resultatrapport masseeksperiment 2008

Elever i Danmark undersøger deres smagsfølsomhed og præferencer

Dansk Naturvidenskabsfestival 2008

- Rapport om resultater fra Masseeksperiment 2008

Denne rapport er udarbejdet af Bodil Allesen-Holm, Michael Bom Frøst og Wender Bredie.

Sensorisk Videnskab, Institut for Fødevarevidenskab, Det Biovidenskabelige Fakultet (KU-LIFE), Københavns Universitet.

Dette års Masseeksperiment under Dansk Naturvidenskabsfestival 2008 er blevet udviklet og gennem-ført i et samarbejde mellem Dansk Naturvidenskabsformidling og Sensorisk Videnskab på Det Bioviden-skabelige Faktultet ved Københavns Universitet samt portalen www.foodofLIFE.dk. Rigtig mange menne-sker har været involveret i eksperimentet lige fra udvikling af forsøgene til afvejning af 14.000 mikrorør med citronsyre og aroma til gennemførelse af selve eksperimentet.

Først og fremmest vil vi gerne rette en tak til de mange elever og lærere, som har lagt deres tid, energi og tunger til udførelsen af forsøgene, der ligger til grund for denne rapport. Vi ved, at det har været et stort arbejde.

Tak til Torben Roug fra KU-LIFE Kommunikation, som knyttede kontakten mellem Sensorisk Videnskab og Dansk Naturvidenskabsformidling.

Derudover skal der lyde en stor tak til kollegaer på Sensorisk Videnskab på KU-LIFE, som alle har bistået med uvurderlige input til vinklerne i denne rapport. Tak til Signe Gadegaard for hjælp til koordinering af den praktiske del på KU-LIFE. Sidst, men ikke mindst tak til Per Bruun Brockhoff for tanker og ideer til de statistiske analyser af data.

Også tak til kolleger i Dansk Naturvidenskabsformidling for sparring og en særlig tak til Nicolai Nyströ-mer for hjælp med redigering af lærervejledningen og med pakning af materialer til forsøgskittet.Sidst men ikke mindst, skylder vi en stor tak til vores sponsorer: Panther Plast A/S og Fast Plast A/S som sponsorerede henholdsvis 94.000 og 31.000 små målebægre, som blev udsendt i forsøgskit til alle deltagende skoler. Bie og Berntsen som gav citronsyren og Givaudan som gav aromaen. Og til Viden-skabsministeriet, som med tips- og lottomidler har støttet udviklingen af websystemet til indrapportering af elevernes resultater på www.masseeksperiment.dk.

Pernille Vils Axelsen, Dansk Naturvidenskabsformidling

&

Bodil Helene Allesen-Holm, Det Biovidenskabelige Fakultet (KU-LIFE).December 2008.

Forord

1. Introduktion .......................................................................................................................................................................................................1

2. Forsøgsdesign................................................................................................................................................................................................. 2

3. Resultater .......................................................................................................................................................................................................... 3 3.1 Demografi ..................................................................................................................................................................................................... 3 3.2 Smagsfølsomhed for surt og sødt (tærskelværdi, genkendelse) ..............................................................................4 3.2.1 Genkendelse af sur og sød smag ...........................................................................................................................................6 3.2.2 Forskel på piger og drenge........................................................................................................................................................8 3.2.3 Alderens betydning for smagsfølsomheden ...................................................................................................................8 3.2.4 Regionale forskelle i smagsfølsomheden .......................................................................................................................10

3.3 Smagspræferencer for surt og sødt ...........................................................................................................................................11 3.3.1 Elevernes præferencer for surt ................................................................................................................................................11 3.3.2 Elevernes præferencer for sødt ............................................................................................................................................. 13 3.3.3. Alderens betydning for præferencer ................................................................................................................................ 13

3.4 Smagspapiller ..........................................................................................................................................................................................14 3.5 Fødevarevaner......................................................................................................................................................................................... 15 3.5.1 Kræsenhed .......................................................................................................................................................................................... 15 3.5.2 Fisk ..........................................................................................................................................................................................................16 3.5.3 Frugt ....................................................................................................................................................................................................... 17 3.5.4 Grøntsager ......................................................................................................................................................................................... 17 3.5.5 The ..........................................................................................................................................................................................................18

4. Diskussion og konklusion (sammenfatning) ........................................................................................................................19

5. Perspektivering ...........................................................................................................................................................................................20

Bilag 1: Skærmbillede af resultat-indtastningsformular.

Bilag 2: Lærervejledning. Masseeksperiment 2008: Smag og behag.

Indholdsfortegnelse

Masseeksperiment 2008 blev gennemført i uge 38-40 på skoler og gymnasier i hele Danmark i forbin-delse med Dansk Naturvidenskabsfestival 2008. Det er tredie gang at der har været arrangeret et Mas-seeksperiment under Dansk Naturvidenskabsfestival. I 2006 var emnet klima og CO2-forbrug, og i 2007 blev skolers drikkevand undersøgt for bakterier.

Dette års Masseeksperiment handler om smag og behag. Hvad kan eleverne smage, og hvad kan de bedst lide? Emnet er inspireret af Naturvidenskabsfestivalens tema for 2008: Liv og bevægelse. Et tema som bl.a. har lagt op til at arbejde med sanser og sundhed. Netop vores smagssans og vores præferen-cer for forskellige smage har indfl ydelse på, hvad det er vi spiser og dermed vores sundhed.

Formålet med et masseeksperiment som dette er at engagere eleverne i naturvidenskab og forskning. Eleverne skal med masseeksperimentet have ’hands on’ indblik i forskningens verden, og de får mulig-hed for at bidrage til et landsdækkende projekt, som skaber ny viden. Samtidig er masseeksperimentet for læreren en konkret måde at undervise i forskningen og naturvidenskabens metoder. Og endelig er formålet også at danske forskere får ny viden – skabt med hjælp fra skole- og gymnasieelever.

Ialt 1.000 skoleklasser fra hele landet og fra alle klassetrin i 242 grundskoler og 30 gymnasier var tilmeldt årets eksperiment. Heraf har ca. halvdelen indrapporteret deres resultater på masseeksperimen-tets hjemmeside, via en elektronisk formular (bilag 1). Efterfølgende har lærerne godkendt de indta-stede resultater for at eksperimentet kunne opnå en vis validitet. Det har løbende været muligt at følge resultaterne, efterhånden som de blev indtastet på www.masseeksperiment.dk. Eleverne har således kunnet sammenligne deres egne resultater med andres.

Denne rapport indeholder forskere fra Det Biovidenskabelige Fakultets analyse af ele-vernes resultater. Rapporten henvender sig til alle med interesse for masseeksperimentet og særligt til de involverede lærere i eksperimen-tet. Rapporten byder på rigtig mange forskel-lige analyser af resultaterne – lige fra analyse af forskel på piger og drenges smagsfølsom-hed til analyse af elevernes kræsenhed og om den søde tand ændrer sig med alderen. Der er et væld af muligheder for at se tilbage på deltagelsen i masseeksperimentet og arbejde med resultaterne, måske især i forbindelse med matematikundervisningen. En opfordring herfra skal lyde: Dyk ned i lige netop det, som I synes er spændende!

1. IntroduktionVed Pernille Vils Axelsen, Dansk Naturvidenskabsformidling.

1

Foto: Ole Neerup.

Masseeksperiment 2008 bestod af fi re eksperimentelle dele:

1. Præsentation af grundsmage og tærskelværdi-test for sød og sur 2. Undersøgelse af præferencer for sød og sur smag 3. Optælling af smagspapiller på tungen 4. Spørgeskema om madvaner

Heraf var test på grundsmagene (sur og sød smag) og præferencedelen (igen sur og sød smag) obliga-toriske. Tælling af antal smagspapiller og spørgeskemaet om elevernes fødevarevaner var frivillige. Flere detaljer om designet af Masseeksperimentet ses af lærervejledningen (bilag 2).

Som indledning til resultaterne skal det siges, at databehandlingen er sket under forudsætning af, at alle elever har forstået deres opgave, at smagningen er foregået i fuld overensstemmelse med vejled-ningens forskrifter, og at deltagerne har smagt på alle prøver i rækken.

2. Forsøgsdesign

2

Foto: Ole Neerup.

3.1 Demografi Der er indtastet resultater for 9748 elever, heraf er de 8990 godkendt af den deltagende lærer. Der-for indeholder denne rapport data fra disse 8990 elever med mindre andet er angivet. Overordnet set, deltager der 4650 piger (51,7 %) og 4340 (48,3 %) drenge gående fra 5 år og op, startende fra 0. klasse og til og med sidste år i ungdomsuddannelserne (HTX, almene gymnasier og HF ). Ser man på fordelingen af eleverne i regioner, ser Danmarkskortet ud som i Figur 1 (31 ud af de 8990 har ikke besvaret spørgsmålet).

Figur 1: Masseeksperiment 2008 i Danmark.

Fordelingen af hhv. drenge og piger i regionerne følger nogenlunde den i hele landet. Aldersfordelingen af eleverne ses af Figur 2, der er en stor mængde af deltagende 10-11 årige (svarende til 4-5. klasse). Aldersfordelingen er mere symmetrisk end klassefordelingen, da der ikke deltager så mange 10. klasser. Der er en meget lille gruppe af deltagere på 20 år og derover.

3. Resultater

Region Hovedstaden (2429 elever):1272 piger (52,4 %)1157 drenge (47,6 %)Gennemsnitsalder: 12,6 år

Region Midtjylland (2242 elever):1162 piger (51,8 %)1080 drenge (48,2 %)Gennemsnitsalder: 12,3 år

Region Nordjylland (587 elever):298 piger (50,8 %)289 drenge (49,2 %)Gennemsnitsalder: 10,8 år

Region Sjælland (2143 elever):1080 piger (50,4 %)1063 drenge (49,6 %)Gennemsnitsalder: 10,6 år

Region Syddanmark (1558 elever):817 piger (52,4 %)741 drenge (47,6 %)Gennemsnitsalder: 11,4 år

Hele landet (8990 elever):4650 piger (51,7 %)4340 drenge (48,3 %)Gennemsnitsalder: 11,7 år

3

Figur 2: Procentfordelingen af de deltagende elever fordelt på alder.

I rapporten er eleverne inddelt i grupper på baggrund af deres alder for at lette både behandlingen samt tolkningen af data. Kategorierne er valgt både ud fra et normalfordelingsprincip og en vurdering af elevernes sociale alder.

3.2 Smagsfølsomhed for surt og sødt (tærskelværdi, genkendelse)

En tærskelværdi er den grænse, hvor man kun lige akkurat kan sma-ge en bestemt smag. Når man smager (detekterer) den, kan man fornemme, at den er der, men ofte ikke beskrive hvilken smag det konkret er. Når man genkender den, kan man sætte ord på, hvad det er for en smag. Oftest vil man have detekteret en smag, før man kan genkende den. I Masseeksperiment 2008 er der for tærskelværdien både undersøgt detektion og genkendelse og både for den sure og den søde smag. Det er udelukkende genkendelsen, der behandles i dette resultatafsnit.

