semesterbeskrivelse for 5. semester bachelor medis efterår ...€¦ · i modul 5.2, vil medis...

Semesterbeskrivelse for 5. semester bachelor MedIS – efterår 2017

Oplysninger om semesteret School of Medicine and Health Studienævnet for Medicin Studieordning for bacheloruddannelsen i Medicin med Industriel Specialisering Semesterets temaramme Herunder en mere udfoldet redegørelse i prosaform for semesterets fokus, arbejdet med at indfri lærings- og kompetencemål og den eller de tematikker, der arbejdes med på semesteret. Semesterbeskrivelsen rummer altså den ”temaramme”, som de studerende arbejder under, og endvidere beskrives semesterets rolle og bi-drag til den faglige progression. 5. semester i MedIS bachelor udvikles omkring emnerne medicinsk mikrobiologi (5.1), nervesystem og bevæ-geapparatet (5.2), biokemi (5.3) og farmakologi i præklinisk og økonomisk perspektiv (5.4). I dette semester skal studenter fokusere særligt i sygdommens karakter og forløbet, herunder skal de revidere, videreudvikle og uddybe indholdet fra tidligere moduler. I øvrigt, skal studenter videreudvikle og styrke viden og færdigheder inden for molekylære, farmakologiske og økonomiske emner. Semesteret består af PBL case undervisning, forelæsninger, kliniske øvelser, kliniske ophold og laboratorie øvelser. Det overordnede mål er at styrke yderligere: - Studenters evner i at anvende PBL - Studenters evner til at konfrontere og løse tværfaglige problemer - Viden omkring tidligere indført emner - Viden, færdigheder og kompetencer om patofysiologi og farmakologisk behandling af sygdomme

Semesterets organisering og forløb Kortfattet beskrivelse af hvordan de forskellige aktiviteter på semesteret (såsom studieture, praktik, projektmo-duler, kursusmoduler, herunder laboratoriearbejde, samarbejde med eksterne virksomheder, muligheder for tværfaglige samarbejdsrelationer, eventuelt gæsteforelæsere og andre arrangementer med videre) indbyrdes hænger sammen og understøtter hinanden samt den studerende i at nå semesterets kompetencemål. -5.1 Medicinsk Mikrobiologi/Medical Microbiology (4 uger, 8 ECTS) MedIS/Medicin PBL case undervisning Forelæsninger Biopracticals (obligatorisk modulopgave) Klinisk ophold (obligatorisk) Kliniske øvelser (obligatorisk) -5.2 Nervesystemet og bevægeapparatet II/The musculoskeletal and nervous system II (5 uger, 10 ECTS) MedIS/Medicin PBL case undervisning (obligatorisk modulopgave) Forelæsninger Studiesal øvelser Klinisk ophold (obligatorisk) Kliniske øvelser (obligatorisk) Integrerede basale og kliniske mini-symposier -5.3 Biokemi/Biochemistry (3 ½ weeks, 7 ECTS) Forelæsninger Laboratorie øvelser (obligatorisk) 2 mini eksaminer -5.4 Farmakologi i præklinisk og økonomisk perspektiv/Preclinical evaluation and economic aspects of drug development (2 ½ weeks, 5 ECTS) Forelæsninger Case øvelser/præsentationer Modulopgave (obligatorisk)

Side 2 af 23

Dette semester løber delvist parallelt med Medicin5 (Bachelor) uddannelse. Både MedIS og Medicin studeren-de deltager i hele modul 5.1. I modul 5.2, vil MedIS studerende kun deltage i de sidste 5 uger. Modul 5.3 og 5.4 er kun til MedIS studerende. Modul tidsforløb: 5.1, 5.4, 5.3, 5.2. Ved semesterstart, vil studerende blive administrativt tildelt i case grupper for moduler 5.1 og 5.2. Moduler 5.3 og 5.4 involverer case undervisning, som implementeres ikke ifølge klassiske PBL organisation, dvs. at den administrative gruppe tildeling ikke gennemføres. Alle moduler indeholder obligatoriske elementer (PBL mo-dulopgave, klinisk ophold, kliniske øvelser eller biopracticals). Indstilling til de respektive moduleksamen forud-sætter godkendt deltagelse i obligatoriske elementer i hver modul.

Semesterkoordinator og sekretariatsdækning Angivelse af ankerlærer, fagkoordinator, semesterkoordinator (eller tilsvarende titel) og sekretariatsdækning Semesterkoordinator: Cristian Pablo Pennisi [email protected], Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Semestersekretær: Dorthe Skree [email protected], School of Medicine and Health Semesterrepræsentant: Se semestrets Moodle-side.

Side 3 af 23

Modulbeskrivelse 5.1

Modultitel, ECTS-angivelse Modul 5.1 Medicinsk mikrobiologi / Medical Microbiology 8 ECTS (inkl. 2 ECTS biopracticals/laboratorieøvelser) case module

Placering Bachelor, MedIS, 5. semester Studienævnet for Medicin

Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan væ-re identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Svend Birkelund, Associate Professor, MD, PhD, DMSc, [email protected] Department of Health Science and Technology

Type og sprog Angivelse af modulets type: fx projektmodul, kursusmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Casemodulet kan foregå på dansk og/eller engelsk

Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modu-let. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienæv-nets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin). Fra Studieordningen: Mål Efter modulet skal den studerende have opnået følgende læringsniveauer: Viden Mikroorganismerne og deres humanpatologi • Redegøre for de medicinsk relevante mikrobiologiske organismers struktur, funktion og vækst-behov • Gøre rede for mikrobiologien og overordnet patogenese af almindelige infektioner • Gøre rede for de biologiske principper ved vaccination • Forklare principper for mikrobiologiske og immunologiske analysemetoder • Kunne definere: infektion, patogenicitet, virulens, absces, empyem og flegmone Farmakologi • Redegøre for antimikrobielle midlers farmakologi Statistik, folkesundhed og evidens-baseret medicin • Gøre rede for smitsomme organismer i lokalt og globalt perspektiv • Gøre rede for vaccinationsprogrammer og deres rationale • Forklare de lokale og globale faktorer i behandling og kontrol af AIDS • Gøre rede for retningslinierne for antibiotikabehandling, særligt med henblik på begrænsning af resistensudvikling og samfundsmæssige konsekvenser • Forklare de vigtigste årsager til madforgiftning og principper for hygiejniske foranstaltninger Ressourcemanagement, organisation og sundhedsøkonomi • Gøre rede for omfanget af samfundets kontrol med hospitalserhvervede smitsomme sygdomme Færdigheder Anvende udvalgte metoder til mikrobiologisk og immunologisk diagnostik

mailto:[email protected]

