socialdemokraterne i odense, januar 2011

9
Socialdemokraterne i Odense Nummer 1 - 1. januar 2011 04 | Folketingskandidater i Odense 10 | Anker: Velfærd før velstand 16 | Aktivitersplan

Upload: socialdemokraterne-i-odense

Post on 16-Mar-2016

221 views

Category:

Documents


4 download

DESCRIPTION

Medlemsblad for S i Odense, udgivet januar 2011.

TRANSCRIPT

Page 1: Socialdemokraterne i Odense, januar 2011

Socialdemokraterne i OdenseNummer 1 - 1. januar 2011

04 | Folketingskandidater i Odense

10 | Anker: Velfærd før velstand

16 | Aktivitersplan

Page 2: Socialdemokraterne i Odense, januar 2011

SOCIALDEMOKRATERNE 3

LEDER

Godt nytår og godt valgårValget kan komme snart og din indsats bliver afgørende for, at vi får en ny regering.

Tekst af Leif Knudsen.

Først skal der lyde en stor tak til alle de medlemmer som har ydet

en indsats, stor eller lille, i 2010. Uden jeres gå på mod var vi ikke nået så langt som vi er. Også en stor tak til alle de knoklende bestyrelsesmedle-mmer - I gør det rigtig godt.

2010 var året, hvor vi satte os i borg-mesterstolen igen og fik muligheden for at præge byrådets arbejde. Det har været et rigtigt svært år at komme igennem, da den økonomiske krise også har nået Odense. Året har været præget af mange besparelser og flere ligger foran os. Uanset om vi kalder dem intelligente besparelser eller no-get andet, handler det om, at vi ikke kan bruge flere penge end Reger-ingen giver os lov til. Besparelser vil desværre altid ramme vores velfærd, da det jo er her, vi primært som kom-mune bruger vores penge. De giver og vil give afskedigelser, som vil gøre ondt langt ind i vores socialde-mokratiske hjerter.

På skoleområdet har der her, som i andre kommuner, været tilpasninger i forhold til det faldende elevtal, hvilket har bevirket nogle skolenedlæggels-er og distriktsomlæggelser. Der har været en lang, måske for lang, debat og høring på dette meget følelseslad-ede område. Desværre har debatten hovedsaligt drejet sig om struktur og ikke så meget om indhold. Jeg forstår godt forældrene til børnene på de skol-

er, der bliver nedlagt er følelsesmæs-sigt engagerede - det er vi også. Men for os handler det også om at se hele kommunen under et. Det handler især om at indholdet, herunder fa-gligheden, er så godt som muligt, så vores børn bliver bedst muligt rustet til deres fremtidige voksentilværelse. Jeg kan garantere, at ingen politikere i Odense byråd gør det her uden et blødende hjerte. Men fremadrettet er der ingen tvivl om, at det er det rigtige at gøre, så vores børn styrkes mest muligt. Det er dem, vi skal leve af i fremtiden.

2011 er et folketingsvalgår, og i skriv-ende stund ser det ud til at valget kan komme ret hurtigt. Vi glæder os til val-gkampen og føler vi er så forberedte som vi kan være - alt er lagt klar til den dag, den afgående Statsminister udskriver valget. Vi har tre superkan-didater i Odense, Folketingsmedlem og Gruppeformand Carsten Hansen, Folketingskandidat Trine Bramsen, og Folketingskandidat Pernille Rosen-krantz-Theil, som vi gerne skal have valgt. Det kommer selvfølgelig ikke af sig selv, det kræver en kæmpeindsats af os alle, men det er vi også parate til at yde. Vi vil gå “Dør til dør”, vi vil være på gader og stræder, vi vil kom-me alle de steder hvor folk færdes, vi vil dele tusindvis af foldere og roser ud med vores budskaber, ja det er faktisk kun døgnets 24 timer, der kan begrænse os. Jeg håber at I alle vil

deltage, såvel lidt som meget, så henvend dig til din foreningsformand eller på vores Partikontor (som nu er flyttet til Lumbyvej 11), hvis du har et par timer til overs, eller gerne vil dele lidt ud til venner, bekendte eller kol-legaer. Det er måske din indsats, som kan afgøre, om vi får en ny længe til-trængt regering bestående af os So-cialdemokrater, SF og De Radikale. Det vil ikke være til at bære, hvis vi skulle mangle den sidste stemme.Vi står godt i øjeblikket, men det bliver en knaldhård valgkamp for at vinde regeringsmagten - her er du måske den afgørende.

God Valgkamp,Leif Knudsen

Medlemsblad for Socialdemokraterne i Odense

Nr. 1, år 2011

Ansvarshavende redaktørBent Andersen

RedaktionsgruppeBent Andersen

LayoutMike Barnkob

AnnoncerBent AndersenMail: [email protected]: 30 42 30 28

Indlæg til bladetIndlæg til bladet kan sendes til redaktøren eller på [email protected].

Næste deadline er: 15. juni 2011.

Indlæg dækker ikke nødvendig-vis redaktionens eller Socialde-mokraternes holdning.

Billederne i dette blad er dækket af copyright og må ikke bruges uden skriftlige tilladelse fra Social-demokraterne i Odense.

Du kan læse mere om Social-demokraterne i Odense på www.socialdemokraterne.dk/odense

Forsiden og bagside

Er Socialdemokraterne parate til at genindtage Christiansborg?

DENNE uDGAVE

GODt NytåR OG GODt VALGåR 03

.....................................................................................................

StOP DE GOLDE NEDSKÆRINGER! 04

.....................................................................................................