Til undersøgelsen af den sure tærskelværdi er der anvendt citronsyre monohydrat (herefter blot benævnt citronsyre) og til undersøgelsen af den søde tærskelværdi er der anvendt almindeligt bordsukker, som indeholder næsten ren sukrose (herefter blot benævnt sukrose).

Aldersfordeling

0,0

2,0

4,0

6,0

8,0

10,0

12,0

14,0

16,0

18,0

5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 26+

Alder [år]

%-a

ndel

4

Foto: Peter Willersted.

For genkendelsen er svarene givet på spørgsmålet ”hvilken af prøver A, B, C, D smagte surt” for de sure prøver. Man har således kunnet afkrydse i et, to, tre eller alle fi re svarkasser, uden hensyntagen til kon-centration eller rækkefølge på prøverne. Man har derfor kunnet svare, at man kunne genkende den sure smag i prøve B og D og ikke i prøve C, selvom koncentrationen af citronsyre i prøve C ligger mellem hhv. prøve B og D. Ved sådanne besvarelser kan man ikke vide om ”ja, jeg synes prøve B var sur” var et gæt. For at lette databehandlingen samt forståelsen af data, er disse korrigeret, således at det først er det konsekvente og rigtige svar, der registreres. Dermed vil fx ovenstående svar registreres som prøve D.

5


3.2.1 Genkendelse af sur og sød smag

Genkendelsen af den sure smag er vist i Figur 3. I søjlediagrammet til venstre ses det, at over 30 % af de adspurgte elever slet ikke genkender den sure smag i serverede prøver, dvs. deres tærskelværdi lig-ger et sted over 0,600 g citronsyre/L. Denne kolonne indeholder også de elever, der var i tvivl – dvs. elever der fx kunne genkende den sure smag ved 0,250 g/L men ikke ved 0,600 g/L. For genkendelsen af den sure smag svarer det til 68,6 % gyldige svar. Den højre del af Figur 3 viser akkumulerede procen-ter for genkendelsen af den sure smag ved tærskelværditesten. Hvis man trækker en streg ved 50 % af eleverne, kan man se at ved ca. 0,48 g/L kunne halvdelen af eleverne genkende den sure smag.

Figur 3: Tærskelværdi for genkendelsen af den sure smag. Til venstre ses procentandele af besvarelserne fordelt på de fi re opløsninger, til højre ses de akkumulerede procentandele plottet mod genkendelsen af citronsyre i g/L. Den sorte streg angiver estimatet for tærskelværdien (genkendelsen) hvor halvdelen af eleverne kunne genkende smagen.

Tabel 1 viser en oversigt over de estimerede tærskelværdier for alle deltagende elever, piger vs. drenge samt aldersgrupperne 5-7 år, 8-10 år, 11-13 år, 14-16 år, 17-19 år og 20 år og op. Disse værdier er esti-merede på samme måde som angivet i Figur 3 til højre.

Genkendelse af sur smag

0,0

5,0

10,0

15,0

20,0

25,0

30,0

35,0

0,150 0,250 0,400 0,600 Over 0,600

Citronsyre [g/L]

%-a

ndel


0,0

10,0

20,0

30,0

40,0

50,0

60,0

70,0

80,0

0,000 0,100 0,200 0,300 0,400 0,500 0,600 0,700

Citronsyre [g/L]

Akk

umul

ered

e %

-and

ele

6

Foto: Ole Neerup.

Tabel 1: Tærskelværdi for genkendelse af sur og sød smag. Estimerede tærskelværdier hvor halvdelen af alle deltagende elever har kunnet genkende smagen, piger vs. drenge samt aldersgrupperne 5-7 år, 8-10 år, 11-13 år, 14-16 år, 17-19 år og 20 år og op.

Gruppe Sur: Citronsyre [g/L] Sød: Sukrose [g/L]

Alle 0,48 6,9

Piger 0,46 6,3

Drenge 0,50 7,7

5-7 år 0,51 9,3

8-10 år 0,50 7,4

11-13 år 0,49 7,4

14-16 år 0,43 5,5

17-19 år 0,43 5,5

20 år og op 0,45 6,5

Lige som for den sure smag er der for genkendelsen af den søde smag over 30 % af eleverne, der ikke kan genkende den søde smag i serverede prøver (data ikke vist), de har en tærskelværdi for genken-delsen, der ligger et sted over 12,0 g sukrose/L, som er den højeste koncentration, der er anvendt i forsøget. Der er dermed 67,9 % gyldige svar for den søde smag. Dette svarer ca. til samme antal som for genkendelsen af den sure smag. Den totale estimerede tærskelværdi for genkendelsen af den søde smag er 6,7 g sukrose/L. For voksne er det normalt nemmere at genkende den søde smag. Den anvend-te testmetode kan også have medvirket til lidt for lave genkendelsesprocenter.

Figur 4: Tærskelværdi for genkendelsen af den sure smag (til venstre) og den søde smag (til højre) for hhv. piger og drenge. Akkumulerede procentandele af besvarelserne er plottet mod genkendelsen af citronsyre i g/L (sur smag) og sukrose i g/L (sød smag).


0,0

10,0

20,0

30,0

40,0

50,0

60,0

70,0

80,0

0,000 0,100 0,200 0,300 0,400 0,500 0,600 0,700

Citronsyre [g/L]

Akk

umul

ered

e %

-and

ele

Piger

Drenge

Genkendelse af sød smag

0,0

10,0

20,0

30,0

40,0

50,0

60,0

70,0

80,0

0,0 2,0 4,0 6,0 8,0 10,0 12,0 14,0

Sukrose [g/L]

Akk

umul

ered

e %

-and

ele

Piger

Drenge

7

3.2.2 Forskel på piger og drenge

Figur 4 viser forskellen på drenge og pigers genkendelse af hhv. sur og sød smag. I fi guren ses det, at piger er bedre end drenge til at genkende både den sure og den søde smag. For den sure smag er der en større procentandel af piger end drenge, der genkender den sure smag ved koncentrationerne 0,150 og 0,250 g/L. Omvendt er der fl ere drenge end piger, der først genkender den sure smag ved koncentra-tioner over 0,600 g/L. Data er også gengivet i Tabel 1.

Ser man nærmere på fordelingen af drenge og piger for genkendelsen af den søde smag, ses det at pigers tærskelværdi for genkendelse ligger lavere end drenges, se Tabel 1. Ved 6,3 g sukrose/L har halv-delen af pigerne genkendt den søde smag. For drengene er denne værdi noget højere, idet halvdelen af drengene har genkendt den søde smag ved 7,7 g sukrose/L. Piger er dermed bedre end drenge til at genkende både den sure og den søde smag.

3.2.3 Alderens betydning for smagsfølsomheden

Ser man nærmere på alderens betydning for tærskelværdien, får man Figur 5. For den sure smag gælder, at de 5-7 årige har en signifi kant lavere genkendelse af den i prøverne og aldersgruppen for de 20 årige og op er de bedste til at genkende den sure smag. Dog skal man her huske på, at de 5-7 årige måske ikke har været så sikre på udførelsen af forsøget og det dermed er dette, der udtrykkes og ikke en reel forskel i tærskelværdi.

Figur 5: Genkendelse af den sure smag (til venstre) og den søde smag (til højre). Hver gruppe af søjler angiver procentandele for genkendelsen inden for aldersgruppen, alle søjler indenfor en aldersgruppe giver 100 %.

Det ses ligeledes af Figur 5 til venstre, at den lave tærskelværdi for genkendelsen af den sure smag på 0,150 g citronsyre/L (mørkeblå søjle) stiger med alderen, der er dermed en større og større procen-tandel indenfor hver aldersgruppe, der bliver bedre til at genkende den lave koncentration af den sure smag. Samme tendens ses for tærskelværdien 0,250 g/L (rød søjle), som ligeledes stiger med alderen. Omvendt falder procentandelen af elever, der først genkender den sure smag ved 0,600 g/L (lilla søjle). Den lyseblå søjle (over 0,600 g/L) udtrykker den andel af elever, der ikke kunne genkende den sure smag i de prøver, der blev præsenteret for dem. Disse elever kender vi således ikke tærskelværdien for, vi ved blot, at den ligger over 0,600 g/L.


0,0

5,0

10,0

15,0

20,0

25,0

30,0

35,0

40,0

5-7 år 8-10 år 11-13 år 14-16 år 17-19 år 20 år og op

%-a

ndel

inde

nfor

hve

r al

ders

grup

pe

0,150 g/L

0,250 g/L

0,400 g/L

0,600 g/L

Over 0,600 g/L

Genkendelse af sød smag

0,0

5,0

10,0

15,0

20,0

25,0

30,0

35,0

40,0

45,0


%-a

ndel

inde

nfor

hve

r al

ders

grup

pe

1,0 g/L

3,0 g/L

6,0 g/L

12,0 g/L

Over 12,0 g/L

8

Tabel 1 viser, at den estimerede tærskelværdi falder med alderen (man bliver bedre til at genkende den sure smag med alderen). Data tyder således på, at genkendelsen af den sure smag er lidt dårligere indtil ca. 13 års alderen, hvorefter den stiger markant. Hvordan genkendelse af sur smag ser ud for folk i tyverne ville være interessant at undersøge nærmere. Smagsfølsomhed er stabil igennem voksenalderen indtil pensionsalderen (omkring de 60 år), hvor smagsfølsomhed aftager. Effekten for en lidt faldende smagsfølsomhed for aldersgruppen >20 år kan skyldes unøjagtighed grundet det relativ lave antal af forsøgspersoner.

Genkendelse af den søde smag ses af Figur 5 til højre. Den lave tærskelværdi (1,0 g sukrose/L, mørkeblå søjle) ændrer sig ikke markant med stigende alder. Hvorimod andelen af elever, der har tærskelværdi 3,0 g sukrose/L stiger med alderen (rød søjle), det samme gør sig gældende for tærskelværdien på 6,0 g sukrose/L (grøn søjle), som også stiger med alderen. Søjlen repræsenterende en tærskelværdi på over 12,0 g sukrose/L (lyseblå) ses at falde med alderen. Dette kan skyldes fl ere ting, for det første at man med alderen bliver mere sikker på den søde smag, for det andet at man i den aldersgruppe er mere sik-ker på udførslen af forsøget.

Tabel 1 viser, at de 14-19 årige er bedst til at genkende den søde smag (5,5 g sukrose/L) og de 5-7 årige ikke er nær så gode til at detektere den søde smag, som resten af aldersgrupperne. Det forventes, at navngivning af grundsmage for denne aldersgruppe er sværere end de andre aldersgrupper, da de ældre børn har en mere udviklet verbal udtryksevne og evt. en bedre forståelse af testen. Lærere har rappor-teret om svære forhold ved udførelsen af eksperimentet i de mindre klasser. Desuden kan gruppen med de yngste deltagere have en mindre veludviklet smagssans, som også kunne ses i antal af smagspapil-ler, se videre afsnittet om smagspapiller.

