status på københavn 2020 - københavns kommune

Nøgletal for København

Status på København 2020 Den Tværgående Analyseenhed

Denne side er med vilje efterladt uden indhold.

Status på Status på København København 20202020

Nøgletal for KøbenhavnNøgletal for København

Den Tværgående AnalyseenhedDen Tværgående Analyseenhed


IndledningStatus på København 2020 er syvende udgave af nøgletalsrapporten om København.

Den Tværgående Analyseenhed fortæller her en samlet historie om Københavns udvikling, styrker og udfordringer – i tråd med, hvad der er gjort i tidligere versioner.

Rapporten indeholder nøgletal om Københavns Kommune og dens indbyggere på en lang række områder, herunder befolkningsudvikling, erhverv og vækst, klima, uddannelse, sundhed, kommunal økonomi mv.

I rapporten sammenlignes København med resten af landet og med internationale storbyregioner. Nøgletallene udgør fakta, som kan danne baggrund for kommunens mål, strategier og øvrige politiske beslutninger.

Mange af nøgletallene i rapporten opsummerer udviklingen til og med 2019. COVID-19-pandemien har imidlertid siden 1. kvartal 2020 haft stor indflydelse på den aktuelle situation i Danmark såvel som i København. En række centrale nøgletal har således ændret sig betydeligt siden udgangen af 2019. Nøgletalsrapporten skal læses i det lys.

For spørgsmål til nøgletalsrapporten kan der rettes henvendelse til Den Tværgående Analyseenhed, Københavns Kommune, på [email protected].

mailto:[email protected]

COVID-19 1. halvår af 2020 har i høj grad været kendetegnet ved COVID-19-pandemien og den delvise nedlukning af samfundet, den medførte. En lang række af nøgletallene i Status på København 2020 har således ændret sig betydeligt siden begyndelsen af året, hvor nøgletalsrapportens talmateriale efter almindelige praksis ophører.

Nøgletalsrapporten skal således ses som et udtryk for den status og udvikling, der kendetegnede København inden den ekstraordinære påvirkning af COVID-19 og kan udgøre en referenceramme for kommende politiske evalueringer og beslutninger, herunder i forhold til genopretningen efter COVID-19.

Blandt de mest centrale ændringer i løbet af foråret og sommeren 2020 kan følgende dog fremhæves:

• Befolkningsudviklingen har i 1. halvår af 2020 været omtrent 1/3 af be folkningsudviklingen i samme periode sidste år. De seneste par år har Københavns befolkning vokset med ca. 3.000 borgere i 1. halvår, mens samme tal for 2020 ligger på ca. 1.000 borgere. En del af denne udvikling skyldes et fald i nettoindvandringen fra udlandet, som i 1. halv år i 2018 og 2019 har ligget på 1.000 og 1.400, men nu er blevet til en nettoudvandring på 100 personer. Udover dette er fraflytningen til landets øvrige kommuner steget mere end tidligere år.

• Antallet af dagpengemodtagere i København var i april og maj 2020 godt 50 pct. højere end i samme periode året før. Hvor antallet af dagpengemodtagere lå på knap 19.500 i gennemsnit for april og maj i 2020, var dette antal kun ca. 12.800 i 2019 for samme periode.

• Danskernes forbrug, målt ved betalingskortomsætning, er i perioden 12. marts til 24. maj faldet til 86 pct. sammenlignet med samme periode sidste år. Særligt hotel-og restaurationsbranchen, samt barer og underholdningsindustrien har været særligt hårdt ramt. Omvendt har supermarkeder og byggemarkeder oplevet en kraftig vækst. I den sidste uge af perioden er forbruget samlet set atter oppe på niveauet fra sidste år, men for de særligt berørte brancher er forbruget stadig langt under niveauet for sidste år. Der findes ikke særskilte tal for København.

• Personbilstrafikken over Øresundsbroen faldt med over 50 pct. fra den 16. marts og de næste fire uger frem sammenlignet med niveauet fra året før. Siden er niveauet gradvist steget, og var i ugen 13.-19. juli kun 3 pct. under niveauet for året før.

• Antallet af passagerer ved afgange og ankomster fra Københavns Lufthavn var i januar samt februar 2020 tilsvarende antallet af pas sagerer i samme periode 2019. I marts 2020 faldt antallet af passagerer ved afgange og ankomster samlet set med hele 64 pct. set i forhold til antallet af passagerer i marts 2019. I april 2020 var faldet helt oppe på 99 pct. i forhold til april 2019. I juni 2020 er antallet af passagerer stadig reduceret med 95 pct. set i forhold til juni 2019.

Det er uklart, i hvilken grad ændringer som ovenstående vil vare ved ind i 2. halvår 2020 og potentielt videre ind i de kommende år. Disse forhold vil blive belyst i Status på København 2021.

--

-

-

-

IndholdBefolkningsudvikling 11

Flyttemønstre og pendling 19

Indkomst 27

Velfærd 35

Boliger 43

Erhverv og vækst 51

Beskæftigelse 59

Transport 67

Klima, miljø og byliv 75

Uddannelse 83

Sundhed 91

Tryghed 99

Københavns Kommune 103

Befolknings- udvikling

København vokser. Siden 1995 er der kommet 34 pct. flere københavnere. Befolkningsvæksten forventes at fortsætte frem mod 2030, og København er den anden hurtigst voksende kommune siden 2005. Væksten sker i alle bydele, men særligt på Vesterbro/Kgs. Enghave og på Vestamager, der i perioden er vokset med hhv. 43 og 72 pct. København er samtidig en ung by med landets laveste gennemsnitsalder på 36,1 år. Fra 2020 forventes dog et kraftigt stigende antal ældre. I 2030 vil andelen af borgere over 80 år være vokset med næsten 60 pct.

12 Københavns Kommune nøgletal 2020

Befolkningsudvikling og – fremskrivning 1995-2030 Befolkningen i Københavns Kommune er vokset fra 471.300 i 1995 til 632.300 per 1. januar 2020. Befolkningstallet forventes at stige med ca. 79.000 frem mod 2030.

Figuren viser Københavns befolkningsudvikling 1995-2020 samt den forventede udvikling frem til 2030.

Antal indbyggere

0

100.000

200.000

300.000

400.000

500.000

600.000

700.000

800.000

203020292028202720262025202420232022202120202019201820172016201520142013201220112010200920082007200620052004200320022001200019991998199719961995

471.300

632.300

711.300

Befolkningsudvikling

Forventet befolkningsudvikling

Kilde: Københavns Kommune

13Befolkningsudvikling

Befolkningstilvækst i danske kommuner Københavns befolkning vokser hurtigt. Over de seneste 15 år er der kommet knap 26 pct. flere københavnere. Det er en højere vækstrate end for hele landet samt de øvrige 6-byer. København er den kommune, der er vokset næstmest på landsplan i perioden.

Figuren viser den indekserede befolkningsudvikling for de fem hurtigst voksende kommuner samt den gennemsnitlige befolkningstilvækst i de øvrige 6-byer og hele landet fra 2005 til 2020.

Indeks 100 = 2005

90

95

100

105

110

115

120

125

130

135

140

2020201920182017201620152014201320122011201020092008200720062005

107,6

125,9

135,7

113,5

118,6 118,7

112,0

København

Hele landet

6-by gns. (ekskl. København)

Frederiksberg

Aarhus

Horsens

Vallensbæk

Kilde: Danmarks Statistik (Statistikbanken.dk)

Befolkningsprognoser for nordeuropæiske storbyer Befolkningsvæksten i København forventes at være lidt lavere end i Stockholm og lidt højere end i Oslo frem mod 2029. Imens forventes væksten i Hamborg a t være meget beskeden.

Figuren sammenligner befolkningsfremskrivningen for København med udvalgte nordeuropæiske storbyer. I alle tilfælde er der tale om tal for kommunen ekskl. den omkringliggende region.

Indeks 100 = 2020

90

95

100

105

110

115

2029202820272026202520242023202220212020

100,8

109,9

111,5

113,2

København

Hamborg

Stockholm

Oslo

Kilde: Københavns Kommune, Statistik om Stockholm, Statistisk Sentralbyrå og Statistisches Bundesamt

http://Statistikbanken.dk


Befolkningspyramide 2020 I Københavns Kommune udgør de 20-39-årige en væsentligt højere andel af befolkningen end i hele landet. I København er der relativt få borgere blandt de 50+ årige sammenlignet med landet som helhed. København har en yngre demografisk sammensætning og lavere gennemsnitsalder set i forhold til hele landet.

Figurerne viser befolkningssammensætningen i København og hele landet per 1. januar 2020 fordelt på 10-årige aldersintervaller.

Pct.

15 10 5 0 5 10 15

0-9

10-19

20-29

30-39

40-49

50-59

60-69

70-79

80-89

90+

Kvinder i pct.

Mænd i pct.

Alder

København

Pct.

15 10 5 0 5 10 15

0-9

10-19

20-29

30-39

40-49

50-59

60-69

70-79

80-89

90+

0-9

10-19

20-29

30-39

40-49

50-59

60-69

70-79

80-89

90+

Kvinder i pct.

Mænd i pct.

Alder

Hele landet




Befolkningsudvikling i bydelene 2004-2020 Alle bydele i København har haft en befolkningstilvækst i perioden 2004-2020. Amager Vest har haft den største vækst både relativt og målt på antal borgere. Væksten har været lavest på Nørrebro relativt set, mens Brønshøj-Husum har oplevet den laveste absolutte tilvækst.

Kortet viser befolkningsudviklingen i København fordelt på bydele for 2004-2020. Udviklingen er angivet i både antal personer og procentvis vækst.

INDRE BY/ CHRISTIANSHAVN

ØSTERBROBRØNSHØJ-HUSUM

NØRREBRO

BISPEBJERG

VANLØSE

VALBY VESTERBRO /KONGENS ENGHAVE

AMAGER VEST

AMAGER ØST

18%12.283 pers.

22%10.036 pers.

25%11.239 pers.

23%11.127 pers.

72%33.154 pers.

9%6.769 pers.

43%21.817 pers.

31%14.143 pers.

14%5.005 pers.

12%4.751 pers.

Under 15 pct.

15-20 pct.

Over 20 pct.

Befolkningsvækst 2004-2020



Gennemsnitsalder i Københavns Kommune fordelt på bydele 2005-2020 København er landets yngste kommune. Med en gennemsnitsalder på 36,1 år ligger byen i 2020 næsten 6 år lavere end gennemsnitsalderen for hele landet. I København er der knap 4 års forskel på byens yngste og ældste bydele.

Figuren viser udviklingen i gennemsnitsalderen for København, de enkelte bydele samt hele landet.

Gennemsnitsalder, år

32

34

36

38

40

42

44

2020201920182017201620152014201320122011201020092008200720062005

41,8

39,7

37,1 36,1

Hele landet

København

Kilde: Københavns Kommune og Danmarks Statistik (Statistikbanken.dk)

Tabellen viser gennemsnitsalderen for København, de enkelte bydele samt hele landet for 2005 og 2020.

Gennemsnitsalder fordelt på bydele

Gennemsnitsalder i år 2005

Gennemsnitsalder i år 2020

Indre By 38,9 36,1

Østerbro 37,6 37,6

Nørrebro 33,5 33,8

Vesterbro 34,9 34,5

Valby 38,3 35,5

Vanløse 39,0 37,7

Brønshøj 39,1 37,4

Bispebjerg 38,6 35,6

Amager Øst 36,5 35,9

Amager Vest 37,2 35,0

Hele København 37,1 36,1

Hele landet 39,7 41,8



Befolkningsfremskrivning fordelt på alder Fra 2020 til 2030 forventes en kraftig stigning på 58 pct. i antallet af borgere over 80 år. Antallet af 65-79-årige vil begynde at stige i slutningen af denne periode. Tilvæksten af 0-17-årige vil være nogenlunde stabil frem mod 2030, mens udviklingen for de 18-64-årige vil aftage en smule i slutningen af perioden. Da der er relativt få ældre, vil gennemsnitsalderen dog kun stige med 0,8 år.

Figuren viser Københavns befolkningsprognose frem til 2030 fordelt på aldersgrupper. Den forventede udvikling er indekseret, så den relative udvikling i aldersgrupperne sammenlignes.

Indeks 100 = 2020

90

100

110

120

130

140

150

160

20302029202820272026202520242023202220212020

158

117

110

114

+80-årige

65-79-årige

18-64-årige

0-17-årige


Befolkningen fordelt på etnicitet 2020 Næsten 26 pct. af københavnerne er enten indvandrere eller efterkommere af indvandrere. På landsplan er andelen ca. 14 pct. Både i København og i hele landet har størstedelen af indvandrerne og efterkommerne ikke-vestlig baggrund. Ca. 15 pct. af Københavns indbyggere har ikke-vestlig baggrund.

Figuren sammenligner den etniske sammensætning per 1. januar 2020 i København med hele landet.

Pct.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

KøbenhavnHele landet

5,0%

86,1%

8,9%

10,3%

74,4%

15,3%

Personer med dansk oprindelse

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Vestlige indvandrere og efterkommere



Flyttemønstre og pendling

København er en ung by med landets laveste gennemsnitsalder på 36,1 år. Det skyldes, at byen tiltrækker unge fra andre kommuner og fra udlandet, der kommer til byen for at studere. Efterfølgende flytter de typisk ud af byen igen, enten til Københavns forstæder eller til de lande, de oprindeligt flyttede fra. København og omegnskommunerne er et integreret arbejdsmarked, hvor der pendles på kryds og tværs. Dermed vedligeholder borgere i de øvrige kommuner produktionen i København, og københavnerne har selv adgang til et større jobmarked.

-


Flytninger til og fra København I 2019 var nettotilflytningen fra andre kommuner negativ, hvilket også var tilfældet i 2018, 2017 og 2015. Nettoindvandringen fra andre lande er faldet i forhold til 2018, til det laveste niveau i mange år. Den samlede nettotilflytning er i perioden fortsat faldende og ligger i 2019 på 2.189. Det er det laveste niveau i perioden 2010 til 2019. Befolkningstilvæksten skyldes dermed i høj grad, at der fødes flere i København, end der dør.

Figuren viser antallet af nettotilflyttere (dvs. tilflyttere fratrukket fraflyttere) til Københavns Kommune fordelt på andre kommuner og udlandet samt den samlede nettotilflytning for perioden 2010 til 2019.

Antal flytninger

-1.000

0

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

6.000

7.000

8.000

20182017 20192016201520142013201220112010

6.438

2.634

2.189

-445

3.862

2.576

Nettotilflytning i alt

Nettotilflytning fra andre kommuner

Nettoindvandring fra andre lande

Note: Data er opdateret bagud, og afviger derfor i mindre omfang fra tidligere opgørelser af Status på København. Kilde: Københavns Kommunes beregninger pba. Forskningsservice

Flytninger fordelt på alder 2019 De 20-29-årige har både den højeste tilflytning og fraflytning. Samlet set resulterer dette i en positiv nettoflytning. Den største fraflytning finder man blandt de 0-9-årige og de 30-39-årige. Dette passer overens med antagelsen om, at folk flytter til København for at studere, og efterfølgende flytter væk når de stifter familie.

Figuren viser gennemsnittet af antallet af tilflyttere og fraflyttere fordelt på aldersintervaller i 2019. Tilflyttere/fraflyttere er summen af tilflyttere/fraflyttere fra andre kommuner og indvandringer/ udvandringer fra udlandet.

Påvirkning af indbyggertallet Nettotilflytning

Samlet tilflytning

Samlet fraflytning

322 0

-4.000

-2.000

0

2.000

4.000

6.000

8.000

100+ år90-99 år80-89 år70-79 år60-69 år50-59 år40-49 år30-39 år20-29 år10-19 år0-9 år

-422

-743

Kilde: Københavns Kommunes beregninger pba. Forskningsservice

21Flyttemønstre og pendling

Top 5 til- og fraflytningskommuner samt ind- og udvandringslande 2019

Tilflytning sker hovedsageligt fra Københavns omegnskommuner samt Aarhus, mens fraflytning overvejende sker til Hovedstadens omegnskommuner. Ind- og udvandringen stammer især fra USA samt nordeuropæiske lande. I forhold til 2018 erstatter Argentina Indien på 5. pladsen for indvandring.

Tabellen viser top 5 over de kommuner og lande, hvor der flyttede flest til og fra København i 2019.

Andre kommuner

Kommune Tilflyttere til København

Frederiksberg 7.032

Gentofte 2.688

Aarhus 2.169

Gladsaxe 2.024

Hvidovre 1.499

Kommune Fraflyttere fra København

Frederiksberg 6.819

Gentofte 2.559

Gladsaxe 2.088

Hvidovre 1.758

Tårnby 1.630

Udlandet

Land Indvandrere

USA 2.805

Storbritannien 1.523

Tyskland 1.461

Sverige 1.346

Argentina 1.223

Land Udvandrere

USA 2.764

Sverige 1.174

Tyskland 1.060

Storbritannien 953

Norge 803

Note: Ind- og udvandrere kan både være danske og udenlandske statsborgere Kilde: Danmarks Statistik (Statistikbanken.dk)



Til- og fraflytteres indkomst fordelt på alder i 2018 I gennemsnit havde tilflyttere fra andre kommuner i 2018 en indkomst, som var 50.000 kr. lavere end fraflytternes. Primært skyldes dette, at tilflyttere hovedsageligt er unge under 30 år med forholdsvis lave indkomster, mens fraflyttere er over 30 år med højere indkomster. Fraflytterne havde en samlet disponibel indkomst, der var 0,9 mia. kr. større end tilflytternes.

Tabellen viser den gennemsnitlige indkomst fordelt på aldersgrupper blandt henholdsvis fraflyttere og tilflyttere.

Andre kommuner

Tilflyttet Fraflyttet

16-29 år 128.000 kr. 155.000 kr.

30-49 år 269.000 kr. 290.000 kr.

50-64 år 373.000 kr. 310.000 kr.

65+ år 342.000 kr. 238.000 kr.

I alt 180.000 kr 230.000 kr.

