realdania årsmagasin 2010
DESCRIPTION
I årsmagasinet fortæller vi om små og store projekter fra året, der er gået i Realdania, og stiller skarpt på visionerne for fremtiden.TRANSCRIPT
Vi uddeler kloge penge IntervIew med bestyrelsesformand Jesper nygård s. 2 / Bæredygtighed skal kunne Betale sig for almindelige mennesker
IntervIew med adm. dIrektør flemmIng borreskov s. 4 / finanskrisen Byder på nye inVesteringsmuligheder s. 28 / Valgmøder med rekorddeltagelse
realdanIas medlemsdemokratI I praksIs – reportager fra årets valgmøder s. 46 / realdanias tre særlige indsatsområder s. 16, s. 36
og s. 56 / året i glimt rundtur blandt nogle af realdanIas mange proJekter s. 6 og s. 66 / lad os få Boligøkonomien på dagsordenen
bolIgøkonomIsk vIdencenter s. 26 / her er alt til deBat! realdanIa medlemsdebat s. 52 / datterselskaBernes liV s. 44, s. 54 og s. 64
R E A LDA N I AÅRSMAGASIN
2010
nye muligheder Vajsenhuset fik tilført nyt til gammelt
realdania Årsmagasin 2010
Det sunDe og sociale byggeri16
56 FoRstæDERNEs tID
02
28Finanskrisen byDer på nye investerings-muligheDer 36 bæredygtIg
helhedstænknIng
VI uDDELER kLogE pENgE
04
46 Valgmøder med rekorddeltagelse
Bæredygtighedskal kunne betale sig for
almindelige mennesker
REALDANIA – LIGE NU
02 Vi uddeler kloge penge Interview med bestyrelsesformand Jesper Nygård
04 Bæredygtighed skal kunne betale sig for almindelige mennesker Interview med adm. direktør Flemming Borreskov
28 Finanskrisen byder på nye investeringsmuligheder Interview med investeringschef Gert Poulsen
46 Valgmøder med rekorddeltagelse Realdanias medlemsdemokrati i praksis
– reportager fra årets valgmøder
VIDEN OG KOMPETENCE I HVERDAGEN
26 Lad os få boligøkonomien på dagsordenen Boligøkonomisk Videncenter
52 Her er alt til debat! Realdania medlemsdebat
54 Boligejerne skal hjælpes og inspireres Bolius Boligejernes Videncenter
INDHOLD
Rundtur blandt nogle af de mange projekter Realdania er engageret i. Se siderne 6-15 og 44-53.
06/66året i glimt
FILANTROPIEN PÅ ARBEJDE
06 Året i glimt Rundtur blandt nogle af de mange projekter,
som Realdania har engageret sig i gennem de
seneste år
16 Det sunde og sociale byggeri Indsatsområdet Sundhed og social bæredygtighed
gennem det byggede miljø
36 Bæredygtig helhedstænkning Indsatsområdet Miljø og ressourcemæssig
bæredygtighed gennem det byggede miljø
44 Bæredygtighed og bygningskultur Realea
56 Forstædernes tid Indsatsområdet Forstæderne i forvandling
64 Vi skal tænke langt ind i fremtiden Realdania Arealudvikling
66
Datterselskabernes liv44/54/64
2 InterVIew meD JeSper nygÅrDREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010
Vi uddeler kloge penge
Realdanias bestyrelsesformand Jesper Nygård vil gerne huskes for
glade elefanter. Men Realdania skal ikke være en ”bezzerwizzer”
aF bIRGIttE boESEN
Vi leverer ikke bare en check. Vi leverer kloge penge, for sammen med beløbet kommer en del af vores hjerne, siger Jesper Nygård med et smil.
3InterVIew meD JeSper nygÅrDREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010
Fra sit direktørkontor i boligselskabet KAB midt i København kan
Jesper Nygård vinke ned ad Vester Voldgade og forbi borgruinen
på Jarmers Plads til Realdania i et af hovedstadens smukkeste
højhuse på kanten af Ørstedsparken. Der har Jesper Nygård nu
sat sig i stolen som bestyrelsesformand – efter 18 år som repræ-
sentantskabsmedlem, syv år som menigt bestyrelsesmedlem og
et år som næstformand:
”Det er fantastisk at være en filantropisk virksomhed med med-
lemsdemokrati. Og for én, der som mig, har været med i den for-
eningsejede realkreditvirksomhed i mange år, har det været
spændende at følge med i transformationen fra det megastore F i
finansiel til det megastore F i filantropi. Efter at vi i 90’erne ople-
vede nogle svære år, er Realdanias foreningsliv i dag revitaliseret.
Og siden 2000 har foreningen udviklet sig fra at varetage med-
lemmernes økonomiske interesser til at være en almennyttig for-
ening, som varetager medlemmernes ideelle interesser. Men
selvfølgelig er pengene og vores investeringer også helt centrale
for vores virksomhed. Det har vi pligt til at gøre godt, og det synes
jeg også, vi gør. For snart 10 år siden startede Realdania med en
egenkapital på godt 10 mia. kr., og siden er det blevet til samlede
uddelinger på over 10 mia. kr. fordelt på mere end 1.000 projekter
inden for de tre områder Byen, Byggeriet og Bygningsarven.
Samtidig har vi meget bevidst gennemført en spredning af vores
investeringer henover årene, så vi stadig har 19 mia. kr. at gøre
godt med.”
glade elefanter og glade menneskerJesper Nygård har stor respekt for det, han kalder ”Realdanias
store økonomiske muskel”, som kan bidrage med alt fra nybygge-
rier af høj kvalitet til lokale ildsjæleprojekter på mikroplan:
”Vi er med på alle niveauer, fra ny verdensklassearkitektur til
sociale naborelationer i enkelte kvarterer i bysamfundet. Ikke alle
projekter skaber nytte for alle, men alle projekter skaber nytte for
nogen. Det gør mig stolt over virksomheden. Vi mener, at mang-
foldighed er vigtig, og at resultaterne ikke kun skal opnås gennem
bidrag til de store projekter. På den måde kan vi leve op til vores
ambitioner som en filantropisk virksomhed, som vil skabe livskva-
litet gennem det byggede miljø,” siger Jesper Nygård, der gerne
vil øge fokuset på den del af det byggede miljø, der har med men-
nesker at gøre.
”Vi skal spørge os selv: Hvordan fungerer byen sociologisk og
socialt? Hvordan kan vi være med til at skabe gode liv? Mange af
de projekter, Realdania har bidraget til, er blevet set som arkitek-
turprojekter, men vi har ambitioner om at skabe mere end god
arkitektur. Jeg vil helst huskes for glade elefanter og glade men-
nesker, og ikke kun for flotte tegninger af et elefanthus i Køben-
havns Zoo. Vores penge skal nemlig skabe nytte for mange.
Elefanthuset er derfor ikke bare et byggeri inde i Zoo, det er også
en del af oplevelsen for folk, der går tur i Frederiksberg Have, hvor
man nu har gratis overblik over elefanternes udeområde. Sådan
skaber man nytteværdi for rigtig mange gennem arkitekturen.”
to fluer med ét smækJesper Nygård er optaget af balancen mellem de meget store og
de helt små projekter:
”Man skal ikke undervurdere de små tings betydning i det byg-
gede miljø. Derfor skriver vi også lige så fyldige pressemeddelel-
ser om de små projekter, som vi gør om de store. Men vi skal
stadig blive bedre til at synliggøre de små ting, som ofte styrker
interaktionen mellem mennesker,” siger han.
Naturligvis tager de mest iøjnefaldende projekter opmærksomhe-
den, men det betyder ikke, at den brede værdi for offentligheden
falder i baggrunden:
”Man kan spørge, om det er vores opgave at støtte renoveringen
af f.eks. Ledreborg Slotspark? Ja, det er det, når vi samtidig kan
sørge for, at haven bliver offentligt tilgængelig for dig og mig ved
arrangementer nogle gange om året. Sådan er det også med
f.eks. pladsdannelsen foran Kronborg, den omfattende revitalise-
ring af Københavns Befæstning og herregården Nørre Vosborg.
Vi slår to fluer med ét smæk: Vi bevarer - og i visse tilfælde gen-
skaber og udvikler - en umistelig del af vores kulturarv, og vi ska-
ber tilgængelighed for publikum, så anlæggene får en plads i
vores bevidsthed. På den måde giver vi noget værdifuldt tilbage
til offentligheden.”
Kloge penge og noget af hjernenSom filantropisk virksomhed har Realdania store ambitioner, men
for at man kan dele mange penge ud, skal man være dygtig til at
få penge til at avle.
”Investeringer er ikke målet, det er midlet. Filantropi er vores sær-
kende. Vi sikrer en professionel håndtering af formuen, og vi fører
en klog og fornuftig risikopolitik for investeringerne,” siger Jesper
Nygård.
Han understreger, at Realdania altid tænker med på projekter,
udvikler, finder på og kvalificerer ansvaret ud fra en stor viden om
og erfaring med, hvordan man skaber værdi i projekter:
”Vi leverer ikke bare en check. Vi leverer kloge penge, for sammen
med beløbet kommer en del af vores hjerne,” siger han med et
smil på læben.
Men med mange penge og stor viden følger en risiko:
”Jeg vil bestemt gerne undgå, at vi opfattes som en ”bezzer-
wizzer.” Vi skal hele tiden respektere andre og spille sammen med
politikerne, myndighederne og ildsjælene. Vi skal kende vores
plads som professionel filantrop, der arbejder redeligt, ordentligt,
dialogbaseret og etisk korrekt,” siger Jesper Nygård, der også
gerne vil fremme Realdanias arbejde med medlemsdemokrati:
”Jeg er stolt over, at vi er en forening baseret på medlemsdemo-
krati. Vi skal udvikle vores demokratiske og foreningsmæssige
rammer. Vi har kun ti år på bagen, og vi er kommet fantastisk godt
fra start.”
4 InterVIew meD FLemmIng BorreSKoVREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010
Når vi tænker bære- dygtighed skal vi hele vejen rundt. Vi skal tænke på miljø og ressourcer – men også på social mangfoldighed og på økonomi.
BæreDygtIgHeDskal kunne betale
sig for almindelige mennesker
5InterVIew meD FLemmIng BorreSKoVREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010
I 1987 fik verden et nyt ord at tygge på: bæredygtighed. Det
var den daværende norske statsminister Gro Harlem Brundt-
land, der som formand for FN’s miljø- og udviklingskommis-
sion åbnede diskussionen om, hvordan vi kan skabe de bedste
betingelser for mennesker og miljø nu og i fremtiden – og lige
siden har bæredygtighed været en del af debatten. Også i
Realdania.
”Bæredygtighed er et af de mest anvendte ord for tiden – og
med god grund,” siger adm. direktør Flemming Borreskov: ”Vi
har sat bæredygtig byudvikling øverst på dagsordenen, fordi
udfordringerne er så store, og der er brug for komplekse løs-
ninger, når mange faktorer indvirker på hinanden. Derfor vil vi
fortsat arbejde med tre særlige indsatsområder, nemlig sund-
hed og social bæredygtighed, miljø- og ressourcemæssig
bæredygtighed og forstædernes forvandling.”
Flemming Borreskov ved godt, at ’bæredygtighed’ ofte opfat-
tes som et tomt mantra. ”Det er ingen kunst at levere bære-
dygtige projekter, hvis man har ubegrænsede midler, men
bæredygtighed skal være til at betale for den almindelige dan-
sker, og de må meget gerne være nemme at gå til. Ellers bliver
nytten af indsatsen for lille”, understreger han. Men for at det
kan betale sig at vælge bæredygtige løsninger, er der brug for
at tænke i helheder.
”Når vi tænker bæredygtighed, skal vi hele vejen rundt. Vi skal
tænke på miljø og ressourcer – men også på social mangfol-
dighed og på økonomi. Det er alle aspekterne af bæredygtig-
hed, der skaber helheden i løsningerne. Og det kræver
samtidig en forståelse af, at ingen af de fire værdier i ligningen
kan undværes, og at vi bliver nødt til at tilgodese alle elemen-
terne, både miljø, ressourcer, det sociale og det økonomiske.”
Begrebet bæredygtighed kommer til at tage meget af
opmærksomheden i Realdanias arbejde i de kommende år, og
det vil udfordre hele visionen om at skabe livskvalitet gennem
det byggede miljø – for hvordan får man det hele til at gå op i
en højere enhed?
”Vi ved, at bæredygtighed kan have store konsekvenser for
oplevelsen af en bygning, hvis f.eks. energiforbruget skal hal-
veres. Det kan betyde, at vinduerne skal udskiftes med små
koøjer, som gør det uattraktivt og usundt at opholde sig inde i
bygningen, som også bliver uskøn at se på. Vil vi det? Og hvad
betyder det for livskvaliteten?” spørger Flemming Borreskov.
Bæredygtighed på alle niveauerDe tre indsatsområder – sundhed og social bære-
dygtighed, miljø- og ressourcemæssig bæredygtighed
og forstædernes forvandling – kommer til live i en række
projekter, der strækker sig fra et website, der samler oplysnin-
ger om energibesparende renoveringer, til en vision for en
fuldskala byudvikling af de mange arealer, som kommer i spil
med den forventede letbane langs Ring 3.
”Vi arbejder på mange niveauer og med mange ideer, for vi
opfatter den samlede indsats for bæredygtighed som et holi-
stisk projekt. Derfor inviterer vi landets kommuner til at
komme med ideer, der kan fremme sundhed, vi udvikler nye
typer forsamlingshuse for kultur og idræt, og vi renoverer par-
celhuse fra 70’erne for at teste indeklima, indretning og bespa-
relser. Men vi tager også det byggede miljøs betydning for de
sårbare og syge meget seriøst, for bæredygtighed har også en
social dimension. Derfor sørger vi for, at Det Kgl. Vajsenhus får
nye biblioteks- og undervisningslokaler til gavn for de foræl-
dreløse børn eller børn i plejefamilier, og vi arbejder videre
med udviklingen af hospicer, der kan sikre gode og værdige
afslutninger på livet for de uhelbredeligt syge,” siger Flem-
ming Borreskov.
et tilfredsstillende år trods finanskriseDe mange projekter, der falder indenfor indsatsområderne for
bæredygtighed, udgør en vigtig del af Realdanias filantropiske
arbejde – men kun en del. Listen over filantropiske projekter
indenfor de tre overordnede områder, Byen, Byggeriet og Byg-
ningsarven, tæller ikke færre end 1.000 – bl.a. etableringen af
Naturvidenskabernes Hus i Bjerringbro, åbningen af kunstmu-
seet HEART i Herning og afslutningen af det omfattende
arbejde med at gøre en forsømt og kedelig å i Holstebro til
centrum for en række nye, skønne byrum.
Selvom uddelingerne på 443 mio. kr. i 2009 var færre end året
før, er Flemming Borreskov godt tilfreds: ”Vi forudsagde sidste
år, at vi på grund af finanskrisen måtte skrue ned for nogle af
de helt store prestigeprojekter. Årsresultatet på 5,9 mia. kr. er
tilfredsstillende, væsentligt påvirket af investeringsafkastet på
6,6 mia. kr, og egenkapitalen er på 18,9 mia. kr. Og apropos
finanskrise, så er et af årets vigtigste initiativer oprettelsen af
Realdanias Boligøkonomiske Videncenter, der skal gøre os klo-
gere på de boligøkonomiske emner, som spiller så stor en
rolle ikke mindst i en økonomisk krisetid,” siger Flemming
Borreskov (se også artiklen side 26).
I lyset af finanskrisen blev 2009 et godt år for Realdania. Nu vil Realdania bruge 2010 til at finde ud af, hvordan miljø, ressourcer, sundhed og social bæredygtighed kan tilgodeses på en måde, der holder økonomisk.
aF bIRGIttE boESEN
6 Året I gLImtREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010
Året I gLImt
Med året i glimt præsenterer vi nogle af de mange aktiviteter og projekter, som Realdania har engageret
sig i og støttet økonomisk gennem de seneste år.
I Realdania arbejder vi for at skabe livskvalitet for alle gennem det
byggede miljø. Vi deler vores projekter op i tre fokusområder, tre B’er:
Byen, Byggeriet og Bygningsarven. Vi sætter fokus på emner som udviklende nybyggeri, brugbar innova-
tion, gode restaureringsmetoder, arkitektonisk og håndværksmæssig
kvalitet, bedre processtyring, visionær byudvikling, forskning, formid-
ling og meget, meget mere.
Vores meget store projekter kalder vi Flagskibsprojekter.
Det er projekter, der gør en markant forskel i det byggede miljø, og
som sætter kursen med stor demonstrationsværdi til inspiration for
andre. Typisk går flagskibsprojekterne på tværs af de tre områder
Byen, Byggeriet og Bygningsarven. Flagskibe er som regel også øko-
nomisk tunge projekter, der gennem samarbejde og partnerskaber
synliggør og markerer Realdanias arbejde som en strategisk fond.
Hvis du får lyst til at vide mere om vores mange projekter,
så klik ind på www.realdania.dk, hvor du kan læse projekt-
beskrivelser, downloade rapporter, læse pressemeddelelser
og nyheder eller se flere billeder, illustrationer og film.
aF DoRtE büLow
Byen
ByggerIet
BygnIngSarVen
FLagSKIBe
7Året I gLImtREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010
Overalt i Danmark samles folk om det, de brænder for – f.eks.
sport, musik eller socialt arbejde. Der bliver lagt tusindvis af
timer i de lokale foreninger, og alle kender værdien af det fri-
villige arbejde. Ildsjælenes indsats kan ikke erstattes, heller
ikke når det handler om det byggede miljø. Over hele landet
finder vi foreninger og grupper, der beskæftiger sig med
f.eks. bevaring og restaurering af bygninger med lokalhisto-
risk værdi.
De ildsjæle, der både tager initiativ og ansvar, har brug
for hjælp til at finansiere det professionelle arbejde – og
deres projekter behøver ikke at være store for at være vigtige.
Derfor har Realdania fået Dansk Bygningsarv A/S til at analy-
sere vilkår og muligheder for ildsjælsprojekterne. Hvilken
betydning og effekt har de for lokalsamfundene? Hvordan
kan man fremme interessen for projekterne – og sætte nye
spændende skibe i søen? Og hvordan tegner fremtiden sig?
I det forløbne år har mange måtte spænde livremmen ind
– det var også tilfældet for Realdania. Det har konsekvenser
for de meget store og finansielt krævende projekter, men ikke
altid for de små. Pointen er nemlig, at det lokale engagement
skaber grobund for store resultater med små midler – til gavn
for både lokalsamfund og mangfoldigheden i arkitekturen og
bygningskulturen.
I løbet af 2010 udgiver Realdania publikationen ”Når Lysten
Driver Værket”, der gennem en række cases viser ildsjælenes
store engagement og betydning i det byggede miljø i Dan-
mark. Med afsæt i gode erfaringer og med fænomenet ind-
kredset af fagfolk med forskellig viden og indgang til emnet,
har ønsket været, at andre vil kunne se værdien og potentia-
let i ildsjælenes arbejde – og dermed også støtte og bakke
dem op.
ILDSJæLe SKaBer Store reSuLtater meD SmÅ mIDLer
JollMaNds GåRd På Als arbejder lokale ildsjæle frivilligt for at sikre restaureringen af Jollmands Gård. Åbningen af den fredede gård vil give publikum mulighed for at lære Als’ ældre landbokultur at kende.
GulddysseGåRd En gruppe initiativrige pensionister i Gundsø tæt på Jyllinge har sat sig for at omdanne en næsten 200 år gammel firlænget gårdejendom til et sted, hvor kunst- og kulturinteresserede kan mødes og inspirere hinanden.
8 Året I gLImtREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010
w
Fra puLterrum tIL SamLIngSSaL
Der var noget galt i Holstebro. Den hang ikke rigtig sammen, og
området omkring Storå midt i byen lå hen som et kedeligt og
ubrugt område, der vendte ryggen til byen og borgerne. Men for
fire år siden gik kommunen i gang med at gøre byens kedelige
bagside til en ny og levende forside. Nu skulle der skabes åbne
og spændende byrum med masser af liv, lys og kultur.
I september 2009 kunne daværende borgmester Arne Læ gaard
så byde de mange fremmødte borgere velkommen til indvielse
af Holstebros nye kreative og rekreative frirum, hvor der er skabt
fine og frie adgangsforhold til åen – attraktive steder hvor man
har lyst til at opholde sig. Stier og ramper fører direkte ned til
vandet, hvor bænke og siddetrapper byder sig til og giver kano-
sejlere mulighed for en glidende landgang midt i byen. Og så
rummer det nye byrum ved åen sceneareal med tilskuerpladser
og direkte kontakt til teater, koncertsal og biograf.
Man kan forestille sig, hvordan det må være for en familie at få
et ubenyttet pulterrum i kælderen byttet ud med en samlingssal.
Sådan er det for byen Holstebro at få det gamle ”bagrum” veks-
let til et lyslevende byrum, hvor kulturlivet kan blomstre og
åen komme til sin ret som en naturressource midt i byen. Alt
sammen smukt overvåget af den nye 40 tons tunge og 30 meter
lange forbindelseslinje – bygget på et stålværk i Groningen i
Holland og fragtet til Holstebro i ét stykke – der bygger bro mel-
lem Holstebros to bydele over Storå.
LIVSgLæDe og KyS I toLne SKoVpaVILLon
Om hundred år er alting glemt, skrev digteren Carl Søeborg
engang i et digt, hvor han opfordrede os til at nyde livet,
mens det er her – med venskab, kys og vin! Og nyde livet kan
folk i Tolne fremover gøre i den gamle skovpavillion, der
netop har rundet de hundrede år – uden at være gået i glem-
mebogen.
Pavillonen fra 1908 er nemlig blevet en hjertesag for en
gruppe entusiastiske lokale, som har taget det gamle folke-
lige samlingssted til sig. De har sat sig for at puste nyt liv i
den gamle bygning, der i sin ungdom var hjemsted for folke-
lige, kulturelle og politiske arrangementer.
Med massiv lokal opbakning og økonomisk støtte ude-
fra har initiativgruppen nu skabt mulighed for en renovering
af den forladte og faldefærdige pavillon, der skal føres tilbage
til sit gamle udseende. Opgaven bliver udført af entreprenø-
rer, der skal lede arbejdet med en gruppe praktikelever fra
lærligeuddannelserne som murer, tømrer og snedker.
På den måde vil skovpavillonen kunne genåbne som et tids-
svarende samlingssted for folk fra hele Vendsyssel. Der er
allerede planer om revy, koncerter, familiearrangementer
mm., og dermed er der igen langt op til nye kys og mere livs-
glæde i skoven ved Tolne.
LæS mere: www.TOLNE-SKOVPAVILLON.COM
HolsteBRo – ByRuM, å, kultuRHolstebros nye byrum er et fint eksempel på, hvordan man kan udnyt-te en naturressource som Storå til at skabe kreative og rekreative rum.
9Året I gLImtREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010
koRNladeN I VeksøKornladen er funktionelt visionær samtidigt med, at den spiller meget fint sammen med det omkringliggende landskab. Laden er et godt eksempel på, hvorledes en meget stor bygning med arkitekto-nisk kvalitet kan placeres elegant – selv på kanten af en fredet ådal.
morgenDagenS LanDBrugSByggerI
Kravene til landbrugets stalde, siloer, gartnerier osv. er kon-
stant under forandring. Dyrevelfærden skal være i top, og der
skal udvikles nye normer for godt landbrugsbyggeri, som
tager hensyn til både placering i landskabet og arkitektur. Ved
at tænke nyt kan byggerierne skabe langsigtede værdier til
glæde for alle brugere og gæster i det åbne land – og samti-
dig gavne landbrugets image. Men hvordan skal arkitekter og
bygherrer tænke og planlægge, så nutidens landbrugsanlæg
er holdbare i fremtiden? Det spurgte Realdania om i 2006
med idékonkurrencen Fremtidens landbrugsbyggeri, og de to
første eksempelbyggerier er nu realiseret:
Hos landmand Palle Joest Andersen i Sønderskov ved Hjør-
ring er et nybygget staldanlæg nu hjemsted for 1.100 søer.
Stalden tager både højde for fremtidens krav til dyrevelfærd
og arbejdsmiljø ved svineproduktion og til de værdier, der
knytter sig til det omgivende landskab. Og så er der tænkt et
besøgs center til bl.a. skoleklasser ind i staldbygningen.
Hos planteavler Keld Stenlien Hansen, der leder en højt spe-
cialiseret produktion af korn og frø, går den moderne og rati-
onelle landbrugsdrift op i en højere enhed med miljøet,
naturen og landskabet i den naturfredede tunneldal, Fuglesø-
dalen. Det nye arkitektoniske udtryk på kornladen er både
elegant og effektivt – bygningens fine indpasning i landska-
bet får dens volumen til at synes mindre – og udviklet med
bæredygtige løsninger på f.eks. nedsivning, brug af kemika-
lier mm.
Kampagnen Fremtidens landbrugsbyggeri mundede ud i seks
vinderprojekter, hvoraf de første to altså er realiseret.
LæS mere: www.FREMTIDSGAARDE.DK
Med keld stenlien Hansens nye bygninger i Veksø er det vist, at landbrugsbygge-riet igen kan blive en stolt arkitektur”KarSten r.S. IFVerSen, ARkItEktuRREDAktøR, PoLItIkEN
10 Året I gLImtREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010
naturLIgt nySgerrIg I naturVIDenSKaBerneS HuS
kReatIVItet I laBoRatoRIet Måske et par kommende naturvidenskabsfolk? Elever-ne er allerede godt i gang i laboratorier og værksteder, hvor undervisningen byder på alt fra robotter og astronomi til bioteknologi og animationer.
NatuRVIdeNskaBeRNes Hus Bygningen er skabt til både udefra og indefra at vække undren, nysgerrighed og lyst til at eksperimen-tere. Naturvidenskabernes Hus er samtidig i sig selv et undervisnings- og læringsværktøj inden for energi – det bliver opvarmet med både jord- og solvarme.
det er kedeligt! Hvad skal jeg bruge det til?
Mange skoleelever har fordomme overfor de naturvidenska-
belige fag, og det er en skam, for naturvidenskab er vigtig –
og alt andet end kedeligt. Faktisk har fagene gode muligheder
for at kildre ungernes nysgerrighed. Men det kræver de rig-
tige rammer. Og de er nu på plads i Bjerringbro.
Naturvidenskabernes Hus er skabt for at stimulere interessen
og den naturlige nysgerrighed for de naturvidenskabelige
fag, og med topmoderne faciliteter til innovative projekter og
eksperimenterende undervisning, er huset et ideelt og inspi-
rerende center for elever og lærere fra folkeskolen og gymna-
sierne.
Samtidig er den monolitiske cylinder en arkitektonisk perle,
skabt af den unge københavnske tegnestue NORD. Husets
arkitektur understøtter dets faglige formål, og facaden gen-
nembrydes af mange vinduesåbninger og terrasser, der ska-
ber en særlig rumlig oplevelse. Selve facaden er beklædt
med glasprofiler, og når lyset skifter i dagens løb og de ind-
vendige lamper bliver tændt, skifter huset som helhed også
karakter og udseende. Udenfor bygningen, der ligger på en
sydvendt skråning ved indkørslen til Bjerringbro, vil der blive
anlagt naturvidenskabelige haver og udendørs undervis-
ningsanlæg.
LæS mere: www.NATURVIDENSKABERNESHUS.DK
11Året I gLImtREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010
VesteRMølleNår alle renoveringsarbej-
derne er gennemført, vil Vestermølle i det ydre frem-stå som et smukt eksempel
på en større dansk gård anno cirka 1910 – samtidig med, at der er sikret en tidssvarende
anvendelse af vores fælles bygningsarv.
Den hundrede år gamle Vestermølle ved Skanderborg Sø forener
lokale ildsjæles engagement med genanvendelse af bygningsar-
ven. På Vestermølle har en lang række fonde – bl.a. Realdania –
finansieret flere faser med renovering af gårdanlægget, der nu
benyttes som hjemsted for en række sociale og kulturelle lokal-
foreninger – fra spejdere, lystfiskere og jægere til sejlere og sten-
huggere.
