dsu'eren - 4 udgivelse 2013

DSU’EREN DECEMBER 2013 SIDE 1

SIDE 2 DSU’EREN DECEMBER 2013

OPTEGN KONFLIKTLINJERNE I KOMMUNALPOLITIKKEN40 unge DSU’ere blev ved det netop afsluttede kommunalvalg valgt ind i byråd over hele landet. De er alle sammen en del af en eksklusiv gruppe af unge mennesker, der ligesom de øvrige unge byrådsmedlemmer fra resten af det politiske spektrum trækker den ellers høje gennemsnitsalder en smule ned.

Dette nummer af DSU’eren kaster et tilbageblik på kommu-nalvalget 2013, men vi har også fået plads til en række andre emner, personligheder og politiske diskussioner. Du kan bl.a. møde Ane Cortzen og læse om hendes syn på medierne og den politiske kultur, opleve den barske dagligdag for Shaher Zaidany, politisk aktiv i DSU’s søsterorganisation Fateh Youth Movement, læse mere om den kommende erhvervsskolekampagne og komme tæt på personen Oskar Hansen i artikelserien ‘Socialde-mokratiske Helte’.

Positivt er det for DSU, at flere af vores medlemmer opnåede valg i 2013 i forhold til 2009. Negativt er det, at ungdommen stadig har trænge kår i det kommunale landskab.

For der er behov for en nogenlunde mangfoldig repræsentation i landets kommunalbestyrelser. Det drejer sig ikke blot om at kva-lificere beslutningerne, men at løfte dagsordner ind i det kom-munale regi, som ellers ville være glemt af ældre politikere og kommunernes embedsværk. Der skal så at sige være kandidater, bredt fordelt på det politiske spektrum, med rødder i det lokale ungdomsmiljø, hvis kommunalpolitik på nogen måde skal gøres meningsfyldt for de helt unge vælgere. Hvorfor skal du engagere dig i et valg, som ingen gør relevant for dig?

Trods den højere stemmeprocent blandt unge ved det netop overståede kommunalvalg er unges interesse i lokalpolitik markant lavere end øvrige aldersgrupper, og spørger man de

unge, så er en af årsagerne, at det i kommunalpolitik er særligt svært at se forskellen på partierne, fordi kommunalpolitikerne sjældent lader de ideologiske diskussioner komme til udtryk. TNS Gallup har målt på unges kommunalpolitiske interesse, der viser sig at være mere end 20 procentpoint lavere end resten af befolkningens.

Men det må kunne lade sig gøre at tegne større konfliktlinjer i lokalpolitikken, for når de ideologiske skillelinjer findes i national og international politik, hvorfor skulle de så ikke findes lokalt? Vi, unge politisk aktive, er notorisk kendte for at tegne de skarpere og mere idealistiske linjer. Det må være en opgave for DSU’s byrådsmedlemmer at fortsætte den linje som folkevalgt og ikke falde hen blandt de øvrige kommunalpolitikere, der i nogen sammenhæng nærmere minder om en elefantkirkegård.

Der burde være rigeligt med politiske forslag, der kan angribes fra en ideologisk linje. Når borgerlige på Christiansborg klas-sificerer ledige som dovne dvaske samfundsnassere, så findes den holdning jo også hos partifællerne lokalt. Når borgerlige på Christiansborg vil lade stå til over for miljø og klimaudfordringer-ne og bekymrer sig mindre om drikkevandsforurening end vi gør, så må den holdning jo også findes hos partifællerne lokalt. Når borgerlige på Christiansborg hellere vil lave velfærdsforringelser og store skattelettelser, så findes den holdning helt sikkert også hos partifællerne lokalt.

Konfliktlinjerne er til stede - nu er det et spørgsmål om at gribe dem.

God jul og godt nytår!

og Daniel Lundgren Jørgensen, redaktøraf Alexander Grandt Petersen, ansvarshavende redaktør

Foto: Kristian Emil Petersen


24

DSU’EREN UDGIVES AF DANMARKS SOCIALDEMOKRATISKE UNGDOMDanasvej 7 - 1910 FrederiksbergTlf.: 72 300 880 - Fax: 72 300 899 - [email protected] - www.dsu.net

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: Alexander Grandt PetersenREDAKTØR: Daniel Lundgren Jørgensen

REDAKTION:Mette Pabst Andersen, Morten Mikkelsen, Line Sofie Gluud, Jakob Esmann og Anne Paulin (politisk medarbejder)

ISSN: 0905-5525

KORREKTUR: Mette Pabst og Jakob EsmannFOTOS SIDE 1,3,12-16: Jonas Witt Hansen

DESIGN OG LAYOUT, SAMT FOTOS SIDE 2-3,19-20,23,37:Kristian Emil Petersen, www.kepdesign.dk

TRYK:Kailow Graphic A/S - oplag 5.000. Trykt klimaneutralt

Årsabonnement for ikke-medlemmer kr.: 200,-Navngivne indlæg dækker ikke nødvendigvis DSUs eller redaktionens holdning. Citater fra DSU’eren må kun gengives med tydelig kildeangivelse.

DSU’EREN / NR. 4 / ÅRGANG 92 / DECEMBER 2013

6 12

2810

32

18

TEMA: DSU VANDT VALGET2 Leder6 DSU vandt valget8 Vi maler Danmark rødt - DSU's valgte kandidater10 Kommunalbestyrelsesmedlemmer i arbejdstøjet12 Frank Jensen vil teste Enhedslisten17 Voxpop

ØVRIGT INDHOLD4 Siden sidst18 Ane Cortzen - TV skal tilpasse sig de sociale medier23 Camillas klumme24 Reportage fra Palæstina28 Mordet på min far gjorde mig til politiker32 Rasmus Horn Langhoff - En feministisk partyspoiler33 Og nu kniber det, lille Oskar34 Lærlinge og elever skal ind i DSU36 Gaven til DSU'eren der har alt39 Dans Dagbog


DSU HADERSLEV TOG KURSUSPOKALEN

DSU Haderslev indledte julemåneden med en lokal

succes. Afdelingen var i starten af december på

kursus med en masse andre DSU'ere fra hele landet.

Med flest deltagende medlemmer vandt afdelingen

den eftertragtede kursuspokal, hvilket blev fejret

med dans og sang af de seks deltagere. Sammen

med næsten 100 andre kursister fik sønderjyderne en

indholdsrig weekend med spændende undervisning

om alt fra landbrug til ligestilling, fede fester og alt

for lidt søvn.

Næste weekendkursus bliver afholdt i weekenden

den 31. januar-2. februar i det nye år.

DSU MARIAGERFJORD DELTE KAGE UD I HOBRO

DSU Mariagerfjord afholdt en rigtig fed kampagne den

18. november – dagen før kommunalvalget. Afdelingen

delte kage ud til folket i Hobro. DSU'erne havde selv

bagt, og 200 kager blev revet væk på ti minutter.

”Det var bare en succes, og pigerne gjorde det rigtigt

godt, og der var en så god stemning,” fortæller Katrine

Evenlyn Jensen, der er formand for DSU Mariagerfjord.

Derudover var Helle Thorning-Schmidt også forbi Hobro i

slutspurten, hvor der blev delt nogle hundrede roser ud.

BRIGITTA ALEXANDRA MAJOR PEDERSEN ER ANSAT SOM INTERNATIONAL MEDARBEJDER Brigitta har en baggrund fra foreningslivet i bl.a. DUF og Røde Kors. Til dagligt læser hun Internationale Udviklingsstudier på Roskilde Universitet. Brigitta har erfaring med udviklingsarbejde i Jordan, Egypten og Østafrika. I DSU er Brigitta ansvarlig for det admini-strative på forbundet med de internationale projekter. Hun skal rådgive de frivillige projektansvarlige og være bindeledet mellem DSU og DUF.

Brigitta kommer til at arbejde 8 timer om ugen, og har du spørgsmål eller skal have hjælp af hende, kan hun kontaktes på [email protected] - tlf: 30 36 67 37.

DSU’EREN MODTAGER LØBENDE GERNE INDLÆG TIL SIDEN SIDST. GRIB KAMERAET NÆSTE GANG I HAR ET FEDT ARRANGEMENT OG SKRIV 100 ORD OM BEGIVENHEDEN. SEND TIL REDAKTØREN PÅ [email protected]


DSU'ERE I TYSK VALGKAMPTyskerne gik til valg den 22. september, og den i

forbindelse var en mindre delegation af DSU'ere

rejst sydpå for at støtte vores søsterparti SPD.

I den sydtyske by Karlsruhe i delstaten Baden-

Württemberg fik den unge SPD-kandidat Parsa

Marvi dansk support i slutspurten, hvor der bl.a.

blev gået dør-til-dør og på ægte tysk manér delt

pretzels ud om morgenen.

Marvi kæmpede mod CDU's kandidat om et

direkte sæde i Berlin, men tabte trods en pæn

fremgang. Ved redaktionens afslutning havde

Angela Merkels CDU og SPD netop færdiggjort et

fælles regeringsgrundlag henover midten, som

nu skal godkendes af partimedlemmerne.

NYE UNDERVISERE ER UDKLÆKKET

Den 1. december blev et nyt kuld undervisere udklækket

på en blæsevejrsdag i Ørestaden. I DSU skal alle under-

visere nemlig have en såkaldt VPG (voksenpædagogisk

grunduddannelse) for at sikre det højest mulige niveau i

DSU's berømte og misundelsesværdige kursussystem.

Det er et par år siden, at underviserholdet i DSU er

blevet udvidet, men det er nu sket med det nye kuld på

7 drenge og 7 piger. Alle nye ansigter glæder sig meget

til de kommende weekendkurser og påskekurser, hvor de

får mulighed for at afprøve deres nyerhvervede under-

visningskompetencer. Tag godt imod dem!

DSU'ER ER NY NORDISK PRÆSIDENTJakob Esmann, der er medlem af DSU's forretningsudvalg, blev i oktober i år valgt som ny præsident for Ungdommens Nordiske Råd (UNR), da organisationen holdt sin årlige ses-sion i Oslo. Han slog den svenske liberale Johanna Lönn i en tæt afstemning med stemmerne 53-52, og dermed er han den første socialdemokratiske UNR-præsident siden år 2005.

UNR er et samarbejdsorgan for de politiske ungdomspartier i alle nordiske lande og selvstyreområder og er tilknyttet Nordisk Råd. Det næste år vil fokus for UNR bl.a. være på det fælles nordiske arbejdsmarked og på at få fornyet det nordiske samarbejde.


Knap var blækket på de nye konstitu-eringsaftaler i landets kommuner tørt, før det stod klart, at DSU var valgets helt store vinder. Med stærke politiske bud-skaber og et velsmurt kampagneapparat har de mange frivillige aktivister sikret et kanonvalg til årets kommunal- og regi-onsrådsvalg. Hele 40 unge socialdemo-kratiske kandidater i alderen 18-30 år blev valgt til landets by- og regionsråd. Det er rekord for DSU siden vedtagelsen af den nye kommunalreform i 2005.

”Vi kan ikke få armene ned af glæde over, at så mange af vores seje kandidater er

blevet valgt. Rigtig mange kommunalbe-styrelser er ret grå i toppen, og ungdom er virkelig en mangelvare i lokaldemokratiet. Derfor er det opmuntrende, at så mange kommuner landet over nu får glæde af dygtige unge socialdemokrater. Jeg er overbevist om, at DSU’erne nok skal være en inspiration og indpiske masser af vir-kelyst i deres lokalområder,” udtaler DSU’s forbundsformand Camilla Schwalbe.

Samtidig fryder man sig i DSU over, at der rent faktisk er blevet valgt flere DSU’ere ind i landets kommunalbestyrelser, end der er valgt kandidater fra Liberal Al-

liance. Anders Samuelsens parti lykkedes nemlig kun med at få 33 mandater i landets kommuner.

”Det er jo lidt sjovt, at vi som en ung-domsorganisation med begrænsede midler kan få flere kandidater ind, end et etableret parti med millioner af Saxo Bank-penge i ryggen. Men det viser noget om, hvad der trods alt er vigtigst i dansk politik, nemlig at have politiske visioner og mod. At vi får så mange kandidater valgt ind, tegner rigtig godt for Social-demokratiet i fremtiden,” siger DSU-formanden.

KOMMUNAL- OG REGIONSRÅDSVALGET BLEV EN BRAGENDE SUCCES FOR DANMARKS SOCIALDEMOKRATISKE UNGDOM, DER MED 40 MANDATER I LANDETS BYRÅD ER BLEVET STØRRE END LIBERAL ALLIANCE.

ARTIKEL AF

Daniel L. Jørgensen

AALBORG: DTD- TEAM - DSU AALBORG BANKE-DE I ALT PÅ OVER 12.000 DØRE I VALGKAMPEN.

SØNDERBORG: OGSÅ STATSMINISTEREN KOM FORBI OG HJALP JESPER SMALING.

ODENSE: GODE DSU'ERE HYGGEDE SIG MED MAD FRA MADSENS KØKKEN OG EN JULEØL INDEN AFTENENS NATKAMPAGNE

HORSENS: NIELS PETER BØGBALLE OG ANDREAS BOESEN HAVDE RENT VAND I POSEN.ROSKILDE: PREHNS VALGBOD.


HÅRDTARBEJDENDE FRIVILLIGE40 kandidater er valgt, men mange flere fri-villige har tegnet organisationens ansigt ud-adtil under valgkampen. Farverige, kreative og hårdtarbejdende DSU’ere har arbejdet i døgndrift for at få kandidaterne valgt.

I Sønderborg stod DSU’erne op, før Fanden fik sko på, for at heldige forbipasserende i Sønderborg by kunne nyde et ekstra rund-stykke til morgenmad. I alt 1200 rundstyk-ker blev delt ud til de sønderjyske vælgere. Det blev en generobring af borgmester-posten efter fire år med en lokalliste ved magten. DSU’s tidligere kampagnemed-

arbejder, Jesper Smaling, vandt en vigtig plads i byrådet med 242 stemmer.

I Odense udnyttede de årets J-dag til at gå på natkampagne for den lokale kandi-dat, tidligere næstformand i DSU Cæcilie Crawley. Her beholdt veteranen Anker Boye borgmesterposten – en sejr, der kun blev bedre af, at Odense få dage senere blev lovet en ny letbane på finansloven. Cæcilie bidrog til festlighederne med flotte 864 stemmer.

DSU’s absolutte topscorer i stemmetal blev dog ikke valgt til nogen kommune,

men genvandt sit sæde i Region Hoved-staden. Maja Holt Højgaard, blandt andet kendt fra Netavisen Pio og med en lang fortid i DSU, var med sine 5.509 stemmer med til at sikre Sophie Hæstorp Ander-sen posten som regionsrådsformand i Hovedstaden.

Men DSU styrede ikke kun valget i stor-byerne. Over hele landet var de frivilliges flotte indsats med til at sikre mange pladser i byrådene og ikke mindst borg-mesterposter. Igen har vi sat vores aftryk på landkortet – det kan vi være stolte af!

