rapport 434 - 2013 · rende rapport. målet har især været at fastlægge god dansk praksis for...

R APPORT 434 - 2013

HÅNDBOG

NORD2000>>> Beregning af vejstøj i Danmark

REDAKTION: Vejdirektoratet

ARBEJDSGRUPPEJørgen Kragh (forfatter), Lene Nøhr Michelsen, Jakob Fryd, Vejdirektoratet Jørgen Jakobsen, Miljøstyrelsen

DATO: Juni 2013

LAYOUT: Vejdirektoratet

FOTOS: Vejdirektoratet

ISBN E-UDGAVE: 9788770607421

COPYRIGHT: Vejdirektoratet 2013

NORD2000 - HÅNDBOG>>> Beregning af vejstøj i Danmark Rapport 434 - 2013

FORORD 51. HVAD MAN BEREGNER MED NORD2000 62. BEREGNINGSPUNKTER 103. VEJE SOM SKAL MEDREGNES 104. TRAFIK 10 4.1 Kategorier af køretøjer 11 4.2Årsdøgntrafik-ÅDT 11 4.3Trafiksammensætning 12 4.4 Fart 12 4.5 Placering af støjkilderne 135. VEJBELÆGNING 13 5.1 Referencesituation 13 5.2Almindeligevejbelægninger 13 5.3 Støjklasser 14 5.4Korrektionforvejbelægning 146. VEJRDATA 157. TERRÆN 15

7.1Terrænetsform 15 7.2Typerafterrænoverflade 15

8. REFLEKSIONER 16 8.1 Generelt 16 8.2Antalrefleksioner 16 8.3Antalreflekterendeflader 16

9. STØJ TRANSMITTERET GENNEM FACADE OG TAG 1710. SPECIELLE PROCEDURER 17 10.1Krydsogrundkørsler 17 10.2Dimensioneringafskærme 1711. DOKUMENTATION 1812. NØJAGTIGHED 18

12.1Bedømmelseafusikkerhed 18 12.2Kravtilinddata 18

13. OVERSLAGSBEREGNING I TYPETILFÆLDE 1914. REFERENCER 21 APPENDIKS 1 - TRAFIKSAMMENSÆTNING 22 APPENDIKS 2 - VEJRDATA 24 APPENDIKS 3 - USIKKERHEDSBEGREBER 34 APPENDIKS 4 - FORKORTELSER 35

3

INDHOLD

5

BeregningerafstøjenfravejeudføresiDanmarkefterdenfællesnordiskeberegningsmetodeNord2000.Resultaterneafhængerafenmængdeforudsætningersomforeksempeldenfremtidigetrafikudvikling.Foratsikreatberegningsre-sultaternebliversåretvisendesommuligt,harVejdirekto-ratetogMiljøstyrelsenudarbejdetretningslinjerneinærvæ-renderapport.Måletharisærværetatfastlæggegoddanskpraksisforvalgafforudsætningerforstøjberegningerogdermedsikreatresultaterneafberegningerfraallebrugereblivermereensartede.

RapportenbeskriverdenpraksissomVejdirektoratetogMiljøstyrelsenanbefalervedberegningafstøjfravejtrafikiDanmarkmedNord2000.

PredictionsoftrafficnoiseexposureinDenmarkaremadeusingthejointNordicpredictionmethodNord2000.Resultsofsuchcalculationsdependheavilyonassumptionssuchasforexamplethetrendintrafficgrowth.InordertoensuretrueandfaircomputationresultstheDanishRoadDirectora-teandtheDanishEnvironmentProtectionAgencypreparedtheguidelinesinthepresentreport.Themainaimhasbeentodefinegoodpracticeconcerningthedefinitionoftrafficconditionsandotherprerequisitesforthecomputation,soauthoritiesandotherrecipientsreceiveconsistentresultsfromanyuserofthepredictionmethod.

ThereportdescribesgoodpracticerecommendedbytheDanishRoadDirectorateandtheDanishEnvironmentPro-tectionAgencyfortrafficnoisecomputationinDenmark.

FORORD

BAGGRUND OG FORMÅLMålgruppenfordennehåndbogerbrugereafberegnings-metodenNord2000Road.Metodenerblandtandetbeskre-vetienbrugervejledning[1]udarbejdetpåengelsk.

Miljøstyrelsensvejledningnr.4,2007,”Støjfraveje”[2]foreskriverberegningsmetodenNord2000benyttetvedfast-læggelseafstøjniveauetfratrafikkenpåvejene,herunderogsåifølge[3]-[4]vedstrategiskkortlægningafstøj.DerarbejdesiEU-regimedenfælleseuropæiskberegningsme-todeforeksternstøj,mendenforventestidligstklartilbrugiforbindelsemedEU-støjkortlægningeni2017.

Nord2000eretsætafberegningsalgoritmeroganvisnin-ger.Densenesterevisionafmetodensketei2006,menenarbejdsgruppemedrepræsentanterfordenordiskevejdirek-toraterforestårenløbendevedligeholdelseafberegnings-metoden.Foratkunnebrugeberegningsmetodenskalmanhaveadgangtiletcomputerprogram.Detkanværekom-mercielsoftwareellerdengratissoftware[5]dererudviklettilberegningiudvalgtetypetilfælde.

Håndbogenhersupplererbrugervejledningenvedatfast-læggegoddanskpraksisforberegningafstøjfravejtrafik,herundervedblandtandetatfastlæggevejledendereferen-ceparametrefortrafikkenogdenvirkningmaniplanlægningogstøjhandlingsplanerbørregnemedatopnåvedatbrugestøjreducerendevejbelægning.

HåndbogenerudarbejdetafVejdirektoratetogMiljøstyrel-senefterkontaktermedbrugereafberegningsmetoden.

Måletmedhåndbogenombrugenafdennyeberegnings-modelforvejtrafikstøjeraterstattepublikationerne”Bereg-ningsmodelforvejtrafikstøj.Revideret1996”,MiljøstyrelsenogVejdirektoratet,VDrapport178,1998og”Beregningafvejtrafikstøj-enmanual”,MiljøstyrelsenogVejdirektoratetRapport240,2002.Håndbogenindeholderikkenomogram-mertiloverslagsberegning,hvilketvarenvigtigdelafRapportnr.178/1998.Istedethenvisestilsoftware[5]udviklettilberegningiudvalgtetypisketilfælde,seogsåAfsnit13.

6

NORD2000 - HÅNDBOG

1. HVAD MAN BEREGNER MED NORD2000Beregningsmetodenblevudviklettilførstogfremmestatberegneårsmiddelværdien,dvs.dengennemsnitsværdiafstøjniveauetmanvillefindeefterathavemåltstøjenietheltårmedgennemsnitligtforekommendevejr-ogtrafikforhold.

Mankanogsåberegnestøjniveauetundersærligtudvalgteforholdderforekommerikorteretid,ellerdetmaksimalestøjniveauvedetenkeltkøretøjsforbikørsel.IDanmarkbrugermandogikkedissemaksimalestøjniveauervedreguleringafstøjfravejtrafik.

Støjberegningerbrugesiforskelligeplanlægningssituationerogpåforskelligedetailniveauersomforeksempel:

• Strategiskstøjkortlægning(EU-kortlægning),somerkortlægningafstøjenpåetoverordnetniveau,hvorformåleteratskabegrundlagforatudarbejdehand-lingsplanermedhenblikpåatforebyggeogreducerestøj.EteksempelpåetudsnitafetstrategiskstøjkortervistiFigur1.

• VVM-undersøgelser.EnrapportomenVVM-undersø-gelseafennyvejellerafudbygningenafeneksiste-rendevejindeholderenmeredetaljeretredegørelsefordestøjmæssigekonsekvenserafvejprojektet.IenVVM-redegørelseskalderforeksempelredegøresforhvordanstøjenkannedbringes,oghvilkenvirkningforskelligestøjreducerendetiltagvilhave.FormåletmedVVM-undersøgelseneratfåbelystkonsekvenserformenneskerogmiljø,såborgereogpolitikerekantagestillingtilprojektet,herundertagestillingtilmiljøpåvirk-ningen.EteksempelpåetudsnitafetstøjkortfraenVVM-undersøgelseervistiFigur2.

• Detaljeretkortlægning,foreksempeliforbindelsemedlokalplanlægning.

• Figur3visereteksempelpåetkortfraenlokalplan.IfølgePlanlovenmåderindenforet”støjkonsekvens-område”omkringstøjendetrafikanlægmv.ikkeplan-læggestilboligformålellerandenstøjfølsomanven-delse,medmindrelokalplanenharbestemmelserdersikrermodstøjgener.Lokalplanenskalhavebestem-melseromstøjafskærmningellerisærligetilfældeom

støjisoleringafbebyggelse.Kommunenkansikre,atdeafskærmendeforanstaltningerfaktisketableres,vedatdeskrivesindilokalplanensomforudsætningforatudstedetilladelsetilibrugtagning.

• Hvordetaljeretberegningenskalværeafhængerafformåletogbestemmerdennødvendigenøjagtighedafinddata.Detteerbehandletidefølgendekapitler.

SomindikatorforstøjfravejtrafikanvendesLden,detgen-nemsnitligestøjniveauoveretdøgnefteratderertildelttillægtildetfysiskestøjniveauiaften-ognattetimernepåhenholdsvis5dBog10dBforatafspejlemenneskersstørrefølsomhedoverforstøj,derforekommeromaftenenogomnattenendoverforstøjenidagtimerne[2].Dagtimer-neerdefineretsomtimernefrakl.07tilkl.19,aftenenerkl.19-22ognattenerkl.22-07.

Nårresultatetafberegningenskalbrugestilatsammen-lignemedMiljøstyrelsensvejledendestøjgrænser,skalberegningenskeforpunkterudendørsisåkaldt”praktiskfritfelt”.Detbetyder,atstøjreflekteretfraenboligsegenfacadeikkeskalregnesmed.Derimodskalstøjreflekteretfraandrefacaderiprincippetmedregnes,seAfsnit8.

Vejretsomskiftelighedbetyderattrafikkenfrembringerforskelligstøjogatstøjenudbredesforskelligt.Udbredelsenerforeksempel”gunstig”ogstøjniveauetbliverhøjt,nårstøjenudbredersigmedvinden,ogomvendterstøjniveauetlavt,nårlydenudbredersigunder”ugunstige”forholdsomimodvind.IDanmarkblæserdetofterefrasydvestogvestendfraøstligeretningerogaltandetligeerdetgennemsnit-ligestøjniveaulidthøjereøstforendvestforvejen.

Nord2000beregnerstøjniveauetifrekvensbåndmedenbreddepåentredjedeloktav(centerfrekvens25Hz–10kHz),hvordentidligerenordiskeberegningsmetodeforstøjfravejtrafikgjaldtfordetsamledeA-vægtedelydtrykniveauiallefrekvensbåndunderet.Dennyeberegningsmetodekanbedreenddengamlemetodemodellerefysikkenilydenstilblivelseogudbredelse,isærmodelleringenafstøjkilderneogsamspil-letmellemvirkningenafterrænogskærme.Nårmankanbe-regnefrekvensspektretafstøjenudenforenfacadekanmandimensionerefacadenmerenøjagtigtnårmanvilsikre,atgrænseværdienforstøjniveauetindendørsikkeoverskrides.

7

FIGUR 1 Udsnitafetstrategiskstøjkort

8

FIGUR 2 UdsnitafetstøjkortfraenVVM-redegørelse

9

FIGUR 3 Udsnitafkortfraenlokalplan

10

2. BEREGNINGSPUNKTER Miljøstyrelsens vejledning om støj fra veje [2] foreskriver, at støjen altid skal beregnes 1,5 m1) over terræn for at repræ-sentere forholdene på udendørs opholdsarealer, i rekreative områder og i områder med boliger i én etage. I områder med ejendomme i flere etager skal støjen også beregnes ud for facaden af hver enkelt etage med boliger, i en højde svarende til 2/3 oppe på vinduerne.

Generelt gælder Miljøstyrelsens støjgrænser både ved fa-caden af bygninger og på de udendørs opholdsarealer. Ved kortlægning af trafikstøj karakteriseres støjen ved en bolig som regel ved det højeste støjniveau ved nogen af boligens facader. Hvis man vil dimensionere en facadeisolering kan det være relevant at tage udgangspunkt i det beregnede støjniveau ved hver enkelt facade, og ved mere detaljerede støjundersøgelser kan der være behov for også at fastlægge beregningspunkter på boligens primære opholdsarealer.

Ved kortlægning af støj fra vejtrafik beregnes støjniveauet i punkterne i et net med passende maskevidde. Ifølge Miljøstyrelsens vejledning om støjkortlægning og støjhand-lingsplaner [4] skal grafiske støjkort baseres på beregninger i punkter i et net med en maskevidde på 10 m. Vejledningen anbefaler dog en maskevidde på 5 m i tæt bymæssig bebyg-gelse, mens man i åbne områder uden for bymæssig bebyg-gelse kan gå op til 30 m maskevidde. Valget af maskevidde er afgørende for beregningstiden.

kragh 29-jan-13, tilrettet efter møde med MST Side 8 af 41

2. BeregningspunkterMiljøstyrelsens vejledning om støj fra veje [2] foreskriver, at støjen altid skal beregnes 1,5 m 1) over terræn for at repræsentere forholdene på udendørs opholdsarealer, i rekreative områder og i områder med boliger i én etage. I områder med ejendomme i flere etager skal støjen også beregnes ud for facaden af hver enkelt etage med boliger, i en højde svarende til 2/3 oppe på vinduerne.

