sagsfremstilling til møde i komiteen ... - region hovedstaden · hvad som skal drøftes. x til...

Center for Sundhed Kvalitet & Patientsikkerhed Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte +45 3862 6059

Mail

[email protected]

Dato: 19. Juni 2017

REFERAT

Møde i: Komiteen for infektionshygiejne Dato: 14. juni 2017 Kl.: 08.00-10.00 Sted: Rigshospitalet Glostrup, Blå Stue Deltagere: Bettina Lundgren, Jens Otto Jarløv, Dorte Buhl, Anne Gram, Ben-

te Olesen, Christian Østergaard Andersen, Anne-Marie (Rie) Mik-kelsen, Lisbeth Kyndi Bergen, Niels Frimodt-Møller, Marie Stan-gerup, Karen Ørnebjerg, Lisbeth Bandi, Susanne Poulsen, Gideon Ertner, Bjarne Ørskov Lindhardt, Helle Bak

Fraværen-de:

Peter Anthony Berlac, Lisbeth Bust Hansen, Niels Erik Møller, Lone Mimi Carlsson, Annette Hein-Sørensen, Mette Juhl Foghmar

Dagsorden

Emne Hvem Minutter 1. Godkendelse af dagsorden 5 2. LKT antibiotika

• Snitflader mellem det Nationale LKT antibiotika og Region Hovedstadens antibiotika-netværk.

• Udpegning af deltagende afdelinger i Nationalt LKT antibiotika • Regional antibiotikadag 18. november

Bettina Lundgren Jens Otto Jarløv

20

3. VRE og isolation

Jens Otto Jarløv og Ben-te Olesen

25

4. Punkter til skriftlig orientering – ikke til drøftelse • Orientering om evaluering af Håndhygiejneindsats 2017 • Orientering om udsættelse af ibrugtagning af NIR rengø-

ring

Helle Bak Susanne Poulsen

0

5. Pause 10 6. Program for 60 minutters Fagligt Fokus på MRSA

MRSA situationen nationalt og regionalt v/overlæge Mette Damkjær Bartels MRSA bærerbehandling – hvor godt virker behandlingen? v/reservelæge Kristian Bagge Fuldgenomsekventering som værktøj ved udbrudshåndtering v/overlæge Mette Damkjær Bartels

60

Næste møde: 21. september 2017, Rigshospitalet, Opgang 11, Juliane Maries Vej 18, 4 sal. Direktionens mødelokale 4.120

Sagsfremstilling til møde i Komiteen for infektionshygiejne

Dato for mødet: 14. juni 2017

2: Nationalt og regionalt LKT antibiotika Ansvarlig for fremlæggelse på mødet Bettina Lundstrøm Til orientering (sæt kryds)

Til drøftelse Konkretiser i sagsfremstillingen hvad som skal drøftes.

X Til beslutning Konkretiser i sagsfremstillingen hvad som skal besluttes.

• Snitflader mellem det Nationale LKT antibiotika og Region Hovedstadens antibiotika-netværk.

• Udpegning af deltagende afdelinger i Nationalt LKT antibiotika • Regional antibiotikadag 18. november 2017

Konsekvenser, herunder økonomi / Vedr. snitflader mellem Nationale LKT antibiotika og Region Hovedstadens antibiotika-netværk: Det regionale LKT for antibiotika har skiftet navn til Region Hovedstadens antibiotika-netværk for ikke at forveksle det med det nationale LKT for antibiotika. Snitflader mellem det Nationale LKT antibiotika og Region Hovedstadens antibiotika-netværk vil blive organiseret ved et vist overlap af deltagelse i hhv LKT læringsseminarerne og netværks-temadagene. På denne måde bliver LKTerne understøttet af eksperterne i netværket. Lisbet Brandi gjorde opmærksom på at det er essentielt for succes, at arbejdet understøttes af datamonitorering. Fx at der kommer en alarm i SP når 48 timer er gået. Jens Otto Jarløv og Dorte Bagger (CSU) arbejder på at få oprettet Dasboards til at understøtte dette. Vedr. deltagende afdelinger:

• Herlev Gentofte Hospital: Medicinsk Afdeling O • Nordsjællands Hospital: Lunge- og Infektionsmedicinske afdeling, LIA • Rigshospitalet: Traumemodtagelsen ved Intensiv Terapiklinik og Ortopædkirurgisk

afdeling • BFH: Lungemedicinsk Afdeling L og Akutmodtagelsen AKM • AHH: deltager ikke • BOH: deltager ikke (har siden meldt ind at de deltager alligevel med 2 personer)

Komiteen tager de indmeldte afdelinger til efterretning. AHH ønsker ikke at deltage i LKT antibiotika idet AHH allerede laver forbedringer og er

engageret i forbedringsprojekter sammen med bl.a. BFH om pneumoni (landsdækkende), samt skal i gang med et yderligere projekt om Staf. aureus bakteriæmi. Komiteen udtrykt stor ærgrelse og skuffelse over at AHH ikke vil deltage i dette LKT, idet AHH netop via deres erfaringer ville kunne bidrage til den fælles læring om at opnå forbedringer på antibiotikaområdet. Beslutning Komiteens beslutning Ansvarlig Deadline Bilag til punktet Slides

Region Hovedstaden

Nationalt lærings- og kvalitetsteam vedr. rationel anvendelse af antibiotika Oplæg til Komiteen for infektionshygiejne d. 14. juni 2017

1

Mål

Overordnet mål

• Rationel anvendelse af antibiotika mhp. at optimere det kliniske behandlingsresultat for både nuværende og fremtidige patienter og samtidig minimere utilsigtede konsekvenser af antibiotikabehandling.

