skriv om det · 2013. 3. 9. · om at læse baggrundsmateriale/kilder og skrive notater at...

E. Siggi Forberg

Skriv om det

Download free books at

Download gratis bøger på bookboon.com

2

E. Siggi Forberg

Skriv om det


3

Skriv om det© 2011 E. Siggi Forberg & Ventus Publishing ApSISBN 978-87-7681-779-4


Skriv om det

4

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

Skriv om det 6

Lær af det, du læser 7

Lær at skrive … ved at skrive 8

Hvordan kan du så blive bedre? 10

Skriveteknikker 11

Før du skriver 12

Forestil dig din læser 18

Om at få ideer 21

Om at læse baggrundsmateriale/kilder og skrive notater – at researche 22

Om skrivning af selve opgaven/essayet/artiklen 24

Om at strukturere din tekst 26

De første afsnit 27

Klik

på

rekl

amen

http://bookboon.com/count/advert/50a3fd82-96d7-e011-adca-22a08ed629e5


Skriv om det

5

Indholdsfortegnelse

Skriv den endelige version af din tekst 29

Redigering af dit produkt 30

Lidt om verbalsubstantiver – som du skal undlade at bruge! 31

Sådan arbejder du med fiktion 34

Fortæl en god historie 35Skriveøvelser 35Her er et hurtigt skrivetrick 40Om at skabe atmosfære/stemning 41Bliv et kamera 44

Tegnsætning: Et vigtigt værktøj for skribenten 46Om de såkaldte r-problemer 47

Brug dine sanser, alle fem, når du skriver! 49

Litteratur 50

Karriere i telekommunikation Hos TDC tror vi på, at kommunika-tion, uanset hvilken form, er nøglen til enhver form for samvær, samarbej de og samfund. Den kan fjerne afstande mellem mennesker og gøre ”en af dem” til ”en af os”. TDC er en karriere i telekommunikation, som spænder over så mange forskellige fagområder, forret ningsmodeller, arbejdsfunktion-��set ingen grænser er for, hvordan din fremtid kan udvikle sig. Vi har dog satudviklingen af ledere og specialister i system. For vi vil nemlig gerne sikre, at du når langt, hvis du har talent for kommunikation og udviser selvstæn-digt initiativ.

TDC er en del af hverdagen for 2,5 mio. danskere. For tusinder af os er det vores job. Det er os, der binder samfundet sammen. Fordi Politi, brandvæsen og syge huse - alle dem, du regner med - regner med os. Vi arbejder med kom-munikation i alle former. Og vi er landets førende inden for vores felt. Men selvom vi er foran, er vi aldrig langt fra vores kunder. For vi gør fremtidens teknologi let tilgængelig for alle.

��med TDC?”

Nina, TDC

11

06

4

Læs mere om dine muligheder på tdc.dk/job

Klik

på

rekl

amen

http://bookboon.com/count/advert/c5a1fd82-96d7-e011-adca-22a08ed629e5


Skriv om det

6

Skriv om det

Skriv om detDenne lille bog handler om skriftlig fremstilling. Om at skrive.

Den er et godt værktøj for alle, der gerne vil kunne udtrykke sig på skrift. Den kan bruges af alle og på alle skoleformer og læreanstalter, aftenskoler og højskoler m.v. Bogen er også meget anvendelig for hobby-skribenten, forfatteren in spe og referenten.

En klog mand eller kvinde har engang sagt, at: ”Det sværeste ved skriftlig kommunikation er …. at få budskabet læst.”

Det er så sandt, så sandt!

Derfor er det vigtigt at kunne skrive godt. Netop for at sikre en effektiv kommunikation.

Skriftlig kommunikation får større og større betydning – at kunne formulere sig på skrift hører med til at kunne udtrykke sig.

Uanset hvad du skriver (om) – det være sig opgaver i forbindelse med skolegang eller uddannelse, eller du vil skrive indlæg til en avis eller et tidsskrift, skrive på nettet, eller du vil forsøge dig som forfatter, er det vigtigt, at du kan skrive klart, tydeligt og effektivt. Denne lille bog giver dig en masse gode tips, der vil hjælpe dig med at blive bedre til at formulere dig på skrift.

Skrivning hjælper dig i øvrigt med at tydeliggøre og præcisere dine tanker.

Man kan sige, at du ikke helt ved, hvad du tænker, før du skriver det. Skrivning er (også) en måde at tænke på.

Bare skriv!

- Skriv! Det er det vigtigste, siger vinderen af Danske Banks Litteraturpris 2010, Morten Ramsland, om, hvordan man egentlig bliver forfatter.

- Det handler om bare at komme i gang. Du skal ikke bruge tiden på at gøre dig en masse forestillinger om, at du gerne vil være forfatter. Du skal bare skrive. Og husk så på, at det tager lang tid at blive god. At lære håndværket. (FS)


Skriv om det

7

Lær af det, du læser

Lær af det, du læserLæs, læs og læs! Det er en af de bedste og mest effektive måder, hvorpå du kan forbedre dine skriftlige arbejder. Du får inspiration, ideer og indsigt i mange ting; du lærer nye ord og nye eller andre måder at skrive på, hvilket vil hjælpe dig til at skabe, udforme og forbedre din egen skrivestil.

En professionel skribent har altid et klart mål i tankerne, når han/hun begynder at skrive og har også en konkret type læser i tankerne.

Det, der interesserer læseren af Politiken eller Information, duer måske ikke til læseren af Ekstrabladet.


Skriv om det

8

Lær at skrive … ved at skrive

Lær at skrive … ved at skriveSkriv, skriv og skriv! Mange, der giver sig i kast med at skrive, tror, at ordene bare skal flyde og lyde rigtigt i samme øjeblik, de rammer papiret eller skærmen. Hvis det virkelig forholdt sig sådan, var der ikke meget skriftligt materiale, der ville blive offentliggjort. Vent ikke på, at ordene og sætningerne bliver skabt og formet i dit hoved, før du begynder at skrive. Du kan forme dine ideer, når de først er kommet på skærmen eller ned på papiret.

„Gud skabte manden før kvinden. Det er ligesom når jeg skriver, først laver jeg en kladde.“

Karen Blixen, dansk forfatter, 1885–1962.

Eftersom skrivning primært handler om at organisere oplysninger og ideer og kommunikere meninger og synspunkter, er udvikling af ideer naturligvis en afgørende del af skriveprocessen. Det er derfor nøglen til at lette overgangen fra tanke til tekst.

Når det drejer sig om skriftligt arbejde og opgaver i forbindelse med skolegang eller studier, er formålet med sådanne bundne eller ubundne opgaver at finde ud af, hvor godt du kan researche et emne, argumentere for et synspunkt, analysere, vurdere, dokumentere en ting/et fænomen og organisere dine tanker og ideer.

Mange elever og studerende tror fejlagtigt, at en dårlig karakter skyldes, at de ikke kan stave, eller at deres grammatiske færdigheder er for dårlige.

Naturligvis kan sproglige fejl blive ”straffet”, men jeg kan ikke understrege kraftigt nok, at den væsentligste årsag til dårlige karakterer ikke er de sproglige/grammatiske fejl, men derimod, at det skriftlige produkt er kedeligt og monotont. Mange opgavebesvarelser, bundne såvel som ubundne, er kedsommelige og mangler ideer og personlighed.

Med andre ord viser sådanne skriftlige arbejder, at den pågældende ikke har læst særligt meget og i endnu mindre grad har tænkt selv(stændigt).

Du kan ikke skrive godt, hvis du ikke har noget at skrive om!

Når vi taler om skriftlige arbejder/opgaver/tekster er det selvsagt en fælles betegnelse for mange forskellige slags skriftlige produkter. I flæng kan jeg nævne essays, artikler, kronikker, læserbreve, selvbiografier, rapporter eller en synopsis (en kort beskrivelse af en teksts indhold, en skitse eller et kort handlingsreferat), bundne og ubundne opgaver i forbindelse med skolegang eller studier.

Alle kender ordet essay, men mange er dog ikke helt på det rene med, hvad ordet egentlig dækker over. En definition på et essay kunne være: En (kort) tekst om et konkret emne, ofte subjektiv, som eventuelt offentliggøres i en avis, bog eller et tidsskrift. Et essay kan have form som en (fri)stil eller en kronik.


Skriv om det

9

Lær at skrive … ved at skrive

Lav en liste over de emner, du ved mest om.

Før du begynder at skrive, skal du notere alle ideer og tanker om emnet, efterhånden som de dukker op hos dig. Hvis du har god tid, så lad være med at forhaste dig, men brug en dag eller to til at fundere over emnet. Og husk, jo mere interessant indholdet er, jo bedre vil dit skriftlige produkt blive.

Altså, begynd ikke at skrive før du har fundet et emne, der interesserer dig.

Når du har samlet alle ideer etc., skal de arrangeres i en logisk rækkefølge. Planlæg dit arbejde på en selvstændig side og hold dig hele tiden opgaven/titlen for øje. En meget almindelig fejl i mange skriftlige arbejder er en indledning med irrelevante ting og bemærkninger.

Sammenfattende kan vi tale om en idefase, en indsamlingsfase, en planlægningsfase og endelig en skrivefase.


Skriv om det

10

Hvordan kan du så blive bedre?

Hvordan kan du så blive bedre?Ved, som tidligere nævnt, at læse, læse og læse.

Det er en god ide engang imellem at tage en kvalitets-avis og så studere et par artikler meget grundigt. En god øvelse er at prøve at arbejde baglæns fra den fuldt færdige artikel til et skelet, en skitse.

Læg godt mærke til, hvordan skribenten introducerer sit emne i det første afsnit. Og ved at finde emnets vigtigste sætning i hvert enkelt afsnit, vil du kunne se, hvordan han/hun bevæger sig fra én ide eller tanke til den næste. Hvis artiklen er en form for diskussion, skal du lægge godt mærke til de argumenter og beviser, som skribenten benytter til støtte for sit udsagn, sin påstand. Bemærk også, hvordan han/hun konkluderer i det sidste afsnit.

Denne metode med at reducere en tekst helt ned til basis af selve artiklen kan sommetider afsløre visse svagheder i struktureringen af artiklen. Og det viser tydeligt, at det er nødvendigt at have en plan for sit arbejde.

Men vi kan alle gøre mere for at sikre os, at det, vi skriver, ikke kun er det, vi gerne vil udtrykke, men at det også bliver udtrykt på den bedst mulige måde – for at få meningen igennem til læseren. Vi har alle en tendens til at blive så glade for det, vi har skrevet, at vi er uvillige til at foretage ændringer. En god vane er at sove på det og så vende tilbage til skrivearbejdet næste dag, hvor vi er meget bedre i stand til at se, hvad der er forkert og derfor foretage den nødvendige omskrivning.