Note: Fra og med udgivelsen august 2017 er indkomster for til- og fraflyttere opgjort i disponibel indkomst. Den disponible indkomst er defineret som indkomst efter skat og renter. Kilde: Københavns Kommunes beregninger pba. Forskningsservice og Statistikbanken.dk

Indpendling og udpendling 2018 Graden af pendling er væsentligt højere i Hovedstadsområdet end i resten af landet. Således arbejder 59 pct. af de beskæftigede, der er bosat i Hovedstadsområdet, i en anden kommune end den, de bor i, mens det tilsvarende tal på landsplan er 44 pct. I Københavns Kommune pendlede ca. 38 pct. af borgerne ud af kommunen i både 2010 og 2018, mens indpendlingen er blevet mindre.

Figuren viser indpendlingen, dvs. hvor mange pct. af arbejdspladserne der er besat af borgere fra andre kommuner end den arbejdspladsen ligger i, samt udpendlingen dvs., hvor mange pct. af de beskæftigede indbyggere, der arbejder i andre kommuner end den de bor i. Pct.

Indpendling Udpendling

50%

47%

60% 61%

40%

44%

38%38%

58% 59%

40%

44%

0

10

20

30

40

50

60

70

Hele landetHovedstads-området

KøbenhavnHele landetHovedstads-området

København

2010

2018

Note: Hovedstadsområdet er de kommuner, som i tilskuds-og udligningssystemet indgår i hovedstadsudligningen (kommuner i Region Hovedstaden ekskl. Bornholm samt Greve, Køge, Roskilde, Solrød, Stevns og Lejre kommuner). Kilde: Københavns Kommunes beregninger pba. Forskningsservice og Statistikbanken.dk

-



23Flyttemønstre og pendling

Kommuner med arbejdspladsoverskud og – underskud i 2018 Kortet viser hvilke kommuner, der primært er henholdsvis arbejdsplads- og bosætningskommuner. København er en arbejdspladskommune med 117 jobs per 100 beskæftigede borgere.

Kortet viser antallet af arbejdspladser i en kom mune i forhold til det beskæftigede antal indbyggere. Kommuner med en værdi over 100 har et overskud af arbejdspladser, mens kommuner med en værdi under 100 har et arbejdspladsunderskud.

Over 125

100–125

90–100

75–90

Under 75

Læsø

Odense

Greve

Samsø

Fanø

Fredericia Solrød

København

Helsingør

Ringsted

Bornholm

Christiansø

Hørsholm

Rudersdal

Fredensborg

Egedal Furesø

Gribskov

Lejre Roskilde

Køge

Odsherred

Holbæk

Sorø

Aarhus

Næstved

Stevns

Faxe

Vordingborg

GuldborgsundLolland

Langeland

Ærø

Svendborg

Nyborg

Kerteminde

Middelfart

Assens

Faaborg-Midtfyn

Sønderborg

Aabenraa

Vejen

Ikast-Brande

Herning

Holstebro

Struer

Syddjurs

Silkeborg

Skive

Jammerbugt

Thisted

Frederikshavn

Hjørring

Aalborg

Nordfyns

Frederikssund

Hillerød

Haderslev

Tønder

Esbjerg

Billund

Varde

Hedensted

Kolding

Vejle

Norddjurs

Norddjurs

Favrskov

Randers

Skanderborg

Viborg

Rebild

Mariagerfjord

Vesthimmerlands

Horsens

Lemvig

Ringkøbing-Skjern

Kalundborg

Brønderslev

Halsnæs

Slagelse

Morsø

Odder Allerød

Greve

Solrød

Ballerup Herlev

Høje-Taastrup

Lyngby-Taarbæk

Rødovre

Glostrup

Albertslund

Ishøj

Val-lens-bæk

Tårnby

København

Frederiksberg

Rudersdal

Egedal

Furesø

Roskilde

Dragør

Brøndby

Hvidovre

Gentofte Glad-saxe

Kilde: Københavns Kommunes beregninger pba. Danmarks Statistik (Statistikbanken.dk)



Andelen af beskæftigede borgere med arbejdssted i bopælskommunen 2018 Kommunerne rundt om København har relativt få jobs, som er besat af kommunens egne borgere pga. et højt niveau af pendling i Hovedstadsområdet. I resten af landet er den interne arbejdsstyrke i de fleste tilfælde væsentlig højere.

Kortet viser andelen af job i kommunen, der er besat af kommunens egne indbyggere, dvs. den interne arbejdsstyrke.

Greve

Solrød

Ballerup Herlev

Høje-Taastrup

Lyngby-Taarbæk

Rødovre

Glostrup

Albertslund

Ishøj Vallensbæk

Tårnby

København

Frederiksberg

Rudersdal

Egedal

Furesø

Roskilde

Dragør

Brøndby

Hvidovre

Gentofte Glad-saxe

Allerød

Læsø

Odense

Greve

Samsø

Fanø

Fredericia Solrød

Helsingør

Ringsted

Bornholm

Hørsholm

Rudersdal

Fredensborg

Egedal Furesø

Gribskov

Lejre Roskilde

Køge

Odsherred

Holbæk

Sorø

Aarhus

Næstved

Stevns

Faxe

Vordingborg

GuldborgsundLolland

Langeland

Ærø

Svendborg

Nyborg

Kerteminde

Middelfart

Assens

Faaborg-Midtfyn

Sønderborg

Aabenraa

Vejen

Ikast-Brande

Herning

Holstebro

Struer

Syddjurs

Silkeborg

Skive

Jammerbugt

Thisted

Frederikshavn

Hjørring

Aalborg

Nordfyns

Frederikssund

Hillerød

Haderslev

Tønder

Esbjerg

Billund

Varde

Hedensted

Kolding

Vejle

Norddjurs

Norddjurs

Favrskov

Randers

Skanderborg

Viborg

Rebild

Mariagerfjord

Vesthimmerlands

Horsens

Lemvig

Ringkøbing-Skjern

Kalundborg

Brønderslev

Halsnæs

Slagelse

Morsø

Odder Allerød

København

55 – 65

Over 85

75 – 85

65 – 75

Under 55

Christiansø

Kilde: Københavns Kommunes beregninger pba. Danmarks Statistik (Statistikbanken.dk)


25Denne side er med vilje efterladt uden indhold.

Indkomst

Københavnernes gennemsnitlige indkomst er vokset de seneste år. Den er lidt højere end i landets øvrige større byer, og vokser mere end i flere af de øvrige nordeuropæiske storbyområder. Omvendt er niveauet lavere end på landsplan, og der er markant flere økonomisk fattige i København sammenlignet med de øvrige større danske byer og resten af landet.


Indkomst per indbygger 2003-2018 Udviklingen i den disponible indkomst i København har i en længere årrække fulgt udviklingen for 6-by gennemsnittet, men har de seneste år udviklet sig lidt mere positivt. Den disponible indkomst for hele landet har dog i hele perioden fra 2003 til 2018 ligget over den disponible indkomst i København.

Figuren viser udviklingen i den disponible indkomst per indbygger imellem 2003 og 2018 for indbyggere i København, hele landet og et gennemsnit for de øvrige fem 6-byer.

1.000 KR.

0

20

40

60

80

100

120

140

160

180

200

220

240

2018201720162015201420132012201120102009200820072006200520042003

224

152

143 145

229 236

København

Hele landet


Note: Fra og med udgivelsen august 2017 er indkomster per indbygger opgjort i disponibel indkomst. Den disponible indkomst er defineret som indkomst efter skat og renter. Kilde: Danmarks Statistik (Statistikbanken.dk)

Indkomst per indbygger 2018 Den gennemsnitlige disponible indkomst per indbygger i København ligger på 229.000 kr., hvilket er lidt under landsgennemsnittet og lidt over gennemsnittet for de øvrige 6-byer. I Danmark er Gentofte den kommune, der har den højestegennemsnitsindkomst på 429.000 kr., mens Langeland er kommunen med denlaveste gennemsnitsindkomst på 190.000 kr.

Figuren viser den gennemsnitlige disponible indkomst per indbygger i København, Gentofte, Langeland, 6-byerne samt for hele landet i 2018.

1.000 KR.

0

50

100

150

200

250

300

350

400

450

Hele landet

236

København

229

Gentofte

429

Langeland

190

Esbjerg

225

Aarhus

235

Aalborg

219

Odense

213

Randers

217


224

Note: Fra og med udgivelsen august 2017 er indkomster per indbygger opgjort i disponibel indkomst. Den disponible indkomst er defineret som indkomst efter skat og renter. 6-by gennemsnittet er uden København. Kilde: Danmarks Statistik (Statistikbanken.dk)



29Indkomst

Udvikling i indkomst i nærtliggende storbyområder De gennemsnitlige indkomster per indbygger er steget relativt mere i Region Hovedstaden end i både Berlin, Amsterdam og Hamborg siden 2001, men væsentligt mindre end i Stockholm.

Figuren viser udviklingen i den gennemsnitlige indkomst per indbygger i Region Hovedstaden, Stockholm, Hamborg, Amsterdam og Berlin fra 2001-2017.

Indeks 100 = 2001

90

95

100

105

110

115

120

125

130

20172016201520142013201220112010200920082007200620052004200320022001

107 108

110

120

131 Stockholm

Region Hovedstaden

Hamborg

Berlin

Amsterdam

Note: De primære nettoindkomster er deflateret med det årlige forbrugerprisindeks for at opnå udviklingen i købekraften. Der er desuden taget udgangspunkt i nationale valutaer. Internationale indkomstsammenligninger foretages før skatter og overførsler for at få et retvisende billede på tværs af velfærdsstater. Kilde: Københavns Kommunes beregninger pba. Eurostat

Andel af befolkning i lavindkomstgruppen 2018 København har omtrent dobbelt så stor en andel af 30- til 64-årige indbyggere, der har en disponibel indkomst under 100.000 kr. sammenlignet med de øvrige 6-byer og hele landet. Kun en lille del af forskellen kan skyldes studerende; og det er dermed ikke andelen af borgere på SU, forårsager den høje andel. København er dermed den kommune i landet, hvor den største andel af borgerne i denne aldersgruppe har en indkomst under 100.000 kr. Kommunen med den mindste andel er Skanderborg. Figuren viser andelen af 30-64-årige, der i 2018 havde en disponibel indkomst under 100.000 kr. Data for København er sammenlignet med Skanderborg, 6-byerne (ekskl. København) samt hele landet.

Pct.

0

2

4

6

8

10

12


AalborgAarhusRandersEsbjergOdense Skander-

borg Køben-

havn Hele

landet

0,5%

1,1%

0,9%

0,5% 0,3%

0,8%

0,7% 0,7%

4,2%3,9%4,6%4,0%3,8%4,4%9,3% 2,7% 0,2%

5,0%

Studerende

Ikke-studerende

Note: Disponibel indkomst er indkomsten efter skat og renter. 6-by gennemsnittet er uden København. Kilde: Danmarks Statistik (Statistikbanken.dk)



Økonomisk fattigdom I perioden 2015 til 2018 er andelen af økonomisk 1-årsfattige vokset i både København og i resten af landet. I København er andelen 1,4 procentpoint højere end i resten af landet. København har også en større andel af økonomisk 3-årsfattige - personer der har været fattige 3 år i træk - i både 2017 og 2018 sammenlignet med resten af landet.

Figuren viser udviklingen i andelen af 1-årsfattige borgere samt andelen af borgere, der i hhv. 2017 og 2018 har været økonomisk fattige i 3 år.

Pct.

0

1

2

3

4

5

6

7

2018201720162015

5,3%

3,9%

1,9%

1,3%

1,9%

1,1%

4,7%

3,0%

1-årsfattige (København)


1-årsfattige (Resten af landet)


Note: Udregningen er baseret på Danmarks Statistiks fattigdomsdefinition med enkelte korrektioner. Man er fattig, hvis man både har indkomst og formue under lavindkomstgrænsen. Familier, hvor hovedforsørgeren er studerende eller har en negativ indkomst, er per definition ikke fattige. Kilde: Københavns Kommunes beregninger pba. Forskningsservice

Børn der vokser op i økonomisk fattigdom I 2018 levede godt 1,8 pct. af alle børn i København i en familie, der kan betegnes som økonomisk 3-årsfattige. Hvor andelen af 1-årsfattige i både København og resten af landet er let faldende fra 2017 til 2018, stiger andelen af 3-årsfattige fra 2017 til 2018.

Figuren viser andelen af børn i familier, der i 2017 og 2018 har været økonomisk fattige i 3 år samt udviklingen i andelen af 1-årsfattige børn.

Pct.

0

1

2

3

4

5

6

7

2018201720162015

5,7%

4,7%4,6%

3,0%

1,8%

1,6%1,5%

1,1%





Note: Udregningen er baseret på Danmarks Statistiks fattigdomsdefinition med enkelte korrektioner. Man er fattig, hvis man både har indkomst og formue under lavindkomstgrænsen. Familier, hvor hovedforsørgeren er studerende eller har en negativ indkomst, er per definition ikke fattige. Kilde: Københavns Kommunes beregninger pba. Forskningsservice

31Indkomst

Ulighed i indkomst Borgerne med de laveste indkomster i København har fra 2000 til 2018 en lavere indkomst end borgerne i hele landet med de laveste indkomster, og forskellen er blevet større. Den svage udvikling i de laveste indkomster skal ses i lyset af de seneste års ydelsesreformer. Fra år 2016 tjener borgerne med de højeste indkomster i København mere end borgerne med de højeste indkomster i hele landet.

Figuren viser udviklingen i, hvor meget man skal tjene for at være blandt de 10 pct. med de højeste indkomster, og hvor lidt man må tjene, hvis man er blandt de 10 pct. med de laveste indkomster. Opgjort som ækvivaleret disponibel indkomst i hhv. København og i hele landet.

0

50

100

150

200

250

300

350

400

450

2018201620142012201020082006200420022000

313

293

117

95

437

432

130

99

1.000 KR. Højeste indkomster (Hele landet)

Laveste indkomster (Hele landet)

Højeste indkomster (København)

Laveste indkomster (København)

Note: Den ækvivalerede disponible indkomst er et indkomstbegreb, der tager højde for betydningen af at bo flere sammen og er derfor velegnet til at sammenligne indkomster på tværs af familieformer. Indkomst er opgjort i 2018-priser. Derfor er der mindre afvigelser i data i forhold til den forrige version. Kilde: Københavns Kommunes beregninger pba. Forskningsservice

Fordeling af indkomst på indkomstgrupper 2018 Indkomstfordelingen i København afspejler fordelingen i de øvrige 6-byer samt den nationale fordeling dog med enkelte mindre afvigelser. København har f.eks. en større andel med en indkomst under 100.000 kr.

Figuren viser fordelingen af Københavns indbyggere i fem indkomstgrupper og sammenligner disse med landsgennemsnittet samt de øvrige 6-byer.

Pct.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

6-by gns. (ekskl. København)KøbenhavnHele landet

16% 20% 18%

32% 31%

33%

28% 25% 27%

15% 14% 13%

10% 10% 9%

Over 400.000 kr.

300.000-399.999 kr.

200.000-299.999 kr.

100.000-199.999 kr.

Under 100.000 kr.

Note: 6-by gennemsnittet er uden København. Den disponible indkomst er defineret som indkomst efter skat og renter. Søjlerne summer ikke nødvendigvis til 100 pct. på grund af afrunding. Kilde: Danmarks Statistik (Statistikbanken.dk)



Gennemsnitlig disponibel indkomst i Københavns bydele 2018 Den gennemsnitlige disponible indkomst i København er 229.000 kr. Fire af Københavns bydele ligger over dette gennemsnit, hvor Indre By/ Christianshavn har det højeste niveau. Vesterbro/Kongens Enghave ligger på gennemsnittet, og de resterende 5 bydele ligger under gennemsnittet. Bispebjerg har den laveste gennemsnitlige disponible indkomst.

Kortet viser den gennemsnitlige disponible indkomst per person fordelt på bydele i København.

0-199.000 KR.

200.000-224.000 KR.

225.000-249.000 KR.

250.000+ KR.

Gennemsnitlig disponibel

indkomst, 2018.

INDRE BY/ CHRISTIANSHAVN (293 t.kr.)

ØSTERBRO (257 t.kr.)

BRØNSHØJ-HUSUM (219 t.kr.)

NØRRE-BRO (193 t.kr.)

BISPEBJERG (189 t.kr.)

VANLØSE (239 t.kr.)

VALBY (224 t.kr.)

VESTERBRO/ KONGENS ENGHAVE (229 t.kr.)

AMAGER VEST (237 t.kr.)

AMAGER ØST (223 t.kr.)

Note: Fra og med udgivelsen i august 2017 er indkomster opgjort i disponibel indkomst og ikke som tidligere i indkomst før skat. Den disponible indkomst er defineret som indkomst efter skat og renter. Kilde: Københavns Kommunes beregninger pba. Forskningsservice

Velfærd

Det socioøkonomiske indeks har gennem flere år været faldende i København. Det sociale udgiftspres i København er dog fortsat højere end landsgennemsnittet. Udsatte grupper som hjemløse, langtidsledige og borgere i misbrugsbehandling er stadig overrepræsenterede i København. Der er markant forskel blandt Københavns bydele. 6 ud af 12 bydele har et mindre socialt udgiftspres end landsgennemsnittet, hvorimod 2 bydele har et socioøkonomisk indeks, som er mere end 50 pct. over landsgennemsnittet.


Socioøkonomisk indeks i Københavns Kommune Indekset er udtryk for, hvor meget borgerne i kommunen koster i kommunale udgifter. Indekset er faldet væsentligt siden 2007, hvor det udgjorde 144 i Københavns Kommune, mens det i 2021 udgør 104. Udviklingen indikerer, at det sociale udgiftspres per borger er faldende i København.

Figuren viser udviklingen i Social- og Indenrigsministeriets socioøkonomiske indeks over tid.

Indeks 100 = hele landet

100

110

120

130

140

150

202120202019201820172016201520142013201220112010200920082007

144

104

Note: Indekset er sammensat af 14 socioøkonomiske baggrundsvariable, og er en prognose for, hvordan udgiftspresset forventes at være i kommunerne i det kommende år. Kilde: Social- og Indenrigsministeriet

Socioøkonomisk indeks fordelt på bydele 2019 Det socioøkonomiske indeks varierer betydeligt imellem bydelene. Det er højest i Kgs. Enghave, Brønshøj-Husum og Bispebjerg. Indre By, Østerbro, Vesterbro, Vanløse, Christianshavn og Amager Øst er under landsgennemsnittet på 100, og sammen med Amager Vest også under gennemsnittet for hele byen i 2019. Siden 2010 er indekset faldet i samtlige bydele. Indekset er faldet kraftigst på Vesterbro og Nørrebro samt i Kgs. Enghave.