• Mål 1: Reduktion af det samlede antibiotikaforbrug

• Mål 2: Reduktion af forbruget af kritisk vigtige antibiotika (carbapenemer, fluroquinoloner og cefalosporiner)

• Mål 3 (ulempeindikator): Uændret eller faldende 30-dages mortalitet efter bakteriæmi

De 4 indsatser Indikation

• Ved opstart af en antibiotikabehandling skal der foreligge en relevant indikation for behandlingen samt relevante prøver.

Valg af antibiotika • Den antibiotiske behandling skal målrettes, der anvendes det

mindst bredspektrede effektive stof, og unødvendig kombinationsbehandling minimeres.

Revurdering • Antibiotikaordinationer på indlagte patienter skal revurderes senest

48 timer efter opstart og herefter hvert 3. døgn. Behandlingsvarighed

• Varigheden af behandling af infektioner med kendt fokus skal være den kortest mulige effektive varighed, inkl. kortest nødvendige i.v. behandling

Snitflader mellem det Nationale LKT antibiotika og Region Hovedstadens antibiotika-netværk.

Nationalt LKT antibiotika Forbedringsteams FT

Region Hovedstadens Antibiotika-netværk

Ledere Farmaceuter Kvalitetsafd.

Læger/ mikrobiologer







Lokalt: Direktion

Lægemiddel-komite

Hygiejnekomite Kvalitetsorg.

Lederseminar Læringsseminar

Læringsseminar

Læringsseminar Afsl seminar


Temadag Temadag Temadag Temadag

Deltagende afdelinger fra Region Hovedstaden i nationalt LKT antibiotika

• Herlev Gentofte Hospital: Medicinsk Afdeling O • Nordsjællands Hospital: Lunge- og

Infektionsmedicinske afdeling, LIA • Rigshospitalet: Traumemodtagelsen ved Intensiv

Terapiklinik og Ortopædkirurgisk afdeling • BFH: Lungemedicinsk Afdeling L og

Akutmodtagelsen AKM • AHH: deltager ikke • BOH: deltager ikke

Region Hovedstaden

Nationalt lærings- og kvalitetsteam vedr. rationel anvendelse af antibiotika Oplæg til Komiteen for infektionshygiejne d. 14. juni 2017

1

Mål

Overordnet mål

• Rationel anvendelse af antibiotika mhp. at optimere det kliniske behandlingsresultat for både nuværende og fremtidige patienter og samtidig minimere utilsigtede konsekvenser af antibiotikabehandling.

• Mål 1: Reduktion af det samlede antibiotikaforbrug

• Mål 2: Reduktion af forbruget af kritisk vigtige antibiotika (carbapenemer, fluroquinoloner og cefalosporiner)

• Mål 3 (ulempeindikator): Uændret eller faldende 30-dages mortalitet efter bakteriæmi

De 4 indsatser Indikation

• Ved opstart af en antibiotikabehandling skal der foreligge en relevant indikation for behandlingen samt relevante prøver.

Valg af antibiotika • Den antibiotiske behandling skal målrettes, der anvendes det

mindst bredspektrede effektive stof, og unødvendig kombinationsbehandling minimeres.

Revurdering • Antibiotikaordinationer på indlagte patienter skal revurderes senest

48 timer efter opstart og herefter hvert 3. døgn. Behandlingsvarighed

• Varigheden af behandling af infektioner med kendt fokus skal være den kortest mulige effektive varighed, inkl. kortest nødvendige i.v. behandling


Nationalt LKT antibiotika Forbedringsteams FT

Region Hovedstadens Antibiotika-netværk









Lokalt: Direktion

Lægemiddel-komite

Hygiejnekomite Kvalitetsorg.

Lederseminar Læringsseminar

Læringsseminar

Læringsseminar Afsl seminar


Temadag Temadag Temadag Temadag

Deltagende afdelinger fra Region Hovedstaden i nationalt LKT antibiotika

• Herlev Gentofte Hospital: Medicinsk Afdeling O • Nordsjællands Hospital: Lunge- og

Infektionsmedicinske afdeling, LIA • Rigshospitalet: Traumemodtagelsen ved Intensiv

Terapiklinik og Ortopædkirurgisk afdeling • BFH: Lungemedicinsk Afdeling L og

Akutmodtagelsen AKM • AHH: deltager ikke • BOH: deltager ikke



Rengøring på dagsorden i efteråret.

3: VRE i Region H status Ansvarlig for fremlæggelse på mødet Jens Otto Jarløv og Bente Olesen Til orientering (sæt kryds)



Sagsfremstilling I 2015 enedes vi om en aktiv indsats mod den stigende hyppighed af VRE tilfælde i Region H ar (se bilag). Case oplæg: Tirsdag eftermiddag udkommer et positivt urindyrkningssvar med 100.000 VRE hos en patient med KAD. Patienten ligger på en 2 sengs stue på en medicinsk afdeling og er ikke tidligere kendt med VRE. Hvordan er det videre forløb på de forskellige hospitaler? En repræsentant for hver af de fire infektionshygiejniske enheder redegør hver især for et realistisk scenarie. Konsekvenser, herunder økonomi VRE i Region Hovedstaden. Der har på komitemødet i marts 2017 været ønske om at drøfte hvordan man på hospitalerne håndterer udbrud med VRE. Jens Otto Jarløv redegjorde for VRE udbrud i Regionen, samt reflekterede over årsagerne som oplæg til at hospitalerne besvarede udfordringen i den beskrevne case- se venligst slides nedenfor. RH v/Lisbeth Kyndi Bergen: RH følger vejledningen, dog med en stramning i forhold til vejledning idet at man på RH først afslutter overvågningen når der 2 på hinanden følgende uger er negative screeningsfund. Der laves PCR analyser på prøverne. LKB rejste desuden at det er problematisk at Isolationsmærkning forsvinder i SP når patienten udskrives. Dette er rejst som ændringsønske i SP. Bente Olesen informerer om at MiBalert igen kan ses midt i juli. BFH v/Marie Stangerup: Forløbet er stort set som på RH Medpatienter isoleres og podes. BFH har en økonomisk udfordring, idet Genexpert er dyrere end PCR, hvorfor man er mindre tilbøjelig til at anvende Genexpert. Overvejelserne om hvilken test som skal anvendes relateret til

