spedalskhedsmissionen 03.2014

3/2014

Spedalskhedsmissionen

Fokus på ekstremt fattige spedalske

I dette nummer: Tre aktuelle beretninger om fattige spedalske, som genvandt selvværdet.

Læs bl.a. om Nazma (side 5), som her ses med den ged, hun blev i stand til at erhverve.

2 Spedalskhedsmissionen

Bestyrelse:Formand: Jan Meyer, læge, Hobro Næstformand: Asbjørn Hansen, sognepræst, SvinningeKasserer: Lisbeth Pedersen, bogholder, AmagerFlemming Møller Mortensen, sygeplejerske, MF, Skørping,Kristian Jensen, skolepsykolog, AalborgUffe Torm, konsulent, KokkedalJens Møller Pedersen, Nørre Snede

Redaktionsudvalg:Jan MeyerAsbjørn Hansen (ansvarshavende)Kirkevej 6b, 4520 Svinningetlf.: 59 26 51 65E-mail: [email protected]

Kontor:Administrator: Klaus LeonhardtVestergade 12,2. Postboks 13, 6200 AabenraaTlf. 3529 4254.E-mail: [email protected]

Tryk: Øko-TrykBorrisvej 5b, 6900 SkjernTlf. 9694 0411

Forsidefoto: Tom BradleyBagsidefoto: TLMI

Brugte frimærker sendes til: K nud Grøndahl MortensenStenlandsvej 252300 København S.

Fokus på ekstremt fattige

Fakta om spedalskhed:- Spedalskhed findes stadig. Op

mod 245.000 mennesker smit-tes hvert år med sygdommen.

- Omkring 95% af alle menne-sker er immune overfor syg-dommen.

- Den norske læge Gustav Ar-mauer Hansen opdagede i 1873 den bakterie, som forår-sager sygdommen.

- Spedalskhed kan helbredes vha. MDT - en kombination af antibiotika, som sætter bakte-rien ud af kraft.

- Spedalskhed er særlig udbredt i Indien og Brasilien plus en række afrikanske, sydameri-kanske og asiatiske lande.

Spedalskhed er en fattigdomssygdom, og de seneste år har Spedalskheds-missionen i Bangladesh haft et særligt projekt for ekstremt fattigt – EPIP - The Extreme Poverty Initiative Program. Ekstrem fattigdom defineres her

som mennesker, der ikke er i stand til at sikre sig selv 2000 kalorier pr. dag. Målet med projektet er at nå 300 ekstremt fattige spedalske om året og yde dem økonomisk støtte, give dem erhvervsrettet vejledning og hjælpe dem med f.eks. at optage mikrolån via selvhjælpsgrupper. Erfaringen viser, at de fleste med denne hjælp bliver i stand til at få et liv over grænsen for ekstrem fattig-dom og får højnet deres selvværd. I denne udgave af Spedalskhedsbladet har vi samlet tre beretninger, som alle er fra Bangladesh. Både Momidul, Nazma og Riaj Mia er blevet hjulpet gennem EPIP-programmet og har fået nyt håb for fremtiden. Når man sidder trygt i Danmark og læser om disse utroligt fattige mennesker, er det næsten ikke til at forstå, at nogen kan leve under så usle vilkår. De må tåle sår og deformationer, stigmatisering og stempling som smittefarlig – og samtidig har de ikke til dagen og vejen. Fra Danmark støtter vi både med penge fra Danida og egne penge det re-habiliteringsprogram, som kører parallelt med EPIP. Målet er at hjælpe 7.000 personer til at danne ”låne-spare”-selvhjælpsgrupper, hvor de kan styrke og opmuntre hinanden, lære om deres rettigheder og få det skub i den rigtige retning, som nævnes i historien om Momidul på side 3-4. Både Momidul og Nazma nævner disse grupper, og jeg har ved selvsyn i forbindelse med besøg i Bangladesh set, hvordan mennesker i disse grupper kan få hjælp til at komme i den rigtige retning mod et liv i værdighed. Jeg har set, hvordan de får øje for også at hjælpe andre - som f.eks. Nazma, Momidul og Riaj. Danmark er ikke ene om at støtte arbejdet i Bangladesh. Canada og Irland fører an i hjælpearbejdet. Men din støtte er vigtig og betyder forandrede liv for nogle af verdens fattigste og mest udsatte mennesker.