Side 4 af 23

Kliniske færdigheder • Kunne optage fokuseret journal på patient med infektion og foreslå relevante lokalisationer for udtagning af prøvematerialer til videre udredning Laboratoriemæssige færdigheder • Anvende metoder til dyrkning af bakterier • Anvende metoder til visualisering af mikroorganismer • Anvende biokemiske metoder til påvisning og identifikation af mikroorganismer • Anvende molekylærbiologiske metoder til påvisning og identifikation af mikroorganismer Kompetencer • Efter dette modul kan den studerende anvende grundlæggende mikrobiologiske metoder til ana-lyse af infektionsætiologi • Den studerende kan sætte problematikken om infektioner i et globalt perspektiv • Efter dette modul kan man analysere patogene mikroorganismers vækstkrav og koble det til sygdomsfokus og ætiologi Studienævnets pensumhjemmeside: http://www.smh.aau.dk/Info-om-SMH-og-studienaevn/medicin/Pensum/

Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Formålet med faget er at give de studerende en praktisk og basal viden i medicinsk mikrobiologi, samt at lære de studerende at håndtere humant patogene mikroorganismer. Yderligere er modulet basis viden for modul 5.2 og 6.1 på bacheloruddannelsen, da der også i disse moduler indgår mikrobiologi. Modulet giver yderligere basalt kendskab til behandling af infektioner.

Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfron-tationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Modul 5.1 er opbygget med 3 caseuger. Hver caseuge tænkes at give en belastning på 2 ECTS, heraf en del i eksamenslæsningperiode. I tillæg er 2 ECTS allokeret til laboratorie øvelser (biopractical), som består af 5x2 timer undervisning i laboratorium med underviser. Arbejdet fra laboratorieøvelser fremlægges som modulopga-ve (30 timer forberedelse, 2 timer fremlæggelse). Hver caseuge er der 4x45 min lektioner med casevejleder samt 7-8 forelæsninger á 45 min relateret til case-ugen (22 forelæsninger i alt). I modulet er skemalagt en klinikophold (3 timer) og kliniske øvelser (2x90 min). Derudover er der ikke-skemalagte aktiviteter så som arbejde i grupperne med at forberede eller efterbehandle laboratorie øvelser og kliniske elementer, samt selvstudier i forbindelse med cases og forelæsninger. Gennem-snitlig forventes at den studerende bruger 42 timer på studiet ugentligt, inklusiv de skemalagte aktiviteter.

Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Studerende fra MedIS og Medicin studier

Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Modul 2.2 (det hæmatologiske system og immunsystem/hematology and immunology)

Modulaktiviteter Obligatoriske aktiviteter

http://www.smh.aau.dk/Info-om-SMH-og-studienaevn/medicin/Pensum/

Side 5 af 23

Deltagelse i klinikophold Deltagelse i kliniske øvelser Deltagelse i Biopractical Fremlæggelse af Biopractical (modulopgave) Andre aktiviteter i modulet:

Niveau 1 Niveau 2

Aktivitet - type og titel

Planlagt underviser*

Læringsmål fra stu-dieordning

Læringsmål for aktivitet (pensum)

Tidsforbrug

Semesterstart og introduktion til 5.1

Svend Bir-kelund

- Ingen - 1 x 45 minutter

Case uge 1 Case facili-tators

- Ikke tilgængeligt (det er en del af casestar-tens didaktik at afklare emne og læringsmål)

- 4 x 45 minutter



- 4 x 45 minutter



- 4 x 45 minutter

Forelæsning: Bakteriel struktur og klassifikation

Svend Bir-kelund

- Redegøre for de medi-cinsk relevante mikro-biologiske organismers struktur, funktion og vækstbehov

- Forklare principper for mikrobiologiske og immunologiske analy-semetoder

- Gøre rede for mikro-biologien og overord-net patogenese af al-mindelige infektioner

- Kunne definere: infek-tion, patogenicitet, viru-lens, absces, empyem og flegmone

- Forklare de vigtigste årsager til madforgift-ning og principper for hygiejniske foranstalt-ninger

- 1 x 45 minutter + forberedelse og efterbe-handling

Side 6 af 23

Forelæsning: Gram negative bak-terier Gram positive bakte-rier

Svend Bir-kelund


- 2 x 45 minutter + forberedelse og efterbehandling

Forelæsning: Antibiotika I Hospitalsinfektioner

Steen An-dreasen

- Gøre rede for omfan-get af samfundets kon-trol med hospitalser-hvervede smitsomme sygdomme


Forelæsning: Antibiotika II Samfundserhvervede infektioner

Steen An-dreassen

- Gøre rede for smit-somme organismer i lokalt og globalt per-spektiv

- Gøre rede for vaccina-tionsprogrammer og deres rationale

- Gøre rede for retnings-linjerne for antibiotika-behandling, særligt med henblik på be-grænsning af resi-stensudvikling og sam-fundsmæssige konse-kvenser

- Gøre rede for omfan-get af samfundets kon-trol med hospitalser-hvervede smitsomme sygdomme


