skizofreni: psykiatriens ”sygdom” scorer kassen

8/8/2019 Skizofreni: Psykiatriens sygdom scorer kassen

1/28

Udgivet af MedborgernesMenneskerettighedskommision

Stiftet i 1969

SKIZOFRENIPsykiatriens sygdom scorer kassen

Rapport med anbefalingervedrrende de psykiatriske pstande

om alvorlige psykiske forstyrrelser


2/28

VIGTIG BEMRKNINGtil lseren

Inden for psykiatrien har man for vane atforegive, at man er de eneste, der kan bedmme,hvem der er psykisk velfungerende, og

hvad der m betegnes som sygdomme isindet. Virkeligheden viser noget andet:

1. PSYKIATRISKE FORSTYRRELSER ER IKKEEGENTLIGE SYGDOMME: I lgevidenskaben erder strenge kriterier for, hvornr en tilstand kankaldes for en sygdom. Det er ndvendigt at haveet forudsigeligt antal symptomer og rsagen tilsymptomerne eller hvor denne ikke kendes envis forstelse af fysiologien (funktionen).

Kuldegysninger og feber er symptomer. Malariaog tyfus er sygdomme. Forekomsten af sygdommekan fastsls ved observerbare kendetegn oggennem fysiske undersgelser. P trods af det,findes der ingen lgevidenskablige beviser foren eneste psykisk sygdom.

2. PSYKIATERE BESKFTIGER SIG UDELUKKENDEMED PSYKISKE FORSTYRRELSER IKKE FASTSLEDESYGDOMME. Medens den etablerede somatiskelgevidenskab koncentrerer sig om behandlingen aflegemlige sygdomme, s beskftiger psykiatrien sigudelukkende med forstyrrelser. Da rsagen ellerfysiologien ikke kendes, er et antal symptomer, derses ved mange forskellige patienter, blevet kaldt en

forstyrrelse eller syndrom. I psykiatrien glderdet, at alle dens diagnoser blot er syndromer(eller forstyrrelser), det er en samling af symptomer,som det antages har en sammenhng, det er ikkesygdomme, siger Joseph Glenmullen fra Harvardslgeskole. Professor emeritus, dr. Thomas Szaszgjorde opmrksom p: Der findes ingenblodprve eller andre biologiske tests, der kankonstatere tilstedevrelsen eller fravret af ensindssygdom, sdan som det glder for de flestekropslige sygdomme.

3. PSYKIATRIEN HAR ALDRIG FASTSLET RSAGENTIL EN ENESTE SINDSLIDELSE. De frende psykia-triske organisationer som Verdens Psykiatrifore-ning og det amerikanske Nationale Institut forMental Sundhed erkender, at psykiatere ikkekender rsagerne eller helbredelsesmetoderne for

nogen sindslidelse. De ved heller ikke, hvad deresbehandlinger specielt gr for patienten. Debygger udelukkende p teorier og meninger, sommeget ofte er i modstrid, nr det drejer sig omdiagnoser og metoder, og de mangler det videnska-belige grundlag for disse. Som den forhenvrendeprsident for Verdens Psykiatriforening erklrede:Den tid hvor psykiatere mente, at de kunne hel-brede de psykisk syge, er ovre. I fremtiden skalpsykisk syge lre at leve med deres sygdom.

4. MAN OPERERER UD FRA EN TEORI OM, ATPSYKISKE FORSTYRRELSER STAMMER FRA ENKEMISK UBALANCE I HJERNEN, MEN DET ERIKKE ANDET END EN MENING, DER IKKE ER BEVIST.DET ER IKKE ET FAKTUM. En udbredt psykiatriskteori (som ligger til grund for brugen af psykofar-maka) er, at psykiske forstyrrelser er resultatet afen kemisk ubalance i hjernen. Som ved andre teori-er, findes der ingen biologiske eller andre beviser,der godtgr dette. Som et eksempel p en af mangelgelige og biokemiske eksperter sagde ElliotValenstein, ph.d., forfatteren til bogen Det erHjernens Skyld: Der findes ingen undersgelser,som kan fastsl den kemiske status i en levende

persons hjerne.5. HJERNEN ER IKKE DEN VIRKELIGE RSAGTIL VORES LIVSPROBLEMER. Mennesker kan fproblemer og bliver nogen gange rystet eller harlivskriser. Nogle gange kan disse fre til psykiskeproblemer endda meget alvorlige. Men at frem-stille disse vanskeligheder, som om de var forr-saget af uhelbredelige hjernesygdomme, derkun kan lindres med farlige piller, er uredeligt,skadeligt og ofte ddeligt. Den slags medicin erofte mere potent end narkotika og kan drivebrugeren ud i vold eller selvmord. Den skjulerden virkelige rsag til livets problemer og gr et

menneske endnu svagere. Man fratages p denmde muligheden for helbredelse og et hbfor fremtiden.


3/28

INDHOLDSFORTEGNELSIndledning:

Desperat behov for hjlp ..............

Kapitel et:Man skader de srbare ..................

Kapitel to: Bedrag ogforrderi gennem en diagnose ....1

Kapitel tre: Opnelsen af virkeligpsykisk sundhed ..........................1

Anbefalinger ................................2

Medborgernes

Menneskerettighedskommissionsinternationale afdeling..................2

SKIZOFRENIPsykiatriens sygdom scorer kassen


4/28

Livet kan til tider virkeligt vre en udfordring.Det kan virkeligt vre barskt. En familie, derstr over for et medlem af familien, der eralvorligt forstyrret og irrationelt, kan blivedesperat i sine bestrbelser p at lse krisen.

Hvem kan man vende sig til, nr sdan noget sker?Psykiaterne mener, man br konsultere dem,

som de virkelige eksperter i psykisk sundhed. Men

det er et bedrag, hvilket en del mennesker har fundetud af.

Dr. Megan Shields,der har vret praktise-rende lge i mere end 25r, og som er rdgivendekommissionsmedlem iMedborgernes Mennes-kerettighedskommission,mener, at psykiatereintet ved om sindet, ogde behandler den enkelte

person som noget, derikke er andet end et or-gan i hovedet (hjernen),og de har desuden om-trent lige s megen inter-esse i ndelighed, almindelig lgevidenskab og hel-bredelse, som bdlen har i at redde liv.

I filmen Et smukt sind fremstilles Nobelpris-modtageren John Nash som en person, der var af-hngig af psykiatriens seneste gennembrud indenfor kemiske stoffer, for at forhindre et tilbagefaldaf hans skizofreni. Det er dog Hollywood-digtning,da Nash selv bestrider filmens fremstilling af, athan tog nyere medicin, da han modtog Nobel-prisen. Nash havde ikke taget nogen psykiatriske

stoffer i 24 r og var kommet sig naturligt fra sin for-styrrede tilstand.

Hermed foreslr vi ikke, at nogen, der tagerreceptpligtige psykiatriske stoffer, straks skal lggedem fra sig. P grund af de alvorlige bivirkninger derkan vre br ingen holde op med at tage psykofarma-ka uden rdgivning og bistand fra en kompetent, ikke-psykiatrisk lge.

Vi vil dog gerne fremhve, at der findes ls-ninger til alvorlige psykiske forstyrrelser, hvor man

undgr de alvorlige risi-ci og fejl, der indtrfter,hver gang en psykiatereller psykolog hvder,at en alvorlig psykiskforstyrrelse ikke er an-derledes end et hjerte-tilflde, koldbrand i be-net eller en almindeligforklelse.

Som dr. Thomas Szasz,professor emeritus i psy-kiatri ved State Universi-tetet i New York, siger:Hvis vi betragter sinds-

lidelser som fysiske lidelser, s burde vi havebiokemiske eller patologiske beviser. Samt, at hvisen sygdom skal vre videnskabeligt meningsfuld,s m man p en og anden mde kunne indkredseden, mle og afprve den p videnskabelig vis, somf.eks. gennem en blodprve eller med elektroence-falogram (optagelse af elektrisk aktivitet i hjernen).Hvis man ikke kan mle den p en sdan mde som det er tilfldet med psykiske lidelser ser udtrykket sygdom i bedste fald en metafor og i

INDLEDNINGDesperat behov for hjlp

I N D L E D N I N GD e s p e r a t b e h o v f o r h j l p

2

Psykiaterne ved intet om sindet, ogde behandler den enkelte person somnoget, der ikke er andet end et organ ihovedet (hjernen), og de har desuden

omtrent lige s megen interesse i nde-lighed, almindelig lgevidenskab og hel-bredelse, som bdlen har i at redde liv.

Dr.med. Megan Shields, familielge, rdgiver forMedborgernes Menneskerettighedskommissions

internationale afdeling


5/28

vrste fald en myte. Dermed er behandling af dissesygdomme p samme grundlag en uvidenskabeligbeskftigelse.1

I praksis findes der overvldende beviser for, aten virkelig fysisk sygdom alvorligt kan pvirke enpersons psykiske tilstand og adfrd. Psykiatrienignorerer dog fuldstndigt denne samling af viden-skabelige beviser. De foretrkker at kalde alt der kan

vre galt en sygdom og formodede kemiske ubal-ancer i hjernen, hvis eksistens aldrig er blevet bevist.De begrnser deres praksis til reelt uvirksomme ogbrutale behandlinger, der kan give permanentebeskadigelser af hjernen og af personen.

Da psykiatrien intet vsentligt ved om sindet,hjernen og de bagvedliggende rsager til alvorligepsykiske forstyrrelser, svider de stadig hjernenaf med elektrochok, skrer den itu med psyko-kirurgi eller bedver den eller ligefrem slr denihjel med stoffer. I deres uvidenhed om det, de

beskftiger sig med, foretrkker de ganske enkelt

en fremgangsmde, der bedst kan beskrives somat kaste en hndgranat ind i omstillingsbordetfor at reparere det. Det lyder imponerende og detser imponerende ud. Men undervejs i processendelgger det en masse, der er godt og helbrederintet. Det koster milliarder af skatteyder kronerhvert r.