belægning på hospitalet. BBH sporer eventuelle andre medpatienter hvis patienten har ligget på andre afdelinger. BBH har desuden en bygningsmæssig udfordring. Det er holdningen på BFH at infektionsforebyggelse kræver ledelsesmæssig involvering, og at VRE sættes øverst på dagsordenen. Man kan ikke rengøre sig ud af problemet, der er stor fokus på håndhygiejne – ’alt som skal forbi næsen’ – og håndhygiejne blandt patienterne. Har ikke haft afdelingsudbrud længe, men fortsat patienter med VRE. Alle pt på intensiv screenes, og der findes magne positive. Svaret kommer 2 døgn senere, og mange patienter har også forløb på RH og Herlev. Pt kan ikke isoleres på intensiv. Spørgsmål: Skal alle intensiv pt som overflyttes til en anden intensiv screenes? NOH, v/ Bente Olesen Se slides. På NOH sendes prøver til HGH med taxa, og ringer til HGH om at prøven er på vej. Efter test med PCR ringes svar ud 1½ time efter modtagelse af prøve i Herlev. Hver gang der er udbrud lukkes afsnittet og der desinficeres med Glosair. NOH har i 20174 haft under 10 udbrud, gennemsnitsvarighed er 1½ uge. HGH v/Jens Otto Jarløv Processer minder om NOH, men man kan på HGH ikke lukke afsnit. Metoderne ligesom NOH. Trapper først ned når udbruddet er slut. Der nedsættes altid en udbrudsgruppe. Herudover er hver 14. dag året rundt møde mellem Kinisk mikrobiologisk afd., ledende oversygeplejersker og rengøring, hvor aktuelle udfordringer drøftes og der tages stilling til forebyggelse. Direktionen får referater af møderne. Spørgsmål: Skal alle patienter i intensiv afdelinger screenes for VRE ved indlæggelse og/eller udskrivelse? Der er enighed blandt komitémedlemmerne om, at screening ved indlæggelse under alle omstændigheder er det vigtigste og allerede praktiseres. AHH v/Christian Østergaard Andersen Processer adskiller sig ikke væsentlige fra de andre hospitaler. På AHH screenes patienter som bliver overflyttet fra andre hospitaler. Det er indtrykket at VRE introduceres fra andres hospitaler. Alle indlæggelsesscreenes ved overflytning mellem intensivafdelinger. Det er risikopatienterne som overflyttes som kan være smittet. Formentligt ikke fra AMA Spørgsmål: Bør vi lave et projekt hvor vi fx en måned tester alle som overflyttes så vi kan få et tal, så vi kan se om det give mening at lave en indsats. Beslutning Jens Otto Jarløv laver en Projektbeskrivelse vedr. test af patienter som overflyttes mellem hospitalerne, som beslutningspunkt på kommende komitemøde i september. Komiteens beslutning Ansvarlig Deadline Bilag til punktet Rapport vedrørende VRE-situationen i Region Hovedstaden 5. juni 2015 Emergence of vanA Enterococcus faecium in Denmark, 2005–15

Region Hovedstaden

VRE i Region Hovedstaden: Hvordan kommer vi videre?

Komiteen for infektionshygiejne, 14. juni 2017

Jens Otto Jarløv

Navn (Sidehoved/fod) Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) 1

Region Hovedstaden

VRE i RegionH


Region Hovedstaden

VRE i RegionH


• Overholdelse af regionale retningslinjer

• Kommunikation

• Screeningsmetoder

• Er isolation ”nok”?

• Bygningsmæssige udfordringer

• Ledelsesinvolvering

Region Hovedstaden

VRE i RegionH


• Overholdelse af regionale vejledning: • Alle KMA’ere mener ok

• Synes vi alle, at det er vigtigt?

• Melder vi det klart ud?

• Screening ved overflytning til anden afdeling?

• Omfang af screening ved udbrud?

• Rengøring/desinfektion

• Alle angiver at have modtaget patienter fra andet hospital med efterfølgende uventet fund af VRE

• Hvad sker ved tilbagemelding herom?

Patient VRE positiv AB-beh, nyt KAD, stamme til SSI, isolation på enestue (evt. ”gl”stue desinf. rengøring)

Medpatient(er) podes og isoleres

Negativ Positiv Afsnittets ptt podes

Afsluttes Negativ Positiv Afsluttes Afsluttes når alle screeninger er negative i 2 på hinanden følgende uger

• Udbrudsgruppe – Ugentlig møde – Centerdirektør,

klinikledelse, afd-spl, KMA-klinikchef, hyg-spl, rengøringsleder

– Status, auditresultat og handling på disse, udmelding in-og externt, extra rengøring, undervisning

• Audit hyg-spl • Audit rengøring (Kvalitet

og proces)-10 rum dagligt • Overflyttede ptt- besked

til modtagende afsnit

Rigshospitalet, møde i Den Regionale Komité for infektionshygiejne 14. juni 2017. Punkt 3

VRE-bærere i isolation ved genindl. på sygehus i ½ år fra sidste pos. prøve OBS isolationsmærkning forsvinder i SP ved udskrivelse

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Patient med VRE i urin

Komiteen for infektionshygiejne, 14. juni 2017 Marie Stangerup

1

• Pt. isoleres • Sep KAD alternativt skift under AB dække

• Notat i SP om fund og forholdsregler

• Mulig smitte undersøges i SP

• Medpt. isoleres og podes • GX 514 kr + taxa 215/175 kr (svar ca. 2 timer)

eller

• PCR 167 (svar ca. 2 døgn)

• Yderligere medpt.ter spores i nuværende forløb

I tilfælde af smittespredning til medpatienter podes (PCR) hele afsnittet

Hvem gør hvad hvornår ?