KBH: OGSÅ JULEMANDEN GAV EN HÅND MED FOR AT FÅ RUNE DYBVAD VALGT.

AALBORG: LISBETH RASMUSSEN OG KAMPAGNE-HOLDET GAV HIGH-FIVES TIL CYKLISTER.

HORSENS: DSU PÅ VALGAFTENEN.

ROSKILDE: DSU FEJREDE VALGET MED GUITAR OG SANG PÅ RÅDHUSET.

KBH: MAJA HOLT HØJGAARD HAVDE SNEGET TV2 LORRY MED PÅ SIT STU-DIE SOM REAKTION PÅ AT MAN IKKE MÅTTE FØRE KAMPAGNE DER.

ODENSE: RØD LØBER PÅ ODENSE BANEGÅRD. KLAPSALVE, HIGHFIVE OG CHOKOLADE TIL ALLE DER STEMTE. HER MED ANKER BOYE.

KBH: METTE LAURBERG BANKEDE PÅ DØRE MED OVERBORGMESTEREN. HER I DEN GODE SAGS TJENESTE.

BILLUND: SIMON NICOLAJSEN JØRGENSEN OG KRIS SKRIVER PÂ KAMPAGNE I BILLUND MED FINANSMINISTER BJARNE CORYDON.


LISBETH LAURITSEN DSU AALBORG527 STEMMER

AALBORG KOMMUNE

LASSE FRIMAND JENSEN DSU AALBORG1.505 STEMMER

ROSE MARIE SLOTH HANSEN DSU AALBORG698 STEMMER

REGION NORDJYLLAND

HJØRRING KOMMUNELINE KRAGHEDE JENSEN DSU HJØRRING190 STEMMER

MORSØ KOMMUNEJAKOB PRANG KORTBÆK DSU AALBORG78 STEMMER

REGION MIDTJYLLAND

CASPER MOURITSEN DSU SILKEBORG423 STEMMER

SILKEBORG KOMMUNE

LARS MØLLER PEDERSENDSU HOLSTEBRO-STRUER138 STEMMER

STRUER KOMMUNERANDERS KOMMUNEMIKAEL FIRLINGS MOURITSEN DSU RANDERS495 STEMMER

NIELS PETER BØGBALLE DSU HORSENS350 STEMMER

ANDREAS BOESEN DSU HORSENS466 STEMMER

HORSENS KOMMUNE

PEDER UDENGAARD DSU AARHUS731 STEMMER

LOTTE CEDERSKJOLD DSU AARHUS1.468 STEMMER

AARHUS KOMMUNE

ALLAN GJERSBØL JØRGENSEN DSU DJURSLAND467 STEMMER

NORDDJURS KOMMUNE

40 VALGTEDSU´ERE!

REGION SYDDANMARK

CÆCILIE CRAWLEY DSU ODENSE864 STEMMER

ODENSE KOMMUNE

LASSE HAUGAARD PEDERSEN DSU NORDFYN155 STEMMER

NORDFYN KOMMUNE

SØREN KONGEGAARD DSU SVENDBORG304 STEMMER

SVENDBORG KOMMUNE

JONATHAN ROED KIRKEDAL DSU MIDDELFART240 STEMMER

MIDDELFART KOMMUNE

JESPER SMALING DSU SØNDERBORG242 STEMMER

SØNDERBORG KOMMUNE

LASSE STRÜWING HANSEN DSU FREDERICIA240 STEMMER

FREDERICIA KOMMUNE

RUNE HØJER JENSEN DSU HADERSLEV189 STEMMER

HADERSLEV KOMMUNE

SIMON NICOLAJSEN JØRGENSENDSU BILLUND-GRINDSTED174 STEMMER

BILLUND KOMMUNE

KRIS JENSEN SKRIVERDSU BILLUND-GRINDSTED157 STEMMER


REGION SJÆLLAND

CHRISTINA KRZYROSIAK HANSEN DSU HOLBÆK582 STEMMER

HOLBÆK KOMMUNE

DANIEL PREHN DSU ROSKILDE379 STEMMER

ROSKILDE KOMMUNE

RASMUS FELT DSU KØGE564 STEMMER

KØGE KOMMUNEMICHAEL PERCH NIELSEN DSU NÆSTVED257 STEMMER

NÆSTVED KOMMUNESIMON HANSEN DSU GULDBORGSSUND386 STEMMER

GULDBORGSUND KOMMUNE

VI TAGER FORBEHOLDFOR FEJL OG MANGLER

TILLYKKE!TILLYKKE!

REGION HOVEDSTADEN

HILLERØD KOMMUNECHRISTINA HØI DSU HILLERØD299 STEMMER

HELSINGØR KOMMUNEDUYGU NGUTHO DSU HELSINGØR259 STEMMER

MIKI DAM LARSEN DSU RUDERSDAL778 STEMMER

ALLERØD KOMMUNE

MAJA HOLT HØJGAARD DSU AMAGER5.509 STEMMER

REGION HOVEDSTADEN

MARIA FROMSEIER KJÆRGAARD DSU BORNHOLM398 STEMMER

BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE

KØBENHAVNS KOMMUNEJONAS BJØRN JENSEN DSU VESTERBRO721 STEMMER

METTE LAURBERG DSU KØBENHAVN NORD1.813 STEMMER

RUNE DYBVAD SIMONSEN DSU VESTERBRO920 STEMMER

CAMILLA SCHWALBE DSU AMAGER764 STEMMER

TÅRNBY KOMMUNEHAJG ZANAZANIAN DSU HVIDOVRE-BRØNDBY764 STEMMER

BRØNDBY KOMMUNE

MICHELLE MØLLER AMUNDSEN DSU HERLEV-RØDOVRE174 STEMMER

HERLEV KOMMUNE

CAMILLA PEDERSEN DSU GLADSAXE206 STEMMER

GLADSAXE KOMMUNE

JAKOB KOED DSU GLADSAXE204 STEMMER


Stort tillykke med det flotte valg. Du fik hele 582 personlige stemmer. Havde du selv regnet med det?

Mange tak. Nej, jeg havde ikke regnet med så mange personlige stemmer. Vi havde kigget på tidligere valgresultater for unge og deres kampagneteknikker og tænkt, at det godt kunne gå hen og blive godt. Alligevel er jeg overrasket over den store opbakning, der har været til trods for, at det i Holbæk kommune kun er borgmesterkandidaten, der har valgpla-kater.

Hvad var det, der lykkedes i din kampagne, og som gjorde, at så mange mennesker endte med at stemme på dig?

Jeg tror, at det i høj grad skyldes, at vi har banket på 3000 døre og mødt borgerne, der hvor de var. Derudover var vores valgslogan ”politik i øjenhøjde”. Det kunne mange mennesker relatere til. Det var meget intensivt. Vi kørte ikke kun kam-pagne tre uger op til valget, men havde været i gang i mange måneder. Rigtig mange mennesker lagde en stor indsats. Det gjaldt både for DSU’ere, men også de andre, der gav en hånd med. Jeg fik hjælp af mange folk, der måske ikke normalt ville stemme på socialdemokraterne, men som kunne relatere til valgsloganet.

Hvad var din bedste oplevelse under valgkampen?

Der er mange store oplevelser i løbet af en valgkamp. Men tirsdag d. 19. novem-ber – valgaftenen – var meget speciel for mig. Vi havde arrangeret en stor valgfest, men jeg kunne først selv komme derned meget sent, fordi jeg var valgtilforordnet. Det var en meget lang dag, og nerverne sad uden på tøjet. Da jeg endelig ankom-mer til festen klokken halv tre om natten, bliver jeg mødt af en masse trætte, men spændte mennesker. Det er helt fanta-stisk at kunne fortælle dem, at ja, jeg er blevet valgt. Der udbryder jubel, men kort tid efter spørger en af pigerne ”hvad skal der ske nu?”. Det rørte mig meget, at selv efter en lang og opslidende valgkamp, er folk parate til at fortsætte kampen. Jeg er meget ydmyg over den store opbakning og den selvfølgelighed, det har været for folk at hjælpe til i valgkampen. Derudover har det været fantastisk at møde borgerne. Jeg mødte mange histo-rier, der rørte mig og har lært meget.

Hvad ser du som din største opgave i kommunalbestyrelsen de næste fire år?

Jeg vil gerne binde arbejdet i mine to udvalg, Arbejdsmarkedsudvalget og De-mokratiudvalget, sammen. Derudover gik

jeg til valg på en praktikpladsgaranti, som jeg vil arbejde for. Det vigtigste for mig er dialogen med borgerne. Folk skal føle, at de er en del af beslutningsprocessen og er blevet hørt. Det er ambitiøst, men det er derfor, jeg er blevet valgt, og jeg brænder for det.

Har du et godt råd til andre, der overvejer at gå ind i kommunalpolitik?

Når man vælger at engagere sig i politik, skal man holde fast i det, man tror på. Når man møder modstand, skal man bruge det som erfaring. Det handler om at knokle på og lave sit benarbejde ordentligt. I min valgkamp har der været god stemning, og vi har troet på os selv. Men vi har på intet tidspunkt lænet os tilbage. Det handler om at blive ved med at kæmpe.

CHRISTINA KRZYROSIAK HANSEN:

• ALDER: 21

• BESKÆFTIGELSE: STUDERER SOCIOLOGI PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET

• POSTER I HOLBÆK KOMMUNAL-BESTYRELSE: MEDLEM AF ARBEJDS-MARKEDSUDVALGET OG DEMOKRATI-UDVALGET.

INTERVIEWS AF

Anne Paulin


Mange gange tillykke med valget. Hvordan føles det at være medlem af kommunal-bestyrelsen?

Tak skal du have. Jeg synes, det er dejligt og en mærkelig følelse, fordi det er noget, jeg har kæmpet for i lang tid. Jeg har vidst i to år, at jeg ville stille op til kommunal-valget. Derfor har det også været en rigtig lang valgkamp.

Du er kun 20 år. Var det let nok at over-bevise folk om at stemme på en, der er så ung?

Jeg tror faktisk, det har været en fordel for mig, at jeg er ung. Det er der mange, der har bakket op omkring. Når man talte med folk, syntes de, det var friskt med en, der er så ung, og at der er brug for nye kræfter. Jeg ved, at mange unge har valgt at stemme ungt i kommunen, men der er også flere ældre, der har vist deres støtte. Vi er endt med at være tre unge i kom-munalbestyrelsen, som er under 25. Det synes jeg er ret godt gået.

Hvad var din bedste oplevelse under valgkampen?

Der var mange gode! Jeg brugte de sociale medier meget. Specielt Facebook. Det var fedt at få lange beskeder fra folk, man ikke anede hvem var, men som skrev, at de ville stemme på mig. Det er et kæmpe skulderklap. Derudover var jeg med i en stor paneldebat i Grindsted foran 1000 gymnasie- og handelsskoleelever. Det var virkelig nervepirrende. Men heldigvis gik det godt, og der var stor spørgelyst.

Hvad ser du som din største opgave i kommunalbestyrelsen de næste fire år?

Venstre har desværre absolut flertal i kommunen. Derfor er vores mål at præge dem til at tage beslutninger i en social-demokratisk retning. Vi skal sørge for at vise offentligt, at vi lægger pres på dem. Jeg kunne for eksempel rigtig godt tænke mig at styrke indsatsen i hjemmeplejen og komme væk fra det skematyranni, der hersker i kommunen i dag. Der skal være

mere fleksibilitet og tillid til medarbej-derne.

Har du et godt råd til andre, der overvejer at gå ind i kommunalpolitik?

Jeg kan klart anbefale folk at gå ind i kommunalpolitik. Alt for mange brokker sig uden selv at gøre noget aktivt. Det nytter ikke noget at sidde med hænderne i skødet. Man må selv være med til at forandre tingene.

SIMON NICOLAJSEN JØRGENSEN:

• ALDER: 20

• BESKÆFTIGELSE: LÆRERSTUDERENDE PÅ SEMINARIET I JELLING

• POSTER I BILLUND KOMMUNAL-BESTYRELSE: MEDLEM AF SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET

SIMON CHRISTINA


INTERVIEW AF


København er en særlig størrelse i dansk politik. Ikke alene er det Danmarks ho-vedstad, magtens centrum og med sine knap 560.000 indbyggere den suverænt mest befolkningsrige kommune. Den gamle havneby er også en social smelte-digel af mennesker og kulturer, der lever og arbejder sammen på kryds og tværs. Derfor skal vi have respekt for Køben-havn, mener Københavns netop genvalg-te overborgmester og socialdemokratiske veteran, Frank Jensen.

”Københavnerne er mennesker med store hjerter og store sko,” forklarer han.

Socialdemokraterne har siddet tungt på København siden demokratiseringen i 1938. Socialdemokratiske koryfæer som Urban Hansen, Jens Kramer Mikkelsen og

senest Ritt Bjerregaard har bestredet po-sten som overborgmester. Men ligesom på landsplan skrumper partiet en smule hver gang, der er valg. Det gjaldt også det netop overståede kommunalvalg, hvor Socialdemokraterne gik 2 procent-point tilbage i København og mistede et enkelt mandat i Borgerrepræsentationen. Til gengæld gik Enhedslisten frem med hele 5 mandater og blev med sine 19,5% af stemmerne det næststørste parti i Københavns Kommune. ”Det var en over-raskelse,” konstaterer Frank.

ENHEDSLISTEN SKAL TAGE ANSVAREnhedslistens fremgang kan ikke igno-reres. Protestpartiet har gennem mange år været en god samarbejdspartner for Socialdemokraterne, og hvis hver femte københavner ønsker, at partiet

får indflydelse, må Socialdemokraterne også arbejde efter det. Men samarbejdet bliver anderledes fremover. Det er tid til at prøve Enhedslisten af, mener overborg-mesteren.

”Enhedslisten har altid haft svært ved at tage ansvar for beslutninger, der gør ondt. De vil kun det søde og undgår det sure. Folket forventer, at Enhedslisten nu tager ansvar og bliver ved forhandlings-bordet. Derfor vil jeg teste Enhedslistens ansvar,” siger Frank. Selvom Enhedslisten nu har vundet den magtfulde teknik- og miljøborgmesterpost, mener Frank ikke, at Københavns bilister skal frygte at blive afvist ved byportene.

”Mon ikke det bliver hverdag for Enhedsli-sten igen,” kommenterer han tørt.

"HER BOR VI!" LØD SLOGANET I FRANK JENSENS VALGKAMP I KØBENHAVN. BUDSKABET HANDLER IKKE OM HIPSTERS, SPELTMØDRE OG MADS NØRGAARD, MEN OM AT VISE, AT KØBENHAVN ER ET FÆLLES ANSVAR. ET ANSVAR, SOM ENHEDSLISTEN FØRST SKAL TIL AT LÆRE.

Foto: Jonas Witt Hansen


PLADS TIL ALLEDet røde flertal danner grundlag for godt og solidarisk samarbejde om byen. Sam-men med De Radikale sidder venstreflø-jen på 39 af Borgerrepræsentationens 55 mandater. Det giver også mulighed for bredere samarbejde, og det er nød-vendigt for en kommune, der rummer både børnefamilier, unge, gamle og nye medborgere. I København skal der være plads til alle.

