sådan 2 - gyldendal

Lærervejledning

Einar Pihl Helleland og Frank Sebastian Hansen

Sådan 2

Sådan 2 - Lærervejledning

© 2015 Gyldendal A/S, København

Forfattere: Einar Pihl Helleland og Frank Sebastian HansenForlagsredaktion: Lars Schmidt MøllerGrafisk tilrettelæggelse: Sidsel Gaustadnes, Spagat.dk

Denne lærervejledning må printes og kopieres til brug for lærere og kursister på de institutioner, der anvender lærebogssystemet Sådan.

saadan.gyldendal.dk

INDHOLD1: Introduktion ................................................ 3Fokusområder .................................................. 3Bogens opbygning ............................................ 5

2: Opgavetyper ................................................ 6Universer .......................................................... 6Variationer ....................................................... 7Udtaleøvelser ................................................... 7Læseøvelser ..................................................... 8Lytteøvelser ..................................................... 9Klassearbejde ................................................ 10Grammatik ...................................................... 10Skriftligt hjemmearbejde ................................. 11

3: Forslag til arbejdsgang .............................. 12

4: Kommentarer til de enkelte kapitler .......... 14Kapitel 1 .......................................................... 14Kapitel 2 .......................................................... 15Kapitel 3............................................................ 16Kapitel 4 .......................................................... 17Kapitel 5 .......................................................... 19Kapitel 6 ..........................................................20Kapitel 7 .......................................................... 21Kapitel 8 ..........................................................22Kapitel 9 ..........................................................24Kapitel 10 ........................................................ 25Kapitel 11 .........................................................26Kapitel 12 .........................................................28

Kapitel 13 .........................................................29Kapitel 14 .........................................................30Kapitel 15 ......................................................... 31Kapitel 16 ......................................................... 33Kapitel 17 .........................................................34Kapitel 18 ......................................................... 35Kapitel 19 .........................................................36Kapitel 20. ....................................................... 37

5: Udskrifter af lytteøvelser ...........................39Kapitel 1. .........................................................39Kapitel 2 ......................................................... 40Kapitel 3 .......................................................... 41Kapitel 4 ..........................................................42Kapitel 5 ..........................................................43Kapitel 6 ......................................................... 44Kapitel 7 ..........................................................45Kapitel 8 ..........................................................46Kapitel 9. .........................................................47Kapitel 10 ........................................................48Kapitel 11 .........................................................49Kapitel 12 .........................................................50Kapitel 13 ......................................................... 51Kapitel 14 .........................................................52Kapitel 15 .........................................................54Kapitel 17 ......................................................... 55Kapitel 18 .........................................................56Kapitel 19 ......................................................... 57Kapitel 20 ........................................................58

Sådan 2 Lærervejledning 3

Sådan 2 er en grundbog i dansk, der primært hen-vender sig til voksne udlændinge, der lærer dansk på Danskuddannelse 3 Modul 2 eller modtager arbejds-markedsrettet danskundervisning svarende til Dansk-uddannelse 3 Modul 2.

Bogen indeholder 20 kapitler, og dertil kommer en hjemmeside, hvor man kan lytte til diverse indtalin-ger til materialet. På hjemmesiden finder man også 120 selvrettende grammatikopgaver samt en komplet ordliste, hvor alle ord, der anvendes i materialet, er oversat til engelsk. Ordene i ordlisten optræder alfabetisk og efter ordklasse. Ordlisten foreligger i pdf-format, og man kan ved hjælp af søgefunktionen søge på enkeltord.

Sådan 2 er fortsættelsen til Sådan 1, der henvender sig til kursister, som lærer dansk på Danskuddan-nelse 3 Modul 1 eller modtager arbejdsmarkedsrettet danskundervisning svarende til Danskuddannelse 3 Modul 1.

FokusområderI Sådan 2 arbejdes der med en række simple sprog-handlinger, der giver kursisterne de fornødne sprog-lige værktøjer til at kunne begå sig på dansk på be-gynderniveau, mundtligt såvel som skriftligt. Bogen har således et klart pragmatisk sigte: Kursisterne skal gøres fortrolige med basale, relevante sproghandlinger såsom at referere både fortidige og fremtidige handlingsforløb, at udtrykke holdninger, overbevisninger, tvivl og vished, at ytre ønske om at købe/ prøve/ bytte noget og at spørge ind til et ords betydning etc. Samtidig er der i bogen en konsekvent fokus på de grammatiske regler og strukturer, der udgør fundamentet for begynderdansk: Hvert kapitel rummer typisk to grammatikopgaver, og dertil kom-mer en række grammatikforklaringer i de enkelte kapitler, som samtidig illustrerer de grammatiske fæ-nomener med relevante eksempler. På den måde kan Sådan 2 siges at bygge på både et funktionelt og et

strukturelt sprogsyn. Disse to sprogsyn er efter vores mening ikke uforenelige; tværtimod kan ingen af dem stå alene i danskundervisningen for udlændinge.

I Sådan 2 præsenteres kursisterne for et dagligdags-sprog med fokus lagt på et moderne og autentisk dansk. Målet er at udstyre kursisterne med et dansk, som det rent faktisk tales og skrives af danskerne i dag. Igennem bogens 20 kapitler får kursisterne end-videre mulighed for at arbejde med mange forskellige temaer som fx hverdagsliv, familie, arbejde, bolig, uddannelse, ferie, Danmarks natur og geografi osv. Det betyder, at Sådan 2 indeholder et relativt stort ordforråd, og ordforrådsarbejde er et vigtigt element i bogen.

Mundtlighed og skriftlighedCentralt i Sådan 2 står arbejdet med at styrke kursist-ernes mundtlige færdigheder, og det er derfor også det, der fylder mest i samtlige kapitler i bogen. Hvert kapitel indeholder en række forskelligartede mundt-lige opgaver, hvoraf nogle er relativt bundne, og an-dre lægger op til lidt friere mundtlig kommunikation. I lærervejledningens Kapitel 2, Opgavetyper, fortæl-ler vi lidt mere detaljeret om de vigtigste mundtlige opgavetyper i bogen, og i Kapitel 4, Kommentarer til de enkelte kapitler, gøres der rede for de specifikke fokuspunkter for det mundtlige arbejde (og andet arbejde i øvrigt) i hvert enkelt kapitel.

Arbejdet med kursisternes skriftlige færdigheder er et andet fokusområde i Sådan 2. Vores holdning er, at jo tidligere man sætter ind med skriftlige opgaver, jo bedre rustede er kursisterne til de skriftlige test, de møder senere i deres danskuddannelsesforløb, og derfor er der i alle kapitler i bogen en opgave i skriftlig fremstilling (Skriftligt hjemmearbejde). Disse opgaver tager udgangspunkt i de enkelte kapitlers overord-nede tema eller grammatiske fokusområde. Ud over at styrke kursisternes skriftlige færdigheder betyder disse mange skriftlige opgaver også, at kursisterne får endnu en mulighed for at arbejde med de sprog-handlinger og det ordforråd, som de allerede har

1: Introduktion


arbejdet med mundtligt i samme kapitel. Den skrift-lige repetition af det mundtlige forarbejde kan på den måde være med til at styrke kursisternes overordnede sprogfærdigheder yderligere.

Grammatik og selvrettende onlineopgaverGrammatik fylder en del i Sådan 2. Vi mener, at det er særdeles vigtigt, at kursisterne får et solidt kendskab til de underliggende grammatiske strukturer i dansk, og derfor er der indtil flere grammatikopgaver i hvert kapitel samt en del grammatikforklaringer under-vejs i bogen. På den tilhørende hjemmeside til bogen finder man desuden seks selvrettende grammatik-opgaver til hvert kapitel. Disse selvrettende opgaver inkluderer de grammatikopgaver, der er i det pågæl-dende kapitel, plus yderligere fire opgaver, der typisk holder sig inden for samme grammatiske emne. I en række tilfælde omhandler de selvrettende opgaver dog grammatiske emner, som kursisterne har mødt tidligere i bogen (eller i Sådan 1). De selvrettende opgaver betragter vi primært som et supplement til den almindelige undervisning og en måde, hvorpå kursisten på egen hånd kan finpudse sin grammatiske kompetence.

Hvis man som lærer har brug for at tjekke kursi-sternes onlineaktivitet, foreslår vi man instruerer kursisterne i at gøre følgende: Efter at kursisten har afsluttet besvarelsen af en opgave, klikker han/ hun ‘Gem og afslut’-funktionen øverst til højre, hvorefter han/ hun kan se sit resultat. Så klikker han/ hun på ‘Del og eksporter’-funktionen øverst til højre og der-næst på funktionen ‘Gem som pdf’. Nu har kursisten gemt en pdf med sit resultat på sin computer, og han/hun kan videresende pdf’en til læreren. I den forbin-delse kan det være en god idé at opfordre kursisterne til at vedhæfte flere pdf’er i en enkelt mail, så læreren ikke bombarderes med en masse mails, hver gang kursisterne har løst de enkelte onlineopgaver. Hvis kursisterne bruger resultatsidens ‘send mail’-funktion til at sende resultatet direkte til lærerens mailadresse, vil mailen være ‘anonym’, og læreren vil ikke have mulighed for at gennemskue, hvem afsen-deren er.

SyntaksSom nævnt ovenfor er Sådan 2 en direkte fortsættelse til Sådan 1. Hvor ordforrådet i Sådan 1 udelukkende består af hovedsætninger, indeholder Sådan 2 en systematisk introduktion til forskellige ledsætnings-typer, de vigtigste ledsætningskonjunktioner og de syntaktiske forskelle på hoved- og ledsætninger. Sådan 2 indeholder en lang række grammatikopgaver, hvor kursisterne skal arbejde med både hoved- og ledsætningskonjunktioner, inversion ved foranstillede ledsætninger samt centraladverbiets placering i både hoved- og ledsætninger.

UdtaleUdtalearbejde er en vigtig del af al danskundervis-ning for udlændinge og spiller derfor også en markant rolle i Sådan 2. Hvert kapitel indeholder mindst én udtaleøvelse, hvor der arbejdes intensivt med vigtige udtalefænomener i dansk, herunder de forskellige vokallyde samt mere komplekse konsonanter som r og d. Derudover er der i de to helt centrale opgaver i alle bogens kapitler – Universer og Variationer – angivet hovedtryk, da vi mener, det er afgørende for kursisternes tilegnelse af en korrekt dansk prosodi, at de hele tiden gøres opmærksomme på tryk på både ord- og sætningsniveau. Andre fonetiske træk som fx stød, vokallængde, reduktion og assimilation indgår også eksplicit i udtalearbejdet i Sådan 2.


Bogens opbygning1) SystematikSådan 2 består af 20 kapitler, der alle indeholder stort set identiske opgavetyper, og de enkelte opgaver optræder altid i samme rækkefølge i kapitlerne. Vi har valgt denne systematiske opbygning af flere grunde: For det første betyder det, at kursisterne ret hurtigt bliver fortrolige med de forskellige arbejdsformer, som bogen præsenterer dem for. Derved bliver der mere tid til det, som det hele handler om, nemlig sprogindlæring, da man som lærer ikke skal bruge en masse tid hver mødegang på at instruere kursisterne i nye opgavetyper. For det andet har den systematiske opbygning også den store fordel, at kursisterne ret hurtigt lærer, præcis hvordan de enkelte opgaver skal løses, både i klassen og derhjemme. Og det betyder, at hvis en kursist er fraværende en eller flere møde-gange, vil hun/ han altid kunne arbejde med materia-let på egen hånd og indhente noget af det forsømte.

2) Omhyggelig progressionBogens pædagogiske rygrad er en gradvis opbygning og indlæring af sproget. Kapitel efter kapitel udvides den semantiske og syntaktiske kompleksitet – man kan sige, at bogen bygger kursistens sprogfundament op i etaper. Kapitlerne er typisk bygget op omkring introduktionen af et nyt grammatisk fænomen eller et nyt tema, som derefter gennemspilles i de forskellige øvelser kapitlet igennem.

3) Gentagelse fremmer forståelsenSådan 2 har en ganske hurtig progression. For ikke at risikere at progressionen går for stærkt, og kursister-ne ikke kan følge med, vælger vi i adskillige kapitler at vende tilbage til diverse grammatiske eller fonetiske fænomener, som allerede er blevet introduceret i tidli-gere kapitler. Som eksempler kan nævnes‘synes’/ ‘tror’, ‘da’/ ‘når’, udtalen af konsonanterne d og r, hovedsætnings- og ledsætningssyntaks samt udtalen – og den syntaktiske placering af – tryksvage pronomener. Disse fænomener møder kursisten adskillige gange og i forskellige kapitler. Vigtigt er det her at understrege, at vi ikke nærer nogen illusioner

om, at de omtalte fænomener sidder fast, første gang kursisterne møder dem. Tværtimod mener vi, at det kun er igennem repetition, at kursisterne får mulig-hed for at genkende og automatisere de grammatiske og fonetiske fænomener, som bogen gennemgår. Således rummer bogen også flere ‘pausekapitler’, hvor der ikke introduceres ny grammatik, og hvor kursisterne i stedet får mulighed for at konsolidere det allerede introducerede.

Som nævnt ovenfor byder Sådan 2 på et relativt stort ordforråd, hvorfor vi heller ikke her forestiller os, at kursisterne uden videre husker og gør aktivt brug af samtlige nye ord, de møder i hvert kapitel. Men der er visse ord, udtryk og basale sproghandlinger, som har større umiddelbar relevans end andre, og disse går derfor igen i rigtig mange af kapitlerne. Fx møder kursisterne verberne ‘synes’, ‘tror’, ‘ved’ og ‘kender’ første gang i hhv. Kapitel 6 og 7, og disse verber op-træder så igen i de fleste af de efterfølgende kapitler. Vores erfaring er, at selv kursister på begynderniveau har stor gavn af at lære at bruge sådanne verber, da det giver dem mulighed for at udtrykke holdninger, forestillinger og sikker/ usikker viden.

4) Et nyt kapitel hver gangStort set alle kapitler har en sådan længde, at man normalt vil kunne afslutte et kapitel hver mødegang. Dette er blandt andet med til at give en succesople-velse hos kursisterne, da dagens tema hermed føles gennemgået og afrundet. Bogen er samtidig bygget sådan op, at man som underviser har mulighed for at repetere/ arbejde videre med det ‘gamle’ kapitel og samtidig introducere det ‘nye’ kapitel samme mø-degang. Idéen er her, at eleven først møder kapitlet i klassen og dernæst går hjem og arbejder videre med det for til sidst at arbejde til bunds med det den efterfølgende mødegang. På den måde inkorporeres der en grad af repetition til gavn for kursistens sprog-indlæring.


I det følgende vil vi beskrive bogens forskellige opga-vetyper mere indgående. Vi vil også komme med en række forslag til, hvordan man som lærer kan vælge at arbejde med de enkelte opgavetyper.

UniverserUniverserne er selve rygraden i Sådan 2. Universerne er det bærende element i hvert eneste kapitel, og alt andet, som kursisterne møder i kapitlerne, er mere eller mindre variationer over de temaer og gramma-tiske fænomener, der præsenteres i universerne. I universerne møder kursisterne en række forholds-vis simple sproghandlinger, der opererer inden for relevante emner som hverdagsliv, familie, arbejde, bolig, uddannelse, fritidsaktiviteter osv.

Langt de fleste af universerne er udformet som små dialoger på hverdagsdansk, da autentisk talesprog har vores store prioritet. Vi har valgt betegnelsen ‘universer’ for at signalere, at hver enkelt dialog udgør en lille, afgrænset verden eller virkelighed – et sprogligt univers – som kursisten træder ind i.

Som tidligere nævnt er der i alle universer angivet hovedtryk. Hensigten er, at kursisterne konstant skal gøres opmærksomme på vigtigheden af tryk i det danske talesprog, og ekspliciteringen af hovedtryk i universerne er tænkt som en hjælp til kursisterne, så de i arbejdet med universerne får indarbejdet nogle gode udtalevaner, hvad angår tryk på både ord- og sætningsniveau. For rigtig mange af universerne i bogen gælder det selvfølgelig, at man kan vælge at udtale de enkelte sætninger med andre hovedtryk end de angivne; det afhænger i mange tilfælde af, hvad den talende ønsker at kommunikere via sin tale-handling. Derfor er det vigtigt at understrege, at vi har valgt at markere hovedtryk ud fra, hvad vi mener er det mest plausible i netop de talesprogssituatio-ner, som universerne opstiller.

Når læreren introducerer et nyt kapitel, er det oplagt at begynde med at introducere universerne. I mange

af bogens kapitler udgør universerne et sammen-hængende hele, dvs. en fortløbende samtale mel-lem to personer. Dette er dog ikke altid tilfældet, og derfor er det altid bedst at bearbejde universerne et ad gang-en. Vi foreslår, at man gør følgende:

Læreren gennemgår det enkelte univers ved at læse det højt linje for linje, oversætte det for kursisterne og kommentere særligt vigtige nye ord, udtryk og gram-matiske/ fonetiske fænomener. Hvis tiden tillader det, kan det også være en god idé at få kursisterne til at hjælpe med oversættelsen, da de på den måde bliver inddraget mere aktivt. Dernæst læses hele uni-verset i plenum: Læreren læser en replik i dialogen, og kursisterne gentager i kor – hvis replikken er lang, kan man i mange tilfælde dele over i mindre sæt-ningselementer. Når alle replikker i universet er læst, er arbejdet med universet afsluttet, og man kan nu gå videre til det næste univers. Det er vigtigt, at man er særligt opmærksom på kursisternes udtale i denne første fase af arbejdet med universerne, da univer-serne i hvert kapitel er grundlaget for det sprog, de møder i resten af kapitlet. Derfor skal man altid tage sig tid til at rette/ kommentere kursisternes udtale under arbejdet med universerne. Ud over at give kursisterne nogle basale sproglige værktøjer til at kunne begå sig på dansk på begynder-niveau fungerer universerne også som ordforrådsar-bejde. Det er her, de møder de vigtigste ord og udtryk i materialet, og derfor bør der også arbejdes med uni-verserne i hvert enkelt kapitel over flere mødegange, for netop i repetitionen ligger en af nøglerne til effek-tiv ordforrådsindlæring. Vi foreslår derfor, at lærer-en altid begynder hver mødegang med at repetere universerne i det kapitel, som er blevet introduceret og gennemgået mødegangen før. Her kan læreren så igen læse de enkelte universer, hvorefter kursist-erne gentager i kor. Dette udgør således en form for opvarmningsøvelse: Kursisterne er blevet introduce-ret for universerne den forudgående mødegang, de har efterfølgende arbejdet med dem derhjemme, og nu får de så mulighed for at arbejde med dem tredje

2: Opgavetyper


gang. Universerne skal som sagt betragtes som ka-pitlernes rygrad, og jo bedre og mere indgående kur-sisterne har arbejdet med universerne, jo lettere vil den resterende del af kapitlet forekomme. Undervejs i repetitionen af universerne kan læreren med fordel indlede små, lidt friere dialoger med kursisterne i klassen: Med udgangspunkt i universernes overord-nede tema stiller læreren spørgsmål til kursisterne, der på dette tidspunkt i arbejdet med universerne bør kunne respondere uden alt for store problemer, så længe man som lærer sørger for at holde sig inden for kapitlets ordforråd.

VariationerSamtlige kapitler i Sådan 2 indeholder øvelsen ‘Variationer’, der består af en række variationer over de dialoger, der optræder i universerne. Her præsenteres kursisterne for en række nye ord, udtryk og sproghandlinger, der alle udspringer af det over-ordnede tema, som etableres i universerne. I arbejdet med disse variationer får kursisterne mulighed for at udvide deres aktive ordforråd, og det primære sigte med variationerne er altså ordforrådsindlæring. Som med universerne er der også angivet hovedtryk i samtlige variationer. Dette er igen tænkt som en hjælp til kursisterne, når de sidder derhjemme og la-ver udtalearbejde på egen hånd: Ved at lytte til varia-tionerne på bogens hjemmeside og sammenholde det auditive input med trykangivelserne i bogen forsøger vi at understøtte kursisterne i deres tilegnelse af en korrekt dansk udtale.

Hvor universerne i de enkelte kapitler ofte har form af en længere, sammenhængende samtale mellem to personer, er variationerne indholdsmæssigt ofte noget mere løsrevne fra hinanden, og derfor bør man altid arbejde med variationerne et sæt ad gangen. Vi foreslår, at man gør følgende:

Læreren begynder med at gennemgå ‘Variationer A’ ved at læse variationerne højt linje for linje, oversætte dem for kursisterne og kommentere særligt vigtige nye ord, udtryk og grammatiske/ fonetiske fænome-

ner. Hvis tiden tillader det, kan det også være en god idé at få kursisterne til at hjælpe med oversættelsen, da de på den måde bliver inddraget mere aktivt. Dernæst læses hele ‘Variationer A’ i plenum: Læreren læser højt, og kursisterne gentager i kor, linje for linje. Når alle replikker er læst, er arbejdet med ‘Varia-tioner A’ afsluttet, og læreren kan nu gå videre til ‘Variationer B’ og så fremdeles. Det er vigtigt, at man også her er opmærksom på kursisternes udtale, da variationerne i hvert kapitel er med til at understøtte det sprog, kursisterne møder i resten af kapitlet. Man bør derfor tage sig god tid til at rette og kommentere kursisternes udtale.

Som nævnt i afsnittet ‘Universer’ bør læreren altid begynde hver mødegang med at repetere universerne i det kapitel, som er blevet introduceret og gennem-gået mødegangen før. Denne opvarmningsøvelse er kursisterne som regel ret glade for, da det giver dem en kærkommen mulighed for at få genopfrisket det vigtigste ordstof i kapitlet – universerne – samt få rettet deres udtale endnu en gang. På samme måde kan læreren også vælge at repetere variationerne, mødegangen efter de er blevet introduceret. På mange intensive undervisningsforløb med relativt få undervisningstimer til rådighed er det dog ikke givet, at der er tid til også at repetere variationerne. Som lærer må man derfor gøre op med sig selv, om man vil repetere variationerne mødegangen efter, eller om man i stedet vil undlade at repetere variationerne og på den måde frigøre noget mere undervisningstid til nogle af de andre øvelser i kapitlerne.

UdtaleøvelserAlle kapitler i bogen rummer mindst én udtaleøvelse. I udtaleøvelserne arbejdes der med nogle af de vigtigste fonetiske fænomener på dansk, herunder udtalevariationer af de enkelte vokaler i dansk, sær-ligt komplekse konsonanter som r og d, reduktion, assimilation, verbalforbindelser med enhedstryk, tryksvage personlige og refleksive pronomener osv. I enkelte kapitler findes desuden udtaleøvelser, der i tillæg til udtalearbejdet har et klart grammatisk


eller ordforrådsrelateret formål – som eksempel kan nævnes oversigterne over verbernes bøjningsformer i hhv. Kapitel 1 og 17.

Udtaleøvelserne er primært tænkt som klasse-arbejde, dvs. øvelser, som ikke gives for som hjemme-arbejde, men i stedet introduceres, gennemgås og afsluttes i klassen. Som lærer kan man selvfølgelig vælge at give bogens udtaleøvelser for som hjemme-arbejde, men da der i forvejen er en hel del hjemme-arbejde, bør man passe på ikke at overbebyrde kursisterne, særligt på intensive undervisningsforløb med forholdsvis få undervisningslektioner til rådig-hed. På mindre intensive undervisningsforløb med flere undervisningslektioner til rådighed kan man omvendt vælge at give udtaleøvelserne for som hjem-mearbejde.

Vi foreslår, at man gør følgende: Læreren introducerer øvelsen i klassen ved at gennemgå udtalevarianterne i øvelsen og forklare relevante fonetiske principper. Derefter læser læreren alle eksemplerne højt, og eleverne gentager i kor (dette kan eventuelt gøres to gange). Så sætter kursisterne sig sammen i par og gennemgår alle ord i øvelsen og diskuterer for hvert enkelt ord, hvilken udtalevariant de hører. Til sidst gennemgås alle eksempler i plenum. Det er en god idé at opfordre kursisterne til at lytte til udtaleøvelsen derhjemme, efter den er blevet gennemgået i klas-sen, da en sådan efterbehandling giver dem mulighed for at øve udtalen igen, ligesom de denne gang kan støtte sig til de rigtige besvarelser.