De otte brugerforeninger på Vestermølle tæller tilsammen
omkring 1.000 skanderborgensere, der dels går op i deres egen
hobby, dels i møllegårdens restaurering. Og nu har de kastet sig
over renoveringen af de stærkt forfaldne længer mod syd og
nord, som huser både juniorsejlere, lystfiskerforeningen og jagt-
foreningen, der alle nyder godt af søen og naturen. Vestermølle
huser også undervisningslokaler for Skanderborg Kommunes
beskæftigelsesprojekt for 30 lokale, der ikke kan arbejde pga.
sygdom.
Med renoveringen af de to længer er det bevaringsværdige gård-
anlæg med de gode arkitektoniske kvaliteter sikret for fremtiden
– og på den måde fortsætter stedets historie, der kan spores til-
bage til 1500-tallet. Vestermølle bliver dermed et godt eksempel
på, hvordan bygninger, der ikke længere tjener deres oprindelige
formål, kan være til gavn og glæde med nye anvendelser – fra
det organiserede sport- og friluftsliv til kommunens sociale ind-
sats.
LæS mere: www.VESTERMOLLELAUG.DK
Den Der Kommer FørSt tIL VeStermøLLe …
meget mere enD en SKoLe
I 1998 blev fem danske landsbyskoler fra omkring århundred-
skiftet fredet. Af dem er kun en enkelt i dag i brug som skole,
nemlig på Strynø i det sydfynske øhav. Men skolen er ikke
kun en skole, den er øens samlingssted. Her bor ungdoms-
klub, ældreklub, aftenskole, bibliotek, lokalarkiv osv., og det
er her der finder generalforsamlinger, afstemninger og meget
andet sted. Skolen lægger også rum til øens fester, dåb, kon-
firmationer, gravøl, den månedlige fællesspisning og et
enkelt byrådsmøde om året i Langeland Kommune. Skolen er
altså omdrejningspunktet for de ca. 220 fastboende strynø-
boeres hverdag i stort og i småt.
Men hvad med den flotte skolebygnings fysiske tilstand?
Strynø Beboerforening har taget initiativ til en forundersø-
gelse, der skal afdække behovet for renovering og istandsæt-
telse, så den vigtige bygning også fremover kan huse de
mange aktivteter. Når forundersøgelsen er færdig, skal der
findes en samlet løsning for finansiering og renovering af
den fredede skole med den store sociale betydning.
12 Året I gLImtREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010
menneSKet I centrum I FremtIDenS InStItutIoner
INstItutIoNeR FoR FReMtIdeNProjektet skal udnytte den nyeste forskning og de bedste
erfaringer fra ansatte og brugere til at kvalificere de meget store investeringer, der i de kommende år skal forbedre
renovering og nybyggeri af offentlige institutioner
Vores ønsker og behov forandrer sig hele tiden, også når det
gælder indretningen af vores boliger, arbejdspladser og insti-
tutioner. Derfor er det nødvendigt at indsamle ny viden, så
alle byggerier bliver opført eller renoveret på en langtidshold-
bar måde. Det gælder f.eks. daginstitutioner, folkeskoler og
plejeboliger.
Realdania har gennem flere år arbejdet med udviklingen af
modelprogrammer for forskellige typer byggerier – og det
med stor succes. Realdania og Erhvervs- og Byggestyrelsen
har derfor udvalgt en række rådgivere, der skal udarbejde
et modelprogram for hver af de tre institutionstyper: dag-
institutioner, folkeskoler og plejeboliger. Programmerne skal
inspirere kommunerne ved anlægsopgaver og sætte fokus
på arkitekturens betydning for de forhold, der skal tænkes
ved udformning af fremtidens bygninger for den offentlige
service.
Da mennesket – både brugere og de ansatte – skal være i
centrum for fremtidens byggeri af offentlige institutioner, skal
modelprogrammerne også inddrage synspunkter og erfarin-
ger fra børnehavebørn, skoleelever, lærere, pædagoger,
beboerne på plejehjem m.fl.
I 2010 skal modelprogrammerne danne grundlag for en
række nye offentlige institutioner som – med støtte fra Real-
dania og Erhvervs- og Byggestyrelsen – udvikles gennem
arkitektkonkurrencer.
LæS mere: www.EBST.DK
Ik VIkING RøNNe atletIk oG MotIoN Viking Rønne er meget aktiv i det daglige og står i årets løb for en lang række populære motions-arrangementer, bl.a. det årlige motionsløb etape Bornholm, der har mere end 2.000 deltagende løbere.
FoLKeSunDHeD For aLLe rønneS VIKInger
Der er pres på det lille stadion i den bornholmske hovedby,
for motionslystne øboer strømmer til, og faciliteterne kan
ikke rigtig følge med. Derfor har en gruppe aktive medlem-
mer i Viking Rønne Atletik taget initiativ til bygningen af et nyt
klub- og aktivitetshus, hvor bornholmerne kan samles om
deres klubliv, de eksisterende idrætstilbud og en række nye
motionsformer, som er i vækst.
Den bornholmske tegnestue Blå Streg har tegnet den nye,
markante bygning, der føjer sig fint til det eksisterende byg-
geri, og klubben får dermed et nyt og attraktivt omdrejnings-
punkt for de mange aktiviteter. Og det er ikke kun
bornholmerne selv, der nyder godt af øens mange mulighe-
der. Også folk ”ovrefra” kommer til i voksende antal for at
deltage i motionsløb som Etape Bornholm o.a. stævner, festi-
valer mm. og dermed bidrager idrætten ikke kun til folke-
sundheden, men også til omsætning og vækst for turisme og
erhvervsliv.
Når det nye hus ved stadion er klar til brug, vil frivillige og
ulønnede ildsjæle stå for den daglige drift. LæS mere: wwww.VIKING-ATLETIK.DK
13Året I gLImtREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010
SunDHeD gennem BeVægeLSe
Muskelsvindfondens feriecenter ved Musholm Bugt udvider nu
med en række nye feriehuse, kulturfaciliteter og – ikke mindst –
en stor CO2-neutral multihal, opført som lavenergibyggeri med
naturlige materialer.
Gennem mange år har Muskelsvindfonden markeret sig stærkt
gennem de Grønne Koncerter hver sommer. De velbesøgte
musikbegivenheder skaffer penge til fonden, der arbejder for at
også mennesker med muskelsvind kan få et liv med lige ret og
lige muligheder – og et særligt godt koncertår i 2008 har givet
fonden mulighed for selv at skyde fem mio. kr. i en markant
udbygning af fondens feriecenter. Og da Arbejdsmarkedets
Feriefond i forvejen havde afsat 69 mio. kr. og Realdania og A.P.
Møllers og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til Almene
Formaal hver har bevilget 10 mio. kr., er vejen banet for den nye
multihal, 20 to-personers feriehuse, tre familiehuse, to dobbelt-
villaer, køkken og spisesal, møde- og kulturfaciliteter, aktivitets-
hus, værksted m.m.
Centeret ved Musholm Bugt er oprindelig tegnet af arkitekt Jens
Ravn og byder på høj arkitektonisk kvalitet. Med de nye tilføjelser
bliver der samtidig sat nye standarder for det danske idrætsbyg-
geri til folk med muskelsvind, der dermed får nye og attraktive
rammer for øget sundhed gennem bevægelse.
LæS mere: www.MUSHOLM.DK
Vinderforslaget understøtter det kulturhistoriske miljø, som er i byens centrum. Samtidig skabes nye spændende byrum, hvor borgerne i Nykøbing Mors får mulighed for at mødes om forskellige aktiviteter i byens rum.
Gågaden i Nykøbing Mors trækker en spændende rute
forbi flere lokalhistoriske mindesmærker – fra Dueholm
Kloster via det fredede rådhus fra 1846 til biblioteket, der
holder til i det gamle Morsø Jernstøberi. De historiske
bygninger er omkranset af to centrale pladser, Støberitor-
vet og Rådhustorvet, men arkitektonisk og funktionsmæs-
sigt hænger det ikke rigtig sammen. Derfor har Morsø
Kommune og Realdania udskrevet en arkitektkonkurrence,
så byen kan få et nyt, levende byrum, der skaber sam-
menhæng, identitet og karakter.
I februar 2010 blev Schønherr Landskab præsenteret som
vinder af konkurrencen. Vinderprojektet binder hele gåga-
deforløbet med Rådhustorvet, Nørregade og Støberitorvet
sammen ved at lade chausséstensbelægningen fortsætte
som et ”gulv” gennem alle byrummene. Stenbelægnin-
gen får forskellige lyse og mørke toner, så de skaber en
slags tåge af gnister – med reference til det gamle Morsø
Jensstøberi.
LæS mere: www.MORSOE.DK
to HIStorISKe torVe BInDeS Sammen
14 Året I gLImtREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010
w ByVanDrIng pÅ en HeLt ny mÅDe
Hvorfor ikke vende tingene lidt på hovedet, tænker de hos
projekt UDENFOR. Lad os gentænke den traditionelle byvandring
og give deltageren mulighed for at anskue København fra et
alternativt perspektiv – den hjemløses. Det sker med initiativet
Projekt Poverty walks – byvandringer i København med en
hjemløs som guide.
Undervejs på turen bliver de deltagende præsenteret for guider-
nes erfaringer med livet på gaden, fattigdomslokaliteter, histori-
ske seværdigheder og oversete københavnske afkroge. Med
initiativet ønsker projekt UDENFOR at give ordet til byens socialt
udsatte. Inspirationen til projektet kommer fra Belgien og Hol-
land, som har haft stor succes med at lave alternative byvandrin-
ger anført af hjemløse. Målet er, at turister og borgere kan
komme med på de første Poverty walks i København først på
sommeren i 2010.
LæS mere: www.UDENFOR.DK
FæLLeSpLaDS gIVer mere FæLLeSSKaB I BreJnIng
Landsbyen Brejning ved Vejle kan bryste sig af ikke at lide
under den fraflytning, som ellers kendetegner mange små-
byer og landsbyer i Danmark. Faktisk er flere og flere flyttet til
Brejning gennem de seneste år – og det har skabt behov for
et fælles samlingssted med frirum, legeplads og rekreative
områder, hvor både børn, unge og voksne kan mødes om
spontan motion, bevægelse og samvær.
Brejning Borgerforening har derfor taget initiativ til en ny fæl-
les plads, hvor petanquebane, bålplads, motionsredskaber og
en pavillon blot bliver nogle af ingredienserne. Og så får
pladsen også betydning for landsbyboernes sundhed –
fællespladsens aktiviteter vil nemlig give alle generationer
mulighed for mere motion og bevægelse i hverdagen.
Fællespladsen kommer til at ligge midt mellem skov, grønne
arealer og byens boligkvarterer. Den nye plads bliver åben for
alle, og det er også et af Brejning Borgerforenings mål, at de
mange udviklingshæmmede borgere, som bor på Vejle Kom-
munes forskellige institutioner i området, vil bruge det nye
mødested.
LæS mere: www.SE-BREJNING.DK
15Året I gLImtREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010
deN daNske paVIlloNBygningen er udformet som en dobbelt spiral – de besøgende vil derfor kunne opleve den danske udstilling i to forskellige hastighe-der: Enten som en afslappet gåtur eller som en tur på en dansk bycykel.
70 mio. mennesker – det er det forventede antal besøgende
på EXPO 2010 i Shanghai! Og mange af dem vil lægge vejen
forbi den danske pavillon, der henover de seneste måneder
for alvor har taget form, efter at Miljøministeren sammen med
de nationale partnere i efteråret 2009 kunne fejre bygningens
rejsegilde.
wellfairytales er navnet på bygningen, der skal symbolisere
det, som kendetegner Danmark. Den danske pavillon er udfor-
met som et stort dobbelt-spiralformet bånd, der fører gæster-
ne fra grundplan og med to sving op i tyve meters højde. Hele
bygningen er forsynet med cykelstier og bycykler til fri afbe-
nyttelse, og centralt i pavillonen er et bassin med vand. Her
kan gæsterne tage sig en dukkert, mens de kikker på en attrak-
tion, der er fløjet ind til lejligheden: Den Lille Havfrue.
Selve temaet for EXPO Shanghai 2010 er som modelleret over
Realdanias mission om at skabe bedre livskvalitet gennem
det byggede miljø, for verdensudstillingen finder sted under
mottoet ”Better City, Better Life”.
”Med dette tema lå det lige til højrebenet for Realdania at
være hovedsponsor for det danske bidrag til verdensudstillin-
gen. Den store - og stigende - tilflytning til byerne er en
kæmpe udfordring i global målestok. EXPO 2010 er med til at
sætte øget fokus på energiforbrug og bæredygtighed, livskva-
litet og velfærd. Vi får her lejlighed til at vise, at den danske
model kan skabe de bedst mulige fysiske rammer for menne-
skers liv og vores samfund”, siger adm. direktør Flemming
Borreskov, Realdania.
EXPO 2010 Shanghai finder sted fra 1. maj til 31. oktober 2010.
LæS mere: www.EXPO2010.DK
70 mILLIoner BeSøgenDe pÅ et HaLVt År
16 SunDHeD og SocIaL BæreDygtIgHeD gennem Det ByggeDe mILJøREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010
Medborgercentret sydhavnsCompagniet får helt nyt liv med et industrikøkken. en renovering giver dannerhusets kvinder langt
bedre forhold. og kræftens Bekæmpelse tilbyder kræftramte trygge rammer for rådgivning. Realdania er involveret i en lang
række projekter, der fremmer sundhed og social bæredygtighed. aF SIGNE kIERkEGAARD CAIN
Det sunDeog sociale
byggeri”Det ville være fedt, hvis vi blev kendt i hele Sydhavnen for
vores mad”. Brian Pedersen er fast bruger i SydhavnsCompag-
niet, og denne formiddag er han og de andre ved at varme stem-
merne og Medborgercentret op med ’with a little help from my
friends’. Renoveringen af stedet går snart i gang, og Brian glæder
sig til, at MedborgerCentret nu får helt nye muligheder med et
industrikøkken. Køkkenet skal bl.a. bruges til at tilberede dagens
ret, drive en cafépavillon på Mozarts Plads og gøre det muligt for
ledige at blive trænet til jobs inden for levnedsmiddelbranchen,
fortæller leder af SydhavnsCompagniet, Brian Lentz. ”Vores
MedborgerCenter danner ramme om en stor frivillig indsats og
rummer bl.a. værested og aktivitetscenter, anonym rådgivning,
en marokkansk fædregruppe, et netværk for kvinder med anden
etnisk baggrund end dansk, en selvhjælpsgruppe af anonyme
misbrugere og andre lokale netværksgrupper. Nu bliver vores
fysiske rammer væsentligt forbedret, og det kommer til at gøre
en markant positiv forskel for hele lokalområdet. Vi kommer til at
kunne inddrage flere frivillige borgere og får mulighed for at
skabe bedre jobtræningspladser. Aktiviteterne kommer til at
bidrage til mere liv og tryghed på bl.a. Mozarts Plads, og bevillin-
gen gør også pladsen uden for MedborgerCentret meget mere
indbydende. Det gør en verden til forskel, at vi får en helt ny
facade og får bygget et industrikøkken. Nu har vi bare et køkken
som i en toværelseslejlighed”, siger han og viser, hvordan bygge-
projektet vil medføre, at de snart åbner op mellem det nye køk-
ken og opholdsrummet, så stedet kommer til at fungere som
café.
SydhavnsCompagniet er blot et af de mange projekter, Realdania
støtter inden for området sundhed og social bæredygtighed gen-
nem det byggede miljø. Den overordnede tanke er, at byrum og
bygninger kan fremme sundhed og social udvikling. ”Vi har
arbejdet med området længe – for eksempel med projekter på
Nørrebro som Mimersgade og Sjakket – men nu gør vi en sam-
let, koordineret indsats”, siger Hans Peter Svendler, direktør i
Realdania.
Det byggede miljø forventes i dag at spille en anderledes rolle
for vores sundhed: ”For 50 år siden gik det hele ud på at bygge,
så man ikke skulle bevæge sig mere end højst nødvendigt og
kunne køre i bil alle vegne. Nu er der fokus på at fremme bevæ-
gelse, og det handler bl.a. om at sørge for, at der i byen er de rig-
tige muligheder for bevægelse”. Hans Peter Svendler nævner det
ambitiøse projekt med at gøre Københavns befæstning til et
’hovedstadens motionsrum’, hvor man kan løbe og cykle.
Og i Flintholm er et helt nyt bevægelsescenter, KU.BE, på vej.
”KU.BE er et bud på nutidens og fremtidens medborgerhus, der
har fokus på sundhed og bevægelse. Huset bliver opdelt i syv
zoner – for eksempel Pulszonen, Helsezonen og Legezonen. Man
vil også kunne opleve kultur, men bevægelse er i centrum, og vi
tror på, at det skaber andre måder at være sammen på”, siger
Hans Peter Svendler, der også fremhæver dette projekt som
eksempel på betydningen af brugerinddragelse: ”Hvis man skal
have sådan et hus til at fungere, skal der virkelig være nogle, der
brænder for det”, siger han.
17SunDHeD og SocIaL BæreDygtIgHeD gennem Det ByggeDe mILJøREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010
Når tingene er nedslidte, risikerer vi, at folk behandler dem derefter, og samtidig virker stedet mere utrygt for nogle borgere, når det er så misligholdt. Når Realdania går ind i det her, og vi får nogle imødekommende lokaler og faciliteter, kan vi lettere udvikle et MedborgerCenter, hvor alle borgere i sydhavnen føler sig velkomne
sydHaVNsCoMpaGNIet”Nu bliver vores fysiske rammer væsentligt forbedret, og det kommer til at gøre en markant positiv forskel for hele lokalområdet”, siger Brian Lentz, leder af SydhavnsCompagniet.
18
Hans Peter Svendler understreger betydningen af, at byen i det
hele taget opmuntrer til bevægelse: ”Vi lancerede her i begyn-
delsen af 2010 sammen med Lokale- og Anlægsfonden et nyt
projekt – et såkaldt call – som vi kalder ’En god omvej’. Her invite-
rer vi kommunerne til at byde ind med gode idéer, der kan styrke
borgernes muligheder for – og lyst til – bevægelse i det fri. Det
kan være alt, som indbyder til bevægelse, lige dér hvor man bor
eller færdes i det daglige – kort sagt: en god omvej! Det aktive og
sunde hverdagsliv skal understøttes med forholdsvis små, men
smarte greb. Et eksempel kunne være et initiativ som i Rom, hvor
man har erstattet skolebusser med en lærer, der går ruten! Så
kan eleverne hægte sig på ved forskellige stop undervejs”.
Sundt og socialtSundheden og den sociale bæredygtighed hænger nøje sam-
men. Det er ofte i de socialt svageste byområder, at sundheden
halter mest. Med støtten til projekter som SydhavnsCompagniet
er Realdania med til at skabe et miljø, som folk har mere lyst til
at opholde sig i, mener Brian Lentz: ”Vores lokaler er nedslidte,
og det regner ind igennem facaden. Når tingene er nedslidte,
risikerer vi, at folk behandler dem derefter, og samtidig virker
stedet mere utrygt for nogle borgere, når det er så misligholdt.
Når Realdania går ind i det her, og vi får nogle imødekommende
lokaler og faciliteter, kan vi lettere udvikle et MedborgerCenter,
hvor alle borgere i Sydhavnen føler sig velkomne”.
Vi ved det godt – vi bevæger os for lidt i hverdagen!
Selv om vi har idrætshaller, fitnesscentre og mange
andre faciliteter, som kan få os til at dyrke motion og
komme i form, så kan vejen hen til fysisk aktivitet
være lang og fyldt med forhindringer.
Med EN GOD OMVEJ har Realdania og Lokale- og
Anlægsfonden inviteret alle landets kommuner til at
byde ind med gode idéer, der kan styrke borgernes
muligheder for – og lyst til – bevægelse i det fri.
EN GOD OMVEJ kan være en sjov, anderledes og
udfordrende løbesti, et inviterende motorikområde
ved en indgangsdør eller en interaktiv forhindrings-
bane, som rummer mange muligheder for bevægelse
… eller noget helt andet.
EN GOD OMVEJ handler om det kreative, det overra-
skende og eksemplet, der kan kopieres af de mange,
så der kan komme gang i den sunde og fysiske bevæ-
gelse overalt i landet. Tanken er at skabe handling her
og nu, uden at det nødvendigvis koster mange
anlægskroner eller kræver længere planlægnings- og
beslutningsprocesser.
LæS mere: www.ENGODOMVEJ.DK
EN GOD OMVEJ er vejen til et sjovere
og sunDere liv
SunDHeD og SocIaL BæreDygtIgHeD gennem Det ByggeDe mILJøREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010
19
Også i det traditionsrige Dannerhuset skal en grundig renove-
ring give både brugere af krisecentret og husets besøgende
meget bedre rammer. Her er der tale om et gennemgribende
projekt, der bl.a. skal skabe bedre balance mellem det luk-
kede krisecenter og de åbne arrangementer i huset fra 1873.
”Huset her er ikke disponeret til at være krisecenter. Det er
bygget til nogle gamle damer, der boede i små lejligheder, og
det er vi så kommet omkring, som vi bedst kunne indtil
videre”, siger Vibe Klarup Voetmann, der er direktør i Danner.
Hun viser rundt i bygningen, der stadig vender de markante
røde kvindetegn ud mod Gyldenløvsgade. ”I vores henven-
delse til Realdania har det været i centrum, at indretningen af
huset ikke er optimal. Et krisecenter skal være lukket og hjem-
ligt. Men samtidig vil vi gerne være et åbent hus, hvor man
kan deltage i debatter og arrangementer. Den kombination
af åbenhed og lukkethed fungerer ikke så godt nu,
og det vil vi gerne ændre på”.
Vi vil gerne vise, at det er en dejlig bygning med en sej historie, hvor masser af stærke kvinder har været igennem. Her er en særlig ånd, der hænger uløseligt sammen med bygningen.
SunDHeD og SocIaL BæreDygtIgHeD gennem Det ByggeDe mILJøREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010
20
på, hvordan man rent arkitektonisk kunne restaurere med respekt
for bygningsarven, og én, hvor Signal Arkitekter undersøgte,
hvordan krisecentret og det åbne hus for arrangementer kunne
kombineres. Et andet eksempel på en klassisk københavnerbyg-
ning, der har fået et løft med støtte fra Realdania, er Det Konge-
lige Vajsenhus, hvor forældreløse børn, børn i plejefamilier og
børn af enlige forsørgere går i skole. ”Da skolen skulle have nyt
tag, blev det muligt at udnytte loftsrummet, så skolens elever fik
nyt bibliotek og undervisningsfaciliteter til bl.a. billedkunst og
håndarbejde. Her har man på en god måde givet et bevarings-
værdigt hus helt nye muligheder”, siger Hans Peter Svendler.
nye muligheder for udsatte grupper Sundhed er andet end bevægelse og en sund krop. Også mental
sundhed er i fokus, og mange af de sundhedsmæssige og
sociale projekter Realdania støtter, handler om at give nye mulig-
heder til udsatte grupper. Hvor det ellers ofte kan være svært at
finde den helt rigtige placering til sociale projekter, har et andels-
samfund uden for Århus slået dørene op for et bosted for unge
udviklingshæmmede. Projekt Vimby (welcome in My Backyard)
er et unikt eksempel på, at man som nabo hilser en socialt udsat
gruppe velkommen. Her skabes der fysiske rammer, som inklu-
derer de udviklingshæmmede i det samfund, de bor i. ”Det er
enormt sympatisk, at nogle faktisk gerne vil have en institution
for udviklingshæmmede liggende i deres kvarter. Det vil vi gerne
støtte”, siger Hans Peter Svendler.
Samtidig skal krisecentret have helt ny indretning, hvor hver
enkelt beboer får sit eget køkken og bad. For at det kan lade sig
gøre, har man brug for ekstra plads, og Realdania har bl.a. været
med til at finde en løsning, så man kan inddrage parterre-etagen.
”Huset er fredet, så det var ikke oplagt at bygge i parterre, men
vi har bidraget til at finde en løsning, der passer alle”, siger Hans
Peter Svendler. Med ombygningen bevares det historiske hus,
men der sker også noget helt nyt. Bl.a. får taget ovale ovenlys-
vinduer, som man ville kunne se udefra om aftenen. I dag
ankommer man til huset via en sideindgang, men nu åbnes den
gamle, majestætiske indgang ud mod Gyldenløvsgade. Vibe
Klarup Voetmann siger: ”Vi får disponeret indgangene, så man
kan åbne huset for folk udefra, men samtidig være sikker på, at
der er lukket ind til krisecenterdelen. Den åbne afdeling får bedre
faciliteter i forhold til for eksempel varme og akustik. Det kom-
mer til at få meget konkret praktisk betydning for måden, vi dri-
ver stedet på”. Vibe Klarup Voetmann peger på, at bedre og mere
velfungerende rammer kan medvirke til, at voldsramte kvinder
styrkes: ”Vi vil gerne skabe noget, der har kvalitet og er med til at
bygge én op – huset i sig selv har jo også kvalitet. Vi vil gerne
vise, at det er en dejlig bygning med en sej historie, hvor masser
af stærke kvinder har været igennem. Her er en særlig ånd, der
hænger uløseligt sammen med bygningen”.
Før planlægningen af Dannerhusets renovering gik i gang, deltog
Realdania i arbejdet med at få udarbejdet to analyser: Én der så
Ikke I MIN BaGGåRdBåde arkitektonisk og socialt adskiller de udstødtes ønsker og behov sig fra flertallets, og det giver store udfordringer
både menneskeligt, geografisk og arkitektonisk at skabe ”skæve huse til skæve eksistenser”.
det er enormt sympatisk, at nogle faktisk gerne vil have en institution for udviklingshæmmede liggende i deres kvarter. det vil vi gerne støtte
SunDHeD og SocIaL BæreDygtIgHeD gennem Det ByggeDe mILJøREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010
21
Grundtanken i alle disse projekter er, at det skaber større social
bæredygtighed, når udsatte grupper har indflydelse på byen og
måden de bor på, og når de fysiske rammer understøtter mødet
mellem forskellige samfundsgrupper. Bedre fysiske rammer kan
samtidig være med til at opgradere et helt område og styrke dets
bymæssige identitet. Brian Lentz fra SydhavnsCompagniet siger:
”Tidligere var der en del borgere, der gav udtryk for, at de
næsten fandt det pinligt at fortælle andre, at de kom fra Sydhav-
nen. I arbejdet med at gøre borgerne mere stolte over at bo i
Sydhavnen, kommer det til at spille en afgørende rolle, at vi nu
forskønner det her hjørne ud til P. Knudsensgade, der er en
hovedfærdselsåre i København. Det vil både være til glæde for
Sydhavnens borgere, og de, der kommer kørende ind til byen”.
I byrummet støtter Realdania forskellige projekter, der skal skabe
bedre rammer for hjemløse og andre socialt udsatte og give dem
mulighed for at deltage i debatten om byens udvikling. Det gæl-
der for eksempel ”Ikke i min baggård”, der sætter fokus på de
udsattes situation i byen. Projektet ser bl.a. på ’På Sporet’, en
midlertidig lejr for hjemløse, der siden er blevet til et mere per-
manent bosted. Ildsjælen Preben Brandt, der er projektleder for
Projekt Udenfor, har skrevet bogen ’Byen og social ulighed’, der
også er støttet af Realdania. I 2010 får københavnere og turister
mulighed for at se byen fra en helt ny vinkel, når hjemløse selv
viser rundt i byen i ’Poverty walks’. På den måde håber man på at
skabe nye møder mellem hjemløse og andre borgere og give
hjemløse mulighed for mere medbestemmelse i byen.
Et bEvARINGSvæRDIGt huS med helt nye muligheder
Der er blevet plads til både skolebibliotek, computerarbejds-
pladser, læseområder og lokaler til billedkunst og håndar-
bejde på tagetagen i Det Kgl. Vajsenhus. Før lå loftsrummet
uudnyttet hen, men da huset skulle have nyt tag, valgte sko-
len at inddrage loftet og indrette det til undervisningsformål.
