revisionsudvalg. et opslagsværk. november 2014

RevisionsudvalgEt opslagsværk

November 2014

EY Center for Board Matters

Revisionsudvalg |

Et opslagsvæ

rk | Novem

ber 2

01

4

164 | Revisionsudvalg | Et opslagsværk | November 2014

RevisionsudvalgEt opslagsværk

November 2014


Indhold

Kapitel 1 Indledning 5

Kapitel 2 Revisionsudvalgets etablering og medlemmer 72.1 Etablering af revisionsudvalg 72.2 Antal medlemmer af revisionsudvalget 82.3 Formanden for revisionsudvalget 92.4 Valgperiode for revisionsudvalgets medlemmer 102.5 Mindstétuafhængigtkvalificeretmedlem 112.6 Uafhængig af virksomheden 122.7 Kvalifikationerindenforregnskabsvæsenellerrevision 162.8 Oplysningomuafhængige,kvalificeredemedlemmer

i årsrapporten eller på hjemmesiden 192.9 Ikke-bestyrelsesmedlemmer (eksterne) i revisionsudvalget? 20

Kapitel 3 Revisionsudvalgets funktion kan varetages af den samlede bestyrelse (det samlede øverste ledelsesorgan) 23

Kapitel 4 Revisionsudvalgets kommissorium (Terms of Reference/Audit Committee Charter) 25

Kapitel 5 Revisionsudvalgets opgaver 315.1 Revisorlovens minimumskrav 315.2 At ”overvåge” 315.3 Overvågeregnskabsaflæggelsesprocessen 365.4 Overvåge om virksomhedens interne kontrolsystem,

eventuelle interne revision og risikostyringssystemer fungerer effektivt 44

5.5 Overvåge den lovpligtige revision af årsregnskabet m.v. 555.6 Overvåge og kontrollere revisors uafhængighed,

herunder særligt levering af yderligere tjenesteydelser til virksomheden 60

5.7 Bestyrelsens (tilsynsrådets) forslag om valg af revisor skal baseres på en indstilling fra revisionsudvalget 74

Kapitel 6 Revisionsudvalgets møder 776.1 Årsplan/årshjul(responsibilitieschecklist) 776.2 Indkaldelse 776.3 Antal møder 796.4 Andre ledelsesmedlemmers m.v. deltagelse

i revisionsudvalgets møder 806.5 Mødereferater 806.6 Revisionsudvalgets dokumenter og arkiv 82

Et opslagsværk | November 2014 | Revisionsudvalg | 3

Kapitel 7 Revisionsudvalgets møder med revisor uden den daglige ledelses tilstedeværelse (Private Sessions/Executive Sessions/ In-camera Sessions) 83

Kapitel 8 Revisionsudvalgets samarbejde med bestyrelse (hhv. tilsynsråd), direktion samt intern og valgt revision 86

Kapitel 9 Revisionsudvalgets ressourcer 909.1 Generelt 909.2 Rådgivning til udvalget 909.3 Sekretariat m.v. 90

Kapitel 10 Revisionsudvalgsmedlemmers introduktion, uddannelse og efteruddannelse 93

10.1 Generelt 93

Kapitel 11 Whistleblowing m.v. 9511.1 Whistleblower-ordningen 9511.2 UKBriberyAct2010 9711.3 TheForeignCorruptPracticesAct(USA) 9711.4 CodeofEthics/CodeofConduct 97

Kapitel 12 Revisors kommunikation med bestyrelse (tilsynsråd) og revisionsudvalg 98

Kapitel 13 Skat og Tax Governance 10513.1 Indledning 10513.2 TaxGovernance 10713.3 Rapportering,regnskabsaflæggelseog”defencefile” 10913.4 Skatteplanlægning 11313.5 Anvendelse af skatterådgivere 113

Kapitel 14 Revisionsudvalget og generalforsamlingen 114

Kapitel 15 Revisionsudvalgets selvevaluering 116


Kapitel 16 Revisionsudvalgets vederlag 118

Kapitel 17 Revisionsudvalg i virksomheder underlagt tilsyn af Finanstilsynet 119

17.1 Indledning 11917.2 Anvendelsesområde 11917.3 Etablering af revisionsudvalg 12017.4 Revisionsudvalgets opgaver 12317.5 Revisionsudvalgets sammensætning 12517.6 Meddelelse til Finanstilsynet 12917.7 Oplysning i virksomhedens årsrapport og

på virksomhedens hjemmeside 13017.8 Straffebestemmelser 13017.9 Finanstilsynets statusskema 13017.10 Krav om nedsættelse af risikoudvalg 130

Kapitel 18 Revisionsudvalgets ansvar 131

Kapitel 19 Revisionsudbud — tenders 13419.1 Indledning 13419.2 TheUKCorporateGovernanceCode 13719.3 FRC,AuditTenders,NotesonBestPractice 13819.4 FEE—FederationofEuropeanAccountants;

“AuditorSelection—TowardsBestPractices”October2013 144

Kapitel 20 Nyt EU-direktiv og ny forordning 2014 15020.1 Indledning 150

Kapitel 21 Oplysning om revisionsudvalg m.v. i årsrapporten henholdsvis på hjemmesiden samt revisionsudvalgets rapportering vedrørende revisionsudvalgets arbejde 154

21.1 Revisionsudvalgets rapportering vedrørende revisionsudvalgets arbejde 156

21.2 FRCLabProjectReport:ReportingofAuditCommittees 15721.3 Disponering af en rapport fra revisionsudvalget

(oplæg til inspiration) 160

Kapitel 22 Afslutning 161

Forkortelser m.v. 163


Kapitel 1 Indledning

Revisionsudvalg bliver til stadighed mere væsentlige som led i den gode selskabsledel-

se.

Idennepublikationredegøresforrevisionsudvalg,bestpractice,ognogleafdekravog

praktiske udfordringer, der knytter sig hertil.

Publikationenertænktsometpraktiskopslagsværk.Dererderformedtagetcitaterog

henvisninger til relevant lovgivning, bekendtgørelser, Anbefalinger, standarder, para-

digmer m.v.

I enkelte tilfælde er der gentagelser, idet det ikke forudsættes, at publikationen anven-

des som et opslagsværk, hvor der ønskes en samlet fremstilling vedrørende et givet

emne.

RevisorlovenVed indførelsen af revisorlovens1 (RL) kapitel 8 ”Revisionsudvalg”, § 31, i 2008 blev

der fastsat krav i Danmark om etablering af revisionsudvalg i virksomheder, som har

værdipapirer (aktier eller andre former for værdipapirer) optaget til handel på et re-

guleret marked i et EU/EØS-land.

Revisionsudvalget er selskabsretligt et udvalg, der består af (uafhængige) medlem-

mer af bestyrelsen (tilsynsrådet), der ikke samtidig indgår i virksomhedens direktion.

De EU-direktivbestemte krav om nedsættelse af revisionsudvalg fremgår imidlertid

ikke af selskabsloven (SEL), men af Revisorloven (RL). Begrundelsen herfor er, at be-

stemmelsen ikke alene vedrører børsnoterede aktieselskaber, men tillige andre typer

virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/

EØS-land.

Ifølge præambelen til EU’s 8. direktiv, der ligger til grund for den danske lovgivning, er

baggrunden for bestemmelserne om revisionsudvalg, at

“revisionsudvalgogeteffektivtinterntkontrolsystemmedvirkertilatminimerefinansiel-

lerisici,driftsmæssigerisici,manglendeoverholdelseafforskrifterogtilatøgeregn-

skabsaflæggelsenskvalitet.”

Finanstilsynets bekendtgørelseI medfør af RL, § 31, stk. 8, har Finanstilsynet udstedt “Bekendtgørelse nr. 1393 af 19.

december2011omrevisionsudvalgivirksomhedersamtkoncerner,dererunderlagt

tilsyn af Finanstilsynet (BEK)”.

Bekendtgørelsenersærligrettetmodvirksomhederidenfinansiellesektor.

1 Lov nr. 468 af 18. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven eller RL) med senere ændringer.


Anbefalingerne for god selskabsledelseFor danske børsnoterede virksomheder indeholder Komitéen for god Selskabsledelses

”Anbefalinger for god selskabsledelse” (maj 2014) (Anbefalingerne) tillige bestem-

melser om revisionsudvalg m.v.

Et praktisk opslagsværkHvor lovgivningen, bekendtgørelsen og bemærkningerne/forarbejderne hertil er tav-

se, eller hvor det i øvrigt er fundet relevant, henvises til regler og praksis særligt i UK,

hvorFinancialReportingCouncil(FRCUK)harudsendtenrækkepublikationerafre-

levans,herunder:2

• TheUKCorporateGovernanceCode(September2014)

• GuidanceonAuditCommittees(September2012)

• AuditTenders–-Notesonbestpractice(July2013)

• InternalControl—GuidanceonRiskManagement,InternalControlandRelated

FinancialandBusinessReporting(September2014)

• GoingConcernandLiquidityRisk:GuidanceforDirectorsofUKCompanies(Octo-

ber 2009).

Enkelte steder henvises tillige til regler og praksis andre steder i udlandet.

I sommeren 2014 er vedtaget

• direktiv 2014/56/EU om ”lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede

regnskaber” samt

• EU-forordningnr.537/2014omspecifikkekravtillovpligtigrevisionafvirksomhe-

der af interesse for offentligheden og om ophævelse af kommissionens afgørelse

2005/909/EF.

Kapitel 20 indeholder en omtale heraf.

GodCorporateGovernanceogpraksisforrevisionsudvalgerunderstadigudvikling.

Bogen beskriver situationen i Danmark medio 2014.

EY Center for Board Matters

November 2014

2 FRC’spublikationerkandownloadesfrawww.frc.org.uk


Kapitel 2 Revisionsudvalgets etablering og medlemmer

2.1 Etablering af revisionsudvalgRevisorlovenRevisorloven (RL § 31) foreskriver, at virksomheder, som har værdipapirer optaget til

handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, skal etablere et revisionsudvalg.

Etablering af revisionsudvalg besluttes som udgangspunkt med simpel majoritet i be-

styrelsen (eller tilsynsrådet).

Bestyrelsens (tilsynsrådets) udpegning af medlemmer af revisionsudvalget bør, hvor

der er nedsat et nomineringsudvalg, ske efter indstilling fra nomineringsudvalget.

Udpegningen bør ske i samråd med formanden for bestyrelsen og revisionsudvalgets

formand.

Vedrørende virksomheder underlagt tilsyn af Finanstilsynet henvises til kapitel 17.

Undtagne virksomhederVisse virksomheder er undtaget frakravetomatetablererevisionsudvalg:

• En dattervirksomhed (uden for tilsyn af Finanstilsynet) er undtaget fra bestem-

melserne, hvis

• modervirksomhedeneromfattetafreglerneomaflæggelseafkoncernregn-

skab, og

• modervirksomheden er omfattet af reglerne om etablering af revisionsudvalg

(se kapitel 17 vedrørende virksomheder, underlagt tilsyn af Finanstilsynet).

• ErmodervirksomhedenplaceretudenforEU/EØS,erdetetkrav,atderer

etableret et organ svarende til et revisionsudvalg.

• Investerings- og specialforeninger er undtaget fra kravet om oprettelse af revi-

sionsudvalg.

Undtagne virksomheder kan frivilligt etablere revisionsudvalg eller lade bestyrelsen

(eller tilsynsrådet) udøve revisionsudvalgets funktion.

Anbefalingerne for god selskabsledelseAnbefalingerneforeskriver:

” 3.4.2. Det anbefales,atflertalletafetledelsesudvalgsmedlemmereruafhængige.

3.4.3. Det anbefales, at bestyrelsen nedsætter et egentligt revisionsudvalg, der sam-

mensættes således, at

• formanden for bestyrelsen ikke er formand for revisionsudvalget og, at

• udvalget tilsammen råder over en sådan sagkundskab og erfaring, at det har

enopdateretindsigtiogerfaringmedfinansielleforholdsamtregnskabs-og

revisionsforhold i selskaber, der har aktier optaget til handel på et reguleret

marked. ”


Forretningsordenen for bestyrelsen (tilsynsrådet)Ved nedsættelsen af revisionsudvalget skal forretningsordenen for bestyrelsen tilpas-

ses, så forretningsordenen afspejler etableringen af revisionsudvalget.

2.2 Antal medlemmer af revisionsudvalgetRevisorlovenRevisionsudvalget skal ifølge RL § 31, stk. 1, bestå af medlemmer af bestyrelsen (eller

tilsynsrådet), der ikke samtidig indgår i virksomhedens direktion.

Kravet om, at medlemmerne af revisionsudvalget ikke samtidig indgår i virksomhedens

direktion, skal sikre, at udvalget er uafhængigt af den daglige ledelse, som revisionsud-

valget blandt andet skal kontrollere.

RL foreskriver ikke et bestemt antal medlemmer, men bruger ordet ”medlemmer” og

vendingen”mindstétmedlem”irelationtildetuafhængigekvalificeredemedlem.RL

slår således fast, at udvalget består af mere end ét medlem.

Typisk består revisionsudvalget af tre medlemmer.

I virksomheder med små bestyrelser/tilsynsråd samt i mindre virksomheder og i virk-

somheder,derermindrekomplicerede,kanudvalgetbeståaftomedlemmer.

I Danmark har de mindste revisionsudvalg to medlemmer.

ProfessorJanSchansChristensenanføreriRevisionogRegnskabsvæsen,2009,nr.

1,herom:

“ Der gælder ikke krav om, at revisionsudvalg skal have en bestemt minimumsstørrelse.

Udvalget kan således have ned til to medlemmer (derimod kan et udvalg i sagens natur

ikke bestå af blot én person). På den anden side gælder der heller ikke regler om revi-

sionsudvalgs maksimale størrelse. For at muliggøre en smidig og effektiv varetagelse

af udvalgets opgaver vil det dog være hensigtsmæssigt, at udvalget ikke får for mange

medlemmer.Fordeflesteselskabersvedkommendevilenudvalgsstørrelsepåtremed-

lemmer formentlig forekomme hensigtsmæssig.”

Anbefalingerne for god selskabsledelseAnbefalingerne indeholder ikke konkrete bestemmelser om antallet af medlemmer af

revisionsudvalget.

Anbefalingernesigergenereltomudvalg:

” 3.4.2. Det anbefales,atflertalletafetledelsesudvalgsmedlemmereruafhængige.”

Anbefalingernefastslårsåledesmedordet”flertallet”,atudvalgetbestårafmereend

ét medlem.

The UK Corporate Governance CodeAfTheUKCorporateGovernanceCodefremgår:

“C.3: AuditCommitteeandAuditors

Main Principle

Theboardshouldestablishformalandtransparentarrangementsforconsideringhow

they shouldapply the corporate reportingand riskmanagementand internal control

principlesandformaintaininganappropriaterelationshipwiththecompany’sauditors.

Code Provisions

C.3.1 Theboardshouldestablishanauditcommitteeofat least three,orinthecase

ofsmallercompaniestwo,independentnon-executivedirectors.Insmallercom-

paniesthecompanychairmanmaybeamemberof,butnotchair,thecommittee

inadditiontotheindependentnon-executivedirectors,providedheorshewas


consideredindependentonappointmentaschairman.Theboardshouldsatisfy

itselfthatatleastonememberoftheauditcommitteehasrecentandrelevant

financialexperience.”

Coden anbefaler således mindst tre medlemmer. I mindre selskaber dog to medlem-

mer.

Guidance on Audit Committees (UK)AfGuidanceonAuditCommitteesfremgår:

“ 2. Establishment and effectiveness of the audit committee

Establishment and terms of reference”

“2.1 Theboardshouldestablishanauditcommitteeofatleastthree,orinthecaseof

smallercompaniestwo,members.”

“ Membership and appointment

2.3 Theboardshouldestablishanauditcommitteeofatleastthree,orinthecaseof

smallercompanies,two,independentnon-executivedirectors.Insmallercompa-

niesthecompanychairmanmaybeamemberof,butnotchair,thecommittee




financialexperience.

2.4 Appointmentstotheauditcommitteeshouldbemadebytheboardontherecom-

mendationofthenominationcommittee,inconsultationwiththeauditcommit-

teechairman.

2.5 Appointments should be for a period of up to three years, extendable by no more

thantwoadditionalthree-yearperiods,solongasmemberscontinuetobeinde-

pendent.”

Det fremgår, at nomineringen bør ske efter indstilling fra nomineringsudvalget efter

konsultation af formanden for revisionsudvalget.

2.3 Formanden for revisionsudvalgetBestyrelsen (tilsynsrådet) bør udpege en formand og eventuelt en næstformand for

revisionsudvalget.

RevisorlovenRL foreskriver ikke noget herom.

Anbefalingerne for god selskabsledelseAnbefaling 3.4.3. foreskriver, at formanden for bestyrelsen ikke er formand for revi-

sionsudvalget.

Teksten forudsætter, at der, som anbefalet, er nedsat et egentligt revisionsudvalg.

Komiteen for god selskabsledelse har på forespørgsel svaret på spørgsmålet om,

hvorvidtformandenkanværeformandforrevisionsudvalget:

Spørgsmål:”Pkt. 5.10.4. (i de tidligere Anbefalinger) anbefaler, at det ved sammensætningen af

revisionsudvalget sikres, at formanden for det øverste ledelsesorgan ikke er formand

for revisionsudvalget. Hvordan kan det være, at Anbefalingernes pkt. 5.10.4 stiller

skærpede krav til sammensætningen af revisionsudvalget i forhold til revisorloven?”

Svar:”Anbefalingerne går på en række områder videre end lovgivningens krav bl.a. ud fra et

ønskeomatleveoptilbestpracticeforgodselskabsledelse.


Når det anbefales, at funktionen som formand for revisionsudvalget ikke varetages af

formanden for samme selskabs øverste ledelsesorgan, er det for at understrege lovgiv-

ningens krav om uafhængighed, herunder også uafhængighed af den væsentlige posi-

tion, der knytter sig til hvervet som formand for det øverste ledelsesorgan. Denne an-

befaling understøtter således de indledende betragtninger i Anbefalingernes pkt. 5.10,

hvor det understreges, at ledelsesudvalg alene har et forberedende formål. Såfremt

formanden for det øverste ledelsesorgan har deltaget i det forberedende arbejde, kan

det indebære en risiko for, at der lægges en dæmper på den frie meningsudveksling i

det øverste ledelsesorgan, og at beslutningstagningen påvirkes.

Derhenvisesiøvrigttilselskabslovensprincipom,atenrækkekravgældertilsvarende

for næstformanden for det øverste ledelsesorgan ud fra en betragtning om, at næst-

formanden efter omstændighederne vil skulle træde i formandens sted.

Det bemærkes, at revisorlovens afgrænsning af spørgsmålet om uafhængighed base-

rer sig på EU-Kommissionens henstilling 2005/162/EF. Revisorloven muliggør ikke ef-

terlevelse i form af følg eller forklar.”

The UK Corporate Governance CodeThe UK Corporate Governance Code tager ligesom Anbefalingerne stilling til spørgs-

måletom,hvorvidtenbestyrelsesformandkanværemedlemafrevisionsudvalget:

“C.3.1 Theboardshouldestablishanauditcommitteeofatleastthree,orinthecaseof







Det anføres således, at formanden for bestyrelsen (tilsynsrådet) ikke kan være for-

mand for revisionsudvalget.

Imindrevirksomheder(defineretsomselskaberudenforFTSE350-indekset)kanfor-

manden være medlem af udvalget — forudsat vedkommende var uafhængig på indtræ-

delsestidspunktet.

RL (og BEK) er som anført tavse på dette område.

2.4 Valgperiode for revisionsudvalgets medlemmerRevisorlovenRL indeholder ikke en bestemmelse om valgperioden for revisionsudvalgets medlem-

mer.

Anbefalingerne for god selskabsledelseAnbefaling 3.1.5. foreskriver, at de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer

er på valg hvert år på den ordinære generalforsamling.

Anbefaling3.4.2. foreskriver, at flertallet af revisionsudvalgetsmedlemmer er uaf-

hængige (jf. Anbefaling 3.2.1.).

Valgperioden for revisionsudvalgsmedlemmer og herunder formanden for revisions-

udvalget følger således valgperioden på generalforsamlingen. Valgperioden for ud-

valgsmedlemmer kan ikke være længere end valgperioden som bestyrelsesmedlem.

Finanstilsynets bekendtgørelseBEKangiver ikkeenspecifikvalgperiodefordetuafhængigekvalificeredemedlemi

virksomheder under tilsyn.


Finanstilsynethariafgørelseaf15.januar2009(Fortolkningsbidrag)anførtherom:

“Valgperiodenfordetuafhængigebestyrelsesmedlemmedkvalifikationererikkeeksplicit

reguleret i regelsættet, men da det uafhængige medlem i øvrigt er et almindeligt medlem

af bestyrelsen med et bestyrelsesmedlems rettigheder og forpligtelser, forekommer det

i strid med intentionen med regelsættet at svække det uafhængige medlems mulighed

for at bidrage til et øget fokus på regnskabs- og revisionsmæssige spørgsmål, ved even-

tuelt at udskifte dette medlem hyppigere end de andre medlemmer. Valgperioden for det

uafhængigebestyrelsesmedlemmedkvalifikationerbørderforværedensammesomde

øvrige bestyrelsesmedlemmers valgperiode.”

Guidance on Audit Committees (UK)IfølgeGuidanceonAuditCommitteeskanmedlemmerafrevisionsudvalgetmaksimalt

være medlemmer i op til 9 år (i UK anses man for ikke-uafhængig efter 9 år mod 12 år

i de danske anbefalinger), forudsat at medlemmet forbliver uafhængigt.

AfGuidanceonAuditCommittees,pkt.2.5,fremgår:

“ 2.5 Appointments should be for a period of up to three years, extendable by no more

thantwoadditionalthree-yearperiods,solongasmemberscontinuetobeinde-

pendent.”

2.5 MindstétuafhængigtkvalificeretmedlemRevisorlovenMindst ét medlem af revisionsudvalget skal ifølge RL være uafhængigt af virksomhe-

den oghavekvalifikationerindenforregnskabsvæsenellerrevision(gælderdogikke

mindre virksomheder, jf. kapitel 3).

Kravet om, at det uafhængige medlem, bortset fra i mindre virksomheder, tillige skal

havekvalifikationerindenforregnskabsvæsenellerrevision,skalsikre,atderermindst

ét uafhængigt kvalificeret medlem af revisionsudvalget, der kan medvirke til, at revisi-

onsudvalget kan udfylde de opgaver, revisionsudvalget er pålagt ifølge loven.

Anbefalingerne for god selskabsledelseAnbefalingerneforeskriver,at:

• flertalletafrevisionsudvalgsmedlemmereruafhængige(3.4.2.)

• udvalget tilsammen råder over en sådan sagkundskab og erfaring, at det har en

opdateretindsigtiogerfaringmedfinansielleforholdsamtregnskabs-ogrevisi-

onsforhold i selskaber, der har aktier optaget til handel på et reguleret marked

(3.4.3.).

Anbefalingerne foreskriver således, at flertallet af ledelsesudvalg er uafhængige

(3.4.2.).

RL kræver kun, at ét medlem er uafhængigt. RL foreskriver alene, at det uafhængige

medlemskalhavekvalifikationerindenforregnskabsvæsenellerrevision.

IAnbefalingerneerdetikkekunénperson,derstilleskravtilirelationtilkvalifikationer,

men hele udvalget udtrykt ved ordet ”tilsammen”.

Anbefalingernesforskriftervedrørendekvalifikationer(sagkundskab)er”finansielle

forhold samt regnskabs- og revisionsforhold i selskaber, der har aktier optaget til han-

delpåetreguleretmarked”.Altsåbådefinansielleforholdsamtregnskabs-ogrevisi-

onsforhold i børsnoterede virksomheder.

AnbefalingerneersåledesmerekrævendeendRL’skravtilkvalifikationer indenfor

regnskabsvæsen eller revision. I praksis bør det ikke være et ”enten eller”, men et

”både og”.


The UK Corporate Governance Code/Guidance on Audit CommitteesTheUKCorporateGovernanceCodesiger:








GuidanceonAuditCommittees,pkt.2.3,erenslydende.

Codenomtalersåledes”recentandrelevantfinancialexperience”.Dersigesikkenoget

specifiktomfinansielle forhold, regnskabs-ogrevisionsforhold, risikostyring, intern

kontrol m.v.

Medteksten”Theboardshouldsatisfyitself…”præciseresdet,atdet—somiDanmark

— er bestyrelsen, der vurderer og afgør, hvorvidt medlemmer er ”uafhængige” og be-

sidder”relevantfinancialexperience”.

BestyrelsesprotokollenI Danmark bør der i bestyrelsesprotokollen være en redegørelse for, hvorledes besty-

relsen har overbevist sig om, at medlemmer af revisionsudvalget er ”uafhængige” og

tilsammen råder over en sådan sagkundskab og erfaring, at udvalget har en opdateret

indsigtiogerfaringmedfinansielleforholdsamtregnskabs-ogrevisionsforholdisel-

skaber, der har aktier optaget til handel på et reguleret marked.

Selskabets hjemmesideAnbefaling3.4.1foreskriver,atselskabetpåselskabetshjemmesideoffentliggør:

• navnene på medlemmerne af det enkelte ledelsesudvalg, herunder udvalgenes

formænd samt

• oplysning om, hvem der er de uafhængige medlemmer, og hvem der er medlemmer

medsærligekvalifikationer.

Finansielle virksomhederIfinansiellevirksomhederskalbestyrelsenvedetableringafrevisionsudvalgifølgeBEK

§ 6, stk. 1, sende meddelelse til Finanstilsynet, om hvem bestyrelsen anser for det

uafhængigemedlemmedkvalifikationindenforregnskabsvæsenog/ellerrevisionmed

oplysning om, på hvilket grundlag vurderingen er foretaget, jf. Bek. § 5, stk. 2-4 (se

kapitel 17.6).

IBek.§6talesderom”kvalifikationerindenforregnskabsvæsenog/ellerrevision”.

Udskiftesdetuafhængigemedlemmedkvalifikationer,skalderligeledessendesmed-

delelse herom til Finanstilsynet.

Oplysningom,hvembestyrelsenanserfordetuafhængigemedlemmedkvalifikationer

inden for regnskabsvæsen og/eller revision samt grundlaget for vurderingen, skal altid

fremgå af virksomhedens årsrapport og af virksomhedens hjemmeside.

2.6 Uafhængig af virksomhedenRevisorlovenMindst ét af revisionsudvalgets medlemmer skal — bortset fra i mindre virksomheder,

hvor revisionsudvalgets funktion varetages af den samlede bestyrelse, jf. kapitel 3 —

være”uafhængigtafvirksomhedenoghavekvalifikationerindenforregnskabsvæsen

eller revision” (RL § 31, stk. 1).

Ordene”uafhængigtafvirksomheden”erikkedefineretiRL.


Vurderingen kan efter betragtning nr. 24 i 8. direktiv (2006/43) ske med udgangs-

punkt i EU-henstilling 2005/162/EF af 15. februar 2005 om den rolle, der spilles af

menige bestyrelsesmedlemmer og medlemmer af tilsynsorganer i børsnoterede sel-

skaber, og om udvalg nedsat i bestyrelsen/ledelsesorganet (EU-henstillingen).

I lovbemærkningerne til RL henvises til EU-henstillingen, som indeholder følgende ho-

vedregel:

“ Et ledelsesmedlem bør kun anses for at være uafhængigt, når han eller hun ikke har no-

gen erhvervsmæssige, familiemæssige eller andre bånd til selskabet eller dets kontrolle-

rendeaktionærerellerdissesledelse,derkangiveanledningtileninteressekonflikt,som

kan påvirke hans eller hendes dømmekraft.”

EU-henstillingens kriterier for at være uafhængig af virksomheden, der i tilpasset form

fremgår af forarbejderne til RL, svarer til forskrifterne i ”Anbefalinger for god selskabs-

ledelse”(derligeledeserbaseretpåEU-henstillingen):

Uafhængighed i EU-henstillingen og i Anbefalinger for god selskabsledelse (2014)

EU-henstillingen (vores forkortelse)Manbetragtesikkesomuafhængig,hvisman:• er eller har inden for de seneste fem år

været direktør/ ledende medarbejder i selskabet eller et associeretselskab,

• er eller har inden for de seneste tre år væretansatiselskabetellerenassocieretvirksomhed, medmindre vedkommende ikke er ledende medarbejder og er blevet valgt ind i henhold til en medarbejderindflydel-sesordning, der anerkendes af loven og sikrer en tilstrækkelig beskyttelse mod uret-mæssig afskedigelse og andre former for uretmæssig behandling,

• har modtaget større, yderligere vederlag fraselskabetellerenassocieretvirksomhedi anden egenskab end som menigt bestyrel-sesmedlem/medlem af tilsynsorgan,

• er eller repræsenterer en kontrollerende aktionærs interesser,

• inden for det seneste år har haft en væsent-lig forretningsrelation (direkte eller som partner, aktionær, kunde, leverandør eller ledelsesmedlem i en enhed, der har haft tilsvarende forretningsrelationer) med selskabetelleretassocieretselskab,

• er eller inden for de seneste tre år har været ansat eller partner hos selskabets ellerenassocieretvirksomhedsnuværendeeller tidligere eksterne revisor,

• er ledende bestyrelsesmedlem/direktør i en anden virksomhed, hvori et ledende besty-relsesmedlem/en direktør i selskabet er menigt bestyrelsesmedlem/medlem af til-synsorganet, og ikke har andre væsentlige relationer til ledende bestyrelsesmedlem-mer/direktører i selskabet via deltagelse i andre selskaber eller enheder

• har været i bestyrelsen/ledelsesorganet i mere end 12 år *)eller

• er i nær familie med personer, som ikke betragtes som uafhængige.

Anbefalinger for god selskabsledelse (2014) (3.2.1.)For at være uafhængig må den pågældende ikke:• være eller inden for de seneste 5 år have

været medlem af direktionen eller ledende medarbejder i selskabet, et datterselskab elleretassocieretselskab,

• inden for de seneste 5 år have modtaget størrevederlagfraselskabet/koncernen,etdatterselskabelleretassocieretselskabi anden egenskab end som medlem af bestyrelsen,

• repræsentere en kontrollerende aktio-nærs interesser,

• inden for det seneste år have haft en væsentlig forretningsrelation (fx person-lig eller indirekte som partner eller ansat, aktionær, kunde, leverandør eller ledel-sesmedlem i selskaber med tilsvarende forbindelse) med selskabet eller et asso-cieretselskab,

• være eller inden for de seneste 3 år have været ansat eller partner hos ekstern revisor,

• være direktør i et selskab, hvor der er krydsende ledelsesrepræsentation med selskabet,

• have været medlem af det øverste ledel-sesorgan i mere end 12 år, eller

• være i nær familie med personer, som ikke betragtes som uafhængige.

*) Ej nævnt i bemærkningerne til lovforslaget

Kilde:EUKommissionenshenstillingEØS2005/162/EFsamtAnbefalingerforgodselskabsledelse2014


Anbefalingerne for god selskabsledelseAnbefaling3.4.2.foreskriver,atflertalletafledelsesudvalgsmedlemmerneeruafhæn-

gige.

Anbefaling 3.2.1. vedrører spørgsmålet om bestyrelsesmedlemmernes uafhængig-

hed.Anbefalingenharfølgendeordlyd:

” 3.2.1. DET ANBEFALES, at mindst halvdelen af de generalforsamlingsvalgte bestyrel-

sesmedlemmer er uafhængige, således at bestyrelsen kan handle uafhængigt af

særinteresser.

Foratværeuafhængigmådenpågældendeikke:

• være eller inden for de seneste 5 år have været medlem af direktionen eller ledende

medarbejderiselskabet,etdatterselskabelleretassocieretselskab,

• indenfordeseneste5århavemodtagetstørrevederlagfraselskabet/koncernen,

etdatterselskabelleretassocieretselskabiandenegenskabendsommedlemafbe-

styrelsen,

• repræsentere en kontrollerende aktionærs interesser,

• inden for det seneste år have haft en væsentlig forretningsrelation (fx personlig eller

indirekte som partner eller ansat, aktionær, kunde, leverandør eller ledelsesmedlem

i selskaber med tilsvarende forbindelse) med selskabet, et datterselskab eller et as-

socieretselskab,

• være eller inden for de seneste 3 år have været ansat eller partner hos ekstern revi-

sor,

• være direktør i et selskab, hvor der er krydsende ledelsesrepræsentation med sel-

skabet,

• have været medlem af bestyrelsen i mere end 12 år, eller

• være i nær familie med personer, som ikke betragtes som uafhængige.

KOMMENTAR:Bestyrelsenbeslutterhvilkemedlemmer,derbetragtessomuafhængige.

Bestyrelsen bør ved anvendelse af uafhængighedskriterierne lægge vægt på det reelle

snarere end det formelle.

Ved uafhængighed forstås, at den pågældende ikke har nære bånd til eller repræsenterer

direktionen, formanden for bestyrelsen, kontrollerende aktionærer eller selskabet.

Det er vigtigt, at bestyrelsen sikrer fornyelse blandt medlemmerne, og at de enkelte be-

styrelsesmedlemmer er bevidst om værdien af efter omstændighederne at forholde sig

kritisk til tidligere trufne beslutninger.

Det forhold, at et medlem af bestyrelsen er valgt med en kontrollerende aktionærs stem-

mer,harikkeisigselvindflydelsepåvurderingenafdenpågældendepersonsuafhæn-

gighed. Det er andre forhold, der indvirker på spørgsmålet om uafhængighed, herunder

eksempelvis at vedkommende er ledelsesmedlem hos eller i øvrigt har nære bånd til sel-

skabets kontrollerende aktionær.

Krydsende ledelsesrepræsentation forekommer eksempelvis, hvor et medlem af besty-

relsen i selskab A er direktør i selskab B, samtidig med at et bestyrelsesmedlem i selskab

B er direktør i selskab A. En lignende situation kan opstå, hvis et medlem af bestyrelsen

i øvrigt har væsentlige relationer til direktører i selskabet gennem deltagelse i andre sel-

skaber eller enheder.

Efter komitéens opfattelse er medarbejderrepræsentanter ikke uafhængige.”


The UK Corporate Governance CodeTheUKCorporateGovernanceCodeanfører:

“ B.1 The Composition of the Board

Main Principle

Theboardanditscommitteesshouldhavetheappropriatebalanceofskills,experience,

independenceandknowledgeofthecompanytoenablethemtodischargetheirrespecti-

vedutiesandresponsibilitieseffectively.

Supporting Principles

Theboardshouldbeofsufficientsizethattherequirementsofthebusinesscanbemet

andthatchangestotheboard’scompositionandthatofitscommitteescanbemanaged

without undue disruption, and should not be so large as to be unwieldy.

Theboardshouldincludeanappropriatecombinationofexecutiveandnon-executivedi-

rectors(and,inparticular,independentnon-executivedirectors)suchthatnoindividual

orsmallgroupofindividualscandominatetheboard’sdecisiontaking.

Thevalueofensuringthatcommitteemembershipisrefreshedandthatunduerelianceis

notplacedonparticularindividualsshouldbetakenintoaccountindecidingchairmans-

hipandmembershipofcommittees.

Nooneotherthanthecommitteechairmanandmembersisentitledtobepresentata

meetingofthenomination,auditorremunerationcommittee,butothersmayattendat

theinvitationofthecommittee.

Code Provisions

B.1.1 Theboardshouldidentifyintheannualreporteachnon-executivedirectoritcon-

siderstobe independent.Theboardshoulddeterminewhetherthedirector is

independentincharacterandjudgementandwhethertherearerelationshipsor

circumstanceswhicharelikelytoaffect,orcouldappeartoaffect,thedirector’s

judgement.Theboardshouldstate itsreasons if itdeterminesthatadirector

isindependentnotwithstandingtheexistenceofrelationshipsorcircumstances

whichmayappearrelevanttoitsdetermination,includingifthedirector:

• hasbeenanemployeeofthecompanyorgroupwithinthelastfiveyears;

• has, or has had within the last three years, a material business relationship

withthecompanyeitherdirectly,orasapartner,shareholder,directororse-

nioremployeeofabodythathassucharelationshipwiththecompany;

• has receivedor receives additional remuneration from the companyapart

fromadirector’sfee,participatesinthecompany’sshareoptionoraperfor-

mance-relatedpayscheme,orisamemberofthecompany’spensionscheme;

• hasclosefamilytieswithanyofthecompany’sadvisers,directorsorsenior

employees;

• holdscross-directorshipsorhassignificantlinkswithotherdirectorsthrough

involvementinothercompaniesorbodies;

• representsasignificantshareholder;or

• hasservedontheboardformorethannineyearsfromthedateoftheirfirst

election.

B.1.2 Exceptforsmallercompanies,atleasthalftheboard,excludingthechairman,

shouldcomprisenon-executivedirectorsdeterminedbytheboardtobeindepen-

dent.Asmallercompanyshouldhaveat least two independentnon-executive

directors.”

OrdvalgetiB.1.1”independentincharacterandjudgement”understregerdekræven-

de rammer for vurderingen af uafhængighed.


Guidance on Audit Committees (UK)TheGuidanceonAuditCommitteessigeromuafhængighed:

“1.3. Whilealldirectorshaveadutytoactintheinterestsofthecompanytheaudit

committeehasaparticularrole,actingindependentlyfromtheexecutive,toen-

surethattheinterestsofshareholdersareproperlyprotectedinrelationtofinan-

cialreportingandinternalcontrol.”

Detpræciseresibestemmelsen,atuafhængighedersærligvæsentligforrevisionsud-

valgetirelationtil”actingindependentlyfromtheexecutive”.

Revisionsudvalget skal således handle uafhængigt af den daglige ledelse (direktio-

nen), som revisionsudvalget skal kontrollere/overvåge. Denne uafhængighed er afgø-

rende vigtig i relation til at sikre aktionærernes og andre ”stakeholders” interesser.

2.7 KvalifikationerindenforregnskabsvæsenellerrevisionRevisorlovenRL stiller krav om, at mindst ét medlem af revisionsudvalget ”både er uafhængigt og

harkvalifikationerentenindenforregnskabsvæseneller revision”.

Kvalifikationerneskalværetilstrækkeligetil,atderirevisionsudvalgetelleribestyrel-

sen (hvis det samlede øverste ledelsesorgan (typisk bestyrelsen) varetager udvalgets

funktion) kan foretages en selvstændig vurdering af, om virksomhedens regnskabsaf-

læggelse, interne kontrol, risikostyring og lovpligtige revision er tilrettelagt og gen-

nemførthensigtsmæssigtiforholdtilvirksomhedensogeventueltkoncernensstørrel-

se og kompleksitet.

Kvalifikationerne skal være tilstrækkelige til at kunne overvåge og kontrollere den

eksterne revisions uafhængighed m.v., den lovpligtige revision samt revisors kvalifika-

tioner, planlægningen og udførelsen af revisionen m.v. og revisors rapportering. Kvali-

fikationerne skal også være tilstrækkelige til, at udvalget på et oplyst og solidt veldoku-

menteret grundlag kan foretage indstilling til bestyrelsen om valg af revisor.

Virksomhedens bestyrelse (hhv. tilsynsråd) vurderer, hvorvidt vedkommende har til-

strækkeligkompetenceogeruafhængigafvirksomheden.

Detuafhængigemedlemskvalifikationerkanværeopnåetgennem:

• særlig uddannelse

• vedkommendes nuværende eller tidligere ledelsesfunktioner, eller

• deltagelse i revisionsudvalg i andre virksomheder.

Af bemærkningerne til RL § 31 fremgår, at det

“ sædvanligvis vil være tilstrækkeligt, hvis det uafhængige medlem har opnået sine kva-

lifikationergennemenellerflereaf følgendeuddannelserellerbeskæftigelser ibørs-

noterede selskaber, i andre virksomheder af særlig interesse for offentligheden, eller i

virksomheder,derfølgertilsvarendereglerforregnskabsaflæggelse:

• Godkendelse til at foretage revision af regnskaber (statsautoriseret eller registreret

revisor),ellerandretilsvarendekvalifikationer.

• Ledelsesansvarforaflæggelseafårsregnskaberopnåetsomøkonomidirektør.

• Ansvar for ledelse af en intern revisionsfunktion.

• Erfaring fra medlemskab af revisionsudvalg.

• Andenerfaringmedovervågningafregnskabsaflæggelseogrevisionafregnskaber.

• Anden tilsvarende, relevant erfaring.

Ovennævntekvalifikationerkanværeopnået gennem arbejde i Danmark eller i udlan-

det og bør tidsmæssigt mindst have omfattet et fuldt regnskabsår.”


Detcentraleivurderingenaf,omkompetencerneertilstrækkelige,erifølgebemærk-

ningerne,omdenpågældendehartilstrækkeligtkendskabtilkravtil:

• regnskabsaflæggelse(IFRS-standarderm.v.)og/eller

• gennemførelse af revision

i virksomheder svarende til den pågældende virksomhed.

Detkanundre,atlovgiverforeskriver”kvalifikationerindenforregnskabsvæseneller

revision”.Principieltløsesrevisionsudvalgetsopgaverformentligbedst,hvismedlem-

merneharkvalifikationerindenforregnskabsvæsenog revision.

Detervanskeligtindsigtsfuldtatdrøfterevisionsplanerog-strategi,”scoping”afrevi-

sionen,væsentlighed,risici,herunderrisikoenforbesvigelser,uafhængighedm.v.og

dermedtilligerevisionshonorar,udenatdenødvendigekvalifikationerindenforrevi-

sion er til stede.

Anbefalingerne for god selskabsledelseAnbefaling 3.4.3. fastsætter, at

” • formanden for bestyrelsen ikke er formand for revisionsudvalget og, at

• udvalget tilsammen råder over en sådan sagkundskab og erfaring, at det har en

opdateretindsigtiogerfaringmedfinansielleforholdsamtregnskabs-ogrevisi-

onsforhold i selskaber, der har aktier optaget til handel på et reguleret marked.”

Desamledekvalifikationerkanipraksis(undtagelsesvist)indehavesafblotétuafhæn-

gigt medlem af udvalget.

Anbefalingerne er mere restriktive end RL.

RLtalerométuafhængigtkvalificeretmedlem,ogatkvalifikationerneskalværeinden

for regnskabsvæsen eller revision.

I RL anføres ”enten/eller” i relation til ”regnskabsvæsen eller revision” på individni-

veau (det uafhængige medlem).

I Anbefalingerne er det et ”både/og” for udvalget tilsammen.

Udover”regnskabs-ogrevisionsforhold”nævnerAnbefalingerne”finansielleforhold”.

Detpræciseresendvidere,atdeter”iselskaber,derharaktieroptagettilhandelpået

reguleret marked”.

”Finansielle forhold”omfatterudviklingen idrift/totalindkomst,balanceogpenge-

strømmem.v.,herunderlikviditet,finansiering,soliditet,investeretkapital,nettoren-

tebærende gæld, gearing, men også de forhold, aktiemarkedet interesserer sig for i

relationtilnøgletal,kurspåvirkendeforhold,risiciogusikkerhed,covenantsm.v.

”Regnskabsforhold” omfatter lovgivning, regnskabsstandarder (IFRS, FASB) og/eller

andre, hvis relevant), børskrav og andre forskrifter samt et indgående kendskab til

regnskabsaflæggelse,regnskabsaflæggelses-processeroginternkontrol.

”Revisionsforhold” omfatter lovgivning, bekendtgørelser og revisionsstandarder

samt kendskab til revisionsprocessen, herunder revisionsplanlægning, vurdering af

væsentlighed,devæsentligsterevisionsmetoder,”scoping”afrevisionsopgaver,revi-

sionsrapportering, herunder ”management letters”, revisionsprotokol og revisors rap-

portering til revisionsudvalg m.v.


IAnbefaling3.4.1.fastsættes,atselskabetpåselskabetshjemmesideoffentliggør:

• ”ledelsesudvalgenes kommissorier

• udvalgenes væsentligste aktiviteter i årets løb og antallet af møder i hvert udvalg,

samt

• navnene på medlemmerne af det enkelte ledelsesudvalg, herunder udvalgenes for-

mænd, samt oplysning om, hvem der er de uafhængige medlemmer, og hvem der

ermedlemmermedsærligekvalifikationer.”

Finansielle virksomheder under tilsynIbekendtgørelsenomrevisionsudvalgivirksomhedersamtkoncerner,dererunderlagt

tilsyn af Finanstilsynet (BEK), stilles der krav om, at oplysninger om, hvem bestyrel-

senanserfordetuafhængigemedlemmedkvalifikationerindenforregnskabsvæsen

og/eller revision, samt på hvilket grundlag vurderingen er foretaget, altid skal fremgå

af virksomhedens

• årsrapport og

• hjemmeside.

Andre virksomheder kunne ligeledes med fordel give de nævnte oplysninger, om på

hvilket grundlag vurderingen er foretaget.

Guidance on Audit Committees (UK)IUKlæggesvægtpå,atdet“kvalificerede”medlem“haveaprofessionalqualification

fromoneoftheprofessionalaccountancybodies”.

“ Membership and appointment

2.3 Theboardshouldestablishanauditcommitteeofatleastthree,orinthecaseof







“ Skills, experience and training

2.16 Itisdesirablethatthecommitteememberwhomtheboardconsiderstohavere-

centandrelevantfinancialexperienceshouldhaveaprofessionalqualification

fromoneoftheprofessionalaccountancybodies.Theneedforadegreeoffinan-

cialliteracyamongtheothermemberswillvaryaccordingtothenatureofthe

company,butexperienceofcorporatefinancialmatterswillnormallyberequired.

Theavailabilityofappropriatefinancialexpertisewillbeparticularlyimportant

wherethecompany’sactivitiesinvolvespecialisedfinancialactivities.”

Detfremgår,atderlæggesvægtpå”recentandrelevantfinancialexperience”.Tilsva-

rende fremgår af de danske anbefalinger udtrykt ved ”opdateret indsigt i og erfaring

med”.

Sidste sætningunderstreger,at kvalifikationernekanvære forskelligeafhængigtaf

virksomhedensaktiviteter,herunder”specialisedfinancialactivities”.


2.8 Oplysningomuafhængige,kvalificeredemedlemmeriårsrapporten eller på hjemmesidenRevisorlovenRevisorloven indeholder ikke specifikkekravvedrørendeoplysningomuafhængige,

kvalificeredemedlemmeriårsrapportenellerpåhjemmesiden.

ÅrsregnskabslovenÅRL § 107 b, stk. 1, nr. 7, foreskriver, at en virksomhed, som har værdipapirer optaget

til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, skal medtage en redegørelse for

virksomhedsledelse,derbl.a.omfatter:

” 7) beskrivelse af sammensætningen af virksomhedens ledelsesorganer og deres

udvalg samt disses funktion”.

Under beskrivelsen af virksomhedens ledelsesorganer og deres udvalg samt disses

funktion er det naturligt at omtale revisionsudvalget, dets funktion og dets medlem-

mer,herunderhvemdererdet/deuafhængige,kvalificeredemedlemmer.

Bekendtgørelsen om revisionsudvalg i virksomheder og koncerner underlagt tilsyn af FinanstilsynetBekendtgørelsenomrevisionsudvalgivirksomhederogkoncernerunderlagttilsynaf

Finanstilsynet(BEK),§6,stk.2,foreskriver:

“ Stk. 2. De i stk. 1 omtalte oplysninger om, hvem der er det uafhængige bestyrelsesmed-

lemmedkvalifikationer,samtgrundlaget forvurderingen,skalaltid fremgåaf

virksomhedens årsrapport og af virksomhedens hjemmeside, hvis virksomheden

har en hjemmeside.”

BEK-kravet gælder kun for virksomheder underlagt tilsyn af Finanstilsynet.

Uanset der ikke er krav herom, vil disse oplysninger hensigtsmæssigt kunne gives i

ledelsesberetningen/på hjemmesiden også for andre selskaber.

Anbefalingerne for god selskabsledelseAnbefalingerne (3.4.1.) foreskriver,

“atselskabetpåselskabetshjemmesideoffentliggør:

• ledelsesudvalgenes kommissorier,


samt

• navnene på medlemmerne af det enkelte ledelsesudvalg, herunder udvalgenes

• formænd, samt oplysning om,

• hvem der er de uafhængige medlemmer, og

• hvemderermedlemmermedsærligekvalifikationer.”

The UK Corporate Governance CodeTheUKCorporateGovernanceCodeanbefaleriC3.8:

“Aseparatesectionoftheannualreportshoulddescribetheworkofthecommitteein

dischargingitsresponsibilities.Thereportshouldinclude:

• thesignificantissuesthatthecommitteeconsideredinrelationtothefinancialstate-

ments, and how these issues were addressed,

• anexplanationofhowithasassessedtheeffectivenessoftheexternalauditprocess

andtheapproachtakentotheappointmentorreappointmentoftheexternalauditor,

andinformationonthelengthoftenureofthecurrentauditfirm,andwhenatender

waslastconducted,and

• iftheexternalauditorprovidesnon-auditservices,anexplanationofhowauditorob-

jectivityandindependencearesafeguarded.”

• GuidanceonAuditCommittees(UK)


GuidanceonAuditCommitteesforeskriver:

“ 1.5. The Code provides that a separate section of the annual reportshoulddescribe

theworkofthecommittee.Thisdeliberatelyputsthespotlightontheauditcom-

mitteeandgivesitanauthoritythatitmightotherwiselack.Thisisnotincompa-

tiblewiththeprincipleoftheunitaryboard”.

“5. Communicationwithshareholders

5.1 The terms of reference of the audit committee,includingitsroleandtheauthority

delegated to it by the board, should be made available. A separate section in the annual

report should describe the work of the committee in discharging those responsibili-

ties.

5.2Theauditcommitteesectionshouldinclude,interalia:

• a summary of the roleoftheauditcommittee;

• the names andqualificationsofallmembersoftheauditcommitteeduringthepe-

riod

• …….”

Det fremgår, at der også i UK skal gives oplysninger om revisionsudvalgsmedlemmer-

nesnavneogkvalifikationer.

2.9 Ikke-bestyrelsesmedlemmer (eksterne) i revisionsudvalget?EU’s 8. direktivEU’s 8. direktivs mulighed for at vælge eksterne (ikke bestyrelses- hhv. tilsynsråds-)

medlemmer til revisionsudvalget er ikke medtaget i RL.

RevisorlovenRL’s udgangspunkt er, at revisionsudvalget er nedsat af bestyrelsen (hhv. tilsynsråd)

for at forberede og effektivisere bestyrelsens (tilsynsrådets) arbejde og beslutninger.

Bestyrelsen (tilsynsrådet) bevarer således det fulde ansvar for de beslutninger, der

træffes på grundlag af en indstilling fra revisionsudvalget.

Ved behandlingen af lovforslaget til RL § 31 om revisionsudvalg fremførte Dansk In-

dustrietønskeom,atetellerfleremedlemmerafrevisionsudvalgetkunnevælgesdi-

rekte på generalforsamlingen, ”så de ikke optager plads i bestyrelsen”. Hertil svarede

ministeren:

” Direktivets mulighed for at vælge medlemmer til revisionsudvalget direkte på selskabets

generalforsamling er blevet fravalgt ved udarbejdelsen af lovforslagets § 31. Dette skete

ud fra den betragtning, at det vil være et brud med den danske ledelsesmodel, hvis der

indgår personer, der ikke er medlemmer af bestyrelsen, i et bestyrelsesudvalg. Dette er

blandt andet begrundet i ansvarsmæssige betragtninger. Et medlem af revisionsudval-

get, som ikke er medlem af bestyrelsen, vil være underlagt en anden ansvarsbedømmel-

se end et medlem, der samtidig er medlem af bestyrelsen. For at undgå denne forskel, er

det i lovforslaget i overensstemmelse med den danske ledelsesmodel fastsat, at revisi-

onsudvalgets medlemmer alle er medlemmer af bestyrelsen.

Enændringidendanskeledelsesmodelerafprincipielkarakter,ogjegharderforanmo-

det Udvalget til modernisering af selskabsretten om at vurdere, hvorvidt det efter den

kommende ny selskabslovgivning bør være muligt at lade ikke-bestyrelsesmedlemmer

indgå i bestyrelsesudvalg, herunder revisionsudvalget.”

Udvalget til modernisering af selskabsretten fremkom med betænkning 1498 i novem-

ber 2008, hvilket førte til den i juni 2009 vedtagne selskabslov (SEL).

IfølgeændringernetilSELerdetpræciseret,atrevisionsudvalgetskal bestå af med-

lemmer af tilsynsrådet eller af bestyrelsen, der ikke samtidig indgår i virksomhedens

direktion.


JanSchansChristensenskriveriRevisionogRegnskabsvæsennr.9,2008,vedrørende

ikke-bestyrelsesmedlemmersmedlemskabafrevisionsudvalget:

” Revisionsudvalgets nedsættelse m.v.

Det er et krav i revisorlovens § 31, stk. 1, at revisionsudvalg nedsættes af bestyrelsen

og består af personer, der samtidig er medlemmer af bestyrelsen. 8. direktivs artikel 41,

stk. 1, muliggør, at et medlemsland lader revisionsudvalg bestå af personer, som vælges

på generalforsamlingen, men som ikke indgår i selskabets bestyrelse. Danmark har ikke

gjort brug af denne adgang, hvilket harmonerer med det grundsynspunkt, at udvalget

ikke er et nyt selskabsorgan på linje med bestyrelsen og direktionen. Under behandlingen

af lovforslaget blev det af nogle gjort gældende, at Danmark burde tillade, at revisionsud-

valg omfattede personer, der ikke er medlem af selskabets bestyrelse. Det valg, som den

danske lovgiver har truffet, har imidlertid gode grunde for sig. Det er således væsentligt,

at arbejdet i revisionsudvalget — eller i andre bestyrelsesudvalg, for den sags skyld — for-

ankres bedst muligt i den samlede bestyrelse. Bestyrelsen bør så smidigt og så effektivt

som muligt have adgang til alle relevante oplysninger om revisionsudvalgets arbejde og

overvejelser. Dette kan antagelig bedst ske ved, at alle udvalgsmedlemmer samtidig er

medlem af bestyrelsen. Ligeså væsentligt er det imidlertid, at udvalgsmedlemmerne har

et indgående kendskab til drøftelserne i bestyrelsen og dermed førstehåndsindtryk af de

overvejelser, der gøres der. Også ansvarsmæssigt og med hensyn til tavshedspligt ville

detkunnegiveanledningtilusikkerhed,hvisudvalgetbestodafetellerflereeksterne

medlemmer. I relation til ansvaret kunne eksterne medlemmer på den ene side ikke anta-

ges at besidde samme viden om det, der foregår på bestyrelsesniveau, som bestyrelses-

medlemmer, men de ville på den anden side formentlig ofte besidde en faglig ekspertise

(fx med udgangspunkt i en revisoruddannelse) og derfor muligvis blive underlagt en

skærpet ansvarsnorm). Dette ville i særlig grad være praktisk relevant for personer, der

som led i deres rådgivningsvirksomhed tilbød selskaber at indgå i revisionsudvalg”.

Anbefalingerne for god selskabsledelseDet fremgår af Anbefalingerne (afsnit 3.4.), at det kun er medlemmer af bestyrelsen,

der kan være medlemmer af udvalget.

“ 3.4. Ledelsesudvalg (eller komitéer) — uddrag

Ledelsesudvalg kan bidrage til at øge effektiviteten og højne kvaliteten af arbejdet i be-

styrelsen.

Etableringen af ledelsesudvalg har alene et forberedende formål forud for behandlingen

i bestyrelsen og må ikke medføre, at væsentlig information, som alle medlemmer af be-

styrelsen har behov for at modtage, alene tilgår ledelsesudvalget, eller at den fornødne

behandling i bestyrelsen begrænses eller undlades.

Bestyrelsen bevarer det fulde ansvar for alle de beslutninger, der er forberedt i et ledel-

sesudvalg”.

The UK Corporate Governance CodeI de engelske bestemmelser fremgår det klart, at medlemmerne af revisionsudvalget

skalværeuafhængigemedlemmeraf”theboard”(non-executivedirectorsof”thebo-

ard”).

I UK anvendes ligesom i USA den såkaldte ”one-tier board”-model, hvor medlemmerne

er”executive”(dagligledelse)eller”non-executive”(svarendetildanskebestyrelses-

medlemmer, der ikke indgår i direktionen (den daglige ledelse)).

Heller ikke i UK kan udvalget have medlemmer, der ikke er bestyrelses- (tilsynsråds-)

medlemmer.

“ Code Provisions

C.3.1 Theboardshouldestablishanauditcommitteeofatleastthree,orinthecaseof








Guidance on Audit Committees (UK)IGuidanceonAuditCommitteeserdetpræciseret,atderertaleomet“unitaryboard”,

ogatrevisionsudvalget“remainsacommitteeoftheboard”:

“1.4 Nothingintheguidanceshouldbeinterpretedasadeparturefromtheprinciple

oftheunitaryboard.Alldirectorsremainequallyresponsibleforthecompany’s

affairsasamatteroflaw.Theauditcommittee,likeothercommitteestowhich

particularresponsibilitiesaredelegated(suchastheremunerationcommittee),

remainsacommitteeoftheboard.Anydisagreementwithintheboard,including

disagreementbetweentheauditcommittee’smembersandtherestoftheboard,

should be resolved at board level.”

1.5 TheCodeprovidesthataseparatesectionoftheannualreportshoulddescribe



tiblewiththeprincipleoftheunitaryboard.

1.6 Theguidancecontainsrecommendationsabouttheconductof theauditcom-

mittee’srelationshipwiththeboard,withtheexecutivemanagementandwith

internal and external auditors. However, the most important features of this re-

lationshipcannotbedraftedasguidanceorputintoacodeofpractice:afrank,

openworkingrelationshipandahighlevelofmutualrespectareessential,par-

ticularlybetween theaudit committee chairmanand theboard chairman, the

chiefexecutiveandthefinancedirector.Theauditcommitteemustbeprepared

to take a robust stand, and all parties must be prepared to make information

freelyavailabletotheauditcommittee,tolistentotheirviewsandtotalkthrough

the issues openly.

1.7 Inparticular,themanagementisunderanobligationtoensuretheauditcom-

mittee is kept properly informed, and should take the initiative in supplying in-

formationratherthanwaitingtobeasked.Theboardshouldmakeitcleartoall

directorsandstaffthattheymustcooperatewiththeauditcommitteeandprovi-

deitwithanyinformationitrequires.Inaddition,executiveboardmemberswill

haveregardtotheirdutytoprovidealldirectors, includingthoseontheaudit

committee,withalltheinformationtheyneedtodischargetheirresponsibilities

asdirectorsofthecompany.”


Kapitel 3 Revisionsudvalgets funktion kan varetages af den samlede bestyrelse (det samlede øverste ledelsesorgan)

RevisorlovenGenereltRevisionsudvalgets funktion kan varetages af den samlede bestyrelse (det samlede

øverste ledelsesorgan hhv. tilsynsråd). Det forudsætter, at

• ingen bestyrelsesmedlemmer samtidig er medlem af direktionen,

• mindst ét medlem af bestyrelse hhv. tilsynsråd både er uafhængig af virksomheden

ogharkvalifikationerindenforregnskabsvæsenellerrevision.

Ifølge SEL er der forbud mod personsammenfald mellem medlemskab af tilsynsråd og

direktion.

Mindre virksomhederRevisionsudvalgets funktion kan udøves af bestyrelsen (det samlede øverste ledelses-

organ) i mindre virksomheder, dvs. i virksomheder, som i to på hinanden følgende

regnskabsårpåbalancetidspunktetikkeoverstigertoaffølgendestørrelser:

1) et antal heltidsbeskæftigede på 250 medarbejdere

2) enbalancepå43mio.EUReller

3) en nettoomsætning på 50 mio. EUR.

Det er en forudsætning, at formanden for bestyrelsen ikke er medlem af direktionen.

Er kravene opfyldt, er der ikke krav om, at mindst ét bestyrelsesmedlem skal være uaf-

hængigtoghavekvalifikationerindenforregnskabsvæsenellerrevision.

Oplysning i årsrapportenUdøves revisionsudvalgets funktion af bestyrelsen (det samlede øverste ledelsesor-

gan), skal der oplyses herom i årsrapporten.

Oplysningerne skal gives i selve årsrapporten. Oplysningerne kan ikke gives på virk-

somhedens hjemmeside, men kan gentages der.

Anbefalingerne for god selskabsledelseDet anbefales (3.4.3.), at bestyrelsen nedsætter et egentligt revisionsudvalg.

The UK Corporate Governance Code Der gives i det etstrengede engelske system ikke mulighed for, at det samlede øverste

ledelsesorgan(typiskbestyrelsen(boardofdirectors))kanvaretagerevisionsudval-

gets funktion, idet det ville betyde, at udvalget ikke er uafhængigt af direktionen.


TheUKCorporateGovernanceCodeforeskriver:


smallercompaniestwo,independentnon-executivedirectors.Insmallercompa-






Guidance on Audit Committees (UK)GuidanceonAuditCommitteesforeskriver:

“2.1 Theboardshouldestablishanauditcommitteeofat leastthreeor, incaseof

smallercompaniestwomembers.