Asbjørn Hansen

Spedalskhedsmissionen 3

Håb for Momidul


Momidul har levet med følgerne af spe-dalskhed næsten hele sit liv. Det begyndte, da han var ti år. I dag er han 30. Hans hjem består – som for de fleste andre fattige bøn-der i Bangladesh – af et enkelt rum. En hytte lavet af galvaniseret jern og sammenvævet rørgræs. Her har han sin seng og sine øvrige ejendele. Han har aldrig været gift, og pga. spe-dalskheden har han ikke haft arbejde, siden han var 15. ”Jeg gik i skole til jeg var 14. Så stoppede jeg med skolen for at blive markarbejder. Efter bare et år måtte jeg også stoppe med det, for jeg fik sår på mine hænder og fød-der.”

Hjælp og udfordringerMomiduls hænder var allerede begyndt at krumme sammen, da han fik stillet diagno-sen. Han var også begyndt at få sår. ”Min mor brugte en masse penge på at få mig behandlet, dér hvor vi boede. Hun solgte den smule jord, hun ejede.” Siden skete der ikke rigtig noget, før Spe-dalskhedsmissionens projekt for ekstremt fattige (EPIP) ydede ham 8000 taka (ca. 650 kr.) og lejede en smule jord til ham. Det lyk-kedes ham desværre ikke at få udbytte af jorden, så efter et par år måtte han opgive lejemålet. Momidul er med i en lokal selvhjælpsgrup-pe foranlediget af Spedalskhedsmissionen, men han har endnu ikke søgt om at få et lån. ”Jeg tror, det kan blive en udfordring for mig at få betalt tilbage,” siger han. Med hjælp fra DBLMs spedalskhedshospi-tal i Nilphamari, som tog imod ham og be-handlede hans sår, lykkedes det ham at gen-optage sin skolegang og nå til 8. klasse. ”Jeg kunne godt lide at gå i skole,” fortæl-ler han.

Skjuler sine sårDengang han fik spedalskhed, var han for ung til rigtigt at forstå konsekvenserne, men han husker, at folk behandlede ham anderledes. ”Folk i landsbyen undgik mig. Jeg kan huske, at jeg spurgte min mor, hvorfor jeg ikke måtte drikke af de samme glas og spise af de samme tallerkner som mine søskende. Jeg havde en ret stor familie – det gav ikke nogen mening.” I dag er der heldigvis ikke så udpræget stig-matisering af ham i hjembyen. Han tilbringer det meste af tiden med at hænge ud ved sin brors the-shop. Men hans selvværd er stadig lavt. “Jeg føler mig totalt overflødig og ude af stand til at bidrage med noget.”

Tekst og foto: Tom Bradley

Han er 30 år og uden job eller penge, men han trænger bare til et skub i den rigtige retning

Momidul forsøger at skjule sine sår på fødderne og er ef-terhånden accep-teret i sin landsby


Når Spedalskhedsmissionen bliver bekendt med en spedalsk, som lever i ekstrem fattig-dom, tegner de sammen med vedkommende en tegning med fremtidsønsker. Det giver lys og håb at få lov til at drømme og formulere konkrete, nye mål i tilværelse. De spedalske får mod til at genvinde noget af deres selv-værd og værdighed. Se f.eks. denne tegning, hvor man kan se, hvor stor familien er, og hvordan de håber at øge deres ”velfærd” med hjælp fra Spedalsk-hedsmissionen og selvhjælpsgrupperne. Det er rørende at få lov at se disse tegnin-ger, og det er et stærkt og konkret indtryk, fordi det giver så stærke kontraster til vores tilværelse i de rige, vestlige lande, hvor det er helt andre luksusønsker, vi har i tankerne.

AH

Han prøver også nænsomt at skjule sine sår for andre. ”Hvis de får øje på dem, vil de måske igen begynde at frygte for at blive smittet.”