FLERE ARbEjDSPLADSER På FyNOG I DANMARK 06

.....................................................................................................

tID tIL tRyGHED 08

.....................................................................................................

VELFÆRD FØR VELStAND 10

.....................................................................................................

SKOLEFORLIGEt - KAMPEN FOR ENGOD SKOLE 12

.....................................................................................................

SOcIALDEMOKRAtISKE DIVAER 14

.....................................................................................................

AKtIVItEtSPLAN 16

INDHOLD

2 SOCIALDEMOKRATERNE

LEIF KNuDSEN

> Formand for Socialdemokraterne i Odense

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Page 3: Socialdemokraterne i Odense, januar 2011

Statsministerens afskaffelse af efter-lønnen er gold slagtning af velfærd.

Der er intet perspektiv, bare en masse mennesker, der får ringere kår. Han svarer slet ikke på, hvad der så skal ske, når efterlønnen er afskaffet. Så er der ganske rigtigt flere hænder, men der er jo ikke flere jobs. Når jeg ser mig omkring i Danmark i al almindelighed og på Fyn i særdeleshed, så mangler der jobs. Så er den vigtigste opgave for den kommende regering at sætte alle sejl ind på at øge vores sam-lede uddannelsesniveau og hertil kom-mer at turde sætte sig i spidsen for en gigantisk satsning på at skabe nye ar-bejdspladser. Løkke nævner end ikke i sin nytårstale, at der skal skabes flere arbejdspladser. Så længe der ikke er arbejdspladser, ja-

men, så er der jo rigtig mange, der væl-ger at gå på efterløn, når de mister de-res arbejde og ikke har udsigt til at få et nyt. Løkke medvirker selv til at flere og flere er på overførselsindkomst. Løkken og regeringen er en del af problemet, ikke en del af løsningen. Hertil kommer, at en meget stor del af dem, der går på efterløn har været mange år på arbejdsmarkedet og har svært ved fysisk at holde til at arbejde mere. De ryger jo bare over på en an-den form for overførselsindkomst, enten sygedagpenge eller førtidspension. Det er en uværdig måde at afslutte et arbe-jdsliv på, og hele den økonomiske årsag til at afskaffe efterløn-nen bortfalder så. Der er altså god grund til at svare på det rigtige spørgsmål, og det er i denne sam-menhæng: Hvad skal

vi leve af i frem-tiden? Ellers kan vi jo bare slagte den ene solide og nødvendige ordning efter den anden indtil vi ender tilbage i den fattigdom som prægede vores samfund inden vi udviklede velfærdssa-mfundet. Lad mig være konkret omkring hvordan vi

s o m p o l i -t i k e r e kan bi-d r a g e til at

s k a b e a r b e j d -

spladser. Det kunne

f.eks. være at afvikle den

d a n s k e l a n d -

brugsstøtte. Pengene skal i stedet bru-ges på at støtte omdannelsen af land-bruget til økologi, og til udviklingen af sunde fødevarer og forædling produk-tionsmetoderne inden for dette område. Efterspørgslen på sundhed eksploderer, så der er god grund til at gå den vej. Det svarer til 90ernes vindmølleeventyr. Vi kan selv vælge at skabe nye arbejdsp-ladser, hvis vi vil og hvis vi tør at prior-itere. Når statsministeren ikke kan svare på det helt grundlæggende spørgsmål om, hvad Danmark skal leve af i fremtiden, så har han kun et håndtag at dreje på,

hvis økonomien skal hænge sammen – beskæringer af velfærden.

Det er idéforladt og det kommer til at gå meget,

meget hårdt ud over de mange men-

nesker, som har behov for efter-løn, dagpenge, børnepenge, pleje, pasning og omsorg.

I sin tale var statsmin-i s t e r e n

f r æ k nok til at sige n o -

g e t i

retning af, at ”i Danmark handler vi i tide og tager fælles ansvar” om håndterin-gen af den økonomiske krise. Fælles ansvar? De rigeste mennesker i Dan-mark har efter krisens udbrud modtaget 100.000 kr. i skattelettelser af reger-ingen og Dansk Folkeparti. Det sker sideløbende med dagpengehalvering, skolelukninger og nu afskaffelse af eft-erlønnen. Nogen er vist mere fælles end andre. Lad os nu få det valg, så vi kan høre befolkningens dom. Vi skal ikke springe over, hvor gærdet er lavest og bare gennemføre golde ned-skæringer. Vi skal fortage investeringer i nye arbejdspladser. Vi skal turde at tage et kvantespring på uddannelsesområ-det. Vi skal se at komme ind i kampen om fremtidens arbejdspladser. Og på den måde skal vi finde pengene til vores velfærd.

PROFIL

4 SOCIALDEMOKRATERNE SOCIALDEMOKRATERNE 5

PROFIL

Stop de golde nedskæringer!Vi skal som politikere bidrage med at skabe nye arbejdsplad-ser på Fyn og i Danmark. Ikke skære ned i vores velfærd.

Tekst af Pernille Rosenkrantz-theil.

PERNILLE ROSENKRANtz-tHEIL

> Folketingskandidat i 1. kreds, Odense

> Hvis du gerne vil hjælpe Pernille i valgkampen kan hun kontaktes på [email protected]

> Hjemmeside: pernillerosenkrantz-theil.dk. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Hele Danmark bliver pakket ind i blåt, når valget kommer. Vi har ikke adgang til de samme summer af penge, men vi er gode til at få folk med os. Så inviter alle dine venner med ombord i kampagnen. Der skal arrangeres møder på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner. Der skal deles valgaviser ud og hænges valgplakater op. Der skal gås dør-til-dør og alle medlemmer skal ringes op. Vi er allerede næsten 150 frivillige på kampag-neholdet, men vi kan ikke dække alle opgaverne, så duk op og vær med. Du kan skrive til Pernille Rosenkrantz-Theil på [email protected], hvis du har lyst til at være med.