2.3 Theboardshouldestablishanauditcommitteeofat leastthree,or incaseof

smallercompaniestwoindependent,non-executivedirectors.Insmallercompa-



consideredIndependentonappointmentaschairman.Theboardshouldsatisfy




Kapitel 4 Revisionsudvalgets kommissorium (Terms of Reference/Audit Committee Charter)

GenereltBestyrelsen(tilsynsrådet)skalvedtageetkommissorium(TermsofReference/Audit

Committee Charter) for revisionsudvalget, hvori udvalgets

• ansvarsområder og

• kompetence

fastlægges.

Revisionsudvalgets kommissorium udarbejdes konkret baseret på virksomhedens for-

hold. Kommissoriet skal skræddersys til netop den virksomhed, der er tale om.

Etveldisponeretkommissoriumervæsentligtforetsuccesfuldtarbejdeirevisionsud-

valget.

Kommissoriet bør gennemgås og ajourføres årligt.

Forslag til kommissoriets indhold og ændringer heri kan stilles af ethvert medlem af

bestyrelsen (tilsynsrådet), herunder af revisionsudvalgets medlemmer.

Kommissorietbørværepræcistmht.revisionsudvalgetspligterogansvar,hvorledes

udvalget og bestyrelsen (tilsynsrådet) skal samarbejde, samt hvilke forhold bestyrel-

sen (tilsynsrådet) henholdsvis revisionsudvalget vil sikre sig at modtage oplysninger

om, hvordan og hvornår.

Af kommissoriet bør fremgå, hvilke opgaver revisionsudvalget skal varetage, herunder

mindstdeilovgivningenoggældendeCorporateGovernance-anbefalingerm.v.fore-

skrevne.

Da en af revisionsudvalgets væsentligste opgaver er at overvåge direktionen (i relation

til regnskabsaflæggelsenogrevisionen),kanudvalgetsopgaversomudgangspunkt

ikke helt eller delvist delegeres til direktionen.

I den første periode kan det være hensigtsmæssigt ikke at pålægge revisionsudvalget

opgaverudover,hvadlovgivningenoggældendeCorporateGovernance-anbefalinger

foreskriver. Herved sikres, at der ikke er opgaver i kommissoriet, som ikke ”nås”. An-

svarsmæssigt vurderes det at indebære en risiko, såfremt kommissoriet foreskriver

opgaver, der ikke kan dokumenteres opfyldt.

Også senere er det væsentligt at sikre, at i hvert tilfælde lovens og Anbefalingernes

minimumskrav altid er opfyldt.


Nogle steder, særligt i udlandet, har man set, at revisionsudvalget er blevet pålagt sta-

digflereopgaver,såledesat”tidenogkræfterne”tilat løsedebasale, foreskrevne

opgaver ikke har været tilstrækkelige. En sådan udvikling bør undgås.

Visse opgaver kan udvalget konkret beslutte at behandle i en turnusordning, fx hvert

2. eller 3. år, såfremt lovgivningen tilsiger det, og området vurderes solidt, samt at der

ikke er væsentlige ændringer inden for området.

Kommissoriet offentliggøres på selskabets hjemmeside.

Forretningsorden for revisionsudvalgetI tilknytning til kommissoriet kan der udarbejdes en forretningsorden for udvalget og

dets arbejde, som ligeledes godkendes i bestyrelsen (det øverste ledelsesorgan) og i

udvalget.

Anbefalingerne for god selskabsledelseAnbefalingerne indeholder ikke specifikke forskrifter vedrørende revisionsudvalgets

kommissorium.

Anbefalingernesafsnit3.4Ledelsesudvalg(eller-komitéer)siger:

” Ledelsesudvalg kan bidrage til at øge effektiviteten og højne kvaliteten af arbejdet i be-

styrelsen.

Etableringen af ledelsesudvalg har alene et forberedende formål forud for behandlingen

i bestyrelsen og må ikke medføre, at væsentlig information, som alle medlemmer af be-

styrelsen har behov for at modtage, alene tilgår ledelsesudvalget, eller at den fornødne

behandling i bestyrelsen begrænses eller undlades.

Bestyrelsen bevarer det fulde ansvar for alle de beslutninger, der er forberedt i et ledel-

sesudvalg.

Bestyrelsenbøroverveje,omselskabetharenspecieleksponering,elleromderiøvrigt

er forhold, som motiverer nedsættelsen af yderligere permanente udvalg ud over de ne-

denforanbefalede.Dettekanmedvirketilatopnåenbedreudnyttelseafdespecielle

kompetencer,sommåttefindesibestyrelsen.EksemplerherpåkanværeR&D-ellerrisi-

koudvalg.

Bestyrelsenkanendviderenedsætteadhoc-udvalgiforbindelsemedsærligeopgaver

eller problemstillinger af væsentlig, men midlertidig karakter. Dette kan medvirke til, at

der sikres fornøden fokus på den pågældende opgave samt en tidsmæssig prioritering

heraf. Sådanne problemstillinger kan eksempelvis være CSR-, etisk- eller image-relatere-

de spørgsmål, større opkøb eller overtagelsesforsøg.

3.4.1 DETANBEFALES,atselskabetpåselskabetshjemmesideoffentliggør:


• udvalgenes væsentligste aktiviteter i årets løb og antallet af møder i hvert

udvalg, samt

• navnene på medlemmerne af det enkelte ledelsesudvalg, herunder udvalge-

nes formænd, samt oplysning om, hvem der er de uafhængige medlemmer,

oghvemderermedlemmermedsærligekvalifikationer.”


The UK Corporate Governance Code TheUKCorporateGovernanceCodesigeromkommisoriet,derbetegnes“theterms

orreference”:

“C.3.2 Themainroleandresponsibilitiesoftheauditcommitteeshouldbesetout in

written terms of referenceandshouldinclude:

• to monitor the integrityof thefinancialstatementsof thecompanyand

anyformalannouncementsrelatingtothecompany’sfinancialperformance,

reviewingsignificantfinancialreportingjudgementscontainedinthem;

• to review thecompany’s internalfinancial controls and, unless expressly

addressedbyaseparateboardriskcommitteecomposedofindependentdi-

rectors,orbytheboarditself,toreviewthecompany’s internal control and

risk managementsystems;

• tomonitorandreviewtheeffectivenessofthecompany’sinternal audit fun-

ction;

• tomakerecommendationstotheboard,forittoputtotheshareholdersfor

their approval in general meeting, in relation to the appointment, re-appoint-

ment and removal of the external auditor and to approve the remuneration

andtermsofengagementoftheexternalauditor;

• to review and monitor the external auditor’s independenceandobjectivity

andtheeffectivenessoftheauditprocess,takingintoconsiderationrelevant

UKprofessionalandregulatoryrequirements;

• to develop and implement policy on the engagement of the external auditor

to supply non-audit services,takingintoaccountrelevantethicalguidance

regardingtheprovisionofnon-auditservicesbytheexternalauditfirm,and

toreporttotheboard,identifyinganymattersinrespectofwhichitconsiders

thatactionorimprovementisneededandmakingrecommendationsastothe

stepstobetaken;and

• toreporttotheboardonhowithasdischargeditsresponsibilities.”

“ C 3.3 The terms of referenceoftheauditcommittee,includingitsroleandtheautho-

rity delegated to it by the board, should be made available

C3.4 Whererequestedbytheboard, theauditcommitteeshouldprovideadviceon

whethertheannualreportandaccounts,takenasawhole,isfair,balancedand

understandableandprovidestheinformationnecessaryforshareholderstoas-

sessthecompany’spositionandperformance,businessmodelandstrategy.

C3.5 Theauditcommitteeshouldreviewarrangementsbywhichstaffofthecompany

may,inconfidence,raiseconcernsaboutpossibleimproprietiesinmattersoffi-

nancialreportingorothermatters.Theauditcommittee’sobjectiveshouldbeto

ensurethatarrangementsare inplacefor theproportionateand independent

investigationofsuchmattersandforappropriatefollow-upaction.

C3.6 Theauditcommitteeshouldmonitorandreviewtheeffectivenessofthe internal

audit activities.Wherethereisnointernalauditfunction,theauditcommittee

shouldconsiderannuallywhetherthereisaneedforaninternalauditfunction

andmakearecommendationtotheboard,andthereasonsfortheabsenceof

suchafunctionshouldbeexplainedintherelevantsectionoftheannualreport.

C.3.7 Theauditcommitteeshouldhaveprimaryresponsibilityformakingarecommen-

dation on the appointment, re-appointment and removal of the external auditor.

FTSE350companiesshouldputtheexternalauditcontractouttotenderatleast

everytenyears.Iftheboarddoesnotaccepttheauditcommittee’srecommen-

dation,itshouldincludeintheannualreport,andinanypapersrecommending

appointmentorre-appointment,astatementfromtheauditcommitteeexplai-

ningtherecommendationandshouldsetoutreasonswhytheboardhastakena

different position.

C.3.8 Aseparatesectionoftheannualreportshoulddescribetheworkofthecommit-

teeindischargingitsresponsibilities.

Thereportshouldinclude:

• thesignificantissuesthatthecommitteeconsideredinrelationtothefinanci-

alstatements,andhowtheseissueswereaddressed;


• anexplanationofhowithasassessedtheeffectivenessoftheexternalaudit

process and the approach taken to appointment or re-appointment of the

externalauditor,andinformationonthelengthoftenureofthecurrentaudit

firmandwhenatenderwaslastconducted;and

• if the external auditor provides non-audit services, an explanation of how

auditor objectivity and independence are safeguarded.”

Guidance on Audit Committees (UK)GuidanceonAuditCommitteessigeromkommissorietforrevisionsudvalg:

“1.2 Bestpracticerequiresthateveryboardshouldconsiderindetailwhatarrange-

mentsfor itsauditcommitteearebestsuitedfor itsparticularcircumstances.

Auditcommitteearrangementsneed tobeproportionate to the task,andwill

varyaccordingtothesize,complexityandriskprofileofthecompany.”

“1.6. Theguidancecontainsrecommendationsabouttheconductof theauditcom-









the issues openly.

1.7 Inparticular,themanagement is under an obligation to ensure the audit com-

mittee is kept properly informed, and should take the initiative in supplying

informationratherthanwaitingtobeasked.Theboardshouldmakeitclearto

alldirectorsandstaffthattheymustcooperatewiththeauditcommitteeand

provideitwithanyinformationitrequires.Inaddition,executiveboardmembers

willhaveregardtotheirdutytoprovidealldirectors,includingthoseontheaudit


asdirectorsofthecompany.

1.8. Many of the core functions of audit committees set out in this guidance are

expressedintermsof‘oversight’,‘assessment’and‘review’ofaparticularfun-

ction.Itisnotthedutyofauditcommitteestocarryoutfunctionsthatproperly

belongtoothers,suchasthecompany’smanagementinthepreparationofthe

financialstatementsortheauditorsintheplanningorconductingofaudits.Todo

socouldunderminetheresponsibilityofmanagementandauditors.Auditcom-

mittees should, for example, satisfy themselves that there is a proper system and

allocationofresponsibilitiesfortheday-to-daymonitoringoffinancialcontrols

but they should not seek to do the monitoring themselves.

1.9 However,thehigh-leveloversightfunctionmayleadtodetailedwork.Theaudit

committeemust intervene if therearesigns that somethingmaybeseriously

amiss.Forexample,iftheauditcommitteeisuneasyabouttheexplanationsof

managementandauditorsaboutaparticularfinancialreportingpolicydecision,

there may be no alternative but to grapple with the detail and perhaps to seek

independentadvice.

1.10 Underthisguidance,auditcommitteeshavewide-ranging,time-consumingand

sometimesintensiveworktodo.Companiesneedtomakethenecessaryresour-

cesavailable.Thisincludessuitablepaymentforthemembersofauditcommit-

teesthemselves.They—andparticularlytheauditcommitteechairman—beara

significantresponsibilityandtheyneedtocommitasignificantextraamountof

timetothejob.Companiesalsoneedtomakeprovisionforinductionandtraining

fornewauditcommitteemembersandcontinuingtrainingasmayberequired.

1.11 Forgroups,itwillusuallybenecessaryfortheauditcommitteeoftheparentcom-

panytoreviewissuesthatrelatetoparticularsubsidiariesoractivitiescarried

onbythegroup.Consequently,theboardofaUK-listedparentcompanywitha

premiumlistingofequitysharesintheUKshouldensurethatthereisadequate


cooperationwithinthegroup(andwithinternalandexternalauditorsofindividu-

alcompanieswithinthegroup)toenabletheparentcompanyauditcommitteeto

dischargeitsresponsibilitieseffectively.”

“ 2.2 The main role and responsibilities of the audit committee should be set out in

written terms of reference and should include:

• tomonitortheintegrityofthefinancialstatementsofthecompanyandany

formalannouncementsrelatingtothecompany’sfinancialperformance,re-

viewingsignificantfinancialreportingjudgementscontainedinthem;

• toreviewthecompany’sinternalfinancialcontrolsand,unlessexpresslyad-

dressedbyaseparateboardriskcommitteecomposedofindependentdire-

ctorsorbytheboarditself,thecompany’sinternalcontrolandriskmanage-

mentsystems;

• tomonitorandreviewtheeffectivenessofthecompany’sinternalauditfun-

ction;

• tomakerecommendationstotheboard,forittoputtotheshareholdersfor

their approval in general meeting, in relation to the appointment of the exter-

nal auditor and to approve the remuneration and terms of engagement of the

externalauditor;

• to reviewandmonitor theexternal auditor’s independenceandobjectivity

andtheeffectivenessoftheauditprocess,takingintoconsiderationrelevant

UKprofessionalandregulatoryrequirements;

• todevelopandimplementpolicyontheengagementoftheexternalauditor

tosupplynon-audit services, taking intoaccount relevantethicalguidance

regardingtheprovisionofnon-auditservicesbytheexternalauditfirm;and

toreporttotheboard,identifyinganymattersinrespectofwhichitconsiders

thatactionor improvement isneeded,andmakingrecommendationsasto

the steps to be taken, and

• toreporttotheboardonhowithasdischargeditsresponsibilities.”

“ 3. Relationship with the board

3.1 The role of the audit committee is for the board to decide and to the extent that

theauditcommitteeundertakestasksonbehalfoftheboard,theresultsshould

bereportedto,andconsideredby,theboard.Indoingsoitshouldidentifyany

mattersinrespectofwhichitconsidersthatactionorimprovementsisneeded,

andmakerecommendationsastothestepstobetaken.

3.2 The terms of referenceshouldbetailoredtotheparticularcircumstancesofthe

company.

3.3 Theauditcommitteeshouldreview annually its terms of reference and its own

effectivenessandrecommendanynecessarychangestotheboard.Theboard

shouldalsoreviewtheauditcommittee’seffectivenessannually.

3.4 Theauditcommitteeshouldreport to the board on how it has discharged its

responsibilities, including:

• Thesignificantissuesthatitconsideredinrelationtothefinancialstatements

andhowtheissueswereaddressed;

• Itsassessmentoftheeffectivenessoftheexternalauditprocessanditsre-

commendationontheappointmentorre-appointmentoftheexternalauditor;

and

• Anyotherissuesonwhichtheboardhasrequestedthecommittee’sopinion.

3.5 Where there is disagreementbetweentheauditcommitteeandtheboard,ade-

quatetimeshouldbemadeavailablefordiscussionoftheissuewithaviewto

resolvingthedisagreement.Whereanysuchdisagreementscannotberesolved

theauditcommitteeshouldhavetherighttoreporttheissuetotheshareholders

aspartofthereportonitsactivitiesintheannualreport.”

Detfremgår,atengelskeanbefalingerervæsentligmerepræciseogomfangsrigeend

de tilsvarende danske.

Danske revisionsudvalg og bestyrelser kan med fordel hente inspiration heri.


Kapitel 5 Revisionsudvalgets opgaver

5.1 Revisorlovens minimumskravRevisionsudvalgetsopgaverskalifølgeRL§31,stk.2,idetmindstebeståaffølgende:

1) Atovervågeregnskabsaflæggelsesprocessen,

2) at overvåge, om virksomhedens interne kontrolsystem, eventuelle interne revision

og risikostyringssystemer fungerer effektivt,

3) at overvåge den lovpligtige revision af årsregnskabet m.v., og

4) at overvåge og kontrollere revisors uafhængighed, jf. § 243, herunder særligt leve-

ringen af yderligere tjenesteydelser til virksomheden.

I virksomheder, som har etableret revisionsudvalg, skal bestyrelsens (det øverste le-

delsesorgans) forslag om valg af revisor baseres på en indstilling fra revisionsudvalget

(RL § 31, stk. 3).

Bestyrelsen (tilsynsrådet) kan beslutte, at revisionsudvalget kan påtage sig andre op-

gaver end dem, der kræves ifølge minimumskravene, eksempelvis krav ifølge gælden-

de Anbefalinger for god selskabsledelse, Finanstilsynet eller Fondsbørsen, eller andre

opgaverbestyrelsenfinderdetrigtigt,atrevisionsudvalgetvaretager.

Afgørende er, at revisionsudvalget er uafhængigt, samt at det ikke er udførende og har

operationelle opgaver og ansvar.

Somudgangspunkterderikkebegrænsningeri:

• hvem revisionsudvalget kan tale med, og

• hvad udvalget kan behandle,

såfremt det ligger inden for kommissoriet og vedrører de rammer og opgaver, udvalget

ifølge lovgivningen og/eller Anbefalingerne er pålagt, samt opgaver, bestyrelsen (hhv.

tilsynsrådet) konkret har besluttet, at revisionsudvalget kan/skal udføre.

5.2 At ”overvåge”Som udgangspunkt foreskriver RL, at revisionsudvalget skal ”overvåge” en række for-

hold(RL§31,stk.2,pkt.2-3) i forbindelsemedregnskabsaflæggelsesprocessen,

virksomhedens interne kontrolsystem, risikostyringssystemer, eventuelle interne revi-

sion samt den lovpligtige revision.

Herudover skal revisionsudvalget (RL § 31, stk. 2, nr. 4) ”overvåge og kontrollere”

revisors uafhængighed, herunder særligt leveringen af yderligere tjenesteydelser end

revision til virksomheden. Vedrørende RL § 31, stk. 2, nr. 4, har revisionsudvalget så-

ledes en egentlig kontrolopgave.

Ordet ”overvåge”erikkedefineretelleruddybetiloven.Foratsætteordet”overvåge”

i perspektiv kan ordet sammenholdes med andre begreber i selskabsretten i relation til

kravtilbestyrelsenogbestyrelsesmedlemmerm.v.:

3 RL § 24 indeholder sammen med §§ 25 og 26 lovens bestemmelser om revisors uafhængighed.


Påse:

Ifølge selskabslovens (SEL), §§ 115 hhv. 116, stk. 1, skal bestyrelsen hhv. tilsynsrådet

påse:

• at bogføringen og formueforvaltningen foregår på en måde, der efter selskabets

forhold er tilfredsstillende,

• atdereretableretdefornødneprocedurerforrisikostyringoginternekontroller,

• at bestyrelsen/tilsynsrådet løbende modtager den fornødne rapportering om sel-

skabetsfinansielleforhold,

• at direktionen udøver sit hverv på behørig måde og efter bestyrelsens retningslin-

jer,

• at kapitalberedskabet til enhver tid er forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig

likviditet til at opfylde kapitalselskabets nuværende og fremtidige forpligtelser, ef-

terhånden som de forfalder, og kapitalselskabet er således til enhver tid forpligtet

til at vurdere den økonomiske situation og sikre, at det tilstedeværende kapitalbe-

redskab er forsvarligt.

Sikre:

Ifølge selskabslovens (SEL) §§ 115, stk. 1, hhv. 116, stk. 1, 117 og 118, skal bestyrel-

sen henholdsvis tilsynsrådet sikre enrækkeforhold:

• Bestyrelsen skal sikre forsvarlig organisation af kapitalselskabets virksomhed.

• Direktionen skal — hvor der er et tilsynsråd — sikre forsvarlig organisation af sel-

skabet.

• Direktionen skal sikre, at kapitalselskabets bogføring sker under iagttagelse af

lovgivningens regler herom, og at formueforvaltningen foregår betryggende.

• Direktionen skal sikre, at kapitalberedskabet til enhver tid er forsvarligt.

• Ledelsen i et kapitalselskab skal sikre, at generalforsamling afholdes senest 6 må-

neder efter, at det konstateres, at selskabets egenkapital udgør mindre end halv-

delen af den tegnede kapital. (§ 119).

At ”overvåge” er sprogligt mindre krævende end at ”påse” hhv. at ”sikre”. Når der i RL

§ 31, stk. 2, nr. 4, anføres ”overvåge og kontrollere”, betyder det, at udvalget tillige

skal foretage en kontrol af revisors uafhængighed.

Ingen ændring af ”magtforholdene”Etableringen af revisionsudvalg ændrer ikke ”magtforholdene” i bestyrelse hhv. til-

synsråd, direktion og revision.

Hver part har i henhold til lovgivningen sine opgaver og sit ansvar.

Det, revisionsudvalget overvåger og kontrollerer, udarbejdes og præsenteres typisk

af andre, primært direktionen, en person, der særligt er udpeget hertil, ansvarlige for

forskellige områder, en eventuel intern revision eller ekstern revisor.

Revisionsudvalget og revisionsprotokollen (RL § 20, stk. 2)Revisionsudvalgetkanialletilfælde:

• stille spørgsmål til virksomhedens revisor,

• læserevisionsprotokollen(ifølgeRL§20,stk.2:”Ivirksomheder,derharrevisi-

onsudvalg, er revisionsprotokollen endvidere til revisionsudvalgets brug”),

• læse management letters (som dog typisk udarbejdes til brug for direktionen),

• gennemgåogstille spørgsmål til dokumentation forårsregnskabetogandenfi-

nansiel rapportering, der offentliggøres, herunder blandt andet vedrørende regn-

skabsaflæggelsen, regnskabspraksis, regnskabsmæssige skøn, ledelsesberetnin-

gen, de tilhørende underliggende it-systemer, forretningsgange, interne kontroller,

compliancem.v.


Ekstern rådgivning til revisionsudvalgetRevisionsudvalget kan søge råd og bistand fra eksterne juridiske rådgivere, regnskabs-

rådgivereogandrerådgivere(fx indenforrevision, risikostyring,finansielle instru-

menter, skat m.v.), når det skønnes nødvendigt for varetagelsen af udvalgets opgaver.

Selskabet bør stille fornødne midler til rådighed herfor.

Erdertaleomsærligtvanskeligttilgængeligeemner,fxindenforit,nyefinansiellein-

strumenter, variabel vederlæggelse eller andet, anbefaler man i udlandet, at udvalget

sikrer en nødvendig bistand til sikring af, at udvalget selvstændigt og uafhængigt af di-

rektionen kan tage stilling til en given emnekreds. Det er ind i mellem ikke tilstrækkeligt

kun at få input fra virksomheden og/eller direktionen.

Anbefalingerne for god selskabsledelseI relation til RL § 31, stk. 2, nr. 1, om at overvåge regnskabsaflæggelsesprocessen

indeholderAnbefalingerneenkeltepræciseringer.

Anbefaling3.4.4siger:

”Detanbefales,atrevisionsudvalgetindengodkendelsenafårsrapportenogandenfinan-

sielrapporteringovervågerograpporterertilbestyrelsenom:

• regnskabspraksis på de væsentligste områder,

• væsentlige regnskabsmæssige skøn,

• transaktioner med nærtstående parter, og

• usikkerhederogrisici,herunderogsåirelationtilforventningernefordetigangvæ-

rende år.”

De nævnte punkter supplerer RL § 31 og er medtaget i Anbefalingerne ud fra en vur-

deringaf,atdeerheltcentraleirelationtilregnskabsaflæggelsen(denfinansiellerap-

portering).

Anbefaling3.4.5vedrørerinternrevisionogharfølgendeordlyd:

”DETANBEFALES,atrevisionsudvalget:

• årligt vurderer behovet for en intern revision, og i givet fald, fremkommer med anbe-

falinger om udvælgelse, ansættelse og afskedigelse af lederen af en eventuel intern

revision, og den interne revisions budget, og

• overvåger direktionens opfølgning på den interne revisions konklusioner og anbefa-

linger.

Kommentar:Etalternativtiletableringafegeninternrevisionkanværeatoutsourceop-

gaven eventuelt til en anden end den generalforsamlingsvalgte revisor. Den pågældende

varetagermedreferencetilbestyrelsendeninternerevision.”

The UK Corporate Governance Code og Guidance on Audit Committees IUKbrugerTheUKCorporateGovernanceCodeogGuidanceonAuditCommitteesi

relationtilrevisionsudvalgetsopgaverordene:

• “monitor”

• “review”

• ”makerecommendations”

• ”oversight” og

• ”assessment”

Som i Danmark er der således hovedsageligt tale om overvågning, gennemgang, vur-

dering, og at fremkomme med anbefalinger.


The UK Corporate Governance CodeThe UK Corporate Govermance Code siger om revisionsudvalgets opgaver:

“Section C: Accountability

C.1 FinancialandBusinessReporting

Main Principle

Theboardshouldpresentafair,balancedandunderstandableassessmentofthecom-

pany’spositionandprospects.

Supporting Principle

Theboard’s responsibility to present a fair, balanced andunderstandable assessment

extendstointerimandotherprice-sensitivepublicreportsandreportstoregulatorsas

wellastoinformationrequiredtobepresentedbystatutoryrequirements.

The board should establish arrangements that will enable it to ensure that the informati-

onpresentedisfair,balancedandunderstandable.

Code Provisions

C.1.1 Thedirectorsshouldexplainintheannualreporttheirresponsibilityforpreparing

theannualreportandaccounts,andstatethattheyconsidertheannualreport

andaccounts,takenasawhole,isfair,balancedandunderstandableandprovi-

destheinformationnecessaryforshareholderstoassessthecompany’sposition

andperformance,businessmodelandstrategy.Thereshouldbeastatementby

the auditor about their reporting responsibilities.

C.1.2 Thedirectorsshouldincludeintheannualreportanexplanationofthebasison

whichthecompanygeneratesorpreservesvalueoverthelongerterm(thebusi-

nessmodel)andthestrategyfordeliveringtheobjectivesofthecompany.

C.1.3 In annualandhalf-yearlyfinancial statements, thedirectorsshouldstate

whether they considered it appropriate to adopt the going concern basis of

accountinginpreparingthem,andidentifyanymaterialuncertaintiestothecom-

pany’sabilitytocontinuetodosooveraperiodofatleasttwelvemonthsfromthe

dateofapprovalofthefinancialstatements.”

Guidance on Audit Committees (UK)The Guidance on Audit Committees siger om revisionsudvalgetsarbejdebl.a.:

“1.2 Bestpracticerequiresthateveryboardshouldconsiderindetailwhatarrange-

mentsfor itsauditcommitteearebestsuitedfor itsparticularcircumstances.

Auditcommitteearrangementsneed tobeproportionate to the task,andwill

varyaccordingtothesize,complexityandriskprofileofthecompany.

1.3 Whilealldirectorshaveadutytoactintheinterestsofthecompanytheaudit

committeehasaparticularrole,actingindependentlyfromtheexecutive,toen-



“1.8 Many of the core functions of audit committees set out in this guidance are

expressed in terms of ‘oversight’, ‘assessment’ and ‘review’ofaparticularfun-





mittees should, for example, satisfy themselves that there is a proper system

andallocationofresponsibilitiesfortheday-to-daymonitoringoffinancialcon-

trols but they should not seek to do the monitoring themselves.

1.9 However, the high-level oversight function may lead to detailed work. The

auditcommitteemustinterveneiftherearesignsthatsomethingmaybeserio-

uslyamiss.Forexample,iftheauditcommitteeisuneasyabouttheexplanations

ofmanagementandauditorsaboutaparticularfinancialreportingpolicydecisi-

on, there may be no alternative but to grapple with the detail and perhaps to seek

independentadvice.”


The UK Corporate Governance Code,C.3.2,sigeromrevisionsudvalgetsopgaver:

“Themainroleandresponsibilitiesoftheauditcommitteeshouldbesetout inwritten

termsofreferenceandshouldinclude:

• to monitortheintegrityofthefinancialstatementsofthecompany,andanyformal

announcementsrelatingtothecompany’sfinancialperformance,reviewingsignifi-

cantfinancialreportingjudgementscontainedinthem;

• to reviewthecompany’sinternalfinancialcontrolsand,unlessexpresslyaddressed

byaseparateboardriskcommitteecomposedof independentdirectors,orbythe

boarditself,toreviewthecompany’sinternalcontrolandriskmanagementsystems;

• to monitorandreviewtheeffectivenessofthecompany’sinternalauditfunction;

• to make recommendations to the board, for it to put to the shareholders for their

approval in general meeting, in relation to the appointment of the external auditor

andtoapprovetheremunerationandtermsofengagementoftheexternalauditor;

• to review and monitortheexternalauditor’sindependenceandobjectivityandthe

effectivenessoftheauditprocess,takingintoconsiderationrelevantUKprofessional

andregulatoryrequirements;

• to develop and implement policyontheengagementoftheexternalauditortosup-

plynon-auditservices,takingintoaccountrelevantethicalguidanceregardingthe

provisionofnon-auditservicesbytheexternalauditfirm,andtoreport to the board,

identifyinganymattersinrespectofwhichitconsidersthatactionorimprovementis

needed,andmakingrecommendationsastothestepstobetaken;and

• toreporttotheboardonhowithasdischargeditsresponsibilities.

Kunirelationtil“policyonengagementoftheexternalauditortosupplynon-auditser-

vices”brugesordene“develop and implement”. Alle andre steder anføres ”monitor”,

”review”eller”makerecommendations”etc.

I The UK Corporate Governance Code nævnesendvidere:

“C.3.4 Whererequestedbytheboard, theauditcommitteeshouldprovideadviceon

whethertheannualreportandaccounts,takenasawhole,isfair,balancedand

understandableandprovidestheinformationnecessaryforshareholderstoas-

sessthecompany’spositionandperformance,businessmodelandstrategy.

C.3.5 Theauditcommitteeshouldreviewarrangementsbywhichstaffofthecompany

may,inconfidence,raiseconcernsaboutpossibleimproprietiesinmattersoffi-

nancialreportingorothermatters.Theauditcommittee’sobjectiveshouldbeto

ensure thatarrangementsareinplacefortheproportionateandindependent

investigationofsuchmattersandforappropriatefollow-upaction.

C.3.6 Theauditcommitteeshouldmonitor and reviewtheeffectivenessoftheinternal

auditactivities.Wherethereisnointernalauditfunction,theauditcommittee

shouldconsiderannuallywhetherthereisaneedforaninternalauditfunction

andmakearecommendationtotheboard,andthereasonsfortheabsenceof

suchafunctionshouldbeexplainedintherelevantsectionoftheannualreport.

C.3.7 Theauditcommitteeshouldhaveprimaryresponsibility formaking a recom-

mendation on the appointment, re-appointment and removal of the external

auditors.FTSE350companiesshouldputtheexternalauditcontractouttoten-

deratleasteverytenyears.Iftheboarddoesnotaccepttheauditcommittee’s

recommendation,itshouldincludeintheannualreport,andinanypapersrecom-

mendingappointmentorre-appointment,astatementfromtheauditcommittee

explainingtherecommendationandshouldsetoutreasonswhytheboardhas

taken a different position.”

C.3.4vedrørerFinancialReporting,C.3.5Whistleblowing, C.3.6 intern revision og

C.3.7 valg af uafhængig revisor.


5.3 OvervågeregnskabsaflæggelsesprocessenGenereltI henhold til årsregnskabsloven (ÅRL) er hvert enkelt medlem af bestyrelsen (hhv.

tilsynsrådet) og direktionen ansvarlig for, at årsrapporten udarbejdes i overensstem-

melse med lovgivningen og eventuelle yderligere krav til regnskaber i vedtægter eller

aftale.

Hvert enkelt medlem skal endvidere ved udarbejdelsen iagttage de for virksomheden

gældende standarder, fx IFRS, børskrav eller lignende.

Hvert enkelt medlem af direktionen og det øverste ledelsesorgan (bestyrelse hhv. til-

synsråd) har ansvar for, at årsrapporten, hvis revision er krævet, kan revideres og

godkendes i tide.

Hvert enkelt medlem af det øverste ledelsesorgan (bestyrelse hhv. tilsynsråd) har til-

lige ansvar for, at årsrapporten indsendes/indberettes til Erhvervsstyrelsen inden for

de i lovgivningen fastsatte frister.

Når årsrapporten er udarbejdet, skal alle medlemmer af de ansvarlige ledelsesorganer

underskrive årsrapporten og datere underskriften.

Medlemmerne og de ansvarlige ledelsesorganer skal give deres underskrift i tilknyt-

ning til en ledelsespåtegning, hvori de erklærer,

• hvorvidtårsregnskabeteraflagtioverensstemmelsemedlovgivningensogeven-

tuelle standarders krav samt eventuelle krav i vedtægter eller aftale, og

• hvorvidtårsregnskabetgiveretretvisendebilledeafvirksomhedens/koncernens

aktiverogpassiver,finansiellestillingsamtresultatet.

Nævnte forhold kan ikke delegeres til et revisionsudvalg eller nogen andre.

Ledelsespåtegningen skal endvidere indeholde omtale af, om ledelsesberetningen

indeholderenretvisenderedegørelseforudviklingenivirksomhedens/koncernensak-

tiviteterogøkonomiskeforhold,periodensresultatogafvirksomhedens/koncernens

finansiellestillingsomhelhedogenbeskrivelseafdevæsentligsterisiciogusikker-

hedsfaktorer,virksomheden/koncernenståroverfor.

Uenighed og/eller indvendingerEt ledelsesmedlem kan ikke undlade at underskrive årsrapporten, uanset om medlem-

met er helt eller delvist uenig i en årsrapport eller har indvendinger mod, at årsrappor-

ten skal godkendes med det indhold, der er besluttet. Ledelsesmedlemmet kan dog til-

kendegive sine indvendinger med konkret og fyldestgørende begrundelse i tilknytning

til sin underskrift af ledelsespåtegningen.

Halvårsrapport/kvartalsrapportDirektion og bestyrelse hhv. tilsynsråd i børsnoterede selskaber er ligeledes ansvarlige

for,atder(hvordererkravherom)rettidigtogkorrektaflæggesenhalvårsrapport

eller delårsrapport m.v. i overensstemmelse med lovgivningen og andre forskrifter.

Delårsrapporter skal som foreskrevet påtegnes af ledelsen.

5.3.1 RegnskabsaflæggelsesprocessenRevisionsudvalgetbørovervågedeprocesser,forretningsgangeoginternekontroller,

derknyttersigtilregnskabsaflæggelsenogafgivelsenaffinansielleoplysninger.

Deterikkekunårsrapporten,menalfinansielrapporteringinkl.halvårs-ogdelårsrap-

porterogandremeddelelser(”profitwarnings”,prospekter,investor-/analytikerpræ-

sentationer m.v.), der skal overvåges.

Derbørforeliggeenbeskrivelseafregnskabsaflæggelsesprocessenogdekontroller,

derknyttersighertil,inkl.kontrollerindenforregnskabs-ogkoncernregnskabsaflæg-


gelse,skat,it,finansområdetm.v.,hviskontrollerneervæsentligeforregnskabsaflæg-

gelsesprocessen.

Revisionsudvalgetbørgennemgådepolitikker,manualer,procedurerm.v. indenfor

væsentligeområder i forbindelsemedregnskabsaflæggelsen,sombestyrelsen(det

øverste ledelsesorgan) og/eller den daglige ledelse har vedtaget og implementeret.

Detkantypiskomfatte:

En regnskabs- og rapporteringsmanualmedminimumskravtil:

• forretningsgange

• fuldmagts- og tegningsforhold, autorisation og attestation

• interne kontroller

• personadskillelse

• afstemninger

• godkendelse

• regnskabspraksis og ændringer heri

• grundlaget for og opgørelse af væsentlige regnskabsmæssige skøn.

Endviderekandetomfatte:

• treasury-ogfinanspolitik(inkl.lines,limits,godkendtemodparter,opgørelseaf

grundlag og dokumentation for en position hhv. sikringstransaktion m.v.)

• skattepolitik/-strategi(taxgovernance)

• it-strategi/it-sikkerhedspolitikm.v.(itgovernance)

• forsikringspolitik

• controlling-politik

• intern revision

• andet.

Revisionsudvalget bør overvåge, at alle (væsentlige) enheder (dattervirksomheder/

underkoncernerm.v.)harrapporterettiltidenogioverensstemmelsemedgældende

lovgivningogandreinterneog/ellereksternestandarder,forskrifter(fxkoncernens

regnskabspraksis), instrukser m.v., samt at der er gennemført den nødvendige (inter-

ne) kontrol heraf. Revisionsudvalget kan ligeledes overveje eventuelle bemærkninger

i revisors rapportering.

Revisionsudvalget kan ligeledes overvåge væsentlige (efter)posteringer foretaget i

væsentligekoncernvirksomheder,herunderdattervirksomheder,samtikonsoliderin-

genpåkoncernniveau.Disseposteringerviltypiskomfatteelimineringafinternepo-

sterinkl.interneavancer,udligningafkapitalandele,nedskrivningstests,posteringer

knyttet til fair value-vurderinger ved virksomhedsovertagelser samt afskrivning hen-

holdsvis nedskrivning og amortisering m.v. herpå.

Endvidere kan der være tale om rettelse af fejl konstateret som led i den interne kontrol

og/eller som led i revisionen. Årsagerne til disse fejl og overvejelserne om, hvorledes

de kan undgås i fremtiden, bør have særlig interesse for revisionsudvalget.

Ofte indhenter direktionen og/eller revisionsudvalget hhv. bestyrelsen, egentlige

(regnskabs)erklæringer fra de ansvarlige(interneledelseserklæringer)ikoncernens

selskabervedrørendeeksempelvisoverholdelseafkoncernenspolitikker,forretnings-

gange,kontroller,rapporteringsforskrifterogcompliance(dvs.atlovgivningsamtan-

dre (interne og/eller eksterne) forskrifter og krav (eksempelvis IFRS) er overholdt).

5.3.2 RegnskabsaflæggelsenRevisionsudvalgetbørvedgennemgangenafregnskabergennemgå:

• regnskabspraksis og eventuelle ændringer heri

• væsentlige regnskabsmæssige skøn/poster, der indeholder væsentlige vurde-

ringsspørgsmål (regnskabsmæssige skøn) og grundlaget herfor

• usædvanlige poster/poster af engangskarakter/ekstraordinære poster/poster

vedrørende fortsættende hhv. ophørende aktiviteter

• væsentlige related party-transaktioner

• skat/udskudt skat/skatteaktiver/usikre skattepositioner


• poster ført i egenkapitalen/totalindkomsten

• off-balancearrangementer

• eventualposter og -forpligtelser

• goingconcern

• forhold, der har væsentlig betydning for variabel vederlæggelse

• compliance

• detsamledebilledeårsregnskabetogledelsesberetningengiver(”fair,balanced

and understandable”).

Revisionsudvalget bør gennemgå ledelsesberetningen inkl. forventningerne og de til-

hørendeforudsætningersamtusikkerheder/risiciogdedeleaf ledelsesberetningen,

somtilladesoffentliggjortpåselskabetshjemmeside,herunder:

• redegørelse for kapitalstruktur og ejerforhold m.v. (ÅRL § 107 a)

• denlovpligtigeredegørelseforvirksomhedsledelse(CorporateGovernancem.v.)

(ÅRL § 107 b)

• den lovpligtige redegørelse for samfundsansvar (ÅRL § 99 a)

• den lovpligtige redegørelse om den kønsmæssige sammensætning (ÅRL § 99 a).

Har virksomheden politikker for at

• respektere menneskerettighederne

• reducereklimapåvirkningenvedvirksomhedensaktiviteter

skal redegørelsen vedrørende samfundsansvar udtrykkeligt indeholde oplysninger om

disse politikker. Har virksomheden ikke sådanne politikker, skal dette oplyses i ledelses-

beretningen (ÅRL § 99 a, stk. 3).

Revisionsudvalget bør overvåge, at gældende regler for årsrapporten, halvårs-, kvar-

tals-ellerenandenmeddelelseeroverholdt(compliance).Compliancebliverstadig

merevæsentligtidisseår.Revisionsudvalgetkansikresigcompliancevedatbedeen

uafhængigpersonog/ellerdirektionenredegøreherfor(ellerbekræftecompliance)

eksempelvis ved brug af tjeklister.

Anbefalingerne for god selskabsledelseAnbefaling3.4.4fastsætter:

“Detanbefales,atrevisionsudvalgetindengodkendelsenafårsrapportenogandenfinan-




• transaktioner med nærtstående parter og


rende år.”

Guidance on Audit Committees (UK)GuidanceonAuditCommitteessigerom“Financialreporting”:

“2.2 (uddrag):

• tomonitortheintegrityofthefinancialstatementsofthecompanyandany

formalannouncementsrelatingtothecompany’sfinancialperformance,re-

viewingsignificantfinancialreportingjudgementscontainedinthem.”

“ 4 Role and responsibilities

Financial reporting

4.1 Theauditcommitteeshouldreview,andreporttotheboardon,thesignificant

financialreportingissuesandjudgementsmadeinconnectionwiththepreparati-

onofthecompany’sfinancialstatements(havingregardtomatterscommunica-

tedtoitbytheauditor),interimreports,preliminaryannouncementsandrelated

formal statements.


4.2 Itismanagement’s,nottheauditcommittee’s,responsibilitytopreparecomplete

andaccuratefinancialstatementsanddisclosuresinaccordancewithfinancial

reporting standards and applicable rules and regulations. However the audit

committeeshouldconsidersignificantaccountingpolicies,anychangestothem

andanysignificantestimatesandjudgements.Themanagementshouldinform

theauditcommitteeofthemethodsusedtoaccountforsignificant or unusual

transactionswheretheaccountingtreatmentisopentodifferentapproaches.

Takingintoaccounttheexternalauditor’sview,theauditcommitteeshouldconsi-

derwhetherthecompanyhasadoptedappropriateaccountingpoliciesand,whe-

renecessary,madeappropriateestimatesandjudgements.Theauditcommittee

should review the clarity and completeness of disclosuresinthefinancialsta-

tementsandconsiderwhetherthedisclosuresmadearesetproperlyincontext.

4.3 Where,followingitsreview,theauditcommitteeisnotsatisfiedwithanyaspect

oftheproposedfinancialreportingbythecompany,itshallreportitsviewstothe

board.

4.4 The audit committee should review related informationpresentedwith thefi-

nancialstatements,includingthe business review, and corporate governance

statements relating to the audit and to risk management. Similarly, where board

approvalisrequiredforotherstatementscontainingfinancial information(for

example,summaryfinancialstatements,significantfinancialreturnstoregula-

torsandreleaseofpricesensitiveinformation),wheneverpracticabletheaudit

committeeshouldreviewsuchstatementsfirst(withoutbeinginconsistentwith

anyrequirementforpromptreportingundertheListingRules).

Narrative Reporting

4.5 Whererequestedbytheboard,theauditcommitteeshouldreviewthecontent

oftheannualreportandaccountsandadvisetheboardonwhether,takenasa

whole,itisfair,balancedandunderstandableandprovidestheinformationne-

cessaryforshareholderstoassessthecompany’sperformance,businessmodel

and strategy.

4.6 Thisreportwill informtheboard’sstatementonthesemattersrequiredunder

SectionC.1.1oftheUKCorporateGovernanceCode.Inorderfortheboardto

makethatstatement,anyreviewundertakenbythecommitteewouldneedto

assesswhetherthenarrativeinthefrontofthereportwasconsistentwiththe

accountinginformationintheback,soastoensurethattherewerenosurprises

hiddenintheaccounts.

4.32 Theaudit committeeshould reviewwith theexternalauditors, thefindingsof

theirwork.Inthecourseofitsreview,theauditcommitteeshould;

• discusswiththeexternalauditormajorissuesthataroseduringthecourse

oftheauditandhavesubsequentlybeenresolvedandthoseissuesthathave

beenleftunresolved;

• reviewkeyaccountingandauditjudgements;and

• reviewlevelsoferrorsidentifiedduringtheaudit,obtainingexplanationsfrom

managementand,wherenecessary,theexternalauditorsastowhycertain

error might remain unadjusted.

4.33 Theauditcommitteeshouldalsoreviewtheauditrepresentationlettersbefore

signatureandgiveparticularconsiderationtomatterswhererepresentationhas

beenrequestedthatrelatetonon-standardissues.Theauditcommitteeshould

considerwhethertheinformationprovidediscompleteandappropriatebasedon

its own knowledge.

4.34 Aspartoftheon-goingmonitoringprocess,theauditcommitteeshouldreview

themanagementletter(orequivalent).Theauditcommitteeshouldreviewand

monitormanagement’sresponsivenesstotheexternalauditor’sfindingsandre-

commendations.

4.35 Attheendoftheannualauditcycle,theauditcommitteeshouldassesstheeffec-

tivenessof the audit process. In the courseof doing so, the audit committee

should:

• review whether the auditor has met the agreed audit plan and understand the

reasonsforanychanges,includingchangesinperceivedauditrisksandthe

workundertakenbytheexternalauditorstoaddressthoserisks;


• considertherobustnessandperceptivenessoftheauditorsintheirhandling

ofthekeyaccountingandauditjudgementsidentifiedandinrespondingto

questionsfromtheauditcommittee,andintheircommentarywhereapprop-

riateonthesystemofinternalcontrol;

• obtainfeedbackabouttheconductoftheauditfromthekeypeopleinvolved,

forexamplethefinancedirectorandtheheadofinternalaudit;

• reviewandmonitorthecontentoftheexternalauditor’smanagementletter,

inordertoassesswhetheritisbasedonagoodunderstandingofthecom-

pany’s business and establishwhether recommendations have been acted

uponand,ifnot,thereasonswhytheyhavenotbeenactedupon;and

• reporttotheboardontheeffectivenessoftheexternalauditprocess.”

5.3.3 Related Party-transaktionerRevisorlovenRLindeholderikkespecifikkebestemmelservedrørenderevisionsudvalgetsarbejdei

relation til related party-transaktioner.

Transaktioner med nærtstående parter er ikke nødvendigvis problematiske.

Transaktioner med nærtstående parter skal gennemføres på markedsmæssige vilkår

på samme måde, som hvis de var gennemført med en uafhængig tredje mand. Det

gælder både regnskabs- og skattemæssigt.

Related party-transaktioner kan have en betydning og/eller et omfang, der gør oplys-

ning herom væsentlig for regnskabslæseren.

Ejere/aktionærer samt virksomhedens ledelse (bestyrelsen (eventuelt tilsynsråd) og

direktionen) er nærtstående.

Anbefalingerne for god selskabsledelseAnbefalingerne indeholder i Anbefaling 3.4.4 en anbefaling om, at revisionsudvalget

indengodkendelsenafårsrapportenogandenfinansielrapporteringovervågerograp-

porterer til bestyrelsen om transaktioner med nærtstående parter.

IFRS 24 Related Party DisclosuresRegnskabsstandarden indeholderendefinitionaf”relatedparties”ogforskrifterom

oplysningskrav i relation til transaktioner med nærtstående parter, der skal overvåges

afrevisionsudvalgetsomennaturligdelafovervågningenafregnskabsaflæggelsen.

Oplysning om vederlag til ledelsen (key management personnel) er en del heraf.

Nedenståendepartanvendesistandardenmedfølgendebetydning:

” En nærtstående part er en person eller en virksomhed, der har forbindelse med den

virksomhed, som udarbejder dens årsregnskab (i denne standard benævnt den »regn-

skabsaflæggendevirksomhed«).

a) Der består en forbindelse mellem en person eller et nært medlem af den pågæl-

dendesfamilieogenregnskabsaflæggendevirksomhed,såfremtdenneperson:

i) udøver bestemmende indflydelse eller fælles bestemmende indflydelse på

denregnskabsaflæggendevirksomhed,

ii)udøverbetydeligindflydelsepådenregnskabsaflæggendevirksomhedeller

iii)ernøglepersonidenregnskabsaflæggendevirksomhedsledelseelleriledel-

senidenregnskabsaflæggendevirksomhedsmodervirksomhed.

b) Envirksomhedogenregnskabsaflæggendevirksomhedernærtståendeparter,

såfremtenaffølgendebetingelsereropfyldt:

i) Virksomhedenogdenregnskabsaflæggendevirksomhedermedlemafsam-

mekoncern(hvilketvilsige,atderbestårenforbindelsemellemhvermoder-

virksomhed, dattervirksomhed eller søstervirksomhed).

ii) Envirksomhederdenandenvirksomhedsassocieredevirksomhedellerven-

turedeltager(ellerenassocieretvirksomhedellerventuredeltageriforhold

tilenkoncern,somdenandenvirksomhedermedlemaf).


iii) Begge virksomheder er venturedeltagere i forhold til samme tredjepart.

iv) En virksomhed er venturedeltager i forhold til en tredje virksomhed, og den

andenvirksomhederenassocieretvirksomhediforholdtildentredjevirk-

somhed.

v) Virksomhedenerenpensionsordningforansatteientendenregnskabsaflæg-

gende virksomhed eller en virksomhed, der er en nærtstående part til den

regnskabsaflæggendevirksomhed.Hvisdenregnskabsaflæggendevirksom-

hedselverensådanordning,erdefinansierendearbejdsgivereogsånærtstå-

endepartertildenregnskabsaflæggendevirksomhed.

vi)Enia)identificeretpersonudøverbestemmendeindflydelseellerfællesbe-

stemmendeindflydelsepåvirksomheden.

vii)Enia)i)identificeretpersonudøverbetydeligindflydelsepåvirksomheden

eller er nøgleperson i virksomhedens (eller virksomhedens modervirksom-

heds) ledelse.

Entransaktionmellemnærtståendepartererenoverførselafressourcerellerforpligtel-

sermellemenregnskabsaflæggendevirksomhedogennærtståendepart,uansetomder

er fastsat en pris herfor.

Nøglepersoner i ledelsenerdepersoner,derhardirekteellerindirekteindflydelsepåog

ansvar for planlægning og gennemførelse af samt kontrol med aktiviteterne i virksomhe-

den, herunder bestyrelsesmedlemmer (interne eller eksterne) i virksomheden.

13. Forbindelser mellem en modervirksomhed og dennes dattervirksomheder skal op-

lyses, uanset om der har været transaktioner mellem dem. En virksomhed skal oplyse

navnetpåsinmodervirksomhedogdenøverstepartmedbestemmendeindflydelse,hvis

denne er en anden end modervirksomheden. Hvis hverken virksomhedens modervirk-

somhedellerdenøverstepartmedbestemmendeindflydelsefremlæggerårsregnska-

ber, der er tilgængelige for offentligheden, skal navnet på den næste overordnede mo-

dervirksomhed, der fremlægger offentlige årsregnskaber, også oplyses.

14. For at regnskabsbrugere kan danne sig et billede af virkningen på en virksomhed af

forbindelser mellem nærtstående parter, er det hensigtsmæssigt at give oplysning om ek-

sistensen af forbindelsen mellem de nærtstående parter, når der er tale om bestemmen-

deindflydelse,uansetomderharværettransaktionermellemdenærtståendeparter.

Virksomheder skal give oplysning om vederlag til nøglepersoner i ledelsen samlet og for

hverafnedenståendekategorier:

a) kortsigtede personaleydelser,

b) pensionsydelser,

c) andrelangsigtedeydelser,

d) fratrædelsesgodtgørelser og

e) aktiebaseret vederlæggelse.

18. Hvis en virksomhed har gennemført transaktioner med en nærtstående part i de

regnskabsår, som regnskaberne dækker, skal den give oplysning om arten af forbindelsen

mellem de nærtstående parter samt om de transaktioner og mellemværender, herunder

forpligtelser, som måtte være nødvendige for brugernes forståelse af den eventuelle

virkning af forbindelserne mellem nærtstående parter på virksomhedens årsregnskab.

Disse oplysningskrav ligger ud over kravene i afsnit 17. Oplysningerne skal som minimum

omfatte:

a) transaktionernes beløbsmæssige størrelse,

b) mellemværendernes,herunderforpligtelsernes,beløbsmæssigestørrelse,og:

i) betingelserne for disse, herunder om de er pantsikrede, samt arten af det

vederlag, der skal ydes som indfrielse, og

ii) beskrivelse af afgivne eller modtagne garantier,

c) hensatteforpligtelsertildubiøsetilgodehavenderiforholdtildenbeløbsmæssige

størrelse af mellemværenderne, og

d) den i regnskabsåret indregnede omkostning til forventede tab på tilgodehaven-

der eller dubiøse tilgodehavender fra nærtstående parter.”

http://jura.karnovgroup.dk/document/abs/IAS0024_17?versid=440-1-2004


Guidance on Audit Committees (UK)GuidanceonAuditCommitteeindeholderikkespecifikkebestemmelserherom.

IAS 24 gælder ligeledes for børsnoterede selskaber i UK.

5.3.4 Going concernÅrsregnskabsloven og IFRSÅRLogIFRS(IAS1.26)indeholderbestemmelseromgoingconcern-forudsætningen,

dererenafdegrundlæggendeforudsætningerforen”sædvanlig”regnskabsaflæg-

gelse.

Spørgsmålet om den øverste ledelses og revisionsudvalgets opgaver og ansvar i relati-

ontilgoingconcern-forudsætningenharhaftstigendeinteressedesenereår,bl.a.som

følgeafdenfinansiellekrise.

IAS 1 ”Presentation of Financial Statements” indeholder i afsnit 25 og 26 bestem-

melseromgoingconcern:

” Going concern

25. Ved udarbejdelsen af årsregnskaber skal ledelsen foretage en vurdering af virksom-

hedensevnetilatfortsættesomengoingconcern.Envirksomhedskaludarbejdeårs-

regnskabetpåengoingconcern-basis,medmindreledelsenhartilhensigtentenatlade

virksomheden træde i likvidation eller bringe virksomhedens aktiviteter til ophør eller ikke

har noget andet realistisk alternativ hertil. Når ledelsen i sin vurdering heraf er opmærk-

som på væsentlig usikkerhed tilknyttet begivenheder eller forhold, som kan tænkes at

skabevæsentligtvivlomvirksomhedensevnetilatforsættesomengoingconcern,skal

virksomheden give oplysning om denne usikkerhed. Hvis en virksomhed ikke udarbejder

årsregnskabetpåengoingconcern-basis,skaldergivesoplysningomdettesamtom,på

hvilket grundlag den har udarbejdet årsregnskabet, og årsagen til, at virksomheden ikke

ansesforatværeengoingconcern.

26. Ved vurderingen af, hvorvidt det er relevant, at årsregnskabet udarbejdes på en

goingconcern-basis,skalledelsentagehensyntilalgiveninformationomfremtiden,dvs.

mindst 12 måneder efter regnskabsårets afslutning, og gerne mere. Hvor dybdegående

vurderingen skal være, afhænger af den enkelte virksomheds forhold. Hvis virksomhe-

denhidtilharhaftenlønsomdriftogletadgangtiløkonomiskeressourcer,kanvirksom-

hedenudendetaljeretanalyseafgøre,atgoingconcern-princippeterrelevant.Iandre

tilfælde skal ledelsen vurdere en lang række faktorer i relation til aktuel og forventet

lønsomhed,indfrielseafforpligtelsersamtmuligealternativefinansieringskilder,førdet

kanafgøres,omgoingconcern-princippeterrelevant.”

RevisionsstandardISA570”Goingconcern”indeholderkravtilrevisorsarbejdeirela-

tiontilgoingconcern-forudsætningen.

Anbefalingerne for god selskabsledelseIndledningentilAnbefalingernesafsnit5indeholdervedrørendegoingconcern-forud-

sætningenfølgendetekst:

”Vedbehandlingoggodkendelseafårsrapportenskalbestyrelsenspecifikttagestillingtil,

omregnskabsaflæggelsenskerunderforudsætningomfortsatdrift(goingconcern-for-

udsætningen) inklusive de eventuelle særlige forudsætninger, der ligger til grund herfor,

samt i givet fald eventuelle usikkerheder, der knytter sig hertil.”

Derersåledesikkelængereenanbefalingvedrørendegoingconcern-forudsætningen.

Den tidligereAnbefaling7.2.1ogkommentarenhertilhavdefølgendeordlyd:

” Anbefaling 7.2.1. Det anbefales, at det øverste ledelsesorgan ved behandling og godken-

delseafårsrapportenspecifikttagerstillingtil,omregnskabsaflæggelsenskerunderfor-

udsætningomfortsatdrift(goingconcern-forudsætning)inklusivedeeventuellesærli-


ge forudsætninger, der ligger til grund herfor, samt i givet fald eventuelle usikkerheder,

der knytter sig hertil.

Kommentar: Ved denne stillingtagen bør der lægges vægt på selskabets konkrete situati-

on,finansiellestillingogfremtidsudsigter,herunderbudgetter,forventningertilfremtidi-

gepengestrømme,tilstedeværendekreditfaciliteterogdisseskontraktligeogforventede

forfaldsperioder,samtoverholdelseaf låneaftalerogeventuellecovenantsm.v.Erde

nødvendigeforudsætningerikketilstede,kanregnskabetikkeaflæggesunderforudsæt-

ningomgoingconcern.Detøversteledelsesorgansstillingtagenbørfremgåafledelses-

protokollen.”

Den tidligere Anbefaling 7.2.1 kom ind i 2010 baseret på inspiration fra corporate

governance-bestemmelserneiUK.

IUKskalderfortsatgivesoplysningeromgoingconcern-forudsætningenirelationtil

årsrapport og halvårsrapport.

I et høringsudkast til Anbefalingerne i 2010 blev det anbefalet, at der i årsrapporten

(somiUK)skulletagesstillingtiloggivesoplysningerongoingconcern-forudsætnin-

gen.

I høringsfasen i 2010 kom der forskellige bemærkninger hertil, hvorefter bestemmel-

sen i den endelige udgave blev ændret, idet det blev fastslået, at bestyrelsens stilling-

tagen skulle fremgå, ikke af årsrapporten, men af ledelsesprotokollen (bestyrelsespro-

tokollen). Det væsentlige var, at der var en grundig drøftelse af emnet i bestyrelsen, og

at denne drøftelse er dokumenteret i bestyrelsesprotokollen.

Det væsentlige er, at bestyrelsen, typisk baseret på en indstilling fra revisionsudvalget,

konkrettagerstillingtil”goingconcern”,samtatdennebehandlingogstillingtagener

satpådagsordenenogfremgåraf ledelsesprotokollen.Årsregnskabetaflægges,og

ledelses- og revisionspåtegningen udformes og tekstes under behørig hensyntagen

hertil.

Uanset der ikke er krav herom, er det hensigtsmæssigt, at denne behandling og stilling-

tagen tillige sker i forbindelse med kvartals- og halvårsrapporterne. Anbefalingerne

indeholder imidlertid ingen forskrifter herom.

The UK Corporate Governance CodeTheUKCorporateGovernanceCodeanførervedrørendegoingconcern:

“C.1.3 Inannualandhalf-yearlyfinancialstatements,thedirectorsshouldstatewhether

theyconsidereditappropriatetoadoptthegoingconcernbasisofaccountingin

preparingthem,andidentifyanymaterialuncertaintiestothecompany’sability

tocontinuetodosooveraperiodofatleasttwelvemonthsfromthedateofap-

provalofthefinancialstatements.”

“ C.2: RISK MANAGEMENT AND INTERNAL CONTROL

Main Principle

Code Provisions

C.2.1 Thedirectorsshouldconfirmintheannualreportthattheyhavecarriedoutaro-

bustassessmentoftheprincipalrisksfacingthecompany—includingthosethat

wouldthreatenitsbusinessmodel,futureperformance,solvencyorliquidity.The

directorsshoulddescribethoserisksandexplainhowtheyarebeingmanagedor

mitigated.

C.2.2 Takingaccountofthecompany’scurrentpositionandprincipalrisks,thedirec-

torsshouldexplainintheannualreporthowtheyhaveassessedtheprospectsof

thecompany,overwhatperiodtheyhavedonesoandwhytheyconsiderthatpe-

riodtobeappropriate.Thedirectorsshouldstatewhethertheyhaveareasonable

expectationthatthecompanywillbeabletocontinueinoperationandmeetits


liabilities as they fall due over the period of their assessment, drawing attention

toanyqualificationsorassumptionsasnecessary.”

Guidance on Audit Committees (UK)GuidanceonAuditCommitteesigervedrørendegoingconcern-forudsætningen:

“5.3 Thecommitteewillneedtoexercisejudgementindecidingwhichoftheissuesit

consideredinrelationtothefinancialstatementsaresignificant,butshouldinclu-

de at least those matters that have informed the board’s assessment of whether

thecompanyisagoingconcern.Thecommitteeshouldaimtodescribethesig-

nificant issues inaconciseandunderstandableform.Thestatementneednot

repeatinformationdisclosedelsewhereintheannualreportandaccounts,but

couldprovidecross-referencestothatinformation.”

Going Concern and Liquidity Risk: Guidance for Directors of UK Companies 2009FRCharudsendt“GoingConcernandLiquidityRisk:GuidanceforDirectorsofUKCom-

panies 2009”.