Udtaleøvelserne kan også bearbejdes i en noget kor-tere, tidsbesparende form: Læreren introducerer først udtaleøvelsen og gennemgår umiddelbart derefter alle eksempler sammen med kursisterne i plenum, herunder øver udtalen af hvert enkelt ord i øvelsen sammen med kursisterne.

Det er meget vigtigt at understrege, at udtale-arbejdet i danskundervisningen for os at se ikke bør isoleres til bogens udtaleøvelser. Udtalearbejdet bør i høj grad være en integreret del af alt, hvad der foregår i klassen, og læreren bør derfor rette, kommentere og forklare udtale under afviklingen af alle øvelser i

bogen, ikke kun udtaleøvelserne. Det er selvfølgelig op til den enkelte lærer at skønne, hvornår og hvor meget det er hensigtsmæssigt at rette kursisternes udtale. Spørgsmålet om, præcis hvor meget man som lærer bør udtalerette, afhænger af mange faktorer, ikke mindst hvilken øvelsestype kursisterne arbejder med: Er de fx i gang med friere mundtlig kommuni-kation i form af en interviewrunde i klassen, bør man som lærer nok vælge en lidt mere tilbagetrukken rolle og udtalerette knap så meget som under andre øvel-sestyper. Men som udgangspunkt mener vi, at man som lærer bør medtænke udtalearbejdet i alle bogens arbejdsfaser – og er der noget, de fleste kursister samstemmende efterlyser og gerne vil have mere af, så er det netop udtalearbejde.

LæseøvelserArbejdsmarkedsrettet danskundervisning skal blandt andet sørge for at oplyse om væsentlige samfundsmæssige forhold og derigennem under-støtte kursisterne i at blive aktive medborgere i det danske samfund. Til det formål indeholder Sådan 2 seks længere læseøvelser, der alle er udformet som faktuelle tekster: ‘Danskerne på arbejde’ (Kapitel 2), ‘Danskernes familieformer’ (Kapitel 4), ‘Danskerne på ferie’ (Kapitel 8), ‘Sådan bor danskerne’ (Kapitel 9), ‘Danmarks natur, klima og geografi’ (Kapitel 12) og ‘Uddannelse i Danmark’ (Kapitel 16). Ud over at give kursisterne noget almen viden om Danmark skal disse seks læseøvelser også skærpe deres læseforståelse, og i umiddelbar forlængelse af hver tekst er der derfor en række spørgsmål til teksten, som de skal arbejde med. Disse arbejdsspørgsmål er alle ganske simple spørgsmål, hvis svar findes relativt nemt i teksten.

Generelt for disse seks tekster er det tanken, at de gives for som hjemmearbejde. Hvis tiden tillader det, kan læreren vælge at læse teksten højt i klassen (eller afspille den indtalte version fra bogens hjem-meside saadan.gyldendal.dk) og kommentere særligt interessante/ væsentlige sproglige fænomener i teksten, inden kursisterne går hjem og arbejder med teksten på egen hånd. Dette kan være med til at gøre kursisternes efterfølgende bearbejdning af teksten på


egen hånd noget nemmere. Den efterfølgende mødegang sættes kursisterne så sammen i par, hvor-efter de snakker om arbejdsspørgsmålene to og to. Til sidst gennemgås arbejdsspørgsmålene i plenum. Har man tid til det – hvilket ikke altid er tilfældet på mere intensive undervisningsforløb – kan man også lade kursisterne læse op af teksten på skift, mens man som lærer retter deres udtale og eventuelt spør-ger ind til grammatiske fænomener i teksten.

De seks tekster indeholder ganske mange nye ord og udtryk, og derfor optræder der efter hver tekst en infoboks med en oversigt over nogle af de vigtig-ste ord og udtryk i teksten – ord og udtryk, som er centrale for at kunne forstå hovedpointerne i teksten. Det er en rigtig god idé kort at gennemgå disse ord og udtryk med kursisterne, inden de går hjem og læser teksten på egen hånd, for på den måde lettes deres individuelle læsearbejde betragteligt.

Det sproglige niveau i teksterne er forholdsvis højt, og derfor er det vigtigt at understrege over for kur-sisterne, at der altså først og fremmest er tale om øvelser i læseforståelse, hvor deres opgave udeluk-kende er at finde svarene på de efterfølgende arbejds-spørgsmål i teksten. Man bør som lærer ikke stille krav om, at kursisterne direkte kommenterer og/ eller diskuterer de seks forskellige tekster i en friere form, for det har de færreste af dem sprog nok til at kunne på nuværende tidspunkt i deres danskuddannelses-forløb. Men holder man sig inden for rammerne af den stillede opgave, vil man opleve, at langt de fleste kursister er i stand til at besvare opgaven uden større besvær.

I tillæg til at træne kursisternes læseforståelse og udstyre dem med noget almen viden om Danmark har teksterne også til formål at udvide deres ordfor-råd. Og arbejdet med ordforrådet i teksterne sker ikke kun i kursisternes arbejde med arbejdsspørgs-målene: Efter hver læseøvelse er der altid en eller flere mundtlige øvelser (‘Klassearbejde: Mundtlig kommunikation’), hvor kursisterne skal forholde sig til det emne, som teksten omhandler – de skal altså ikke snakke om selve teksten, men i stedet snakke om tekstens overordnede emne ud fra en række simple

stikord eller spørgsmål. Som eksempel kan nævnes den mundtlige opgave, der følger efter læseøvelsen ‘Sådan bor danskerne’ i Kapitel 9, hvor kursisterne skal snakke sammen to og to om deres egen bolig/ boligforhold. I arbejdet med disse efterfølgende mundtlige øvelser er det vores erfaring, at rigtig mange kursister faktisk gør brug af en del af de ord og udtryk, som de har mødt i læseøvelsen. Endelig afsluttes de seks kapitler med læseøvelser med en opgave i skriftlig fremstilling (‘Skriftligt hjemmear-bejde’), hvor kursisterne får mulighed for også på skrift at arbejde med ordforrådet i den pågældende læseøvelse.

LytteøvelserI bogen findes der grundlæggende to slags lytte-øvelser: Huludfyldningsøvelser med tekstligt forlæg og lytteforståøvelser (uden tekstligt forlæg). I huludfyldningsøvelserne møder kursisterne en tekst, hvori der er fjernet en række ord. På bogens hjemmeside finder kursisterne den relevante lydfil, og ved at sammenholde det tekstlige forlæg i bogen med det auditive input skriver kursisten så de manglende ord ind i teksten. I huludfyldningsøvelserne opereres der altså med et mere lokalt sprogligt fokus på en-keltord og korrekt stavning. For langt de fleste af de tommer felter i teksten gælder det, at kursisten bliver bedt om at lytte sig frem til og skrive ord, som spiller en central rolle i det aktuelle kapitel. Derudover har vi ofte valgt, at kursisten skal lytte sig frem til og dechifrere længere passager eller i enkelte tilfælde hele sætninger, hvor assimilation er særlig markant. Dette kunne eksempelvis være sætningerne ‘Det er en mand’ eller ‘Jeg er dansker’: To sætninger, hvor det typisk kræver et opmærksomt øre at udfylde de tomme felter korrekt.

I lytteforståøvelserne trænes kursisten i at forstå en eller flere dialoger i deres helhed. I forlængelse af disse lytteforståøvelser er der en række arbejds-spørgsmål, og kursisterne skal så lytte sig frem til svarene på spørgsmålene. I denne øvelsestype er der som sagt ikke noget tekstligt forlæg i bogen, og kursisten skal altså alene gennem lytningen kunne


besvare de stillede spørgsmål. I modsætning til huludfyldningsøvelserne har denne type lytteøvelse altså et mere globalt fokus: Kursisten skal her lytte sig frem til det mere overordnede handlingsforløb i det auditive input, og der stilles ikke noget krav om, at hun/ han nødvendigvis forstår alle enkeltord og udtryk i lytteøvelsen. I de tilfælde, hvor lytteforstå-øvelsen indeholder ord eller udtryk, som kursisterne ikke har mødt tidligere i materialet, er der en kort ord-forklaringsboks i umiddelbar forlængelse af øvelsen. Denne ordforklaringsboks er samtidig en påmindelse til læreren om at huske at forklare disse ords betyd-ning for kursisterne, når lytteøvelsen introduceres.

På undervisningsforløb med relativt mange under-visningstimer til rådighed kan lytteøvelserne både introduceres, gennemlyttes og bearbejdes i klassen. Dette kan dog være ret tidskrævende, så som ud-gangspunkt vil vi foreslå, at lytteøvelserne gives for som hjemmearbejde – ikke mindst fordi det giver den enkelte kursist mulighed for at lytte til lytteøvelsen så mange gange, som han/ hun har brug for. Den efterfølgende mødegang gennemgås lytteøvelsen først i par og derefter i plenum. Hvis tiden er knap, kan man for huludfyldningsøvelsernes vedkommende springe pararbejdet over og gå direkte til gennemgan-gen i plenum.

KlassearbejdeAlle kapitler i Sådan 2 rummer en eller flere øvelser samlet under betegnelsen ‘Klassearbejde’, og fæl-les for alle disse øvelser er, at de giver kursisterne mulighed for at arbejde med nogle af de temaer og/ eller grammatiske emner, de er stødt på tidligere i kapitlet. Tanken er, at disse mange øvelser introduce-res, gennemgås og afsluttes i klassen og altså ikke er egentligt hjemmearbejde. En del af klasseøvelserne er skriftlige grammatikøvelser, hvor kursisterne får lejlighed til at arbejde lidt mere systematisk med et af de grammatiske fænomener, der er i fokus i det pågældende kapitel. Langt størstedelen af klasse-øvelserne er dog forskelligartede øvelser i mere eller mindre fri mundtlig kommunikation. Som med gram-matikøvelserne relaterer de mundtlige øvelser sig til

det eller de emner, der behandles i det kapitel, hvori de optræder. Her er både tale om pararbejde, inter-viewrunder i klassen, rollespil m.m. Da ordforrådet i Sådan 2 er ret stort, er det særdeles vigtigt, at man sørger for at give kursisterne god tid til arbejdet med disse mundtlige øvelser, så de får bedre mulighed for at konsolidere og udbygge deres aktive ordforråd. I 4: Kommentarer til de enkelte kapitler i herværende læ-rervejledning fortæller vi lidt nærmere om de forskel-lige mundtlige øvelser i de enkelte kapitler.

GrammatikSom nævnt i introduktionen lægger vi i Sådan 2 stor vægt på arbejdet med kursisternes grammatiske færdigheder, og derfor indeholder de fleste af bogens kapitler mindst to grammatikopgaver. For alle kapit-ler gælder det, at der i grammatikopgaverne primært arbejdes med de nye grammatiske fænomener, som optræder i samme kapitel. Derudover arbejdes der i adskillige kapitler med grammatiske fænomener, som kursisten allerede har arbejdet med i tidligere kapitler, da det efter vores erfaring altid er gavnligt for kursisten at repetere. Der er typisk 7-10 spørgsmål i hver opgave, ligesom der altid er angivet eksempler, der viser, hvad opgaven går ud på, og hvor de centrale elementer er fremhævet med fed skrift. For de særligt ambitiøse kursister – eller på undervisningsforløb, hvor der i lektionsantallet er indregnet online-under-visning – findes der på den tilhørende hjemmeside saadan.gyldendal.dk seks selvrettende grammati-kopgaver til hvert kapitel, som kursisterne kan løse, når det passer dem.

På undervisningsforløb med mange undervisnings-timer til rådighed kan grammatikopgaverne både introduceres, bearbejdes og gennemgås i klassen. På mere intensive undervisningsforløb med færre under-visningstimer til rådighed kan grammatikopgaverne i bogen med fordel gives for som hjemmearbejde og så gennemgås i plenum den efterfølgende undervis-ningsgang. Når læreren introducerer grammatikop-gaverne, er det altid en god idé at gennemgå eksem-plerne i de enkelte grammatikopgaver for derigennem at sikre sig, at kursisterne har forstået opgaven.


I alle bogens kapitler findes der indtil flere infobokse, der typisk omhandler et givent grammatisk fænomen, som er i fokus i det enkelte kapitel. Nogle af disse infobokse er forholdsvis detaljerede og byder på for-klaringer på det grammatiske fænomen, mens andre er ret ordfattige og blot opstiller en række eksempler. I 4: Kommentarer til de enkelte kapitler i herværende lærervejledning har vi knyttet nogle uddybende kom-mentarer til en del af disse infobokse. Infoboksene optræder typisk sammen med kapitlernes universer eller umiddelbart derefter og er i princippet henvendt til både læreren og kursisten: Læreren bliver mindet om, at hun/ han bør forklare det pågældende gram-matiske fænomen for kursisterne, og omvendt har kursisterne her en infoboks, som fortæller dem, hvad det grammatiske fokus er i det enkelte kapitel. Derud-over har infoboksene også den fordel, at kursisterne altid kan vende tilbage til dem senere, hvis de får brug for at repetere et givent grammatisk fokuspunkt i Sådan 2.

Bagest i bogen findes en samlet oversigt over de vigtigste grammatiske emner i Sådan 2 og sidehen-visninger til de infobokse i bogen, der omhandler de pågældende grammatiske emner.

Skriftligt hjemmearbejdeI alle bogens kapitler findes der skriftligt hjemme-arbejde. Opgavetyperne varierer: Nogle gange skal kursisten fx skrive om et specifikt emne ud fra nogle spørgsmål eller nøgleord. Andre gange skal kursi-sten svare på en mail, som er skrevet i en tilstræbt autentisk og uformel sprogtone, som typisk benyttes i en mail.

Som udgangspunkt relaterer det skriftlige hjemme-arbejde sig i hvert kapitel til det pågældende kapitels indholdsmæssige tema eller grammatiske fokusom-råde. Således får kursisten her prøvet kræfter med det aktuelle ordforråd og de aktuelle grammatiske emner i en mere fri og kreativ skriftlig form – og efter

vores erfaring er det gavnligt for indlæringen, at de på denne måde får mulighed for skriftligt at efterbe-handle det ordforråd, de møder i de enkelte kapitler. Det skriftlige hjemmearbejde skal altså ses som en art opsamlende opgave, der runder kapitlet af, og det figurerer derfor også altid som den sidste opgave i kapitlerne. På meget intensive undervisningsforløb, hvor kursisterne allerede har ganske meget hjemme-arbejde, kan læreren prioritere sådan, at kursisterne ikke skriver samtlige skriftlige hjemmearbejder.


Som lærer kan man selvfølgelig vælge at arbejde med Sådan 2 , som man selv ønsker. Alligevel vil vi i dette kapitel gerne sige lidt om, hvordan man med fordel kan arbejde med bogen på en velstruktureret facon. Tilegnelsen af dansk som andetsprog er efter vores bedste overbevisning mest effektiv, når kursisterne møder en struktureret undervisning – en undervis-ning, hvor de aldrig er i tvivl om, hvad der foregår i den konkrete undervisningssituation, hvorfor det foregår, som det gør, og hvad de i det hele taget skal bruge det til. Som nævnt i introduktionen er Sådan 2 ganske systematisk i sin opbygning, og vi har netop valgt denne systematiske tilgang for at understøtte muligheden for at kunne give kursisterne en struktu-reret undervisning.

På samme måde som med Sådan 1 lægger Sådan 2 op til, at hver mødegang afvikles på præcis samme måde: Først gennemgås ‘det gamle kapitel’ – det kapitel, som er blevet introduceret mødegangen før – og dernæst introduceres ‘det nye kapitel’, som så den efterfølgende mødegang bliver til ‘det gamle kapitel’. Ud over at læse ‘gammelt’ og ‘nyt’ kapitel hver mødegang møder kursisterne tilmed de samme øvelsestyper i næsten hvert kapitel – og de enkelte øvelsestyper optræder altid i samme rækkefølge. En så systematisk tilgang til danskundervisningen har som sagt den indlysende pædagogiske fordel, at den hurtigt etablerer nogle faste rammer for un-dervisningen, hvilket betyder, at den enkelte kursist allerede efter et par mødegange opnår en fortrolig-hed med både materialet og arbejdsgangen. Og efter vores erfaring er netop kursisternes fortrolighed med både materialet og arbejdsgangen noget af det mest befordrende for deres indlæring.

Det er klart, at undervisningsforløbets samlede lektionsantal såvel som antallet af lektioner hver mødegang har betydning for, i hvilken udstrækning det er muligt, endsige hensigtsmæssigt at følge nedenstående forslag til arbejdsgang. Til forskel fra Sådan 1 er mange af kapitlerne i Sådan 2 så omfangs-rige, at det kan være svært at få tid til samtlige øvelser på meget intensive undervisningsforløb med relativt få lektioner til rådighed. Hvis man har et meget intensivt undervisningsforløb og af den grund må springe enkelte øvelser over, er det derfor en rigtig god idé allerede ved kursusstart at fortælle sine kursister, at de bør betragte bogen som et øvelseska-talog, hvor læreren så vælger nogle af øvelserne fra til fordel for andre, som han/ hun skønner er vigtigere at arbejde med i klassen. På den måde undgår man, at kursisterne oplever arbejdet med de enkelte kapitler i bogen som uafsluttet.

I nedenstående forslag til arbejdsgang skitseres proceduren for de første tre mødegange; stort set alle de øvrige kapitler følger samme procedure. Eneste undtagelse er kapitlerne 11 og 20, der begge er så omfangsrige, at man bør afsætte en hel mødegang til disse to kapitler og altså ikke introducere noget nyt kapitel de pågældende mødegange. Kapitel 11 og 20 indeholder blandt andet en særdeles vigtig, ekstra øvelse – ‘Opsamlingsøvelse’ – der samler op på det mest centrale ordforråd/ de mest centrale sproghandlinger i Sådan 2, og det er derfor vigtigt, at man tager sig god tid til denne øvelse. (Opsamlings-øvelsen i Kapitel 11 samler op på det mest centrale ordforråd/ de mest centrale sproghandlinger i de første 11 kapitler i bogen, mens Kapitel 20 samler op på bogens sidste 9 kapitler).

3: Forslag til arbejdsgang


Første mødegang:A. Introduktion af Kapitel 1 (‘nyt kapitel’):• Universerne + variationerne introduceres og gennemgås• Klassearbejdet introduceres, bearbejdes og afsluttes i klassen (det hele eller dele af det)• Hjemmearbejdet til næste gang introduceres/ forklares: universer, variationer, lytteøvelse, grammatik, skriftligt hjemmearbejde

Anden mødegang:A. Gennemgang af Kapitel 1 (‘gammelt kapitel’):• Opvarmning: Universerne repeteres, og læreren stiller sideløbende hermed spørgsmål til kursisterne ud fra det sproglige input i universerne (og variationerne)• Udtaleøvelsen introduceres, bearbejdes og afsluttes i klassen • Eventuelt resterende klassearbejde bearbejdes og afsluttes i klassen• Hjemmearbejdet gennemgås: lytteøvelse og grammatik (+ kursisterne afleverer det skriftlige hjemmearbejde til læreren)

B.Introduktion af Kapitel 2 (‘nyt kapitel’):• Universerne + variationerne introduceres og gennemgås• Hjemmearbejdet til næste gang introduceres/ forklares: universer, variationer, læseøvelse, grammatik, skriftligt hjemmearbejde

Tredje mødegang:A.Gennemgang af Kapitel 2 (‘gammelt kapitel’):• Opvarmning: Universerne repeteres, og læreren stiller sideløbende hermed spørgsmål til kursisterne ud fra det sproglige input i universerne (og variationerne)• Udtaleøvelsen introduceres, bearbejdes og afsluttes i klassen • Læseøvelse gennemgås• Klassearbejdet introduceres, bearbejdes og afsluttes i klassen• Grammatikken gennemgås (+ kursisterne afleverer det skriftlige hjemmearbejde til læreren)

B. Introduktion af Kapitel 3 (‘nyt kapitel’): Universerne + variationerne introduceres og gennemgås• Hjemmearbejdet til næste gang introduceres/ forklares: universer, variationer, lytteøvelse, grammatik, skriftligt hjemmearbejde

De resterende mødegange:Samme procedure som ovenfor!(Med undtagelse af de mødegange, hvor Kapitel 11 og 20 gennemgås, da disse kapitler som sagt er usædvanligt omfangsrige).


Kapitel 1

FokusDette første kapitel præsenterer kursisterne for et basalt ordforråd, som de med fordel kan gøre brug af, når de gerne vil fortælle ganske kort om deres liv, før og efter de kom til Danmark. Ordforrådsmæssigt er der i høj grad tale om genbrug af ord og udtryk, som kursisterne har mødt i Sådan 1, så kapitlet giver også mulighed for lidt kærkommen repetition. Grammatisk er dette første gang, kursisterne møder ledsætninger (i hvert fald hvis de forud for Sådan 2 har læst Sådan 1, der – som tidligere nævnt – ikke indeholder ledsætninger), så man bør som lærer her introducere forskellen på hoved- og ledsætninger.

Infoboks om inversion ved ledsætning før hovedsætning, side 5Hvis man ikke allerede har gjort kursisterne opmærk-somme på det under gennemgangen af kapitlets universer, bør man her kort kommentere det gram-matiske forhold, at der altid er inversion i hovedsæt-ninger, der står efter en ledsætning. Kursisterne får så mulighed for at arbejde mere systematisk med inversion i hovedsætninger efter ledsætninger senere i kapitlet (Grammatik 6B). Eksemplerne i denne infoboks er i øvrigt hentet fra universerne E og F.

Infoboks om ledsætningskonjunktionerne ‘da’ og ‘når’, side 5Som nævnt i introduktionen i herværende lærer-vejledning ønsker vi med Sådan 2 blandt andet at give kursisterne en systematisk introduktion til forskellige ledsætningstyper og -konjunktioner. For ikke at for-virre kursisterne unødigt præsenteres de ikke for alle mulige slags ledsætningskonjunktioner på én gang, men i stedet i etaper: Her i Kapitel 1 møder de således ‘når’, ‘da’, ‘før’ og ‘fordi’, i Kapitel 2 præsenteres de for ‘som’, ‘der’, ‘at’ og ‘selvom’, i Kapitel 6 stifter de bekendtskab med de forskellige hv-spørgeord som ledsætningskonjunktioner (‘hvor’, ‘hvornår’ etc.), og

i Kapitel 7 optræder konjunktionerne ‘hvis’ og ‘om’. Man bør som lærer bruge god tid på at gennemgå denne infoboks og sikre sig, at alle kursisterne har forstået forskellen i brugen af ‘når’ og ‘da’ i dansk. Kursisterne skal så arbejde mere systematisk med disse to konjunktioner senere i kapitlet (Klassearbej-de 4D, samt Grammatik 6A). Og som med alle andre væsentlige grammatiske emner, der introduceres i Sådan 2, møder de flere øvelser med ‘når’ og ‘da’ i senere kapitler (og ydermere i diverse onlineopgaver på websitet til Sådan 2).

Infoboks med gennemgang af verbernes tider,side 7-8Formålet med denne korte gennemgang er at minde kursisterne om, hvordan man bruger hhv. infinitiv, nutid, datid og førnutid i dansk. Langt det meste vil de have hørt før i arbejdet med Sådan 1, så gennem-gangen skal primært tjene til repetition af noget helt grundlæggende grammatik. Senere i kapitlet skal kursisterne så arbejde lidt mere systematisk med disse fire verbaltider (Udtaleøvelse 3B, samt Klasse-arbejde 4B og 4C).

Det skal understreges, at denne infoboks kun beskri-ver verbaltiderne infinitiv, nutid, datid og førnutid, som de optræder i Sådan 2, og at der derfor ikke er tale om nogen udtømmende oversigt over disse tiders mange anvendelsesmuligheder.

Udtaleøvelse 3B. Verbernes bøjningsformer, side 9Denne øvelse fungerer både som udtaleøvelse og som grammatisk oversigt over verbernes bøjningsformer i hhv. infinitiv, nutid, datid og førnutid. Kursisterne har allerede mødt en tilsvarende oversigt i Kapitel 19 i Sådan 1, men vi anbefaler alligevel, at man først kort minder kursisterne om de forskellige bøjningsmønstre og dernæst læser samtlige verber i plenum: Læreren læser højt, kursisterne gentager i kor, og læreren kommenterer og retter udtale undervejs.