Kort og godt: Hvis du ikke skal skrive en opgave med et bundent emne, skal du vælge et emne, der interesserer dig, og som du kan skrive om på grundlag af en research inden for en rimelig tidshorisont.


Skriv om det

11

Skriveteknikker

SkriveteknikkerSkrivning er, som tidligere nævnt, en vigtig form for kommunikation. Gode skribenter bruger forskellige skriveteknikker alt efter, hvad formålet med skriverierne er. Ved at benytte den skriveteknik, der passer til dit formål, vil du blive i stand til at kommunikere dine ideer mere effektivt.

1. Beskrivelse Gennem beskrivelse hjælper skribenten læseren til at bruge sine sanser, dvs. følesansen, synssansen, høresansen, lugtesansen og smagssansen for at læseren kan opleve det, som skribenten oplever. Beskrivelse hjælper læseren til bedre at forstå de mennesker, steder og de ting, som skribenten skriver om. Det er den mest almindelige form for skrivning. Du finder den i aviser, blade/magasiner, bøger og de fleste andre former for skriftlig kommunikation.

2. Skriftlige fremstillinger, redegørelser, forklarende tekster Ved hjælp af ovennævnte informerer, forklarer, tydeliggør og præciserer en skribent sine ideer og tanker. Den slags tekster går videre end beskrivelsen for at hjælpe læseren til bedre at forstå indholdet og dybden af skribentens ideer og tanker. Denne slags tekster finder du også i aviser, blade/magasiner, bøger og de fleste andre former for skriftlig kommunikation.

3. Fiktion (fortællinger/historier) Her fortæller skribenten, eller vi skal måske nu skrive forfatteren, en historie. Denne historie har personer, en lokation/et miljø, en tid/et tidsrum, et problem/en konflikt, forsøg på at løse problemet/konflikten og endelig en løsning på problemet/konflikten. Vi taler her om alt lige fra godnathistorien over novellen til murstensromanen, men også manuskripter til film og teaterstykker er eksempler på den slags tekster.

4. Overtale/overbevise Gennem overtalelse/forsøg på at overbevise prøver skribenten at ændre en læsers synspunkt vedrørende et emne, et tema eller en holdning. Skribenten fremlægger kendsgerninger og meninger for at overbevise læseren om, at noget er rigtigt, forkert eller alt derimellem. Ledere (ledende artikler) i aviser, læserbreve i aviser og tidsskrifter og tekster til politiske taler (spin!) er gode eksempler på den slags tekster.

5. Sammenligne og kontrastere Ved at sammenligne og kontrastere påpeger en skribent ligheder og forskelle i forbindelse med et emne. Sammenligning benyttes til at vise, hvad der er ens(artet), sammenfaldende eller til fælles. Kontraster benyttes til at vise, hvad der ikke er ens(artet), sammenfaldende eller ikke er til fælles. En sammenligning af samfundet og levevilkårene i hhv. begyndelsen af det 20. og begyndelsen af det 21. århundrede vil give store muligheder for at sammenligne og kontrastere.


Skriv om det

12

Før du skriver

Før du skriverPrøv følgende øvelse – måske kender du den i forvejen: Hurtigskrivning.

Du skal ganske enkelt skrive løs i et forudbestemt tidsrum på fx 5, 10 eller 15 minutter – vel at mærke uden at stoppe op overhovedet, hverken for at rette, overveje eller vurdere det, du skriver eller har skrevet. Du må ikke løfte pennen fra papiret (den gammeldags metode er bedst egnet til det her) eller fingrene fra tastaturet.

Jo mere du dyrker hurtigskrivning, jo mere sikker bliver din evne til at lade din underbevidsthed skaffe inspiration til bevidsthedsbilleder og ideer, som du kan udvikle til selvstændige essays, historier og lignende. Skriv i hele sætninger – det fremmer tanken.

Ved at skrive tænker du dig frem – får gennemarbejdet en problemstilling.

Hurtigskrivning bidrager til at nå to mål: Det forkorter afstanden mellem tanker og det skrevne ord, og det giver dig mulighed for at frigøre dig fra de ting, du har i hovedet på det givne tidspunkt. Mange mennesker vil ligefrem føle en fornyet energi efter en omgang hurtigskrivning.

Nu tænker du måske: Det kan jeg ikke. Jeg kan ikke skrive om noget uafbrudt i fem minutter eller mere.

SÆT LYD PÅ FREMTIDENWidex udvikler højteknologiske høreapparater til gavn for de 500 millioner mennesker verden over, der har nedsat hørelse.

Mere end fem årtiers intensiv forskning og udvikling har gjort os til en af verdens førende høreapparatproducenter, og vi udvikler digital teknologi af en kvalitet, kun få kan måle sig med.

Som videnbaseret virksomhed betragter vi medarbejderne som vores vigtigste kapital. Vi kan godt lide at gøre tingene selv og sætter en ære i at være selvforsynende inden for de fl este om-råder. Det skaber et spændende, tværfagligt arbejdsmiljø med plads til initiativ og rig mulighed for personlig og faglig udvikling.

Vil du være med til at sætte lyd på fremtiden? Følg med i vores jobopslag på www.widex.dk/job eller skriv til [email protected]

www.widex.com

Klik

på

rekl

amen

http://bookboon.com/count/advert/d99ffd82-96d7-e011-adca-22a08ed629e5


Skriv om det

13

Før du skriver

Til det er blot at sige: Prøv det nu bare! Som mange andre har gjort det før dig, vil du finde ud af, at det kan du godt.

Du gør sådan her:

Brug et blankt stykke papir eller evt. pc-skærmen (men håndskrift er faktisk bedst), beslut dig for et tidsrum på minimum 5 minutter og maksimalt 15 minutter.

Sammenfat dit emne, som kan være hvad som helst, i et udtryk, en ordforbindelse eller en sætning. Fremkald en helt fri tankestrøm.

Skriv alt – hvad som helst – der falder dig ind, uanset om det vedrører emnet eller ej og skriv i hele det tidsrum, du på forhånd besluttede dig for.

Skriv helst i hele sætninger – ikke bare stikord.

Hold ikke pause og lad være med at stoppe op, men du må dog ikke forcere noget. Arbejd hurtigt og kvikt og tænk endelig ikke på (stave)fejl etc.

Lad være med at gå tilbage til det, du har skrevet, før tiden er udløbet.

Når tiden er gået, gennemgår du teksten. Er der ord, ideer eller tanker, du kan bruge til dit emne? Er der en gennemgående ide, et tema, i denne tankestrøm?

Slet de ord, der ikke har noget med emnet at gøre. Find stikord i resten af din tekst og marker dem.

Lav et spidergram af dine stikord.

Et spidergram er en slags diagram bestående af ord og ideer kædet sammen med og arrangeret rundt om et centralt nøgleord. Formålet er at organisere en tekst og skabe overblik. Det skal tjene som et huskekort/et mønster af dine tanker og ideer.

Og evt. et spidergram med spørgsmålene hvordan, hvem, hvor, hvad, hvornår, hvorfor grupperet rundt om emnet.


Skriv om det

14

Før du skriver

Hvad er det, du vil fortælle? Hvad er det vigtigste i den tekst, du lige har skrevet? Skriv det i kun én sætning eller evt. et par sætninger. Og hvorfor vil du fortælle det?

Brainstorming – skriv alt det ned, som du kommer til at tænke på i relation til det valgte emne. Brug eventuelt hv-spørgsmål: Hvad vil du skrive om? – hvorfor vil du skrive om det? – hvordan vil du gribe det an?

Hv-ordene: hvem, hvad, hvor, hvornår, hvorfra, hvorfor, hvordan, hvilken er altid en god hjælp til at komme i gang med skrivningen. De kaldes også journalistikkens ”hv-ord”.

Og hvis din tekst giver læseren svar på alle spørgsmålene, kan du være helt sikker på, at du er kommet hele vejen rundt om emnet og har dækket det fuldstændigt.

Skrivning skal ses som en proces – du kan ikke skrive det færdige produkt sådan i ét hug, dvs. første gang du skriver den pågældende tekst. Hurtigskrivning hjælper dig til at erkende, at et tilfredsstillende produkt opnås ved slutningen af processen og ikke blot i et øjebliks inspiration.

Hurtigskrivning er en teknik, der kan producere og udvikle ideer til et emne, og den er gavnlig i forbindelse med enhver form for skriftlig produktion.

* * * * *

Måske ved du af bitter erfaring, at du har svært ved at komme i gang med at skrive. Fortvivl ikke.

Prøv ovennævnte hurtigskrivning eller prøv følgende øvelse, som kan medvirke til at øge din kreativitet og selvudfoldelse samt forbedre dine evner til at kommunikere og formidle.

Du skal nu skrive så mange ord ned, som du kan på tre minutter. Skriv om hvad som helst, du kommer i tanke om. Tæl antallet af ord og noter det. Det giver dig mulighed for ved gentagne øvelser at finde ud af, om du øger antallet for hver gang – og altså bliver bedre og bedre til den disciplin.

Herefter kan du også bruge brainstorming til at give dig ideer.

Du kan eventuelt gøre det til en vane at “sakse” interessante artikler i aviser og blade. Arkiver dem fx i et ringbind eller en mappe. De kan være en meget stor hjælp og give inspiration og nyttig viden. Husk at notere kilde og dato.

Det at beskæftige tankerne med skrivning resulterer i en frigørelse fra det, vi ellers går og tænker på.

Måske er det forklaringen på, at det at skrive dagbog har en slags terapeutisk virkning på os. Hurtigskrivning kan være det, der sætter dig i gang med fx at skrive dagbog. Du kan opleve, at du så at sige skriver bedre, end du taler.


Skriv om det

15

Før du skriver

I mange tilfælde vil du opleve, at du har lyst til at skrive videre, fordi du har fundet noget af interesse. Når du først har nedskrevet nogle ideer til et emne eller et tema, har du noget at arbejde med og videreudvikle – i stedet for bare at sidde og glo ud i luften og vente på, at inspirationen, måske, melder sig. I så fald kan du komme til at vente meget længe!

Inden vi for alvor går i gang med skriveriet er her først et par gode og effektive skriveregler og -råd – som er nemme at huske ved hjælp af nogle rammende, engelske gloser:

Keep it simple stupid – brug korte, enkle sætninger uden fremmedord. Skal du endelig bruge fremmedord, så forklar dem! Pas på med klicheer og floskler og modeord som “enormt, “rimelig” og “rigtig(t)”. Brug i øvrigt så få tillægsord som muligt og begræns også navneordene. Skriv aktivt, skriv handlinger. Brug udsagnsord i aktiv form. Navneord og udsagnsord skal helst stå forrest i sætningen og tæt på hinanden – det er godt for læsbarheden.