Brug for økonomisk støtteJeg spørger ham, om han tror, han vil kunne tjene penge selv på et tidspunkt. ”Selv om det ikke lykkedes første gang, tror jeg faktisk godt, jeg kunne få udbytte af at leje og dyrke noget landbrugsjord,” svarer han. Ambor, en spedalskhedsmedarbejder, som har fulgt mig på rej-sen, fortæller, at DBLM har folk, der kan hjælpe med uddannelse i landbrug. ”Men der er brug for penge, hvis min situation skal ændres,” siger Momidul. ”Det er mit største problem.”

Skub i den rigtige retningPå trods af den noget triste samtale om hans situation er Momidul meget smilende og vittig, når han taler med Ambor og de andre fra DBLM, som er med ved besøget. Det virker oplagt, at han med et skub i den rigtige retning og lidt succes i livet ville kunne leve næsten som sine brødre og søstre. Da vi tager afsked, spørger Ambor, om han tror, han en dag vil blive gift. ”Det kunne jeg godt tænke mig,” siger han tænksomt. ”Jeg tror, det er muligt.”


Nazma var ekstremt fattigTekst og foto: Tom Bradley

Nazma har fået fast tag over hovedet – takket være EPIP - Extreme Poverty Initiative Project .

Nazma er en lille, stærk kvinde på 41 år med et stort smil. Hun blev spedalsk for godt 17

år siden, da hun var 24. Hendes hænder er krogede og fingrene korte. Hun har to døtre. Den ene er 14 og arbejder på en tøjfabrik i hovedstaden, Dhaka. Her-fra sender hun penge hjem til sin mor via forskellige venner. Det er Nazmas eneste egentlige indkomst. Hun har noget smertestillende stå-ende, men da jeg spørger til det, siger hun, at hun ikke har brug for det: ”Jeg har ikke nogen problemer nu! Jeg kan lave mad og gøre alting selv. Opholdet på DBLMs spedalskhedshospital har gi-vet mig selvtillid.”

Hjælp via EPIPNazma fik hjælp i 2009 via Spedalsk-hedsmissionens EPIP-program for eks-tremt fattige spedalske. Det betød bl.a., at hun fik fast tag over hovedet, og at hun fik gravet en brønd.

”Før spiste jeg kun mad en gang om dagen – nu får jeg to måltider,” fortæl-ler hun. Hjælpen betød også, at hun nu har en ged. For nylig fik den tre kid. Det gi-ver penge, når hun kan sælge dem som voksne. Gennem EPIP-programmet fik hun også nogle høns.

Naboer: ”Kæmpe forandring”Jeg tænker, at der stadig er mange pro-blemer for hende, bl.a. at hendes 14-årige datter må arbejde for at forsørge familien. Jeg tænker også på, hvordan hendes anden datter mon har det med situationen. Men teoretisk set er hun kommet over grænsen for ekstrem fattigdom og kan klare sig med støtte fra sin datter. Og når jeg taler med naboerne, fortæller de samstemmigt, at de har set hendes liv blive tydeligt forandret til det bedre. Hun er nu med i en lokal rehabiliterings-gruppe og føler sig ovenpå.

Som ung fik spedalske Nazma selvtilliden tilbage på spedalskhedshospitalet i Nilphamari, Bangladesh.


Riaj er 89. Han blev spedalsk for mange, mange år siden og er i dag blind som følge af sygdom-

men. Hans hænder og fødder er defor-me og næsten ubrugelige. Han er gift med en noget yngre kvinde, som også er ramt af spedalskhed.

Det gode barnebarnRIaj fik en søn med sin første kone, der døde for 30 år siden. Sønnen er nu også død, men har efterladt Riaj et barne-barn. Riaj er delvist døv og har svært ved at høre, hvad jeg spørger om under interviewet. Hans barnebarn hjælper mig med at kommunikere med ham. ”Han modtager 1100 taka om måne-den (ca. 90 kr.) som en del af hjælpen fra EPIP,” forklarer barnebarnet. ”Jeg har fået ansvar for pengene og tager ud for at købe mad og andre fornøden-heder til ham.”

Blind, handicappet og 89 årI Bangladesh har Spedalskhedsmissionen et hjælpeprojekt for ekstremt fattige. Riaj Mia var heldig at blive hjulpet.