VI HAR bRuG FOR DIG - OG DINE VENNER

Page 4: Socialdemokraterne i Odense, januar 2011

SOCIALDEMOKRATERNE 7

PROFIL PROFIL

For en gangs skyld noget helt sikkert i dansk politik. Der skal afholdes

folketingsvalg i det år, vi netop er gået ind i. Ikke alene er det et tiltrængt valg. Det er også et valg, der bliver afgørende for, hvordan fremtidens Danmark kom-mer til at se ud.

Ideologierne er igen for alvor blevet synlige i dansk politik. På den ene side står VKO, der vil et Danmark, hvor det er samfundets fattigste, der skal be-tale for de rigestes skattelettelser og fi-nansfiduser. På den anden side står vi socialdemokrater, der vil en fremtid med vækst og velfærd og som vil kæmpe for at få alle danskere med på vognen. Det er en kamp, der kræver at vi investerer i udannelse, beskæftigelse, sundhed og forskning. Midt imellem står de sta-dig flere såkaldte politiske orakler. Det er de politiske kommentatorer, der har så ufattelig travlt med at analysere, vur-dere og kloge sig – dog uden at de selv tilkendegiver deres holdninger. Der er ingen tvivl om, at fronterne for alvor er trukket op i dansk politik frem mod det kommende valg.

Flere arbejdspladser på Fyn gennem en målrettet erhvervspolitik

Der er dem der påstår, at vi socialde-mokrater ikke har økonomisk forståelse. Onde tunger påstår sågar, at vil ødelæg-ge dansk erhvervsliv, hvis vi kommer tilbage til magten i dansk politik. Jeg kan ikke være mere uenig. Netop en bundsolid erhvervspolitik er for mig det vig-tigste politiske tema netop nu, hvor så mange virksomheder lukker, og hvor så mange medar-bejdere mister deres daglige levebrød til gengæld for en hor-ribel og pinlig beskæftigelsesindsats. En udvikling, som vi desværre ikke mindst oplever her på Fyn. Den store udfordring for Danmarks fremtid er eft-er min klare overbevisning netop, at vi får genoprettet et samfund, hvor der er plads til alle og brug for alle. Lige meget hvordan vi vender og drejer den danske økonomiske situation, er det nu engang et velfungerende privat erhvervsliv, der skal betale for velfærden. Pengene til skoler, sundhed, ældretilbud og alle de mange andre fantastiske og værdifulde offentlige tilbud skal genereres gennem

virksomheders produktion og vækst. Og netop derfor er vores vigtigste politiske mission lige nu at sikre en god erhvervspolitik. For mig at se står det slet ikke til diskussion, at økonomi og erh-vervspolitik bliver det afgørende tema for det kommende valg.

Regeringen og Dansk Folkepar-tis bud på, hvordan der sættes gang i erhvervslivet har været skattelettelser til de rigeste. En løsning, der måske nok har gjort de velbjergede og ressource-stærke danskere rigere – men som ikke har bidraget til hverken væksten eller velfærden. Som en sidste krampetrækning prøver Venstre og Konservative nu at gøre efterlønnen til syndebuk for den økonomiske krise. De borg-erlige prøver desperat at bilde danskerne ind, at en forringelse af efterlønnen er vejen ud af Danmarks massive økonomiske udfordringer. Forsøget på at gøre efterlønnen til syndebuk for den økonomiske krise er efter min klare ovebevisning ikke alene uretfærdigt – det er også uhold-bart. Man skal ikke være profes-sor i økonomisk videnskab for at kunne gennemskue, at efterløns-spørgsmålet ikke kan løse de økonomiske udfordringer i Dan-mark. Slet ikke på nuværende tidspunkt, hvor vi mangler vækst og jobs.

Valget skal vindes på gaderne

Et gammelt ordsprog siger, at eksamen er den flittige elevs fest. Jeg har aldrig brudt mig om ordsproget, og synes mest af alt det er noget værre vrøvl. Når folketingsvalget udskrives kan vi socialdemokrater desværre godt glemme alt om positive menin-gsmålinger og medvind på me-diefronten. Selvom vi har knoklet som gale over de sidste mange måneder, selvom vores ledelse er kommet med solide politiske udspil, og vi har delt foldere ud i regn, frost og hede-bølge bliver meget afgjort under selve valg-kampen. Mange vælgere er sta-dig i tvivl om, hvor krydset skal sættes. De vælgere skal vi møde og formidle vores politik til i mere end forenklede medieoverskrifter. Her i Odense har vi ansvaret

for at små 190.000 borgere kender den socialdemokratiske politik. Det ansvar kan og skal vi løfte. Hvis vi står sam-men, er jeg slet ikke i tvivl om, at det nok skal lykkes.

Danmark har brug for en ny regering. Ikke mindst har vi her på Fyn brug for en ny regering og ny politik. Det er sikkert at vi får et folketingsvalg i 2011. Udfor-dringerne for Danmark og Fyn er helt ty-delige. Vi socialdemokrater er klar med løsninger – og klar til valg. Jeg glæder mig til valgkampen – og er stolt over at være socialdemokrat.

Godt valg.

Flere arbejdspladser på Fyn og i DanmarkEfterlønnen skal ikke være syndebuk for den økonomiske krise regeringen har bragt os i. Vi skal i stedet skabe flere ar-bejdspladser og vækst.

