hvor lidt jordbearbejning skal der til? hvad kan der spares?

Erik Sandal

Chefrådgiver, LMO

Specialkonsulent

HVOR LIDT JORDBEARBEJNING SKAL DER TIL?HVAD KAN DER SPARES?

Optitill

UDVIKLINGEN

• År 2000: Meget øverlig harvning – såning med tandskær

• Senere: To harvninger lidt dybere før såning – en del skiveskær

• Herefter: Meget kraftige stubharver – op til 25 cm harvedybe

• Nu: Striptill og direktesåning i fokus

HVORFOR MINDST MULIG JORDBEARBEJDNING• Besparelser i omkostninger og arbejdsindsats

• Planterester på jordoverfladen – hindre erosion

• Forbedringer af jordstrukturen i øverste cm.

• Lade jordens naturlige struktur være urørt.

• Lavere N – omsætning

• Bevare organisk indhold i jorden

UDFORDRINGER

• Kompakt jord

• Kold jord

• Ukrudt

• Udbyttetab kan det undgås ?

Hammel Bleld Køng Eriknauer

2012. 4 forsøg Vi hvede Vi hvede Vi hvede Vi hvede1.

Harvning 10 cm, Väderstad Rapid 71,2 85,0 94,3 84,33.

Direkte såning, Väderstad Rapid -3,9 -2,6 -6,4 -11,62.

Direkte såning, Juri MP 3.20 -8,1 -16,7 1,9 -19,7LSD

5,6 ns ns ns

2011. 4 forsøg Vi hvede Vårbyg Vårbyg Vårbyg1.


Direkte såning, Väderstad Rapid 0,3 -8,2 -5,2 -6,32.

Direkte såning, Juri MP 3.20 -3,6 -9,6 -12,5 -9,0LSD

ns 3,2 4,5 4,42010 4 forsøg Vi raps Vi hvede Vinterbyg vihvede

1.Harvning 10 cm, Väderstad Rapid 36,0 89,2 63,4 87,3

3.Direkte såning, Väderstad Rapid -7,3 0,7 -2,8 2,4

2.Direkte såning, Juri MP 3.20 -2,3 1,3 0,5 -1,7

LSD ns ns ns ns

2009. 4 forsøg vårbyg vårbyg vårbyg havre1.


Direkte såning, Väderstad Rapid -4,2 -17,2 -6,8 1,32.

Direkte såning, Juri MP 3.20 -6,4 -15,7 -10,1 0,1LSD

4,8 ns 3,8 ns

1) Hammel JB 7, Bleld JB 7, Køng JB 4, Eriknauer JB 5.

Landsforsøg 2009-2012

VinterhvedeSpildkorns-

planterpr. m2 1)

Skiveskærsåmaskine Jævn udstrøning Tandskærsåmaskine

Plante-bestand, planterpr. m2

Udbytte,hkg kerne

pr. ha


Udbytte,hkg kerne

pr. ha


Udbytte,hkg kerne

pr. ha

2006. 2 forsøg

1.Ingen jordarbejdning 91 124 59,7 228 71,6 176 72,1

2.Øverlig stubbearbejdning straks efter høst, 4 cm 97 227 72,5 256 77,3 231 76,6

3.

Øverlig stubbearbejdning straks efter høst, 4 cm. Før såning dybere stubbearbejdning, 8 cm 95 218 79 250 77,8 212 80,2

HVAD KAN DER SPARES• Afhænger helt af situationen på bedriften

• Simpel regnestykke

• Let stubharvning 200 kr. pr. ha

• Dyb stubharve 325 kr. pr. ha

• Fra dyb til øverlig stubharvning spares ca. 125 kr. pr. ha

• Ved at spare en dyb stubharvning før såning spares 325 kr. pr. ha

• Hvor mange traktorer skal jeg have på bedriften?

• Er det sparet lønomkostning?

• Kan sparet tid anvendes til lønsomt arbejde?

EKSEMPEL PÅ REGNESTYKKE• Der skal etableres 400 hektar på bedriften

• Øverlig harvning 5 ha/time

• Dybere harvning 4 ha/time

• Såning 4 ha/time

• Traktor 1: 800.000 kr.

• Traktor 2 1.200.000 kr.

• Traktorer kører 300 timer uden for systemet

• Såmaskine og harver kører 100 timer uden for systemet.

• Regnet over 5 år.

SYSTEMER I BEREGNINGERNE• System 1

• Der harves øverligt en gang lige efter høst og herefter sås direkte. Der anvendes den mindste traktor

• System 2

• Der harves øverligt en gang lige efter høst og dybt før såning. Der anvendes kun en stor traktor.

• System 3

• Som system 2, men der anvendes en to traktorer (en stor og en større)

• System 4

• Der stigles en gang lige efter høst og herefter sås direkte. Der anvendes den mindste traktor.

RESULTATERSystem Faste

omk.Vedligehold Brændstof Løn I alt Kr. pr. ha

1 71.264 31.500 29.250 35.100 170.114 425

2 111.867 51.000 63.700 54.600 281.167 703

3 147.306 52.318 52.000 54.600 306.225 766

4 70.833 26.500 24.375 29.250 150.958 377

Forskel mellem dyreste og billigste 389 kr. pr. ha

KONKLUSION

• Potentiel besparelse ved minimal harvestrategi ligger nok i intervallet 150 -400 kr. pr. ha, men der kræves en individuel beregning, da resultatet afhænger af mange forhold.

• Det er således nødvendigt at vurdere, hvordan systemet passer på den enkelte bedrift især med hensyn til arbejdskraft.

• Der skal ikke sættes meget udbytte over styr før besparelsen er ædt.

HVOR LIDT ER NOK• Mindre end du tror.

• Formål med harvninger:

• Jordløsning

• Skade forhold så såmaskinen kan arbejde – f.eks. Opblanding af halmrester.

• Skabe varme i jorden

• Igangsætte kvælstofomsætning – frigivelse

• Bekæmpe snegle

• Sørge for at spildkorn spirer frem

• Du skal kunne fortælle medarbejderen hvorfor han skal harve.

SÅ LIDT SOM MULIGT, MEN SÅ MEGET SOM NØDVENDIG

hvor lidt jordbearbejning skal der til? hvad kan der spares?

Documents