Den passive form er beskrivende og får ikke din læser til at bruge sin fantasi. Passive former er s-formen af udsagnsord eller omskrivninger med “at blive”. Passive sætninger er abstrakte og upersonlige. De skjuler det egentlige grundled.

Eksempler: Haven graves af far eller Haven bliver gravet af far. Skriv i stedet: Far graver haven.

Al maden blev spist af gæsterne. Skriv hellere: Gæsterne spiste al maden.

Varerne hentes frem af sælgeren/Varerne bliver hentet frem af sælgeren. Skriv simpelthen: Sælgeren henter varerne frem.

Bogen læses af mange mennesker. Nej, Mange mennesker læser bogen.

Klik

på

rekl

amen

http://bookboon.com/count/advert/df9efd82-96d7-e011-adca-22a08ed629e5


Skriv om det

16

Før du skriver

Brevet bliver skrevet af sekretæren. Skriv i stedet: Sekretæren skriver brevet.

Show it, don´t tell it – brug et varieret sprog med et godt flow. Sørg for ved hjælp af en levende beskrivelse at hjælpe din læser til at bruge alle sine sanser for at opleve, hvad du oplever. Beskrivelsen skal hjælpe læseren til klart og tydeligt at forstå de mennesker, steder og ting, du som forfatter skriver om.

Skriv kort – skriv langt – skriv varieret. Hvis du lige har skrevet en lang, forklarende passage, kan du med fordel lade den følge af en enkelt sætning eller to.

Begynd eventuelt på et nyt afsnit.

Det giver en god rytme i sproget og gør din tekst mere læsevenlig.

En virkelig god tommelfingerregel: Bestræb dig på at have ca. 18–25 ord (ikke flere) mellem to punktummer eller lignende tegn.

Fortæl en ting ad gangen.

Lav korte afsnit, fx på 75–80 ord.

Læs altid din tekst højt. Det vil afsløre for dig, hvis noget er galt. Pas på ikke at bruge de samme ord igen og igen. Brug evt. en synonymordbog for at finde andre ord.

Vær på vagt overfor “papirord” og syntetisk sprog! Hvis din læser ikke forstår hvert enkelt ord i takt med, at sætningen skrider frem, kaldes sætningen og sproget syntetisk.

“Papirord” er ord, som ikke siger noget og ord, der er helt unødvendige.

Hvis du har brug for at sammenligne to personer, to ting, to fænomener eller to steder, kan du benytte dig af et diagram. Et såkaldt Venn diagram.

Skriv navnet på dit første emne over den første cirkel og dit andet emne over den anden cirkel. Oplist forskellene mellem de to emner i de yderste cirkler. Oplist lighederne mellem de to emner i midten (af de to cirkler).


Skriv om det

17

Før du skriver

X Y

De engelske ord “hey” – “you” – “see” – “so” udgør en hel lille skriveregel:

Hey fanger læseren. Vi taler her om overskrift og de indledende sætninger. De skal virke på samme måde, som hvis du råber hey til en eller anden. Gør sætningerne udfordrende og til en udvidelse af din titel.

You – det her er lige noget for dig. Du skal henvende dig til målgruppen, til din læser!

See – nu har du læseren på krogen, og så skal du begynde at fylde på.

So – det var så det – sådan! Nu er du ved din afslutning, din konklusion.

Jo mere personlighed din tekst har, jo større fornøjelse er det at læse den. Øvelse vil her, som på alle andre områder, forbedre dine præstationer.


Skriv om det

18

Forestil dig din læser

Forestil dig din læserStil dig selv de spørgsmål, som du forestiller dig, at din læser ville stille dig. Men hvem er din læser? Bemærk, at jeg bruger ental – din læser. Det er lettest at tænke på sine læsere i ental.

Hvis du er skoleelev/studerende er det oplagte svar på ovennævnte spørgsmål naturligvis din lærer, men du skal ikke skrive specifikt til din lærer; i stedet for skal du skrive til en læser, der stort set er som dine klassekammerater, en læser på din egen alder. Kort sagt er din potentielle læser en intelligent og ganske velinformeret person, men han/hun ved imidlertid ikke alt, hvad du ved, og læseren ved ikke noget om dine reaktioner og din respons på det emne, som du skriver om. Husk dog, at din læser vil kede sig, hvis du bruger for lange ord og sætninger og er for længe om at komme frem til sagens kerne.

Naturligvis vil de spørgsmål, du stiller dig selv for at sætte gang i din tankevirksomhed, først og fremmest være afhængige af, hvad du vil skrive (om).

Jeg skrev ovenfor, at du – hvis du er elev eller studerende – skulle forestille dig dine klassekammerater som dine læsere (din læser). Men det er ikke det hele. Din tekst er jo ikke kun skrevet til dem, men til alle, der er interesseret i det emne, som du skriver om.

Ved at tænke på din læser, din målgruppe, kan du få hjælp til at få nogle stikord ned på papiret eller op på skærmen. Eller, hvad der er nok så vigtigt: Det kan hjælpe dig til at få ideer.

IAA - International Advertising AssociationIAA er en international anerkendt forening, for personer, der arbejder med marketing, kommunikation og ledelse. IAA er repræsenteret i 76 lande i verden og har i Danmark udbudt akkreditererede kompetencegivende uddannelse siden 1987. Læs mere på www.uddannelse.iaa.dk

IAAs uddannelsesprogram tilbyder videregående og akkrediterede uddannelser inden for marketing og kommunikation!

IAA Diplomuddannelsen – praktisk orienteret uddannelse med fokus på alle marketingdisciplinerIAA Marketing Management – lederuddannelse med fokus på marketing og kommunikationIAA Master Class – strategisk marketing og kommunikation for senior marketingfolk

Se hvordan du kan styrke dine marketingkompetencer på uddannelse.iaa.dk

Styrk dine marketingkompetencer!

www.diplom.iaa.dk

Klik

på

rekl

amen



Skriv om det

19

Forestil dig din læser

Læseren som ”samarbejdspartner”.

Se din læser for dit indre blik og bliv ved med at spørge dig selv, hvad denne læser har brug for at vide, og hvad han/hun ikke behøver at få at vide. Så vil du finde ud af, at ideer og tanker kommer til dig, ganske som de kommer til dig, hvis en ven spørger dig, hvad en bestemt film handlede om, hvem der var med i filmen, og hvad du syntes om den.

Din læser vil reagere på dine ideer og tanker, hvis du udtrykker dem klart og entydigt, gerne med et stænk af humor og munterhed. Det er altid et godt krydderi i en tekst.

Som nævnt tidligere har skriftlige opgaver til formål at finde ud af, hvor godt du kan researche et emne, argumentere for en sag, vurdere facts og beviser og organisere dine tanker.

Derfor er nedennævnte nøgleord vigtige for dig at kende og være fortrolige med, fordi de ofte vil indgå i et bundet emne eller en problemformulering til din opgave:

Analyser/argumenter/vurder/sammenlign/definer/beskriv/diskuter/forklar/fortolk/begrund/bevis/bedøm/vis/anfør/ redegør.

Det var en ordentlig mundfuld, men det er meget vigtigt, at du kan identificere nøgleordene i din opgavetitel/problemformulering og forstå, hvad du bliver bedt om at gøre. Sørg for at dække hele emnet, og pas på ikke at afvige fra det. Tænk grundigt over hvert enkelt afsnit og bryd hvert afsnit op i flere mindre spørgsmål. Disse spørgsmål vil give dig en struktur eller en ramme om din tekst. De viser dig også, hvad du skal bruge af det, du skal læse, og hvad du skal finde ud af på grundlag af din læsning.

Forestil dig, at dit essay/din opgave/problemformulering drejer sig om en lovgivning om mindsteløn.

I det tilfælde vil nogle af dine spørgsmål fx være:

- Hvad er lov(e) om mindsteløn? - Hvad er fordelene ved disse love? - Hvad er ulemperne ved disse love? - Hvem gavner disse love og hvordan? - Hvem skader disse love og hvordan? - Hvilke tab af produktivitet/effektivitet kan være en konsekvens af disse love?

Eller prøv at se på følgende opgave/emne og find ud af, hvad du skal gøre for at besvare opgaven. Se derefter de foreslåede svar på opgaven nedenfor.

Undersøg og diskuter fænomenet højrehåndet/venstrehåndet. Beskriv mulige grunde til det at være højrehåndet vs. venstrehåndet. Diskuter den diskrimination af venstrehåndede mennesker, der har været gennem tiden og, om muligt, sammenlign denne diskrimination med den generelle diskrimination af kvinder, homoseksuelle eller etniske minoriteter.


Skriv om det

20

Om at få ideer

Du kan gribe det effektivt an således:

- Hvad er den biologiske definition af håndethed? - Hvad er de mulige grunde til højrehåndethed? - Hvad er de mulige grunde til venstrehåndethed? - Er disse grunde identiske eller forskellige? - Hvilke former for diskrimination har der historisk været af venstrehåndede mennesker? - Er denne diskrimination den samme som andre former for diskrimination?


Skriv om det

21

Om at læse baggrundsmateriale/kilder og skrive notater – at researche

Om at få ideerMange mennesker afholder sig fra at skrive, fordi de frygter, at de ikke har nogen ideer – og derfor ikke noget at skrive om.

Jeg har nævnt det før: Du får ideer ved simpelthen at skrive.

Det er næsten som med appetitten. Den kommer, når du spiser!

En anden metode, som du kan prøve at benytte dig af, er simpelthen at sætte eller lægge dig godt til rette. Slappe af og lytte til musik, din favorit-musik, eller en bestemt melodi, der sætter tankerne og associationerne i gang, en melodi, der minder dig om dengang, da ….. !

Den øvelse, der ligger i at skrive et udkast, en kladde, har den effekt, at ideer begynder at dannes og udformes. Og disse ideer fører til flere ideer, især når du sætter spørgsmålstegn ved – og tænker over – det, du har skrevet. Der er ingen, der forventer eller forlanger, at du har svar på alt.

Tværtimod.

I mange tilfælde vil en skribent netop benytte sig af svar, der er udtænkt af andre. Kort sagt er der ingen, der forventer, at du skal genopfinde den dybe tallerken eller hjulet, men du skal være i stand til at gøre god brug af det, rette det lidt til og måske erstatte en eger i hjulet for nu at blive i billedsproget.

Flere af de skriveøvelser, du skal i gang med senere i bogen vil træne dig i at få og udvikle ideer.


Skriv om det

22

Om at læse baggrundsmateriale/kilder og skrive notater – at researche

Om at læse baggrundsmateriale/kilder og skrive notater – at researcheNår du så har identificeret de forskellige dele af et givet emne og lavet en grundlæggende struktur, er det tiden at indsamle dokumentation, talmateriale og andre informationer.

