siumuts formandsvalg d. 27. juli 201727. juli 2017. kandidaterne kim kielsen og vittus qujaukitsoq...
TRANSCRIPT
SIUMUTSFORMANDSVALG
D.27.JULI2017
KimKielsenvandtensikkersejr,hvorforgjordehan
det?
BacheloropgaveafIttukusukHeilmannVejleder:SørenRahr
Institutforsamfundsvidenskab–IlisimatusarfikBacheloropgave:22,5ectspointAfleveringsdato:15.Januar2018
Figure1,fotoafNukappiaalukHansen,Sermitsiaq.
2
TableofContents
Indledning................................................................................................................................3
Problemformulering.................................................................................................................4
MetodeogFremgangsmåde.....................................................................................................5
(DEL1)Kampagnenogforberedelsetilvalget.....................................................................................6
(DEL2)Analyseafformandsvalgetogkandidaternesvalgtaler...........................................................6
Teori........................................................................................................................................7
Politik................................................................................................................................................7
Politiskepartier.................................................................................................................................7
Del1..................................................................................................................................................7
Agenda-setting.....................................................................................................................................7
Ledelsesstil...........................................................................................................................................9
Facheaux,themessage/budskabet....................................................................................................10
Fordel2:.........................................................................................................................................11
GeneratingBuy-in..............................................................................................................................11
Toulminskargumentationsanalyse....................................................................................................13
Data.......................................................................................................................................13
Analyse..................................................................................................................................14
Del1................................................................................................................................................14
KandidaterneKimKielsenogVittusQujaukitsoq.............................................................................15
Agendasetting:..................................................................................................................................16
Kampagne,budskabet........................................................................................................................19
Del2formandstaler.........................................................................................................................23
Analyseafformandstalerne...............................................................................................................23
Konklusion.............................................................................................................................27
Bibliografi...............................................................................................................................29
Bilag.......................................................................................................................................34
Bilag1.............................................................................................................................................34
Bilag2.............................................................................................................................................35
Bilag3.............................................................................................................................................35
Bilag4.............................................................................................................................................36
3
Bilag5.............................................................................................................................................38
Indledning
Ved det repræsentative demokrati i Grønland har vi valg til Inatsisartut, Folketinget samt
kommunalbestyrelsesvalg hvert 4. År. De mennesker der opnår valg gennem disse valg får
afgørende indflydelse på de førte politikker på forskellige områder. Sådan er det også for de
politiskepartiers ledelser,deudvælgerensamlethovedbestyrelsehvorpartiformandenerden
højestepost.
SærligtSiumutsgeneralforsamlingansessometvigtigtvalg,dapartiformandenfordettestore
partiogsåerkandidattilformandenforNaalakkersuisut.Vedkommendeskalsåledeskunnelede
partietSiumutmenogsåethelt landpåvejmodselvstændighed.Dennebacheloropgavetager
afsæt i partiet Siumuts generalforsamling og formandskampen mellem Kim Kielsen og Vittus
Qujaukitsoq.
Den massive mediedækning af formandskampen fik mig til at undre mig over kandidaternes
kampagneførsel,ledelsesstil,argumenterogegentligdetvigtigstespørgsmåliopgaven–hvorfor
vandtKimKielsenoverVittusQujaukitsoq?Dennereflektionførtetilatjegvalgteemnetsommit
bachelorprojektindenforsamfundsvidenskab.
4
Problemformulering
FormandsvalgiSiumut,d.27.juli2017.KandidaterneKimKielsenogVittusQujaukitsoqstårklar
tilatkæmpeomformandsposteniSiumut.Derblevspåetettætvalgmellemdetokandidatertil
allersidst (Pedersen,2017).KimKielsenvandt formandsvalget klart,medmereenddobbelt så
mangestemmerendVittusQujaukitsoq(Hansen,2017).MenhvorforvandtKimKielsensåsikkert
somhangjorde?
VardetfordiKimharhaftenbedrekampagneendVittus?EllererdetfordiKimhavdeenbedre
valgtale end Vittus? Bacheloropgaven benytter sig af ledelsesteoretiske,
argumentationsteoretiske,samtkampagneførselsteoretisketilgange,tilatundersøgeprojektets
problemformulering.
Ud fra kampagneteorier og argumentationsteoretisk synspunkt, hvorfor vandt Kim Kielsens
formandskampeniSiumutijuli2017?
Afgrænsning
Opgaven har ikke fokus på at analysere kropssprog, hvilke toner der bliver brugt i taler,men
fokusererpådetryktemediersamttaleridentrykteform.Detvillebliveforomfattende,hvis
opgaven skulle besvare hvilke toner der bliver brugt, hvordan kropssproget er og hvordan
samspilletmellemkandidatenstaleogpublikummetsreaktion.Detvilbetydeatrestenafanalysen
bliver for overfladisk. Det betyder at opgaven kan fordybe sig i kampagneteorier og
argumentanalyserefterafgrænsningen.
5
MetodeogFremgangsmåde
Detteafsnitskalredegørehvordanopgavenerblevettil,forklarehvorformananvenderdeteorier,
samthvordandekanværemedtilatsvareproblemformuleringen.Afsnittet forklarersamtidig
hvorforopgavenanvenderdetvalgteempiri.
Der er anvendt induktiv metode, hvor opgaven begynder sin undersøgelse i den konkrete
situation, somer formandsvalgkampen i Siumut, hvorefterman bruger passende teorier til at
beskrivehændelsenogbesvareproblemformuleringen.
Bacheloropgavenbenyttersigafkvalitativmetode.Opgavenbrugerdokumenterfratryktemedier
ogtalervedhjælpafteoretiskebegreberipolitiskkommunikationsamtledelsessprogligeanalyser.
Opgavenbrugerogsådokumentersomerfrainternetaviser,Sermitsiaq.ag,knr.gl,fådanskesider,
som er sekundære data der indeholder forskelligemeningstilkendegivelser fra politikere eller
politiskeeksperterogpolitiskekommentatorerforatanalysereforskelligeaspekterafopgaven,
bl.a.kampagnen,kandidaternesledelsesmæssigeprofilerogsamarbejdspartnere.
Formandsvalgtalerneblev transskriberet fraprimærdatapåyoutube, som ikkeer redigeretaf
journalister.Formandsvalgtalerneforegikpågrønlandskogerikkeoversattildansk,menenkelte
sætningereroversattildansk,sombliveransetsomdevigtigstedeletilanalysen.
Opgaven bruger diskursanalyse, samt dokumentanalyse. Diskurs bliver beskrevet af Hayer: ‘a
specific ensemble of ideas, concepts, and categorizations that are produced, reproduced and
transformedinaparticularsetofpracticesandthroughwhichmeaningisgiventophysicaland
social realities’ (Hayer, 1995, s. 44). Hver kandidat har deres egen diskurs, som opgaven vil
afdække.
I diskursanalyse er politiske antagonismer en vigtig begreb, `Antagonismer betyder skarpe
modsætninger,somrummerflereforskelligeaspekter`(Thomsen,2013).
Opgavenerdelt i 2dele,den førstedel som fokusererpåkampagnen.Denandendel somer
formandsvalgetiden27.juli.
6
(DEL1)Kampagnenogforberedelsetilvalget
Agenda-Setting, bruges som redskab, for at analysere hvilken kandidat der sætter dagsorden,
hvilkenafdemderharmomentumimedierneheridiskurs.(Dearing&Rogers,1996).
TheMessage,Campaigns andElections (Facheux, 1994)bruges for at analysere kandidaternes
forberedelseogkampagne.
Spin This! (Press, 2001) bruges i opgaven for at forklare hvordan kandidaterne bruger spin i
medierne,foratslippevækfradårligomtale.
(DEL2)Analyseafformandsvalgetogkandidaternesvalgtaler.
Valgtalerne ses fra youtube, analyseres med brug af argumenter i de afgørende
formandsvalgstaleroghvordandebakkerderesargumenterop.(Toulmin,2003).GeneratingBuy-
in(Walton,2004)brugestilatanalysereformandstalerneyderligere.
Opgavenbenyttersigafbasalretoriskterminologiiargumentanalysen,de3appelformer,logos,
etosogpatos.Logosbenyttesforatoverbevisevedhjælpaf logik,dervilofteværefaktasom
brugessombelægforargumentet.Etosbrugesnårmansomkandidatskalfremtrædeetisk,forat
styrketroværdighedforsigselv.Mankanstyrkesinetosvedatviseintelligens,visegodmoralog
visetillid.
Patosbrugesvedathenvendesigtilmodtagernesfølelser.Kandidatenviltypiskbrugeværdiladet,
ellerdetaljeredebeskrivelserforatskabereaktionimodtagerensfølelser.
7
Teori
Politik
`Politics isexcitingbecausepeopledisagree´(Heywood,2013,s.1).Aristotelesmentepolitiker
`master science´,hvor folkprøverat forbedrevilkårene forat skabeetbedre samfund.Politik
bliver linketmedkonflikterogsamarbejde.Pådenenehånd,harvirivaliseredepolitikeremed
forskelligemeningerogderesuenighederhvordekæmperommagten.Politikereerpådenanden
sideogsånødttilatsamarbejdeforatskabeændringer.
Politikbliverogsådefineretsomfordelingafmagt,videnskabomregering,foretagelseafkollektive
beslutningerogfordelingafresurserm.v.
Politiskepartier
`En politisk parti er en gruppe af mennesker som er organiseret med formål at vinde
regeringsmagten,vedvalgellerandremidler.´(Heywood,2013,s.222)
Heywoodopstillerforskelligekategorierfortyperafpartier.
• Cadreogmassepartier
• Repræsentativeogintegrativepartier
• Konstitutionelleogrevolutionærepartier
• Venstrefløjoghøjrefløjspartier
(Heywood,2013,s.223)
Del1
Agenda-setting
Agenda-settingsøgeratforklarehvorforbestemtesagervinderoverandresagerioffentligheden,
i medierne samt hos politikerne, således de bliver del i det demokratiske system. Derudover
behandleragenda-settinghvordanpublic-opinionbliverformetoghvorforbestemtesagerbliver
adresseret gennem politisk handling frem for andre. Studiet af agenda-setting er studiet af
samfundsmæssigforandring(socialchange)ogafsamfundsmæssigstabilitet.(Dearing&Rogers,
1996,s.2)
8
Dagsordensfastsættelsesteorikanudgøreendanskoversættelsepåagenda-settingteorien–der
erpåopgavenvalgtatbrugedetengelskeudtrykagendaiopgaven,samtdagsordenpådanskien
forkortetudgave.