Ved at delgge dele af hjernen bliver personenmere fjelig, men mindre i live. Den oprindeligepsykiske forstyrrelse findes stadig, den er blotundertrykt.

Oplysningerne i denne rapport er en advarseltil folk, der mske oplever alvorlige vanskelighederi livet eller som kender nogen, der gr, og som lederefter lsninger.

Der findes alternativer til skadelig psykiatrisk be-handling. Find dem og stt dem, for de kan reparere ogopbygge den lidende. De virker. Undg psykiatrien. Denriver ting itu og delgger. Desuden virker den ikke.

Med venlig hilsen

Jan Eastgateprsident forMedborgernes Menneskerettighedskommissionsinternationale afdeling

I N D L E D N I N GD e s p e r a t b e h o v f o r h j l p

3


6/28

Skizofreni har ingen fysiskeanormaliteter og er derfor ikkeen sygdom.

Man opdagede frst efterflgende,at de patienter, der frst havde fetdiagnosen skizofreni, havde haft envirus, der forrsagede betndelsei hjernen, hvilket var rsag til denunderlige adfrd.

Neuroleptika (stoffer, der griber fat inerverne) er rsag til beskadigelseaf kroppens nervesystem og kanmedfre permanent svkkelse og

endog dden. Stofferne anvendesbl.a. til behandling af skizofreni.

En gennemgang af forskelligebehandlingstraditioner viser en langthjere succesrate i fattige lande (hvorneuroleptika bliver anvendt p frrepatienter) end i velstende lande.

Undersgelser pviser, at ekstremvold kan vre en bivirkning svel afat tage psykiatriske stoffer som afabstinenser ved ophret af brugenaf dem.

345

VIGTIGEKENDSGERNINGER

12


7/28

KAPITEL ET

K A P I T E L E TM a n s k a d e r d e s r b a r e

5

De fleste mennesker mener, at psykiatrienshovedopgave er at behandle patientermed alvorlige, endog livstruende psykiskesygdomstilstande.

Den mest kendte tilstand, blev frstkaldt dementia praecox af den tyske psykiater EmilKrpelin i slutningen af 1800-tallet. I 1908 fik tilstandenetiketten skizofreni af den schweiziske psykiater

Eugen Bleuler.Psykiateren E. Fuller Torrey oplyser, at Krpelin

gav irrationel adfrd detendegyldige lgelige seglved at navngive den ogkategorisere den. Nu kunneirrationel adfrd holdehovedet hjt i lgernesselskab, for nu havde mannavne for den Hans klas-sifikationssystem domine-rer fortsat psykiatrien op til

vore dage, ikke fordi dethar bevist sin vrdi menfordi det har vret denirrationelle adfrds passerseddel til lgevidenskaben.2

Forfatteren Robert Whitaker, der har skrevet Gal iAmerika, hvder, at de patienter, som Krpelin diagnos-ticerede med dementia praecox, faktisk led af en virus,encephalitis lethargica (betndelse i hjernen, der medf-rer slvhed), og at den var ukendt for datidens lger.Disse patienter gik underligt og led under trkninger iansigtet, muskelkramper og pludselig anfald af svnig-hed. Deres pupiller reagerede langsomt p lys. Desavlede ogs og havde vanskeligt ved at synke, havdekronisk forstoppelse og var ude af stand til at afsluttenskede handlinger.3

Krpelins materiale blev aldrig undersgt af psykia-tere for at se, om skizofreni ganske enkelt var et udiag-nostiseret og ubehandlet fysisk problem. Skizofreni varfor vigtigt et begreb for standens krav p lgevidenska-

belig berettigelse. Sygdommens fysiske symptomer lagdeman lige s stille til side. Det, der var tilbage som de mestfremtrdende trk, var de psykiske symptomer:Hallucinationer, vrangforestillinger og underlige tanker,

nvner Whitaker.Psykiatere bliver ved med at hvde, at skizofreni er

en psykisk sygdom, p trodsaf at man efter mere end et

rhundredes forskning stadigfuldstndigt mangler objek-tive beviser for, at den findessom en fysisk anormalitet.

Kontrolgennem stoffer

Neuroleptika (stoffer,

der griber fat i nerverne),ogs kendt som antipsyko-tika blev frst udviklet af

franskmnd for at lamme nervesystemet under kirurgi.Psykiatere lrte hurtigt, at neuroleptika forrsager symp-tomer p Parkinsons sygdom og symptomer p encephali-tis lethargica, selve det problem, som Krpelin havde fejl-identificeret og kaldt dementia praecox. Stofferne har sidenvret anvendt bl.a. til behandling af skaldt skizofreni.4

Stofferne beskadiger det ekstrapyramidale system(EPS), det omfattende netvrk af nervefibre, der styrermotorisk kontrol, og frer dermed til stivhed i musklerne,kramper og forskellige ufrivillige bevgelser.5

Den psykofarmaka skabte bivirkning, der kendes somtardive dyskinesier (tardivebetyder sen og dyskinesia

At diagnosticere nogen som skizofren kan virkevidenskabeligt p overfladen, specielt, nr biopsykiatribliver ved med at hvde, at en genetisk hjernesygdomer involveret. Men nr man tager et skridt bagud og p

afstand iagttager, hvad disse forskere virkelig laver,undrer man sig over, hvordan de retfrdiggr deresarbejde ... dette er ikke videnskab. Det er simpelthen

matematisk manipulation af meningslse data.

Ty C. Colbert, ph.d. forfatter afVore gener fr skylden, 2001

Man skader desrbare


8/28

betyder anormal bevgelse af muskler) er en perma-nent svkkelse af kontrollen af lberne, tungen, kben,fingrene, terne og andre kropsdeles bevgelsesfunk-tion. Den er blevet pvist hos 5 pct. af patienterne indenfor et rs behandling med neuroleptika.6

Forskere og psykiatere kender ogs til risikoen formalignt neuroleptikasyndrom, en potentiel ddbrin-gende forgiftning, hvor patienter bryder sammen i feber-

anfald og bliver forvirrede, ophidsede og ekstremt stive.Man anslr, at 100.000 amerikanere er dde af den.7

For at imdeg negativ omtale overdrev artikler, derregelmssigt blev bragt i lgevidenskabelige tidsskrifter,fordelene ved nye stoffer og slrede deres risici. Whitakernvner, at det, lger og almenheden i 1950erne lrte omnye stoffer, var skrddersyet: Prgningen af denoffentlige mening spillede naturligvis en afgrende rolle i

omformuleringen af neuroleptika som sikre, antiskizofrenistoffer til de sindssyge.8

Men resultaterne af uafhngig forskning var bekym-rende. Efter en otte r lang undersgelse kom Verdens-sundhedsorganisationen (WHO) frem til, at patienter i trekonomisk tilbagestende lande Indien, Nigeria ogColombia klarede sig markant bedre end patienter iUSA og fire andre udviklede lande. Ja, efter fem r var64 pct. af patienterne i de fattige lande symptomfri ogklarede sig godt. Som kontrast hertil var det kun 18 pct.af patienterne i de velstende lande, der klarede sig godt.9

Psykiatere i de vestlige lande reagerede ved at hvde,at folk i de fattige lande ganske enkelt overhovedet ikkehavde skizofreni. Men en anden, efterflgende under-sgelse, hvor man anvendte de samme diagnostiske kri-terier, nede frem til samme konklusion.10 Hvor kun 16 pct.af patienterne fortsat var p neuroleptika i de fattige lande,

s var tallet i de velstende lande 61 pct. Neuroleptikaindgik helt klart i de markant ringere vestlige resultater.Erfaringer fra Vesten viste ogs, at andelen af tilbagefaldvar mindre for patienter, der ikke havde fet psykofarma-ka, end for patienter, der fik psykofarmaka.11

Men frst i 1985 udsendte den Amerikanske Psy-kiatriforening (APA) et advarende brev til sine medlem-mer og det frst efter flere meget omtalte retssager, hvordet af dommene fremgik, at psykiatere og deres institu-tioner udviste skdesls forsmmelighed ved ikke atadvare deres patienter om de risici, der var forbundetmed psykofarmaka og en sag toppede med en kendelse

om skadeserstatning p 20 mio. kr.rsagen til denne stilhed har intet at gre medudvelsen af lgegerning. Den oprindelige investering ichlorpromazine (et neuroleptika, der stadig anvendes)var i 1945 2,3 mio. kr. I 1970 gav den indtgter i strrel-sesordenen 750 mio. kr. om ret.

Forget offentlig bevidsthed om, at neuroleptikaofte forrsagede uhelbredelige hjerneskader, truede med

Den tyske psykiater Emil Krpelin, satte i 1800-tallet endegyldigt det lgeligebl stempel p irrationel adfrd ved at navngive og kategorisere den. ... Hansklassifikationssystem dominerer stadigvk psykiatrien i dag, ikke fordi det harvist sig at have nogen vrdi ... men fordi det for irrationel adfrd har vret

adgangsbilletten til lgevidenskaben, bemrkede E. Fuller Torrey


6

ARKEDSFRINGAF SKADELIGE

STOFFER FORNDINGS SKYLD

1950erne-70erne:

Negativ omtale af

psykiatriske stoffer er

orisk set blevet imdeget

af artikler og annoncer

i lgetidsskrifter. De

overdriver rutinemssigt

rparaternes nyttevrdi

ignorere helt benlyst de

llige risici bl.a. Parkinson

symptomer, permanente

skader p nervesystemet

og selv ddsfald.


9/28

at afspore hele forsyningstoget, skriver Whitaker. Somreaktion indfrte man i 1990erne nye, atypiske stoffermod skizofreni (med mindre virkning p EPS-systemet),hvor man lovede frre bivirkninger.