Ordet research skal opfattes ret bredt. Du kan være nødt til virkeligt at dykke ned i et emne og orientere dig godt og grundigt om det, men det kan også være, at du bare orienterer dig om noget af det, der tidligere er skrevet om dit emne. Næsten alle foretager en eller anden form for research vedrørende det, som de skriver om.

Hvis du skal købe en bil, foretager du jo også lidt research: Du læser måske et par blade eller aviser, der tester og skriver om biler og/eller du snakker med nogle mennesker, der ejer en bilmodel, som den, du ønsker at købe. Og endelig opsøger du en eller flere forhandlere – vel også for at finde ud af, hvor du kan få bilen til den bedste pris.

De fleste skribenter har deres helt egen måde at gribe en research an på.

I det følgende vil jeg foreslå dig nogle måder at gøre arbejdet på.

• HD 1. del (studiestart august og februar)

• HD 2. del med speciale i marketing management, finansiel rådgivning, organisation eller regnskab (studiestart august)

• Enkeltfag (hele året)

• Diplom i ledelse (studiestart august og februar)

• Teknologisk diplomuddannelse (studiestart august)

• Civilingeniør på deltid (studiestart august)

Arbejdsmarkedet er under hastig forandring, konkurrencen har aldrig været større, og alting bliver mere og mere kompli-ceret. Derfor er det nødvendigt, at du har den nyeste og mest opdaterede viden, hvis du skal have succes på fremtidens arbejdsmarked.

På AU Herning kan du vælge mellem følgende deltidsuddan-nelser, der kan løfte din karriere til et ny niveau:

HAR DU DEN RIGTIGE VIDEN TIL AT MATCHE FREMTIDENS KRAV PÅ ARBEJDSMARKEDET?

Uddannelse

viden

indsigt

AU Herning| Birk Centerpark 15 | 7400 Herning | [email protected] | hih.au.dk

AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES

AARHUS UNIVERSITET AU

www.hih.au.dkFor mere information

Klik

på

rekl

amen

http://bookboon.com/count/advert/3fa3fd82-96d7-e011-adca-22a08ed629e5


Skriv om det

23

Om skrivning af selve opgaven/essayet/artiklen

Begynd med at undersøge et bredt udvalg af bøger, artikler og andet materiale – også på internettet, men ikke kun der (vær kritisk!) – som du mener kan være nyttige for dig.

Det er, hvad vi kalder dine ”kilder” – den dokumentation, du skal bruge for at kunne skrive dit essay/din opgave. Din(e) lærer(e) kan måske hjælpe dig med en bogliste.

Fokuser på facts og tal, som er nødvendige for at give din ide/dit udsagn/din påstand liv og gøre den til virkelighed.

Når du har fundet noget materiale, fx på biblioteket, skimmer du det lige for at finde ud af, om det er så relevant, som titlen antyder, og om det er noget, du kan bruge. På det grundlag beslutter du, om du skal læse en given bog i større eller mindre udstrækning (se indholdsfortegnelsen og/eller stikordsregistret), eller om du kan ”nøjes” med at gøre nogle gode notater fra bogen eller artiklen. Husk i den forbindelse altid at angive dine kilder i slutningen af din opgave eller dit essay etc.

Hvis det drejer sig om en artikel, så kig især på indledningen. Sommetider giver den hovedpunkterne i artiklen, men hvis den ikke gør det, vil det første afsnit ofte angive emnet/påstanden eller indfaldsvinklen. Og se på slutningen af artiklen, hvor du normalt vil finde en opsummering. Hvis artiklen synes værd at læse – så læs den og tag notater.

Når det drejer sig om at tage notater, har de fleste også deres helt egen metode, som de sværger til, og de kan slet ikke forestille sig andre metoder.

Før computeren blev hvermands eje, var der mange, der benyttede indekskort, dvs. små papkort på fx 10 x15 cm., som de brugte til at skrive notater, resumeer og citater m.v. på fra de kilder, de brugte og – nok så vigtigt – titel og sidetal, hvorfra notaterne stammede. Der er uden tvivl nogle, som stadig bruger det system. Som i øvrigt også er meget effektivt – men de fleste bruger nu et tilsvarende system på deres pc. Metoden kan også sagtens overføres til computeren, hvor du kan tilpasse den helt efter dit eget hoved og behov.

„At skrive er at forvandle sine værste øjeblikke til penge. “

J. P. Donleavy, amerikansk forfatter, 1926 –

Som nævnt er research ikke kun noget, der foretages af fagfolk og studerende, der går på biblioteket eller surfer på nettet for at kunne skrive faglige artikler eller opgavebesvarelser. Det er en aktivitet, som vi alle kaster os ud i fra tid til anden.

Selv argumenter og synspunkter vedrørende emner, som vi alle føler, vi ved noget om og har en mening om, fx den kendsgerning, at de olympiske lege nu også er åbne for fuldtids–professionelle sportsfolk, vil få mere vægt gennem research af emnet.

Ved at læse om netop det emne, vil du bl.a. erfare følgende:

Allerede i det antikke Grækenland blev atleterne støttet af staten, så de var pr. definition professionelle sportsudøvere.


Skriv om det

24

Om skrivning af selve opgaven/essayet/artiklen

Om skrivning af selve opgaven/essayet/artiklenSådan organiserer du dine notater.

Hvis du har læst og tænkt omhyggeligt og grundigt under læsningen og vurderet dine notater, er du godt på vej til at skrive en god tekst. Faktisk har du allerede skrevet noget af den i dine notater. På dette tidspunkt bør du nemlig have en klar ide om indholdet af din tekst. Men først skal du naturligvis have organiseret dit materiale, og under det arbejde kan du få brug for yderligere materiale. Sorter dine notater i grupper, så hver enkelt gruppe handler om ét emne. Udelad nu endelig de notater, som – uanset hvor interessante de forekommer – er helt irrelevante for din tekst.

Dernæst arrangerer du notaterne i en foreløbig, logisk rækkefølge.

Du er nu godt på vej til at skrive det første udkast.

Dette første udkast skriver du uden at bekymre dig særligt meget om en speciel god og fængende indledning. Skriv bare en foreløbig, dækkende indledning, der angiver dit emne. Når du senere skal redigere din tekst, kan du koncentrere dig om at skrive en effektiv indledning – og afslutning. Brødteksten er vigtigst.

Mange erfarne skribenter skriver indledningen som noget af det sidste, de skriver i den endelige version af artiklen.

Giv nu kladden og dig selv en pause, måske en dag eller to, og vend så tilbage til din tekst, læs den igennem og foretag de nødvendige ændringer.

Vælg en foreløbig titel.

På det tidspunkt har du sikkert tænkt på mulige titler på dit essay eller din artikel. Det ideelle er naturligvis at finde en titel, der både er fængende, interessant og informativ.

Foreløbig feedback på dit skriftlige arbejde.

Når du har skrevet udkastet eller kladden til dit skriftlige arbejde, kan du bede en eller to andre læse det og fortælle dig, hvad de synes om det. De pågældende bør naturligvis være helt ærlige og oprigtige i deres kommentarer og eventuelle ændringsforslag.

Når du så modtager (skriftlig) feedback:

Se den grundigt igennem og sørg for at være sikker på hvert hovedpunkt, som din læser kommenterer.

Vurder om det er nødvendigt at foretage de ændringer af din tekst, som er blevet foreslået.


Skriv om det

25

Om at strukturere din tekst

Læs hele din tekst grundigt igennem. Det kan hjælpe dig til at forestille dig, at du er en læser, der ser og læser teksten for første gang.

Hvis der er tale om en afleveringsopgave/opgavebesvarelse, skal du naturligvis studere din lærers kommentarer nøje, når du får opgaven tilbage. Foruden eventuelle sproglige og grammatiske fejl skal du være specielt opmærksom på kritik af din præsentationsmetode, den logiske rækkefølge og interessen for dine ideer og tanker. Et godt essay skal ”provokere” læseren til at ønske at diskutere det, du har skrevet. Ingen mennesker har lyst til at læse et kedeligt essay!

Vejret tager ikke hensyn til, hvor godt

du er forsikret.Pantaenius - ske hvad der vil!

Hamburg · Plymouth · Monaco · Skive · Vienna · Palma de Mallorca · Zagreb · Malmö · New York*

Østerbro 11 · 7800 Skive · Tel +45-97-51 33 88 · Fax +45-97-51 33 89

www.pantaenius.com* Pantaenius America Ltd. is an insurance broker licensed in the state of New York as well as in other states. It is an independent corporation incorporated

under the laws of New York and is a separate and distinct entity from any entity of the Pantaenius group with which it may be affi liated.

Age

ntur

: ww

w.h

qhh.

de

Klik

på

rekl

amen



Skriv om det

26

De første afsnit

Om at strukturere din tekstNår du skriver, skal du specielt koncentrere dig om strukturen i hvert afsnit. Et afsnit er i sig selv et lille essay, bestående af udviklingen af en ide – normalt opsummeret i den vigtigste sætning, som vi kan kalde nøglesætningen.

Normalt finder vi den sætning i begyndelsen af afsnittet, sommetider i slutningen og kun sjældent i midten af afsnittet. En god og effektiv måde at lære at skrive essays på, er at skrive enkeltvise afsnit om enkle emner. Det er vigtigt, at hvert afsnit har en god begyndelse og slutning; har du først lært at skrive et velkonstrueret afsnit, er du godt på vej til at kunne skrive læseværdige essays.

Et hvilket som helst essay bør indeholde en indledning, en hovedtekst/brødtekst bestående af et antal afsnit og så en konklusion. Hver enkelt del har en helt konkret funktion. Lad os se på dem hver for sig.

Sådan kæder du de enkelte dele af din tekst sammen.

Bindeord er småord, der binder ord og sætninger sammen.

De bruges til at sikre, at en tekst udgør et sammenhængende og harmonisk hele.

For eksempel: (som er et bindeord, naturligvis)

Allerede, imidlertid, altså, således, dog, herefter.

Her følger en liste med almindeligt forekommende bindeord, som er grupperet under deres normale funktion:

- Tidsbindeord: da, når, mens, før, inden, indtil, siden, idet. - Årsagsbindeord: da, fordi, eftersom, siden. - Betingelsesbindeord: dersom, hvis, såfremt, om, med mindre. - Indrømmelsesbindeord: skønt, uagtet, om, (end, endog). - Sammenligningsbindeord: end, som, ligesom, som om, jo, (des, desto). - Hensigtsbindeord: for at, at. - Følgebindeord: så at, at. - Spørgebindeord: om, hvorvidt.

Andre bindeord er: og, men, både – og, såvel – som, eller, enten – eller, hverken – eller, for.

Bindeord varierer alt efter deres placering i sætningen, deres hyppighed og tegnsætningen.