4: Kommentarer til de enkelte kapitler


Klassearbejde, side 11I opgave 4A skal kursisterne gå rundt i klassen og in-terviewe deres klassekammerater om deres liv før og nu ud fra en række spørgsmål. Denne øvelse forlader sig i vid udstrækning på det ordforråd, kursisterne har mødt i kapitlets universer og variationer. Øvelserne 4B, 4C og 4D har omvendt et mere eksplicit gramma-tisk sigte (verbaltider samt brugen af ‘når’ og ‘da’).

Lytteøvelse, Dalia Jensen, side 14I denne lytteøvelse hører kursisterne en kvinde fra Litauen fortælle kort om sit liv, før og efter hun kom til Danmark. De hører et ordforråd, der i det store hele er hentet fra Sådan 1 samt Kapitel 1 i Sådan 2, så indholdsmæssigt bør denne lytteøvelse ikke volde kursisterne de store vanskeligheder.

Grammatik, side 14-15Disse to grammatikopgaver giver kursisterne mu-lighed for at arbejde lidt mere systematisk med de to vigtigste grammatiske emner i Kapitel 1: ledsæt-ningskonjunktionerne ‘når’ og ‘da’ samt inversion ved ledsætning før hovedsætning.

Kapitel 2

FokusKapitel 2 præsenterer kursisterne for et ordforåd, der gør dem i stand til at fortælle kort om deres arbejde. Samtidig består kapitlets læseøvelse, Danskerne på arbejde, af en længere faktuel tekst, der fortæller om de generelle arbejdsforhold i Danmark; et emne, som kursisterne erfaringsmæssigt er meget optagede af. Hvad ny grammatik angår, er dette kapitel første gang, kursisterne møder de relative pronomener ‘som’ og ‘der’ som ledsætningskonjunktioner samt ledsætningskonjunktionerne ‘at’ og ‘selvom’. Samti-dig byder kapitlet på flere eksempler på centraladver-bier i både hoved- og ledsætninger, hvorfor der også arbejdes mere systematisk med dette grammatiske emne senere i kapitlet.

Univers F, side 16I dette univers møder kursisterne for første gang det højfrekvente udtryk ‘at kunne tænke sig’, og man bør

derfor kort kommentere det for kursisterne. (Det er også en meget god anledning til at øve reduktion i dansk udtale: at kunne tænke sig). Udtrykket optræ-der i øvrigt i flere af bogens øvrige kapitler.

Infoboks om de relative pronomener ‘der’ og ‘som’ som ledsætningskonjunktion, side 17I adskillige af kapitlets universer optræder de relative pronomener ‘der’ og ‘som’ som ledsætningskonjunk-tioner, og denne infoboks redegør derfor lidt nærmere for brugen af disse konjunktioner. Kursisterne får så mulighed for at arbejde mere systematisk med ‘der’ og ‘som’ senere i kapitlet (Grammatik 6A).

Infoboks om udtalen af ledsætningskonjunktionen ‘at’ , side 17Denne infoboks skal primært minde kursisterne om, at vi meget tit helt udelader ledsætningskonjunk-tionen ‘at’ både i tale og på skrift; af samme grund er ledsætningskonjunktionen ‘at’ konsekvent sat i parentes, hver gang den optræder i et af bogens universer eller en af variationerne. Samtidig er det også gavnligt her at minde kursisterne om forskellen i udtalen af ‘at’ som ledsætningskonjunktion og ‘at’ foran infinitiv. (Man kan kontrastere de to forskellige at’er med udgangspunkt i det tredje eksempel: ‘Hun siger, at hun elsker at synge’).

Infoboks om centraladverbiers placering i hoved- og ledsætninger, side 18Kursisterne kender til centraladverbiets placering i hovedsætningen fra Sådan 1; i dette kapitel præsen-teres de så for centraladverbiets placering i ledsæt-ningen. Dette sker i Univers G og H, hvor de for første gang støder på den syntaktiske struktur subjekt-ad-verbial-verbal (S-A-V). I denne infoboks tydeliggøres forskellen mellem centraladverbiets placering i hhv. hoved- og ledsætninger ved en række kontrasterende eksempler. Kursisterne får så mulighed for at arbejde mere systematisk med centraladverbiets placering i ledsætningen senere i kapitlet (Grammatik 6B). Og som med alle andre væsentlige grammatiske emner, der introduceres i Sådan 2, møder de flere øvelser med centraladverbiets placering i hhv. hoved- og


ledsætninger i senere kapitler (og ydermere i diverse onlineopgaver på websitet til Sådan 2).

Infoboks om tællelige og utællelige substantiver, side 19Med en række eksempler hentet fra Variationer B gøres der her ganske kort opmærksom på, at vi bruger adjektivet ‘mange’ sammen med tællelige substanti-ver og ‘meget’ med de utællelige. Kursisterne får lej-lighed til at arbejde mere systematisk med ‘mange’/ ‘meget’ (og ‘mere’, ‘mest’, ‘flere’, ‘flest’) i senere kapitler samt i diverse online opgaver på bogens website.

Læseøvelse, Danskerne på arbejde, side 21Dette er den første af de førnævnte seks længere faktuelle tekster i Sådan 2. Inden teksten og de efterfølgende arbejdsspørgsmål (4B. Pararbejde) gives for som hjemmearbejde, bør man kort gen-nemgå de fem infobokse, der optræder umiddelbart efter teksten, for på den måde at lette kursisternes læsearbejde derhjemme: I teksten møder kursisterne for første gang en række adjektiver i komparativ og superlativ, og disse adjektiver er derfor fremhævet i den første infoboks (der gives en mere systematisk introduktion til komparativ og superlativ i Kapitel 4). I teksten er der ydermere en række hyppige forkortel-ser og en enkelt procentangivelse (infoboks to og tre). Den fjerde infoboks fremhæver nogle særligt vigtige ord og udtryk, som læreren kort bør gennemgå med kursisterne, før de går hjem og læser teksten på egen hånd.

Det er vigtigt at understrege over for kursisterne, at de i det efterfølgende mundtlige arbejde med ar-bejdsspørgsmålene skal tale dansk, og den femte og sidste infoboks giver dem derfor lidt relevant meta-sprog, som de kan få brug for. Denne sidste metaling-vistiske infoboks optræder i øvrigt også sammen med de fem øvrige læseøvelser i bogen (Kapitel 4, 8, 9, 12 og 16).

Lytteøvelse, José og Nicole, side 25I denne korte lytteøvelse hører kursisterne to udlæn-dinge fortælle om deres arbejde. Kursisterne lytter til dialogen derhjemme, og den efterfølgende mødegang

skal de så arbejde sammen to og to og besvare de ni spørgsmål til dialogen. Der indgår stort set ikke nogen nye ord eller udtryk i dialogen, og derudover er de efterfølgende spørgsmål alle ret simple, så dette er en af de lettere lytteøvelser i bogen, som tager relativt kort tid at gennemgå i klassen.

Klassearbejde, side 26I denne opgave i mundtlig kommunikation skal kursi-sterne gå rundt i klassen og interviewe deres klasse-kammerater om deres arbejde ud fra en række simple spørgsmål. Da det ingelunde er givet, at alle kursister er i arbejde, er spørgsmålene formuleret i både nutid og datid, så kursisterne eventuelt kan fortælle om et tidligere arbejde, de har haft. Og skulle der sidde kursister i klassen, der aldrig har haft et arbejde, kan man i stedet opfordre dem til at bruge deres fantasi og blot finde på noget – formålet med opgaven er, at de alle får øvet sig i at anvende ordforrådet i kapitlet, og så er det mindre væsentligt, om det er et faktisk eller et fiktivt arbejde.

Grammatik, side 26-27De to grammatikopgaver følger op på de to vigtigste nye grammatiske emner i Kapitel 2: de relative prono-mener ‘som’ og ‘der’ som ledsætningskonjunktioner (7A) og centraladverbiets placering i ledsætningen (7B). For begge grammatiske emner gælder det, at kursisterne får mulighed for at arbejde med dem igen senere i Sådan 2.

Kapitel 3

FokusDette kapitel er det eneste eksplicit metalingvistiske kapitel i Sådan 2. I universerne og variationerne præ-senteres kursisterne for en række simple udtryk, som de med fordel kan gøre brug af, når de fx vil spørge ind til betydningen af ord og udtryk i dansk, herunder spørge ind til forskelle på og ligheder mellem diverse ord og udtryk. Indholdsmæssigt kan kapitlet altså ses som en udbygning af det metasprog, som kursi-sterne allerede har mødt i Sådan 1 (særligt i Kapitel 2 og 5). Samtidig er dette det første ‘pausekapitel’ i Sådan 2 – et kapitel, hvor der ikke introduceres ny


grammatik, og hvor kursisterne i stedet får mulighed for at konsolidere det allerede introducerede.

Klassearbejde 4A, side 30I denne øvelse har kursisterne til opgave at gennem-spille de otte dialoger to og to. I dialogerne er der fjernet en række ord, og det er så kursisternes opgave at stykke de præsenterede sætningsstumper sammen til sammenhængende, mundtlige dialoger. Formålet med øvelsen er at give kursisterne mulighed for – gennem repetitionen – at automatisere de simple, metalingvistiske sproghandlinger, der er i fokus i kapitlet. Dialogerne er i øvrigt mere eller mindre iden-tiske med de dialogbaserede universer i kapitlet, så kursisterne bør ikke have alt for store vanskeligheder med øvelsen.

Klassearbejde 4B, side 31Her møder kursisterne en række sammenhængende tegninger, der illustrerer en typisk hverdag i Marias liv. Kursisterne skal nu arbejde sammen to og to og fortælle hinanden om Marias liv ud fra billederne. Idéen er, at kursisterne skiftes til at fortælle om de otte billeder i øvelsen (kursist A fortæller om billede 1, kursist B om billede 2, kursist A om billede 3, kursist B om billede 4 osv.). Hvis tiden tillader det, kan man vælge en fælles opsamling i plenum, hvor læreren og kursisterne i fællesskab kreerer en kort historie om Maria ud fra billederne. Som nævnt ovenfor er Kapitel 3 et rent pausekapitel, så tanken med denne mundtli-ge øvelse er udelukkende at give kursisterne mulig-hed for at arbejde med – og derigennem konsolidere – deres eksisterende ordforråd.

Klassearbejde 4C, side 32Efter at have snakket om Marias dag i øvelse 4B er det nu kursisternes egen tur i øvelse 4C: Her skal de arbejde sammen to og to og interviewe hinanden om deres hverdag ud fra de stillede spørgsmål. Hvis tiden tillader det, kan øvelsen alternativt afvikles som en interviewrunde i klassen, så kursisterne på den måde får mulighed for at fortælle om deres hverdag ad flere omgange. I kapitlets afsluttende øvelse, 7. Skriftligt hjemmearbejde, får kursisterne endvidere mulighed for at arbejde med deres ordforråd om hverdagsliv i skriftlig form.

Klassearbejde 4D, side 32Denne sidste klasseøvelse i Kapitel 3 er en gramma-tikøvelse, der fokuserer på ordstilling i hhv. hoved- og ledsætninger. Kursisterne arbejder sammen to og to, skriver eksemplerne færdige, og præsenterer deres eksempler i plenum. Formålet med øvelsen er at give kursisterne mulighed for at arbejde med de ledsæt-ningstyper og -konjunktioner, som de har mødt hidtil (da, når, at, der, som, selvom, fordi). Samtidig er det en anledning til at minde dem om, at der ved en for-anstillet ledsætning er inversion i hovedsætningen.

Lytteøvelse, side 33-34Man bør i introduktionen af denne lytteøvelse kort pointere over for kursisterne, at de fem korte dialoger i store træk er variationer over det ordforråd, de har mødt i kapitlets universer og variationer.

Grammatik, side 35-36I de to grammatikøvelser skal kursisterne (igen) arbejde med centraladverbiets placering i hhv. hovedsætninger (6A) og ledsætninger (6B). Som altid er det vigtigt, at man gennemgår de viste eksem-pler i grammatikøvelserne, når de introduceres – og man kan også minde kursisterne om infoboksen om centraladverbiets placering i hoved- og ledsætninger i Kapitel 2, side 18.

Kapitel 4

FokusKapitel 4 har et klart grammatisk sigte, nemlig at introducere adjektiver i komparativ og superlativ (kursisterne har allerede fået en grundig indføring i brugen af adjektiver i positiv i Sådan 1). Hvad ordfor-rådet angår, har kapitlet primært til hensigt at give kursisterne nogle relevante ord og udtryk om fami-lien (således står de tre første universer i kapitlet i familiens tegn, og læseøvelsen handler mere bredt om familieformer i Danmark), men ellers er dette et kapitel, hvor der i universerne og variationerne ikke er ét gennemgående tema – altså ud over den konse-kvente fokus på adjektivernes gradbøjning. Gradbøj-ningen af adjektiverne er i øvrigt også det primære grammatiske emne i Kapitel 12.


Udtaleøvelse, side 40I tillæg til udtalearbejdet har denne udtaleøvelse et klart grammatisk formål, nemlig at præsentere kursi-sterne for adjektivernes gradbøjning. Alle adjektiver i oversigten er hentet fra Kapitel 4 og er her arrangeret efter bøjningsmønster: Den første (og største) gruppe i oversigten er adjektiver, der gradbøjes regelmæs-sigt. Den anden, mindre gruppe er adjektiver, der gradbøjes uregelmæssigt, den tredje gruppe er de adjektiver, der gradbøjes med mere og mest, og den fjerde gruppe er en særlig gruppe uregelmæs-sige adjektiver – mange, meget, få, lidt – der alle er højfrekvente i dansk, men som mange kursister ofte blander sammen, særligt komparativformerne mere og flere. (Bemærk i øvrigt, at vi har valgt at gradbøje adjektiverne ‘selvstændig’ og ‘almindelig’ med mere og mest og altså udeladt de alternative bøjningsfor-mer med endelser (selvstændigere, selvstændigst + almindeligere, almindeligst), da gradbøjningen med mere og mest efter vores bedste overbevisning er langt hyppigere anvendt).

Læseøvelse, Danskernes familieformer, side 41-42I denne anden, længere faktuelle tekst i Sådan 2 for-tælles der kort om gængse familieformer i Danmark i dag. Naturligt nok synes mange kursister, at dette er et interessant emne, og de vil derfor gerne diskutere mange af oplysningerne i teksten. Vi vil dog igen an-befale, at man så vidt muligt holder sig til at snakke om teksten ud fra de efterfølgende arbejdsspørgs-mål, da kursisterne simpelthen ikke har det fornødne sprog til at kunne diskutere teksten mere indgående. De får dog rig mulighed for at anvende nogle af de ord og udtryk, de møder i teksten, senere i kapitlet (Klas-searbejde 5B + 7. Skriftligt hjemmearbejde).Som med de øvrige læseøvelser i bogen er der mange nye ord og udtryk i teksten, og derfor skal det igen understreges, at man hjælper kursisterne rigtig godt på vej med deres arbejde med teksten derhjemme, hvis man kort gennemgår de to infobokse, ‘Forkortel-ser’ og ‘Vigtige ord og udtryk’, når man introducerer læseøvelsen.

Lytteøvelse, Ronnie og Vivienne, side 43I denne lytteøvelse hører kursisterne to udlændinge fortælle ganske kort om deres familie. Kursisterne

lytter til dialogen derhjemme, og den efterfølgende mødegang skal de så arbejde sammen to og to og be-svare de otte spørgsmål til dialogen. Der indgår stort set ikke nogen nye ord eller udtryk i dialogen, og der-udover er de efterfølgende spørgsmål alle ret simple, så dette er en af de lettere lytteøvelser i bogen, som tager relativt kort tid at gennemgå i klassen.

Klassearbejde 6A, side 44I kapitlets læseøvelse, Familieformer i Danmark, er der en hel del eksempler på sætningskløvning af typen ‘Der er …, der …’, og i denne klasseøvelse får kursi-sterne så mulighed for at arbejde lidt mere systema-tisk med dette grammatiske emne. Kursisterne skal i øvrigt arbejde med sætningskløvning med ‘der’ igen i Kapitel 9 (Klassearbejde 6B, side 91), og derudover er der adskillige onlineopgaver omhandlende sætnings-kløvning på bogens website.

Klassearbejde 6B, side 45I denne mundtlige øvelse skal kursisterne snakke sammen to og to og fortælle om de typiske familiefor-mer i deres hjemland. Som nævnt ovenfor giver dette kursisterne mulighed for at trække på det ordforråd, de har mødt i kapitlets læseøvelse, og de hjælpes så på vej af en række stikord, som de kan holde sig til undervejs i samtalen. De kan også støtte sig til den infoboks om sammenligninger, som optræder umiddelbart efter øvelsen: Mange kursister vil gerne sammenligne familieforhold i hhv. Danmark og deres hjemland, og denne infoboks giver så en lidt mere overskuelig oversigt over nogle af de sammenlig-ningsstrukturer, de har mødt hidtil. Hvis tiden tillader det, kan øvelsen alternativt afvik-les som en interviewrunde i klassen, så kursisterne på den måde får mulighed for at fortælle om de typiske familieformer i deres hjemland ad flere omgange.

Klassearbejde 6C, side 45Her bevæger vi os fra det brede perspektiv til den nære familie: Nu skal kursisterne gå rundt i klassen og interviewe deres klassekammerater om deres egen familie/ familieforhold. Samtidig er det en kær-kommen lejlighed til at få arbejdet med komparativ og superlativ i en lidt friere mundtlig form.


Grammatik, side 46-47I dette kapitel er der hele tre grammatikøvelser, og disse omhandler adjektiver i hhv. positiv (7A), kom-parativ (7B) og superlativ (7C). De præcis samme øvelsestyper går igen i grammatikken i Kapitel 12 og i diverse onlineopgaver på bogens website.

Kapitel 5

FokusDette kapitel præsenterer kursisterne for et ordforåd, der gør dem i stand til at tale om film og filmvaner – et emne, som kursisterne erfaringsmæssigt er begejstrede for, og som de derfor alle kan sige et eller andet om. Samtidig har kapitlet et helt overordnet grammatisk sigte, nemlig at introducere verberne synes og tro. Kursisterne er glade for endelig at kunne bruge synes og tro, og verberne optræder da også i adskillige af de efterfølgende kapitler, ligesom kursisterne vil møde indtil flere grammatikøvelser om emnet, både i dette kapitel, i senere kapitler samt i diverse onlineopgaver på bogens website.

Infoboks om gradbøjningen af adverbiet ‘godt’, side 48Denne infoboks skal henlede opmærksomheden på adverbiet ‘godt’, der er et af de relativt få adverbier, der kan gradbøjes ligesom adjektiver (andre eksem-pler er adverbierne tit og ofte).

Infoboks om ‘begge (to)’ og ‘begge dele’, side 49Denne infoboks forklarer forskellen på ‘begge to’ og ‘begge dele’. Kursisterne har allerede haft lejlighed til at arbejde mere systematisk med ‘begge (to)’ i Sådan 1 (Grammatik 5B i Kapitel 10), og nu får de så forklaret brugen af ‘begge dele’, der optræder første gang i Univers E.

Infoboks om ’synes’ og ’tror’ + fremrykning af adverbialet, side 50Formålet med denne infoboks er at gøre kursisterne opmærksomme på, at synes og tro ‘tiltrækker’ cen-traladverbier, således at centraladverbier i ledsætnin-gen normalt rykkes frem til hovedsætningen. Dette kan for mange kursister umiddelbart virke en smule

kontraintuitivt, så det er vigtigt at bruge god tid på at forklare dette grundigt. Kursisterne får så lejlighed til at arbejde lidt mere systematisk med synes og tro samt fremrykning af adverbial ved synes og tro i kapitlets grammatikøvelser.

Infoboks om inversion ved efterstillet ‘synes’ og ‘tror’, side 50Der er altid inversion i hovedsætningen, når denne begynder med et objekt. I begge eksempler i infobok-sen fungerer den første sætning som objekt i hoved-sætningen, og derfor er der efterfølgende inversion:

Filmen er ikke så god, synes jeg. Objekt → V S

Hun kan ikke lide fisk, tror jeg. Objekt → V S

Inversion ved efterstillet synes og tro er dog stadig en ganske speciel syntaktisk konstruktion: Selvom de første sætninger i eksemplerne ovenfor fungerer som led i hovedsætningen (objekt) og dermed er ledsætninger, har de alligevel hovedsætningssyntaks (centraladverbiet er placeret efter subjekt + verbal).

Klassearbejde 4A og 4B, side 52I øvelse 4A skal kursisterne arbejde sammen to og to og skrive de viste eksempler med synes og tror færdige. Mens kursisterne sidder og arbejder med opgaven, går læreren rundt til de forskellige kursist-par og retter eventuelle grammatiske fejl. Opgave 4B er en efterfølgende interviewrunde, hvor kursisterne får mulighed for at øve sig i brugen af synes og tro: Kursisterne går rundt i klassen og stiller deres fire spørgsmål med synes og tror til deres klassekam-merater og besvarer samtidig klassekammeraternes egne spørgsmål med synes og tror.

Klassearbejde 4C, side 52I denne øvelse skal kursisterne snakke om deres filmvaner to og to ud fra en række simple spørgsmål, der trækker på det ordforråd, de har mødt i kapitlets universer og variationer. Øvelsen giver igen kursi-sterne mulighed for at øve sig i brugen af synes og tro, denne gang i en lidt friere mundtlig form.


Hvis tiden tillader det, kan øvelsen alternativt afvik-les som en interviewrunde i klassen, så kursisterne på den måde får mulighed for at fortælle om deres filmvaner ad flere omgange.

Grammatik 6A og 6B, side 55-56Her skal kursisterne arbejde mere systematisk med synes og tro. Igen er det vigtigt at gennemgå ek-semplerne i begge øvelser, inden kursisterne arbejder med øvelserne på egen hånd. Dette er særligt vigtigt i øvelse 6B, der involverer fremrykning af centralad-verbialet, da mange kursister kan have svært ved at vænne sig til denne særlige syntaktiske manøvre i dansk.

Kapitel 6

FokusFormålet med dette kapitel er at introducere ver-berne vide og kende: to verber, som kursisterne har mødt før i forskellige sammenhænge (‘vide’ har de mødt adskillige gange i Sådan 1, ‘kende’ møder de første gang i Kapitel 2 i denne bog (Univers E, side 16). Præcis som med synes og tro i Kapitel 5 er det vores erfaring, at kursisterne er meget glade for endelig at kunne bruge vide og kende, og verberne optræder da også i adskillige af de efterfølgende kapitler, ligesom kursisterne vil møde indtil flere grammatikøvelser om emnet, både i dette kapitel, i senere kapitler samt i diverse onlineopgaver på bogens website. Infoboks om ‘at være sikker på noget’, side 57Denne infoboks viser brugen af det højfrekvente udtryk ‘at være sikker på’. Mange kursister glemmer præpositionen ‘på’, når de ønsker at anvende dette udtryk, og derfor understreges det her, at præpositio-nen ‘på’ er obligatorisk, når objektet – det, man (ikke) er sikker på – ekspliciteres, hvorimod ‘på’ udelades, når objektet er underforstået (som i tredje og sidste eksempel).

Infoboks om bestemt artikel foran substantiver sammen med en identificerende relativsætning, side 57I Sådan 1 har kursisterne lært, at substantiver i

bestemt form tager bestemt endelse (fx ‘en vinbar → vinbaren’). Den opmærksomme kursist vil derfor undre sig over, hvorfor der i Univers C og D bruges for-anstillet bestemt artikel i stedet for bestemt endelse i de indledende spørgsmål (‘Kender du den vinbar, der hedder Malbeck?’ og ‘Kender du den tøjbutik, der hedder Karl Smart?’), så det er en god idé at forklare dette, når man introducerer Univers C og D: Vi bruger foranstillet bestemt artikel, når den efterfølgende relativsætning er nødvendig for at kunne identificere det, vi taler om. I Univers C kan vi således sige, at der blandt vinbarer her refereres specifikt til den, der hedder Malbeck og ikke til den, der hedder Volmers Vinstue eller alle mulige andre vinbarer. Infoboks om inversion i spørgende hovedsætninger vs. ligefrem ordstilling i ledsætninger, side 58Med denne korte infoboks bliver kursisterne mindet om, at der som hovedregel ikke er inversion i ledsæt-ninger. Kursisterne får så mulighed for at arbejde mere systematisk med ledsætningssyntaks senere i kapitlet (Grammatik 6A).I uformelt talesprog optræder der sommetider inversion i ledsætninger, der indledes med fordi og at og et efterfølgende adverbial (fx: ‘Hun siger, at på fredag skal hun til Stockholm og besøge sin veninde’), og der er også inversion i betingende ledsætninger, hvor ledsætningskonjunktionen er udeladt (fx: ‘Har du penge, kan du få, har du ingen, må du gå’). Efter vores mening bør man dog vente med at fortælle kursisterne om disse ‘undtagelser ‘fra ordstillingsreg-lerne til de højere moduler; på dette tidspunkt i deres danskuddannelsesforløb er det rent pædagogisk ikke hensigtsmæssigt at komplicere ledsætningssyntak-sen yderligere.