9


3.2.4 Regionale forskelle i smagsfølsomheden

Figur 6: Tærskelværdi for genkendelsen af hhv. sur (citronsyre) og sød (sukrose) smag fordelt på de fem regio-ner i Danmark. Tallene angiver estimerede tærskelværdier hvor halvdelen af alle deltagende elever har kunnet genkende smagen, og er dermed kun ca.-værdier.

Figur 6 viser de estimerede tærskelværdier for genkendelsen af hhv. sur og sød smag fordelt på regio-nerne i Danmark. Elever fra region Nordjylland er klart bedre til at genkende den sure smag end elever i resten af landet. Derefter kommer elever fra Region Midtjylland. Elever fra hhv. Region Hovedstaden, Sjælland og Syddanmark er lige gode til at genkende den sure smag, men ikke nær så gode som Region Nordjylland og Midtjylland.

For den søde smag er elever fra Region Syddanmark og Region Sjælland ikke så gode som resten af Danmark til at genkende den søde smag. Elever fra Region Hovedstaden, Region Midtjylland og region Nordjylland er bedst til at genkende den søde smag.

Region HovedstadenGenkendelse af sur smag: 0,50 g/LGenkendelse af sød smag: 6,0 g/L

Region NordjyllandGenkendelse af sur smag: 0,37 g/LGenkendelse af sød smag: 6,0 g/L

Region SyddanmarkGenkendelse af sur smag: 0,50 g/LGenkendelse af sød smag: 7,6 g/L

Region MidtjyllandGenkendelse af sur smag: 0,41 g/LGenkendelse af sød smag: 6,0 g/L

Region SjællandGenkendelse af sur smag: 0,50 g/LGenkendelse af sød smag: 7,6 g/L

10

3.3 Smagspræferencer for surt og sødtPræference for fx en bestemt fødevare fortæller, hvilken man foretrækker eller rettere bedst kan lide. Hvis man fx skal vælge mellem æbler og bananer, og man vælger bananer, har man således præference for bananer i den givne valgsituation. Havde man sammenlignet bananer og pærer kunne man måske få et andet resultat.

Elevernes præference for sur smag blev testet på vandige prøver af citronsyre: 0 g/L, 0,400 g/L, 0,600 g/L, 0,900 g/L og 1,300 g/L, altså højere koncentrationer end for tærskelværditesten. Citronsyren er opløst i en basislæskedrik. Basislæskedrik indeholder udelukkende aroma og postevand. For mere infor-mation om dette, se lærervejledningen, bilag 2. For den søde præference er der undersøgt med sukrose-koncentrationerne 0 g/L, 6,0 g/L, 12,0 g/L, 24,0 g/L og 48,0 g /L opløst i basislæskedrik.Eleverne skulle i forsøget angive deres præference for en af de sure prøver (for den sure præference), hverken mere eller mindre. Der er således tale om en i sensoriske termer ”forced choice”-metode, hvor eleverne er tvunget til at foretage et valg – også selvom de ikke har nogen indlysende præference blandt de serverede prøver.

3.3.1 Elevernes præferencer for surt

Figur 7 viser smagspræferencen for hhv. sur (til venstre) og sød smag (til højre). Der er 8443 elever, der har angivet en sur præference. Overordnet set er der præference for prøven helt uden citronsyre (første søjle fra venstre), herefter kommer prøven med 0,400 g citronsyre/L. Det specielle ved Figur 7 er an-delen af elever, der foretrækker den ekstremt sure prøve med 1,300 g citronsyre/L, den sidste kolonne til højre. Der er større andel af drenge (19,0 %) end piger (15,6 %), der foretrækker den ekstremt sure prøve. I andre studier er det også påvist at ca. 20 % af de deltagende børn vældig godt kan lide den kraftige sure smag

Figur 7: Præference for rækken af sure prøver (til venstre, gule søjler) og søde prøver (til højre, orange søjler) – læskedrik. Præferencen er angivet i procentandele af antal besvarelser. For den sure smag er det 8443 elever, for den søde smag er det 8596 elever.

Præference for sur smag

0,0

5,0

10,0

15,0

20,0

25,0

30,0

35,0

40,0

45,0

0,000 0,400 0,600 0,900 1,300

Citronsyre [g/L]

%-a

ndel

Præference for sød smag

0,0

5,0

10,0

15,0

20,0

25,0

30,0

35,0

40,0

45,0

0,0 6,0 12,0 24,0 48,0

Sukrose [g/L]

%-a

ndel

11

Piger har større præference for mindre sure prøver end drenge, se Figur 8. Faktisk er det kun for prøven uden citronsyre, at der er en større andel piger, der bedst kan lide prøven. Dette kan skyldes drenges stræben efter det ekstreme: ”wow, den var god”-effekten, hvor piger er mere tilbageholdende. Sammenholdes præferencen med tærskelværdien, så var pigers tærskelværdi for den sure smag signifi -kant lavere end drenges (se tidligere). Piger er dermed mere sensitive overfor sur smag, hvilket even-tuelt kunne forklare pigers præference for mindre sure prøver end drenge. Denne effekt kan dog ikke bevises statistisk i dette eksperiment.

Figur 8: Piger og drenges præference for rækken af sure prøver (til venstre) og søde prøver (til højre) – læske-drik. Præferencen er angivet i procentandele af antal besvarelser. For den sure smag er det 8443 elever, for den søde smag er det 8596 elever.

Præference for sur smag

0,0

10,0

20,0

30,0

40,0

50,0

60,0

0,000 0,400 0,600 0,900 1,300

Citronsyre [g/L]

%-a

ndel

Piger

Drenge

Præference for sød smag

0,0

10,0

20,0

30,0

40,0

50,0

60,0

0,0 6,0 12,0 24,0 48,0

Sukrose [g/L]

%-a

ndel

Piger

Drenge

12


3.3.2 Elevernes præference for sødt

Der er 8596 elever, der har angivet en sød præference, se Figur 7 til højre. Overordnet set er der præfe-rence for prøven med mest sukrose (48,0 g sukrose/L, første søjle fra højre), herefter kommer prøverne med hhv. 6,0 og 24,0 g sukrose/L. For den ekstremt søde prøve er 42,5 % af besvarelserne piger, der er dermed en overvægt af drenge i den gruppe af elever, der udtrykker højest præference for det ekstremt søde. De statistiske analyser viser, at piger bedre kan lide prøver med lavere koncentration af sukrose. Der er en større procentandel piger der har præference for 0,0 og 6,0 og 12,0 g sukrose/L sammenlignet med drengene, se Figur 7. Drenge foretrækker dermed langt mere de søde læskedrikke end piger.

3.3.3. Alderens betydning for præferencer

For smagspræference for sure prøver viser de statistiske analyser, at aldersfordelingen har effekt på præference af de sure prøver. De 5-7 årige foretrækker mindre sure prøver end alle andre aldersgrup-per undtagen elever på 20 år og derover. Gruppen af 8-10 årige, 11-13 årige, 14-16 årige og 17-19 årige foretrækker alle ca. samme koncentrationer af sure prøver, og dette mere sure end de helt unge og voksne. Det skal dog huskes at gruppen på 20 år og derover kun her består af 55 besvarelser, dermed ville det være muligt at præferencen rykker sig enten den ene eller den anden vej ved fl ere besvarelser i denne aldersgruppe.

Det tyder dog således på, at præferencen for mere sure læskedrikke stiger fra man er 5-7 år til man bliver 8-10 år og holder sig nogenlunde konstant. Når man kommer ud af sine teenageår falder præfe-rencen for de sure læskedrikke til omkring samme niveau, som da man var 5-7 år (i førskolealderen). For den søde smagspræference viser de statistiske analyser, at aldersgruppen af 20 årige og derover foretrækker de mindre søde opløsninger end resten af aldersgrupperne. De 8-10 årige og 11-13 årige foretrækker de lidt mere søde opløsninger, denne effekt er ligeledes signifi kant. De 5-7 årige, 14-16 årige og 17-19 årige ligger mellem de 8-13 årige og gruppen fra 20 år og derover. Præferencen for de søde drikke synes således at falde med alderen fra de 14 år og op.

Inden for hver aldersgruppe, undtagen 20 år og derover, er et sukrose-indhold på 48,0 g/L det mest foretrukne i læskedrikken, det forventes at præferencen for sukrose ligger endnu højere, men dette falder uden for måleområdet.

13

Foto: Ole Neerup.

3.4 SmagspapillerTælling af antallet af smagspapiller var en frivillig del af Masseeksperiment 2008 (se evt. lærervejledningen bilag 2 for mere information). Et ikke forventet setup i indtastningsprogrammet gjorde, at ikke udfyldte data-felter med antal smagspapiller fi k værdien 0. Dermed vides det reelt set ikke om værdien 0 betyder ”ingen talte smagspapiller” eller ”ikke talte smagspapiller”. Derfor er det et bevidst valg, at ekskludere værdien 0 fra analyserne i følgende afsnit. Dette skal blot holdes in mente, når data tolkes og læses. Der er i alt 3945 elever, der har talt deres smagspapiller på tungen.

Figur 9 viser hvordan antallet af smagspapiller fordeler sig i procent. Det ses, at der er fl est elever der har 5 smagspapiller. Det er altså mest ”normalt” at tælle 5 smagspapiller indenfor hullet i ringen på tungen. At søjlen repræsenterende over 15 smagspapiller er så høj, skyldes at denne gruppe er en samling af 16, 17, 18 osv. smagspapiller. Der er ingen effekt af køn på antallet af smagspapiller, til gengæld er der effekt af alderen. 8-10 årige og 11-13 årige har talt signifi kant fl ere smagspapiller på deres tunge end resten af aldersgrupperne. Statistisk set tæller de 5-7 årige, de 17-19 årige og elever på 20 år og derover det samme antal smagsløg i gennemsnit.

Figur 9: Antal smagspapiller angivet med procentandelen af antal svar på den lodrette akse.

Smagspapiller

0,0

2,0

4,0

6,0

8,0

10,0

12,0

14,0

16,0

18,0

20,0

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 over15Antal smagspapiller

%-a

ndel

14


3.5 FødevarevanerEn anden frivillig del af Masseeksperiment 2008 var 5 spørgsmål vedrørende eleverne fødevarevaner. Spørgsmålene var simple og skulle forsøge at få belyst i store træk, om eleverne var kræsne, fi skespi-sende, hvilke typer frugt de foretrak, om de spiste grønsager og hvordan de drak deres te:

1. Synes du selv, du er kræsen? (5518 svar) a. Ja b. Nej c. Ved ikke 2. Kan du lide at spise fi sk? (5497 svar) a. Ja b. Nej c. Ved ikke 3. Hvad slags frugter synes du bedst om? (5505 svar) a. Bitre frugter (fx grape) b. Søde frugter (fx røde æbler eller bananer) c. Sure frugter (fx sure grønne æbler eller citroner) d. Ingen af delene 4. Hvor ofte spiser du grønsager (fx salat, broccoli, gulerødder, agurk)? (5498 svar) a. Aldrig b. En gang om ugen c. 2-3 gange om ugen d. En gang om dagen e. Flere gange om dagen 5. Drikker du te (ikke iste)? (5510 svar) a. Nej b. Ja, kun med sukker c. Ja, kun med mælk d. Ja, både med sukker og mælk e. Ja, uden sukker og uden mælk

3.5.1 Kræsenhed

I alt besvarede 5518 elever spørgsmål 1 om kræsenhed. Deres svar fordelte sig som det ses af Figur 10 til venstre. Størstedelen af eleverne svarede, at de ikke var kræsne (59 %), ca. 24 % svarede, at de var kræsne, 17 % vidste ikke, om de var kræsne.