”København er en by, mange kommer til. Vi er en smeltedigel, en havneby, en inter-national lufthavnsby. Og vi er afhængige af vores omgivelser,” konstaterer han. ”Under VK-regeringen blev der skabt stor splittelse mellem land og by. Køben-havn fik rigtig meget kritik, og forholdet mellem København og provinsen blev stadigt mere modsætningsfyldt. Sådan skal det ikke være. Hvis vi fortsat skal være centrum for Danmarks vækst, er vi afhængige af, at de unge fra provinsen fortsat kommer til byen og arbejder,” forklarer han.

NORDJYDE ELLER KØBENHAVNER?Samspillet mellem land og by er vigtigt for Frank. Selv stammer han fra Nørre-sundby, er uddannet på Aalborg Univer-sitet, og i dag bor hans børn og første barnebarn stadig i Nordjylland. Han er glad for sine nordjyske rødder, men på spørgsmålet om, hvorvidt han er nord-jyde eller københavner, svarer han i dag: ”Københavner”.

”København er mit hjem nu. Hjem er, hvor man bor,” siger han. Han flyttede i sin tid fra Nordjylland til København efter mange års arbejde på Christiansborg. Både som minister og folketingsmedlem. De fleste husker også, at han i 2005 var kandidat til formandsposten for Socialdemokraterne. Det var dog først efter hans udtrædelse af Folketinget i 2007, at han rykkede hjemmet til København, hvor han blev direktør for IT-virksomheden Telecom Scandinavia. Senere blev han direktør for brancheforeningen Danske Advoka-ter, inden Helle i 2009 ringede ham op og spurgte, om han ikke ville stille op til posten som Københavns overborgmester.

”Jeg var egentlig glad for min tilværelse i det private erhvervsliv. Men efter Hel-les opkaldt indså jeg, at jeg manglede at udrette noget for de mange i samfun-det,” fortæller han. Ritt Bjerregaard var efter fire hårde år som overborgmester ikke særligt populær i København, og det skabte et behov for hurtig fornyelse, hvis det mangeårige socialdemokratiske styre ikke skulle falde fra hinanden. Frank var ikke i tvivl: Han sagde ja tak til at blive opstillet. Resten er historie.

OVERBORG-HIPSTER?De nordjyske aner kom uventet i spil i kommunalvalgkampen, da flere på de sociale medier kritiserede ham for at være ”lidt for hipster-smart” i sin ”Mads Nørgaard”-cardigan. Historien fik dog en sjov vinkel, da Frank blev afsløret i at gå med Hanstholm Strik, der til forveksling lignede noget, Mads Nørgaard kunne have lavet.

”Jeg fik den af min kone Jane, fordi jeg havde ønsket mig en cardigan med lynlås. At jeg havde den på til fotografering i

”ENHEDSLISTEN HAR ALTID HAFT SVÆRT VED AT TAGE ANSVAR FOR BESLUTNINGER, DER GØR ONDT. DE VIL KUN DET SØDE OG UNDGÅR DET SURE. FOLKET FORVENTER, AT ENHEDSLISTEN NU TAGER ANSVAR OG BLIVER VED FORHANDLINGSBORDET. DERFOR VIL JEG TESTE ENHEDSLISTENS ANSVAR”

Foto: Jonas Witt Hansen


sommers var lidt et tilfælde, fordi jeg ikke kunne lade mig fotografere i sommertøj til en kampagne, der skulle køre i novem-ber måned,” forklarer han. ”Det var foto-grafens idé at bruge cardiganen i stedet for det jakkesæt, jeg ellers havde med,” fortæller han. Den store opmærksomhed om den ”lidt for smarte” overborgmester blev gjort til skamme, da han stolt kunne offentliggøre mærket i cardiganen på sin Facebook-profil.

”Det gav et sjovt samspil mellem by og land og pustede lidt liv i valgkampen, at min kampagne pludselig kom til at handle om mode. København har ikke patent på godt design,” griner han.

KØBENHAVNSK POLITIKNu er valgkampen overstået, og nye ud-fordringer møder kommunen. For Frank handler det om at manifestere respekten for København i den førte politik. Det gælder både for folkeskolen, de unge, de arbejdende og de ledige.

”Folkeskolen skal op i faglighed. Vi står over for en investering i folkeskolen på 2 mia. kroner. Samtidig skal vi implemen-tere en ny folkeskolereform. Jeg vil gerne være stolt af vores folkeskole, derfor skal vi investere,” siger han.

De sidste fire år har københavnsk politik handlet meget om børnefamilier. Struktu-ren i den økonomiske støtte til daginsti-tutioner er blevet lavet om, så institutio-ner i socialt udsatte områder nu får tilført flere ressourcer end de velfungerende. En ordning, der først blev mødt med skep-sis, men i dag får ros fra mange sider. De næste fire år er der dog lagt op til et nyt fokus på arbejde og på ungdommen.

”Vi skal have flere ungdomsboliger. Det er ikke nok at snakke om det,” fastslår Frank Jensen. ”Københavns brokvarterer har rigtig mange små lejligheder. Det har givet problemer for børnefamilier, der ikke kunne få nok plads til at vokse og udvikle sig i det indre København. Det problem har vi fået løst, og nu er situationen plud-selig omvendt. Der er ikke plads nok til de unge,” forklarer han. Derfor er Franks am-bition at skabe 6.000 nye ungdomsboli-

ger inden 2025. Ungdomsboligmarkedet skal tages tilbage fra de private aktører. Derfor har kommunen afskaffet det byggestop for almene ungdomsboliger, København har haft siden 1995. Kommu-nen opstarter byggeriet af de første 1.200 boliger allerede i 2014. ”Nu går vi i gang,” understreger han.

DET FAGLIGE I FOKUSKøbenhavn lider alvorligt af mangel på arbejds- og praktikpladser til de unge, og entreprenører i byen har fået kritik for at ansætte for få praktikanter og for meget udenlandsk arbejdskraft. Kampen mod social dumping er essentiel i Franks politik.

”Københavns Kommune har haft sociale klausuler i vores kontrakter siden 2011, men kampen mod social dumping stopper ikke der. Derfor har vi lavet en uafhængig kontrolenhed, der allerede fra 1. januar skal holde øje med, om virksomhederne overholder aftalerne og ikke udøver social dumping,” fortæller han.

Den nye kontrolenhed skal lave 400 uan-meldte arbejdspladsbesøg om året. ”Det handler om at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår på danske byggearbejdsplad-ser,” forklarer Frank. Derfor samarbejder han også med både arbejdsgivere og fag-foreninger om at forbedre forholdene på det københavnske arbejdsmarked. ”Jeg vil ikke acceptere, at folk går rundt til en løn på 40 kr. i timen i København,” siger han.

Social dumping er noget svineri! Jeg vil ikke acceptere, at folk går rundt til en løn på 40 kr. i timen i København. De ansatte skal arbejde under ordentlige, danske forhold. Sådan skal det være, for her bor vi!

Derfor vil jeg: - Have et kontrolkorps ud på

kommunens arbejdspladser - Give bøder til dem der bryder reglerne - Samarbejde med arbejdsgivere og

fagforeninger.

frank-jensen.dk/politik/job/

Valgkampsmateriale Mads Nørgaard-style.

”KØBENHAVNS KOMMUNE HAR HAFT SOCIALE KLAUSULER I VORES KON-TRAKTER SIDEN 2011, MEN KAMPEN MOD SOCIAL DUMPING STOPPER IKKE DER. DERFOR HAR VI LAVET EN UAFHÆNGIG KONTROLENHED, DER ALLEREDE FRA 1. JANUAR SKAL HOLDE ØJE MED, OM VIRKSOMHEDERNE OVERHOLDER AFTALERNE OG IKKE UDØVER SOCIAL DUMPING” Foto: Jonas Witt Hansen


PENDLERNE FYLDERDen kollektive trafik står også overfor et løft. Byggeriet af den nye metro skal være med til at flytte flere bilister over i den kollektive trafik, og Københavns cykelsti-er bliver løbende udvidet og forbedret for at få mere plads til de mange trafikanter i den tæt befolkede by.

”Det er pendlerne, der fylder i trafikken. Dem vil vi gerne have over i toget eller op på cyklen,” forklarer Frank. ”Men Køben-havns børnefamilier med brug for en bil er også københavnere. Derfor skal vi ikke presse bilerne ud af byen,” siger han med hentydning til Enhedslistens anstrengte forhold til bilisme.

Forbedringerne af trafikforholdene i København er en del af Franks modan-greb på den ”Fuck dig!”-kultur, som han mener, er ved at brede sig i byen. ”Det vil vi ikke have!” fastslår han. Den gensidige respekt for hinanden skal bevares – ellers ryger den særlige mangfoldighedens ånd, som råder i København.

”VI SKAL HAVE FLERE UNGDOMSBOLIGER. DET ER IKKE NOK AT SNAKKE OM DET”

”FOLKESKOLEN SKAL OP I FAGLIGHED. VI STÅR OVER FOR EN INVESTERING I FOLKESKOLEN PÅ 2 MIA. KRO-NER. SAMTIDIG SKAL VI IMPLEMENTERE EN NY FOLKE-SKOLEREFORM. JEG VIL GERNE VÆRE STOLT AF VORES FOLKESKOLE, DERFOR SKAL VI INVESTERE”

Fotos: Jonas Witt Hansen

SIDE 16 DSU’EREN DECEMBER 2013SIDE 16 DSU’EREN JUNI 2013

• FØDT DEN 28. MAJ 1961 I NORDJYLLAND

• GIFT MED JANE FRIMAND PEDERSEN OG HAR TO VOKSNE SØNNER

• LÆS MERE PÅ WWW.FRANK-JENSEN.DK

UDDANNELSE:• 1986: CAND.OECON. FRA AALBORG

UNIVERSITET

POLITISKE KARRIERE:• 1977-78: FORMAND FOR DSU I STØVRING

• 1978-79: KASSERER FOR DSU I NORDJYLLANDS AMT

• 1979-81: UDDANNELSESSEKRETÆR FOR DSU I NORDJYLLANDS AMT

• 1981-82: FORMAND FOR DSU I NORDJYLLANDS AMT

• 1982-84: MEDLEM AF FORRETNINGSUDVALGET FOR DSU

• 1987-2007: FOLKETINGSMEDLEM 1992-1994: POLITISK ORDFØRER 1994-1996: FORSKNINGSMINISTER 1996-2001: JUSTITSMINISTER

• 2010 : OVERBORGMESTER I KØBENHAVN

• 2012 : NÆSTFORMAND FOR SOCIALDEMOKRATERNE

ERHVERVSKARRIERE:• 2008–09: ADM. DIREKTØR I DANSKE

ADVOKATER

• 2007–08: ADM. DIREKTØR I TELECOM SCANDINAVIA A/S

• 1986–87: ARBEJDSMARKEDSFORSKER, AALBORG UNIVERSITET

FRANK JENSEN

• INDBYGGERE: 559.440

• OVERBORGMESTER: FRANK JENSEN

• ØVRIGE BORGMESTRE (PR. 1/1/14):

MORTEN KABEL (EL), TEKNIK- OG MILJØBORGMESTER

PIA ALLERSLEV (V), BØRNE- OG UNGDOMSBORGMESTER

ANNA MEE ALLERSLEV (R), BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSBORGMESTER

NINNA THOMSEN (SF), SUNDHEDS- OG OMSORGSBORGMESTER

CARL CHRISTIAN EBBESEN (DF), KULTUR- OG FRITIDSBORGMESTER

JESPER CHRISTENSEN (S), SOCIALBORGMESTER

• SAMLEDE KOMMUNALE BUDGET (ÅRLIGT): 47,2 MIA. KR.

KØBENHAVNS KOMMUNE

TRYGHEDEN TILBAGE I KØBENHAVN”Fuck dig”-kulturen bunder i utryghed, mener Frank Jensen. En utryghed, som især bandekrigen i København har været med til at skabe. ”Banderne har taget gaden fra børnene og de unge,” forklarer han. Og selvom skyderierne på åben gade og de voldelige opgør er blevet færre, er problemet ikke afværget endnu. Politiets indsats alene kan ikke gøre det, mener Frank Jensen.

”Det store problem er hashmarkedet. Så længe der er en efterspørgsel, vil der også være en kriminel underverden, der styrer det og kæmper om det. Politiet kan skubbe salget rundt, konfiskere portioner på Christiania eller andre steder. Det vil ikke stoppe det, kun flytte det til et nyt sted,” forklarer han.

Frank har længe kæmpet for at få lov til at forsøge sig med legalisering af hash i København. For at tage magten fra ban-derne. Nultolerancen har slået fejl, og der må nye løsninger til. Men ændringen lig-ger i hænderne på Christiansborg, og det ser ikke ud til at blive vedtaget foreløbigt.

”Socialdemokraterne på Christiansborg må flytte sig, som vi før har gjort med for eksempel efterlønnen, før der sker noget. USA går legaliseringsvejen. Det skal vi også prøve,” siger han.

FRANK ORDNER DET!Forskellene fra Christiansborg til den kommunale virkelighed er tydelig. Frank Jensen har prøvet lidt af hvert i dansk politik, men som overborgmester har han endelig fundet sin rette hylde.

”Afstanden fra beslutning til konsekvens er meget kortere i en kommune,” forklarer han. Som overborgmester er han tættere på vælgerne og de borgere, hvis hverdag han påvirker, end han var som Christians-borg-politiker. Han afviser da også at gøre landspolitisk comeback en dag, selv hvis chancen skulle byde sig. ”Been there, done that, som man siger,” griner han. Hvis væl-gerne vil det, fortsætter han gerne som overborgmester mindst indtil år 2025.

”Det kræver kontinuitet at udrette noget med en by som København,” siger han. Han sammenligner kommunen med en stor virksomhed. Man skal overholde budgettet, stå til regnskab for vælgerne og ikke mindst: Få tingene gjort!

I spidsen for 45.000 ansatte har Frank da også udrettet en del som overborg-mester. I kampagnen ”Lad os ordne det”, som kørte i sommers, kunne han stolt fremhæve de ting, han og Socialdemo-kraterne har opnået i de første fire år som overborgmester. Han har blandt andet styrket folkeskolerne, ført hånd-

fast samarbejdspolitik med Politiet mod banderne og skaffet henholdsvis 1.500 praktikpladser og 15.000 arbejdspladser i Københavns Kommune via kommunale investeringer. Han har skabt fixerum til Vesterbros narkomaner og aktivt be-kæmpet fattigdom, og så har han sat gang i det almene boligbyggeri – også til ungdommen. Det - og meget mere - har Frank ordnet.


Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU)"Hvad bliver den vigtigste politiske kamp i 2014?" 3. december

• DSU’EREN VIL FREMADRETTET STILLE VOXPOP-SPØRGSMÅL VIA DSU'S FACEBOOKSIDE. DE BEDSTE BUD BLIVER BRAGT I NÆSTKOMMENDE UDGAVE AF MAGASINET.