Ombygningen af Det Kgl. Vajsenhus står som et eksempel på,
hvordan man tilfører nyt uden at gøre vold på de bærende
bevaringsværdier. De nye lokaler i tagetagen er på nænsom
vis blevet føjet til den gamle bevaringsværdige bygning, der
er opført i 1875 og tegnet af arkitekten C.F. Rasmussen. Blandt
andet er taget blevet udstyret med ovenlysvinduer, tagets
ene side er blevet ”udhulet” for at gøre plads til en altan, og
biblioteket har fået en ”læsehule” med sænket gulv. Men til
trods for, at der er tale om væsentlige bygningsændringer, er
indgrebet i tagfladen ikke synlig fra gadeplan.
Det Kgl. Vajsenhus blev stiftet af Frederik den IV i 1727 som
en institution for forældreløse børn. I dag er Vajsenhuset en
moderne skole med 400 elever. Skolen optager udelukkende
børn af enlige forsørgere, børn i familiepleje og forældreløse
børn.
Skolen oplever stor søgning, og med den nyindrettede lofts-
etage har skolen fået mulighed for at udvide sin kapacitet – i
stedet for bare én børnehaveklasse kunne Det Kgl. Vajsenhus
ved sidste skolestart etablere to børnehaveklasser.
LæS mere: www.VAJSENHUSET.DK
SunDHeD og SocIaL BæreDygtIgHeD gennem Det ByggeDe mILJøREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010
22
Bygningen og helbredetEn vigtig del af Realdanias arbejde inden for sundhed og social
bæredygtighed er at være med til at udvikle viden om, hvordan
det byggede miljø kan fremme sund levevis og styrke socialt
udsatte. ”Vi er involveret i udviklingen af modelprogrammer for
forskellige typer indsatser på området. For eksempel har vi i ’Det
Gode Hospice’ set på, hvordan de fysiske rammer kan skabe
tryghed og ro i den sidste svære tid”, siger Hans Peter Svendler.
Tre hospicer står nu færdige, men også i forhold til plejeboliger
og boliger for voksne autister er Realdania involveret i at under-
søge sammenhængen mellem helbred, social udvikling og de
fysiske rammer.
Desuden bidrager Realdania til arbejdet med at skabe Kræftens
Bekæmpelses nye kræftcentre rundt om i landet. ”De nye kræft-
centre er inspireret af Maggie centrene i England, og filosofien
er, at de skal ligge umiddelbart i nærheden af de hospitaler, hvor
kræftpatienter behandles og derfor kommer naturligt. I dag er
det primært ressourcestærke kvinder, der kommer i rådgivnings-
centrene, men man håber med de nye centre og deres centrale
placering at kunne tiltrække alle typer patienter og pårørende”,
siger Hans Peter Svendler. Og ifølge Arne Rolighed, der er adm.
direktør i Kræftens Bekæmpelse, bliver de nye centre den fysiske
realisering af en ny strategi: ”Efter at vi i samarbejde med Real-
dania har udviklet et modelprogram for nye kræftcentre, får vi nu
mulighed for at føre visionerne ud i livet. Ved at lægge centrene
ved siden af hospitaler, håber vi på at kunne nå en langt bredere
målgruppe blandt kræftpatienter og pårørende. Strategien er,
centrene skal være præget af stor åbenhed, og de fysiske ram-
mer skal adskille sig fra dem, patienterne færdes i på hospitalet. I
sygehusvæsenet er der ikke altid tid til de bløde værdier, men
den opgave kan vi løse i samarbejde med Realdania”.
Udformningen af de danske kræftcentre kommer unge arkitekter
til at stå for, fortæller Hans Peter Svendler: ”Vores idé er at bruge
unge arkitekter, der skal igennem en prækvalifikation. Kræftcen-
trene er ikke så store bygninger – de bliver ca. 800 m2 – og ret
enkle i deres indhold. Der er fokus på stemningen, og der vil vi
trække på de unge arkitekters gnist”.
Kræftens Bekæmpelse har 30 års erfaring med kræftrådgivning,
men de nye fysiske rammer skal være med til at styrke en opda-
tering af måden at arbejde på, fortæller Arne Rolighed. I flere
projekter er det en pointe, at man med omdannelse af de fysiske
rammer skaber nye muligheder for det sociale og sundheds-
mæssige arbejde. I Dannerhuset har måden at drive krisecenter
på også ændret sig siden kvindebevægelsens dage, fortæller
Vibe Klarup Voetmann: ”Det her er en bygning, der peger tilbage.
Den har en symbolik omkring at være en fæstning for kvinderne,
man ikke kan komme ind til. Det er rigtig sjovt at være museum
en gang imellem, men det er ikke vores hverdag. For 30 år siden
var der en pointe i ikke at skelne mellem hvem, der var volds-
ramte, og hvem, der var gæster, for alle var jo kvinder. Der er
sket en markant professionalisering af det arbejde, og i dag skal
man have lov til at bo her med det fokus, at man har været udsat
for vold uden at skulle involvere sig i hele kvindebevægelsen. Vi
vil gerne vise i bygningen og arkitekturen, at der er sket noget
her. Det er fint, at man kan gøre det og stadig bibeholde den
gamle bygning – det er dét projektet handler om for mig”.
RådGIVNINGsCeNtRe FoR kRæFtRaMteMålet med de nye rådgivningscentre er at kun-ne hjælpe langt flere kræftpatienter og deres pårørende – og gerne så tidligt i sygdomsforlø-bet som muligt. Her spiller de arkitektoniske forhold en vigtig rolle.
SunDHeD og SocIaL BæreDygtIgHeD gennem Det ByggeDe mILJøREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010
23
Det er blevet almindelig kendt, at tobaksrøg skader vores hel-
bred, og lovgivningen har de seneste år måske gjort livet
surt, men også sundt, for rygerne. Men hvad med alle de
andre ting, der påvirker indeklimaet? Hvad betyder luftforure-
ning, støj, træk, dårligt lys og de usynlige kemiske og mikro-
biologiske påvirkninger?
Med etableringen af Center for Indeklima og Sundhed i Boli-
ger ønsker Realdania og en række forskningsinstitutioner at
få analyseret vores boligers indeklima, som hidtil ikke har
været undersøgt på samme måde som arbejdspladserne. Det
nye forskningsmiljø skal afdække, hvad indeklimaet betyder
for astma, allergi, hjerte-kar-sygdomme og kræft, og
dermed skabe grundlag for forebyggelse af sygdomme
gennem bedre planlægning og byggeri af sunde boliger.
Center for Indeklima og Sundhed i Boliger har særligt fokus
på tre områder, der har betydning for vores indeklima. Cen-
tret vil over de næste år øge vores viden om fugts betydning
for indeklimaets indvirkning på helbredet, om en begræns-
ning af indeluftens indhold af skadelige partikler, og om
kemikaliers betydning for sundheden i vores boliger.
LæS mere: www.CISBO.DK
Støj, træk og dårligt lyS – den er gal med indeklimaet
Egmont Højskolen i Hou er nu klar til at få et længe næret
ønske opfyldt til gavn og glæde for de mange bevægelses-
handicappede, der kommer på højskolen for at træne. Cubo
Arkitekterne A/S er som vinder af en arkitektkonkurrence nu i
fuld gang med at færdiggøre tegningerne til en vifteformet
svømmehal, der skal huse et markant vandtræningscenter.
Som noget helt nyt kan Egmont Højskolen derfor i fremtiden
også tilbyde fysisk træning i vand som en del af den holisti-
ske rehabilitering, der styrker den handicappedes fysiske,
psykiske og sociale funktionsevne.
Det kommende vandtræningscenter fjerner alle barrierer for
kørestolsbrugerne, der bl.a. får flere forskellige adgangsveje
til vandet gennem ramper og grave, hvor de kan parkere og
hoppe i vandet direkte fra kørestolen. Samtidig med at tilbyg-
ningen kommer de handicappede højskolelever til gavn, vil
den arkitektoniske kvalitet styrke helheden i højskolens byg-
ningsanlæg, som i dag er præget af forskellige knopskydnin-
ger.
LæS mere: www.EGMONT-HS.DK
Her kan alle Hoppe i Vandet
SunDHeD og SocIaL BæreDygtIgHeD gennem Det ByggeDe mILJøREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010
24 Året I gLImtREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010
25Året I gLImtREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010
Luftfotografen fangede i januar 2010 dette øjeblik ved
Kronborg, hvor arbejdet med Kulturhavn Kronborg er i
fuld gang. I fremtiden kommer Kronborg og Helsingør by
til at hænge sammen via et åbent område, der skal fyldes
med rekreative og kulturelle aktiviteter. Det er landskabs-
arkitekt Jeppe Aagaard Andersen, der har udarbejdet pla-
nen i samarbejde med Helsingør Kommune, Slots- og
Ejendomsstyrelsen og Realdania.
Kulturhavn Kronborg er et landskabsprojekt, som frem-
hæver Kronborgs enestående beliggenhed, styrker de
ydre fæstningsværker og moderniserer Helsingør Havn.
På havnen forandres de gamle værftsbygninger til Kultur-
værftet, som bliver kommunens fremtidige kulturcentrum.
Ved siden af, i en tidligere tørdok, placeres et moderne
søfartsmuseum, mens den berømte nabo, Kronborg, øger
fokus på nye oplevelser for slottets gæster. Kulturhavn
Kronborg forventes indviet i slutningen af 2012.
LæS mere: www.KULTUROMRÅDE.DK
meD KronBorg om StyrBorD
26 BoLIgøKon0mISK VIDencenterREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010
”Den konkrete baggrund for, at vi i efteråret 2009 etablerede
Boligøkonomisk Videncenter var den internationale krise på
boligmarkederne – også kendt som subprime-krisen,” fortæller
Realdanias adm. direktør Flemming Borreskov, og forklarer, at
Realdania gennem årene har støttet forskellige forskningsinitiati-
ver, der har berørt boligmarkedet ud fra en planlægningsmæssig
eller sociologisk indfaldsvinkel. ”Det boligøkonomiske område er
et forskningsområde, der ganske oplagt passer til vores indsats
for det byggede miljø. Med det nye videncenter supplerer vi
forskningen med en fagøkonomisk vinkel.”
Det boligøkonomiske miljø har gennem en årrække stået svagt,
og der er generelt et stort behov for at kvalificere forståelsen af
boligøkonomiske problemstillinger og konsekvenserne af de
mange forskellige – ofte modstridende – holdninger og løsnings-
forslag, der bliver bragt frem i den offentlige debat. ”Derfor har
det også været oplagt for os, at videncentret udover forskningen
skulle medtage anvendelsesorienterede analyser, der henvender
sig til en bred offentlighed, og som kan udføres og offentliggøres
indenfor et kortere tidsrum end forskningsopgaverne,” siger
Flemming Borreskov.
Allerede i januar 2010 markerede Boligøkonomisk Videncenter
sig i debatten med en analyse af udmeldingerne om boligpriser-
nes udvikling. Boligøkonomisk Videncenter gennemførte en
omfattende analyse af de sidste 5 års prognoser og påviste,
hvordan langt de fleste eksperter har taget grundigt fejl. Og disse
upræcise prognoser, der når boligejerne gennem medierne, kan
skabe uvished blandt danskerne på boligmarkedet.
I spidsen for Boligøkonomisk Videncenters sekretariat
står sekretariatschef Curt Liliegreen, der fortæller om centrets
kommende aktiviteter. ”Vi vil i løbet af 2010 komme med flere
konkrete analyser, der søger at kvalificere den bolig-
økonomiske debat. Blandt andet er vi i gang med en
omfattende kortlægning af danskernes viden om boligøko-
nomi, og deres vurdering af den fremtidige udvikling på bolig-
markedet. Her vil vi især fokusere på, hvordan forskellige
befolkningsgrupper bedømmer udviklingen.”
De boligøkonomiske udfordringer Mens der i offentligheden er fokus på den umiddelbare fremtid –
f.eks. spørgsmål som: hvad bliver renten, næste gang mit lån
skal rentetilpasses? – så er mange af de boligøkonomiske udfor-
dringer i virkeligheden meget langsigtede.
En af truslerne mod boligmarkedet er, om vi har overstået tilpas-
ningen af boligpriserne efter ”boligprisboblen”, der opstod i
2004- 2006, eller om vi står overfor nye fald. Dette spørgsmål dis-
kuteres af fagøkonomer med speciale i boligøkonomi, men også
af internationale organisationer som OECD og den internationale
valutafond IMF. Diskussionerne tager afsæt i studier af den histo-
riske udvikling i boligpriserne og tidligere kriser.
Boligøkonomernes analyser bygger på lange tidsserier for udvik-
lingen i boligpriserne korrigeret for inflation og kvalitetsforbed-
ringer. Flere internationale boligøkonomer – bl.a. den meget
anerkendte amerikaner Robert Shiller – mener, at boligprisernes
stigning kun er midlertidig – og derfor ikke holdbar i længden. Er
dette korrekt, har boligpriserne ikke nået bunden, men vil kunne
falde markant. Det er dog langtfra alle økonomer, der er villige til
at skrive under på denne hypotese.
Dette sætter ifølge Curt Liliegreen fingeren på nogle helt centrale
spørgsmål: Er boligpriserne på meget langt sigt uændrede, når
de renses for inflation og kvalitetsforbedringer? Kan de økonomi-
lad os få BoLIgøKonomIen pÅ DagSorDenen
Boliger udgør halvdelen af det byggede miljø i danmark, og National- banken har opgjort den samlede danske boligformue til 3.500 mia. kr.
Men selv om boligøkonomien har stor betydning i samfundet, er økonomernes interesse for området ofte begrænset og den politiske
debat sparsom. over de næste tre år skal Boligøkonomisk Videncenter gennem en række aktiviteter skabe bedre overblik over, indsigt i og
debat om de boligøkonomiske problemer og udfordringer i danmark.
aF DoRtE büLow
27BoLIgøKonomISK VIDencenterREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010
ske modeller tage højde for disse langsigtede og mere struk-
turelle sammenhænge? Hvordan beskriver vi den psykologi,
der skaber en boligboble? Og Curt Liliegreen forklarer videre:
”Disse spørgsmål er af en forskningsmæssig karakter, og
hvis vi skal bidrage til at finde svar, så kræver det, at arbejdet
forankres i de forskningsmæssige miljøer, hvor boligøkonomi
hidtil ikke har haft højeste prioritet. Hvis ikke der gøres en
indsats for at forstå disse sammenhænge, risikerer vi at stå
med en ny boligboble om 10 år.”
En anden boligøkonomisk udfordring består i at tænke ud
over den øjeblikkelige krise. Boligmarkedet er ikke kun påvir-
ket af de årlige udsving i rente og økonomisk vækst, men
også af udviklingen i eksempelvis befolkningens samlede
størrelse. Det er forhold, der kun forandrer sig lidt fra år til år,
men kan give væsentlige forandringer på 25 års sigt. Et
eksempel på sådan et langsigtet udsving er den igangvæ-
rende aldring af befolkningen.
For at sikre, at det lange tidsperspektiv kommer med i debat-
ten om boligmarkedet, har Boligøkonomisk Videncenter bedt
forskningsgruppen bag DREAM – Danish Rational Economic
Agent Model – om at udføre en langsigtet analyse af bolig-
markedet. Projektet vil løbe frem til udgangen af 2011.
”Vi håber, at DREAM’s analyse vil interessere en bred vifte af
forskere, analytikere og embedsmænd, og at der bliver en
bred debat om resultaterne,” slutter Curt Liliegreen.
Boligøkonomisk Videncenter er et fagligt, upartisk og neutralt
initiativ. Videncentret skal medvirke til at give beslutningsta-
gerne en hurtig og god information om boligmarkedets
udvikling. Derudover er det målet at give den enkelte borger
en bedre forståelse af boligøkonomien i forbindelse med
anskaffelse af bolig, belåning og konvertering af boliglån.
Endelig vil Boligøkonomisk Videncenter følge udviklingen,
debatten og løsningsforslagene på de udenlandske boligmar-
keder, der er særlig hårdt ramt af den finansielle krise.
Boligøkonomisk Videncenter består af et økonomisk-fagligt
sekretariat, der bl.a. skaber faglige netværk og diskussions-
fora. Sekretariatet udarbejder løbende mindre analyser og
statistisk materiale om den boligøkonomiske udvikling. Her-
udover arrangerer sekretariatet offentlige konferencer og
høringer om boligøkonomiske temaer og problemstillinger.
I tilknytning til videncentret er der etableret et advisory board
med tre internationalt anerkendte økonomer, der fungerer
som rådgivere og sparringspartnere for sekretariatet:
• ProfessorTorbenM.Andersen,
Danmark, Århus Universitet
• ProfessorChristineWhitehead,
England, London School of Economics
• ProfessorPeterEnglund,
Sverige, Stockholm School of Economics
og Universiteit van Amsterdam
Den daglige ledelse af Boligøkonomisk Videncenter bliver
varetaget af cand.polit. Curt Liliegreen.
om Boligøkonomisk
Videncenter
LæS mere: www.BVC.DK
28 InVeSterIngREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010
FInanSKrISen ByDer pÅ nye InVeSterIngS-muLIgHeDer
Realdania kom ud af 2009 med et investeringsafkast på 6,6 mia. kr. og en yderligere spredning af investerings-aktiverne inden for de seks aktivklasser aktier, obligationer investment grade, obligationer non investment grade, Fast ejendom, private equity og danske Bank. Med en samlet inve-steringsformue på 20,2 mia. kr. og et afkast svarende til 45,5 % gik Realdania således styrket ind i 2010 sammenlig-net med situationen året før.
Mio. kr. DKK Værdi pr. 31/12-2009 Afkast 2009 Afkast 2009 %
Investeringer i alt 20.222 6.578 45,5 %
REALDANIAS SAMLEDE AFKAST 2009
aF bIRGIttE boESEN
29investeringREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010
TilfredssTillende resulTaTInvesteringschef Gert Poulsen kan se tilbage på et godt år for Realdania, hvor investerings-resultatet var tilfredsstillende til trods for den generelle uro på de finansielle markeder.
”2009 var et godt år for Realdania, og resultatet er tilfredsstil-
lende”, lyder den nøgterne kommentar fra Gert Poulsen. Som
Realdanias investeringschef kan han ellers se tilbage på et år,
hvor uroen på de finansielle markeder satte sit negative fingeraf-
tryk på investeringsklimaet overalt i verden.
Den globale finans- og likviditetskrise, som startede i 2008, præ-
gede fortsat markederne i 2009. Især første halvår var karakteri-
seret ved finansiel ustabilitet, et øget pres på banker,
realkreditinstitutter og visse forsikringsselskaber. Markedet for
Fast Ejendom oplevede en turbulent tid med markante afkastfor-
skelle, og inden for Private Equity herskede der stor usikkerhed,
som følge af den kraftige økonomiske afmatning.
Kombinationen af finansielle hjælpeprogrammer og nationaløko-
nomiske stimulansinitiativer havde en positiv effekt på de finan-
sielle markeder i sidste halvdel af 2009, hvilket også afspejler sig
i årets resultat for Realdania.
realdania spreder sine investeringerMålet for Realdanias investeringsstrategi er at sikre det størst
mulige afkast af formuen, hvilket indebærer en høj grad af inve-
steringer med en lang tidshorisont med lav risiko for permanente
tab.
Siden 2000 er Realdanias aktiepost i Danske Bank reduceret fra
knap 20 % til godt 10 %, og samtidig er der sket en markant
udvikling i antallet af porteføljer med det formål at sprede risi-
koen og opnå et mere stabilt afkast. Igennem de seneste fem år
er antallet af porteføljer udvidet fra 11 til 37 fordelt på de seks
aktivklasser Aktier, Obligationer (inv.gr.), Obligationer (non-inv.
gr.), Fast Ejendom, Private Equity og Danske Bank.
Alene i 2009 er der etableret i alt 10 nye porteføljer, mens to eksi-
sterende porteføljer er nedlagt. Tilgangen af nye porteføljer for-
deler sig på fem nye obligationsporteføljer, fire nye
aktieporteføljer samt én ny Fast Ejendom portefølje.
Aktivfordelingen
Realdanias investeringsaktiver udgjorde ved udgangen af 2009 20,2 mia. kr. Investeringerne er placeret i seks typer af aktiver med det formål at sprede risikoen og opnå et stabilt afkast. Der er i alt 37 forskellige porteføljer fordelt på de seks aktivklasser.
Danske Bank
Obligationer (inv.gr.)
Obligationer (non-inv.gr.)
Aktier
Fast ejendom
Private Equity
41 %
25 %
6 %
18 %
6 % 4 %
30
Når Realdania alligevel fortsat har en relativ høj andel af for-
muen placeret i aktier, skyldes det, at de erfaringsmæssigt på
lang sigt giver højere afkast end obligationer: ”Det er vigtigt
for os, at vi i vores aktieporteføljer har nogle store solide, vel-
konsoliderede selskaber, men den mindre effektive prissæt-
ning på en række produkter, der har fulgt i kølvandet på
finanskrisen, gør det samtidig mere interessant at investere
både i andre aktier og i andre aktiver”, forklarer Gert Poulsen
og nævner Realdanias nye aktieporteføljer indenfor Klima og
miljø, i Emerging Markets samt porteføljen i amerikanske
aktier, som eksempler på nye aktieporteføljer i 2009. På obli-
gationssiden har Realdania tilsvarende oprettet nye porteføl-
jer i High Yield, Emerging Markets og udenlandske
konvertible erhvervsobligationer.
Finanskrisen byder på nye mulighederFlere af de professionelle investorer er i disse år tvunget til at
agere med langt større forsigtighed end tidligere. De er tilbø-
jelige til at fravælge mere risikobetonede aktiver som Fast
Ejendom og Private Equity. I stedet satser de på papirer, hvor
de kan forvente mindre, men mere sikre afkast som for
eksempel statsobligationer.
Kombination af mindre effektive finansielle markeder og min-
dre risikobetonede investorer åbner omvendt også for nye
muligheder for at tjene penge på markeder og
produkter, der tidligere ikke har været så interes-
sante. Det får nogle investorer til at vende blikket
mod mere risikobetonede markeder i regioner, hvor
økonomierne er præget af høj vækst og lille gældsætning,
eksempelvis de såkaldte BRIK-lande - Brasilien, Rusland,
Indien og Kina. Disse emerging markets har i de senere år
har taget konkurrencen op mod de industrialiserede landes
etablerede markeder.
Forventninger til 2010”Det globale marked vil fortsat være præget af store
udsving, og vi vil opleve, at flere ukendte faktorer kommer i
spil. Blandt andet mangler vi endnu at se, hvordan markedet
vil reagere, når effekten af de nationale initiativer ophører. Vi
skal også forvente at se flere tilpasninger på ejendomsmar-
kedet både i Danmark og globalt. Det er fortsat usikkert,
hvornår vi vil se mere stabile tegn på vækst”, vurderer Gert
Poulsen og peger på, at denne situation påvirker den aktuelle
investeringslyst blandt en række betydelige investorer på det
globale marked generelt - og især i de vestlige lande, hvor
økonomierne er indbyrdes yderst afhængige. Et ændret inve-
steringsmønster er ikke kun til ugunst for markedet, men
udfordringen består i at finde den rette balance mellem risici
og gevinst.
Realdania kom ud af 2009 med et investerings-afkast på 6,6 mia. kr. og en yderligere spredning af investeringsaktiverne inden for de seks aktiv-klasser Aktier, Obligationer Investment grade, Obligationer Non Investment grade, Fast Ejen-dom, Private Equity og Danske Bank.
INVESTERINGER: BEHOLDNING OG BRUTTOAFKAST FOR PORTEFØLJERNE I 2009 og 2008
Beholdningens
værdi pr. 31/12-2009 Afkast 2009 Afkast 2009 Afkast 2008 Afkast 2008
Aktivklasser Mio. kr. Mio. kr. % Mio. kr. %
Obligationer Investment grade 5.051 356 6,9 409 5,5Obligationer Non Investment grade 1.086 238 50,1 -107 -29,3Aktier 3.684 913 37,9 -1.376 -37,6Fast Ejendom 1.262 -249 -15,5 -586 -33,5Private Equity 835 -278 -27,8 -552 -51,4Danske Bank 8.305 5.598 143,4 -11.491 -72,4
I alt 20.222 6.578 45,5 -13.703 -45,6
InVeSterIngREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010
31
reaLDanIaS oBLIgatIonSporteFøLJer InVeStment graDeRealdania har i 2009 haft en tilgang på tre obligationsporteføl-
jer. Tilgangen består af to Emerging Markets porteføljer og én
portefølje med udenlandske konvertible obligationer.
Målet for Realdanias obligationsporteføljer er at skabe et
absolut afkast, som matcher eller er bedre end de valgte refe-
rence-benchmark.
Den 31. december 2009 var værdien af obligations-
porteføljer investment grade 5,1 mia. kr.
Generelt har det europæiske finansmarked klaret sig bedre under
krisen end det amerikanske. Det ses blandt andet ved, at statsun-
derskuddet i USA vokser noget hurtigere end i Europa generelt,
selvom situationen dog varierer imellem de enkelte europæiske
lande - også blandt euro-landene. Ved indgangen til 2010 har de
vestlige centralbanker sænket de ledende renter til et historisk
lavt niveau.
Da den europæiske centralbank ECB i foråret satte den ledende
rente ned til 1 %, fik de finansielle virksomheder øgede mulighe-
der for at refinansiere deres aktiver. Effekten blev forstærket, da
EBC fra sommeren 2009 indførte finansieringsmuligheder med
12 måneders løbetider til en rente på bare 1 %. I samme periode
blev forskellen på de enkelte europæiske landes 10-årige stats-
renter mere markant. Ved udgangen af 2009 var forskellen 1,7
procentpoint, men markedet oplevede i årets løb renteforskelle
på op til 2,5 procentpoint. Det er værd at holde øje med denne
nye udvikling inden for Euroområdet, da den på lidt længere sigt
kan få store konsekvenser for den samlede stabilitet.
Til sammenligning med det europæiske marked lå den ledende
udlånsrente i USA igennem hele 2009 på mellem 0 og 0,25 %,
hvilket er det laveste niveau I 50 år. Også på andre måder har
den amerikanske centralbank, FED - i samarbejde med US Trea-
sury - gjort det lettere for de finansielle virksomheder at belåne
deres aktiver. Den amerikanske 10-årige statsrente lå ved indgan-
gen til 2009 på godt 2 %, og steg til ca. 3,5 % frem til juli måned,
hvorefter den holdt sig omkring dette niveau resten af året. I
samme periode blev korte 2-årige statsobligationer handlet til en
rente på omkring 1 %. Renten på de 10-årige amerikanske stats-
obligationer ligger nu over renten på de tilsvarende europæiske
statsobligationer. Dog er amerikanske statsobligationer med
løbetider til og med 4 år lavere i USA end i Europa.
Den danske nationalbank fulgte i 2009 stort set ECB og nedsatte
den ledende rente. I andet halvår har nationalbanken dog gradvis
indsnævret renteforskellen til ECB, da Danmarks valutareserve
løbende er vokset til nye rekorder i løbet af 2009. Den ledende
danske rente var ved indgangen til 2010 på 1,2%. Sammenholdt
med Tyskland har renten på danske 10-årige statsobligationer
bevæget sig i et snævert interval, og rentespændet mellem de to
lande har været rimeligt stabilt. Ved slutningen af 2009 var rente
forskellen på 0,4%.
Obligationsmarkedet var udgangen af 2009 igen velfungerende,
selvom tidligere tiders lave prisforskelle og høje likviditet i obli-
gationsmarkederne endnu ikke er genetableret.
markedet for oBLIgatIoner 2009
reaLDanIaS oBLIgatIonSporteFøLJer non InVeStment graDeDer er oprettet to porteføljer, mens én er nedlagt. Tilgangen
består af én High Yield portefølje, samt én portefølje med
amerikanske ”distressed” realkreditobligationer.