Ser man på fordelingen af drenge og piger, fordeler de sig nogenlunde jævnt, der er dermed ingen forskel på, om man er pige eller dreng i forhold til kræsenhed. Der er dog effekt af alderen i grupper på spørgsmålet om kræsenhed. De 5-7 årige, 8-10 årige og de 11-13 årige grupperes sammen i deres svarmønster, det samme gør de tre resterende aldersgrupper, nemlig 14-16 år, 17-19 år og elever på 20 år og derover, se Figur 10 til højre. Data indikerer, at man ca. i 14 års alderen bliver mere bevidst om sin egen kræsenhed, og at man sandsynligvis bliver mindre kræsen. Den faldende selv-rapporterede kræsen-hed med alderen passer med den udvidede eksponering for fødevarer ved stigende alder. Man bliver i denne alder muligvis også mere bevidst om, hvad ordet kræsenhed betyder.

15

Figur 10: Spørgsmål 1 – Synes du selv, du er kræsen? Søjlerne repræsenterer procentandelen af de 5518 elever, der besvarede spørgsmålet. Til venstre ses de overordnede svar, til højre ses svarene fordelt på aldersgrupper.

3.5.2 Fisk

I alt besvarede 5497 elever spørgsmål 2 om fi sk. Deres svar fordelte sig som det ses af Figur 12 til ven-stre. Størstedelen af eleverne svarede, at de godt kunne lide at spise fi sk (70 %), ca. 21 % svarede at de ikke kunne lide det, 9 % vidste det ikke. Ser man på fordelingen af drenge og piger, fordeler de sig nogenlunde jævnt, der er statistisk set ikke forskel i deres svarmønster. Der er ingen effekt af alderen i grupper på svarene på spørgsmål 2, der er dog en tendens til at man bedre kan lide at spise fi sk, jo ældre man bliver (Figur 12 til højre).

Figur 12: Spørgsmål 2 – Kan du lide at spise fi sk? Søjlerne repræsenterer procentandelen af de 5497 elever, der besvarede spørgsmålet. Til venstre ses de overordnede svar, til højre ses svarene fordelt på aldersgrupper.

1. Synes du selv, du er kræsen?

0,0

10,0

20,0

30,0

40,0

50,0

60,0

70,0

Ja Nej Ved ikke

%-a

ndel

1. Synes du selv, du er kræsen?

0,0

10,0

20,0

30,0

40,0

50,0

60,0

70,0

80,0


%-a

ndel Ja

Nej

Ved ikke

2. Kan du lide at spise fisk?

0,0

10,0

20,0

30,0

40,0

50,0

60,0

70,0

80,0

Ja Nej Ved ikke

%-a

ndel

2. Kan du lide at spise fisk?

0,0

10,0

20,0

30,0

40,0

50,0

60,0

70,0

80,0

90,0

100,0


%-a

ndel Ja

Nej

Ved ikke

16

3.5.3 Frugt

I alt besvarede 5505 elever spørgsmål 3 om frugt. Deres svar fordelte sig som det ses af Figur 14 til venstre. Størstedelen af eleverne svarede, at de bedst kunne lide søde frugter (72 %), derefter kom de sure frugter med 23 % af svarene. Meget få elever kunne lide de bitre frugter og meget få kunne ikke lide nogen af delene. Der var ingen forskel piger og drenge imellem, ligesom der heller ikke var forskel aldersgrupperne imellem.

Figur 14: Spørgsmål 3 – Hvad slags frugter synes du bedst om? Søjlerne repræsenterer procentandelen af de 5505 elever, der besvarede spørgsmålet. Til venstre ses de overordnede svar, til højre ses svarene fordelt på aldersgrupper.

3.5.4 Grøntsager

I alt besvarede 5498 elever spørgsmål 4 om grønsager. Deres svar fordelte sig som det ses af Figur 16. De fl este elever får grønsager hver dag, endda også fl ere gange om dagen. Der er forskel på forde-lingen af piger og drenge. En langt større andel piger spiser frugt og grønt fl ere gange om dagen end drenge, for resten af svarmulighederne er der en lille overvægt i andelen af drenge i forhold til piger (data ikke vist). Aldersmæssigt set er der en smule forskel; andelen af 5-7 årige og elever på 20 og derover, der aldrig spiser grønsager er større end for resten af aldersgrupperne.

Figur 16: Spørgsmål 4 – Hvor ofte spiser du grønsager? Søjlerne repræsenterer procentandelen af de 5498 elever, der besvarede spørgsmålet. Til venstre ses de overordnede svar, til højre ses svarene fordelt på alders-grupper.

3. Hvad slags frugter synes du bedst om?

0,0

10,0

20,0

30,0

40,0

50,0

60,0

70,0

80,0

Bitre frugter Sure frugter Søde frugter Ingen af delene

%-a

ndel

3. Hvad slags frugter synes du bedst om?

0,0

10,0

20,0

30,0

40,0

50,0

60,0

70,0

80,0


%-a

ndel Bitre frugter

Sure frugter

Søde frugter

Ingen af delene

4. Hvor ofte spiser du grønsager?

0,0

5,0

10,0

15,0

20,0

25,0

30,0

35,0

Flere gange omdagen

En gang om dagen 2-3 gange om ugen En gang om ugen Aldrig

%-a

ndel

4. Hvor ofte spiser du grønsager?

0,0

5,0

10,0

15,0

20,0

25,0

30,0

35,0

40,0

45,0


%-a

ndel

Flere gange om dagen

En gang om dagen

2-3 gange om ugen

En gang om ugen

Aldrig

17

3.5.5 The

I alt besvarede 5510 elever spørgsmål 5 om te. Deres svar fordelte sig som det ses af Figur 18. Der er en stor del af eleverne der drikker the; når de så drikker det, er det i størstedelen af tilfældene med sukker og evt. mælk. Der er også her forskel på fordelingen af piger og drenge, denne forskel ligger i de større andele af piger der drikker te uden noget i, og drenge der ikke drikker te. En meget stor andel af de 5-7 årige elever drikker deres te med både mælk og sukker, og en stor andel af de 11-13 årige og 14-16 årige drikker ikke te overhovedet. Men for alle aldersgrupper gælder det, at en meget stor andel drikker deres te med sukker. At drikke te uden noget i ses at være mere populært, jo ældre man bliver.

Figur 18: Spørgsmål 5 – Drikker du te? Søjlerne repræsenterer procentandelen af de 5510 elever, der besvarede spørgsmålet. Til venstre ses de overordnede svar, til højre ses svarene fordelt på aldersgrupper.

5. Drikker du te?

0,0

5,0

10,0

15,0

20,0

25,0

30,0

35,0

Sukker og mælk Mælk Sukker Uden noget Nej

%-a

ndel

5. Drikker du te?

0,0

5,0

10,0

15,0

20,0

25,0

30,0

35,0

40,0


%-a

ndel

Sukker og mælk

Mælk

Sukker

Uden noget

Nej

18


Masseeksperiment 2008 bestod af en række forsøg, som gav indblik i smagsfølsomhed (tærskelværdi for genkendelse) og smagspræferencer hos børn i skolealderen. Der er aldrig før blevet testet en så stor gruppe af skolebørn. Forsøgene var designet for nemt at kunne forstås og gennemføres, selv i de mindste klasser. Størstedelen af eleverne, som gennemførte forsøgene, tog Masseeksperimentet seriøst og afl everede resultater som efterfølgende blev godkendt af deres lærer – i alt 8990 gyldige/godkendte besvarelser.

Masseeksperiment 2008 viser, at både alder og om man er dreng eller pige har nogen betydning for, hvor nemt man kan genkende sure og søde smage, og hvor meget man kan lide disse i læskedrik tilsat aroma. Piger er generelt lidt bedre til at genkende den sure og den søde smag (grundsmage). Drenge kan bedre lide kraftigere smage i læskedrik end piger kan, dette gælder både sure og søde læskedrikke.Der er desuden fundet forskelle i genkendelsen af grundsmagene sur og sød for de fem regioner. Forsøgene viser, at elever i Region Nordjylland er de bedste til at genkende både den sure og den søde smag. Dog er der tale om små forskelle generelt mellem regionerne.

Der fi ndes en gruppe børn med præferencer for meget sure smage, denne gruppe består af en lidt større andel drenge end piger. Forsøget viser også at den søde tand bliver lidt mindre med årene – især ca. fra 14 års alderen. I denne alder begynder man at opfatte sig selv som mindre kræsen, og vise interesse for fi sk og ”bitre” fødevarer som f.eks. te. Dog synes størstedelen af de deltagende elever, at søde frugter er at foretrække frem for sure eller bitre frugter.

Ser man på danske skolebørn generelt, så er de ikke specielt kræsne, eller rettere de opfatter ikke sig selv om kræsne. De kan godt lide fi sk, og størstedelen af dem spiser faktisk grønsager hver dag. Et mere bredt studie om fødevarevaner samt præferencer for dufte og madens udseende hos skolebørn vil kunne understøtte og udbygge konklusionerne i dette unikke eksperiment.

4. Diskussion og konklusion (sammenfatning)

19


Dette projekt er starten på en kortlægning af smagspræferencer hos skolebørn. Hele problematikken omkring børn og unges accept af fødevarer er dog mere omfattende end kun smagsindtrykkene. Andre sensoriske indtryk er også vigtige, som f.eks. udseende af fødevaren. Der er desuden andre faktorer, der spiller ind, når det gælder fødevarevalg hos børn, f.eks. sociale og økonomiske faktorer. Desuden har hukommelsen også stor indvirkning på valg af fødevarer. En videreførelse af forskningen på området kan give en bedre forståelse af børnenes præferencer for fødevarer i relation til deres personlige udvik-ling, og måske på længere sigt hjælpe til udvikling af sunde fødevarer.

I fødevareindustrien er der interesse for at vide mere om børns præferencer og fødevarevalg. Undersø-gelser som Masseeksperimentet kan have relevans for produktudviklingen i fødevareindustrien til for-ståelse af børns præferencer – at ikke alle børn er ens, at både køn og alder spiller ind, når der vælges fødevarer. Måske kan man designe forskellige sunde fødevarer til forskellige grupper af børn. Måske skal sund snack til drenge være sur for dermed at få dem til at prøve den første gang.

Håbet er også, at dette forsøg har været med til at udvide skolebørns horisont mht. smag, fødevarer og fødevarevalg. At få eleverne til at sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor de lige netop kan lide og ikke kan lide bestemte fødevarer og få en god dialog i gang om, hvad vores fødevarer egentligt smager af såvel som sundhedsaspektets sammenhæng med smagsansen.