Tekst af trine bramsen.

tRINE bRAMSEN

> Folketingskandidat i 2. kreds, Odense

> Hvis du gerne vil hjælpe Trine i valg-kampen kan hun kontaktes på [email protected], på Facebook eller tlf: 61 68 68 51.

> Hjemmeside: trinebramsen.dk

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

6 SOCIALDEMOKRATERNE

Trine Bramsen er 29 år og stiller op til Folketinget for første gang i Odense 2. kreds. Trine er født og opvokset på Fyn, hvor den politiske interesse tidligt blev grundlagt gennem aktivt medlemskab af DSU. Trine er uddannet kandidat i Offentlig Adminis-tration og virksomhedsstudier og arbejder til dagligt som seniorkonsulent i Deloitte, hvor hun hjælper ministerier, kommuner og større private virksomheder med effek-tivisering og kvalitetsforbedringer. Trine har tidligere været ansat på Christiansborg som politisk medarbejder for Socialdemokraterne og tillidsrepræsentant i HK. Ud over job og politik bruger Trine fritiden på løb, gode krimier, rygsækrejser og gode venner.

FAKtA OM tRINE

Page 5: Socialdemokraterne i Odense, januar 2011

Jeg tror, de fleste mennesker har mærket, hvordan deres hverdag er

blevet mere utryg de seneste år.

Hvor mange har ikke taget sig selv i at tænke over, om det en dag bliver en selv, der skal køre den lange tur hjem for at fortælle børnene, at mor eller far er blevet fyret. Eller bekymret sig over om folkeskolen giver ens børn de fær-digheder, der gør, at de ikke ender på kanten af samfundet. Og skulle det ske, at de blev syge, eller man selv blev syg, kan man så regne med, at man får en behandling, man kan være tryg ved.

Mit politiske arbejde tager udgang-spunkt i den virkelighed, almindelige mennesker oplever i deres hverdag. Mit politiske projekt handler om at gøre hverdagen tryg.

Nyt liv til folkeskolen

Nogle smiler ved tanken om deres skoletid, mens andre gyser. Oplev-elserne fra klasseværelset og sko-legården er med til at gøre os til dem, vi er. Derfor er folkeskolen vigtig. Det er her vores børn får fyldt den værktøjskasse op, der har så stor betyd-ning for, om de kan klare sig i livet.

Og folkeskolen er kun blevet vigtige-re de seneste år. Med den øko-

nomiske krise har mange danske virk-somheder måtte dreje nøglen om eller flytte produktionen ud af landet. Der er med andre ord forsvundet i tusindvis af ufaglærte job. Og de kommer ikke tilbage. Den tid er slut, hvor man uden uddannelse kunne få et job, hvis bare man var villig til at arbejde hårdt.

Men det er ikke kun de svageste elever, der har brug for hjælp. Også de børn, der har nemmere ved bøgerne er nødt til at blive dygtigere.

Overliggeren bliver løftet hvert år, og status quo er derfor ikke godt nok, hvis den nye generation skal kunne klare sig i konkurrencen med Kina, Singapore og resten af verden.

Vores børn er hver især afhængige af, at vi i fællesskab bliver dygtigere som nation. Det er en vigtig pointe. Vi er ind-byrdes afhængige, en skæv fokusering på de bedste eller de dårligste vil derfor

stille os allesammen ringe-re. Vi er nødt til at

skabe et nyt liv i fol-

kes-

kolen, hvor vi hjælper alle elever med at blive dygtigere.

Skal vi opnå det, skal folkeskolen reformeres. Folkeskolen har været udsat for mange ændring-er de sidste år. Derfor skylder vi også, at vi ikke igen laver en lap-peløsning, men tager ordentlig fat og herefter giver tid til at æn-dringerne kan få lov til at virke.

I en

reform skal vi først og fremmest have sikret, at vores børn mod-tager mere undervisning. Siden 1960 er der blevet skåret så meget på folkeskolen, at børn i dag får så få undervisningstimer, at det svarer til, at de er blevet frarøvet to hele undervisningsår. Det må og skal vi have rettet op på.

Et trygt arbejdsliv

Men gode uddannelser er ikke meget værd, hvis der ikke er ar-bejde til de unge, når de en dag står med eksamensbeviset i hån-den.

Regeringens politik for at få flere i arbejde og skabe vækst i vores samfund er en skændsel. Det er en hård udmelding, men jeg kan ikke finde andre ord for det. Skattelettelser til de rigeste og aktiveringsprojekter, hvor voksne mennesker bliver sat til at lege med makaroni. Det er håbløst.

Det er som om, at regeringen tror, at de arbejdsløse kommer i arbejde af sig selv, hvis man be-handler dem dårligt nok. Mellem linjerne får man det indtryk, at de borgerlige dybest set mener, at

arbejdsløse er dovne og der-for skal sparkes i gang.

De arbe-jdsløse,

j e g

møder i mit arbejde, er ikke dovne. Tværtimod. Om det så er en af de fyrede ude fra Lindø, eller om det er den nyud-dannede akademiker, så hader de alle at gå ledige, og de hader følelsen af ikke at kunne bruges. De ønsker faktisk kun én ting: at få lov til at arbejde. I stedet for at straffe disse mennesker med gæt-hvilken-fugl-du-er-kurser, så skal vi hjælpe dem. Reel efteruddan-nelse til de ufaglærte, der står og man-gler nye kompetencer for at komme tilbage på et forandret arbejdsmarket. Og meningsfyldt aktivering af unge mennesker, der har svært ved at få den første erfaring, som alle arbejdsgiver kræver.