Målet for Realdanias obligationsporteføljer er at skabe et
absolut afkast, som matcher eller er bedre end de valgte refe-
rence-benchmark.
Den 31. december 2009 var værdien af obligationer non inve-
stment grade 1,1 mia. kr.
1.0
1.5
2.0
2.5
3.0
3.5
4.0
4.5
10 år
2 år
1.0
1.5
2.0
2.5Spread 10-2 år
2 år
10 år
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
UDvIklINgEN I DEN DANskE stAtsOBlIgAtIONsRENtE FOR 2-åRIgE Og 10-åRIgE UDlåN.
InVeSterIngREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010
32
reaLDanIaS aKtIeporteFøLJer
Målet for Realdanias aktieporteføljer er at skabe et afkast, som
er bedre end de valgte benchmarks.
Generelt for stockpicking og value aktieporteføljer gælder, at
afkastet skal vurderes over en længere periode på tre til fem år.
Aktierne er udvalgt ud fra en overbevisning om, at de pågæl-
dende aktier indeholder et større potentiale end den aktuelle
kurs på købstidspunktet afspejlede.
Realdania har i 2009 omlagt nogle af sine aktieporteføljer, idet
der er oprettet fire nye porteføljer og nedlagt en portefølje.
De fire nye porteføljer består af en Emerging Markets portefølje,
to Klima og Miljø porteføljer samt en portefølje som
investerer i amerikanske aktier.
De globale aktiemarkeder fortsatte den negative vækst og nåede
bunden i begyndelsen af marts 2009. Udviklingen afspejler sig
tydeligt i de globale aktiemarkeders fælles barometer - MSCI
world indekset. Det sluttede 2009 med en stigning på 26 %. Væk-
sten dækker imidlertid over store indbyrdes forskelle i, hvordan
de regionale og nationale markeder har ageret i kølvandet på
den negative start på 2009 og frem til det absolutte lavpunkt i
begyndelsen af marts.
Investorernes usikkerhed fremgår af VIX-indekset. Jo højere VIX-
tal, jo større usikkerhed blandt investorerne. Ved begyndelsen af
2009 lå VIX-tallet på 39 %, hvilket er markant over det normale
niveau, og et tegn på investorernes nervøsitet. I løbet af 2009
faldt usikkerheden blandt investorerne, og VIX endte i slutningen
af året i 21 %. Altså et fald på ikke mindre end 46 %.
Store regionale forskelleFjernøsten eksklusiv Japan var ét af de stærkeste markeder i
2009, men også de nordiske markeder klarede sig over gennem-
snittet. Det asiatiske marked steg med 68 %, og de nordiske mar-
keder med 31 %. Sverige og Norge lå i top med stigninger på
henholdsvis 46 % og 70 %. Til gengæld trak Euro-området gen-
nemsnittet ned, idet de steg med 23 %.
Den stabilisering, som er sket, har betydet at de finansielle aktier,
som faldt kraftigt i 2008 og de første måneder i 2009, igen er ste-
get. Fra midten af marts måned og frem til årets slutning steg
indekset for de finansielle aktier - MSCI world Financials - med
64% målt i DKK. De finansielle virksomheder har dog måttet hen-
sætte yderligere store beløb til tab i løbet 2009.
nordiske bankers udlånI 2009 har der været store bekymringer angående nordiske ban-
ker med udlån i Baltikum, Østeuropa samt i lande som Ukraine
og Georgien. De baltiske lande blev ramt særligt hårdt af krisen,
og der opstod frygt for, at dette ville give bankerne store tab.
Swedbank og SEB har store udlån i Baltikum. Dette gælder i min-
dre grad også Nordea og DenNorskeBank. Frygten for bankernes
manglende egenkapital og for hvad det kunne medføre har i
store dele af året påvirket forventningerne. Ratingbureauerne har
i årets løb nedgraderet en lang række banker.
Den lavere rating, store hensættelser, indskrænkede lånemulig-
heder, mindre ordinære indtægter samt en stor ubalance i form
af indlånsunderskud, tvang de finansielle aktører til at rejse ny
kapital. For Danmarks vedkommende blev det med hybridkapital
fra staten. Hybridkapital er lånekapital som er uopsigelig fra lån-
givers side.
For de øvrige nordiske, europæiske og amerikanske banker skete
det i form af nyudstedelse af aktier. Efter de store kursfald i 2008
og begyndelsen af 2009 steg kursen på de nordiske banker mar-
kant. Stigningen skete endda ovenpå store aktieudstedelser. I
Danmark udstedte Nordea, Jyske Bank, Sydbank og Amagerban-
ken nye aktier for i alt 21,2 mia.kr. En række af mindre banker har
også rejst ny kapital.
markedet for aKtIer 2009
Investeringen i Emerging Markets porteføljen, der koncentrerer
sig om Asien, svarer til en forøgelse på 20 % af de samlede uden-
landske aktieporteføljer. De to nye Klima og Miljø aktieporteføljer
har fokus på effektivisering af energiudnyttelse samt selskaber
inden for eksempelvis alternative energikilder, udnyttelse af
affaldsprodukter til nye formål, transporteffektivisering og bolig-
opvarmning. Den nye portefølje, som investerer i amerikanske
aktier, er oprettet ud fra en forventning om stabilisering af det
amerikanske marked.
Værdien af aktieporteføljerne er ultimo 2009 3,7 mia. kr.
InVeSterIngREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010
33
reaLDanIaS FaSt eJenDom-porteFøLJer
Realdanias Fast Ejendom investeringer omfatter ejerandele i to
danske ejendomsselskaber samt fem udenlandske ejendoms-
fonde, herunder en engelsk fond der blev føjet til porteføljen
ultimo 2009. Den nye ejendomsfond Cordea Savills UK Income &
Growth Fund har til formål at investere i engelske erhvervsejen-
domme.
De danske ejendomsinvesteringer består i en betydelig aktiepost
i det unoterede ejendomsselskab DADES samt en mindre, men i
årets løb forøget, ejerandel af den børsnoterede Foreningen Fast
Ejendom. Den udenlandske ejendomsportefølje rummer den
amerikanske skovfond, Campbell Opportunity Timber Fund, de
pan-europæiske ejendomsfonde AXA European Added Value
Fund og Curzon Capital Partners II samt den østeuropæiske
ejendomsfond Baltic Property Trust Optima.
Det samlede kapitaltilsagn til ejendomsfondene udgør ca.
650 mio. kr., mens den bogførte værdi af ejerandelene i ejen-
domsporteføljerne udgør 1.262 mio. kr. ultimo 2009. I lyset af
den negative markedsudvikling er der i året sket bogførings-
mæssige nedskrivninger.
Porteføljerne har et urealiseret negativt afkast på knap
250 mio. kr.
De europæiske ejendomsmarkeder gennemgik en turbulent tid i
2009. De børsnoterede ejendomsaktier oplevede pæne stignin-
ger mod årets slutning. De direkte ejendomsinvesteringer ople-
vede en polarisering i form af stabilisering og lette prisstigninger
for velbeliggende kvalitetsejendomme, mens andre ejendomsty-
per oplevede fortsatte prisfald.
ejendomsmarkedet genereltHandelsaktiviteterne på de europæiske ejendomsmarkeder har i
2009 udvist fortsat betydelig træghed. Trods en vis generel stig-
ning i handelsaktiviteterne hen mod årets slutning, udgjorde den
samlede handelsvolumen kun cirka halvdelen af niveauet for
2008. I Danmark gjorde DADES sig bemærket med erhvervelsen
af Danmarks største indkøbscenter, wAVES, for 2,1 mia. kr., mens
Jeudan A/S opkøbte kontorejendomme for 3,2 mia. kr.
Afkastkravene fortsatte i 2009 deres stigning på de fleste euro-
pæiske markeder med deraf følgende negativ påvirkning af han-
delspriserne. Mod årets afslutning kunne der dog konstateres en
vis generel stabilisering, særligt for velbeliggende kvalitetsejen-
domme, mens mere risikobetonede ejendomme generelt set
fortsatte prisfaldene. Dette mønster illustrerer den risikouvillig-
hed, der fortsat præger markederne, hvor investorerne fortsat
fokuserer på veludlejede, velbeliggende ejendomme med stærke
lejere. Visse segmenter har endog oplevet faldende afkastkrav og
dermed stigende priser, særligt førsteklasses kontorejendomme i
London.
På det danske marked er lejeindtægterne generelt set fortsat
under pres. Årsagen er dels et fald i huslejeniveauerne på typisk
10-15 %, dels en følge af stigende tomgangsprocenter.
Børsnoterede ejendomsaktierDe børsnoterede ejendomsaktier har traditionen tro haft betyde-
ligt større værdiudsving end de underliggende ejendomme. 2009
begyndte med fortsatte kursfald, men hen på året fulgte ejen-
domsaktierne stigningen på det øvrige aktiemarked.
Det europæiske ”GPR 250 Europe-indekset” steg med 41,2 % i
2009, hvorved det indhentede cirka halvdelen af tabet fra 2008.
Opsvinget for de danske børsnoterede ejendomsaktier var mere
behersket, idet ”OMX Copenhagen Real Estate Index” steg med
24,2 %.
markedet for FaSt eJenDom 2009
InVeSterIngREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010
34
Ved indgangen til 2009 herskede der stor usikkerhed i Private
Equity markedet, hvilket hang sammen med situationen i den kri-
seramte finanssektor. Ved årets slutning, hvor finansmarkedet er
stabiliseret, er de største udfordringer for Private Equity marke-
det den økonomiske afmatning, der påvirker driften af alle porte-
føljeselskaber i kapitalfondene.
I de første tre kvartaler af 2009 blev der investeret for 11 mia.
EUR i Europa. Dette skal ses imod rekordåret 2007, hvor der blev
investeret 62 mia. EUR. 2009 var præget af, at renten på lån til
virksomheder steg voldsomt, og bankernes risikovillighed var
stærkt begrænset. Kapitalfonde, der skal rejse ny kapital står i en
svær situation, hvilket kan ses allerede nu, hvor antallet af fonde
rejst globalt, til og med 3. kvartal, var 74, mod 212 fonde rejst for
hele år 2008.
Imidlertid er der i årene op til 2008 rejst rekordstore fonde inden
for Private Equity, og som branche er man i den situation, at der
er en stor mængde af kapital, der skal investeres. Derfor forven-
tes stor opkøbsaktivitet i løbet af 2010 – en udvikling, der så småt
er sat i gang i 4. kvartal 2009.
Til forskel fra tidligere år er kapitalfondenes virksomhedsopkøb i
øjeblikket karakteriseret af væsentligt mindre bankfinansiering
og af en lav prissætning. Frasalg af kapitalfondenes porteføljesel-
skaber har været fåtallige, men samtidig har der været en sti-
gende interesse for at få børsnoteret de større selskaber på
grund af børsmarkedernes kraftige stigninger i løbet af 2009.
nye udfordringer til kapitalfondeÆndringen i kapitalmarkedet har givet et skift i investeringsfokus
for Private Equity mod mellemstore selskaber, hvor værdiskabel-
sen i større grad er afhængig af operationelle forbedringer frem
for finansielle optimeringer, sådan som det er set igennem de
seneste år. Samtidig er der stor interesse for ”Secondary” fond,
der opkøber investorers andele af kapitalfonde eller hele porte-
føljer til stærkt reducerede priser. Endeligt mærker venturemar-
kedet en aftagende interesse fra investorerne især i Europa, hvor
de historiske afkast er skuffende og exitmarkederne er indefros-
set.
Historisk set har investeringer i Private Equity foretaget under og
lige efter recessioner givet de højeste afkast. Der er således store
forventninger til de kommende år, men der er også et større krav
til udvælgelse af hvilke kapitalfonde, der evner at give et stærkt
afkast. Dette skyldes, at der er rejst mange fonde i de seneste år,
hvoraf der er en del, som ikke evner at give et tilfredsstillende
afkast.
markedet for prIVate equIty 2009
reaLDanIaS prIVate equIty-porteFøLJer
Realdania deltager i 10 kapitalfonde med et samlet kapitaltilsagn
på 2,0 mia. kr. Porteføljerne omfatter venture- og kapitalfonde
med særlig prioritering af kapitalfonde, der investerer i Mid Cap
markedet, som består af mellemstore virksomheder.
Der er ikke oprettet nye porteføljer i 2009.
Hovedparten af fondene og investeret kapital er placeret i Nord-
europa, herudover er der investeret i en østeuropæisk fond samt
en asiatisk fond. De underliggende virksomheder har generelt
udvist stor robusthed igennem dette kriseprægede år. Således
forventes fondene helt eller delvist at kunne indhente de
nedskrevne værdier, inden aktiverne er blevet realiseret. Fremad-
rettet vil en større geografisk diversifikation blive prioriteret – pri-
mært mod USA og Asien.
Porteføljerne har et urealiseret negativt afkast på 27,8 % for året
2009.
InVeSterIngREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010
35
Danske Banks deltagelse i Bankpakke 1 indeholder en ubetinget
statsgaranti for de deltagende bankers forpligtelser, bortset fra
efterstillede kapitalindskud og særligt dækkende obligationer.
Garantiordningen løber til og med udgangen af september 2010.
Ordningen medførte, at danske pengeinstitutter fik en umiddel-
bar adgang til kort finansiering. De danske pengeinstitutter, der
deltager i ordningen, betaler provision for statsgarantien. Danske
Bank har med udgangen af 2009 i alt betalt 3,1 mia. kr. af Bank-
pakke 1.
De deltagende pengeinstitutter i Bankpakke 1 hæfter desuden
forholdsmæssigt for dele af statens tab på garantien. Danske
Bank har med udgangen af 2009 nedskrevet i alt for 1,9 mia. kr.
Der hæftes potentielt yderligere for 1,4 mia. kr.
Gennem Bankpakke 2 blev der i alt tilført 44 mia. kr. som lån til
de danske banker, heraf modtog Danske Bank 26 mia. kr. Disse er
fordelt med 24 mia. kr. til banken og 2 mia. kr. til Realkredit Dan-
mark. Danske Bank betaler en rente på 9.765 %.
DanSKe BanK
50
100
150
200
250
300
Danske Bank
MSCI
30-12
-2008
30-1-
2009
28-2-
2009
31-3-
2009
30-4-
2009
31-5-
2009
30-6-
2009
31-7-
2009
31-8-
2009
30-9-
2009
31-10
-2009
30-11
-2009
31-12
-2009
reaLDanIaS DanSKe BanK porteFøLJe
De ekstreme økonomiske forhold og usikkerheden på de finan-
sielle markeder afspejlede sig i kursen på Danske Bank. I marts
2009 var kursen på sit laveste niveau med 33 kr. pr. aktie. Mar-
kedsværdien for koncernen udgjorde på dette tidspunkt 23 mia.
kr., hvilket svarer til ca. 23 % af indre værdi (inkl. goodwill).
I 2009 sluttede aktien kursen i 118 kr. pr. aktie svarende til en stig-
ning på 127 %. MSCI Europe Banks indeks steg i samme periode
42 %. Ultimo 2009 var Danske Banks markedsværdi 81,4 mia. kr.
– eller til 81 % af indre værdi.
For at sikre den finansielle stabilitet i Danmark samt for at
bidrage til at normalisere udlånspolitikken vedtog Folketinget i
oktober 2008 Bankpakke 1. I februar 2009 vedtog Folketinget
Bankpakke 2.
I løbet af året har Realdania reduceret sin Danske Bank portefølje
til en gennemsnitlig salgskurs på 131,5. Provenuet er samlet set
på 1,6 mia. kr. Realdania ejer herefter 10,1% af Danske Bank.
Værdien af Danske Bank porteføljen udgør 8,3 mia. kr.
UDvIklINgEN I DANskE BANk sAMMENHOlDt MED MsCI EUROPE BANks
Danske Bank aktien har i 2009 klaret sig bedre end MsCI Europe Banks indekset
InVeSterIngREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010
36
stoRt poteNtIalePotentialet for energirenove-ringer i den eksisterende bolig-masse er enormt – og hidtil stort set uudnyttet. Energi-koncept.dk kan hjælpe bygningsrådgivere og ejere til at sætte ind de rigtig steder.
ReNoVeRING 2010Udviklingschef hos sbs rådgivning Graves Simonsen er leder af sekretariatet for Renovering 2010, der sætter fokus på renovering af eksisterende boligetage-ejendomme. Det sker bl.a. gennem det webbaserede værktøj Energikoncept.dk.
mILJø og reSSourcemæSSIg BæreDygtIgHeD gennem Det ByggeDe mILJøREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010
37
”Det er oplagt for os at arbejde med miljø- og ressourcemæssig
bæredygtighed, og vi inddrager det i vores tre fokusområder
Byen, Byggeriet og Bygningsarven. Vores analyser har vist, at
stort set alle indenfor byggeriet har kastet sig over dette felt, men
også, at mange projekter overlapper hinanden og ikke er indbyr-
des samordnede, hvilket betyder spild af ressourcer og medfører
et væld af ukoordinerede resultater. Derfor bruger vi energi på at
sikre, at de projekter vi går ind i, ikke i forvejen bliver udarbejdet
af andre parter i byggeriet. Vi prøver at finde de huller, hvor
ingen andre arbejder,” siger Hans Peter Svendler.
renovering 2010I Danmark er 75 % af alle bygninger opført før 1979, hvor de før-
ste krav om isolering blev indført i bygningsreglementet, og selv
om mange bygninger er renoveret i tiden løb, kan der gøres
meget for at nedbringe energiforbruget i den eksisterende byg-
ningsmasse. En af udfordringerne er at sikre, at det sker under
hensyntagen til bygningens arkitektoniske kvaliteter, og det er
naturligvis især vigtigt, når det gælder fredede og bevaringsvær-
dige bygninger.
”Vi indså tidligt, at den store indsats bør lægges i den eksiste-
rende bygningsmasse. Tanken om at genbruge bygninger, frem
for at skrotte dem og bruge ressourcer på at bygge nye, er helt
central, og at skabe nyt liv i fredede bygninger og gamle industri-
anlæg er en oplagt måde at spare ressourcer på,” mener Hans
Peter Svendler.
Sammen med Grundejernes Investeringsfond, GI, etablerede
Realdania i 2006 derfor partnerskabet Renovering 2010, der har
til formål at udvikle nye produkter, læringsprocesser og organise-
ring til og i forbindelse med renovering af eksisterende boligeta-
geejendomme.
energikoncept.dkRådgivningsfirmaet sbs rådgivning fungerer som sekretariat for
Renovering 2010. De har her ledet flere projekter, som retter sær-
lig fokus mod energirenovering. Udviklingschef hos sbs rådgiv-
ning Graves Simonsen forklarer, at baggrunden for at etablere
Energikoncept.dk var de nye energiregler i bygningsreglementet,
der blev en realitet i 2006. De skabte behov blandt især rådgivere
og byggesagsbehandlere for at få overblik over, hvad de skulle
gøre for at overholde energibestemmelserne. Desuden har det
været vigtigt at skabe et værktøj, der reelt kunne skabe foran-
dring i renoveringsprocessen og bruges i praksis.
”Energikoncept.dk er ikke et projekteringsprogram, men derimod
et webbaseret værktøj, der kan hjælpe bygningsejere, rådgivere,
og udførende med at få et hurtigt overblik over hvilke energiopti-
merende initiativer, der batter mest i energiregnskabet og som
vil kunne betale sig at foretage, set ud fra en økonomisk betragt-
ning. Det kan bruges i en indledende dialogfase, hvor man ikke
ønsker at bruge meget tid på komplicerede tekniske beregnin-
ger,” fortæller Graves Simonsen.
Energikoncept.dk er udformet sådan, at brugeren først opretter
sin bygning ved at indtaste basisoplysninger om bygningens
bæredygtig helhedstænkning
Ét er, at bygninger i dag står for 40 % af det samlede energiforbrug, noget andet er, at fremtiden byder på flere komplekse udfordringer i forhold til klimaforandringer, som skal tænkes ind i det byggede miljø allerede nu. dette er baggrunden for Real-danias særlige indsatsområde klima- og ressourcemæssig bæredygtighed gennem det byggede miljø.aF bIRGIttE kLEIS
mILJø og reSSourcemæSSIg BæreDygtIgHeD gennem Det ByggeDe mILJøREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010
38
alder, antallet af boliger, etager og ejendomsværdi, og oplysnin-
ger om bygningens facade og tag. Ud fra dette genererer syste-
met en simpel 3D-model, og hver gang man træffer et valg,
opdateres modellen. Systemet rummer også en æstetisk ’advar-
selslampe’, der tænder, hvis brugeren gennem sine valg af ener-
giforbedrende bygningsdele er i fare for at ændre en bygnings
oprindelige arkitektoniske udtryk markant. Gennem hele arbejds-
processen kan brugeren se konsekvenserne af de valgte byg-
ningsdele i forhold til energiforbrug før og efter renovering,
energiklasse og økonomi. Når energikonceptet er arbejdet igen-
nem og lever op til bygningsreglementets energikrav, kan bruge-
ren udskrive en rapport, som kan bruges til at opnå en
forhåndsgodkendelse fra byggemyndighederne.
referencekatalogEnergikoncept.dk har været i drift siden august 2009, men endnu
er der ikke gennemført konkrete energirenoveringer. Derfor har
partnerskabet lanceret en opdateret del af Energikoncept.dk, med
titlen Referencekatalog.
”Da der ikke findes realiserede referencer, har vi besluttet at lave
dem selv. Vi tager udgangspunkt i to konkrete ejendomme, en fra
1900 og en fra 1940, som er valgt dels fordi de findes i stort antal
i de danske byer, dels fordi de rummer stort energibesparelses-
potentiale. På begge ejendomme har vi gennemført to forskellige
energikoncepter, nemlig ét hvor det oprindelige arkitektoniske
udtryk er bevaret, og hvor man derfor udefra ikke kan aflæse
hvilke energioptimeringer, der er foretaget. Og ét, hvor energifor-
bedringer som solceller og udvendig isolering er taget i anven-
delse, og facaderne fuldkommen har ændret udseende. I alle fire
cases er formålet at se, hvor langt man kan komme med ener-
gioptimeringen og håbet er, at eksemplerne vil fungere som et
inspirationskatalog for kommende brugere af Energikoncept.dk,”
forklarer Graves Simonsen.
energiparcel i tilstDanskerne elsker at bo i parcelhuse, og med 1,1 mio. huse er det
den mest udbredte boligform i Danmark. Af den million er halv-
delen opført i 60’erne og 70’erne og mange trænger nu til at
blive renoveret, da tag og vinduer ofte er udtjente efter 40 år, og
indretningen ikke længere kan møde et moderne familielivs krav.
Frem for alt opfylder de færreste parcelhuse gældende energi-
krav – og dermed er der god grund til at tænke energi ind i en
renovering. Den gavner nemlig ikke kun den enkelte familie, som
efter en energirenovering kan reducere det årlige energiforbrug
med mellem 30 og 50 %. Også samfundet vinder ved det, idet 40
% af Danmarks samlede energiforbrug foregår i den eksisterende
bygningsmasse.
I efteråret 2008 købte Realdanias datterselskab Realea fire 70’er-
parcelhuse i landets største parcelhusområde Skjoldhøjparken i
Tilst ved Århus. Hensigten var at gennemføre fire energirenove-
ringer på hvert sit ambitionsniveau og ud fra hver sit økonomi-
ske grundlag.
”En væsentlig barriere mod at energirenovere sin bolig er bolig-
ejernes usikkerhed over for de økonomiske konsekvenser, og
ambitionen i projektet Energiparcel er derfor at påvise, at man
kan finansiere en energirenovering via de reducerede energiud-
gifter, der fra dag 1 bliver resultatet af den,” fortæller direktør i
Realea, Peter Cederfeld.
Andre barrierer drejer sig om usikkerhed om, hvorvidt det kan
betale sig i energimæssig henseende. Derfor lod Realea fire test-
familier flytte ind i husene før renoveringen gik i gang, således
at man fik lejlighed til at måle energiforbruget før renoveringen,
som et indeks for de målinger af det nuværende energiforbrug,
der foretages af forskere fra Aalborg Universitet gennem hele
fyrings perioden, fra december 2009 frem til udgangen af maj
2010.
”Det er vigtigt for projektets validitet, at målingerne foretages af
uvildige forskere, der ikke har økonomiske interesser i at nå
resultater, der fremmer brugen af visse produkter. Dette arms-
længdeprincip skulle meget gerne imødegå boligejernes sunde
skepsis overfor data, der kommer direkte fra producenterne,”
siger Peter Cederfeld.
eNeRGIpaRCelDe fire parcelhuse i Tilst har hver især gennem-
gået forskellige grader af energirenoveringer – nu bor fire testfamilier i husene for at gen-
nemprøve resultaterne af energirenoveringerne.
mILJø og reSSourcemæSSIg BæreDygtIgHeD gennem Det ByggeDe mILJøREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010
39
Regnvandsopsamling på Postdamer Platz i Berlin, Algedyrk-
ning i Liverpools havn, digitalt trængselsafgiftssystem i Sin-
gapore og affald som ressource i Kalundborg. Eksemplerne
er mangfoldige i projektet Bæredygtige Byer, der er udviklet
af Dansk Arkitektur Center for Realdania.
Bæredygtige Byer formidler viden om bæredygtig planlæg-
ning og udvikling af danske og internationale byer. Formidlin-
gen sker primært på hjemmesiden www.bæredygtigebyer.dk,
hvor alle – byplanlæggere og politikere såvel som du og jeg –
kan finde gode eksempler på bæredygtige cases fra hele ver-
den. Her kan du læse alt om bedre kollektiv trafik, om
optimeret affaldshåndtering, om reduktion af energiforbru-
get, om rent vand og meget meget mere.
Hjemmesiden byder også på perspektiverende artikler, inter-
views med eksperter, blogindlæg, film og links om bæredyg-
tig byudvikling. Målet med Bæredygtige Byer er at gøre det
lettere for danske kommuner, rådgivere og borgere at finde
’best practice cases’ fra byer rundt om i verden, så også dan-
ske byer kan blive mere bæredygtige i fremtiden. Databasen
findes også i en engelsk version, der blev præsenteret på
arkitekturbiennalen i Venedig 2008.
LæS mere: www.BÆREDYGTIGEBYER.DK
alverDens bæreDygtige byer
Kontorejendomme tegner sig for et væsentligt energiforbrug,
men rummer samtidig muligheden for store energibesparel-
ser.
Derfor har Realdania i samarbejde med Slots- og Ejendoms-
styrelsen, Albertslund Kommune og DATEA Ejendomsadmini-
stration sat energioptimering i eksisterende kontorejen -
domme på dagsordenen. Der er tale om et projekt, der skal
formidle konkrete energioptimerende løsninger, som tager
hensyn til de eksisterende kontorbygningers arkitektur, er
økonomisk rentable og samtidig ikke skaber problemer med
bygningernes indeklima.
Der vil blive udviklet tekniske pakkeløsninger, som er tilpas-
set forskellige konstruktionstyper og forskellige byggeperio-
der fra 1900 til 2006.
Løsningerne vil blive afprøvet i en række kontorbygninger fra
de forskellige byggeperioder og efterfølgende formidlet gen-
nem et inspirationskatalog og et digitalt værktøj, hvor ejen-
domsforvaltere kan hente rådgivning om energibesparelser.
Bæredygtige Byers database rummer pt. mere end 80 bæredygtige cases fra hele verden.
For at nå målene i Københavns Kommunes klimaplan 2015,
vil kommunen bl.a. arbejde for øget anvendelse af solceller
på byens facader og hustage. En række nye demonstrations-
projekter bliver derfor sat i gang, så de kan vise hvordan man
integrerer solcelleanlæg i forbindelse med renoveringer af
ejendomme, uden at de skæmmer det arkitektoniske udtryk.
Kuben Management vil med støtte fra Realdania udskrive to
arkitektkonkurrencer, hvor målet er at udvikle og demonstrere
arkitektonisk vellykkede løsninger på bygningsintegrerede
solceller i tagfladerne på to repræsentative bolig-
ejendomme i København.