Men de atypiske stoffer har faktisk endog merealvorlige virkninger. Blindhed, ddbringende blodprop-per, hjerte-arytmi (uregelmssighed), hedeture, opsvul-mede bryster, der afgiver vske, impotens og seksueldysfunktion, uregelmssigheder med blodet, smerteligklen i huden, krampeanfald, skader p nyfdte brn ogekstrem indre uro og rastlshed.

Man havde testet et af de atypiske stoffer i1960erne og opdaget, at det forrsagede kramper, kraftigslvhed, markant savlen, forstoppelse, forstyrrelser iurinafgivning, forgelse af vgt, ndedrtsvanskelig-heder, hjerteanfald og overraskende, pludselig dd.Stoffet blev trukket tilbage fra markedet, efter at det

var blevet markedsfrt i Europa i 1970erne, fordi detforrsagede agranulocytosis, en potentielt ddelig for-mindskelse af de hvide blodlegemer hos op til 2 pct. afpatienterne.12

Den 20. maj 2003 meddelte The New York Times, atde atypiske stoffer kunne forrsage sukkersyge, der inogle tilflde medfrte dden. Dr. Joseph Deveaugh-Geiss, der er konsulterende professor i psykiatri vedDuke University, sagde, at forbindelsen til sukkersyge ihj grad ligner det, vi for 25 r siden s med tardive dys-kinesier (forstyrrelser i bevgeapparatets funktion, ofteudlst efter langvarig behandling med neuroleptika).13

I maj 2003 pviste en undersgelse, der var blevetudfrt p 17 hospitaler for krigsveteraner, at et anti-psykotisk stof kostede 20.000-60.000 kr. mere pr. patientend de tidligere neuroleptika. Alligevel var de udennogen bedring af symptomerne, uden nogen lettelse af de

bivirkninger, der lignede Parkinsons sygdom og udennogen forbedring i den overordnede livskvalitet.14

I 2000 var det samlede rlige salg af antipsykotiskestoffer i USA p 26 mia. kr. I 2003 var salget net op p 52,6mia. kr. Internationalt oversteg salget 78 mia. kr.15

Psykiatere fastholder stadigvk hrdnakket brugenaf antipsykotika til behandling for skizofreni p trodsaf de kendte risici og undersgelser, som viser, at nrpatienter holder op med at tage de atypiske stoffer, frde det bedre.16

Psykofarmakamarkedet for skizofreni-midler udgjorde i 1999 i alt 32 mia. kr. I 2002

havde det net 80 mia. kr. Grafen forneden viser det samlede belb opgjort i kr. for

Canada, England, Frankrig, Italien, Japan, Spanien, Tyskland og USA.

61%

18% 16%

64%

61pct. stofferanvendt i 61pct.af behandlingerne

16 pct. stoffer

anvendt i 16 pct.

af behandlingerne

64 pct. andel

af afhjlpning

under behandling

USA og trevelstende lande

Fattige lande

Forbedringshastig-heden for skzofrenier HJERE i fattigelande, hvor FRRESTOFFER af psyko-farmaka typen an-vendes i behand-lingen.

Flere undersgelser udfrt af Verdenssundhedsorganisationen(WHO) har pvist, at afhjlpningen af skizofreni gr langtbedre i fattige lande, hvor der anvendes langt mindre psyko-

farmaka i behandlingen, end i de velstende lande.

78.000 kr.

65.000 kr.

52.000 kr.

39.000 kr.

26.000 kr.

13.000 kr.

1990 1995 2000 2003

Behandling af skizofreni:En sammenligning mellem lande

79,3 mia. kr.

Salg af anti-

psykotiskestoffer(i mio. kr.)

18 pct. andel

af afhjlpning

under behandling

91.000 kr.


10/28

Offentligheden har ikke nogen mistanke om, at den vanvittige fraderes mareridt, som drber uden varsel og uden noget benlyst motivikke altid bliver drevet af en indre djvel, men nrmere af et populrtmedikament.17 Robert Whitaker, forfatter til Gal iAmerika: Drlig videnskab, drlig medicin og den ved-

varende fejlbehandling af de sindssyge, 2002

Psykiatere skyder skylden for voldshandlinger og kriminalitetp, at patienter ikke har taget deres nervemedicin. Dog erdet kendt, at ekstrem vold kan vre en bivirkning af at tage

psykiatriske stoffer ligesom ved de abstinenser, der opstr ved atophre med at tage dem.

Den 20. juni 2001 fyldte Andrea Yates, en mor fra den

amerikanske delstat Texas, badekarret i sit hjem og druknede sine

fem brn i alderen seks mneder til syv r. I revis havde den 37-

rige Andrea Yates kmpet sig gennem indlggelser, receptpligtige

psykofarmaka og selvmordsforsg. Den 12. marts 2002 under-

kendte juryen hendes forsvar om

at have vret sindssyg og fandthende skyldig i overlagt mord.

For den juridiske profes-sion og for medierne var historien

fortalt og sagen afsluttet. Forpsykiatrien var deres undskyld-ninger forudsigelige: AndreaYates led af en alvorlig sinds-lidelse, der var svrt behandligeller hun blev ngtet passende,

kvalitativ psykiatrisk omsorg.MMKs afdeling i Texas,

der ikke var tilfreds med afgrelsen, bevirkede at uafhngigelgelige udtalelser om Andrea Yates tilstand blev indhentet. Denvidenskabelige konsulent Edward G. Ezrailson, ph.d., studeredejournalerne og meddelte, at den cocktail af stoffer, der var blevetudskrevet til Andrea Yates, forrsagede en ufrivillig forgiftning.Overdosen af et antidepressivt middel og pludselige storedoser af et andet forvrrede hendes adfrd, sagde han. Det

frte til mord.18

Robert Whitakers omfattende forskning afslrede, at anti-psykotiske stoffer midlertidigt kan mindske en psykose, men i detlange lb gr de patienter mere biologiske modtagelige for den.En anden paradoksal virkning, der dukkede op med de strkeneuroleptika, er en bivirkning ved navn akatisi (grsk: a ikke +

kathisis sidden. En manglende evne til at vre stille). Denne bi-virkning er blevet forbundet med adfrd som overfald og vold.19

Den amerikanske prsidents attentatmand:Den 30. maj 1981 forsgte John Hinckley jr.,som her ses i varetgt i Quantico, Virginia iUSA, at myrde den amerikanske prsidentRonald Reagan. En psykiater tillagde senereskylden for mordforsget og andre voldeligeoverfald, som Hinckley havde udfrt, til et

ordineret psykiatrisk medikament.

SKADER SKABESVold fremkaldt af stoffer


11/28

En undersgelse fra 1990 fastslog, at 50 pct. af alle slagsml

p psykiatriske afdelinger kunne forbindes med akatisi. Patienter

har beskrevet en voldsom trang til at overfalde alle i nrheden.20

En britisk rapport fra 1998 afslrede, at mindst 5 pct. af de

patienter, der modtog selektive serotoningenoptagningshm-mende (SSRI) antidepressive stoffer, led af almindeligt anerkendte

bivirkninger, der omfattendeophidselse, angst og nervsitet.

Omkring 5 pct. af indberetnin-ger vedrrte bivirkninger somaggression, hallucinationer, util-

pashed og afpersonalisering(afvigelse fra eget jeg).21

Ni australske psykiatereindberettede i 1995, at patien-

ter var blevet voldelige imodsig selv eller besat af voldelige

tanker efter indtagelse af SSRI-midler. Jeg nskede ikke at d, jeg havde bare lyst til at rivemig selv i stykker, sagde en patient til psykiaterne.22

Abstinensvirkninger

I 1996 udsendte det Landsdkkende Center forForetrukken Medicin i New Zealand en rapport om akutteabstinenser ved ophr af brug af psykofarmaka, hvor defastslog, at ophr med brug af psykoaktive stoffer kanlede til 1) tilbagfaldsvirkninger, der forvrrer tidligere symp-

tomer p en sygdom, og 2) nye symptomer, der er uden

forbindelse med denne tilstand og som ikke tidligere er op-levet af patienten.23

Dr. John Zajecka meddelte i Journal of Clinical Psychia-try, at ophidselse og irritation, der bliver oplevet af patientermed abstinenser fra et SSRI stof, kan fre til aggression ogtrang til selvmord.24 I det anerkendte engelske lgetidsskrift

Lancet skrev dr. Miki Bloch, atpatienter, fik selvmordstrangog blev morderiske efter athave ophrt med brugenaf et antidepressivt middel,herunder en mand, der havde

tanker om at skade sineegne brn.25

Den 25. maj 2001 lag-de hjsteretsdommer BarryOKeefe fra den australske del-

stat New South Wales skyldenp et antidepressivt middel for at have ndret en fredelig oglovlydig borger, David Hawkins, til en voldelig mand, der myr-dede sin kone. Dommeren fastslog, at havde Hawkins ikke tagetdet antidepressive middel, er det overvejende sandsynligt, atfru Hawkins aldrig var blevet drbt.

I juni 2001 tilkendte en jury i den amerikanske delstatWyoming, slgtningene til Donald Schell en skadeserstatningp 52 mio. kr., efter at han var get p et vildt skydeorgie. Hanvar p et antidepressivt middel. Juryen fastslog, at stoffet var 80

pct. skyldig i at have fremkaldt skyderusen.26


9

Ni australske psykiatere indberettede i1995, at patienter var blevet voldeligeimod sig selv eller besat af voldeligetanker efter indtagelse af SSRI-midler.Jeg nskede ikke at d, jeg havde

bare lyst til at rive mig selv i stykker,sagde en patient til psykiaterne.