Daagenda-settinghandleromforskelligeemnerskonkurrenceomsynlighedpådagsordenen,er
saliencyellersalienceetnøglebegrebifølgeDearing&Rogers.”Salienceisthedegreetowhichan
issueontheagendaisperceivedasrelativelyimportant.”(Dearing&Rogers,1996,s.7)
Agenda-settingteorienkanhjælpemedatforståforandringenafsynlighedenafetgiventemne
oghvorfordettesker.Eretemneblevetsynligt/salientpåmediernesagenda,erdersandsynlighed
for at emnet også̊ bliver optaget på borgernes dagsorden/public agenda og ikke mindst på
politikernesagendahvorderisidsteendekanføretilindflydelsepålovgivningellerandrepolitiske
handlinger.(Dearing&Rogers,1996,s.22)
”Anagendaisasetof issuesthatarecommunicatedinahierarchyof importanceatapoint in
time.”(Dearing&Rogers,1996,s.2)Enagendaersåledesendynamiskstørrelse,dasynligheden
afbestemtesagerkanstigeogfaldeitaktmedatforskelligeemnerkæmperomdagsordenen.
I agenda-setting er der ligeledes redegjort for at et issue /emne er en samfundsmæssig
problemstillingderharhaftmediedækning,detteindeholderofteenkonfliktmellemgrupperog
omhandlerforhold,derhandleromfordelingenafmagtenellerressourcerneietsamfund.Det
betyder dog ikke at alle emner når ud på massemedierne; hvorfor mange emner aldrig
bliver”publicissues”–dadisseikkekommerigennemgatekeeper’eimedierne.(ibid)
Det er endnu færre som kommer ind til befolkningens agenda, fordi befolkningen ikke altid
reagerersærligmegetpåmassemediernesagenda.Mendererendnufærresagerdernårtilden
politiske agenda, da det er begrænset, hvormange sager der er vigtige nok til at komme på
politikernes agenda.Men agendaen kan komme fra alle 3 sider, hvis der er en politiker som
kommermedpolitiskeændringer,kommerdetteoftepåmassemediernesfokus,såerdertaleom
politiskagenda-setting.
Agenda-setting-processenbestårafsamspilletmellemtredagsordener.Mediedagsordenen:som
blivermåltpåhvormegetmediedækningetissuefår.Denoffentligedagsorden:kanfxblivemålt
påholdningsundersøgelseribefolkningen.
Den politiske dagsorden: Bliver målt på politiske handlinger, såsom lovforslag, ændringer i
budgetterogandrehandlinger.(Dearing&Rogers,1996,s.23)
9
Dererkonkurrenceforatkommeimediernes,offentligesogpolitikernesfokus.Nogleemnerer
såvigtigeatdeberøreralle3grupper,somerbeskrevetovenfor,overtid,emnetvilblusseopover
tid, hvis det er vigtigt nok, men det vil også toppe og begynde at nedtrappe igen. Derfor er
aktualitet nødvendigt for at skabe agenda, det er begrænset hvor mange emner der er i
nyhederne.Hvissagenikkeeraktueltvilemnetbliveforkastet.
Ledelsesstil
Ledereharforskelligemåderat ledepå,debrugerforskelligestrategier foratopnåderesmål.
(Heywood,2013,s.304)
Derer3karakteristiskeledelsesstile:
• Laissez-fairelederskab
• Transaktionslederskab
• Tranformerendelederskab
Laissez-fairekendetegneratlederenertilbageholdendeudenforhans/hendespersonligeansvar.
Lederenuddelegereropgaverogansvarettilministrene.
Styrken på denne ledelsesstil er, ansvaret bliver større hos de underordnedeministre, så den
øverste leder kan koncentrere sig om sine arbejdsopgaver. Svagheden kan blive at der er
manglendekoordineringomregeringensopgaver,samtenrisikoforatministrenebegynderat
forfølgederesegneinteresser.(ibid.s.305)
Enlederderbrugertransaktionslederskabermere”på”,lederenkanfungeresommæglersamt
brugerosogris.Transaktionsledereerpositivtindstilletpåpolitiskarbejdeogregeringsarbejde,
menerkendtforathavepragmatiskemål.Deervilligetilatgåpåkompromisforatnåderesmål.
Styrkeneratledelsesstilenerfleksibel,hvorfejlkanrettesmeddetsamme.Svaghedenkanvære
at lederne kan blive set som at de ikke forstår vigtige principper og dybere
overbevisninger/ideologiersomledetrådeiderespolitiskeledelse.
Dentransformerendeledelsesstilgårikkepåkompromis,istedetvillederenmobiliserestøtterne
ipartietogregeringentilderesside.Deermegettromodderesideologiogvilligetilatforfølge
denipolitik.Effektivitetenafdenneledelsesstilafhængerafhvorklartlederenudtrykkersineideer
oghvorklarenhistorielederenskaber.Transformerendeledelsesstilbliverlinketmedpopulisme
dalederneofteudtrykkerfolketsbekymringeroginteresser.
10
Styrkenveddenneledelsesstilermankangåigennemgennemgribendeændringer,økonomiske
ogpolitiskereformer.Svaghedenkanværeatpolitiskelederekanforfølgeemnerellermål,som
vælgerneikkelængerebetragtersomaktuelle,meddenkonsekvensatlederenbliverupopulær
fordihanbliverideologiskstiv.
Facheaux,themessage/budskabet.
Themessagehandleromhvordanmankanskabeengodkampagne,hvorFacheauxharskrevet
enrækketing,somhanmenerervigtigeforatvindekampagner.Hanharlavetenlisteoverhvad
manskalgøreforatskabeengodkampagne.TiletformandsvalgiGrønlandsstørsteparti,erder
brugforengodforberedelse,samtrigtigesamarbejdspartnere.
Den første er demografisk profil, hvor man retter sin kampagne imod, hvilken aldersgruppe,
geografisklokation,alder,køn,altsåhvemdererdenprimæremålgruppe?
Denandenerholdningsogkoalitionsprofiler,hvaderholdningenblandtborgerne?Hvilkettype
profil erpopulæroghvader ikkepopulær?Er landetpå rettevejellerej?Hvilket typeerdet
vælgernevilhave?Hvilketsamarbejdeermestgavnligforkandidaten?Foratvindeetvalg,skal
samarbejdspartnereværemedtilatløfteènop,deskalkunnenåvælgere,somhovedkandidaten
ikkekannåsomenemand.Samarbejdspartnere/koalitionspartnerekanværenøgletilensejr.
Dentredjetinger,lavenlisteoverdinestyrkerogsvagheder,altsåenSWOT-analyse.Værobjektiv,
brug evt. venner eller rådgivere. Husk at tage hensyn til politikken, hvad man har opnået,
erfaringer,ideologi,hvaddererfremmeimediernenu,detkanogsåværegeografiskstyrke.Det
erdetsammemedsvaghederne,manskalværeklaroverhvadderkanbetydeforkampagnen,at
enssvaghederkanblivetiletemne,sommanskalværeklartilatforsvaresigimod.
Den fjerde ting er, modstanderens styrker og svagheder. Lav den samme liste, bare med
modstarensstyrkerogsvagheder.
Denfemtetinger,tjekkealle4tingderernævntovenforogretdemomnødvendigt.Derefterskal
mangøre3ting:
Laveetspejlvendtbilledemedmodstanderenssvaghederogensstyrker.Findstederhvorduer
stærk,menssammetingermodstanderenssvaghedogsætfokuspådette,deterenmegetvigtig
delafbudskabetmanvilsende.Deterikkenødvendigvishovedbudskabet,mendetkanværeet
megetvigtigtværktøj ienvalgkamp.Hvismanikkekanfindespejlvendtestyrkeforhold,såskal
11
manfindeenstorstyrkehosénselv,sommodstanderenikkehar,ogsættefokuspådetogstå
medstyrken.
Derefterskalmangøreklar,tildetsammemedmodstanderensstyrkeogspejlvendtstyrkeforhold
tilénselv,menogsåmodstanderensstyrkerhvormanikkeerligesåstærk,skalanalyseres,selvom
modstanderenkunerlidtstærkerepåområdet,kanhan/hunprøveatgøredentiletspejlvendt
styrkeforhold.Manskalværeforberedtpåeventuelleangrebafmodstanderenogværeklartilat
forsvaresigimoddet.
Hvisbudskabetskalværestærkt,såskaldenogsåhaveengodstart,detervigtigtatalleredefra
starten,atviseensstyrkerogmodstanderenssvaghederogvisehvorforvælgerneskalstemmepå
dig.Hvorforstillerduop,hvorforerdubedreenddinmodstanderoghvadvildugøre?Detskal
væreklartognemtatforstå.
Derefterskalmankiggehelebudskabet igennemogtesteden,ombudskabetkanstødenogle
befolkningsgrupper eller afskrække, er budskabet stort nok og er du den rette til at aflevere
budskabet?Hvordankandugøresituationenbedreenddenernu?Erdudenenestederkommer
meddetbudskab?Dereftererderetspørgsmålmanskalstille,detertilenselv,kanduoverbevise
dig selv omat du kan vinde valget, hvis du ikke selv er overbevist, så kan du ikke overbevise
vælgerne.
Fordel2:
GeneratingBuy-in
Politiske lederebrugerBuy-innårdevilhavetillid fravælgere,vælgerneharbrug forpolitiske
lederesvisionforatgivederestillid.Politiskelederepræsentererderforderesvisionomenbedre
fremtid,oftemedunderbyggendesmåhistorierforatbakkeopomvisionenomenbedrefremtid
ogenstærkafslutning.Politiskeledereidennesammenhængskalkommemedenvalgtale.
Startenogafslutningenerdetmanhuskertydeligst,derforskaltalenhaveengodstartogengod
afslutning,oghvisbeskedenskalnåudtilvælgerne,såskaldetværetydeligt,ogderskalhelst
være3tingibeskedenifølgeWalton.Fordivimenneskergodtkanlidenårderer3tingihistorier
ogfortællinger.Fxdatid,nutidogfremtid.Faderen,sønnenogHelligånden.Tro,håbogkærlighed
osv.
12
Detervigtigtattalenskalindeholdeenhistorie,fordivimenneskertænkerihistorierogskaber
billederivoreshjerne,politiskelederstaleskalindeholdevisioner,hvormodtagerneafbudskabet
kanvisualiserelederenshistorie.Rigtigeeksemplerfradenpolitiskelederespositiveerfaringervil
gørevisualiseringogforståelsenemmere.
Detervigtigtattalenskalvækkefølelser iandremennesker, følelsenomatmanhar lysttilat
deltage idet lederengernevilopnå.Detskalgivevilje tilvælgerne,vilje tilatarbejdeoggøre
fremtidenbedresammenmeddenpolitiskelederderholdertalefordem.Politikhandlermeget
omfølelser,”Allpoliticsispersonal”(Walton,2004,s.location892),derforerdetmegetvigtigt
forkandidaterneatskabeenhistorie,derfårvælgernetilatfåfølelsenaftryghedogatdeeren
del af kandidatens planer for fremtidensmål. Hvis buy-in skal lykkes, så vil livserfaringer som
støttendebevisfordenstrategiskehistorieværevigtig.
