialt32terrestriske

naturtyperpåudpegningsgrundlagetforhabitatområde

H135.Treafdeterrestriskenaturtyper(enebærklit,grå/

grønklitogklithede)ersåkaldteprioriteredenaturtyper,

somDanmarkharetsærligtansvarforatbeskytte.

Områdernemedgrå/grønklitermegetbetydningsfulde

pågrundafforekomstenafplante-ogdyrearter,derer

sjældnepålandsplan.Dererdesudenkortlagtdenprio-

Stold Skydeterræn

Natura 2000-område

Habitatområde

Fuglebeskyttelsesområde

Baggrundskort: Copyright KMS

NORD

0 5 10 152,5 km

Figur 4-3: Natura 2000-område nr. 154 (Sejerø Bugt, Saltbæk Vig, Bjergene og Bollinge Bakke) og afgræsningen af

Stold Skydeterræn. Som det fremgår af kortet, er hele Stold Skydeterræn omfattet af Natura 2000-området.


4 . S TAT U S

riteredemarinenaturtypekystlagunerogstrandsøer(na-

turtypenr.1150),somerénafdefiremarinenaturtyper

ihabitatområdet.

TiltrodsforatStoldSkydeterrænarealmæssigtkunud-

gørenmegetlilledelafdetsamledehabitatområde,er

områdetvigtigt,dadetfungerersomyngle-ograsteom-

råderforflereaffuglearternepåudpegningsgrundlaget

forfuglebeskyttelsesområdet(seafsnit4.5.1.2).

Ingenafarternepåhabitatområdetsudpegningsgrundlag

(kildevældsvindelsnegl,skævvindelsnegl,sumpvindel-

snegl,storvandsalamander,klokkefrø,odder,enkeltmå-

nerudeogmygblomst)ansessomrelevanteiforholdtil

forvaltningenafarealernepåStoldSkydeterræn,dadisse

arteralleerknyttettilnaturtyper,derentenermanglende

ellerarealmæssigtmegetbegrænsetpåterrænet.

Udbredelse og tilstand af habitatnaturtyper på

udpegningsgrundlaget for habitatområdet

Desyvterrestriskenaturtyper,derfindespåStold

Skydeterræn,erhenholdsvisstrandeng(naturtypenr.

1330),grå/grønklit(naturtypenr.2130),enebærklit

(naturtypenr.2250),klithede(naturtypenr.2140),

kalkoverdrev(naturtypenr.6210),strandvoldmeden-

årigvegetation(naturtypenr.1210)ogstrandvoldmed

flerårigvegetation(naturtypenr.1220).Tresmåsøer

påterræneterregistreretsomdenmarinenaturtype

kystlagunerogstrandsøer(naturtypenr.1150).Omkring

StoldSkydeterrænerderendvidereregistreretdenma-

rinenaturtypesandbanke(naturtypenr.1110)samtden

marinenaturtypelavvandedebugterogvige(naturtype

nr.1160).SedesudenFigur4-4.Demarinenaturtyper

omkringStoldSkydeterræn(naturtypenr.1110ogna-

turtypenr.1160)beskrivesikkenærmere,idetdriften

Figur 4-4: Geografisk udbredelse og naturtilstand for kortlagte habitatnaturtyper på Stold Skydeterræn (Naturstyrel-

sen, 2014).

Kystlagune og strandsø

Klithede

Grå/grøn klit

Strandeng

Strandeng

Enebærklit

Strandvold medenårig vegetation

Strandvold medflerårig vegetationKalkoverdrev

Enebærklit

NORD

0 250 500125 Meter

NaturtilstandsvurderingI. Høj

II. God

III. Moderat

IV. Dårlig

IV. Ringe

Ej vurderet


4 . S TAT U S

ognaturplejenpåarealetikkevurderesatpåvirkedet

marinemiljø.

Naturtilstandenafhverenkelthabitatnaturtypeersam-

mensatafetstrukturindeksogetartsindeks,som

sammenlagtgiverenklassificeringafnaturtilstanden.

Naturtilstandenerinddeltifemklasser(I-V),hvorkun

naturtilstandIogIIopfylderkravetomgunstigbevarings-

status.

Strandengeomfatterplantesamfund,somjævnligt

oversvømmesafhavet,f.eks.vedvinterstorme,samt

tilsvarendevegetationafsalttålendegræsserogurter

vedkysten,selvomderikkeforekommeroversvøm-

melse.Naturtypenfindeslangskyster,dererbeskyttet

modvæsentligbølgepåvirkningogderaffølgendeero-

sion(Naturstyrelsen,2010).StrandengsarealetpåStold

Skydeterrænertilstandsvurderetmedennaturtilstandi

klasseII,detvilsigeigodnaturtilstand.

Grå/grønklitfindespånaturlignæringsfattigogudva-

sketjordbundikystklitter.Vegetationenerlavtvoksende

ogåben,ogertypiskdomineretafurter,mosserog

lavereventueltmedspredtedværgbuske.Naturtypen

rummerenvæsentligvariationisurhedsgrad,idetden

bådeomfatterdensuregråklitogdenkalkholdige

grønsværsklit,menogsåenvisnaturligvariationifug-

tighed(Fredshavnetal.,2011).Grå/grønklitpåStold

Skydeterrænertilstandsvurderetmedennaturtilstand

iklasseII,detvilsigeigodnaturtilstand.Vegetationen

ergenereltartsrig,lavogmedmangesjældneplante-

rater,dertrivespåekstremnæringsfattigejordbunde.

FlereafdesjældneinsektarterpåStoldSkydeterræn,

såsomsommerfuglearternefranskbredpandeogspæt-

tetbredpande,leverafdisseplantearterilarvestadiet.

Denlaveognæringsfattigevegetationereneståendei

betragtningaf,atdetkunerartersområdyrogharer,

derafgræsserområdet,ogderved,isamspilmedvin-

denogsandetsslid,holdervegetationenforholdsvislav.

MedvirkendeerdogogsåStorebæltsregionensrelativt

tørreogvarmeklima,samtetpålandsplanlavtnedfald

afluftbårnenæringsstoffer.

Klithedefindespånaturligtnæringsfattigtogudvasket

flyvesandikystklitter.Vegetationenerartsfattigogty-

piskdomineretafdværgbuske.Naturtypenrummeren

væsentlignaturligvariationifugtighedogsurhedsgrad

(Fredshavnetal.,2011).Klithedeerenprioriteretnatur-

typeieuropæisksammenhæng.Heledetkortlagteareal

meddennenaturtypepåStoldSkydeterrænertilstands-

vurderetmedennaturtilstandiklasseII,detvilsigei

godnaturtilstand.

Nikkende kobjælde (her afblomstret) vokser især på

overdrev, bakker og skrænter.


4 . S TAT U S

Enebærklitfindespånaturlignæringsfattigtogstærkt

udvasketsandikystklitter.Enebærklitterneertypiskdo-

mineretafenebærogfindessometsuccessionsstadie

fraåbnestabileklittertiltætblandingsskov.Naturtypen

indgårofteimosaikmedgrå/grønklitogklithede.Habi-

tatnaturtypenrummerenvisnaturligvariationifugtighed

ogsurhedsgrad(Fredshavnetal.,2011).Enebærkliter

enprioriteretnaturtypeieuropæisksammenhæng.Ene-

bærklitudgørkunenmindredelafskydeterrænet.Natur-

typenerdogmegetudbredtligesydvestforskydeterræ-

net,hvordendækkermegetstorearealerpåEskebjerg

Vesterlyng.Heledetkortlagtearealmeddennenaturtype

påStoldSkydeterrænertilstandsvurderetmedenmode-

ratnaturtilstand(tilstandsklasseIII).Generelterderregi-

streretfåfølsommeartermedtilknytningtilnaturtypen.

Kalkoverdrevomfatternæringsfattig,artsrigvegetation

påtørtilfugtigkalkrigjord.Naturtypenrummerenvis

naturligvariationifugtighedogsurhedsgrad(Fredshavn

etal.,2011).Typenkanværevæsentligtlevestedfor

sjældneorkidéer,ogerdasærligtprioriteretieuropæisk

Strandsøen ved flugtskydningsbanens klubhus.

sammenhæng.DetteerdogikketilfældetpåStold,hvor

derikkeerregistreretorkidéer.KalkoverdrevpåStold

Skydeterrænertilstandsvurderetmedenmoderatnatur-

tilstand(standsklasseIII).Densuboptimalenaturtilstand

skyldesovervejendemanglendeafgræsningogherafføl-

gendetilgroningmedhøjeurterogisærvedplanter.

Strandvoldmedenårigeplantererstenedeellergrusede

strandeellerstrandvoldemedenårigeplanter,dervok-

serpåopskylletmaterialesomtangellergrus.Opskyllet

aflejrestypisksomsmåvoldeogerrigtpåkvælstofhol-

digt,organiskmateriale.Naturtypeneralmindeliglangs

kysterideindredanskefarvande,somerudsatforen

visbølgepåvirkningfrahavet.Naturtypenharsomregel

storeubevoksedeområdermellemdebevoksede,men

dabevoksningerneflytterrundtpåstrandeniåretsløb

grundetskiftendeaflejringerafmateriale,kanderikke

sesbortfradetidvisubevoksededeleafstrandenmel-

lemvegetationen,somderformedregnestilnaturtypen

(Naturstyrelsen,2012).Strandvoldmedenårigvegeta-

tionerikketilstandsvurderetpåStoldSkydeterræn.


4 . S TAT U S

Strandvoldmedflerårigeplantererstenedeellergru-

sedestrandeellerstrandvoldemedflerårigvegetation,

somivissetilfældekanudgøreretstorekomplekser

medfleregenerationerafgamlestrandvolde.Deleaf

naturtypenkanværevegetationsløsellerblotmedlaver

ogmosser.Naturtypeneralmindeliglangskysteride

indredanskefarvande,somerudsatforenvisbølge-

påvirkningfrahavet,isærpåkysterlangsØstersøen,

Kattegatogbælterne(Naturstyrelsen2012).Strandvold

medflerårigvegetationerikketilstandsvurderetpåStold

Skydeterræn.

Strandsøerogvandhullerpåstrandengeogbagstrand-

voldehørerunderdefinitionenforkystlaguner.Kystla-

gunerkanværebevoksedeellervegetationsløse,og

placeringogomfangkanændresunderoversvømmelser.

Kystlagunerkanforekommeimosaikmedstrandenge

og-sumpe,idetdeflestevandsamlingersådannesteder

vilopfyldebetingelserneforatværedennenaturtype.

Strandsumpef.eks.domineretafstrand-kogleaksel-

lertagrørvilsåledesværekystlagune,hvorplanterne

vokserivand,mensdetvilværestrandeng,hvorplan-

ternevokserpåland.Davandstandsforholdenevarierer

overtidgrundettidevand,nedbørsforhold,stormeog

sedimentationkanforholdenebliveretkomplekse

(Fredshavnetal.,2011).Strandsøerneerikketilstands-

vurderet,idetderikkeerudvikletettilstandsvurderings-

systemfordemarinenaturtyper.

Dearealmæssigtdominerendenaturtyperpåterræneter

strandeng,grå/grønklitogenebærklit.Iforholdtilden

samledeandelafheleNatura2000-områdetbidrager

StoldSkydeterrænprimærtmednaturtypenstrandvold

medenårigeplanter.Klithedeforekommerismå”lom-

mer”iområdermedgrå/grønklit,menskalkoverdrev

erkortlagtietmindreområdepåterrænetsnordspids.

Strandvoldeforekommeriendynamiskstrukturlangsky-

stensammenmedstrandeng.Derersåledesflereområ-

der,hvordererkortlagttoellerflerenaturtyperimosaik.

Plejetiltagfordisse”underordnede”habitatnaturtypervil

ikkeblivebehandletseparat,menvilindgåivurderingen

afplejebehovetforde”overordnede”habitatnaturtyper

underhensyntagentilmosaikstrukturen.

Seksafdesyvterrestriskenaturtyperpåudpegnings-

grundlaget,somerrepræsenteretpåStoldSkydeter-

ræn,udgørkunetlillearealiforholdtildetsamlede

arealafdissenaturtyperihelehabitatområdet.Na-

turtypenr.1210(strandvoldmedenårigeplanter)er

kortlagtmedca.1,6haogudgørca.45%afnaturtypen

iNatura2000-området.Tabel4-1viserandelenafFor-

svarsministerietsarealerpåStoldSkydeterræniforhold

tildetsamledehabitatområde.

SelvomarealerneafhabitatnaturtypernepåStoldSky-

deterrænhovedsageligersmåiforholdtildetsamlede

arealafnaturtyperneihabitatområdet,erdemestud-

bredtenaturtyperprimærtigodnaturtilstand(II)med

fleresjældnearter,ogdeerderforvigtigeforhabitatom-

rådetssamledehabitatnatur.

Trusler

Truslererpåvirkninger,derhverforsigellerikombina-

tion,udgørenhindringellervæsentligforsinkelseaf

mulighedenfor,atnaturtypenellerlevestedetkanopnå

gunstigbevaringsstatus.Detersåledesnødvendigt,på

kortellerlangtsigt,atimødegåtruslen,hvisnaturtypen

ellerlevestedetskalsikresgunstigbevaringsstatus.

TruslerneforStoldSkydeterrænshabitatnaturerover-

ordnetsetforekomstenafinvasivearter.Deninvasive

planterynketroseermegetudbredtogdækkerstore

sammenhængendeområder,hvoraltandenvegeta-

tionbortskygges,sefigur4-5.Derskalforetagesen

fokuseretindsatsforatundgå,atstoredeleafStold

Skydeterrænvoksertilirynketrose,somtrivesgodtpå

terrænetssandedeogtørreområder.Tilgroningmed

ikke-invasivearter,såsomløvtræerienebærklitten,er

ligeledesentrusselforhabitatnaturtypenpåStoldSky-

deterræn,mendogikkeaftilnærmelsesvissammeom-

fangsomtruslenfraudbredelsenafrynketrosepåhele

terrænet.SedesudenTabel4-2.

Næringsstofbelastningpåvirkerdemegetnæringsfat-

tigenaturtyperpåterrænet.Næringsstofbelastningen

kommerbådefradenatmosfæriskdeposition,men

ogsåtidligerefratilskudsfodertilvildtogiformafnæ-

ringsstoffer,derertilførtmeddentræflis,dertidligere


4 . S TAT U S

Habitatnaturtype Areal (ha) i Natura 2000- område 154

Areal (ha) på Stold Skyde-terræn

Forsvarsministeri-ets andel (%) af Natura 2000-området

Naturtilstand på Stold Skyde-terræn

Strandeng(1330). 380 9,5 2,5 II-III

Grå/grønklit*(2130). 250 9,6 3,9 II

Enebærklit*(2250). 100 4,0 4,0 III

Kalkoverdrev(6210). 60 0,87 1,5 III

Klithede*(2140). 80 0,5 <1 II

Strandvoldmedenårigeplanter(1210). 3,5 1,6 45 -

Strandvoldmedflerårigeplanter(1220). 80 2,1 2,6 -

Kystlagunerogstrandsøer*(1150). 1719 0,11 <1 -

Tabel 4-1. Habitatnaturtyper på Stold Skydeterræn, der er en del af udpegningsgrundlaget for habitatområde H135

(Sejrø Bugt og Saltbæk Vig). Kun naturtyper, der forekommer på Stold Skydeterræn, er medtaget (ingen arter fore-

kommer). Stjernemarkerede (*) er prioriterede naturtyper, hvilket medfører et særligt ansvar for beskyttelsen.

Rynket rose

Stold Skydeterræn

NORD

0 250 500125 MeterLuftfoto: Copyright COWI 2014

Figur 4-5: Rynket roses udbredelse på Stold Skydeterræn.


4 . S TAT U S

blevudlagtpåkørevejenevedjagtforeningensklubhus.

Fodringafvildtogtilførselafflisernustoppet.Endelig

erdertilførtendelnæringsstoffervedpålægningaf

muldjordpåammunitionsmagasinerne.DaStoldSkyde-

terrænikkegrænseroptillandbrugsarealerernaturty-

perneikkedirektenegativtpåvirketafnæringsberigelse

fralandbrugsdrift.

OmrådernepåStoldSkydeterrænmedhabitatnaturty-

penstrandengerflerestedertilgroetmedtagrør.Om-

fangetaftagrørsbevoksningernevurderesdogikkesom

kritiskellerproblematisk,isærfordidervedgennem-

gangaftidsserierafluftfotoikkesesenudviklingmod

størreudbredelseafområdetmedtagrørsvegetation.