Fund af ny VRE i klinisk prøve på NOH

Komiteen for infektionshygiejne 14 juni 2017

Bente Olesen

• KMA-læge ringer svaret ud, rådgiver om isolation, akut screening af medpatient, noterer medpatient(er)s CRP i KMA PJ og orienterer IHE

• IHE kontakter afd. og iværksætter desinficerende rengøring med klor af alle kontaktpunkter (Facility Managment og plejepersonale involveres) inkl. Tastaturer, telefoner, kontorpladser m.v.

• Medpatientens akutte prøve sendes med taxa til KMA

• Modtagelsen i KMA orienteres

• Medpatients prøve analyses akut med PCR

Navn (Sidehoved/fod) Bente Olesen 14. juni 2017

Ved pos. medpatient • KMA Læge ringer svar ud, medpatienten isoleres

• IHE kontakter afdelingssygeplejerske og afdelingsledelse og

iværksætter screening af alle patienter med ikke-positiv VRE status på afsnittet om muligt næste morgen

• Afdelingsledelsen tager stilling til lukning for indtag af nye patienter i afsnittet

• Afd. ledelsen orienterer direktionen

• Screeningsprøverne analyseres med PCR, svar udkommer ved middagstid og IHE orienterer ledelserne om svaret og videre plan


Det videre forløb

• Glosair/desinficerende klorrengøring af alle stuer, toiletter, medicinrum, kontorer, opholdsstuer, gangareal, køkken mv.

• Daglig klorrengøring af alle kontaktpunkter med klor inkl. Telefoner, tastaturer, skriveborde mv. sideløbende med Glosair

• Der tages stilling til indtag af nye patienter når hele afsnittet er desinficeret

• Ugentlige screeninger med PCR til ingen nye patienter findes

• Information til patienter og pårørende, IHE holder møder med personalet mv.

Navn (Sidehoved/fod)

Bente Olesen 14. juni 2017

Journal of Hospital Infection 2015 Dec;91(4):375-6. A new successful approach to combating vancomycin-resistant enterococcus Olesen B1, Juhl-Jørgensen A2, Tronier S2, Engberg H2, Lynghøj Nielsen T2.


https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/?term=Olesen%20B%5BAuthor%5D&cauthor=true&cauthor_uid=26520588

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/?term=Juhl-J%C3%B8rgensen%20A%5BAuthor%5D&cauthor=true&cauthor_uid=26520588



https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/?term=Tronier%20S%5BAuthor%5D&cauthor=true&cauthor_uid=26520588

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/?term=Engberg%20H%5BAuthor%5D&cauthor=true&cauthor_uid=26520588

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/?term=Lyngh%C3%B8j%20Nielsen%20T%5BAuthor%5D&cauthor=true&cauthor_uid=26520588



4: Orientering om evaluering af Håndhygiejneindsats 2017 Ansvarlig for fremlæggelse på mødet Skriftlig orientering Til orientering (sæt kryds)



Evaluering v/ håndhygiejne-event-gruppen: Der var generelt en oplevelse af en event som blev vel modtaget på hospitalerne. Det blev sagt, at eventen var et frisk pust som faldt i god jord fordi den var kort, intensiv og ihærdig og uden en masse klistermærker og plakater. Gruppen har evalueret internt hvad angår planlægning og proces. Evaluering af udbytte v/ regionens medarbejderpanel; 500 besvarelser. Formålet var

• At undersøge hvor langt budskabet nået ud • Om indsatsen har gjort en forskel • At få input og gode ideer fra medarbejdere til fremtidige indsatser.

Besvarelser kan ses i vedhæftede slides. Resultater for hvert enkelt hospital er sendt til håndhygiejne-event gruppens medlemmer for det enkle hospital. Konsekvenser, herunder økonomi Beslutning Komiteens beslutning Ansvarlig Deadline Bilag til punktet

HÅNDHYGIEJNEEVENT 2017 HVERT TRYK TÆLLER– sprit oftere

Evaluering af

Formål • At undersøge hvor langt budskabet nået ud • Om indsatsen har gjort en forskel • At få input og gode ideer fra medarbejdere til

fremtidige indsatser. Metode • Online spørgeskema • Sendt ud til Region Hs medarbejderpanel via mail af

Norstat. Rammer 500 besvarelser hvorefter undersøgelsen lukkes.

• I alt 549 besvarelser • 153 åbne svar på spørgsmålet ”Har du en god ide til,

hvordan vi kan sætte fokus på håndhygiejne en anden gang?”

TOTAL BASE 549 Amager Hvidovre Hospital 9% Bornholms Hospital 3% Bispebjerg og Frederiksberg Hospital 8% Nordsjællands Hospital 9% Gentofte Hospital 7% Herlev Hospital 8% Glostrup Hospital 12% Rigshospitalet 20% Region Hovedstadens Apotek 0% Den Sociale Virksomhed 0% Region Hovedstadens Psykiatri 14%

Den præhospitale virksomhed 0% Centre – den centrale administration 12% TOTAL 102%

Q7: Hvad er dit primære ansættelsessted?

Q8: Hvad er din nuværende stilling?