Forelæsning: Svampeinfektioner

Svend Bir-kelund



Forelæsning: Lungeinfektioner

Svend Bir-kelund



Forelæsning: Meningitis

Svend Bir-kelund



Forelæsning: Seksuelt overførte sygdomme

Svend Bir-kelund

- Gøre rede for smit-somme organismer i lokalt og globalt per-


Side 7 af 23

spektiv

Forelæsning: Termoregulationer og pyrexia

Mads Lau-sen Nielsen



Forelæsning: Virus struktur, gene-tik og klassifikation

Emil Kofod-Olsen



Forelæsning: Virus der forårsager Børnesygdomme

Søren Hag-strøm



Forelæsning: HIV virus og behand-ling

Smitte og behandling af virussygdomme

John Dirk Nieland



Forelæsning: HIV epidemiologi og kontrol

HIV-infektion og verdens-omspændende kon-trol

John Dirk Nieland


- Forklare de lokale og globale faktorer i be-handling og kontrol af AIDS


Forelæsning: Influenza and vacci-nation

John Dirk Nieland



Forelæsning: Farmakologi af anti-biotika

Svend Bir-kelund

- Redegøre for antimi-krobielle midlers far-makologi


Forelæsning: Molekulære meka-nismer bag antibioti-ka resistensudvikling

Svend Bir-kelund



Forelæsning: Malaria og parasitter

Uffe Skov - Redegøre for de medi-cinsk relevante mikro-biologiske organismers struktur, funktion og vækstbehov


Forelæsning: Patologi af immun-forsvaret

Mads Lau-sen Nielsen


- Kunne definere: infek-tion, patogenicitet, viru-lens, absces, empyem og flegmone.



Forelæsning: Beslutningssystemer

Steen An-dreassen

- Redegøre for antimi-krobielle midlers far-

- 1 x 45 minutter + forberedelse og

Side 8 af 23

for valg af antibioti-kabehandling

makologi - Gøre rede for mikro-

biologien og overord-net patogenese af al-mindelige infektioner

- Kunne definere: infek-tion, patogenicitet, viru-lens, absces, empyem og flegmone.

efterbehandling

Forelæsning: Infektioner i hud og bindevæv

Steen An-dreassen




Forelæsning: Vaccination I/II

Ralf Agger - Gøre rede for de biolo-giske principper ved aktiv og passiv vacci-nation


- Gøre rede for vaccina-tionsprogrammer og deres rationale



Kliniske øvelser: (i)- Fokuseret kom-munikation og journal (ii)- Infektions-sygdomme,

TBA (to be announced)

- Generel kommunikati-on

- Kunne optage fokuse-ret journal på patient med infektion og fore-slå relevante lokalisati-oner for udtagning af prøvematerialer til vi-dere udredning



- Den studerende kan sætte problematikken om infektioner i et glo-balt perspektiv

-

- 2 x 90 min + forbe-redelse og efterbe-handling

Klinik ophold: - (i) Infektion

TBA (to be announced)

- Kunne optage fokuse-ret journal på patient med infektion og fore-slå relevante lokalisati-oner for udtagning af prøvematerialer til vi-dere udredning Gøre rede for smit-somme organismer i

- 3 timer + forbere-delse + efterbe-handling

Side 9 af 23

lokalt og globalt per-spektiv Gøre rede for mikro-biologien og overord-net patogenese af al-mindelige infektioner

- Den studerende kan sætte problematikken om infektioner i et glo-balt perspektiv

Biopracticals Svend Bir-kelund Mads Lau-sen Nielsen

- Forklare principper for mikrobiologiske og immunologiske analy-semetoder

- Anvende metoder til dyrkning af aero-be/anaerobe bakterier

- Anvende metoder til visualisering af mikro-organismer

- Anvende biokemiske metoder til påvisning og identifikation af mi-kroorganismer

- Anvende molekylær-biologiske metoder til påvisning og identifika-tion af mikroorganis-mer

- Efter dette modul kan man analysere pato-gene mikroorganis-mers vækstkrav og koble det til sygdoms-fokus og ætiologi

- 10 x 45 minutter + forberedelse og efterbehandling (2x45)

*Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v.

Eksamen

1. Eksamensform: skriftlig

2. Eksamensopgaverne er essay-type opgaver. Eksamens-spørgsmålene er baseret på læringsmål inden

for alle undervisningsaktiviteter. Reeksamen kan være mundtlig.

3. Deltagere til eksamen: kursusansvarlig/underviser er tilstede ved eksamensstart ved ordinær eksamen

4. Den praktiske afvikling af eksamen:

a. Skriftlig eksamen udleveres/afleveres i Digital Eksamen (Hvis der ikke skal laves tegninger)

b. Hvis reeksamen er mundtlig trækker den studerende et spørgsmål som udgangspunkt for ek-

samination iht. læringsmålene

c. Eksamen afholdes for studerende enkeltvis

5. Varighed af skriftlig eksamen er 2 timer

6. Reeksamen, hvis den afholdes mundtligt er det 20 minutters forberedelsestid 20 minutters eksaminati-

on

7. Ingen tilladte hjælpemidler, udover hvad der er nødvendig for at kunne lave digital eksamen.

8. Hvis eksamensformen ændres i forbindelse med reeksamen, skal det senest 14 dage før reeksamen

fremgå af eksamensplanen. For yderligere oplysninger vedrørende eksamen, henvises til:

Eksamensplanen på www.smh.aau.dk.

Digital Eksamen (DE)

http://www.smh.aau.dk/

http://www.de.aau.dk/

Side 10 af 23


Modultitel, ECTS-angivelse Modul 5.2 Nervesystemet og bevægeapparatet II / The musculoskeletal and nervous system II 10 ECTS casemodul


Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan væ-re identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Torben Moos, Professor, [email protected] Department of Health Science and Technology

Type og sprog Angivelse af modulets type: fx projektmodul, kursusmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Casemodulet kan foregå på dansk og/eller engelsk

Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modu-let. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienæv-nets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin). Fra Studieordningen: Mål Efter modulet skal den studerende have opnået følgende læringsniveauer: Viden Anatomi

Beskrive hovedet og halsens makroskopiske anatomi

Beskrive hjernestammen i detaljer med vægt på hjernenervernes anatomiske og neurologiske forhold. De øvrige dele af nervesystemet er gennemgået første gang på 3. semester fraset hjernenervernes perifere for-løb som gennemgås på 5. semester i detaljer