Guidance-publikationenindeholderenrækkenyttigeanbefalingertilledelserneogre-

visionsudvalgeneirelationtilgoingconcernm.v.baseretpåfølgendehovedprincipper:

“ THE PRINCIPLES

ASSESSING GOING CONCERN

1 Directors should make and document a rigorous assessment of whether the

company isagoing concern when preparing annual and half yearlyfinancial

statements.Theprocesscarriedoutbythedirectorsshouldbeproportionatein

nature and depth dependinguponthesize,leveloffinancialriskandcomplexity

ofthecompanyanditsoperations.

THE REVIEW PERIOD

2 Directorsshouldconsiderallavailable informationaboutthefuturewhencon-

cludingwhetherthecompanyisagoing concern at the date they approve the

financialstatements.Their review should usually cover a period of at least

twelvemonthsfromthedateofapprovalofannualandhalf/yearlyfinancial

statements.

DISCLOSURES

3 Directors should make balanced, proportionate and clear disclosures about

going concernforthefinancialstatementstogiveatrueandfairview.Directors

shoulddiscloseiftheperiodthattheyhavereviewedislessthantwelvemonths

from the date of approval of annual and half yearly financial statements and

explaintheirjustificationforlimitingtheirreviewperiod.”

Det fremgår, at ledelsen skal “make balanced, proportionate and clear disclosures

aboutgoingconcernforthefinancialstatementstogiveatrueandfairview”.

5.4 Overvåge om virksomhedens interne kontrolsystem, eventuelle interne revision og risikostyringssystemer fungerer effektivtGenereltBestemmelsen skal bl.a. ses i sammenhæng med selskabslovens bestemmelser om,

at bestyrelsen hhv. tilsynsrådet skal påse,atbogføringenogregnskabsaflæggelsen

foregår på en måde, der efter selskabets forhold er tilfredsstillende.

Direktionen skal ifølge SEL sikre, at selskabets bogføring sker under iagttagelse af lov-

givningens (herunder blandt andet bogføringslovens) regler herom, og at formuefor-

valtningen foregår på betryggende måde.


Typisk omfatter ”virksomhedens interne kontrolsystem” bestyrelses- og/eller direk-

tionsgodkendtepolitikker,manualer,procedurerm.v.indenforvæsentligeområderi

forbindelsemedregnskabsaflæggelsenm.v.

Detersåledesdeprocedurer,systemeroginternekontroller,bestyrelsenog/ellerden

daglige ledelse har vedtaget og besluttet indført i virksomheden, der tænkes på, her-

under:

• organisationsopbygning/organisationsplan (i relation til personadskillelse og der-

medinternkontrol)(linesofdefence-betragtningen)

• codeofconduct/codeofethics

• regnskabs- og rapporteringsmanualer

• eventuelle krav til forretningsgange og interne kontroller, herunder

• fuldmagtsforhold

• personadskillelse

• godkendelse

• autorisation

• attestation

• afstemninger (periodisk)

• intern og ekstern rapportering m.v.

• regnskabspraksis

• controlling

• compliance

• treasury-ogfinanspolitiketc.

• it-sikkerhedspolitik/it-strategi(itgovernance)

• risikostyring (risk management)

• skattepolitik(taxgovernance)

• forsikringspolitik

• whistleblower-politikker

• intern revision

• andet.

Hvad der menes med ordene ”fungerer effektivt” i bestemmelsen er uklart. Der er

ikke tale om en absolut standard, men en vurdering foretaget af bestyrelsen (det øver-

ste ledelsesorgan) og revisionsudvalget.

Af de engelske bestemmelser fremgår, at revisionsudvalget som grundlag for sin vur-

dering bør modtage rapporter om de tests, der er foretaget af den interne kontrol.

Tilsvarende krav stilles ikke i Danmark.

Anbefalingerne for god selskabsledelseIndledningentilAnbefalingernesafsnit5.Regnskabsaflæggelse,risikostyringogrevi-

sionindeholderfølgendetekst:

”Vedbehandlingoggodkendelseafårsrapportenskalbestyrelsenspecifikttagestillingtil,

omregnskabsaflæggelsenskerunderforudsætningomfortsatdrift(goingconcern-for-

udsætningen) inklusive de eventuelle særlige forudsætninger, der ligger til grund herfor,

samt i givet fald eventuelle usikkerheder, der knytter sig hertil.

Effektivrisikostyringogeteffektivtinterntkontrolsystemmedvirkertilatreducerestra-

tegiskeogforretningsmæssigerisici,tilatsikreoverholdelseafgældendereglerogfor-

skriftersamttilatsikrekvalitetenafgrundlagetforledelsensbeslutningerogdenfinan-

siellerapportering.Detervæsentligt,atrisicieneidentificeresogkommunikeres,ogat

risicienehåndterespåenhensigtsmæssigmåde.

Effektiv risikostyring og intern kontrol er en forudsætning for, at bestyrelsen og direktio-

nen hensigtsmæssigt kan udføre de opgaver, der påhviler dem. Det er derfor væsentligt,

at bestyrelsen påser, at der er en effektiv risikostyring og effektive interne kontroller.”


Anbefaling5.1harfølgendeordlyd:

”5.1 Identifikationafrisiciogåbenhedomyderligererelevanteoplysninger

5.1.1 DET ANBEFALES, at bestyrelsen tager stilling til og i ledelsesberetningen rede-

gørfordevæsentligstestrategiskeogforretningsmæssigerisici,risiciiforbindel-

semedregnskabsaflæggelsensamtforselskabetsrisikostyring.

Kommentar: Oplysningerne om selskabets risikostyring vedrørende strategiske og

forretningsmæssige risici supplerer den lovpligtige redegørelse i ledelsesberetningen

om virksomhedens interne kontrol- og risikostyringssystemer i forbindelse med regn-

skabsaflæggelsesprocessen(denfinansiellerapportering).

Direktionenbørløbendeidentificeredevæsentligsterisiciograpporteretilbestyrelsen

om udviklingen inden for de væsentlige risikoområder, herunder bl.a. om tiltag og hand-

lingsplaner.”

The UK Corporate Governance CodeTheUKCorporateGovernanceCodesigervedrørendeinternkontrologrisikostyring:

“C.2: RiskManagementandInternalControl

Main Principle

Theboardisresponsiblefordeterminingthenatureandextentoftheprincipalrisksitis

willingtotakeinachievingitsstrategicobjectives.Theboardshouldmaintainsoundrisk

managementandinternalcontrolsystems.

Code Provisions

C.2.1.Thedirectorsshouldconfirmintheannualreportthattheyhavecarriedouta

robustassessmentoftheprincipalrisksfacingthecompanyincludingthosethat

wouldthreatenitsbusinessmodel,futureperformance,solvencyorliquidity.The

directorsshoulddescribethoserisksandexplainhowtheyarebeingmanagedor

mitigated.

C.2.2. Takingaccountofthecompany’scurrentpositionandprincipalrisks,thedirec-

torsshouldexplainintheannualreporthowtheyhaveassessedtheprospectsof

thecompany,overwhatperiodtheyhavedonesoandwhytheyconsiderthatpe-

riodtobeappropriate.Thedirectorsshouldstatewhethertheyhaveareasonable

expectationthatthecompanywillbeabletocontinueinoperationandmeetits

liabilities as they fall due over the period of their assessment, drawing attention

toanyqualificationsorassumptionsasnecessary.

C.2.3. Theboardshouldmonitorthecompany’sriskmanagementandinternalcontrol

systemsand,atleastannuallycarryoutareviewoftheireffectiveness,andre-

portonthatreviewintheannualreport.Themonitoringandreviewshouldcover

allmaterialcontrols,includingfinancial,operationalandcompliancecontrols.

C.3: AuditCommitteeandAuditors

Main Principle

Theboardshouldestablishformalandtransparentarrangementsforconsideringhow

they shouldapply the corporate reportingand riskmanagementand internal control

principlesandformaintaininganappropriaterelationshipwiththecompany’sauditors.”

Ifølgedenengelskecorporategovernance-codeskalbestyrelsenmindstårligtforetage

en gennemgang af effektiviteten i risikostyringen og i de interne kontroller. Endelig skal

bestyrelsen rapportere herom i årsregnskabet.


Guidance on Audit Committees (UK)GuidanceonAuditCommitteessigerom“Internalcontrolsandriskmanagementsy-

stems”:

“2.2 “mainrolesandresponsibilitiesoftheauditcommittee”(uddrag):

• toreviewthecompany’sinternalfinancialcontrolsand,unlessexpresslyad-

dressedbyaseparateboardriskcommitteecomposedofindependentdire-

ctorsorbytheboarditself,thecompany’sinternalcontrolandriskmanage-

ment systems.”

“ Internal controls and risk management systems

4.8 The audit committee should review the company’s internal financial controls

(thatis,thesystemsestablishedtoidentify,assess,manageandmonitorfinan-

cialrisks);and,unlessexpresslyaddressedbyaseparateboardriskcommittee

comprisedofindependentdirectorsorbytheboarditself,thecompany’sinternal

controlandriskmanagementsystems.

4.9 Thecompany’smanagement is responsible for the identification,assessment,

management and monitoring of risk, for developing, operating and monitoring

thesystemofinternalcontrolandforprovidingassurancetotheboardthatit

hasdoneso.Exceptwheretheboardorariskcommitteeisexpresslyresponsi-

bleforreviewingtheeffectivenessoftheinternalcontrolandriskmanagement

systems,theauditcommitteeshouldreceivereportsfrommanagementonthe

effectivenessofthesystemstheyhaveestablishedandtheconclusionsofany

testingcarriedoutbyinternalandexternalauditors.

4.10 Excepttotheextentthatthisisexpresslydealtwithbytheboardorriskcommit-

tee,theauditcommitteeshouldreviewandapprovethestatementsincludedin

theannualreportinrelationtointernalcontrolandthemanagementofrisk.”

Til brug for bestyrelsernes og revisionsudvalgenes arbejde med risikostyring og intern

kontrolsomforeskrevetiTheUKCorporateGovernanceCodeharFinancialReporting

Council(FRC)(UK)i2014udgivet“Guidance om Risk Management, Internal Con-

trol and related Financial and Business Reporting”. Danske bestyrelser og revisions-

udvalg kan hente inspiration heri.

5.4.1 Lovpligtig redegørelse i ledelsesberetningen om hovedelementerne i virksomhedens interne kontrol- og risikostyringssystemerRevisionsudvalget skal ifølge RL overvåge, om virksomhedens interne kontrolsystem,

eventuelle interne revision og risikostyringssystemer ”fungerer effektivt”.

Præcisthvad”fungerereffektivt”betyder,erikkeuddybet.Mendeterformentligud-

tryk for, at revisionsudvalget ikke blot kan overvåge, at der er et internt kontrolsystem,

en eventuel intern revision og et risikostyringssystem. Kravet er, at udvalget herudover

skal overvåge, at disse ”fungerer effektivt”. Effektivt betyder i denne kontekst næppe

”optimalt”. Snarere ”forsvarligt”. Der bør ligge et konkret stykke arbejde (typisk i form

af dokumenterede tests) til grund for vurderingen.

Revisionsudvalgets overvågning af virksomhedens interne kontrolsystem og risikosty-

ringssystemer blev aktualiseret med vedtagelsen af ÅRL, § 107 b, i henhold til hvilken

børsnoteredevirksomheder(ogstatsligeaktieselskaber,jf.ÅRL,§107c)skalmed-

tage en redegørelse i ledelsesberetningen eller på hjemmesiden, der indeholder en

beskrivelse af hovedelementerne i virksomhedens interne kontrol- og risikostyringssy-

stemeriforbindelsemedregnskabsaflæggelsesprocessen.

I ÅRL er det alene et krav, at der i ledelsesberetningen (eller på hjemmesiden) gives

en redegørelse for hovedelementerne i virksomhedens interne kontrol- og risikosty-

rings-systemeriforbindelsemedregnskabsaflæggelsesprocessen.


ÅrsregnskabslovenBørsnoterede virksomhederÅRL § 107 b, stk. 1, foreskriver, at børsnoterede virksomheder (en virksomhed, som

har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land) skal med-

tage en redegørelse for virksomhedsledelse,deromfatter:

1) Oplysning om, hvorvidt virksomheden er omfattet af en kodeks for virksomhedsle-

delse, med henvisning til den kodeks, virksomheden i givet fald er omfattet af

2) Angivelse af, hvor den i nr. 1 omhandlende kodeks er offentlig tilgængelig

3) Angivelse af, hvilke dele af den i nr. 1 omhandlende kodeks virksomheden fraviger

og grundene hertil, hvis virksomheden har besluttet at fravige fra kodeksen

4) Angivelse af grundene til, at virksomheden ikke anvender den i nr. 1 omhandlende

kodeks, hvis virksomheden har besluttet ikke at anvende kodeksen

5) Henvisning til eventuelle andre kodekser for virksomhedsledelse, som virksomhe-

den har besluttet at anvende i tillæg til eller i stedet for den i nr. 1 omhandlende

kodeks, eller som virksomheden frivilligt anvender, med angivelse af tilsvarende

oplysninger, som de i nr. 2 og 3 anførte

6) Beskrivelse af hovedelementerne i virksomhedens interne kontrol- og risikosty-

ringssystemeriforbindelsemedregnskabsaflæggelsesprocessen

7) Beskrivelse af sammensætningen af virksomhedens ledelsesorganer og deres ud-

valg samt disses funktion.

Børsnoterede finansielle virksomhederBørsnoteredefinansiellevirksomhederskal,jf.henholdsvis:

• ”Bekendtgørelseomfinansiellerapporterforkreditinstitutterogfondsmæglersel-

skaberm.fl.”og

• ”Bekendtgørelseomfinansiellerapporterforforsikringsselskaberogtværgående

pensionskasser m.v.”

medtage en redegørelse for virksomhedsledelse.

Kravene til redegørelsen er i overensstemmelse med kravene i ÅRL.

Statslige aktieselskaberÅRL§107charenhenvisningtilÅRL§107b,stk.1,nr.6,forstatsligeaktieselskaber.

StatsligeaktieselskaberskalsåledesihenholdtilÅRL§107cmedtageenredegørelse

for virksomhedsledelse.

Redegørelsen for virksomhedsledelse er en bestanddel af ledelsesberetningenVirksomheden kan vælge at offentliggøre den samlede lovpligtige redegørelse for virk-

somhedsledelse på virksomhedens hjemmeside. Det kræver dog, at der er oplyst her-

om i ledelsesberetningen.

Redegørelsen for virksomhedsledelse er en bestanddel af ledelsesberetningen i virk-

somhedens årsrapport, uanset om redegørelsen offentliggøres

• i ledelsesberetningen eller

• på virksomhedens hjemmeside med henvisning hertil i ledelsesberetningen.

Bekendtgørelse om offentliggørelse af redegørelse for virksomhedsledelse og redegørelse for samfundsansvar på virksomhedens hjemmeside m.v.Erhvervsstyrelsen har udstedt ”Bekendtgørelse om offentliggørelse af redegørelse for

virksomhedsledelse og redegørelse for samfundsansvar på virksomhedens hjemmesi-

de m.v.”, som gælder for børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber, her-

underogsåbørsnoteredefinansiellevirksomheder.

Virksomheder, der har valgt at offentliggøre den samlede lovpligtige redegørelse,

herunder beskrivelsen af hovedelementerne i virksomhedens interne kontrol- og ri-


sikostyringssystemer, på virksomhedens hjemmeside, skal følge bekendtgørelsen og

overholdefølgendekrav:

• Ledelsesberetningen skal indeholde oplysning om, at virksomheden har valgt at

offentliggøre redegørelsen på virksomhedens hjemmeside samt URL-adressen for

at komme direkte til redegørelsen

• Redegørelsen skal offentliggøres under betegnelsen ”Lovpligtig redegørelse for

virksomhedsledelse, jf. ÅRL § 107 b” (henvisningen til ÅRL er dog ikke gældende

forfinansiellevirksomheder)

• Det skal oplyses, at redegørelsen er en bestanddel af ledelsesberetningen

• Regnskabsperioden (der skal svare til regnskabsåret) skal angives

• Redegørelsen skal dække samme periode som årsrapporten

• Af redegørelsen skal fremgå, hvilke dele der ikke er omfattet af revisionserklærin-

gen på virksomhedens årsrapport, — typisk § 107 b, stk. 1, nr. 1-5

• Redegørelsen skal offentliggøres som en samlet redegørelse med tydelig adskil-

lelse fra eventuelle frivillige supplerende oplysninger om virksomhedsledelse på

virksomhedens hjemmeside

• Redegørelsenskalværetilgængeligforaktionærernem.fl.påsammetidspunkt

som årsrapporten

• Den offentliggjorte redegørelse skal være tilgængelig på virksomhedens hjemmesi-

de i sin helhed og i uændret form i mindst 5 år på den URL-adresse, som er anført i

ledelsesberetningen i den årsrapport, som redegørelsen knytter sig til.

Guidance on Audit Committees (UK)GuidanceonAuditCommitteessigeromrevisionsudvalgetsrolleirelationtilredegørel-

seniledelsesberetningenominternkontrologrisikostyring:

“4.10 Excepttotheextentthatthisisexpresslydealtwithbytheboardorriskcommit-

tee, the audit committee should review and approve the statements included

in the annual reportinrelationtointernalcontrolandthemanagementofrisk.”

5.4.2 BesvigelserRevisorloven og AnbefalingerneRevisionsudvalgets overvågning af risikoen for besvigelser fremgår imidlertid ikke eks-

plicitafRL§31ellerafAnbefalingerneforgodselskabsledelse.

Vurdering af risikoen for besvigelser og de interne kontroller, der er etableret med

henblik på at forebygge risikoen for besvigelser, er imidlertid en naturlig del af et revi-

sionsudvalgs arbejde.

Det er bestyrelsens (tilsynsrådets) ansvar — gennem sit tilsyn med direktionen — at

sikre, at virksomheden etablerer og vedligeholder interne kontroller, der giver rimelig

sikkerhed om

• pålidelighedenafregnskabsaflæggelsen

• teknisk og økonomisk effektivitet i driften

• overholdelse af relevant lovgivning og anden regulering.

Bestyrelsen (tilsynsrådet) bør ved varetagelsen af sit tilsyn overveje direktionens

mulighed for at

• tilsidesætte kontroller eller for i øvrigt at

• udøveupassendeindflydelseiregnskabsaflæggelsesprocessen.

Det er direktionens ansvar — under bestyrelsens tilsyn — at etablere et kontrolmiljø

ogvedligeholdepolitikkerogprocedurer,derbidragertilopfyldelseafmåletom,at

virksomheden så vidt muligt drives forsvarligt korrekt og økonomisk hensigtsmæssigt.

Direktionens ansvar omfatter etablering og vedligeholdelse af kontroller, der under-

støtter virksomhedens mål om at udarbejde en årsrapport, der giver et retvisende bil-

lede,samtstyringafrisici,somkanresultereivæsentligfejlinformationiårsrapporten.

Sådannekontrollerreducerer,meneliminererikkerisicieneforfejlinformation.


Revisionsstandard 240 (ISA 240)Revisionsstandard 240 ”Revisors ansvar for at overveje besvigelser ved revision af

regnskaber” indeholder krav til revisors arbejde i relation til besvigelser ved regn-

skabsaflæggelsen.

Standardenindeholderafsnitom:

• ”Besvigelsers kendetegn”

• ”Ansvar for forebyggelse og opdagelse af besvigelser”

Under”Besvigelserskendetegn”anføres:

” 2. Fejlinformation i regnskabet kan skyldes besvigelser eller fejl. Den afgrænsende

faktor mellem besvigelser og fejl er, om den underliggende handling, der resulte-

rer i fejlinformation i regnskabet, er bevidst eller ubevidst.

3. Skønt besvigelser er et bredt juridisk begreb, fokuserer revisor efter formålene i

ISA’erne alene på besvigelser, der fører til væsentlig fejlinformation i regnskabet.

To typer af tilsigtede fejlinformationer er relevante for revisor — fejlinformation

som følge af regnskabsmanipulation og fejlinformation som følge af misbrug af

aktiver. Skønt revisor kan have mistanke om — eller i sjældne tilfælde konstatere

tilstedeværelsen af — besvigelser, foretager revisor ikke juridiske vurderinger af,

om besvigelser faktisk er forekommet.”

Under”Ansvarforforebyggelseogopdagelseafbesvigelser”anføres:

” 4. Det primære ansvar for at forebygge og opdage besvigelser ligger både hos virk-

somhedens øverste og dens daglige ledelse. Det er vigtigt, at den daglige ledelse

under den øverste ledelses tilsyn lægger stor vægt på at forebygge besvigelser,

hvilketkanreduceremulighedernefor,atbesvigelserkanforekomme,ogpåat

afskrække fra at begå besvigelser, idet dette kan overbevise personer om ikke at

begå besvigelser i kraft af sandsynligheden for at blive opdaget og straffet. Dette

indbefatter en forpligtelse til at skabe en kultur af ærlighed og etisk adfærd, som

kan styrkes af et aktivt tilsyn fra den øverste ledelses side. Den øverste ledelses

tilsyn omfatter overvejelser af muligheden for at tilsidesætte kontroller eller for

iøvrigtatudøveupassendeindflydelsepåregnskabsaflæggelsesprocessen,så-

som den daglige ledelses forsøg på at manipulere med resultatet med henblik på

at påvirke analytikeres opfattelse af virksomhedens præstation og indtjening.”

Under”Revisorsansvar”anføres:

” 5. En revisor, der udfører en revision i overensstemmelse med ISA’er, har ansvaret

for at opnå høj grad af sikkerhed for, at regnskabet som helhed er uden væsent-

lig fejlinformation, hvad enten denne skyldes besvigelser eller fejl. Som følge af

de iboende begrænsninger i en revision er der en uundgåelig risiko for, at visse

væsentlige fejlinformationer i regnskaber ikke opdages, selv om revisionen er

omhyggeligt planlagt og udført efter ISA’erne.

6. Som beskrevet i ISA 2004 er de mulige indvirkninger af iboende begrænsninger

særlig betydelig i relation til fejl som følge af besvigelser. Risikoen for ikke at op-

dage væsentlig fejlinformation som følge af besvigelser er større end risikoen for

ikke at opdage væsentlig fejlinformation som følge af fejl. Dette skyldes, at besvi-

gelserkanindebæresofistikeredeogomhyggeligtorganiseredetiltagudformet

for at skjule dem, såsom forfalskninger, bevidst undladelse af at registrere trans-

aktioner eller bevidst afgivelse af fejlagtige oplysninger til revisor. Sådanne for-

søg på at skjule besvigelser er endnu sværere at opdage, når de kombineres med

sammensværgelse. Sammensværgelse kan få revisor til at tro, at revisionsbevis

er overbevisende, når det rent faktisk er falsk. Revisors mulighed for at opdage

en besvigelse afhænger af faktorer såsom dygtigheden hos den, der foretager

besvigelsen, hyppigheden og omfanget af manipulation, sammensværgelsens

omfang, den relative størrelse af enkeltbeløb, der manipuleres med, og de invol-

http://jura.karnovgroup.dk/document/abs/VEJL2011_ISA200?versid=740-1-2013


veredepersonersanciennitet.Skøntrevisorkanværeistandtilat identificere

potentielle muligheder for at begå besvigelser, er det vanskeligt for revisor at

afgøre, om fejlinformation i forbindelse med skønsprægede vurderinger såsom

regnskabsmæssige skøn skyldes besvigelser eller fejl.

7. Endvidere er risikoen for, at revisor ikke opdager væsentlig fejlinformation som

følge af besvigelser begået af ledelsen større end for besvigelser begået af med-

arbejdere, fordi den daglige ledelse ofte er i en position, hvor den direkte eller

indirektekanmanipuleremedregnskabsmaterialet,fremlæggefinansielleoplys-

ninger,dererpåvirketafbesvigelser,ellertilsidesættekontrolprocedurer,derer

udformet for at forebygge, at andre medarbejdere begår tilsvarende besvigelser.

8. For at opnå høj grad af sikkerhed er revisor ansvarlig for at udvise professionel

skepsisunderhelerevisionsprocessenogtagehøjdefordendagligeledelsesmu-

lighed for at tilsidesætte kontroller og for den kendsgerning, at revisionshandlin-

ger, der er effektive til opdagelse af fejl, ikke nødvendigvis er effektive til opda-

gelse af besvigelser. Kravene i denne ISA er udformet som hjælp for revisor ved

identifikationogvurderingafrisicieneforvæsentligfejlinformationsomfølgeaf

besvigelser og ved udformning af revisionshandlinger til opdagelse af en sådan

fejlinformation.”

The UK Corporate Governance Code og Guidance on Audit Committees DenengelskeCorporateGovernanceCodeogGuidanceonAuditCommitteesindehol-

derikkespecifikkebestemmelserombesvigelser(Fraud).

Audit Quality Thematic Review — Fraud risks and laws and regulations (January 2014) (UK)I januar2014udsendteFRCetsåkaldtThematicReviewvedrørendeAuditQuality i

relation til Fraud Risk m.v. Af det indledende summary fremgår vedrørende revisions-

udvalg:

“ Key messages for Audit Committees

AuditCommitteesplayanessentialrole inensuringthequalityoffinancialreporting.

Inparticular,theirworkindiscussingwithauditorstheauditplan,aswellastheaudit

findings,cancontributegreatly toauditquality.ToassistAuditCommittees,wehave

summarisedbelowthosematterswhichwebelievemayenhancetheiroversightofthe

auditprocessinrelationtofraudrisksandlawsandregulationsandtherebycontributeto

anoverallimprovementinauditquality.Insomeinstancesthesemattersarethesameas

thoseofrelevancetoauditors,whileinothercasestheemphasisdiffers.

Fraud risks

• AuditCommitteesshouldexpecttodiscussfraudriskfactorswiththeirauditors.

• AuditCommitteesshouldensuretheyhavereviewedthekeycontrolsinplacetomi-

tigatetheriskofmaterialmisstatementinthefinancialstatementsduetofraudand

discussthesewiththeirauditors.

• AuditCommittees shoulddiscusswith their auditorshow theyhave concludedon

theirauditprocedurestorespondtotherisksofmaterialmisstatementduetofraud.

Inparticular:

• Whether their auditors have had discussionswithmanagement (including

managementfromoutsidethefinancefunction)andinternalauditregarding

fraud risks.

• Theauditors’assessmentofthelevelofriskofmanagementoverrideofcon-

trols.

• Theauditprocedurestheyhaveperformedinresponsetotheriskofmana-

gement override.

• Theauditors’ approach to testing journals andwhether computer assisted

audittechniques(CAATs)havebeenused.

• AuditCommitteesshould,whentenderingtheiraudit,considerenquiringaboutthe

natureandfrequencyofthefraudtrainingprovidedbyfirmstoauditstaff.


Laws and regulations

• AuditCommitteesshoulddiscusswiththeirauditorstherelevantlawsandregulati-

onsaffectingthebusinessthathave,ormayhave,amaterialimpactonthefinancial

statements.

• AuditCommitteesshouldensuretheyhavereviewedthekeycontrolsinplacetomiti-

gatetheriskofmaterialmisstatementduetonon-compliancewithlawsandregulati-

onsanddiscussthesewiththeirauditors.

• AuditCommitteesshouldensurethattheentityhasappropriateprocessesandcon-

trolsinplaceinresponsetotheUKBriberyAct2010andenquireastothestepsthat

their auditors are taking to address this risk.

• AuditCommitteesshouldseektounderstandhowcompliancewithrelevantlawsand

regulations has been addressed by their auditors during the audit.

• AuditCommitteesshould,whentenderingtheiraudit,considerenquiringaboutthe

natureandfrequencyoflawsandregulationstrainingprovidedbyfirmstoauditstaff.”

Det fremgår således, at revisionsudvalget forventes at udføre en række handlinger i

relationtilbesvigelserm.v.Tilsvarendefremgårikkeeksplicitafdedanskeregler.

5.4.3 Intern revisionRevisorlovenRL § 31, stk. 2, nr. 2, kræver, at revisionsudvalget skal overvåge, om virksomhedens

interne kontrolsystem, herunder eventuelle interne revision m.v., fungerer effektivt.

Yderligerevejledningmåfindesandresteder.

Interne revisionsafdelinger bør forankres i bestyrelsen (hhv. tilsynsrådet) ved revisi-

onsudvalget. Det er alene en intern revision/intern revisionsafdeling, der bør referere

til revisionsudvalget.

En controlling- og/eller anden tilsvarende afdeling bør som udgangspunkt referere

til direktionen.

Encompliance-afdelingkandoghensigtsmæssigtformeltrefereretilbestyrelseneven-

tuelt ved revisionsudvalget.

Udvælgelse,ansættelseogafskedigelseafrevisionschefen(chefenfordeninternere-

vision) bør ske ved revisionsudvalgets mellemkomst.

Deninternerevisions:

• revisionsplan

• bemanding

• kvalifikationer,og

• budget

henhører under revisionsudvalget.

Interne revisionsafdelinger og krav herom kendes i Danmark primært i virksomheder

underlagt tilsyn af Finanstilsynet. Gradvist vinder interne revisorer og interne revisi-

onsafdelingerstadigmereindpasisærligtstørrevirksomhederogsåudenfordenfi-

nansielle sektor.

Anbefalingerne for god selskabsledelseAnbefaling3.4.5vedrørerinternrevision:

”Detanbefales,atrevisionsudvalget:

• årligt vurderer behovet for en intern revision, og i givet fald, fremkommer med anbe-

falinger for udvælgelse, ansættelse og afskedigelse af ledelsen af en eventuel intern

revision, og den interne revisions budget, og

• overvåger direktionens opfølgning på den interne revisions konklusioner og anbefa-

linger.


Kommentar: Etalternativtiletableringafegeninternrevisionkanværeatoutsourceop-



Anbefalingen understreger fokusset på intern kontrol og risikostyring.

Dette fokus skal ses i relation til den udvikling, der blev igangsat med Sarbanes-Ox-

ley-loven (SOX) i USA og EU’s såkaldt Eurosox-bestemmelser (den lovpligtige rede-

gørelse for hovedelementerne i virksomhedens interne kontrol- og risikostyringssyste-

mer),deridansklovgivningbl.a.erafspejletiÅRL§107bogc.

I de største og mere komplekse børsnoterede selskaber er der, eller ventes der at blive

oprettet egentlige interne revisionsafdelinger, som i givet fald bl.a. kan understøtte og

kontrollere den interne kontrol i selskabet samt grundlaget for den i ÅRL § 107 b og

cforeskrevnebeskrivelseafhovedelementerne ivirksomhedens internekontrol-og

risikostyringssystemeriforbindelsemedregnskabsaflæggelsesprocessen.

The UK corporate Governance CodeTheUKCorporateGovernanceCodeafsnitC3.2siger:

“Themainroleandresponsibilitiesoftheauditcommitteeshouldbesetout inwritten

termsofreferenceandshouldinclude:

• tomonitorandreviewtheeffectivenessofthecompany’sinternalauditfunction:”

AfsnitC3.6siger:

“Theauditcommitteeshouldmonitorandreviewtheeffectivenessoftheinternalaudit

activities.Wherethereisnointernalauditfunction,theauditcommitteeshouldconsider

annuallywhetherthereisaneedforaninternalauditfunctionandmakearecommenda-

tiontotheboard,andthereasonsfortheabsenceofsuchafunctionshouldbeexplained

intherelevantsectionoftheannualreport.”

Det fremgår, at det i givet fald skal forklares, hvis man ikke har nedsat en intern revisi-

onsfunktion.

Guidance on Audit Committees (UK)GuidanceonAuditCommitteessigerom“Theinternalauditprocess”:

“ The internal audit process

4.11 Theauditcommitteeshouldmonitorandreviewtheeffectivenessofthecom-

pany’sinternalauditfunction.Wherethereisnointernalauditfunction,theaudit

committeeshouldconsiderannuallywhetherthereisaneedforaninternalaudit

functionandmakearecommendationtotheboard,andthereasonsfortheab-

senceofsuchafunctionshouldbeexplainedintherelevantsectionoftheannual

report.

4.12 Theneedforaninternalauditfunctionwillvarydependingoncompanyspecific

factorsincludingthescale,diversityandcomplexityofthecompany’sactivities

andthenumberofemployees,aswellascost/benefitconsiderations.Seniorma-

nagementandtheboardmaydesireobjectiveassuranceandadviceonriskand

control.Anadequatelyresourcedinternalauditfunction(oritsequivalentwhere,

forexample,athirdpartyiscontractedtoperformsomeoralloftheworkcon-

cerned)mayprovidesuchassuranceandadvice.Theremaybeotherfunctions

withinthecompanythatalsoprovideassuranceandadvicecoveringspecialist

areassuchashealthandsafety,regulatoryandlegalcomplianceandenviron-

mental issues.

4.13 Whenundertakingitsassessmentoftheneedforaninternalauditfunction,the

auditcommitteeshouldalsoconsiderwhetherthereareanytrendsorcurrent

factorsrelevanttothecompany’sactivities,marketsorotheraspectsofitsexter-

nalenvironment,thathaveincreased,orareexpectedtoincrease,therisksfaced

bythecompany.Suchan increase inriskmayalsoarise from internal factors


suchasorganisationalrestructuringorfromchangesinreportingprocessesor

underlyinginformationsystems.Othermatterstobetakenintoaccountmayin-

cludeadversetrendsevidentfromthemonitoringofinternalcontrolsystemsor

anincreasedincidenceofunexpectedoccurrences.

4.14 Intheabsenceofaninternalauditfunction,managementneedstoapplyother

monitoringprocessesinordertoassureitself,theauditcommitteeandtheboard

thatthesystemofinternalcontrol isfunctioningasintended.Inthesecircum-

stances,theauditcommitteewillneedtoassesswhethersuchprocessesprovide

sufficientandobjectiveassurance.

4.15 Iftheexternalauditorisbeingconsideredtoundertakeaspectsoftheinternal

auditfunction,theauditcommitteeshouldconsidertheeffectthismayhaveon

theeffectivenessofthecompany’soverallarrangementsforinternalcontroland

investorperceptionsinthisregard.Investorperceptionsarelikelytobeinfluen-

cedby:

• the rationale set out in the annual report for the work being performed by the

externalauditor;

• thenatureandextentoftheworkperformedbytheexternalauditor;

• how the independenceandobjectivityof theexternal auditor and internal

auditfunctionhavebeensafeguarded;and

• whether,intheabsenceofinternalauditwork,theauditcommitteeiswholly

reliantontheviewsoftheexternalauditorabouttheeffectivenessofitssy-

stemofcontrolsrelatingtocoreactivitiesandsignificantlocations.

4.16 Theauditcommitteeshouldreviewandapprovetheinternalauditfunction’sre-

mit,havingregardtothecomplementaryrolesoftheinternalandexternalaudit

functions.Theauditcommitteeshouldensurethatthefunctionhasthenecessa-

ryresourcesandaccesstoinformationtoenableittofulfillitsmandate,andis

equippedtoperforminaccordancewithappropriateprofessionalstandardsfor

internal auditors.4

4.17 Theauditcommitteeshouldapprovetheappointmentorterminationofappoint-

ment of the head of internal audit.

4.18 In its review of the work of the internal audit function, the audit committee

should,

• ensurethattheinternalauditorhasdirectaccesstotheboardchairmanand

totheauditcommittee,andisaccountabletotheauditcommittee;

• reviewandassesstheannualinternalauditworkplan;

• receiveareportontheresultsoftheinternalauditors’workonaperiodic

basis;

• review and monitor management’s responsiveness to the internal audi-

tor’sfindingsandrecommendations;

• meetwiththeheadofinternalauditatleastonceayearwithoutthepre-

senceofmanagement;and

• monitorandassesstheroleandeffectivenessofthe internalauditfun-

ctionintheoverallcontextofthecompany’sriskmanagementsystem.”

Vedrørende intern revision er de engelske regler således noget mere omfattende og

beskrivende end de danske.

Punkt4.14præciserer,athvisderikkeereninternrevisionsafdeling,påhvilerdetledel-

senat“applyothermonitoringprocessesinordertoassureitself,theauditcommittee

andtheboardthatthesystemofinternalcontrolisfunctioningasintended.”Danske

revisionsudvalg og bestyrelser kan med fordel drage nytte af denne anbefaling.

4 Note:YderligereguidancekanfindespåTheInstituteofInternalAuditors’CodeofEthicsogTheInternationalStandardsfortheProfessionalPracticeof

InternalAuditing(www.theiia.org/guidance/standards-and-guidance/).


5.5 Overvåge den lovpligtige revision af årsregnskabet m.v.Det er ikke uddybet i lovgivningen eller i bemærkningerne, hvad overvågning af den

lovpligtige revision af årsregnskabet m.v. omfatter.

Der er imidlertid ikke tvivl om, at revisor er ansvarlig for at udføre revisionen og for

revisionspåtegningen.

Revisor kan aldrig blive underlagt instruktion fra revisionsudvalget i relation til den

lovpligtige revision.

Revisionsudvalget skal overvåge, at den lovpligtige revision af årsregnskabet m.v. gen-

nemføres forsvarligt af uafhængige og objektive, kompetente revisorer. Herunder hø-

rer, at der er

• en revisions- og honoraraftale,

• en forsvarlig risikobaseret revisionsstrategi og -plan inkl. bemandingsplan, samt

at

• revisionen udføres uafhængigt, objektivt, effektivt og omhyggeligt.

Revisionsudvalgetbørårligtovervåge”theAnnualAuditCycle”,revisionsstrategienog

revisionsplanen for året.

Revisionsudvalget bør overordnet vurdere fastlæggelsen af revisors væsentligheds-ni-

veauogderessourcer(bemandingogkvalifikationer,herunderbrugafspecialister),

der skal anvendes med henblik på udførelsen af revisionen.

Ved vurderingen af revisors bemanding af revisionen bør der tages hensyn til og læg-

ges vægt på de enkelte medlemmer af revisionsteamets erfaring, uddannelsesniveau

ogsærligeekspertise(specialister)indenforvæsentlige(vanskeligtreviderbare)om-

råder.

Revisionsudvalgetbørvurdererevisionsprocessenshensigtsmæssighedogeffektivi-

tet. Heri indgår bl.a. en vurdering af, hvorledes revisionen planlægges gennemført, og i

hvilket omfang revisor efterfølgende har udført de planlagte arbejder, samt hvorfor og

på hvilket grundlag der eventuelt måtte være foretaget ændringer i forhold til revisors

planlægning.

Revisionsaftalen og revisionshonoraret bør aftales mellem bestyrelse (tilsynsråd) og

revisor på baggrund af en indstilling fra revisionsudvalget. Typisk har den daglige ledel-

sehidtilhaftvæsentlig,hvisikkefuldoghel,indflydelseherpå.

Revisionsudvalgetbørsammenmeddenvalgterevisorgennemgå:

• væsentlige forhold konstateret under revisionen

• væsentlige regnskabs- og revisionsmæssige skøn og usikkerheder samt be-

grundelser og dokumentation derfor

• ikke-korrigerede fejl og manglende opfyldelse af oplysningskrav med begrun-

delsen for, at fejlene i givet fald ikke er rettet

• ledelsens regnskabserklæring før ledelsens underskrift, bl.a. med henblik på at

sikre, at ledelsens regnskabserklæring er dækkende og omfatter netop de forhold,

som er aktuelle i den pågældende virksomhed (revisionsudvalget bør medvirke til

atsikre,atalleforhold,derervæsentligeogrelevanteforregnskabsaflæggelsen,

bekræftes i regnskabserklæringen)

• (udkast til) revisionsprotokollat fra både intern og ekstern revision og (eventu-

elt) revisors management letter, bl.a. med henblik på at vurdere og afklare eventu-

elle væsentlige områder, usikkerheder, tvivlsspørgsmål m.v.


Revisionsudvalgetsovervågningomfatterindhentelseaffeedbackvedrørenderevisi-

onenfrapersoner,dersiddercentralt ivirksomhedenirelationtilrevisionogregn-

skabsaflæggelse,herundereksempelvisCEO,CFO,økonomi-og/ellerfinansdirektør,

regnskabschef, chefen for den interne revision, chefen for compliance-funktionen,

chefenforcontrolling-funktionen,chefenforitm.v.Ikkekunmoderselskabetellerho-

vedkontoreterrelevanteikoncernforhold.

Revisionsudvalget bør overvåge, at direktionen følger op på konstaterede svagheder,

fejl og mangler, anbefalinger m.v., som revisor har påpeget.

Anbefalingerne for god selskabsledelseAnbefalingernefastsætteriafsnit3.4.4:

” Det anbefales,atrevisionsudvalgetindengodkendelsenafårsrapportenogandenfinan-






rende år.”

Anbefalingerne fastsætter i afsnit 5.3 Kontakt til revisor,at:

” 5.3.1. Det anbefales, at bestyrelsen sikrer en regelmæssig dialog og informationsud-

veksling mellem revisor og bestyrelsen, herunder at bestyrelsen og revisionsud-

valget mindst en gang årligt mødes med revisor uden, at direktionen er til stede.

Tilsvarende gælder for den interne revisor, hvis der er en sådan.

5.3.2 Det anbefales, at revisionsaftalen og det tilhørende revisionshonorar aftales mel-

lem bestyrelsen og revisor på baggrund af en indstilling fra revisionsudvalget.”

Guidance on Audit Committees (UK)AfGuidanceonAuditCommitteesfremgårvedrørende“Theexternalauditprocess”:

“ The external audit process

4.19 Theauditcommitteeisthebodyresponsibleforoverseeingthecompany’srelati-

ons with the external auditor.

Appointment and tendering

4.20 Theauditcommitteeshouldhaveprimaryresponsibilityformakingarecommen-

dation on the appointment, re-appointment and removal of the external auditors.

Iftheboarddoesnotaccepttheauditcommittee’srecommendation, itshould

includeintheannualreport,andinanypapersrecommendingappointmentor

re-appointment,astatementfromtheauditcommitteeexplainingitsrecommen-

dation and should set out reasons why the board has taken a different position.

4.21 Theauditcommittee’srecommendationtotheboardshouldbebasedontheas-

sessments referred tobelow. If theaudit committee recommendsconsidering

theselectionofpossiblenewappointeesasexternalauditors,itshouldoversee

theselectionprocess,andensurethatalltenderingfirmshavesuchaccessas

isnecessarytoinformationandindividualsduringthedurationofthetendering

process.

4.22 Theauditcommitteeshouldannuallyassess,andreporttotheboardon,thequ-

alification,expertiseandresources,andindependenceoftheexternalauditors

andtheeffectivenessoftheauditprocesswitharecommendationonwhether

to propose to the shareholders that the external auditor be re-appointed. The

assessmentshouldcoverallaspectsoftheauditserviceprovidedbytheaudit

firm,andincludeobtainingareportontheauditfirm’sowninternalqualitycon-

trolproceduresandconsiderationofauditfirms’annualtransparencyreports,

whereavailable.Itmightalsobeappropriatefortheauditcommitteetoconsider


whethertheremightbeanybenefitinusingfirmsfrommorethanoneauditnet-

work 5

4.23 FTSE350companiesshouldputtheauditservicescontractouttotenderatleast

onceeverytenyears,toenabletheauditcommitteetocomparethequalityand

effectivenessof theservicesprovidedbythe incumbentauditorwith thoseof

otherauditfirms.Sothatthereistimetoundertakeaneffectivetenderingpro-

cess,andtoallowshareholderstoprovideinputtotheprocessshouldtheywish,

thecompanyshouldannounceitsintentioninadvanceofthecommencementof

thetenderingprocess.

4.24 Iftheexternalauditorresigns,theauditcommitteeshouldinvestigatetheissues

givingrisetosuchresignationandconsiderwhetheranyactionisrequired.

4.25 Theauditcommitteeshouldevaluatetheriskstothequalityandeffectivenessof

thefinancialreportingprocess,andshouldconsidertheneedtoincludetherisk

of the withdrawal of their auditor from the market in that evaluation.

4.26 Theauditcommitteesectionoftheannualreportshould includeanexplanati-

onofhowthecommitteehasassessedtheeffectivenessoftheexternalaudit

processandoftheapproachtakentotheappointmentorre-appointmentofthe

externalauditor, inorderthattheshareholderscanunderstandwhy itrecom-

mendedeither to re-appointorchange theauditors. It shouldalso include in-

formationonthelengthoftenureofthecurrentauditfirm,whenatenderwas

lastconducted,andanycontractualobligationsthatactedtorestricttheaudit

committee’schoiceofexternalauditors.

Terms and Remuneration

4.27 Theauditcommitteeshouldapprove the terms of engagement and the remune-

rationtobepaidtotheexternalauditorinrespectofauditservicesprovided.

4.28 Theauditcommitteeshouldreviewandagreetheengagement letter issued by

theexternalauditoratthestartofeachaudit,ensuringthatithasbeenupdated

toreflectchangesincircumstancesarisingsincethepreviousyear.Thescope of

the external auditshouldbereviewedbytheauditcommitteewiththeauditor.

Iftheauditcommittee isnotsatisfiedasto itsadequacyitshouldarrangefor

additional work to be undertaken.

4.29 Theauditcommitteeshouldsatisfyitselfthattheleveloffeepayableinrespect

oftheauditservicesprovidedisappropriateandthataneffective,highquality,

auditcanbeconductedforsuchafee.

Annual audit cycle

4.30 Atthestartofeachannualauditcycle,theauditcommitteeshouldensurethat

appropriateplansareinplacefortheaudit.

4.31 Theauditcommitteeshouldconsiderwhether theauditor’soverallworkplan,

includingplannedlevelsofmateriality,andproposedresourcestoexecutethe

auditplanappearsconsistentwiththescopeoftheauditengagement,having

regardalsototheseniority,expertiseandexperienceoftheauditteam.

4.32 Theauditcommitteeshouldreview,withtheexternalauditors,thefindingsof

theirwork.Inthecourseofitsreview,theauditcommitteeshould:

• discusswiththeexternalauditormajorissuesthataroseduringthecourse

oftheauditandhavesubsequentlybeenresolvedandthoseissuesthathave

beenleftunresolved;

• reviewkeyaccountingandauditjudgements;and

• reviewlevelsoferrorsidentifiedduringtheaudit,obtainingexplanationsfrom

managementand,wherenecessary,theexternalauditorsastowhycertain

errors might remain unadjusted.

5 GuidanceontheconsiderationsrelevanttotheuseoffirmsfrommorethanoneauditnetworkcanbefoundintheAppendixtotheGuidanceonAudit

Committees


4.33 Theauditcommitteeshouldalsoreviewtheauditrepresentation letters before

signatureandgiveparticularconsiderationtomatterswhererepresentationhas

beenrequestedthatrelatetonon-standardissues6.Theauditcommitteeshould

considerwhethertheinformationprovidediscompleteandappropriatebasedon

its own knowledge.

4.34 Aspartoftheon-goingmonitoringprocess,theauditcommitteeshouldreview

the management letter(orequivalent).Theauditcommitteeshouldreviewand

monitormanagement’sresponsivenesstotheexternalauditor’sfindingsandre-

commendations.

4.35 Attheendoftheannualauditcycle,theauditcommitteeshouldassessthe effe-

ctiveness of the audit process.Inthecourseofdoingso,theauditcommittee

should:

• review whether the auditor has met the agreed audit plan and understand the

reasonsforanychanges,includingchangesinperceivedauditrisksandthe

workundertakenbytheexternalauditorstoaddressthoserisks;

• considertherobustnessandperceptivenessoftheauditorsintheirhandling

ofthekeyaccountingandauditjudgementsidentifiedandinrespondingto

questionsfromtheauditcommittee,andintheircommentarywhereapprop-

riateonthesystemsofinternalcontrol;

• obtainfeedbackabouttheconductoftheauditfromkeypeopleinvolved,for

examplethefinancedirectorandtheheadofinternalaudit;

• reviewandmonitorthecontentoftheexternal auditor’s management let-

ter, in order to assess whether it is based on a good understanding of the

company’sbusinessandestablishwhetherrecommendationshavebeenac-

teduponand,ifnot,thereasonswhytheyhavenotbeenactedupon;and

• reporttotheboardontheeffectivenessoftheexternalauditprocess.

Independence, including the provision of non-audit services

4.36 The audit committee should assess the independence and objectivity of the

externalauditorannually,takingintoconsiderationrelevantUKlaw,regulation

andprofessionalrequirements.Thisassessmentshouldinvolveaconsideration

ofallrelationshipsbetweenthecompanyandtheauditfirm(includingtheprovi-

sionofnon-auditservices)andanysafeguardsestablishedbytheexternalaudi-

tor.Theauditcommitteeshouldconsiderwhether,takenasawholeandhaving

regard to the views, as appropriate, of the external auditor, management and

internalaudit,thoserelationshipsappeartoimpairtheauditor’sindependence

andobjectivity.

4.37 Theauditcommitteeshouldseekreassurancethattheauditorsandtheirstaff

havenofinancial,business,employmentorfamilyandotherpersonalrelations-

hipwiththecompanywhichcouldadverselyaffecttheauditor’sindependence

andobjectivity,takingaccountofrelevantEthicalStandardsforAuditors.The

auditcommitteeshouldseekfromtheauditfirm,onanannualbasis,information

about policies and processes for maintaining independence and monitoring

compliancewith relevant requirements, includingcurrent requirements regar-

ding the rotation of audit partners and staff.

6 FurtherguidancecanbefoundintheAuditingPracticesBoard’sInternationalStandardonAuditing(UKandIreland)580:“Management

Representations”.


4.38 Theauditcommitteeshoulddevelopandrecommendtotheboardthecompany’s

policyinrelationtotheprovision of non-audit services by the auditor, and keep

thepolicyunderreview.Theauditcommittee’sobjectiveshouldbetoensurethat

theprovisionofsuchservicesdoesnotimpairtheexternalauditor’sindependen-

ceorobjectivity.Inthiscontext,theauditcommitteeshouldconsider:

• whethertheskillsandexperienceoftheauditfirmmakeitthemostsuitable

supplierofthenon-auditservice;

• whethertherearesafeguardsinplacetoeliminateorreducetoanacceptable

levelanythreattoobjectivityandindependenceintheconductoftheaudit

resultingfromtheprovisionofsuchservicesbytheexternalauditor;

• thenatureofthenon-auditservices;

• thefeesincurred,ortobeincurred,fornon-auditservicesbothforindividual

servicesandinaggregate,relativetotheauditfee;and

• thecriteriawhichgovernthecompensationoftheindividualsperformingthe

audit.

4.39 Theauditcommitteeshouldsetandapplyaformalpolicyspecifyingthetypesof

non-auditservice(ifany):

• forwhichtheuseoftheexternal auditor is pre-approved (i.e. approval has

beengiveninadvanceasamatterofpolicy,ratherthanthespecificapproval

ofanengagementbeingsoughtbeforeitiscontracted);

• forwhichspecificapprovalfromtheauditcommitteeisrequiredbeforethey

arecontracted;and

• fromwhichtheexternalauditorisexcluded.

4.40 Pre-approval of the use of the external auditor may be appropriate where the

threatstoauditorindependenceareconsideredlow,forexampleiftheengage-

mentis:

• routineinnatureandthefeeisnotsignificantinthecontextoftheauditfee;or

• foranauditrelatedservice.7

4.41 Thenon-auditservicesthat fallwithinthesecondcategory inparagraph4.39

abovearelikelytobethosewhich,becauseoftheirsizeornatureorbecauseof

specialtermsandconditions(forexample,contingentfeearrangements),are

thoughttogiverisetothreatstotheauditor’sindependence.Asaconsequence,

carefulconsiderationwillbeneededwhendeterminingwhetheritisintheinte-

restsofthecompanythattheyshouldbepurchasedfromtheauditfirm(rather

thananothersupplier)and,ifso,whetheranysafeguardstobeputinplacebythe

auditfirmarelikelytobeeffective.

4.42 Indeterminingthepolicy,theauditcommitteeshouldtakeintoaccountthepos-

siblethreatstoauditorobjectivityandindependence**)andtheEthicalStandards

forAuditorsregardingtheprovisionofnon-auditservicesbytheexternalaudit

firm.

4.43 Theauditcommitteeshouldagreewiththeboardthecompany’spolicyforthe

employment of former employees of the external auditor,takingintoaccount

theEthicalStandardsforAuditorspayingparticularattentiontothepolicyre-

gardingformeremployeesoftheauditfirmwhowerepartoftheauditteamand

moveddirectlytothecompany.Theauditcommitteeshouldmonitorapplication

ofthepolicy,includingthenumberofformeremployeesoftheexternalauditor

currentlyemployedinseniorpositionsinthecompany,andconsiderwhetherin

thelightofthistherehasbeenanyimpairment,orappearanceofimpairment,of

theauditor’sindependenceandobjectivityinrespectoftheaudit.

7 Auditrelatedservicesarethosenon-auditservicesspecifiedassuchinAPBEthicalStandardsforAuditorsasincluding:• Reportingrequiredbylaworregulationtobeprovidedbytheauditor;• Reviewsofinterimfinancialinformation;• Reportingonregulatoryreturns;• Reportingtoaregulatoronclientassets;• Reportingongovernmentgrants;• Reportingoninternalfinancialcontrolswhenrequiredbylaworregulation;and• Extendedworkthatisauthorizedbythosechargedwithgovernanceonfinancialinformationand/orfinancialcontrolsperformedwherethisworkis

integratedwiththeauditworkandisperformedonthesameprincipaltermsandconditions.


4.44 Theauditcommitteeshouldmonitortheexternalauditfirm’scompliancewith

the Ethical Standards for Auditors relating to the rotation of audit partners, the

leveloffeesthatthecompanypaysinproportiontotheoverallfeeincomeofthe

firm,orrelevantpartofit8,andotherrelatedregulatoryrequirements.

4.45 Adegreeofflexibilityoverthetimingofrotation of the audit engagement part-

nerispossiblewheretheauditcommitteedecidesthatitisnecessarytosafegu-

ardthequalityoftheaudit.Insuchcircumstances,theauditengagementpartner

maycontinueinthispositionforanadditionalperiodofuptotwoyears,sothat

nolongerthansevenyearsintotalisspentinthisposition.Theauditcommittee

shoulddisclosethisfactandthereasonsfor ittotheshareholdersasearlyas

practicable.

4.46 The annual report should explain to shareholders how, if the auditor provides

non-auditservices,auditorobjectivityandindependenceissafeguarded.

The explanation should:

• describe the work of the committeeindischargingitsresponsibilities;

• set out the audit committee’s policy on the engagement of the external

auditortosupplynon-auditservicesinsufficientdetailtodescribeeachofthe

elementsinparagraph4.39,orcross-refertowherethisinformationcanbe

foundonthecompany’swebsites;and

• set out, or cross refer to, the fees paidtotheauditorforauditservices,audit

relatedservicesandothernon-auditservices,andiftheauditorprovidesnon-

audit services,otherthanauditrelatedservices,explainforeachsignifi-

cant engagement,orcategoryofengagements,whattheservicesare,why

theauditcommitteeconcludedthatitwasintheinterestsofthecompanyto

purchasethemfromtheexternalauditor(ratherthananothersupplier)and

howauditorobjectivityandindependencehasbeensafeguarded.”

De Engelske anbefalinger er væsentligt mere detaljerede end de danske. Det kan derfor

værehensigtsmæssigtfordanskebestyrelserogrevisionsudvalgatfindeinspiration

heri.

5.6 Overvåge og kontrollere revisors uafhængighed, herunder særligt levering af yderligere tjenesteydelser til virksomheden5.6.1 Revisors uafhængighedDet er kun på dette punkt, at RL pålægger revisionsudvalget at ”overvåge og kontrol-

lere”.

Målet med bestemmelsen er at sikre, at revisor er og forbliver uafhængig og objektiv.

Revisionsudvalget bør overvåge revisionsvirksomhedens overholdelse af gældende

lovgivning og etiske standarder i relation til uafhængighed, herunder partnerrotation

m.v.ogfirmarotation,hvordererkravherom.

Alle dele af samarbejdet mellem virksomheden og revisionsvirksomheden henholdsvis

den underskrivende revisor skal overvåges og kontrolleres.

Lovgivningen og de internationale revisionsstandarder m.v.’s krav til revisors uafhæn-

gighed strammes løbende. De til enhver tid gældende regler skal mindst opfyldes.

Revisionsudvalget bør indhente oplysninger om de politikker og processer, der er i

revisionsvirksomheden, for at sikre og opretholde uafhængigheden og overvåge over-

holdelsen af gældende relevante uafhængighedskrav.

Revisionsudvalget bør overordnet vurdere de honorarer, virksomheden betaler til revi-

sionsvirksomheden med henblik på at sikre, at de ikke indebærer en risiko for revisors

uafhængighed og objektivitet bl.a. set i forhold til revisionsvirksomhedens samlede

honorarindtjening, eventuelt for kontoret/regionen og den pågældende partner m.v.

8 Wheretheauditfirm’sprofitsarenotsharedonafirm-widebasis,therelevantpartofthefirmisthatbyreferencetowhichtheauditengagement

partner’sprofitshareiscalculated.


RevisorlovenRL’s bestemmelser om revisors uafhængighed fremgår af RL, kapitel 4 ”Revisors uaf-

hængighed”,særlig§24.TilRLerderudstedt:

• Bekendtgørelse nr. 663 af 26. juni 2008 om godkendte revisorers og revisions-

virksomheders uafhængighed.

• Erhvervsstyrelsens vejledning af 24. marts 2009 om bekendtgørelsen om god-

kendte revisorers og revisionsvirksomheders uafhængighed.

RL§24harfølgendeordlyd(voresfremhævelser):

“En revisor, der udfører opgaver omfattet af § 1, stk. 2, skal være uafhængig af den virk-

somhed, som opgaven vedrører, og må ikke være involveret i virksomhedens beslut-

ningstagning.9

Stk. 2. En revisor er ikke uafhængig10*, hvis der foreligger et direkte eller indirekte øko-

nomisk, forretnings- eller ansættelsesmæssigt eller andet forhold, herunder

levering af ydelser, der ikke er omfattet af § 1, stk. 2, mellem revisor og den

virksomhed, en opgave vedrører, som for en velinformeret tredjemand kan væk-

ke tvivl om revisors uafhængighed. Det samme gælder, hvis forholdet foreligger

mellem andre personer i revisionsvirksomheden, der er knyttet til opgaven eller

kontrollerer dennes udførelse, revisionsvirksomheden eller revisionsvirksomhe-

dens netværk, og den virksomhed, som opgaven vedrører.

Stk. 3. I tilfælde af trusler mod revisors eller revisionsvirksomhedens uafhængighed,

herunder selvrevision, egeninteresse, partiskhed, nære personlige, herunder

familiære, relationer, eller intimidering, skal revisor eller revisionsvirksomheden

træffe sikkerhedsforanstaltninger for at mindske sådanne trusler. Er truslen af

en sådan art i forhold til de trufne sikkerhedsforanstaltninger, at revisors eller

revisionsvirksomhedens uafhængighed er bragt i fare, skal revisor afstå fra at

udføre opgaver efter § 1, stk. 2.

Stk. 4. En revisor må ikke udføre opgaver efter § 1, stk. 2, der vedrører en virksomhed

omfattet af § 21, stk. 3, hvis der er tale om selvrevision eller egeninteresse. Den

eller de revisorer, der underskriver revisionspåtegningen i en sådan virksomhed,

må ikke påtage sig en ledende stilling i denne virksomhed, før 2 år efter at ved-

kommende er fratrådt som revisor.

Stk. 5. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter regler om forhold omfattet af stk. 2

og 3, herunder trusler, sikkerhedsforanstaltninger og situationer, hvor revisor el-

ler revisionsvirksomheden ikke er uafhængig. Styrelsen kan endvidere fastsætte

regler om selvrevision og egeninteresse, jf. stk. 4.

Stk. 6. Revisionsvirksomheder skal opstille retningslinjer, som sikrer, at revisor, inden

denne påtager sig opgaver efter § 1, stk. 2, tager stilling til, om der foreligger

omstændigheder, som for en velinformeret tredjemand kan vække tvivl om ved-

kommendes uafhængighed. Revisionsvirksomhederne skal endvidere sikre, at

revisorerne i forbindelse med udførelsen af opgaverne i deres arbejdspapirer

dokumenterer alle væsentlige trusler mod revisors og revisionsvirksomhedens

uafhængighed og de sikkerhedsforanstaltninger, der er truffet for at mindske dis-

se trusler.”

Den danske revisorlovgivning er bredere end 8. direktiv og EU-henstillingen, som alene

vedrører lovpligtig revision.

Revisor skal efter de danske regler være uafhængig af klienten i alle de situationer,

der falder ind under lovens § 1, stk. 2, dvs. hvor revisor afgiver erklæringer med

sikkerhed.

Afgiver revisor erklæringer, der alene er til kundens eget brug, og som klart angiver

dette, samt når revisor afgiver andre erklæringer, der ikke er med sikkerhed, jf. RL § 1,

stk. 3, stiller loven ikke krav om, at revisor skal være uafhængig.

9 Bestemmelsen er en rammebestemmelse, der fastlægger de grundlæggende krav til revisors uafhængighed.

10* Det er alene, når revisor påtager sig eller udfører erklæringsopgaver med sikkerhed, at revisor skal vurdere sin uafhængighed af kunden. Sådanne opgaverer:• afgivelse af revisionspåtegninger på regnskaber, herunder udtalelser om ledelsesberetninger i henhold til årsregnskabsloven• afgivelse af andre erklæringer med sikkerhed, der ikke udelukkende er bestemt til hvervgiverens eget brug.