• DE SYNSPUNKTER DER GIVES UDTRYK FOR I VOXPOPEN AFSPEJLER IKKE NØDVENDIGVIS DSU'S HOLDNING, MEN ER UDELUKKENDE UDTRYK FOR PERSONENS EGEN HOLDNING.

• VI TAKKER FOR DE MANGE INDKOMNE KOMMENTARER. LÆS DEM ALLE PÅ FACEBOOK!

Lina Kofoed Romanini 3. december kl. 12:08Vi skal blive ved med at kæmpe for folkeskolen. Bare fordi folkeskolereformen er blevet lavet, er kampen ikke slut. Det er stadig vigtigt at kæmpe for, at vi får den bedst mulige folkeskole, så vi kan sørger for at alle er med. Når man går ud af folkeskolen skal man være klar til at tage en uddannelse og til at deltage i samfundet. Det er vigtigt, at vi får alle med fra starten!

Sonja Marie Jensen 3. december kl. 13:25Noget af det vigtigste i 2014 bliver, at kæmpe for at lovgivningen om partihopperi ændres. Vi bliver simpelthen nød til at sikre borgernes stemme i det politiske spil. Nu har vi oplevet det på tæt hånd i både Kerteminde, Nordfyn og senest i Ny-borg og resten af Danmark har oplevet det flere steder. Nu skal der simpelthen gøres noget! Det er et brud på demokratiet.

Nicolai Røge 3. december kl. 12:14 via mobilValgkampen til Europa Parlamentsvalget i 2014. Vi skal ud for at vise danskerne, at EU er mere og andet end kanelsnegle og lakridspiber. Vi skal kæmpe for en højere valgdeltagelse, og for et godt valg for de socialdemokratiske kandidater!

Alexander Küster 3. december kl. 14:04Jeg syntes at det vigtigste bliver, at tage hul på det politiske område som Henrik Sass Larsen startede her i slutningen i af året. Vi skal for alvor komme i gang med at rydde op i banksek-toren/den finansielle sekt. Jeg er syg og træt af, at vi gang på gang skal høre om den ene bank-skandale og skattefidus efter den anden. Der trænger sgu for alvor til at blive ryddet op i den fandens rod, og kampen for det starter Henrik Sass forhåbentligt snart...

Hjalte Daniel Hansen 3. december kl. 11:42 via mobilAt sikre arbejdsmarkedet, mod en af de største trusler i nyere tid - social dumping! Der er behov for modige politikere, der tør tage svære beslut-ninger for at sikre fremtidens arbejdsmarked!

Birgitte Don Funk Bjerge 3. december kl. 11:35At skabe aktive DSU afdelinger her i det vestjy-ske, så vi kan give de blå bykonger noget mod-spil, og på samme tid få gang i flere røde unger rundt omkring i landet

Anne Christine Pedersen 3. december kl. 11:31 At få folk overbevist om, at en socialdemokratisk regering er vejen frem for Danmark, så vi, trods dårlige målinger og situationer, kan få et godt valg i 2015.

Anders Petersen 3. december kl. 13:15Kampen for at skabe arbejdspladser.

Peter Christensen 3. december kl. 11:39At lukke hullet i lovgivningen mht. fradrag på at være medlem af en gul fagforretning! Så arbejds-markedets parter har de bedst mulige rammevil-kår til fortsat at skabe et arbejdsmarked der kan sikre os vores velfærd.

Mathias Pedersen 3. december kl. 15:43Det må klart være at finde en holdbar løsnings for de mange kontanthjælpsmodtagere, som fra den 1/1-2014 mister retten til kontanthjælp.


INTERVIEW AF

MEDIERNES ROLLE DISKUTERES IGEN OG IGEN, MEN STÅR NYHEDSMEDIET MÅL MED HASHTAGS, KOMMENTARSPOR OG LIVE-TWEETS? HAR TV-AVISEN STADIG MONOPOL PÅ SANDHEDEN, NÅR DET KOMMER TIL NYHEDER, ELLER ER SANDHEDEN EFTERHÅNDEN BLEVET ET UHÅNDTERLIGT OG EVIGT SKIFTENDE BEGREB? OG HVAD BETYDER MONTE CARLO-DRENGENE FOR FREMTIDENS MEDIER? VI HAR TAGET EN SNAK MED NYHEDSVÆRT OG INSIDER ANE CORTZEN OM, HVAD ME-DIERNE BETYDER, HVOR MAGTEN LIGGER OG HVOR MEDIERNE ER PÅ VEJ HEN.


Vi træder ind i hulen, den objektive ny-hedsstrøms moderskib, DR Byen. Her skal vi mødes med Ane Cortzen, som har pres-set os og vores mange spørgsmål ind i sin ellers travle hverdag. Vi bliver dirigeret ind i et fællesrum med højt til loftet, indret-tet med små lukkede sofaarrangementer, der kan skabe en illusion af et afgrænset rum til fortrolige samtaler eller måske bare lidt ro i det hektiske arbejdsmiljø, der præger det store mediehus.

Og illusionen kan føres videre til omdrej-ningspunktet for dette interview, Ane Cortzen, som med sin spinkle og petit fremtoning ikke just passer billedet af en konsekvent, konstant grænsesøgende og idéskabende studievært. Men det kan være, at hendes drive ligger i blodet, for med forældre, der begge har skabt sig et navn inden for de store danske medie-huse, og en bror som Mads Brügger, der

konstant sætter nye grænser for, hvad man kan tillade sig som journalist og do-kumentarist, kan det ikke undre mange, at netop Ane Cortzen også skulle gøre sin figur i de danske medier med sin helt egen særlige stil og agenda.

DE SOCIALE MEDIERS INDTOGNoget af det, som har været omdrejnings-punktet de sidste par år, er fremkomsten af mange nye platforme for kommunika-tion som Facebook og Twitter. Platforme, som giver en anden mulighed for at komme i kontakt ikke bare med venner og bekendte, men også i mange tilfælde direkte med politikere. Platforme, der gør det muligt, at nyheder kan brede sig di-rekte og hurtigt ud over de sociale medier.

Dette er også udgangspunktet for vores interview, for hvordan håndterer de traditionelle medier, at de ikke længere er

alene på scenen i forhold til nyhedsdæk-ning? Ifølge Ane Cortzen har medierne måttet sande, at de ikke længere har den fulde opmærksomhed eller stjernestatus, når det kommer til nyhedsformidling eller formidling af kommunikation mellem politikere og borgere. ”TV-mediet har længe vidst, at folk skal vælge (mellem tv og computer, red.), og nu tror jeg, at selv de traditionelle store broadcastere som DR og TV2 har forstået, at man faktisk godt kan begge dele. Folk kan godt rumme at se TV, selvom de har en skærm ved siden af,” forklarer hun.

Med nye veje kommer nye sandheder, og med tilkomsten af de sociale medier er også en separat og konstant nyheds-strøm, som flere og flere danskere kobler sig på. Det er noget, som ifølge Ane Cortzen er væsentligt for, hvordan vi

Line Sofie Gluud


nyhedsdækning ”kun for at gøre det”. For de unge gennemskuer det uægte i forsø-get. Medierne har, ifølge hende, ikke rig-tig forstået endnu, at sociale medier er en så integreret del af de unges hverdag og interaktion med omverdenen, at de ikke bider på, hvis Kim Bildsøe-Lassen står og henviser til Twitter i en nyhedsudsendel-se. ”Henvisningen er ikke nødvendig, hvis du er vant til mediet,” mener hun.

UNGE SÆTTER DAGSORDENENEn helt anden snak er det, når talen falder på Monte Carlo – et radioprogram på P3, som med sin hype af Allan Simonsen i Vild med Dans og live-kommentering af valgplakater i DR Byen har sat nye stan-darder for, hvad et radioprogram kan få sine lyttere med på.

opfatter nyhedsmedier i de nye tider, hvor nyheder konstant skal være tilgængelige. De er allerede forældede, hvis de først præsenteres i TV-Avisen klokken 18.30. Samtidig giver de nye medieformer også en hel anden tilgang til netop ideen om den objektive sandhed, da de konstante input og kommunikationsstrømme på de sociale medier stiller spørgsmålstegn ved, om der faktisk findes en sådan.

”Da der var monopol-tilstande, var DR Ny-heder jo sandheden. Nu er der mange ver-sioner af sandheden. Det gør også verden mere kompleks, når du ikke længere kan tænde for fjernsynet, og de så fortæller dig, hvad sandheden er,” siger hun.

VI TAGER IKKE NOGET FOR GIVETMen hvor står vi så, hvis vi ikke længere

kan tage DR Nyhedernes sandhed for givet? Ane Cortzen mener, at det er op til den enkelte selv at bestemme, hvad de vil tro på, og hvad de ikke vil tro på. Hun tilføjer: ”Jeg tror, det (sociale medier, red.) skaber en trang til at tjekke fakta hos de unge, fordi de netop ikke tager noget for givet.”

Her tager hun fat i noget af det, som er et konstant hovedbrud for de traditionelle medier, og som har fået politikere, for-skere osv. på den anden ende: De unge. De ser ikke TV, og de stemmer ikke, så hvordan får man fat i dem? Og kan man få fat i dem?

En af det ting, som de traditionelle medi-er ifølge Ane Cortzen i hvert fald ikke skal gøre, er at anvende sociale medier i TV og

”DA DER VAR MONOPOL-TILSTANDE, VAR DR NYHEDER JO SANDHEDEN. NU ER DER MANGE VERSIONER AF SANDHE-DEN. DET GØR OGSÅ VERDEN MERE KOMPLEKS, NÅR DU IKKE LÆNGERE KAN TÆNDE FOR FJERNSYNET, OG DE SÅ FORTÆLLER DIG, HVAD SANDHEDEN ER”



”DET NYTTER NOK IKKE NOGET, AT KIM BILDSØE-LASSEN OG ASK ROSTRUP STÅR OG SIGER TIL DE UNGE, AT DE SKAL HUSKE AT STEMME. DE ER ’DE VOKSNE’, SOM MONTE CARLO KALDER DEM, SÅ MAN BLIVER NØDT TIL AT FINDE NOGLE ANDRE, SOM GÅR GENNEM NOGLE ANDRE PLATFORME,”



”Monte Carlo har jo fået enormt stor indflydelse på de unge, og det havde man nok ikke troet, at traditionelle radiopro-grammer kunne,” siger Ane Cortzen. Det er med begejstring i stemmen, at hun omtaler Monte Carlo, som står for en helt ny slags kontakt mellem medier og lyttere/seere. De har en måde at bruge sociale medier på, som ifølge Ane Cortzen er ægte, og det skaber et andet bånd mellem dem som formidlere og deres lyttere. De formår at nedbryde barrierer, som man f.eks. ser i klassiske nyheds- og radioudsendelser, hvor værten taler til og ikke med seeren/lytteren.

Det giver helt nye muligheder for mediet som helhed, når der sker nyskabelser som Monte Carlo, som mange ”voksne” nok ikke kan relatere til, men som henven-der sig til den generation, der er vokset op med internettet som en naturlig del af livet. Netop derfor har vi også set, i forbindelse med dette års kommunalvalg, at der er taget nye metoder i brug for at få unge til at stemme. Bl.a. har Monte Carlo kørt en omfattende kampagne i deres program og på Facebook, der slut-tede med en kommunalvalgsturné rundt i landet, og det er sådan noget, som ifølge Ane Cortzen, kan nå frem til de unge.

”Det nytter nok ikke noget, at Kim Bildsøe-Lassen og Ask Rostrup står og siger til de unge, at de skal huske at stemme. De er ’de voksne’, som Monte Carlo kalder dem, så man bliver nødt til at finde nogle andre, som går gennem nogle andre platforme,” forklarer hun.

POLITIKERE ER RIGTIGE MENNESKERDe nye mediers indtog har, som skrevet tidligere, gjort noget ved vores måde at forholde os til politikere på. De har givet nye muligheder for, hvordan den almin-delige borger kan komme i kontakt med en politiker, og det giver også muligheder den anden vej, hvor f.eks. Facebook har fået en særlig status i de kommunikative veje mellem politiker og borger. Det er kun en god ting, mener Ane Cortzen, fordi det netop åbner op for, at politikerne kan ses som mennesker, og at der samtidig er blevet en anden mulighed for den almin-delige borger til at ”gå i kødet” på dem, som sidder og bestemmer det hele.

I den forbindelse mener hun også, at Twitter som medie står ekstra rent, når det kommer til kommunikation. Twitter har en helt klar profil, som ifølge hende står stærkere end f.eks. Facebook, som hun ser som en lidt mere mudret plat-form, der blander det hele sammen - bør-nebilleder, opskrifter og ligegyldigheder uden at have muligheden for at ’ikke-følge’ uden, at det skaber efterdønninger. ”Twitter er et digitalt medborgerhus,” til-føjer hun, og med det mener hun, at alle kan komme til orde, deltage i debatten ved brug af hashtags, og at man skal ikke igennem officielle kanaler for at kunne stille et spørgsmål til en minister, hvis der er noget, man er utilfreds med. ”Som politiker er det jo kun en fordel, at du kan få dine vælgere i tale,” siger hun.

Med den begrundelse ser hun også de politikere, som vælger at stå uden for de sociale medier, og særligt Twitter, som lidt tabt for den nye generation, som ikke tager til takke med politikeres udtalelser i nyhe-derne. ”De burde nok alle sammen se at tage et kursus (i Twitter, red.),” smiler hun.

UNGDOMSOPRØRETHun har godt hørt tale om, at den re-belske ungdom i dag skulle være liberal. Hun har også behandlet det i sit tidligere program ”Vogternes Råd”, men hun er stadig ikke helt sikker på, hvad man skal lægge i det. Om ungdomsoprøret er til stede, eller om det er hypet? Men f.eks. Liberal Alliance og deres ungdomsparti har jo rent faktisk fået flere medlem-mer, og der er flere, som tilslutter sig den ekstremt liberale tankegange. Desuden har Rasmus Brygger, formand for Liberal Alliances Ungdom, ofte provokeret med ekstreme udtalelser om våben, narko osv. Men hvad er det som provokerer os, når der kommer sådan nogle udtalelser?

”Det er jo sindssygt politisk ukorrekt,” mener Ane Cortzen om bl.a. hans udta-lelser, og henviser til, at særligt hendes egen generation nok vil se det som en ekstra provokation netop på grund af den politiske ukorrekthed, som præger de provokerende udtalelser.

Om de sociale medier så kan være med til at skabe en sådan hype, eller ligefrem

skabe en bevægelse, har hun alligevel svært ved at forestille sig, og mener, at mange nok alligevel giver medierne for meget magt, når det kommer til bevæ-gelser i Danmark. Der skal være noget bund i, hvis det skal gro, og det leder os videre i snakken om politiske bevægelser.