Generelt gælder Miljøstyrelsens støjgrænser både ved facaden af bygninger og på de udendørs opholdsarealer. Ved kortlægning af trafikstøj karakteriseres støjen ved en bolig som regel ved det højeste støjniveau ved nogen af boligens facader. Hvis man vil dimensionere en facadeisolering kan det være relevant at tage udgangspunkt i det beregnede støjniveau ved hver facade, og ved mere detaljerede støjundersøgelser kan der være behov for også at fastlægge beregningspunkter på boligens primære opholdsarealer.

Ved kortlægning af støj fra vejtrafik beregnes støjniveauet i punkterne i et net med passende maskevidde. Ifølge Miljøstyrelsens Vejledning om støjkortlægning og støjhandlingsplaner [4] skal grafiske støjkort baseres på beregninger i punkter i et net med en maskevidde på 10 m. Vejledningen anbefaler dog en maskevidde på 5 m i tæt bymæssig bebyggelse, mens man i åbne områder uden for bymæssig bebyggelse kan gå op til 30 m maskevidde. Valget af maskevidde er afgørende for beregningstiden.

Faktaboks:

Støjens frekvenser: http://www.music-for-music-teachers.com/piano-keyboard.html

Støj er sammensat af lyde med forskellig frekvens. En oktav er et område af frekvenser, hvor den højeste er det dobbelte af den laveste. En oktav omfatter tre 1/3-oktavbånd, og forholdet mellem den højeste og den laveste frekvens i et 1/3-oktav frekvensbånd er 3 2 .Et frekvensspektrum angiver støjens niveau i hvert enkelt oktavbånd. A-vægtningen formindsker styrken af lyde med lav og høj frekvens for at efterligne den lydstyrke, som det menneskelige øre opfatter.

1) Ved strategisk støjkortlægning efter skal der også beregnes i højden 4 m over terræn

1) Ved strategisk støjkortlægning efter skal der også beregnes i højden 4 m over terræn

3. VEJE SOM SKAL MEDREGNESDet afhænger af formålet med støjberegningen, hvor mange vejstrækninger der skal medregnes. Ved strategisk støj-kortlægning af større veje er det alene den enkelte større vej. Ved strategisk støjkortlægning af større byområder, ved VVM-undersøgelser og ved detaljeret kortlægning skal man i princippet medregne støjen fra alle veje.

Trafikkens intensitet, sammensætning og fart på den enkelte vejstrækning bestemmer hvor meget støj den udsender.

Det afgør, kombineret med især afstanden fra vejen til beregningspunktet, om bidraget er så betydende i forhold til bidrag fra andre veje, at det er nødvendigt at medregne den pågældende vejstrækning. I hver enkelt beregningssi-tuation må brugeren af programmet afgøre hvilke vejstræk-ninger det er nødvendigt at medregne. Nogle retningslinjer er givet i vejledningen om støjkortlægning og støjhand-lingsplaner [4].

Det er praksis at søge efter vejstrækninger inden for en radius af 1000 - 5000 m fra beregningspunktet ved bereg-ninger uden for byområder. I byområder bruges ofte mindre radier ved søgningen, men der kan ikke gives faste regler. Vejdirektoratet har i enkelte tilfælde brugt 10 km radius for at sikre kontinuitet i støjkonturer ved overgangen mellem forskellige støjkort.

4. TRAFIKDe grundlæggende forudsætninger i en støjberegning er an-tallet af og gennemsnitsfarten for hver kategori af køretøjer (eller andelen af totaltrafikken) i dag-, aften- og nattimerne.

De tre tidsperioder er, som tidligere nævnt, defineret ved en opdeling af døgnet i intervallerne: kl. 07-19 (dag), kl. 19-22 (aften) og kl. 22-07 (nat). Hvis oplysninger om trafikmæng-de, sammensætning og døgnfordeling ikke kan skaffes ved henvendelse til den myndighed, der bestyrer vejen, bør der gennemføres trafiktællinger. Hvis det ikke er muligt, anbefales det at bruge de vejledende angivelser i Tabel 2 -Tabel 3. Datagrundlaget for de vejledende trafiktal stammer hovedsageligt fra timeopdelte tællinger fra 400 permanente tællestationer og fra manuelle 60-punktstællinger udført i 2010 på det statslige vejnet.

STØJENS FREKVENSER Støj er sammensat af lyde med forskellig frekvens. En oktav er et område af frekvenser, hvor den højeste er det dobbelte af den laveste. En oktav omfatter tre 1/3-oktavbånd, og forholdet mellem den højeste og den laveste frekvens i et 1/3-oktav frekvensbånd er .

Et frekvensspektrum angiver støjens niveau i hvert enkelt oktavbånd. A-vægtningen formindsker styrken af lyde med lav og høj frekvens for at efterligne den lydstyrke, som det menneskelige øre opfatter.

3 2

11

4.1 Kategorier af køretøjerKøretøjerneerinddeltitrekategorierogklassifikationenkanentenbaserespålængdenafkøretøjerneellerpåtypenafkøretøj,seTabel1.Klassifikationenbaseretpåtypenafkøretøjgiverenbedrebeskrivelseaftrafikken,mendetkanværevanskeligtatfremskafferesultateraftællingerbaseretpådenneklassifikation.LængdeklassifikationerdenmestalmindeligemetodeiDanmarkogdetanbefalesatbenyttedennemetodesomgrundlagforindsamlingafoplysningeromtrafikkenssammensætning.

Istøjberegningenindgårdetgennemsnitligeantalakslerpåkøretøjerafkategori3.Kendesdetaktuellegennemsnitligeantalakslerikkeanbefalesdetatsætteantallettiln=5aks-lerpåmotorvejeoglandeveje,mensn=4akslereretmerealmindeligtgennemsnitpåvejeibyområder.

Nord2000giverogsåmulighedforatmedregnestøjenfrahøjtplaceredeudstødningsåbningerpåtungekøretøjer.DererrelativtfåafdenslagskøretøjeriDanmarkogdetanbefalesaleneatmedregnedissebidragideheltspecielletilfælde,hvordemåforventesatgiveetbetydendebidragtildettotalestøjniveau.

4.2 Årsdøgntrafik - ÅDTTilberegningafstøjniveauetbrugesårsdøgntrafikken,somerdengennemsnitligetrafikoveralleåretsdage.Nogletrafiktællingergælderikkeforetårsdøgnmenforethver-dagsdøgn.Trafikkeniethverdagsdøgnersomregelstørreendårsdøgntrafikken.

ÅrsdøgntrafikkenpåstatsvejenekanfindespåVejdirekto-ratetshjemmeside.Oplysningeromtrafikkenpådestørrekommunalevejekanireglenfremskaffesvedhenvendelsetilkommunen.

Hvisstøjberegningenskalvisedenaktuellestøjbelastning,skaltrafikmængdenrepræsenteredennuværendesituationsågodtsommuligt.Foreliggerderdatafraaktuelletrafiktællinger,brugesdissedata.Ellersmådergennemføresnyeellersup-plerendetællinger.FormindrevejeiogudenforbyområderkanmansomentilnærmelseanvendedevejledendeværdieriTabel2.TrafikkensfordelingoverdøgnetfremgårafTabel3.

ITabel2erdemindrevejeudenforbyeropdeltilandevejenærvedogudenforbyområder,davejenærbyertypiskharmesttrafik.Småvejeilandområderudennævneværdiggennemkørendetrafikviltypiskhavemegetfåkøretøjer.Forboligvejeskelnesdermellemblindevejeogfordelingsvejeistørreboligområder.Delidtstørreboligvejebetjenerofteenkombinationafboligerogandreformål(butikkerel.lign.).

Hvismankenderantalletafpersoner,somborveddenblindevej,kandøgntrafikkenskønnesmerepræcistvedatmultiplicerebefolkningstalletinkl.børnmed1,5foratfåantalletafbilerpr.døgnpåvejen.

TABEL 1KategorierafkøretøjeriNord2000

Kategori Type Længde [m]

1 Person-ogvarebil <5,8

2 Sololastbilogbus 5,8-12,5

3 Lastbilm/hængerogsættevognstog

>12,5

IfølgeMiljøstyrelsensvejledningomstøjfraveje[2]børstøj-beregningertilbrugforplanlægningogudlægafstøjkonse-kvensområderforetagesforenfremtidigtrafiksituation-sædvanligvismedenplanlægningshorisontpåmindst10år.

Herskalderbådetageshensyntildengenerelletrafikudvik-lingogtiludviklingensomfølgeafkonkretetrafikskabendeprojekteriområdet(boliger,erhverv,butikkerm.m.).

TABEL 2 Typisktrafikmængdepåmindreveje

Vejtype Årsdøgntrafik

Antal

Lillelandevej Vedbyområde 1100

Udenforbyområde 200

Ikke-gennemkørendetrafik 50

Boligvej Vejmedflerefunktioner 1400

Fordelingsvej 250

Blindvej 100

12

Fastlæggelsenafdettrafikalegrundlagforstøjberegnin-gerneforetagesbedstudfraresultateraftrafikmodelbereg-ninger.Vejmyndighedenbørderforkontaktesforatafklare,omderforeliggerellerkanskaffesdataomfremtidigetrafikmængder.

Idetilfældehvordetikkeermuligtatfremskaffevidenomvækstenitrafikmængden,måderanvendesgenerellevækstfaktorerafhængigafvejtype.DengenerellevækstitrafikkeniDanmarkoverdeseneste10årharigennemsnitværetomkring1%pr.år.Vejdirektoratetanbefalerforstats-vejnettetatbenytteenårligvækstratepå0,9-1,8%.Forbyvejeoglokalelandevejeanbefalesdetsomudgangspunktatanvendeuændrettrafikmængdeiforholdtildennuvæ-rendetrafikmængde.

4.3 TrafiksammensætningTabel3viservejledendetalfortrafikkensprocentvisesam-mensætningietårsdøgnpåforskelligegrupperafvejtypernedbrudtpåkøretøjskategorierogtidsperioder.Tabellenerdannetpåbasisafdatafrapermanentetællingeri2010ogforskelligetypervejeerslåetsammenigrupper,såforskelle-neitrafikkenssammensætningfragruppetilgruppealtandetligesvarertilforskelleiLdenpåca.1dB.DeenkeltevejtyperindenforhvergruppeeromtaltiAppendiks1,somogsågivermeredetaljerededatatilbrugnårderforeliggertimeopdeltetælleresultaterudenopdelingpåkategorienafkøretøj.

IMiljøstyrelsensVejledningNr.4/2006[4]findesderogsåtabellermedtrafikmængder.Talleneidissetabellererældreogbaseretpåmindreomfattendeoplysningerendtalleneinærværendehåndbog,somanbefalesbrugtindtilderfore-liggernyedata.

1) inkl. statslige landeveje uden for by

TABEL 3 Årsdøgntrafikfordeltpålængdeklasserogtidsperiodernedag,aftenognat,[%]

Vejtype Dag Aften Nat

Køretøjs kategori nr. 1 2 3 1 2 3 1 2 3

MotorvejudenforKøbenhavn 68 5 4 8 1 1 10 1 2

MotorvejnærKøbenhavn,storlandevej1) 71 5 3 8 0 0 11 1 1

Andrelandeveje,trafikvejoglokalvejiby 75 6 1 8 0 0 9 1 0

Boligvej 80 3 0 9 0 0 8 0 0

4.4 FartBilernesfartpåenvejstrækningafhængerafdenlokalefartgrænse,aftrafikforholdeneogaftrafikmængden.Fartenpåenbestemttypevejkanvarieremegetfralokalitettillokalitetoghenoverdøgnet.Eksempelviskanentrafikvejienbyværeheltblokeretaftrængselimyldretiden,mensentrafikvejienandenbyikkeharnogenvideretrængsel.Detkanderforikkeanbefalesudenvidereatbenyttesammegennemsnitligefartoverheledøgnet.

Hvisdetikkeermuligtatindhenteeksisterendeoplysningeromdenaktuellefart,børdergennemføresmålinger.DekangennemføressomsnitmålingbaseretpåspolerellerslangerellersomstrækningsmålingerbaseretpåGPS-udstyr.Derkanværeforskelmellemresultaterneafdetotyperafmå-ling,daGPS-baseredemålingerindeholderstopogopholdvedf.eks.lyskryds,mensmålingaffartenisnitkunomfatterkøretøjeribevægelse.

Hvisdethverkenermuligtatindhenteeksisterendeoplys-ningeromfartenellergennemførenyemålinger,anbefalesdetatbenyttedenlokalefartgrænseskønsmæssigtkorrige-retfortrængselsniveauetpåstedet.DeterVejdirektoratetserfaring,atfartenpåmotorvejemed110km/hnoglestederkanværeensmulehøjereendfartgrænsen.Påmotorvejemed130km/hkanfartenderimodværeensmulelavereendfartgrænsen.