Revisionsvirksomheden er (RL § 24, stk. 6) ansvarlig for at opstille retningslinjer, der

sikrer, at revisor, inden denne påtager sig en erklæringsopgave med sikkerhed, tager

stilling til, om der foreligger omstændigheder, der hos en velinformeret tredjemand

kan vække tvivl om revisors uafhængighed.

Det er den enkelte revisors eget ansvar at sikre, at kravet om uafhængighed er opfyldt,

forindenenopgavepåbegyndes.Revisormåderforidentificeresamtligetrusler,der

kan være mod uafhængigheden, og tage de nødvendige konsekvenser heraf.

Konsekvensen kan være ikke at påtage sig opgaven, eller at minimere truslerne ved

sikkerhedsforanstaltninger.

Revisor skal tillige dokumentere alle væsentlige trusler mod uafhængigheden samt an-

give, hvordan de i givet fald er imødegået.

Ved den periodiske offentlige kvalitetskontrol af revisorer påser kvalitets-kontrollan-

ten bl.a. revisors uafhængighed i forbindelse med de erklæringsopgaver med sikker-

hed, som revisor beskæftiger sig med. Kontrollanten skal have adgang til de arbejdspa-

pirer og den dokumentation, der skal danne baggrund for kontrollen.

Anbefalingerne for god selskabsledelseAnbefalingernesigervedrørenderevisorsuafhængighediindledningentilafsnit5:

” En uafhængig og kompetent revision er væsentlig for bestyrelsens arbejde.”

Guidance on Audit Committees (UK)Spørgsmåletomrevisorsuafhængighedirelationtil”non-auditservices”varetafde

centralepunkteri2010-og2012-ajourføringerneafGuidanceonAuditCommittees.

GuidanceonAuditCommitteesanføreromuafhængighed:

“ Independence, including the provision of non-audit services

4.36 The audit committee should assess the independence and objectivity of the



of all relationshipsbetweenthecompanyandtheauditfirm(includingtheprovi-





andobjectivity.


have nofinancial,business,employmentorfamilyandotherpersonalrela-

tionshipwiththecompanywhichcouldadverselyaffecttheauditor’sindepen-

denceandobjectivity, takingaccountof relevantEthicalStandards.Theaudit

committeeshouldseekfromtheauditfirm,onanannualbasis,informationabout

policiesandprocessesformaintainingindependenceandmonitoringcompliance

withrelevantrequirements,includingcurrentrequirementsregardingtherotati-

on of audit partners and staff.


policyinrelationtotheprovision of non-audit services by the auditor, and keep














audit.

4.39 Theauditcommitteeshouldsetandapplyaformalpolicyspecifyingthetypesof


• forwhichtheuseoftheexternalauditorispre-approved(i.e.approvalhas


ofanengagementbeingsoughtbeforeitiscontracted);


arecontracted;and


4.40 Pre-approval of the use of the external auditor may be appropriate where the

threatstoauditorindependenceareconsideredlow,forexampleiftheengage-

mentis:

• routineinnatureandthefeeisnotsignificantinthecontextoftheauditfee;or

• foranauditrelatedservice.


arelikelytobethosewhich,becauseoftheirsizeornatureorbecauseofspecial

termsandconditions(forexample,contingentfeearrangements),arethought

togiverisetothreatstotheauditor’sindependence.Asaconsequence,careful

considerationwillbeneededwhendeterminingwhetheritisintheinterestsofthe

companythattheyshouldbepurchasedfromtheauditfirm(ratherthananother

supplier)and,ifso,whetheranysafeguardstobeputinplacebytheauditfirm

arelikelytobeeffective.

4.42 Indeterminingthepolicy,theauditcommitteeshouldtakeintoaccountthepossi-

blethreatstoauditorobjectivityandindependenceandtheEthicalStandardsfor

Auditorsregardingtheprovisionofnon-auditservicesbytheexternalauditfirm.

4.43 Theauditcommitteeshouldagreewiththeboardthecompany’spolicyforthe

employmentofformeremployeesoftheexternalauditor,takingintoaccountthe

EthicalStandardsforAuditorsandpayingparticularattentiontothepolicyre-

gardingformeremployeesoftheauditfirmwhowerepartoftheauditteamand

moveddirectlytothecompany.Theauditcommitteeshouldmonitorapplication

ofthepolicy,includingthenumberofformeremployeesoftheexternalauditor

currentlyemployedinseniorpositionsinthecompany,andconsiderwhetherin

thelightofthistherehasbeenanyimpairment,orappearanceofimpairment,of

theauditor’sindependenceandobjectivityinrespectoftheaudit.

4.44 Theauditcommitteeshouldmonitortheexternalauditfirm’scompliancewith

EthicalStandardsforAuditorsrelatingtotherotationofauditpartners,thelevel

offeesthatthecompanypaysinproportiontotheoverallfeeincomeofthefirm,

orrelevantpartofit,andotherrelatedregulatoryrequirements.

4.45 Adegreeofflexibilityoverthetimingofrotationoftheauditengagementpartner

ispossiblewheretheauditcommitteedecidesthatitisnecessarytosafeguard

thequalityoftheaudit. Insuchcircumstances,theauditengagementpartner




practicable.


non-audit services, auditor objectivity and independence is safeguarded. The

explanationshould:

• describetheworkofthecommitteeindischargingitsresponsibilities;

• setouttheauditcommittee’spolicyontheengagementoftheexternalaudi-

tor tosupplynon-auditservices insufficientdetail todescribeeachof the


foundonthecompany’swebsite;

• setout,orcrossreferto,thefeespaidtotheauditorforauditservices,audit

relatedservicesandothernon-auditservices,andiftheauditorprovidesnon-

auditservices,otherthanauditrelatedservices,explainforeachsignificant

engagement,orcategoryofengagements,what theservicesare,why the


auditcommitteeconcludedthatitwasintheinterestsofthecompanytopur-

chasethemfromtheexternalauditor(ratherthananothersupplier)andhow

auditorobjectivityandindependencehasbeensafeguarded.”

De engelske regler er således ganske omfattende i relation til ikke-revisionsydelser.

Når der i fremtiden skal tages stilling til dette emne, skal der tillige tages stilling til de

forskrifter, der er vedtaget i EU i sommeren 2014 (se kapitel 20).

5.6.2 RevisorrotationRevisorrotation(ogfirmarotation)eretvæsentligtledisikringenafrevisorsuafhæn-

gighed.

Rotationsbestemmelsen skal sikre mod, at revisors tilknytning til en klient over en læn-

gere periode bliver for tæt og dermed skaber en ”familiaritetstrussel”.

I koncernforhold påhviler rotationspligten både den ansvarlige revisor imodervirk-

somhedenog”denellerderevisorer,etrevisionsfirmaharudpegettilatværehoved-

ansvarlig på datterselskabsplan”. Rotationspligten omfatter således også den eller de

ansvarligerevisoreridattervirksomheder,derervæsentligeiforholdtilkoncernen.

Liggerenvæsentligdelafkoncernensaktiviteteridattervirksomhederne,vildenre-

visor, der skal udskiftes, ikke kunne udføre arbejde for dattervirksomhederne. Moder-

selskabsrevisor kan således ikke vælges som revisor i en dattervirksomhed, der er væ-

sentligiforholdtilkoncernen.

En revisor, der skal udskiftes i en væsentlig dattervirksomhed, kan heller ikke udføre

arbejde for modervirksomheden.

RevisorlovenRL§25foreskriver:

“ En revisionsvirksomhed, der reviderer virksomheder omfattet af § 21, stk. 3, skal sikre,

at den eller de revisorer, der underskriver revisionspåtegningen, senest 7 år efter at de

er udpeget til opgaven, udskiftes for en periode af mindst 2 år.”

RL§21,stk.3,omfatterfølgendevirksomheder:

1) virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i

et EU-land eller et EØS-land,

2) statslige aktieselskaber,

3) kommuner, kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, og

regioner,

4) virksomheder, der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet, bortset fra virksomheder,

der er omfattet af lov om forsikringsformidling, virksomheder, der er omfattet af

lov om pantebrevsselskaber, virksomheder, der er omfattet af kapitel 3 eller §

39 p i lov om betalingstjenester og elektroniske penge og virksomheder, der er

omfattetafkapitel20a(investeringsrådgivere)ilovomfinansielvirksomhed,og

5) virksomheder,deri2påhinandenfølgenderegnskabsåroverstigertoellerflere

affølgendekriterier:

a) En medarbejderstab på 2.500 personer,

b) enbalancesumpå5mia.kr.eller

c) ennettoomsætningpå5mia.kr.

IFAC’s “Code of Ethics for Professional Accountants”IFACdeninternationalerevisororganisationharvedtagetet”CodeofEthicsforProfes-

sionalAccountants”(juli2009).IDanmarkerretningslinjernesuppleretmedenkelte

danskebestemmelserm.v.ogudgivetafFSRDanskeRevisorer:”Retningslinjer for

revisors etiske adfærd” (Etiske regler for revisorer 2010).


Vedrørende revisorrotationanføres:

” Partneres og ledende medarbejderes længerevarende tilknytning til en revi-

sionsklient (herunder partnerrotation)

De skærpende danske bestemmelser efter revisorlovens § 25 gælder alene for revisi-

onsklienter, medens bestemmelserne nedenfor generelt er gældende for såvel revisi-

ons- som review-klienter.

Generelle bestemmelser290.150 Brugen af samme partnere og ledende medarbejdere på en revisionsopgave

over en længere periode skaber familiaritets- og egeninteressetrusler. Betydeligheden

afdissetruslervilafhængeaffaktorersom:

• Hvor længe den pågældende person har været medlem af revisionsteamet

• Den pågældende persons funktion i revisionsteamet

• Revisionsfirmaetsstruktur

• Arten af revisionsopgaven

• Om klientens ledelsesgruppe er ændret

• Om arten af og kompleksiteten i klientens regnskabs- og rapporteringsforhold er

ændret

Betydeligheden af truslerne skal vurderes og sikkerhedsforanstaltninger anvendes,

nårdeternødvendigtforateliminereellerreduceretruslernetiletacceptabeltniveau.

Eksemplerpåsådannesikkerhedsforanstaltningerinkluderer:

• Rotation af partnere og ledende medarbejdere i revisionsteamet

• At lade en revisor, der ikke var medlem af revisionsteamet, gennemgå det arbej-

de, der er udført af partnere og ledende medarbejdere

• Regelmæssig uafhængig intern eller ekstern kvalitetssikringsgennemgang af op-

gaven.

Revisionsklienter, der er virksomheder af interesse for offentlighedenEn revisionsvirksomhed, der reviderer virksomheder omfattet af § 21, stk. 3, skal sikre,

at den eller de pågældende, der underskriver revisionspåtegningen, senest 7 år efter

deerudpegettilopgavenudskiftesforenperiodeafmindst2år.Kilde:Revisorloven

§ 25.

Den eller de underskrivende partnere, der udskiftes efter ovenstående regler må heller

ikkelevereandrerådgivnings-ellerassistanceydelsertilklienteniden2årsperiode,

vedkommende er udskiftet.

De revisorer, der udskiftes, vil heller ikke kunne udføre arbejde for dattervirksomhe-

derne,dersomdattervirksomhedernesaktiviteterudgørenvæsentligdelafkoncer-

nens aktiviteter.

290.151 Hvad angår en revision af en virksomhed af interesse for offentligheden, må

en person ikke være nøglepartner i mere end 7 år. Efter den periode må personen ikke

være medlem af opgaveteamet eller nøglepartner for klienten i 2 år. I den periode må

den pågældende person ikke deltage i revisionen af virksomheden, udføre kvalitets-

sikringsgennemgang på opgaven, opgaveteamet eller klienten om faglige eller bran-

chespecifikkespørgsmål,transaktionerellerbegivenhederellerpåandenvisdirekte

påvirke udfaldet af opgaven.

Pligten til rotation indtræder, når virksomheden opfylder kriterierne for at blive kate-

goriseret som en virksomhed af særlig interesse for offentligheden.

Efter tidligere gældende regler ville en underskrivende revisor kunne fortsætte maksi-

malt yderligere 7 år i denne position efter pligten til rotation er indtrådt, (hvis virksom-

heden bliver børsnoteret dog maksimalt 2 år).


Efter nærværende retningslinjer vil en nøglepartner kunne fortsætte maksimalt yder-

ligere 2 år i denne position efter pligten til rotation er indtrådt, hvis nøglepartneren på

dette tidspunkt har været tilknyttet virksomheden som nøglepartner i minimum 5 år,

uanset årsagen til at virksomheden bliver en virksomhed af interesse for offentlighe-

den.

Er pligten til rotation indtrådt efter de tidligere gældende regler, og har en nøglepart-

ner været tilknyttet virksomheden som nøglepartner i minimum 5 år, vil den pågæl-

dende partner maksimalt kunne fortsætte yderligere 2 år efter nærværende retnings-

linjers ikrafttræden. For virksomheder med kalenderårsregnskab kan en nøglepartner

således maksimalt fortsætte til og med afslutningen på revisionen af årsregnskabet for

2012. Rotation kan dog ikke udskydes længere, end hvad der var gældende forud for

nærværende retningslinjers ikrafttræden.”

”Nøglepartner”defineressom:

” Den opgaveansvarlige partner, personen med ansvar for kvalitetssikringsgennemgan-

gen, og andre revisionspartnere i opgaveteamet, der træffer centrale beslutninger eller

vurderinger om betydelige forhold vedrørende revisionen af regnskabet, hvorom revisi-

onsfirmaet vil udtrykke en konklusion. Afhængigt af omstændigheder og de pågældende

personers funktion under revisionen, kan ”andre revisionspartnere” for eksempel omfatte

revisionspartnere, der er ansvarlige for betydelige dattervirksomheder eller afdelinger.”

IFAC’s”CodeofEthics”udvidersåledesrotationsbestemmelsernetilogsåatomfatte

”nøglepartnere”.

I2014trådtevisseændringertildeetiskereglerikraft.Ændringervedrørerbl.a.:

Enændringafdefinitionenafetopgaveteammedikrafttræden1.januar2014.

Ændringen er en konsekvens af, at ISA 610 nu omfatter tilfælde, hvor ekstern revisor

anvenderinternerevisoreriforbindelsemeddirekteassistance.Sådannerevisorerind-

gårefterdenpræciserededefinitionikkeiopgavetemaet.

I juni 2014 er der i EU vedtaget bestemmelser, der ud over ”partnerrotation” stilles

kravom”firmarotation”forbørsnoteredevirksomhederogandrevirksomhederafbe-

tydning for offentligheden (såkaldte PIEs).

Detkanvære,atdendanskedefinitionaf”virksomhederafbetydningforoffentlighe-

den” ændres som følge heraf.

Anbefalinger for god selskabsledelseAnbefalingerne er tavse vedrørende revisorrotation.

Guidance on Audit Committees (UK)I Danmark skal revisor rotere efter 7 år. I UK (og USA) er perioden op til 5 år

IDanmarkercooling-off-perioden2år.IUKercooling-off-perioden5år.

Guidance on Audit Committees (UK)GuidanceonAuditCommitteesanfører:

“4.44 Theauditcommitteeshouldmonitortheexternalauditfirm’scompliancewith

EthicalStandardsforAuditorsrelatingtotherotationofauditpartners,thelevel

offeesthatthecompanypaysinproportiontotheoverallfeeincomeofthefirm,

orrelevantpartofit,andotherrelatedregulatoryrequirements.”


Inote11hertilpræciseres:

“Wheretheauditfirm’sprofitsarenotsharedonafirm-widebasis, therelevantpart

ofthefirmisthatbyreferencetowhichtheauditengagementpartner’sprofitshareis

calculated”.

“4.45 Adegreeofflexibilityoverthetimingofrotationoftheauditengagementpartner

ispossiblewheretheauditcommitteedecidesthatitisnecessarytosafeguard

thequalityoftheaudit. Insuchcircumstances,theauditengagementpartner




practicable”

IFAC’sCodeofEthicsgælderogsåiUK.

5.6.3 FirmarotationOverdesenereårharspørgsmåletomsåkaldttvungenfirmarotation(mandatoryfirm

rotation) fået stadig større opmærksomhed som led i sikringen af revisors uafhængig-

hed.

Med vedtagelsen af ændringer af EU’s revisordirektiv og vedtagelse af en forordning i

sommeren2014erkravetomtvungenfirmarotationnuenrealitetiEU.

Forslagene er formelt vedtaget i april 2014 og trådte i kraft i juni 2014. Medlemsstater-

nehar2årtilatimplementerebestemmelserne,såledesatbestemmelsernekanfinde

anvendelse fra medio juni 2016.

IUSAharmanligeledesdrøftetspørgsmåletomtvungenfirmarotation,indtilvidere

uden at stille egentlige krav herom.

I UK har debatten kørt i nogle år. I 2012 blev der indført en bestemmelse i FRC’s Guidan-

ceomAuditCommittees,derindebærer,atrevisionsopgavenskaliudbudmindsthver

tiende år for FTSE 350-virksomheder.

Paragraf4.23iFRC’sGuidanceharfølgendetekst:

“4.23 FTSE350companiesshouldputtheauditservicescontractouttotenderatleast

everytenyearstoenabletheauditcommitteetocomparethequalityandeffe-

ctivenessoftheservicesprovidedbytheincumbentauditorwiththoseofother

auditfirms.Sothatthereistimetoundertakeaneffectivetenderingprocess,

andtoallowshareholderstoprovideinputtotheprocessshouldtheywish,the

company,shouldannounceitsIntentioninadvanceofthecommencementofthe

tenderingprocess.”

Andre steder i EU, herunder bl.a. Holland, Italien og Grækenland, er der allerede ind-

førttvungenfirmarotationidennationalelovgivning.

DenyeEU-bestemmelser indebærerkravomfirmarotation(eksternrotation)efter

10årforPublicInterestEntities(PIEs),herunderbørsnoteredevirksomheder.Med-

lemstaternekanforlængeperiodentil:

• 20 år, hvis der har været gennemført en tender efter det 10. år

• 24år,hvisderer2revisionsfirmaer(jointaudit).

Der er overgangsbestemmelser, som tilsiger, at hvis selskabet har haft samme revi-

sionsvirksomhedsiden1994(dvs.20år),skalvirksomhedenforetagefirmarotation

senest i 2020.


Er revisor valgt i årene 1995-2013, skal der ske revisorrotation i 2023.

Den konkrete udformning af bestemmelserne i den enkelte medlemsstat afgør, hvornår

der tidligst skal ske tvungen revisorrotation.

Der henvises i øvrigt til kapitel 20.

5.6.4 Beskæftigelse af tidligere medarbejdere fra revisionsvirksomheden samt midlertidigt udlån af revisormedarbejdereBestyrelser og revisionsudvalg kommer nu og da ud for at skulle tage stilling til eventu-

el ansættelse og/eller udlån af medarbejdere fra revisionsvirksomheden.

Stadigflerebestyrelserog/eller revisionsudvalg fastlæggerderforpolitikkerogret-

ningslinjer til sikring af, at gældende uafhængighedskrav til stadighed er opfyldt.

En politik kan medvirke til at sikre klarhed om virksomhedens holdninger til emnet,

hvorved ”uhensigtsmæssige” situationer kan undgås.

Revisorloven (RL)RL § 31 stiller krav om, at revisionsudvalget skal ”overvåge og kontrollere revisors

uafhængighed”.

RL§31indeholderikkespecifikkeforskriftervedrørendeansættelsehenholdsvisud-

lån af medarbejdere fra revisionsvirksomheden.

RL § 24, stk. 4, foreskriver, at revisor ikke må påtage sig en ledende stilling i en virk-

somhed, den pågældende underskriver revisionserklæringerne på, før to år efter at

vedkommende er fratrådt som revisor.

IdenkommenteredeRLanføres:

” En revisor må ikke udføre opgaver efter § 1, stk. 2, der vedrører en virksomhed omfattet

af § 21, stk. 3, hvis der er tale om selvrevision eller egeninteresse. Den eller de reviso-

rer, der underskriver revisionspåtegningen i en sådan virksomhed må ikke påtage sig

en ledende stilling i denne virksomhed, før 2 år efter, at vedkommende er fratrådt som

revisor.

RL indeholder alene bestemmelser for den eller de revisorer, der underskriver revisions-

påtegningen i en virksomhed omfattet af § 21, stk.3 (virksomheder af betydning for

offentligheden, herunder børsnoterede virksomheder, statslige aktieselskaber og virk-

somheder, der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet).

Revisormedarbejdere og/eller andre revisorer, rådgivere og /eller partnere inden for re-

vision, skat eller rådgivning er ikke omfattet.

Erklæringsafgivelse i øvrigt for virksomheder inden for anvendelsesområdet i RL § 1, stk.

2, er ikke omfattet af forbuddet.”

Anbefalinger for god selskabsledelseAnbefalingerneindeholderikkespecifikkebestemmelserombeskæftigelseaftidligere

medarbejdere i revisionsvirksomheden.

Retningslinjer for revisors etiske adfærd (Etiske regler for revisorer)Deetiskereglerforrevisorersiger:

” Ansættelse hos en revisionsklient

290.134 Familiaritets- og intimideringstrusler kan skabes, hvis et bestyrelsesmedlem,

en direktør eller en ansat hos revisionsklienten i en stilling, hvor der kan udøves betyde-

ligindflydelsepåudarbejdelsenafklientensregnskabsgrundlagellerregnskab,hvorom


revisionsfirmaetviludtrykkeenkonklusion,harværetmedlemafrevisionsteameteller

partnerirevisionsfirmaet.

290.135Hvisettidligeremedlemafrevisionsteametellerpartnerirevisionsfirmaeter

blevet ansat hos revisionsklienten i en sådan stilling, og der fortsat er en betydelig forbin-

delsemellemrevisionsfirmaetogdenpågældendeperson,viltruslenværesåbetydelig,

atingensikkerhedsforanstaltningervilkunnereduceredennetiletacceptabeltniveau.

Uafhængigheden vil derfor anses for at være kompromitteret, hvis et tidligere medlem

af revisionsteamet eller partner bliver ansat hos revisionsklienten som bestyrelsesmed-

lemellerdirektørelleransatienstilling,hvorderkanudøvesbetydeligindflydelsepå

udarbejdelsenafklientensregnskabsgrundlagellerregnskab,hvoromrevisionsfirmaet

viludtrykkeenkonklusion,medmindre:

(a) Denpågældendepersonikkeharrettilfordeleellerbetalingerfrarevisionsfirma-

et, medmindre dette sker i henhold til faste forud fastsatte ordninger, og eventu-

elleskyldigebeløbtilpersonenikkeervæsentligeforrevisionsfirmaet.

(b) Den pågældende person ikke fortsætter med at deltage i eller se ud til at deltage

irevisionsfirmaetsforretningerellerprofessionelleaktiviteter.

290.136Hvis et tidligeremedlem af revisionsteamet eller partner i revisionsfirmaet

er blevet ansat hos revisionsklienten i en sådan stilling, og der ikke fortsat er betydelig

forbindelsemellemrevisionsfirmaetogdenpågældendeperson,viltilstedeværelsenog

betydeligheden af eventuelle familiaritets- og intimideringstrusler afhænge af faktorer

som:

• Den stilling den pågældende person har indtaget hos revisionsklienten.

• Den involvering den pågældende person vil have med revisionsteamet.

• Den tid der er gået, siden den pågældende person var medlem af revisionsteamet

ellerpartnerirevisionsfirmaet.

• Denstillingdenpågældendepersonhavdeirevisionsteametellerrevisionsfirmaet,

for eksempel om personen var ansvarlig for opretholdelse af regelmæssig kontakt til

klientens daglige eller øverste ledelse.

Betydeligheden af truslerne skal vurderes og sikkerhedsforanstaltninger anvendes, når

deternødvendigtforateliminereellerreduceretruslernetiletacceptabeltniveau.Ek-

semplerpåsådannesikkerhedsforanstaltningerinkluderer:

• Tilpasning af revisionsplanen.

• Udpegning af personer til revisionsteamet, som har tilstrækkelig erfaring i forhold til

den person, der har fået ansættelse hos revisionsklienten.

• At lade en revisor gennemgå arbejde udført af det tidligere medlem af revisionsteam-

et.

290.137Hvisentidligerepartnerirevisionsfirmaettidligereharværetansatienvirk-

somhed i en sådan stilling, og virksomheden senere bliver revisionsklient hos revisions-

firmaet,skalbetydelighedenaftruslermoduafhængighedenvurderesogsikkerhedsfor-

anstaltningeranvendes,nårdeternødvendigtforateliminereellerreduceretruslernetil

etacceptabeltniveau.

290.138 En egeninteressetrussel skabes, hvis et medlem af revisionsteamet deltager i

revisionsopgaven vel vidende, at vedkommende vil eller måske vil blive ansat hos revisi-

onsklientenpåettidspunktifremtiden.Revisionsfirmaetspolitikkerogprocedurerskal

kræve,atmedlemmerafetrevisionsteamunderretterrevisionsfirmaet,nårdeindleder

ansættelsesforhandlinger med klienten. Når en sådan underretning modtages, skal trus-

lens betydning vurderes, og sikkerhedsforanstaltninger anvendes, når det er nødvendigt

forateliminereellerreduceretruslentiletacceptabeltniveau.Eksemplerpåsådanne

sikkerhedsforanstaltningerinkluderer:

• At fjerne den pågældende person fra revisionsteamet.

• En gennemgang af alle væsentlige vurderinger, der er foretaget af den pågældende

person, mens denne var medlem af revisionsteamet.


290.139 Familiaritets- eller intimideringstrusler skabes, når en nøglepartner bliver ansat

hosenrevisionsklient,dererenvirksomhedafinteresseforoffentligheden,som:

(a) Bestyrelsesmedlem eller direktør i virksomheden.

(b) Ansatienstilling,hvorderkanudøvesbetydeligindflydelsepåudarbejdelsenaf

klientensregnskabsgrundlagellerregnskab,hvoromrevisionsfirmaetviludtryk-

ke en konklusion.

Uafhængigheden vil anses for at være kompromitteret, medmindre virksomheden af of-

fentliginteresse,efteratpartnerenerophørtmedatværeennøglepartner,haraflagtet

revideret regnskab, der dækker en periode på mindst 12 måneder, og den pågældende

partner ikke var medlem af revisionsteamet, hvad angår revisionen af dette regnskab.

290.140 En intimideringstrussel skabes, hvis en person, der var senior- eller ledende

partner(administrerendedirektørellertilsvarende) irevisionsfirmaet,fåransættelse

hos en revisionsklient, der er en virksomhed af interesse for offentligheden, (a) i en stil-

ling,hvorderkanudøvesbetydeligindflydelsepåudarbejdelsenafklientensregnskabs-

grundlag eller dets regnskab eller (b) som bestyrelsesmedlem eller direktør i virksomhe-

den. Uafhængigheden vil anses for at være kompromitteret, medmindre der er gået 12

måneder, siden den pågældende person var senior eller ledende partner (administreren-

dedirektørellertilsvarende)irevisionsfirmaet.

290.141 Uafhængighed anses ikke for at være kompromitteret, hvis en tidligere nøgle-

partnerellerdenperson,dervarrevisionsfirmaetstidligeresenior-ellerledendepartner,

er i en stilling som nævnt i afsnit 290.139 og 290.140 som følge af en virksomhedssam-

menslutning,og:

(a) Den nævnte stilling ikke blev indtaget under overvejelse af virksomhedssammen-

slutningen.

(b) Eventuelle fordele eller betalinger, som den tidligere partner er berettiget til fra

revisionsfirmaet,erbetaltfuldtud,medmindredisseskerihenholdtilfasteforud

fastlagte ordninger, og eventuelle skyldige beløb til den pågældende partner ikke

ervæsentligeforrevisionsfirmaet.

(c) Dentidligerepartnerikkefortsættermedatdeltageiellerseudtilatdeltagei

revisionsfirmaetsdriftogprofessionelleaktiviteter.

(d) Den stilling, den tidligere partner har hos revisionsklienten, drøftes med virksom-

hedens øverste ledelse.

Midlertidigt udlån af medarbejdere

290.142Et revisionsfirmasudlånafmedarbejdere til en revisionsklientkanskabeen

egenkontroltrussel.Ensådanassistancekanydes,menkunforenkortperiode,ogrevi-

sionsfirmaetspersonalemåikkeværeinvolvereti:

• Levering af andre ydelser end erklæringsopgaver med sikkerhed, der ikke er tilladt i

henhold til dette kapitel.

• Påtagelse af ledelsesansvar.

Under alle omstændigheder skal revisionsklienten være ansvarlig for at lede og overvåge

de aktiviteter, der udføres af de udlånte medarbejdere.

Betydeligheden af truslen skal vurderes og sikkerhedsforanstaltninger anvendes, når det

ernødvendigtforateliminereellerreduceretruslentiletacceptabeltniveau.Eksempler

påsådannesikkerhedsforanstaltningerinkluderer:

• At udføre en yderligere gennemgang af det arbejde, der blev udført af de udlånte

medarbejdere.

• At lade være med at give de udlånte medarbejdere revisionsansvar for funktioner

eller aktiviteter, som de har udført under deres midlertidige udlån.

• At lade være med at medtage de udlånte medarbejdere som medlemmer af revisi-

onsteamet.”


FRC Guidance on Audit Committees (UK)GuidanceonAuditCommittees,Section4.43,foreskriver,atrevisionsudvalgetisam-

arbejde med bestyrelsen skal fastlægge en politik for ansættelse af tidligere medarbej-

dereirevisionsfirmaetogovervågeanvendelsenheraf:

“Theauditcommitteeshouldagreewiththeboardthecompany’spolicyfortheemploy-

mentofformeremployeesoftheexternalauditor,takingintoaccounttheEthicalStan-

dardsforAuditorsandpayingparticularattentiontothepolicyregardingformeremplo-

yeesoftheauditfirmwhowerepartoftheauditteamandmoveddirectlytothecompany.

Theauditcommitteeshouldmonitorapplicationofthepolicy,includingthenumberof

formeremployeesoftheexternalauditorcurrentlyemployedinseniorpositionsinthe

company,andconsiderwhetherinthelightofthistherehasbeenanyimpairment,or

appearanceofimpairment,oftheauditor’sindependenceandobjectivityinrespectof

the audit.”

Ny EU-reguleringDet EU-direktiv, der blev vedtaget i sommeren 2014, og som skal være implementeret

i national lovgivning senest medio 2016, indeholder en bestemmelse i Artikel 22a om

”reviderede virksomheders ansættelse af tidligere revisorer eller af revisorer eller re-

visionsfirmaersansatte:

” 1. Medlemsstaterne sikrer, at en revisor eller ledende revisionspartner, der udfører

enlovpligtigrevisionpåetrevisionsfirmasvegne,ikkeførudløbetafenperiode

på mindst et år, eller, hvis der er tale om lovpligtig revision af virksomheder af

Interesse for offentligheden, udløbet af en periode på to år efter fratrædelsen

somrevisorellerledenderevisionspartneriforbindelsemedrevisionsopgaven:

a) påtager sig en ledende stilling i den reviderede virksomhed

b) bliver medlem af et eventuelt revisionsudvalg i den reviderede virksomhed,

eller,hvisderikkefindesetsådantudvalg,detorgan,dervaretagerdesamme

funktioner som et revisionsudvalg

c)bliverbestyrelsesmedlem,derikkeindgåridirektionen,ellermedlemaftil-

synsorganet i den reviderede virksomhed

2. Medlemsstaten skal sikre, at ansatte og andre partnere end ledende revisions-

partnerehosenrevisorelleretrevisionsfirma,somudførerlovpligtigrevision,

samt enheder af anden fysisk person, hvis tjenester stilles til rådighed for eller

underkontrolafrevisorenellerrevisionsfirmaet,ikke,hvissådanneansatte,part-

nere eller andre fysiske personer er personligt godkendt som revisorer, påtager

signogenafdeopgaver,dereromhandletistk.1,litraa),b)ogc),førmindst

et år efter, at vedkommende var direkte involveret i de lovpligtige revisionsopga-

ver.”

5.6.5 Yderligere tjenesteydelser (ikke-revisionsopgaver/non-audit services)RevisorlovenRL § 31, stk. 2, nr. 4, foreskriver, at revisionsudvalget skal,

” overvåge og kontrollere revisors uafhængighed, jf. § 24, herunder særlig leveringen af

yderligere tjenesteydelser til virksomheden”.

Revisionsudvalget bør fremkomme med anbefalinger til bestyrelsen (det øverste ledel-

sesorgan) til politikker med hensyn til revisors levering af ikke-revisionsydelser.

Revisionsudvalget bør indstille til bestyrelsen (hhv. tilsynsrådet), hvilke ikke-revisions-

opgaverrevisionsfirmaetkanpåtagesig,påhvilkebetingelsersamteventuelleindivi-

duelle og/eller samlede honorarbegrænsninger, der kan arbejdes indenfor.

I EU foreskrives senest i 2016 en øvre grænse for ikke revisionsydelser på 70 % af revi-

sionshonoraret som gennemsnit over 3 år. Endvidere foreskrives, som nævnt i kapitel

20, begrænsninger i hvilke ydelser revisor kan udføre.


Til brug for udarbejdelsen af en politik kan der tages udgangspunkt i den struktur, der

omtalesiGuidanceonAuditCommitteesnedenfor.

Revisionsudvalget må til stadighed sikre, at gældende lovkrav m.v. vedrørende revisors

levering af ikke-revisionsydelser er overholdt. Målet hermed bør være,

• at revisor er uafhængig og objektiv,

• at der ikke opstår risiko for, at der sker forringelse af revisors uafhængighed og

objektivitet eller tvivl herom,

• at anvende revisionsvirksomheden så hensigtsmæssigt som muligt.

Revisionsudvalgetbørvurderedenkompetenceogekspertise,revisionsvirksomheden

besidder inden for relevante (tilladte) ikke-revisionsområder, samt overvåge, hvor-

vidt der er passende sikkerhedsforanstaltninger ”safeguards”, der sikrer, at der ikke er

trusler mod revisors uafhængighed og objektivitet i relation til revisionen.

Endelig kan revisionsudvalget overordnet vurdere de politikker, der gælder for veder-

læggelsen af den eller de partnere, der forestår revisionen i relation til spørgsmålet om

revisors uafhængighed og objektivitet.

Anbefalingerne for god selskabsledelseAnbefalingerneindeholderikkespecifikkebestemmelservedrørenderevisorslevering

af ”yderligere tjenesteydelser”.

The UK Corporate Governance CodeTheUKCorporateGovernanceCodeC.3.8siger:

“A separate section of the annual report should describe the work of the committee



ments,andhowtheseissueswereaddressed;


andtheapproachtakentotheappointmentorre-appointmentoftheexternalauditor,

andinformationonthelengthoftenureofthecurrentauditfirmandwhenatender

waslastconducted;and



Guidance on Audit Committees (UK)GuidanceonAuditCommitteesanførerunderoverskriften:

“ Independence, including the provision of non-audit services”

“4.36 The audit committee should assess the independence and objectivity of the



ofallrelationshipsbetweenthecompanyandtheauditfirm(includingtheprovi-





andobjectivity.


havenofinancial,business,employmentorfamilyandotherpersonalrelations-

hipwiththecompanywhichcouldadverselyaffecttheauditor’sindependence

andobjectivity,takingaccountofrelevantEthicalStandardsforAuditors.The

auditcommitteeshouldseekfromtheauditfirm,onanannualbasis,information

aboutpoliciesandprocessesformaintainingindependenceandmonitoringcom-

pliancewithrelevantrequirements,includingcurrentrequirementsregardingthe

rotation of audit partners and staff.



policyinrelationtotheprovisionofnon-auditservicesbytheauditor,andkeep













audit.

4.39 Theauditcommitteeshouldsetandapplyaformalpolicyspecifyingthetypeson


• forwhichtheuseoftheexternalauditorsispre-approved(i.e.approvalhas


ofanengagementbeingsoughtbeforeitiscontracted),


arecontracted;and


4.40 Preapproval of the use of the external auditor may be appropriate where the thre-

atstoauditorindependenceareconsideredlow,forexampleiftheengagement

is:

• routineinnatureandthefeeisnotsignificantinthecontextoftheauditfee,or

• foranauditrelatedservice


arelikelytobethosewhich,becauseoftheirsizeornatureorbecauseofspecial

termsandconditions(forexample,contingentfeearrangements),arethought

togiverisetothreatstotheauditor’sindependence.Asaconsequence,careful

considerationwillbeneededwhendeterminingwhetheritisintheinterestsofthe

companythattheyshouldbepurchasedfromtheauditfirm(ratherthananother

supplier)and,ifso,whetheranysafeguardstobeputinplacebytheauditfirm

arelikelytobeeffective.

4.42 Indeterminingthepolicy,theauditcommitteeshouldtakeintoaccountthepossi-

blethreatstoauditorobjectivityandindependenceandtheEthicalStandardsfor

Auditorsregardingtheprovisionofnon-auditservicesbytheexternalauditfirm.


non-audit services, auditor objectivity and independence is safeguarded. The

explanationshould:

• describetheworkofthecommitteeindischargingitsresponsibilities;

• setouttheauditcommittee’spolicyontheengagementoftheexternalaudi-

tor tosupplynon-auditservices insufficientdetail todescribeeachof the


foundonthecompany’swebsite;and

• setout,orcrossreferto,thefeespaidtotheauditorforauditservices,audit

relatedservicesandothernon-auditservices;andiftheauditorprovidesnon-

auditservices,otherthanauditrelatedservices,explainforeachsignificant

engagement,orcategoryofengagements,what theservicesare,why the

auditcommitteeconcludedthatitwasintheinterestsofthecompanytopur-

chasethemfromtheexternalauditor(ratherthananothersupplier)andhow

auditorobjectivityandindependencehasbeensafeguarded.”

De engelske bestemmelser indeholder således en anbefaling om oplysning i årsrappor-

ten om, hvorledes der sikres uafhængighed og objektivitet, når revisor udfører

”ikke-revisionsydelser”.


5.7 Bestyrelsens (tilsynsrådets) forslag om valg af revisor skal baseres på en indstilling fra revisionsudvalgetRevisorlovenI virksomheder, som har etableret revisionsudvalg, skal bestyrelsens (det øverste le-

delsesorgans) forslag til valg af revisor baseres på en indstilling fra revisionsudvalget

(RL § 31, stk. 3).

Det fremgår ikke af RL eller af Anbefalingerne, om bestyrelsen (hhv. tilsynsrådet) kun-

ne foretage en anden indstilling til generalforsamlingen end den anbefaling, revisions-

udvalget fremkommer med.

IfølgeUKCorporateGovernanceCodepkt.C3.7ogGuidanceonAuditCommittees

(UK), pkt. 4.20 (nedenfor), kan der tænkes situationer, hvor bestyrelsen (det øverste

ledelsesorgan)ikkeblotacceptererrevisionsudvalgetsindstilling,menbeslutterenan-

den indstilling. I så fald skal årsrapporten og indkaldelsen til generalforsamlingen m.v.

indeholde en redegørelse fra revisionsudvalget, hvori indstillingen fra revisionsudval-

get forklares, samt en begrundelse for, hvorfor bestyrelsen har truffet et andet valg.

Anbefalingerne for god selskabsledelseAnbefalingerneindeholderikkespecifikkebestemmelseromrevisionsudvalgetsopga-

ver i forbindelse med forslag om valg af revisor.

Begrundelsen herfor er, at RL § 31, stk. 3, er klar på dette punkt.

The UK Corporate Governance Code TheUKCorporateGovernanceCodeindeholderbl.a.følgende:

“C3.7 Theauditcommitteeshouldhaveprimaryresponsibilityformakingarecommen-







different position.

C3.8 Aseparatesectionoftheannualreportshoulddescribetheworkofthecommit-

teeindischargingitsresponsibilities.Thereportshouldinclude:

• if the external auditor provides non-audit serviced, an explanation of how

auditorobjectivityandindependencearesafeguarded.”

Guidance on Audit Committees (UK)GuidanceonAuditCommitteessigeromvalgafrevisor:

“ Appointment and tendering










the selection process,andensurethatalltenderingfirmshavesuchaccessas


process.




andtheeffectivenessoftheauditprocess,witharecommendationonwhether







work.”
















externalauditor,inorderthatshareholderscanunderstandwhyitrecommended

eithertore-appointorchangetheauditors.Itshouldalsoincludeinformationon

thelengthoftenureofthecurrentauditfirm,whenatenderwaslastconduc-

ted,andanycontractualobligationsthatactedtorestricttheauditcommittee’s

choiceofexternalauditors.”

5.7.1 Revisors fratrædenRevisorlovenRL§31indeholderikkespecifiktekstvedrørenderevisorsfratræden.

RL§18indeholderfølgendevedrørenderevisorsfratræden:

” Hvis revisor afgiver revisionspåtegninger eller andre erklæringer med sikkerhed på års-

regnskaber m.v. efter § 1, stk. 2, består revisors hverv, indtil ny revisor er tiltrådt, med-

mindre andet følger af lovgivningen eller af en virksomheds vedtægter eller andet er

aftalt.

Stk. 2. Uanset stk. 1 kan revisor til enhver tid fratræde hvervet, medmindre fratræden

strider mod god revisorskik. Fratræder revisor, skal den tiltrædende revisor rette

henvendelse til den fratrædende revisor, der har pligt til at oplyse grundene til sin

fratræden. Den fratrædende revisor har endvidere pligt til at give den tiltræden-

de revisor adgang til alle relevante oplysninger om den virksomhed, som revisors

erklæring vedrører”

RL§22indeholderfølgendevedrørenderevisorsfratræden:

” Stk. 3. Fratræder revisor, jf. § 18, stk. 2, og sker dette, i forbindelse med at revisor

har en begrundet formodning om, at der foreligger en situation som omhandlet

i stk. 1, 1. pkt., skal revisor straks underrette Statsadvokaten for Særlig Økono-

misk Kriminalitet herom og om grundene til sin fratræden.”

Vælger revisor at fratræde, er der, hvis det ikke sker på en ordinær generalforsamling,

tale om et helt særligt forhold, som revisionsudvalget bør undersøge til bunds, herun-

der mht. de forhold, der ligger til grund for revisors fratræden. Revisionsudvalget bør

tillige vurdere eventuelle skridt, der bør tages som følge heraf.


SelskabslovenSEL§146indeholderfølgendevedrørenderevisorsfratræden:

” Revisor kan afsættes af den, der har valgt revisor. En revisor, der er valgt til at revidere

selskabets årsregnskab i henhold til § 144, kan kun afsættes før hvervets udløb, hvis et

begrundet forhold giver anledning hertil.

Stk. 2. Fratræder en generalforsamlingsvalgt revisor, jf. § 144, stk. 1, eller ophører revi-

sionen på anden måde, inden revisors hverv udløber, skal revisor hurtigst muligt

meddele dette til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Meddelelsen skal vedlægges en

fyldestgørende forklaring på årsagen til hvervets ophør, hvis fratrædelsen eller

ophøret er sket inden hvervets udløb. I selskaber, der har værdipapirer optaget

til handel på et reguleret marked, skal en generalforsamlingsvalgt revisor tillige

hurtigst muligt give meddelelse om sin fratræden til markedet efter reglerne i

værdipapirhandelsloven.

Stk. 3. Fratræder selskabets revisor, der er valgt til at revidere selskabets årsregnskab,

jf. § 144, stk. 1, eller ophører funktionen på anden måde, jf. stk. 1, og er der

ingensuppleanttilatindtrædeidennessted,skaldetcentraleledelsesorgansna-

rest foranledige valg af ny revisor efter § 144, stk. 1. Ekstraordinær generalfor-

samling skal indkaldes med henblik herpå, senest 2 uger efter at fratrædelsen

er meddelt selskabet. I statslige aktieselskaber og i selskaber, hvis værdipapirer

er optaget til handel på et reguleret marked, skal indkaldelsen dog ske, senest 8

dage efter at fratrædelsen er meddelt selskabet.”

Anbefalingerne for god selskabsledelseAnbefalingerneindeholderikkespecifikkeforskrifteromrevisorsfratræden.

Guidance on Audit Committees (UK)GuidanceonAuditCommitteessigeromrevisorsfratræden:

“4.24 Iftheexternalauditorresigns,theauditcommitteeshouldinvestigatetheissues








externalauditor,inorderthatshareholderscanunderstandwhyitrecommended

eithertore-appointorchangetheauditors.Itshouldalsoincludeinformationon

thelengthoftenureofthecurrentauditfirm,whenatenderwaslastconduc-

ted,andanycontractualobligationsthatactedtorestricttheauditcommittee’s

choiceofexternalauditors.”

Under 4.24 tænkes primært på situationer, hvor fratræden sker på revisors foranled-

ning.


Kapitel 6 Revisionsudvalgets møder

6.1 Årsplan/årshjul (responsibilities check list)Det er hensigtsmæssigt årligt at udarbejde en plan for året (årsplan/årshjul), der sik-

rer, at alle områder, der skal behandles i udvalget, bliver rettidigt og forsvarligt be-

handlet, samt at der er fornøden tid dertil.

Årsplanen bør levne tid til uforudsete forhold samt til såkaldte ”deep-dives” inden for

væsentlige områder.

Visse områder kan eventuelt tages op hvert 2. eller 3. år i en turnus-ordning.

6.2 IndkaldelseRevisionsudvalgets formand, og ved dennes forfald næstformand, er ansvarlig for, at

• indkalde til møder,

• fastlægge agendaen for møderne, samt

• lede møderne.

Derskalmindstafholdesetantalmøder(iDanmarktypiskikkemindreendfire),der

sikrer, at revisionsudvalget kan udføre de opgaver, den rolle og det ansvar, som er fast-

lagt i lovgivningen, anbefalingen og kommissoriet.

Mødeindkaldelse bør ske i god tid, gerne i henhold til en vedtaget årsplan. Mødeindkal-

delsen bør tilgå hele bestyrelsen.

Kun medlemmer af revisionsudvalget er ”fødte” deltagere i møderne. Andre deltager

alene efter invitation. Typiske deltagere uden for revisionsudvalgets medlemmer er

CFO og revisionspartneren.

Materiale, som udvalgets medlemmer skal forberede sig på, og/eller som forudsættes

bekendt inden mødet, bør udsendes i god tid. Materialet bør fremtræde overskueligt og

være egnet til behandling på mødet.

Det kan være hensigtsmæssigt forud at indikere, hvad der ønskes drøftet og/eller taget

stilling til.

Møder kan afholdes fysisk, telefonisk eller elektronisk, herunder som videomøder, i det

omfang teknikken og udvalgets kommissorium og/eller forretningsorden giver mulig-

hed herfor.

Deterhensigtsmæssigtatfastlæggeet”quorum”forantalletafmedlemmerafudval-

get (typisk mere end halvdelen og mindst formand og/eller næstformand) m.v., der

skal være til stede, for at et møde i revisionsudvalget kan afholdes og er beslutnings-

dygtigt.


Anbefalingerne for god selskabsledelseAnbefalingerneindeholderikkespecifikkebestemmelservedrørendemødeafholdelsen

iledelsesudvalgogindkaldelseheraf.Anbefaling3.4.1nævnerdog:

”3.4.1. Detanbefales,atselskabetpåselskabetshjemmesideoffentliggør:



udvalg, samt




Guidance on Audit Committees (UK)GuidanceonAuditCommitteessigerommøderneirevisionsudvalget:

“Meetings of the audit committee

2.6 Itisfortheauditcommitteechairman,inconsultationwiththecompanysecreta-

ry,todecidethefrequencyandtimingofitsmeetings.Thereshouldbeas many

meetings as the audit committee’s role and responsibilities require. It is re-

commendedthereshouldbenot fewer than three meetings during the year,

heldtocoincidewithkeydateswithinthefinancialreportingandauditcycle.How-

ever,mostauditcommitteechairmenwillwishtocallmorefrequentmeetings.

Inoteanføres:“Forexample,whentheauditplans(internalandexternal)areavailable

forreviewandwheninterimstatements,preliminaryannouncementsandthefullannual

reportarenearcompletion”.

2.7 Nooneotherthantheauditcommittee‘schairmanandmembersisentitledtobe

presentatameetingoftheauditcommittee.Itisfortheauditcommitteetodeci-

deifnon-membersshouldattendforaparticularmeetingoraparticularagenda

item.Itistobeexpectedthattheexternalauditleadpartnerwillbeinvitedregu-

larlytoattendmeetingsaswellasthefinancedirector.Othersmaybeinvitedto

attend.

2.8 Sufficient timeshouldbeallowedtoenable theauditcommittee toundertake

asfulladiscussionasmayberequired.Asufficientintervalshouldbeallowed

betweenauditcommitteemeetingsandmainboardmeetingstoallowanywork

arisingfromtheauditcommitteemeetingtobecarriedoutandreportedtothe

board as appropriate.

2.9 Theauditcommitteeshould,at leastannually,meet theexternaland internal

auditors,withoutmanagement,todiscussmattersrelatingtoitsremitandany

issues arising from the audit.

2.10 Formalmeetingsoftheauditcommitteearetheheartofitswork.However,they

willrarelybesufficient. It isexpectedthattheauditcommitteechairman,and

toalesserextenttheothermembers,willwishtokeepintouchonacontinuing

basiswiththekeypeopleinvolvedinthecompany’sgovernance, includingthe

boardchairman,thechiefexecutive,thefinancedirector,theexternalauditlead

partner and the head of internal audit.

Resources

2.11 Theauditcommitteeshouldbeprovidedwithsufficientresourcestoundertake

its duties.

2.12 Theauditcommitteeshouldhaveaccesstotheservicesofthecompanysecreta-

riatonallauditcommitteemattersincluding:assistingthechairmaninplanning

theauditcommittee’swork,drawingupmeetingagendas,maintenanceofmi-

nutes,draftingofmaterialabout itsactivitiesfortheannualreport,collection

anddistributionofinformationandprovisionofanynecessarypracticalsupport.

2.13 Thecompanysecretaryshouldensurethattheauditcommitteereceivesinforma-

tionandpapersinatimelymannertoenablefullandproperconsiderationtobe

given to the issues.


2.14 Theboardshouldmakefundsavailabletotheauditcommitteetoenableittotake

independentlegal,accountingorotheradvicewhentheauditcommitteereaso-

nablybelievesitnecessarytodoso.”

6.3 Antal møderAntallet af møder kan næppe være mindre end 4 pr. år. Dette blandt andet under hen-

syntagen til, at den typiske børsnoterede virksomhed i Danmark udsender årsrappor-

ter, halvårsrapporter og kvartalsrapporter 4 gange om året.

Herudover kan der være møder relateret til drøftelsen af bl.a. risikostyring, intern

kontrol, it-sikkerhed, særlige forhold, whistleblower-forhold, skat, tax-governance/

it-governance,revisionsplaner,revisioniløbetafåret,revisionenafårsrapportensamt

intern revision m.v.

Analyse af praksis i Danmark og i lande vi normalt sammenligner os med, tilsiger, at der

typisk afholdes 3-5 møder.

Isærligetilfældeog/ellerikrisesituationerkanderafholdesfleremøder.

Anbefalingerne for god selskabsledelseDet anbefales i 5.3.1, at ”bestyrelsen sikrer en regelmæssig dialog og informationsud-

veksling mellem revisor og bestyrelsen, herunder at bestyrelsen og revisionsudvalget

mindst én gang årligt mødes med revisor uden, at direktionen er til stede. Tilsvarende

gælder for den interne revisor, hvis der er en sådan.”

Anbefalingerne foreskriver endvidere, at virksomheden i ledelsesberetningen i årsrap-

porten eller på internettet offentliggør antallet af møder, der er afholdt i revisionsud-

valget, og udvalgets væsentligste aktiviteter.

Guidance on Audit Committees (UK)IGuidanceonAuditCommitteesforeskrivesmindst3møderpr.år:

“2.6 Itisfortheauditcommitteechairman,inconsultationwiththecompanysecreta-

ry,todecidethefrequencyandtimingofitsmeetings.Thereshouldbeasmany

meetingsastheauditcommittee’sroleandresponsibilitiesrequire.Itisrecom-

mended there should be not fewer than three meetings during the year, held to

coincidewithkeydateswithinthefinancialreportingandauditcycle.However,

mostauditcommitteechairmenwillwishtocallmorefrequentmeetings.

2.7 Nooneotherthantheauditcommittee‘schairmanandmembersisentitledtobe





attend.

2.8 Sufficient timeshouldbeallowedtoenable theauditcommittee toundertake

asfulladiscussionasmayberequired.Asufficientintervalshouldbeallowed

betweenauditcommitteemeetingsandmainboardmeetingstoallowanywork

arisingfromtheauditcommitteemeetingtobecarriedoutandreportedtothe

board as appropriate.

2.9 Theauditcommitteeshould,at leastannually,meet theexternaland internal


issues arising from the audit.






partner and the head of internal audit.”


6.4 Andre ledelsesmedlemmers m.v. deltagelse i revisionsudvalgets møderMed henblik på at sikre udvalgets selvstændighed og objektivitet bør andre bestyrel-

ses- og ledelsesmedlemmer kun deltage i udvalgets møder efter opfordring fra udval-

get.

Udvalget kan indbyde eller indkalde bestemte medarbejdere eller sagkyndige til sine

møder.

TypiskvilselskabetsCFO/økonomidirektørogeneventuelchefforinternrevisionsamt

den ansvarlige revisionspartner deltage i en væsentlig del af møderne.

Når der foretages såkaldte ”deep dives”, er det hensigtsmæssigt, at de ansvarlige for

områdettilligedeltager,eksempelvisdenansvarligeforit,compliance,controlling,for-

sikring,M&A,skat,væsentligedattervirksomheder,divisionerellerlignende.

Revisorloven og AnbefalingerneRevisorloven og Anbefalingerne indeholder ikke bestemmelser herom.

Guidance on Audit Committees (UK)GuidanceonAuditCommitteessigerherom:

“2.7 Nooneotherthantheauditcommittee‘schairmanandmembersisentitledtobe





attend.






partner and the head of internal audit. ”

6.5 MødereferaterRevisionsudvalget er et bestyrelsesudvalg (hhv. tilsynsrådsudvalg) bestående af med-

lemmer af bestyrelsen (hhv. tilsynsrådet). Udvalget har en forberedende funktion og

medvirker dermed til at øge behandlingsdybden.

Den samlede bestyrelse (hhv. tilsynsråd) har som udgangspunkt ansvar for de be-

slutninger, der træffes i bestyrelsen (hhv. tilsynsrådet), uanset om der er nedsat et

revisionsudvalg, om beslutningen eventuelt sker på baggrund af en indstilling fra et

revisionsudvalg, og/eller der har været en mere eller mindre omfattende behandling

af forholdet i bestyrelsen (hhv. tilsynsrådet). Det er derfor afgørende for bestyrelsen

(hhv. tilsynsrådet) og revisionsudvalget at sikre en passende behandling af væsentlige

emner i den samlede bestyrelse (hhv. tilsynsråd).

Gode og udtømmende referater fra revisionsudvalget (skriftlige såvel som mundtlige

(i det omfang udvalget praktisk ikke har haft tid til at udarbejde et skriftligt referat))

er en af vejene til at sikre et tilstrækkeligt solidt og fair grundlag for, at den samlede

bestyrelse (hhv. tilsynsråd) kan træffe beslutninger.

Referaterne godkendes af samtlige udvalgets medlemmer og tilgår bestyrelsen (hhv.

tilsynsrådet) via revisionsudvalgets formand. Gerne (foreløbig) underskrevet af for-

manden hvis ikke det samlede udvalg — af praktiske grunde — har haft mulighed for at

underskrive referatet, og der ikke vurderes at være kontroversielle forhold heri, som

bør afvente udvalgets endelige godkendelse.


Ofte vil der være behov for mundtlige redegørelser (referater) på bestyrelses- hhv.

tilsynsrådsmøderne, idet der ikke er tid til forinden bestyrelsesmødet at udarbejde og

godkende fyldige skriftlige referater fra et netop afholdt revisionsudvalgsmøde.

Referater bør dog skrives og underskrives snarest muligt efter revisionsudvalgets mø-

der, hvorfor det er vigtigt at sikre sig, at der er personer til rådighed for udarbejdelsen.

Denne problemstilling er særlig aktuel i bestyrelse/tilsynsråd og revisionsudvalg, hvor

der er udlændinge. Af hensyn til rejsetider m.v. lægges udvalgsmøderne i sådanne si-

tuationerofteumiddelbartforudfordeegentligebestyrelsesmøder.Principielterdet

dog mest hensigtsmæssigt at have møderne nogle dage forinden bestyrelsesmødet,

idet det muliggør, at der foretages mere end bagatelagtige rettelser samt skrives re-

ferat.

Beslutningerne og indstillingerne er naturligvis de væsentlige i et referat. Referaterne

bør dog være relativt omfattende og ikke alene udformet som beslutningsreferater.

For at sikre en ordentlig, fair og dækkende orientering af den samlede bestyrelse (hhv.

tilsynsråd) er det hensigtsmæssigt, at referatet afspejler det lovgrundlag henholdsvis

standarder, anbefalinger m.v., der er lagt til grund, samt den debat og de synspunkter,

der har været i revisionsudvalget.

Det er hensigtsmæssigt i referatet at anføre, hvilket materiale og hvilke redegørelser

henholdsvis udtalelser (”opinions”), der har ligget til grund for behandlingen i revisi-

onsudvalget.

Begrundelser for en given beslutning eller indstilling og det materiale samt de erklærin-

ger, udtalelser og andre udsagn, der har ligget til grund, bør fremgå.

Juridiskogansvarsmæssigtvilderigivetfaldblivetagetudgangspunktireferaterne

og grundlaget for de trufne beslutninger, indstillinger m.v.

FRC: Guidance on Board Effectiveness (March 2011):GuidanceonBoardEffectivenessanfører:

“Six — Audit, Risk and Remuneration

6.1 Whiletheboardmaymakeuseofcommitteestoassistitsconsiderationofaudit,

riskandremuneration,itretainsresponsibilityfor,andmakesthefinaldecisions

on,alloftheseareas.Thechairmanshouldensurethatsufficienttimeisallowed

attheboardfordiscussionoftheseissues.Alldirectorsshouldfamiliarisethem-

selveswiththeassociatedprovisionsoftheUKCorporateGovernanceCodeand

itsrelatedguidance,andanyrelevantregulatoryrequirements.

6.2 Sufficienttimeshouldbeallowedaftercommitteemeetingsforthemtoreportto

theboardonthenatureandcontentofdiscussion,onrecommendations,andon

actionstobetaken.The minutes of committee meetings should be circulated

to all board members, unless it would be inappropriate to do so, and to the

companysecretary(ifheorsheisnotsecretarytothecommittee).Theremit

ofeachcommittee,andtheprocessesof interactionbetweencommitteesand

betweeneachcommitteeandtheboard,shouldbereviewedregularly.”

6.5.1 UenighedHvor der er uenighed mellem selskabets

• direktion og revisor,

• direktion og revisionsudvalg,

• direktion og revisionsudvalg og/eller revisor

• revisionsudvalg og bestyrelse

om væsentlige regnskabs- og/eller revisionsmæssige forhold, er det væsentligt at sik-

re, at der er en tilbundsgående beskrivelse heraf i referatet. Endvidere bør referatet

indeholde en redegørelse for, hvorledes og på hvilket grundlag uenigheden er løst.


Dette gælder også, hvis ledelsen beslutter ikke at ændre/rette fejl, fordi direktionen og/

eller bestyrelse/revisionsudvalg har fundet fejlene, enkeltvis og sammen med (eventu-

elle) andre fejl eller manglende opfyldelse af oplysningskrav, uvæsentlige.

Disse vurderinger indestår hvert enkelt medlem af direktionen og bestyrelsen (hhv.

tilsynsråd) for, hvilket er understreget af ÅRL’s § 8, stk. 2, hvoraf det fremgår, at hvert

enkelt medlem af bestyrelse hhv. tilsynsråd og direktion har ansvar for, at årsrappor-

ten udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningen og eventuelle yderligere krav til

regnskaber i vedtægter eller aftaler.

Der skal være tid til at drøfte eventuelle uenigheder med henblik på at nå til enighed

om sådanne forhold.

Er et bestyrelsesmedlem (hhv. tilsynsrådsmedlem) og/eller et revisionsudvalgsmed-

lem helt eller delvist uenig i en årsrapport, en halvårs- eller kvartalsrapport eller an-

denfinansiel rapporteringellerhar indvendinger imod,atdenskalgodkendesmed

det indhold, der er besluttet, kan medlemmet ikke undlade at underskrive rapporten.

Ledelsesmedlemmet må i så fald tilkendegive sine indvendinger med konkret og fyl-

destgørende begrundelse i tilknytning til sin underskrift på ledelsespåtegningen.


“3.5 Wherethereisdisagreementbetweentheauditcommitteeandtheboard,ade-

quatetimeshouldbemadeavailablefordiscussionoftheissuewithaviewto

resolvingthedisagreement.Whereanysuchdisagreementscannotberesolved,

theauditcommitteeshouldhavetherighttoreporttheissuetotheshareholders

aspartofthereportonitsactivitiesintheannualreport.”