Fysiologi og patofysiologi

Gøre rede for patofysiologien af cerebrovaskulære lidelser

Gøre rede for patofysiologien af demens

Gøre rede for patofysiologien ved hoved traumer

Gøre rede for patofysiologi og farmakologisk behandling af ledbetændelse Farmakologi

Gøre rede for farmakologien af anæstesimidler

Kende til farmakologisk behandling af demens

Kende til farmakologisk behandling af cerebral iskæmi

Kende til principperne for antikoagulationsbehandling Klinisk relateret undervisning

Forstå de psykologiske aspekter af smerte

Forklare principper i forebyggelse af slagtilfælde Statistik, folkesundhed og evidens-baseret medicin

Gøre rede for sundhedsfremme i forbindelse med faldulykker

Side 11 af 23

Definere confounding og metoder til korrektion

Fortolke mortalitets værdier og standardisering

Gøre rede for implementering af evidens-baseret behandling i klinisk sammenhæng Færdigheder

Kunne udføre en neurologisk undersøgelse af inklusive kranienerver og perifere nerver

Kunne undersøge effekten af smerte på en patient Kompetencer Efter dette modul kan man vurdere og undersøge for lidelser i nervesystemet og bevægeapparatet Studienævnets pensumhjemmeside: http://www.smh.aau.dk/Info-om-SMH-og-studienaevn/medicin/Pensum/

Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed.

Målet er at analysere sygdomme i nervesystemet og bevægeapparatet i kombination med kendskab til deres anatomi og fysiologi. Som sådan supplerer det sygdommes patologiske fokus i modulerne 5.1 og 5.3 her på 5. semester. Endvidere viderefører 5.2 det tidligere modul 3,1.

Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfron-tationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Modul 5.2 (10 ECTS) består af 5 caseuger. Hver caseuge tænkes at give en belastning på 2 ECTS, heraf en del i eksamenslæsningperiode. Hver caseuge er der 4x45 min lektioner med casevejleder, 5-6 forelæsninger (1x45 min) relateret til caseugen, samt en studiesalsøvelse eller mini-symposium med underviser (2x45 min), I modulet er der skemalagt klinik-ophold (2x3 timer) og kliniske øvelser (2x90 min). Derudover er der ikke-skemalagte aktiviteter så som arbejde i grupperne med at forberede eller efterbehandle modulopgaven, laboratorie øvelser og kliniske elementer, samt selvstudier i forbindelse med cases og forelæs-ninger. Studenterne må påregne ca. 42 timers ugentlig studieaktivitet, inklusiv de skemalagte aktiviteter.

Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). MedIS og Medicin studenter

Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Den studerende forudsættes af have gennemført 1 til 4 semester ved Medicin- og MedIS-uddannelserne i Aal-borg. Det er forudsætning for kurset at den studerende har bestået eksamen i 3.1 om dermed demonstrerer et til-fredsstillende niveau inden for det pensum, der er gennemgået om nervesystemet og bevægeapparatet. Det er videre en forudsætning af kurser om det autonome nervesystems farmakologi fra 1. semesters er bestået.

Modulaktiviteter Obligatoriske aktiviteter: - Deltagelse i klinisk øvelse - Deltagelse i klinisk ophold + godkendelse af refleksion ark (facilitator - Deltagelse og udarbejdelse af obligatoriske opgaver (PBL case); præsentation til case facilitator - Mini-symposium (spørgsmål-baserede rapport til godkendelse)


Side 12 af 23

Modul plan

Niveau 1 Niveau 2

Aktivitet - Type Titel Planlagt undervi-ser*

Læringsmål fra studie-ordning

Lærings-mål for aktivitet

Tidsforbrug

Case uge 1

Leddegigt Osteoporose, Frak-tur

Case facili-tators

Ikke tilgængeligt (det er en del af casestartens didaktik at afklare emne og læ-ringsmål)

2 x 90 minutter + forberedelse og efterbe-handling

Case uge 2

Hoved, hals Case facili-tators



Case uge 3

Hjernens blodfor-syning Apoplexia cerebri Epilepsi

Case facili-tators



Case uge 4

Neurodegeneration Kranietraumer Demens

Case facili-tators



Case uge 5

Diagnostik og far-makologi

Case facili-tators



Forelæsninger Uge 1 Bevægeapparatet

Gangfunktion Annonceres senere

- Demonstrere forståelse for patienters begrænsning ved bevægelses og senso-riske handicap


Ledsygdomme Annonceres senere

- Gøre rede for patofysio-logi og farmakologisk be-handling af ledbetændelse


Frakturlære Annonceres senere

- Gøre rede for sundheds-fremme i forbindelse med faldulykker


Ældre, faldtendens, osteoporose

Annonceres senere

- Gøre rede for sundheds-fremme i forbindelse med faldulykker


Lægemidler, be-vægeapparatet

Annonceres senere

- Gøre rede for patofysio-logi og farmakologisk be-handling af ledbetændelse


Forelæsninger Uge 2 Hoved og Hals

Hovedet og hal-

sens anatomi

(Dbl.forel.)

Klaus Poul-sen

- Beskrive hovedet og halsens makroskopiske anatomi


Hjernenervernes

ekstrakranielle

forløb. (Dbl.forel.)

Klaus Poul-sen

- Beskrive hjernestammen i detaljer, særligt med vægt på hjernenervernes ana-tomiske og neurologiske forhold.


Side 13 af 23

Karrene på hovedet og halsen

Klaus Poul-sen

- Beskrive hovedet og halsens makroskopiske anatomi


Forelæsninger Uge 3 Hjernens blodfor-syning, epilepsi og smerter

Stroke (Dbl.Forel.)

Torben Moos

- Gøre rede for patofysio-logien af cerebrovaskulære lidelser - Kende til farmakologisk behandling af cerebral iskæmi - Kende til principperne for antikoagulationsbehand-ling - Forklare principper i fore-byggelse af slagtilfælde


Epilepsi Annonceres senere

- Gøre rede for patofysio-logien af cerebrovaskulære lidelser - Gøre rede for patofysio-logien ved hoved traumer


Smerte

Nanna Brix

- Forstå de psykologiske aspekter af smerte


Hjernens hæmody-namik

Torben Moos

- Gøre rede for patofysio-logien ved hoved traumer


Forelæsninger Uge 4 Neurodegenreati-on og det limbiske system

Demens.