Ienplanlægningssituationbørfartenjusteresbaseretpådenforventedetrafikvækstogtrængsel.Detgennemføresbedstpåbasisaftrafikmodelberegninger.Hvisdetikkeermuligt,måderforetagesenskønsmæssigjusteringafdengennem-snitligefartpåbasisafdenaktuellefartogdenforventede

13

trafikvækst.Hvismanønskeratanvenderejsehastighederfratrafikmodelberegninger,børdatagennemgåskritisk.

Trafikmodelleropererersomoftestmedenrejsehastighedforenstrækning,hvorderforeksempelkanværeforskelligefartgrænserpåforskelligedelstrækninger,ogrejsehastighe-denafspejlerikkealtiddenreellegennemsnitsfart.PåVejdirektoratetshjemmesidefindeset”hastighedsbaro-meter”,hvorudviklingenifartenafperson-ogvarebilerervistforsyvvejtyper,se[6].

Hvisfartenpåenbygadeellerboligvejikkeerkendtkanmanbrugefartgrænsen.Detbevirkerofteenvis,beskedenoverestimeringafstøjbelastningen,ogberegningenblivermiljømæssigt”konservativ”,forditrængselimangetilfældebevirker,atdenvirkeligefarterlavere.

4.5 Placering af støjkilderneNord2000foreskriverstøjkilderneplaceret1mfrakøretøjer-nesmidtlinje,iretningmodberegningspunktet.Eftermeto-denskalstøjbidrageneberegnesseparatforhvervognbane.Deternaturligtatbrugerendefinerervognbanenscenter-linje,meniberegningerneforudsættesdetatstøjkilderneer1mfracenterlinjen.

Inddataiberegningenerantalletafkøretøjerpr.tidsenhedpr.vognbane,ogdeterengodidéatanvendesådetal-jeredeinddatasommuligt,nårberegningstidenikkeeretproblem.Foretagermantilnærmelservedatrepræsentereflerevognbanermedenenkeltrækkekilder-foratnedbrin-getidsforbrugetvedberegningerne-skerdetiprincippetpåbrugerensansvar.

Dennødvendigegradafdetaljeringafhængerafformåletmedberegningen.VedstrategiskellerandenoversigtligkortlægningsomforeksempelmedhenblikpåVVM-un-dersøgelserafalternativevejprojektererderdeltpraksis.Nogledefinererénkildelinjeforhelevejen,uansetomdeterenmotorvejellerentosporetvej,mensandredefinererenkildelinjeforhverretning.Veddetailplanlægning,foreksempelvedfastlæggelseafkravienlokalplan,erdetgodpraksisatopdeletrafikkenpåhverenkeltvognbane.

Detharisærbetydningvedbredevejemedstøjskærmetætpåvejen.

5. VEJBELÆGNINGINord2000tagesderhensyntilvejbelægningensegenska-bervedatkorrigerefordæk/vejbanestøjensafvigelsefraenreferencesituation.Vedoversigtligkortlægninghardethidtilværetpraksisatforudsætteatbelægningenvarentætasfaltbeton,seAfsnit5.1.

Hvismanved,atbelægningenerenanden,børmantagehensyntildet,ligesommanundertidenberegnerforenspe-cifikvejrsituationistedetforatberegneårsmiddelværdienafstøjniveauet.

Dæk/vejbanestøjenstigerefterhåndensombelægningenbli-verældre.Vedberegningafstøjbelastningenerdetpraksisattageudgangspunktiegenskabernemidtibelægningenslevetid.

5.1 ReferencesituationReferencesituationeniNord2000eren8-9årgammelsåkaldt”virtuel”belægning,somergennemsnittetafenskærvemastiksasfalt(SMA11)ogentætasfaltbeton(AB11t),beggemedmaksimalkornstørrelse11mm.Vejbelæg-ningenforudsættesatværetør,oglufttemperaturenatvære20°Cireferencesituationen.Niveauetafdæk/vejbanestøjenerhøjerevedlaveretemperatureroglaverevedhøjeretemperaturer.Ogdæk/vejbanestøjensniveauerhøjerenårvejoverfladenervådendnårdenertør.

5.2 Almindelige vejbelægningerNårderikkeerønskeomatbrugestøjreducerendevejbe-lægninganvenderVejdirektoratetnormaltetstandardslidlagaftypenskærvemastiksasfaltellerasfaltbeton.Detsammegørdeflestekommuner.Pålandevejebrugesmestbe-lægningermed11mmmaksimalkornstørrelse,mensdetibyområdereralmindeligtatudlæggeslidlagmed8mmmaksimalkornstørrelse.

IDanmarkhardethidtilværetalmindeligtattageudgangs-

punktientætasfaltbeton(AB11t).Derudlæggesistigendeomfangskærvemastiksasfalt(SMA),somermeremod-standsdygtigoverforsporkøring.DetanbefalesfremoveratforudsætteSMA11,medmindremanharkonkretvidenom,atvejbelægningenerenanden.

Idesenereårerdetblevetmereogmerealmindligtatbrugestøjreducerendeslidlag(SRS)medmaksimalkorn-størrelsepånedtil6mmogmedlidtmereåbenoverflade-struktur end standardslidlag.

5.3 StøjklasserIandengenerationafdetsåkaldteSRS-system[7]-[8]krævesderenstøjreduktionpåmindst4,0dBiforholdtilden”virtuelle”referencebelægningiNord2000,nårbelæg-ningerneernye,foratetslidlagkankarakteriseressometstøjreducerendeslidlagafstandardtypen.

Producentenkandadeklareresitproduktsometstøjredu-cerendeslidlag”SRSstandard”.Systemetdefinererentype”SRSspeciel”tilbrugitilfældehvorderersærligtbehovforstørrestøjreduktion.Dennetypeskaloverholdeetkravommindst7,0dBstøjreduktionnårbelægningerneernye.Etsåhøjtstøjkravkankunoverholdesafsærligetyperbelægning,somudføresindenforforeskrevnesnævretolerancer,ogvedligeholdessådanatstøjdæmpningenopretholdes.SRS-systemeterbaseretpåstøjniveauetvednyebelæg-ninger,mensreferencenerdensammesomiNord2000,altså8-9årgammel.Beregningerafstøjbelastningenfratrafikkenbørsomnævntbaserespåbelægningensgennem-snitligeegenskaberoverdenslevetidogstøjreduktionenvilværemindreendSRS-systemets4dBeller7dB.Vikenderendnuikkelangtidseffekten,menderarbejdesvideremeddet,ogresultaternevilløbendebliveformidletblandtandetviaVejdirektoratetshjemmeside.

5.4 Korrektion for vejbelægningNord2000skelnermellemmotorstøjogdæk/vejbanestøj.Motorstøjenforudsættesikkeatværepåvirketafvejbelæg-ningen,idetviiDanmarkendnuikkebrugerdrænasfalt,somkanabsorberenogetafmotorstøjen.Motorstøjenpåvirkes

Slidlag ABS 16 OB 11 SMA 11 AB 11t AB 8t Standard SMA 8 Standard SRS*)

ΔLRoad,DK[dB] 3,4 2,1 1,4 0,8 0,1 0,7 -1,0

*) Standard SRS-typer er: AB 8å, AB 6å, SMA 8, alle med tilføjelsen SRS til betegnelsen, samt SMA 6+8, SMA 6+11 og TB 6k [8]

TABEL 4 VejledendeværdierafkorrektionenΔLRoad,DKafdæk/vejbanestøjforforskelligevejbelægningstyper,vurderetsometgennemsnitoverbelægningerneslevetidsamtunderhensyntagentildegennemsnitligeårligevejrforholdiDanmark,seogsåteksten

derimodafkøremåden,seunderspecielleprocedureriAfsnit 10.

Nord2000indeholderenkorrektionΔLRoadforvejbelægnin-gensegenskaber,givetvedudtrykket(1).Korrektionenharetled,RS,dertagerhøjdefortypenafslidlag,ogetandetetan-detled,dertagerhøjdefordenmaksimalekornstørrelse,CSimm,iintervallet8-16mm.INord2000erværdienafRSgivetfortætasfaltbeton(RS=-0,3dB)ogforskærvemastiksasfalt(RS=+0,3dB)[9],menikkeforandretyperbelægning.

ΔLRoad=RS+0,25(CS-11)dB (1)

Tabel4viseranbefaledekorrektionerfornogleforskelligedanskevejbelægningersstøjmæssigeegenskaber.Dean-givnekorrektioneromfatterandreforholdendtypenogdenmaksimalekornstørrelse,ogdeerstatterkorrektionengivetiudtrykket(1).

Vedberegningafårsmiddelværdierafstøjniveauetbørmannemligudoverbelægningenstypeogmaksimalekornstør-relsetagehensyntilatlufttemperatureniDanmarkigen-nemsniter8-9°Cogatvejbelægningeniendelafåretervåd.Mankanmedtilnærmelsetagehøjdeforbeggedisseforholdvedatkorrigeredæk/vejbanestøjenmedmellem+0,5og+1dB,afhængigafvejoverfladenskarakter[10].

Tabel4givervejledendeværdierafΔLRoad,DKtilbrugvedberegningafårsmiddelværdienafdæk/vejbanestøjensni-veauiendanskbelægningslevetid.Disseværdieromfatterdenkombineredevirkningafslidlagetstypeogkornstørrel-se,afvandpåoverfladenogaftemperaturensafvigelsefra20°C2).Korrektionernekansomtilnærmelseforudsættesatværedensammeforletteogtungekøretøjer.Dekanbru-gesnårderikkefindesandendokumentationforbelægnin-gensegenskaber.

NårværdienafΔLRoad,DKanvendes,bliverdetberegnedeniveauafdæk/vejbanestøjenforeksempel1,1dBhøjereendnårmanforudsættertørasfaltbetonAB11togenluft-temperaturpå20°C.

2) En del af korrektionen skyldes ikke vejbelægningen men det gennemsnitlige vejr. Det er imidlertid mest praktisk at korrigere for dette her

14

6. VEJRDATASomgrundlagforatfastlæggedetgennemsnitligestøjni-veauoveretgennemsnitsårberegnesstøjniveauetsomdeterunderforskelligevejrforhold.Dissestøjniveauerkombine-resunderhensyntagentil,hvorlængedepågældendevejr-forholdforekommeriløbetafetmeteorologiskreferenceår.Vejrforholdenekarakteriseresved9forskelligevejrklasser,oghyppighedenhvormeddisseklasserforekommerihverafperiodernedag,aftenognaterangivetiAppendiks2.

Vedstøjkortlægningafstoreområderbliverberegningernelangvarige,ogvedstrategiskkortlægningellerkortlægningtilbrugforVVMiområderudenfortætbymæssigbebyg-gelsekanmannøjesmedatberegnestøjniveauetforhveraffireforskelligevejrklasser(M8,M13,M18ogM24)foratfåetoverblikoverstøjbelastningenafvejenesomgivel-ser,seogså[3].Itætbymæssigbebyggelsekanmannøjesmedatberegneforenenkeltvejrklasse(M13).Dettesidstegælderogsåveddetaljeredeberegninger,foreksempeliforbindelsemedlokalplanlægning.

Tætbymæssigbebyggelseeridennesammenhængdefineretsombebyggelsemedbygningerimereendtoetager,hvormereend80%afterræneterakustiskhårdt(klasseGellerhår-dere,seAfsnit7)oghvorbebyggelsesprocentenerover80%.

VindenblæseriDanmarkhyppigerefraVogSVendfraØogNØ.DerforerårsmiddelværdienafstøjindikatorenLden vedennord-sydgåendevejietplant,åbentterrænca.2dBhøjere300møstforvejenend300mvestforvejen.

7. TERRÆNTerrænetsformogoverfladensegenskaberkanværeafgørendeforresultatetafenberegningmedNord2000.Ipraksisbrugesdigitalehøjdedataforterrænogbygninger.Derbrugesdatafraforskelligekilder,herunderKort-ogMatrikelstyrelsen,Bygnings-ogBoligregistret(BBR)ogkommunernesdigitalemodeller.

7.1 Terrænets formDeteralmindeligtatberegningsprogrammetforudforberegningenforenklerdedigitalemodellervedhjælpaf

funktionerindbyggetiprogrammet.Detnedbringerbereg-ningstiden.

Denvirkeligeterrænoverflademellemkildeogberegnings-punktrepræsenteresvedetbegrænsetantalplaneterræn-segmenter.Deterikkemuligtatgivekonkrete,dækkendeanvisningerpå,hvordandenneforenklingskalforetages.Ansvaretfor,atforenklingerafmodellernesdataikkeførertilubrugeligeresultater,liggerisidsteendehosbrugerenafsoftwareogdigitalehøjdemodeller.Detergodpraksisatkvalitetssikrederesulterendeinddataomterrænogbyg-ningervedvisuelinspektionaf3-Dmodeller,derkandrejesrundt og iagttages fra forskellige sider.

Tilmangeformålerdetaljeringsgradeni”Top10-dk”tilstræk-kelig.Detgælderforeksempelstrategiskstøjkortlægning.Isituationermedkompliceretterrænogvedberegningafstøjietstøjbelastetlokalplanområdebørderbenyttesmeredetaljeredeoplysningeromterrænet.