MankanopdeleGeneratingBuy-ini3skridt.(Walton,2004,s.location438)
1. Skridt.ForatlaveGeneratingbuy-inskalmanførstsættemål.Hvaderdetmansom
denpolitiskeledergernevilopnå?Introducereidéen,hvilketbilledevildenpolitiskeledersætte
indihovedetpåvælgerne?
2. Skridt.Udviklehistoriefortællingeni3kapitler,medstøttendebeviserforhvordan
manvilskabeenbedrefremtid.Detskalpassemedvælgernesbehovogfremtidsplaner.
3. Skridt.Inviterevælgernetilathandle,foratnådenvisionsomdenpolitiskeleder
harskabt,såskalvælgerneværemedtilathandleogskabeenbedrefremtid.Hervilvælgerne
stemmepådenkandidatdeharmesttillidtil.
13
Toulminskargumentationsanalyse
Toulminskargumentationsanalysebrugestilatanalyserehvorstærkeargumenterneeroghvad
effektenkanværeforargumentet.Denkanbliveanvendttilatvurderehvorstærktetargument
er,hvordandetbliverbakketop,istedetforatdetbareernogetmansiger,hvilkebeviserman
harforsitargument,hvemderkanhavegavnafdetmansigerbl.a.
Nårman begynder at argumentere, så betyder det jo atman vil have nogen til acceptere sin
påstand,såbegyndermanatbegrundehvorfordetskalværesådan,belægkanværebyggetop
omkring talogstatistikogderkanvære flerebelæg.Derefter skalpåstandenogbelægkobles
sammenafhjemmel,detkanværesimpelellerlængereforklaringogmankanbrugelogos,etos,
patosellerværdiladedeord,hvishjemmelikkeertydeligt,kanmannemtsættespørgsmålved
argumentet.Foratstyrkeargumentetyderligere,kanmanlavestyrkemarkører,somersmåord,
somkanbesvarespørgsmålomargumentet.Rygdækningbrugesnårhjemlenskalstøttes,man
kan bruge forskellige undersøgelser til det, eller bruge ord som ”de
fleste”, ”normalt”, ”medmindre” såman ikke lyver i sin argument, såman ikke kommer til at
sige”alle”,foreksempel.Næstenligemegethvorstærkargumentmankommermed,isæriden
politiskescene,såvilderkommenogenmedmodargumenter,såskalderogsåværemodargument
tilmodargumentet,detkaldesgendrivelse.
Data
i. Sermitsiaq
ii. AG
iii. KNR
iv. Politiken
v. Information
vi. Facebook
14
Analyse
Del1
SiumutharstorbetydningforGrønland
Siumutblevetableretsompartii1977,derforfylder40åriåret2017,(Kielsen,Tale,2017,s.10)
Siumutharaltidhaftstærkopbakningblandtvælgerne.Partietharsåledeshaftformandsposten
fordeforskelligelandsstyrekonstellationerfra1979-2009ogigenfra2013(ibid.)Dvs.Formanden
forSiumutharværetformandforNaalakkersuisut,Grønlandsøverstepolitiskeleder,pånæren
valgperiodei4årmellem2009-2013hvorInuitAtaqatigiithavdeførerpositionen.
Valget2014
Efteråret 2014 var et begivenhedsrigt efterår for Siumut men også for hele Grønland. Disse
begivenheder har relevans for opgaven, da det daværende regering med Siumut og Atassut,
kollapsedeefterAleqaHammondsbilagssag (Duus,2014).DetbetødatSiumutblevnødttilat
indkalde til en ekstraordinær generalforsamling, for at vælge en ny formand (Krarup,
Sermitsiaq.ag,2014).KimKielsenvandtformandskampeniSiumut2014,foranLarsEmilJohansen,
DorisJakobsenogNickNielsen.
EfterfølgendevarderInatsisartutvalg,hvorInuitAtaqatigiitførteimeningsmålingerneimedierne,
føringenblevmindretilsidst.SiumutvandtInatsisartutvalgetsnævert,efterathaveværebagud
imeningsmålinger(Skydsbjerg,2014)ogKimKielsenblevsåledesformandforNaalakkersuisut.
KoalitionenbestoddengangafSiumut,DemokraatitsamtAtassut.
KimKielsenvalgteVittusQujaukitsoqsomNaalakkersuisoqforErhverv,ArbejdsmarkedogHandel
samtUdenrigsanliggender, selvomhan ikkeblev valgt ind til Inatsisartut (Dam,Knr, 2014) her
sagdeKimKielsen”jegharvurderethamsomdenmestegnedetilopgaven.Jegersikkerpå,at
hankanløfteopgaven”(Kielsen,Sermitsiaq.ag,2014).
Derefter holder koalitionen i knap 2 år da Kim Kielsen vælger at danne regering med Inuit
Ataqatigiit samt Partii Naleraq og underskriver en ny koalitions aftale d. 27. oktober 2016.
(Naalakkersuisut,2016)
15
KandidaterneKimKielsenogVittusQujaukitsoq
Sermitsiaq lavedeportrætterafkandidaterne (Kristensen,2017),SermitsiaqkalderKimKielsen
som `Den loyale partisoldat´ i artiklens overskrift, `en moderne leder´ hedder det i en
mellemrubrik.DetertydeligtatKimikkeerenautoritærleder,somKristensenkalderdet.
KimuddelegereropgavernemegettildeandreNaalakkersuisutmedlemmer,dereftervilhanikke
længerehaveansvaretforopgaverne,såerdepågældendeNaalakkersuisutmedlemmerderhar
ansvaret.Uddelegeringafarbejdsopgaver,hvorlederenslipperforansvaretkendetegnerLaissez-
faire,KimKielsensledelsesstilerderforLaissez-faire,`oghvisdeikkeleveroptilansvaret,jaså
viserdemangeudskiftningerikoalitionen,attagekonsekvensenafenmanglendeindsats.´(ibid.
s.3)Dettecitatudtrykkerathanikkeblandersigideforskelligeregeringsmedlemmersarbejdefør
det er helt nødvendigt, hvor Kristensen henviser til demange udskiftninger afmedlemmer af
Naalakkersuisut.
Svaghedensomkankomme fra ledelsesstilen ifølge teorieneratdeenkeltepolitikere, idette
tilfældeNaalakkersuisutmedlemmerkanbegyndeatforfølgederesegnemåloginteresser,når
der er manglende kommunikation og koordination af arbejdsopgaver. Det skete med Vittus
Qujaukitsoq, da Kim og Vittus ikke var enige om forsvarspolitik samt rigsfællesskabet (Mads
Pedersen,2017).MankunneherudoverbeskriveandrefyringerogomrokeringeriKimKielsens
regereringsperiode,daderharværetfleretilfælde.
Sermitsiaq’sportrætafVittusQujaukitsoqernogetanderledes,dererspekulationpåstiftelsenaf
etnytparti iartiklenogmellemrubrikkerne:’Kanukokasprængt´,`danskarrogance–og75års
frustration´stårikontrasttildemellemrubrikkerKristensenbrugeromKimKielsen.Detertydeligt
atderbliverbrugtenandentoneforVittus’portræt,damaniKimsportrætfremhæverpositive
resultater,hvorimodnegativeresultaterbliverfremhævetforVittus’vedkommende.Portrættet
viserogsåhvilkenledelsesstilVittushar.”…VittusQujaukitsoqpåegenhåndindklagedeDanmark
forFN’ssærligerapportørvedrørendeovertrædelserafmenneskerettighederpåmiljøområdeti
Grønland.”CitatetviseratVittusharhanharenmegetklarpolitiskidésomhanvilforfølgeogat
han venter ikke på andre eller går på kompromis. Ud fra min forståelse har Vittus en
transformerende ledelsesstil, Vittus vil lave store ændringer i Grønland, ved at gøre landet
selvstændigt hurtigt. Svagheden i det kan være at Vittus’ hovedmål som er et selvstændigt
Grønland,ogsåerKimsmål,menVittusvilhavedetskalgåhurtigere,derforbliverdetideologisk
stiv.
16
Portrætternekanværemedtilatpåvirkevælgernesholdningtilkandidaterne,fordiportrætterne
ersubjektive,daKimbliverportrætteretipositivevendingersomtidligereomtaltogfremstårsom
enmoderneleder,hvorhanrosesfraentidligereNaalakkersuisoq,RandiV.Evaldsen.Tilgengæld
bliver der for Vittus’ vedkommende fokuseret på nogle kontroversielle sager, men ikke hans
positiveresultater,hvorformankantænkesigatdisseportrætterkunneflyttenoglevælgerefra
VittusQujaukitsoqtilKimKielsen.
Agendasetting:
Med87personligestemmer,blevVittusQujaukitsoq ikkevalgt ind i Inatsisartut,menhanblev
valgt af koalitionen som Naalakkersuisoq for erhverv, arbejdsmarked, handel, energi og
udenrigsanliggenderi2014.
VittusQujaukitsoqbegyndteatsættedagsordenimedierne,dahanblevinterviewetiPolitikeni
2016, hvor han kritiserede danske regering samt den amerikanske militærbase (Qujaukitsoq,
Politiken,2016).
Emnet omkring amerikanernes tilstedeværelse og Vittus’ udtalelser indeholder en historisk
konflikt mellem Grønland, Danmark og USA, hvor de udenrigspolitiske beføjelser i forhold til
samarbejdetmedamerikanerneudøvesafDanmark,erdersåledestaleomfordelingenafmagti
rigsfællesskabet.Emnetnåedesåledesudpåmassemedierneogblevkommenteretfrafleresider.
OgdadetsåledesvarVittussomkommedforslagtilpolitiskeændringer,vardertaleompolitisk
agenda-setting.
DervarmegetmedieomtaleiGrønlandogDanmarkomkringemnet.KimKielsenvardoghurtigtil
attrækkeilandomkringVittus’udtalelser(Kielsen,Naalakkersuisut,2016).Detteemneforblev
salientilængeretidogvaraktuelimediernefordidervarenkonfliktmellemKimogVittussom
kolleger iNaalakkersuisutog ikkemindst fordideer fra sammeparti. Konfliktenudviklede sig
yderligere,daVittusQujaukitsoqtrækkersigfraNaalakkersuisutogudfordredeKimKielsensom
formandforSiumut.
DetertydeligtatVittusogKimharmodsatrettedediskurserogdermedpolitiskeantagonismeri
deressøgenpåatsættedagsordeneniforholdtilsagenomamerikanernestilstedeværelse.Vittus
udtalelserermegetkompromisløse,hanbrugertrusler,ultimatumogdrastiskehandlingerforat
opnåresultater.OpgavenvælgeratkaldeVittus’diskursforenkonfrontativdiskurs.Vittus’diskurs
vises tydeligt i dette citat: ´ Såfremt man ikke opnår de ønskede imødekommelser af de
17
grønlandskekrav,erdetværstescenarie,atviernødttilatsmideamerikanerneud’.Brugenaf
truslenmodamerikanerneogidéenomatsmidedemudunderstøtteratVittusgørbrugafen
konfrontativdiskurs.