Men efteruddannelse og aktivering ska-ber ikke job i sig selv. Derfor er det helt nødvendigt, at vi også fra statens side får sat gang i væksten. Det gøres ikke ved skattelettelser, men ved målrettede offentlige investeringer.

Tænk hvis vi i stedet for skattelettelser til de rigeste havde investeret i grøn teknologi. Eller hvis vi havde valgt at fremrykke nogle af de mange offentlige byggeprojekter, der er besluttet for de næste fem til ti år. Det havde skabt job til både høj og lav, og det havde sat gang i hjulene.

Sundhed for alle

Arbejdsløshed er dog ikke den værste form for utryghed.

De fleste har haft alvorlig sygdom inde på livet. Det rammer oftest uden varsel og berører alle i familien.

Det er i sådan en tid, at man skal møde et offentligt sundhedsvæsen, der fun-gerer.Desværre er det ikke altid virke-

ligheden. I stedet oplever mange danskere og deres familier, at de bliver kastet rundt i behandlingsfor-løb, og at de skal være deres egne

sagsbehandlere. Det er utrygt og uværdigt, og det tager energi fra det, der er vigtigst – nemlig

at sørge for at blive rask.

I Danmark skal man kunne stole på, at man uanset ind-

komst får den bedste behan-dling, der kan opdrives. Man skal

opleve, at der bliver taget ansvar for ens sygdomsforløb, og at

man selv og ens nærmeste kan føle sig trygge.

tryghed kommer ikke af sig selv

Der er forskel. Danskerne skal ved det kommende Folketingsvalg træffe et valg, der bliver afgørende for, hvilken retning vores samfund kommer til at ud-vikle sig i. Skal vi forsætte af de borg-erliges vej, hvor besparelser på de fat-tigste skal finansiere skattelettelser til rigeste, eller skal vi vælge en anden vej. En vej hvor de der tjener mest også må bidrage mest, og hvor vi målrettet væl-ger at investere i de ting, vi skal leve af i fremtiden. Uddannelse. Job. Sundhed.

Det er tid til at genskabe trygheden i gan-ske almindelige menneskers hverdag. Det sker ikke af sig selv, derfor er der brug for en ny ledelse af dette land. Det er tid til tryghed.

PROFIL

8 SOCIALDEMOKRATERNE SOCIALDEMOKRATERNE 9

PROFIL

tid til tryghedVi skal tage udgangspunkt i almindelige menneskers hverdag.Tekst af carsten Hansen.

Det er tid til tryghed, men jeg kan ikke gøre det alene. Jeg har brug for din hjælp. Kunne du derfor tænke dig at hjælpe mig med at skabe mere tryghed i almindelige menneskers hverdag, så skynd dig ind på carsten-hansen.dk og meld dig som frivillig.

HjÆLP MIG MED At SKAbE tRyGHED

cARStEN HANSEN

> Folketingsmedlem fra 3. kreds i Odense og gruppeformand for folket-ingsgruppen på Christiansborg

> Hvis du gerne vil hjælpe Carsten i valgkampen kan du melde dig til inde på hans hjemmeside.

> Hjemmeside: carsten-hansen.dk. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Page 6: Socialdemokraterne i Odense, januar 2011

SOCIALDEMOKRATERNE 11

VELFÆRDVELFÆRD

10 SOCIALDEMOKRATERNE

Velfærd før velstand Vi skal turde investere i velfærd for at skabe velstand.

Tekst af Anker boye.

Det er åbentlyst for enhver, at kom-munernes økonomi i Danmark er

under pres. Regeringen har meldt ud, at vi, som det hedder “i bedste fald får nulvækst”. Danmark har en demograf-isk udvikling, der giver flere udgifter og måske færre indtægter, og kommunerne kompenseres ikke som tidligere. Reelt er det derfor ikke nul-vækst, men ned-skæring og forringelse, der er regerin-gens udspil.

Sådan må det bare ikke hedde. For Odenses vedkommende får det den konsekvens, at vi over fire år skal spare 720 mio. kr. foruden de godt 540 mio. kr. vi allerede har fundet i vores budget-ter. Det lyder måske ikke af meget for en kommune, der tumler med et budget på omkring 10 mia. kr. pr. år. Men da det er på administration og service pengene skal findes, kommer det til at kunne mærkes, fordi vi reelt kun kan finde så store midler på de store, vigtige servi-ceområder, hvor vi har mange ansatte og derfor mange midler bundne.

Jeg har til tider hørt synspunktet, at kommunerne ligger som de har redt. De har brugt for mange penge, og nu kom-mer regningen.

Selv om kommunerne har haft svært ved at holde deres budgetter, er det ikke sandheden. I Odense har vi hvert år præsenteret et budget i balance, men

det er altid et budget, der hviler på no-gle præmisser om kompensationer og udligninger i de tilfælde, hvor gennems-nitligt set på bestemte områder har flere problemer end udfordringer end andre tilsvarende kommuner.

Når de præmisser ikke længere er bærende, så sættes også vores øko-nomi under pres. Derfor besparelserne. Når regeringen giver skattelettelser med den ene hånd og sender regningen vi-dere til kommunerne med den anden, så er der kun besparelser tilbage, når regn-ingen skal betales.

Men, spørger nogle så: Kan I ikke nøjes med at spare på de store anlægsprojek-ter? Byudviklingen, Thomas. B. Thriges Gade, Musik- og Teaterhuset, Byens Ø, trafik, Campusudvikling o.s.v. - alle de store prestigeprojekter, som vi arbejder med trods den økonomiske krise og af-matning.