BEVÆGELSER I BERO”Jeg synes ikke, der har været stærke poli-tiske bevægelser meget længe,” siger hun og henviser til, at hun jo selv er opvokset i halvfjerdserne, og at hun ikke rigtig kan se, at der er sket noget banebrydende nyt siden. Flere forsøg på et oprør, blandt andre Occupy-bevægelsen, har ikke haft succes. Heller ikke de forsøg på nybrud, som Ny Alliance for eksempel gav ved sit indtog på den politiske scene, levner hun meget kredit. Mediernes massive fokus på hovedpersonerne, særligt Naser Khader, er ikke skyldig i sammenbruddet, mener hun. Khader og Ny Alliance var også faldet igennem som politisk projekt i 70’erne. Forskellen på hvordan det var gået Ny Alliance før og nu, anser hun kun som et spørgsmål om, hvor længe det ville tage, før partiet brød sammen.Til spørgsmålet om mediernes skyld i balladen, kan hun ikke se det som et argument. ”Hvis der er nogle vitaminer i et projekt, så burde det også kunne trives i spotlyset,” mener hun og tilføjer, at mediefokus aldrig må blive anset som en dårlig ting. Nuancerne skal frem i lyset. ”Jeg vil aldrig nogensinde advokere for mindre mediefokus,” slutter hun.

• 41 ÅR

• UDDANNET ARKITEKT OG GRAFISK DESIGNER VED KUNSTAKADEMIETS ARKITEKTSKOLE

• GIFT OG MOR TIL TRE BØRN

• VÆRT FOR PROGRAMMET SØNDAG LIVE (DR2)

• TIDLIGERE VÆRT FOR PROGRAMMER-NE TV!TV!TV! (DR2), OG VOGTERNES RÅD (DR2)

ANE CORTZEN


stemjob.dk

MICHAEL PERCHN Æ S T V E D K O M M U N E

MIKAEL FIRLINGS MOURITSENR A N D E R S K O M M U N E

METTE LAUBERGK Ø B E N H A V N S K O M M U N E

MADS PANNYV I B O R G K O M M U N E

RASMUS FELTK Ø G E K O M M U N E

I 1 0 K O M M U N E R H A R V I S A M M E N M E D J E R O G A N D R E U N G E F O R P L I G T E T 9 5 K A N D I D AT E R T I L AT A R B E J D E F O R J O B O G L Æ R E P L A D S E R .

F E M U N G E S O C I A L D E M O K R AT E R B L E V V A LG T. S E H V E M D U K A N PÅ V I R K E :

Tusindvis af unge kan ikke færdiggøre deres ud-dannelse, fordi de mangler en læreplads. Endnu flere unge står uden et job. Nu skal vi sikre os sociale klausuler og kommunal beskæftigelses-politik, der åbner døren for vores fremtid!

Det er vigtigt at være medlem af en fagfor-ening. Hvis du arbejder inden for 3Fs over-enskomstområder, kan du melde dig ind på www.3f.dk/optagelse.


af Camilla Schwalbe, forbundsformand

af konkurrenceevnen skal ske på bag-grund af, at helt almindelige mennesker skal gå ned i løn. Derfor bør regeringen også melde klart ud, at man er hamrende uenig i Løkkes arbejderfjendske politik.

4 FLERE SKAL TAGE EN ERHVERVSFAGLIG UDDANNELSE

Da man i sommers nåede det erklærede mål om, at 25 procent af Danmarks unge skal tage en lang videregående uddan-nelse, var der ikke et øje tørt. Faktisk havde 27 procent søgt ind på en lang uddannelse, og det blev fremhævet som en ægte succeshistorie. Det var der rent faktisk ingen grund til. For når vi kigger i krystalkuglen kan vi se, at det er unge med en erhvervsfaglig uddannelse, der vil være akut mangel på inden for få år. Dan-mark har brug for flere maskinarbejdere, elektrikere og tømrere – ikke flere og flere humaniorastuderende. Desværre tager færre og færre unge en erhvervsfaglig uddannelse. At få vendt den udvikling må derfor være altafgørende for regeringen i 2014. Den kommende erhvervsskole-reform vil forhåbentligt være et første skridt på vejen.

GLÆDELIG JUL, OG RIGTIG GODT NYTÅR.

At være socialdemokrat er ikke nemt. Det skal det heller ikke være, og det har det heller ikke været i 2013. Nu står vi på tærsklen til et nyt år, som kommer til at være mindst lige så udfordrende. En lange række af vores reformer træder i kraft 1. januar, og det er nu, at vi skal vise, at vi har fået Danmark ud af krisen, at der er arbejde i sigte og overskud til at fastholde et stærkt velfærdssamfund. En skæbnestund. Regeringens ambitioner bør derfor være større end nogensinde før. Her er mit bud på, hvilke kampe der skal kæmpes og vindes i 2014.

1 FULDT FRADRAG PÅ FAGLIGE KONTINGENTER

I 2013 har DSU kæmpet inderligt for, at der skal laves om på de nuværende fra-dragsregler, der favoriserer gule fagforret-ninger på bekostning af de traditionelle fagforeninger. Helst så vi fradraget for de gule blev helt fjernet, men den mulighed ligger ikke lige for. Kompromisset med de Radikale kan være at genindføre fuldt fradrag. Derfor var det også hamrende ærgerligt, at Enhedslisten ikke sprang til, da Regeringen tilbød dette i forhandlin-gerne om finansloven for 2014. Det har jeg svært ved at tilgive dem. Men slaget er ikke tabt. Fradraget ligger fortsat på

forhandlingsbordet. Regeringen skal slå til og sikre et stærkt arbejdsmarked i fremtiden.

2 LIGHEDEN I DANMARK SKAL STYRKES

Foruden Island er Danmark det land i Europa, hvor uligheden er steget mest siden 2001. Kløften mellem rig og fattig vokser. Selvom det meste af skylden kan placeres hos Fogh og Løkke, har SRSF-regeringen endnu ikke formået at vende udviklingen. Den stigende ulighed er en trussel mod sammenhængskraften og de lige muligheder uanset forældres indkomst. Det må derfor være et erklæret mål for regeringen, at 2014 ikke bliver endnu et år, hvor de rige bliver rigere, og de fattige bliver fattigere.

3 SIG NEJ TIL TYSKE LØNNINGER

Lars Løkke og Claus Hjort har meldt klart ud, at man gerne så, at danskerne gik ned i løn. Forbilledet er Tyskland, hvor løn-ningerne inden for mange fag er markant lavere end i Danmark. Det vil styrke den danske konkurrenceevne, siger de. Ingen opfordrer til lønfest, men jeg vil på det kraftigste advare mod, at en styrkelse

REGERINGENS NYTÅRSFORSÆT FOR 2014


stemjob.dk

MICHAEL PERCHN Æ S T V E D K O M M U N E

MIKAEL FIRLINGS MOURITSENR A N D E R S K O M M U N E

METTE LAUBERGK Ø B E N H A V N S K O M M U N E

MADS PANNYV I B O R G K O M M U N E

RASMUS FELTK Ø G E K O M M U N E

I 1 0 K O M M U N E R H A R V I S A M M E N M E D J E R O G A N D R E U N G E F O R P L I G T E T 9 5 K A N D I D AT E R T I L AT A R B E J D E F O R J O B O G L Æ R E P L A D S E R .

F E M U N G E S O C I A L D E M O K R AT E R B L E V V A LG T. S E H V E M D U K A N PÅ V I R K E :

Tusindvis af unge kan ikke færdiggøre deres ud-dannelse, fordi de mangler en læreplads. Endnu flere unge står uden et job. Nu skal vi sikre os sociale klausuler og kommunal beskæftigelses-politik, der åbner døren for vores fremtid!

Det er vigtigt at være medlem af en fagfor-ening. Hvis du arbejder inden for 3Fs over-enskomstområder, kan du melde dig ind på www.3f.dk/optagelse.


Jublen i Østjerusalem kunne høres på lang afstand, da familie og venner samlede sig for at fejre løsladelsen af Shaher Zaidany, 21 år og aktiv i DSU's søsterorganisation, Fateh Youth Movement. Han er blevet løsladt efter at have afsonet et år i det isra-elske fængsel og var dømt for at lave ikke-voldelige demonstrationer mod ulovlige bosættelser i de palæstinensiske territorier.

Det er ikke første gang, at Shaher har været i fængsel. Historien er én blandt mange og viser sig tydeligt i et palæsti-nensisk mundheld: ”En ung israelsk mand tilbringer tre år i hæren. En ung palæsti-nensisk mand tilbringer tre år i fængsel”. Dette gælder desværre særligt de unge, som vælger at være politisk aktive.

Mousa Abassi, medlem af Fateh Youth Movements regionale lederskab i Jerusa-lem og fængslet hele 28 gange, udtaler: ”Politiske fanger længes blot efter frihed og retfærdighed for deres folk. Vi er ikke terrorister – vi er frihedskæmpere.”

INDVIRKNING PÅ FAMILIELIVETShahers gensyn med sin mor var hjerte-skærende. Moderens fortvivlelse var ikke

til at tage fejl af, og man kan ikke undgå at give hende sin helhjertede medfølelse, da det fortælles, at hun stadig har to søn-ner, som sidder indespærret på grund af politisk aktivisme.

Udover smerten af adskillelse og følelsen af hjælpeløshed kan fængslingen af en mand eller søn have store økonomiske konsekvenser for familierne. Kvinder bliver ofte efterladt og må som den til-bageværende forælder forsørge familien, som allerede lider under de økonomiske begrænsninger, der har fulgt med den mangeårige militære besættelse af de palæstinensiske territorier.

Alle på nær blot ét af de fængsler, hvor Israel tilbageholder palæstinensiske fan-gere, er placeret inde i Israel.1 Dette er ikke kun i direkte modstrid med artikel 76 i den fjerde Genève-konvention,2 men dette har også enorme praktiske konsekvenser:

På grund af restriktioner af palæstinen-sernes adgang til Israel er familiebesøg meget sjældne, hvis ikke helt umulige. Familiemedlemmer fra Vestbredden og Gaza, der forsøger at besøge deres søn

eller datter i fængslet, må ofte vente til løsladelsesdatoen, før de kan genforenes. I de tilfælde, hvor familiemedlemmerne er i stand til at få indrejsetilladelse, er der strenge restriktioner. Kun den nærmeste familie tillades besøg; besøg, hvor man kun må mødes telefonisk eller bag en skillevæg af glas, og mandlige familie-medlemmer mellem 16 og 35 år typisk er nægtet adgang.3

DET MILITÆRE RETSSYSTEM Politiske protester er en retligt beskyttet lov i Israel. De palæstinensiske territorier er dog under israelsk militærbesæt-telse, hvilket betyder, at denne lov ikke håndhæves, når det kommer til palæ-stinensiske demonstranter. Derimod er jødiske beboere i de ulovlige bosættelser i de besatte områder stadig omfattet af Israels civilret.

Antallet af politiske fanger i israelske fængsler kendes ikke med sikkerhed, men kilder anslår 5000 og opefter.4 Af disse er mange såkaldte 'administrative fanger', hvilket vil sige, at en fange kan holdes i op til seks måneder uden krav på rettergang eller oplysning om sigtelsen.

REPORTAGE FRA PALÆSTINA AF DSU’S TO UNGDOMSLEDERE

Cheyenne Silver Pratt

Jens Kjærgaard

1: http://en.idi.org.il/analysis/terrorism-and-democracy/issue-no-16/hcj-rejects-petition-against-holding-detained-palestinians-in-israeli-territory2: Artikel 76; “Protected persons accused of offences shall be detained in the occupied country, and if convicted they shall serve their sentences therein. (…)”

3: http://www.addameer.org/etemplate.php?id=297

DEN LØSLADTE FANGE, SHAHER ZAIDANY, GIVER SIN MOR ET KNUS EFTER SIN FRIGIVELSE.


Fangerne har dermed ingen mulighed for at finde ud af årsagen til deres anhol-delse, eller hvornår de bliver løsladt. Ofte fornyer fængselsmyndighederne disse seks måneder.5

Resten er dømt ved de israelske militær-domstole, som følger andre regler end de civile domstole i Israel. En besættende magt kan ikke nedtvinge sit eget civile retssystem over et besat land. Derfor er det få sager, der kan føres i de israelske civildomstole. Det betyder blandt andet, at tilståelse under tortur forekommer6, og

forsvareren kan undlade at offentliggøre bevismaterialer af hensyn til beskyttelse af vidner og kilder. Forholdene kan betvivle, om fangerne får en retfærdig rettergang.

Den vigtigste funktion af den israelske militærdomstol er at retsforfølge palæ-stinensere, som bliver arresteret af det israelske militær og anklaget for "sikker-hedsmæssige krænkelser". Disse kræn-kelser indeholder en bred vifte af aktivite-ter, herunder visse former for politisk og kulturel ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, bevægelse samt ikke-voldelig protest,

hvilket var tilfældet for Shaher.7

KAMPEN ER IKKE SLUT ENDNUPå trods af disse vilkår beretter mange af Fateh Youth Movements medlem-mer os, heriblandt Shaher og Moussa, at de ikke har nogen planer om at stoppe deres demonstrationer mod besættelsen af Palæstina og særligt mod de ulovlige bosættelser på de palæstinensiske terri-torier. De vil kæmpe for deres rettigheder – på trods af den store risiko for fængs-ling, samt de forhold, der følger med. Et politisk mod, man kun kan beundre.

4: http://www.humanrightsmarch.dk/fangegruppe/fangegruppe.htm 5: http://www.foa.org.uk/page/administrative-detention--the-facts6: http://www.addameer.org/files/Reports/torture-eng.pdf 7: Lisa Hajjar (2005), Courting Conflict: The Israeli Military Court System in the West Bank and Gaza, London, The University of California Press, p. 3.

GRUPPEBILLEDE AF FATEH YOUTH MOVEMENTS MEDLEMMER INDEN EN FREDELIG DEMON-STRATION MOD DE ULOVLIGE BOSÆTTELSER.

MOUSSA ABBASI (TV) OG DE TO UNG-DOMSLEDERE, CHEYENNE OG JENS.

SE STILLINGSOPSLAG

PÅ NÆSTE SIDE!


I foråret 2014 fra midten af februar til midten af juni giver DSU dig muligheden for at blive en af 2 projektkoordinatorer i vores samarbejde med vores seje søsterorganisation Fateh Youth Movement,(FYM) der kæmper for at styrke unges rettigheder og politiske indflydelse i Palæstina.

OM ARBEJDETArbejdet inkluderer 1 måneds træning i Danmark inden afgang til Palæstina hvor opholdet varer ca. 3 måneder og målet er at styrke de lokale afdelinger i FYM gennem forskellige workshops, seminarer og tæt samarbejde med seje aktive græsrødder.

VI TILBYDERDu får enestående oplevelser i et af verdens mest spændende og politisk markante områder i hjertet af Mellemøsten. Du får muligheden for at se steder som Jerusalem, Det Døde Hav eller Betlehem og opleve arabisk gæstfrihed når det er bedst!

Du får kompetencegivende træning afholdt over 2 uger af Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) og værdi-fuld erfaring med internationalt projektarbejde der følger DANIDA standarder.

Du får betalt kost og logi inklusiv alle udgifter i forbindelse med projektet samt lommepenge.