Infoboks om verberne ‘vide’ og ‘kende’, side 59I denne infoboks forklares brugen af verberne ‘vide’ og ‘kende’, sådan som de optræder i Sådan 2. De to verber har mange andre anvendelsesmuligheder end de nævnte (fx ‘at kende til’, ‘at lære at kende’ og ‘vide’ med et abstrakt/ uspecificeret objekt som i ‘at vide lidt/ noget/ meget om fodbold’), men vi ønsker ikke at forvirre kursisterne unødigt på dette tidspunkt i deres danskuddannelsesforløb.


Klassearbejde 4A og 4B, side 61I øvelse 4A skal kursisterne arbejde sammen to og to og skrive de viste eksempler med ved og kender færdige. Mens kursisterne sidder og arbejder med opgaven, går læreren rundt til de forskellige kursist-par og retter eventuelle grammatiske fejl. Opgave 4B er en efterfølgende interviewrunde, hvor kursisterne får mulighed for at øve sig i brugen af vide og kende: Kursisterne går rundt i klassen og stiller deres fire spørgsmål med ved og kender til deres klassekam-merater og besvarer samtidig klassekammeraternes egne spørgsmål med ved og kender.

Lytteøvelse, Ferieplaner, side 61I denne lytteforståøvelse hører kursisterne et ægte-par snakke om om, hvor de har været på ferie, og hvor de skal tage hen i deres sommerferie. Kursisterne lytter til dialogen derhjemme, og den efterfølgende mødegang skal de så arbejde sammen to og to og besvare de tre spørgsmål til dialogen.Lytteøvelsen indeholder en del nye ord og udtryk, så det er vigtigt, at man sammen med kursisterne gennemgår den efterfølgende infoboks ‘Vigtige ord og udtryk’ (og herunder øve udtale), inden de sendes hjem for at løse opgaven på egen hånd; det gør deres individuelle lyttehjemmearbejde noget lettere.

Grammatik og Skriftligt hjemmearbejde, side 62-63I øvelse 6A skal kursisterne besvare hv-spørgsmålene ad to omgange: Først skal de bruge konstruktionen ‘Jeg ved ikke,…’ og dernæst ‘Jeg er ikke sikker på,…’, og de skal samtidig bruge et passende personligt pronomen i deres svar. Som altid er det vigtigt først at gennemgå de viste eksempler, og her skal man igen huske kursisterne på, at der normalt altid er ligefrem ordstilling i ledsætninger. I øvelse 6B får kursisterne mulighed for at arbejde mere systematisk med verberne vide og kende, og i det afsluttende skriftlige hjemmearbejde skal de ligeledes arbejde med vide og kende.

Kapitel 7

FokusDet primære formål med dette kapitel er at præsen-tere kursisterne for ledsætningskonjunktionerne hvis og om. Samtidig er dette det sidste kapitel i Sådan 2, hvor der præsenteres nye konjunktioner, og derfor fungerer kapitlet også som et opsamlingskapitel, hvor kursisterne ad flere omgange får lejlighed til at arbejde med de konjunktioner, de har mødt hidtil.Hvad nyt ordforråd angår, er hovedvægten i kapitlet lagt på relevante ord og udtryk om vejret – et emne, langt de fleste kursister finder interessant, og som de også får mulighed for at arbejde med i mundtlige såvel som skriftlige øvelser i kapitlet. Univers B, side 64Dette er første gang, kursisterne møder det højfre-kvente udtryk ‘at komme an på’, så det er vigtigt at forklare udtrykket for kursisterne; særligt bør man understrege, at vi på dansk altid ekspliciterer, hvad noget kommer an på (i modsætning til fx engelsk, hvor man ofte blot siger ‘That depends’/ ‘It de-pends’).

Infoboks om ‘hvis’ og ‘om’, side 66Man bør tage sig god tid til at forklare forskellen på hvis og om, særligt fordi rigtig mange kursister har en ten-dens til kun at bruge hvis, også når de skal bruge om. (Bruger man engelsk som referencesprog i undervis-ningen, kan man påpege, at hvis svarer til if og om til whether. Engelsktalende bruger dog også if i betydningen om, så dette er et af de tilfælde, hvor man først og fremmest skal lære kursisterne at tænke grammatisk: Er der tale om tvivl eller betingelse?).

Infoboks om inversion ved ledsætning for hoved-sætning, side 66Denne infoboks er blot en påmindelse til kursisterne om, at der ved foranstillet ledsætning altid er inver-sion i hovedsætningen. Med dette kapitels introduk-tion af hvis og om har kursisterne nu mødt alle de forskellige ledsætningstyper, de kommer til at møde i Sådan 2, og derfor er dette en passende anledning til kort at repetere dette grundlæggende syntaktiske forhold.


Infoboks om konjunktioner, side 67Denne infoboks fortæller ganske kort om de tre slags konjunktioner, vi har i dansk: hovedsætningskonjunk-tioner, ledsætningskonjunktioner og sideordnende konjunktioner. De viste konjunktioner er alle konjunk-tioner, kursisterne har mødt tidligere i bogen.

Lytteøvelse, Fødselsdagsfest i Frederiksberg Have, side 68Når man giver kursisterne denne lytteøvelse for, kan man med fordel informere dem om, at mange af de manglende ord, de skal skrive ind i dialogen, er konjunktioner (både hovedsætningskonjunktioner, ledsætningskonjunktioner og sideordnende konjunk-tioner).

Klassearbejde 5A, side 69I denne mundtlige øvelse skal kursisterne gå rundt i klassen og interviewe deres klassekammerater ud fra en række spørgsmål, der alle er hentet mere eller mindre direkte fra kapitlets universer. Formålet med opgaven er at give kursisterne mulighed for at arbejde med det nye ordforråd i kapitlet i en lidt friere mundtlig form. Med denne type opgave bør man altid understrege over for kursisterne, at de blot skal bruge deres fantasi og finde på hvad som helst, når de sva-rer – det vigtigste er ikke, hvad de svarer, men at de får brugt så meget sprog som muligt.

Klassearbejde 5B, side 70I denne øvelse får kursisterne mulighed for at arbejde med konjunktioner i dansk: Kursisterne sættes sam-men to og to, og de skal så indsætte en konjunktion fra boksen på de tomme pladser i teksten. Som det fremgår af instruktionerne i bogen, skal de bruge de fleste af konjunktionerne i boksen flere gange (en-kelte steder kan der være flere muligheder). Tekstens tema er årstiderne i Danmark og indeholder en del nye ord og udtryk; således er der også en del ordfor-rådsarbejde i øvelsen.

Klassearbejde 5C, side 71I denne mundtlige øvelse får kursisterne mulighed for at arbejde med kapitlets ordforråd – vejr og årstider – i en noget friere mundtlig form: Kursisterne sættes sammen to og to, og de skal så fortælle hinanden om

vejret i deres hjemland og sammenligne med vejret i Danmark. Den efterfølgende infoboks skal blot huske dem på, hvordan de kan lave sammenligninger med hhv. ‘så … som’ og ‘end’. Hvis tiden tillader det, kan øvelsen alternativt afvik-les som en interviewrunde i klassen, så kursisterne på den måde får mulighed for at fortælle om deres hverdag ad flere omgange.

Grammatik, side 72I dette kapitel er der hele tre grammatikopgaver, og derfor er der kun syv opgaver i hver øvelse (mod nor-malt 10). I øvelse 6A skal kursisterne besvare spørgs-målene ad to omgange: Først skal de svare med udtrykket ‘Jeg ved ikke, om …’ og dernæst med ‘Jeg er ikke sikker på, om …’. Man bør minde kursisterne om, at vi i begge tilfælde bruger om i svaret, da både ‘Jeg ved ikke’ og ‘Jeg er ikke sikker på’ udtrykker tvivl/ manglende viden. Man bør også huske dem på, at der ikke er inversion i ledsætninger, og at centraladver-biet kommer før verbalet i ledsætninger.Øvelse 6B er identisk med Grammatik 6A i Kapitel 6, side 62, og er derfor tænkt som ren repetition: Kursisterne skal besvare hv-spørgsmålene ved først at bruge konstruktionen ‘Jeg ved ikke, …’ og dernæst ‘Jeg er ikke sikker på, …’. Og endelig i øvelse 6C får kursisterne lejlighed til at arbejde lidt mere systema-tisk med ledsætningskonjunktionerne hvis og om.

Kapitel 8

FokusDette kapitel er et af ‘pausekapitlerne’ i Sådan 2, hvor der ikke introduceres nye grammatiske emner, men hvor der derimod repeteres en hel del ord, udtryk og grammatiske emner, kursisterne har mødt før. Det overordnede tema er ferie og ferieformer, og kapitlet indeholder således flere øvelser, hvor kursisterne får lejlighed til at arbejde med dette tema. Universer, side 75I Univers A repeteres udtrykket at komme an på samt konjunktionen om, som kursisterne har mødt første gang i Kapitel 7. Univers B gør brug af konjunktionen


hvis, som kursisterne ligeledes har mødt første gang i Kapitel 7. I Kapitel 2 (Univers C, side 16) er kursisterne blevet præsenteret for konjunktionen selvom, og denne optræder så igen her i Univers D. Univers E repeterer verberne synes og tror, mens Univers F repeterer en række simple, holdningstilken-degivende verber og udtryk, som kursisterne kender fra Sådan 1: at kunne lide, at være vild med, at elske.

Læseøvelse, Danskerne på ferie, side 77-78Dette er den tredje ud af de i alt seks læseøvelser i Sådan 2. Teksten handler om ferie og populære ferieformer i Danmark og er et emne, som kursi-sterne erfaringsmæssigt er glade for at arbejde med. Teksten indeholder en række nye ord og udtryk, som kursisterne med fordel kan trække på i flere af de efterfølgende øvelser i kapitlet.

Lytteøvelse, Diamantringen, side 80I denne lytteøvelse hører kursisterne to danskkursister fortælle om, hvor de har været henne i som-merferien. Kursisterne lytter til dialogen derhjemme, og den efterfølgende mødegang skal de så arbejde sammen to og to og besvare de seks spørgsmål til dialogen. Der indgår stort set ikke nogen nye ord eller udtryk i dialogen, og derudover er de efterfølgende spørgsmål alle ret simple, så dette er en af de lettere lytteøvelser i bogen, som tager relativt kort tid at gennemgå i klassen.

Klassearbejde 6A, side 81I denne øvelse har kursisterne til opgave at gen-nemspille de fem dialoger to og to. I dialogerne er der fjernet en række ord, og det er så kursisternes opgave at stykke de præsenterede sætningsstumper sammen til sammenhængende, mundtlige dialoger. Formålet med øvelsen er at give kursisterne mulig-hed for – gennem repetitionen – at automatisere det simple ordforråd om ferie og ferieformer, der er i fokus i kapitlet. Dialogerne er i øvrigt mere eller mindre identiske med de dialogbaserede universer i kapitlet, så kursisterne bør ikke have alt for store vanskelighe-der med øvelsen.

Klassearbejde 6B, side 81I denne mundtlige øvelse skal kursisterne arbejde sammen to og to og ud fra de seks spørgsmål for-tælle hinanden om en god ferie, de har haft, samt hvad slags ferie de bedst kan lide og hvorfor. Øvelsen giver kursisterne mulighed for at anvende relevante ord og udtryk fra både universerne, variationerne og læseøvelsen; samtidig er det også en lejlighed til at få arbejdet med verbernes datidsformer i en lidt friere mundtlig form. I det skriftlige hjemmearbejde skal kursisterne arbejde med de samme spørgsmål i skriftlig form, så hvis man ellers følger den foreslå-ede arbejdsplan, hvor kursisterne altid har lavet det skriftlige hjemmearbejde forud for de enkelte kapit-lers mundtlige øvelser (se 3: Forslag til arbejdsgang til arbejdsgang i denne lærervejledning) vil kursisterne allerede have haft lejlighed til at arbejde med spørgs-målene forud for denne mundtlige øvelse.Hvis tiden tillader det, kan øvelsen alternativt afvik-les som en interviewrunde i klassen, så kursisterne på den måde får mulighed for at fortælle om deres hverdag ad flere omgange. Og har man et danskun-dervisningsforløb med rigtig mange lektioner til rådighed, kan øvelsen også gives for som hjemmear-bejde: Hver kursist forbereder en mundtlig præsen-tation (2-3 min.), hvor de fortæller om en god ferie, de har haft – man kan her opfordre til, at de også tager nogle billeder med fra ferien, som de så projicerer på tavlen/ lærredet i klassen. Man kan efterfølgende bede kursisterne aflevere en skriftlig fremstilling af deres præsentation, og til sidst samler man alle kur-sisternes skriftlige besvarelser i en lille bog, som man så kopierer og uddeler til kursisterne.

Klassearbejde 6C, side 81I denne anden mundtlige øvelse skal kursisterne gå rundt i klassen og interviewe deres klassekam-merater om ferie og ferieformer i deres hjemland. De fire arbejdsspørgsmål lægger sig tæt op ad hoved-punkterne i kapitlets læseøvelse og er dermed endnu en mulighed for at få arbejdet med temaet ferie og ferieformer i en noget friere mundtlig form.


Grammatik, side 82Dette er den anden grammatikøvelse i bogen, hvor kursisterne skal arbejde med konjunktioner i dansk (første konjunktionsøvelse optræder i Kapitel 7 (Klas-searbejde 5B), side 70). Kursisterne læser e-mailen, og på hver af de tomme pladser indsætter de så en passende konjunktion fra boksen oven over teksten. Man skal huske at gøre kursisterne opmærksomme på, at de skal bruge nogle af konjunktionerne flere gange, og at der nogle steder kan være flere mulig-heder. Teksten er forholdsvis lang, og derfor er der undtagelsesvis kun en enkelt grammatikøvelse i dette kapitel.

Kapitel 9

FokusHvad grammatisk fokus angår, er dette endnu et af ‘pausekapitlerne’ i bogen, hvor der ikke introduce-res nye grammatiske emner, men hvor kursisterne i stedet får lejlighed til at arbejde videre med alle-rede introducerede grammatiske emner (possessive pronomener, synes/ tror, sætningskløvning med ‘der er …, der …’). Kapitlets overordnede tema er bolig og boligforhold og præsenterer kursisterne for en lang række ord og udtryk, som de kan bruge til at fortælle om, hvor og hvordan de bor. Kapitlet kan ses som en udbygning af det ordforråd om bolig og boligforhold, som kursisterne tidligere har mødt i Sådan 1 (Kapitel 7).

Infoboks om ’sin’/ ’sit’/ ’sine’, side 85Det possessive pronomen sin optræder i Univers F, og denne lille infoboks skal derfor blot minde kursisterne om, hvornår og hvordan man bruger sin/ sit/ sine i dansk. Senere i kapitlet får kursisterne så lejlighed til at arbejde mere systematisk med de possessive pronomener (Grammatik 6A). Kursisterne har i øvrigt allerede fået en systematisk introduktion til de pos-sessive pronomener, herunder sin/ sit/ sine, i Sådan 1, Kapitel 7.

Udtaleøvelse med forskellige e-varianter, side 87Vokalen e er en af de meste komplekse vokaler i dansk, da den udtales på et hav af forskellige måder, alt efter hvilken sammenhæng den optræder i. Af

samme grund har vi undtagelsesvis anført udtalen af de 22 eksempler i øvelsen, og i den fælles gennem-gang kan læreren så kommentere og forklare særlige udtalemønstre, der går igen i flere af eksemplerne i øvelsen (fx den tryksvage udlyd [ɔ] i verber i nutid som i ‘spiser’ samt det forhold, at bogstavkombina-tionen ‘ej’ typisk udtales [αj] som i f. ‘hej’, 3. ‘Jagtvej’, 14. ‘dejlig’). De otte indledende eksempler på udta-len af e er ingenlunde en udtømmende oversigt over mulige e-varianter, men dækker alligevel de fleste udtalevarianter.

Læseøvelse, Sådan bor danskerne, side 87-89Teksten i denne læseøvelse fortæller kort om de forskellige boligformer i Danmark og om, hvordan danskerne typisk bor. Teksten indeholder mange nye ord og udtryk, så igen er det vigtigt at understrege over for kursisterne, at øvelsen primært er en øvelse, der skal træne deres læseforståelse, og at det ikke er hensigten, at de skal diskutere informationerne i teksten. De efterfølgende arbejdsspørgsmål til tek-sten lægger derfor også op til relativt simple svar (på flere af spørgsmålene kan man blot svare ja eller nej). Særligt afsnittet om andelsboliger kan være svært for nogle kursister at forstå, da de ikke er bekendte med selve andelsbegrebet fra deres hjemland, men vi har alligevel valgt at tage det med her, da det udgør en ret væsentlig boligform i Danmark.

Lytteøvelse, Stine, side 90I denne korte lytteøvelse hører kursisterne en pige fortælle om, hvor og hvordan hun har boet de seneste 12 år. Kursisterne lytter til dialogen derhjemme, og den efterfølgende mødegang skal de så arbejde sammen to og to og besvare de syv spørgsmål til dialogen. Der indgår stort set ikke nogen nye ord eller udtryk i dialogen, og derudover er de efterfølgende spørgsmål alle forholdsvis simple, så dette er en af de lettere lytteøvelser i bogen, som tager relativt kort tid at gennemgå i klassen.

Klassearbejde 6A, side 91I denne mundtlige øvelse skal kursisterne arbejde sammen to og to og fortælle hinanden om deres bolig ud fra en række nøgleord/ spørgsmål. Øvelsen læg-ger således op til, at kursisterne får arbejdet med de


ord og udtryk om bolig og boligforhold, de har mødt i universerne og variationerne samt i læseøvelsen. Hvis tiden tillader det, kan man også vælge at afvikle øvelsen som en interviewrunde, hvor kursisterne går rundt i klassen og interviewer deres klassekammera-ter om deres bolig.

Klassearbejde 6B, side 91I Kapitel 4 skal kursisterne for første gang arbejde med sætningskløvning af typen ‘Der er …, der …’ (Klassearbejde 6A, side 44 ), og det får de så lejlighed til at gøre igen her. Denne gang skal de dog selv gøre de viste eksempler færdige. Det er vigtigt at gen-nemgå de viste eksempler, før kursisterne kaster sig over opgaven; særlig vigtigt er det at understrege, at sætningskløvning med ‘der er …, der …’ altid sker med et substantiv i ubestemt form (eller et ubestemt pronomen): ‘Der er mange danskere, der har to cykler’ (/ ‘Der er nogle, der aldrig vasker deres hår’).

Grammatik, side 92-93Som nævnt ovenfor er dette et af bogens ‘pause-kapitler’, og derfor præsenteres kursisterne her for to grammatiske emner – possessive pronomener og synes/ tror – som de har arbejdet med flere gange før.

Kapitel 10

FokusI Kapitel 10 præsenteres en række ord og udtryk om barndommen, og i flere af øvelserne i kapitlet skal kursisterne fortælle kort om deres egen barndom. Dette betyder, at kursisterne endnu engang skal øve sig i brugen af verbernes datidsformer. Hvad datids-former angår, har vi i dette kapitel et særligt fokus på modalverbers datidsformer: Kursisterne har allerede mødt modalverber i datid i Sådan 1 (Kapitel 21), og nu får de så mulighed for at arbejde med dem igen, denne gang i forbindelse med et emne – barndom-men – hvor det ofte vil være oplagt at bruge netop modalverber i datid.

Infoboks om ’da’ og ’når’, side 94I Univers B optræder ledsætningskonjunktionerne da og når, som kursisterne har mødt adskillige gange

i tidligere kapitler. Denne infoboks skal blot minde kursisterne om, hvorledes de to konjunktioner bruges (man kan evt. henvise til grammatikforklaringen vedrørende da og når i Kapitel 1, side 5).

Infoboks om inversion ved ledsætning før hoved-sætning, side 95Kapitel 10 er spækket med eksempler på inversion i hovedsætninger, der står efter en ledsætning, så dette er en særlig oplagt lejlighed til at minde kursi-sterne om dette grundlæggende syntaktiske forhold.

Infoboks om modalverbernes bøjningsformer, side 95Man bør her genopfriske kursisternes hukommelse og kort gennemgå infoboksen, herunder øve udtalen af alle fire modalverber i alle fire tider med kursisterne.

Oversigt over modalverberne ’kunne’, ’skulle’, ’ville’ og ’måtte’, side 96Denne oversigt er en tro kopi af oversigten med modalverber i Sådan 1 (side 44); vi har valgt også at medtage den her, da den tjener som en vigtig på-mindelse til kursisterne om, hvordan vi typisk bruger modalverberne kunne, skulle, ville og måtte i dansk. Det er vigtigt at understrege, at oversigten ingen-lunde er en udtømmende beskrivelse af modalverber-nes mange anvendelsesmuligheder. Vi har dog valgt at begrænse os til en beskrivelse af modalverber i dansk, sådan som de optræder i Sådan 2, for ikke at forvirre kursisterne unødigt på dette tidspunkt i deres danskuddannelsesforløb. Af samme grund har vi hel-ler ikke medtaget modalverberne turde, burde, gide og behøve; dem kan de få rig lejlighed til at beskæftige sig med på de højere moduler.

Lytteøvelse, Da jeg var barn, …, side 98Som det fremgår af instruktionerne i bogen, består samtlige huller i denne huludfyldningsøvelse af et verbum i enten infinitiv (med eller uden at), nutid eller datid. Der er især mange af de tomme pladser i teksten, hvor man skal anvende et af modalverberne kunne, skulle og ville i datid. Dette kan man med fordel nævne for kursisterne, inden de går hjem og lytter til øvelsen, for på den måde at hjælpe dem godt på vej med deres hjemmearbejde.


Klassearbejde 5A, side 100I denne øvelse har kursisterne til opgave at gennem-spille de ti dialoger to og to. I dialogerne er der fjernet en række ord, og det er så kursisternes opgave at stykke de præsenterede sætningsstumper sammen til sammenhængende, mundtlige dialoger. Formålet med øvelsen er at give kursisterne mulighed for – gennem repetitionen – at automatisere det meget hyppigt forekommende fænomen i dansk, hvor vi ganske kort kommenterer et givent udsagn ved at ud-trykke, at enten det samme eller det modsatte gør sig gældende for os selv: ‘Det gør jeg også/ ikke/ heller ikke’, ‘Det skulle jeg også/ ikke/ heller ikke’ osv. De ti udsagn, som kursisterne skal kommentere, er variationer over kapitlets universer og variationer, men i denne øvelse står det kursisterne frit for at færdiggøre udsagnene, som de vil – det vigtigste er som sagt, at de får trænet ovennævnte kommentarstruktur.

Klassearbejde 5B og 5C, side 101Øvelse 5B giver kursisterne mulighed for at få arbej-det med verbernes datidsformer, herunder særligt modalverberne, i en noget friere mundtlig form. I Øvelse 5C får kursisterne igen lejlighed til at arbejde med modalverberne i datid; øvelsen er også en særlig oplagt anledning til – igen – at understrege over for kursisterne, at der er inversion i hovedsætninger med en foranstillet ledsætning. Fælles for begge øvelser er, at de giver kursisterne mulighed for at få arbej-det videre med det ordforråd, de har mødt tidligere i kapitlet.

Klassearbejde 5D, side 101Kursisterne har allerede arbejdet med verbalforbin-delser med enhedstryk i Sådan 1, Kapitel 7 og 17, og det får de så igen mulighed for her. De verbalforbin-delser med enhedstryk, der indgår i øvelsen, er hentet enten fra dette eller tidligere kapitler, så øvelsen er samtidig ordforrådsarbejde. Det er vigtigt at minde kursisterne om, at verber, der indgår i verbalforbin-delser med enhedstryk, altid er tryksvage, og at de derfor skal huske at arbejde med udtalen af deres eksempler og være særligt opmærksomme på tryk og rytme (for uddybende kommentarer om verbalfor-bindelser med enhedstryk, se lærervejledningen til Sådan 1, side 18-19).