Kimeranderledesogdiplomatisk,tilbageholdendeogsamarbejdsvillig.Kimskriverfleregangei
sinpressemeddelelse:̀ DetharikkeværetdrøftetogvedtagetiNaalakkersuisut´(ibid.)fleregange,
opgaven vælger at kalde Kims diskurs for en kompromissøgende diskurs. Kims diskurs som
kompromissøgendevisesihanspressemeddelelse`IalmindelighedværdsætterviiGrønlandvores
demokratiogdetfællesskabogsamarbejde,videlermedbådeDanmarkogFærøerne.´Brugenaf
ordsomfællesskab,samarbejde,deleunderstøtterKimsdiskurs.
SåkomderettidspunkthvorVittusgikafsomNaalakkersuisoqogoplysteathanagteratudfordre
Kim Kielsen som formand for Siumut, til den kommende generalforsamling (Mads Pedersen,
2017).KorttidefterVittushavdesagtopsomNaalakkersuisoqkomdetfremathanhavdeklaget
til FNomDanmark (Breum,2017). Sammenmed tidligerehændelser fik emnet stor salience i
medierne,politikogbefolkningen.AndreemnersåsomKimskonfliktmedLarsEmil,koalitionens
politik,Kanukokaogandreemnerblevligesomskubbetvækafdettenyeemnederindeholderen
konfliktmellemKimKielsenogVittusQujaukitsoqsamthverderesdiskurser,ledelsesstileoghvad
detbetyderforlandetblevdiskuteretimedierne.
DervarenholdningsundersøgelseiSermitsiaq.ag’shjemmesideomFN-klagenmedafstemning,
mankanvælgevælgemellem`Deterfint.Endeligenpolitikerdertagersageniegenhånd.´eller`
Deterikkeokay.Manskalhavepolitiskopbakning´,66%af2.146tilkendegavatdevarenigeidet
sidsteudsagn.(LarsDüwel,Sermitsiaq.ag).
I forholdtilhvorsalientemnetvar idenoffentligedagsorden jf.agenda-settingteorien,kanvi
konkludereatemnetvarpåbefolkningensdagsorden,dadevalgteattagestillingtilspørgsmålet
gennemSermitsiaq.ag’sundersøgelse.
I forhold til valgkampen er dette relevant, fordi opgaven søger at besvare hvorfor vandt Kim
Kielsensåsikkertsomhangjordegjorde?Detgjordehantildelsfordihanskompromissøgende
diskursfikopbakningafholdningsundersøgelsen,selvomatmankanværeitvivlomresultatetda
undersøgelsenikkeerenvidenskabeligundersøgelse,viserdenikkedestomindreatKimsdiskurs
fikmerestøtteendVittus’.
NaalakkersuisutvalgteattrækkeFN-klagentilbage(NûnoIsbosethsen,2017),hvilketviseratder
harværetmanglendekommunikationinterntiNaalakkersuisutomkringdenførteinternationale
18
politik,hvilketbekræfterKimKielsenslaissez-faireledelsesstil,meddenindbyggedesvaghedat
Naalakkersuisutmedlemmerbegyndeatforfølgederesegneinteresser,hvilketsketemedVittus.
Interessen samt omtale omkring formandskampen faldt rigtig meget da der skete tsunami i
Uummannaqområdet, tsunamienhavde store konsekvenser for lokalområdet og denmassive
mediedækningoptogdagsordeneniheleGrønland(Schultz-Nielsen,Sermitsiaq.ag,2017).
3dageeftertsunamienkomVittusmedetforslagomatAleqaHammond(tidligereformandfor
Siumut)skulletilbydesmedlemskabiSiumut(Mølgaard,Sermitsiaq.ag,2017),udtalelsenskabte
ikke store reaktioner i denpolitiskeelite, dader var fokuspå tsunamien,derfor var saliencen
omkring formandskampen nu faldet, da det var tsunamien der var på dagsorden. Hierarkiet i
nyhederne handlede nu om tsunamien, pga. af at naturkatastrofen ramte Grønland. Det gav
mulighedforatKimkunneagereipressenogsættedagsordensomlandetslederiensværtid,
hankunneogsåvisesympatitilpårørende.
DetkangiveKimmedvindiforholdtilhansformandskamp,selvomhanikketaleromdet,deter
VittusselvenigiatKimhåndteringafkatastrofeniUummannaqområdetharhjulpetKimKielsen
(Mølgaard,Formandskandidatfølersigforfulgt,2017)
Tætoptilvalgetblevemnetomformandskampenaktueltigen,dervarforskelligeoptaktindslag
påKNRogblogsomkringvalgetbl.apåSermitsiaq(LyberthJ.,2017),hvormediernebegyndteat
forberedesigpådetkommendeformandsvalg,bådeSermitsiaqogAGsforsidevardækketmed
formandskampen.KimKielsenskandidaturblevmødtmedanerkendelseafprominenteSiumut
politikere, herunderHermannBerthelsen,Malik Berthelsen, Palle Jerimiassen,Doris Jakobsen,
JørgenWæverJohansen,KarlKristianKrusesamtSiumutsUngdomsorganisation.Sebilag1,2og
3.
VittusQujaukitsoqfikenstøtteerklæringafLars-EmilJohansenaffolkevalgteSiumutpolitikere.
Dervardirekteudsendelsepåknr2underformandsvalget(KNRNewsNutaarsiassat,2017),derfor
blevemnetdækketoghavdesåledeshøjsalienceigen.
19
Kampagne,budskabet
VittusQujaukitsoqskampagne:
Til et formandsvalg i Grønlands største parti, er der brug for god forberedelse, samt rigtige
samarbejdspartnere.
ForatværedeltageogværestemmeberettigetunderSiumutsgeneralforsamling,skalmanenten
være folkevalgt,Naalakkersuisoq,borgmestereller formand foren lokalbestyrelse,oget antal
medlemmerienlokalforeningefterstørrelse(Turnowsky,Sermitsiaq.ag,2017).Såforatkunne
blivevalgbartilgeneralforsamlingenskulleVittusbliveformandforenSiumutlokalforening,han
blevformandforSiumutNuuk(KennethElkjær,2017).PådenbaggrundmåfikVittusadgangtil
generalforsamlingen. Denne del af Vittus’ handling betragter jeg som et vigtigt skridt i hans
kampagne.
Foratvindevalget,skalsamarbejdspartnereværemedtilatløfteènop,deskalkunnenåvælgere,
somhovedkandidatenikkekannåsomenemand.IdenforbindelsefikVittusstøttefraLars-Emil
Johansen.DettebunderiatVittusharhaftLarsEmilsomstøtteisintidsomNaalakkersuisoq,hvor
især Vittus’ kritik af ”dansk arrogance”, har givet ros fra Lars Emil Johansen (Rosa, 2016). På
ovennævnte artikel, hvor Vittus blev formand for Siumut Nuuk, var det også Lars Emil der
offentliggjortepåfacebookatVittusQujaukitsoqvarvalgtsomformandforSiumutNuuk.
LarsEmilerenmegeterfarenpolitiker(SørensenB.H.,JydskeVestkysten,2016).LarsEmilerdog
ikkesåvellidthosSiumutsungdom(Schultz-Nielsen,SiumutungdomomLarsEmil,2017),som
meneratLarsEmilligefremskaderpartiet.LarsEmilhardogstadigstormagtiSiumut(LyberthJ.,
2016),hvorhaneristandtilatudfordreKimKielsenmedatsættedagsorden.LarsEmilsprofil
somaldrendepolitiker,somikkeerpopulærhospartietsungdomgørdettvivlsomtomhankan
væremedtilatskaffeflerestemmertilVittus,elleromhanvilsætteenbegrænsningfordet.Lars-
Emils støtteerklæring får ikke andrepolitikere til at gåudog støtte kampagnen.Dennedel af
kampagnenmislykkes.
Vittusbruger i sinkampagnesinkonfrontatoriskediskurs i forholdtiludenrigspolitikmenogså
selvstændighedsomendelafsinkampagne,hanerikkebangeforattagebeslutningerselv,som
hanmenerkanforbedreGrønlandschancerforselvstændighed,hanhandleristedetforatvente
20
påathørehvaddeandrepolitikeremener,pådenmådeviserhansinstyrkesomhandlingens
mand.
NetopVittusstyrkesomatværeistandtilathandlefraegnemeninger,ogtagesagenpåegen
hånderogsåhanssvaghedikampagnen,somdahanforeslogatAleqaHammondskulletilbydes
medlemskab i Siumut (Sommer,2017).detkanses somensvaghedatPartiet selv invitereret
forhenværendeformandogmedlemsomblevekskluderetpåbaggrundafmisbrugafoffentlige
midler tilbage til partiet. Dette træk i kampagnen blev kritiseret af Kristian Broberg, som er
lokalformandforQeqertarsuaq(Mølgaard,Formandskandidatfølersigforfulgt,2017).
IfølgeFacheuxkanderkommeangreb tilkandidatenunderkampagnen,derdukkedenegative
historieropomkringVittus,somkommerfraanonymekilder.Vittusreageredevredtmedattrue
medat anmeldedemderhar krænketham for injuriesag (ibid.).DerbrugteVittus spin for at
forsvare sig, ved at give andre skylden da han modtog kritik, det har han gjort tidligere
(Søndergaard,2015) i sintidsomNaalakkersuisoq.DetkaldesThevast-conspiracyspin. (Press,
2001,s.11),hvilketkendetegneratVittusgavskyldenpåandre.Vittusbrugtespinforatminimere
skaden,menhanvarikkeistandtilatafkræfterygterne,detbetyderatVittusikkevaristandtil
atoverbeviseathanvarbedrekandidatendKimpådenområde.
Vittusharoplistethvadhanvilgørehvishanvinderformandskampen,Vittusviludskrivevalgog
påpegedeKimKielsens svagheder (Schultz-Nielsen, Sermitsiaq.ag, 2017). Vittus skrev omKims
magtkampmedLarsEmil,mislykkedekommunalvalg,hvorSiumutfik3udaf5borgmesterposter
iGrønland,mentabteiKommeneqarfikSermersooq.KimKielsensfyringafMarthaLundOlsen
somNaalakkersuisoq,ogtilsidstKimskritikomhovedstadsprojektet.
SomendelafsinkampagneførselbeskriverVittusienkronikhvadharopnåettilgavnforhele
landetsbefolkning,hansættersineerfaringerpåspilogbeskriverKimssvaghedervedatpåståat
KimKielsenikkeharhandletpåproblematikkenang.amerikanernesmilitæreinstallationersamt
atKimsbeslutningererdårligeforGrønlandsøkonomiogskubberselvstændighedenlængerevæk.
