RUST Nr.2•2012

1

Jeg prøver altid bare at være sød og åben.

Det er sgu det letteste,

ikk’?

MAR

TS201

2

RUST Nr.2•2012

2

VELKOMMEN

Foråret titter frem, og det samme gør en ny udgave af RUST.

HVORFOR STUDERENDE IKKE BLIVER KLOGERE

Universitetets undervisere har ikke tid til at uddybe de studerendes eksamenskarakterer. Det er frustrerende for både studerende og undervisere, men der er ingen løsning på vej.

BIOLOGISTUDERENDE I ETISK DILEMMA

Studerende på “SDU’s” biologiuddannelse er nødt til at udføre dyreforsøg for at gennemføre deres uddannelse. Paradoksalt, mener nogle af de studerende.

KNUSTE DRØMME PÅ BIOLOGISTUDIET

En biologistuderende har valgt at tage orlov fra sit studie for at slippe for forsøg med levende mus og rotter.

KORT OG GODT

Den hurtige opdatering fra universitets-universet.

STUDERENDE BLIVER KVALT I TEORI

De fede studiejobs hænger ikke på træerne. Så hvorfor ikke skabe sit eget? Mød de tre navnebrødre bag hjemmesiden Framor.dk.

FYNSKE FORÅRSFORNEMMELSER BAG NY FESTIVAL

Musikfestivalen Leaves Festival vil gerne løfte det o denseanske kulturliv. Mottoet er: ”Tingene sker ikke af sig selv”.

EN DRAMATISERET VIRKELIGHED

Hver dag gemmer på små bider af magi for en ung digter i Kolding. Byens nye demotek gør det muligt for ham og andre unge kunstnere at udstille deres værker.

OPTIMISME TRODS LUKNING AF STUDENTERBUTIKKEN

Syddanske Studerende glæder sig over udsigten til den nye Studenterlounge senere på året.

SDU SKRUER OP FOR CHARMEN

Åbent hus er en tilbagevendende begivenhed på de danske universiteter. Trods mange nye markedsføringstiltag holder SDU fast i traditionen.

3-2-1 TIL FORÅRSSOLEN

Svensk synthpop og snedækkede bjerglandskaber. Bliv guidet til dit kulturfix for marts måned.

FREDERIK FETTERLEIN – ”JEG PRØVER ALTID BARE AT VÆRE SØD OG ÅBEN. DET ER SGU DET LETTESTE, IKK’”

Den pjuskede tumling, der bliver ved med at rejse sig. Pengene er væk, men mundvigene peger stadig opad.

ROLLER DERBY : ”VI MÅ HELST IKKE FALDE, FOR SÅ ØDELÆGGER VI GULVET”

En hårdtslående sportsgren på otte hjul har gjort sit indtog i Danmark. Og det er kun for kvinder.

USB-SKANDALE FÅR KONSEKVENSER PÅ SDU

Defekte USB-stik fra SDU har betydet tabte eksamensnoter og forsvundne forskningsre-sultater for de studerende og ansatte. Universitetet har fyret leverandøren, men ikke helt.

14

26

34

16

INDHOLD

Odense Banegård Center · biocity.dk · tlf. 70 13 12 11

BioCity byder på en knivskarp digital oplevelse!

Få studierabat på byens største filmudvalg i skarpeste digitale kvalitet

PREMIERE 1. MARTS PREMIERE 29. MARTS

www.centrumtandlaegerne.dkCentrumTandlægerne

...vi gir’ bedøvelsen og røntgenbillederne gratis til studerende...

TANDLÆGEHar du “lommesmerter”...?

Odense City • Grønnegade 16 • tlf.: 66 126 226Middelfart • Teglgårdsparken 100 • tlf.: 64 402 403

...mod forevisning af gyldigt studiekort.

Studiepris_210X155_outline.pdf 1 16/02/12 13.13

RUST Nr.2•2012

4

Velkommen til foråret og velkommen til marts-udgaven af RUST. Naturen viser sig fra sin bedste side efter en lang vinter. Vintergækkerne er sprunget frem, og det er pludselig ikke så uoverskueligt at tage cyklen ud på universitetet.

RUST-redaktionen har imidlertid brugt mange af de lange vinteraftener på at lave et blad, som forhåbentlig vil blive læst flittigt rundt omkring på SDU. Vi forsøger på bedste vis at lave et blad, der appellerer til alle afkroge af Syddansk Universitet. Ikke kun i Odense, men også i København, Slagelse, Esbjerg, Kolding og Sønderborg, hvor SDU også har aktiviteter.

I denne måned er vi taget et smut til Kolding, hvor et nyt demotek er oprettet. Her kan unge kunstnere få lov at udstille deres værker og vise, hvor mangfoldig en by Kolding er. Demoteket er yderligere et bevis på, at det kunstneriske hjerte banker andre steder end i storbyerne. I Odense finder en ny festival sted i slutningen af marts. Leaves Festival er endnu et fingerpeg om, at driv-kraften og iværksætteriet lever i bedste velgående her på den anden side af bæltet.

Derudover har vi sat en af øjeblikkets mest medieomtalte personligheder, Frederik Fetterlein, stævne i København. Vi startede i bokseringen og fortsatte i hans lejlighed til en snak om det komplicerede forhold til faderen, fortidens ekstravagante liv og relationen til medierne.

RUST er et magasin for jer studerende, så vi har også gravet nogle interessante historier frem fra hverdagen her på universitetet. Vi har spurgt ledelsen, hvorfor man har valgt at lukke Studenter-butikken, og så har vi blandt andet også mødt en biologistuderende, der har følt sig nødsaget til at tage orlov, da hun ikke ønskede at sætte kniven i et levende dyr.

Men RUST er meget mere end forsøgsdyr, kendisser og kunst. Vores mål er at lave et blad, der favner bredt. Et blad, som I studerende har et nært forhold til. Derfor skal I være velkomne til at skrive til os på rust@sdu.dk, hvis I har ris eller ros eller ønsker at skrive for os. Vi er her for jeres skyld. Endnu engang velkommen. Vi håber, I vil nyde bladet.

Christian Birk

VELKOMMEN

Sebastian Abrahamsen

Chefredaktør

Christian Birk

Ansv. Chefredaktør

Anne Katrine Gregersen

Redaktør

Iza Bahn Havelund

Redaktør

Mads Frimann

Redaktør

Nina Aagaard

Redaktør

Forsidefoto Gitte Post

Layout Christine Hedwig/Rosendahls Print - Design - Media

Annonceansvarlig Maj-Britt V. F. Andersen mba@htodense.dk Rosendahls Print - Design - Media

Fotograf: Rasmus Hinchely Gade

Udgiver Serviceområdet

Oplag 2.500, 8 gange årligt

Tryk Rosendahls Print - Design - Media

Distribution Alle afdelinger af SDU

Kontakt rust@sdu.dk

Web www.sdu.dk/rust

Adresse Rust, Campusvej 55, 5230 Odense M

ISSN 1604-5238

RUST Nr.2•2012

5

lige nu er et punkt, der debatteres på undervi-sermøderne på SDU. Det økonomiske perspek-tiv kunne tænkes at blive diskuteret til et sådan møde, og det er svært finde overskud til ekstra tid til den enkelte , erkender rektor for Syddansk Universitet, Jens Oddershede.

DET BLIVER IKKE ANDERLEDES

Pengekassens fleksibilitet er lige så stiv, som den karakter de studerende står tilbage med. Derfor må underviserne sørge for at struktu-rere tiden, så de studerende både får feedback og undervisning. Det er et økonomisk priorite-ringsspørgsmål, udtaler Jens Oddershede.

”Hvis underviserne skal have mere tid til at give deres elever udtalelser, så skal vi finde pengene et andet sted. Underviseren må selv vurdere, hvad der skal bruges tid på. Nogle læ-rere finder tid til at uddybe karaktererne, mens andre ikke gør”.

De studerende må altså klare sig med deres nøgne tal og håbe på, at pengeboksen en dag bliver åbnet, eller at underviserne udvikler et nyt skema, som indeholder feedback. ■

Alligevel afslører tallene, at nogle studerende vælger at klage, hvor der i virkeligheden ikke er belæg for at få ændret karakteren. De studeren-de mangler viden om deres karakter, og det er derfor de klager, mener Jonas Blom, underviser på Center for Journalistik.

ALLE HAR BRUG FOR FEEDBACK

”I virkeligheden burde vi tage tid fra undervis-ningen og bruge den på at give kommentarer til de studerendes karakterer. Men jeg har 170 studerende og ikke tid til at give dem alle re-spons i timerne. Men det ville jeg gerne, for det er klart, at alle har brug for at vide, hvorfor man har fået den karakter, man har. Uanset om man så har fået 4 eller 12 for sin opgave”.

Ønsket om tid til mere fordybelse afføder dog nogle problematikker, erkender Jonas Blom.

”Det ville formentlig gå ud over undervis-ningen, og det er jo heller ikke optimalt. Men det er et emne, som er vigtigt at diskutere”, forklarer han.

Kløften mellem tid og kvalitet til de stude-rendes karakterer er så aktuelt et emne, at det

Du tjekker Blackboard oftere, og din mave slår knude hver eneste gang. De sidste to uger har du læst og skrevet som en vanvittig på din op-gave, og nu afsløres karakteren midt på den bare computerskærm. Karakteren er 4, men hvor-for? Du synes selv, at dit arbejde fortjener mere.

Tal fra en dugfrisk undersøgelse viser, at der i sommeren 2011 var 30 klager på humanistisk fakultet, og at fire fik ændret deres karakter. For-holdet er lignende på det naturvidenskabelige - og det samfundsvidenskabelige fakultet.

Årsagen til, at der opstår klager, som allige-vel ikke bliver godkendt, skyldes manglende forståelse fra den studerendes side af, mener Lisbeth Petersen.

”I mange tilfælde forstår de studerende bedre deres karakter, når de får en udtalelse tilbage. Og den udtalelse får de, hvis de klager. Desuden er der faktisk næsten ingen, som væl-ger at anke en klage, hvis de har fået afslag. Det siger også lidt om, at det bare er en uddybelse af karakteren, de har brug for”.

Eleverne opfordres desuden til at tale med deres underviser, som har givet karakteren, in-den de klager, forklarer Lisbeth Petersen.

klogereMeget få studerende på SDU får ændret deres karakter, hvis de forsøger at klage over den. Det viser en ny undersøgelse foretaget af RUST. Det skyldes, at de studerende ikke forstår deres karakterer, mener Lisbeth Petersen, der er juridisk ansvarlig for eksamensklagerne.

Af Iza Bahn Havelund

Hvorfor studerende ikke bliver

RUST Nr.2•2012

6

For nogle biologistuderende er det ikke alle fag på skemaet, der er lige lette at gennemføre. Når

skalpellen kom-mer frem på bor-det, sætter det nogle studeren-de i et etisk di-lemma. Ikke alle studerende sy-nes lige godt om de forsøg, hvor

dyr er indblandet, og det skaber problemer. Vil du være biolog, er du nemlig nødt til at del-tage i fag, hvor der laves forsøg med dyr, og det gør, at nogle studerende får svært ved at gennemføre deres uddannelse. De kan blive nødt til at bryde med deres etiske holdninger, eller vælge at droppe ud.

Det sidste skete for daværende biologistude-rende Morten A. Larsen, som valgte at droppe biologistudiet på Syddansk Universitet til fordel for molekylærbiologi på RUC.