Tagrøreneerdesudenikkesærligtkraftigeogtætte,

hvilkettyderpå,atdeernæringsstofbegrænsede.Det

fremgårafbasisanalysen,atdeprimæretruslermodNa-

tura2000-områdetsstrandengegenerelterarealreduk-

tion,fragmentering,nedfaldafatmosfæriskkvælstof,

tilgroning,invasivearteroguhensigtsmæssighydrologi

(Naturstyrelsen,2014a).Truslernemodstrandengenpå

StoldSkydeterrænerprimærtinvasivearterogtilgro-

ning/næringsstofbelastning.

Truslenmodgrå/grønklitogklithedepåStoldSkydeter-

rænergenereltinvasivearterognæringsstofbelastning.

Næstenallearealermedgrå/grønklitogklithedeiNa-

tura2000-områdeteristørreellermindregradtruetaf

tilgroningmedvedplanter.

TruslenmodenebærklitpåStoldSkydeterrænernæ-

ringsstofbelastningogtilgroning.Tilgroningerprimært

aktueltidensydligedelafområdet,hvorenebærklitten

erdomineretafgamleogdøendeenebær,menogså

medtilgroningafandre,primærtløvfældendetræarter

–isæreg.Derforegårdesudenenbrugafendelafene-

bærklitteniforbindelsemedflugtskydningsbanen,som

ikkevurderesoptimalfornaturtypen.

TruslenmodkalkoverdrevetpåStoldSkydeterræner,

somforgrå/grønklitogklithede,genereltinvasivearter

ognæringsstofbelastning.EnbetydeligdelafNatura

2000-områdetskalkoverdrevertilgroetmedmiddehøje

urter,mensarealetmedhøjeurtererlavt.Dettetyder

påengodbalanceitilgroningsgrad.Enoptimaltilstand

afkalkoverdreverenvis(lille)tilgroningmedtræerog

buske.

StrandvoldmedflerårigeplanterpåStoldSkydeterræn

erprimærttruetaftilgroningmeddeninvasiveartryn-

ketrose.EnbetydeligandelafNatura2000-områdets

strandvoldemedflerårigeplanterertruetaftilgroning

medvedplanter.

Dererikkeidentificeretreelletruslermodstrandvold

medenårigeplanterpåStoldSkydeterræn.Naturtypen

erafhængigaffridynamikogsamspilmedhavet.

Strandsøerneerenintegreretdelafstrandengsarea-

lerneogeristørreellermindregradtilvoksetmedtag-

rør.Udbredelsenaftagrørsbevoksningernevurderesdog

ikkesomkritiskeellerproblematiske,isærfordiderved

gennemgangaftidsserierafluftfotoikkesesenudvik-

lingmodstørreudbredelseafområdetmedtagrørsve-

getation.Tagrøreneerdesudenikkesærligtkraftigeog

tætte.


4 . S TAT U S

Habitatnaturtype (naturtype nr.)

Primære trusler i Natura 2000-område 154

Primære trusler på Stold Skydeterræn

Strandeng(1330). Tilgroning,overgræsning,invasivearter. Invasivearter(primærtrynketrose)ogtilgroning.

Grå/grønklit*(2130). Tilgroning,invasivearter. Invasivearter(primærtrynketrose)ogimindregradtilgroning.

Enebærklit*(2250). Tilgroning,invasivearter. Tilgroningmedisæreg,menogsåeneogandrearter.Imindregradinvasivearter(primærtrynketrose).

Kalkoverdrev(6210). Tilgroning,overgræsning. Imindregradinvasivearter(primærtrynketrose).

Klithede*(2140). Tilgroning,invasivearter. Invasivearter(primærtrynketrose)ogimindregradtilgroning.

Strandvoldmedenårigeplanter(1210). Ingenvæsentlig. Ingenvæsentlige.

Strandvoldmedflerårigeplanter(1220). Tilgroningmedvedplanter,invasivearter.

Tilgroningmedprimærtrynketrose.

Kystlagunerogstrandsøer*(1150). Ingenvæsentlig. Ingenvæsentlige.

Tabel 4-2: Natura 2000-basisanalysens (Naturstyrelsen, 2014) vurdering af trusler mod naturtyperne i Natura

2000-område 154 generelt samt vurderingen for Stold Skydeterræn. Stjernemarkerede (*) er prioriterede naturtyper,

hvilket medfører et særligt ansvar for beskyttelsen.

4.5.1.2 Fuglebeskyttelsesområde F94

FuglebeskyttelsesområdeF94ersammenfaldendemedhabitatområdeH135,forsåvidtangårdendel,somligger

indenforStoldSkydeterræn.UdpegningsgrundlagetforFuglebeskyttelsesområdeF94fremgåraftabel4-3.

Prædation for EF-fuglebeskyttelsesområde F94 (Sejrø Bugt og Nekselø)

Bjergand(T) Sortand(T) Fløjlsand(T) Ederfugl(T)

Klyde(T) Havterne(Y) Splitterne(Y) Rørhøg(Y)

Engsnarre(Y)

Tabel 4-3: Arter, der udgør udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområde F94 (Sejrø Bugt og Nekselø), hvor

(Y): Ynglefugl og (T): Trækfugl (Naturstyrelsen, 2014).


4 . S TAT U S

Udbredelse og tilstand af arter på udpegnings-

grundlaget for fuglebeskyttelsesområdet

Bevaringsstatusfordeflesteaffuglearternepåudpeg-

ningsgrundlagetforfuglebeskyttelsesområdeF94er

ukendtpågrundafmanglendekortlægning.

Derastendefuglepåudpegningsgrundlagetbenytter

næstenudelukkendevandfladersomrasteområde,og

selveTranevejlevurderesderforathavebetydningfor

fuglene,menslandområderneharmindrebetydning

somrasteområde.SejerøBugtvarførhenenvigtigfæl-

depladsogovervintringsområdefordefiredykænder,

derindgåriudpegningsgrundlaget(bjergand,sortand,

fløjlsandogederfugl).Antalletaffældendefugleerfor-

mentligfaldendeogomfordeltiforholdtilfør,sådestør-

stekoncentrationerforekommeridensydligehalvdelaf

bugten,hvordeførhenforekomidennordligedel.

Detoarterafterner,somerynglendefuglearterpå

udpegningsgrundlaget,ynglerprimærtpåstenede

strandeogsmåøerogholme.Indenforfuglebeskyt-

telsesområdeterderkortlagtétlevestedforsplitterne

ogtreforhavterne.IngenafområdernefindespåStold

Skydeterræn.Vedtidligereregistreringerpåterræneter

derfundetynglendeklyderoghavterne.Dererdesuden

fra2010og2011observationerafrastendeogfoura-

gerendesplitterne(4observationerog8individer)samt

havterne(2observationerog9individer)ogklyde(2

observationerog2individer)(DOF,2015).Detvurderes

pådennebaggrund,atStoldSkydeterrænharpotentiale

somlevestedfordissearter.

Rørhøg,somerpåudpegningsgrundlagetsomynglefugl,

foretrækkerstoreområdermedtætrørskov.Indenfor

fuglebeskyttelsesområdeterderkortlagtétlevestedfor

rørhøg(Nekselø).StoldSkydeterrænvurderesikkeat

væreenegnetynglelokalitetforarten.

Engsnarreynglerudelukkendepåferskeenge,ogStold

Skydeterrænvurderesderforhellerikkeatværeeneg-

netynglelokalitetfordenneart.

Nordvest spidsen af Stold Skydeterræn.


4 . S TAT U S

Trusler

Destørstetruslermoddejordrugendeynglefuglepå

udpegningsgrundlageterforstyrrelserogformentligi

mindregradprædation(æg,derbliverædt)ogtilgroning

aflevestederne.Trusselbilledetskaldogsesilysetaf,

atkortlægningenafdissearterogdepotentielletrusler

ermangelfuld.

StoldSkydeterrænerlukketforoffentligheden,ogfugle

ogandredyrkanherfindeetforstyrrelsesfritområde,

hvorderkunsjældentermenneskeligaktivitet.Vigtig-

hedenafdetteforstyrrelsesfrieområdeskalspecielt

sesilysetafnaboområdetEskebjergVesterlyng,derer

etintensivtoffentligtbenyttetnatur-ogfritidsområde.

Forstyrrelsererdaogsåvurderetsomenvæsentligtrus-

selforfuglenepåudpegningsgrundlagetandresteder

ifuglebeskyttelsesområdet.Deterprimærtprædation

fraræv,minkogkragefugle,dervurderessomproblema-

tisk.MårhunderendnuikkefundetpåSjællandmedsik-

kerhed,ogudgørderforformentligtikkeentrussel.

Trådfragræssendedyrvilpotentieltkunneværeentrus-

selforjordrugendeynglefugle.Dogvurderesafgræsning

medlettedyrearter(raceraffåroggeder,letteraceraf

kreaturerogheste)ogvedsenudbinding/sommeraf-

græsningikkeatværeenvæsentligtrussel.

4.5.2 Bilag IV-arter

EU’shabitatdirektivforeskriversærligbeskyttelseafen

rækkeplante-ogdyrearter(EU,1992).Denneindsats

skalskebådeindenforsomudenforNatura2000-om-

råderne.Tilgengælderderikke,somforudpegnings-

grundlagetforNatura2000-områderne,kravom,atder

skalskeenaktivindsats,blotmåaktiviteterikkevære

imodstridmedmålsætningomsikringafgunstigbeva-

ringsstatusfordissearter.Ligeledesmåarternesøko-

logiskefunktionalitetikkepåvirkesnegativt.Ifølgefaglig

rapportnr.635/2007fraDanmarksMiljøundersøgelser

(Søgaard&Asferg,2007)erderregistreretfølgendeBi-

lagIV-arteridet10x10kmkvadrat,somomfatterStold

Skydeterræn:Markfirben,storvandsalamander,spids-

snudetfrø,grønbrogettudse,strandtudseogflerearter

afflagermus.Ingenafarterneerregistreretiforbindelse

medudarbejdelsenafdentidligeredrifts-ogplejeplan

påStoldSkydeterrænelleriforbindelsemedudarbejdel-

senafnærværendeplan.

Flagermus

Sommeropholdsstederneforflagermusfindesoftei

hulheder,sprækker,spættehullermv.itræerogifor-

skelligeslagsbygninger.Omvinterenerdeforetrukne

opholdsstederlokaliteter,dererbeskyttedemodpræ-

datorer,ogsomeruforstyrredeogfrostfrie,menmed

laveplusgrader.Vand-ogdamflagermuserafhængigeaf

åbnevandfladertilfødesøgning,menellerstrivesflager-

musgenereltietvarieretlandskab.

Delandskabeligebetingelsermedbådebevoksninger,

åbnenaturområderogenældrebygningsmasse/ammu-

nitionsmagasinergivergodemulighederforforekomstaf

flerearterafflagermuspåStoldSkydeterræn.

Markfirben

MarkfirbenervidtudbredtiDanmark.Markfirbener

vekselvarmeogstillerderforkravomvarieretnatur,men

medlysåbnelevesteder,hvorsolenkanvarmedemop.

Markfirbenstillerdesudenkravomarealermedbarog

løs,gernesandetjord,hvorartenoftetræffesismåko-

lonier.Herkanmoderatslidtageafterrænetskabevel-

egnedeområderiforbindelsemeddenvarmekrævende

udklækningafæg.

Områdermedløssandetjordsærligtpådengrå/grønne

klitogkystskræntenpåStoldSkydeterrænvurderesat

værevelegnetsomraste-ogynglestedformarkfirben.

Padder

Dererikkeforetagetundersøgelserafpadderiforbin-

delsemedudarbejdelseafnærværendedrifts-ogpleje-

planellerdentidligeredrifts-ogplejeplan.

Vandhullerne,derliggerpåstrandengenpådenøstlige

delafterrænet,kanværepåvirketafsaltvand,oger

derforuegnedeforstorvandsalamander.Detvurderes

derfor,atartenikkeforekommerpåterrænet.


4 . S TAT U S

Spidssnudetfrøynglerimangeslagsvådområder,lige

fraganskesmåvandhullertilbredzonenafstoresøer,

ogfraheltoverskyggedeellesumpetilfuldstændiglys-

åbnevandhuller.Spidssnudetfrøerihøjgradafhængig

af,atdernærynglestedernefindesgoderastestederpå

land.Debedsterastestederpålanderengeogmoser,

hvorungeindividerkanfindederesføde.Detvurderes,

atderikkeeregnederastestederforspidssnudetfrøpå

StoldSkydeterræn,ogatartenderforsandsynligvisikke

findespåterrænet.

Grønbrogettudsekanleveivandhullermedenforholds-

vishøjsaltpåvirkning,ArteneryderstsjældeniDanmark

ogforetrækkervandhullerudenvegetation.StoldSkyde-

terrænkanværeegnetraste-ogynglestedforarten.

Strandtudsensforetrukneyngleområderfindesoftesti

lavvandedeområderpåafgræssede/slåedestrandenge,

iafsnøredestrandsøersamtifugtigelavningeromkring

kystlaguner.StoldSkydeterræneretvelegnetraste-og

yngleområdeforstrandtudse,ogkanforekommeiog

omkringvandhullernepåstrandengsarealerne.

4.5.3 Vandplaner

VandplanenforHovedvandopland2.1Kalundborger

udarbejdetefterbestemmelserneimiljømålsloven,

somlovmæssigtimplementererEU’svandrammedi-

rektiv(direktivnr.2000/60/EFaf23.oktober2000)i

Danmark.Vandplanenskalifølgelovgivningensikre,at

vandløb,søer,kystvandeoggrundvandsforekomster

iudgangspunktetopfyldermiljømålet”godtilstand”

indenudgangenaf2015.Endvidereskaldetsikres,at

eventuelleforringelseraftilstandenforvandområderne

forebygges.

KystvandetomkringStoldSkydeterrænertilstandsvurde-

retmedmoderatøkologisktilstand.StoldSkydeterræn

erdesudenregistreretmedbådedybeogterrænnære

grundvandsforekomster.Umiddelbartsydforterrænet

erderienmålestationregistrerettilfredsstillendebade-

vandskvalitetoghelekystenerskaldyrvand1.Forkyst-

vandetudforStoldSkydeterrænerdergjortundtagelse

fortidsfristentilatopnågodtilstandindenudgangenaf

2015.

DerfindesikkevandløbpåStoldSkydeterræn.

Detvurderes,ataktiviteternepåStoldSkydeterræn

ikkepåvirkertilstandenafvandløb,søer,kystvandeller

grundvandsforekomsteriområdet.

4.5.4 Nationalt beskyttet natur og vandløb

StoldSkydeterrænerisinhelhedbeskyttetafnaturbe-

skyttelseslovens§3somhede,strandengogoverdrev.

DebeskyttedenaturområdererbesigtigetafVestsjæl-

landsAmtogNaturstyrelseni1998iforbindelsemed

udarbejdelseafdentidligeredrifts-ogplejeplan.Afmere

sjældneplantearterpåterrænetblevderblandtandet

fundetdanskastragel,dervokserpåtør,åbenbundpå

skrænterogstrandoverdrev.Derblevdesudenfundet

strandmandstro,lavhindebæger,blodrødstorkenæb,

soløje,rankforglemmigej,vår-potentil,vårvikke,nik-

kendekobjælde,plettetkongepenognikkendelimurt,

deralleerlokaltsjældne.Forenmereomfattendegen-

nemgangafplantelistenfra1998henvisesdertilden

tidligeredrifts-ogplejeplan(Miljø-ogEnergiministeriet

etal.,1999).

Derfindesikkebeskyttedevandløbpåterrænet.

Heder

Hedeerregistreretidensydligstedelafterrænet,hvor

enebærklittenbredersigomkringdesydligstebunker-

sanlægogflugtskydningsbanen.Hedenerfleresteder

truetaftilgroningmedmegettætenebærkrat,menogså

afløvtræer,dervokserspredtienebærkrattet.Påheden

erderblandtandetfundetbredbladettimian,revling,

hedelyngoghårethøgeurt.

1JævnførLBKnr.932af24/09/2009(Miljømålsloven)§14skalderforenhverforekomstafvandudpegetsomskaldyrvandefter§9,senestseksårefterudpegningensikres,atvandetharengodkvalitet,sombidragertil,atskaldyr,derfiskesiområdet,umiddelbartkananvendestilkonsum.


