Som læseunderviser skal man

ikke have ét læsesyn

Jesper Bremholm, seniorforsker

Nationalt Videncenter for Læsning

Læsevejlederkonferencen 2018

Professionshøjskolen Absalon

1. november 2018

Oplæggets 3 hoveddele

1. Læsesyn – et problematisk begreb

2. Forskellige forskningsperspektiver på læsning og literacy – og deres indbyrdes sammenhæng • Den flerfokale literacymodel

3. Didaktiske konsekvenser af et flerfokalt blik på læsning og literacy –to eksempler

”Læsesyn” – en betegnelse der skaber et uklart blik

XX-skolens læsesyn [er] som følgende: ”Læsning er at kommunikere gennem interaktion med tekster i forskellige modali-teter.” (2014)

Vi har på YY-skolen et afbalanceret syn på skriftsprogstilegnelsen, hvor både sekventielle og mere helhedsorienterede færdigheder indgår.” (tilgået oktober, 2018)

Vi [ZZ-skolen, red.] betragter som udgangspunkt læsning og skrivning som en kognitiv færdighed, og arbejder ud fra et balanceret læsesyn, hvor bottom-up ogtop-down metoderne kombineres i undervisningen. (2016)

Overordnet har hæftets læsetekster afsæt i et afbalanceret læsesyn, hvor fokus er at knække læsekoden ud fra meningsfulde læsetekster, som bygger på læsning af lette, lydrette ord samt de mest almindelige højfrekvente ord. (Agent kodeknæk på lydsporet, Forlaget Vektor, 2017)

To problematikker:1. Tendens til sammenblanding af hvad

læsning er (forskning), og hvordan man skal undervise i læsning (didaktik) (jf. Elbro, 2006)

2. At man som læse- og literacydidaktikerkan vælge kun at ”se” visse aspekter af hvad læsning er som fænomen.

”Læsesyn” – forklaret med historisk tilbageblik

Sekventielle læseteorier – Phonics

(fx Philip P. Gough - dansk

repræsentant: Carsten Elbro)

• Læsning fordrer række delfærdigheder

• Læsning er sekventiel proces

• Det alfabetisk princip er grundlæggende

• Kontekst har ikke betydning for afkodning

• Læseforståelse forudsætter sikker afkodning

Holistiske læseteorier - Whole language

(fx Ken Goodman – dansk

repræsentant: Erik Håkonsson)

• Skriftsprog kan direkte tillægges mening

• Læsning er en meningsstyret og hermeneutisk proces

• Kontekst har afgørende betydning

• Forståelse er forudsætning for afkodning

Læsning, literacy og læsesyn

Debatindlæg på Folkeskolen.dk, juni 2014

Opråb fra praksisVi vil uddanne vores elever til fremtiden, og det kræver en sociokulturel tilgang til læsning. Vores kodeord er literacy. Så lad traditionalisterne holde fingrene fra det meget fornuftige udkast [ … ]. Vi og særligt vores elever er ikke tjent med et fagligt usammenhængende officielt dokument, der opererer med et snævert læsesyn.…Med henvisning til metodefriheden vil vi utvivlsomt læne os op ad [det, red] sociokulturelle læsesyn, så vi sikrer vores elever en sammenhængende læring i dansk og dermed det bedste samlede resultat af kompetencemålene. Vores elever skal læse og ikke bare afkode.

Debatindlæg fra lærer på Folkeskolen.dk, juni 2014

Hurra for hurraord...Literacy lader til at være blevet det nye

sort. Jeg finder det stærkt bekymrende, hvis en gruppe af dansklærere mener, at afkodning er et no go som læringsmål i dansk.

Kort sidespring: Literacy – et bud på begrebsudredning

Literacy som metafor for dannelse

Literacy som betydnings-skabelseskompetence

Literacy som skriftsprogs-kyndighed

Literacy som metafor for dannelse

Forskellige forskningsperspektiver på literacysom skriftsprogkompetence

Literacy – forskellige (forsknings)optikker

Læsning Forståelse sammenfatning

Afkodning Sprogforståelse Tekstforståelse

En ny læsekrig er brudt udAf John Villy Olsen

Den nye læsekrig, der nu er brudt ud, er anderledes end den første, som stod mellem to lingvistiske retninger, elementpositionen og helhedspositionen. Her i Anden Læsekrig er element-folket oppe at toppes med en helt ny stamme, som vi kan kalde literacy-folket.

Så man kan sige, at Første Læsekrig var en borgerkrig i Lingvistik-Landet. Anden Læsekrig er en landekrig mellem »Lingvistik-Landet« og »Det Sociokulturelle Land«.

Fra artikel i Folkeskolen 2014, lærernes fagblad

Mark Conley - i Handbook of Research on Reading comprehension, 2009 - konstaterer

at der i literacyforskningen er påfaldende mangel på samtænkning af sociokulturelle og kognitive tilgange til literacy

Flerfokal literacymodel

Kritisk literacy

Faglig literacy

Tidlig literacy

Intermezzo

Spørgsmål, reaktioner,

kommentarer?

Konsekvenser for læse- og literacydidaktik?

Hvilken form for literacy understøttes og fremmes hos eleverne gennem den faglige

undervisning?

Hvordan forstå og se på literacy i undervisning?

Bremholm, 2014

Flerfokal literacymodel II

Literacy som social praksis• Organisationsformer• Kommunikation• Multimodalitet

Literacy som mental evne• Forkundskaber• Metakognition

(forståelsesstrategier, formål, monitorering)

• Læseindstilling

Bremholm, 2014

Literacy som repræsentionsform• Tekststuktur• Kohærens• Syntaks• Ord/leksik• Multimodalitet

s. 70 s. 72

Teksthændelser i naturfag

De naturfaglige tekster

(literacy som rep.form og mental evne)

Ubetænksomme tekster• Kompleks tekststruktur

• Tekstøkonomisk stil

• Svag kohærens

Uddrag af F/K-kompendium, 8. kl. Opgaveark til kompendium

Opgave 2

a) Hvilken bølgelængde harkammertonen?