”Helt grundlæggende begyndte jeg at læse bio-logi på grund af min interesse for dyrevelfærd og miljø. Jeg ville ikke gå en vej, hvor jeg skulle lave

Mus og rotter er blandt de dyr, som biologistuderende kan komme til at

støde på i deres uddannelsesforløbFOTO: Marlene Ulbæk Cohr Andreasen

Biol

ogis

tude

rend

e i

Af M

arle

ne U

lbæ

k Co

hr A

ndre

asen

”Hvis ikke man skulle se virke-ligheden på universitetet, så ved jeg ikke hvad. Universitetet handler om førstehåndsviden”

På b

iolo

giud

dann

else

n er

diss

eker

inge

r af d

yr o

blig

ator

isk

for d

e st

uder

ende

. Bio

logi

sk In

stitu

t kal

der d

et en

nød

ven-

digh

ed, m

en fo

r nog

le s

tude

rend

e er

det

for s

tor e

n pr

is at

bet

ale

for a

t for

tsæ

tte

på u

ddan

nelse

n.

RUST Nr.2•2012

7

”Problemet ligger i holdningen om, at alle stude-rende skal lave dyreforsøg for at blive en god bio-log. Det er tradition og mangel på nytænkning, kombineret med manglende koordination, men sikkert også en smule uvilje”, uddyber gymnasie-læreren.

UNIVERSITET SKAL VISE VIRKELIGHEDEN

På Biologisk Institut fastholder man vigtig- heden af øvelserne, selvom nogle studeren- de finder det samvittighedsfuldt problematisk for deres videre uddannelse.

”Hvis ikke man skulle se virkeligheden på univer-sitetet, så ved jeg ikke hvad. Universitetet handler om førstehåndsviden”, afslutter Knud Ladegaard Pedersen.

I blandt andet Sverige og Holland er der mu-lighed for at få dispensation for fag, hvor der udføres dyreforsøg og dissekeringer. Morten A. Larsen tror, at der i Danmark og på Syddansk Universitet er en modvilje, der endnu gør det svært at implementere alternativer fuldt ud på biologiuddannelsen.

■

skal uddanne. Man er nødt til at have en vis beskyttelse af de studerende og deres kvalifi-kationer, så selvfølgelig skal man have set ind i et dyr for at kunne kalde sig biolog”, siger Knud Ladegaard Pedersen.

Han mener, at det nærmere handler om en mystisk fremmedgørelse, end at der er tale om et reelt problem med uddannelsens op-bygning. I sidste ende kan det begrænse de studerendes jobmuligheder, hvis de ikke har deltaget i nødvendige kurser, mener lektoren på Biologisk Institut.

Sådan en påstand er ikke holdbar, mener Morten A. Larsen, da langt de fleste biologer ender med et at få job som gymnasielærer. Han

finder det derfor ikke nødvendigt, at alle stu-derende skal igennem fag med dissekeringer og forsøg med dyr.

det stik modsatte”, forklarer Morten A. Larsen om, hvorfor han valgte at droppe biologiuddan-nelsen i Odense.

Nu arbejder han som gymnasielærer på Sla-gelse Gymnasium og bruger meget af sin fritid på at udbrede budskabet om at fremme alter-nativer til forsøg med dyr. Og det, mener han, er muligt, specielt for de studerende som ikke efterfølgende skal arbejde med forsøgsdyr.

ALTERNATIVER IKKE EN MULIGHED

Selvom muligheden for alternativer menes at være der, er det ikke noget, man på Biologisk Institut vælger at støtte op omkring. Knud La-degaard Pedersen er lektor på Biologisk Institut og mener, at dissekering af dyr er noget, alle biologi-studerende skal igen-nem for at udvikle ba-sale kundskaber om livets oprindelse.

”Biologi er læren om liv på højeste faglige niveau, og det er professionelle mennesker, vi

”Jeg begyndte at læse biologi på grund af min interesse for dyrevelfærd og miljø. Jeg ville ikke gå en vej, hvor jeg skulle lave det stik modsatte”

RUST Nr.2•2012

8

tut, Knud Ladegaard Pedersen, udtaler, at ingen kan slippe for dissekeringer, uanset tilvalg.

Han fortæller ligeledes at de studerende har mulighed for at træde et skridt tilbage, og lade en medstuderende føre kniven, men for Kristine Hauch Fenger handler det ikke kun om at have skalpellen i hånden eller ej. For hende er det en etisk principsag, og hun kan slet ikke se nødvendigheden i det, hvis man alligevel bare kan lade andre udføre arbejdet.

For Kristine er det en balancegang, for hun kan godt se, at det på forskerniveau kan være nødvendigt at udføre dyreforsøg, men for hen-des eget vedkommende finder hun det ikke nødvendigt for at kunne erhverve sig titlen som biolog.

”Jeg kan godt forstå, at man bruger det til reel forskning. Det er de demonstrationsforsøg, der foregår på uddannelsen, den er gal med”, uddyber Kristine Hauch Fenger.

UDLAND ELLER UETISK

Hun er samtidig ked af ikke at kunne fortsætte på Syddansk Universitet, som hun ellers er rig-tig glad for, men skal Kristine Hauch Fenger fortsætte med sin nuværende uddannelse, må hun rykke til udlandet. Her er der udviklet flere

I faget ”eksperimentel dyrefysiologi”, er der tale om dyreforsøg med blandt andet levende mus og rotter, hvor dissekeringer er forsøg med al-lerede døde dyr. Ved dyreforsøg skal dyret være bedøvet, sådan at det ikke oplever nogen smerte, men for Kristine Hauch Fenger overskri-der det en personlig og etisk grænse, selvom reglerne for dyreforsøg overholdes.

Mulighederne for at søge dispensation for faget er så godt som ikke-eksisterende, og der-for har Kristine Hauch Fenger valgt orlov, frem

for at spilde tiden på at søge om dis-pensation.

”En anden pige på studiet har søgt om dispensation for faget to gange, uden held, så der er ingen grund til at, jeg skal til at bruge tid på det også”, forklarer den nu orlovstagende studerende.

FARVEL TIL DRØMMEUDDANNELSEN

Efterfølgende blev tilvalg i kultur, miljø og natur også nedlagt, og det har gjort, at Kristine ikke længere føler, at hun kan få den uddannelse, hun har drømt om siden 8. klasse.

På Biologisk Institut er man også kede af ned-læggelserne, selvom lektor på Biologisk Insti-

Indtil nu, har det ikke været et problem for bio-logistuderende Kristine Hauch Fenger at læse biologi på Syddansk Universitet, men hun har nu set sig nødsaget til at tage orlov fra uddan-nelsen efter at have afsluttet 3. semester.

Efter at have valgt hele to tilvalg, som efter-følgende blev nedlagt, har hun valgt at tage pause fra studiet for ikke at skulle udføre de dyreforsøg, som hun gennem hele sit uddan-nelsesforløb har taget stor afstand fra.

Nu sidder Kristine Hauch Fenger i en situa-tion, hvor hun for at fortsætte med sit studie kan blive nødt til at pakke sine etiske holdninger sammen.

”Jeg valgte netop SDU, fordi jeg vidste, jeg kunne vælge et tilvalg i formidling. Det tilvalg gjorde nemlig, at jeg kunne slippe for fag med dyreforsøg”, fortæller den fortvivlede stude-rende.

Kristine Hauch Fenger har hele tiden været klar over, at hun ikke kunne undgå dissekerin-ger af dyr, lige meget hvilket tilvalg hun valgte, men det fag hun har frygtet allermest, er nu det eneste alternativ til at fortsætte på uddan-nelsen.

”Det er de demonstrationsforsøg, der fore-går på uddannelsen, den er gal med”

”Hvis jeg fik nogle ordentlige argumenter for, hvorfor jeg skulle lave de skide dyreforsøg, ville jeg nok ikke have de store problemer”

RUST Nr.2•2012

9

dispensation, sådan som det også er tilfældet i en række andre lande, og de bakker også op om muligheden for alternativer i undervisningen.

Problemet for Kristine Hauch Fenger er, at hun ikke ved, hvor hun skal gå hen med støt-teerklæringen, så lige nu ved hun ikke, hvad der skal ske i fremtiden, og om det overhovedet bliver biologi, hun fortsat skal læse.

”Siden 8. klasse har biologi været mit drøm-mestudie, så det er ærgerligt, at der ikke er nogle, der har fortalt mig om det her problem noget før”, siger hun.

Knud Ladegaard Pedersen, lektor på Biolo-gisk Institut, synes stadig ikke at, reglerne for dyreforsøg i undervisningen bør ændres, selv-om det sætter nogle studerende i en position, hvor de ikke kan fortsætte på studiet.

”Det med at dissekere dyr forsvinder aldrig, men jeg vil kæmpe med næb og klør for at sådan noget pop ikke kommer ind i undervis-ningen”, siger han om, hvorvidt alternativer skal implementeres i undervisningen.

Fremtiden er stadig uvis for Kristine Hauch Fenger, men hun håber på, at hun før eller siden får den uddannelse, hun altid har drømt om, uden at skulle gå på kompromis med sine etiske forestillinger. ■

alternativer i undervisningen, så studerende ikke er nødsaget til at overtræde deres etiske principper. Ærgerligt det ikke er en mulighed i Danmark, mener Kristine Hauch Fenger, da hun gerne så, at hun kunne fortsætte på drømme-uddannelsen i Odense, uden at skulle igennem fag, der intet har at gøre med, hvad hun senere hen vil foretage sig indenfor biologien.

”Uddannelsen burde rettes ind efter, hvad det er for en retning man vil hen imod, men når det virkede så omsonst, om jeg overhovedet kunne blive biolog, så jeg ingen grund til at blive på stu-diet og glemme alt om etik, forklarer Kristine Hauch Fenger.

ARGUMENTER IKKE HOLDBARE

Snakker man med uddannede biologer, er det dog ikke en overrepræsenteret holdning, at for-søg med dyr ikke skal være for alle.

Thomas Berg har en Ph.d. i biologi fra Kø-benhavns Universitet og arbejder nu på natur-historisk museum Naturama i Svendborg. Han mener, at forsøg med dyr skaber en elementær viden, som er nødvendig for at danne en for-ståelse af den klassiske biologi.

”Jeg ser det som et kendskab, biologer bør

Kristine Hauch Fenger har taget orlov fra biologistudiet, da hendes etiske overvejelser ikke kunne gå hånd i hånd med udannelsens opbygning FOTO: Marlene Ulbæk Cohr Andreasen

Knuste drømme på

Af Marlene Ulbæk Cohr Andreasen

Med nedlæggelsen af flere tilvalg er nogle biologistuderende i en situation, hvor de kan se sig nødsagede til at tage orlov eller droppe ud for at undgå fag med dyreforsøg. Kristine Hauch Fenger fortæller om den uheldige situation, hun er havnet i.

have, uanset hvad de beskæftiger sig med. Det er en basal viden om livets udvikling og mang-foldighed”, forklarer Thomas Berg.

Kristine Hauch Fenger er enig i, at man selv-følgelig være skal i besiddelse af en basal viden, som ifølge hende selv kan tilegnes på andre måder end ved forsøg med dyr, sådan som det i andre lande er påvist.