6.6 Revisionsudvalgets dokumenter og arkivRevisionsudvalgets dokumenter og materiale skal behandles på samme måde som an-

det (fortroligt) bestyrelsesmateriale.

Typisk indeholder bestyrelsens forretningsorden og/eller revisions-udvalgets kommis-

sorie eller forretningsorden bestemmelser herom bl.a. med hensyn til fortrolighed, for-

svarlig opbevaring, kopiering, tilbagelevering m.v.

Stadig hyppigere ses bestyrelses- og revisionsudvalgsmateriale håndteret elektronisk,

hvilketletterlæsning,arkiveringoggenfindingafmateriale.Forskelligeudbyderetilby-

der sådanne løsninger.

Typisk indeholder forretningsordenen bestemmelser om fortrolighed, forsvarlig arki-

vering og tilbagelevering af arkivmateriale ved udtræden. Det er væsentligt, at hvert

enkeltbestyrelses-/udvalgsmedlemsikreroverholdelseafvedtagneprocedurer.


Kapitel 7 Revisionsudvalgets møder med revisor uden den daglige ledelses tilstedeværelse (Private Sessions/Executive Sessions/In-camera Sessions)

Det er god skik og i overensstemmelse med Anbefalingerne for god selskabsledelse,

atrevisionsudvalgetafholdersåkaldte”PrivateSessions”(UK)/”ExecutiveSessions”

(USA)/”In-cameraSessions”(idetfølgendekaldet”PrivateSessions”)medrevisor

hhv. med intern revisor, hvor der er en intern revision.

RevisorlovenRL foreskriver ikke noget herom.

Anbefalingerne for god selskabsledelseAnbefalingerne indeholder (5.3.1.) en anbefaling om, at

“ bestyrelsen og revisionsudvalget mindst en gang årligt mødes med revisor, uden at

direktionen er til stede. Tilsvarende gælder for den interne revisor, hvis der er en sådan.”

Guidance on Audit Committees (UK)GuidanceonAuditCommitteesforeskriver:

“2.9 Theauditcommitteeshould,at leastannually,meet theexternaland internal


issues arising from the audit.”

”Private Sessions” er møder med revisor, revisionsudvalget eller i bestyrelsen, hvor

den daglige ledelse ikke er til stede.

Oprindeligt var tanken med Private Sessions, at revisor kunne få lejlighed til at udtale

sigudenatfølesigunderindflydelseafeller”intimideret”afen”magtfuld”dagligle-

delse.

Private Sessions gør det muligt for bestyrelsen, revisionsudvalget og revisor — som

supplement til det øvrige arbejde bl.a. i revisionsudvalget — at have en fortrolig drøftel-

se af revisionen, samarbejdet med virksomheden og dens ledelse, personforhold samt

revisors holdning til væsentlige emner, personer, politikker, organisationsmæssige for-

hold,procedurer,internekontrollerm.v.

Praksis varierer for, hvorledes disse ”Private Sessions” afholdes.

Nogle revisionsudvalg afholder ”Private Sessions” (korte) ved afslutningen af hvert

enkelt revisionsudvalgsmøde. Andre afholder kun ”Private Sessions” én eller to gange

om året.


”Private Sessions” bør under normale omstændigheder være relativt kortvarige og

kun indeholde få emner, med mindre der er tale om en helt særlig situation.

Allevæsentligeemnerrelaterettildenfinansiellerapportering,internkontrologrevisi-

onen bør være overvåget og behandlet som led i det arbejde, der udføres i bestyrelsen,

i revisionsudvalget og i revisionen. Typisk i tæt samarbejde med den daglige ledelse.

Bestyrelsen og revisionsudvalget kan bruge ”Private Sessions” til at følge op på områ-

der, hvor medlemmer af bestyrelsen og/eller medlemmer af revisionsudvalget ønsker

enuddybningellerpræciseringafsvar/udsagn/oplysninger/rapporteringgivetpåmø-

der i bestyrelsen (det øverste ledelsesorgan) og/eller i revisionsudvalget.

”Private Sessions” kan være hensigtsmæssige, hvor bestyrelsen og/eller revisions-ud-

valget (berettiget eller uberettiget) skønner, at drøftelsen med og rapporteringen fra

revisor har været ”tonet” som følge af den daglige ledelses tilstedeværelse.

”PrivateSessions”kanmedvirketilataflivebekymringer,usikkerhed,opfattelserog/

eller ”myter”, der er ubegrundede.

”Private Sessions” bør fokusere på områder, hvor revisor kan give yderligere væsent-

lig,oftekonfidentielinformationogkommentarertilbestyrelsen(detøversteledelses-

organ) og/eller revisionsudvalget.

Møderne bør medvirke til at skabe tillid. Ikke mistillid.

”Private Sessions” kan, hvor de er velfungerende, medvirke til at sikre og udbygge en

gensidigtillid,konfidentialitetogrespektmellembestyrelsen(detøversteledelsesor-

gan) hhv. revisionsudvalg og revisor.

”Private Sessions” må ikke blive en ”sladreklub”, der bruges til at skabe utryghed og

unødigekonflikterellertilatfremsætteudokumenteredeellerunuanceredeudsagn,

rygter og påstande.

Det er vigtigt, at formålet med ”Private Sessions” forbliver intakt, nemlig at bestyrelse

og revisor hhv. intern revisor kan tale åbent uden at blive ”intimideret” af den daglige

ledelse.

Der kan undtagelsesvist være områder eller punkter fra ”Private Sessions”, der ikke

tjener til at blive refereret. Det er derfor sædvanligt, at mødet afsluttes med, at man

aftaler, hvad der kan/skal refereres, og hvad der undtagelsesvist ikke refereres.

Der bør i videst muligt omfang være åbenhed også over for den daglige ledelse om

de berørte emner m.v. Eksempelvis ved at formanden for bestyrelsen (efter ”Private

Sessions” i bestyrelsen) og/eller formanden for revisionsudvalget efterfølgende kort

orienterer den daglige ledelse om drøftelserne. De områder, der behandles i ”Private

Sessions”omfattertypisk:

• Ledelsens holdninger, etik og integritet (”tone at the top”)

Ledelsens holdninger, etik, integritet, værdier m.v. og hvorledes disse i det dagli-

ge udbredes og holdes i hævd i organisationen. Endvidere ledelsens holdning til

finansielrapportering,herunderåbenhed,compliance,regnskabsmæssigeskøn,

intern kontrol, herunder besvigelser, skat, og til samarbejdet med ekstern hhv.

intern revisor.

• Bemanding og ressourcer

Koncernensledelsesressourcerogbemandinggenereltsamtindenforregnskab,

finans,økonomi,controlling,compliance,risikostyring,it,skat,jura,internrevisi-

on m.v.


• Samarbejdet

Revisors samarbejde med ledelsen (herunder i væsentlige dattervirksomheder,

divisionerm.v.),hhv.CEO,COO,CFO,finans-,økonomi-ogregnskabsledelsen

samtledelsenindenforvæsentligeområder,såsomrisikostyring,controlling,

jura, skat, it, intern revision m.v.

• Andre forhold

Drøftelse af en række forhold, som bestyrelsen hhv. revisionsudvalg og/eller intern

ellereksternrevisorfinderanledningtilatdrøfte.

Ofte afsluttes mødet derfor med, at formanden spørger, om der er andre emner,

revisor eller andre af de tilstedeværende ønsker drøftet eller berørt.

Detkanværehensigtsmæssigt, særligthvorderafholdesflere”PrivateSessions” i

løbet af året, at lægge de forskellige emner (overskrifter) ind i årsplanen i en turnus-

ordning, således at der drøftes forskellige emner på de enkelte møder. Presserende

emner må dog ikke herved blive udskudt unødigt.


Kapitel 8 Revisionsudvalgets samarbejde med bestyrelse (hhv. tilsynsråd), direktion samt intern og valgt revision

Det er afgørende for et velfungerende revisionsudvalg, at der er en åben og ærlig kom-

munikation og samarbejdsform med gensidig respekt for de roller, de enkelte aktører i

detsamledeCorporateGovernance-setuphar.

Bestyrelse og direktion forestår ledelsen af selskabets anliggender med de roller, de

hver især er tildelt i selskabslovgivningen.

Bestyrelsen varetager den overordnede og strategiske ledelse og skal sørge for en for-

svarlig organisation af kapitalselskabets virksomhed.

I selskaber med et tilsynsråd skal tilsynsrådet føre tilsyn med direktionen.

Revisionsudvalgetskalpr.definitionværeuafhængigtafdendagligeledelseogafen

eventuel hovedaktionær og skal være i stand til uafhængigt, objektivt og velunderbyg-

get ”at stå fast”, hvor der er behov herfor. Det betyder imidlertid ikke, at et revisions-

udvalgellerformandenforrevisionsudvalgetskal iscenesættesigselvsomenform

for ”overdommer” for bestyrelse/tilsynsråd, direktion og revision internt såvel som

eksternt.

Detervigtigt,athverenkelaktør i selskabetsCorporateGovernance fastholderog

sikrer en solid løsning af de opgaver og den autoritet, som knytter sig til den selskabs-

retlige funktion, den pågældende har. Særligt er det vigtigt, at der er et godt, nært og

tillidsfuldt samarbejde (omend ikke blind tillid) mellem bestyrelses- hhv. tilsynsråds-

formanden, formanden for revisionsudvalget samt CEO og CFO.

Bestyrelsen (hhv. tilsynsrådet) bør gøre det klart for den daglige ledelse og for virk-

somhedens medarbejdere, at de er forpligtede til at samarbejde med revisionsudvalget

og at give de oplysninger, som udvalget anmoder om eller har behov for til brug for sit

arbejde.

Er der en kontrovers eller uenighed mellem direktion og revisor, er det revisionsudval-

getsopgavesomudgangspunktatstøtterevisorogherigennemfindeenløsning.

Den daglige ledelse skal — af egen drift — give bestyrelsen hhv. tilsynsrådet inkl. revi-

sionsudvalget de informationer, som er nødvendige for at kunne udøve de opgaver og

påtage sig det ansvar, der påhviler dem som bestyrelses- (hhv. tilsynsråds-) og/eller

revisionsudvalgsmedlemmer.

Den daglige ledelse skal (af egen drift) give revisionsudvalget alle oplysninger, der

måtte skønnes nødvendige og hensigtsmæssige til brug for udførelsen af udvalgets

arbejde. Direktionen bør selv være udfarende i relation til at give udvalget oplysninger

og bør ikke afvente en anmodning fra udvalget herom.


Revisionsudvalget kan i visse situationer have behov for at indhente oplysninger via

egne kanaler (dvs. uden om den daglige ledelse) og eller egne rådgivere. En sådan

praksis er mulig, men kan være delikat i og med, at der ikke må være tvivl om den dag-

lige ledelses autoritet og de etablerede ”kommandolinjer”.

Revisionsudvalget og bestyrelsen bør ikke ved sine handlinger risikere at underminere

den daglige ledelses respekt og autoritet i virksomheden.

Tværtimod bør revisionsudvalget medvirke til sikring af, at solide og veletablerede

”kommandolinjer” og forretningsgange til enhver tid overholdes.

Der kan kun helt undtagelsesvis, fx ved mistanker om uregelmæssigheder eller lignen-

de, afviges fra disse grundregler.

RevisorlovenRevisorlovensigerikkenogetspecifiktomrevisionsudvalgetssamarbejdemedbesty-

relsen, direktionen, intern og ekstern revision.

Anbefalinger for god selskabsledelseAnbefalingerne siger om ledelsesudvalg og ledelsesudvalgets samarbejde med besty-

relsenm.v.:

”3.4 Ledelsesudvalg (eller -komitéer)

• Ledelsesudvalg kan bidrage til at øge effektiviteten og højne kvaliteten af ar-

bejdet i bestyrelsen.

• Etableringen af ledelsesudvalg har alene et forberedende formål forud for

behandlingen i bestyrelsen og må ikke medføre, at væsentlig information,

som alle medlemmer af bestyrelsen har behov for at modtage, alene tilgår

ledelsesudvalget, eller at den fornødne behandling i bestyrelsen begrænses

eller undlades.

• Bestyrelsen bevarer det fulde ansvar for alle de beslutninger, der er forberedt

i et ledelsesudvalg.

• Bestyrelsenbøroverveje,omselskabetharenspecieleksponering,ellerom

der i øvrigt er forhold, som motiverer nedsættelsen af yderligere permanente

udvalg ud over de nedenfor anbefalede. Dette kan medvirke til at opnå en

bedreudnyttelseafdespeciellekompetencer,sommåttefindesibestyrelsen.

EksemplerherpåkanværeR&D-ellerrisikoudvalg.

• Bestyrelsenkanendviderenedsætteadhocudvalgiforbindelsemedsærlige

opgaver eller problemstillinger af væsentlig, men midlertidig karakter. Det-

te kan medvirke til, at der sikres fornøden fokus på den pågældende opgave

samt en tidsmæssig prioritering heraf. Sådanne problemstillinger kan eksem-

pelvis være CSR-, etisk- eller image-relaterede spørgsmål, større opkøb eller

overtagelsesforsøg.

3.4.1 Detanbefales,atselskabetpåselskabetshjemmesideoffentliggør:



udvalg, samt



oghvemderermedlemmermedsærligekvalifikationer.

3.4.2 Detanbefales,atflertalletafetledelsesudvalgsmedlemmereruafhængige.

3.4.3 Det anbefales, at bestyrelsen nedsætter et egentligt revisionsudvalg, der sam-

mensættes således, at

• formanden for bestyrelsen ikke er formand for revisionsudvalget og, at

• udvalget tilsammen råder over en sådan sagkundskab og erfaring, at det har

enopdateretindsigtiogerfaringmedfinansielleforholdsamtregnskabs-og

revisionsforhold i selskaber, der har aktier optaget til handel på et reguleret

marked.


3.4.4 Det anbefales, at revisionsudvalget inden godkendelsen af årsrapporten og an-

denfinansielrapporteringovervågerograpporterertilbestyrelsenom:




• usikkerhedogrisici,herunderogsåirelationtilforventningernefordetigang-

værende år.

3.4.5 Detanbefales,atrevisionsudvalget:

• årligt vurderer behovet for en intern revision, og i givet fald, fremkommer

med anbefalinger om udvælgelse, ansættelse og afskedigelse af lederen af en

eventuel intern revision, og den interne revisions budget, og

• overvåger direktionens opfølgning på den interne revisions konklusioner og

anbefalinger.

Kommentar:Etalternativtiletableringafegeninternrevisionkanværeatoutsourceop-



I 2014 blev Anbefalingerne opdateret med en tekst i kommentaren til Anbefaling 1.1.2,

der vedrører bestyrelsens politikker. Det anføres heri, at bestyrelsen, hvis selskabets

forhold tilsiger det, bør overveje at vedtage en skattepolitik. Denne bør mest hensigts-

mæssigt forankres i revisionsudvalget, jf. Anbefaling 3.4.3 — 3.4.5.

Guidance on Audit Committees (UK) GuidanceonAuditCommitteessigervedrørenderevisionsudvalgetssamarbejdemed

bestyrelsen,direktionenm.v.:

“1.3 Whilealldirectorshaveadutytoactintheinterestsofthecompanytheaudit

committeehasaparticularroleactingindependentlyfromtheexecutivetoen-



“1.6 Theguidancecontainsrecommendationsabouttheconductof theauditcom-









the issues openly.

1.7 Inparticular,themanagementisunderanobligationtoensuretheauditcom-

mittee is kept properly informed, and should take the initiative in supplying in-

formationratherthanwaitingtobeasked.Theboardshouldmakeitcleartoall

directorsandstaffthattheymustcooperatewiththeauditcommitteeandprovi-

deitwithanyinformationitrequires.Inaddition,executiveboardmemberswill

haveregardtotheirdutytoprovidealldirectors, includingthoseontheaudit


asdirectorsofthecompany.

1.8 Many of the core functions of audit committees set out in this guidance are

expressedintermsof“oversight”,“assessment”and“review”ofaparticularfun-





mittees should, for example, satisfy themselves that there is a proper system and

allocationofresponsibilitiesfortheday-to-daymonitoringoffinancialcontrols

but they should not seek to do the monitoring themselves.


1.9 However,thehigh-leveloversightfunctionmayleadtodetailedwork.Theaudit

committeemust intervene if therearesigns that somethingmaybeseriously

amiss.Forexample,iftheauditcommitteeisuneasyabouttheexplanationsof

managementandauditorsaboutaparticularfinancialreportingpolicydecision,

there may be no alternative but to grapple with the detail and perhaps to seek

independentadvice.











PremiumlistingofequitysharesintheUKshouldensurethatthereisadequate




“3.1 Theroleoftheauditcommitteeisfortheboardtodecideandtotheextentthat

theauditcommitteeundertakestasksonbehalfoftheboard,theresultsshould

bereportedto,andconsideredby,theboard.Indoingsoitshouldidentifyany

mattersinrespectofwhichitconsidersthatactionorimprovementisneeded,

andmakerecommendationsastothestepstobetaken.”


Kapitel 9 Revisionsudvalgets ressourcer

9.1 GenereltTypisk vil revisionsudvalgets medlemmer være personer, der i forvejen har en travl

hverdag. Særlig fra udlandet ved vi, at kandidater har takket nej til opfordringen om at

indtræde i en virksomheds bestyrelse og revisionsudvalg som følge af stor arbejdsbyr-

de og måske også det ansvar, der følger med.

Det er derfor væsentligt, at virksomheden sikrer, at der er fornøden støtte til revisi-

onsudvalget i form af sekretariatsbistand i relation til udarbejdelse af årsplan/årshjul,

dagsordener, indsamling, forberedelse og udsendelse af materiale, videregivelse af op-

lysninger til bestyrelse, direktion eller andre, udarbejdelse af referater, udarbejdelse af

udkast til beskrivelse af udvalgets aktiviteter til årsrapporten, samt eventuelt til brug

for indlæg på bestyrelsesmøder og generalforsamling m.v.

9.2 Rådgivning til udvalgetRevisionsudvalgetskalkunneindhenterådgivningfraeksternespecialister,eksempel-

vis uafhængig juridisk, regnskabs-, revisionsmæssig og anden rådgivning. Herunder

kanudvalgethavebehovforbistandellerrådgivningfraspecialister indenfor jura,

skat,it,detfinansielleområde(eksempelvisvedrørendenyefinansielleinstrumenter),

besvigelser eller andre.

Virksomheden bør stille midler til rådighed for udvalgets brug af egne rådgivere.

Anbefalingerne for god selskabsledelseAnbefalingerne indeholder ikke forskrifter herom.

Guidance on Audit Committees (UK)GuidanceonAuditCommitteessigerherom:Senedenforunder9.1.2.

9.3 Sekretariat m.v.Det er sædvanligt også internationalt, at revisionsudvalget har en sekretær og/eller et

sekretariat tilknyttet.

Det er næppe hensigtsmæssigt, at én af de andre væsentlige aktører i selskabets Cor-

porateGovernancefungerersomsekretariatsfunktionforudvalget.

I nogle tilfælde bruges i Danmark eksempelvis CFO, den interne revisor eller den inter-

ne revisionsfunktion som sekretariatsfunktion, hvilket næppe er den mest hensigts-

mæssige model, i og med at udvalget skal overvåge og kontrollere CFO’en, og at en

intern revisionsfunktion er en selvstændig funktion, der refererer til bestyrelsen ved

revisionsudvalget.

Ekstern revision skal vurdere den interne revision samt tilrettelægge og udføre sin re-

vision bl.a. under hensyntagen hertil. Intern revision skal eventuelt revidere overhol-


delsen af politikker og instrukser udstedt af bestyrelsen og/eller direktionen. Denne

balanceskalfastholdesogmåikkehaverisikoforatkommeiubalancesomfølgeafden

måde, hvorpå revisionsudvalget indretter sig.

Det er ikke optimalt, at revisionsudvalget delegerer gennemførelsen af opgaver, her-

underafetudbudog/ellergodkendelsenafvalgtrevisorshonorarereller”case-by-ca-

se”-godkendelser af ikke-revisionsydelser og honoraret herfor, til fx intern revision.

Finanstilsynetharienkonkretsagafgjort,atrevisionschefenienfinansielvirksomhed

ikke kan være referent for revisionsudvalget.

Ihverttilfældeistørrevirksomhederbørvirksomhedenstillemidlerogressourcertil

rådighed for, at revisionsudvalget selv har en sekretariatsfunktion tilknyttet, der kan

arbejde fortroligt. Eksempelvis kan et medlem af et bestyrelses- eller direktionssekre-

tariatellersåkaldtehusadvokater(general/legalcouncel)varetageopgaven,forud-

sat, at der kan sikres den fornødne uafhængighed af den daglige ledelse, tid og fortro-

lighed. Det kan være hensigtsmæssigt, at den pågældende tillige bistår udvalget med

sikring af opfyldelsen af lovgivningen, anbefalinger, kommissoriet og årsplanen.

Anbefalingerne for god selskabsledelseAnbefalingerne indeholder ikke forskrifter herom.


“ 1 Introduction











PremiumlistingofequitysharesintheUKshouldensurethatthereisadequate




“ 2 Resources

2.11 Theauditcommitteeshouldbeprovidedwithsufficientresourcestoundertake

its duties.

2.12 Theauditcommitteeshouldhaveaccesstotheservicesofthecompanysecreta-

riatonallauditcommitteemattersincluding:assistingthechairmaninplanning

theauditcommittee’swork,drawingupmeetingagendas,maintenanceofmi-

nutes,draftingofmaterialabout itsactivitiesfortheannualreport,collection

anddistributionofinformationandprovisionofanynecessarypracticalsupport.

2.13 Thecompanysecretaryshouldensurethattheauditcommitteereceivesinforma-

tionandpapersinatimelymannertoenablefullandproperconsiderationtobe

given to the issues.

2.14 Theboardshouldmakefundsavailabletotheauditcommitteetoenableittotake

independentlegal,accountingorotheradvicewhentheauditcommitteereaso-

nablybelievesitnecessarytodoso.”


FRC: Guidance og Board Effectiveness (March 2011)“ Audit, Risk and Remuneration

6.1 Whiletheboardmaymakeuseofcommitteestoassistitsconsiderationofaudit,

riskandremuneration,itretainsresponsibilityfor,andmakesthefinaldecisions

on,alloftheseareas.Thechairmanshouldensurethatsufficienttimeisallowed

attheboardfordiscussionoftheseissues.Alldirectorsshouldfamiliarisethem-

selveswiththeassociatedprovisionsoftheUKCorporateGovernanceCodeand

itsrelatedguidance,andanyrelevantregulatoryrequirements.

6.2 Sufficienttimeshouldbeallowedaftercommitteemeetingsforthemtoreportto

theboardonthenatureandcontentofdiscussion,onrecommendations,andon

actionstobetaken.Theminutesofcommitteemeetingsshouldbecirculatedto

allboardmembers,unlessitwouldbeinappropriatetodoso,andtothecompany

secretary(ifheorsheisnotsecretarytothecommittee).Theremitofeachcom-

mittee,andtheprocessesofinteractionbetweencommitteesandbetweeneach

committeeandtheboard,shouldbereviewedregularly.”

IDanmarkstillesp.t.ikkekravometableringafCompanySecretary.Funktionen(be-

grebet) forekommer stort set ikke i Danmark, men har bestemt en række åbenbare

fordele, som også danske virksomheder kan nyde godt af.


Kapitel 10 Revisionsudvalgsmedlemmers introduktion, uddannelse og efteruddannelse

10.1 GenereltRevisorloven og Anbefalingerne for god selskabsledelseRLogAnbefalingerneindeholderikkespecifikkebestemmelseromuddannelse(intro-

duktion)(onboarding/induction)ogefteruddannelseafmedlemmerneafrevisionsud-

valget. Der er alene bestemmelser om krav til uddannelse og erfaring for medlemmer,

der vælges ind i udvalget.

Af kommentaren til anbefaling 3.5.1 anføres dog,

” Bestyrelsen bør med henblik på at øge værdiskabelsen hvert år evaluere sin personsam-

mensætning og sikre fornyelse sammenholdt med ønsket om en forsvarlig kontinuitet.

Evalueringen bør danne grundlag for, hvilke initiativer der bør iværksættes, såsom rele-

vant supplerende uddannelse og fornyelse eller udskiftning.”

The UK Corporate Governance Code TheUKcorporateGovernanceCodeforeskriver:

“ B.4: Development

Main Principle

Alldirectorsshouldreceiveinductiononjoiningtheboardandshouldregularlyupdate

and refresh their skills and knowledge.


Thechairmanshouldensure that thedirectors continuallyupdate their skillsand the

knowledgeandfamiliaritywiththecompanyrequiredtofulfiltheirrolebothontheboard

andonboardcommittees.

Thecompanyshouldprovidethenecessaryresourcesfordevelopingandupdatingits

directors’knowledgeandcapabilities.

Tofunctioneffectivelyalldirectorsneedappropriateknowledgeofthecompanyandac-

cesstoitsoperationsandstaff.

Code Provisions

B.4.1. Thechairmanshouldensurethatnewdirectorsreceiveafull,formalandtailored

inductiononjoiningtheboard.Aspartofthis,directorsshouldavailthemselves

of opportunities to meet major shareholders.

B.4.2. Thechairmanshouldregularlyreviewandagreewitheachdirectortheirtraining

and development needs.”


Guidance om Audit Committees (UK)GuidanceomAuditCommitteesanbefaler:

“ Skills, experience and training

2.16 It isdesirable that thecommitteememberwhomtheboardconsiders tohave

recentandrelevantfinancialexperienceshouldhaveaprofessionalqualification

fromoneoftheprofessionalaccountancybodies.Theneedforadegreeoffinan-

cialliteracyamongtheothermemberswillvaryaccordingtothenatureofthe

company,butexperienceofcorporatefinancialmatterswillnormallyberequired.

Theavailabilityofappropriatefinancialexpertisewillbeparticularlyimportant

wherethecompany’sactivitiesinvolvespecialisedfinancialactivities.

2.17 Thecompanyshouldprovidean induction programmefornewauditcommittee

members.Thisshouldcovertheroleoftheauditcommittee,includingitsterms

ofreferenceandexpectedtimecommitmentbymembers,andanoverviewof

thecompany’sbusinessmodelandstrategy,identifyingthemainbusinessand

financialdynamicsandrisks.Itcouldalsoincludemeetingsomeofthecompany

staff.

2.18 Training should also be provided to members of the audit committee on an

ongoingandtimelybasisandshouldincludeanunderstandingoftheprinciples

ofanddevelopmentsinfinancialreportingandrelatedcompanylaw.Inappropri-

atecases,itmayalsoinclude,forexample,understandingfinancialstatements,

applicableaccountingstandardsandrecommendedpractice;theregulatoryfra-

meworkforthecompany’sbusiness;theroleofinternalandexternalauditingand

risk management.

2.19 The induction programme and ongoing trainingmaytakevariousforms,inclu-

dingattendanceatformalcoursesandconferences,internalcompanytalksand

seminars,andbriefingsbyexternaladvisers.”

De engelske anbefalinger er noget mere håndfaste end de danske. Her anbefales et

introduktionsprogram og efterfølgende løbende opdatering i udviklingen inden for

regnskabsområder og den relevante selskabsretlige regulering.

Behovet for efteruddannelse m.v. kan være særlig aktuelt, når der sker væsentlige æn-

dringer i virksomheden, samt hvor der implementeres ny lovgivning, nye standarder

el.lign. Det kan i sådanne situationer være hensigtsmæssigt ikke alene at få input fra

egenledelseog/ellerrevisor/revisionsfirma/rådgiver.

Er der tale om potentielt kontroversielle emner, kan det være hensigtsmæssigt tillige

at få input fra andre fagligt kompetente uafhængige rådgivere, bl.a. vedrørende de

særligtkompliceredeforhold(eksempelvisnyefinansielle instrumenterel.lign.)og/

ellerforhold,hvorfleremulighederertilstedesamtvedrørendeemnerafvæsentlig

betydningforregnskabsaflæggelseog/ellerledelsensvederlæggelse.


Kapitel 11 Whistleblowing m.v.

11.1 Whistleblower-ordningenDansk lovgivning m.v. foreskriver ikke generelt, men tillader etablering af en whist-

leblower-funktion, dvs. funktioner (eventuelt hjemmeside, hotlines el.lign.), hvortil

medarbejdere anonymt skal anmelde ulovligheder og/eller tilsidesættelse af interne

(eller eventuelle eksterne) forskrifter og politikker, uregelmæssigheder af betydning

forregnskabsaflæggelsenm.v.

I Whistleblower-ordninger kan anmeldelse som udgangspunkt ske anonymt, og uden at

det medfører repressalier for ”anmelder”.

Da de oplysninger, der kan/skal anmeldes til whistleblower-funktionen, kan være per-

sonfølsomme, skal danske selskaber have tilladelse hos Datatilsynet til behandling af

oplysningerne før etablering af en whistleblower-ordning.

Datatilsynet har offentliggjort en vejledning om anmeldelse af whistleblower-ordninger

på deres hjemmeside. Ifølge vejledningen skal langt hovedparten af ordningerne pligt-

mæssigt godkendes, og der skal forud indhentes tilladelse hos Datatilsynet.

En række særligt større og internationalt arbejdende danske virksomheder har etable-

ret eller søgt om at etablere whistleblower-ordninger.

Finanstilsynethari2014indførtenwhistleblower-ordningforvirksomhederidenfi-

nansielle sektor.

Whistleblower-ordningen giver personer mulighed for gennem en særlig og anonym

kanalatindberetteovertrædelserellerpotentielleovertrædelserafdenfinansiellere-

guleringbegåetafenfinansielvirksomhed.Ansatteienfinansielvirksomhed,somhar

oplevetnoget,derkanværeenmuligovertrædelseafdenfinansiellelovgivning,kan

herefter anmelde dette til Finanstilsynets whistleblower-ordning.

Langt de fleste finansielle virksomheder har endvidere skullet etablere deres egne

interne whistleblower-ordninger senest 1. september 2014. Man kan frit vælge, om

man vil sende en anmeldelse til virksomhedens interne whistleblower-ordning eller til

Finanstilsynet.Denfinansiellevirksomhedharefterfølgendemulighedforatindsende

anmeldelsentilFinanstilsynet.Hvismanikkeeransatienfinansielvirksomhed,men

har informationeromenmuligovertrædelseafdenfinansielle lovgivning,kanman

kontakte Finanstilsynet.

Finanstilsynet må ikke videregive personoplysninger om en person, der ved brug af

eget navn har indberettet virksomheden til Finanstilsynet for overtrædelse eller poten-

tielovertrædelseafreglerneudstedtpådetfinansielleområde.

Personoplysninger er dermed ikke undergivet aktindsigt efter reglerne i forvaltningslo-

ven eller reglerne om underretning i retssikkerhedsloven.


Finanstilsynetkanefterenundtagelse i lovomfinansielvirksomhedvideregiveop-

lysninger til andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet

m.fl.,hvisdetskønnesrelevant.Videregivesoplysningernetilenandenmyndighed,

vil denne ligeledes være omfattet af den tavshedspligt, der gælder for Finanstilsynets

ansatte. Oplysningerne må altså ikke videregives af den myndighed, der har fået oplys-

ningerne, men myndigheden må gerne anvende oplysningerne i myndighedens sags-

behandling. Således kan fx anklagemyndigheden vælge at indkalde whistlebloweren

som vidne, hvis whistleblowerens identitet er kendt.

Hvertenkeltselskab(udenfordenfinansiellesektor)måudfrasineegneforholdog

forudsætninger vurdere, hvorvidt det kan være hensigtsmæssigt at etablere en whist-

leblower-funktion.

Typiskvilrevisionsudvalgethaveencentralrolleirelationtilwhistleblowing,idetrap-

porteringen til og fra whistleblower-ordningen bør forankres i revisionsudvalget.

De oplysninger, der anmeldes, kan vedrøre besvigelser, bestikkelse eller andre ueti-

ske handlinger, herunder handlinger i strid med gældende love og regler samt interne

politikker m.v. Der kan også være tale om overforbrug eller mistanke om anvendelse

af aktiver eller påtagelse af forpligtelser, der ikke (strikte) medvirker til at varetage

virksomhedens tarv.

Revisionsudvalgetbørigivetfaldovervågedeprocedurer,deretableres,medhenblik

på at medarbejdere i selskabet eller andre fortroligt kan tilkendegive eventuelle be-

kymringer vedrørende mulige irregulære forhold, besvigelser m.v. i relation til regn-

skabs-aflæggelsenog/elleranvendelsenafvirksomhedensressourcer:

• atdereretablerethensigtsmæssigeprocesserioverensstemmelsemedlovgiv-

ningen, Finanstilsynets krav og Datatilsynets tilladelse, og

• at der er en passende uafhængig undersøgelse af forhold, som er rapporteret,

samt

• at der på passende vis bliver fulgt op herpå.

Da udvalget imidlertid fysisk ikke har eget personale, udpeger revisionsudvalget fx en

internellerekstern”legalcounsel”(enadvokat),chefenforinternrevision,eteksternt

firma,derspecialiserersigheri,ellerchefenforetdirektionssekretariattilpåudval-

gets vegne og efter nøje instruktion at forestå organisering, fortrolig modtagelse og

indledende behandling af ”anmeldelser” til whistleblower-funktionen. Alt sammen med

direktereferencetil(formandenfor)revisionsudvalget.

Det er hensigtsmæssigt, at revisionsudvalget med jævne mellemrum, eventuelt kvar-

talsvist (eller eksempelvis hvis der er tale om alvorlige forhold), modtager en fuld-

stændig oversigt over alle anmeldelser til den etablerede whistleblower-ordning.

Anbefalingerne for god selskabsledelseAnbefaling5.2vedrørendewhistleblower-ordningfastsætter:

“ 5.2.1. Det anbefales, at bestyrelsen beslutter, hvorvidt der skal etableres en whistle-

blower-ordning med henblik på at give mulighed for en hensigtsmæssig og fortro-

lig rapportering af alvorlige forseelser eller mistanke herom.

Kommentar: Rapporteringen fra en whistleblower-ordning bør forankres i revisionsud-

valget.”


The UK Corporate Governance Code og Guidance on Audit Committees (UK)TheUKCorporateGovernanceCode(C3.5)ogGuidanceonAuditCommittees(4.7)

sigerom“Whistleblowing”:

“Theauditcommitteeshouldreviewarrangementsbywhichstaffofthecompanymay,in

confidence,raiseconcernsaboutpossibleimproprietiesinmattersoffinancialreporting

orothermatters.Theauditcommittee’sobjectiveshouldbetoensurethatarrangements

areinplacefortheproportionateandindependentinvestigationofsuchmattersandfor

appropriatefollow-upaction.”

11.2 UK Bribery Act 2010UKBriberyAct(bestikkelsem.v.)trådteikraftijuli2011.Lovenomfattervirksomhe-

dermedaktiviteter(fxdattervirksomhed,filialm.v.)iUK.

I henhold til loven ifalder en virksomhed ansvar og kan få bøde (ubegrænset), såfremt

en person, der er tilknyttet virksomheden, overtræder loven. Det gælder uanset virk-

somhedens ledelse ikke konkret har viden om den ulovlige handling.

Den, der modtager eller yder bestikkelse, kan få fængselsstraf på op til 10 år.

Det er et krav, at virksomhederne indfører passende forholdsregler til imødegåelse af

bestikkelse og anden korruption.

En whistleblower-ordning kan være et blandt mange initiativer til etablering af for-

holdsregler.

Der gælder omfattende krav til dokumentation, intern kontrol og opbevaring i rela-

tion hertil. Revisionsudvalget kan hensigtsmæssigt overvåge overholdelsen af disse

bestemmelser.

11.3 The Foreign Corrupt Practices Act (USA)TheForeignCorruptPracticesAct(FCPA)forbydergenereltbetalingaf”bribes”(be-

stikkelse) i relation til virksomheden.

FCPA vedrører alle, der driver virksomhed i USA, og omfatter hele verden. FCPA gælder

bl.a. for børsnoterede virksomheders bestyrelse, direktion, medarbejdere, aktionærer

og agenter (omfattende egentlige tredjeparts agenter, konsulenter, distributører, joint

venture-partnere og andre).

Revisionsudvalget kan hensigtsmæssigt overvåge overholdelsen af bestemmelserne.

11.4 Code of Ethics/Code of ConductInogletilfældevedtagerbestyrelsersåkaldte”CodesofEthics”eller”CodesofCon-

ducts”eventueltsomsupplementtilegentligewhistleblower-ordninger.

Overvågningen af overholdelsen af sådanne Codes forankres ofte i revisionsudvalget.


Kapitel 12 Revisors kommunikation med bestyrelse (tilsynsråd) og revisionsudvalg

I debatten om revisionsudvalg har der været en bekymring for, at etableringen af revi-

sionsudvalg ville medføre, at der kom en mindre omfattende rapportering fra revisor til

bestyrelsen/tilsynsrådet og dermed en mindre åben og velinformeret debat i bestyrel-

sen/tilsynsrådet vedrørende regnskabs- og revisionsmæssige forhold.

Lovgivningen, Anbefalingerne og gældende revisionsstandarder sikrer imidlertid en

tilstrækkelig og passende kommunikation af revisionsmæssige forhold til det øverste

ledelsesorgan.

Der bør således ikke være reel bekymring for, at den samlede bestyrelse hhv. tilsynsrå-

det fremdeles vil få de oplysninger, som er påkrævede til brug for deres behandling og

beslutningstagenvedrørenderegnskabsaflæggelseogrevisionm.v.

RevisorlovenRL §§ 20-22 indeholder forskrifter om revisors formelle rapportering i relation til afgi-

velseafrevisionspåtegningerpåregnskaberm.v.:

“ Revisionsprotokol

§ 20. Revisor skal føre en revisionsprotokol i virksomheder, hvis årsregnskab m.v. revide-

res.

Stk. 2. Revisionsprotokollen skal føres til hvervgivers brug, medmindre andet er krævet.

I virksomheder, som har et revisionsudvalg, jf. § 31, er revisionsprotokollen end-

videre til revisionsudvalgets brug.

Stk. 3. I revisionsprotokollen skal revisor redegøre for arten og omfanget af de udførte

revisionsarbejder og konklusionen herpå. Revisor skal herunder i det mindste op-

lyseomfølgende,nårdererudførtrevision:

1) Væsentlige spørgsmål vedrørende revisionen, herunder især væsentlig usik-

kerhed, fejl eller mangler vedrørende virksomhedens bogholderi, regn-

skabsvæsen eller interne kontrol,

2) forhold, som normalt må forventes at have betydning for modtagerens eller

hvervgiverens stillingtagen til årsregnskabet m.v.,

3) hvorvidt revisor opfylder lovgivningens krav til revisors uafhængighed, og

4) hvorvidt revisor under revisionen har modtaget alle de oplysninger, der er

anmodet om.

Stk. 4. Oplysninger i revisionsprotokollen kan ikke erstattes af andre meddelelser.

Stk. 5. Imodervirksomheder,deraflæggerkoncernregnskab,skal revisionsprotokollen

indeholde en omtale af revisionen af koncernregnskabet.


§ 21.Irevisionsprotokoller,dervedrøreretårsregnskabm.v.aflagtafvirksomhedersom

nævntistk.3,skalrevisorendvidereoplyseomfølgende:

1) Andre ydelser end revision, der er leveret til den reviderede virksomhed af

revisionsvirksomheden og dens dattervirksomheder, og

2) de foranstaltninger, der er iværksat for at mindske eventuelle trusler mod re-

visors uafhængighed, som dokumenteret af revisor, jf. § 24, stk. 6.

Stk. 2. Imodervirksomheder,deraflæggerkoncernregnskab,skaloplysningerneefter

stk.1,nr.1,tilligegivesforkoncernensomhelhed.

Stk. 3. Følgende virksomheder er omfattet af stk. 1, indtil de ikke længere opfylder krite-

rierne:

1) Virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret mar-

ked i et EU-land eller et EØS-land,

2) statslige aktieselskaber,

3) kommuner, kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse,

og regioner,

4) virksomheder, der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet, bortset fra virksom-

heder, der er omfattet af lov om forsikringsformidling, virksomheder, der er

omfattet af lov om pantebrevsselskaber, virksomheder, der er omfattet af

kapitel 3 eller § 39 p i lov om betalingstjenester og elektroniske penge, og

virksomheder, der er omfattet af kapitel 20 a (investeringsrådgivere) i lov om

finansielvirksomhed,og

5) virksomheder, der i 2 på hinanden følgende regnskabsår overstiger to eller

flereaffølgendekriterier:

a) En medarbejderstab på 2.500 personer,

b) enbalancesumpå5mia.kr.eller

c) ennettoomsætningpå5mia.kr.

Rapportering om økonomiske forbrydelser

§ 22.Indserrevisorunderudførelseafopgaverefter§1,stk.2og3,atetellerflere

medlemmer af virksomhedens ledelse begår eller har begået økonomiske forbrydelser

i tilknytning til udførelsen af deres hverv, og har revisor en begrundet formodning om,

at forbrydelsen vedrører betydelige beløb eller i øvrigt er af grov karakter, skal revisor

straks underrette hvert enkelt medlem af ledelsen herom. Underretningen skal indføres i

revisionsprotokollen, hvor revisor fører en sådan. Har ledelsen ikke senest 14 dage heref-

ter over for revisor dokumenteret at have taget de fornødne skridt til at standse igangvæ-

rende kriminalitet og til at rette op på de skader, den begåede kriminalitet har forårsaget,

skal revisor straks underrette Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet om de

formodedeøkonomiskeforbrydelser.1.-3.pkt.finderikkeanvendelsepåforhold,derer

omfattet af reglerne i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge

ogfinansieringafterrorisme.

Stk. 2 Finder revisor, at underretning til ledelsesmedlemmerne vil være uegnet til at

forhindre fortsat kriminalitet, skal revisor straks underrette Statsadvokaten for

Særlig Økonomisk Kriminalitet om de formodede økonomiske forbrydelser. Til-

svarendegælder,hvisflertalletafvirksomhedensledelsesmedlemmererinvol-

veret i eller har kendskab til de økonomiske forbrydelser.

Stk. 3 Fratræder revisor, jf. § 18, stk. 2, og sker dette, i forbindelse med at revisor

har en begrundet formodning om, at der foreligger en situation som omhandlet

i stk. 1, 1. pkt., skal revisor straks underrette Statsadvokaten for Særlig Økono-

misk Kriminalitet herom og om grundene til sin fratræden.

Stk. 4 I selskaber, som har et tostrenget ledelsessystem, omfatter medlemmer af virk-

somhedensledelsebådemedlemmerafdetcentraleledelsesorganogaftilsyns-

rådet.”


Revisionsstandard 260: ”Kommunikation af revisionsmæssige forhold til virksomhedens øverste ledelse”Revisionsstandard (RS) 260 ”Kommunikation af revisionsmæssige forhold til virk-

somhedens øverste ledelse” indeholder forskrifter om revisors kommunikation med

bestyrelse/tilsynsråd. RS 260 svarer til den tilsvarende internationale revisionsstan-

dard (ISA).

Af RS 260 fremgår, at standarden skal læses i sammenhæng med RS 265 ”Revisions-

protokollen”. Denne sætning er tilføjet i den danske standard, idet man i udlandet ikke

kender revisionsprotokollen, som i Danmark er et væsentligt lovkrævet juridisk doku-

ment.

Ifølge RS 260 skal revisor kommunikere revisionsmæssige forhold af ledelsesmæs-

sig interesse, der viser sig ved revisionen af regnskabet, til virksomhedens øverste

ledelse, dvs. bestyrelse hhv. tilsynsråd. Der er tale om forhold, der viser sig ved revisi-

onen, og som efter revisors opfattelse er både vigtige og relevante for den øverste le-

delseiforbindelsemedregnskabsaflæggelsen.Dererkuntaleomforhold,somrevisor

har fået kendskab til som et resultat af den udførte revision.

Revisor skal gøre sig klart, hvilke personer der udgør den øverste ledelse, og som der-

for skal underrettes om revisionsmæssige forhold af ledelsesmæssig interesse.

AfRS260,§6,fremgår:

“ Der kan endvidere være etableret en revisionskomité, som hjælper ledelsesorganet med

hensyntilregnskabsaflæggelse.”

Ordet ”hjælper” er ikke velvalgt, idet revisionsudvalg i Danmark alene har en forbere-

dende funktion. Der er derfor ikke er tale om en ”hjælp”, men en overvågning, kontrol

og forberedelse som foreskrevet i RL. Endvidere er revisionsudvalgets arbejde ikke

alenebegrænsettil”regnskabsaflæggelsen.”

AfRS260,§7,fremgår:

“ Revisor foretager en afvejning af, hvilke personer der skal underrettes om revisionsmæs-

sige forhold af ledelsesmæssig interesse, og tager herunder hensyn til virksomhedens

ledelsesmæssige struktur, forholdene omkring opgaven og relevant lovgivning, ligesom

revisor inddrager disse personers juridiske ansvar. I virksomheder med bestyrelser eller

med revisionskomitéer kan de relevante personer eksempelvis være medlemmer af disse

organer.”

AfRS260,§7a,fremgår:

“ Revisionsmæssige forhold af interesse for den øverste ledelse skal uanset eksistensen

af en revisionskomité kommunikeres i revisionsprotokollen til hele den øverste ledelse,

jævnfør RS 265, “Revisionsprotokollen”.

I RS 260, afsnit om ”kommunikation af revisionsmæssige forhold af ledelsesmæssig

interesse”, fremgår bl.a., at revisor (typisk i revisions-protokollen) skal informere den

øverste ledelse om de ikke-korrigerede fejlinformationer, som revisor har fundet under

revisionen, og som den daglige ledelse har vurderet som værende uvæsentlige både

enkeltvist og samlet for regnskabet som helhed.


EndeligfremgårdetafRS260,§17:

“ Revisor drøfter normalt først revisionsmæssige forhold af ledelsesmæssig interesse med

den daglige ledelse, undtagen når disse forhold vedrører spørgsmål om den daglige le-

delseskompetenceellerintegritet.Disseindledendedrøftelsermeddendagligeledelse

er vigtige for at klarlægge fakta og problemer og for at give den daglige ledelse mulighed

for at fremkomme med yderligere information. Hvis den daglige ledelse indvilger i selv at

underrette den øverste ledelse om et forhold af ledelsesmæssig interesse, er det under

forudsætning af, at revisor har sikret sig, at en sådan meddelelse er blevet foretaget

effektivt og hensigtsmæssigt, ikke nødvendigt, at revisor gentager kommunikationen.”

RS 265 RevisionsprotokollenUd over lovgivningens krav til revisionsprotokollen indeholder også RS 265 krav hertil.

RS265Revisionsprotokollenindeholderblandtandet:

” 3. Revisor skal føre en revisionsprotokol, når revisor er engageret til at revidere en

årsrapport for en virksomhed eller anden organisation

4. Revisionsprotokollen føres til brug for virksomhedens øverste ledelse, jævnfør

definitionenherafiRS260afsnit5-9.DeiRS260indeholdteretningslinjer,her-

under tidspunkt for og indhold af kommunikationen til den øverste ledelse, er i

det hele også gældende for føring af revisionsprotokollaterne.

Generelt om revisionsprotokollen

5. Revisor skal beskrive arten og omfanget af de udførte revisionsarbejder og kon-

klusionen herpå.

6. Er der mellem ledelse og revisor truffet aftaler om særlige undersøgelser eller

detaljeret kontrol, eller er dette krævet i lovgivningen, skal oplysninger om udfø-

relsen og resultatet heraf indføres i revisionsprotokollen.

7. Revisor skal påse overholdelse af de særlige bestemmelser om revisionsproto-

kollens form og indhold, der er fastsat i lovgivningen og vedtægterne for den

pågældende virksomhed, eller er aftalt med den øverste ledelse.

8. Revisorudarbejderfølgendetyperafrevisionsprotokollater:

• tiltrædelsesprotokollat

• protokollat i årets løb

• protokollat til årsrapporten

• fratrædelsesprotokollat

• protokollater om afgivne rapporter eller erklæringer i forbindelse med rådgiv-

ningogassistance

9. Revisionsprotokollater skal formuleres på en entydig, klar og forståelig måde og

skal omfatte alle de revisionsmæssige forhold, som revisor mener, er af ledelses-

mæssig interesse.

10. Revisionsprotokollaterskal indeholde identifikationafdenrevideredevirksom-

hed og det regnskabsår, protokollatet vedrører. Revisionsprotokollen skal være

fortløbende pagineret.

11. Revisor skal datere og underskrive revisionsprotokollatet. Dateringen skal ske i

umiddelbar tilknytning til afslutningen af det udførte revisionsarbejde.

12. Revisionsprotokollen skal forelægges den øverste ledelse. Alle medlemmer af

den øverste ledelse skal med deres underskrift bekræfte, at de er bekendt med

indholdet af ethvert afgivet revisionsprotokollat.”

Protokollat i årets løb

17. I årets løb afgives der revisionsprotokollat, når der er udført revisionsarbejder på

delområder, som kan danne grundlag for revisionsmæssige konklusioner, og når

dereridentificeretandreforholdafledelsesmæssiginteressesometresultataf

de udførte revisionshandlinger.

18. Det bør af revisionsprotokollatet fremgå, at revisionsarbejder i årets løb udføres

som led i revisionen af årsrapporten, og at revisionen først kan betragtes som

afsluttet ved afgivelse af revisionspåtegningen på årsrapporten.


Protokollat til årsrapporten

19. Protokollatet skal udarbejdes, så det foreligger forinden den øverste ledelses be-

handling og godkendelse af årsrapporten. Revisors endelige konklusion i form af

revisionspåtegningen kan dog først afgives, når den øverste ledelses godkendel-

se af årsrapporten foreligger.

20. Protokollatetskalindeholdefølgende:

• overordnet resultat af det udførte revisionsarbejde, eventuelt ved gengivelse

af den forventede konklusion i revisionspåtegningen. Forventes revisionspå-

tegningenafgivetmedmodifikationer,skalmodifikationerneogdenforvente-

de konklusion gengives

• forhold af ledelsesmæssig interesse, herunder væsentlige regnskabsmæssige

og revisionsmæssige forhold og revisors stillingtagen hertil, jævnfør i øvrigt

afsnit 11 i RS 260

• redegørelse for de udførte revisionsarbejder og konklusionerne herpå

• redegørelseforrevisionenafeteventueltkoncernregnskab

• redegørelse for revisors kontrol af ledelsens overholdelse af selskabsretlige

formalia, hvor dette er krævet i lovgivningen

• afgivelse af lovkrævede oplysninger og erklæringer

21. Identifikationen af årsrapporten bør indeholde oplysning om regnskabsåret,

årets nettoresultat og egenkapitalen ved årets udgang.

22. Hvis revisionspåtegningen på årsrapporten på det foreliggende grundlag agtes

afgivetmedmodifikationer,skalrevisoruddybeårsagernehertil,medmindrere-

visionspåtegningen redegør fyldestgørende herfor.

23. Kritiskebemærkninger irevisionsprotokollenkanikkeerstattemodifikationer i

revisionspåtegningen, som er påkrævet efter RS 700, ”Den uafhængige revisors

påtegning på et fuldstændigt regnskab med generelt formål”.

24. Hvor virksomhedens ledelse har udøvet regnskabsmæssige skøn af væsentlig be-

tydning for regnskabet, bør revisor kommentere de udøvede skøn.

25. Redegørelsen for de udførte revisionsarbejder bør omfatte og begrænses til risi-

koområder og mere væsentlige regnskabsposter og -forhold, herunder revision

afeteventueltkoncernregnskab.”

Anbefalingerne for god selskabsledelseAnbefalingernes afsnit 5.3 fastsætter vedrørende dialog og informations-udveksling

mellemrevisorogbestyrelsen:

” 5.3. Kontakt til revisor

5.3.1. Det anbefales, at bestyrelsen sikrer en regelmæssig dialog og informationsud-

veksling mellem revisor og bestyrelsen, herunder at bestyrelsen og revisionsud-

valget mindst en gang årligt mødes med revisor uden, at direktionen er til stede.

Tilsvarende gælder for den interne revisor, hvis der er en sådan.

5.3.2. Det anbefales, at revisionsaftalen og det tilhørende revisionshonorar aftales mel-

lem det øverste ledelsesorgan og revisor på baggrund af en indstilling fra revisi-

onsudvalget.

Guidance on Audit Committees (UK)Guidance on Audit Committees indeholder ikke specifikke anbefalinger vedrørende

kommunikation fra revisor.

De internationale revisionsstandarder, herunder ISA 260 og ISA 600, gælder ligeledes

i UK.


Nye EU-krav — forordningen fra 2014Den i sommeren 2014 vedtagne revisionsforordning indeholder i artikel 11 overskrif-

ten ”Revisionsprotokollat til revisionsudvalget”, en dansk oversættelse fra det engel-

ske”Additionalreporttotheauditcommittee”.

Hvorvidt der i den endelige danske udformning vil være tale om et revisionsprotokollat

eller en supplerende skriftlig rapport, har næppe den store betydning i en dansk kon-

tekst.

Faktum er imidlertid, at revisionsprotokollen, som vi kender den i Danmark, er et rent

dansk legalt krav, der ikke kendes i udlandet.

Artikel 11 stiller en række krav til revisors rapportering.

”1.Revisorerellerrevisionsfirmaer,derudførerlovpligtigerevisionerafvirksomheder

af interesse for offentligheden, forelægger et revisionsprotokollat for revisionsud-

valget i den reviderede virksomhed senest samtidig med datoen for forelæggelsen

af den i artikel 10 omhandlede revisionspåtegning. Medlemsstaterne kan endvide-

re stille krav om, at dette revisionsprotokollat forelægges for den reviderede virk-

somheds bestyrelse eller tilsynsorgan.

Hvis den reviderede virksomhed ikke har et revisionsudvalg, forelægges revisions-

protokollatet for det organ, der varetager tilsvarende funktioner i den reviderede

virksomhed. Medlemsstaterne kan tillade, at revisionsudvalget forelægger dette

protokollat for de tredjeparter, der er omhandlet i deres nationale ret.

2. Revisionsprotokollatet til revisionsudvalget skal være skriftligt. Det skal indeholde

enredegørelsefordenudførtelovpligtigerevisionogskalsomminimum:

a) omfatte en erklæring om afhængighed, jf. artikel 6, st. 2, litra a)

b) hvisrevisionenblevudførtafetrevisionsfirma,angiveshverenkelt ledende

revisionspartner involveret i revisionen i protokollatet

c) nårrevisionenellerrevisionsfirmaethartruffetforanstaltningermedhenblik

på at dennes eller dettes aktiviteter skal udføres af en anden revisor eller et

andetrevisionsfirma,somikkeermedlemafsammenetværk,ellersomhar

anvendt eksterne eksperters arbejde, skal protokollatet angive dette og be-

kræfte,atrevisionenellerrevisionsfirmaetharmodtagetenbekræftelse fra

denandenrevisorellerdetandetrevisionsfirmaog/ellerdeneksterneekspert

vedrørende dennes eller dettes uafhængighed

d) beskrive arten, hyppigheden og omfanget af kommunikation med revisionsud-

valget eller det organ, der varetager tilsvarende funktioner i den reviderede

virksomhed, ledelsen og bestyrelsen eller tilsynsorganet i den reviderede virk-

somhed, herunder mødedatoerne for disse organer

e) indeholde en beskrivelse af omfanget af og tidsplanen for revisionen

f) nårmereendenrevisorelleretrevisionsfirmaerblevetudpeget,beskriveop-

gavefordelingenmellemrevisorerneog/ellerrevisionsfirmaerne

g)beskrivedenanvendtemetode,herunderhvilkeposterpåbalancendererble-

vet kontrolleret direkte, og hvilke poster der er kontrolleret baseret på system-

revision, herunder en forklaring på eventuelle væsentlige forskelle i vægtnin-

gen af systemrevision i forhold til det foregående år, selvom det foregående års

lovpligtige revision blev udført af anden revisor eller andre revisorer eller andet

revisionsfirmaellerandrerevisionsfirmaer

h) oplyse det kvantitative væsentlighedsniveau, der er anvendt ved udførelsen af

den lovpligtige revision på regnskaberne som helhed, og hvis det er relevant,

væsentlighedsniveauet eller væsentlighedsniveauerne for særlige klasser af

transaktionsbalancer eller oplysningerogoplysede kvalitative faktorer, der

blev taget hensyn til ved fastsættelsen af væsentlighedsniveauet

i) rapportere og forklare skøn vedrørende hændelser eller forhold, der er iden-

tificeret under revisionen og som kan så væsentlig tvivl om virksomhedens

evnetilatfortsættesomgoingconcernogom,hvorvidtdeudgørenvæsentlig

usikkerhed, og fremlægge en oversigt over alle garantier, støtteerklæringer,

tilsagn om offentlig intervention og andre støtteforanstaltninger, der er taget i

betragtningvedvurderingenafgoingconcern


j) rapportere om væsentlige mangler i den reviderede virksomheds eller i forbin-

delse med konsoliderede regnskaber, modervirksomhedens interne kontrolsy-

stem og/eller i regnskabssystemet. For hver sådan væsentlig mangel skal det

i revisionsprotokollatet anføres, om ledelsen har afhjulpet den pågældende

mangel

k) rapportere om væsentlige forhold vedrørende forekomst af eller mistanke om

manglende overholdelse af love og forskrifter eller vedtægter, som er konsta-

teret under revisionen, i det omfang de anses for at være relevante for, at revi-

sionsudvalget kan udføre sine opgaver

l) rapportere om og bedømme de vurderingsmetoder, der er anvendt for de for-

skellige poster i årsregnskabet eller det konsoliderede regnskab, herunder alle

konsekvenser af ændringer af sådanne metoder

m) i forbindelse med en lovpligtig revision af konsoliderede regnskaber forklare

omfanget af konsolideringen og de af den reviderede virksomhed anvendte

eksklusionskriterier for eventuelle ikke-konsoliderede virksomheder og angive

omdissekriterierer ioverensstemmelsemeddenfinansielle rapporterings-

ramme

n)nårdeter relevant, identificereeventuelt revisionsarbejde,der i forbindelse

med lovpligtig revision af konsoliderede regnskaber er udført af tredjelands-

revisor/tredjemandsrevisorer, revisor/revisorer, tredjelandsrevisionsfirma/

tredjelandsrevisionsfirmaerellerrevisionsfirma/revisionsfirmaer,somikkeer

medlemmer af samme netværk, som den revisor, der har revideret de konsoli-

derede regnskaber, hører til

o) angive, hvorvidt alle anmodninger om forklaringer og dokumenter blev imøde-

kommet af den reviderede virksomhed

p) rapportereom:

i) alle væsentlige vanskeligheder, som er opstået i løbet af revisionen

ii) alle væsentlige forhold, som er fremkommet under revisionen, og som er

blevetdrøftetellervargenstandforkorrespondancemedledelsen,og

iii) alle andre forhold, som er fremkommet under den lovpligtige revision, og

som efter revisorens faglige vurdering er væsentlige for overblikket over

regnskabsaflæggelsen.

Medlemsstaterne kan fastsætte yderligere krav til indholdet af revisionsproto-

kollatet til revisionsudvalget.

Revisoren/revisorerne eller revisionsfirmaet/revisionsfirmaerne drøfter på

anmodningafenrevisor,etrevisionsfirmaellerrevisionsudvalgetvæsentlige

spørgsmål, som er fremkommet under revisionen og som er omhandlet i revisi-

onsprotokollatet til revisionsudvalget, og navnlig i første afsnit, litra j), med den

reviderede virksomheds revisionsudvalg, bestyrelse eller, når det er relevant,

tilsynsorganet.

3. Nårdererudpegetmereendenrevisorelleretrevisionsfirmasamtidig,ogitilfæl-

deaf,atdereropståetuenighedmellemdemomrevisionsprocedurer,reglerfor

regnskabsaflæggelseellerethvertandetspørgsmålvedrørendeudførelsenafden

lovpligtige revision, forklares årsagerne til denne uenighed i revisionsprotokollatet

til revisionsudvalget.

4. Revisionsprotokollatet til revisionsudvalget underskrives og dateres. Når et revisi-

onsfirmaudførerlovpligtigrevision,underskrivesrevisionsprotokollatettilrevisi-

onsudvalgetafderevisorer,derudførerdenlovpligtigerevisionpårevisionsfirma-

ets vegne.

5. Revisorerneellerrevisionsfirmaernestillerstraksrevisionsprotokollatettilrådig-

hed for de kompetente myndigheder, jf. artikel 20, stk. 1, på anmodning og i over-

ensstemmelse med national ret.”

Det fremgår, at kravene i forordningen er relativt omfattende. Disse krav skal ses i

sammenhæng med en række krav til en ny revisionspåtegning m.v., som også drøftes

i 2014.

PræcishvorledesbestemmelserneviludmøntesigiDanmark,måviafventeatse.


Kapitel 13 Skat og Tax Governance

13.1 IndledningGlobalt har fokus på skat (omfattende alle direkte og indirekte skatter og afgifter m.v.)

aldrig været større.

Det internationale samfund, forbrugere, medier, politikere, NGO’er og skattevæsener

verden over har stadig mere fokus på skat.