7.2 Typer af terrænoverfladeTerrænoverfladeneriNord2000defineretvedenparameter,sombeskriverporøsiteten(strømningsmodstanden)afhvertsegmentafterrænet,ogenandenparameter(benævnt”roughness”)derangiverhvorujævnoverfladenerudoverdenujævnhed,somrækkenafterrænsegmenterdefinerer.Dererbegrænsetkendskabtilvirkningenafsegmenternesujævnhed,ogdetanbefalesindtilviderealtidatsættevær-dienafroughness-parameterentilnul.

Nord2000definerer8klasser(A-H)afoverflademedhversingradafporøsitet[1].Vedkortlægningskelnesderkunmellemakustisk”blødt”terræn(klasseD)ogakustisk”hårdt”terræn(klasseG).Terrænetitætbymæssigbebyg-gelse(seAfsnit6),veje,vandoverfladermv.forudsættesdaatværehårdt,øvrigeflader(jordmedellerudengræsbe-voksning,skovbundmv.)atværebløde.Bedømmelsenafoverfladernekanbaserespåluftfotografier.

Deterårsmiddelværdienafterrænoverfladensegenskaber,derskalregnesmed.Derfindesmetodertilatmålestrøm-ningsmodstandensomkanbrugesisjældnetilfælde.Mankannemligikkesepåenoverflade,hvor”blød”dener.

15

8. REFLEKSIONER

8.1 GenereltMiljøstyrelsensvejledendegrænseværdierfortrafikstøjgæl-derudendørsifritfelt.VedberegningafstøjbelastningenafboligerogfriarealerneomkringdemskalmanfastlæggeLden ogLnightafdet”indfaldendelydfelt”,dvs.afdenlydenergiderrammerenboligsfacade.Lydenergireflekteretfraboligensfacadeskaludeladesafberegningen,ogdetberegnedestøjniveauerdermedmindreenddetstøjniveau,derkanmålesvedboligen.

Vedboligerplaceretinærhedenafandrebygningermedreg-neslydreflekteretfradeandrebygninger,menslydreflekte-retfraboligensegenfacadeudelades.

Deteralmindeligpraksisatbrugereafsoftwareoverladeransvaretforudeladelsenafdennereflekteredelydtilpro-gramudviklerenoganvenderdennesløsningpåhvordandetgøresipraksis.Enoftebrugtløsningeratmedtagereflek-sionerfrasamtligefacaderogderpåfastlæggeniveauetifritfeltsomdetberegnedeniveauvedboligenminus3dB.

Determestalmindeligtatforudsætteatfacadersreflek-sionskoefficienter0,8vedberegningafdetreflekteredelydbidrag.Detsvarertilettabilydenergipå1dBvedreflek-sionen.

8.2 Antal refleksionerBeregningsmetodenNord2000giverikkeforskrifterforhvormangegentagnerefleksioner,derskalmedtagesiberegnin-gen.Principieltsåmangesommuligt,menjohøjereordensrefleksionermanregnermed,jolængerevarerberegningenudenatnøjagtighedennødvendigvisforbedres.

Itætbymæssigbebyggelsemedmangereflekterendefladerharantalletafrefleksionerdermedregnesstorbetydningforresultatet.Detgælderisærvedberegningafstøjniveaueriside-ogparallelgaderogigårdrum.Ifølge[1]børman”ideelt”medtagemindst5.ordensrefleksioner,mendetersjældentatberegningergennemføresmedhøjereend3.ordensrefleksioner,ogdakunforsmåområdermedtætbymæs-sigbebyggelse.Detervist,athvismankunmedtageroptil2.ordensrefleksionererderrisikoforatundervurdere

støjniveauernemedmindst2dB,oghvisderalenemedreg-nes1.ordensrefleksionermed5dBellermereiforholdtilniveauerberegnetmed3.ordensrefleksioner[11].

Detanbefaledeantalrefleksionerner:

1. Vedpunktberegningitætbymæssigbebyggelse(seAfsnit6):n≥5

2. Veddetaljeretkortlægningitætbymæssigbebyggelse(seAfsnit6),hvormanaleneberegnerlydudbredelseforénvejrklasse:n≥3

3. Vedstøjkortlægningudenfortætbymæssigbebyg-gelse:n≥3

4. Vedoverslagsberegning/strategiskkortlægning:n≥1

8.3 Antal reflekterende fladerUdoverantalletafgentagnerefleksionererantalletafreflekterendefladerdertagesmediberegningenvigtigtforberegningstiden.Reflekterendefladermegetlangtfrabådeberegningspunktogstøjkildebidragerkunlidttildensamledestøjbelastningsammenlignetmeddendirektelydogmedbidragfrarefleksionerfrafladertætpåberegnings-punktetellerstøjkilden.

Ipraksisindgårdefundnevejstrækningeroptilenvisradiusfraberegningspunktetnårdetskalfastlægges,hvilkerefleksionerderskalindgåiberegningen.Denanvendtesoftwareskalidentificerereflekterendefladerindenforenvisafstandfraberegningspunktetogfrahverdelstrækning/kildepunktafvejen.Hvisrefleksionenfraenafdissefladernårtilberegningspunktetskalprogrammetmedtagebidra-getiberegningen.Ibyområdersøgesderipraksisofteefterreflektorerplaceretoptil200mfraberegningspunktetogoptil50mfrahvertkildepunkt.Deterhellerikkehermuligtatgivefasteregler,ogbrugerenafberegningsprogrammetmåihvertenkelttilfældebedømmehvormangereflektorerdeternødvendigtatregnemed.

Endelstrækningafenvejkanværemegetlang,hvisdenerlangtfraberegningspunktetogvejenopdelesidel-strækningerderdækkerdetsammevinkelområdesetfraberegningspunktet.Endelstrækningrepræsenteresvedetenkeltkildepunkt.Detkanderforværerettilfældigtomenreflekterendefladebliverfundetinærhedenafkildepunktetellerikkebliverfundet.Menrisikoenforatlydreflekteretfraensådanfladebidragervæsentligttilstøjniveaueterlille,ogdeterikkenødvendigtatsøgeefterreflekterendefladerligesålangtfraberegningspunktetsomdeternødvendigtatsøgeefterdeleafvejendergiverdirektelydbidrag.

16

REFLEKSIONEREn”1.ordensrefleksion”forekommer,nårlydenpåsinvejmellemkildeogberegningspunktreflekteresfraénflade.En”2.ordensrefleksion”forekommer,nårlydenpåsinvejharramttoflader

9. STØJ TRANSMITTERET GENNEM FACADE OG TAGForblandtandetatopfyldekravilokalplaneritættebyområ-derkandetkommepåtaleatberegnestøjniveauetinden-dørs.Foreksempelkanenlokalplankræve:”Førnybebyg-gelsepåbegyndes,skalderudarbejdesstøjberegningersomgodtgør,atstøjniveauetindendøreikkeoverstiger30dB(A).”

DetblevmedMiljøstyrelsensVejledningNr.4/2007muligtatplanlæggenystøjisoleredeboligeristøjbelastedeområder,blandtandetpåbetingelseafatstøjniveauetindendørsmedåbnevinduerhøjsterpå46dB.

Bådedetadministrativeogselveberegningenafstøjniveau-etindendørserbehandletiOrienteringnr.46fraMiljøsty-relsensReferencelaboratoriumforStøjmålinger[12].Somudgangspunktberegnesfrit-felts-niveauetudenforbygnin-genidethøjestplaceredeaffølgendepunkter:a)2movergulvetidetpågældenderumellerb)2/3oppepåvinduet.

Detanbefalesatberegnei1/3-oktavfrekvensbåndogderpåsummeredeberegnedeindendørsA-vægtedestøjniveauerpåenergibasis.

Somparametreiberegningenindgårarealetoglydredukti-onstalletforhverbygningsdel(vinduer/døre,tagogyder-væg)samtrummetsvolumenogdetssåkaldteabsorptions-areal.Lydreduktionstalkanfindespåvinduesfabrikanterneshjemmesiderogviareferenceri[12].Absorptionsarealetafhængerafrummetsefterklangstid.Denkanforalminde-ligebeboelsesrummedtilnærmelseantagesatvære0,5sekund.Mankaneventueltmåleabsorptionsarealet(efter-klangstiden)hvisrummetalleredeeksistererellerestimeredeti1/1-oktavbåndvedhjælpaftabelleri[13].

10. SPECIELLE PROCEDURER

10.1 Kryds og rundkørslerKildemodelleniNord2000[9]angiveratmanispecielletilfældekantagehensyntil,atkøretøjernevedkrydsogrundkørslerikkekørermedkonstantfart,meniforskel-ligtomfangaccelerererogdecelererer.Somenpraktiskfremgangsmådeforeslås,atmanibymæssigbebyggelsehvordererlavtrafikintensitetfortungekøretøjerregnermedenfartpå30km/homkringkrydsudenlysreguleringogirundkørsler.Erderderimodlysreguleringellertættrafikkanmanistedet100mførogefterkryds/rundkørselregnemedfarten50km/hellerregnemed30km/hogkorrigeremo-torstøjenmed+3dBsvarendetilaccelerationmed0,5m/s2.

Veddetaljeredeundersøgelserafstøjenvedenkonkretbebyggelseinærhedenafetkrydsellerenrundkørselanbefalesdetatmålefartogaccelerationsomgrundlagfor

beregningen.NyemålingerudførtafVejdirektoratetvedlan-devejeharindikeret3-5dBlaverestøjniveauernærved(ca.25mfra)vejkrydsefteratdeblevombyggettilrundkørsler[14].

Vedstrategiskstøjkortlægninganbefalesdetatundladeattagesådannehensyn.DenmestalmindeligepraksisblandtdanskebrugereafNord2000eratignoreretilstedeværelsenafkrydsogrundkørsler,mendeteretfeltprægetafusik-kerhed.Noglevælgeratindsættekøretøjernesfartsomdenerbestemtientrafikmodel,mendetkanikkeanbefales.Dennefarternemligdengennemsnitligerejsefartmellemknudepunkterimodellen,ikkedenaktueltforekommendefartinærhedenafkrydsellerrundkørsel.Andreanvenderden”dimensionerendefart”irundkørslen,ofte30km/h.

10.2 Dimensionering af skærmeEfterindførelsenafNord2000somberegningsmetodeogårsmiddelværdienafLdensommålestørrelsefortrafikstøjkonstateredeVejdirektoratetatstøjskærmetilsyneladendehavdemindrevirkningendhidtilantaget.Detførtetiletud-redningsarbejdehvisresultatererdokumentereti[15].

Måletmeddennævnterapporteratgiveplanlæggereogteknikereetværktøjtilatbedømme,hvornårmankanregnemedatenstøjskærmvilvirkeeffektivt.Elleromvendtatklarlægge,hvornårdetvilværeurealistiskatforventenogensærligvirkningafatopføreenstøjskærm.

Ethovedresultatvar,atmanunderdenteoretiskeforudsæt-ning,atenskærmeruendeligtlangfårenvirkningpåomkring2dBdæmpningpr.metereffektivhøjdeafskærmenoptil4m,ogomkring1dBmerepr.meterover4m.Detgældervedenmotorvej.Vedenlandevejmedtosporerdæmpningen3-5dBstørrefordikildernedérernærmerevedskærmen.

Menenskærmerikkeuendeligtlang,ogendelafstøjengårudenomskærmensender.Derforerskærmensvirkningmindre,afhængigtafdenvinkelsomskærmendækker.PåVejdirektoratetshjemmesidefindesen”viewer”(søgpå”Støjviewer”),somanskueliggørvirkningenafatvælgeforskelligehøjderellerlængderafenstøjskærm.

Endelkonklusioni[15]er,athvismanvilbedømmevirk-ningenafenskærmudfraenberegningmedkunenenkeltkildelinje,somskalrepræsenterekøretøjeriflerevognbaner,børmanplacerekildenmellemdetofjernestevognbaner.Forentosporetvejsvarerdettetilvejmidten.

SelvommanindledersinvurderingaftrafikstøjenmedenoverslagsberegningbørdenendeligedokumentationafstøjbelastningenbaserespåenstøjberegningsomopfylderkraveneiAfsnit11.

17

11. DOKUMENTATIONForudsætningerneforogresultaterneafberegningeraftrafikstøjbørdokumenteresienrapportudarbejdetiover-ensstemmelsemedretningslinjerneiOrienteringnr.44fraMiljøstyrelsensReferencelaboratoriumforStøjmålinger[16].

Rapportenbørvedlæggeskopiaffilermednødvendigeogtilstrækkeligedatatilentydigdefinitionafforudsætningerneforberegningerne,herunderinddata,anvendtsoftwareogversionsIDsamtdevalgteberegningsparametresåsomma-skeviddeafberegningsnetværk,antalrefleksioneretc.Måleteratenandenbrugerafberegningsprogrammetskalkunnegentageberegningerneogopnådetsammeresultat.