”Uanset forsøgsdyr eller ej, kunne man i det mindste tage snakken om det etiske i det. Hvis jeg fik nogle ordentlige argu-menter for, hvor-for jeg skulle lave de skide dyrefor-

søg, ville jeg nok ikke have de store problemer. Dem har jeg bare ikke fået”, siger hun.

STØTTEERKLÆRING HJÆLPER IKKE

Selvom Kristine Hauch Fenger har haft held med at få en støtteerklæring fra foreningen DOSO (DyreværnsOrganisationerne Samar-bejdsOrganisation), har det ikke hjulpet på situationen. I støtteerklæringen bakker DOSO op om, at biologistuderende skal have ret til

”Jeg ser det som et kendskab biologer bør have, uanset hvad de beskæftiger sig med. Det er en basal viden om livets udvik-ling og mangfoldighed”

RUST Nr.2•2012

10

RUST Nr.1•2012

10

kort og godt

NYE CAMPUSLEDERE SKAL STYRKE UNIVERSITETET

Syddansk Universitet har ansat fem institutledere til at profilere

universitetet. Deres opgave bliver at sende positive signaler til

omverdenen. SDU ønsker et tættere bånd til både erhvervsliv,

offentlige organisationer og interesseorganisationer i campus-

byerne. Det er nærliggende for en vidensinstitution at samar-

bejde med lokale og regionale virksomheder, og at der gøres

brug af universitets viden. Derfor skal de nye campusledere

hjælpe erhvervslivet og lokale organisationer med at få øjnene

op for universitetet som en mulig samarbejdspartner, mener

Bjarne Graabech Sørensen, prorektor for Syddansk Universitet.

Hensigten er altså, at de nye campusledere kommer så meget

ud af huset som muligt. Her skal de fungere som prorektorer

og rektors repræsentanter i universitetets fem campusbyer.

“SDU’S” STUDERENDE SKAL HJÆLPE VIRKSOMHEDER MED

NYTÆNKNING

Danske virksomheder har brug for innovative ideer og nytænkning, hvis de ikke skal

sakke bagud i konkurrencen mod resten af verden. Derfor skal der tænkes skævt og

i nye baner. En disciplin som de unge studerende på SDU nu skal hjælpe med at

finpudse. Industriens Fond og IDEA Entrepreneurship Centre ved Syddansk Univer-

sitet sætter derfor skub i et projekt, hvor virksomheder får mulighed for at arbejde

sammen med universitetsstuderende.

De studerende skal med deres specialiserede viden hjælpe virksomhederne med

at udvikle innovative og nytænkende produkter. Projektet henvender sig til små og

mellemstore virksomheder, der ifølge professor Torben Bager fra IDEA Entrepre-

neurship Centre ofte overser de muligheder, der ligger i at samarbejde med stude-

rende. Projektet, der hedder WIIS har en samlet projektsum på 4,5 mio. kr. Industriens

Fond har bevilget 3,1 mio. kr.

Forår!

RUST Nr.2•2012

11

Af RedaktionenIll.: Hedwig

RUST Nr.1•2012

11

RED RYGGENAll-nightere ved tastaturet, lange forelæsninger og tunge bøger. Det kan være hårdt at være studerende. I hvert fald for din ryg. Anders Hansen og Peter Bo Jensen, der begge er kandidatstuderende, leder efter forsøgspersoner til de-res speciale. Det handler om skuldersmerter og indgår i et større projekt, Bionex, som bliver ledet af professor Karen Søgaard fra SDU. Ring til Anders Hansen, 61 38 25 35, eller Peter Bo Jensen, 31 31 09 84, for mere information eller skriv til anhan10@student.sdu.dk eller pejen10@student.sdu.dk. Så stræk ryggen og grib røret, hvis du har ondt i skuldrene

og lyst til at hjælpe dem med at finde en bedre behandling for smerterne.

COMPUTER-SUPPORT PÅ CAMPUS

Kan du ikke få musen til at virke, eller flimrer skærmen pludse-

ligt? Vil dokumentet med din seneste store opgave ikke åbne?

Hvis du oplever et problem med din PC, Mac, iPhone, iPad eller

iPod, er hjælpen meget nær. Du skal ikke længere væk end Syd-

dansk Universitet i Odense, hvor der er åbnet et værksted for

ansatte og studerende. Det foregår i lokalet med det tekniske

navn Ø4-307-2 hos IT-konsulent Vu Ngoc Phuoc fra ITcosmos.

De daglige åbningstider er mandag – torsdag

fra klokken 8 til 16 og fredag til klokken 15.

GODE LOKALER ER LIG MED MERE MOTION

Det er hverken din bopæl eller din omgangskreds, der er bestemmende for, om du dyrker motion, hvis du bor i et af landets udsatte boligområder. I stedet handler det om at have gode faciliteter og et stærkt foreningsliv. Det er i hvert fald resultatet af en ny undersøgelse foretaget af studerende ved Syddansk Universitet. Undersøgelsen afliver samtidig myten om, at der bliver dyrket væsentlig mindre motion i de udsatte boligområder end i resten af kongeriget. Tallene viser nemlig, at antallet af aktive bebo-ere er næsten ens, uanset hvor du bor.

MEGA-STIPENDIUM MÅSKE PÅ VEJ

Dansk Erhverv arbejder i disse dage på at få indført et såkaldt elitestipendium for særligt kvalificerede over-bygningsstuderende. Planen er, at stipendiet på en halv million kroner skal uddeles en gang om året, og det vil være øremærket til et ophold på et af verdens førende universiteter i udlandet. Det er et forsøg fra Dansk Erhverv på at tilskynde unge studerende til at rejse ud i verden og bringe ny viden med hjem til Danmark. Det er især de såkaldte BRIK-lande (Brasilien, Rusland, Indien og Kina), som Dansk Erhverv mener, de studerende bør besøge lidt flittigere. I alt har 58 danske studerende taget studieophold i et BRIK-land gennem udlandsstipendieordningen siden 2008.

RUST Nr.2•2012

12

iværksætteri

Studerende bliver kvalt

i teori

De tre SDU-studerende Christian Olesen, Christian Sindberg og Kristian Viese Madsen står bag hjemmesiden Framor.dk

Foto: Brian Jakobsen

Innovative studerende, som ønsker at starte en virksomhed i studietiden, bliver ikke mødt med lutter begejstring af universitetets ansatte.

Af Line Tornvig Martinussen og Eva Krarup Randa Nielsen

RUST Nr.2•2012

13

innovation

Per Johansen, dekan ved Teknisk Fakultet, er bevidst om problemet.

”Vi er bedre til at uddanne folk til at tage et job end til at skabe et”, siger han og fortæller, at der arbejdes på at udvikle en model til at hjælpe studerende, der vil starte deres egen virksom-hed. Han understreger samtidig forskellen på iværksætteri og innovation, og at det at gen-nemføre en uddannelse er noget helt andet end at opstarte sin egen virksomhed.

”Det kræver jo en ildsjæl. Jeg kan ikke se, hvordan det at starte sin egen virksomhed skal kunne spille sammen med uddannelsen i form af ECTS-point”.

Rektor ved SDU, Jens Oddershede, mener, at Syddansk Universitet er nået langt i arbejdet med innovation. Det er et vigtigt satsningsom-råde på tværs af fakulteterne. Det er i universi-tetets interesse at fremme innovation blandt de studerende, både i nye og allerede eksisterende virksomheder. Oddershede mener, at universi-tetet gør meget for at fremme de studerendes skabertrang, blandt andet ved at deltage i iværk-sætterkonkurrencen Venture Cup.

”Det er vores målsætning at flere studerende skal undervises i entreprenørskab”, understre-ger Jens Oddershede afslutningsvis.

■

”Så længe man ikke har ambitioner om altid at få topkarakterer. Nogle gange bliver man sgu nødt til at tage den fra hoften”, siger Kristian Viese Madsen.

UNDGÅ ENTREPRENØREN I BRUGSEN

Dog er de studerende frustrerede over, hvor lidt af teorien fra undervisningen de kan ind-drage i deres praktiske arbejde. Christian Ole-sen fortæller, at undervisningsmaterialet er ”lidt ligesom en Flora&Fauna-bog”.

”’Her er en entreprenør, han får mange gode idéer’. Det handler ikke om, hvordan man bli-ver det, men hvordan han ser ud, så man kan undgå ham nede i Brugsen”, siger han.

Torben Bager er leder af iværksætterhuset IDEA House, hvor studerende kan få hjælp til at starte en virksomhed. Han er enig i, at den teoretiske del af undervisningen skal under-støttes af et praktisk forløb, eksempelvis gen-nem en praktikordning. Han mener dog ikke, at universitetet nødvendigvis bør opfordre de studerende til at starte en virksomhed under uddannelsesforløbet.

”Hvis det tager mere end 20-30 procent af deres tid, hænger det ikke sammen med stu-diet”, fastslår han.

Drømmen om profit og store biler var ikke den drivende kraft, da de tre studiekammerater Christian Olesen, Christian Sindberg og Kristian Viese Madsen startede hjemmesiden Framor.dk. Kristian Viese Madsen og Christian Sindberg læser begge erhvervsøkonomi i Kolding, mens Christian Olesen tager sin tørn på civilingeniør-studiet i Odense. De er alle enige om, at det er lysten og ønsket om at få mere praktisk erfaring, der driver værket.

”Det fedeste ved iværksætteri er, at du ikke bliver opfattet som ’ham dér akademikeren’, du bliver ’ham den engagerede, der bare kører derudaf’”, siger Christian Olesen.

De tre unge iværksættere mener, at det net-op er i studietiden, man skal gribe chancen og starte sin egen virksomhed. I denne fase udgør SU’en en fast indkomst, og man får mulighed for at skabe et netværk og komme i øjenhøjde med fremtidige arbejdsgivere.

De tre entreprenører vurderer ikke, at det er et problem at være fuldtidsstuderende og chef i egen virksomhed samtidig. Det er udelukken-de et spørgsmål om prioritering. Dog kan det være en balance at få tid til kæresten og andre fritidsaktiviteter, og de tre ildsjæle indrømmer da også, at de ikke altid har mødt talstærkt op til forelæsningerne.

• Framor.dk er startet af Christian Olesen, Christian Sindberg og Kristian Viese Madsen

• På Framor.dk kan der bestilles ’omsorgspakker’, som forældre kan sende til deres ude-boende børn

• Disse pakker indeholder eksempelvis slik, chips og forskellige madvarer

• Pakkerne kan også sendes til udsendte soldater

• Der findes forskellige pakker som ’tømmermandspakken’ og en ’økologisk pakke’

• Ideen opstod, da de tre unge altid slæbte poser med madvarer hjem efter et besøg hos forældrene

• Framor.dk har eksisteret i cirka et år

• Som alternativ arbejdes der på en side kaldet Frafar.dk

• Framor.dk har 701 ’likes’ på Facebook

Fra Mor

RUST Nr.2•2012

14

I slutningen af marts kommer en ny festival til Odense. Leaves Fe-stivalens ambition er at udfylde et tomrum hos publikum og på den alternative scene i byen. Bag festivalen banker et fynsk hjerte, og det glæder sig.

Fire ambitiøse drenge med rødder i den fynske muld har taget sagen i egen hånd. De er gået sammen for at starte en festival, der plejer det alternative musikmiljø herhjemme og i Odense. Efter et års benarbejde er drømmen blevet til virkelighed. Den 30. og 31. marts kan de invitere de nysgerrige til spillestedet Kansas City, der i to dage vil huse en række af de bands, som man ellers skulle til København og Aarhus for at opleve.