Grammatik, side 102-103I øvelse 6A skal kursisterne arbejde mere systematisk med modalverberne i datid. Det er vigtigt at under-strege over for kursisterne, at der i øvelsen kan være tilfælde, hvor de kan bruge forskellige modalverber. I øvelse 6B får kursisterne igen mulighed for at arbejde med centraladverbiets placering i hhv. hoved- og ledsætninger. Som altid er det vigtigt kort at gen-nemgå eksemplerne, inden kursisterne løser opgaven på egen hånd.

Kapitel 11

FokusKapitel 11 er et særligt omfangsrigt kapitel, da det ud over at introducere et nyt emne – mad og spisevaner – også er et opsamlingskapitel, hvor kursisterne i den afsluttende ‘opsamlingsøvelse’ (side 115) får mulig-hed for at arbejde med det mest centrale ordforråd i de første 11 kapitler i Sådan 2. Derudover indeholder kapitlet også en klasseøvelse, der samler op på de vigtigste præpositionsforbindelser i de første 11 kapitler (5D. Præpositioner, side 111). Som nævnt i Kapitel 3 herværende lærervejledning bør man derfor regne med at skulle afse hele to mødegange til kapitlet (således at man ikke introducerer Kapitel 12, anden gang man arbejder med kapitlet, men i stedet bruger hele anden mødegang på at gøre kapitlet færdigt).

Infoboks om gradbøjning af adverbiet ‘godt’, side 104Denne lille infoboks skal blot minde kursisterne om, at adverbiet ‘godt’ som et af de få adverbier i dansk kan gradbøjes (som det fx sker i Univers A og B). Kursisterne er allerede blevet præsenteret for dette grammatiske forhold i Kapitel 5, side 48.

Universerne, side 104-105Universerne og variationerne i dette kapitel præsen-terer kursisterne for en lang række nye ord om mad og spisevaner, som de med fordel kan trække på, når de senere i kapitlet skal behandle temaet spisevaner både mundtligt og skriftligt. Samtidig er emnet mad og spisevaner en oplagt lejlighed til at få repeteret


nogle højfrekvente, holdningstilkendegivende verber og verbaludtryk, som kursisterne kender fra Sådan 1: ‘at kunne lide’, ‘at elske’, ‘at være vild med’ og ‘(ikke) at kunne fordrage’.

Infoboks om tællelige vs. utællelige substantiver, side 104Igen blot en påmindelse til kursisterne om forskel-len i brugen af ‘mange’ og ‘meget’ (disse optræder her i Univers D). Kursisterne skal så arbejde mere systematisk med ‘mange’ og ‘meget’ senere i kapitlet (Klassearbejde 5B).

Lytteøvelse, Hvad er din livret, side 108Som det fremgår af infoboksen ‘Nye ord og udtryk’, indeholder denne lytteforståøvelse en del nye ord, som man bør huske at gennemgå med kursisterne (og herunder øve udtale), inden de sendes hjem for at løse opgaven på egen hånd; det gør deres individuelle lyttehjemmearbejde noget lettere.

Klassearbejde 5A, side 109I denne mundtlige øvelse skal kursisterne to og to fortælle hinanden om deres spisevaner ud fra en række simple spørgsmål. Som med de fleste mundtli-ge øvelser i bogen foreslår vi, at øvelsen gennemføres parvis; hvis tiden tillader det, kan det dog også være en god idé at afvikle øvelsen som en interviewrunde, hvor kursisterne skal gå rundt og interviewe (alle) de-res klassekammerater om deres spisevaner. En sådan interviewrunde er selvsagt noget mere tidskrævende, men har omvendt den fordel, at kursisterne får øvet sig i at fortælle om deres spisevaner ad flere omgange.

Klassearbejde 5B, side 109-110I både Kapitel 2 (side 19), Kapitel 9 (side 84) og på side 104 i dette kapitel er kursisterne blevet gjort opmærk-somme på brugen af adjektiverne ‘mange’ og ‘meget’ sammen med hhv. tællelige og utællelige substanti-ver, og nu får de så endelig lejlighed til at arbejde med dette grammatiske forhold i denne klasseøvelse. Det er, som altid, vigtigt at gennemgå de viste eksempler med kursisterne; her skal man bl.a. huske at poin-tere, at en lang række substantiver kan bruges både som tællelige og utællelige substantiver (‘meget/ mange øl’). Man skal i øvrigt være opmærksom på, at

‘meget’ i sætning 5, 14 og 15 optræder substantivisk (kursisterne kender dog denne substantiviske brug fra fx engelsk, så det er sjældent noget, der volder dem problemer).

Klassearbejde 5C, side 110Denne mundtlige øvelse er primært tænkt som ordforrådsarbejde. Kursisterne får her mulighed for at trække på det nye ordforråd, de har mødt i kapit-lets universer, og samtidig er det en anledning til at få repeteret ‘kan godt/ bedre/ bedst lide’, ‘foretræk-ker’, ‘kan ikke fordrage’ osv. Endelig forudsætter de sidste fire spørgsmål i interviewet, at kursisterne gør sig klart, om der tales om tællelige eller utællelige fænomener.

Klassearbejde 5D, side 111I denne klasseøvelse skal kursisterne arbejde sammen to og to og indsætte den rigtige præposition i de 26 sætninger. Som nævnt ovenfor får kursisterne altså her en chance for at genkalde sig nogle af de mest centrale præpositionsforbindelser i bogens før-ste 11 kapitler. I Kapitel 20 skal kursisterne ligeledes arbejde med præpositionsforbindelser, denne gang hentet fra ordforrådet i anden halvdel af Sådan 2.

Grammatik, side 112-114Øvelse 6A repeterer en øvelsestype, kursisterne mø-der første gang i Kapitel 1: inversion i hovedsætningen ved en foranstillet ledsætning. Øvelse 6B repeterer en øvelsestype, kursisterne allerede har mødt i Sådan 1: Her skal de indsætte de, det, den eller der. Denne øvelse er for mange kursister en relativt svær øvelse, så det er vigtigt, at man tager sig god tid til at gen-nemgå og forklare eksemplerne, før kursisterne løser opgaven på egen hånd derhjemme. Der er i øvrigt indtil flere supplerende onlineøvelser med de, det, den og der på bogens website.

Opsamlingsøvelse, side 115Dette kapitel indeholder en helt særlig opsamlingsøvelse: Øvelsen består af 50 spørgsmål, der alle er hentet fra de allervigtigste universer i bogens første 11 kapitler. Øvelsen giver kursisterne mulighed for endnu engang at arbejde med det mest centrale ordforråd/ de mest centrale sproghandlinger


i bogen hidtil, denne gang i en noget friere form. Det er vores erfaring, at kursisterne er ret glade for denne øvelse – og hvad vigtigere er, så kan den også give læreren (for ikke at tale om kursisten selv!) et ganske godt fingerpeg om, i hvor høj grad vedkommende har tilegnet sig det ordforråd og de sproghandlinger, han/ hun har mødt i bogens første 11 kapitler. Det er derfor vigtigt at afsætte rigeligt med tid til denne opgave.

Kursisterne møder i øvrigt opsamlingsøvelsen igen i Kapitel 20, hvor der samles op på det mest centrale ordforråd/ de mest centrale sproghandlinger i bogens sidste 9 kapitler.

Kapitel 12

FokusDette kapitel præsenterer kursisterne for en række ord og udtryk, der gør dem i stand til at fortælle kort om (deres hjemlands) natur og landskaber, klima og geografi. Hvad grammatisk fokus angår, er der ingen nye grammatiske emner i kapitlet. I stedet får kursisterne her endnu en lejlighed til at arbejde med adjektiver i hhv. positiv, komparativ og superlativ (positivformen kender de fra Sådan 1, komparativ og superlativ har de fået en systematisk introduktion til i Kapitel 4).

Universer og variationer, side 117-118Både universerne og variationerne i dette kapitel er rige på gradbøjede adjektiver, og man bør derfor kort repetere de vigtigste bøjningsmønstre. Her kan man eventuelt kaste et hurtigt blik på oversigten over ad-jektivernes bøjningsformer i Kapitel 4 sammen med kursisterne (Kapitel 4, side 40).

Læseøvelse, Danmarks natur, klima og geografi, side 119-122Teksten i denne læseøvelse fortæller kort om Dan-marks natur, klima og geografi og præsenterer kursisterne for en række relevante ord og udtryk, som de med fordel kan trække på, når de senere i kapitlet skal fortælle om deres hjemlands natur. Som med de øvrige læseøvelser i bogen indeholder teksten ganske

mange nye ord og udtryk, så derfor er det vigtigt at forklare ordene i infoboksen ‘Vigtige ord og udtryk’ på side 122, inden kursisterne arbejder med teksten på egen hånd. De ni arbejdsspørgsmål til teksten(4B. Pararbejde) er – som altid – relativt simple, og erfaringsmæssigt har langt de fleste kursister ingen større problemer med at besvare dem.

4D. Mundtlig kommunikation, side 123I denne mundtlige øvelse skal kursisterne parvis fortælle hinanden om naturen i deres hjemland ud fra de angivne stikord. Stikordene er alle hentet fra kapitlets læseøvelse, og derfor bør denne øvelse altid laves, efter at kursisterne har arbejdet med (ordforrå-det i) læseøvelsen. Erfaringsmæssigt er øvelsen en af de mest populære mundtlige øvelser i bogen, så det er en god idé at afsætte god tid til øvelsen. Følger man i øvrigt den foreslåede arbejdsgang (Kapitel 3 i herværende lærervejledning), vil kursisterne allerede have arbejdet med emnet i kapit-lets skriftlige hjemmearbejde. Som i alle de øvrige ka-pitler med læseøvelser er dette skriftlige ‘forarbejde’ således med til at etablere et relevant ordforråd hos kursisterne, så de nemmere kan arbejde med emnet i en lidt friere mundtlig form.

Lytteøvelse, Sommer, solskin og røgede sild, side 123I denne huludfyldningsøvelse møder kursisterne et forældrepar, der diskuterer, hvor familien skal tage hen i sommerferien. Der er ikke ét særligt gramma-tisk fokus i øvelsen, men når man giver øvelsen for, kan man kort nævne for kursisterne, at der blandt de manglende ord er adskillige eksempler på adjektiver (både positiv, komparativ og superlativ). I teksten er der i øvrigt ganske mange eksempler på et grundlæggende grammatisk forhold, som kursi-sterne har haft rig lejlighed til at arbejde systema-tisk med i Sådan 1: Vi bruger infinitiv af verbet, når dette optræder efter et modalverbum. Alligevel er der mange kursister, der bliver ved med at anvende nutidsformer efter modalverber, så når man laver den afsluttende gennemgang af øvelsen med kursisterne, er der her en oplagt lejlighed til at få repeteret dette grundlæggende grammatiske forhold.


Klassearbejde, side 124I denne klasseøvelse skal kursisterne arbejde sam-men to og to og spille tre forskellige rollespil. Formå-let med øvelsen er at give kursisterne mulighed for at arbejde mundtligt med det ordforråd, de har tilegnet sig indtil nu, i nogle mere autentiske kommunikati-onssituationer. Når de enkelte kursistpar har spillet de tre rollespil, bytter de roller og spiller rollespillene en gang til. Har man tiden til det, kan øvelsen alter-nativt afvikles i en runde i klassen, hvor kursisterne går rundt i klassen og spiller rollespillene med en række forskellige klassekammerater.

Grammatik, side 125-126Kursisterne har allerede arbejdet med adjektiver i po-sitiv, komparativ og superlativ i grammatikøvelserne i Kapitel 4, og dette grammatiske emne repeteres så i dette kapitels tre grammatikøvelser. Det er en kendt sag, at mange kursister har svært ved at anvende adjektiver korrekt, og derfor er der også adskillige supplerende onlineopgaver omhandlende brugen af adjektiver på bogens website.

Kapitel 13

FokusDette kapitel præsenterer kursisterne for en række ord og udtryk, som de kan trække på, når de gerne vil fortælle, at de er/ har været syge, har været hos lægen, har ondt i hovedet/ ryggen/ maven osv. Erfa-ringsmæssigt er dette et tema, som er ganske popu-lært blandt kursisterne. Skulle man grundet tidsnød blive nødt til at springe dele af kapitlet over, bør man derfor som minimum gennemgå kapitlets universer og variationer samt de to mundtlige klasseøvelser (5A og 5B, side 131), da det er disse øvelser, der giver kursisterne mulighed for at arbejde mundtligt med det centrale ordforråd i kapitlet.

Infoboks om verberne ‘at få’ og ‘at have’, side 127Med udgangspunkt i dialogen i Univers D bliver kursi-sterne her mindet om, at verbet ‘at få’ er et dynamisk verbum, der altid udtrykker en eller anden form for aktivitet – en forandring fra én tilstand eller situation

til en anden – hvorimod verbet ‘at have’ er et statisk verbum, der alene udtrykker et resultat/ en tilstand.

Udtaleøvelse, side 129I denne udtaleøvelse arbejdes der med fire forskel-lige varianter af vokalen o. Erfaringsmæssigt har en del kursister svært ved at høre forskel på – og således også reproducere – disse o-varianter, så det er vigtigt at tage sig god tid til denne øvelse. Man bør også kort repetere de artikulatoriske principper for bagtunge-vokalerne o (som i ‘bo’), å¹ (som i ‘ost’), å² (som i ‘kort’) og ɔ (som i ‘og’) – her kan det være en god idé, at man sammen med kursisterne kaster et hurtigt blik på vokalskemaet bagest i bogen (side 207).

Lytteøvelse, side 129Denne huludfyldningsøvelse består af fire relativt simple dialoger, der alle repeterer og udbygger det ordforråd, der er blevet præsenteret i kapitlets univer-ser og variationer. Erfaringsmæssigt er dette er en af de lettere huludfyldningsøvelser i bogen, som tager relativt kort tid at gennemgå i klassen.

Klassearbejde 5A, side 131I denne øvelse har kursisterne til opgave at gennem-spille de tre dialoger to og to. I dialogerne er der fjernet en række ord, og det er så kursisternes opgave at stykke de præsenterede sætningsstumper sammen til sammenhængende, mundtlige dialoger. Formålet med øvelsen er at give kursisterne mulighed for – gennem repetitionen – at automatisere det simple ordforråd om sygdom m.m., der er i fokus i kapitlet. Dialogerne er i øvrigt mere eller mindre identiske med de dialogbaserede universer i kapitlet, så kursisterne bør ikke have alt for store vanskeligheder med øvelsen.

Klassearbejde 5B, side 131I denne klasseøvelse skal kursisterne arbejde sammen to og to og spille fire forskellige rollespil. Formålet med øvelsen er at give kursisterne mulighed for at arbejde mundtligt med det ordforråd, de har tilegnet sig indtil nu, i nogle mere autentiske kom-munikationssituationer. Når de enkelte kursistpar har spillet de fire rollespil, bytter de roller og spiller rollespillene en gang til. Har man tiden til det, kan øvelsen alternativt afvikles i en runde i klassen, hvor


kursisterne går rundt i klassen og spiller rollespillene med en række forskellige klassekammerater.

Læseøvelse, Jimmy skriver en mail til en af sine gamle venner, side 132Denne lidt specielle læseøvelse består af en mail, som kursisterne læser derhjemme, og så et opfølgende rollespil i klassen den efterfølgende mødegang. Vi har i mailen valgt at præsentere kursisterne for et ordfor-råd, der ikke fokuserer på sygdom, da vi synes, der er rigeligt med sygdom i kapitlet i øvrigt. Her møder de i stedet et noget mere opløftende sprogligt univers og får samtidig mulighed for at trække på hele deres eksisterende ordforråd i en lidt friere mundtlig form. I det skriftlige hjemmearbejde (7A) skal kursisterne besvare mailen og får derved også lejlighed til at arbejde med ordforrådet i skriftlig form.

Grammatik, side 133-135Der er ingen særlige nye grammatiske emner på spil i dette kapitel, så i stedet får kursisterne her en mu-lighed for at repetere nogle emner, de har mødt indtil flere gange før: verbaltiderne (6A) og adjektiverne mange/ flere/ flest(e)/ meget/ mere/ mest(e) (6B).

Skriftligt hjemmearbejde, side 136Som nævnt ovenfor skal kursisterne i opgave 7A besvare Jimmys mail (5C. Læseøvelse, side 132). I opgave 7B fokuseres der på komparativ: Kursisterne har allerede arbejdet med komparativ i både Kapitel 4 og 12, og det får de så mulighed for igen i dette skrift-lige hjemmearbejde, hvor de skal bruge et passende adjektiv i komparativ i de 10 sætninger.

Kapitel 14

FokusDette kapitel præsenterer kursisterne for en række ord og udtryk, de kan bruge til at fortælle om de-res læsevaner. Efter vores mening er det at kunne fortælle om et narrativt forløb en så grundlæggende sproglig færdighed, som alle danskkursister bør tilegne sig, at vi i et af kapitlets universer tillige præ-senterer kursisterne for et kort handlingsreferat af en fiktiv roman (Univers F). Det basale ordforråd i dette

univers til beskrivelse af handlingen i en roman kan kursisterne bruge til at referere et givent narrativt forløb, hvad enten der er tale om en roman, en film eller noget helt tredje. Kursisterne er generelt meget glade for dette kapitel, da det som sagt giver dem nogle vigtige sproglige redskaber, som de kan bruge i mange sammenhænge senere hen.

Infoboks om pronominel kongruens, side 138Denne infoboks tjener blot til at minde kursisterne om det grundlæggende grammatiske forhold, at når et personligt pronomen refererer tilbage til noget allerede kendt, skal pronomenet have samme form i tal og køn som det, der refereres til. Kursisterne har mødt infobokse om pronominel kongruens flere gange i Sådan 1 (Kapitel 7 og 16), så dette er som sagt udelukkende en lille påmindelse.

Univers F, side 138Som nævnt ovenfor kan kursisterne i dette univers finde et eksempel på, hvordan man kan give et kort handlingsreferat (her af en fiktiv roman, Fjeldaben). I gennemgangen af universet er det særlig vigtigt at understrege brugen af ordene/ udtrykkene ‘handle om’, ‘i starten’, ‘til sidst’, ‘sker’, ‘en dag’ og ‘og så’, da disse kan være ganske nyttige, når man ønsker at give et kort handlingsreferat. I Klassearbejde 5A (side 142) skal kursisterne snakke sammen om deres læsevaner, og her kan de med fordel trække på førnævnte ord og udtryk, når de skal besvare det sidste spørgsmål (‘Hvad hedder den sidste bog, du har læst? Hvad handler den om?’).

Infoboks om inversion, side 139Formålet med denne infoboks er at give kursisterne en samlet oversigt over, hvornår der er inversion i dansk. Der fortælles intet i denne infoboks, som kursisterne ikke har hørt før, men da rigtig mange kursister har svært ved at huske inversion i dansk, er det meget praktisk, at de her har en samlet oversigt, som de så kan vende tilbage til, hver gang de er i tvivl om, hvornår der er inversion i dansk. I infoboksen skriver vi, at der ikke er inversion i ledsætninger, hvilket strengt taget ikke er helt kor-rekt: Som nævnt tidligere i lærervejledningen er der i uformelt talesprog sommetider inversion i ledsætnin-


ger, der indledes med fordi og at og et efterfølgende adverbial (fx: ‘Hun siger, at på fredag skal hun til Stockholm og besøge sin veninde’), og der er også in-version i betingende ledsætninger, hvor ledsætnings-konjunktionen er udeladt (fx: ‘Har du penge, kan du få, har du ingen, må du gå’). Efter vores mening bør man dog vente med at fortælle kursisterne om disse ‘undtagelser ‘fra ordstillingsreglerne til de højere mo-duler; på dette tidspunkt i deres danskuddannelses-forløb er det rent pædagogisk ikke hensigtsmæssigt at komplicere ledsætningssyntaksen yderligere.

Lytteøvelse, Erica og Jürgen, side 141I denne lytteforståøvelse hører kursisterne to personer snakke om, hvilke slags bøger de godt kan lide at læse. Kursisterne lytter til dialogen der-hjemme og svarer på de fem spørgsmål til dialogen; den efterfølgende mødegang skal de så besvare spørgsmålene to og to, og til sidst gennemgås svarene i plenum. Sproget i dialogen er forholdsvis simpelt, så kursisterne burde ikke have alt for store problemer med at lytte sig frem til svarene på de fem arbejdsspørgsmål.

Klassearbejde 5A, side 142I denne mundtlige øvelse skal kursisterne to og to snakke sammen om deres læsevaner ud fra seks ar-bejdsspørgsmål. De første fem spørgsmål handler om deres læsevaner mere generelt, mens det sjette og sidste spørgsmål lægger op til, at kursisterne forsøger sig med at give et ganske kort handlingsreferat af en bog, de har læst. Som nævnt ovenfor kan kursisterne i besvarelsen af dette sidste spørgsmål med fordel trække på ordene og udtrykkene i Univers F, side 138. Følger man i øvrigt den foreslåede arbejdsgang, har kursisterne allerede arbejdet med disse seks spørgs-mål i skriftlig form (7. Skriftligt hjemmearbejde, side 144), hvilket gerne skulle gøre det efterfølgende mundtlige arbejde med de samme spørgsmål noget nemmere.

Klassearbejde 5B, side 142Denne klasseøvelse er en lille udfyldningsøvelse, der har til formål at repetere kardinaltallene: Kursisterne hører 13 meget korte dialoger, og de skal så skrive

den pris, de hører, i det tomme felt. Vi anbefaler, at man afspiller lytteøvelsen to gange – første gang uden pauser og anden gang med korte pauser mellem hver enkelt lille dialog, hvor kursisterne har tid til at skrive den pris, de hører. Har man et meget intensivt undervisningsforløb med få lektioner til rådighed, kan man i stedet give denne lytteøvelse for som hjemme-arbejde.

Grammatik, side 143-144Der introduceres ikke nogen ny grammatik i dette kapitel, så dette er en kærkommen lejlighed til at få repeteret synes/ tror (6A) og ved/ kender (6B) – to grammatiske emner, som kursisterne har mødt tidli-gere i Sådan 2 (i hhv. Kapitel 5 og 6).

Kapitel 15

FokusFormålet med dette kapitel er at give kursisterne en systematisk introduktion til de demonstrative pronomener. I kapitlets universer og variationer møder kursisterne således nogle tilstræbt autentiske kommunikationssituationer, hvor der gøres flittig brug af demonstrative pronomener, og kapitlets klassearbejde indeholder endvidere flere øvelser, hvor kursisterne får mulighed for at øve sig i brugen af demonstrative pronomener.

Universer, side 145-146De fem universer eksemplificerer alle nogle typi-ske kommunikationssituationer, hvor vi gør brug af demonstrative pronomener. De tre første universer er dialoger, der finder sted i en tøjbutik, mens Univers D er en dialog, der udspiller sig hos bageren. Univers E adskiller sig fra de andre ved, at det ikke er dialogba-seret, men i stedet er udformet som en reklametekst, hvori der anvendes de formelle former af de demon-strative pronomener. For alle universerne gælder det, at der forud for det enkelte univers tydeligt er marke-ret, i hvilken specifik kontekst universet skal forstås (i en tøjbutik/ hos bageren/ et reklameskilt foran en møbelforretning), så kursisterne hurtigt kan sætte sig ind i de tænkte kommunikationssituationer.


Infoboks om de demonstrative pronomener, side 146Det er en rigtig god idé kort at gennemgå denne in-foboks, inden man tager hul på kapitlets universer og variationer; på den måde vil kursisterne have lettere ved at forstå de mange eksempler på demonstrative pronomener i universerne og variationerne. Særligt vigtigt er det at pointere, at vi oftest kombinerer de uformelle former den, det og de med stedsadverbierne her og der.

Variationer A, side 147Her er det vigtigt at gøre kursisterne opmærksomme på, at stedsadverbierne her og der i kombination med et demonstrativt pronomen lige så vel kan optræde før som efter det, der peges på: ‘Har I den her jakke/ den jakke her/ den der jakke/ den jakke der i størrelse 52?’