PERSONERNE VI SØGER• Er mellem 18-30 år og medlem af DSU, Frit Forum eller

lignende• Taler og skriver godt dansk og engelsk• Har erfaring med organisatorisk og politisk arbejde • Er selvstændige og med gode ideer til politiske kampag-

ner og arbejdet i en lokal afdeling• Har mod på at møde nye kulturer og brænder for inter-

nationalt solidaritetsarbejde • Har lyst til at være en del af projektgruppen i DSU efter

udsendelsen• Erfaring med undervisning er ikke et krav, men en klar

fordel.

PRAKTISK INFOAlle interesserede opfordres til at ansøge. Efter gennem-gang af modtagne ansøgninger vil kandidater bliver indkaldt til interview i uge 1 og 2. Alle ansøgninger bedes sendes til [email protected] inden sidste frist d. 31. december.

HAR DU SPØRGSMÅL SÅ KONTAKT PERNILLE VAN KLEEF ([email protected]) eller DANIEL HONORÉ JENSEN ([email protected])

Følg også med på FACEBOOK.COM/DSU.FYM.PARTNERSHIPVI GLÆDER OS TIL AT LÆSE DIN ANSØGNING!


I foråret 2014 fra midten af februar til midten af juni giver DSU dig muligheden for at blive en af 2 projektkoordinatorer i vores samarbejde med vores seje søsterorganisation Fateh Youth Movement,(FYM) der kæmper for at styrke unges rettigheder og politiske indflydelse i Palæstina.

OM ARBEJDETArbejdet inkluderer 1 måneds træning i Danmark inden afgang til Palæstina hvor opholdet varer ca. 3 måneder og målet er at styrke de lokale afdelinger i FYM gennem forskellige workshops, seminarer og tæt samarbejde med seje aktive græsrødder.

VI TILBYDERDu får enestående oplevelser i et af verdens mest spændende og politisk markante områder i hjertet af Mellemøsten. Du får muligheden for at se steder som Jerusalem, Det Døde Hav eller Betlehem og opleve arabisk gæstfrihed når det er bedst!

Du får kompetencegivende træning afholdt over 2 uger af Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) og værdi-fuld erfaring med internationalt projektarbejde der følger DANIDA standarder.

Du får betalt kost og logi inklusiv alle udgifter i forbindelse med projektet samt lommepenge.

PERSONERNE VI SØGER• Er mellem 18-30 år og medlem af DSU, Frit Forum eller

lignende• Taler og skriver godt dansk og engelsk• Har erfaring med organisatorisk og politisk arbejde • Er selvstændige og med gode ideer til politiske kampag-

ner og arbejdet i en lokal afdeling• Har mod på at møde nye kulturer og brænder for inter-

nationalt solidaritetsarbejde • Har lyst til at være en del af projektgruppen i DSU efter

udsendelsen• Erfaring med undervisning er ikke et krav, men en klar

fordel.

PRAKTISK INFOAlle interesserede opfordres til at ansøge. Efter gennem-gang af modtagne ansøgninger vil kandidater bliver indkaldt til interview i uge 1 og 2. Alle ansøgninger bedes sendes til [email protected] inden sidste frist d. 31. december.

HAR DU SPØRGSMÅL SÅ KONTAKT PERNILLE VAN KLEEF ([email protected]) eller DANIEL HONORÉ JENSEN ([email protected])

Følg også med på FACEBOOK.COM/DSU.FYM.PARTNERSHIPVI GLÆDER OS TIL AT LÆSE DIN ANSØGNING!

Intet sted er for langt ude til at gå i bankenHent gratis AL-Bank til iPhone, iPad, Android, Windows Phone samt Windows 8.


Sheira Almacin er 21 år gammel og med-lem af Akbayan Youth, DSU’s søsterorga-nisation i Filippinerne. Her har hun siddet som bystyremedlem i byen Governor Ge-neroso, siden hendes far blev dræbt kun 6 dage efter hans genvalg til byrådet. DSU har to ungdomsledere i Filippinerne, Ditte Christensen og Alexander Blum Bertelsen, der har mødt Sheira til en snak om filip-pinsk politik og arven efter hendes far.

”Min far var meget stærkt optaget af kampen mod korruption og narkotika. Han rejste rundt med en simpel LCD-projektor for at præsentere rapporter om misbrug af offentlige midler. Ofte nævnte han de anklagede ved navn og forklarede, hvor meget de havde skrabet til sig. Alle, der deltog i de her møder, fik gåsehud og sad med en fornemmelse af, at de vidste, hvad det ville føre med sig. Mange bad ham om at passe på. De mente, at han bragte sit liv i fare.

Efter hans død har jeg indset, at hver klage han indsendte til ombudsmanden

var et søm i hans kiste. Han vidste, at hans liv var i fare, for han fik trusler siden 2011. Men han var stålfast i sin kamp mod korruption. De folk, der står bag alt der her, tilbød ham ellers mange penge for at holde mund, men han afslog. For at gøre ham tavs, måtte de slå ham ihjel.”

Den 20. maj i år kører Sheiras far om aftenen på sin motorcykel, da han bliver skudt i nakken og ryggen. Seks mænd flygter fra gerningsstedet, og faren dør på vejen til hospitalet.

”Jeg husker, at en af min fars venner for-pustet kom ind i huset. Han havde set to mænd stirre ind ad porten og ville advare os. Min far lo blot og beroligede vennen, inden han tog til sin embedslejlighed for at forberede sig på tidlige morgenmøder. Klokken kvart i otte modtog jeg så en SMS: ’Kom hjem, det haster!’ Det var der, jeg mærkede angsten komme snigende, og jeg løb hjem.

Uden for hospitalet stod folk og græd.

INTERVIEW AF

Alexander Blum Bertelsen

Ditte Christensen


Jeg ser det ikke som en sur pligt at tage over, for det er noget, min far har overladt til mig. Alt hvad der nu er i mine hænder, var i hans. Og jeg forstår nu, hvorfor han blev ved. Han plejede at sige: ”Ingen tør gøre det nødvendige, men det kan jeg.” Dengang gjorde det ondt at høre. Nu kan jeg se, at han gjorde, hvad folket gjorde ham i stand til.”

Filippinerne er verdens farligste land at være politiker og journalist i. For få år tilbage blev 80 politikere og journali-ster dræbt i den såkaldte Magindanao-massakre, og til de lokale valg i oktober var dødstallet 30. Korruption og penge er forklaringen.

”Den politik, jeg ser omkring mig, handler kun om levebrød. Nogle hævder, at de er tjenestemænd for folket, men de gør det kun for at tjene til dagen og vejen. I løbet af min fars valgkamp jokede han på valgmøderne: ”Hvad end der sker mig, så ved I, hvem der står bag!”

Det ved Sheira. Hver dag går hun på ar-bejde og hilser på manden, som hun mener

bestilte mordet på sin far - nemlig borgme-steren. Han så en trussel i Sheiras far.

”Det var hårdt at overtage sædet i bystyret, fordi jeg er i mindretal og den eneste i opposition. Men jeg står op for, hvad min far døde for. Governor Gene-roso skal være en by uden grådighed og korrupte politikere. Det at være politiker er for mig en mulighed for at virkeliggøre de drømme, min far døde for, så han ikke døde forgæves.

Filippinerne er forbandet med vold og korruption i politik. Landet skal overleve de forbandelser. Men ærligt talt vidste jeg ikke hvordan, indtil min far døde. Det var der, jeg meldte mig ind i Akbayan Youth. Som ung lovgiver og tjenestemand indser jeg nu, at de værdier, jeg kæmper for, hele tiden har været hjerteblod. Min far åbnede døren for mig til det værdifæl-lesskab, og det er jeg ham evigt taknem-melig for.”

Ingen kunne sige noget om, hvad der var sket. Det forvirrede mig, for jeg vidste ikke, hvad jeg skulle føle. Folk, jeg ikke kendte, tog om mig og fortalte, at min far lå inde på hospitalet. Jeg kan stadig ikke sætte ord på det, men jeg følte det som om, at jeg var ved at blive kvalt. Og der lå han så på en båre med blod på skjorten. Han så ud som om han sov, fredfyldt og stille.”

I dagene efter skulle Sheira stå for forbe-redelserne af begravelsen, hvor hun sang for de 10.000 fremmødte. Hun skulle også vidne for politiet og tage stilling til, hvad der skulle ske med farens nyligt genvundne sæde i bystyret. Midt i det hele fyldte hun 21 år.

”Det var aldrig en let overvejelse at blive indsuppleret på hans plads i bystyret. Der var i tusindvis af spørgsmål i mit hoved. Men alle de, der troede på min far, opfordrede mig til at overtage posten. Jeg lod tingene ske, men det var langt fra mit valg. Før min far døde, brugte jeg meget tid på teater og drømte om at udgive mine egne bøger eller undervise på et universi-tet. Nu skulle jeg pludseligt være politiker.

DSU HAR SIDEN 2006 HAFT ET SAMAR-BEJDE MED AKBAYAN YOUTH I FILIP-PINERNE, DER HAR FOKUSERET PÅ AT OPBYGGE AY’S KAPACITET TIL AT LAVE POLITISK ARBEJDE. I 2011 HAVDE DSU HELE FIRE UNGDOMSLEDERE I LANDET AF TO OMGANGE, OG NU ER DEN TREDJE UDVEKSLING I GANG IND TIL SLUTNINGEN AF DECEMBER.

DSU OG AKBAYAN YOUTH


Mette Pabst

Rasmus Horn Langhoffs telefon er rød-glødende onsdag aften den 4. september. Det er netop breaket, at regeringen vil droppe øremærket barsel til mænd, og alle medier vil have et citat fra den social-demokratiske ligestillingsordfører, der i flere år har kæmpet for, at den øremær-kede barsel skulle gennemføres. Endnu en gang den aften tager ligestillingsord-føreren telefonen. Det er Politiken, der vil have et citat. »Det er ingen hemmelighed, at jeg har kæmpet for at få øremærket forældreorlov til fædrene og er derfor brandærgerlig over beslutningen om at droppe forslaget,« siger Rasmus Horn Langhoff, før han lægger på. Det er ikke altid lige let at være ligestillingsordfører.

Tre måneder senere byder Rasmus Horn Langhoff indenfor på sit kontor. Op ad væggen står en underskriftsindsamling fra partiets ligestillingsudvalg til Helle Thorning-Schmidt for at få regeringen til at forbyde sexkøb. På bordet står et kaffekrus fra DUI-LEG og VIRKE. Der er ingen spor af debatten om den øremærkede barsel.

FEMINISTISK PARTY-SPOILER”Der er ingen tvivl om, at jeg lige skulle vænne mig til tanken,” indleder ordføre-ren vores interview. Ordene handler om barselsdebatten, og den socialdemokrati-ske ligestillingsordfører trommer tænk-somt i bordet.

”Jeg er stadig ærgerlig over det, og vores og fagbevægelsens arbejde for at give mænd bedre muligheder for at holde bar-sel fortsætter,” siger han, men nævner, at han også ser fremad. For der er mange ligestillingskampe endnu, der skal tages. Og dem er Rasmus Horn Langhoff klar til at tage. Også selvom kampen for ligestil-ling til tider er en hård kamp.

”Som erklæret feminist føler jeg mig ofte som en party-spoiler, når jeg snakker lige-stilling – for nu gik mange jo lige og følte, at vi er så frigjorte, og så kommer jeg og siger, at det slet ikke ser så godt ud,” siger Rasmus Horn Langhoff med et lille smil, før han forsætter i en mere alvorlig

INTERVIEW AF

REGERINGEN HAR OPGIVET SINE PLANER OM ØREMÆRKET BARSELSORLOV TIL FÆDRE, KØNSKVOTER I BESTYRELSER OG FORBUD MOD KØBESEX, MEN DET BETYDER IKKE, AT MAN HAR OPGIVET KAMPEN FOR LIGESTILLING, SIGER RASMUS HORN LANGHOFF, LIGESTILLINGSORDFØRER FOR S.

”HELLE THORNING SAGDE FØR VALGET I 2011, AT LIGESTILLING LIGGER I SOCIALDE-MOKRATIETS DNA. DET ER GODT FORMULE-RET OG HELT RIGTIGT. OG DET SKAL VI SØRGE FOR SKINNER MERE IGENNEM I VORES POLITIK, END DET HAR GJORT INDTIL NU.”

Fotos: Manja Sand


tone: ”Ligestilling er et svært politisk emne. Alle har et køn, og derfor føler alle sig også som eksperter. Der er rigtig mange følelser i spil, når man diskuterer ligestilling, og fronterne er ofte trukket hårdt op mod de borgerlige.”

De store ligestillingsfølelser har Rasmus Horn Langhoff om nogen kunnet mærke de sidste to år, hvor ligestillingsdebatten er gået højt i det socialdemokratiske bag-land, i fagbevægelsen og på højrefløjen. Mange i baglandet har været ærgerlige over, at nogle af ligestillingskampene ikke er blevet ført til dørs af regeringen, og det kan Rasmus Horn Langhoff sagtens forstå. Han fortæller, at han selv er en af dem, der har skrevet under på den under-skriftsindsamling imod sexkøb, der står på hans kontor.

”Helle Thorning sagde før valget i 2011, at ligestilling ligger i Socialdemokratiets DNA. Det er godt formuleret og helt rigtigt. Og det skal vi sørge for skinner mere igennem

i vores politik, end det har gjort indtil nu,” konstaterer Rasmus Horn Langhoff.

LIGESTILLING PÅ DEN GALE KOMMUNALVEJKort sagt håber den socialdemokratiske ligestillingsordfører, at ligestilling kan få lov at fylde i det politiske landkort i de kommende år. Det er der hårdt brug for, mener han. For ligestillingen i Danmark er på retræte. Ved kommunalvalget i sidste måned fik kun 12 kvinder en borgmester-kæde om halsen. Det betyder 5 færre kvindelige borgmestre. Samtidig faldt re-præsentationen af kvinder i byrådene fra 31,8 til 29,3 %. Og de tal er bekymrende, mener Langhoff.

”De her tal siger jo noget om kvinders faldende indflydelse i kommunalpolitik. Og det er ikke kun her, at det går i den gale retning. Danmark har altid været et foregangsland, når det kommer til ligestilling, men nu er vi begyndt at halte efter vores nordiske broderlande. Det

er som om, at mange ikke vil indse, at der stadig er en forskel på løn, barsel og bestyrelsespladser i Danmark. Men her har Socialdemokratiet en pligt til at levere svar til vælgerne,” bemærker han.

INGEN UBETINGET VIGEPLIGTDen socialdemokratiske ligestillingsordfører er træt af den manglende vilje til at disku-tere ligestilling i dansk politik – eller måske snarere, at det ofte bliver så sort-hvidt. Han pointerer, at hvis vi skal tage ligestil-ling alvorligt, så bliver vi nødt til ikke altid at lægge ligestilling nederst i debatbunken.