Det er ikke tilfældigt, at festivalen afholdes i Odense. De fire arrangører håber, at Leaves Festival kan medvirke til en øget interesse for kulturlivet i Odense. Men endnu vigtigere er

måske følelserne for byen. Ideen til festivalen kom fra 25-årige Jacob Frederiksen, og selvom han nu er rykket fra Fyn til København, har tiden i byen sat sine spor.

”Jeg har en kæmpe kærlighed til Odense. Jeg ser stadig mig selv som odenseaner, og jeg vil blive ved med at engagere mig i musikmiljøet her, uanset hvor jeg bor”.

DRIVKRAFTEN ER STOR

Inden han flyttede til hovedstaden, fik han igennem fem år opbygget sig et stort netværk indenfor den fynske undergrundsscene. Han var med til at stable flere musikarrangementer

bag ny festival

Fynske forårsfornemmelser

bag ny festival

Pressefoto: Larsen and Furious Jane er blandt de navne, der kan opleves på Leaves Festival

Af Christian Birk

RUST Nr.2•2012

15

En billet til Leaves Festival koster 100 kr og kan købes på www.kansascity.dk

op i Odense, men undrede sig samtidig over, at der ikke var en festival, der som i København og Aarhus beskæftigede sig med den ekspe-rimenterende, rytmiske del af det musikalske vækstlag.

Det synes Jacob Frederiksen, at der skulle gøres noget ved. Derfor kontaktede han Kansas City og de tre drenge, som han nu arbejder sammen med. For ideen kunne han ikke glemme. Den skulle realiseres. Og måske stammer den drivkraft ligesom dåbsattesten også fra Fyn.

”Jeg er opvokset i nogle af de mindre byer på Vestfyn. Man kan vel et eller andet sted godt kalde mig en provinsdreng, men det ser jeg slet ikke som et dårligt træk. Der, hvor jeg kommer fra, må man selv sørge for, at tingene kommer til at ske, eller sker det ikke”

ODENSE SKAL OPLEVE NOGET NYT OG SPÆNDENDE

Nu er festivalen så en realitet. Lokalerne er boo-ket, og det samme er de fleste af musikerne. Og selvom flere arrangører tidligere har beklaget sig over, at fremmødet til koncerter i Odense, har været for lavt, er Jacob Frederiksen ikke nervøs for, at projektet kuldsejler, og at der går ’Odense i den’.

På længere sigt er håbet, at festivalen bliver en årligt tilbagevende begivenhed, der kan vokse i antallet af bands og kunstneriske tiltag. Og hvis det står til Jacob Frederiksen, skal det nok lykkedes.

”Vi har fået så utrolig stor støtte fra bands og frivillige, så vi lige nu kan gøre det på et meget skrabet budget. Så nu glæder vi os bare til at give Odense muligheden for at opleve noget nyt og spændende”. ■

Februar betyder et nyt semester, og jeg er tit mødt til første forelæsning med et nytårsforsæt om færre overspringshandlinger og bedre forberedelse. Denne februar har jeg nogle helt andre mål. Jeg er nemlig tiltrådt som formand for Danske Studerendes Fællesråd (DSF), som Syddanske Studerende er medlem af.

Jeg har været studenterpolitisk aktiv i nogle år. Det startede med, at jeg var rusvejleder på RUC, hvor jeg opdagede vigtigheden af en god studiestart. Det er under studiestarten, vi etablerer sammenhold, venskaber og bekendtskaber – grundforudsætningerne for det gode studiemiljø.

Det er her, vi bliver en gruppe, der kan stå imod hårdt undervisnings- og eksamenspres – det er i denne periode vi bliver rustet til at ’gå i krig sammen’. Det er under studiestarten, at vi finder venner at læne os op af, når hverdagen starter, og jeg blev studenterpolitisk aktiv for at forbedre vilkårene for studiestart, studiemiljø og de faglige rammer.

Studiestarten og rusperioderne er med til at skabe gode forudsætninger for at blive en dygtig og engageret studerende. Men et godt, socialt studiemiljø er ikke nok i sig selv. Der skal også være et stærkt fagligt miljø med undervisning og vejledning af høj kvalitet. Desværre er det ikke altid tilfældet. Et håndgribeligt udtryk for problemet er de private eksamenskurser, der bliver udbudt på mange universiteter. Kurserne lover høje karakterer, og tusindvis af studerende betaler hvert år for ekstra undervisning.

Der er ikke noget galt i at ville yde en ekstra indsats, hvad enten man vil sikre en topkarakter eller frygter at dumpe. Men når så mange studerende har behov for at købe ekstra undervisning, er det tegn på, at der er noget galt. Vi må gerne forvente, at vores universitetsuddannelse er på højeste faglige niveau. Derfor kan det ikke være meningen, at vi skal betale for undervisning for at blive dygtige. Undervisningskvaliteten skal forbedres, de steder det halter, og jo flere eksamenskurser vi kan overflødiggøre – jo bedre.

Jeg er ret glad for mine medstuderende på Aarhus Universitet og Studenterrå-det der. For det første fordi det er gode mennesker, der ud fra lokale præmisser forstår at sparke gang i festen og byde nye mennesker velkommen. For det andet fordi det er engagerede studerende der tager ansvar for deres studie. Da Aarhus Universitet foreslog, at der skulle igangsættes en faglig udviklings-proces (populært forkortet FUP!), hvor 9 fakulteter skulle slås sammen til i alt 4 hovedområder, reagerede de. De kunne se, at den universitære faglighed i den grad blev kompromitteret, og gjorde ledelsen opmærksom på det. Alligevel er processen nu tilendebragt, og 9 fakulteter, hvis fagområder ikke nødvendigvis har noget med hinanden at gøre, er lagt sammen.

VI ER HVERDAGSEKSPERTER

Ingen ledelse kan vide alt. Derfor giver fornuftige ledere indflydelse til de men-nesker der fra første parket oplever, hvordan beslutningerne virker i praksis. På universitetet er det studerende og ansatte der er de egentlige hverdagens konsulenter, som ligger inde med en viden ingen andre har: Vi er på uddan-nelserne til hverdag, og vi kan se konsekvenserne af ledelsens beslutninger. F.eks. da en række forelæsninger på KU blev delt op i to. I det ene lokale stod en forelæser, og forelæsningen blev så vist på storskærm i det andet lokale. Ledelsen så en fin løsning på pladsproblemerne, men de studerende opda-gede hurtigt at løsningen ikke fungerede: De studerende i video-lokalet havde ingen mulighed for at stille spørgsmål til forelæseren. I Folketinget ved de godt at hverdagseksperter er nødvendige for at træffe gode beslutninger. Derfor vedtog de sidste år en universitetslov, der skulle give studerende og ansatte indflydelse på universiteterne.

LAV EN LOV DER VIRKER

Situationen både på Aarhus Universitet og Københavns Universitet viser at universitetsloven ikke virker efter Folketingets hensigt. Selvom studerende og ansatte kan se, hvordan besparelser vil ramme naturvidenskab, bliver de ikke inddraget i vigtige spørgsmål om finansiering. Derfor må loven udskiftes med en lov der virker: Som sikrer at studerende og ansatte får indflydelse på beslutningerne. Det vil skabe gode forsknings- og undervisningsmiljøer, hvor vi igen kan mødes over en øl i fredagsbaren og gøre det vi er bedst til: Dele begejstring og faglig viden på bedste og mest engagerede vis.

De studerende er de dygtigste eksperter

Af Torben Holm

RUST Nr.2•2012

16

En dramatiseret virkelighedKOLDING: Fra ugen begynder, til favoritten fredag kommer, tilføjer Simon Bojsen Maegaard spænding til oplevelserne i Kolding i sine samlinger af digte og noveller. Nu får hans medborgere også lov at kigge med.

UDKANTRUST er gået på jagt efter mangfoldighed og kontrast i de byer, hvor Syddansk Universitet har slået sig ned. Målet er historier, der sjældent kommer ud og fortællinger med kant.

RUST Nr.2•2012

17

En dramatiseret virkelighed

Af Anne Katrine Gregersen og Nina AagaardFoto: Lasse Lindeborg

”Jeg begyndte at løbe rigtig hurtigt. Kragerne samlede sig oppe i trætoppene. Jeg hidsede mig selv op til at tro, at de ville gå til angreb. Det blev overdramatisk, og i novellen ender jeg med at dø”.

I skoven fik den 21-årige digter Simon Bojsen Maegaard en dunkel sensommeraften et an-fald af angst, hvilket førte til novellen Kragerne. Heri dræbes han af fuglene.

Ideerne kommer bogstavelig talt løbende til den 21-årige digter. Stykker af hverdagen bliver skrevet ind i fiktionen. Der bliver leget med virkeligheden i den ellers rolige jyske by. Senest er han begyndt at bruge sted-navne som Skovparken, Folkebiksen og Ho-tel Svanen i sine værker for på den måde at skabe en fornemmelse af Kolding, og han for-tæller hvordan, det skal være med til at sam- le mennesker.

”På en måde prøver jeg at skabe et fællesskab for os, der bor heroppe nordpå”. Energien blandt koldingenserne kan skabe en nærmest euforisk beruselse, som danner grundlag for kærlighedserklæringer til for ek-sempel 80-årige damer i genbrugsbutikken i digtet “Folkebiksen bag Fakta“:

kigge ekspedienten i øjnene og konstatere hendes 60 års

forgangne ungdom i en stadig tiltagende gnist

Digtet kom ikke til ham i butikken, som det gjorde på løbeturen i skoven. I stedet følte han efterfølgende, at han blev nødt til at beskrive mødet i Folkebiksen.

RUST Nr.2•2012

18

kan de opdage, at en, de kender perifert, også skriver digte. Kolding er en intim by, mener Ma-rie Lange. Her bliver nye fællesskaber oprettet nemmere.

“I de større byer ville man måske ikke komme hinanden så meget ved. Så det ville måske ikke være lige så naturligt at sige; Hey, nu samles vi om det her”.

“NÅRH OKAY, WEIRDO“

Underligt. Sådan kan det virke, når Simon Ma-egaard Bojsen fortæller vennerne, at han har skrevet digte hele dagen.

“Jeg har sgu lige siddet med hovedet i skær-men og skrevet ti digte. ’Nårh okay, weirdo. Skal du stikke næsen frem?’”.

meter lang strikket hummer. Alt sammen kunst i Koldings nye demotek, der indtil videre består af en snoet reol lige ved indgangen til biblio-teket. Alle mellem 13 og 30 år kan indlevere deres værker. Simon Bojsen Maegaards digte ligger på hylden.

Ti værker kan koldingenserne indtil videre låne med hjem, men det kan måske blive svært at få dem til det. Marie Lange mener nemlig ikke, at koldingensere er vant til sådan nogle projekter. De skal lige vænne sig til tanken og mærke efter, om det er noget, de har lyst til.

“Hvis man kigger derned, tænker man måske ikke, at der er overvældende med værker. Men det er jo nyt, og folk skal lige finde ud af, hvad det er for noget”.

Helst skal hylden selvfølgelig fyldes helt op, siger projektmedarbejder på biblioteket Tu-perna Birch Olsen.

“Det går stille og roligt. Måske har det bare noget at gøre med forskellen mellem Jylland og Sjælland”.