Variationer B, side 147I disse variationer præsenteres diverse beklædnings-genstande. Nogle af ordene har kursisterne allerede mødt i Sådan 1 (Kapitel 8), andre er nye – formålet med disse variationer er at give kursisterne et relevant ordforråd, som de kan trække på, når de i Klassearbejde 4A og 4B skal øve en række dialoger og rollespil, der blandt andet inkluderer nogle situatio-ner i en tøjbutik.

Klassearbejde 4A, side 148I denne klasseøvelse lytter kursisterne til seks for-skellige dialoger, og de skal så nummerere hvert enkelt billede, så det passer til den dialog, de hører (‘1’ ved Dialog 1, ‘2’ ved Dialog 2 osv.). I tråd med kapitlets overordnede fokus på demonstrative prono-mener hører de her seks forskellige kommunikations-situationer, hvori der netop indgår en hel del demon-strative pronomener.

Man bør lade kursisterne lytte til dialogerne to gan-ge, første gang uden pause og anden gang med korte pauser mellem hver dialog, så kursisterne har tid til at skrive et tal ud for hvert billede. Denne øvelse er i øvrigt ganske lig den tredje og sidste lytteopgave, der indgår i den skriftlige del af Modultest 2, og fungerer således også som modultesttræning.

Klassearbejde 4B, side 149I denne mundtlige øvelse skal kursisterne øve dia-logerne to og to. Som det fremgår af de markerede ord i øvelsen, er fokus her de demonstrative – og til dels også de personlige – pronomener. Samtidig får kursisterne også lejlighed til at anvende nogle af de mange ord for diverse beklædningsgenstande, som de har mødt i Variationer B. Formålet med øvelsen er altså at give kursisterne mulighed for – gennem repetitionen – at automatisere brugen af de demon-strative (samt de personlige) pronomener. Dialogerne er i øvrigt mere eller mindre identiske med de dialog-baserede universer i kapitlet, så kursisterne bør ikke have alt for store vanskeligheder med øvelsen.

Klassearbejde 4C, side 150I denne anden mundtlige øvelse skal kursisterne arbejde sammen to og to og spille seks forskellige rollespil. Formålet med øvelsen er at give kursisterne mulighed for at arbejde mundtligt med det ordforråd, de har tilegnet sig indtil nu, i nogle mere autentiske kommunikationssituationer. Når de enkelte kursistpar har spillet de seks rollespil, bytter de roller og spiller rollespillene en gang til. Har man tiden til det, kan øvelsen alternativt afvikles i en runde i klassen, hvor kursisterne går rundt i klassen og spiller rollespillene med en række forskellige klassekammerater.

Klassearbejde 4D, side 151Dette er den tredje mundtlige øvelse i Kapitel 15: Her skal kursisterne gå rundt i klassen og ganske kort interviewe deres klassekammerater om deres forbrugsvaner ud fra de angivne spørgsmål. Formålet med øvelsen er at give kursisterne mulighed for at få arbejdet mere bredt med det ordforråd, de har tileg-net sig hidtil, i en lidt friere mundtlig form.

Grammatik, side 151I denne grammatikøvelse skal kursisterne arbejde med ordstilling, nærmere bestemt ligefrem ordstil-ling vs. inversion. For en sjælden gangs skyld er her et kapitel, der kun rummer en enkelt grammatikøvelse. Det skyldes, at øvelsen er forholdsvis lang og in-deholder mange eksempler, og dertil kommer, at


mange kursister har svært ved at få helt styr på netop ordstilling i dansk. Derfor er det vigtigt at bruge ekstra god tid på gennemgangen af øvelsen med kursisterne, efter at de har arbejdet med den på egen hånd derhjemme. Og som altid er det også vigtigt at forklare de indledende eksempler for kursisterne, når øvelsen introduceres, så de er godt klædt på til at løse opgaven.

Kapitel 16

FokusDette kapitel handler om skole og uddannelse og præsenterer kursisterne for en række ord og udtryk, de kan trække på, når de ønsker at fortælle om deres uddannelsesbaggrund. I kapitlets universer er hoved-vægten lagt på ord og udtryk, der beskriver livet som studerende, da Sådan 2 primært er rettet mod kur-sister, der typisk enten har en videregående uddan-nelse i bagagen eller er i gang med deres studier. Det er vigtigt, at kursister, der følger et arbejdsmarkeds-rettet danskundervisningsforløb, får noget viden om, hvorledes det danske uddannelsessystem er skruet sammen, og derfor indeholder kapitlet desuden en længere faktuel tekst, der ganske kort gør rede for uddannelsessystemet i Danmark (4. Læseøvelse, Uddannelse i Danmark, side 159-161). Hvad ny gramma-tik angår, er der i dette kapitel fokus på ordstillings-reglerne for hhv. tryksvage personlige og refleksive pronomener samt de tryksvage former af stedsadver-bierne her og der.

Infoboks om refleksive pronomener, side 154Der er refleksive pronomener i Univers A, B og D, så denne lille infoboks skal blot minde kursisterne om et fænomen, de har mødt indtil flere gange før i både Sådan 1 og Sådan 2. Kursisterne får så lejlighed til at ar-bejde mere systematisk med de refleksive pronomener senere i kapitlet (Udtaleøvelse 3B + Grammatik 6A).

Infoboks om tryk og tryksvage pronomener/ stedsadverbier, side 156Universerne i Kapitel 16 indeholder adskillige eksem-pler på tryksvage pronomener og stedsadverbier, der er placeret før centraladverbiet, så det er vigtigt at

tage sig god tid til at gennemgå denne infoboks med kursisterne. Kursisterne får så lejlighed til at arbejde mere systematisk med de tryksvage pronomener og stedsadverbier senere i kapitlet (udtaleøvelserne på side 158 samt Grammatik 6B, side 164).

Udtaleøvelser, side 158Det er vigtigt, at man har gennemgået infoboksen om tryk og tryksvage pronomener/ stedsadverbier (se ovenfor), inden man giver sig i kast med de tre udtaleøvelser. I øvelse 3A er der fokus på tryksvage personlige pronomener, i 3B på refleksive pronomener og i 3C på den tryksvage form af stedsadverbierne her og der. I arbejdet med disse tre øvelser bør man des-uden understrege over for kursisterne, at de her skal være særligt opmærksomme på tryk og rytme.

Læseøvelse, Uddannelse i Danmark, side 159-161Dette er den sjette og sidste læseøvelse i Sådan 2. Teksten i denne læseøvelse fortæller ganske kort om skole- og uddannelsessystemet i Danmark og præsenterer kursisterne for en række relevante ord og udtryk, som de med fordel kan trække på, når de senere i kapitlet skal fortælle om deres egen uddan-nelsesbaggrund. Som de øvrige læseøvelser i bogen indeholder teksten en del nye ord og udtryk, så derfor er det vigtigt at forklare ordene i infoboksen ‘Vigtige ord og udtryk’ på side 161, inden kursisterne arbejder med teksten på egen hånd. De ni arbejdsspørgsmål til teksten (4B. Pararbejde) er – som altid – relativt simple, og erfaringsmæssigt har langt de fleste kursi-ster ingen større problemer med at besvare dem.

Klassearbejde 5A, side 162I denne mundtlige øvelse skal kursisterne arbejde sammen to og to og fortælle hinanden om deres uddannelsesbaggrund. Hvis man i øvrigt følger den foreslåede arbejdsgang, har kursisterne allerede ar-bejdet med disse tre arbejdsspørgsmål i skriftlig form (7. Skriftligt hjemmearbejde), hvilket gerne skulle gøre det efterfølgende mundtlige arbejde med de samme spørgsmål noget nemmere. Har man tiden til det, kan øvelsen alternativt afvikles som en intervie-wrunde i klassen, hvor kursisterne går rundt i klassen og interviewer deres klassekammerater om deres uddannelsesbaggrund.


Klassearbejde 5B, side 162Kursisterne har adskillige gange tidligere i Sådan 2 ar-bejdet med konjunktioner, og i denne opgave skal de så arbejde med både konjunktioner og adverbier. Der er i det hele taget lagt stor vægt på konjunktioner og adverbier som ‘forbindere’ i bogen, da det er vigtigt, at kursisterne lærer at forbinde ord, sætninger og afsnit på en sammenhængende måde. Øvelsen ligner til forveksling den tredje opgave i læsning, der indgår i den skriftlige del af Modultest 2, så den fungerer samtidig som modultesttræning.

Grammatik, side 163-164I øvelse 6A skal kursisterne indsætte det rigtige refleksive pronomen. I øvelse 6B skal de omskrive sætningerne og bruge det rigtige personlige prono-men eller stedsadverbialerne her/ der. Det er meget vigtigt, at man har gennemgået infoboksen om tryk og tryksvage pronomener og stedsadverbier på side 156, inden denne øvelse gives for som hjemmearbej-de. Og som altid er det også en rigtig god idé at for-klare de indledende eksempler i grammatikøvelsen, så kursisterne har en helt klar idé om, hvad øvelsen går ud på.

Kapitel 17

FokusDet primære formål med dette kapitel er at introdu-cere verbaltiden førdatid. Vi har valgt at tage førdatid med i Sådan 2, da det er uhyre praktisk for kursisterne at kunne anvende denne verbaltid, når de ønsker at berette om to fortidige begivenheder eller perioder, hvoraf den ene begivenhed/ periode gik forud for den anden. Vi præsenterer dog ikke kursisterne for irrealis med førdatid (fx: ‘Hvis jeg havde vundet i Lotto, ville jeg have købt en Porsche’), da det blot komplicerer tingene unødigt så tidligt i deres danskuddannelses-forløb. Holder man sig til førstnævnte brug af førda-tid, er denne nye verbaltid ganske ligetil, og erfarings-mæssigt volder den da heller ikke kursisterne nogen større problemer. Temaet i kapitlet er den nære fortid (‘Hvad lavede du i weekenden?’), og kapitlet byder således på flere øvelser, der giver kursisterne mulig-hed for at arbejde med både datid og førnutid.

Infoboks om trykstærk præposition + tryksvagt personligt pronomen, side 165Denne lille infoboks skal henlede opmærksomheden på det forhold, at kombinationen præposition + personligt pronomen normalt betyder, at præposi-tionen er trykstærk, mens pronomenet er tryksvagt. Kursisterne har mødt denne kombination af tryk-stærk præposition + tryksvagt personligt pronomen mange gange før i både Sådan 1 og Sådan 2; her tema-tiseres det med en infoboks, og senere i kapitlet får kursisterne så lejlighed til at arbejde med trykstærk præposition + tryksvagt personligt pronomen mere systematisk (Udtaleøvelse 3A).

Infoboks om førdatid, side 166Denne infoboks forklarer kort, hvorledes vi bruger før-datid på dansk. Som nævnt ovenfor har vi valgt ikke at præsentere kursisterne for irrealis med førdatid, da det nok er at skyde over målet på dette tidspunkt i deres danskuddannelsesforløb. I udtaleøvelse 3B møder kursisterne endvidere en oversigt over de ver-ber, der optræder i kapitlet, og ud over infinitiv, nutid, datid og førnutid præsenteres kursisterne altså for første gang også for en række verber i førdatid.

Udtaleøvelse 3B. Verbernes bøjningsformer, side 168-169Denne øvelse fungerer både som udtaleøvelse og som grammatisk oversigt over verbernes bøjningsformer i hhv. infinitiv, nutid, datid, førnutid og – for første gang – datid. Kursisterne har allerede mødt en lig-nende oversigt i Kapitel 1, side 9-10 (samt i Kapitel 19 i Sådan 1), men vi anbefaler alligevel, at man først kort minder kursisterne om de forskellige bøjningsmønstre og dernæst læser samtlige verber i plenum: Læreren læser højt, kursisterne gentager i kor, og læreren kommenterer og retter udtale undervejs.

Lytteøvelse, En fed weekend, side 169I denne lytteforståøvelse hører kursisterne de to stu-diekammerater Trine og Benjamin snakke om, hvad de lavede i weekenden. Kursisterne lytter til dialogen derhjemme, og den efterfølgende mødegang skal de så arbejde sammen to og to og fortælle hinanden om Benjamins weekend. (Som det fremgår af dialogen mellem Trine og Benjamin, hører vi ikke meget til


Trines weekend). Efterfølgende er der opsamling i plenum, hvor læreren og kursisterne i fællesskab gen-nemgår Benjamins begivenhedsrige weekend.

Klassearbejde 5A, side 170Denne klasseøvelse er en interviewrunde, hvor kursi-sterne går rundt i klassen og snakker med hinanden om, hvad de har lavet den forudgående weekend. Øvelsen lægger op til, at kursisterne gør brug af datid og førnutid. Følger man i øvrigt den foreslåede arbejdsgang i arbejdet med Sådan 2, har kursisterne allerede haft mulighed for at forholde sig til dette emne på skrift, hvilket er med til at gøre dette mundt-lige opfølgningsarbejde noget nemmere (Skriftligt hjemmearbejde 7A. ‘Min weekend’).

Klassearbejde 5B, side 170I denne klasseøvelse får kursisterne mulighed for at arbejde mere selvstændigt med førdatid: Kursisterne arbejder sammen to og to og laver tre sætninger, hvor der i hver sætning er anvendt førdatid. Når kursi-sterne er færdige med deres pararbejde, præsenterer hvert par deres tre eksempler i plenum, og læreren retter eventuelle grammatiske fejl. Man bør opfordre kursisterne til at bruge verber fra oversigten i kapit-lets udtaleøvelse (side 168-169).

Grammatik, side 170-171I 6A får kursisterne lejlighed til at arbejde mere systematisk med førdatid. (Verberne i de 10 eksempler er alle at finde i oversigten i kapitlets udtaleøvelse). I 6B skal kursisterne endnu engang arbejde med konjunktionerne da og når.

Skriftligt hjemmearbejde, side 172I 7A skal kursisterne som allerede nævnt skrive et essay om, hvad de lavede i weekenden. Når man giver dette hjemmearbejde for, er det en god idé at opfor-dre kursisterne til at bruge både datid og førnutid.I 7B skal kursisterne færdiggøre de 10 sætninger, der alle gør brug af enten da eller når. Kursisterne har ar-bejdet med da og når flere gange før i Sådan 2, men da mange kursister erfaringsmæssigt har problemer med at anvende disse to meget vigtige konjunktioner kor-rekt, er det vigtigt, at de får mulighed for at arbejde mere systematisk med da og når ad flere omgange.

Kapitel 18FokusFormålet med dette kapitel er at præsentere kursi-sterne for tre højfrekvente ‘begrebspar’ i dansk, nem-lig ‘lægge – ligge’, ‘lede – finde’ og ‘huske – glemme’. Der er ingen nye grammatiske emner i kapitlet, så i stedet får kursisterne her endnu en mulighed for at arbejde mere systematisk med pronomener i dansk, ligesom de igen skal arbejde med udtalefænomener-ne reduktion, assimilation samt tryksvage personlige pronomener.

Infoboks om verberne ‘at lægge’ og ‘at ligge’, side 174En del kursister har både svært ved at holde verberne ‘at lægge’ og ‘at ligge’ adskilt og ved at bøje de to ver-ber korrekt, så denne lille infoboks skal blot tjene som en praktisk påmindelse om verbernes betydningsfor-skel og deres respektive bøjningsformer.

Udtaleøvelser, side 175-176De tre udtaleøvelser i dette kapitel omhandler tre udtalefænomener, som kursisterne har arbejdet med før: reduktion (3A), assimilation (3B) og tryksvage personlige pronomener (3C). Hvad øvelse 3A og 3B angår, er alle verber hentet fra kapitlets universer og variationer (lige bortset fra ‘tale’). Universerne og variationerne er ligeledes rige med eksempler på tryksvage pronomener, og derfor har vi i øvelse 3C valgt at repetere dette udtalefænomen – et udta-lefænomen, kursisterne tidligere har arbejdet med i Kapitel 16. (Her kan det være en god idé at minde kursisterne om infoboksen om tryksvage pronomener i Kapitel 16, side 156).

Lytteøvelse, Gode venner, side 177-178Når man giver sine kursister denne huludfyldnings-øvelse for som hjemmearbejde, er det en god idé at påpege, at de på ganske mange af de tomme felter skal bruge verbaltiden førdatid (som de er blevet præ-senteret for i Kapitel 17); på den måde hjælpes de godt på vej i deres individuelle lyttearbejde derhjemme.

Klassearbejde 5A, side 179I denne mundtlige øvelse skal kursisterne øve de fire


dialoger to og to. Det primære formål med øvelsen er indlæring af det centrale ordforråd i kapitlet – ligge/ lægge, lede/ finde og huske/ glemme. Som det fremgår af de markerede pronomener i øvelsen, er dette sam-tidig en oplagt lejlighed til at få repeteret pronominel kongruens. Dialogerne er i øvrigt mere eller mindre identiske med de dialogbaserede universer i kapitlet, så kursisterne bør ikke have alt for store vanskelighe-der med øvelsen.

Klassearbejde 5B, side 180I denne klasseøvelse skal kursisterne arbejde sam-men to og to og indsætte det rigtige pronomen i historien om Line og Mads. Øvelsen indledes med en oversigt over hhv. personlige, possessive og refleksive pronomener, da de alle indgår i øvelsen. Kursisterne har arbejdet med personlige, possessive og refleksive pronomener før, så formålet med øvelsen er altså at give kursisterne mulighed for – gennem repetitionen – at automatisere brugen af de disse pronomener.

Klassearbejde 5C, side 181Fortælleren i historien om Line og Mads i Klassear-bejde 5B fortæller, at han/ hun snart skal til fest, og dette er afsættet for denne lille mundtlig øvelse, hvor kursisterne to og to skal fortælle hinanden om en god fest, de har været til. Øvelsen lægger op til, at kursi-sterne trækker på hele deres eksisterende ordforråd – og samtidig er det endnu en lejlighed til at få øvet diverse verbaltider, særligt datid og førdatid.

Grammatik, side 182-183Som i Grammatik 6A i Kapitel 13 (side 133-134) får kursisterne her mulighed for at arbejde lidt mere systematisk med verbaltiderne infinitiv, nutid, datid, førnutid og førdatid. De seks verber, kursisterne skal arbejde med, er de centrale begrebspar i kapitlet: ‘lægge – ligge’, ‘lede – finde’, og ‘huske – glemme’.

Skriftligt hjemmearbejde, side 183I dette skriftlige hjemmearbejde skal kursisterne for-tælle om en situation/ nogle situationer, hvor de har mistet eller glemt noget. Øvelsen giver dem således mulighed for endnu engang at få arbejdet med de centrale begrebspar i kapitlet – ‘lægge – ligge’, ‘lede – finde’, og ‘huske – glemme’ – i skriftlig form.

Kapitel 19FokusI Kapitel 2 præsenteres kursisterne for et elementært ordforråd om arbejde, og dette ordforråd udbygges her i Kapitel 19. Samtidig har kapitlet et klart gram-matisk sigte, nemlig at tematisere ordet ‘så’. ‘Så’ er et ekstremt frekvent ord i dansk, men det er samtidig en af de mere komplekse størrelser i sproget, både fordi det kan betyde så mange forskellige ting, og fordi de syntaktiske spilleregler ændrer sig, alt efter om der er tale om ‘så’ som adverbium eller ‘så’ som konjunk-tion. Vi nærer ingen illusioner om, at kursisterne efter mødet med dette kapitel har fuldstændig styr på ‘så’ og dets forskellige syntaktiske konsekvenser, men vi mener, det er vigtigt i det mindste at give dem en systematisk gennemgang af ordets mange anvendel-sesmuligheder, da de på dette tidspunkt i arbejdet med Sådan 2 har set ordet anvendt på mange forskel-lige måder.

Infoboks om adverbiet ‘jo’, side 185Kursisterne er allerede stødt på adverbiet ‘jo’ et par gange tidligere i Sådan 2, og her får de så en ganske kort forklaring af, i hvilken betydning adverbiet typisk bruges. (De tre eksempler i infoboksen er alle hentet fra Univers E).

Infoboks om ’så’, side 186Med denne infoboks får kursisterne en kort oversigt over, hvorledes vi bruger ordet så. Det er vigtigt at understrege, at dette ikke er en udtømmende beskri-velse af ordets mange anvendelsesmuligheder; vi holder os her til de måder, ordet optræder på i Sådan 2. (Fx har vi helt udeladt ledsætningskonjunktionen så (at)). Man bør huske at tage sig god tid til at gen-nemgå og forklare de forskellige eksempler i infobok-sen, hvoraf de fleste er hentet fra kapitlets universer. Man bør være særligt opmærksom på de to sidste eksempler på så som hovedsætningskonjunktion, ‘Jeg er træt, så jeg går i seng nu’ og ‘Jeg er træt, så nu går jeg i seng’: Her skal man huske at pointere over for kursisterne, at der i det andet og sidste eksempel er inversion, fordi vi har rykket adverbialet nu frem og placeret det først i sætningen.


Lytteøvelse, Ole og Søren, side 188I denne lytteforståøvelse hører kursisterne to per-soner snakke om deres arbejde. Kursisterne lytter til dialogen derhjemme og svarer på de syv spørgsmål til dialogen; den efterfølgende mødegang skal de så be-svare spørgsmålene to og to, og til sidst gennemgås svarene i plenum. Sproget i dialogen er forholdsvis simpelt, så kursisterne burde ikke have alt for store problemer med at lytte sig frem til svarene på de syv arbejdsspørgsmål.

Klassearbejde 5A, side 189I denne mundtlige øvelse skal kursisterne gå rundt i klassen og interviewe hinanden om deres arbejde ud fra en række spørgsmål. Hvis der blandt kursisterne er nogen, der ikke har et arbejde, så kan de i stedet blot bruge deres fantasi og finde på noget – det vigtigste er her, at de får talt noget dansk, og så er det mindre væsentligt, om de faktisk har et arbejde eller ej.

Klassearbejde 5B, side 189I denne klasseøvelse arbejder kursisterne sammen to og to: Først skal de læse seks korte tekster, der fortæller om seks forskellige personer og deres ar-bejde. Derefter skal de vælge de fem overskrifter, som passer til teksterne. (Der er en ekstra tekst, de ikke skal bruge). Øvelsen er i øvrigt meget lig den fjerde og sidste opgave i læsning, der indgår i den skriftlige del af Modultest 2, så den fungerer også som modultest-træning.

Klassearbejde 5C, side 192I tråd med kapitlets fokus på adverbiet/ konjunktio-nen så er der her en klasseøvelse, hvor kursisterne to og to skriver de fem eksempler færdige og derefter præsenterer deres eksempler i plenum.

Grammatik, side 192-193I øvelse 6A får kursisterne mulighed for at arbejde mere systematisk med ordstilling efter adverbiet/ konjunktionen så. Det er vigtigt, at man har gennem-gået infoboksen om så (side 186), inden denne øvelse gives for som hjemmearbejde. I øvelse 6B skal kursi-sterne endnu engang arbejde med ledsætningskon-junktionerne hvis og om. Det er – som altid – vigtigt at gennemgå de indledende eksempler i begge øvelser.

Skriftligt hjemmearbejde, side 194I Skriftligt hjemmearbejde 6A skal kursisterne skrive en mail, hvor de fortæller om deres (fiktive) arbejde ud fra de i mailen stillede spørgsmål. Formålet med øvelsen er at give kursisterne mulighed for at arbejde med deres ordforråd om arbejde i skriftlig form. I Skriftligt hjemmearbejde 6B skal kursisterne endnu engang færdiggøre en række sætninger, der gør brug af så som enten adverbium eller konjunktion. Dette er altså tredje øvelse i Kapitel 19, der giver kursisterne mulighed for at arbejde mere systematisk med så, og derudover er der også flere onlineøvelser med ordstil-ling efter så på bogens website.

Kapitel 20

FokusDette sidste kapitel i Sådan 2 er særligt omfangsrigt, da det ud over at introducere et nyt emne – lokalise-ring af steder og personer – også er et opsamlingska-pitel, hvor kursisterne i den afsluttende ‘opsamlings-øvelse’ (side 206) får mulighed for at arbejde med det mest centrale ordforråd i de sidste 9 kapitler i Sådan 2. Derudover indeholder kapitlet også en klasseøvelse, der samler op på de vigtigste præpositionsforbindel-ser i de sidste kapitler (5C. Præpositioner, side 202-203). Som nævnt i 3: Forslag til arbejdsgang i hervæ-rende lærervejledning bør man derfor regne med at skulle afse hele to mødegange til kapitlet.