”På Christiansborg taler man om lige-stillingens ubetingede vigepligt – altså, at der altid er noget, der er mere vig-tigt på den politiske dagsorden, som ligestillingsdebatten skal vige for. Men vi socialdemokrater bør gøre op med ligestillingens ubetingede vigepligt. Et socialdemokratisk samfund handler om lighed. Og der er ikke lighed, før kvinder og mænd har lige gode muligheder både i

”DET ER DSU’S ROLLE I EN NØDDESKAL. AT VÆRE PROGRESSIVE OG SKUBBE TIL MODERPARTIET. SOCIALDEMOKRATIET HAR BEHOV FOR ET PRO-GRESSIVT OG LIGESTILLINGSORIENTERET DSU.”


POLITISKE KARRIERE:• 1996-97: FORMAND FOR DSU SLAGELSE • 1997-00: FORMAND FOR DSU

VESTSJÆLLANDS AMT

• 2001-02: REJSESEKRETÆR I DSU

• 2002-04: MEDLEM AF DSU'S FORRETNINGSUDVALG

• SIDEN 2006: FOLKETINGSKANDIDAT I KALUNDBORG-ODSHERRED

• SIDEN 2011: MEDLEM AF FOLKETINGET OG LIGESTILLINGSORDFØRER

UDDANNELSE:• BA I HISTORIE OG ’MEDIER OG

KULTUR’.

RASMUS HORN LANGHOFF

• 1908: KVINDER OPNÅR DEN KOMMUNALE VALGRET

• 1915: NY GRUNDLOV GIVER KVINDER VALGRET TIL FOLKETINGET OG LANDSTINGET

• 1924: UNDERVISNINGSMINISTER NINA BANG (S) BLIVER DANMARKS FØRSTE KVINDELIGE MINISTER

• 1950: LANDSTINGSFORMAND INGEBORG HANSEN (S) BLIVER VERDENS FØRSTE KVINDELIGE PARLAMENTSFORMAND

• 1973: LOV OM FRI ABORT

• 1976: LOV OM LIGELØN

• 1983: SAMBESKATNINGEN OPHÆVES

• 1984: MÆND FÅR 2 UGERS ØREMÆRKET BARSELSORLOV

• 1985: LOV OM FÆLLES FORÆLDRE-MYNDIGHED

• 1999: JYTTE ANDERSEN (S) BLIVER DANMARKS FØRSTE LIGESTILLINGSMINISTER

• 2011: HELLE THORNING-SCHMIDT (S) BLIVER DANMARKS FØRSTE KVINDELIGE STATSMINISTER

VIGTIGSTE MILEPÆLE FOR LIGESTILLINGEN:

familien og på arbejdsmarkedet,” fastslår Rasmus Horn Langhoff.

Han er slet ikke i tvivl om, at Socialdemo-kratiet skal stå fast på sin ligestillingspo-litik. Han giver dermed ikke meget for de eksperter, der mener, at Socialdemokra-tiet bør ofre ligestillingspolitikken i tilgift for flere stemmer.

”Det er rigtigt, at ligestilling ikke nød-vendigvis er en folkelig sællert. Men Socialdemokratiet har heller aldrig været et parti, der leflede for populismen. Jeg tror sagtens, vi kan vinde stemmer på en god ligestillingspolitik. Det er vigtigt for mange i det socialdemokratiske bagland og for den arbejderbevægelse, vi er en del af. Socialdemokrater er ikke og har aldrig været en flok opportunister – vi har altid været dem, der turde gå forrest og gennemføre politik. Det er sådan, vi er nået dertil, hvor vi er i dag,” konkluderer Rasmus Horn Langhoff.

DSU ER NØGLEN TIL SUCCESHan er uddannet historiker og kan sin ligestillingshistorie udenad. Han remser navnene op på flere socialdemokratiske ligestillingsforkæmpere og fortæller, at Socialdemokratiet rent faktisk er indeha-ver af både den første kvindelige minister, den første kvindelige landstingsformand og den første kvindelige statsminister i Danmark. ”Det må da sige noget om vores DNA,” indskyder han med et stille smil og tilføjer. ”Da Poul Nyrup var stats-minister, lå ligestillingsområdet under Statsministeriet indtil han oprettede en selvstændig ligestillingsministerpost i 1999, så det var faktisk ham, der forlæn-gede den øremærkede barsel til fædre fra to til fire uger. Det siger jo også noget om, hvor vigtig en dagsorden det er - og

at det ikke kun er en kvindekamp.”

Rasmus Horn Langhoff understreger, at der med den socialdemokratiske regering rent faktisk er blevet gjort rigtig meget for at sikre ligestilling. Der arbejdes med kønsopdelte lønstatistikker, som er et vigtigt redskab for at sikre ligeløn, og samtidig skal landets 1100 største virk-somheder til at lave ligestillingspolitikker og måltal for kvinder i toppen af virksom-hederne. Men Rasmus Horn Langhoff medgiver, at der stadig både er mange slag, som endnu skal slås, og mange kampe, som endnu kan vindes. Og det kræver, at Socialdemokratiet går forrest. Og at DSU hjælper til.

”Da jeg sad i DSU’s forretningsudvalg i 2003, besluttede vi, at DSU skulle arbejde for et forbud mod sexkøb. I 2009 blev det vedtaget på S-kongressen som Social-demokratiets officielle politik. Det er et eksempel på, hvordan DSU kan få ting til at ske,” forklarer den tidligere DSU’er og fortsætter: ”Det er DSU’s rolle i en nød-deskal. At være progressive og skubbe til moderpartiet. Socialdemokratiet har behov for et progressivt og ligestillings-orienteret DSU.”

Interviewet er slut. Rasmus Horn Lang-hoffs telefon, der ligger på bordet, vibrerer for femte gang. Den såkaldte fædrebonus, der skulle kompensere for den øremærkede barsel, er droppet, fordi finansloven blev indgået med V og K, og journalisterne har brug for et citat fra ligestillingsordføreren.

”Det er altid spændende at være ligestil-lingsordfører for Socialdemokraterne,” siger Rasmus Horn Langhoff og tager telefonen.

Foto: Manja Sand


I år er det 90 år siden, at den kendte arbejderdigter Oskar Hansen skrev sangen ”Ung Flagsang” – senere kendt som ”Når jeg ser et rødt flag smælde – til DSU Københavnskredsens kredsstævne i Brønshøj. Sangen er senere blevet den mest sungne og mest ikoniske sang i den danske arbejderbevægelse – en form for dansk Internationale eller pendant til den engelske arbejderbevægelses sang ”The Red Flag”. Men hvem er Oskar Han-sen, digteren der stod bag mange af de mest klassiske danske arbejdersange?

DEN REBELSKE OSKAR HANSENSom søn af et københavnsk arbejderhjem var det næsten skrevet i kortene, at Oskar Hansen skulle engagere sig i det politiske og faglige arbejde. Det gør Oskar Hansen også. Han indmelder sig i 1911 i Socialdemokratisk Ungdomsforbund; den daværende ungdomsorganisation til Socialdemokratiet. Oskar Hansen bliver uddannet typograf og bliver hurtigt en iv-rig agitator, bl.a. gennem sit engagement i Socialdemokratisk Ungdomsforbunds blad. Han er høj og flot, i sin fritid bryder han, og når Oskar Hansen kommer ind i lokalet, bliver der lagt mærke til ham. Han engagerer sig hurtigt i antimilitaristisk og antifascistisk arbejde. Allerede i 1919 laver han en gendigtning af ”Rødgardisternes march”, som på dansk bliver til ”Brødre, lad våbnene lyne”.

Allerede i 1919 opstår der splittelse mellem partiet og Socialdemokratisk Ungdomsfor-bund. Partiet mener, at ungdomsorganisa-tionen er for rebelske, og Th. Stauning vil derfor bryde samarbejdet med dem. Dette fører netop til, at de større byer senere stifter DSU. Oskar hopper med mange andre fra Socialdemokratisk Ungdoms-

forbund over i deres nystiftede Venstre-socialistisk Parti – der senere bliver til Danmarks Kommunistiske Parti.

TILBAGE SOM SOCIALDEMOKRAT OG DIGTNINGEN AF ”NÅR JEG SER ET RØDT FLAG SMÆLDE”I 1922 bliver Oskar Hansen dog endnu engang socialdemokrat, og kort efter begynder han sit arbejde i partipressen. Ved siden af er Oskar Hansen en flittigt brugt forfatter til satiriske socialdemo-kratiske revyviser og skriver også stribevis af lejlighedssange til socialdemokratiske og ungsocialdemokratiske stævner og kongresser. Og netop dér for 90 år siden, i 1923, skriver han den senere så kendte ”Når jeg ser et rødt flag smælde”. Det er som sådan ikke sang, der i samtiden bli-ver lagt specielt meget mærke til. Det er stadig ”Socialisternes march” – populært kendt som ”Snart dages det, brødre” – af U. P. Overby, der er Socialdemokratiets foretrukne slagsang. Først i halvtredserne bliver sangen for alvor folkeeje i Socialde-mokratiet og på resten af venstrefløjen. Som mange socialdemokrater siger om Oskar Hansen, så er det ikke fordi, at hans digte og sange siger så vanvittig meget om verden omkring, eller er speciel storla-den digtning, men Oskar Hansen formår at ramme en stemning i alle deltagerne og forstår at give sjæl til sammenholdet. Netop derfor er det, at Oskar Hansens digte stadigvæk betragtes som det ypper-ste og guldskattene i Arbejdersangbogen.

OSKAR HANSENS EFTERMÆLEDa partiavisen Socialdemokraten om-lægger sig til Aktuelt i 1960, bliver Oskar Hansen forbigået, hvilket fører til en stor personlig bitterhed hos ham. Som han se-nere skriver i sine digte, føler han sig dol-

ket af sine venner. Men Oskar Hansen var en kontroversiel person. Han holder sig ikke tilbage i sin digtning og angriber rask væk bevægelsen og ledende skikkelser for at være værdiløse karriereryttere og angriber partifæller for pamperi. Bl.a. hol-der han sig ej heller for fin til at angribe Th. Stauning, som han i en af sine digte beskylder for at have spidse albuer og være despotisk. Oskar Hansen er bestemt kontroversiel, og mange føler stadig, at han er en smule for rød og illoyal.Alt dette trods, bliver Oskar Hansen sta-dig husket som den største arbejderdigter i Danmark nogensinde.

Oskar Hansen personligt tog sig igennem livet en noget broget og snørklet politisk rejse. Til sin 70-års fødselsdag beskriver Oskar Hansen det selv satirisk i en lejlig-hedssang, som han skrev til sine gæster. Melodien går på ”Når jeg ser et rødt flag smælde” og titlen kaldte han ”… og nu kniber det lille Oskar …”. Tredje vers går således sådan:

Jeg har sagt om Militæret”Det skal styrtes ned i Grus””Jeg har skrevet og digtet og tværet:”… disse militaristiske Lus” - -men i Modstandsgrupperne lagdejeg mig ofte paa Gulvet til Slut.mens jeg hulked: ”Oh bare jeg dog havdelært at skyde en Gang som Rekrut”.

ARTIKEL AF

Morten Mikkelsen


DSU’eren har mødt Mathias Vinholt, 19 år, medlem af DSU København City og stærkt engageret i erhvervsskolegrup-pens arbejde. ”Det er vigtigt, at vi får de unge på erhvervsskolerne med. Vi synes, vi fører en fælles solidarisk kamp,” udtaler Mathias, der er overbevist om, at en mere mangfoldig organisation vil styrke DSU’s perspektiver i det politiske arbejde.

Ti DSU’ere fra hele landet har deltaget i arbejdet med den kommende kampagne. På baggrund af erfaringer fra sidste års kampagnedage har de sammen udarbej-det et koncept, der skal bringe DSU helt i front på erhvervsuddannelserne.

Siden oktober har DSU sat fokus på Ven-stre og Løkkes forestilling om, at dan-skerne skal gå ned i løn for at sætte gang væksten og skabe nye arbejdspladser. Det vil have en direkte og ganske hård konse-kvens for lige præcis eleverne på landets erhvervsuddannelser, fortæller Mathias. Men man kan ikke bare sætte erhvervs-skoleeleverne i kasser, pointerer han.

”Der er jo forskel på mennesker og det her med at sige, at gymnasieelever har en type problemer, og erhvervsskoleelever så har en anden, det holder jo ikke,” forklarer Mathias. DSU’erne, der deltager i er-hvervsskolekampagnen, skal derfor være klar på at diskutere mange andre udfor-

dringer og problemstillinger med eleverne og, vigtigst af alt, evne at lytte til deres frustrationer.

”F.eks. skal rigtig mange af de unge faglige flytte for at få en læreplads. De skal flytte hjemmefra, og det er tit svært at finde en billig bolig i nærheden af dit arbejde,” fortæller han. ”Det skal vi også kunne komme med svar på, når vi taler med eleverne.”

Udgangspunktet for kampagnematerialet er en videreudvikling af flyeren ’Løk-kes Lave Lønninger’. ”Vores materiale er ganske kort. Fire sider, der er ganske letlæseligt, hvor vi ikke har skrevet en lang roman om glæden ved socialdemo-kratismens goder,” fortæller Mathias.

Ude på skolerne kan man læne sig lidt op ad materialet, men man er nødt til at frigøre sig fra folderen, hvis kampagnen skal lykkes. ”Man skal ud af sin indre skal, før det fungerer,” pointerer Vinholt. ”Når du er på en gågade kommer folk forbi dig, men på erhvervsskolerne bliver du nødt til at opsøge folk. Det er i virkeligheden den type kampagner, hvor vi har størst suc-ces. Det var ikke pga. kampagnerne, jeg startede i DSU. Jeg synes, det var græn-seoverskridende, og det var godt nok ikke rart første gang. Men man skal jo tage tyren ved hornene. Det er den eneste

måde, du overvinder det på og kommer ud af din skal. Men vi anerkender, at det kan være svært.”

Derfor er det også muligt for afdelinger og distrikter at hente hjælp hos kampag-negruppen, inden man går i gang med de konkrete kampagner lokalt. Det kan f.eks. være i form af en træningsaften, hvor afdelingernes medlemmer trænes i at køre kampagne og får brudt nogen af de fordomme, nogen kan have om eleverne på erhvervsuddannelserne.

”Der er sikkert nogle, der har en masse fordomme om erhvervsskoleeleverne. Det er noget, vi har arbejdet meget med i gruppen. Jesper Mikkelsen (underviser fra Dansk Metal red.) bad os om at skyde løs. Hvordan er sådan en ung faglig; er han dum? Racistisk? Klassisk DF’er? Eller skide ligeglad med samfundet?” fortæller Ma-thias, og svarer selv med et rungende nej.

”Når vi alle sammen er sådan nogen gymnasiebumser, så sidder der en lille forestilling i os alle sammen om, at erhvervsskoleeleverne ikke fatter vores lange flotte ord. Når du kommer ud på erhvervsuddannelserne komme alle dine fordomme jo til skamme. Holdningerne er lige så spredte som på alle mulige andre uddannelsesinstitutioner,” udtaler Mathias.

EN STORSTILET KAMPAGNE I JANUAR 2014 SKAL FÅ FLERE ELEVER OG LÆRLINGE MED I DSU. DET ER HOVEDFORMÅLET MED DEN KAMPAGNE, DSU’S ERHVERVSSKOLEGRUPPE HAR FORBEREDT, OG SOM AFDELINGER OG DISTRIKTER SKAL GENNEMFØRE I ÅRETS FØRSTE MÅNEDER.