Løsningeniflg.Vittuseratmansamarbejderpåtværsafpartiskelforat landetskal ledesiden
rigtigeretning(Qujaukitsoq,Vort landharbrugforatkommevidere,2017).DetvardetVittus
skrev om for at overbevise vælgerne om at han kan være en bedre formand end Kim. Vittus
fremhæverKimssvaghedsomhandlingssvag,pådenmådeviserhandenomvendtestyrkeforhold.
Udsagnetomsamarbejdemedandrepartiererinteressant,daKimKielsenssamarbejdssøgende
ogdermedkompromissøgendelinjeliggerikontrasttilVittusQujaukitsoq’shandlingerfxvedFN-
21
klagenhvorhanharhandletudenatsamarbejde,derforkanudsagnetomsamarbejdetpåtværs
afpartiskelplaceressomVittus’forsvarmodKimKielsensangrebiforholdtilsinesvaghedernår
detgældersamarbejdejf.Facheaux.
KimKielsenskampagne:
KimKielsensiddersomformandforSiumutogNaalakkersuisut.HanvandtenklarsejriSiumuts
formandsvalgi2014(Dam,KalaallitNunaataRadioa,2014).
Foratvindevalget,skalKimhavesamarbejdspartnereat,somkannåudtilflerestemmerendhan
kanalene.
KimKielsentættesteallieredeerJørgenWæverJohansen(Turnowsky,Sermitsiaq.ag,2017),som
erhanspolitiskenæstformand(indtilgeneralforsamlingen).DetvarJørgenderpræsenteredeKim
dahansskulleholdeformandstale(KNRNewsNutaarsiassat,2017,s.19min10sek),hanharen
universitetsuddannelse,derforkanhanappelleretilandrevælgereendKim.JørgenWæverhar
storerfaring iGrønlandspolitikhvorhanvar i Inatsisartut for førstegang i1999,hanharogså
siddet som Naalakkersuisoq og borgmester (Sermitsiaq.ag, 2017). Derfor er det et godt
samarbejdeforKim.
Det er Kims fordel at der er en bred koalition, som står bag ham, der er Naalakkersuisut
medlemmersomhanselvharvalgt(Siumutmedlemmer),somhareninteresseiatKimfortsætter
som Naalakkersuisoq. Vittus vil udskrive valg til Inatsisartut i tilfælde af sejr (Schultz-Nielsen,
Sermitsiaq.ag, 2017), derfor risikerer de at miste deres job i tilfælde af Vittus vinder
formandsvalget.
KimKielsenskampagneførselgikmegetpåsamarbejdeogindgåelseafkompromiser,somtidligere
er behandlet i opgaven som en diskursanalyse. Kims styrkemed det brede samarbejde er et
omvendtstyrkeforholdtilVittus,hvorVittusikkeharrådførtsighossitbaglandførhandlinger.
DetteudtrykkerKimKielsenienudtalelsehvorhanåbentkritisererVittusomhansudtalelserder
ikke hørte under hans ansvarsområder. I det udtrykker Kim at Vittus er en dårlig
samarbejdspartner,somkansvigteogikkeertillidsfuld(Elkjær,KalaallitNunaataRadioa,2017).
Kimssvaghedererblevetkritiseretafb.laLarsEmilogVittusQujaukitsoq.Kimforsvaredesine
manglende lederegenskaber ved at bruge ”the happy-face spin” (Press, 2001, s. 3) hvor han
indirektesiger,jeggiderikkeværelederforNaalakkersuisut,jegfyrerdembarenårdedummer
22
sig.Kimsigerbare”jeggørdetpåminmåde”.Detkanresultereiatvælgerneikkeertilfredsemed
Kimsomleder.
Da kampagnen kørte skete der en naturkatastrofe med tsunamien ved Uummannaq, hvilket
resulteredeattsunamienblevgenstandformediedækning,hvorKimsomlandetsøversteledelse
fiktilopgaveatgåforrestiforholdtilatbringedennødvendigehjælpmenogsåatkommunikere
gennemmedierneogfiksåledesmeretaletidendsinkonkurrent.DettekunneKimdragefordelaf
isinkampagne.Detersetiandrelandeatkatastroferkansamlebefolkningenomderespolitiske
ledere,somfxsetiNorgeefterUtøyaterrorangrebet,hvorJensStoltenbergafnoglebetragtes
somenfolkeheltpga.håndteringafdennationalekriseNorgekomi.
Kims kampagne er kendetegnet ved at flere fremtrædende Siumut folkevalgte offentliggjorde
deres støtte til Kim, herunder: Doris Jakobsen, Herman Berthelsen, Malik Berthelsen, Palle
Jeremiassen,KarlKristianKruse,(sebilag1-3)somerfremtrædendeSiumutmedlemerbangefor
atnyvalgiInatsisartutvilgøreatSiumutikkelængereregererNaalakkersuisut(Krarup,Viharalle
brug for ro i Siumut, 2017). Disse udtalelser viser at Kim allerede har sikret sig vælgere før
formandskamptalen er holdt. Så Kims alliancer og samarbejdspartnere kunne sikre ham flere
stemmerogdethjalphanskampagne.
23
Del2formandstaler
Formandsvalgstalernekanlæsesibilag4og5pågrønlandsk,mendereruddragafdemsomer
oversatogindsatsomcitat.
Analyseafformandstalerne
Beggekandidatershovedpåstand,jf.Toulmineratdeskalvælgessompartiformand.Deterderes
mål.
VittusQujaukitsoqsformandsvalgtale
Vittustalestartedemed:”Vierpåvejtilsuverænitetogvidiskutereruafhængighed.”førstebelæg
erVittusskalvælgesfordi,Grønlandskalbliveselvstændigt.Derefterfortsattehanmedatsætte
tal for sin erfaring, han sagde at han har arbejdet for Siumut imere end 28 år. Det er Vittus
strategiskeoverskrift,hanbrugtesinelivserfaringerforatbekræftesineerfaringer.Iforholdtil
generatingbuy-inkantaleninddelesisåledes.
1. Kapitelitalenhandleromkolonienslænkerholderosnede.
VittusbrugtestorytellingforatskabeetbilledeafatGrønlandbliverholdttilbage,kolonitidens
efterslæb.Atgrønlænderebliver set som,atde ikkekanklare siguden rigsfælleskabet.Vittus
brugtepatosforatskabefølelserivælgerne.Detvarargumentetshjemmel,atGrønlandskalblive
selvstændigtfordi,grønlændernekangodt,fordiviskalbeskyttevoresfrihedogandreskalikke
kommeogsigehvadvoresværdierskalvære. IdettekapitelhavdeVittussinhjemmel,dahan
brugte værdiladede ord, for at binde argumentets belæg, som var at Grønland skal have
selvstændighed,oghanbrugtedeargumenterforatbakkedetop.
2. KapitelitalenhandleromøkonomienhvisGrønlandbliverselvstændig.
Vittusnævnteatderernogenderprøveratfågrønlænderetilatfrygtekonsekvensertilhvadder
vilske,hvisbloktilskuddetforsvinder.HerargumenteredeVittusforatviboriverdensstørsteø,
medmangelevendeogikkelevenderessourcer.Mendenvigtigsterigdomergrønlændere.Vittus
prøvedeatgivetryghedtilvælgerne,vedatnævnederigdommedereriGrønland.DeterVittus’
rygdækning,menVittusgavikkeettydeligtsvarpåhvordanøkonomienskalfastholdesoghvordan
detvilværeøkonomiskbedreforGrønlandatbliveselvstændigt.
24
VittussagdeathanikkeerimoddanskereogDanmark,menatvigtigforhamatværegrønlandsk,
detvargendrivelsefraVittus’side,forikkeatstødevælgernepånogenmåde,gørhandetklartat
hanikkeerimoddanskere.
Vittusfortsattemedattaleomgrønlændernebliversetsomdeikkekan,mendetmestærgerlige
erformandensigerhanvilselvstændighed,menathantvivlerisinehandlinger.Dererbrugfori
de kommende år, tage skridt uden at spørge andre først. Vittus blev igen værdiladet i sine
udtalelser,ogdettevarendnuetbelægihansargumenterforselvstændighed.Detvarsamtidig
enangrebpåKim,hvilketogsåviserbeggekandidatersdiskurser,Kimsomkompromissøgendeog
diplomatisk,samtVittussomkompromisløsoghandlingsorienteret.
3. KapitelitalenSiumutharvistmulighederneihistorien.
IdettekapitelfortalteVittusatSiumutalleredeharvistihistorien,hvadderskerhvisdekræver
ændringer til statsmagten. Vittus brugte Lars Emil som eksempel, da han krævede
råstofdepartementetskulleflyttestilGrønland.SamtPituffiksageni1995,hvorGrønlandkrævede
enordning,derefterkomstatsministerenoglavedeenordning.Vittusargumenteredeforatnår
førstGrønlandrejsersigpåogstillerkrav,skerdernoget.DermedopfordrerVittustilsindiskurs,
hvisderskalopnåsnoget.
VittusafsluttedekapitletvedatsigeGrønlandfølgerdendanskeregeringformeget,atvikræver
forlidtfraUSA,atvifølgeranvisningerneomfiskerikvoterivoresfarvandukritisk.Atmanskal
brugederigdommedererher.StyrkemarkørerforatstyrkeargumentetafGrønlandkanmere,
hvisviagerersomhandlekraftig.
Sidste skridt i Vittus tale var ”Jeg tror at de fleste grønlændere er klar til at tage skridtet til
suverænitet.Udfradetjegkanhøreogføleerdetpåtidenu.Derforstillerjegopsomformandi
Siumut. Tak”. Vittus inviterede vælgerne til sin ide om atGrønland er klar til selvstændighed,
derforskaldevælgeham.
25
KimKielsensformandstale
Kimsformandsvalgtalestartede`Barn?Nuerdublandtfolkevalgte,hvisdustartermedatarbejde
fordigselv,såharduikkenogetatlaveblandtfolkevalgte.Detvardetminafdødefarsagdetil
migtilbagei2005´(bilag2)hvilketviserenklarbudskabihansformandsvalgtale,Kimsbudskaber
athanikkearbejderforsigselv,menforlandet.Detvardenstrategiskeoverskrift.Kimsbuy-in
startedemedeneksempelfrahanslev,hvorhansafdødefarhavdesagtdettilham,derbrugte
hanpatosforatvækkefølelserhosvælgere.DetersamtidigKimsførstebelæg,athanskalvælges
fordihanarbejderforlandetsbedste,ogikkeforegenvinding.
1. KapitelitalenhandleromSiumutstilstandi2014
Situationen var dårlig i 2014 for Siumut da Kim overtog formandsposten, men de vandt
Inatsisartutvalget.Kimbrugtesigselv,samtalleSiumutmedlemmeriSiumutsomløftedeSiumut.