5. Perspektivering

20


Bilag 1

Udarbejdet af Dansk Naturvidenskabsformidling og Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet

Bilag 2

2

INDHOLDSIDE 3

SIDE 4

SIDE 5

SIDE 6

SIDE 7

SIDE 8

SIDE 9

SIDE 12

SIDE 15

SIDE 16

SIDE 16

SIDE 17

SIDE 19

SIDE 21

SIDE 23

SIDE 24

SIDE 25

SIDE 26

SIDE 27

MASSEEKSPERIMENT 2008

FoRSKERPoRTRæT

FoRMål

ovERSIgT ovER FoRSøg

UNdgå AT PåvIRKE RESUlTATERNE – FoRTæl KUN lIdT oM FoRSøgET TIl ElEvERNE

MATERIAlER

FoRSøg 1: PRæSENTATIoN AF gRUNdSMAgE og TæRSKElvæRdITEST

FoRSøg 2: UNdERSøgElSE AF PRæFERENcER FoR Sød og SUR SMAg

FoRSøg 3: MålINg AF ANTAl SMAgSPAPIllER

FoRSøg 4: SPøRgESKEMA oM MAdvANER

REgISTRERINg AF RESUlTATER På WWW.MASSEEKSPERIMENT.dK

EFTERbEhANdlINg

RESUlTATSKEMA 1.1

RESUlTATSKEMA 1.2

RESUlTATSKEMA 2

RESUlTATSKEMA 3

RESUlTATSKEMA 4

ARbEJdSARK A

ARbEJdSARK b

3

MASSEEKSPERIMENT 2008Masseeksperimentet ’Smag og behag’ er en del af Dansk Naturvidenskabsfestival 2008. Overalt i landet vilskole- og gymnasieelever i ugerne 38, 39 og 40 undersøge deres smagssans. Eksperimentet omhandler bl.a. elevernes evne til at genkende grundsmage, og alle deltagende skole- og gymnasieklasser melder resulta-terne af deres forsøg ind på eksperimentets hjemmeside www.masseeksperiment.dk.

ElEvErnE bIDragEr tIl forSknIngEleverne vil med deres arbejde bidrage til, at der skabes ny viden, idet forskere ved Det BiovidenskabeligeFakultet ved Københavns Universitet vil analysere de indsendte data. I december 2008 udkommer en rapport med en vurdering af resultaterne.

Et EkSpErImEnt for allE klaSSEtrInAlle klassetrin deltager i Masseeksperimentet – fra 0. klasse i grundskolen til 3.g i gymnasiet. Dennevejledning henvender sig til læreren og skelner ikke mellem de faglige niveauer. Det er op til den enkeltelærer at tilpasse eksperimentets gennemførelse og efterbehandlingen til det enkelte klassetrin. I vejledningen er der givet nogle ideer til, hvad man kan arbejde med – og der er rig mulighed for at knytte eksperimentet til et længere forløb om fx smagssansen.

HvEm Står bag?Masseeksperiment 2008 er udviklet i et samarbejde mellem Dansk Naturvidenskabsformidling, DetBiovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet samt portalen www.foodofLIFE.dk, hvor man bådefør, under og efter eksperimentet kan få sikker og letforståelig viden om fødevarer og sundhed samt ideer til undervisningsforløb inden for emnet.

De 125.000 små målebægre, som er udsendt i forsøgskit til alle deltagende skoler, er venligst sponsoreret af Panther Plast A/S og Fast Plast A/S. Citronsyre er sponsoreret af Bie og Berntsen. Aroma er sponsoreret afGivaudan. Denne vejledning er skrevet af Bodil Helene Allesen-Holm, Signe Gadegaard og Maj-BrittSchmidt Andersen, Københavns Universitet og er redigeret af Nicolai Nystrømer og Pernille Vils Axelsen,Dansk Naturvidenskabsformidling. Lærer Birthe Hjøllund, Enghave Plads Skole har venligst bidraget medpædagogisk bistand til udarbejdelse af vejledningen.

4

Forskerportræt:

boDIl HElEnE allESEn-Holm: SEnSorIkEr og uDDannEt SmagSDommEr

fra jorD tIl borDBodil arbejder til daglig med den klassiske sensorik, som omhandler forskning i smag, lugt og tekstur af fx kød. I sensorikken bruger man mennesket som måleinstrument. Det vil sige, at man tester smage og lugte på et menneskeligt testpanel, der så fortæller, om mælken smager af majs eller stald. For man kan faktisk smage, hvad vores dyr bliver fodret med.

”Vi prøver at finde ud af, hvad tingene smager af – og hvorfor. Vi arbejder fx med fodringsstrategier til køer – smager mælken af det koen spiser? Er kødet mørt og saftigt, eller er det tørt? Hvordan er koen blevet behandlet inden slagtning? Simpelthen alt det der sker fra jord til bord. I smagen kan man faktisk spore, hvad der er sket”.

Det er Bodil, der tager ud og finder nye lugte, som testpanelet kan sammenligne med. Hun har fx været ude at tørre grise bag ørerne for at få en rigtig griselugt. Og hun har også modtaget et stykke af en kløvermark, for at få lugten af hele marken med i et forsøg. Bodils arbejdsdag er meget vari-erende, ”men altid spændende”.

IkkE barE tør kEmIBodil ved, at det kan være svært at se meningen med kemiske forsøg, når man står i skolens kemilo-kale. Men i Masseeksperimentet kan man altså selv se, hvad kemi også kan være.

”Det er utroligt spændende, at eleverne får deres egne data og kan få lov at se, hvordan de egentligklarede sig og sammenligne deres resultater med resten af landet. Det er fantastisk at være med i sådan et projekt. Ens smagsløg ændrer sig, jo ældre man bliver. Og det kunne være fantastisk på længere sigt at sammenligne resten af befolkningen med et så kæmpe datamateriale, som det her bliver. Der er ikke lavet forsøg, der er så store før”.

Bodil ser frem til at finde ud af, hvordan børn og unges smagsløg fungerer, og hvilken smag de bedst kan lide. Er der mon en sammenhæng mellem kræsenhed og vores smagsløgs smagstærskel? For det kan nemlig have en indflydelse på, hvad det er vi foretrækker at spise.

”Det handler jo om at få børn til at tænke over, hvad tingene smager af. At gøre dem bevidste om, hvad det er, de putter i munden. Der er jo rigtig mange smagsnuancer og farver i hverdagen. MedMasseeksperimentet forsøger vi at sætte nogle tanker i gang, så børn og unge bliver mereopmærksomme på, hvad det er, de kan lide”.

Tekst og foto: Ida Björk Jespersen

Bodil Helene Allesen-Holm er kvinden bag Masseeksperimentet 2008. Bodil er senso-riker på Københavns Universitet - men hvad laver en sensoriker egentlig? Jeg satte den unge forsker i stævne til en snak om smag, sanser og Masseeksperimentet.

Bodil Helene Allesen-Holm

55

formålFor alle mennesker er indtagelsen af fødevarer i høj grad bestemt af præferencer. Hvor sødt vil man gerne have sit saftevand, hvor sur kan man spise sin koldskål, hvor bitter må en grape være, hvor salt skal pastaen være osv. I befolkningen har der altid været stort fokus på sundhed og på hvilke fødevarer, vi indtager samt mængden heraf. En større viden om børn og unges evner til at detektere og genkende grundsmagene samt en større forståelse af deres præferencer vil ganske givet være nyttig, hvis man ønsker at påvirke deres indtag af sunde fødevarer.

vIDEnSkabElIgt formålDet videnskabelige formål med masseeksperimentet er at undersøge, hvornår børn og unge kan smage grundsmagene sød og sur (tær-skelværdier) samt at finde ud af, hvilke koncentrationer af sød og sur smag de bedst kan lide (præferencer). Desuden ønskes det at under-søge eventuelle sammenhænge mellem madvaner, antal af smagspa-piller og tærskelværdier samt smagspræferencer for sød og sur.

HvaD kan klaSSEn lærE om SIg SElv og HInanDEn?Masseeksperimentet kan vise eleverne, at smag bliver opfattet meget forskelligt fra person til person. Det vil være muligt at sammenligne den enkelte elevs smagsopfattelse med resten af klassen, ligesom klassen kan undersøge om pigers og drenges smagsopfattelse er for-skellig, og om smagsopfattelse varierer mellem elever bosat i forskel-lige regioner. Masseeksperimentet kan besvare spørgsmål som:

Er piger eller drenge mest følsomme over for sur smag?Har jyder eller sjællændere den sødeste tand?Ændres evnen til at smage med alderen?

Eleverne kan også undersøge, om der er sammenhæng mellem deres madvaner og deres følsomhed over for grundsmagene. Fx kan det være, at elever, der er meget følsomme over for sur smag, ikke kan lide citroner. Endelig kan eleverne teste, om de er bedre til at detek-tere grundsmagene, hvis de har mange smagspapiller på tungen.

Grundsmagene er der fem af:

Salt•Sød•Sur•Bitter•Umami•

Præference for en fødevare fortæller, hvilken du foretræk-ker eller bedst kan lide. Hvis du f.eks. skal vælge mellem æble og banan, og du vælger bananen, har du i dette til-fælde præference for banan.

Tærskelværdi er den grænse, hvor du kan smage en bestemt smag. Når du detekterer den, kan du fornemme, at den er der. Når du genkender den, kan du sætte ord på, hvad det er for en smag.

Smagspapiller indeholdersmagsløg, som er en samling af smagsceller, der tilsammen har form som et løg. Deraf navnet smagsløg. Smagspapil-ler findes på tungen. Smags-celler findes også i ganen og i områder i halsen. Det er via smagscellerne, du smager

66

ovErSIgt ovEr forSøgEksperimentet består af fire dele, hvoraf nogle er obligatoriske og andre er frivillige. Hertil kommer regi-strering af resultaterne på www.masseeksperiment.dk.

Præsentation af grundsmage og tærskelværdi-test for sød og sur (obligatorisk)1. Undersøgelse af præferencer for sød og sur smag (obligatorisk)2. Optælling af smagspapiller på tungen (frivillig)3. Spørgeskema om madvaner (frivillig)4. Registrering af resultater på www.masseeksperiment.dk (obligatorisk)5.

Forsøgene kan med fordel udføres i hjemkundskabslokalet eller et andet lokale, hvor der er flere vandhaner til rådighed, og der ikke er forbud mod indtagelse af drikkevarer.

Forsøg 1 og 2 er obligatoriske og udgør grundpillerne i Masseeksperimentet. De kan udføres i forlængelse af hinanden eller deles over to dage. Forsøg 3 og 4 er frivillige, og de kan give eleverne flere muligheder for at fortolke resultaterne i forsøg 1 og 2.

formål mED DE EnkEltE forSøg

Forsøg 1: Præsentation af grundsmage og tærskelværditest

Giver eleverne mulighed for at stifte bekendtskab med grundsmagene i koncentrationer, der normaltanvendes videnskabeligt. Præsentationen forbereder eleverne på den efterfølgende tærskelværditest.Formålet med tærskelværditesten er at undersøge, hvilken koncentration af et givent stof, der skal til, før den enkelte elev kan smage det. Desuden viser forsøget, hvilken koncentration, der skal til, før eleverne kanidentificere smagen (dette er elevens tærskelværdi for den specifikke grundsmag).