Svaret er, at det kan vi et vist omfang, men når det gælder nedskæringer i anlægsudgifter kan besparelsen kun gennemføres én gang. Næste år skal man så finde nye anlægsprojekter at ud-skyde eller skære væk. Omvendt med driftsområder. Er der først fundet én be-sparelse, og man holder fast i den, så har den også en positiv effekt de efter-følgende år, fordi man undlader at sætte penge af til den.

Et andet vigtigt forhold om-kring anlægsprojekter er også, at i mange tilfælde - som f.eks. Thomas. B. Thriges Gade projek-tet, og som også vil komme til at gælde f.eks. for etablering af en Kanalforbindelse - så kommer der penge andre steder fra.

Hvis vi så holder vores del tilbage, ja så vil staten eller hvem der nu stiller med den supplerende fi-nansiering, naturligvis også holde deres bidrag tilbage.

Resultatet vil være, at alt går i stå. Den aller vigtigste grund til, at vi skal holde fast i et vist in-vesteringsniveau er hensynet til Odenses fremtid: Hvis vi skal skabe fremtidens arbejdspladser ved at tiltrække flere kloge hove-der, skabe flere vidensintensive virksomheder og få flere stud-erende til Odense, skal vi netop investere.

Venter vi på velstanden for at få råd til at investere i velfærd som f.eks. sygehuse, skoler, uddan-nelse og forskning, så kommer vi til at vente længe.

Vi skal i stedet have modet til at turde investere i velfærd for at skabe velstand. F.eks. er det

helt afgørende, at byrådet står bag udviklingen af hele området omkring Campus, der om få år kommer til at rumme både et nyt supersygehus og en ny forsker- og videnpark sammen med et dynamisk universitet, der næsten hvert år får nye studieretninger og flere studerende.

Et fantastisk mulighed for Odense for at skabe fremtidens jobs. Siger vi nej her, så ryger disse jobs til en anden stor by.

S og SF er i folketinget gået sam-men om et nyt partnerskab for vækst, der bygger på samme tankegang. Den basale velfærd skal sikres, og vi skal investere klogt i energi, miljø og velfærd-steknologi. Vi skal holde ud-gifterne i ave, men vi skal på den anden side have modet til at sk-abe et grundlag for vækst.

Lige nu kan vi se tilbage på en regering, der f.eks. i snart ti år nærmest intet har gjort på områ-det for alternativ energi til trods for et åbenlyst vækstpotentiale. Og regeringens uddannelse-spolitik om at sikre uddannelse til næsten alle, ligger nærmest i ruiner.

Et nyt grundlag for vækst forudsætte opgør med den stigende bureaukrati-sering og afskaffelse af rene ideologiske udbud i kommunerne som denne reger-ing har mestret til nærmest fuldkommen-hed. Lad mig blot nævne overbetalingen til privathospitalerne som eksempel, og næppe nogen regering i nyere tid har indført så mange forsøg på at regere i detaljen som denne.

Det er den omvendte verden, at en lib-eral regering, der besynger den indivi-duelle frihed, i den grad har indskrænket friheden for kommunerne, løbende truer med yderligere indskrænkninger og har gennemført både individuelle og kollek-tive sanktioner.

Væk med regelrytteriet og de rene ide-ologiske udbud, ja til flere målrettede velfærdsinvesteringer og ja til flere kloge investeringer i energi og miljø m.m. - det er S og SFs bud på et samarbejde om at sikre den fælles velfærd, som den borg-erlige regering reelt har opgivet til fordel for en gradvis indførelse af en delt sam-fund med starthjælp, kontanthjælpsloft og 450 timers regler og meget andet bureaukrati.

Lad os håbe, at 2010 bringer nye kræfter til regeringsmagten. Der er brug for dem.

ANKER bOyE

> Borgmester i Odense

> Hjemmeside: ankerboye.dk. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Page 7: Socialdemokraterne i Odense, januar 2011

SKOLER

12 SOCIALDEMOKRATERNE SOCIALDEMOKRATERNE 13

SKOLER

Skoleforliget – kampen for en god folkeskole

Luk skoler eller giv elever og lærere dårligere arbejdsvilkår. Det var vores muligheder. Men selv når vi er tvunget til at spare, vil vi altid

forsøge at skabe en bedre folkeskole. Det har ikke været let, men vi kan som parti være stolte af vores arbejde og resultatet.

Tekst af tim Andersen.

At lukke skoler, kan aldrig være en let beslutning eller en vin-

der sag. Det er, hvis man tænker over det, svært at finde et om-råde som på samme måde berør-er både vores - og vores børns fremtid, og på én og samme gang handler om, hvordan man som helt almindelig familie får hverda-gen til at hænge sammen. Derfor er og vil debatten om folkeskolen altid være politisk hjerteblod for os Socialdemokrater.

Finanskrisen, regeringens såkaldte nulvækst, udligningsre-formen og skattestoppet holder os som kommune i et økonomisk kvælertag, der bliver strammere og strammere. Vi får penge til at drive skoler, efter hvor mange børn vi har. Så når børnetallet i Odense falder med cirka 800 børn de kommende år, får vi 38 millioner mindre til skoleområ-det. Med det skoleforlig vi indgik i december, har vi formået at til-passe antallet af skoler til det antal elever, der skal undervises i vores by. Alternativet havde været besparelser på undervis-ning, hvilket havde ramt de sva-geste elever hårdest.

Selvom vi skal spare, er det vores pligt altid at forsøge at forbedre vores folkeskole, hvilket forliget også indeholder nogle bud på.