4 . S TAT U S

Overdrev

Størstedelenafdenvestligeognordligedelafterrænet

erregistreretsombeskyttetoverdrev.Bortsetfraen

begyndendetilgroningmedrynketroseogpåvirkningfra

demilitæreanlægpåterræneteroverdrevetupåvirket

afmenneskeligindflydelse.Derkandogtidligerehave

væretforetagetafgræsningmedhusdyrpåterrænet,

mendeterisåfaldadskilligeårsiden,ogdetsesikke

tydeligtiterrænetidag.Påoverdreveterderblandtan-

detregistreretalmindeligpimpinelle,blodrødstorkenæb,

soløje,almindeligkællingetand,vellugtendegulaksog

nikkendekobjælde.

Søer

Derfindes5mindresøerpåStoldSkydeterræn.Ingen

afsøerneerdogselvstændigtregisteretsom§3-beskyt-

tede,menindgårsomvådområderpådenbeskyttede

strandeng/strandsump.Søerneeralleomgivetaftagrør.

Strandbede på vestkysten af Stold Skydeterræn.

Strandenge

DebeskyttedestrandengepåStoldSkydeterrænerbe-

liggendepåøstsidenafterrænetimodTranevejle,hvor

derheletidenaflejresnytmaterialepåkysten.Enstor

delafstrandengeneerstrandsumpemedtagrør,men

dererogsåregistreretandrearter,dereralmindelige

forstrandeng,somf.eks.almindeligstar,gåse-potentil,

sandkryb,læge-kokleare,strand-malurt,strandtrehage,

strand-siv,strand-kogleaksogklit-stedmoderblomst.

4.5.5 Fredninger

StoldSkydeterrænindgårifredningenafEskebjerg

Vesterlyng,dererfredetvedOverfredningsnævnetsken-

delsei1945.Terrænetindgårkunsomenmindredel

afden326hastorefredning.Jævnførfredningsbestem-

melserneskalområdethenliggeidennaturtilstand,det

havdepåfredningstidspunktet,ogområdetmåhverken

opdyrkesellertilplantes.Krat/bevoksningermåplejes


4 . S TAT U S

idetomfang,deternødvendigtforatfastholdeland-

skabskarakteren.Fredningsnævnetkanforbydefærdsel

påterrænetforathindreslidskaderpåvegetationen.

4.5.6 Fredede arter

Udoverdearter,dereroptagetpåHabitatdirektivets

BilagIV(seafsnit4.5.2)kanenrækkedyrogplanter

påStoldSkydeterrænværefredetihenholdtilarts-

fredningsbekendtgørelsen(Bekendtgørelsenr.330af

19.marts2013omfredningafvissedyre-ogplantear-

terogplejeaftilskadekommetvildt).Detdrejersigom

allepadderogkrybdyrsamtalleorkideer.Dererikke

registreretfredededyrellerplanterpåStoldSkydeter-

ræn.

Fortidsminder

DererregistreretetenkeltfredetfortidsmindepåStold

Skydeterræn(fredningsnr.302237).Fortidsmindeter

enhøj,dererbeliggendepåmoræneknoldenpånord-

spidsenafterrænet.Fredningenbetyder,atderikkemå

skeændringerindenfor100meterudenmyndighedens

tilladelse.

Dererikkeregistreretbeskyttedesten-ogjorddigerpå

StoldSkydeterræn.

Jævnførmuseumslovens§27stk.2skalgravearbejder

standses,hvisderunderjordarbejdefindessporaffor-

tidsminder(strukturer,konstruktioner,bygningsgrupper,

bopladser,graveoggravpladser,flytbaregenstandeog

monumenter).Fortidsmindetskalstraksanmeldestil

detnærmestestatsligeellerstatsanerkendtekulturhi-

storiskemuseum.Fundkansåledeshavebetydningfor

mulighederneforanlægellermilitæregravearbejder.

Umiddelbartsydfordenfrededehøjerderregistreret

arkæologiskudgravningfra1946,hvorresterneafen

bopladsfrasenErtebøllekulturerfremkommetveddeto-

neringafammunition.

Udsigt fra den østlige tange imod Tranevejle og hen over

en tæt bestand af rynket rose.


4 . S TAT U S

4.5.8 Øvrige naturtyper

Strandbred

HelevejenomkringStoldSkydeterrænfindesenstrand-

bred,derændrersigmedårstidenogvinden.Strand-

breddenernoglestederensandstrand(sydvestligedel

afterrænet),mendeflestestederbestårdenafenrul-

lestensstrand.Påstrandbreddenfindesdeplantearter,

derknyttersigtiltørresandedeogsaltpåvirkedenatur-

typersåsomhavtorn,strandkål,strandbede,strand-

arve,sandhjelme,marehalmogstrandkamille.

Ikke beskyttede plante- og dyrearter

Somendelafudarbejdelsenafdrifts-ogplejeplanen

forStoldSkydeterræn1999-2014blevderforetageten

rækkefeltbesigtigelsermedregistreringerafvegetation,

pattedyr,fuglesamtdagsommerfugle.

DeflesteplantearterpåStoldSkydeterræneralminde-

ligearterknyttettilkystnærenaturtyper.Dogerarten

danskastragelsjældeniDanmark,ogdererdesuden

fundetflerearteraflokaltsjældneplanter(seafsnit

4.5.4).

FuglelivetpåStoldSkydeterrænblevgennemgåeti1998

medhenblikpåatregistrererastendefugleogstand-

fugle.Dervartaleomendelalmindeligearter,mender

blevogsåfundetflerearterafornitologiskinteresse.Al-

mindeligryleellerengryle,dererdenunderart,deryng-

leriDanmark,erenmegetsjældenynglefugliDanmark.

Artenynglerprimærtpåfugtige,afgræssedestran-

denge.EngryleerobserveretynglendepåStoldskyde-

terræn(DOF,2016).Observationernefra1998vurderes

ikkeatadskillesigvæsentligtfradensituation,mankan

forventeatseidag,hvisderigenblevforetagetenregi-

streringafområdetsfugle.Derhenvisestildentidligere

drifts-ogplejeplanforennærmeregennemgangaffugle

(Miljø-ogEnergiministerietetal.,1999).

Strandkamille ses flere steder på sandstranden omkring

hele Stold-halvøen.


4 . S TAT U S

Dererikkegennemførtensystematiskgennemgangaf

pattedyrfaunaenpåarealerne.Iforbindelsemedden

tidligeredrifts-ogplejeplanblevderobserveretrådyr

(enråmedlam)ogenbeboetrævegrav,ogsporefter

råvildtsesogsåidagflerestederpåterrænet.Spidsen

afStoldSkydeterrænerrastelokalitetforsæler,ogder

sesdagligtetmindreantalspættedesælerhvilendepå

strandbreddenellerpåstenivandetudfornordendenaf

terrænet.

Iforbindelsemeddentidligeredrifts-ogplejeplanfor

StoldSkydeterrænerderlavetregistreringerafdagsom-

merfuglefaunaen,mendererikkegennemførtensyste-

matiskundersøgelseafinsektlivet.Vedbesigtigelsen

imaj1998blevfølgendearterobserveret:Almindelig

blåfugl,dværgblåfugl,lilleildfuglogokkergulrandøje.

Allearterneeralmindeligearterknyttettiltørrehede-og

overdrevsarealer.DeniDanmarkmegetsjældnesom-

merfuglfranskbredpandeerfundetlangsvestkysten

afskydeterræneti2014(fugle-ognatur.dk)2.Artener

registreretsomkritisktruetpåDenDanskeRødliste.

Sammestedersommerfuglenspættetbredpandeogså

fundeti2014.ArtenerregisteretsomsårbarpåDen

DanskeRødliste.

4.5.9 Invasive arter

Invasiveartererdefineretsomindslæbte,fremmede

arter,dervedderesspredningogforekomstskaderden

2“Datafrawww.fugleognatur.dkerbenyttetihenholdtillicensE03/2014”

Dyregnav på frugtstande af rynket rose (”hyben”) og spor af råvildt.


4 . S TAT U S

hjemmehørendebiodiversitet.Derfindesbådeinvasive

plantearteroginvasivedyrearter,ogpåStoldSkydeter-

rænerdersærligfokuspårynketroseogpåmink.

Rynket rose

Rynketrosevokserpådetørreoglysåbnenaturtyperpå

heleStoldSkydeterræn.Artenkommeroprindeligtfra

Østsibirien,menerindførttilDanmark,hvordensiden

erblevetmegetudbredtlangskysten.Rosenharensær-

ligevnetilatgropånæringsfattig,sandetjord.Frøene

kanspredesafdyrogmenneskerellerflydepåvand.Frø

afrynketrosetålersaltvand,ogkanderforspredesigtil

småøer,holmeogstrandeihelelandet.

Rynketrosesættersåmangeogtætterodskud,atdet

medførerenmarkantnedgangitilgængelighedenaflys.

Detteførertil,atandrearterskyggesvæk,hvilketiden

sidsteenderesultererietartsfattigtplantesamfunddo-

mineretafrynketrose.

RynketroseervidtudbredtpåStoldSkydeterrænpå

trodsaftidligereforsøgpåatbekæmpeartenvedopryk-

ningerogslåninger.

Mink

MinkensnaturligeudbredelsesområdeerNordamerika.

Minkenerimporteretogidagerminkvidtudbredti

heleDanmark.Minkenerprimærtknyttettilvand,men

kanogsåfindesundertørreforhold,Terrænetersand-

synligvislevestedformink.Minkkanhavevæsentlig

påvirkningafynglesuccesforjordrugendefuglepåud-

pegningsgrundlagetforfuglebeskyttelsesområdet.

4.6 PublikumshensynStoldSkydeterrænerikkeisåhøjgradsommange

andreafForsvarsministerietsterræneroffentligttilgæn-

geligt,dadetteikkeermuligtafhensyntilpublikums

sikkerhed.Dergennemføresdogløbendeenrække

arrangementer,hvorpublikuminviteresindenforpåter-

rænet.

Flugtskydningsbanenbrugesefternærmereaftaleaf

lokaleskytteforeninger,ogkanmeddensbeliggendepå

densydligedelafterrænetpotentieltpåvirkehabitatna-


4 . S TAT U S

turtyperpåudpegningsgrundlagetforNatura2000-om-

rådet.Dererderforgennemførtenvurderingaf,hvorvidt

derskerenvæsentligpåvirkningafudpegningsgrundla-

get.

4.6.1 Vurdering af flugtskydningsbanens påvirk-

ning af den prioriterede habitatnaturtype enebær-

klit

Flugtskydningsbanenerhovedsageligtbeliggendeinden

foretarealmeddenprioriteredenaturtypeenebærklit

(naturtypenr.2250).Måleteratopretholdegodnatur-

tilstandpåarealernemedenebærklit,delsfordideter

enprioriteretnaturtype,ogdelsfordiforekomsternei

Sejerøbugt-områdeterblandtDanmarksstørste.

Enebærkliterengræsningsbetingetnaturtype,somnor-

malt,trodsgræsning,viludviklesiretningmodstadig

tættereenebevoksningerogtilsidstudviklestilskov.Ud

overatgræsningeroptimalfornaturtypen,børderjævn-

ligtryddesgamleeneogopvækstafandrevedplanter.

PåStoldSkydeterrænerdetisæreg,derbørryddes.

Påvirkning af naturtypen enebærklit

Påvirkningenafenebærklittenfraflugtskydningsbanen

skerdelsgennemforureningfralerduer,ogdelsfra

nedfaldafhaglskåleogplastforladninger(AVJ,2004).

Desudenharbrugenafarealetbetydning,idetderfore-

tagesgræsslåningogrydningerafopvækst.Slåningog

rydningerskeri’baner’ogpåstørresammenhængende

arealer(plæner).Detantages,atderikkebrugespestici-

derpåarealet.

Vedudvaskningstestaflerduererderkonstatereten

udvaskningafflygtigearomater,polyaromatiskekul-

brinter(PAH)samtphenoler.Deudvaskedemængders

betydningformiljøetafhængeraflokaliteten(Dansk

MiljøCenterA/S,1994),menjordenmåidagforventes

atværeforurenetmedbl.a.PAHfralerduerne,menogså

fratidligerebrugafblyhagl.PågrundafPAH’ernesstore

tendenstilatadsorberetiljordpartiklerhardelange

opholdstiderijorden(AVJ,2004).Lerduernebestårdes-

udenafkalk(ca.73%),somistørremængdervilkunne

havebetydningforjordbundensstrukturogpH(surheds-

grad),særligtidetøverstejordlag.


5 . A N A LY S E

Selvomderidagformentligbrugeslerduermedetlavt

indholdafmiljøfremmedestoffer,idetdererenforpligti-

gelsetilkunatanvendemiljøgodkendtelerduerpåflugt-

skydningsbanen,kandetikkeudelukkes,atderskeren

påvirkningafvækstbetingelserneforenebær,menogså

afdenøvrigenaturligegræs-ogurtevegetationsamt

eventueltdværgbuske,somhørertilnaturtypen.Påvirk-

ningenvilsærligtværeideområder,hvordererstørre

mængderafskårfralerduerne.Jolængeretidskårene

liggerpåarealet,desstørreviludvaskningafmiljøfrem-

medestoffervære.

Krav ved miljøgodkendelse af skydebaner

Typiskekravimiljøgodkendelserforflugtskydningsbaner

omfatterblandtandetfølgende,idetflereafdisseerom-

fattetafstandartvilkår(Miljøministeriet,2014):

· Patronhylstreskalopsamlesefterhverskydning.

· Lerdueskår,ikkeanskudtelerduer,haglskåleogplast-

forladningerfjernesjævnligtfraprimærenedfaldsom-

råder,ogmindst2gangeårligt.

· Interneaffaldslagreaflerduematerialeogpatronhyl-

stremåkunskepåbefæstedearealer.Lagreneaf

lerduerestermåikkegiveanledningtilstøvgener.

· Lagreneskaltømmesmindst1gangårligt.

Foratleveoptildissekravvildetrentpraktiskvære

nødvendigt,atdeprimærenedfaldsområderforlerduer

ryddesforbeplantningogatgræssetklippes,sådeter

muligtatforetageopsamlingaflerduestumperoghagl-

skålemindst2gangeårligt.

4.6.1.1 Vurdering

Detforudsættes,atskydebanenmeddeeksisterende

tilhørendebygningererlovligtopført.

Detvurderes,atdennuværendebrugogvedligeholdel-

senafflugtskydningsbanenvanskeligtkankombineres

medenoptimalplejeafenebærklitten.

Ennødvendighyppigogeffektivoprydningafisærskår

fralerduer,menogsåselvefunktionensomskydebane,

betingerjævnligerydningerogslåningeraf’baner’og

plæner.Udeneffektivopsamlingafskår,viljordbunden

bliveyderligereforurenet.

Iforholdtilenebærklitvilenoptimalplejeskevedperio-

diskudtyndingaftætteenebevoksningerikombination

medafgræsning/høsletogdermedikkevedpermanent

rydningogslåningaf’baner’ogplæner,somdetskeri

dag.Afgræsningafarealetkanligeledesværevanskelig

atkombineremedaktiviteternepåflugtskydningsbanen.

Ogsåeksisterendebygningeriforbindelsemedskyde-

banensamtopholdsarealervanskeliggørudviklingenaf

enebærklit.

Detvurderespådennebaggrund,atderidagskeren

væsentligpåvirkningafenebærklittensomfølgeafflugt-

skydningsbanen,ogatderbørudarbejdesennærmere

vurderingforatskabeetkvalificeretbeslutningsgrundlag

føretevt.indgrebiforholdtilflugtskydningsbanen.Hvis

detjævnførdennevurderes,atNatura2000-områdets

integritetikkeskades,vilflugtskydningsbanenfortsat

kunnedrives.

Somudgangspunktbørbrugenafflugtskydningsbanen

opfyldefølgendebetingelser:

· Patronhylstrefjernesefterhverskydning.

· Lerdueskår,ikkeanskudtelerduer,haglskåleogplast-

forladningerfjernesjævnligtfraprimærenedfaldsom-

råder,ogmindst2gangeårligt.

· Ophørafpermanentrydningogslåningaf’baner’,plæ-

nerogopholdsarealer.

Foratopnåenoptimalplejeafenebærklittenskalføl-

gendeværemuligt:

· Opvækstafenebærsamtlavgræs-ogurtevegetation

ogdværgbuskepåallearealer.

· Rydningafegogandrevedplanter.

· Periodiskudtyndingafenebærgrupper.

· Græsning/høslet.


5 . A N A LY S E

5. ANALYSE

køresudenforgrusvejen,derløberpålangsafheleter-

rænetfraindgangenisydtillederstationeninordvest.