Vedatbrugesigselv,samtalleSiumutmedlemmer,dannerKimetbilledeafSiumutmedhamsom
formanderetpartiderharvundet,selvomdetsituationenvardårligtilatstartemed.Kimbrugte
storytelling,medbilledsprog,hvorhantalerom”gederamsen”,somerSiumutsparti logo,som
blev revetudaf roden, samtSiumutblevkyletned.Kimsagde”jegaleneer intet,nårSiumut
arbejdersammen,nårgrønlænderearbejdersammen,sågårdetfremad.”DerinkludererKimalle
Siumutmedlemmer,derfremhæversammenholdetipartiet,samtatingenerhævetoverpartiet.
Inkluderingafvælgernebetyderatdeogsåfølersigvigtigeiforholdtilderesultaterdereropnået.
1.Kapitelvarderforhjemmelforargumentet,Kimspåstanderhanskalvælgesfordihanarbejder
forlandetsskyld,detkobledehansammenmedbelægget.
2. Kapitelitalenhandlerom”Siumutarbejdermedandrepartier.”
IdettekapitelkomKimindpåatdengangi2014dannededekoalitionmed2mindrepartier,Kim
indpåatsamarbejdeernødvendigt,daSiumutformandenikkeerdiktatorisk.Kimhavdevisttillid
tilenmand,somikkevarvalgttilInatsisartut,mensomblevvalgtsomNaalakkersuisoq,menat
hanmisbrugtedentillid.DetvarVittusKimtalteom.HertegnerKimetbilledeafVittussomen
forræderogbrugerdenkritikpunktderharværetimedierneomVittuskanvirkesomenevælde.
Dette var samtidig Kims styrkemarkører, fordi han brugte små forklaringer, hvorfor der er
samarbejde.
3. Kapitel”arbejdetikoalitionenerikkefærdig.”
26
Kimfortsattemedattaleomdetarbejdekoalitionenerigangmed,deudfordringerlandethar
såsommeduddannelsesomskalløses.Arbejdetomfiskerilovensomendnuikkeerfærdig,Kim
brugerlejlighedentilatroseNaalakkersuisoqforfiskeri,fordetarbejdehanlaverforfiskeriloven.
DetKimvilopnåherer,detarbejdederbliverlagtnu,skalfålovtilatblivefærdigtogdetfårdet
lov til,hvishanvinder formandskampen.HvisKimvinder, vilhan fortsætte i sammekurs som
Siumutogkoalitionenarbejdermed.Kimnævnteogsåatikkeallevilbliveprofessorer,menhan
ikkeharglemtjollefiskerne,somermedtilatholdeøkonomienigang,samtforatfåøkonomieni
gang, har koalitionen givet kvoter langt over biologernes anbefalinger, selvom de kører efter
bæredygtighedsprincippet.HermodsigerKimsigselv,dahanargumenteredeatbiologerneikke
blevhørt,ikvoterne,mensamtidigmedatdeterbæredygtigt.Detergendrivelse,dahanforsvarer
kvoterne,vedatgøreklartilmodsigelserombæredygtighed.
Densidstedelaftalenvaromfremtiden,hvorKiminviteredevælgernetilatvælgepåham.Måden
hangjordedetpåvarattaleomSiumutsungdom,hvorhankommeteredepåatdeharrejstrundt
iverden,hvorhanbeundrededem,samtalledeungeheriGrønland,hvorhansagdeigenathan
beundrededem.Tilallersidst sagdehan,”dendaghvor jeg ikkeer længere iblandt,vildenne
blomstblomstre.Godtvalg!”Kimbrugteigenpatos,hvorhansafslutningkanfortolkessom,med
Kimsomleder,såerfremtidenlysforbådeSiumutoghelelandet.Kimbrugtebelægigen,hvor
hanargumenteredeathanskalvælges,fordifremtidenerlystmedhamsomleder.
Kimbrugteisintaledatid,nutidogfremtidsomansåsvigtigeiteorienomGeneratingbuy-in,han
inkluderedealleSiumutmedlemmerfleregangeisintale,foratdeskalfølevigtigeideresultater
dereropnået,menogsåforfremtiden.Kimsbrugaflivserfaringivalget2014samtstorytelling
gjordedetnemtforvælgerneatvisualiseredetderersket.
27
Konklusion
MeddenneopgaveharjegsøgtatbesvarehvorforKimKielsenvandtdensikresejroverVittus
Qujaukitsoq?
Nårmankiggertilbagepåheleprocessenomkringkampagnenogformandskampen,såkanjeg
konkludereatderer5nøglefaktorersomafgjordeformandskampen.
1. FN-klagen, hvor Vittus kunne sætte agenda, hvor han kom i betragtning som en
formandskandidat. Vittus’ håndtering af FN-klagen opnår dog ikke støtte blandt
befolkningenjf.holdningsundersøgelsensamthanskollegeriNaalakkersuisut.Detvarogså
heratderkomoffentligstøttefraLarsEmil,menderkomikkeflereoffentligestøttertil
Vittus.DennedelafkampagnenmislykkedesdaVittusikkeformåedeatfåandrestøtter
endLarsEmil,samtflertalletibefolkningenmenteatVittushandlingvarikkeok.
2. TsunamieniUummannaqområdet,hvorKimfikmulighedforatageresomlandetsleder,
i en svær tid for landet.Hierarkiet i nyhederne handlede nu om tsunamien, pga. af at
naturkatastrofenramteGrønland.DetgavKimmulighedforathankunneagereipressen
ogsættedagsordensomlandetslederiensværtidhvorhanogsåkunnehjælpederamte
ogsympatitilpårørende.
Det gav Kim et forspring i forhold til hans formandskamp, selvom han ikke taler om
formandskampen.VittusskrevatKimshåndteringafkatastrofeniUummannaqområdet,
kanhavehjulpetKimKielsensformandskandidatur(Mølgaard,Formandskandidatfølersig
forfulgt,2017,s.4).DetvarsåledesmedvirkendetilKimssejrifølgeanalysen.
3. UnderkampganenkomVittusmedforslagetatAleqaHammondskulleinviterestilbagetil
Siumut,detvarenfejlfraVittus’sideiforholdtilhanskandidaturtilformandsposten,AG
meneratdetvarenafgørende fejl fraVittus i forhold tilhanskandidatur (ibid.).Aleqa
Hammond er en tidligere formand, men har flere kontroversielle sager bag sig, samt
ekskludering fra Siumut i 2016 (Elkjær, Kalaallit Nunaata Radioa, 2016). Vittus fik ikke
opbakningipartiettildenneide,derforfejledehanidennedelafkampagnen.Såledesogså
medvirkendetilKimKielsenssejr.
28
4. StøtteerklæringertilKimførvalgdagen.KimankomtilSisimiutmedetforspring,daflere
prominenteSiumutpolitikerehavdeerklæretderesstøttetilKimKielsen,menskunLars
EmilJohansenhavdegivetstøttetilVittusQujaukitsoq.
5. Valgtalerne.VittusvarikkeistandtilatargumentereforatetselvstændigtGrønlander
bedreforGrønlandsfremtid,isærdenøkonomiskedel,havdeVittusikketalpåhvordan
Grønlandvilleværebedrestilletudenforrigsfællesskabet.Kimargumenteredeforatdet
arbejdederbliver lavetnu i koalitionenog i Siumut skal få lov til atblive færdig, samt
opstilledederesultaterderalleredeerlavet,hvorhaninkluderedealleSiumutmedlemmer
somvigtige.KimsafslutningomSiumutsfremtidsergodtud,medhamiroretinviterede
hanvælgernetilatstemmepåham.Hvilketvarmereindbydendefordeflestevælgere,
endVittus’visionometselvstændigtGrønlandsomerøkonomiskusikker.
Disse5nøglefaktorervarnøglentilKimssikresejr.
Kandidaterens diskurser var med til at afgøre valget. Kims kompromissøgende diskurs fik
opbakningafholdningsundersøgelsen,viserdenikkedestomindreatKimsdiskursfikmere
støtteendVittus’.Idenpolitiskeverdenerdetafgørendeatfindesamarbejdspartnereforat
opnåresultater.
29
Bibliografi
Breum, M. (17. Maj 2017). information. Hentet 10. Januar 2018 fra information.dk:
https://www.information.dk/udland/2017/05/groenland-klager-danmark-fn
Dam, C. (18. Oktober 2014). Kalaallit Nunaata Radioa. Hentet 7. Januar 2018 fra knr.gl:
http://knr.gl/da/nyheder/kim-kielsen-ny-formand-siumut
Dam, C. (10. December 2014). Knr. Hentet 26. December 2017 fra Knr.gl:
http://knr.gl/da/nyheder/ny-regering-med-comeback-til-qujaukitsoq-og-lund-olsen
DanskFolkeparti.(25.Juli2017).KristiansUgebrev.(K.T.Dahl,Redaktør)Hentet17.December
2017fraDanskFolkeparti:https//danskfolkeparti.dk/politik-foerst-fremmest-foelelser/
Düwel, L. (19. Maj 2017). Sermitsiaq.ag. Hentet 12. Januar 2018 fra Sermitsiaq.ag:
http://sermitsiaq.ag/fn-klage-svaekket-vittus-formandschancer-minder-enevaelde
Dearing,J.W.,&Rogers,E.M.(1996).Agenda-Setting.ThousandOaks:Sagepublications.
Duus, S. D. (10. oktober 2014). www.sermitsiaq.ag. Hentet fra sermitsiaq og ag:
http://sermitsiaq.ag/se-bilag-misbrugte-aleqa-10636327-kroner-landskassen
EinarLundJensen,H.S.-L.(3.Januar2017).GyldedalDenStoreDanske.Hentet27.December2017
fra Siumut:
http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Grønland/Grønlands_samfund,_kultur_og_histo
rie/Siumut
Elkjær,K.(23.August2016).KalaallitNunaataRadioa.Hentet14.Januar2018fraknr.gl:knr.gl
Elkjær, K. (9. Marts 2017). Kalaallit Nunaata Radioa. Hentet 12. Januar 2018 fra knr.gl:
https://knr.gl/da/nyheder/kielsen-kritikerne-står-i-kø
Elkjær, K. (25. April 2017). Kalaallit Nunaata Radioa. Hentet 14. Januar 2018 fra knr.gl:
https://knr.gl/da/nyheder/vittus-var-ikke-altid-en-holdspiller
Facheux,R.(1994).TheMessage,CampaignsandElections.Washington:CampaignsandElections.
Hansen, N. (27. Juli 2017). Sermitsiaq.ag. Hentet 9. Januar 2018 fra Sermitsiaq.ag:
http://sermitsiaq.ag/kim-kielsen-vinder-suveraent-formandsopgoer
30
Hayer,M.(1995).ThePoliticsofEnvironmentalDiscourse:EcologicalModernizationandthePolicy
Process.NeyYork:ClarendonPress.
Heywood,A.(2013).4.udgave.London:PalgraveMacmillan.