BEHANDLING FORBUNDET MEDVOLDSUDVELSE:

1) Den 74-rige David Hawkins havdealdrig beget nogen voldelige handlinger

forud for drabet p sin kone, der skete,mens han var under behandling med etantidepressivt middel. En dommer afgjorde,at medikamentet delvist var rsag dertil.2) Andrea Yates fyldte i juni 2001 sitbadekar og druknede sine fem sm brn.Lgeeksperter diskuterede om hje doser af

visse psykiatriske stoffer forrsagede mordet.3) Den 14-rige Kip Kinkel drbte i

1998 to og srede 22 andre med skydevbenp sit gymnasium i Oregon. Han varunder behandling med psykiatriske stoffer.

David Hawkins Andrea Yates Kip Kinkel


12/28

Psykiatriens Diagnostiske og Statistiskehndbog for psykiske forstyrrelser(DSM-IV), der for tiden indeholder 374

lidelser, er ligesom kapitlet for Psykiskelidelser og adfrdsmssige forstyrrelseri den Internationale sygdomsklassifika-tions hndbog (ICD-10) s subjektiv,

at enhver kunne blive pfrt etikettenpsykisk forstyrret eller sindssyg ogblive ordineret nervemedicin.

Psykiaterne har ikke opnet enighedom, hvad skizofreni er, kun om hvadde skulle kalde den.

Skizofreni, bipolar sindslidelse ogalle andre psykiatriske diagnoser har

tilsyneladende det forml at sikrepsykiatere et fast arbejde og statsmidler,samt indtgter for forskning og provi-sion for udskriving af recepter.

Der kan ikke tnkes nogen vrrebetegnelse end psykisk forstyrrelse til atbeskrive de tilstande, der er klassificeret iDSM-IV Allan J. Frances, professor ipsykiatri og formand for den arbejds-

gruppe, der formulerede DSM-IV.

1

2

34


I det meste af et rhundrede har psykiatere brugt betegnelsenskizofreni til at beskrive irrationel adfrd som en sinds-

sygdom p trods af, at der ikke findes noget virkelig viden-skabelig bevis for sygdommen. Psykiatere har lnge vret

uenige om, hvad der udgr skizofreni (henv. til blandt and et1973 udgaven af den psykiatriske diagnosehndbog DSM,

se ovenfor). Etiketten anvendes alligevel stadigvk.


13/28

Istedet for at udvikle helbredelsesmetoder for psy-kiske problemer har den Amerikanske Psykiatri-forening (APA) udviklet den Diagnostiske ogStatistiske hndbog for psykiske forstyrrelser(DSM-IV) et vrk, der opremser 374 formodede

psykiske forstyrrelser. Dens diagnostiske kriterier er svage, subjektive og omfattende, at der nppe er en enestelevende person i dag, der udfra denne standard kunne

undg at blive betegnet som sindslidende eller sindssygp et eller andet tidspunkt. Det giver naturligvis en massesygdomsforretning til det psy-

kiatriske sundhedsvsen.

Samtidigt indrmmerpsykiatere ikke blot, at deikke har nogen som helstide om, hvad der er rsagtil disse formodede syg-domme, men de har hel-ler ikke nogen videnskabe-ligt gyldige beviser over-

hovedet for, at de s megetsom eksisterer som sr-skilte lidelser, der fysiskkan fastsls og adskilles.

Professor emeritus i psykiatri Thomas Szasz siger,at den primre funktion for og formlet med DSMer at give trovrdighed til den pstand, at visseadfrdsmnstre eller mere korrekt: Mnstre for for-kert adfrd er sindslidelser, og at sdanne lidelserderfor er sygdomme lgevidenskabeligt set. P denmde nyder patologisk hasardspil samme status sommyocardial infarkt (blodprop i hjertet).

Patienter bliver forrdt, nr man fortller dem,at deres flelsesmssige problemer har et genetisk eller

biologisk grundlag. Elliot Valenstein, ph.d., skriver, atselvom patienter mske bliver lettede over at f at vide,at de har en fysisk lidelse, vil de indtage en passiv rollei deres egen helbredelse, hvor de bliver fuldstndigtafhngige af en fysisk behandling til at afhjlpe derestilstand.27

Psykiatere kan ikke definere skizofreni

Psykiatere afgr i bogstavelig forstand, hvad derudgr en sindslidelse eller psykisk forstyrrelse, ved hnds-

oprkning p en konfer-ence. Det forklarer, hvorforde ikke kan definere det, de

behandler, videnskabeligt. IDSM-II str der: Selvomdet var blevet forsgt gen-tagne gange, kunne APAkomiten ikke enes om, hvaddenne lidelse er. Der blevkun opnet enighed om,

hvad den skulle hedde.28

Professor i psykiatriAllen J. Frances, fra lgecen-teret ved Duke Universitetet

og formand for arbejdsgruppen, der udarbejdede DSM-IVhndbogen, erkendte, at der kan ikke tnkes nogen vrre

betegnelse end psykisk forstyrrelse til at beskrive de til-stande, der er klassificeret i DSM-IV. DSM-IV fastslr selv,at udtrykket psykisk forstyrrelse fortsat bliver anvendt ivrket, fordi vi ikke har fundet en passende erstatning.

Professor Szasz erklrer yderligere: Skizofrenibliver defineret s lseligt, at det faktisk er et udtryk,der bliver anvendt for nsten enhver slags adfrd, somtaleren ikke kan lide.

KAPITEL TOBedrag og forrderigennem en diagnose?

Man kan sige, at der kan ikketnkes nogen vrre betegnelse

end psykisk forstyrrelse til atbeskrive de tilstande, der er

klassificeret i DSM-IV.

Professor i psykiatri ved Duke Universitets

lgecenter Allen J. Frances, som varformand for DSM-IV-arbejdsgruppen

K A P I T E L T OB e d r a g o g f o r r d e r i g e n n e m e n d i a g n o s e ?

11


14/28

Udover skizofrenier der utallige andre til-stande eller adfrdsmn-stre, som psykiatere hardefineret som psykiskelidelser og ved hjlp afhvilke, de fr millioneraf dollar i forsikrings-udbetalinger, offentlige

bev ill inger og provi-sion for udskrivning afmedikamenter.

Bipolarsindslidelse

Psykiatrien kommermed ubeviste pstande

om, hvordan depres-sion, bipolar sindslidelse,angst, alkoholisme og enmngde andre lidelserfaktisk har deres oprin-delse i biologiske ogsandsynligvis genetiskersager ... Den form fortro inden for videnskabog udvikling er rysten-de, for ikke at sige naiv og er et udtryk for vild-

farelse, siger psykiaterDavid Kaiser. Bipolar sindsli-

delse er efter sigendekarakteriseret ved skif-tende episoder af de-pression og opstemthed(mania) derfor topoler eller bipolar. Ijanuar 2002 bekendtgjorde Medicine Journal:tiologien og patofysiologien (de funktionelle for-andringer) bag bipolar sindslidelse er ikke blevetfastslet, og der eksisterer ingen objektive biolo-giske markrer, der afgjort stemmer overens medlidelsens tilstand. Ej heller er nogen gener blevet

endeligt identificeret iforbindelse med bipolarsindslidelse.29

Craig Newnes, di-rektr for psykologiskterapi ved distrikspsykia-trien og den almenepsykiatri i Shropshire,England, beretter en hi-storie om tre psykiatere,som fortalte en skarp-sindig bedstemor, at hen-des barnebarn led af en

bipolar sindslidelse forr-saget af en biokemiskubalance i hjernen. Ro-ligt, men bestemt, spurg-

te hun, hvilke beviser dehavde for, at der varnoget i vejen med barnetshjerne. De sagde, at bar-nets humr og opfrselvidnede om et alvorligtproblem. Hun spurgte,hvordan de kunne vide,at det var forrsaget afkemi i hjernen. Hendes

barnebarn blev hurtigtoverfrt til et sted, hvor

man tilbd samtaleterapii stedet for behandlingmed psykofarmaka. Fore-stil dig en lignende situa-tion indenfor onkologi(krftsygdomme): Du frat vide, at det ser ud somom, du har krft, men

bliver ikke tilbudt nogletests, og du fr at vide, at du skal have to operationer,efterfulgt af strlebehandlinger og kemoterapi, som

bevirker, at du mister hret. Ideen er absurd ... Nstegang du fr at vide, at en psykiatrisk tilstand skyldesen biokemisk ubalance i hjernen, s sprg om du m setestresulteterne, sagde Newnes.


12

For det frste er det ikke blevet bevist, atder findes nogen biologisk tiologi (rsag)for en eneste psykiatrisk forstyrrelse ... Sacceptr ikke den myte, at vi kan give ennjagtig diagnose .... Du m heller ikke

tro, at dine problemer udelukkendestammer fra en kemisk ubalance.

Dr.med. Edward Drummond, Den fuldstndigevejledning til psykofarmaka, 2000

Der findes ingen rnt-gen-/blodprvetest

eller hjernescanningerder kan fastsl fore-komsten af skaldte

sindssygdomme. Ogdet udsagn at den

psykiatriske tilstander forrsaget af en

biokemisk ubalancei hjernen er ikke

blevet bekrftetaf noget faktisk

videnskabeligt bevis.


15/28

DepressionI forlngelse af den svigagtige lgelige analogi

pstr psykiatere ofte i dag, at depression ogs er enlidelse p linie med hjertesygdomme eller astma.