Vi står som samfund overfor en lang række udfordringer: mange ufaglærte jobs forsvinder og de små ungdomsårgange gør det bydende nødvendigt, at vi ikke taber mange elever allerede i folkeskolen. For at nå det mål, må indsatsen i folkeskolen rettes mod at bryde den negative socia-le arv, så vi udskiller færre og får flere videre i fortsat uddannelse.

Når vi som parti skal definere indsatsområderne for vores fol-keskole, skal vi have tre elever i tankerne: Morten der må droppe ud af teknisk skole, fordi vi ikke har formået at lære ham at læse og skrive godt nok. Ida der i sine sidste år af sin folkeskoletid ikke føler, at hun er god nok eller dur til noget og derfor mister lysten til mere uddannelse. Og endelig Said, som ender med at rende rundt og lave ballade i stedet for at passe sin skole, fordi vi ikke har fået ham og hans familie in-tegreret ordentligt.

Med det indgåede forlig, har vi sikret, at der arbejdes med bør-nemiljøer, der skal sørge for en bedre overgang imellem børne-have og indskoling. Der skal for vores ældste elever oprettes ungemiljøer på alle skoler, hvor samspillet med ungdomsuddan-nelserne bliver styrket og skoled-

agen bliver mere varieret, udfordrende og spændende. Det er vigtigt, at ikke alle folkeskoler i Odense skal være ens, på nogle skoler skal tilbydes valgfag i forskellige sprog, som en ny form for modersmålsundervisning og på andre mere musik eller mere idræt.

I det hele taget har vi et særligt fokus på, de aktive fag og læseindlæring. Mange af nutidens elever har svært ved at sid-de stille og koncentrere sig lang tid ad gangen. De skal have noget afveksling og mulighed for at bevæge sig mere i lø-bet af en skoledag. Derfor er det vigtigt, at holde fokus på sammenhæng mel-lem de fag, hvor man skal sidde stille og læse, og de kropslige og mere kreative fag. Både for at øge fagligheden og for at få de bogligt svageste elever med. Derfor skal vi i højere grad bruge de kropslige og kreative fag som et med-spillende fag i undervisningen, så faget bliver mere end et frikvarter fra det bo-glige arbejde.

At læse og skrive er alfa og omega for at kunne gebærde sig i det danske samfund. Stort set alle børn kan lære at læse, og det er vigtigt, at man lærer at læse så tidligt som muligt, da evnen til at læse er fundamentet til senere lær-ling og deltagelse i alle andre fag. Men alt for mange knækker læsekoden for sent i deres skoleforløb. Det resulterer i mange nederlagsoplevelser meget tidligt i skolen. Det er med til at demo-tivere eleverne og give dem en følelse

af magtesløshed. Med det rette fokus kan det lade sig gøre, at næsten alle elever lærer at læse fra børnehaveklas-sen og frem til tredje klasse. Derfor kan læseindlæring ikke prioriteres højt nok i indskolingen. Der er brug for en meget intensiv og målrettet indsats, hvor vi både timemæssigt og økonomisk har afsat midler til at få alle børn med på vognen. Hvis man ikke kan læse, er det svært at lære andre fag. Både i folkes-kolen og på videregående uddannelser. Selvom tiderne er svære, har vi på denne måde forsøgt at gøre det bedre, både for Morten, Ida og Said. De skal opleve, at der er brug for alle og plads til alle – specielt i folkeskolen i Odense.

tIM ANDERSEN

> Byrådsmedlem i Odense byråd

> Hjemmeside: timandersen.dk. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

SKOLEFORLIGEt KORt FORtALt

Aftalen blev den 2. december 2010 indgået mellem S, K, V, DF og SF.

Følgende skoler nedlægges:

> Ejby skole > Højstrup skole> Humlehave skole > Tornbjerg skole

Hallerne på skolerne vil stadig blive benyttet til fritidsaktiviteter efter skole-lukningerne.

Ændringer af skoler:

> Elever fra Åløkkeskolen vil efter 6. klasse fortsætte på Vestre skole, der vil have fire spor på 7-9. klasse niveau. Der etableres fælles ledelse mellem Åløkkeskolen og Vestre skole.

> Spurvelundskolen udvikles til en skole med 1,5 spor.

> Elever fra Stige skole vil efter 6. klasse fortsætte på Søhusskolen. Der etableres fælles ledelse mellem Søhusskolen, Stige skole og Lumby skole.

Specialområdet:

> Elever fra Humlehave skolen flyttes til de tre andre skoler med specialklasser.

> Læsecenteret på Ejbyskolen flyttes til Højmeskolen. De eksisterende tale-høre-sprog klasser flyttes sammen på Risingskolen for at samle den faglige ekspertise.

Økonomi:

For skoleåret 2010/2011 forventes forslaget at give et provenu på 13,1 millioner. Dette forventes at stige til 37,2 millioner i år 2018/2019.

Kilde: Aftale om ny skolestruktur, Odense Kommune, 2. december 2010. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Page 8: Socialdemokraterne i Odense, januar 2011

I efteråret 2010 havde vi to arrange-menter. Til det første kom Pernille Rosenkrantz-Theil og fortalte, hvorfor hun var blevet socialdemokrat. Til det andet var vi på besøg på rådhuset, hvor Anker først viste rundt og dereft-er fortalte om hans syn på kvinder i politik.

I foråret 2011 fortsætter vi med de gode oplæg. Den 7. februar holder Jane Jegind et oplæg om, hvordan livet som politiker kan kombineres med familielivet, og den 26. marts har Julie Skovsby inviteret os til en rund-visning på Christiansborg. Den 11. april får vi besøg af Ulrik Kjær, Pro-fessor MSO fra Syddansk Universitet, som holder oplæg om ”Står stignin-gen i antallet af kvindelige politikere i stampe? Og hvorfor?