(Dbl.Forel.)

Maj Schne-

ider Thom-

sen

- Gøre rede for patofysio-logien af demens - Kende til farmakologisk behandling af demens


Anæstesi Annonceres senere

-Gøre rede for farmakolo-gien af anæstesimidler


Bevidsthed, hu-

kommelse, limbiske

strukturer

Torben Moos

- Gøre rede for patofysio-logien af demens


Neurodegeneration Torben Moos

- Gøre rede for patofysio-logien af demens


Forelæsninger Uge 5 Diagnostik og Farmakologi

Billeddannelse i

CNS

Jan Ploug-man

- Gøre rede for patofysio-logien af cerebrovaskulære lidelser


Kliniske syndromer, diagnostik, neuro-anatomiske grund-lag

Torben Moos

- Gøre rede for patofysio-logien af cerebrovaskulære lidelser


CNS lægemidler: Neurologi

Torben Moos

- Kende til farmakologisk behandling af cerebral iskæmi


CNS lægemidler: Psykiatri

Torben Moos

- Kende til farmakologisk behandling af demens

1 x 45 minutter + forberedelse

Side 14 af 23

og efterbe-handling

Studiesalsøvelser

Fire gange som selv-studieøvelser ledsaget af tavle-gennemgang

1) Bevægeappara-tet Ekstremiteterne 2) Bevægeappara-tet: Columna, ner-velæsioner 3) Hjernens vasku-lære sygdomme, Apoplexi, Neurolo-gisk undersøgelse 4) Nerurodegenera-tive sygdomme, Neurofarmakologi

Torben Moos

1) Beskrive den makropi-ske anatomi af bevægeap-paratet i detaljer for så vidt angår ekstremiteterne 2) Beskrive den makropi-ske anatomi af bevægeap-paratet 3) Gøre rede for patofysio-logien af cerebrovaskulære lidelser 4) Kende til farmakologisk behandling af demens


Integrerede basa-le og kliniske mini-symposier

Hukommelse og Demens Blodprop og apo-pleksi Basalganglierne og parkinsonisme

Udfærdigelse af rapport baseret på spørgsmål som skal godkendes for hvert mini-symposium

Annonceres senere

- Kende til farmakologisk behandling af cerebral iskæmi - Kende til farmakologisk behandling af demens


Kliniske øvelser - Bevægeapparat-tet I - Bevægeapparatet II - Smertepatient

Annonceres senere

- Kunne udføre en neuro-logisk undersøgelse af inklusive kranienerver og perifere nerver - Kunne undersøge effek-ten af smerte på en patient - Kunne undersøge en patient for neurologiske og bevægelsesmæssige ud-fald på ekstremiteterne


Kiniske øvelser - Neurologisk un-dersøgelse - Kranie nerver

Annonceres senere

- Kunne undersøge en patient for neurologiske og bevægelsesmæssige ud-fald på ekstremiteterne


Klinisk ophold - Neurologi Rapport med be-stået efterbehand-ling hos casevejle-der

Annonceres senere

- Kunne udføre en neuro-logisk undersøgelse af inklusive kranienerver og perifere nerver - Kunne undersøge en patient for neurologiske og bevægelsesmæssige ud-fald på ekstremiteterne

1 x 3 timer + forberedelse og efterbe-handling

Klinisk ophold - Ortopædi II Rapport med be-stået efterbehand-ling hos casevejle-der

Annonceres senere

Demonstrere forståelse for patienters begrænsning ved bevægelses og senso-riske handicap

1 x 3 timer + forberedelse og efterbe-handling

Modulopgave Kurset foregår som en vekselvirkning mellem teori, som læses og/eller præsenteres i fore-læsninger suppleret med øvelser, der gør de studerende i stand til at relatere

Case vejle-der

Annonceres senere

Side 15 af 23

teorien til kliniske eksempler. Derud-over arbejder del-tagerne i grupper med en gennem-gående opgave


Eksamen


2. Eksamens-spørgsmålene er baseret på læringsmål inden for alle undervisningsaktiviteter


a. Eksamensopgave udleveres/afleveres i Digital Eksamen

b. Eksamen afholdes for studerende enkeltvis

4. Varighed: 3 timer

5. Ingen tilladte hjælpemidler

Hvis eksamensformen ændres i forbindelse med reeksamen, skal det senest 14 dage før reeksamen fremgå af

eksamensplanen. For yderligere oplysninger vedrørende eksamen, henvises til:




Modultitel, ECTS-angivelse Modul 5.3 Videregående biokemi og medicinudvikling/Advanced Biochemistry and Drug Development 7 ECTS kursus modul


Modulansvarlig Jacek Lichota, Associate Professor, [email protected] Dpt. Of Health Science & Technology

Type og sprog Praktisk kursusmodul. Kursusmodulet kan foregå på dansk og/eller engelsk.

Mål Studerende der gennemfører modulet opnår en forståelse og viden om biokemiske og molekylærbiologiske processer, der sætter dem i stand til at vurdere sammenhænge mellem humanbiologi og farmakologi. Efter modulet skal den studerende have opnået følgende læringsniveauer: Viden

Skal have viden om proteinstruktur og funktion, herunder funktionelle grupper og bindingstyper o Skal kunne forstå protein struktur modellering o Skal kunne forklare katalytiske strategier og enzymregulering

Skal have viden om metoder i proteinkemi, herunder koncentrationsbestemmelse, modifikationer, elektrofore-se, fældning, strukturbestemmelse og enzymkinetik

Skal kunne forklare molekylærbiologiens dogme og processer i DNA, RNA og protein syntese o Skal kunne forklare DNA replikation og rekombination o Skal kunne forklare genregulering o Skal have viden om RNA syntese og processering

Skal have viden om sensoriske mekanismer, herunder hørelse, lugte-, smags- og synssans o Skal have viden om drugdesign i forhold til gener, proteiner og molekyler




Side 16 af 23

Færdigheder

Skal kunne anvende metoder til visualisering og undersøgelse af proteinstrukturer, herunder elektroforese og spektrofotometri

o Skal kunne vurdere sammenhæng mellem komplekse biokemiske mekanisme o Skal kunne udføre måling af enzymhastigheder og visualisering af DNA

Kompetencer

Skal kunne analysere komplekse biologiske sammenhænge

Skal kunne kombinere viden og metoder i forhold til udvikling af medicin

Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienæv-nets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin).

Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Formål med kurset er at give den videregående teori og praksis i biokemi, som komplementerer den allerede på tidligere semestre erhvervede viden i molekylær- og cellebiologi.

Omfang og forventet arbejdsindsats Modul 5.3 (7 ECTS) består af 3,5 uger undervisning. I de første 3 uger er der skemalagt 5x45 min ”flipped-classroom” forelæsninger samt 1x8 timers laboratorieøvelser (i alt 15 forelæsninger og 3 laboratorie øvelser). Der er skemalagt 3x1 time mini-eksaminer i løbet af modulet. Derudover er der ikke-skemalagte aktiviteter så som forberedelse/efterbehandling til forelæsninger (mindst 5 timer per forelæsning), samt selvstudier i forbindelse minieksaminer (forberedelsestid er mindst 16 timer per mini-eksamen). Studenterne må påregne ca. 45 timers ugentlig studieaktivitet, inklusiv de skemalagte aktivite-ter.

Deltagere MedIS studerende

Deltagerforudsætninger Beståede alle moduler på MedIS semestre 1-4

Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Obligatoriske elementer:

- Aktiv deltagelse i de praktiske øvelser - 3 mini-eksaminer

Modulaktiviteter beskrives i skemaet nedenfor.

Niveau 1 (Kræves i semesterbeskrivelser for efteråret 2015) Niveau 2


Planlagt under-viser*

Læringsmål fra studieord-ning

Lærings-mål for aktivitet

Tidsforbrug

Lecture 1 DNA, RNA, and the flow of infor-mation

Jacek Lichota Skal kunne forklare moleky-lærbiologiens dogme og processer i DNA, RNA og protein syntese

2x 45 min flipped class: video + undervisning

Lecture 2 Exploring genes and genomes

Jacek Lichota Skal kunne forklare mole-kylærbiologiens dogme og processer i DNA, RNA og protein syntese

2x 45 min flipped class: video + under-visning

Lecture 3 DNA replication, repair and re-

Jacek Lichota Skal kunne forklare DNA replikation


Side 17 af 23

combination

Lecture 4 RNA synthesis and processing

Jacek Lichota Skal have viden om RNA syntese og processering


Lecture 5 The control of gene ekspresion in eukaryotes

Jacek Lichota Skal kunne forklare genre-gulering


Lecture 6 DNA-mutationer og genetiske sygdomme

Jacek Lichota Skal kunne analysere kom-plekse biologiske sammen-hænge. Skal kunne kombi-nere viden og metoder i forhold til udvikling af medi-cin


Lecture 7 Protein Composi-tion and Structure

Allan Stensballe Skal kunne forstå protein struktur modellering


Lecture 8 Exploring proteins

Allan Stensballe Skal kunne forstå protein struktur modellering


Lecture 9 Enzymes - cata-lytic strategies

Jacek Lichota Skal kunne forklare katalyti-ske strategier og enzymre-gulering


Lecture 10 Enzymes - Regulatory Strat-egies

Jacek Lichota Skal kunne forklare katalyti-ske strategier og enzymre-gulering


Lecture 11 Protein Synthesis

Jacek Lichota Skal have viden om protein-struktur og funktion, herun-der funktionelle grupper og bindingstyper


Lecture 12 Signal-Transduction

Jacek Lichota Skal kunne vurdere sam-menhæng mellem komplek-se biokemiske mekanismer


Lecture 13 Protein nedbryd-ning. Metoder i protein kemi.

Jacek Lichota Skal kunne forstå protein struktur modellering. Skal kunne kombinere viden og metoder i forhold til udvik-ling af medicin


Lecture 14 Sensory Systems

Jacek Lichota Skal have viden om senso-riske mekanismer, herunder hørelse, lugte-, smags- og synssans

2x 45 min flipped class:

video + undervisning

Lecture 15 Alternatives to classical antibiot-

Jacek Lichota . Skal have viden om drug-design i forhold til gener,

2x 45 min flipped class:

video + undervisning

Side 18 af 23

ics proteiner og molekyler

Obligatorisk Lab 1 RNA og DNA oprensning samt spektrofotome-trisk kvantifice-ring

Jacek Lichota Skal kunne analysere kom-plekse biologiske sammen-hænge. Skal kunne anven-de metoder til visualisering og undersøgelse af protein-strukturer, herunder spek-trofotometri.

8 timer + forberedel-se/behandling

Obligatorisk Lab 2 protein oprens-ning samt spek-trofotometrisk kvantificering

Allan Stensballe/ Jacek Lichota

Skal kunne anvende meto-der til visualisering og un-dersøgelse af proteinstruk-turer, herunder elektrofore-se


Obligatorisk Lab 3 DNA/RNA og protein elektrop-horese

Allan Stensbal-le/Jacek Lichota

Skal have viden om meto-der i proteinkemi, herunder koncentrationsbestemmel-se, modifikationer, elektrofo-rese, fældning, strukturbe-stemmelse og enzymkinetik


*Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Niveau 2 i skemaet udfyldes ikke i semesterbeskrivelserne for efteråret 2017.