Figuren viser Social- og Indenrigsministeriets socioøkonomiske indeks for 2010 og 2019 fordelt på Københavns bydele. En høj værdi angiver et højt socialt udgiftspres.

2019

2010

Indeks 100 = hele landet

Indre

By

Øste

rbro

Vesterb

ro

Vanløse

Christia

nshavn

Valby

København

Brønshøj/

Husum

Bispebjerg

Nørrebro

Amager Ø

st

Amager V

est

Kongens

Enghave

0

50

100

150

200

250

104

77 83 84 84 86

98 106 108

115 118

138

153 153

107

123

101

120 129

136 139 144

160

173

187 196

Note: 2019-data er de nyeste data, der er til rådighed på bydelsniveau. Kilde: Københavns Kommunes beregninger pba. Økonomi- og Indenrigsministeriet samt Forskningsservice

Velfærd 37

Sociale nøgletal Københavns Kommune er udfordret af en række sociale problemstillinger. København er hjem for ca. 11 pct. af befolkningen, men byen har højere andele af borgere, der lever med diverse sociale problemer, såsom stofmisbrug og hjemløshed.

Tabellen viser Københavns Kommunes procentvise andele af udvalgte sociale problemstillinger.

Social udfordring

KKs andel af hele landet

2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019

Langtidsledige

17% 17% 16% 15% 16% 14% 15%

Hjemløse 27% – 25% – 22% – 22%

Igangværende behandlingsforløb for stofmisbrug

– – 15% 14% 14% 15% –

Narkorelaterede dødsfald

23% 18% 16% 17% 16% 14% –

Antal boligudsættelser

15% 15% 14% 13% 12% 12% 12%

KK's andel af befolkningen

10% 10% 10% 10% 10% 11% 11%

Note: For 2019 er andel af narkorelaterede dødsfald endnu ikke opgjort. Tal for behandlingsforløb for stofmisbrug er opdateret med ny beregningsmetode. Kilde: Danmarks Statistik, Socialforskningsinstituttet, Sundhedsstyrelsen, Domstolsstyrelsen og Københavns Kommune

Boliganvisninger til socialt udsatte københavnere København havde en målsætning om, at 775 socialt udsatte københavnere fik anvist en bolig i 2019. Det faktiske antal bolighenvisninger i 2019 var 849.

Figuren viser antallet af anvisninger via den boligsociale anvisning i 2013-2019 samt målsætningen om antal anvisninger i København i 2019.

Antal anvisninger

0

200

400

600

800

1.000

1.200

2019201820172016201520142013

859 829

739 715

780 775

849

775

Faktisk anviste

Målsætning

Note: Målsætningen tager ikke højde for prisudviklingen på almene boliger generelt, hvilket påvirker de indstillede københavneres mulighed for at betale de anviste boliger. Kilde: Københavns Kommune

-

-

-

-

-


Ledige med misbrug Antallet af ledige københavnere i misbrugsbehandling ligger mellem 2.700 og 2.885 i perioden fra januar 2017 til december 2019. I perioden fra januar 2017 til december 2018 stiger antallet fra 2.719 til 2.834 personer, hvilket er en stigning på 115 personer. I perioden fra januar til december 2019 falder antallet fra 2.800 til 2.700.

Figuren viser antallet af arbejdsløse københavnere, der i løbet af de seneste 12 mdr. har været i behandling for alkohol- eller stofmisbrug.

Antal ledige i misbrugsbehandling

2.600

2.650

2.700

2.750

2.800

2.850

2.900

DecNovOktSepAugJulJunMajAprMarFebJan

2.719

2.800

2.742

2.834

2.737

2.700

2017

2018

2019

Note: Populationen er personer i misbrugsbehandling, som står udenfor arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Kilde: Københavns Kommune

Ungeledighed opdelt på tilflytning og uddannelse i 2018 For unge i København er ledigheden større blandt dem, der er vokset op i København, end blandt dem, der er tilflyttet. Denne forskel er også tilstede, når der tages højde for uddannelse.

Figuren viser andelen af unge mellem 19 og 29 år, der modtager overførselsindkomst for ledighed opdelt på højeste gennemførte uddannelse, og hvorvidt de er tilflyttet eller opvokset i København.

Opvokset i KK

Tilflyttet

Pct.

0

2

4

6

8

10

12

14

I altLang videregående

Bachelor el. mellemlang

videregående

Kort videregående

ErhvervsfagligGymnasialGrundskole

12%

13%

12%

8%

7%

5% 5%

1% 1%

4% 4%

3%

8%

4%

Note: Opvoksede i KK er personer, der som 15-årige boede i København. Opgørelsen inkluderer unge, der efter endt uddannelse er flyttet til København for at arbejde . Kilde: Københavns Kommunes beregninger pba. Forskningsservice

39Velfærd

Andelen af unge, der hverken er i uddannelse eller beskæftigelse (NEETs) I perioden fra 2008 til 2018 er der en større andel af NEETs; ”Not in Education, Employment or Training” blandt 16-19-årige københavnere end blandt 16-19-årige i hele landet. For de 20-24-årige er andelen af NEETs lavere i København end i hele landet. Det skyldes, at mange tilflyttere i denne aldersgruppe er studerende.

Figuren viser andelen af unge i aldersgrupperne 16-19-årige og 20-24-årige, der hverken er under uddannelse eller i beskæftigelse, opgjort for København og for hele landet.

0

2

4

6

8

10

12

14

16

20182017201620152014201320122011201020092008

12,3%

13,3%

9,5%

8,5%

6,2%

11,1%

10,9%

7,4%

16-19 år (Hele landet)

20-24 år (Hele landet)

16-19 år (København)

20-24 år (København)

Pct.

Note: NEET er et internationalt begreb, der står for ”Not in Education, Employment or Training”. Kilde: Danmarks Statistik (Statistikbanken.dk)

Antal underretninger på børn I perioden fra 2010 til 2019 stiger andelen af børn i København for hvem, der bliver foretaget en underretning. Fra 2015 til 2019 stiger antallet af underretninger også på landsplan. Stigningen kan skyldes en øget generel opmærksomhed omkring udsatte børn og unge. Underretninger er henvendelser til kommunen fra skoler, professionelle eller borgere, oftest pga. bekymrende adfærd og mistanke om enten mistrivsel eller mangelfuld omsorg i hjemmet. Figuren viser andelen af alle børn, der bliver foretaget en underretning på.

Pct.

4,4% 4,3%

5,5% 5,6%

6,0% 5,9% 6,1%

6,6%

7,2%

5,2%

5,7%

6,1%

7,3%

6,4%

4,8%

0

1

2

3

4

5

6

7

8

20182017 20192016201520142013201220112010

Hele landet

København

Kilde: Data for underretninger i København i 2010-2014 bygger på tal fra Københavns Kommune, mens data for underretninger i København i 2015-2018 samt hele landet bygger på tal fra Danmarks Statistiks Statistikbank



Sprogvurderinger 2019 Andelen af københavnske børn, der vurderes at være sprogligt udfordret ift. enten deres tale- eller før-skriftsproglige kompetencer, er lidt større i 2019 end i 2018.

Figuren viser andelen af børn i 0. klasse, der vurderes at have brug for enten en særlig eller en fokuseret indsats.

0

5

10

15

20

20192018

14,2%

16,7%

13,4% 12,5%

Pct. Talesprog

Før-skriftsprog


Denne side er med vilje efterladt uden indhold.42 Københavns Kommune nøgletal 2020

Boliger

Indbyggertallet stiger i København. Derfor har Københavns Kommune fokus på at bygge almene boliger og øge antallet af ungdomsboliger. På trods af dette har København højere boligpriser end de øvrige større byer i landet.


Udvikling i boligpriser Den gennemsnitlige kvadratmeterpris på både ejerlejligheder og på parcel-/ rækkehuse i København er langt højere end i de øvrige 6-byer og i hele landet. Prisen er desuden steget mest i København. Særligt kvadratmeterprisen på ejerlejligheder er steget i København.

Figuren viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel-/rækkehuse og ejerlejligheder i 2009 og 2019 for København, de øvrige 6-byer og hele landet.

2009

2019

0

5.000

10.000

15.000

20.000

25.000

30.000

35.000

40.000

AalborgAarhusRandersEsbjergOdenseKøbenhavnHele landet

11.637

21.429

12.691

10.232 9.912 10.298

16.883

22.253

11.311

14.263

12.191

15.749

13.979

37.129

Parcel-/rækkehus – Kvadratmeterpris, kr. 2009

2019

0

5.000

10.000

15.000

20.000

25.000

30.000

35.000

40.000

AalborgAarhusRandersEsbjergOdenseKøbenhavnHele landet

17.307

27.902

20.655

40.072

14.433

21.652

11.975

16.417

9.232 9.565

20.650

31.435

13.041

19.464

Ejerlejlighed – Kvadratmeterpris, kr.

Note: Feriehuse er ikke inkluderet. Beløb er angivet i løbende priser. Kilde: Realkreditrådet

45Boliger

Boligpriser i de københavnske postnumre I perioden fra 2009 til 2019 er den gennemsnitlige kvadratmeterpris steget i samtlige postdistrikter. De største stigninger findes på Nørrebro, hvor den gennemsnitlige kvadratmeterpris på ejerlejligheder er steget med 116 pct. Indre By (Kbh.K) har i gennemsnit byens højeste kvadratmeterpris på ejerlejligheder,

mens Østerbro i gennemsnit har den højeste kvadratmeterpris på parcel- og rækkehuse. Brønshøj er den bydel i Københavns Kommune, der har den laveste gennemsnitlige kvadratmeterpris på begge boligtyper.

Tabellerne viser udviklingen i den gennemsnitlige kvadratmeterpris for københavnske postnumre mellem 2009 og 2019.

Ejerlejligheder

Bydel Gns. kvadratmeterpris i 2019 (kr.)

Prisstigning 2009-2019 (pct.)

1000-1499 København K 50.571 91%

1500-1799 København V 45.392 101%

2100 København Ø 44.831 95%

2200 København N 42.846 116%

2300 København S 38.122 92%

2400 København NV 33.377 104%

2450 København SV 38.669 90%

2500 Valby 34.414 90%

2700 Brønshøj 30.100 102%

2720 Vanløse 33.802 95%

Parcel- og rækkehuse

Bydel Gns. kvadratmeterpris i 2019 (kr.)

Prisstigning 2009-2019 (pct.)

1000-1499 København K – –

1500-1799 København V – –

2100 København Ø 52.295 83%

2200 København N – –

2300 København S 38.514 85%

2400 København NV 35.466 72%

2450 København SV – –

2500 Valby 36.512 65%

2700 Brønshøj 31.694 60%

2720 Vanløse 34.492 67%

Note: Gennemsnitlige kvadratmeterpriser er udregnet på baggrund af kvartalsdata for bolighandler. Fem handler skal være foretaget, før en kvartalspris registreres. I tilfælde, hvor der i nogle af årets kvartaler ikke er registreret en kvadratmeterpris, er gennemsnittet udregnet på baggrund af kvadratmeterprisen i de resterende kvartaler. Findes der under fem handler per kvartal for alle kvartaler, er der ikke udregnet

et gennemsnit. Feriehuse er ikke inkluderet. Kvadratmeterpriserne er opgjort i løbende priser. Grundet korrektion af beregningsmetoden kan der ikke sammenlignes med tidligere udgaver af Status på København. Kilde: Realkreditrådet og Danmarks Statistik (Statistikbanken.dk)



Boliger fordelt på ejerformer Fra 2009 til 2020 er andelen af ejerboliger og private udlejningsboliger steget samtidig med, at andelen af private andelsboliger og almene boliger er faldet. Selve antallet af almene boliger er dog steget i perioden.

Figurerne viser det samlede antal boliger fordelt på ejerformer i 2009 og 2020. Der er tale om nettoudviklingen i ejerformerne, dvs. at både nybyggeri og evt. sammenlægninger og nedrivninger af lejligheder mv. er talt med.

Ejerbolig

Privat udlejning

Almene boliger

Privat andelsboligforening

5.197 (2%)

60.350 (20%)

73.296 (25%)

59.765 (20%)

97.025 (33%)

89.528 (28%)

63.035 (19%)

98.044 (30%)

4.464 (1%)

70.296 (22%)

Stat eller kommune

2009 2020

Note: Boliger efter ejerforhold og størrelse, København 1. januar 2009 og 2020. Kilde: Københavns Kommunes beregninger pba. Forskningsservice

47Boliger

Nye almene boliger I perioden 2008 til 2019 er der bygget i alt 3.436 nye almene boliger. Årsagen til at niveauet varierer fra år til år er, at der generelt er tale om større byggerier.

Figuren viser antallet af færdiggjorte almene boliger efter bygningens opførselsår i perioden 2008 til 2019. Evt. nedgang i antallet af almene boliger som følge af sammenlægninger mv. fremgår ikke.

Antal færdiggjorte almene boliger

0

100

200

300

400

500

600

700

800

900

1.000

2008

187

2009

0

2010

155

2011

549

2012

246

2013

447

2014

296

2015

56

2016

92

2017

387

2018

109

2019

912

Note: Data er opdateret bagud, og afviger derfor i mindre omfang fra tidligere opgørelser af Status på København. Kilde: Københavns Kommunes beregninger pba. Forskningsservice

Nye ungdomsboliger - almene og private Siden 2012 er der ibrugtaget 5.506 ungdomsboliger, hvoraf en mindre del er ommærkninger af familie- eller ældreboliger til ungdomsboliger. Byggeaktiviteten har været ujævnt fordelt over perioden, men særligt i de senere år er der bygget nye ungdomsboliger.

Figuren viser antal nyopførte ungdomsboliger per år i perioden 2012-2019. Både private og almene indgår.

Antal nyopførte ungdomsboliger

0

200

400

600

800

1.000

1.200

1.400

2012

72

2013

201

2014

443

2015

308

2016

1.325

2017

648

2018

752

2019

801



Årligt antal opførte m2 erhvervsbyggeri I København er der i perioden fra 2009 til 2019 opført 1,65 mio. m2 erhvervsbyggeri. Med cirka 1,02 mio. nye m2 til kontor, handel, lager og offentlig administration har denne kategori fået opført markant flest m2 erhvervsbyggeri i perioden.

Tabellen viser samlede antal m2 færdiggjort erhvervsbyggeri fordelt på kategorier i perioden 2009 til 2019.

2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 I alt

Fabrikker, værksteder og lign.

366 483 3.998 6.923 1.481 636 1.615 186 1.183 3.162 1.951 25.849

El-, gas-, vand- og varmeværker

3.818 127 1.900 640 4.309 14 51 263 104 42.835 153 54.983

Anden bygning til produktion

0 0 1.127 334 0 1.575 15 182 0 0 0 3.233

Transport- eller garageanlæg

1.470 3.703 0 22.814 20.669 21.373 57.272 17.487 8.634 33.957 35.837 236.274

Bygninger til kontor, handel, lager, offentlig administration mv.

82.346 151.796 53.680 118.482 36.606 43.363 34.111 33.929 190.475 83.315 77.909 1.024.740

Bygninger anvendt til hotel, restauration, frisør og lign.

68.020 68.539 50.231 172 13.122 8.525 18.715 1.070 7.422 25.738 37.924 300.070

Uspec. transport og handel 0 0 0 226 0 0 97 24 201 176 0 724

I alt 156.020 224.648 110.936 149.591 76.187 75.486 111.876 53.141 208.019 189.183 153.774 1.645.873

Note: I tabellen er bygninger til offentlig administration medtaget, men øvrige offentlige bygninger er ikke medtaget. Data er fuldførte etagekvadratmeter, der har opnået ibrugtagningstilladelse og registreret i BBR. Kilde: Københavns Kommune pba. Danmarks Statistik (Statistikbanken.dk)


Erhverv og vækst

København er en by i vækst. Siden 2001 har Region Hovedstaden haft en gennemsnitlig årlig vækst i BNP på 2,0 pct. Siden 2009 har der i København været en stigning i antallet af private arbejdspladser på knap 18 pct., og antallet af overnattende turister er fordoblet. Væksten er dog fortsat lavere end i Stockholm, og målt i BNP per arbejdstime ligger København lavere end Hamborg, men højere end Amsterdam, Stockholm og Berlin.


Økonomisk vækst i København 2001-2018 Mellem 2001 og 2018 var BNP-væksten i Københavns Kommune i gennemsnit på 2,3 pct. per år, mens den gennemsnitlige vækst i Region Hovedstaden i samme periode var 2,0 pct. I 2018 voksede regionens BNP med ca. 3,1 pct.

Figuren viser den årlige BNP-vækst for Region Hovedstaden, samt den gennemsnitlige vækst for hele landet, Københavns Kommune og Region Hovedstaden mellem 2001 og 2018.

Pct. Hele landet (gnst. vækst 2001-2018)

Region Hovedstaden (år-til-år) Region Hovedstaden (gnst. vækst 2001-2018)

Københavns Kommune (gnst. vækst 2001-2018)

3,1%

2,0%

1,2%

2,3%

-5

-4

-3

-2

-1

0

1

2

3

4

5

6

201820172016201520142013201220112010200920082007200620052004200320022001

Note: Væksten i BNP er opgjort i 2010-priser. Kilde: Københavns Kommunes beregninger pba. Danmarks Statistik (Statistikbanken.dk)

Bytteforholdskorrigeret BNP-vækst 2001-2018 Region Hovedstadens økonomiske vækst har stort set været positiv i alle år siden 2001. Fra 2001 til 2018 er der sket en stigning på samlet set 46 indekspoint, når der korrigeres for handelsgevinster, hvilket kun er overgået af Stockholm.

Figuren viser BNP i faste priser og bytteforholdskorrigeret.

Indeks 100 = 2001 Stockholm

Berlin

Hamborg

Amsterdam

København

70

80

90

100

110

120

130

140

150

160

170

201820172016201520142013201220112010200920082007200620052004200320022001

138 136

119

146

165

Note: Ved bytteforholdskorrigering tages der højde for prisudviklingen ved handel med udlandet. Kilde: Københavns Kommunes beregninger pba. OECD, Eurostat og Forskningsservice


53Erhverv og vækst

Produktivitet: BNP per arbejdstime I 2018 blev der i gennemsnit skabt 671 kr. per arbejdstime i Region Hovedstaden. Dette er højere end i Amsterdam, Oslo, Stockholm og Berlin, men lavere end i Hamborg. Set i forhold til Hamborg produceres der i Region Hovedstaden for 125 kr. mindre per arbejdstime.