StyringsgruppenforMiljøstyrelsensReferencelaboratoriumforstøjmålingerharetableretencertificeringsordningforblandtandetatsikreatsikrekvalitetenafberegningerafstøjfravejtrafik[17].Ordningenomfatterkravtilkvalifika-tionernehospersonerderudførerberegningerneogkravtilrapporteringenafresultaterne.PåReferencelaboratorietshjemmesidefindesenlisteoverpersonersomercertificeretoglaboratoriersomerakkrediterettilatudføredentypeberegninger.

12. NØJAGTIGHEDNåralleinddataeriorden,nårdatabehandleskorrektognårmetodeniøvrigtbrugesioverensstemmelsemedforskrifternebliverusikkerhedenpåetberegnetstøjniveauomkring2dB,seogsåAppendiks3.

12.1 Bedømmelse af usikkerhedBrugervejledningen[1]anviserenmetodetilatbedømmeusikkerhedenpåetkonkretberegningsresultat.Defølgenderetningslinjerermereoverordnede.

Dataomstøjkilderneerudledtafenergimiddelværdierafmåltedosisniveauer(soundexposurelevels,LAE)afstøjenfrakøretøjerifritflydendetrafik,ogfordentypestøjkildererstandardusikkerhedenmindreend1dB[1].

Udbredelsesmodellenblevvalideretvedatsammenligneberegnedestøjdæmpningermed“sande”værdier,entenmålteværdierellerværdierberegnetvedhjælpafsåkaldte“reference”-beregningsmodeller[18].Ipunkt-til-punktberegningerforspecifikkevejrsituationervarstandardusik-kerhedenpådeberegnedetotaleA-vægtedestøjniveaueromkring1dBiafstandeoptil400m.Vedstørreafstande(optil1000m)iplantterrænudenskærmevarstandardaf-vigelsenpådeindividuelleforskelleomkring2dB.Resulta-ternemåforventesatværemerenøjagtigevedberegningaf

detsamledeniveaufraallekildernepåenhelvejstrækningendvedenpunkt-til-punktberegning.Beregningenafårs-middelværdierafLdenblevvalideretvedsammenligningmedresultaterafreferenceberegninger.Forafstandeoptil300mvardengennemsnitligeafvigelseunder0,5dBogstandard-afvigelsenpåforskellenevarmindreend1dB.

12.2 Krav til inddataDerbørstilleskravtilinddatabaseretpådetfølgende.

Enændringpå±10%aftrafikkensintensitetellersammen-sætningsvarertilenændringafækvivalentniveauetpå0,5dB,ogenændringpå±5%svarertilenændringpå0,2dB.

Enstandardusikkerhedpåkøretøjernesfartpå3km/hførertilenstandardusikkerhedpåækvivalentniveauetsomvistiFigur 4.

Enændringafafstandenfravejenpå±10%giverenæn-dringafækvivalentniveauetpå0,5dBogenændringpå±5%enændringpå0,2dB.

Ændresenlillehøjdeoverterrænetafentenvejellerbe-regningspunktmed±0,2mgiverdetenændringafækvi-valentniveauetpå0,5dB,og±0,1mændringgiver0,2dB.Resultaterfraberegningspunktermindreend1,5moverterræneterusikre.

18

FIGUR 4 Standardusikkerhedpåækvivalentniveauetved3km/hstandardusikkerhedpåfarten


rence”-beregningsmodeller [18]. I punkt-til-punkt beregninger for specifikke vejrsituatio-ner var standardusikkerheden på de beregnede totale A-vægtede støjniveauer omkring 1 dB i afstande op til 400 m. Ved større afstande (op til 1000 m) i plant, terræn uden skærme var standardafvigelsen på de individuelle forskelle omkring 2 dB. Resultaterne må forven-tes at være mere nøjagtige ved beregning af det samlede niveau fra alle kilderne på en hel vejstrækning end ved en punkt-til-punkt beregning. Beregningen af årsmiddelværdier af Lden blev valideret ved sammenligning med resultater af reference-beregninger. For afstan-de op til 300 m var den gennemsnitlige afvigelse under 0,5 dB og standardafvigelsen på forskellene var mindre end 1 dB.

12.2 Krav til inddataDer bør stilles krav til inddata baseret på det følgende.

En ændring på ±10 % af trafikkens intensitet eller sammensætning svarer til en ændring af ækvivalentniveauet på 0,5 dB, og en ændring på ±5 % svarer til en ændring på 0,2 dB.

En standardusikkerhed på køretøjernes fart på 3 km/h fører til en standardusikkerhed på ækvivalentniveauet som vist i Figur 4.

En ændring af afstanden fra vejen på ±10 % giver en ændring af ækvivalentniveauet på 0,5dB og en ændring på ±5 % en ændring på 0,2 dB.

Ændres en lille højde over terrænet af enten vej eller beregningspunkt med ±0,2 m giver det en ændring af ækvivalentniveauet på 0,5 dB, og ±0,1 m ændring giver 0,2 dB. Resulta-ter fra beregningspunkter mindre end 1,5 m over terrænet er usikre.

Figur 4Standardusikkerhed på ækvivalentniveauet ved 3 km/h standardusikkerhed på farten

0

0.2

0.4

0.6

0.8

1

1.2

20 40 60 80 100 120 140

Fart[km/h]]

Standardusikkerhed[dB]

speed_acc_dec12.xls

13. OVERSLAGSBEREGNING I TYPETILFÆLDEDerfindesetværktøjtiloverslagsberegning.Deterbase-retpåopslagitabellersompåforhåndergennemregnetfornogletypisketilfældeogkandownloadesfraSINTEFshjemmeside[5].

Vedhjælpafprogrammetkanmanberegnestøjniveauetietudvalgtpunktplaceretoptil500mfravejenogoptil30moverdetomliggendeterræn.Alledegennemregnedetypetilfældeer2-Dsituationer,sådererregnetmeduende-ligtlangeskærme.Skærmemedendeliglængdeermindreeffektive,se[15].

Etlodretsnitvinkelretpåvejenfylderdetmesteafprogram-metsbrugerflade,seFigur5øversttilhøjre.Beregningenforegårvedatmanklikkermedmusenpådetvalgtepunkt,ogsåvisesdetberegnedestøjniveaupåskærmen.Bereg-ningspunktetsafstand(x)fravejmidtenogdetshøjde(H)overterrænnetvisesnedersttilvenstre.

DenøverstevenstredelafFigur5viserenlistemedialt30forskelligetværsnit,mensmanidennederstedelkanvælgehvilkevejrforholdoghvilkentrafikmanønskeratberegnefor.Nedersttilhøjrekanmanmarkereommanønskerresultatetudtryktsomækvivalentniveaufor24timerLAeq,24

19

FIGUR 5 Overslagsmetodensbrugerflade.Eksempletviserettværsnitmellem5mhøjebygningerpåvejensenesideogen25mhøjbygningpåvejensandenside


Figur 5Overslagsmetodens brugerflade. Eksemplet viser et tværsnit mellem 5 m høje bygninger på vejens ene side og en 25 m høj bygning på vejens anden side

For hvert af tilfældene 2) – 3) kan man vælge vejens retning i forhold til nord-syd, i intervaller på 45º. Derved kan man beregne for forskellige grader af med- og modvind for lydens udbredelse.

Tabel 5Oversigt over typetilfælde i overslagsmetoden

1 Vejpåporøstterræn,udenskærm plantterræn/vejover/underomliggendeterræn

2 Vejpåporøstterrænogpåkombinerethårdt/porøstterræn:

tynd/tykskærmlangsvej

3 bygningerlangs vejen

4 Vejpåhårdtterræn udenogmedskærm

ellerfornatperiodenLnight,ellersomLdenmedvægtningafniveauerneiaften-ognatperioden.Mankanogsåvælgedetmaksimalestøjniveaufraenenligpassageafetkøretøjafdenmeststøjendekategori.

Tabel5viserenoversigtovertypetilfældeomfattetafover-slagsmetoden.

Typetilfældeneergennemregnetforfølgendevejrsituationer:

1. Retlinetlydudbredelse(”neutral”atmosfære,ingenvirkningafvejret)

2. Vestligvindmedhastighed1,5m/seller6m/s

3. Gennemsnitoveråret:dansk,finsk,norsk(vestellercentralt)ellersvensk

Forhvertaftilfældene2)-3)kanmanvælgevejensretningiforholdtilnord-syd,iintervallerpå45º.Dervedkanman

beregneforforskelligegraderafmed-ogmodvindforlydensudbredelse.

Brugerenskalialletilfældedefinereårsdøgntrafikken(ADT=averagedailytraffic).Deøvrigeparametrekandefineresvedatvælgemellemfølgendepåforhånddefineredetype-tilfælde:

1. Motorvejmedfartgrænse100-130km/h2. Hovedvejmedfartgrænse80-90km/h3. Bygademedfartgrænse60-70km/h4. Bygadeellerfordelingsvejmedfartgrænse50-60km/h5. Boligvejmedfartgrænse30-40km/heller6. Brugerdefinerettrafikmængde,sammensætningogfart

Vælgesdensidstnævntemulighed,skalbrugerendefineretrafikkensfordelingpåkategorierneafkøretøjerihvertaftids-rummenedag,aftenognat,samtangivegennemsnitsfartenforhverkategoriogantalletafakslerpåkøretøjerafkategori3.

20

Typetilfælde

1 Vejpåporøstterræn,udenskærm plantterræn/vejover/underomliggendeterræn

2 Vejpåporøstterrænogpåkombinerethårdt/porøstterræn:

tynd/tykskærmlangsvej

3 bygningerlangsvejen

4 Vejpåhårdtterræn udenogmedskærm

TABEL 5 Oversigtovertypetilfældeioverslagsmetoden

REFERENCER[1] User’sGuideNord2000Road,udgivetafDELTA,SIN-

TEF,SP,VTTogVejdirektoratet,2006.Kandownloadesfra:www.delta.dk. SeogsåVejdirektoratetsrapport339.

[2] Støjfraveje,VejledningfraMiljøstyrelsenNr.42007

[3] Bekendtgørelseomkortlægningafeksternstøjogudar-bejdelseafstøjhandlingsplaner,Bekendtgørelsenr.BEKnr1309af21/12/2011

[4] Støjkortlægningogstøjhandlingsplaner,VejledningfraMiljøstyrelsenNr.42006

[5] www.sintef.no;søgpå”N2kR”

[6] http://vejdirektoratet.dk/DA/viden_og_data/statistik/trafik-ken%20i%20tal/hastigheder/Sider/Hastighedsbarometer.aspx

[7] SRSsystemet:Veje-vejkonstruktioner,2.generations-systemfordokumentationafstøjreducerendeslidlag”SRS”,Vejregelforberedenderapport

http://vejregler.lovportaler.dk/ShowDoc.aspx?docId=vd-20101209092742647-full&q=SRS

[8] Støjreducerendeslidlag(SRS)-Særligarbejdsbeskri-velse(SAB-P)http://vejregler.lovportaler.dk/showdoc.aspx?docId=vd-20101209092742943-full

[9] HansG.Jonasson,AcousticSourceModellingofNordicRoadVehicles,SPRapport2006:12,EnergyTechno-logy,Borås2006

[10] Årsmiddelværdiafstøjudsendtafvejtrafik,DELTA RapportAV1670/02,revideret15.januar2004

[11] ReductionofNord2000calculationtime,Rapportnr.23fraMiljøstyrelsensReferencelaboratoriumforStøjmålin-ger,Hørsholm2010

[12] Indendørsstøjniveaumedåbnevinduer,Orienteringnr.46fraMiljøstyrelsensReferencelaboratoriumforStøj-målinger,Hørsholm2012

[13] ENISO10052:2004,Acoustics-Fieldmeasurementsofairborneandimpactsoundinsulationandofserviceequipmentsound-Surveymethod

[14] GillesPigasse,BentAndersen,HansBendtsen,Støj-mæssigekonsekvenserafombygningenafrundkørsler.TrafikogVejeFebruar2013

[15] Effektivplanlægningafskærmemodtrafikstøj,Støj- skærmesvirkningpåårsmiddelværdier,VDRapport

196/2011

[16] Rapportskabelontil“Miljømåling–trafikstøj”,Orienteringnr.44fraMiljøstyrelsensReferencelaboratoriumforStøjmålinger,Hørsholm2012

[17] Kvalitetskravtil”Miljømåling-Eksternstøj”ogtil”Miljø-måling-trafikstøj”,UdredningfraMiljøstyrelsensRefe-rencelaboratoriumforStøjmålinger,RL20/96,Hørsholm2010

[18] B.Plovsing,Nord2000.ValidationofthePropagationModel,DELTAReportAV1117/06,Hørsholm2006

21

APPENDIKS 1

TrafiksammensætningDetteappendikssupplererAfsnit4.3medmeredetaljeredevejledendedataomtrafikkenssammensætningpåforskel-ligetyperafveje.LigesomfordelingerneiTabel3påside11kandevejledendefordelingerbrugesnårderikkekanfremskaffesdetaljeredetrafikdatadatafordenkonkretevej.Grundlagetfordevejledendetrafiktalertimeopdeltetællingerfra400permanentetællestationerogmanuelle60-punktstællingerudførti2010pådetstatsligevejnet,suppleretmeddatafraVejdirektoratetsfaktorsystemogtrafikindeks.