” …. Musikerne stemmer derfor deres

instrumenter, inden der skal spilles. Når

instrumenterne stemmes, bruges en

stemmegaffel med frekvensen 440Hz.

Det er tonen a, der kaldes

kammertonen. På en guitar spilles

kammertonen …”

Lærer: Jeg bad jer sidste gang om at lave en lille opgave, og jeg bad jer også om at læse nogle

sider til i dag. Og det skulle gerne bygge videre på det emne vi har om, altså

klimaforandringer. Hvis vi lige skal opsummere hvad det er vi har snakket om, og hvad I nu

faktisk ved eller burde vide. Hvad er klima for noget? Op med lappen!

Markus: Vejret

Lærer: Det er noget med vejret, det er rigtigt. Kan vi sige noget mere præcist om hvad klima er?

Sofie: Det kan være hvor varmt, hvor koldt. Om nogen klima … tornado eller noget.

Lærer: Hmm, det kan være noget med vinde, vejrsystemer og sådan noget. Kan vi sige mere?

[pause] Kan I huske at vi havde en definition på hvad forskellen er mellem vejr og klima?

[pause] Det ringer ikke nogen klokke? Så siger jeg det igen. Klima er noget man har

registreret over en længere periode. Hvor mange år skal vi sådan set have registreret noget

omkring vejret for at det kan kaldes klima?

Sofie: Cirka 30 år.

….

Teksthændelser i naturfag

1) Læseaktivitet som for-beredelse til undervisning

2) Læseaktivitet som del af undervisning

3) Læseaktivitet som del af projektarbejde

4) Læseaktivitet som del af eksperimentelt arbejde

Literacy i naturfag som social praksis

Ubetænksomme tekster• Kompleks tekststruktur

• Tekstøkonomisk stil

• Svag kohærens

og

Tre typer fravær:

1. Fravær af tydeligt fagligt læseformål

2. Fravær af fokuseret tekstarbejde

3. Fravær af tekstcentreret elevstemme

Paradoksal naturfagsliteracy

Undervisning der lærer eleverne ikke at læse tekster

Andet eksempel – begynderundervisning i læsning

Anbefalingen fra forskningen

(fx Pressley m.fl. (2006), Floorman og Connor (2011))

Balanceret læseundervisning

• Eksplicit undervisning i afkodning

• Meget elevlæsning (opøvning af flydende læsning)

• Et rigt tekstunivers (meningsorienterede læseaktiviteter)

• Eksplicit undervisning i læseforståelse og –strategier

• Meget skrivning (skrivning som kommunikation)

• Varierede og indholdsrige emner (ordkendskab)

• Differentiering

Balanceret læseundervisning

Literacy som mental evne

Literacy som rep.form

Literacy som social praksis

Begynderundervisning i læsning - Den første læsning

Indskoling

Den første læsning

Eksplicit undervisning i afkodning & Megen elevlæsning

Fra elevernes læsebog Fra lærervejledningen

Stærkt fokus på flydende læsningSystematiske aktiviteter:Læsning i kor; makkerlæsning; gentagen læsning; gentagen oplæsning som lektie; repliklæsning; finde oplæsningsfejl (ved lærers oplæsning); stafetoplæsning

Den første læsning

Eksplicit undervisning i læseforståelse & Megen skrivning

LæseforståelseSkrivning

DFL 2. kl., Lærervejledning (s. 84), eksempel på læseforståelsesaktivitet

Arbejdsbogen (s. 36), Eksempel på ”kreativ skriveopgave”

Den første læsning

Et rigt tekstunivers

Et snævert og ikke-inkluderende tekstunivers

Den første læsning

Fagligt varierede og indholdsrige emner & Differentiering

Indholdsfortegnelse, Den første læsning, 2. klasse

Konklusion

Med et flerfokalt blik på literacy ser man at Den første læsning ikke kan stå alene som grundlag for begynderlæseundervisningen

Afsluttende pointe: Ikke ét læsesyn – men et flerfokalt blik på elevers omgang med skriftsproget

Tak for opmærksomheden!

Spørgsmål, reaktioner,

kommentarer?

LitteraturBremholm, Jesper (2014): Veje og vildveje til læsning som ressource. Ph.D-afhandling, Aarhus Universitet, DPU.

Bremholm, Jesper (2016): ”Læringsmål i literacyperspektiv”. Cursiv nr. 19.

Conley, Mark W. (2009): ”Improving Adolescent Comprehension: Developing Comprehension Strategies in the Content Areas”. I Isreal & Duffy (red.) Handbook of Research on Reading Comprehension. New York: Routledge.

Elbro, C. (2006). Hvad læsning er – og hvad en læseunderviser bør vide? I Boelt & Jørgensen (red.) Læsning – teori og praksis. Aarhus: KvaN.

Foorman, B. R., & Connor, C. M. (2011): “Primary Grade Reading”. In M. L. Kamil m.fl. (red.) Handbook of Reading Research IV. New York: Routledge.

Kress, Günther (2003): Literacy in the New Media Age. London: Routledge.

Laursen, Helle Pia (2011): “Lukket inde i et alt for lille alfabet”. Nordand6(2).

M. Pressley m.fl. (2006): Reading Instruction that Works: The Case for Balanced Teaching. New York: The Guilford Press.

Shanahan, Timothy & Shanahan, Cynthia (2008): “Teaching Disciplinary Literacy to Adolescents: Rethinking Content-Area Literacy”, Harvard Educational Review, 78 (1)