Figuren viser BNP per arbejdstime for udvalgte metropoler i 2018.

Kr. per arbejdstime

0

150

300

450

600

750

900

Hamborg

796

København (RH)

671

Amsterdam

650

Oslo

637

Stockholm

597

Berlin

510

Kilde: Københavns Kommunes beregninger pba. OECD og Eurostat

Private arbejdspladser i København På grund af finanskrisen faldt den private beskæftigelse i København med godt 10.000 arbejdspladser fra 2008 til 2009. Først i 2014 var København igen tilbage over niveauet fra 2008. I 2018 var der godt 288.000 beskæftigede i den private sektor i København, hvilket er knap 18 pct. over niveauet fra 2008.

Figuren viser antallet af private arbejdspladser i Københavns Kommune i perioden 2008-2018.

Antal private arbejdspladser

0

30.000

60.000

90.000

120.000

150.000

180.000

210.000

240.000

270.000

300.000

2008

245.000

2009

234.000

2010

235.000

2011

239.000

2012

240.000

2013

244.000

2014

251.000

2015

261.000

2016

272.000

2017

279.000

2018

288.000

Note: Privat beskæftigelse er opgjort som private arbejdspladser i kommunen efter arbejdsstedskommune. Data er opdateret bagud, og afviger derfor i mindre omfang fra tidligere opgørelser af Status på København. Kilde: Danmarks Statistik (Statistikbanken.dk)



Innovative virksomheder Innovative virksomheder er en vigtig driver af økonomisk vækst. Region Hovedstaden har en større andel af innovative virksomheder end resten af landet. Andelen af innovative virksomheder i Region Hovedstaden er steget med syv procentpoint fra 2016 til 2018. Efter 2016 har Danmarks Statistik lavet en mindre ændring af opgørelsesmetoden, hvorfor der skal sammenlignes med forsigtighed.

Figuren viser andelen af innovative virksomheder i forhold til alle virksomheder i perioden 2007-2018.

Pct. Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland

30

35

40

45

50

55

60

20182016201520142013201220112010200920082007

54%

53%

51%

45%

43%

39%

Note: Figuren er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 5.000 tilfældigt udvalgte virksomheder blandt en population af ca. 20.000 virksomheder. Innovation er nye/væsentligt forbedrede produkter, produktionsprocesser, markedsføringsmetoder, samt organisatoriske ændringer. Der er ikke tal for 2017. Kilde: Danmarks Statistik (Statistikbanken.dk)

Tiltrækning af udenlandske investeringer I perioden 2011 til 2019 har Greater Copenhagen i sammenligning med Stockholm tiltrukket markant flere udenlandske investeringer. Hovedparten af disse er Greenfield-investeringer.

Figuren viser antallet af udenlandske virksomheders nyetableringer, udvidelser og co-lokationsinvesteringer i hhv. Stockholm og Greater Copenhagen ekskl. Skåne.

Antal investeringsprojekter

0

20

40

60

80

100

120

140

160

201920182017201620152014201320122011

11

23 28

13 6

26 20

10

25

15

27

6

31

12 12

12

57

20 11

15

43

12

19

8

54

27

35

5

15

44

32

10

29

9

86

17

10+ ansatte (Greater Copenhagen ekskl. Skåne)

Mindre end 10 ansatte (Greater Copenhagen ekskl. Skåne)

10+ ansatte (Stockholm regionen)

Mindre end 10 ansatte (Stockholm regionen)

Note: Greenfield-investering er når en udenlandsk virksomhed direkte investerer i opbygningen af en egentlig ny virksomhed i modsætning til overtagelser eller udvidelser af eksisterende virksomheder. Data er bagudrettet opdateret pga. tidligere fejl i opgørelsesmetoden. Kilde: Copenhagen Capacity pba. fDi Markets (Financial Times’ database), 2020


55Erhverv og vækst

Bruttoinvesteringer som andel af BNP 2017 Investeringskvoten i København ligger omtrent på niveau med investerings kvoten i Hamborg, Oslo, Berlin og Amsterdam. I Stockholm er investeringskvoten højere.

Figuren viser investeringskvoten ift. BNP for udvalgte områder.

Pct.

0

5

10

15

20

25

30

AmsterdamBerlinKøbenhavn (RH)OsloHamborgStockholm

25,5%

22,4%

25,1% 24,6%

22,2% 21,2% 21,3%

20,5% 21,3% 21,7%

20,8% 20,6%

Byområde

Landsgennemsnit

Kilde: Eurostat

Vækstiværksættere i Region Hovedstaden Andelen af vækstiværksættere blandt nye virksomheder faldt frem til 2011, men er for Region Hovedstaden i 2016 på samme niveau som før finanskrisen. For hele landet var faldet større, og andelen er heller ikke steget helt så meget som i Region Hovedstaden. I 2017 faldt andelen en smule både for Region Hovedstaden og hele landet.

Figuren viser den gennemsnitlige årlige andel af vækstiværksætteri i Region Hovedstaden og hele landet. Andelene beregnes ved at sætte antal vækstiværksættere i forhold til antal nye virksomheder.

Pct.

0

5

10

15

20

25

30

35

20172016201520142013201220112010200920082007

30%30% 29% 29%

20% 20% 19%

17%

15%15%

24% 25%

30%

23% 22%

23% 23%23%

27% 28%

25%

19%

Hele landet

Region Hovedstaden

Note: Vækstiværksættere defineres som nye virksomheder, inden for et markedsmæssigt erhverv, der har fem eller flere ansatte to år efter deres etablering og en gennemsnitlig årlig vækst på mere end 10 pct. i de følgende tre år efter etableringen. Kilde: Erhvervsstyrelsens Regionale Statistikbank.

-


Antal overnatninger i København Antallet af besøg i København har været stigende siden 2009. I 2019 steg antallet af overnatninger med 6,8 pct. i forhold til 2018, og i alt blev der foretaget 9,4 mio. overnatninger.

Figuren viser antallet af overnatninger i København på hoteller, feriecentre og vandrehjem i perioden 2007-2019.

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10 Antal overnatninger (mio.)

2007

4,8

2008

4,7

2009

4,5

2010

5,1

2011

5,7

2012

6,1

2013

6,4

2014

6,9

2015

7,5

2016

7,9

2017

8,1

2018

8,8

2019

9,4

Note: Data inkluderer ikke feriehuse eller dagsbesøgende. København er her en sum af kommunerne: København, Frederiksberg, Dragør og Tårnby. Kun hoteller og feriecentre med over 40 senge medregnes. Antallet i 2018 og 2019 er formentlig højere pga. deleøkonomiske tjenester som Airbnb. Kilde: Danmarks Statistik (Statistikbanken.dk)


Beskæftigelse

Med den finansielle krise steg ledigheden i København fra 3,9 pct. i 2008 til 6,5 pct. i 2012. Efterfølgende er ledigheden generelt faldet. Ledigheden er lidt højere for personer med ikke-vestlig baggrund, der dog i København har en markant lavere ledighed end i resten af landet. Herudover er ledigheden højere for Københavnere med lange og mellemlange uddannelser.

-


Andel på offentlig forsørgelse Siden 2009 har andelen af ydelsesmodtagere været lavere i København end gennemsnittet for hele landet. Det var en målsætning, at København skulle være bedst blandt sammenlignelige kommuner. I foråret 2018 indfriede Københavns Kommune denne målsætning. Dette er ikke længere et eksplicit mål for Københavns Kommune, hvorfor et egentlig målsætningsniveau ikke beregnes længere.

Figuren viser udviklingen i ydelsesmodtagere i befolkningen (16-66-årige), ekskl. barsel, fleksjob, efterløn, SU og folkepension.

Pct.

0

2

4

6

8

10

12

14

16

18

2019201820172016201520142013201220112010200920082007

15,9%

14,3%

11,4%

14,8%

11,1% 11,8%

København

Hele landet

Målsætning

Note: Data er opdateret bagud og afviger derfor i mindre omfang fra tidligere opgørelser af Status på København. Kilde: Jobindsats.dk og Danmarks Statistik (Statistikbanken.dk)

Andel borgere på øvrige ydelser Den samlede andel af modtagere af øvrige ydelser er faldet i København i perioden fra 2008 til 2019, hvorimod den har været relativt konstant i landet som helhed. I hele perioden er andelen i København lavere end i landet som helhed. Øvrige ydelser er defineret som kontant-/uddannelseshjælp/integrationsydelse for aktivitetsparate, jobafklarings- og ressourceforløb, sygedagpenge, revalidering (inkl. forrevalidering), ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension.

Figuren viser udviklingen i ydelsesmodtagere på øvrige ydelser i befolkningen (16-66-årige).

Pct.

0

2

4

6

8

10

12

14

16

201920182017201620152014201320122011201020092008

13,0% 13,2%

11,1%

8,4%

København

Hele landet

Kilde: Jobindsats.dk

http://Jobindsats.dk



61Beskæftigelse

København

Hele landet

Andel på offentlig forsørgelse fordelt på herkomst Andelen af ydelsesmodtagere i København ligger for alle modtagere uanset herkomst under landsniveau og er faldet i perioden fra 2008 til 2019. Andelen af modtagere blandt københavnere med vestlig baggrund er 6,4 pct. i 2019, mens andelen for københavnere med ikke-vestlig baggrund er betydeligt højere med 19,9 pct. For københavnere med dansk herkomst er andelen 10,3 pct. i 2019.

Figuren viser udviklingen i andelen på offentlig forsørgelse i befolkningen (af de 16-66-årige) fordelt på herkomst.

Ikke-vestlig herkomst (København)

Vestlig herkomst (København)

Dansk herkomst (København)

Pct.

27,6%

24,4%

19,9%

13,5%

10,3%

9,0%

6,4%

27,0%

12,9%

12,4%

10,5%

8,7%

0

5

10

15

20

25

30

35

201920182017201620152014201320122011201020092008

Ikke-vestlig herkomst (Hele landet)

Vestlig herkomst (Hele landet)

Dansk herkomst (Hele landet)

Note: Ydelsesmodtagere er defineret som borgere på dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse, sygedagpenge, jobafklaringsforløb, revalidering (inkl. forrevalidering), ressourceforløb, ledighedsydelse og førtidspension. Kilde: Jobindsats.dk

Arbejdsstyrke og beskæftigelse 2008-2018 Fra 2008 til 2011 faldt både arbejdsstyrken og beskæftigelsen som andel af befolkningen i København og på landsplan. I København begyndte udviklingen at vende allerede i 2012, mens resten af landet fik fremgang i løbet af 2013 og 2014. Fra 2012 og frem har København omtrent den samme andel beskæftigede som hele landet.

Figuren viser udviklingen i andelen af de 16-66-årige, der hhv. er i beskæftigelse eller indgår i arbejdsstyrken i perioden 2008-2018.

Pct.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

20182017201620152014201320122011201020092008

76,0% 75,5%

73,1% 73,0%

72,5% 74,4% 75,4% 76,5%

Beskæftigede (Hele landet) Arbejdsstyrke (Hele landet)

Beskæftigede (København)

Arbejdsstyrke (København)

Note: Arbejdsstyrken er den del af en befolkning, hvis arbejdskraft er til rådighed for arbejdsmarkedet, og som enten er i beskæftigelse eller er ledige. Kun personer imellem 16-66 år indgår i målingen. Data er opdateret bagud og afviger derfor i mindre omfang fra tidligere opgørelser af Status på København. Kilde: Danmarks Statistik (Statistikbanken.dk)




Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau Andelen af arbejdsstyrken med lang videregående uddannelse i København har været mere end dobbelt så høj som i landet som helhed hvert år i perioden 2008 til 2018. Derimod har andelen med en erhvervsuddannelse i hele landet været markant højere end andelen i København i hele perioden. Andelen af københavnere med en mellemlang videregående uddannelse var i hele perioden på niveau med hele landet.

Figuren viser andelen af arbejdsstyrken (16-66 år) i København og hele landet, der har en erhvervsuddannelse (EUD/EUX), mellemlang (MVU) eller en lang videregående uddannelse (LVU) i perioden 2008-2018.

Pct.

0

5

10

15

20

25

30

35

40

20182017201620152014201320122011201020092008

36,0%

20,9%

16,3%

14,4%

14,8%

32,4%

26,1%

16,8% 16,8%

15,2%

12,2%

7,8%

EUD/EUX (Hele landet)

LVU (Hele landet)

MVU (Hele landet)

EUD/EUX (København)

LVU (København)

MVU (København)

Note: Data er opdateret bagud og afviger derfor i mindre omfang fra tidligere opgørelser af Status på København. Kilde: Danmarks Statistik (Statistikbanken.dk)

Udenlandsk arbejdskraft Tilgang af udenlandsk arbejdskraft øger mulighederne for vækst ved at øge udbuddet af tilgængelig arbejdskraft og afhjælpe rekrutteringsproblemer. Dertil kommer tilførslen af særlige kompetencer samt en øget produktivitet. Region Hovedstaden har siden 2008 oplevet en stigning i andelen af udenlandske lønmodtagere fra 7,7 pct. til 13,2 pct. i 2019. Det er noget højere end i hele landet, hvor andelen er steget fra 5,9 pct. til 10,0 pct.

Figuren viser andelen af alle lønmodtagere i Region Hovedstaden og i hele landet, der er udenlandske lønmodtagere.

Pct.

0

2

4

6

8

10

12

14

201920182017201620152014201320122011201020092008

7,7%

13,2%

5,9%

10,0%

Region Hovedstaden

Hele landet

Note: Opgørelsen viser antal fuldtidsbeskæftigede. Tallet er inkl. udenlandske tjenesteydere (udstationerede medarbejdere og selvstændige erhvervsdrivende), der udfører arbejde i Danmark og ekskl. asylansøgere og familiesammenførte. Kilde: Jobindsats.dk



63Beskæftigelse

Ledighed og ungeledighed 2008-2018 Ledigheden steg generelt imellem 2008 og 2012. Efterfølgende er ledigheden faldet igen, men lader til at stagnere indenfor de seneste år. I København er ledigheden samlet set lidt over niveauet for hele landet hvert år i perioden 2010-2018 og lidt under for unge under 30 år.

Figuren viser udviklingen i andelen af fuldtidsledige og unge fuldtidsledige i forhold til arbejdsstyrken i samme aldersgruppe for perioden 2008 til 2018.

Pct.

0

1

2

3

4

5

6

7

20182017201620152014201320122011201020092008

3,9%

3,9%

3,2%

2,7%

2,3%

3,4% 3,6%

3,3%

Ledige i alt (Hele landet)

Ledige under 30 år (Hele landet)

Ledige i alt (København)

Ledige under 30 år (København)

Note: Ledigheden er defineret som andelen af fuldtidsledige i forhold til arbejdsstyrken. Ledigheden er angivet som bruttoledigheden, der omfatter både registrerede ledige og aktiverede dagpenge- og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Kilde: Danmarks Statistik (Statistikbanken.dk)

Ledighed blandt mænd og kvinder I perioden fra 2008 til 2018 har andelen af ledige mænd og kvinder i København udviklet sig nogenlunde som på landsplan. Dog ligger ledigheden i København for begge køn over det nationale niveau. I såvel København som på landsplan har kvinderne haft en lavere ledighed end mændene indtil 2014.

Figuren viser udviklingen i andelen af ledige i forhold til arbejdsstyrken fordelt på køn for perioden 2008 til 2018.

Pct.

0

1

2

3

4

5

6

7

8

20182017201620152014201320122011201020092008

4,2% 4,2%

3,7% 3,5%

3,1%

3,6%

2,4%

2,1%

Mænd (Hele landet)

Kvinder (Hele landet)

Mænd (København)

Kvinder (København)

Note: Arbejdsstyrken er den del af en befolkning, hvis arbejdskraft er til rådighed for arbejdsmarkedet, og som enten er i beskæftigelse eller er ledige. Kun personer imellem 16-66 år indgår i målingen. Data er opdateret bagud og afviger derfor i mindre omfang fra tidligere opgørelser af Status på København. Kilde: Danmarks Statistik (Statistikbanken.dk)




Ledige opdelt på uddannelse Ledigheden er generelt faldet i København og i hele landet siden 2012. For personer med en mellemlang og lang videregående uddannelse er faldet stagneret i perioden fra 2015 til 2018. I 2019 stiger ledigheden svagt for personer med en mellemlang og lang videregående uddannelse.

Pct.

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

201920182017201620152014201320122011201020092008

4,2%

5,8%

5,1%

4,4%

4,0%

3,5%

3,2%

3,6%

2,6%

2,7%

2,2%

1,6%

LVU (Hele landet)

MVU (Hele landet)

EUD/EUX (Hele landet)

LVU (København)

MVU(København)

EUD/EUX (København)

Figuren viser udviklingen i ledige baseret på højest opnåede uddannelsesniveau for hhv. hele landet og Landsdel Byen København, angivet i procent af arbejdsstyrken.

Note: Landsdel Byen København består af København, Frederiksberg, Dragør og Tårnby. Kilde: Danmarks Statistik (Statistikbanken.dk)


Transport

Sammenlignet med i 2018 er antallet af passagerer i den kollektive trafik vokset, hvilket primært skyldes en stor stigning i antallet af passagerer i metroen. Til gengæld er andelen, der cykler til arbejde eller uddannelse faldet lidt. Antallet af alvorligt tilskadekomne cyklister har generelt været faldende siden 2013. Dog sås i 2018 det største antal alvorligt tilskadekommende cyklister siden 2008, og også i 2019 var antallet af alvorligt tilskadekommende cyklister væsentligt højere end i 2017. Antallet af kørte kilometer i bil er steget siden 1995, men stigningen er stagneret de seneste år. Københavns Lufthavn har det største antal destinationer i Skandinavien og har siden 2009 oplevet en stigning i antallet af passagerer på 54 pct.