Eksamen

1. Eksamensform: Bedømmelse under forløb. Evaluering sker ved 3 skriftlige mini-eksaminer i løbet af

kurset

2. Hver mini-eksamen indeholder spørgsmål fra flipped-class undervisning og den obligatoriske laborato-

rie øvelse


a. Eksamensopgave udleveres/afleveres i papir format


4. Varighed: 1 time/mini eksam

5. Hjælpemidler er ikke tilladt

Fra Studieordningen: Evaluering under forløbet, der afsluttes med skriftlig opgave. Desuden godkendte øvelser. Intern bedømmelse efter 7-trins-skalaen. For yderligere oplysninger vedrørende eksamen, henvises til:



Modultitel, ECTS-angivelse Modul 5.4 Farmakologi i præklinisk og økonomisk perspektiv / Preclinical Evaluation and Economic Aspects of Drug De-velopment 5 ECTS kursus modul

Placering Bachelor, MedIS, 5. semester


Side 19 af 23

Studienævnet for Medicin

Modulansvarlig Pharmacology: Parisa Gazerani, Pharm D, PhD, Associate Professor, [email protected] Dpt. Of Health Science & Technology Economy: Lars Ehlers, PhD, Professor, [email protected] Dpt. of Business & Management

Type og sprog Course module 5.4 (pharma): Lectures, course assignment and final exam – language: Danish and/or English.

Mål At introducere hovedkoncepter i præklinisk evaluering i forhold til medicinudvikling og regulatoriske forhold af nøgle organisationer, både nationalt og internationalt At give en introduktion og grundlæggende forståelse for aspekter i økonomi og marketing ved medicinudvikling og medicinsalg. Viden

Kunne forklare etiske aspekter i dyreforsøg i forhold til sikkerhed og effektivitet af nye typer medicin (1)

Have viden om biomarkører i prækliniske faser og translation til humanforsøg (2)

Gøre rede for relevante modeller, systemer og værktøjer i prækliniske forsøg indenfor effektivitet, sikkerhed og interaktioner, både in-vivo og in-vitro (3)

Kunne redegøre for nationale og internationale myndigheder i forhold til medicingodkendelse og -udvikling (FDA, EMEA, Lægemiddelstyrelse) (4)

Forstå innovation som en investering for medicinalvirksomheden (5)

Forstå basale koncepter, værktøjer og modeller i marketing og mikroøkonomi (6)

Viden om metoder for sundhedsøkonomisk evaluering af ny medicin (7)

Forstå særlige karaktertræk i den farmaceutiske industri, herunder patentbeskyttelse og markedsregulering (8)

Færdigheder

Analysere etiske problemstillinger i prækliniske forsøg i forhold til dyreforsøg og alternative modeller (9)

Analysere risici og udfordringer i prækliniske udvikling (10)

Kunne indgå i dialog med andre faggrupper om økonomiske/marketing problemstillinger ved udvikling af ny medicin (11)

Kunne undersøge viden om udviklingsomkostninger og innovationsbehov i den farmaceutiske industri (12) Kompetencer

Den studerende kan begynde at koble viden og færdigheder i humanbiologi/medicin med den farmaceutiske industris behov og udfordringer i forhold til medicinudvikling og marketing (13)

Studienævnets pensumhjemmeside: http://www.smh.aau.dk/Info-om-SMH-og-studienaevn/medicin/Pensum/

Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre This module covers about 2 1/2 weeks of lectures on: - Relevant topics of the pharmacology in preclinical evaluation and early phases of drug development (The

main topic are preclinical tests and methodology applied for those tests in evaluation of efficacy and safety of future drugs or medical devices. Identification and application of biomarkers are discussed and in this regard, rules and regulations plus implementation of ethics set by authorities are presented

- Relevant topics of the economics in preclinical evaluation and early phases of drug development is basic understanding of economic aspects especially health economic analyses and marketing within drug devel-opment and drug sales

5.4 for the pharmacology part focuses on preclinical evaluation with pharmacology-related tests and methods in drug development (Having a basic knowledge in Basic Pharmacology is required). For the economic part of the module it introduces economic aspects into medicine. It incorporates an interdisciplinary approach to combine pharmacological and economical and marketing aspects both in preclinical evaluation and drug development. As such, is not correlated to other modulus within the 5

th semester. Yet, it complements the further education in

pharmacological elements in regard to pathophysiology-related treatment of diseases and disorders (cf. 5.1 and 5.2).

Omfang og forventet arbejdsindsats Each lecture week consist of 2 ECTS, in total 5 ECTS.




Side 20 af 23

The ECTS are equally divided between a part with pharmacological (Parisa Gazerani) and economic (Lars Ehlers) focus. Instead of classical PBL case teaching, this module implements formal lectures, including group assignment and/or on-site discussions. 5.4 culminate in an assignment that prepares students for the final exam. This assignment commences in a large case format covering both aspects of economy and pharmacology and is based on a group work with submission of a short report (5 pages) no later than 2 weeks after the termination of the module. Assignment submission will only give permit to attend the final exam, but has no partial credit or mark for final grading. Only one final grade will be allocated based on the final exam. Pharma: Number + type teaching units/ type of lectures: Pharmacology part consists of 6 sessions of 3 (45 min) lectures each. Reading materials are provided on Moodle. Cases and examples are provided for implementa-tion of the knowledge and skills learned during the module and to grow competences for real life cases in stu-dents’ future career. Economic: Number + type teaching units/ type of lectures: Economic part consists of 5 sessions of 4 (45 min) lectures each. Reading materials are provided and uploaded on Moodle at least 2 days before each session. Moreover, there are 3 scheduled activities as module assignment in group work. Students are expected to de-vote 3x45 min for pre-and post-preparations of the offered teaching units as well. Upon request, instructor of pharmacology part can take a QA session to go through the case with students.

Deltagere Participants of the Module 5.4 are MedIS students

Deltagerforudsætninger It is expected that the participants have passed 1.2 and to have basic knowledge about pharmacology, safety and efficacy in general, be familiar with biomarkers and modeling to test drugs and medical devices. Basic knowledge obtained in earlier semesters for the ethical rules and regulations are required for a better understanding and application at the preclinical evaluation related to this module.