INTERVIEW AF

Alexander Grandt Petersen


Han er ikke i tvivl om, at vores ba-sale værdier om retfærdighed og social balance er lige så spiselige på erhvervs-skolerne som gymnasierne. ”Man skal jo vide, at der måske er andre interesser på erhvervsuddannelserne, men f.eks. er spørgsmålet om uretfærdighed jo genkendeligt, om du er erhvervsskoleelev eller gymnasieelev. Det er for pokker en af de ting, der binder os sammen. Det er jo ikke sådan, at vi skal ændre vores politik, fordi vi får unge faglige ind. Vi kæmper jo stadig for retfærdighed og social balance. Forhåbentligt kan vi gennem rekrutterin-gen af flere faglige få et større og bedre perspektiv på vores politiske værdier,” forklarer han.

Mathias Vinholt håber, at flere lokalaf-delinger, med den kommende kampagne og den indsats som gruppen har lagt i arbejdet, vil ændre deres opfattelse af, at det er svært at gå på kampagne på erhvervsuddannelserne. ”Der er sådan en idé om, at erhvervsuddannelserne er et uindtageligt fort med afstumpede elever, der ikke forstår, hvad vi siger til dem. Det, synes jeg, er til grin,” siger han og håber, at den fordom vil komme til skamme under den kommende kampagne.

Han har altid undret sig over, at det altid er gymnasierne, der er førstevalget, når afdelingerne planlægger kampagner. ”Det bliver forhåbentligt lige så gængs at tage på erhvervsskolerne som gymnasierne og fortælle de unge, hvad vi kæmper for. Det er vigtigt, at vi får alle med i vores politiske kamp.”

Erhvervsskolekampagnen lanceres i star-ten af det nye år. Afdelingerne kan bestille materialer på DSU’s hjemmeside, ligesom de kan kontakte medlemmer af kampag-negruppen, hvis de har brug for sparring og træning inden skolebesøgene afvikles.

3 VIGTIGE HUSKEREGLER:1. DROP GIMMICKS – DET ER SAMTALEN, DER TÆLLERLad være med at planlægge en masse gimmicks på skolerne. Tag tyren ved hor-nene og snak med eleverne i kantinerne. Fuldstændig ligesom DSU gør på gymna-sierne. Det er samtalen, evnen til at lytte og komme med fornuftige svar, der skal få håndværkere, frisører og kokkeelever med i DSU.

2. BRUG MATERIALET – MEN GEM DIG IKKE BAG DETTag udgangspunkt i vores kampagne mod Løkkes Lave Lønninger, men gem dig ikke bag det. Erhvervsskoleeleverne interes-serer sig for alle mulige andre spørgsmål, og de er lige så forskellige som eleverne på gymnasierne. Der er ingen grund til at tro, at de er ringere til at tale om politik end alle andre.

3. VORES VÆRDIER ER UNIVERSELLEVores værdier er ikke forbeholdt de få, men de mange. Kampen for frihed, lighed og solidaritet er lige så relevant for er-hvervsskoleelever som for gymnasieele-ver. Retfærdigheden er den drivkraft, der binder mennesker sammen. Husk det, når I besøger erhvervsuddannelserne!

Coverfoto fra kampagnen "Løkkes Lave Lønninger".

CATHRINE JØ[email protected]

PETER CHRISTENSEN, DSU [email protected]

MATHIAS VINHOLT, DSU KBH [email protected]

KATHARINA SEJR, DSU [email protected]

ANDREA FRIIS, DSU [email protected]

JEPPE AALØSE, DSU KBH [email protected]

DAN BAAGØE SØRENSEN, DSU [email protected]

CECILIE W. CHRISTENSEN DSU SØNDERBORG [email protected]

ANDERS RØNNOW BRUUN, DSU [email protected]

KAMPAGNEGRUPPEN:HVIS JERES AFDELING BEHØVER HJÆLP MED KAMPAGNEN SÅ KONTAKT ET AF MEDLEM-MERNE I KAMPAGNEGRUPPEN:

SIDE 36 DSU’EREN DECEMBER 2013SIDE 36 DSU’EREN MARTS 2013

Bo Lidegaards kæmpeværk om Jens Otto Krag er et must read for alle DSU’ere. Bøgerne føl-ger den store socialdemokrat fra hans opvækst i Randers, studietiden i København og rejsen til magtens tinde. Jens Otto Krag skrev en udførlig dagbog, hvilket har givet Lide-gaard mulighed for at skrive en bog, der går helt tæt på store politiske begivenheder i Danmarkshistorien såvel som Krags indre følelsesliv.

Kaspar Colling Nielsen debut-roman er en kontrafaktisk fortælling, om en borgerkrig, der bryder ud i Danmark i kølvandet på disse års øko-nomiske krise. Bogen skulle efter sigende indeholde et underfundigt miks af talende hunde og samfundskritiske refleksioner. Redaktionen har endnu ikke læst bogen og håber derfor, at den er at finde under træet dette år.

Makkerparret bag ”Javel hr. minister” og ”Håndbog for statsministre” er nu tilbage med deres nyeste bog ”Lob-byistens lommebog”. Bogen giver et indblik i, hvad der foregår bag de lukkede døren, når lobbyisterne tropper op på Christiansborg, i centralad-ministrationen og i EU. Gaven til dig der gerne vil udvide din forståelse af, hvordan de politiske beslutninger reelt set bliver truffet.

En bygning slår revner handler om Socialdemokratiet, og den vælgermæssige tilbagegang partiet har oplevet de seneste 10-15 år. Her forsøger Lars Ol-sen at give sit bud på, hvorfor den klassiske arbejdervælger er på flugt fra Socialdemokra-tiet. Derudover giver bogen et solidt indblik i partiets og ar-bejderbevægelsens mere end hundrede år gamle historie.

JENS OTTO KRAGBo Lidegaard, 2003, vol.1-2

DEN DANSKE BORGERKRIG 2018-24Kaspar Colling Nielsen , 2013

LOBBYISTENS LOMMEBOG Peter Mose og Susanne Hegelund, 2013

EN BYGNING SLÅR REVNERLars Olsen , 2013

DIN MOR HAR ALLEREDE BEDT OM EN ØNSKESEDDEL FRA DIG TI GANGE, OG DET ENESTE DU FOR ALVOR ØNSKER DIG ER JO FRED I VERDEN. MEN FAT MOD, KAMMERAT – DSU’EREN BRINGER HERMED ET BUD PÅ, HVAD DU FAKTISK IKKE KAN LEVE UDEN.


Denne prisbelønnede doku-mentar kaster et kritisk lys over de seneste års stigende ulighed i det amerikanske samfund. Handlingen fortæl-les af økonom og tidligere Secretary of Labor, Robert Reich, og forsøger at svare på spørgsmålet; ”hvad er det gode samfund og hvilken rolle spiller den stigende ulighed i svækkelsen af landets økono-miske tilstand?”.

Der er dømt hygge med familie eller venner, når brætspil-let Borgen foldes ud. Spillet handler om at indsamle nok mandater til at nå toppen i politik. Må den bedste mand/kvinde vinde.

I DSU’s webshop kan man finde stort set alt, hvad hjertet begærer af svedigt merchan-dise. Om det så er en lækker sweatshirt, et iphone cover eller bling bling til jakkesæt-tet, du står og mangler, kan du finde det på shoppen.

INEQUALITY FOR ALL, 2013

T-SHIRTS FÅS TIL BÅDE KVINDER OG MÆND. STØRRELSE: S - 4XL. FARVER: RØD ELLER SORT. CARDIGANS FÅS TIL BÅDE KVINDER OG MÆND. STØRRELSE: S - 4XL. FARVER: RØD ELLER SORT.FÅS OGSÅ SOM SWEATSHIRT UDEN LYNLÅS.

IPHONE-COVER - NÅR DET POLITISKE BUDKAB SKAL UD I VERDEN! FÅS OGSÅ I ALTERNATIVT SORT DESIGN.

KUGLEPEN MED LÆKKERT INDGRAVERET LOGO. ET FREMRAGENDE VÆRKTØJ TIL AT SKRIVE POLITISKE TALER.

DEN KLASSISKE NÅL MED DSU'S GAMLE LOGO FORTÆLLER AT DU ER "RETRO, SMART OG SOCIALDEMOKRAT".

NÅL MED DSU'S LOGO ER DET OPTIMALE BLING BLING TIL DIT FESTTØJ.

WEEKENDTASKE - PERFEKT TIL DSU'S WEEKEND-KURSER.

OPLUKKER MED LÆKKERT INDGRAVERET LOGO. ET FREMRAGENDE VÆRKTØJ, NÅR DEN VELLYKKEDE TALE SKAL FEJRES.

BORGEN BRÆTSPIL GAVE FRA DSU-SHOPPEN


FAGLIGE MENINGSDANNERE 2013 LO UNGDOM VISIONSSEMINAR

LO UNGDOM PÅ FOLKEMØDET - DEBAT OM ORGANISERING

LO UNGDOM SANGAFTENPÅ FOLKEMØDET

LO UNGDOM AKTION MOD DEN LANGE KØ TIL JOBCENTERET

KAMPAGNELEDERNE I VI STEMMER JOB, ELEV- OG LÆREPLADSER


FAGLIGE MENINGSDANNERE 2013 LO UNGDOM VISIONSSEMINAR

LO UNGDOM PÅ FOLKEMØDET - DEBAT OM ORGANISERING

LO UNGDOM SANGAFTENPÅ FOLKEMØDET

LO UNGDOM AKTION MOD DEN LANGE KØ TIL JOBCENTERET

KAMPAGNELEDERNE I VI STEMMER JOB, ELEV- OG LÆREPLADSER

19. OKTOBER TIL KAMP MOD LØNDUMPING SAMMEN MED DSU

Så blev det alvor! I dag lancerede vi vores nye kampagne ”Fair Løn på Fyn” i sam-arbejde med nærmest alt, hvad der kan krybe og gå af gode socialdemokrater og fagforeningsfolk på Fyn. Kampagnen skal sætte fokus på løndumping frem mod kommunalvalget. Desværre har vi haft en lang række eksempler på grov udnyttelse af navnlig østarbejdere på fynske gartneri-er. Det er simpelthen for dårligt. Vi vil ikke finde os i, at mennesker bliver udnyttet – uanset om man så hedder Ove eller Oleg.

Som altid, når tingene virkelig skal rykke, kunne den her kampagne ikke være kom-met afsted uden DSU. Med DSU Fyn-for-mand Rasmus Schmøkel som koordinator, lykkedes det at skabe maksimal opmærk-somhed om problemet med løndumping i dag. Næsten 150 skrev under på under en time på strøget, og alle de fynske medier dækkede kampagne-launchen hos 3F. God start på kampagnen og kommunalvalget! Husk at bakke op, hvis du ikke allerede har gjort det – gå ind på fairløn.dk.

7. NOVEMBER 2013PESTICIDER OG TJERNOBYL

I dag er jeg til international konference i Kiev i Ukraine. Den handler om de livsfarli-ge og forældede sprøjtemidler, der – i bog-staveligste forstand – er tonsvis af her. I det tidligere Sovjetunionen vurderes der at være 200.000 tons. Det er skræmmende og et kæmpe problem, som EU bliver nødt til at gøre noget ved. Hvis ikke der gøres noget for at rydde op og destruere de for-ældede pesticider, vil de før eller siden sive ned i jorden og vandet. Hvis først det sker, er risikoen for forgiftning af fødevarer, der eksporteres til EU, alarmerende.

De farlige pesticider er ikke det eneste, der var på dagsordenen i dag. Jeg har også været ude og se ruinerne af atomkraft-værket Tjernobyl. Efter en lang køretur nordpå, ankom vi til den afspærrede zone, hvor atomkatastrofen skete. Hér skulle vi igennem flere check-points, og man måtte død og pine hverken røre ved noget som helst eller gå på græsset. Besøget var en skræmmende reminder om, at hvor dødsensfarlig a-kraft kan være. Du kan se billeder fra en spøgelsesby forladt af folk på få timer for alle de år siden på min Facebook-side. Det er syret, trist og tankevækkende.

28. NOVEMBERKLIMAET MÅ - IGEN - VENTE

I dag er jeg i Bruxelles. Der er opfølgende møde i Miljøudvalget efter sidste uges klimatopmøde Warszawa.

Connie Hedegaard deltog for at give EU-Kommissionens syn på COP19. Jeg bryder vist ingen tavshedspligter ved at sige, at ingen var tilfredse med konferencen. Jeg mener rent ud sagt, det var en kæmpe fiasko. Alt for mange lande bliver bare ved med at trille bolden foran sig i stedet for at tage ordentligt fat om problemet og påtage sig et ansvar. Den danske regering er et af de få lyspunkter på konferencen.

Martin Lidegaard forhandlede en vis legemsdel ud af bukserne på COP’en, men det er op ad bakke. Noget godt kom der dog ud af mødet. Vi kom endelig til at tale om Loss & Damages – økonomisk støtte til de mest klimaudsatte udviklingslande. Det var hårdt tiltrængt. Men den klare, realistiske og ansvarlige plan frem mod en egentlig ny klimaftale i 2015 blev ikke til noget. Nuvel, bolden triller videre. Men så stejlt som det går opad lige nu, frygter jeg virkelig, det ender med at vi rammes af samme skæbne som Sysofos fra den græske mytologi, der triller stenen op ad bjerget – kun for at se den trille ned igen. Det må ikke ske!


18. JANUARUNDERVISERKONFERENCE

25. JANUARDISTRIKTSTOPMØDE

10.-16. FEBRUARTWITTER-UGE

22.-23. FEBRUARHOVEDBESTYRELSESMØDE

8. MARTSKVINDERNES INT. KAMPDAG

21.-23. MARTSLOKALKURSER

5.-6. APRILHOVEDBESTYRELSESMØDE

16.-21. APRILPÅSKEKURSUS

2.-4. MAJKONGRES

31. MAJ - 1. JUNIHOVEDBESTYRELSESMØDE

11.-12. JANUARHOVEDBESTYRELSESMØDE

25. JANUARKOMMUNE-KONFERENCE

31. JANUAR - 2. FEBRUARWEEKENDKURSUS

3.-16. FEBRUARDEN GYLDNE PEN

26. FEBRUARNATIONAL KAMPAGNEDAG

8. MARTSKVINDEKONFERENCE

31. MARTSNATIONAL KAMPAGNEDAG

12. APRILAFDELINGERNES DAG

1. MAJARBEJDERNES INT. KAMPDAG

25. MAJEUROPAPARLAMENTSVALG

12.-15. JUNIFOLKEMØDE

Afs

ende

r, DS

U, D

anas

vej 7

, 191

0 Fr

eder

iksb

erg

CÆ

ndrin

ger v

edr.

abon

nem

ent:

Rin

g ve

nlig

st p

å 72

300

880

Magasinpost SMPId nr.: 46219

PPPostdanmark

dsu'eren - 4 udgivelse 2013

Documents