Fordeling på transportformer I Kommuneplanen 2019 er et trafikmål at reducere biltrafikken. Målet er, at biltrafikken i 2025 maksimalt udgør 25 pct. af alle ture, der foretages i København. I 2019 er bilen fortsat det primære transportmiddel på ture til, fra og i København. Biltrafikken udgør 30 pct. af den samlede transport, mens cykeltrafikken udgør 28 pct. i 2019. Den kollektive trafik og gang udgør hver 21 pct. af den samlede transport.

Figuren viser fordelingen mellem cykler, kollektiv trafik, biler og gang som transportform for alle ture til, fra og i København.

Pct.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

2019201820172016201520142013201220112010200920082007

25% 26% 27% 26% 27% 27% 31% 30% 28% 29% 28% 28% 28%

22% 22% 20% 22% 21% 21% 21% 19% 20% 18% 21% 19% 21%

36% 36% 35% 33% 34% 32% 33% 34% 35% 34% 31% 32% 30%

17% 16% 18% 19% 18% 20% 15% 17% 17% 19% 20% 21% 21%

Bil Gang Kollektiv trafik Cykel

Note: Gang er tilføjet som transportform, hvorfor tallene ikke kan sammenlignes med tidligere udgaver af Status på København. Kilde: Transportvaneundersøgelsen, DTU

Ture i København til fods, på cykel eller med kollektiv trafik København har en målsætning om, at 75 pct. af alle ture i byen i 2025 skal foregå i gang, på cykel eller med kollektiv trafik. I 2019 er 70 pct. af københavnernes ture i gang, på cykel eller med kollektiv trafik, hvilket er en stigning på to procentpoint i forhold til i 2018.

Figuren viser andelen af københavnernes ture, der foregår til fods, på cykel eller med kollektiv trafik.

Pct.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

20192018201720162015201420132012

Mål 2025: 75%

68% 67% 66% 65% 66% 69% 68%

70%

Note: Tallene er opdateret bagud og afviger derfor i mindre omfang fra tidligere udgaver af Status på København. Kilde: Transportvaneundersøgelsen, DTU

69Transport

Oplevelsen af mobilitet i byen København har en målsætning om, at 90 pct. af københavnerne i 2025 skal opleve, at det er nemt at komme rundt i byen. I 2019 oplever 76 pct., at det er nemt at komme rundt i byen. Dette er en stigning på syv procentpoint siden 2017, omend det er lavere end i 2015.

Figuren viser andelen af københavnere der oplever, at det er nemt at komme rundt i byen.

Pct.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

20192018201720162015

Mål 2025: 90%

82%

69% 71%

76% 73%


Cykling til arbejde og uddannelse I 2019 cyklede 44 pct. til arbejde og uddannelse i København. København har en målsætning om, at andelen skal op på mindst 50 pct. i 2020 og 2025. Til sammenligning cyklede 38 pct. til arbejde og uddannelse i 2009.

Figuren viser andelen af personer (både københavnere og ikke-københavnere), der cykler til arbejde eller uddannelse i København.

Pct.

0

10

20

30

40

50

60

2007

33%

2008

37%

2009

38%

2010

35%

2011

36%

2012

36%

2013

43%

2014

44%

2015

37%

2016

40%

2017

42%

2018

49%

2019

44%

Mål i 2020

50%

Mål i 2025

50%

Note: Opgørelsesmetoden er fra og med rapporten august 2017 ændret ift. tidligere, så der nu opgøres gennemsnit per år. Tidligere opgørelser viser gennemsnit for toårige perioder. Kilde: Transportvaneundersøgelsen, DTU


Alvorligt tilskadekomne cyklister Københavns borgerrepræsentation vedtog i 2017 en vision for, at ingen må blive dræbt eller komme alvorligt til skade i trafikken. Antallet var svagt faldende fra 2013 til 2017, men steg med 70 pct. fra 2017 til 2018. I 2019 er antallet lavere end i 2018, men stadig langt over niveauet for 2017. Københavns cykelstrategi har en målsætning om, at maksimalt 46 cyklister må være alvorligt tilskadekomne eller dræbte i 2020, hvilket svarer til en reduktion på 50 pct. i forhold til det gennemsnitlige årlige antal i perioden fra 2009 til 2011. Figuren viser antallet af cyklister, der er kommet alvorligt til skade i trafikken, inklusiv dræbte.

Antal

0

50

100

150

2005

118

2006

98

2007

106

2008

121

2009

104

2010

92

2011

80

2012

102

2013

111

2014

92

2015

86

2016

94

2017

81

2018

135

2019

119

Mål i 2020

46

Note: Opgørelsen er det totale antal. Der er således ikke korrigeret for stigningen i cykeltrafikken i samme periode. Data er baseret på politiets registreringer. Antallet af tilskadekomne, der behandles på akutmodtagelserne, formodes at være højere. Tallene er opdateret bagud og afviger derfor i mindre omfang fra tidligere udgaver af Status på København. Kilde: Vejdirektoratet

Cyklisters tryghed I 2018 følte 76 pct. af cyklisterne sig trygge i trafikken. København har en målsætning om, at mindst 85 pct. af de københavnske cyklister skal føle sig trygge i 2020 og mindst 90 pct. i 2025. Til sammenligning følte kun 51 pct. af cyklisterne, at det var trygt at cykle i København i 2008.

Figuren viser andelen af cyklister, der føler sig trygge i trafikken.

Pct.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

2004

58%

2006

53%

2008

51%

2010

67%

2012

76%

2014

74%

2016

76%

2018

76%

Mål i 2020

85%

Mål i 2025

90%

Note: Opgørelsesmetode er baseret på telefoninterviews hvert andet år i forbindelse med cykelregnskabet. Kilde: Jysk Analyse

Transport 71

Gåture i København I 2019 gik Københavnerne i gennemsnit 15,7 minutter om dagen. Det er ca. 1 minut mere end i 2017, men er generelt på samme niveau som de seneste år.

Figuren viser, hvor meget københavnerne går om dagen. En gåtur skal forstås som gåture til og fra endelige destinationer samt gåture uden andet formål end det at gå en tur.

Gns. antal minutters gang per dag

0

2

4

6

8

10

12

14

16

18

2010

9,9

2011

14,5

2012

15,0

2013

14,9

2015

13,3

2017

14,6

2019

15,7

Kilde: Transportvaneundersøgelsen, DTU

Passagerer i den kollektive trafik i Københavns Kommune I 2019 åbnede Københavns Metro Cityring, og Movia tilpassede byens busruter med Nyt Bynet. Metroen udgjorde 38 pct. af den kollektive trafik, mens tog og busser hver især udgjorde 31 pct. Antallet af passagerer i den kollektive trafik i Københavns Kommune er steget med 11 pct. fra 2018 til 2019. En udvikling fra ca. 680.000 til ca. 753.000 passagerer på en gennemsnitlig hverdag.

Figuren viser udviklingen i antallet af påstigere i den kollektive trafik fordelt på transportmidler.

Antal 1.000 påstigere på en gennemsnitlig hverdag.

0

100

200

300

400

500

600

700

800

201920182017201620152014

203

312

132

207

321

133

235

303

141

234

297

147

233

296

152

233

232

288

Metro Bus Tog

Note: Fra 2018 anvendes en ny opgørelsesmetode for S-tog. Data er korrigeret bagud, og afviger derfor fra tidligere opgørelser. Movia og Metroen har ændret opgørelsesmetode i hhv. 2016 og 2017. For optællingen i 2019 betyder det, at interne omstigninger på Kgs. Nytorv tælles to gange i 2019. Kilde: Københavns Kommunes beregninger pba. DSB, Movia og Metroselskabet


Produktivitet i busdriften Antallet af passagerer per køreplantime er i 2019 på det laveste niveau siden 2011, men dog stadig langt over niveauet for Movias øvrige områder. Faldet skyldes blandt andet Cityringen, der gør, at flere vælger at bruge metroen.

Figuren viser antal passagerer per køreplantime. Opgørelsen sammenligner produktiviteten i busserne i og gennem København med produktiviteten i hele Movia, samt produktiviteten for busdriften på landsplan.

Antal påstigere per køreplantime

0

20

40

60

80

100

201920182017201620152014201320122011

36

45

62 64

46

39

Busser i og gennem Københavns Kommune

Movia

Alle trafikselskaber i hele landet

Kilde: Københavns Kommunes beregninger pba. Trafikstyrelsen og Movia

Antal kørte kilometer i bil Siden 1995 er antallet af kørte kilometer i bil i København steget fra 4,1 mio. km til 4,7 mio. km på et gennemsnitligt hverdagsdøgn i 2019.

Figuren viser udviklingen i den samlede strækning, som bilerne på det københavnske vejnet tilbagelægger på et hverdagsdøgn, angivet i millioner kilometer.

Mio. km.

0

1

2

3

4

5

6

2019201720152013201120092007200520032001199919971995

4,1

4,7

Note: ”Biler” henviser til personbiler, varevogne, motorcykler, lastbiler og busser. Opgørelsesmetoden er ændret fra tidligere tabeller og afviger derfor i mindre omfang fra tidligere udgaver af Status på København. Kilde: Københavns Kommune

73Transport

Københavns Lufthavns destinationer Københavns Lufthavn er med 188 destinationer i 2019 den største lufthavn i Skandinavien målt i antallet af destinationer. Stockholm Lufthavn ligger på andenpladsen med 156 destinationer.

Tabellen viser CPH’s antal destinationer sammenlignet med lufthavnene i Oslo, Stockholm, Hamborg og Helsinki i 2019.

Direkte forbindelser og passagerantal

København Oslo Stockholm Hamborg Helsinki

Oversøiske destinationer

43 16 25 7 39

Europæiske destinationer

128 92 103 92 88

Skandinaviske destinationer

11 6 9 6 10

Internationale destinationer

182 114 137 105 137

Indenlandske destinationer

6 34 19 9 15

Samlet antal destinationer

188 148 156 114 152

Samlet passagerantal, million (2018)

30,3 28,4 25,7 17,3 21,9

Udvikling i samlet passagerantal siden 2009

54% 57% 60% 42% 75%

Andel passagerer der rejser videre (2018)*

19,0% 26,1% 8,8% 0,8% 17,8%

Note: Tal for andel passagerer, der rejser videre i 2019 er ikke tilgængelig. Kilde: Københavns Lufthavn

Passagertal i Københavns og andre europæiske lufthavne Målt på passagertal er Københavns Lufthavn en mellemstor europæisk lufthavn. Dog er Københavns Lufthavn, med en stigning i passagertal på 54 pct., den fjerde hurtigst voksende lufthavn i perioden fra 2009 til 2019 efter Berlin (70 pct.), Amsterdam (65 pct.) og Bruxelles (55 pct.).

Figuren viser passagerudviklingen fra 2009 til 2019 for udvalgte europæiske lufthavne.

Antal passagerer (mio.)

0

20

40

60

80

100

20192018201720162015201420132012201120102009

81

66

58

44

33

21 20 17

22

51

76 72 71

48

36 31 30 26

London (Heathrow)

Paris (Charles de Gaule)

Amsterdam

Frankfurt

München

Berlin

Zürich

København

Bruxelles

Bruxelles

Paris (Charles de Gaule)

Amsterdam

Frankfurt

Zürich

Berlin

København

München

London (Heathrow)

Kilde: Københavns Lufthavn

Klima, miljø og byliv

Københavns Kommune har en række ambitiøse klima- og miljømål. Københavns CO2-udledning er faldet med 31 pct. siden 2011, men der er stadig et stykke vej til at nå målet om CO2-neutralitet i 2025. Også luftforureningen er forbedret, og særligt er emissioner fra busserne i København faldet markant efter udskiftning af gamle dieselbusser til grønnere busser med bedre filtre og delvis el-drift. På bibliotekerne stiger antallet af besøgene løbende, og antallet af digitale udlån vokser kraftigt, uden at der et tilsvarende fald i antallet af fysiske udlån.


CO2-udledning I 2018 udgjorde CO2-udledningen 1,23 mio. ton, hvilket er ca. 31 pct. lavere end i 2011. I 2018 og 2017 stammer den største udledning fra trafik. København har en målsætning om at være CO2-neutral i 2025.

Figuren viser de årlige CO2-udledninger fordelt på aktiviteter (med godskrivning af elproduktion fra vedvarende energi).

1.000 tons CO2

0

500

1.000

1.500

2.000

2.500

3.000

20182017201620152014201320122011

869 712

383

501 459

825

361

658 475

318

494 505

308

552 408

249

538 489

260

444

265

485 372

506

30

45 47

48 44

38

36 40

Trafik Øvrige Fjernvarme El

Note: "Trafik” omfatter vejtrafik, flytrafik, togtrafik, skibstrafik, non-road industri og non-road have/hushold. ”Øvrige” omfatter bygas, opløsningsmidler, arealanvendelse, affaldsdeponering og spildevand. Data er opdateret bagud og afviger derfor i mindre omfang fra tidligere opgørelser af Status på København. Kilde: Københavns Kommune

Luftforurening København har en målsætning om, at luften skal være så ren, at københavnernes sundhed ikke belastes. I 2017 og 2018 ligger udledningen af partikler under EU’s grænseværdier. NO2-niveauet ligger over EU’s grænseværdier frem til 2016.

Tabellen viser udledningen af NO2 og partikler (PM2,5 og PM10), målt som årsmiddelværdi på H. C. Andersens Boulevard og sat i forhold til EU’s grænseværdier.

2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 EU

PM 2,5 17 19 14 17 18 16 15 13 16 25

PM 10 28 35 31 29 30 29 30 25 31 40

NO2 56 54 55 55 51 49 47 38 39 40

Note: Partiklerne stammer fra udledning i kraftværker, motorer og især brændeovne. De mindste af dem (PM2,5) anses for at være de mest skadelige. NO2 udledes i byerne primært fra diesel og benzinbiler og er sundhedsskadeligt. Kilde: Nationalt Center for Miljø og Energi

77Klima, miljø og byliv

Emissioner fra busser Siden 2008 er der sket en reduktion i luftforureningen og CO2-udledningen fra busserne i Københavns Kommune og i Movias øvrige områder. Målsætningen er, at den kollektive trafik i København skal være CO2-neutral i 2025. I perioden fra 2015 til 2019 er især niveauet af partikeludledning (PM) og kvælstofudledning (NOx) blevet reduceret. Reduktionen sker bl.a. som følge af investeringen i rene luftfiltre og udskiftning af ældre dieselbusser.

Figuren viser udviklingen i emissioner fra Movias busser i Københavns Kommune og Movias øvrige område. Udviklingen i emissionerne vises som et indeks med udgangspunkt i 2008 og er udregnet som udledning i gram per km. kørt.

Indeks 100 = 2008

0

20

40

60

80

100

120

201920182017201620152014201320122011201020092008

61,4

57,9

30,6

21,1 18,7 14,4

CO2, (Øvrige områder)

PM, (Øvrige områder)

NOx, (Øvrige områder)

CO2, (København)

PM, (København)

NOx, (København)

Note: Emissionerne er opgjort af Movia ud fra de konkrete bustyper. NOx (Kvælstofoxider) udledes i byerne primært fra dieselbiler. Partikelforurening mindsker middellevetiden bl.a. som følge af livsstilssygdomme som astma, lungekræft m.v. Kilde: Movia Miljøregnskab 2019 (Regnskabsperioden for miljøregnskabet er fra 1. oktober 2018 til 30. september 2019)

Affald i offentlige gader I 2018 angiver knap to tredjedele af københavnerne, at de er tilfredse med renholdelsen af deres by. Det er en stigning på seks procentpoint ift. 2017.

Figuren viser andelen af københavnere, der angiver, at de er tilfredse eller meget tilfredse med renholdelsen i deres by.

Pct.

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50

55

60

65

2017

56%

2018

62%

Note: Data er indsamlet via gadeinterviews med tilfældige københavnere i alle 10 bydele. Kilde: PlanMiljø


Genanvendelsesprocent for Københavns Kommune Målsætningen i Ressource- og Affaldsplan 2024 "Cirkulær København" er, at 70 pct. af husholdningsaffaldet genanvendes i 2024. I 2019 er genanvendelsesprocenten i Københavns Kommune 40 pct., hvilket er en stigning på to procentpoint siden 2018.

Figuren viser genanvendelsesprocenten for Københavns Kommunes husholdninger, og er udtryk for hvor stor en andel af husholdningsaffaldet, der genanvendes.

Pct.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

2017

36%

2018

38%

2019

40%

Mål i 2024

70%

Note: Genanvendelsesprocenten er beregnet som affald fra private husholdninger fra henteordninger, offentligt opstillet materiel og indsamlede mængder på genbrugsstationer. Opgørelsesmetoden er ændret i 2017, hvorfor tallene ikke kan sammenlignes med tal fra tidligere udgaver af Status på København. Kilde: Københavns Kommune

Et levende og varieret København Adspurgt om de er enige i, at lokalområdet er levende og varieret svarer 68 pct. af københavnerne i 2019, at de er godt tilfredse med deres lokalområdes muligheder. Målsætningen er, at 90 pct. i 2025 oplever et levende og varieret lokalområde.

Figuren viser andelen af københavnerne, der er enige i, at deres lokalområde er levende og varieret.

Pct.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

20192018201720162015201320122011

58%

52%

59% 59% 60% 60% 59%

68%

Mål for 2025: 90%

Note: Bylivsregnskabet bygger på systematiske registreringer af menneskers aktiviteter i byens offentlige rum og er sammensat af tal fra en række forskellige undersøgelser. Der findes ikke tal for 2014. Kilde: Københavns Kommune

-


Ugentligt ophold i det fri Københavnerne udtrykte i 2019, at de i gennemsnit opholder sig ca. tre timer (193 minutter) på torve, pladser og strøggader om ugen. Det er en stigning på to minutter ift. i 2018, og niveauet er noget over målsætningen om, at Københavnerne i gennemsnit skal opholde sig ca. to timer (125 minutter) i det fri om ugen i 2025.

Figuren viser Københavnernes opholdstid i byens rum (målt i minutter per uge).

Antal minutter per uge

0

50

100

150

200

250

20192018201720152013201220112010

88

103 104

193191

120

82

97

Mål 2025: 125

Note: Københavnermål: Fællesskab København. Bylivsregnskabet bygger på systematiske registreringer af menneskers aktiviteter i byens offentlige rum og er sammensat af tal fra en række forskellige undersøgelser. Der findes ikke tal for 2014 og 2016. Kilde: Københavns Kommune

Fysiske udlån: Børne- og voksenbøger I 2019 blev der i alt udlånt godt 2,3 mio. fysiske bøger på Københavns biblioteker. Udlånet af fysiske børnebøger udgør 48 pct. af det samlede fysiske bogudlån i 2019. Udlånet af fysiske børnebøger er steget med 7 pct. i perioden fra 2018 til 2019.