Dettebliverikketilfuldeoverholdt,ogdetharforanledi-

getatflereafdepæle,dereropsatforatbeskyttefor-

tidsmindetidennordvestligedelafterrænet,ervæltet.

Pæleafmærkningenforanfortidsmindetbørerstattes

afmeresolideafmærkninger.Derkandogværebehov

foratudvidemulighederneforkørselpåterrænetforat

giveadgangtilskydebane/standpladser,somdetbliver

gennemførtidag.Dettebørimødekommesidennær-

værendedrifts-ogplejeplan.

Dette kapitel indeholder en emneopdelt diskussion af, hvordan drifts- og plejeplanen på en hensigtsmæssig og balanceret måde kan tilgodese de opstillede målsætninger under hensyntagen til optimering af ressourceudnyttelsen. Det indledes med en evalu-ering af indsatsen under den tidligere drifts- og plejeplan.

5.1 Evaluering af drifts- og plejeplan 1999-2014Drifts-ogplejeplanenforStoldSkydeterrænforperioden

1999-2014(Miljø-ogEnergiministerietetal.,1999)og

Natura2000-tillægget(FBE,2012)ergennemgåetog

evalueretmedhenblikpåatidentificeretiltag,derer

gennemført,samttiltagderheltellerdelvismanglergen-

nemførelse.

Medhenblikpåatstyredeøvelses-oguddannelses-

mæssigeforholdpåterræneterderkravom,atderikke

Kørespor til standpladser.


5 . A N A LY S E

Mht.naturbeskyttelseerdenplanlagterydningafløv-

træersærligtindenforhabitatnaturtypenenebærklitikke

gennemført.Dererdesudenplanlagtenudtyndingaf

enebær,mendenneaktivitetskaldogførstværeudført

inden2031.Derharværetgennemførttiltagfleresteder

påterrænet,derskalbegrænseudbredelseafdeninva-

siveplanteartrynketrose,menartenbredersigfortsat,

ogderbørgennemføresnyeogmeresystematiskeinitia-

tiverforatbegrænsedenneudbredelsefremover.

Tilstedeværelseafdeninvasiveartminkpåterrænet

kanværeetproblemforynglendejordrugendefugle,

ogderharikkeværetgennemførtaktiviteteriforhold

tilbekæmpelsesafminkiplanperioden.Ligeledeskan

tilstedeværelseafrævbegrænseynglemulighederfor

jordrugendefuglearter,ogartenharikkeværetbekæm-

petsomplanlagt.Derbørgennemføresaktiviteterforat

begrænsede2arterstilstedeværelsepåterrænet.

Størstedelenafnaturtypernepåterræneternærings-

stoffølsomme(enebærklit,grå/grønklit,kalkoverdrevog

klithede).Foratbeskyttedissenaturtyperertilskudsfor-

dringafvildtpåterrænetophørt,ogderudbringesikke

flislængere.

Derharværetgennemførtenkelteguidedeturepådet

ellerslukkedeterræniplanperioden.

Sammenfattendekandetkonkluderes,atstoredeleaf

deplanlagtepleje-ogdriftstiltagergennemført,mender

manglerrydningafløvtræerogbekæmpelseafminkog

ræv.Samtidigbørbekæmpelsenafrynketroseintensi-

veres.

Derharværetforetagetenkelteaktiviteterudoverdrifts-

ogplejeplanen.DetdrejersigomudarbejdelseafNatura

2000-tillægsomnævntovenforogslåningafenkelte

slåenkrat,foratsikreudsynetpåterrænet.

5.2 Ny indsatsDennyeindsatspåStoldSkydeterrænskaltilrettelæg-

gesmedfokuspådenmilitærebrugsomskydeter-

ræn.Indenfordisserammerskalderværefokuspåat

sikregunstigbevaringsstatusforarterognaturtyper

Enebærkrattet er nogle steder meget tæt.


5 . A N A LY S E

påudpegningsgrundlageneforhabitatområdetogfug-

lebeskyttelsesområdet.Herunderskalderværefokus

påbekæmpelseafdeninvasiveartrynketrosepåhele

terrænetogpåtilgroningmedløvtræerindenforhabitat-

naturtypenenebærkrat.

Detforudsættesjævnførnaturbeskyttelseslovens§52

ogvejledningentildenne,atForsvarsministerietsom

statsligarealforvaltendemyndighed”løbendetræfferde

foranstaltninger,somernødvendigeforatholdederes

arealeririmeligstand”.PåStoldSkydeterrænomfat-

terdetteheleterrænetundtagenstrandbredderneien

smalbræmmeomkringhelevest,nordogøstsidenaf

terrænet.

5.2.1 Tilgroning

Deleafterræneterundertilgroningmedtræerogbu-

ske.Dettekanværeproblematiskiforholdtilterrænets

militæreanvendelse,idetmulighedforobservationog

pejlingafskydningmedartilleriogmortererforringes/

umuliggøres.Menogsåiforholdtilbevaringafgunstig

bevaringsstatusforhabitatnaturtyperneenebærklit,kal-

koverdrevogklithedeertilgroningenmedløvtræeruhen-

sigtsmæssig.Særligtienebærklittenidensydligedel

afterræneterderenkraftigtilgroningmedeg,ogflere

stedererenebærkrattetsåtætogufremkommeligt,at

deterønskeligt,atderfortagesenudtyndingforatsikre

enebærklittensbevaringsstatus.

Flerestederpåterræneterslåendominerende.Krat

medslåenkanbliveoptil3meterhøjeogkanligesom

bl.a.deninvasiveartrynketrosepåvirkedemilitær-

mæssigeuddannelsesbehov,ogdererderforbehovfor,

atartenbekæmpestilsvarende.

5.2.2 Hydrologi

Defindes5mindrevandhullerpåstrandengeniden

østligedelafterrænet.Etenkeltermindreend100m2,

imensde4andreerca.200m2store.Treafvandhul-

lerneerregistreretsomhabitatnatur(naturtypenr.

1150).Strandsøerneogdeøvrigesøerindgårsomen

integreretdelafstrandengen.Dervurderesikkeatvære

behovforativærksætteplejeafvandhullerneiplanlæg-

ningsperioden.

5.2.3 Forstyrrelser – som følge af øvelsesaktivitet

Potentieltkanstøjframilitæreaktiviteterværegene-

rendefordetlokaledyrelivsamtdetomkringliggende

lokalsamfund.Sidstnævnteproblematikhåndteresikkei

drifts-ogplejeplanen,menhenhørerundersærligregule-

ringviaBekendtgørelseomstøjreguleringafForsvarets

øvelsespladserogskyde-ogøvelsesterræner(Bekendt-

gørelsenr.468af13.juni2012).

ForstyrrelserfraøvelsesmæssigeaktiviteterpåStold

Skydeterrænerbegrænsettildeforholdsvisfåøvel-

sesdage,dererommåneden.Detvurderes,atf.eks.

spættetsælogråvildtviltrækkevækfraområdet

iperiodermedøvelsesaktiviteter.Oftestvildyrene

vænnesigtilregelmæssigeforstyrrelseriformafstøj

ogbevægelser,mendaøvelsesmæssigeaktiviteterpå

StoldSkydeterrænkunskerietmegetbegrænsetom-

fang,mindskessandsynlighedenfor,ateventuelledyr

vænnersigtilforstyrrelserne.Dervurderesdogikkeat

værebehovforativærksætteyderligereforanstaltnin-

geriforholdtilforstyrrelser,dadesomnævntermeget

begrænsede.

5.2.4 Invasive arter

Dengenerellebekæmpelseafinvasiveartererreguleret

gennemenrækkeretningslinjerforforebyggelseogbe-

kæmpelseafinvasiveplante-ogdyrearter(FBE,2011).

Retningslinjerneudmøntespådetenkelteterrængen-

nemdrifts-ogplejeplanerne.

Dererenstorbestandafrynketrosespredtpåstør-

stedelenafterrænet.Rynketroseerforsøgtbekæmpet

medoprykningi2013,menområderneeralleredenu

(2014-2015)ikraftigvækstigen.Detvurderes,atstør-

stedelenafStoldSkydeterrænermegetvindudsat,ogat

bevoksningerneafrynketrosederforikkebliversærligt

høje,mendettebegrænserøjensynligtikkeartensfort-

satteudbredelsepåterrænet.

KemiskebekæmpelsesmidlermåikkeanvendespåFor-

svarsministerietsarealertilbekæmpelseafrynketrose.

Derskalfortsatbekæmpesrynketrosepåheleterræ-

net.Bekæmpelsenkanskevedoprykning,afslåninger

ogafgræsninger.


5 . A N A LY S E


5 . A N A LY S E

Eventuelforekomstafminkbekæmpesisamarbejde

medlodsejernepådetilstødendearealervedfangsti

fælder.

5.2.5 Beskyttede arter

Forattilgodesesærligtbeskyttelseskrævendearter

erderforalleForsvarsministerietsarealeropstilleten

rækkeretningslinjervedrørendeaktiviteternestidsmæs-

sigegennemførsel.RetningslinjerneerbeskrevetiBilag

9.2,model6.

StoldSkydeterrænvurderesikkeatspilleenbetydende

rollesomyngle-ograstestedforarteromfattetafHa-

bitatdirektivetsBilagIV.Detkandogikkeudelukkes,at

derkanværeforekomsterafarterafflagermus,markfir-

benogpadderpåterrænet.

Gamle,huletræerogtræermedsprækkerkanpoten-

tieltværeyngle-og/ellerrasteområdeforflagermus.

Størstedelenafdetræer,derskalfældessomendel

afdeplanlagterydningervurderesumiddelbartikke

egnedesomlevestederforflagermus.Derkandog

væreenkeltetræerindenforterrænet,hvordetikkekan

udelukkes,atdekanhaveenfunktionsomyngle-eller

rasteområdeforarterafflagermus.Såfremtdersomen

delafdeplanlagterydningerskalfældesgamle,hule

træerogtræermedsprækker,skalfældningenskepå

ettidspunkt,hvordeikkehuserynglendeellerovervin-

trendeflagermus,dvs.iperiodensidstiaugustogfrem

tilmidtenafoktoberellerislutningenafaprilogfremtil

begyndelsenafjuni.

Markfirbenerafhængigeaflysåbneområdergernemed

løssandetjordforatopnåoptimalynglesucces.På

StoldSkydeterrænerdetsærligtkystskrænterne,der

potentilteryngle-ograsteområdeformarkfirben.Kysts-

krænterneerpåvirketafvindforhold,hvornedbrydningaf

kystenpågrundafgentagnestormekonstantskaberve-

getationsfrieskrænterpådenvest-,syd-ognordvendte

kyst.Ingenafdeforeslåedeplejetiltagvurderesat

påvirkeeventuelleyngle-ograstestederformarkfirben

væsentligt.

Ingenafdeforeslåedeplejetiltagvurderesatkunnepå-

virkeBilagIV-paddervæsentligt.

Medetableringafovenståendeforanstaltningervurderes

drifts-ogplejeplanenikkeatbeskadigelokalebestande

afBilagIVarterogdenøkologiskefunktionalitetafeven-

tuelleyngle-ograsteområderpåterrænetopretholdes.

5.2.6 Natura 2000-områder

Detvurderes,atdenalleredegennemførteindsats

samtnedenforbeskrevnenyeindsatsvilbetyde,at

bådederelevanteoverordnedeogkonkretemåliNatura

2000-planenefterleves.Sammevurderinggælderde

generelleogområdespecifikkeretningslinjer.

Dekonkretedrifts-ogplejetiltag,dererbeskreveti

afsnit5.2.1.(Tilgroning)og5.2.4.(Invasivearter)og

ikapitel7(Aktiviteter),vurderesatværetilstrække-

ligetilfremadrettetatsikregunstigbevaringsstatus

forhabitatnaturtyperne.Delysåbnehabitatnaturty-

pervilblivesikretmodtilgroningvedativærksætte

regelmæssigrydningafopvækstafvedplantermed

efterfølgendeopsamlingellervedafgræsning.INatura

2000-planenerrynketrosebeskrevetsomentrussel

modblandtandetstrandengenepåudpegningsgrundla-

get,ogdervilidenkommendeplanperiodeblivefore-

tagetenmålrettetindsatsmodinvasivearterindenfor

Natura2000-området.

Dererikkeplanlagtsærligeaktiviteteriforholdtildear-

ter,dererpåudpegningsgrundlagetforNatura2000-om-

rådet,eftersomderelevanteartervurderesathavegavn

afdegenereltforeslåedeplejetiltag.Dettegælderbl.a.

derelevanteynglefuglepåudpegningsgrundlaget.

Underforudsætningafdrifts-ogplejeplanensfuldegen-

nemførelse,vurderesdet,atdeaktiviteteridrifts-og

plejeplanen,derikkedirekteerforbundetmedellernød-

vendigefordetinternationalenaturbeskyttelsesområdes

forvaltning,ikkeisigselv,elleriforbindelsemedandre

planerellerprojekter,vilpåvirkeNatura2000-området

væsentligt.Detvurderessomfølgeheraf,atdrifts-og

plejeplanenikkeskaderlokalitetensintegritet.


5 . A N A LY S E

5.2.7 Publikumsinteresser

DenrekreativeudnyttelseafStoldSkydeterrænskeri

formafenrækkeoffentligearrangementeridetomfang,

detkanskesikkerhedsmæssigtforsvarligtogudenat

forstyrreForsvarsministerietsbrugafområdetivæsent-

liggrad.Deoffentligearrangementerpåskydeterrænets

områdefortsættesidenkommendeplanperiode.

Jagtforeningensbrugafflugtskydningsbaneniden

sydligedelafterrænetharbevirket,atderpåterrænet

findesenbetydeligmængdeaffaldiformafhaglskåle

ogknustelerduer.Deleafarealetmedenebærklitslås

desudenjævnligttillavtgræsoghindrerdermedgenop-

vækstafenebær.Derskalfremadrettetværeenstørre

fokuspåoprydningefterrekreativeskydeaktiviteterog

påatområdetshabitatnaturplejesmeddetformålat

opnågunstigbevaringsstatus.

Nedbrydning af kystskrænten skaber nye raste- og ynglesteder for markfirben.


6 . V I S I O N E R

6. VISIONER

dernærmerebeskriverdettypiskelandskabogdets

naturindhold.

Ønsketfordenfremtidigeudviklingaflandskabstyperne

påStoldSkydeterrænfremgårafFigur6-1.

Dette kapitel giver en beskrivelse af de langsigtede visioner for landskabstyperne og arealudviklingen på Stold Skydeterræn. Det omfatter en vurdering af de såkaldte landskabstyper, der beskriver visionen for fordelingen af det lukkede, halvåbne og det åbne landskab på større delarealer. Ligeledes omfatter beskrivelsen de såkaldte areal-udviklingstyper, der understøtter den langsigtede vision for udviklingen af tilstanden på arealet.

Opdelingenafdemilitæreøvelsesterrænerilukkede,

halvåbneogåbnelandskaberogderesmilitære,biologi-

skeogrekreativeudviklingsmålerbeskrevetnærmerei

publikationenArealudviklingskataloget(FBE,2013).Hver

landskabstypeomfatterenrækkearealudviklingstyper,

LandskabstyperÅben (86 %)

Halvåben (14 %)

NORD

0 250 500125 Meter

Figur 6-1: De fremtidige landskabstyper på Stold Skydeterræn, jævnfør visionen for områdets langsigtede landskabe-

lige udvikling.


6 . V I S I O N E R

Detervisionen,atstørstedelenafskydeterrænetskal

fremståsometåbentlandskab.Halvåbnelandskaber

skalfindesietmindreområdeidennordligedelafter-

rænetoglangsterrænetssydgrænse.Ingenstederpå

terrænetskalvegetationenfremståsomlukketlandskab.

Figur6-2og6-3visertypiskeåbneoghalvåbnelandska-

berpåskydeterrænetsarealer.

Det åbne landskab

Detåbnelandskaberudenegentligtræbevoksning,men

dogoftemednaturelementersomlevendehegn,krat

mv.SeFigur6-2.Detåbnelandskaberkendetegnetved

lavtvoksendeurte-oggræssamfundogslettearealer,

derfornyligtharværetilandbrugsmæssigomdrift.På

StoldSkydeterrænerstørstedelenafarealetetåbent

landskabmedspredtopvækstafhyld,rynketroseog

slåen.Arealudviklingstypenerstrandengpådenøstlige

delafterrænetogoverdrevpådevestligeognordlige

deleafterrænet.