Det fastsls i den Diagnostiske og Statistiske hnd-bog for psykiske forstyrrelser (DSM-IV), at fem ud afni kriterier skal vre til stede for at kunne diagnosticere

depression, inklusive kriterier ssom udprget nedtrykt-hed, apati, slvhed, irritation, svnforstyrrelser og skif-tende appetit. Selv psykiatere er bekymrede over disseforsg p at skabe en sygdom ud fra tilstande, somminder om livets almindelige op- og nedture.30

Dr. Joseph Glenmullen fra Harvard lgeskolesiger: Symptomerne p depression er subjektive flel-sesmssige tilstande, hvilket gr diagnostisering ek-stremt usikker.31

Glenmullen siger, at de overfladigske checkliste-mleskalaer, som bliver brugt til at undersge folk fordepression, er designet til njagtigt at stemme

overens med de virkninger nervemedicinen giver,med vgten lagt p de fysiske symptomer veddepressionen, som tydeligst responderer p de anti-depressive midler ... Selvom det mske virker viden-skabeligt at give en nummerbetegnelse til en patientsdepression, afslres det, nr man undersger desprgsml og skalaer som bruges, at mlingerneudelukkende er subjektive og baseret p patientenssvar eller testerens indtryk.32

David Healey, psykiater og direktr for NorthWales Afdeling for Psykologisk Medicin, fortller:Der er en stigende bekymring inden for den kliniskeverden over, at den neurovidenskabelige udviklingikke afslrer noget om psykiatriske lidelser, men fak-tisk virker distraherende p klinisk forskning ...33

Professor Szasz pointerer: Hvis skizofreni foreksempel skulle vise sig at have en biokemisk rsagog helbredelse, ville skizofreni ikke lngere vre

blandt de lidelser, for hvilke en person kunne blivetvangsindlagt. Faktisk ville det i s fald blive be-handlet af neurologer, og psykiatere ville sledesikke have mere at gre med det, end de har at gre

med en hjernesvulst, Parkinsons sygdom, og andrehjernesygdomme.


13

Skizofreni er s uklart defineret, at det faktisker et udtryk, der ofte anvendes p nsten

enhver adfrd, som taleren ikke kan lide. Professor emeritus i psykiatri, dr. Thomas Szasz, 2002

Ingen har andet

end en mikroskopisk

anelse om de kemiske

virkninger, (psyko-

farmaka) har p den

levende menneske-

hjerne." Dr. Joseph

Glenmullen,Harvard lgeskole


16/28

Flere og flere problemer er blevet omdefinerettil at hedde lidelser eller sygdomme, an-tageligt skabt af genetiske anlg og bio-kemiske ubalancer. Begivenheder i livet bliverbetragtet som vrende udlsere af en under-liggende tidsindstillet biokemisk bombe. En

flelse af nedtrykthed er blevet en depressivlidelse; for megen bekymring er blevet en angst-tilstand ... At lave optegnelser over forskelligetyper af opfrsel og at give sygdomsagtigemrkater til folk, som udviser disse, for dernst

at bruge tilstedevrelsen af en bestemt slagsopfrsel som bevis for, at de har den pgldelselidelse er videnskabeligt set meningslst.34

John Read, senior lektor i psykologi vedAuckland University, New Zealand, 2004.

Hjrnestenen i den psykiatriske

sygdomsmodel i dag er den

tanke, at en kemisk ubalance i

hjernen ligger til grund for sindslidelser og

sindssygdomme. 35 Selvom synspunktet

spredes gennem kraftig markedsfring og

har opnet stor udbredelse, er det sim-pelthen psykiatrisk nsketnkning. P lige

fod med enhver anden af

p syki at ri en s syg doms-

modeller, er den blevet

indgende miskrediteret

af forskere.

Dr. Valenstein er ikke i

tvivl: Der er ingen tester til

rdighed, som kan bestem-

me den kemiske status af

hjernen hos en levende

person.36 Tilmed har man

aldrig fundet nogen bio-

kemiske, anatomiske eller


14

PSEUDOVIDENSKABAt skyde skylden p hjernen

SVIGAGTIG HJERNETEORIHjernen er blevet fremstillet i utallige illustrationeri vidt udbredte tidsskrifter. Psykiatriske forskere hardissekeret den, og navngivet og analyseret den, alt imensoffentligheden har fet tudet rene fulde med de senesteteorier om, hvad der er galt med den. Det der mangler,som ved al den psykiatriske teori, er videnskabelige

kendsgerninger. Som dr. Elliot Valenstein forklarededet: Der er ingen tester til rdighed, som kan bestemmeden kemiske status af hjernen hos en levende person.

Elliot Valenstein


17/28

funktionelle tegn, som

plideligt kan skelne imel-

lem sindslidende patien-

ters hjerner.37

Dr. Colbert siger:

Vi ved, at modellen med

kemisk ubalance som rsag

til sindslidelser aldrig er

blevet bevist. Vi ved ogs,

at alle rimelige beviser pe-

ger i retning af den inva-

liderende model, som gr

brug af psykofarmaka.

Desuden ved vi ogs, at

undersgelser af effek-

tiviteten af psykofarmaka

er uplidelige, fordi den

slags tester udelukkendemler virkninger, som

stammer fra en reduk-

tion af symptomerne, ikke

helbredelse.38

I 2002 fastslog dr.

Thomas Szasz: Der findes

ingen blodmssige eller

andre biologiske tester,

der giver vished om til-

stedevrelse eller fravr

af en sindslidelse, som det

er tilfldet med de fleste kropslige sygdomme. Hvissdanne tests blev udviklet (med henblik p, hvad der

sledes var anset for at vre en psykiatrisk lidelse), s

ville denne l idelse ophre med at vre en sindslidelse og

ville i stedet blive klassif iceret som et symptom p en

kropslig sygdom.

I sin bog, Den Komplette Guide til Psykiatrisk Medi-

cin, fra 2000, bekendtgjorde dr. Edward Drummond fra

New Hampshire: For det frste har ingen bevist en bio-

logisk rsag til nogen psykiatriske lidelser trods rtiers

forskning. S acceptr ikke den myte, at vi kan lave en

njagtig diagnose. Ej heller skal du tro p, at dine pro-

blemer blot stammer fra en kemisk ubalance.39

En artikel fra den 24. maj 2004 i den amerikansk

avis The Mercury News advarer om, at hjernescanninger

heller ikke kan fastsl ek-

sistensen af sindslidelser.

Mange lger advarer

mod at benytte SPECT

(single photon emission

computated tomography)

billeder af hjernen som

et redskab til brug for diag-

nostisering og siger, at det

er uetisk og potentielt

farligt for lger at

benytte SPECT til iden-

tificering af flelsesms-

sige, adfrdsmssige og

psykiat ri ske problemer

hos en patient. Under-

sgelsen der koster 16.250

kr. tilbyder ingen brugbareeller njagtige oplysninger,

siger de.40

Psykiater M. Douglas

Mar blev citeret i den sam-

me artikel i The Mercury

News med dette udsagn:

Der er intet videnskabe-

ligt grundlag for disse p-

stande (at bruge hjerne-

scanninger til psykiatrisk

diagnostisering). Som et

minimum burde patienterne f at vide, at SPECT er yderstkontroversielt.41

En njagtig diagnose baseret p en scanning

er simpelthen ikke mulig, erkendte dr. Michael D.

Devous fra lgecenteret ved Universitetetet for Texas

Southwestern.42

Selvom der ikke er nogen mangel p biokemiske

forklaringer p psykiatriske tilflde, understreger Joseph

Glenmullen flgende: Ikke n er blevet bevist. Tvrt-

imod. Hver gang man troede, at en sdan ubalance var

fundet, blev det senere fundet, at det ikke var sandt.43

Iflge Valenstein bliver disse teorier fortsat be-

nyttet, ikke blot fordi der ikke er andet, som kan trde

i deres sted, men ogs fordi de er nyttige i udbredelsen af

behandling ved brug af psykofarmaka.44


15

Psykiatrien fremstter pstande som ikkeer beviste, som at depression, bipolar sind-slidelse, angst, alkoholisme og en mngde

andre forstyrrelser faktisk hovedsageligthar en biologisk og formentlig genetiske

oprindelse ... Denne form for tro p viden-skab og fremskridt er forblffende, for ikke

at sige naiv og mske selvbedragerisk.

Psykiater dr. David Kaiser, 1996


18/28

Psykisk sundhed er resultatet af eneffektiv helbredende behandling afpsykiske forstyrrelser og kvaler.

Mens der findes effektive helbre-dende medicinske behandlinger forfysiske sygdomme, findes der ingeneffektiv helbredende psykiatriskbehandling for sindssygdomme.

Det er almindeligt kendt blandtmedicinere, at ikke-diagnosticeredefysiske sygdomme eller ulykkerkan fremprovokere emotionelleproblemer.

Adskillige undersgelser viser, atmange af de patienter, der varblevet diagnosticeret med enpsykisk sygdom, faktisk ledaf en fysisk sygdom.

Den rigtige lsning p mangepsykiske problemer kan findes veden grundig undersgelse af enkompetent lge ikke en psykiater.

345


12


19/28

obelprismodtageren John Nash, hvis livblev filmatiseret i filmen Et smuktsind, slr fast, at han nskede at bliverask. Hvorfor dog opfinde en fiktivHollywood slutning p hans livshisto-

rie? Sandheden var, at han var i stand til at f bugtmed sine dmoner uden at tage nervemedicin.

Psykiatere siger, at psykisk sundhed er lige s

vigtig som fysisk sund-hed. Analogien fortst-ter ad samme spor, medudtalelser om at lige somfysisk sundhed er resul-tatet af en effektiv fysiskbehandling, vil psykisksundhed vre et resultataf en effektiv behandlingaf de psykiske problemer,forstyrrelser og kvaler.

Overvej derfor fl-

gende som grundlggen-de betingelser for at skabefaktisk psykisk sundhed:

1 . E ffektiv menta lbehandli ngstek nolo gi ,der forbedrer og styrkerden enkelte og dermed samfundet, ved at genopretteindividets personlige styrke, evner, kompetence, sta-bilitet, ansvar og ndeligt velbefindende.

2. Hjtuddannede etiske udvere, der frst ogfremmest er fokuserede p deres patienter og dissesfamiliers sundhed og som kan og vil holde, hvadde lover.