TOTAL

BASE 549

Læge 13%

Tandlæge

Sygeplejerske 28%

Social- og sundhedsassistent 7%

Ergoterapeut 1%

Fysioterapeut 2%

Jordmoder 1%

Bioanalytiker 4%

Radiograf 2%

Psykolog 0%

Andet sundhedsfagligt personale 2%

Pædagogisk og socialfagligt personale 0%

Portør 2%

Rengøringspersonale

Køkkenpersonale 1%

Teknisk personale 4%

Servicepersonale 2%

Lægesekretær 7%

Administrativt AC-personale 10%

Andet administrativt personale 14%

TOTAL 100%

Q9a: Er du leder med personaleansvar?

TOTAL BASE 549 ja 18% nej 82% TOTAL 100%

TOTAL BASE 549 ja 16% nej 84% TOTAL 100%

Q9b: Er du leder uden personaleansvar?

Q1: Lagde du mærke til, at der var ekstra fokus på håndhygiejne i uge 18?

TOTAL BASE 549 ja 62% nej 36% Ved ikke 1% TOTAL 100%

Q2: Fredag den 5. maj blev der delt små håndspritflasker og bolsjer ud til medarbejdere på regionens hospitaler. Har du fået en håndspritflaske og bolsjer?


Q3: Har du hørt udtrykket: Hvert tryk tæller - sprit oftere!?


TOTAL BASE 354 Jeg har fået håndsprit og bolsjer med budskabet 54% Jeg har læst om det på intranettet 55% Jeg har hørt det fra min ledelse/afdeling 30% Jeg har hørt kollegaer snakke om det 26% Andet 15% Jeg har ikke hørt udtrykket 1% TOTAL 179%

Q4: Hvor har du hørt udtrykket : Hvert tryk tæller – sprit oftere? Mulighed for flere svar

Q5: Har den ekstra fokus på håndhygiejne givet anledning til, at du spritter hænder oftere?


Q6: Har du en god ide til, hvordan vi kan sætte fokus på håndhygiejne en anden gang? (åbne svar)

Ca. 30 % (162 respondenter) har valgt at give kommentarer/bemærkninger. Bemærkningerne kan kategoriseres i: • Ros til indsatsen • Kritik af indsatsen • Gode ideer til fremtidige indsatser • Faggrupper/afdelinger/geografier der føler sig overset • Tilgængelighed • Vi har masser af fokus på håndhygiejne i forvejen • Fokuser på patienter og pårørende

• Et område der altid skal være i fokus! Kedeligt at slik og flasker aldrig ankom, lidt flad fornemmelse efter at ha sat ekstra spot på emnet i flere dage! (og lovet personalet bolcher for at tage en ekstra omgang e-learning) (sygeplejerske, Psykiatrien)

• at man taler om det istedet for fjollede gimmiks (Social- og sundhedsassistent, Psykiatrien)

• udlad bolchier - latterligt - nedladen holdning til medarbejdere (Læge, Rigshospitalet)

• Lade være med at lave simplistiske tenderende ude af klinisk kontekst kampagner der er udarbejdet af folk der ikke har deres gang i den daglige klinik (læge, Amager-Hvidovre)

• En anden gang så vil det være en god hygiejnisk ide at spritten er i en beholder der ikke skal tages op med

hænderne ved brug (for når man vil bruge den formoder jeg at man har et hygiejnisk behov for at få "renere" hænder, og så er flasken jo kontamineret efterfølgende, og når man eller en anden så senere flytter på flasken så er kontamineringen der!!!!!), hellere en pumpe der giver en dosis ved tryk. Det virker bare ikke særlig gennemtænkt. (sygeplejerske, Nordsjælland)

• LADE VÆRE MED AT DELE FLASKER UD DET ER UHYGIEJNISK AT DE STÅR OG FLYDER ALLE VEGNE OG ALLE TAGER FAT I DEM OG SÅ ER MAN LIGEVIDT (portør, Gentofte)

• Jeg har altid sprittet ofte trods jeg ikke har fået håndhygiejnekursus (er lægesekretær) - jeg synes, at det var unødvendigt at bruge penge på bolcher og for den sags sprit, da vi har det overalt på vores afdeling - tror, at dem, der ikke spritter af ofte nok, ikke nødvendigvis gør det bedre pga. en kampagne. (lægesekretær, Psykiatrien)

Negativt om indsatsen

God ide med bolsjer og sprit (indsats): 15 Det er genialt med uddeling af personlig spritflaske (Radiograf, Rigshospitalet) Det var en god og hyggelig opstrammer, det er en god ide at gøre det med jævne mellemrum. Blev mere opmærksom på det og bemærkede hvor der manglede sprit dispensere. (sygeplejerske, Rigshospitalet) i hvert tilfælde fint med en positiv opfordrende tilgang frem belærende (sygeplejerske, Amager-Hvidovre) Godt med bare en enkelt dags event (AC - psykiatrien) Jeg var meget glad for bolcherne, da jeg her i psykiatrisk afdeling, hvor jeg arbejder havde mulighed for at sætte bolcher frem til patienterne. Der er så en god mulighed for at drøfte hygiejne med patienter med relativ dårlig hygiejne. Sprit er der risiko for bliver indtaget pr os, men ok i forhold til medarbejderne. (sygeplejerske med lederansvar, Psykiatrien) Håndsprit flasker og bolsjer er ok ide. Jeg kan godt min håndhygiejne. så behøver ikke kæmåe projekter der tager tid fra hverdagens arbejde. En praktisk( håndspritflaske) og sød(bolsjer) er tilpas lille intervention på hyggelig kollegial vis. Spar os for større håndhygijene projekter. Vh (læge, Psykiatrien) jeg synes at denne ´korte kampagne med et godt velklingende logo, er meningsfuld og giver en øget opmærksomhed på håndhygiejne som er nødvendig ind imellem Jeg syntes at den kampagne var helt i top og meget synligt - så jeg har ingen ideér om hvordan i kan gøre det bedre (anden administrativ, Herlev) I skal ikke uddele klistermærker som der blev gjort for år tilbage. De sidder tusindevis af steder nu med gammel lim og bidrager til dårlig hygiejne. Dem som sørgede for mærkerne burde også sørge for at der blev ryddet op. Men hvad I skal gøre ja slik eller kage - det er noget sommer bliver lagt mærke til (læge, Herlev)