Lytteøvelse, side 198Denne huludfyldningsøvelse består af fire korte dia-loger, der alle trækker på det ordforråd om lokalise-ring af steder, som er blevet præsenteret i kapitlets universer og variationer.

Klassearbejde 5A, side 199Denne mundtlige klasseøvelse giver kursisterne mu-lighed for at øve sig i både at spørge om vej og at give anvisninger til, hvordan man kommer frem til en given destination. I øvelsen har vi angivet tre destinationer, som kursisterne to og to så skal hjælpe hinanden med at komme frem til; har man god tid, kan der nemt sup-pleres med yderligere destinationer. Det er en rigtig god idé at afslutte øvelsen med en fælles opsamling i


plenum: Læreren kan vise et kort på tavlen/ lærredet i klassen og derefter bede nogle forskellige kursister om at fortælle, hvordan man kommer frem til de pågældende destinationer.

Klassearbejde 5B, side 200-201Denne klasseøvelse har til formål at træne kursister-nes læseforståelse. I hver tekst er der en sætning, der ikke passer i konteksten; kursisterne læser de fire tekster og streger så den sætning ud, der ikke passer i konteksten. (Tekst 0 er et eksempel). Øvelsen minder en del om den anden opgave i læsning, der indgår i den skriftlige del af Modultest 2, og kan således også bruges som modultesttræning.

Klassearbejde 5C, side 202-203I denne klasseøvelse skal kursisterne arbejde sam-men to og to og indsætte den rigtige præposition i de 35 sætninger. Som nævnt ovenfor får kursisterne altså her en chance for at genkalde sig nogle af de mest centrale præpositionsforbindelser i anden halvdel af Sådan 2.

Grammatik, side 204-205I Grammatik 6A får kursisterne endnu engang lejlighed til at arbejde med de possessive pronomener i 3. person ental og flertal. I Grammatik 6B skal kursisterne indsætte enten et dynamisk retningsad-verbium eller et statisk stedsadverbium. Universerne og variationerne i dette kapitel indeholder en del dynamiske retningsadverbier og statiske stedsad-verbier, og derfor er dette en oplagt lejlighed til at repetere et grammatisk emne, som kursisterne har arbejdet med før.

Opsamlingsøvelse, side 206Dette er den anden af de to opsamlingsøvelser i Sådan 2. Hvor opsamlingsøvelsen i Kapitel 11 består af 50 spørgsmål hentet fra de vigtigste universer i bogens første 11 kapitler, er der denne gang 40 spørgsmål, som er hentet fra universerne i bogens sidste 9 kapit-ler. Opsamlingsøvelsen giver kursisterne mulighed for endnu engang at arbejde med det mest centrale ord-forråd/ de mest centrale sproghandlinger i Kapitel 12 til 20, denne gang i en noget friere form. Det er vores erfaring, at kursisterne er ret glade for denne øvelse –

og hvad vigtigere er, så kan den også give læreren (og kursisten selv) et ganske godt fingerpeg om, i hvor høj grad vedkommende har tilegnet sig det ordforråd og de sproghandlinger, han/ hun har mødt i bogens sid-ste 9 kapitler. Det er derfor vigtigt at afsætte rigeligt med tid til denne opgave.

Vokalskemaet, side 207Vokalskemaet i Sådan 2 er identisk med vokalskemaet i Sådan 1, og derfor skal vi her blot henvise til lærervej-ledningen til Sådan 1 (side 32) for uddybende kommen-tarer til vokalskemaet.


AUDIO 1.17

Lytteøvelse Kapitel 1 [audio 1.17]

Dalia Jensen

Jeg hedder Dalia Jensen, og jeg er 32 år. Jeg kommer fra Litauen, men nu bor jeg i København. Jeg har boet her i to et halvt år, og jeg er rigtig glad for at bo her.

Da jeg boede i Litauen, studerede jeg biologi på universitetet. Jeg blev færdig med mine stu-dier for fem år siden, og så fik jeg arbejde som lærer på en skole. Jeg arbejdede meget, men jeg var meget glad for mit arbejde. Børnene var rigtig søde, og det var mine kolleger også.

Når jeg havde fri, var jeg tit sammen med mine venner. Vi gik i byen eller på café sammen og hyggede os. Jeg dyrkede også meget sport – jeg gik til basketball to gange om ugen og spil-lede tennis hver lørdag. Jeg løb også tit en tur, når vejret var godt.

For tre år siden mødte jeg min danske mand, Mikkel. Jeg var på ferie i Danmark, og her mødte jeg Mikkel til en fest hos nogle af mine venner i København. Da ferien var slut, tog jeg hjem til Litauen, men Mikkel og jeg skypede sammen næsten hver aften. Vi var meget forelskede i hinanden, så et halvt år senere flyttede jeg til Danmark for at bo sammen med Mikkel, og for to år siden blev vi gift. Vi holdt et stort bryllup med 90 gæster fra både Litauen og Danmark, og det var en fantastisk fest.

I dag bor Mikkel og jeg i en stor treværelses lejlighed på Østerbro. Jeg kan rigtig godt lide lejligheden, for den ligger i et dejligt kvarter, og vi har også nogle rigtig søde naboer.

Her i København arbejder jeg som lærer på en international skole. Jeg har kun arbejdet der i et par måneder, men jeg er rigtig glad for mit arbejde.

Når jeg har fri, kan jeg godt lide at slappe af derhjemme. Så læser jeg en god bog, hører musik eller ser en film i fjernsynet. Jeg mødes også tit med mine venner – så går vi på café eller i biografen, og sommetider tager vi til koncert sammen.

Jeg dyrker ikke så meget sport her i Danmark, men når jeg har tid, går jeg i svømmehallen. Jeg løber også en eller to gange om ugen.

5: Udskrifter af lytteøvelser



José og Nicole

José og Nicole går til dansk på Danskcentralen. Nu sidder de i skolens kantine og snakker om deres arbejde.

Nicole: Jeg kan ikke huske, hvor du arbejder henne?!

José: Jeg arbejder som pædagogmedhjælper i en børnehave.

Nicole: Nåh ja! Er du glad for det?

José: Ja, det er jeg. Jeg har mange gode kolleger, og børnene er rigtig søde.

Nicole: Taler du så dansk i børnehaven?

José: Ja, jeg taler selvfølgelig dansk med børnene, men sommetider taler jeg engelsk med mine kolleger.

Nicole: Hvordan fik du jobbet?

José: Jeg fik det gennem min kærestes søster. Hun arbejder også i børnehaven.

Nicole: Arbejder du så fuld tid?

José: Nej, i øjeblikket arbejder jeg kun 30 timer om ugen. For jeg vil også gerne have tid til at lære dansk og være sammen med min kæreste. Og så træner jeg til en triatlon. Så jeg cykler, svømmer og løber flere gange om ugen.

Nicole: Det lyder hårdt!

José: Det er det også. Men det er faktisk også rigtig sjovt. Hvad med dig? Du er arkitekt, ikke?

Nicole: Jo. Det er jeg. Jeg har min egen lille tegnestue – og jeg er lige begyndt på et stort projekt i Odense. Jeg skal tegne en helt ny skole.

José: Det lyder spændende! Kan du godt lide at være selvstændig?

Nicole: Ja, det er helt perfekt. Jeg har mange spændende arbejdsopgaver, og så bestemmer jeg selv, hvornår og hvor meget jeg vil arbejde. Det er fedt at være sin egen chef!

José: Ja, det lyder dejligt. Men er du så en krævende chef …

Nicole: Ja, det er jeg faktisk. Jeg arbejder tit i weekenden. Min kæreste siger, jeg skal holde mere fri, men det er svært, når jeg har en deadline.

José: Hvor mange timer arbejder du om ugen?

Nicole: Hmm, i øjeblikket arbejder jeg mellem 45-50 timer om ugen.

José: Det er meget!

Nicole: Ja. Men når jeg er færdig med at tegne skolen i Odense, så vil jeg kun arbejde 37 timer om ugen, for jeg vil gerne have noget mere fritid.


Lytteøvelse Kapitel 3

1. [audio 3.14]A: Undskyld, Johan, har du tid til at hjælpe mig et øjeblik?B: Selvfølgelig. A: Hvordan siger man ‘få’ i datid? B: Det hedder ‘fik’. A: Hvordan staver du det? B: f-i-k. A: Tak skal du have.

2. [audio 3.15]A: Du, Kim, øhhh … Hvordan siger man ‘in two months’ på dansk?B: Man siger ‘om to måneder’.A: Okay. Hvordan siger man så ‘for two months’?B: Man siger ‘i to måneder’. Hvorfor spørger du om det? A: Det er, fordi jeg skal flytte til San Francisco om to måneder, og jeg skal være der i to måneder.B: Hvor er du heldig!

3. [audio 3.16]A: Henrik, vil du godt udtale det her ord for mig?B: Ja – : ‘Uddannelse’.A: Vil du være sød at sige det igen?B: ‘Uddannelse’.A: Nå, nu forstår jeg det. Det første ‘d’ er et blødt d, og det andet er et hårdt d: ‘Uddannelse’.

4. [audio 3.17]A: Hvad er det modsatte af ‘kold’? B: Det er ‘varm’.A: Kan du også sige mig, hvad ‘lille’ hedder i flertal? B: Det hedder ‘små’. A: Mange tak.

5. [audio 3.18]A: António, vil du godt bøje verbet ‘at blive’?B: Selvfølgelig! – at blive – bliver – blev – er blevet.A: Hvorfor hedder det ‘er blevet’ i førnutid? B: Øhh, det ved jeg faktisk ikke. Spørg Svetlana!



Ronnie og Vivienne

Ronnie fra England og Vivienne fra Frankrig går i den samme klasse på Danskcentralen. I pausen sidder de og snakker om deres familieforhold.

Ronnie: Har du nogen søskende?

Vivienne: Ja, jeg har to yngre søstre, Vanessa og Veronique – og så har jeg også en halvbror, Charlie.

Ronnie: Hvor gamle er de?

Vivienne: Altså, Vanessa er 24, Veronique er 27, og Charlie er 42 – så han er 12 år ældre end mig. Hvad med dig – har du nogen søskende?

Ronnie: Ja, jeg har seks søskende: Fem brødre og en søster. Vi er en stor familie!

Vivienne: Har du seks søskende!?

Ronnie: Ja, min far var gift to gange, før han mødte min mor, så jeg har seks halvsøskende.

Vivienne: Er du den yngste?

Ronnie: Ja, jeg er fire år yngre end Ryan, som er min yngste storebror. Han er 29.

Og Ricky – den ældste af mine brødre – han er 15 år ældre end mig.

Vivienne: Snakker du med dem alle sammen?

Ronnie: Ja, det gør jeg. Men jeg snakker mest med min søster, Rose. Hende skyper jeg med to til tre gange om ugen.

Vivienne: Er din far ældre end din mor?

Ronnie: Nej, han er faktisk fire år yngre end hende. Min mor er 71, og min far fylder 67 på mandag.



Mads, Viggo og Daniel

Sofia fra Grækenland og Kirsten fra Østrig er begge udvekslingsstuderende på Aarhus Universitet. Det er fredag efter-middag, og de to sidder på Café Englen og drikker kaffe og snakker om, hvilke film og hvilke skuespillere de godt kan lide.

Sofia: Har du set nogen film med den danske skuespiller Mads Mikkelsen?

Kirsten: Mads Mikkelsen … hmm … det tror jeg ikke. Hvordan ser han ud?

Sofia: Han er en høj, flot fyr med store, brune øjne. Han er en fantastisk skuespiller!

Kirsten: Nej, jeg tror faktisk ikke, jeg har set nogen film med ham.

Nå jo, er det ikke ham, der spiller russisk gangster og dobbeltagent i Eastern Promises?

Sofia: Nej, nej! Du tænker på Viggo Mortensen. Han er kun halvt dansker, og så er han altså ikke ret høj.

Jeg tror kun, Viggo Mortensen er 1 meter og 80. Mads Mikkelsen er meget højere, han er mindst 1 meter og 83!

Kirsten: Hvilke film har han spillet med i?

Sofia: Rigtig mange. Men jeg synes, hans bedste film er Casino Royal.

Kirsten: Nå ja, Casino Roya’. Den har jeg set. Den er rigtig god, synes jeg.

Men jeg synes altså, Daniel Craig spiller bedre end Mads Mikkelsen.

Sofia: Det er kun, fordi du er helt vild med blonde fyre med store, blå øjne!

Kirsten: Hold nu op! Jeg synes bare, Daniel Craig er en virkelig god skuespiller!

(…)

Kirsten: Ser du mange danske film?

Sofia: Ja, det gør jeg. Jeg kan godt lide at se danske film, for man lærer meget om dansk kultur og

danskernes humor.

Kirsten: Danskernes humor?! Jeg har aldrig set en sjov dansk film. Jeg synes altid, at danske film er så deprimerende!

Sofia: Arrj, så skal du prøve at se De grønne slagtere eller Klovn. De er rigtig sjove!

Kirsten: Altså, min kæreste er dansker, men jeg forstår slet ikke hans humor. Han er altid så ironisk.

Men han er meget romantisk!

Sofia: Jeg synes faktisk, din kæreste ligner Daniel Craig en lille smule!

Kirsten: Det synes jeg også! De har begge to de dér meget blå øjne og …

Sofia: Nå, men jeg skal hjem og lave mad – jeg får gæster i aften!

Kirsten: Får du gæster?! Det lyder hyggeligt! Min kæreste og jeg skal i biografen.

Vi skal se den nye, spanske film med Penélope Cruz og Javier Bardem.

Sofia: Penélope Cruz!!! Jeg synes, hun er en irriterende skuespiller. Og så kan hun jo heller ikke tale engelsk!

Kirsten: Hey! Mads Mikkelsen taler da heller ikke særlig godt engelsk!

Sofia: Det er rigtigt. Men jeg synes faktisk, han er helt vildt lækker, når han taler engelsk med sin danske

accent! ‘Good evening, Mr Bond, pleased to meet you!’

Kirsten: Du er håbløs!



Ferieplaner

Søren og Birthe har været gift i 25 år. Nu sidder de i deres køkken og snakker om, hvor de har været på ferie, og hvor de skal tage hen i deres sommerferie.

Birthe: Kan du huske Maibritt fra mit arbejde?

Søren: Maibritt?! – Selvfølgelig! Det er hende, der altid snakker om, hvor smukt der er i Spanien, ikke?!

Birthe: Lige præcis! Hun er gift med en mand fra Madrid – og hun er helt vild med byen.

Søren: Madrid … – hvorfor har vi aldrig været dér? Vi har været i både Rom, Prag, Nice og Budapest

– men vi har aldrig været i Madrid! Skal vi ikke tage derned til sommer!?

Birthe: Jamen, jeg har jo været i Madrid! Kan du ikke huske det!? Jeg var der med Marie og Katrine i

sommeren ’99. Det var en fantastisk tur: Vejret var rigtig godt, og vi besøgte en masse kunstmuseer

– og jeg var vild med Prado-museet! Og den spanske mad! Søren, jeg siger dig: Maden er fantastisk!

Paella og tapas og god rødvin! Men du kender jo godt spansk mad!

Søren: Ja, det gør jeg! Vi spiste jo tapas i Barcelona, da vi var på bryllupsrejse – kan du ikke huske det?

Birthe: Selvfølgelig kan jeg huske vores bryllupsrejse! Det var så romantisk – også selvom det regnede en hel uge!

Søren: Regnede det?! Det kan jeg ikke huske. Men jeg kan huske, vi så FC Barcelona spille på Camp Nou.

Barcelona vandt 4-1 over Real Madrid. Det var en fantastisk fodboldkamp!

Birthe: Søren! Jeg var hjemme på hotellet hele aftenen!

Søren: Var du ikke med til fodboldkampen!?

Birthe: Nej, det regnede og regnede, og det var hundekoldt! Så jeg var på hotelværelset og så spansk tv

hele aftenen!

Søren: Ja, ja … – Men kan du så huske, da vi var i Paris?

Birthe: Paris! Ja – det var i 2004. Det var en rigtig fin tur! Vi var oppe i Eiffeltårnet, og vi besøgte Louvre og

Champs-Élysées. Vi spiste også en masse lækker fransk mad. Og så shoppede vi hele tiden!

Søren: Du shoppede! Jeg købte kun et par billige, brune sko!

Birthe: Nej, Søren – det var faktisk mest dig, der shoppede – jeg betalte ikke noget på hele rejsen!

Søren: Ja, okay – vi brugte mit kreditkort – men alle de ting, vi købte, var til dig: kjoler, jakker, solbriller og smykker.

Birthe: Aarrh, du købte da et par flotte, brune sko! Ved du hvad? Jeg har fået en god idé: Skal vi ikke tage

tilbage til Paris i vores sommerferie? Tilbage til byernes by!

Søren: Jeg vil altså hellere til Madrid! Jeg har aldrig set Real Madrid spille på deres hjemmebane – Bernabeu!

Birthe: Nej, nej – Paris er vores by, Søren! Det bliver fantastisk!



Fødselsdagsfest i Frederiksberg Have

Tine og Laurits er kærester og taler om, hvad der skal ske, når Laurits snart fylder 30.

Tine: Nå, skat, vi skal også snart beslutte, hvor vi skal holde din 30-års fødselsdag! Jeg synes, vi skal

arrangere en picnic i Frederiksberg Have og så invitere begge vores familier og alle vores venner.

Laurits: Tine, hold nu op! Det er jo bare en fødselsdag. Og jeg ved slet ikke, om jeg har lyst til at holde en fest.

Tine: Arrh, kom nu! Hvis man ikke holder en stor fest for sin familie og sine venner, når man fylder 30,

hvornår gør man så?

Laurits: Ja, ja – okay. Men hvorfor synes du, vi skal holde min fødselsdag i Frederiksberg Have?

Tine: Hvis vejret bliver godt, så er der rigtig dejligt i Frederiksberg Have.

Så kan vi lave en masse forskellige sandwich og salater og tage øl og sodavand med.

Laurits: Men hvad nu, hvis det bliver regnvejr?

Tine: Det bliver ikke regnvejr! Det plejer aldrig at regne, når du har fødselsdag!

Laurits: Tine, ved du hvad – jeg har en meget bedre idé: Skal vi to ikke tage i sommerhus i stedet for?

Vi kan låne min fætters sommerhus oppe i Skagen. Jeg er sikker på, vi godt må låne det, for han arbejder

i USA lige for tiden.

Tine: Dig og mig i Skagen! Det lyder dejligt, men jeg synes altså stadigvæk, vi skal invitere vores familie og venner

i Frederiksberg Have. Det bliver rigtig hyggeligt – og du bliver kun 30 én gang!

Laurits: Det kan du sagtens sige, for du er jo kun 26 ...

Tine: Slap nu af, skat! Du er stadig ung! 30 år er ingen alder!



Diamantringen

Ludmilla fra Rusland og Giovanni fra Italien går begge til dansk på Danskcentralen. De er lige kommet tilbage fra sommerferie, og nu sidder de og drikker kaffe i skolens kantine og snakker om, hvad de lavede i ferien.

Giovanni: Har du haft en god ferie? Ludmilla: Ja, jeg har haft en fantastisk ferie! Giovanni: Det var da dejligt! Hvor har du været henne?Ludmilla: Min mand og jeg har været på ferie i Portugal. Giovanni: Portugal?! Jeg har bare været her i Danmark – jeg har været på Bornholm i tre uger, og vejret var rigtig dårligt i ferien. Temperaturen kom ikke over 17 grader! Ludmilla: Ja, det lyder trist. I Portugal var det mellem 25 og 30 grader hele tiden. Det var dejligt. Giovanni: Hvor var du henne i Portugal? Ludmilla: Først var vi en uge i Lissabon, og bagefter kørte vi sydpå til Algarvekysten, hvor vi badede og slappede af. Det er en af de bedste ferier, jeg har haft.Giovanni: Det lyder dejligt. Jeg har aldrig været i Portugal, men jeg vil rigtig gerne se Lissabon.Ludmilla: Lissabon er en rigtig fed by! Vi boede lige i centrum, så der var en masse spændende butikker, hvor vi shoppede, og der var også rigtig mange gode restauranter, hvor vi spiste lækker mad. Og om aftenen sad vi og drak hvidvin og hørte musik, mens solen gik ned. Det var meget romantisk! Vi så også en masse museer – og så var vi også en tur i zoologisk have.Giovanni: Neej, hvor lyder det dejligt! Ludmilla: Ja, og ved du hvad!? En aften, da vi sad og spiste på en lækker restaurant, fik jeg pludselig en masse blomster og en stor diamantring af tjeneren på restauranten. Giovanni: Fik du blomster og en diamantring af tjeneren?! Ludmilla: Nej! Jeg fik selvfølgelig ikke blomsterne og ringen af tjeneren. Det var en gave fra min mand, Kristoffer. Giovanni: Havde du fødselsdag? Ludmilla: Nej, nej, det var meget mere romantisk. På restauranten spurgte Kristoffer, om jeg ville gifte mig med ham!Giovanni: Nej, hvor fantastisk! Er din mand italiener? Ludmilla: Nej, han er fra Rødovre. Giovanni: Nå, okay! Men hvad svarede du så? Ludmilla: Jeg råbte: ‘Kristoffer, jeg elsker dig! Og jeg vil meget gerne gifte mig med dig!’ Ja, faktisk råbte jeg så højt, at de andre gæster på restauranten kiggede på os! De kunne ikke forstå dansk, så de troede, jeg var sur på Kristoffer! Men da jeg gav ham et kys, så kunne de se, at jeg var rigtig glad! Giovanni: Jamen, tillykke!Ludmilla: Tak skal du have.Giovanni: Skal I så på bryllupsrejse snart? Ludmilla: Ja, til april. Men vi ved ikke endnu, hvor vi skal rejse hen.Giovanni: Hvad med at tage en tur til Rom? Der er så smukt: Colosseum, Den Spanske Trappe, Forum Romanum … og maden og vinen – I vil elske det!Ludmilla: Ja … Men jeg tror måske, vi tager til Norge. Jeg er helt vild med den norske natur!



Stine

Hej, jeg hedder Stine, og jeg er 32 år gammel. Jeg kommer fra Næstved på Sydsjælland, men i de sidste 12 år har jeg boet i København. Jeg flyttede til København, da jeg var 20, fordi jeg skulle læse til sygeplejerske. I begyndelsen boede jeg på et kollegium tæt på Vesterbro, som hedder Otto Mønsteds Kollegium. Jeg kunne rigtig godt lide at bo der, men mit værelse var ikke ret stort. Faktisk havde jeg kun 9 m2, inklusive et lille toilet. Køkkenet skulle jeg dele med 17 andre studerende, så der var altid mange mennesker i køkkenet. Jeg boede på 9. sal, så jeg havde en flot udsigt over en stor park. Huslejen var også meget lav – ja, faktisk betalte jeg kun 1.400 kroner om måneden for mit kollegieværelse.

Efter to år på kollegiet flyttede jeg sammen med min kæreste, Oliver, i hans lille toværelses lejlig-hed på Nørrebro. Lejligheden var på 49 m2 og lå i stuen. Den var meget mørk, og vi havde hverken toilet eller bad inde i lejligheden. Toilettet og badet var nede i kælderen, og det var irriterende, når jeg skulle i bad om morgenen. Især om vinteren, når det var iskoldt! Men lejligheden var billig, for vi betalte kun 3.400 kroner inklusive el, vand og varme. Da Oliver og jeg stoppede med at være kærester, flyttede jeg ind i min egen lejlighed, og her bor jeg stadig. Lejligheden ligger på Vesterbro, tæt på Hovedbanegården, og det er en treværelses med en stor altan. Lejligheden ligger på 4. sal, så der er meget lys. Jeg elsker min altan, og om sommeren sidder jeg tit ude på altanen og læser i en bog, når solen skinner. Jeg har malet væg-gene i stuen gule, mit soveværelse er lyserødt, og køkkenet har jeg malet helt lyseblåt. Jeg er vild med farver, og jeg forstår slet ikke, hvorfor alle danskere altid maler deres vægge hvide! Det er så kedeligt! Lejligheden er på 92 m2, og jeg har en stor stue, et lille soveværelse og et kontor, hvor jeg har alle mine bøger og min computer. Mit badeværelse er kun på 3 m2, og jeg har desværre ikke noget badekar. Jeg kan rigtig godt lide mit kvarter, for der er en masse fede butikker og rigtig mange hyggelige caféer og barer. Jeg kan også rigtig godt lide, at der altid er liv i gaderne, og om som-meren er der flere musikfestivaler på Vesterbro, fx Distortion og Strøm-festivalen.