3. Mental behandling, der bliver leveret i roligeomgivelser, og som bedst beskrives som tolerance,

tryghed, sikkerhed og respekt for folks rettighederog behov.

Fra den almindelige borger til regeringen er deralt for mange, der tror, at det er sdan, behandling afsindslidende foregr i dag. De barske realiteter erdog, at analogien mellem den psykiatriske og denfysiske behandling knkker, nr man sammenlignerresultaterne af den fysiske behandling og det, der gr

for at vre behandlingaf psyken under psykia-triens indflydelse. Kortsagt findes der lgeligebehandlinger for fysiskelidelser, men der findesingen faktisk helbredendepsykiatrisk behandling.

Under dagens psy-kiatriske styre, findesingen helbredelse af psy-kiske forstyrrelser. S

rent logisk vil det sige,at psykiatrien ikke op-nr nogen virkelig psy-kisk sundhed.

Det er vigtigt at vide,at der findes mange brug-

bare lgelige programmer til meget forstyrrede per-soner, som ikke baserer sig p psykiatrisk behand-ling. Dr. Loren Moshers Soteria House projekt og dr.Giorgio Antonuccis program i Italien (omtales senerei denne publikation) opnede langt strre succes endpsykiatriens personlighedsndrende behandling ogkroniske medicinering. Disse alternative programmerkostede ogs vsentligt mindre. De, og mange andrelignende programmer, der stadig er i anvendelse,

Fagfolk, der arbejder inden fordet psykiske sundhedsomrde, har

en professionel og juridisk forpligtelsetil at genkende forekomsten af en

legemlig sygdom hos deres patienter... legemlige sygdomme kan forrsageen patients psykiske forstyrrelse (eller)

kan forvrre en sindslidelse.

Californiens Departementfor psykisk sundhed

lgelig feltevalueringsmanual, 1991

K A P I T E L T R EO p n e l s e n a f v i r k e l i g p s y k i s k s u n d h e d

17

NOpnelsen af virkeligpsykisk sundhed

KAPITEL TRE


20/28

beviser, at der bde findes gte lsninger og hb fordem, der er i dyb krise.

Det er almindeligt kendt blandt lger, at ikke-diagnosticerede fysiske sygdomme eller ulykkerkan fremprovokere emotionelle problemer. Dr.William Crook fastslr i bogen At finde dine skjulteallergier, at de, der lider af irritabilitet, depression-er, hyperaktivitet, udmattethed og frygt, jeblikke-ligt har brug for en komplet undersgelse hos enlge og en fuldstndig test for fdevareallergier,der kan forrsage prcis de samme psykiske for-andringer hos en person.

En undersgelse konkluderede, at 83 pct. afde, der blev henvist til psykiatrisk behandling afklinikker eller social- og sundhedspersonale, havdeen ikke-diagnosticeret fysisk sygdom. En anden

undersgelse viste, at 42 pct. af de, der blev diag-nosticeret med psykose, senere viste sig at haveen egentlig sygdom. En tredje undersgelse viste,at 48 pct. af dem, der fik stillet en diagnose af enpsykiater og skulle have psykiatrisk behandling, ledaf en fysisk sygdom.45

Adskillige forstyrrelser, der til forvekslingligner skizofreni, snyder bde patient og lge. Dr.A. A. Reid har lavet en optegnelse over 21 sdannetilstande, der begynder med en mere og mere al-mindelig: Den midlertidige, amfetaminforrsage-de psykose. Dr. Reid forklarer at narko-relaterede

psykoser er komplette med forflgelsesvanvid oghallucinationer og kan ofte ikke skelnes fra en akuteller paranoid skizofrensk lidelse.46

Mrs. J, blev diagnosticeret som skizofren,efter at hun begyndte at hre stemmer. Hun varblevet s syg, at hun holdt op med at tale. Hunkunne ikke g i bad, spise eller g p toilettet udenhjlp. En grundig fysisk undersgelse viste, at hen-des metabolisme ikke fungerede korrekt, s hendeshjerne ikke fik den glukose, den skulle bruge somenergi. Efter at hun var kommet i behandling forden fysiske lidelse, ndrede hun sig radikalt. Hunkom sig fuldstndigt og har ingen mn af den tid-ligere psykiske tilstand.

I den Oscar-prmierede film, Et smukt sind, om Nobel-

prismodtageren John Nash, blev den vigtigste grund til hans

helbredelse fra skizofreni hans afvisning af atfortsttemed at tage psykiatriske medikamenter ignoreret. JohnNash (ovenfor med sin kone ved Nobelprisfesten i 1994)

havde ikke taget psykiatriske medikamenter i 24 r og var

blevet naturligt helbredt fra sin forstyrrede tilstand.


21/28

51-rige Anne Ga-tes, som er mor til fem,fik ordineret antidepres-sive midler mod en bipo-lar sindslidelse, efter athun havde oplevet gen-tagne emotionelle pro-blemer. Hun havde selv-mordstanker. Men hendesaftagende menstruationscyklus var aldrig blevetundersgt af en lge. Dadet endelig skete, viste detsig, at hun var kommet iovergangsalderen og hav-de brug for strogen.47

Hypoglycemi (abnormtfald i blodsukker), aller-gier, koffein overflsom-hed, struma (problemermed skjoldbruskkirtlen),B-vitaminmangel og for-hjet kobberniveau ikroppen kan ogs givesymptomer p bipolarsindslidelse.48

Dr.med. ThomasDorman siger: Husk p,

at langt de fleste lider afen organisk sygdom. Kli-niske lger br frst ogfremmest huske p, atden flelsesmssige be-lastning forbundet meden kronisk sygdom elleren smertefuld tilstandkan ndre patientens temperament.49

P en nskeliste for mental sundhedsreform, ud-trykte forfatteren Robert Whitaker, der skrev Gal i Ame-rika, det sledes: verst p nskelisten er der ensimpel bn om rlighed. Hold op med at fortlle de,der bliver diagnosticeret med skizofreni, at de lider af

for meget dopamin ellerserotonin aktivitet ogat psykofarmaka gen-opretter hjernens kemi-ske balancer. Hele denmaskepi er en form forlgelig humbug, og deter umuligt at forestillesig nogen anden grup-pe patienter syge aff.eks. krft eller hjerte/kar sygdomme deri den grad bliver holdtfor nar.

Den virkelige ls-ning p problemerne

omkring mange af depsykiske sygdomme ta-ger ikke afst i en listeaf symptomer, men i atsikre at en kvalificeretikke-psykiatrisk lgeudfrer en komplet fy-sisk undersgelse.

Psykiatrisk og psy-kologisk behandling brvurderes p, hvordanden forbedrer og styr-

ker den enkelte ogdennes ansvarlighedog ndelige habitus uden at sttte sig tilkraftige og vanedan-nende psykofarmaka.Behandling skal leve-res i rolige omgivelser,

karakteriseret af tolerance, sikkerhed og med respektfor personlige rettigheder.

Et funktionelt og humant sundhedsvsen forde psykisk forstyrrede og sindslidende er detsom Medborgernes Menneskerettighedskommission(MMK) arbejder for.

K A P I T E L T R EO p n e l s e n a f v i r k e l i g p s y k i s k s u n d h e d

19

Vr venlig at huske p, at langtde fleste lider af en organisk syg-dom. Kliniske lger br frst ogfremmest huske p, at den flel-sesmssige belastning forbundetmed en kronisk sygdom eller en

smertefuld tilstand kan ndrepatientens temperament.

Dr.med Thomas Dormanmedlem af den engelske og canadiske

lgeforening


22/28

Dr. Loren Mosher

Den nu afdde dr. Loren Mosher var kliniskprofessor i psykiatri ved Lgeskolen pUniversity of California, San Diego og

Chef for det Amerikanske Nationale institut forMental Sundhed, Centeret for undersgelser afSkizofreni.50 Han skrev:

Jeg startede Soteria House i 1971 Unge,som var diagnosticeretmed skizofreni, boededer i et psykofarmaka-frit

milj med ikke-lgeligeansatte, der var uddan-net til at lytte og forstpatienterne og srge forhjlp, sikkerhed oganerkendelse af deresoplevelser. Ideen var, atskizofreni ofte kan be-kmpes i et brugbartfllesskab snarere endmed psykofarmaka ...

Soteria projektet

sammenlignede deresbehandlingsmetodermed sdvanlig psy-kiatrisk hospitalsind-lggelse med brug afpsykofarmaka behand-ling af personer, derfor nyligt var blev-et diagnosticeret medskizofreni.

Eksperimentet fun-gerede bedre end for-

ventet. To r efter ud-

skrivning, arbejdede de,der var blevet behand-let p Soteria, i vsent-ligt hjere poster, klare-de vsentligt oftere sig selv eller boede sammenmed ligestillede, og blev sjldnere genindlagt. Deter interessant, at de, der blev behandlet p Soteria,som ikke fik neuroleptisk medicin ... som manmente, ville have det drligste resultat, faktiskklarede sig bedre end de, der var indlagt p hospi-taler og som blev behandlet med psykofarmaka,udtalte dr. Mosher.

Dr. Giorgio Antonucci

Dr. Giorgio Antonucci i Italien tror p, atmenneskeliv har vrdi, og at kommunikationog ikke tvangsindesprring og inhuman fysiskmishandling kan helbrede selv det mest forstyr-rede sind.

P Observationsinstituttet i Imola, Italien, hardr. Antonucci behandlet mange skaldt skizofrene

kvinder, hvoraf de flestei lang tid havde vretfastspndt til deres

seng eller lagt i spn-detrje. Al sdvanligpsykiatrisk behandling

var bandlyst. Dr. Anto-nucci slap kvindernefri fra deres tvangsfik-seringer og brugte man-ge, mange timer hverdag p at tale med demog bryde igennem de-res vrangforestillinger ogderes trngsler. Han

hrte dem fortlle omrelang desperation oginstitutionel lidelse.