Energioptimering i eksisterende kontorbygninger
købenHaVns tage og facader
mILJø og reSSourcemæSSIg BæreDygtIgHeD gennem Det ByggeDe mILJøREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010
40
FReMtIdeNs aRkItektuR eR GRøNI forbindelse med udstillingen stillede arkitekt-firmaet 3XN en intelligent, bæredygtig og skulp-turel pavillon op i Louisianas Skulpturpark.
aRCHIteCtuRe 2.0Udstillingen fungerede som en stor collage
med værker af seks danske arkitektfirmaer.
Arkitekturdebatten engagerer i dag ikke kun fagfolk, men også
mange politikere, meningsdannere og ganske almindelige bor-
gere, der har indset at arkitekturens beslutninger har indflydelse
på vores hverdag. Derfor er der også stor interesse for konkrete
byggeprojekter og for de mere principielle udfordringer, som
f.eks. kommer frem i tematiske udstillinger.
Realdania er sponsor for arkitekturudstillingerne på kunstmuseet
Louisiana i Humlebæk, og hvad var mere naturligt end at sætte
fokus på grøn arkitektur i et år med klimatopmøde i København?
”Fremtidens arkitektur er grøn” hed sommerens udstilling, som
belyste forholdet mellem arkitekturen, samfundet og de udfor-
dringer, som opstår med ønsket om at bygge og bo bæredygtigt.
Over hele verden arbejder arkitekter med bæredygtighed som et
tema i deres arkitektur og i byggeriets arbejdsform – det økono-
miske, det miljømæssige og det sociale skal være gennemtænkt,
og i årene fremover vil kravene stige, bl.a. til byernes selvforsy-
ning og evne til at skåne omgivelserne og bidrage til biologisk
mangfoldighed og renere luft. Udstillingen samlede disse temaer
– formuleret i hovedpunkterne Byen, Klima & komfort og Stof-
skifte – og afspejlede dem i både udstilling, kunst i skulpturpar-
ken og i fire eksperimenterende fremtidslaboratorier, der satte
begrebet bæredygtighed på spidsen.
Også på udstillingsstedet Utzon Center i Aalborg er bæredygtig-
hed i arkitekturen et tema. I udstillingen Architecture 2.0 belyste
seks danske arkitektfirmaer (C.F. Møller A/S, Arkitema A/S, COBE,
Lundgaard & Tranberg A/S, TRANSFORM, Vandkunsten) deres
arbejde med bæredygtighed, ikke bare i dag, men siden
1930’erne og ind i fremtiden.
bæredygtigHeden i udstillet form
mILJø og reSSourcemæSSIg BæreDygtIgHeD gennem Det ByggeDe mILJøREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010
41
Investering og besparelseI det såkaldte Seniorhus har en investering på 200.000 kr. resulte-
ret i en reduktion af energiforbruget med 32 %, mens de to fami-
lieboliger med investeringer på hver 400.000 kr. har opnået
energibesparelser på henholdsvis 43 og 52 % ved hjælp af
såkaldt passive og aktive initiativer.
Endelig er der i projektets Prototypehus gået gennemgribende til
værks; her er der investeret 2 mio. kr. på at dokumentere, at en
bred vifte af energireducerende initiativer har reduceret energi-
behovet med 80 %, fra 197,3 kwh/m² pr. år til 40,9 kwh/m² pr. år,
hvilket er bedre end Lavenergiklasse 1.
Det bærende princip i energirenoveringerne er at bruge de løs-
ninger, der med den mindste investering resulterer i den største
besparelse. Loftsisolering viste sig at være den indsats, som gav
laveste pris pr. sparet kwh, og derfor har tre af husene fået sprøj-
tet isoleringsgranulat ind over loftskonstruktionen, så der nu er
400 mm i alt. Derudover er der eksempelvis stor gevinst ved at
udskifte de oprindelige vinduer med nye 3-lags energiruder i
rammer af kompositmaterialer.
”Et væsentligt princip for renoveringerne har været at benytte
gennemprøvede metoder, frem for at eksperimentere med løs-
ninger, hvis resultater man ikke er sikker på, ” understreger Peter
Cederfeld.
Kinderæg med energiMange boligejere finder, at energi er kedeligt at investere i, fordi
man ikke nødvendigvis kan se, at der er sket noget bagefter. Pro-
jektleder i Realea Jørgen Søndermark understreger, at det er
udtryk for en helt bevidst strategi fra Realeas side, at de fire huse
i Tilst ikke står fuldstændigt forvandlede, men peger også på, at
energi og arkitektur sagtens kan følges ad i detaljen:
”Ambitionen er, at husene skulle ligne sig selv efter renoverin-
gen, fordi de skal passe ind i den omgivende kontekst og stadig
appellere til målgruppen. Det nytter ikke noget at lave arkitekto-
niske ændringer, der så at sige peger fingre af omgivelserne. Vi
har i stedet lavet en slags ’Kinderæg’, som forbedrer energien og
funktionen i huset, og samtidig har en afsmittende virkning på
arkitekturen. I et af husene var der for eksempel utætheder i
taget omkring en skorsten. I stedet for at bruge penge på at repa-
rere, valgte vi at fjerne skorstenen, fordi den tog dagslys fra
stuen og fordi husets åbne pejs sugede al varmen direkte ud af
huset. Resultatet er et nyt stort vinduesareal, der lader lyset
slippe ind, giver flere kvadratmeter til familiens rådighed, fjerner
partikler og røggasser i indeklimaet, og ikke mindst giver et tæt
tag,” fortæller Jørgen Søndermark.
”Jeg ser frem til at få de endelige målinger af de fire familiers
energiforbrug i de renoverede huse ved udgangen af maj 2010,
fordi de vil være et fingerpeg om, hvor langt man kan nå med
energibesparelser, der ikke kræver ændring af adfærd eller for-
drer højteknologiske løsninger. Jeg synes, at vi med dette projekt
har produceret det uvildige bevis, som udviklingen fremover kan
bygge videre på,” siger Peter Cederfeld.
Spar energi på Bolius.dkUvildig information er også nøgleord hos Realdanias dattersel-
skab Bolius, der siden 2006 har fungeret som boligejernes pro-
fessionelle rådgivnings- og videncenter.
Som noget nyt lancerede Bolius i oktober 2009 undersitet Spar
Energi på bolius.dk med 12 emnegrupper, der samler den mest
relevante viden om energi. De forskellige sektioner rummer både
Bolius’ egne artikler om emnerne, og guider brugerne til de
andre videnproducenter og videnformidlere på nettet, der infor-
merer og rådgiver om energi. Boligejerne kan her finde viden om
efterisolering, varmeanlæg, alternativ isolering, vedvarende
energi, energimærkning, energirådgivning og finansiering, og
f.eks. finde gode råd om udskiftning af gamle vinduer til energi-
vinduer.
”Vi vil gerne informere boligejerne på en uafhængig og objektiv
måde, således at de kan træffe valg om energibesparelser på et
kvalificeret grundlag. Det kan vi gøre, fordi vi ikke skal sælge
noget og fordi de råd, vi giver boligejerne, ikke er påvirket af
andre interesser end at yde den enkelte boligejer den bedste råd-
givning,” siger Ulrik Heilmann, der er direktør i Bolius, om bag-
grunden for etableringen af Spar Energi.
”Fra 2008 og frem til i dag har vi oplevet en markant stigende
interesse blandt boligejere for at lave energirigtige renoveringer
og tilbygninger, og de er villige til at foretage en ekstrainveste-
ring i den forbindelse. Når folk henvender sig med generelle
forespørgsler, benytter vi anledningen til at fortælle, hvordan de
kan energioptimere deres projekt, og vi forsøger at påvirke dem
til at have en holdning til energi,” siger Ulrik Heilmann og tilføjer,
at hele bolius.dk inden sommerferien 2010 bliver relanceret i en
ny udgave.
I den forbindelse vil Bolius inddrage erfaringer og resultater fra
Energiparcel og løbende informere om den videre udvikling,
således, at boligejerne kan finde den nødvendige information,
hvis de vil gøre noget tilsvarende ved deres eget hus. ”Vi oplever
en markant øget interesse for energioptimering og energirenove-
ring, idet vi dagligt får to forespørgsler på salg af rådgivnings-
ydelser om, hvordan boligen kan energioptimeres”, slutter Ulrik
Heilmann.
mILJø og reSSourcemæSSIg BæreDygtIgHeD gennem Det ByggeDe mILJøREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010
BolIus.dk spaR eNeRGIEnergirenovering skal gøres med omhu og med omtanke for både miljø, økonomi og huset. På hjemmesiden bolius.dk/spar-energi
er samlet de bedste energiguides, beregnere, artikler og links.
42
Bæredygtig byudvikling Hvordan sikrer man, at fremtidens byer bliver bæredygtige og
hvad vil det egentlig sige, at en by er bæredygtig? Disse kom-
plekse spørgsmål arbejder Realdanias datterselskab Realdania
Arealudvikling med at indkredse. I forbindelse med udviklingen
af projektet Køge Kyst er bæredygtighed en central del af visio-
nen. Ambitionen er ifølge direktør i Realdania Arealudvikling,
Mette Lis Andersen, ikke at finde et endegyldigt svar eller en
facitliste over, hvordan en bæredygtig by formes. Det er derimod
at udvikle et dynamisk procesværktøj, der kan bidrage til at
afveje og vurdere de miljømæssige, sociale og økonomiske ele-
menter i byudvikling.
”Vi mener, at begrebet bæredygtig byudvikling rummer miljø-
mæssige, sociale, sundhedsmæssige og økonomiske dimensio-
ner, som er indbyrdes afhængige, og at man ikke kan arbejde
med bæredygtig byudvikling, uden at forholde sig til alle tre
dimensioner. Derfor er vi i samarbejde med to andre byudvik-
lingsselskaber, nemlig Carlsberg og By & Havn, i gang med at
udvikle en systematisk tilgang - et procesværktøj - der kan
udpege og analysere hvilke elementer, som er væsentlige at
arbejde med i bæredygtig byudvikling; et værktøj, der kan måle
virkningen af dem og frem for alt, et værktøj, der kan facilitere
læring blandt de involverede parter i løbet af processen,” siger
Mette Lis Andersen.
Det er meningen, at værktøjet skal bruges til at nedbryde de tre
dimensioner i en række præcise indikatorer, der kan anvendes til
at vurdere, hvor langt man kan komme i retning af at skabe en
bæredygtig by ved at arbejde med transport, energiforbrug, støj,
vandafledning og CO2-udledning. På det sociale område handler
det om at finde metoder, der skaber en sammenhængende by
med et miks af ejerformer, forskellige boligtyper, der retter sig
mod alle etniske befolkningsgrupper og en blanding af funktio-
ner, der sikrer, at der både er arbejdspladser, boliger og kulturelle
institutioner. I den sundhedsmæssige dimension er det vigtigt at
tilrettelægge byens struktur på en måde, som sikrer, at folk kan
bevæge sig, og at der er let adgang til idrætsfaciliteter.
Lægger man alle disse elementer sammen, vil det være muligt at
tegne en bæredygtighedsprofil, som skal sammenholdes med
projektets økonomiske dimension. Viser det sig, at projektet ikke
hænger sammen økonomisk, kan det være nødvendigt at
genoverveje ambitionerne på nogle områder for at få en samlet
balance i byudviklingen.
mILJø og reSSourcemæSSIg BæreDygtIgHeD gennem Det ByggeDe mILJøREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010
køGe kystBæredygtig byudvikling er et nøgleord for Køge Kyst. Læs mere om byudviklingsprojektet på side 64.
43
På Christianshavn ligger en gammel badeanstalt fra begyn-
delsen af 1900-tallet, der egentlig lukkede i 1997. Men på
initiativ af de lokale blev den genåbnet og fredet pga. det
ene stående interiør med de smukke marmorbuer, marmor-
skillevægge og hvide og grønne fliser. Siden har badeanstal-
ten – der til hverdag går under navnet Sofiebadet – været
drevet af en forening, der siden Kulturnatten i 2001 har holdt
åbent med badetilbud, massage, kurser og koncerter i de
gode akustiske rammer. Og også i fremtiden bliver der mulig-
hed for at gå glad i bad hos Sofie. Den gamle anstalt er blevet
ombygget med fuld respekt for kulturarven og de autentiske
og fredfyldte rammer, så det nu fremstår som et spændende
bade- og sundhedshus med forskellige former for kurbade,
bl.a. en tyrkisk inspireret hamam med masseovn.
Og så er Sofiebadets daglige ressourceforbrug naturligvis til-
rettelagt med omtanke og hensyn til klima, miljø og bære-
dygtighed.
LæS mere: www.SOFIEBADET.DK
soFIes BadOmbygningsprojektet er blevet udformet ud fra et ønske om at bevare de særlige, autentiske og fredfyldte rammer, og samtidig omdanne den fredede brusebadeanstalt til et nyt, spændende, tværkulturelt bade- og sundhedshus.
gå glad i bad hoS Sofie
”Vi er midt i en udviklings- og læringsproces, som vi håber vil
skabe dialog i branchen om, hvordan man laver bæredygtig
byudvikling. Vi tester værktøjet for første gang i forbindelse med
den faseinddelte konkurrence om Køge Kyst, hvor vi prækvalifi-
cerede syv teams i januar måned. Nu er vi i gang med at opsum-
mere de første erfaringer og justere værktøjet i forhold til disse
erfaringer,” siger Mette Lis Andersen.
Danish resourcesDer er ikke kun behov for at gøre byggeriet bæredygtigt; også
byggeriets virksomheder bør udvikle konkurrencedygtige kompe-
tencer inden for bæredygtige ydelser. Det kan ske gennem etab-
lering af såkaldte kompetenceklynger, og Realdania støtter derfor
projektet Danish Resources, som Dansk Arkitektur Center er i
færd med at gennemføre.
Projektet har til formål at undersøge betingelserne for klynge-
dannelse i byggeriet og at komme med bud på, hvordan man
bedst kan understøtte udviklingen af klynger. Ifølge programchef
i DAC Natalie Mossin er en kompetenceklynge ikke det samme
som et almindeligt samarbejde mellem virksomheder.
”En kompetenceklynge fungerer uafhængigt af specifikke projek-
ter og kendetegnes ved tilstedeværelse af en tilstrækkelig
mængde virksomheder, vidensinstitutioner og rammeskabende
myndigheder med de rette faglige kompetencer, samlet inden for
et geografisk område. Udveksling af viden kan drive en udvikling
frem, som højner kvaliteten af ydelser, styrker konkurrenceevnen
og eksportmulighederne inden for eksempelvis bæredygtigt byg-
geri. Det er dog vigtigt at understrege, at det tager lang tid at
etablere og forankre kompetenceklynger, ofte helt op til 20 år, og
det kræver, at myndighederne ’nurser’ initiativet, at universiteter
uddanner folk med de rette kompetencer, og at der er virksomhe-
der, som sikrer et konstant flow af kvalificerede medarbejdere,”
fortæller Natalie Mossin.
Danish Resources kører i to parallelle spor og omfatter dels en
analyse, som gennemføres i samarbejde med virksomheden
Smith - Innovating Construction og dels en konkret case, som
tager udgangspunkt i en markedsundersøgelse af det kinesiske
marked.
Casen gennemføres af Eco:laborate, og det er planen, at den skal
kulminere i forbindelse med EXPO 2010 i Shanghai, hvor Realda-
nia er blandt bidragyderne til den danske pavillon på verdensud-
stillingen.
mILJø og reSSourcemæSSIg BæreDygtIgHeD gennem Det ByggeDe mILJøREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010
44 reaLeaREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010
Kan det betale sig for mig at energirenovere mit parcelhus? Og
hvad med landets øvrige godt halve million parcelhuse – kan de
energirenoveres? ”Ja”, lyder det korte svar fra adm. direktør i
Realea, Peter Cederfeld, ”Energirenovering betaler sig. Det er
absolut muligt at forbedre både indeklima og indretning – og
samtidig spare penge i varme, el og andet energiforbrug. Men
besparelserne varierer naturligvis alt efter, hvor mange penge
der investeres i renoveringen, og hvilke tiltag, der gennemføres.”
Og Peter Cederfeld ved, hvad han taler om. Realeas Energiparcel
– et projekt, hvor fire 70’er-parcelhuse i Tilst ved Århus har gen-
nemgået energirenoveringer i forskellige niveauer – viser netop,
at det kan lade sig gøre at reducere energiforbruget mellem 30
og 50 %, uden at den samlede boligudgift stiger.
Med Energiparcel gav Realea i 2009 konkrete eksempler på, hvor-
dan parcelhusejere i hele landet kan reducere energiforbruget.
Men selvom bæredygtighed har fyldt meget hos Realea gennem
det seneste år, har der også været plads til at fokusere på ekspe-
rimenterende nybyggeri samt udvikling og nytænkning i Realeas
igangværende restaureringer.
nye veje for dansk bygningskulturDe eksperimenterende nybyggerier Tietgens Ærgrelse ved Mar-
morkirken i København og det kommende Bryghusprojekt ved
Kalvebod Brygge er innovative projekter, der ikke kun har fokus
på bæredygtighed i bred forstand, men også på hver deres måde
vil være med til at vise nye veje for dansk bygningskultur. ”Med
Bryghusprojektet giver Realea et bud på et byggeri, der både vil
styrke området og demonstrere, at bæredygtighed er mere end
miljø”, forklarer Peter Cederfeld, og fortsætter, ”og med Tietgens
Ærgrelse viser vi, hvordan ny arkitektur på én gang kan samle og
løfte historiske følsomme kulturmiljøer.”
Realeas fokus på bæredygtighed rettes også mod bygninger fra
en tid, hvor man frøs med anstand i husene og end ikke kendte
begrebet CO2-udslip. Sammen med Kulturarvsstyrelsen er
Realea i gang med et ambitiøst demonstrationsprojekt – Energi-
renovering i fredede bygninger – der viser, hvor langt man kan
komme ned i energiforbrug i de ældste fredede bygningsværker
uden at gå på kompromis med fredningsværdierne. ”Forsøgska-
ninen” er det fredede bygningskompleks Fæstningens Material-
gård, hvor arkitekter og ingeniører i disse år installerer en lang
række energibesparende tiltag og efterfølgende foretager målin-
ger af effekten.
Vores ejendomme fortæller historieFormidling og fremvisning af ejendomsporteføljen er en naturlig
del af Realeas aktiviteter.
”Vi lægger stor vægt på at vise vores ejendomme frem og for-
tælle de mange gode historier, som knytter sig til dem”, forklarer
Peter Cederfeld engageret. ”Med Realea Klubbens særarrange-
menter, vores udstillinger og åbent hus arrangementer når vi ud
til mange tusinde mennesker, og vi er rigtig glade for den store
interesse, der er for arkitekturen, sådan som vi møder den lige
fra Thisted i nord til Taarnborg i Ribe i syd”.
I løbet af det seneste år har Realea kunnet byde indenfor på
Hindsgavl Slot, hvor den tidligere kostald er blevet transformeret
til moderne hotelværelser og konferencefaciliteter. En forvand-
ling, der skal være med til at sikre økonomisk bæredygtighed for
hotellets drift. Interesserede danskere har også haft mulighed for
at opleve så forskellige bygninger som f.eks. Rosenhuset, Arne
Jacobsens eget hus på Strandvejen i Klampenborg, Taarnborg i
Ribe og Jarmers Plads i København.
Også i 2010 vil Realea og Realea Klubben åbne dørene for besøg.
Årets program byder bl.a. på en kammermusikfestival på Nørre
Vosborg, havearkitektur på Hindsgavl Slot og den officielle
åbning af M.G. Bindesbølls Rådhus i Thisted efter endt restaure-
ring. Læs mere og se løbende nyheder på www.realea.dk
bæreDygtigheD ogByGNINGSKULTURen periode på mere end 500 år – så vidt spænder Realeas mange ejendomme! lige fra de senmiddelalderlige krydshvælvede kælderlofter i odense adelige Jomfrukloster til det nyeste formsprog, energivenlige løsninger og nybyggeriet tietgens ærgrelse i københavn. alligevel er det fire 70’er-parcelhuse, som har formået at løbe med en stor del af offentlighedens opmærksomhed.
aF ANNE DoRthE wALthER
45reaLeaREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010
Realea A/S er et helejet Real-
daniaselskab. Realeas formål er at
opbygge og formidle en samling af
unikke ejendomme. Realea har til huse
i Oluf Bagers Mødrene Gård i Odense. Læs
mere om Realea og alle ejendommene – såvel
historiske som nybyggede – på www.realea.dk
om reaLea
tIetGeNs æRGRelseByggeriet af Tietgens Ærgrelse er i fuld gang. Her har fotogra-fen foreviget bygge-pladsen fra toppen af Marmorkirken.
På Strandvejen i Hellerup ligger Rosenhuset – Tuborgs gamle admi-
nistrationsbygning – der er tegnet af og opkaldt efter den danske
arkitekt Anton Rosen. Helt i tråd med arkitektens øvrige værker er
bygningen fyldt med tusindvis af detaljer og ornamenter. Realea
har gennem de seneste år været i gang med at føre huset, der er
bygget i begyndelsen af 1900-tallet, tilbage til sit oprindelige impo-
nerende udtryk – ude såvel som inde. Rosenhuset vil blive åbnet
for offentligheden i forbindelse med indvielsen i maj 2010.
Rosenhuset
46 VaLgmøDer I reaLDanIaREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010
Valgmøder medrekorddeltagelSe
efteråret 2009 bød på to geografiske valgmøder. et i område to, som dækker Vest- og sydsjælland, lolland, Falster og Møn samt et i område seks, østjylland. også to af de faglige valggrupper skulle vælge nye medlemmer til Realdanias repræsentantskab, der består af 109 medlemmer.
Medlemmerne vælger repræsentantskabet på fag-
lige og geografiske valgmøder:
• Påvalgmøderide10geografiskevalggrupper
vælges 60 medlemmer.
• Påvalgmøderide6fagligevalggruppervælges
42 medlemmer.
• Repræsentantskabetvælgerselv7medlemmer
til repræsentantskabet efter indstilling fra sær-
lige interesseorganisa tioner.
Sammensætningen af repræsentantskabet afspejler
en række forskellige hensyn til Realdanias mangear-
tede interessenter – de geografiske i relation til den
brede medlemsskare, de faglige i relation til det fag-
lige netværk samt de særlige interessenter, som
ikke har en direkte tilknytning til Realdania, men
som besidder indsigt og viden, der er vigtig for virk-
somheden.
Repræsentantskabet har formuleret nogle ønsker
og krav til de kvalifikationer, som kan sikre, at det
enkelte repræsentantskabsmedlem både har inte-
resse for, indsigter i og kvalifikationer, der gør det
muligt at følge arbejdet i bestyrelsen. Det drejer sig
om ledelsesmæssige kvalifikationer, faglige kvalifi-
kationer samt det enkelte medlems netværk. Disse
kvalifikationer er vigtige, eftersom det også er
blandt repræsentantskabets medlemmer, at flertal-
let af de nye bestyrelsesmedlemmer findes.
Læs mere om repræsentantskabet og dets sam-
mensætning på www.realdania.dk eller i Realdanias
Årsrapport 2009.
I 2010 afholder Realdania fagligt valgmøde for valg-
gruppen Byudvikling i april. I november afholdes
geografiske valgmøder for Område 1 (Dragør, Fre-
deriksberg, København og Tårnby), Område 5 (Fre-
dericia, Hedensted, Horsens, Kolding og Vejle) og
Område 9 (Allerød, Ballerup, Egedal, Fredensborg,
Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe,
Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Herlev, Hillerød,
Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal).
FaKta om reaLDanIaS meDLemSDemoKratI
LÆS MERE OM DE KOMMENDE VALG PÅ reaLDanIa.DK
47VaLgmøDer I reaLDanIaREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010
”Jeg er kommet til valgmøde for at blive klogere – for at følge
med i, hvad det er for projekter både her og andre steder i lan-
det, som Realdania har engageret sig i. Der sker jo så meget, at
det er godt at få noget mere information på sådan et valgmøde,”
siger Carl Christian Jensen, der ligesom mere end 400 andre del-
tagere var mødt op i Ringsted, hvor otte opstillede kandidater
kæmpede om de seks pladser, der skulle besættes i repræsen-
tantskabet.
Foyeren i Ringsted Teater- og Kongrescenter var godt fyldt op –
og det samme var salen, hvor alle dog fik bænket sig ved de
lange borde inden aftenens program gik i gang. På bordene lå
bl.a. en lille folder med navn, billede og en kort levnedsbeskri-
velse på de kandidater, der stillede op til valget. Folderen var i
øvrigt også på forhånd sendt ud til alle tilmeldte, så de i god tid
kunne gøre sig bekendt med de opstillede kandidater.
Under selve valgmødet i Ringsted fik kandidaterne desuden
mulighed for at præsentere sig selv fra talerstolen og begrunde,
hvorfor de gerne ville vælges til Realdanias repræsentantskab.
Først herefter tog man fat på den skriftlige afstemning.
repræsentativt foreningsdemokratiInden man var nået så langt, havde både bestyrelsesformand
Jesper Nygård og adm. direktør Flemming Borreskov fortalt om
Realdanias virksomhed og økonomi.
For bestyrelsesformand Jesper Nygård var der tale om en debut.
Han overtog posten i juni 2009, men som han selv udtrykte det i
sit indlæg, er han ikke helt ”ny i klassen” efter ganske mange år
som medlem af repræsentantskabet, en plads i bestyrelsen siden
2003 og næstformand fra april 2008. Han har således selv arbej-
det sig frem gennem det, han betegnede som det unikke ved
Realdania, nemlig det repræsentative foreningsdemokrati.
Jesper Nygård ridsede kort Realdanias lange historie op og kon-
kluderede, at den forening, som vi kender i dag, blev født den 2.
oktober 2000, da Foreningen Realdanmark solgte sine real kredit-
og bankaktiviteter til Danske Bank, ophørte med at drive finansiel
virksomhed og blev til den filantropiske virksomhed Realdania.
arbejder med nysgerrighed”Filantropien er fortsat kernen for Realdanias virksomhed,” fast-
slog Jesper Nygård. Formuen og formueinvesteringer er de
meget vigtige redskaber, der gør den filantropiske virksomhed
mulig.
”Det er nemlig filantropien, som understøtter Realdanias mis-
sion: At skabe livskvalitet gennem det byggede miljø,” sagde han
og fortsatte:
”I Realdania har vi den særlige tilgang til filantropien, at vi skal
arbejde professionelt og strategisk. Og vi går til det arbejde med
en stor portion nysgerrighed over for nye måder at gøre tingene
på. Vi tager gerne en risiko og går nye veje. Det er alt sammen
noget, som ligger i vores tanke om at ville udvikle og forandre,
og i vores måde at arbejde proaktivt og opsøgende.
ringsted:en aFten meD VaLgHanDLIng, DeBat og SpørgeLySten aften, der bød på stor spørgelyst, valghandling og fokus på Realdanias filantropiske arbejde med såvel social og sund-hedsmæssig som miljø- og ressourcemæssig bæredygtighed.aF oLE bRANDt
48
Inden valgmøderne har medlemmer mulig-hed for i ord og billeder at blive klogere på en lang række af de projekter, som Realdania er
engageret i rundt om i landet.
Vi mener, at resultatet af vores arbejde bedst bliver forankret i
brugernes hverdag, når vi arbejder sammen i partnerskab og
netværk. Vi føler en pligt til at sikre, at det, vi er med til at støtte
og skabe, har en langvarig værdi, og at Realdanias midler kom-
mer alle i Danmark til gode.
Det er også vigtigt for os at agere åbent og transparent, og at vi
optræder imødekommende, tilgængeligt og troværdigt. Derfor
prioriterer vi kommunikation højt. Det er vigtigt, at mange kender
Realdania og vores aktiviteter, for kendskab er grundlaget for
vores legitimitet,” sagde Realdanias formand.
Bæredygtig byudviklingAdm. direktør Flemming Borreskov beskæftigede sig i sit indlæg
meget med Realdanias stigende indsats på det område, der hed-
der bæredygtig byudvikling. En indsats, som bliver sat i perspek-
tiv af det faktum, at der aldrig før har boet så mange mennesker
på kloden. Og aldrig før har så mange mennesker boet i byerne.