Begrebersomskatteunddragelse(”taxavoidance”),”dubioustaxarrangements”og

omgåelse af skatteregler (tax evation) ses dagligt omtalt i medier og blandt politikere

m.v.

”Skattelylande” bliver nu pålagt at give oplysninger til myndigheder også uden for lan-

dets grænser.

Man taler om, at de globale skattesystemer, der er implementeret i industrisamfundet,

er ”broken” og uegnet til en internettid, hvor immaterielle aktiver er dominerende fak-

torer for værdiskabelse og dermed beskatning.

I både i- og ulande kræver samfundet, medier, forbrugere, medarbejdere, politikere,

kunder, investorer og leverandører, at virksomhederne betaler skat (corporate tax

morality)ogdervedmedvirkertilatsikreetvelfungerendesamfund,social-ogsund-

hedsvæsen, uddannelse, infrastruktur, sikkerhed og velfærd. Skat er tillige en nødven-

dighedtilfinansieringafdeforpligtelserogunderskud,mangelandeståroverfor.

Udgangspunktet er, at driver man virksomhed og tjener penge i et land, så skal man

også betale skat i det pågældende land.

Virksomheder,derikkebetalerskat,ellersombetalerkunganskelidtiskatflereår

i træk, bliver der set på med skepsis, hvilket kan have væsentlige konsekvenser for

virksomheden.

Verden over har virksomheder oplevet, at kunder vender dem ryggen som følge af

vedvarende manglende eller uforståelig lav skattebetaling. Blot et (udokumenteret)

rygte om, at virksomheden er skatteunddrager, har fået kunder til at gå andre steder

hen og til at reagere.

Globalt har skattemyndighederne særlig fokus på koncerninterne afregningspriser

(transferpricing),BEPS(BaseErosionandProfitShifting),tyndkapitalisering(fra-

dragsretforrenter),flytningafimmateriellerettighederogandreforhold,somrelativt

enkeltkanflytteskattepligtigindkomstfraetlandtiletandet.

Skattemyndighederne udfordrer i stigende omfang virksomhedernes selvangivelser og

isærdelesheddekoncerninterneafregningspriser(transferpricing,”baseerosionand

profitshifting”).


Kravenetildokumentation(defencefile)øges.Ogdentid,dergivestilattilvejebringe

dokumentation, gøres ganske kort og uden mulighed for forlængelse selv i en feriepe-

riodeellervedsygdom.Endviderestillesderiflerelande(bl.a.UK)stadigstørrekrav

til og ansvar i relation til de ansvarliges påtegning af selvangivelsen og andre skatter-

elevante dokumenter.

Skattereglerne bliver nationalt og internationalt stadig mere komplekse og undergår

hyppige ændringer. Forholdene indebærer, at der er risiko for, at skattebeløb — trods de

bedste intentioner — bliver indberettet, afregnet og rapporteret forkert.

Væsentlige forskelle i skattesatser, renter, bøder m.v. og (rådgiver)omkostninger til

at ”forsvare” de selvangivne og indberettede beløb samt eventuelt sikre en korrespon-

derende regulering i et andet land kan afstedkomme betydelige merbetalinger af skat

og andre omkostninger. Beløb, der kan være vanskelige at forklare i en årsrapport og/

eller kvartalsmeddelelse.

For virksomhederne er skat en omkostning, og aktuelle og udskudte skatter er typisk

ikke ubetydelige beløb.

Skater somfølgeafde involveredebeløbog risici(skat i regnskabet, skattesager,

CSR-rapportering, image/omdømme m.v.) et af de områder, en bestyrelse og direktion

typisk bør arbejde med som led i den overordnede risikostyring.

I stigende omfang er skat tillige væsentlig i relation til virksomhedens og ledelsens ima-

ge(TaxMorality/TaxTransparency)iforholdtilvirksomhedensvæsentligsteinteres-

segrupper/stakeholders, kunder, leverandører, samarbejdspartnere, medarbejdere,

offentligemyndighederm.fl.ogsamfundetibredforstand.

En virksomheds bestyrelse og direktion kan ikke (længere) blot betragte skat som en

”blackbox”,somdetoverladesenregnskabsafdelingellereninternskattemedarbejder

at håndtere.

Ledelsesmæssigt bør man heller ikke alene fokusere på og rapportere om ”Resultat før

skat”udfraenopfattelseaf,at”resten”harmanledelsesmæssigtingenindflydelsepå.

Skat må og skal have bevågenhed og overordnet styres fra den øverste ledelse, besty-

relsen og direktionen. Det gælder i hvert tilfælde i relation til de overordnede skatte-

strategier og -politikker, den ledelsesmæssige overvågning samt den organisatoriske

opbygningogforankringafeneventuel(central)skatteafdelingogskattefunktionerne

ikoncernensselskaber,divisioner,underkoncernerm.v.

Tax Transparency”TaxTransparency”erdenmåde,hvorpåvirksomhederkommunikererogoplyserom

deres tilgang og holdning til skat. Rapportering af en virksomheds ”Global Tax Foot-

print” er en del heraf.

Virksomhederne, særligt de multinationale, er under stigende pres for at oplyse (Tax

Transparency)stadigmereom,hvormegetdebetaleriskatihjemlandetogideandre

lande,hvorideopererer.Ogsådeneffektiveskatteprocentogforklaringenpåskatte-

procentensstørrelsenyderstadigstørreopmærksomhed.Endeligerdermangesteder

kravomoplysningafusikreskattepositioner/skatterisici.

CSR og skatSkat ses i stigende omfang (berettiget eller uberettiget) i sammenhæng med sam-

fundsansvar(CorporateSocialResponsibility,CSR).Mantalerom”fairtax”,”corpo-

rate tax morality”, ”bæredygtig skat” og ”virksomhedens økonomiske aftryk” (global

tax footprint).


13.2 Tax GovernanceInternationalttalermanom”TaxGovernance”somoverskriftenpådetarbejde,den

øversteledelse—bestyrelseogdirektion—udførersomledigodCorporateGovernance

i relation til skat.

MåletmedTaxGovernanceeroverordnetatsikrekompetent,hensigtsmæssigogkor-

rekt registrering, dokumentation, udarbejdelse af selvangivelse/indberetning, kontrol,

ograpportering(”TaxTransparency”)vedrørendeskat.Endvidereerdetetmål,atder

er klarhed om virksomhedens holdning til skat, væsentlige skattestrategier og håndte-

ring af skattespørgsmål, løbende såvel som ved forespørgsler og/eller egentlige sager.

GodTaxGovernancetilsiger,atskatmedpassendemellemrum(fxmindstårligteller

fleregangeårligt)sættespåbestyrelsensogdirektionensdagsordenogbehandlespå

ligefodmedandrevæsentligeemnersomledigodCorporateGovernance.Typiskfor-

beredes en væsentlig del af bestyrelsesarbejdet vedrørende skat i revisionsudvalget.

Nårledelserneistigendeomfangvælgeratsepåskat,”TaxGovernance”,”TaxMora-

lity”,”TaxTransparency”,herunder”GlobalTaxFootprint”,erdetfordi,dertypisker

tale om et selvstændigt fagområde, der involverer betydelige beløb, og som har nogle

heltselvstændigeproblemstillingerogrisici,herunderogsåirelationtilvirksomhedens

og dens ledelses omdømme og ”standing”.

Irelationtil”TaxGovernance”og”TaxTransparency”,herunder”GlobalTaxFootprint”,

og et øget fokus på skat i bestyrelse og direktion skal man være opmærksom på, at

den danske skattekontrollov indebærer, at bestyrelsens drøftelser m.v. og et eventuelt

baggrundsmateriale hertil, der (hvis det er af betydning for ligningen) er refereret i

ledelsesprotokollen, kan blive gjort tilgængelige for skattemyndighederne i forbindelse

med deres undersøgelser.

TaxGovernancesvarertilgovernancepåandreområder.

TypiskomfatterTaxGovernance,atvirksomhedensøversteledelse/bestyrelse(even-

tuelt i samarbejde med et udvalg (eventuelt revisionsudvalget)) og direktion fastlæg-

gernogleoverordnedepolitikker/principper,retningslinjer(TaxGovernanceCharter/

skattepolitik/-strategi) eller lignende for virksomheden, ofte set i sammenhæng med

elleriforlængelseafvirksomhedensCodeofConduct/CodeofEthicsm.v.

Omfanget og detaljeringsgraden af de emner, der arbejdes med inden for Tax Gover-

nance,erendnunogetforskelligartet,menomfatterhyppigtfølgendepunkter:

• Organisatoriskindplaceringafskat,herundereneventuelskatteafdelingogden-

nesledelseikoncernenogikoncernensdivisioner,dattervirksomhederm.v.

• Skatteledelseogbemanding,herunderhvilke(skatte)kvalifikationer(minimums-

krav (faglige og forretningsmæssige)) der kræves på de forskellige niveauer i

virksomheden

• Skats rolle i relation til daglig drift (skatter, afgifter, moms, told) samt til køb og

salg af virksomheder, væsentlige projekter og transaktioner, etablering af shared

servicecentre,outsourcingrestruktureringm.v.

• Politikfor:

• Overholdelse af lovgivning

• Skattestrategi og planlægning m.v. inklusive overordnede rammer

• Regnskabsaflæggelse:kravtiludarbejdelse,dokumentation,kvalitetskontrol

(personadskillelse og intern kontrol) af skat i regnskabet (kvartalsrapporter,

årsregnskabm.v.)oggrundlagetherfor,herunderirelationtilskatterisici

(regnskabsmæssige skøn) m.v.

• Selvangivelsem.v.:

• Krav til udarbejdelse, dokumentation, kvalitetskontrol (personadskillelse og

intern kontrol) og indlevering

• Kommunikationograpportering:hvornår,tilhvemoghvorledesrapporteres

skatogskatterisiciinterntikoncernen

• Kravtiltransferpricing-documentation(defencefile)vedkoncerninternhan-

del samt anden skatterelevant dokumentation


• Brug af skatterådgivere m.v. og/eller af ”tax opinions”

• Indhentelse af ”bindende svar” eller lignende fra skattemyndighederne

• Samarbejde med myndigheder

• Besvarelse af skatteforespørgsler

• Håndtering af skattesager.

13.2.1 Code of Conduct/Code of EthicsStadigflereinternationaltarbejdendekoncernervedtageret”CodeofConduct”/”Code

ofEthics”,”etiskeretningslinjer”m.v.

Disse typisk grundlæggende dokumenter og deres indhold skal sikres implementeret

ogoverholdtikoncernen.

Påskatteområdetudarbejdestilsvarendepolicy-dokumenter,ellerskatintegrereside

overordnede dokumenter.

Uden solide, overordnede rammer også på skatteområdet er der risiko for, at ledelser

og/ellerregnskabs-/skattemedarbejdereienkoncerni”dengodesagstjeneste”hånd-

terer skat, udarbejder selvangivelser og/eller har drøftelser med skattemyndigheder

m.v. med et indhold og i en form, der afviger (væsentligt) fra bestyrelsens og direktio-

nens ”etiske retningslinjer”, holdninger, ønsker og/eller forventninger. Konsekvenser-

ne kan være alvorlige.

EtvelimplementeretTaxGovernance-system(enskattepolitikog/ellerenskattestra-

tegi) og en solid ledelsesmæssig forankring af skat medvirker til at sikre, at skat ledes

og styres professionelt samt etisk forsvarligt i overensstemmelsemed koncernens

principper.

FokuspåTaxGovernanceogdenheraffølgendestørreledelsesmæssigeovervågning,

prioritering og professionalisering af skat (herunder afgiftsområdet) kan endelig be-

tyde væsentlige effektiviseringer og besparelser for virksomhederne samtidig med, at

risicienereduceres.

13.2.2 Overholdelse af lovgivning m.v.Som altovervejende hovedregel ønsker et selskabs ledelse at overholde gældende lov-

givningm.v.Deflesteønskerendogatværeklartpådenrigtigesideaflovensbogstav

og gældende regler. Det gælder også med hensyn til skat.

Langtdeflestedanskeselskaberønskersomudgangspunktgoderelationertilrege-

ringer og myndigheder, herunder skatte- og afgiftsmyndigheder i de lande, hvori de

opererer.

Spørgsmålet er, hvad disse overordnede holdninger konkret betyder i relation til ud-

arbejdelse af en selvangivelse m.v., skattestrategi, -planlægning, skattemæssig be-

handlingafenkelttransaktionerm.v.ogdetdagligearbejde,derudføresienkoncerns

selskaber i ind- og udland i relation til skatter og afgifter?

Uden klare politikker og retningslinjer gives der vide rammer for, hvorledes den enkelte

(eventueltudenstørreindsigtpåskatteområdet)kanagereikoncernensvirksomhe-

der:

• Hvordan skal man selvangive?

• Hvordan skal man forholde sig til skat og skattespørgsmål hhv. -sager?

• Hvem og på hvilket grundlag besvares forespørgsler fra myndigheder m.v. (besva-

relsenietlandkanhavebetydningforsituationenogrisicieneietandetlandog

måskeforkoncernensomhelhed)?

Typisk ønsker virksomhederne og deres ledelser absolut ikke at komme på kant med

lovgivningen, herunder skattelovgivningen, og slet ikke straffeloven. Man ønsker lige-

ledesatbliveansetforværendeen”GoodCitizen”idelande,hvorimanopererer,ogi

forhold til det generelle omdømme, kunder/leverandører, medarbejdere m.v.


Men hvad med ”en udfordring af praksis” eller af såkaldte ”administrative afgørelser”

og ”grå områder”?

Nogle ledelser og/eller skatteansvarlige vurderer sådanne ”udfordringer” som en ren

administrativ drøftelse i relation til en given transaktions skatteeffektivitet snarere end

et spørgsmål om, hvorvidt virksomheden generelt overholder gældende lovgivning

m.v.

Imidlertid kan også sådanne udfordringer og/eller handlinger i strid med praksis/ad-

ministrative afgørelser m.v. have væsentlig betydning, herunder i relation til senere

rentebetaling, bødepålæg, administrative tillæg og/eller for virksomheden og dens le-

delses omdømme i et givet land.

Administrative afgørelser, der falder negativt ud, kan være af væsentlig betydning for

virksomhedens omdømme, næsten på linje med overtrædelse af loven.

Overtrædelse af selv relativt uskyldige bestemmelser kan i visse lande have betydning,

også i relation til samarbejdet med og tilladelser fra det offentlige i andre sammen-

hænge.

13.2.3 Organisatoriske forhold m.v.EtcentraltlediTaxGovernanceerdenorganisatoriskeplaceringafskat(eneventuel

skatteafdeling) og den ledelsesmæssige forankring (hvem skal lederen af skatteafde-

lingen referere til).

ReferererskattilkoncernensCFO,indikererdetaltandetlige,atskaterhøjtprioriteret

i virksomheden.

Et væsentligt led i organiseringen af skat er tiltrækning, fastholdelse og udvikling af

kvalificeredeskattemedarbejderepådeforskelligeniveauerikoncernen.

Devæsentligstespørgsmålitilknytningtiletableringafencentralskatteafdelingom-

fatterbl.a.:

• Skal der etableres en skatteafdeling?

• Hvem skal skatteafdelingen referere til?

• Hvorledes skal skatteafdelingen ledes og bemandes?

• Hvad skal skatteafdelingen have ansvar for og involveres i?

• Hvilken rolle skal skatteafdelingen have i relation til dattervirksomheder, divisio-

ner, tilknyttede virksomheder m.v.?

• Hvorledestiltrækkes,fastholdesogudvikles(efteruddannes)kvalificeredeskat-

temedarbejderepådeforskelligeniveauerikoncernen?

• Hvilkenrolleskalskathaveirelationtilregnskabsaflæggelsen,herunderirelation

tilcompliance,skatterisicim.v.(årsregnskabogkvartalsrapporterm.v.).(Nogle

koncernerudarbejderperiodiskensammenfattenderapport,derbelyserskatte-

situationenogeventuelleskatterisiciikoncernensamtidevæsentligstelandeog

selskaber)?

• Hvilken rolle skal skatteafdelingen have i relation til selvangivelser m.v.?

Revisionsudvalget kan hensigtsmæssigt deltage i sådanne overvejelser og medvirke

til at sikre, at der etableres et setup, som passer netop den pågældende virksomhed.

13.3 Rapportering,regnskabsaflæggelseog”defencefile”StakeholdersDetførsteskridt iovervejelserneomTaxTransparency-rapportering,herunderrap-

portering i års- og kvartalsregnskabet, er at vurdere og fastlægge de relevante stake-

holders:

• Ejere, aktionærer, investorer

• Kunder

• Samhandelspartnere, leverandører

• Finansielle kreditorer


• Medier

• Analytikere

• Politikere,regeringer,staterog”officials”

• Organisationer (nationale og internationale), herunder NGO’er.

Typisk er ejere, aktionærer, investorer, kunder, samhandelspartnere og analytikere

mest interesserede i virksomhedens strategi og forventninger til indtjening (og der-

medeffektivskatteprocentsamtrisici),cashflowm.v.

Øvrige stakeholders fokuserer mere på virksomhedens bidrag til landet, egnen, byen,

det nære samfund m.v. Disse stakeholders tager udgangspunkt i en vurdering af, hvad

detvilsigeatværeen”GoodCitizen”.

Registrering og bogføringDet er et krav i mange lande, at en virksomheds bogholderi indrettes, således at det

gør det muligt at selvangive i overensstemmelse med lovgivningen samt at kontrollere

de selvangivne beløb.

Inoglelandestillesderkravom,atbogholderietskalindeholdespecifikkekonti.Det

skal således til stadighed sikres, at bogholderiet indeholder de krævede og foreskrevne

konti,samtatbogholderietmedtilhørendedokumentationunderstøtterdespecifikati-

oner m.v., der kræves ifølge skattelovgivningen.

Mangekoncernerønskerstørstmuligintegrationimellembogholderi,grundregistre-

ringer og dokumentation på den ene side og selvangivelse m.v. på den anden. I visse

tilfælde er denne integration ikke mulig, hvorfor det må sikres, at der etableres anden

dokumentation,ogatdokumentationenopbevaresforsvarligtogkanfremfindes, fx

når et aktiv sælges mange år efter erhvervelsen, eller der fremkommer forespørgsler.

I mange lande (og inden for visse sektorer) er der krav til opbevaring af skatterelevant

materiale, inklusive bogholderiposteringer og dokumentation, som ligger til grund for

regnskabsaflæggelseogselvangivelse.Typiskerdetvæsentligt,atderopbevaresdo-

kumentation for anskaffelsessummer og overgangssaldi m.v. i mange år.

Det er væsentligt, at virksomhederne overholder reglerne, og at der er klare politikker

og instrukser herfor.

Defence filePånogleområder,bl.a.indenfortransferpricing(TP),stillesderinternationaltkrav

om,atderforeliggerensåkaldt”defencefile”(endokumentation)forprissætningaf

koncernensinternetransaktioner,samhandelm.v.

SkattemyndighederneseristigendeomfangBEPS(BaseErotionandProfitShifting)

som et problem og udfordrer virksomhederne herom.

I visse lande, herunder i Danmark, gives der endog ganske korte frister, 60 dage, til at

udlevere”defencefilen”vedTP-skattekontroller.Iudlandeterfristernehyppigtkorte-

re.Ipraksiserdetderforpåkrævettilstadighedathaveenajourført”defencefile”,der

lever op til de krav, der stilles.

SomlediTaxGovernancekanbestyrelsenstillekravhertilogkræverapporteringher-

om.

Regnskabsaflæggelse — IFRSBørsnoteredeselskaberskalaflæggeregnskabefterIFRS.IAS12”Incometaxes”in-

deholder forskrifter om regnskabsmæssig behandling af skat. Standarden indeholder

omfattende oplysningskrav, bl.a. vedrørende aktuelle, udskudte og betalte skatter.


IFRS indeholder p.t. ikke som i USA krav om særlig rapportering af usikre skatteposi-

tioner(UncertainTaxPositions).Usikreposteransesforomfattetafandregældende

standarder.

Blandt de væsentlige spørgsmål i relation til skat i regnskabet, som en bestyrelse (et

revisionsudvalg)ogdirektionbørstille,kannævnes:

• Hvorledes og på hvilket grundlag optages skat (aktuel og betalt), udskudt skat og

udskudte skatteaktiver i regnskabet?

• Hvorledesogpåhvilketgrundlaghensættestilskatterisici(UncertainTaxPositi-

ons), inklusive rente og/eller bødekrav m.v.?

• Erderdokumentationforregnskabsmæssigeskønvedrørendeskatterisici,(Un-

certainTaxPositions)udfaldetafskattesagerogandreskatterisici?

• Er udskudte skatteaktiver forsvarligt indregnet og målt, eller skal der foretages

nedskrivning(valuationallowance)ogpåhvilketgrundlag?

• Hvemsikrer”compliance”medregnskabslovgivningog-standarderm.v.?

• Vil krav om ”land-for-land-rapportering” have væsentlige konsekvenser for kon-

cernen?

• Er virksomheden forberedt til ”land-for-land-rapportering”?

Øgetrapporteringomskat/TaxTransparencyindeholderfaldgruber,somafstedkom-

mer,atderskalgøresvisseovervejelser:

• Rapporteringen skal være forståelig

• Konsistens og kontinuitet i rapportering internt, eksternt, fra land til land, fra

regnskab til ”selvangivelsen”

• Brug forståelige nøgletal/KPI’er

• Oplysninger,derkanværeenkleatfremfindeienjurisdiktion,kanværevanskeli-

geatfremfindeiandrejurisdiktioner

• Konkurrencefølsommeoplysninger/skattefølsommeoplysninger,herunderoplys-

ningeromusikreskattepositioner(UncertainTaxPositions)

• Udviklingstendenser kan over tid være positive eller negative. Søg tidligt at vurde-

re eventuelle konsekvenser heraf.

• Sammenligning med andre virksomheder/konkurrenter.

” Land-for-land-rapportering”

” Land-for-land-rapportering” indebærer, at virksomheder, i dag primært inden for udvin-

dingsindustrienogdenfinansiellesektor,skalgiveenrækkeoplysningeriårsregnskabet

om aktiviteterne i de enkelte lande, hvori de driver virksomhed. Herunder skal bl.a. oply-

ses om skattebetalingen til de enkelte lande. Oplysningerne afviger afhængig af, hvilket

regelsætderkrævesoplysningefter,menomfattertypiskbl.a.:

• Skatafåretsresultat(gevinst/tab)(taxonprofitorloss)

• Resultat før skat

• Betalingertilstateniformafskat(ellerpåandenmådeeksempelvisroyalties,licence

fees,produktionsafgifter,infrastrukturbetalinger(infrastructureadvances)ellerdi-

vidender) i det pågældende land

• Andre oplysninger om relationen mellem virksomheden og værtsnationen

• Modtagne offentlige tilskud/subsidier

• Omsætning(koncerninterntogeksternt)idetpågældendeland

• Antal ansatte i det pågældende land.

Formålet med ”land-for-land-rapporteringen” er bl.a., at regnskabslæseren skal have et

indtrykafdeudfordringer,virksomhedenståroverforirelationtil:

• delande,virksomhedendrivervirksomhedi(landerisici)

• deanvendteskattestrukturer(skatterisici)

• eventuel afhængighed af ”tax heavens”.

”Land-for-land-rapportering” og transparens er endvidere politisk og af investorer/

aktionærer,analytikerem.v. fundetvæsentligt, idetkompliceredeselskabs-ogskat-

testrukturer (der eventuelt er skattedrevne) i værste fald kan føre til uregelmæssig-

heder. ”Land-for-land-rapportering” bidrager til at belyse og fremhæve denne risiko.


I USA vedtog Kongressen i 2010 (Dodd-Frank — implementering forår 2011) krav om

”land-for-land-rapportering” for børsnoterede virksomheder inden for råstof-udvin-

ding.

Der er ikke tale om fuld ”land-for-land-rapportering”, men alene krav om oplysning af

betalingafskattilamerikanskeogudenlandskemyndighederrelaterettilkommerciel

udvindingafolie,naturgasogmineralerm.v.:

• betalinger til staten inkl. omsætnings”skat”, produktionsafgifter (royalties, fees,

bonuses, dividends) m.v.

• oplysning pr. betalingstype, pr. projekt og pr. regering (for betalinger over 100

tUSD).

I juni 2013 blev EU’s regnskabsdirektiv (Direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013) vedta-

get. Direktivet skal være vedtaget i medlemslandene senest i juli 2015. Art. 42 og 43

harfølgendeordlyd:

”Art.42:Medlemsstaternepålæggerstorevirksomhederogallevirksomhederafinteres-

se for offentligheden inden for udvindingsindustrien eller skovning af primærsko-

ve pligt til hvert år at udarbejde og offentliggøre en beretning om betalinger til

myndigheder.

Art.43:Dererikkekravom,atenbetalingtagesibetragtningiberetningen,hvisdener

på under 100.000 EUR inden for et regnskabsår.”

IEUindføresdersomlediEU’s(CRDIV)4.kapitalkravsdirektivforfinansiellevirksom-

heder (SIFI’er) krav om årlig oplysning om betaling til hhv. fra stater i ”land-for-land-rap-

porteringen”.Lovomfinansielvirksomheds§23,stk.6,siger:

”GlobaltsystemiskvigtigefinansielleinstitutteriDanmark(G-SIFI),dererudpegetafFi-

nanstilsynet i henhold til § 310, skal inden den 1. juli 2014 rapportere følgende til Kom-

missionenforhvermedlemsstatogtredjeland,hvorideteretableret:

1) Resultat før skat

2) Skat af resultatet

3) Modtagne offentlige tilskud.

Rapporteringen skal tilsendes Kommissionen på fortrolig basis. Rapporteringen skal an-

vendes af Kommissionen til ”at foretage en generel vurdering af de potentielle negative

økonomiske følger af at offentliggøre oplysningerne, herunder virkningen på konkurren-

ceevnen,investeringerneogkreditmulighedernesamtdetfinansiellesystemsstabilitet.”

Uncertain Tax PositionsSkattemyndighederne herhjemme — og i udlandet — er blevet mere målrettede i deres

ligningsarbejde, særligt i forhold til de multinationale selskaber. Antallet af sager er

markant stigende.

I USA er der i 2010 indført krav om, at selskaber med mere end 100 mio. USD i aktiver

skaloplysesåkaldte”UncertainTaxPositions(UTP)”iårsregnskabettilskattemyn-

dighederne.

Tilsvarende overvejelser om oplysning af UTP har der været i relation til IFRS (som

gælder for de børsnoterede virksomheder i EU, herunder i Danmark), p.t. dog uden

at der konkret er taget stilling til emnet. Uanset der ikke er konkrete bestemmelser

herom, er det god skik (og formentlig krævet) at give oplysninger i regnskabet vedrø-

rendevæsentligusikkerhedogrisici.

CSR (Corporate Social Responsibility)Det stadigt øgede fokus på CSR (og skat) globalt tilsiger, at skat skal have den nødven-

dige opmærksomhed og styring også i relation til CSR.


DevæsentligstespørgsmålirelationtilCSRogskaterbl.a.:

• Hvorledes indgår skat i virksomhedens CSR-politik og rapportering?

• Hvilke standarder anvendes?

• Hvilken dokumentation skal ligge til grund for virksomhedens rapportering?

• Er der sammenhæng mellem CSR-rapporteringen, årsregnskab og selvangivelse

m.v.?

• Hvorledesogpåhvilketgrundlagbeskriveskoncernens”GlobalTaxFootprint”re-

levantogtroværdigtogmedkontinuitetoverenflerårigperiode?

• Skaloplysningerneverificeres,kontrollereshhv.revideres(hvormuligt)?

13.4 SkatteplanlægningVirksomheder er sat i verden for (over tid) at skabe overskud. Virksomheder, som

ikke skaber overskud, må lukke, hvilket typisk er til skade for medarbejdere, ejere og

samfundet som sådan.

Skatteplanlægning er et naturligt led i at drive virksomhed og er i udgangspunktet og

inden for givne rammer fuldt ud respektabelt, legalt og legitimt.

SomlediTaxGovernanceskelnesmellem

• skatteplanlægning/”skatteoptimering” (Tax Planning/Tax Optimisation), der er

lovligt (nogle kalder det lidt kritisk ”legal skatteunddragelse”), og

• ”skatteunddragelse”, der ikke er lovligt, og som derfor skal undgås

TaxGovernanceomfatterenredegørelsefor,hvadvirksomhedenmener,nårdentaler

om skatteplanlægning/skatteoptimering, og hvor langt man politisk kan og vil gå samt

på hvilket grundlag (eventuelt baseret på bestyrelses- eller direktionsgodkendte poli-

tikker, eventuelt baseret på ”tax opinions” fra skatterådgivere).

13.5 Anvendelse af skatterådgivereTaxGovernanceomfattertypiskenoverordnetpolitikfor,hvornåroghvordankoncer-

nen anvender skatterådgivere, og i givet fald, hvem der skal tilknyttes som skatteråd-

givere (globalt hhv. regionalt og/eller i de enkelte lande eventuelt opdelt på områder).

Nogleønskerenfast,globalrådgiver.Andreønskerflererådgiveretilknytteteventuelt

for så vidt angår større eller særlige opgaver, henholdsvis skattesager.

Vissekoncerneranvender toellerfleregodkendteskatterådgivere,medhvemman

harenaftalepåkoncernplan.Detteunderhensyntagentil,atdeenkelterådgivere/

virksomhederkanhaveforskelligestyrkerellersvagheder,”standing”,geografiskog/

eller i relation til forskelligediscipliner inden forskat,herunderM&A,selskabsskat,

personskat, ind- og udstationering, afgifter, told m.v.

TilsigeretselskabsTaxGovernance,atderskalforeliggeenskattevurderingirelation

til væsentlige, forretningsmæssige dispositioner og transaktioner, kan der tillige være

enpræciseringaf,hvemogpåhvilketgrundlagderigivetfaldskalafgivesensådan

vurdering.

Formålet hermed kan være at sikre, at skat og skattemæssige problemstillinger bliver

løstmedudgangspunkti”loyalitet”modhovedkontoretogdeoverordnedekoncern-

politikker/principper(TaxGovernance-principper)fremforudfraen”lokalloyalitet”

moddenenkeltevirksomhedikoncernenogdenlokaleledelseseventuellesærligemål

og ønsker.

Revisionsudvalget kan bidrage med en politik herfor og eventuelt en overvågning af, at

politikken overholdes.


Kapitel 14 Revisionsudvalget og generalforsamlingen

Dansk lovgivning Dansk lovgivning indeholder ikke forskrifter om revisionsudvalgets rolle på generalfor-

samlingen.

Det er almindelig god skik i Danmark, at hele bestyrelsen (det øverste ledelsesorgan)

og direktionen er til stede på generalforsamlingen.

Det forekommer imidlertid hensigtsmæssigt, at formanden for bestyrelsen præsente-

rer udvalget og dets formand på generalforsamlingen.

Eventuelt kan formanden for bestyrelsen anmode formanden for revisionsudvalget om

kort at redegøre for udvalgets arbejde samt i givet fald besvare spørgsmål inden for

udvalgets ansvarsområde.

SelskabslovenSelskabsloven foreskriver, at ledelsen skal meddele til rådighed stående oplysninger på

generalforsamlingen om alle forhold, som er af betydning for bedømmelsen af årsrap-

porten og kapitalselskabets stilling i øvrigt eller for spørgsmål, hvorom beslutning skal

træffespågeneralforsamlingen:

” § 102. Ledelsen skal, når det forlanges af en kapitalejer og det efter et skøn fra det øver-

ste ledelsesorgan kan ske uden væsentlig skade for kapitalselskabet, meddele til rådig-

hed stående oplysninger på generalforsamlingen om alle forhold, som er af betydning for

bedømmelsen af årsrapporten og kapitalselskabets stilling i øvrigt eller for spørgsmål,

hvorom beslutning skal træffes på generalforsamlingen. Oplysningspligten gælder også

kapitalselskabetsforholdtilandreselskaberisammekoncern.

Stk. 2. Hvis besvarelsen kræver oplysninger, som ikke er tilgængelige på generalfor-

samlingen, skal oplysningerne senest 2 uger derefter gøres tilgængelige for ka-

pitalejerne, ligesom de skal sendes til de kapitalejere, der har fremsat begæring

herom.”

Detfremgårsåledesimplicit,atledelsen(bestyrelsehhv.direktion)skalmeddeleop-

lysninger på generalforsamlingen. Revisionsudvalget nævnes ikke.

Anbefalingerne for god selskabsledelseDererikkespecifikkeanbefalingeromrevisionsudvalgetsdeltagelseigeneralforsam-

lingen.


The UK Corporate Governance Code Anbefaling E 2.3 anfører:

“E.2.3 Thechairmanshouldarrangeforthechairmenoftheaudit,remunerationand

nominationcommitteestobeavailabletoanswerquestionsattheAGMandforall

directorstoattend.”

Guidance on Audit Committees (UK)“5.5 ThechairmanoftheauditcommitteeshouldbepresentattheAGMtoanswer

questions,throughthechairmanoftheboard,onthereportontheauditcommit-

tee’sactivitiesandmatterswithinthescopeoftheauditcommittee’sresponsibi-

lities.”

I UK lægges der således op til, at formanden skal være til stede på generalforsamlingen

og rapportere om revisionsudvalgets aktiviteter m.v.


Kapitel 15 Revisionsudvalgets selvevaluering

Et væsentligt element i selvevalueringen i bestyrelsen (det øverste ledelsesorgan) er

en selvevaluering i revisionsudvalget.

Typisk vil selvevalueringen ske årligt og forestås af revisions-udvalgets formand med

referencetilbestyrelsesformandenhhv.formandenfortilsynsrådet.

I nogle tilfælde anvendes eksterne kyndige (konsulenter) til at gennemføre (bistå

med) dele af selvevalueringen.

RevisorlovenRL indeholder ikke forskrifter herom.

Anbefalingerne for god selskabsledelseAnbefalingerneforeskriveri3.5Evalueringafarbejdetibestyrelsenogidirektionen:

”3.5 Evaluering af arbejdet i bestyrelsen og i direktionen

Evalueringsprocessenskaldannebaggrundforenkontinuerligforbedringafbestyrelses-

arbejdet og skal sikre, at bestyrelsen til stadighed har den rette sammensætning, og at

der sker en løbende fornyelse. Det kan overvejes, eventuelt med intervaller, at inddrage

eksternbistandievalueringsprocessen.

3.5.1. Det anbefales, at bestyrelsen fastlægger en evalueringsprocedure, hvor den

samlede bestyrelses og de individuelle medlemmers bidrag og resultater samt

samarbejdemed direktionen årligt evalueres. Væsentligeændringer afledt af

evalueringen bør oplyses i ledelsesberetningen eller på selskabets hjemmeside.

Kommentar: Evalueringen bør indeholde en vurdering af bestyrelsens sammensætning

(herunder antal medlemmer), arbejde og resultater. Behovet for og nytten af udvalgs-

strukturen samt arbejdets tilrettelæggelse og kvaliteten af materiale, der tilgår bestyrel-

sen, bør ligeledes indgå i evalueringen.

Evalueringen af det individuelle medlem kan med fordel gennemføres som en anonym

vurdering blandt de øvrige medlemmer og følges op af en årlig samtale mellem forman-

den og det enkelte medlem. Evalueringen af formanden bør forestås af et andet medlem

end formanden.

Bestyrelsen bør med henblik på at øge værdiskabelsen hvert år evaluere sin personsam-

mensætning og sikre fornyelse sammenholdt med ønsket om en forsvarlig kontinuitet.

Evalueringen bør danne grundlag for hvilke initiativer, der bør iværksættes såsom rele-

vant supplerende uddannelse og fornyelse eller udskiftning.

I evalueringen vil naturligt indgå de enkelte medlemmers deltagelse i bestyrelses- og ud-

valgsmøder.”


The UK Corporate Governance Code AfUKCorporateCovernanceCodefremgår,atselvevalueringafarbejdetiudvalgeren

del af den overordnede selvevaluering af bestyrelsen.

ForFTSE350-selskaberanbefalesdet,atselvevalueringen faciliteresafenekstern

hvert tredje år.

“B.6 Evaluation

Main Principle

The board should undertake a formal and rigorous annual evaluation of its own per-

formance and that of its committees and individual directors.


Evaluationoftheboardshouldconsiderthebalanceofskills,experience,independence

andknowledgeof thecompanyon theboard, itsdiversity, includinggender,howthe

boardworkstogetherasaunit,andotherfactorsrelevanttoitseffectiveness.

Thechairmanshouldactontheresultsoftheperformanceevaluationbyrecognisingthe

strengths and addressing the weaknesses of the board and, where appropriate, propo-

singnewmembersbeappointedtotheboardorseekingtheresignationofdirectors.

Individualevaluationshouldaimtoshowwhethereachdirectorcontinuestocontribute

effectivelyandtodemonstratecommitmenttotherole(includingcommitmentoftime

forboardandcommitteemeetingsandanyotherduties).

Code Provisions

B.6.1 Theboardshouldstateintheannualreporthowperformanceevaluationofthe

board,itscommitteesanditsindividualdirectorshasbeenconducted.

B.6.2 EvaluationoftheboardofFTSE350companiesshouldbeexternallyfacilitatedat

leasteverythreeyears.Theexternalfacilitatorshouldbeidentifiedintheannual

reportandstatementmadeastowhethertheyhaveanyotherconnectionwith

thecompany.

B.6.3 Thenon-executivedirectors,ledbytheseniorindependentdirector,shouldbe

responsibleforperformanceevaluationofthechairman,takingintoaccountthe

viewofexecutivedirectors.”


Kapitel 16 Revisionsudvalgets vederlag

Revisionsudvalgets medlemmer bør modtage et passende vederlag for deltagelsen i

udvalget og det ansvar, der følger dermed.

Vederlaget/honoraret bør være ud over det sædvanlige honorar for arbejde i bestyrel-

sen hhv. tilsynsrådet.

Vederlagetbørafspejledettidsforbrug,dererknyttettilarbejdet,dekvalifikationer,

der er krævede, samt de byrder og det ansvar, udvalgsmedlemmerne påtager sig. Der

bør tillige henses til værdien af det arbejde, udvalget udfører.

I vurderingen af vederlaget bør der tages hensyn til, hvad der generelt betales til andre

medlemmer af bestyrelsen/tilsynsrådet samt til medlemmer af andre ledelsesudvalg i

bestyrelsen og/eller til medlemmer af revisionsudvalg i sammenlignelige virksomhe-

der.

Typisk vil formanden for revisionsudvalget have et større tidsforbrug, herunder bl.a.

til forberedelse/udarbejdelse af dagsorden, årsplan, skrivning, godkendelse af bl.a.

referater og tekst til årsrapporter samt afholdelse af indlæg på bestyrelsesmøder og

generalforsamlinger m.v., hvilket bør afspejles i vederlæggelsen.

Beløbsmæssigt er det ikke usædvanligt, at et menigt medlem af et revisionsudvalg

modtager et sted mellem et halvt og et helt ekstra bestyrelseshonorar.

Formanden modtager typisk mere, eksempelvis 100 % til 300 % mere end menige med-

lemmer af udvalget.

Hvor der er et vederlagsudvalg, bør vederlagsudvalget overvåge vederlaget til med-

lemmer af bestyrelsen, inkl. vederlag til medlemmer af revisionsudvalget (og andre

udvalg).

Guidance on Audit Committees (UK)GuidanceonAuditCommitteessigeromvederlæggelse(Remuneration)tilmedlem-

merafrevisionsudvalget:

“ Remuneration

2.15 Inadditiontotheremunerationpaidtoallnon-executivedirectors,eachcompany

shouldconsiderthefurtherremunerationthatshouldbepaidtomembersofthe

auditcommitteetorecompensethemfortheadditionalresponsibilitiesofmem-

bership.Considerationshouldbegiventothetimemembersarerequiredtogive

toauditcommitteebusiness,theskillstheybringtobearandtheonerousduties

theytakeon,aswellasthevalueoftheirworktothecompany.Thelevelofremu-

nerationpaidtothemembersoftheauditcommitteeshouldtakeintoaccountthe

leveloffeespaidtoothermembersoftheboard.Thechairman’sresponsibilities

and time demands will generally be heavier than the other members of the audit

committeeandthisshouldbereflectedinhisorherremuneration.”


Kapitel 17 Revisionsudvalg i virksomheder underlagt tilsyn af Finanstilsynet

17.1 IndledningFinanstilsynet har udstedt bekendtgørelse om revisionsudvalg i virksomheder og kon-

cerner,dererunderlagttilsynafFinanstilsynet.Bekendtgørelsenersenestopdateret

vedbekendtgørelsenr.1393af19.december2011(BEK).

Bekendtgørelsen er udstedt i medfør af § 31, stk. 8, i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om

godkendte revisorer og revisionsvirksomheder m.v.(RL), i henhold til hvilken økonomi-

og erhvervsministeren kan fastsætte regler om revisionsudvalg i virksomheder, der er

underlagt tilsyn af Finanstilsynet.

Af bemærkningerne til RL § 31, stk. 8, fremgår, at hjemlen blandt andet giver mulighed

foratfastsætte(voresfremhævelse):

• ”at der også i mindre børsnoterede virksomheder under tilsyn skal være et uaf-

hængigtmedlemmedkvalifikationerindenforregnskabsvæsenellerrevisioni

revisionsudvalget,

• at der også i unoterede virksomheder under tilsyn skal være revisionsudvalg,

samt

• at der skal være revisionsudvalg i dattervirksomheder, som er under tilsyn, selv

omdissealleredeharetrevisionsudvalghøjereoppeikoncernen”.

17.2 AnvendelsesområdeIfølgeBEK§1,stk.1,finderbekendtgørelsenanvendelsepå:

1) finansiellevirksomheder,jf.§5,stk.1,nr.1,ilovomfinansielvirksomhed,

2) tværgåendepensionskasser,jf.§304ilovomfinansielvirksomhed,jf.dogstk.2,

3) arbejdsmarkedsrelateredelivsforsikringsselskaber,jf.§307,stk.1,ilovomfinan-

siel virksomhed, jf. dog stk. 2,

4) udstedereafelektroniskepenge,jf.§308,stk.1,ilovomfinansielvirksomhed,

5) sparevirksomheder,jf.§334,stk.1,ilovomfinansielvirksomhed,

6) hedgeforeninger, jf. § 7 stk. 1 i lov om investeringsforeninger m.v. (foreningstype

er ophævet i lovgivningen i 2014),

7) operatørerafreguleredemarkeder,clearingcentralerogværdipapircentraler,jf.§

7, stk. 1, i nr. 1, i lov om værdipapirhandel, samt

8) Danmarks Skibskredit A/S.

ad1)Definansiellevirksomheder,derhenvisestil,er:

• pengeinstitutter,

• realkreditinstitutter,

• fondsmæglerselskaber,

• investeringsforvaltningsselskaber og

• forsikringsselskaberinkl.desåkaldtecaptives,deretableresienrækkekoncerner.

Finansielle holdingvirksomhederBørsnoterede,finansielleholdingvirksomhederskaletablererevisionsudvalg,idetdis-

se virksomheder er omfattet af RL § 31, stk. 1.


Ikke-børsnoteredefinansielleholdingvirksomheder,jf.§5,stk.1,nr.10,i lovomfi-

nansiel virksomhed (FiL), er ikke omfattet af bekendtgørelsen. Begrundelsen herfor

erblandtandet,atdefinansielleholdingvirksomhedersaktiviteterprimærtbeståriat

besiddeejerandeleiandrefinansiellevirksomheder.

Bestyrelsenietfinansieltholdingselskabkandogbeslutteatetablereetrevisionsud-

valg,uansetfinansielleholdingselskaberikkeeromfattetafBEK.

Andre undtagelserIfølgeBEK§1,stk.2,finderbekendtgørelsenikke anvendelse på virksomheder, som er

eller oprindeligt er stiftet som arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselska-

ber eller af en tværgående pensionskasse, og hvor den samlede bestyrelse er sam-

mensat således, at den samlede bestyrelse, bortset fra medarbejderrepræsentanter,

valgt blandt virksomhedens ansatte i henhold til selskabslovens § 140, består af et lige

antalpersoner,hvorafpræcisthalvdelenerudpegetafarbejdsgivere,ogdenanden

halvdel er udpeget af lønmodtagere, og hvor dette fremgår af vedtægter m.v.

Finanstilsynet har i afgørelse af 15. januar 2009 (Fortolkningsbidrag) udtalt, at be-

nævnelserne ”arbejdsgivere” henholdsvis ”lønmodtagere” også omfatter medlemmer

udpeget af disses organisationer.

Såkaldte ”fåmandsforeninger” er ligeledes undtaget. Begrundelsen herfor er, at disse

foreninger henvender sig til en snæver kreds af investorer og dermed næppe er af

offentlig interesse.

Ifølge RL § 31, stk. 7 er

• investeringsforeninger og

• specialforeninger[omfattetaf§1,stk.1og2,ilovominvesteringsforeningerm.v.]

undtaget fra kravet om at oprette revisionsudvalg.

Med implementering af direktivet om forvaltere af alternative investeringsfonde er få-

mandsforeninger,specialforeningeroghedgeforeningersomtypeudgåetaf lovom

investeringsforeninger m.v. i 2014. Disse foreningstyper vil i foråret 2014 enten være

omdannet til en investeringsforening eller til en kapitalforening omfattet af ny lov om

forvaltere af alternative investeringsfonde.

17.3 Etablering af revisionsudvalgIfølge BEK § 2, stk. 1, skal bestyrelsen i virksomheder, der er underlagt tilsyn af Finans-

tilsynet (jf. BEK § 1), mindst én gang årligt tage stilling til behovet for at etablere et

revisionsudvalg blandt andet under hensyntagen til virksomhedens kompleksitet.

Detgælderuanset:

• størrelse

• virksomheden har værdipapirer optaget til notering og

• virksomheden er en moder- eller dattervirksomhed.

Beslutningen skal ifølge BEK § 2, stk. 1, fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol.

Vendingen ”blandt andet under hensyntagen til virksomhedens kompleksitet” betyder,

at der også kan være andre forhold end virksomhedens ”kompleksitet”, der kan be-

grunde etablering af et revisionsudvalg.

Bestyrelsen ivirksomheder,hvorkompleksiteten ikkevurderesvæsentlig,kanfinde

det hensigtsmæssigt og derfor beslutte at etablere revisionsudvalg.

BEK er mere restriktiv end RL § 31.


I RL § 31 er det et krav, at virksomheder, som har værdipapirer (uanset om det er

aktier eller andre former for værdipapirer) optaget til handel på et reguleret marked

i et EU/EØS-land, etablerer et revisionsudvalg. Kravet om etablering af revisionsudvalg

gælder ifølge RL § 31 alle virksomheder, der har værdipapirer optaget til handel på et

reguleret marked i et EU/EØS-land. Der stilles derfor ikke krav om, at der mindst én

gang årligt skal tages stilling hertil.

I RL § 31 stilles der ikke krav om etablering af revisionsudvalg i virksomheder, der er

dattervirksomheder, hvis modervirksomheden er omfattet af kravet om etablering af

revisionsudvalg (RL § 31, stk. 7).

Anbefalingerne for god selskabsledelseAnbefalingerne gælder alene for virksomheder, der har værdipapirer optaget til note-

ring.

Det anbefales (3.4.3.), at bestyrelsen nedsætter et egentligt revisionsudvalg, der

sammensættessåledes,at:

• ”formanden for bestyrelsen ikke er formand for revisionsudvalget, og at

• at udvalget tilsammen råder over sådan sagkundskab og erfaring, at det har en opda-

teretindsigtiogerfaringmedfinansielleforholdsamtregnskabs-ogrevisionsforhold

i selskaber, der har aktier optaget til handel på et reguleret marked.”

17.3.1 Virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel i DanmarkIfølge RL § 31, stk. 1, skal virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et

reguleret marked i et EU/EØS-land, etablere revisionsudvalg.

Ifølge BEK § 2, stk. 2, skal virksomheder, jf. BEK § 1, som har værdipapirer optaget til

handel på et reguleret marked i Danmark, etablere et revisionsudvalg.

17.3.2 Virksomheder, som ikke har værdipapirer optaget til handel i DanmarkRL § 31 vedrører kun virksomheder, der har værdipapirer optaget til notering i et EU/

EØS-land, og indeholder ikke en beløbsgrænse.

Ifølge BEK § 2, stk. 3, skal virksomheder, jf. BEK § 1, som ikke har værdipapirer

optaget til handel på et reguleret marked i Danmark, og som har en balancesum på

500 mio. kr. eller derover i to på hinanden følgende regnskabsår, etablere et revisi-

onsudvalg.

Ikke-børsnoteredevirksomhederundertilsyn,somharenbalancesumpå500mio.kr.

eller derover i to på hinanden følgende regnskabsår, skal således etablere revisions-

udvalg.

17.3.3 Fælles revisionsudvalgIkoncernermedflerevirksomheder,somharpligttilatopretterevisionsudvalgihen-

hold til BEK, kan der, ifølge BEK § 2, stk. 4, i stedet for at etablere særskilte revisi-

onsudvalg for samtlige virksomheder, etableres et fælles revisionsudvalg for disse

virksomhederikoncernenellerendelheraf.

Den organisatoriske indplacering af det fælles revisionsudvalg skal ifølge BEK § 2,

stk. 4, være i en virksomhed under tilsynafdetdanskeFinanstilsyn,bortsetfrafinan-

sielle holdingvirksomheder, og skal etableres i en virksomhed, der er modervirksom-

hed for de øvrige virksomheder, som udvalget er etableret for.

Ordene”koncernen”og”modervirksomhed”iBEK§2,stk.4,skaltagesbogstaveligt.

Associeredevirksomhedererikkeomfattetafbestemmelsen.

Etableringen af fælles revisionsudvalg og de særlige opgaver bør fremgå af revisions-

udvalgets kommissorium.


Medlemmer af det fælles revisionsudvalg skal, ifølge BEK § 4, stk. 3, være bestyrel-

sesmedlemmeridenvirksomhed,hvoriudvalgeterplaceret(dvs.moderselskabet).

Der er ikke krav om, at der i det fælles revisionsudvalg skal være medlemmer fra de

dattervirksomheder, det fælles revisionsudvalg vedrører.

Dererejhellerkravom,atétellerfleremedlemmerafdetfællesrevisionsudvalger

medlemmer af dattervirksomhedens bestyrelse.

BEK§2,stk.4,brugervendingen”Ikoncernermedflerevirksomheder,somharpligt

til at oprette revisionsudvalg i henhold til denne bekendtgørelse ….”. Ordet ”pligt” gæl-

der:

• virksomheder, jf. BEK § 2, stk. 2 (værdipapirer optaget til handel på et reguleret

marked), hvor RL § 31 foreskriver pligt til etablering af revisionsudvalg, og

• virksomheder,jf.BEK§2,stk.3(balancesumover500mio.kr.),hvoriBEKfore-

skriver en pligt til etablering af revisionsudvalg.

Herudover gælder ”pligten” virksomheder omfattet af BEK § 2, stk. 1, hvor der er pligt

til mindst én gang årligt at tage stilling til behovet for at etablere revisionsudvalg, og

hvori bestyrelsen har besluttet at etablere revisionsudvalg.

Eksemplerne nedenfor illustrerer problemstillingen.

Eksempel 1

Finansel virksomhed (DK) A

E Finansel virksomhed

85 < 500 mio. kr.

D Finansel virksomhed

85 > 500 mio. kr.

C Finansel virksomhed

85 > 500 mio. kr.

B Finansel virksomhed

85 > 500 mio. kr.

I Eksempel 1 skal der mindst etableres ét fælles revisionsudvalg i A (modervirksom-

hed)omfattende:

A (BS > 500 mio. kr.),

B (BS > 500 mio. kr.) og

C (BS > 500 mio. kr.).

A er en udenlandsk virksomhed eller ikke-børsnoteret finansielt holdingselskab m.v.ErAenudenlandskvirksomhedelleretikke-børsnoteretfinansieltholdingselskab,vil

dermindstskulleetableresrevisionsudvalgforhenholdsvis:


C (BS > 500 mio. kr.).

Fælles revisionsudvalg kan i så fald ikke etableres uden at etablere et moder-/datter-

selskabsforhold mellem B og C. I så fald vil det fælles revisionsudvalg skulle etableres i

moderselskabet, fx B.


Eksempel 2 (samme øvrige forudsætninger som eksempel 1)

Finansel virksomhed (DK) A

B Finansel virksomhed

85 > 500 mio. kr.

E Finansel virksomhed

85 < 500 mio. kr.

D Finansel virksomhed

85 > 500 mio. kr.

C Finansel virksomhed

85 > 500 mio. kr.

I eksempel 2 skal der mindst etableres ét fælles revisionsudvalg i A (modervirksom-

hed)omfattende:

A (BS > 500 mio. kr.),


C (BS > 500 mio. kr.).

A er en udenlandsk virksomhed eller ikke-børsnoteret finansielt holdingselskab m.v.ErAenudenlandskvirksomhedelleretikke-børsnoteretfinansieltholdingselskab,kan

deriB(modervirksomhed)etableresetfællesrevisionsudvalgfor:


C (BS > 500 mio. kr.)

17.4 Revisionsudvalgets opgaver 17.4.1 GenereltRevisionsudvalgets opgaver skal ifølge BEK § 3, stk. 1, der, bortset fra tilføjelsen under

3) ”det konsoliderede regnskab”, har samme indhold som RL § 31, stk. 2, i det mindste

beståiat:

1) overvågeregnskabsaflæggelsesprocessen,

2) overvåge, om virksomhedens interne kontrolsystem, eventuelle interne revision og

risikostyringssystemer fungerer effektivt,

3) overvåge den lovpligtige revision af årsregnskabet, det konsoliderede regnskab

m.v. og

4) overvåge og kontrollere revisors uafhængighed, jf. lov om godkendte revisorer og

revisionsvirksomheder, § 24, herunder særlig leveringen af yderligere tjeneste-

ydelser til virksomheden.

I virksomheder, som har etableret revisionsudvalg, skal bestyrelsens forslag om valg af

revisor, ifølge BEK § 3, stk. 2, baseres på en indstilling fra revisionsudvalget. Bestem-

melsen er den samme som RL § 31, stk. 3.

Vedrørende indholdet af de enkelte bestemmelser henvises til kapitel 5.


17.4.2 Fælles revisionsudvalgI forhold til RL § 31, stk. 2 er der i BEK § 3, stk. 3, suppleret med en bestemmelse

om, at opgaverne for revisionsudvalg etableret i henhold til BEK § 2, stk. 4 (fælles

revisionsudvalg), tillige (dvs. ud over hvad der følger af BEK § 3, stk. 1 og 2) består i

athaveansvarfor:

1) at overvåge, at der tages hensyn til forhold, der er væsentlige for den enkelte virk-

somhed,uansetomdetervæsentligtforkoncernen,

2) fremlæggelse af forhold af betydning for den enkelte virksomhed for denne virk-

somheds bestyrelse, og

3) at hver virksomhed, som er omfattet af det fælles revisionsudvalg, behandles sær-

skilt af revisionsudvalget i forbindelse med de opgaver, der er anført i BEK § 3, stk.

1.

Punkterne 1), 2) og 3) er kommenteret nedenfor.

ad 1) Overvåge, at der tages hensyn til forhold, der er væsentlige for den enkelte virksomhed, uanset om det er væsentligt for koncernenDeterikkeklartdefineret,hvaddermenesmed”overvåge,atdertageshensyntil”.

Hovedsigtetmedbestemmelseneratflyttespørgsmåletomvæsentlighedfrakoncer-

nen til forhold, der er væsentlige for den enkelte dattervirksomhed, uanset om det er

væsentligtforkoncernen.Herunderskalderblandtandettageshensyntil,atderkan

være forskellig lovgivning og anden regulering, eksempelvis regnskabs-, revisions-, til-

synskravm.v.fordeenkeltevirksomhedersamteventuelleforskelligebalancekravog

krav til solvens, risikostyring og intern kontrol.

Ordet ”forhold” omfatter virksomhedens særlige karakteristika, herunder særlovgiv-

ning, risikostyring, intern kontrol, revision m.v., der gælder for den pågældende virk-

somhed, fx for bank, forsikring, realkredit m.v.

ad 2) Fremlæggelse af forhold af betydning for den enkelte virksomhed for denne virksomheds bestyrelseDeterikkepræciseret,hvaddermenesmedordet”fremlæggelse” (i 2008-bekendt-

gørelsen anvendtes ordet ”forelægges”). Der menes formentlig at ”rapportere”. Men

når man ”fremlægger”, er man som udgangspunkt også til stede, hvilket formentlig be-

tyder, at man ikke blot kan fremsende et notat, brev, protokollat eller andet materiale.

Af bevismæssige grunde må det anbefales at ”fremlægge” skriftligt (og ikke kun

mundtligt) til bestyrelsen i den enkelte virksomhed og i det mindste således, at frem-

læggelsen fremgår af bestyrelsesprotokollen for den pågældende virksomhed.

”Forholdafbetydningfordenenkeltevirksomhed”idenfinansiellekoncernskal frem-

lægges for ”denne virksomheds bestyrelse”.

Ordene ”af betydning” tilsiger, at der skal være tale om forhold, der er ”væsentlige” for

denenkeltevirksomhed,uansetomdeervæsentligeforkoncernen.

Fremlæggelsen er selskabsretligt udtryk for en ny krævet rapportering, som kan så

tvivl om ansvarsforholdene, i og med det ikke i BEK § 4 er foreskrevet, at der i det

fælles revisionsudvalg er medlemmer af den enkelte dattervirksomheds bestyrelse.

Ansvarsforholdeneerikkespecifiktbelyst.Detbetyder,atdermåtagesudgangspunkt

i de sædvanlige ansvarsforhold for bestyrelsen i den enkelte virksomhed.

Det er revisionsudvalget i den modervirksomhed, hvori det fælles revisionsudvalg er

placeret,derharpligtentilat”fremlæggeforholdafbetydningfordenenkeltevirksom-

hed for denne virksomheds bestyrelse”.

For god ordens skyld bør dattervirksomhedens bestyrelse dog sikre sig, at der bliver

rapporteret også i situationer, hvor der ikke er ”forhold af betydning” at fremlægge.


Det fremgår ikke af bestemmelsen, hvornår og hvor ofte der skal fremlægges forhold.

Det betyder formentlig, at der kan fremlægges forhold på ethvert bestyrelsesmøde,

ligesom det bør være muligt via formanden for bestyrelsen i den pågældende virksom-

hed (ekstraordinært) at indkalde bestyrelsen med henblik på fremlæggelse i særlige

situationer.

Det anbefales, at det af revisionsudvalgets kommissoriumfremgår:

• hvornår,

• hvad der rapporteres,

• hvor ofte,

• til hvem (bestyrelsesformanden/den samlede bestyrelse) og

• hvordan (så vidt muligt skriftligt).

ad 3) Behandle hver virksomhed, som er omfattet af det fælles revisionsudvalg, særskiltOrdvalget vil skulle tages bogstaveligt. Det betyder, at det fælles revisionsudvalg vil

skulle behandle hver enkelt virksomhed, som er omfattet af det fælles revisionsudvalg,

særskilt med udgangspunkt i den lovgivning og anden regulering, der gælder for netop

den enkelte virksomhed.

Behandlingen vedrører samtlige de i BEK § 3, stk. 1 og stk. 2, anførte forhold, om end

ordet ”behandle” har et andet indhold end ordet ”overvåge”, ”at overvåge og kontrol-

lere” henholdsvis at ”indstille til bestyrelsen”.

17.5 Revisionsudvalgets sammensætningGenereltMedlemmerne af revisionsudvalget skal ifølge BEK § 4, stk. 1, være medlemmer af den

bestyrelse, der etablerer udvalget.

I RL § 31, stk. 1, stilles der krav om, at revisionsudvalget skal bestå af bestyrelsesmed-

lemmer, der ikke samtidig indgår i virksomhedens direktion. BEK indeholder ikke det-

tespecifikkekrav,iogmedetbestyrelsesmedlemifølgelovomfinansielvirksomhed

(FiL) ikke kan være direktør (FiL § 73).

Bestyrelsen kan ifølge BEK § 4, stk. 2, beslutte, at revisionsudvalgets funktioner ud-

øvesafbestyrelsenisinhelhed.Igivetfaldfinderbestemmelserneomrevisionsudvalg

anvendelse for bestyrelsen som helhed.

Finanstilsynet har i en række afgørelser fastlagt, at medlemmer af revisionsudvalget

skal være medlemmer af den bestyrelse, der har etableret udvalget. Direktøren kan så-

ledes ikke deltage som fast medlem, men kan deltage i udvalgets møder efter konkret

opfordring fra udvalgets side.

Finanstilsynetharendvidereienkonkretsagafgjort,atrevisionschefenikkekanvære

referent.

Fælles revisionsudvalgRevisionsudvalg, der er etableret som fælles revisionsudvalg i overensstemmelse

med BEK § 2, stk. 4, skal bestå af bestyrelsesmedlemmer i den virksomhed, hvori revi-

sionsudvalgeterplaceret.