LIGE FRA SKRIVEBORDET

I København er det måske nemmere at starte sådan nogle projekter, mener hun. Udover Kø-benhavnsområdet er Kolding den eneste by i Danmark med et demotek. I hovedstaden er der flere og større ungdomsmiljøer, der kan

holde liv i ideer. I Kolding er der ikke nogen synlig undergrund.

Netop derfor kan værker, der er skabt i Kol-ding, være mere rene. Kulturen i en gruppe har ikke påvirket dem, mener Simon Bojsen Maega-ard, der kommer direkte fra notesblokken.

“Det, man kommer med, er mere intimt. Lige fra hjertet. Det er kvaliteten ved en lidt mindre by”.

I Kolding kan lånere genkende navnene på mange af dem, der har skabt værkerne. Kol-dingensere kan møde nye mennesker i byen, fortæller Marie Lange, men i andet eller tredje led er der helt sikkert fælles bekendte. Lørdag-ved man, hvem der er på Pitstop, Shakers og Crazy Daisy:“Det er ret småt. Man kender folk rundt omkring i byen. Det kan jeg egentlig godt lide”.

50 steder, der dyrker din helt specielle in-teresse, kan du finde i København. Et eller to i Kolding. Derfor kan koldingensere komme til at stå meget alene, siger Marie Lange. Men det kan være en fordel. Gennem demoteket

”Jeg kan mærke, at jeg skylder oplevelsen, at den bliver skrevet ned. Hvis jeg bare lader tiden passere, hvad har man så tilbage?”.

NUET SKAL OPLEVES

Digte og noveller skrives på alle tidspunkter af døgnet.

I Simon Bojsen Maegaards tilfælde beskriver han tidligt på dagen nuet, og den tilstand som han fornemmer, at dagen får. I sidste uge gik han en tur ned gennem gågaden og delte sit digt ud.

”Jeg gjorde det som et tegn på, at de skulle kigge på byen i øjeblikket. De skulle bemærke, at solen var stået op, og de første tegn på forår var kommet til syne”.

Hvis man ikke tilfældigvis får stukket poesien i hænderne på gaden, er der mulighed for at opsøge den selv. På demoteket ved Kolding Bibliotek har han indleveret flere samlinger og noveller, og for Simon Bojsen Maegaard bety-der det meget.

”Det bliver jo kedeligt i længden at sidde og skrive for sig selv. Digt på digt på digt”.

At aflevere sine værker til demoteket betyder for Simon Bojsen Maegaard, at de ikke længere blot er dagbogsskriverier og navlepilleri.

”Det er jo sjovt at komme ud med digtene og lade dem blive set, samt at få tilbagemeldinger og en diskussion i gang. Alting kan hurtigt blive for ind-advendt, hvis man altid sidder og skriver alene”.

FREM MED NÆSEN I KOLDING

Det falder ikke naturligt for koldingensere som Simon Bojsen Maegaard at stikke næsen for langt frem. Men det er der mulighed for i de-moteket.

“Jeg er ikke blufærdig, men det er der mange, der er herude på bøhlandet”, siger digterspiren Simon Bojsen Maegaard. Koldingensere stiller sig ikke op på den nærme-ste sten og råber deres idéer ud i verden. De bliver hvisket stille frem efter fem øl.

“Men det er ikke sådan et landsbysamfund, hvor man ikke tør gøre noget”, kvitterer gym-nasieleven Marie Lange der som en del af for-eningen Rastapopoulos har været med til at grundlægge demoteket.

“Nej, det er det ikke, men noget af menta-liteten er der stadig”, svarer Simon Bojsen Ma-egaard. Han tror, at mange i Kolding har digte eller sangtekster gemt i skufferne.

HUMMER PÅ HYLDEN

Og måske kommer fremtiden til at se anderle-des ud. Digte, musiknumre, madopskrifter, en

”Jeg kan mærke, at jeg skylder oplevelsen, at den bliver skrevet ned. Hvis jeg bare lader tiden passere, hvad har man så tilbage?”

RUST Nr.2•2012

19

DEMOTEKET • Kolding er den første by udover København, der har et demotek

• Alle mellem 13 og 30 kan indlevere deres kunst

• Værker kan være alt, hvad du finder på

• Bag demoteket står Kolding Kommune sammen med ungdomsforeningen Rastapopoulos

• Demoteket åbnede i december. 16. marts er der fernisering

”Jeg er ikke blufærdig, men det er der mange, der er herude på bøhlandet”

20

På demoteket kan de læse dem, og skriverierne bliver en del af hverdagen. Marie Lange kender flere, der lige nu finpudser deres værker, før de sender dem ind til demoteket. Her kan kol-dingenserne se noget, de ellers aldrig ville se.

“Jeg kan ikke lide at spørge, om jeg må se, hvad de laver. Men det kan jeg i demoteket”.

I mange år skrev en af Simon Bojsen Maega-ards venner digte, men han viste dem aldrig til nogen. Han sad bare med dem alene der-hjemme og overvejede at stoppe. Nu bliver de udgivet på demoteket, og han overvejer at søge ind på forfatterskolen:

“Han trængte bare til et demotek”, siger Tuperna Birch Olsen.

“Ja”, svarer Simon Bojsen Maegaard, “Jamen, det gjorde han sgu”. ■

”Det, man kommer med, er mere intimt. Lige fra hjertet. Det er kvaliteten ved en lidt mindre by”.

Kloge hoveder går ikke glip af 14.000 kroner

Er du medlem hos AAK, får du målrettet job- vejledning, så det bliver nemmere at finde et studierelevant arbejde.

Og melder du dig ind senest 12 måneder før, du er færdig med din uddannelse, undgår du karantæne efter endt studietid. Så kan du få dagpenge fra dag ét, hvis du ikke får et job lige fra start.

Det er gratis at være medlem, mens du læser.

MELD DIG IND PÅ AAK.DK

Kloge hoveder er til for at blive brugt

RUST Nr.2•2012

RUST Nr.2•2012

21

Optimisme trods lukning af Studenterbutikken Selvom Studenterbutikken er lukket, betyder det ikke, at de studerendes forhold på SDU bliver forringet. Det mener Syddanske Studerende, der i stedet glæder til, at den nye Studenterlounge åbner senere på året.

af Christian Birk

21

RUST Nr.1•2012

31. januar lukkede Studenterbutikken på Syd-dansk Universitet i Odense på grund af bespa-relser. Dermed er det ikke længere muligt at købe sine kopikort, udveksle studiebøger og få hjælp til indbinding af eksamensopgaver ét samlet sted. Nu bliver flere af Studenterbutik-kens opgaver i stedet varetaget af Studenter-boghandlen.

Men det var egentlig slet ikke meningen, at nøglen skulle drejes om i Studenterbutikken. I hvert fald ikke før den tidligere regering ved-tog genopretningspakken i 2010. Den indebar et krav om, at de danske universiteter skulle spare kraftigt i de administrative udgifter.

”Her i serviceområdet betød det, at vi skulle spare 400.000 ud af 500.000 kroner på studentermedhjælpskontoen, og da Studen-terbutikken primært var bemandet med stu-dentermedhjælpere, havde vi simpelthen ikke lønkroner til at drive den”, siger Leif Jensen, servicechef i Serviceområdet på SDU.

35 MILLIONER TIL STUDIEMILJØET

I slutningen af sidste år bevilligede Syddansk Universitet så 35 millioner kroner til at forbedre studiemiljøet. Men det betyder ikke, at Studen-terbutikken genåbner. I stedet er det planen, at der fra 1. september skal etableres en helt ny Studenterlounge. Her skal de væsentligste ser-vices for de studerende placeres, og det skulle

gerne betyde en mere overskuelig hverdag for de studerende på SDU i Odense.

Og hvis det står til formanden for Syddanske Studerende, Peter Lykkegaard Hansen, er det tiltrængt med en omorganisering på SDU.

”Tidligere var de relevante oplysninger fordelt på alt for mange kontorer, som man ikke rigtig vidste hvor fandtes. Særligt de nye studerende har haft problemer med at finde rundt. Derfor er det vigtigt, at Studenterlou-ngen bliver et samlingspunkt for de informa-tioner, de studerende skal bruge”.

STORE FORVENTNINGER

Syddanske Studerende er inviteret med i de udvalg, hvor det bestemmes præcis, hvordan ændringerne skal foregå og hvor mange pen-ge, der skal bruges på de nye tiltag, og indtil videre synes Peter Lykkegaard Hansen, at det lover godt.

”Indtil nu har vi følt, at universitetet har be-kymret sig for meget, om hvordan det så ud for de ansatte og i administrationen. Men nu er bøtten vendt, så de studerende er i centrum”.

Så selvom tingene langt fra er faldet på plads, er Peter Lykkegaard Hansen ikke bange for, at der er tale om store visioner, tomme ord og skinmanøvrer fra SDU’s side.

”Jeg er et positivt menneske, så jeg har store forventninger”.

”Indtil nu har vi følt, at universitetet har bekymret sig for meget om, hvordan det så ud for de ansatte og i administrationen.

Men nu er bøtten vendt, så de studerende er i centrum”

Kære duJeg leder efter dig. Jeg så dig

spankulere ensomt rundt den

anden dag. Du så søgende ud.

Som om du ledte efter nogen

eller noget, der kunne få dit

hjerte til at slå i dobbelt takt.

Jeg tror, at vi fik øjenkontakt,

men jeg ved ikke, om du fik det

samme sus i maven som jeg.

Jeg ved i hvert fald, at jeg er

nødt til at se dig igen. Jeg kan

ikke tænke på andet end

dig. Jeg kan ikke spise, jeg

kan ikke sove, og hver gang

jeg ser et ansigt, tror jeg,

at det er dit.

Selvom vi ikke kender hinan-

den, ved jeg med mig selv, at

det vil slå gnister imellem os.

Du er lige den, jeg har ledt efter,

og hvis du bare giver mig en

chance, er jeg sikker på, at du

ikke bliver skuffet.

Så kære du, send mig et par

ord på rust@sdu.dk, for jeg

mangler en skribent som dig.

Kærlig hilsen

En håbløs romantiker

RUST Nr.2•2012

22

SDU skruer op for charmenSDU slår hvert år dørene op for mulige studerende. Åbent hus er først og

fremmest en tradition, men også en måde at tiltrække ansøgere på.

Af Sebastian Abrahamsen

Det er sæson for åbent hus på de danske uni-versiteter. Potentielle studerende bliver invite-ret indenfor til en prøvesmag på den akade-miske verden, og i bedste fald får de lyst til at bestille hele menuen, som studiechef på SDU, Per Andersen, formulerer det. På SDU er det en tradition, at man holder åbent hus, men det har ikke altid været en selvfølge.

”Vi undlod faktisk at holde åbent hus for fire-fem år siden, og det gav anledning til ret mange henvendelser”, siger studiechefen.

En af årsagerne til, at det koordinerede åbent hus blev sløjfet dengang, var, at universitetet i forvejen afholder så mange andre arran-gementer for folk, der overvejer at søge ind, eksempelvis ”Studerende for en dag”. Derfor tænkte man, at det ikke var nødvendigt med åbent hus.

MAN BEHØVER IKKE VÆRE VERDENSMESTER

Det viste sig at være en dårlig idé. De enkelte fa-kulteter valgte alligevel at arrangere deres egne

åbent hus-dage, og det blev ”noget underligt, ukoordineret noget”, husker Per Andersen. Des-uden fortæller potentielle studerende ofte, at de synes, det er en god idé med et åbent hus-arrangement, siger han.