Forsøg 2: Undersøgelse af præferencer for sød og sur smag

Har til formål at lade eleverne bestemme deres præferencer for hhv. søde og sure læskedrikke.

Forsøg 3: Måling af antal smagspapiller

Et simpelt og sjovt forsøg, der har til formål at finde antallet af smagspapiller på tungen af hver elev. Her-med konkretiseres begrebet smagspapiller, og det kan undersøges, om antallet af smagspapiller evt. kan have en sammenhæng med resultaterne fra de tidligere forsøg.

Forsøg 4: Spørgeskema om madvaner

Eleverne besvarer spørgsmål om deres spisemønstre og -vaner. Formålet er at skabe sammenhæng mellemforsøgene. Samtidig bidrager spørgeskemaet til et overordnet perspektiv i forsøget.

5: Registrering af resultater på www.masseeksperiment.dk

Inden registreringen kan eleverne udfylde arbejdsark 1, som de kan bruge ved registreringen af resultater-ne. I de ældste klasser kan eleverne selv registrere resultaterne. I de yngre klasser må læreren sørge for, atresultaterne registreres.

vEjlEDnIngEr og rESultatSkEmaErForsøgene er beskrevet i detaljer på de næste sider. I de mindre klasser må der påregnes ekstra tid tilforklaring samt hjælp til udfyldelse af skemaer. Husk, at det er op til den enkelte lærer at vurdere elevernesevner. Under vejledningerne til de enkelte forsøg er der uddybende informationer. Efter vejledningerne erder resultatskemaer, der kan kopieres. Alternativt kan de downloades på www.masseeksperiment.dk, så man selv kan klippe sit eget dokument sammen efter behov.

77

unDgå at påvIrkE rESultatErnE – fortæl kun lIDt om forSøgEt tIl ElEvErnEMasseeksperimentets emne tilhører videnskabsfeltet ’sensorik’, som kort fortalt beskæftiger sig medmenneskets opfattelse af smag og andre sansemæssige oplevelser. Da smag ikke kan måles med et særligtapparatur, er der stor fare for, at resultaterne påvirkes af andet end selve drikkevaren. Fx vil et glas safte-vand ikke smage lige sødt ved forskellige temperaturer, ligesom opfattelsen af saftevandets smag vil afhænge af, hvad drikken serveres sammen med. Disse variationer betyder, at det er meget svært at måle opfattelsen af smag.

Det er derfor yderst vigtigt, at nedenstående forholdsregler overholdes:

Vær omhyggelig – resultaterne skal bruges videnskabeligtFor at resultaterne fra masseeksperimentet kan bruges videnskabeligt, skal forsøgsudførelsen være så korrekt og ens som overhovedet muligt for alle de deltagende klasser. Vejledningen er derfor lavet meget detaljeret, og det er utroligt vigtigt, at forsøgene udføres som beskrevet.

Fortæl IKKE eleverne, at forsøgene omhandler smagene sødt og surtKlassens kendskab til forsøget bør være minimal forud for gennemførelsen, da en forventning om, hvadforsøget går ud på, vil påvirke klassens resultat. Det er derfor nødvendigt, at man ikke fortæller eleverne, atder er tale om forsøg med sure og søde opløsninger. Det kan gøres efter, de er færdige med øvelsen.

Eleverne må IKKE tale sammen under smagningerneDet er yderst vigtigt, at eleverne ikke taler sammen under et forsøg, men efterfølgende må de selvfølgeliggerne.

Lad vandhanen løbe i 15 sekunderNår der skal anvendes vand fra vandhanen, skal man først lade vandet løbe i 15 sekunder. På denne mådekommer opløsningerne ikke til at smage af rustent vand. Har vandet stået længe i vandhanen, smager det af metal.

Prøverne bør have stuetemperatur, når eleverne skal smageHvis en væskeblanding er koldere end en anden, kan det påvirke resultatet.

Rens munden hver gangNår eleverne har smagt på en prøve, skal de skylle munden i rent vand, inden de smager på en ny prøve.

Skyl drikkebægreneNår et drikkebæger har været benyttet, skal det skylles i rent vand, inden det benyttes igen. Ellers kan detindeholde smagsstoffer fra den forrige prøve.

Gem drikkebægreneEfter forsøg 1 skal drikkebægrene skylles og genbruges i forsøg 2.

88

matErIalErNedenfor ses en samlet materialeoversigt.

tIlSEnDt forSøgSkIt

ca. 125 smageglas – 5 pr. elev•9 farvede plastikrør indeholdende ’citronsyre monohydrat’ (almindelig citronsyre)•5 klare plastikrør indeholdende en bær-aroma fra Givaudan (Berry Mix Flavour nr. 514465H, ca. 1 ml pr. •plastikrør, 570 kJ/100 g). Den anvendte aroma er selvfølgelig godkendt til levnedsmidler.25 hulforstærkere•Mærkater til markering af smageglas•

Tabel 1. Mængden af citronsyre i de farvede plastikrør angivet i gram

EgnE matErIalEr

Vægt (som kan veje præcist i gram med 1 decimal)•Sukker (almindeligt melis)•Lidt salt (almindeligt bordsalt)•8-10 litermål (eller 1 litermål og 8-10 kander)•1 beholder der kan rumme to liter væske (fx en røreskål eller stor kande)•Skeer (til omrøring af væskeblandinger)•1 drikkebæger pr. elev (de skal skylle munden med vand mellem hver smagning)•Evt. 1 L tonicvand•Evt. vatpinde (1 pr. elev)•Evt. blå frugtfarve (kan købes i nogle Matas-forretninger, i hobbyforretninger samt i nogle supermarke-•der)Kopier af skema 1-4 og arbejdsark (1 pr. elev)•

Farve Uden påskriften P Med påskriften P

Blå 0,150 0,900

Grøn 0,250 0,600

Gul 0,400 0,400

Rød 0,600 1,300

99

Forsøg 1: præSEntatIon af grunDSmagE og tærSkElværDItESt

matErIalEr

Fra skolen:Vægt (med nøjagtighed på +/- 0,1 gram)8 stk. litermål (almindelige saftevandskander kan bruges sammen med ét stk. nøjagtigt litermål, som rensesmellem hver prøve/opløsning)Ca. 28 gram sukker i alt1,4 gram salt, almindeligt bordsaltSpiseskeer til omrøring1 drikkebæger eller lign. pr. elev (til vand)Kopier af skema 1.1 og 1.2 (1 pr. elev)Evt. tonic sodavand (afgasses)

Fra udsendt forsøgskit:5 farvede plastikrør med citronsyre: 2 gule, 1 rødt, 1 blåt, 1 grønt. Dette skal være rørene uden P-mærke.4 små smagebægre pr. elevMærkater til markering af prøver

forSøgSuDførElSEI forsøg 1 skal eleverne først præsenteres for grundsmagene, og der-efter undersøge deres tærskelværdier for to af grundsmagene.

PRÆSENTATION AF GRUNDSMAGEI forsøg 1 præsenteres eleverne for grundsmagene sur, sød og salt. Der skal fremstilles tre kander med hver deres grundsmag. Eleverne kan selv hjælpe med at blande, afveje og ophælde prøverne. Eleverne må i denne del af forsøget gerne vide, hvad der er i hvilke litermål og smagebægre.

Procedure for fremstilling af væskeblandinger:Tre litermål mærkes hhv. ”SØD”, ”SALT” og ”SUR” med mærkater. 1. I litermål med den rette påskrift afvejes henholdsvis 6,0 g sukker og 1,4 g salt. I litermålet med påskriften ”SUR” hældes citronsy-ren fra det gule plastikrør. Plastikrøret skylles efter med vand, så pulverresterne på rørets sider også kommer med i opløsningen.

Hvert litermål fyldes op til 1 liter-mærket med vand fra vandha-2. nen og blandes ved omrøring med en ske. OBS.: Der må ikke anvendes samme ske til omrøring i de tre litermål, da grundsma-gene så bliver forurenede.

Procedure for smagning:3. Et antal smagebægre svarende til antallet af elever markeres

med mærkater ”SØD” og fyldes 3/4 med indholdet fra det tilsva-rende litermål. Det samme gøres for ”SALT” og ”SUR” - dette er der ligeledes mærkater til.

4. Hver elev får udleveret et smagebæger med hver grundsmag samt et drikkebæger eller lignende med vand. De skal smage på indholdet i alle glas og skal skylle munden med vand mellem hver smagning.

EKSTRA!Der kan tilføjes en ekstra prø-ve til grundsmagsserien; bitter. Prøv at smage på tonicvand, som har en udtalt bitter smag. Husk dog, at sodavanden bør afgasses inden smagningen, da bruset ellers kan forvirre smagsoplevelsen.

Husk at lade vandhanen løbe 15 sekunder.

grundsmagene sød, salt og sur

smagebægre med grundsmagene

1010

SåDan SmagEr man korrEkt på En væSkENår eleverne skal smage på en prøve, tager de en mundfuld af prøven, som fordeles godt i munden, så den kommer i berøring med tunge og gane og kommer så langt tilbage i munden som muligt, men de må ikke synke den. En mundfuld svarer ca. til halvdelen af mængden i smagebægret. En mundfuld skal ikke være så stor, at den knap kan være i munden, og den skal ikke være så lille, at den ikke kan fordeles i mundhulen som beskrevet ovenfor. Eleverne må gerne smage på en prøve en ekstra gang, inden de svarer på, om den er sød, sur eller salt.

UNDERSØGELSE AF TÆRSKELVÆRDIERNår eleverne bliver præsenteret for denne del af forsøget, må de IKKE få at vide, hvad det er for grundsmage, de skal smage på. Hvis opløsningerne fremstilles sammen med eleverne, skal sukkeret komme fra en ’neutral beholder’, så eleverne ikke kan se, at det er sukker.

I forsøget fremstilles først fire opløsninger (A-B-C-D) med grundsmagen sur i stigende koncentration. Disseopløsninger skal eleverne vurdere som beskrevet nedenfor. Herefter gøres det samme med fire opløsninger(R-S-T-U) med grundsmagen sød i stigende koncentration. Både test A-B-C-D og test R-S-T-U laves iumiddelbar forlængelse af præsentationen af grundsmagene.

Procedure for test A-B-C-D (sur):Fire litermål afmærkes med mærkater A, B, C og D. Indholdet af 1. de små plastikrør tømmes en ad gangen i de afmærkede liter-mål svarende til skemaet nedenfor. Plastikrørene skylles efter med vand, så pulverresterne på rørets sider også kommer med i opløsningen. Litermålene fyldes op til 1 litermærket med vand fra vandhanen.