Skriv om det

27

De første afsnit

De første afsnitDe indledende afsnit er måske de vigtigste af alle, og de skal helst kunne gøre følgende:

1. Tiltrække sig læserens interesse (gerne med et ”frækt”, dristigt udsagn, et interessant citat eller en lille anekdote)

og

2. give en ide om emnet, påstanden eller hvad det nu måtte være. Gå lige til sagens kerne.

Introduktionen begynder normalt helt generelt og bevæger sig derefter til mere specifikke detaljer. Den bør indeholde din tese (dvs. ide, mening, teori) eller påstand, din hensigt med opgaven eller dit løfte til læseren, som angiver din hovedtanke og som skaber en forventning om, hvad læseren vil finde i dit essay. Du bør klart angive din holdning til essayets emne.

Introduktionen kan også skitsere de hovedpunkter i hvert afsnit, der følger i selve hovedteksten.

Mange begår typisk den fejl, at det/de indledende afsnit ikke har nogen særlig relation til titlen på essayet eller opgaven – og dermed til emnet. Begyndelsen af et essay må meget gerne være et udsagn, der er som et ekko af titlen.

Det vil være fjollet at begynde ethvert essay med et spørgsmål, men det er absolut ikke nogen dårlig ide at gøre det en gang imellem.

På den måde vil du entydigt introducere det emne, som essayet vil beskæftige sig med.

Studér dit første afsnit meget grundigt. Er der et godt ”flow” i teksten – glider den naturligt af sted og udgør den et sammenhængende hele? Hvis ikke, skal du skrive det om, til du er helt tilfreds med teksten. Fortsæt på samme måde fra afsnit til afsnit og bliv ikke frustreret, hvis du finder ud af, at du må skrive nogle af dem om flere gange.

Tænk hele tiden på det der med, at øvelse gør mester. Der er temmelig megen sandhed i det!

Mange erfarne skribenter finder det nødvendigt at skrive om – og mange skoleelever og studerende skriver ikke om ofte nok!

Og det er endda så nemt i dag. For ikke særligt mange år siden skrev vi på skrivemaskine, og det betød, at vi tit måtte skrive mange sider om – og om igen.

Det er svært at være selvkritisk, men det er nødvendigt.


Skriv om det

28

Skriv den endelige version af din tekst

Hovedteksten/brødteksten er et antal afsnit, som opbygger din argumentation. Hver ny ide skal have sit eget afsnit. Afsnittene begynder ofte med en sætning (nøglesætningen), der angiver hovedidéen i afsnittet. Den bør understøttes af dokumentation og forklaring og følges op af en kommentar eller en tydelig forbindelse til næste afsnit. Se dette eksempel:

„Nyeste forskning har vist, at omfattende, flittig læsning har en betydelig effekt på udviklingen af ordforrådet.“

Konklusionen skal opsummere dine hovedideer og gentage din mening, teori eller tese. Den må ikke indeholde nye ideer, da dette ikke er stedet og tidspunktet at udvikle dine argumenter yderligere. Som vi har været inde på tidligere, synes nogle mennesker, at det er lettere at skrive hovedteksten først – og så gå tilbage til at skrive introduktionen og konklusionen til sidst for på den måde at sikre sig, at tesen og konklusionen nøjagtigt afspejler indholdet af essayet. Det er naturligvis også en måde at gøre det på.

Investér i din humane kapital Vælger du at give dig i kast med en HD-uddannelse, så foretager du en sikker investering i din fremtid. HD-uddannelsen er en fireårig uddan-nelse på deltid, der består af to selvstændige uddannelsesforløb HD 1. del på to år og et 2. dels speciale på to år inden for:

��Organisation og ledelse��Regnskab og økonomistyring��Marketing Management��Finansiel rådgivning��Supply Chain Management (fra 2012)

Studiestart Omkring 1. september, dvs. uge 35. Søg nu og senest 1. august.

KontaktHD-studiet på tlf. 65 50 91 00, skriv en e-mail: [email protected] eller få mere at vide om HD-studierne på www.blivhd.dk

D I P L O M i

erhvervsøkonomi HD

E F T E R U D D A N N E L S E

F O R S K N I N G S B A S E R E T E F T E R U D D A N N E L S E

Klik

på

rekl

amen

http://bookboon.com/count/advert/eea2fd82-96d7-e011-adca-22a08ed629e5


Skriv om det

29

Redigering af dit produkt

Skriv den endelige version af din tekstNår du til sidst har en kladde, som du i det store og hele er tilfreds med, så kontrollerer du, at der er et godt ”flow” og naturlige, logiske overgange fra sætning til sætning og fra afsnit til afsnit, se ovenfor om bindeord – og herefter fokuserer du på det indledende og det afsluttende afsnit. Din indledning bør som sagt være klar og entydig, interessant og målrettet. Det afsluttende afsnit behøver absolut ikke lyde sådan her: „Som konklusion har jeg påvist, at ….“

Det skal på en effektiv måde afslutte din artikel, men det behøver ikke opsummere dine konklusioner.

Længden på et essay varierer naturligvis, men som en god tommelfinger-regel bør længden være ca. 400–600 ord – med mindre andet er krævet i en eventuel bunden opgave. Det nævnte antal ord svarer ca. til fire–fem afsnit. Hvis du skriver mindre, kan det betyde, at du ikke yder dit emne fuld retfærdighed og/eller ikke behandler det ordentligt.

Skriver du mere, kan det – jeg understreger, kan det – ske at du begynder at gentage dig selv.

For at undgå gentagen brug af de samme ord og udtryk og for at sikre variation i din skrivning, bør du, mens du læser, notere dig udtryk og vendinger, som du kan benytte. Er du i tvivl om, hvad et ord eller et udtryk betyder, må du slå op i en ordbog/synonymordbog.


Skriv om det

30

Lidt om verbalsubstantiver – som du skal undlade at bruge!

Redigering af dit produktRedigering, det at redigere, er den proces, som du gennemfører, når du gennemlæser, retter og reviderer kladden til din tekst. Det kan tage ganske lang tid, så husk, at der i din tidsplan også skal være tid til at redigere og læse korrektur. Alle skriftlige arbejder skal læses igennem og rettes mindst én gang. Det er i øvrigt lettere at læse korrektur af en trykt side end at læse teksten på en pc-skærm. Så lav et udprint af din tekst.

Redigeringen forudsætter en grundig gennemlæsning af det, du har skrevet – som igen fører til, at du foretager de nødvendige ændringer, så meningen kommer bedre og mere klart frem. Det betyder også kontrol af grammatik, stavning og tegnsætning. Lad være med at haste igennem det her og springe over, hvor gærdet er lavest. Det betaler sig ikke!

Du skal være objektiv og måske hård og ubarmhjertig over for din tekst.

Og det kan være svært, men det er absolut nødvendigt!

Specielt om din sætningsopbygning/struktur.

En meget effektiv måde, hvorpå du kan kontrollere din sætningsopbygning, er at læse teksten fra bunden og op til toppen. Det lyder måske besynderligt, men det vil hjælpe dig med at fokusere på sætningerne mere end “blot” indholdet i din tekst. Sørg for at fjerne alle unødvendige ord, vendinger eller afsnit. Tjek om budskabet i teksten præsenteres klart, og om afsnittene hænger godt sammen. Når du er tilfreds med arbejdet, tjekker du for grammatiske fejl, stavefejl og fejl i tegnsætningen. Brug gerne stavekontrollen i din pc, men husk, at den ikke kan fange alt.

Husk altid at læse din tekst højt – meget gerne for en anden. Det er overraskende, hvor mange fejl og/eller udeladelser og manglende logiske sammenhænge og forkert ordvalg, der bliver tydelige, når din tekst bliver læst højt. Der findes ingen bedre hjælp til at vurdere sit eget skriftlige produkt end at lytte til det. Hvis du ønsker at omformulere en sætning, kan du prøve at skrive tre forskellige varianter af den samme sætning for at tydeliggøre det, som du ønsker at udtrykke.

Eksempel:

- Det ser ud til, at der er en direkte sammenhæng mellem trafikanters indtagelse af alkohol og trafikulykker. - Alkohol og trafikulykker er uden tvivl forbundne størrelser - Der er en åbenlys forbindelse mellem trafikulykker og trafikanters indtagelse af alkohol.

Glem ikke at se på overskriften/titlen. Den er det første din læser ser, og det er afgørende for, om han/hun vil læse videre.

Prøv at opstille en tjekliste over de fejl, som du oftest laver, når du skriver en tekst. Og brug så den liste som hjælp til at tjekke dit essay grundigt igennem, idet du koncentrer dig om én slags problemer ad gangen.


Skriv om det

31


Lidt om verbalsubstantiver – som du skal undlade at bruge!Et verbalsubstantiv er et navneord, der er dannet af et udsagnsords stamme + en af følgende endelser: -ing, -ning, -else, -sel, -en. Det er et udsagnsord, der er lavet om til et navneord.

Du skal undgå at bruge verbalsubstantiver.

Man presser nærmest en hel sætning ind i ét enkelt ord. Resultatet bliver et passivt og syntetisk sprog. Et sprog, man ofte finder i faglitteraturen.

Eksempler: Afviklingen af kampen blev forstyrret. Læsning udvider ordforrådet. Bygningen af huset tog lang tid. Svømning er min yndlingssport.

Stavning og tegnsætning.

Stavefejl og fejl i tegnsætning distraherer din læser. Computerens stave- og grammatikkontrol kan være et meget nyttigt redskab, men husk som nævnt, at den ikke opdager alt. Det kan også forekomme, at et konkret ord ikke findes i computerens ordbog. En given bøjning af et ord kan den måske heller ikke ”gennemskue”.

atp.dk/job

Medarbejdere med hang til frisk luftIkke nok med at du kan nyde solen i vores grønne gårdhaver - også dine ambitioner kan luftes i ATP. Vi har konstant fokus på den enkel-tes potentiale og kompetenceudvikling. Det gør ATP til en udfordrende arbejdsplads og et rart sted at være.

Læs mere på atp.dk/job

ATP koncernen er Danmarks største pensions- og sikringsselskab, og vi løser opgaver for godt 4 millioner danskere og samtlige danske virksomheder. Sidste år vandt vi prisen ”Best Pension Fund in Denmark 2007” og blev også kåret som den mest familievenlige virksomhed. Vores mål er at være i verdensklasse inden for pension og sikring.

Klik

på

rekl

amen

http://bookboon.com/count/advert/a09dfd82-96d7-e011-adca-22a08ed629e5


Skriv om det

32


Du skal selv tjekke din tekst!

Se i øvrigt side 46.