Det halvåbne landskab

Dethalvåbnelandskabkanhavekarakterafspredt

bevoksningmednaturligindvandringaftræer.SeFigur

6-3.Landskabstypenkanbeskrivessomskovmedåben

strukturellermerespredtbevoksningmedf.eks.grup-

pevisetræerogbuske.PåStoldSkydeterrænfindesdet

halvåbnelandskabsærligtidensydligedelafterrænet

omkringenebærklitten.

Det lukkede landskab

Detlukkedelandskaberkarakteriseretvedstørre,mere

ellermindretætbevoksedeskovarealer.Områdetvilofte

kunnekarakteriseressomløv-,nåle-ellersumpskov.På

StoldSkydeterrænvilderfremoverikkeforekommeluk-

ketlandskab.

Figur 6-2: Eksempel på åbent landskab på

Stold Skydeterræn.

Figur 6-3: Det halvåbne overdrevslandskab omkring

enebærklitten.


7. A K T I V I T E T E R

7. AKTIVITETER

(militær,naturellerpublikum),derudgørgrundlagetfor

aktiviteten.Id-nummeretfremgårogsåafaktivitetskortet

ogkoblerkortogtabel,sammen.Arealetangiverdenom-

trentligestørrelseihektar(hvisikkeandeterangivet).Un-

deraktivitetsbeskrivelseruddybesdenenkelteaktivitet.

7.1 RydningGennemføreseftermodel1.

Detoverordnedeformålmedrydningerneeratsikre

gunstigbevaringsstatusforhabitatnaturtyperpåudpeg-

ningsgrundlagetforhabitatområdetogatfastholdeter-

rænetsnuværendeanvendelsesmulighedertilmilitære

øvelser.

Rydningernesgennemførelseafhængeraftilgroningens

karakterogformåletmedrydningen.Rydningpåbeskyt-

tedenaturområderkræverforudgåendebehandlingaf

relevantemyndigheder.

Detryddedematerialeskalhurtigstmuligstfjernesfra

områderne.

Dette kapitel anviser på grundlag af målsætning, status og analyse den konkrete, praktiske realisering af indsatsprogrammet på det enkelte delareal. Dette sker som en udmøntning af de modeller, der er beskrevet i Bilag 9.2. Hertil kommer aktiviteter, som ikke er omfattet af en model, og som derfor beskrives mere grundlæggende, eventuelt med henvisning til særskilte projektformuleringer. Afsnittene kan omsættes direkte i arbejdsbeskrivelser.

Detvedlagteaktivitetskort(Kortbilag2)illustrererde

overordnedeplanlagtedrifts-ogplejetiltagidenkom-

mendeplanperiode(15år).Deenkelteaktiviteterer

nærmerebeskrevetinedenståendeafsnit.Størstedelen

afaktiviteterneknyttestilenrækkemodeller,derer

nærmerebeskrevetiBilag9.2.Modellernebeskriver

dendrift,derskalgennemførespådetenkeltearealog

kanbetragtessomenværktøjskasse.Modellerneskal

sikreopfyldelseafmålsætningernepåsigtogbyggeri

vidudstrækningpårammerogvilkårfraForsvarsmini-

sterietsEjendomsstyrelsesgenerelleretningslinjerfor

arealdriftog-pleje(FBE,2011).

Deførsteafsnitomfatteraktiviteter,derkanhenførestil

specifikkemodeller.Efterfølgendegennemgåsaktivite-

ter,derikkeersuppleretafegentligemodelbeskrivelser.

Forhveraktivitetsgruppeopstillesentabeloverdeplan-

lagteaktiviteter.Tabellenindeholderkolonnermedoplys-

ningerom:målsætning,id,lokalitet,afdelinger,arealets

størrelse,udførelsestidspunktogaktivitetsbeskrivelser.

Målsætningskolonnenbeskriverhvilkenmålsætningstype

Målsætning Id Lokalitet Afdeling og litra

Areal (ha)

Gennemføres Aktivitetsbeskrivelse

Natur 1-1 Skydeterræ-netssydligedel.

1c,1a 4 2016-17 Delvis rydning.Løvfældendetræerogbuskeienebærklittenryddes.

Militær - Spredtpåheleterrænet.

1Ejpåkort.

29 2016oghvert3år.

Rydning.Slåenkratpåheleterrænetskæresned.



7.2 Slåning og opsamling af slået materialeGennemføreseftermodel2og3.

Vedslåningafgræsarealerskaldersigtesmodenmosaikstruktur,hvorbådeslåedeogikke-slåedearealerindgår.


Areal (ha)


Natur 2-1 Tørnaturpåheleterrænetundtagenenebærklitogstrandbred.SeId1-1.

1 11,4 Fra2016. Slåning og opsamling.Arealer,derikkeeromfattetafenebærklit-tenogstrandbred,strandsump,strandengellervandhuller,slåsårligt.Slåningforetageseventueltikombinationmedellersomalternativtilafgræsning.Seafsnit7.3.

7.3 AfgræsningGennemføreseftermodel4.

Arealethegnesikkeudoverdeteksisterendehegnvedskydeområdetssydgrænse.Derafgræssesiskydefriperioder

iløbetafsommerferien(3-6uger).


Areal (ha)


Natur 3-1 Heleterræ-net.

1Ejpåkort.

29 Fra2016. Afgræsning.Derafgræssesfortrinsvistmedlettedyr,dervurderesikkeatvillesvømmeiland(letteracerafkreaturer,raceraffår/gederellerlignende).

7.4 Bekæmpelse af invasive arterGennemføreseftermodel5.

Derersærligtfokuspåbekæmpelseafrynketrose.Somsupplementtildejævnligeslåningermedopsamlingjævn-

førafsnit7.2vurderesdet,atafgræssendedyrvilædenyopvækstogefterhåndensvækkebestandeneafdenne

invasiveart.Ettilstrækkeligthøjtgræsningstrykmedfårellergedervurderesatkunnebekæmpeeksisterendebe-

stande,ogsåudenindledendeslåning(Buttenschøn,2013).


Areal (ha)


Natur 4-1 Heleterræ-net.

1 29 2016ogder-efterhvert3.år.

Rynket rose.Slås2gangeårligthvert3.årforatsvækkevækstenogforhindre,atartenbredersig.

Natur - Heleterræ-net.

1Ejpåkort.

29 Fra2016. Bekæmpelse af mink. Derforetagesbekæmpelseafminkudenfordennesyngletidisamarbejdemednaboer.



7.5 PublikumshensynGennemføreseftermodel7.

Daderertaleometterræn,somerpermanentlukketforoffentlighedensadgang,gennemføresudelukkendegui-

dedetureogarrangementer.


Areal (ha)


Publikum - - Ejpåkort. - Løbendeiplanperioden.

Offentlige arrangementer.KontaktoplysningervedrørendemulighedforguidedeturepåterrænetskalfremgåafFor-svarsministerietshjemmeside.

7.6 Ikke modelbeskrevne aktiviteter


Areal (ha)


Militær 5-1 Nordvestligdelafterræ-net.

1a.Ejpåkort.

- Igangvæ-rende.

Kørespor til militære skydeanlæg.Deeksisterendekøresporimellemskydetek-niskeanlægidennordligedelafterrænettilladesbenyttet,dogudenatderskerenegentligetableringogvedligeholdelseafspo-rene.SeFigur7-1.

Natur - Ammunitions-magasiner

Ejpåkort. 2016 Levested for flagermusMulighedenforatetablererastepladsforfla-germusinedlagteammunitionsmagasinerneundersøgesnærmere.

Natur - Flugtskyd-ningsbane

Ejpåkort. 2016 Vurdering af påvirkningen af Natura 2000-områdetDerudarbejdesenvurderingafpåvirk-ningenafflugtskydningsbanenpåNatura2000-området,foratskabeetkvalificeretbeslutningsgrundlagiforholdtiletevt.indgrebidriftenafbanen.Dervurderespåflugtskydningsbanenspåvirkningerafhabi-tatnaturtyperogarterpåudpegningsgrundla-getforNatura2000-området.DervurderesdesudenpåanlæggetspåvirkningafarterpåHabitatdirektivetsBilagIV.

Natur - Knolden 1a.Ejpåkort.

- 2016 Beskyttelse af fortidsmindeEtableringafpæle,stenellerlignendeforathindrekørselpåfortidsmindet.

Natur - Heleterræ-net.

Ejpåkort. - Iløbetafplan-perioden.

Levested for standtudseDerudarbejdesenplanforetableringafyngle-ograstestederforstrandtudse.

7.7 MoniteringDerforegårikkesystematiskindsamlingafdatapåStoldSkydeterræn.


8 . R E F E R E N C E R

5-1

Grusvej

Kørespor

Stold Skydeterræn

NORD

0 250 500125 MeterLuftfoto: Copyright COWI 2014

Figur 7-1: Kørespor og grusvej der må benyttes på Stold Skydeterræn.



8. REFERENCER

AVJ (2004): AmternesVidenscenterforJordforurening.Branchebeskrivelseforskydebaner.TeknikogAdministration

nr.4,2004.

Buttenschøn, Rita Merete (2013): Praktiskvejledningomforebyggelseogbekæmpelseafrynketrose(Rosaru-

gosa).Dept.ofGeoscienceandNaturalResourceManagement,[email protected].

Dansk Miljø Center A/S (1994): Udvaskningstestaflerduer.MILJØ-KEMI.Sagsnr.20348-7-5.(http://www.pvler-

duer.dk/duer.asp?pagefile=duer&title=Duer&pagelang).

DOF (2015):http://www.dofbasen.dk/.Datahentetfebruar2015.

DOF (2016):Høringssvarvedr.plejeplanStold2015.Modtagetmaj2016.

EU (1992): Rådetsdirektiv92/43/EØFaf21.maj1992ombevaringafnaturtypersamtvildedyrogplanter

EU (2000): Europa-ParlamentetsogRådetsdirektiv2000/60/EFaf23.oktober2000omfastlæggelseafenramme

forFællesskabetsvandpolitiskeforanstaltninger.

FBE (2011): FBEbestemmelsefordrifts-ogplejeplaner.Bilag5tilFBEBST610-6medunderbilag.Tilgængeligpå

www.forsvaret.dk.

FBE (2012): Tillægtildrifts-ogplejeplanforStoldSkydeterræn2012-2014.Tilgængeligpåwww.forsvaret.dk.

FBE (2013): Arealudviklingskatalog.EtværktøjtilarealplanlægningpåForsvaretsarealer.Forsvaret.

Forsvarsministeriet (2012): Forsvarsministerietsmiljø-ognaturstrategi2012-2015.Tilgængeligpå

www.forsvaret.dk.

Fredshavn, J.R., Ejrnæs, R., Damgaard, C., Nielsen, K.E. & Nygaard, B. (2011): Terrestriskehabitatnaturtyper

2004-2010.NOVANA.AarhusUniversitet,DCE–NationaltCenterforMiljøogEnergi,168s.-Videnskabeligrapport

fraDCE-NationaltCenterforMiljøogEnerginr.7http://www.dmu.dk/Pub/SR7.pdf.



Miljøministeriet (2014): Bekendtgørelsenr.682af18/06/2014omstandardvilkårigodkendelseaflistevirksomhe-

der.ListepunktJ203.Udendørsskydebaner.

Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, Hærens Operative Kommando (1999):StoldSkydeterræn-

Drifts-ogplejeplan1999-2014.Tilgængeligpåwww.forsvaret.dk.

Naturstyrelsen (2010): Habitatbeskrivelser,årgang2010-12BeskrivelseafdanskenaturtyperomfattetafHabitat-

direktivet(NATURA2000typer)Habitatbeskrivelser,ver.1.04Appendiks4b.

Naturstyrelsen (2011a): http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/invasivearter/Borger/Bekaempelse/Hen-

tede2013.

Naturstyrelsen (2012):Habitatbeskrivelser,ver.1.04Appendiks4b,7.maj2010.Opdateretformarinetyperokto-

ber2012.

Naturstyrelsen (2014): Natura2000-basisanalyse2016-2021RevideretudgaveSejerøBugt,SaltbækVig,Bjergene,

DiesebjergogBollingeBakkeNatura2000-områdenr.154HabitatområdeH135ogH244Fuglebeskyttelsesområde

F94ogF99.

Naturstyrelsen (2016): Natura2000-plan2016-21.SejerøBugt,SaltbækVig,BjergeneogBollingeBakkeNatura

2000-områdenr.154,HabitatområdeH135,H244,FuglebeskyttelsesområdeF94,F99.Miljøministeriet,Natursty-

relsen.

Skov- og Naturstyrelsen (1993):Vejledningomnaturbeskyttelsesloven.Medefterfølgendeændringer.Miljøministe-

riet.

Søgaard, B., & Asferg, T. (2007):Håndbogomdyrearter.FagligrapportfraDMUnr.635.ÅrhusUniversitet:Dan-

marksMiljøundersøgelser.


9 . B I L A G

9. BILAGgelserforbevarelsenafdennaturligefloraogfauna.Det

væsentligstevirkemiddelhertileratfortsætteekstensive-

ringsprocessen,såledesatderiplanlægningen-sammen

medhensynettiludviklingafområdernesfunktionalitet

somuddannelsessteder-indlæggesetoverordnethen-

syntilbiodiversitetenmedtilhørendedynamikognatur-

ligeprocesser.Dettekræverenholistisktilgangtilareal-

forvaltningen,såledesatdenklassiskesondringmellem

skov-,landbrugs-ognaturarealerafløsesafenopfattelse,

derpålangsigtudviklerlandskabognaturienintegreret

formpåheleterrænetogligeledesafstemtmedlandska-

berognaturtyperilokalområdet.Etredskabhertilerat

opstilleogbeskrivedenlangsigtedelandskabs-ognatur-

udviklingiformafvisionerforudviklingenpådeenkelte

delarealer.Hermedsikresenfællesreferencerammefor

dearealforvaltnings-ogplanlægningsmæssigetiltag.

Destørremilitæreområderudgørarealmæssigten

væsentligdelafkonkretelokalområderiDanmark,hvor

deliggerruraltogmedenklarunderrepræsentationaf

vejanlægogbebyggelse.Destørreområderrepræsen-

tererofteflerelandskabstyper.Karakteristiskformange

erkyst-,klit-oghedelandskaber,ikkemindstskydeom-

råderne,hvordeåbnelandskaberbrugessomnedslags-

ogmålområder.Enmegetstordeludgøresafegentlige

kulturlandskaber,særligtåbneområder,dererudviklet

igennemagerbrugogskovdrift,hvorafstoredeleer

skabtigennemmålrettetklittilplantningelleregentlige

skovbrugsformål,menhvorderogsåervæsentligemili-

tæreinteresser,f.eks.iformafuddannelseikampiluk-

ketterræn.Enrækkearealer,særligtøvelsesarealerne,

erprægetaflandskaber,derkankarakteriseressom

”halvåbne”,dvs.åbnearealermedspredtogoftegrup-

pevisbevoksning.Dennestrukturerimangetilfælde

etproduktafenmålsætningomatkunnetilrettelægge

øvelser,såderskabesmulighedforkombineretskjulog

fremrykningisammeområde.Dethalvåbnelandskaber

ligeledesetresultatafetåbentlandskab,dererunder

9.1 Forsvarsministeriets generelle visioner for arealudviklingen Forsvarsministerietsskyde-ogøvelsesterrænerogarea-

ler,hvorpådereksempelviseranlagtflyvestationer,er

erhvervetoverenhundredeårlangperiode.Enstordel

udgøresafarealer,dertidligerehartjentland-ogskov-

brugsmæssigeformål.Itaktmedatjordbrugsdriften

erophørtellerekstensiveret,erderpåmangearealer

blevetpladstildennatur,derellersertrængtidetom-

givendeintensivtudnyttededanskelandskab.Ca.halv-

delenafForsvarsministerietssamledearealerudpeget

somNatura2000-område,ogca.halvdelenherafudgør

naturtyper,dererudpegningsgrundlagforområderne.

2/3afdeudpegedenaturtypererihøjellergodnatur-

tilstand.LigeledeshuserForsvarsministerietsarealeret

bredtudsnitafinternationaltprioriteredeogbeskyttel-

seskrævendearter,herunderikkemindstfuglearter,der

ertilknyttetnæringsfattige,vådeoglysåbnenaturtyper.