Positivt om indsatsen

Sørg for at det når ud til alle (22) Jeg er hygiejnekoordinator på min afd,og fik først besked om kampagnen ca 10 dage før. Det ville være en god ide,at blive orienteret tidligere så jeg ikke havde haft fridag den dag. Vores arbejdsplaner bliver jo længe mindst en måned før (sygeplejerske, Amager-Hvidovre) Først og fremmest: Jeg sidder i administrationen så måske er jeg ikke i målgruppen - og så alligevel: Såfremt jeg indgår i målgruppen tænker jeg at første skridt er at jeg modtager viden og information (hvilket jeg ikke har fået i denne kampagne - ej heller mine andre kollegaer i adm) (administrativ- AC, Psykiatrien) Det var ret usynligt, jeg blev gjort opmærksom på det af en sekretær. Der må arbejdes mere med synligheden, og hvis det skal lykkes så må man hos lægerne sørge for at det er lederne der sammenkalder sit personale og orienterer dem om kampagnen. Jeg tror nu de fleste læger følger forskrifterne (læge, Bispebjerg) Vi var åbenbart ikke en del af projektet i Den Præhospitale Virksomhed (andet administrativt personale, Præhospitale virksomhed)

Føler sig overset Rigtig mange føler ikke at budskabet er kommet ud til dem. Især i Psykiatrien (7)

Flere dispensere på strategiske steder (9) Den bedste løsning er nok at sætte afspritningsflasker op alle relevante steder. Det er da også sket her i huset. En god ting, da man ikke mere skal løbe rundt for at finde en. (Andet administrativt personale, Nordsjælland Hospital) Håndsprit flasker og ophængte håndsprit (poserne), bør være i en markant farve, der ses på lang afstand. Den hvide især pose, kan forveksles med håndsæben og håndlotion, det er nødvendigt at læse på poserne for at se hvad der er det ene og det andet. Håndspritflaskerne er også nemme at gå forbi, pga farven på er gennemsigtig, eller de helt små der blev uddelt nu er hvide. Disse ting overses nemt i hvide miljøer, fordi de falder i et med omgivelserne. :-) (køkkenpersonale, Amager-Hvidovre) gerne i form af formelle skilte som informere om brug af håndsprit ved fx drikkevogne eller ved madbuffet. I min afd har vi lokale skilte men savner en ensrettet skiltning. (sygeplejerske, Herlev)

Fokus på tilgængelighed/synlighed 21 nævner tilgængelighed til sprit eller synlighed af spritflakser og kampagne

Behøves ikke, vanen er indgroet !!!! (Radiograf, Herlev) der er nærmest konstant fokus på håndhygiejne hvad også er rimelig, jeg tror bare det drukner med for mange tiltag. (sygeplejerske, Gentofte) Vi har så meget opmærksomhed på hygiejne og kan ikke spritte mere end vi gør i forvejen (sygeplejerske, Rigshospitalet Er på en afdeling, hvor der ikke er problemer med hygiejnen-ambulant psykiatri. (sygeplejerske, Psykiatrien) Jeg spritter hænder meget ofte, derfor ingen grund til at spritte yderligere. (lægesekretær, Herlev) Jeg har altid en giod håndhygiejne, og hvde derfor ikke behov for at øge den. (læge, Nordsjælland) i min afdeling er der stor fokus på håndhygiejne måske i en grad hvor man får lidt nok! (læge, Glostrup) Der er masser af fokus på det i forvejen (Psykiatrien, sygeplejerske)

Vi har fokus på håndhygiejne i forvejen (15)

Vi spritter meget hænder i vores speciale og jeg var der ikke den dag der var fokus. Det har sikkert virket fint. Det er også vigtigt at have fokus på at patienterne spritter hænder under indlæggelse (sygeplejerske, Rigshospitalet) Tænker også der burde fokuseres på en patient kampagne! Hvorfor beder vi ikke vores patienter om deres vigtige egen indsats indenfor hygiejne ? Desuden mere fokus på afdelings hygiejne her er så beskidt og ulækkert. Det er svært at skulle repræsenterer den dårlige standard på toilette, buffetvogne, dropstativer , udstyr og defekte gulvbelægning (sygeplejerske, Herlev) Dækkeservietter til patienters madbakker hvor der er gode råd til at undgå smitte. Ikke kun omkring håndhygiejne men fx også hygiejne omkring sår, dræn og katetre og at de ikke skal gå rundt i strømpesokker/bare fødder, men have fodtøj på. (andet administrativt, Rigshospitalet) prøv at fokusere på patienternes håndhygiejne - der kan man givetvis høste en stor gevinst. (læge, Psykiatrien)

Fokuser på patienter og pårørende (8)