Figuren viser udlånet af fysiske børne- og voksenbøger i 2018 og 2019.

Antal i 1.000

0

280

560

840

1.120

1.400

BørnebøgerVoksenbøger

1.277

1.205

1.052

1.121

2018 2019

Note: Fysiske bøger består af bøger og fysiske lydbøger. En mindre andel af udlånene kan ikke klassificeres som børne- eller voksenudlån. Disse indgår ikke i diagrammet. Kilde: Cicero (udlaan)


E-udlån I 2019 var der næsten 433.000 udlån af e-bøger og netlydbøger fra eReolen og eReolen GO! Der er således udlånt 34 pct. flere e-bøger og netlydbøger i 2019 end i 2018.

Figuren viser det årlige antal e-udlån.

Antal i 1.000

0

50

100

150

200

250

300

350

400

450

2015

231

2016

221

2017

259

2018

322

2019

433

Kilde: eReolen.dk (inkl.eReolen GO!)

Antal besøgende i Københavns kultur- og fritidsfaciliteter I 2019 har institutioner med besøgstællere haft 13,3 mio. besøg. Besøgstallene giver en indikation af aktivitetsniveauet. Dog finder mange arrangementer sted udendørs eller i bygninger uden besøgstællere.

Figuren viser antallet af besøgende i Kultur- og Fritidsforvaltningens institutioner.

Antal i mio.

0

2

4

6

8

10

12

14

2015

11,5

2016

12,8

2017

13,0

2018

13,0

2019

13,3

Note: I sommerhalvåret 2018 er en del af besøgstællerne udskiftet i forbindelse med en udbudsrunde. Det har medført et databrud, som betyder, at det ikke er muligt at sammenligne data fra de nye besøgstællere med data fra de gamle besøgstællere. Der er yderligere løbende opsat flere tællere, hvorfor der også registreres besøg på flere lokationer. Kilde: Kultur- og Fritidsforvaltningen, Københavns Kommune

http://eReolen.dk


Indbyggere per svømmehal København har primo 2020 over dobbelt så mange indbyggere per svømmehal som Aarhus Kommune. I flere andre kommuner findes der ligeledes flere svømmehaller med adgang for foreninger og i nogen udstrækning adgang for private. I København er der planlagt to nye svømmehaller i henholdsvis Ørestaden og på Papirøen. De nye svømmehaller forventes at stå færdige i 2024, og forventes at reducere indbyggertallet per svømmehal med ca. 15 pct. ift. 2020. Figuren viser antallet af indbyggere per svømmehal

Antal indbyggere per svømmelhal (1.000)

0

10.000

20.000

30.000

40.000

50.000

60.000

70.000

80.000

Esbjerg

23.097

Odense

51.224

Randers

32.602

Aalborg

31.011

Aarhus

26.922

København

70.260

København i 2024

60.359

Note: Alle kommunale indendørs svømmehaller med minimum ét 25 meters svømmebassin er medtaget Kilde: Facilitetsdatabasen juni 2020

Uddannelse

Uddannelsesniveauet er generelt højere i København end i resten af landet, og blandt de 25-årige har 90 pct. af københavnerne i 2020 gennemført en ungdomsuddannelse. Unge, der er vokset op i København, klarer sig dog knap så godt uddannelsesmæssigt, som de der er tilflyttet, og på nogle områder også dårligere end unge i resten af landet. På den anden side har karaktergennemsnittet ved afgangsprøverne i 9. klasse været stigende i en årrække, så det nu er på samme niveau som landsgennemsnittet.

-


Uddannelsesniveau 2020 Både for de 25- til 64-årige og de 25- til 34-årige har København i 2020 en markant højere andel indbyggere med en lang videregående uddannelse, når man sammenligner med de øvrige 6-byer og hele landet. Samtidig har København i begge aldersgrupper den laveste andel indbyggere med en erhvervsuddannelse.

Figuren viser borgere fordelt efter højest fuldførte uddannelse i 2020. Uddannelserne er hhv. grundskole, gymnasial udd., erhvervsfaglig udd. (EUD), kort videregående udd. (KVU), mellemlang videregående udd. (MVU) og lang videregående udd. inkl. forskeruddannelser (LVU).

Pct.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

25- til 34-årige25- til 64-årige25- til 34-årige25- til 64-årige25- til 34-årige25- til 64-årige

18,9% 16,1% 16,7% 12,4% 13,5%

8,2%

11,6%

9,9%

4,8%

30,4%

35,0%

9,5%

16,1%

5,0%

24,9%

31,0%

11,7%

19,9%

5,9%

28,9%

21,1%

7,2%

29,6%

6,1%

23,8%

16,6%

10,2%

24,3%

5,6%

24,6%

19,1%

6,5%

33,6%

6,0%

20,6%

14,4%

Hele landet 6-by gns. (ekskl. København)

København

LVU (inkl. forskerudd.) MVU KVU EUD Gymnasie Grundskole og uoplyst

Kilde: Københavns Kommunes beregninger pba. Forskningsservice

Overgang til ungdomsuddannelse 15 måneder efter afslutning af 9. klasse Københavns andel af personer, der 15 måneder efter endt 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse er generelt lavere set i forhold til hele landet. Forskellen er dog næsten udlignet i de seneste år. Københavns andel er faldet fra 88,2 pct. i 2016 til 85,9 pct. i 2017. På landsplan er andelen i samme periode faldet fra 89,6 pct. til 87,9 pct.

Figuren viser andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter de afsluttede 9. klasse.

Pct.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

201720162015201420132012201120102009

87,7%

80,7%

87,9%

85,9%

Hele landet

København

Note: Opgørelsen inkluderer personer, som inden for 15 måneder efter 9. klasse har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse, selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Personer i København er opgjort efter om personen har bopæl i Københavns Kommune. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Tallene er opdateret bagudrettet og afviger derfor i mindre grad fra tidligere udgaver af Status på København. Kilde: Undervisningsministeriet

85Uddannelse

Hele landet

København

Prognose for ungdomsuddannelse 6 år efter endt grundskole Fra 2008 til 2018 er andelen af en ungdomsårgang, der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse 6 år efter grundskolen steget både i København og på landsplan. En mindre andel forventes dog at gennemføre i København end i hele landet, selvom denne forskel er faldet i perioden.

Figuren viser andelen af unge, der forventes at have gennemført en ungdomsuddannelse 6 år efter de har færdiggjort 9. klasse.

Pct. 6 år efter på landsplan

6 år efter for København

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

2018201620142012201020082006200420022000

80,6 %

72,1 %

62,2 %

76,4 %

Note: Tallene er opdateret bagudrettet og afviger derfor i mindre grad fra tidligere udgaver af Status på København. Kilde: Undervisningsministeriet

Gennemført ungdomsuddannelse for tilflyttede unge og unge opvokset i København Uddannelsesniveauet i København er steget siden 2011, og i 2020 havde 90 pct. af de 25-årige i København gennemført en ungdomsuddannelse. Samme år havde unge, der er opvokset i København, i lavere grad (75 pct.) gennemført en ungdomsuddannelse sammenlignet med tilflyttede unge (94 pct.). I de sidste par år er niveauet dog stagneret blandt begge grupper.

Figuren viser andelen af 25-årige i Københavns Kommune, der har gennemført en ungdomsuddannelse fordelt på unge der er hhv. opvokset i og tilflyttet København.

Pct.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

2020201920182017201620152014201320122011

85%

89%

68%

86% 90%

71%

87% 90%

71%

87% 91%

71%

88% 91%

73%

89% 92%

75%

90% 94%

75%

90% 94%

76%

90% 94%

76%

90% 94%

75%

I alt i København

Tilflyttet København

Opvokset i København

Note: Om de unge er tilflyttet eller opvokset i København defineres ved, hvorvidt de som 14-årige havde bopæl i København. Den nationale målsætning er, at mindst 90 pct. af de 25-årige skal have gennemført en ungdomsuddannelse i 2030. Kilde: Københavns Kommunes beregninger pba. Forskningsservice


Frafald på gymnasiale ungdomsuddannelser Andelen af unge, der falder fra en gymnasial uddannelse, er i hele perioden højere i København end på landsplan. I skoleåret 2018/2019 er frafaldsprocenten seks procentpoint højere i København end i hele landet. Siden skoleåret 2012/2013 er frafaldsprocenten dog faldet mere i København end på landsplan.

Figuren viser antal afbrud som andel af antal tilgange til gymnasiale uddannelser i skoleåret. De unge, som indgår i opgørelsen for København har bopæl i Københavns Kommune. Afgange for det seneste år er foreløbige, da der det seneste år er en del afbrud, som vil mindskes ved kommende opdateringer.

Pct.

0

5

10

15

20

25

30

2018/20192017/20182016/20172015/20162014/20152013/20142012/2013

25,1%

16,8%

20,7%

14,7%

Hele landet

København

Note: Opgørelsesmetoden er i år ændret til frafald på uddannelsen i skoleåret, hvor den tidligere blev opgjort som frafald inden for tre år. Tallene er opdateret bagudrettet og afviger derfor i mindre grad fra tidligere udgaver af Status på København. Kilde: Undervisningsministeriet

Erhvervsuddannelse direkte efter 9. klasse eller 10. klasse I København ansøger 11,4 pct. af en ungdomsårgang i 2020 en erhvervsuddannelse som 1.prioritet direkte efter grundskolen. Dette er væsentligt lavere end på landsplan, hvor andelen i 2020 var 20 pct., og lavere end den nationale målsætning for 2020, hvor 25 pct. skal starte på en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen.

Figuren viser andelen af unge, der påbegynder en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse for København og hele landet i perioden 2012-2020.

Pct.

0

6

12

18

24

30

202020192018201720162015201420132012

20,4%

11,4%

13,2%

19,9%

Hele landet

København

Note: Med ”direkte efter 9. eller 10. klasse” menes, at de pågældende personer, mens de stadig går i 9. eller 10. klasse, ansøger om optagelse på en erhvervsuddannelse som første prioritet efter færdiggørelse af 9./10. klasse. Kilde: Undervisningsministeriet

-

87Uddannelse

Hele landet

København

Frafald på erhvervsfaglige ungdoms uddannelser I skoleåret 2018/2019 er andelen af unge, der falder fra en erhvervsfaglig uddannelse, fem procentpoint højere i København end i hele landet. Andelen i København er faldet svagt fra 2012/2013 til 2018/2019, mens den i hele landet er steget svagt.

Figuren viser antal afbrud som andel af antal tilgange til erhvervsfaglige uddannelser i skoleåret. De unge, som indgår i opgørelsen for København har bopæl i Københavns Kommune. Afgange for det seneste år er foreløbige, da der det seneste år er en del afbrud, som vil mindskes ved kommende opdateringer.

Pct.

Hele landet

København

0

10

20

30

40

50

60

70

80

2018/20192017/20182016/20172015/20162014/20152013/20142012/2013

51,2% 53,9%

44,1% 46,2%

Note: Opgørelsesmetoden er i år ændret til frafald på uddannelsen i skoleåret, hvor den tidligere blev opgjort som frafald inden for tre år. Tallene er opdateret bagudrettet og afviger derfor i mindre grad fra tidligere udgaver af Status på København. Kilde: Undervisningsministeriet

Mangel på praktikpladser Fra 2010 til 2016 har antallet af praktikpladssøgende unge været stigende i Københavns Kommune såvel som i hele landet. I de efterfølgende år har antallet dog været faldende igen. Hvor Københavns Kommune stadig ligger over niveauet fra 2010, har hele landet i dag færre praktikpladssøgende end i 2010.

Figuren viser udviklingen i antal unge praktikpladssøgende blandt hhv. unge bosat i København og i hele landet.

Antal unge praktikpladssøgende

Hele landet

København

0

500

1.000

1.500

2.000

2.500

3.000

2019201820172016201520142013201220112010

2.056

1.636

135 145

Note: Tallene for hvert årstal er gennemsnit for årets 12 måneder. Tallene er opdateret bagudrettet og afviger derfor i mindre grad fra tidligere udgaver af Status på København. Kilde: Undervisningsministeriet


Karaktergennemsnit ved bundne prøver for 9. klasse Set over årene har elever i København et lidt lavere karaktergennemsnit i deres bundne prøver ved udgangen af 9. klasse end elever i hele landet. Siden 2007/2008 er de københavnske elevers karaktergennemsnit dog steget fra 5,9 til 7,0, og København er dermed på niveau med hele landet i 2018/2019.

Figuren viser karaktergennemsnittene i bundne prøver ved udgangen af 9. klasse.

Karaktergenenmsnit

6,3

7,0

7,0

5,9

0

1

2

3

4

5

6

7

8

2017/20182015/20162013/20142011/20122009/20102007/2008

Hele landet

København

Note: Under ”bundne prøver” ved udgangen af 9. klasse hører skriftlig dansk og matematik samt mundtlige prøver i dansk, engelsk og fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Tallene er opdateret bagudrettet og afviger derfor i mindre grad fra tidligere udgaver af Status på København. Kilde: Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet – Folke- og specialskoler, elever i 9. klasse.

Andel børn der går i privatskole I skoleåret 2019/2020 gik 25,6 pct. af eleverne i 0.-9. klasse i København i en privatskole. Andelen har generelt været svagt faldende siden 2012/2013.

Figuren viser andelen af børn i privatskoler af elever i 0.-9. normalklasser på almenskoler.

Pct.

0

5

10

15

20

25

30

2012/2013

27,9%

2013/2014

27,6%

2014/2015

27,5%

2015/2016

27,8%

2016/2017

27,4%

2017/2018

27,0%

2018/2019

25,9%

2019/2020

25,6%


89Uddannelse

Social trivsel hos skoleelever Københavnske skoleelever i 0. til 3. klasse trives i perioden fra 2015 til 2019 lige så godt som elever i hele landet. Elever i København i 4. til 9. klassetrin trives dog lidt ringere end eleverne i hele landet hvert år i perioden.

Figuren viser andelen af elever med høj social trivsel på hhv. 0.-3. og 4.-9. klassetrin i almenskoler og specialskoler i hhv. København og i hele landet for perioden 2015-2019.

Pct.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

20192018201720162015

71,3% 71,1% 70,1% 71,9% 71,7% 72,0%

74,0% 74,4% 73,7% 76,4% 77,4%

72,7% 71,3% 70,6%

74,2% 76,4%

72,1%

75,9% 77,5%

76,0%

4.-9. klassetrin (København)

4.-9. klassetrin (Hele landet)

0.-3. klassetrin (København)

0.-3. klassetrin (Hele landet)

Note: Elevernes trivsel er opgjort ud fra den årlige nationale trivselsmåling. I figuren er angivet svarfordelingen vedr. social trivsel, dvs. andelen af elever i årene 2015-2019, der på spørgsmålet ”Er du glad for din skole?” angiver det mest positive svar. Kilde: Undervisningsministeriet

Fravær i grundskolen I skoleåret 2018/2019 havde eleverne i københavnske grund- og specialskoler i gennemsnit 6,9 pct. fravær. Siden 2013/2014 har fraværet generelt været stigende, men er faldet fra 2017/2018 til 2018/2019.

Figuren viser fraværsprocenter opgjort for kommunale grund- og specialskoler 0.-9. klassetrin og fordelt på skoleår.

Pct.

0

1

2

3

4

5

6

7

8

2012/2013

6,9%

2013/2014

6,6%

2014/2015

6,8%

2015/2016

7,0%

2016/2017

7,1%

2017/2018

7,1%

2018/2019

6,9%

Kilde: Københavns Kommune-

Sundhed

Københavnernes middellevetid er steget med 4,6 år siden 2004, men ligger fortsat cirka 1,5 år under gennemsnittet i de øvrige 6-byer og hele landet. Middellevetiden varierer betragteligt imellem bydelene, hvor Indre By er topscorer med en forventet levetid på 83,2 år, mens Nørrebro har den laveste forventede levetid på 76,4 år. Efter at være faldet er andelen af rygere vokset lidt siden 2013; andelen der vurderer, at deres mentale helbred er dårligt, er også voksende.


Middellevetid 2004-2019 Middellevetiden er steget med 4,6 år i København siden 2004. I samme periode er middellevetiden steget med 3,8 år i hele landet og 3,7 år i 6-byerne udover København. I gennemsnit er middellevetiden steget med godt 3 måneder årligt. Middellevetiden i København er lavere end i hele landet og de øvrige 6-byer.

Figuren viser middellevetiden fra 2004-2019 for København, 6-byerne (ekskl. Kbh.) og hele landet.

Middellevetid i år

71

72

73

74

75

76

77

78

79

80

81

82

2019201820172016201520142013201220112010200920082007200620052004

77,1

80,9 80,8

79,3

77,1

74,7


København

Hele landet

Note: Middellevetid er udregnet på baggrund af 5-årige perioder for at sikre et solidt statistisk grundlag. Året ”2004” er derfor et gennemsnit af middellevetiden i perioden 2000-2004. Kilde: Danmarks Statistik (Statistikbanken.dk)

Middellevetid – fordelt på bydele Der er store forskelle på middellevetiden mellem bydelene i København. For eksempel lever borgere i Indre By i gennemsnit 6,8 år længere end borgere på Nørrebro. Nørrebro er dog en af de bydele, hvor middellevetiden er steget mest fra 2014 til 2019 med knap 2 år.

Figuren viser middellevetiden i København i 2014 og 2019 fordelt på bydele.

Middellevetid i år

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

I alt

Amager vest

Amager øst

Bispebjerg

Brønshøj-

Husum Vanløse

Valby

Vesterbro/

Kgs. Enghave Nørrebro

Østerbro

Indre By

81,1 83,2

79,7 81,2

74,5 76,4

75,6 77,7 76,9

78,4 79,3 80,8

77,3 78,5

75,8 77,5 77,9

80,4

76,7 78,2 77,6

79,3

2014

2019

Note: Middellevetid er udregnet på baggrund af 5-årige perioder for at sikre et solidt statistisk grundlag. Årene ”2014” og ”2019” er derfor gennemsnit af middellevetiden i perioderne 2010-2014 og 2015-2019. Kilde: Københavns Kommune


Sundhed 93

Restlevetid for 30-årige – fordelt på uddannelsesniveau I København har kvinder længere restlevetid som 30-årige end mænd, hvilket også gælder på landsplan. Uddannelse har også betydning; således lever københavnerne længere, jo højere deres uddannelsesniveau er.