Tildettekommerenrækkedanskbeskyttedenaturty-

per,f.eks.næsten1.000søersamtmoser,heder,over-

drevmv.Ialtca.15.000haersåledesregistreretsom

beskyttetefternaturbeskyttelseslovens§3.Derfindes

herudover147kmbeskyttetvandløb.Endeligrummer

Forsvarsministerietsarealerværdifuldeogtypiskedan-

skenatur-ogkulturlandskabermedetbredtogstabilt

indholdafkarakteristiskeogikkebeskyttelseskrævende

arter.Medindholdetaflandskaber,naturtyperogarter

ogmedmulighedforatgiveråderumfordynamikog

processer,erForsvarsministerietsarealeretmeget

væsentligtbidragtilatbevareogudviklebiodiversiteten

iDanmarkogEuropa.Tildettekommer,atForsvarsmini-

sterietsarealerharetbetydeligtpotentialeforatdemon-

strerebæredygtigforvaltningafbiodiversitetsamtfor

oplevelsesmulighederforbefolkningen.

Forsvarsministerietsmiljø-ognaturstrategifra2012-15

læggervægtpå,atderopretholdesennaturtilstandpå

Forsvarsministerietsarealer,derskaberdebedstebetin-


9 . B I L A G

naturligtilgroning.Deåbneoghalvåbnelandskabstyper

erkomplementæretildeskovbevoksedeområder.

Deterpådettegrundlaghensigtsmæssigtatudvikletre

typeraflandskaber:Detåbne,dethalvåbne(kratland-

skab)ogdetlukkede(skovbevokset)-styretoverordnet

afenrækkevektorer,hvorafdemilitæremålsætninger

oghensynettilnaturbeskyttelsevægteshøjest,oghvor

publikumshensyninddragesistørstmuligtomfang.Med

dennegrundstrukturkanudviklingenafdetenkelteareal

systematiseresiarealudviklingstyper,derfordeåbne

oghalvåbneområderbetegnesnaturudviklingstyperog

fordelukkede(skovbevoksede)områderbetegnesskov-

udviklingstyper.Opdelingenbyggerikkepåenfordring

om,at”natur”og”skov”anskuesadskilt,menpåatder

idanskskovbrugdesidste10årerudvikletetkoncept

forskovudviklingstyper,somerinstitutionaliseretog

bredtanerkendt.Beskrivelsenafnaturudviklingstyper

skalsessomenparallelhertildækkendeikke-bevok-

sedeogdelvistbevoksedeområder,såledesatethvert

arealsomudgangspunktpålæggesenarealudviklings-

type.Skovudviklingstyperviltypiskdækkeskovbevok-

sedearealer,mensnaturudviklingstypervildækkeøvrige

arealer(undtagetbebyggedeområder,baneanlæg,veje

etc.),hvorafenstordelerpålagtadministrativeregule-

ringerefternaturbeskyttelses-ogmiljømålslovgivningen,

mensvissearealererubeskyttede.Dererhøjgradaf

interaktionimellemtyperne.Grundlæggendeermange

såvelbruger-somnaturbeskyttelsesinteressertilknyttet

overgangszonenfraetarealtiletandet,ogudfravisio-

nenomenintegreretogholistiskarealforvaltningskal

skovudviklingstyperneognaturudviklingstypernesesi

megettætsammenhæng.Denenesteårsagtil,atder

hersondreser,atskovudviklingstyperneeretdefineret

oganerkendtkoncepttiludviklingafnaturindholdpå

skovbevoksedeområder,hvorimodnaturudviklingstype-

begrebetførstfornyligterformuleret.

Struktureniformaflandskabstyperognatur-ogskovud-

viklingstyperneerskitseretpåFigur9-1,hvordetfremgår,

atarealudviklingstypernekanhenførestilentenetåbent

ellerethalvåbentlandskab.Meddettekanderforetages

ensystematisering,idetdetåbneoghalvåbnelandskab

grundlæggendekandefineresogderefterparresmedde

forskelligenaturudviklingstyper,mensskovudviklingsty-

pernevilhøresammenmeddetlukkedelandskab.

Lokalområde

Landskab

Areal

Udviklingstype

Terræn

HalvåbentÅbent

Natur Skov

NUT SUT

Landskabs- og naturelementer

Lukket

Figur 9-1: Diagram over flowet fra landskab over areal til arealudviklingstype. Den lodrette stiplede linje indikerer den

administrative opdeling i planlægning for skov (skovudviklingstyper) og natur (naturudviklingstyper), men samtidig at

skov og natur ud fra en biodiversitetssynsvinkel ikke kan adskilles. Den vandrette pil nederst tilkendegiver mulighe-

den for, at der med naturudviklingstyper på sigt kan udvikles arealer og landskaber, der er lukkede, og tilsvarende at

der med skovudviklingstyper kan udvikles halvåbne arealer og landskaber. Landskabs- og naturelementer er mindre

enheder, men fortsat vigtige for den samlede funktionalitet.


9 . B I L A G

9.1.1 LANDSKABSTYPER

Deåbneoghalvåbnelandskabstypererkomplementære

tildeskovbevoksedeområder.Mindrearealer,derer

bevoksetmedtræer,f.eks.hegn,kratogremiser,erat

opfattesomlandskabs-ognaturelementer.Detsamme

gældersøerogvandløb.

Landskabstyperskalhaveensammenhængskraftogen

visindividuelstørrelse.Samtidigbørdeudfraennatur-

mæssigvurderingplanlægges,sådegiverharmoni,det

vilsige,atdenhalvåbnetypesikrerovergangenfraåben

tillukket,selvomderkanværemilitærebrugsformål,der

tilsigerenmerebratovergangfratætbevoksning(skjul)

tilheltåbentareal(ildterræn).

Landskabstyperskalydermeresesientopografisk

kontekst.Topografienskaberisigselvetlandskab,og

bevoksningsgradenskalafstemmesmedtopografiske

forhold,herundersåvelæstetik,udsigtsforhold,kyst-

nærhedmv.sommilitærefordringeriforholdtildækning

ogudsyn,hvortopografienisigselverenafgørende

faktor.

Etvigtigtforholderlandskabstypernesfunktionaliteti

forholdtilopretholdelseogstyrkelseafbiodiversitet.I

dennesammenhængskalderlæggesvægtpåsåvelet

højtnaturindholdiformafstabilenaturtyperogleveste-

Åbent landskab.

dersompålandskabetsstrukturellesammenhængs-

kraft,derskalsikreplante-ogdyresamfundenesnatur-

ligespredningoggenetiskeudveksling.

ÅBENT LANDSKAB

Etyderpunktiforholdtilbevoksningsgraderlandskabet

heltudentræbevoksning.Detteerkendetegnendefor

enstordelafdelandskaberognaturtyper,derfindes

påForsvarsministerietsarealer,f.eks.destoreklit-og

hedeområderpåOksbølSkyde-ogØvelsesterrænog

eng-ogstrandengsarealerpåenrækkekystnæreskyde-

områder.Naturmålsætningenfordissearealervilsom

udgangspunktværeatsikredetheltåbnelandskab,

mendemilitæreinteresserkanfordreenvisgradaf

f.eks.gruppevisbevoksning.Dennaturligeudviklinger,

atsådanneområderpåsigtgrortil,ogdervilkrævesen

konstantplejeindsatsforathindredennenaturligepro-

ces.Derelevantebehandlingsmodellerviltypiskvære

rydning,slåning,afbrændingellerafgræsning,hvormed

manvilkunnebevaredetåbnelandskab.

Envariationafdetåbnelandskaberlandskabetmed

enkeltståendetræerellerenkelteindslagafgrupperaf

træer,f.eks.enlillelund,etkratelleretlevendehegn.

Sådannestrukturermedførerikkeengradafhalvåben-

hed,menskalsessomnaturelementeridetåbneland-

skab.


9 . B I L A G

HALVÅBENT LANDSKAB

Dethalvåbnelandskabkanhaveenkarakterafjævnt

spredtbevoksning–typiskitilfælde,hvorderskeren

naturligindvandringaftræergennemfrøspredning.

Tæthedenaftræervilhertypiskværestørsttætpå

frøkilden.Denspredtebevoksningkanogsåopståved

bevidstpleje,sådervedrydningogslåningefterlades

enkelttræermedennogenlundekonstantafstand.Gra-

denafåbenhedkanf.eks.angivesvedenbevoksnings-

kvotient.

Meretypiskerdetdog,atdethalvåbnelandskabhar

engruppevisbevoksningaftræer,entensomprodukt

af,atklyngeraftræerudviklersigilæafhinanden,el-

lerikraftaftopografiogsmåvariationerijordbunds-og

hydrologiforhold.Dengruppevisestrukturkanskabes

aktivtvedjordbearbejdningogplantning,tilfældeogi

ermangetilfældeenideelstrukturiforholdtilmilitære

øvelsesaktiviteter.

Detåbneogdethalvåbnelandskabudviklesgennem

etableringafnaturudviklingstyperne,seiafsnit9.1.2.

LUKKET LANDSKAB

Detlukkedelandskaberidennesammenhængsyno-

nymmedskov,menderfindesmangeskovstrukturerog

graderaflukkethed.Ogsåskovenkanværejævnteller

gruppevisbevokset,oglukkethedenskalsesvertikalt,

hvorettætsluttendekronedækkegiverenåbenog

artsfattigkarakteriskovbunden,mensstortlysindfald

vilsikreetmereudbredtbunddækkeogetlukketskov-

bundsbillede.

Lukket landskab.

Halvåbent landskab.


9 . B I L A G

Blandtdeegentligeskovudviklingstypervilgræsnings-

skovenværeåben.Detsammegælderskovengen,

somretteligerennaturudviklingstype,snarereenden

skovudviklingstype,mensomtraditioneltmedregnestil

skovudviklingstyperne.

Skovudviklingstyperneerstrukturmæssigtmegetvari-

erede,ogdervilideflestekunnefindesdelarealer,der

harenmegetlukketkarakter.Detvildogoftestvære

typermedlystræartersomhovedtræart,dergiverden

tættesteunderskov,f.eks.egedomineredeskove.Den

urørteskovvilogsåskabeentætunderskovogetkao-

tiskskovbillede.Detlukkedelandskabudviklesgennem

etableringafskovudviklingstyperne,seafsnit9.1.3.

9.1.2 NATURUDVIKLINGSTYPER

PåForsvarsministerietsarealerudgørhede,overdrev,

eng,moseogslettetilsammenenmegetstordelafdet

samledeareal.Dererpådettegrundlagforetageten

systematisering,derharresulteretisyvnaturudviklings-

typer:”Kysthede”,”Indlandshede”,”Overdrev”,”Eng”,

”Mose”,”Strand”,og”Slette”.

9.1.3 SKOVUDVIKNINGSTYPER

Skovudviklingstyperbeskriverpågrundlagafkortlæg-

ningafdyrkningsvilkårpåengivenlokalitetdenbe-

voksningstype,derønskespålangsigtogersåledes

Forsvarsministerietsredskabtilatgennemføreden

skovpolitik,dererfastlagt.Skovudviklingstypenomfat-

terdesudenenvurderingafmulighedenforproduktion

samtenbeskrivelseafdenaturmæssige,kulturhisto-

riskeogrekreativeudviklingsmålforskovtypen.Sko-

vensbiologiskediversitetmedfokuspåatfremmeden

lysåbneskovogmedløbendekonverteringtilløvskov

prioritereshøjt.

9.2 Modeller Mangeaktivitetergårigenfraarealtilarealogiøvrigt

fraterræntilterræn.Deterderforhensigtsmæssigtat

samledeoverordnedebeskrivelserafidentisketyperaf

aktiviteter,ogsåkaldet”modeller”.Samletfungerermo-

dellernesåledessomenværktøjskasseforbeskrivelsen

afdekonkreteaktiviteter,derfremgårafdetfølgende

afsnit,ogsomhenføreraktivitetstypernetildeenkelte

delarealer.Deterinogletilfældetilstrækkeligtaleneat

henvisetilenmodel,menideflestetilfældesuppleres

medenyderligerebeskrivelseafaktivitetenpådenkon-

kretelokalitet.Ienrækketilfældeertiltagenepådet

enkeltearealdogsåindividuelle,atdetikkeerfundet

hensigtsmæssigtatudarbejdeenegentligmodel.Her

vilaktivitetenbeskrivesspecifikt-ivissetilfældemed

referencetilenseparatprojektbeskrivelse.

Forsvarsministerietharvedtagetenrækkegenerelle

retningslinjerforarealdriftog–pleje,formuleretsom

bestemmelser.Materialeterretningsgivendefordeop-

stilledeaktivitetsmodeller,ogenrækkeafbestemmel-

sernesforskriftereroverførttilmodellerneogligeledes

tildegenerelleregelsæt,dereropstilletforStoldSkyde-

terræn.Foryderligereoplysningerhenvisestildeenkelte

bestemmelser:

· ForsvaretsBygnings-ogEtablissementstjenestesbe-

stemmelsefordrifts-ogplejeplaner.

· ForsvaretsBygnings-ogEtablissementstjenestes

bestemmelsefordriftogplejeafskovbevoksede,fred-

skovspligtigearealer.


stemmelsefordriftogplejeaflysåbnenatur-ogland-

brugsarealersamtikke-fredsskovspligtigearealer.


stemmelseforbevarelseogplejeaffortidsminderog

andrekulturspor.

· ForsvaretsBygnings-ogEtablissementstjenestes

bestemmelseforforebyggelseogbekæmpelseafinva-

siveplante-ogdyrearter.


stemmelseforvildtpleje,jagt,reguleringogfiskeri.


stemmelseforoffentlighedensrekreativeanvendelse

afForsvaretsarealer.

Enbeskrivelseafdemodeller,dertagesianvendelse

påStoldSkydeterræn,ergennemgåetdetaljeretneden-

for.Detdrejersigommodeller,derbeskriverrydninger

ogslåningeraflysåbennatur,bekæmpelseafinvasive

plantearter,hensyntilpublikumoghensyntilsærligt

beskyttelseskrævendedyrearter.Beskrivelsenafmodel-


9 . B I L A G

lerneforetagespåetoverordnetniveau.Denkonkrete

lokaleanvendelseafmodellernepåStoldSkydeterræn

erbeskrevetikapitel7.

Enrækkeaktiviteterkankrævemyndighedstilladelse

forudforgennemførelse.Hovedreglener,atethvert

tiltag,derikkeregelmæssigtogigennemenårrække

lovligtharværetgennemførtpåetareal,kræverenten

anmeldelsetilellertilladelsehosmyndighederne.Emnet

eruddybetunderbeskrivelsenafdeenkelteaktivitets-

modeller.Kundemodeller,somerrelevanteforStold

Skydeterræn,nævnes.

Model 1. Rydning

Rydningkaniværksættespåallelysåbnenaturtyper,der

ertilgroetellererundertilgroningmedtræagtigopvækst

(mindreendcirka10cmidiameter).Særligtslette,

græsland,moseogmangelandskabselementersom

f.eks.fortidsminderplejesvedrydning.Fældningafplan-

tedeskovbevoksningermedefterfølgendekonvertering

tillysåbnenaturtyperbetragtesidenneforbindelseogså

somrydning.

Rydningensgennemførelseafhængeraftilgroningens

karakter.Hvortilgroningenermassiv,vilderværebehov

forenrelativtomfattendeførstegangspleje,derkan

muliggøreefterfølgendeløbendevedligeholdelseved

eksempelvisslåning,afgræsningellerafbrænding.Tilta-

genekanudføressåvelmotormanueltsommaskineltaf-

hængigafsituationen.Rydningenkangennemføressom

entotalrydning,hvoriprincippetalopvækstnedskæres

ogfjernes.Afhensyntilblandtandetmilitæranvendelse,

landskabsæstetiksamtstørredyrogfuglekanrydnin-

genundertidengennemføressomendelvisrydning,hvor

derefterladesenkelteellergrupperaftræerogbuske.

Rydningensønskedekarakterindgårfordeenkelteryd-

ningsprojekteriaktivitetsbeskrivelserne.Påbeskyttede

naturarealerskaldetnedskårnematerialefjernesfra

arealerne,hvisdetteermuligt.

Somhovedregelgælderforalleubefæstedearealeri

landzoneenrydningspligt(undtagetblandtandetfred-

skovspligtigearealer),deromfatterbådetraditionelle

landbrugsarealersamthalvkulturarealersomf.eks.

engoghede.Pådissearealermåderikkeforekomme

opvækstaftræerogbuskeældreend5årregnetfra

2004.Lavtvoksendedværgbuskepåhedearealer(f.eks.

hedelyngogrevling)betragtesikkesomopvækst.

Rydningmedføreroftestenændringafnaturtilstanden

ogmåpåbeskyttedenaturarealersomudgangspunkt

ikkeudføresudendispensationfradenrelevante

myndighed.Forfredskovspligtigearealerkanderogså

krævesdispensation,hvisikkeskovlovensgenerelle

mulighederforetableringafnyeåbnenaturarealerkan

findeanvendelse.