Det er druknet i SP forberedelser. Håndhygiegne forekommer ikke at være særligt vigtigt undtagen for dem der håndterer mad. Og selvfølgelig i forbindelse med toiletbesøg og hvis man har givet hånd til eller rørt ved noget som ikke er rent. Det sker bare meget sjældent. Vi vil gerne have alliance med ptt. og der virker sprit hele tiden ikke godt. Desuden lugter spritten som en alkoholoker gør og hvis har sprittet hænder af og så laver en alkoholtest er testen positiv. Mine hænder bliver meget tørre af sprit. Det giver risiko for eksem. Så personligt foretrækker jeg alm. håndvask. Jeg er også bekymret for om der udvikles resistente bakterier når der sprittes for meget. Jeg synes at man skulle holde op med disse kampagner uden for den akutte psykiatri, hvis overhovedet. (læge, Psykiatrien) Jeg synes vi skal holde op med at have så meget fokus på håndsprit. Ikke en vigtig faktor i psykiatrien. Lad os brug tid og ressourcer på uddannelse og viden indenfor vores fagområde psykiatrien. (sygeplejerske med lederansvar, Psykiatrien) I psykiatrien er det hul i hovedet, at administrative medarbejdere mener, at de skal desinficere hænderne, i når de går til frokost i kantinen. Kunne ikke drømme om at gøre det. (AC, Psykiatrien) Større fokus på faggrupper, der ikke har håndhygiejne i deres uddannelse ex. lægerne. Det kræver en ekstra indsats at få dem med. En oplevelse er, at sygeplejersker er dem, der altid slås for hygiejnen måske endda bærer af hygiejnen. (sygeplejerske, Herlev) Rigtig mange af vores læger og sygeplejesker og andet klinisk personale rører fysisk ved vores 'døråbner-føler' - måske kunne man fokusere på, at de ikke skal røre, men kun føre hånden frem og tilbage over føleren ... der er mange patienter og pårørende, der også rører fysisk ved disse døråbner-følere og det må da samle mange bakterier, adr! DESUDEN! Jeg ser dagligt, at vores operationspersonale går med deres operations-tøj op i fx kantinen - det må da også være en kilde til bakterier, uf - måske kunne man også slå på, at de skal tage nyt operationstøj på, hver gang de har været ude af deres afdeling ... måske. (teknisk personale, Amager-Hvidovre)

Fokuser på konkret målgrupper (11) (indsatsen ikke relevant for mig/mit område)

• forklaring på hvornår jeg burger sprit på WC vs sæbe og burger jeg både sprit og håndlotion eller enten eller ? (teknisk personale, Centre)

• Ja ved at dele budskabet op med at sprit ikke hjælper på virus -(i forkølelses perioder) der kræves håndvask Jeg mener hermed at det ene ikke skal erstatte det andet (lægesekretær, Bisperbjerg)

• Giv eksempler på, hvad der sker, hvis der ikke sprittes (andet administrativ, Rigshospitalet)

• Husk at der også er noget der hedder håndvask - det fjerner fx. norovirus - det gør sprit ikke !! (køkkenpersonale, Glostrup)

• Hvis der findes "case stories" - at bruge dem. (bioanalytiker, Bispebjerg)

• Hvad sker der ved dårlig håndhygiejne. Hvordan rammer vi dem, som ikke vasker hænder ej heller bruger sprit. Hvordan rammer vi dem som mener at de ikke rører patienter, men de rører jo de andre...(AC, Centre)

• Mere evidens for at det virker. Eller bare nogle tal for, at man på en afdeling med ekstra indsats har set en eller anden infektionsfrekvens falde. (læge, Amager-Hvidovre)

• Prøv at inddrag medarbejdernes egne interesser i hygiejneforhold. Eksempelvis i kantinen eller på toiletterne, hvor der er en vis smittefare for medarbejderen selv. Jeg tror, at det enkle trick med at gøre sagen relevant for målgruppen selv (med andre ord: "går det ud over mig selv") gør alvoren af eksempelvis god hygiejne lettere at forstå. (AC, Centre)

Mere information (8)

• Lav en konkurrence (5)

’ Lav konkurrence om årets bedste initiativ til forbedret håndhygiejne på hospitalet Udnævn personen 'Årets håndspritter' efter input/afstemning på hospitalets afdelinger (læge, Gentofte) • Fortsat fokus (8)

der er vel ikke andet at gøre end at repetere budskabet (Læge, Glostrup) Vi skal daglig gøre opmærksom på hygiejnen (sygeplejerske, Rigshospitalet) • Send mail til medarbejdere (2) • Artikler i aviser Formidling i dagspressen, ift. almen viden om smittespredning især den indirekte. Med det formål at alle Danskere også i det civile / evt. som pårørende har fokus på ikke at overføre baktusser fra sig selv til andre ved almindelig håndvask og omtanke på ikke at overføre fra sig selv til andre. Ser hver uge voksne der nyser/i hoster i hænderne uden for hospitalsregi (ergoterapeut, Glostrup) • Vis/lav film (4) Man kunne næste gang lave små-klip (film) til intranettet og interviewe medarbejdere, som har arbejdet i afdelinger med overstået udbrud af f.eks. VRE (læge, Herlev)

Min ledelse viste en film, der meget illustrativt viste hvad der kunne være en udfordring-den var god og sjov-humor er en god ting (Bioanalytiker, Rigshospital

Gode råd

• Det er effektivt med flouroserende lys, så man kan se hvor gode eller dårlig man er til at spritte hænder

• Et påbud til alle hospitals afdelinger om en spritflaske ved hver ind/ud gang. • Find også noget, så ens hænder ikke bliver så tørre. • Ja, for et par år siden kunne man ved kantinen på GeH spritte hænder og dernæst sætte hænderne ind i en maskine,

der afslørede "helligdage". Effektiv læring! Synliggøre konsekvenserne ved mangel på håndhygiejne. Lade afdelinger/hospitaler/regioner quizze/battle om håndhygiejne... fx om viden, konsekvenser, brug af håndhygiejnekurset el.a. med præmier på spil for motivationens skyld ;)

• Jeg tror det eneste, der virker, er medarbejdere, der observerer og giver feed back. Og er uddannet til at gøre det høfligt.