Han sikrede sig, atpatienterne blev behan-dlet med respekt ogmedflelse og udenbrug af psykofarmaka.Faktisk ndrede afdel-ingen sig under hansledelse fra den mest

voldelige til den rolig-ste. Efter f mneder varhans farlige patienterblevet frie og gik stilleog roligt rundt i grd-haven. Med tiden blev

de stabiliserede og udskrevet fra hospitalet, efter atde havde lrt at arbejde og tage vare p sig selv forfrste gang i deres liv.

Dr. Antonuccis enestende resultater varogs vsentligt billigere. Sdanne programmerbrer permanent vidnesbyrd om, at der findesbde gte lsninger og hb for de meget alvor-lige tilflde.

VIRKELIG HJLPEffektiv og virksom behandling

Det viste sig interessant nok, at klienter, somvar blevet behandlet i Soteria (huset), og somikke fik nogen form for neuroleptiske medika-

menter ... eller som det var blevet forudset, villehave de drligste resultater, faktisk viste sig at f

de bedste resultater sammenlignet med kon-trolpersoner, som var blevet behandlet p

et hospital eller med psykofarmaka.

Dr. Loren Mosher, fhv. Leder af Centeret for under-

sgelser af skizofreni, ved det Amerikanske Nationaleinstitut for Mental Sundhed (NIMH), 2002

BlamingOur Genes

late Dr.Loren


23/28

ANBEFALINGERAnbefalingerFolk, der er endt i en desperat situation, skal tilbydes effektiv og passende somatisklgebehandling, ikke psykiatrisk, og omsorg, god ernring, sunde og sikre omgivelserog aktiviteter, der fremkalder en flelse af sikkerhed. Det vil hjlpe meget mere end en

brutal behandling med psykiatrisk medicin.

Institutioner for sindslidende br etableres som erstatning for de psykiatriske institutioner,der anvender tvangsbehandling. Der skal vre lger tilknyttet, og de skal have lgeligt

diagnoseudstyr til rdighed, som ikke-psykiatriske lger kan anvende til grundigt atundersge og analysere alle underliggende fysiske problemer, som kan resultere i enforstyrret adfrd. De offentlige midler br kanaliseres til alternative programmer istedet for til psykiatriske institutioner, og programmer som har vist sig ikke at virke.

Hvis en person har vret offer for psykiatriske overgreb, svindel, ulovlig stofhandel ellerandre former for misbrug, br vedkommende indgive en klage eller en politianmeldelse.Send en kopi til MMK. Nr en anmeldelse indgives, br den samtidig sendes til denoffentlige tilsynsfrende, ssom embedslgen. Den kan ogs sendes til lgeforeningensetikkomit eller psykolognvn afhngig af overgrebets natur. Disse kan indstille tilSundhedsstyrelsen, at den person, der begik overgrebene, ikke fremover kan arbejdeindenfor sundhedsvsenet og vedkommende kan fratages sin autorisation. Man br

ogs sge juridisk rdgivning med henblik p at undersge mulighederne for at anlggesag og krve skadeserstatning.

Det er vigtigt at etablere rettigheder for bde patienter og sygesikringen om at f tilbage-betaling for behandling for psykisk sundhed, som ikke opnede det resultat eller denbedring som var stillet i udsigt, eller som resulterede i bevist skade p personen. Sledesat man derved fr fastslet, at ansvaret ligger hos den enkelte praktiserende psykiaterog den psykiatriske afdeling og ikke hos staten eller dens organer.

Den indflydelse psykiatrien har haft p samfundet har medfrt skade specielt i sundheds-og uddannelsessektoren og kriminalforsorgen. Borgergrupper og ansvarlige embedsmnd

burde samarbejde for at afslre og afskaffe manipulationen af samfundet.

1

23

4

5

S K I Z O F R E N IA n b e f a l i n g e r

21


24/28

edborgernes Menneskerettigheds-

kommission (MMK), der pengelsk hedder Citizens Com-mission on Human Rights(CCHR), blev stiftet i 1969 afScientologi Kirken for at under-

sge og afslre overtrdelser af menneskerettighederneinden for psykiatrien og for at bringe orden i behandlings-omrdet for psykiske forstyrrelser. I dag er der flere end 130

afdelinger i mere end 31 lande. MMKs rdgivende komit,der udgres af kommissionsmedlemmer, omfatter lger,advokater, undervisere, kunstnere, forretningsfolk ogreprsentanter for menneskerettighedsgrupper.

Selvom MMK ikke selv tilbyder lgelig eller juridiskassistance, arbejder vi tt sammen med og sttter lgerog lgegerningen. Et af hovedomrderne for MMKsarbejde er psykiatriens svindel med brug af subjektivediagnoser, der mangler ethvert videnskabeligt oglgeligt grundlag, men som bliver brugt til at opnoffentlige bevillinger i milliardstrrelsen. Med de falskediagnoser som undskyldning ordinerer psykiaterne delg-gende behandlinger, herunder personlighedsndrende

medicin der skjuler den berrtes tilgrundliggende

vanskeligheder og dermed forhindrer hans eller hendeshelbredelse.

MMKs arbejde skal ses i forlngelse af Verdens-erklringen om Menneskerettighederne, i srdeleshed deflgende forskrifter, som dagligt krnkes af psykiatere:

Artikel 3: Enhver har ret til liv, frihed og personligsikkerhed.

Artikel 5: Ingen m underkastes tortur eller grusom,

umenneskelig eller vanrende behandling eller straf.Artikel 7: Alle er lige for loven og har uden forskels-

behandling af nogen art lige ret til lovens beskyttelse.

Som en flge af psykiatriens falske diagnoser,stigmatiserende etiketter, love, der giver ubesvret adgangtil frihedsbervelser, brutal og personlighedsndrendebehandling, bliver mange tusinder skadet og ngtetderes naturlige menneskerettigheder.

MMK har inspireret og stttet mange hundredereformer ved at f foretrde for parlamentsudvalg oghar selv gennemfrt offentlige hringer om psykiatriskeovergreb, og udfrt generelle og specielle informations-kampagner, ligesom MMK samarbejder med medierne,

politiet og offentligt ansatte over hele verden.

MEDBORGERNESM e n n e s k e r e t t i g h e d s k o m m i s s i o n

22

Medborgernes Menneskerettighedskommissionsinternationale afdeling

M


25/28

Dr.med. Giorgio Antonucci, ItalienMMK er den eneste gruppe p verdens-plan, der effektivt bekmper og forhindrerpsykiatriske overgreb.

Neurologen dr. Fred Baughman, jr.Jeg tror, der er mange grupper i dag, der

er bekymrede over psykiatriens indflydelsep lokalsamfundene og skolerne, men ingenanden gruppe end MMK har vret seffektiv i deres forsg p afslre de svig-agtige diagnoser og medicineringer. MMKer bestemt en meget effektiv gruppe og enndvendig samarbejdspartner for stort setenhver, der deler disse bekymringer ogforsger at rette op p dem.

Dr.med. Julian WhitakerDirektr for Whitaker Wellness Institutteti Californien. Skribent for nyhedsbrevetSundhed og helbredelseMMK er den eneste gruppe som for-svarer menneskerettighederne, nr detkommer til misbrug i det psykiatriske

system. Overmedicineringen, stemp-lingen, de fejlagtige diagnoser, manglenp videnskabelige optegnelser, alle disseforhold, som ingen gr sig begreb omforegr, har MMK fokuseret p, og bragttil offentlighedens kendskab. Dermed harde banet vejen for at bringe virkningen afden psykiatriske professions fremtromlentil ophr.

MEDBORGERNESMENNESKERETTIGHEDSKOMMISSION (MMK)undersger og belyser psykiatriske overtrdelser af menneskerettighederne.

Kommissionen arbejder sammen med ligesindede grupper og personer, som deler etflles ml om at f renset op inden for det psykiske sundhedsomrde. Vi vil fortstte

med det arbejde, indtil psykiatriske overgreb og tvangsmssig praksis er ophrt,og menneskerettighederne og vrdigheden er givet tilbage til alle mennesker.

Kontakt:Medborgernes Menneskerettighedskommission (MMK)

Faksingevej 9A, 2700 BrnshjTlf.: 39 62 90 39 E-mail: [email protected]

ellerCCHR International

6616 Sunset Blvd., Los Angeles, California 90028 USATlf. 001 323 467 4242http://www.cchr.org

http://www.psychcrime.orgE-mail: [email protected]

OPGAVEERKLRING


26/28

1. Richard E. Vatz, Lee S. Weinberg, og Thomas S. Szasz,Why Does Television Grovel At the Altar of Psychi-atry?, The Washington Post, 15. sept. 1985, s. D1-2.

2. Dr.med. E. Fuller Torrey, Death of Psychiatry,(Chilton Publications, Pennsylvania, 1974), s. 10-11.

3. Robert Whitaker, Mad in America: Bad Science, BadMedicine, and the Enduring Mistreatment of the Men-tally Ill, (Perseus Publishing, New York, 2002), s. 166.

4. Sammesteds, s. 203.

5. Sammesteds, s. 253-254; Ty C. Colbert, Rape of the Soul,How the Chemical Imbalance Model of ModernPsychiatry has Failed its Patients, (Kevco Publishing,California, 2001), s. 106.

6. George Crane, Tardive Dyskinesia in Patients Treatedwith Major Neuroleptics: A Review of the Literature,American Journal of Psychiatry, Vol. 124, Supplement,1968, s. 40-47.

7. Op. cit., Robert Whitaker, s. 208.

8. Sammesteds, s. 150.9. L. Jeff, The International Pilot Study of Schizophrenia:Five-Year Follow-Up Findings, Psychological Medicine,Vol. 22, 1992, s. 131-145; Assen Jablensky, Schizophrenia:Manifestations, Incidence and Course in DifferentCultures, a World Health Organization Ten-CountryStudy, Psychological Medicine, Supplement, 1992, s. 1-95.