* * * * *

Journalisten Morten Pihl, modtager af Cavling-prisen i 2002, siger om det at skrive en artikel:

”Indledningen er utrolig vigtig. For det er der, folk enten står på eller står af. Og så må den ikke være indviklet. Det er vigtigt at sortere fra, så man kun får det vigtigste med. Sproget skal være ligetil og til at forstå. Det må ikke være fyldt med svære ord. Og så må det gerne være levende og skabe billeder i hovedet på folk ved hjælp af beskrivelser. Det er vigtigt at bruge aktive verber som for eksempel at skrive ”spæne” i stedet for ”løbe”.

Man kan selv gøre enormt meget for at dygtiggøre sig – specielt ved at læse, hvad andre skriver og være ydmyg over for opgaven. For man kan altid blive bedre. En overskrift må gerne være kort og fængende: For eksempel i en nyhedsrubrik (= overskriften) at skrive ”Mand bider hund”. Den er god, for den er overraskende.”

Som vi tidligere har været inde på, er mange bekymrede for, om de overhovedet kan finde på noget at skrive om. Men hvis du fx er i stand til at drømme, er du også i stand til at skrive, da du her har en oplagt kilde til materiale lige ved hånden. Skriv simpelthen om noget, du kender til og ved noget om. Se på mennesker på en cafe eller i en park med dine nye ”skribent-øjne” og prøv at skrive et enkelt portræt af dem på blot 50 ord.

En øvelse, jeg stærkt kan anbefale, er en øvelse, hvor du bygger videre på ovennævnte basale beskrivelse ved at tilføje de andre komponenter: Først dialogen, så miljøet, omgivelserne, så pointen, synspunktet osv.

Her er det vigtigt, hvem din fortæller er. Er det 1. persons ”jeg” eller er det 3. persons ”han”, ”hun” eller ”de”? Det er meget vigtigt at skelne mellem fortællerens ”jeg” og forfatterens jeg. Når du først har foretaget den sondring, bliver tingene lettere og friere.

Skriveøvelse

Tag et tilfældigt ord. Skriv i 10 minutter om det ord uden at rette, censurere eller kontrollere dine tanker – foretag en brainstorming af ordet og nedskriv steder, seværdigheder, visualiseringer, lyde, begivenheder eller bare associationer på grundlag af det pågældende ord. Skriv hurtigere efterhånden som minutterne går. Stop efter 10 minutter, læs hvad du har skrevet og uddrag temaer eller ideer, som du kan videreudvikle til et essay eller lignende.

Fysikeren og Nobelpris-modtageren Albert Einstein sagde engang: „Fantasi er vigtigere end viden:“

Er du enig i den udtalelse?

Skriv et forsvar for eller en tilbagevisning af Einsteins udsagn.


Skriv om det

33

Sådan arbejder du med fiktion

Skriv et essay baseret på følgende citat:

„At vinde er ikke alt. Det er det eneste, der tæller!“

Vince Lombardi

amerikansk fodboldtræner, 1913–1970.

Er du enig eller uenig?

Sørg for at begrunde dine synspunkter.

Klik

på

rekl

amen

http://bookboon.com/count/advert/cc9efd82-96d7-e011-adca-22a08ed629e5


Skriv om det

34

Fortæl en god historie

Sådan arbejder du med fiktionSådan bliver man forfatter:

„Du skal skrive om det, du kender fra dit eget liv eller dine egne drømme.

Du skal tro på, at det, du skriver, er godt nok – uanset hvad andre siger.

Skriv så tit, som det er muligt (også i bussen, i toget, i pausen, og hvor du ellers kan komme til det).

Læs en masse bøger – det giver inspiration. Og det lærer du af.“

Forfatteren Jesper Wung Sung i Fyens Stiftstidende

Sådan skriver man historier.

„Begynd med en sætning, som du virkelig godt kan lide. Den skal lyde så godt, at du kan huske den i hovedet.

En klassisk begynderfejl er jo, at man tror, at man skal forklare alt for læseren. Men det er vigtigt at lade læseren kunne

drage sine egne tolkninger. Som læser vil vi ikke føres, men forføres.

Dyrk personerne i din historie. Hvis personerne er troværdige og interessante, så folder handlingen sig automatisk ud.

Fortæl i et sprog/en ”tone”, der kører som et godt musiknummer. Så vil både du og læseren blive hængende.

Du skal afslutte med en sætning, der lukker fortællingen, men som samtidig er åbningen til en ny. Så har både læseren og

du noget at tænke videre på.“

Forfatteren Jesper Wung Sung i Fyens Stiftstidende

20. april 2010

***

Her kommer nogle tips og anvisninger, som du sikkert vil finde nyttige, hvis du vil skrive en historie/roman.

Vigtigheden af de indledende linjer.

Du skal få din læser på krogen …. og få ham/hende til at blive der. Du skal simpelthen have din læser til at ønske at vide, hvad der nu sker ……!

En god og effektiv indledning kan gøre mange ting med det samme. Den kan introducere hovedpersonerne og deres indbyrdes forbindelse, den kan beskrive et miljø, omgivelserne og baggrunden – eller en dramatisk begivenhed. Den vil sandsynligvis altid præsentere det/de vigtigste temaer.

Brug dine personer til at hjælpe dig med at udtrykke dine temaer og til at vise læseren det, man kan kalde ”budskabet” i din historie.


Skriv om det

35


Fortæl en god historieMen gør ikke din historie for kompliceret med for mange temaer, personer og plots. Kom ind under huden på dine personer. Lær dem virkeligt godt at kende. Det er ikke nok at udtænke en god handling eller intrige, hvis de personer, der befolker den, ikke er overbevisende. Hver enkelt person må have sin individuelle måde at tale og agere på. Lad endelig ikke dem alle tale, som du selv gør. Og af hensyn til interessen for det videre forløb, må du aldrig lade dine personer fortælle hinanden ting, de allerede kender til.

Skriveøvelser

Skriveøvelse

Prøv at skrive en beskrivende tekst på 300 ord, men uden at bruge nogen tillægsord overhovedet.

Berettermodellen

Mange skribenter bruger den såkaldte berettermodel som basis for deres historie. Den ser sådan ud:

Anslag = det indledende element, som angiver (hoved)temaet,

præsentation = en oversigt i historien og forholdene,

uddybning = fokus på konflikten eller problemet,

ingen vej tilbage = din læser er nu så optaget af din historie, at han/hun må læse historien færdig,

klimaks = forløser konflikten, problemet, i det endelige opgør, hvor en af parterne “vinder”,

udtoning = giver læseren mulighed for at leve sig ind i reaktionerne på resultatet af konflikten.

Øvelse

Brug et menneske, som du kender, til at skabe en figur. Vælg ikke en, du kender alt for godt, men blot en du kender perifert. Det kan være en lokal butiksejer eller en, som du snakker høfligt med på jobbet eller andetsteds. Begynd med din egen grundlæggende viden om ham/hende og uddyb det til en mere detaljeret person. Tænk også på, hvilken avis, personen foretrækker at læse, hvad han/hun måske ser i tv, hvilke hobbies vedkommende måtte have. Lad være med at bekymre dig om at få det helt rigtigt nu, lad bare din fantasi skabe en helstøbt person.


Skriv om det

36


Skriveøvelse

Find en artikel i et blad eller tidsskrift. Se artiklen igennem og vælg 10–20 nøgleord. Skriv så nøgleordene ned, skriv dem i en interessant form/bøjning eller interessant orden. Glem så alt om artiklens emne og reager på din helt egen måde på ordene.

Brug så nogle eller alle ordene til at skrive et digt eller en sang.

Skriveøvelse

Læs rubrikannoncerne i din lokale avis. Vælg en annonce ud og skriv historien om den person, der har indrykket annoncen – hvem er det og hvorfor har han eller hun valgt at sælge eller købe det, som vedkommende nu ønsker at sælge eller købe?

Skriveøvelse

Her er det ikke godt at skrive på computer – eller andet isenkram for den sags skyld. Du vil uvægerligt se snart på tasterne og snart på skærmen, og det vil ødelægge processen. Brug derfor et hæfte eller en notesblok. Du kan eventuelt begynde på en logbog (dagbog) med hurtigskrivning og skrive et kvarter hver dag i en uge.

Efter en tid (et par dage eller en uge) vender du tilbage til dine skriverier og læser dem og understreger afsnit, passager eller ord, der interesserer dig som temaer eller ideer.

Tag en af disse ideer og arbejd med den. Lad den udvikle sig til et essay, en historie eller en selvbiografi. Resten kan du gemme til dage, hvor du har stor lyst til at skrive et eller andet, men ikke ved, hvor eller hvordan du skal begynde.

Alle historier bør have en begyndelse, en midte og en slutning, men ikke

nødvendigvis i den rækkefølge.

Jean Luc-Godard, fransk filminstruktør, 1930 –

Skriveøvelse

Alt, hvad vi foretager os i livet, har konsekvenser og gør os klogere og mere erfarne (vi ”lærer lektien” eller får en lærestreg).

På grundlag af det udsagn skal du fortælle en historie om noget, du har gjort – noget, du har foretaget dig, som lærte dig noget helt konkret.

Det kunne være den dag, du besluttede at pjække og blive hjemme fra arbejde eller skole, eller den dag du stjal et stykke chokolade eller havde et stævnemøde, en date, der gik helt galt.

Alt mens du fortæller historien, skal du koncentrere dig om detaljerne.

Derved får læseren mulighed for at føle, at han/hun deler netop denne oplevelse med dig. Du skal så at sige vise læseren, hvad der skete (show it, don´t tell it!). Når du er færdig med at fortælle, skal du tilføje moralen. Hvad lærte du af det?


Skriv om det

37


Dine bedste skriverier kommer fra det, du ved og kender til – ingen tvivl om det! Brug derfor dit eget liv som fundament, når du opbygger historier. Øvelsen opmuntrer dig til at gennemgå og betragte dit liv i nutid og datid; at foretage et tilbageblik i dit liv for derefter at prøve at få et glimt af fremtiden, en slags forpremiere på det, der kommer.

„Som et strejf af en dråbe

fik vi lov til at håbe

på de ting, som skal komme,

før end livet er omme.“

Kim Larsen, sanger, sangskriver og guitarist, 1945–

Skriveøvelse

En udvidelse af ovenstående kunne være følgende øvelse.

Skriv en erindring om et tidspunkt eller en episode, hvor dit liv ændrede sig.

1. Brainstorm. Tænk på et tidspunkt eller en periode i dit liv, hvor du oplever en større eller mindre forandring. Det kan være noget forholdsvist enkelt, knapt så betydningsfuldt – eller en mere betydningsfuld omvæltning. Hvilke begivenheder forbinder du med den forandring? Hvilke mennesker sætter du i forbindelse med ændringen?

“Vidste du, at vi er et af verdens største biotekselskaber?”