Model 2. Slåning

Slåningervelegnettilvedligeholdendeplejepåhede,

sletteogstrandengsamtbrandbælter,hvordentræag-

tigeopvækstikkeerforkraftig(stængel/rodhalsmindre

end1cmitværsnit).

Slåningforetagesmaskinelt.Vedslåningafgræsarealer

oglignendeskaldersigtesmodenmosaikstruktur,hvor

bådeslåedeogikke-slåedearealerindgår.Risikoenfor

atdræbevildtskalminimeres,f.eks.vedforudgående

bortskræmningellerlangsomfremkørehastighed,og

størregræsarealerslåsframarkcentrumogudimod

kanten.Afslåetlyngskalfjernesfraarealerne,ogdet

tilstræbesligeledes,atafslåetgræsbortskaffes.En

variantafslåningerhøslæt,hvorafslåetgræstørresel-

lerwrappestilbortkørseloganvendelsesomfodereller

brændsel.

Græsarealerkanmedfordelslåsminimumengangår-

ligt,hvorimodslåningafhedeskalskemindrehyppigt

medhenblikpåenrotation,hvordetenkeltearealved

slåningellerandreplejemetoderikkeforyngeshyppigere

endcirkahvert10.år.Slåningpåhedearealerskalbe-

tragtesisammenhængmedafskrælningaflyngtørven

(morlaget),derfjernermangenæringsstofferogplejer

hedernesnæringsfattighed.

Afhensyntildyrelivetmåslåningkungennemføresi

perioden15/7–15/4.Påarealer,hvorvegetationen

holdeskortklippetgennemheleperioden,måslåning

doggennemføresheleåret.Andretidspunkterforslå-


9 . B I L A G

ningkanværeaktueltiforbindelsemedbekæmpelseaf

invasivearter.

Førstegangsslåningervilumiddelbartværeatbetragte

somdispensationskrævendeirelationtilnaturbeskyttel-

seslovenpåbeskyttedenaturtyper.

Model 3. Opsamling af afslået materiale

Opsamlingafafslåetmaterialegennemføresforatfjerne

flestmuligenæringsstoffer.Pådenmådebidragerdet

pånæringsfattigenaturtypertilatopnådeønskede

vækstbetingelser.

Opsamlingafafslåetmaterialekangennemføresbåde

påarealer,hvordererforetagetslåningogpåarealer,

hvorderforetagesslåning/knusning.Opsamlingudfø-

res,såmindst90%afdetafslåedematerialefjernes.

Opsamlingskalskeentenisammearbejdsgangsom

slåningellersenest1ugeefterslåningen.Dissekvali-

tetskravskalværeoverholdtforminimum80%afarea-

let.Afvigelsermåikkeværesamletetsted,menskal

værejævntfordeltoverheleterrænet.

Detafslåedematerialeskalpressesiballerogdepone-

resvedkørefastvej,ellerdetkandeponeresiløsform

vedkørefastvejefternærmereanvisning.Hvilkemu-

ligheder,deranvendes,erafhængigafterræn,typeaf

materiale,afsætningsmulighederogfremkomstenafnye

anvendelsesmuligheder.

Model 4. Afgræsning

Vedetpassendegræsningstrykkanafgræsningmod-

virketilgroningmedhøjurte-oggræsvegetationsamt

træerogbuske.Imodsætningtilrydningkanafgræsning

kunsjældentgenskabelysåbnenaturtyper,menførst

ogfremmestbidragetilatvedligeholdeeksisterende

lysåbnearealer.Iforholdtildenmilitærearealudnyttelse

erafgræsningdogofteproblematisk-særligtiskydeom-

råder,hvorgræssendedyrkanbliveramt,oghvortilsyn

kanværebesværliggjortiperiodermedvedvarende

skydeaktiviteter.Iskydeområderkanafgræsningderfor,

somudgangspunkt,kunladesiggøreiskydefriperioder

afenvisvarighedf.eks.isommerferien.

Græsningforetagesisåstoreområder,atindhegning,

udsætningogpasningafdyrbliversårationelsom

muligt.Indenforstørrehegnedearealerforetagesaf-

græsningenommuligtirotationidelhegn,såderopstår

forskelligestadierafafgræsning.Intensivafgræsning,

ienkortperiodekanhavestornaturværdiogerengod

plejemetodepåskydeområder,hvorafgræsningenskal

tilpassesigskydeaktiviteterne.Artogracevælgesefter

lokalemuligheder,egnethed,vegetationstyper,jord-

bund,hydrologiskeforholdmv.,mendertilstræbesat

anvendesrobusteracer.Hegning,vanding,læogandre

dyrevelfærdsmæssigeforholdsreglerskaltilgodeses

igennemforpagtningsaftale.

Afhængigafgræsningstrykketoghistorikkenkanafgræs-

ningopfattessomentenvedligeholdendeplejeafhidtidig

tilstandellerenreelændringafnaturtilstanden.Påbe-

gyndelseafafgræsningkanpådenbaggrundværedis-

pensationskrævendeiforholdtilnaturbeskyttelsesloven.

Skovlovenmuliggørundervisseforholdafgræsningpå

skovbevoksedeogubevoksedefredsskovpligtigearealer.

Model 5. Invasive arter

Invasivearterudgørenvæsentligtrusselforenrække

afdenaturtyperogarter,derfindespåForsvarsministe-

rietsterræner.Invasiveartererplante-ellerdyrearter,

dervedmennesketsdirekteellerindirektehjælperflyt-

tetfraéndelafverdentilenandenogherpåvirkerbiodi-

versitetennegativt.

Modellenopstillessomredskabertilforebyggelseog

bekæmpelseafinvasivearterforatværnehjemme-

hørendeogbeskyttelseskrævendearterognaturtyper

samtøvrigedriftsmålsætningerpåForsvarsministeriets

terrænermodnegativeeffekterafinvasivearterogfor

atmodvirke,atterrænerneudgørudviklings-ogspred-

ningsstederforinvasivearter.

Derer20terrestriskeog4akvatiskeplantearter,der

erregistreretsominvasivearteriDanmark.Hertilkom-

meretmindreantalarter,somforekommeriDanmark

iforholdsvisbegrænsetantal,mensomvurderesat

kunneoptrædeinvasivtpåsigt.Dererstoreregionale

forskellepådeinvasiveartersudbredelse,hyppighed,


9 . B I L A G

spredningspotentialeogskadevirkning.PåForsvarsmi-

nisterietsarealererdersærligfokuspåfølgendearter:

rynketrose,bjergfyr,kæmpe-bjørneklo,japanskpileurt/

kæmpe-pileurtogglansbladethæg.

Alleinvasiveplantearterbekæmpesigennemenrække

afdeovenståendemodeller,såsomrydning,slåning,af-

græsningogafbrænding.Ivissetilfældeeropgravning/-

rykningpraktiskoverkommeligt.Kæmpe-bjørneklokan

bekæmpeskemiskundersærligeforudsætninger,men

ellersvedrodstikning,skærmkapning,slåningogaf-

brænding.Bekæmpelsesmetodenafhængerafantallet

afindivideribestanden,hvilketstadiebestandenbefin-

dersigi,samtdensvoksested.

Model 6. Artsbeskyttelse

Forattilgodesesærligtbeskyttelseskrævendearterer

foralleForsvarsministerietsarealeropstilletovenstå-

enderetningslinjer,Figur9-2forsåvidtangåraktiviteter-

nestidsmæssigegennemførsel.

Model 7. Publikumshensyn

Forsvarsministerietsarealervilnormaltværeåbnefor

publikumefterderetningslinjer,derfremgårafordens-

reglementet(placeretvedindfaldsvejetilterrænet),når

derikkeforegårmilitæraktivitetpåarealerne(typisk

helligdage,weekenderogaftener).Visseskydeområder,

flyvestationer,depot-ogtankområder,tekniskeinstal-

lationermv.kanværepermanentafspærretforpublikum

afsikkerhedsmæssigehensyniformafeksempelvisved

fareforudetoneret,sprængfarligammunitioniområdet.

Foratudviklemulighedernefordenoffentligerekreative

brugafarealernearbejderForsvarsministerietsEjen-

domsstyrelsemålrettetpåatetablereogvedligeholde

samarbejdermedrelevanteinteresseorganisationer.

Aktivitet JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC

Skovning,flisning,knusning

Fældningaftræer,sompotentielterredetræerforkolonirugendefugle

Fældningaftræer,sompotentielterredetræerforrovfugleogugler

Fældningafhuletræerogtræermedspættehuller

Fældningaftræer,sompotentielterrede-træerforørne,sortstorkellerrødglente

Aktiviteter,derkanødelæggeområdermeddigesvalereder

Afbrændingafhede

Slåningogrydningafhede

Slåningafgræsarealer1.gang

Oprensningafvandhuller

Signatur Forklaring

Aktivitetenmåikkegennemføres

Aktivitetenbørikkegennemføres

Aktivitetenkangennemføres

Figur 9-2: Aktivitetstypernes tilladte gennemførselsperioder (FBE, 2011).


9 . B I L A G

Gennemførelseaforganiseredeaktiviteterkræverfor-

udgåendetilladelsefraForsvarsministerietsEjendoms-

styrelse.Ivurderingenafometarrangementkangen-

nemføres,laderForsvarsministerietsEjendomsstyrelse

indgålokalehensyntilnaboer,naturbeskyttelsemv.For

særligeaktiviteterkanForsvarsministerietsEjendoms-

styrelseafpraktiskehensynudarbejdeenkvoteforhvor

mangearrangementer,derårligtkangennemføres.

Drifts-ogplejeplanerneercentraleredskaberiformidlin-

gen,ogdisseskalderforfremståinformativeogværelet

tilgængelige.Drifts-ogplejeplanerogtilhørendeformid-

lingudgivesietgodkendtlayout.Iforbindelsemedudar-

bejdelseogrevisionafdrifts-ogplejeplanerudgiveside

flestetilfældeenvandretursfolder,derskalværetilgæn-

geligpåsåvelpapirformsomienelektroniskudgavepå

ForsvarsministerietsEjendomsstyrelseshjemmeside.

Vedindfaldsvejeogstiertilterrænetopsættesinforma-

tionsstandere,hvorblandtandetvandretursfolderesamt

yderligereinformationertilgængelig.Påarealer,derhelt

elleristoredeleerpermanentlukkedeforoffentlighe-

densadgang,gennemføresguidedeture.

9.3 Retningslinjer for Forsvarsministeriets anvendelse af skyde- og øvelsesterræner RetningslinjerneerfastlagtafSkov-ogNaturstyrelseni

1990’erneirelationtilnaturbeskyttelseslovens§3,og

erherbearbejdetimedførafkommunalreformogæn-

dretjagtadministration.

Storedeleafmilitæretsskyde-ogøvelsesterrænerer

tidligerelandbrugsarealer.Vedovergangentilmilitære

øvelsesområderekstensivereslandbrugsdriftenenten

kraftigtellerophørerhelt,hvilketoftemuliggørforskel-

ligebeskyttedenaturtypersopståen.Imidlertidhindrer

detteikkefortsatgennemførelseafdemilitæreaktivite-

ter,somerområderneshovedformål.

Somefterdehidtilgældendereglerernaturbeskyttel-

seslovens§3nemligikketilhinderforenfortsættelse

afdebeskyttedearealershidtidigebenyttelse.Dette

gælderogsåmilitæretshidtidigebenyttelseafarealerog

anlægmv.

SåfremtForsvarsministerietejer,erhververellerlejerare-

aler,somikkehidtilharværetanvendttiløvelsesformål,

vilenovergangtiløvelsesformål,dermedførerændrin-

geritilstanden,derimodkrævetilladelse.Envæsentlig

intensiveringafenhidtilmilitærbenyttelsevilligeledes

krævetilladelsefradenpågældendekommune,jf.lo-

vens§3og§65,stk.3.

Militære aktiviteter

Itilfældehvoretstørrearealanvendestiløvelsesformål

(f.eks.OksbølSkyde-ogØvelsesterræn)vilforskellige

deleafområdetkunnehaveforskelligbenyttelses-

intensitet.Vurderingenaf,omenaktivitetkrævertil-

ladelseefterlovens§3,børderforskepågrundlagaf

intensitetenafdetpågældende“delområdes”hidtidige

anvendelse.Indenforhvert“delområde”vildenhidtidige

anvendelsesgradkunnefortsætte.

F.eks.vil“delområder”,hvorkørseloglejlighedsvis

bortslidningafvegetationensamtdozning,gravningog

indgrebivandløbharfundetsted,fortsatkunnebenyt-

tespådennemåde.Detteomfatterogsåflytningafde

enkelteaktiviteterindenfordelområdet,f.eks.flytningaf

sporefterbæltekøretøjer.Variationeriaktiviteten,f.eks.

ændringerikoncentrationenafbæltesporindenforde

mestbenyttedearealer,måansessomioverensstem-

melsemedhidtidigbenyttelse,ihvertfaldindenforret

viderammer.Derimodviletsammenhængendeareal,

derf.eks.ikkehidtilharværetanvendttilkørselmed

bæltekøretøjerellerlejlighedsviseindgrebivandløb,ikke

udentilladelsekunneanvendespådennemåde.

Opførelseafpermanenteanlægkræversomudgangs-

punkttilladelse,f.eks.bygninger,skydevoldeogskyde-

baner.Mindreenkeltståendeindretninger(f.eks.“kulis-

ser”)aftræellertilsvarendemateriale,somletkan

fjernes,kandogetableresudentilladelse.


9 . B I L A G

Foranstaltninger,sombevirker,atetarealvarigtglider

udafdenpågældendenaturtype-definition,krævertil-

ladelse.Dettegælderf.eks.tilplantningafhedereller

dræningafvådområder.

Ikke militære aktiviteter

Forikkemilitæreaktiviteterpåøvelsesområdergæl-

derdesammereglersomforcivileaktiviteterudenfor

øvelsesterrænet.Detteindebærerbl.a.,atanlægaf

vildtagrepåbeskyttedenaturtyperindenforøvelsester-

rænetkrævertilladelseefternaturbeskyttelsesloven.

Tvivlstilfælde

Itilfældehvormilitæreteritvivl,omderkrævestilla-

delsetilenaktivitetelleretanlæg,vilforespørgselsord-

ningeni§8iBekendtgørelsenr.1172af20.november

2006ombeskyttedenaturtyperkunneanvendes.Detvil

sige,atmilitæretkanrettehenvendelsetildenrelevante

kommune,sominden4ugerskalbesvareforespørgs-

len.DerhenvisesidenneforbindelsetilVejledningom

naturbeskyttelsesloven(Skov-ogNaturstyrelsen,1993).

9.4 Høringsnotat vedrørende indkomne for-slag til ”Stold Skydeterræn 2015-2029”9.4.1 Baggrund

ForsvarsministerietsEjendomsstyrelsegennemførergen-

nemdrifts-ogplejeplaneren15.årigplanlægningfor

Forsvarsministerietsarealer.

Derertraditionfor,atforslagtildrifts-ogplejeplaner

efterdeninternebearbejdningforelæggestilekstern

høringblandtmyndigheder,organisationerogøvrige

interesserede.Denneprocesblevfornærværende

drifts-ogplejeplanenforStoldSkydeterrænigangsatjf.

høringsskrivelsed.15.april2016,hvorhøringsmateria-

let(Drifts-ogplejeplanmedtilhørendekort)varvedlagt.

Høringsfristenblevfastsattilden13.maj2016.

Inedenståendetabelfremgårdethvilkeinteressenter,

somerblevethørt,samthvilkehøringssvarderermod-

tagetindenforhøringsfristensudløb:

Institution Høringssvar

NaturstyrelsenVestsjælland

KalundborgKommune √

DanmarksNaturfredningsforening √

WWF–VerdensNaturfond

DanskOrnitologiskForening √

DanmarksJægerforbund

Friluftsrådet

DyrenesBeskyttelse

VerdensSkove

DanskEntomologiskForening

DanskPattedyrforening √

NordiskHerpetologiskForening

Kulturstyrelsen

Høringssvarenekansesibilag9.5ideresfuldeordlyd.

Relevantehøringssvarerindarbejdetidepågældende

kapitlerinærværendedrifts-ogplejeplanogbeskrives

temavistidetfølgende.Indarbejdelseafhøringssvar

foretagesudenyderligereformelhøring.