BEK stiller ikke krav om, at de pågældende tillige er bestyrelsesmedlemmer i datter-

virksomheder hertil, hvori der skal etableres revisionsudvalg.

Som det fremgår, betyder kravene i BEK § 3, stk. 3, at medlemmerne af det fælles

revisionsudvalg pålægges en række pligter, der i praksis svarer til, at personer, der

ikke er medlem af dattervirksomhedens bestyrelse, kan sidde i dattervirksomhedens

revisionsudvalg via det fælles revisionsudvalg i modervirksomheden.


17.5.1 Antal medlemmer af revisionsudvalgetHverken RL § 31 eller BEK foreskriver et bestemt antal medlemmer af revisionsudval-

get.

I BEK bruges ordene ”medlemmerne af revisionsudvalget”, ”bestyrelsesmedlemmer”

og ”mindst ét medlem”. Det kan således udledes, at udvalget som udgangspunkt skal

haveflereendétmedlem.

Anbefalingernes afsnit 3.4.2 foreskriver, at flertallet af et ledelsesudvalgs medlem-

mer er uafhængige.

17.5.2 Mindst ét uafhængigt medlem med kvalifikationerMindst ét medlem af revisionsudvalget skal ifølge BEK § 5, stk. 1, være uafhængig af

virksomhedenoghavekvalifikationerindenforregnskabsvæsenellerrevision.

Bestemmelsen svarer til RL § 31, stk. 1.

Ifølge bemærkningerne til RL § 31 påhviler det bestyrelsen at sikre, at kravene er op-

fyldt m.v.

IfølgeBEK§5,stk.1,2.punktum,præciseresdetioverensstemmelsehermed,atdet

påhviler bestyrelsen at sikre, at kravet om, at mindst ét medlem af revisionsudvalget

skalværeuafhængigafvirksomhedenoghavekvalifikationerindenforregnskabsvæ-

sen eller revision, opfyldes.

Er kravet ikke opfyldt, skal bestyrelsen, ifølge BEK § 5, stk. 1, 3. punktum, straks ind-

kalde til generalforsamling med henblik på at opfylde kravet.

Finanstilsynet har i afgørelse af 15. januar 2009 (Fortolkningsbidrag) anført, at

“ Intentionen med bestemmelsen i § 5, stk. 1, 3. pkt. er, at bestyrelsen inden for rimelig

tidskalsørgefor,atderblivervalgtetnytuafhængigtmedlemmedkvalifikationer.Dette

vil være relevant, hvis medlemmet udtræder af bestyrelsen i utide. Det forhold, at be-

kendtgørelsens ordlyd tilsiger, at der skal indkaldes til generalforsamling med henblik på

at opfylde bestemmelsen, er ikke til hinder for, at et selskab, hvor dette medlem i henhold

til fx vedtægterne vælges af et repræsentantskab, alene indkalder repræsentantskabet

foratfåvalgtetnytuafhængigtbestyrelsesmedlemmedkvalifikationer.”

IBEK§5,stk.1,præciseresdetioverensstemmelsehermed,atansvaretforogvurde-

ringenaf,ommindstétbestyrelsesmedlemeruafhængigtoghartilstrækkeligekvalifi-

kationer, påhviler den samlede bestyrelse.

Etuafhængigtmedlemafrevisionsudvalgetienfinansielmodervirksomhedkanifølge

BEK § 5, stk. 2, også være uafhængigt medlem af revisionsudvalget i virksomhedens

finansielledattervirksomheder.Dette forudsætter, at medlemmet tillige er bestyrel-

sesmedlem i den eller de pågældende dattervirksomheder.

UafhængighedOrdene”uafhængigafvirksomheden”erikkespecifiktdefineretiRLelleriBEK.

I bemærkningerne til RL § 31 henvises til EU-henstillingen af 15. februar 2005 om den

rolle, der spilles af menige bestyrelsesmedlemmer og medlemmer af tilsynsorganer i

børsnoterede selskaber og om udvalg nedsat i bestyrelsen/ledelsesorganet. EU-hens-

tillingenindeholderfølgendehovedregel:

“ Et ledelsesmedlem bør kun anses for at være uafhængigt, når han eller hun ikke har no-

gen erhvervsmæssige, familiemæssige eller andre bånd til selskabet eller dets kontrolle-

rendeaktionærerellerdissesledelse,derkangiveanledningtileninteressekonflikt,som

kan påvirke hans eller hendes dømmekraft.”


AtderikkeerspecifikkebestemmelseromuafhængighediBEKbetyder,atvurderin-

gen af uafhængighed må baseres på bemærkningerne til RL § 31 og dermed EU-hen-

stillingen.

Ved tolkningen må det antages, at Finanstilsynet også vil lægge de bestemmelser, der

fremgik af høringsudkastene til BEK, samt Anbefalingerne (5.4.1.) vedrørende uaf-

hængighed til grund.

For virksomheder, der har værdipapirer optaget til notering i Danmark, gælder tillige

Anbefalingerne for god selskabsledelse, der indeholder forskrifter om uafhængighed

baseret på EU-henstillingen.

Nedenfor er teksten i det oprindelige høringsudkast til BEK samt Anbefalingernes for-

skrifter vedrørende uafhængighed vist i skematisk form.

Uafhængig jf. Udkast til bekendtgørelse om revisionsudvalg og Anbefalingerne for god selskabsledelse (2014)

Udkast til bekendtgørelse om revisionsudvalg Anbefalingerne (3.2.1)

Et bestyrelsesmedlem kan ikke betragtes som uafhængig,hvisvedkommende:• er eller inden for de seneste 5 år har været

direktør eller ledende medarbejder i virk-somheden eller i en tilknyttet virksomhed,

• er direktør i en virksomhed, hvor der er krydsende bestyrelsesrepræsentation med virksomheden,

• har modtaget et større vederlag fra virksom-heden eller fra en tilknyttet virksomhed i anden egenskab end som bestyrelsesmed-lem,

• repræsenterer en kontrollerende aktionærs interesser,

• er i nær familie med personer, som ikke betragtes som uafhængige,

• er eller inden for de seneste 3 år har været ansat eller partner hos virksomhedens eks-terne revisor,

• inden for det seneste år har haft en væsent-lig forretningsrelation som partner, aktio-nær, kunde, leverandør eller ledelsesmed-lem i virksomheder med tilsvarende forbin-delse til virksomheden eller en tilknyttet virksomhed,

• har været i bestyrelsen i mere end 12 år,• er medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem,

som er ansat i virksomheden, eller• på anden vis har eller har haft interesser

eller relationer, som kan kompromittere uafhængigheden.

For at være uafhængig må den pågældende ikke:• være eller inden for de seneste 5 år have

været medlem af direktionen eller ledende medarbejder i selskabet, et dat-terselskabelleretassocieretselskab,

• inden for de seneste 5 år have modtaget størrevederlagfraselskabet/koncernen,et datterselskab eller et assosieret sel-skab i anden egenskab end som medlem af bestyrelsen,

• repræsentere en kontrollerende aktio-nærs interesser,

• inden for det seneste år have haft en væsentlig forretningsrelation (fx person-lig eller indirekte som partner eller ansat, aktionær, kunde, leverandør eller ledel-sesmedlem i selskaber med tilsvarende forbindelse) med selskabet, et dattersel-skabelleretassocieretselskab,

• være eller inden for de seneste tre år have været ansat eller partner hos ekstern revi-sor,

• være direktør i et selskab, hvor der er krydsende ledelsesrepræsentation med selskabet,

• have været medlem af bestyrelsen i mere end 12 år.

• være i nær familie med personer, som ikke betragtes som uafhængige,

KvalifikationerEtuafhængigtmedlemafrevisionsudvalgetskvalifikationererifølgeBEK§5,stk.3,

tilstrækkelige,hvisdettemedlemkanforetageenselvstændigvurderingaf,om:

• virksomhedensregnskabsaflæggelse,

• interne kontrol,

• risikostyring og

• lovpligtige revision

er tilrettelagt og gennemført på en hensigtsmæssig måde set i forhold til virksomhe-

densogeventueltkoncernensstørrelseogkompleksitet.

Kravenetildetuafhængigebestyrelsesmedlemskvalifikationerskalsåledesvurderesi

forhold til virksomhedens ”størrelse og kompleksitet”.

Bestemmelsen svarer i sit indhold i al væsentlighed til bemærkningerne til RL § 31.


BEK § 5, stk. 3, bruger ordvalget ”og lovpligtig revision” (”anden erfaring med over-

vågningafregnskabsaflæggelseogrevisionafregnskaber”),uanset§5,stk.1,(ogRL

§ 31) foreskriver ”eller revision” (”Mindst ét medlem af revisionsudvalget skal være

uafhængigafvirksomhedenoghavekvalifikationer inden for regnskabsvæseneller

revision”).

I BEK § 6 anføres ”og/eller revision” (”Bestyrelsen skal ved etableringen af revisions-

udvalget sende meddelelse til Finanstilsynet om, hvem bestyrelsen anser for det uaf-

hængigemedlemmedkvalifikationerindenforregnskabsvæsenog/ellerrevision”).

Kvalifikationernekanifølge§5,stk.3,væreopnåetgenneménellerflereaffølgende

uddannelser eller beskæftigelser i virksomheder, der aflæggerregnskabefterlovom

finansielvirksomhedellerIFRS:

1) godkendelse til at foretage revision af regnskaber (statsautoriseret eller registre-

retrevisor)ellerandretilsvarendekvalifikationer,

2) ledelsesansvarforaflæggelseafårsregnskaberopnåetsomøkonomidirektør,

3) ansvar fra ledelse af en intern revisionsfunktion,

4) erfaring fra medlemskab af revisionsudvalg,

5) andenerfaringmedovervågningafregnskabsaflæggelseogrevisionafregnska-

ber,

6) relevant erfaring opnået gennem ansvar for generel risikostyring, eller

7) anden tilsvarende relevant erfaring.

Nr. 6 kom ind i 2010, og var ikke med i 2008-BEK.

Den i 4), 5), 6) og 7) omtalte erfaring skal ifølge BEK § 5, stk. 4, tidsmæssigt mindst

have omfattet ét regnskabsår.

Bekendtgørelsesteksten indeholder en skærpelse af bemærkningerne til RL § 31, hvor-

af fremgår, at det sædvanligvis vil

“væretilstrækkeligt,hvisdetuafhængigemedlemharopnåetsinekvalifikationergennem

enellerflereaffølgendeuddannelserellerbeskæftigelseribørsnoteredeselskaber,ian-

dre virksomheder af særlig interesse for offentligheden, eller i virksomheder, der følger

tilsvarendereglerforregnskabsaflæggelse.”

AfBEK§5,stk.3, fremgårsåledeseksplicit,atder læggesvægtpå”uddannelser

ellerbeskæftigelserivirksomheder,deraflæggerregnskabefterlovomfinansiel

virksomhed eller IFRS”.

“kvalifikationernekanværeopnåetgenneménellerflereaffølgendeuddannelsereller

beskæftigelserivirksomheder,deraflæggerregnskabefterlovomfinansielvirksomhed

eller IFRS.”

Erfaring med årsregnskabsloven eller US GAAP alene er således ikke tilstrækkeligt.

Overholdelseafkvalifikationskravetitilfælde,hvorisærpunkterne:

5) andenerfaringmedovervågningafregnskabsaflæggelseogrevisionafregnska-

ber, og

6) relevant erfaring opnået gennem ansvar for generel risikostyring, eller

7) anden tilsvarende relevant erfaring

anvendes som grundlag, skal ske i forhold til ”virksomheder,deraflæggerregnskab

efterlovomfinansielvirksomhedellerIFRS”.


“§5,stk.3-4omdetuafhængigebestyrelsesmedlemskvalifikationerindebærer,atden

kyndige skalhavebeskæftigetsigmedIFRSellerdedanskeregnskabsreglerforfi-

nansielle virksomheder. Det er således ikke tilstrækkeligt alene at have erfaring med


årsregnskabsloven. Der er hermed valgt et snævrere kyndighedskrav end i revisorloven.

Der er ikke udtrykt en forældelsesfrist i relation til kyndigheds-/erfaringskravet. Erfarin-

gen behøver således ikke nødvendigvis at være af nyere dato.”

Det kan undre, at erfaringen ikke skal være af nyere dato, idet praksis løbende ændres.

Enheltforældeterfaringkanderfornæppekvalificere.

AfbemærkningernetilRL§31fremgårtillige,atkvalifikationerne”kanværeopnået

gennem arbejde i Danmark eller i udlandet”. Udeladelsen af en bemærkning herom

i BEK er formentlig udtryk for, at Tilsynet som udgangspunkt gerne ser, at det kvali-

ficeredemedlemharopnåetsinekvalifikationerfradanskevirksomheder(under

tilsyn).

VedrørendeRL§31’skravtilkvalifikationerindenforregnskabsvæsenellerrevision

henvises til afsnit 2.7.

Anbefalingerne for god selskabsledelse

Anbefalingerne fastsætter (3.4.3.), at bestyrelsen nedsætter et egentligt revisionsud-

valg, der sammensættes således, at …

“ udvalget tilsammen råder over en sådan sagkundskab og erfaring, at det har en opda-

teretindsigtiogerfaringmedfinansielleforholdsamtregnskabs-ogrevisionsforholdi

selskaber, der har aktier optaget til handel på et reguleret marked.”

ValgperiodeBEKindeholderikkeenspecifikvalgperiodefordetuafhængigekvalificeredemedlem.


“Valgperiodenfordetuafhængigebestyrelsesmedlemmedkvalifikationererikkeeksplicit

reguleret i regelsættet, men da det uafhængige medlem i øvrigt er et almindeligt medlem

af bestyrelsen med et bestyrelsesmedlems rettigheder og forpligtelser, forekommer det

i strid med intentionen med regelsættet at svække det uafhængige medlems mulighed

for at bidrage til et øget fokus på regnskabs- og revisionsmæssige spørgsmål, ved even-

tuelt at udskifte dette medlem hyppigere end de andre medlemmer. Valgperioden for det

uafhængigebestyrelsesmedlemmedkvalifikationerbørderforværedensammesomde

øvrige bestyrelsesmedlemmers valgperiode.”

17.6 Meddelelse til FinanstilsynetBestyrelsen skal ved etablering af revisionsudvalget ifølge BEK § 6, stk. 1, sende med-

delelse til Finanstilsynet om, hvem bestyrelsen anser for det uafhængige medlem

medkvalifikationerindenforregnskabsvæsenog/ellerrevision med oplysning om,

på hvilket grundlag vurderingen er foretaget, jf. BEK § 5, stk. 2-4.

IBEK§6talesderom”kvalifikationerindenforregnskabsvæsenog/eller revision”.

Andre steder, herunder i RL § 31, anføres ”regnskabsvæsen eller revision”. Begrun-

delsen for den valgte formulering er formentlig, at det påregnes, at visse revisionsud-

valgsmedlemmervilhavekvalifikationerbådeindenforregnskabsvæsenogrevision.

Udskiftesdetuafhængigemedlemmedkvalifikationer,skalderligeledessendesmed-

delelse herom til Finanstilsynet.

Meddelelsen kan, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 2-4, sendes til Finanstilsynet som led

i nye bestyrelsesmedlemmers angivelse af oplysninger om egnethed og hæderlighed

(fit&proper)sammenmedoplysningom,påhvilketgrundlagvurderingenerforeta-

get.


17.7 Oplysning i virksomhedens årsrapport og på virksomhedens hjemmesideOplysningom,hvembestyrelsenanserfordetuafhængigemedlemmedkvalifikatio-

ner inden for regnskabsvæsen og/eller revision, samt grundlaget for vurderingen, skal

ifølge BEK § 6, stk. 2, altid fremgå af virksomhedens årsrapport og af virksomhedens

hjemmeside, hvis virksomheden har en hjemmeside.

Anbefalingerne for god selskabsledelseAnbefalingerne foreskriver (3.4.1.) for selskaber, der har værdipapirer optaget til no-

tering,atselskabetpåselskabetshjemmesideoffentliggør:

• ledelsesudvalgenes kommissorier


samt

• navnene på medlemmerne i det enkelte ledelsesudvalg, herunder udvalgenes for-

mænd, samt oplysning om, hvem der er de uafhængige medlemmer, og hvem der

ermedlemmermedsærligekvalifikationer.

17.8 StraffebestemmelserOvertrædelse af bekendtgørelsens krav om

• etablering af revisionsudvalg, jf. BEK § 2, og

• meddelelse til Finanstilsynet samt oplysning i årsrapport og på hjemmeside, jf. BEK

§ 6,

straffes med bøde.

17.9 Finanstilsynets statusskemaFinanstilsynet har udarbejdet såkaldte ”statusskemaer for finansielle virksomheder

—revisionsudvalg”,somerskemaer,hvorfinansiellevirksomhederselvskalvurdere

opfyldelsenafcentralekravidenfinansiellereguleringvedrørenderevisionsudvalg.

Skemaerne, der er tilgængelige på Finanstilsynets hjemmeside, skal blandt andet ud-

fyldesogafleverestilFinanstilsynetforudforeninspektionsundersøgelse.

Statusskemaet kan med fordel anvendes som en del af udvalgets årlige selvevaluering,

idet skemaets spørgsmål er rettet mod revisionsudvalgets etablering og bekræftelse

på udførelsen af revisionsudvalgets opgaver i henhold til BEK § 3.

Besvarelsen af skemaet skal være så udførlig som muligt og skal være så udførlig, at

Finanstilsynet kan danne sig et klart indtryk af, om virksomhedens egen vurdering er

korrekt.

Al dokumentation skal anføres i skemaet og skal vedlægges skriftligt, medmindre der

henvisesspecifikttilmateriale,somtilsynetharrekvireretellerpåandenmådehar

direkte adgang til. Besvarelsen for det enkelte spørgsmål skal kunne stå alene.

17.10 Krav om nedsættelse af risikoudvalgMedimplementeringenafCRD4(CRR)i2014erderilovomfinansielvirksomhed§

80bindførtkravom,at:”Etpengeinstitut,etrealkreditinstitutogetfondsmæglersel-

skab, som har kapitalandele optaget til handel på et reguleret marked, eller som i de

2senesteregnskabsårpåbalancetidspunktetigennemsnitharhaft1.000ellerflere

fuldtidsansatte, skal nedsætte et risikoudvalg.”

Deternærmerebestemt,hvilkeaspekterafvirksomhedensrisiciogrisikostyring,som

risikoudvalget som minimum skal behandle. Bestemmelsen er ikke afstemt med regler-

ne om revisionsudvalg, hvilket har medført, at der er et vist overlap mellem revisions-

udvalgets og risikoudvalgets obligatoriske opgaver.

Deterderforhensigtsmæssigtatdefineredetoudvalgskommissorieriensammen-

hæng, således at mindst muligt overlap undgås uden at kompromittere de to regelsæt.

Af samme årsag er det endvidere hensigtsmæssigt, at der sikres et vist personsam-

menfald i de to udvalg.


Kapitel 18 Revisionsudvalgets ansvar

Revisionsudvalgets funktion og opgaver berører ikke det ansvar, der i øvrigt påhviler

medlemmerne af bestyrelsen hhv. tilsynsrådet eller direktionen. Medlemmet, der har

særligregnskabs-ellerrevisionsmæssigkompetence,harikkeetøgetansvariforhold

til andre medlemmer af revisionsudvalget eller bestyrelsen.

Etableringen af et revisionsudvalg ændrer således som udgangspunkt ikke ved dansk

rets gældende ansvarsregler. Der påhviler fortsat bestyrelses- hhv. tilsynsrådsmed-

lemmer et individuelt ansvar.

Bestyrelses- hhv. tilsynsrådsudvalg har i Danmark en forberedende funktion og med-

virker dermed til at øge behandlingsdybden.

Hvorvidt bestyrelsen hhv. tilsynsrådet konkret ønsker at lade visse dele af arbejdet

forberede eller blive behandlet i et udvalg, er bestyrelsens hhv. tilsynsrådets valg.

Den samlede bestyrelse hhv. tilsynsrådet har ansvar for de beslutninger, der træffes i

bestyrelsen hhv. tilsynsrådet, uanset om der er nedsat et revisionsudvalg, om beslut-

ningen eventuelt sker på baggrund af en indstilling fra et revisionsudvalg, og/eller der

har været en mere eller mindre tilbundsgående drøftelse af en given emnekreds eller

problemstilling i den samlede bestyrelse hhv. tilsynsrådet.

Det påhviler bestyrelsen hhv. tilsynsrådet og revisionsudvalget at sikre, at behandlin-

gen af emner i den samlede bestyrelse hhv. tilsynsråd bliver så passende omhyggelig,

at den samlede bestyrelse hhv. tilsynsrådet reelt og fair har grundlag for at træffe

beslutninger og påtage sig det samlede ansvar.

I Revisorkommissionens betænkning fra oktober 2006 anføres vedrørende ansvarsfor-

hold, at ”Der er ligeledes knyttet ansvarsforhold til anvendelsen af komitéer”.

Afbemærkningernetillovforslagetfremgårvedrørendedetmedlem,derharkvalifika-

tioner inden for regnskabsvæsen eller revision, at et sådant bestyrelsesmedlem

“ i visse tilfælde vil kunne drages til ansvar for eventuelle manglende handlinger på et tid-

ligeretidspunktenddeøvrigebestyrelsesmedlemmer,somikkebesidderdenspecifikke

sagkundskab.Detteskyldesdetgenerelleforhold,atenpersonmedenspecifiksagkund-

skab i konkrete situationer vil kunne have en viden, som gør, at personen burde have

handlet tidligere end de øvrige bestyrelsesmedlemmer.”

Det kan således næppe udelukkes, at retspraksis vil vise, at fx et medlem af et revi-

sionsudvalg vil kunne få et skærpet ansvar inden for områder, der er behandlet i et

revisionsudvalg, og som skulle/burde have været forelagt den samlede bestyrelse hhv.

tilsynsrådet;mensomikkeerforelagtogbehandletafdensamledebestyrelsehhv.

tilsynsrådet på passende vis, hvorved den samlede bestyrelse hhv. tilsynsrådet ikke

har fået lejlighed til at drøfte og tage stilling til en given væsentlig problemstilling, lov-

overtrædelse, fejl og/eller mangler m.v.


Bestyrelserne, tilsynsrådene og revisionsudvalgene bør være opmærksomme herpå

ved tilrettelæggelsen af arbejdet, herunder ved udarbejdelsen af kommissoriet for re-

visionsudvalget.

Professor, dr.jur. Jan Schans Christensen anfører i Revision og Regnskabsvæsen

nr. 9. 2008 ”Revisionsudvalg i danske aktieselskabsbestyrelser”:

”Ansvarsforhold

Et spørgsmål, som har været genstand for en del opmærksomhed, er, hvorledes etable-

ring af revisionsudvalg påvirker bestyrelsens erstatningsansvar. De opgaver, som § 31 i

revisorloven nævner (herefter kaldet “§ 31-opgaver”), skal som tidligere nævnt løses,

uanset om bestyrelsen vælger at nedsætte et revisionsudvalg eller ej.

I forarbejderne til § 31 siges det — på linje med en passus i 8. direktivs artikel 41, stk. 2 —

at revisionsudvalgets funktioner og opgaver ikke berører det ansvar, som i øvrigt påhviler

medlemmerne af bestyrelsen og direktionen. I lyset af dette, skal gældende dansk ret på

området kort omtales.

Det følger af aktieselskabslovens § 140, at et medlem af en bestyrelse eller direktion ifal-

der erstatningsansvar for tab, som vedkommende påfører andre ved retsstridig adfærd

(aktiv handling eller passivitet). Tabet skal være forårsaget af handlingen og skaden skal

være påregnelig. Ved vurderingen af, om der foreligger en retsstridig adfærd anvendes

enforsvarlighedsstandard(culpanorm),hvordertagesudgangspunktienadfærd,der

efter almindelig opfattelse anses for forsvarlig i den givne situation. Ansvaret er individu-

elt, dvs. at der ved stillingtagen til et eventuelt ansvar foretages en undersøgelse af det

enkelte medlems adfærd og forhold.

Culpanormen er indrettet således, at den stiller visse minimumskrav til ethvert ledelses-

medlem (fx kendskab til selskabet og dets aktiviteter og udviklingen heri samt grundlæg-

gende viden om relevant lovgivning), men i øvrigt tager højde for bl.a. hvilken post, den

pågældende beklæder i selskabet, og om den pågældende har særlige forudsætninger.

Et bestyrelsesmedlem forventes typisk ikke at have samme kendskab til virksomhedens

daglige drift som en direktør i selskabet, og vil derfor normalt opdage eventuelle ure-

gelmæssigheder senere, uden at dette medfører ansvar. Bestyrelsesmedlemmet vil på

den anden side kunne ifalde ansvar for ikke at have sikret sig betryggende forretnings-

gange, som kunne have forhindret problemet. En person med særlig viden, fx inden for

regnskab, revision eller jura, vil blive vurderet ud fra en skærpet norm for så vidt angår

forhold, hvorom han eller hun har særlig viden eller indsigt.

Af det her anførte er der ikke ændret med § 31 i den nye revisorlov. Culpanormen og

den individuelle bedømmelse vil også fremover være styrende, og ansvarsgrundlaget vil

dermed være uændret. Noget andet er, at de handlepligter, som bestyrelsen pålægges

irevisorlovens§31indebærer,atbestyrelsenfårflereopgaver,ogdermedpotentielt

lettere kan ifalde ansvar, hvis opgaverne ikke løses forsvarligt. Det interessante i denne

sammenhæng er imidlertid, hvilken betydning etablering af et revisionsudvalg har for

ansvarsforholdene.

I det følgende ses først på den situation, hvor et selskab har nedsat et revisionsudvalg.

Medlemmerne af et revisionsudvalg vil komme i besiddelse af viden, som den øvrige be-

styrelse ikke får kendskab til eller først får kendskab til på et senere tidspunkt. Hvis de fx

overser et væsentligt forhold, som bestyrelsen burde have reageret på, vil de pågælden-

de udvalgsmedlemmer efter omstændighederne kunne ifalde erstatningsansvar, uden at

bestyrelsens øvrige medlemmer er ansvarlige. Det er ligeledes nærliggende, at det eller

de medlemmer af revisionsudvalget, der besidder en særlig sagkundskab inden for regn-

skab eller revision, lettere ifalder ansvar end de medlemmer, som ikke har disse særlige

forudsætninger. På den anden side vil disse særligt kyndige medlemmer formentlig have

bedre forudsætninger for at tilrettelægge og gennemføre arbejdet i udvalget således, at

risikoforansvarreduceres.


I et selskab, som vælger ikke at nedsætte et revisionsudvalg, skal § 31-opgaverne udføres

af den samlede bestyrelse. Hvis opgaverne skal løses forsvarligt, vil det formentlig også i

dennesituationværenødvendigtatudpegeenellerflerepersonertilatforestådetprak-

tiske arbejde med at udføre disse opgaver. Disse personer må ansvarsmæssigt forventes

at blive vurderet på lige fod med personer, som er medlem af et revisionsudvalg, jf. be-

mærkningerne ovenfor. Det afgørende er den rolle, som de pågældende faktisk indtager,

og den funktion de udøver.

Hvis man bliver betroet og påtager sig at udføre § 31-opgaver, må det med andre ord

formodes at være underordnet for den ansvarsmæssige bedømmelse, om man formelt

er medlem af et revisionsudvalg eller faktisk udfører de pågældende opgaver som almin-

deligt medlem af bestyrelsen.

Ser man på sagen fra de bestyrelsesmedlemmers side, som ikke varetager § 31-opga-

ver, er det som udgangspunkt næppe afgørende for bedømmelsen af deres ansvar, om

bestyrelsen vælger at nedsætte et revisionsudvalg eller ej. Det forhold, at ansvaret for

bestyrelsens medlemmer er individuelt, må betyde, at de øvrige bestyrelsesmedlemmer

kun ifalder ansvar, såfremt der kan lægges dem noget til last. Hvis løsningen af § 31-op-

gaverne kan ske på forsvarlig vis, uden at der etableres et udvalg står denne mulighed

åben. Det kan imidlertid meget vel tænkes, at nedsættelsen af et revisionsudvalg og den

øgede klarhed dette medfører i relation til rollefordeling, vil være en fordel for de øvrige

bestyrelsesmedlemmer. En situation, hvor den samlede bestyrelse skal udføre opgaver-

ne, men hvor der hersker uklarhed om, hvem der reelt handler og træffer de nødvendige

foranstaltninger, kan i tilfælde, hvor der efterfølgende viser sig problemer, medføre, at

den samlede bestyrelse ifalder ansvar.”

AdvokatJørgenBoe,KromannReumertogprofessor,dr.jur.JanSchansChristensen,

Københavns Universitet, anfører i Revision og Regnskabsvæsen nr. 12. 2009 ”Om

grænsedragningen mellem ledelsens og revisors ansvar”:

“Allerede før ikrafttrædelsen af de her drøftede nye regler i revisorloven, kan der anta-

gelig af aktieselskabslovens § 54 og årsregnskabslovens § 8 samt de almindelige regler

om erstatningsansvar udledes en pligt for bestyrelsen til at sikre, at den råder over de

nødvendigekompetencerogdennødvendigevidentilataflæggeårsrapportefterdeher-

for gældende regler. Dette gælder navnlig for medlemmer af bestyrelse og direktion i et

børsnoteretselskab,hvortildermåstillesstørrekravomkvalifikationerendhvadder

gælder for ledelsen i mindre, unoterede selskaber.

Hertil kommer, at det allerede følger af gældende erstatningsret, at personer med særli-

ge forudsætninger vil blive vurderet strengere på områder, hvor den pågældende viden

er relevant. Dette er navnlig af interesse eftersom bestyrelsen fremover skal sikre sig, at

den, uanset om der nedsættes et revisionsudvalg eller ej, blandt sine medlemmer tæller

en person som både er uafhængig og har den føromtalte viden og indsigt.

De konkrete handlenormer, som revisorlovens § 31, stk. 2 og 3 indeholder, må antages

at medføre, at bestyrelsen fremover forventes at have større indsigt i og dermed viden

om regnskabsaflæggelsesprocessen og de interne kontrol- og risikostyringssystemer

samtrevisionsprocessen.Endeligmålovensudtrykkeligekravomsagkyndighedinden

for regnskab og revision antages at medføre, at domstolene indretter deres krav til be-

styrelsens viden og indsigt herefter”.


Kapitel 19 Revisionsudbud — tenders

19.1 IndledningDergennemføresidisseårstadigtflereudbud(tenders)afrevisionen.Detteuanset,

der i selskabs- og revisorlovgivningen samt i Anbefalinger for God Selskabsledelse p.t.

ikke er egentlige krav eller anbefalinger herom.

Årsagen til og formålet med udbud er i Danmark ofte uklar og sjældent meddelt marke-

det og revisor forud for gennemførelsen.

Revisionsudvalgene er fortsat tilbageholdende med at påtage sig det fulde ansvar for

processen.DeterfortsatdendagligeledelsetypiskvedCFO’en,der”kører”processen,

i visse tilfælde med en formel linje til revisionsudvalget.

Indkøbs-/procurement-afdelinger (som typisk ikke har forudsætninger for at vide,

hvadomhyggeligogkritiskrevisioner)harstigendeogtypiskforstorindflydelse.

Procurement-afdelingenbetegner”Lowestbidder”som”Bestinclass”.Sådanerdet

imidlertid ikke med uafhængig revision og kontrol, hvor der er direkte sammenhæng

mellempersonlig integritet,kvalifikationer,erfaring,timeroghonorar.”Lowestbid-

der” modsvarer som udgangspunkt et lavt timeforbrug og/eller anvendelse af mindre

erfarentog/ellermindrekvalificeretpersonale.

Detkræversærlige(revisions-)kompetencerreeltatforståenrevisionsstrategi,-plan,

væsentlighed,scoping,it-forhold,besvigelsesrisicim.v.ogdermedtidsforbrug.

Selvverdensbedste(elektroniske)revisionsværktøjerkanikkereduceretidsanvendel-

sen dramatisk og løse den håndfuld væsentlige problemstillinger, som er afgørende for

en revision af en større virksomhed.

Typisk kræver løsningen af sådanne væsentlige emner partnerinvolvering og gennem-

læsning/tolkningafvanskeligttilgængelige,omfattendeogkomplicerededokumenter,

rapporter, kontrakter og sagsakter m.v. Her kan revisor ikke blot forlade sig på klienten

ogklientenssystemer,forretningsgangeogprocesser.Særligtikkenårderforetages

bevidste besvigelser, der typisk søges holdt hemmelige eller skjulte.

Finansskandalerneistartenafdetteårtusindeogdensenestefinansiellekriseafsted-

komglobaltyderligerekravtilledelserne(corporategovernance),regnskabsaflæggel-

seogrevisionsærligtforbørsnoteredeselskaber.Disseøgedekravogrisicierimidler-

tid ikke afspejlet i revisionshonorarerne, der siden da er faldet væsentligt.

Det kan undre, at honoraret er så væsentlig en faktor, når revisionshonorarerne typisk

udgør en forsvindende promille af omsætningen og resultatet, og at der som nævnt er

direktesammenhængmellemtimer,kompetence,erfaringoghonorar.

Det er et paradoks, at direktions- og bestyrelsesvederlagene samtidig stiger væsent-

ligt, og at det er de samme mennesker, der træffer begge beslutninger.


Revisor er offentlighedens tillidsrepræsentant (ved revision af virksomheder, der skal

have revisionsudvalg) og skal som uafhængig kontrollant påtegne et regnskab m.v.

Den omhyggelige og skeptiske uafhængige kontrollantrolle passer dårligt med en pro-

posalsituation(beautycontest),hvorprimærtpriserafgørende.

Hvordan skal en ordentlig, samvittighedsfuld og omhyggelig uafhængig revisor med

rygradogensundskepsis(denkrævede”auditorscepticism”)kunnevindeenrevision

vedatanføre:

” Vi er krævende at arbejde sammen med. Tingene skal være i orden. Vi lægger vægt på, at

gældendekravogforskrifteroverholdes(compliance).Vieromhyggelige.Vibrugerden

tid,derernødvendigforatkommetilbundsitingene,uansethvoroghvorkomplicerede

de er. Vi er skeptiske, kritiske og parate til at udfordre ledelsen, som krævet i lovgivningen

ogstandarderne.Ogviharrygradogstårfast,nårdeterdet,dererdetrigtige.Jeres

ejere, investorer, samhandelspartnere og samfundet kræver og forventer det af os. Til

gengæld er vi professionelle, og vi er der, når I har brug for os”.

Det er det, samfundet, medierne, politikerne og investorerne kræver og forventer af

revisor. Det er det, og det er det eneste, revisionsudvalget og bestyrelserne bør sik-

re.Mendeterikkedet,deflestevirksomhedersbestyrelseogrevisionsudvalglægger

vægt på.

Udbudtabesidagbl.a.på,atledelsenikkefinder,atrevisor”bidragernoktilvirksom-

hedens udvikling”, eller at revisor ikke er parat til at ”investere” nok i engagementet!

Men som uafhængige revisorer skal vi jo netop ikke ”investere i virksomheden” eller i

bogstavelig forstand ”bidrage til dens udvikling” på anden måde end ved at gennemfø-

re en omhyggelig, tilbundsgående, konsekvent og kritisk uafhængig revision.

Supersælgeren(slyngveninden)derervenlig,bøjelig,føjeligogfleksibel,ogsomtilby-

der den laveste pris (inklusive betydelige rabatter også på ikke-revisions opgaver samt

forskelligegratisydelseritilgift)harlangtbedrechancer.

Når man drøfter disse spørgsmål, uafhængig af en konkret udbudssituation, i bestyrel-

seslokalerne eller udenfor, siger folk typisk det rigtige. Det lyder smukt. Men der er i

vidt omfang tale om skåltaler. Virkeligheden er, at prisen særligt i Danmark er den helt

afgørende faktor.

Virksomhederne anmoder ofte i udbudsmaterialet om en fuld revisionsplan nedbrudt

pårevisionshandlingerogtimeforbrugsamtfastepriserfordekommendeca.3år,

hvilket i sig selv er vanskeligt eller nærmest umuligt for omfattende globalt arbejdende

koncerner,manendnuikkeervalgttilrevisorfor.Deternogenlundesomatspillemed

”blind makker”.

Oggenereltbeskrivesogforudsættesvirksomhedensegneleverancer,risikostyring,

forretningsgange og interne kontroller samt kvaliteten heraf væsentligt højere end de

faktiske forhold. Ingen vil jo udstille det snavsede vasketøj i et udbudsmateriale. No-

gen gange forudsættes endog, at forskellige forhold, der på udbudstidspunktet ikke

er 100 % på plads, kommer på plads. Ofte tages der heller ikke tilstrækkeligt hensyn til

den stigende omskiftelighed, kompleksitet og volatilitet, der er virkeligheden.

Revisionsfirmaerleverafatsælgetimer.Forathaveværdiskaldissetimerleveresaf

højtuddannede,erfarne,uafhængigerevisorerogspecialister,somnødvendigvismå

vederlæggeskonkurrencedygtigt.Ellersvildefindeetandetarbejde.

Erfirmaerneikkeistandtilatrekruttere,fastholdeogvederlæggerevisorerogkon-

sulenter,derermindstligesåkvalificerede,somdemdeskalkontrollere,bliverdeten

ulige kamp, som kontrolløren (revisor), regnskabsbrugerne og samfundet taber.


Foratværekonkurrencedygtigeogfåprisennedgørrevisionsfirmaernebl.a.følgende:

• Væsentlighedsniveauet sættes så højt som muligt, hvorved antallet af stikprøver,

ogdetderskalrapporterestilrevisionsudvalget/bestyrelsen,reduceres(materi-

alitycreep).

• Dattervirksomheder,filialerm.v.scopesud/ned,sådeikkeskalrevideres,menre-

view’es,undergårengennemgangafvisseudvalgte”accountbalances”ellerslet

ingenting(scopecreep).

• Der anvendes mindre veluddannet og mindre erfarent personale. I stedet for

partnere anvendes senior managers eller managers. I stedet for senior managers

brugesmanagersellerassistants(staff/experiencecreep).

• ”Partnertostaff”-forholdetifirmaerneøges(globalt)fraca.1:11i2004tili

2012ca.1:14,3(partnertostaffcreep).

• Nyeelektroniskerevisionsværktøjermedøgetautomatisering,derreducereran-

taltimer,bl.a.vedboxticking(afkrydsning),enkleretilgangtilrelevantfaglittera-

tur samt revisions- og regnskabsstandarder arbejdspapirer m.v.

• Offshoring(Indien/Østeuropa)(ca.5%afdetmererutineprægedearbejde)/out-

sourcing.

Altsammennogetderreducerertimeforbruget,honoraretogomkostningerne.

Men hvad med kvaliteten? Og hvad med det afgørende vigtige personkendskab, som

kun kan etableres ved at være i virksomheden både på hovedkontoret og i virksomhe-

dens væsentlige dattervirksomheder/divisioner/afdelinger m.v.?

Revisionsfirmaernesforretningsmodelændrersigradikaltidisseår.Medmandatory

firmrotation(krævetfirmarotation)ogkrævetpartnerrotationvildetidligerelangva-

rige klientforhold blive væsentligt kortere.

Klienternevilfremovervære”acquiredclients”,somdetharkrævetenbetydeligup-

frontinvesteringat”erhverve”viatilbud(beautycontests).Tilbudkosteroftemillion-

beløb at gennemføre. Typisk vinder Big 4 kun hver 3. eller 4. udbud.

FRC (UK) udsendte i maj 2013 en rapport med titlen: ”Audit Quality Inspections

2012/13”,hvorianføres:

“Feepressuresareacommercialrealitythatcannotbeignoredandfirmsfacesignificant

andincreasingpressuresinthecurrenteconomicenvironmentasevidencedbysubstan-

tialreductionsinauditfeesasaconsequenceofaudittenders,particularlyinrespectof

large listed entities.”

“Weremainconcernedthattheconsequencesofeffortstoimproveauditefficiencymay

haveanadverseeffectonauditquality.”

“AuditCommitteesalsohaveanimportantroletoplayinthisarea.Wherefeereductions

havebeenoffered,auditcommitteesshouldscrutinizetheproposedscopeoftheaudit,

including thedeterminationofmateriality, theattention tobegiven toeachbusiness

componentandtothesignificantauditrisksidentified.”

Deterathåbe,atviienperiodemedstadigtflereudbudfaktiskopnårdet,dervar

meningen, nemlig en styrket uafhængig revision af højeste kvalitet.

Revisionsfirmaernelevererstadigflottere,merefarvestrålendeogdyreretilbud.De

storerevisionsfirmaerharendogansatprofessionellekommunikationsspecialisterog

skuespillere til at hjælpe med de skriftlige og mundtlige præsentationer, der skal føre

til,atnetopderesfirmablivervalgt.Mendetharjointetmedsolidogkritiskuafhængig

revision at gøre.

Hvisikkebestyrelserne,revisionsudvalgeneogrevisorernefinderenordentligmåde

at prissætte revision på fremover, er der betydelig risiko for en væsentlig svækkelse af

kvaliteten af revisionen. Det kan ingen være tjent med!


Det er næppe for sent. Selskaberne og revisorerne har hver især et stort ansvar for, at

det ikke går galt.

Selskaberne skal fra starten gøre klart, hvad de ønsker at opnå ved udbuddet/ tende-

ren. Bestyrelsen bør tidligt tale med de væsentlige aktionærer herom.

Selskabet bør (forud) i ledelsesberetningen eller i redegørelsen for selskabsledelse

redegøre for selskabets politik mht. udbud (tendering), samt for hvornår næste udbud

ventes gennemført. Herved sikres, at investorerne og markedet ikke bliver bekymrede

for uregelmæssigheder, uenighed eller lignende som årsag til et eventuelt revisorud-

bud eller -skifte.

Tenderenbørsåvidtmuligttidsmæssigtplaceres,sådenpassermeddennaturlige

partnerrotationsperiode (i DK 7 år, i US/UK 5 år).

RevisorlovenRevisorloven indeholder ikke bestemmelser om revisionsudbud.

Anbefalingerne for god selskabsledelseAnbefalingerne indeholder ikke bestemmelser om revisionsudbud

19.2 The UK Corporate Governance Code FRC’s(UK)CorporateGovernance-anbefalinger foreskriver,atFTSE350-selskaber

skalsenderevisionenitendermindsthvert10.år(mandatorytendering):

“C.3.7 Theauditcommitteeshouldhaveprimaryresponsibilityformakingarecommen-







different position.

C.3.8 Aseparatesectionoftheannualreportshoulddescribetheworkofthecommit-

teeindischargingitsresponsibilities.Thereportshouldinclude:


alstatements,andhowtheseissueswereaddressed;


processandtheapproachtakentotheappointmentorre-appointmentofthe


firmandwhenatenderwaslastconducted;and

• if the external auditor provides non-audit services, an explanation of how

auditorobjectivityandindependencearesafeguarded.”

Guidance on Audit CommitteesGuidanceonAuditCommitteessiger:

“Appointment and tendering










theselectionprocess,andensurethatalltenderingfirmshavesuchaccessas


process.




andtheeffectivenessoftheauditprocesswitharecommendationonwhether







work 11
















externalauditor, inorderthattheshareholderscanunderstandwhy itrecom-

mendedeither to re-appointorchange theauditors. It shouldalso include in-

formationonthelengthoftenureofthecurrentauditfirm,whenatenderwas

lastconducted,andanycontractualobligationsthatactedtorestricttheaudit

committee’schoiceofexternalauditors.”

19.3 FRC, Audit Tenders, Notes on Best Practice Ijuli2013udsendteFRCetnotatmedtitlen”AuditTenders,NotesonBestPractice”.

Notatet er udsendt, før EU vedtog et nyt direktiv m.v. i juni 2014. Teksten er gengivet

nedenfor

“Introduction

1. Overrecentyears,discussionsabouttheoperationoftheauditmarkethavefocu-

sedonaudittenure;thelongevityofauditfirmrelationshipswiththecompanies

they audit.

Thesediscussionshaveincludedadebateabouttherelativemeritsofmandatory

auditfirmrotationandarequirementtotendertheauditengagementonaperio-

dicbasis.

2. Astheindependentregulatorresponsibleforpromotinghighqualitycorporate

governanceandreportingintheUK,theFRCseekstopromotehighstandardsin

audit.Ifthatobjectiveistobeachieved,theFRCbelievesthatacompanyshould

beabletoretainthefirmthatitbelievesisbestabletoundertakeitsaudit.The

FRCthereforebelievesthattendering,notmandatoryauditfirmrotation,isthe

appropriatewayforward.Tenderingprovidesaneffectivewaybywhichcompa-

niescanexaminewhethertheyhavethebestauditoravailable,yetdoesnotpre-

cludethere-appointmentoftheincumbentauditorifthatfirmisdemonstrably

the best able to undertake the audit. Tendering also has the potential to stimulate

innovationinthewayauditsareconductedasauditfirmsseekwaystodemon-

strate the merits of their audit tender.

3. Forthesereasons,inOctober2012theFRCupdatedtheCorporateGovernan-

ceCodeandintroducedanewprovision,onacomplyorexplainbasis,requiring

FTSE350companiestoputtheirauditouttotendereverytenyears.

11 GuidanceontheconsiderationsrelevanttotheuseoffirmsfrommorethanoneauditnetworkcanbefoundintheAppendixtotheGuidanceonAudit

Committees


4. Audit Committee Chairmen and others have asked the FRC to provide some pra-

cticalexamplesofhowanaudittendermightbeconducted.Weorganisedthree

roundtableswherekeymarketparticipants—includingAuditCommitteeChair-

men,investors,FinanceDirectorsandauditors—couldairtheirviewsandshare

theirexperiencesoftenderprocesses.Thisdocumentaroseoutofthoseround-

tablesand is intendedtoprovidecompaniesandAuditCommitteeswithsome

reallifeexampleswhichtheymaywishtoconsiderastheydesigntheirownten-

derprocesses.Wearekeentoreflectandencourageadiversityofapproaches,

ratherthanrecommendaparticularpathandsowehaveresistedsomecallsto

publishguidance.

Deciding when to tender

Beclearaboutwhatyouwanttoachieveandtalktomajorshareholdersearlyon.

5. Inthepast,companieschangedauditorrelativelyinfrequently.Whentendersdid

occurtheywereoftentheresultofsuchthingsas:

• Amerger,acquisitionorothermajorchangeincorporatestructure;

• Achangeinthecompany’sleadershipteampromptingareviewofadvisory

relationshipsmoregenerally;

• Perceivedpoorservicefromtheincumbentauditor;

• Apersonalityclashbetweentheauditpartnerandcompanymanagement;

• Disagreementbetweencompanyandauditorsonparticularaccountingtre-

atments.

6. Onlyrarelyweretendersseentobeasamarkofgoodgovernance.TheCode

provisionforFTSE350companiestoputtheirauditouttotendereverytenyears

changesthat.

7. ManyFTSE350companieshaveindicatedtheirintentiontoalignthetimingof

tenderswiththeauditpartnerrotationperiod,i.e.attheendofthesecondaudit

partner’sfiveyear tenure.Thismakessense—but there isnorequirement to

adoptthatcourseandcompaniesmaytendermorefrequentlyiftheywish.

8. An intention to tender should be disclosed in advance, perhaps through the

AuditCommitteesectionwithintheannualreport.Dependingonthenatureand

complexityofthebusinesssomeAuditCommitteesmayconsideritdesirableto

disclosetheintentiontotenderayearormoreaheadoftheprocess.Thismaybe

ofrelevancetosomefinancialservicecompanies,whoseauditorsfaceparticular-

lycomplexindependencerequirements.Suchadvancenoticesupportsthenotion

thattendersarepartofthenormalbusinesscycle,ratherthanaflagtoinvestors

ofconcernsor issuesintheauditrelationship.Likewisewheretheprovisionis

nottobecompliedwithand,insteadanexplanationgiven,wewouldencourage

companiestoengagewithshareholdersonthisissue.

9. Inanyeventwewouldexpectmostcompanieswouldwishtotimetheirtenderso

thatitiscompletedintimefortheAGMresolutiononauditorappointment.

Understanding your objectives

10. Thereareanumberofreasonswhyatendermightbeinitiated:

• Goodgovernance,iestimulatingindependenceandobjectivityandinvitinga

freshlook;

• ComplyingwiththeCode;

• Majorchangeinthesize,structureorgeographicfocusofthegroup;

• Testingthemarketplaceonserviceandprice;

• Stimulatingtheincumbentauditfirm.

11. Settingclearobjectivesisanimportantpartofasuccessfulandfocusedtender

process.It isimportantthatthedecisionmakersareinagreementabouttheir

objectivesfromtheoutset.Itcanalsobehelpfulifthekeyobjectivesareincluded

intheRequestforProposal(RFP).

12. Itisalsohelpfulatthisearlystagefortheselectionpaneltoagreetheselection

criteriaandassessmentmechanism;theobjectivesandselectioncriteriagohand

inhand.Itisdifficulttobeclearonthesecondwithoutbeingclearonthefirst.


Who to invite

Developclearcriteriathatarerightforthebusiness.Reputationaloneisnotsufficient.

Seek investor views.

13. Mostcompanieschoosetoinvitecertainfirmstoparticipateinthetenderpro-

cess.Itisclearthattherearemanywaysofdeterminingwhichfirmstoinclude.

Reasonsthathavebeengiventousfortheinitialshortlistinginclude:

• Thereputationofafirm.

• Thegeographicalcoverageofafirm’snetwork.

• Previousknowledgeofafirm,perhapsfromanauditperformedelsewhereor

throughnon-auditworkforthecompany.

• Afirm’sknowledgeoftheindustrysectorand/orregulatoryenvironment.

CompanyAobtainedalistofthe15largestUKauditfirmsandexaminedtheircurrentcli-

entlistsandhencetheirindustryexperience.Itthenreviewedeachfirm’scoverageinits

criticalterritories.Basedonthisexercise,itinvitedfivefirmstoparticipateinthetender.

14 The feedbackwehave received indicates that typically three tofivefirmsare

invitedtoparticipateinthetender,balancingchoicewiththepracticalitiesofcar-

ryingoutanefficientandcosteffectiveprocess.

15. Companiesmayconsideritappropriatetoconsulttheirmajorinvestorsatanear-

lystagetodeterminewhethertheyhaveviewsonmatterssuchastheoutcomes

theywouldliketoseefromtheaudit;theauditfirmsthatshouldbeinvitedto

tenderandthesuccesscriteriathatthecompanyshoulduseinthecourseofthe

tender.Investorsattheroundtablestoldusthattheywouldwelcomethis.

CompanyBannounceditsintentiontoputitsauditouttotenderatanearlystage.

Followingthisitopenedadialoguewithanumberoffirms,includingmeetingstodiscuss

issuesrelevanttotheaudit.Itwentontoawardsmallpiecesofnon-auditworktoeachof

thefirmsinordertotestthequalityofthefirmanditspeople.Followingthisexercisea

shortlistwasproduced.

16. Thequestionof“reputation”iscontentious.AuditCommitteeChairmenhavein

thepasttoldusthattheyfinditdifficulttodistinguishbetweenauditfirmsand

oftenusesizeorbrandasaproxyforquality.However,otherfirmsmaywellbe

abletodoahighqualityaudit.Atourroundtables,investorsstressedtheywould

welcomeawiderrangeofauditorsbeingselected includingoutsideoftheBig

Four.However,allagreedthatselectingthefirmwhowillprovidethehighestqu-

ality,mostrobustauditistheprimeconsideration.

17. AuditCommitteeChairmenstressedthatthekeyobjectiveshouldbetochoo-

sefirmswhichappearrightforthebusiness.Forexample,ifthemajorityofthe

company’soperationsaredomestic,theremaybenoneedforanauditfirmwith

alargeglobalnetwork.Equally,ifthecompany’soverseasoperationsareconcen-

tratedinasmallnumberofterritoriesthenthefocusshouldbeonthestrengthof

eachfirm’snetworkinthosespecificterritoriesbuildinginfuturegrowthplansas

appropriate;notonitsoverallglobalcoverage.

Workwithpotentialauditors toensure theyare free tocompeteunder independence

rules.

18. Audit Committees and auditors have also stressed the need to be mindful of the

potentialforindependenceissues.Forexample,ifafirmisalreadyprovidingpar-

ticularnon-auditservices,itmaynotbeabletocontinuewiththoseservicesand

actasauditor.Financialandbusinessrelationshipsbetweenthecompanyandthe

firmoritspartnersmayalsobeproblematic.Issuescanariseinrespectofnon-

auditworkcarriedoutbothintheUKandoverseasandtheinterplaybetween

differentnationalrulescanbecomplex.Prospectiveauditorsshouldbeableto

satisfythecompanyanditsAuditCommitteethattheyhaveconsideredallpoten-


tialindependenceissuesandhaveaclearprogrammeforbeingindependentby

the date of appointment.

Running the tender

AuditCommitteeleadershipisessential.Accesstokeypersonnelneedstobeavailable

andcoordinated.

19. Onceashortlistisproducedthetenderprocessbeginsinearnest.Therearea

varietyofapproachestotheseprocesses.

InthecaseofCompanyC,theentireprocess,fromthedecisiontotendertothefinal

recommendationtotheBoard,wasrunbytheAuditCommitteeChairman.

CompanyD,alargeandcomplexcompanywithmajoroperationsinEurope,Asiaandthe

Americas,wasconcernedtoensurearobustandeffectiveprocess,whichdidnotrequire

anunreasonableamountofdirectors’andstafftime.Thecompanyengagedanexternal

firmofconsultantstomanagesomeoperationalaspectsoftheprocess, includingthe

organisationofmeetingsandaccesstothedataroom.Theconsultancywasnotinvolved

indecision-making.

20. Many companies sendout lengthy questionnaires and/or request detailed ca-

pabilitydocumentsfrompotentialauditors.Whilstbothofthesecanbeuseful,

companiesarefindingitbesttobeclearwhattheyarelookingforinapotential

auditorfromtheoutsetoftheprocess,howthatmightdifferorresembletheser-

vicetheyarecurrentlyreceivingandwhatthesuccesscriteriawillbe.Ifaques-

tionnaire isused, ithasbeensuggestedtousthatcompaniesshouldconsider

carefullytherelevanceofeachquestionaskedtotheobjectiveofthetender.

21 The almost universal view from attendees at our roundtables was that the Audit

CommitteeshouldowntheprocessandthisalignswiththespiritoftheCode.This

doesnotprecludecertainoperationalmattersbeinglefttothefinancefunction

and/orexternalconsultants,butitisessentialthattheAuditCommitteeChair-

manshouldleadtheprocess.

22. ThisisapositionwithwhichtheFRCagrees.Researchcarriedoutbyusin2009

andagainin2011suggestedthatinmanycasesaudittendersweredrivenand

ledbytheFinanceDirector.WhilsttheinputoftheFinanceDirectorandhis/her

teamisofgreatimportance,bestpracticeisclearlythattheAuditCommitteeand

itsChairmantaketheleadandhavethefinalsayontherecommendationtothe

board.

23. Some companies find it helpful to have the procurement function/specialists

involvedwith thetenderprocesstoensurethatan independentandobjective

processisundertaken.However,themostimportantissuesinanauditinvariably

requiretheexerciseofjudgementandtheAuditCommitteeneedstoensurethat

theprocessadoptedgivesadequateweighttotheabilityofthecandidatefirmsto

exercisejudgementonauditissues.LeadershipfromtheAuditCommitteeiskey.

24. Foratenderprocesstobeeffectiveinformationneedstobeprovidedtothepro-

spectiveauditors.Providinganadequateamountofinformationallowsfirmsto

betterunderstandthepotentialclient’sbusinessandtofocusonthekeyriskare-

as.Italsohelpstomitigatetheincumbentfirm’sadvantage.Iftheprocessisto

beseentobefairandobjective,itisimportantthatthereisalevelplayingfield

betweenthetenderingfirms.

25. Therearevariouswaystoprovidethisinformationandsomecompaniesfindthat

facetofaceQ&Asessionsaremoreeffectivethanaccesstodetailedfinancial

information.Thisdoesneedtobebalancedwiththeneedtominimisedisruption

tofinanceandoperationalareas.Somecompanieshavefounditusefultoappoint

asinglecontactpersontomanageallinformationrequestsfromtheshortlisted

firms.Increasinglyonlinedataroomsarebeingused.

CompanyEprovidedalltheshortlistedfirmswithaccesstoacomprehensiveon-

linedataroomonasecure,passwordprotectedserver.Theinformationprovided

includedrecentcompanyresultsanddetailsofcorporatestrategy,information


oncorporate structure, systemsandcontrolsand riskmanagement, together

withitsinternalauditplan.Thefirms’finalpitcheswereinformedbytheinforma-

tionobtainedfromthisexercise.

CompanyFsignaleditsintentiontoconductatenderprocessthreeyearsahead

oftheproposedchange.Firmsonitsshortlistweregivencertaininformationand

detailsofkeycontactsbutadvisedto“respecttheiraccess”becausetheextent

towhichafirmdidsowouldbeafactorinthefinaldecision.

26. The initialreviewofavailable informationwill typicallybefollowedbyaseries

ofmeetingswithkeypersonnel.Again, it is importantthatcompaniesbalance

appropriateaccesswiththeneedtoavoidunnecessarydisruptioncausedbyfre-

quentandrepetitiverequestsforinformationandclarification.

CompanyGorganisedanaccessdaywhere theshortlistedfirmswereable to

meetwithindividualsfromkeyfunctions.Thisincludedfinanceandinternalaudit

as well as other operational and global units.

27. Anumberofpartieshavecommentedtousthattheyhaveexperiencedtender

processeswhichwereverylengthyandexpensiveforallthoseinvolved.Thechal-

lengeistolimitthetimetakenupbytheprocesswhilstallowingthetendering

firmstogetagoodunderstandingofthecompanyandtheauditrequirements.

Providingvastamountsofinformationandagreatdealofaccessdoesnotneces-

sarilyleadtoabetteroutcome.Itisnormaltoadvisethefirmsofthetimetableto

whichthecompanyisworking.

28. Itiscommonpracticeaspartoftheselectionprocessforeachfirmtosubmita

writtenproposalwhichincludesmattersraisedintheRFP.Thefeedbackwehave

receivedindicatesthatAuditCommitteesarediscouragingtenderingfirmsfrom

producingverylonganddetailedwrittenproposals.

Making the decision

Putauditquality,notprice,atthetopofyourlist.Theroleoftheleadauditpartneriskey.

29. Oncethefirmshaveobtainedthe informationtheyneedaboutthecompany’s

businessandtherisksitfaces,theywilldevelopandputforwardtheirfinalpro-

posals.Followingthat,theAuditCommitteeselectsanauditortorecommendto

the board for appointment.

30. Allofthosewespoketoagreedthatqualitywasthekeycriterion;butdefining

whatqualitymightmeanwasmoredifficult.

31. Prospectiveauditorsmaybeabletodemonstratequalityinanumberofways,for

example:

• Aclearunderstandingofthecompany’sbusiness,itsindustryandtherelated

risksandthecompany’scompetitiveposition.

• Aclearlyarticulatedauditplantoaddresstherisksidentifiedincluding:

• Thematerialitytobeappliedtoplanningandconductingtheaudit.

• Anexplanationonhowahighriskarea,forinstance,revenuerecognition

would be audited.

• Theapproachtotestingandrelianceoncontrols.

• Theapproachtoandscopeofcomponentaudits.

• Theselectionofateamofappropriateexperienceandseniority.

• Availabilityofspecificaudittoolssuchasdataanalytics.

• Practicalexamplesofaddressingspecificandrelevantissuesatotherclients.

• Anexplanationofwhatdistinguishestheirproposedauditapproachfromthat

ofotherfirms.

• Demonstratingthroughthetenderprocessconstructivechallengeandanap-

propriatedegreeofscepticism.

• How issues will be reported to the Audit Committee.

• Whether theirauditwillprovideadditionalassurancebeyondthestatutory

requirementsandwhatthiswillinvolveinpractice.


CompanyHgavetheshortlistedfirmsasetofscenariosthatrequiredthemto

exercisejudgementonparticularissues.

32. Sometimescompanieswillaskshortlistedfirmstoreviewthelastsetofaccounts

andprovidecommentontheaccountingtreatments.Thiscanbeausefultest

ofanauditor’srobustnessandscepticism.Itisnotwithoutitsrisks,however,as

prospectiveauditorsmayfeelpressuredtoconcedeonquestionableaccounting

policiesinordertosecurethecontract.

Don’t rule out incumbents without good reason

33. TheFRC’sreportsontheinspectionsofindividualauditfirmscanalsoprovide

informationonquality,andsomeofthefirms’ownpublications(suchastheir

transparencyreports)maybeofuse.

34. Muchof the feedbackwehave received fromAuditCommitteeChairmenand

fromFinanceDirectorshassuggestedthatthekeyfactorintheirdecisionisthe

qualityoftheauditpartner.Somelikenedtheprocesstoaseniorrecruitment

exerciseandplacedconsiderableemphasisonassessmentoftheleadpartner.

Weweretoldthatitisincreasinglycommonforcompaniestoorganisedinnersor

socialeventstojudgethe“chemistry”betweentheprospectiveauditpartnerand

theAuditCommitteeChairand/orFinanceDirector. Investorsexpressedsome

disquietatthistrendas”chemistry”cannottrumpallotherconsiderations,such

asauditors’independenceandobjectivity.