Dererikkefuldkonsistensmellemklassifikationenafkøre-tøjerbaseretpådereslængdeogpåderestype.Eksempel-visindeholderkøretøjerilængdeklassenmellem5,8mog12,5mfølgendetyperkøretøjer:person-ogvarebilermedtrailer/campingvogn,størrevarebiler,lastbilerogbusser.Klassifikationenbaseretpåkategorienafkøretøjgiverenbedrebeskrivelseaftrafikken,mendetkanværevanske-ligtatfremskafferesultateraftællingerbaseretpådenneklassifikation.LængdeklassifikationerdenmestalmindeligemetodeiDanmark,ogdetanbefalesatbrugedenneklas-sifikationsomgrundlagfortrafikoplysningerne.

Køretøjskategorier ud fra årsdøgntrafikTabel6visertrafikkensfordelingpåkategorierafkøretøjforetårsdøgnopdeltpåforskelligevejtyper.

Vejtyperneerdannetmedudgangspunktidenopde-ling,somanvendesafVejdirektoratetiTrafikindeksetog60-punktstællingerne.Motorvejeopdelesgeografisk,dadereksempelviserstorforskelitrafikkenssammensætningmellemindfaldsvejetilKøbenhavnogmotorvejeidenøvrigedel af landet.

Landevejeeropdeltitrekategorier.Destorelandevejeertypiskdeleafdetrutenummereredevejnetogbetjenerprimærtdenregionaleogoverordnedetrafik.Desmålan-devejebetjenerudelukkendedenlokaletrafikoghartypiskendøgntrafikpåunder500biler.Demellemstorelandevejebetjenerendelregionaltrafikoghartypiskendøgntrafikpåomkring2.000biler.Vejeibyområderopdelesitrafikveje,lokalvejeogboligveje,hvortrafikvejeerdestorefordelings-vejeoggennemgåendevejeibyområdet.

Køretøjskategorier ud fra timebaseret tælling af antalHvisderforeliggerentælling,somkanbrugestilatfordeletrafikkenpådetretidsintervaller(dag,aftenognat),menfordelingenpådetrelængdeklasserikkeermålt,kandevejledendeværdieriTabel7brugestilfordelingafårsdøgn-trafikkenpålængekategorieridag-,aftenognatperioderne.Tabellenerdannetpåbasisafpermanentetællingerfra2010.

TABEL 6 Trafikkenssammensætningoveretårsdøgn,[%].Kilde:Permanentetællingerog60-punktstællingerfra2010

Vejtype Kategori køretøj Længdeklassifikation

< 5,8 m 5,8 - 12,5 m > 12,5 m

MotorvejnærKøbenhavn 93 4 3

Motorvej,Sjælland 87 6 7

Motorvej,FynogJylland 84 7 9

Storlandevej 90 7 3

Mellemstorlandevej 90 8 2

Lillelandevej,seTabel2 89 9 2

Statsliglandevejudenforby 87 8 5

Trafikvejiby 93 5 2

Lokalvejiby 94 5 1

Boligvej,seTabel2 97 3 0

22

Tabel8viser,hvordanårsdøgntrafikkentypiskerfordeltovertidsperioderogkøretøjskategorierforforskelligevejtyperogerdannetpåbasisafpermanentetællingerfra2010.

Årsdøgntrafik fordelt på tidsperioder og længdeklasserHvisderaleneforeliggerendøgntælling,f.eks.ÅDTforvejstrækningen,kandennedbrydespåkøretøjskategorierogtidsperiodervedhjælpafTabel8.Menhvismankenderfordelingenaftrafikkenoverdøgnetstimer,børTabel7anvendesfremforTabel8.

TABEL 8 Fordelingafårsdøgntrafikilængdeklasserpåtidsperiodernedag,aftenognat,[%].Kilde:Permanentetællingerfra2010

Vejtype Kategori køretøj

0 - 5,8 m 5, 8 - 12,5 m Over 12,5 mDag Aften Nat Dag Aften Nat Dag Aften Nat

MotorvejnærKøbenhavn 93 95 93 4 3 4 3 2 3

Motorvej,Sjælland 88 87 80 6 5 7 6 8 13

Motorvej,FynogJylland 85 86 75 7 5 9 8 9 16

Storlandevej 90 93 89 7 5 7 3 2 4

Mellemstorlandevej 90 94 89 8 5 8 2 1 3

Lillelandevej,seTabel2 89 93 88 9 6 9 2 1 3

Statsliglandevejudenforby 88 92 84 8 5 9 4 3 7

Trafikvejiby 93 95 92 5 3 5 2 2 3

Lokalvejiby 93 96 91 6 3 7 1 1 2

Boligvej,seTabel2 97 99 98 3 1 2 0 0 0

TABEL 7 Nedbrydningaftidsopdeltårsdøgntrafiktillængdeklasser,[%].Kilde:Permanentetællingerfra2010

23

Vejtype Kategori køretøj

Dag Aften Nat< 5,8 m 5,8-12,5 m > 12,5 m > 5,8 m 5,8-12,5 m > 12,5 m < 5,8 m 5,8- 12,5 m > 12,5 m

MotorvejnærKøbenhavn 70,6 3,2 2,3 8,5 0,2 0,2 13,9 0,6 0,5

Motorvej,Sjælland 68,2 4,5 4,4 7,9 0,5 0,8 10,9 1,0 1,8

Motorvej,FynogJylland 68,0 5,5 6,5 7,5 0,5 0,8 8,5 1,0 1,7

Storlandevej 72,7 5,8 2,4 7,5 0,4 0,1 9,8 0,8 0,5

Mellemstorlandevej 73,4 6,9 1,6 7,9 0,4 0,1 8,7 0,7 0,3

Lillelandevej,seTabel2 73,4 7,7 1,6 7,7 0,5 0,1 7,9 0,8 0,3

Statsliglandevejudenforby 69,4 6,5 3,8 7,5 0,4 0,3 10,1 1,1 0,9

Trafikvejiby 74,8 4,2 1,6 8,5 0,3 0,1 9,7 0,5 0,3

Lokalvejiby 77,3 4,1 0,7 8,5 0,3 0,1 8,2 0,6 0,2

Boligvej,seTabel2 79,8 2,8 0,0 9,3 0,1 0,0 7,9 0,1 0,0

APPENDIKS 2

VejrdataNord2000forudsætteratlydenudbredersigicirkulærelydbanersomækvivalererdevirkeligeudbredelsesforhold.Dekrummelydbanerafspejlerdenkombineredevirkningaf,atvindhastighedenoglufttemperaturenvarierermedhøjdenoverterrænet.Denresulterendelydhastighedc(z)ihøjdenzoverterrænetergivetvedudtrykket(2.1)

KoefficientenAtildetlogaritmiskeledogkoefficientenBtildetlineæreledergivetiTabel9forhverafdeniforskelligemeteorologiskeklasser,derbrugesvedkortlægningafstøjiDanmarkogCerlydenshastighedvedjordoverfladen.Detforudsættesvedberegningafårsmiddelværdieratterrænetssåkaldteruhedslængdez0(enparameter,derfastlæggervindprofilen)erz0=0,025m.

Derregnesmedenlufttemperaturogenrelativfugtighed,somerspecifikfordeenkeltemeteorologiskeklasser,idetparametreneogsåafhængerafudbredelsesretningen

Tabel10-Tabel12viserdenprocentiskeforekomstafhverafdemeteorologiskeklasserpr.retningforhhv.dag,aftenognat.Tabel13-Tabel15giverpåtilsvarendemådeluft-temperaturenogTabel16-Tabel18giverluftensrelativefugtighed.

TABEL 9 Lydudbredelsesparametreihverafdenimeteorologiskeklasser

Meteorologisk klasse nr. 3 7 8 13 18 19 20 23 24

A (logaritmiskled)[m/s] -1,0 -0,4 -0,4 0 0,4 0,4 0,4 1,0 1,0

B(lineærtled)[s-1] 0 -0,04 0 0 0 0,04 0,12 0 0,04


16. Appendiks 2 - VejrdataNord2000 forudsætter at lyden udbreder sig i cirkulære lydbaner som ækvivalerer de vir-kelige udbredelsesforhold. De krumme lydbaner afspejler den kombinerede virkning af, at vindhastigheden og lufttemperaturen varierer med højden over terrænet. Den resulterende lydhastighed c(z) i højden z over terrænet er givet ved udtrykket (2.1)

𝑐𝑐(𝑧𝑧) = 𝐴𝐴 ∙ 𝑙𝑙𝑙𝑙 � 𝑧𝑧𝑧𝑧0

+ 1� + 𝐵𝐵𝑧𝑧 + 𝐶𝐶 (2.1)

hvor

koefficienten A til det logaritmiske led og koefficienten B til det lineære led er givet i Ta-bel 9 for hver af de ni forskellige meteorologiske klasser, der bruges ved kortlægning af støj i Danmark og C er lydens hastighed ved jordoverfladen. Det forudsættes ved bereg-ning af årsmiddelværdier at terrænets såkaldte ruhedslængde z0 (en parameter, der fastlæg-ger vindprofilen) er z0 = 0,025 m.

Der regnes med en lufttemperatur og en relativ fugtighed, som er specifik for de enkelte meteorologiske klasser, idet parametrene også afhænger af udbredelsesretningen

Tabel 10 - Tabel 12 viser den procentiske forekomst af hver af de meteorologiske klasserpr. retning for hhv. dag, aften og nat. Tabel 13 - Tabel 15 giver på tilsvarende måde luft-temperaturen og Tabel 16 - Tabel 18 giver luftens relative fugtighed.

Tabel 9Lydudbredelsesparametre i hver af de ni meteorologiske klasserMeteorologisk klasse nr. 3 7 8 13 18 19 20 23 24A (logaritmisk led)[m/s] -1,0 -0,4 -0,4 0 0,4 0,4 0,4 1,0 1,0B (lineært led)[s-1] 0 -0,04 0 0 0 0,04 0,12 0 0,04

24

Klasse 0 gr 10 gr 20 gr 30 gr 40 gr 50 gr 60 gr 70 gr 80 gr

3 13,7 15,5 17,7 20,1 22,6 24,8 26,5 27,3 27,2

7 3,5 3,6 3,7 3,8 3,8 3,6 3,4 3,2 3,0

8 33,1 32,8 31,5 30,0 28,4 26,8 25,0 23,9 22,9

13 25,9 26,0 25,3 23,6 21,2 19,1 18,0 17,5 18,3

18 16,0 15,1 14,8 15,1 15,7 16,1 16,2 16,2 15,9

19 1,9 1,9 2,0 2,0 2,1 2,1 2,2 2,2 2,3

20 0,9 0,9 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8

23 4,4 3,8 3,6 3,9 4,8 5,9 7,0 7,8 8,5

24 0,5 0,5 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1,0 1,1


3 26,2 24,6 22,2 19,5 17,2 14,5 12,0 9,8 8,0

7 2,7 2,4 2,1 1,9 1,6 1,4 1,3 1,2 1,1

8 22,6 22,8 23,7 24,1 23,8 23,4 22,7 21,8 20,9

13 18,9 19,6 19,8 20,5 21,7 23,1 24,0 24,6 25,5

18 16,0 16,3 17,5 19,1 20,8 22,6 24,8 27,1 28,3

19 2,4 2,5 2,5 2,6 2,8 3,1 3,2 3,4 3,5

20 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,9 0,9 0,9 1,0

23 9,2 9,7 9,9 10,0 9,8 9,6 9,5 9,5 10,1

24 1,2 1,3 1,4 1,5 1,5 1,5 1,6 1,6 1,7


3 6,7 6,0 5,7 6,1 7,0 8,2 9,5 10,7 12,2

7 1,1 1,2 1,2 1,3 1,4 1,5 1,7 1,8 2,0

8 19,9 19,2 19,4 19,9 20,3 20,2 20,0 19,4 18,3

13 26,4 26,0 24,5 22,1 19,7 17,8 16,8 16,4 17,3

18 28,4 28,6 28,1 27,4 26,5 25,6 24,3 23,6 22,8

19 3,5 3,5 3,4 3,3 3,3 3,2 3,1 3,0 2,9

20 1,0 1,0 1,0 1,0 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1

23 11,2 12,6 14,5 16,5 18,5 20,1 21,4 21,8 21,6

24 1,8 2,0 2,1 2,3 2,3 2,3 2,2 2,1 1,9


3 13,4 13,9 14,2 14,2 13,7 13,0 12,4 12,1 12,6

7 2,1 2,3 2,4 2,5 2,7 2,9 3,1 3,2 3,4

8 17,8 18,0 19,0 20,6 22,7 25,2 27,9 30,7 32,4

13 18,2 19,0 19,6 20,4 21,7 23,0 24,3 25,0 25,5

18 22,3 22,5 22,7 22,7 21,8 20,9 19,6 18,3 17,2

19 2,9 2,6 2,6 2,5 2,3 2,2 2,1 2,0 1,9

20 1,1 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 0,9 0,9 0,9

23 20,7 19,2 17,3 15,1 13,3 11,1 8,9 7,1 5,4

24 1,7 1,5 1,2 1,0 0,9 0,8 0,7 0,6 0,6

TABEL 10Årsfordelingafforekomstenafdemeteorologiskeklasseridagperioden(kl.07-19)somfunktionaflydudbredelsesretningen,(%)