Med et omfattende og innovativt udbud af produkter er Danisco en af verdens førende inden for fødevareingredienser, enzymer og biobaserede løsninger. Vi bruger naturens egne materialer, videnskaben og vores 9.500 medarbejderes viden til at udvikle og levere biobaserede ingredienser, der imødekommer markedets efterspørg-sel efter sundere og sikrere produkter. Med udgangspunkt i vores hovedkontor i Danmark og aktiviteter på mere end 120 lokationer er Daniscos hovedfokus at blive vores kunders ‘First choice’ og en helt igennem markedsdrevet, global forretning. Yderligere oplysninger fås på www.danisco.com/jobs.

Klik

på

rekl

amen

http://bookboon.com/count/advert/729dfd82-96d7-e011-adca-22a08ed629e5


Skriv om det

38


2. Skriv. Lad som om du skriver i din dagbog på det tidspunkt, begivenheden fandt sted. Beskriv din oplevelse i 1. person og i nutid. (hvis du var 7 år gammel og ikke kunne skrive på det tidspunkt, er det helt ok. Din beretning kan blive fortalt gennem en ældre persons øjne). Skriv hurtigt, frit og utvunget, idet du noterer alt, hvad du kan huske. Medtag alle sansede detaljer, der kommer til dig. Nævn specifikke steder og de ting, som folk sagde, tøjet, som du og andre havde på, de tanker, du gjorde dig.

3. Fokus. Gennemgå din erindring indtil nu. Prøv at identificere formen på din historie og skab en tese om denne periode i dit liv. Bemærk og noter detaljer, der skal uddybes og dem, der skal slettes. Sørg for, at du får kommunikeret, hvordan du var før hændelsen, der ændrede tingene. Hold dig for øje, at en erindring ikke er en huskeliste eller en indkøbsseddel – den vil blive mere effektiv, hvis du kun inkluderer detaljer, der belyser selve den situation, som du beskriver og som giver en klar fornemmelse af, hvem du var før, og hvordan og hvorfor du ændrede dig.

4. Rediger. Sørg nu for, at alle detaljer fremmer din mening og hjælper med til at karakterisere de involverede personer og bidrager til en forståelse af, hvad der skete.

Politik er ingen dårlig profession. Har du succes, er der mange belønninger, og blamerer du dig, kan du altid skrive en bog.Ronald Reagan, afdød amerikansk præsident, 1911–2004.

Skriveøvelse

Tidspunkt på dagen.

På samme måde som miljø, omgivelser og baggrund kan inspirere til historier eller sætte fantasien i gang, kan et tidspunkt på dagen placere os i en ganske bestemt følelsesmæssig tilstand. Hvis du for eksempel siger ”middag”, får du et helt konkret sæt forestillinger og tanker, men hvis du siger ”midnat” får du et helt anderledes sæt forestillinger og tanker. Du skal nu udnytte og udforske denne forbindelse mellem et tidspunkt på dagen og din deraf afledte sindstilstand.

1. Brainstorming. Udvælg et tidspunkt på dagen eller aftenen/natten, som du føler en stærk forbindelse til, eller som giver dig en helt konkret følelse. Skriv en liste med detaljer, som du forbinder med dette tidspunkt på døgnet – tænk grundigt på, hvordan verden ser ud, de samtaler og andre ting, du hører, maden, som du spiser, de dufte/lugte, du registrerer, berøringer af tøj, sengetøj samt den sol og blæst, du fornemmer. Du kan også tænke på en begivenhed i dit liv, der foregik på et specifikt tidspunkt eller ligefrem et nøjagtigt klokkeslæt og bruge det som udgangspunkt.

2. På grundlag af din liste med detaljer skriver du en kladde til en historie/et essay om din helt specielle time på dagen eller natten. Lad detaljerne lede og føre dig, hvorhen de ønsker dig, eller lad dem rejse spørgsmål om ting eller udforske problemer i din tilværelse. Skriv hurtigt, afslappet og frit fra leveren, gerne næsten uden at løfte fingrene fra tasterne eller pennen fra papiret.


Skriv om det

39


3. Gennemlæs og revider. Læs dit produkt omhyggeligt igennem. Har du brugt dine sanser, så din læser har en klar fornemmelse af, hvordan din time på dagen eller natten føles? Har du sørget for at tale til følelserne og fremkalde en særlig stemning? Har du rejst et spørgsmål eller fremsat en ide, et tema eller grundigt undersøgt en følelse? Foretag eventuelle nødvendige tilføjelser og beslut dig for, om noget skal ændres eller slettes.

Skriveøvelse

De trykte tv-programmer, som vi efterhånden kan læse alle mulige steder, er en verden af ideer og inspiration til at skrive. Beskrivelserne af programmerne, kaldet klaptekster, er beregnet på at pirre din nysgerrighed, hvilket så formodes at få dig til at se netop det omtalte program.

Prøv at bruge dem til en artikel, et essay eller en historie.

Skriveøvelse

Et essay inspireret af et spørgsmål.

I denne øvelse skal du skrive et essay, der definerer og besvarer et spørgsmål om en velkendt ting eller et velkendt fænomen.

1. Brainstorming. Lav en liste over ting /fænomener, du møder hver dag. Vælg et emne og brainstorm ved hjælp af spørgsmål /hv-spørgsmål. Du ser fx en postkasse, hvilket kunne få dig til at spørge: Hvorfor er postkasserne i Danmark røde? Notér så mange spørgsmål, som du kan komme i tanke om.

2. Research. Brug din liste med spørgsmål til at styre din jagt på oplysninger, din research. Find ud af, hvorfra du får dine oplysninger og fra hvem.

3. Skriv. Når du har indsamlet alle de informationer, som du har brug for, kan du begynde at skrive. En model til en indledning kunne være som denne: ”Besynderligt/sjovt/mærkeligt at tænke på, at …… Dit spørgsmål skal være fokus i dit essay.

4. Redigér. Er din indledning god og effektiv? Er overgangene klare? Er der forbindelse mellem din konklusion og indledning? Er dine eksempler gode? Er dine citater effektive? Besvarer du det spørgsmål, du stiller? Foretag eventuelle nødvendige tilføjelser og/eller udeladelser.

Skriv en novelle

I den følgende opgave skal du skrive en novelle baseret på en artikel fra en avis, et blad eller tidsskrift.

Først gennemser du nogle gamle aviser eller blade og finder så en artikel, der vækker din interesse. Sørg for at vælge en, der indeholder noget dramatik, noget “action”, eller menneskeligt drama. Når du har fundet en artikel, klipper du den ud – eller kopierer den.


Skriv om det

40


For at du kan lave en grundlæggende skitse af din historie, og for at du kan danne dig et overblik over den, skal du læse artiklen meget omhyggeligt og nedskrive navnene og rollerne for alle involverede personer. Dernæst laver du en kronologisk liste over de begivenheder, der forekommer i artiklen.

Ved brug af denne oversigt i hovedtræk skriver du nu din historie. Da du har alle de nødvendige og væsentlige oplysninger ved hånden, er det din opgave at dramatisere begivenhederne ved at bruge skarpe detaljer og troværdige dialoger. Du kan ændre navne og detaljer på enhver måde, du ønsker.

Skriveøvelse

Tænk på et tidspunkt, hvor du har lært noget meningsfuldt i dit liv. Det kan sikkert forbindes med et minde om en erfaring, du har gjort eller en oplevelse, du har haft.

Forestil dig nu den samme oplevelse for en fiktiv person. Skriv, hvad der skete – hvordan ville personernes reaktioner være forskellige fra dine? Hvad er den bedste måde, hvorpå du kan gengive historien om denne oplevelse?

Her er et hurtigt skrivetrick

Find et foto med et dramatisk indhold/tema i en avis eller et blad; et billede, som viser en intens menneskelig følelse eller sindstilstand. Placer dig nu uden for det billede og beskriv nøjagtigt og konkret, hvad du ser. (Show it, dont tell it).

Lad være med at foretage en vurdering eller gøre dig til dommer over noget. Koncentrér dig om udelukkende at beskrive scenen og alle dens nuancer så præcist og så neutralt som muligt.

VI KUNNE IKKE DRØMME OM AT SINKE DIG OG DIN KARRIERE...

Få din personlige Coach:Din coacher respekterer altid dine grænser, og jeres samarbejde vil foregå i en stemning af fortrolighed.

Sæt fart på din karriere her - www.mh.dk

Klik

på

rekl

amen



Skriv om det

41


Skriveøvelse

Find et billede af mennesker, der sidder og spiser på en restaurant eller en cafe (fx i en brochure eller en reklame). Studér billedet grundigt. Kan du fortælle noget om, hvad det er for mennesker, der spiser på det sted? Kan du sige noget om den musik, der måske spilles i baggrunden? Hvem stamgæsterne er?

Vælg et element af billedet og beskriv det uden at nævne nogen farver overhovedet. Tænk som i en gammel sort-hvid film, idet du lader læseren se nøjagtigt, hvad du ser (Show it, dont tell it).

Du kan endda overveje at skrive en dialog, som nogle af gæsterne har i en afkrog af lokalet. Når du afslutter skrivningen, vil du bemærke, at din tekst har en helt konkret sindsstemning eller et helt bestemt ”humør”, fordi du slet ikke nævner nogen farver i din historie. Din læser vil ikke blot se, hvad du så, men også føle det på en særlig måde.

„Jeg har opgivet at skrive, men jeg læser stadig gerne

– allerhelst kontoudtog fra banken. “

Agatha Christie, engelsk forfatter, 1890–1976.

Om at skabe atmosfære/stemning

Forestil dig nedennævnte lokalitet og skriv to små essays/historier om den. Du kan skrive i 3. person – ved brug af “han” eller “hun” – eller i 1. person ved brug af ”jeg”.

Ved at bruge alle dine sanser skal du medtage så mange detaljer, som du kan og undlade at bruge udtryk som ”jeg føler”, ”han/hun føler” eller nogen anden variant af disse udtryk.

Når du er færdig, vil hver lille historie videregive en helt specifik atmosfære, stemning eller sindstilstand.

1. Du går ind på en travl og velbesøgt restaurant eller cafe, der netop nu summer af liv. I går dumpede du i det sidste fag ved din afsluttende eksamen og desuden droppede din kæreste dig. I dag har du modtaget et brev fra den læreanstalt, som du gerne ville ind på. Brevet meddeler, at du ikke er optaget og derfor ikke skal møde op efter sommerferien. Uden at nævne noget om din situation og dine personlige forhold skriver du nu en lille historie, der beskriver restauranten og dens gæster. Hvad hører, ser og lugter du? Hvad har du på af tøj? Hvad har andre mennesker på? Er der koldt eller varmt indenfor? Hvordan er vejret? Hvordan er lyset?