Tabel 2Mærkat Farve

A Blå

B Grøn

C Gul

D Rød

Alle elever skal smage på hver af de fire opløsninger A-B-C-D 2. i den nævnte rækkefølge. Proceduren for smagningen er den samme som ved præsentation af grundsmagene.

For alle prøver A, B, C og D skal eleverne angive, om prøverne 3. smager forskelligt fra vand og hvis ja, om smagen kan iden-tificeres, dvs. om det er sød, salt eller sur smag. Der er også mulighed for at skrive ”Ved ikke”. Hver elev noterer forsøgsresul-taterne i et personligt skema (skema 1.1).

Husk at lade vandhanen løbe 15 sekunder.

4 sure opløsninger

4 smagebægre medsure opløsninger

1111

Tabel 3

Mærkat Gram

R 1,0

S 3,0

T 6,0

U 12,0

Det er vigtigt, at eleverne instrueres i, hvordan de skal udfylde ske-maet, inden forsøget begynder. Eleverne skal gøres opmærksomme på, at det er muligt, at de kan smage noget forskelligt fra vand UDEN at de samtidig kan identificere grundsmagen (sød, salt eller sur). Dette skal også noteres i skemaet i feltet ”Ved ikke”.

Procedure for test R-S-T-U (sød):Litermålene afmærkes med mærkaterne R, S, T og U. Forsøget udfø-res ligesom test A-B-C-D. Her skal der dog afvejes sukker i forskellige mængder til opløsningerne:

Særligt for de yngre eleverFor 0.-3. klasse kan man evt. anvende et opdelt skema, så hvert udleveret ark kun indeholder svar til én prøve (ét bæger). Klip evt. skema 1.1 og 1.2 ud i enkelte skemaer. De yngre elever kan ligeledes nøjes med at få udleveret én prøve ad gangen, så de med sikkerhed får dem i den rigtige række-følge.

4 søde opløsninger

1212

Forsøg 2: unDErSøgElSE af præfErEncEr for SøD og Sur Smag

matErIalEr

Fra skolen:Vægt (med nøjagtighed på +/-0,1 gram)5 stk. litermål, gerne flere (almindelige saftevandskander kan bruges sammen med ét stk nøjagtigt litermål)Beholder, der kan rumme 2 l væskeCa. 90 gram sukker i altSpiseskeer til omrøring1 drikkebæger eller lign. pr. elev (til vand)Kopier af resultatark 2 (1 kopi pr. elev)10 selvklæbende huskesedler (fx ’post-it’)

Fra udsendt forsøgskit:5 klare plastikrør indeholdende aroma på væskeform4 farvede plastikrør med citronsyre (rørene er mærket med et ”P”): gul, grøn, blå og rød.5 små smagebægre pr. elev (genbrug fra forsøg 1)Mærkater til markering af prøver (genbrug fra forsøg 1)

forSøgSuDførElSEI dette forsøg skal eleverne teste deres smagspræference for sødt og surt. Der skal fremstilles 10 liter basis-læskedrik med aroma, som tilsættes forskellige mængder hhv. sukker eller citronsyre. Eleverne smager på de forskellige opløsninger og skal vurdere smagene efter, hvad de bedst kan lide. Den anvendte aroma er selvfølgelig godkendt til levnedsmidler.

Eleverne kan evt. hjælpe med at fremstille væskeblandinger, men trin 3 skal læreren udføre alene.OBS! Det er meget vigtigt for denne øvelse, at eleverne ikke kender koden på prøverne på forhånd.

Procedure for fremstilling af basislæskedrik2 liter vand tilsættes indholdet af 1 aroma-rør. Røret skylles efter med vand, så alt aroma opløses og kommer med. I alt 10 liter basislæskedrik fremstilles på denne måde. Husk grundig omrøring, så aromaen opløses fuldstændigt i vandet. Der benyttes nu 5 liter basislæskedrik til fremstilling af sød læskedrik, og 5 liter til fremstilling af sur læskedrik.

4 sukkeropløsninger og 1 vand

Procedure for fremstilling af sød læskedrik

Der fordeles præcist 1 liter basislæskedrik i hver af de 5 kander.1.

De 5 kander markeres med selvklæbende huskesedler og be-2. tegnes henholdsvis ”SØD1”, ”SØD2”, ”SØD3” og ”SØD4” og ”SØD5”. Der tilsættes sukker svarende til nedenstående skema:

Tabel 4

Gram Mærkat

6,0 SØD 1

12,0 SØD 2

24,0 SØD 3

48,0 SØD 4

0 SØD 5

1313

kanderne med bogstav-mærker

De 5 søde opløsninger klar tilsmagning

4 citronsyreopløsningerog 1 vand

3. DETTE SKAL LÆREREN GØRE ALENE: Når opløsningerne er færdige, skal mærkaterne skiftes ud, så eleverne ikke længere ved, hvad de enkelte kander indeholder. Opløsningerne markeres med bog-staver svarende til skemaet.

Tabel 5

Ny mærkat Gammel mærkat

K SØD 1

L SØD 2

M SØD 3

N SØD 4

O SØD 5

4. Eleverne kan nu ophælde prøverne i små drikkebægre med den tilsvarende markering. Smagebægrene fyldes halvt op. De er nu klar til smagning.

Procedure for smagning:

1. Eleverne begynder med at skylle munden grundigt.

2. Hver elev får udleveret fem smagebægre, som indeholder fem forskellige opløsninger. Derudover får de et glas vand. De skal derefter smage på alle smagebægrenes indhold og skylle munden mellem hver smagning.

3. Når eleven har smagt alle prøverne, sættes den prøve, de bedst kan lide til side, og i resultatskema 2 angives denne prøve som 1. valg (meget glad smiley). Dette gøres ved at notere prøvens bogstav i skemaet.

4. Herefter fyldes smagebægrene igen halvt op, og ovenstående gentages for de resterende prøver. Dette fortsættes, til alle prø-ver er placeret i resultatskema 2. Eleverne fortsætter på samme måde indtil alle 5 prøver i en forsøgsrække er nummereret.

Procedure for fremstilling af sur læskedrikForsøget gentages, men nu med grundsmagen sur.

Som før fremstilles 5 liter basislæskedrik, som fordeles i hver sin 1. kande á 1 liter. De 4 farvede plastikrør fra forsøgskittet tilsættes som angivet i skemaet nedenfor. Kanderne markeres således:

Tabel 6

Farve Mærkat

Gul SUR 1

Grøn SUR 2

Blå SUR 3

Rød SUR 4

- SUR 5

1414

kanderne med bogstavmærker De 5 sure opløsninger klar til smagning

2. DETTE SKAL LÆREREN GØRE ALENE: Mærkaterne udskiftes med nye, så eleverne ikke ved, hvad de en-kelte kander indeholder. Dette gøres således:

Tabel 7

Ny mærkat Gammel mærkat

F SUR 1

G SUR 2

H SUR 3

I SUR 4

J SUR 5

3. Eleverne kan nu hælde prøverne i smageglas med tilsvarende markering. Glassene fyldes halvt op. De er nu klar til smagning, som foregår på samme måde som foregående smagning.

1515

Forsøg 3: målIng af antal SmagSpapIllEr

matErIalEr

Fra skolen:Blå frugtfarve (kan købes i nogle Matas-forretninger, i hobbyforretninger samt i nogle supermarkeder)blandet med vand i forholdet 1:2.Vatpinde

Fra udsendt forsøgskit:Hulforstærkere (ringe), 1 ring per elev

forSøgSuDførElSE

Frugtfarven bør ikke anvendes af elever med fødevareallergi, men ellers er det ganske risikofrit at anvendeden. Se evt. på emballagen. Pas dog på tøjet, da den farver meget kraftigt. Det må påregnes, at elevernestunger og evt. tænder er blå i flere timer efter testen.

Frugtfarven blandes med vand i forholdet 1:2.1. Eleverne arbejder sammen 2 og 2. Den ene person rækker tungen ud. Den anden maler derefter tunge-2. spidsen med en vatpind, der forinden er dyppet i den fortyndede blå frugtfarve.En hulforstærkningsring klistres fast på det blå område af tungen. Da den blå farve forstærker synlig-3. heden af tungeoverfladens strukturer, er det nu muligt for eleverne at tælle antallet af smagspapiller (små runde knopper) i hulforstærkerens inderste ring (se figur 5 og 6).Hulforstærkeren flyttes til et andet sted på tungespidsen, og smagspapillerne tælles igen i hulforstær-4. kerens inderste ring.Resultaterne angives i skema 3 og gennemsnittet udregnes. Der rundes af til hele tal. 5.

Begge elever i gruppen skal gennemgå testen.

en blåfarvet tunge med hulforstærker. en blåfarvet tunge med hulforstærker, her er smags-papillerne angivet med pile. tungen her har 6 tydelige smagspapiller inden for hullet i ringen.

1616

Forsøg 4: SpørgESkEma om maDvanErSkema 4 er et spørgeskema, som omhandler elevernes madvaner. Skemaerne udfyldes individuelt.

rEgIStrErIng af rESultatEr på www.maSSEEkSpErImEnt.Dk

Når I er færdige med forsøgene, skal I indtaste resultaterne på www.masseeksperiment.dk inden den 10. oktober 2008.

DEt Er vIgtIgt at InDtaStE rESultatErnE!Det er meget vigtigt, at I indtaster resultaterne, så andre kan få glæde af dem – både andre skoler og de forskere, som skal analysere data. Husk, at I bidrager til forskning. Når resultaterne er indtastet, vil I også selv kunne se dem på hjemmesiden.

laD gErnE ElEvErnE InDtaStE DErES EgnE rESultatErI de ældre klasser kan eleverne selv indtaste deres egne data. Før de går i gang, skal du registrere en klasse-kode for hver klasse. Se ”Sådan gør du” nedenfor.

brug arbEjDSark a, når I InDtaStEr jErES rESultatErInden du eller eleverne indtaster resultaterne, er det en god idé, at udfylde Arbejdsark A, der er opbygget ligesom indtastningsformularen.

SåDan gør Du

1. Registrer klassen og giv dem en klasse-kode

2. Registrering af resultater

3. Godkendelse af resultater Til sidst skal du godkende dine elevers resultater. På denne måde verificerer du, at det er klassens

resultater, der bliver indgivet, og det undgås, at fejl-indtastninger inddrages i det efterfølgende forsk-ningsarbejde. Kun godkendte resultater kommer med i forskningsrapporten fra Københavns Universitet.

Log ind på www.masseeksperiment med din emailadresse og det password, du har fået tilsendt på •din mailadresse. Registrer din(e) deltagende klasse(r) og giv dem en klasse-kode.•

Log ind igen på www.masseeksperiment.dk. •Du kan nu se alle elevernes indtastninger. •Klik ”Godkend” ud for alle korrekte indtastninger. Slet også fejl-indtastninger.•

Registrer elevernes resultater, eller lad eleverne selv gøre det. Se ”Sådan gør eleverne” nedenfor.•Hvis man taster forkert, skal man taste hele skemaet ind igen. •

Sådan gør eleverne Giv eleverne din mailadresse og klasse-koden. Herefter kan eleverne registrere deres resultater på

www.masseeksperiment.dk. Resultaterne bliver kun registreret, hvis eleverne benytter din mail-adresse og klasse-koden. Når du igen logger ind, vil du kunne se en liste med dine elevers indta-stede resultater.