Men Flemming Borreskov benyttede også lejligheden til at
understrege, at en af grundholdningerne i Realdania er at stræbe
efter helheden.
”Når vi går ind i et projekt, handler det ikke om bare at bygge et
hus. Vores ambition er højere. Vi vil skabe et byggeri, der kan
bidrage til bæredygtig byudvikling. Og ikke kun forstået miljø- og
ressourcemæssigt, men også økonomisk,” fastslog Flemming
Borreskov.
Debat og spørgelyst”De projekter, Realdania giver støtte til, skal kunne bære sig selv.
De skal være økonomisk bæredygtige – både i etableringsfasen
og efterfølgende i drift. Det nytter ikke, at vi giver en pose penge
til noget, som så viser sig ikke at kunne flyde, når pengeposen er
tom. Det er ikke klog og strategisk filantropi, hverken for de
enkelte projektejere – eller for os.
I tillæg til dét, stræber vi også efter at bygge gode eksempler.
Eksempler, som andre kan hente inspiration fra,” sagde han.
Aftenen bar præg af en debat- og spørgelysten forsamling. Der
lød f.eks. også opfordringer til, at Realdania i den filantropiske
virksomhed gør mere for børn og unge og arbejder endnu mere
med bæredygtighed og det sociale aspekt. Det var opfordringer,
som ledelsen med glæde tog imod.
Så var det blevet tid til aftenens valghandling – de mange stem-
mesedler blev samlet ind, og mens stemmeoptællerne kastede
sig over deres arbejde, kunne salen fornøje sig med et veloplagt
indlæg af multikunstneren Monica Ritterband, der talte om sit
forhold til både sit eget og andres hjem.
Spændingen om aftenens valgresultat blev udløst, og på realda-
nia.dk kan man læse mere om, hvem der blev valgt ind i Realda-
nias repræsentantskab for de næste fire år.
VaLgmøDer I reaLDanIaREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010
49
Realdania er med i mange gode projekter
”Det var en god bekendt, der opfordrede mig til at
blive medlem af Realdania. Og det har jeg været glad
for. Jeg var også med sidst, der var valgmøde – her får
man nemlig meget at vide. Realdania er med i rigtig
mange gode projekter, et af dem, kender jeg ekstra
godt, er den nye om- og tilbygning af Gigtforeningens
Center for sundhed og træning i Skælskør, hvor jeg
selv har deltaget i nedrivningsarbejdet.”
Lars Sørensen, St. Merløse
stillede op, da lejligheden bød sig
”For adskillige år siden meldte jeg mig ind i Bolius,
og via hjemmesiden kom jeg til at læse om Realdania.
Jo mere jeg læste, jo mere interessant og sympatisk
opfattede jeg det, Realdania stod for og arbejdede
med. Derfor meldte jeg mig ind med det samme og
besluttede samtidig, at jeg, når lejlighed bød sig, ville
prøve at stille op til valg til repræsentantskabet.”
Helle Lundsgaard, som tog initiativ til og i fem år var
formand for den lokale bevaringsforening i Ringsted.
Helle Lundsgaard blev i øvrigt valgt til repræsentant-
skabet som en af de seks blandt otte opstillede
kandidater
14 meDLemmer VaLgt pÅ ÅretS FagLIge VaLgmøDer
2009 bød også på to faglige valgmøder, nemlig i valggruppen
for Private Boliger og i valggruppen for Ejerboliger. Begge
valgmøder blev afholdt i forbindelse med efterårets debatmø-
der i regi af Realdania Medlemsdebat – se side 52.
De to valggrupper står hver især for at vælge syv medlem-
mer til Realdanias repræsentantskab. Efter inspirerende
debatindlæg og veloplagte diskussioner med fokus på bære-
dygtighed og renovering kunne de to valggrupper tage fat på
selve valghandlingen og med applaus vælge de opstillede
kandidater, hvoraf 4 var nyvalgte.
En håndfuld af ny- eller genvalgte repræsentantskabs-medlemmer blev fanget af fotografen i forbindelse med afholdelsen af valgmødet for valggruppen Ejerboliger.
VaLgmøDer I reaLDanIaREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010
50
Udenfor bød vejret på rusk og regn, mens medlemmerne fra
Faurskov, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø, Silkeborg,
Skanderborg, Syddjurs og Århus myldrede ind i forhallen i
Scandinavian Congress Center i Århus. Men indenfor summede
samtalerne over kaffebordene. Stemningen var god, forventnin-
gerne høje, og der var trængsel foran storskærmen, hvor Real-
dania præsenterede de lokale projekter.
Interessen for det byggede miljø – og ikke mindst initiativer i
lokalområderne – var ikke til at komme uden om.
”Der er jo ikke kampvalg i år, men det er blevet meget mere
spændende at komme her, efter Realdania er gået med i så
mange projekter her i regionen,” lød medlemmernes egne forkla-
ringer på den meget store interesse for mødet. Blandt de 800
fremmødte var der mange, der allerede havde kendskab til pro-
jekter, mens andre stimlede sammen foran storskærmen for at
opleve præsentationerne af bl.a. Samsø Energi Akademi, Vester-
mølle i Skanderborg og energirigtig renovering af parcelhuse i
Tilst.
Drøn på debattenRealdanias bestyrelsesformand Jesper Nygård stod for velkom-
sten i salen og gjorde blandt andet rede for Realdanias finan-
sielle situation i en global krisetid. Han understregede, at den
negative udvikling er vendt. Investeringsformuen er i løbet af
2009 igen støt og roligt vokset til ca. 20 mia. kr. mod 13 mia. kr.
i 2008. Og samlet set har Realdania på mindre end 10 år uddelt
godt 10,5 mia. kr. til 1.000 projekter og betalt 2 mia. kr. i skat.
Jesper Nygårds redegørelse affødte senere en heftig debat, hvor
nogle medlemmer i en koordineret indsats prøvede at slå til lyd
for, at direktionen og bestyrelsen hellere skulle arbejde for at få
Realdanias penge i medlemmernes lommer i stedet for at tilgo-
dese almenvellet. Ligesom forvaltningen af Realdanias formue
stod for skud.
Den holdning fandt dog langt fra støtte i salen, og mens debatten
bølgede livligt, stod det meget store flertal for en markant tillids-
erklæring og ros til ledelsen, der fik anerkendelse for en flot per-
formance på de kommercielle investeringsaktiviteter.
”Det kan ikke gøres meget bedre,” lød det gentagne gange bak-
ket op af klapsalver fra sal og balkon.
renovering af DannerhusetAdm. direktør Flemming Borreskov tog klimaet, de stærkt vok-
sende byer og bæredygtige byrum under behandling, og løftede
en flig af fremtiden. Han præsenterede også filmen om renove-
ringen af Dannerhuset i København, der er endnu et eksempel
på, hvordan støtte til det byggede miljø kan have et socialt fokus
og hjælpe udsatte medborgere.
Efter debatten, der også omhandlede spørgsmål til lokale projek-
ter og et generelt ønske om endnu mere støtte til projekter med
kant til svagtstillede medborgere, kunne forsamlingen skride til
valghandlingen – der var fredsvalg, og derfor kunne de valgte
kandidater med det samme modtage applaus fra salen.
århus:Det Kan IKKe gøreS BeDrelivlig debat i overtiden, ros til direktionen og en levende indføring i de visioner, der vil placere århus på landkortet over arkitektoniske perler. aF kARIN ERIkSEN
VaLgmøDer I reaLDanIaREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010
51
En smule forsinket af debatten, der gik i overtid, fik stadsarkitek-
ten i Århus, Gøsta Knudsen, derefter ordet og fortalte en flot bil-
ledhistorie om visionerne for Århus og de sammentænkte
projekter fra Godsbanearealet til Inderhavnen.
co2-neutral byÅrhus har store ambitioner om bæredygtig byudvikling. Byen sti-
ler mod at blive CO2-neutral i 2030 og satser på fortsat vækst.
Skal det lykkes, kræver det udvikling af nye byrum og attraktive
tilbud som f.eks. Multimediehuset og de bynære havnearealer,
der netop udvikles i et tæt samarbejde med Realdania. Vi er i
gang med at udvikle en helt ny havneby med arkitektonisk kvali-
tet som et af nøgleordene, betonede Gøsta Knudsen.
Aftenen sluttede med en hyggelig middag, og skulle maden være
endt på sidebenene, fik alle deltagere udleveret den lille tur-bog
”Har du set? På tur med Realdania”, der rummer inspiration til at
bevæge sig rundt i regionen - en guide til nogle af de projekter,
som Realdania støtter i Østjylland. ”Så kan vi jo se, hvad de bru-
ger vores penge til,” lød en kommentar.
Det var alt i alt, som en deltager slog fast, en aften, der ikke
kunne være meget bedre.
Første valgmøde
”Jeg glæder mig til at blive up to date med alle de nye
projekter, Realdania støtter her i Århus-området. Jeg
blev så nysgerrig, da jeg igen fik en invitation, at jeg
besluttede mig for at deltage og få et bedre kendskab
til Realdanias arbejde. Det er jo rigtigt spændende, når
man kommer her og kan se det. Så er man lidt stolt
over at være medlem.”
Anna-Lise Pedersen, Århus
Godt at sikre bevarings-værdige bygninger
”Hvis man interesserer sig for arkitektur, er det sjovt at
være med i Realdania. Vestermølle og istandsættelsen
af det gamle møllehus i den sydøstlige ende af Skan-
derborg sø er et godt initiativ. Generelt er det da tilta-
lende at støtte almenvellet ved blandt andet at sikre, at
bevaringsværdige bygninger også står der i fremtiden.
Den tanke kan jeg godt lide.”
Lone Faurskov, Århus
ønsker både social kant og arkitektonisk værdi
”Vi kan især godt lide de projekter, der har en social
kant ud over en arkitektonisk værdi. Vi har været med-
lemmer siden 2003 og har været til valgmøde før.
Siden sidste valgmøde er Realdania kommet endnu
tættere på os, fordi der er kommet flere gode projekter
i Østjylland. Vi har set mange af projekterne og bl.a.
været i Vemb i Vestjylland og set kulturstedet Nørre
Vosborg. Vi er begejstrede for både bæredygdige boli-
ger, byudviklingsplanerne for godsbaneområdet i
Århus og ideen i Hasle med kælkebakkerne, som vi
kalder dem, (red: kampagnen Bedre Byrum).”
Michael Lunøe og Inge Lise Pedersen, Århus
VaLgmøDer I reaLDanIaREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010
52 reaLDanIa meDLemSDeBatREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010
heR eRalt til debat!
Spørgsmålene er mange og deltagerne på årets debatmøder i
Medlemsdebat fik rigeligt at tænke over. Og rig lejlighed til at
diskutere de store spørgsmål med både eksperter og kolleger. Og
selvom Bjarke Ingels ’vandt’ diskussionen om, hvorvidt gennem-
tænkt arkitektur giver positiv effekt på bundlinjen, så var det ikke
uden kamp til stregen fra hans medkombattanter. Direktør Mikkel
B. Rasmussen fra ReD Associates, arkitekt og lektor Merete Mol-
lerup fra Kunstakademiets Arkitektskole og direktør Jesper Bo
Hansen fra Catella stod stærkt, da de tørnede sammen på debat-
mødet i Erhvervsforum i oktober 2009.
Men det er ikke kun i Erhvervsforum, at bølgerne går højt, når
debatten slippes løs. For eksempel mødes landets borgmestre i
Byudviklingsforum for at diskutere, hvordan de kan planlægge
og drive de bedste byer i Danmark. I Almen Boligforum sætter
engagerede medlemmer fra boligorganisationer og administrati-
kan god arkitektur ses på bundlinien? Hvordan får man del i den grønne
økonomi? og skal man renovere eller rive ned for at få mest bæredygtighed
for pengene?
Budskabet er klart: der er penge at spare på driften, hvis ejendom-men får en bæredygtig opdatering. Almen Boligforum satte fokus på de barrierer, som almene boligorganisationer skal forcere for at give eksisterende boliger en sådan opdatering.
Byudviklingsforum holdt ”topmøde” om bæredygtig byplanlægning. Tre internationale frontfigurer inden for bæredygtig byudvikling ind-viede forsamlingen i, hvad der skal til for at gøre vores byer tættere, grønnere, sundere og mere blå.
aF MEttE LINDbERG
53reaLDanIa meDLemSDeBatREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010
onsselskaber liv i debatten, når udfordringerne for de store
boligområder skal løses på en bæredygtig måde. Og i både Ejer-
boligforum, Privatboligforum og i Landbrugsforum er man kun
enig om én ting: Alt er til diskussion! Uanset om det handler om,
hvordan man skaber nyt forretningsliv i nedlagte landbrugsejen-
domme. Hvordan fremtidens parcelhuskvarterer skal se ud. Eller
hvem der skal betale for de energirigtige renoveringer af udlej-
ningsboligerne - så er der plads til både uenighed og de gode
idéer.
Der bliver derfor ikke lagt fingre imellem, når de over 1.000 med-
lemmer af Medlemsdebat mødes to gange om året for at disku-
tere vigtige problemstillinger, få den nyeste viden og pleje
netværket i deres respektive fora. Her drøfter de netop de pro-
blemstillinger, der har relevans for den ejendomstype, de ejer
eller repræsenterer. Ejendomstypen er desuden afgørende for,
hvilket forum man hører til i: Almen Boligforum, Byudviklingsfo-
rum, Ejerboligforum, Erhvervsforum, Landbrugsforum eller Pri-
vat Boligforum.
Dagens debat følges som regel til dørs med et besøg på en rele-
vant ejendom eller et spændende byområde, der kan perspekti-
vere og konkretisere dagens debat. Det fremmer forståelsen,
styrker inspirationen og giver god lejlighed til at få talt med side-
manden.
Medlemsdebat er sat i verden for at sætte det byggede miljø på
dagsordenen. Og for at understøtte dialogen med de af Realda-
nias interessenter, der ejer en ejendom og er mere end alminde-
ligt interesserede i bygningsarven, byernes kvaliteter og
fremtidens byggeri. På den måde er Medlemsdebats mission den
samme som Realdanias – at skabe mere livskvalitet gennem det
byggede miljø. Gennem fri debat. Videndeling. Og netværk.
Vel mødt i debatten!
der bliver ikke lagt fingre imellem, når de over 1.000 medlemmer af Medlemsdebat mødes to gange om året for at diskutere vigtige problemstillinger, få den nyeste viden og pleje netværket i deres respektive fora.
Erhvervsforum kiggede nærmere på ejendomsmarkedet efter finans-krisen. Konklusionen på debatmødet var, at det værste er overstået. Men finanskrisen har sat sine spor, og vi kommer nok aldrig tilbage til noget, der bare ligner de seneste års højkonjunkturer.
”Renover eller riv ned?” var hovedoverskriften, da Ejerboligforum debatterede energirenovering af den danske boligmasse. På debatmødet blev deltagerne præsenteret for radikal nytænkning på området.
LæS mere: www.REALDANIA.MEDLEMSDEBAT.DK
54 BoLIuS BoLIgeJerneS VIDencenterREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010
Derudover har vi vores rådgivningsafdeling,
der arbejder helt uafhængigt af leverandører og andre
interesser end den enkelte boligejers,” siger Ulrik Heilmann.
Men det er ikke kun de faktuelle artikler, der tiltrækker læserne.
Også billedgallerier og inspirationsartikler om boligindretning er
populære, og særligt Bolius Idepris er blevet en succes. Her ind-
drages læserne, både når der skal indsamles ideer, og når vin-
derne skal kåres.
Bolius Idepris er en konkurrence, hvor boligejerne kan indsende
projekter, uanset om de er færdige eller bare er en idé på tegne-
brættet. Et panel af fagfolk vurderer alle forslag og nominerer
finalister indenfor flere forskellige kategorier, og i sidste ende er
det så brugerne af bolius.dk, der stemmer om de bedste forslag.
”Vi sikrer os, at ideerne er i orden for så vidt angår det arkitekto-
niske og det bygningstekniske. Men derudover er det vigtigt, at
vores brugere er med til at bestemme. Vi oplever, at det netop er
gennem dialogen, som vores brugere også har i vores debat-
forum, at vi får feedback på, om vores indhold er relevant,” siger
Ulrik Heilmann.
Lytter til læserne I det hele taget er Bolius i tæt dialog med læserne og brugerne.
Såvel magasinet som bolius.dk gennemfører flere årlige læser-
undersøgelser, og flere tusinde læsere giver sig tid til at besvare
spørgsmålene.
boligejerne skal
Hjælpes og inspireres’Vi vil hjælpe danskerne til at blive bedre boligejere’. Så enkel har
missionen været siden 2005 for Bolius Boligejernes Videncenter,
der står bag hjemmesiden bolius.dk, magasinet BEDRE HJEM
samt en række bøger om boligen.
At boligejerne har fået øjnene op for Bolius Boligejernes Viden-
center, er tydeligt. Over 160.000 besøger hver måned bolius.dk,
76.000 får to nyhedsbreve via mail ugentligt og BEDRE HJEM er
med et oplag på 90.000 Danmarks største boligmagasin. Dertil
kommer, at Bolius bliver citeret over 150 gange om måneden i
aviser, radio og tv, baseret på artikler skrevet i videncentret.
”Det er vigtigt for os at være i kontakt med så mange af Dan-
marks boligejere som muligt. Derfor er vi både på nettet, udgiver
et nyttigt magasin i høj kvalitet, samt to ugentlige nyhedsbreve.
Og så er vi glade for, at rigtig mange andre medier bruger vores
artikler,” siger Ulrik Heilmann, adm. direktør i Bolius.
Viden og inspirationBoligejerne henter både viden og inspiration hos Bolius. Den
absolut mest læste artikel på hjemmesiden er en faktuel artikel
om skimmelsvamp. Heri gennemgås hvordan skimmelsvamp
kan opstå, og hvad man skal gøre for at komme af med den igen.
Siden den blev publiceret i 2006, er den blevet læst 20.000 gange
om året.
”At være boligejer kræver meget mere end man måske forestiller
sig, og vi er dem, der hjælper boligejerne gennem de svære
udfordringer, ved at skrive om dem i et sprog, der er til at forstå.
konkret viden i et sprog der er til at forstå, flot inspiration og inddragelse af boligejerne. det er opskriften på en massiv succes for Bolius Boligejernes Videncenter.
”Det er vigtigt for os at være i kontakt med så mange bolig-
ejere som muligt”, forklarer direktør i Bolius, Ulrik
Heilmann, der her giver gode råd om energi-
renovering.
aF StEEN bREINER
55BoLIuS BoLIgeJerneS VIDencenterREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010
FAKTA OM BOLIUS Bolius Boligejernes Videncenter A/S er et helejet Realdania-
selskab. Bolius har ikke andre interesser end at yde bolig-
ejerne den bedste rådgivning, og er uafhængig af
leverandører og andre særinteresser.
Udover hjemmeside og magasin har Bolius også en rådgiv-
ningsafdeling, der hjælper boligejere med nybygning,
ombygning og renovering. Dertil kommer, at Bolius laver
flere tusinde tilstandsrapporter om året.
Og undersøgelserne gør en forskel, når der skal planlægges ind-
hold. For det første skrives der mere om de emner, læserne giver
udtryk for at de gerne vil have – for det andet giver det et unikt
indblik i, hvad boligejerne gør sig af tanker.
”Vi kan se en klar forskel i forhold til for få år siden. Dengang var
boligejerne mest interesserede i samtalekøkkener og andre luk-
susting, mens miljø, isolering og opvarmning ikke fyldte så
meget i deres bevidsthed. Det har klart ændret sig, ligesom vi
også ser en tendens til, at læserne gerne vil have flere helt jord-
nære, praktiske råd om ting, de selv kan udføre,” siger Ulrik
Heilmann.
Væksten skal fortsætteSelvom bolius.dk har fem gange så mange besøgende som for
fire år siden, og BEDRE HJEM har fordoblet oplaget, er direktø-
ren endnu ikke helt tilfreds. Målet er, at såvel hjemmeside som
magasin skal vokse yderligere.
”Vi har netop lanceret et samarbejde med ILVA, hvor vores
magasin bliver udleveret. Sådan et samarbejde vil vi også gerne
have med andre kæder eller medier. Derudover kan jeg også
sagtens se, at indholdet fra bolius.dk kan bruges hos en række
partnere på andre hjemmesider. Hovedsagen er, at vi får budska-
berne bredt ud, så vi kan hjælpe så mange boligejere som
muligt,” siger Ulrik Heilmann.
BOLIUS I TAL• 80.000boligejerebesøgerbolius.dkhvermåned
• 76.000modtagernyhedsbrevetfraBoliustogange
ugentligt
• 90.000eroplagetpåmagasinetBEDREHJEM,der
udkommer otte gange årligt
• 10.000rådgivningssagerudføreshvertårafBolius-
rådgivere for boligejere.
• 70medarbejdereeransatiBolius,derharhovedkontor
i Ballerup.
56 ForStæDerne I ForVanDLIngREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010
forstædernes tid
der kan ligge store potentialer i at bruge et boligområdes lokale kulturarv til at skabe identitet og social sammenhængskraft.
57ForStæDerne I ForVanDLIngREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010
FoRstædeR I FoRVaNdlINGIfølge direktør i Dansk Bygnings-arv Thomas Martinsen kan der ligge store potentialer i at bruge et boligområdes lokale kulturarv til at skabe identitet og social sam-menhængs-kraft
For 40 år siden stod forstæderne som symbol på velfærdssamfundets drøm om egen bolig i egen have, omgivet af vidtstrakte grønne områder og stort anlagte shoppingscentre, hvor forretningslivet trivedes. arbejdet blev primært udført i industriområder, som man nåede i bil ad store trafikårer, mens kulturen hørte til og udfoldede sig i centrum af de store byer.
aF bIRGIttE kLEIS
Forstæderne under lupDansk Bygningsarv er i færd med en typologisering og kortlæg-
ning af Danmarks forstæder, der som noget nyt i forstadssam-
menhæng fokuserer på forstædernes bygningsarv og
kulturmiljøer. Ifølge direktør i Dansk Bygningsarv, Thomas Mar-
tinsen, udgør projektet en vigtig forudsætning for at beskæftige
sig med forstædernes omdannelse.
Afsættet er et ønske om at skabe et helheds- og anvendelsesori-
enteret billede af forstædernes historie, bygningsarv og forstads-
typers udbredelse på landkortet, som et muligt redskab for
egentlige omdannelsesprojekter. Kortlægningen af forstaden skal
bidrage til en bevidsthed om, at der findes en bærende byg-
ningskultur og bygningsarv i forstæderne, som er vigtig at værne
om.
”Jeg kan godt blive bekymret for, at man går for hårdt til værks,
når man transformerer forstadsområder, uden at skele til, at byg-
ningsarv og kontinuitet dermed risikerer at forsvinde. Vi skal
”Forstæderne realiserede tidens teorier om bydannelse, men i
dag trænger de til at blive renoveret og gentænkt rent funktio-
nelt, blandt andet fordi den tunge industri er i færd med at flytte
væk fra forstæderne. Af hensyn til bæredygtigheden er der også
behov for at koncentrere forstædernes bykerner. Der er mange
udfordringer i forstæderne, men også potentiale til stede, fordi
de ligger tæt på de store byers centrum. Set over et, gør disse
udfordringer, at vi mener, at det er et meget væsentligt indsats-
område,” siger Realdanias adm. direktør Flemming Borreskov.
Realdania sætter derfor ind med en række projekter, der over de
kommende år skal bane vejen for en revitalisering og gentænk-
ning af landets forstæder, hvor omtrent halvdelen af befolknin-
gen bor og lever. Realdanias indsats over for forstæderne
omfatter blandt andre projekter, der fokuserer på analyse og kort-
lægning af forstædernes kvaliteter, regionale byvisioner med et
mangeårigt perspektiv og udviklingsplaner for stationære bycen-
tre, samt ikke mindst konkrete bygningsprojekter, der kan løfte et
lokalområde.
58
En anden udfordring drejer sig om især de ældre parcelhusområ-
ders karakteristika, som er i fare for at forsvinde i det, Thomas
Martinsen kalder ’gør-det-selv-land’. Folk køber parcelhus, fordi
de tiltrækkes af parcelhuskvarternes særlige karakter og kvalitet,
med hus i egen have og frihed til at bygge om og til. Men ejerne
har ikke nødvendigvis den fornødne indsigt i at udvikle boligen
på en sådan måde at den – og dermed kvarteret – ikke mister
sine oprindelige bygningsmæssige kvaliteter og dermed netop
den charme, som tilflytterne går efter.
I en helt anden skala er udfordringerne med forstædernes store
industriområder, som i stor stil bliver funktionstømte i disse år.
Der er derfor behov for en principiel diskussion om industriområ-
dernes bygningskultur og potentialerne for at bygge videre på
den i forbindelse med omdannelsesprocesser. I den sammen-
hæng spiller også regionale restruktureringsplaner en væsentlig
rolle, såsom Ring 3 projektet i hovedstadsområdet.
Endelig er der spørgsmålet om, hvordan forstæderne møder kli-
madebattens krav om fortætning – et krav som bliver forstærket
af det aktuelle fokus på byliv igennem funktionsblanding og en
mangfoldighed af livsformer.
”Jeg mener, at mange omdannelsesprojekter i virkeligheden er i
færd med at omdanne forstæderne til kopier af den klassiske
tætte by. Forstædernes oprindelige kendetegn er imidlertid de
modsatte, nemlig lav tæthed af både bygninger og mennesker,
og en homogen befolkningssammensætning. Netop funktions-
opdeling og plads er stedbundne kvaliteter, som er en del af den
oprindelige idé bag forstaden, og som man bør overveje i en
omdannelsesproces. I den forstand støder klimaudfordringens
krav om en fortættet forstad, med bæredygtig infrastruktur og
energirigtige bygninger, imod forstadens grundprincip om lav
tæthed. Disse krav vrider så at sige armen om på forstaden, men
er samtidig helt nødvendige at forholde sig til,” erkender Thomas
Martinsen.
Projektet forventes at være færdigt i løbet af forsommeren 2010
og resultaterne vil foreligge som en trykt publikation, der især
retter sig mod planlæggere, arkitekter og myndigheder.
huske på, at over halvdelen af danskerne bor i forstæder – og er
glade for det – men de bliver ikke omtalt særlig pænt, og i vores
bevidsthed er det typisk ikke i forstæderne, at vores kulturarv lig-
ger,” siger Thomas Martinsen.
Det vi i dag betragter som forstad svarer i store træk til den
byudvidelse, som har fundet sted under opbygningen af vel-
færdssamfundet fra 1950 og op til 1980. Vores forstadsområder
er børn af drømmen om velfærdsbyen, som skulle give adgang
til velfærd for alle og allesteds. Derfor er det vigtigt at forstå for-
stædernes bygningskultur i den store byplansammenhæng, hvor
funktionsadskillelse, forsyning med moderne service- og trans-
portinfrastruktur og åbne, grønne bebyggelser var nøgleord.
Analysen udkrystalliserer i første omgang bebyggelsestypologier
efter deres funktioner, nemlig beboelse, i form af parcelhuskvar-
terer og store helhedsplanlagte boligbebyggelser, erhverv, som
industriområder, servicecentre og institutionsbebyggelser, fritid,
herunder primært forstadsområders rekreative friarealer, men
også i tilknytning til industri- og erhvervsområder, og endelig
samfærdsel, i form af forstadsområdernes infrastruktur. Bebyg-
gelsestyper indenfor disse fire kategorier bliver detaljeret beskre-
vet såvel i en historisk sammenhæng, som ved hjælp af en
eksempelsamling. Derpå gøres de til genstand for en kvantitativ
undersøgelse, der skal vise, hvor forstæderne ligger, og hvor i
forstæderne de forskellige bebyggelsestyper kan findes. Des-
uden vises det hvor stort et areal de hver især dækker.