Indtil nu har vi hjulpet hinanden med de praktiske ting. Så hvis du har lidt tid i overskud, så kontakt endelig Maibrit

(på [email protected] eller 61 33 87 17) for at høre, hvilke arrangementer der pt. kunne bruges lidt flere folk til. Det kunne fx være indkøb af drikkevarer eller lign.

Der har også været snak om at af-holde et fyraftensmøde, hvor børn var velkomne. Så kunne vi spise aftens-mad sammen, børnene kunne lege, og vi kunne nå at snakke politik. Har du lyst til fx være med til at arrangere sådan et møde eller kender du en god person til at stå for maden, så ring eller skriv. DIVA SOC´erne er stadig for alle kvin-der – socialdemokratiske eller ej - (og enkelte mænd har også kigget forbi). Vi arbejder for at få flere kvinder ak-tive i politik. Hvis du vil have mail med invitationer direkte, så send en mail til Maibrit – så kommer du på vores mailingliste.

DIVA

14 SOCIALDEMOKRATERNE

SocialdemokratiskeDIVAerDe socialdemokratiske DIVAere har afholdt deres første møder og indbyder til nye spændende arrangementer i det nye år. Læs hvordan du kan være med her.

Tekst af Majbrit baagø Schmidt.

AKtIVItEtER I 2011

Tilmelding foregår ved at skrive til Ma-jbrit på [email protected].

> 7. februar. Oplæg ved Jane Jegind, kl.19.00, Soc. demokrati-ets mødelokale LO, Lumbyvej 11, Odense.

> 26. marts. Tur til København, Julie Skovsby viser rundt på Christians-borg.

> 11. april. Ulrik Kjær, Professor MSO, Institut for Statskundskab, SDU holder oplæg om ”Står stignin-gen i antallet af kvindelige politikere i stampe? Og hvorfor?På baggrund af sin forskning i kvin-derepræsentationen i Folketinget og danske kommunalbestyrelser giver Ulrik Kjær forskellige bud på, hvorfor kvindeandelen ikke er steget så kraftigt i de senere år, som man ellers har været vant til de seneste årtier. Og der lægges op til en dis-kussion af, hvad det er for barrierer, som fortsat findes, når kvinder vil blande sig i det politiske liv”.

> 12. september. Socialpædago-gerne Lillebælt afholder arrange-ment for os med oplæg

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Vil du kunne lægge 600 mursten om dagen... som 71-årig?Det skal fremtidens murersvende, hvis Lars Løkke afskaffer efterlønnen.

8 ud af 10 efterlønsmodtagere er enten ufaglærte eller faglærte arbejdere. Det er hårdtarbejdende mennesker, der starter arbejdslivet tidligt og pukler,

så det tærer på både krop og kræfter. Hvis efterlønnen afskaffes, skal nutidens 25-årige knokle videre som 71-årige. Det er ikke rimeligt over for mennesker, der har

slidt hårdt. Og det er ikke en værdig løsning for et velfærdssamfund. Besøg LO.dk og beregn selv, hvornår du kan trække dig tilbage, hvis efterlønnen forringes.

Pensionsalderen er regnet i forhold til velfærdsaftalen fra 2006 og den forventede stigning i levetid fra DREAM-gruppens befolkningsfremskrivning fra 2009

Mod

elfo

to

Page 9: Socialdemokraterne i Odense, januar 2011

Aktivitetskalender 1. halvår 2011

www.SOcIALDEMOKRAtERNE.DK/ODENSE

Dato Kl. Aktivitet Forum

januar17 Januar 19 Medlemsmøde om omstruktureringer og besparelser på det sociale område Rådhusforeningen31 Januar 19 Generalforsamling, Korsløkke Partiforening Korsløkke

Februar5 Februar Generalforsamling Højby5 Februar Generalforsamling Odense Syd7 Februar 19 Oplæg ved Jane Jegind, Rådmand (V) DIVA Soc.11 Februar åbent bestyrelsesmøde Dalum / Hjallese12 Februar 9:30 Generalforsamling, afholdes på Sct. Hans skole, kantinen på skoletorvet Sct. Hans / Vollsmose12 Februar 14 Generalforsamling & Nytårskur Rådhusforeningen12 Februar 13.30 Generalforsamling, Afholdes i Hus 88, Blangstedgård Odense Sydøst12 Februar Generalforsamling Dalum / Hjallese15 Februar 19 Generalforsamling, afholdes på Paarup Sognegård, Solgårdsvej 40 Odense Vest24 Februar 19 Generalforsamling, afholdes på Kragsbjergvej 48, kld. Centrum

Marts1 Marts åbent bestyrelsesmøde Dalum / Hjallese21 Marts 19 Repræsentantskabsmøde, afholdes på Odense 1. kreds Kommunes Uddannelsescenter, Schaksgade 41 21 Marts 19 Repræsentantskabsmøde, afholdes i partilokalerne, 3. kreds Lumbyvej 11. 26 Marts tur til christiansborg, besøg hos Julie Skovsborg DIVA Soc.

April5 April åbent bestyrelsesmøde, Dalum / Hjallese11 April Oplæg af ulrik Kjær, professor, SDU DIVA Soc.28 April 19 Møde med christel Schaldemose, MEP. Mødet afholdes på kursuscenteret. Korsløkke

Maj1 Maj 8 1. Maj. Morgenmadsarrangement med DSU i de Faglige DSU Penionisters lokaler i Thrige-firkanten.3 Maj åbent bestyrelsesmøde, Dalum / Hjallese

juni7 Juni åbent bestyrelsesmøde, Dalum / Hjallese