Modulaktiviteter Assignment: A case-based written assignment will be posted during the first week of the module and the stu-dents need to complete a report after group work and submit it maximum two weeks after the end of the mod-ule. The case is basically designed around a disease or disorder for which a drug is being developed and stu-dents are required to address the questions provided after the case description that cover both aspects of pharmacology and economy. The assignment submission gives permission to admit to the final exam but has no partial credit or mark for final grading. Only one final grade will be allocated based on the final exam. Modulaktiviteter beskrives i skemaet nedenfor:


Planlagt under-viser*

Læringsmål fra STUDIEORDNING Tidsforbrug

Session 1 Phar: Introduction to preclinical eval-uation+ Ethical regulations and legislations applied in preclini-cal stage of drug development

Parisa Gazerani - Kunne forklare etiske aspekter i dyreforsøg i forhold til sikkerhed og effektivitet af nye typer medicin (1) Analysere etiske problemstillinger i prækliniske forsøg i forhold til dyre-forsøg og alternative modeller (9) Analysere risici og udfordringer i prækliniske udvikling (10)

2* 45 min

Session 1 Phar: Biomarkers in drug development: Transla-tional approach

Parisa Gazerani - Have viden om biomarkører i præk-liniske faser og translation til human-forsøg (2) Analysere risici og udfordringer i prækliniske udvikling (10)

1 * 45 minutter

Session 2 Phar: Animal models in analgesic drug development

Parisa Gazerani - Gøre rede for relevante modeller, systemer og værktøjer i prækliniske forsøg indenfor effektivitet, sikkerhed og interaktioner, både in-vivo og in-vitro (3) Analysere risici og udfordringer i prækliniske udvikling (10)

1 * 45 minutter + forberedelse og efterbehandling

Session 2 Phar: Preclinical safety assessment

Peter Glerup - Kunne forklare etiske aspekter i dyreforsøg i forhold til sikkerhed og

2 * 45 minutter + forberedelse og

Side 21 af 23

I, II effektivitet af nye typer medicin (1) - Kunne redegøre for nationale og internationale myndigheder i forhold til medicingodkendelse og -udvikling (FDA, EMEA, Lægemiddelstyrelse) (4) - Gøre rede for relevante modeller, systemer og værktøjer i prækliniske forsøg indenfor effektivitet, sikkerhed og interaktioner, både in-vivo og in-vitro (3)

efterbehandling

Session 3 Phar: Isolated, perfused heart: An experimental model used in pharmacological research

Oleg Osadchiy - Gøre rede for relevante modeller, systemer og værktøjer i prækliniske forsøg indenfor effektivitet, sikkerhed og interaktioner, både in-vivo og in-vitro (3)


Session 3 Phar: more transla-tional animal models

Thomas Dahl Nissen

- Gøre rede for relevante modeller, systemer og værktøjer i prækliniske forsøg indenfor effektivitet, sikkerhed og interaktioner, både in-vivo og in-vitro (3)


Session 4 Phar: In vitro blood-brain barrier models - A screening tool in drug development

Louiza Bohn Thomsen



Session 4 Phar: Introduction to biocompatibility testing for the preclinical eval-uation of medical devices

Cristian Pablo Pennisi



Session 5 phar: Neuromodula-tion for epilepsi

Cristian Sevcencu



Session 5 Phar: Seizure risk assessments

Cristian Sevcencu



Session 6 Phar: Reproductive medicine:

Ingolf Nielsen, Hiva Alipour, Fereshteh Dardmeh



Group work on assignment (case)

Students self-work on as-signment with aids from in-structor

- Gøre rede for relevante modeller, systemer og værktøjer i prækliniske forsøg indenfor effektivitet, sikkerhed og interaktioner, både in-vivo og in-vitro (3) Analysere risici og udfordringer i prækliniske udvikling (10)

2 * 45 minutter

Session 1 Economy/ Introduction to the welfare theory and health economics

Lars Ehlers - Forstå basale koncepter, værktøjer og modeller i marketing og mikro-økonomi (6) - Viden om metoder for sundheds-økonomisk evaluering af ny medicin (7)

4 * 45 min+ forbe-redelse og efter-behandling

Side 22 af 23

Session 2 Economy/ Introduction to health policy & market access

Lars Ehlers - Forstå basale koncepter, værktøjer og modeller i marketing og mikro-økonomi (6) - Viden om metoder for sundheds-økonomisk evaluering af ny medicin (7)

4 * 45 min+ forbe-redelse og efter-behandling

Session 3 The market for pharmaceutical

Kjeld Møller Pedersen

- Forstå innovation som en investe-ring for medicinalvirksomheden (5) - Forstå særlige karaktertræk i den farmaceutiske industri, herunder patentbeskyttelse og markedsregule-ring (8)

4*45 min + forbe-redelse og efter-behandling

Session 4 Case-presentations Introduktion til market access fra en kommerciel synsvinkel.

MMA group from MSD

- Forstå basale koncepter, værktøjer og modeller i marketing og mikro-økonomi (6) - Kunne undersøge viden om udvik-lingsomkostninger og innovationsbe-hov i den farmaceutiske industri (12)

4 * 45 min + for-beredelse og efterbehandling

Session 5 Case-presentations

Amgross / Danske re-gioner

- Kunne indgå i dialog med andre faggrupper om økonomi-ske/marketing problemstillinger ved udvikling af ny medicin (11)

4* 45 min+ forbe-redelse og efter-behandling


Eksamen


7. Eksamens-spørgsmålene er tilsvarende til modul opgaven, som indeholder spørgsmål relateret til beg-

ge økonomiske og farmakologiske emner


a. Eksamensopgave udleveres/afleveres i Digital Eksamen


9. Varighed: 2 timer

10. Hjælpemidler er tilladt (bøger, notes fra forelæsninger, osv.)

Fra Studieordningen: Skriftlig eksamen. Indstilling til eksamen forudsætter godkendt deltagelse i obligatorisk elementet. Intern bedømmelse efter 7-trins-skalaen.

Side 23 af 23

For yderligere oplysninger vedrørende eksamen, henvises til:





semesterbeskrivelse for 5. semester bachelor medis efterår ...€¦ · i modul 5.2, vil medis...

Documents