Tekst og foto: Tom Bradley

Naboerne holder sig på afstandVia DBLM’s hospital i Nilphamari har han fået lagt blik-tag på sit hus. Han har også fået gravet en brønd, så han kan hente vand op. Det er sket som en del af EPIP-programmet. Naboerne er ret benovede over brønden, men for det meste holder de sig på afstand. ”Landsbyboerne kommer indimellem, men de står kun og ser til på afstand. De kommer aldrig tæt på el-ler indenfor i huset,” fortæller barnebarnet mig. ”Det skyldes den almindelige tænkemåde omkring spe-dalskhed – de er bange for at blive smittet.”

Farfars stedfortræderBarnebarnet tager sig tydeligvis godt af Riaj og laver også mad til ham indimellem, når Riaj’s kone er ude for at tigge. Hun tigger tre dage om ugen fra hus til hus i håb om at få lidt ris eller penge. Riajs barnebarn er med i en selvhjælpsgruppe, hvor han deltager som stedfortræder for sin farfar. Riaj er heldig at have en person i familien, der tager sig af ham. Der er ikke mange, der vil hjælpe en blind og handicappet mand på 89 år.


Status for BangladeshI Bangladesh oplever man i disse år en hastig urbanisering og industriel udvikling. Der er store skel mellem rig og fattig i storbyerne. Mange af de mennesker, Spe-dalskhedsmissionen har kontakt med, lever for kun godt 1 kr. om dagen. I 2012 blev der rapporteret 3.688 nye tilfælde af spedalskhed i Bangladesh. An-tallet for 2013 indikerer et fald, men der bliver ved med at være regioner, hvor syg-dommen ligesom bliver hængende – Dhaka, Nilphamari og Gaibandha-Jaypurhat. I Dhaka City er antallet stigende. Det kan hænge sammen med overbefolkning, vedvarende migration af fattige fra andre dele af landet, eller at der i dag er flere initiativer mhp. at opspore de spedalske og få dem i behandling. For øjeblikket er spedalskhed ikke noget, regeringen i Bangladesh prioriterer.

Resultater i 2013:- 1.593 nye tilfælde af spedalskhed blev fundet- 506 mennesker med spedalskhedsrelaterede handicap blev hjulpet op over

grænsen for ekstrem fattigdom- 26.700 informationshæfter om spedalskhed blev omdelt i Bangladesh- 143 mennesker blev uddannet i handicap-håndtering- 4.000 mennesker blev uddannet i at behandle spedalskhed- 534 mikrolån blev foranstaltet- 22 operationer blev udført- 99 mennesker modtog erhvervsrettet uddannelse

Endnu en teg-ning, som viser fremtidshåbene for en ekstremt fattig i Bangla-desh.

B

ISSN 1398-6236

Indbetaler

Overførsel fra kontonummer

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

Meddelelse til modtager

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

Underskrift ved overførsel fra egen konto

Gebyr for indbetaling betales kontant

KVITTERINGGIROINDBETALING

Kroner Øre

Dag Måned År Sæt X4030S (12.06) DB 209-9958

Betalingsdato eller Betales nu Kroner Øre

. . , . . ,

8 7

Kvittering

Indbetaler








Kroner Øre



. . , . . ,

8 7

640 7293 640 7293

Gave fra kreds nr: Iflg.gavebrev

Andet:

Kvittering

Indbetaler








Kroner Øre



. . , . . ,

8 7

640 7293 640 7293

Gave fra kreds nr: Iflg.gavebrev

Andet:

Kvittering

+01< +6407293<

+01< +6407293<

+01<

Checks og lignende accepteres under forbehold af at penge-instituttet modtager betalingen. Ved kontant betaling i pen-geinstitut med terminal, er det udelukkende pengeinstituttets kvitteringstryk, der er bevis for hvilket beløb der er indbetalt.



+3069494<

306 9494 306 9494

BLAD NR 3/2014

SpedalskhedsmissionenVestergade 12,2.

Postboks 13,6200 Aabenraa

SpedalskhedsmissionenVestergade 12,2.

Postboks 13,6200 Aabenraa

Spedalskhedsmissionen

Min gave til uddeling til arbejdet for de spedalske

Det er et stærkt billede. Disse deforme hænder rækker ud efter hjælp og støtte. Der er åbenlyst ikke meget at holde fast med. Hvordan hjælper vi bedst de ekstremt fattige spedalske? Læs mere inde i bladet.

spedalskhedsmissionen 03.2014

Documents