Figuren viser restlevetider for 30-årige københavnere i 2018-2019 fordelt på køn og uddannelsesniveau.

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50

55

60

AlleMellemlang eller lang videregående

uddannelse

Erhvervsfaglig eller kort videregående uddannelse

Grundskole eller gymnasial uddannelse

45,5

50,0

53,1

56,4

48,6

52,8

48,5

53,0

Restleveår Mænd

Kvinder

Note: Restlevetiden er udregnet på baggrund af en 2-årig periode for at sikre et solidt statistisk grundlag. Tallet er derfor et gennemsnit af restlevetiden for 30-årige københavnere i 2018 og 2019. Kilde: Sundhedsstyrelsen

Selvvurderet helbred Andelen af borgere, som vurderer deres eget helbred som fremragende, vældig godt eller godt, er faldet i København fra 2013 til 2017. København har i 2017 en højere andel af borgere, som vurderer deres eget helbred som fremragende, vældig godt eller godt, end i hele landet og de øvrige 6-byer. Det skal dog ses i lyset af, at Københavns Kommune har Danmarks yngste befolkning.

Figuren viser andelen af borgere, der vurderer deres eget helbred som fremragende, vældig godt eller godt.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

6-by gns. (ekskl. København)KøbenhavnHele landet

85,2% 83,2%

88,1% 87,2% 85,3% 82,6%

85,0% 86,5% 84,6%

Andel med fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred 2010

2013

2017

Kilde: Sundhedsprofilen 2010, 2013 og 2017, Statens Institut for Folkesundhed.


Daglig rygning Fra 2010 til 2017 er der et fald i andelen af dagligrygere i såvel København som i Region Hovedstaden. Både i København og i Region Hovedstaden har der været en svag stigning fra 2013 til 2017. Tendensen med daglig rygning følges ad, men andelen af dagligrygere er højere i København end i Region Hovedstaden.

Figuren viser andelen af dagligrygere i Københavns Kommune og Region Hovedstaden i 2010, 2013 og 2017.

Pct.

0

5

10

15

20

25

København Region Hovedstaden 2010 2013 2017 2010 2013 2017

20,0%

16,3% 17,3%

19,3%

15,0% 15,9%

Note: Spørgeskemaundersøgelse foretaget af Region Hovedstaden blandt over 100.000 tilfældigt udvalgte borgere. Tallene er opdateret bagudrettet, så tallene i denne figur stemmer ikke overens med tidligere udgaver af Status på København. Kilde: Københavns Kommune – Sundhedsprofil 2017

Mental sundhed I 2017 er det 15,5 pct. af københavnerne, der vurderer deres mentale helbred som mindre godt eller dårligt, mens det i Region Hovedstaden er 13,7 pct. I København og Region Hovedstaden er andelen, der vurderer deres mentale helbred som værende mindre godt eller dårligt steget i perioden fra 2010 til 2017.

Figuren viser andelen med mindre godt eller dårligt selvvurderet mentalt helbred i Københavns Kommune og Region Hovedstaden i 2010, 2013 og 2017.

Pct.

0

5

10

15

20

25

København Region Hovedstaden 2010 2013 2017 2010 2013 2017

13,0% 12,8%

15,5%

10,7% 11,2%

13,7%

Note: Spørgeskemaundersøgelse foretaget af Region Hovedstaden blandt over 100.000 tilfældigt udvalgte borgere. Tallene er opdateret bagudrettet, så tallene i denne figur stemmer ikke overens med tidligere udgaver af Status på København. Kilde: Københavns Kommune – Sundhedsprofil 2017

Sundhed 95

Forebyggelige akutte sygehusophold blandt ældre På landsplan er antallet af forebyggelige akutte sygehusophold per 1.000 ældre stort set det samme i 2018 som i 2011. København har oplevet et markant fald i antallet af forebyggelige akutte sygehusophold i perioden fra 2011 til 2018. Sammenlignet med niveauet i de resterende 6-byer og på landsplan har København dog fortsat flest forebyggelige akutte sygehusophold per 1.000 ældre.

Figuren viser antallet af forebyggelige akutte sygehusophold per 1.000 ældre (65+-årige) i 2011 og 2018.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100


AalborgAarhusRandersEsbjergOdenseKøbenhavnRegion HHele landet

59,8

68,0

76,3

60,6

64,3 61,6

54,7

49,2 50,8

60,3

45,5

68,9

58,4 62,2

66,5

93,4

72,0

59,9

Forebyggelige akutte sygehusophold per 1.000 ældre 2011

2018

Note: Forebyggelige akutte sygehusophold blandt ældre defineres ud fra en række diagnoser, som det vurderes kunne være forebygget på den ene eller anden måde. Nogle af de hyppigste diagnoser, der medfører forebyggelige akutte sygehusophold, er nedre luftvejssygdomme, brud og dehydrering. Kilde: eSundhed.dk

Antal sengedage og ambulante behandlinger 2018 København har færre sengedage og færre ambulante behandlinger per 1.000 indbyggere end både landsgennemsnittet og Region Hovedstaden. I forhold til gennemsnittet for de øvrige 6-byer har København færre ambulante behandlinger men flere sengedage.

Figuren viser antal ambulante behandlinger og sengedage per 1.000 indbyggere i København, 6-byerne, Region Hovedstaden og hele landet, hvor sidstnævnte er repræsenteret ved de stiplede linjer.

400 450 500 550 600 650 700 750 800

800

900

1.000

1.100

1.200

1.300

1.400

1.500

1.600

1.700

1.800

1.900

Aalborg

6-by gns. (ekskl. København) Region Hovedstaden

Aarhus

Randers

Odense

Esbjerg

København

Landsgennemsnit

Antal ambulante behandlinger per 1.000 indbyggere

Antal sengedage per 1.000 indbyggere

Note: Folketal er opgjort for 4. kvartal 2018 - herefter er sengedage og ambulante besøg per 1.000 indbyggere beregnet. 6-by gennemsnit er uden København. Kilde: Danmarks Statistik (Statistikbanken.dk)

http://eSundhed.dk



96

Akutte somatiske genindlæggelser inden for 30 dage København har fra 2010 til 2018 haft en mindre stigning i andelen af genindlæggelser inden for 30 dage. København ligger i 2018 på niveau med gennemsnittet for de øvrige 6-byer, men lavere end Region Hovedstaden samt andelen på landsplan.

Figuren viser andelen af akutte somatiske indlæggelser, for alle aldre, hvor der sker en genindlæggelse inden for 30 dage, i 2010 og 2018.

Akutte somatiske genindlæggelser inden for 30 dage (pct.) 2010 14 2018

12,812,6 12,3 12,4

11,812 11,5 11,5 11,0 11,010,8 10,7 10,7 10,7

10,310,1 10,1 10 9,7

9,3

8

6

4

2

0

Hele landet Region København Odense Esbjerg Randers Aarhus Aalborg 6-by gns. Hovedstaden (ekskl. København)

Note: Definitionen af genindlæggelser inden for 30 dage er i 2018 ændret, og tallene er derfor højere, end de var tidligere. Kilde: eSundhed.dk

Færdigbehandlede indlæggelsesdage (somatik) København har oplevet et markant fald i antallet af ventedage på hospitaler efter færdigbehandling i somatikken i perioden fra 2010 til 2018. København ligger dog stadig på et markant højere niveau end gennemsnittet for hele landet og de øvrige 6-byer, og lidt højere end Region Hovedstaden.

Figuren viser antallet af færdigbehandlede indlæggelsesdage per 1.000 borgere, for alle aldre, i 2010 og 2018.

Ventedage per 1.000 borgere

0

5

10

15

20

25

30


AalborgAarhusRandersEsbjergOdenseKøbenhavnRegion H.Hele landet

8,1

18,9

6,1

20,0

7,0 6,0

3,2

0,9

4,5

0,60,2

6,1

2,4

4,5

1,2

4,1

1,8

3,4

2010

2018

Note: Figuren inkluderer kun somatiske indlæggelser ekskl. psykiatrien. Kilde: eSundhed.dk

http://eSundhed.dk

http://eSundhed.dk

Tryghed

Anmeldelser af borgervendt kriminalitet i København er faldet i de seneste år, og andelen af unge, der er sigtet for alvorlig eller personfarlig kriminalitet, er lavere i 2019 end i 2018. I 2019 var andelen af unge, der er blevet sigtet for alvorlig eller personfarlig kriminalitet i København, på niveau med gennemsnittet fra de fire øvrige største kommuner. Københavns Kommunes tryghedsundersøgelse i 2020 viser, at 15 pct. af københavnerne er utrygge i aften- og nattetimerne, hvilket er historisk lavt. Rigspolitiets tryghedsundersøgelse i 2019 viser, at andelen af trygge borgere i Københavns Kommune i 2019 er højere end i Odense Kommune, mens der en større andel af trygge borgerne i de øvrige kommuner (Aarhus, Aalborg og Esbjerg) end i København.


Borgervendt kriminalitet København har et højere niveau af anmeldelser af borgervendt kriminalitet per 1.000 borgere, end de øvrige fire største kommuner i Danmark. Antallet af anmeldelser i Københavns Kommune er det laveste siden 2009.

Figuren viser antal anmeldelser per 1.000 indbyggere af borgerrettet kriminalitet i Københavns Kommune sammenlignet med antallet af anmeldelser per 1.000 indbyggere i de øvrige fire største kommuner (Aarhus, Aalborg, Esbjerg og Odense).

Anmeldelser per 1.000 indbyggere

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

20192018201720162015201420132012201120102009

55,6

28,6

76,3

49,9

De fire øvrige største kommuner (gennemsnit)

København

Note: Borgerrettet kriminalitet indbefatter bl.a. hærværk, indbrud i beboelse mv., personfarlig kriminalitet, røveri, sædelighed, tyveri fra borger og tyveri fra personbil mv. Kilde: Rigspolitiet

Sigtelser af unge for alvorlig eller personfarlig kriminalitet Andelen af unge, der i København er blevet sigtet for alvorlig eller personfarlig kriminalitet, ligger i 2019 på niveau med de 4 øvrige største byer.

Figuren viser andelen af unge, der er blevet sigtet for alvorlig eller personfarlig kriminalitet i perioden 2016-2019 i Københavns Kommune sammenlignet med andelen i de øvrige fire største kommuner (Aarhus, Aalborg, Esbjerg og Odense).

Pct.

0,0

0,2

0,4

0,6

0,8

1,0

1,2

1,4

1,6

1,8

2,0

2019201820172016

1,1% 1,1% 1,1%

1,3%

1,2% 1,2% 1,2%

1,0%

De fire øvrige største kommuner (gennemsnit)

København

Note 1: Opgørelsen er ændret i forhold til tidligere års udgivelser. Opgørelsen foretages nu for 18-25-årige (tidl. 15-25-årige). I 2019 er der foretaget en ændring i definitionen af personfarlig og alvorlig kriminalitet. Ændringen er inkluderet i udtrækket for år 2016 og frem. Note 2: En tastefejl resulterede i 2019 i, at det fejlagtigt blev konkluderet, at København i 2018 lå under gns. for de fire største byer, mens det forholdt sig omvendt. Kilde: Danmarks Statistik (Statistikbanken.dk)


Tryghed 101

Andel utrygge københavnere Andelen af københavnere, der er utrygge i aften-/nattetimerne, ligger i 2020 på det laveste niveau i perioden 2009-2020. Andelen, der er utrygge i deres nabolag, er på niveau med sidste år.

Figuren viser udviklingen i andelen af københavnere, der føler sig utrygge hhv. i aften-/nattetimerne og i deres nabolag.

Pct.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

202020192018201720162015201420132012201120102009

24%

11%

15%

9%

Utryghed i nabolag

Utryghed i aften/nattetimerne

Note: Spørgeskemaundersøgelse i regi af Tryghedsundersøgelsen. Det noteres, at ”ved ikke” også er en svarkategori, og at man derved ikke kan antage, at restgruppen føler sig trygge. Figuren er således ikke sammenlignelig med figuren ”Tryghed i de store byer”. Kilde: Tryghedsundersøgelsen 2020

Tryghed i de store byer Andelen af trygge borgere i Københavns Kommune er i 2019 højere end i Odense Kommune, mens borgerne i de øvrige kommuner (Aarhus, Aalborg og Esbjerg) er mere trygge end borgerne i København.

Figuren viser andelen af trygge borgere i Københavns Kommune i 2019 sammenlignet med kommunerne Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Pct.

København

83,5%

Aarhus

87,7%

Odense

82,9%

Aalborg

86,1%

Esbjerg

84,6%

Note: For første gang har Rigspolitiet opgjort deres undersøgelse på kommuneniveau. Desuden indgår en række nye boligområder i opgørelsen af kommunerne. Resultaterne kan derfor ikke sammenlignes med opgørelserne fra tidligere år. Svarene i tabellen illustrerer procentdel borgere, der på en 1-7 skala har angivet, at de føler sig trygge (1-3). Figuren er således ikke sammenlignelig med figuren ”Andel utrygge københavnere”. Kilde: Rigspolitiets Tryghedsundersøgelse 2019 (spørgeskemaundersøgelse)

Københavns Kommune

Københavns Kommunes økonomi er grundlæggende sund. I perioden 2007-2019 har kommunen haft et solidt overskud på den strukturelle driftsbalance, hvilket betyder, at kommunens indtægter er højere end kommunens driftsudgifter. Overskuddet er bl.a. et resultat af kommunens årlige effektiviseringsstrategi. I 2020 har Københavns Kommune effektiviseret for 399 mio. kr. Formålet med effektiviseringsstrategien er at flytte midler fra den eksisterende drift til håndtering af udgifter til nye borgere og politiske prioriteringer til ny kernevelfærd. Overskuddet på den strukturelle driftsbalance anvendes til udvikling af byen og til nye bygninger til kommunale kerneopgaver til de mange nye københavnere.


Strukturel driftsbalance I perioden fra 2007 til 2019 har København haft et solidt og voksende overskud på den strukturrelle driftsbalance. Fra 2007 til 2013 var kommunens indtægter per indbygger i gennemsnit ca. 4.400 kr. højere end kommunens udgifter per indbygger (x-aksen). I perioden 2014 til 2019 var overskudet på den strukturelle driftsbalance i gennemsnit 7.700 kr. per indbygger (y-aksen).

Figuren viser den gennemsnitlige strukturelle driftbalance per indbygger (2019 p/l) i perioden for hhv. regnskab 2007-2013 og regnskab 2014-2019.

Gennemsnitligt strukturel

driftsbalance i kr. per ind-

bygger 2007-2013

Gennemsnitlig strukturel driftsbalance i kr. per indbygger 2014-2019

Gentofte

-1.000 1.000 2.000 3.000 4.000 5.000

-1.000

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

6.000

7.000

8.000

Odense Aarhus

København

Note: Den strukturelle driftsbalance opgøres som forskellen mellem kommunens indtægter fra skat, tilskud, renter mv. og kommunens nettodriftsudgifter. Kilde: Københavns Kommunes beregninger pba. Forskningsservice

Effektiviseringer i Københavns Kommune 2011-2020 Siden 2011 har Københavns Kommune årligt realiseret effektiviseringer på mere end 250 mio. kr. I 2020 udgør effektiviseringer 399 mio. kr.

Figuren viser de besluttede effektiviseringer i kommunens tværgående effektiviseringsstrategi i perioden fra 2011 til 2020

Mio. kr. (løbende priser)

0

50

100

150

200

250

300

350

400

450

2011

251

2012

257

2013

279

2014

344

2015

335

2016

311

2017

313

2018

406

2019

374

2020

399


105Københavns Kommune

Indkomstskat 2020 København har i 2020 landets 11. laveste indkomstskat. Indkomstskatten i København er på 23,8 pct., mens landsgennemsnittet for alle 98 kommuner er på 25 pct.

Figuren viser kommunernes udskrivningsprocenter i 2020.

Indkomstskatteprocent

Kommuner 0

5

10

15

20

25

30

LANDSGENNEMSNIT: 25 PCT.

København

23,8%

Kilde: Social- og Indenrigsministeriet, noegletal.dk

Samlet beskatningsniveau 2020 København har landets 23. laveste beskatningsniveau ud af landets 98 kommuner. Med et niveau på 24,7 pct. er det samme plads sammenlignet med 2019. Landsgennemsnittet er på 25 pct.

Figuren viser beskatningsniveauet i 2020 målt som de samlede indtægter fra kommunal indkomstskat og grundskyld vægtet i forhold til beskatningsgrundlaget for begge skattekilder.

Kommuner

Beskatningsniveau i pct.

0

5

10

15

20

25

30

LANDSGENNEMSNIT: 25 PCT.

København

24,7%

Kilde: Social- og Indenrigsministeriet, noegletal.dk

http://noegletal.dk

http://noegletal.dk


Serviceudgifter per indbygger I Københavns Kommune er serviceudgifterne per indbygger faldet med knap 15 pct. i perioden fra 2007 til 2019. Siden 2014 har serviceudgifterne per indbygger i Københavns Kommune ligget under landsgennemsnittet. Samlet set er kommunernes serviceudgifter per indbygger i hele perioden faldet med godt 3 pct.

Figuren viser udviklingen i serviceudgifter per indbygger fra 2007 til 2019 i København og hele landet.

Kr. per indbygger (2019 p/l)

0

10.000

20.000

30.000

40.000

50.000

60.000

2019201820172016201520142013201220112010200920082007

47.407

44.664

40.467

43.198

København Hele landet

Note: For at øge sammenligneligheden over tid er alle år opgjort efter samme afgrænsning af servicerammen, som er brugt i senest aflagte regnskab for 2019. Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet samt egne beregninger

Administrative udgifter per indbygger I budgetaftalen for 2019 blev der fastsat en målsætning om, at Københavns Kommune skal reducere de administrative udgifter per indbygger med 10 pct. over fire år. Udviklingen fra 2018 til 2019 viser en reduktion i administrative udgifter, som forventes at fortsætte frem mod 2022.