25


3 6,0 7,1 8,5 10,4 12,7 14,9 16,7 18,1 18,5

7 14,4 15,2 15,9 16,6 16,7 16,4 15,8 14,9 14,0

8 18,6 18,4 17,7 16,9 15,7 14,2 13,0 11,9 11,6

13 31,5 31,4 30,0 27,3 24,7 23,0 22,3 21,9 22,0

18 11,4 10,5 10,1 10,1 10,3 10,0 9,5 9,1 8,9

19 9,1 9,0 9,3 9,7 9,9 10,0 10,2 10,2 10,1

20 4,9 4,8 4,7 4,8 4,7 4,7 4,7 4,7 4,7

23 1,9 1,7 1,6 2,0 2,6 3,5 4,0 4,6 4,9

24 2,3 2,0 2,0 2,2 2,6 3,2 3,9 4,6 5,4


3 18,1 17,2 15,6 13,4 11,5 9,6 7,7 6,1 4,4

7 12,9 11,8 10,4 9,1 7,9 6,8 6,0 5,4 4,9

8 11,7 12,3 13,6 14,8 15,2 15,1 14,7 13,6 12,8

13 22,5 22,6 22,9 23,3 24,1 25,3 26,0 26,6 27,5

18 8,9 9,3 9,8 11,0 11,8 12,8 14,2 16,2 17,3

19 10,2 10,6 11,1 11,8 12,9 14,2 15,2 16,1 16,3

20 4,7 4,6 4,7 4,8 4,9 5,1 5,2 5,3 5,4

23 5,2 5,4 5,5 5,3 5,3 5,1 4,9 4,6 4,7

24 6,0 6,3 6,5 6,5 6,4 6,0 6,0 6,2 6,7


3 3,3 2,8 2,7 3,1 3,9 4,7 5,4 6,5 7,3

7 4,7 4,7 5,1 5,7 6,2 6,8 7,4 8,1 8,7

8 12,2 11,5 11,6 11,7 11,6 11,1 10,8 9,8 9,1

13 28,5 28,0 25,8 23,1 20,9 19,4 18,6 18,1 18,2

18 16,9 16,9 16,9 16,5 15,6 14,8 14,1 13,8 14,2

19 16,4 16,4 16,1 15,6 15,2 14,7 14,4 14,0 13,5

20 5,5 5,7 5,8 6,1 6,3 6,4 6,4 6,4 6,3

23 5,3 6,2 7,3 8,6 10,2 11,4 12,5 13,2 13,1

24 7,3 7,9 8,8 9,6 10,2 10,6 10,5 10,2 9,6


3 7,7 7,9 8,1 7,9 7,6 7,0 6,2 5,6 5,6

7 9,2 9,8 10,4 10,9 11,5 12,1 12,9 13,3 13,8

8 8,9 8,9 9,3 10,3 11,2 12,7 14,4 16,8 18,3

13 19,1 20,0 20,9 22,0 23,6 25,8 27,9 29,3 30,4

18 14,5 15,4 16,4 16,9 16,9 16,0 14,8 13,4 12,4

19 13,3 12,7 12,1 11,7 11,3 10,6 10,3 9,9 9,4

20 6,2 6,1 6,0 5,9 5,7 5,5 5,4 5,1 5,0

23 12,6 11,7 10,4 8,9 7,6 6,2 4,8 3,7 2,6

24 8,6 7,5 6,4 5,5 4,6 4,0 3,3 2,8 2,5

TABEL 11 Årsfordelingafforekomstenafdemeteorologiskeklasseriaftenperioden(kl.19-22)somfunktionaflydudbredelsesretningen,(%)

26


3 6,0 7,1 8,5 10,4 12,7 14,9 16,7 18,1 18,5

7 14,4 15,2 15,9 16,6 16,7 16,4 15,8 14,9 14,0

8 18,6 18,4 17,7 16,9 15,7 14,2 13,0 11,9 11,6

13 31,5 31,4 30,0 27,3 24,7 23,0 22,3 21,9 22,0

18 11,4 10,5 10,1 10,1 10,3 10,0 9,5 9,1 8,9

19 9,1 9,0 9,3 9,7 9,9 10,0 10,2 10,2 10,1

20 4,9 4,8 4,7 4,8 4,7 4,7 4,7 4,7 4,7

23 1,9 1,7 1,6 2,0 2,6 3,5 4,0 4,6 4,9

24 2,3 2,0 2,0 2,2 2,6 3,2 3,9 4,6 5,4


3 18,1 17,2 15,6 13,4 11,5 9,6 7,7 6,1 4,4

7 12,9 11,8 10,4 9,1 7,9 6,8 6,0 5,4 4,9

8 11,7 12,3 13,6 14,8 15,2 15,1 14,7 13,6 12,8

13 22,5 22,6 22,9 23,3 24,1 25,3 26,0 26,6 27,5

18 8,9 9,3 9,8 11,0 11,8 12,8 14,2 16,2 17,3

19 10,2 10,6 11,1 11,8 12,9 14,2 15,2 16,1 16,3

20 4,7 4,6 4,7 4,8 4,9 5,1 5,2 5,3 5,4

23 5,2 5,4 5,5 5,3 5,3 5,1 4,9 4,6 4,7

24 6,0 6,3 6,5 6,5 6,4 6,0 6,0 6,2 6,7


3 3,3 2,8 2,7 3,1 3,9 4,7 5,4 6,5 7,3

7 4,7 4,7 5,1 5,7 6,2 6,8 7,4 8,1 8,7

8 12,2 11,5 11,6 11,7 11,6 11,1 10,8 9,8 9,1

13 28,5 28,0 25,8 23,1 20,9 19,4 18,6 18,1 18,2

18 16,9 16,9 16,9 16,5 15,6 14,8 14,1 13,8 14,2

19 16,4 16,4 16,1 15,6 15,2 14,7 14,4 14,0 13,5

20 5,5 5,7 5,8 6,1 6,3 6,4 6,4 6,4 6,3

23 5,3 6,2 7,3 8,6 10,2 11,4 12,5 13,2 13,1

24 7,3 7,9 8,8 9,6 10,2 10,6 10,5 10,2 9,6


3 7,7 7,9 8,1 7,9 7,6 7,0 6,2 5,6 5,6

7 9,2 9,8 10,4 10,9 11,5 12,1 12,9 13,3 13,8

8 8,9 8,9 9,3 10,3 11,2 12,7 14,4 16,8 18,3

13 19,1 20,0 20,9 22,0 23,6 25,8 27,9 29,3 30,4

18 14,5 15,4 16,4 16,9 16,9 16,0 14,8 13,4 12,4

19 13,3 12,7 12,1 11,7 11,3 10,6 10,3 9,9 9,4

20 6,2 6,1 6,0 5,9 5,7 5,5 5,4 5,1 5,0

23 12,6 11,7 10,4 8,9 7,6 6,2 4,8 3,7 2,6

24 8,6 7,5 6,4 5,5 4,6 4,0 3,3 2,8 2,5

TABEL 12 Årsfordelingafforekomstenafdemeteorologiskeklasserinatperioden(kl.22-07)somfunktionaflydudbredelsesretningen,(i%)


3 5,2 6,1 6,9 7,7 8,5 9,3 9,8 10,0 9,9

7 17,9 19,1 20,3 21,6 22,2 22,2 21,5 20,5 19,3

8 9,6 9,2 8,9 8,3 7,6 6,9 6,6 6,6 6,5

13 33,7 33,5 31,2 28,4 26,5 25,4 25,0 24,7 25,5

18 6,4 5,6 5,7 5,7 5,9 5,3 4,7 4,4 4,2

19 14,6 14,1 14,3 14,8 14,9 15,0 15,3 15,2 14,8

20 8,9 9,1 9,3 9,3 9,4 9,6 9,7 9,6 9,6

23 1,1 1,1 1,2 1,4 1,7 2,2 2,5 2,8 3,0

24 2,4 2,2 2,2 2,6 3,3 4,2 5,0 6,1 7,3


3 9,6 8,9 7,9 6,8 5,8 4,7 3,7 2,7 1,8

7 17,9 16,4 14,6 12,8 11,2 9,7 8,3 7,0 6,1

8 6,3 6,5 7,0 7,4 7,1 7,0 6,8 6,5 6,3

13 25,9 26,2 26,4 26,4 26,7 26,6 26,7 26,7 26,7

18 4,4 5,0 6,0 7,2 8,3 9,2 10,3 11,2 11,9

19 15,1 15,8 16,8 18,1 19,7 21,9 23,2 23,9 24,1

20 9,6 9,7 9,8 9,9 10,1 10,2 10,4 10,6 10,8

23 3,2 3,2 3,2 3,3 3,3 3,3 3,5 3,7 4,1

24 8,0 8,3 8,3 8,2 7,9 7,4 7,3 7,6 8,2


3 1,5 1,4 1,4 1,6 2,0 2,7 3,1 3,5 3,7

7 5,7 5,9 6,3 6,9 8,0 9,1 10,1 11,0 11,7

8 5,6 5,0 4,9 5,1 5,2 4,7 4,3 3,9 3,7

13 26,5 25,8 24,1 22,2 20,5 19,4 18,9 18,9 19,8

18 11,9 11,1 10,5 9,6 8,6 7,6 7,3 7,5 7,5

19 24,2 24,2 23,9 23,4 23,0 22,5 21,8 21,0 20,2

20 11,1 11,4 12,0 12,5 12,9 13,1 13,0 12,8 12,6

23 4,6 5,3 6,0 6,6 7,3 7,8 8,1 8,1 7,9

24 8,9 9,9 10,9 11,9 12,5 13,1 13,4 13,4 13,0


3 3,9 4,0 4,0 4,1 4,0 4,0 4,1 4,2 4,7

7 12,3 12,9 13,5 14,1 14,9 15,4 16,3 16,8 17,1

8 3,8 4,3 5,1 6,1 6,9 7,8 8,5 9,3 9,9

13 21,2 22,6 24,0 25,4 27,0 28,8 30,3 31,8 32,8

18 7,4 7,7 8,4 8,4 8,4 8,2 7,8 7,3 7,1

19 19,8 19,2 18,2 17,8 17,5 17,1 16,7 16,1 15,3

20 12,2 11,9 11,5 11,2 10,8 10,3 9,8 9,3 9,0

23 7,6 7,0 6,1 5,2 4,3 3,5 2,7 1,9 1,3

24 11,7 10,4 9,1 7,7 6,2 4,8 3,8 3,2 2,7

27

TABEL 13Lufttemperaturenihvermeteorologiskklasseidagperioden(kl.07-19)somfunktionaflydudbredelsesretningen,(ºC)


3 10 10 10 10 11 11 11 11 11

7 4 4 4 4 4 4 4 4 4

8 11 11 11 11 11 11 10 10 10

13 10 10 10 10 10 9 9 9 9

18 10 9 9 9 10 10 10 11 11

19 1 0 1 1 1 1 1 1 1

20 -2 -2 -2 -2 -2 -2 -2 -2 -2

23 7 6 6 6 7 7 7 8 8

24 0 0 0 0 0 0 1 1 2


3 11 11 11 11 11 10 10 10 9

7 4 4 4 3 3 3 2 2 1

8 10 10 10 10 10 10 10 10 10

13 9 9 9 9 9 9 9 10 10

18 11 11 11 11 11 11 11 11 11

19 1 1 2 2 2 2 2 2 3

20 -1 -1 -1 -1 -1 -1 -1 -1 -1

23 8 9 9 9 9 9 9 9 9

24 2 2 2 3 3 3 3 4 4


3 8 8 7 8 8 8 9 9 10

7 1 0 0 1 1 1 1 2 2

8 10 10 10 10 10 11 11 11 10

13 10 10 10 10 10 9 9 8 8

18 11 11 11 11 11 11 11 11 11

19 3 3 3 3 3 3 2 2 2

20 -1 -1 -1 -1 -1 -1 -1 -1 -1

23 9 9 10 10 10 10 10 11 11

24 4 4 4 4 4 4 5 5 4


3 10 11 11 11 11 11 10 10 10

7 2 2 3 3 3 3 3 3 4

8 10 10 10 10 10 10 11 11 11

13 8 8 8 8 9 9 9 9 9

18 11 11 11 11 11 11 11 10 10

19 2 2 2 2 2 1 1 1 1

20 -1 -1 -1 -1 -1 -1 -2 -2 -2

23 11 11 11 10 10 10 10 9 8

24 4 4 4 3 3 3 2 2 1

28

TABEL 14Lufttemperaturenihvermeteorologiskklasseiaftenperioden(kl.19-22)somfunktionaflydudbredelsesretningen,(ºC)