Forstædernes udfordringerEt fokus i projektet er at indkredse aktuelle udfordringer for for-
stadens bygningsarv, og dernæst at pege på hvordan man kan
bruge bygningsarven og forstædernes levede liv som et aktiv i
bevarings- og omdannelsesinitiativer. Foreløbig er der som følge
af analysearbejdet formuleret fire overordnede udfordringer, der
kalder på særlig omtanke.
”En af disse er knyttet til indsatserne mod ghettodannelse i de
almene boligområder. I dag er der en stadig større åbenhed
overfor nedrivning i såkaldte ghettoområder, hvilket skærper
nødvendigheden af at overveje de kvaliteter, der kan gå tabt i
processen. Der kan ligge store potentialer i at bruge et boligom-
rådes lokale kulturarv til at skabe identitet og social sammen-
hængskraft,” forklarer Thomas Martinsen.
ForStæDerne I ForVanDLIngREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010
59
hæng i teaterhuset og en udbygning med gennemsigtigt ind-
gangsparti, der åbner sig ud mod et nyetableret byrum på
teatrets forplads. På den måde er Taastrup Teater blevet et
attraktivt mødested for byens borgere og gæster udefra – et
fint eksempel på at arkitekturen kan medvirke til at skabe
social aktivitet og kulturel udfoldelse.
Det var en gruppe lokale borgere, der tog initiativ til at etab-
lere teatret i 1970. Målet var at styrke den lokale kultur og
identitet i Taastrup, og det er stadig den samme ambition, der
gælder for husets aktiviteter i dag, bl.a. via et opsøgende
arbejde i nabolagets boligområde, ikke mindst gennem pro-
jektet SubUrb, der er målrettet mod de etniske minoriteter,
der normalt ikke kommer i teatret.
Karsten R. S. Ifversen konkluderer i sin anmeldelse: ”Det er
en solstrålehistorie om, hvordan man forynger de slidte for-
stadskvarterer gennem aktiv borgerinddragelse og præcise
arkitektoniske indgreb.”
LæS mere: www.TAASTRUPTEATER.DK
”Kan en tynd plastikskal uden på en gammel betonkasse vir-
kelig gøre en forskel? Ja, for pokker! Taastrup Teater er ganske
forvandlet, og det er så gedigent gjort, at man ikke skulle tro,
det var en ung tegnestues debutværk.” Sådan skrev Politikens
arkitekturredaktør Karsten R. S. Ifversen i sin anmeldelse af
det ny Taastrup Teater i januar 2010.
Parterne bag den succesfulde ombygning – Høje-Taastrup
Kommune, Landsbyggefonden, Boligselskabet KAB og Real-
dania – har i fællesskab investeret godt 35 mio. kr. over fire år
i teater, byrum, børne- og ungdomsfaciliteter og et stianlæg
med Taastrup teater som omdrejningspunkt. COBE Arkitekter
står bag en renovering, der har omfattet en bedre sammen-
FRA TRIST TIL TILTRæKKENDE PÅ TAASTRUP TEATER
ForStæDerne I ForVanDLIngREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010
60
Mens de etablerede sportsklubber mange steder oplever ned-
gang i medlemstallet, er der meget, der tyder på, at dan-
skerne dyrker mere og mere uorganiseret sport. På med
løbeskoene eller rulleskøjterne – eller hvad med en tur på
bmx’en, op i havetrampolinen, eller ud og rulle på skateboar-
det? Uanset hvad, man gerne vil dyrke, er det en god idé, at
byen tager form efter de nye, uorganiserede sportsfolks
behov. Det handler både om sundhed og om social rumme-
lighed, og derfor planlægger Helsingør Kommune en multi-
park, der henvender sig både til streetkulturen og til andre
brugergrupper.
Ideen til multiparken er efterhånden otte år gammel og
fostret af en gruppe ildsjæle fra det sociale og pædagogiske
miljø i byen. I samarbejde med Cityforeningen, Lokale- og
Anlægsfonden samt Helsingør Kommune gik de i gang med
at udvikle ideen om en multifunktionel park på et 10.000 m2
stort areal nær det sociale boligområde Vapnagård, tæt på
svømmehallen, politistationen, et butikscenter, gymnasiet og
den socialpædagogiske institution Villa Fem.
Det er planen, at parken skal rumme faciliteter til den uorga-
niserede og spontane idræt, hvor brugerne ikke er afhængige
af klubmedlemsskaber og træningstider. Erfaringer fra Helsin-
gør og andre steder viser, at streetkulturen er baseret på et
særligt fællesskab, som rummer store muligheder for social
og kulturel integration og tolerance på kryds og tværs. På den
måde kan parken blive et vigtigt aktiv i det kriminalpræven-
tive arbejde og bidrage til et godt og trygt byliv.
Helsingørs kommende multipark skal være et sted, hvor alle
kan komme, også bare for at hænge ud, lege med børnene
eller lave grillaften for hele familien. På fodboldbanerne vil
der om vinteren blive anlagt Danmarks første overdækkede
CO2-neutrale skøjtebane, og parken vil også skabe rammer
for musik og teater – bl.a. med en scene og siddepladser, der
også kan bruges som udfordringer for skaterne.
De mange elementer, der indbyder til aktivitet, bliver konstru-
eret af slidstærke og lydneutrale materialer, der kan holde til
slitagen, og parken vil både invitere og inspirere helsingora-
nerne til et aktivt, socialt og sundt udeliv.
helsingør får sin egen MULTIFUNKTIONELLE PARK
ForStæDerne I ForVanDLIngREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010
LæS mere: www.MULTIPARKEN.HELSINGOR.DK
61
Ifølge Gladsaxes borgmester Karin Søjberg Holst, som er for-
mand for den politiske styregruppe i udviklingsprojektet, styrker
byudviklingen og trafikforbindelsen så at sige gensidigt hinan-
den, idet realisering af en byudvikling vil øge trafikforbindelsens
passagergrundlag og dermed investeringens rentabilitet, og
samtidig vil en tværgående trafikforbindelse forstærke områdets
bymæssige vækstpotentiale.
”Det sker ikke ofte, at så mange borgmestre, byråd og kommu-
nalbestyrelser har chancen for at mødes om et stort frivilligt
samarbejdsprojekt, hvor alt ikke ligger fast på forhånd. Den fæl-
les byvision kan betragtes som en slags politisk håndslag på,
hvilken vej vi skal gå. Det er de enkelte kommuner, der skal fore-
stå selve den fysiske planlægning og tilrettelægningen af
omdannelsesprocesserne, så vi tilsammen styrker udviklingen.
Derfor findes der ikke et egentligt beslutningspapir, men derimod
et intentionspapir, som er indarbejdet i de 10 kommuneplaner og
som sikrer, at vi alle går i samme retning og ikke underbyder hin-
anden, eller stiller færre krav for at lokke virksomheder til. Jeg
synes, at det er vigtigt ikke at opgive planlægningen af vores
samfund og overlade hele udviklingen til markedskræfterne. Hvis
man som kommune viser, hvad man vil, er det mit indtryk, at folk
også viser sig interesserede i at være med til sådan en udvik-
ling,” siger borgmester Karin Søjberg Holst.
Fingerflettende byudvikling langs ring 3 Siden 1947 har planlægning af hovedstadsregionen været styret
af intentionerne i Fingerplanen, og den trafik- og bymæssige
udvikling er i store træk foregået langs planens fem fingre. I dag
går pendlingsmønstret imidlertid ikke kun langs med fingrene,
men lige så meget på tværs. De sidste mange år har regionale og
kommunale myndigheder langs Ring 3 derfor argumenteret for
at etablere en bæredygtig kollektiv trafikløsning af høj kvalitet,
som skal løbe i traceet langs Ring 3 og forbinde Lundtofte i nord
med Brøndby Strand og Avedøre Holme i syd. I regeringens
transportinvesteringsplan fra 2009 er der foreløbig afsat 1,5 mia.
til at udvikle og anlægge traceet, men en endelig beslutning om
at etablere en trafikløsning i form af en letbane, mangler endnu.
I mellemtiden er 10 kommuner gået i gang med at udarbejde en
langsigtet vision for byudviklingen langs Ring 3 i erkendelse af,
at en ny trafikforbindelse på én gang fordrer og åbner op for
udviklingen af bæredygtige og stationsnære byarealer. De 10
medvirkende kommuner er Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Herlev,
Rødovre, Hvidovre, Albertslund, Glostrup, Vallensbæk, Ishøj og
Brøndby kommuner. Derudover deltager Region Hovedstaden,
Miljøcenter Roskilde og By- og Landskabsstyrelsen i udviklings-
arbejdet om Ringbyen.
RINGByeNI det godt 30 kilometer lange bælte fra Lundtofte i nord via Lyngby, Gladsaxe, Herlev og Glostrup til Ishøj, Brøndby og Avedøre Holme i syd er der masser af plads og masser af spændende strukturer, der kan genanvendes som fundament for fremtidige og nytænkende bykvarterer over de næste mange år.
det sker ikke ofte, at så mange borgmestre, byråd og kommunalbestyrelser har chancen for at mødes om et stort frivilligt samarbejdsprojekt, hvor alt ikke ligger fast på forhånd
ForStæDerne I ForVanDLIngREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010
62
Byvision ringbyenDette udviklingsarbejde støtter og kvalificerer Realdania nu ved
at udarbejde en fælles vision for Ringbyen, af samme stærke
kaliber og med en levedygtighed som Fingerplanen. Målet er en
vision, der ikke alene reflekterer projektets mangfoldige komplek-
sitet, men også bruger den som brændstof til at skabe en både
plausibel og pragmatisk vision.
Formuleringen af denne vision blev skudt i gang i begyndelsen
af 2010 og er lagt i hænderne på et internationalt og tværfagligt
konsortium med deltagelse af tegnestuen BIG, der leder projek-
tet, byplankonsulent Tom Nielsen fra Arkitektskolen i Århus,
ReD Associates, der skal udføre statistisk og sociologisk research.
Der udover deltager ARUP som eksperter i bæredygtig byudvik-
ling, og DONG Energy, der skal bidrage med viden om energi-
forsyning. Endelig varetages formidlingen af det amerikanske
kommunikationsbureau wIRED.
Nogle af de centrale spørgsmål, som Byvision Ringbyen skal
finde mulige svar på, lyder: Hvad kan man få ud af en linjeføring,
en masse mere eller mindre udtjente erhvervsområder og en
række rekreative områder og boligområder? Hvordan kobles en
generationsfornyelse af velfærdssamfundets og Fingerplanens
bystruktur med en vision for hovedstadsområdets fornyelse?
Endnu foreligger der ikke konkrete resultater, men i en foreløbig
vurdering af projektets ambition, siger Bjarke Ingels, der er pro-
jektleder for Byvision Ringbyen, at det er vigtigt at anlægge en
sociologisk metode til at afdække hvilket liv, der reelt foregår i de
10 kommuner, således at man ikke baserer visionen på forudfat-
tede og stereotype billeder af forstaden.
”Det handler bogstavelig talt om at tænke på tværs af de sidste
50 års udvikling og forsøge at finde kimen til en ny sammen-
hæng på tværs, for derigennem at give Ringbyen en eksistensbe-
rettigelse i egen ret. Vi skal undersøge, om de eksisterende
bystrukturer forhindrer nye livsformer og en anden adfærd i at
opstå, og sikre, at byer og bygninger passer til det liv folk rent
faktisk lever - dér hvor de lever. Mig bekendt har Københavns
Kommune ikke haft befolkningstilvækst de seneste år, men det
har de 10 kommuner, og ud af Ørestadsregionens ca. 2,5 mio.
indbyggere bor kun en halv million i selve København – og 2,5
mio. mennesker kan jo ikke tage fejl,” siger Bjarke Ingels og
understreger vigtigheden af, at arbejdet med visionen ligger før
den egentlige planlægningsproces: ”I mine øjne er det en mere
lødig arbejdsmetode at lade forståelse gå forud for handling.”
greve midtbyMed konkurrencen Greve Midtby – visioner for fremtidens stati-
onscentre, som Realdania støttede gennemførelsen af, har Greve
kommune taget et skridt i retning af at vise, hvordan man kan
gentænke forstædernes bymidter, der ofte opleves som fragmen-
terede og centrumløse. Konkurrencen har produceret et svar på,
hvad kommunen kan gøre for at skabe et mere urbant for-
stadscentrum, som forbinder og komplementerer de eksiste-
rende kvaliteter, og visionen er, at den skal fungere som
foregangseksempel for andre forstadskommuner med lignende
udfordringer.
”Vi skal tiltrække ressourcestærke børnefamilier til kommunen,
men hvis de oplever midtbyens stationscentrum som stagneret
og uinspirerende, søger de et andet sted hen. Det betyder, at det
lokale bycenter bliver brugt til transit, men aldrig til ophold, og
RINGByeNArkitekt Bjarke Ingels, BIG, der er projektleder for udviklingen af Byvision Ringbyen, mener, at det er vigtigt at anlægge en sociologisk metode til at afdække hvilket liv, der reelt foregår i de 10 kommuner, således at man ikke baserer visionen på forud-fattede og stereotype billeder af forstaden.
ForStæDerne I ForVanDLIngREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010
63
derfor handler det om at optimere attraktionskraften i midtbyen.
Samtidig skal vi sørge for, at flere mennesker har mulighed for at
bosætte sig og arbejde stationsnært, dvs. maksimalt 600 meter
fra Greve Station. Begge udgangspunkter kalder på fortætning,
og vinderforslaget kan ses som en manual over, hvordan man
kan gøre dette,” fortæller gruppeleder Mads Rue fra Greve Kom-
mune.
Udviklingsplanen for Greve Midtby er udarbejdet af tegnestuen
Vandkunsten, med Metopos by- og landskabsdesign og Moe &
Brødsgaard som underrådgivere, samt Eduard Francois, Claus
Bech Danielsen og ICP som konsulenter. Den tænkes realiseret
over 25 år og kan udbygges i etaper, der hele tiden opdateres i
forhold til indvundne erfaringer.
Vinderforslaget søger at skabe en tættere bymidte med mere
boligbyggeri og nye pladser som grundlag for et attraktivt og
levende byliv. Midtbyen tænkes omkranset af en såkaldt ’perime-
tersti’, der forbinder centrum med de omgivende parcelhuskvar-
terer og skaber kontakt til vandet, hvilket ifølge Mads Rue er
væsentligt, fordi man i dag ikke kan fornemme nærheden til van-
det, selv om det kun er 600 meter fra midtbyen. Endelig foreslås
en tårnbygning opført ved Greve Station. Tanken er, at tårnet skal
være et vartegn for bymidten, og at det skal rumme et sundheds-
center og øverst en restaurant med Sydkystens bedste udsigt.
Da forstadsbyen Måløv i Ballerup Kommune på den køben-
havnske vestegn knopskød med det nye boligområde Søn-
dergård, opstod der et behov for at skabe bedre og mere
trygge forbindelsesveje mellem de to bydele. Derfor udskrev
kommunen en arkitektkonkurrence om et samlende byrum,
og i efteråret 2008 blev vinderen fundet, nemlig arkitektfir-
maet Adept i samarbejde med landskabsarkitekt MAA MDL
Lisbeth westergaard, Liw Planning, der står bag Smelte-
vandsdalen.
Det anonyme og ikke videre trygge sti-net fra Måløv til Søn-
dergård er nu i fuld gang med at blive transformeret til en lys
og venlig ”dal” med mange muligheder og aktiviteter, bl.a.
uformel byidræt. Samtidig giver projektet stationsbyen et
markant æstetisk løft – bl.a. med et lyshav fra to store
”isklumper”, der illuminerer og skaber tryghed i et ellers
utrygt område. Smeltevandsdalen løser dermed det barriere-
problem, der holdt de to bydele adskilt fra hinanden. Smelte-
vandsdalen står klar til indvielse i løbet af foråret 2010.
LæS mere: www.BALLERUP.DK/MALOV-AKSEN
GReVe MIdtByOmrådet omkring Greve Station er et centralt punkt i planen for Greve Midtby. Det er tanken, at et nyt sundhedstårn ved stationen skal slå bro over jernbanen og være et vartegn for bymidten. Tårnet skal rumme et sundhedscenter samt en restaurant med Sydkystens bedste udsigt.
to bydele forbundet af en smelteVandsdal
ForStæDerne I ForVanDLIngREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010
64 reaLDanIa areaLuDVIKLIngREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010
Vi Skal tænkelangt ind i fremtidendet kræver langsigtet planlægning udover det normale at udvikle helt nye bæredygtige bydele. Realdania arealudvikling har derfor fokus på at tænke 25 år ud i fremtiden samtidig med, at også nutiden skal indtænkes i det daglige arbejde.
Hele 54 tværfaglige hold fra ind- og udland var med om buddet,
da partnerskabet Køge Kyst i slutningen af 2009 indkaldte til præ-
kvalifikation. Syv hold med deltagelse fra Holland, Tyskland, Stor-
britannien, Sverige og Danmark blev i februar 2010 valgt ud til at
gå videre i en utraditionel konkurrence. Målet er en udviklings-
plan for en helt ny bydel i Køges centrale havneområde.
Dialog er centralt i byudviklingsprojektet Køge Kyst, og konkur-
rencen, som løber til sensommeren 2010, er en dialogbaseret
parallelkonkurrence, der foregår i flere faser, hvor holdene skal i
dialog med både Køge Kyst og hinanden. Også byens borgere og
projektets interessenter får mulighed for at følge, kommentere
og påvirke de løsningsforslag, som skabes af de konkurrerende
hold.
Konkurrenceprogrammet udvikles og kvalificeres undervejs i
processen, hvor dialog med hold, borgere og interessenter giver
input til at revidere programmet en eller flere gange i løbet af
konkurrenceprocessen.
”Vi har store visioner for udviklingen af den nye bydel i Køge, og
derfor har vi valgt denne utraditionelle konkurrenceform, som er
med til at sikre, at opgaven bliver belyst fra mange vinkler, og at
de professionelle hold møder interessenter og borgere”, fortæller
Mette Lis Andersen, direktør for Realdania Arealudvikling, der
sammen med Køge Kommune står bag byudviklingsprojektet.
Det er en uhyre kompleks opgave at skabe en helt ny bydel, som
skal rumme både boliger, arbejdspladser, butikker og kultur i stor
skala, samtidig med at man skal åbne byen mod vandet og få
hele bymidten til at hænge bedre sammen – mens man også
tager højde for fx CO2-neutral energiforsyning og fremtidige
regnvandsmængder.
”Det afgørende for os er, at projektet skal fremme livskvaliteten
for de mennesker, der skal bo i de ca. 1.500 boliger, arbejde i de
ca. 125.000 m2 erhvervsbyggeri eller tilbringe fritid i kulturfacili-
teterne og på udearealerne. Det kræver betydelig omtanke, sam-
spil mellem mange fagkundskaber og en god dialog i
forberedelsesfasen”, siger Mette Lis Andersen.
En af hjørnestenene i Køge Kyst er bæredygtighed. Også her vil
partnerskabet vise nye veje ved at afprøve et nyt bæredygtig-
hedsværktøj, der inddrager alle aspekter af bæredygtighed, både
i forhold til miljø, sociale forhold, sundhed og økonomi. Værktø-
jet er udviklet i samarbejde mellem Realdania Arealudvikling, By
& Havn og Carlsberg Ejendomme.
”Vi forventer, at de erfaringer, som vi får gennem konkurrencen i
Køge kan inspirere og yderligere kvalificere de processer, som vi
arbejder med i byudvikling og byomdannelse. Kan vi også inspi-
rere andre aktører i det byggede miljø, vil vi være godt tilfredse”,
fortæller Mette Lis Andersen.
køGe kystDe syv prækvalificerede hold deltager i et programseminar, der skal tune dem helt ind på, hvad konkurrencen om en udviklingsplan for Køge Kyst går ud på.
PARALLELKONKURRENCE MED STOR INTERNATIONAL INTERESSE
aF PEDER LIND PEDERSEN
65reaLDanIa areaLuDVIKLIngREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010
Hvordan sikrer man, at en nyanlagt bydel bliver fyldt med liv og
ikke ender som et dødt område uden liv mellem husene? Der kan
være flere svar på dette spørgsmål, men et af dem lyder: Skab
rammer for liv i området og få gang i det, inden det bebygges!
Det er netop, hvad man i disse år gør på havnen i Fredericia.
Her er et tidligere industriareal gradvist åbnet for offentligheden
i takt med, at resterne af gødningsfabrikken Kemira er fjernet.
Filosofien er, at indtil området skal udvikles med nye boliger,
arbejdspladser og kulturfaciliteter, skal de tomme grunde komme
offentligheden til nytte.
”Efter mange år, hvor fredericianerne har været afskåret fra Lille-
bælt, kan de nu gå tur, cykle, fiske og lege fangeleg med børnene
i de grønne græsbakker,” fortæller Mette Lis Andersen, direktør i
Realdania Arealuvikling, der sammen med Fredericia Kommune
står bag byudviklingsprojektet FredericiaC. Men tanken med de
midlertidige aktiviteter rækker videre endnu.
”Vi håber, at det liv og ejerskab til området, som opstår i disse
år, kan være med til at skabe grundlaget for, at fremtidens bydel
også bliver fyldt med liv. Både fordi borgerne vænner sig til at
bruge området, og fordi aktiviteterne kan give inspiration til den
måde, som området skal anlægges på”.
Indtil videre lægger mange vejen forbi for at nyde udsigten eller
følge med i byens udvikling. Og borgerne er selv blevet spurgt,
hvad de gerne vil bruge området til. I foråret 2009 kunne man på
hjemmesiden FredericiaCminide.dk komme med forslag og
stemme på andres idéer – og mange af disse blev ført ud i livet i
sommerens løb.
Særligt populær er en skaterbane, bygget af skaterne selv. Der er
boldbaner til bl.a. volleyball, og et område er indrettet som en
kunstnerisk oase med borde og bænke, urtehave, køkkenbord,
grill, træer, bålplads og solstole – alt sammen til fri afbenyttelse.
FredericiaC har også lagt areal til byvandringer, en pinse-rock-
koncert, en dykkerkonkurrence og TV2’s energidyst for danske
byer.
Også i 2010 skal området bruges til aktiviteter for borgerne. Her
åbnes resten af den gamle Kemiragrund, og partnerskabet Frede-
riciaC planter græs og grønt og anlægger bl.a. løbestier, gang-
stier, en boldbane og meget andet.
”Når vi i løbet af året lancerer en tværfaglig konkurrence om en
udviklingsplan for FredericiaC, skal deltagerne komme med bud
på, hvordan området kan blive en bæredygtig bydel præget af
liv, mangfoldighed og kvalitet. De midlertidige aktiviteter, som vi
i disse år åbner for, skal her være med til at skabe livskvalitet –
også i udviklings- og byggeperioden”, siger Mette Lis Andersen.
Realdania Arealudvikling er et helejet Realdaniaselskab, som
arbejder for at fremme kvaliteten i konkrete byudviklings- og
byomdannelsesprojekter og dermed forbedre rammerne for
det byggede miljø i Danmark.
Realdania Arealudvikling arbejder i partnerskaber og står
sammen med henholdsvis Fredericia og Køge Kommune
bag byudviklingsprojekterne FredericiaC og Køge Kyst.
Derudover medvirker selskabet til udvikling af viden,
værktøjer og metoder indenfor fremsynet byudvikling.
skateRBaNe, solstole oG RoCkkoNCeRteRAktiviteterne på FredericiaC’s arealer har været både populære og mangfoldige. Her er det børnene, som boltrer sig i de nyanlagte bakker og på skaterbanen.
ByLIV FØR ByGNINGER
Nye tIdeR på keMIRaGRuNdeNKemiragrunden, der udgør en stor del af FredericiaC-området, er ble-vet gradvist ryddet for resterne af den tidligere gødningsfabrik, så hele grunden snart kan åbnes og bruges til midlertidige aktiviteter.
om reaLDanIa areaLuDVIKLIng
66
Året I gLImt
Bülows pladsEn historisk tidslinje i belægningen symboliserer plad-sens betydning som et historisk centrum i Fredericia.
BüLowS pLaDS FormIDLer FreDerIcIaS HIStorIe
Da Meldahls Rådhus på Bülows Plads i Fredericia blev gennem-
gribende restaureret i 2004, stod det klart, at også selve pladsen
trængte til en gevaldig opstrammer. Pladsens smukke karakter
var druknet i biler, og den fremstod som en nedslidt ankomst-
plads midt i byen. Men hvordan kunne Bülows Plads finde sam-
men i ny harmoni med den gamle rådhusbygning, som den deler
historie med, uden at alle bilerne skulle smides væk? Hvordan
kunne pladsen i det historiske byrum genopstå med fornyet vær-
dighed og plads til både parkering og byliv, som den folkets
plads, den traditionelt har været?
Schul Landskabsarkitekter fandt løsningen, og Bülows Plads skal
nu gennemgribende renoveres. Når den genopstår, vil det være
som en moderne plads, der er forankret i den stærke historie.
Knoldebrostenene i den historiske belægning vil blive genan-
vendt, samtidig med at pladsen får praktiske plane gangflader til
fordel for f.eks. ældre med rollator og babyer i barnevogne.
Pladsens ankomst- og opholdszoner bliver belyst fra høje master,
de gamle lindetræer ved indgangen til Michaelis Kirke bliver
bevaret, og i pladsens belægning vil man fremover kunne følge
et metalbånd, hvor vigtige begivenheder i Fredericias fortid er
indgraveret. På den måde vil Bülows Plads blive en smuk og
funktionel plads, der både bidrager til og formidler byens
historie.
Byen
ByggerIet
BygnIngSarVen
FLagSKIBe
Året I gLImtREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010
aF DoRtE büLow
67
Realdania vil med sin støtte til realiseringen af hallen lægge
vægt på, at bygningen vil føje sig smukt ind i skoven med udsigt
over fjorden – og blive et hus i naturen, ikke et hus på bekostning
af naturen.
Før silden kommer på bordet, skal den hentes op af havet, og
på vej ind til land ligger den i fiskekutterens gode gamle sil-
dekasser. Og ligesom silden kommer også sildekasserne et
sted fra, nemlig fra Æ kassehus – huset, hvor kasserne bliver
fabrikeret og opbevaret på havnen i Glyngøre.
Sådan var det i hvert fald engang. Men Æ kassehus bliver
ikke længere brugt til sit oprindelige formål, for allerede
i 80’erne forsvandt sildefiskeriet fra den vestlige del af
Limfjorden, og huset stod derefter ubrugt hen – men det er jo
ikke noget, man skænker mange tanker, når man sætter tæn-
derne i en marineret sild.
Men en gruppe lokale fra Glyngøre så det gamle sildekasse-
hus som meget mere end bare et ubenyttet magasinhus. I
2008 købte Glyngøre Borger- og Erhvervsforening derfor Æ
Kassehus, som nu står overfor en grundig istandsættelse
med respekt for den enkle konstruktion og det oprindelige
udseende. Som et led i den overordnede plan for udviklingen
af nyt liv på Glyngøre havn, skal kassehuset fungere som
medborgerhus hele året, side om side med det planlagte Lim-
fjordens Hus, der skal være udstillingsvindue for egnens pro-
dukter, kultur og natur.
Der er hverken gods eller guld over Æ Kassehus, men det
udgør en vigtig del af den lokale kulturarv og historien om
sildefiskeriet. Det er derfor et godt eksempel på, at også
ydmyge bygninger kan fortælle en god historie om
bevaringsværdier.
SILDeKaSSeHuSet FortæLLer HIStorIe
Når man sætter julemærker på sine kort, breve og emails, bidra-
ger man økonomisk til Julemærkefonden, som gennem mere
end 100 år har støttet danske børn, der har det svært. Mere end
70.000 børn har gennem årene haft glæde af et ophold på et af
de fire julemærkehjem – og nu er der et endnu bedre tilbud på
vej til de 120 overvægtige børn mellem 6 og 12 år, der tilbringer
ti uger på Kildemose ved Ølsted.