IvikKristiansen,J.L.(1.Juni2017).KalaallitNunaataRadioa.Hentet11.Januar2018fraknr.gl:
knr.gl
JonasLøvschall-Wedel,T.M.(17.Maj2017).KalaallitNunaataRadioa.Hentet7.Januar2018fra
knr.gl:http://knr.gl/da/nyheder/vittus-gik-enegang-til-fn
Kenneth Elkjær, J. F. (24. Maj 2017). Kalaallit Nunaata Radioa. Hentet 6. Januar 2018 fra
www.knr.gl:http://knr.gl/da/nyheder/jeg-har-fået-stor-opbakning
Kielsen,K.(17.Marts2017).KNR.(N.Isbosethsen,Interviewer)
Kielsen,K. (13.December2016).Naalakkersuisut.Hentet10. Januar2018 fraNaalakkersuisut:
http://naalakkersuisut.gl/da/Naalakkersuisut/Nyheder/2016/12/131216-KimK-VittusQ-pillugu
Kielsen, K. (10. December 2014). Sermitsiaq.ag. Kim: Jeg har valgt de rigtige personer. (T. H.
Nielsen,Interviewer)
Kielsen,K. (26. Juli 2017).Siumut.Hentet10. Januar2018 fra Siumut.gl: https://siumut.gl/wp-
content/uploads/2017/10/Siumut-Jubilæumsavis-Ukiut-40_finally_done_web.pdf
KNR News Nutaarsiassat. (2017. August 2017). Siumumi siulittaasutut qinersineq 27.07.2017.
Sisimiut,QeqqataKommunia,Grønland.
Krarup, P. (14. Oktober 2014). Sermitsiaq.ag. Hentet 27. December 2017 fra Sermitsiaq.ag:
http://sermitsiaq.ag/66-stemmeberettigede
Krarup,P.(2017).ViharallebrugforroiSiumut.Sermitsiaq(29),6.
Kristensen,K.(2017).Åretsvigtigstemøde.Sermitsiaq(29),2-5.
Lars Düwel, N. H. (19. Maj 2017). Sermitsiaq.ag. Hentet 6. Januar 2018 fra Sermitsiaq.ag:
http://sermitsiaq.ag/gjorde-vittus-ret-i-klage-fn-mener
Lars Düwel, N. H. (19. Maj 2017). Sermitsiaq.ag. Hentet 10. Januar 2018 fra sermitsiaq.ag:
http://sermitsiaq.ag/gjorde-vittus-ret-i-klage-fn-mener
Lihn, A.G. (16.December 2016).KalaallitNunaata Radioa. Hentet 12. Januar 2018 fra knr.gl:
https://knr.gl/da/nyheder/kim-kielsen-har-stadig-tillid-til-vittus-qujaukitsoq
31
Lyberth, J. (14. Juli 2017). blog, sermtitsiaq.ag. Hentet 10. Januar 2018 fra blog:
http://sermitsiaq.ag/blog/juaaka/splittet-parti-gaar-landsmoede
Lyberth, J. (3. November 2016). Kalaallit Nunaata Radioa. Hentet 6. Januar 2018 fra knr.gl:
http://knr.gl/da/nyheder/aleqa-hammond-lars-emil-johansens-fløj-udfordrer-naalakkersuisut
Mads Pedersen, K. E. (24. April 2017). Knr. Hentet 27. December 2017 fra Knr:
https://knr.gl/da/nyheder/vittus-går-i-protest-og-udfordrer-kielsen
Mølgaard,N.(2017).Formandskandidatfølersigforfulgt.Atuagagdliutit(29),4.
Mølgaard, N. (9. Oktober 2016). Sermitsiaq.ag. Hentet 7. Januar 2018 fra Sermitsiaq.ag:
http://sermitsiaq.ag/kim-kielsen-goer-maade
Mølgaard, N. (17. Juli 2017). Sermitsiaq.ag. Hentet 7. Januar 2018 fra Sermitsiaq.ag:
http://sermitsiaq.ag/vittus-foeler-forfulgt-drukrygter
Mølgaard, N. (21. Juni 2017). Sermitsiaq.ag. Hentet 11. Januar 2018 fra Sermitsiaq.ag:
http://sermitsiaq.ag/vittus-hente-aleqa-tilbage
Naalakkersuisut. (27. Oktober 2016). Naalakkersuisut.gl. Hentet 10. Januar 2+18 fra
Naalakkersuisut:
http://naalakkersuisut.gl/~/media/Nanoq/Files/Attached%20Files/Naalakkersuisut/DK/Koalition
saftaler/Koalitionsaftale_S_IA_PN_2016_2018.pdf
Nûno Isbosethsen,A.G. (22.Maj2017).KalaallitNunaataRadioa.Hentet10. Januar2018 fra
knr.gl:https://knr.gl/da/nyheder/klogt-træk-droppe-fn-klage
Pedersen, M. (27. Juli 2017). Kalaallit Nunaata Radioa. Hentet 9. Januar 2018 fra KNR.gl:
https://knr.gl/da/nyheder/vittus-haler-ind-med-natlige-aktiviteter
Press,B.(2001).SpinThis!NewYork:Pocketbooks.
Qujaukitsoq, V. (13. December 2016). Politiken. For os er det 75 års opsparet frustration og
afmagt.(A.Hannestad,Interviewer)
Qujaukitsoq,V.(24.April2017).Sermitsiaq.ag.(J.Schultz-Nielsen,Interviewer)
Qujaukitsoq,V.(2017).Vortlandharbrugforatkommevidere.Atuagagdliutit(29),36.
Rosa, A. (16. December 2016). Sermitsiaq.ag. Hentet 6. Januar 2018 fra Sermitsiaq.ag:
http://sermitsiaq.ag/eks-formaend-bakker-vittus
32
Søndergaard, N. K. (13. Maj 2015). Sermitsiaq.ag. Hentet 7. Januar 2018 fra Sermitsiaq.ag:
http://sermitsiaq.ag/kritik-qujaukitsoq-skyder-skylden-kommunerne
Sørensen, B. H. (18. Oktober 2014). Berlingske. Hentet 7. Januar 2018 fra Politiko:
https://www.b.dk/politiko/siumuts-politibetjent-skal-redde-partiet-ud-af-krisen
Sørensen, B. H. (22. September 2016). JydskeVestkysten. Hentet 6. Januar 2018 fra jv.dk:
https://www.jv.dk/navne/Groenlands-magtfulde-Lars-Emil/artikel/2389260
Sørensen,H.N. (24.August2016).KalaallitNunaataRadioa.Hentet7. Januar2018 fra knr.gl:
http://knr.gl/da/nyheder/aleqa-sag-er-godt-håndteret-af-siumut
Sørensen,H.N.(2017.Marts2017).KalaallitNunaataRadioa.Hentet7.Januar2018fraknr.gl:
http://knr.gl/da/nyheder/grønland-sender-uklare-politiske-signaler
Schultz-Nielsen, J. (19. Juli 2017). Sermitsiaq.ag. Hentet 6. Januar 2018 fra Sermitsiaq.ag:
http://sermitsiaq.ag/vittus-raad-staa-egne-ben-uden-bloktilskud
Schultz-Nielsen, J. (19. Juli 2017). Sermitsiaq.ag. Hentet 6. Januar 2018 fra Sermitsiaq.ag:
http://sermitsiaq.ag/vittus-vinder-formandsopgoeret-valg
Schultz-Nielsen,J.(20.Marts2017).Sermitsiaq.ag.Hentet27.December2017fraSermitsiaq.ag:
http://sermitsiaq.ag/node/195114
Schultz-Nielsen, J. (18. Juni 2017). Sermitsiaq.ag. Hentet 11. Januar 2018 fra Sermitsiaq.ag:
http://sermitsiaq.ag/jordskaelv-tsunami-haerger-39-100-evakueret
Sermitsiaq.ag. (22. Juli 2017). Sermitsiaq.ag. Hentet 7. Januar 2018 fra Sermitsiaq.ag:
http://sermitsiaq.ag/siumut-ny-naestformand
Skydsbjerg,H.(2014).ValgtilInatsisartut.Sermitsiaq(47),2-3.
Sommer, K. (20. Juni 2017). Kalaallit Nunaata Radioa. Hentet 6. Januar 2018 fra knr.gl:
http://knr.gl/da/nyheder/vittus-vil-have-aleqa-hammond-tilbage-i-siumut
Thomsen,J.P.(2013).Politologi(2udg.).(M.Laurberg,Red.)KøbenhavnK:HansReitzelsForlag.
Toulmin,S.(2003).TheUsesofArgument.NewYork:CambridgeUniversityPress.
Turnowsky, W. (4. Juli 2017). Sermitsiaq.ag. Hentet 6. Januar 2017 fra sermitsiaq.ag:
http://sermitsiaq.ag/kysten-afgoer-formandsduellen
33
Turnowsky, W. (15. Juli 2017). Sermitsiaq.ag. Hentet 2017. Januar 2018 fra Sermitsiaq.ag:
http://sermitsiaq.ag/opbakning-kim-kielsen
Walton,M.S.(2004).GeneratingBuy-in(e-bogiamazonudg.).NewYork:Amacon.
34
Bilag
Bilag1
35
Bilag2
Bilag3
36
Bilag4
Vittus8minqineqqusaarnera:
Qujanaq.Nammineerneqornipparput.Nunattanaalagaaffinngornissaaoqallisigaarputaammalu
kiffaanngissuseqeqqartorparput.Uangapisariaqartinngilaranammineersinnaaneqpeqqutigalugu
allanik sassarternissara. Ataatsimeersuarnerput manna immikkuullarissuteqarpoq, tassami
partiitta pilersinneqarneraniik ukiut 40 nunatsinni naalakkersuinikkut siuttuunerput ullumikkut
nalliussigatsigu.
1993-imiik ataatsimeersuaqataalerpunga taamani inuusuttutut Siumup immikkoortortaqarfii
assigiinngitsut peqatigalugit, aqqutigalugit, ataatsimeersuaqataasarlunga. Siumumi
peroriartorpunga, inuusuttuuninniik maannamut ukiut 28 sinnerlugit suleqataallunga. Partiimi
atorfeqartarnikkut sunniuteqarpunga qinersisarnerillu amerlasuut maannamut
piareersaaqataaffigisarlugit.
Nunasiaataanerup kalunnersuinik kalitaqarpugut, nissutsinni oqimaatsumik
siuariartornissaagaluatsinnut pituttuisunik. Eqqarsartaatsitsigut sapertutut isigitinneqarpugut
naalagaaffeqatitsinnit. Kalaallit itertariaqalerpusi! Kalaallit makittariaqalerpusi,
nammineersinnaasorsuuvusi. Sapinngitsorsuuvugut aamma eqqarsartaatsitsigut
inunngornitsinniit kiffaanngissuseq pigisarput taanna qamani tamatta pigisarput
illersortariaqarparput. Allat avataaniit oqariartorfigissanngilaatigut qanoq nunarput
aqunneqassasoq, qanoq siulersorneqassasoq, sunik pingaartitaqassanersungut nunatta qanoq
aqunneqarnissaaallatoqariartorfigissanngilaatigutuangununanunarput.