• Lav håndhygiejne test for alle, især patienter og pårørende, så kan de se vigtigheden af det • Man kunne tilbydde ledere og mellemledere at deres afsnit kunne få en konsulent ud til at holde oplæg om

vigtigheden. 10-15 min varighed burde kunne klare opgaven. Der kunne evt. afsluttes med uddeling af lommesprit. • Måske skulle afdelingsledelserne bare sørge for at melde det ud til medarbejderne! • Vær realistisk og undgå at oversælge budskabet. • tænk : Før-under-efter • Vi skal forstyrres i vores praksis ved f.eks. at kollegaer observerer hinanden og giver feedback. Alle ved at vi skal

spritte hænder og vi tror alle, at vi gør det. Særligt glemmer vi at spritte hænder inden vi rører ved patient. • Tænker, at man kunne lave en lille undersøgelse - og offentliggøre resultatet - af bakteriespredning via dørhåndtag til

toiletter, kaffemaskiner og PC-tastaturer. Det kunne være en øjenåbner som måske kunne motivere til god håndhygiejne :-)(administrativ – AC, centre)

• Tale om, at der måske vil blive opsat toilet-låse-åbner, som åbner, når man har sat sine vasket/rene/afsprittede hænder ind i maskinen, efter toiletbesøg (sygeplejerske, Gentofte)

Andre gode råd

• Q9a: 97 Ledere med personale ansvar (18%) • Q1: 71 lagde mærke til, at der var ekstra fokus på

håndhygiejne i uge 18 • Q3: 69 har hør udtrykket ”Hver tryk tæller – sprit

oftere”

Q9a, Q1 + Q3

Q1 + Q7

antal Har lagt mærke til

Amager- Hvidovre 50 19 Bornholm 14 9 Bispebjerg Frederiksberg 41 19 Nordsjælland 48 17 Gentofte 38 25 Glostrup 44 34 Herlev 64 46 Rigshospitalet 109 75 Psykiatrien 79 42 Centre og administration 68 35



4: Orientering om udsættelse af ibrugtagning af NIR rengøring Ansvarlig for fremlæggelse på mødet Til skriftlig orientering Til orientering (sæt kryds)

X Til drøftelse Konkretiser i sagsfremstillingen hvad som skal drøftes.

Til beslutning Konkretiser i sagsfremstillingen hvad som skal besluttes.

Komiteen bad på komitemøde d. 22. marts 2017 Udvalg for Rengøring og hygiejne om at a) sikre, at alle hospitaler har ens definition/status af lokaletyper samt, at disse har ens NIR- og

Insta profiler. b) igangsætte tests af, om andre hospitaler end AHH oplever, at færre lokaler ved kontrol afvises

ved overgang til NIR. Arbejdsgruppen anbefaler, at der fastsættes ’undersøgelseskriterier’, så resultat på tværs af hospitaler kan sammenlignes samt at grundlag jf. pkt. 1 er det samme.

c) Formulere udbud på ekstern rengøringsaudit således, at den eksterne leverandør kan udfører kontrol iht. både DS 2451-10 og NIR

Vedr. a: Enighed i udvalget om at der skal være ens definitioner/ens kriterier for lokalers og lokaliteters hygiejneprofil (drøftelse af hygiejneprofil for ’offentligt rum’ og ’venteområde’). Britta og Marie laver et oplæg til næste udvalgsmøde. Vedr. a: Udvalget vedtog arbejdsgruppens tilrettede fordeling af lokaler i hygiejne- og kvalitetsprofiler – se indlejret dokument ’ Hygiejneprofiler 24.04.17’

Hygiejneprofiler 24.04.17

Vedr. b: Arbejdsgruppen har haft kontakt til OUH, som har en ekstern konsulent til at lave en test af sammenligning af NIR og DS2451-10. Vi afventer deres resultat. Udvalget erkendte at den regionstilpassede NIR på nogle områder er en hygiejnelempelse og besluttede, at der må være 0 samlinger af humanbiologisk materiale i alle objektgrupper. Vedr. c: Udbud bliver efter DS2451-10 og med NIR som option. Udvalget opfordrer til at man i Region Hovedstaden bibeholder kontrol efter DS 2451-10 og først konverter først til NIR, når der er kommet mere erfaring i region H med konsekvenserne samt blandt tilbudsgiverne mht. at prisfastsætte NIR. Hospitalerne overgår til NIR når de er klar til det.

Konsekvenser, herunder økonomi Beslutning Komiteens beslutning Ansvarlig Deadline Bilag til punktet

Program for 60 minutters Fagligt Fokus på MRSA

1. MRSA situationen nationalt og regionalt v/overlæge Mette Damkjær Bartels Spørgsmål: Med det stigende antal MRSA positive, skal vi:

a. Fortsat tilbyde behandling af ALLE bærere? eller

b. Fokusere på særlige grupper, f.eks. sundhedspersonale, plejehjemsbeboere, personer, der hyppigt indlægges, patienter med recidiverende bylder?

2. MRSA bærerbehandling – hvor godt virker behandlingen? v/reservelæge

Kristian Bagge Spørgsmål:

a. Er forskellen på om der gives systemisk antibiotika for svælgbærere tilstræk-kelig stor til at man bør behandle med systemisk AB ved 1. behandlingsfor-søg?

b. Hvad taler for og imod?

3. Fuldgenomsekventering som værktøj ved udbrudshåndtering v/overlæge Mette Damkjær Bartels Spørgsmål:

a. Hvordan bliver vi bedre til at opdage MRSA spredning på/fra hospitalerne i Region H?

b. Kan vi gøre mere for at undgå udbrud/smitte på hospital?

Antallet af patienter med mrsa i regionen er stigende, men et meget lille antal smittes på hospitalerne. Der var en god didalog og ideer som videncenter for MRSA kan tage i beretning.

sagsfremstilling til møde i komiteen ... - region hovedstaden · hvad som skal drøftes. x til...

Documents