Julemærkefonden arbejder hårdt på at skaffe den sidste finansie-
ring til en 370 m2 multihal med en dynamisk arkitektur, der skal
opføres i skoven ved Kildemose tæt på Roskilde Fjord. Det er vig-
tigt, at børnene på Julemærkehjemmene bliver ansporet til at
bevæge sig, og på to af hjemmene er der allerede multihaller.
Men på Kildemose må de unge mennesker nøjes med en roma-
skine, der står i et hjørne på en trappeafsats. Den nye multihal vil
derfor være et kvantespring i det daglige arbejde, siger forstan-
der Lene Schou.
JuLemærKeBørn I BeVægeLSe
LæS mere: www.JULEMAERKET.DK
Året I gLImtREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010
æ kasseHusAllerede nu bruges Æ Kassehus flittigt af både lokale og turister. I forbindelse med istandsæt-telsen af huset skal der etableres en opvarm-ningsmetode, så kassehuset kan fungere som medborgerhus året rundt.
LæS mere: www.KASSEHUS.DK
68
InDuStrIenS BygnIngSarV FaScInerer StaDIg
”Der staar en Maskine paa Verdensudstillingen, den rager
mod Hallens Glastag som et sort og blankt Taarn, ad hvis
trapper Folk gaar op og ned. Der staar Maskiner, der trodser
ethvert begreb om Dimension – og atter Maskiner, hvis Brug
og Konstruktion ikke én Procent af Menneskeheden ved
noget om.” Sådan skrev Johannes V. Jensen hjem om sin
fascination af den moderne industris bygninger og maskiner
på Verdensudstillingen i Paris i år 1900.
Og industriens gamle bygninger fascinerer os stadig – også
selvom mange af dem nu ikke længere anvendes til deres
oprindelige formål. Igennem de seneste årtier har danskerne
i stigende grad fået øjnene op for kvaliteterne i industriens
bygninger, og over hele landet findes eksempler på fabrikker
og produktionsanlæg, der før lå tomme og øde hen, men
som nu sprudler af nyt liv og aktiviteter.
For at styrke denne udvikling har Realdania bedt Dansk Byg-
ningsarv om at kortlægge industriens bygningsarv og skabe
ny viden om bæredygtig genanvendelse. At genanvende de
gamle industrianlæg gør det muligt at bevare arkitektur og
kulturhistoriske fortællinger om den danske industrialisering.
Samtidig giver genanvendelsen af de bedste tomme industri-
bygninger god mening i en bæredygtig udvikling, hvis man
kan udnytte de eksisterende rum og konstruktioner i kombi-
nation med gode energirigtige og byplanmæssige løsninger.
LæS mere: www.MUSIKKENSHUS.DK
peRFoRMeRs House I sIlkeBoRGDampkedelbygningen i Silkeborgs papirfabrik er blevet totalrenoveret og suppleret af en ny tilbygning. Den gamle industribygning huser nu højskolen ”Performers House”.
MusIkkeNs Hus I NoRdJyllaNdHer ses projektforslaget, som blev præsenteret af Coop Himmelb(l)au i oktober 2009.
Året I gLImtREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010
et meSterStyKKe meD muSIK I
Det bliver et smukt særsyn for øjet, når Musikkens Hus i Nordjyl-
land bliver indviet ved årsskiftet 2012-13. Det kunne man forvisse
sig om, da direktør wolf D. Prix fra det østrigske arkitektfirma
COOP HIMMELB(L)AU præsenterede de seneste bearbejdninger
af de oprindelige ideer for musikhuset, som skal huse Aalborg
Symfoniorkester, Aalborg Universitets Musiklinje og Nordjysk
Musikkonservatorium. I salen vil 1.200 musikelskere kunne nyde
klassisk musik i et akustisk rum på et meget højt internationalt
niveau.
Ved præsentationen sagde wolf D. Prix, at arkitektur er en dyna-
misk proces, og at man kun opnår de bedste resultater ved hele
tiden at raffinere de arkitektoniske grundprincipper. Som repræ-
sentant for bygherreorganisationen forudså direktør Hans Peter
Svendler, Realdania, at Danmark med Musikkens Hus vil få tilfø-
jet et arkitektonisk mesterstykke.
I løbet af 2010 vil projekteringen være færdig og udliciteringen af
de forskellige byggearbejder gå i gang i sensommeren.
69
skJødtGåRdeN I VestRupI landsbyen Vestrup er den tidligere hovedgård Skjødtgården fra 1700-tallet omdannet til 14 moderne familieboliger. Dermed har man både forvandlet et historisk gårdanlæg til ramme om et moderne familieliv og bragt nyt liv og struk-tur til et lille samfund.
LæS mere: www.GENANVENDGAARDEN.DK
nyt LIV tIL gamLe gÅrDe
Der er så dejligt ude på landet – men ikke alle steder. Rundt
omkring i Danmark står gamle, bevaringsværdige landbrugsbyg-
ninger nemlig og forfalder, fordi deres aktive år er forbi og ingen
endnu har fundet på, hvad deres fremtid skal bringe. Hele 30
mio. kvadratmeter landbrugsbygninger med kvaliteter, der er
værd at bevare, står ubenyttede hen, selvom de kunne genan-
vendes til nye formål, der kan bidrage aktivt til livet på gården
og i lokalsamfundet.
Hvad kan man gøre for at give de gamle, bevaringsværdige
gårdbygninger nye funktioner og dermed skabe nyt liv i gamle
gårde? Hvilke ideer har andre gårdejere haft succes med – og
hvordan griber man det hele an fra idéudvikling over finansiering
til færdigt projekt?
Alt det kan man læse om på hjemmesiden genanvendgaarden.
dk, som indeholder inspiration og viden til gårdejere, der gerne
vil være med til at bremse tabet af bygninger, der dels har kultur-
historisk og arkitektonisk værdi, dels rummer et stort potentiale
for nye aktiviteter og forretninger, der kan gavne både gårdejer
og lokalsamfund. Genanvend Gården er et formidlingsinitiativ
fra Realdania, som gennemføres af Dansk Bygningsarv i samar-
bejde med Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, og hjem-
mesiden skal som initiativets hovedplatform støtte lokale forsøg
på at skabe bæredygtig genanvendelse af bygningsarven på lan-
det.
Hjemmesiden udbygges i løbet af 2010 med flere gode eksem-
pler og værktøjer. Ved at tilmelde sig Genanvend Gårdens
nyhedsbrev kan man løbende få tilsendt inspiration og ny viden
og følge med i nye værktøjer på hjemmesiden.
HeRBeRGeR laNGs HæRVeJeN Langs Hærvejen er 10 bevaringsværdige gård-ejendomme omdannet til simple vandrehjem eller herberger for vandrende, cyklende og ridende turister.
Året I gLImtREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010
70
KunSten I HernIngS HJerte
HeaRtArkitekten Steve Holl har med henvisning til Hernings mangeårige tradition for tekstilproduktion skabt det nye kunstmuseum med udgangspunkt i en skjorteform. Bygningens ydermure er støbt på stedet i indfarvet hvid beton og har en krøllet tekstil-agtig overflade.
Det nye kunstmuseum på den jyske hede har et navn, der for-
ener Herning selv med kunsten, nemlig HEART. Og den lange
tradition for at være et flagskib inden for kunst og kultur kom-
mer fra hjertet af i Herning – det er jo netop her man huser
verdens største samling af den italienske konceptkunstner
Pierro Manzonis værker, som bl.a. har været udlånt til Gug-
genheim og Moma i New York og Louvre i Paris.
Og nu har verdenskunsten så fået et nyt hjemsted i Herning,
oven i købet i en arkitektonisk perle, som Steven Holl står
bag. I Berlingske Tidendes anmeldelse af HEART kaldte Tor-
ben weirup museet for et afdæmpet mesterværk med en nor-
disk tone, og han tildelte det seks stjerner ud af seks mulige:
”Man kan sige, at museet metaforisk tager afsæt i stedets for-
historie. De hvide ydervægge har en stoflig, tekstilagtig
karakter, og der er steder, hvor bygningen kan lede tanken
hen på skjorters foldninger og dermed altså på den omstæn-
dighed, at museet skylder sin tilblivelse en tøjfabrikant, og at
det gennem mange år havde til huse i hans tidligere fabrik.
Rummene forekommer veldisponerede til formålet, og Ste-
ven Holl har med stort talent arbejdet med at drage lyset ind i
salene, hvor han hist og her har åbnet væggene for generøse
udsyn til det stoute midtjyske landskab under den høje him-
mel,” skrev Berlingske Tidendes anmelder.
Arkitekt Steven Holls nysgerrighed blev netop vakt af Pierro
Manzoni-samlingen. Dermed er de stærkt omdiskuterede
konservesdåser med kunstneres egen afføring den direkte
årsag til, at Herning nu er hjemsted for et stort, varmt kunst-
hjerte i form af verdensklassearkitektur, der styrker samspillet
mellem kunst, musik og erhvervsliv til gavn og glæde for
både kunstelskere og hele regionen.
LæS mere: www.HEARTMUS.DK
Året I gLImtREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010
71
Et aktivt og koncentreret forskermiljø med et mylder af idé-
rige studerende. Det er udgangspunktet for visionen om
Nørre Campus – en hel universitetsbydel i Københavns nord-
lige del kendetegnet ved viden, sundhed og samspil.
Nørre Campus, der strækker sig over 200 ha, er hjemsted for
store vidensinstitutioner, som i de kommende år vil investere
tocifrede milliardbeløb i nye og bedre bygninger. Universite-
tets fakulteter tager nye laboratoriebygninger i brug, og Rigs-
hospitalet udvider med 40 % og opdaterer hele sin
bygningsmasse.
Et højt aktivitetsniveau fulgt op af investeringer udgør et
solidt afsæt for at udvikle en bydel med fokus på viden, sund-
hed og samspil. Bydelen linkes bæredygtigt til resten af
hovedstaden gennem Metroens Cityring, og Haraldsgade-
kvarteret og Fælledparken udvikles gennem projekter der
lægger vægt på folkesundhed og tager både klimatiske, mil-
jømæssige, sociale og økonomiske hensyn.
Københavns Universitet er sammen med Københavns Kom-
mune, Universitets- og bygningsstyrelsen og Realdania i
gang med at udarbejde en visionsplan for Nørre Campus. En
international idékonkurrence skal give bud på, hvordan sund-
hed og viden bliver omdrejningspunkt for udviklingen af
bydelen. Og så skal bydelen rumme parker og rekreative byrum
og tilbyde nye sundheds- og idrætstilbud, kulturelle oplevelser
og bæredygtige boligområder. Målet er også at tiltrække videns-
tunge virksomheder, iværksættervirksomheder og forskerparker,
der kan udbygge og understøtte visionen om en aktiv og visio-
nær campus.
weLcome In my BacKyarD
Vi kender det godt fra os selv. Egentlig er vi åbne overfor de
grupper i samfundet, som skiller sig ud og ikke passer ind den
normale hverdag – de skal bare ikke lige bo i vores egen bag-
have! Sådan siger de heldigvis ikke i Andelssamfundet i Hjorts-
høj. Det lille lokalsamfund, som er bygget på et socialt og
bæredygtigt grundlag, byder tværtimod velkommen til psykisk
udviklingshæmmede unge. Projektet har fået navnet Vimby –
welcome in My Backyard.
Med et helt nyt bosted skaber Andelssamfundet Hjortshøj – i
samarbejde med Århus Kommune og Realdania – nogle fysiske
og sociale rammer, som baner vejen for en succesfuld integra-
tion af de unge udviklingshæmmede. Målet er, at de unge bliver
en del af det eksisterende andelssamfund og deltager i det dag-
lige arbejde med f.eks. at passe dyr og grøntsager i det økologi-
ske landbrug.
Lisbeth Jensen, der er formand i Udviklingshæmmedes Lands-
forening, glæder sig over projektet, som hun mener kan sætte
nye standarder for, hvordan vi som samfund fremover tænker og
planlægger hverdagen for udviklingshæmmede. Samtidig ser
Udviklingshæmmedes Landsforening frem til at få kortlagt, hvor-
dan områder som boligens størrelse, indretning og placering i
forhold til kommende naboerne kan give udviklingshæmmede
gode levevilkår.
Der skal bygges i alt 16 boliger, som bliver opført efter loven
om almenboliger. Fem udvalgte teams er i gang med at give
deres bud på det fremtidige bosted, som efter planen vil være
klar til de første beboere i løbet af 2010.
LæS mere: www.ANDELSSAMFUNDET.DK
campuS-LIV I mIDten aF KøBenHaVn
LæS mere: www.CAMPUS.KU.DK/VIDENSBYDEL
Året I gLImtREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010
VIMByAndelssamfundet i Hjortshøj ligger ca. 15 km. nordøst for Århus – omgivet af parcelhuse, boligkvarterer og landbrug og med udsigt over Århusbugten.
72
RuNdt oM HJøRNetUdstillingen beskrev fem tendenser, der præger ud-viklingen i dag: udfoldel-se, beskuelse, forbindelse, oplevelse og deltagelse. Udstillingen viste gennem små film og mere end 200 fotos et øjebliksbillede af byens liv og mange rum.
yes Is MoReI et tegneserie-univers blev publikum inviteret til at gå på opdagelse i BIGs storbyarkitektur og i de-res arbejdsmetoder fra idé til færdigt byggeri. Modeller af danske og internationale projekter stod i udstillingen som en storby lysende i natten.
Byrum og BIg
Dansk Arkitektur Center, DAC, satte med udstillingen Rundt
om hjørnet fokus på tendenser i danske byrum og byrums-
forskning. Gennem fotografier fra 26 danske byrum (heraf
otte støttet af Realdania og 20 eksempler på fremtidige
byrum, hvoraf Realdania også støtter otte) dokumentarfilm
om nye tendenser og med kunstneriske kommentarer af
HuskMitNavn og refleksioner af Henrik Oxvig, leder af for-
skerskolen i arkitektur og design ved Kunstakademiets Arki-
tektskole, fik publikum et omfattende indblik i de mange nye
initiativer til udvikling af nye byrum – nogle kun midlertidige
– rundt omkring i hele landet.
Yes is More – var den spidsfindige titel på DAC’s udstilling om
den succesfulde og nyskabende arkitektvirksomhed, Bjarke
Ingels Group, BIG. Udstillingen viste vej til de ambitiøse ideer
for storbyarkitektur, som Bjarke Ingels har opnået sine mange
gode resultater med, og stillede skarpt på markante tenden-
ser og strømninger i dansk byudvikling og byggeri som et led
i projektet Close Up, som er finansieret af Realdania og
udvalgte parter i byggeriet.
Yes is More blev efterfølgende vist på ARoS, hvor væggene
i Vestgalleriet var omdannet til én stor tegneserie. Også her
var udstillingen populær og blev set af et stort publikum.
Se hvilke udstillinger Dansk Arkitektur Center byder på i 2010
på www.dac.dk
Året I gLImtREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010
73
GodsBaNeN I åRHusVisionen for byudvikling på
godsbanearealerne er at skabe en sprudlende bydel med
mange forskellige aktiviteter i både byrum, nye og gamle
bygninger og på stierne. Sam-tidig skal området fungere
som forbindelsesled mellem midtbyen og de omkringlig-
gende bydele.
DanSK BygnIngSarV pÅ VeJ moD FremtIDen
Prægtige slotte og herregårde, enestående købmandsgårde i
renæssancestil, imponerende barokhaver, gamle industrian-
læg, bondegårde med bindingsværk og stråtag, ja selv et
ydmygt sandhus på Ærø. Alle er de eksempler på vores fælles
bygningsarv, som i de kommende år vil blive grundigt set
efter i sømmene. Baggrunden er finansloven for 2010, hvor
Folketinget tog initiativ til en historisk styrkelse af håndterin-
gen af Danmarks cirka 9.000 fredede bygninger. Realdania
har taget handsken op og sikrer, at initiativet kan udbygges til
også at omfatte landets ca. 300.000 bevaringsværdige byg-
ninger.
Kulturarvsstyrelsen og Realdania koordinerer sammen initia-
tivet ”Bygningskultur 2015”, der i løbet af de kommende fem
år skal sikre en styrket og fremtidssikret håndtering af såvel
landets fredede bygninger som de bevaringsværdige bygnin-
ger og helheder. Der er tale om det største og mest omfat-
tende initiativ inden for området siden vedtagelsen af
bygningsfredningsloven i 1918.
I initiativet deltager også Kommunernes Landsforening (KL),
der bl.a. bidrager med formidling i forhold til kommunernes
bevaringsindsats, og interesseorganisationen Landsforenin-
gen for Bygnings- og Landskabskultur, som skal sikre god
lokal forankring i hele landet.
Det er visionen, at ”Bygningskultur 2015” skal understøtte og
kvalificere både ejernes, kommunernes, myndighedernes
og eksperternes arbejde med hele den danske
bygningsarv.
goDSBanen SKaBer SammenHæng og LIV I ÅrHuS
Det bliver bogstavelig talt noget af et sporskifte, når de tidli-
gere godsbanebygninger og det udtjente godsbaneterræn i
Århus i de kommende år bliver forvandlet til et knudepunkt
for byens kulturliv. Genanvendelsen af det tidligere godsba-
neanlæg til kulturproduktionscenter vil bidrage til at skabe
nye kulturelle og arkitektoniske sammenhænge i byen, hvor
en forbedret bymæssig kontakt mellem området omkring
Musikhuset og kunstmuseet ARoS via Godsbanen til Ceres-
bryggeriet, Den Gamle By og Botanisk Have vil revitalisere
hele midtbyen gennem en urban helhedstænkning for et nyt
byområde med både boliger og erhverv.
I efteråret 2009 kunne Århus Kommune og Realdania afsløre
vinderprojektet, der er udviklet af totalentreprenør Hans Ulrik
Jensen A/S sammen med arkitekterne 3XN, Exners tegne-
stue, NORD arkitekter aps og ingeniørfirmaet Søren Jensen.
Deres projekt lægger vægt på at bevare områdets industriar-
kitektoniske spor og samtidig tilføre området en ny råhed, der
spiller op til de historiske rammer. Værksteder til det kom-
mende kulturproduktionscenter og en musikcafé placeres i
selve de gamle godsbanehaller, mens nye sale og auditorier i
større skala bliver samlet under en stor tagflade.
Den store tagflade forlænger en blød, grøn linje, der som et
spor vil trække naturen ind og skabe en grøn bevægelse fra
Ådalen ind over terrænet. Så vejen er åben for mange
adgange og masser af nyt liv på kryds og tværs i både områ-
det og hele byen.
LæS mere: www.GODSBANEN.DK
Året I gLImtREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010
74
De gamle ægyptere gjorde det. Ligeså grækerne og romerne.
Solkongen gjorde det. Og paverne har altid gjort det. Integre-
ret kunst og arkitektur. ”Med den gennemgribende restaure-
ring af Frederik VIII’s Palæ opstod muligheden for at gen-
introducere denne integration af kunstværk og bygværk i en
af landets vigtige bygninger”, forklarer Hans Peter Svendler,
direktør i Realdania.
Og heldigvis havde Kronprinsparret modet til at gå ind i dette
eksperiment. Ti udvalgte kunstnere har udsmykket en række
af palæets officielle lokaler med installationer, vægmalerier
og loftsmalerier, så kunst, arkitektur, historie og nutid nu er
sammenføjet på imponerende vis. Også palæets haveanlæg
er blevet nyfortolket, samtidig med at en række eksisterende
malerier, lysekroner og gobeliner er blevet restaureret.
Udsmykningen har tilført palæet et nutidigt præg, der i frem-
tiden vil danne rammen om mange af Kronprinsparrets offi-
cielle repræsentationsforpligtelser. Samtidig reflekterer
udsmykningen både Kronprinsparrets engagement i dansk
kulturliv og samtidskunstens mangfoldige udtryk. ”De kunst-
neriske bidrag bør ses som et hele, som en gestus, der vidner
om et hus, som ikke er et museum for enkeltværker, men
netop en levende sammenhæng med mange funktioner. Flere
af kunstnerne har haft blik for denne sammenhæng ved at
bruge elementer fra Kronprinsparrets historie og nutid,
medens andre har forholdt sig i højere grad til bygningens
rum og aura. Initiativet er usædvanligt og fremsynet, fordi
det vidner om nødvendigheden af en dialog med fortiden,”
siger direktør Poul Erik Tøjner, Louisiana, der har haft en råd-
givende og koordinerende funktion i forhold til forberedelse
og gennemførelse af kunstprojektet på Amalienborg.
I februar 2010 blev Frederik VIII’s Palæ åbnet for offentlighe-
den, så alle danskere i tre måneder har mulighed for at se det
kommende residenspalæ med kunst- og haveprojektet. Skulle
man have fået lyst til at se mere, er der mulighed for at op -
leve kunstnernes skitser og modeller på KØS – Museum for
kunst i det offentlige rum, der ligger i Køge.
Realdania udgiver sammen med Slots- og Ejendomsstyrelsen
– der har haft ansvaret for istandsættelsen af palæet
– en bog om hele restaureringen af Frederik VIII’s Palæ
samt kunst- og haveprojektet.
SamtIDSKunSt I HIStorISKe rammer pÅ amaLIenBorg
FRedeRIk VIII’s palæJesper Christiansen har med sit
imponerende værk ”Verdensrum” til vestibulen skabt referencer til
både selve palæet, Kronprinsparrets liv og den omgivende verden.
Året I gLImtREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010
75Året I gLImtREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010
Vi arbejder helst i partnerskaber og netværk, og vi lægger vægt
på et aktivt samspil mellem ildsjæle, kommuner, institutioner,
erhverv og brancheorganisationer.
Hvor kommer pengene fra?I 2000 overgik Realkredit Danmark til Danske Bank. Det var Real-
dania (dengang under navnet Foreningen Realdanmark), der
ejede Realkredit Danmark, og da vi hermed solgte realkreditakti-
viteterne fra, blev vores formål ændret. Siden 2000 har vi drevet
filantropisk virksomhed, idet vi støtter og igangsætter projekter
inden for det byggede miljø til gavn for almenvellet samt driver
investeringsvirksomhed.
Umiddelbart efter fusionen var formuen på knap 17 mia. kr. Det
var penge, som gennem 150 år var blevet forvaltet i realkredit-
foreningsregi, og som i overensstemmelse med realkreditloven
ikke blot kunne tilbagebetales til medlemmerne. Det blev derfor
besluttet at sikre formuens værdi i en forening, der driver almen-
nyttig filantropisk virksomhed, så fremtidens generationer også
kan få gavn af pengene gennem udvikling af det byggede miljø.
medlemmer og repræsentantskabStyringen af Realdania foregår i et samspil mellem medlemmer,
repræsentantskab, bestyrelse og direktion. Medlemmerne væl-
ger et repræsentantskab ved geografiske og faglige valgmøder,
og repræsentantskabet vælger så bestyrelsen, som ansætter
direktionen.
Repræsentantskabet repræsenterer samlet set det netværk og
den faglige og ledelsesmæssige viden, som Realdania har brug
for, for at kunne drive sin virksomhed på et kompetent og for-
svarligt grundlag. Alle, der ejer fast ejendom i Danmark, kan
blive medlem af Realdania. I dag har vi omkring 178.000 med-
lemmer. På www.realdania.dk kan du læse mere om, hvad vi
foretager os, og du kan downloade en indmeldelsesblanket.
om reaLDanIa
missionRealdania skaber livskvalitet gennem det byggede miljø.
Realdanias filantropiske aktiviteter har fokus på livskvaliteten ”i”
husene, ”mellem” husene, i by og på land og skal være til gavn
for almenvellet.
Realdania tilvejebringer langsigtede kvaliteter gennem værdi-
skabende processer. Realdanias projekter skal være værdiska-
bende, skal gøre en forskel og komme en bred kreds af menne-
sker til gode. Målsætningen er, at projekterne er bæredygtige.
principper og arbejdsformRealdania opererer med fem grundlæggende principper, der
definerer Realdanias virksomhed. De er ledetråde for ledelse og
medarbejdere.
Realdania vil:
• udvikleogforandre
• gennempartnerskaberognetværk
• baseretpådialogogviden
• gennemopsøgendeogproaktivindsats
• baseretpååbenhedogtransparens
Hvem er realdania?Realdania er en forening med medlemsdemokrati. Vi driver en
filantropisk virksomhed og støtter projekter inden for det, vi med
en samlet betegnelse kalder det byggede miljø. Grundlaget for
det filantropiske arbejde er vores investeringsvirksomhed.
Vi har to overordnede formål:
• Vistøtterogigangsætterprojekterindenfordetbyggede
miljø til gavn for almenvellet.
• Viinvesterervoresformueforatsikredetstørstmulige
afkast.
Vi arbejder med tre områder: Byen, Byggeriet og Bygningsarven.
Vi sætter fokus på emner som udviklende nybyggeri, brugbar
innovation, gode restaureringsmetoder, arkitektonisk og hånd-
værksmæssig kvalitet, bedre processtyring, visionær byudvik-
ling, forskning, formidling og meget, meget mere.
Vores udgangspunkt er, at filantropi er en profession, der kræver
kompetencer. Vi engagerer os fagligt og økonomisk i de projek-
ter, vi går ind i, og vi tager medansvar for, at vores støtte giver
gode, varige resultater.
76 om reaLDanIaREALDANIA ÅRSMAGASIN 2010
Jarmers Plads 2
1551 København V
Tlf. 70 11 66 66
www.realdania.dk
fotokreditering Årsmagasin 2010
redaktion birgitte boesen og dorte bülow, realdania kommunikation
design bysted a/s
tryk prinfoholbæk-hedehusene-køge a/s
forside bjarke ørsted
2 claus bjørn larsen
4 claus bjørn larsen
7ø gulddysse kulturgård
7n Jørgen Jørgensen
8 holstebro kommune
9ø realdania, fremtidsgaarde.dk
9n Jesper ray
10 viborg kommune
10n nord arkitekter
11 Jørgen Jørgensen
12ø leif tuxen
12n viking rønne atletik- og motion
13ø musholm bugt feriecenter
13n schønherr
14 leif tuxen
15ø bIg – bjarke Ingels group
15n eXpo sekretariatet
17 claus bjørn larsen
18ø by & havn
18m stig nørhald
18n copenhagen X
19 claus bjørn larsen
20 leif tuxen
21 bjarke ørsted
22 tomas bertelsen
23 cubo arkitekter a/s
24-25 Jan winther
27 dansk bygningsarv a/s
29 claus bjørn larsen
36ø claus bjørn larsen
36n dorte bülow
38v realea
38h helene høyer mikkelsen
40ø utzon center
40n louisiana museum of modern art, brøndum & co.
41 torben klint
42 dragør luftfoto aps
43 sofiebadet
45ø Jørgen brandt
45n realea
47 Jørgen Jørgensen
48 Jørgen Jørgensen
49ø Jørgen Jørgensen
49n claus bjørn larsen
50-51 Jørgen Jørgensen
52-53 claus bjørn larsen
55 claus bjørn larsen
56 leif tuxen
57 claus bjørn larsen
58 leif tuxen
59 kim wendt.com
60 markus wassberg, ebbe lykke, rune glifberg
61 glostrup kommune
62 claus bjørn larsen
63ø greve kommune
63n arkitektfirmaet adept
64 køge kyst
65v Jesper kjærgaard, fredericiac
65h karen feder, fredericiac
66 schul landskabsarkitekter
467ø glyngøre borger- og erhvervsforening
76n Julemærkehjemmet kildemose
68ø coop himmelb(l)au
68n heine pedersen
69 Jørgen Jørgensen
70 roland halbe/heart
71 Jørgen Jørgensen
72ø lars engelgaar
72n Jakob galtt
73 3Xn, exner, nord
74-75 roberto fortuna
side fotograf side fotograf
NO
RDIS
K MILJØMÆRKNIN
G
541 395Tryksag
NO
RDIS
K MILJØMÆRKNIN
G
541 TRYKSAG 395
jarmers Plads 2
1551 københavn V
tlf. 70 11 66 66
www.realdania.dk
Når vi tænker bære- dygtighed skal vi hele vejen rundt. Vi skal tænke på miljø og ressourcer – men også på social mang- foldighed og på økonomi.