Ersisaarutigineqaqaaqnaalagaaffiuptapiissutai taakkupeeruppatanunarpummingooqsussava?
Ukorsii, nunarsuarmi qeqertat annersaanni uummassusilinnik uumaatsunillu pisuussussuarnik
qalaartumiknunarsuarputpeqarpoq.Taamaattoqpisuussutittapingaarnersaattassaavoqkalaallit
ukiuni tusind-ilinni nunami maani atugassarititaasut atorlugit nammineersinnaanertik,
nutaaliorsinnaanertik, inuuniarnikkut oqimaatsumik atugaqartaraluarlutik imminut pilersorlutik
nunatsinni inuunikut. Taakku kinguaaraatigut. Ilisarnaativut aammakku. Anersaakkut
pisuussuterputtaannaallatnallersinnaanngilaatnunamimaani.
Qallunaaluartuunngilanga aamma Danmarkiluartuunngilanga, kisianni kalaaliussutsimik
pingaartitsiuuvunga aamma suleriarnissannut kiffaanngissuseq nammaqatigiinnerlu
37
aallaavigalugit oqariartuutip agguaanneqarsimasunik immikkut maligassanik
siunnersuuteqarpunga.
Pisariaqartitaqarpugut nunatut ataatsimoorfissatsinnik, maligassatsinnik nunatta
siuariartornissaanut toqqammaviliisussamik. Ippassaq takunnguaasaarparput nunarput pillugu
oqallittut; kalaallinngooq sapertut, kalaallit inuussutissarsiornissaminnut allaat
piginnaasaqanngitsutut naqissuserneqarluta. Uggornartua suli aajuna anneq siuttoqarpugut
namminiileriartornissatsinnutoqartumik,kisianniliiliuuseqarnermigutnangaasumik.Nangaanata
siuariassuugut. Alloriaatissat ukiuni aggersuni qaninnerni allanik aperisaqarnata uagut
pingaartitattinniksiuariartussuugut.Pisuussuterputannerpaaqqaminneqarsinnaanngitsoqtassa
neriuuteqarneq, piumassuseq, nakimaanneq tassa taakku Siumup pilersinneqarnerminiilli
ilisarnaatai.
1993-imi ataatsimeersuaratta takuarput Siumut aaliangeraangat, piumasaqaraangat, qanoq
naalagaaffimmut sakkortutigisumik sunniuteqarsinnaasut. Taamani Lars-Emil Johansen-ip
aatsitassanut aqutsisoqarfik nunatsinnut nuutsinnialermagu Danskit naalagakkersuisui
piumaffigineqarput nunatsinni aatsitassarsiornermut aqutsivik nuutsinneqassasoq.
Ataatsimeersuarluta aaliangeratta aappaanguani Pituffik pillugu 1995-imi saqitsaattoqarmat
oqaratta nunarput tullaatarineqassanngitsoq. Statsministeri tamaanga tikippoq Pituffimmut
Qaanaamulluangalasoqartoqaaqqiisoqarlunilu.
Aatsaatnikussaaleraangattanunarputtusaaniarneqartarpoq.
Maliguuppallaalersimavugut. Danskit naalakkersuisuinut naalappallaalersimavugut. USA-mut
piumasaqanngippallaarpugut. Imartarsuatsinni aalisagartassanut maliguuppallaarpugut.
Aningaasarsiornissamut siuariartussagutta pisuussutigut, aalisakkat, aatsitassat, tamarmik
peroriartornissatsinnitoqqammavissagutatorniartsigit.
Piisaarnissamikpisuussutinikatornerluinissamikoqariartuuteqanngilanga.Piujuaannartitsinissaq
inunnguuseralugu kalaallit pigisaat ataqqivarput. Ileqqugut, kulturerput kinaassuserpullu
annaanagu oqaluttuarisaaneq nutaaq annaanangu pilersissavarput oqaratta
naalangaaffinngorniarluta. Assortuussutaaqaaq qaqagu pissanersoq. Isumaqarpunga kalaallit
amerlanerit piareersimalersut naalangaaffittut alloriarnissatsinnut. Taannalu tusaasinnaasakka,
malugisinnaasakka, aallaavigalugit piffissanngorpoq. Taannalu pillugu Siumumi siulittaasutut
sassarninnutaallaaviuvoq.Qujanaq.
38
Bilag5
Kim8minqineqqusaarnera:
Qujanaq.AtaqqinartutSiumukkormiutmaangaataatsimeersuarnerminajuukkiartunik.
Ulloqqilanaarisarputtassanallerpoq.(imatutkisiataallartikkumaimaattoq).
Meeraq? Qinikkat akornannut pivutit, imminut sullitissagaluaruit, taava qinikkat akornani
susassaqanngilatit. Tassa taakkuupput ataatagigaluarma oqaasii 2005-imi, oqaassutai uannut.
Taakkualiuangapolitikkeritutnajoqqutaralugitulloqmannatikillugupolitikkiakornannisulillunga
ingerlappara,najoqqutaralugu.
Aamma oqarusuppunga 2014-imi Siumut nakkakattartinneqarmat qimaanngilanga.
Sorlaqarfittalerlugu niviarsiaq qummut nusunneqarpoq. Siumumi peqataasut peqatigalugit
naasoq taanna inissaminut pisipparput, soqutiginagu assagut mingutseraluarlugilluunniit
manngutissallugu.Niviarsiaqnaaqqippoq2014-imiaammapartiianginerpaanngoqqippoq.Taanna
tulluusimaarutigissuarputSiumukkormiuusugut.Uangaoqarusunngilangauangataamaaliorlunga,
Siumut tunuliaqutaralugu sassarnikuuvunga tamarmik peqatigalugit taamaaliorpunga. Aamma
kikkuttamarmikSiumukkormiutpeqatigalugitassigiinngitsutanguneqarnikuusutangujartorpagut.
Uangaangitsoq. Uanga kisimiillunga suunngilanga, Siumukkormiut ataatsikkut
kivitseqataangaangamikinuiaqatigiitkalaallitataatsikkutkivitseqataagaagamiksiumukartarput.
2014-imi december-imi aamma naalakkersuinikkut siuttunngoratta naalakkersuisooqatigiinnik
pilersitsivungut, partiit mikinerit marluk suleqatigivagut aamma avataaninngaanneersumik
naalakkersuisussamik tigusivugut, inummik qinerneqanngitsumik. Tatigigakku tiguara aamma
tatiginninneq inoqatinnutpigisarakku, suliakkiissutitassigiinngitsut suliassanik tunivara.Taanna
nuannareqaaraaammasuleqataasimaneranuannarivara.Kisiannipakatsinartaqaaqtatiginninneq
atornerlunneqaraangami.Taannapeqqinnanngilaq.
Partiit allat suleqatigisarpagut, kisermaassinngilagut naak ilai isumaqartartut Siumut tassa
kisermaassisoqaammaNaalakkersuisutsiulittaasuatkisermaassisoq. Ilaqarpugutaammauanga
ilaqartoortarpungasuleqatinnut.
Taamaammat suliassat assigiinngitsut aallunniarsarivagut. Aaqqissuusseqqinnerit annertuut
ingerlanniarneqarput. Aalisarnermut inatsisissaq ukiorpassuit suliarineqaleruttorpoq
massakkorpiaq. Taanna uanga tulluutigeqaara, Aalisarnermut Naalakkerssuisoq aamma sumi
tamaani tusarniaalluni tamakkua suliassat ingerlallugit ingerlangami. Angallannermut
39
Naalakkersuisoq aamma unammilligassai imaannaanngitsut tassa aaqqissorpai, ilusilersorpai.
Kisianni oqarusuppunga naalakkersuinikkut tassani suleqatigiinnikkut tamakkua suliassat
assigiinngitsutkivittariaqarpagut.Partiitallatqanoqaammaoqariartuuteqarnersutpeqatigalugit.
Atuartitaanikkut ilinniartitaanikkutajornartorsiutitaaqqinniarsarivagut. Ilaana,unammilligassaq
imaannaanngeqaaq. Kisianni aamma maani ataatsimeersuarnermi oqariartuutigineqarpoq
ersareqqissaartumik puiussanngilagut kikkut tamarmik professor-inngornianngillat aamma
ilaqarpugut umiatsiaararsortunik inuussutissarsiuteqarusuttut aamma tassuunartaatigut
inuiaqatigiit assakaasorsuanik aningaasaleeqataasartut. Puiunngilagut. Aamma taakkua Siumup
sorlaqarfigivai. Puiornavianngilagut aamma taakkua atugassarititai pitsanngorsarniarpagut.
TaamaammattusaallugitPartiitallataammapeqatigalugitaalisagartassiissutitqaffapagut,ilaana
qaffappagut. Biologit innersuussutaat sipporujussuarlugit. Kisianni uani
eqqarsaatigisariaqarparput, nunatta assakaasorsui aallartinniarlugit iliuuseqartariaqarpugut.
Aammaanguniakkagutersareqqissaarputtassanipiujuaannartitsinissaqaqqaniingerlatsissasugut.
Taannaaammanajoqqutaraluguingerlavugutaammaingerlassuugut.
Suleqatigiinnikkut pisuussutit allallu atorluarneqarnissaat aaqqissussavagut, ilusilersussavagut.
Nunarput isorartoqaaq aamma pissutsit sumiiffimminngaanniik sumiiffinnut atugassarititat
nikerartaqaat. Ilaana, taanna nalunngilarput. Taamaammat ataatsimoorluta suleqatigiinnikkut
tamakkuaanguniarsarissavagut.
Aamma oqarusuppunga uanga SIS annertuupilussuarmik nasaarfigaakka. Inuusuttortavut
nunarsuaq kaajallalerpaat sumi tamani ataatsimiigiarlutik paasisassarsiorlutik, allatigullu,
maangalu apuussisaqattaarlutik. Ila inuusuttavut maani nunatsinni imaannaanngeqaat,
sapeeqaat,uagutsinnutsanilliullugu.Taakkuanunattasiunissaiimaannaanngeqaat.Taamaammat
nunarput siunissaa qaamaqaaq, aamma oqarusuppunga aamma Siumup siunissaa aamma
qaamavoq.
Tatiginassuseq,nammaqatigiinneqingiaqatigiinnerlutassaapputaqqutissagut.Tatigeqatigiinneq
avaqqussinnaanngilarput.
Aamma oqarusuppunga uani, taamanikkussamut maanngaanniik nunarsuarminngaanniik
peerukkuma,ilivermaqaavaninaasoqtaannanaajumaarpoq.Qinersilluarisi.