13. Erica Goode, Leading Drugs for Psychosis ComeUnder New Scrutiny, The New York Times, 20. maj 2003.

14. Sammesteds.15. IMS HEALTH Reports 14.9 Percent Dollar Growth inU.S. Prescription Sales to $145 Billion in 2000,IMSHealth.com, 31. maj 2001; IMS Reports 11.5 PercentDollar Growth in 03 U.S. Prescription Sales,IMSHealth.com, 17. feb. 2004.

16. Op. cit., Erica Goode.


18. Edward G. Ezrailson, ph.d., Report on Review ofAndrea Yates Medical Records, 29. mar. 2002.

19. Op. cit., Robert Whitaker, s. 182, 186.


21. Charles Medawar, Antidepressants Hooked on theHappy Drug, What Doctors Dont Tell You, Vol. 8., No.11, mar. 1998, s. 3.

22. David Grounds, et. al., Antidepressants and SideEffects, Australian and New Zealand Journal ofPsychiatry, Vol. 29, No. 1, 1995.

23. Acute Drug Withdrawal, PreMec MedicinesInformation Bulletin, aug. 1996, modified 6. jan. 1997,Internet URL: http://www.premec.org.nz/profile.htm,accessed: 18. mar. 1999.

24. Dr.med. Joseph Glenmullen, Prozac Backlash,(Simon & Schuster, NY, 2000), s. 78.


26 Jim Rosack, SSRIs Called on Carpet Over ViolenceClaims, Psychiatric News, Vol. 36, No. 19, 5 okt. 2001, s. 6.

27. Elliot S. Valenstein, ph.d., Blaming the Brain, (TheFree Press, New York, 1998), s. 225.28. Diagnostic and Statistical Manual of Mental

Disorders II, (American Psychiatric Association,Washington, D.C., 1968), s. ix.29. Dr.med. Stephen Soreff og Dr.med. Lynne AlisonMcInnes, Bipolar Affective Disorder, eMedicineJournal, Vol. 3, No. 1, 7. jan. 2002.30. Herb Kutchins og Stuart A Kirk, Making Us Crazy,(Simon & Schuster, Inc., New York, 1997), s. 36.31. Op. cit., Joseph Glenmullen, s. 205.32. Sammesteds, s. 206.33. David Healy, The Anti-Depressant Era, (HarvardUniversity Press, 1999), s. 174.34. John Read, Feeling Sad? It Doesnt Mean Youre

Sick, New Zealand Herald, 23 juni 2004.35. Op. cit., Joseph Glenmullen, s. 195.36. Op. cit., Elliot S. Valenstein, s. 4.37. Sammesteds, s. 125.38. Op. cit., Ty C. Colbert. s. 97.39. Dr.med. Edward Drummond, The Complete Guideto Psychiatric Drugs (John Wiley & Sons, Inc., NewYork, 2000), s. 15-16.40. Lisa M. Krieger, Some Question Value of Brain Scan;Untested Tool Belongs in Lab Only, Experts Say,The Mercury News, 4. maj 2004.41. Sammesteds.42. Sammesteds.43. Op. cit., Joseph Glenmullen, s. 196.44. Op. cit., Elliot S. Valenstein, s. 4.45. Dr.med. David E. Sternberg, Testing for PhysicalIllness in Psychiatric Patients, Journal of ClinicalPsychiatry, Vol. 47, No. 1, jan. 1986, s. 5; Dr.med. RichardC. Hall et al., Physical Illness Presenting as PsychiatricDisease, Archives of General Psychiatry, Vol. 35, nov. 1978,s. 1315-1320; Dr.med. Ivan Fras et al., Comparison ofPsychiatric Symptoms in Carcinoma of the Pancreas withThose in Some Other Intra-abdominal Neoplasms,AmericanJournal of Psychiatry, Vol. 123, No. 12, juni 1967,s. 1553-1562.

46. Patrick Holford og Dr.med. Hyla Cass, NaturalHighs, (Penguin Putnam Inc., New York, 2002),s. 125-126.47. Leslie Goldman, Finding Clues to UnmaskDepression, Chicago Tribune, 22. aug. 2001.48. Alternatives for Bipolar Disorder,Safe Harbor, Alternative On-Line. Internet URL:http://www.alternativementalhealth.com, 2003.49. Thomas Dorman, Toxic Psychiatry, Internet URL:http://www.dormanpub.com.50. Loren Mosher, Soteria and Other Alternatives toAcute Psychiatric Hospitalization: A Personal andProfessional Review, The Journal of Nervous andMental Disease, Vol. 187, 1999, s. 142-149.

REFERENCERReferencer


27/28

FOTO: S. 4: Peter Turnley/Corbis; s. 9: NewsPix (NZ); Reuters News Media Inc./Corbis; AP Wide World Photos;s. 10: Roger Ressmeyer/Corbis; s. 12: Gabe Palmer/Corbis; Lester Lefkowitz/Corbis; s. 15: Tom & Dee Ann McCarthy/Corbis.

2004 MMK. Alle rettigheder forbeholdes. MEDBORGERNES MENNESKERETTIGHEDSKOMMISSION, CITIZENS COMMISSION ON HUMAN RIGHTS, CCHR, MMK- og CCHR-logoerne er vare- og servicemrker ejet af

Citizens Commission on Human Rights International. Trykt i USA. Item #18905-15 Danish

ADVARSEL: Ingen br ophre med at tage nogen som helst form for psykiatrisk medicin

uden at rdfre sig med og f assistance fra en kompetent lge, der ikke er psykiater.

Rapport medanbefalinger vedrrende den manglendevidenska-belige faglighed og resultater i det psykiatriskebehandlingssystem

OM FATT ENDE S VINDEL-Ko rru p ti o n i d e t p s yk i atr i skesundhedsvsenRapport med anbefalinger vedrrende et usundt monopol pdet psykiske sundhedsomrde

PSYKIATRISKUREDELIGHED-Hvord a n l gevidenskabenun dergrave sRapport med anbefalinger vedrrende psykiatriens indflydelse

sundhedsvsenet

Rapport med anbefalinger vedrrende den manglende videnska-belige faglighed i psykiatriske diagnoser

Rapport med anbefalinger vedrrende de psykiatriske pstandeom alvorlige psykiske forstyrrelser

Rapport med anbefalinger vedrrende den destruktive brug aflektrochok og psykokirurgi

En rapport om sexmisbrug af kvinderog brninden for det psykiatriskeog

psykologiske behandlingssystemog anbefalinger til lsningaf problemet

TVANGSFIKSERINGOGDD-Psykia tr i en s terapeut i ske over f aldRapport med anbefalinger vedrrende den voldsomme ogkadelige brug af fastholdelser og fikseringer p psykiatriske

afdelinger

Rapport med anbefalinger vedrrende den psykiatri, somr skaber af vore dages stofmisbrugskrise

Rapport medanbefalinger vedrrende metadonog andre katastrofaltinge psykiatriske rehabiliterings-programmer for stofmisbrugere

Rapport med anbefalinger vedrrende uvidenskabeligepsykiatriske diagnoser og tvungen medicinering af brn og unge

Rapport med anbefalinger om skadelige psykologiske under-sgelser, vurderinger og programmer i undervisningssektoren

Rapport med anbefalinger vedrrende den fejlslagne distriktsp-sykiatri og andre psykiatriske tvangsforanstaltningsprogrammer

Rapport med anbefalinger om psykiatriens negative indflydelsep kunstnere og samfundet

Rapport med anbefalinger vedrrende psykiatriens indflydelsep tro og religion

Rapport med anbefalinger vedrrende psykiatriens og psykologiensindflydelse p retsvsen og kriminalforsorg

Rapport med anbefalinger vedrrende psykiatriske overgrebindenfor ldreforsorgen

Rapport med anbefalinger vedrrende psykiatriske metoder ogbehandleres rolle i den internationale terrorisme

r

Rapport med anbefalinger vedrrende uvidenskabelige program-mer og hadkampagner bag racemssige konflikter og folkedrab

Information er en vigtig del af ethvert initiativ, der sigter pat stoppe samfundets forfald. MMK tager dette ansvarmeget alvorligt. Ved hjlp af informationsmateriale p

Medborgernes Menneskerettighedskommissions internationaleafdelings (CCHR) hjemmeside, og gennem udgivelser som bger,hfter, blade, mv., bliver flere og flere patienter, prrende, fagfolk,

lovgivere og utallige andre gjort opmrksomme p sandheden ompsykiatrien, og at der kan og br gres noget effektivt ved det.

MMKs hfter, der udgives p 15 sprog, pviser psykiatriens medvirken

til udbredelse af racisme og destruktive indflydelse p undervisningssektoren,retsvsenet, narkoafvnningen, og i forhold til kvinder, samfundsmoralen, deldre, religion, kunst og mange andre omrder. Flgende rapporter er udgivet:

MMKSKABER OFFENTLIG OPMRKSOMHED

Denne udgivelse blev muliggjort ved en bevilling fra theInternational Association of Scientologists.

Et offentligt servicebudskab fraMedborgernes Menneskerettighedskommission


28/28

Hold op med at fortlle dem,der har fet diagnosen skizofreni,

at de lider af for meget (kemikalie)

aktivitet, og at pillerne bringer disse

hjernekemikalier i balance. Hele

denne snak er en form for lgeligtbedrag, og det er umuligt at forestille

sig en hvilken som helst anden gruppe

patienter lad os sige nogle med krft

eller en hjertesygdom der bliver

bedraget p samme mde.

Robert Whitaker

forfatter af Gal i Amerika Drlig videnskab, drlig medicin

og den vedvarende mishandling af de sindssyge, 2002

skizofreni: psykiatriens ”sygdom” scorer kassen

Documents