Da jeg var barn, ...

De to kolleger, Klaus og Tobias, arbejder sammen i Danske Bank. I frokostpausen sidder de og snakker om deres barndom.

Klaus: Da jeg var barn, skulle jeg altid tidligt i seng. Når klokken blev 20, skulle jeg børste tænder, og

bagefter fik jeg et godnatkys af mine forældre, og klokken 20.30 skulle jeg slukke lyset.

Tobias: Sådan var det slet ikke hjemme hos mig. Jeg måtte være oppe, lige så længe jeg ville.

Klaus: Det ville mine forældre slet ikke acceptere. Faktisk var der mange ting, jeg ikke måtte, da jeg var

barn. For eksempel måtte jeg ikke cykle alene hjem fra skole, og jeg måtte heller ikke få slik eller

sodavand. Jeg havde også mange pligter: Jeg skulle altid hjælpe min mor med at gøre rent, og jeg

skulle også rydde op på mit værelse tre gange om ugen.

Tobias: Tre gange om ugen?! Det var meget. Jeg måtte selv bestemme, om jeg ville rydde op på mit

værelse. Hvis jeg ikke ville, så kunne jeg altid spørge min mor, om hun ville gøre det for mig.

Klaus: Havde du slet ikke nogen pligter som barn?

Tobias: Jo, jeg skulle gå en tur med vores hund, når jeg kom hjem fra skole.

Klaus: Når jeg kom hjem fra skole, skulle jeg altid lave lektier, før jeg måtte gå ud og lege med de andre

børn i kvarteret.

Tobias: Nå! Jeg måtte selv bestemme, hvornår jeg lavede lektier.

(…)

Klaus: Sig mig, hvad drømte du om at blive, da du var barn?

Tobias: I mange år ville jeg gerne være pilot, men det kunne jeg ikke blive, fordi jeg bruger briller.

Hvad med dig?

Klaus: Jeg ville gerne være professionel fodboldspiller. Jeg var sikker på, jeg ville blive den nye Maradona

eller Michael Laudrup!

Tobias: Sådan gik det ikke!

Klaus: Næh. Det gjorde det ikke. Men det kunne jeg jo ikke vide dengang.



Hvad er din livret?

Det er den 14. november, og Steffen har inviteret Cecilie på middag hjemme i sin lejlighed. Nu sidder de og spiser og snakker om, hvilken slags mad de godt kan lide.

Cecilie: Uhmm, det her lammekød smager altså virkelig godt. Jeg vidste ikke, du var så god til at lave mad!

Steffen: Tak skal du have. Jeg elsker at lave mad. Og jeg slapper af, når jeg står i køkkenet og prøver nye opskrifter.

Cecilie: Jeg er vild med lammekød, men jeg laver det ikke så tit. Hvor tit spiser du lammekød?

Steffen: Årrrh, et par gange om måneden, tror jeg.

Cecilie: Har du en livret?

Steffen: Ja, det har jeg. Jeg elsker Chicken Vindaloo. Det er en stærk indisk karryret med kylling.

Har du nogensinde smagt det?

Cecilie: Nej, jeg er ikke så vild med indisk mad. Jeg synes, det er alt for stærkt. Så kan jeg bedre lide spansk mad.

Åh, jeg får helt lyst til at rejse til Spanien! Du ved: tapas, rødvin, flamenco og romantiske sommeraftener …

Steffen: Ja, det lyder dejligt. Men nu er det snart december, og så skal vi til en masse sjove julefrokoster.

Cecilie: Åhh ja, julefrokost. Det er altid hyggeligt, og jeg elsker dansk smørrebrød med sild, varm leverpostej

og stærke oste.

Steffen: Ja, det er lækkert. Men jeg kunne ikke spise dansk smørrebrød hver dag. Det er for usundt.

Cecilie: Ja, det er rigtigt. Men nogle gange smager smørrebrød fantastisk!

(…)

Steffen: Hvaaa … hvad plejer du at spise til hverdag?

Cecilie: Altså, på arbejdet har vi en ret god kantine, så der spiser jeg ’Dagens ret’. Det er som regel kylling

eller kalkun med kogte grøntsager og forskellige slags salater. Om aftenen spiser jeg næsten altid

en sandwich eller lidt salat og noget groft brød. Hvad med dig?

Steffen: Jeg laver altid varm mad. Jeg kan godt lide at lave noget pasta, men nogle gange laver jeg også

forskellige retter fra Thailand eller Indien.

Cecilie: Nå, Steffen – skål! Og tak for invitationen!

Steffen: Skål! Og velbekomme! Jeg er glad for, du kan lide maden! Men jeg håber ikke, at du er mæt endnu!?

Jeg har nemlig også lavet dessert.

Cecilie: Dessert! Jeg elsker dessert. Hvad skal vi have?!

Steffen: Årrh, ikke noget særligt. Jeg har bare lavet en lille Tiramisu.

Cecilie: TIRAMISU! Det er min yndlingsdessert! Hvordan vidste du det!?

Steffen: Øhhh, en af mine italienske venner siger altid, at smukke kvinder elsker Tiramisu.

Cecilie: Din ven er en klog mand!



Sommer, solskin og røgede sild

Trine og Thomas er gift og har tvillingerne Sidsel og Simon på 10 år. En vinteraften midt i januar sidder de i deres stue og snakker om, hvor de skal holde årets sommerferie.

Thomas: Hvor synes du, vi skal tage hen i vores sommerferie i år?

Trine: Taler du allerede om vores sommerferie!? Vi er jo kun midt i januar!

Thomas: Det ved jeg godt. Men jeg kan bare ikke vente på, at vejret bliver bedre.

Du ved jo godt, jeg elsker, når solen skinner, og det er varmt.

Trine: Ja, du kan ikke få solskin nok! Men hvor synes du så, vi skal tage hen i vores sommerferie?

Vil du til Kreta igen?

Thomas: Nej, der har vi været fem gange allerede. I år vil jeg faktisk rigtig gerne til Bornholm.

Trine: God idé! Så kan vi tage vores cykler med og cykle rundt på øen, og om natten kan vi sove i telt alle fire!

Det kunne være så hyggeligt!

Thomas: Sove i telt!? Cykle rundt på øen? Hvad taler du om? Det er vores sommerferie!

Jeg vil ikke sidde og svede på en cykel i min ferie! Jeg vil slappe af og bade og spise røgede sild og læse

spændende krimier i solen!

Trine: Thomas, hold nu op! Det er både sundere og sjovere at cykle rundt på Bornholm end at ligge på stranden

og læse dårlige krimier! Bornholm er heller ikke nogen stor ø, så jeg tror nemt, vi kan cykle hele øen

rundt på fire dage.

Thomas: Cykle Bornholm rundt på fire dage!? Trine, vi er en familie på sommerferie, ikke et cykelhold, der er med i

Tour de France!

Trine: Okay. Jeg har forstået det, Thomas. Du vil helst ligge på stranden i din ferie. Skal vi så ikke bare tage til

Kreta og bo på Hotel Scandinavia?

Thomas: Det er slet ikke nogen dårlig idé! Vi kender øen, vi elsker græsk mad, og så er grækerne jo de

venligste mennesker i verden. Og der er også både billigere og meget bedre vejr på Kreta end på

Bornholm. Og hvis du virkelig vil cykle i din sommerferie, så kan vi jo altid leje en vandcykel …



Dialog 1 [audio 13.12]A: Du ser lidt træt ud – er der noget galt?B: Ja, jeg tror, jeg er ved at blive syg. Jeg har ondt i hovedet, og jeg tror også, jeg har feber. A: Nej, hvor irriterende! Jeg synes, du skal tage hjem og slappe af. Og husk også at drikke en masse vand!B: Ja, jeg går om lidt. Jeg ringer til dig, hvis jeg er syg i morgen. A: Ja, gør det. God bedring!

Dialog 2 [audio 13.13](i telefonen)A: Det er Rasmus.B: Hej Rasmus, det er Nikolaj. Jeg kan desværre ikke komme på arbejde i dag, for jeg er blevet syg.A: Nå, for søren. Det var ikke så godt!B: Nej, jeg tror, jeg har fået influenza. Jeg har feber og ondt i hele kroppen. A: Det var irriterende! Men så god bedring – og så håber jeg, du snart bliver rask igen.B: Tak skal du have.

Dialog 3 [audio 13.14]A: Åhh, jeg har det rigtig dårligt. Jeg har helt vildt ondt i maven.B: Har du kvalme? A: Ja! B: Måske er du gravid? A: Ha ha! Meget morsomt! Nej, jeg tror måske, jeg har fået madforgiftning.B: Stakkels dig!

Dialog 4 [audio 13.15]A: Hej Gitte! Godt at se dig igen! Er du blevet helt rask? B: Ja, nu er jeg frisk igen. Men jeg har også været syg i en hel uge.A: Hvad fejlede du? B: Først havde jeg ondt i halsen og 38,5 i feber, og bagefter blev jeg snotforkølet.A: Irriterende! Men der er også rigtig mange, der er syge for tiden.


Læseøvelse Kapitel 14 [audio 14.18]

Erica og Jürgen

Erica fra Holland og Jürgen fra Tyskland sidder og snakker om, hvilke slags bøger de godt kan lide at læse.

Jürgen: Jeg har lige læst en fantastisk spændende krimi. Den hedder Journal 64.

Erica: Nå, den kender jeg ikke. Hvem har skrevet den?

Jürgen: Det er en dansk forfatter, der hedder Jussi Adler-Olsen. Jeg er helt vild med hans bøger.

De er virkelig spændende! Har du læst nogen af dem?

Erica: Nej, jeg læser aldrig krimier. Jeg vil meget hellere læse biografier eller historiske bøger.

Jürgen: Læser du aldrig skønlitteratur?

Erica: Ikke særlig tit. Jeg vil hellere læse om nogle mennesker, som har levet, og høre om, hvad de har oplevet.

Jeg har faktisk lige læst en biograf om Fidel Castro. Den var rigtig interessant.

Men læser du kun krimier?

Jürgen: Nej, nej! I sidste uge læste jeg fx en fed novellesamling af Alice Munro.

Erica: Alice Munro?

Jürgen: Ja, det var hende, der fik Nobel-prisen i litteratur for et par år siden. Hun skriver virkelig godt, synes jeg.

Og for fjorten dage siden læste jeg et par digtsamlinger af Pablo Neruda.

Han er en af mine yndlingsforfattere.

Erica: Jeg troede ikke, du læste digte?!

Jürgen: Jeg læser alt! Bare ikke fantasy og science fiction – det gider jeg ikke. Det er for mærkeligt.

Erica: Hvad er den bedste bog, du har læst i år?

Jürgen: Hmm, det må være den amerikanske tennisspiller Andre Agassis selvbiografi, Open.

Han fortæller om sin tenniskarriere og om, hvor meget han altid har hadet at spille tennis.

Erica: Hadede han at spille tennis?! Det forstår jeg ikke. Var han ikke en af verdens bedste tennisspillere?

Jürgen: Jo, men det var hans far, der sagde, at han skulle spille tennis. Andre Agassi ville hellere stå på

skateboard og surfe og spille musik med sine venner.

Erica: Nå! Den vil jeg gerne læse. Må jeg låne den af dig?

Jürgen: Ja, selvfølgelig – jeg tager den med i morgen.

Erica: Super! Den glæder jeg mig til at læse.

Jürgen: Vil du også låne et par af Pablo Nerudas digtsamlinger?

Erica: Neeej tak, digte – det er ikke noget for mig.

Jürgen: Det er nogle meget smukke kærlighedsdigte …

Erica: Nej, nej – jeg skal læse om Andre Agassi! Ham har jeg altid været lidt forelsket i.



A: Hvad koster den her krimi?B: Den koster 249 kr.

A: Hvad koster den her rejsebog?B: Den koster 199 kr.

A: Hvad koster den her kærlighedsroman?B: Den koster 299 kr.

A: Hvad koster den her biografi?B: Den koster 268 kr.

A: Hvad koster den her paperback?B: Den koster 88 kr.

A: Hvad koster den her digtsamling?B: Den koster 179 kr.

A: Hvad koster den her fotobog?B: Den koster 440 kr.

A: Hvad koster den her kunstbog?B: Den koster 359 kr.

A: Hvad koster de her ordbøger?B: De koster 167 kr. per styk.

A: Hvad koster de her kogebøger?B: De koster 350 kr. stykket.

A: Hvad koster det her blad?B: Det koster 89 kr.

A: Hvad koster den her tegneserie?B: Den koster 165 kr.

A: Hvad koster det her tidsskrift?B: Det koster 125 kr.


Lytteøvelse Kapitel 15 [audio 15.11] Dialog 1 A: Hvad kan jeg hjælpe dig med? B: Jeg vil gerne have tre af de dér grovboller.A: Ja. Ellers andet? B: Ja, jeg vil også gerne have to kanelsnegle og to romkugler. A: Det bliver 74 kroner. B: Okay. Bare på beløbet, tak.

Dialog 2 A: Wauw. Den her bluse passer rigtig godt til dine nye højhælede sko.B: Synes du det? A: Ja. Du vil ligne en fotomodel, hvis du tager den på sammen med dine nye sko og din nye jakke. B: Hmm. Er en rød kjole ikke flottere? A: Nej, det synes jeg altså ikke. Den her bluse er lige din stil. Og så koster den kun 799. B: Arrr, jeg ved ikke rigtig …

Dialog 3 A: Uhmm, hvor smager de altså godt, de hér croissanter! B: Ja, de er meget bedre end de croissanter, man køber hos bageren.A: Jeg tror, det er, fordi ham, der har caféen, er fra Frankrig, og han bager selv sine croissanter. Pascal, hedder han.B: Pascal … – Nåh ja, ham kender jeg godt. Han er ikke franskmand. Han er fra Odense. A: Nå, det vidste jeg ikke. Hvorfor hedder han så Pascal?B: Det er, fordi hans forældre er helt vilde med Frankrig og fransk kultur! A: Nåh, det er derfor! Men han laver nogle virkelig lækre croissanter!

Dialog 4 A: Hej, jeg vil gerne have en fadøl!B: Stor eller lille? A: Hvad koster en stor?B: Den koster 42 kroner.A: Så vil jeg gerne have en stor, tak.

Dialog 5 A: Mmm … De her lyserøde sko, de er ret flotte. Dem vil jeg gerne have på til festen i aften. Jeg tror, jeg vil prøve dem. Så kan jeg også se, om de passer til min gule bluse og min gule taske.

Dialog 6 A: Kan du se de økologiske gulerødder? Jeg kan ikke se dem nogen steder!B: Ja, de ligger lige derhenne.A: Nå ja, det er rigtigt. Vi skal også have en bakke tomater – har du set tomaterne?B: Ja, de står derovre ved siden af kartoflerne. A: Godt. Så lad os købe en pose gulerødder og en bakke tomater.



En fed weekend

Det er mandag eftermiddag. Trine og Benjamin er studiekammerater. De studerer begge to økonomi på Københavns Universitet. De sidder lige nu i universitetets kantine og drikker en kop kaffe, mens de snakker om, hvad de lavede i weekenden.

Trine: Havde du en god weekend? Benjamin: Ja! Det var en virkelig fed weekend. Men jeg er dødtræt nu, for jeg har ikke sovet så meget.Trine: Jeg troede, du skulle slappe af hele weekenden!Benjamin: Ja, men Adam ringede i fredags og spurgte, om jeg ville med i biografen og se den nye James Bond. Han havde fået to gratis billetter. Og da vi havde set filmen, tog vi på en bar, hvor vi drak nogle cocktails.Trine: Var I også på diskotek? Benjamin: Ja, du kender jo Adam. Når han begynder at drikke alkohol, så skal han jo bare ud og danse! Så da vi begge to havde drukket tre gin & tonic og en mojito, så ville han på Club Mambo. Trine: Club Mambo! Er det ikke et salsadiskotek?Benjamin: Jo! Så vi dansede salsa i tre timer. Trine: I dansede i tre timer?! Benjamin: Ja, for vi mødte nogle rigtig søde piger fra Esbjerg, som vi dansede med.Trine: Hvornår kom du så hjem?Benjamin: Jeg var hjemme ved 4-tiden. For da vi havde danset i tre timer, var vi blevet sultne, så jeg spiste en stor shawarma på vej hjem. Trine: Var du så ikke træt i lørdags?Benjamin: Næh, faktisk ikke. Jeg stod op klokken 10, og så gik jeg i bad. Og da jeg havde været i bad, var jeg helt frisk. Bagefter drak jeg en kop kaffe og spiste lidt morgenmad. Trine: Slappede du så af hele lørdagen? Benjamin: Næh, det gjorde jeg ikke. For jeg skulle hjælpe min søster med at flytte klokken 13. Trine: Hvad lavede du så om aftenen? Benjamin: Jeg var til Sørens fødselsdagsfest.Trine: Var det en god fest?Benjamin: Ja, det var en virkelig fed fest. Søren havde lavet lækker mad, og der var fri bar. Og så var der også en rigtig cool DJ, så jeg dansede hele natten.Trine: Sig mig, har du fået dansefeber!? Jeg tror, du skal være med i Vild med dans næste år! Benjamin: Nej, det tror jeg ikke! Trine: Slappede du så af i går?Benjamin: Nej, for jeg skulle lave en masse hjemmearbejde.

Trine: Så du så slet ikke kampen mellem Manchester United og Chelsea?

Benjamin: Jo, selvfølgelig gjorde jeg det! Det var en fed kamp!

Men øh … Hvad siger du til at tage med på Club Mambo på fredag? Trine: Neeej, du! Jeg skal ud og bowle! Benjamin: Jeg tror faktisk, du kunne blive en rigtig salsadronning! Trine: Ja, helt sikkert!



Gode venner

Oscar og Niels sidder sammen i Intercitytoget fra Roskilde til Randers. I Randers skal de to gode venner begge være med i en tennisturnering. Nu sidder de og snakker om nogle uheldige oplevelser, de har haft i fortiden.

Oscar: Kan du huske, da vi skulle til Italien for at være med i den der turnering i Napoli?

Niels: Ja! Det var i 2008, ikke?

Oscar: Jo!

Niels: Det var en rigtig fed tur. Det var dér, hvor jeg blev nummer tre og fik en kæmpe 5-liters flaske

champagne i præmie.

Oscar: Ja, det er rigtigt. Men kan du så også huske, at du havde glemt dit pas, da vi stod ude i lufthavnen

og skulle af sted?

Niels: Ja, jeg troede, at jeg havde mistet mit pas, min pung og alle mine kreditkort. Der var jeg tæt på at gå i panik.

Oscar: Du gik i panik!

Niels: Nej, det gjorde jeg altså ikke. Men jeg kan godt huske, at jeg var ret ked af det. Jeg troede jo, at

jeg havde tabt pungen i taxaen på vej ud til lufthavnen. Jeg havde glemt, at Louise havde lagt min

pung og mit pas ned i min toilettaske.

Oscar: Vi var sgu ret tæt på at komme for sent til flyet den dag!

Niels: Ja, men vi kom da frem til Napoli, og jeg kan også huske, at du drak næsten hele den 5-liters champagne,

jeg havde fået i præmie!

Oscar: Nåh ja, det havde jeg faktisk helt glemt.

Niels: Har du så også glemt den fest, vi holdt på hotellet om aftenen?

Oscar: Nåh ja! Det var en rigtig sjov aften. Især da vi begge to hoppede i swimmingpoolen med alt tøjet på!

Niels: Ja, man svømmer godt, når man har drukket et par liter champagne!

Oscar: Jeg synes, det var en af de bedste ture, vi har haft!

Niels: Ja, men du var ikke så glad, da vi vågnede næste morgen.

Oscar: Hvad mener du? Jeg havde da bare lidt tømmermænd.

Niels: Neeej. Du glemmer altså noget. Du kunne ikke finde din vielsesring! Og jeg kan stadig huske,

hvordan du råbte og skreg: ‘Louise går amok! Hun går fra mig, hvis jeg kommer hjem uden min

vielsesring! Jeg skal finde den ring! Du må hjælpe mig, Niels!’

Oscar: Ja, jeg kan godt huske, at jeg var lidt ked af det.

Niels: Ja – men så var det jo godt, vi fandt din vielsesring igen, ikke!

Oscar: Jo, for fanden! Jeg troede, jeg havde mistet den. Jeg var helt sikker på, at den var væk. Men da vi

havde ledt i 20 minutter, fandt du den under min seng på hotelværelset. Nej, hvor blev jeg glad.

Niels: Ja, det gjorde du. Du dansede rundt på hotelværelset, og bagefter købte du også to kilo chokolade til mig

ude i lufthavnen.

Oscar: Selvfølgelig! Man skal være god ved sine venner, ikke!



Ole og Søren

Det er mandag eftermiddag, og de to gamle studiekammerater, Ole og Søren, møder hinanden i Døgn-Netto. De har ikke set hinanden i fem år, så de fortæller hinanden lidt om deres arbejde.

Ole: Arbejder du stadig i Novo Nordisk?

Søren: Nej, det gør jeg ikke. For 2½ år siden fik jeg et nyt job i en virksomhed, der hedder Christian Hansen.

Ole: Nå, jeg troede, du var rigtig glad for dit job i Novo?

Søren: Det var jeg også. Men en dag fik jeg et godt jobtilbud fra Christian Hansen, og det kunne jeg ikke sige

nej til. Så nu arbejder jeg som kemiingeniør hos dem.

Ole: Nå, okay. Er du så glad for jobbet?

Søren: Ja, meget. Jeg har mange interessante arbejdsopgaver, og så rejser jeg meget med mit arbejde.

Det kan jeg rigtig godt lide. Jeg er i USA tre-fire gange om året, og hver anden måned rejser jeg til Indien.

Og så får jeg også en rigtig god løn.

Ole: Det lyder godt.

Søren: Ja, jeg er meget glad. Men hvad med dig? Du arbejder stadig som journalist på Politiken, ikke?

Ole: Jo, det gør jeg. Jeg er stadig sportsjournalist.

Søren: Det må være et fedt job! Du får penge for at se en masse fodboldkampe! Det kunne jeg godt tænke mig!

Ole Ja, det kan være ret sjovt. Men nogle gange er det også lidt hårdt. Jeg er aldrig hjemme om søndagen, for

der er altid nogle fodboldkampe, jeg skal se. Og det er min kone altså ret træt af!

Søren: Ja, det forstår jeg godt. Men har du så ikke fri andre dage?

Ole: Jo, jeg har altid fri om tirsdagen – og min kone og jeg spiller også badminton hver torsdag formiddag, og

så går vi til line-dance hver anden lørdag. Det er skide sjovt!

Søren: Ja, det lyder ret sjovt!

Ole: Du kunne jo spørge din kone, om hun har lyst til at gå til line-dance om lørdagen?

Så kan I danse sammen med os!

Søren: Neej, om lørdagen vil jeg hellere slappe af og se nogle gode fodboldkampe i fjernsynet!



Dialog 1 [audio 20.15]A: Undskyld, kan du sige mig, hvor biblioteket ligger henne?B: Ja, du skal bare gå lige ud og så dreje til venstre ved det første lyskryds Derefter skal du gå cirka 250 meter lige ud, og så ligger biblioteket på venstre hånd. A: Tak skal du have!B: Det var så lidt.

Dialog 2 [audio 20.16]A: Ved du, hvordan man kommer ind til centrum?B: Ja, du kan tage bussen hele vejen derind.A: Hvor holder bussen henne? B: Den holder lige rundt om hjørnet på den anden side af gaden.

Dialog 3 [audio 20.17]A: Undskyld, kan du sige mig, hvordan jeg finder Club Mambo?B: Ja, du skal bare fortsætte lige ud, og så skal du dreje til højre ved det andet lyskryds. Så ligger Club Mambo lidt længere henne ad gaden. A: Mange tak!

Dialog 4 [audio 20.18]A: Ved du, hvordan jeg kommer ud til lufthavnen?B: Ja, du kan både tage bussen og metroen derud.A: Hvad er det nemmeste? B: Det nemmeste er, hvis du går lige ud ad Vesterbrogade, indtil du kommer til det tredje lyskryds. Der har du Hovedbanegården på højre hånd. Det er her, toget kører ud til lufthavnen. A: Tak skal du have.

sådan 2 - gyldendal

Documents