”Vi ligger jo i en region, hvor rigtig mange kommer fra det, vi kalder studiefremmede miljøer. Det vil sige, deres forældre har ingen eller en relativt lav uddannelse. Det er svært for mange af de unge at relatere til, hvordan det er at læse på universitetet. Det er derfor, de skal komme ud og møde vores studerende og få forklaret, at du ikke behøver at være ver-densmester for at tage en videregående ud-dannelse”.

Det er netop mødet med universitetets stu-derende, der er styrken ved åbent hus-arrange-menterne, mener Per Andersen. Det giver de besøgende et indblik i studielivet, og der vil desuden være forskellige aktiviteter i dagens anledning. På Naturvidenskab i Odense kan de besøgende blandt andet se en haj blive dissekeret.

ÅBENT HUS PÅ SDU:

Sønderborg: Torsdag 9. februar kl. 15–18

Esbjerg: Fredag 24. februar kl. 12–15 og 25. februar kl. 10–15

Odense: 3. marts kl. 13–17

Slagelse: 3. marts kl. 10–12

Kolding: 19. april – tidspunkt følger

Pressefoto: Jørn Larsens søjle foran SDU i Odense

Til unge under 26 år og studerende med gyldigt studiekort

Se alle koncerter på odensesymfoni.dk Billettelefon 63121314

ET KLART ALTERNATIV

Universitetets egne analyser viser, at deltager-ne ved åbent hus ofte er nogle andre end dem, der dukker op til ”Studerende for en dag” og lignende arrangementer. Derfor mener Per An-dersen, det er arbejdet værd at holde åbent hus, selv hvis der ”kun” kommer 1.000 mennesker.

Samtidig er studiechefen nået frem til, at det er dumt ikke at holde åbent hus, når alle andre universiteter gør det. “Han ved godt, at SDUs campusbyer ikke kan” konkurrere med Køben-havn og Aarhus, så ansøgerne må tiltrækkes med andre midler.

”Vi lader tingene tale for sig selv. Vi forsøger at sige, at hvis du er til et nært miljø og godt vil være i overskuelige rammer og i øvrigt få en god uddannelse, så er vi i hvert fald et rigtig godt og klart alternativ”.

■

RUST Nr.2•2012

23

Til unge under 26 år og studerende med gyldigt studiekort

Se alle koncerter på odensesymfoni.dk Billettelefon 63121314

METTE HYNDING JØRGENSEN, SOCIOLOGI OG KULTURANALYSE, SDU ESBJERG

FILM: INTO THE WILD Filmen, instrueret af Sean Penn vil jeg se i denne måned, da den giver inspiration til at søge indad. Marts er for mig hverken vinter eller forår, men jeg får lyst til at krybe sammen i sofaen og se netop denne film om en ung fyr, der bryder al kontakt med sin familie. Han tager ud på sit livs rejse og finder tilværelsens essens ude i naturen, alt imens jeg holder mig indenfor.

ALBUM: BON IVER: FOR EMMA, FOREVER AGO Med dette album husker jeg med glæde tilbage på sidste år, hvor jeg lyttede til Bon Iver igen og igen. Jeg bliver glad og eftertænksom og nyder at se foråret springe ud, på trods af at der stadig er hundekoldt.

BOG: ISPRINSESSEN AF CAMILLA LÄCKBERG

En god krimi passer for mig at se også til de kolde aftener, hvor man kan sidde trygt inden døre og se ud. Isprinsessen lader tankerne få frit spil, og man glemmer lidt, hvor koldt og gråt der kan være uden-for. Den er spændende med død og det hele.

RUST Nr.2•2012

24

FILM: RIGET

Jeg kom for nylig i tanke om, hvor meget jeg savner at gense de to årgange af von Triers ‘Riget’. Efter min mening det bedste og suverænt sjoveste danske drama der er lavet til dato. Dia- og monologer får vir-kelig alt det Emmy-præmierede bræk til at blegne.

BOG: SAMLEDE TRANSTRÖMER AF TOMAS TRANSTRÖMER

Jeg er i gang med at pløje mig igennem Tranströmers samlede digte, som ofte cirkler om naturen, når den er allermest sensitiv. Så jeg tager nok et bundt af dem i marts, og ellers har jeg både et hængeparti med Suzanne Brøggers seneste og Franzens ‘Korrektioner’.

3-2-1 til sofaen

Forår

ALBUM: SALLY SHAPIRO: DISCO ROMANCE OG JONATHAN JONASSON: KLAGOMUREN

Jeg vil nok få lyst til at lytte til et par svenskere: Sally Shapiro og Jonathan Jonasson, der på hver deres måde er gode følgesvende til det spirende frostklare forår. Shapiros debutalbum fra 2007 er en luftig, naiv og bedårende omgang italo disco, som får sommerfuglene til at flakse i maven, hvis man har noget rart at tænke på, og Jonathan Johansson udgav det forgangne års smukkeste samling ængstelige sange. Jeg tror, hans søgende storbysynthpop egner sig endnu bedre til nogle hvileløse strejfere i København, alt imens dagene bliver mærkbart længere.

RUNE SKYUM-NIELSEN, JOURNALIST OG MUSIKANMELDER

RUST Nr.2•2012

25

Foto: Mia Cirkeline Olsson (Mette Jørgensen), Carolina Marie Segre Høyer (Rune Skyum-Nielsen)

RUST Nr.2•2012

26

RUST Nr.2•2012

27

Det indtørrede caffè latte-skum er det eneste, der er tilbage i papkrusene hos luksusbageren Emmerys. Vi sid-der i den pæne ende af Islands Bryg-

ge og venter. De tre kopper kaffe plus sandwich har beløbet sig til langt over 200 kroner. En ud-skrivning der kan ses på netbanken for redak-tionens SU-modtagere. Men det er basseører for de fleste beboere på denne del af Amager.

Vi har ventet to timer i det mennesketomme bagerlokale. Bag disken står en skaldet mand.”Skal I have fat i Frederik Fetterlein? Så kan I vist godt stille jer om bag i køen”, smiler han.

Og køen foran Fetterleins dør er lang. I hvert fald i overført betydning. Der er ikke mange pauser i den forhenværende tennisspillers dagsprogram, og de sidste to timer har der ikke været nogen respons på hans telefon.

Tidligere på dagen var han ellers inden for rækkevidde. Vi fandt ham i et fitnesscenter på Østerbro i København med næverne i et par boksehandsker. Dansende rundt i ringen så kontrolleret som de lange stænger tillod det.Som det seneste i en række realityprogrammer har Frederik Fetterlein takket ja til at medvirke i TV3-programmet ”Tæsk en kendt”. Her skal han

og tre andre mere eller mindre kendte mænd i ringen mod en almindelig dødelig dansker.Over døren står mottoet ”Winners don’t quit, quitters don’t win” skrevet med store, sorte ty-per. Rundt i hallen hænger plakater og fotos af legendariske boksere som Brian Nielsen og Mikkel Kessler, der begge har trænet i disse loka-ler før Frederik Fetterlein. De omringer bokse-ringen og den svedende Fetterlein, hvis ansigt også er repræsenteret på væggen.

Side om side med de tre øvrige kendisser fra programmet hænger han, storsmilende som sædvanligt, på en plakat med overskriften ”Tæsk en kendt”.

Han hilser forpustet og smider Ed Hardy- kasketten, før han vender tilbage til mavebøj-ningerne og kombinationerne. Dagens træ-ning er ikke så hård, som den plejer at være, bemærker han.

”Jeg har ondt i hånden, så vi tager det bare stille og roligt”.

ET HYGGE-HYGGE LIV I SOLEN

Aftalen er, at vi skal lave interviewet, når mor-gentræningen er overstået. Men der er opstået forvirring i Fetterleins program. Han har en af-

Jeg prøver altid bare at være sød og åben. Det er sgu det letteste,

ikk’?Frederik Fetterlein kan bedst lide, når alle er glade. Det skaber ro i hans rastløse sjæl, der både har svævet under jetsettets himmelstrøg og skrabet bunden i den danske sendeflade.

Af Mads Frimann og Sebastian AbrahamsenFoto: Gitte Post

Frederik Fetterlein:

RUST Nr.2•2012

28

tale med TV3 om at optage et kort indslag samme formiddag. Vi bliver nødt til at rykke interviewet til senere på dagen.

Han smider trøjen, og vi får adressen til hans penthouse-hybel på Islands Brygge.

Vi kan se op på hans vindue fra den fodkolde bagerbutik, hvor vi stadig sidder og venter. Avisen er bladret igennem, og fyrfadslyset er brændt ned. Den skaldede mand skæver til os fra sin plads bag disken. De uskrevne caféregler foreskriver, at vi enten går eller køber noget mere.

Men så er der bid.”Hej, godt du ringede! Jeg kunne ikke finde dit num-

mer, men I kan bare komme forbi om et par minutter”.Knap er røret lagt på, før vi iler mod glasdøren og ud

i den sibiriske isvinter. Elevatoren går op til syvende sal. Her ligger kun én lejlighed. Frederik Fetterlein åbner døren med et hvidt smil iført en ren hvid sweater, der matcher den overvejende hvide lejlighed.

Hans hår er i den skønneste uorden i en hybrid mellem Trolderik og Adam Duvå Hall. Minusgra-derne udenfor har ikke en chance i Fetterleins hjem. Der er åbnet for varmen overalt under det hvide gulv.

Frem under sweaterens ærmekant titter tato-veringerne, der beretter om et liv med op- og nedture. De minder ham om alt fra børnenes fødselsdatoer til navne på kvinder fra forliste kærlighedsforhold.

”Jeg har altid kastet mig ud og fundet en, der ville giftes dagen efter, men nu tager jeg det lidt mere roligt. Forsøger at have lidt mere overblik. Lidt ligesom en bokser, du ved. Ikke gå for meget amok i ringen”, siger Fetterlein og skifter stilling i sofaen.

Det er på tide med et nyt kapitel, mener han. De hurtige kvinder og forhastede beslutninger må ikke længere definere hans liv.

”Jeg har ikke så meget krudt i røven mere. Jeg er jo også blevet ældre. Jeg kan godt lide at være hjemme og gå og hygge mig. Jeg lever et mere stabilt liv med en fast base og bruger mere tid på børnene. Jeg prioriterer anderledes end tidligere. Jeg kan stadig lide at gå ud at spise og den slags, men slet ikke på samme niveau som da jeg var yngre. Det har jeg slet ikke energi til”.

Energi var der ellers nok af i de glade dage under Mo-nacos sol og i lyntransit mellem verdens jetsetmetropoler.

”Jeg var vant til at rejse konstant og være på farten, du ved. To dage i Paris, en dag i London og så videre til Madrid. Jeg havde det bedst i lufthavnen. Jeg var inde i en rytme, hvor jeg reelt ikke udrettede noget. Jeg stod op, trænede lidt, spiste frokost og så ud om aftenen med drengene for at lave aftaler om at tage til Milano i weekenden.

Det var et hygge-hygge liv, hvor man kunne sidde på stranden og beslutte sig for at tage til Paris samme aften. Jeg søgte hele tiden noget sjovere. Men det liv er også ekstremt overfladisk. Jeg fortryder det ikke. Gjort er gjort og det var fandeme sjovt. Men alting har sin tid. Det var én lang ferie. Når jeg holder ferie nu, sætter jeg meget mere pris på det, fordi jeg har en hverdag herhjemme”.