3 8 8 9 9 10 10 11 11 11

7 6 6 6 6 6 6 6 6 6

8 13 13 13 13 14 14 14 13 13

13 9 10 10 9 9 9 9 8 8

18 11 10 10 10 11 11 12 12 12

19 4 4 5 5 5 5 5 5 5

20 3 3 3 3 3 3 4 4 4

23 7 6 5 5 6 6 7 7 7

24 2 2 2 2 3 3 4 5 6


3 11 11 11 11 11 11 10 10 10

7 6 6 6 6 6 5 5 4 3

8 13 13 13 13 13 13 13 13 13

13 8 8 8 8 8 9 9 9 10

18 12 12 12 12 11 11 11 11 11

19 5 5 5 5 5 6 6 6 6

20 4 4 4 4 4 4 4 4 4

23 8 8 8 8 8 8 8 7 7

24 6 6 6 6 6 5 5 5 5


3 9 8 8 7 8 8 8 9 10

7 3 3 3 3 4 5 5 5 5

8 13 13 13 13 13 14 14 14 14

13 10 10 10 10 9 9 9 9 9

18 11 11 11 12 12 12 12 12 12

19 6 6 6 6 6 6 6 6 6

20 4 4 4 4 4 4 4 4 4

23 7 8 8 9 9 9 10 10 10

24 6 6 6 6 6 6 6 6 6


3 10 10 10 10 10 10 9 8 8

7 5 5 5 6 6 6 6 6 6

8 14 14 13 13 13 13 13 13 13

13 8 8 8 8 8 9 9 9 9

18 12 12 12 12 12 12 12 11 11

19 6 5 5 5 5 5 5 5 4

20 4 4 4 4 3 3 3 3 3

23 10 10 10 10 10 10 10 9 8

24 6 6 6 6 5 5 4 4 3

29

TABEL 15 Lufttemperaturenihvermeteorologiskklasseinatperioden(kl.22-07)somfunktionaflydudbredelsesretningen,(ºC)


3 6 7 7 7 7 7 7 7 7

7 6 7 7 7 7 7 7 7 7

8 8 8 8 8 8 8 8 8 8

13 8 7 7 7 7 7 7 7 7

18 7 6 6 6 7 7 6 6 6

19 6 6 6 6 6 7 6 6 6

20 5 5 5 5 6 6 6 6 6

23 3 3 2 2 3 3 4 4 4

24 3 3 2 3 4 4 5 6 7


3 7 7 7 7 7 7 6 6 5

7 7 7 7 7 7 6 6 5 4

8 8 8 8 8 8 8 8 8 8

13 7 7 7 6 7 7 7 7 7

18 6 6 7 7 7 7 7 7 8

19 6 6 6 6 7 7 7 7 7

20 6 6 6 6 6 6 6 6 6

23 4 4 4 4 5 5 5 5 6

24 7 7 7 7 7 6 6 6 6


3 3 3 2 3 3 4 4 4 4

7 4 4 4 5 5 6 6 6 6

8 7 7 7 7 7 8 7 7 8

13 7 7 7 7 7 7 7 7 7

18 8 8 8 8 8 8 8 8 7

19 7 7 7 7 7 7 7 7 6

20 6 6 6 6 6 6 6 6 6

23 6 6 7 7 7 7 7 8 8

24 6 6 6 7 7 7 7 7 7


3 5 5 5 5 5 5 5 5 6

7 6 7 7 7 7 7 7 7 6

8 7 7 7 8 8 8 8 8 8

13 7 7 7 7 7 7 7 7 8

18 7 7 7 8 8 8 8 7 7

19 6 6 7 7 7 7 6 6 6

20 6 5 5 5 5 5 5 5 5

23 8 8 7 7 7 7 7 6 5

24 7 7 7 6 6 5 5 4 4

30

TABEL 16Relativluftfugtighedihvermeteorologiskklasseidagperioden(kl.07-19)somfunktionaflydudbredelsesretningen(%RH)


3 81 81 81 81 80 79 79 78 77

7 92 92 92 92 92 92 92 91 91

8 78 78 78 78 78 78 79 79 79

13 79 78 77 77 77 78 79 79 80

18 74 74 74 74 75 75 75 75 75

19 89 89 89 89 89 89 89 90 90

20 88 88 88 89 89 89 89 89 89

23 71 72 73 75 75 75 76 76 76

24 82 82 83 83 84 85 86 86 87


3 76 75 75 73 72 71 69 69 67

7 91 90 90 89 88 87 86 86 85

8 79 79 78 78 77 77 76 75 75

13 80 81 82 82 82 81 81 80 79

18 76 77 77 78 79 80 80 80 80

19 90 91 91 91 91 91 91 91 92

20 89 90 90 90 90 90 91 91 91

23 77 77 77 77 77 78 79 81 83

24 88 88 89 89 89 90 90 91 92


3 67 67 68 69 71 72 73 73 72

7 85 85 85 86 86 87 88 88 89

8 74 74 74 74 74 74 74 75 75

13 78 77 77 77 78 79 80 80 81

18 80 80 80 79 79 79 79 79 79

19 92 92 92 91 91 91 91 91 91

20 91 91 91 91 91 91 91 91 90

23 84 84 84 83 82 81 80 80 79

24 92 92 92 92 92 92 91 91 90


3 72 72 73 73 73 74 75 77 79

7 89 89 90 90 91 91 91 91 92

8 76 77 78 79 79 80 79 79 78

13 81 82 82 82 82 82 81 81 80

18 79 79 78 78 77 76 76 75 74

19 91 91 91 90 90 90 90 90 89

20 90 90 90 90 89 89 89 88 88

23 78 77 76 75 74 73 72 71 71

24 89 88 87 86 84 83 82 82 81

31

TABEL 17 Relativluftfugtighediaftenperioden(kl.19-22)ihvermeteorologiskklassesomfunktionaflydudbredelsesretningen,(%RH)


3 86 87 87 85 84 83 82 81 80

7 91 91 91 91 91 91 91 90 90

8 75 76 76 76 75 75 75 75 76

13 83 82 81 81 82 83 83 84 84

18 76 76 76 76 75 75 75 75 75

19 88 88 87 87 87 87 88 88 89

20 88 88 88 88 87 87 87 87 87

23 79 79 80 80 79 78 78 78 78

24 81 81 82 83 84 84 84 84 85


3 79 78 78 77 76 75 73 72 71

7 90 89 89 88 87 86 85 84 84

8 76 77 78 77 77 76 76 75 73

13 84 85 85 85 84 84 83 82 82

18 75 76 77 79 80 81 81 81 81

19 89 89 90 90 90 90 90 90 90

20 88 88 88 88 88 89 89 89 90

23 78 78 78 79 79 80 82 85 87

24 85 85 86 86 87 88 89 90 90


3 70 70 71 72 73 74 74 73 72

7 84 84 85 85 85 86 86 86 87

8 73 72 71 70 70 70 70 70 71

13 80 79 79 80 80 81 81 82 83

18 82 82 81 80 79 78 78 78 78

19 90 90 90 90 90 90 90 90 90

20 90 90 90 90 90 90 90 90 90

23 89 89 88 87 86 85 84 84 83

24 91 91 91 91 91 90 90 89 89


3 73 73 72 73 74 75 78 81 84

7 87 88 88 88 89 89 89 90 90

8 71 72 74 75 75 76 75 76 76

13 84 84 84 85 85 85 84 84 84

18 78 79 79 79 79 79 78 77 76

19 90 90 90 90 89 89 89 89 88

20 90 89 89 89 89 88 88 88 88

23 83 83 82 81 80 79 78 78 78

24 88 87 86 84 83 82 81 80 80

32


3 90 90 91 91 90 90 90 89 89

7 92 92 92 93 92 92 92 92 92

8 91 91 91 91 91 91 92 92 92

13 92 91 92 92 92 93 93 93 93

18 89 89 88 88 88 89 89 90 90

19 91 91 90 90 90 90 90 90 91

20 92 92 92 92 92 92 92 92 92

23 85 85 85 85 86 85 85 85 85

24 84 84 85 86 86 87 87 87 87


3 89 88 88 87 87 86 84 84 82

7 92 92 92 91 91 90 89 89 88

8 92 93 93 92 92 92 91 90 89

13 93 93 93 93 93 93 92 92 92

18 90 91 91 91 91 91 91 91 91

19 91 91 92 92 92 92 92 92 92

20 92 92 92 92 92 92 92 93 93

23 85 86 86 86 87 87 88 89 90

24 87 87 88 88 88 89 90 91 91


3 82 82 83 84 84 84 84 84 84

7 88 88 88 88 88 88 88 88 89

8 89 89 88 88 88 89 89 90 90

13 91 91 90 90 91 91 91 91 92

18 91 91 91 91 91 91 92 92 92

19 92 92 92 92 92 92 92 92 92

20 93 93 93 93 93 93 93 93 93

23 91 91 91 91 91 90 90 90 90

24 92 92 92 92 92 92 92 92 91


3 85 85 85 85 86 86 87 88 89

7 89 89 89 90 90 90 90 91 92

8 90 90 91 91 91 91 91 91 91

13 92 92 92 92 92 92 92 92 92

18 92 93 93 92 92 92 91 90 89

19 92 92 92 92 92 92 92 91 91

20 93 93 93 93 93 93 92 92 92

23 90 89 89 88 88 87 86 86 85

24 91 90 89 89 88 87 86 85 84

TABEL 18 Relativluftfugtighedinatperioden(kl.22-07)ihvermeteorologiskklassesomfunktionaflydudbredelsesretningen,(%RH)

33

34

APPENDIX 3

Usikkerhedsbegreber Usikkerhedbetyderhertvivlomrigtighedenafresultatetafenberegning.Standardusikkerhedogudvidetusikkerhederkvantitativeangivelsermensusikkerhedeneretkvalitativtbegreb.

Standardusikkerheden erusikkerhedenpåresultatetafenberegningudtryktsomstandardafvigelse.Denudvidedeusikkerhederetinterval(konfidensinterval),hvoridensandeværdimedengivensandsynlighedbefindersig.

Den udvidede usikkerhed bestemmesvedatgangestan-dardusikkerhedenmedendækningsfaktorpåforeksempel1,65svarendetil90%konfidensveddobbeltsidettest(vedennormalfordeling).

Den sande værdiafetberegnetniveauafstøjenfratrafik-kenpåenvejerresultatetopnåetvedkorrektbrugafberegningsmetodenmedsamtligeinddatafastlagtsikkertognøjagtigt.

Note 1: Inddata omfatter den sande værdi af kildestyrken og nø-jagtige og tilstrækkeligt detaljerede data om støjens udbredelsesvej.

Note 2: Den sande værdi af det beregnede niveau er ukendt. Den kan estimeres ved middelværdien af mange uafhængige bereg-ninger udført af forskellige personer med forskellig software, på grundlag af uafhængigt indsamlede, nøjagtige oplysninger om kildestyrke, afstande, højder samt egenskaber af skærme, terræn, bygninger mv.

Modelfejlenerforskellenmellemdensandeværdiafdetmåltestøjniveauogdensandeværdiafdetberegnedestøjniveau.

Note 4: Modelfejlen forudsættes minimeret ved udviklingen af beregningsmetoden, så der alene resterer små systematiske og derudover tilfældige forskelle mellem den sande værdi af beregn-ingsresultatet og den sande værdi af det målte støjniveau.

Tilfældige fejl erforskellemellemresultatetogdensandeværdiforårsagetafuforudsigeligevariationerifaktorerafbetydningforresultatet.

Systematiske fejl erforskellemellemresultatetogdensandeværdiforårsagetaffejlideanvendteinstrumenterogmetoderog/ellerbrugenafdem.

35

Forkortelser

Lden Dag-aften-nat-(day-evening-night)værdienafstøjniveauetidecibel[dB]

AB Asfaltbeton;medtilføjelsen12t:tætgraderetmedmaksimalkornstørrelse12mm;medtilføjelsen12o:åbentgraderetmedmaksimalkornstørrelse12mm

ABS Asfaltbetonmednedtromledeskærver

AC 12d Asphaltconcrete=engelskforasfaltbeton;medtilføjelse12d:tæt(dense)medmaksimalkornstørrelse12mm

ADT Averagedailytraffic=engelskforÅDT

DAC12 Amerikanskbetegnelsefortætasfaltbetonmedmaksimalkornstørrelse12mm

LAE Støjdosis-niveau(Engelsk:SoundExposureLevel)

LAFmax MaksimaltstøjniveaumåltmedtidsvægtningFvedenkøretøjsforbikørsel

Lnight Ækvivalentniveauetafstøjeninatperioden,idecibel[dB]

OB Overfladebehandling

SMA Skærvemastiksasfalt

SRS-system Systemforklassificeringafstøjreducerendeslidlag

TB6k Kombinationsbelægningmedmakskornstørrelse6mm

VVM Vurderingafvirkningerpåmiljøet

ÅDT Årsdøgntrafik=densamledetrafikiløbetafetårdivideretmedantalletafdøgniåret

Årsmiddelværdiafstøjniveau

Middelværdiafstøjniveauernebestemtoveralledøgn-perioderietstandard-år

APPENDIX 4

Vejdirektoratet har lokale kontorer i Aalborg, Fløng, Middelfart, Næstved og Skanderborg samt hovedkontor i København. Find mere information på vejdirektoratet.dk

VEJDIREKTORATET Niels Juels Gade 13Postboks 90181022 København KTelefon 7244 3333

[email protected]

rapport 434 - 2013 · rende rapport. målet har især været at fastlægge god dansk praksis for...

Documents