9.4.2 Gennemgang af temaer

Defølgendeafsnitgennemgåstemavisdeindkomne

bemærkninger,såledesatderrefererestildeenkelte

høringssvar(normalskrift)ivissetilfældemedkonkrete

citaterfrahøringssvareneindskrevet.Derefterforetages

envurdering(kursiv)ogtilslutbeskrivesenbeslutning

omopfølgning(fed).

Generelt

Detheltoverordnedeindtrykafhøringssvareneer,atder

ergenerelgodopbakningoganerkendelseafplanen,

derbeskrivessom”forbilledlig”og”fingennemarbejdet

plan”.Allehøringssvarrummerkonstruktiveforslagtil

konkreteændringerogforbedringer.


9 . B I L A G

Det vurderes på dette grundlag, at forslaget til drifts- og

plejeplan for Stold Skydeterræn som helhed accepteres

af de hørte instanser. Der skønnes ikke at være kom-

mentarer, der nødvendiggør ændringer, der kræver en

fornyet konsultation hos de militære brugere.

Der foretages ingen ændringer.

Arter

DanskPattedyrforeningpåpeger,atræverendelaf

dennaturligefaunaiDanmark,ogatderderforikkebør

iværksættesreguleringerafræv,udenatderforeligger

en”beviseligpåvirkningafrævenstilstedeværelse”og

atminkkunbørreguleresudenforyngletiden.

Regulering af ræv er nævnt i evalueringen af den tidli-

gere plan, men er ikke medtaget som en aktivitet i nær-

værende plan. Der forudsættes således ikke regulering

af ræv i planperioden.

Det tilføjes planen, at der kun foretages regulering af

mink udenfor yngletiden.

I afsnit 7.4 vil aktivitetsbeskrivelsen vedrørende be-

kæmpelse af mink blive rettet til følgende: ”Der fore-

tages bekæmpelse af mink udenfor dennes yngletid i

samarbejde med naboer”.

KalundborgKommunebemærker,atderfrakommunal

sidevilkunneblivestilletvilkåromtidspunkterforop-

rensningafvandhuller,derikkeerioverensstemmelse

meddeiplanenangivneperioder”afhensyntilevt.

tidligereankommendeindivider”,ogarter(afpadder)der

”førstgårpålandsent”.

Forsvarsministeriet vil til enhver tid tilrette de faktiske

driftsaktiviteter til de vilkår, der stilles fra myndigheder-

nes side.


KalundborgKommuneforslår,atderigennemgangenaf

defrededearter”kunnehenvisestilgennemgangenaf

BilagIV-arter”.

Der henvises i gennemgangen af fredede arter (afsnit

4.5.6) til afsnit 4.5.2 Bilag IV-arter.


DanskOrnitologiskForeningbemærker,atengryleofte

ynglerpåStoldSkydeterræn.

Teksten i drifts- og plejeplanen tilføjes dette.

Teksten vedr. fuglelivet på Stold Skydeterræn side 35

tilføjes: ”Almindelig ryle eller engryle, der er den un-

derart der yngler i Danmark, er en meget sjælden yng-

lefugl i Danmark. Arten yngler primært på fugtige, af-

græssede strandenge. Engryle er observeret ynglende

på Stold Skydeterræn (DOF, 2016)”.

DanskPattedyrforeningbifalder,atderlæggesoptilen

nærmereundersøgelseafmulighederneforatetableres

overvintringspladserforflagermusidegamleammuniti-

onsmagasiner.


Rydninger

DanskOrnitologiskForeningønskerområdetstilstand

bevaretmeddenplanlagtereduktionafrynketrose.

DanmarksNaturfredningsforeningerligeledesgladefor,

atman”tagerhulpåfjernelseafdeninvasiveartrynket

rose”,ogmeneratdenplanlagteaktiviteteretgodt

forslag.KalundborgKommuneønskerdog,atdetbliver

overvejet,omdenplanlagteaktivitetertilstrækkeligtil

atbekæmpearten.

KalundborgKommuneønskerdesuden,atdererstørre

intervallerimellemnedskæringafslåen,såledesatrod-

skudbekæmpes,menatdegamleslåenkratbevares.

Det er Forsvarsministeriets erfaring, at rynket rose gene-

relt er svær at bekæmpe. Der gennemføres i øjeblikket

forsøg på militære øvelsesterræner med nedskæring/

opgravning af arten kombineret med afgræsning. Hvis

den planlagte aktivitet på Stold Skydeterræn viser sig


9 . B I L A G

at være utilstrækkelig til at bekæmpe arten, vil der blive

gennemført yderligere tiltag efter nærmere aftale med de

ansvarlige myndigheder.

Vedrørende nedskæring af slåenkrat foretages dette ef-

ter ønske fra de militære brugere af området. Slåenkrat-

tet har flere steder en højde, der hindrer et tilstrækkeligt

udsyn til at kunne gennemføre de militære øvelsesaktivi-

teter forsvarligt.


Natura 2000-vurdering

KalundborgKommuneantager,atdeterForsvarsmini-

steriet,derforetagerdennærmerevurderingafflugtsky-

debanenspåvirkningafNatura2000-området.

Aktivitetenerbeskrevetiafsnit7.6ogersåledesendel

afdeaktiviteter,somForsvarsministerietgennemføreri

planperioden.


Diverse bemærkninger

KalundborgKommunebemærker,atdeendeligeNatura

2000-planer2016eroffentliggjorteden20.april2016.

Planens tekst vil blive korrigeret, således at den er fuldt

opdateret i forhold til de nu godkendte Natura 2000-pla-

ner for 2016-2021 (afsnit 4.5.1, 4.5.1.1, og 8) .

KalundborgKommuneforslår,atbeskrivelsenafhabitat-

naturtypernesprognoseudelades,dadenumiddelbart

stårikontrasttilbeskrivelsenafnaturtilstanden.

Forslaget tages til efterretning og beskrivelse af naturty-

pernes prognose fjernes fra planen.

KalundborgKommunebemærker,atnaturtypenkalko-

verdrevmangleritabellenafsnit7.1Id1-1.

Det er korrekt, at enebærklitten også er omfattet af

habitatnaturtypen kalkoverdrev. I skemaet er området

benævnt enebærklit, da det her bruges som en lokali-

tetsbeskrivelse jævnfør kolonnens navn – ikke som en

beskrivelse af habitatnaturtyperne. Da dette kan misfor-

stås ændres lokalitetsbeskrivelsen.

Lokalitetsbeskrivelsen til Id 1-1 afsnit 7.1 ændres til:

”Skydeterrænets sydlige del”.

KalundborgKommuneønskertilføjetennærmerebe-

skrivelseaf,hvorhyppigdenmenneskeligeaktiviteter

påStoldSkydeterrænistedetforatderblotnævnes,at

dererfåøvelsesdageomåret.

Forsvarsministeriet kan ikke beskrive nøjagtigt hvor

mange øvelsesdage, der er på skydeområdet, idet det

kan variere for år til år. Med de nuværende øvelsesbe-

hov vil antallet dog som beskrevet være få. Ændrede

øvelsesbehov kan ændre dette.



9 . B I L A G

Bilag 9.5 Høringssvar

Dansk Pattedyrforening:


9 . B I L A G

Kalundborg Kommune:

Hermeddeoverordnedekommentarer:

Forbilledlig,omendlidtteksttungDrift-ogPlejeplanmednoglegentagelser,f.eks.ilæsevejledningendernær-

vedvirkedeafskrækkendeforlæsereniforholdtilatkommevidereiskriftet.

Dererkunskelettildetforøvrigtmegetinteressantebilag9,derbeskriverdegenerellevisionerogmetoder-

enestekommentarangåendedettebilagertilfig.9-2,hvor’gennemførelsesperioden’foroprensningafvandhul-

lererangivetsom1.augusttil1april.

Ikommunalforvaltningvilderoftestværevilkåri§3-dispensationertiloprensningomatarbejdsperiodener

1.augusttil1.martsafhensyntilevt.tidligtankommendeindividerellerevt.tidligtbegyndendeforårssæson

(springfrø,bilagIV-artderikkeforekommerikommunensområde,vildogkonsekventindtageyngledammeal-

leredeimarts).Isøermedgrønfrøkan1.septemberevt.værestartdato,dadenneartførstgårpålandsent,

(nogleår)heltheniaugustmåned.

HeltcentraltiselveDriftogPlejeplanenstårtabelogkorts.27,tabellenkunnemuligviserstatteopremsningen

afnaturtyperpås.23,imenskortetsinformationgentages(medrette)somkortbilag2,aktivitetskort.

Betragtningerneomatudarbejdeennærmerevurderingafflugtskydebanen(s.39)tagestilefterretning,idetdet

antagesatdeterForsvaret(somlodsejerogudlånerafarealet)dervaretagerdennenærmerevurdering?

Kommunentilsluttersigiøvrigtkonklusioneniafsnit5.Analyse,nemligatplejeogdriftstiltagividtomfangalle-

redeergennemført,ogattilgroning(rynketrose,eg,slåen)ervæsentligstefokusområder,vedsidenafbekæm-

pelseafminkogforholdetomkringflugtskydebanen,nævntovenfor.

Dogvirkerudmøntningeniafsnit7.Aktiviteteratværenogethårdhændet,nårdetangivesatslåenskæreskon-

sekventned(?)overheleterrænethvert3.år.Dettelevnerformentligkunnogleblomstrendebusketilbagede

flesteår,enmeregraduerettilgangtilrydningenafdenneartkunneværeønskelig(størreintervalmellemned-

skæring?Slåningafrodskudmenbevarelseafdegamlekrat?)

Derimodkandetovervejes,omikke2årligeslåningerafrynketrosehvert3.årerforlidttilatreguleredenne

vækst-tilsvarendebevoksningerpåStoreVrøjvedSaltbækVigharsåvidtvidesværethåndteretmedbådetæt

slåningoghelårsgræsningforatkommepåhøjdemedproblemet.

--

Dererkunfundetfå,mindrevæsentligedetaljerderkunnekorrigeres:

S.21,beskrivelsenafNatura2000-planerkanmedfordelopdateresmeddenfaktuelleoplysning,at“Deende-

ligeNatura2000-planer2016-21blevoffentliggjortiapril2016.”(20-04-2016,foratværeheltnøjagtig).


9 . B I L A G

S.24:DetnævnesmedNaturstyrelsen2011bsomkildeatprognosenerugunstig,vurderetugunstigeller

ukendt,menudsagnetomprognoseudbyggesikkeyderligereogbrugesikkeidefølgendeafsnit,hvordetiste-

detangivesatnaturtilstandenergodellermoderat.

Modsætningsforholdetmellemgodnaturtilstandogugunstigprognosefortjenerenforklaring,alternativtkunne

prognose-begrebetheltudelades.

s.31,under’Trusler’(ifht.ynglefugle)nævnesdetatskydeterræneterlukketforoffentlighedenogderforudgør

“…etforstyrrelsesfritområde,hvorderkunsjældentermenneskeligaktivitet.”

Detkunneherværerelevantfåenangivelseafhvorhyppigaktivitetenfaktiskeriområdet,sidenhen(s.42)næv-

nesdetblotatderer’få’øvelsesdageommåneden.

s.34,omfrededearter:DerkunnehenvisestilgennemgangenafBilagIV-arter,hvordetvurderesatStoldervel-

egnedelevestederformarkfirbenogstrandtudseogkanværedetforgrønbrogettudse.

Atderikkeernoglekonkreteregistreringerermåske(formarkfirben:grænsendetilvishedsandsynligt)bareet

udslagafmanglendeeftersøgning.

s.48,tabellen:Dermanglerunder’Lokalitet’atid1-1udoverenebærklitogsådækkerovernaturtypenkalkover-

drev.

Medvenlighilsen

PeterJannerupBiologDirekte:59535243Mobil:23433630Email:[email protected]

Plan,BygogMiljøHolbækvej141B4400Kalundborgwww.kalundborg.dk


9 . B I L A G

Dansk Ornitologisk Forening:

Fra: MagnusBangHansen[[email protected]]

Sendt: 23.maj201609:03

Til: FMN-MYN-FORSVARSMINISTERIET

Cc: KnudFlensted;’JetteReeh’

Emne: plejeplanStold

(FKITbesked:DennemailkommerfraInternettet.)

Vedr.plejeplanStold2015ogfrem

Velvidende,atfristeneroverskredetskalDOFVestsjællandtilladesigatkommemedenbemærkningom

fremtidenforSkydeterrænStold.

TerrænetfremstårsomsåmangeafForsvarsministerietsområdersometnaturensåndehuliet

overkultiveretlandbrugslandskab.Viønskertilstandenbevaretmeddenalleredebesluttedereduktion

afbestandenafrynketrose.

Dennuværendefuglebestandertilfredsstillende.

ViskalisærgøreopmærksompåetoftetilbagevendendeyngleparafEngryle,derellerserbleveten

raritetpåSjælland.

medvenlighilsen

MagnusBangHansen

Møllebakken16

DK-4400Kalundborg

Tlf.(+45)30463160

[email protected]


9 . B I L A G

Danmarks Naturfredningsforening:

Fra: EllaPedersen[mailto:[email protected]]Sendt: 11.maj201612:04Til: [email protected];SusanneLadefogedEmne: Eksternhøring-Nydrifts-ogplejeplanforStoldSkydeterræn

AfdelingsbestyrelsenforDanmarksNaturfredningsforeningiKalundborgharmedstorinteresselæstforslag

tilnydrifts-ogplejeplanforStoldSkydeterræn.

Deterenfingennemarbejdeplan,hvorderertagetrigtigmangetingibetragtning.Isærer

Afdelingsbestyrelsengladfor,atmantagerhulpåfjernelsenafdeninvasiveart,rynketrose.

Fjernelse2gangeårligtmed3årsmellemrumlydersometgodtforslagtilfjernelseafdennedominerende

invasiveart.

Medvenlighilsen

EllaPedersen

NæstformandiafdelingsbestyrelsenforDanmarksNaturfredningsforeningiKalundborg.

Rose

ndahls

a/s

•

251

24

9

Forsvar for naturen

Forsvarets skyde- og øvelsesterræner anvendes til militær

uddannelse, men samtidig udgør arealerne nogle af de største

og bedst bevarede naturområder i Danmark.

Sammenlagt forvalter Forsvaret 33.000 ha enestående natur,

hvor den militære benyttelse går hånd i hånd med værdifulde

danske naturtyper og arters beskyttelse. Mange militære area-

ler er i perioder åbne for publikum, så også offentligheden kan

besøge og opleve de unikke naturarealer.

I samarbejde med Miljøministeriet har Forsvaret udviklet et

særligt koncept for udarbejdelse af drifts- og plejeplaner for

terrænerne. Igennem planerne sikrer Forsvaret en passende

afvejning mellem militære uddannelsesmæssige behov, natur-

beskyttelse og offentlighedens adgang. Information om For-

svarets naturforvaltning kan findes på www.forsvaret.dk.

c

c

HED

STS

e

b

e

e

b

e

e

STG

a

ST

Bd

STBd

b

a

ed

e

ORE

e

ad

1

a

gVEJ

b

SKBd

Brønd

f

a

Nåletrækrat

Mose, rør/siv

Blødbund

Løvtrækrat

Hede

Fortidsminde

Signatur:

Linier:

Dellitra

Fast hegn

Litra

Skrænt

Søbred

0 100 200 300 400 m

1:8000

1 ha

100

Signatur

Lysåbne arealer:

Overdrev 14 ha

Hede 4 ha

Strandeng 5 ha

Strandsump 3 ha

Øvrige ubevoksede arealer 3 ha

Stold Skydeterræn

29 ha

Grundkort

Kortbilag 1

Veje:

Vej

Spor

FORSVARSMINISTERIETSEJENDOMSSTYRELSE

Grundkort udarbejdet 2015

c

c

HED

STS

e

b

e

e

b

e

e

STG

a

ST

Bd

STBd

b

a

ed

e

ORE

e

ad

1

a

gVEJ

b

SKBd

Brønd

f

a

4-1

4-1

1-1

4-1

4-1

4-1

2-1

4-1

1-1

4-1

0 100 200 300 400 m

1:8000

1 ha

100

Stold Skydeterræn

29 ha

Aktivitetskort

Kortbilag 2

1-1 AktivitetsID

FORSVARSMINISTERIETSEJENDOMSSTYRELSE

Grundkort udarbejdet 2015

Delvis rydning

Slåning med opsamling

Rynket rose

stold skydeterrÆn4 34sto3ldtkkyyer titel: stoldskydeterræn,drifts-ogplejeplan 2015-2029 udgivelse:...

Documents