2. Du går ind på en travl og velbesøgt restaurant eller cafe, der summer af liv. I går fandt du ud af, at du vil blive bedt om – på vegne af klassen/holdet – at holde tale ved jeres dimissionsfest. Desuden har du næste fredag en aftale med én, som du længe har været forelsket i på afstand, og som du nu har inviteret ud at spise. I dag har du modtaget et brev, der tildeler dig et legat i forbindelse med dit ønskestudium på det foretrukne universitet, men vel at mærke først efter, at du har været på en tur til USA med alt betalt. Uden at nævne noget om din situation og dine personlige forhold skriver du nu en lille historie, der beskriver restauranten og den gæster. Hvad hører, ser og lugter du? Hvad har du på af tøj? Hvad har andre mennesker på? Er der koldt eller varmt indenfor? Hvordan er vejret? Hvordan er lyset?


Skriv om det

42


Herunder følger nogle eksempler på fiktive avisoverskrifter.

Ved at benytte nogle af disse overskrifter skal du skrive artikler, der fortæller den historie, der antydes af overskriften. Lad din artikel løbe over seks til otte korte afsnit. Dine kilder er svage – i bedste fald lyder de som følger: ”En førende forsker”, ”En anerkendt læge”, ”En fremtrædende erhvervsleder” etc. Brug ord med emotionel effekt for at gøre størst muligt indtryk på læseren. Tænk på, at din opgave måske ikke så meget er at informere, men mere at underholde under dække af at bringe informationer.

Overskrifter:

Rester af fostre fundet i vitaminpiller.

Tre ufoer lander på fodboldbane.

Mand tygger på samme stykke tyggegummi i ti år.

Kendt skuespiller bestiller varer fra et postordrekatalog fra 1984 – og varerne kommer.

For afvekslingens skyld kan du lade nogle af historierne foregå i din egen by (brug fx navne på folk, du kender). Det kan netop blive mere interessant på den måde.

En selvbiografi afslører sædvanligvis intet dårligt om forfatteren bortset fra hans hukommelse.

Franklin P. Jones, amerikansk forfatter og journalist, 1908–1980.

Skriveøvelse

Person i køen

Du står i kø på en cafe. Personen bag dig står og kigger på det menukort, der er hængt op på væggen for at finde ud af, hvad han/hun vil have at spise.

Træd ind i denne persons tankegang og registrer og skriv, hvad han/hun tænker. Lad være med at påtvinge personen dine egne tanker; lad den fortællendes tanker afsløre sin karakter.

Skriv i 1. person!

Skriveøvelse

Brevet

En skribent har, som tidligere nævnt, brug for en fornemmelse af læsere, af et publikum. Hvem skriver du til og hvorfor? Breve er en glimrende form at eksperimentere med, fordi du bliver nødt til at besvare disse to spørgsmål, før du sætter pennen til papiret eller fingrene på tasterne.


Skriv om det

43


Til denne øvelse vælger du en slægtning, et familiemedlem eller en ven, som er død.

Nu skal du påtage dig denne persons ”stemme” og skrive et brev adresseret til dig, hvori du bliver tilbudt råd i forbindelse med et personligt, bekymrende og ubehageligt anliggende. Tillæg og tilpas dig stemmen og tonen hos den, der skriver, således at brevet lyder som om det virkeligt er kommet fra en anden person.

Husk derfor, hvem der skriver til hvem.

En variant af samme øvelse:

Skriv et brev til en yngre bror eller søster eller til et hvilket som helst barn, der interesserer dig eller som du bekymrer dig om. I brevet fortæller du, hvad du personligt har lært og erfaret om det at vokse op.

Tag din logbog/dagbog med dig til et indkøbscenter eller ind til centrum af byen. Sæt dig på en bænk og noter alt, hvad du ser. Brug en time på det. Noter hvad folk har på, og hvordan de agerer og opfører sig. Se på det par, der kommer gående derovre. Hvad tror du, de snakker om? Bemærk manden, der sidder på bænken overfor dig; hvad tror du, han købte, hvorfor og til hvem? Lyt til snakken blandt folk, der går forbi dig og prøv at udfylde de tomme felter af historien, mens de talende går videre.

Senere, når du er hjemme igen, vælger du en episode, en passage, blandt alle din observationer og udvikler det nu til en historie. Sørg endelig for, at din historie har en begyndelse, en midte/en hoveddel og en slutning. Hvis du var omhyggelig og flittig med dine observationer og skrev i din bog, vil du have masser af materiale at vælge mellem.

NN

IT

0408

IT med samvITTIghed

I NNIT får du brug for din energi, faglighed – og samvittighed.

som it-specialist, forretningskonsulent eller projektleder i NNIT gør du en for-skel for de største private og offentlige virksomheder, fordi vi ikke bare leverer it-løsninger – men også tager ansvar for vores kunders it, som var det vores egen. It med en særlig samvittighed.

Klik her og læs mere: www.nnit.dk/jobs

Klik

på

rekl

amen



Skriv om det

44


Bliv et kamera

Fra et vindue i dit hjem skal du nu beskrive, hvad du ser. Bevæg øjnene fra venstre til højre, alt mens du nedskriver dine iagttagelser. Notér alle konkrete, detaljerede ”billeder” og glem ikke farverne. Derefter lægger du dine notater væk i nogle timer.

Når du senere vender tilbage til dine notater, læser du, hvad du skrev tidligere. Nu begynder du at kigge igen – og skrive igen. Hvilke ændringer ser du uden for det/de samme vindue(r) i løbet af den tid, der er gået? Hvordan har skyggerne ændret sig? Hvordan er farverne nu? Er de biler eller mennesker, der var der før, nu væk?

For at gøre denne opgave færdig skal du organisere dine notater i to små, detaljerede artikler – en der beskriver synet uden for dine vinduer tidligere på dagen, den anden skal være beskrivelsen senere på dagen. Gør hver historie mindst ti sætninger lang. Skriv sammenhængende og brug bindeord som en hjælp til at organisere dine iagttagelser og få din historie til at flyde jævnt og ubesværet. Giv historien en titel.

Skriveøvelse

Du skal nu skrive en historie, hvor det eneste krav er, at den absolut sidste sætning i din historie er følgende sætning:

„Han forlod chefens kontor lettet over, at samtalen var overstået.“

Skriv nu en historie, hvor den sidste sætning er følgende:

„Hun ønskede efterhånden, at hun aldrig var taget med til festen.“

Lær at udvikle individuelle karaktertræk.

Forestil dig to mennesker, som skal skrive til hinanden. Det kunne være pennevenner eller måske et (ægte)par, der er væk fra hinanden eller to slægtninge …… der kan være tale om hvad som helst, hvem som helst – bare de er langt fra hinanden og udelukkende kommunikerer pr. brev eller e-mail. Skriv et sæt breve, der udveksles mellem de to mennesker. Hvordan vil du holde hver enkelt af de to personer adskilt og distinkt? Hvilke ord bruger de? Hvad skriver de om? Er der en fast rytme i deres sætninger? Find så mange træk, som du kan, for at få dine individuelle figurers personlighed frem.

Skriveøvelse

Eksperimentér med personer/karakterer – nedskriv en hel række karaktertræk (overstadig, genert, aktiv, udadvendt, følsom, venlig, indesluttet, modbydelig, temperamentsfuld etc.). Vælg helt tilfældigt to træk ud og skab så en person, som kombinerer de to karaktertræk. Tænk på hans/hendes navn, det liv, som vedkommende lever, hvor han/hun bor, hvad hans/hendes job er osv. Gradvist bygger du mere og mere op om personen, og hvordan han/hun opfører sig. Prøv så at skabe endnu en person på samme måde – lad dem mødes og se, hvad der sker, når de mødes.


Skriv om det

45

Tegnsætning: Et vigtigt værktøj for skribenten

At skrive er hårdt arbejde. Men som med enhver anden færdighed gør øvelse, om ikke mester, så gør den i hvert fald tingene lidt nemmere at gå til. Jo mere du skriver, jo mere fortrolig bliver du med skriveprocessen. Og jo mere du udforsker gennem dit skriftlige arbejde, jo mere vil du finde ud af og blive klogere på!

„Også som forfatter kan man kun føre hestene til drikketruget

– de må selv drikke.“

Stefan Heym, tysk forfatter, 1913–2001.

„Hvis du skriver lidt om dig selv hver dag, vil du altid opdage noget om dig selv, som du ikke vidste. Du kan se dig selv i dine

ord, tanker og forestillingsbilleder. Måske er det, du skriver, ikke om dig selv, eller skulle ikke være om dig selv, men det er det

altid. At skrive giver dig identitet. Det giver dig et glimt af din sjæl. I de fleste tilfælde giver det dig også trøst og lise for sjælen.“

Terry Brooks, amerikansk forfatter, 1944 –

Ja, som tidligere nævnt vil dine bedste skriverier altid handle om dig selv, også selv om det måske ikke er på en åbenlys måde. En dagbog giver dig mulighed for – og frihed til – at udforske og udvikle dine tanker og ideer og tillader dig samtidig et ustruktureret rod, før du arbejder på en ren, ny tekst.

Som Terry Brooks siger, kan skrivning hjælpe dig med at opdage dig selv. Ved at undersøge dit liv i din dagbog, vil du få en ny bevidsthed om dig selv som en hel person i vækst – en person, som udvikler sig og ændrer sig.

Klik

på

rekl

amen



Skriv om det

46

Tegnsætning: Et vigtigt værktøj for skribenten

Tegnsætning: Et vigtigt værktøj for skribentenNår du taler ”sætter du konstant tegn” ved hjælp af dit kropssprog. Den lyttende hører kommaer, tankestreger, spørgsmålstegn, udråbstegn og anførselstegn i takt med, at du taler, råber, hvisker, holder pause, bevæger arme, ruller med øjnene, rynker bryn eller pande. Når du benytter skriftsproget, spiller tegnsætningen rollen som kropssproget, idet tegnsætning er til for at servicere dig. Husk derfor: Tegnsætningen skal tjene dig – ikke omvendt.

At sætte et komma eller et andet tegn der, hvor man ville holde pause for at trække vejret, kan være en god rettesnor, men tænk alligevel også på de grammatiske regler og dermed på reglerne for tegnsætning.

Der er måder, hvorpå du kan undgå overdreven tegnsætning. Brug nøjagtige, korrekte ord og sørg for at holde sætningerne korte; det er en måde at komme uden om behovet for kommaer på. Men kommatering må aldrig blive en sovepude. Hvis en sætning er overdrevent kommateret eller i øvrigt ”afbrudt” af tegn, skal du omformulere sætningen for at gøre din mening tydelig og klar.

Du vil konstatere, at jo mere konkret og præcis du er, jo mindre skal du bruge (overdreven) tegnsætning.

Her er nogle gode kommaregler:

Der skal komma foran “som”, hvis de

skriv om det · 2013. 3. 9. · om at læse baggrundsmateriale/kilder og skrive notater at...

Documents