Figuren viser udviklingen i de administrative udgifter per indbygger i København fra 2018 til 2019 og Københavns målsætning for 2022.

Kr. per indbygger (2021 p/l)

0

550

1.100

1.650

2.200

2.750

3.300

3.850

4.400

4.950

5.500

2018

5.112

2019

4.966

Målsætning 2022

4.601

Note: Administrationsudgifterne i figuren er opgjort efter den metode, som Københavns Kommune anvender ifm. målsætningen som reduktion af administration frem mod 2022. Nøgletallene er derfor ikke nødvendigvis sammenlignelige med andre opgørelser af administrationsudgifter eller udgaver af Status for København før 2019. Kilde: Københavns regnskab, KRL og de øvrige 6-byer

-


Københavns udgifter fordelt på kerneområder Københavns Kommune har i budget 2020 udgifter for ca. 49 mia. kr. Heraf anvendes 9,7 mia. kr. til overførsler og aktivering, 6,3 mia. kr. til børnehaver og vuggestuer samt 5,8 mia. kr. til borgere med særlige behov. Driftsudgifter til folkeskole og ældre udgør næsten den samme andel af budgettet.

Figuren viser driftsudgifterne i København i budget 2020 fordelt på kerneområder.

Mia. kr.

0 2 4 6 8 10

Sundhedsvæsenet 3,3

Bruttoanlæg 3,4

Tilbud til ældre 4,4

Administration 4,6

Folkeskolen m.m. 4,8

Tilbud til handicappede og borgere med særlige behov 5,8

Børnehaver og vuggestuer 6,3

Øvrige udgifter 6,5

Overførsler og aktivering 9,7

Note: Øvrige udgifter er bl.a. drifts- og anlægsudgifter til forsyning, vedligeholdelse af veje og kultur- og fritidsaktiviteter. Under ’Bruttoanlæg’ indgår ikke anlægsudgifter på forsyningsområdet. Finansudgifter og statsrefusion indgår ikke i opgørelsen. Kilde: Københavns Kommune samt egne beregninger pba. specialtræk fra Danmarks Statistik til budget 2020

Udgifter fordelt på kerneområder I København lægger udgifter til daginstitutioner, administration og sundhed beslag på en større andel af budgettet end i landets kommuner som helhed. Derimod udgør udgifter til folkeskole, ældre og borgere med handicap en mindre andel af det københavnske kommunalbudget end i landet som helhed.

Figuren viser budget 2020’s relative fordeling på kerneområder i København og i hele landet.

Pct. af budget

0

5

10

15

20

25

Sundheds-

væse

net Anlæ

g

Admin

istra

tion

Folkesk

olen

m.m

.

Æld

re og

borgere

med

handicap

Borgere

med

særli

ge behov

Børnehaver o

g

vuggestuer

Øvrige

udgifter

Overførs

ler og

aktiverin

g

20%

22%

13% 13% 13%

8%

13% 12%

9% 10%

11%

14%

9%

8% 7% 7% 7%

4%


Note: Øvrige udgifter er bl.a. drifts- og anlægsudgifter til forsyning, vedligeholdelse af veje og kultur- og fritidsaktiviteter. Under ’Bruttoanlæg’ indgår ikke anlægsudgifter på forsyningsområdet. Finansudgifter og statsrefusion indgår ikke i opgørelsen. Kilde: Københavns Kommune samt egne beregninger pba. Danmarks Statistik (Statistikbanken.dk)



Bruttoanlægsudgifter fordelt på kerneområder I København lægger folkeskoleområdet, daginstitutionsområdet samt socialområdet beslag på en større andel af kommunens bruttoanlægsbudget end i landets øvrige kommuner som helhed. Derimod udgør udgifter til transport, infrastruktur og byudvikling mv. en tilsvarende mindre del af Københavns bruttoanlægsudgifter.

Figuren viser den relative fordeling af bruttoanlægsudgifter på kerneområder i København og i hele landet i budget 2020.

Pct. af samlede bruttoanlægsudgifter

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

Øvrige

Tilbud til

æld

re og

borgere

med

handicap

Børnehaver o

g

vuggestuer

Tilbud til

borgere

med sæ

rlige

behov

Transp

ort og

Infra

struktu

r

Folkesk

olen mm

.

Byudviklin

g, bolig

-

og miljø

for-

anstaltn

inger

15% 15%

2% 2%

10%

15%

3%

8% 8%

31%

19%

21% 20%

30%


Note: Data er opgjort på baggrund af Budget 2020. ”Øvrige udgifter” er bl.a. kultur- og fritidsaktiviteter og administration. Opgørelsen omfatter ikke anlægsudgifter på hverken forsyningsområdet eller ældreboligområdet, da de ikke indgår i afgrænsningen af kommunernes bruttoanlægsudgifter i budget 2020. Kilde: Københavns Kommune, Statistikbanken.dk og egne beregninger

Bruttoanlægsniveau per ny indbygger Når indbyggertallet stiger, er det nødvendigt at udvide med nyt byggeri af boliger, daginstitutioner etc., hvilket er mere omkostningstungt end at renovere eksisterende bygninger. Når bruttoanlægsniveauet per ny indbygger i København er lavere end i hele Danmark, betyder det, at København i gennemsnit har færre penge at bygge nye anlæg for, hver gang kommunen får en ny indbygger. Frem til 2016 er der blevet mindre forskel mellem bruttoanlægsniveauet per ny indbygger i hhv. København og hele landet. Siden 2016 er forskellen dog igen blevet større.

Figuren viser bruttoanlæg per ny indbygger i regnskab 2008-2019 i Københavns Kommune sammenlignet med hele landet.

Kr. per ny indbygger (2019 p/l)

0

200.000

400.000

600.000

800.000

1.000.000

1.200.000

201920182017201620152014201320122011201020092008

444.260

743.249

308.539

728.416


Note: Bruttoanlæg er opgjort som udgifterne på anlæg fratrukket udgifterne på hovedkonto 1 (det takstfinansierede område) og funktion 0.25.19. Ældreboliger. Kilde: Københavns Kommunes beregninger pba. Danmarks Statistik (Statistikbanken.dk)

-




Anlægsniveau per indbygger Bruttoanlægsniveauet per indbygger i København ligger i hele perioden fra 2008 til 2019 over det nationale niveau. Niveauet i København er generelt stigende i perioden fra 2008 til 2012, hvorefter det falder i perioden frem til 2015. Fra 2015 til 2017 er det dog steget lidt igen, men med et fald fra 2017 til 2019. I hele landet er niveauet generelt svagt faldende i perioden fra 2008 til 2019.

Figuren viser bruttoanlæg per indbygger i regnskab 2008-2019 i Københavns Kommune sammenlignet med hele landet.

0

1000

2000

3000

4000

5000

6000

7000

8000

201920182017201620152014201320122011201020092008

3.897

3.123

5.007 5.369

Kr. per indbygger (2019 p/l) København Hele landet

Note: Bruttoanlæg er opgjort som udgifterne på anlæg fratrukket udgifterne på hovedkonto 1 (det takstfinansierede område) og funktion 0.25.19. Ældreboliger. Kilde: Københavns Kommune og Danmarks Statistik (Statistikbanken.dk)

Langfristet gæld i Københavns Kommune og selskaber 2019 Per ultimo 2019 har Københavns Kommune og kommunens selskaber akkumuleret gæld for ca. 89 mia. kr. Ud af disse hæfter kommunen for i alt ca. 57 mia. kr. De største gældsposter findes i Metroselskabet, By & Havn og HOFOR (tilsammen ca. 75 mia. kr.).

Figuren viser Københavns Kommunes hæftelse for egen og kommunale selskabers gæld.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

I altØvrige (50%)

By & Havn (95%)

Metroselskabet (50%)

HOFOR (100%)

Københavns Kommune (100%)

88,6

3,5 3,5

16,1 16,8

41,4

20,7 17,7

10,6 9,9 5,5

57,1

Mia. kr. Københavns Kommunes hæftelse Gæld

Note: Københavns Kommunes tal er fra regnskab 2019. Selskabernes tal er foreløbige balance-tal for 2019 suppleret med tal for Vestforbrændingen og Movia. Kilde: Københavns Kommune



Forventet udvikling i langfristet gæld i Københavns Kommune og de store selskaber Over de kommende 10 år vil Københavns Kommunes langfristede gæld på koncernniveau stige væsentligt på grund af udviklingen i kommunens selskaber HOFOR og Metroselskabet.

Figuren viser den forventede udvikling i Københavns Kommunes langfristede gæld.

Mio. kr.

0

10.000

20.000

30.000

40.000

50.000

60.000

20302029202820272026202520242023202220212020

53.486

46.013

12.809 13.247

11.041 9.550

20.867

14.606

4.721

3.744

6.075

2.840

By & Havn Københavns Kommune inkl. klimatilpasning

HOFOR Metro

Øvrige selskaber

I alt

Note: Bemærk at prognosen for gæld i perioden er baseret på nettogæld, hvor selskabernes værdipapirbeholdninger og markedsværdireguleringer af gæld m.v. er fratrukket bruttogælden. Bruttogælden er derfor højere end den tilsvarende nettogæld i prognosen. Kilde: Københavns Kommune

Selskabernes forventede investeringer 2020-2030 De store selskaber har forventede investeringer for 41,2 mia. kr. (brutto) frem mod 2030.

Figuren viser de forventede investeringer i en række offentlige selskaber, hvor Københavns Kommune har en ejerandel i perioden fra 2020 til 2030. Der er tale om en bruttoopgørelse af investeringerne, som ikke er reguleret med f.eks. Københavns Kommunes ejerandel.

Mio. kr.

0

5.000

10.000

15.000

20.000

25.000

30.000

35.000

40.000

45.000

50.000

18.683

9.547

6.564

1.151 2.307

879

2.075

Amager Ressource Center Centralkommunernes Transmissionsselskab

By & Havn Vestforbrændingen

Metroselskabet

HOFOR inkl. BIO-

FOS og BIO4

Note: Movia og Arena CPHX P/S budgetterer ikke med investeringer i perioden, mens Hovedstadens Beredskabs investeringer er for beskedne til at indgå i figuren. Kilde: Selskabernes langtidsbudgetter


Københavns Kommunes selskaber 2019 Københavns Kommune har ejerandel i offentlige selskaber, der har en samlet omsætning på 19 mia. kr., aktiver på over 106 mia. kr. og 4.500 ansatte.

Figuren viser udvalgte virksomhedsnøgletal for selskaber, som Københavns Kommune er (med)ejer af, jf. selskabernes årsrapporter 2019.

Københavns Kommune

HOFOR Metro By & Havn CTR ARC Vest-forbrænding MOVIA Beredskab

Arena CPHX

BIOFOS Copenhagen Malmö Port

Omsætning 40.370

5.329 1.945 539 2.562 948 1.166 4.906 591 54

509 955

Resultat 2.666

99 -2.581 230 172 -34 29 0 0 56

40 50

Aktiver 56.103

34.977 38.771 15.844 5.369 3.931 3.270 1.638 221 964

3.636 1.230

Egenkapital 7.781

15.779 -3.347 -3.067 727 -286 942 -599 45 286

3.252 248

Medarbejdere 40.965

1.373 332 122 34 257 328 810 873 1

161 370

Soliditet 14%

45% -9% -19% 14% -7% 29% -37% 20% 30%

89% 20%

KK Ejerandel 100%

100%** 50% 95% 69% 66% 20% 14% 80% 50%

47% 48%

KK Hæftelse for gæld i selskaber* 59.934

10.484 21.059 17.966 3.203 2.783 466 343 12 0

126 0

Tal baseret på 2019-regnskaber Alle tal er i mio. kr., dog Copenhagen Malmö Port i SEK. *Selskabernes gæld er tillagt Københavns Kommunes egen langfristede gæld på 3.492 mio. kr.

**Ekskl. regulering for minoritetsejere

10.484 17.966

59.934


Sygefravær i Københavns Kommune 2007-2019 Sygefraværet for ansatte i Københavns Kommune er faldet med 4,3 dage fra 2007 til 2019 - et fald på 26 pct. Dog har sygefraværet har været stigende de seneste to år. Måltallet for sygefraværet i 2020 er 11,6 dage.

Figuren viser udviklingen i det gennemsnitlige sygefravær for ansatte i Københavns Kommune i perioden fra 2007 til 2019.

Fraværsdagsværk

0

2

4

6

8

10

12

14

16

18

2007

16,4

2008

15,6

2009

15,3

2010

14,9

2011

13,7

2012

12,8

2013

12,8

2014

12,4

2015

12,2

2016

12,1

2017

11,3

2018

11,5

2019

12,1

Måltal 2020

11,6

Note: I november 2018 tog KK ledelsesinformationssystemet ’Ledelsesinfo Personale’ i brug. Samtidigt ændredes der lidt i den tekniske beregning af sygefraværet for at give et mere retvisende billede af fraværet ift. den planlagte arbejdstid. Derfor afviger tallene lidt fra tidligere udgaver af Status på København. Kilde: Årsopgørelse om sygefravær i Københavns Kommune 2019

Sygefravær i landets største kommuner 2019 Sygefraværet i Københavns Kommune er det tredje højeste set i forhold til 6-by kommunerne. Sygefraværet i Københavns Kommune ligger 0,1 dag højere end landsgennemsnittet for kommunerne, og Københavns Kommune ligger på en 46. plads, når kommunerne rangordnes efter stigende sygefravær.

Figuren viser sygefraværet for ansatte i 6-by-kommunerne samt landsgennemsnittet for kommunerne i 2019.

Fraværsdagsværk

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

Esbjerg

11,2

Randers

11,2

Aarhus

11,3

Hele landet

12,0

København

12,1

Odense

12,2

Aalborg

12,2

Kilde: Københavns Kommune og KRL


Sygefravær for faggrupper 2019 5 af de 16 største faggrupper i Københavns Kommune har mindst én dags højere sygefravær end landsgennemsnittet for tilsvarende faggrupper. Omvendt har én af faggrupperne mindst én dags lavere sygefravær end landsgennemsnittet for tilsvarende faggrupper.

Figuren viser forskellen i sygefraværet målt i fraværsdagsværk for de største faggrupper i Københavns Kommune ift. landsgennemsnittet for tilsvarende faggrupper. Hvis tallet er positivt, betyder det, at sygefraværet for faggruppen i Københavns Kommune er højere end landsgennemsnittet for faggruppen.

-2 -1 0 1 2 3 4 5

Fraværsdagsværk

Eud-elever 4,2

Teknisk Service 3,1

Håndværkere og IT-supportere m.�. 1,6

Pæd. pers., daginst./klub/skolefr. 1,2

Pæd.medhj. og pæd. assistenter 1,2

Lærere m.�. i folkesk. og spec. underv. 0,5

Social- og sundhedspersonale 0,4

Administration og it mv. 0,4

Syge- og sundhedspersonale 0,4

Akademikere -0,1

Socialrådg./socialformidlere -0,1

Socialpædagoger og pæd. pers. døgninst.mv.

-0,1

Specialarbejdere mv. -0,2

Vejledere/undervisere, besk. omr. -0,2

Rengøring -0,5

Oms.- og pæd. medhj. samt pæd. ass. -1,1

Kilde: Københavns Kommune og KRL

Særlige jobordninger I perioden 2016 til 2019 er der en generel stigning i antallet af ansatte i særlig jobordninger i København, omend der er et mindre fald fra 2018 til 2019. Stigningen er drevet af en stigning i antallet i løntilskud og virksomhedspraktik samt flexjob. I perioden falder antallet i nyttejob kraftigt.

Figuren viser det realiserede antal i særlige jobordninger: fleksjob, nyttejob, løntilskud samt virksomhedspraktik i Københavns Kommune som arbejdsplads i 2016-2019.

0

500

1.000

1.500

2.000

2.500

Mål 20192019Mål 20182018Mål 20172017Mål 20162016

1.613

821 807

725

1.060

843

1.013

852

8950

742

814

2.271

1.621

1.917 1.873

2.370 2.370

2.130

Nyttejob

Mål

Løntilskud og virksomhedspraktik

Flexjob *Helårspersoner

Note: Tallene betegner helårspersoner på nær for fleksjob. *Status for fleksjob er opgjort i antal berørte i løbet af året for 2016 og antal ansatte ved udgangen af året. Kilde: Københavns Kommune


Antal opkald til Kontaktcenteret

Københavns Kommunes Kontaktcenter modtog i 2019 under en million telefonopkald. Det er en nedgang på knap 70.000 opkald ift. året før.

Figuren viser antallet af opkald til Kontaktcenteret, som består af hovednummeret til Borgerservice samt de fire teams: Jobcenter, Parkering, Københavns Erhvervshus og Borger.dk.

Mio. opkald

0,0

0,2

0,4

0,6

0,8

1,0

1,2

2015

1,11

2016

1,09

2017

1,05

2018

0,98

2019

0,91

Note: Borger.dk overgik til Staten per 1. maj 2018, hvorfor antal opkald til Borger.dk ikke er medtaget for hele 2018 samt for 2019. Kilde: Københavns Kommune

Økologi i kommunens institutioner og køkkener Københavns Kommune har en målsætning om, at kommunens institutioner serverer mindst 90 pct. økologisk mad. I 2019 var økologiprocenten 84, hvilket er et lille fald fra året før. Dette fald skyldes et skift i målemetode og ikke et reelt fald i økologiudviklingen.

Figuren viser andelen af økologi i kommunens institutioner fra 2005 og frem til 2019.

Pct.

0

20

40

60

80

100

2005

39%

2006

45%

2007

51%

2008

56%

2009

64%

2010

68%

2011

74%

2012

76%

2013

79%

2014

83%

2015

88%

2016

87%

2017

87%

2018

85%

2019

84%

Økologi-mål

90%

Note: Tallene er opgjort af Meyers Madhus udelukkende på baggrund af indkøbsdata (dette afspejler et skift i målemetoden, som tidligere har været baseret på en blanding af indkøbsdata og selv-vurderinger fra institutioner). Kilde: Meyers Madhus

http://Borger.dk

http://Borger.dk

http://Borger.dk

115Denne side er med vilje efterladt uden indhold.

Københavns Kommune Økonomiforvaltningen, Den Tværgående Analyseenhed

Københavns Rådhus Rådhuspladsen 1 1 599 København V

status på københavn 2020 - københavns kommune

Documents