I dag går der længere mellem Frederik Fetterleins besøg hos ven-nerne i Monaco. Den overdrevne overflod i den solbeskinnede mini-

RUST Nr.2•2012

29

RUST Nr.2•2012

30

jeg dem også bare en ferie, du ved. Dengang hvor man kunne tillade sig det”.

Det var ikke kun pengepungen, der blev åbnet på vid gab for vennerne. Hele Frederik Fetterleins person stod til evig rådighed. Ordet ”nej” har aldrig ligget forrest på tungen.

”Jeg har altid sagt jajaja til alt, ikk’. Og så kommer du til at skuffe folk i sidste ende, fordi du ikke kan nå at overholde det hele. Nu har jeg lært at sige nej til mere”.

Selvom han på det sidste har virket alle-stedsnærværende i tv og tabloidpressen, er det ikke alt, han stiller op til. Eksempelvis har han givet afslag til ”Vild med dans” og en an- den omgang af ”Fangerne på fortet”. Frederik Fetterlein ser det som et arbejde at være cen-trum i mediemøllen.”Det er jo alt sammen det samme. Ligesom med de her middagsprogrammer hvor man sidder om et bord med tre andre og spiser. Det er kun for at tjene penge, man gør det. Folk kan jo godt lide det der gossip, og jo mere du er på, jo mere interessant bliver du. Pressen er jo ligeglad med, om det er mig, eller hvem fanden det er. De tænker bare i seertal og læsere.

Jeg spurgte engang en journalist om det samme, og for ham var det meget nemt. ’Hvis vi skriver om dig’, sagde han, ’så er det altid noget af det mest læste’. Så er det jo egentlig ligegyldigt, hvad de skriver. Ligesom hvis jeg er med i et program, der har 500.000 seere. Så tænker producenterne jo på det - ikke på mig. Det hele handler om seertal. Havde der været 100.000, der havde set det, så var jeg sikkert ikke blevet inviteret igen”.

Her adskiller Frederik Fetterlein sig nok fra den typiske realitystjerne. Han lader til at være bevidst om, hvad han stiller op til, og han ved, hvad der skal til for at trække seere til sofaerne.”Meget af det jeg siger, har jeg jo sagt før, lige-gyldigt hvad jeg stiller op i. Der er meget rutine i at lave tv på den måde. Jeg kan gøre det her et par år til - max. Så er der snart ikke mere at skrive om. Jeg har lavet en bog, og nu skal jeg til at lave et dokumentarprogram igen. Der er snart ikke flere overskrifter og ting, der kan laves nu.Men der er jo penge i det, og så kan jeg lige så godt tjene dem, mens jeg kan. Jeg er 41. Om et par år så gider jeg ikke lave det her mere. Så kommer der en ny en, og så er jeg glemt. Det jeg har lavet er jo noget fis og ballade-tv. Det er ikke noget, man bliver kendt for resten af sit liv”.

putstat er byttet ud med en, trods alt, mere moderat livsstil herhjemme, der byder på budgetter, børnepasning og en Islands Bryg-ge-penthouse på størrelse med et monacosk hobbyrum.

”Jeg blev for nylig inviteret med til en børne-fødselsdag for en af min søns klassekammera-ter. Forældrene holdt det på Cap Fera Hotellet i Sydfrankrig. De havde lejet hele hotellet til hans 11-års fødselsdag, og det kostede 10 millioner kroner. Til hans fødselsdag. Der tænkte jeg også bare, ’fuck mand’, ikk’.

Jeg sad også og snakkede med nogle af dem, jeg sad til bords med, og jeg sagde til dem, det er jo vanvittigt. Men de sagde til mig, ’prøv at høre, det er jo deres virkelighed lige nu og her. Det er jo deres dagligdag’. Jeg var sådan helt i chok. Jeg havde helt glemt, hvor-dan det var”.

TENNIS VED ET TILFÆLDE

Selvom fortiden til tider kan virke fjern for Fre-derik Fetterlein, så har han truffet valg, som ubrydeligt hænger ved den dag i dag. Som da den unge rigmandssøn fra Rungsted beslutte-de sig for at satse på tennissporten som levevej. Det krævede kun én træningsmakker og ikke ti andre spillere, som når en fodboldkamp skal stables på benene. Det var klart det letteste. Talentet for fodbold var der ellers, hvis man skal tro Frederik Fetterlein selv.

”Jeg tror faktisk, jeg ville have været bedre til holdsport. Jeg kan godt lide alt det sociale, der følger med. Da jeg spillede tennis, var jeg altid bedst i holdkampe. Det var derfor, jeg blev træt af tennis. Jeg blev træt af at være alene altid. Hold kæft, hvor har jeg haft mange rejser alene. Jeg spiste alene, sov alene og kiggede ud over vandet alene. Det blev kedeligt”.

For Fetterlein er ingen enspænder. Tvært- imod. Han skyr ensomhed og tomgang og værdsætter en tilværelse i evig kontakt med andre mennesker. Hans selskabelige natur kombineret med fordums økonomiske musk-ler gjorde det let at være rundhåndet. Frederik Fetterlein har det bedst, når alle er glade.”Jeg prøver altid bare at være sød og åben. Det er sgu det letteste, ikk’. Til jul købte jeg altid 5.000 gaver til alle, fordi jeg syntes, det var ski-desjovt at se dem blive glade. Dengang hvor jeg tjente godt, og de gamle skolekammerater kom forbi og ikke havde nogen penge, så gav

RUST Nr.1•2012

30

Men drejebogen for Fetterleins ageren i medi-erne er ikke fuldkommen. Trods de gode inten-tioner om at passe på sig selv endte både hans selvbiografi og Luksusfælden med at nå offent-ligheden, inden han selv fik set dem igennem.

Han siger selv, at han ikke har tid. Men samti-dig fornemmer man et menneske, der er totalt upåvirket af prædikater som ”Fattiglein” og ”Fi-nanskrisens Fedtmule”. Det er som om, tidens tand har givet ham et usynligt kraftskjold af po-sitiv energi, der afviser enhver negativ omtale. Den yngre Fetterlein var anderledes modtage-lig over for mediernes luner.

”Nu ved jeg jo godt, at når jeg stikker snot-ten frem og stiller op til alt muligt, så får du en over hatten engang imellem. Man skal ikke leve, som jeg gør, hvis man ikke tåle den slags”.

Frederik Fetterleins talestrøm afbrydes af den hvide iPhone, der ligger på køkkenbordet og vibrerer til tonerne af Marios ”Let Me Love You”. Det er ekskonen Saseline, der ringer for at høre, hvornår Frederik har tænkt sig at komme og hente deres fælles søn.

Hans talehastighed falder pludseligt til et roligt niveau, og benene, der før rodede rast-

RUST Nr.2•2012

31

RUST Nr.2•2012

32

penge, som jeg har tjent hårdt. Ligesom være med til selv at lave noget, hvor det er mig, der tager initiativet og mig, der får succes med det. Det kunne være fedt, synes jeg. At tage røven lidt på folk.

Selvfølgelig ville pengene også være rare. Men det ville være fedt at få den der oplevelse og få folk til at tænke, ’fuck, nu er han altså… nu har han kraftedeme gjort det, ikk’. Ham der hyggede sig lidt og lavede tv-programmer, nu har han lige solgt sit firma for 120 millioner’. Det kunne være meget fedt”.

Frederik Fetterlein har endnu ikke fået idéen, der skal bringe ham fra julemand til business-mand. Men når den kommer, er det godt at have kontakterne i orden.

”Jeg har jo muligheden med de folk, jeg ken-der. De fleste kan jo ikke bare gå direkte op til 80. etage og snakke med ham, der ejer firmaet. Men jeg skal jo lige have idéen først, det er klart. Jeg kan ikke bare gå derop og sige, ’hej, godt at se dig igen, giv mig lige 100 millioner, så har jeg succes med det’”.

Det har sine fordele at være holdspiller. Også i forretningslivet, hvor Fetterleins netværk er mere omfattende end de flestes. Men indtil den store idé dukker op, forbliver han i medi-ernes cirkus lidt endnu. ■

forældrene og så får du lov til at købe lidt mere. Det er også det, man ser med de unge i Monaco. De har jo sindssygt rige forældre, men de får ikke noget kærlighed. De er jo ikke sammen med for-ældrene på samme måde. Som jeg også nogle gange sagde til min far, ’glem nu pengene’. Det handler om at tilbringe tid sammen”.

Frederik Fetterlein mener selv, at opvæksten har fået ham til at reflektere over sin egen rol- le som far. Især nu hvor der er kommet lidt me- re ro på.

”Jeg elsker jo min ældste søn, Tobias, over alt på jorden, men dengang jeg fik ham, var jeg jo ikke klar til at få børn. Hvor man kan sige, nu er jeg meget mere klar til det, ikk’. Jeg var 28-29. Men jeg spillede stadig tennis og rejste meget. Jeg prøver at være der, så meget jeg nu kan. Jeg er altid børnenes favorit, men det er også fordi, jeg er sådan lidt julemand”.

Rollen som julemand over for børnene kan måske gå an. Men i offentligheden vil Frederik Fetterlein gerne tages seriøst. Han er bevidst om sin rolle som tv-klovn netop nu, men det er ikke en rolle han, planlægger at sidde fast i for evigt.

”Det kunne være sjovt at create noget selv. Ligesom nu, hvor jeg arbejder. Hvis jeg går ud, så er det mig, der betaler, det er mine egne

løst rundt under sofabordet, har nu fundet ro. Børneafhentningen bliver hurtigt aftalt, og in-den han får lagt telefonen, er han tilbage i sin velkendte rytme.

”Du ved, altså, jeg har jo også mødt jeg-ved-ikke-hvor-mange mennesker her på det sidste, der siger, ’ej, hvor er du sød, og vi troede slet ikke, du var sådan. Vi troede, du var arrogant’. Hvor jeg tænker, de kan jo ikke tro noget, hvis de ikke har mødt mig. Folk dømmer meget ud fra, hvad der bliver skrevet”.

JULEMANDEN FRA RUNGSTED

Selvom Frederik Fetterlein ikke fik læst sin egen biografi i gennem, inden den ramte boghand-lerne, så var han dog med til at bestemme indholdet. Ifølge ham selv er beskrivelserne af det luksuriøse jetset-liv og de villige damer på første klasse blevet en anelse for overdrevne og ”sladder-agtige”.

Men ind i mellem de vilde udskejelser blev der også plads i bogen til beretningen om forholdet til hans far, som han beskriver som en småfordrukken snob. Opvæksten i Rung-sted bar præg af materialisme og overfla- diske familieforhold.