35. Intheirproposalsauditfirmssometimesgivethenamesofrefereesfromexisting

auditclients.InthepasttheFRChasexpressedconcernaboutthisonthegrounds

thatitmayposeathreattoindependenceatexistingclients.Howeverbasedon

feedbackweacceptthatreferencescanbeveryhelpfulandareincreasinglybe-

comingcommonpractice.HavingtheAuditCommitteeChairmanselectwhoto

approachforareferenceprovidesanimportantsafeguard.

36. Therewasgeneralagreementthatpriceisnotthemainfactororevenasignifi-

cantone.Sometimespressurefor lowerfeescomesfromthefinancefunction

andAuditCommitteesmaynotalwayshaveprovidedtheappropriatebalance

onprice.AlthoughtheFRChasnopositiononprice,itisconcernediflowballing

resultsinarisktoquality.Onesuggestionmadeattheroundtableswasthatcom-

paniesmaywishtoconsiderconductingtheinitialpartoftheprocessona“pri-

ce-blind”basis,althoughsomewonderedhowachievable/beneficialthismight

be.

37. Traditionallythefinaldecisionhasbeenbasedonapresentationtotheselectors

followedbyaQ&Asession.Thisisstillapopularwaytoconcludethetenderpro-

cess;althoughmanycompaniesnowstresstheimportanceoftheearlierstages

overan“allornothing”finalsession.AtthisstagetheAuditCommitteewilltypi-

callydecideontheirpreferredauditorbeforeputtingarecommendationtothe

Board.

38. Typicalevaluationcriteriausedatthisstageinatenderprocessmightinclude:

• Leadpartner/team’sexperienceandperformance.

• Appropriateauditteamstructure.

• Depth of understanding of the business, its industry and the risks.

• Thequalityofeachfirm’sunderstandingoftheauditriskareasandapproach.

• Culturalfitwiththecompany.

• Specialistauditresourceasappropriate.

• Where the company has significant operations overseas, appropriate geo-

graphicalbreadthanddepthandcohesivenessofeachfirm’sglobalnetwork.

• Anyexperiencewiththetenderingfirms.

• Importanceofthecompanytothefirmasanauditclient.

• Approachtoindependenceandconflicts.

• Detailedandwell-articulatedauditplan.

• Transitionplanandexperienceoftransitions.

• Clarityofapproachandcommitmenttoquality.

• Authorityoftheleadpartner,his/herabilitytomakedecisionsandtheinflu-

encehe/shehaswithintheirfirm.


• Abilitytoworkwithinternalaudit,complianceandtheriskfunctionand,as

appropriate regulators.

• Demonstratedcommitmentandenthusiasm.

• PublishedreportfromFRCAuditQualityReviewinspectors.

• Feesandthecontroloffees.

Transition

Allowsufficienttimeforanorderlyhandover.Planthetransition.

39. SomeAuditCommitteeChairmenhaveexpressedconcernaboutthepotentialfor

difficultyanddisruptionduringthetransitionfromtheoldtothenewauditor,in

theeventthattheydecideonadifferentfirm.

40. Almostallofthefeedbackwereceivedfromthosewhohadgonethroughthepro-

cesswaspositive.Veryfewproblemsintransitionwerereported,withtheteams

frombothfirmsactingprofessionallythroughout.Asmallnumberofissueswere

reportedintermsofthespeedwithwhichinformationwaspassedfromtheoldto

thenewteam;clearlyitisimportantthatthisisdonepromptlyandthechanges

totheAuditRegulationsrequiringanoutgoingauditortoprovideallrelevantin-

formationtotheincomingauditorshouldhavehelped.

41. Involvingtheincomingauditoratkeystagesofthepriorperiod’saudit,forexamp-

lethemeetingwiththeAuditCommitteetodiscussthekeyissuesemergingfrom

theauditandondiscussionstoresolvesignificantissuescanbehelpful,butneeds

tobehandledcarefullysoasnottoaffecttheincumbent’sindependence.

42. Conductingathoroughanalysisofaccountingpolicies,systemsandcontrolsat

averyearlystageofthefirstyear’sauditcanbeaneffectivemechanismforthe

developmentofacomprehensiveauditplan.

43. Theseissuescanbefactoredintothetenderprocess,forexamplewithcandida-

tesaskedhowtheywillmanagethefirst100daysshouldtheybeappointed.The-

rewasfeedbackthatclearplanningandtheappointmentofatransitionmanager

help.”

19.4 FEE — Federation of European Accountants; “Auditor Selection — Towards Best Practices” October 2013 Deneuropæiskerevisororganisation(FEE—FederationofEuropeanAccountants)har

ioktober2013udsendtetnotatmedtitlen“AuditorSelection—TowardsBestPrac-

tices”,derbeskriverbestpracticeforentender-proces.Etuddragherafermedtaget

nedenfor:

“ FOREWORD

Companiesarechanging theirauditorsmore frequently than in thepast, in response

tomarketandotherdemands.Asagoodselectionprocessisessentialifthereistobe

atransparentselectionthatenhancesauditqualityandensuresauditorindependence,

FEEtooktheinitiativetoreflectandproposewaysinwhichtheprocessofselectingan

auditorcanbeperformedmosteffectively.

ThisFEEpublicationcouldbeofuseto:

• Companiesseekingguidanceonhowtomanagetheauditorselectionprocessinan

efficientandcost-effectiveway;and

• Stakeholders,suchasshareholdersandinvestors,inassessingacompany’scurrent

selectionprocess.

Thispublicationisintendedtobegeneric:itisapplicableirrespectiveoftheregulatory

environment,country,sector(eitherpublicorprivate)orindustry.Itisalsoapplicable

tocompaniesofall sizes inallmarket segments—e.g.public-interestentities(PIEs)

andsmallandmedium-sizedenterprises(SMEs).However,duetothediverselegalfra-

meworksandgovernancestructuresacrossEurope,thereadermayalsoneedtoreferto

localcompanylawandcorporategovernancerequirements.


INTRODUCTION

FEEaimstosharebestpracticesforahigh-qualityprocesswhenselectingtheauditorin

theapplicableenvironment.FEEiseagertoparticipateinthedebateinordertopursue

thefollowinggoals:

• Creatingamoretransparentandinformedauditorselectionprocess;

• Ensuringanappropriatefocusonthequalityoftheaudit;and

• Contributingtotheselectionofanauditorwhoisindependent, inaccordancewith

applicablelawsandregulations.

Thisraisestwoimportantquestionstowhichanswerswillhavetobefoundintheselecti-

onprocessinaccordancewiththecompany’sspecificcircumstances:whatisauditqua-

lity?andwhatisthevalueofanaudit?Althoughtherearecurrentlyanumberofstudies

onauditquality,torespondtothesequestions,onemayrefertoanimportantprojectby

theIAASBtodevelopaframeworkforauditquality.Thequalityofservicesanditsvalue

totheclientandtoallstakeholders,aswellastheneedtoestablishappropriateinteracti-

onsamongststakeholdersthatwillenhanceauditquality,shouldbethe‘leitmotiv’when

selectingtheauditor.

Theprocesscanbedividedintothefollowingsteps(explainedinmoredetailbelow):

• Information-gatheringbeforetheselection;

• Pre-selectionoftheauditors/auditfirmstobeinvitedtoparticipateintheselection

process;

• Developmentofcriteriatoselecttheauditor/auditfirm;and

• Rankingtheimportanceofeachcriteriapreviouslydevelopedthatwillhelpreview,

analyseandassesstheapplicationsofthecandidates.

Principlesofprojectmanagementshouldbeappliedtothisprocess,anditshouldbeupto

anauditorselectionpaneltoberesponsibleforleadingandoverseeingthewholeproject.

Whoistheauditorselectionpanel?DependingonEuropean/nationallawsandregulati-

ons,theauditorselectionpanelmaybecomposedofauditcommitteemembers,super-

visoryboardmembersand/orshareholders.Managementcouldalsobeinvolvedwhere

appropriate—e.g.inaconsultativeroleorinanSMEenvironment.Theauditorselection

panelshouldbethebodyaccountableforsuchaproject.

Theproposedphasesthatacompanymightfollowaredetailedinthediagrambelow:

• Auditorselectionpanelpreparestenderbasedonagreedtenderpolicy

• Preliminaryanalysispreparedbytheauditorselectionpanelfortheboard/auditcom-

mitteebasedonapplicationsreceived

• Company issues tender for audit appointment

• Auditorselectionpanelreviewtendersandrecommendshortlisttotheboard

• Meetingwithandinterviewofcandidateauditors

• Boardrecommendauditfirmforappointment

• Shareholders vote on audit appointment.

Thelaststepofthedecision-makingprocessreferredtoabove—i.e.theshareholders’

vote — is not addressed in the paper.

FIRST STEP: INFORMATION-GATHERING BEFORE THE SELECTION

Governance aspects of the appointment of the auditor

Fromalegalperspective,theauditorisformallyappointed/electedbytheshareholders

ofacompanyorbyotherschargedwithgovernanceofanentity.Theformalappointment

isusuallybasedontherecommendationoftheboardortheauditcommittee.

Dependingonthejurisdiction,theappointmentoftheauditormaybeforamultiple-year

periodor forasingle-yearperiod.Successive re-appointmentsarepermitted inmost

jurisdictions.


For PIEs

Theauditorisboundbyethicalstandardsgoverningindependenceand,whiletheaudit

firmcanremainappointedforsometime,PIEs’keyauditpartnersarerequiredunder

EUlawtorotateafteramaximumperiodofsevenyearsandcannotparticipateinthe

engagementagainfortwoyears.Differentmeasuresmaybeneededforcompaniesof

differingtypesandsizes.

Ingeneral,theprocessfortheselectionandappointmentoftheauditorshouldbein-

dependent of management. The entity’s governing body — for example a board of

non-executivedirectorsorasupervisoryboard—shouldberesponsiblefordecision-ma-

king.

For non-PIEs

Non-PIEs are a less homogenous group. The need to involve independent members of

theboard—ortheauditcommittee,ifapplicable—couldberelevantforlargenon-PIEs.

Forsmallerunlistedcompanies,includingSMEsandcompanieswithanowner-manager

structure,itcouldbebeneficialifthedirectorsandshareholdersbecomemoreinvolved

intheprocess.

Toenhancethequalityoftheselectionprocess,FEErecommendsthefollowing:

• Definitionofneeds:theneedsofthecompanyshouldbedefinedinaccordancewith:

corporate-governanceregulations,rules,codesandbestpractices(whererelevant);

themarketsegment;thebusiness;thetypeofinternalorganisation;theexpectations

ofrelevantexternalstakeholders;etc.

• Establishmentofanauditorselectionpanel:itshouldbeuptoanauditorselection

paneltoleadtheprocessofselectingtheauditor.Nevertheless,balancedcoopera-

tionandinteractionwiththemanagementshouldbeinplaceinordertoachievea

selectionthatisfitforpurpose.AsisalreadythecaseinsomeEUmemberstates,

non-executivedirectorsarebestplacedtobepartofthispanel.Ingeneral,itshould

be emphasised that independent members of the board, members of the supervisory

boardormembersoftheauditcommitteeshouldbemorefrequentlyinvolvedinand

beresponsibleforrecommendingtheselection.Thiswouldensurethattheappoint-

ment of the auditor is independent of the management of the entity.

• Transparency:thereshouldbeenhanceddisclosureandtransparencyoftheauditor

selectionprocess.Inparticular,reportsbytheboardortheauditcommitteeshould

includetherationalefortheselectionoftheauditor/auditfirmortherenewalofan

incumbentauditfirm’sterm.Auditfirmtransparencyreports,mandatorywithinthe

EUforallfirmsauditingPIEs,areusefultoolsfortheauditorselectionpanel,asthey

provideusefulinformationontheauditors/auditfirms—e.g.structureandgovernan-

ce,systemofqualitycontrol,financial information, listofmainclients,etc.These

reportsarepubliclyavailableonauditors’/auditfirms’websites.

• Shareholderinvolvement:theauditorselectionpanelshouldseektoengagewiththe

shareholders in the process, for instanceby involving a shareholders’ nominating

committee,ifpossible,dependingonnationallawsandregulations.

Is there a role for the procurement department?

Theauditor-companyrelationshipismorethanapurebuyer-sellerone.Thereareobvi-

oussimilaritieswiththepurchaseofanyotherserviceand,forinstanceforpublicsector

entitiesintheEuropeanUnion,theDirectivewithregardstopublicprocurementhastobe

applied.However,thespecificitiesoftherelationshipbetweentheauditorandtheclient

havetobetakenintoaccount:itisauniquerelationship,asthebenefitsandcontributions

gofarbeyondthecompanylevelonly.Theauditorhasadutytowardsrelevantstakehol-

ders.Bywayoftheauditor’sreport,theauditorbringstrust,which:

• Enhancesthecredibilityandreliabilityofthecompany’sfinancialstatements;and

• Givesstakeholders—suchasshareholders,employeesandinvestors—moreconfi-

denceinthecompany.

Forthesereasons,theselectionprocessshouldnotbeleftsolelytotheprocurementde-

partmentofthecompany,whosedecisionto‘purchase’mightnotbebasedonanoverall

assessmentofallthenecessarycriteria,asforinstancetheonesdescribedhereafter.


SECOND STEP: PRE-SELECTION OF THE AUDITORS/AUDIT FIRMS TO BE INVITED

TO PARTICIPATE IN THE SELECTION PROCESS

Determining the needs of the company

Asexplainedabove,topre-selecttheauditorstobeinvitedtotender,theauditorselecti-

onpanelhastodeterminethecompany’sneeds.Indeed,onestandardselectionprocess

cannotsuitallcompanies.Todoso,theprimaryobjectivesshouldbewelldefinedbefore

startingtheprocess.Theseobjectivesmayinclude:

• Complyingwithregulationorcorporate-governancebestpractice;

• Improvingtheservice;

• Assessingthecurrentauditapproach;

• Testing the market.

Onemayalsoreflectonwhetheritistherightmomentforthecompanytoinitiatethis

process.Timingcanindeedbesensitive:itisoftennotidealtochangetheauditorwhen

thecompanyisundergoingmajorexternaland/orinternalchanges—forinstance,ifthe

companyiscompletingasignificantacquisitiontransactionorisitselftargetedforpoten-

tialacquisition,ifthecompanyhaslaunchedanIPO,etc.

Independenceoftheauditor/auditfirm

Candidateauditorsshouldbeabletodemonstratetheirindependence,objectivityand

commitmenttoethicalbehaviour.Thepre-selectionoftheauditors/auditfirmstobein-

vitedinthetendershouldbemadewiththesekeyfeaturesinmind.Theauditorselection

panelshouldseeka letterofrepresentationthat includes informationonwhetherthe

auditorisindependentofthecompanyandhowtheauditormonitorsandmaintainshis/

herindependence.Inthisregard,areviewoftheprovisionofaudit-relatedservicesand

non-auditservicesbythecandidateauditors/auditfirmsinthepastyears,aswellasof

theirpotentialbusinessrelationshipswiththecompanyand/oritsmanagementshould

alsobeperformedbytheauditorselectionpanel topre-select theparticipants in the

process.Thiswillhavetobecarefullyexaminedas,dependingonthecircumstances,the

provisionofsuchaudit-relatedandnon-auditservicesmayormaynotimpairtheaudi-

tor’sindependenceforthefutureprovisionofauditservices.

THIRD STEP: DEVELOP CRITERIA TO SELECT THE AUDITOR/AUDIT FIRM

Theevaluationcriteriasetbytheauditorselectionpanelshouldbetransparent.Anequal

andfairchanceofselectionwillthereforebeensuredforallparticipatingauditors/audit

firms,andinparticularwheretheincumbentauditorisinvitedaswell.Inaddition,atrans-

parentprocesswillhelpoutsidepartiessuchasshareholders,investorsandregulators

assesstheprocess.

Dependingontheneedsandobjectivesdefinedbytheauditorselectionpanelinthepre-

vioustepsoftheprocess,theevaluationcriteriamayincludethefollowing:

• Approachtobusinessandoperationsingeneralandinrelationtospecificenga-

gements, audit approach and communication strategy;

• Ap0proach to business and operations in general;

• Businessmodelandgovernanceoftheauditfirm;

• Internalprocessestoensureindependenceandotherrelevantrulesare

correctlyapplied;

• Audit approach;

• Descriptionofthemethodologytobeusedbytheauditor;

• Areasthatwillreceiveprimaryemphasisandtheauditapproachinsuchare-

as;

• Comprehensiveworkplantoensureanadequatecoverage;

• Businessunderstanding;

• Industry-specificexperience,ifapplicable;

• UseofITtools;

• Useofassociatedoraffiliatedmemberfirmpersonnelandthird-partyexper-

ts,ifnecessary.

• Communication strategy

• Additionalinternalstatusreport,inwhichtheauditorscanforinstanceoutli-

neweaknessesininternalcontrols;


• Meansputinplacetoensurethetimelinessoftheinformation;

• Policyregardingtheavailabilityofpartnersandmanagersformiscellaneous

(telephone)inquiriesandshortmeetingsthroughouttheyear.

• Reputation: agoodandethicalreputationhastobedemonstratedbytheauditors/

auditfirmsintheselectionprocess.Theevaluationofsuchacriterionisnotstraight-

forward,butitisofthehighestimportance.Requestingreferencesmayhelpinthis

evaluation.

• Evidence of audit quality

• Systemof internal quality assurance: the auditor selectionpanel needs to

understandthebasicelementsoftheauditor’ssystemofinternalqualityas-

surancebasedontheauditor/auditfirmpresentationandavailabledocumen-

tation;

• Whilehoweveroftennotpubliclyavailable,theauditor’s/auditfirm’sindividu-

alinspectionreportsareapartoftheevidencetobetakenintoaccountwhen

consideringauditquality.

• Assessment of the individual auditor/audit engagement partner

• Theauditorselectionpanelshouldbeabletomeettheindividualauditor/audit

engagementpartner(s)putforwardtobeinchargeofitsentity’sauditenga-

gement. The panel will be able to assess whether they meet the professional

expectationsaboutthefirmasanticipatedinthetenderdocuments.

• People management

• Qualification;

• Auditqualificationsoftheteammembers;

• Involvementofexpertsonspecificsubjectmatters,suchastaxservices,

actuarialservices,etc.Suchinvolvementwillenhanceauditqualitydepen-

dingonsectorspecificities.

• Training

• Continuing professional development (CPD).

• Experience

• Engagementpartner’sexpertiseandknowledge;

• Appropriatelevelofseniorityofteammembersandeffectivecontributionat

therelevantlevel;

• Informed audit teamwith international outreach,when necessary, for the

goodconductoftheaudit;

• Relevantindustryexperienceandexpertiseoftheauditfirmand/ortheaudit

team.

• Availability

• Availabilityoftheengagementpartner;

• Staffcontinuity,i.e.staffturnoverrecordsfrompreviousyears.

• Geographical coverage:notallengagementswillrequirewidegeographicalcovera-

ge, but it would be important for audits of multinational entities.

• Auditor’s/auditfirm’s insurancecoverage shouldbeassessedascompliantwith

whatisrequiredbylocallegislationorjustifiedbytheneedsofthebusiness,thesec-

torandthecircumstances.

• Pricing (i.e. audit fees)

Theauditcontractshouldbeawardedonthebasisofthemosteconomicallyadvan-

tageousoffer,notthelowestprice.Bytakingthisstrategicapproach,companiescan

ensurethattheydonotcompromisethequalityoftheaudit.

Toidentifythemosteconomicallyadvantageousoffer,theauditorselectionpanelshould

assesstheauditfeesagainst:

• Theavailabilityofthekeymembersoftheteamandtheresourcesoftheauditor/audit

firmasawhole;

• Thepersonnelresources,theirexpertiseandqualifications;

• Theallocationofpersonnel,i.e.hourstobespentallocatedtoeachtypeandlevelof

qualifiedresources;and


• Theriskapproachandtheauditmethodology—thesecanindeedhaveasignificant

effectonpricingonbothsides(e.g.gaininefficiency,useofexperts,sitevisits,etc.).

Reasonablefeesshouldbedeterminedtoensurethattheauditiscarriedoutinaneffi-

cientandeffectivemannerandthattheauditteamiswellequippedtoperformtheaudit

to high standards.

Relationship management and interpersonal skills

• Thiscriterionisprinciple-based,buttheremaybekeyattributesthathelptheauditor

selectionpanelevaluatetherelationshipmanagement,theobjectivebeingtodiffe-

rentiateauditors/auditfirmsduringtheselectionprocess.Differentdynamicshaveto

betakenintoaccountdependingonwhethertheauditor/auditfirmapplyingseemsto

havecompatiblepersonalskillsandbackgroundwiththeentityasawhole;

• Theauditor/auditfirmapplyingisabletodemonstratecapacityinbuildingobjective,

independent and transparent working relationships with the management team and

taskforces,aswellaswiththosechargedwithgovernance.

Theseattributeswillbeinstrumentalinachievinganauditofutmostquality.Onemayre-

fertothemeaningfulconceptof‘professionalworkingrelationship̀ .Agoodrelationship

andpositiveattitudearenotindicativeofalackofindependenceorconflictofinterest

onthepartoftheauditor:therightbalancehastobestruckbetweenprofessionalskep-

ticismandcooperation.

Capacity for innovation

• Theauditorshouldbeabletodemonstratehis/herabilitytoimprovetheauditproces-

ses,forinstancethroughtheuseoftechnology;

• Thesetoolscanhelptheauditortobeefficientandeffectiveinhis/herauditwork.

Thisefficiencycanservethecompany,helpingachieveamorein-depthorbetterana-

lysis,despitethefactthatonemayhavesomeconcernsthatITtoolscouldencourage

a‘tick-box’approach.

FOURTH STEP: RANKING THE CRITERIA

Asexplainedabove,differentcriteriawillhavetobetakenintoaccountwhenperforming

the evaluation. Some may be easy to measure (factual criteria), while others may be

moresubjective(soft-skill criteria,whicharedependentupontheperceptionsofthe

auditorselectionpanelmembersorthecontext).Theevaluationofthesecriteriaislikely

tobedifferentfromoneentitytoanother.Theyincludeforinstance:

• Factual criteria:sectoralknowledge,technicalcapabilities,auditfirmgeographical

coverage,etc.

• Soft-skill criteria:thepersonalcharacteristicsoftheauditteammembers,thecom-

municationskillsoftheengagementpartner,etc.

Not all of the criteria listed above are strategic for all entities.

Theirimportancevariesdependingonthecompany.Theauditorselectionpanelwillneed

toassesswhichcriteriaare:

• Oftheutmostimportance;

• Important;

• ‘Nicetohave’;and

• Notapplicable,dependingonthecompanytobeaudited.

Intheframeworkofthesecategories,onceaconsensushasbeenreachedamongstthe

members,thepanelwillhavetodevelopamodelofrankingandascorecardtoassessthe

auditors/auditfirmsapplying.Themodelwillhavetobeappliedtoallapplicantsandwill

dependonthestructureandspecificitiesofthecompany.”


Kapitel 20 Nyt EU-direktiv og ny forordning 2014

20.1 IndledningEUharisommeren2014vedtaget:

• et nyt direktiv og

• en ny forordning

på revisionsområdet.

Bestemmelserneeretresultataffinanskrisenogetønskeomatstyrketillidentilregn-

skabsaflæggelsenogrevisor.

Medlemsstaterne skal senest i juni 2016 have implementeret de nødvendige love og

administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet og for-

ordningen.

De nye regler medfører bl.a., at EU-virksomheder af betydning for offentligheden

(PublicInterestEntities=PIE)omfattendebl.a.virksomheder,derharværdipapirer

optaget til notering samt banker og forsikringsselskaber m.v., herunder danske virk-

somheder, og deres revisorer skal overholde en række krav.

Devæsentligstenydannelserer:

1) Tvungenrotationafrevisionsfirma(MandatoryFirmRotation(MRF)

Derskalsketvungenfirmarotationeftermaksimalt10år(medlemslandenekan

fastlægge en kortere periode som eksempelvis Holland 8 år og Italien 9 år).

Medlemsstaterne kan tillade, at der gives mulighed for at forlænge det maksimale

åremålpå10årmedyderligere:

• 10 år til i alt maks. 20 år, såfremt der gennemføres et offentligt udbud (ten-

der)

• 14 år til i alt 24 år, forudsat der efter den maksimale periode på 10 år vælges

torevisionsfirmaertilsammenatforetagerevisionen(jointaudit)ogafgive

revisionspåtegning.

Det er en forudsætning for en eventuel forlængelse af tiårsperioden, at revisions-

udvalget og bestyrelsen indstiller forlængelsen til vedtagelse på generalforsamlin-

gen, og at generalforsamlingen vedtager forslaget.

Coolingoff-perioden(denperiodehvorrevisionsfirmaetikkekanværerevisorfor

den pågældende virksomhed) er 4 år.

Der er overgangsbestemmelser, der tilsiger, at hvis revisor i sommeren 2014 har

væretrevisorforenvirksomhedimereend20år,skalderskefirmarotationsenest

6 år senere, dvs. i 2020.


Harrevisionsfirmaetværetrevisorimellem11og20årisommeren2014,skalder

skefirmarotationsenesti2023.

Nævnte bestemmelser skal ses i sammenhæng med de fortsat gældende bestem-

melser om rotation af de underskrivende revisorer (Roation af key audit partner),

somforeskriverrevisorrotationefter7år(flerestederiudlandeterdet5år)med

encoolingoff-periodepå2år.De2årudstrækkesmeddenyebestemmelsertil3

år.

2) Begrænsningerpårevisorsleveringafikke-revisionsydelser(Non-AuditServices:

NAS) til PIE-revisionsklienter.

3) Det samlede honorar for revisors levering af ikke-revisions ydelser begrænses til

70 % af revisionshonorar, beregnet som et gennemsnit af revisionshonorarerne for

de seneste 3 år.

Bestemmelsen omfatter den reviderede virksomhed, en eventuel modervirksom-

hed,kontrolleredevirksomhedersamtkoncernen,omfatter

• Skat, herunder skatterådgivning, beregning af direkte, indirekte og udskudt

skat, udarbejdelse af skatteblanketter, lønskat, told samt bistand i forbindelse

medskattekontrologarbejdemedoffentligetilskudogskatteincitamenter

(medmindre revisors bistand er retligt krævet)

• Udformningogimplementeringafprocedurerforinternkontrolellerrisiko-

styringvedrørendeudarbejdelseafog/ellerkontrolmedfinansielinformation

samtvedrørendefinansielleit-systemer

• Vurdering (værdiansættelse) vedrørende aktuarydelser og støtte til retssager

• Juridiskrådgivning,forhandlingpåvegneafrevisionsklientensamtforsvars-

rådgivning i forbindelse med tvister (denne bestemmelse skal være opfyldt

allerede for det regnskabsår, der ligger umiddelbart før det første år, hvor

firmaetblivervalgttilatforetagerevision)

• Finansiering, kapitalstruktur, kapitalallokering, investeringsstrategi m.v.

• Fremme af, handel med eller tegningsgaranti for aktier i revisionsklienten

• HR, herunder særligt ledelse, der betydeligt kan påvirke bogholderi og regn-

skab m.v.

Medlemsstaterne kan forbyde andre ydelser. Medlemsstaterne kan endvidere tilla-

de visse ydelser, forudsat de ingen betydning har eller kun har ubetydelig indvirk-

ning på de reviderede regnskaber m.v.

4) Uregelmæssigheder

Revisor skal ved mistanke om eller rimelig grund til at mene, at der kan opstå eller

er opstået uregelmæssigheder, herunder regnskabsmanipulation, underrette virk-

somhedens ledelse og opfordre til, at sagen undersøges, og at der træffes passen-

de foranstaltninger til at forhindre, at uregelmæssighederne opstår igen.

Gør virksomhedens ledelse ikke det, skal revisor underrette de relevante myndig-

heder.

5) Revisionspåtegningen

Som noget nyt skal revisionspåtegningen omfatte en beskrivelse af de vigtigste

vurderederisiciforvæsentligfejlinformationiregnskabet,herundersomfølgeaf

besvigelser, revisors reaktion herpå samt hvor relevant de vigtigste bemærkninger

i relation hertil.

Revisor skal forklare, hvorledes det med den lovpligtige revision anses for muligt at

opdage eventuelle uregelmæssigheder.


Revisorskalendvidere:

• bekræfte, at revisionspåtegningen er i overensstemmelse med indholdet af

revisionsprotokollen

• erklære, at revisor ikke har udført forbudte ikke-revisionsydelser.

6) Afskedigelse

I selskaber af interesse for offentligheden vil aktionærer, der besidder 5 % af stem-

merne eller af kapitalen, og eventuelt andre kunne anlægge sag om afskedigelse af

revisionsfirmaetellerrevisorerne,hvisderergyldiggrunddertil.

7) Revisionsudvalget

Revisionsudvalgetfårenendnumerecentralrolleendhidtil.Medlemmerneafre-

visionsudvalget kan eventuelt vælges direkte på generalforsamlingen. Flertallet og

revisionsudvalget skal være uafhængige, og medlemmerne skal samlet have kom-

petencerogrelevansfordenrevideredevirksomhedssektor.

“Revisionsudvalgetsopgaverer:

a) at underrette bestyrelsen om resultatet af den lovpligtige revision og forklare,

hvordandenlovpligtigerevisionbidragtilregnskabsaflæggelsensintegritet,og

hvadrevisionsudvalgetsrollevaridenproces

b) atovervågeregnskabsaflæggelsesprocedurenogfremsættehenstillingereller

forsalg til at sikre integriteten

c) atovervåge,omvirksomhedensinternekvalitetskontrol-ogrisikostyringssy-

stemer og i givet fald dens interne revision, fungerer effektivt med hensyn til

regnskabsaflæggelsenidenrevideredevirksomhed

d) at overvåge den lovpligtige revision af årsregnskaber og konsoliderede regn-

skaber, navnlig udførelsen heraf, idet der tages hensyn til den kompetente

myndigheds resultater og konklusioner

e) atkontrollereogovervågerevisorersellerrevisionsfirmaersafhængighedog

navnlig hensigtsmæssigheden ved udførelsen af ikke-revisionsydelser for den

reviderede virksomhed

f) atværeansvarligforprocedurenforudvælgelseafrevisorerellerrevisionsfir-

maerogindstillerevisorerellerrevisionsfirmaertiludpegelse.

Revisionsudvalget skal godkende revisors årlige skriftlige uafhængighedserklæ-

ring, der, hvis aktuelt skal indeholde en redegørelse for, hvorledes en eventuel

trusselmoduafhængighedenerreduceretellerelimineret.

Der foreskrives en skriftlig redegørelse fra revisor (i Danmark en revisionsproto-

kol)tilrevisionsudvalgetmedetomfattendeminimumsindhold,bl.a.vedrørende:

a) revisors uafhængighed

b) hver enkelt ledende revisionspartner involveret i revisionen

c) anvendelsenafandrerevisionsfirmaerendnetværksfirmaersamtanvendelsen

af eksterne eksperter og bekræftelse af disses uafhængighed

d) art, hyppighed og omfang af kommunikation med revisionsudvalget (og besty-

relsen), herunder mødedatoerne

e) revisionens omfang og tidsplan

f) opgavefordelingen mellem revisorerne ved joint audits

g) revisionsmetoderne,herunderhvilkeposteribalancendererkontrolleretved

substansrevision (direkte) hhv. ved systemrevision

h) væsentlighedsniveau, herunder, hvor det er relevant, væsentlighedsniveauet

for særlige klasser af transaktioner eller oplysninger i regnskabet m.v.

i) rapportering og forklaring af skøn vedrørende forhold m.v., som kan så tvivl om

virksomhedensevnetilatfortsættesomgoingconcern,ogomdisseforhold

udgør en væsentlig usikkerhed. Revisor skal fremlægge en oversigt over garan-

tier, støtteerklæringer, tilsagn om offentlig støtte og andre støtteforanstaltnin-

ger,dererlagttilgrundvedvurderingenafgoingconcern


j) væsentlige mangler i den interne kontrol og/eller i regnskabssystemer. For hver

væsentlig mangel skal det anføres, om ledelsen har afhjulpet manglen

k) væsentlige forhold vedrørende konstaterede eller mistanke om manglende

overholdelse af love, vedtægter og forskrifter, der anses for relevante, for at

revisionsudvalget kan udføre sine opgaver

l) redegørelse for og bedømmelse af vurderingsmetoder anvendt i regnskabet,

herunder alle konsekvenser af foretagne ændringer

m) forklaring af omfanget af konsolideringen og de anvendte ”eksklusionskriteri-

er”(scoping)forikke-revideredevirksomhedersamtangive,omdeanvendte

kriterier er i overensstemmelse med den anvendte rapporteringsramme

n) hvorrelevantidentificererevisionsarbejdet,dererudførtaftredjelandsrevi-

sionsfirmaerellerrevisorer,derikkeermedlemafsammenetværk,somden

underskrivende revisor

o) oplysning om, hvorvidt revisor har modtaget alle de oplysninger, der er anmo-

det om

p) rapporteringom:

i) allevæsentligevanskelighederopståetiløbetafrevisionen;

ii alle væsentlige forhold fremkommet under revisionen, som er drøftet eller

harværetgenstandforkorrespondancemedledelsen,og

iii) alle andre forhold, som er fremkommet under revisionen, og som efter revisors

fagligevurderingervæsentligeforoverblikketoverregnskabsaflæggelsen.

Medlemsstaterne kan fastsætte yderligere krav.”

Det fremgår, at der er tale om ganske omfattende krav. Reguleringen indeholder en

række områder, hvor de enkelte medlemslande kan vælge at lempe reglerne. Det er

således endnu usikkert, hvorledes reglerne samlet set bliver i Danmark. De kommende

år vil vise, hvorledes disse EU-krav vil blive implementeret i Danmark og i resten af EU.

Der er en række punkter, hvorom der er fortolkningstvivl. En kommission vil offentlig-

gøreenrækkesvar,derskalreduceredenneusikkerhed.

Det er endnu uvist, hvorledes bestemmelserne vil blive implementeret i de enkelte

EU-lande, herunder i Danmark, samt hvorledes reglerne i de enkelte lande i og uden

for EU kan spille sammen, hvilket er af afgørende betydning, særligt i relation til inter-

nationalekoncerner.


Kapitel 21 Oplysning om revisionsudvalg m.v. i årsrapporten henholdsvis på hjemmesiden samt revisionsudvalgets rapportering vedrørende revisionsudvalgets arbejde

RevisorlovenRevisorloven foreskriver ikke offentliggørelse af en separat rapport fra revisionsudval-

get i ledelsesberetningen og/eller på hjemmesiden.

ÅrsregnskabslovenÅRL § 107 b foreskriver, at der i ledelsesberetningen eller på hjemmesiden skal gives

en beskrivelse af sammensætningen af virksomhedens ledelsesorganer og deres ud-

valg samt disses funktion.

Har virksomheden nedsat udvalg i bestyrelsen (hhv. tilsynsrådet), skal virksomheden

beskrive sammensætningen af udvalgets medlemmer og udvalgets funktion.

Oplysningerne omfatter typisk (formentlig på baggrund af Anbefalingerne, jf. neden-

for):

• at der er nedsat et revisionsudvalg,

• kommissoriet (eventuelt på hjemmesiden med henvisning),

• hvem der er udvalgets formand,

• navne på medlemmer af udvalget, og hvem der er uafhængige, og hvem der er

medlemmermedsærligekvalifikationer,

• hvemdereruafhængigt”kvalificeret”medlemsamteventueltgrundlagetforden

vurdering,

• antal møder afholdt i året (eventuelt med angivelse af hvert enkelt medlems del-

tagelse i møderne),

• udvalgets væsentligste aktiviteter i året m.v.

Stadig hyppigere oplyses tillige honorar til revisionsudvalgets medlemmer.

Hidtil har oplysningerne om ”udvalgets væsentligste aktiviteter” i Danmark været re-

lativtbeskedneogbegrænset til nogleafdegenerelle faktuelleproceduremæssige

forhold. Der er ikke omtale af væsentlige regnskabs- og revisionsmæssige forhold, og

hvorledes disse problemstillinger er løst, således som det foreskrives bl.a. i UK.


Anbefalingerne for god selskabsledelseAnbefalingernesigeromledelsesudvalg,herunderrevisionsudvalg:

” 3.4 Ledelsesudvalg (eller -komitéer)

3.4.1. Detanbefales,atselskabetpåselskabetshjemmesideoffentliggør:



udvalg, samt

• navnene på medlemmerne i det enkelte ledelses-udvalg, herunder udvalge-



The UK Corporate Governance Code (FRC)TheUKCorporateGovernanceCode,SectionC.3.8foreskriver:

“Aseparatesectionoftheannualreportshoulddescribetheworkofthecommitteein



ments,andhowtheseissueswereaddressed;


andapproachtakentotheappointmentorre-appointmentoftheexternalauditor,

andinformationonthelengthandtenureofthecurrentauditfirmandwhenatender

waslastconducted;and



Guidance on Audit Committees (UK)IGuidanceonAuditCommitteesanføresherom:

“1.5 TheCodeprovidesthataseparatesectionoftheannualreportshoulddescribe



tiblewiththeprincipleoftheunitaryboard.”

“5. Communicationwithshareholders

5.1 Thetermsofreferenceoftheauditcommittee,includingitsroleandtheautho-

ritydelegatedtoitbytheboard,shouldbemadeavailable.Aseparatesectionin

theannualreportshoulddescribetheworkofthecommitteeindischargingthose

responsibilities.

5.2 Theauditcommitteesectionshouldinclude,interalia:

• asummaryoftheroleoftheauditcommittee;

• thenamesandqualificationsofallmembersoftheauditcommitteeduring

theperiod;

• thenumberofauditcommitteemeetings;


al statements and how these issues were addressed, having regard to matters

communicatedtoitbytheauditors12


processandtheapproachtakentotheappointmentorre-appointmentofthe


firm,whenatenderwaslastconducted,andanycontractualobligationsthat

actedtorestricttheauditcommitteee’schoiseofexternalauditors(seepa-

ragraph4.26);and

• if theexternalauditorprovidesnon-audit services,howauditorobjectivity

andindependenceissafeguarded(seeparagraph4.46).

12 Footnote13Theauditorisrequiredbyauditingstandardstoreport,intheirreportonthefinancialstatements,ifthesectionoftheannualreportdescribingtheworkoftheauditcommitteedoesnotappropriatelyaddressthematterscommunicatedbytheauditortotheauditcommittee


5.3 Thecommitteewillneedtoexercisejudgementindecidingwhichoftheissuesit

consideredinrelationtothefinancialstatementsaresignificant,butshouldinclu-

de at least those matters that have informed the board’s assessment of whether

thecompanyisagoingconcern.Thecommitteeshouldaimtodescribethesig-

nificant issues inaconciseandunderstandableform.Thestatementneednot

repeatinformationdisclosedelsewhereintheannualreportandaccounts,but

couldprovidecross-referencestothatinformation.

5.4 When reporting on the significant issues, the audit committee would not be

expectedtodiscloseinformationwhich,initsopinion,wouldbeprejudicialtothe

interestsofthecompany(forexample,becauseitrelatedtoimpendingdevelop-

mentsormattersinthecourseofnegotiation).

5.5 ThechairmanoftheauditcommitteeshouldbepresentattheAGMtoanswer

questions,throughthechairmanoftheboard,onthereportontheauditcommit-

tee’sactivitiesandmatterswithinthescopeoftheauditcommittee’sresponsibi-

lities.”

I forhold til i Danmark er det primært de sidste tre ”pinde” i 5.2 samt 5.3, 5.4 og 5.5,

der indeholder nye krav.

21.1 Revisionsudvalgets rapportering vedrørende revisionsudvalgets arbejdeI udlandet, herunder særligt i USA, UK, Canada og Australien, drøftes i disse år, hvor-

ledestillidentildenfinansiellerapporteringogrevisorkanstyrkes.Enafvejeneeren

styrket rapportering i årsrapporten fra revisionsudvalget vedrørende revisionsudval-

gets arbejde.

Samtidig arbejdes der globalt med revisors rapportering af ”key audit matters” til revi-

sionsudvalget (og bestyrelsen) samt med en styrkelse af revisionspåtegningen, såle-

des at der i revisionspåtegningen tillige omtales ”key audit matters”.

RevisorlovenRevisorloven foreskriver ikke offentliggørelse af en separat rapport fra revisionsudval-

get i ledelsesberetningen og/eller på hjemmesiden.

De internationale revisionsstandarderDe internationale revisionsstandarder er under ændring her i 2014.

Blandtflere forslag,somventesatnyde fremme,erenny revisionspåtegning(ISA

701 m.v.), der blandt andet skal omtale ”Key Audit Matters” (KAM) i børsnoterede

selskabers regnskab.

”KAM” er de forhold, som revisor vurderer mest væsentlige i relation til det årsregn-

skab, der revideres.

Herudoverskalrevisorudtalesigom,hvorvidtrevisorfinderledelsensbrugafgoing

concern-forudsætningenpassende,samthvorvidtdererkonstateretvæsentligusik-

kerhed, der betyder, at der er væsentlig tvivl med hensyn til virksomhedens mulighed

for at fortsætte driften.

Anbefalingerne for god selskabsledelseAnbefalingerne foreskriver ikke offentliggørelse af en separat rapport fra revisionsud-

valget i årsrapporten (se ovenfor).

Der er dog en anbefaling (3.4.1) om, at der på hjemmesiden gives en omtale af ”udval-

genes væsentligste aktiviteter i årets løb.”

Hidtil har denne omtale været ganske beskeden og typisk faktuel i relation til omtalen

af enkelte forhold.


The UK Corporate Governance Code (FRC)TheUKCorporateGovernanceCode,SectionC.3.8erciteretovenfor.

Det fremgår, at en separat del af årsrapporten skal være en beskrivelse af det arbejde,

komitéen har udført.

Rapportenskalindeholde:

• “thesignificantissuesthatthecommitteeconsideredinrelationtothefinancial

statements,andhowtheseissueswereaddressed;

• anexplanationofhowithasassessedtheeffectivenessoftheexternalauditpro-

cessandapproachtakentotheappointmentorre-appointmentoftheexternal

auditor,andinformationonthelengthandtenureofthecurrentauditfirmand

whenatenderwaslastconducted;and

• iftheexternalauditorprovidesnon-auditservices,anexplanationonhowauditora

objectivityandindependenceissafeguarded.”

IGuidanceonAuditCommitteesuddybesdette:

“5.2Theauditcommitteesectionshouldinclude,interalia:

• asummaryoftheroleoftheauditcommittee;

• thenamesandqualificationsofallmembersoftheauditcommitteeduringtheperiod;

• thenumberofauditcommitteemeetings;


mentsandhowtheseissueswereaddressed,havingregardtomatterscommunicated

toitbytheauditors[13];


andtheapproachtakentotheappointmentorre-appointmentoftheexternalauditor,

andinformationonthelengthoftenureofthecurrentauditfirm,whenatenderwas

lastconducted,andanycontractualobligationsthatactedtorestricttheauditcom-

mittee’schoiseofexternalauditors(seeparagraph4.26);and

• iftheexternalauditorprovidesnon-auditservices,howauditorobjectivityandinde-

pendenceissafeguarded(seeparagraph4.46).”

21.2 FRC Lab Project Report: Reporting of Audit CommitteesIoktober2013udgavFRC(UK)enrapportmedtitlen”LabProjectReport:Reporting

of Audit Committees”. Notatet er ikke et juridisk dokument, men mere en orientering

om”bestpractice”.

Målet med notatet/projektet er at give inspiration fra selskaber og investorer, der har

arbejdet med separat rapportering fra revisionsudvalget (AC Reporting) i relation til,

hvorledes man udarbejder en god revisionsudvalgsrapport mht. indhold, form, emner,

behandlingsdybde m.v.

Emnekredsen har relevans også for Danmark, hvor separat rapportering fra revisions-

udvalg som foreskrevet i bl.a. UK og USA endnu er relativt ukendt.

Nedenfor er rapportens hovedanbefalinger kort omtalt med henblik på at give inspira-

tion til danske revisionsudvalg i relation til at udarbejde en separat rapport fra revisi-

onsudvalget.

En separat AC-rapportDet anbefales, at AC-rapporten præsenteres som en separat rapport, der ikke er en del

afdengenerellecorporategovernance-rapportering.

Rapporten bør være så personlig som muligt med en personlig introduktion fra forman-

den for revisionsudvalget gerne med billede, navn og ”underskrift”. Samlet medvirker

disse forhold til at demonstrere revisionsudvalgets og udvalgsformandens ledelse,

ejerskab og ansvar.


AC-rapportenskalværevirksomhedsspecifik—modsatgenerel—ogforklare,hvadre-

visionsudvalget har foretaget sig og hvordan.

Der skal være sammenhæng mellem det, udvalget har gjort, og de relevante konklusio-

nerogløsninger,dereranvendtidenfinansiellerapportering.Hervedfårinvestorerne

en bedre forståelse for, hvordan revisionsudvalget har udfyldt sin rolle.

AC-rapporterne skal ikke være unødigt lange og omfattende. Klare, kortfattede rede-

gørelser eventuelt med henvisning til relevante noter og/eller afsnit i ledelsesberetnin-

gen vurderes mest hensigtsmæssige.

Hovedtemaerneforformandenforrevisionsudvalgeter,at:

• demonstrereejerskabogansvarvedatpersonificererapporten

• værevirksomhedsspecifik(ikkegenerel)irelationtildetaktuelleår

• sige, hvad revisionsudvalget og dets formand har gjort, ikke hvad udvalget plan-

lægger at gøre eller generelt gør

• beskriveåretsspecifikkeaktiviteterogmålenehermedienaktivogbeskrivende

form

• beskrive de afgørende beslutninger, der er truffet i årets løb, og det grundlag,

de udtalelser (”opinions”), de erklæringer og den rådgivning m.v., der ligger til

grund herfor, og som er fundet forsvarlige eller passende at lægge til grund for

udvalgets konklusioner

• være opmærksom på modtageren af rapporten i relation til beskrivelsen af de

enkelteemner,densammenhæng,emnerneindgåri,depolitikker,processerog

konklusioner,deromtales,samtkonsekvenserneforvirksomhedenogdenfinan-

sielle rapportering, og

• overveje, hvor i årsrapporten informationen passer bedst, og så vidt muligt undgå

gentagelse.

Investorerne lægger særlig vægt på en åben beskrivelse af de væsentligste regnskabs-

mæssige problemstillinger, herunder de væsentlige beslutninger, og hvad der er gjort

for at adressere problemstillingerne.

Investorernelæggervægtpå,atrevisionsudvalgetsrapport:

• kvantificererenrisiko

• identificererdeberørterelevanteprodukter,forretningsområderellergeografiske

områder

• gør det klart, hvorledes revisionsudvalget har overbevist sig om, at det arbejde,

ledelsen har udført, er forsvarligt og passende

• giver en klar indikation af udvalgets konklusioner

• forklarer væsentlige forhold, udvalget har overvejet

• refererer til de kilder til dokumentation, der er lagt til grund

• indeholderkrydsreferencertilregnskab(inkl.noter)ogberetning.

Irelationtilregnskabsaflæggelsensermangernerapporteringomdeemner,revisions-

udvalget har rapporteret om til bestyrelsen.

At der er rapporteret til bestyrelsen om et emne tages som indikation på, at der er tale

om et væsentligt emne, der bør gives oplysning om også i revisionsudvalgets rapport.

Harrevisionsudvalgetogrevisorernebrugtvæsentligtid/ressourcerpåetgivetemne,

er der en stærk indikation af, at det er et emne, der bør oplyses om i revisionsudvalgets

rapport.

Endelig ser man gerne, at der gives oplysninger om emner, der p.t. måske er mindre

væsentlige, men som ventes at blive væsentlige i de kommende år, samt om emner,

udvalget forventer at bruge ikke ubetydelig tid på fremover. Eksempelvis nye regn-

skabsstandarder, nye forretningsområder, ny praksis m.v.


Man er ikke interesseret i såkaldt standard ”boilerplate” beskrivelser. Beskrivelserne

børværevirksomhedsspecifikke,relevanteogkonkreteirelationtildenpågældende

virksomhed, det relevante år og de konkrete problemstillinger.

Hvor relevant, og hvor der ikke er oplysninger herom andre steder, ser man gerne,

atrevisionsudvalgetnævnerdeforudsætninger,scenarierellerintervaller(ranges),

der er lagt til grund for væsentlige regnskabsmæssige skøn, samt grundlaget herfor,

oghvorvidtdebeløb,derfremgårafregnskabet,erindenforetacceptabeltinterval.

Vurdering af ekstern revisions effektivitetInvestorerneønskerenpassende,præcisbeskrivelseafdeaktiviteter,revisionsudval-

get har udført i relation til vurdering af revisionens effektivitet. Effektivitet betyder i

denne sammenhæng effektivitet i relation til at udføre en omhyggelig, solid og kritisk

uafhængig revision.

Gennemgår revisionsudvalget inspektionsrapporter fra Revisortilsyn eller andre uaf-

hængige myndigheder, ser man gerne en beskrivelse heraf samt eventuelle foranstalt-

ninger, der er iværksat på grundlag heraf.

Revisorvalg og foranstaltninger vedrørende ikke-revisionsydelserRevisionsudbudInvestorerne ser gerne virksomhedens politik for gennemførelse af revisionsudbud

med henblik på sikring af revisors uafhængighed samt planer for gennemførelse af

udbud oplyst. Investorerne ser oplysningerne herom som en mulighed for eventuelt at

engageresigiprocessenog/elleratfremkommemedinputhertil.

Investorerne ønsker oplysning herom i den årlige AC-rapport, uanset den samlede poli-

tik måtte være tilgængelig og offentliggjort på virksomhedens hjemmeside.

Ikke-revisionsydelserInvestorerne ønsker oplyst ændringer i virksomhedens politikker for revisors levering

af ikke-revisionsydelser samt en begrundelse for ændringerne.

Investorerne ser gerne, at beskrivelsen af de af revisionsudvalget godkendte ikke-revi-

sionsydelser oplyses i mere detaljeret form frem for i overordnede, generelle vendin-

ger.

Endelig ser man gerne, at det samlede honorar for ikke-revisionsydelser angives i

procentafrevisionshonoraret,idetdetgørbeskrivelsenklarogsammenligneligmed

andre virksomheder samt med eventuelt vedtagne politikker, krav (eksempelvis EU-

krav) i lovgivning, anbefalinger, standarder, politikker m.v.

Going concernGoing concern-spørgsmålet er afgørende vigtigt ved enhver regnskabsaflæggelse.

Revisionsudvalget bør nøje vurdere, hvilke væsentlige emner og problemstillinger, de

hardrøftetogbehandletirelationtilgoingconcern-forudsætningensomgrundlagfor

regnskabsaflæggelsen,ogsomderforbøromtalesirevisionsudvalgetsrapport.

Som minimum bør væsentlige emner og problemstillinger, som har haft betydning for

bestyrelsensvurderingafgoingconcern-forudsætninger,omtales.

Intern kontrolAnvender revisionsudvalget væsentlig tid på at vurdere væsentlige, interne kontrolud-

fordringer, bør disse udfordringer oplyses, herunder hvorledes revisionsudvalget har

overbevistsigom,ateventuelleproblemstillingerirelationtildenfinansiellerapporte-

ring er adresseret.


Forhold af betydning for ledelsens vederlæggelseVæsentlige regnskabspraksis- og værdiansættelses- (målings-) problemstillinger, der

har betydning for ledelsens vederlæggelse, bør omtales i revisionsudvalgets rapport.

Dette skal ses i sammenhæng med det stigende fokus, der er globalt på ledelsesveder-

lag og åbenhed herom.

Revisionsudvalgets selvstændighedRevisionsudvalget bør selvstændigt komme til deres konklusioner. Der bør således ikke

lægges for stor vægt på andres, herunder eksempelvis revisors, vurderinger.

Der efterspørges information om, hvad revisionsudvalget selv har gjort for at overbevi-

se sig om, at revisor har udøvet den krævede professionelle skepsis.

GenereltBeskrivelsenafdevæsentligeemnerbørværepræcisogforståelig.Gentagelsebør

undgåsogerstattesafkrydsreferenceriforholdtiloplysninger,derfremgårandreste-

der af årsrapporten.

SkadesklausulDer er forståelse for, at oplysninger, der vurderes skadelige for virksomheden, herun-

der bl.a. i relation til igangværende transaktioner, forhandlinger el.lign., ikke oplyses.

21.3 Disponering af en rapport fra revisionsudvalget (oplæg til inspiration)Baseret på lovgivningen og anbefalinger samt erfaringerne i UK kunne en årlig rapport

frarevisionsudvalgethavefølgendehovedpunkter:

• En personlig indledning fra formanden inklusive underskrift

• Udvalgets medlemmer

• Navne,kvalifikationer(herundergrundlagetherfor)oghvemderansesforuaf-

hængigemedlemmer(herunderdetuafhængigekvalificeredemedlem)

• Antal møder

• Antal møder hvert enkelt medlem har deltaget i

• Udvalgets kommissorie, opgaver og ansvar

• Udvalgets væsentligste aktiviteter i årets løb

• De væsentlige regnskabs- og revisionsmæssige forhold i relation til regnskabsaf-

læggelsen,herundergoingconcern-forudsætningen,udvalgethararbejdetmed,

samt hvorledes de pågældende problemstillinger er løst eller afklaret (ved valg af

emner bør der tages hensyn til, hvad revisor har rapporteret til revisionsudvalget).

Typisk omtales 2-7 emner/forholdBlandtdeemner,dertypiskeromtaltiUKer:

• Goodwill og nedskrivning herpå

• ”Management override”, og hvad udvalget har gjort for at sikre, at risikoen er

minimeret

• Besvigelser vedrørende omsætning, og hvad revisionsudvalget har gjort for at

sikre, at risikoen er minimeret

• Omsætning

• Pensionsforpligtelser

• Andet, dækkende en række forhold

• Redegørelse for, hvorledes udvalget har vurderet revisionens effektivitet, dvs.

revisionensscoping,planlægningogudførelse

• Udvalgets holdning til spørgsmålet om valg eller genvalg af revisor

• Hvorlængedetvalgterevisionsfirmaharværetvalgt,samthvornårderse-

nest har været udbud

• Virksomhedens politik for revisionsudbud

• Virksomhedens politik for revisors levering af ikke-revisionsydelser

• Hvis revisor har udført ikke-revisionsydelser, en omtale af de forholdsregler, revi-

sionsudvalget har taget for at sikre revisors uafhængighed og objektivitet

• Udvalgets efteruddannelse

• Udvalgets brug af eksterne rådgivere m.v.


Kapitel 22 Afslutning

Arbejdet med revisionsudvalg er under stadig udvikling globalt og i Danmark. Dette

understreges af den seneste EU-regulering, der bl.a. indeholder nye krav til revisions-

udvalget.

Et revisionsudvalg skal og kan en række ting. Hver enkelt virksomheds bestyrelse må i

overensstemmelsemedgældendelovgivningogandreforskrifterfindede(uafhængi-

ge kompetente) personer og den model, der passer bedst, og skræddersy bemandin-

gen, kommissoriet, opgaverne og arbejdet derefter.

Afgørende er, at bestyrelserne (hhv. tilsynsrådene) og revisionsudvalgene lever op til

dekrav,lovgiver(ogFinanstilsynet)ogudstedereafCorporateGovernance-anbefa-

linger samt investorer og samfundet generelt har forudsat, og som er grundlaget for

indførelsenafrevisionsudvalg:

• atregnskabsaflæggelsengiveretretvisendebilledeioverensstemmelsemedgæl-

dende lovgivning/standarder og andre forskrifter, er troværdig og af høj kvalitet

• at risikostyring og interne kontroller er forsvarlige og hensigtsmæssige i henseen-

de til virksomhedens konkrete situation

• at sikre, at kompetente, uafhængige og objektive revisorer gennemfører en effek-

tiv og omhyggelig revision.

Vedenhverregnskabsaflæggelse(ogrevision)forenstørrevirksomhederderca.en

håndfuld væsentlige problemstillinger (”knaster”) af regnskabs- eller revisionsmæs-

sig karakter, der skal tages stilling til. Det er vigtigt, at revisionsudvalget får disse ”kna-

ster” frem, får dem tilbundsgående belyst, og at der på det grundlag træffes korrekte

og hensigtsmæssige beslutninger i overensstemmelse med lovgivningen, Anbefalin-

gerne, gældende standarder og andre forskrifter. Typisk er det netop på de punkter

ogirelationtilatsikre”compliance”,atrevisionsudvalgetbørstøttebestyrelsensamt

intern og valgt revision.

Lovgiver, børser, investorer, medarbejdere, samhandelspartnere og samfundet kræver

og forventer, at bestyrelserne og revisionsudvalgene lever op til og ambitiøst udfylder

forskrifterne i overensstemmelse med de intentioner, der ligger bag.

Forretningsgange, intern kontrol og revision har ikke altid stået øverst på dagsordenen

på bestyrelsesmøderne. Revisionsudvalg og kravet om, at der skal oplyses om hove-

delementerne i virksomhedens interne kontrol- og risikostyringssystemer i forbindel-

semedregnskabsaflæggelsesprocessen i ledelsesberetningen/påhjemmesiden,har

utvivlsomt skærpet interessen.

Der er imidlertid fortsat et stykke vej endnu i mange virksomheder, før de fuldt ud lever

op til intentionerne med bestemmelserne.

Måletmedetrevisionsudvalgerikkeatreducererevisionsindsatsenforeksempelved

attagesåmangerisikoområderogkoncernvirksomhedersommuligtudafrevisionen


(scopecreep)foristedetatforetage”review”ellersletikkeatgørenogetblotmed

henblikpåatreducereomkostningerne.

Deterhellerikkeetprimærtformålmedrevisionsudvalgatreducererevisionshonora-

ret eller at presse revisor, således at denne ikke har mulighed for fuldt og helt at leve op

til de krav (i lovgivning og standarder), regnskabslæser, myndigheder og samfundet

stiller til revisor.

Revisionsudvalget skal som udgangspunkt støtte revisor, hvis der undtagelsesvis er

uenighed med direktionen om et givet emne. Ikke det modsatte.

Revisionsudvalgerikkeisigselvengarantiforatundgåfinansiellekriser,pludselige

økonomiske nedbrud, besvigelser eller henholdsvis ledelses- eller revisorsvigt. Udval-

gene har dog fremdeles en god og præventiv effekt.

Deterethåb,atdemangenyetiltagefterdensenestefinansiellekrisebetyder,atder

fremover kommer bedre og mere informative og troværdige årsrapporter m.v., at der

kommer yderligere fokus på intern kontrol, at kvaliteten af revisionen styrkes, samt at

der vil komme færre pludselige nedbrud, ”restatements” m.v.

Kunhervedviltillidentildenfinansiellerapportering,ledelserneogrevisionenkomme

op på det høje niveau, hvor det skal være.

Men det kræver, at revisionsudvalgene lever op til de krav, der stilles, og at de står fast,

når der er behov for det.


Forkortelser m.v.

SEL: Selskabsloven

Anbefalingerne: Komitéenforgodselskabsledelse:

Anbefalinger for god selskabsledelse (maj 2014)

BEK: Bekendtgørelsenr.690af23.juni2010omrevisionsudvalgi

virksomhederogkoncerner,dererunderlagttilsynafFinans-

tilsynet.

FRC: FinancialReportingCouncil(UK)

ICOFR InternalControloverFinancialReporting

IFRS: InternationalFinancialReportingStandards

NYSE: NewYorkStockExchange

RL: Lovnr.468af18.juni2008omgodkendterevisorerogrevisi-

onsvirksomheder m.v. (revisorloven)

RS: Revisionsstandard

SEC: SecuritiesandExchangeCommission(USA)

ÅRL: Årsregnskabsloven

EY | Assurance | Tax | Transactions | Advisory

Om EYEY er en af verdens førende organisationer inden for revision, skat, transaktioner og rådgivning. Den indsigt og de ydelser, vi leverer, hjælper med at opbygge tillid til kapitalmarkederne og den globale økonomi. Vi udvikler dygtige ledere og medarbejdere, som sammen leverer det, vi lover vores interessenter og bidrager til, at arbejdsverdenen og arbejdslivet fungerer bedre — for vores medarbejdere, vores kunder og det omgivende samfund.

EY henviser til den globale organisation og kan referere til et eller flere medlemsfirmaer inden for Ernst & Young Global Limited, som hver især udgør en selvstændig juridisk enhed. Ernst & Young Global Limited, som er et engelsk ‘company limited by guarantee’, yder ikke kunderådgivning. Flere oplysninger om vores organisation kan findes på ey.com.

© 2014 Ernst & Young P/S All Rights Reserved.

Dette materiale er udarbejdet alene til orientering, og oplysningerne i det tilsigter ikke at være fyldestgørende, og de træder ikke i stedet for udførlige analyser eller udøvelsen af professionelle skøn. I konkrete sager opfordres brugere til at henvende sig til EY’s rådgivere.

ey.com/dk

B1

40

55

revisionsudvalg. et opslagsværk. november 2014

Documents