1717

EftErbEHanDlIngNedenfor præsenteres forskellige ideer til klassens efterbehandling af Masseeksperimentet alt efter, hvilketklassetrin du har deltaget med. Der er også inspiration og baggrundsmaterialer at hente påwww.masseeksperiment.dk og www.foodforlife.dk.

På arbejdsark B kan I samle alle klassens resultater til det videre arbejde. Arbejdsark B indeholder desudenspørgsmål, som eleverne kan arbejde med.

IDéEr tIl ElEvErnES vIDErE arbEjDE

Lad eleverne skrive deres egne ’forskningsrapporter’.•Tegn forsøgsopstillingen.•Inddrag matematikken og brug data fra eksperimentet til at tegne fx søjlediagrammer og akkumulerede •grafer på millimeterpapir eller i regneprogrammer på computeren. Eleverne kan fx sammenligne grafen for deres egne data med klassens.Bring et samfundsperspektiv ind, og diskuter vores forbrug af søde mad- og drikkevarer.•Undersøg, hvad vores madvaner betyder for vores smagssans og vores sundhed.•Lær om smagssansen og smagspapiller. Hvor i mundhulen smager du den søde, den salte og den sure •smag? – og hvad med de andre i din klasse? Er der forskel på, hvor I smager?Undersøg, hvor meget sukker, der er i jeres normale drikkevarer og sammenlign dette med indholdet •i læskedrikken i masseeksperimentet. Hvad kunne I bedst lide? Og hvilken betydning har jeres daglige forbrug af sukker for jeres sundhed?Lær om smagens kemi. Gå i dybden med smagsstofferne, som blev brugt i masseeksperimentet.•Regn på hvilke koncentrationer af citronsyre og sukker, I arbejdede med i forsøget.•

HvaD kan forSøg 1 og 2 brugES tIl?Forsøgene viser, hvor stærk smagen af hhv. surt og sødt skal være, for at børn og unge kan smage dem.Forsøgene giver også svar på, hvilken grad af sur og sød smag, eleverne foretrækker.

For mennesker er præference for sød smag medfødt, og denne præference følger os gennem hele livet.Studier med både børn og voksne har vist, at børn foretrækker mere søde opløsninger end voksne og unge.Studier har ligeledes vist, at børn har en højere tærskelværdi for sød end voksne, dvs. de detekterer ikke den søde smag nær så godt som voksne. Dette kan være årsagen til, at mange børn foretrækker sødere fødevarer end voksne. Andre studier har vist, at børn udviser stærke præferencer for de ekstremt sure fø-devarer. Det er også foreslået, at børn og voksne, som foretrækker mere sure fødevarer, generelt indtager en mere varieret kost.

Det er derfor interessant at undersøge mere specifikt, hvordan tærskelværdier og præferencer ændrer sig med alderen for børn til unge i alderen 5-20 år – både for den søde og den sure smag. Opfattelsen af sød og/eller sur smag kan have en effekt på indtaget af fx sukker og frugt og dermed på energiindtaget og indholdet af sunde fødevarer i kosten hos børn og unge.

HvaD bEtyDEr antallEt af SmagSpapIllEr?Antallet af smagspapiller varierer meget fra person til person og er genetisk bestemt. Hvis man har mangesmagspapiller, vil man ofte være bedre til at smage, men det er stadig ikke sikkert, at man er lige følsom over for alle grundsmage.

Ved at måle elevernes antal af smagspapiller, kan I undersøge, om de elever, der har mange smagspapiller,også er de elever, der hurtigst kan skelne smagene i forsøg 1. Eller om antallet af smagspapiller harbetydning for, hvad eleverne bedst kunne lide i forsøg 2.

18

HvaD bEtyDEr vorES maDvanEr?Formålet med spørgeskemaerne er at undersøge, om der er sammenhæng mellem elevernes tærskelværdier (forsøg 1) og præferencer (forsøg 2) for sød og sur smag, og hvilke fødevarer de kan lide. Ældre klassetrin kan selv arbejde med spørgsmålene og se, om de kan finde sammenhænge mellem klassens grafer fra for-søg 1 og 2 og de svar, som fremkommer i spørgeskemaerne. Fx kan det være, at den procentdel af klassen, der kan lide sure frugter, svarer til den procentdel, der foretrækker den mest sure smag i præferencetesten (forsøg 2). Den enkelte elev kan også sammenligne sine egne svar med resultaterne fra deøvrige forsøg.

Prøve

Prøve

a

b

Ja

Ja

ved ikke

ved ikke

?

?

Sød

Sød

Salt

Salt

Sur

Sur

Nej

Nej

Smager prøven forskelligt fra vand? (Sæt kryds X)


forSøg 1: tærSkElværDItESt

Navn Alder

HUSK......at skylle munden i vand hver gang, du smager på en ny prøve.•...at du ikke må snakke med de andre, mens I laver forsøget.•...at du ikke skal smide dine glas ud, når du er færdig med et forsøg. De skal bruges igen.•...at skylle dine glas, når I er færdige med forsøget.•

hvis ja, hvad smager prøven af?(Sæt kryds X)


1919

rESultatSkEma 1.1

Når du skal smage på en prøve......tager du en mundfuld af prøven og fordeler den i hele munden, så den rører både tungen og ganen. Mundfulden skal så langt tilbage i munden som muligt, men du må ikke synke den. En mund-fuld skal være så stor, at du kan fordele den i hele munden, men den må ikke være så stor, at du næsten ikke kan have den i munden.

Prøve

Prøve

c

D

Ja

Ja

ved ikke

ved ikke

?

?

Sød

Sød

Salt

Salt

Sur

Sur

Nej

Nej





rESultatSkEma 1.1 fortSat

2020

Prøve

Prøve

r

S

Ja

Ja

ved ikke

ved ikke

?

?

Sød

Sød

Salt

Salt

Sur

Sur

Nej

Nej



forSøg 1: tærSkElværDItESt

Navn Alder




2121

rESultatSkEma 1.2

Prøve

Prøve

t

u

Ja

Ja

ved ikke

ved ikke

?

?

Sød

Sød

Salt

Salt

Sur

Sur

Nej

Nej





2222

rESultatSkEma 1.2 fortSat

1. valg 2. valg 3. valg 4. valg 5. valg

Prøver :F-g-h-I-J

denne prøve kan jeg bedst lide

denne prøve kan jeg mindst lide

Prøver :K-l-M-N-o

forSøg 2: præfErEncEtESt

Navn Alder

vEjlEDnIngI forsøg 2 skal du i to omgange smage på 5 forskellige prøver.

Fyld glassene halvt op med de rette væsker.1. Smag på alle prøverne og find den, du bedst kan lide. Angiv den som favorit (meget glad smiley) i 2. skemaet ved at notere prøvens bogstav. Sæt prøven til side.Fyld igen smageglassene igen halvt op, og gentag ovenstående. Find din 2. favorit. Dette bliver du ved 3. med, indtil der ikke er flere prøver tilbage.


2323

rESultatSkEma 2

forSøg 3: målIng af SmagSpapIllEr

Navn Alder

ElEvvEjlEDnIngI dette forsøg skal I arbejde sammen to og to. Jeres tunger skal farves blå med frugtfarve, for på denne måde bliver smagspapillerne på tungen mere tydelige, og det er nemlig smagspapillerne, I skal tælle i dette forsøg.

Den ene person rækker tungen ud.1. Den anden person maler derefter tungespidsen med en vatpind, der forinden er dyppet i blå frugtfarve.2. En hulforstærkningsring klistres fast på det blå område af tungen.3. Tæl antallet af smagspapiller (små runde knopper) i hulforstærkerens inderste ring (se fotos).4. Gentag forsøget et nyt sted på tungespidsen5. Udregn gennemsnittet af de to tællinger.6.

Begge personer skal gennemgå testen.

1. tælling 2. tælling gennemsnit

Antal smagspapiller

2424

rESultatSkEma 3

en blåfarvet tunge med hulforstærker. en blåfarvet tunge med hulforstærker, her er smags-papillerne angivet med pile. tungen her har 6 tydelige smagspapiller inden for hullet i ringen.

Navn Alder

Besvar følgende spørgsmål om dine madvaner:

1. Synes du selv, du er kræsen? a. Ja b. Nej c. Ved ikke

2. Kan du lide at spise fisk? a. Ja b. Nej c. Ved ikke

3. Hvad slags frugter synes du bedst om? a. Bitre frugter (fx grape) b. Søde frugter (fx røde æbler eller bananer) c. Sure frugter (fx sure grønne æbler eller citroner) d. Ingen af delene

4. Hvor ofte spiser du grønsager (fx. salat, broccoli, gulerødder, agurk)? a. Aldrig b. En gang om ugen c. 2-3 gange om ugen d. En gang om dagen e. Flere gange om dagen

5. Drikker du te (ikke iste)? a. Nej b. Ja, kun med sukker c. Ja, kun med mælk d. Ja, både med sukker og mælk e. Ja, uden sukker og uden mælk

2525

rESultatSkEma 4

Må først udleveres til eleverne efter, I er færdige med at gennemføre forsøgene.Arket udfyldes inden resultaterne indtastes på www.masseeksperiment.dk

Navn Alder

forSøg 1Hvilken prøve kunne du først smage var forskellig fra vand?

Angiv en prøve i forsøgsrækken: A B C D

Angiv en prøve i forsøgsrækken: R S T U

Hvilke af prøverne A, B, C, D smagte surt?

A B C D

Hvilke af prøverne R, S, T, U smagte sødt?

R S T U

forSøg 2Hvad kan du bedst lide?

Sød smag (sæt ring om din favorit): K L M N O

Sur smag (sæt ring om din favorit): F G H I J

forSøg 3Hvor mange smagspapiller har du (i en hulforstærker)?Skriv gennemsnittet af dine optællinger (afrund til et helt tal):

2626

arbEjDSark a

Skriv alle klassens resultater ind i arket og brug det til at tegne søjlediagrammer, grafer og andre opgaver.

SpørgSmål

Kan du ud fra tabellen se, om nogen af dine klassekammerater kan lide det samme?•Kan elever med mange smagspapiller lide det samme?•Kan dem med få smagspapiller lide det samme?•Kan du finde andre sammenhænge i tabellen? (Piger og drenge fx?)•Sammenlign jeres resultat med de andre i din klasse. Sammenlign evt. også med andre klassetrin på jeres egen •skole eller andre klasser i landet. Se andres resultater på www.masseeksperiment.dk

Navn

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

Første prøveforskellig fra

vandSØD

(Bogstav)

Første prøveforskellig fra

vandSUR

(Bogstav)

FavoritsmagSØD

(Bogstav)

FavoritsmagSUR

(Bogstav)

AntalSmagspapiller

2727

arbEjDSark b

resultatrapport masseeksperiment 2008

Documents