”Mine forældre arbejdede sent. Og Rungsted er meget materialistisk gjort op. Mindre tid med

RUST Nr.1•2012

RUST Nr.2•2012

33

Malk De Koijn

02. mar. kl. 21:00

Suspekt03. mar. kl. 21:00

Spleen United08. mar. kl. 20:00

Wafande

09. mar. kl. 21:00

Pink Floyd Project

10. mar. kl. 21:00Mikael Simpson

med Sølvstorm

16. mar. kl. 21:00

Mustasch (SE)

24. mar. kl. 21:00

Hush m. strygekvartet

29. mar. kl. 20:00

Flødeklinikken

21. mar. kl. 20:00

Väsen (SE)

Køb dine billetter på Postenlive.dk - Følg Posten på Facebook/ postenlive

Louise Hoffsten (SE) Stacie Collins (US) Eric Sardinas (US)

11. apr. kl. 20:0005. apr. kl. 20:00 17. apr. kl. 20:0015. mar. kl. 20:00Kaizers Orchestra

AURA17. mar. kl. 21:00

Lukas Graham31. mar. kl. 21:00

When Saints Go Machine

19. apr. kl. 20:00

Ida Gard m/ band

02. mar. kl. 21:00

Cæcilie Nordby06. mar. kl. 20:00

Glöggerne & Martin Klap-per with Dr. Chadbourne

07. mar. kl. 20:00

Songwriters Circle09. mar. kl. 21:00

Musikorkestretm. Hugo Rasmussen

Burkina Electric West African afro-beatChris Minh Doky

10. mar. kl. 21:00

Sarah Elgeti Quintet14. mar. kl. 20:00

The Claudia Quintet (US)

17. mar. kl. 21:00Sean Noonan´s Brewed By Noon (US)

22. mar. kl. 20:00Lundin Danemo Kvintett (DK/SE)

23. mar. kl. 21:00FUSK

Moderne Jazz

27. mar. kl. 20:00TemaTirsdag : Elvis Presley

m. Henrik Busborg

29. mar. kl. 20:00

Laura Mo Band31. mar. kl. 21:00

Die ReeperbahnTribute to Tom Waits

Se hele programmet og køb dine billetter på www.dexter.dk

14. mar. kl. 20:00

16. mar. kl. 21:00 28. mar. kl. 20:00 24. mar. kl. 20:00

RUST Nr.2•2012

”Vi må hels

t ikke fald

e, for så

ødelægger

vi gulvet”

Foto: Rasmus Pazdecki

Girls will be girls. Her er Scare Bears fanget i øjeblikket, før vi bad

dem om at posere. Der var dog lige én, der afholdt sig fra fnid-

derfnadderen og gik amok til ære for fotografen.

34

35”Vi må hels

t ikke fald

e, for så

ødelægger

vi gulvet”

Hos roller derby-holdet Odense Scare Bears

er de ikke bange for at falde og slå sig. Her er

de bange for at lave huller i gulvet.

Af: Johan Eriksen

RUST Nr.2•2012

RUST Nr.2•2012

36

Foto: Rasmus Pazdecki

Til roller derby går de meget op i det visuelle ud-

tryk. På de store hold i USA har de sågar temaer

på holdene. Eksempler på disse kan være alt fra

diskotøser til dominadronninger.

En mørk vinterlørdag fylder lyden af rullende gummi en hal i Odense.

Alle hjulene bærer på piger, der er klædt i leggings, skørt eller hotpants. Det er påklæd-

ningsstandarden til roller derby-damerne i Odense Scare Bears. Her går det feminine

udtryk og de maskuline anstrengelser op i en højere enhed. Her er bruises seje.

ROLLER DERBY

Roller derby er en sport, der har haft sit indtog i den vestlige kvindever-den. Udsprunget fra 70’ernes rulleskøjtediskoteker løber damerne, og kun damerne, på firhjulede og quad skates rundt i en hal. På et hold er der fire blockers og en jammer. Jammeren skal overhale modstanderholdets blockers for at score point, og blockerne må prøve at forhindre modstan-dernes jammer i at overhale, ligesom de må hjælpe deres egen jammer til det. Kun skulder- og hofteskub er tilladt modstanderne imellem. Men det går alligevel vildt for sig.

Der bliver både løbet og blocket, når Scare

Bears træner. En blocker kan blive gjort bedre,

hvis hun går sammen med flere blockere og

danner en mur som her med Scare Bears.

RUST Nr.2•2012

37

Skik følge og land damen. Selv om

de helst ikke må falde til blocktræ-

ning (om onsdagen er der faldtræ-

ning) kan uheld ikke undgås.

En mørk vinterlørdag fylder lyden af rullende gummi en hal i Odense.

Alle hjulene bærer på piger, der er klædt i leggings, skørt eller hotpants. Det er påklæd-

ningsstandarden til roller derby-damerne i Odense Scare Bears. Her går det feminine

udtryk og de maskuline anstrengelser op i en højere enhed. Her er bruises seje.

Der øves også hop, når Scare Bears

træner. Her giver roller derby-damerne

hurtigt det indtryk, at de er ligeglade

med at komme til skade.

Lene, der skvattede til træning, sendte dette billede af sit fishnetburn – sårets mønster har taget form efter Lenes fiskenetsstrømpebukser.

Et ægte derbybruise lød det på sms’en, da skri-benten fik nyheden om farven på skaden.

En eftertragtet skade.

Udstyret til roller derby kan godt løbe op i en større bunke penge, men køber man kvalitet skal det nok kunne betale sig på lang sigt. Et par gode skates skal gerne koste i omegnen af 1200 kroner, mens udstyret helst ikke skal være af samme kvalitet, som det de havde på fritidshjemmet.

Op mod 70% af alle de USB-stik, som SDU købte i sommer, var defekte. Leverandøren er sat fra bestillingen, men leverer stadig andre produkter til universitetet.

Af Mads Frimann

Kristian Højgaard Nielsen studerer på Center for Journalistik på SDU i Odense. 2. januar skulle han som resten af sin årgang til skriftlig eksa-men i mediejura. Kristian havde forberedt sig grundigt hjemmefra med selvskrevne noter, som han havde overført på det USB-stik, han fik tilsendt fra universitetet inden studiestart. Da startskuddet til eksamen gik, proppede han stikket i skolens computer for at få fat i sine mi-rakelnoter. Men til Kristians store chok var USB-stikket tømt for de notater, han møjsommeligt havde overført til USB-nølgen dagen forinden.

”Jeg tjekkede stikket, inden jeg tog af sted til eksamen, og da lå mine noter på det. Da jeg så åbnede det på skolens computer, var det hele væk. Stikket havde simpelthen slettet mine do-kumenter”, fortæller Kristian Højgaard Nielsen.

Og han er ikke den eneste, der har oplevet, at de USB-stik, som SDU har udleveret, har slettet deres eget indhold eller været decideret ubru-

gelige. Jan Pedersen, leder af Det Samfundsvi-denskabeligt Fakultets EDB Organisation, SFEO, fortæller, at op mod 70% af alle de udleverede stik simpelthen ikke virkede. Han har om nogen mærket til de famøse USB-stik

”Jeg har været med til at forsøge at genskabe data fra stikkene, og jeg var også med til møde med den leverandør, der nu er blevet fyret”, fortæller han.

Også Steen Høyer, Multimedieredaktør på SDUs IT-Projektafdeling, har fået et par ekstra grå hår ovenpå forløbet.

”Vi har været rasende. Det må simpelthen ikke ske. Leverandøren er smidt på porten, og vi er stoppet med at købe det fabrikat”. for-klarer han.

SDU har tilknyttet en ny leverandør, der efter sigende skulle være specialist, når det gælder indkøb af memory-stik.

DE STUDERENDE ER TABERNE

Tilbage står en lang række lektorer og stude-rende, der har oplevet, at deres forskning og opgaver er forsvundet ud i et digitalt, sort hul.

”Det er selvfølgelig først og fremmest vores studerende og vores lektorer, der bliver ramt, men også vores omdømme er ramt på stolt-heden. Det tab kan slet, slet ikke gøres op i penge”, mener Jan Pedersen.

Derfor har man valgt en anden og langt mere omkostningsfuld model, når der frem-

over skal købes USB-stik. Det fortæller Bjarne Kay, afdelingsleder på Centrallageret på SDU.

”Vi er gået op på et helt andet prisniveau for at sikre kvaliteten. Det er blevet dyrere af sikker-hedsmæssige årsager. Vores hensyn til forskere og studerende går forud for hensynet til prisen. De skal have det bedste, de kan få. Vi har ikke råd til at tage en chance mere”, siger han.

LEVERER FORSAT TIL SDU

Bjarne Kay ønsker ikke at fortælle RUST, hvad navnet på den tidligere USB-leverandør er. Det er der en helt særlig årsag til.

”Jeg vil nødig hænge dem ud. Vi har lavet en aftale om, at vi bruger dem på andre om-råder her på universitetet. Jeg har ikke lyst til at blackliste dem”, forklarer Bjarne Kay.

Han ser det ikke som noget problem, at den udskældte leverandør stadig sælger forskellige produkter til SDU.

”De produkter, de leverer til os, er ikke inden for samme sortiment som USB-stikkene, så det ser jeg ikke som noget problem”.

Den journaliststuderende Kristian Højgaard Nielsen klarede sig fornemt igennem medie-juraeksamen, men han mener dog, at hans hjemmeskrevne noter kunne have været en stor hjælp.

”Jeg kan ikke afvise, at min karakter kun-ne være blevet bedre, hvis jeg havde haft

mine noter til rådighed”, slutter han. ■

Den lille USB-pind blev sendt til alle nye SDU-studerende forud for semesterstart sidste årIll.: Christine Hedwig

USB-skandale får konsekvenser på SDU

RUST Nr.2•2012

38

RUST Nr.2•2012

39

Pay and Play 2012

Turneringen starter den

23. april – finalestævne

den 21. september

Golf er en sjov, men også dyr sport. Men fortvivl ikke. I Pay and Play 2012 kan du deltage i Danmarks eneste landsdækkende turnering for freelance-golfere, uden at SU´en bliver lænset totalt. Det koster 300 kr. pr. hold at være med i turnerin-gen plus greenfee for de matcher, der skal spilles.

Gå sammen med et par holdkammeraterI skal være 2-4 spillere på et hold – med to spillere fra holdet pr. match. Holdene i turneringen deles ind i puljer, efter hvor i landet I kommer fra. I skal ikke være medlemmer af en golfklub, og nybe-gyndere er velkomne.

Bestem selv, hvor og hvornår

matchen skal spillesOm I skal spille på yndlingsbanen,

eller vil prøve en ny Pay and Play bane, bestemmer I selvfølgelig selv. I aftaler sted

og tid for hver match sammen med det hold, I skal møde.

Hver bold tæller medTurneringen spilles som slagspil på 9 huller,

og alle spiller deres egen bold – det er holdets gennemsnitsscore, der tæller.

Bliv årets bedste freelance-golfer til en SU-venlig pris

Tilmeld jer senest den 15. april 2012www.payandplay2012.dk

Pris kr. 300,- pr. hold plus greenfee til matcherne

Finalestævne på Barløseborg Golfbane De bedste fra hver pulje kvalificerer sig til finalestævnet, som spilles den 21. september på Barløseborg Golfbane ved Assens – en af Danmarks bedste Pay and Play baner. Der er præmier til alle pul-jevindere og til de tre bedste i finalestævnet.

SU-venlig golfturnering

P O S T E N L I V E . D K

Suspekt | Spleen United | Wafande

Michael Simpson med Sølvstorm

Kaizers Orchestra | Malk de Koijn

Aura | Bernhoft | Lukas Graham

2|3|123|3|12

8|3|12

15|3|12

19|3|12 22|3|1231|3|12

17|3|12

10|3|12

Scan koden og vind billetter til

Kaizers Orchestra og

LuKas Graham!

vind KOncertbiLLetter